SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 637: Spm. om, hvilke negative konsekvenser det har haft for private investorer med ændringen af loven om hybridkernekapital, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

10. september 2021

J.nr. 2021 - 6079

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 637 af 20. august 2021 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Morten Bødskov

/ Rikke Kure Wendel

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 637: Spm. om, hvilke negative konsekvenser det har haft for private investorer med ændringen af loven om hybridkernekapital, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvilke negative konsekvenser det har haft for private investo-

rer med ændringen af loven om hybridkernekapital? Ministeren bedes endvidere oplyse,

om de økonomiske konsekvenser ved hybridkernekapital har været, som ministeren for-

ventede.

Svar

Jeg antager, at spørgsmålet henviser til, at Folketinget med vedtagelsen af lov nr. 1124 af

2019 vedtog at ophæve særreglerne om den skattemæssige behandling af hybrid kerneka-

pital udstedt af finansielle virksomheder fra 2020.

Efter de nu ophævede regler blev finansielle udstederes renteudgifter og investorernes

renteindtægter på hybrid kernekapital skattemæssigt behandlet som andre renter, selvom

det underliggende gældsforhold ikke opfyldte de almindelige skatteretlige kriterier herfor,

fx fordi der ikke forelå en retlig forpligtelse til at betale en gæld.

Baggrunden for ophævelsen af særreglerne i 2019 var, at EU-Kommissionen havde fun-

det, at de danske regler om hybrid kernekapital kunne medføre en positiv forskelsbehand-

ling af den finansielle sektor, som kunne udgøre statsstøtte, der ikke var forenelig med

EU’s

statsstøtteregler.

Lovændringen medfører derfor, at det beror på en konkret vurdering, om afkastet af hy-

brid kernekapital udstedt af finansielle virksomheder skal behandles som renter. En privat

investor skal således beskattes af afkastet fra hybrid kernekapital som personlig indkomst,

hvis afkastet efter en konkret vurdering ikke kan anses for renter. Dette kan være en

skærpelse for private investorer, idet renteindtægterne tidligere skulle medregnes til kapi-

talindkomsten.

Når hybrid kernekapital sælges, vil det ligeledes bero på en konkret vurdering, om gevinst

og tab ved salget skal anses som kapitalindkomst. Hvis dette ikke er tilfældet, vil en ge-

vinst være skattefri og tabet ikke fradragsberettiget, medmindre det hører til vedkommen-

des næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed.

For privatpersoner skal gevinster i forbindelse med spekulation fremadrettet beskattes

som personlige indkomst, ligesom der alene vil være et ligningsmæssigt fradrag for tab

med lavere fradragsværdi. Dette kan være en skærpelse i forhold til tidligere, dels fordi ge-

vinsten indgik i kapitalindkomsten og tab kunne fradrages fuldt ud. Der gjaldt dog en

bundgrænse for både gevinster og tab på 2000 kr.

Om de økonomiske konsekvenser for det offentlige fremgår det af lovforslaget, at den fo-

reslåede ophævelse indebærer, at finansielle udstedere fremover ikke kan opnå fradrag for

renteudgifter på hybrid kernekapital mv. i den skattepligtige indkomst, hvilket vil være i

overensstemmelse med reglerne for ikke-finansielle udstedere af lignende instrumenter.

Samlet set skønnedes det at medføre et årligt umiddelbart merprovenu på ca. 460 mio. kr.

Efter tilbageløb og adfærd skønnedes merprovenuet at udgøre ca. 350 mio. kr. om året.

Side 2 af 3

I provenuskønnet indgår ikke et eventuelt merprovenu som følge af den ændrede beskat-

ning hos private investorer. Det blev lagt til grund, at private investorers beholdning af

hybridobligationer var af begrænset omfang, og derfor ikke ville påvirke det skønnede

merprovenu i nævneværdigt omfang.

Det er ikke muligt at oplyse, om de økonomiske konsekvenser ved lovændringen har væ-

ret som forventet, da dette ikke kan udsøges i skattesystemerne. Der synes dog ikke grund

til at forvente, at det ikke skulle være tilfældet. Hertil bemærkes i øvrigt, at det i alminde-

lighed gælder, at eventuelle afvigelser i forhold til forudsatte provenueffekter af specifik,

vedtagen lovgivning løbende vil blive håndteret i forbindelse med fastlæggelsen af de

overordnede rammer for finanspolitikken i de mellemfristede planer. På denne baggrund

foretages der normalt ikke genberegning af de provenumæssige konsekvenser af forskel-

lige lovændringer, der er vedtaget.

Side 3 af 3