Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2495066_0001.png
7. december 2021
J.nr. 2021 - 6189
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 641 af 23. august 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Morten Bødskov
/ Uffe Mikkelsen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 641: MFU spm. om, hvad provenueffekten er af at fastfryse grundskylden nominelt i kroner og øre fra 2022-2030, til skatteministeren
2495066_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad provenueffekten er af at fastfryse grundskylden nominelt i
kroner og øre fra 2022-2030?
Svar
Med den nuværende lovgivning stiger grundskylden med maksimalt 2,8 procent frem
mod 2024, hvor grundskyldspromillerne fastsættes
som aftalt i ”Tryghed om boligbeskat-
ningen”
fra 2017
(og senere ”Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbe-
skatningen”
fra 2020), således at provenuet fra grundskylden i den enkelte kommune i
2024 ved anvendelse af nye grundvurderinger med forsigtighedsprincippet svarer til pro-
venuet under gældende regler og nye vurderinger. For at sikre nuværende boligejere mod
eventuelle stigninger i deres grundskyld og ejendomsværdiskat modtager de berørte bolig-
ejere en skatterabat, der sikrer, at deres boligskat (grundskyld og ejendomsværdiskat) i
2024 ikke stiger i forhold til videreførelse af de skatteregler, der er gældende i 2023.
Det er i beregningerne lagt til grund, at omlægningen af grundskylden og ejendomsvær-
diskatten i 2024 sker som aftalt i forliget, men at grundskylden derefter fastholdes fra
2025 og frem til 2030.
Fastfrysningen af grundskylden fra 2025 og frem giver et stigende mindreprovenu fra
grundskylden,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af at fastfryse grundskylden nominelt fra 2025-2030
Mia. kr. (2022-niveau)
Virkning, umiddelbar
Virkning efter tilbageløb
2025
-0,7
-0,5
2026
-1,4
-1,0
2027
-2,0
-1,4
2028
-2,8
-1,9
2029
-3,5
-2,4
2030
-4,4
-3,0
Anm.: Der beregnes ikke adfærdsvirkninger af ændringer af grundskylden eller skatterabatten.
Kilde: Skatteministeriets beregninger på Ejendomsbeskatningsmodellen
Side 2 af 2