Skatteudvalget 2020-21
L 133
Offentligt
2386700_0001.png
5. maj 2021
J.nr. 2020 - 10034
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 133
Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskattelo-
ven (Indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordnin-
gen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 6. april 2021.
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 133 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvad de administrative konsekvenser er for virksomhederne af loven, til skatteministeren
2386700_0002.png
Spørgsmål
Hvad er de administrative konsekvenser for virksomhederne af loven? Er ministeren enig
med OBR?
Svar
Som det fremgår af høringssvaret fra Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering
(OBR), så anfører OBR, at der er administrative konsekvenser ved lovforslaget. De admi-
nistrative konsekvenser består i, at der fremover i forbindelse med en virksomhedsover-
dragelse af en virksomhed i virksomhedsordningen skal ske en opgørelse af virksomhe-
dens aktiver fratrukket passiver, frem for at det kun er aktiver, der opgøres. Virksomhe-
derne er således i forvejen forpligtede til at foretage en opgørelse, og det er vurderingen,
at det ikke vil medføre et øget tidsforbrug at anvende den nye opgørelsesmetode. Der kan
dog være et begrænset tidsforbrug forbundet med omstilling til at anvende den nye opgø-
relse. OBR har vurderet, at de administrative konsekvenser er under 4 mio. kr., hvorfor
de ikke kvantificeres nærmere.
Jeg kan oplyse, at jeg er enig i OBR´s vurdering. Det kan derudover tilføjes, at opgørelsen
af kapitalafkastgrundlaget
dvs. aktiver fratrukket gæld m.v.
allerede anvendes i virk-
somhedsordningen, hvorfor opgørelsesmetoden må anses for kendt for de virksomheder,
der anvender ordningen.
Side 2 af 2