L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 89 Bilag 1
Offentligt

11. november 2020

J.nr. 2020-3979

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering genfremsendes hermed dele af høringsskema samt høringssvar

vedrørende L 89

–

forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatnings-

loven (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes

CFC-regler).

Lovforslag L 89 er en delvis genfremsættelse af lovforslag L 48, folketingsåret 2019-20,

som bortfaldt, da det ikke nåede at blive behandlet inden udløbet af folketingssamlingen.

Lovforslaget indeholder således ikke den del af L 48, der vedrører justering af definitio-

nen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v.,

tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjel-

ser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti

m.v. På den baggrund er denne del af høringssvarene og bemærkningerne hertil udeladt i

det vedlagte høringsskema.

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

CFC-regler

Advokatrådet bemærker, at formå-

let ifølge høringsudkastet bl.a. er at

sikre fuld implementering af de

minimumskrav til CFC-reglerne,

der følger af artikel 7 og 8 i skatte-

undgåelsesdirektivet (Rådets direk-

tiv 2016/ l 164/EU).

Direktivet opstiller to alternative

modeller for CFC-beskatning. I

høringsudkastet foreslås det i rela-

tion til definitionen af CFC-ind-

komst, at de gældende regler juste-

res med udgangspunkt i direktivets

model a (direktivets artikel 7, stk.

2, litra a).

Ifølge direktivbestemmelsen finder

dette litra ikke anvendelse, når det

kontrollerede udenlandske selskab

viderefører en væsentlig økono-

misk aktivitet, der understøttes af

personale, udstyr, aktiver og loka-

ler, som det fremgår af de rele-

vante faktiske forhold og omstæn-

digheder. I direktivets betragtning

12 kaldes dette en "substansundta-

gelse".

Advokatrådet henviser til hørings-

udkastets afsnit 7 om forholdet til

EU-retten. Advokatrådet finder

det uklart, hvordan dette afsnit

skal forstås, herunder om der hen-

vises til model a og b.

Advokatrådet opfordrer derfor til,

at det bekræftes, at "substansund-

tagelsen" i direktivets model a im-

plementeres i dansk ret.

Dette kan ikke bekræftes.

Med lovforslaget foreslås det at

implementere skatteundgåelsesdi-

rektivets model a for CFC-regler,

men det foreslås dog, at direktivets

undtagelsesbestemmelse i form af

en substanstest ikke indføres i

dansk ret.

De danske CFC-regler er bygget

op omkring en model, hvor der

sker CFC-beskatning af alle datter-

selskaber med tilstrækkelig stor

CFC-indkomst, uanset hvor de er

hjemmehørende.

Udformningen af de gældende reg-

ler er sket med udgangspunkt i

Cadbury Schweppes-dommen,

som fastslog, at CFC-regler, der

behandler udenlandske og natio-

nale datterselskaber forskelligt,

strider mod EU-retten, medmin-

dre de kun finder anvendelse på

kunstige arrangementer.

CFC-beskatning af alle dattersel-

skaber med tilstrækkelig stor CFC-

indkomst, uanset hvor de er hjem-

mehørende, er nødvendig for at

sikre, at de danske regler er robu-

ste, og at EU-retten samtidig over-

holdes.

Alternativt vil danske selskaber

kunne flytte mobile aktiver som fi-

nansielle aktiver (obligationer

m.v.), aktier og immaterielle akti-

ver (f.eks. patenter og varemærker)

til datterselskaber i EU/EØS-

Side 2 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet bemærker i den hen-

seende, at nationale bestemmelser,

der har til formål at sikre et højere

beskyttelsesniveau for nationale

selskabsskattegrundlag, end

skatteundgåelsesdirektivet foreskri-

ver, kan udgøre en restriktion, selv

om direktivet opstiller minimums-

krav, og at substansundtagelsen i

model a netop skal sikre, at

CFC-reglerne er forenelige med de

grundlæggende frihedsrettigheder,

jf. direktivets betragtning 12 (ind-

komstkategorierne "bør" kombine-

res med en substansundtagelse).

lande med væsentligt lavere sel-

skabsskat end Danmark (fx Irland

(12,5 pct.) eller Cypern (10 pct.)).

Herved vil den danske beskatning

af afkastet af disse aktiver kunne

undgås, og selskabet vil derved

kunne opnå en betragtelig lem-

pelse af selskabsskattesatsen. Sam-

tidig vil dette potentielt kunne

medføre en betydelig udhuling af

den danske selskabsskattebase.

Advokatrådet henviser til Skatte-

ministerens indlæg i Børsen den

17. september 2019, hvori ministe-

ren bemærker: "Men et sted står vi

fast: Vi kan ikke imødekomme øn-

skerne om, at der skal foretages så-

kaldte "substansvurderinger " af

virksomhedernes aktiviteter i an-

dre lande. Det betyder, at de dan-

ske myndigheder ikke skal sættes i

en nærmest umulig situation ift. at

vurdere, om en afdeling af en

dansk virksomhed i et andet EU-

land rent faktisk har egentlige akti-

viteter, eller om det er et skuffesel-

skab oprettet til lejligheden for at

undgå at betale dansk skat."

Hertil bemærker Advokatrådet, at

skatteyder kan afkræves de for-

nødne oplysninger. Skatteforvalt-

ningerne og skatteyderne i EU skal

i øvrigt også samarbejde om at

samle de relevante oplysninger om

faktiske forhold og omstændighe-

der for at afgøre, om fritagelses-

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 3 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

reglen skal finde anvendelse, hvil-

ket også fremgår af direktivets be-

tragtning 12.

Danfoss

CFC-regler

Efter

Danfoss’ opfattelse

bør det

være et overordnet princip, at dan-

ske værnsregler følger internatio-

nale standarder. Danfoss påpeger,

at det har formodningen imod sig,

at behovet for værnsregler i Dan-

mark overstiger, hvad der gør sig

gældende generelt for de lande, vi

typisk sammenligner os med.

Overimplementering af skatteund-

gåelsesdirektivet, som der i hø-

ringsudkastet lægges op til, vil ge-

nerelt være til skade for danske

virksomheders konkurrenceevne.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Danfoss henviser til Skatteministe-

rens debatindlæg i Børsen af 23.

september 2019, hvori det udtales,

at skattemyndighederne ikke har

mulighed for at vurdere substan-

sen i udenlandske datterselskaber.

Danfoss finder, at dette synspunkt

er uforeneligt med OECDs trans-

fer pricing principper, ligesom

synspunktet er uforeneligt med de

gældende danske transfer pricing

regler og ligningspraksis, der i det

hele bygger på substansvurderin-

ger tilvejebragt via transfer pricing

dokumentation og country by

country reporting. Danfoss påpe-

ger, at grundlaget for en substans-

vurdering således allerede bliver

rapporteret til skattemyndighe-

derne efter de gældende regler.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 4 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danfoss bemærker, at CFC-reg-

lerne historisk har haft karakter af

at være værnsregler i den forstand,

at de skulle afskrække skatteydere

fra en bestemt adfærd. Forudsæt-

ningen for reglerne har været, at de

i praksis ikke eller kun i meget be-

grænset omfang skulle anvendes i

den praktiske ligning, ligesom de

lovteknisk er opbygget med en

større bevisbyrde påhvilende skat-

teyderen, end hvad der normalt

gør sig gældende i danske skatte-

regler. Så længe regler er designet

til i realiteten ikke at skulle anven-

des af almindelige skatteydere, er

det uproblematisk, at der anvendes

brede skønsmæssige normer, som

grundlag for skattepligten.

Danfoss mener, at det er proble-

matisk at anvende denne lovgiv-

ningsteknik, når reglerne skal an-

vendes bredt af skatteydere. Dan-

ske skatteydere, herunder også

danskbaserede koncerner, bør

have et sikkert og klart grundlag

for skatteansættelsen, ligesom lig-

ningsmyndighederne skal have

klare og præcise regler at admini-

strere. Historien viser, at hvis ikke

dette iagttages, så fører det til

uhensigtsmæssige resultater.

CFC-reglerne skal understøtte, at

indkomsten fra aktiver produceret

i Danmark også underlægges

dansk beskatning. Der er således

tale om værnsregler, der skal for-

hindre, at nogle virksomheders ad-

færd og skatteminimering medfø-

rer et mindreprovenu for det of-

fentlige. Ligesom med andre

værnsregler er formålet ikke, at de

i sig selv skal medføre et merpro-

venu, men formålet er derimod, at

reglerne skal modvirke, at den

samlede skattebase udhules. Det er

derfor heller ikke muligt at opgøre

provenuvirkningen af CFC-reg-

lerne alene ved at se på virksomhe-

dernes relativt begrænsede CFC-

indkomst. Tværtimod kan en lille

CFC-indkomst være udtryk for, at

værnreglerne virker, og at indkom-

sten ikke flyttes ud af landet.

Det er således i overensstemmelse

med både de gældende og de fore-

slåede CFC-regler, at værnsreg-

lerne har en adfærdspåvirkende ka-

rakter.

Den foreslåede målretning af reg-

lerne har til hensigt at sikre, at kun

et begrænset antal skattepligtige vil

skulle beskattes efter reglerne, da

det forudsættes, at danske koncer-

ner i videst muligt omfang vil ind-

rette sig efter de foreslåede regler,

således at deres datterselskaber

ikke vil blive omfattet af CFC-reg-

lerne.

Der er i lovforslaget § 8, stk. 4,

også taget særligt hensyn til alle-

Side 5 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

rede foretagne dispositioner ved-

rørende flytning af immaterielle

aktiver, således at de foreslåede

regler hovedsageligt vil have virk-

ning for dispositioner, der foreta-

ges fremadrettet.

Efter forslaget skal anden ind-

komst af immaterielle aktiver anses

for CFC indkomst. Efter bemærk-

ningerne skal almindelige transfer

pricing principper anvendes ved

denne opgørelse. Danfoss bemær-

ker, at anden indkomst fra imma-

terielle aktiver i de fleste tilfælde

ikke kan identificeres med en så-

dan klarhed, at det er egnet til at

danne grundlag for skatteansættel-

sen for almindelige skatteydere, li-

gesom der ikke eksisterer transfer

pricing principper, der kan danne

grundlag for entydige og præcise

opgørelser. Skatteansættelsen vil i

alt overvejende grad blive skøns-

baseret og dermed skabe en væ-

sentlig usikkerhed.

Danfoss påpeger, at efter forsla-

gets vil alle immaterielle aktiver,

bortset fra skattemæssig goodwill,

danne grundlag for CFC beskat-

ning. Dvs. alle immaterielle aktiver

bortset fra kundekreds/markeds-

intangible kan give anledning til

CFC beskatning. Imidlertid gen-

nemføres der ikke registreringer af

hovedparten af disse immaterielle

aktiver, ligesom der ikke kan opgø-

res indkomster vedrørende disse.

Som altovervejende hovedregel ek-

sisterer der ikke noget grundlag for

de forudsatte opgørelser.

Der er allerede i dag krav om, at

danske selskaber skal opgøre og

beskattes af indkomst fra immate-

rielle aktiver, og at dette skal un-

derstøttes af transfer pricing-doku-

mentation.

Den foreslåede målretning af

CFC-reglerne skal sikre, at der kun

i et begrænset antal tilfælde vil

skulle opgøres anden indkomst fra

immaterielle aktiver til beskatning

efter CFC-reglerne, fordi indkom-

sten kun omfattes af reglerne, hvis

det immaterielle aktiv har flyttet

beskatningssted.

De foreslåede regler vil således

ikke omfatte danske eksportvirk-

somheder, medmindre virksomhe-

dens immaterielle aktiver f.eks. er

blevet flyttet til et datterselskab.

Side 6 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Efter Danfoss’ opfattelse er

konse-

kvensen derfor, at skønsmæssige

opgørelser skal anvendes. Det er

kritisabelt, at beskatningen af dan-

ske eksportvirksomheder skal ske

på skønsmæssigt grundlag. Anden

indkomst fra immaterielle aktiver,

der ikke er registreret eller bogført,

kan kun konstateres indirekte ved

at se på indtjeningsniveau for et

selskab.

Danfoss opstiller en række spørgs-

mål til anvendelse af transfer pri-

cing opgørelsen.

Danfoss spørger, om der skal fore-

tages en sammenligning med en

”normalindtjening”/”rutineindtje-

ning”.

Danfoss spørger, om der i så fald

skal udarbejdes benchmark studier

som grundlag for denne sammen-

ligning.

Danfoss spørger, om median-ind-

komsten skal anvendes, eller om

der skal skønnes i det såkaldte ”in-

ter quatile interval” [25%;75%].

Danfoss spørger, om opgørelsen

forudsætter benchmark baseret på

lokale forhold i det pågældende

land. Danfoss bemærker hertil, at

denne metode lider af den svag-

hed, at det kun er nettoeffekten,

der kan identificeres.

Danfoss beder om, at det oplyses,

hvordan adskillelsen af CFC rele-

vant indkomst fra ikke-CFC rele-

vant indkomst tænkes gennemført.

Danfoss spørger til en række me-

toder, der vil kunne anvendes ved

opgørelsen af anden indkomst fra

immaterielle aktiver.

Der er i lovforslagets bemærknin-

ger henvist til, hvilket konkrete

transfer pricing-metoder der kan

anvendes.

Anvendelsen af de enkelte meto-

der afhænger i høj grad af den

konkrete sag, og det kan derfor

ikke generelt siges, hvilken metode

der bør anvendes.

Det bemærkes dog, at en række af

spørgsmålene vedrører forhold,

der under alle omstændigheder

skal tages hensyn til ved værdian-

sættelse af koncerninterne transak-

tioner efter gældende transfer pri-

cing-regler.

Side 7 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danfoss spørger, om der generelt

skal fastsættes en fordelingsnøgle,

eller om der løbende skal gennem-

føres en vurdering. Danfoss spør-

ger til, om eksempelvis et ekstraor-

dinært stort garantikrav i et givent

indkomstår kunne medføre, at ind-

tjeningsgraden falder så meget, at

CFC beskatning undgås.

Danfoss opstiller en række eksem-

pler på, hvordan indtjeningsgraden

i et opkøbt selskab løftes som

følge af effektiviseret ledelse.

Danfoss spørger om følgende op-

timeringer, der fører til en øget

indtjeningsgrad, vil skulle medreg-

nes som anden indkomst fra im-

materielle aktiver: Forbedring af

arbejdsmiljø, der fører til færre sy-

gedage, nedbringelse af råvare-

spild, der fører til besparelser,

energieffektivisering med nedbrin-

gelse af omkostninger til energi og

eventuelle CO2 kvoter, billigere

indkøb og forbedret kvalitetssty-

ring og dermed en nedbringelse af

garantikrav. Danfoss spørger i for-

længelse heraf om, hvordan det af-

gøres, om ikke-registrerede imma-

terielle aktiver, der kun kan kon-

stateres indirekte som del af en

nettoopgørelse af indtjeningsgrad,

er overdraget fra et andet selskab.

Overordnet bemærkes, at det er en

grundlæggende forudsætning for

CFC-beskatning, at der kan opgø-

res en indkomst, der er omfattet af

opregningen af de former for ind-

komst, der medregnes til CFC-ind-

komsten, jf. forslaget til selskabs-

skattelovens § 32, stk. 5. Danfoss’

antagelse om, at al indkomst i et

udenlandsk datterselskab, der

overstiger en gennemsnitlig indtje-

ningsgrad, vil skulle anses for ”an-

den indkomst” af immaterielle ak-

tiver, er derfor ikke korrekt.

Derudover bemærkes i relation til

de af Danfoss omtalte optimerin-

ger, at det forekommer uklart,

hvorledes disse relaterer sig til

eventuelle immaterielle aktiver, der

måtte være overført, og der kan

derfor ikke meningsfyldt kommen-

teres på de enkelte eksempler.

Under forudsætning af, at et over-

ført immaterielt aktiv kan identifi-

ceres, betyder dette ikke automa-

tisk, at al indkomst i datterselska-

bet, der overstiger en gennemsnits-

indtjening i branchen, vil skulle an-

ses for anden indkomst vedrø-

rende dette aktiv. Der kan herved

Side 8 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

henvises til redegørelsen i bemærk-

ningerne til lovforslagets bestem-

melse i selskabsskattelovens § 32,

stk. 5, nr. 3, og navnlig til bestem-

melserne i dennes 4. og 5. pkt.

Som det omtales i disse bemærk-

ninger, benyttes på transfer pri-

cing-området bl.a. en metode,

hvor der tillægges et mark-up på

de relevante omkostninger på kon-

cerninterne transaktioner (cost-

plus metoden), men der findes

også en række andre metoder til

opgørelse af den indkomst, der

skal allokeres i relation til koncern-

interne transaktioner. Der er i be-

mærkningerne henvist til udvalgte

afsnit i Transfer Pricing Guide-

lines, der må formodes navnlig at

kunne indeholde relevante bidrag i

konkrete situationer.

Da der i de af Danfoss skitserede

eksempler ikke er indeholdt nogen

omtale af, om der er overført im-

materielle aktiver

–

og i givet fald

hvilke

–

er det ikke muligt mere

præcist at angive, hvilke metoder

det navnlig vil kunne være rele-

vante at anvende med henblik på

fastlæggelsen af størrelsen af en

eventuel (anden) indkomst fra de

pågældende aktiver.

Danfoss bemærker, at en naturlig

sproglig forståelse fører til, at

overførsel kun finder sted, såfremt

overdrageren samtidig opgiver det

tilsvarende immaterielle aktiv.

Heraf følger, at overførsel af

knowhow med løbende betaling af

Det bemærkes, at det vil bero på

en konkret vurdering, om der er

overdraget ejerrettigheder over et

immaterielt aktiv, eller om der

alene er tale om en brugsret. I en

situation, hvor der ikke er overdra-

get ejerrettigheder over det imma-

terielle aktiv til selskabet, og hvor

Side 9 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

royalty/licens ikke udgør en over-

dragelse af immaterielle aktiver i

bestemmelsens forstand.

Danfoss beder om, at denne for-

ståelses bekræftes.

selskabet betaler en løbende roy-

alty for retten til at bruge f.eks.

moderselskabets knowhow, vil sel-

skabet ikke være indehaver af en

immateriel rettighed, hvis afkast

kan henføres til CFC-indkomsten.

Der vil i sådanne tilfælde efter al-

mindelige transfer pricing princip-

per kunne ske korrektion af stør-

relsen af den løbende royalty, hvis

den ikke svarer til værdien efter

armslængdeprincippet.

Danfoss spørger til situationen,

hvor en koncern efter et opkøb af

et selskab udstationerer en fabriks-

chef eller anden medarbejder,

hvorefter det lykkes at øge indtje-

ningsgraden i det pågældende sel-

skab.

Danfoss spørger, om dette skal an-

ses for en overdragelse af (ikke re-

gistrerede) immaterielle aktiver.

Ud fra de sparsomme oplysninger

i eksemplet vurderes der ikke

umiddelbart at være tale om over-

dragelse af immaterielle aktiver,

hvis indkomst vil skulle medregnes

til CFC-indkomsten.

Danfoss spørger til situationen,

hvor et nyt koncernselskab køber

koncerninterne konsulentydelser

indenfor effektivisering.

Danfoss spørger, om dette skal an-

ses for en overdragelse af immate-

rielle aktiver.

Ud fra de sparsomme oplysninger

i eksemplet vurderes der ikke

umiddelbart at være tale om over-

dragelse af immaterielle aktiver,

hvis indkomst vil skulle medregnes

til CFC-indkomsten.

Danfoss bemærker, at der i forsla-

get er medtaget en særlig bestem-

melse vedrørende fælles udvikling

af immaterielle aktiver. Efter

denne bestemmelse anses en for-

holdsmæssig andel af indkomsten

I eksemplet gennemføres det fæl-

les udviklingsprojekt ved, at hvert

af de koncernforbundne selskaber

bidrager med forskningsydelser.

Side 10 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vedrørende fællesudviklede imma-

terielle aktiver for indkomst af

egen oparbejdede immaterielle ak-

tiver.

Danfoss påpeger, at logikken i be-

stemmelsen synes at overse, at ved

etablering af fælles udvikling efter

de gældende transfer pricing prin-

cipper, så deles både udviklings-

omkostninger og senere indtje-

ning. Den indtjening, der opnås,

svarer derfor til den relevante for-

holdsmæssige andel. Kombinatio-

nen af transfer pricing principper

for cost sharing og den foreslåede

bestemmelse fører derfor ifølge

Danfoss til en dobbelt beskæring. I

den foreliggende form skader for-

slaget således muligheden for fæl-

les udviklingsprojekter, der er et

kerneelement i Danfoss udvik-

lingsstrategi.

Dette er sammenligneligt med situ-

ationen, hvor det ene koncernfor-

bundne selskab alene vederlægger

de øvrige selskaber for forsknings-

ydelserne kontant og for vederla-

get modtager en del af ejerskabet

over det immaterielle aktiv.

Der bør ikke være forskel på, om

ejerskabet over et immaterielt aktiv

opnås mod vederlag i naturalier

(forskningsydelser) eller mod et

kontantvederlag.

Det immaterielle aktiv vil derfor

skulle anses for at være delvist op-

arbejdet af tilknyttede personer, og

en del af indkomsten fra det im-

materielle aktiv vil som følge heraf

skulle medregnes til CFC-indkom-

sten.

Dansk Byggeri

CFC-regler

Dansk Byggeri beklager, at imple-

menteringen af EU´s skatteundgå-

elsesdirektiv har været endnu et

eksempel på dansk enegang og

overimplementering af EU-lovgiv-

ning.

Dansk Byggeri bemærker, at inden

lovforslaget blev fremsat første

gang (L 28 i 1. samling 2018-2019),

afgav Implementeringsrådet en

klar anbefaling om alene at mini-

mumsimplementere skatteundgåel-

sesdirektivet i dansk ret. Imple-

menteringsrådets anbefaling blev

imidlertid tilsidesat.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 11 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Byggeri bemærker, at frem-

gangsmåden i høringsudkastet er

at lægge implementeringen af

CFC-reglerne oveni det eksiste-

rende regime, hvilket ikke alene

gør reglerne yderst komplicerede,

men også pålægger danske virk-

somheder nogle store administra-

tive byrder og stiller dem dårligere

konkurrencemæssigt i forhold til

udenlandske konkurrenter.

Dansk Byggeri påpeger, at det på

intet tidspunkt er forklaret, hvor-

dan man kommer frem til, at en

minimumsimplementering med

substansregel og lavskattelandstest,

som man kender fra andre EU-

lande, skulle kunne true det danske

selskabsskatteprovenu.

Dansk Byggeri finder det derfor

ikke retfærdiggjort, hvorfor lovgi-

ver mener, at Danmark skal have

en så aggressiv tilgang til CFC-

skattelovgivning.

Dansk Byggeri bemærker, at når

man overimplementerer EU-regler

og indfører eller fastholder en eks-

tra dansk værnsregel, tyder det på,

at man lovgivningsmæssigt har et

for snævert provenublik - i stedet

for at se skattesystemet som en

helhed, hvor enkle, gennemskue-

lige og rimelige regler giver mulig-

hed for at adskille mod- fra med-

spillere. Denne tilgang til skattesy-

stemet, vil efter Dansk Byggeris

opfattelse formentlig skade mere,

end det gavner, da man får skabt

et unødigt kompliceret skattesy-

stem, som afholder udenlandske

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 12 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

virksomheder og investorer fra at

investere i Danmark.

Det er Dansk Byggeris holdning,

at de nuværende danske CFC-reg-

ler bør opgives, og at der bør star-

tes forfra med en minimumsimple-

mentering af skatteundgåelsesdi-

rektivet, således at reglerne er på

linje med de øvrige EU-lande.

Dansk Byggeri har overordnet set

svært ved at forstå modviljen mod

at indføre en såkaldt substanstest i

CFC-reglerne. En substanstest

ville kunne reducere de administra-

tive byrder for virksomheder og

effektivt gøre mængden af datter-

selskaber, der vil skulle CFC-be-

skattes, væsentligt mindre.

Dansk Byggeri beder om, at der

redegøres for, hvorfor det er hen-

sigtsmæssigt at undlade at inklu-

dere en substanstest, når det kan

medføre, at almindelige decentrale

forretningsmodeller vil blive CFC-

beskattet i Danmark, uagtet at

armslængdeprincippet i ligningslo-

vens § 2 er overholdt.

Dansk Byggeri henviser til, at det i

høringsudkastet anføres, at forsla-

get vurderes at medføre admini-

strative konsekvenser for er-

hvervslivet for under 4 mio. kr. år-

ligt.

Det er imidlertid Dansk Byggeris

vurdering, at forslaget vil medføre

administrative konsekvenser for

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. forslagets administrative kon-

sekvenser.

Side 13 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

erhvervslivet, der væsentligt over-

stiger de estimerede 4 mio. kr. år-

ligt.

I den henseende bemærkes det, at

CFC-reglerne alene vil kræve, at

danske koncerner med aktiviteter i

udlandet, hvori der handles med

varer, der inkluderer et ”indlejret

royaltyafkast”, skal klassificere

samtlige af deres immaterielle akti-

ver samt værdiansætte afkastet, der

relaterer sig til disse immaterielle

aktiver. Dette er efter Dansk Byg-

geris opfattelse en særdeles kom-

pliceret og omkostningstung pro-

ces.

Dansk Erhverv

CFC-regler

Dansk Erhverv bemærker, at hele

forløbet omkring implementerin-

gen af skatteundgåelsesdirektivet i

dansk ret har været uheldig. Dansk

Erhverv mener, at det bør være et

princip i dansk lovgivning herun-

der i skattelovgivningen, at man,

medmindre der er essentielle dan-

ske interesser på spil, alene skal

minimumsimplementere EU-lov-

givning, og ikke overimplementere

den.

Dansk Erhverv påpeger, at forin-

den lovforslaget blev fremlagt før-

ste gang (L 28 i 1. samling 2018-

2019), afgav implementeringsrådet

en meget klar anbefaling om alene

at minimumsimplementere skatte-

undgåelsesdirektivet i dansk ret.

Implementeringsrådets anbefaling

blev imidlertid tilsidesat. I det

fremsatte lovforslag var det klart,

Der er ved udformningen af lov-

forslaget lagt vægt på, at skatte-

undgåelsesdirektivets minimums-

krav til CFC-regler implementeres

i dansk ret på en afbalanceret

måde. Der er således lagt vægt på,

at de eksisterende danske CFC-

regler ikke udhules med risiko for,

at der kan opstå et betydeligt min-

dreprovenu. Samtidig er der lagt

vægt på, at forslaget ikke indehol-

der stramninger, der rammer dan-

ske virksomheder unødigt hårdt.

Med lovforslaget indføres ikke en

substanstest, selv om det ligger in-

den for direktivets rammer. En

substanstest vil (jf. nedenstående)

medføre en væsentlig svækkelse af

de eksisterende danske CFC-regler

og vil åbne op for, at indkomst fra

bl.a. immaterielle aktiver og know-

how produceret og udviklet i Dan-

mark vil kunne føres ud af landet,

Side 14 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at man havde valgt at lægge imple-

menteringen af CFC-reglerne

oveni det eksisterende regime,

hvilket ikke alene gør reglerne

yderst komplicerede, men også på-

lægger danske virksomheder nogle

meget store administrative byrder

og stiller dem dårligere konkurren-

cemæssigt i forhold til udenland-

ske konkurrenter.

uden at indkomsterne fra disse ak-

tiver underlægges dansk beskat-

ning. Dette vil potentielt kunne

underminere en væsentlig del af

den danske selskabsskattebase.

Ved udformningen af lovforslaget

er der dog lyttet til den tidligere

fremsatte kritik. Denne kritik har

bl.a. afstedkommet en væsentlig

indsnævring af, hvilke immaterielle

aktiver der skal anses som CFC-

aktiver. Den foreslåede målretning

af CFC-reglerne indebærer, at ind-

komst fra immaterielle aktiver kun

vil være omfattet af reglerne i de

tilfælde, hvor der faktisk er risiko

for skatteundgåelse.

Dansk Erhverv påpeger, at Dan-

mark ligger i bunden af listen

blandt OECD-landene, når man

vurderer de internationale skatte-

regler, hvilket formentlig kan være

en af årsagerne til, at Danmark af

mange udenlandske virksomheder

ikke ses som et attraktivt land at

investere i. Det er klart, at yderli-

gere stramninger af CFC-reglerne

ikke vil forbedre denne bundplace-

ring.

Det er uklart, hvilken liste der hen-

vises til. Danmark ligger generelt i

toppen, når landene rangeres ift.

deres forretningsklima. På Ver-

densbankens liste over, hvor let

det er at drive forretning i de en-

kelte lande, ligger Danmark ek-

sempelvis på en 3. plads i 2019. På

AT Kearneys liste over mest at-

traktive lande at investere i, ligger

Danmark på en 14. plads i 2019,

som det bedst placerede land i

Norden.

Dansk Erhverv bemærker, at det

på trods af gentagne opfordringer,

bl.a. ved spørgsmål til L 28 (1.

samling 2018-2019), ikke er forkla-

ret, hvordan man kommer frem til,

at en minimumsimplementering

med substansregel og lavskatte-

Praksis fra EU-Domstolen viser, at

der stilles meget lempelige krav til

opfyldelsen af en substanstest.

Hvis der indføres en substanstest,

vil reglerne derfor ikke kunne hin-

dre, at immaterielle aktiver, der er

oparbejdet i Danmark, overføres

til datterselskaber i lavskattelande,

der reelt er oprettet udelukkende

Side 15 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

landstest, som man kender fra an-

dre EU-lande, skulle kunne true

det danske selskabsskatteprovenu.

Dansk Erhverv finder det derfor

ikke retfærdiggjort, hvorfor lovgi-

ver mener, at Danmark skal have

en så aggressiv tilgang til CFC-

skattelovgivning og overimple-

mentere skatteundgåelsesdirekti-

vet.

Dansk Erhverv bemærker, at når

man forsøger at overimplementere

EU-regler og hellere indfører en

ekstra værnsregel, så tyder det på,

at man lovgivningsmæssigt har et

for snævert provenublik. I stedet

for at se skattesystemet som et

samlet hele, hvor enkle fornuftige

regler hegner synderne ude og ikke

overbebyrder det store brede er-

hvervsliv, så skyldes det et fokus

på at sikre, at alle mulige og umu-

lige risici er effektivt hegnet ind.

Efter Dansk Erhvervs opfattelse

vil denne tilgang til skattesystemet

formentlig skade Danmark mere,

end den gavner, da man får skabt

et skattesystem, som afholder

udenlandske virksomheder og in-

vestorer fra at investere i Dan-

mark.

Det er Dansk Erhvervs holdning,

at de nuværende danske CFC-reg-

ler bør opgives, og at der bør star-

tes forfra ved at minimumsimple-

mentere skatteundgåelsesdirekti-

vet, således at det er på linje med

de øvrige EU-lande.

af skattemæssige årsager. Der vil

således være en stor risiko for, at

Danmark ikke vil kunne beskatte

den CFC-indkomst, der optjenes i

datterselskabet, fordi datterselska-

bet må anses for at have tilstræk-

kelig substans. CFC-reglerne vil

derfor i en sådan situation ikke

kunne opfylde deres formål om at

værne mod udhuling af det danske

selskabsskatteprovenu.

Det vurderes på dette grundlag, at

det ikke vil være muligt at opret-

holde tilstrækkelig robuste værns-

regler, hvis der indføres en sub-

stanstest i CFC-reglerne, hvilket

kan erodere en væsentlig del af sel-

skabsskattebasen.

Ved udformningen af lovforslaget

er det søgt at udforme reglerne så

enkle som muligt, samtidig med at

det er søgt at målrette reglerne, så-

ledes at der kun sker CFC-beskat-

ning i de situationer, hvor immate-

rielle aktiver er flyttet. Dvs. at

CFC-reglerne så præcist som mu-

ligt rammer de situationer, hvor

beskatning er i overensstemmelse

med det overordnede formål om

at hindre skatteundgåelse.

Forslaget vurderes at have den

rette balance mellem på den ene

side målrettede regler, der ikke

utilsigtet rammer situationer, som

det ikke er hensigten at ramme, og

på den anden side regler, der ud-

gør et effektivt værn mod skatte-

undgåelse og derved sikrer, at

Danmark fortsat har en robust sel-

skabsskattebase.

Side 16 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv har overordnet set

svært ved at forstå modviljen mod

at indføre en substanstest i CFC-

reglerne. En substanstest vil effek-

tivt kunne reducere de administra-

tive byrder for virksomheder og

effektivt gøre mængden af datter-

selskaber, der vil skulle CFC-be-

skattes, væsentligt mindre.

Dansk Erhverv beder om, at der

redegøres for, hvorfor det er hen-

sigtsmæssigt at undlade at inklu-

dere en substanstest, når det kan

medføre, at almindelige decentrale

forretningsmodeller vil blive CFC-

beskattet i Danmark, uagtet at

armslængdeprincippet i ligningslo-

vens § 2 er overholdt.

Formålet med målretningen af

CFC-reglerne er bl.a. også at sikre,

at almindelige decentrale forret-

ningsmodeller ikke vil medføre

CFC-beskatning af indkomst fra

immaterielle aktiver, da indkom-

sten fra immaterielle aktiver kun

skal medregnes til CFC-indkom-

sten, hvis aktivet faktisk har flyttet

beskatningssted eller er blevet op-

arbejdet ved koncerninterne ydel-

ser i andre lande.

Den af Dansk Erhverv foreslåede

implementering vurderes at ville

svække den danske selskabsskatte-

base væsentligt, og den sikrer såle-

des ikke denne rette balance.

En sådan implementering ville ud-

gøre en svækkelse af de i dansk ret

allerede opstillede værn mod skat-

teundgåelse. Det strider funda-

mentalt imod direktivets formål, at

implementeringen i dansk ret

skulle føre til et lavere dansk be-

skyttelsesniveau mod skatteundgå-

else.

En substanstest ville som påpeget

af Dansk Erhverv naturligt føre til

en reduktion af administrative byr-

der, og at en mindre mængde af

datterselskaber ville skulle CFC-

beskattes.

Dette ville dog bl.a. være en følge

af, at reglerne ikke ville virke efter

hensigten. Dette kunne potentielt

medføre, at CFC-datterselskaber,

der er oprettet udelukkende af

skattemæssige årsager, skulle und-

tages fra reglerne, fordi selskabet

Side 17 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

er blevet påfyldt tilstrækkelig sub-

stans.

Dansk Erhverv henviser til hø-

ringsudkastet, hvoraf det fremgår,

at indkomst fra egen-oparbejdede

immaterielle aktiver eller fra imma-

terielle aktiver oparbejdet ved kon-

traktforskning (levering af forsk-

nings- og udviklingsydelser) fra

uafhængige tredjeparter efter for-

slaget ikke vil være omfattet af

CFC-reglerne.

Dansk Erhverv beder om en rede-

gørelse for, om indkomst fra im-

materielle aktiver, som helt eller

delvist er oparbejdet igennem kon-

traktforskning udført koncernin-

ternt, vil være omfattet af CFC-

reglerne, uagtet at dette er sket i

overensstemmelse med armslæng-

deprincippet.

Hvis dette er tilfældet, ønskes der

redegjort for, hvorfor armslængde-

princippet i dette tilfælde ikke er

udtryk for priser og vilkår mellem

uafhængige parter.

Det kan bekræftes, at indkomst fra

immaterielle aktiver, der er opar-

bejdet ved kontraktforskning fra

tilknyttede personer i andre lande,

vil skulle medregnes til CFC-ind-

komsten.

Det skal dog bemærkes, at CFC-

beskatning efter de foreslåede reg-

ler bl.a. er betinget af, at mere end

1/3 af datterselskabets samlede

indkomst er CFC-indkomst.

CFC-beskatning er ikke et udtryk

for, at kontraktforskningen ikke er

vederlagt på armslængdevilkår.

Transfer pricing-reglerne og CFC-

reglerne supplerer hinanden og va-

retager forskellige værnshensyn.

OECDs Base Erosion og Profit

Shifting-arbejde har derfor også

udmøntet sig i parallelle anbefalin-

ger vedrørende CFC-reglerne og

retningslinjer for håndteringen af

transfer pricing problemstillinger

forbundet med bl.a. komplekse

immaterielle aktiver.

Dansk Erhverv bemærker, at efter

den foreslåede bestemmelse i sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 15, kan

det danske moderselskab vælge

alene at medregne datterselskabets

CFC indkomst ved indkomstopgø-

relsen i stedet for den fulde ind-

komst i datterselskabet.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra FSR fsva. om-

valgsreglerne.

Side 18 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Efter den foreslåede bestemmelse i

selskabsskattelovens § 32, stk. 16,

skal moderselskabet senest i for-

bindelse med selvangivelsen for

det første indkomstår, hvor der er

CFC indkomst til beskatning,

vælge, om der alene skal ske med-

regning af CFC indkomsten. Val-

get er bindende i 5 indkomstår og

gælder for alle datterselskaber.

Hvis valget ikke angives, anses

moderselskabet for at have valgt at

medregne datterselskabets samlede

indkomst.

Dansk Erhverv bemærker, at dette

betyder, at hvis moderselskabet

f.eks. har opgjort en andel af en

salgspris for en vare som embed-

ded royalty til netto at udgøre 30

pct. af datterselskabets indkomst,

og der efterfølgende kommer et

slagsmål med SKTST, der ender

med, at andelen af embedded roy-

alty forøges, således at CFC ind-

komsten udgør 35 pct. af dattersel-

skabets indkomst, så har modersel-

skabet ikke foretaget CFC valget i

tide, og hele datterselskabets ind-

komst kommer til beskatning.

Da vurderingen af andelen af em-

bedded royalty vil være baseret på

en meget høj grad af skøn, mener

Dansk Erhverv, at det virker for-

kert, at man skal fortabe retten til

alene at medtage datterselskabets

CFC indkomst ved beskatningen

af moderselskabet.

Dansk Erhverv påpeger, at der

derfor bør være mulighed for at

foretage dette tilvalg senere. Dette

kan evt. begrænses til situationer,

Side 19 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvor moderselskabet har været

inde og lave en reel vurdering af

datterselskabets CFC indkomst -

dvs. uden for tilfælde af uagtsom-

hed.

Dansk Erhverv bemærker, at der

efter høringsudkastets § 8 gives et

step-up til handelsværdien for de

aktiver, der som følge af forslaget

om medregning af embedded roy-

alty giver CFC indtægter.

Der vil være adgang til at afskrive

på denne overgangsværdi, men af-

skrivningerne er tvungne med 1/7

om året eller evt. en højere sats,

hvis f.eks. beskyttelsen af et patent

udløber mindre end 7 år efter lo-

vens ikrafttræden.

Dansk Erhverv påpeger, at hvis

datterselskabet ikke har indtægter -

det kan være et R&D selskab, som

moderselskabet lige har købt, og

hvor det immaterielle aktiv ikke er

taget hjem til Danmark - så bety-

der det, at 1/7 af afskrivningerne

ikke kan modregnes i nogen ind-

tægter, og der skabes heller ikke

underskud til fremførsel, da af-

skrivningen ikke findes efter uden-

landske regler. Dvs. i mange til-

fælde kan værdien af step-up'en

være meget begrænset.

Dansk Erhverv mener derfor, at

hensigten med step-up-reglen er

fin, men afskrivningerne bør ikke

være bundne - men frivillige, da

overgangsreglen ellers i mange til-

fælde ingen værdi har.

Der er i lovforslagets § 8, stk. 4,

foretaget justeringer i forhold til

høringsudkastet, der tager højde

for den af Dansk Erhverv skitse-

rede problemstilling.

Side 20 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv henviser til, at det i

høringsudkastet anføres, at forsla-

get vurderes at medføre admini-

strative konsekvenser for er-

hvervslivet for under 4 mio. kr. år-

ligt.

Det er imidlertid Dansk Erhvervs

vurdering, at forslaget vil medføre

administrative konsekvenser for

erhvervslivet, der væsentligt over-

stiger de estimerede 4 mio. kr. år-

ligt.

I den henseende bemærkes det, at

CFC-reglerne alene vil kræve at

danske koncerner med aktiviteter i

udlandet, hvori der handles med

varer, der inkluderer et ”indlejret

royaltyafkast” skal klassificere

samtlige af deres immaterielle akti-

ver samt værdiansætte afkastet, der

relaterer sig til disse immaterielle

aktiver. Dette er en særdeles kom-

pliceret og omkostningstung pro-

ces.

Estimatet på 4 mio. kr. årligt bør

således sammenholdes med en

samlet balancesum fratrukket li-

kvide midler for danske koncerner

på ca. 11.642 mia. kr. hertil skal til-

lægges udenlandske koncerner

med danske selskaber.

Team Effektiv Regulering har vur-

deret, at forslagene til ændring af

CFC-reglerne medfører admini-

strative konsekvenser for er-

hvervslivet på under 4 mio. kr. år-

ligt.

Det skal bl.a. ses i lyset af, at for-

slaget kun vil berøre relativt få

multinationale koncerner.

Der er i lovforslaget taget højde

for, at de foreslåede regler, særligt

fsva. opgørelsen af anden ind-

komst fra immaterielle aktiver, vil

medføre administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Dette er

bl.a. årsagen til, at der foreslås en

særlig opkøbsregel i selskabsskatte-

lovens § 32, stk. 17, som indebærer

en administrativ forenkling for

virksomhederne, idet indkomst fra

immaterielle aktiver erhvervet ved

selskabsopkøb som udgangspunkt

slet ikke omfattes af reglerne.

Det er vurderingen, at CFC-reg-

lerne på denne baggrund hverken i

relation til reglernes anvendelses-

område eller deres administrative

konsekvenser rækker videre, end

hvad der er nødvendigt for at vare-

tage de hensyn, der ligger bag re-

gelsættet.

Det anerkendes, at forslaget vil

være forbundet med administrative

udfordringer, særligt fsva. opgørel-

sen af anden indkomst fra immate-

rielle aktiver.

I lovforslaget anføres det, at der

særligt i perioden fra 2020-2022 vil

Side 21 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

være forøgede udgifter for Skatte-

forvaltningen. Disse forøgede ud-

gifter skal bl.a. udmøntes i en ud-

videt vejledningsindsats, da der

vurderes at være et særligt behov

for at prioritere samarbejde med

virksomhederne i starten. Vejled-

ningsindsatsen og dialogen med

virksomhederne har til hensigt at

sikre større regelefterlevelse og at

håndtere og afklare nogle af de ad-

ministrative udfordringer forbun-

det hermed.

Danske Rederier

CFC-regler

Danske Rederier henstiller til, at

lovgiver i bemærkningerne til lov-

ændringen bekræfter, at tonnage-

skatteordningen vedbliver at være

gældende for datterselskaber, der

udøver rederivirksomhed, ved op-

gørelsen af CFC-indkomsten, så-

dan som det er bekræftet i be-

mærkningerne til L 213 (2006-07),

s. 112; ”Datterselskaber, der udø-

ver rederivirksomhed, kan opgøre

indkomsten efter danske regler,

herunder tonnageskattelovens

bestemmelser.”

Lovforslaget foreslår ikke ændrin-

ger til forholdet mellem CFC-reg-

lerne og tonnagebeskatningsreg-

lerne i denne henseende, og det

kan derfor bekræftes, at dattersel-

skaber, der udøver rederivirksom-

hed, kan opgøre indkomsten efter

danske regler, herunder tonnage-

skattelovens bestemmelser, hvis

betingelserne herfor er opfyldt.

CFC-regler

DI bemærker, at det i de seneste år

er lykkedes Danmark sammen

med mange andre lande i OECD

at vedtage fælles robuste internati-

onale skatteregler, eksempelvis i

form af regler mod skatteundgå-

else (Base Erosion and Profit Shif-

ting, BEPS).

EU-landene har valgt, at flere af

disse regler skal implementeres i

Skatteundgåelsesdirektivet er ud-

tryk for et samlet politisk kompro-

mis mellem 28 EU-lande.

For Danmark var det i den sam-

menhæng afgørende, at der var tale

om et minimumsdirektiv, således

at det danske beskyttelsesniveau

kunne opretholdes.

Side 22 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EU via direktiver for at opnå mere

ens regler. DI bakker klart op om

vedtagelse af robuste fælles inter-

nationale skatteregler, som EU og

Danmark følger. I det omfang lan-

dene er enedes om robuste inter-

nationale skatteregler, bør natio-

nale særregler så vidt muligt und-

gås, og kun vedtages hvor der er

særligt tungtvejende grunde. Hvis

alle lande vedtager egne særregler,

medfører det retsusikkerhed, dob-

beltbeskatning og ekstra admini-

strative byrder, som skader inter-

national samhandel, investeringer,

jobs og landenes økonomi. Desu-

den er nationale særregler især en

hindring for de mindre virksomhe-

ders udvidelse af aktivitet til andre

lande. For Danmark som et lille

eksportorienteret land er fælles in-

ternationale regler særligt vigtigt.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. den overordnede tilgang til

implementeringen.

DI er af den opfattelse, at der i be-

mærkningerne til høringsudkastet

er en misforståelse af konsekven-

serne for erhvervslivet af de fore-

slåede CFC-regler. Efter DIs op-

fattelse er de foreslåede regler ikke

i tråd med god erhvervspolitik.

CFC-regler adskiller sig fra andre

regler mod international skatte-

undgåelse ved alene at regulere

danske koncerner med udenland-

ske datterselskaber og ikke uden-

landske koncerner med aktivitet i

Danmark.

CFC-beskatning indebærer, at dan-

ske koncerners datterselskaber i

udlandet ud over den lokale sel-

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 23 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skabsskat i udlandet også skal be-

tale ekstra dansk selskabsskat op til

dansk niveau. I høringsudkastet

anføres det, at forslaget ikke med-

fører væsentlig ekstra beskatning

af danske koncerner, men det gæl-

der efter DIs opfattelse ikke gene-

relt og er desuden under forudsæt-

ning af, at virksomhederne tilpas-

ser deres forretning efter forslaget,

eksempelvis således at aktivitet i

udlandet ikke flyttes mellem to

lande.

De foreslåede regler i høringsud-

kastet kan dermed stå i vejen for

sunde forretningsmæssige beslut-

ninger. Høringsudkastets regler vil

skade et stort antal danske virk-

somheders konkurrenceevne i ud-

landet og dermed også skade dan-

ske koncerners muligheder for op-

køb af udenlandske virksomheder.

DI bemærker, at det i bemærknin-

gerne til høringsudkastet anføres,

at forslaget ikke har væsentlige ad-

ministrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Efter DIs opfattelse er

realiteten imidlertid, at danske

koncerner med udenlandske dat-

terselskaber påføres en væsentlig

ekstra administrativ byrde.

DI påpeger, at ingen andre lande

har så brede CFC-regler, som også

omfatter almindelig forretningsak-

tivitet i udenlandske datterselska-

ber, netop for ikke at skade landets

eget erhvervslivs konkurrenceevne

i udlandet.

DI og en række virksomheder har

været i omfattende dialog med

Side 24 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skatteministeriet om danske virk-

somheders forretningsmodeller in-

ternationalt. DI kvitterer for de

tekniske justeringer, dette har af-

stedkommet. DI påpeger dog, at

det desværre allerede i forbindelse

med den dialog blev konstateret, at

ønsket er at fastholde en tilgang til

CFC-reglerne, som ingen andre

lande har, og som indebærer, at

CFC-reglerne helt unødvendigt

rammer danske koncerners uden-

landske aktivitet til skade for virk-

somhedernes internationale kon-

kurrenceevne.

Efter DIs opfattelse er det i fælles

interesse at have stærke danske

koncerner, som også står stærkt in-

ternationalt.

Mange internationale koncerner

betaler efter de almindelige inter-

nationale skatteregler hovedparten

af selskabsskatten i det land, hvor

hovedsædet ligger. Tilsvarende

gælder, at mange danske koncerner

med eksempelvis 95-99 pct. af det

globale salg i udlandet alligevel be-

taler hovedparten af koncernens

samlede globale selskabsskat i

Danmark. Svækker man danske

koncerners konkurrenceevne i ud-

landet med dansk CFC-skat, som

udenlandske konkurrenter ikke be-

taler, er det ikke alene skadeligt for

danske koncerner og danske jobs,

men kan også have direkte nega-

tive konsekvenser for det danske

selskabsskatteprovenu.

Efter transfer pricing reglerne skal

værdien beskattes dér, hvor den er

skabt.

De danske robuste værnsregler

mod international skatteundgåelse,

herunder CFC-reglerne er med til

at sikre, at værdiskabelse i Dan-

mark også beskattes her. Dette er

en stor del af årsagen til, som DI

selv pointerer, at mange danske

koncerner, der har placeret deres

værdiskabende aktiviteter i Dan-

mark, også betaler hovedparten af

deres selskabsskat her, selv om

størstedelen af deres salg er i ud-

landet.

Det er således afgørende for at be-

skytte det danske selskabsprovenu,

at Danmark fortsat har en robust

selskabsskattebase.

Side 25 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Efter DIs opfattelse er løsningen,

at høringsudkastet ændres, således,

at de eksisterende danske CFC-

regler erstattes med reglerne i skat-

teundgåelsesdirektivet inkl. direkti-

vets bestemmelse om, at CFC-reg-

lerne ikke skal finde anvendelse,

når det kontrollerede udenlandske

selskab viderefører en væsentlig

økonomisk aktivitet, der under-

støttes af personale, udstyr, aktiver

og lokaler.

DI bemærker, at det vil medvirke

til, at danske koncerner kan kon-

kurrere internationalt på lige vilkår

med andre europæiske koncerner.

Det er umiddelbart DIs vurdering,

at en sådan fuld implementering af

CFC-reglerne i direktivet ikke vil

betyde dansk tab af selskabsskatte-

provenu.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås ikke at indføre den så-

kaldte substanstest i dansk ret, og

den provenumæssige vurdering

heraf.

DI henviser til, at hvis de aktuelle

forhandlinger i OECD om beskat-

ning af digital økonomi mv. (Søjle

1) og CFC-lignende global mini-

mumsbeskatning mv. (Søjle 2) fø-

rer til vedtagelse af fælles internati-

onale regler, som supplerer eller

udvider CFC-reglerne i skatteund-

gåelsesdirektivet, vil DI bakke op

om, at Danmark også følger disse

regler. Danmark kan imidlertid

umuligt forudsige den nærmere

udformning og afgrænsning af

OECD-regler om minimumsbe-

skatning og må derfor afvente ud-

faldet af forhandlingerne inden for

nogle måneder.

Nærværende lovforslag har til for-

mål at sikre, at de danske CFC-reg-

ler lever op til minimumskravene i

skatteundgåelsesdirektivet.

Lovforslaget kan

–

som også an-

ført af DI

–

således ikke foruddi-

skontere resultaterne af forhand-

lingerne i OECD om beskatning af

den digitale økonomi.

Side 26 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI bemærker, at høringsudkastets

udgangspunkt er, at danske kon-

cerners datterselskaber og faste

driftssteder bliver omfattet af

CFC-reglerne, når mere end 1/3 af

indkomsten i datterselskabet eller

faste driftssted hidrører fra CFC-

aktiver, dvs. immaterielle aktier

(f.eks. patenter og varemærker) el-

ler finansiel indkomst. Det vil have

den konsekvens, at danske koncer-

ners virksomhed i udenlandske

datterselskaber eller faste driftsste-

der i alle lande med lavere sel-

skabsskat end den danske ovenpå

den udenlandske selskabsskat på-

lægges en ekstra dansk skat op til

niveauet for dansk selskabsskat,

mens lokale konkurrenter i udlan-

det ikke pålægges skatten.

DI påpeger, at høringsudkastet

ikke tager højde for, at danske

virksomheder internationalt set har

en høj andel af indkomsten fra im-

materielle aktiver. Det må antages,

at det samme gælder danske kon-

cerners udenlandske datterselska-

ber og faste driftssteder. Immateri-

elle aktiver udgør en stadig større

del af virksomhedernes kapital og

dermed også af virksomhedernes

afkast af deres kapital. Forbruget

af immaterielle rettigheder udgør i

2017 mere end 25 pct. af alt for-

brug af kapital i de private virk-

somheder i Danmark. For indu-

strien er andelen på mere end 60

pct. For medicinalindustrien nær-

mer andelen sig 90 pct. For indu-

strien kan hovedparten af kapital-

afkastet dermed henføres til imma-

terielle aktiver.

Det bemærkes, at der kun sker

CFC-beskatning, hvis betingel-

serne herfor er opfyldt. Hvis betin-

gelserne er opfyldt, sker der i over-

ensstemmelse med reglernes for-

mål og hensigt en beskatning op til

dansk niveau af et datterselskabs

indkomst.

Lovforslaget indeholder en målret-

ning og styrkelse af CFC-reglerne

fsva. reglernes anvendelsesområde

for indkomst fra immaterielle akti-

ver.

Den udvikling, som DI henviser

til, understreger behovet for mål-

rettede og tidssvarende CFC-reg-

ler, der tager højde for, at en stadig

større del af internationale koncer-

ners indkomst kan henføres til im-

materielle aktiver.

Dette er også baggrunden for, at

det i OECDs Base Erosion and

Profit Shifting-rapport anbefaling

4 påpeges, at immaterielle aktiver

udgør en særlig BEPS risiko, da

disse aktiver nemt kan flyttes. I

rapporten fremføres det endvidere,

at indkomst fra immaterielle akti-

ver nemt kan manipuleres, fordi de

kan blive udnyttet og distribueret

på mange forskellige måder.

Dette begrunder lovforslagets ud-

formning, hvor der sikres robuste

regler, der imødegår skatteundgåel-

ses, bl.a. i de tilfælde hvor et im-

materielt aktiv overføres internt i

en koncern.

Side 27 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI bemærker, at erhverv med en

høj grad af immaterielle aktiver bi-

drager med omkring 90 pct. af

EUs handel samt en væsentlig del

af beskæftigelsen og BNP.

DI påpeger, at forslaget til CFC-

reglerne som udgangspunkt ram-

mer danske industrivirksomheder

og andre virksomheder med om-

fattende forskning og udvikling.

DI bemærker, at det også i be-

mærkningerne til høringsudkastet

erkendes, at

”for

koncerner, hvis

virksomhed i betydeligt omfang er

baseret på udnyttelse af koncer-

nens egne immaterielle aktiver,

ville den foreslåede udvidelse af

definitionen af CFC-indkomst iso-

leret set kunne medføre en beskat-

ning, der ikke kan anses for nød-

vendig med henblik på, at CFC-

reglerne kan opfylde sin funktion

som værn mod flytning af mobile

indkomster til lande med lavere

beskatning.”

DI henviser til, at høringsudkastet

formulerer en række undtagelser

med henblik på at målrette reg-

lerne. En undtagelse er, at CFC-

beskatning begrænses til tilfælde,

hvor indkomst fra immaterielle ak-

tiver kan henføres til immaterielle

aktiver, der ved overdragelse har

ændret beskatningssted.

Det vil efter DIs opfattelse betyde,

at en dansk koncern, som af for-

retningsmæssige grunde flytter ak-

tivitet fra et datterselskab i Polen

Den målrettede definition af, hvil-

ken indkomst fra immaterielle akti-

ver der skal medregnes til CFC-

indkomsten, foreslås som en aner-

kendelse af, at danske koncerner

kan have fornuftige forretnings-

mæssige grunde til at have forsk-

ningsaktiviteter placeret i mange

forskellige lande.

CFC-reglerne foreslås målrettet så-

ledes, at indkomst fra immaterielle

aktiver kun skal medregnes til

CFC-indkomsten, hvis det imma-

terielle aktiv har flyttet beskat-

ningssted, eller hvis det er oparbej-

det af tilknyttede personer i andre

lande. Reglerne foreslås dermed

målrettet til situationer, hvor der er

særlig risiko for skatteundgåelse.

Konsekvensen heraf er, at danske

koncerner i højere grad skal være

opmærksomme ved flytning af im-

materielle aktiver mellem lande,

idet dette kan medføre risiko for

CFC-beskatning.

De foreslåede regler ses dog ikke

at udgøre en hindring for, at dan-

ske koncerner løbende kan opti-

mere og reorganisere driftsaktivite-

ter i forskellige lande.

Side 28 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til et datterselskab Tjekkiet, kan

blive omfattet af CFC-beskatning.

Det samme gælder ved flytning

mellem alle andre lande. Efter DIs

opfattelse underkender høringsud-

kastet, at danske koncerner kan

have gode forretningsmæssig

grunde til at flytte aktivitet mellem

datterselskaber i forskellige lande,

eksempelvis efter opkøb af virk-

somhed for at indpasse i koncer-

nens øvrige aktivitet eller som led i

løbende forretningsmæssig opti-

mering.

DI bemærker, at det er kendeteg-

nende for førende danske koncer-

ner, som står stærkt internationalt,

at der foretages en løbende opti-

mering.

DI bemærker, at høringsudkastet

ligeledes formulerer undtagelser

om, at egen-oparbejdede immateri-

elle aktiver og immaterielle aktiver

oparbejdet ved kontraktsforskning

fra uafhængige tredjeparter ikke er

omfattet af CFC-reglerne. Det be-

tyder imidlertid, at danske koncer-

ner bliver omfattet af CFC-reg-

lerne, hvis forskningen er udarbej-

det af koncernforbundne selskaber

i andre lande.

DI påpeger, at dette sker, uanset at

transfer pricing-reglerne indebæ-

rer, at der ved køb af forskning fra

koncernforbundne selskaber skal

betales de samme priser som til

uafhængige tredje-parter.

Transfer pricing reglerne og CFC-

reglerne supplerer hinanden og va-

retager forskellige værnshensyn.

Det er således ikke en forudsæt-

ning for CFC-beskatning, at trans-

fer pricing-reglerne ikke er an-

vendt korrekt til at værdiansætte

transaktioner mellem koncernfor-

bundne selskaber.

Immaterielle aktiver udgør dog,

som anført ovenfor, en særlig ri-

siko i forhold til skatteundgåelse.

De foreslåede regler vil have den

konsekvens, at immaterielle aktiver

bør forblive placeret der, hvor de

er udviklet. Dette ses ikke at hin-

dre danske koncerners mulighed

for at samle forskningsaktiviteter i

et eller flere koncernselskaber.

Side 29 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI mener derfor, at høringsudka-

stet underkender, at danske kon-

cerner kan have gode forretnings-

mæssige grunde til at samle forsk-

ning i et eller flere koncernselska-

ber.

Foretages forskning delvist via

kontraktsforskning fra koncernfor-

bundne selskaber i andre lande, vil

en del af indkomsten fra det im-

materielle aktiv dog skulle medreg-

nes til CFC-indkomsten. Det be-

mærkes dog, at der fortsat ikke

sker CFC-beskatning, medmindre

mere end 1/3 af datterselskabets

indkomst er CFC-indkomst.

DI bemærker, at høringsudkastet

endvidere formulerer en undta-

gelse om, at afkast fra immaterielle

aktiver i et selskab, som den dan-

ske koncern køber fra en uaf-

hængig sælger, som udgangspunkt

ikke beskattes som CFC-indkomst.

Men dog således, at denne undta-

gelse ikke gælder, hvis mere end 50

pct. af det købte selskabs aktiver er

CFC-aktiver, dvs. immaterielle og

finansielle aktiver. Opkøbte vi-

denstunge virksomheder med om-

fattende forskning og udvikling,

kan således være omfattet af CFC-

reglerne. Også opkøbt aktivitet

kan blive omfattet af CFC-beskat-

ning, hvis aktiviteten efterfølgende

flyttes til et andet land som nævnt

ovenfor.

DI henviser til, at det i høringsud-

kastet anføres, at undtagelsen ved-

rørende opkøb af virksomhed med

højst 50 pct. CFC-aktiver vil finde

anvendelse i ”alle” tilfælde, hvor

der ikke i særlig grad er indikatio-

ner for, at mobil indkomst inden

opkøbet er flyttet til det pågæl-

dende selskab med henblik på

skatteundgåelse.

Den foreslåede særlige opkøbsre-

gel har til hensigt at sikre, at dan-

ske koncerner ikke stilles dårligere

i den internationale konkurrence

ved opkøb af selskaber.

Den foreslåede regel er dog for-

bundet med en betingelse om, at

det opkøbte selskab ikke i overve-

jende grad må være et CFC-sel-

skab, hvilket vil være tilfældet, hvis

mere end 50 pct. af selskabets akti-

ver er CFC-aktiver.

Betingelsen har til formål at hin-

dre, at opkøb af CFC-datterselska-

ber, der er oprettet udelukkende af

skattemæssige årsager, undtages fra

reglerne.

Lovforslaget er dog justeret i

denne henseende, således at det ty-

deliggøres, at der ved vurderingen

af, om et selskabs aktiver udgør

CFC-aktiver, tages højde for at im-

materielle aktiver delvist kan være

egen-oparbejdede eller oparbejdet i

samme land, således at en for-

holdsmæssig del af det immateri-

elle aktiv skal anses som et ”godt”

aktiv og ikke et CFC-aktiv.

Side 30 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI mener ikke, at denne antagelse

er korrekt, idet opkøbte videns-

tunge virksomheder med omfat-

tende forskning og udvikling, kan

være omfattet af CFC-reglerne.

Supplerende bemærker DI, at så

længe den købte aktivitet ikke er

flyttet ud fra Danmark, ses der

ikke grundlag for at sætte en øvre

grænse for andelen af immaterielle

og finansielle aktiver.

Der henvises endvidere til kom-

mentarerne til høringssvaret til

FSR.

DI bemærker, at de andre EU-

lande, der også implementerer

skatteundgåelsesdirektivets brede

CFC-regel (model a), også følger

skatteundgåelsesdirektivets undta-

gelse for virksomhed i dattersel-

skaber, der viderefører en væsent-

lig økonomisk aktivitet, der under-

støttes af personale, udstyr, aktiver

og lokaler.

Efter DIs opfattelse bliver tilgan-

gen i høringsudkastet med vedta-

gelse af brede CFC-regler, som

derefter søges målrettet igennem

smallere danske undtagelser, meget

kompleks og påfører danske kon-

cerners udenlandske datterselska-

ber og faste driftssteder omfat-

tende administrative byrder og

konkurrenceforvridende ekstra

skat.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

DI henviser til Implementeringsrå-

dets anbefalinger til implemente-

ring af skatteundgåelsesdirektivet

af 14. marts 2017.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 31 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Fra anbefalingerne citerer DI bl.a.,

at ”Implementeringsrådet

anbefa-

ler overordnet, at Danmark så vidt

muligt bør følge direktivet og ikke

indføre eller beholde danske sær-

regler, der går længere end direkti-

vet. Dette vil styrke virksomheder-

nes retssikkerhed, begrænse de

ekstra administrative byrder samt

minimere risikoen for tvister og

dobbeltbeskatning.

Så vidt det er DI bekendt, er der

ingen andre lande, der tilnærmel-

sesvist implementerer reglerne

som Danmark.

Det bemærkes, at det danske ud-

gangspunkt for implementeringen

afviger fra de øvrige EU-landes,

idet der heller ikke i de nuværende

danske CFC-regler gælder en sub-

stanstest.

Det er vanskeligt at foretage en

sammenligning landene imellem.

En stor del af EU-landene havde

således forud for vedtagelsen af

skatteundgåelsesdirektivet slet in-

gen CFC-regler i national ret.

Dette er sandsynligvis også årsa-

gen til, at disse lande har gennem-

ført en direktivnær implemente-

ring, da dette i sig selv vil være en

stramning i forhold til deres gæl-

dende nationale regler.

DI bemærker, at der er rejst

spørgsmål om, hvorvidt CFC-reg-

lerne i høringsudkastet kan være i

strid med den EUs traktatsikrede

frie etableringsret og EU-reglerne

om forskelsbehandling mv.

DI henviser til, at det af skatteund-

gåelsesdirektivets præambels punkt

12 fremgår, at

“… Af hensyn til de

grundlæggende frihedsrettigheder

bør indkomstkategorierne kombi-

neres med en substansundtagelse,

der tager sigte på i Unionen at be-

grænse reglernes virkninger til til-

fælde, hvor CFC ikke viderefører

en væsentlig økonomisk aktivitet.

Det er vigtigt, at skatteforvaltnin-

ger og skattesubjekter samarbejder

om at samle de relevante oplysnin-

ger om faktiske forhold og om-

stændigheder for at afgøre, om fri-

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Advokatrådet

fsva. de foreslåede CFC-reglers

forenelighed med EU-retten.

Det er vurderingen, at de foreslå-

ede regler

–

på samme måde som

de allerede gældende regler

–

er i

overensstemmelse med EU-retten.

De foreslåede regler giver derfor

ikke anledning til at kontakte EU-

Kommissionen, da der på de på-

gældende punkter er tale om en vi-

dereførsel af gældende regler.

Side 32 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tagelsesreglen skal finde anven-

delse. Det bør være acceptabelt, at

medlemsstaterne i forbindelse med

gennemførelse af CFC-reglerne i

deres nationale lovgivning anven-

der hvide, grå eller sorte lister over

tredjelande, som er opstillet på

grundlag af visse kriterier i dette

direktiv og kan omfatte selskabs-

skatteniveau, eller anvender hvide

lister over medlemsstater, som er

opstillet på dette grundlag.”

DI henviser endvidere til hørings-

udkastets almindelige bemærknin-

ger, hvori der henvises til OECDs

Base Erosion and Profit Shifting-

rapport handlingspunkt 3, der end-

videre omtaler spørgsmålet om

foreneligheden med EU-retten.

DI påpeger, at OECD-rapporten

imidlertid tager forbehold vedrø-

rende den danske tilgang i hørings-

udkastet, og at rapporten nævner,

at Danmark er det eneste tilfælde,

hvor et land har valgt, at CFC-reg-

lerne også skal gælde nationale dat-

terselskaber for at kunne argumen-

tere, at der ikke er forskelsbehand-

ling af nationale og udenlandske

datterselskaber i strid med EU-ret-

ten.

DI påpeger, at den mest oplagte

måde at opnå sikkerhed for, at de

danske regler er i overensstem-

melse med EU-retten er at erstatte

de gældende danske CFC-regler

med CFC-reglerne i direktivet,

herunder med direktivets bestem-

melse om, at CFC-reglerne ikke

skal finde anvendelse, når det kon-

Side 33 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

trollerede udenlandske selskab vi-

derefører en væsentlig økonomisk

aktivitet, der understøttes af perso-

nale, udstyr, aktiver og lokaler.

Hvis det politisk måtte ønskes

grundlæggende at fastholde hø-

ringsudkastet i den nuværende

form, opfordrer DI til, at Dan-

mark før fremsættelse af lovforsla-

get indgår i en dialog med EU-

Kommissionen om de foreslåede

danske regler med henblik på at

opnå en højere grad af vished for,

at de danske regler er holdbare og

ikke risikerer at blive underkendt

af EU-Domstolen som i strid med

EU-retten.

DI bemærker, at høringsudkastet

ikke afspejler, at immaterielle akti-

ver har væsentligt forskellige egen-

skaber. Danske koncerner med

virksomhed, der i høj grad er base-

ret på varemærker, påpeger, at hø-

ringsudkastet ikke tager højde for

den væsentligt anderledes forret-

ningsmæssige natur af varemærker

i forhold til patenter.

Det vurderes, at forslaget tager

højde for, at forskellige immateri-

elle aktiver oparbejdes på forskel-

lige vis. Det er vanskeligt at se, at

en virksomhed baseret på vare-

mærker ikke skulle kunne anvende

de foreslåede regler.

DI bemærker, at høringsudkastets

regler om skattemæssige indgangs-

værdier bør ændres eller suppleres

af regler om, at virksomhederne

kan vælge, at de omhandlede im-

materielle aktiver i stedet for at

give ret til afskrivning ikke be-

handles som CFC-aktiver.

DI bemærker endvidere, at reglen i

høringsudkastets § 8 om, at de

omfattede immaterielle aktiver skal

Den foreslåede overgangsregel i

høringsudkastets § 8 har til formål

at reducere forslagets konsekven-

ser for immaterielle aktiver, der al-

lerede er flyttet på tidspunktet for

lovens ikrafttræden, når disse akti-

ver som følge af de foreslåede æn-

dringer kan blive omfattet af CFC-

reglerne. Der ses ikke grundlag for

fuldstændig at fritage sådanne akti-

ver for fremtidig CFC-beskatning.

Side 34 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anses for afskrevet maksimalt, er

uhensigtsmæssig i de tilfælde, hvor

et omfattet immaterielt aktiv

endnu ikke er færdigudviklet til

kommerciel brug og derfor endnu

ikke genererer indkomst.

I det fremsatte lovforslag er der

dog foretaget en justering af af-

skrivningsreglerne for immaterielle

aktiver omfattet af overgangsreg-

len. Ændringen tager højde for si-

tuationer, hvor et immaterielt aktiv

endnu ikke er færdigudviklet og

derfor genererer lav eller ingen

indkomst. Ændringen har til for-

mål at sikre, at afskrivninger i så-

danne tilfælde ikke fortabes.

DI opfordrer til, at det i forslaget

til selskabsskattelovens § 32, stk. 5,

nr. 6-7, præciseres, at der ved be-

skatningen af indkomst fra finan-

siel leasing også er fradrag for om-

kostninger relateret til den finan-

sielle leasing, herunder eventuelle

omkostninger ved back-to-back

leasing.

DI bemærker, at nr. 6 kun vedrø-

rer skattemæssige fradrag, der rela-

terer sig til indkomst omfattet af

nr. 1-5.

Det følger af forslaget til selskabs-

skattelovens § 32, stk. 5, nr. 7, at

skattepligtig indkomst fra finansiel

leasing skal medregnes til CFC-

indkomsten.

Det følger af bestemmelsen, at det

er den skattepligtige nettoind-

komst (opgjort efter danske reg-

ler), der er CFC-indkomst.

DI henviser til den foreslåede be-

stemmelse til selskabsskattelovens

§ 32, stk. 16, om valg af opgørel-

sesmetode for CFC-indkomst.

DI bemærker, at det fremgår af

forslagets 4. pkt., at det er det ulti-

mative moderselskab, der vælger

metode.

DI påpeger, at dette kan læses som

det øverste CFC-selskab, men at

det også kan læses som administra-

tionsselskabet. Afhængigt af, hvor-

dan det læses, kan konsekvensen

Efter den foreslåede bestemmelse i

selskabsskattelovens § 32, stk. 16,

4. pkt., vil valget skulle tages af det

ultimative moderselskab i en sam-

beskatning, og valget vil være bin-

dende for samtlige CFC-modersel-

skaber i sambeskatningen.

Det bemærkes, at det typisk også

vil være det ultimative modersel-

skab, der vil blive anset som mo-

derselskab efter CFC-reglerne.

Det foreslås i lovforslaget, at val-

get vil skulle være bindende for det

Side 35 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

være, at det fælles moderselskab

skal bestemme, hvilken metode

der skal anvendes til opgørelsen af

CFC-indkomsten i eksempelvis to

underliggende CFC-moderselska-

ber.

DI bemærker, at dette er kommer-

cielt og administrativt uhensigts-

mæssigt i store koncerner, og at

det derfor i bemærkningerne til lo-

ven bør præciseres/bekræftes, at

der er tale om det ultimative CFC-

moderselskab altså skattesubjektet

for CFC-beskatningen.

ultimative moderselskab for at hin-

dre såkaldt ”cherry picking”, og at

valget skal gælde alle datterselska-

ber i koncernen.

Hvis der var mulighed for, at mo-

derselskabet kunne vælge individu-

elt i forhold til hvert enkelt datter-

selskab, om det kun er CFC-ind-

komsten eller hele datterselskabets

indkomst, der undergives CFC-be-

skatning i moderselskabet, vil det

give mulighed for skattemæssigt

begrundet tilrettelæggelse af kon-

cernens aktiviteter.

DI henviser til den foreslåede be-

stemmelse til selskabsskattelovens

§ 32, stk. 18.

DI mener, at betingelsen om, at

ikke mere end 50 pct. af selskabets

aktiver må være CFC-aktiver, bør

fjernes, idet den ikke kan begrun-

des i CFC-reglernes formål.

Der henvises til kommentarerne til

DIs bemærkning ovenfor.

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regule-

ring (TER)

Generelle bemærkninger

TER vurderer, at høringsudkastet

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Disse

konsekvenser vurderes at være un-

der 4 mio. kr. årligt, hvorfor de

ikke kvantificeres nærmere.

TERs vurdering fremgår af lov-

forslaget.

TER bemærker, at der i høringsud-

kastet ikke er indarbejdet en vur-

dering af efterlevelsen af de agile

principper for erhvervsrettet regu-

lering.

Det vurderes, at principperne for

agil, erhvervsrettet regulering ikke

er relevante for lovforslaget. Lov-

forslaget indeholder alene ændrin-

ger til den materielle skattelovgiv-

ning, hvilket ikke umiddelbart har

konsekvenser for erhvervslivets

Side 36 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

TER opfordrer til, at dette indar-

bejdes forud for fremsættelsen.

muligheder for at teste, udvikle og

anvende nye digitale teknologier

og forretningsmodeller.

Vurderingen er indarbejdet i lov-

forslaget.

FSR

–

danske revisorer

CFC-reglerne

FSR - danske revisorer (FSR) kvit-

terer for, at nogle af de bekymrin-

ger, som blev udtrykt i forbindelse

med behandlingen af L 28 i 2018,

er imødekommet. FSR er imidler-

tid af den opfattelse, at det foreslå-

ede regelsæt er kompliceret og in-

debærer stor risiko for fejl på

grund af reglernes kompleksitet og

i visse tilfælde skønsmæssige ka-

rakter. Det er positivt, at reglernes

anvendelsesområde målrettes, men

det bør begrænses yderligere.

Forslaget vurderes at have den

rette balance mellem på den ene

side målrettede regler, der ikke

utilsigtet rammer situationer, som

det ikke er hensigten at ramme, og

på den anden side regler, der ud-

gør et effektivt værn mod skatte-

undgåelse og derved sikrer, at

Danmark fortsat har en robust sel-

skabsskattebase.

FSR bemærker, at det i høringsud-

kastets indledende bemærkninger

er anført, at CFC-reglernes formål

er, at ”der i moderselskabets hjem-

land sker beskatning af værdier,

der er skabt i hjemlandet.” De fo-

reslåede regler er imidlertid formu-

leret sådan, at værdier skabt i an-

dre lande end Danmark også un-

dergives dansk beskatning, hvilket

går videre end hensynet til dansk

beskatning kræver.

Det har altid været et element i de

danske CFC-regler, at danske kon-

cerner omfattes af reglerne, så-

fremt mobile aktiver i selskaber

under koncernens kontrol flyttes

til lande med lavere beskatning.

Det er derfor ikke afgørende, om

aktiverne er flyttet direkte fra Dan-

mark.

FSR anfører, at formålet i stedet

kunne opfyldes ved at implemen-

tere direktivets ”substanstest”, så-

dan at et selskab med reelle forret-

ningsmæssige aktiviteter i udlandet

ikke beskattes i Danmark. Det vil

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra Dansk Erhverv

og DI.

Side 37 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

endvidere have den fordel, at dan-

ske koncerner ligestilles med deres

konkurrenter i andre EU-lande,

der har eller planlægger at imple-

mentere ”substanstesten”.

FSR bemærker, at en trust eller en

selvejende institution, der er et

”selvstændigt skattesubjekt”, efter

høringsudkastet vil kunne være et

CFC-datterselskab, hvis modersel-

skabet har ret til mere end halvde-

len af overskuddet. Da CFC-sel-

skabet skal være et selvstændigt

skattesubjekt, må de danske regler

for at kunne anses for en fond

skulle opfyldes, herunder at mid-

lerne er uigenkaldeligt udskilt til

fonden. FSR anmoder om uddyb-

ning af, hvordan et dansk moder-

selskab i disse tilfælde kan have ret

til halvdelen af overskuddet fra

fonden.

Det er et krav efter skatteundgåel-

sesdirektivet, at medlemsstaternes

CFC-regler skal finde anvendelse i

forhold til alle enheder, der er selv-

stændige skattesubjekter, hvilket er

baggrunden for, at f.eks. trusts

principielt vil kunne være CFC-sel-

skaber efter de foreslåede regler.

Det bemærkes i den forbindelse, at

lovforslaget ikke ændrer ved den

eksisterende praksis om, hvornår

udenlandske enheder vil skulle an-

ses for selvstændige skattesubjek-

ter, herunder i relation til f.eks. en-

heder med betegnelsen ”trust”.

Det bemærkes endvidere, at det er

vurderingen, at det næppe i praksis

vil være sædvanligt forekom-

mende, at der er tillagt et selskab

en juridisk ret til overskuddet i en

trust eller en selvejende institution.

Der gælder imidlertid ikke interna-

tionalt bindende regler om, hvilke

former for juridiske enheder der

kan etableres. Når f.eks. en trust

og en selvejende institution kan

være et CFC-selskab sikres det, at

der tages højde for de forskellige

retstraditioner landene imellem, og

at anvendelse af sådanne

–

i dansk

sammenhæng

–

usædvanlige juridi-

ske enheder/konstruktioner ikke

vil kunne benyttes til at omgå

CFC-reglernes formål.

Side 38 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Afgørelsen af, om

–

og i givet fald

i hvilket omfang

–

et selskab har

ret til overskuddet i enheder som

en trust eller en selvejende institu-

tion, vil afhænge af en konkret be-

dømmelse, hvor det navnlig vil

være relevant, om det af trustens

eller den selvejendes institutions

stiftelsesdokument eller vedtægter

fremgår, at der for selskabet består

et retskrav på at oppebære en an-

del af overskuddet.

Dette kan både være i form af en

ret til en vis løbende overskudsan-

del eller en vis andel af løbende

uddelinger. Der vil herved skulle

lægges vægt på, om der foreligger

et retskrav på en andel af trustens

eller den selvejende institutions

overskud, uanset hvordan dette

overskud betegnes.

Ikke blot stiftelsesdokumentet

og/eller vedtægterne vil kunne

inddrages ved bedømmelsen, idet

det også må tillægges vægt, hvis

der er andre omstændigheder eller

aftaler, der i praksis gør, at der fo-

religger en ret til andel i overskud-

det i trusten eller den selvejende

institution.

FSR anmoder om, at det oplyses,

om der kun vil skulle være ret til

halvdelen af overskuddet i de år,

hvor fonden eventuelt udlodder til

moderselskabet, og om der kun

skal medregnes udlodninger, der

foretages af overskuddet i modsæt-

ning til egenkapitalen. FSR anmo-

der endvidere om eksempler på,

hvornår et dansk selskab har ret til

Det afgørende er ikke, om der i et

konkret år faktisk sker hel eller

delvis udlodning af overskuddet.

Hvad angår spørgsmålet, om ud-

lodningerne skal foretages af over-

skuddet i modsætning til egenkapi-

talen, bemærkes, at det ikke er af-

gørende, om de beløb, der udbeta-

les i en bestemt periode, kan hen-

føres til årets overskud eller helt

Side 39 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

50 pct. af overskuddet fra en trust

eller en selvejende institution.

eller delvist består af opsparet

overskud fra tidligere år. Det be-

mærkes i den forbindelse, at CFC-

reglerne tilsigter at værne mod, at

aktiver kunstigt placeres i lande

med lav beskatning med henblik

på at opnå en sådan lav beskatning

af den fremtidige indkomst fra de

pågældende aktiver. Det er derfor

retten til andel i CFC-selskabets lø-

bende overskud, herunder eventu-

elt opsparet overskud, der er rele-

vant i relation til CFC-reglerne.

Dette indebærer omvendt, at det

som udgangspunkt ikke vil være

relevant, hvorledes der skal forhol-

des med hensyn til udlodninger af

den oprindeligt indskudte kapital

(grundkapitalen) i den selvejende

institution ved dennes opløsning.

Hvad angår FSRs ønske om, at an-

vendelsen på en trust eller en selv-

ejende institution illustreres med

eksempler, henvises til bemærknin-

gerne ovenfor.

FSR bemærker, at det af hørings-

udkastets forslag til selskabsskatte-

lovens § 32, stk. 1, nr. 1, 4. pkt.,

følger, at der ved moderselskabets

direkte eller indirekte nedbringel-

sen af ejerandelen i datterselskabet

skal medregnes den indkomst, som

datterselskabet ville have oppebå-

ret, hvis moderselskabet havde af-

stået samtlige aktiver og passiver.

FSR anmoder om af få oplyst, om

der er tilsigtet en forskel i forhold

til høringsudkastets forslag til sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 10, 1.

Det er nu også i lovforslagets § 32,

stk. 1, nr. 1, 4. pkt., præciseret, at

overdragelsen skal anses for at

være sket til handelsværdien.

Side 40 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

pkt., hvori det anføres, at afståel-

sen skal anses for at være sket til

handelsværdien.

FSR bemærker, at høringsudka-

stets forslag til selskabsskattelo-

vens § 32, stk. 1, nr. 1, 4. pkt., efter

sin ordlyd indebærer, at der ved

moderselskabets direkte eller indi-

rekte nedbringelse af ejerandelen

ved opgørelsen af indkomstbetin-

gelsen

”medregnes den indkomst,

som datterselskabet ville have op-

pebåret, hvis det havde afstået

samtlige aktiver og passiver på

samme tidspunkt”. Efter ordlyden

synes det således ikke muligt at be-

grænse beskatningen til CFC-akti-

verne. Bemærkningerne til den fo-

reslåede bestemmelse kan dog give

det indtryk, at det modsatte er til-

fældet.

Efter bestemmelsen i forslaget til

selskabsskattelovens § 32, stk. 1,

nr. 1, sker beskatning efter CFC-

reglerne kun, hvis datterselskabets

CFC-indkomst udgør mere end

1/3 af den samlede skattepligtige

indkomst (den såkaldte indkomst-

betingelse). Bestemmelsen vedrø-

rer således ikke fastlæggelsen af,

hvilken indkomst der skal beskat-

tes som CFC-indkomst, men der-

imod spørgsmålet om, hvorvidt

betingelserne for CFC-beskatning

overhovedet er opfyldt. Den ind-

komst, der skal beskattes i moder-

selskabet ved direkte eller indirekte

nedbringelse af ejerandelen, når

betingelserne for CFC-beskatning

er opfyldt, skal i givet fald fastlæg-

ges efter den foreslåede bestem-

melse i § 32, stk. 10.

Når det skal vurderes, om betin-

gelsen i § 32, stk. 1, nr. 4, er op-

fyldt i tilfælde, hvor der er sket di-

rekte eller indirekte afståelse af

ejerandele i datterselskabet, skal

avancer og tab på aktiver og passi-

ver medregnes som CFC-indkomst

på helt samme måde, som hvis

datterselskabet selv havde afstået

de pågældende aktiver og passiver,

jf. forslaget til selskabsskattelovens

§ 32, stk. 5. Da § 32, stk. 1, nr. 4,

vedrører CFC-indkomstens andel

af datterselskabets samlede skatte-

pligtige indkomst, skal avancer og

tab på samtlige aktiver og passiver

medregnes ved opgørelsen af den

Side 41 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

samlede skattepligtige indkomst,

således at det er muligt at fastlægge

forholdet mellem CFC-indkom-

sten og den samlede skattepligtige

indkomst.

Lovforslagets bemærkninger er ty-

deliggjort for at undgå den uklar-

hed, som FSR omtaler.

FSR opfordrer til, at det i bemærk-

ningerne til selskabsskattelovens §

32, stk. 1, nr. 1, 5. pkt., beskrives,

hvad der er konsekvenserne af, at

selskabsskattelovens § 32, stk. 10,

2.-8. pkt., finder anvendelse, når et

moderselskab nedbringer sin ejer-

andel.

FSR anmoder i den forbindelse

om en bekræftelse af, at aktiver og

passiver ikke skal anses for afstået

i forhold til indkomstbetingelsen,

hvis nedbringelsen af ejerandelen

skyldes overdragelser til nærtstå-

ende, jf. ligningslovens § 16 H, el-

ler et sambeskattet selskab, jf. sel-

skabsskattelovens § 31.

Lovforslaget er justeret, således at

det i selskabsskattelovens § 32, stk.

1, nr. 1, 5. pkt., alene anføres, at §

32, stk. 10, 3.-8. pkt., finder tilsva-

rende anvendelse. I relation til vur-

deringen af, om indkomstbetingel-

sen i § 32, stk. 1, nr. 1, er opfyldt,

giver det således ikke mening at

henvise til § 32, stk. 10, 2. pkt., der

specifikt vedrører spørgsmålet om,

hvilken andel af indkomsten i dat-

terselskabet, der skal beskattes i

moderselskabet, når der sker ned-

bringelse af ejerandelen, og betin-

gelserne for CFC-beskatning

–

herunder indkomstbetingelsen i §

32, stk. 1, nr. 1

–

er opfyldt.

Om virkningen af, at de pågæl-

dende punktummer finder tilsva-

rende anvendelse, henvises til be-

mærkningerne til lovforslagets for-

slag til § 32, stk. 10, 3.-8. pkt. Det

kan bekræftes, at det bl.a. medfø-

rer, at aktiver og passiver ikke skal

anses for afstået i forhold til ind-

komstbetingelsen, hvis nedbringel-

sen af ejerandelen skyldes overdra-

gelser til nærtstående, jf. lignings-

lovens § 16 H, eller et sambeskat-

tet selskab, jf. selskabsskattelovens

§ 31. Det fremgår af henvisningen

til, at § 32, stk. 10, 6. pkt., finder

Side 42 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tilsvarende anvendelse. Det be-

mærkes dog, at det af henvisnin-

gen til § 32, stk. 10, 8. pkt., følger,

at der skal ske en forholdsmæssig

medregning af gevinst og tab på

datterselskabets aktiver og passi-

ver.

FSR anmoder endvidere om en

bekræftelse af, at det alene vil være

CFC-aktiver, der skal anses for af-

stået ved nedbringelse af moder-

selskabets ejerandel i relation til

indkomstbetingelsen i selskabs-

skattelovens § 32, stk. 1, nr. 1, så-

fremt moderselskabet efter den fo-

reslåede bestemmelse i selskabs-

skattelovens § 32, stk. 15, har valgt

kun at medregne indkomst af

CFC-aktiver.

Det kan ikke bekræftes. Ved ned-

bringelse af moderselskabets ejer-

andel skal der som nævnt ovenfor

i relation til indkomstbetingelsen i

selskabsskattelovens § 32, stk. 1,

nr. 1, ske en opgørelse af gevinst

og tab ved datterselskabets afstå-

else af samtlige aktiver og passiver.

Det skyldes, at vurderingen af, om

indkomstbetingelsen er opfyldt,

nødvendiggør, at der både opgøres

en CFC-indkomst og en samlet

skattepligtig indkomst for datter-

selskabet. Det ville således være en

væsentlig skærpelse af indkomst-

betingelsen, hvis FSRs forståelse

blev lagt til grund.

FSR anmoder om at få oplyst, om

eksisterende fritagelser for finan-

sielle selskaber meddelt af Skatte-

rådet efter den gældende bestem-

melse i selskabsskattelovens § 32,

stk. 2, 2. pkt., vil kunne oprethol-

des efter ikrafttræden af forslaget

om at ophæve denne bestemmelse

og erstatte den med en objektive-

ret fritagelsesregel.

Sådanne fritagelser vil ophøre, når

den nye affattelse af selskabsskat-

telovens § 32, stk. 2, har virkning,

dvs. med virkning fra indkomstår,

der påbegyndes den 1. januar 2020

eller senere, jf. lovforslagets § 8,

stk. 2.

FSR anmoder om, at det bekræf-

tes, at definitionen af immaterielle

aktiver omfattet af selskabsskatte-

Det er ikke hensigten med lov-

forslaget at ændre på, hvilke imma-

terielle rettigheder der omfattes af

regelsættet. Selskabsskattelovens §

Side 43 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lovens § 32, stk. 5, nr. 3, er ander-

ledes end definitionen af immateri-

elle aktiver omfattet af afskriv-

ningsloven § 40, stk. 2

32, stk. 5, indeholder en udtøm-

mende opregning af de indtægter,

der medregnes til CFC-indkom-

sten, og hvis en immateriel ret-

tighed ikke er omfattet af opreg-

ningen i § 32, stk. 5, nr. 3, skal af-

kast heraf således ikke medregnes

til CFC-indkomsten.

FSR henviser til, at det af hørings-

udkastets bemærkninger fremgår,

at et selskab vil kunne være inde-

haver af immaterielle aktiver, også

selv om der er tale om begrænsede

rettigheder, f.eks. hvis selskabet

har erhvervet en eksklusiv ret til at

bruge et varemærke i et geografisk

afgrænset område. FSR anmoder

om, at det bekræftes, at der ikke

tænkes på situationer, hvor der be-

tales løbende for retten, eksempel-

vis i form af en løbende royalty.

Det kan bekræftes, at selskabet i

det af FSR nævnte eksempel, som

antages at vedrøre en situation,

hvor der ikke er overdraget ejerret-

tigheder over det immaterielle ak-

tiv til selskabet, og hvor selskabet

betaler en løbende royalty for ret-

ten til at bruge f.eks. moderselska-

bets varemærke, ikke vil være inde-

haver af en immateriel rettighed,

hvis afkast kan henføres til CFC-

indkomsten. Der vil i sådanne til-

fælde efter almindelige transfer pri-

cing principper kunne ske korrek-

tion af størrelsen af den løbende

royalty, hvis den ikke svarer til

værdien efter armslængdeprincip-

pet. Det bemærkes, at det vil bero

på en konkret vurdering, om der er

overdraget ejerrettigheder over det

pågældende immaterielle aktiv, el-

ler om der alene er tale om en

brugsret.

FSR påpeger, at det i relation til

høringsudkastets forslag til sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 5, nr.

3, kan være ufatteligt svært at op-

gøre den værdi, som kan henføres

til den del af et immaterielt aktiv,

der er erhvervet fra et koncernsel-

skab i et andet land. Derudover

Der vurderes ikke at være grundlag

for en undtagelsesregel som den af

FSR foreslåede.

Det bemærkes, at der med hensyn

til immaterielle rettigheder, der er

erhvervet fra et koncernselskab i et

andet land før ikrafttrædelsen af

det foreslåede regelsæt, er foreslået

Side 44 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kan der også opstå et dokumenta-

tionsproblem, når der i overdragel-

sesaftalen ikke er en præcis angi-

velse af, til hvilket niveau det im-

materielle aktiv var udviklet på

overdragelsestidspunktet, f.eks.

hvis overdragelsen fandt sted før

ikrafttrædelsen af det foreslåede

regelsæt. FSR foreslår derfor en

undtagelsesregel, hvorefter CFC-

selskabet skal anses for at have op-

arbejdet hele det immaterielle aktiv

selv, såfremt overdragelsen fra et

koncerninternt selskab ligger et

vist antal år tilbage i tid.

en overgangsregel, jf. lovforslagets

§ 8, stk. 4, og at virkningen heraf

er, at de foreslåede CFC-regler i

hvert fald i almindelighed kun vil

have betydning for immaterielle

aktiver, der er genstand for en

grænseoverskridende flytning efter

reglernes virkningstidspunkt. Der-

udover bemærkes, at der i relation

til koncerninterne transaktioner

gælder et dokumentationskrav ef-

ter almindelige transfer pricing-

regler. Hvis transfer pricing doku-

mentationen ikke længere er opbe-

varet, vil det kunne være nødven-

digt for koncernen at foretage en

værdiansættelse af det immaterielle

aktiv, herunder værdien af de

eventuelle bidrag til det immateri-

elle aktiv, der er erhvervet fra kon-

cernforbundne selskaber i andre

lande. Skatteforvaltningen vil i gi-

vet fald have bevisbyrden for, at

en sådan værdiansættelse ikke er

korrekt og/eller ikke er foretaget

på et korrekt grundlag.

FSR spørger til, om der i relation

til den foreslåede bestemmelse i

selskabsskattelovens § 32, stk. 5,

nr. 3, 3. pkt, tages højde for, at et

immaterielt aktiv kan være skabt

gennem forskellige bidrag. FSR

opfordrer i den forbindelse til, at

der laves et eksempel, der dækker

de forskellige situationer, der er

nævnt i lovforslaget, herunder de

mere komplicerede tilfælde, hvor

et immaterielt aktiv er skabt gen-

nem forskellige bidrag, hvor der

både indgår tilkøbte immaterielle

aktiver koncerninternt, egen delud-

De i lovforslaget foreslåede be-

stemmelser i selskabsskattelovens

§ 32, stk. 5, nr. 3, 4. og 5. pkt., ta-

ger netop højde herfor. Virknin-

gerne heraf er detaljeret beskrevet i

både de specielle bemærkninger og

i afsnit 2.1.2.4. i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget. Ek-

sempler, som nødvendigvis vil

være baseret på forudsætninger om

bl.a. værdien af de bidrag, som det

immaterielle aktiv er baseret på,

vurderes ikke at være relevante for

at forstå reglernes indhold.

Side 45 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vikling såvel som kontraktforsk-

ning udført af koncerninterne eller

koncerneksterne selskaber.

FSR spørger til, om royalty og an-

den indkomst vedrørende et im-

materielt aktiv skal medregnes til

CFC-indkomsten hos selskab

Y i land B, hvis aktivet er købt fra

datterselskab X i land A, der har

udviklet aktivet ved indkøb af ud-

viklingsydelser fra et uafhængigt

selskab i samme land.

Det lægges til grund, at der sigtes

til en situation, hvor selskaberne X

og Y er søsterselskaber med et fæl-

les dansk moderselskab. I så fald

har Y erhvervet aktivet ved en

koncernintern overdragelse fra et

andet land, og royalties og anden

indkomst fra aktivet vil være CFC-

indkomst efter forslaget til bestem-

melsen i § 32, stk. 5, nr. 3, 3. pkt.

Det er således uden betydning,

hvordan det overdragende kon-

cernselskab har erhvervet aktivet.

FSR finder, at der ikke bør være

forskel på, om kontraktforskning i

et andet land indkøbes fra kon-

cernselskaber eller fra uafhængige

parter, da koncernselskaber der-

med stilles ringere end uafhængige,

selv om koncernselskaber er for-

pligtet til at handle på armslængde-

vilkår. FSR anmoder derfor om, at

det genovervejes, om indkomst fra

immaterielle aktiver oparbejdet af

CFC-selskabet ved indkøb af ydel-

ser fra tilknyttede personer i et an-

det land, skal medregnes til CFC-

indkomsten.

Det er et grundlæggende formål

med CFC-reglerne at hindre, at

koncerner placerer deres mobile

aktiver og dermed indkomsten

herfra i koncernselskaber i lande

med lavere skattesats end det land,

hvor koncernen har oparbejdet ak-

tiverne. FSRs forslag om at und-

tage immaterielle aktiver oparbej-

det ved kontraktforskning udført

af koncernselskaber i et andet land

ville helt underminere værnet mod

denne form for flytning af ind-

komst til lande med lavere beskat-

ning. En sådan undtagelse ville

f.eks. kunne søges udnyttet, ved at

ejerskabet til et aktiv, der i sin hel-

hed udvikles af et moderselskab

her i landet, fra starten placeres i et

datterselskab i et lavt beskattet

land, der løbende betaler for forsk-

ningsydelserne. Det bemærkes for

god ordens skyld, at de afholdte

Side 46 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udgifter til indkøb af kontrakt-

forskningsydelserne kan fradrages

ved opgørelsen af CFC-indkom-

sten.

FSR anmoder om, at det oplyses,

om omkostninger i forbindelse

med kontraktforskning udført af

koncernselskaber eller erhvervede

immaterielle aktiver fra 3. mand el-

ler koncernselskaber, jf. forslaget

til selskabsskattelovens § 32, stk. 5,

nr. 3, 4. og 5. pkt., skal indregnes i

CCA opgørelsen i takt med, at be-

talingerne foretages, eller om den

samlede kontraktsum skal indreg-

nes ved aftaleindgåelse.

Det lægges til grund, at spørgsmå-

let skal ses i lyset af, at der i be-

mærkningerne til lovforslaget hen-

vises til, at vejledning om afkast-

fordelingen bl.a. kan findes i kapi-

tel VIII, pkt. C.4. i OECD’s

Transfer Pricing Guidelines (2017)

om såkaldte cost contribution ag-

reements (aftaler om omkostnings-

bidrag). Der er heri også indeholdt

retningslinjer for, under hvilke

omstændigheder den aktuelle

værdi af de bidrag, som hvert en-

kelt koncernselskab har leveret,

kan fordeles direkte på grundlag af

de udgifter, som det enkelte sel-

skab har afholdt.

Der bemærkes for god ordens

skyld, at der f.eks. ikke kan tages

hensyn til omkostninger til udvik-

lingsopgaver, som endnu ikke har

bidraget til udviklingen af det im-

materielle aktiv, som indkomsten

stammer fra.

FSR anmoder om en stillingtagen

til, om arbejde udført for et datter-

selskab af en uafhængig 3. mand

skal anses for udført af en tilknyt-

tet person, hvis (1) datterselskabet

betaler 3. mand direkte for det ud-

førte arbejde, (2) moderselskabet

betaler på vegne af datterselskabet,

der efterfølgende refunderer mo-

derselskabets udlæg, og (3) moder-

Baseret på FSRs beskrivelse må

det lægges til grund, at alle eksem-

plerne vedrører situationer, hvor

det reelt er datterselskabet, der har

foranlediget, at kontraktarbejdet er

udført, og hvor moderselskabet på

intet tidspunkt har været ejer af re-

sultaterne af det udviklingsarbejde,

som udføres af den pågældende 3.

mand. Datterselskabet skal derfor i

Side 47 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

selskabet udfører monitorerings-

opgaver på 3. mands kontraktud-

vikling på vegne af datterselskabet,

der betaler moderselskabet separat

for varetagelsen af denne opgave. I

relation til det sidste eksempel an-

moder FSR om en stillingtagen til,

om det har betydning, om datter-

selskabet betaler 3. mand direkte,

eller i stedet refunderer modersel-

skabets udlæg tillagt betalingen for

monitoreringsopgaven.

relation til alle de opstillede eksem-

pler anses for at have erhvervet

udviklingsarbejdet direkte fra den

pågældende 3. mand. Det er såle-

des i relation til afgørelsen af, om

kontraktudvikling leveres af en

uafhængig 3. mand, ikke afgø-

rende, hvordan betalingen herfor

rent praktisk er tilrettelagt.

FSR ønsker bekræftet, at der ikke

er tale om, at datterselskabet har

erhvervet et immaterielt aktiv fra

et andet land, hvis det erhverves

fra et fast driftssted, som moder-

selskabet eller en tilknyttet person

har i det land, som datterselskabet

skattemæssigt er hjemmehørende i.

Det kan bekræftes.

FSR anmoder om, at det bekræf-

tes, at indkomst fra immaterielle

aktiver kun skal medregnes som

CFC-indkomst, hvis CFC-selska-

bet har erhvervet aktivet, således at

indkomst fra en brugsret til et im-

materielt aktiv ikke vil indgå i

CFC-indkomsten.

Det bemærkes overordnet, at afgø-

relsen af, om der er overdraget

ejerrettigheder eller kun en brugs-

ret til et immaterielt aktiv, altid vil

bero på en konkret vurdering i

hvert enkelt tilfælde. Derudover

bemærkes, at det som udgangs-

punkt kan bekræftes, at en brugs-

ret til et immaterielt aktiv ikke i sig

selv udgør en immateriel rettighed.

Som FSR også er opmærksom på,

jf. ovenfor, kan begrænsede ret-

tigheder dog i sig selv være imma-

terielle rettigheder i regelsættets

forstand, f.eks. hvis selskabet har

erhvervet en eksklusiv ret til at

bruge et varemærke i et geografisk

afgrænset område.

Side 48 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I relation til den foreslåede be-

stemmelse i selskabsskattelovens §

32, stk. 17, om immaterielle aktiver

i opkøbte selskaber, anmoder FSR

om, at det bekræftes, at indkomst

fra det opkøbte selskabs eksiste-

rende immaterielle aktiver kan

indgå i den samlede skattepligtige

indkomst, der efter § 32, stk. 1, nr.

1, skal anvendes til at vurdere, om

datterselskabets skattepligtige ind-

tægter for mere end 1/3’s ved-

kommende er CFC-indtægter.

Det kan bekræftes.

FSR spørger, om den foreslåede

regel i selskabsskattelovens § 32,

stk. 17, vil kunne anvendes ved

opkøb foretaget før de nye regler

træder i kraft.

Nej, reglen gælder kun opkøb fo-

retaget efter det tidspunkt, hvorfra

de foreslåede regler har virkning. I

relation til tidligere foretagne op-

køb vil datterselskabernes eksiste-

rende immaterielle rettigheder

imidlertid være omfattet af den

særlige overgangsregel i lovforsla-

gets § 8, stk. 4.

FSR spørger, om undtagelsen efter

den foreslåede bestemmelse i sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 17,

også gælder immaterielle aktiver,

som datterselskabet ikke ejer, men

alene har en brugsret til.

Undtagelsesbestemmelsen i forsla-

gets § 32, stk. 17, er kun relevant i

relation til immaterielle rettigheder

omfattet af den foreslåede bestem-

melse i selskabsskattelovens § 32,

stk. 5. Der henvises derfor til be-

mærkningerne ovenfor, hvorefter

brugsrettigheder efter omstændig-

heder kan anses for immaterielle

rettigheder, hvis de udgør begræn-

sede rettigheder, som datterselska-

bet har ejerrettigheder over.

FSR anmoder om, at det oplyses,

om et immaterielt aktiv vil være

Når et immaterielt aktiv ikke læn-

gere ejes af det opkøbte selskab,

finder undtagelsen efter forslaget

Side 49 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omfattet af undtagelsen i den fore-

slåede bestemmelse i selskabsskat-

telovens § 32, stk. 17, hvis det op-

købte selskab har overdraget akti-

vet til et koncernselskab og deref-

ter erhverver det på ny. FSR spør-

ger også, om det har nogen betyd-

ning, om koncernselskabet har fo-

retaget videreudvikling i sin ejerpe-

riode.

til § 32, stk. 17, ikke længere an-

vendelse, og den vil ikke kunne på-

beråbes på ny, hvis det opkøbte

selskab tilbagekøber aktivet. Det

bemærkes for god ordens skyld, at

det omtalte eksempel forekommer

teoretisk.

FSR bemærker, at den foreslåede

undtagelse i selskabsskattelovens §

32, stk. 17, efter ordlyden kun gæl-

der, når moderselskabet erhverver

ejerandele i datterselskabet. FSR

anmoder derfor om uddybning af,

om bestemmelsen vil finde anven-

delse, hvis moderselskabet bliver

moderselskab for datterselskabet

(1) som følge af et kapitalindskud

eller (2) som følge af, at andre

ejere af datterselskabet sælger de-

res aktier tilbage til datterselskabet.

Den foreslåede bestemmelse har til

hensigt at sikre, at indirekte er-

hvervelse af immaterielle aktiver

ved opkøb af selskaber fra ikke-til-

knyttede personer, ikke beskattes

som CFC-indkomst, fordi det dan-

ske moderselskab i sådanne til-

fælde ikke har flyttet de immateri-

elle aktiver fra det land, hvor akti-

verne er oparbejdet eller udviklet,

med henblik på at opnå en lavere

beskatning af aktivernes afkast.

Idet det forudsættes, at begge de af

FSR omtalte eksempler blot er

praktiske fremgangsmåder, hvor-

ved moderselskabet (direkte eller

indirekte) yder vederlag for at er-

hverve en majoritet af ejerandelene

i datterselskabet fra ikke-tilknyt-

tede personer, vil der være tale om

opkøb omfattet af den foreslåede

bestemmelse.

FSR bemærker, at begrundelsen

for den foreslåede særlige undta-

gelse for opkøbssituationer i sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 17, er

begrundet med, at der i disse til-

fælde ikke er sket en sådan flytning

af immaterielle aktiver, som CFC-

reglerne har til hensigt at værne

Bestemmelsen i forslaget til sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 18, fin-

der kun anvendelse, hvis de akti-

ver, hvis afkast er omfattet af § 32,

stk. 5, nr. 3, udgør mere end 50

pct. af værdien af selskabets sam-

lede aktiver. Det er i lovforslaget

præciseret, at der i tilfælde, hvor

Side 50 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

imod. FSR forstår ikke, hvorfor

det samme ikke gælder, når det er-

hvervede datterselskabs immateri-

elle aktiver udgør mere end 50 pct.

af værdien af datterselskabets sam-

lede aktiver, jf. den foreslåede be-

stemmelse i § 32, stk. 18.

kun en del af afkastet af et imma-

terielt aktiv vil skulle medregnes

ved opgørelsen af CFC-indkom-

sten efter stk. 5, 3.-5. pkt., også

kun skal medregnes en forholds-

mæssig del af aktivets værdi ved

opgørelsen af værdien af CFC-ak-

tiverne i det opkøbte selskab.

Som anført i bemærkningerne til

lovforslaget skal bestemmelsen

hindre, at CFC-beskatning undgås

ved opkøb af selskaber i lande

med lav beskatning, der hovedsa-

geligt ejer finansielle aktiver og im-

materielle aktiver, som er blevet

placeret i det pågældende land

netop af skattemæssige grunde,

f.eks. for at opnå lav beskatning af

afkast fra immaterielle aktiver. Selv

om det ikke er den opkøbende

koncern, der selv har foretaget en

sådan skattemæssigt begrundet

flytning af aktiverne, bør undtagel-

sesbestemmelsen i selskabsskatte-

lovens § 32, stk. 17, i sådanne til-

fælde ikke kunne udnyttes til at be-

vare en kunstigt lav beskatning af

indkomsten i det danske modersel-

skabs udenlandske datterselskab.

FSR henviser til, at det efter be-

mærkningerne til forslaget til sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 18, er

indkomst fra eksisterende CFC-ak-

tiver i det opkøbte selskab, der

skal medregnes ved opgørelsen.

FSR anmoder om, at det bekræf-

tes, at der vil være tale om et eksi-

sterende immaterielt aktiv, selv om

Det kan bekræftes. Opgørelsen ef-

ter § 32, stk. 18, er en opgørelse,

der kun foretages på opkøbstids-

punktet, og senere videreudvikling

m.v. har derfor ingen betydning

for opgørelsen efter denne be-

stemmelse.

Det bemærkes, at senere videreud-

viklinger m.v. derimod kan få be-

tydning i relation til tilfælde, hvor

Side 51 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

aktivet løbende undergives en al-

mindelig vedligeholdelse og vide-

reudvikling.

undtagelsesbestemmelsen i forsla-

gets § 32, stk. 17, finder anven-

delse. Kan en del af den fremtidige

indkomst fra et immaterielt aktiv

f.eks. henføres til videreudvikling

foretaget af et koncernforbundet

selskab i et andet land, vil denne

del af indkomsten ikke kunne und-

tages fra medregning til CFC-ind-

komsten efter forslaget til § 32,

stk. 17.

FSR anmoder om, at det bekræf-

tes, at et immaterielt aktiv ikke skal

medregnes efter forslaget til sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 18, når

det ikke er færdigudviklet, og der

derfor ikke opnås nogen indtægt

på aktivet.

Det kan ikke bekræftes. Når der

foreligger et immaterielt aktiv af

økonomisk værdi, vil dette skulle

medregnes i opgørelsen.

FSR spørger, om en købsprisallo-

kering (PPA) ved køb af et (dat-

ter)selskab, der udarbejdes til brug

for årsregnskabet, vil kunne lægges

til grund for fordeling af immateri-

elle aktiver mellem patenter mv. og

goodwill.

Der gælder ikke noget særligt

herom i forhold til andre lignende

tilfælde. Spørgsmålet om, hvilken

bevismæssig betydning en sådan

købsprisallokering kan tillægges i

relation til en konkret skatteansæt-

telse, vil således bl.a. kunne af-

hænge af, om parterne har mod-

stridende interesser i relation til

fordelingen af den aftalte købspris.

Det vil f.eks. ikke være tilfældet,

hvis kun den ene af parterne i afta-

len har en (skattemæssig) interesse

i, at der foretages en fordeling af

købsprisen som den af FSR om-

talte.

FSR anmoder om en stillingtagen

til, om der er adgang til afskrivnin-

ger efter forslaget til § 32, stk. 5,

Overgangsreglen i lovforslagets §

8, stk. 4, regulerer udtømmende,

hvorledes der skal forholdes med

hensyn til afskrivninger på aktiver

Side 52 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nr. 6, på aktiver, hvor der er ad-

gang til step up efter overgangs-

reglen i lovudkastets § 8, stk. 4.

omfattet af reglen. Det bemærkes,

at overgangsreglen i lovforslaget er

justeret i forhold til høringsudka-

stet, og at justeringerne bl.a. ved-

rører, hvordan afskrivningerne fo-

retages. Der henvises herom også

til bemærkningerne til den foreslå-

ede bestemmelse.

FSR anmoder om, at der gives

nogle eksempler på eller opstilles

nogle kriterier for, hvornår et sel-

skab efter den foreslåede bestem-

melse i selskabsskattelovens § 32,

stk. 5, nr. 9, skal anses for kun at

bidrage med ringe økonomisk

værdi. Vil f.eks. opretholdelse af et

selskab af hensyn til de momsmæs-

sige forhold i et land kunne aner-

kendes som et bidrag med reel

økonomisk værdi i koncernens

værdikæde?

Det vil bero på en konkret vurde-

ring i hvert enkelt tilfælde, om et

selskab må anses for at bidrage

med ingen eller ringe økonomisk

værdi i koncernen. Det er derfor

ikke muligt at opstille relevante

konkrete eksempler på eller ab-

strakte retningslinjer for bedøm-

melsen. Det kan således ud fra de

angivne oplysninger heller ikke

med sikkerhed fastslås, om et sel-

skab som det i FSRs eksempel be-

skrevne konkret bidrager med in-

gen eller ringe økonomisk værdi i

koncernen.

FSR spørger, om forslaget til sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 6, be-

tyder, at et dansk moderselskab

kan blive CFC-beskattet af ind-

komsten i et datterselskab, som

det har købt 100 pct. af aktierne i,

men som det endnu ikke har er-

hvervet bestemmende indflydelse

i, fordi købet er betinget af f.eks.

en myndighedsgodkendelse.

Det kan bekræftes. Det afgørende

i en situation som den af FSR be-

skrevne er, om moderselskabet ef-

ter almindelige retserhvervelses-

principper skal anses for at have

erhvervet ret til aktierne.

FSR anmoder om, at det uddybes

–

og at der opstilles eksempler

herpå

–

hvornår der består en ret

til overskud efter den foreslåede

Afgørelsen af, om

–

og i givet fald

i hvilket omfang

–

et selskab har

ret til overskuddet i en enhed, vil

afhænge af en konkret bedøm-

melse, hvor f.eks. både enhedens

Side 53 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bestemmelse i selskabsskattelovens

§ 32, stk. 6.

vedtægter og alle aftaler indgået

med enhedens ejere vil skulle ind-

drages. Det er derfor ikke muligt

på dækkende vis at uddybe, hvor-

ledes bedømmelsen vil skulle fore-

tages.

Der henvises imidlertid til be-

mærkningerne nedenfor til de af

FSR opstillede eksempler.

FSR spørger til, hvilken indkomst-

periode moderselskabet skal selv-

angive CFC-indkomst for, hvis det

har ret til et overskud, der eksem-

pelvis udbetales i et enkelt år, f.eks.

den 1. juni.

CFC-indkomsten skal medregnes i

den indkomstperiode, som over-

skuddet vedrører, når det ligger

fast, at moderselskabet har ret til

(en andel) overskuddet. En for-

skydning af udbetalingen i forhold

til optjeningsperioden er således ir-

relevant.

FSR spørger, om et overskud, som

et moderselskab modtager som

følge af, at det i forbindelse med

moderselskabets overdragelse af

aktierne i CFC-selskabet er aftalt,

at det sælgende moderselskab har

ret til et udbytte fra CFC-selskabet

efter aktieoverdragelsen, vil skulle

anses for en ”ret” til overskud.

Spørgsmålet kan besvares bekræf-

tende.

FSR spørger, om moderselskabet

har ret til overskuddet i relation til

den foreslåede bestemmelse i sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 6, hvis

et aktiv er solgt til et udenlandsk

selskab mod en løbende ydelse,

hvis størrelse afhænger af det

udenlandske selskabs fremtidige

overskud.

I det omfang der foreligger et rets-

krav på en løbende ydelse i form

af en andel af overskuddet, er det

ikke afgørende, på hvilket grundlag

denne ret er opnået. Såfremt der

ved en overdragelse er opnået ret

til at oppebære en andel på mere

end 50 pct. af det købende sel-

skabs overskud, vil det købende

Side 54 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

selskab derfor i CFC-reglernes for-

stand være et datterselskab til det

overdragende selskab.

I relation til tilfælde, hvor der ha-

ves en ret til overskud, spørger

FSR om, på hvilket grundlag det

skal afgøres, om denne ret udgør

mere end 50 pct. af overskuddet,

herunder om overskuddet opgøres

på grundlag af EBITDA, EBIT el-

ler årets resultat før eller efter skat.

Det afgørende er, om der er ret til

en andel på mere end 50 pct. af

overskuddet før skat (opgjort efter

danske regler). Det bemærkes, at

det er kunstig flytning af den skat-

tepligtige indkomst, som CFC-reg-

lerne udgør et værn mod.

FSR henviser til et eksempel, hvor

et selskab besidder mere end 50

pct. af stemmerne, et andet selskab

besidder mere end 50 pct. af kapi-

talen, og et tredje selskab har ret til

mere end 50 pct. af overskuddet.

FSR spørger, hvilke af de tre sel-

skaber der efter den foreslåede be-

stemmelse i selskabsskattelovens §

32, stk. 6, bliver CFC-skattepligtige

i Danmark, og i givet fald med

hvilken begrundelse.

Det af FSR skitserede eksempel

om ejerskab vurderes at være sær-

deles usædvanligt og ikke fore-

kommende i praksis.

Det lægges til grund, at de tre sel-

skaber ikke er tilknyttede personer

til hinanden. I eksemplet opfylder

hver af selskaberne de objektive

betingelser for at være modersel-

skab for CFC-selskabet. Da selska-

berne ikke indgår i en koncern el-

ler er tilknyttede personer, vil de

hver især skulle anses for at være

moderselskab for CFC-selskabet i

henhold til deres respektive indfly-

delse i CFC-selskabet.

Det følger herefter, at hver af sel-

skaberne skal beskattes af CFC-

selskabets indkomst. Er der f.eks.

tale om, at de besidder henholds-

vis en kapitalandel, stemmeandel,

og overskudsandel på hver 51 pct.,

vil de tre selskaber alle skulle be-

skattes af 51 pct. af CFC-selska-

bets indkomst/CFC-indkomst.

Det gælder, selv om dette medfø-

Side 55 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

rer, at der samlet set sker CFC-be-

skatning af 153 pct. (51 pct.*3) af

CFC-selskabets indkomst/CFC-

indkomst.

CFC-reglerne er værnsregler, der

skal hindre, at mobile aktiver flyt-

tes til datterselskaber i lande med

en lavere beskatning end Dan-

mark. Det er op til det enkelte sel-

skab at sikre, at de ikke bliver om-

fattet af reglerne. Havde hver af

selskaberne i eksemplet haft en

indflydelse på under 50 pct. i CFC-

selskabet, og selskaberne i øvrigt

ikke er tilknyttede personer, var in-

gen af selskaberne blevet beskattet

efter CFC-reglerne.

FSR anmoder om, at det bekræf-

tes, at spørgsmålet om, hvorvidt

moderselskabet har en ret til at

modtage 50 pct. af overskuddet,

skal besvares på samme måde som

spørgsmålet om, hvorvidt en til-

knyttet person har ret til at mod-

tage 25 pct. af overskuddet.

Det kan bekræftes.

FSR henviser til det eksempel, der

fremgår af figur 1 i lovbemærknin-

gerne, og spørger, om det i be-

mærkningerne anførte skal forstås

således, at det altid er størrelsen af

kapitalandelen, der afgør, hvor me-

get af det udenlandske selskabs

indkomst, der skal CFC-beskattes

efter danske regler.

FSR spørger i forlængelse heraf

om, hvorvidt der i relation til for-

slaget til selskabsskattelovens § 32,

stk. 7, ikke

–

på samme måde som

Spørgsmålet kan besvares benæg-

tende. Eksemplet er medtaget i

lovbemærkningerne for at illu-

strere, at det er væsentligt at son-

dre mellem den opgørelse, der skal

foretages efter henholdsvis forsla-

get til selskabsskattelovens § 32,

stk. 6, om betingelserne for at anse

et selskab for moderselskab, og §

32, stk. 7, om opgørelsen af den

andel af CFC-selskabets indkomst,

der skal CFC-beskattes i det pågæl-

dende moderselskab.

Side 56 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

i relation til stk. 6

–

bør ske sam-

menlægning med kapitalandele

m.v., som indehaves af tilknyttede

personer.

Ved vurderingen efter § 32, stk. 6,

af, om betingelserne for at anse et

givet selskab for moderselskab i

forhold til CFC-selskabet er op-

fyldt, medregnes alle kapital-,

stemme- og overskudsretsandele i

CFC-selskabet, som indehaves af

det pågældende selskab og tilknyt-

tede personer. Hvis denne kreds

sammenlagt besidder mere end 50

pct. af enten kapitalen eller stem-

merne eller har ret til mere end 50

af overskuddet i CFC-selskabet,

skal det pågældende selskab anses

for moderselskab.

Efter forslaget til selskabsskattelo-

vens § 32, stk. 7, CFC-beskattes

moderselskabet af den andel af

CFC-selskabets indkomst, der sva-

rer til moderselskabets gennem-

snitlige direkte eller indirekte ind-

flydelse i CFC-selskabet i ind-

komståret. Er der ikke sammen-

fald i andelenes størrelse, skal der

ske medregning af den gennem-

snitlige kapital-, stemme- eller

overskudsretsandel, der er størst,

hvilket også er fremhævet i be-

mærkningerne til forslaget til sel-

skabsskattelovens § 32, stk. 7. Er

der tale om en indirekte indflydelse

–

f.eks. hvis moderselskabet ejer

kapitalandele i en tilknyttet person,

der ejer kapitalandele i CFC-sel-

skabet

–

sker der således kun med-

regning af indkomsten med et be-

løb svarende den samlede direkte

og indirekte indflydelse.

Denne forskel mellem de foreslå-

ede bestemmelser i § 32, stk. 6 og

7, er tilsigtet og sikrer, at moder-

selskabet ikke CFC-beskattes i et

Side 57 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omfang, der overstiger den andel

af CFC-selskabets indkomst, der

forholdsmæssigt svarer til moder-

selskabets indflydelse i dette sel-

skab.

Der henvises i øvrigt bemærknin-

gerne til eksemplerne nedenfor.

FSR opstiller 4 eksempler med et

dansk moderselskab (A), et uden-

landsk selskab (B) og et uden-

landsk CFC-selskab (C), hvor det

lægges til grund, at selskaberne

udelukkende har netop de besid-

delser, der nævnes. FSR anmoder

om at få oplyst, om A i eksem-

plerne CFC-beskattes i relation til

C, og i givet fald med hvilken an-

del af C’s indkomst:

1. A ejer 40 pct. af kapitalen i C og

har ret til 51 pct. af overskuddet i

B. B ejer 11 pct. af kapitalen i C.

2. A ejer 40 pct. af kapitalen i C og

råder over 51 pct. af stemmeret-

tighederne i B. B ejer 11 pct. af ka-

pitalen i C.

3. A ejer 40 pct. af kapitalen i

C og 51 pct. af kapitalen i B. B ejer

11 pct. af kapitalen i C.

4. A har ret til 25 pct. af overskud-

det i C og ejer 51 pct. af kapitalen i

B. B har ret til 26 pct. af overskud-

det i C.

I alle eksemplerne er B et tilknyttet

selskab i forhold til A. A’s egne ka-

pital-, stemme- og overskudsrets-

andele i C skal derfor sammenlæg-

ges med B’s andele.

Det betyder, at A i alle eksem-

plerne vil være moderselskab i for-

hold til C efter forslaget til § 32,

stk. 6. I eksempel 1-3 skyldes det,

at A og B sammenlagt besidder 51

pct. af kapitalen i C, og i eksempel

4 skyldes det, at A og B sammen-

lagt besidder en ret til 51 pct. af

overskuddet i C.

I relation til den andel af C’s ind-

komst, der skal medregnes efter

forslaget til § 32, stk. 7, vil denne

udgøre:

1 og 2. 40 pct., idet højeste direkte

eller indirekte indflydelse er kapi-

talandelen, opgjort som den di-

rekte kapitalandel på 40 pct. Base-

ret på de af FSR opstillede forud-

sætninger for eksemplerne er den

indirekte kapitalandel 0 pct.

3. 45,61 pct., idet højeste direkte

eller indirekte indflydelse er kapi-

talandelen, opgjort som den di-

rekte kapitalandel på 40 pct. tillagt

Side 58 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den en indirekte kapitalandel på

5,61 pct. (0,51*0,11).

4. 25 pct., idet højeste direkte eller

indirekte indflydelse er overskuds-

retsandelen, opgjort som den di-

rekte andel på 25 pct. Baseret på

de af FSR opstillede forudsætnin-

ger for eksemplerne er den indi-

rekte overskudsretsandel 0 pct.

Det bemærkes, at FSRs eksempler

og de opstillede forudsætninger fo-

rekommer teoretiske og usandsyn-

lige. Det gælder eksempelvis, når

det i eksempel 4 forudsættes lagt

til grund, at A besidder en ret til 25

pct. af overskuddet i C, men ingen

ejerandel i C, og omvendt besidder

51 pct. af kapitalen i B, men ingen

ret til en andel af overskuddet i B.

Det skal derfor understreges, at

det ved besvarelsen er forudsat, at

der ikke er tale om kunstige forsøg

på at undgå beskatning efter CFC-

reglerne.

FSR spørger, om det har betyd-

ning for den periode, hvori ind-

komsten i CFC-selskabet skal

medregnes af moderselskabet, hvis

grundlaget for, at selskabet er et

moderselskab, ændrer sig, f.eks. fra

at være baseret på kapitalandele til

at være baseret på stemmeandele.

I forlængelse heraf spørger FSR til,

hvordan den gennemsnitlige di-

rekte eller indirekte indflydelse be-

regnes, ved en sådan ændring af

Det har ingen betydning i relation

til den foreslåede bestemmelse i

selskabsskattelovens § 32, stk. 6,

om der i løbet af indkomståret

sker en ændring som den af FSR

beskrevne.

I relation til den foreslåede be-

stemmelse i selskabsskattelovens §

32, stk. 7, skal den gennemsnitlige

direkte eller indirekte indflydelse i

indkomståret opgøres på grundlag

Side 59 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grundlaget for, at et selskab er et

moderselskab.

af den til enhver tid værende stør-

ste indflydelse i relation til kapital-,

stemme- eller overskudsandel.

FSR spørger, om den foreslåede

bestemmelse i selskabsskattelovens

§ 32, stk. 8, 1. pkt., på samme

måde som den gældende bestem-

melse i § 32, stk. 8, 1. pkt., skal

forstås således, at tidspunktet for

fastsættelsen af indgangsværdien er

uafhængigt af, om datterselskabet i

øvrigt opfylder betingelserne for

CFC-beskatning.

Spørgsmålet kan besvares bekræf-

tende, og det er således ikke afgø-

rende, om CFC-skattepligt faktisk

indtræder på det pågældende tids-

punkt.

FSR nævner et eksempel, hvor

moderselskabet bliver modersel-

skab i CFC-selskabet som følge af,

at en eksisterende kapitalandel (un-

der 50 pct.) i CFC-selskabet skal

sammenlægges med den kapitalan-

del i CFC-selskabet, som besiddes

af et selskab, som bliver et tilknyt-

tet selskab, fordi moderselskabet

køber aktier i det pågældende sel-

skab. FSR anmoder om, at det be-

kræftes, at aktiver og passiver i

datterselskabet ved en senere afstå-

else efter forslaget til selskabsskat-

telovens § 32, stk. 8, 1. pkt., skal

anses for anskaffet til værdien på

tidspunktet, hvor moderselskabet

erhvervede aktierne i det tilknyt-

tede selskab.

Det kan bekræftes.

FSR spørger, om det vil påvirke

tidspunktet for værdiansættelsen af

aktiverne efter selskabsskattelo-

vens § 32, stk. 8, 1. pkt., hvis

grundlaget for, at selskabet er et

moderselskab, ændrer sig, f.eks. fra

Spørgsmålet kan besvares benæg-

tende.

Side 60 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at være baseret på kapitalandele til

at være baseret på stemmeandele.

FSR spørger, om aktiver og passi-

ver, der hidtil har været undergivet

CFC-beskatning i et andet dansk

datterselskab, skal anses for i for-

vejen at have indgået i den danske

indkomstopgørelse i relation til be-

stemmelsen om fastsættelse af ind-

gangsværdier i selskabsskattelo-

vens § 32, stk. 8.

FSR anmoder i forlængelse heraf

om, at det oplyses, om indgangs-

værdier, der er fastsat under de

gældende regler (altså værdien på

tidspunktet for opnåelse af be-

stemmende indflydelse), fortsat vil

være gældende, efter at de nye reg-

ler er trådt i kraft.

Det lægges til grund, at der sigtes

til tilfælde, hvor det udenlandske

datterselskab efter nugældende

regler er CFC-selskab i forhold til

et datterselskab i den danske kon-

cern, hvori det danske selskab, der

skal anses for moderselskab efter

de foreslåede regler, indgår. Med-

mindre moderselskabet bliver mo-

derselskab som følge af erhver-

velse af aktier i CFC-selskabet fra

en ikke-tilknyttet person, skal der

imidlertid ikke fastsættes en særlig

indgangsværdi for det udenlandske

datterselskabs aktiver og passiver

efter den foreslåede bestemmelse i

selskabsskattelovens § 32, stk. 8, 1.

pkt.

Når et moderselskab opfylder kon-

trolbetingelsen i den gældende be-

stemmelse i selskabsskattelovens §

32, stk. 6, vil det også opfylde kon-

trolbetingelsen efter de foreslåede

ændringer af § 32, stk. 6. Indgangs-

værdier fastsat i henhold til de gæl-

dende regler i § 32, stk. 8, vil der-

for også kunne anvendes efter den

foreslåede ændring af bestemmel-

sens 1. pkt. Om aktiver omfattet af

afskrivningslovens § 40, stk. 2, be-

mærkes, at der dog skal anvendes

de indgangsværdier, der følger af

overgangsreglen i lovforslagets § 8,

stk. 4, jf. bestemmelsens 2. pkt.

FSR anmoder om, at det oplyses,

om der vil skulle ske beskatning

efter den foreslåede bestemmelse i

Der vil i et sådant tilfælde skulle

ske beskatning efter forslaget til §

32, stk. 10.

Side 61 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

selskabsskattelovens § 32, stk. 10,

hvis moderselskabet overdrager

aktier i CFC-selskabet til en til-

knyttet person. FSR bemærker, at

moderselskabet i et sådant tilfælde

skal medregne den tilknyttede per-

sons ejerandele og derfor fortsat

vil være moderselskab efter forsla-

get til § 32, stk. 6.

Det bemærkes, at beskatning efter

§ 32, stk. 10, kun udløses, i det

omfang moderselskabet nedbrin-

ger sin direkte eller indirekte ejer-

andel. Tilknyttede personers ejer-

andele i CFC-selskabet medregnes

fuldt ud ved vurderingen af, om

moderselskabet er moderselskab,

jf. forslaget til § 32, stk. 6, men det

er kun 100 pct. ejede datterselska-

bers ejerandele, der medregnes

fuldt ud ved fastlæggelsen af den

andel af CFC-selskabets indkomst,

der skal beskattes i moderselska-

bet. Der henvises i den forbindelse

til bemærkningerne ovenfor om

bestemmelserne i forslaget til stk.

6 og 7.

FSR anmoder om uddybning af

begrundelsen for, at der, jf. forsla-

get til selskabsskattelovens § 32,

stk. 10, foreslås en udvidelse af be-

skatningen ved indirekte afståelser

fra kun at omfatte aktiver og passi-

ver omfattet af aktieavance- og

kursgevinstbeskatningsloven til at

omfatte alle aktiver og passiver.

FSR finder ikke, at hensynet bag

reglen

–

nemlig at hindre overfør-

sel af visse finansielle aktiver til et

koncernselskab, som ikke er et

CFC-selskab, hvorefter aktier i

CFC-selskabet sælges skattefrit

–

gør sig gældende i forhold til akti-

ver og passiver, der forbliver i

CFC-selskabet.

Da datterselskabsaktier kan sælges

skattefrit, vil der ved afståelse af

aktier i CFC-selskabet være mulig-

hed for uden beskatning indirekte

at realisere gevinster på aktiver,

hvis afkast er CFC-indkomst. Reg-

len om beskatning ved indirekte

afståelse af datterselskabets aktiver

og passiver, jf. § 32, stk. 10, er bl.a.

et værn imod, at der på denne

måde undgås (en tilsigtet) CFC-be-

skatning. Værnshensynet gør sig

gældende i forhold til alle aktiver

og passiver, hvis afkast medregnes

til CFC-indkomsten efter forslaget

til § 32, stk. 5.

FSR antager, at den foreslåede be-

stemmelse i selskabsskattelovens §

Det kan bekræftes.

Side 62 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

32, stk. 10, 4. pkt., om overdra-

gelse til en nærtstående omfattet af

ligningslovens § 16, vil gælde, selv

om den nærtstående ikke aktuelt

CFC-beskattes.

FSR spørger, om der er adgang til

at modregne indkomst, der er

medregnet ved indkomstopgørel-

sen efter selskabsskattelovens § 32,

i skattepligtige udbytter og aktie-

avancer, jf. forslaget til § 32, stk.

14, uanset hvornår CFC-indkom-

sten er blevet medregnet, herunder

uanset om CFC-indkomsten er

blevet medregnet før de foreslåede

reglers ikrafttræden.

Der gælder med hensyn til adgan-

gen til modregning i skattepligtige

aktieavancer og

–udbytter

ingen

tidsbegrænsning i relation til, hvor-

når medregningen som CFC-ind-

komst skal være sket. Det bemær-

kes, at der kun kan ske modreg-

ning i skattepligtige aktieavancer

–udbytter,

så længe modersel-

skabet er moderselskab til CFC-

selskabet efter forslaget til § 32,

stk. 6.

FSR anmoder om, at det uddybes,

hvordan moderselskabet skal fast-

sætte, hvilken forholdsmæssig del

af de skattepligtige udbytter og

avancer der kan ske modregning i,

jf. forslaget til § 32, stk. 14, 3. pkt.,

når moderselskabet har været

CFC-skattepligtig af datterselska-

bets indkomst i flere år og har

valgt alene at blive beskattet af

CFC-indkomsten, jf. forslaget til

selskabsskattelovens § 32, stk. 15.

I givet fald kan modregning ske

med en andel svarende til forhol-

det mellem CFC-indkomsten og

den samlede indkomst i CFC-sel-

skabet i hele den periode, hvor

moderselskabet har været CFC-

skattepligtig af datterselskabets

indkomst.

FSR anmoder om, at det uddybes,

om et selskab kan vælge kun at

medregne CFC-indkomsten, selv

om selskabet ikke har foretaget et

sådant valg, jf. den foreslåede be-

stemmelse i selskabsskattelovens §

32, stk. 15, fordi moderselskabet

på selvangivelsestidspunktet var af

Det er vurderingen, at det ville

skabe risiko for spekulation, hvis

der blev givet mulighed for at ud-

sætte valget. Der vil imidlertid

kunne anmodes om omvalg efter

bestemmelsen i skatteforvaltnings-

lovens § 30, stk. 1, hvorefter Skat-

teforvaltningen kan tillade, at en

Side 63 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den opfattelse, at der ikke skulle

ske CFC-beskatning, men hvor

Skatteforvaltningen senere har

fastslået, at betingelserne var op-

fyldt. FSR finder, at der i sådan si-

tuation bør være mulighed for, at

valget træffes på et senere tids-

punkt som følge af den store usik-

kerhed, der vil være forbundet

med at opgøre CFC-indkomsten.

skattepligtig ændrer valg af oplys-

ninger afgivet efter skattekontrol-

lovens § 2, i det omfang skatte-

myndighederne har foretaget en

ansættelse, der har betydning for

valget, og valget som følge heraf

har fået utilsigtede skattemæssige

konsekvenser.

FSR anmoder om, at det bekræf-

tes, at i en situation, hvor en fond,

der er skattepligtig efter fondsbe-

skatningsloven, ejer et dansk sel-

skab 100 pct., og dette selskab

(holdingselskabet) ejer mere end

50 pct. af stemmerne i et dansk

børsnoteret selskab, der igen ejer

100 pct. af aktierne i et udenlandsk

CFC selskab, vil det være holding-

selskabet, der skal træffe valget for

hele sambeskatningen, såfremt det

børsnoterede selskab skal med-

regne CFC-indkomst fra det uden-

landske selskab. Tilsvarende øn-

skes bekræftet, at fonden, der ikke

indgår i sambeskatningen, kan

træffe et valg uafhængtigt af hol-

dingselskabet med hensyn til, om

fonden ønsker at medregne alene

CFC-indkomsten eller den fulde

indkomst, og at fonden ikke skal

foretage en separat CFC-test af

selskaber ejet af holdingselskabet,

selv om fonden måtte have truffet

et andet valg end holdingselskabet.

Det antages, at holdingselskabet

ejer mindre end 100 pct. af akti-

erne i det børsnoterede danske sel-

skab, og at dette er årsagen til, at

det er forudsat, at CFC-beskatnin-

gen sker i det danske børsnoterede

selskab. Baseret på denne antagelse

kan FSRs forståelse bekræftes.

FSR bemærker vedrørende den i

høringsudkastets § 8, stk. 4, fore-

slåede overgangsregel, at når en

negativ CFC-indkomst, ikke kan

Der er i lovforslagets § 8, stk. 4,

foretaget justeringer i forhold til

Side 64 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

videreføres til modregning i senere

år, og selve afskrivningsadgangen

pr. år er maksimeret til 1/7, vil det

ikke være muligt at udligne beskat-

ningen af anden indkomst af im-

materielle aktiver, selv om der op-

nås en indgangsværdi svarende til

handelsværdien pr. 1. januar 2020.

FSR foreslår derfor, at der i rela-

tion til CFC-reglerne skabes mulig-

hed for at afpasse afskrivningerne

på det immaterielle aktiv

–

både i

det aktuelle og i tidligere ind-

komstår - i forhold til indkomst-

årets skattepligtige indtægt vedrø-

rende ”anden indkomst” fra im-

materielle aktiver.

høringsudkastet, og disse justerin-

ger imødekommer FSRs ønske.

FSR spørger, om den step up på

værdien af det immaterielle aktiv,

der kan opnås efter udkastets § 8,

stk. 4, kan anvendes i andre ind-

komster - f.eks. ikke CFC-skatte-

pligtig royaltyindkomst, jf. forsla-

get til selskabsskattelovens § 32,

stk. 5, nr. 3, eller driftsindkomst,

hvis hele indkomsten i selskabet

medregnes. I forlængelse heraf

spørger FSR, om det kan bekræf-

tes, at alle immaterielle aktiver i et

datterselskab skal have fastsat en

indgangsværdi, uanset om de im-

materielle aktiver er omfattet af

forslaget til selskabsskattelovens §

32, stk. 5, nr. 3, ligesom FSR an-

moder om, at det præciseres, om

det er et krav, at et immaterielt ak-

tiv har genereret indkomst, som

har givet anledning til CFC-beskat-

ning, før en indgangsværdi kan op-

nås.

Der er i lovforslaget foretaget ju-

steringer i forslaget til § 8, stk. 4.

Disse justeringer indebærer, at der

skal fastsættes indgangsværdier for

alle immaterielle aktiver, og at der

på hver enkelt aktiv skal foretages

afskrivninger på den således fast-

satte indgangsværdi, men kun i det

omfang disse afskrivninger kan

rummes inden for den indkomst,

som vedrører det pågældende im-

materielle aktiv.

Side 65 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Gorrissen Federspiel

(GF)

CFC-regler

GF bemærker, at de foreslåede æn-

dringer af CFC-reglerne må for-

ventes at føre til nedsat dansk

vækst.

GF bemærker, at ved ekspansion

får lokale udenlandske dattersel-

skaber ret til at bruge virksomhe-

dens navn og varemærker, butiks-

indretninger, designs, procedurer,

opskrifter osv. Disse rettigheder

betaler datterselskaberne markeds-

mæssigt for, og betalingerne be-

skattes allerede i Danmark.

GF mener, at det må antages, at

datterselskabernes salg af varer og

tjenesteydelser i et vist omfang kan

henføres til brugen af koncernens

navn og øvrige rettigheder. GF be-

mærker hertil, at datterselskabets

salg og indkomst ville være lavere,

hvis datterselskabet skulle sælge

varer i eget navn mv.

GF spørger til, hvorvidt de fore-

slåede regler medfører, at datter-

selskabets merindkomst ved at til-

høre en dansk koncern og gennem

det danske moderselskab får ad-

gang til at bruge navn, varemærker

opskrifter og øvrige immaterielle

rettigheder, vil udgøre CFC-ind-

komst.

Det antages, at eksemplet vedrører

en situation, hvor datterselskabet

betaler en løbende royalty for ret-

ten til at bruge f.eks. moderselska-

bets varemærke. Datterselskabet

vil i eksemplet således ikke være

indehaver af en immateriel ret-

tighed, hvis afkast skal anses for at

udgøre CFC-indkomst. Der vil i

sådanne tilfælde efter almindelige

transfer pricing principper kunne

ske korrektion af størrelsen af den

løbende royalty, hvis den ikke sva-

rer til markedsværdien. Det be-

mærkes, at det forudsættes, at der

alene er tale om en brugsret, såle-

des at der ikke er overdraget ejer-

rettigheder til datterselskabet. Det

bemærkes herved, at det vil bero

på en konkret vurdering, om der er

overdraget ejerrettigheder over et

immaterielt aktiv, eller om der

alene er tale om en brugsret.

GF spørger, hvordan merindkom-

sten i givet fald skal opgøres.

Som det fremgår ovenfor er det

den umiddelbare vurdering, at der

ikke vil være tale om en situation,

der omfattes af CFC-reglerne.

Side 66 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

GF spørger uddybende, om mer-

indkomsten er lig forskellen mel-

lem produktions- eller indkøbspris

og salgspris.

GF bemærker, at hvis et par mær-

kevaresko med en produktionspris

på 100 kr. sælges for 600 kr. til

datterselskabet og for 1.200 kr. af

datterselskabet til forbrugeren,

hvorledes skal CFC-indkomsten så

beregnes, hvis det lægges til grund,

at forbrugeren kun ville betale 150

kr. for et par tilsvarende no name

sko.

GF spørger, om det konkret gør

nogen forskel, om der er sket kon-

sumption af varemærkeretten.

GF spørger, om en andel af ind-

komsten fra salg af bagerbrød i en

udenlandsk bagerbutik vil udgøre

CFC-indkomst, når brødet er pro-

duceret efter dansk opskrift, butik-

ken er indrettet efter et dansk bu-

tikskoncept, og butikken bærer

den danske kædes navn.

Det er ikke muligt at vurdere, om

indkomsten i det angivne eksem-

pel ville skulle medregnes til CFC-

indkomsten.

Det bemærkes, at det vil bero på

en konkret vurdering, om der er

overdraget ejerrettigheder over im-

materielle aktiver, eller om der

alene er tale om brugsrettigheder. I

en situation, hvor der ikke er over-

draget ejerrettigheder over de im-

materielle aktiver til selskabet, og

hvor selskabet betaler en løbende

royalty for retten til at bruge disse

aktiver, vil selskabet ikke være in-

dehaver af immaterielle rettighe-

der, hvis afkast kan henføres til

CFC-indkomsten.

Side 67 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Der henvises endvidere til kom-

mentarerne til høringssvaret fra

FSR.

GF spørger, om en andel af ind-

komsten fra smykker solgt i en

udenlandsk butik vil udgøre CFC-

indkomst, når butikken bærer det

danske moderselskabs navn.

GF spørger, om en andel af ind-

komsten fra advokatydelser leveret

af en udenlandsk enhed af en

dansk advokatvirksomhed vil være

CFC-indkomst, når enheden bærer

den danske advokatvirksomheds

navn.

Der henvises til kommentaren

umiddelbart ovenfor.

GF bemærker, at den vide defini-

tion af CFC-indkomst er et særligt

problem, fordi de foreslåede regler

vil gælde datterselskaber i alle

lande, ikke kun datterselskaber i

lande med lav skat (der mangler en

lavskattetest, som undtager datter-

selskaber i lande med et sammen-

ligneligt skatteniveau) eller tomme

postkasseselskaber (der mangler en

aktivitetstest, som undtager datter-

selskaber med reel aktivitet).

GF bemærker, at ingen andre

medlemslande ses at have imple-

menteret skatteundgåelsesdirekti-

vet på den foreslåede måde uden

hverken en lavskattetest eller akti-

vitetstest.

GF påpeger, at hvis der havde væ-

ret et reelt behov for så vidtgående

regler, så havde Danmark næppe

været ene om at indføre dem.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 68 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

GF bemærker, at konsekvensen vil

være, at nogle nye danske opstarts-

virksomheder vil flytte hovedsæde

til udlandet tidligt i deres livscyklus

før en international ekspansion.

KPMG Acor Tax

(KPMG)

CFC-regler

KPMG spørger, hvorledes know-

how skal defineres i forhold til im-

materielle aktiver, der er omfattet

af CFC beskatning.

KPMG spørger, om knowhow

omfatter levering af mønstre, op-

skrifter, formler, særlig viden og

erfaringer i forbindelse med f.eks.

rådgivende ingeniørvirksomhed til

brug for virksomheder inden for

byggeri, energi og industri og in-

frastruktur.

KPMG spørger, om knowhow

også omfatter rådgivningsvirksom-

hedens uddannelse og instruktion

af personale indenfor byggeri,

energi og industri og infrastruktur i

anvendelsen af ovenstående know-

how.

Det er ikke hensigten med lov-

forslaget at ændre på, hvilke imma-

terielle rettigheder der omfattes af

regelsættet. Det bemærkes dog, at

det beror på en konkret vurdering

i det enkelte tilfælde, om der fore-

ligger et immaterielt aktiv som

f.eks. knowhow.

KPMG spørger til en situation,

hvor et udenlandsk datterselskab

eller fast driftssted leverer ydelser

til virksomheder m.v. i form af ud-

dannelse og instruktion m.v. ved-

rørende det danske moderselskabs

knowhow. KPMG spørger kon-

kret til, om indkomst i dattersel-

skabet (det faste driftssted), der

vedrører disse ydelser, vil udgøre

CFC-indkomst, eller om ydelserne

Der henvises til kommentarerne

umiddelbart ovenfor.

Det bemærkes for god ordens

skyld, at der baseret på KPMGs

beskrivelse muligvis slet ikke er

tale om, at datterselskabet oppe-

bærer indkomst fra knowhow,

fordi den eventuelle indkomst, der

vedrører knowhow, oppebæres af

moderselskabet, f.eks. som følge

af, at datterselskabet betaler en

Side 69 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vil kunne anses for lokalt oparbej-

det knowhow m.v.

royalty for brugsretten til moder-

selskabets knowhow.

Landbrug & Fødevarer

(LF)

LF pointerer, at formålet med

CFC-reglerne er at skabe et effek-

tivt værn mod, at mobile indkom-

ster flyttes til lande med en lavere

effektiv beskatning. CFC-reglerne

har ikke til formål at beskatte al-

mindelig udenlandsk driftsind-

komst.

LF henviser til, at det i høringsud-

kastet anføres, at forslaget ikke

medfører væsentlig ekstrabeskat-

ning af danske koncerner.

Denne analyse deler LF ikke. LF

mener, at det vil forudsætte, at

virksomhederne ændrer deres akti-

viteter i udlandet, hvis ikke det skal

udløse en yderligere beskatning.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvar fra Dansk Erhverv.

LF bemærker, at skatteundgåelses-

direktivet medfører en række

stramninger, som er nødvendige i

relation til implementeringskravet i

forhold til dansk lovgivning. Disse

stramninger i skatteundgåelsesdi-

rektivet står dog sammenskrevet

med en række undtagelser til CFC-

beskatning. Det gælder 1) i til-

fælde, hvor den udenlandske akti-

vitet udføres i lande, der oprethol-

der et fornuftigt niveau af beskat-

ning af denne aktivitet (den så-

kaldte “lavskattelandstest”) og 2)

hvor datterselskabet i øvrigt anses

for at have tilstrækkeligt med kom-

merciel substans til at udføre den

pågældende aktivitet (den såkaldte

“substanstest”).

Som nærmere redegjort for i de

økonomiske bemærkninger til lov-

forslaget, indeholder de foreslåede

justeringer af CFC-reglerne både

lempelser og stramninger. Samlet

set vurderes forslaget ikke at have

væsentlige provenumæssige konse-

kvenser.

I hvilket omfang ændringerne sam-

let set vil føre til en højere eller la-

vere beskatning, vil afhænge af den

enkelte virksomheds forhold og

dispositioner.

Der henvises endvidere til kom-

mentarerne til høringssvaret fra

Dansk Erhverv fsva. begrundelsen

Side 70 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

LF finder det uhensigtsmæssigt, at

der med høringsudkastet er lagt op

til, at stramningerne af CFC-reg-

lerne implementeres, men at de

nævnte undtagelser ikke er medta-

get som en del af den fremtidige

danske regulering. Resultatet af

implementeringen kommer efter

LFs opfattelse til at savne en høj

grad af forholdsmæssighed, idet de

manglende undtagelser netop skal

fungere som en ”sikkerhedsventil”

for, at CFC-reglerne ikke spreder

sig over et utilsigtet anvendelses-

område. I så fald er det ikke læn-

gere et rent værn i tråd med regler-

nes oprindelige formål.

for, hvorfor det foreslås at fast-

holde den danske tilgang til CFC-

reglerne, og hvorfor det foreslås

ikke at indføre den såkaldte sub-

stanstest i dansk ret.

LF påpeger, at høringsudkastet vil

medføre, at Danmark vil ende med

en CFC-beskatning, som er langt

mere vidtgående end reglerne i

skatteundgåelsesdirektivet, og

Danmark lægger dermed afstand

til arbejdet med fælles internatio-

nale løsninger. Dermed forspilder

Danmark også en god mulighed

for at implementere de internatio-

nalt standardiserede CFC-regler i

dansk ret og gør det samtidig dy-

rere at drive international virksom-

hed med base i Danmark.

For Danmark var det i forbindelse

med vedtagelsen af skatteundgåel-

sesdirektivet afgørende, at der var

tale om et minimumsdirektiv, såle-

des at det danske beskyttelsesni-

veau kunne opretholdes.

Det er således i fuld tråd med di-

rektivets formål og hensigt, at EU-

medlemslandene kan vælge at have

et højere beskyttelsesniveau mod

skatteundgåelse end direktivets mi-

nimumsniveau.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås ikke at indføre den så-

kaldte substanstest i dansk ret.

Side 71 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

LF bemærker, at de danske CFC-

regler udelukkende omfatter dan-

ske virksomheder med udenland-

ske datterselskaber og ikke uden-

landske virksomheder med dansk

aktivitet. Det betyder, at forslaget

forringer danske virksomheders

muligheder for at konkurrere på

lige vilkår med deres udenlandske

konkurrenter.

I Implementeringsrådet har LF

den 14. marts 2017 indstillet, at

Danmark så vidt muligt bør følge

direktivet og ikke indføre eller be-

holde danske særregler, der går

længere end direktivet. Det vil ef-

ter LFs opfattelse styrke virksom-

hedernes retssikkerhed, begrænse

de ekstra administrative byrder

samt minimere risikoen for tvister

og dobbeltbeskatning.

LF anbefaler på den baggrund, at

skatteundgåelsesdirektivets undta-

gelsesbestemmelser om hhv.

”lavskattelandstest” og ”substans-

test” indarbejdes i høringsudkastet.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

LF beklager, at der med hørings-

udkastet synes at være en forspildt

mulighed for en mere tilbundsgå-

ende forenkling eller standardise-

ring af de danske regler. Fokusbør

ikke være at gøre implementerin-

gen så enkel som mulig, men at

gøre de fremadrettede regler enkle

og standardiserede.

LF anbefaler derfor, at den fore-

slåede implementering genoverve-

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra Dansk Erhverv

og DI fsva. den overordnede til-

gang til implementeringen og be-

grundelsen for, hvorfor det fore-

slås at fastholde den danske tilgang

til CFC-reglerne.

Side 72 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

jes, og at implementeringen i ste-

det sammentænkes i en forenkling

og standardisering af de i eksiste-

rende regler, selv om det måtte be-

tyde en større revision af hørings-

udkastet.

Novo Nordisk (Novo)

CFC-regler

Novo bemærker, at høringsudka-

stet indebærer en væsentlig udvi-

delse af de danske CFC regler, og

at indkomst ved ganske alminde-

lige salg af varer og tjenesteydelser

fra udenlandske datterselskaber

kan blive omfattet af CFC beskat-

ning i Danmark.

Dette medfører efter Novos opfat-

telse, at også virksomheder, der

ikke umiddelbart har finansielle ak-

tiviteter, kan blive omfattet af CFC

beskatning. En sådan beskatning

strider mod formålet med CFC

reglerne, der netop tilsigter at

ramme nemt flytbare indkomster.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Novo bemærker, at det vil kræve

betydelige administrative ressour-

cer dels at få identificeret dels at få

værdiansat den del af indkomsten

ved et varesalg mv., der kan henfø-

res til immaterielle rettigheder.

Desuden vil en opgørelse af CFC

indkomsten være behæftet med

betydelige skøn, med deraf føl-

gende usikkerhed om hvilken skat

der skal betales og med risiko for

tvister med skattemyndighederne.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. forslagets administrative kon-

sekvenser.

Side 73 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Novo bemærker, at danske virk-

somheder ofte vil blive ringere stil-

let ved opkøb af udenlandske virk-

somheder, da CFC reglerne i

mange tilfælde vil betyde, at dan-

ske virksomheder ikke kan betale

en konkurrencedygtig pris ved op-

køb af især virksomheder, der

overvejende er baseret på immate-

rielle rettigheder.

En sådan konkurrenceforvridning

vil efter Novos opfattelse skade

mulighederne for at tilkøbe imma-

terielle rettigheder og vil indebære,

at danske virksomheder og i sidste

ende Danmark som videnssam-

fund stilles dårligere i den interna-

tionale konkurrence.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Novo bemærker, at når det tages i

betragtning, at CFC beskatning

ikke har givet den danske stat no-

get skatteprovenu af betydning, er

det helt uforståeligt, at regeringen

ønsker at indføre et så kompliceret

regelsæt, der virker direkte ska-

dende på danske virksomheders

konkurrenceevne. Og vel at mærke

uden at det forventes, at lovæn-

dringen giver et merprovenu skat-

temæssigt.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra Dansk Erhverv

og DI.

Novo mener, at det vil være nemt

for den danske regering

–

og i øv-

rigt helt i overensstemmelse med

direktivet

–

at indføre en substans-

test for udenlandske virksomhe-

der. En substanstest er indført af

de fleste andre lande, der har im-

plementeret direktivet og vil dels

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 74 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kunne begrænse virksomhedernes

administrative byrder og måske

vigtigst af alt indebære, at den dan-

ske konkurrenceevne ikke svæk-

kes.

Novo bemærker, at det i henhold

til direktivets ordlyd følger, at val-

get af direktivets model a forud-

sætter, at udenlandske datterselska-

ber, der udøver en væsentlig øko-

nomisk aktivitet, som understøttes

af personale, udstyr, aktiver og lo-

kaler - eller sagt med andre ord:

Selskaber med faktisk aktivitet

(substans) i det land, hvor selska-

bet er beliggende, skal undtages fra

CFC-beskatning.

Novo henviser til en oversigt udar-

bejdet af den amerikanske tænke-

tank Tax Foundation ”Internatio-

nal Tax Competitiveness Index,

side 52, hvoraf det fremgår, at

samtlige andre EU-lande, der har

valgt model a, har indført en så-

kaldt ”substanstest”, således at sel-

skaber med substans er undtaget

fra CFC-beskatning. De to øvrige

nordiske lande i EU, Sverige og

Finland har indført følgende und-

tagelser:

I Sverige er selskaber undtaget fra

CFC, hvis selskabet er beliggende i

EU/EØS-lande eller er på den

hvide liste (svensk liste over god-

kendte lande), når der ikke er tale

om et fiktivt arrangement.

I Finland er selskaber undtaget fra

CFC, hvis selskabet er beliggende i

EU/EØS eller i et land, hvormed

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 75 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finland har indgået en dobbeltbe-

skatningsaftale, og der ikke er tale

om et fiktivt arrangement.

Norge og Island har ligeledes

CFC-regler, der undtager fra CFC-

beskatning, når der er substans i

det udenlandske selskab, og selska-

bet ligger i EU eller EØS, eller

hvis der er indgået en dobbeltbe-

skatningsoverenskomst med det

pågældende land.

Det undrer derfor Novo, hvorfor

Danmark som det eneste land i

EU og Norden skal gå enegang

uden en eller anden form for sub-

stanstest.

Novo bemærker, at de foreslåede

regler vil påføre danske modersel-

skaber væsentlige administrative

belastninger og usikkerhed mht.,

om der skal ske CFC-beskatning

og i givet fald udstrækningen af en

sådan beskatning, herunder vil det

være nødvendigt:

1) at dekomponere datterselska-

bers salgspriser på f.eks. varer, så-

ledes at det identificeres, hvilken

del af vareprisen, der udgør

”an-

den indkomst fra immaterielle akti-

ver”, dvs. indlejret royalty. Der fin-

des ikke praksis eller guidelines,

der med nogen rimelig grad af sik-

kerhed kan anvendes til at fast-

lægge størrelsen af en sådan indlej-

ret royalty, og

2) at identificere den del af den un-

der 1) nævnte dekomponerede va-

repris, som vedrører værdien af

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne og forsla-

gets administrative konsekvenser.

Side 76 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

immaterielle rettigheder, som dat-

terselskabet selv har udviklet i lan-

det, og a) den del af værdien, som

er tilkøbt fra andre lande eller b)

udviklet i andre lande af koncern-

selskaber, og som datterselskabet

har tilkøbt.

Novo påpeger, at disse opgørelser

vil indebære, at der skal foretages

værdiansættelser af de aktiver, hvis

afkast indgår i en varepris, og at

der udøves væsentlige skøn over

værdierne.

Novo savner en rational begrun-

delse for, at danske moderselska-

ber skal belastes med sådanne

både vanskelige og tidskrævende

værdiskøn, der nødvendigvis må

indebære, at virksomhederne påfø-

res omkostninger i form af yderli-

gere interne og eksterne ressour-

cer. Særligt når ingen sammenlig-

nelige lande har indført tilsvarende

belastende regler.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Novo pointerer, at da det danske

statsprovenu ved opkrævning af

CFC skatter under de nuværende

regler tilsyneladende er minimalt,

så forekommer det ude af propor-

tioner at indføre meget komplice-

rede regler, der både er ressource-

krævende og behæftet med betyde-

lige elementer af skøn, når det

skatteprovenu reglerne tilsigter at

beskytte i store træk er ikke-eksi-

sterende.

Novo stiller sig derfor uforstående

overfor, hvorfor Danmark ikke

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra Danfoss og

Dansk Erhverv.

Side 77 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ønsker at indføre en substanstest.

Kontrollen med substansen kan

efter Novos opfattelse ske gennem

f.eks. virksomhedernes TP-doku-

mentation.

Novo henviser til den foreslåede

bestemmelse i selskabsskattelovens

§ 32, stk. 17, der indebærer, at et

dansk moderselskab i visse tilfælde

kan udeholde et datterselskabs ind-

komst fra CFC beskatning mht. de

immaterielle aktiver, som dattersel-

skabet ejer på det tidspunkt, hvor

det danske moderselskab erhver-

ver datterselskabet.

Novo bemærker, at det imidlertid

fastsættes i det foreslåede stk. 18,

at denne undtagelse ikke vil finde

anvendelse, når værdien af datter-

selskabets CFC aktiver udgør mere

end 50 pct. af datterselskabets

samlede aktiver. Denne grænse

passeres i de fleste tilfælde let, da

datterselskabers immaterielle akti-

ver ved denne beregning skal med-

tages til handelsværdien, mens øv-

rige aktiver medregnes til regn-

skabsmæssige værdier

–

herunder

medtages aktier i datterselskaber

eller uforrentede varedebitorer

ikke i opgørelsen af de øvrige akti-

ver.

Det vil efter Novos opfattelse sige,

at den lempelse, som stk. 17 og 18.

indebærer, ikke er reel, og danske

virksomheder udsættes dermed for

en væsentlig konkurrenceforvrid-

ning i forbindelse med opkøb at

udenlandske virksomheder.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra DI og FSR.

Side 78 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Novo opstiller følgende eksempel:

Et selskab i England ejer patenter

mv., der er af en karakter, som vil

være omfattet af CFC reglerne.

Selskabet har personale, udstyr, ak-

tiver og lokaler i England (sub-

stans). Det pågældende selskab er

sat til salg, og den fremtidige ind-

tjening (pengestrøm), der kan hen-

føres til de omhandlede patenter,

udgør 1000 millioner GBP før

skat. Skattesatsen i England er pt.

19 pct. Patenterne er udviklet gen-

nem kontraktsforskning udført af

et tysk datterselskab. Det antages

således, at indkomst i det engelske

selskab vil blive underlagt CFC

skat i Danmark, hvis det erhverves

af et dansk moderselskab.

Novo bemærker, at det for en

svensk køber betyder, at den for-

ventede pengestrøm efter skat vil

udgøre 810 millioner GBP efter

skat, mens det for en dansk køber,

som følge af CFC-beskatningen vil

medføre, at der kun er 780 millio-

ner GBP efter skat. Konsekvensen

af dette er, at den svenske køber

opnår en fordel på 30 millioner

GBP, som den svenske køber kan

anvende til at komme med et mere

attraktivt bud på den engelske

virksomhed og dermed sikre sig

virksomheden på bekostning af

den danske virksomhed.

Novo mener derfor ikke, det er

korrekt, når det i høringsudkastet

anføres ”at reglerne er målrettet,

således at de ikke indebærer en be-

skatning af danske moderselska-

ber, der vil kunne hæmme dem

Det bemærkes indledende, at det

ikke er muligt at vurdere, om de

svenske CFC-regler ville have fun-

det anvendelse i det pågældende

eksempel.

Novos eksempel forudsætter desu-

den, at det engelske selskabs CFC-

aktiver på opkøbstidspunktet ud-

gør mere halvdelen af selskabets

samlede aktiver.

I eksemplet forudsættes det, at pa-

tenterne er udviklet af et tysk dat-

terselskab, men at patenterne på

trods heraf er placeret i England.

Det vil under disse forudsætninger

medføre, at den foreslåede op-

købsregel i selskabsskattelovens §

32, stk. 17, ikke vil finde anven-

delse.

Det kan derfor også bekræftes, at

det pågældende selskabs indkomst

fra patenterne ville skulle medreg-

nes til CFC-indkomsten, hvis det

blev opkøbt af et dansk selskab.

Konsekvensen heraf ville være, at

indkomsten fra datterselskabet

skulle beskattes op til dansk niveau

i det danske moderselskab.

De foreslåede regler har til formål

at sikre, at immaterielle aktiver pla-

ceres og beskattes der, hvor de er

skabt.

I eksemplet kunne det ligeledes

have været tilfældet, at det pågæl-

dende selskab var placeret i et

skattely, hvor selskabsskattepro-

centen er nul, og hvor patenterne

Side 79 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

unødigt i konkurrencen mod kon-

cerner, hvis moderselskaber har

skattemæssigt hjemsted i andre

lande”.

Novo bemærker, at den konkur-

rencemæssige ulempe bliver endnu

tydeligere, når det opkøbte selskab

anvender lokale regler om f.eks.

”patent box”, der indebærer en lav

beskatning af indkomst fra imma-

terielle rettigheder. Her vil konkur-

rerende købere i andre lande end

Danmark kunne tilbyde en endnu

mere attraktiv pris.

Efter Novos opfattelse betyder

dette, at danske virksomheder ge-

nerelt vil være dårligere stillet ved

opkøb af udenlandske virksomhe-

der, og det vil i sidste ende inde-

bære, at vigtige immaterielle ret-

tigheder ikke bliver købt af danske

virksomheder men i stedet købes

af udenlandske virksomheder.

fortsat var udviklet via kontrakt-

forskning fra koncernforbundne

selskaber i Tyskland (eller Dan-

mark).

De foreslåede regler vil i så fald

også skulle finde anvendelse, når

det, som i dette tilfælde, er helt

åbenbart, at CFC-beskatning ville

være i overensstemmelse med reg-

lernes formål og hensigt.

Det bemærkes hertil, at den dan-

ske model for CFC-beskatning

forudsætter, at der ikke sker en

forskelsbehandling mellem natio-

nale og udenlandske selskaber.

Dette er årsagen til, at der ikke kan

indføres en lavskattelandstest, som

i givet fald ville kunne have undta-

get CFC-beskatning af det engel-

ske selskab.

Novo påpeger, at ulemperne kan

imødegås ved indførelse af en sub-

stanstest eller en regel, der uden de

i stk. 18 nævnte betingelser undta-

ger datterselskabet fra CFC ind-

komst mht. de immaterielle akti-

ver, der findes i datterselskabet på

opkøbstidspunktet.

Novo bemærker, at en sådan regel

ville kunne udformes i stil med

overgangsreglen i høringsudkastets

§ 8, stk. 4, hvorefter der gives et

step up til handelsværdien for im-

materielle aktiver i datterselskaber,

der kontrolleres på tidspunktet for

lovens ikrafttræden. Dog uden de

Der henvises til kommentaren

umiddelbart ovenfor.

I lovforslagets § 8, stk. 4, foreslås

det, at der indføres en overgangs-

regel, hvorefter allerede flyttede

immaterielle aktiver får en opskre-

vet afskrivningsværdi på tidspunk-

tet for lovens ikrafttræden. Dette

er et særskilt hensyn til at reducere

forslagets konsekvenser for alle-

rede foretagne dispositioner, og

det vurderes ikke hensigtsmæssigt

at indføre dette generelt.

Side 80 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tvungne afskrivninger, der er an-

ført i overgangsreglen.

Novo finder det ubegrundet, at

fremtidige opkøb af virksomheder

i mange tilfælde skal behandles rin-

gere end koncernforhold, der eksi-

sterede på tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

Novo bemærker, at den mang-

lende substanstest og konkurren-

ceforvridningen ved opkøb også

indebærer, at det må forventes, at

videnstunge virksomheder som for

eksempel farmaceutiske virksom-

heder vil være tilbageholdende

med at etablere sig i Danmark, og

at virksomhed med udvikling af

farmaceutiske produkter f.eks.

med fordel kan foregå i Sverige.

Novo påpeger, at dette næppe kan

være en del af regeringens politik.

Danmark har i dag en effektiv sel-

skabsskattesats, der nogenlunde

svarer til niveauet i resten af EU.

Dette vil forslaget ikke at ændre

på.

Indførelse af en substanstest vil

derimod udhule de eksisterende

danske CFC-regler og derved po-

tentielt medføre et væsentligt min-

dreprovenu.

Der henvises endvidere til kom-

mentarerne til høringssvaret fra

Dansk Erhverv fsva. begrundelsen

for, hvorfor det foreslås at fast-

holde den danske tilgang til CFC-

reglerne.

Novo bemærker, at der efter for-

slagets § 32, stk. 5, nr. 3, 3. pkt.,

medregnes indtægter ved indlejret

royalty blandt andet i tilfælde, hvor

aktiverne er oparbejdet ved aktivi-

teter udført af tilknyttede personer

i et andet land end det land, hvor

datterselskabet er hjemmehørende.

Samme regel gælder ikke for im-

materielle aktiver oparbejdet af 3.

parter i udlandet.

For at sikre en robust selskabsskat-

tebase vurderes det nødvendigt at

medregne indkomst fra immateri-

elle aktiver, der er oparbejdet af til-

knyttede selskaber i andre lande, jf.

bl.a. eksemplet som angivet af

Novo.

Alternativt ville det være muligt

for en koncern at placere det øko-

nomiske ejerskab og den tilhø-

rende risiko til sine immaterielle

Side 81 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dette betyder efter Novos opfat-

telse, at der vil være en væsentlig

ulempe ved at få udført koncernin-

tern kontraktsforskning.

aktiver i et selskab i et lavskatte-

land, mens forskningen udføres af

koncernforbundne selskaber i høj-

skattelande.

Der er imidlertid ikke den samme

risiko, når forskningen er udført af

uafhængige parter. Derfor foreslås

det i høringsudkastet, at dette und-

tages for CFC-beskatning.

Novo bemærker, at inden for den

farmaceutiske industri er koncern-

intern kontraktsforskning særdeles

udbredt, hvilket især skyldes hen-

synet til at kunne beskytte de vi-

denskabelige resultater koncernen

har frembragt gennem mange års

forskning. Koncernintern kon-

traktsforskning er således udbredt

også blandt Novos konkurrenter.

Novo bemærker, at kontrakts-

forskning udføres i de lande, hvor

de bedst egnede forskere kan fin-

des og ofte har etableret sig i nær

kontakt med relevante universite-

ter og med adgang til relevante

samarbejdspartnere og udstyr, eller

hvor det er et lokalt krav, at stu-

dier udføres, for at man senere kan

opnå tilladelse til at markedsføre

sine produkter på det relevante

marked.

Novo påpeger, at der derfor yderst

sjældent er mulighed for, at for ek-

sempel farmaceutiske virksomhe-

der kan planlægge, i hvilket land,

kontraktsforskning skal udføres

udelukkende under hensyntagen til

skatteregler.

Der henvises til kommentaren

umiddelbart ovenfor.

Det bemærkes dog, at de skitse-

rede problemstillinger umiddelbart

kan undgås ved, at det immateri-

elle aktiv placeres i det selskab, der

udfører den væsentligste del af

forskningen. I så fald ville kun en

mindre del af værdien af det im-

materielle aktiv kunne henføres til

kontraktforskning fra tilknyttede

personer i andre lande.

Alternativt kan det immaterielle

aktiv placeres i det danske moder-

selskab, hvilket umiddelbart ville

være det naturlige forretningsmæs-

sige valg, når der ikke er et andet

koncernselskab, der forestår ho-

vedparten af forskningen. Dette

synes også at være et mere natur-

ligt valg end at placere det immate-

rielle aktiv hos en principal, som i

intet eller kun i begrænset omfang

selv udfører forskning.

Side 82 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Novo bemærker, at det således

ikke er skatteplanlægning, der sty-

rer, i hvilket land kontraktsforsk-

ning bliver udført. Desuden beta-

ler det selskab, der modtager resul-

taterne af kontraktforskningen,

(principalen) et armslængde-veder-

lag til det selskab, der udfører

forskningen, der således også bli-

ver beskattet af dette vederlag.

Principalen har

–

på tidspunktet

for indgåelsen af aftalen om kon-

traktforskningen - ingen mulighed

for at forudse, om kontraktforsk-

ningen leder til et kommercielt

godt resultat. Så selv i tilfælde af, at

principalen er hjemmehørende i et

lavskatteland, og kontraktforsknin-

gen udføres i et højskatteland, er

dette efter Novos opfattelse ikke

udtryk for skatteplanlægning.

Novo mener derfor, at de selv og

andre virksomheder vil blive på-

ført betydelige ulemper og be-

grænsninger på grund af reglen

om, at koncernintern kontrakts-

forskning i andre lande end det

land, hvor datterselskabet er hjem-

mehørende, kan indebære en ind-

lejret royalty, der kan medføre

CFC beskatning.

Novo ser ingen reelle grunde til at

denne regel foreslås indført, og

den bør derfor udgå af høringsud-

kastet.

Side 83 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Novo henviser til høringsudkastets

§ 8, stk. 4, hvori det fastsættes, at

immaterielle aktiver i datterselska-

ber, der er ejet på tidspunktet for

lovens ikrafttræden, under visse

betingelser skal anses for erhvervet

til handelsværdien på dette tids-

punkt.

Novo bemærker, at det imidlertid

også er fastsat, at der ved opgø-

relse af CFC-indkomsten skal af-

skrives tvungent med 1/7 årligt

(eller en højere værdi, hvis beskyt-

telsen af rettigheden ophører min-

dre end 7 år efter lovens ikrafttræ-

den) på sådanne værdier.

Novo påpeger, at hvis afskrivnin-

gen overstiger indkomsten i datter-

selskabet, bortfalder den yderligere

afskrivning. Er der ikke indtægt i

dattervirksomheden fordi den

f.eks. driver virksomhed med

forskning og udvikling og er i færd

med at udvikle f.eks. farmaceutiske

produkter, så vil værdien af over-

gangsreglen være lig 0.

Novo bemærker, at netop for virk-

somheder, der er tunge på forsk-

ning og udvikling eller teknologi-

virksomheder, vil værdien af det

step-up, der er fastsat i overgangs-

reglen ofte være meget begrænset.

Novo påpeger, at hvis overgangs-

reglen er sat korrekt sammen, vil

den kunne sikre mod økonomisk

dobbeltbeskatning af indtægter,

som allerede er beskattet i Dan-

mark eller udlandet for eksempel

ved overdragelse til datterselskabet

Lovforslaget er ændret på dette

punkt. Der henvises til kommenta-

rerne til høringssvarene fra DI og

FSR.

Side 84 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

enten ved salg eller ved oparbej-

delse blandt andet ved kontrakts-

forskning i andre lande end datter-

selskabslandet.

Novo bemærker, at hvis denne

dobbeltbeskatning skal undgås, er

det nødvendigt, at en step-up reelt

nedbringer beskatningen efter de

nye CFC-regler.

Novo påpeger, at hvis overgangs-

reglen reelt skal lempe for beskat-

ning af indtægter, der som følge af

den foreslåede udvidede definition

af CFC indkomst kan medføre

CFC beskatning, så skal over-

gangsreglen udformes således, at

afskrivningerne enten bliver frivil-

lige eller kan skabe et underskud til

fremførsel under CFC beregnin-

gen, der så kan bruges i et senere

indkomstår, hvor datterselskabet

får CFC indtægter i form af indlej-

ret royalty.

Novo bemærker, at høringsudka-

stet medfører betydelige admini-

strative byrder, da danske virksom-

heder, hvor datterselskaberne har

immaterielle aktiver, fremover skal

foretage nedenstående opsplitning

af datterselskabets skattepligtige

indkomst. Det bemærkes endvi-

dere, at der ikke pt. findes guide-

lines, der angiver, hvorledes ind-

komsten (indlejret royalty) skal op-

gøres.

Novo uddyber, at indkomsten så-

ledes skal opsplittes i følgende ind-

komstkomponenter:

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. forslagets administrative kon-

sekvenser.

Side 85 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

- Ordinær/rutineindkomst fra va-

rer og services.

- Afkast fra goodwill.

- Afkast fra immaterielle aktiver

omfattet af afskrivningslovens §

40, stk.2. (patenter, knowhow, va-

remærker mv.)

a) som er udviklet af datterselska-

bet selv i eget land eller er skabt

via koncernekstern kontraktsforsk-

ning

b) som er tilkøbt (også eksterne

køb) fra eller oparbejdet ved kon-

cernintern kontraktsforskning i et

selskab hjemmehørende i et andet

land.

Novo bemærker, at hvis der er tale

om immaterielle aktiver, der er en

blanding af a) og b), skal der ske

en yderligere fordeling af denne

indkomst på baggrund af de mo-

deller, som OECD har anvist vedr.

immaterielle aktiver. Disse model-

ler er yderst komplicerede og van-

skelige at udarbejde og vil lægge et

tungt administrativt pres.

Novo bemærker, at hele opgørel-

sesprocessen vil indeholde mange

forskellige forudsætninger og

skøn, der hver især vil påvirke op-

delingen af indkomst og en æn-

dring af disse kan medføre et helt

andet resultat.

Novo bemærker, at høringsudka-

stet medfører usikkerhed om

CFC-beskatning i fremtidige år,

idet ovennævnte opgørelse vil in-

deholde skøn og kan føre til mu-

Side 86 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lige fremtidige tvister med skatte-

myndighederne med et så kompli-

ceret og tvetydigt regelkompleks.

Novo påpeger, at de i mange til-

fælde vil blive stillet dårligere ved

opkøb end udenlandske konkur-

renter, fordi danske virksomheder

ved værdiansættelsen skal vurdere,

hvorvidt de immaterielle aktiver i

det selskab man forventer at købe

er immaterielle aktiver omfattet af

CFC eller ej. Det vil kræve, at kø-

ber får adgang til den nødvendige

information til at belyse dette. I til-

fælde af, at sælger ikke har en fyl-

destgørende dokumentation her-

for, må udgangspunktet være, at

der er tale om immaterielle aktiver

omfattet af CFC-reglerne, hvorved

indkomsten skal beskattes som

CFC-indkomst.

Det betyder efter Novo opfattelse,

at danske virksomheder stilles dår-

ligere, end deres udenlandske kon-

kurrenter, da disse ikke bliver ramt

af tilsvarende CFC beskatning.

Den af Novo skitserede problem-

stilling ses alene at være relevant,

hvis mere end 50 pct. af selskabets

aktiver består af immaterielle og fi-

nansielle aktiver, og hvor der fore-

kommer tvivl om, hvorvidt de im-

materielle aktiver er CFC-aktiver.

Dette indebærer, at det i mange til-

fælde hurtigt kan konstateres, om

et givent selskab, der ønskes op-

købt, ligger over eller under græn-

sen.

I tvivlstilfælde må der henses til

den tilgængelige information.

I relation til koncerninterne trans-

aktioner gælder et dokumentati-

onskrav efter almindelige transfer

pricing-regler, hvoraf det vil kunne

udledes, om de immaterielle akti-

ver er oparbejdet af koncernfor-

bundne selskaber i andre lande.

Hvis transfer pricing dokumentati-

onen ikke længere er opbevaret, vil

det kunne være nødvendigt for

den opkøbende koncern at fore-

tage en værdiansættelse af det im-

materielle aktiv, herunder værdien

af de eventuelle bidrag til det im-

materielle aktiv, der er erhvervet

fra koncernforbundne selskaber i

andre lande. Skatteforvaltningen

vil i givet fald have bevisbyrden

for, at en sådan værdiansættelse

Side 87 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke er korrekt og/eller ikke er fo-

retaget på et korrekt grundlag.

Novo bemærker, at Danmark na-

turligvis skal sikre ambitiøse og

stærke værnsregler for at sikre

mod skatteundgåelse i tråd med di-

rektivets ordlyd. Novo er af den

opfattelse, at høringsudkastet på

de ovenstående punkter i højere

grad rammer danske virksomhe-

der, end at det sikrer stærke værns-

regler. Direktivet bør implemente-

res i dansk lovgivning, men uden

at det medfører usikkerhed for be-

tydelige administrative byrder eller

usikkerhed for fremtidige skattebe-

talinger.

Novo bidrager som ansvarlig,

dansk virksomhed med et betyde-

ligt skatteprovenu i dansk sel-

skabsskat samt skatteindtægter fra

virksomhedens ansatte og underle-

verandører.

Novo opfordrer derfor til, at man

genovervejer en dansk udgave af

en substanstest for at undtage sel-

skaber med reel økonomisk aktivi-

tet, der er beliggende i lande, hvor-

med Danmark har indgået en dob-

beltbeskatningsaftale, således at

disse ligesom i dag heller ikke bli-

ver CFC-beskattet.

Forslaget vurderes at have den

rette balance mellem på den ene

side målrettede regler, der ikke

utilsigtet rammer situationer, som

det ikke er hensigten at ramme, og

på den anden side regler, der ud-

gør et effektivt værn mod skatte-

undgåelse og derved sikrer, at

Danmark fortsat har en robust sel-

skabsskattebase.

Det bemærkes dog, at en substans-

test er et EU-retligt fænomen, der

er baseret på EU-Domstolens

praksis og udgør en metode til at

sikre, at CFC-regler, der behandler

hjemmehørende datterselskaber og

udenlandske datterselskaber i

EU/EØS forskelligt, ikke udgør

en restriktion mod den frie etable-

ringsret. En substanstest vurderes

at udgøre en væsentlig svækkelse

af CFC-reglernes værn mod skatte-

undgåelse. Derfor foreslås det at

videreføre den danske model for

CFC-beskatning, som finder an-

vendelse, uanset hvor datterselska-

bet er hjemmehørende, hvorved

det sikres, at reglerne ikke udgør

en sådan traktatstridig restriktion.

Hvis der alene indføres en sub-

stanstest inden for EU/EØS, som

det foreskrives i direktivet, vil

dette gøre, at datterselskaber i og

uden for EU/EØS ville skulle be-

handles forskelligt. Dette vurderes

heller ikke at være hensigtsmæs-

sigt, da det burde være uden betyd-

ning, om skatteundgåelsen sker til

Side 88 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

et andet EU- eller EØS-land eller

til et 3. land.

Den foreslåede målretning af

CFC-reglerne sikrer, at der kun

sker CFC-beskatning i de tilfælde,

hvor der faktisk er størst risiko for

skatteundgåelse, og at der ikke gø-

res forskel på, om et datterselskab

er beliggende inden for eller uden

for EU/EØS.

Ørsted

CFC-regler

Ørsted er bekymret for den fore-

slåede udvidelse af de danske

CFC-reglers anvendelsesområde.

CFC-reglerne er værnsregler, der

skal forhindre skatteunddragelse

og skatteundgåelse.

Ørsted bemærker, at efter de fore-

slåede regler vil helt almindelige

driftsvirksomheder kunne blive

omfattet af CFC-reglerne, uagtet at

disse virksomheder hverken har til

formål at unddrage sig effektiv be-

skatning eller faktisk unddrager sig

effektiv beskatning.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Ørsted pointerer, at hvis der alene

sker implementering af skatteund-

gåelsesdirektivets skærpelser af

CFC-reglerne, men ikke de i direk-

tivet indeholdte undtagelser fra

CFC-reglerne i form af den så-

kaldte ”lavskattelandstest” og und-

tagelsen for reel aktivitet (”sub-

stanstest”), vil danske virksomhe-

ders internationale konkurrence-

evne svækkes.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 89 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ørsted bemærker, at udenlandske

konkurrenter ikke er underlagt til-

svarende byrdefulde regler, og

danske virksomheder stilles således

dårligere i den internationale kon-

kurrence.

Ørsted bemærker, at implemente-

ring af skatteundgåelsesdirektivets

undtagelser fra CFC-reglerne ikke

vil føre til en øget risiko for skatte-

undgåelse eller skatteunddragelse,

men omvendt vil sikre, at helt al-

mindelige driftsvirksomheder ikke

omfattes af et regelsæt, som aldrig

har været tiltænkt for sådanne virk-

somheder.

Ørsted støtter robuste og stærke

internationale og danske skattereg-

ler, der sikrer, at skatteydere ikke

kan unddrage sig effektiv beskat-

ning.

Ørsted bemærker, at det imidlertid

er afgørende, at sådanne regler

ikke bliver en hæmsko for danske

koncerners muligheder for at drive

reel driftsvirksomhed i udlandet,

når en sådan type af virksomhed

ikke er motiveret af et ønske om

skatteundgåelse eller skatteunddra-

gelse.

Ørsted bemærker, at der foreslås

en væsentlig udvidelse af CFC-reg-

lernes anvendelsesområde. Ørsted

er bekymret herfor, idet de foreslå-

ede regler vil finde anvendelse for

en bred række af aktiviteter, herun-

der aktiviteter der ikke er motive-

ret af eller faktisk fører til skatte-

undgåelse eller skatteunddragelse.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 90 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ørsted henviser til, at skatteundgå-

elsesdirektivet

–

som høringsudka-

stet skal implementere

–

på en

række punkter skærper CFC-reg-

lerne i forhold til de eksisterende

danske CFC-regler. Af samme år-

sag er en række af skærpelserne i

det danske lovforslag nødvendige.

Ørsted bemærker, at skærpelserne

af CFC-reglerne i skatteundgåel-

sesdirektivet imidlertid er ledsaget

af en række undtagelser fra CFC-

beskatning i situationer, hvor den

udenlandske aktivitet udføres i

lande, der opretholder et fornuftigt

niveau af beskatning af denne akti-

vitet (”lavskattelandstest”), eller

hvor datterselskabet i øvrigt anses

for at have tilstrækkeligt med kom-

merciel substans til at udføre den

pågældende aktivitet (”substans-

test”).

Efter Ørsteds opfattelse er disse

undtagelser helt grundlæggende

forudsætninger i skatteundgåelses-

direktivet og skal sikre, at CFC-

reglerne ikke får et uforholdsmæs-

sigt bredt anvendelsesområde,

men fortsat alene har karakter af

værnsregler mod skatteunddra-

gelse.

Ørsted finder det beklageligt, at

der er lagt op til, at skærpelserne af

CFC-reglerne i skatteundgåelsesdi-

rektivet implementeres, men at

lempelserne i form af de i direkti-

vet indeholdte undtagelser om-

vendt ikke skal implementeres i

dansk ret.

Side 91 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ørsted er af den opfattelse, at en

sådan implementering har en

række uheldige og alvorlige konse-

kvenser for danske koncerner til

følge.

Ørsted bemærker, at CFC-reglerne

aldrig har haft til formål at be-

skatte almindelig udenlandsk

driftsindkomst, men derimod har

til formål at skabe et effektivt værn

mod skatteunddragelse i form af,

at mobile indkomster flyttes ud af

Danmark og til lande uden effektiv

beskatning af sådanne indkomster.

Den foreslåede målretning af

CFC-reglerne fsva. indkomst fra

immaterielle aktiver søger netop at

sikre, at der ikke skal udløses CFC-

beskatning af almindelig driftsind-

komst.

Ørsted bemærker, at når en dansk

koncern oppebærer indkomst i

lande med en beskatningsprocent

lig den danske

–

eller marginalt hø-

jere eller lavere

–

har det formod-

ningen imod sig, at sådan ind-

komst oppebæres i det pågældende

land af skattemæssige årsager. År-

sagen må i stedet findes i, at kon-

cernen på det pågældende marked

har identificeret en attraktiv kom-

merciel mulighed.

Ørsted anser det på den baggrund

ikke velbegrundet, at de danske

CFC-regler ikke undtager danske

koncerners udenlandske aktivite-

ter, hvis det kan fastslås, at den

udenlandske aktivitet ikke er be-

grundet i skattemæssige forhold,

men derimod kommercielle for-

hold. Dette er en grundlæggende

forudsætning i skatteundgåelsesdi-

rektivet, som de foreslåede regler

skal implementere.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 92 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ørsted er derfor af den opfattelse,

at der skal ske fuld implementering

af skatteundgåelsesdirektivet, her-

under også skatteundgåelsesdirek-

tivets undtagelser fra CFC-reglerne

i form af ”lavskattelandstesten” og

”substanstesten”.

Ørsted bemærker, at modviljen

mod at implementere skatteundgå-

elsesdirektivets undtagelser i form

af ”lavskattelandstesten” og ”sub-

stanstesten” synes at bygge på en

forudsætning om, at Danmark vil

blive unddraget et signifikant skat-

teprovenu ved at implementere

disse undtagelser.

Ørsted henviser til Skatteministe-

rens debatindlæg i Børsen af 23.

september 2019, hvori det udtales,

at ”de

danske myndigheder ikke

skal sættes i en nærmest umulig si-

tuation ift. at vurdere, om en afde-

ling af en dansk virksomhed i et

andet EU-land rent faktisk har

egentlig aktiviteter, eller om det er

et skuffeselskab oprettet til lejlig-

heden for at undgå at betale dansk

skat.”

Ørsted påpeger, at Skatteministe-

rens udsagn i indlægget må bero

på en misforståelse.

Ørsted bemærker, at virksomhe-

derne allerede i dag pålægges at

udarbejde transfer pricing-doku-

mentation, der ud fra en funkti-

ons- og risikoanalyse redegør for

og dokumenterer, på hvilken bag-

grund et selskab med rette kan op-

pebære en given indkomst. Hertil

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv,

DI og Novo Nordisk fsva. be-

mærkninger til de provenumæssige

effekter ved en substanstest og be-

grundelsen for, hvorfor det fore-

slås ikke at indføre en substanstest

i dansk ret.

Side 93 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kommer, at virksomheder som

følge af kravene om Country by

Country Reporting skal redegøre

for, hvorledes koncernens ansatte,

aktiver og profit er fordelt på en

land-for-land basis.

Ørsted bemærker, at virksomhe-

derne dermed er underlagt en for-

pligtelse til at lave en redegørelse

for,

hvor ”substansen” i koncer-

nens forretning er til stede, til

Skatteforvaltningen og dokumen-

tere denne med relevant under-

støttende materiale.

Ørsted henviser til, at det følger af

BEPS (Base Erosion and Profit

Shifting) initiativerne udarbejdet af

OECD, at indkomst skal beskattes

der, hvor aktiviteten faktisk udfø-

res, dvs. der hvor der er substans.

BEPS initiativerne er implemente-

ret i dansk skattelovgivning og fin-

der således anvendelse i dag. Skat-

testyrelsen er således forpligtet til

at lave en sådan ”substanstest” ef-

ter gældende lovgivning.

Ørsted påpeger, at Skattestyrelsen

på den baggrund allerede må for-

ventes at have de fornødne kom-

petencer og muligheder for at vur-

dere, om danske koncerners uden-

landske aktiviteter er reelle, eller

om disse har karakter af kunstige

arrangementer for at unddrage

dansk skat.

Ørsted bemærker, at udtalelsen

om, at en sådan vurdering skulle

være ”umulig” for Skattestyrelsen,

heller ikke synes velunderbygget

henset til, at øvrige EU-lande har

Side 94 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

været i stand til at implementere

”substans” undtagelsen,

og at det

da netop også er forudsat af EU

ved vedtagelsen af skatteundgåel-

sesdirektivet, at medlemsstaterne

–

herunder Danmark

–

ville være i

stand til at implementere sådanne

undtagelser, og dermed admini-

strere disse.

Efter Ørsteds opfattelse bør der

ikke vedtages unødigt byrdefuld

lovgivning ud fra en forudsætning

om, at de danske skattemyndighe-

derne ikke er i stand til at lave en

vurdering, som de allerede bør lave

efter eksisterende lovgivning, og

som skal laves på baggrund af in-

formationer, som virksomhederne

efter anden lovgivning allerede

skal udlevere til skattemyndighe-

derne.

Ørsted bemærker, at Danmark

derudover allerede i den eksiste-

rende skattelovgivning har effek-

tive regler til exitbeskatning, hvor

danske koncerner flytter ind-

komstskabende aktiver ud af lan-

det. Indkomstskabende aktiver

–

eksempelvis immaterielle rettighe-

der

–

kan således ikke flyttes ud fra

dansk beskatning uden at mar-

kedsværdien af disse immaterielle

rettigheder skal medtages i den

skattepligtige indkomst. Disse reg-

ler indebærer allerede en betydelig

dokumentationspligt for de over-

dragende selskaber samt en udvi-

det frist for Skattestyrelsen til at

efterprøve og eventuelt genoptage

skatteansættelsen af den pågæl-

Transfer pricing-reglerne, exitskat-

tereglerne og CFC-reglerne sup-

plerer hinanden og varetager for-

skellige værnshensyn.

OECDs Base Erosion og Profit

Shifting-arbejde har derfor også

udmøntet sig i parallelle anbefalin-

ger vedrørende CFC-reglerne og

retningslinjer for håndteringen af

transfer pricing problemstillinger

forbundet med bl.a. komplekse

immaterielle aktiver.

Tilsvarende indeholder skatteund-

gåelsesdirektivet også regler for

både CFC-beskatning og exitbe-

skatning.

Side 95 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dende overdragelse, hvis Skattesty-

relsen ikke er enig i værdiansættel-

sen.

Ørsted bemærker endvidere, at

Danmark har omfattende regler

om begrænsning af fradrag for

renteudgifter. Der er således vidt-

rækkende begrænsninger for, i

hvilket omfang danske skatteydere

kan reducere den skattepligtige

indkomst ved at optage rentebæ-

rende gæld til eksempelvis kon-

cernforbundne udenlandske sel-

skaber.

Rentefradragsbegrænsningsreg-

lerne og CFC-reglerne varetager

forskellige værnshensyn.

Dette er således også årsagen til, at

skatteundgåelsesdirektivet indehol-

der regler for både CFC-beskat-

ning og rentefradragsbegrænsning.

Ørsted bemærker, at implemente-

ring af de i direktivet forudsatte

undtagelser fra CFC-reglerne på

baggrund af ovenstående ikke ses

at indebære en risiko for øget skat-

teunddragelse, og at der ikke ses at

være reelle grunde til ikke også at

implementere skatteundgåelsesdi-

rektivets undtagelser fra CFC-reg-

lerne i dansk ret.

Ørsted påpeger, at dette endvidere

understøttes af, at skatteundgåel-

sesdirektivets undtagelser netop

bygger på den forudsætning, at der

kun skal indrømmes fritagelse fra

CFC-reglerne i de situationer, hvor

en given disposition ikke er moti-

veret af et ønske om skatteunddra-

gelse. At implementere de i skatte-

undgåelsesdirektivet forudsatte

undtagelser ses således heller ikke

at føre til nogen svækkelse af de

danske regler mod skatteunddra-

gelse, og ej heller nogen risiko for

et signifikant provenutab.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 96 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ørsted bemærker, at det i hørings-

udkastet anføres, at det er et cen-

tralt mål med reglerne at sikre, at

der skabes mere lige konkurrence-

vilkår landene imellem, ved at dan-

ske koncerner ikke kan flytte deres

overskud til skattelylande.

Ørsted kan tilslutte sig, at lige kon-

kurrencevilkår bør være et centralt

fokus ved implementeringen af

skatteundgåelsesdirektivets foreslå-

ede CFC-regler.

Ørsted påpeger dog, at fokus imid-

lertid også bør holdes på danske

koncerners evne til at konkurrere i

udlandet på lige fod med øvrige

konkurrenter på det pågældende

marked.

Efter Ørsteds opfattelse indehol-

der høringsudkastet en overimple-

mentering af skatteundgåelsesdi-

rektivet, der indebærer en betyde-

lig svækkelse af danske koncerners

globale konkurrenceevne.

Ørsted bemærker, at reglerne ikke

i praksis vil få nogle konsekvenser

for udenlandske koncerner med

driftsaktiviteter i Danmark, da reg-

lerne kan undgås, ved at udenland-

ske selskaber undlader at eje andre

udenlandske selskaber gennem

danske holdingselskaber. Reglerne

er således ikke et effektivt værn

imod udenlandske koncerner, der

forsøger at unddrage sig dansk be-

skatning. Derimod vil reglerne

Side 97 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

alene få effekt for danske koncer-

ner med hovedkontor og det ulti-

mative moderselskab i Danmark.

Ørsted bemærker, at det i hørings-

udkastet anføres, at stramningerne

af CFC-reglerne vil føre til, at flere

virksomheder må forventes omfat-

tet af CFC-reglerne.

Ørsted påpeger, at udvidelsen af

de indkomsttyper, der nu skal klas-

sificeres som CFC-indkomst, vil

kunne medføre, at almindelige

driftsvirksomheder omfattes af

CFC-reglerne. En lang række virk-

somheder må forventes at skulle

betragte en del af deres omsætning

som anden indkomst fra immateri-

elle aktiver. Ligeledes vil lokale

salgsselskaber efter omstændighe-

derne kunne blive klassificeret som

”faktureringsselskaber”, og der-

med at disse selskabers indkomst

skal anses for CFC-indkomst.

Ørsted bemærker, at en række af

typerne af indkomst, som nu kvali-

ficeres som CFC-indkomst, ikke er

indkomsttyper, der oppebæres

med henblik på skatteundgåelse el-

ler skatteunddragelse, men udgør

helt almindelig driftsindkomst.

Den foreslåede målretning af

CFC-reglerne fsva. indkomst fra

immaterielle aktiver søger netop at

sikre, at der ikke skal udløses CFC-

beskatning af almindelig driftsind-

komst.

Den foreslåede målretning sikrer,

at der kun sker medregning af ind-

komst fra immaterielle aktiver, i

det omfang de immaterielle aktiver

har flyttet beskatningssted.

Reglerne foreslås således målrettet

til kun at omfatte de situationer,

hvor der er særlig risiko for skatte-

undgåelse.

Ørsted bemærker, at almindelige

driftsvirksomheder med forslaget

vil kunne omfattes af CFC-reg-

lerne, uagtet at deres udenlandske

aktivitet ikke er skattemæssigt be-

grundet. Er dette tilfældet vil så-

danne danske virksomheder ikke

længere kunne konkurrere på lige

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 98 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fod med øvrige aktører på det på-

gældende marked.

Ørsted bemærker, at danske virk-

somheder i en lang række lande vil

have en merudgift set i forhold til

sine konkurrenter. Det vil være til-

fældet i lande som Storbritannien,

USA mv., hvor skatteprocenten er

lavere, end den er i Danmark. I

dette scenarie vil sådanne selskaber

skulle betale skat med 22 pct. af

CFC-indkomsten (eller hele ind-

komsten), hvorimod lokale kon-

kurrenter alene skal betale efter

den nationale skattesats (eksempel-

vis 17 pct. i Storbritannien). Her-

med er omkostningsbasen for dan-

ske selskaber højere, end tilfældet

er for konkurrenterne, og dermed

er danske selskaber dårligere stillet

i konkurrencen på disse markeder.

Ørsted bemærker, at danske sel-

skaber kan blive påført en merud-

gift til dansk CFC-beskatning, selv

om de er beliggende i lande, hvor

skatteprocenten er højere (eksem-

pelvis Frankrig). Det vil eksempel-

vis være tilfældet, hvor der er for-

skelle i afskrivningssatserne efter

udenlandske regler og danske reg-

ler, og indkomsten derfor beskat-

tes i forskellige indkomstår. De fo-

reslåede kreditlempelser vil i disse

tilfælde ikke udgøre en effektiv

lempelse for dobbeltbeskatning.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Det bemærkes dog, at der efter de

foreslåede regler er adgang til fra-

drag for datterselskabets udenland-

ske skat i moderselskabets ind-

komstopgørelse ved CFC-beskat-

ning.

Ørsted bemærker, at en række

lande

–

herunder Danmark

–

ek-

sempelvis tillader accelererede af-

skrivninger for bl.a. investeringer i

Ved CFC-beskatning opgøres ind-

komsten efter danske regler, da

Side 99 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grøn energi. Vælger et land

–

med

henblik på at tiltrække grønne in-

vesteringer

–

at muliggøre en hø-

jere afskrivningssats, tax credits el-

ler tilsvarende for sådanne investe-

ringer, således at der kan opstå be-

grænset eller ingen betalbar skat i

udlandet i de første år af projektets

levetid, vil der ikke opnås effektiv

creditlempelse i Danmark for

udenlandsk betalt skat. Der vil i

stedet skulle betales dansk CFC-

skat af CFC-indkomsten. Når af-

skrivningerne efter udenlandske

regler så er opbrugt eller kraftigt

reduceret, og der dermed opstår

betalbar skat i udlandet, vil det

danske selskab da få kredit for

udenlandske betalbare skatter, men

ingen kredit for de allerede betalte

skatter for de indledende år.

reglernes formål er at sikre en be-

skatning op til dansk niveau, når

der er tale om et CFC-selskab.

CFC-beskatning kan således med-

føre en beskatning, som angivet i

Ørsteds eksempel.

I forhold til det angivne eksempel

bemærkes, dog, at CFC-beskatning

forudsætter, at mere end 1/3 af

datterselskabets indkomst udgør

CFC-indkomst.

Ørsted bemærker, at høringsudka-

stet medfører en merudgift i et så-

dant scenarie i form af dobbeltbe-

skatning. Dette uagtet, at den på-

gældende aktivitet på ingen måde

er motiveret i et ønske om skatte-

unddragelse eller i øvrigt udføres i

et land uden effektiv beskatning.

Ørsted påpeger, at CFC-reglerne

har til formål at udgøre et værn

mod skatteunddragelse, men aldrig

bør føre til, at Danmark beskatter

reel og ikke skattemotiveret ek-

sport af danske koncerners pro-

dukter og dermed begrænser dan-

ske koncerners udenlandske kon-

kurrenceevne. Beklagevis har de

foreslåede regler denne konse-

kvens.

CFC-beskatning vil forudsætte, at

koncernen har flyttet sine immate-

rielle aktiver til det pågældende

land, og at datterselskabets ind-

komst som følge heraf opfylder

indkomstbetingelsen for CFC-be-

skatning.

Hvis koncernen har flyttet sine im-

materielle aktiver til det pågæl-

dende land, vil eventuel CFC-be-

skatning være i overensstemmelse

med reglernes formål og hensigt.

Side 100 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ørsted bemærker, at en sådan væ-

sentlig begrænsning af danske kon-

cerners konkurrenceevne i udlan-

det kan undgås ved at implemen-

tere de i skatteundgåelsesdirektivet

forudsatte undtagelser uden risiko

for skatteunddragelse i Danmark.

Ørsted bemærker, at det i hørings-

udkastet anføres, at forslaget ikke

forventes at have administrative

konsekvenser for erhvervslivet,

hvilket Ørsted er uenig i.

Ørsted påpeger, at de foreslåede

regler væsentligt udvider typerne af

indkomst, som nu skal kvalificeres

som CFC-indkomst. For ethvert

varesalg skal det konkret afgøres,

om en del af salgsprisen nu skal

henføres til ”anden indkomst fra

immaterielle aktiver”,

ligesom visse

distributions- eller salgsselskaber

også vil kunne blive omfattet af

den nye regel om faktureringssel-

skaber.

Efter Ørsteds opfattelse vil der så-

ledes skulle laves en dybdegående

indkomstopgørelse efter danske

regler for samtlige udenlandske

datterselskaber, herunder ved an-

vendelse af transfer-pricing prin-

cipper, til at fastlægge eventuel an-

den indkomst fra immaterielle akti-

ver.

Efter Ørsteds opfattelse vil admi-

nistrationsbyrden forbundet med

de foreslåede regler være større

end den, der er forbundet med at

vælge international sambeskatning.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. forslagets administrative kon-

sekvenser.

Side 101 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

International sambeskatning fra-

vælges ofte af danske koncerner

netop som konsekvens af den be-

tydelige administrationsbyrde. En

større administrationsbyrde bliver

nu gjort obligatorisk med de fore-

slåede CFC-regler.

Ørsted påpeger, at den forøgede

administrationsbyrde i alt væsent-

lighed kan afhjælpes ved imple-

mentering af skatteundgåelsesdi-

rektivets undtagelsesregler. Også

af denne årsag er det Ørsteds op-

fattelse, at de i direktivet forud-

satte undtagelser bør implemente-

res i de danske CFC-regler.

Ørsted bemærker, at det i hørings-

udkastet anføres, at de foreslåede

CFC-regler ikke forventes at have

nogen provenumæssige konse-

kvenser.

Ørsted påpeger, at det samtidig an-

erkendes, at kredsen af skatteplig-

tige omfattet af CFC-reglerne må

forventes at blive udvidet. Tilsva-

rende udvides typerne af ind-

komst, som nu skal medtages i

CFC-indkomsten. Hertil kommer,

at tærsklen for, hvornår et CFC-

selskab anses for et CFC-selskab,

ændres, således at kun 1/3 af ind-

komsten skal udgøre CFC-ind-

komst, ligesom

den såkaldte ”aktiv

test” bortfalder.

Ørsted finder det på den baggrund

usandsynligt, at forslaget skulle

forudsættes at være provenuneu-

tralt.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra Danfoss og

Landbrug & Fødevarer vedrø-

rende bl.a. begrundelsen for, at

værnsregler, der virker efter hen-

sigten, ikke nødvendigvis medfører

et merprovenu.

Side 102 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ørsted bemærker, at det ligeledes

anføres i høringsudkastet, at en di-

rektiv-konform implementering,

dvs. implementering af en lavskat-

telandstest og substanstesten, ville

indebære ”et markant mindrepro-

venu, der kan udgøre et milliardbe-

løb”.

Ørsted stiller sig tvivlende over

for, at danske selskaber i dag skulle

betale et milliardprovenu i CFC-

skat.

Ørsted bemærker, at såfremt ved-

tagelsen af forslaget forventes at

begrænse et milliardtab i skattepro-

venu, kan forslaget således heller

ikke forventes at være provenu-

neutralt, men må derfor i sagens

natur forventes at resultere i et væ-

sentligt merprovenu.

Ørsted finder derfor, at forudsæt-

ningerne for forslagets effekt på

det fremtidige skatteprovenu er in-

ternt modstridende.

Ørsted bemærker, at det af kom-

mercielle

–

og ofte regulatoriske

–

krav forekommer, at kommercielle

projekter udvikles i datterselska-

ber. Dette kan være tilfældet for

infrastrukturprojekter, ejendoms-

projekter samt øvrige forretnings-

projekter.

Typisk vil sådanne udviklingspro-

jekter ikke generere nogen skatte-

pligtig indkomst i udviklingsfasen.

De omkostninger, som afholdes

under udviklingsfasen, vil ofte

have karakter af omkostninger,

I eksemplet forudsættes, at det i

udviklingsfasen af et projekt fore-

kommer, at datterselskabet samlet

set har en positiv indkomst, idet

renteindtægterne fra indestående

på bankkonti overstiger de fra-

dragsberettigede udgifter, der

måtte været forbundet med de

samtidige investeringer i projektet,

herunder udgifter til personale,

rådgivning og øvrige løbende ud-

gifter.

Side 103 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som skal afskrives, når de pågæl-

dende aktiver tages i drift.

Idet selskaberne ikke oppebærer

nogen driftsindtægt under udvik-

lingsfasen, vil det ofte være nød-

vendigt at indskyde egenkapital for

at betale leverandører, stille for-

nødne garantier mv.

Efter Ørsteds opfattelse kan så-

danne selskaber efter de foreslåede

regler blive CFC-selskaber under

udviklingsfasen, uagtet at den

fremtidige aktivitet i selskaberne

ikke omfattes af CFC-reglerne.

Ørsted bemærker, at årsagen hertil

er, at egenkapitalen i selskabet vil

generere positiv CFC-indkomst,

hvis denne anbringes på en bank-

konto, der genererer positive ren-

teindtægter. Da der ikke er øvrig

indkomst i selskabet i udviklingsfa-

sen, vil sådanne selskaber således

efter omstændighederne kunne

blive CFC-selskaber.

Datterselskabet vil i så fald opfylde

indkomstbetingelsen, da hele dat-

terselskabets positive nettoind-

komst er CFC-indkomst.

Under disse forudsætninger kan

det følge af de foreslåede regler, at

der skal ske CFC-beskatning af

datterselskabets

–

forventeligt be-

grænsede

–

nettoindkomst, som

følge af, at datterselskabet udeluk-

kende oppebærer indkomst, der er

CFC-indkomst.

Det bemærkes, at dette resultat

også ville følge af de gældende

danske CFC-regler.

Efter Ørsteds opfattelse bør

værnsregler mod skatteunddragelse

ikke føre til, at udenlandske udvik-

lings- eller projektselskaber skal

kvalificeres som CFC-selskaber.

Dette gælder så meget desto mere,

når sådanne selskaber ikke vil have

karakter af CFC-selskaber, når de

går i drift.

Udviklings- og projektselskaber

bør som udgangspunkt ikke blive

omfattet af de foreslåede målret-

tede CFC-regler.

Ørsted bemærker, at udviklere af

større energi- eller infrastruktur-

projekter sædvanligvis vil finan-

Nedbringer moderselskabet sin

ejerandel i et CFC-selskab, følger

det af den foreslåede bestemmelse

i selskabsskattelovens § 32, stk. 10,

Side 104 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

siere en del af omkostningerne for-

bundet med konstruktion af ener-

giprojekter ved at frasælge en del

af projektet under konstruktionsfa-

sen. Et sådant frasalg sikrer, at ud-

vikleren af projektet ikke skal af-

holde samtlige udviklings- og kon-

struktionsomkostninger, men at

udvikleren i stedet kan dele denne

omkostning med en investor.

Ørsted bemærker, at frasalg af et

sådant udviklingsselskab kan blive

omfattet af de foreslåede CFC-reg-

ler. Konsekvenserne heraf vil efter

de foreslåede regler være, at hele

eller dele af salgssummen for akti-

erne i selskabet konverteres fra et

skattefrit aktiesalg til en skatteplig-

tig afståelse af aktiver.

Ørsted mener derfor, at de foreslå-

ede regler i betydeligt omfang vil

kunne udhule den eksisterende

skattefritagelse for salg af koncern-

selskabsaktier.

at der ved opgørelsen af indkom-

sten i datterselskabet skal medreg-

nes den indkomst, som dattersel-

skabet ville have oppebåret, hvis

datterselskabet havde afstået samt-

lige aktiver om passiver, hvis ind-

komst er omfattet af CFC-ind-

komsten.

Der er således alene tale om, at en

eventuel avance på datterselska-

bets CFC-aktiver skal medregnes i

indkomstopgørelsen. Det vil ek-

sempelvis omfatte hele eller dele af

avancen på eventuelle immaterielle

aktiver. Det påpeges dog, at avan-

cen fra aktiver, der ikke er CFC-

aktiver, ikke skal medregnes i mo-

derselskabets indkomstopgørelse.

Der henvises herudover til kom-

mentarerne til høringssvaret fra

FSR.

Ørsted bemærker, at tilsvarende

regler ikke gælder for internatio-

nale konkurrenter. En eksempelvis

tysk eller svensk konkurrent vil så-

ledes i et sådant scenarie ikke om-

fattes af tilsvarende vidtgående

regler og vil på denne baggrund

også kunne opnå billigere finansie-

ring til et sådant projekt. På den

baggrund vil en dansk udvikler af

energiprojekter således også stilles

ringere i konkurrencen mod øvrige

internationale konkurrenter.

Ørsted mener, at ovenstående ek-

sempel illustrerer, at de foreslåede

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Side 105 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

regler er alt for vidtgående og vil få

et uønsket bredt anvendelsesom-

råde, som ikke begrænses til til-

fælde af skatteunddragelse.

Efter Ørsteds opfattelse ville en

vedtagelse af tilsvarende CFC-reg-

ler i andre lande fører til, at multi-

nationale koncerner kunne blive

skattepligtige i et potentielt ube-

grænset antal lande.

Ørsted illustrerer dette med føl-

gende eksempel: En koncern med

dets ultimative moderselskab i

Danmark har et tysk datterselskab.

Det tyske datterselskab, hvor kon-

cernens primære relevante funktio-

ner vedrørende den pågældende

forretningsenhed er placeret, vil

ekspandere forretningsområdet til

Sverige. Denne ekspansion gen-

nemføres ved etablering af et

svensk datterselskab under det ty-

ske selskab. Det svenske selskab

skal kvalificeres som et CFC-sel-

skab efter de foreslåede regler.

I dette eksempel vil det svenske

selskab blive beskattet af sin ind-

komst efter svenske regler.

Tilsvarende ville koncernen blive

CFC-beskattet i Tyskland, idet det

tyske datterselskab udgør et mo-

derselskab for det svenske selskab.

Det tyske selskab skal derfor med-

regne CFC-indkomsten eller hele

indkomsten fra det svenske sel-

skab i sin indkomstopgørelse.

Endvidere ville koncernen blive

CFC-beskattet i Danmark, idet det

CFC-reglerne skal understøtte, at

indkomsten fra aktiver produceret

i Danmark også underlægges

dansk beskatning. Der er således

tale om værnsregler, der skal for-

hindre, at nogle virksomheders ad-

færd og skatteminimering medfø-

rer et mindreprovenu for det of-

fentlige.

Det er således tale om værnsregler,

hvis formål bl.a. er at få virksom-

heder til at afholde sig fra at etab-

lere konstruktioner, der ville være

omfattet af reglerne.

Det er således også op til virksom-

hederne selv at sørge for, at de

ikke fremover bliver omfattet af

CFC-reglerne. Dette kan ske ved

eksempelvis at afholde sig fra at

placere et stort omfang af finan-

sielle aktiver i et pengetanks-sel-

skab.

Det bemærkes, at der i lovforsla-

gets § 8, stk. 4, foreslås en over-

gangsregel, der har til formål at re-

ducere forslagets konsekvens for

allerede foretagne dispositioner

vedrørende immaterielle aktiver.

Det vurderes på denne baggrund,

at det af Ørsted angivne scenarie

er særdeles usandsynligt.

Side 106 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ultimative moderselskab er skatte-

mæssigt hjemmehørende i Dan-

mark. Det danske selskab skal der-

for ligeledes medregne CFC-ind-

komsten eller hele indkomsten fra

det svenske selskab i sin indkomst-

opgørelse.

Ørsted bemærker, at de foreslåede

regler ikke ses at give mulighed for

creditlempelse for CFC-skat betalt

i øvrige lande. I dette eksempel

ville den tyske CFC-skat således

blive en ikke-krediterbar merud-

gift. Dette til trods for, at den

valgte etableringsform samt den

påtænkte aktivitet på ingen måde

er motiveret i et ønske om skatte-

unddragelse.

Ørsted fremhæver, at eksemplet il-

lustrerer, at de foreslåede regler på

uhensigtsmæssig vis vil kunne

ramme helt almindelig udenlandsk

driftsindkomst, der på ingen måde

er motiveret af et ønske om skatte-

unddragelse.

Ørsted bemærker, at havde øvrige

EU-lande valgt at implementere en

tilsvarende vidtgående regulering,

ville en sådan reel driftsaktivitet

kunne blive gjort til genstand for

beskatning efter værnsregler mod

skatteunddragelse i en lang række

lande, uagtet at der ikke i det på-

gældende eksempel er noget motiv

om skatteunddragelse eller at kon-

cernen faktisk unddrager sig effek-

tiv beskatning.

Side 107 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dette er efter Ørsteds opfattelse

en helt uacceptabel konsekvens af

de foreslåede regler.

Ørsted mener, at Danmark fuldt

ud bør implementere skatteundgå-

elsesdirektivet i dansk ret, herun-

der direktivets undtagelser fra

CFC-reglerne, da en sådan imple-

mentering er gennemført af øvrige

EU-lande.

Ørsted bemærker, at implemente-

ring af disse undtagelser ikke inde-

bærer en risiko for skatteunddra-

gelse eller skatteundgåelse, men vil

derimod sikre, at almindelig drifts-

virksomhed undtages fra et regel-

sæt, som alene har karakter af

værnsregler mod skatteunddragelse

for visse typer af mobil indkomst.

Ørsted bemærker, at hvis det und-

lades at implementere disse undta-

gelser, vil danske koncerner stilles

væsentligt ringere i den internatio-

nale konkurrence.

Ørsted påpeger, at der bør imple-

menteres en minimumsgrænse for,

hvornår CFC-reglerne finder an-

vendelse, således at mindre selska-

ber eller selskaber med kun be-

grænset CFC-indkomst undtages

fra reglerne. Ørsted henviser til, at

en sådan minimumsgrænse er for-

udsat mulig i skatteundgåelsesdi-

rektivet og henviser til direktivets

12. betragtning.

Ørsted mener, at lovforslaget i hø-

jere grad bør give vejledning i

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

fsva. begrundelsen for, hvorfor det

foreslås at fastholde den danske

tilgang til CFC-reglerne.

Det bemærkes, at den minimums-

grænse, som Ørsted henviser til,

vedrører direktivets model b for

CFC-regler. Idet det foreslås, at di-

rektivet implementeres med ud-

gangspunkt i direktivets model a

for CFC-regler, ville en sådan mi-

nimumsgrænse ikke være forenelig

med den foreslåede implemente-

ring.

Der er i høringsskemaet givet

kommentarer til høringsparternes

konkrete problemstillinger vedrø-

rende opgørelsen af anden ind-

komst fra immaterielle aktiver.

Side 108 af 109

L 89 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvorledes anden indkomst fra im-

materielle aktiver skal beregnes og

opgøres. Den nuværende vejled-

ning er efter Ørsteds opfattelse

utilstrækkelig og efterlader en bety-

delig tvivl herom.

Side 109 af 109