SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 570: Spm. om at beregne provenukonsekvenserne og de samfundsøkonomiske gevinster ved nedsættelse af registreringsafgiften per 5 procentpoint indtil fuld afskaffelse, hvis den progressive afgift er afskaffet først, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

2. november 2021

J.nr. 2021 - 8035

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes berigtigelse af svar på spørgsmål nr. 570 af 21. juli 2021 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).

Morten Bødskov

/ Mette Kildegaard Graversen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 570: Spm. om at beregne provenukonsekvenserne og de samfundsøkonomiske gevinster ved nedsættelse af registreringsafgiften per 5 procentpoint indtil fuld afskaffelse, hvis den progressive afgift er afskaffet først, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren beregne provenukonsekvenserne og de samfundsøkonomiske gevinster

ved nedsættelse af registreringsafgiften per 5 procentpoint indtil fuld afskaffelse, hvis den

progressive afgift er afskaffet først? Ministeren bedes også redegøre for, hvad der driver

eventuelle forskelle i forhold til svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 99 (folketingsåret

2019-20).

Svar

Dette er en berigtigelse af svaret på SAU alm. del

–

spm. 570 (folketingsåret 2020-21). I

besvarelsen af SAU alm. del

–

spm. 570 er arbejdsudbudsvirkningen af at reducere/af-

skaffe registreringsafgiften desværre ikke opgjort korrekt, hvilket også har afledte virknin-

ger for de skønnede effekter på BFI og de samfundsøkonomiske konsekvenser. Fx skøn-

nes en fuld afskaffelse af registreringsafgiften (med betydelig usikkerhed) at øge arbejds-

udbuddet med 7.750 fuldtidspersoner og ikke med 8.700 fuldtidspersoner, som angivet i

det oprindelige svar. Samtidig skønnes BFI forøget med 5,5 mia. kr. og ikke 4,9 mia. kr.

som tidligere angivet, mens samfundsøkonomien skønnes forbedret med 6,6 mia. kr. og

ikke 6,3 mia. kr.

Det berigtigede svar på SAU alm. del

–

spm. 324 er som følger:

Det bemærkes indledningsvist, at effekterne er beregnet ud fra regnemetoder, som er ud-

viklet til at håndtere marginale ændringer. Selv ved marginale ændringer er der en vis usik-

kerhed forbundet med resultaterne. Ved en fuldstændig afskaffelse af registreringsafgiften

er resultaterne forbundet med meget stor usikkerhed.

Der er i beregningerne ikke taget højde for finansiering af (delvis) afskaffelse af registre-

ringsafgiften. Det må dog lægges til grund, at en konkret finansiering i den påkrævede

størrelsesorden i et eller andet omfang vil have afledte virkninger på arbejdsudbud og

økonomisk aktivitet.

For så vidt angår provenuvirkningen, afviger resultaterne i dette svar fra resultaterne i

svaret på SAU alm. del

–

spm. 99 (folketingsåret 2019-20). Generelt er mindreprovenuet

efter tilbageløb og adfærd blevet større i indeværende svar ift. svaret på SAU 99.

Der er mange faktorer, der driver forskelle ift. svaret på SAU 99. Svaret på SAU 99 er næ-

sten to år gammelt, og der er sket flere ting, der gør det svært at sammenligne med det

dengang afgivne svar. Blandt de mest betydningsfulde kan nævnes hele omlægningen af

registreringsafgiften, et opdateret beregningsgrundlag og en ændret sammensætning af

nysolgte biler.

Afskaffelse af den progressive sats i registreringsafgiften og nedsættelse af registreringsafgiften per 5 pro-

centpoint indtil fuld afskaffelse

Med

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

mellem regeringen, RV, SF og EL fra decem-

ber 2020 blev registreringsafgiften omlagt.

Side 2 af 5

Omlægningen indebar bl.a. en omstrukturering af registreringsafgiftens værdielement, så

der i 2022 betales 25 pct. af den afgiftspligtige værdi op til 65.800 kr., 85 pct. af den af-

giftspligtige værdi mellem 65.800 og 204.600 kr. og 150 pct. af den afgiftspligtige værdi

over 204.600 kr. Herudover betales der et CO

-tillæg, som også er progressivt indrettet, så

de mest CO

-udledende biler på marginalen betaler mest.

I provenuberegningerne tages der udgangspunkt i gældende 2022-regler og (en fremskriv-

ning af) det faktiske 2020-salg, og registreringsafgiften er nedsat efter følgende procedure:

- Først nedsættes den høje sats fra 150 pct. til 85 pct.

- Herefter nedsættes både den høje sats og den mellemste sats (som nu begge er 85

pct.) synkront per 5 pct.-point. Den lave sats på 25 pct. fastholdes, indtil de to

andre satser når ned på det lave niveau.

- Fra 25 pct. og ned bliver alle tre satser nedsat med 5 pct.-point ad gangen indtil 0

pct.

- Ved 0 pct. afskaffes også CO

-tillægget, så hele registreringsafgiften er fuldt af-

skaffet.

En fjernelse af registreringsafgiftens høje sats på 150 pct. skønnes at medføre et umiddel-

bart mindreprovenu på ca. 2 mia. kr. og et mindreprovenu på ca. 1 mia. kr. efter tilbage-

løb og adfærd (2021-niveau),

jf. tabel 1.

Det afledte provenu af ændret adfærd afspejler

bl.a. ændringer i forbrugeradfærden i form flere solgte biler og værdien heraf. Arbejdsud-

buddet skønnes øget svarende til ca. 1.050 fuldtidspersoner, mens bruttofaktorindkom-

sten (BFI) skønnes at stige med ca. 0,9 mia. kr., og samfundsøkonomien skønnes forbed-

ret med 1,3 mia. kr. Indkomstforskellene forøges med 0,03 pct.-point målt ved Gini-koef-

ficienten,

jf. tabel 1.

Side 3 af 5

Tabel 1. Provenumæssige virkninger samt effekter på arbejdsudbud, BFI, samfundsøkonomi og Gini

ved reduktion af registreringsafgiften, 2021-niveau

Registre-

ringsafgift

Mindrepro-

Umiddelbart

venu efter

mindrepro-

tilbageløb

venu

og adfærd

Mia. kr.

2,0

2,7

3,5

4,2

5,0

5,8

6,5

7,3

8,0

8,7

9,4

10,1

10,8

12,0

13,1

14,3

15,5

18,1

1,0

1,4

1,9

2,3

2,7

3,2

3,7

4,2

4,7

5,1

5,6

6,1

6,6

7,5

8,4

9,3

10,2

12,4

Arbejdsud-

bud

Antal pers.

1.050

1.350

1.650

1.950

2.300

2.600

2.900

3.250

3.550

3.900

4.200

4.500

4.800

5.300

5.750

6.200

6.700

7.750

0,9

1,1

1,3

1,6

1,8

2,0

2,2

2,4

2,7

2,9

3,1

3,3

3,5

3,8

4,2

4,5

4,8

5,5

Samfunds-

økonomi

Ækvivalent

ændring i

Gini-koeffi-

cient

Pct.-point

0,03

0,04

0,05

0,06

BFI-effekt

Mia. kr.

1,3

1,7

2,0

2,3

2,7

3,0

3,2

3,5

3,8

4,1

4,3

4,6

4,8

5,1

5,4

5,6

5,8

6,3

Anm.: Beregningerne baserer sig på fjernelse af registreringsafgiften for personbiler, og tager udgangspunkt i gældende

2022-regler og en fremskrivning af det faktiske 2020-salg til 2022. Opgørelsen af arbejdsudbudsvirkningen og ændring i

Gini-koefficienten tager udgangspunkt i den metode, der er dokumenteret i kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018,

og er baseret på data for 2019. Der er i opgørelsen af arbejdsudbudsvirkningen afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner.

1) Angiver ændring i Gini-koefficienten, hvis den ændrede registreringsafgift indregnes som en ækvivalent ændring af de

disponible indkomster, og hvor der ses bort fra øvrige afgiftsbetalinger.

Kilde: Egne beregninger baseret på Skatteministeriets bilmodel.

En fuldstændig afskaffelse af registreringsafgiften (inkl. CO

-tillægget) skønnes med bety-

delig usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 18,1 mia. kr. og et min-

dreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 12,4 mia. kr. Arbejdsudbuddet skønnes med

betydelig usikkerhed øget svarende til ca. 7.750 fuldtidspersoner, mens bruttofaktorind-

komsten (BFI) skønnes at stige med ca. 5,5 mia. kr., og samfundsøkonomien skønnes

forbedret med 6,3 mia. kr. Indkomstforskellene skønnes forøget med ca. 0,06 pct.-point

målt ved Gini-koefficienten, når ændringen i registreringsafgiften omregnes til en ækviva-

lent ændring af de disponible indkomster.

Ændringen i de ækvivalente indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten (på 0,06 pct.-

point) er opgjort på baggrund af de umiddelbare forbrugsmønstre, dvs. fordeling af afgif-

ter før korrektion for forskelle i opsparing.

Arbejdsudbuddet antages til gengæld at reagere på den samlede ændring i købekraften for

hele den disponible indkomst, hvor der korrigeres for forskelle i opsparing. Arbejdsud-

buddet opgøres med andre ord på baggrund af et såkaldt opsparingskorrigeret forbrug

forstået som det forbrug, der hypotetisk ville være afholdt, hvis hele den disponible

Side 4 af 5

indkomst var omsat til forbrug i ét år. For en uddybning henvises til

kapitel 4 i Skatteøkono-

misk Redegørelse 2017

(herunder boks 4.3).

I SAU 99 blev den ækvivalente virkning på indkomstforskellene opgjort på baggrund af

det opsparingskorrigerede forbrug, hvilket afspejler en mere langsigtet virkning på ind-

komstforskellene. Denne opgørelsesmetode afviger dog fra den mest anvendte tilgang

med at måle virkningen på baggrund af det umiddelbare, étårige forbrug (som er brugt i

besvarelsen af dette spørgsmål).

Side 5 af 5