Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 30 , L 30 A , L 30 B
Offentligt
2285949_0001.png
20. november 2020
J.nr. 2020 - 5454
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 30 - Forslag til Lov om Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven,
ligningsloven og selskabsskatteloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til for-
søgs- og forskningsvirksomhed og midlertidig forhøjelse af bundfradrag ved udlejning af
fritidsboliger samt selskabsskattefritagelse af Fonden)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 6. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 30 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvad anvendelsesområdet for fradrag for udgifter til forskning og udvikling vil være, hvis det følger den internationale standard i OECD’s Frascati-manual, som også benyttes til afgrænsning og indberetning til Danmarks Statistik, til skatteministeren
2285949_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad anvendelsesområdet for fradrag for udgifter til forsk-
ning og udvikling vil være, hvis det følger den internationale standard i OECD’s Frascati-
manual, som også benyttes til afgrænsning og indberetning til Danmarks Statistik? Mini-
steren bedes endvidere bekræfte, at udgifter til henholdsvis a) egen udvikling af egne nye
eller væsentligt forbedrede produktionsmetoder herunder teknologi og b) egen udvikling
af egne nye eller væsentligt forbedrede maskiner i ide og testfasen, indgår i Danmarks Sta-
tistiks seneste opgørelse over virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling på i alt
41.973 mio.kr. for 2018.
Svar
Jeg har modtaget følgende bidrag fra Skattestyrelsen om anvendelsesområdet for fradrag
for udgifter til forskning og udvikling, som jeg kan henholde mig til:
”Frascati-manualen
udkom første gang i 1963, er flere gange revideret og foreligger nu i
en 2015-udgave. Manualen foreligger ikke i en dansk udgave. Ved besvarelsen tages ud-
gangspunkt i den seneste udgave af manualen.
Manualens oprindelige sigte var at muliggøre måling og sammenligning af de enkelte lan-
des bestræbelser inden for forskning og udvikling (engelsk: R&D). Manualen indfører
derfor definitioner på R&D og statistiske værktøjer til at vurdere investeringer i R&D.
Der er dermed tale om et statistisk værktøj.
Danmark startede som et af de første lande med at indsamle FoU-data på baggrund af
Frascati-manualen tilbage i 1966. Forskningsstatistikken henhører nu under Danmarks
Statistik, en statslig institution under Social- og Indenrigsministeriet. Frascati-manualen
har på intet tidspunkt henhørt under Skatteministeriets (eller tidligere Finansministeriets)
ressort. Nedenstående må derfor tages med det forbehold, at der alene er tale om Skatte-
styrelsens fortolkning og ikke en autoritativ fortolkning af rette ressortmyndighed.
Den seneste udgave af Frascati-manualen er på over 400 sider. Manualen indeholder i ka-
pitel 2 en udførlig beskrivelse fordelt over ca. 40 sider af forskellige typer R&D samt kri-
terierne for at anse aktiviteter for at have en sådan karakter.
OECD´s Frascati-manual definerer forskning og udvikling som skabende arbejde foreta-
get på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt udnyttelsen af
denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. (Uddannelses- og Forskningsmini-
steriets oversættelse).
På samme vis som tidligere udgaver skelner manualen imellem grundforskning, anvendt
forskning og udviklingsarbejde.
En aktivitet skal ifølge manualen leve op til 5 kriterier for at kunne anses som R&D. Den
skal være:
- Novel
Side 2 af 7
L 30 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvad anvendelsesområdet for fradrag for udgifter til forskning og udvikling vil være, hvis det følger den internationale standard i OECD’s Frascati-manual, som også benyttes til afgrænsning og indberetning til Danmarks Statistik, til skatteministeren
2285949_0003.png
-
-
-
-
Creative
Uncertain
Systematic og
Transferable and/or reproducible
Manualen redegør i generelle detaljer for indholdet i begreberne, undertiden understreget
ved konkrete eksempler.
Efter Skattestyrelsens opfattelse udgør den seneste udgave af Frascati-manualen ikke et
fortolkningsbidrag ved forståelsen af ligningslovens § 8 B. Aktuelt sker begrebsfastlæggel-
sen under inddragelse af sædvanlige retskilder, dvs. lovens ordlyd, forarbejder samt rets-
og administrativ praksis.
Der er i forarbejderne fra lovens vedtagelse i 1973 begreber og definitioner, der var intro-
duceret af OECD i Frascati-udgaven fra 1970.
Efter Skattestyrelsens vurdering giver forarbejderne til ligningslovens § 8 B, stk. 1 imidler-
tid ikke belæg for, at Frascati-manualen kan inddrages som en egentlig retskilde, hvad an-
går fortolkningen af bestemmelsen, men det udelukker efter Skattestyrelsens vurdering
ikke, at manualen kan tjene som inspiration, så længe fortolkningen er forenelig med be-
mærkningerne fra lovforslaget, der ligger til grund for indførelsen af ligningslovens § 8 B,
stk. 1.
Seneste udgave af Frascati angiver selv, at indholdet af de givne definitioner grundlæg-
gende er uforandrede siden introduktionen.
Det er i øvrigt overordnet Skattestyrelsens indtryk, at visse af synspunkterne udtrykt i se-
neste udgave af Frascati-manualen allerede følger af gældende retskilder, og at synspunk-
ter udtrykt i Frascati-manualen typisk ikke er i strid med, hvad der følger af gældende
retskilder. Visse synspunkter, der kommer til udtryk i seneste udgave af Frascati-manua-
len, har Skattestyrelsen ladet indgå ved beskrivelsen af administrativ praksis i Den juridi-
ske vejledning.
Sammenfald med Frascati
Der er i lovbemærkningerne til lov nr. 1379 af 28. december 2011 ved indførelsen af lig-
ningslovens § 8 X foretaget en afgrænsning af aktiviteter, der ikke er omfattet af lovforsla-
get. Som eksempler er nævnt:
”(…)
undervisning, personaleuddannelse, dokumentations- og informationsarbejde, bibli-
otekstjeneste, rutinemæssig indsamling af data, service til kunder eller andre afdelinger i
organisationen, produktionsplanlægning, arbejdsstudier, salgs- og markedsanalyser, pa-
tent-
og licensarbejde samt rutinemæssig udvikling af software.”
Side 3 af 7
L 30 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvad anvendelsesområdet for fradrag for udgifter til forskning og udvikling vil være, hvis det følger den internationale standard i OECD’s Frascati-manual, som også benyttes til afgrænsning og indberetning til Danmarks Statistik, til skatteministeren
2285949_0004.png
Det er Skattestyrelsens vurdering, at denne afgrænsning er i overensstemmelse med en til-
svarende afgrænsning, der er foretaget i Frascati-manualen. I Frascati-manualen fra 2015
er blandt andet anført:
”As an example, data processing is not an R&D activity unless it
is part of a project to de-
velop new methods for data processing. Vocational training is excluded from R&D, but
new methods to deliver training could be R&D.”
Herudover anføres:
“The
specialized activities of:
-
-
-
-
-
-
-
-
Collecting
coding
recording
classifying
Disseminating
translating
analyzing
evaluating by; scientific and technical personnel, bibliographic services, patent
services, scientific and technical information, extension and advisory services, sci-
entific conferences
are to be excluded, except when conducted solely or primarily for the purpose of
R&D support (e.g. the preparation of the original report of R&D findings should be
included in R&D) or in the context of R&D projects, as defined earlier in this sec-
tion”
Omvendt udtrykkes i lovens forarbejder synspunkter omkring bestemmelsens anvendel-
sesområde, der afviger fra, hvad der følger af seneste udgave af Frascati-manualen.
Afvigelser i forhold til Frascati
Af Frascati-manualens (2015) kapitel 4 fremgår blandt andet (side 119):
”Capital
R&D expenditures are the annual gross amount paid for the acquisition of fixed
assets that are used repeatedly or continuously in the performance of R&D for more than
one year. They should be reported in full for the period when they took place, whether
developed in-house or acquired, and should not be registered as an element of deprecia-
tion.
Such expenditures, which include purchases and other costs associated with the acquisi-
tion or formation of fixed assets, are termed “capital expenditures”. In general,
fixed as-
sets consist of both tangible (also called physical) fixed assets (such as buildings and
structures, transport equipment, other machinery and equipment, etc.) and intangible
fixed assets (such as computer software and mineral exploration rights).
Side 4 af 7
L 30 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvad anvendelsesområdet for fradrag for udgifter til forskning og udvikling vil være, hvis det følger den internationale standard i OECD’s Frascati-manual, som også benyttes til afgrænsning og indberetning til Danmarks Statistik, til skatteministeren
2285949_0005.png
The measurement of capital expenditures for R&D focuses on traceable transactions for
capital used in R&D rather than the economic cost of owning and using assets for R&D.
(…)
The most relevant types of assets used for R&D for which capital R&D expenditures
should be compiled are:
Land and buildings
Machinery and equipment
Capitalized computer software
Other intellectual property products.”
Af ligningslovens § 8 B, stk. 3, fremgår, at:
Uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende drifts-
midler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige af-
skrivninger m.v.”
Og af forarbejderne fremgår (L 95 Folketingsåret 1972-73, Tillæg A, sp. 2085 f):
“Udgifter
til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejen-
dom, der er nødvendige for den erhvervsmæssigt begrundede forsøgs- eller forsknings-
virksomhed, skal som nævnt kunne fradrages eller afskrives efter de almindelige regler i
afskrivningsloven.
(…)
Forslagets § 8 B, stk. 2, omfatter kun den kreds af aktiver, som
når de anvendes er-
hvervsmæssigt som led i den egentlige produktion
kan afskrives efter afskrivningsloven.
Aktiver, som ved normal erhvervsmæssig anvendelse kan gøres til genstand for skatte-
mæssig afskrivning efter andre regler end afskrivningslovens, vil derfor, hvis de benyttes
til erhvervsmæssigt begrundet forsøgs- eller forskningsvirksomhed, falde ind under forsla-
gets § 8 B, stk. 1. § 8 B, stk. 1, vil som følge heraf omfatte bl.a. udgifter ved anskaffelse af
goodwill og rettigheder m.v., jfr. § 15 i loven om særlig indkomstskat, udgifter til ombyg-
ning af lejede lokaler og foranstaltninger til dræning og mergling m.v., forudsat udgifterne
er afholdt som led i en erhvervsmæssigt begrundet forsøgs- eller forskningsvirksomhed.
(…)
Bestemmelsen nævner også fast ejendom, herunder såvel selve grundarealet som de byg-
ninger, der er placeret på grunden. Det er dog kun på bygningerne m.v., der vil kunne fo-
retages skattemæssige afskrivninger efter afskrivningsloven. Selve grundarealet vil ikke
kunne gøres til genstand for afskrivning. Det forhold, at grundarealet omfattes af § 8 B,
stk. 2, medfører imidlertid, at udgifterne til anskaffelse af grunden ikke vil kunne fradra-
ges eller afskrives i medfør af forslagets § 8 B, stk. 1.”
Ovenstående indebærer, at den skatteretlige sondring imellem anskaffelse af de af § 8 B,
stk. 3, omfattede aktiver og andre anskaffelser til brug for forsøgs- og forskningsarbejdet,
ikke genfindes i Frascati-manualen, der behandler anskaffelse af formuegoder under ét.
Side 5 af 7
L 30 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvad anvendelsesområdet for fradrag for udgifter til forskning og udvikling vil være, hvis det følger den internationale standard i OECD’s Frascati-manual, som også benyttes til afgrænsning og indberetning til Danmarks Statistik, til skatteministeren
2285949_0006.png
Efter gældende ret vil der således ikke være fradrag for udgifter til anskaffelse af grund-
arealet. Udgifter til anskaffelse af bygninger, hvori forsøgs- og forskningsaktiviteten fore-
går, vil skulle behandles efter reglerne i afskrivningsloven, og det samme gælder driftsmid-
ler, der dog efter de gældende regler vil kunne straksafskrives.
Som nævnt er manualen alene et statistisk værktøj, der vil regulere, hvad virksomheder
skal indrapportere som forskning og udvikling. Dette kan i Frascati manualen både være
internt opbygget forskning eller erhvervet forskning fra eksterne parter. Så længe der er
afholdt en udgift hertil, skal det indrapporteres efter Frascati-manualen. Der er ikke her
en sammenhæng ift. forarbejderne til ligningslovens § 8 B, hvor der som udgangspunkt
ikke er fradrag. Eksempelvis anføres i høringsskemaet til
lov nr. 1379 af 28. december
2011,
at: ”Immaterielle
aktiver f.eks. i form af forsknings- og udviklingsprojekter, der er-
hverves fra andre, er ikke omfattet af reglerne. Det hindrer dog ikke, at f.eks. erhvervelse
af et (mindre) patent mv. som led i en forsknings- eller udviklingsaktivitet kan straksaf-
skrives efter ligningslovens § 8 B.”
Det
er Skattestyrelsens opfattelse, at ”innovationsudgifter” fortsat ikke vil blive omfattet
af ligningslovens § 8 B, såfremt Frascati-manualen bliver retningsgivende for udgifter om-
fattet af bestemmelsen. Dette skyldes, at ”innovationsudgifter” ikke er omfattet
af Fra-
scati-manualen, men af Oslo-manualen.
Dette bekræftes efter Skattestyrelsens opfattelse af en kommentar til et høringssvar i for-
bindelse med vedtagelsen af lov nummer 1379 af 28. december 2011, hvormed bestem-
melsen i ligningslovens § 8 X blev indført. I forbindelse med høringen henvises således
til, at man kunne anvende OECD’s Frascati-manual,
men at man også kunne opstille defi-
nitioner for innovationsaktiviteter, eksempelvis med inspiration fra OECD's Oslo-ma-
nual, hvori innovation beskrives som
”bevidste aktiviteter på baggrund af planer eller ret-
ningslinjer rettet mod en væsentlig forbedring af virksomhedens produkter, processer,
salg og markedsføring eller organisering.”
Dette blev dog afvist i forbindelse med høringen. I den forbindelse blev der bl.a. henvist
til, at en sådan udvidelse ville medføre, at almindelige udgifter til introduktionen af nye
forretningsgange, metoder, systemer, markedsføringsstrategier, HR-aktiviteter mv. ville
være omfattet af skattekreditordningen, og at dette reelt ville indebære, at skattekreditord-
ningen ville få karakter af en mere generel ordning med udbetaling af negativ skat for
virksomheders underskud, der stammer fra almindelige driftsomkostninger, afskrivninger
mv.
Konklusion
En overgang til, at Frascati-manualen i alle tilfælde regulerer fradragsretten efter lignings-
lovens § 8 B, vil efter Skattestyrelsens vurdering indebære, at anvendelsesområdet for be-
stemmelsen udvides.
Side 6 af 7
L 30 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvad anvendelsesområdet for fradrag for udgifter til forskning og udvikling vil være, hvis det følger den internationale standard i OECD’s Frascati-manual, som også benyttes til afgrænsning og indberetning til Danmarks Statistik, til skatteministeren
2285949_0007.png
Overordnet set er det imidlertid vanskeligt at vurdere, hvilke samlede konsekvenser det
vil have, hvis anvendelsesområdet for fradrag for udgifter til forskning og udvikling skal
følge den internationale standard i OECD’s Frascati-manual.
Det vil dog indebære en na-
tional dansk skatteretlig fortolkning af et dokument, der er tiltænkt statistisk måling af et
lands forbrug af midler til forskning og udvikling.
Hvis fradragsretten udelukkende fastlægges efter Frascati-manualen, kan det også be-
grænse lovgivers mulighed for at regulere anvendelsesområdet, således at eksempelvis na-
tionale hensyn tilgodeses.”
Jeg har desuden modtaget bidrag for Danmarks Statistik, der bekræfter, at udgifter til
henholdsvis a) egen udvikling af egne nye eller væsentligt forbedrede produktionsmetoder
herunder teknologi og b) egen udvikling af egne nye eller væsentligt forbedrede maskiner
i ide og testfasen, indgår i Danmarks Statistiks seneste opgørelse over virksomhedernes
udgifter til forskning og udvikling på i alt 41.973 mio.kr. for 2018.
Afslutningsvis bemærkes, at når der i provenuvurderingen er taget udgangspunkt i Dan-
marks Statistiks opgørelse, skal dette ses som en approksimation til de omfattede udgifter,
da der ikke forelå data baseret på den faktiske afgrænsning. Der vil således være elementer
i grundlaget, som ikke er omfattet, men som det ikke har været muligt at korrigere ekspli-
cit for. Tilsvarende er der ikke foretaget en korrektion for, at tilkøbte ydelser også kan
være omfattet af fradraget. Det forventes, at det i slutningen af 2021 vil være muligt at
opgøre de samlede fradrag for 2020 på baggrund af virksomhedernes oplysningsskemaer
og skatteregnskaber. Først når dette grundlag foreligger, vil det være muligt at opgøre
provenuvirkningen ved at lade afgrænsningen af fradraget følge Frascati-manualen.
Side 7 af 7