L 107 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvorvidt ændringerne vil blive en hindring for realisering af mål på natur-, miljø og klimaområdet, som Naturstyrelsen påpeger i deres høringssvar, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 107 , L 107 A , L 107 B
Offentligt

13. december 2020

J.nr. 2020 - 5183

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 107 - Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-

lige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grund-

skyld, ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på

ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indfø-

relse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 27. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Carl Valentin (SF).

Morten Bødskov

/ Claus F. Houmann

L 107 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvorvidt ændringerne vil blive en hindring for realisering af mål på natur-, miljø og klimaområdet, som Naturstyrelsen påpeger i deres høringssvar, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren uddybe vurderingen af, hvorvidt ændringerne vil blive en hindring for rea-

lisering af mål på natur-, miljø og klimaområdet, som Naturstyrelsen påpeger i deres hø-

ringssvar.

Svar

Land- og skovbrugsejendomme bliver i dag vurderet og beskattet meget lempeligt, og

land- og skovbrugsejendomme vil fortsat blive vurderet og beskattet meget lempeligt med

det fremsatte lovforslag. Produktionsjord ansættes således til en værdi, der typisk udgør

ca. 1/3 af markedsprisen.

Da der eksisterer et velregistreret marked for handel med landbrugsjord, og landbrugsjord

handles af slutbrugerne, dvs. landmænd, er det muligt at skønne over, hvor meget lavere

produktionsjordsværdien er end markedsprisen. Handelspriserne på landbrugsjord er der-

med udtryk for slutbrugerpriser, som for grunde til parcelhusbebyggelse, mens de relativt

få registreringer om grundpriser til øvrigt erhverv i højere grad er udtryk for investorpri-

ser, hvor der bygges til udlejning til tredjepart.

Land- og skovbrug beskattes således af en væsentligt lavere værdi end andre typer ejen-

domme. Endvidere beskattes produktionsjord med en særligt lav grundskyldssats. Bag-

grunden for den lempeligere beskatning af produktionsjord er, at jorden er en central pro-

duktionsfaktor for landbrugs- og skovdriften.

Omdannes dele af jorden tilhørende en skov eller -landbrugsejendom til fx urørt skov el-

ler andre naturarealer, og falder jorden både før og efter en sådan ændring ind under defi-

nitionen produktionsjord, skal ejendommen i henhold til reglerne i den nuværende ejen-

domsvurderingslov ikke omvurderes.

Der er således ikke tale om en problemstilling, der udspringer af det fremsatte lovforslag.

Problematikken opstår, da land- og skovbrugsejendomme betaler grundskyld af et beskat-

ningsgrundlag væsentligt under markedsprisen. Som nævnt udgør beskatningsgrundlaget

typisk ca. 1/3 af markedsprisen.

Hvis produktionsjord blev vurderet til markedsprisen, ville en omdannelse af jorden til

naturarealer eller urørt skov medføre en lavere vurdering, da naturarealer og urørt skov

har en lavere markedsværdi end jord til land- og skovbrugsproduktion. Handelsprisen på

naturarealer eller urørt skov vil overvejende grad afspejle en herlighedsværdi ved at eje

arealet, da overskuddet fra skoven er begrænset.

tabel 1

fremgår regneeksempler på det nuværende subsidium via vurderingssystemet til

produktionsskov og urørt skov ved, at vurderingen sker som produktionsjord frem for en

markedsnorm. Det fremgår således, at hvis produktionsskov omlægges til urørt skov, vil

grundværdien fortsat være lavere end en markedsprisnorm, men subsidiet vil være mindre

end for produktionsskov.

Side 2 af 4

Hvis landbrugsjord omlægges til urørt skov, kan der opstilles et regneeksempel på, at

grundskylden er omtrent den samme ved fastholdelse af produktionsjordsværdien, som

hvis der gjaldt en markedsprisnorm,

jf. tabel 1.

Dvs. hvis en landmand omlægger land-

brugsjord til urørt skov, vil landmanden med regneeksemplet få omtrent samme grund-

skyld, hvis der i stedet gjaldt en markedsprisnorm.

Hvis der skulle gælde en markedsprisnorm på landbrugsjord generelt, ville landmanden

dog få tredoblet grundskyldsbetalingen på den resterende landbrugsjord.

Tabel 1. Regneeksempler på forskelle i beskatningen af landbrugsjord, produktionsskov og urørt

skov med nuværende vurderingsmetode og en handelsprisnorm

Handelspris pr. ha.

150.000

100.000

50.000

Produktionsjordsværdi pr. ha.

50.000

25.000

7,2

Landbrugsjord

Produktionsskov

Urørt skov

Landbrugsjord

Produktionsskov

Nedsat grundskyldspromille

Scenarie 1: Produktionsskov til urørt skov

Handelsprisnorm

Produktionsjord

Handelspris pr. ha.

100.000

Grundskyld ved handelspris

pr. ha

720

Produktionsjordsværdi (gældende regler)

Produktionsjord

Vurdering pr. ha

Grundskyld ved produktions-

jord pr. ha

Forskel til handelsprisnorm

25.000

180

-540

Omlagt til urørt skov

25.000

180

-180

50.000

360

Omlagt til urørt skov

Scenarie 2: Landbrugsjord til urørt skov

Handelsprisnorm

Produktionsjord

Handelspris pr. ha.

Grundskyld ved handelspris

pr. ha

150.000

1.080

Produktionsjordsværdi (gældende regler)

Vurdering pr. ha.

Grundskyld pr. ha.

Forskel til handelsprisnorm

50.000

360

-720

50.000

360

Omlagt til urørt skov

50.000

360

Side 3 af 4

Anm: Der er anvendt en grundskyldspromille på 7,2 for alle eksempler, hvilket er den maksimale grundskyldspromille for

landbrugsjord. 1) Der er ikke umiddelbart datagrundlag for at fastsætte markedsprisen på urørt skov. Det er beregningstek-

nisk antaget, at urørt skov har en værdi på omkring �½ af produktionsskovprisen.

Spørgsmålet om eventuel lempelse af de nuværende regler for omvurdering af produkti-

onsjordsarealer vil blive drøftet med forligskredsen i god tid før udsendelse af de nye vur-

deringer for land- og skovbrugsejendomme på baggrund af et oplæg fra Skatteministeriet.

Miljøministeriet vil blive inddraget i dette arbejde.

Side 4 af 4