Skatteudvalget 2020-21
L 89 Bilag 3
Offentligt
2289992_0001.png
25. november 2020
Til Skatteministeren
L89 – CFC beskatning af varedebitorer og varekreditorer
Kan Skatteministeren bekræfte, at tilfældige valutakursudsving på sædvanlige uforrentede varedebi-
torer og varekreditorer efter lovforslaget kan udløse dansk CFC beskatning, uanset datterselskabet
ikke ejer CFC-aktiver, og at den nuværende aktivtest i SEL § 32 i dag udgør et beskyttelsesværn mod
en sådan CFC beskatning, når datterselskabet ikke ejer CFC-aktiver?
Beskatningen kan illustreres med et svensk datterselskab, der køber/producerer sine varer i SEK og
sælger sine varer på eksportmarkeder i EUR med 3 måneders uforrentet kredit. Datterselskabet har
dermed sine varedebitorer i EUR.
Er ministeren enig i, at hvis datterselskabets indkomst opgjort efter danske skatteregler udgør 1
mio.kr., og datterselskabet har en samlet CFC-indkomst bestående af valutakursgevinster mellem
EUR/SEK på sine varedebitorer på 350.000 kr., så skal det danske moderselskab CFC beskattes af en-
ten 1 mio.kr eller af 350.000 kr.? (valg af beskatningsmetode er bindende i 5 år)
Er ministeren også enig i, at denne CFC beskatning kan føre til en merbeskatning, uanset der kan op-
nås nedslag for udenlandsk skat som følge af forskelle i opgørelsen af den skattepligtige indkomst ef-
ter danske og udenlandske skatteregler, og at en sådan beskatning ikke finder sted i dag, når datter-
selskabet ikke ejer CFC-aktiver?
Er ministeren enig i, at der for et datterselskab, som ikke i dag ejer CFC-aktiver som noget nyt skal
foretages en række opgørelser, der ikke skal foretages i dag herunder en opgørelse af datterselska-
bets indkomst opgjort efter danske skatteregler med fastsættelse af skattemæssige indgangsmæs-
sige værdier m.v. baseret på en række historiske data m.v.
Hvorledes bedømmes mangelfulde opgørelser efter skattekontrolloven i forhold til selskaber, der
ikke ejer CFC-aktiver?
Vil det være muligt at holde gevinster og tab på almindelige varedebitorer og varekreditorer ude af
opgørelsen af CFC- indkomsten på samme måde, som disse ikke indgår i opgørelsen af nettofinansie-
ringsudgifter efter SEL §§ 11B og 11C?
Med venlig hilsen
Peter Rose Bjare
Partner