SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 588: MFU spm. om, hvor meget merprovenuet vil være, hvis alle ansatte i rederiernes skibe var ansat og beskattet som ansatte, der ikke er omfattet af DIS-ordningen, de seneste 5 år, år for år, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2020-21

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 307

Offentligt

15. marts 2021

J.nr. 2021 - 2052

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 307 af 19. februar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Morten Bødskov

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 588: MFU spm. om, hvor meget merprovenuet vil være, hvis alle ansatte i rederiernes skibe var ansat og beskattet som ansatte, der ikke er omfattet af DIS-ordningen, de seneste 5 år, år for år, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe DIS-ordningen? Provenuet bedes

opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes

opgjort for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau

og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-pri-

ser. Derudover bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne op-

gjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel

indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på

percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Ginikoef-

ficienten.

Svar

DIS-ordningen er en statsstøtteordning til fordel for rederierne. Statsstøtten gives igennem

en skattefri nettohyre til de søfolk, som omfattes af DIS-ordningen. Den sparede skat til-

falder således rederierne i form af en lavere lønudgift.

Danske maritime virksomheder opererer på et marked præget af hård konkurrence, hvor

konkurrenter i vidt omfang understøttes gennem statsligt finansierede støtteordninger.

DIS-ordningen er et afgørende element i de danske rammevilkår. Uden DIS-ordningen

ville Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) ikke kunne tilbyde samme konkurrencedyg-

tige vilkår som andre landes internationale skibsregistre. Dette vil medføre en øget risiko

for udflagning af danske skibe til andre skibsregistre og færre arbejdspladser på skibene og

tilknyttede aktiviteter på land.

Afskaffes DIS-ordningen, vil de omfattede søfolk umiddelbart overgå til almindelig beskat-

ning. En stor del af disse søfolk vil dog have mulighed for at anvende det såkaldte sø-

mandsfradrag. Sømandsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag for søfolk på enten 56.900

kr. eller 105.000 kr. En afskaffelse af DIS-ordningen skønnes at indebære et årligt umid-

delbart merprovenu i størrelsesordenen 1 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved at afskaffe DIS-ordningen

Mio. kr. (2021-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2021

2022

2023

2024

2025

Varigt

1.010

860

580

1.020

870

620

1.030

880

650

1.030

880

680

1.030

880

710

1.030

880

860

Anm.: Der er forudsat en gennemsnitlig beskatning på 30 pct. og 25 pct. for henholdsvis fuldt- og begrænset skattepligtige.

Der anvendes en tilbageløbssats på 15 pct., da en stor del af forbruget forudsættes at foregå i udlandet.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på baggrund af udtræk fra Skattestyrelsens systemer.

Det skal understreges, at der generelt er en lang række usikkerheder forbundet med virk-

ningerne på såvel kort som langt sigt af ændringer i DIS-ordningen. Derfor er skønnene

for de provenumæssige konsekvenser ved en afskaffelse af DIS-ordningen forbundet med

betydelig usikkerhed.

Side 2 af 3

På kort sigt forudsættes det, at søfolk bosiddende uden for Danmark vil finde hyre på skibe

uden for DIS, hvorfor en del af adfærdsvirkningen vil være, at merprovenuet fra disse per-

soner bortfalder. Antages det endvidere, at søfolk bosiddende i Danmark fortsat er beskæf-

tiget på DIS-skibe til en uændret løn før skat, reduceres grundlaget for moms og afgifter i

Danmark. Under disse forudsætninger skønnes en afskaffelse af DIS-ordningen at inde-

bære et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 600 mio. kr. på helt kort sigt.

Hvis det på længere sigt forudsættes, at alle fuldt skattepligtige søfolk vil kunne finde be-

skæftigelse på land og opretholde stort set samme disponible indkomst, som de havde un-

der DIS-ordningen, skønnes merprovenuet at udgøre ca. 850 mio. kr. I det omfang ind-

komsten ved beskæftigelse i land er mindre, vil provenueffekten ved afskaffelsen være til-

svarende mindre.

Det vurderes dog, at en andel af søfolkene vil kunne undgå stramningen som følge af lig-

ningslovens § 33 A

eller ved at flytte bopæl til udlandet. Nogle søfolk vil også kunne undgå

stramningen ved at søge jobs på andre landes skibe ejet af udenlandske rederier.

Virkningen af disse adfærdseffekter er behæftet med væsentlig usikkerhed, men antages det

rent skønsmæssigt, at disse vil reducere det langsigtede merprovenu med ca. 35 pct., skøn-

nes en afskaffelse af DIS-ordningen på lang sigt at øge provenuet med ca. 550 mio. kr.

Det er forudsat, at virkningen på det finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til

virkningen efter tilbageløb og adfærd for disse år. Den varige virkning efter tilbageløb og

adfærd svarer til påvirkningen af den finanspolitiske holdbarhed.

Det vurderes ikke meningsfuldt at skønne over de fordelingsmæssige konsekvenser ved en

afskaffelse af ordningen, da søfolkenes løn netop er fastsat under hensyntagen til skattefri-

heden under ordningen. En afskaffelse af ordningen vil umiddelbart medføre en væsentlig

reduktion af søfolkenes disponible indkomst, og det er ikke realistisk, at søfolkene selv på

kort sigt vil fortsætte med samme arbejde til samme løn.

Efter ligningslovens § 33A kan en person få skattenedsættelse for løn optjent ved personligt arbejde i tjenesteforhold under

ophold uden for riget i mindst 6 måneder. Opholdet må kun afbrydes af nødvendigt arbejde eller ferie og lignende her i

riget (Danmark, Færøerne og Grønland) på højst 42 dage inden for enhver afsluttet 6-månedersperiode.

Side 3 af 3