L 30 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/11-20 fra KPMG Acor Tax om definition af forskning og udvikling (FOU) i forhold til processer, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 30 , L 30 A , L 30 B
Offentligt

Skatteudvalget 2020-21

L 30 endeligt svar på spørgsmål 1

Offentligt

9. november 2020

J.nr. 2020-9238

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 30 - Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og sel-

skabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forsknings-

virksomhed og midlertidig forhøjelse af bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger samt

selskabskattefritagelse af Fonden).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 22. oktober 2020.

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 30 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/11-20 fra KPMG Acor Tax om definition af forskning og udvikling (FOU) i forhold til processer, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. oktober 2020 fra KPMG Acor Tax, jf.

L 30 - bilag 4.

Svar

KPMG Acor Tax anmoder i sin henvendelse om bistand til at få besvaret en række

spørgsmål til præcisering af anvendelsesområdet for ligningsloven § 8 B.

KPMG Acor Tax henviser til, at den nye grønne agenda med fokus på nedbringelse af in-

dustrivirksomhedernes klimabelastning fra deres fremstillingsprocesser betyder, at indu-

strivirksomhederne vil have stigende forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for udvik-

ling af egne nye grønne produktionsteknologier herunder nye maskiner baseret på grøn

energi. Ifølge KPMG Acor Tax skaber denne udvikling behov for en præcisering af an-

vendelsesområdet for ligningslovens § 8 B særligt i relation til virksomhedernes grønne

omstilling af deres produktionsprocesser/teknologier.

De foreliggende vejledninger bskriver således ifølge KPMG Acor Tax kun i meget over-

ordnede termer kriterierne for, hvad der skal anses for forskning og udvikling efter lig-

ningslovens § 8 B.

KPMG Acor Tax henviser til, at der også i forbindelse med høringen blev stillet spørgs-

mål i forhold til en række helt konkrete og egnede eksempler. KPMG Acor Tax finder det

uforståeligt og utilfredsstillende, at der i høringsskemaet blot er henvist til at få de kon-

krete afgrænsningsspørgsmål afklaret hos skatteforvaltningen. KPMG Acor Tax ønsker

derfor bistand til at få besvaret de stillede spørgsmål.

Konkret spørger KPMG Acor Tax, om jeg kan bekræfte, at anvendelsesområdet for lig-

ningslovens § 8 B efter bestemmelsens ordlyd, lovbemærkninger og formål også kan om-

fatte virksomhedens udvikling af egne nye produktionsmetoder herunder som led i virk-

somhedens grønne omstilling. Endvidere spørges der til, om jeg har nogen holdning til,

hvorvidt det er ønskeligt, at det forhøjede forsknings- og udviklingsfradrag på 130 pct.

også kan anvendes på virksomhedernes udvikling af egne nye grønne produktionsmeto-

der.

KPMG Acor Tax henviser endvidere til et konkret eksempel vedrørende et energiselskab

og spørger, om dette selskab kan anvende ligningslovens § 8 B eller afskrivningslovens §

6, stk. 1, nr. 3, i forhold til udgifter til forsknings- og udviklingsarbejdet vedrørende et

konkret anlæg, ligesom der ønskes svar på, om en evt. opgivelse af projektet vil medføre,

at disse udgifter ikke længere vil være fradragsberettigede. Det angives konkret, at spørgs-

målet handler om, hvorvidt en udviklingsaktivitet med langtidsopbevaring af grøn energi

hører til processer og metoder m.v., der falder inden for anvendelsesområderne for lig-

ningslovens § 8 B og afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, om henholdsvis fradrag for ud-

gifter til forskning og udvikling og afskrivning på driftsmidler til forskning og udviklings-

virksomhed.

Side 2 af 5

KPMG Acor Tax henviser desuden til et andet konkret eksempel, hvor problemstillingen

er, om en virksomheds udgifter til udvikling af en maskine kan være omfattet af lignings-

lovens § 8 B eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, eller om udgifterne skal afskrives ef-

ter afskrivningslovens almindelige regler, dvs. uden merfradrag eller merafskrivnings-

grundlag, hvis og når resultatet ender ud i en færdig maskine, der kan anvendes i virksom-

hedens produktion. I den forbindelse stiller KPMG Acor Tax en række konkrete spørgs-

mål.

KPMG Acor Tax spørger desuden i relation til et yderligere konkret eksempel til, hvor

bredt eller snævert kravet om, at der skal være tale om et nyhedselement, skal forstås. Der

spørges således til, om dette skal forstås i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for

branchen, eller om det er afgørende, hvorvidt den konkrete virksomhed besidder denne

viden.

Endelig anmoder KPMG Acor Tax om en uddybning af kriterierne for, hvornår noget er

betaling for forsøgs- eller forskningsarbejde omfattet af ligningslovens § 8 B, og hvornår

noget er anskaffelse af et udviklings- eller forskningsprojekt, der ikke er omfattet af lig-

ningslovens § 8 B. I dette tilfældes spørges til den skattemæssige behandling af anskaffel-

sesudgiften. Også her angives et konkret eksempel.

Kommentar

Indledningsvis vil jeg gerne bemærke, at det for regeringen er vigtigt at sikre, at der er et

incitament til forskning og udvikling i de danske virksomheder. Det er en dansk styrkepo-

sition, som vi ønsker at fastholde. Derfor er jeg også glad for, at vi med aftalen om udfas-

ning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer har besluttet midlertidigt at

forhøje fradraget for forskning og udvikling til 130 pct. i perioden 2020-2021

–

en forhø-

jelse, der udmøntes med det fremsatte lovforslag L 30.

Samtidig er det dog også vigtigt for mig at fastslå, at det med L 30 ikke er hensigten at

ændre på, hvilke udgifter der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 B, men der-

imod at sikre, at de udgifter, der udgør forsøgs- og forskningsudgifter, midlertidigt kan

fradrages med en højere procentsats. Det vil sige, at den hidtidige praksis på området vi-

dereføres og gælder for det forhøjede fradrag, som foreslås med L 30.

Som det også fremgik af kommentaren til høringssvaret fra bl.a. KPMG Acor Tax, så an-

erkendes det fuldt ud, at der er tale om en vanskelig sondring i forhold til hvilke udgifter,

der konkret kvalificerer sig til det særlige

–

og nu midlertidigt yderligere forhøjede fradrag.

Og det er også netop baggrunden for, at Skatteforvaltningen løbende tilstræber at give

virksomhederne et grundlag for at vurdere, hvorvidt der er tale om udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed, der kvalificerer til fradrag efter de særlige bestemmelser i lignings-

lovens § 8 B og afskrivningslovens § 6, stk. 1. nr. 3. Dels via de løbende opdateringer af

Den Juridiske Vejledning dels via særskilte målrettede vejledninger.

Side 3 af 5

Uanset at KPMG Acor Tax stiller en række relevante spørgsmål, så mener jeg ikke, at jeg

som skatteminister kan eller skal tage stilling til konkrete tvivlsspørgsmål. Det er Skatte-

styrelsen og i enkelte sager også domstolene, der i tvivlstilfælde fastlægger, hvilke kon-

krete udgifter til forsøgs- og forskningsaktiviteter der er omfattet af bestemmelsen lig-

ningslovens § 8 B.

Som også angivet i forbindelse med høringen, så har virksomhederne mulighed for at an-

mode Skatteforvaltningen om bindende svar i de konkrete tilfælde, hvor den enkelte ud-

gift eller disposition ønskes vurderet af Skatteforvaltningen. Principielle sager vil desuden

kunne blive forelagt Skatterådet, som er et kollegialt lægmandsorgan, hvor der bl.a. er

medlemmer, der er repræsentanter for industrien, håndværket og handelen. Reglerne om

bindende svar giver borgere og virksomheder mulighed for at få besvaret vanskelige kon-

krete spørgsmål, således at svaret er bindende for Skatteforvaltningen i forhold til spørge-

ren ved efterfølgende behandling af det pågældende spørgsmål.

Ud fra henvendelsen fra KPMG Acor Tax virker det oplagt at forelægge de angivne kon-

krete spørgsmål for Skatteforvaltningen og evt. Skatterådet i form af konkrete anmodnin-

ger om bindende svar. Via en offentliggørelse af principielle bindende svar kan sådanne

sager netop være en hjælp for andre virksomheder, som måske har de samme tvivls-

spørgsmål

Skattestyrelsen har dog oplyst, at der er relativt få konkrete sager om bindende svar eller

verserende retssager i forhold til fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter. Umiddelbart

har jeg derfor svært ved at vurdere, hvorvidt de af KPMG Acor Tax stillede spørgsmål er

udtryk for, at der blandt virksomhederne er store problemer med at få afklaret afgræns-

ningen af de gældende regler. Hertil kommer, at selv mere generelle spørgsmål kan være

vanskelige at besvare konkret.

Generelt kan jeg oplyse, at bestemmelsen i ligningslovens § 8 B giver adgang til fradrag

for udgifter til forsøg- og forskningsvirksomhed, som en skattepligtig afholder i tilknyt-

ning til sit erhverv. Udgifter til forsøgs- og forskningsaktivitet er ofte af en sådan karakter,

at de må anses for etableringsudgifter, der efter de almindelige regler ikke altid kan træk-

kes fra eller savner den fornødne tilknytning til indkomsterhvervelsen. Ligningslovens § 8

B giver mulighed for fradrag i sådanne situationer. De mest almindelige forsøgs- og forsk-

ningsudgifter er udgifter til løn eller til leje af laboratorium. Udgifter til at anskaffe maski-

ner, inventar eller lignende driftsmidler er derimod ikke omfattet af ligningslovens § 8 B,

men kan evt. afskrives efter den særlige regel i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, om af-

skrivning på bl.a. driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Herudover fremgår det uddybende om fradragsretten efter ligningslovens § 8 B af Juri-

disk Vejledning, hvorigennem Skatteforvaltningen yder vejledning om forståelsen og an-

vendelsen af lovgivningen på Skatteministeriets område, at:

Side 4 af 5

”Det

fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at fradragsretten efter ligningslovens § 8

B, stk. 1, i første række omfatter det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirk-

somheden. Herved forstås ifølge forarbejderne anvendelsen af videnskabelig eller teknisk

viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produk-

ter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Ifølge forarbejderne omfattes desuden den anvendte forskning, hvorved ifølge forarbej-

derne forstås originale undersøgelser med sigte at opnå ny videnskabelig eller teknisk vi-

den og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

Fradragsretten omfatter derimod ifølge forarbejderne ikke den såkaldte grundforskning.

Ved grundforskning forstås ifølge forarbejderne originale undersøgelser med sigte på at

opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet imod

praktiske mål og anvendelser. Der er senere ved lov nr. 835 af 18. december 1987 indført

adgang til fradrag for udgifter afholdt til grundforskning.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at følgende projektkriterier skal være opfyldt, for at de

til projektet knyttede udgifter kan opnå fradragsret efter ligningslovens § 8 B:

Projektet skal indeholde et nyhedselement. Nyhedselementet skal vurderes i for-

hold til det aktuelle vidensniveau inden for branchen (dvs. kredsen af virksomhe-

der beskæftiget med samme aktivitet). Det skyldes, at aktiviteten skal resultere i

viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende

branche. Dermed er projekter, der opnår viden ved at kopiere, imitere eller ved

"reverse engineering" eksempelvis ikke omfattet. Årsagen er, at opnåelse af ny vi-

den er central for al forsøgs- og forskningsaktivitet.

Projektet skal indeholde et element af kreativitet. Baggrunden herfor er, at pro-

jektet skal basere sig på nye koncepter/idéer, der ligger ud over det eksisterende

vidensniveau. Rutinemæssig aktivitet er derfor ikke omfattet, mens nye metoder

til at udføre gængse opgaver, på basis af tilgængelig viden, efter en konkret vurde-

ring kan være omfattet.

Projektet skal indeholde et usikkerhedsmoment. Det er en betingelse, at der i

projektet er usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten, eller om det

forventede resultat kan opnås.”

Side 5 af 5