Det sidste punkt på dagsordenen er:

11) Forespørgsel nr. F 10:

Forespørgsel til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling:

Vil ministeren redegøre for beslutningen om aflivningen af danske mink, herunder hvilket fagligt belæg regeringen bygger sine beslutninger på, samt for, hvordan regeringen vil sikre, at en hel branche ikke lukkes på baggrund af regeringens indgreb med dertilhørende tab af danske arbejdspladser?

Af Erling Bonnesen (V), Lise Bech (DF) og Henrik Dahl (LA).

(Anmeldelse 20.10.2020. Fremme 22.10.2020).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 3. november 2020.

Værsgo med en begrundelse til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. På vegne af Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance skal jeg hermed motivere indkaldelsen af ministeren til forespørgselsdebatten her i salen i dag om coronasmitten i relation til minkbranchen og sundheden.

Allerførst vil jeg sige for at komme med en meget klar melding: Folkesundheden er vigtigst, og mennesker kommer først. Der skal være proportion og sammenhæng i tingene. Det handler om at få stoppet smitten; det handler om at få sikret fremtiden for minkbranchen og aktuelt reddet mest muligt af minksektoren, samtidig med at vi naturligvis handler sundhedsmæssigt forsvarligt.

Vi har kunnet følge med i udviklingen i smitten, fra det startede i Nordjylland, spredte sig syd for Limfjorden, til Midtjylland, Vestjylland, Esbjerg og forskellige andre steder. Og så har vi jo desværre set, at regeringen er kommet uhjælpeligt bagefter og har famlet sig frem. Smitten er desværre løbet hurtigere, end regeringen har kunnet følge med. Samtidig har vi set, at regeringen slagter løs på både raske mink og smittede mink – man skifter lidt kurs undervejs.

Vi kan kort og godt konstatere, at den strategi og de planer, som regeringen satte i værk, har slået fejl. Det burde efter vores opfattelse i de blå partier have været en langt mere målrettet og præcist fokuseret indsats med fokus på bl.a. de nysmittede mink. I stedet for at slagte løs også på de raske mink, skulle der have været et mere præcist fokus på de nysmittede. Man kan sige: Hvorfor slå raske mink ihjel og dermed sætte hele minkbranchens eksistens på spil? Man kunne næsten få den tanke, om der var en skjult dagsorden – det håber vi ikke at der er.

Vores opfattelse i de blå partier er klar: Minkbranchen skal overleve; der skal være minkproduktion i Danmark i fremtiden; smitten skal stoppes; man skal stoppe med at slå de raske mink ned; der skal maksimal fart på at få fritestet dyrene på de farme, hvor der har været smitte, og hvor smitten jo er på vej igennem – lad os få dem fritestet. Det handler om fokus på avlsmateriale i fremtiden; fokus på de nysmittede mink, som stadig kan udgøre et problem; fokus på den såkaldte 7,8-kilometerszone, som vi skal have ændret; og så er det også en genopstartspakke, en fremtidspakke, så man får et klart grundlag for afsættet til den kommende sæson. Og det handler jo selvfølgelig også herunder om at få udbetalt de her kompensationer, der er blevet sat i udsigt, hurtigst muligt, en sikring af avlsmateriale og fokus på fremtidens indsatser. I den forbindelse er spørgsmålet selvfølgelig: Hvad vil regeringen og ministeren gøre for at få opfyldt det?

Jeg skal sige til hr. Anders Kronborg, at der ikke kan stilles spørgsmål ved begrundelsen, men det er sådan, at hr. Erling Bonnesen kommer på som ordfører lige efter ministeren.

Nu er det så ministeren for besvarelsen. Værsgo.

Også her en tak til forespørgerne og partierne bag forespørgslen, for det er selvfølgelig også en vigtig diskussion at have om, hvordan vi sikrer, at vi også fremover kan have en minkbranche i Danmark. Det går jeg gerne ind i ved at besvare de to spørgsmål, der er stillet her.

Som vi jo allerede har konstateret i forbindelse med F 9, var de foranstaltninger, som blev sat i værk i sommer, ikke tilstrækkelige til at inddæmme covid-19-smittespredningen i de danske minkbesætninger. Derfor besluttede regeringen den 1. oktober, at alle covid-19-smittede minkbesætninger og de ikkesmittede besætninger i en zone på 7,8 km rundt om de smittede besætninger skulle aflives fremadrettet. Den beslutning er, som det også er kommet frem, baseret på rådgivning fra bl.a. Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen og Københavns Universitet. Sundhedsmyndighederne har vurderet, at minkbesætninger potentielt udgør et stort reservoir af coronavirus med tilhørende risiko for yderligere mutationer, og at den fortsatte udvikling af minkvarianten af covid-19 kan udgøre en potentiel fare for folkesundheden i Danmark.

Undersøgelser udført af Dansk Veterinær Konsortium, som jo er et samarbejde mellem Københavns Universitet og Statens Serum Institut, har vist, at de eneste signifikante risikofaktorer for, hvorvidt der sker smitte af covid-19 på en minkfarm, er størrelsen på besætningen og afstanden til den nærmeste minkfarm med smitte. Strategien for at bremse smitteudviklingen er derfor at aflive smittede minkbesætninger samt besætninger inden for en radius på 7,8 km herfra. Fastsættelsen af de 7,8 km – nu er der blevet spurgt til det en hel del gange fra bl.a. Venstres side – beror på en risikovurdering fra Dansk Veterinær Konsortium, der er baseret på data fra de første 20 farme med smitte. 95 pct. af de farme lå inden for 7,8 km fra en anden farm med smittede mink.

Arbejdet med at kunne redegøre for årsagen til den store smittespredning på danske minkfarme er jo samtidig en meget højt prioriteret indsats, som Fødevarestyrelsen i et tæt samarbejde med sundhedsmyndighederne og de nationale veterinærfaglige eksperter arbejder med i en samlet indsats for at inddæmme spredningen af covid-19.

Fødevarestyrelsen undersøger derfor også andre mulige smitteveje end den mellem mennesker og mink og er bl.a. i kontakt med personale, foderleverandører, maskinstationer, vikarbureauer og dyrlæger, som har deres færden ude på farmene. Der er senest blevet stillet spørgsmål om, hvorvidt spildevandsrensningsanlæg kan spille en rolle i covid-19-smittespredningen. Statens Serum Institut arbejder også med at koble viden om covid-19-smittede personer til personkredse, som er knyttet til minkproduktionerne. Men indtil videre er der altså ikke fundet andre sandsynlige smitteveje end humansmitte ind og ud af minkfarmene. Og hvis covid-19-smittevejene kun gik ind i minkfarmene og ikke ud igen, ville den nuværende situation være et anderledes og rent veterinært problem. Det er bare ikke tilfældet, og det er derfor vigtigt for mig igen at gentage, at mink smittet med covid-19 kan smitte mennesker og udgør dermed en trussel for folkesundheden.

Den aktuelle situation viser, at der fortsat sker spredning af virus mellem mennesker og mink, men det er klart, at vi overvåger situationen kontinuerligt. Vi vil vurdere, om tilgangen bør ændres, hvis der kommer ny viden, eller om der skal ske nye tiltag, som kan vise sig at være lige så effektive eller mere effektive til at bremse smittespredningen af covid-19 i mink. Således har vi på baggrund af de løbende vurderinger i dag meldt ud, som jeg har været inde på under den foregående forespørgselsdebat, at Fødevarestyrelsen fra den 2. november vil begynde arbejdet med fritestning i udvalgte besætninger. Det kommer dog kun til at ske i besætninger, som er smittet tidligt i forløbet, og det vil under ingen omstændigheder komme til at ske i besætninger syd for Limfjorden.

I den forbindelse er det dog også vigtigt for mig at slå fast, at muligheden for fritestning på ingen måde kommer til at forsinke hastigheden, hvormed besætninger bliver aflivet. Fritestning er en foranstaltning, som er indført for at bruge kapaciteten til aflivning bedst muligt, også risikoen taget i betragtning. Men folkesundheden er og bliver dog det vigtigste.

Så til det andet spørgsmål om, hvordan regeringen vil sikre, at en hel branche ikke lukkes med tab af danske arbejdspladser, som det er formuleret. Der er det vigtigt for mig at understrege, at beslutningen om aflivning af ikkesmittede mink igen er truffet ud fra et hensyn til folkesundheden. Og ud over at vi hele tiden opdaterer og tilpasser strategien til den aktuelle situation, vil jeg også minde om, at de minkavlere, som får aflivet deres besætninger, faktisk får udbetalt erstatning fra statskassen, herunder med henblik på at de skal kunne erstatte de aflivede alvsdyr. Her får minkavlere, hvis dyr er smittede, fuld erstatning for alle aflivede mink og derudover 20 pct. driftstabserstatning til delvis dækning af tabet af avlsdyrenes merværdi.

Ved aflivningen af ikkesmittede besætninger, der er beliggende inden for en radius af 7,8 km fra en smittet besætning, ydes der fuld erstatning for dyrene samt fuld driftstabserstatning, da den situation er at sidestille med ekspropriation, og her gælder der andre regler. Den erstatningsordning har, som det også er blevet sagt her fra talerstolen, eksisteret i mere end 30 år, og ordningen gælder for såvel minkavlere som den landmand, hvis dyr skal aflives på grund af fugleinfluenza eller kogalskab. Princippet for erstatning er derfor ens for alle, uanset hvilke dyr man har. Det skulle altså give minkavlerne mulighed for på et senere tidspunkt at indkøbe og indsætte nye avlsdyr fra besætninger, som ikke har fået deres dyr aflivet. Og så er flertallet af landets minkfarme jo indtil videre heldigvis gået fri af sygdommen og de foranstaltninger, som det har været nødvendigt at fastsætte for at begrænse spredningen af covid-19.

Samtidig må vi jo heller ikke glemme, at de iværksatte tiltag også er besluttet for at beskytte minkbranchen mod smitte. Jeg synes derfor, at regeringen gør, hvad vi kan, for på forsvarlig vis at balancere mellem det primære hensyn til beskyttelse af folkesundheden og hensynet til minkbranchens muligheder for at komme ud af den her ulykkelige situation på den bedst mulige måde.

Så vil jeg slutte af med at sige, at situationen omkring covid-19 er svær for hele samfundet. Der er mange, som er blevet berørt, både personligt og økonomisk, og regeringen har derfor siden det tidlige forår været nødt til at træffe beslutninger, som har været svære, for at tage mest muligt hensyn til folkesundhed og samtidig afbøde de økonomiske konsekvenser for samfundet.

Tak for besvarelsen. Der er nu adgang til en kort bemærkning fra ordførerne. Hr. Erling Bonnesen har bedt om en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ministeren for besvarelsen. Jeg noterer mig, at ministeren ønsker, at der skal være minkproduktion i fremtiden, og så bliver der jo brug for at holde nogle møder, som består af mere end bare at mødes, så jeg vil da bare sætte en tyk streg under, at Venstre – og hele blå blok, er jeg helt sikker på – er klar til at komme på ministerens kontor, ikke kun til et teknisk måde, ikke kun til bare at få en orientering på et ordførermøde, nej, til en reel forhandling om, hvordan vi så får iværksat de ting, der skal til, for at vi kan få sikret, at vi kan opfylde det ønske, som ministeren har, og som vi i blå lejr også deler, om, at vi skal have en minkproduktion i fremtiden. Så det ser vi frem til, hvis det skulle gå sådan, at vi får en invitation til et reelt forhandlingsmøde.

Så vil jeg gerne spørge ministeren: Ærgrer det ikke ministeren, at ministeren og regeringen står i den her situation nu, hvor man er kommet så uhjælpeligt bagud på grund af den strategi og plan osv., man først havde? Jeg anerkender fuldstændig, at ministeren selv har sagt flere gange, at der er meget, man ikke ved, og det er jo tydeligt, at det kan ministeren personligt ikke gøre ved, men er der ikke blevet taget lidt for firkantede og skæve beslutninger, der så har bragt os i denne situation?

Ministeren.

Jeg glæder mig da til at have drøftelser med hr. Erling Bonnesen og Folketingets partier i øvrigt om fremtiden for minkbranchen i Danmark. Det er jo kun rimeligt og fornuftigt, at vi drøfter det i den svære situation, branchen står i på baggrund af coronaen, og selvfølgelig også med udgangspunkt i, at vi i den situation og i den diskussion skal tage højde for, at folkesundheden er og bliver det vigtigste. Det forstår jeg jo på hr. Erling Bonnesen at Venstre er fuldstændig enig i, selv om jeg må sige, at det nogle gange er svært at se, at det forholder sig sådan.

Og jo, jeg tror, at vi i forhold til hele coronasituationen da må sige, at det da er ærgerligt, at vi ikke kan være på forkant, at vi ikke kan forudse, hvad der sker, at vi har så lidt viden om, hvordan coronasmitten spreder sig, men det vigtigste, vi kan gøre, er så at bruge den viden, vi har, til at gøre fremtidens strategier bedre.

I denne omgang er der kun plads til ét spørgsmål, og kun fra ordførerne. Den næste ordfører til at stille et spørgsmål er fru Lise Bech.

Tak. Ministeren henholder sig hele tiden til Dansk Veterinær Konsortium og det notat. Det her med den 7,8-kilometerszone er centralt, og i det notat står der også, at hverken Holland eller Danmark har kunnet påvise andre betydende smitteveje end det humane reservoir. Hvis en præventiv nedslagningsstrategi vælges, er det derfor usikkert, hvilke afstandsparametre der bør benyttes. Derfor: Det er ikke klart, at det lige skulle være 7,8 km, det kunne lige så godt være 1,2 km, fordi den ikke er luftbåren. Det er mennesker, der slæber det her rundt.

Ministeren.

Jamen altså, vi kan godt, fru Lise Bech og jeg, gøre os til eksperter i det her. Jeg er det ikke. Jeg kan bare konstatere, at det, myndighederne fortæller os, er, at der er to faktorer i det her. Det er rigtigt, som fru Lise Bech siger, at det er den menneskelige, den humane, smittevej, som vi indtil videre kan se er den, der gør, at det her smitter. Og så har man kunnet se på baggrund af de første smittetilfælde, at 7,8 km er den grænse, hvortil smitten ligesom har bredt sig, fra vi har set de første smittetilfælde. Det er jo derfor, der er logik i – det er i hvert fald det, som sundhedsmyndighederne anbefaler – at det så er en zone af den størrelse, man lægger rundt om de smittede farme. Det er, fordi Dansk Veterinær Konsortium vurderer, at dermed kan man i hvert fald standse 95 pct. af smitten. Det er i hvert fald det, vi har set hidtil, altså at det har været 95 pct. af smitten, der har været inden for de 7,8 km.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Larsen.

Tak for det, og tak til ministeren for at sige, og jeg har skrevet det ned, at det er vigtigt med mink i Danmark. Det blev jeg oprigtig glad for at høre, og det håber jeg bestemt også er det, ministeren mener. Det er en ganske vanskelig situation, vi står i, og med masser af usikkerhed. Jeg blev i dag fortalt om en farm, hvor der bor to rumænere, som passer de mink der. Der kommer ikke andre dér, og de kommer stort set ingen steder. Der er ikke nogen af dem, der er smittede, og ligegodt så er farmen blevet smittet. Det er ganske uforklarligt, hvordan det kan gå til, og det er jo meget op ad bakke, når man har med sådan noget at gøre, hvor man har gjort alt, hvad man kan, for at gardere sig, og så bliver farmen ligegodt smittet.

Det spørgsmål, jeg lige pønser på at stille, handler om den der fritestning. For det er jo ganske oplagt, vil man sige, at når der er mink, der har været smittet, der har dannet antistoffer, så kan man bruge dem i det videre avlsarbejde. Nu kunne jeg høre, der var noget med syd for Limfjorden og nord for Limfjorden, og ministeren siger, at det kun er nord for fjorden. Har vi noget indtryk af, hvor mange farme og hvor mange dyr det handler om?

Ministeren.

Indledningsvis vil jeg bare sige igen, at det, vi gør her i forhold til minkfarme og minkbranchen, gør vi jo ene og alene af én grund: folkesundheden. Vi indfører restriktioner mod mange andre brancher. Vi bliver nødt til at gøre det. Det gælder restauranter, det gælder hoteller, det gælder kulturlivet, og det er jo ikke, fordi vi ikke vil have restauranter, hoteller eller kulturliv fremadrettet. De restriktioner er indført af en eneste grund: for at standse coronasmitten. Og der er ingen undtagelse for mink. Derfor har regeringen selvfølgelig et ønske om, at minkbranchen kan fortsætte, så vidt det overhovedet er muligt, ligesom vi vil have, at restauranter, hoteller, kulturliv og alt muligt andet skal kunne fortsætte i Danmark.

I forhold til fritestningen handler det jo lige præcis om, at den mulighed gives i forhold til at sikre avlsmateriale fremadrettet, og grunden til, at det er nord for Limfjorden, er, at det var der, smitten startede, og derfor kan der fritestes.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren. Og vi går nu over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er ordføreren for forespørgerne, hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Venstres melding er fuldstændig klar, selv om der har været gjort flere forsøg fra forskellige ordføreres side, specielt på den røde fløj, på at så tvivl om det. Ikke desto mindre er Venstres kurs og linje på det her område fuldstændig klar. Folkesundheden er vigtigst. Mennesker først. Og så skal der være proportioner og sammenhæng i tingene. Det handler om at få stoppet smitten. Det handler om at få sikret fremtiden for minkbranchen og aktuelt redde mest muligt af minksektoren, samtidig med at vi naturligvis handler sundhedsmæssigt forsvarligt. Jeg synes, det har været meget ærgerligt at kunne følge, at først starter smitten i Nordjylland, så rykker den syd for Limfjorden, Midtjylland, Vestjylland, Esbjerg og forskellige andre steder. Og så har vi jo kunnet følge med i, at regeringen er kommet helt uhjælpelig bagefter og har famlet sig frem.

Der er jo ikke blevet holdt nogen møder om det, bortset fra at der blev holdt sådan et kort teknisk møde, hvor vi fik at vide, at den her smitte ikke er luftbåren. Samtidig løb smitten jo altså hurtigt videre, hurtigere end regeringen kunne følge med. Samtidig så vi også undrende til, at regeringen slagtede løs på raske mink. Altså, hvorfor slagte raske mink? Om smittede mink sagde vi jo også klart, at der skulle noget mere fart på, og at der skulle fokus på dem, der var smittet, netop ud fra det sundhedsmæssige perspektiv. Men tænk, at man fortsætter. Det undrer mig sådan set, når jeg har stået her og har diskuteret det flere timer, at vi stadig væk ikke har fået en klar melding fra regeringen og Socialdemokratiet om det.

Selvfølgelig skal vi ikke slå raske mink ned. Kan vi ikke få det på plads i aften, sådan at vi ikke skal længere ad den vej? Det kan da ikke passe, når vi kan se, at man ikke kan nå tingene. Men altså, regeringen og Socialdemokratiet er uhjælpelig bagefter på det her område. Man kan jo ikke nå det. Pelsningssæsonen står for døren lige om et øjeblik og starter måske om en uges tid. Så der er de planer og strategier, man så kunne få en lille orientering om i dag, og det er fint nok med det, men det er jo planer, som ikke kan realiseres. Altså, det er fint nok, at man begynder at få startet på fritestning af de besætninger, som var blevet smittet, og det er jo godt, det siger vi også, men så siger vi også bare, at vi skal i bund. Mest muligt, som maksimalt mest muligt - fart på med at få fritestet de besætninger, som jo er blevet smittet, og hvor vi ved mange af dem heldigvis bliver sunde igen. For der går et par uger, og så er smitten løbet igennem besætningen og igennem minkene. Hvorfor stadig væk den her sådan lidt spredte fægtning? Det virker utroligt.

Så det er noget af det, vi gerne vil hjælpe med. Nu har Socialdemokratiet jo så skibet sig ud i uføre med det her forslag til vedtagelse, som vi har set, men jeg har tilbudt, også på Venstres vegne, og jeg er sikker på, at det er det samme, der gør sig gældende fra alle blå partiers side, at vi gerne skal møde op. Og så skal det jo ikke bare være til et teknisk møde. Det skal ikke bare være til en orientering på et ordførermøde. Nej, det skal være til reelle forhandlingsmøder, sådan at vi kan få de her ting rettet ind, kursen ændret, strategien ordentligt på plads, sådan at vi kan få sat et fokus på, at vi også skal have en god, stærk og dansk mink- og pelssektor fremover. Som vi også har hørt nu, var der nogle ordførere fra partier, der er parlamentarisk grundlag, der siger, at kunne vi ikke tage en pause et års tid. Jamen det kan man jo ikke. Den avlsstamme, som vi har i Danmark, er verdens bedste, den er helt unik. Den skal vi passe på. Vi kan jo ikke bare tage en pause.

Selvfølgelig skal tingene være i orden til foråret, sådan at man, kan vi sige, under betryggende forhold kan få sat nye mink i sving. Det er lige præcis noget af det, det handler om. Så der bør jo da i ministeriet og også, vil jeg mene, i Socialdemokratiet blive stillet spørgsmålet om, hvad der skal til, for at vi kan få de ting på plads. Det skal ikke være sådan, at man skal famle sig lidt frem og høre lidt til den ene og den anden side, og at så må vi se, hvordan det går. Nej, der skal være en meget mere håndfast og klar kurs på det her, og det kan bare se at komme i gang. Det kan ikke gå hurtigt nok, som jeg i hvert fald vil udtrykke det. Men det hjælper vi gerne med.

Så vil jeg også gerne på vegne af Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance kort oplæse følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folkesundheden er vigtigst. Mennesker først. Der skal være proportioner og sammenhæng i tingene. Folketinget pålægger regeringen at indkalde de partier, der ønsker, at der skal være mink- og pelsproduktion i Danmark i fremtiden, til forhandlinger for at sikre minkbranchens overlevelse og sikre muligheder for, at branchen kan rejse sig igen.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 6).

I det sidste ligger jo også, at den ikke bare skal overleve det. Vi skal have den i den i skikkelse, vi har. Altså, vi har verdens bedste minkproduktion i Danmark også baseret på verdens bedste dyrevelfærd. Det må vi simpelt hen ikke sætte over styr.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Det forslag til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Der er en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg.

Tak til Venstres ordfører, som gør meget ud af, at der skal turbo på, at det skal gå stærkt, og at der skal mere fart på. Ordføreren siger også, at der burde have været mere fart på, og ordføreren prøver også at understrege, at der er klarhed om Venstres kurs. Den har jeg meget svært ved at få øje på. Et helt konkret eksempel er jo et indlæg, jeg står med her, fra JydskeVestkysten skrevet af hr. Erling Bonnesens gode kollega, nemlig fru Anni Matthiesen fra Miljø- og Fødevareudvalget. Den 12. oktober indrykkede hun det her indlæg, hvor hun skriver: »Regeringen afliver minkavlernes levebrød«. Her gør Anni Matthiesen bl.a. indsigelser mod den strategi, man har haft. Altså, det er ikke, må man sige, det, som hr. Erling Bonnesen siger her, altså at der skal mere fart på; det lyder nærmest som det stik modsatte. Dernæst gør Venstres medlem af Miljø- og Fødevareudvalget opmærksom på, at vedkommende ikke synes, at kompensationen er god nok.

Så jeg har to spørgsmål. Det ene er: Hvordan hænger det her indlæg fra den 12. oktober sammen med, at der er en klar linje fra Venstres side? Det næste er: Hvis man er utilfreds med kompensationen, der i øvrigt har været der de sidste 30 år, kan vi så ikke få et tal på fra Venstres ordfører – hvad skulle det rigtige tal være, for at Venstre kunne være tilfreds med en kompensation? Må vi få et klart tal fra Venstre?

Ordføreren.

Jamen Venstres ordfører, repræsentanten i området, som der bliver refereret til, fru Anni Matthiesen, har jo fuldstændig ret – nu går jeg ud fra, at der er citeret korrekt – nemlig i forhold til at regeringen og Socialdemokratiet tager levebrødet fra minkavlerne. For det gør man jo, når det er, man går ud og slagter løs, også på sunde og raske mink, hvilket det ikke var nødvendigt at gøre – så tager man jo levebrødet ud af munden på folk, hvilket ikke var nødvendigt. Så det er da fuldstændig korrekt. Det kan jeg ikke forstå at ordføreren kan være i tvivl om.

Så har vi jo flere gange understreget, at vi gerne kommer til ikke bare tekniske gennemgange og drøftelser på et ordførermøde – det gør vi selvfølgelig altid – men også til forhandlingsmøder; i den her situation er der brug for nogle forhandlingsmøder. Og så skal vi gerne præcisere tingene, men det er nu altså engang Socialdemokratiet, der sidder på regeringsmagten i øjeblikket. Jeg kan forstå, at man famler frem efter nye ting. Vi skal nok møde op, så snart der kan blive sat et møde i kalenderen, til forhandlinger.

Hr. Anders Kronborg.

Selv om jeg har en pædagogisk baggrund, må jeg sige, at jeg har meget, meget svært ved at finde hoved og hale i, hvad ordføreren mener. Ordføreren problematiserer nu ved at sige, at det er et problem, at syge mink ligesom bliver aflivet for at afhjælpe en sundhedskrise. Det er da lige nøjagtig det, som ordføreren klandrer regeringen for, altså at man ikke har fart nok på. Så hvad er det egentlig, ordføreren mener? Jeg må sige det sådan, at når man fra Venstres side decideret går ud og kritiserer en kompensationsordning for ikke at være god nok, burde Venstre da kunne svare på: Hvornår bliver den så god nok? Altså, lad os nu få et konkret tal. Det duer jo ikke bare at sige: Det er ikke godt nok i øst, og det er ikke godt nok i vest. Lad os nu få klarhed fra Venstre. Hvad mener I? Sæt et tal på.

Tak. Ordføreren.

Jamen i forhold til kompensationsordningen er det da underligt, at man gør forskel på folk. Men det kan vi jo netop tage på et forhandlingsmøde. I forhold til det andet, som jeg synes er interessant, og i forhold til de smittede mink er det jo lige præcis, at vi siger: Vi kan jo se – og det er et godt eksempel – at besætningen på den første farm i Nordjylland, der blev smittet, er blevet rask igen, altså er blevet testet fri, som det hedder i fagsproget. Det skal vi have meget mere af – så meget mere af – netop for at vi kan få så mange som muligt testet fri, sådan at vi kan få satset på avlsgrundlaget. Og så har vi jo også sagt: Jamen så kan det da stadig væk være sådan, at der kan være nogle enkelttilfælde, som ligger tæt på – jeg tror, det var ordføreren, der selv nævnte det – f.eks. et plejehjem, og det kunne være andre steder, og så er det jo en konkret vurdering, hvor man tager stilling til en eventuel nedslagtning, hvis der ikke er andre muligheder.

Tak. Der er en kort bemærkning mere. Fru Zenia Stampe.

Jeg kan forstå på Venstre, at man er så uendelig meget klogere på det her. Og derfor vil jeg gerne høre helt konkret: Hvordan agter Venstre at forhindre, at vi ender i præcis den samme situation, som vi er i nu, i næste sæson? Hvordan vil Venstre forhindre, at smitten breder sig igen, og at vi skal bruge mange penge dels på at kompensere avlerne og dels på at slå besætningerne ned?

Ordføreren.

Det er et meget relevant spørgsmål, og hvis det var sådan, at Venstre havde siddet i regeringskontorerne nu, er jeg sikker på, at vores minister – den, der har siddet der som minister tidligere – ville have lagt de linjer, som jeg var inde på. Og det relevante spørgsmål dér er da lige præcis det spørgsmål, man skulle have stillet tidligere. Nu står man så i suppedasen nu. Og vi har jo kun været indkaldt til orientering, så hvis vi bliver indkaldt til forhandlinger, og det håber jeg sådan set vi gør – og så kan det være, at Det Radikale Venstre forhåbentlig også er der – så kan vi jo hjælpe hinanden med at få lagt den plan. Den har vi jo også givet nogle klare bud i forhold til. Jeg er jo ikke fagekspert; jeg er politiker. Jeg har bare sagt, at vi skal den vej, og at vi skal sikre det. Og det er jo i forhold til det, at en politiker skal stille spørgsmål til systemet, og ikke bare vente på, at der kommer nogle meldinger lidt i den ene og i den anden retning, og så må vi prøve at vælge – nej, vi skal da sætte en kurs og en linje og et mål og en strategi, og det er, at vi skal have sikret, at der også kan komme dyr i burene til foråret. For vi kan jo ikke bare springe en sæson over, som ordføreren tidligere var inde på. Det er jo sådan nogle ting, vi skal have på bordet til sådan et forhandlingsmøde.

Fru Zenia Stampe.

Det var jo simpelt hen det ringeste svar, man overhovedet kunne få. Ja, undskyld, det skulle ikke forstås fornærmende. Men det betyder simpelt hen, at Venstre ikke har nogen alternativ strategi, og så synes jeg godt nok, at man puster sig meget op og beskylder regeringen for alt muligt, når man ikke engang kan stå her i dag og komme med en alternativ strategi, når man selv har indkaldt til en forespørgselsdebat, men bare siger: Uh, det behøver vi ikke, for vi er politikere. Ja, det er jo f.eks. derfor, at vi politikere netop har sagt: Så må vi jo høre på, hvad myndighederne siger, for det er dem, der har forstand på det her.

Ordføreren.

Vi har jo siddet hernede i flere timer og hørt rigtig godt efter, går jeg ud fra – også den radikale ordfører, det er jeg sikker på – og hørt, at vi skal have stoppet nedslagtningen af de raske mink, og så skal vi have fritestet så mange som muligt af dem, der var blevet smittet, og så er der dem midtimellem, og det vil så være en konkret vurdering. Hvis der er nogen tilbage af dem, der er smittet, som så er en fare, ja, så kan man være nødt til at gribe til at få dem slået ned. Så det handler om at få stoppet smitten i en fart.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Carl Valentin.

Tak. Jeg synes, at det har været så vildt at følge Venstre i den her proces og i særdeleshed de seneste dage. På samrådet i forgårs tordnede man mod nedslagtningen af mink, og det er jo både de syge og dem, der er inden for 7,8 kilometersgrænsen. Hvad forestiller Venstres ordfører sig, at der var sket, hvis man havde valgt ikke at slå minkene i Danmark ned? Jeg forestiller mig en situation, hvor smitten havde spredt sig endnu mere katastrofalt på praktisk talt alle minkfarmene i hele i landet med mutationsrisiko, der følger med, med smittespredning, der følger med. Hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Jamen det er jo lige præcis det, der var midt i SF-ordførerens spørgsmål – lige midt i – hvor det bare var en understregning af, sådan skulle det jo forstås, en generel nedslagtning af både raske og syge mink. Det er jo der, hvor kæden ryger af, for så har man jo fået brugt for mange kræfter på at gå efter også at slagte raske mink ned, og så har man haft for få kræfter til at sætte ind i forhold til dem, der var smittet, fra starten og med fokus på de nysmittede osv. Og det har jeg jo svaret på et par gange.

Hr. Carl Valentin.

Men aflivningen af raske mink er jo velbegrundet. Selvfølgelig er det med en vis usikkerhed, det siger SSI også, men det bygger jo på de erfaringer, man har fra de første 20 smittede farme i Nordjylland, hvor man kunne se, at inden for 7,8 km var det meget sandsynligt, at smitten hurtigt spredte sig videre. Netop for at sikre, at der ikke var for meget smittespredning, sørgede man for at lave den her grænse. Så jeg forstår ikke, hvorfor man problematiserer det faglige grundlag så meget. Anbefalingen fra eksperterne er jo fuldstændig klar.

Ordføreren.

Næh, det er ikke fuldstændig klart. Men det er klart, at de eksperter, som hr. Carl Valentin og SF har kigget efter, er dem, der siger det. Men der er jo også en række eksperter, som siger noget andet. Dem kan jeg så forstå hr. Carl Valentin ikke har læst. Det er jo baseret på et lille studie på et lille antal af farme i Nordjylland, og så har man bredt det ud til hele landet. Og der er jo også fageksperter, der har sagt: Arh, lad nu være med at overfortolke det og køre det ud og blæse det op. Jeg kan også forstå, at det mest er baseret på frygt osv. Så jeg synes, det er underligt, at SF bliver ved med at blæse det op, som om man vil skræmme hele befolkningen med det. Det synes jeg er forkert, når der også er fageksperter, der ligesom går imod det.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til Venstres ordfører. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Anders Kronborg.

Tusind tak til Venstres ordfører for at indkalde til den her forespørgselsdebat, så vi her en fredag aften kan få en god og grundig diskussion om hele covid-19-situationen i forhold til minkbesætninger i Danmark. Der er jo ingen tvivl om, at vi står i en meget, meget alvorlig situation, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at Socialdemokratiet sætter folkesundheden først. Vi forsøger efter bedste overbevisning og efter bedste evne at lytte til de råd, vi får fra sundhedsmyndighederne, Veterinærinstituttet og SSI, og det er klart, at vi er meget, meget nervøse i forhold til den risiko, der er for, at en kommende vaccine, som i øjeblikket er på stadie 3, ikke kan virke efter hensigten, fordi en covid-19-variant er muteret i minkene. Det vil i sidste ende kunne betyde menneskeliv, det vil betyde, at vi underprioriterer folkesundheden, hvis vi ikke tager den her situation yderst alvorligt.

Derfor har regeringen også handlet resolut, da de store smittespredninger kom. Syge mink blev slået ihjel, og dernæst fik vi, så den her pelsdyrindustri kunne overleve, iværksat en grænse på 7,8 km, for myndighederne sagde i forhold til de erfaringer, man havde, at 95 pct. af minkene højst sandsynligt blev smittet inden for den her radius på 7,8 km. Og vi kan se, at det er gået rigtig, rigtig stærkt. Radiussen på de 7,8 km kan være med til at sikre, at der fortsat er pelsproduktion fra mink i Danmark. Det har også været væsentligt for Socialdemokratiet, at de minkejere, der blev berørt af denne meget, meget triste situation, og som har vores største medfølelse, også fik den kompensation, som der normalt er god tradition for i Danmark. Vi har i over 30 år haft en aftale med erhvervet, og det var det samme, der skete, da der var mund- og klovesyge i Danmark, og da der var fugleinfluenza i Danmark, så naturligvis skal minkavlerne også have den kompensation. De raske minkbesætninger inden for sikkerhedsafstanden på 7,8 km, som er anbefalet af SSI og sundhedsmyndighederne, får 100 pct. kompensation, fordi det er et eksplosivt indgreb.

Jeg holder rigtig meget af det danske folkestyre, jeg har gode dialoger med venstrefløjen i Folketinget, hvor jeg kvitterede for den seneste forespørgselsdebat, F 9, og jeg har til daglig også et rigtig godt samarbejde med de borgerlige partier, og det, jeg i virkeligheden synes tjener det danske Folketing til ære, er, at vi på tværs af partier hen over midten kan samarbejde.

Jeg har lyttet mig frem til, at man meget gerne ønsker et møde, man ønsker en drøftelse. Jeg synes, det er væsentligt i det danske folkestyre, at ingen partier holdes udenfor på forhånd, ingen partier udelukkes, men det forstår jeg Venstre ønsker med deres vedtagelsestekst, for de mener simpelt hen ikke, at der er nogen, der skal inviteres ind til bordet. Det synes jeg ikke klæder det danske parlament, jeg synes ikke, det klæder et parti, der bejler til at overtage regeringsmagten, at man på forhånd i en sundhedskrise ønsker at udelukke nogen på forhånd.

Jeg vil gerne til forespørgsel F 10 læse en vedtagelsestekst, som jeg håber kan nyde bred tilslutning i Folketinget, op, så vi her i dag i salen kan blive enige om, at vi skal mødes, og at vi skal drøfte tingene.

Derfor skal jeg på vegne af S fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget pålægger regeringen at indkalde alle Folketingets partier til drøftelse af mulighederne for fremtidig minkproduktion i Danmark. Folketinget støtter en fremtidig minkproduktion under hensyntagen til sundheds- og veterinærmyndighedernes anbefalinger.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 7).

I øvrigt burde den jo kunne glide ned hos langt de fleste af dem, der her i dag har påstået, at man sætter folkesundheden øverst, og som ønsker at efterspørge et møde, og som gerne vil drøfte, hvordan vi kan sikre dansk mink- og pelsdyrproduktion i fremtiden. Så det forslag til vedtagelse vil jeg gerne fremsætte, og jeg håber, at man også kan fornemme de gode og de positive hensigter. Det synes jeg i øvrigt også jeg har bestræbt mig på bilateralt, ikke mindst med gode bilaterale drøftelser, som jeg altid har med Venstres ordfører om sagerne på det område, som vi repræsenterer. Så jeg håber rigtig inderligt, at det her er noget, der kan nyde bred tilslutning.

Tak for det. Dette forslag til vedtagelse vil ligeledes indgå i de videre forhandlinger. Tak for det.

Der er nogle korte bemærkninger, først fra hr. Erling Bonnesen.

Mange tak for det. Tak for ordførertalen. Også tak for det fremsatte forslag til vedtagelse, som det kunne være vi lige skulle prøve at bore lidt mere i. På allerførste linje står der nemlig »til drøftelse af mulighederne«, og der vil jeg godt hæfte mig lidt ved ordet mulighederne. For ligger der i det, at det ligesom er underforstået, at vi skal have en mink- og pelsproduktion i fremtiden, eller er det sådan noget med at undersøge, om vi skal have det eller ej? Altså: Er det også sådan her, at vi kan sige, at Socialdemokratiet ligesom gerne vil lægge afstand til et andet forslag til vedtagelse, der ligger der, eller skal der ligge det i ordet mulighederne, at man tager det som en selvfølge, ligesom vi gør i Venstre, at vi skal have en mink- og pelsproduktion i fremtiden, sådan at vi ikke med ordet mulighederne skal se på, hvilke konkrete værktøjer det så er, vi skal sætte ind med? Det vil jeg gerne have et svar på. Og næste punkt: Når det er, at ordføreren også ganske udmærket snakker om drøftelser, er ordføreren så enig i, at nu har vi haft teknisk møde, vi har haft orientering på et ordførermøde, men at nu skal vi have et forhandlingsmøde næste gang, hvis det skal være?

Ordføreren.

Jeg vil starte med at kvittere Venstres ordfører ikke mindst for – og det skal ikke lyde polemisk – spørgeteknikken. Jeg havde faktisk ikke troet, at et forslag til vedtagelse på tre linjer skulle fileteres, og at der blev spurgt sådan helt nøjagtigt ind i forhold til ordenes betydning. Vores forslag til vedtagelse siger klart og tydeligt ifølge det, hr. Erling Bonnesen læste op, at Folketinget støtter en fremtidig minkproduktion – Folketinget støtter en fremtidig minkproduktion! – og når der står muligheder, skal vi da have alle muligheder i spil, selvfølgelig skal vi da det. Det har ministeren jo også lige redegjort for og sagt, at man ikke er bange for at se på muligheder. Det, vi læner os op ad, er sundhedsmyndighedernes anbefaling i forhold til befolkningens tryghed, for vi er simpelt hen nervøse for, at en kommende vaccine ikke vil virke efter hensigten.

Jeg hører Venstres ordfører kvittere for, at man sætter folkesundheden øverst, det er det, der står i det her forslag til vedtagelse. Jeg hører, Venstres ordfører efterlyser et klart svar på, om man støtter en fremtidig minkproduktion i Danmark, men det står der i teksten. Så jeg kan slet ikke forstå, at der skulle være nogen som helst spørgsmål, og at man ikke bare tager imod det her forslag til vedtagelse med kyshånd.

Hr. Erling Bonnesen.

Hele debatten her har Socialdemokratiet jo selv bidraget til at vi fik, man har nærmest skabt grundlaget for den, men lad nu det ligge, det har vi været igennem.

Så vil jeg godt lige her i min anden bemærkning gøre det ret kort og sige, at på anden linje står der »under hensyntagen til sundheds- og veterinærmyndighedernes anbefalinger«. Skal det forstås sådan, at det ikke er regeringen og det ikke er politikerne, der skal afgøre det, men at det sådan set er administrationen? Der er jo flere måder at tage hensyn på, altså, lytter, vejer og vurderer man, eller hvordan skal det forstås?

Ordføreren.

Altså, nu synes jeg ikke, at man skal begynde at gøre det her mere problematisk, end det er. Jeg har siddet i Folketinget i halvandet år, og jeg har i hvert fald allerede observeret, at når vi sidder i Miljø- og Fødevareministeriet, er det jo ikke fremmed for nogen, at man overvejer veterinærmyndighedernes anbefalinger, det er faktisk mere kutyme, end det er fremmed for nogen, og det synes jeg naturligvis også vi skal gøre i den her sag. Hvorfor skal vi behandle minkavlerne anderledes, end vi behandler alle mulige andre? Og så vil jeg også gerne tilbyde Venstres ordfører hr. Erling Bonnesen det samme, som jeg også gjorde under forespørgselsdebatten af F 9, nemlig at når hr. Erling Bonnesen fremlægger Venstres plan, vil jeg være den første til at sige, at den skal vi selvfølgelig have kigget ned i, den skal vi dykke ned i, vi skal have spurgt sundhedsmyndighederne, om den er forsvarlig. Men jeg har endnu ikke fået – hverken bilateralt eller her i dag – en plan fra Venstre, som bejler til regeringsmagten i Danmark. Så en klar opfordring til ordføreren: Send mig planen! Så får vi kigget på den og snakket sammen.

Så er det fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne igen bore lidt ned i, hvad det helt præcis er for noget, vi arbejder med – hvorfor er det de her 7,8 km, som man taler om? Vil Socialdemokraterne arbejde for, at vi får noget mere evidens på området, så det bygger på en konkret kausalitet, altså at man ikke bare ser på nogle faktorer? Der er jo en forskel på, om man ser, at flere faktorer er til stede, eller om man rent faktisk kan se, at der er en sammenhæng mellem faktorerne. Vil Socialdemokraterne arbejde for, at vi får noget mere empiri, noget mere viden om, hvad det rent faktisk skyldes, sådan at regeringen ikke føler sig nødsaget til at bruge statistik frem for evidens på baggrund af det her?

Ordføreren.

Altså, selv om jeg er partifælle med landets fødevareminister, tør jeg godt love fru Louise Schack Elholm, at hvis ministeren havde stået på Folketingets talerstol og sagt, at man ikke havde nogen dialog med erhvervet, og at man ikke undersøgte det her nærmere, skulle jeg være den første til at sige til ministeren: Det må vi få undersøgt nærmere. Men jeg hører rent faktisk, at landets fødevareminister siger, at man undersøger det her, at man har en løbende dialog, og at man endda også er klar til, hvis der kommer andre anbefalinger, der er funderet sundhedsfagligt, at kigge på det. Så jeg føler mig fuldstændig tryg, fuldstændig dækket ind. Men jeg ærgrer mig gul og grøn over, at vores dygtige medarbejdere i Sundhedsministeriet, vores dygtige medarbejdere på Statens Serum Institut skal opleve den mistillid, som der i dag bliver udtrykt af en lang række politikere her i Folketinget.

Jeg synes, at når man er lægmand og skal varetage folkesundheden, er det helt, helt naturligt og i øvrigt også afgørende, at man faktisk både læner sig op ad og lytter til vores øverste myndighed, når det handler om at passe rigtig godt på menneskeliv og på folkesundheden. Det er det, regeringen gør, og det er det, Socialdemokratiet gør.

Tak. Fru Louise Schack Elholm.

Det ville jo nok være lettere for andre at forholde sig til, hvis det var meget klart, hvad sundhedsmyndighederne kom med, og hvis der så derefter var en politisk prioritering. Men vi har jo bare set igennem den her periode, at de ting har været mudret sammen. Derfor mangler man måske lidt en klarhed over, hvad der rent faktisk er den faglige vurdering, og hvad der er den politiske prioritering. Og det er, som om det er gentagne gange, at de er blandet sammen. Derfor beder vi jer også bare om, om I ikke godt vil prøve på at få skaffet de her informationer. I forhold til det her med, at det skal være 7,8 km, virker det ikke, som om der er en kausalitet i det, og det bør der jo være, når man pålægger folk noget.

Ordføreren.

Altså, jeg deler slet ikke spørgerens betragtninger eller billedet af, at der ikke er en faglighed i forhold til anbefalingen om de 7,8 km. Jeg mener faktisk, at ministeren har redegjort meget, meget klart og tydeligt for, at 95 pct. af farmene, der ligger inden for en radius på 7,8 km, vurderer man bliver smittet. Så jeg vurderer faktisk, at det både er hensynet til at passe rigtig godt på vores folkesundhed, passe godt på menneskeliv, men at det også handler om at passe godt på minkbranchen i forhold til at få lukket smitten inde.

Tak. Så er det Torsten Schack Pedersen. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal bare høre den socialdemokratiske ordfører, hvilke tiltag minkavlerne ikke har gjort for at forhindre smitten?

Ordføreren.

Jeg har ikke beskyldt minkavlerne for noget som helst. Jeg har den største medfølelse med de danske minkavlere. Det må være en forfærdelig hård situation at stå i. Den her covid-19 er jo mange steder utilregnelig. Vi kan se, hvordan den spreder sig i europæiske storbyer, og hvordan nogle lande er nødt til at sige til deres befolkning: I må kun gå ud, hvis I har et ærinde. I Danmark må vi ikke længere være på værtshus efter kl. 22.00, vi må ikke være mere end 500 på et fodboldstadion, og der er sat mange andre ting i værk.

Det er jo ikke, fordi befolkningen eller for den sags skyld minkavlerne ikke har været ansvarlige og ikke har gjort, hvad de kunne. Det er også derfor, det har været meget magtpåliggende for os, at minkavlerne skulle have den kompensation, som man de sidste 30 år har haft tradition for i Danmark. Der kan jeg så forstå, at der er nogle nuanceforskelle imellem regeringen og Socialdemokratiet og så Venstre, og jeg har stadig til gode at høre, hvad der så er det præcise tal for en kompensation, som Venstre ønsker. Men jeg har intet grundlag for at sige, at minkavlerne ikke har været anstændige eller gjort nok osv. Det er en forfærdelig situation, de står i.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Ja, det er nemlig en forfærdelig situation, og så er det jo, man kan overveje, om man skal køre videre, som man altid har gjort, eller om man skal genoverveje situationen. Der er det bare, at svarene fra den socialdemokratiske ordfører og fra ministeren er, at der også skal være et incitament til at begrænse smitten. Men når både den socialdemokratiske ordfører og ministeren på samrådet i onsdags sagde, at der ikke var nogen, der havde grund til at mistænke de danske minkavlere for ikke at havde gjort alt, hvad de kunne, kan den socialdemokratiske ordfører så forstå, hvorfor der sidder minkavlere i Danmark og tænker: Jamen når der ikke er nogen, der påstår, at vi har gjort noget forkert, hvorfor skal vi så have en mindre kompensation?

Ordføreren.

Jeg kan sagtens forstå, at der er en tristhed rundtomkring hos de danske minkavlere, men jeg vil også bare sige meget klart, at jeg vil blive væsentlig mere trist, hvis det faktisk viser sig, at en kommende vaccine ikke virker efter hensigten, sådan at når hr. Jensen er blevet smittet på en minkfarm og hans kone måske 3 uger eller 1 måned efter får den her forfærdelige sygdom, jamen så kan en kommende vaccine måske ikke hjælpe den her ældre kone, hvis der er en minkandel i den her covid-19. Det ville da være forfærdeligt. Det ville da være en national katastrofe. Så selvfølgelig skal vi sætte folkesundheden allerallerførst. Og jeg afventer stadig et svar fra Venstre, det bejlende regeringsparti, på, hvad tallet så skal være. Hvad er en ordentlig kompensation? Jeg har stadig til gode at høre det.

Tak for det. Så er det hr. Carl Valentin.

Tak. I forhold til forslaget til vedtagelse er det jo ikke noget, som SF kan støtte, fordi det indgår, at man stadig væk støtter en minkproduktion i Danmark, og det gør vi jo åbenlyst ikke. Men jeg synes, det er en fornuftig idé at indkalde til forhandlinger, så det håber jeg at man vil gøre. Jeg er i hvert fald glad for, at man tænker i at indkalde alle partier, så man ikke udelukker nogen på forhånd.

Men jeg vil egentlig gerne spørge ordføreren ind til fremtiden for dansk minkproduktion. For er det ikke et oplagt tidspunkt at få afviklet den her produktion på? Vi står i en situation, hvor smitten er enorm, hvor den udgør en trussel for folkesundheden, hvor økonomien i industrien er ekstremt dårlig – der har været underskud i 2016 til 2019 – og hvor dyrene jo også har nogle utrolig dårlige liv og lever i bittesmå bure. Giver alle de mange argumenter ikke anledning til at sige, at det måske er nu, vi skal afvikle minkproduktionen i Danmark?

Ordføreren.

Jeg synes, at det spørgsmål fortjener et ordentligt svar. For det første vil jeg gerne takke ordføreren for, at vi, selv om vi laver et forslag til vedtagelse, hvor vi ikke er enige med SF, men faktisk appellerer til den anden side i Folketingssalen, hverken bliver beskyldt for at være i lommen på Venstre eller andre i den borgerlige lejr. Det synes jeg tjener debatten, så tak for det.

Så synes jeg i øvrigt, at spørgsmålet fra min side handler om ordentlighed. Vi står i en meget alvorlig sundhedskrise, den største, jeg i hvert fald kan huske i nyere danmarkshistorie. Mange er døde, og der er virksomheder, der ikke overlever det her på den lange bane, og jeg mener ikke, at man skal snige mærkesager ind via bagdøren og afvikle minkproduktionen i Danmark. Skal man afvikle en produktion, uanset hvad det så er, vi taler om, skal det selvfølgelig ske i god ro og orden, partierne skal drøfte det med hinanden, og man skal drøfte det med erhvervet. Men jeg synes på ingen måde, at tiden er moden til, at vi skal afvikle et erhverv, og det er også derfor, at jeg klart appellerer til de borgerlige partier herinde. Jeg håber, at man er med på det her forslag til vedtagelse, og at vi sætter os ned ved bordet og konstruktivt snakker om de her ting, frem for at lave teatertorden.

Hr. Carl Valentin.

Men, hr. Anders Kronborg, der er jo ikke tale om, at man sniger noget ind. SF har jo været fuldstændig åbne omkring hele vejen igennem – i mere end et årti – at vi har været modstandere af minkproduktion af dyreetiske hensyn. Jeg synes bare, det giver mening at gøre noget nu, fordi vi i forvejen kompenserer erhvervet, fordi vi kan se, at deres fremtid er usikker, fordi vi alligevel står og skal give dem en pose penge. Så kunne vi jo sige, at man måske skulle omskole sig og gå i gang med at lave noget andet.

Det synspunkt anerkender jeg SF har, og jeg anerkender også, at SF har været meget, meget tydelige omkring det her synspunkt. Det har været Socialdemokratiets politik, at vi i Danmark stadig skal have en pels- og minkdyrproduktion, også i fremtiden, og derfor ville det, hvis vi støttede SF i det synspunkt, være at snige et politikområde ind ad bagdøren i en meget, meget alvorlig sundhedskrise. Så det er vi ikke tilhængere af, og der har vi ét synspunkt, og SF har et andet synspunkt, og der må vi så anerkende, at vi ikke kan nå hinanden. Men derfor kan vi heldigvis snakke sammen, og jeg håber også, at SF så kan berige de kommende drøftelser, der vil være, og derfor håber jeg også, at et kommende forslag til vedtagelse vil få bred opbakning.

Tak. Så er det hr. Per Larsen.

Tak for det. Jeg vil gerne dvæle lidt ved kompensationen. Jeg husker jo tilbage til, da Danmark blev lukket ned den 11-12. marts, og det første, vores statsminister sagde, var, at alle offentligt ansatte jo selvfølgelig ville få fuld løn i den her krise. Det syntes jeg var rigtig flot, og det tog jeg hatten af for, for det gav tryghed for de offentligt ansatte. Vi er også i en situation, hvor man har delt tusindkronesedler ud til nogle, som end ikke har haft noget tab, men som har været på overførselsindkomst på et tidspunkt, og som så har fået 1.000 kr., mange faktisk sådan helt uden at de havde forlangt det eller ønsket det.

Så har vi nogle erhvervsdrivende, og her er det så minkfarmerne, som, fordi de har været så uheldige, at deres dyr er blevet smittet af en zoonose, altså en sygdom, som går både på dyr og mennesker, skal spises af med en 20-procentskompensation af deres driftstab. Jeg hørte også, at ordføreren talte om ordentlighed i det her. Synes ordføreren, at det er ordentlighed at spise folk af med en 20-procentsdriftstabskompensation i en lang, lang periode?

Ordføreren.

Jeg tror, der er mange, der sidder derhjemme og lytter med i øjeblikket, som kan nikke genkendende til, at hele den her coronapandemi er voldsom. Den er voldsom både over for kulturlivet, over for vores restaurationsliv og over for vores eksport. Heldigvis er Danmark kommet væsentlig bedre igennem den her covid-19-situation på nuværende tidspunkt, end andre lande er.

Når vi så sammenligner med den kompensation, der bliver givet til minkejerne, har det jo tidligere været fremsat her i dag, at den faktisk er væsentlig bedre end nogle af de hjælpepakker, som vi ser, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det her jo ikke er ny viden. Den har jo været der i mere end 30 år, og hvorfor skal der være en anden tilgang, når det handler om minkavlere, end når det har handlet om landmænd, hvis besætninger fik kogalskab, eller når det har handlet om landmænd, hvis besætninger fik fugleinfluenza? Jeg husker da også, hvis jeg ikke tager meget fejl, at i sidste periode sad bl.a. Venstres formand, hr. Jacob Ellemann Jensen, på Miljø- og Fødevareministeriet, så det har jo ikke været nyt, at ting kan opstå, og at der kan opstå sygdomme i besætningerne.

Så de borgerlige – og Konservative sad i øvrigt også i regering – har jo haft rig mulighed for, hvis man dengang ikke syntes, at den her ordning, der har været i 30 år, var ordentlig, at foreslå en helt ny ordning over for Folketingets partier, til når vi stod i en pandemi.

Tak. Hr. Per Larsen.

Jeg kan forstå, at ordførerens kendskab til husdyrproduktion er begrænset. Hvis det f.eks. er sådan, at man har en svineproduktion, varer det jo et stykke tid, inden de grise er fedet op, og hvis der går sygdom i dem og der dér er et eller andet driftstab, er der jo lynhurtigt et nyt hold grise inde i stalden, og man kan så arbejde videre med dem.

Det her kan jo komme til at strække sig over flere år. Så mit spørgsmål skal være: Hvilken kompensation vil ordføreren synes minkavlerne skal have i 2021? Og hvis krisen varer til både 2022 og 2023, hvilken kompensation skal de så have, for at man kan tale om ordentlighed?

Ordføreren.

Jeg har meget klart tilkendegivet heroppe fra Folketingets talerstol, ligesom ministeren i øvrigt også har tilkendegivet, at vi synes, at de ordninger, der er på nuværende tidspunkt, både er ordentlige og gode, og de har i øvrigt også eksisteret i over 30 år og har været brugt i andre henseender.

Men jeg vil godt tilkendegive over for den konservative ordfører, at hvis de i lighed med Venstre har lyst til at fremlægge deres egen plan for, hvordan vi kan gøre det bedre, så vil jeg bruge hele natten for den sags skyld til at læse den her plan igennem, og jeg vil være behjælpelig med at bede ministeren om at få besvaret de her planer. Men jeg har hverken set en plan fra Venstre eller Konservative eller andre af de borgerlige partier. Men den skal være så hjertelig velkommen, og så kigger vi på den.

Tak. Fru Ellen Trane Nørby.

Tak. Jeg må nok sige, at niveauet på den her debat falder, i takt med at tiden går. At hr. Anders Kronborg seriøst vil stå på talerstolen og sige, at man bare lige kunne have forudset, at der kom en global pandemi, og så have revideret reglerne på det her område, og at man vil være bekendt at stå og sammenligne kompensationsbehovet under fugleinfluenzaen med det under covid-19, synes jeg simpelt hen ikke man kan være bekendt over for de mennesker, der mister deres livsværk, mister deres arbejde og i sidste ende er nødt til at gå fra hus og hjem. Jeg håber bare, at vi kan hæve niveauet lidt mere.

Der er flere af mine kollegaer, der har spurgt til det sundhedsfaglige belæg for 7,8-kilometergrænsen. Og når vi spørger og spørger igen, er det jo, fordi vi grundlæggende ikke får svar, og også fordi den regering, vi har i Danmark i dag, lige for et par dage siden har måttet indrømme, at 6-dagesreglen, i forhold til at man ikke måtte overnatte i København, ikke havde sundhedsfagligt belæg. Jeg kan se, at sundhedsministeren endda har svaret på det skriftligt til Folketinget. Så der er jo en grund til, at vi gerne vil have frem, hvad der er politisk bestemt, og hvad der har et sundhedsfagligt belæg. Kan ordføreren svare?

Ordføreren.

Jeg vil gerne bekræfte, at jeg i hvert fald vil gøre mit yderste til, at vi hæver det politiske niveau. I spørger meget klart og tydeligt: Synes Socialdemokratiet, at kompensationsordningen er god nok? Så svarer jeg: Ja, det synes vi. Det er et meget klart svar. Jeg har efterlyst et helt konkret tal fra partiet Venstre, i forhold til hvad en god og tilfredsstillende kompensation er for medarbejderne. Jeg har ikke fået det at vide, men jeg er blevet spist af med, at det kunne man måske tage i et forhandlingsrum. Men jeg vil meget, meget gerne forholde mig til et helt konkret tal fra Venstre. Nu er vi kommet ud på de sene timer, og Venstre har i hvert fald haft omkring 5 timer til at overveje, hvad en ordentlig kompensation så er, når man kritiserer en kompensation. Så det vil jeg rigtig gerne være med til, og det vil jeg også gerne love jeg vil forholde mig til, når der kommer et konkret tal fra Venstre.

Så spørger fru Ellen Trane Nørby lidt ind til sundhedsmyndighedernes anbefaling. Altså, jeg er helt tryg ved de anbefalinger, som vi har fået fra sundhedsmyndighederne. Nu kender fru Ellen Trane Nørby jo Sundhedsministeriet indgående og ved, at det er dygtige ansatte. Jeg kan da heller ikke lade være med at tro, at det også gør lidt ondt på fru Ellen Trane Nørby, når hun hører den massive kritik, der er på embedsværket i vores sundhedssystem.

Fru Ellen Trane Nørby.

Nu ved jeg ikke, hvad det er for en kritik, hr. Anders Kronborg henviser til. Vi beder om dokumentation for de beslutninger, som regeringen træffer. Det er sådan set kun rimeligt. Vi er et demokrati, vi er et folkestyre. Det kan vi ikke få. Det synes vi er enormt trist. Derfor må man jo lægge frem for folkestyret den samlede viden, man sidder med, og den samlede dokumentation, også i relation til 7,8-kilometergrænsen. Når vi gør det, er det jo som sagt, fordi vi har set adskillige eksempler, hvor regeringen har gemt sig bag ved sundhedsmyndighederne, og så har det efterfølgende vist sig, at det ikke var en sundhedsmæssig anbefaling. Senest har vi set det i forhold til 6-dagesreglen. Men jeg vil egentlig gerne spørge ordføreren konkret: Hvad er det i det blå forslag til vedtagelse, der gør, at Socialdemokraterne ikke kan støtte det?

Ordføreren.

Der var mange spørgsmål til 30 sekunder, fru Ellen Trane Nørby. Jeg vil sige, at jeg synes, at regeringen har præsenteret det her fint. I onsdags var der to omgange samråd, hvor ministeren både var indkaldt af Venstre og af SF. Der svarede ministeren på spørgsmål og lagde alt frem. Jeg har kendskab til, at der er stillet – ellers må ministeren rette mig, når han kommer herop – over 70 spørgsmål i den her sal, og mange er blevet besvaret, og sagerne er tydeligt belyst. Og i forhold til det forslag til vedtagelse, som Venstre har stillet, synes jeg, at det er ærgerligt for folkestyret, fru Ellen Trane Nørby – al ære og respekt – at Venstre i en sundhedskrise, som Danmark står i, siger, at der er partier, som de ikke ønsker skal ind og have kaffe. Det synes jeg ikke det danske folkestyre fortjener.

Så er det hr. Thomas Danielsen.

Om en måneds tid, hvis nu man fremskriver den udryddelse af mink, som regeringen står i spidsen for i øjeblikket, så afliver vi den sidste mink i Danmark. Om cirka en måned. Er det ikke lidt sent, at man nu her efter 5 måneder med corona hos mink kommer i tanke om, at man gerne vil have Venstre til forhandlingsbordet, at man gerne vil indgå et samarbejde? Synes hr. Anders Kronborg ikke, at det i virkeligheden er lidt sent? Og er det et udtryk for, at man kan se, at det er ved at glide regeringen af hænde?

Det er jo helt håbløst at se en regering, som ikke kan komme med et forslag til vedtagelse eller noget som helst andet, som kan give håb for danske minkavlere, og efter 5 måneder siger man så: Venstre vil ikke komme over til forhandlinger. Jo, det vil vi gerne, men det havde vi nok håbet vi var kommet for lang tid siden.

Kan ordføreren her på talerstolen nævne bare ét initiativ, man vil tage for at komme minkbranchen i møde? Er der et eller andet initiativ, hvor man siger: Vi sætter det her i søen, for selvfølgelig skal der være håb for minkbranchen i Danmark i fremtiden.

Ordføreren.

Jeg synes jo, når jeg ser Venstres forslag til vedtagelse, at det i virkeligheden er tæt på det forslag til vedtagelse, som jeg fremsætter her. Der er heller ikke lange doktorafhandlinger om, hvordan man kommer det her til livs. Det var i øvrigt på opfordring fra Venstre, for det første forslag til vedtagelse, jeg kom med som kompromis, var faktisk væsentlig længere og indeholdt væsentlig flere detaljer, men jeg forstod, at Venstre ønskede et kort forslag til vedtagelse i forbindelse med den her forespørgselsdebat, så jeg har sådan set bare i al ubeskedenhed forsøgt at imødekomme det, som Venstre selv har ønsket, når vi bilateralt har diskuteret et forslag til vedtagelse. Jeg havde faktisk troet, at man kunne være tilfreds med, at det blev imødekommet.

Jeg vil sige til hr. Thomas Danielsen, at der jo er en klar redegørelse fra regeringen om, at man er i dialog med industrien, at man er i dialog med branchen, og at man fra sundhedsmyndighedernes side er i gang med fuldstændig at bore det her ud, og vi skriver også klart i det her forslag til vedtagelse – og derfor forstår jeg heller ikke, at man begynder at polemisere yderligere – at vi støtter en fremtidig minkproduktion i Danmark.

Tak. Hr. Thomas Danielsen.

Men så vis det dog. Nævn bare ét eksempel på, hvad man vil gøre for at fremme minkproduktionen i Danmark i den her helt vanvittige og håbløse situation, vi står i. Kom nu bare med ét eksempel, hvor man siger: Det her lægger vi på bordet til forhandlinger; det er et tiltag, vi vil tage. Nævn et eksempel.

Jeg synes f.eks., at det er et meget, meget flot tiltag, at minkerhvervet inden for en radius af 7,8 km får en kompensation på 100 pct. Det er altså væsentlig mere, end vi ser andre steder i det her samfund i forhold til covid-19-situationen.

Men jeg har endnu ikke fået en bekræftelse fra Venstre på, at man kan støtte et forslag til vedtagelse, hvor man sætter sig ind til bordet og snakker om tingene. Og så må jeg jo bare sige til hr. Thomas Danielsen: Det lyder næsten, som om at når vi står ved guldvægten og vejer, så vejer mink væsentlig mere for Venstre end menneskeliv og folkesundhed.

Fru Ulla Tørnæs.

Jeg vil gerne følge op på min gode kollega hr. Thomas Danielsens spørgsmål. For jeg synes sådan set, ordføreren skal have en chance mere for at give det håb til minkavlerne derude. Nu har vi drøftet den her sag i snart 6 timer, og der er endnu ikke sendt et eneste positivt budskab til minkbranchen. Så endnu en chance til ordføreren: Hvad er det for en løsning? Bare ét konkret forslag må man da kunne ryste ud af ærmet. Det, der blev nævnt om kompensation, har der jo været lige fra starten af.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet til fru Ulla Tørnæs. Jeg synes jo – og det håber jeg også at erhvervet har noteret sig – at vi gør alt, hvad der står i vores magt, for at den her smitte ikke skal sprede sig yderligere. Det er også derfor, at vi har bakket op om en 7,8-kilometersgrænse i forhold til at få den her smittespredning stoppet. Og så vil jeg gerne sige til Ulla Tørnæs, og det er også en invitation, at det jo er meget nemt at kritisere. Det er meget nemt at stille et folketingsmedlem fra Socialdemokratiet spørgsmål. Det sværeste er jo, at man selv kommer med en plan – at man selv kommer med en plan! Og jeg har ikke fået et svar endnu: Kommer der et forslag fra Venstre til en plan efter den her forespørgselsdebat? Eller vil Venstre fortsætte med polemikken, fortsætte med de billige point, om jeg så må sige?

For det passer jo ikke, når Venstre siger, at man sætter folkesundheden først. For hvis man satte folkesundheden først, ville man også lytte til de klare og tydelige anbefalinger, som der er fra sundhedsmyndighederne. Og når sundhedsmyndighederne fortæller, at en kommende vaccine måske ikke kan virke, så kan det gå ud over de ældre mennesker på plejehjemmet, det kan gå ud over de syge og de sårbare. Og der skal vi da gøre alt for at prioritere menneskeliv.

Fru Ulla Tørnæs.

Der kom ikke meget håb fra ordføreren her heller. Så lad mig vende mig mod noget andet, nemlig forslaget til vedtagelse her, hvor Socialdemokratiet foreslår, at alle Folketingets partier indkaldes til drøftelse. Nu var vi før vidne til en diskussion mellem regeringen og regeringens parlamentariske grundlag, som jo helt klart ønsker at få lukket minkbranchen. Hvorfor er det så, vi skal spilde vores kostbare tid på at have drøftelser med partier, som ikke ønsker, at minkbranchen skal have en fremtid i Danmark? Er det ikke spild af vores kostbare tid?

Ordføreren.

Jeg deler simpelt hen ikke fru Ulla Tørnæs' synspunkt om, at vi her i Folketinget og på Folketingets talerstol og med et flertal fra Folketingets partier skal vedtage, at man udelukker nogle partier fra at komme over og drikke en kop kaffe om vigtige drøftelser. Det anerkender jeg simpelt hen ikke. Og jeg synes, det er en uskik, og jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor Venstre ikke vil mødes om det her; at man ikke vil mødes omkring forslaget til vedtagelse, hvor der står klart:

»Folketinget støtter en fremtidig minkproduktion under hensyntagen til sundheds- og veterinærmyndighedernes anbefalinger.«

Jeg hører Venstres ordfører postulere, at Venstre sætter folkesundheden først. Jeg kan have mine tvivl, men nu kan man i hvert fald bekræfte det fuldstændig ved at stemme for det her forslag til vedtagelse.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Anders Kronborg, og vi går videre i ordførerrækken, og den næste er fru Lise Bech fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Der er blevet sagt meget her i aften – også noget vrøvl fra nogles side. Vi har så stadig ikke fået nogen uddybende svar på det faglige grundlag, som regeringen har besluttet de her masseaflivninger på. Der er endelig blevet lyttet til minkavlere, der længe bad om at få lov til at aflive smittede dyr selv. Det er nemlig vigtigt, at det foregår hurtigt og effektivt. Det er minkavlerne og deres medarbejdere vant til at håndtere. Dansk Veterinær Konsortium har i deres høringsnotat skrevet, at effekten af aflivning på smittede farme vurderes at være begrænset, hvis man ikke kan nå at aflive minkene, inden der er sket udbredt smittespredning inden for farmen. Derfor er det meget vigtigt, at nysmittede dyr aflives først, hurtigt og effektivt.

Et spørgsmål kan så være: Har Fødevarestyrelsens langsommelige håndtering af aflivning i starten været medvirkende årsag til, at vi er der, hvor vi står i dag? Smitten eksploderede efter den 1. oktober. I september måned var der 20 smittede farme. Nu har vi altså virkelig mange farme, der er smittede. Om det har noget at gøre med nogle af de fremmede medarbejdere, Fødevarestyrelsen har ansat fra vikarbureauet, skal jeg ikke kunne sige. Men det er pudsigt, at det først virkelig er eksploderet, efter de kom ind.

Nå, men der har været snakket meget om 7,8-kilometerszonen – så det vil jeg ikke rigtig sige noget om – og om minkmutationer og kompensationer. Så det er der andre der gør. Og det er også lidt, som om ministeren lukker ned, når vi begynder at tale om det.

Jeg er glad for, at vi nu hører, at det også er vigtigt for regeringen, og at der arbejdes for minkbranchen, så vi kan undgå tab af arbejdspladser, og så vi ikke lukker de her minkfarme. Det er i høj grad arbejdspladser i landdistrikterne, der er tale om her. Der er cirka 6.000 arbejdspladser i branchen og i følgeindustrien, og det betyder noget dér, hvor jeg kommer fra: Nordjylland. Der hænger jobbene ikke bare på træerne, for ikke at tale om de store konsekvenser, en lukning vil have for de mange familier, der bor og lever med erhvervet. For pelsdyravl er i høj grad familiedrevne virksomheder.

Jeg havde egentlig skrevet, at jeg savner at høre ministeren sige, at man afsøger muligheder. Men vi nåede jo, lige inden vi skulle i salen i dag, at komme over til et lille møde. For ellers har det bare været sådan – og det er faktisk også sket i aften – at man gentager sig selv og siger, at det er sundhedsmyndighederne, der beslutter strategien, og at ministeren retter ind. Så jeg synes godt, at ministeren kunne have været mere fremme i skoene og på et tidligere tidspunkt have mødtes med forskellige fagpersoner. Vi ved, at de har bedt om det siden starten. Jeg ved også, jeg selv bad om det, lige efter den tekniske gennemgang, vi havde lige inden efterårsferien, hvor ministeren godt nok ringede op til mig, men jeg mente, det skulle have været et møde med alle ordførere.

Men man kan jo også sige, at når man følger med sådan i medierne – og det gør vi jo nok; alle os, der så sidder tilbage her sådan en fredag aften – så virker det, som om der er stor forskel på, hvad eksperterne fra SSI, SST, KU, Fødevarestyrelsen, minkbranchen og minkdyrlægerne mener. Og man burde måske også have kigget lidt mere til Holland, som fik smitten før Danmark. De har ikke kunnet se en effekt af at slå minkene ned. I Holland kommer der også hele tiden nye smittede farme til.

I det samråd, vi var til i onsdags, talte ministeren om, at minkfarme kan være smittereservoirer, og at det er begrundelsen for, at raske besætninger skal slås ned, at antallet betyder noget. Og det har jeg måske taget til mig, altså det her med, at antallet betyder noget. Så derfor vil jeg gerne i lyset af det, ministeren sagde på det tidspunkt – altså at regeringen ønsker minkavl i Danmark – gerne foreslå ministeren i det mindste at sørge for, at avlerne kan bevare avlsdyrene på de raske farme og de farme, der er raske igen. Men det er jo så kommet på plads.

Men ellers kan man sige, også i forhold til de raske farme, at når man så slår ned, er det cirka 20 pct. af en besætning. Det vil sige, at antallet betyder noget, og er vi nede på de 20 pct., så har man trods alt avlsmaterialet på plads.

Der er en kort bemærkning fra hr. Anders Kronborg.

Tak for det, og tak for debatten. Jeg vil sige, at ingen jo er forpligtet ud over deres evner, og at sige, at der er blevet sagt en masse vrøvl fra Folketingets talerstol, er måske lige at stramme den. Jeg synes faktisk, at langt de fleste har gjort sig umage. Jeg havde gerne set, at der var kommet en plan fra Venstre her i aften. Den har jeg efterlyst. Jeg håber, at den kommer efterfølgende, så vi kan gå i dybden med den og lytte til de mange gode råd, der eventuelt kommer fra det parti, der bejler til regeringsmagten.

Men når jeg nu tager ordet til Dansk Folkepartis ordfører, er det, fordi fru Lise Bech den 27. oktober har en artikel i Landbrugsavisen, hvor overskriften er: »Drop aflivningen mink«. Fru Lise Bech mener, at tiden nu er inde til simpelt hen at stoppe aflivningen af mink. Derfor tillader jeg mig at spørge fru Lise Bech: Når vi nu ikke kan få en plan fra Venstre om strategien, er Dansk Folkepartis plan så fuldstændig i modstrid med det, som hr. Erling Bonnesen siger, nemlig at der skal turbo på aflivningen af smittede mink? DF's ordfører siger, at der ikke skal aflives mink. Er DF's plan i virkeligheden, at vi ikke skal aflive mink, der er smittet med covid-19?

Ordføreren.

Ordføreren har jo hele aftenen været meget optaget af Venstres plan og har sagt: Kom med Venstres plan. Nu skal jeg ikke forsvare Venstre, men det er jo ikke Venstre, der sidder med fagfolkene. Branchen har jo fremlagt en plan. Det har de gjort for længe siden. Det er da den, vi skal kigge på. Vi skal da kigge på det, der kommer fra dem, der ved noget om det. Det er da ikke nødvendigvis Venstre, der kommer med guldkornene. Det er nok eksperterne, der gør det.

Hr. Anders Kronborg.

Jeg vil gerne tilslutte mig og sige, at jeg er meget enig med Dansk Folkepartis ordfører i, at det ikke nødvendigvis er Venstre, der kommer med guldkornene, og at vi skal lytte til fagfolkene. Det har jeg også fuld tillid til regeringen har gjort.

Men ordføreren for Dansk Folkeparti undlod fuldstændig at svare på det, jeg spurgte til, nemlig at fru Lise Bech den 27. oktober 2020 har en artikel i Landbrugsavisen med overskriften »Drop aflivning af mink«. Jeg synes faktisk, det er interessant, om Dansk Folkeparti i dag siger, at nu stopper vi bare fuldstændig med aflivning af mink. Kan vi ikke få et klart svar fra Dansk Folkeparti?

Ordføreren.

Det vil jeg da meget gerne svare på. Hvis nu ordføreren havde læst hele artiklen, ville han have set, at det, Dansk Folkeparti mener, er, at vi skal stoppe for aflivning af raske mink og af mink, der er kommet igennem det her, som har antistoffer i sig og er immune. Det sidste er vi jo så på vej til at gøre.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Zenia Stampe.

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre, hvad den nye strategi så skal være i den nye sæson. Altså, hvordan skal vi så håndtere eventuel ny smitte og inddæmme smitten? Har Dansk Folkeparti et bud på det?

Ordføreren.

Jamen det har branchen selv budt ind med, og det har minkdyrlægerne også. Så det synes jeg faktisk ikke er så svært. Altså, man kan sige, vi har lavet mange fejl, hvis vi ser tilbage i tiden. Jeg var faktisk på TV2 Nord allerede i september måned, inden det hele gik amok, for at sige: Lad os nu isolere de personer, der er på de smittede farme. Men nu er vi her, hvor vi er i dag, og så må vi da lytte til dem, der ved noget om det her. Der er kommet planer frem, i forhold til hvad de mener, vi skal gøre fremover.

Fru Zenia Stampe.

Men hvad er så de planer? Jeg går ud fra, at vi da, når de borgerlige partier er indkaldt til en debat om det her, og når man jo gerne vil have en anden linje, så også må kunne forvente at høre noget mere om, hvad de planer er, i stedet for at der bare henvises til branchen. Må jeg godt høre: Hvad skal man gøre? Jeg kan jo spørge helt konkret: Hvis en besætning bliver smittet, hvad skal man så gøre ved det?

Ordføreren.

Blandt de avlsdyr, jeg mener vi skal bevare, er der dem, der har været smittet – dem, der er nord for fjorden, har vi hørt i dag. De bliver med meget stor sandsynlighed ikke smittet igen. De andre kan vi jo ikke vide noget om. Det gælder også i forhold til raske mink, som man står her og vil aflive; altså raske mink, der aldrig har været syge. Det kan være, de aldrig bliver syge.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre. Fru Zenia Stampe.

Tak for det. Vi har jo været inde på en del af de emner, som debatten nu handler om, i den forrige debat, så jeg vil da bare gentage nogle af mine pointer derfra. Vi er sådan set ret trygge ved den linje, der bliver ført lige nu, selv om vi jo alligevel kan konstatere, at der er et eksplosivt udbrud lige nu. Men det er jo også, fordi vi først sent, måske for sent, har fundet ud af, hvor godt den her virus i virkeligheden trives i de her minkbesætninger. Og endnu senere har vi jo så fundet ud af, at den ikke bare trives godt og jo også smitter til minkbesætninger i nærheden, men at der også er den her risiko for mutation, hvilket jo har gjort situationen endnu mere alvorlig. Derfor stiller vi os hundrede procent bag regeringen og den strategi, som jo ikke er udformet af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, men som er lagt efter rådgivning og vejledning fra de faglige og kyndige myndigheder.

Det princip om, at man slår de syge besætninger ned, og at man også slår nabobesætningerne ned inden for en radius på de her 7,8 km, har der jo været rigtig meget diskussion om i dag. I virkeligheden kan jeg godt nogle gange blive en lillebitte smule forvirret over de punkter, der bliver bragt op af de borgerlige, for man siger, at vi hurtigt skal slå de syge besætninger ned, og det er jeg fuldstændig enig i, men så bliver der også snakket meget om det her fritestning, og det er de besætninger, som man har været for langsom til at slå ned, som man så lige kan give en chance. Der er et eller andet dér, der ikke hænger sammen. På den ene side siger man, at regeringen og myndighederne har været for langsomme, at de skulle have slået dem ned med det samme. Samtidig siger man, på den anden side, at fordi de var så langsomme, skal vi lige give dem en chance. Det hænger simpelt hen bare ikke sammen. Det hænger i hvert fald ikke nok sammen til at være en fremadrettet strategi, for en fremadrettet strategi kan jo ikke tillade noget, der hedder fritestning, for der slår man de syge besætninger ned med det samme.

Så har der også været meget kritik af de her nabobesætninger eller zonebesætninger, som man slår ned, og som jo så ikke er smittet endnu. Når man har valgt at lave den her radius og altså slå dem ned, er det jo, fordi man erfaringsmæssigt ud fra de 20 sager i Nordjylland har set, at det er den radius, hvor man har konstateret smitte. Det er jo ikke det samme som at sige, at alle minkbesætninger i en radius på 7,8 km bliver smittet, men der er en risiko for det. Og når man så tænker på, hvor alvorligt det er, når en besætning bliver smittet, er det dels risikoen for, at den så smitter nye besætninger derude, dels risikoen for – og det er jo frem for alt det – at der lige præcis i den besætning udvikler sig en mutation, som undergraver vaccinearbejdet. Det er den risiko, der gør, at man så for at være på den sikre side slår den kreds, den cirkel, og så slår de her nabo- eller zonebesætninger ned.

Det er jo ikke, fordi der med hundrede procents sikkerhed opstår smitte i de besætninger, men der er en risiko for, at de bliver smittet, og hvis de bliver smittet, er der en risiko for, at der sker en mutation, og der er en risiko for, at den mutation i sidste ende kommer til at undergrave ikke bare Danmarks vaccinearbejde, men hele verdens vaccinearbejde. Det er jo det, der er begrundelsen. Men nej, vi har jo ikke 10.000 cases, som vi kan bruge til at lave et ordentligt statistisk system, og på den måde er hele coronakrisen og den måde, vi håndterer krisen, jo funderet på ret stor usikkerhed. Men der har regeringen, med vores opbakning og støtte, valgt at lægge sig på et forsigtighedsprincip. Man kan så sige, at det jo så heller ikke har været mere forsigtigt, end at vi lige nu står med 182 smittede besætninger.

Så ja, det er et forsigtighedsprincip, men måske i virkeligheden lidt for sent. Men det er vi tilfredse med, og det er jo så også derfor, at vi gerne indgår i en dialog med regeringen om at lægge en strategi for næste sæson. For vi tror ikke på, at vi bare kan starte forfra, og så undgår vi smitte. Hvorfor skulle smitten ikke komme igen, når vi ser den eksplodere nu på trods af den utrolig store årvågenhed, der er omkring risikoen for smitte, blandt myndighederne, ja, men jo sådan set også blandt minkavlerne selv? Hvordan skulle det så kunne lade sig gøre, at vi skulle kunne sætte nye kuld i verden uden at opleve den her eksplosive smitte? Det har jeg meget svært ved at forestille mig, og derfor kan jeg ikke se nogen anden mulighed, end at vi sætter os ned og vurderer, hvilke muligheder vi så har, og hvad der giver bedst mening for folkesundheden, men også for dansk økonomi og for så vidt også for minkavlernes økonomi. Det er jeg helt tryg ved at vi vil gøre sammen med regeringen, og jeg vil da ønske, at de borgerlige partier vil bidrage. Det tror jeg ville være bedst for alle.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jeg oplever sådan set også, at den radikale ordfører et eller andet sted ligesom prøver at lede lidt efter argumenter og fakta, man kan prøve at bygge noget på. Og netop lige det med fritestning, som ordføreren også omtaler i starten af sit indlæg, giver jo sådan set god mening, og i forhold til en minkfarm, der har en besætning, der har været smittet, ved vi, at den smitte løber ret hurtigt igennem – de her 2 uger – og så bliver de raske igen. Og det er jo det, der sådan set er vigtigt, altså at man så kan få dem fritestet, for så kan de være med til at danne grundlag for nogle avlsdyr, som så kan sættes ind. Så er jeg enig i – i forhold til vores tidligere diskussion – at der så er nogle ting, der skal på plads, for at det så ikke går skævt i forhold til det sundhedsmæssige.

Så det giver altså god mening at få fritestet dem, for de er jo raske igen, og man kan sige, at de har antistoffer osv. Så et eller andet sted er de jo næsten stærkere, kan man sige. Det ved jeg ikke om der helt er belæg for, men de er i hvert fald mindst lige så stærke. Så er ordføreren ikke enig i, at det sådan set giver mening?

Ordføreren.

Men det er jo utrolig inkonsistent på den ene side at sige, at myndighederne har været for langsomme til at slå de syge besætninger ned, og at det derfor er myndighedernes og regeringens skyld, at det eksploderede sådan, og så i næste sætning at sige: Men fordi I har været så lang tid om det, vil vi gerne lige give dem en chance og teste dem igen, når de er blevet raske. Altså, det lyder faktisk lidt, som om Venstre i virkeligheden bare gerne vil lade de der besætninger være syge og så håbe på, at de bliver raske igen, og så kan man pelse dem, og så er vi alle sammen lykkelige.

Det, vi så bare risikerer der er sket i mellemtiden, er, at der er en masse mennesker, der er blevet smittet – i bedste fald af den virus, som vi kender; i værste fald kan det være, at der udvikler sig de her mutationer, som undergraver vores vaccinearbejde. Og der må jeg bare sige, at jeg virkelig synes, Venstre og de andre borgerlige partier tager utrolig let på den her risiko. Det er jo også, fordi det ikke kun er et spørgsmål om folkesundheden i Danmark; det er simpelt hen den globale folkesundhed. Det er hele verden, der er lukket ned på grund af den her virus, og nu risikerer vi, at vores danske minkproduktion så sætter det arbejde over styr. Jeg synes, det er helt vildt, at man kan have hovedet så dybt begravet i sin egen navle, eller hvad det nu er, at man kan agere så uansvarligt.

Hr. Erling Bonnesen.

Nej, men der synes jeg, at den radikale ordfører skøjter alt for overfladisk hen over det. Nu er der kun kort taletid, men jeg vil sige, at man skal have det med ind i perspektivet, hvis man ligesom vil prøve at bygge på det med fritestning til at danne avlsdyr til næste år, at pelsningssæsonen jo starter lige om et øjeblik – om en uge eller så er man sådan set i fuld gang.

Vi kan bare konstatere, at det, der ligesom bliver rullet ud nu, og som vil tage en 6-8 uger, kan man jo ikke nå, fordi pelsningssæsonen kommer nu. Og så kan man sige, at hvis man skal prøve at bygge op, i forhold til at man skal have en produktion op at stå til næste år, hvilket vi synes man skal, så er der jo behov for at få fritestet nogle flere. Og så kan man lade den anden diskussion ligge lidt. Selvfølgelig tager vi sundhedsperspektiverne alvorligt – det har vi jo vendt tidligere.

Men vil den radikale ordfører ikke lige overveje det en gang til?

Ordføreren.

Altså, for det første har jeg forstået, at de her mink godt kan blive smittet igen, selv om de har antistoffer. Så det er jo ikke, fordi de på den måde er immune over for corona. Så vidt jeg forstår, er der en risiko for det endnu, så det er jo ikke sådan fuldstændig sikkert. For det andet synes jeg altså også, at der er et eller andet, der krænker min retsfølelse her, i forhold til at der er nogen, der har været så heldige, at myndighederne kom lidt senere til dem, og så kunne de få lov til at beholde deres avlsdyr, mens de andre så ikke fik den chance. Og hvad er det for nogle incitamenter, det skaber, som SF's ordfører også var inde på? Det synes jeg er en meget, meget usikker og uheldig strategi.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Anders Kronborg.

Tak for det. Selv om det er ved at være sent fredag aften, synes jeg jo, at de forskellige ordførere også skal have vores opmærksomhed her i salen, fordi det netop er en vigtig debat. Jeg kan se, at alle Venstres spørgere ikke er her længere; de er måske gået ud for at skrive på Venstres plan. Det kan man da håbe på. Nå, men spøg til side. Jeg tror ikke, vi får den at se.

Helt konkret: Hvordan forholder Det Radikale Venstre sig til vedtagelsesteksten fra Socialdemokratiet? Nu fulgte fru Zenia Stampe debatten her tidligere om, at vi gerne vil indkalde alle partier i Folketinget til en drøftelse. Vi vil gerne sikre og støtte en fremtidig minkproduktion, selvfølgelig under hensyntagen til sundheds- og veterinærmyndighedernes anbefalinger for at sætte folkesundheden først. Det vil jeg også gerne kvittere for over for den radikale ordfører. Jeg har det faktisk rigtig godt og rigtig trygt i maven, for jeg kan mærke, at der er en politiker på talerstolen her, der virkelig kerer sig om folkesundheden. Det tror jeg bare er rigtig vigtigt i den her pandemi, vi står i.

Men hvordan forholder ordføreren sig til vedtagelsesteksten?

Ordføreren.

Den har jeg ikke taget stilling til endnu, for det skal jeg have lejlighed til at vende med min folketingsgruppe. Jeg tror, jeg først har fået udkastet i dag. Vi er jo ikke tilhængere af et forbud mod minkproduktion, men jeg bliver nødt til også at diskutere perspektiverne i det her med min gruppe – og der skal jeg måske også hente endnu mere input fra regeringen – for hvad er det egentlig for et tidsperspektiv, vi kigger ind i? Altså, i hvor mange sæsoner er det, vi eventuelt skal ind at kompensere og slå besætninger ned? Så jeg har faktisk brug for både at vende det med min gruppe, men i virkeligheden også kvalificere det lidt, før vi gør vores stilling op.

Vi er ikke tilhængere af et forbud. Men hvis vi kigger ind i en flerårig periode, hvor der ikke kan sættes nye kuld i verden, og hvor vi står over for nogle meget store ekstraregninger – nu står vi over for en regning på 1 mia. kr., og det kan jo hurtigt blive 1 milliard mere – så vil jeg altså gerne have mulighed for at diskutere det scenarie igennem med min folketingsgruppe.

Hr. Anders Kronborg.

Det er naturligvis også fuldstændig fair. Jeg kan bekræfte, at jeg først i dag henvendte mig til den radikale ordfører omkring vedtagelsesteksten – den var rundt i andre systemer rent bilateralt. Men jeg står i hvert fald til rådighed også i forhold til opklarende spørgsmål på det niveau, jeg har mulighed for at gøre det på. For jeg synes jo, det er vigtigt i en sundhedskrise, at vi ikke – som nogle partier her i Folketinget – vil have en beslutning i Folketinget om, at nogle partier skal holdes ude af forhandlinger – altså en beslutning om, at nogle partier på forhånd skal holdes ude.

Hvordan forholder fru Zenia Stampe sig i øvrigt til det princip, at det skal vedtages her i Folketinget; altså at der er nogle partier, der ønsker at vedtage noget, hvor man holder nogle partier ude, i en sundhedskrise?

Ordføreren.

Ja, det synes jeg også er en lille bitte smule absurd. Så kunne vi jo også sige, at dem, der er ligeglade med dyrevelfærd, måske skulle blive ude, når vi diskuterede det – det var bare for sjov. Sådan er det jo lidt underligt, hvis man diskvalificerer hinanden.

Jeg synes, det er en svær situation og diskussion – det må jeg også bare indrømme. Jeg synes, at der er brug for at tage nogle lidt grundlæggende diskussioner. Og selv om vi ikke er for et forbud, synes jeg jo, at det kræver en lidt større diskussion, og den vil jeg også tillade mig at have med min egen folketingsgruppe.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra fru Lise Bech.

Tak. Jeg tror, ordføreren fik sagt det lidt forkert. En masse mennesker er smittet, det er rigtigt, men vi kan godt blive enige om, at de ikke er smittet på grund af mink. Det er de bare ikke. Jeg vil gerne høre i forhold til de her fritestede minkfarme, som vi nu vil prøve at køre videre med avlsdyrene i, hvor stor en risiko ordføreren tror, der er for, at de raske farme omkring vil blive smittet, når nu de gik fri i første omgang, da det rasede? For det er jo ikke luftbåret. Så det kan jo ikke sådan komme efterfølgende. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om ordføreren har et bud på risikoen.

Ordføreren.

Nej, det har jeg ved gud ikke, og det skal jeg jo heller ikke have. Jeg er jo politiker. Det er derfor, vi spørger eksperter. Det er altså ikke mig og min mavefornemmelse, der afgør, hvad risikoen er. Der må jeg jo lytte til de myndigheder, vi har, og det vil jeg også bare råde de borgerlige partier til. Jeg synes, det er en vild lemfældig omgang med vores folkesundhed, fordi man har en særlig veneration for et erhverv. Der må jeg bare sige, at jeg ikke har nogen interesse i at slå minkproduktionen ihjel i Danmark på nogen måde, men jeg må bare sige, at prisen også kan blive for høj for at holde liv i et bestemt erhverv. Sådan som jeg fornemmer det hos de borgerlige nu, så kan prisen faktisk ikke være for høj. De er villige til at gamble med folkesundheden, og regningen må blive nok så stor. Så kan det godt være, at man er fra borgerlige partier, der normalt ikke synes, at man skal sende statsstøtte og alt muligt efter noget, men lige præcis her, tror jeg, at kærligheden har gjort de borgerlige partier blinde, både for risikoen for folkesundheden, men også for den regning, vi risikerer at sende videre til skatteborgerne.

Fru Lise Bech.

Der var da en god ting i det, ordføreren sagde, og det var, at I ikke er ude på at slå minkerhvervet ihjel. Men det passer jo ikke, at vi er ligeglade, for vi siger også, at folkesundheden er det vigtigste. Det, der er problemet her, er, at der ingen konklusion er på, at det, man gør nu, er det rigtige. Det siger Dansk Veterinær Konsortium, som man hele tiden henholder sig til.

Ordføreren.

Jeg skulle til at sige, at man jo også kan sige amen og så ikke tro på gud. Igen, hvad jeg tror og gætter, er ikke særlig relevant, men vi må jo henholde os til, hvad myndighederne, vores eksperter på området, siger til os.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Larsen.

Ja, tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg hørte nogle positive takter, og Det Radikale Venstre har jo også levet i god sameksistens med husmændene gennem mange år, og der var mange af dem, der slog sig ind på minkavl, så det er jo sådan set forståeligt nok. Jeg tænker lidt på noget i forhold til de her positive takter: Hvis nu man tænkte sig, at Det Radikale Venstre havde siddet i regering og måske også havde haft posten som fødevareminister, ville man så ikke have sikret i den her periode, der er gået, fra man lagde strategien med de 7,8-kilometerszoner omkring farmene, at teste noget i de områder for at finde ud af, om den teori, man bygger den her strategi på, nu også holder, altså om det passer, at dyrene på farme inden for den radius bliver smittet? Eller skal man længere ud for at sikre sig, eller kunne man nøjes med noget kortere afstand? Ville man ikke have satset på det, hvis man sad som radikal fødevareminister?

Ordføreren.

Jeg skal være helt ærlig at sige, at jeg egentlig ikke helt forstår det spørgsmål. Jeg forstår det sådan, at man har taget de 20 smittetilfælde, der var i Nordjylland, og så har man set, hvad radiussen er; hvor er der længst mellem en besætning, der er blevet smittet, til den næste? Og der er man så kommet frem til tallet 7,8. Det er jo ikke sådan, at man har fundet frem til den radius, og så har man lavet nogle eksperimenter inden for den radius. Det er, som jeg forstår det, den maksimale afstand, kan man sige, mellem en smittet besætning og en anden smittet besætning; det er sådan, jeg har forstået det. Men om vi lige havde gjort det bedre: Nej, helt ærligt, det tror jeg ikke. Jeg ville da egentlig godt håbe på, at vi havde været lidt mere ligesom SF, altså hamrende bekymrede fra start, men jeg ved det ikke. Men én ting, jeg er ret sikker på, er helt ærligt, at de borgerlige ikke havde gjort det bedre. For jeg har altså ikke hørt nogen borgerlige klappe i deres små hænder over, at vi er begyndt at slå besætninger ned – jeg har hørt noget piveri. Og nu har piben så pludselig fået en anden lyd, og det er stadig væk piveri, men nu er det så i form af bebrejdelser for, at man ikke gjorde noget, som jeg ved Gud aldrig har hørt de borgerlige efterlyse at man gjorde dengang.

Hr. Per Larsen.

Ja, tak for det. Jeg er selvfølgelig en lille smule skuffet over svaret, for jeg tror helt sikkert, at den der med de 7,8 km er noget, som man har haft en eller anden holdning til eller mening om på et tidspunkt – sådan en forsigtighedscirkel. Men man kunne jo hurtigt konstatere, at den ikke holder. For lige pludselig var der jo også smitte i Holstebro og længere nede i Jylland, og dér holder de der 7,8 km jo slet, slet ikke. Så den viser sig så overhovedet ikke at holde – der er ikke farme, der smitter; det er mennesker, der smitter. Det er også det, Kåre Mølbak og andre siger: Det er mennesker, der smitter minkene. Så det, spørgsmålet gik på, var, i forhold til at man har spildt en masse tid her, for man kunne have opsamlet en masse viden om, om det også forholder sig sådan, som teorien tilsiger.

Ordføreren.

Arh, der synes jeg ikke, at der helt er logik i den argumentation dér. Det, at der opstår smitte længere væk, er jo, fordi der er nogle andre smitteudbrud, så at sige. Det er jo sandsynligvis, fordi der er et andet menneske, der har været inde i Holstebro og smitte mink, som så har smittet videre. Men det, vi så ved, er, at når en minkbesætning i et område er smittet, så går der ikke lang tid, før de omkringliggende besætninger også bliver smittet. Der er i hvert fald en meget stor risiko for, at de bliver smittet. Det er jo det, vi ved, og det er jo derfor, man tager de her forholdsregler. Og præcis hvorfor det sker, ved vi jo ikke så godt, men ja, det er ikke noget, der flyver gennem luften eller kommer med en måge eller hopper med en græshoppe, eller hvad ved jeg. Det er jo sandsynligvis på grund af mennesker, for der er en eller anden bevægelse dér mellem mennesker. Men vi kan jo bare se, at når smitten først er i et lokalområde, så eksploderer det, og så kommer de andre minkbesætninger som regel også med på smittelisten, og det er jo det, vi prøver at tage forbehold for ved at have den her zone.

Tak for det. Jeg forstår, at der ikke er flere korte bemærkninger i den her omgang. Derfor går vi nu videre til hr. Carl Valentin, SF.

Tak for det. Der er jo i den her forespørgselsdebat spurgt ind til to forskellige ting, nemlig om det faglige belæg og om, hvordan man vil sikre, at en hel branche ikke skal lukke.

Først til det faglige belæg: Her må man jo sige, at der er masser af fagligt belæg for den strategi, der er blevet lagt lige nu. Vi ved fra Statens Serum Institut, at de er bekymrede for, at virus kan mutere på en måde, som kan have betydning for fremtidige vacciners virkning. Det er ekstremt alvorligt. Vi ved også, at smitten spreder sig virkelig hurtigt blandt mink. Det har vi set i andre lande før, eksempelvis i Holland. Det var også derfor, at jeg tidligt i processen var bekymret, for jeg havde fulgt processen i Holland, hvor udviklingen var meget, meget alvorlig. Derfor synes jeg jo, at der er masser af fagligt belæg for det.

Så er det rigtigt, at man godt kan argumentere for, at den der grænse på 7,8 km er sådan lidt arbitrær. Det er den da åbenlyst. Det er selvfølgelig en grænse, som man kunne have sat et andet sted, men det er nu engang den grænse, der er anbefalet af myndighederne, og den bygger sådan set på erfaringerne fra de første 20 farme, hvor der var smittede mink. Derfor synes jeg, det giver fin mening at bruge den. Man skal jo sætte grænsen et eller andet sted.

Jeg har hæftet mig meget ved, at hr. Erling Bonnesen sagde, at en af grundene til, at vi agerer, som vi gør, i den her sag, er frygt. Det var ment som noget negativt. Det synes jeg egentlig er en lidt sjov tilgang, for hvis jeg skal være helt ærlig, må jeg sige, at ja, jeg frygter en situation, hvor virus muterer på en måde, som kan have betydning for fremtidige vaccineres virkning. Jeg frygter en situation, hvor den her smittespredning blandt minkbesætninger bidrager voldsomt til epidemien, og hvor der opstår smittereservoirer. Det er da en fuldstændig reel frygt og bekymring. Det synes jeg også man må anerkende. Jeg synes ikke, at vi skal skabe unødig frygt, men jeg synes også, at vi ærligt skal kunne sige, hvilke konsekvenser der kan være, hvis vi ikke træffer de nødvendige politiske beslutninger – og de konsekvenser kan være ret store.

Så er der den anden del af forespørgslen, som handler om, hvordan man vil sikre, at en hel branche ikke lukker. Der er det klart, at vi i SF er et fuldstændig andet sted, fordi vi i mange år rent principielt har været modstandere af den produktion og stadig væk er det.

Jeg synes, det nu er et oplagt tidspunkt at afvikle den her produktion, for vi står i en situation, der sundhedsmæssigt er ekstremt alvorlig, vi skal alligevel kompensere minkavlerne, og vi risikerer at komme i en økonomisk situation, som er meget, meget bekymrende, hvis vi ender med at sætte nye dyr i verden, som så skal aflives, hvorefter man skal kompensere minkavlerne igen. Det er meget alvorligt, og når nu vi i forvejen syntes, at man af dyrevelfærdsmæssige hensyn ikke bør have minkproduktion, er det da oplagt at gøre det nu.

Noget, jeg synes er lidt specielt, er, at vi i dag fra de borgerlige partiers side har kunnet opleve den tilgang, at man bare skal have en minkproduktion. Det handler ikke bare om, at man gerne vil hjælpe erhvervet. Det synes jeg er fuldstændig legitimt, og jeg synes også, at man skal lave hjælpepakker i en alvorlig situation, ligesom man har gjort det til andre. Men at insistere på, at vi absolut skal have den her produktion nærmest koste, hvad det vil – ligegyldigt om sundhedssituationen er meget alvorlig, dyrene lider helt vildt, eller om det overhovedet økonomisk på nogen som helst måde kan give mening i fremtiden, så skal vi have en minkproduktion – synes jeg er en meget, meget interessant tilgang. Jeg synes ikke, at man oplever den så mange andre steder end i landbruget.

Bare for at sige det, som det er, så håber jeg virkelig ikke, at det kan hænge sammen med, at der er nogle borgerlige politikere, som modtager økonomisk støtte fra minkavlere. Det håber jeg virkelig ikke, for det synes jeg situationen er alt, alt for alvorlig til – bare for at sige det, som det er.

Jeg synes også, det har været uskønt, hvordan man overdriver det her erhvervs betydning for Danmark. I medierne op til den her debat er tallet om 6.000 direkte beskæftigede i minkproduktionen blevet gentaget igen og igen, men når jeg så spørger ind til det, er det 4.317, der er direkte beskæftigede i den, og det er faktisk kun 2.644 af dem, der har dansk statsborgerskab. Det betyder jo, at der nok er en hel del sæsonarbejdere og vikarer eksempelvis, så det er jo heller ikke fuldtidsbeskæftigede, det her handler om. Jeg synes ikke, at der er nogen grund til at puste det op, hvor stor betydning det her erhverv har for Danmark, for så er det altså heller ikke vildere, og vi må altså også kunne træffe nogle progressive beslutninger i det her land.

Nu er min taletid ved at være gået, så jeg vil oplæse vores forslag til vedtagelse. Det har vi lavet sammen med Enhedslisten, og det lyder således:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig, at 18 lande i Europa har afviklet minkproduktionen. Afviklingen er hovedsageligt forankret i dyreetiske hensyn. I Holland er afviklingen af minkproduktionen blevet fremrykket fra 2024 til marts 2021 på grund af coronaudbrud på mange minkfarme. I Danmark er antallet af smittede minkbesætninger stærkt stigende, og det er konstateret, at mink kan smitte mennesker og omvendt.

Folketinget noterer sig, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling på et samråd den 28. oktober 2020 betegnede covid-19-smitten i minkproduktion som en »trussel mod folkesundheden« og en »trussel mod samfundet«, samt at regeringen »prioriterer folkesundhed frem for alt andet«.

Ifølge Danmarks Statistiks »Fakta om minkbranchen i Danmark« fra oktober 2020 har minkproduktionen givet underskud fra 2016 til 2019. Med auktionspriser på 150 kr. pr. minkskind i 2020 ser underskuddene ud til at fortsætte.

Med udgangspunkt i dyreetiske hensyn, hensyn til folkesundheden og den underskudsgivende minkproduktion pålægges regeringen at udarbejde en plan for afvikling af minkproduktion i Danmark.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 8 (omtrykt)).

[I omtrykket er ordene »covid-19-smitten i« indsat i 2. afsnit foran »minkproduktion«].

Det indgår nu i den videre debat.

Så er der en kort bemærkning til hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jamen ordføreren tager stadig væk fat i det der med, at man bare skal lukke, og henviser til, at der er masser af grundlag for det. Det er der jo ikke. For selv ministeren har jo svaret, at der er meget, som vi ikke ved, og man kan jo se, at hele forløbet har vist, at der er meget, som regeringen ikke ved. Der er jo også en række eksperter, der har sagt: Pas nu på med at overreagere på de oplysninger, der er lagt ud. Så der er ikke det der grundlag for det, når SF's ordfører går ud og næsten tegner et billede af, at det er et gammelt Tjernobylatomkraftværk, der er sprunget i luften, og at man virkelig skal gå i dækning. Det er det jo ikke. Altså, der er fire mennesker i hele Danmark uden for minksektoren, der er smittet med mink-covid, og så blæser man det her op til, at minksektoren skulle være et problem for resten af samfundet. Det er jo ikke tilfældet.

Tak for det. Værsgo til ordføreren.

Jeg bliver nødt til at henvise til en artikel fra Ingeniøren fra den 28. oktober, hvor der står:

»Det er nu flertallet af undersøgte coronaprøver fra borgere i nordjyske kommuner med mange smittede mink, som indeholder den potentielt problematiske minkvariant af coronavirus«. Og det er altså Statens Serum Institut, der oplyser det her til Ingeniøren.

Så det her påvirker jo det omkringliggende samfund, og det har betydning for smittespredningen i Danmark, og når ordføreren fremlægger det, som om SF ønsker at afvikle produktionen udelukkende som en konsekvens af sundhed, så er det jo heller ikke rigtigt. Vi har hele tiden talt for en afvikling af produktionen ud fra dyreetiske hensyn. Det er det, der er den grundlæggende motivation til, at vi helt vil afvikle erhvervet.

Så vil vi træffe en del initiativer, bl.a. at man ikke skal sætte nye dyr i verden efter den næste pelsningssæson på grund af den aktuelle sundhedssituation, og når vi alligevel mener, at man skal afvikle erhvervet. Det er jo to forskellige ting, og det kommer i forlængelse af hinanden.

Hr. Erling Bonnesen, værsgo.

Men når det er, at der også er eksperter, der jo siger, at der ikke er det der faste grundlag for det, gør det så overhovedet ikke indtryk? Jeg har forstået, at SF vil gøre alt, hvad man kan, for at få fjernet mink- og pelsproduktionen, og det er vi lodret uenige i. Men er det ikke forkert, når det er, at SF, kan vi sige, blæser det her op, når der også er fageksperter, som siger, at lad nu være med at bruge det der til at blæse det fuldstændig op? For det er jo det, som SF rent faktisk gør. Hvorfor er det, man gør det? Hvorfor er man nødt til ligesom at spille på frygten i det her? Hvorfor?

Ordføreren.

Vi frygter en situation, hvor virus muterer på en måde, der kan have betydning for fremtidige vacciners virkning, og det er også det, som SSI har været bekymret for. Og jeg har været fuldstændig åben, også sidste gang jeg blev spurgt, om, at det jo ikke er sikkert, at det her sker; det er det ikke. Det kan være, at det sker, og det kan også være, at det ikke gør, og det håber jeg virkelig at det ikke gør. Om ikke andet må man jo træffe nogle beslutninger ud fra, hvad man ved, og vi ved, at der er en risiko, og det er ikke en risiko, vi er villige til at løbe.

Så er det hr. Thomas Danielsen. Værsgo.

Godt gået og til lykke. Jeg må jo indrømme, at jeg på ingen måde er enig med hr. Carl Valentin i hans politiske holdninger osv. til det her område, men man må bare sige, at ordføreren ikke har lagt skjul på, at man ønsker at slagte den her branche, nedlægge den, ligesom stort set resten af det parlamentariske grundlag for regeringen ønsker. Det parlamentariske grundlag for regeringen er jo grundlaget for regeringens eksistens, og derfor synes jeg faktisk, at det er et strategisk flot indhug, man her har gjort for at få sin politik igennem. Om en måneds tid, hvis regeringens nedslagtning af minkfarmene fortsætter, er der ikke flere mink i Danmark, og så er produktionen slut. Så det er godt gået, men jeg vil egentlig gerne spørge ordføreren: Er der andre områder, altså landbrugsområder, som man gerne vil stoppe produktionen inden for her i Danmark nu, hvor det ser ud til, at man stort set er lykkedes med det, hvad angår minkene?

Ordføreren.

Ja, SF har eksempelvis arbejdet rigtig hårdt for at afvikle ræveavl. Det var tilbage i 2009, man havde debatten om det, og faktisk har vi stadig væk en enkelt rævefarm i Danmark, i Nordjylland, og den skulle gerne lukke i år, og det glæder vi os rigtig meget over. For vi synes også, det er uetisk at putte ræve ind i bittesmå bure, som udviser stereotyp adfærd, når man gør det, og som ikke har særlig godt af det. Så ja, der er andre dyrevelfærdsmæssige fremskridt, vi gerne ser, bestemt.

Thomas Danielsen, værsgo.

Nu tænkte jeg så på egentlige professionelle produktioner, som vi jo i høj grad må sige vi lever af, og som har bygget en stor del af den velstand, vi har i Danmark.

Jeg har et andet spørgsmål. Nu efter 5 måneder med corona i mink og de udfordringer, det skaber, bliver vi jo så fra Venstres side for første gang inviteret til reelle forhandlinger omkring den kritiske situation, man står i, og det er vi selvfølgelig glade for, og det er med det for øje, at vi gerne skulle redde pelsbranchen, og ordføreren har jo så den modsatte holdning. Derfor vil jeg høre ordføreren: Mener ordføreren selv, at det giver mening at komme til de forhandlinger, hvis man nu altså direkte ikke ønsker det, der er den politiske dagsorden?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Jeg går ud fra, at forhandlingerne skulle være om fremtiden for minkindustrien, og det vil vi selvfølgelig gerne indgå i, fordi vi har en holdning til fremtiden for minkindustrien. Så er det jo også sådan, at man, uagtet hvor man rent ideologisk og principielt gerne vil hen, godt kan indgå i nogle forhandlinger og så slutte med at indgå et kompromis, og vi ved jo godt, at der ikke er flertal for SF's holdning her i Folketinget. Til gengæld mener vi så afgjort, at vi har noget politisk at byde ind med, også i forhold til håndteringen af smittesituationen. Så ja, vi vil gerne møde op.

Tak for det. Så er det Lise Bech, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne lige oplyse ordføreren om, at de der 6.000 medarbejdere, der bliver nævnt mange steder, jo både er i minkbranchen og følgeerhvervene. Så det er altså et korrekt tal. Men jeg vil gerne spørge ordføreren om noget. Ordføreren læser op fra Ingeniøren, at der er 276 smittede. Ja, det er folk, der arbejder på minkfarmene. Vi har i et folketingssvar samme dag fået at vide, at der er fire smittede i hele Danmark uden for minkbranchen. Hvad tror ordføreren vi kan holde os mest til? Er det et folketingssvar, eller er det noget, som man læser i et medie? Det er ikke altid, de er alt for gode til at komme med den fulde sandhed.

Ordføreren.

Nu var det her jo oplysninger fra Statens Serum Institut, som de havde givet til Ingeniøren. Jeg bliver nødt til at sige i forhold til det med de 6.000, at det er korrekt, at det er inklusive følgeerhvervene, men det er ikke sådan, det er blevet fremlagt i medierne. Jeg har eksempelvis siddet på TV 2 News, hvor der er blevet sagt direkte, at det var de direkte beskæftigede med minkproduktion, hvor det var 6.000. Det er simpelt hen forkert, og det er derfor, jeg har spurgt ind til det, og det er et tal, der er blevet nævnt rigtig mange gange. Det er i øvrigt også et tal, der fremgår helt tilbage til artikler fra 2013. Så selv i forhold til følgeerhvervene tvivler jeg lidt på det, for minkerhvervet er altså et lidt andet sted i dag, end det var tilbage i 2013.

Lise Bech, værsgo.

Det folketingssvar, jeg henviser til, er også et svar fra SSI. Så der må vi absolut gå ud fra, at vi får korrekte oplysninger oversendt til Folketinget. Eller hvad mener ordføreren?

Ordføreren.

Ja, jeg går da bestemt ud fra, at vi får korrekte oplysninger. Om ikke andet synes jeg også, det er lidt snævert, at I udelukkende fokuserer på den gruppe af folk, som er smittet, som ikke arbejder på minkfarme. For smitte hos folk, der arbejder på minkfarme, er jo altså også ret alvorligt for dem selv og for deres familier. Og så er der jo selvfølgelig også hele mutationsrisikoen, når det smitter fra mink til mink. Jeg synes, der er mange ting at være bekymret over i det her.

Så siger vi tak til hr. Carl Valentin, da der ikke er flere korte bemærkninger. Og vi går videre til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak. Det er sådan, at vores ordfører på området, hr. Peder Hvelplund, ikke kunne være til stede, og jeg vil derfor fremføre hans synspunkter.

Vi er i Enhedslisten af den opfattelse, at der skal igangsættes en udfasning af minkproduktionen, og det er der især tre årsager til. Som vi netop har diskuteret under den første forespørgsel, er der store sundhedsmæssige udfordringer med minkproduktionen i Danmark, og der er risiko for mutationer af coronavirus, der kan medføre resistens over for kommende vaccine. Det udgør med fødevareministerens egne ord en trussel mod folkesundheden såvel som en trussel mod samfundet. Det er en vurdering, vi deler i Enhedslisten. Herudover er der risiko for udvikling af multiresistente bakterier, og det er en ret stor risiko at løbe, uanset hvilket erhverv vi taler om.

Men det andet spørgsmål, som vi vil sige en hel del mere om, er spørgsmålet om dyrevelfærd. Mink er i modsætning til vores andre husdyr et rovdyr. Det lever i naturen på meget store territorier, som strejker sig over flere kvadratkilometer, typisk langs floder med moser. Minken er et såkaldt territorialt og solitært dyr, hvilket betyder, at den i naturen færdes alene og forsvarer store territorier. I naturen har hanner således territorier på 2,5-6,0 km2, og hunner har territorier på 0,5-3,0 km2, især langs f.eks. floder og vandløb. Mink er fra naturens side tilpasset et semiakvatisk miljø, og de har derfor svømmehud. Mink kan dykke ned til 5-6 meters dybde og svømme op til 30-35 m under vandet. I naturen er deres behov for at svømme og jage i vand veldokumenteret, og forskning tyder på, at afholdelse fra svømning og jagt resulterer i det samme stressniveau, som hvis de blev afholdt fra at modtage mad. Minkavl i Danmark indebærer, at mink opdrættes i små bure med trådnet som underlag og uden mulighed for at kunne svømme, jage, klatre, springe mellem træer eller i de hele taget udvise naturlig adfærd.

At mink er territoriale og solitære rovdyr, gør det yderst problematisk, at de på minkfarmene er spærret inde i små trådbure på under en tredjedel kvadratmeter. Mink opdrættes på store farme med titusindvis af mink i bure i lange rækker helt tæt op ad hinanden. De trange, unaturlige forhold for minkene, der fortsat har deres territoriale og solitære adfærd intakt, stresser dyrene og gør, at de udviser en form for tvangsadfærd, hvor de f.eks. bider i egen pels, bider andre mink i buret og bider deres egne unger ihjel. Herudover er der også generelt høj hvalpedødelighed, og minkene vandrer hvileløst frem og tilbage eller er fuldkommen apatiske. Adfærden forekommer ikke i naturen og må derfor antages at være tegn på mistrivsel.

Ifølge forskerne er territorialadfærd og aggression en naturlig egenskab for et rovdyr som minken, og det er derfor ikke dyrenes temperament, der er noget galt med, men de betingelser, hvorunder de huses. Mink har således nogle adfærdsmæssige behov, som der øves vold mod under burforhold. Med andre ord er det ikke muligt at indrette kommerciel produktion, så minkene trives.

Det sidste, vi så vil sige om minkproduktionen, er, at det er en underskudsforretning. Branchen havde i 2019 et gennemsnitligt underskud per bedrift på 0,7 mio. kr. Der har i de seneste år været et fald i antallet af bedrifter, antal beskæftigede og i priser og eksport, og derfor bør der iværksættes en plan for en kontrolleret udfasning af minkproduktionen i Danmark i stil med, hvad vi ser i adskillige andre euroæiske lande, hvor produktionen er blevet afviklet og forbudt. Det vil give minkavlerne og de ansatte i branchen en mulighed for at komme ud af erhvervet og give en vished for, at det ikke er en produktion, der skal investeres i. Det vil være til gavn for folkesundheden, dyrevelfærden og økonomien. Og så støtter Enhedslisten i øvrigt forslaget til vedtagelse, som blev oplæst af SF's ordfører.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. I Det Konservative Folkeparti vil vi strække os langt for at sikre en fremtidig minkproduktion i Danmark. Der har været en lang tradition for at have minkavl i Danmark. Vi har verdens bedste mink, der opnår de højeste priser på verdensmarkedet, og en produktion, som hiver masser af valuta hjem til vores land, brødføder en masse mennesker og i det hele taget skaber aktivitet i samfundet og velstand til os alle sammen. Så det skal vi kun være glade for, og det skal vi værne om, og vi skal sikre, at vi kan blive ved med det fremadrettet.

Derfor siger vi selvfølgelig også gerne ja tak til møder, vi må blive indkaldt til i forhold til at lave nogle aftaler om, hvordan vi fremadrettet kan have en god, bæredygtig minkproduktion i Danmark. Og når jeg siger bæredygtig, er det jo, fordi mink hovedsagelig lever af affald af den ene eller den anden art – slagteriaffald, fiskeaffald og andre ting, som de smæsker sig i, og så går det ikke til spilde. Men der er jo nu nogle kæmpe udfordringer i forhold til corona. Der er en udfordring i forhold til kompensation til minkavlerne. Og det er jo sådan noget, der kan være med til at kvæle dem, for at sige det sådan lidt markant. For vi ved godt, at bankerne kigger meget på sikkerhed og usikkerhed, og det er klart, at når vi står i sådan en situation som den her, hvor der er skabt voldsom usikkerhed, så kan de godt fristes til måske at lukke nogle virksomheder , som under normale omstændigheder ville have fået mulighed for at kunne køre videre.

Men som sagt vil vi gerne være med i en aftale. Det synes jeg faktisk vi skylder, og jeg ser ikke nogen grund til at invitere nogen, som på forhånd har det erklærede mål, at de vil have udryddet minkproduktionen i Danmark. Det ville nærmest være spild af tid. Men vi møder gerne op hos de partier, som vil snakke med os om, hvordan vi fortsat kan have en god minkproduktion i Danmark.

Der melder sig jo en masse spørgsmål. I forhold til alt det der med fritestning vil jeg sige, at det er noget af baggrunden for, at man kan blive ved med at have nogle avlsdyr. Hvordan kommer vi lige omkring det? Hvor skal de være henne? Hvordan skal man sikre, at de dyr, der skal bruges til avl, ikke bliver smittet? Hvordan kan man sørge for at holde dem isoleret, sådan at risikoen for, at de bliver smittet med covid-19, bliver minimeret? Sådan er der flere forskellige ting. Vi vil selvfølgelig også gerne drøfte det her med de 7,8 km – det synes vi haster en lille smule – og have noget evidens i forhold til det; stemmer teorien nu også overens med praksis? Altså, kan vi konstatere, at de alle sammen bliver smittet inden for den der radius, eller kunne man indsnævre den, sådan at man kunne undgå at slå nogle raske dyr ihjel? Hvad med pelsning? Kan vi komme i gang med at pelse de raske dyr, frem for at vi bare skal destruere dem?

Der er også nogle problemstillinger, som jeg synes er interessante i forhold til den måde, man håndterer det på. Jeg har lige her under debatten fået noget at vide. Der er nogen, der sidder og følger med, som skriver, at der bliver tippet døde mink af på betonpladser. Det virker for mig voldsomt uhensigtsmæssigt, at de mink, når man har slået dem ihjel, så bare bliver liggende, hvor rovfugle og andre dyr på den måde så måske kan sprede smitten.

Men noget af det, som vi jo i hvert fald også lægger meget stor vægt på, er det her med kompensationen. Jeg har rost statsministeren for at sikre, at de offentligt ansatte i det her land ikke kommer til at lide økonomisk under den her krise; det synes jeg er flot. Men jeg er også nødt til at sige, at når man så har sådan en smitte blandt mink her, som gør, at der er dyr, der skal slås ned, og når dem, som er så uheldige, at deres dyr bliver smittet, så kun skal kompenseres med 20 pct. af driftstabet, så synes jeg simpelt hen ikke, det er i orden. Altså, hvis man sagde, at vi som almindelige lønmodtagere skulle nøjes med 20 pct. af vores løn, fordi vi har været uheldige at blive ramt af et eller andet, så ville det jo være fuldstændig utilstedeligt, og det synes jeg også det er, når man på den måde her stiller minkavlerne det i udsigt, samtidig med at der er den store usikkerhed om, hvor lang tid den her krise kommer til at vare. Altså, kan de komme til at sælge skind i 2021? Det kan de givetvis ikke. Kan de komme til det i 2022, eller skal vi helt hen i 2023, inden produktionen er oppe at køre? Det er en enormt stor usikkerhed, og det bør vi tage en drøftelse af, altså hvordan vi får det klaret, sådan at bankerne ikke lukker nogle ellers sunde virksomheder. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg.

Tak skal ordføreren have. Det var sådan set ikke meningen, at jeg ville tage ordet, men når ordføreren faktisk rækker hånden frem og siger, at han vil strække sig meget langt, så synes jeg, der er grund til lige at spørge ind til, hvordan det skal opfattes. Vi har jo i forbindelse med den her forespørgselsdebat F 10 fremlagt et, synes jeg, nuanceret og ordentligt forslag til vedtagelse, der handler om at inddrage partierne i Folketinget i en drøftelse. Jeg læser den lige op endnu en gang – det kan jeg godt nå tidsmæssigt:

»Folketinget pålægger regeringen at indkalde alle Folketingets partier til drøftelse af mulighederne for fremtidig minkproduktion i Danmark. Folketinget støtter en fremtidig minkproduktion under hensyntagen til sundheds- og veterinærmyndighedernes anbefalinger.«

Jeg vil bare høre, om det er et forslag til vedtagelse, som Det Konservative Folkeparti kan tilslutte sig. Og hvis man ikke kan tilslutte sig det her forslag til vedtagelse – når man nu siger, at man vil strække sig langt – kunne jeg godt tænke mig at få et par ord på det.

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at vi jo har vores eget forslag til vedtagelse, og det, jeg hørte spørgeren havde af største anke imod vores tekst, var, at man ikke ville indkalde alle partierne i Folketinget. Vi har besluttet, at der ikke er nogen grund til det. Når det handler om, at vi skal redde minkbranchen og sørge for at have en bæredygtig minkproduktion i Danmark fremadrettet, er der jo dybest set ikke nogen grund til at indkalde de partier, som har et erklæret mål om, at de vil minkbranchen til livs hurtigst muligt og få dem udryddet nærmest fra jordens overflade. Det ville givetvis være spild af tid.

Hr. Anders Kronborg.

Så må jeg jo konstatere, at det udsagn om at strække sig langt måske er at tage munden for fuld. For hvis man ikke engang kan mødes omkring et forslag til vedtagelse, som handler om, at man støtter en fremtidig minkproduktion i Danmark og sætter sig ned og drøfter det i en sundhedskrise og inddrager partierne i Folketinget, synes jeg faktisk ikke, at man strækker sig særlig langt. Så synes jeg måske, at man afslører, at det her mere handler om polemik og måske nogle point. Jeg håber meget, at ordføreren vil overveje at støtte det forslag.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Jamen jeg vil så sige, at jeg måske synes, at ordførerens forslag til vedtagelse handler mere om polemik. For vi kommer gerne, hvis vi bliver indbudt til et møde, hvor man konstruktivt vil drøfte, hvordan man kan redde minkbranchen. Så er vi der med et fingerknips, lige med det samme – sådan! Det vil vi rigtig, rigtig gerne være med til. Vi har selv masser af forslag, som vi gerne vil være med til at drøfte, og det håber jeg da også at regeringen vil være med til, sådan at vi kan få de her problemer løst på en ordentlig måde.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Tak for ordet. Minkbesætninger rundtomkring i hele landet nedslagtes i disse dage på ordre fra regeringen. Årsagen hertil er frygt for ny coronasmitte. Tiltagene omfatter ikke blot syge minkbesætninger, de omfatter også raske mink, der ligger i en 7,8 kilometersradius fra en farm, hvor der er konstateret smitte. Vi står midt i en coronapandemi med et stigende antal smittede. Derfor skal vi naturligvis gøre alt, hvad vi kan, for at begrænse yderligere smitte. Dog skal vi have fornuften med og basere vores tiltag på videnskabelig evidens.

Fødevareministerens redegørelse for beslutningen om nedslagtningen vidner om et yderst tyndt videnskabeligt belæg for disse drastiske tiltag. Dyrlæger, der arbejder med dette erhverv til daglig, bekræfter den tvivlsomme videnskabelige evidens. Regeringen er bekendt med dens kritik, men det har ikke påvirket regeringens beslutning. Hvordan kan man finde på at slå raske dyr ihjel uden entydig videnskabelig evidens for, at det stopper smittespredningen? Det rammer uskyldige minkfarmere med raske dyr og har store konsekvenser til følge. Værst går regeringens tiltag dog ud over minkavlere med smittede mink. De får kun 80 pct.s erstatning. Det er barske vilkår at drive forretning under, og det kan minkavler Lasse Jensen fra Asdal skrive under på. Hans mink blev konstateret smittet med corona tilbage i september. Efter godt og vel en uges sygdom, var minkene raske igen og fungerede atter normalt. Alligevel beordres de nu nedslagtet, hvorefter hans familie tilbydes godt 80 pct.s erstatning. Lasse fortæller, at for ham og hans familie betyder det i værste fald, at de må gå fra hus og hjem. Hvad er rimeligheden i det?

Nu har vi så i dag hørt, at der måske kan komme en løsning for Lasse, og det håber jeg selvfølgelig for ham, men der er mange andre, der står i denne situation. Ydermere ønsker dele af venstrefløjen nu med dyrevelfærdsaktivister i ryggen, at dansk minkindustri skal lukkes helt ned. Det er helt absurd. Dansk minkavl er i verdensklasse. De producerer verdens bedste skind og er samtidig verdensmestre i dyrevelfærd. Ydermere bidrager de med 5 mia. kr. årligt i eksport til udlandet. Regeringens hårdhændede tiltag mod minkindustrien risikerer at blive enden på dansk minkproduktion. Det vil i så fald betyde tab af indtægter, kultur og livsværk for minkavlerne – et erhverv, som i generationer har skabt værdi til gavn for hele Danmark. Det må ikke ske.

Derfor forlanger vi i Nye Borgerlige, at regeringen fremlægger en handlingsplan, der sikrer den danske minkindustris overlevelse. Vores minkavlere er en stor økonomisk gevinst for Danmark, de skal behandles med anstændighed og respekt. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor er det nu ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling. Værsgo.

Tak for det. Og tak for debatten indtil videre. Det er klart, som det jo er fremgået her, at vi er midt i en alvorlig coronasituation, og vi er i en alvorlig situation for minkbranchen i Danmark, og derfor giver det selvfølgelig mening, at vi her i dag har drøftet, hvordan vi sikrer, at smitten fra syge, coronasmittede mink til raske mink og videre ud i samfundet standses. Og det giver selvfølgelig også mening at drøfte vilkårene fremadrettet for minkbranchen, selv om det jo ligesom med alle mulige andre brancher er svært at vurdere fremtiden, når vi ikke ved, hvordan coronaen vil udvikle sig fremadrettet. Det har indflydelse på rigtig mange menneskers liv i Danmark og rigtig mange virksomheders fremtid; der står minkbranchen jo i en situation ligesom mange, mange andre brancher, desværre.

Fru Ulla Tørnæs sagde i sit indlæg, at der ikke havde været mange positive ord til minkavlerne. Det vil jeg ikke give fru Ulla Tørnæs ret i. Jeg synes, der her i salen – i hvert fald fra regeringens side og også fra regeringspartiets side – er blevet sagt klart og tydeligt, hvor vigtig minkbranchen er for Danmark, og hvad den betyder i form af jobs og indtjening til landet. Det synes jeg jo er en anerkendelse af det arbejde, som minkavlere og deres familier gør for Danmark. Og de er jo ligesom alle mulige andre virksomheder, der er blevet påvirket af coronasituationen, uforskyldt kommet i en situation, hvor coronaen altså får nogle meget, meget triste konsekvenser for minkavlere. Det er der også udtrykt stor sympati for fra regeringens side i dag – og derfor vil jeg sige, at jeg ikke synes det er rigtigt, at der ikke har været sagt et positivt ord til minkavlerne.

Det gælder sådan set også ønsket om fremadrettet at sikre en mulighed for minkbranchens overlevelse. Det kan der ikke gives nogen garantier for; der kan ikke gives nogen garantier for nogen virksomheders fortsatte drift i forbindelse med coronasituationen, men vi kan have det håb, og vi kan have det udgangspunkt at arbejde for at understøtte brancherne og sektorerne så godt som overhovedet muligt, og det er regeringens tilgang til det.

Så vi vil fra regeringens side minkproduktion i Danmark; men igen er det altså folkesundheden, der går først. Og det gælder jo også i forhold til de restriktioner, der er lavet for alle mulige andre brancher. Det er jo af hensyn til folkesundheden, det er af hensyn til, at coronasmitten ikke skal brede sig. Vi glemmer måske nogle gange, når vi kommer ned og diskuterer enkelte sektorer eller forskellige elementer i den meget triste situation, vi står i, at det er det, der er hovedsagen, og at det må det være for alle Folketingets partier, nemlig at vi gør alt, hvad vi kan, for at få standset coronasmitten i Danmark og for så vidt også uden for landets grænser.

Bare for igen at opridse konsekvenserne af coronaen, er de altså, at vi indtil videre har haft 44.000 smittede i Danmark, heraf er der aktuelt 10.000 smittede, og som folk formentlig vil vide, har mange haft ret svære symptomer undervejs. Mange har haft følgevirkninger, som stadig påvirker deres almindelige hverdag og liv og levned som følge af den her meget alvorlige sygdom. Og der er altså indtil videre 719 døde mennesker i Danmark, hvoraf mange er ældre og svage borgere. Vi har altså først og fremmest et ansvar for at sikre, at vi får begrænset smitten mest muligt, og at vi selvfølgelig også får begrænset konsekvenserne for mennesker, herunder selvfølgelig også at vi får så få dødsfald som overhovedet muligt.

Det er i det lys, man også må se regeringens tilgang til smitten, når den breder sig blandt mink, for det er en risiko, at den smitte breder sig ud i samfundet. Det er 176 med tilknytning til minkbranchen, der indtil videre er blevet smittet, men vi har altså også konstateret, at vi uafhængigt af den gruppe kan se, at smitten spreder sig videre ud i samfundet. Så det her må vi tage så seriøst, som vi overhovedet kan, og det er det, regeringen gør.

Vi vil fortsætte med at have og har igennem hele forløbet haft en dialog med branchen om håndteringen af det her, og branchen spiller ind og med i forhold til, hvad vi kan gøre nu og her, og selvfølgelig også i forhold til, hvad vi skal gøre for fremtiden. Branchen er kommet med nogle bud, som regeringen selvfølgelig vil kigge på og overveje. Jeg forstår godt en branche, der synes, at det ikke går hurtigt nok med beslutningerne, og som hellere ville have truffet en beslutning i morgen end i overmorgen eller hellere i går end i dag, og jeg kan kun være enig i, at vi jo selvfølgelig skal skabe et grundlag for beslutninger om fremtiden så hurtigt, som det kan lade sig gøre, men det bliver jo altså også med involvering af de nødvendige myndigheder og deres vurdering af den her sag.

Det er jo heller ikke rigtigt, at det her ikke har været drøftet partierne imellem – det har det – og partierne er også blevet orienteret om situationen. Jeg har i hvert fald ikke fået henvendelser konkret fra Venstre, hverken i juni, juli, august eller september måned om den her sag. Og det er klart, at da vi så traf en beslutning om at ændre strategi her i oktober, ja, så reagerede man og mente, at nu skulle der lægges en anden strategi og nogle andre planer. Der mangler vi jo stadig væk, som det står nu, en klar plan fra Venstre selv i forhold til, hvordan det her skal håndteres, både aktuelt og ude i fremtiden.

Det er jo netop på den baggrund, at vi lægger op til med det forslag til vedtagelse, der ligger, at samle Folketingets partier til en drøftelse af situationen og af fremtiden for minkavlen i Danmark. Og jeg forstår selvfølgelig ikke, at Venstre eller for den sags skyld andre borgerlige partier ikke kan stemme for en sådan vedtagelse, for det er en invitation til, at vi kan sidde sammen og drøfte fremtiden.

Så bliver diskussionen om de 7,8 km stadig væk trukket frem. Jamen der er jo ikke andet at sige om den strategi, altså at du afliver minkene på de smittede farme og mink på farme, der ligger i en radius af 7,8 km fra de smitteinficerede farme, at det jo er, fordi vi erfaringsmæssigt ved, at når man opdager, at mink på en farm er smittet, så er smitten allerede på vej ind på de omkringliggende farme, og de erfaringer, man har fra det indtil nu, er, at for 95 pct.s vedkommende har de ligget inden for en radius af 7,8 km. Og det er altså den vurdering, der ligger til grund for, at man har truffet beslutningen om de 7,8 km.

Jeg har sagt det her flere gange, og man kan ikke blive ved med at sige, at man ikke har fået en forklaring på det, for det er det her, der er forklaringen på det. Og det synes jeg man skulle tage ad notam.

Så siger hr. Peter Seier Christensen, at der er forskellige dyrlæger, der har forskellige holdninger til det her, og det er jo også ganske rigtigt, at der er det, og der er rigtig mange mennesker, der har holdninger til det her, og som gør sig kloge på rigtig mange elementer i det her. Sådan er det også på andre områder, når vi diskuterer restriktioner i forhold til corona. Jeg skal bare sige, at jeg i hvert fald har set, at Den Danske Dyrlægeforening, altså sammenslutningen af alle dyrlæger, bakker op om den strategi, som er lagt på det her grundlag – for at det lige skal stå klart.

Så vil jeg til hr. Carl Valentin, som har fremsat et forslag til vedtagelse, blot igen sige tak for SF's engagement i hele spørgsmålet her, men når der i forslaget til vedtagelse står, at jeg på et samråd den 28. oktober 2020 skulle have betegnet minkproduktion som en trussel mod folkesundheden og som en trussel mod samfundet – og det har jeg også drøftet med hr. Carl Valentin – så forholder det sig naturligvis ikke på den måde. Jeg har sagt, at coronasmitten blandt mink er en trussel mod folkesundheden og en trussel mod samfundet, og det tror jeg da at vi sådan set alle kan være enige om.

Men jeg ser selvfølgelig frem til en god snak og gode drøftelser om fremtiden for minkproduktion i Danmark. Og jeg tager debatten her som udtryk for, at det skal vi fortsætte.

Tak for det. Der er først en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Vi kan jo hurtigt blive enige om, at erhvervet står i en meget, meget alvorlig situation. Jeg har også tidligere givet udtryk for, at vi også i Venstre – og det kan vi høre gælder alle blå partier – er klar til at komme til en forhandling om det. Men jeg vil godt lige her i den sidste runde også holde lidt fast i, at med baggrund i, at det er fire mennesker i hele Danmark uden for minksektoren – kun fire – der er smittet med mink-covid-19, så er det jo noget af en overdrivelse ligesom at tegne et billede af, at det er minksektoren, der skulle være problemet for samfundet; det er det jo ikke. Ministeren har også selv sagt flere gange undervejs, at der er meget, vi ikke ved. Ja, det er ret tydeligt, at der mangler et grundlag for det.

Så det er at gå langt, minister, at sige, at minksektoren ligesom skulle være problemet. Og når det her kommer op til en diskussion nu, er det sådan set ikke os, der har startet den. Det var netop nogle af de partier, som vil have fjernet minkproduktion, der tog den op, og så har vi fulgt den.

Men er ministeren klar til at invitere til en forhandling?

Ministeren, værsgo.

Jeg synes, det siger sig selv, og jeg håber også, at hr. Erling Bonnesen kan være enig i, at det, at millioner af mink, der hver især bærer coronasmitte, udgør en potentiel risiko for, dels at andre mink bliver smittet, dels at smitten kan sprede sig fra mink til mennesker. Altså, det håber jeg vi kan være enige om, for ellers må jeg igen sige, som det er blevet sagt flere gange her, at Venstre ikke tager den her trussel alvorligt nok. Det mener jeg er uansvarligt, og jeg synes, at man fra Venstres side skal sætte handling bag de ord, man siger, nemlig at folkesundheden kommer først. Det gør man jo ikke ved så at sige, at vi ikke skal gøre det nødvendige for at standse smitten.

Hr. Erling Bonnesen.

Selvfølgelig gør vi det, Vi siger, at folkesundheden er det vigtigste og mennesker kommer først, men vi kigger også på det grundlag, der er der, eller som ikke er der. For det er jo noget, vi kan læse os til via et studie, som man har foretaget i Nordjylland, på et vist antal farme, og så har man ganget det op osv. Og der er jo også eksperter, der siger: Pas nu på med ikke at overdrive det og skalere det op. Vi kan også basere en del af grundlaget på det, som nogle af regeringens støttepartier siger: at det er frygten, der ligesom driver det.

Så derfor kan jeg godt forstå, at ministeren ved flere lejligheder siger, at der er meget, vi ikke ved, i forbindelse med det her. Så der er jo god grund til, at vi bliver sat i forhandlingslokalet, men jeg har endnu ikke hørt ministeren nævne andet end drøftelser. Kan der komme forhandlinger?

Tak for det. Så er det ministeren. Værsgo.

Jamen altså, Socialdemokratiet har fremsat et forslag til vedtagelse, som jeg ikke forstår hvorfor Venstre ikke kan stemme for, for der står, at man pålægger regeringen at indkalde til drøftelse af den fremtidige situation for minkproduktionen i Danmark. Jeg må sige, at jeg forstår ikke, hvorfor Venstre ikke kan støtte det.

Så er det hr. Thomas Danielsen.

Tak for det. Jeg tror, det er vigtigt, at vi i den fremskredne proces, vi står i nu, visker tavlen ren for det, der er sket – eller måske nærmere manglen på samme, altså det, der ikke er sket – og så glæder vi os over, at ministeren nu vil invitere Venstre til forhandlinger om det her emne, for det er jo særdeles presserende, og det haster. Hvis den her nedslagtning fortsætter i det her tempo, er minkproduktion jo desværre er et overstået kapitel i Danmark, og det vil være synd og skam. Heldigvis kan jeg jo høre, at ministeren i hvert fald siger, at ministeren ønsker minkproduktion i Danmark i fremtiden. Når nu det er så presserende og det haster så meget, er ministeren så ikke indstillet på at sige, at de partier, som ikke har det samme ønske om en minkproduktion i Danmark, har vi simpelt hen ikke tid til at spilde tid på i sådan nogle drøftelser? Altså, vi skal videre nu. Vi skal have lavet nogle gode aftaler, som kan sikre den danske minkbranche i fremtiden. Det haster.

Tak. Ministeren.

Regeringen er som sagt fuldstændig indstillet på at tage en drøftelse med Folketingets partier om fremtiden for den danske minkbranche. Jeg mener ikke, det giver mening i et folkestyre at begynde at skippe nogle partier – partier, der oven i købet, som jeg jo har hørt her, siger, at det da godt kan ske, at de ikke har flertal for at ville afvikle minkproduktionen i Danmark, men de vil da gerne bidrage med deres viden og kompetence til, at der så bliver skabt nogle fornuftige rammer. Så jeg kan ikke se, der er grund til at udelukke nogen. Og jeg har som sagt indtil her først i oktober ikke hørt fra Venstre om, at man ønskede forhandlinger om noget som helst eller møder om noget som helst.

Hr. Thomas Danielsen.

Med al respekt for ministeren: Nu får ministeren det til at lyde, som om vi er velkommen til at komme og drikke en kop kaffe. Altså, jeg går ud fra, at ministeren vil have os til et forhandlingsbord, hvor vi kan bruge vores flertal til at hjælpe ministeren med at redde dansk minkproduktion. Derfor er det jo klart, at vi ikke kan spilde tid i en tid, hvor det er så presserende. Branchen er så presset, og så skal vi jo ikke spilde tid på i forhandlingslokalet at slås med nogen, som har den stik modsatte dagsorden. Så vil ministeren lige gøre det klart: Vil han bare drikke en kop kaffe af høflighedsårsager, eller vil ministeren lave reelle forhandlinger, som kan redde branchen?

Så får vi et svar fra ministeren. Værsgo.

Igen vil jeg sige, at hr. Thomas Danielsen jo kan læse forslaget til vedtagelse:

»Folketinget pålægger regeringen at indkalde alle Folketingets partier til drøftelse af mulighederne for fremtidig minkproduktion i Danmark. Folketinget støtter en fremtidig minkproduktion under hensyntagen til sundheds- og veterinærmyndighedernes anbefalinger.«

Det er jo den ramme, der skal være for drøftelserne. Jeg forstår stadig væk ikke, hvorfor man ikke, når man nu selv siger, man gerne vil være med til de drøftelser, kan stemme for det her forslag til vedtagelse.

Så er det fru Inger Støjberg.

Jeg vil gerne følge op på hr. Thomas Danielsens spørgsmål, for det lyder ærlig talt, som om vi ikke helt sender på samme frekvens. Jeg har lidt en fornemmelse af, at ministeren ikke helhjertet går ind i det her. Og jeg må sige, at det simpelt hen er en tvivl, der har naget mig gennem de seneste uger, for jeg kan ikke forstå, hvorfor ministeren ikke sætter sig igennem og i den grad går ind i det her, så vi sikrer, at der også er minkavl i Danmark i fremtiden.

Så jeg vil sådan set i første omgang mest kommentere på det og sige, at min tvivl nager mig så meget, at jeg simpelt hen får lyst til at spørge ministeren, om ministeren nu også er sikker på, at han ønsker minkavl i fremtidens Danmark.

Ministeren.

Nu ved jeg ikke, om fru Inger Støjberg har været ude under det meste af debatten og ikke har hørt, hvad der er blevet sagt, både fra min side og fra Socialdemokratiets ordførers side, i forhold til at Socialdemokratiet, regeringen, ønsker minkavl i Danmark. Det er blevet sagt gang på gang, og det har også været vores tilgang i den dialog, vi har haft og har med minkbranchen og i øvrigt skal have igen i et møde på mandag. Jeg forstår slet ikke, hvorfor fru Inger Støjberg vil så tvivl om det. Det skulle da kun være, fordi hun på en eller anden måde af hensyn til et eller andet bagland vil forsøge at udstille det, som om Socialdemokratiet ikke ønsker minkavl i Danmark. Jeg forstår ikke tvivlen. Vi har sagt det gang på gang, og vi agerer i forhold til det i en dialog med minkbranchen.

Fru Inger Støjberg.

Problemet er jo, at det ikke kun er mig, der går med den her tvivl. For hvorfor har ministeren ikke brugt de her uger, hvor man jo bare ved at åbne aviserne – eller f.eks. ved at ringe til en minkavler og tale med ham – har kunnet konstatere, hvor svært de her mennesker har ved at drive deres erhverv lige nu? Nu kan vi høre, at der så bliver indkaldt til drøftelser. Det er jo ikke forhandlinger, men drøftelser – om hvad? Er det 7,8-kilometerszonen, er det spørgsmålet om, om man kan pelse mink, der er raske, og som befinder sig inden for den her zone? Hvad er det, der ligger i det? Og hvorfor er det, at man skal bruge tid på partier, der absolut ikke ønsker minkavl?

Så skal vi have et svar fra ministeren. Værsgo.

Jeg må igen sige, at jeg ikke tror, at fru Inger Støjberg rigtig har fulgt med i, hvad der er foregået, hvis fru Inger Støjberg kan sidde her og så tvivl om, hvorvidt der er sket noget, om, hvorvidt der er blevet handlet. Så er fru Inger Støjberg jo i hvert fald ikke klar over, at 600-700 mennesker plus avlerne selv er i gang ude omkring i landet i forhold til at få slået smittede mink ned, at 4, 5, 6 styrelser er i gang, og at politiet og forsvaret er i gang. Vi gør alt for at håndtere den her situation, så smitten ikke spreder sig.

Så er det fru Ulla Tørnæs.

Lad mig følge op her, hvor fru Inger Støjberg slap. Jeg kan berolige ministeren med, at jeg har fulgt med i debatten her hele eftermiddagen og hele aftenen, og det står lysende klart for mig, at regeringens parlamentariske grundlag ikke ønsker, at der fortsat skal være en minkbranche i Danmark. Derfor begriber jeg simpelt hen ikke, hvorfor ministeren lægger så stor vægt på, at vi skal drøfte med partier, som ikke ønsker, at der fortsat skal være minkproduktion i Danmark, hvordan vi kan komme videre. Så kan ministeren ikke bare forklare med sådan helt simple ord, hvorfor det er, ministeren vil have, at Folketingets partier skal spilde tid på at drikke kaffe med nogen, som vil det stik modsatte af, hvad ministeren hævder fra Folketingets talerstol at regeringen vil.

Ministeren.

Som jeg allerede har sagt en gang før, må jeg tage for pålydende, når f.eks. SF's ordfører her foreslår, at man skal udfase minkproduktion, men selv erkender, at det er der ikke et flertal for i Folketinget, at man alligevel gerne vil bidrage til diskussionen om fremtidens minkproduktion. Altså, det sker vel mange gange, at man ikke er enige om udgangspunktet, men finder kompromiser i et lokale, og at man i hvert fald bidrager med den viden og de ønsker, man har. Det vil jeg ikke afskære nogen partier i Folketinget fra. Hvorfor skulle jeg dog det?

Ulla Tørnæs.

Nu bliver det virkelig en lillebitte smule vanskeligt. Jeg har ikke hørt SF fra Folketingets talerstol under den lange debat i dag komme med noget som helst bud på, hvordan vi kommer videre i den situation, som vi er i i øjeblikket. Til gengæld er Venstre kommet med flere konkrete bud på, hvordan vi kan tackle den nuværende situation, bl.a. det her med spørgsmålet om, hvorfor man skal slå raske dyr ihjel, bare fordi de er inden for 7,8-kilometerszonen. Det var jo et konkret forslag. Vi mangler også at høre, hvad det er, ministeren vil lægge på bordet, når vi skal drøfte minkbranchens fremtid.

Tak for det, Ulla Tørnæs. Der gik tiden så rigeligt. Nu får vi svar fra ministeren.

Nu har jeg jo af indlysende årsager været her under hele debatten, og jeg må undskylde, at jeg siger det, men jeg har ikke, hverken her i debatten i dag eller forud for den her debat, set Venstres plan for, hvordan man vil håndtere det her, vi står midt i, andet end at man har sagt, at der er nogle af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, man ikke vil følge – når man ikke vil slå mink ned ud fra de anbefalinger, der bliver givet. Og der er jeg jo nødt til at spørge Venstre, også før vi kommer ind i et lokale til drøftelser: Hvad er Venstres plan?

Tak. Så er det hr. Per Larsen, Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg havde jo gerne set, at man for lang tid siden havde indkaldt Folketingets partier til en forhandling om, hvordan vi kunne klare den her situation, der er opstået, i og med at der er minkfarme, der er blevet smittet. Og man kan jo så sige, at regeringen har syntes, at de helst selv ville køre med den, og nu ser vi så, at vi er en situation, hvor halvdelen af landets mink skal slås ned.

Så er der så måske lagt op til, at vi andre kan komme med i et eller andet her på bagkant af det, for jeg ser jo, at der trods alt skal holdes et møde, at regeringen byder ind til et møde. Men det, der skiller os, er nok, om det skal være drøftelser, eller om det skal være forhandlinger. For i vores forslag til vedtagelse – vi er jo flere partier, der har lavet det – skriver vi, at Folketinget pålægger regeringen at indkalde de partier, der ønsker, at der skal være mink- og pelsproduktion i fremtiden, til forhandling for at sikre minkbranchens overlevelse og sikre muligheden for, at branchen kan rejse sig igen.

Tak. Det får ministeren lov at svare på nu.

Altså, jeg vil også bare notere mig, at hr. Per Larsen på vegne af Det Konservative Folkeparti jo heller ikke før inden for de seneste par uger har henvendt sig til mig om at ville have drøftelser eller forhandlinger om situationen med mink. Regeringen har orienteret om de tiltag, der er gjort undervejs, men det der med, at man i lang tid fra De Konservatives side har ønsket, at man skulle drøfte og forhandle, er jo en ny ting. Det synes jeg at hr. Per Larsen skulle være så venlig at indrømme.

Så er det hr. Per Larsen.

Ja, men jeg glæder mig i hvert fald til, at vi jo kommer til at mødes og så kan tage nogle drøftelser, for det trænger vi til. Og jeg synes, at den her situation er så alvorlig, at det skylder vi de avlere, som har med det at gøre, og vi skylder i det hele taget hele branchen, at vi håndterer det her så klogt, som det nu overhovedet kan lade sig gøre. Det glæder vi os til at mødes om.

Ministeren.

Det kvitterer jeg for, og jeg synes jo også, at det normalvis er sådan i den kreds, vi er, når det gælder spørgsmål inden for fødevareområdet, at vi kan finde fornuftige løsninger sammen. Det eneste, jeg jo bare må understrege – og det har jeg gjort gang på gang – er, at vores hovedsigte handler om at sikre, at coronasmitten ikke breder sig ud i samfundet.

Hr. Carl Valentin.

Tak. Til det her med debatten om, hvem der skulle inviteres til sådan nogle handlinger, vil jeg bare sige, at jeg synes, det der med at ville udelukke nogen på forhånd på den måde er ret absurd. Hvis vi nu forestiller os, at situationen var omvendt, og at der var et flertal i Folketinget, der ønskede at udfase minkindustrien, så tror jeg faktisk også, at de borgerlige partier ville blive glade for at blive inviteret med ind til forhandlingerne, og også selv om man for alt i verden ville bevare industrien, for så havde man måske nogle gode input til, hvordan man kunne udfase det på den bedst mulige måde, eller hvordan man skulle kompensere minkavlerne eller noget i den stil. Jeg syntes egentlig, det er en meget en god tradition, at vi her i Folketinget lytter til hinanden, på tværs af partier og til trods for store politiske uenigheder.

Så til den bemærkning, som ministeren kom med, mens jeg lige hurtigt var udenfor, desværre, vil jeg sige, at jeg fuldt ud anerkender, at vi ikke har været så præcise i det forslag til vedtagelse, og at det selvfølgelig skulle være smitten i minkproduktionen, der var en trussel mod folkesundheden, og ikke minkproduktionen, og hvis vi kan få lov til at ændre det, vil jeg bede om at det kommer til at blive gjort.

Ministeren.

Jamen tak til SF's ordfører for det. Vi er fuldstændig enige om den udlægning. Som sagt skal vi diskutere fremtidens minkproduktion i Danmark, og det skal vi også diskutere ud fra et udgangspunkt om, at vi stadig væk har en coronasmitte, og at det jo er baggrunden for, at minkbranchen er bragt i den her ulykkelige situation, som den er, ligesom andre brancher er det, og der er et udgangspunkt for diskussionen jo også bare, at prioritet nr. 1 må være, at vi sikrer, at vi gør alt for at begrænse coronasmitten, også den fra mink ud til mennesker.

Der er ikke flere spørgsmål til ministeren, så vi siger tak. Så har hr. Erling Bonnesen ønsket ordet til anden runde.

Tak for det. Det bliver så til en forholdsvis lidt kort afrunding, og det er så også på vegne af de blå partier, som har indkaldt til den her forespørgselsdebat, nemlig Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance.

Det er jo tydeligt for os alle sammen, at mink- og pelsbranchen står i en ganske, ganske alvorlig situation. Det kalder på handling meget snart, hvis vi netop skal opnå at få sikret og reddet mink- og pelssektoren i fremtiden, og det er også det, som vi i blå lejr har givet udtryk for vi vil bidrage til – naturligvis – og også gøre det, under hensyn til at vi skal handle sundhedsmæssigt forsvarligt, hvilket vi alle sammen også har givet udtryk for.

Regeringen står jo nu med et centnertungt ansvar i den her sag. Regeringen har jo selv arbejdet sig hen til den situation, kan man sige, og det er jo også kommet tydeligt frem i den debat, som vi har. Vi håber så også, at der nu meget snart vil blive indkaldt til nogle møder, forhandlingsmøder, for det her er jo ikke noget, man kan vente i uger på, da pelsningssæsonen osv. står tæt på.

Nogle af de ting, vi vil fremføre, handler jo også om dem, der har været nævnt under debatten, så jeg skal ikke trække det hele op igen, men blot nævne bl.a. sådan en ting som fritestning, og der forstod jeg orienteringen i dag sådan, at det jo er i Nordjylland, man er startet med det. Der vil det da også være noget at få drøftet, hvordan man lynhurtigt kan få det meget mere bredt ud, sådan at flest mulige bliver omfattet af fritestning og at man får kigget på den her 7,8-kilometerszone og på det her med avlsmateriale, altså får skabt grundlaget for, at man kan komme godt videre med produktionen til næste år.

Vi har også i blå lejr givet udtryk for, at man i det hele taget får set på den her genopretningspakke, fremtidspakke, og selvfølgelig så også sørger for, at der bliver udbetalt de her kompensationer, som man har stillet avlerne i udsigt; der har vi da også fået nogle indmeldinger fra avlere om, at de har svært ved sådan at få etableret en tilstrækkelig effektiv kontakt til myndighederne i forbindelse med at få beregnet og udbetalt kompensationen, sådan at de kan få skabt grundlaget for at komme videre.

Så det er sådan nogle af de ting, som vi allerede har meldt ind at vi vil lægge på bordet, og så er vi sådan set klar til forhandlinger. Så på vegne af de blå partier: Tak for debatten. Vi afventer så, om vi nu får en invitation til nogle forhandlinger.

Der er en kort bemærkning til hr. Carl Valentin.

Tak for debatten i dag. Den har været rigtig lang og til tider god, men ikke hele vejen igennem. Jeg bliver simpelt hen nødt til at spørge om noget. Nu synes jeg, jeg i den her debat har oplevet, at man fra Venstres side har haft et meget stærkt ønske om at bibeholde minkproduktionen, nærmest koste hvad det vil, uagtet sundhedsrisiko, dårlig dyrevelfærd og dårlig økonomi i branchen, og derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre, om Venstres ordfører eller nogle af Venstres ordførerkolleger modtager penge fra minkindustrien.

Ordføreren.

Jeg har klart og tydeligt markeret, at vi har verdens bedste minkskind i Danmark, og at der er efterspørgsel fra hele verden, og at alle kommer til auktionerne. Jeg ved ikke, om SF's ordfører nogen sinde har været ude at overvære og opleve, hvordan det går til, men det er helt tydeligt, at der er en kæmpe efterspørgsel efter danske minkskind, for de er verdens bedste. Vi har også verdens bedste dyrevelfærd, og alle de påstande, der har været, om, at dyrene bider hinanden osv., kan jeg fuldstændig afvise, for så kunne man jo ikke have verdens bedste dyrevelfærd.

For så vidt angår det omkring støtte, kører man jo fuldstændig efter reglerne. Om der er penge og støtte eller ej inden for de regler, der gælder, aner jeg ikke.

Hr. Carl Valentin.

Jeg har heller ikke anklaget nogen for at bryde nogen regler. Jeg var simpelt hen bare interesseret i, om man fik økonomisk støtte fra den her industri, for jeg synes jo, det er interessant også at vide, hvilke økonomiske interesser vi har herinde som politikere, og om en af grundene til, at der var så massivt et fremmøde i dag fra den borgerlige lejrs side, måske også kunne være, at minkindustrien i årevis har været rigtig god til at finansiere forskellige politiske kampagner for folk, der var meget positive over for deres erhverv. Tak for debatten.

Ordføreren.

Alene af den årsag, at SF's ordfører er nødt til at gå ud i det rabatspor, om man så må sige, og begynde at spørge om det, viser jo bare, at SF er kørt fuldstændig tør for argumenter her og nu til sidst. Man kan bare henvise til, at SF's ordfører bare kan slå op i regler og regnskaber og gøre ved, men når ordføreren ikke har kunnet finde noget, er det nok, fordi der ikke er noget.

Så er det hr. Anders Kronborg.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige tak for en god debat her i dag i Folketinget. Jeg ønsker sådan set ikke at genstarte debatten, men bare appellere til, og det håber jeg vil ske, at Venstre vil besinde sig og støtte det forslag til vedtagelse, som vi har stillet, der handler om, at vi skal have drøftelser af det her, at vi støtter dansk minkproduktion, og at vi selvfølgelig lytter til anbefalinger fra sundhedsmyndighederne.

Helt konkret har vi jo hørt en masse synspunkter fra Venstre her i aften: kritik af bl.a. afstandskriterier, kritik af kompensation, kritik af aflivning af syge mink og kritik af aflivning af raske mink. Jeg har flere gange i løbet af den her debat spurgt, og jeg kan også forstå, at ministeren har efterlyst det: Kommer der en plan fra Venstre, kommer der nogle konkrete tanker, vi kan få undersøgt, eller er det bare noget, man ønsker at fremture med her? Jeg vil i hvert fald tilkendegive over for Venstre, at min mailboks er åben. Så jeg vil bare høre: Kommer der en plan?

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jamen jeg kan da godt forstå, at Socialdemokratiet famler i blinde efter alle mulige input. For når man står i den situation, man gør, som man selv har bragt sig i, og man er kommet uhjælpeligt bagefter, næsten ikke har vidst, hvordan man har skullet håndtere det, og har skiftet strategi, som vi har været igennem her nu i debatten, så kan jeg da godt forstå, at man bliver ved med at efterspørge Venstres idéer til det her. Vi har jo sagt, at vi møder op; vi skal bare inviteres til et forhandlingsmøde. Og vi ser frem til, at det så også bliver et forhandlingsmøde.

Vi har oplevet to ting. Der var jo et kort teknisk møde, hvor vi fik at vide, at det ikke var luftbåret, og så har der været orienteringen her lige kort forinden, og nu står vi jo så her. Vi skal nok komme og bidrage positivt til nogle forhandlinger.

Anders Kronborg.

Til hr. Erling Bonnesen må jeg sige, at jeg faktisk ikke synes, det er rimeligt at komme med et postulat om, at vi famler i blinde, når jeg rækker hænderne ud og siger, at jeg gerne lytter på synspunkter fra Venstre, og at jeg gerne lytter på en plan fra Venstre. Det, jeg helt konkret spørger om, er: Kan vi få tilsendt en plan fra Venstre, eller kommer den ikke? Det synes jeg ikke Venstre svarer klart på. Får vi tilsendt en konkret plan fra Venstre med Venstres synspunkter og med, hvad de helt konkret ønsker skal gøres anderledes? Får vi det – ja eller nej – og hvornår?

Ordføreren.

Det lyder næsten, som om Socialdemokratiet er kørt fuldstændig tør for idéer til, hvordan man skal komme videre, og det skal vi i Venstre gerne bidrage med. Vi har bare sagt, at vi skal inviteres til et forhandlingsmøde, så vi kan komme, om man så må sige, konkret til værks. Og der er jo ikke plads til mere polemik. Så jeg tager ordføreren fra Socialdemokratiet på ordet. Nu er vi igennem debatten, nu lægger vi polemikken væk, og så ser vi frem til meget snarligt at få en invitation fra regeringen til et forhandlingsmøde, og så tager vi den dér.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal jeg høre, om der er flere, der ønsker ordet.

Det er ikke tilfældet, og så er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil først finde sted tirsdag den 3. november 2020.

(Talen er under udarbejdelse)