Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 211 , L 211 A , L 211 B
Offentligt
2398752_0001.png
20. maj 2021
J.nr. 2018 - 2626
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 211 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige an-
dre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investe-
ringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse for selvejende ple-
jehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde
m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og
kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud
mod hold af mink m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 41 af 18. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Morten Hedegaard Rasmussen
L 211 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om at redegøre for skatteprocenten, såfremt der gennemføres en provenuneutral omlægning med ensartet udbyttebeskatning på danske og udenlandske investeringsforeninger, til skatteministeren
2398752_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for skatteprocenten, såfremt der gennemføres en provenuneu-
tral omlægning med ensartet udbyttebeskatning på danske og udenlandske investerings-
foreninger.
Svar
Forslaget om, at danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal betale en
skat på 15 pct., når investeringsinstituttet har investeret i danske aktier og modtager et ud-
bytte heraf, vil betyde, at beskatningen af danske aktieudbytter fremover vil være ensartet
på tværs af danske og udenlandske investeringsinstitutter.
Udenlandske investeringsinstitutter betaler i dag som alt overvejende hovedregel en kilde-
skat på 15 pct. på danske aktieudbytter. Det samme vil være tilfældet for danske institut-
ter med minimumsbeskatning, hvis lovforslaget vedtages.
Skatteprocenten på 15 pct. er fastsat således, at satsen svarer til den, der typisk gælder for
udenlandske investeringsinstitutter og udenlandske investorer (selskaber og personer),
som er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger med de danske myndigheder
efter en dobbeltbeskatningsoveroverenskomst eller en anden international overenskomst
eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, jf. selskabs-
skattelovens § 2, stk. 8 og kildeskattelovens § 2, stk. 11. Det sikrer, at der sker en (typisk
ensartet) beskatning i Danmark af danske aktieudbytter, uanset om udenlandske investo-
rer ejer danske aktier direkte eller via et dansk eller udenlandsk institut.
Merprovenuet på 35 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd som følge af forslaget om, at dan-
ske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal betale en skat på 15 pct., vurde-
res ikke at være tilstrækkeligt til at reducere skattesatsen på 15 pct. i betydeligt omfang.
Hertil kommer, at en sådan nedsættelse i vid udstrækning vil tilfalde udenlandske investo-
rer, og at den vil bryde sammenhængen til kildeskatten på danske aktieudbytter, når uden-
landske investorer ejer danske aktier direkte udenom et institut.
Side 2 af 2