Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2286514_0001.png
20. november 2020
J.nr. 2020 - 9509
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 57 af 29. oktober 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om at redegøre for virkningen ved en sænkelse af den høje sats på aktieindkomst fra 42 pct. til 30 pct., jf. svar på spm. 762 (2029-20), til skatteministeren
2286514_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del
spørgsmål 762 (folketingsåret 2019-
20) redegøre for virkningen ved en sænkelse af den høje sats på aktieindkomst fra 42 pct.
til 30 pct.? Virkningen bedes opgjort i umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter tilba-
geløb og adfærd samt virkning på råderummet. Dette bedes opgjort i årene 2021-2025.
Endvidere bedes redegjort for virkningen på Gini-koefficienten og virkningen på de dispo-
nible indkomster opdelt i deciler og i percentiler for den 10. decil.
Svar
Aktieindkomstskatten udgør aktuelt 27 pct. af aktieindkomsten op til en progressions-
grænse på 56.500 kr. (det dobbelte for ægtepar) i 2021 og 42 pct. af aktieindkomsten over
denne grænse. Progressionsgrænsen reguleres årligt efter personskattelovens § 20.
En nedsættelse af den høje skattesats på aktieindkomst fra 42 pct. til 30 pct. skønnes at
indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca. 4,2 mia. kr. og et mindreprovenu efter til-
bageløb og adfærd på ca. 2,4 mia. kr. i 2025,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved reduktion af den høje sats på aktieindkomst fra 42 til
30 pct.
Mia. kr., (2021-niveau)
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
2021
4,2
3,2
2,4
2022
4,2
3,3
2,4
2023
4,4
3,3
2,5
2024
4,3
3,3
2,5
2025
4,2
3,2
2,4
Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. for ændringer i den højeste skattesats på aktie-
indkomst. Der er ikke taget højde for, at nedsættelsen af aktieindkomstskatten øger hovedaktionærernes tilskyndelse til at
udbetale overskud som aktieudbytte i stedet for lønindkomst.
Kilde: Egne beregninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. 2017-data fremskrevet til 2021 med forudsæt-
ninger i Økonomisk redegørelse, august 2020.
Skattenedsættelsen skønnes at indebære en forholdsvis stor forøgelse af indkomstforskel-
lene med 0,26 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,
jf. tabel 2.
Det bemærkes, at kun en lille andel af befolkningen har aktieindkomst over progressions-
grænsen (i 2017 skønsmæssigt omkring 80.000 personer) og dermed vil opleve en umiddel-
bar skattelempelse ved en nedsættelse af den høje sats på aktieindkomst. Det er således
overvejende personer øverst i indkomstfordelingen, der opnår en fremgang i den dispo-
nible indkomst. Personer i 10. indkomstdecil oplever således en gennemsnitlig stigning i
den disponible indkomst på 1,6 pct., mens personer i den nederste del af indkomstforde-
lingen er stort set upåvirkede. Personer i den øverste percentil vil opleve en stigning i den
disponible indkomst på 5,3 pct.,
jf. tabel 2.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om at redegøre for virkningen ved en sænkelse af den høje sats på aktieindkomst fra 42 pct. til 30 pct., jf. svar på spm. 762 (2029-20), til skatteministeren
2286514_0003.png
Tabel 2. Fordelingsvirkninger ved reduktion af den høje skattesats på aktieindkomst fra 42 til 30 pct.
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Hele befolkningen
Kr.
20
10
10
20
30
40
70
110
240
7.990
900
Pct.
0,02
0,00
0,00
0,01
0,01
0,01
0,02
0,03
0,07
1,60
0,39
Indkomstpercentil
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
10. decil i alt
Kr.
500
500
600
700
1.000
1.400
1.700
3.000
5.900
64.800
8.000
Pct.
0,12
0,14
0,14
0,18
0,24
0,31
0,37
0,59
1,04
5,28
1,60
Ændring i Gini-koefficient
Pct.-point
0,26
Anm.: Virkningen i kr. er beregnet pr. voksen i familien og afrundet til nærmeste 10 kr. for indkomstdeciler og til nærmeste
100 kr. for indkomstpercentiler. Ændringen i pct. af disponibel indkomst er beregnet ud fra familieækvivaleret disponibel
indkomst. Fordelingsvirkningerne er opgjort i 2025 (2021-niveau).
Kilde: Egne beregninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. 2017-data fremskrevet til 2021 med forudsæt-
ninger i Økonomisk redegørelse, august 2020.
Side 3 af 3