Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2451296_0001.png
27. september 2021
J.nr. 2021 - 6492
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 667 af 3. september 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kenneth Mikkelsen (V).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 667: Spm. om, hvor store tab ministeren forventer, at staten lider som konsekvens af konkursramte virksomheder, der ikke er i stand til at indfri de lån, staten har stillet til rådighed under COVID-19, til skatteministeren
2451296_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor store tab ministeren forventer, at staten lider som konsekvens
af konkursramte virksomheder, der ikke er i stand til at indfri de lån, staten har stillet til
rådighed under COVID-19?
Svar
Der er gennemført en række skatte- og afgiftstiltag med henblik på at tilvejebringe likvidi-
tet til erhvervslivet og derved afbøde de økonomiske konsekvenser af coronakrisen. Det
indebærer bl.a. rentefrie låneordninger, hvor virksomheder har mulighed for at ansøge
om et rentefrit lån svarende til afregninger af moms, lønsumsafgift og/eller A-skat og
AM-bidrag. Det vil sige, at virksomheder, der skulle have indbetalt skatter og afgifter, i
stedet har mulighed for at låne beløbet hos Skatteforvaltningen og på den måde får stillet
likviditet til rådighed.
Låneordningerne har bidraget til, at ellers levedygtige virksomheder ikke er gået konkurs
som følge af likviditetsmangel, og har medvirket til at muliggøre en hurtig genopretning af
økonomien. Der vil formentlig alligevel være nogle virksomheder, der går konkurs og
ikke kan tilbagebetale den ekstra likviditet, de har fået stillet til rådighed. Skatteministeriet
har i forbindelse med vedtagelsen af lovforslagene samlet set skønnet, at de vedtagne lå-
neordninger medfører et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på knap 1,6 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Skønnet tab som følge af vedtagne COVID-19 låneordninger
Mia.kr., 2021-niveau
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
1)
Mindreprovenu i alt
1,6 mia. kr.
Anm.: Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd er Skatteministeriets skøn i de enkelte lovforslag omregnet til 2021-niveau.
1) Det blev ved genåbningen af den første momslåneordning forventet, at det samlede træk på ordningen ikke oversteg det
oprindeligt forudsatte, jf. L75, 2020-21. Mindreprovenuet fra genåbningen er således forudsat dækket af det oprindeligt af-
satte beløb i L175, 2019-20.
Kilde: Skatteministeriet
Hertil kommer et mindreprovenu på 120 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd som følge af
den yderligere udskydelse af tilbagebetalingsfrister for de to første momslån,
som i sep-
tember 2021 er aftalt mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget, men som endnu
ikke er vedtaget i Folketinget.
Mindreprovenuet foranlediges af virksomheder, der går
konkurs og dermed ikke kan betale den moms og A-skat mv., som de via låneordningerne
reelt har fået udskudt, samt rentetabet.
Side 2 af 2