Skatteudvalget 2020-21
L 89
Offentligt
2296456_0001.png
Skatteudvalget 2019-20
L 48 endeligt svar på spørgsmål 21
Offentligt
16. januar 2020
J.nr. 2019 - 10994
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Implementering
af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering
af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske dattersel-
skaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pri-
cing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af fi-
nansielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 21 af 20. november 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Marie Bjerre (V).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorfor indførelse af en substanstest vil medføre betydeligt mindre provenu i Danmark, til skatteministeren
2296456_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i et let forståeligt sprog forklare grundlaget for det anførte i bemærknin-
gerne vedrørende CFC-reglerne om, at indførelsen af direktivets substanstest vurderes at
indebære et markant mindreprovenu, der kan udgøre et milliardbeløb, samt detaljeret re-
degøre for hvordan størrelsen heraf opgøres? Ministeren bedes herunder redegøre for,
om der er et provenu fra de nuværende danske CFC-regler, som staten forventer at miste
ved indførelsen af en substanstest, og i så fald, hvor stort dette mindreprovenu er. Hvis
det forventes, at indførelsen af en substanstest vil betyde, at aktivitet bliver flyttet fra
Danmark til udlandet, og at staten som følger heraf mister provenu, bedes ministeren re-
degøre for,
1) hvorvidt dette (overflytning af aktivitet til udlandet) vil afføde dansk exitbeskatning, og
hvis i benægtende fald, hvorfor ikke og
2) hvorvidt det vil være muligt for Skatteforvaltningen via tilgængelige oplysninger, om
der flyttes aktivitet til udlandet.
Svar
Den danske selskabsskat er gennem en længere årrække sænket fra 50 til 22 pct. og svarer
i dag omtrent til EU-gennemsnittet. Parallelt med nedsættelsen af satsen er der gennem-
ført, eller skærpet, en lang række værnsregler, som har til formål at beskytte det danske
selskabsskattegrundlag. Det gælder bl.a. regler om begrænsning af rentefradrag, interne
afregningspriser, tynd kapitalisering, frivillig international sambeskatning samt CFC-be-
skatning. Både den lavere skattesats og de nævnte værnsregler bidrager til at fastholde
dansk skattegrundlag samt skabe ensartede skattemæssige vilkår for danske virksomheder.
Det skal indledningsvis understreges, at det ikke er muligt at udskille bidraget hertil fra
enkeltelementer i de gennemførte ændringer.
I forhold til
spørgsmålets ordlyd, hvor der henvises til ”provenu[et] fra nuværende danske
CFC-regler”,
kan det
indledningsvis oplyses, at der aktuelt kun indgår et beskedent bidrag
til dansk selskabsskattegrundlag herfra. Det skyldes, at CFC-reglerne netop tilskynder til
at undlade at flytte indkomst vedrørende immaterielle eller finansielle aktiver til udlandet.
Virksomhederne vælger derfor i egen interesse at afstå fra en sådan flytning, hvorved de
hermed forbundne omkostninger m.v. spares. Danske virksomheder besidder meget bety-
delige finansielle og immaterielle aktiver, og en svækkelse af CFC-reglerne vil derfor gøre
det danske selskabsskattegrundlag, der udgør i størrelsesordenen 250 mia. kr. årligt, mere
sårbart over for indkomstflytning.
Indførelse af en substanstest vurderes at medføre en væsentlig udhuling af de eksiste-
rende CFC-værnsregler og dermed medføre en generel svækkelse af det samlede værn for
den selskabsskattebase, som eksisterende regler indebærer. Der kan i den forbindelse hen-
vises til svarene på spørgsmål 16 og 26 til L 48, hvor der er redegjort for, at indførelsen af
en substanstest baseret på EU-Domstolens praksis vurderes at have den konsekvens, at
CFC-reglerne kun vil kunne bringes i anvendelse i rene misbrugssituationer, hvor place-
ringen af mobile aktiver i et udenlandsk datterselskab må anses for et rent kunstigt arran-
gement. Det betyder, at dansk CFC-beskatning vil kunne undgås, såfremt et vist mini-
mum af reel økonomisk aktivitet flyttes sammen med finansielle eller immaterielle aktiver.
Side 2 af 5
L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorfor indførelse af en substanstest vil medføre betydeligt mindre provenu i Danmark, til skatteministeren
2296456_0003.png
Indkomstflytning af denne art kendes fra en række konkrete tilfælde i dansk og uden-
landsk sammenhæng, hvor undertiden meget betydelige skattepligtige indkomster flyttes
til lav beskatning i andre lande (herunder lande hvor særligt store skatteydere reelt kan
forhandle med skattemyndighederne om beskatningens niveau).
Lovforslaget ændrer ikke på, at et dansk moderselskab, der fører ikke-finansielle aktiver
ud af landet, vil være skattepligtig af en eventuel fortjeneste på disse aktiver opgjort på
grundlag af aktivernes handelsværdi på det tidspunkt, hvor de udgår af dansk beskatnings-
kompetence. En sådan beskatning vil enten kunne ske i medfør af reglerne om exitbeskat-
ning, hvis moderselskabet flytter skattemæssigt hjemsted til et andet land, eller i medfør af
almindelige regler om overdragelser mellem koncernselskaber (transfer pricing-reglerne),
hvis aktiverne overdrages til udenlandske koncernselskaber.
Erfaringerne viser dog, at det ofte er vanskeligt for skattemyndighederne at værdiansætte
aktivernes handelsværdi korrekt, herunder ved fraflytning. Det gælder specielt, når paten-
ter og andre immaterielle aktiver føres ud af landet, da dette vil kunne ske, før deres reelle
økonomiske potentiale har vist sig, eller før de er færdigudviklede. Som beskrevet i svaret
på spørgsmål 16 vil indførelsen af en substanstest også muliggøre, at det juridiske ejerskab
til fx et patent fra starten placeres i et udenlandsk koncernselskab, der alene varetager out-
sourcede funktioner hos koncernforbundne selskaber og kontrollerer og påtager sig den
økonomiske risiko, der er forbundet med ejerskabet til patentet.
Lovforslaget ændrer heller ikke på, at det typisk vil være muligt at flytte finansielle aktiver
ud af landet, uden at der udløses nogen beskatning. Det kan fx ske ved kapitalindskud i et
datterselskab. I det omfang datterselskabet overvejende har fx finansiel indkomst, vil det
dog omfattes af dansk CFC-beskatning.
Når betingelserne for CFC-beskatning er opfyldt, indebærer CFC-reglerne, at det fremti-
dige løbende afkast fra de mobile aktiver underlægges en beskatning svarende til det dan-
ske beskatningsniveau. Herved reducerer CFC-reglerne i væsentlig grad incitamentet til at
føre aktiver ud af dansk beskatning, herunder i de tilfælde, hvor de nævnte problemer
med værdifastsættelse af aktiverne indebærer en lav (eller ingen) beskatning på udførsels-
tidspunktet.
Det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere, hvor stort et mindreprovenu ind-
førelsen af en substanstest vil medføre. Nedenstående vurdering er derfor forbundet med
betydelig usikkerhed. Det skal ses i lyset af, at der ikke foreligger statistiske oplysninger
om de samlede mobile aktiver, der potentielt kan føres ud af landet, hvis de danske
værnsregler svækkes ved indførelse af en substanstest. Det er heller ikke muligt at fastslå,
hvor stor en andel af de mobile aktiver, der i praksis vil blive flyttet til lav beskatning i ud-
landet, da dette bl.a. afhænger af de virksomhedsinterne omkostninger og effekten af de
øvrige værnsregler på området.
Side 3 af 5
L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorfor indførelse af en substanstest vil medføre betydeligt mindre provenu i Danmark, til skatteministeren
2296456_0004.png
På baggrund af regnskabsdata for europæiske selskaber kan det opgøres, at virksomheder
med hovedsæde i Danmark og en omsætning på over 100 mio. kr. har placeret ca. 3 pct.
af deres mobile aktiver i udvalgte europæiske lavskattelande (Holland, Luxemburg, Irland,
Malta, Cypern og Belgien). Mobile aktiver omfatter såvel immaterielle som finansielle ak-
tiver.
Til sammenligning har virksomheder med hovedsæde i Sverige og Tyskland over 10 pct.
af deres mobile aktiver placeret i de pågældende europæiske lavskattelande, mens andelen
i Frankrig er over 12 pct.,
jf. figur 1.
Virksomheder med hovedsæde i Danmark har således
i mindre omfang placeret (den mest mobile del af) deres selskabsskattegrundlag i lavskat-
telande end selskaber med hovedsæde i andre sammenlignelige lande. Det er en indikation
af, at de danske værnsregler i praksis har begrænset virksomhedernes incitament til at
flytte aktiver og skattepligtig indkomst til lande med lav skat.
Danske og udenlandske selskabers mobile aktiver og overskud i europæiske lavskattelande
Figur 1. Andel af selskabers mobile aktiver
placeret i europæiske lavskattelande i for-
hold til hovedsædeland
Pct.
14
12
10
8
6
4
2
0
DEU
DK
FIN
FRA
SWE
Pct.
14
12
10
120
8
6
4
40
2
0
20
0
DEU
DK
FIN
FRA
SWE
40
20
0
100
80
60
120
100
80
60
Figur 2. Overskud per lønkrone placeret i
europæiske lavskattelande i forhold til
hovedsædeland
Pct.
180
160
140
Pct.
180
160
140
Anm.: Lavskattelandene er afgrænset til Holland, Luxemburg, Irland, Malta, Cypern og Belgien. Disse lande er udvalgt,
fordi deres effektive selskabsbeskatning for multinationale koncerner er markant lavere end i de fleste andre Vesteuropæi-
ske lande. Schweitz har ikke kunne inkluderes, da data ikke indgår den europæiske version af Orbis-databasen. Mobile
aktiver omfatter alle ikke-faste aktiver bogført i virksomhedernes regnskaber.
Kilde: Skatteministeriet på baggrund af Orbis-databasen.
Årsagen til de observerede forskelle på tværs af lande kunne principielt være, at danske
virksomheder også har en relativt lille andel af deres reelle aktivitet og aktiver i europæi-
ske lavskattelande sammenlignet med tyske, svenske og franske virksomheder. Imidlertid
viser data, at for virksomheder med hovedsæde i Danmark udgør overskud pr. lønkrone i
lavskattelande kun ca. 25 pct., mens tallet for virksomheder med hovedsæde i Tyskland er
oppe på 150 pct. og ligeledes er over 100 pct. for virksomheder med hovedsæde i Finland
og Sverige,
jf. figur 2.
Side 4 af 5
L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorfor indførelse af en substanstest vil medføre betydeligt mindre provenu i Danmark, til skatteministeren
2296456_0005.png
Hvis en virksomhed har et meget højt overskud i forhold til lønomkostningerne, indike-
rer det, at overskuddet ikke skyldes reel aktivitet i lavskattelandet, hvilket kan være et tegn
på, at overskuddet er flyttet til lavskattelandet med henblik på at reducere beskatningen.
Fx ville man forvente, at profitable patenter og andre immaterielle aktiver skabes i samme
lande, hvor lønomkostningerne til forskning og udvikling afholdes. Opgørelsen i figur 2
giver således også en indikation af, at de danske værnsregler har været relativt effektive.
Det er forbundet med meget stor usikkerhed at vurdere, hvor store indtægter der latent
vil kunne undgå dansk beskatning, hvis der indføres en substanstest. Der findes således
som nævnt ikke entydige opgørelser af, hvor store indtægter der potentielt vil kunne flyt-
tes ud af landet. Det må dog formodes at være meget store indtægter, der potentielt vil
kunne undgå dansk beskatning, hvis der indføres en substanstest.
En substanstest vil bl.a. medføre at indtægter fra royalties og licenser fra patenter og an-
dre immaterielle aktiver udviklet i Danmark i højere grad vil kunne undgå dansk beskat-
ning. Skatteministeriet har ikke umiddelbart mulighed for at opgøre omfanget af de ind-
tægter fra royalties og licenser, der i dag er underlagt dansk beskatning. Ifølge Danmarks
Statistiks opgørelse af betalingsbalancen udgjorde Danmarks samlede indtægter fra udlan-
det i form af royalties og licenser i imidlertid i gennemsnit ca. 18 mia. kr. årligt i perioden
2015-2018. Denne opgørelse omfatter dog ikke danske selskabers royalty-indtægter fra
(evt. koncernforbundne) danske selskaber. Den værdi, der er forbundet med immaterielle
rettigheder, der udnyttes af ejeren selv, afspejles heller ikke i opgørelsen. Der vil imidlertid
potentielt kunne ske flytning af sådanne aktiver, således at danske selskaber
herunder et
dansk selskab, der selv har udviklet og/eller udnyttet aktivet
fremover skal betale royal-
ties for brugen til et udenlandsk datterselskab af et dansk moderselskab.
Oven i royalty-indtægterne skal lægges potentielt meget betydelige finansielle indtægter,
der ikke umiddelbart kan kvantificeres.
De samlede indtægter, der potentielt vil kunne undgå dansk beskatning, hvis CFC-reg-
lerne svækkes ved indførelse af en substanstest, udgør således et meget betydelige milli-
ardbeløb. Hvor stor en andel af disse indtægter, der i praksis vil kunne flyttes ud af dansk
beskatning, kan ikke fastslås på et sikkert grundlag.
Det vurderes dog på baggrund af ovenstående, at det årlige mindreprovenu potentielt kan
være i milliardklassen.
Side 5 af 5