L 107a - 2020-21 - Bilag 23: Henvendelse af 10/2-21 fra Accura Advokatpartnerselskab om bemærkninger til ændringsforslag nr. 18 om fordeling af grundlaget for dækningsafgiftspligten

Skatteudvalget 2020-21
L 107 A Bilag 23
Offentligt

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Att.: Skatteudvalget

Uploadet via

https://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/sau/kontakt

10. februar 2021

Sagsnr.: 1030136/49

L 107 A – Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (An-

sættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.)

Skatteministeren har den 8. februar 2021 fremsendt ændringsforslag til L 107 A 2020-21, jf. bilag 21 til

lovforslaget, som ministeren agter at stille til 3. behandlingen af lovforslaget.

I ændringslovforslagets nr. 18 (forslag 03 til lovforslagets § 3), foreslås det, at der i lov om kommunal

ejendomsskat § 23 A, stk. 1, indsættes et 3. pkt., med følgende ordlyd:

"Fordeling

af grundværdien efter 2. pkt. foretages ud fra de faktiske bygningsarealer registreret i Byg-

nings- og Boligregistret".

Ifølge bemærkningerne til ændringslovforslaget vil den nævnte ændring indebære, at fordelingen af

grundværdien herefter vil skulle ske forholdsmæssigt, således at der skal betales dækningsafgift af den

andel af den samlede grundværdi, som svarer til den andel af det samlede bygningsareal, der anvendes

til dækningsafgiftspligtig virksomhed.

Herefter er der i lovbemærkningerne beskrevet følgende eksempel: Hvis f.eks. 60 pct. af den samlede

bygningsmasse anvendes til dækningsafgiftspligtig virksomhed, vil tilsvarende 60 pct. af den samlede

grundværdi skulle henføres til beregningsgrundlaget for dækningsafgiften.

Efter de nugældende regler i § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, beregnes dækningsafgiften på

baggrund af en ejendoms forskelsværdi. Efter § 23 A, stk. 1, 2. pkt., skal der for ejendomme, som kun

delvist anvendes til et dækningsafgiftspligtigt formål, kun svares dækningsafgift, hvis mere end halvde-

len af ejendommens forskelsværdi kan henføres til en dækningsafgiftspligtig anvendelse.

Efter gældende regler foretager Vurderingsstyrelsen (på kommunalbestyrelsens anmodning) fordeling

af forskelsværdien til brug for opkrævning af dækningsafgift, herunder fordeling af de ikke-dækningsaf-

giftspligtige og de dækningsafgiftspligtige dele af en "blandet ejendom", jf. § 23 A, stk. 5. De gældende

retningslinjer for fordelingen er senest beskrevet i

Den Juridiske Vejledning 2017-2, afsnit H.A.6.4.1

Fordelinger til brug for dækningsafgift,

hvoraf fremgår, at fordelingen foretages på baggrund af en

L 107a - 2020-21 - Bilag 23: Henvendelse af 10/2-21 fra Accura Advokatpartnerselskab om bemærkninger til ændringsforslag nr. 18 om fordeling af grundlaget for dækningsafgiftspligten

indbyrdes vægtning af ejendommens arealer baseret på arealernes anvendelse til hhv. bolig, kontor,

butik, værksted, lager og garage, ligesom der for hver anvendelsestype er angivet et interval for vægt-

ningen, som Vurderingsstyrelsen tager udgangspunkt i ved fordelingen.

De gældende regler for fordeling af grundlaget for dækningsafgiftspligten (forskelsværdien) er velbe-

grundede, idet fordelingen tager højde for, at der er store forskelle i de værdier, de enkelte arealer

repræsenterer, hvilket med de gældende fordelingsregler giver sig udslag i den procentvise vægtning.

Med det fremsendte ændringsforslags nr. 18, lægges der op til, at fordelingen af grundværdien til brug

for opkrævning af dækningsafgift efter den model, der foreslås indført med L 107 A (opkrævning på

baggrund af grundværdien fremfor forskelsværdien), fremover skal ske på baggrund af de faktisk regi-

strerede bygningsarealer i BBR.

Dette kunne indikere, at det herved er hensigten at afskaffe de gældende fordelingsregler, som senest

er beskrevet i

Den Juridiske Vejledning 2017-2, afsnit H.A.6.4.1.

Dette bør genovervejes, og vi vil op-

fordre til, at der også fremover anvendes

vægtede

arealer, så fx et kælderlokale ikke vægtes og belastes

med samme dækningsafgift som et kontor eller butik af samme faktiske areal i stueplan. Ejeren eller

lejeren af kælderlokalet vil i så fald reelt komme til at skulle bære en del af den ejendomsskat, som

rettelig kan henføres til værdien af lokalet i stueplan. Problemstillingen kan evt. løses ved at Skattemi-

nisteren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om den interne vægtning af arealer baseret på

registreringerne i BBR.

Med venlig hilsen

Andreas Roos

Advokat

Sagsnr.: 1030136/49