SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 646: MFU spm. om ministeren deler vurdering i Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark at reformforslaget kan være i konflikt med hovedaktionærproblemet, men at det vil kunne håndteres med en højere kapitalskattesats over progressionsgrænsen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

22. september 2021

J.nr. 2021 - 6373

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 646 af 25. august 2021 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 646: MFU spm. om ministeren deler vurdering i Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark at reformforslaget kan være i konflikt med hovedaktionærproblemet, men at det vil kunne håndteres med en højere kapitalskattesats over progressionsgrænsen, til skatteministeren

Spørgsmål

I ”Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark” offentliggjort den 6.

juli 2021 angives det, at reformforslaget kan være i konflikt med hovedaktionærproble-

met, men at det vil kunne håndteres med en højere kapitalskattesats over progressions-

grænsen. Deler ministeren denne vurdering? I bekræftende fald bedes oplyst, med hvilken

kapitalskattesats (over progressionsgrænsen) hovedaktionærproblemet vil kunne løses, og

hvordan provenuet og fordelingen vil blive ændret, som følge af dette. Endvidere bedes

ministeren redegøre for, om der er andre muligheder for at løse hovedaktionærproblemet.

Svar

Danmark har et såkaldt

semi-dualt indkomstskattesystem,

hvor lønindkomst og kapitalafkast

opgøres og beskattes separat. Det er baggrunden for det såkaldte

hovedaktionærproblem.

Hovedaktionærer er karakteriseret ved at eje en stor andel af aktierne eller have bestem-

mende indflydelse i et selskab og yder ofte også en aktiv arbejdsindsats i selskabet. Så-

danne arbejdende hovedaktionærer kan i stort omfang selv bestemme, om overskud fra

selskabet skal udbetales og beskattes som lønindkomst eller som aktieudbytte. Denne mu-

lighed for såkaldt

indkomstransformation

indebærer, at hovedaktionærer kan opnå en skatte-

fordel, hvis der er forskel mellem skattesatsen for lønindkomst på den ene side og kombi-

nationen af selskabsskat og aktieindkomstskat på den anden side.

Med de nuværende skattesatser for selskabsskat, aktieindkomstskat og beskatning af ar-

bejdsindkomst svarer den højeste sammensatte marginalskat for aktieindkomst næsten til

den højeste marginalskat (ekskl. kirkeskat) for arbejdsindkomst i en gennemsnitskom-

mune,

jf. besvarelsen af SAU alm. del

–

spm. 645.

Med Krakas forslag om en højeste skatte-

sats på kapitalafkast på 35 pct. (for samlet kapitalafkast over 120.000 kr.) ville den sam-

mensatte marginalskat for aktieindkomst imidlertid være væsentligt lavere end den højeste

marginalskat for arbejdsindkomst, hvilket må antages i givet fald at ville give anledning til

en øget grad af indkomsttransformation for hovedaktionærer.

Hvis den foreslåede omlægning af beskatningen af kapitalafkast ikke skulle ændre på ho-

vedaktionærernes incitament til indkomsttransformation

på marginalen

–

set i forhold til

gældende regler og uden at ændre i selskabsskattesatsen eller skatten på arbejdsindkomst

–

ville den højeste skattesats på kapitalafkast i Krakas model skulle hæves fra de nævnte

35 pct. til den nuværende højeste skattesats for aktieindkomst på 42 pct. Det ville imidler-

tid

–

inden for rammerne af Krakas model

–

medføre et væsentligt merprovenu og en hø-

jere beskatning på marginalen af også andre typer kapitalafkast samt en øget asymmetri

imellem beskatningen af positive og negative kapitalafkast.

Hovedaktionærproblemet ville principielt kunne håndteres på andre måder, som dog ville

give anledning til andre afvejninger af fordele og ulemper. En mulig løsning er at indrette

aktieindkomstbeskatningen således, at der sondres mellem afkast af investeret kapital og

afkast af arbejdsindsats. Det kan ske med en såkaldt

indkomstsplitmodel,

hvor hovedaktio-

nærernes indkomst opdeles skematisk i henholdsvis løn og kapitalindkomst. Ved en sådan

skematisk opdeling af hovedaktionærens indkomst i henholdsvis løn- og kapitalindkomst

Side 2 af 3

sigtes mod at undgå, at hovedaktionærer selv kan bestemme, om overskud fra vedkom-

mendes selskab skal beskattes som lønindkomst eller som aktieudbytte.

Det vil imidlertid være en betydelig udfordring at tilrettelægge en sådan beskatningsmo-

del, så den både er enkel, robust og administrerbar samt afspejler en omtrent korrekt for-

deling mellem hovedaktionærernes lønindkomst og kapitalafkast.

Side 3 af 3