L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 69 Bilag 1, L 69 A Bilag 1, L 69 B Bilag 1, L 69 C Bilag 1
Offentligt

Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Henriette Fagerberg Erichsen <[email protected]>

16. september 2020 15:39

[email protected]; Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Sv: Høring over forslag til lov om ændring af ligningsloven,

pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love.

(SKM: 526850) (Sagsnr.: 2020 - 2541)

Tak for henvendelsen.

Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Henriette Fagerberg Erichsen

Sekretær

Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K

D +45 33 96 97 28

[email protected] - www.advokatsamfundet.dk

Postkasse - Samfund - Advokatsamfundet ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), Retssikkerhed

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Danske Advokater ([email protected]), Danske Regioner

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Mette B.

Larsen ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), Justitia ([email protected]), Kommunernes

Landsforening ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Moderniseringsstyrelsen ([email protected]), Retssikkerhed

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected])

Fra:

Niklas Jakob Skovgaard Larsen ([email protected])

Titel:

Høring over forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven

og forskellige andre love. (SKM: 526850)

Sendt:

21-08-2020 13:41

Til:

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven,

skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Justering af medarbejderaktieordningen for nye,

mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af

skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.)

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger

senest den 18. september 2020.

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Høringssvarene bedes sendt til

[email protected]

med

[email protected]

i kopi og med henvisning

til journalnummer 2019 – 10739. Evt. spørgsmål til høringsmaterialet kan rettes til Niklas Jakob Skovgaard

Larsen, tlf.: 72 37 33 52, mail:

[email protected],

eller til Anders Nielsen, tlf.: 72 37 33 28, mail:

[email protected]

Med venlig hilsen

Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Fuldmægtig

Person og pension

Mobil72373352

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

[email protected]

Webwww.skm.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Anne Schiött Rasmussen - ASR <[email protected]>

18. september 2020 12:38

[email protected]

Høring over forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven,

skatteindberetningsloven og forskellige andre love. (SKM: 526850) - SKM´s

journalnummer 2019 – 10739

Opf�½lgning

Afmærket

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Til Skatteministeriet

Ministeriet har den 21. august 2020 fremsendt udkast til Forslag til Lov om ændring af ligningsloven,

pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Justering af

medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og

indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.) og anmodet om

eventuelle bemærkninger senest den 18. september 2020.

ATP skal indledningsvis takke for lovforslaget og meddele, at vi tager forslaget til efterretningen uden yderligere

bemærkninger.

Venlig hilsen

Anne Schiött Rasmussen

Juridisk konsulent · ATP Indbetaling

Direkte nummer 48204065 · Mobil 20182022

E-mail

[email protected]

ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød

Telefon 70 12 80 00 ·

www.atp.dk

· CVR-nr. 43405810

Følg ATP Koncernen på

Facebook

Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at

udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det

til afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet,

Lovgivningskontoret

sendt pr. e-mail til [email protected]

og [email protected] i kopi

Vedr. journalnummer 2019

–

10739

Vedr. Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven

og forskellige andre love (Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder,

smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra

finansielle virksomheder til deres kunder m.v.)

Dansk Aktionærforening ønsker i denne høring specifikt at kommentere på den del af forslaget, der

vedrører forslaget om at indføre en tidsbegrænset mulighed for at udtage unoterede aktier fra

aldersopsparinger under lempelige vilkår. Dette forslag skal ses i sammenhæng med Erhvervsministeriets

puljebekendtgørelse, der indfører et forbud mod at investere midler fra aldersopsparing i unoterede aktier.

Indledningsvist vil vi gerne udtrykke vores undren over, at man har valgt at forbyde placering af

alderspensionsmidler i unoterede aktier via en bekendtgørelse fra Erhvervsministeriet, når tiltaget tager

udgangspunkt i en skattemæssig begrundelse og har som konsekvens, at nuværende investorer kan ople ve

en stigning i skatten. Vi finder, at det ville have været mere naturligt at udarbejde et samlet lovforslag om

det nye forbud. Der vil af samme grund være betydeligt sammenfald i vores bemærkninger til de to

høringer.

Dansk Aktionærforening står uforstående over for, at man med bekendtgørelsen nu lukker for muligheden

af at placere sin alderspension i unoterede aktier. Tiltaget går i den forkerte retning og vil være til ugunst

for væksten i samfundet og for den grønne omstilling. Mange ikke-børsnoterede virksomheder efterspørger

mere ikke mindre kapital. Også forbuddet mod at investere i AIF-andele er problematisk, da AIF (alternative

investeringsfonde) er en velegnet måde at tilføre kapital til unoterede virksomheder.

Forbuddet mod at investere sine alderspensionsmidler i unoterede aktier begrundes med imødegåelse af

skattetænkning. Et potentielt skattetænkningsproblem burde imidlertid kunne imødegås ved at indsnævre

personkredsen frem for at indføre et generelt forbud, der rammer bredt. Dette kunne ske v ed alene at

forbyde placering i det selskab, som pensionsopspareren selv (og nærtstående familiemedlemmer) er ansat

i eller ejer (begrænset til den periode, hvor pensionsopspareren er ansat i selskabet) samt indføre et

tilsvarende forbud for signifikante investeringer i virksomheder, hvor AIF har andelshavere tilknyttet

fremfor at indføre et generelt forbud.

De nye regler vil efter Dansk Aktionærforenings opfattelse gøre det sværere at være en mindre dansk

virksomhed, og tiltaget er kontraproduktivt i arbejdet med at få en styrket investorkultur til gavn for vækst

og beskæftigelse. Vi havde gerne set, at man i stedet var gået den anden vej og havde nedsat grænsen for,

hvor meget der mindst skal placeres i unoterede aktier i et enkelt selskab fra de nuvæ rende 100.000 kr. til

50.000 kr., da et sådant forslag ville kunne skabe plads for flere investeringer og dermed øge potentialet for

adgang til risikovillig kapital for ikke børsnoterede virksomheder.

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Der henvises i nærværende lovforslag til § 50, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet

kan fastsætte nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i en

værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering (puljebekendtgørelsen).

Dansk Aktionærforening hæfter sig ved som påpeget i lovforslaget, at hjemlen alene giver adgang til at

fastsætte regler for anbringelse af værdipapirer og ikke for afvikling af værdipapirer.

I nærværende lovforslag foreslås Finanstilsynets hjemmel imidlertid udvidet, så Finanstilsynet gives

hjemmel til, at indskrænkningen af placering af midler i et aldersopsparingsdepot ikke kun vil omfatte

fremtidige men også aktuelle placeringer i unoterede aktier. Dansk Aktionærforening ser med stor

bekymring herpå. Vi mener, at der er forkert, at tiltaget virker med tilbagevirkende kraft. Ændringen bør

alene ske fremadrettet således, at de enkelte aktionærer ikke skal afvikle deres aktier før tid på et ikke

selvvalgt tidspunkt. Også her bør eventuel skattetænkning kunne imødegås ved at indsnævre

personkredsen som nævnt ovenfor og alene kræve afvikling for den pågældende gruppe, så det sikres, at

øvrige investorer ikke skal afvikle deres unoterede aktier.

Afvikling med tilbagevirkende kraft er bl.a. uhensigtsmæssig henset til, at der ikke findes et decideret

marked for unoterede aktier. Som også påpeget i lovbemærkningerne vil en pensionsopsparer, der i

særskilt depot har placeret aldersopsparingsmidler i unoterede kapitalandele og andele i alternative

investeringsfonde ikke i alle situationer have mulighed for at afhænde andelene til tredjemand, og har

pensionsopspareren ikke selv likviditet til at købe andelene ud af aldersopsparingsdepotet for frie midler,

vil eneste mulighed for at afvikle placeringen være at udlodde de unoterede andele fra depotet til

pensionsopsparerens frie værdipapirdepot. Udlodningen foreslås at afgiftfritages i perioden frem til 1. juli

2021. Vi kan i Aktionærforeningen

–

givet ændringen vedtages - naturligvis bakke op om afgiftsfritagelsen

men havde gerne set en længere overgangsperiode.

Helt overordnet beklager vi i Dansk Aktionærforening, at man laver et generelt forbud mod at investere

alderspension i unoterede aktier, ligesom man laver et generelt krav om at afvikle allerede investerede

midler. Vi havde gerne set, at ændringen alene ville være gældende fremadrettet eller med en betydelig

længere overgangsordning, samt at de nye tiltag var afgrænset til den personkreds, som ville kunne

anvende ordningen til skattetænkning. Dette både af hensyn til såvel den enkelte pensionsopsparer som til

iværksætterne og de mindre virksomheder, der er involveret.

Med venlig hilsen

Lisbeth Grænge Hansen

Politisk konsulent

Dansk Aktionærforening

Amagertorv 9, 3. sal | DK-1160 København K

Tlf.:

+45 45 82 15 91

| Mobil: 30161097

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Skatteministeriet

Att.: Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Den 17. september 2020

Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder,

m.m.

Dansk Erhverv har den 21. august 2020 fået et lovforslag om ændring af ligningsloven, pensions-

beskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Justering af medarbejder-

aktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatnings-

regler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder

m.v.) i høring.

Dansk Erhverv har alene bemærkninger til den del af forslaget, der vedrører den muligheden for

at udtage unoterede kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en

registreret forvalter, fra aldersopsparinger.

Det fremgår af forslaget, at det ikke længere vil være mulighed for at placere aldersopsparings-

midler i unoterede kapitalandele og i andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en

registret forvalter. Baggrunden for forslaget er at lukke et skattehul.

Dansk Erhverv er indforstået med, at man bliver nødt til at lukke skattehuller, men finder det

uheldigt, at man i denne situation ikke alene lukker hullet, men rammer muligheden for at pla-

cere aldersopsparingsmidler i unoterede kapitalandele generelt.

Dansk Erhverv vil derfor opfordre til, at man forsøger at finde en løsning på problemet, hvor man

mere målrettet rammer de grupper, hvor der kan være risiko for snyd.

Med venlig hilsen,

Jacob Ravn

Skattepolitisk chef

jar/JAR

Side 1/1

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

17. september 2020

LNI

DI-2020-13959

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

[email protected]

Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder,

smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af

skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder mv.

Skatteministeriet har den 21. august 2020 (j.nr. 2019 – 10739) udbedt sig Dansk Industris

bemærkninger til et lovudkast om justering af medarbejderaktieordningen for nye,

mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og

indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder

mv.

Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder

De af regeringen foreslåede justeringer til medarbejderaktieordningen for nye, mindre

virksomheder med henblik på Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen vil alt

andet lige begrænse ordningens anvendelighed. På den baggrund foreslår DI, at

lejligheden til gengæld benyttes til at afskaffe den eksisterende begrænsning om, at

ordningen kun kan anvendes af selskaber, som har været aktive på et marked i mindre

end fem år før kalenderåret, hvor aftalen om aktieaflønning indgås.

DI foreslår, at aldersgrænsen på fem år fjernes, således at alle mikrovirksomheder uanset

alder kan tildele medarbejderaktier med en værdi på op til 50 pct. af den almindelige

årsløn. Betingelsen vil give anledning til unødigt bøvl både i virksomhederne og hos

skattemyndighederne, der skal sikre, at alderskravet overholdes.

Forslaget er uddybet i

DI's katalog med forslag til simplificering af skattesystemet.

I relation til lovudkastets § 3, nr. 2, om indberetning af medarbejderaktieordninger

fremgår bl.a., at indberetningen skal indeholde oplysninger om identiteten af aktien,

antallet af købte aktier, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen. Herudover er

enkelte yderligere krav fastsat i § 8 i

bekendtgørelsen om skatteindberetning.

*SAG*

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

I praksis skal virksomhederne foretage indberetningen via en fil, hvor de skal forholde sig

til ca. 60 felter i stedet for via et system, der er tilpasset kravene i loven og

bekendtgørelsen. I

kataloget med forslag til simplificering af skattesystemet

har DI derfor

et forslag med om, at Skattestyrelsen bør lette indberetningen af

medarbejderaktieprogrammer ved at tilpasse systemet til de oplysninger, der skal

indberettes, således at lovkrav, der fremtræder enkle, ikke på administrativt niveau bliver

unødigt byrdefulde for virksomhederne.

Fjernelse af muligheden for, at en pensionsopsparer kan placere en andel af

sin aldersopsparing i unoterede aktier

DI beklager regeringens forslag om at fjerne muligheden for, at en pensionsopsparer kan

placere en andel af sin aldersopsparing i unoterede aktier. Det vil alt andet lige gå ud over

unoterede virksomheders mulighed for at tiltrække risikovillig kapital med følgende

negativ effekt for iværksætteri mv. Regeringen begrunder forbuddet med en teoretisk

mulighed for skattetænkning, som er unik for aldersopsparingen (og ikke gælder

tilsvarende for investeringer fra f.eks. ratepensioner).

På denne baggrund skal DI opfordre til, at den negative effekt af forslaget neutraliseres

ved, at den andel af en ratepension, som kan placeres i unoterede aktier, hæves. I

forlængelse heraf opfordres til, at regeringen igangsætter et arbejde med henblik på, at

den andel af pensionsopsparingen, som kan placeres i unoterede aktier, i fremtiden vil

kunne beregnes på baggrund af den samlede pensionsopsparing. Dette vil betyde, at en

person med en betydelig arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing kan placere en

større andel af sin privatadministrerede ratepension i unoterede aktier, end tilfældet er i

dag.

Endelig skal DI benytte lejligheden til at opfordre regeringen til at give mulighed for at

placere en andel af (større) privatadministrerede ratepensionsopsparinger i egen

virksomhed, f.eks. ved at sammentænke privatadministrerede ratepensionsopsparinger

med den eksisterende iværksætterkonto.

Fastsættelse af reglerne om beregning af befordringsfradrag for færge- og

flytransport mv. direkte i ligningsloven

I forbindelse med forslaget om at lovfæste reglerne om befordringsfradrag for færge- og

flytransport mv. ønsker DI at benytte anledningen til at henlede opmærksomheden på

forslaget om indførelse af et automatisk pendlerfradrag i

kataloget med forslag til

simplificering af skattesystemet.

Tilbagetrækning af to forbehold efter den multilaterale konvention til

gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring

af skatteudhuling og overskudsflytning

Det foreslås at trække to danske forbehold i forhold til anvendelsen af bestemmelserne

om voldgift i den multilaterale konvention (OECD’s Multilateral Instrument (MLI))

tilbage. Baggrunden er, at flere af Danmarks aftaleparter har anfægtet forbeholdenes

folkeretlige gyldighed.

DI har hele tiden været kritisk overfor danske forbehold, idet forbeholdene øger risikoen

for, at forhandlinger mellem landenes skattemyndigheder, i tilfælde hvor

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

skattemyndighederne ikke kan blive enige om koordineret anvendelse af landenes

skatteregler, kan ende med dobbeltbeskatning til skade for virksomhederne og

international retsorden.

På den baggrund hilser DI en tilbagetrækning af forbeholdene velkommen.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål mv., står jeg naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Lene Nielsen

Chefkonsulent

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nikolaj Eigtveds Gade 28

1402 København K

[email protected]; [email protected]; [email protected]

j.nr. 2020

–

10739

Høringssvar

–

lov om ændring af Pensionsbeskatningsloven

Overordnede bemærkninger

Finans Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til lov om æn-

dring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og

forskellige andre love (Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre

virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberet-

ning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder

m.v.)

Vi skal indledningsvis udtrykke stor tilfredshed med indførslen af en fejlrettelsesre-

gel. Det har i mange år været et stort problem for pengeinstitutterne, at rettelse

af åbenlyse fejlindbetalinger på pensionsordninger kun kan finde sted efter for-

udgående indhentelse af konkret individuel tilladelse fra Skattestyrel-

sen (SKTST). De åbenlyse fejl er typisk fejlindbetalinger enten for stort beløb eller

på en forkert konto som skyldes tastefejl enten begået af pengeinstitutterne eller

af kunderne via netbank.

Lovændringen kommer i praksis til at løse mange sager, som man i dag bruger

unødvendigt lang tid og mange unødvendige ressourcer på både hos pengein-

stitutterne, Skattestyrelsen og kunderne.

Høringssvar

16. september 2020

Dok: FIDA-1939568897-4256-v1

Kontakt Kasper Svendsen

Selvom fejlrettelsesreglen utvivlsomt kommer til at løse mange sager, vil der sta-

dig være en del sager, hvor fejlen først opdages efter der er gået 30 dage.

Nogle af disse sager, burde der også være hjemmel til at rette, uden at pensions-

instituttet skal spørge Skattestyrelsen om tilladelse først, ikke mindst den type af

sager, hvor tilladelsen i dag normalt bliver givet.

Det kunne fx være en selvstændig erhvervsdrivende, som vi ved en fejl får opret-

tet en arbejdsgiverordning. Det er efter vores opfattelse at betragte som en nulli-

tet, og burde derfor også kunne rettes umiddelbart, uden at der skal gå tid med

at indhente en formel tilladelse til korrektion fra Skattestyrelsen. Det samme kunne

gøre sig gældende, hvis en hovedaktionær skal have oprettet en arbejdsgiver-

ordning, og pensionsleverandøren ved en fejl får oprettet en privat pension, som

så modtager indbetalinger direkte fra selskabets konto.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Vi opfordrer derfor til, at der bliver lavet en beskrivelse af området ”åbenbare

fejldispositioner” i Juridisk

Vejledning, der beskriver de typeeksempler som vil

kunne rettes uden der skal indhentes formel tilladelse fra Skattestyrelsen først

–

naturligvis mod behørig dokumentation. Finans Danmark deltager meget gerne i

drøftelse med Skatteministeriet og Skattestyrelsen herom.

Konkrete bemærkninger til de enkelte bestemmelser

§ 25A

Der er behov for en regel der regulerer den situation, hvor kunder på trods af

gentagende opfordringer til at sørge for afvikling/flytning af unoterede papirer,

ikke har reageret inden 1/7. Manglende reaktion fra kunder opleves i praksis som

et stort problem i pengeinstitutter i mange sammenhænge.

16. september 2020

Dok. nr.:

FIDA-1939568897-4256-v1

Høringssvar

Finans Danmark foreslår derfor, at der i forlængelse af forslaget til udvidelsen af

PBL §25A, indføres en regel, som giver pengeinstituttet ret til at udlodde de uno-

terede papirer pr. 1/7, til en på forhånd defineret kurs.

Vi foreslår at man som udlodningskurs pr. 1/7 anvendes den senest anvendte

PAL-kurs, som vil være den højeste af enten (i) anskaffelseskursen eller (ii) senest

indleverede

kurs indre værdi. Denne kurs vil være ”gammel”, men er kendt på

forhånd. Alternativt kan det overvejes at bruge den PAL-kurs der er indsendt i ef-

teråret 2020, til brug for afregning af PAL for 2020, subsidiært den senest an-

vendte PAL-kurs, hvis ikke kunden har indleveret en ny kurs i 2020.

§ 32

I den foreslåede § 32, er det Finans Danmarks opfattelse at 10 år er en unødven-

dig lang periode, hvori det ikke er muligt, at få sine udbetalinger efter krone til

krone princippet udbetalt skattefrit.

Selve formålet med lovændringen, at kunne hæve pengene efter krone til krone

princippet uden brug af lifo-princippet er fornuftigt, men ift. nugældende regler,

er det en særdeles lang periode at spærre de skattefrie beløb, medmindre hele

ordningen genkøbes/udbetales mod afgift, så vil den del, der ikke har været fra-

drags- eller bortseelsesret for kunne udbetales skatte- og afgiftsfrit.

Perioden burde efter Finans Danmarks vurdering afkortes til 5 år før folkepensions-

alderen.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Øvrige bemærkninger

Ønske om justering af PBL §11A

Lovforslaget lægger ikke op til at ændre i PBL §11A, men Finans Danmark skal alli-

gevel benytte lejligheden til at foreslå en justering af reglerne.

En sådan justering vil både skabe mere fleksibilitet for kunder der skal på pension,

samtidig med at skabe ens vilkår mellem pengeinstitutter og pensionsselskaber.

I §11A stk. 1 fremgår det at ”Adgangen

til at foretage indskud til en rateopspa-

ring i pensionsøjemed ophører med udgangen af det kalenderår, der ligger

forud for det år, hvori

første rateudbetaling vil finde sted”

Denne bestemmelse

kunne med fordel kunne blødes op.

Reglen har været uændret siden 1986, og Finans Danmark finder at det er uhel-

digt, at kunder ikke

i det år de starter udbetaling af ratepensionen

også gerne

må indbetale.

Hvis man har lavet indbetalinger på sin pensionsordning i starten af året, og over-

går til folkepension fx 1/6, så er man nødt til at vente med at starte sin ratepen-

sion til 1/1.

Konkret foreslår vi at den nuværende formulering: ”Adgangen

til at foretage ind-

skud til en rateopsparing i pensionsøjemed ophører med udgangen af det kalen-

derår, der ligger forud for det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted”

æn-

dret til:

”Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i pensionsøjemed

ophører

med udgangen af det år, hvori første rateudbetaling finder sted.

Eller

Adgangen til at foretage indbetaling på en rateopsparing i pensionsøjemed op-

hører, når første rateordning finder sted”.

16. september 2020

Dok. nr.:

FIDA-1939568897-4256-v1

Høringssvar

Med venlig hilsen

Kasper Svendsen

Direkte: 30161007

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

[email protected]

Vedr. J.nr. 2019-10739 Høringssvar vedr. ændring af ligningsloven m.v.

Foreningen har modtaget ovenstående i høring.

Vi mener at reglerne i visse tilfælde er nødvendige p.g.a. EU-reglerne og andre er nødvendige af praktiske

og administrative årsager.

Eneste kommentar er, at vi mener at 30 dages fristen til at ændre på en pensionsindbetaling

–

måske er for

kort tid. I praksis kan der nok gå længere tid, inden fejlen opdages.

Vi er godt klar over, at det er for at undgå omgåelser, men vi mener ikke at det vil være et væsentligt punkt.

Udover dette er der ingen kommentarer til ændringerne.

Brøndby, den 12. september 2020.

På FDR

– Foreningens Danske Revisorer’s vegne

Thorbjørn Helmo Madsen, formand for skatteudvalget

[email protected]

tlf. 38320633

Københavnsvej 69, 1., 4000 Ros kilde

Tel efon 65 93 25 00

www.fdr.dk

–

[email protected]

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriets departement

Att.: Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Via email:

[email protected];

kopi til

[email protected]

Kære Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Høringssvar - udkast til forslag til lov om ændring af lignings-

loven, pensionsbeskatningsloven mv. - jeres journalnummer:

2019

–

10739

Tak for udkast til Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskat-

ningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Justering af med-

arbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige

pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra fi-

nansielle virksomheder til deres kunder m.v.), som I sendte i høring den 21. au-

gust 2020.

Vi har de nedenstående bemærkninger. Vi håber, at der bliver lejlighed for yder-

ligere dialog om forslaget.

I det følgende anfører vi først vores generelle kommentarer til udkastet, og der-

næst har vi enkelte tekstnære (tekniske) bemærkninger.

18.09.2020

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.forsikringogpension.dk

Frederik Hans-Christian Stæhr

Chefkonsulent

Dir.

41 91 90 78

[email protected]

Sagsnr.

DokID

Deres ref.

GES-2012-00251

409949

2019

–

10739

Generelle kommentarer

Vores generelle kommentarer vedrører følgende temaer:

1. Ændring af reglerne for fradrag for præmier og bidrag til pensionsordnin-

ger, hvor indbetalingerne sker senere end forfaldstidspunktet

2. Tilbagebetaling af pensionsindbetalinger m.v.

3. Indberetningspligt for skattepligtige beløb, som er udbetalt som led i

kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende, bortset fra udbetalinger

af forsikringssummer

4. Forenkling af reglerne for skattefri deludbetalinger af pensionsordninger

(PBL § 32)

Ændring af reglerne for fradrag for præmier og bidrag til pensions-

ordninger, hvor indbetalingerne sker senere end forfaldstidspunk-

tet

Den foreslåede ændring skyldes, at Skatteforvaltningen har administreret i mod-

strid med Den juridiske vejledning over for enkelte arbejdsmarkedspensionssel-

skaber, medens den resterende del af branchen har handlet i overensstemmelse

med Den juridiske vejledning. Det er en situation, der ikke burde opstå, og som

skal håndteres. Derfor sætter branchen pris på, at der lovgives på området.

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

1.1

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Forsikring & Pension

Den foreslåede ændring medfører imidlertid væsentlige udfordringer for branchen.

Både for de selskaber, der benytter sig af et forfaldsprincip, som hidtil har frem-

gået af Den juridiske vejledning, og for de selskaber, der på baggrund af informa-

tion fra Skatteforvaltningen og lovens bogstav, benytter sig af et modtageprincip

(betalingsprincip).

Inden vi beskriver, hvordan vi vurderer, at sagen bør løses, er følgende hensyn

væsentlige at holde sig for øje:

•

Sagen har ingen provenumæssige konsekvenser;

Sagen skyldes, at Skatteforvaltningen har informeret i modstrid med Den juri-

diske vejledning; og

Branchen står foran større omkostninger til IT-udvikling.

Sagsnr.

DokID

GES-2012-00251

409949

1.1.1

Særligt for de selskaber, der i dag benytter sig af et modtageprincip

De selskaber, der i dag benytter et modtageprincip, har handlet på baggrund af

information fra Skatteforvaltningen. Disse arbejdsmarkedspensionsselskaber står

nu foran at skulle udskifte centrale dele i deres IT-infrastruktur, som medfører

væsentlige omkostninger til blandt andet IT og ændrede forretningsgange.

Skatteministeriet bør endvidere tage i betragtning, at medlemmerne af disse ar-

bejdsmarkedspensionsselskaber har en indtægt, der medfører, at de yderst sjæl-

dent vil komme i berøring med de grænser, der nævnes på s. 27 i udkastet til

lovforslag. Det er desuden kun i den situation, hvor arbejdsgiveren indbetaler for

sent, og hvor det sker over et årsskifte, at udfordringerne kan opstå. I praksis er

det derfor i højere grad en teoretisk udfordring end et praktisk problem, der hånd-

teres. Der har så vidt vides heller ikke hidtil været problemer med modtageprin-

cippet.

Derfor foreslår vi, at de pensionsinstitutter, der i dag benytter sig af et modtage-

princip, kan vælge fortsat kan gøre dette

–

herunder i perioden 1. januar til pt.

14. marts. Som det fremgår af lovbemærkningerne (side 28), fastholdes indbeta-

lingstidspunktet for periodisering som det generelle princip, hvorfor det må kunne

udstrækkes til, at et selskab kan vælge at bruge dette princip også i starten af

året. I modsatte fald indføres netop to forskellige principper for alle selskaber,

hvilket lovændringen vel ikke havde til hensigt. Hvis dette forslag ikke imødekom-

mes, er det nødvendigt med en længere implementeringstid, hvilket vil sige en

ændring af udkastets § 9, stk. 3, 2. pkt. fra 2021 til 2024, hvorefter branchen og

myndighederne kan drøfte sagen på ny i 2022.

Med tanke på de IT-udfordringer og forsinkelser som de seneste år har præget

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i Skatteforvaltningen, bør Skatteministeriet

have betydelig forståelse for det IT-problem, som Skatteforvaltningens informa-

tion har medført.

1.1.2

Særligt for de selskaber, der i dag benytter sig af et forfaldsprincip

Den foreslåede ændring indebærer, at beløbet skal være indbetalt med frist senest

den 14. marts i kalenderåret efter det kalenderår, hvor præmien eller bidraget er

forfaldet for at have skattemæssig virkning i det kalenderår, hvor præmien eller

bidraget forfaldt.

Side 2

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det indebærer i praksis et delvist modtageprincip for de selskaber, der altid har

benyttet sig af forfaldsprincippet. Vi har forståelse for, at der skal sættes en

grænse for, hvornår et beløb skal være indbetalt. Imidlertid vil det være hensigts-

mæssigt, hvis fristen ændres fra "den 14. marts" til at fristen i stedet er 6 måneder

efter forfaldstidspunktet for bidrag eller præmie. En sådan 6 måneders frist vil

hænge sammen med 6 måneders fristen i kildeskattelovens § 46, stk. 2 om, at

hvis løn ikke bliver udbetalt, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat af lønnen 6

måneder efter, at medarbejderen har erhvervet endelig ret til lønnen.

Ovenstående forslag vil ikke indebære provenumæssige konsekvenser og derud-

over bør Skatteministeriet også have for øje, at pensionsinstitutter sjældent (hvis

nogensinde) har en andel i, at arbejdsgiveren indbetaler pensionsbidraget for

sent.

Branchen og Skatteministeriets departement bør i forlængelse af ovenstående

forslag

–

særligt hvis forslaget ikke imødekommes - drøfte, om det er muligt at

nå at indrette IT-systemer og interne forretningsgange, inden der første gang

indberettes med en betalingsfrist.

1.2 Tilbagebetaling af pensionsindbetalinger m.v.

Det har i flere år været et problem for Skatteforvaltningen og pensionsinstitut-

terne, at rettelse af åbenlyse fejlindbetalinger kun kan finde sted efter forudgå-

ende indhentelse af konkret individuel tilladelse fra Skatteforvaltningen.

Som beskrevet i bemærkningerne har indførelsen af reglerne i pensionsbeskat-

ningslovens §§ 22 C og D medvirket til en smidigere sagsbehandling hos både

Skatteforvaltningen og pensionsinstitutterne. Det er derfor positivt, at der de se-

nere år er taget store skridt for at minimere den stigende sagsbehandlingstid.

Trods disse tiltag bliver der fortsat brugt mange og unødige ressourcer i Skatte-

forvaltningen og i pensionsinstitutterne, og sagsbehandlingssiden er nu oppe på

omkring 1 år. En langsom og besværlig sagshåndtering skader i sidste ende pen-

sionsopsparerne.

Den foreslåede ordning i en ny PBL § 22 E vil imidlertid ikke have den store effekt

for pensionskasserne og livsforsikringsselskaberne, der håndterer mere end 95

pct. af pensionsindbetalingerne, medmindre grænsen på 30 dage udvides bety-

deligt. Der venter derfor fortsat et stort arbejde forude for branchen og myndig-

hederne. For eksempel er der behov for smidigere sagsbehandling på følgende

områder:

•

Udvidelse af PBL § 22 D, så det bliver muligt at flytte indbetalinger, der ifølge

aftalegrundlaget er sket til en forkert ordning, inden for den ordinære genop-

tagelsesfrist.

Udvidelse af PBL § 22 C, så det bliver muligt at flytte indbetalinger, der er sket

til et forkert pensionsinstitut.

Mulighed for at flytte indbetalinger mellem kap. 1-ordninger og § 53 A-ordnin-

ger.

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2012-00251

409949

•

I forhold til udvidelsen af PBL § 22 D vil det være oplagt, hvis det bliver muligt at

flytte fejlindbetalinger fra livrente til rateforsikring, hvis der er sket en fejl ifølge

Side 3

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

aftalegrundlaget. Det eneste beskyttelseshensyn, hensynet til at beskytte ratelof-

tet, bør kunne håndteres uden ulemper, og en sådan udvidelse af PBL § 22 D kan

implementeres hurtigt hos både myndighederne og branchen.

Vi ser frem til en fortsat god dialog med Skatteministeriets departement om smi-

digere sagsbehandling på området, så branchen og myndighederne i fællesskab

løser udfordringerne.

Afslutningsvist bemærker vi, at branchen tidligere har fået stillet et styresignal i

udsigt af Skatteforvaltningen, som skulle beskrive, hvornår åbenlyse fejl kan ret-

tes. Branchen har leveret et betydeligt bidrag til det arbejde, som vi efter mange

år stadig afventer. Dialogen har været i gang siden 2012, og selve udarbejdelsen

af styresignalet har været undervejs i mere end 5 år. Et sådant styresignal vil

formentlig lempe nogle af de store gener, som pensionsopsparerne oplever, når

der skal fejlrettes. Det bør derfor være en betydelig prioritet for Skatteministeriets

arbejde på pensionsområdet, at styresignalet snart bliver udsendt.

Indberetningspligt for skattepligtige beløb, som er udbetalt som

led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende, bortset fra

udbetalinger af forsikringssummer

Forsikringsselskaberne og pensionskasserne indberetter i dag en lang række op-

lysninger til Skatteforvaltningen. Dette sikrer efterrettelighed og medfører, at

kunderne slipper for besværet med at indberette. Branchen løfter selvfølgelig

gerne dette samfundsansvar.

Den foreslåede bestemmelse ”kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende”

kan indebære, at en meget bred vifte af ydelser omfattes af indberetningspligten,

da stort set alle ydelser kan omfattes af ordlyden ”eller lignende”. Derfor er det

væsentligt, at branchen og myndighederne har tilbundsgående drøftelser inden

reguleringen udmøntes i bekendtgørelse, og at branchen har en fornuftig tidspe-

riode til at implementere indberetningspligten.

Forenkling af reglerne for skattefri deludbetalinger af pensions-

ordninger (PBL § 32)

F&P støtter forslaget om at forenkle reglerne for deludbetalinger af skattefri an-

dele af pensionsordninger, da de gældende regler i mange tilfælde reelt forhindrer

deludbetalinger af skattefri andele.

Den foreslåede regel om, at skattefri andele af pensionsordninger frit kan udbe-

tales indtil 10 år før pensionsopsparerens folkepensionsalder, kan dog med fordel

udvides, så der frit kan udbetales indtil 5 år før pensionsopsparerens folkepensi-

onsalder. En sådan udvidelse bør ikke have provenumæssige konsekvenser.

Vi indgår selvfølgelig gerne i en dialog med Skatteministeriets departement om

fordele og ulemper forbundet med at udvide grænsen til 5 år.

1.4

1.3

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2012-00251

409949

Tekstnære bemærkninger

Nedenfor finder I vores enkelte tekstnære bemærkninger:

På side 24 henvises to gange

–

i afsnit 4 og 5

–

til den tidligere indberetningsbe-

kendtgørelse. Den seneste version er bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020.

Side 4

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

I forhold til § 2, nr. 8 (ny PBL § 22 E) nævnes flere steder i bemærkningerne

begrænsningen på 30 dage. For læsevenlighedens skyld kan der alle steder tilføjes

"dog senest 19. januar i det efterfølgende kalenderår".

I bemærkninger til § 2, nr. 8, beder vi om, at afsnit 2 og 3 under eksempel 15

(side 79) uddybes og forklares nærmere.

Vi beder om en uddybning af § 9, stk. 7 (om ikrafttrædelse), herunder særligt

henvisningerne til

"nr. 16, for så vidt angår …"

samt

"og § 27, og nr. 17-22".

-ooo-

Vi står selvfølgelig til jeres rådighed, hvis I har spørgsmål eller kommentarer.

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2012-00251

409949

Med venlig hilsen

Frederik Hans-Christian Stæhr

Side 5

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Egtveds Gade 28

1402 København K

18. september 2020

Forslag til lov om ændring af ligningsloven,

pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven

og forskellige andre love

Skatteministeriet har den 21. august 2020 sendt ovennævnte lovforslag til FSR –

danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Vi har gennemgået lovforslaget og har bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 8.

Lovforslagets § 3, nr. 8 indeholder en ny indberetningsforpligtelse for finansielle

virksomheder.

Indberetningsforpligtelsen opstår ved udbetaling af skattepligtige beløb til kunder

som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende.

I bemærkninger henvises der til SKM2017.516.SR, som vedrørte en bonusmodel.

Det er vores opfattelse, at der er forskel på, om der er tale om en bonusmodel

eller ”kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende”. Et kunde- eller

medlemsprogram eller lignende behøver ikke inkludere en bonusmodel.

Vi vil på den baggrund gerne bede om, at det fremgår i bemærkningerne,

hvordan man identificerer kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende.

Vi vil i den forbindelse henlede til, at der bør være tale om objektive

identifikationstegn, som ikke indebærer, at de finansielle virksomheder skal have

nærmere kendskab til skattelovgivningen.

I forlængelse af ovenstående gør vi opmærksom på, at det ikke er muligt at

anmode om bindende svar vedrørende en eventuel skattepligt, idet man ikke kan

få et bindende svar vedrørende indberetningspligten. Det vil af den grund være

relevant, at der er sket en afklaring af indholdet i ”kunde- eller

medlemsprogrammer eller lignende” forud for ikrafttrædelsen af bestemmelsen.

Det fremgår endeligt, at indberetningspligten skal supplere de eksisterende

indberetningsbestemmelser. Det vil også af den grund være nødvendigt med en

FSR – danske

revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

definition af forholdet, så de finansielle institutioner har klarhed over, hvornår

der skal ske indberetning.

Side 2

FSR - danske revisorer står til rådighed for en uddybning af høringssvaret.

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Louise Egede Olesen

Chefkonsulent

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Dato

Side

17. september 2020

1 af 2

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Høringssvaret er sendt elektronisk til [email protected] og [email protected]

Høring af udkast til forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven,

skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Justering af medarbejderaktieordningen

for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og

indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder

m.v.), j.nr. 2019-10739

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov

om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige

andre love, som er sendt i høring den 21. august 2020.

Vores bemærkninger fremgår nedenfor. Vi vedlægger desuden bemærkninger fra vores

rådgivningscenter, SEGES.

Ad. Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder

Landbrug & Fødevarer har forstået, at det af lovtekniske årsager foreslås at ophæve bestemmelsen

i den vedtagne ændringslov, lov nr. 84 af 30. januar 2019, som ellers fastlægger kriterierne for at

anvende medarbejderaktieordningen for nye mindre virksomheder. Vi har desuden forstået, at

lovændringen fra 2019 alene på grund af EU-retlig godkendelse, endnu ikke er trådt i kraft.

Det er samtidig forståelsen, at de samme fem kriterier for at anvende medarbejderaktieordningen for

nye mindre virksomheder, kun med få ordlydspræciseringer, foreslås indsat samme sted i

ligningsloven § 7P. I samme forbindelse tilføjes yderligere fire betingelser, som er krævet af Europa-

Kommissionen for at opnå godkendelse.

Landbrug & Fødevarer er fortsat positive overfor tiltaget, som kommer mindre start up virksomheder

til gode, således at de bedre kan fastholde og rekruttere medarbejdere. Selv om ordningen ikke

medfører en egentlig skattelempelse, er den attraktiv, fordi ingen af parterne skal lægge rede penge.

Landbrug & Fødevarer har forstået, at afgrænsningen af virksomheder er resultatet af en politisk

aftale. Landbrug & Fødevarer så dog gerne, at ordningen udvides yderligere, så en større del af det

ældre SMV-marked bliver omfattet. Selv om de større virksomheder kan have bedre forudsætninger

for at tilbyde konkurrencedygtige ordninger, vil der stadig være et behov for at tilgodese den gruppe

af virksomheder, som ligger mellem de af ordningen omfattede virksomheder og de mellemstore

virksomheder. Denne gruppe virksomheder vil med den nye ordning, blive stillet dårligere i kampen

om de attraktive lønpakker.

Det fremgår af pkt. 4, at selskabet, hvor personen er ansat, ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås,

må drive virksomhed, som i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 34. Den såkaldte ”pengetankregel” definerer, hvornår det er muligt

at gennemføre at generationsskifte med skattemæssig succession.

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2 af 2

Med nærværende ordning er der i højere grad tale om en incitaments- og aflønningsordning.

Endvidere har start up virksomheder typisk ikke så mange aktiver, men derimod formentlig fået

kapitaltilførsler af større karakter i de indledende år. Det foreslås derfor at anvende et andet

skæringstidspunkt end aftaleindgåelsen, alternativt at anvende en lempeligere forståelse af passiv

kapitalanbringelse end aktieavancebeskatningsloven § 34. ”Pengetankreglen” er med tiden kun

blevet mere restriktiv, f.eks. i forhold til grøn energi, hvilket gør den uegnet til formålet.

Ad. Indberetning af udbetaling af skattepligtige beløb fra finansielle virksomheder til deres kunder

Der foreslås indsat en ny bestemmelse i skatteindberetningslovens § 19 a om indberetning af

skattepligtige beløb, som finansielle virksomheder udbetaler til deres kunder som led i kunde- eller

medlemsprogrammer eller lignende.

I tråd med bemærkningerne fra SEGES ønsker Landbrug & Fødevarer en nærmere afgrænsning af

”kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende” i de generelle bemærkninger.

Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Maria Eun Elkjær

Chefkonsulent

Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik

D +45 3339 4678

M +45 2939 2503

E [email protected]

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

[email protected]

11. september 2020

SEGES høringssvar:

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven,

skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Justering af medar-

bejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af for-

skellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbe-

talinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.)

Ministeriets journalnummer 2019-10739.

SEGES takker for at have modtaget udkastet i høring. Vi har følgende bemærkninger.

Justeringsbehov i LL § 12

Der er behov for en justering af LL § 12. Dette behov er belyst i SKM2020.144.SR. Heri fandt

Skatterådet, at der ikke var fradrag efter perioden på 10 år, hvor opsigelsen kunne finde sted, og

indtil forpligtelsen ophørte på grund af opsigelsen eller spørgers død.

Bestemmelsen bør justeres, således at fradragsretten sikres for lignende erklæringer, indtil det

tidspunkt, hvor forpligtelsen ophører, uanset at der kan ske opsigelse med et års varsel efter de

10 år. Fradragsretten bør sikres indtil opsigelsen får effekt. Er der fx ikke set opsigelse til udgan-

gen af år 10, vil skatteyder være ensidigt forpligtet hele år 11, osv. Dette bør være tilstrækkeligt til

at opfylde betingelserne for fradragsret efter bestemmelsen for indbetalinger, i eksemplet indbeta-

linger i år 11.

Der ses ikke være mulighed for udnyttelse af en sådan justering, da yderen jo netop er forpligtet

hele det kommende år.

Det bør være en justering, der kan falde ind under forslagets generelle hensyn om at undgå

uhensigtsmæssigheder. Og som vil have stor betydning for en lang række af foreninger godkendt

efter reglerne, idet de i så fald ikke skal til at tage kontakt til deres givere.

Pensionsbeskatning

Det forekommer hensigtsmæssigt at indføre mulighed for tilbagebetaling uden afgift i 30 dage.

Det vurderes, at dette kan forhindre en del uhensigtsmæssigheder og administrativt besvær.

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

I relation til muligheden for indbetaling med fradragsret efter den såkaldte 30%-ordning i PBL §

18, stk. 5, ses der at være en problemstilling, som der i samme forbindelse bør løses, hvis den

ikke er løst med forslaget. Fradraget er maksimeret til 30 % af overskuddet, og der kan fradrages

beløb indtil 30 %.

Man vil altid være i den situation, at man inden årets udgang ikke kender til resultatet af virksom-

heden, hvorfor man ikke kender det maksimale beløb. Det vil først være kendt i forbindelse med

udfærdigelsen af regnskabet. Der består en væsentlig udfordring heri, idet dette giver udfordrin-

ger ift. forfald og indbetaling. Denne udfordring bør løses, således at der gives yderligere frist for

indbetaling på ordninger omfattet af reglerne. Den nuværende praksis synes ikke at være til-

strækkelig. I relation til ophørspension er det tilsvarende problem løst ved, at der er mulighed for

at indbetale senest 1. juli i året efter indkomståret, jf. PBL § 18, stk. 1,

I relation til forslagets § 2 nr. 2 og 4 ses der ikke at være taget hensyn til personer med forskudt

indkomstår i beskrivelserne mv. Dette bør der tages hensyn til, og forslagene justeres, hvis der er

behov herfor.

Indberetninger

Der foreslås indberetningspligt af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres

kunder m.v. Der savnes i denne forbindelse en beskrivende afgrænsning overfor rabatter mv.

efter kundeprogrammer mv., som i visse tilfælde ikke er skattepligtige.

Der er også flere forslag om yderligere ændringer vedrørende indberetningspligter, som vi vil

opfordre til bliver beskrevet tydeligere i de generelle bemærkninger.

Venlig hilsen

Jens Jul Jacobsen

Senior Tax Manager

Jura & Skat

+45 8740 5129

+45 3092 1759

[email protected]

2/2

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Jesper Kiholm Andersen <[email protected]>

12. september 2020 08:32

JP-Lovgivning og Økonomi

Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af ligningsloven,

pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love

Til Skatteministeriet

Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven,

skatteindberetningsloven og forskellige andre love (Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre

virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige

udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.), j.nr. 2019-10739

Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har

bemærkninger til det modtagne forslag.

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm

Funktionsleder

Skatterevisor / Master i skat

Skatterevisorforeningen

Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Skattestyrelsen

Sorsigvej 35

6760 Ribe

Telefon: 72389468

Mail:

[email protected]

Mobiltelefon: 20487375

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Frederik Waaben <[email protected]>

18. september 2020 16:32

[email protected]

[email protected]; Kirsten Brix Pedersen; Jane Vitu; Louise Hartung Rohde; Susan

Therkelsen

J.nr. 2019-10739 - Høringssvar fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Til Skatteministeriet

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af

ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love, som er sendt i høring

den 21. august 2020. Vi takker for muligheden for at afgive bemærkninger.

Udkastet til lovforslag indeholder i § 7 en ændring af § 14 b i lov om social pension, som vedrører formueopgørelse

til brug for udbetaling af helbredstillæg og ældrecheck til modtagere af folkepension.

Vi gør venligst opmærksom på, at der bør ske en tilsvarende ændring af § 19 i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v., som vedrører formueopgørelse til brug for udbetaling af helbredstillæg

til modtagere af førtidspension på gammel ordning (dvs. førtidspension tilkendt eller sag herom påbegyndt inden

den 1. januar 2003).

Venlig hilsen

Frederik Waaben

Specialkonsulent

Sociale Ydelser

M 72 21 78 16 |

[email protected]

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38 | 2100 København Ø

T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Danish Agency for Labour Market and Recruitment

Vermundsgade 38 | 2100 Copenhagen

T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Følg os på LinkedIn

Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 - København K

18. september 2020

Oplys venligst ved

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af ligningsloven,

pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige

andre love

Skatteministeriet har den 21. august 2020 sendt et forslag til ændring af ligningsloven,

pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love,

herunder lov om social pension i høring.

Med udkastet foreslås det, at der i § 14b i lov om social pension indsættes et stk. 4,

hvoraf det fremgår, at indestående i pengeinstitutter også omfatter beløb, der efter

pensionsbeskatningslovens § 22 E tilbagebetales i perioden efter udløbet af det

forudgående år, når tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i det

forudgående år.

ATP har i egenskab af administrator for Udbetaling Danmark følgende bemærkninger

til lovforslaget:

Ændring i både lov om social pension og i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension mv.

§ 14b i lov om social pension vedrører reglerne for opgørelse af folkepensionistens og

en eventuel ægtefælles eller samlevers likvide formue. Formueopgørelsen anvendes i

Udbetaling Danmarks afgørelse, om ret til supplerende pensionsydelse(ældrecheck) og

i kommunernes afgørelse om ret til helbredstillæg.

Udbetaling Danmark opgør ligeledes den likvide formue til brug for kommunernes

afgørelse om helbredstillæg til førtidspensionister, som er tilkendt førtidspension, før

1.1.2003 (førtidspensionister på gammel ordning).

Reglerne om opgørelse af den likvide formue er enslydende i lov om social pension og

lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.

Udbetaling Danmark anbefaler derfor, at der indsættes et enslydende stk. 4 i § 19 i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. med

henblik på, at reglerne om opgørelse af formuen i begge love fortsat er ens.

Udbetaling Danmark

Kongens Vænge 8

3400 Hillerød

Tlf.: 70 11 12 13

www.borger.dk

CVR-nr.: 43405810

Telefontid:

Mandag - Torsdag: 8.00-16.00

Fredag: 8.00-15.00

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Tilføjes der ikke et enslydende stk. 4 i § 19 i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension mv. vil det i de omhandlende tilfælde betyde, at

formueopgørelse for en folkepensionist og en førtidspensionist på gammel ordning

behandles forskelligt, hvorved folkepensionisten kan få afslag på helbredstillæg mens

førtidspensionisten på gammel ordning kan få tilkendt helbredstillæg.

Opgørelse af formue

Udbetaling Danmark har forstået det fremsatte lovforslag således, at tilbagebetalte

pensionsindbetalinger inden den 19. januar efter pensionsbeskatningslovens § 22 E vil

fremgå af årsopgørelsen for det forudgående år, som en del af det opgjorte indestående

i pengeinstitut pr. 31. december. En tilbagebetaling af et indbetalt beløb i fx januar 2021

vil - efter Udbetaling Danmarks - forståelse på årsopgørelsen for 2020 være en del af

det opgjorte indestående i pengeinstitut pr. 31. december 2020.

Udbetaling Danmark træffer afgørelse om den likvide formue for folkepensionister og

førtidspensionister på gammel ordning den 1. januar hver år, jf. lov om social pension §

39 a, stk. 1 og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension § 39, stk. 1.

Formueopgørelsen anvendes til brug for kommunernes afgørelse om ret til

helbredstillæg til både folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning, og

til

Udbetaling

Danmarks

afgørelse

udbetaling

supplerende

pensionsydelse(ældrecheck) til folkepensionister.

Den likvide formue opgøres på baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælles

eller samlers samlede likvide formue den 1. januar. Formueopgørelsen sker på

baggrund af formueoplysninger fra pensionistens og en eventuel ægtefælles eller

samlevers seneste slutlignede årsopgørelse fra Skattestyrelsen eller på baggrund af

pensionistens nyere og mere aktuelle oplysninger om formuens størrelse.

Det betyder, at Udbetaling Danmark ved opgørelse af formuen fx den 1. januar 2021 vil

lægge oplysningerne om pensionistens og en eventuel ægtefælles og samlevers

formue fra årsopgørelse for 2019 til grund, medmindre Udbetaling Danmark har

modtaget nyere og mere aktuelle oplysninger om formuen den 1. januar 2021 fra

pensionisten.

Får pensionisten i ovenstående eksempel inden 19. januar 2021 tilbageført et beløb

efter pensionsbeskatningslovens § 22 E, vil dette beløb ikke automatisk indgå

formueopgørelsen den 1. januar 2021, da årsopgørelsen for 2020 endnu ikke er

tilgængelig. Pensionisten skal derfor selv oplyse til Udbetaling Danmark om

tilbagebetalte beløb efter pensionsbeskatningslovens § 22 E, som skal indgå i

formueopgørelsen den 1. januar 2021. Udbetaling Danmark vil i den forbindelse skulle

vejlede pensionisten om reglen i selvbetjeningsløsningen og på blanketter mv.

Ved opgørelse af formuen det efterfølgende år - den 1. januar 2022 - lægger Udbetaling

Danmark årsopgørelsen for 2020 til grund, medmindre Udbetaling Danmark modtager

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

nyere og mere aktuelle oplysninger om pensionistens og en eventuel ægtefælles og

samlevers formue den 1. januar 2022.

Da det tilbagebetalte beløb fra pensionsordningen, som Udbetaling Danmark har

forstået lovforslaget, vil være en del af indestående i pengeinstitut pr. 31. december

2020 og dermed fremgå af årsopgørelsen for 2020, vil beløbet automatisk indgå i

formueopgørelsen den 1. januar 2022, medmindre pensionisten henvender sig og

oplyser nye aktuelle formueoplysninger pr. 1. januar 2022.

Har pensionisten ikke oplyst Udbetaling Danmark om en tilbagebetalt indbetaling i fx

2021, som skulle have indgået i formueopgørelsen den 1. januar 2021, kan Udbetaling

Danmark træffe afgørelse om tilbagebetaling af supplerende pensionsydelse

(ældrecheck), hvis pensionisten mod bedre vidende har modtaget denne, jf. lov om

social pension § 41, stk. 1 og 42, stk. 1 og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension mv. § 41, stk. 1 og § 42, stk. 1.

Det er et krav, at pensionisten på tidspunktet for udbetaling af supplerende

pensionsydelse var i ond tro om retten til at modtage denne. Det er Udbetaling

Danmarks umiddelbare vurdering, at der kan være tilfælde, hvor det ikke kan

sandsynliggøres, at pensionisten har været i ond tro om udbetalingen af supplerende

pensionsydelse. Det er imidlertid Ankestyrelsen, som fastlægger praksis herfor.

Økonomiske konsekvenser

Det er Udbetaling Danmarks umiddelbare vurdering, at der ikke vil være nævneværdige

administrative økonomiske konsekvenser forbundet med implementering af

lovforslaget. Dog kan der være afledte administrative konsekvenser forbundet med

behandling af sager om tilbagebetaling. Det bemærkes, at Udbetaling Danmark

arbejder på omkostningsdækket basis.

Afsluttende bemærkninger

ATP står naturligvis til rådighed, hvis der er spørgsmål eller behov for uddybning af

ovenstående. For spørgsmål og uddybning kontakt venligst sektionschef Louise Nørlem

Simonsen på mail

[email protected]

eller telefon 20 67 00 74 eller specialkonsulent Dorte

Kirkebæk på mail

[email protected]

eller telefon 24 99 93 95.

Venlig hilsen

Dorte Kirkebæk

Specialkonsulent

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

[email protected]

cc: [email protected]

17. september 2020 • CB

Høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af ligningsloven,

pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre

skattelove

Ældre Sagen finder det overordnet positivt, at reglerne i pensionsbeskatningsloven

smidiggøres, og at reglerne om ”diskvalificerende” og ”ikke-diskvalificerende”

pensionsudbetalinger præciseres.

Vi konstaterer imidlertid, at reglerne også bliver mere indviklede, fordi der samtidig

indføres nye værnsregler, der skal ”begrænse mulighederne for uhensigtsmæssig

optimering af indkomstafhængige offentlige ydelser”. Det viser, hvor kompliceret

samspillet mellem skat og sociale ydelser er blevet, at det ikke er muligt at forenkle reglerne

uden samtidig at indføre nye komplicerende regler.

Begrænsningen af muligheden for at placere midler i unoterede kapitalandele til kun at

gælde rate- og kapitalpension, men ikke aldersopsparing er ligeledes en værnsregel.

Ældrecheck og likvid formue

Efter forslaget bliver det muligt at tilbageføre ”fejlindbetalinger” på en pensionsordning.

Det vil også gælde indbetalinger, der er foretaget i december et år og først tilbageføres i

begyndelsen af det følgende år.

Denne regel betyder, at det ville være muligt for en pensionist at indbetale på en

pensionsordning i december, så indbetalingen ikke indgår i formueopgørelsen pr. 1. januar,

og derefter anmode om tilbagebetaling, fordi der er tale om en ”fejl”.

Når der gælder regler for opgørelse af formue, fx den likvide formue i forbindelse med

ældrechecken.

Vi går ud fra, at det tilbageførte beløb

i tilfælde af de nævnte ”fejlindbetalinger”

kommer til

at fremgå af årsopgørelsen, så pensionisten ikke er i tvivl om, hvordan Udbetaling Danmark

har opgjort den likvide formue.

Deludbetaling fra og med det 10 år

Efter forslaget bliver det lettere at få udbetalt ikke-fradragsberettigede indbetalinger som

en deludbetaling uden afgift.

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

[email protected]

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt Dronning

Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050

L 69c - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Samtidig indføres der imidlertid en værnsregel, der betyder, at dette ikke er muligt fra og

med det tiende år før folkepensionsalderen.

Det vil fx betyde, at en person, der under arbejde i udlandet har fortsat indbetalingen til en

dansk pensionsordning uden fradragsret, og efter gældende regler ville kunne foretage en

ikke afgiftspligtig deludbetaling, ikke længere kan foretage en sådan ikke-afgiftspligtig

deludbetaling, hvis vedkommende vender tilbage til Danmark med mindre end 10 år til

folkepensionsalderen.

Herudover vil personer, der i dag har mulighed for at fortage en ikke-afgiftspligtig

deludbetaling, skulle tage stilling til, om de vil foretage en sådan udbetaling inden 1. juli

2021, hvis de har mindre end 10 år til folkepensionsalderen, fordi de efter forslaget ikke

længere kan få pensionen udbetalt afgiftsfrit, når de har 10 år eller mindre til

folkepensionsalderen.

Ældre Sagen stiller spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt at komplicere

pensionsbeskatningsreglerne for at ”begrænse mulighederne for uhensigtsmæssig

optimering af indkomstafhængige offentlige ydelser” for et begrænset

antal pensionister.

Det har ikke nødvendigvis betydning for modregningen i sociale ydelser, hvis en pensionist

foretager en afgiftsfri deludbetaling. Udbetalingen af den ikke-fradragsberettigede pension

er under alle omstændigheder ikke skattepligtig og bliver dermed ikke modregnet i

folkepension mm. Det er blot spørgsmålet om, hvornår der ikke sker modregning.

Vi foreslår derfor, at den foreslåede ændring af PBL § 32, stk. 1 udgår.

Hvis den foreslåede § 32, stk. 2 ikke udgår, finder vi subsidiært, at aldersgrænsen for

afgiftsfri deludbetaling skal være mindre end 10 år før folkepensionsalderen. Så vidt vi kan

se, er der ikke anden begrundelse for at vælge en aldersgrænse på 10 år, end at denne

grænse - helt uden sammenhæng med muligheden for deludbetaling - anvendes i

forbindelse med aldersopsparing.

En grænse tættere på pensionsalderen vil formodentlig betyde, at de personer, der har

mulighed for at foretage en afgiftsfri deludbetaling, vil være mere opmærksomme på

aldersgrænsen og dens betydning.

Venlig hilsen

Bjarne Hastrup

Adm. direktør

Side 2 af 2