Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 107 Bilag 10, L 107 A Bilag 10, L 107 B Bilag 10
Offentligt
2306306_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København
Amalievej 20
1875 Frederiksberg C
Danmark
Telefon 3324 4266
[email protected]
www.skovforeningen.dk
15. december 2020
Opfølgning på foretræde for Folketingets Skatteudvalg den 10/12 vedr.: (L 107) -
Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.
Reaktion på skatteministerens kommentar til henvendelsen af 4. december 2020
Dansk Skovforening takker for muligheden for at fremlægge vores synspunkter på det fremsatte
forslag til ejendomsvurdering på foretrædet den 10. december.
Vi noterer os svarerne fra Skatteministeren på spørgsmål nr. 11 af 7. december 2020 og spørgsmål
nr. 6 af 27. november 2020.
Vi finder det positivt, at det af svaret til spørgsmål 6 fremgår, at spørgsmålet om en eventuel
lempelse af de nuværende regler for omvurdering af produktionsjordsarealer vil blive drøftet med
forligskredsen i god tid før udsendelse af de nye vurderinger for land- og skovbrugsejendomme på
baggrund af et oplæg fra Skatteministeriet, og at Miljøministeriet vil blive inddraget i dette
arbejde.
Samtidig noterer vi os, at Skatteministeren i svaret til spørgsmål nr. 11 erkender, at der objektivt
set er tale om en forenkling med henblik på statslig besparelse i forhold til systemudviklingen og
administrationen på bekostning af et objektivt beskatningsgrundlag for landets private skovejere.
Dansk Skovforening mener dog at svaret til spørgsmål 6, der henviser til og beskriver den
nuværende beskatning for skovejendomme som meget lempelig, er stærkt urimeligt i denne
kontekst, idet
påstanden bygger på et helt forkert grundlag og faktuelt helt forkerte præmisser:
Dels henvises der til, at land- og skovbrugsejendomme beskattes lempeligt og betaler
grundskyld af et beskatningsgrundlag væsentligt under markedsprisen. Det anføres her at
det udgør typisk ca. 1/3 af markedsprisen.
Dels anføres det, at omdannelse af produktionsskov til naturarealer eller urørt skov, hvis
produktionsjord blev vurderet til markedsprisen, vil medføre en lavere vurdering, da
naturarealer og urørt skov har en lavere markedsværdi end jord til skovbrugsproduktion.
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
L 107a - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 15/2-20 fra Dansk Skovforening om opfølgning på foretræde den 10. december 2020
2306306_0002.png
Første præmis er faktuel forkert, da det er grundværdien og ikke markedsværdien som danner
grundlag for skovbrugets produktionsjordbeskatning. Grundværdien er alene baseret på
skovjordens produktionsværdi, hvorimod markedsværdien er afledt af skovens samlede
ejendomsværdi inklusive herlighedsværdi og værdien af skovens aktuelt stående vedmasselager.
Markedsværdien kan derfor ikke retteligt anvendes som måleparameter for det til enhver tid
gældende jordbeskatningsniveau. Derfor er beskatningens niveau i forhold til markedsværdien
ikke
et relevant parameter at inddrage i denne sammenhæng.
Som også anført af Naturstyrelsen i høringssvar til lovændringen er det beskatningen af netop
grundværdien for arealerne med en evig fastholdelse i skov- og landbrugsproduktions-
jordkategorierne, der bliver en hindring for en langsigtet realisering af regeringens mål på natur-,
miljø- og klimaområdet. Det vil betyde en uændret høj beskatning af lodsejere, der omlægger jord
til naturformål efter samfundets ønsker.
Hvis rimeligheden af skatteniveauet i dansk skovbrug skal vurderes i forbindelse med forslaget til
lovændringen, bør der alternativt tages afsæt i det vi finder den
mest
relevante parameter -
nemlig skovbruget konkurrenceevne og skattetryk i forhold til udlandet. I vores nabolande ligger
beskatningen af produktionsjord på et markant lavere niveau eller er helt fraværende.
Anden præmis er ligeledes forkert idet markedsprisdannelsen på skovejendomme ikke eller i
meget begrænset omfang er påvirket af skovbrugets driftsøkonomi, men derimod af andre
værdier såsom beliggenhed og herlighedsværdier. Ændringer i jordskatterne kapitaliseres dermed
ikke i handelspriserne på skov. Den forbedring i skovenes driftsøkonomi, der ligger i en
nedsættelse af jordskatterne ved udlæg til natur, vil dermed ikke øge handelspriserne.
Vi appellerer til, at Udvalget tager disse forhold med i de samlede overvejelserne omkring dels L
107 og dels de kommende negative incitamenter for både at omlægge landbrugsjord til skov og
for at omlægge produktiv skov til naturformål, som bliver en realitet efter 2021
I øvrigt henviser vi til de konsekvenser, som vi fremlagde for Skatteudvalget under foretrædet den
10. december, som delvist er bekræftet af svarene fra Skatteminister og delvist står uanfægtet.
Venlig hilsen
Jan Søndergaard og Tanja Blindbæk Olsen
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
2