Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 107 Bilag 1, L 107 A Bilag 1, L 107 B Bilag 1
Offentligt
2286560_0001.png
20. november 2020
J.nr. 2020 - 5183
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love
(Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, ansættelse af
grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet
samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning
for godtgørelse for meget betalt af tinglysningsafgift m.v.).
Morten Bødskov
/ Camilla Christensen
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatsamfundet
Advokatrådet har besluttet ikke at
afgive høringssvar.
Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation
Andelsboligforeningernes Fælles-
repræsentation (ABF) har følgende
bemærkninger:
Den offentlige vurdering af ejendommens
værdi afskaffes
ABF påpeger, at hensigten med
lovforslaget er at udmønte den po-
litiske aftale fra den 15. maj 2020
om kompensation til boligejerne
og fortsat tryghed om boligbeskat-
ningen.
Heraf fremgik følgende:
”De principper for fastlæggelse af
nye vurderingsmodeller for er-
hvervsejendomme, der fremgår af
forliget om et nyt ejendomsvurde-
ringssystem, har vist sig vanskelige
at implementere i praksis, bl.a.
fordi datagrundlaget ikke er til-
strækkeligt solidt. Derfor, og for at
reducere risici i udviklingen af det
nye ejendomsvurderingssystem, er
der behov for at udvikle mere
enkle og gennemskuelige modeller
for vurdering af erhvervsejen-
domme, herunder leje- og andels-
boliger. Dette indbefatter også
fastlæggelse af et mere enkelt be-
skatningsgrundlag for den kom-
munale dækningsafgift for visse er-
hvervsejendomme. Forligskredsen
er enig i, at vurderingerne bør være
enkle og gennemskuelige. Forligs-
kredsen præsenteres senere i 2020
for et oplæg til nye vurderingsmo-
deller for erhvervsejendomme, der
Baggrunden for forslaget om ikke
at ansætte ejendomsværdier for er-
hvervsejendomme er, at der ikke
er behov for at fastsætte ejen-
domsværdier for erhvervsejen-
domme til brug for den løbende
ejendomsbeskatning.
Da andelsforeninger ikke betaler
ejendomsværdiskat
kun grund-
skyld
har ejendomsværdier såle-
des aldrig udgjort grundlag for
ejendomsskat for andelsboliger.
Afskaffelse af ejendomsværdian-
sættelsen for erhvervsejendomme
vil imidlertid som anført af ABF
have konsekvenser for andelsbo-
ligforeningerne, da den senest an-
satte ejendomsværdi er ét af de tre
værdiansættelsesprincipper i an-
delsboliglovens regler om maksi-
malpris.
Den nærmere vurdering af konse-
kvenserne og overvejelser om mu-
lige løsninger bør ses i sammen-
hæng med den igangværende eva-
luering af reglerne om valuarvur-
dering af andelsboligforeningers
ejendomme, som følger af den po-
Side 2 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
sikrer sammenhæng til vurderin-
gerne af ejerboliger samt et mere
enkelt beskatningsgrundlag for
dækningsafgift.”
ABF påpeger, at det fremgår af
lovforslaget, at ejendomsvurde-
ringsloven skal ændres, så der
fremadrettet alene udarbejdes vur-
deringer af ejendommens værdi
for ejerboliger. Der vil dermed
ikke blive udarbejdet en vurdering
af ejendommens værdi, når der er
tale om erhvervsejendomme, her-
under ejendomme ejet af andels-
boligforeninger. For ejendomme
ejet af andelsboligforeninger vil
der altså fremadrettet alene bliver
fastsat en grundværdi.
Det er ABF’s opfattelse, at det
ikke er i overensstemmelse med
forligsteksten om en ny vurde-
ringsmodel for erhvervsejen-
domme, at der slet ikke udarbejdes
en vurdering af ejendommens
værdi, men alene en grundværdi.
Forudsætningen for den politiske
aftale var en forenkling af model-
len og ikke en afskaffelse af den
offentlige ejendomsvurdering.
litiske aftale mellem den davæ-
rende regering (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservativ Fol-
keparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti og Det Radikale Ven-
stre om mere robuste andelsbolig-
foreninger af 27. november 2017.
Regeringen vil derfor nedsætte et
udvalg, der med inddragelse af in-
teressenter på området skal belyse
andelsboliglovens værdiansættel-
sesprincipper i lyset af en afskaf-
felse af ejendomsværdiansættelsen
for erhvervsejendomme og i sam-
menhæng med evalueringen af va-
luarvurderinger. Udvalget skal
fremlægge mulige løsningsforslag i
god tid inden de offentlige vurde-
ringer, der foreslås afskaffet, ellers
skulle være udsendt.
ABF påpeger, at det slet ikke er
belyst i forslaget, hvordan de
manglende vurderinger af ejen-
dommens værdi skal håndteres i
forhold til andelsboligforeningslo-
vens § 5, stk. 2, litra c. Efter be-
stemmelsen kan en andelsboligfor-
ening i dag ansætte ejendommens
værdi til den senest ansatte ejen-
domsværdi med eventuelle regule-
Side 3 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ringer efter § 3 A i lov om vurde-
ring af landets faste ejendomme.
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil
den seneste ansatte ejendomsværdi
være vurderingen fra 2012, og der
vil ikke komme en fornyet vurde-
ring, der kan benyttes i andelsvær-
diberegningen. Dermed er det kun
ved udarbejdelse af en valuarvur-
dering, at en andelsboligforening
kan få en aktuel vurdering af ejen-
dommens værdi.
ABF påpeger, at det fremgik af
”Ekspertgruppens rapport om
bo-
ligreguleringslovens § 5, stk. 2”, at
ca. 35 pct. af Danmarks private an-
delsboligforeninger bruger den of-
fentlige vurdering ved værdiansæt-
telse af foreningens ejendom i
henhold til andelsboligforeningslo-
vens § 5, stk. 2. Skønnet er opgjort
pr. september 2019 og er baseret
på et udtræk af 6.100 nøgleoplys-
ningsskemaer indberettet til an-
delsboliginfo.dk, svarende til om-
kring to tredjedele af alle andelsbo-
ligforeninger. Alene for ABF’s
medlemmer drejer det sig dermed
om ca. 1.850 andelsboligforenin-
ger, der har haft en berettiget for-
ventning om en ny fornyet offent-
lig vurdering. Hertil kommer det
antal andelsboligforeninger, der
har været nødt til at indhente en
valuarvurdering for at få en aktuel
vurdering af ejendommens værdi,
men som har påregnet at gå tilbage
til at benytte den offentlige vurde-
ring i deres andelsværdiberegning
ved en genoptagelse af de offent-
lige vurderinger.
Side 4 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ABF påpeger, at de ovennævnte
andelsboligforeninger bliver pålagt
en merudgift til en årlig valuarvur-
dering, hvis den offentlige vurde-
ring afskaffes. Der henvises til, at
en valuarvurdering typisk koster
mellem kr. 10-20.000, og der altså
er tale om en væsentlig post i en
mindre forenings budget. Videre
anføres det, at en valuarvurdering
skal fornyes årligt for at danne
grundlag for en gyldig andelsværdi,
og at det med tiden bliver rigtig
mange penge for foreningerne.
ABF bemærker i den sammen-
hæng, at mange af de foreninger,
der i dag benytter den offentlige
vurdering, er mindre foreninger på
op til omkring 20 andele.
ABF anfører, at kravene til valua-
rernes uddannelse og indsigt i pris-
fastsættelsen og markedsudviklin-
gen blev skærpet i 2018, og det
derfor også er en bekymring, om
de nuværende valuarer kan løse
opgaven for de mindre foreninger
i udkantskommunerne.
Der henvises til kommentaren
ovenfor.
Andelsboligforeninger undtages fra tilba-
gebetalingsordningen
ABF påpeger, at ejendomsvurde-
ringsloven foreslås ændret, så er-
hvervsejendomme, der har betalt
grundskyld af en for høj vurdering,
ikke vil være omfattet af tilbagebe-
talingsordningen, men selv vil
skulle klage over vurderingen i før-
ste halvår 2021, idet der ikke sker
en automatisk tilbagebetaling som
for ejerboliger. Der henvises til, at
ændringen begrundes med, at det
Det vurderes, at antallet af ejere af
erhvervsejendomme, der vil få et
positivt tilbagebetalingstilbud, hvis
der udvikles en tilbagebetalings-
ordning for erhverv, vil være be-
grænset. Omkostningerne og risici-
ene ved at skulle udvikle et nyt au-
tomatisk tilbagebetalingssystem for
erhvervsejendomme vurderes der-
for ikke at være proportionale i
Side 5 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forventes, at de nye grundvurde-
ringer for langt hovedparten af er-
hvervsejendommene vil blive hø-
jere end de nuværende, og at rela-
tivt få ejendomme derfor vil skulle
omfattes af en sådan ordning.
ABF bemærker hertil, at det ellers i
2019 forventedes, at erhvervsejen-
dommenes, herunder andelsbolig-
foreningernes andel af kompensa-
tionen ville vokse til omkring kr.
fem milliarder.
forhold til det forventede antal po-
sitive tilbagebetalingstilbud.
Med forslaget gives der i stedet ad-
gang til at klage over de videre-
førte vurderinger allerede fra 1.
halvår af 2021, og igen i forbin-
delse med udsendelsen af de nye
vurderinger, medmindre der alle-
rede er klaget over vurderingen i
2021.
Det har tidligere været forudsat, at
en lige så stor andel af erhvervs-
ejendomme som af ejerboliger
skulle have grundskyld tilbage. Der
er nu tilvejebragt et egentligt data-
grundlag for at foretage et kvanti-
tativt skøn. På den baggrund for-
ventes det nu, at markant færre
ejere af erhvervsejendomme skal
have tilbagebetalt grundskyld end
tidligere forudsat.
ABF påpeger, at ændringen er en
byrde for andelsboligforeningerne,
som nu selv skal klage i 2021, før
de har fået en ny grundværdi. Det
anføres, at erfaringer fra tidligere
sager med forkert opkrævede ejen-
domsskatter viser, at sådanne sager
indebærer årelange sagsbehand-
lingstider og store advokatregnin-
ger for foreningerne, samt at det
ikke er belyst i forslaget, hvordan
disse klagesager vil skulle håndte-
res ressourcemæssigt.
I forbindelse med fremrykningen
af klageadgangen for erhvervsejen-
domme mv. i 2021 vil der blive
prioriteret ressourcer i Skattefor-
valtningen til klagesagsbehandlin-
gen med henblik på at sikre en
hurtig og effektiv behandling af de
indkomne klager.
Metoden for fastsættelse af grundværdi
ændres
Side 6 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ABF påpeger, at efter gældende ret
ansættes grundværdien for er-
hvervsejendomme som udgangs-
punkt efter grundresidualmetoden,
hvilket foreslås ændret til en alter-
nativomkostningsmodel, hvor
grundværdien skal ansættes efter
samme metode som ejerboliger.
Det er
ABF’s opfattelse, at konse-
kvenserne af den ændrede metode
ikke er tilstrækkeligt belyst, og det
er ABF’s bekymring, at metoden
vil føre til stigninger i ejendoms-
skatterne for andelsboligforenin-
ger, når overgangsordningerne
med loft for stigninger udløber.
Baggrunden for forslaget om en ny
grundvurderingsmodel for er-
hvervsejendomme er, at det har
vist sig ikke at være muligt at im-
plementere den såkaldte grundresi-
dualmetode, der fremgik af ejen-
domsvurderingsforliget fra 2016
og ejendomsvurderingsloven fra
2017, hvor grundværdier beregnes
ved at opgøre indirekte ejendoms-
værdier (via huslejer) og fratrække
approksimerede bygningsværdier.
Derfor foreslås en markant for-
enkling, hvor vurderingen for er-
hvervsgrunde tager afsæt i vurde-
ringen for ejerboliggrunde med
samme beliggenhed og tilladte
størrelse.
For butiks-, kontor-, industri- og
lagerejendomme vil herefter skulle
foretages en række nedskaleringer.
Dermed vil vurderingerne for er-
hvervsgrunde blive væsentligt
mere gennemskuelige og systema-
tiske, da de vil hvile på et betyde-
ligt mere solidt datagrundlag. Sam-
tidig skabes der en bedre sammen-
hæng mellem vurdering af er-
hvervsejendomme og ejerboliger.
De nye grundvurderinger vil ikke
medføre højere grundskyld på
kommuneniveau end allerede aftalt
politisk. Hvis grundvurderingerne
bliver højere end hidtil forudsat,
vil grundskyldspromillerne blive
tilsvarende lavere, og omvendt.
I omlægningsåret vil grundskylden
for nogle erhvervsejendomme
Side 7 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
blive sat ned. For andre erhvervs-
ejendomme udløses en skatterabat,
så grundskylden inkl. rabat ikke
stiger i omlægningsåret. For er-
hvervsejendomme vil skatterabat-
ten skulle afvikles gradvist over en
årrække via stigningsbegrænsnings-
reglen for grundskyld.
Det bemærkes endvidere, at hvis
den hidtil forudsatte grundresidu-
almodel kunne implementeres,
ville den have medført højere
grundværdier, bl.a. fordi vurderin-
gerne har været uændrede siden
2012. Grundværdierne med alter-
nativomkostningsmodellen for-
ventes ligeledes at blive højere.
I lovforslaget er indsat flere type-
eksempler, som illustrerer de kon-
krete konsekvenser for den enkelte
erhvervsejendoms grundvurdering
og hermed også den afledte be-
skatning.
Afsluttende bemærkninger
ABF mener, at det er stærkt util-
fredsstillende, at der fremsættes
forslag om ændring af ejendoms-
vurderingsloven, der afskaffer de
offentlige ejendomsvurderinger og
tilbagebetalingsordningen for an-
delsboligforeninger, samt ændrer
normen for vurdering af grund-
værdier, uden en tilstrækkelig be-
lysning af forslagets konsekvenser.
ABF opfordrer til at genoptage ar-
bejdet med at udarbejde en mere
enkel og gennemskuelig vurde-
ringsmodel for værdien af er-
Baggrunden for forslaget om en ny
vurderingsmodel for erhvervsejen-
domme er som nævnt, at det har
vist sig ikke at være muligt at im-
plementere den hidtil forudsatte
grundresidualmetode.
Grundresidualmetoden har således
vist sig i nogle dele af landet at
give meget lave eller negative
grundværdier og meget høje
grundværdier i andre dele. Derfor
foreslås en markant enklere model
(en såkaldt alternativomkostnings-
model), der baserer sig på den mo-
del, der allerede er udviklet til
Side 8 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hvervsejendomme, herunder an-
delsboligforeninger, i overens-
stemmelse med forligskredsens
politiske aftale.
ABF opfordrer endvidere til at be-
vare tilbagebetalingsordningen,
samt i højere grad dokumentere
konsekvenserne af den foreslåede
norm for fastsættelse af grundvær-
dien for andelsboligforeninger.
grundvurdering af ejerboliger og
dermed markant reducerer udvik-
lingsomkostninger og -risici og
samtidig medfører systematiske og
ensartede vurderinger på tværs af
ejendomstyper og beliggenhed.
Selvom modellen ikke er udtryk
for en direkte handelsprisnorm, er
den fortsat udtryk for reelle vær-
dier på erhvervsgrunde, da de fo-
reslåede nedskaleringer for butiks-,
kontor-, industri- og lagerejen-
domme sikrer, at grundværdierne
kommer ned i et leje, der er af-
stemt med de relative huslejeni-
veauer og afkastgrader. Modellen
er således udtryk for en indirekte
handelsprisnorm.
Den såkaldte ’grundresidualme-
tode’, som der var lagt op til med
ejendomsvurderingsloven fra
2017, er ligeledes ikke en direkte
handelsprismetode, idet metoden
ikke er baseret på handelspriser,
men derimod på lejepriser og esti-
merede byggeomkostninger.
Der henvises endvidere til kom-
mentarerne ovenfor.
Ankestyrelsen
Ingen bemærkninger.
BL
Danmarks Al-
mene Boliger
Indledningsvist er BL uforstående
overfor, at en så omfattende æn-
dring af reglerne om ejendomsvur-
deringer sendes i høring med en så
kort høringsfrist. Det anføres, at
der er tale om en markant ændring
af et i forvejen komplekst ejen-
Den korte høringsperiode bekla-
ges, men det har desværre ikke væ-
ret muligt at sende lovforslaget i
høring på et tidligere tidspunkt.
Side 9 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
domsvurderingssystem, og hø-
ringsparterne derfor bør have en
rimelig tidshorisont til at gen-
nemgå lovforslaget og de nærmere
detaljer heri.
BL bemærker, at der i høringsma-
terialet ikke er foretaget beregnin-
ger af de økonomiske konsekven-
ser af denne ganske principielle
ændring af ejendomsbeskatnings-
systemet, som der her foreslås.
Som grundlag for en vurdering af
forslaget savner BL skøn over så-
vel de kortsigtede som de langsig-
tede økonomiske effekter, herun-
der også de regionaløkonomiske
virkninger.
Der kan således ifølge BL frygtes
en ganske betydelig stigning i ejen-
domsskatten for erhvervsejen-
domme, hvortil også de almene
boliger hører. Det anføres, at ef-
fekten vil være huslejestigninger.
De nye grundvurderinger vil ikke
medføre højere grundskyld på
kommuneniveau. Hvis grundvur-
deringerne bliver højere end hidtil
forudsat, vil grundskyldspromil-
lerne blive tilsvarende lavere, og
omvendt.
Der henvises endvidere til kom-
mentaren til høringssvaret fra An-
delsboligforeningernes Fællesre-
præsentation (ABF).
BL har herudover følgende be-
mærkninger til høringen:
De almene boligorganisationer
nu som
ejerboliger
BL påpeger, at udlejningsejen-
domme, som hidtil har været vur-
deret efter ejendomsvurderingslo-
vens § 34, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr.
4, efter udkastet til lovforslaget
skal vurderes efter ejendomsvurde-
ringslovens § 19 a, stk. 1
altså ef-
ter samme vurderingsgrundlag
som for ejerboligejendomme.
Side 10 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Denne omlægning af beregnings-
grundlaget leder ifølge BL til flere
uklarheder og uhensigtsmæssighe-
der.
Der henvises til, at der i § 34, stk.
2, står:
”Der tages ved vurderingen endvi-
dere hensyn til oplysninger om le-
jeniveauer i området, driftsom-
kostninger, forrentningskrav, op-
førelsesomkostninger og andre
forhold af væsentlig betydning for
vurderingen. Vurderingen af udlej-
ningsejendomme foretages ud fra
en forudsætning om sædvanlige
udlejningsforhold.”
I § 19 a, stk. 1, står:
”Grundværdien
for grunde, der
faktisk anvendes eller kan anven-
des til etageboligbebyggelse til ejer-
lejligheder, ansættes uanset § 15,
stk. 1, på baggrund af ejendoms-
værdien, bygningsværdien og an-
dre forhold, der vurderes at have
væsentlig betydning for grundvær-
dien.”
Der henvises til, at BL i forbin-
delse med bemærkninger i et tidli-
gere høringssvar til det nu ved-
tagne lovforslag L 71 har anført, at
det ikke forekommer logisk, at der
i forslaget arbejdes med et princip
om økonomisk bedste anvendelse
uden hensyn til, hvilke andre poli-
tiske beslutninger, der er taget om-
kring et grundstykkes anvendelse.
Det blev i den forbindelse uddy-
bet, at når en kommune med
hjemmel i planlovens § 15, stk. 1,
nr. 9, i en lokalplan har besluttet,
Med 2012-vurderingsmetoderne
vurderes grunde under beboelses-
ejendomme med samme beliggen-
hed og samme tilladte størrelse
ens, uafhængigt af ejerformen.
Med lovforslaget fastholdes denne
vurderingsmetode.
Det skyldes, at grundskylden er
udtryk for en skat på forbruget af
grunden (her til bolig), og i forhold
selve boligforbruget er der ikke
forskel på lejeboliger og ejerboli-
ger.
Dermed er vurderingsmetoden ud-
tryk for et slutbrugerperspektiv.
For slutbrugeren af en bolig, dvs.
den eller de personer, der bor i bo-
ligen, er der ikke forskel på vær-
dien af beboelsesretten, uanset om
der er tale om en lejebolig eller en
ejerbolig. Ejerboliger og lejeboliger
er derimod perfekte substitutter i
forhold til selve boligforbruget
(dvs. beboelsesretten).
For almindelige boligejere foreta-
ges boligkøb først og fremmest for
at opnå et sted at bo og i mindre
grad ud fra et ønske om at inve-
stere i fast ejendom. Grunde an-
sættes i ubebygget stand, og vær-
dien af grunden i ubebygget stand
bør være ens for ejerboliger og le-
jeboliger, hvis størrelse, beliggen-
hed og tilladt bebyggelsesprocent
er ens.
Side 11 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at der på et grundstykke f.eks. skal
opføres almene familieboliger, så
er beslutningen truffet ud fra poli-
tiske overvejelser om, at der skal
sikres boliger med en husleje, som
også kan betales af lavere indkom-
ster, herunder familier boligsocialt
anvist af kommunen.
Med nærværende lovforslag tages
efter BL’s vurdering et yderligere
skidt i den forkerte retning. For
med lovforslaget skal almene boli-
ger fremover vurderes som ejerbo-
liger, og ejendomsskatten fastsæt-
tes ud fra, at boligerne udlejes til
markedsleje.
Det er imidlertid ifølge BL en helt
uholdbar forudsætning, for almene
boliger udlejes til en såkaldt balan-
celeje, der afspejler omkostnin-
gerne. Videre anføres, at de al-
mene boliger løfter en boligsocial
opgave, og kommunerne har som
udgangspunkt social anvisning til
hver fjerde bolig, der udlejes, og
andelen kan aftales højere.
En boligejer og en lejer (via over-
væltning) betaler derfor begge
grundskyld. Men kun boligejeren
betaler ejendomsværdiskat, da kun
boligejeren har mulighed for at få
et afkast på boligen.
Boligudlejningsejendomme, der er
taget i brug før 1992, kan være
omfattet af huslejeregulering. Hus-
lejeregulering er således knyttet til
bygningen, og da grundvurderin-
gen skal afspejle værdien af grun-
den i ubebygget stand, bør husleje-
regulering ikke påvirke grundvær-
dien.
Med 2012-vurderingsmetoderne
har huslejeregulering heller ikke
betydning for ansættelsen af
grundværdien.
BL påpeger, at i områder med pres
på boligmarkedet og dermed også
højere ejerboligpriser vil forslaget
utvivlsomt føre til, at ejendoms-
skatten stiger for de almene boli-
ger og dermed huslejen for bebo-
erne. Det anføres, at det synes di-
rekte at modvirke de politiske mål-
sætninger om en mere blandet by
og de konkrete bestræbelser i for-
bindelse med ”Grøn Boligaftale
Med boligskatteforliget fra maj
2017 (Tryghed
om boligbeskatningen)
er der taget særskilt hensyn til le-
jere i almene boliger ved fastsættel-
sen af en lempeligere stigningsbe-
grænsning for grundskyld for al-
mene boliger end for øvrige er-
hvervsejendomme. Det gælder så-
ledes, at grundskylden for de al-
mene boligorganisationer, der har
fået en skatterabat ved skatteom-
lægningen, maksimalt må stige
med 600 mio. kr. (2017-niveau)
Side 12 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
2020” om at sikre flere billige boli-
ger. Forslaget vækker således stor
bekymring hos BL.
frem til 2040 som direkte konse-
kvens af de nye ejendomsvurderin-
ger.
Forligskredsen vil i 2023 fastlægge
den konkrete stigningsbegræns-
ning for almene boliger, der sikrer
opfyldelse af boligskatteforligets
intentioner ift. almene boliger, jf.
Aftale om Kompensation til boligejerne
og fortsat tryghed om boligbeskatningen
fra maj 2020.
Med kompensationsaftalen er der
endvidere aftalt en lavere stig-
ningsbegrænsning for grundskyld
frem til 2024, som også kommer
lejere i almene boliger til gode.
Desuden tages der særskilte sociale
hensyn til lejere i almene boliger
via f.eks. boligstøttereglerne.
Ny vurdering af grundværdien for er-
hvervsejendomme til beboelse
BL påpeger, at der i lovforslaget
lægges op til en principiel ændring
væk fra grundresidualprincippet og
over til en alternativomkostnings-
model, hvorefter grundværdien for
en erhvervsejendom skal ansættes
med udgangspunkt i grundværdien
for ejerboliger i samme område.
Det anføres, at dette indebærer, at
grundværdier for erhvervsejen-
domme vil skulle ansættes ud fra,
hvad der alternativt ville have væ-
ret tilladt at opføre på grundene,
hvis der ikke havde været opført
erhvervsejendomme.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation
(ABF).
Side 13 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
BL påpeger, at det synes at fremgå
af bemærkningerne til lovforslaget,
at såfremt der ikke sker en ensartet
beskatning af ejerboliger og lejebo-
liger efter den foreslåede model, så
vil det true markedet for ejerboli-
ger. BL anfører, at det her dog
nøgternt må konstateres, at der i
dag eksisterer et stort og velfunge-
rende marked for ejerboliger uden
denne parallelitet.
BL påpeger, at det i lovforslaget
anføres, at den forhøjede ejen-
domsskat som konsekvens af, at
nærværende lovforslag vedtages,
blot kan opkræves hos lejeren.
Dermed synes det ifølge BL også
at være erkendt, at forslaget vil be-
tyde højere skattebetaling for er-
hvervsejendomme som f.eks. al-
mene boliger og dermed husleje-
stigninger.
BL anfører, at begrundelsen for
forslaget uden tvivl er, at det vil
forenkle vurderingsmyndigheder-
nes vurdering af erhvervsejen-
domme. Imidlertid er konsekven-
sen af forslaget for betalingen af
ejendomsskatter ifølge BL ikke be-
lyst hverken på det korte eller læn-
gere sigt og heller ikke regionalt.
Det må imidlertid ifølge BL for-
ventes, at forslaget vil have betyde-
lige konsekvenser i form af højere
ejendomsskatter særligt i de større
byområder som f.eks. Østjylland
og hovedstadsområdet og som
følge heraf væsentlige huslejestig-
ninger for beboerne i de almene
boliger. Det anføres, at de by- og
Se kommentarer ovenfor.
Side 14 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
boligpolitiske konsekvenser af
dette lovforslag ikke synes at have
indgået i overvejelserne.
BL opfordrer kraftigt til, at dette
lovforslag grundigt genovervejes,
og at der tillige fremlægges grun-
dige konsekvensvurderinger af for-
slagets effekt på skattebetalingen
hos forskellige samfundsgrupper
på kort og lang sigt samt regionalt.
Det er nødvendigt med et gen-
nemarbejdet grundlag for et så
vidtgående forslag.
Forligsaftale om særligt hensyn til de al-
mene boliger
BL gør opmærksom på, at der i
forligsaftalen
Tryghed om boligbeskat-
ning
af den 2. maj 2017 er aftalt, at
der vil blive taget særlige hensyn til
de almene boligorganisationer, og
at grundskylden for de almene bo-
ligorganisationer, der har fået en
skatterabat, maksimalt må stige
med 600 mio. kr. (2017-niveau)
frem til 2040 som direkte konse-
kvens af de nye ejendomsvurderin-
ger.
BL ønsker på baggrund af forligs-
aftalen, at lovforslaget konkret for-
holder sig til punktet om maksimal
stigning for de almene boligorgani-
sationer, da dette ikke ses nævnt i
bemærkningerne til lovforslaget.
Det er korrekt, at der i
Forlig om
Tryghed om boligbeskatning
er taget
særlige hensyn til de almene bolig-
organisationer, og at grundskylden
for de almene boligorganisationer,
der har fået en skatterabat, maksi-
malt må stige med 600 mio. kr.
(2017-niveau) frem til 2040 som
direkte konsekvens af de nye ejen-
domsvurderinger, jf. også kom-
mentaren ovenfor.
Forligskredsen vil i 2023 fastlægge
den konkrete stigningsbegræns-
ning for almene boliger, der sikrer
opfyldelse af boligskatteforligets
intentioner ift. almene boliger, jf.
Aftale om Kompensation til boligejerne
og fortsat tryghed om boligbeskatningen
fra maj 2020.
Side 15 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Ejendomsmægler-
forening
DE nævner indledningsvist, at DE
ikke skønner sig i stand til at afgive
svar med fyldestgørende vurdering
af konsekvenserne af det foreslå-
ede, idet det ikke synes muligt at
prøve de bagvedliggende beregnin-
ger, der er lagt til grund for, f.eks.
at det ikke længere skønnes nød-
vendigt at bibeholde en tilbagebe-
talingsordning for erhvervsejen-
domme.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation
(ABF).
Ligeledes har DE undladt at for-
holde sig til de skønnede omkost-
ninger for eksempelvis erhvervsli-
vet, hvis forslaget gennemføres,
idet disse skønnede omkostninger
bygger på forudsætninger, der van-
skeligt kan efterprøves i nærvæ-
rende situation. Dog må der ifølge
DE antageligt være væsentlige om-
kostninger for såvel det offentlige
som det private i forhold til nu
overflødiggjorte initiativer og ind-
satser, der med ændringsforslaget
er tabt. DE anfører, at det er ønsk-
værdigt, at dette holdes i fælles er-
indring.
DE opfordrer overordnet til, at
der for hele den nuværende og
fremtidige ejendomsvurdering og -
beskatning offentliggøres en vedta-
get tidsplan, uagtet dette betyder
udskydelser i forhold til den aktu-
elt forventede. Det anføres, at der
er behov for sikkerhed og transpa-
rens i den videre proces, der med
de mange ændringer og ikke
mindst senest dette udspil til at
Udviklingen af det nye ejendoms-
vurderingssystem er desværre for-
sinket. Det betyder, at de første
nye ejendomsvurderinger forelø-
bigt forventes udsendt omkring
sommeren 2021. Der er tale om en
foreløbig og usikker vurdering,
som skal konsolideres.
Som følge heraf igangsættes et ar-
bejde med en ekstern trykprøvning
Side 16 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
fjerne ejendomsvurderinger for er-
hvervsejendomme, for uindviede
mangler troværdighed, retning og
stabilitet. Det vil for DE at se være
uheldigt, hvis et muligvis vellykket
system bygges på en dårlig proces,
der fra starten vil undergrave tilli-
den til, hvad der skulle være en ny
begyndelse for den danske ejen-
domsbeskatning.
af udviklingen af ejendomsvurde-
ringssystemet. Trykprøvningen
skal munde ud i en konsolideret
tids- og leveranceplan for udviklin-
gen af det nye ejendomsvurde-
ringssystem. En overordnet tids-
plan for de nye ejendomsvurderin-
ger vil herefter kunne offentliggø-
res.
Om usikkerhed
DE noterer sig, at det fortsat for-
ventes, at der udsendes ejerbolig-
vurderinger pr. 1. januar 2020, og
at dette fortsat forventes at ske ul-
timo 2021, naturligvis med den
usikkerhed, der er indskærpet i
lovforslagets bemærkninger. Det
bemærkes, at der i den nuværende
situation eksisterer en væsentlig
usikkerhed for de ejendomme, der
er færdiggjort efter vurderingster-
minen oktober 2019. Det anføres,
at etablering af en overgangsord-
ning for at skabe sikkerhed for
disse ejendommes boligbeskatning
ikke ændrer på, at overgangen for-
udsætter vurderinger og gennem-
sigtighed i forhold til disse vurde-
ringer og dermed direkte eller indi-
rekte beskatningsgrundlagene ud-
ledt herfra. DE henleder særligt
opmærksomheden på de købere af
ejerboligprojekter, der aktuelt må
erhverve deres fremtidige bolig
med en betydelig usikkerhedsfak-
tor. Uagtet hvor godt det synes at
gå for boligmarkedet, er der ifølge
DE forventeligt ikke behov for
usikkerhed i markedet, da det kan
få køberne til at afvente nødven-
Det er p.t. forventningen, at de
første nye ejerboligvurderinger,
der skal foretages pr. 1. januar
2020, sendes ud omkring somme-
ren 2021. Der henvises endvidere
til kommentaren ovenfor.
Side 17 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
dige boligkøb og få projektudby-
derne til at afvente nye initiativer.
Begge dele til skade for mobilite-
ten og byudviklingen.
DE stiller sig tvivlende over for,
hvorvidt de for nuværende fast-
satte vurderingsterminer overhol-
des, og opfordrer til, at der tages
stilling hertil.
Om den midlertidige indfrysningsordning
DE modtager med tilfredshed den
ventede frivillighed i relation til
den midlertidige indefrysningsord-
ning.
Erfaringerne blandt DE’s medlem-
mer er mangeartede og har i nogle
tilfælde givet anledning til undren,
idet noget så politisk ukompliceret
i DE’s optik er blevet praktisk ud-
fordrende og administrativt kræ-
vende. Den administrative byrde
forventes ikke at blive mindre i
den situation, at boligejere nu kan
fravælge muligheden for at låne
penge i deres kommune.
DE stiller sig meget gerne til rådig-
hed i forbindelse med etableringen
af den senere permanente inde-
frysningsordning med henblik på
at bidrage til overblikket, når pro-
cedurer i forbindelse med ejerskif-
ter skal overvejes og planlægges.
DE henstiller til, at der indstilles til
de relevante, at der etableres bedre
tilgang til oplysning om hvem, der
har lån hos kommunen i relation
Der er p.t. ikke planer om at etab-
lere en sådan adgang til oplysnin-
ger. Se hertil også kommentarer
nedenfor
til DE’s høringssvar om
Side 18 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
til den midlertidige indefrysnings-
ordning, når det bliver muligt for
enkeltpersoner at fravælge denne.
den midlertidige indefrysningsord-
ning.
Endvidere henstiller DE til, at der
for en videre deltagelse i den mid-
lertidige indefrysningsordning bli-
ver tale om et aktivt tilvalg, det vil
sige, at fravalgsmuligheden indfø-
res med et automatisk fravalg, hvis
boligejeren ikke anmoder om an-
det.
DE henstiller desuden til, at kravet
om indfrielse ved fravalg udgår af
forslaget. Det er DE’s opfattelse,
at boligejerne blev stillet noget an-
det i udsigt, da den midlertidige in-
defrysningsordning blev vedtaget.
Det var på dette tidspunkt ud-
gangspunktet, at den midlertidige
indefrysning kunne overgå til den
permanente indefrysning, der skal
kunne fravælges og først senere
skal indfris. Uagtet hvad, har man
med den midlertidige indefrysning
påtvunget boligejerne et lån fra
kommunen, som ikke kunne fra-
vælges, for derefter ikke at ville ac-
ceptere at boligejeren ikke længere
bliver ved med at låne penge af
kommunen, medmindre det indtil
videre påtvungne, lånte beløb ind-
fries. Beløbet må kunne indestå,
uden forretning, indtil boligejeren
senere indfrier, f.eks. på baggrund
af, at beløbet skal overgå i den per-
manente ordning og på dette tids-
punkt forrentes.
Som det fremgår af den politiske
aftale om
Kompensation til boligejerne
og fortsat tryghed om boligbeskatningen
fra maj 2020, er forligspartierne
enige om, at den midlertidige inde-
frysningsordning videreføres indtil
boligskatteomlægningen i 2024,
hvor den afløses af en permanent
ordning, hvilket er udmøntet ved
lov i foråret 2020.
Med videreførelsen vil boligejerne
ikke opleve stigninger i den betalte
grundskyld og vil fortsat have ad-
gang til rentefri indefrysning af
grundskyldsstigninger.
Herudover fremgår det af samme
politiske aftale, at forligspartierne
er enige om at justere den midlerti-
dige indefrysningsordning, så fra-
valg bliver mulig. Lovforslaget ud-
mønter denne del af aftalen.
En boligejer vil med den foreslå-
ede adgang til fra- og tilvalg af in-
defrysning kunne fravælge og der-
med indfri de hidtil indefrosne
grundskyldsstigninger og efterføl-
gende tilvælge ordningen med
henblik på igen af indefryse even-
tuelle følgende grundskyldsstignin-
ger.
Af hensyn til at sikre en enkel,
driftssikker og administrerbar ord-
ning indebærer et fravalg af den
midlertidige indefrysningsordning,
Side 19 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at ejerens andel af de samlede in-
defrosne grundskyldsstigninger
samtidig vil skulle indfries. En mu-
lighed for delvis eller afdragsvis
indfrielse ville således medføre
yderligere og længere systemudvik-
ling pga. øget kompleksitet.
Ligeledes er det valgt at fastholde
princippet i den eksisterende ord-
ning, hvor udgangspunktet er au-
tomatisk indefrysning. Ordningen
vil således fortsætte uændret for de
ejere, der fortsat ønsker at inde-
fryse stigninger i grundskylden.
DE henstiller også til, at de inde-
frosne beløb ikke skal kunne hæfte
på ejendommen, men at dette
alene hæfter på den fraflyt-
tende/fravælgende ejer personligt,
således at en køber uforvarende
ikke skal risikere at overtage et lån,
påtvunget en tidligere ejer.
I den midlertidige indefrysnings-
ordning hæfter forfaldne lånebeløb
og påløbne renter som anført af
DE på den pågældende ejendom
for at sikre en bedre mulighed for
at inddrive forfaldne lån.
En person, der ønsker at erhverve
en ejendom, vil således skulle tage
højde for dette ved køb af ejen-
dommen.
Tinglysning af et betinget skøde i
forbindelse med en ejendomshan-
del medfører, at lån forfalder til
betaling, jf. § 9 c, stk. 1, 2. pkt., i
lov om lån til betaling af grund-
skyld m.v. Tinglyses et betinget
skøde, kan køber således betinge
den endelige afslutning af ejen-
domshandlen af, at sælger betaler
det lån, sælger er ydet til betaling
af stigninger i grundskylden for
den pågældende ejendom, ligesom
sælger i perioden mellem tinglys-
ning af betinget skøde og en evt.
Side 20 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0021.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
endelig afslutning af ejendoms-
handlen vil have mulighed for at
betale dette lån, jf. Folketingsti-
dende 2017-18, A, L 171 som
fremsat, s. 11 og 32 f.
Hæftelsesreglerne foreslås ikke æn-
dret med lovforslaget. Reglerne
skal ses i sammenhæng med, at der
kan være låntagere, der ikke har
aktiver eller lønindkomst, der kan
foretages udlæg eller ske løninde-
holdelse i, herunder kan der f.eks.
være tilfælde, hvor låntageren bor i
udlandet og hverken har lønind-
komst eller aktiver i Danmark, og
hvor det ikke er muligt at foretage
udlæg i aktiver i udlandet, idet der
ikke foreligger det tilstrækkelige
grundlag herfor, jf. Folketingsti-
dende 2017-18, A, L 171 som
fremsat, s. 34.
Om manglende ejendomsværdier for er-
hvervsejendomme
DE mener, at forslaget om fjer-
nelse af muligheden for, at en er-
hvervsejendomsejer kan få fastsat
en konkret, kontrollerbar ejen-
domsværdi, der kan ligge til grund
for beskatning og afgiftspåligning,
er højst uheldigt. DE noterer sig,
at man trods en ihærdig indsats har
måttet fravælge en automatiseret
og databaseret model, hvilket læg-
ges til grund for, at der nu ikke
skal være en mulighed overhove-
det. Besværligheden i at skabe
stringens i en vurderingsmodel er
ifølge DE næppe en overraskelse,
idet det for så vidt er selve årsagen
Forslaget om ikke at ansætte ejen-
domsværdier skyldes ikke, at det
ikke er muligt at fastsætte ejen-
domsværdier for erhvervsejen-
domme. Derimod skyldes det, at
der ikke længere med den foreslå-
ede nye model for vurdering af er-
hvervsejendomme og omlægning
af dækningsafgiften er behov for at
fastsætte ejendomsværdier for er-
hvervsejendomme til brug for den
løbende ejendomsbeskatning
(grundskyld og dækningsafgift).
Forslaget om, at der ikke fremad-
rettet skal fastsættes ejendomsvær-
dier for erhvervsejendomme m.v.
skal således ses i sammenhæng
Side 21 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0022.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
til, at dette blev forsøgt også for
erhvervsejendomme.
med, at det har vist sig, at den mo-
del for vurdering af erhvervsejen-
domme (grundresidualmodellen),
der var forudsat i ejendomsvurde-
ringsloven fra 2017, var for kom-
pliceret og dermed ikke kan imple-
menteres.
Derfor, og for at reducere risici i
udviklingen af det nye ejendoms-
vurderingssystem, blev det med
Aftale om Kompensation til boligejerne
og fortsat tryghed om boligbeskatningen
fra maj 2020 aftalt, at der skal ud-
vikles mere enkle og gennemskue-
lige vurderingsmodeller for er-
hvervsejendomme.
Hertil kommer, at det har vist sig,
at ansættelse af ejendomsværdier
for erhvervsejendomme ikke er en
god trædesten til at opnå systema-
tiske grundværdier.
Derfor foreslås en ny, enklere mo-
del for fastsættelse af grundværdier
for erhvervsejendomme (alterna-
tivomkostningsmodel), der er
mere gennemskuelig, og som sik-
rer en klar sammenhæng mellem
grundværdierne for erhvervsejen-
domme og grundværdierne for
ejerboliger, og
ikke mindst
at
reglerne kan implementeres.
Der henvises endvidere til kom-
mentarerne ovenfor til Andelsbo-
ligforeningernes Fællesrepræsenta-
tion (ABF).
DE påpeger, at det at overgå til en
skrivebordsberegning ud fra et helt
andet (grund)prisgrundlag og en
Med den foreslåede alternativom-
kostningsmodel vil der i langt hø-
jere grad, end tilfældet er i dag,
Side 22 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0023.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
række simplificerede faktorer, ikke
ses at være tilstrækkeligt til at
skabe sikkerhed omkring den be-
skatning, der vil finde sted på bag-
grund af en sådan grundværdi.
blive sammenhæng mellem de en-
kelte erhvervsvurderinger og ejen-
domsvurderinger i de forskellige
ejendomssegmenter.
Alternativomkostningsmodellen
vil derfor også være med til at
sikre, at der bliver en langt højere
forudsigelighed i vurderingerne,
herunder også i vurderingerne af
nye erhvervsejendomme.
Der henvises endvidere til kom-
mentaren til høringssvaret fra An-
delsboligforeningernes Fællesre-
præsentation (ABF) og BL
Dan-
marks Almene Boliger.
DE spørger, hvorvidt der fortsat
kan tales om en egentlig ”værdi”
end rettelig et beregnet beskat-
ningsgrundlag. At det ikke er
normsat at stræbe efter en mar-
kedsværdi, indebærer ifølge DE re-
elt, at en efterprøvelse af beskat-
ningsgrundlaget vil være endnu
mere kompleks end nu, idet dette
beskatningsgrundlag fremtidigt vil
være målt på en skala, ingen vil
kunne genkende ejendommens re-
elle grundværdi i.
Desuden stiller DE sig undrende
overfor, hvorfor det netop vælges
at anvende en tilstræbt grundværdi
som beskatningsgrundlag, idet det
er kendt, at særligt grundværdier
automatiseret er svært fastsætte-
lige, såvel når grunden er påbygget
med beboelse som ved erhverv.
Forslaget om, at grundvurderin-
gerne for erhvervsejendomme ikke
skal være baseret på en direkte
handelsprisnorm, er begrundet i, at
det ikke vurderes muligt at udvikle
en grundvurderingsmodel med en
sådan vurderingsnorm, der sikrer
systematiske grundvurderinger, der
er udtryk for reelle og gennemsku-
elige værdier. Den foreslåede mo-
del er udtryk for en indirekte han-
delsprisnorm.
Den såkaldte ’grundresidualmeto-
de’, der var lagt op til med ejen-
domsvurderingsloven fra 2017, er
heller ikke en direkte handelspris-
metode, idet metoden ikke er base-
ret på handelspriser, men derimod
på lejepriser og estimerede bygge-
omkostninger.
Hvis grundvurderingerne skulle
baseres på lejepriser, kræver det en
såkaldt grundresidualmetode, hvor
Side 23 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0024.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
en bygningsværdi fratrækkes ejen-
domsværdien for at finde grund-
værdien.
Det har imidlertid vist sig, at det
ikke er muligt at sikre systematiske
og ensartede vurderinger med
den såkaldte grundresidualmetode,
der fremgik af ejendomsvurde-
ringsforliget fra 2016, hvor grund-
værdier beregnes ved at opgøre in-
direkte ejendomsværdier (via hus-
lejer) og fratrække approksimerede
bygningsværdier.
Det vurderes, at den foreslåede
model vil sikre langt mere systema-
tiske og gennemskuelige grundvur-
deringer, som afspejler reelle vær-
dier.
Der henvises endvidere til kom-
mentaren til høringssvaret fra
ABF.
DE påpeger, at når det planlægges
at ejendomsværdier for erhvervs-
ejendomme tages af bordet, er der
anledning til at få indført den i for-
vejen planlagte ændring, således at
tinglysningsafgift for erhvervsejen-
domme altid beregnes af den kon-
krete handelspris, og ikke som nu
af den højeste af enten handelspri-
sen eller den offentlige ejendoms-
vurdering. Der henvises til, at det
har trukket ud at få korrekte ejen-
domsværdier for erhvervsejen-
domme, og nu afskaffes disse, og
erhvervsdrivende bør efter DE’s
opfattelse ikke tvinges til fortsat at
betale tinglysningsafgift af en for-
Det er korrekt, at afskaffelsen af
ejendomsværdier for erhvervsejen-
domme vil nødvendiggøre en æn-
dring af reglerne om beregning af
tinglysningsafgift ved ejerskifte af
erhvervsejendomme fra og med 1.
januar 2021. Ændringen af bereg-
ningsgrundlaget er medtaget i det
fremsatte lovforslag.
Side 24 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0025.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kert offentlig vurdering. Der hen-
vises til, at denne urimelighed for
ejerboliger er som bekendt allerede
blev afskaffet i 2013.
Om manglende ejendomsværdier for an-
delsboligforeningers ejendomme
DE påpeger, at som konsekvens
af, at der ikke fastsættes ejendoms-
værdier for erhvervsejendomme,
fastsættes heller ikke ejendomsvær-
dier for andelsboligforeningers
ejendomme. Det er ifølge DE i be-
skatningsmæssig henseende me-
ningsfyldt, forudsat at der er taget
stilling til de få foreninger, der ikke
er selvstændige skattesubjekter.
Det anføres, at det dog vil følge af
forslaget, at der vil være et grund-
lag mindre at fastsætte ejendom-
mens værdi efter i henhold til an-
delsboligforeningslovens § 5. DE
anfører, at der således vil være an-
skaffelsespris, valuarvurdering,
fastlåst offentlig ejendomsværdi el-
ler fastlåst valuarvurdering at vælge
imellem for den enkelte andelsbo-
ligforening. Sidstnævnte mulighed
naturligvis alene, hvis en sådan er
indhentet inden 1. juli 2020.
DE har noteret sig den problema-
tik, der er blevet rejst i dagspres-
sen, efter at nærværende forslag
blev sendt i høring, at en afskaf-
felse af fremtidige ejendomsvær-
dier for andelsboligforeningers
ejendomme vil ”tvinge” forenin-
gerne til at anvende en valuar, hvil-
ket DE som brancheorganisation
for valuarerne selvsagt ikke anser
som problematisk. Det skal hertil
bemærkes, at det må være den
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation
(ABF).
Side 25 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0026.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
grundlæggende forudsætning i an-
delsboligforeningslovens § 5, at en
andelsboligsforenings værdi skal
fastsættes så kvalificeret og korrekt
som muligt, når denne danner
grundlag for beregning af forenin-
gens andeles maksimalpriser i en
overdragelsessituation. DE skal
bringe i erindring det arbejde, der
de seneste år er pågået for at sikre
netop dette fsva. valuarvurderin-
ger, og må på den baggrund også
udvise forståelse for, hvorfor dette
er kompliceret at automatisere.
DE påpeger, at det kan overvejes,
hvorledes andelsboligforeninger,
hvis disse føler sig tvunget til at af-
holde en omkostning til en valuar
for at få et korrekt grundlag for
deres værdiansættelse, kan kom-
penseres. DE har afholdt sig fra at
regne på konsekvenserne for den
enkelte forening, men forestiller
sig, at muligheden for et fradrag i
den pålignede grundskyld det ef-
terfølgende skatteår kunne kom-
pensere den enkelte forening til-
strækkeligt til, at denne ikke mær-
kede konsekvenserne af den fore-
slåede ændring af ejendomsvurde-
ringsloven og den afledte effekt
for andelsboligforeningsloven.
Dette kunne ifølge DE automati-
seres via Transport-, Bygge- og
Boligstyrelsens portal til indberet-
ning af nøgletal.
DE vurderer, at der er tilstrækkelig
kapacitet i branchen til at løfte
eventuelle ekstra vurderingsopga-
ver, hvis der måtte blive behov
herfor.
Side 26 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0027.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Om klageadgang og vurderingsankenævn
DE har forståelse for nødvendig-
heden af at ændre på funktionspe-
rioden for vurderingsankenæv-
nene.
DE foreslår samtidig, at der ned-
sættes et eller flere vurderingsanke-
nævn, med geografisk spredning,
der er specialiseret i erhvervs-
og/eller landbrugsejendomme, så-
ledes at der skabes stor sikkerhed
for de nævnte ejendomstypers vur-
deringer/beskatningsgrundlag. Så-
danne vurderingsankenævn med
en væsentlig kapacitet ville det
være formålstjenstligt at have ned-
sat, når klageadgangen åbnes frem-
rykket som forventet. Værdiansæt-
telse af erhvervsejendomme, lige-
som andre ejendomme, kræver
specialiseret viden, hvilket derfor
også bør være afspejlet i nævnenes
sammensætning.
De vurderinger, der er omfattet af
den fremrykkede klageadgang, er
vurderinger foretaget efter reglerne
i den tidligere gældende vurde-
ringslov. Klager over disse vurde-
ringer skal således afgøres efter
den tidligere gældende vurderings-
lov. Der er ikke tale om klager
over nye ejendomsvurderinger,
men om klager over de historiske
vurderinger.
Efter skatteforvaltningslovens § 6,
stk. 1, nr. 1, afgør vurderingsanke-
nævnene klager over vurderinger
foretaget efter den tidligere gæl-
dende vurderingslov. De nuvæ-
rende vurderingsankenævn, hvis
funktionsperiode forlænges til og
med den 31. december 2021, har
således hele tiden haft saglig kom-
petence til at afgøre klager over
vurderinger foretaget efter reglerne
i den tidligere gældende vurde-
ringslov. Det gælder også for vur-
deringer af erhvervsejendomme og
land- og skovbrugsejendomme.
De nuværende vurderingsanke-
nævn har i mange år behandlet og
afgjort netop de klagesager, som er
omfattet af den fremrykkede kla-
geadgang, og de nuværende vurde-
ringsankenævn har stor erfaring
med netop at træffe afgørelse efter
den tidligere gældende vurderings-
lov og vil ikke kræve specialiseret
Side 27 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0028.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
viden og vurderingsfaglige kompe-
tencer i en sådan grad, at de nuvæ-
rende vurderingsankenævn ikke
længere på betryggende vis skulle
kunne behandle og træffe afgørelse
om de vurderinger, der er omfattet
af den fremrykkede klageadgang.
Der vurderes derfor ikke at være
behov for ændringer til den nuvæ-
rende og fremtidige struktur for
vurderingsankenævnene.
Dansk Erhverv
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv påpeger, at der
med lovforslaget lægges op til en
grundlæggende ændring af den
måde, som erhvervsejendomme
beskattes på. Grundværdier for er-
hvervsejendomme skal fremadret-
tet ikke ansættes efter grundresidu-
almodellen, men i stedet på bag-
grund af en såkaldt alternativom-
kostningsmodel, hvorefter grund-
værdien for en erhvervsejendom
skal ansættes med udgangspunkt i
grundværdien for ejerboliger i
samme område. Der henvises til,
at dette indebærer, at grundværdier
for erhvervsejendomme vil skulle
ansættes ud fra, hvad der alterna-
tivt ville have været tilladt at op-
føre på grundene, hvis der ikke
havde været opført erhvervsejen-
domme.
Dansk Erhverv mener, at det er
fornuftigt at forenkle skattelovgiv-
ningen, og ud fra et rent økono-
misk synspunkt giver det også god
mening at se værdien af alle
grunde
bolig som erhverv
un-
der ét. Det kan også medføre en
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation
(ABF).
Side 28 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0029.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tiltrængt forenkling, at man laver
skematiske værdiansættelser, der
tager højde for, hvad bygninger på
grunden bliver brugt til, og at der
er forskelle mellem værdien af en
grund, alt efter om den benyttes til
et erhvervsformål eller til et bolig-
formål. Det anføres, at der er lagt
op til, at der frem til 2028 vil være
begrænsninger på, hvor meget er-
hvervsejendomme kan stige i skat-
tebetalinger, og det er ifølge Dansk
Erhverv naturligvis positivt, da det
begrænser usikkerheden for virk-
somheder og borgere.
Dansk Erhverv bemærker dog, at
det er uhensigtsmæssigt, at det rent
lovgivningsmæssigt er valgt at
sende et lovforslag i høring, der
ændrer så fundamentalt på virk-
somheders beskatningsforhold
uden at det er vendt mere grundigt
både med de andre politiske par-
tier og med eksterne parter.
Lovforslaget bliver endda sendt ud
med en høringsfrist, der er kortere
end den anbefalede minimumspe-
riode på 30 dage, hvilket må siges
at være stærkt kritisabelt, særligt
når der er tale om en helt ny måde
at beskatte på.
Den korte høringsperiode bekla-
ges, men det har desværre ikke væ-
ret muligt at sende lovforslaget i
høring på et tidligere tidspunkt.
Dansk Erhverv påpeger, at lov-
forslaget mangler at belyse de lang-
sigtede konsekvenser, herunder
hvordan det påvirker forskellige
typer af erhvervsejendomme belig-
gende i forskellige egne af landet.
Det anføres, at erhverv, der ligger i
områder med høje ejerboligpriser,
Generelt stiger erhvervsejen-
domme mere i områder med en
høj prisudvikling på ejerboligmar-
kedet, end erhvervsejendomme i
områder med en lavere eller nega-
tiv prisudvikling på ejerboligmar-
kedet. Det er derfor ikke i sig selv
Side 29 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0030.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
således på langt sigt meget vel kan
komme til at betale ekstra i bolig-
skat i forhold til i dag. Ifølge
Dansk Erhverv bør uklarheden
om de mere langsigtede elementer
af lovforslaget afklares, inden det
vedtages.
et problem, at priserne for er-
hvervsejendomme vil stige mere i
områder med en høj prisudvikling.
Hvis grundvurderingerne i kom-
munen er steget relativt meget, vil
grundskyldspromillerne blive sat
tilsvarende meget ned, så de nye
grundvurderinger vil ikke medføre
højere grundskyld på kommuneni-
veau end allerede aftalt politisk.
Der henvises herudover til kom-
mentaren til høringssvaret fra An-
delsboligforeningernes Fællesre-
præsentation (ABF).
Dansk Erhverv spørger, om for-
slaget vil medføre, at København
og omegn tømmes for industri.
Det anføres, at for udenlandske
virksomheder, der ønsker at etab-
lere et hovedkontor, vil det være
naturligt at lægge sig omkring en af
de store byer, og hvis København
bliver for dyr, så vil alternativet
ikke være Lolland, men derimod
andre regioner i Nordeuropa som
Stockholm eller Hamborg.
Forslaget vil ikke medføre, at Kø-
benhavn og omegn tømmes for in-
dustri. Grundvurderingerne for in-
dustriejendomme såvel som andre
erhvervsejendomme ligger generelt
på et lavt niveau, da vurderingerne
har været fastholdt siden 2012.
Det skønnes derfor, at nye grund-
vurderinger, uagtet hvilken kon-
kret metode der anvendes, vil være
betydeligt højere både i Køben-
havn og i resten af landet. Dette
fører dog ikke til en tilsvarende
højere beskatning for disse ejen-
domme, da grundskyldspromillen
vil blive justeret og forventes at
blive nedsat væsentligt især i Kø-
benhavn og omegn. Yderligere er
grundlaget for grundskylden også
med de nye vurderinger stignings-
begrænset.
Side 30 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0031.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Erhverv spørger, hvordan
en manglende offentlig ejendoms-
vurdering vil påvirke almennyttige
boliger og i særlig grad andelsboli-
ger, som i dag ofte benytter den
offentlige ejendomsvurdering til
værdiansættelsen.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation
(ABF).
Dansk Erhverv påpeger, at det i
lovforslaget fremhæves, at det vil
medføre forenklinger, men det er
decideret usikkert, om det nye sy-
stem vitterligt er en forenkling.
Det anføres, at virksomheder
fremadrettet vil kunne være tvun-
get til at benytte eksterne valuarer
til værdiansættelsen for at have
større sikkerhed for, at værdian-
sættelsen ikke vil blive underkendt
af skattemyndighederne.
Den foreslåede grundvurderings-
model er udtryk for en markant
forenkling, der vil medføre mere
systematiske og ensartede grund-
vurderinger for erhvervsejen-
domme.
Der henvises endvidere til kom-
mentaren til høringssvaret fra
Danske Advokater.
Dansk Erhverv påpeger, at der
skal bruges store ressourcer på at
beregne forskellige scenarier ud fra
kategorisering, og anfører, at det
må forudses, at der vil komme en
byge af skattesager, hvilket altid
ses, når der skiftes principper in-
denfor skattelovgivningen.
Det vil forud for ansættelsen af de
nye grundværdier for erhvervs-
ejendomme i forbindelsen med de-
klarationsprocessen være mulighed
for at komme med yderligere op-
lysninger, der kan være med til at
sikre, at den valgte kategorisering
bliver korrekt. Det vil bl.a. kunne
være tilfældet, hvis data vedr. an-
vendelsen af en ejendom er man-
gelfulde eller fejlramte.
Som led i klage over de nye ejen-
domsvurderinger for erhvervsejen-
domme vil det være muligt at klage
over kategorisering af ejendom-
men, den tilladte bebyggelsespro-
cent og standardgrundværdien for
den type ejerbolig, som vurderin-
gen tager udgangspunkt i. Der vil
Side 31 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0032.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
derimod ikke kunne klages over
skaleringsfaktorerne, der fastsættes
ved lov.
Den foreslåede model skal sikre
mere gennemskuelige og systema-
tiske grundvurderinger, særligt
fordi der vil være et betydeligt
mere solidt datagrundlag. Samtidig
skabes der en bedre sammenhæng
mellem vurdering af erhvervsejen-
domme og ejerboliger.
Specielle bemærkninger
Vurdering af grundværdien for erhvervs-
ejendomme
Der henvises til, at det foreslås, at
grundværdier for erhvervsejen-
domme skal ansættes på baggrund
af en alternativomkostningsmodel,
dvs. med udgangspunkt i værdien
ved en alternativ anvendelse som
beboelse, der dog vil skulle ned-
skaleres for bl.a. at tage højde for,
at erhvervsgrunde typisk kan be-
bygges mere intensivt end parcel-
husgrunde. Videre henvises til, at
det desuden foreslås, at grundvær-
dier for boligudlejningsejendomme
fastsættes efter samme principper
som for ejerlejligheder.
Dansk Erhverv påpeger, at forsla-
get betyder, at der opnås en større
sammenhæng mellem fastsættelsen
af grundværdier for ejerboliger og
erhvervsejendomme og mere ens-
artethed på tværs af erhvervsejen-
dommene end i dag. Det bemær-
kes, at det vil medføre en betydelig
forenkling, da Skatteforvaltningen
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation
(ABF).
Side 32 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0033.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
dermed vil kunne ansætte grund-
værdien uden først at opgøre ejen-
domsværdien. Det anføres videre,
at datagrundlaget bliver væsentligt
mere solidt og gennemsigtigt, og
risici i udviklingen af og udvik-
lingstiden for det nye ejendoms-
vurderingssystem reduceres.
Dansk Erhverv anfører, at de lang-
sigtede økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet og beskatningen
generelt i væsentlig grad mangler at
blive belyst, og Dansk Erhverv op-
fordrer til, at de fulde økonomiske
konsekvenser på tværs af landet
bliver belyst. Udgangspunktet bør
ifølge Danske Erhverv tages i eksi-
sterende virksomheders ejen-
domme.
Beskatningsgrundlag for dækningsafgift
Det foreslås at omlægge dæknings-
afgiften, så der vil skulle svares
dækningsafgift af grundværdien og
ikke af forskelsværdien (forskellen
mellem ejendomsværdien og
grundværdien), som det gælder i
dag. Det gælder både for de om-
fattede forretningsejendomme og
de omfattede offentligt ejede ejen-
domme.
Dansk Erhverv påpeger, at det vil
indebære en betydelig forenkling,
da der dermed ikke længere vil
være behov for at opgøre ejen-
domsværdien for erhvervsejen-
domme for at opkræve ejendoms-
skatter.
Dansk Erhverv anerkender, at
denne del af lovforslaget medfører
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation
(ABF).
Provenuet fra dækningsafgiften i
2022 er aftalt politisk i
Forlig om
Side 33 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0034.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
en forenkling, men de økonomiske
konsekvenser ved omlægningen er
uoplyste, og det er i særdeleshed
uklart, hvad der kommer til at ske
med beskatningen efter 2028, hvor
der ikke længere er en begrænsning
på stigningen af dækningsafgiften.
Tryghed om boligbeskatningen
fra maj
2017. Det betyder, at hvis beskat-
ningsgrundlagene på kommuneni-
veau bliver højere end hidtil forud-
sat, bliver dækningsafgiftssatserne
tilsvarende lavere fra 2022.
Fremrykning af klageadgangen for de vi-
dereførte erhvervsvurderinger
Dansk Erhverv henviser til, at det
med forliget om et nyt ejendoms-
vurderingssystem fra 2016 og ejen-
domsvurderingsloven er forudsat,
at der skal etableres en tilbagebeta-
lingsordning for erhvervsejen-
domme. Videre henvises til, at det
imidlertid forventes, at de nye
grundvurderinger for langt hoved-
parten af erhvervsejendommene
vil blive højere end de nuværende,
og relativt få ejere derfor vil skulle
omfattes af en sådan ordning, samt
at det derfor foreslås, at ejerne i
stedet kan vælge at klage allerede i
2021. Alternativt kan ejer afvente
den nye ejendomsvurdering, inden
der klages.
Der henvises til, at det i den for-
bindelse foreslås, at hvis der indgi-
ves en klage over én af vurderin-
gerne af en ejendom inden for den
første klageperiode, vil den vurde-
ring ikke kunne påklages igen efter
ejendomsvurderingslovens § 89,
stk. 1 og 2, i forbindelse med ud-
sendelsen af de første vurderinger
foretaget i det nye ejendomsvurde-
ringssystem.
Den foreslåede fremrykning af kla-
geadgangen betyder, at der vil være
to klagevinduer for de videreførte
vurderinger af erhvervsejendomme
m.v.
Det første klagevindue vil åbne i
første halvår af 2021. Klages der i
den forbindelse over en eller flere
af de videreførte vurderinger, vil
der ikke i forbindelse med udsen-
delsen af den første nye vurdering
foretaget med det nye ejendoms-
vurderingssystem kunne klages
over den eller de allerede påkla-
gede videreførte vurderinger.
Det vil imidlertid fortsat være mu-
ligt at klage over den nye vurde-
ring, ligesom det vil være muligt at
klage over de videreførte vurderin-
ger, der ikke allerede er påklaget.
Fremrykningen giver hermed mu-
lighed for, at ejendomsejere af er-
hvervsejendomme m.v. kan vælge
at klage allerede i 2021 fremfor at
skulle vente til udsendelsen af den
første nye vurdering foretaget i det
nye ejendomsvurderingssystem,
men det vil alene være muligt at
Side 34 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0035.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Erhverv undrer sig over, at
det er valgt at fraskære en klagead-
gang over de nye vurderinger, hvis
der er klaget over én af vurderin-
gerne i den første klageperiode.
Når der kommer nye vurderinger,
bør der ifølge Dansk Erhverv også
kunne klages over disse.
klage over den enkelte videreførte
vurdering én gang.
Danske Advokater
Danske Advokater oplyser, at lov-
udkastet har været behandlet i be-
styrelsen for Danmarks Skattead-
vokater og bestyrelsen for Danske
Boligadvokater, der fungerer som
Danske Advokaters fagudvalg for
hhv. skatteret og boligret.
Lovudkastet giver Danske Advo-
kater anledning til følgende be-
mærkninger:
Indledende bemærkninger
Danske Advokater er helt generelt
stærkt bekymret for, at den nye
ejendomsvurderingslov ikke i
praksis vil fungere efter hensigten.
Det anføres, at baggrunden herfor
er, at loven er blevet så komplice-
ret og fyldt med undtagelser, sær-
regler m.v., at både Vurderingssty-
relsen og borgerne vil have overor-
dentlig svært ved at gennemskue
reglerne og resultaterne af vurde-
ringerne.
Det er efter Danske Advokaters
opfattelse endvidere stærkt betæn-
keligt, at der på dette vigtige om-
råde af stor relevans for mange
borgere kontinuerligt søges at gen-
nemføre brudstykker til den nye
lovgivning uden at der orienteres
De lovændringer, der er foretaget
siden vedtagelsen af ejendomsvur-
deringsloven i 2017, herunder de
ændringer der nu foreslås, har
overordnet set til formål at for-
enkle reglerne og sikre mere ensar-
tede vurderinger.
Det havde naturligvis været mere
hensigtsmæssigt, hvis reglerne i de-
res helhed havde været på plads
ved vedtagelsen af ejendomsvurde-
ringsloven i 2017, men den efter-
følgende fortsatte systemudvikling
m.v. har afdækket et behov for lø-
bende at tilpasse og forenkle reg-
lerne, i forhold til hvordan vurde-
ringerne af bl.a. enfamilieshuse og
ejerlejligheder skal foretages.
Side 35 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0036.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
om, hvordan de øvrige kommende
regler forventes at komme til at se
ud. Der henvises til, at det lakonisk
anføres i lovudkastet, at der senere
vil blive vedtaget supplerende reg-
ler, men det er ifølge Danske Ad-
vokater selvsagt vanskeligt me-
ningsfyldt at forholde sig til og
vedtage en del af en ny lov uden at
kende det fulde omfang og nær-
mere indhold af den øvrige del af
de påtænkte lovændringer.
Som redegjort for i det aktuelle
lovforslag er der tilsvarende behov
for at tilpasse og forenkle er-
hvervsvurderingerne og land- og
skovbrugsvurderingerne, så der
sikres ensartede og retvisende vur-
deringer.
Som tilfældet er på alle andre om-
råder inden for Skatteforvaltnin-
gen, udarbejdes en juridisk vejled-
ning til brug for sagsbehandlingen
på ejendomsvurderingsområdet.
Der vil desuden blive udarbejdet
en bred vifte af vejledninger m.v.,
som vil følge med udsendelsen af
de første nye vurderinger samt
fremgå af vurderingsportalen.
Det skal samlet set bidrage til, at
den enkelte ejendomsejer kan gen-
nemskue og forstå den nye vurde-
ring.
Der anføres, at der i øvrigt ikke sy-
nes at være noget, som forhindrer,
at lovforslaget bliver udskudt og
fremsat på et senere tidspunkt, så
der kan tilvejebringes et bare no-
genlunde overblik over det sam-
lede regelsæt.
Ifølge ejendomsvurderingsloven
skal der udarbejdes nye erhvervs-
vurderinger med vurderingstermin
pr. 1. januar 2021, og disse skal i
henhold til loven udarbejdes ud fra
en grundresidualmetode. Denne
metode har imidlertid efter grun-
dige analyser vist sig ikke at kunne
implementeres, hvilket er baggrun-
den for, at der er udarbejdet en ny
model for erhvervsvurderinger,
som indgår i lovforslaget.
Som det fremgår ovenfor under
kommentaren til høringssvaret til
Andelsboligforeningernes Fælles-
repræsentation (ABF), er der i lov-
Side 36 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0037.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
forslaget indsat flere typeeksem-
pler, som illustrerer de konkrete
konsekvenser for den enkelte er-
hvervsejendoms grundvurdering
og hermed også den afledte be-
skatning.
Af hensyn til vurderingsterminen
den 1. januar 2021 kan lovforslaget
som udgangspunkt ikke udskydes
til et senere tidspunkt.
Regeringen har imidlertid, som det
ligeledes fremgår af fremsættelses-
talen, tilkendegivet at ville stille
ændringsforslag om den del af lov-
forslaget, der vedrører de nye er-
hvervsvurderinger, hvis forligs-
kredsen ikke i løbet af udvalgsbe-
handlingen tilslutter sig modellen
for nye erhvervsvurderinger.
Ændringsforslaget vil gå ud på at
udskille bestemmelserne om mo-
dellen for erhvervsvurderinger til
et særskilt lovforslag og erstatte
disse bestemmelser med en udsky-
delse af vurderingsterminen til 1.
marts 2021.
Samlet set er Danske Advokater
således bekymret for kvaliteten i
lovgivningen, hvilket yderligere il-
lustreres af, at et omfattende og
meget væsentligt lovudkast som
det foreliggende sendes i høring
med en høringsfrist på under 3
uger og i øvrigt hen over uge 42,
hvor mange erfaringsmæssigt af-
holder efterårsferie.
Den korte høringsperiode bekla-
ges, men det har desværre ikke væ-
ret muligt at sende lovforslaget i
høring på et tidligere tidspunkt.
Side 37 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0038.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Generelle bemærkninger til de enkelte
dele af lovudkastet
I forhold til de enkelte elementer i
forslaget bemærker Danske Advo-
kater overordnet, at det i en år-
række særligt har været grundvær-
diansættelserne, som har voldt
problemer i vurderingsmæssig
henseende, hvilket har været sær-
ligt udtalt omkring de store byer,
hvor salg af ubebyggede grunde
stort set ikke er forekommet. Med
dette udgangspunkt in mente kan
det ifølge Danske Advokater un-
dre, at beskatningsgrundlaget for
erhvervsejendomme foreslås æn-
dret, således at beskatningen
(grundskyld og dækningsafgift)
udelukkende opkræves ud fra
grundens værdi i ubebygget stand.
Særligt når det erindres, at dæk-
ningsafgiften primært opkræves i
de kommuner, hvor der sjældent
sker salg af ubebyggede grunde, og
hvor der derfor ikke er valide
salgsstatistikker til belysning af
grundens værdi i ubebygget stand.
Det er korrekt, at der hidtil har væ-
ret udfordringer med særligt
grundvurderingerne for erhvervs-
ejendomme m.v. Netop derfor har
der været behov for en ny metode
til vurdering af sådanne grunde.
Den nye vurderingsmodel har til
formål at fastsætte mere ensartede
og systematiske grundværdier og
dermed et mere rimeligt beskat-
ningsgrundlag for erhvervsejen-
domme.
Der henvises endvidere til kom-
mentaren til høringssvaret fra DE.
Danske Advokater påpeger, at det
at man forsøger at løse dette ved
at introducere en anden vurde-
ringsnorm end handelsværdien
(nemlig at ejendomme skal vurde-
res som boligejendomme), mulig-
vis gør reglerne lettere at admini-
strere, men det er efter Danske
Advokaters opfattelse i et retssik-
kerhedsmæssigt perspektiv bekym-
rende, at alle ejendomme ikke vur-
deres efter samme vurderings-
norm.
Med alternativomkostningsmodel-
len sikres to vigtige elementer.
For det første sikres ensartede vur-
deringer inden for det samme
ejendomssegment. For det andet
skabes en større sammenhæng
mellem forskellige ejendomsseg-
menter.
Tidligere har det haft store konse-
kvenser, om en ejendom faldt in-
den for det ene eller det andet seg-
ment. Derudover har det været
Side 38 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0039.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vanskeligt for de enkelte ejen-
domsejere at forudse, hvilke kon-
sekvenser en evt. ændring af en
ejendoms anvendelse kunne have
for vurderingen, og hermed også
for beskatningen.
Vurderingsnormen vil fortsat være
ens inden for det samme ejen-
domssegment og hermed for sam-
menlignelige ejendomme.
Det skal i øvrigt bemærkes, at er-
hvervsejendomme (der ikke er be-
boelsesejendomme) ikke vurderes
som ejerboligejendomme, men
vurderes
med afsæt i
vurderingerne
for ejerboliger. Herefter gennem-
føres specifikke nedskaleringer.
Der henvises desuden til kommen-
taren til høringssvaret fra Andels-
boligforeningernes Fællesrepræ-
sentation (ABF).
Danske Advokater bemærker i øv-
rigt argumentationen om, at alle
erhvervsområder alligevel ender
som boligområder. Dette er efter
Danske Advokaters opfattelse
både forkert og i øvrigt uden rele-
vans i forhold til, hvordan en ejen-
dom skal vurderes.
Som det ligeledes fremgår af lov-
forslaget, tager alternativomkost-
ningsmodellen udgangspunkt i,
hvad grunden alternativt kunne
anvendes til. Da hovedparten af
ejendommene i Danmark anven-
des til beboelse, tager modellen
udgangspunkt i, hvordan grunden
ville blive vurderet, hvis den blev
anvendt til beboelse og nedskale-
res herefter som beskrevet i lov-
forslaget. Det er således ikke op-
fattelsen, at alle erhvervsområder
vil overgå til beboelse, men der-
imod at beboelse er den mest
sandsynlige alternative anvendelse.
Det skal understreges, at erhvervs-
ejendomme ikke vurderes som
Side 39 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0040.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ejerboliger, men
med afsæt i
vurde-
ringer for ejerboliger.
Danske Advokater påpeger, at hvis
den eneste bevæggrund er, at der
ønskes et let administrerbart sy-
stem, kunne en løsning være i ste-
det blot at indføre regler, som fast-
sætter beskatningsgrundlaget ud
fra antallet af kvadratmeter grund
eller kvadratmeter etageareal. Det
anføres, at dette blot ikke er hen-
sigtsmæssigt, idet beskatningen
skal baseres på den værdi, som ak-
tivet (her ejendommen) har, og
denne værdi opgøres altså mest
korrekt baseret på handelsværdien.
Årsagen til, at den nye vurderings-
model ikke direkte er baseret på
handelsværdier for erhvervsejen-
domme, er, at det ikke vurderes
muligt at udvikle en sådan grund-
vurderingsmodel, som sikrer syste-
matiske grundvurderinger, der er
udtryk for reelle og gennemskue-
lige værdier. Det skyldes, at både
handler med erhvervsgrunde og
erhvervsejendomme udgør et util-
strækkeligt og uegnet datagrund-
lag.
Hvis grundvurderingerne direkte
skulle baseres på lejepriser, vil det
kræve en såkaldt grundresidualme-
tode, hvor en bygningsværdi fra-
trækkes ejendomsværdien for at
finde grundværdien. Denne me-
tode har vist sig at medføre, at va-
riationen i grundværdier bliver
svær at forklare, da det grundet
skematiske bygningsværdier i høj
grad reflekterer variationen i ejen-
domsværdier. Det vurderes derfor,
at handelspriser for ejerboliger ud-
gør det klart mest solide data-
grundlag, og at den foreslåede mo-
del vil sikre langt mere systemati-
ske og gennemskuelige grundvur-
deringer.
Der henvises desuden til kommen-
taren til høringssvaret fra Andels-
boligforeningernes Fællesrepræ-
sentation (ABF).
Side 40 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0041.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Om de enkelte elementer i lov-
forslaget bemærker Danske Advo-
kater følgende:
Vurdering af grundværdien for erhvervs-
ejendomme
Danske Advokater påpeger, at det
er anført i lovudkastet, at grund-
værdier for erhvervsejendomme
foreslås at skulle ansættes på bag-
grund af en alternativomkostnings-
model, dvs. med udgangspunkt i
værdien ved en alternativ anven-
delse som beboelse, der dog vil
skulle nedskaleres for bl.a. at tage
højde for, at erhvervsgrunde typisk
kan bebygges mere intensivt end
parcelhusgrunde.
Baggrunden skulle efter lovudka-
stet være en politisk aftale om at
skabe mere enkle og gennemskue-
lige modeller til vurdering af er-
hvervsejendomme, der vil sikre
bedre sammenhæng til vurderinger
af ejerboliger.
Danske Advokater påpeger, at
selvom det selvsagt må erkendes,
at der ved lovudkastet skabes en
sammenhæng til vurdering af ejer-
boliger, idet disse med lovudkastet
bliver ligestillet, kan det umiddel-
bart være vanskeligt at se rationalet
bag. Der henvises til, at der i lov-
udkastet som begrundelse er
nævnt forskellige vanskeligheder
ved at ansætte ejendomsværdien af
erhvervsejendomme, ligesom det
er anført, at det er vanskeligt at an-
sætte opførelsesomkostningerne.
Side 41 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0042.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danske Advokater minder imidler-
tid om, at begge disse ansættelser
alene er nødvendige som følge af,
at det ønskes at ansætte grundvær-
dien ud fra ejendomsværdien fra-
trukket opførelsesomkostningerne.
I det tidligere system blev grund-
værdien ansat særskilt ud fra den
anvendelse af ejendommen, som
plangrundlaget gav mulighed for.
Vurderingsnormen var handels-
værdien af grunden i ubebygget
stand, hvorfor problemet med ne-
gative residualværdier som hoved-
regel var uproblematiske.
Med den foreslåede nye vurde-
ringsmodel for erhverv vil grund-
værdierne ikke skulle ansættes ud
fra ejendomsværdien fratrukket
opførelsesomkostningerne, da
denne metode som anført har vist
sig problematisk, hvilket er årsagen
til, at der er udviklet en ny model,
hvor der alene ansættes grundvær-
dier.
Danske Advokater påpeger, at det
derfor kan forekomme lidt besyn-
derligt og mindre logisk at forlade
et system med simple og logiske
retsregler for ansættelse af både
grund- og ejendomsværdi, idet er-
statningen hertil er blevet et sy-
stem, som er ulogisk og uforståe-
ligt for den menige borger
et sy-
stem, som Danske Advokater kan
frygte bliver meget vanskeligt at
administrere, ikke mindst i lyset af,
at de datamæssige udfordringer,
der er opstået, søges og formentlig
fortsat vil blive søgt afhjulpet ved
en række
”lappeløsninger” i lov-
givningen.
Den foreslåede vurderingsmodel
for erhvervsejendomme indebærer
en væsentlig forenkling, og det
vurderes, at de nye grundvurderin-
ger vil være mere gennemskuelige
for den enkelte ejer, bl.a. fordi der
tages afsæt i ejerboligvurderinger,
hvor der er mere systematisk varia-
tion inden for kommuner og mel-
lem kommuner.
Danske Advokater påpeger, at sær-
ligt for så vidt angår lovudkastets
bemærkninger om, at der mangler
data om bl.a. lejeniveauer, bemær-
kes, at selvom det måske nok er
tilfældet i visse dele af landet, er
Begrundelsen for, at den foreslå-
ede vurderingsmodel for erhverv
ikke er baseret på lejeindtægter, er
ikke, at der mangler datamateriale
om lejeniveauer. Data om lejeni-
veauer har været anvendt ifm. for-
Side 42 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0043.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
der omkring de større byer i Dan-
mark et ganske glimrende
og of-
fentligt tilgængeligt
datamateriale
omkring lejeniveauer. Danske Ad-
vokater ved derfor med rimelig
sikkerhed, hvad der kan opnås i le-
jeindtægter for kontor, lager eller
lignende i store dele af Danmark.
Danske Advokater bemærker i øv-
rigt, at ejendomsværdien som fak-
tor i opgørelsen af beskatnings-
grundlag for erhvervsejendomme
alene gælder i de kommuner, som
opkræver dækningsafgift. Det an-
føres, at disse kommuner er de
selvsamme kommuner, hvor der
netop er et veludviklet lejemarke-
det, og hvor lejeværdierne derfor
relativt simpelt kan ansættes.
søget på at implementere grundre-
sidualmodellen og er også anvendt
som pejlemærke for fastsættelsen
af skaleringsfaktorer i alternativ-
omkostningsmodellen.
Hvis grundvurderingerne skulle
baseres direkte på lejepriser, vil det
kræve en såkaldt grundresidualme-
tode, hvor en bygningsværdi fra-
trækkes ejendomsværdien for at
finde grundværdien. Denne me-
tode har vist sig at medføre, at va-
riationen i grundværdier bliver
svær at forklare, da det grundet
skematiske bygningsværdier i høj
grad reflekterer variationen i ejen-
domsværdier. Det vurderes derfor
ikke hensigtsmæssigt at basere
grundværdierne på lejepriser.
Den foreslåede model, som tager
afsæt i empiri fra markedet for
ejerboliger, vurderes at sikre langt
mere systematiske og gennemskue-
lige grundvurderinger.
Danske Advokater påpeger, at
hvorvidt der i øvrigt er en sam-
menhæng med den forestående
forventelige indførelse af lagerbe-
skatning af ejendomme, skal være
uvist, men at det er tankevæk-
kende, at det i lovforslaget anføres,
at der ikke er data omkring ejen-
domsværdien af erhvervsejen-
domme, når regeringen har lagt op
til at indføre en lagerbeskatning af
erhvervsejendomme, som jo netop
forudsætter, at der ansættes en
ejendomsværdi af de enkelte er-
hvervsejendomme.
Baggrunden for forslaget om ikke
at ansætte ejendomsværdier er, at
der ikke længere er behov for at
fastsætte ejendomsværdier for er-
hvervsejendomme for alle ejen-
domme til brug for den løbende
ejendomsbeskatning (grundskyld
og dækningsafgift). Det fremgår
således af ejendomsvurderingslo-
ven, at der ikke skal udarbejdes
ejendomsvurderinger, der ikke skal
anvendes til den løbende ejen-
domsbeskatning.
Side 43 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0044.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det bemærkes, at den kommende
lagerbeskatning af selskabers ejen-
domsavancer vil skulle baseres på
selskabernes egne værdiansættelser
af de omfattede ejendomme. Pen-
sionsinstitutter m.v. lagerbeskattes
allerede i dag af deres ejendomme
og foretager ligeledes hvert år selv
en opgørelse af værdien af deres
ejendomme til brug for pensions-
afkastskatten.
Den omstændighed, at der efter
dette lovforslag fremover generelt
ikke vil blive fastsat en offentlig
ejendomsværdi af erhvervsejen-
domme, vil ikke være ensbety-
dende med, at det vil være umuligt
for skattemyndighederne ud fra en
konkret vurdering at kontrollere
selskabernes egen værdiansættelse
af deres ejendomme. Kontrollen
med værdien af erhvervsejen-
domme vil skulle tilrettelægges og
indgå på linje med skattemyndig-
hedernes kontrol af selskabers
skatteansættelser generelt.
Det bemærkes i den forbindelse, at
en del af de selskaber, der vil blive
omfattet af en kommende lagerbe-
skatning af ejendomsavancer, alle-
rede i dag til brug for regnskabsaf-
læggelsen foretager en ansættelse
af den aktuelle handelsværdi af de-
res ejendomme. Denne værdi vil
som udgangspunkt kunne anven-
des som grundlag for den kom-
mende lagerbeskatning.
Danske Advokater påpeger, at i
lovudkastet er der lagt op til, at der
Det er korrekt, at grundværdien
pr. kvadratmeter etageareal grun-
det de foreslåede nedskaleringer vil
Side 44 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0045.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
foretages en eller flere kategorise-
ringer af den enkelte erhvervsejen-
dom ud fra den aktuelle anven-
delse og ud fra den planlagte an-
vendelse. Ud fra de forskellige ka-
tegoriseringer ansættes en eller
flere grundværdier med udgangs-
punkt i værdien ved opførelse af
en ejerbolig på grunden. Denne
værdi multipliceres herefter med
en skaleringsfaktor, som i skemaet
på s. 22 i lovudkastet er anført til
mellem 0,1-0,53. Det anføres, at en
iagttagelse her er, at grundværdien
pr. kvadratmeter byggeret til er-
hverv dermed pr. definition bliver
væsentlig lavere end grundværdien
pr. kvadratmeter byggeret til bolig.
Ud fra en antagelse om, at grund-
skyldspromillen ikke bliver diffe-
rentieret, og at ejendomsskattepro-
venuet skal være uændret, må kon-
klusionen således ifølge Danske
Advokater være, at dette forslag
flytter en del af den nuværende be-
skatning på erhvervsejendomme
over på beskatning af boligejen-
domme. Det er selvsagt et politisk
valg, om man ønsker at foretage
denne omfordeling.
blive væsentligt lavere for er-
hvervsejendomme end for ejerbo-
liger med den nye vurderingsmo-
del for erhverv. Dette er dog i høj
grad også tilfældet med de nuvæ-
rende vurderinger.
Det er således ikke korrekt, at for-
slaget vil flytte beskatningen fra er-
hvervsejendomme til ejerboliger.
Danske Advokater påpeger, som
det også er anført i indledningen,
at vurderingsnormen for erhvervs-
ejendomme ikke længere vil være
handelsværdien. Det vil i stedet
være en temmelig kompliceret ske-
matisk beregning ud fra værdien af
noget helt andet
nemlig ejerboli-
ger. Det står ikke klart for Danske
Advokater, hvorfor man ønsker et
så kompliceret system, som det fo-
Det er ikke hensigten med forsla-
get, at vurderingssystemet skal
være mere kompliceret. Tværti-
mod vurderes det, at de nye grund-
vurderinger for erhvervsejen-
domme med de foreslåede regler
vil være mere systematiske og
enkle og dermed mere gennemsku-
elige for den enkelte ejer end de
nuværende grundvurderinger for
erhvervsejendomme.
Side 45 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0046.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
reslåede, når vurderingsnormen al-
ligevel ikke skal have noget med
handelsværdien af erhvervsejen-
domme at gøre. Det anføres, at en
nærmere begrundelse herfor ville
være ønskelig.
Danske Advokater påpeger, at det
endvidere forekommer vanskeligt
at følge ræsonnementet om, at
prisudviklingen i et konkret bolig-
område kan overføres til et nærlig-
gende erhvervsområde. Det anfø-
res, at en god beliggenhed for en
erhvervsejendom typisk vil basere
sig på andre parametre end for bo-
ligejendomme. Videre anføres det,
at en beliggenhed tæt på eksempel-
vis til- og frakørsel til motorvej for
en erhvervsejendom således er et
plus, mens det i den grad vil
trække ned for en beboelsesejen-
dom, såfremt den ligger tæt på til-
og frakørsel til motorvejen. Endvi-
dere er erhvervsgrunde typisk be-
liggende i særlige områder uden
andre boligejendomme.
Visse beliggenheder er attraktive
for ejerboliger uden at være det for
erhvervsejendomme. For at tage
højde for dette, foreslås det, at
grundværdien for erhvervsejen-
domme ikke korrigeres efter af-
stand til vand, motorvej m.v. i
modsætning til grundværdimodel-
len for ejerboliger. Der gives såle-
des ikke et særskilt nedslag i
grundværdien for en erhvervsejen-
dom, hvis den f.eks. ligger tæt ved
en motorvej, mens der gives et så-
dant nedslag for ejerboliger.
Den foreslåede model er generelt
bygget på en forudsætning om, at
der overordnet er en sammenhæng
mellem priserne for erhvervsejen-
domme og ejerboliger, så den geo-
grafiske variation i grundværdier
for erhvervsejendomme og ejerbo-
liger er parallel. Dog bemærkes, at
grunde under erhvervsejendomme
fortsat vil blive værdiansat på et
væsentligt lavere niveau end ejer-
boliger både i de dyre og billige
områder grundet de foreslåede
nedskaleringer.
Forslaget om at skabe sammen-
hæng i grundværdierne mellem er-
hverv og beboelse er også begrun-
det i, at en erhvervsejendom, der
lægger beslag på et stykke jord i et
dyrt boligområde, også i et vist
Side 46 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0047.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
omfang bør beskattes derefter,
selvom beliggenheden ikke nød-
vendigvis er tilsvarende attraktiv
med den pågældende anvendelse
som erhvervsejendom.
Danske Advokater påpeger, at lov-
udkastet ydermere lægger op til, at
erhvervsejendomme til beboelse
skal ansættes på samme måde som
ejerlejligheder
dvs. som alterna-
tivomkostningsmetoden uden ned-
skalering. Uanset, at begrundelsen
muligvis er meningsfyldt ud fra
økonomisk ræsonnement, bemær-
kes det, at der er store forskelle på
skattereglerne, alt efter om der er
tale om ejerlejligheder eller lejebo-
liger. Det gælder både i forhold til
beskatningen af det løbende af-
kast, men det gælder især i forhold
til avancebeskatningen. Således vil
de fleste ejerlejligheder være om-
fattet af parcelhusreglen i ejen-
domsavancebeskatningslovens § 8,
stk. 1, mens fortjeneste ved salg af
lejeboliger vil være skattepligtigtig.
Lovforslaget indeholder ikke æn-
dringer vedr. ejerboligernes og ud-
lejningsboligernes avancebeskat-
ning. Med lovforslaget lægges der
op til en harmonisering af beskat-
ningen i forhold til grundvurderin-
gen for ejerboliger og udlejnings-
boliger, dvs. en ensretning af det
grundlag, der betales grundskyld
af.
Der betales desuden ikke løbende
ejendomsværdiskat af udlejnings-
ejendomme, mens det er tilfældet
for boligejere, der bor i egen ejer-
bolig.
Danske Advokater bemærker end-
videre i relation til forslaget om
fremadrettet ikke at ansætte ejen-
domsværdier for erhvervsejen-
domme, at dette tillige synes at
omfatte andelsboligforeninger,
som således ikke længere vil få en
offentlig vurdering
en offentlig
vurdering, som andelsboligfor-
eningerne ellers, jf. andelsboliglov-
givningen, kan lægge til grund for
værdiansættelsen. Der henvises til,
at det ifølge ABF er ca. 40 pct. af
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation
(ABF).
Side 47 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0048.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
alle andelsboligforeninger, som an-
vender den offentlige vurdering.
Danske Advokater savner en nær-
mere stillingtagen hertil i lovudka-
stet, herunder en redegørelse for
de økonomiske konsekvenser af en
sådan ændring for andelsboligsek-
toren.
Beskatningsgrundlag for dækningsafgift
Danske Advokater påpeger, at be-
grundelse og beskrivelse af det fo-
reslåede nye beskatningsgrundlag
for dækningsafgift fylder knap �½
side. Dette på trods af, at forslaget
må betragtes som ganske princi-
pielt, idet reglerne om beskatning
af forskelsværdien har eksisteret si-
den 1961. Det anføres, at der med
lovudkastet lægges op til, at dæk-
ningsafgiften i fremtiden skal op-
kræves på baggrund af grundvær-
dien., hvilket kan undre, idet
grundværdien jo ofte har været be-
skyldt for at være meget vanskelig
at ansætte. Videre anføres, at dæk-
ningsafgiften netop blev indført
for at kompensere kommunen for
de udgifter, som visse erhvervs-
bygninger påførte kommunen. Jo
større bygningerne var, desto mere
værdi og desto større udgifter for
kommunen. Dermed var der
i
hvert fald i teorien
en sammen-
hæng mellem bygningernes værdi
og de udgifter, som bygningerne
medførte for en kommune. Ifølge
Danske Advokater synes denne
sammenhæng at være forsvundet,
idet der næppe er en sammenhæng
mellem grundværdien af en er-
hvervsejendom opgjort efter alter-
nativomkostningsmetoden, og de
De nye grundværdier, som den fo-
reslåede nye vurderingsmodel for
erhvervsejendomme vil give, vur-
deres at være et bedre grundlag for
dækningsafgiften end de gældende
forskelsværdier. Det skyldes for
det første, at det mindsker incita-
mentet til at foretage bygningsin-
vesteringer, hvis grundlaget for
dækningsafgiften udgøres af for-
skelsværdien, der principielt svarer
til bygningsværdien. Dette er gen-
nem længere tid kritiseret fra er-
hvervslivets side. I det omfang
dækningsafgiften skal kompensere
for den udgift, en erhvervsejen-
dom påfører kommunen eller nær-
miljøet, vurderes grundværdien
desuden at være lige så godt et mål
herfor.
Samtidig vil den forslåede omlæg-
ning af beskatningsgrundlaget være
en markant administrativ forenk-
ling, da der dermed ikke længere er
behov for at ansætte ejendomsvær-
dier for disse erhvervsejendomme.
Side 48 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0049.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
udgifter som erhvervsbygningerne
medfører for kommunen.
Danske Advokater bemærker i øv-
rigt, at det med lovudkastet
hvor
beskatningsgrundlaget flyttes fra
bygningernes værdi til grundens
værdi
vil være bebyrdende for de
virksomhedstyper, som ikke har
behov for stor bygningsmasse,
mens beskatningen omvendt lem-
pes for de virksomhedstyper, som
har behov for særlig stor bygnings-
masse.
Omlægningen af beskatnings-
grundlaget vil indebære en vis om-
fordeling. Nye grundværdier og
ejendomsværdier ville dog også
have medført væsentligt anderle-
des forskelsværdier end de eksiste-
rende, og dermed ville der også
ske en omfordeling, hvis beskat-
ningsgrundlaget for dækningsafgif-
ten forblev forskelsværdien.
Den foreslåede ordning rejser efter
Danske Advokaters opfattelse
mange spørgsmål, som det er helt
centralt at få afklaret senest samti-
digt med en evt. vedtagelse af de
foreslåede regler, idet det
hvis
først dette nye beskatningsgrund-
lag er vedtaget
i praksis vil være
meget vanskeligt at gå tilbage.
Som eksempler på uafklarede
spørgsmål nævnes:
Med hvilken promille af
grundværdien skal dæknings-
afgiften opkræves?
De nye satser for dækningsafgif-
terne vil blive fastsat, så det sam-
lede provenu fra erhvervsdæk-
ningsafgiften i 2022, hvor de nye
ejendomsvurderinger første gang
udgør beskatningsgrundlag for
dækningsafgift, svarer til prove-
nuet i 2014 (2017-niveau) justeret
for ændringer i erhvervsdæknings-
afgiftssatserne fra og med skatteår
2017. Dermed vil betalerne af er-
hvervsdækningsafgift under ét
blive forsikrede mod virkningen af
de nye beskatningsgrundlag for er-
hvervsdækningsafgift. Fordelingen
Side 49 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0050.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
pr. kommune vil ske på baggrund
af den enkelte kommunes andel af
det forventede samlede erhvervs-
dækningsafgiftsprovenu i 2022,
hvis de nye beskatningsgrundlag
havde fået lov til at slå fuldt igen-
nem i 2022, jf.
Forlig om Tryghed om
boligbeskatningen.
Hvad er sammenhængen mel-
lem en kommunens udgifter
som er det dækningsafgiften
skal dække
og en ejendoms
grundværdi?
Grundlaget for dækningsafgiften
for erhvervsejendomme udgøres i
dag af den såkaldte forskelsværdi
(ejendomsværdi fratrukket grund-
værdi). Beskatningsgrundlaget for
dækningsafgiften svarer dermed
principielt til bygningsværdien,
hvilket kan svække tilskyndelsen til
at foretage fornuftige bygningsin-
vesteringer. Det er ikke skatteøko-
nomisk velbegrundet.
Dækningsafgiften for erhvervs-
ejendomme er indført i 1960’erne.
På det tidspunkt omfattede de ud-
gifter, som erhvervsejendommene
medførte for kommunerne, veje,
gadebelysning etc. I 2020 udgøres
en væsentlig del af den belastning,
virksomheder pålægger det omgi-
vende samfund, af bidraget til
trængslen.
Grundværdierne bliver under ét
højere, jo tættere på bykernen,
man kommer. Trængslen stiger ge-
nerelt også, jo tættere, man kom-
mer til bykernen. Det nye beskat-
ningsgrundlag udgør ikke et per-
fekt mål for eksternalitetsbelast-
ningen, men det er umiddelbart
mere anvendeligt end det hidtidige,
Side 50 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0051.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ligesom det er væsentligt enklere at
administrere og fortolke.
Hvis dækningsafgiften ikke
skal "dække" konkrete udgifter
for kommunerne, skal dæk-
ningsafgiften så indgå i den
kommunale udligning?
Provenuet fra dækningsafgiften på
kommuneniveau er aftalt med
For-
lig om Tryghed om boligbeskatningen
fra
maj 2017. Det er endvidere aftalt
politisk, at provenuet fra dæk-
ningsafgiften ikke indgår i den
kommunale udligning. Det skyldes
navnlig, at det er frivilligt for kom-
munerne, om de vil opkræve dæk-
ningsafgift.
Hvordan opgøres dækningsaf-
giften for ejendomme med
både en dækningsafgiftspligtig
og en ikke-dækningsafgifts-
pligtig anvendelse
altså skal
der som i det nuværende sy-
stem foretages en værdiforde-
lingen mellem en dækningsaf-
giftspligtig og en ikke-dæk-
ningsafgiftspligtig anvendelse?
Der vil, ligesom tilfældet er i dag,
skulle foretages en fordeling af
grundværdien på den del, der an-
vendes dækningsafgiftspligtigt og
på den del, der ikke anvendes dæk-
ningsafgiftspligtigt.
Det vil, ligesom tilfældet er i dag,
være vurderingsmyndigheden, der
skal foretage fordelingen.
Fremrykning af klageadgangen for de
videreførte erhvervsvurderinger
Danske Advokater finder det po-
sitivt, at der med lovudkastet læg-
ges op til, at klageadgangen for de
videreførte vurderinger i perioden
fra 2012 og frem åbnes allerede i
2021. Der henvises til, at det i ud-
kastet er angivet, at behandlingen
af klager over de videreførte er-
hvervsvurderinger vil ske med ud-
gangspunkt i det gamle vurde-
ringssystem og de gamle vurde-
ringsregler. I det gamle vurde-
ringssystem skulle alle ansættelser
Der vil ikke med forslaget om
fremrykning af klageadgangen over
de videreførte erhvervsvurderinger
blive ændret ved, at klagemulighe-
den indebærer en prøvelse i aktuelt
niveau.
For erhvervsejendomme betyder
det, at det vil være prisniveauerne
2014, 2016, 2018 og 2019, der vil
kunne prøves.
Side 51 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0052.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
i perioden fra 2012 og frem fore-
tages i 2012-niveau. Da klagesags-
behandlingen således skal ske ef-
ter de gamle vurderingsregler, skal
Danske Advokater opfordre til, at
det præciseres i lovudkastets be-
mærkninger, at det betyder, at alle
klager over videreførte vurderin-
ger, skal ansættes i 2012-niveau.
Danske Advokater påpeger, at
der synes at mangle en nærmere
stillingtagen til, hvordan ejere,
som har fået nedsat grundværdi-
ansættelser efter reglerne om eks-
traordinær genoptagelse
dvs.
uden tilbagebetaling
kan klage
over deres nedsatte vurderinger.
Hvis en skatteyder eksempelvis
får nedsat grundværdien pr. 1. ok-
tober 2013 og frem ved en an-
modning om ekstraordinær gen-
optagelse dateret den 20. septem-
ber 2019, vil ændringen have
skattemæssig virkning fra næst-
kommende vurdering efter an-
modningen om ekstraordinær
genoptagelse
dvs. for vurderin-
gen 1. oktober 2019 og dermed
for grundskylden i 2021. Da æn-
dringen er foretaget efter reglerne
om ekstraordinær genoptagelse,
vil skatteyderen ikke opnå tilbage-
betaling af for meget betalt
grundskyld fra 2015 og frem. Pro-
blemstillingen er således, at vur-
deringen jo med den ekstraordi-
nære genoptagelse er blevet ned-
sat til det korrekte, hvorfor det
ikke vil give mening at klage over
vurderingen, idet klagen i stedet
er over beskatningsgrundlaget.
Det mangler således fortsat at
blive præciseret i loven, at klage
Er der foretaget omvurderinger i
de mellemliggende år, vil det ligele-
des være prisniveauerne for den
seneste almindelige vurderingster-
min, der vil blive anvendt ved kla-
gebehandlingen.
Det vil således ikke være 2012-
prisniveuaet, der vil skulle klages
op imod.
Er der foretaget en ekstraordinær
genoptagelse af en eller flere af de
videreførte vurderinger, vil genop-
tagelsen være sket i 2011- eller
2012-prisniveau.
Eftersom en klagebehandling som
følge af fremrykningen af klagead-
gangen vil ske i det aktuelle prisni-
veau, er det usandsynligt, at klage-
sagen vil medføre den eksakt
samme grundværdi, som udfaldet
af genoptagelsessagen.
Det skitserede problem vil derfor
ikke opstå, og der ses derfor ikke
at være behov for en særskilt
hjemmel til at kunne påklage det
afledte beskatningsgrundlag.
Vælger ejeren at klage, vil det fort-
sat være muligt at få tilbagebetalt
for meget betalt skat med ud-
gangspunkt i de aktuelle prisni-
veauer.
Side 52 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0053.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
også kan ske over grundlaget for
beskatningen.
Danske Advokater påpeger, at
med den foreslåede åbning af kla-
geadgangen, er der lagt op til, at
den automatiske tilbagebetalings-
ordning ikke skal gælde for er-
hvervsejendomme. Det er retssik-
kerhedsmæssigt ikke betryggende,
at det eneste, som skatteyderne i
relation til denne type ejendomme
således fortsat har at holde sig til,
er oplysningen om, at det forven-
teligt er få, som vil få penge til-
bage i henhold til tilbagebetalings-
ordningen. Det bemærkes i den
forbindelse, at der i det nye vur-
deringssystem opereres med et
forsigtighedsprincip således, at
beskatningsgrundlaget alene ud-
gør 80 pct. af grundværdien. Det
betyder, at ejere af erhvervsejen-
domme beliggende i områder
uden voldsomme prisstigninger
og med korrekte 2012-grundvær-
dier ville have opnået tilbagebeta-
ling efter tilbagebetalingsordnin-
gen, men vil ikke
hvis grund-
værdierne er korrekte
kunne få
ret i en klagesagsbehandling.
Forsigtighedsprincippet har gene-
relt til formål at sikre, at den usik-
kerhed, der er forbundet med vur-
deringerne, ikke kommer den en-
kelt ejendomsejer til last.
Som følge af forsigtighedsnedsla-
get i beskatningsgrundlaget på 20
pct., der afspejler usikkerheden
forbundet med vurderingerne, er
det ligeledes indført, at en vurde-
ring kun kan ændres af klagemyn-
digheden, hvis klagen medfører en
ændring på mere end 20 pct.
Denne regel vil ikke gælde for
klage over de videreførte vurderin-
ger.
Datatilsynet
Datatilsynet har ikke bemærknin-
ger, men forudsætter generelt, at
reglerne i databeskyttelsesforord-
ningen og databeskyttelsesloven vil
blive iagttaget i forbindelse med
evt. behandling af personoplysnin-
ger foranlediget af lovforslaget.
Det bekræftes, at behandling af
personoplysninger vil ske under
iagttagelse af databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelseslo-
ven.
DI
Generelle bemærkninger
Side 53 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0054.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
DI påpeger, at lovforslaget er en
delvis udmøntning af den aftale
om ejendomsbeskatning, som blev
indgået med bredt politisk flertal
15. maj 2020, og som på en række
områder skaber ro om ejendoms-
beskatningen, indtil det nye ejen-
domsskattesystem ventes at træde i
kraft i 2024.
DI påpeger, at lovforslaget på
visse punkter dog går videre end
forårets ejendomsbeskatningsaftale
og endnu ikke har været genstand
for politisk trykprøvning, ligesom
det i sig selv også er problematisk
med en så kompliceret lov
fyldt
med undtagelser og særregler m.v.
at både Vurderingsstyrelsen, bor-
gerne og virksomhederne vil have
svært ved at gennemskue regler og
resultaterne af vurderingerne.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Danske Advoka-
ter.
DI påpeger, at de foreslåede æn-
dringer af ejendomsvurderingen
under alle omstændigheder for-
stærker behovet for en forbedret
og udvidet overgangsordning for
erhvervsejendomme, som uddybet
nedenfor
i hvert fald, hvis der
skal være hold i postulatet i hø-
ringsmaterialets sammenfattende
skema om, at lovforslaget ikke
skønnes at indebære betydelige
økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet.
Grundskylden er omfattet af en
stigningsbegrænsning, men det
gælder ikke dækningsafgiften, da
dækningsafgiften heller ikke er
stigningsbegrænset i dag, jf.
Forlig
om Tryghed om boligbeskatningen
fra
maj 2017. En overgangsordning
(stigningsbegrænsning) for dæk-
ningsafgiften vil medføre et min-
dreprovenu.
Nedenfor følger DI’s specifikke
bemærkninger til de enkelte ele-
menter af lovforslaget.
Side 54 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0055.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Fra- og tilvalg af den midlertidige inde-
frysningsordning for grundskyld
DI støtter, at den midlertidige in-
defrysningsordning for grundskyld
gøres frivillig, så boligejerne kan
fra- og tilvælge indefrysning fra
medio 2021, da princippet om
tvungen indfrysning af grundskyld
var for rigidt, og kunne medføre
unødig stor gældsætning, som kan
være samfundsøkonomisk proble-
matisk. Det anføres, at indefrys-
ning tværtimod bør være en mulig-
hed, man kan vælge til
og bør
være undtagelsen fremfor reglen.
En boligejer vil med den foreslå-
ede adgang til fra- og tilvalg af in-
defrysning kunne fravælge og der-
med indfri de hidtil indefrosne
grundskyldsstigninger og efterføl-
gende tilvælge ordningen med
henblik på igen af indefryse even-
tuelle følgende grundskyldsstignin-
ger.
Vurdering af erhvervsejendomme
DI påpeger, at det foreslås, at det
fremover kun er erhvervsejendom-
mes grundværdi, der skal vurderes,
og det skal ske på baggrund af en
alternativomkostningsmodel, dvs.
med udgangspunkt i værdien ved
en alternativ anvendelse som be-
boelse. Grundværdien foreslås dog
nedskaleret, så den udgør en faktor
mellem 0,1 og 0,53 af den teoretisk
beregnede alternative grundværdi
til beboelse i alternativomkost-
ningsmodellen.
DI vurderer, at der både er fordele
og ulemper ved et sådant nyt prin-
cip for vurdering af erhvervsejen-
domme. På den ene side er der tale
om en forenkling, på den anden
side bliver værdifastsættelsen der-
med afkoblet endnu mere fra vir-
keligheden.
Side 55 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0056.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det anføres, at ændringen i beskat-
ningsprincippet ganske vist ikke
forventes samlet set at øge ejen-
domsskatterne for erhvervsejen-
domme, idet satserne vil blive til-
passet, så provenuet bliver det
samme som under de gældende
regler. Men under alle omstændig-
heder aktualiserer et evt. nyt vur-
deringsprincip i høj grad den over-
gangsordning, der er aftalt for at
sikre ejere af erhvervsejendomme
mod voldsomme skattestigninger
ved overgangen til det nye system.
Når der samtidig ligefrem skiftes
beskatningsprincip, opfordrer DI
til, at denne overgangsordning for-
bedres. Det kan ske ved enten at
sikre virksomhederne en årrække,
hvor beskatningsgrundlaget ikke
kan stige trods den nye vurdering
eller ved at forlænge den periode,
hvor beskatningsgrundlaget lang-
somt tilpasses den nye vurdering
(eller en kombination heraf).
Som beskrevet ovenfor vil en
overgangsordning (stigningsbe-
grænsning) indebære et mindre-
provenu og indgår ikke i
Forlig om
Tryghed om boligbeskatningen
fra maj
2017.
DI spørger i tillæg hertil, hvordan
et evt. nyt vurderingssystem for er-
hvervsejendomme skal spille sam-
men med den
på alle måder
uhensigtsmæssige
kommende la-
gerbeskatning af erhvervsejen-
domme fra 2023, da denne nye
skat jo netop påhviler ejendoms-
værdien og ikke grundværdien. I
hvert fald er det ifølge DI tanke-
vækkende, at det i lovforslaget an-
føres, at der ikke er brugbare data
omkring ejendomsværdien af er-
hvervsejendomme, når forligspar-
tierne bag aftalen om tidlig pen-
sion for kort tid siden har besluttet
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Danske Advoka-
ter.
Side 56 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0057.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at indføre en lagerbeskatning af er-
hvervsejendomme fra 2023, der jo
som nævnt netop forudsætter, at
der ansættes en ejendomsværdi af
de enkelte erhvervsejendomme.
DI stiller sig også skeptisk til ræ-
sonnementet om, at prisudviklin-
gen i et konkret boligområde kan
overføres til et nærliggende er-
hvervsområde. En god beliggen-
hed for en erhvervsejendom vil ty-
pisk basere sig på andre parametre
end for privatejendomme. Det an-
føres, at en beliggenhed tæt på
f.eks. til- og frakørsel til motorvej
således for en erhvervsejendom er
et plus, mens det vil trække bety-
deligt ned for en beboelsesejen-
dom, hvis den lå tæt på til- og fra-
kørsel til motorvejen. Derudover
er erhvervsgrunde typisk belig-
gende i særlige områder uden an-
dre boligejendomme.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Danske Advoka-
ter.
DI påpeger, at det anføres i hø-
ringsmaterialet, at der mangler data
om bl.a. lejeniveauer i erhvervs-
ejendomme. Det er dog efter DI´s
opfattelse ikke tilfældet omkring
de større byer i Danmark, hvor der
foreligger udmærkede og offentligt
tilgængelige data omkring lejeni-
veauer. DI ved derfor med rimelig
sikkerhed, hvad der kan opnås i le-
jeindtægter for kontor, lager eller
lignende i store dele af Danmark
og det er netop i kommunerne
omkring de store byer, at lejevær-
dien udgør en faktor i opgørelsen
af beskatningsgrundlag for er-
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Danske Advoka-
ter.
Side 57 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0058.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hvervsejendomme, idet det pri-
mært er de kommuner, som op-
kræver dækningsafgift.
Beskatningsgrundlag for dækningsafgift
DI foreslår, at dækningsafgiften
helt afskaffes som et led i en re-
form af kommunernes finansie-
ring. Efter DI´s forslag skal kom-
munerne i stedet modtage et til-
skud på ca. 6.000 kr. pr. privat ar-
bejdsplads i kommunen, da det
sikrer en bedre incitamentsstruktur
via en mere direkte forbindelse
mellem kommunens evne til at til-
trække og fastholde arbejdspladser
og belønningen herfor. Forslaget
er uddybet i DI analysen: Giv
kommunerne en kontant jobpræ-
mie for at skabe private arbejds-
pladser.
Hvis dækningsafgiften ikke er af-
skaffet ved overgangen til ny ejen-
domsbeskatning, bør der ifølge DI
som minimum sikres en over-
gangsordning, der sikrer den en-
kelte virksomhed mod dramatiske
skattestigninger på samme måde,
som det er tilfældet vedr. grund-
skylden. Dette har hele tiden været
DI’s holdning –
men behovet her-
for vil naturligt nok stige, når der
samtidig ændres så dramatisk på
beskatningsgrundlaget, som der
lægges op til i lovforslaget.
Med
Forlig om Tryghed om boligbeskat-
ningen
er dækningsafgiften videre-
ført.
DI påpeger, at lovgiver således bør
være opmærksom på, hvordan et
evt. ændret beskatningsgrundlag
for dækningsafgiften påvirker virk-
Det er ikke entydigt, hvordan om-
lægningen af beskatningsgrundla-
get for dækningsafgiften påvirker
konkrete ejendomstyper. Det vil
bl.a. afhænge af beliggenheden.
Side 58 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0059.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
somhedstyper forskelligt. Det an-
føres, at lovforslaget alt andet lige
vil gøre det relativt mere fordelag-
tigt for de virksomhedstyper, som
har behov for en særlig stor (vær-
difuld) bygningsmasse, mens det
med stor sandsynlighed vil være
relativt mere bebyrdende for virk-
somheder, som ikke har behov for
en stor (værdifuld) bygningsmasse,
men som er beliggende i et om-
råde med relativt høje grundvær-
dier.
Såfremt en sådan overgangsord-
ning indføres
og så længe dæk-
ningsafgiften endnu ikke er helt af-
skaffet
stiller DI sig umiddelbart
positivt over for at ændre beskat-
ningsgrundlaget, som foreslået i
lovforslaget.
DI påpeger, at hvis det fremover
er grundværdien fremfor bygnings-
værdien, der udgør skattegrundla-
get for den på makroplan prove-
numæssigt uændrede dækningsaf-
gift, opnår man i det mindste, at
virksomhederne og ejerne af er-
hvervsejendomme ikke straffes
skattemæssigt med en dobbeltskat
på ejendomsinvesteringer. Det
gælder f.eks., når ejendomme udvi-
des, omdannes til ny produktion
eller energirenoveres.
DI anfører, at hvis beskatnings-
grundlaget for den kommunale
dækningsafgift fremover pålægges
grundværdien af erhvervsgrunde
frem for bygningsværdien (for-
skelsværdien), slipper man også
helt for at beregne den samlede
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Danske
Advokater.
Side 59 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0060.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ejendomsværdi af erhvervsejen-
domme. Det vil dels repræsentere
en markant administrativ lettelse
for Vurderingsstyrelsen, dels med-
føre at beskatningen af erhvervs-
ejendomme bliver mindre forvri-
dende end hidtil, da erhvervslivet
ikke underlægges de facto dobbelt-
beskatning for at udvide produkti-
onen m.v.
DI påpeger, at i det omfang, der
opstår et statsligt provenu ved om-
lægningen til et mindre forvri-
dende beskatningsgrundlag, opfor-
drer DI til, at pengene føres tilbage
til erhvervsejendomsområdet i
form af lavere dækningsafgift. DI
gentager i den forbindelse sin kri-
tik af, at der i den oprindelige af-
tale blev aftalt en forhøjelse af
dækningsafgiftsprovenuet i forbin-
delse med overgangen til nye vur-
deringer. Det anføres, at den om-
stændighed, at dækningsafgiften i
det aktuelle lovforslag bliver min-
dre forvridende, burde mindske
behovet for, at det forudsatte mer-
provenu udmøntes i en større
skatteregning til virksomhederne.
Provenuet fra dækningsafgiften er
aftalt politisk med
Forlig om Tryghed
om boligbeskatningen
fra maj 2017.
Dækningsafgiftssatserne vil således
blive fastsat, så det samlede pro-
venu fra erhvervsdækningsafgiften
i 2022, hvor de nye ejendomsvur-
deringer første gang udgør beskat-
ningsgrundlag for dækningsafgift,
svarer til provenuet i 2014 (2017-
niveau) justeret for ændringer i er-
hvervsdækningsafgiftssatserne fra
og med skatteår 2017. Dermed vil
betalerne af erhvervsdækningsaf-
gift under ét blive forsikret mod
virkningen af de nye beskatnings-
grundlag for erhvervsdækningsaf-
gift. Fordelingen pr. kommune vil
ske på baggrund af den enkelte
kommunes andel af det forventede
samlede erhvervsdækningsafgifts-
provenu i 2022, hvis de nye be-
skatningsgrundlag havde fået lov
til at slå fuldt igennem i 2022, jf.
Forlig om Tryghed om boligbeskatnin-
gen.
Fremrykning af klageadgangen for de vi-
dereførte erhvervsvurderinger
Side 60 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0061.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
DI finder det på den ene side posi-
tivt, at der med forslaget lægges op
til, at klageadgangen for de videre-
førte vurderinger i perioden fra
2012 og frem åbnes allerede i 2021
om end det sker på den beklage-
lige baggrund, at der nu ret pludse-
ligt og dramatisk ændres skøn for,
hvor meget virksomhederne og
ejerne af erhvervsejendomme au-
tomatisk ville modtage som følge
af for meget betalt ejendomsskat
(se nedenfor).
Da grundværdivurderingen ikke
har været ændret siden 2012-vur-
deringen, og værdierne under ét er
undervurderede, forventes det, at
kun en begrænset andel af er-
hvervsejendommene ville få et po-
sitivt tilbagebetalingstilbud.
Det har tidligere været forudsat, at
en lige så stor andel af erhvervs-
ejendomme som af ejerboliger
skulle have grundskyld tilbage. Der
er nu tilvejebragt et egentligt data-
grundlag for at foretage et kvanti-
tativt skøn. På den baggrund for-
ventes det nu, at markant færre
ejere af erhvervsejendomme skal
have tilbagebetalt grundskyld end
tidligere forudsat.
DI påpeger, at det i lovforslaget er
angivet, at klagebehandlingen af
klager over de videreførte er-
hvervsvurderinger vil ske med ud-
gangspunkt i det gamle vurderings-
system og de gamle vurderingsreg-
ler. I det gamle vurderingssystem
skulle alle ansættelser i perioden
fra 2012 og frem foretages i 2012-
niveau. Da klagesagsbehandlingen
skal ske efter de gamle vurderings-
regler, anmoder DI om, at det
præciseres i lovforslaget, at det be-
tyder, at alle klager over videre-
førte vurderinger skal ansættes i
2012-niveau.
Med den foreslåede åbning af kla-
geadgangen er der lagt op til, at
den automatiske tilbagebetalings-
ordning ikke skal gælde for er-
hvervsejendomme. Det finder DI
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Danske Advoka-
ter.
Side 61 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0062.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
på den anden side stærkt beklage-
ligt og ikke videre betryggende, at
der alene er oplysning om, at det
forventeligt er få, som vil få penge
tilbage via tilbagebetalingsordnin-
gen, samt at det lægges til grund
forud for så markant en ændring i
politikken på området.
DI bemærker i den sammenhæng,
at der i det nye vurderingssystem
på ejerboligområdet opereres med
et forsigtighedsprincip således, at
beskatningsgrundlaget alene udgør
80 pct. af grundværdien. Det bety-
der, at ejere af erhvervsejendomme
beliggende i områder uden vold-
somme prisstigninger og med kor-
rekte 2012-grundværdier, ville
have opnået tilbagebetaling efter
tilbagebetalingsordningen, men vil
ikke
hvis grundværdierne er kor-
rekte
kunne få ret i en klagesags-
behandling.
Forenklinger for landbrugs- og skovejen-
domme
DI har ikke bemærkninger hertil.
Forlængelse af funktionsperioden for vur-
deringsankenævn og udskydelse af ny an-
kenævnsstruktur m.v.
DI har ikke bemærkninger hertil.
Digitaliseringsstyrelsen
Vurdering af offentlige implementerings-
konsekvenser
Digitaliseringsstyrelsen påpeger, at
et lovforslags implementerings-
konsekvenser skal være velbelyste
med henblik på at understøtte, at
lovgivningen efter vedtagelse kan
Side 62 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0063.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
administreres hensigtsmæssigt og
understøttes digitalt.
Digitaliseringsstyrelsen bemærker,
at reglerne på ejendomsvurde-
ringsområdet generelt er præget af
kompleksitet, hvilket historisk har
gjort det kompliceret at it-under-
støtte.
Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at
lovforslaget generelt rummer ele-
menter af regelforenkling og en
orientering mod behovet for data-
understøttelse.
Digitaliseringsstyrelsen noterer sig,
at der ikke i udkastet til lovforslag
er anført en vurdering af lovforsla-
gets implementeringskonsekvenser
for det offentlige.
Da Digitaliseringsstyrelsen ikke
har haft mulighed for at forholde
sig nærmere til implementerings-
konsekvenserne af de enkelte ele-
menter i lovforslaget, findes det at
lovforslaget bør forholde sig til
lovforslagets implementeringskon-
sekvenser, herunder navnlig vedr.
den afledte projektrisiko forbundet
med udvikling af it-understøttelse
samt konsekvenserne for bor-
gerne.
Lovforslaget er efter den eksterne
høring udbygget med det, Digitali-
seringsstyrelsen har efterspurgt.
Principper for digitaliseringsklar lovgiv-
ning
Lovforslagets efterlevelse af de syv
principper for digitaliseringsklar
lovgivning skal beskrives i be-
mærkningerne til et lovforslag, og
Lovforslaget er i sin helhed udfor-
met med det sigte, at de foreslåede
regler understøtter implementerin-
gen og anvendelsen af de digitale
løsninger, der skal udvikles, og
Side 63 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0064.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
en evt. fravigelse af principperne
skal begrundes.
Digitaliseringsstyrelsen bemærker,
at det er anført, at lovforslaget er
udarbejdet i overensstemmelse
med principper for digitaliserings-
klar lovgivning, men at der ikke i
lovforslagets almindelige bemærk-
ninger nærmere er redegjort for
lovforslagets efterlevelse af de en-
kelte principper.
Digitaliseringsstyrelsen anbefaler,
at lovforslaget nærmere forholder
sig til lovforslagets efterlevelse af
de enkelte principper.
iagttager således hensynet til at
sikre brugervenlig digitalisering.
De fem principper for agil er-
hvervsrettet regulering vurderes
ikke herudover at være relevante
for lovforslaget.
EjendomDanmark
EjendomDanmark takker for mu-
ligheden for at give kommentarer
til udkastet til lovforslaget om til-
pasning af ejendomsvurderingslo-
ven m.m.
EjendomDanmark bemærker ind-
ledningsvist, at den korte hørings-
frist kombineret med, at der fore-
slås et helt nyt og komplekst vur-
deringssystem i et samlelovforslag,
der også indeholder en række an-
dre elementer, betyder, at Ejend-
omDanmark i dette høringssvar
alene har haft mulighed for at ud-
arbejde en række overordnede
kommentarer til de dele af lov-
forslaget, der drejer sig om forsla-
get til et helt nyt vurderingssystem
for erhvervsejendomme.
Den korte høringsperiode bekla-
ges, men det har desværre ikke væ-
ret muligt at sende lovforslaget i
høring på et tidligere tidspunkt.
Overordnede bemærkninger til lovforsla-
get
Side 64 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0065.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
EjendomDanmark ser en række
nævneværdige problemer med lov-
forslaget, og EjendomDanmark
kan ikke se for sig, at den foreslå-
ede model til vurdering af er-
hvervsejendomme kan komme til
at fungere efter hensigten endsige
blive oplevet som en forenkling i
tråd med den politiske hensigt
herom. Samlet set er det Ejendom-
Danmarks vurdering, at de dele af
lovforslaget, der relaterer sig til en
ny model for vurdering af er-
hvervsejendomme, bør trækkes til-
bage og genovervejes nøje.
På den baggrund bemærker Ejend-
omDanmark overordnet følgende:
Den hidtil forudsatte grundvurde-
ringsmodel kan ikke implemente-
res. Derfor foreslås en markant
forenkling af vurderingsmodellen,
der samtidig medfører mere syste-
matiske og ensartede vurderinger.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Andels-
boligforeningernes fællesråd
(ABF).
Mangelfuldt politisk grundlag for den fo-
reslåede ændring af vurderingsprincip-
perne for erhvervsejendomme
EjendomDanmark påpeger, at det
politiske grundlag for den foreslå-
ede ordning synes mangelfuldt.
EjendomDanmark anfører, at det
er korrekt, at det i den politiske af-
tale, der ligger til grund for lov-
forslag fra maj 2020 (”Kompensa-
tion til boligejerne og fortsat tryg-
hed om boligbeskatningen”) alene
blev slået fast, at ”[f]orligskredsen
[senere
i 2020] præsenteres (…)
for et oplæg til nye vurderingsmo-
deller for erhvervsejendomme, der
sikrer sammenhæng til vurderin-
gerne af ejerboliger samt et mere
enkelt beskatningsgrundlag for
dækningsafgift”, og det er ligeledes
EjendomDanmarks opfattelse, at
en sådan præsentation af den
tænkte model muligvis har fundet
sted.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Andelsboligfor-
eningernes fællesråd (ABF).
Side 65 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0066.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Men det er samtidig EjendomDan-
marks vurdering, at der ikke er gi-
vet entydigt, politisk mandat til
den foreslåede ordning. Ejendom-
Danmark skal derfor anbefale, at
det genbesøges, og at der i nøjere
detaljer sikres det politiske grund-
lag for forslaget.
Opgivelse af værdisætning af erhvervs-
ejendomme er uhensigtsmæssig og unød-
vendig
EjendomDanmark kan som leve-
randør af ejendomsmarkedsdata
ikke genkende beskrivelsen af, at
det skulle være umuligt at udvikle
en model til at anslå værdien af en
erhvervsejendom.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Ejen-
domsmæglerforening.
EjendomDanmark påpeger, at
grundlaget for etablering af et nyt
vurderingssystem for erhvervsejen-
domme skal, jf. tidligere politiske
aftale herom, baseres på bl.a. en
indsamling af data i branchen. Den
er i relation til EjendomDanmarks
bidrag hertil lykkedes efter de mål-
sætninger, som er givet.
Således er den frivillige dataind-
samling blandt udlejere af er-
hvervsejendomme siden 2017 ud-
videt til at omfatte detaljerede
markedsdata, som ikke ses magen
til i andre lande. Til dette hører, at
øvrige dataleverandører som ek-
sempelvis erhvervsmæglere og Fi-
nans Danmark ligeledes har bidra-
get med væsentlige og omfattende
markedsdata på baggrund af hhv.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Danske Advoka-
ter.
De indsamlede data har været an-
vendt ifm. forsøget på at imple-
mentere grundresidualmodellen og
anvendes også som pejlemærker
for fastsættelsen af skaleringsfakto-
rer i alternativomkostningsmodel-
len.
Side 66 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0067.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
annoncerede erhvervsejendomme
og lånetilbud siden 2012.
Det er på denne baggrund Ejend-
omDanmarks klare opfattelse, at
Danmarks Statistik i dag har et
både unikt og tilstrækkeligt data-
grundlag til rådighed for udvikling
af markedskonforme normtal, som
kan ligge til grund for den oprin-
deligt tiltænkte vurderingsmodel
efter den afkastbaserede metode,
som er markedskonform, simpel
og gennemsigtig.
EjendomDanmark påpeger, at hvis
det helt opgives at ansætte ejen-
domsværdier på erhvervsejen-
domme, bevæger man sig væk fra
en markeds- og realitetsbaseret
model, hvilket er imod hensigten
med hele omlægningen af ejen-
domsskattesystemet. Den foreslå-
ede model vil således ikke bidrage
til at genoprette tilliden til de of-
fentlige vurderinger af erhvervs-
ejendomme
nok snarere tværti-
mod.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Ejen-
domsmæglerforening.
Den foreslåede model for vurdering af er-
hvervsejendomme er ikke en forenkling
EjendomDanmark tilslutter sig ge-
nerelt ambitionen om at sikre et
simplere og mere gennemskueligt
grundlag for vurderinger af er-
hvervsejendomme. Den konkrete
model i lovforslaget lever bare ikke
op til denne målsætning. Flere ste-
der i forslaget bevæger man sig så-
ledes væk fra et fokus på grunden
og anvender f.eks. bygningsareal
Den foreslåede model er udryk for
en markant forenkling og vil give
mere systematiske, ensartede og
gennemskuelige vurderinger.
Der henvises endvidere til kom-
mentaren til høringssvaret fra An-
delsboligforeningernes fællesråd
(ABF) samt Danske Advokater.
Side 67 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0068.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
eller teoretisk funderede ”omdan-
nelsesomkostninger” som ud-
gangspunkt for beregningen af
ejendomsskatten på en erhvervs-
ejendom. Grundlaget herfor er
dog uklart og meget spekulativt.
Det gør den konkrete foreslåede
model unødigt kompliceret og den
deraf følgende beskatning unødigt
vilkårlig
–og
det skaber i øvrigt
nogle meget uheldige incitamenter
til spekulation i klassifikation af
ejendomme.
En bevægelse væk fra handelspris som
vurderingsnorm svækker virksomheder-
nes retsstilling over for skattemyndighe-
derne
EjendomDanmark påpeger, at den
manglende gennemsigtighed i den
foreslåede model endvidere vil
have stor betydning for mulighe-
derne for at klage, idet hverken
myndigheder eller ejendomsejere
har en norm (markedsværdien) at
sammenligne den beregnede skat-
teværdi med.
EjendomDanmark anfører, at
dette peger i retning af en betyde-
lig usikkerhed og vilkårlighed i be-
handlingen af den enkelte klagesag,
idet den enkelte klager ikke ved,
hvad man står over for, hvis man
ikke kan genkende den beregnede
skatteværdi af en ejendom. Der-
med vil forslaget ifølge Ejendom-
Danmark reelt afskære mulighe-
derne for at klage, uanset hvor
misvisende en vurdering af en
ejendom synes at være, så længe
den teoretiske og definerede mo-
del følges.
Det vil fortsat være muligt at klage
over den indledende kategorisering
som erhvervsejendom m.v., lige-
som den efterfølgende underkate-
gorisering af de enkelte erhvervs-
ejendomme vil kunne påklages.
Herudover vil det være muligt at
påklage indgangsværdien, der dan-
nes på baggrund af prisniveauet
for enfamilieshuse.
Der henvises endvidere til kom-
mentaren til høringssvaret fra An-
delsboligforeningernes Fællesre-
præsentation (ABF).
Side 68 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0069.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
EjendomDanmark påpeger, at
ydermere betyder fraværet af en
”objektiv” vurderingsnorm i form
af markedsværdien, at modellen
–-
og dermed beskatningen
kan til-
passes diskretionært af skattemyn-
dighederne, uden at virksomhe-
derne har mulighed for at påvirke
endsige påtale dette.
Mange faldgruber ved en forhastet og
usammenhængende lovprocedure på et
komplekst område
EjendomDanmark stiller sig også
uforstående over for behovet for
at haste dette lovforslag igennem,
sådan som det f.eks. kommer til
udtryk i den forkortede hørings-
frist. Det anføres, at der i dette
lovforslag fastlægges meget grund-
læggende byggesten i fremtidens
ejendomsskattesystem, hvorfor det
er af absolut og afgørende vægt, at
forberedelserne er tilstrækkelig
grundige. Dette synes Ejendom-
Danmark imidlertid ikke er priori-
teret i den nuværende proces.
EjendomDanmark bemærker også
det meget uheldige i, at den lovgiv-
ningsmæssige udvikling på dette
yderst komplekse område sker lø-
bende og i brudstykker, uden at
det er klart, hvordan de kom-
mende regler ellers kommer til at
blive udformet.
EjendomDanmark anbefaler der-
for, at der iværksættes et grundi-
gere og mere systematisk og ind-
dragende lovforberedende arbejde
Der henvises til kommentaren til
høringssvarene fra BL
Dan-
marks Almene Boliger og Danske
Advokater.
Side 69 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0070.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
også selvom det betyder en yder-
ligere forsinkelse af de kommende
vurderinger af erhvervsejen-
domme. EjendomDanmark har i
tidligere høringssvar ligeledes på-
peget behovet for et grundigere
forberedelsesarbejde, hvad angår
de kommende ejendomsskatter.
Opgivelse af automatisk tilbagebetaling
af for meget betalt ejendomsskat for er-
hvervsejendomme er vilkårlig og uhen-
sigtsmæssig
EjendomDanmark påpeger, at der
med forslaget ønskes at ind-
skrænke den automatiske tilbage-
betaling af for meget betalt ejen-
domsskat, således at tilbagebeta-
lingsordningen alene omfatter
”ejerboliger, der vurderes pr. 1. ja-
nuar 2020”. Det anføres, at det
med denne indskrænkning af tilba-
gebetalingsordningen i stedet over-
lades til virksomhederne selv at
vurdere, om der skal startes en kla-
gesag
hvilket for mange kan
være grænsende til umuligt at af-
gøre. Af endnu større vigtighed er
det ifølge EjendomDanmark, at
det ikke er et argument mod auto-
matisk tilbagebetaling af for meget
betalt ejendomsskat, at det alene
vedrører få ejendomme, da ejerne
af disse berørte ejendomme har
samme krav på godtgørelse og ret-
mæssig skatteligning som alle an-
dre.
EjendomDanmark stiller sig derfor
uforstående over for indskrænk-
ningen af den automatiske tilbage-
betalingsordning, der fremstår vil-
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation
(ABF).
Side 70 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0071.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kårlig og mere begrundet i admini-
strative hensyn end hensynet til
sikkerheden i og tilliden til skatte-
systemet. På den baggrund skal
EjendomDanmark derfor anbe-
fale, at den nuværende automati-
ske tilbagebetalingsordning bibe-
holdes for alle ejendomme, for
hvilke der er betalt for meget ejen-
domsskat.
Manglende sammenhæng mellem nyt vur-
deringssystem for erhvervsejendomme og
ny lagerbeskatning af selskabers ejen-
domsavancer
EjendomDanmark påpeger, at
med lovforslaget ønskes helt at op-
give at fastlægge erhvervsejendom-
mes ejendomsværdi, idet der med
alternativomkostningsmodellen
(og den deraf affødte omlægning
af dækningsafgiften) sikres et fo-
kus på grundværdien alene. Samti-
dig stilles med den kommende la-
gerbeskatning af selskabers ejen-
domsavancer krav om, at ejen-
domsvirksomhederne selv skal fo-
retage en ansættelse af ejendoms-
værdien.
EjendomDanmark anfører, at
denne særlige situation gør det
nærmest umuligt at håndtere kon-
trollen med den kommende lager-
beskatning, da det på forhånd op-
gives at have noget at kontrollere
ud fra. Det afføder ifølge Ejend-
omDanmark den uhensigtsmæs-
sige situation, at myndighederne
enten må tage virksomhedernes
egne vurderinger til efterretning
uden mulighed for at efterprøve
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Danske Advoka-
ter.
Side 71 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0072.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
den, eller
hvis man ønsker at ef-
terprøve virksomhedernes værdi-
ansættelser alligevel
at virksom-
hedernes retssikkerhed undermine-
res, da kontrolgrundlaget er fravæ-
rende.
EjendomDanmark er bevidst om,
at denne bemærkning ligger uden
for rammerne af det konkrete lov-
forslag, men det er væsentligt, at
der i forbindelse med udformnin-
gen af den kommende ordning for
lagerbeskatning er opmærksomhed
på denne problemstilling, således
at ordningen hverken undermine-
rer myndighedernes kontrolar-
bejde eller virksomhedernes rets-
sikkerhed.
Økonomiske og administrative konse-
kvenser
Det er EjendomDanmarks vurde-
ring, at lovforslagets konsekvenser
på flere områder er kraftigt under-
belyst.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation
(ABF).
For det første peger EjendomDan-
mark på, at lovforslaget er udarbej-
det ”i overensstemmelse med prin-
cipperne for digitaliseringsklar lov-
givning”. Givet de voldsomme ud-
fordringer, der hidtil har været
med IT-understøttelsen af det
kommende ejendomsvurderingssy-
stem, stiller EjendomDanmark sig
i udgangspunktet skeptisk over
for, at en ny
og mere komplice-
ret
vurderingsmodel for er-
Lovforslaget indeholder generelt
en række forslag til forenklinger af
lovgivningen, der er med til at
sikre, at systemudviklingen for er-
hvervsvurderingerne kan bygge på
det, der allerede er udviklet til ejer-
boligerne, og hermed er lovforsla-
get med til at mindske behovet for
yderligere IT-udvikling og redu-
cere risici samlet set.
Der henvises endvidere til kom-
mentaren til høringssvaret fra Di-
gitaliseringsstyrelsen.
Side 72 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0073.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hvervsejendomme skulle være ud-
tryk for ”digitaliseringsklar lovgiv-
ning”.
For det andet påpeger Ejendom-
Danmark, at lovforslaget ikke
skønnes at få provenumæssige
konsekvenser. EjendomDanmark
vurderer, at der er tale om en
yderst overfladisk vurdering af de
økonomiske konsekvenser, idet
man ændrer betydeligt på beskat-
ningsgrundlaget af visse erhvervs-
ejendomme
herunder udlejnings-
boliger og almene boliger. Det er
således EjendomDanmarks vurde-
ring, at der
når de reelle og fakti-
ske økonomiske konsekvenser ma-
terialiserer sig
vil opstå et behov
for yderligere kompensation eller
tilpasning af modellen. Dette synes
uhensigtsmæssigt. EjendomDan-
mark anbefaler derfor, at den fore-
slåede model underkastes et mere
omfattende analysearbejde, hvad
angår modellens økonomiske kon-
sekvenser.
Det skal bemærkes, at de økono-
miske konsekvenser er udtryk for
et skøn over konsekvenserne ved
det konkrete lovforslag, der er æn-
dringsforslag til ejendomsvurde-
ringsloven.
Konkret er der skønnet over kon-
sekvenserne ved at ændre metoden
til at vurdere erhvervsgrunde fra
grundresidualmodellen til alterna-
tivomkostningsmodellen. Begge
modeller vil indebære højere
grundvurderinger ift. 2012-ni-
veauet. Grundresidualmodellen ta-
ger direkte udgangspunkt i husleje-
niveauerne, mens alternativom-
kostningsmodellen er afstemt med
huslejeniveauerne.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation
(ABF).
For det tredje påpeger Ejendom-
Danmark, at det anføres, at lov-
forslaget
udover den del, der
handler om fremrykning af mulig-
hederne for klage
– ikke har ”næv-
neværdige administrative konse-
kvenser for erhvervslivet”. Ejend-
omDanmark påpeger, at dette mu-
ligvis er korrekt, men at det skyl-
des, at man med materien i forsla-
get svækker virksomhedernes rets-
stilling ved reelt at underminere
mulighederne for at efterprøve og
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation
(ABF) og Danske Advokater.
Side 73 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0074.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
evt. klage over skattemyndigheder-
nes vurderinger af en ejendom, jf.
EjendomDanmarks kommentar
herom ovenfor. Det anføres, at
når der reelt ikke er mulighed for
at klage, skal der selvsagt ikke bru-
ges administrative ressourcer
herpå. At forslaget ikke har ”næv-
neværdige administrative konse-
kvenser for erhvervslivet” dækker
således ifølge EjendomDanmarks
over betydelige mangler i forsla-
gets indhold.
For det fjerde påpeger Ejendom-
Danmark, at det ønskes helt at op-
give vurderinger af andelsboligfor-
eninger, hvilket kan have ganske
betydelige økonomiske konsekven-
ser for de andelsboligforeninger,
der i dag anvender den offentlige
vurdering til værdiansættelse. Disse
konsekvenser er ikke belyst i for-
slaget.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation
(ABF).
Slutteligt stiller EjendomDanmark
sig uforstående over for, at det kan
fastslås, at de fem principper for
agil, erhvervsrettet regulering ikke
er relevante for forslaget. Ejend-
omDanmark peger på, at f.eks.
princippet om, at ny regulering
skal være ”helhedstænkende”, i
den grad er relevant i denne sam-
menhæng.
Lovforslaget er i sin helhed udfor-
met med det sigte, at de foreslåede
regler understøtter implementerin-
gen og anvendelsen af de digitale
løsninger, der skal udvikles, og
iagttager således hensynet til at
sikre brugervenlig digitalisering.
De fem principper for agil er-
hvervsrettet regulering vurderes
ikke herudover at være relevante
for lovforslaget.
Erhvervsstyrelsen
Om-
råde for Bedre Regulering
Erhvervsstyrelsens Område for
Bedre Regulering (OBR) har mod-
taget lovforslaget i høring.
Side 74 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0075.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Administrative konsekvenser
OBR vurderer, at lovforslaget ikke
medfører administrative konse-
kvenser for erhvervslivet og har
dermed ikke yderligere kommenta-
rer.
Principper for agil erhvervsrettet regule-
ring
Det er vurderet, at principperne
for agil erhvervsrettet regulering
ikke er relevante for de konkrete
ændringer i lovforslaget. OBR har
ingen bemærkninger hertil.
Feriehusudlejernes Bran-
cheforening
Det påpeges af Feriehusudlejernes
Brancheforening, at der skal tages
højde for den omlægning, der skal
ske fra kommuneejendomsnum-
mer til BFE-nummer (Bestemt
Fast Ejendom), da det er vigtigt
for medlemmerne af Feriehusudle-
jernes Brancheforening, at der ved
omlægningen oprettes et konverte-
ringssystem, så det gamle kommu-
neejendomsnummer kan indtastes,
hvor efter det nye BFE-nummer
kan aflæses.
Feriehusudlejernes Branchefor-
ening påpeger, at det vil gøre det
nemt og smidigt at omlægge fra
det gamle kommuneejendoms-
nummer til det nye BFE-nummer,
og at det vil medføre at indberet-
ningen til Fritidsbolig-indberet-
ningsløsningen (FRIT) vil forløbe
bedst muligt.
En mulighed for at kunne aflæse
relationen mellem kommuneejen-
domsnummer og BFE-nummer vil
indgå i de videre overvejelser i for-
bindelse med udviklingen af den
systemmæssige understøttelse.
Side 75 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0076.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Finans Danmark
Finans Danmark takker for mulig-
heden for at komme med bemærk-
ninger til det fremsendte udkast til
lov om ændring af ejendomsvurde-
ringsloven og forskellige andre
love. Finans Danmark bakker op
om formålet med at skabe mere
tryghed om boligskatterne og
skabe nogle klare rammer, også i
perioden frem mod implemente-
ring af den nye boligbeskatning i
2024.
Til- og fravalg af den midlertidige inde-
frysningsordning
Finans Danmark henviser til, at
det som en del af den boligpoliti-
ske aftale af 15. maj 2020 foreslås
mulighed for at til- og fravælge
den midlertidige indefrysningsord-
ning med virkning fra 2. halvår
2021.
Finans Danmark ser positivt på
den ændring, så boligejere kan
vælge, om de vil betale en pålagt
stigning i grundskylden, samtidig
med at den pålignes.
Finans Danmark påpeger, at det er
vigtigt, at der sikres tilstrækkelig
gennemsigtighed omkring bolig-
ejernes til- og fravalg af indefrys-
ningsordningerne. Finans Dan-
mark ser gerne, at det bliver muligt
for panthavere at se og hente aktu-
elle oplysninger om, hvad den in-
defrosne (rest)gæld udgør. De in-
formationer er bl.a. nødvendige af
hensyn til kreditvurderingen af
kunden, realkreditinstitutternes
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Ejen-
domsmæglerforening.
Side 76 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0077.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
overholdelse af reglerne om låne-
grænser og for ejendomsmægleres
korrekte udarbejdelse af provenu-
opgørelse i forbindelse med en bo-
lighandel.
Det skal også ses i lyset af, at den
midlertidige indefrysningsordning
skal afløses af en permanent ord-
ning, hvorfor der kan blive tale om
betydelige indefrosne beløb.
Som tidligere tilkendegivet ved be-
handlingen af L 194 (2019-20), vil
bemærkningerne fra Finans Dan-
mark indgå i det videre arbejde
vedr. overgangen til nye boligskat-
teregler. Finans Danmark og andre
interessenter vil endvidere blive
inddraget i forbindelse med ud-
formningen af den konkrete lov-
givning om den permanentet inde-
frysningsordning.
Ny vurderingsmodel for erhvervsejen-
domme
Finans Danmark påpeger, at for
banker og realkreditinstitutter, der
skal yde lån til erhvervsejen-
domme, er det vigtigt, at der er
gennemskuelighed og forudsigelig-
hed omkring beskatningsforhol-
dene. Usikkerhed og uklarhed om
dette påvirker attraktiviteten og
værdisætningen af ejendommene.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation
(ABF).
Finans Danmark finder det van-
skeligt ud fra lovudkastet at vur-
dere virkninger og dermed effekt
på beskatningen af de foreslåede
regler for fastsættelse af grundvær-
dier for erhvervsejendomme. Der
er tale om en ny vurderingsmodel,
hvor vurderingsnormen ikke læn-
gere vil være handelsværdien, men
i stedet en alternativomkostnings-
Der henvises til kommentarerne til
høringssvarene fra Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation
(ABF) og Danske Advokater.
Side 77 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0078.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
model i form af værdien ved opfø-
relse af en ejerbolig på grunden.
Finans Danmark er bekymret for,
at skridtet væk fra en markeds-
mæssig vurdering kan give nogle
ulemper. Konkret bør det sikres, at
nedskaleringen tager højde for gæl-
dende kommune-/lokalplan, da
denne kan begrænse anvendelses-
mulighederne for den konkrete er-
hvervsgrund og dermed grundens
værdi.
Justering af overgangsordning for ejen-
domme, der ændrer kategorisering
Finans Danmark påpeger, at efter
gældende regler kan en ejer af en
ejendom, der tidligere har været
vurderet som landbrugs- eller
skovejendom, men som efter ejen-
domsvurderingsloven skal vurde-
res som en ejerbolig, vælge, at
ejendommen fortsat skal vurderes
som landbrugs- eller skovejendom.
Hvis ejendommen efterfølgende
ændres, skal ejendommen omvur-
deres efter de almindelige regler i
ejendomsvurderingsloven, hvoref-
ter valget af overgangsordningen
bortfalder.
Finans Danmark ser positivt på, at
den foreslåede lovændring vil
medføre, at grundarealændringer
pga. jordfordelinger ikke fører til,
at ejendommen falder ud af over-
gangsordningen. Det vil sikre, at
deltagelse i jordfordelinger ikke
fravælges pga. de skattemæssige
konsekvenser, en sådan ændret ka-
tegorisering kan medføre.
Side 78 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0079.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Finanstilsynet
Finanstilsynet påpeger, at lov-
forslaget på visse områder er an-
derledes end Finanstilsynets prak-
sis for værdiansættelse af fast ejen-
dom, som skal sikre, at de finan-
sielle virksomheder værdifastsætter
efter markedets standarder for de
enkelte ejendomstyper.
Der henvises til kommentaren til
høringssvarene fra Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation
(ABF) og EjendomDanmark.
FSR
danske revisorer
Generelle bemærkninger
FSR finder overordnet, at lov-
forslaget skaber unødig usikkerhed
for den kommende ejendomsbe-
skatning af erhvervsejendomme.
Det er problematisk for ejerne af
erhvervsejendomme, at der på den
lidt længere bane ikke er vished
for, hvilket niveau grundskylden
og dækningsafgiften kommer til at
ligge på.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation
(ABF).
FSR gør samtidig på ny opmærk-
som på, at der siden den oprinde-
lige vedtagelse af den nye ejen-
domsvurderingslov er gennemført
fire væsentlige ændringslove (dette
er den femte væsentlige ændring).
På den baggrund anbefaler FSR, at
der udgives en lovbekendtgørelse
af ejendomsvurderingsloven.
Der er den 9. oktober 2020 offent-
liggjort en ny lovbekendtgørelse til
ejendomsvurderingsloven (lovbe-
kendtgørelse nr. 1449 af 1. oktober
2020).
Specifikke bemærkninger
Ansættelse af grundværdier for erhvervs-
ejendomme
FSR påpeger, at den foreslåede
model
med kategorisering af er-
hvervsejendomme, fastsættelse af
grundværdi(-er) for ejendommene,
og endeligt skalering af de fastsatte
Der henvises til kommentarerne til
høringssvarene fra Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation
(ABF) og Danske Advokater.
Side 79 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0080.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
grundværdier
medfører forøget
usikkerhed om beskatningen for
ejerne af erhvervsejendommene.
FSR anfører, at det således er
uigennemskueligt for den enkelte
ejendomsejer at få vished for, om
grundværdifastsættelsen er korrekt
for ejendommen, og herunder om
den påtænkte skalering af grund-
værdierne fører til det rigtige resul-
tat for ejendommens grundværdi.
FSR finder det nødvendigt, at be-
mærkningerne angiver en mere
præcis definition af begrebet ”en
væsentlig del” i den foreslåede
§
34, stk. 5. Det anføres, at det synes
at fremgå af bemærkningerne til
lovforslaget, at en anvendelse kan
være væsentlig både som hovedan-
vendelse og som bi-anvendelse.
Det bør fremgå mere tydeligt,
hvornår en anvendelse er tilstræk-
kelig væsentlig til, at det har betyd-
ning for fastsættelsen af grundvær-
dien.
Lovforslaget er justeret i forhold
til det udkast, der har været sendt
på ekstern høring. En ejendom vil
således skulle opdeles, hvis en ikke
ubetydelig del af ejendommen an-
vendes til en anden anvendelse.
Det fremgår af lovforslaget, at
handelsværdien ikke længere skal
være vurderingsnormen for er-
hvervsejendomme. FSR foreslår, at
det beskrives, hvilken evt. afsmit-
tende effekt dette har for klagead-
gangen, f.eks. hvor der er en fak-
tisk handelsværdi på en ubebygget
erhvervsgrund, der ligger uden for
usikkerhedsnormen på 20 pct.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra EjendomDan-
mark.
Side 80 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0081.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR påpeger, for så vidt angår ind-
delingen af erhvervsejendomme i
de nye kategorier, at det anføres
om kategori 5 om rekreative anlæg,
at denne kategori skal omfatte er-
hvervsejendomme med en særlig
landskabelig, kulturhistorisk, na-
turvidenskabelig eller under-
visningsmæssig værdi.
FSR foreslår, at der udarbejdes en
uddybende liste over, hvilke ejen-
domme der her tænkes på eller en
uddybning af, hvordan ejen-
domme i kategori 5 findes. Er der
f.eks. særlige kendetegn ved de
nævnte rekreative anlæg, som ob-
jektivt kan konstateres?
Med forslaget lægges der op til, at
grundværdien for erhvervsejen-
domme, som kan karakteriseres
som rekreative arealer, skal ansæt-
tes væsentligt lavere end øvrige er-
hvervsejendomme, da sådanne
grunde vil have relativt lav mar-
kedsværdi.
Rekreative arealer omfatter pri-
mært grunde med ingen eller me-
get begrænset byggeret. Det er
netop derfor, at grundværdien bør
ansættes lavt. I det omfang der på
sådanne grunde er eller kan opfø-
res bebyggelse, som adskiller sig
fra den primære anvendelse, vil der
skulle ansættes en grundværdi for
denne del af ejendommen ud fra
den alternative anvendelse af
delejendommen. Det kunne ek-
sempelvis være et klubhus og re-
staurant på en golfbane. Selvom
grundværdierne for rekreative are-
aler generelt vil være lave med den
foreslåede metode, vil der være
stor variation i grundværdierne pr.
kvadratmeter alt efter, om grunden
er beliggende i et dyrt eller billigt
område.
FSR påpeger, at det anføres i for-
slaget, at ejendomme, der hovedsa-
geligt anvendes til fritidsaktiviteter,
også skal være omfattet af kategori
5 om rekreative anlæg. Dette gæl-
der efter lovforslaget bl.a. for golf-
baner.
Der henvises til, at det i bemærk-
ningerne anføres, at grundværdien
for en golfbane skal ansættes ud
De foreslåede nedskaleringer af
grundværdien for erhvervsejen-
domme er fastsat på baggrund af
en række hensyn, herunder for-
skelle mellem ejerboliger og de
forskellige erhvervsejendomstyper
i den typisk tilladte udnyttelses-
grad, forskelle i huslejepriser og
forskelle i afkastkrav. Desuden er
der taget højde for, at slutbrugeren
for en butiks-, kontor-, industri-
Side 81 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0082.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
fra ejendommens grundareal og
den standardiserede grundværdi
pr. kvadratmeter grundareal for et
standardiseret enfamilieshus. Dog
således, at den her fremkomne
grundværdi skal nedskaleres til en
tiendedel (lovforslagets § 1, nr. 30,
og ikke § 1 nr. 28, som det anføres
i lovforslaget på s. 70).
Henset til, at golfbaner oftest har
et stort grundareal, men hvor der
enten ikke er knyttet byggeretter til
arealet, eller i hvert fald kun gan-
ske få byggeretter, så forekommer
denne metode for fastsættelsen af
grundværdi ifølge FSR noget vil-
kårlig.
FSR beder om at få uddybet, hvor-
dan de valgte nedskaleringsforhold
er fremkommet, herunder nedska-
leringen på 90 pct. for ejendomme,
der kategoriseres som rekreative
anlæg.
eller lagerejendom typisk er moms-
pligtig, og derfor fratrækkes moms
fra grundværdien.
Nedskaleringen for de rekreative
arealer er fastsat således, at den re-
lative forskel mellem rekreative
arealer og ejerboliger i de nuvæ-
rende grundværdier omtrent fast-
holdes under et.
Baggrund for nedskalering på 90
pct. for rekreative arealer er be-
skrevet ovenfor.
Ændring af beregningsgrundlaget for
dækningsafgift
FSR beder om at få præciseret
konsekvenserne af ændringen af
beregningsgrundlaget for dæk-
ningsafgift, særligt for blandede
ejendomme.
I forhold til de gældende regler, er
en ejendom fritaget for dæknings-
afgift, når den del af forskelsvær-
dien, der anvendes til de oplistede,
afgiftspligtige formål, udgør min-
dre end forskelsværdien for hele
ejendommen, jf. § 23A, stk. 1, i lov
om kommunal ejendomsskat.
Blandede ejendomme vil, ligesom
tilfældet er i dag, få ansat en del af
den samlede grundværdi, som vil
udgøre den dækningsafgiftspligtige
værdi.
Udgør den del af den samlede
grundværdi, der henføres til den
dækningsafgiftspligtige del af ejen-
dommen, ikke mere end halvdelen
af den samlede grundværdi, vil der
ikke blive opkrævet dækningsaf-
gift.
Side 82 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0083.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Under de foreslåede ændringer til
vurderingsloven skal erhvervsejen-
domme kategoriseres i forbindelse
med fastsættelsen af grundværdi.
Grundværdien ansættes med ”ud-
gangspunkt i den kategorisering,
der er mest fremtrædende”, jf. be-
mærkningerne s. 20 i lovforslaget.
FSR beder om at få uddybet, hvor-
dan samspillet bliver mellem den
gældende ”halvdels-regel” og de
nye vurderinger og fastsættelsen af
grundværdier i forhold til de ejen-
domme, der anvendes til både af-
giftspligtige og ikke-afgiftspligtige
formål.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra EjendomDan-
mark.
Endelig beder FSR om at få uddy-
bet, hvilken sammenhæng der er
mellem nærværende lovforslag og
det fremtidige lovforslag om lager-
beskatning af fast ejendom i for-
hold til værdiansættelsen af fast
ejendom, jf. finansieringen af ”Ar-
nes pension”. I FSR’s optik vil
man formodentlig erfare, at den
samme ejendom bliver omfattet af
begge fremtidige regelsæt. Der
spørges, hvilke overvejelser og
hensyn der gøres i den henseende.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Danske Advoka-
ter.
KL
KL oplyser, at som følge af forsla-
gets tekniske karakter har KL ind-
hentet bidrag fra et antal kommu-
ner. KL noterer, at høringen er ud-
sendt umiddelbart op til efterårsfe-
rien, og at den korte høringsfrist
beklages. Set i sammenhæng med
lovforslagets omfang, betyder det,
Den korte høringsperiode bekla-
ges, men det har desværre ikke væ-
ret muligt at sende lovforslaget i
høring på et tidligere tidspunkt.
Side 83 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0084.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at de indhentede bidrag nødven-
digvis har været umiddelbare be-
mærkninger.
Fra- og tilvalg af den midlertidig inde-
frysningsordning
Det foreslås, at den midlertidige
indefrysningsordning gøres frivil-
lig, så boligejerne kan fra- og til-
vælge indefrysning fra medio 2021.
Et fravalg vil medføre, at det inde-
frosne beløb fra 2018 og frem til
fravalgstidspunktet vil forfalde til
betaling.
KL bemærker, at der i forbindelse
med overgangen fra den midlerti-
dige indefrysningsordning (uden
rentetilskrivning) til den perma-
nente indefrysningsordning (med
rentetilskrivning vil være et incita-
ment for boligejerne til at afvikle
eventuelle indefrosne beløb i for-
bindelse med overgangen. Det kan
medføre flere hundredetusinde an-
modninger til kommunerne. Tid-
mæssigt vil det ske umiddelbart op
til, at kommunerne skal afgive de
allersidste opgaver forbundet med
ejendomsskat til skattemyndighe-
derne.
KL påpeger, at det må forventes,
at de pågældende medarbejdere på
ejendomsskatteområdet i kommu-
nerne enten vil have fundet et nyt
arbejde, være opsagt eller overført
til andre opgaver, når staten over-
tager opgaverne. Der vil med an-
dre ord være en sårbarhed om-
kring kommunernes kapacitet til at
En boligejers fravalg af indefrys-
ning vil ifølge forslaget medføre, at
indefrosne beløb vil forfalde til be-
taling i forbindelse med fravalg af
ordningen.
Der lægges med den foreslåede
løsning for fra- og tilvalg af den
midlertidige indefrysningsordning
op til en automatiseret løsning.
Side 84 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0085.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
håndtere nye, store arbejdsmæng-
der. KL forudsætter videre, at sta-
ten i forbindelse med overtagelse
af indefrysningslånene kompense-
rer kommunerne herfor. En væ-
sentlig arbejdsmængde op til over-
dragelsestidspunktet kan forlænge
og vanskeliggøre denne proces.
KL anbefaler herudover, at der i
forbindelse med udformningen af
den digitale løsning på borger.dk
sigtes efter så høj grad af automati-
sering af den nye opgave som mu-
ligt.
KL noterer sig, at der i lovforsla-
get ikke indgår bestemmelser om
den praktiske håndtering af denne
nye opgave op til overgangen til
den permanente indefrysningsord-
ning. KL forudsætter, at dette se-
nest håndteres i forbindelse med
senere lovgivning vedr. udmønt-
ningen af boligskatteforligets over-
dragelse af opgaver fra kommu-
nerne til staten på ejendomsskatte-
området.
Administrative konsekvenser i
kommunerne som følge af et se-
nere lovforslag om overgangen til
den permanente indefrysningsord-
ning vil blive afdækket i forbin-
delse med drøftelser med KL og
håndteret i henhold til de gæl-
dende DUT-regler.
Beskatningsgrundlag for dækningsafgift
Det foreslås at omlægge dæknings-
afgiften, så der vil skulle svares
dækningsafgift af grundværdien og
ikke af forskelsværdien (forskellen
mellem ejendomsværdien og
grundværdien), som det gælder i
dag. Det gælder både for de om-
fattede forretningsejendomme og
de omfattede offentligt ejede ejen-
domme.
Side 85 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0086.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det fremgår videre af forslaget, at
det med boligskatteforliget er af-
talt, at der fastsættes nye satser for
dækningsafgifter for visse er-
hvervsejendomme med virkning
fra det første år, hvor de nye vur-
deringer udgør grundlag for dæk-
ningsafgifterne. Satserne fastsæt-
tes, så det samlede provenu fra er-
hvervsdækningsafgiften i 2022 sva-
rer til provenuet i 2014 justeret for
ændringer i erhvervsdækningsaf-
giftssatserne fra og med skatteår
2017. Da provenuet er fastlagt og
et evt. ændret beregningsgrundlag
medfører en justering i de nye sat-
ser vurderes forslaget ikke at have
provenumæssige konsekvenser.
KL bemærker, at det er fornuftigt,
at lovforslaget ikke i sig selv med-
fører provenumæssige konsekven-
ser for den enkelte kommune i
2022. Da det forudsættes, at de
ændrede vurderinger og lovfast-
satte nye satser skal ligge til grund
for bl.a. økonomiaftalen og kom-
munernes budgetter for 2022, an-
befales det, at der indledes en dia-
log mellem KL og Skatteministe-
riet om de praktiske forhold for-
bundet hermed.
Skatteministeriet kvitterer for sva-
ret og indleder dialog med KL om
samspillet mellem de nye satser og
vurderinger og kommunernes øko-
nomi.
KL påpeger, at forslaget om æn-
dret beskatningsgrundlag herud-
over kan medføre visse forskyd-
ninger i opkrævet dækningsafgift
mellem forskellige erhvervsejen-
domme. Det vil bl.a. afhænge af
hidtidige ansættelse af forskellen
mellem grund- og ejendomsværdi.
Det er hensigten, at grunde,
hvorpå der er opført ejendomme
på fremmed grund, omfattes af
dækningsafgift på samme vis, som
hvis ejendommen havde været op-
ført på egen grund. Dette er præci-
seret i det fremsatte lovforslag.
Side 86 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0087.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
I den sammenhæng er det ikke ty-
deligt, hvordan dækningsafgift af
ejendom på fremmed grund hånd-
teres med forslaget.
KL påpeger, at såfremt beskatning
fremadrettet sker af ejer af grun-
den og ikke ejeren af ejendommen
vil det medføre, at opkrævet dæk-
ningsafgift skifter personkreds.
Hvis dette forhold f.eks. håndteres
ved at annullere dækningsafgift for
ejeren af ejendom på fremmed
grund, kan det medføre et incita-
ment for andre til at foretage en
lignende konstruktion og dermed
udhule kommunernes skattegrund-
lag i de kommende år.
Vurdering af grundværdien for erhvervs-
ejendomme
Det foreslås, at grundværdier for
erhvervsejendomme skal ansættes
på baggrund af en alternativom-
kostningsmodel, dvs. med ud-
gangspunkt i værdien ved en alter-
nativ anvendelse som beboelse,
der dog vil skulle nedskaleres for
bl.a. at tage højde for, at erhvervs-
grunde typisk kan bebygges mere
intensivt end parcelhusgrunde. Det
foreslås desuden, at grundværdier
for boligudlejningsejendomme
fastsættes efter samme principper
som for ejerlejligheder.
KL tager den foreslåede metode til
vurdering af erhvervsejendomme
til efterretning, herunder at formå-
let med ændringen er at reducere
kompleksiteten i vurderingssyste-
met samt sikre større ensartethed i
Det er ikke forventningen, at der
som følge af de nye erhvervsvur-
deringer vil opstå behov for yderli-
gere data, udover det der allerede
er aftalt med kommunerne.
Skulle det alligevel vise sig at være
tilfældet, vil det blive aftalt nær-
mere med kommunerne, hvordan
sådanne data kan fremskaffes.
Side 87 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0088.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vurderingen af erhvervsejen-
domme. Det noteres i forlængelser
heraf, at den foreslåede metode
bl.a. indebærer en ny kategorise-
ring af ejendommene, baseret på
en blanding af faktisk anvendelse
og planlagt anvendelse.
Det er KL’s klare holdning, at op-
gaven med konkret at vurdere bl.a.
den enkelte erhvervsejendom alene
ligger hos vurderingsmyndigheden.
Herunder at eventuelle behov for
at sammensætte data til brug her-
for, også varetages af vurderings-
myndigheden. Skulle den nye me-
tode mod forventning medfører
flere eller nye kommunale opgaver
i forhold til Plandata.dk eller i
BBR, så forventer KL at blive ind-
draget i arbejdet.
Økonomiske konsekvenser for kommu-
nerne
Det fremgår af lovforslaget, at vur-
deringen af lovforslagets imple-
menteringskonsekvenser for det
offentlige er under konsolidering.
KL kvitterer for samarbejdet om
en række praktiske konsekvenser
af forslaget. Forslaget må forven-
tes at medføre kommunale merud-
gifter til bl.a. tilretninger af it-sy-
stemet ESR, borgerhenvendelser
og manuel sagsbehandling m.v.
KL ser frem til den økonomiske
høring.
Eventuelle administrative konse-
kvenser i kommunerne som følge
af forslaget vil blive afdækket i for-
bindelse med drøftelser med KL
og håndteret i henhold til de gæl-
dende DUT-regler.
Side 88 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0089.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer (L&F) be-
mærker indledningsvist den korte
høringsfrist. Under hensyn til for-
slagets omfang, er det L&F’s op-
fattelse, at en fuld høringsfrist på 4
uger havde været mere proportio-
nalt. De 20 dage, heraf 7 dages ef-
terårsferie, vurderes således være
en hæmsko for kvaliteten af det
lovforberedende arbejde på dette
ekstremt vigtige område, der berø-
rer rigtig mange borgere.
Den korte høringsperiode bekla-
ges, men det har desværre ikke væ-
ret muligt at sende lovforslaget i
høring på et tidligere tidspunkt.
Forenklinger for landbrugs- og skovejen-
domme
Jordfordelinger
Som led i ønsket om at forenkle
lovgivningen til gavn for system-
udvikling og sagsbehandling fore-
slås det, at overgangsordningen for
ejendomme, der i forbindelse med
de nye ejendomsvurderinger æn-
drer kategorisering, lempes, så del-
tagelse i jordfordelinger og visse
mageskifter ikke vil få betydning
for kategoriseringen. Dette er en
ændring, som L&F sætter stor pris
på, da den særligt vil tilskynde, at
også ejere af mindre ejendomme
stadig vil være villige til at indgå i
jordfordelingsprojekter fremover.
L&F beder om, at det præciseres,
om de nye kategoriseringsregler
alene vil komme til at gælde for
jordfordelingskendelser, der er
tinglyst fra den 1. januar 2021 og
frem.
Den foreslåede ændring af over-
gangsordningen har til formål at
sikre, at en ejendom ikke pga. del-
tagelse i en jordfordeling falder ud
af overgangsordningen. Den fore-
slåede ændring vil alene få betyd-
ning for ændringer foretaget efter
vurderingsterminen for den første
nye vurdering af ejendommen. Er
en ejendoms grundareal som følge
af en jordfordeling ændret forud
for vurderingsterminen for den
første nye vurdering af ejendom-
men, vil en evt. omvurdering
skulle foretages efter den tidligere
gældende vurderingslov.
Side 89 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0090.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Vådområder
L&F bemærker, at landdistrikterne
har brug for flere jordfordelinger,
men at de også har brug for flere
vådområdeprojekter til gavn for
klima og miljø. Det anføres, at der
i forbindelse med etablering af
vådområder m.v. kan ske ændring
af anvendelsen af en del af mark-
jorden, uden at grundarealets stør-
relse ændres. På samme måde som
ved jordfordeling, er det L&F’s
ønske, at det sikres, at ejere af
mindre ejendomme, der er med i
den fremtidige overgangsordning,
kan etablere vådområder, uden at
deres ejendomme skifter kategori i
forhold til den hidtidige kategori-
sering. En sådan ændring vil gøre
aktørerne mere trygge ved at del-
tage i vådområdeprojekterne. På
bundlinjen vil det være til gavn for
vandmiljøet i form af reduceret
kvælstofbelastning.
Lovforslaget er justeret i forhold
til det udkast, der har været sendt
på ekstern høring, således at en
ejendom ikke vil falde ud af over-
gangsordningen, hvis ejendom-
mens anvendelse- og udnyttelses-
muligheder ændres som følge af
deltagelse i projekter, der skal til-
godese internationale forpligtelser
og nationale interesser vedrørende
natur, miljø og klima, og der ting-
lyses en rådighedsindskrænkning.
Kategorisering
klageadgang
Der henvises til, at det fremgår af
lovforslaget, at erhvervsejen-
domme som noget nyt fremadret-
tet vil blive kategoriseret ud fra syv
forskellige kategorier på baggrund
af den faktiske anvendelse ud fra
en bedømmelse af ejendommens
samlede karakter.
Videre henvises til, at det af be-
mærkningerne under afsnit
2.2.1.2.1.
følger, at ”Det
vil være
muligt at klage over den foreslåede
faktiske og planlagte kategorisering
i forbindelse med klage over vur-
Det vil være muligt at klage over
kategoriseringen som en del af en
klage over ejendomsvurderingen.
Det samme vil være tilfældet for
de foreslåede underkategoriserin-
ger af erhvervsejendomme og er-
hvervsanvendelser.
Side 90 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0091.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
deringen.” L&F vil i denne forbin-
delse igen anbefale, at der kan kla-
ges over kategoriseringen alene,
uden at der obligatorisk også kla-
ges over andre dele af ejendoms-
vurderingen.
Andelsselskaber har behov for en årlig
vurdering
L&F anfører, at det tidligere er be-
kræftet, at ejendomsvurderingslo-
ven ændres, så andelsselskaber, der
beskattes ud fra deres formue, op-
når en periodisk ejendomsvurde-
ring, som de anvender til at be-
regne formuen og dermed den år-
lige skat. Det anføres, at behovet
er det samme for foreninger, der
skal beregne konsolideringsfra-
drag. Det bør ifølge L&F hertil
præciseres, at behovet for den of-
fentlige ejendomsvurdering er på
koncernniveau, idet f.eks. visse sel-
skaber, der ejer en eller flere ejen-
domme, ultimativt kan være ejet af
et andelsselskab.
L&F bemærker, at der i sin helhed
mod forventning ikke er taget hen-
syn hertil i lovforslaget.
Som det fremgår af lovforslaget, er
der generelt lagt op til, at der ikke
løbende skal fastsættes ejendoms-
værdier for erhvervsejendomme,
da ejendomsværdierne ikke vil
indgå som et element i den foreslå-
ede alternativomkostningsmodel
for erhvervsejendomme og heller
ikke danner grundlag for den lø-
bende ejendomsbeskatning af disse
ejendomme.
Der vil i forbindelse med generati-
onsskifte kunne anmodes om en
særskilt ejendomsværdi efter ejen-
domsvurderingslovens § 11, der
blev indført i forbindelse med den
nye ejendomsvurderingslov i 2017.
Dette vil ligeledes gælde for land-
og skovbrugsejendomme, hvor
ejendomsværdien ikke danner
grundlag for den løbende beskat-
ning. Der ses således ikke at være
anledning til en særlig ordning for
store landbrugsejendomme.
Der ses tilsvarende ikke at være
grundlag for, at der særligt i for-
hold til andelsforeningers ejen-
domme skal fastsættes offentlige
ejendomsværdier. Andelsselskaber
vil herefter skulle selvangive deres
ejendomsværdi på samme måde,
Side 91 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0092.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
som det foreslås at skulle gælde for
ejendomsselskaber, der skal lager-
beskattes.
Retssikkerhed og forudberegnelighed ved
generationsskifte
L&F anfører, at praksis for værdi-
ansættelse af fast ejendom ved ge-
nerationsskifte i en meget lang år-
række har været baseret på den of-
fentlige ejendomsvurdering, samt
at det har sikret forudberegnelig-
heden, retssikkerheden og i høj
grad bidraget til den nødvendige
administrative enkelthed.
Videre anføres det, at det i 2016-
forliget om et nyt ejendomsvurde-
ringssystem var forudsat, at der for
alle ejendomme skulle sikres perio-
diske vurderinger, så praksis for
værdiansættelse ved generations-
skifte kunne videreføres på et fast
og forudberegneligt grundlag. Af
administrative grunde valgte man
med den nye ejendomsvurderings-
lov alligevel at ophøre med udar-
bejdelse af periodiske vurderinger
af landbrugs- og skovejendomme
m.v. I stedet blev der indført en
særlig adgang til ad hoc-vurderin-
ger til brug for generationsskifte
m.v.; de såkaldte ”§ 11-vurderin-
ger”.
Det anføres, at L&F siden lovens
tilblivelse har været kritiske over-
for dette nye regime og derfor har
været i løbende dialog med henblik
på at etablere faste vurderingskrite-
rier og en transparent dataopsam-
ling. Alt sammen til gavn for frem-
Der henvises til kommentaren
ovenfor.
Side 92 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0093.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tidens retssikkerhed og forudbe-
regnelighed ved generationsskifte
af landbrugs- og skovejendomme
m.v.
L&F finder det skuffende, at det
foreliggende høringsudkast til ju-
stering af ejendomsvurderingslo-
ven tilsyneladende fuldstændigt
forbigår denne problemstilling og
den dialog, der har været, og ove-
nikøbet intensiverer problemstil-
lingen ved nu også at undtage alle
erhvervsejendomme fra periodiske
vurderinger. Det anføres, at dette
vil skabe væsentlige problemer
både i praksis og for retssikkerhe-
den. Når lovgrundlaget ikke sikrer
klare vurderingskriterier og et ro-
bust datagrundlag, vil det ifølge
L&F ikke være muligt at producere
retvisende og veldokumenterede §
11-vurderinger, og der vil ikke sik-
res forudberegnelighed og retssik-
kerhed. I stedet vil det ifølge L&F
resultere i usikkerhed og et betyde-
ligt ressourceforbrug hos både
skatteforvaltningen og borgerne,
herunder til klagesager.
L&F bemærker, at det ligeledes i
2016-forliget og efterfølgende i
lovbemærkningerne til den nugæl-
dende ejendomsvurderingslov var
forudsat, at den hidtidige praksis
for værdiansættelse af fast ejen-
dom ved generationsskifte skulle
fortsættes.
På trods af den brede politiske af-
tale er der imidlertid i foråret 2020
fremlagt høringsudkast om meget
betydelig stramning af denne prak-
Side 93 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0094.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
sis. Der henvises til, at L&F, lige-
som mange andre, har afgivet
stærkt kritiske høringssvar til disse
udkast.
Endelig er der, som led i det politi-
ske forlig om tilbagerulning af
nedsættelsen af bo- og gaveafgif-
ten for familieejede virksomheder,
nedsat en ekspertgruppe, der skal
komme med forslag til skematisk
værdiansættelse af familieejede
virksomheder. Da stort set alle fa-
milieejede virksomheder rummer
fast ejendom, som skal værdian-
sættes ved generationsskifte, ska-
ber det vanskelige problemstillin-
ger for denne ekspertgruppe, at
der nu for både landbrugs- og
skovejendomme og erhvervsejen-
domme generelt ikke gennemføres
periodiske offentlige ejendomsvur-
deringer.
L&F foreslår på den baggrund, at
der nu, som led i arbejdet med re-
vision af ejendomsvurderingslo-
ven, sikres en sammenhængende
løsning af de nævnte problemstil-
linger, så der etableres et enkelt og
fast regelsæt for værdiansættelse af
fast ejendom ved generations-
skifte. Det er ikke hverken rimeligt
eller hensigtsmæssigt, at reglerne
for offentlig ejendomsvurdering
og værdiansættelse ved generati-
onsskifte på tilfældig vis arbejder
sig ud ad forskellige spor, der skal
administreres af forskellige forvalt-
ningsenheder med forskellig til-
gang til forudberegnelighed og
retssikkerhed. L&F foreslår, at de
sammenhængende problemer løses
Side 94 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0095.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
indenfor og af forligskredsen base-
ret på ensartede skematiske prin-
cipper.
L&F bidrager meget gerne til et
hurtigt og målrettet arbejde.
Landbrugsstyrelsen
Landbrugsstyrelsen er meget til-
freds med, at ændringsforslaget
lægger op til, at omvurderinger af
landbrugsejendomme og ejerboli-
ger i landzone ikke omfattes af
reglerne om omvurdering i tilfælde
af, at en ejendoms areal ændres i
anledning af deltagelse i en jord-
fordeling.
Landbrugsstyrelsen påpeger, at op-
lægget alene knytter sig til over-
gangsordningen, jf. § 83, stk. 4,
hvor der gælder en frist på 90 dage
fra modtagelse af særskilt medde-
lelse om igangsættelse af klagefri-
sterne efter denne lov, jf. § 89, stk.
7. Inden for denne frist kan en ejer
vælge at fastholde en tidligere vur-
dering om, at ejendommen fortsat
skal være ejerbolig eller landbrugs-
ejendom. Efter denne frists udløb
kan en ejer ikke længere vælge ikke
at fastholde den tidligere status.
Det vil med andre ord sige, at en
ejer som ikke har påberåbt sig
denne overgangsordning, vil få sin
ejendom omvurderet i henhold til
ejendomsvurderingslovens regler.
Det anføres, at der dermed ikke er
opnået den fremtidige beskyttelse
af jordfordelingsinstrumentet, som
ændringen var tænkt som.
Lovforslaget er justeret i forhold
til det udkast, der har været sendt
på ekstern høring, således at ejen-
domme ikke vil skulle falde ud af
overgangsordningen som følge af
grundarealændringer og ændrede
anvendelses- og udnyttelsesmulig-
heder, der skyldes deltagelse i jord-
fordeling efter jordfordelingsloven.
Tilvælges overgangsordningen, kan
dette valg ikke omgøres, og det er
gældende indtil ejerskifte. Ejen-
dommen falder dog ud af over-
gangsordningen, hvis den på et tid-
ligere tidspunkt ændres på en så-
dan måde, at betingelserne for om-
vurdering efter ejendomsvurde-
ringslovens § 6, stk. 1, nr. 2-7, er
opfyldt.
Side 95 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0096.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Landbrugsstyrelsen stiller derfor
forslag om, at ordningen gøres
permanent, og foreslår derfor, at
der affattes et helt nyt § 8, stk. 2,
som skal sikre, at en ejendoms del-
tagelse i en jordfordelingssag efter
jordfordelingsloven ikke kan føre
til, at ejendommen skifter status
ved omvurdering eller ved efterføl-
gende årsvurderinger. Det vil sige,
at ejendommens skattemæssige
status opretholdes frem til ejer-
skifte eller til en handel, som ikke
er omfattet af jordfordelingsloven.
Dette svarer til den retsstilling,
som med lovforslaget er foreslået i
forhold til overgangsordningen.
Foretagelse af en omvurdering af
en ejendom som følge af deltagelse
i en jordfordeling efter jordforde-
lingsloven vil som udgangspunkt
ikke betyde, at ejendommen skifter
kategori. En landbrugsejendom vil
således alene skifte kategori, hvis
ejendommens samlede karakter er
ændret på en sådan måde, at ejen-
dommen ikke længere anses for en
landbrugsejendom.
Landbrugsstyrelsen påpeger, at
jordfordelinger beror på frivillig
deltagelse. I forhold til jordforde-
linger forventer styrelsen en udtalt
modvilje fra lodsejere af mindre
landbrugsejendomme mod delta-
gelse i jordfordelinger, da de vil
kunne risikere en forhøjet ejen-
domsbeskatning. Dette er proble-
matisk, idet der stort set i alle jord-
fordelinger indgår ejendomme,
som vil kunne bringes i en situa-
tion, hvor en omvurdering kan
komme på tale.
Overgangsordningen med de fore-
slåede ændringer sikrer, at mindre
landbrugsejendomme, hvor over-
gangsordningen er valgt, ikke vil
skulle vurderes som ejerboliger,
uanset at de er ejerboliger efter
ejendomsvurderingsloven, samt at
en jordfordeling efter jordforde-
lingsloven ikke indebærer, at ejen-
dommen falder ud af overgangs-
ordningen. Det vil imidlertid med
inddragelse af Landbrugsstyrelsen
blive undersøgt, om der er behov
for herudover at ændre omvurde-
ringsgrundene.
Jordfordelingslovens § 11 og § 19
giver hjemmel til hhv. køb og salg
af landbrugsarealer og gælder både
for handler ved jordfordelingsken-
delser såvel som i selvstændige
skødehandler. For Landbrugssty-
relsen vil det således være vigtigt,
Lovforslaget er justeret i forhold
til det udkast, der har været sendt
på ekstern høring, så grundareal-
ændringer og ændrede anvendel-
ses- og udnyttelsesmuligheder som
følge af salg i henhold til jordfor-
Side 96 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0097.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at også selvstændige skødehandler,
der har til formål at tilvejebringe
projektjord og erstatningsjord er
omfattet af undtagelsen for om-
vurderingen. Det vil således ikke
kun være handler, der er omfattet
af en konkret jordfordelingsken-
delse, der bør sikres imod at blive
omvurderet, men altså også skøde-
handler, hvor Landbrugsstyrelsen
handler med landbrugsarealer. I
alle skødehandler er det anført, at
erhvervelsen sker med hjemmel i
jordfordelingsloven.
delingsloven ikke vil skulle med-
føre, at ejendommen falder ud af
overgangsordningen.
Landbrugsstyrelsen påpeger, at i
henhold til ejendomsvurderingslo-
vens § 88, stk. 3, skal der ske års-
omvurderinger efter den tidligere
gældende lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme § 3, hvis der
sker retlige ændringer efter den 1.
oktober 2020. Da der fortsat fore-
tages kendelser i indeværende år,
er der således behov for, at alle
handler, som er foretaget med
hjemmel i jordfordelingsloven fri-
tages for reglen om omvurdering
efter den nugældende ejendoms-
vurderingslov for at imødegå, at
der kunne opstå et tidsmæssigt hul
i lovgivningen på dette område.
Det er Landbrugsstyrelsens vurde-
ring, at det derved sikres, at jord-
fordelinger også fremadrettet kan
gennemføres virkningsfuldt til
brug for natur-, miljø- og klima-
projekter samt struktur- og arron-
deringsprojekter i udviklingen af
landdistrikterne.
Ændres en ejendom med vurde-
ringstermin den 1. januar 2021 ef-
ter den 2. oktober 2020, vil den
første nye vurdering af ejendom-
men efter ejendomsvurderingslo-
ven skulle afspejle denne ændring.
Dette vil ikke have betydning for
kategoriseringen af ejendommen
efter den tidligere vurderingslov.
Side 97 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0098.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Landsskatteretten
Ingen bemærkninger.
Lejernes Landsorganisa-
tion i Danmark
Lejernes Landsorganisation i Dan-
mark (LLO) påpeger, at det frygtes
at lovforslaget vil få væsentlig be-
tydning for boligmarkedet i Dan-
mark.
En afskaffelse af den offentlige vurdering
for andelsboliger
LLO påpeger, at ca. 35 pct. af an-
delsboligforeningerne bruger den
offentlige vurderingsmetode, hvil-
ket medfører, at andelshaverne
ikke behøver at bruge penge på
ejendomsvaluarer, og får en min-
dre oppumpet vurdering.
Ifølge LLO er det, som pumper
værdierne op med valuarvurderin-
gerne, muligheden for at ”sælge
skindet, inden bjørnen er skudt”.
Det anføres, at hvis valuaren læg-
ger til grund, at andelsboligfor-
eningen på et senere tidspunkt vil
lave omfattende moderniseringer
af ejendommen, kan andelsha-
verne få værdistigningen i dag.
LLO påpeger, at under LLO’s ar-
bejde i ekspertudvalget om bolig-
reguleringslovens § 5, stk. 2, så
LLO, hvordan den vurdering, va-
luaren bruger, den såkaldte Dis-
counted Cash Flow-model (DCF-
modellen), ofte hviler på en række
tvivlsomme faktorer, eksempelvis:
• Alle nuværende beboere flytter
inden for en periode på ca. 10 år.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation
(ABF).
Side 98 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0099.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
• Når en gammel beboer flytter ud,
kan huslejen sættes op til næsten
det dobbelte.
• Udgiften til geninvestering i for-
bedringen (f.eks. nye køkkener, når
de gamle er slidt op) medtages
ikke.
Hvis bare der røres det mindste
ved disse faktorer, giver det store
udslag i vurderingen.
LLO påpeger, at det ikke forhol-
der sig således med den offentlige
vurdering (som den er i dag), da
vurderingen ikke tager højde for
forbedringsarbejder, man endnu
ikke har udført.
Færre offentlige vurderinger vil føre til dy-
rere priser og større usikkerhed
Det er LLO’s opfattelse, at valuar-
vurderingerne er en væsentlig
grund til oppustede boligpriser, jf.
ovenstående.
Det bemærkes, at andelsboligfor-
eningerne har måttet bruge den
samme offentlige vurdering fra
2012 indtil nu, også selvom der er
sket meget på boligmarkedet i de
sidste otte år.
LLO påpeger, at hvis man helt op-
hører med at lave offentlige vurde-
ringer, fører man de sidste andels-
boligforeninger i armene på valua-
rerne, med dyrere boligpriser til
følge. Dette stik imod regeringens
hensigt om ”byer for alle”.
Hertil kommer ifølge LLO den
usikkerhed valuarvurderingerne
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra BL
Danmarks
Almene Boliger.
Side 99 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0100.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kan betyde for lejerne, der videre
bemærker, at det ikke var de of-
fentligt vurderede andelsboligfor-
eninger, der gik konkurs efter fi-
nanskrisen, men de valuarvurde-
rede.
LLO er klar over, at man har ind-
ført nye regler siden finanskrisen,
men disse har som nævnt ikke
gjort det umuligt at puste værdi-
erne helt op, hvis bare man putter
en række optimistiske vurderinger
ind i regnemodellen.
LLO påpeger, at disse valuarvur-
deringer desuden ofte ikke tjekkes
af markedet, da andelsboligfor-
eninger sælges langt sjældnere end
private udlejningsboliger.
Efter LLO’s opfattelse bør den of-
fentlige vurdering udgøre grundla-
get for andelsboligernes værdian-
sættelse, fremfor valuarvurderin-
gerne. Det anføres, at en afskaf-
felse vil medføre alvorlige negative
konsekvenser for boligmarkedet i
de større byer (særligt i Køben-
havn, hvor hovedparten af andels-
boligerne er beliggende).
Michael Andersen
Michael Andersen påpeger, at der i
årevis har været to store problem-
områder, hvor det ene er inddri-
velsen og det andet er ejendoms-
beskatningen.
Det påpeges i den forbindelse, at
der først for alvor kom fremdrift i
inddrivelsen, da man erkendte, at
lovgivningen skulle forenkles, hvis
man skulle have en chance for at
Der foreslås med lovforslaget en
række betydelige og nødvendige
forenklinger, der vil reducere kom-
pleksitet og risici ved udviklingen
af det nye ejendomsvurderingssy-
stem.
Forslaget indebærer bl.a., at det
ikke længere vil være nødvendigt
løbende at ansætte en ejendoms-
værdi for erhvervsejendomme, og
Side 100 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0101.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
få systemet til at virke og at få data
lagt ind i systemet. Der henvises
til, at man på ejendomsskatteområ-
det ikke i samme omfang har for-
enklet lovgivningen på trods af, at
man allerede for mange år siden
fik klare indikationer af, at ikke var
realistisk at lave et system, der vir-
kede ud fra de gældende regler.
den nye model for erhvervsvurde-
ringer vil i vid udstrækning kunne
baseres på det allerede gennem-
førte udviklingsarbejde for ejerbo-
liger. Samtidig vil der ikke længere
skulle udvikles en omkostnings-
tung tilbagebetalingsordning for
erhvervsejendomme.
Michael Andersen påpeger, at
grundværdierne er det største pro-
blem og tvivler på, at det nogen-
sinde kan lykkes at skabe et sy-
stem, der giver pålidelige grund-
værdier, og at erfaringerne indtil
videre viser, at der er problemer og
gentagne forsinkelser.
Michael Andersen anfører derfor,
at det vil være en stor hjælp, hvis
man ændrer reglerne, så man be-
skatter den samlede værdi af ejen-
dommen og dropper beskatningen
af grundværdierne.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Danske Advoka-
ter.
Michael Andersen påpeger, at det
fremgår af lovforslaget, der er
sendt i høring, at man vil forenkle
reglerne og at der skrives at: ”For-
ligskredsen er enig i, at vurderin-
gerne bør være enkle og gennem-
skuelige.” Michael
Andersen anfø-
rer derfor, at det skal udnyttes at
Folketinget tilkendegiver, at man
gerne vil have et enkelt system.
Michael Andersen foreslår derfor,
at der skrives et afsnit i lovforsla-
get, om hvad der tænkes om mu-
lighederne for at gennemføre det
Den foreslåede vurderingsmodel
for erhvervsejendomme er udtryk
for en væsentlig forenkling, der vil
give mere systematiske, ensartede
og gennemskuelige vurderinger af
erhvervsgrunde.
Side 101 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0102.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
system, som politikerne har vedta-
get, og om lovgivningen er så en-
kel, at man sagtens kan få systemet
til at virke, eller om der er et ønske
om, at lovgivningen bliver forenk-
let yderligere.
Michael Andersen påpeger, at hvis
det skrives klart og tydeligt i lov-
forslaget, hvad der menes, så kan
Folketinget vælge at ændre lovgiv-
ningen eller tage ansvar for, at der
risikerer at komme yderligere for-
sinkelser.
Naturstyrelsen
Naturstyrelsen bemærker indled-
ningsvist, at der er tale om et fælles
høringssvar på vegne af Natursty-
relsen, Landbrugsstyrelsen, Miljø-
styrelsen og Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet.
Naturstyrelsen påpeger, at Miljø-
og Fødevareministeriet og Land-
brugsstyrelsen har indgivet hø-
ringssvar, for så vidt angår den fo-
reslåede ændring af ejendomsvur-
deringslovens § 83.
Miljø- og Fødevareministeriet er
efterfølgende blevet opmærksom
på en anden og væsentlig mulig
hindring for realisering af regerin-
gens natur-, miljø og klimamål,
som er en følge af ejendomsvurde-
ringsloven, og som ikke adresseres
i det foreliggende lovforslag.
Problemet relaterer sig til den
manglende mulighed for omvurde-
ring af grundværdien, for så vidt
angår “produktionsjord”, særligt
Som beskrevet af Naturstyrelsen
vil der, når der foretages vurderin-
ger af land- og skovejendomme ef-
ter ejendomsvurderingsloven, blive
ansat gennemsnitlige produktions-
jordsværdier, der knyttes til en
konkret ejendoms jordstykker ved
vurderingen pr. 1. januar 2021.
Det vil efterfølgende være den
værdi, også fremtidige grundvær-
dier tager udgangspunkt i ved en
fremskrivning, uanset om area-
lerne sælges og tillægges en anden
Side 102 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0103.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
for så vidt angår ændringer, der
sker efter den 1. oktober 2020.
Det vil dermed få betydning for
den forventede meget betydelige
omlægning af nuværende land-
brugsjord til anden permanent an-
vendelse, f.eks. vådområder og
skovrejsning de kommende år.
Omlægning, herunder særligt ud-
tagning af lavbunde fra produk-
tion, forventes at indgå som et
centralt og vigtigt element i rege-
ringens klimaindsats samt udspil
på landbrugsområdet. Det er der-
for væsentligt, at barrierer for
denne indsats undgås.
Der henvises til, at det følger af
ejendomsvurderingsloven, at det er
de grundværdier for de enkelte
jordlodder, der er gældende pr. 1.
oktober 2020, der vil blive indlæst
i systemet og danne grundlag for
“gennemsnitsværdien” og frem-
skrivningsordningen. Der vil i for-
bindelse med denne første vurde-
ring være mulighed for at klage og
i forbindelse hermed få korrigeret
eventuelle fejl i vurderingerne
f.eks. som følge af anden anven-
delse, lavere bonitet m.v. indtrådt
før 1. oktober 2020. Derefter
fremskrives grundværdierne for al
produktionsjord (bl.a. landbrug,
skov og natur) på baggrund af
ejendomsindekset. Det fremgår af
det lovforberedende arbejde, at der
ikke er tale om en ”vurdering” i lo-
vens forstand, og der er derfor
ikke mulighed for at påklage
grundværdierne i fremtiden.
ejendom, eller der ændres på typen
af produktionsjord.
En række ændringer af arealernes
anvendelse sker på baggrund af
ændret planlægning i medfør af
planloven og anden offentligretlig
regulering. Til sidstnævnte hører
tinglysning af fredskovpligt, våd-
områdedeklarationer og urørt
skov.
Et areal, der både før og efter en
ændring som beskrevet ovenfor
falder ind under definitionen af
produktionsjord, vil ikke få ændret
den produktionsjordsværdi, som
ansættes ved den første vurdering.
Det vil imidlertid med inddragelse
af MFVM blive undersøgt, om der
er behov for herudover at ændre
omvurderingsgrundene.
Side 103 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0104.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det anføres i forslaget, at de fore-
slåede forenklinger af vurderings-
metoden for land- og skovbrug
ikke ændrer på de grundlæggende,
lempelige beskatningsprincipper,
og derfor skønnes
dog med en
vis usikkerhed
alene at indebære
begrænsede provenuvirkninger.
Miljø- og Fødevareministeriet er
imidlertid, efter at have været i dia-
log med Vurderingsstyrelsen og
Skatteministeriet, blevet opmærk-
som på, at mulighederne i ejen-
domsvurderingslovens § 6 for om-
vurdering, f.eks. for
“6) Ejendomme, hvis anvendelse
er ændret, når dette er af væsentlig
betydning for vurderingen.
7) Ejendomme, hvis ejendoms-
værdi eller grundværdi er ændret
som følge af ændrede anvendelses-
eller udnyttelsesmuligheder”,
ifølge det oplyste ikke finder an-
vendelse, for så vidt angår ændrin-
ger i anvendelsen eller anvendel-
sesmulighederne af produktions-
jord.
Det vil i praksis betyde, at alle
fremtidige natur-, miljø- og klima-
projekter, hvor f.eks. landbrugs-
jord udtages permanent med hen-
blik på at etablere vådområder
(herunder udtagning af kulstofrige
lavbundsjorder), udlægning af skov
til urørt skov eller etablering af nye
skovområder, ikke vil afspejle sig i
ejendomsvurderingen og dermed
ejendomsbeskatningen. Den til en-
hver tid værende ejer af arealet vil
således fortsat skulle betale samme
grundskyld for arealet, uagtet at så-
Side 104 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0105.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vel grundværdi og indtjeningspo-
tentiale er væsentlig forringet eller
helt forsvundet som følge af natur-
, miljø- og/eller klimaprojekter.
Det anføres, at ejeren eksempelvis
fortsat årligt vil skulle betale 7,2
promille af en grundværdi på ca.
65.000 kr./ha ved landbrugsjord i
stedet for 7,2 promille af ca.
13.000 kr./ha for natur eller af ca.
25.000 kr./ha for skov.
Problematikken vedrører i første
omgang 15.000 ha lavbundsjorder,
som regeringen har besluttet udta-
get som et klimatiltag. Samlet vur-
deres der pt. at være et teknisk po-
tentiale for udtagning af op til ca.
50.000 ha lavbundsjord gennem
store projekter jf. regeringens kli-
maplan fra september 2020.
Det er Miljø- og Fødevareministe-
riets opfattelse, at den manglende
mulighed for tilpasning af grund-
værdi og ejendomsskat vil afholde
mange lodsejere fra at deltage i
f.eks. lavbundsprojekter eller skov-
rejsningsprojekter, hvor der på
projektarealet tinglyses perma-
nente anvendelsesrestriktioner. Al-
ternativt vil lodsejerne kræve eks-
tra kompensation i forbindelse
med projektet, idet den “mang-
lende” skattebesparelse vil skulle
kapitaliseres og udbetales som led i
projektet/jordfordelingen. De af-
satte midler til f.eks. udtagning af
landbrugsjord vil som følge heraf
udmønte sig i udtagning af væsent-
ligt færre hektar landbrugsjord end
først antaget/lovet.
Side 105 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0106.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Tilsvarende, hvor Naturstyrelsen
står for opkøb af lavbundsarealer,
idet det her er forudsat, at projekt-
arealerne efterfølgende videresæl-
ges med tinglyste servitutter, som
begrænser de landbrugsmæssige
anvendelsesmuligheder, og hvor
provenuet fra salgene genanvendes
til videre udtagning af landbrugs-
jorder. Den manglende tilpasning
af grundværdi og ejendomsskat vil
afspejle sig i lavere salgspriser og
dermed begrænse mulighederne
for videre opkøb betragteligt.
Naturstyrelsen påpeger, at Natur-
styrelsen generelt vil blive belastet
væsentligt, som følge af at grund-
værdier og dermed ejendomsskat-
tebyrden ikke længere vil falde
f.eks. efter opkøb og endt skov-
rejsning og lysning af fredskovs-
pligt på arealerne.
Miljø- og Fødevareministeriet til-
slutter sig til fulde de forenklings-
og effektiviseringshensyn, der bl.a.
ligger til grund for ejendomsvurde-
ringsloven (særligt for så vidt angår
produktionsjord), men opfordrer
til, at der ved det foreliggende lov-
forslag etableres en klar og utvety-
dig mulighed for omvurdering af
produktionsjord i tilfælde af æn-
dret anvendelse (§ 6, stk. 1, nr. 6)
eller ændringer i anvendelses- eller
udnyttelsesmulighederne (§ 6, stk.
1, nr. 7), da det ellers vil undermi-
nere regeringens ambitioner om en
klima- og naturindsats i land- og
skovbruget.
Side 106 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0107.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det bør fremgå af lovkommenta-
ren, at ændrede anvendelsesmulig-
heder f.eks. kan være, når der sker
fredning, tinglysning af fredskovs-
pligt eller andre anvendelsesbe-
grænsninger (som det sker ved lav-
bundsprojekter og mange andre
klima- og naturprojekter), eller når
arealer udlægges til urørt skov, na-
turnationalpark eller lignende.
Naturstyrelsen oplyser, at hørings-
svaret er udarbejdet efter koordi-
nation med såvel Naturstyrelsen,
Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrel-
sen.
SEGES
SEGES takker for muligheden for
at afgive bemærkninger og har føl-
gende bemærkninger:
Høringsfrist
Efter SEGES’ opfattelse er hø-
ringsfristen for kort. Dette kan
medføre, at høringssvarene ikke
får den kvalitet, der er en forud-
sætning for en god lovgivning, der
ikke efterfølgende skal ændres
flere gange.
SEGES opfordrer til, at høringsfri-
sten for komplicerede lovforslag
bliver på 4 uger.
Den korte høringsperiode bekla-
ges, men det har desværre ikke væ-
ret muligt at sende lovforslaget i
høring på et tidligere tidspunkt.
Overgangsordningen
I lovforslaget foreslås en lempelse
af overgangsordningen i ejen-
domsvurderingslovens § 83, så del-
tagelse i jordfordelinger og bytte af
visse ubebyggede arealer ikke vil få
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Landbrug & Fø-
devarer (L&F).
Side 107 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0108.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
betydning for ejendomskategorise-
ringen. Dette sikrer, at ejere af
mindre ejendomme, der er med i
den fremtidige overgangsordning,
kan deltage i jordfordelinger og
visse mageskifter, uden at deres
ejendomme skifter kategori i for-
hold til den hidtidige kategorise-
ring.
Som følge af en henvendelse fra
Landbrugsstyrelsens jordforde-
lingskontor ønskes det afklaret,
om lempelsen alene har virkning
for jordfordelingskendelser tinglyst
efter 31. december 2020.
I forbindelse med etablering af
vådområder m.v. kan der ske æn-
dring af anvendelsen af en del af
markjorden, uden at grundarealets
størrelse ændres. L&F har tidligere
fremsat ønske om, at ejere af min-
dre ejendomme, der er med i den
fremtidige overgangsordning, kan
etablere vådområder, uden at deres
ejendomme skifter kategori i for-
hold til den hidtidige kategorise-
ring. Den foreslåede ændring af §
83, stk. 4, ses ikke umiddelbart at
imødekomme dette ønske.
Klage over kategorisering
Det foreslås i lovforslaget, at er-
hvervsejendomme m.v. som noget
nyt skal kategoriseres til en af syv
kategorier. Ifølge bemærkningerne
skal det være muligt at klage over
den foreslåede kategorisering i for-
bindelse med klage over vurderin-
gen.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Landbrug & Fø-
devarer.
Side 108 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0109.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
SEGES har tidligere foreslået, at
det ud fra et retssikkerhedssyns-
punkt burde være muligt at klage
over kategoriseringen i ejendoms-
vurderingslovens § 3. Der henvises
til, at begrundelsen herfor er, at
kategoriseringen efter § 3 kan være
afgørende i en række sammen-
hænge, bl.a. i relation til opgørelse
af ejendomsavance og virksom-
hedsordningen.
Der henvises videre til, at det tidli-
gere er oplyst, at klage over kate-
goriseringen alene kan ske, hvis
der klages over andre punkter i
ejendomsvurderingen.
Med henvisning til lovforslaget
gentages ønsket om, at der kan ske
klage over kategoriseringen af
en ejendom, uden at andre forhold
i forhold nødvendigvis påklages.
Fremrykket klagebehandling af videre-
førte vurderinger
Der foreslås i lovforslaget indført
mulighed for klage over videre-
førte vurderinger allerede fra 1.
halvår 2021 for erhvervsejen-
domme.
Alternativt kan der klages over vi-
dereførte vurderinger i forbindelse
med at de nye ejendomsvurderin-
ger udsendes.
Det ønskes præciseret, om mulig-
heden for fremrykket klagebe-
handling også gælder landbrugs-
og skovejendomme.
Fremrykningen vil gælde alle ejen-
domme, der ikke har vurderings-
termin den 1. januar 2020, herun-
der også nuværende og kommende
land- og skovejendomme.
Side 109 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0110.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Endvidere ønsker SEGES føl-
gende oplyst:
-
Vil grundværdier og ejen-
domsværdier ved klage over
en videreført 2012-vurdering
for en landbrugsejendom pr.
(eksempelvis) 1. oktober 2014
blive fastsat med udgangs-
punkt i prisforholdene m.v. pr.
1. oktober 2012 for så vidt an-
går grundværdier og ejen-
domsværdier?
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Danske Advoka-
ter.
-
I hvilket omfang har en afgø-
relse af en klage over en vide-
reført 2012-vurdering for en
landbrugsejendom pr. (eksem-
pelvis) 1. oktober 2014 betyd-
ning for en senere ny ejer af
samme ejendom, som ikke har
påklaget den videreførte 2012-
vurdering pr. (eksempelvis) 1.
oktober 2018?
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Danske Advoka-
ter.
-
Kan en afgørelse af en klage
over en videreført 2012-vurde-
ring for en landbrugsejendom
pr. (eksempelvis) 1. oktober
2014, hvor ejendomsværdien
pr. 1. oktober 2014 forhøjes,
få betydning for værdiansæt-
telsen af ejendommen i en fa-
miliehandel i eksempelvis
2018, hvis 15 pct.-reglen i vær-
diansættelsescirkulæret har væ-
ret anvendt? Det forudsættes,
at det alene er vurderingen pr.
1. oktober 2014, der er påkla-
get.
Det følger af pkt. 6 i cirkulære nr.
185 af 17. november 1982 om vær-
diansættelsen af aktiver og passiver
i dødsboer m.m. og ved gaveaf-
giftsberegning sammenholdt med
Højesterets dom i
SKM2016.279.HR, at en værdian-
sættelse foretaget efter +/- 15
pct.-reglen skal lægges til grund
ved afgiftsberegningen, medmin-
dre der foreligger særlige omstæn-
digheder, der viser, at denne værdi
ikke svarer til handelsværdien. Det
er den ejendomsvurdering, herun-
der kategorisering af ejendommen,
jf. ejendomsvurderingslovens § 3,
Side 110 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0111.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
-
Kan en afgørelse af en klage
over en videreført 2012-vurde-
ring for en landbrugsejendom
pr. (eksempelvis) 1. oktober
2014, hvor ejendommens ka-
tegori ændres til beboelses-
ejendom, få betydning for en
opgjort og selvangivet ejen-
domsavance, opnået ved salg
af ejendommen i eksempelvis
2018? Det forudsættes, at det
alene er vurderingen pr. 1. ok-
tober 2014, der er påklaget.
der er meddelt ejeren, dvs. gave-
overdrager eller boet, på overdra-
gelsestidspunktet, der lægges til
grund ved afgiftsberegningen.
Det er ikke i sig selv en ”særlig
omstændighed”, at ejendomsvur-
deringerne for 2011/2012 har væ-
ret videreført. En ændret værdian-
sættelse i forbindelse med overdra-
gelsen vil afhænge af en konkret
vurdering af de foreliggende om-
stændigheder, herunder hvad der
måtte være tilvejebragt under kla-
gesagen. En ændret værdiansæt-
telse i forbindelse med overdragel-
sen vil endvidere skulle ske under
iagttagelse af gældende frist- og
forældelsesregler.
Det er efter SEGES’ opfattelse
yderst vigtigt, at der snarest og i
hvert fald inden 2021 foreligger
nøjagtige oplysninger om mulige
konsekvenser ved klage over vide-
reførte vurderinger for de perso-
ner/selskaber, der har ejet ejen-
dommen siden 1. oktober 2012.
Vurdering af boliggrunde på landbrug og
skovbrug
SEGES finder, at den foreslåede
lempelse af vurderingen af bolig-
grunden på skovejendomme, hvor-
efter grunden vurderes på samme
måde som på landbrugsejen-
domme, er hensigtsmæssig og ri-
melig.
Derudover bemærkes, at der fore-
slås en ændring af beregningen af
størrelsen på boliggrunden på
landbrugs- og skovejendomme, så
størrelsen beregnes ud fra boligens
størrelse og en bebyggelsesprocent
på 10 i stedet for at udgøre 2.000
m
2
. Det er bygningens registrering
i BBR, der skal lægges til grund.
Der vil skulle tages udgangspunkt i
den enkelte bygnings eller enheds
samlede boligareal, når grundstør-
relsen til beboelsen beregnes. Ud-
gør boligarealet 750 m
2
, svarer det
til et grundareal på 7.500 m
2
. Ved
ansættelsen af arealets størrelse vil
ikke skulle indregnes eventuelle re-
gistrerede erhvervsarealer.
Side 111 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0112.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Det ønskes præciseret, hvordan
beregningen vil se ud i dette ek-
sempel, hvor der foreligger føl-
gende oplysninger fra BBR om
stuehuset på en større landbrugs-
ejendom, idet det forudsættes, at
der ved seneste vurdering blev lagt
et areal på 2.000 m
2
til grund:
(Red.: Oplysningerne nedenfor er
forenklet fra et tabelformat
der
henvises til SEGES’ høringssvar
for det fulde tabeleksempel).
Areal i grundplan:
- Bebygget areal, 360 m
2
Areal i hele bygningen:
- Samlet bygningsareal, 720 m
2
- Samlet kælderareal, 30 m
2
- Samlet tagetageareal, 150 m
2
- heraf udnyttet tagetage, 30 m
2
Arealanvendelse:
- Samlet boligareal, 750 m
2
- Antal etager u. kælder og tag-
etage, 2
Indfasningsordning for grundskyld ved
skovrejsning
SEGES bemærker, at det i lov-
forslaget foreslås at ophæve ind-
fasningsordningen for grundskyld
ved skovrejsning i lov om kommu-
nal ejendomsskat.
Uanset begrundelsen for ophævel-
sen forekommer det ifølge SEGES
uhensigtsmæssigt at ophæve ind-
fasningsordningen, da en ophæ-
velse kan medføre, at der ikke
plantes så meget ny skov som øn-
skeligt.
Forslaget om at ophæve indfas-
ningsordningen for grundskyld
ved skovrejsning er en konsekvens
af, at det ikke vil være muligt at
indhente data til at understøtte den
gradvise indfasning af grundskyl-
den over 10 år fra plantningstids-
punktet, hvis ikke alle skovarealer
skal besigtiges af vurderingsmyn-
digheden.
Det er desuden en konsekvens af
fremskrivningsordningen i ejen-
domsvurderingslovens § 28, at
Side 112 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0113.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
grundværdien for arealer med
skovrejsning vil skulle ansættes
med samme værdi pr. hektar, uan-
set om skoven er nytilplantet eller
hugstmoden.
Ny vurderingsnorm for erhvervsejen-
domme
alternativomkostningsmodellen
SEGES bemærker, at det i lov-
forslaget foreslås, at grundværdier
for erhvervsejendomme ikke skal
ansættes efter grundresidualmodel-
len, men i stedet på baggrund af en
ny model, hvor grundværdien for
en erhvervsejendom skal ansættes
med udgangspunkt i grundværdien
for ejerboliger i samme område.
Det anføres, at forslaget som ud-
gangspunkt ikke har direkte betyd-
ning for almindelige landbrugs- og
skovejendomme. Forslaget kan
dog have betydning, f.eks. hvor en
del af en landbrugsejendoms jord
ikke anses for produktionsjord, li-
gesom det efter SEGES’ opfattelse
kan have betydning ved fastsættel-
sen af grundværdien på mindre
ejendomme i landzone, hvorpå der
drives landbrug.
Det anføres, at hvis forslaget gen-
nemføres, fjernes endnu en del af
det grundlæggende princip for vur-
dering af fast ejendom, nemlig at
vurderingen skal afspejle den for-
ventelige kontantværdi af ejen-
dommen i fri handel.
Det forekommer ifølge SEGES
indlysende forkert, hvis der ved
fastsættelsen af værdien for en
Forslaget om ikke at fastholde en
direkte markedsprisnorm er be-
grundet i, at det ikke er muligt at
udvikle og implementere en
grundvurderingsmodel med en di-
rekte markedsprisnorm, der sikrer
systematiske grundvurderinger, der
er udtryk for reelle og gennemsku-
elige værdier. I stedet foreslås det
at ansætte grundværdien med alter-
nativomkostningsmodellen, som
indirekte finder en markedspris for
grundværdien. Det vurderes, at
den foreslåede model vil sikre
langt mere systematiske og gen-
nemskuelige grundvurderinger,
som afspejler reelle værdier. Der-
med vurderes det, at alternativom-
kostningsmodellen ikke vil med-
føre flere klager end gældende ret.
Side 113 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0114.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
grund, tilhørende en erhvervsejen-
dom, tages udgangspunkt i en
værdi for grunde, tilhørende enfa-
milieshuse, også selv om der sker
regulering (nedskalering m.v.) in-
den den endelige fastsættelse af
værdien.
Det må ifølge SEGES forudses, at
den foreslåede vurderingsmetode
vil medføre, at ejere af erhvervs-
grunde har svært ved at gennem-
skue og forstå vurderingen, samt at
dette kan medføre, at der vil blive
indgivet mange klager over vurde-
ringen, der vil belaste klagesyste-
met fremover.
Det anføres videre, at det fremstår
umiddelbart usikkert, om der i for-
slaget er taget tilstrækkelig højde
for en udvikling, hvor boligmarke-
det prismæssigt udvikler sig på én
måde og erhvervsejendoms-mar-
kedet udvikler sig på en anden
måde.
Virkningstidspunkt af de nye vurderin-
ger i relation til ejendomsavance
SEGES har tidligere spurgt om,
hvornår de nye ejendomsvurderin-
ger har skattemæssig virkning i re-
lation til opgørelse af ejendoms-
avance. SEGES har endnu ikke
fået svar på spørgsmålet.
Baggrunden for SEGES’ spørgs-
mål er, at de nye ejendomsvurde-
ringer først bliver sendt ud til
ejerne længe efter vurderingstermi-
nerne. Efter SEGES’ opfattelse
kan de gældende regler eksempel-
vis medføre, at en sælger af en
Der ændres ikke med dette lov-
forslag på, hvornår de nye ejen-
domsvurderinger har skattemæssig
virkning.
Det bagvedliggende rationale for
reglerne om nye ejendomsvurde-
ringer i relation til den skattemæs-
sige virkning for opgørelsen af
ejendomsavancen ved salg har væ-
ret, at overdragelse af en ejendom
kan ske med udgangspunkt i den
seneste offentlige ejendomsvurde-
ring, jf. kommentaren ovenfor.
Side 114 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0115.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
mindre ejendom kan stå i den situ-
ation, at vedkommende på salgs-
tidspunktet ikke ved, om det er en
landbrugsejendom eller en ejerbo-
lig, der sælges, og at sælgeren der-
for ikke kender de skattemæssige
konsekvenser på salgstidspunktet.
Hvis dette er tilfældet, er det efter
SEGES’ opfattelse både
uhensigts-
mæssigt og urimeligt.
SEGES imødeser, at der tages stil-
ling til spørgsmålet i forbindelse
med behandlingen af lovforslaget.
Dvs. at den første nye ejendoms-
vurdering, herunder den foretagne
kategorisering, ikke vil have betyd-
ning for handler foretaget inden
tidspunktet for modtagelsen af den
første nye vurdering.
Ensartet vurdering og beskatning af ens-
artet anvendt landbrugsjord
Der henvises til, at en række min-
dre ejendomme i landzone forven-
tes at skifte kategori fra landbrug
til ejerboliger i forbindelse med ka-
tegoriseringen i den nye ejendoms-
vurderingslov. Det anføres endvi-
dere, at selv om der i loven er en
overgangsordning, der medfører,
at ejeren i sin ejertid kan fortsætte
med den hidtidige landbrugsvurde-
ring, vil en omkategorisering fra
landbrug til ejerbolig på sigt som
udgangspunkt medføre, at ejen-
dommen vil falde i værdi.
SEGES bemærker, at for at sikre,
at der sker en ensartet vurdering
og beskatning af landbrugsjord,
hvortil der søges eller kan søges
støtte fra EU’s landbrugsstøtteord-
ninger, uanset om jorden tilhører
en landbrugsejendom eller en ejer-
bolig, har landbruget flere gange
foreslået, at landbrugsmæssigt an-
vendt jord på mindre ejendomme
Der træffes som led i vurderingen
af en ejendom beslutning om, hvil-
ken kategori en ejendom skal hen-
føres til. Denne beslutning træffes
ud fra en bedømmelse af ejendom-
mens samlede karakter. Reglerne
for kategorisering indebærer, at der
skal foretages en samlet konkret
vurdering af ejendommen, herun-
der af om der er tale om egentlig
landbrugsdrift. Det kan således
også være tilfældet for mindre
ejendomme (under 2 ha).
Der er samtidig indført en over-
gangsordning, der skal sikre, at
ejendomsejer kan tilvælge den hid-
tidige kategorisering indtil salg af
ejendommen. Herved er der taget
hensyn til, at de nuværende ejen-
domsejere i ejerperioden kan fast-
holde den hidtidige vurdering som
henholdsvis landbrug eller ejerbo-
lig.
Side 115 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0116.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
over 2 ha
uanset kategori
bli-
ver omfattet af definitionen af pro-
duktionsjord i ejendomsvurde-
ringslovens § 28, hvis markjorden
år efter år anvendes til traditionel
landbrugsdrift.
En sådan regel vil ifølge SEGES
givet medføre, at langt færre ejere
af mindre ejendomme vil benytte
overgangsordningen, og at antallet
af klagesager vil blive mindre end
under de nugældende regler.
Samtidig vil en sådan regel ifølge
SEGES også sikre, at der ikke sker
forskelsbehandling.
Der henvises til, at der i lovforsla-
get på et andet område er taget
stilling til spørgsmålet om forskels-
behandling.
I lovforslagets afsnit 2.3.1.2. anfø-
res således:
”Med henblik på at sikre en ensar-
tet behandling af landbrugs- og
skovejendomme foreslås det med
lovforslagets § 1, nr. 13, at produk-
tionsjordsbegrebet udvides til også
at omfatte fredskovpligtige arealer
tilhørende landbrugsejendomme,
uanset om de er beliggende i land-
zone, byzone eller sommerhusom-
råde.”
Sikringen mod forskelsbehandling
bør efter SEGES’ opfattelse ikke
kun gælde i relation til beliggenhe-
den af fredskovspligtige arealer,
men bør også gælde ved vurderin-
gen af markjord, der anvendes til
landbrugsformål år efter år, uanset
om markjorden er beliggende på
Der vurderes ikke at være grundlag
for at lempe overgangsordningen i
forhold til, at kategoriseringen for
en ny ejer skal følge de almindelige
regler herfor eller ændre princippet
i de gældende regler om, at det af-
gørende for kategoriseringen er,
om der tale om egentlig landbrugs-
drift.
Side 116 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0117.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
en ejendom vurderet som land-
brug, eller på ejerbolig-vurderet
ejendom.
Skatteankestyrelsen
Skatteankestyrelsen er helt over-
ordnet enig i, at der er behov for
sikre, at de nye ejendomsvurderin-
ger kan hvile på et tilstrækkelig sik-
kert og administrerbart grundlag.
Udkastet til lovforslag forekom-
mer grundlæggende at være egnet
til at realisere dette. Det gælder
særligt for elementet om erhvervs-
ejendomme i udkastet til lov-
forslag, hvor reglerne om vurde-
ring af erhvervsejendomme ro-
bustgøres og forenkles med hen-
blik på at sikre mest mulig ensar-
tethed på tværs af vurderingerne
for erhvervsejendomme, og vurde-
ringerne for erhvervsejendomme
vil alene indeholde en grundværdi-
ansættelse.
Skatteankestyrelsen er positiv over
for, at styrelsen med udkastet til
forslaget sikres adgang til de ejen-
domsvurderingssystemer, som
Skatteforvaltningen anvender i
vurderingsarbejdet. Det er en vig-
tig forudsætning for en effektiv
klagesagsbehandling hos styrelsen.
Samtidig har styrelsen noteret sig,
at udkastet til forslaget indeholder
en genåbning af klageadgangen for
videreførte vurderinger. Det forbe-
reder styrelsen sig naturligvis nu
på.
Side 117 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0118.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Ældre Sagen
Ældre Sagen hilser det velkom-
ment, at det fra 2021 bliver muligt
at fra- og tilvælge den midlertidige
indefrysningsordning og dermed at
tilbagebetale det beløb, der alle-
rede er indefrosset.
Ældre Sagen påpeger, at der fortsat
ikke er ændret på den urimelige
behandling af arvinger i afsluttede
dødsboer. I afsluttede dødsboer
beholder staten kompensationen
frem for at søge at udbetale den til
arvingerne. Jo længere udsendelsen
af nye ejendomsvurderinger udsky-
des, jo større beløb bliver i stats-
kassen.
Ifølge ejendomsvurderingslovens §
75, stk. 2, omfatter tilbagebeta-
lingsordningen ikke udbetaling af
kompensation til afsluttede døds-
boer.
Baggrunden er, at tilbagebetalings-
ordningen er tænkt som en auto-
matiseret ordning. Når et dødsbo
er afsluttet, ophører det imidlertid
med at eksistere som en juridisk
person. Desuden er Skatteforvalt-
ningen ikke bekendt med, hvem
der er arvinger til boet. Det vil der-
for ikke være muligt automatisk at
informere arvingerne om, at der
beregnet en kompensation, der vil
blive udbetalt, hvis boet genopta-
ges.
Udbetaling af kompensation vil så-
ledes forudsætte, at arvingerne an-
moder skifteretten om at genop-
tage boet.
Det vil være muligt for Skattefor-
valtningen at oplyse arvingerne om
størrelsen på en evt. kompensa-
tion. Vurderingerne offentliggøres
løbende på vurderingsportalen.
Arvingerne vil således her kunne
se den nye vurdering, når den er
foretaget, og rette henvendelse til
Skatteforvaltningen for at få oplyst
den beregnede kompensation, der
Side 118 af 119
L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286560_0119.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
herefter kan danne grundlag for at
anmode skifteretten om at genop-
tage boet.
Det undersøges, om der kan etab-
leres en mere smidig løsning for
arvingerne, herunder om der kan
ske tilbagebetaling direkte til arvin-
gerne uden genoptagelse i skifte-
retten.
Ældre Sagen foreslår, at det i be-
mærkningerne til lovforslagets § 8
tilføjes, at reglen om, at indefrosne
beløb fratrækkes ved opgørelsen af
formuen efter § 14 c i lov om so-
cial pension, også har betydning
for retten til ældrecheck og ikke
kun for helbredstillægget.
De specielle bemærkningerne til
lovforslagets § 8 er justeret i over-
ensstemmelse med Ældre Sagens
forslag, da både ældrecheck og hel-
bredstillæg er afhængig af den op-
gjorte formue efter § 14 c i lov om
social pension.
Side 119 af 119