L 133 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om henvendelsen af 25/3-21 fra Landbrug & Fødevarer, SEGES, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 133
Offentligt

17. maj 2021

J.nr. 2020 - 10034

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 133

–

Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskattelo-

ven (Indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordnin-

gen).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 25. marts 2021.

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 133 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om henvendelsen af 25/3-21 fra Landbrug & Fødevarer, SEGES, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. marts 2021 fra Landbrug & Fødeva-

rer, SEGES, jf. L 133

–

bilag 4.

Svar

Vedrørende virkningstidspunkt og ændringer af aftalen

SEGES anmoder om, at Skatteministeriet forholder sig til nogle konkrete problemstillin-

ger i de tilfælde, hvor parterne i et generationsskifte har indgået en aftale den 1. januar

2021 uden at være opmærksom på, at der var fremsat et lovforslag, som har betydning for

den aftale, de indgår. Disse vil ifølge SEGES blive unødigt hårdt ramt, hvis ikke det i det

mindste gøres skattemæssigt muligt, at handlen annulleres, eller at der kan foretages de

ændringer i aftalen, der er nødvendige for at gennemføre generationsskiftet uanset lovæn-

dringen.

SEGES spørger, om det vil være muligt at opnå oprindelig skattemæssig virkning i for-

hold til at annullere/ophæve overdragelsen, hvis aftalen har så væsentlige og uforudsete

skattemæssige virkninger, at der er tale om bristede forudsætninger.

Der kan fx foreligge bristede forudsætninger for sælgeren, hvis opsparingen ikke kan

overdrages, i det omfang som det var antaget, hvorved sælgers økonomiske forhold bliver

væsentlig anderledes end forudsat.

Tilsvarende kan der for køberen være udfordringer med at finansiere købesummen ved

en heloverdragelse, når denne gæld er optaget i privatområdet og skal ind i virksomheds-

ordningen gennem en hævning, hvilket kan føre til, at køberen ikke vil kunne opnå finan-

siering som forudsat og således ikke vil kunne opfylde handlen. I værste fald kan gennem-

førsel af generationsskiftet med en uforudset beskatning af opsparet overskud ifølge SE-

GES medføre, at det finansielle grundlag for virksomheden forsvinder

Derudover spørger SEGES, om det vil være muligt at omgøre aftalen med oprindelig

virkning, således at disse uforudsete og væsentlige skattemæssige virkninger afbødes. En

omgørelse kunne omfatte, at fx alle de aktiver og passiver, som indgik i sælgerens virk-

somhedsordning i året forud for overdragelsen, medtages, selvom dette ikke oprindeligt

var aftalt.

Der er ifølge SEGES i høj grad behov for, at dette forhold nærmere afklares, enten gen-

nem en særlig bestemmelse i lovforslagets § 3, eller med en klar beskrivelse af, i hvilket

tilfælde ansøgning om omgørelse vil blive imødekommet. Imidlertid må det for såvel

skatteyderne som Skattestyrelsen være at foretrække, at der bliver åbnet op for en omgø-

relsesmulighed uden ansøgning. Dette vil ifølge SEGES ikke belaste Skattestyrelsen og vil

være knap så byrdefuldt for virksomhederne. Her tænkes både på rådgiveromkostninger

til udfærdigelse af ansøgninger og gebyret, som det i denne har situation efter SEGES´

opfattelse ikke er rimeligt at opkræve.

Side 2 af 12

L 133 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om henvendelsen af 25/3-21 fra Landbrug & Fødevarer, SEGES, til skatteministeren

Det er SEGES´ opfattelse, at en sådan mulighed ikke kan udnyttes i strid med formålet

med lovændringen.

Aftaler om overdragelse med succession til fx børn omfatter oftest en gave, men meget

sjældent gaveberigtigelse fuldt ud. SEGES henviser til den forbindelse til FSR, som har

redegjort for, at der ofte vil være et behov for, at der erlægges en modydelse. Berigtigelsen

vil ifølge SEGES ofte bestå af overtagelse af gæld, en kontant betaling, stiftelse af et an-

fordringstilgodehavende og en gave, som kan være delt i en gavedel, som svarer til passiv-

posten og i gave derudover. Da den præcise størrelse af især passivposten sjældent kendes

på overdragelsestidspunktet, er der ifølge SEGES i mange aftaler indsat en bestemmelse

om, at anfordringstilgodehavendet tilpasses endeligt, når kurser på overtagen gæld og den

overtagne skattebyrde kendes.

SEGES spørger i den forbindelse, om det i disse situationer vil være muligt med oprinde-

lig skattemæssig virkning gennem en tillægsaftale (allonge) at ændre berigtigelsen, så an-

fordringstilgodehavendet øges med det beløb, som passivposten reduceres med i forhold

til det oprindeligt forudsatte, hvorved den gave, som gives udover det, som svarer til pas-

sivposten, er uændret. SEGES spørger i tilknytning hertil, om dette kun vil være muligt,

hvis det fremgår af den allerede indgåede aftale.

SEGES anfører, at tilsvarende gør sig gældende, hvor der i stedet er anvendt kursværdien

af den latente skat, der indgår som en gældspost i berigtigelsen. Når denne reduceres som

følge af begrænsningerne i at overtage virksomhedsopsparingen, da spørger SEGES, om

det vil være muligt at øge anfordringstilgodehavendet tilsvarende, så den gave, der er givet

i handlen, er uændret.

Kommentar

Overordnet bemærkes, at der er tale om et forslag, der har til formål at hindre en udnyt-

telse af reglerne ved overdragelse af virksomhed i virksomhedsordningen til nærtstående,

således at reglerne fortsat er robuste og fungerer efter hensigten.

Sådanne lovforslag har virkning fra fremsættelsen for at sikre, at den beskrivelse af udnyt-

telsesmuligheden, som lovforslaget indeholder, ikke kan anvendes i perioden fra fremsæt-

telsen af lovforslaget og frem til lovforslagets ikrafttræden.

I forhold til de af SEGES rejste spørgsmål om bl.a. ændring af de indgåede aftaler og om-

gørelse kan jeg i det hele henvise til min besvarelse af spørgsmål 16.

Finansieringsbehov i forbindelse med overdragelse

SEGES bemærker, at svaret til FSRs bemærkning om finansieringsbehov ved overdra-

gelse til børn mv. giver anledning til usikkerhed. SEGES anfører, at der også mellem æg-

tefæller kan være et finansieringsbehov. Tvungen skattemæssig succession ved overdragel-

ser mellem ægtefæller ændrer ikke ved det civilretlige, hvor en overdragelse mellem ægte-

fæller har helt sædvanlige civilretlige virkninger. En overdragelse uden vederlag vil således

kunne udgøre en gaveoverdragelse. Der er derfor også efter SEGES´ opfattelse behov for

Side 3 af 12

L 133 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om henvendelsen af 25/3-21 fra Landbrug & Fødevarer, SEGES, til skatteministeren

justeringer ift. ægtefælleoverdragelser, hvor der sker en finansiering. Det er således ifølge

SEGES ikke givet, at ejerægtefællen ønsker at give en gave til den anden ægtefælle. En

gave vil derudover forrykke på bodelen, ligesom det vil forrykke i forhold til et evt. sær-

eje.

Kommentar

Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre bestemmelsen om, at den erhvervende

ægtefælle skal indtræde i den overdragende ægtefælles virksomhedsordning.

Lovforslaget skal sikre, at det ikke er muligt at adskille forpligtelsen til at betale skat fra de

aktiver, som indgår i virksomhedsordningen ved en deloverdragelse. Det bør således ikke

være muligt for en ægtefælle at overdrage skatteforpligtelsen i virksomhedsordningen til

den anden ægtefælle, uden at der samtidig sker en overdragelse af værdier i virksomheds-

ordningen.

Maksimeringen af opsparingen ved delsalg

1. SEGES bemærker, at der efter lovforslaget ikke skal kunne overtages et indestående på

konto for opsparet overskud, der er større end den positive værdi af kapitalafkastgrundla-

get opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret

forud for overdragelsesåret, der kan henføres til den pågældende virksomhed. Formålet er

dermed, at der er en sammenhæng mellem de aktiver og gæld m.m., der overdrages, og

det indestående på konto for opsparet overskud, der overtages. Herved sørges der for, at

der er midler i erhververens virksomhedsordning til betaling af den latente skatteforplig-

telse.

På den baggrund har SEGES opstillet en række eksempler, der ifølge SEGES bør kunne

bekræftes. Hvis ikke vil det efter SEGES’ opfattelse være i strid med bemærkningerne til

lovforslaget.

SEGES har opstillet eksemplerne med udgangspunkt i tabel 2 i bemærkningerne i lov-

forslaget. I tabel 2 overtages udlejningsvirksomheden og prioritetsgælden. Derfor er brø-

ken 50.000 kr./10.300.000, hvilket ganget med opsparingen på 12.000.000 kr. giver en

forholdsmæssig andel på 58.252 kr., mens loftet er 50.000 kr. Det er således maksimalt

50.000 kr. af opsparingen, der kan overtages.

Alternativ 1: Hvis det er samme udlejningsvirksomhed, der overtages, men hvor gælden

beholdes af den tidligere ejer, så spørger SEGES, om det kan bekræftes, at brøken er

2.500.000/10.300.000. Og dermed at den forholdsmæssige del udgør 2,5/10,3 *

12.000.000 = 2.912.621,3, således at loftet i denne situation udgør 2.500.000 kr.

SEGES bemærker, at det netop ikke er givet, at gæld overdrages i forbindelse med over-

dragelser omfattet af lovforslaget. SEGES bemærker, at selvom det måtte være et ønske

for parterne, at gælden overtages, er det ikke sikkert, at der vil kunne gives tilladelse til de-

bitorskifte.

Side 4 af 12

L 133 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om henvendelsen af 25/3-21 fra Landbrug & Fødevarer, SEGES, til skatteministeren

SEGES spørger, om det yderligere kan bekræftes, at dette ikke ændres ved, at erhverve-

ren optager gæld til finansiering af overdragelsen, og at det ikke er en hævning, at denne

klart erhvervsmæssige gæld placeres i erhververs virksomhedsordning.

Alternativ 2: Hvis det i stedet er samme udlejningsvirksomhed, gæld og finansielle aktiver,

der overtages, spørger SEGES, om det kan bekræftes, at brøken er

10.050.000/10.300.000. Hvorefter den forholdsmæssige del udgør 10.050.000/10.300.000

* 12.000.000 = 11.708.737 kr., og dermed at loftet i denne situation udgør 10.050.000 kr.

SEGES spørger om, det yderligere kan bekræftes, at dette ikke ændres ved, at erhverve-

ren optager gæld til finansiering af overdragelsen, og at det ikke er en hævning, at denne

klart erhvervsmæssige gæld placeres i erhververs virksomhedsordning.

Alternativ 3: Hvis det i stedet er samme udlejningsvirksomhed og de finansielle aktiver,

der overtages, spørger SEGES, om det kan bekræftes, at brøken er

12.500.000/10.300.000. Hvorefter den forholdsmæssige del udgør 12.500/10.300, dvs

mere end 100 pct., hvorfor hele opsparingen kan overtages. Og at loftet herefter er de

samlede opsparinger på 12.000.000.

SEGES spørger, om det yderligere kan bekræftes, at dette ikke ændres ved, at erhverve-

ren optager gæld til finansiering af overdragelsen, og at det ikke er en hævning, at denne

klart erhvervsmæssige gæld placeres i erhververs virksomhedsordning.

SEGES har også opstillet en række eksempler, hvor der, udover den i tabel 2 anførte gæld

og de anførte aktiver, også er en bankgæld på 1.000.000 kr. Dvs. at det samlede kapitalaf-

kastgrundlag udgør 9.300.000 kr. (udlejningsvirksomhed 2.500.000, mindre virksomhed

250.000, finansielle aktiver 10.000.000, prioritetsgæld 2.450.000, bankgæld 1.000.000).

Alternativ 1. Hvis det, der overtages, er udlejningsvirksomheden, men hvor alt andet be-

holdes af overdrager, spørger SEGES, om det kan bekræftes, at brøken er

2.500.000/9.300.000. Og at den forholdsmæssige del dermed udgør 2.500.000/9.300.000

* 12.000.000 = 3.225.806,4, hvorefter loftet udgør 2.500.000 kr.

SEGES spørger, om det yderligere kan bekræftes, at dette ikke ændres ved, at erhverve-

ren optager gæld til finansiering af overdragelsen, og at det ikke er en hævning, at denne

klart erhvervsmæssige gæld placeres i erhververs virksomhedsordning.

Alternativ 2. Hvis det, der overtages, er udlejningsvirksomheden, de to gældsposter og de

finansielle aktiver, spørger SEGES, om det kan bekræftes, at brøken er

9.050.000/9.300.000. Hvorefter den forholdsmæssige del udgør 9.050.000/9.300.000 *

12.000.000 = 11.677.419 kr. Og hvor loftet herefter udgør 9.050.000 kr.

SEGES spørger, om det yderligere kan bekræftes, at dette ikke ændres ved, at erhverve-

ren optager gæld til finansiering af overdragelsen, og at det ikke er en hævning, at denne

klart erhvervsmæssige gæld placeres i erhververs virksomhedsordning.

Side 5 af 12

L 133 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om henvendelsen af 25/3-21 fra Landbrug & Fødevarer, SEGES, til skatteministeren

Alternativ 3. Hvis det, der overtages, er en udlejningsvirksomhed og finansielle aktiver,

spørger SEGES, om det kan bekræftes, at brøken er 12.500.000/9.300.000. Hvorefter

den forholdsmæssige del udgør 12.500.000/9.300.000, dvs. mere end 100 pct., hvorfor

hele opsparingen kan overtages. Og at loftet herefter er de samlede opsparinger på

12.000.000.

SEGES spørger, om det yderligere kan bekræftes, at dette ikke ændres ved, at erhverve-

ren optager gæld til finansiering af overdragelsen, og at det ikke er en hævning, at denne

klart erhvervsmæssige gæld placeres i erhververs virksomhedsordning?

Kommentar

Overordnet bemærkes, at

SEGES’ alternative eksempler med udgangspunkt i tabel 2 i be-

mærkninger til lovforslaget kan bekræftes. Det bemærkes dog, at der i flere af alternati-

verne vil opstå en sikkerhedsstillelse med aktiver i erhververens virksomhedsordning, for

gæld uden for dennes virksomhedsordning, jf. virksomhedsskattelovens § 4 b. Det vil fx

være tilfældet, når en ejendom overdrages, men prioritetsgælden ikke gør.

Herudover bemærkes det, at lovforslaget ikke ændrer på, hvorvidt gæld, optaget med hen-

blik på finansiering af den overdragne virksomhed, skal behandles hos erhververen.

2. Ud fra svarene i høringsskemaet og eksemplet i bemærkningerne fremgår det efter SE-

GES’

opfattelse umiddelbart, at der ikke er noget vilkårligt i brøkerne ift. gælden. Idet det

afgørende er, hvilken gæld der i givet fald overtages. SEGES spørger, om dette kan be-

kræftes.

SEGES bemærker i den forbindelse, at gæld oftest ikke entydigt kan henføres til fx den

ene eller den anden af overdragerens to virksomheder inden for virksomhedsordningen.

Det samme gælder finansielle aktiver. Endog gæld med pant i en udlejningsejendom kan

være anvendt til finansiering af en anden virksomhed eller en anden ejendom. Hvis man

anlægger en fortolkning om, at det afgørende ikke er, hvilken gæld og hvilke aktiver, der i

givet fald rent faktisk overtages, vil der efter

SEGES’

opfattelse netop opstå vilkårlighed.

Hvis ovenstående om, at det afgørende er, hvad der rent faktisk overtages, ikke kan be-

kræftes, opfordrer SEGES til, at det med tilsvarende eksempler belyses, hvad der i så fald

gælder.

Hvis der foreslås ændringer, opfordrer SEGES til, at det angives, hvad der i så fald vil

være gældende i de pågældende tilfælde angivet i eksemplerne (alternativerne) ovenfor.

Kommentar

Der kan henvises til SAU L 133

–

svar på spm. 22 pkt. 1.

Side 6 af 12

L 133 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om henvendelsen af 25/3-21 fra Landbrug & Fødevarer, SEGES, til skatteministeren

Når køber finansierer købet delvist

SEGES henviser til, at hvis der er tale om sælgerfinansiering i forbindelse med en over-

dragelse af virksomhed, og det herved er vurderingen, at sælgerfinansieringen ikke er er-

hvervsmæssig, vil det blive anset som en hævning for sælger i hæverækkefølgen. SEGES

henviser i den forbindelse til høringsskemaet side 15. SEGES anmoder i tilknytning hertil

om, at der svares på en række spørgsmål.

1. SEGES spørger, om det kan bekræftes, at hvis køber og sælger aftaler, at overdragel-

sessummen delvist berigtiges med et sælgerpantebrev, der opfylder betingelserne for at

være sædvanligt betalingsmiddel, jf. f.eks. SKM2017.545.LSR, da vil der ikke være tale om

en hævning i sælgers virksomhedsordning.

Kommentar

Lovforslaget ændrer ikke på, hvornår sælgerfinansiering kan anses for erhvervsmæssig og

dermed indgå i sælgers virksomhedsordning.

2. SEGES spørger, om det kan bekræftes, at hvis køber delvist lånefinansierer købet via

et pengeinstitut, og pengeinstituttet enten får sikkerhed via pant i de overdragne virksom-

hedsaktiver eller ved, at sælger kautionerer for lånet, da vil der ikke blive tale om en hæv-

ning i købers virksomhedsordning.

Kommentar

Lovforslaget ændrer ikke på, hvornår en sikkerhedsstillelse kan anses som et led i en sæd-

vanlig forretningsmæssig disposition, og dermed ikke anses for en overførsel i hæveræk-

kefølgen.

3. SEGES spørger, om det kan bekræftes, at hvis køber forud for købet driver erhvervs-

mæssig virksomhed ved anvendelse af virksomhedsordningen og delvist anvender midler

placeret i købers bestående virksomhedsordning til betaling i forbindelse med erhvervelse

af yderligere erhvervsmæssig virksomhed med succession i sælgers konto for opsparet

overskud, da vil der ikke blive tale om en hævning i købers virksomhedsordning. Og at

dette gælder både ved deloverdragelse og ved heloverdragelse.

Kommentar

Lovforslaget ændrer ikke på, om køber kan anvende midler placeret i køberens bestående

virksomhedsordning til betaling i forbindelse med erhvervelse af yderligere erhvervsmæs-

sig virksomhed med succession i sælgers konto for opsparet overskud.

Hensat til senere hævning og mellemregning

SEGES påpeger, at de regnskabsmæssige posteringer

”hensat til senere hævning” og

”mellemregningen” har en række fællestræk. Det bør derfor

efter SEGES´ opfattelse være

sådan, at de behandles ens ift. successionsreglerne. Beløb på ”Hensat til senere hævning”

opstår ifølge SEGES, når den selvstændige endeligt beskatter indkomst fra virksomheds-

ordningen, men endnu ikke har hævet beløbet i hæverækkefølgen til privatsfæren. Mel-

lemregningen viser ifølge SEGES de kontante beløb, som den selvstændige har overført

Side 7 af 12

L 133 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om henvendelsen af 25/3-21 fra Landbrug & Fødevarer, SEGES, til skatteministeren

fra privatsfæren til virksomhedsordningen, som oftest til en konto i et pengeinstitut, og

hvor det er valgt, at beløbet ikke skal indgå på indskudskontoen. Den selvstændige, der 1)

hæver et beløb på virksomhedens kassekredit, 2) indsætter beløbet på en pengeinstitut-

konto i privatsfæren, 3) for derefter

–

efter en periode helt eller delvist

–

indsætter belø-

bet på virksomhedens kassekredit kan herved ifølge SEGES regnskabsmæssigt flytte be-

løbet fra ”hensat til senere hævning” til ”mellemregningen”.

SEGES bemærker i den forbindelse, at det derfor undrer, at beløb på konto for hensat til

senere hævning tilsyneladende ikke behandles på samme måde som beløb på mellemreg-

ningen. SEGES anmoder om, at det forklares, hvorfor der lægges op til denne forskellige

behandling. SEGES henviser i den forbindelse til, at der i begge tilfælde er tale om alle-

rede beskattede midler, som virksomhedsejeren kan udtage af virksomhedsordningen

uden beskatning.

Kommentar

Der kan henvises til SAU L 133

–

svar på spm. 9.

Vedrørende afgrænsning for heloverdragelse eller deloverdragelse, jf. KSL § 33, stk. 5

SEGES har i høringssvarene anmodet om, at der tages stilling til et konkret eksempel på,

hvornår der er tale om heloverdragelse, og hvornår der er tale om deloverdragelse.

Eksemplet i høringsskemaet side 35 lyder: En mor ejer og driver en virksomhed. Der er

10 mio. kr. på konto for opsparet overskud. Kapitalafkastgrundlaget er 5 mio. kr. Virk-

somheden overdrages fuldt ud med alle aktiver og passiver til moderens 2 børn med en

ideel andel på 50 pct. til hver.

SEGES’ spørger

herefter, om hele opsparingen i dette tilfælde bør kunne overdrages

sammen med virksomheden, og om det kan bekræftes, at hele opsparingen i dette tilfælde

kan overgå til de 2 børn.

Kommentaren hertil i høringsskemaet var:

Eksemplet omfatter en heloverdragelse, og det er oven-

for bekræftet, at maksimeringsreglen ikke gælder for sådan en overdragelse, da en heloverdragelse medfø-

rer, at alle aktiver og gæld m.m. overdrages sammen med konto for opsparet overskud. Efter gældende reg-

ler vil indestående på konto for opsparet overskud ligeledes skulle fordeles mellem flere erhververe i det til-

fælde, at flere overtager indestående på konto for opsparet overskud. Der vurderes således ikke behov for

den forslåede justering.”

Det er

SEGES’

opfattelse, at dette svar giver anledning til yderligere usikkerhed. SEGES

har forstået svaret sådan, at der tages udgangspunkt i sælgers forhold i relation til, om der

er tale om en hel- eller en deloverdragelse.

Derfor mener SEGES, at det skal afklares, om det i alle tilfælde skal ses som en helover-

dragelse, hvis hele virksomheden afstås i løbet af sælgers indkomstår, eller om det kun an-

ses for en heloverdragelse, hvis hele virksomheden afstås samtidig. I givet fald mener SE-

Side 8 af 12

L 133 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om henvendelsen af 25/3-21 fra Landbrug & Fødevarer, SEGES, til skatteministeren

GES, at det også må afgrænses, hvad der forstås ved, at der afstås samtidig. SEGES spør-

ger, om det er tilstrækkeligt, at sælger underskriver begge/alle overdragelsesaftaler samme

dag, eller om det fx er en betingelse, at alle underskriver samme dag, eller om det er en

betingelse, at ”sidste underskriver” underskriver på alle overdragelsesaftalerne samme

dag.

For det andet mener SEGES, at det skal afklares, hvad der gælder ved afståelse af flere

virksomheder i stedet for ideelle andele af en virksomhed. SEGES spørger, om der tilsva-

rende vil være tale om heloverdragelse, hvis der fx i virksomhedsordningen kun er to

virksomheder, og virksomhed 1 overdrages til barn 1, mens virksomhed 2 overdrages til

barn 2.

Hvis ja, spørger SEGES, om det kan oplyse, hvilke betingelser og forudsætninger, der

måtte være for, at der samlet er tale om en heloverdragelse. Hvis det kan bekræftes, at der

vil være tale om en heloverdragelse, spørger SEGES, hvorledes det opsparede overskud

skal fordeles mellem børnene. Hvis det ikke kan bekræftes, at der vil være tale om hel-

overdragelse, spørger SEGES, om der kan redegøres for, hvad der så sker med den del af

opsparingen, der ikke kan overtages i henhold til deloverdragelsesreglerne.

Kommentar

En redegørelse for afgrænsningen af, hvornår der er tale om en hel- eller deloverdragelse,

falder uden for rammerne af lovforslaget. Der vil således være tale om en konkret vurde-

ring baseret på sagens faktiske omstændigheder. Hvis der er tvivl om, hvorvidt der er tale

om en hel- eller deloverdragelse, vil der kunne anmodes om et bindende svar herom.

Det bemærkes dog, at det fortsat er opfattelsen, at en samlet overdragelse af hele sælge-

rens virksomhed til fx to børn må anses for en heloverdragelse, således som det fremgår

af høringsskemaet.

Vedrørende overgang af driften efter kildeskatteloven § 25 A, stk. 1

SEGES anfører, at både FSR og SEGES i høringssvarene har anmodet om, at der bliver

taget stilling til et konkret eksempel på, hvornår en virksomhed skattemæssigt overgår fra

den ene ægtefælle til den anden i henhold til reglen i kildeskatteloven § 25 A, stk. 1.

SEGES mener, at besvarelserne og udsagnene i høringsskemaet om overvejelser i forhold

til skift af drift ved sygdom skaber tvivl om, hvorledes bestemmelsen skal fortolkes, og

SEGES spørger, om det kan præciseres.

Ifølge SEGES skal resultatet af virksomheden medregnes hos den ægtefælle, der i overve-

jende grad driver virksomheden, hvis der er tale om, at begge ægtefæller deltager i driften

af virksomheden.

SEGES mener, at tvivlen opstår, hvis ægtefælle 1 fuldt ud driver virksomheden i en del af

året, mens ægtefælle 2 fuldt ud driver den resten af året, og dermed driver ægtefælle 2

virksomheden ultimo. SEGES spørger, om det her er afgørende, hvem der set over hele

Side 9 af 12

L 133 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om henvendelsen af 25/3-21 fra Landbrug & Fødevarer, SEGES, til skatteministeren

året i overvejende grad har drevet virksomheden. SEGES mener, at svarene i høringsske-

maet indikerer dette, og ifølge SEGES vil den skattemæssige overgang altid ske primo

året.

I givet fald spørger SEGES, om det kan bekræftes, at vurderingen af, hvem af ægtefæl-

lerne der skal anses for at drive virksomheden i overvejende grad, i forbindelse med over-

gang af driften, kan foretages ud fra en vurdering af, i hvor lang tid hver af ægtefællerne

har stået for driften det pågældende indkomstår. Eller om det vil være ægtefælle 2, der

skal medregne resultatet, idet det alene er denne, der driver virksomheden ultimo. SE-

GES mener, at dette synes FSR at indikere, hvorved der opstår en udfordring ved fx skift

af drift ved sygdom i løbet af året.

Supplerende spørger SEGES, om der kan redegøres for, hvilke konkrete forhold der skal

medtages i vurderingen, herunder om overdragelsen af det juridiske ejerskab har betyd-

ning for vurderingen,

Kommentar

Som det også er tilkendegivet i høringsskemaet, vil lovforslaget blive justeret, for så vidt

angår betingelsen om, at overgangen af driften skal finde sted dagen efter indkomstårets

udløb. Lovforslaget har herudover ikke til hensigt at ændre på, hvilken ægtefælle, der i

overvejende grad i det enkelte indkomstår må anses for at drive virksomheden.

Overgang af beskatning ved separation/skilsmisse i løbet af året

I forbindelse med høringen har SEGES spurgt ind til den situation, hvor et ægteskab og

en sambeskatning ophører midt i året. Ifølge SEGES foreskriver kildeskattelovens § 25

A, stk. 6, i dette tilfælde, at indkomsten fra virksomheden indtil samlivs ophør medregnes

ved indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomhe-

den.

SEGES bemærker, at der i høringsskemaet er blevet svaret bekræftende på, at det er uden

betydning, om ejerforholdet til virksomheden ændres ved separation/skilsmisse, når den,

som før separation/skilsmisse var den som i overvejende grad drev virksomheden, og nu

får denne udlagt ved bodelingen.

I høringsskemaet har SEGES endvidere spurgt ind til, om ægtefællerne vil kunne aftale at

driften overgår efter den nye affattelse af kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, og dermed at

opsparing, indskudskonto og mellemregning overtages i det tilfælde, hvor den anden æg-

tefælle

–

dvs. den som forud for separation/skilsmisse ikke ansås for at drive virksomhe-

den i overvejende grad

–

på skiftet får udlagt virksomheden og efterfølgende driver

denne.

I høringsskemaet er det besvaret således:

”Hvis ægtefællerne opfylder

betingelserne for anvendelsen

af kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, da vil de kunne anvende bestemmelserne.”

Side 10 af 12

L 133 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om henvendelsen af 25/3-21 fra Landbrug & Fødevarer, SEGES, til skatteministeren

Dette svar er efter

SEGES’

opfattelse svært at forstå, da den nye affattelse af kildeskatte-

lovens § 25 A, stk. 1, stiller som en betingelse, at overgangen af driften af virksomheden

finder sted dagen efter indkomstårets udløb. Ifølge SEGES er det netop det, som ikke

sker efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 6. SEGES anfører, at overgangen af, hvem der

driver driften i skattemæssig henseende, sker i løbet af året, alt efter hvornår separa-

tion/skilsmisse er bevilget.

SEGES mener, at der på tilsvarende måde, som det fremgår af kildeskattelovens § 25 A,

stk. 6, er behov for en klar regel for, hvorledes der skal forholdes, når samlivet mellem

ægtefællerne anses for ophørt midt på året. SEGES bemærker, at dette også gælder for

det tilfælde, at der ikke foreligger en overdragelse af ejerskabet til virksomheden.

Eksempel: Den ene af ægtefællerne ejer et landbrug som dennes særeje. Landbruget dri-

ves af den anden ægtefælle, der således medregner resultatet af driften. Som følge af skils-

misse ophører ægteparret med at være skattemæssig samlevende den 15. september. Efter

kildeskattelovens § 25 A stk. 6, medregner den ægtefælle, som drev virksomheden, resul-

tatet heraf indtil den 15. september, mens den ægtefælle, som ejer virksomheden, skal

medregne resultatet derefter og i resten af året. Dermed er betingelsen i kildeskattelovens

§ 25 A, stk. 1, om, at overgangen har fundet sted dagen efter dette års udløb ikke opfyldt.

SEGES bemærker, at spørgsmålet i høringsskemaet går på, om ægtefællerne som led i

skilsmissen kan aftale, at den ægtefælle, som ejer landbruget, skal anses for at være den,

som har drevet virksomheden i det pågældende år, således at denne kan indtræde i den

anden ægtefælles virksomhedsordning efter § 25 A, stk. 1.

SEGES mener, at hvis der ikke svares på dette spørgsmål, så er der behov for en klar til-

kendegivelse af, hvad konsekvenserne af en skilsmisse midt på året er i forhold til virk-

somhedsordningen.

SEGES bemærker herudover, at ved en bodeling vil en overdragelse af aktiver ikke blive

anses for en skattemæssig overdragelse. Det følger af praksis efter statsskattelovens § 5,

stk. 1, litra b. SEGES henviser i den forbindelse til afgørelsen i TfS 1999.213H, hvor det

fremgår af Højesterets præmisser (flertallet) om rækkevidden af denne succession:

”Det er

ligeledes fast antaget, at skatteyderen ved salg af sådanne udlagte aktiver kan lægge den tidligere ægtefælles

anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt til grund ved beregningen af en eventuel skattepligtig fortjeneste.

I hvilket omfang omstændighederne ved den tidligere ægtefælles erhvervelse og besiddelse af aktivet i øvrigt

skal tillægges skattemæssig betydning ved skatteyderens salg, må - i mangel af udtrykkelige regler herom -

afgøres ud fra en fortolkning af de pågældende skatteregler.”

SEGES anfører, at der således ikke ud fra statsskattelovens § 5 kan udledes noget om

succession i virksomhedsordningen ved en bodeling, og at vurderingen i stedet vil skulle

ske ud fra en fortolkning af reglerne.

Side 11 af 12

L 133 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om henvendelsen af 25/3-21 fra Landbrug & Fødevarer, SEGES, til skatteministeren

SEGES mener, at forholdet klart skal belyses i forarbejderne og mest hensigtsmæssig

gennem fastlæggelse af en klar regel. I den forbindelse henleder SEGES opmærksomhe-

den på den løsning, der er ved beskatning af en virksomhed, hvor den, som drev virk-

somheden i løbet af året, afgår ved døden, og længstlevende ægtefælle overtager boet til

hensidden i uskiftet bo. SEGES bemærker, at efter disse regler succederer den længstle-

vende ægtefælle i virksomheden

–

herunder virksomhedsordningen ved årets begyndelse

efter dødsboskattelovens § 59, stk. 4. SEGES bemærker desuden, at resultatet for virk-

somheden opgøres under ét for året og fordeles forholdsmæssigt mellem afdøde og

længstlevende i forhold til den tid, hvor den pågældende drev virksomheden, jf. dødsbo-

skattelovens § 60, stk. 2.

SEGES mener, at dette vil kunne være en hensigtsmæssig løsning også i skilsmissesituati-

onen, hvor den, som drev virksomheden i året forud for en skilsmisse, ikke gør det ved

årets udgang som følge af, at samlivet i skattemæssig henseende anses for ophørt midt på

året.

Kommentar

Først og fremmest er det tilkendegivet i høringsskemaet, at lovforslaget vil blive justeret,

for så vidt angår betingelsen om, at overgangen af driften skal finde sted dagen efter ind-

komstårets udløb.

For det andet vil det være den ægtefælle, der i forbindelse med en skilsmisse får udlagt en

virksomhed, som hidtil har været drevet af den anden ægtefælle, der succederer fuldt ud i

den anden ægtefælles skattemæssige stilling.

Der er ikke med lovforslaget tiltænkt nogen ændringer i forhold til skilsmisse, og det fal-

der uden for rammerne af lovforslagets formål at lovgive herom.

Side 12 af 12