SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. juni 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

1. juni 2021

J.nr. 2021 - 4086

Kontor:

SAE, AKO, ØPA

Initialer:

Mak, ABL, VV

Samrådsspørgsmål Ø

- Tale til besvarelse af spørgsmål Ø den 1. juni 2021

Spørgsmål Ø

I forlængelse af Skatteudvalgets ekspertmøde om en ny udbyttemodel

afholdt den 5. maj 2021, jf. SAU alm. del - bilag 213, og samrådet om

en ny udbyttemodel afholdt den 8. april 2021, jf. SAU alm. del - sam-

rådsspørgsmål T-X, bedes redegjort for, hvilke overvejelser ministeren

efterfølgende har gjort sig om en ny udbyttemodel, herunder særligt

hvorledes VP Securities oplysninger og Aktionærrettighedsdirektivet

kan bidrage til at forbedre den foreslåede udbyttemodel.

Indledning

Tak for muligheden for at uddybe overvejelserne om en ny udbytte-

model. Den præsenterede model har en lang historie. Den er udformet

med udgangspunkt i en anbefaling fra juni 2017 fra en tværministeriel

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. juni 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren

arbejdsgruppe. Modellen er grundlæggende baseret på den model-

skitse, der blev præsenteret i 2018 under den daværende VLAK-rege-

ring

–

og som er udviklet i samarbejde med den finansielle sektor, her-

under Finans Danmark, udvalgte banker og VP Securities.

På trods af det lange forløb er vi ikke helt i mål

–

det skal jeg ikke

lægge skjul på. Der arbejdes fortsat på modellen. Og nye tiltag og an-

dre relevante input vil blive inddraget i arbejdet.

Vi kender alle baggrunden for, at der arbejdes med at finde en ny mo-

del for håndtering af udbyttebeskatningen. Der er ultimo april 2021

anlagt retssager mod ca. 545 selskaber og personer, bl.a. i USA, Eng-

land og Dubai, om formodet svindel med refusion af udbytteskat i pe-

rioden 2012-2015 for samlet ca. 12,7 mia. kr. En svindel i et sådant

omfang er på alle måder stødende, og vi skal selvsagt gøre alt, hvad vi

kan for, at det ikke kan finde sted igen.

To fokuspunkter fra samråd og eksperthøring

Samrådet den 8. april og eksperthøringen den 5. maj havde to væsent-

lige fokuspunkter. For det første om den præsenterede udbyttemodel

Side 2 af 12

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. juni 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren

er tilstrækkelig robust i forhold til at kunne forhindre svindel. For det

andet mulighederne for at basere sig på aktionærrettighedsdirektivet.

Robust over for svindel

Et af de fremsatte udsagn under eksperthøringen var, at den præsente-

rede udbyttemodel ikke vil sikre mod svindel. Synspunktet blev blandt

andet begrundet med, at nettoindeholdelsen vil ske uden forudgående

kontrol, og at der fortsat vil være mulighed for refusion, hvorfor der er

risiko for, at der anmodes om refusion for de samme aktier flere

gange.

Kommentar til argument om manglende forudgående kontrol

Lad mig først kommentere på argumentet om manglende forudgående

kontrol. Princippet i nettoindeholdelse er, at der skal ske indeholdelse

af udbytteskat med den korrekte skattesats allerede ved udbytteudlod-

ningen. Det indebærer, at skatten betales med det samme, og at der

derfor ikke er brug for refusion

–

hvis man har opkrævet den korrekte

skat. Og det indebærer, at de aktionærer, der betaler udbytteskatten,

også er de aktionærer, der modtager udbyttet.

Side 3 af 12

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. juni 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren

Det er derfor stadig min opfattelse, at den type af svindel, som vi tidli-

gere har været vidne til, hvor der blev opnået refusion på grundlag af

aktier, man ikke ejede, eller hvor der ikke var udloddet udbytte, ikke vil

være mulig, når der sker nettoindeholdelse.

Omdrejningspunktet i nettoindeholdelsesmodellen er, at aktionærens

identitet og korrekte skattesats er kendt på forhånd. Det er netop for-

målet med registreringen af de enkelte aktionærer.

Dette går igen helt tilbage fra rapporten fra 2017 fra den tværministeri-

elle arbejdsgruppe. Alle de tre modeller, som gennemgås i rapporten,

er baseret på nettoindeholdelse, og det anføres, at ”da der i dag ikke

sker registrering ud fra det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb, vil alle

tre modeller kræve en særskilt skattemæssig registrering”.

Det er korrekt, at der først sker stikprøvekontrol af nettoindeholdel-

sen, efter at udbyttet er udbetalt, og skatten er opkrævet. Det skyldes,

at det først er muligt at få oplyst, hvem der faktisk ejede hvor mange

aktier på det relevante tidspunkt

–

som er generalforsamlingsdagen

–

med en vis forsinkelse, efter at udbyttet er udbetalt.

Side 4 af 12

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. juni 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren

Oplysninger indsamlet via aktionærrettighedsdirektivet om hvem, der

ejede hvor mange aktier på generalforsamlingsdagen, ville også først

kunne tilvejebringes med nogen tidsforsinkelse efter udbetalinger af

udbyttet. Det fremgik også

af VP’s indlæg på eksperthøringen.

Dvs.

det ville heller ikke på det grundlag være muligt at foretage en stikprø-

vekontrol, inden udbetalingen af udbyttet finder sted.

En stikprøvekontrol baseret på, hvem der ejede aktierne inden general-

forsamlingsdagen, ville ikke rigtig give nogen mening. For aktierne kan

have skiftet ejer flere gange i mellemtiden.

Så hvis jeg kort skal samle op, så er det afgørende for nettoindehol-

delse af udbytteskat, at der bliver benyttet den korrekte skattesats for

den enkelte aktionær. Det sikres gennem den forudgående registrering,

som skal foretages af aktionærens depotbank. Stikprøvekontrollen af

nettoindeholdelsen kan først foretages efter, at udbyttet er udbetalt,

men så hæfter bankerne objektivt for, at de benyttede oplysninger er

korrekte. Og bankerne skal således indbetale det manglende beløb til

den danske skatteforvaltning, hvis det i stikprøvekontrollen viser sig, at

der har været indeholdt for lidt udbytteskat.

Side 5 af 12

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. juni 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren

Kommentar til argument om risiko for refusion for de samme aktier flere gange

Nu kommer jeg så til det andet argument, der under eksperthøringen

blev fremført imod modellen, nemlig at der med fortsat mulighed for

refusion af udbytteskat er risiko for, at der anmodes om refusion for

de samme aktier flere gange.

Det er korrekt, at modellen fortsat omfatter en refusionsmulighed.

Den korte forklaring er, at en række dobbeltbeskatningsoverenskom-

ster, som Danmark har indgået med andre lande, i praksis indebærer,

at det ikke er muligt at etablere en model uden refusionsadgang.

Isoleret set er det korrekt, at refusion indebærer en vis risiko for svin-

del

–

og jeg mener heller ikke, at det er blevet påstået, at det ikke skulle

være tilfældet. For at kunne søge refusion skal man dog afgive en

række oplysninger. Man skal fx dokumentere, hvem man er, og i hvil-

ket land man er skattemæssigt hjemmehørende. Og Skatteforvaltnin-

gen vil også kunne kræve dokumentation for køb af de pågældende ak-

tier, at man har modtaget udbytte og betalt skat heraf.

Side 6 af 12

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. juni 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren

Det er også centralt at være opmærksom på, at der er blevet investeret

massivt i kontrollen på udbytteområdet, siden den formodede svindel

fandt sted. Kontrollen med refusion af udbytteskat blev før august

2015 varetaget af ca. fem årsværk. Siden september 2019 har der været

ca. 100 årsværk dedikeret til området, og Skattestyrelsen har udarbejdet

vejledninger og arbejdsbeskrivelser til at understøtte kontrolarbejdet.

Der er dog en udfordring med en meget stor sagsbunke. Ved udgan-

gen af 2020 var der således 76.000 uafsluttede sager.

I den forbindelse forventes den præsenterede udbyttemodel at inde-

bære, at der vil blive færre refusionsanmodninger, i det omfang udbyt-

teskat i stedet afregnes ved nettoindeholdelse. Skattemyndighederne vil

dermed have flere kontrolressourcer pr. refusionsanmodning.

VP og aktionærrettighedsdirektivet

Jeg vil nu vende mig mod den anden del af eksperthøringen, som

handlede om mulighederne for at benytte oplysninger indsamlet i med-

før af aktionærrettighedsdirektivet til skattekontrol.

Side 7 af 12

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. juni 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren

Når vi taler om aktionærrettighedsdirektivet, er det vigtigt at slå fast, at

direktivet ikke handler om skattekontrol. Det handler om udøvelse af

aktionærrettigheder og tilskyndelse til aktivt ejerskab. I direktivet ind-

går derfor, at selskaber har ret til at kende deres aktionærer, så der kan

kommunikeres direkte med aktionærerne og fx gives besked om, hvor-

når generalforsamlingen i selskabet finder sted.

Ret til at kende sine aktionærer indebærer en adgang til indsamling af

ejerinformation. Denne information vil i sagens natur skulle tilveje-

bringes i rimelig tid før generalforsamlingen. Nye aktionærer kan dog

løbende komme til, og køb kan ske helt op til generalforsamlingen og

på selve dagen.

Fx kan en aktionær eje en aktiepost i det pågældende selskab på det

tidspunkt, hvor ejeroplysningerne blev indsamlet, fx tre uger før gene-

ralforsamlingen. Aktionæren sælger så aktierne en uge senere, og er

dermed ikke længere aktionær i selskabet på generalforsamlingsdagen.

Omvendt kan aktierne være købt af en person, som ikke havde aktier i

selskabet, da ejeroplysningerne blev indsamlet, men som altså er aktio-

nær på generalforsamlingsdagen.

Side 8 af 12

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. juni 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren

I forhold til udbyttebeskatningen er det ejerforholdene på generalfor-

samlingsdagen, der er afgørende for, hvem der kan anses for den ret-

mæssige ejer af udbyttet. Som det fremgik af eksperthøringen, ville det

derfor være nødvendigt at trække aktionæroplysningerne på et tids-

punkt, som afspejler ejerskabet på generalforsamlingsdagen, hvis op-

lysningerne skulle kunne bruges til skattekontrol.

Det er også et problem, som det fremgik af eksperthøringen, at de op-

lysninger, der indhentes via aktionærrettighedsdirektivet, ikke omfatter

en såkaldt landekode for skat. Det er som nævnt en helt central oplys-

ning, som bekræfter, at personen er skattemæssigt hjemmehørende i

det pågældende land. Det er afgørende for, hvad aktionærens korrekte

skattesats er

–

hvilket selv sagt er centralt for skatteforvaltningens kon-

trol. Det er muligt, at de nuværende oplysninger med tiden vil kunne

udvides med en sådan landekode, men det er ikke givet.

Jeg var jo ikke selv til stede på høringen, men jeg kan forstå, at der der-

udover blev nævnt en lang liste med årsager

til, at VP’s nye system for

tilvejebringelse af oplysninger til selskaberne om deres aktionærer ikke

ville kunne give et komplet billede af alle aktionærerne i et selskab.

Side 9 af 12

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. juni 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren

Der kan blandt andet opstå huller i den kæde af banker, som en an-

modning om aktionæroplysninger sendes igennem for at opsamle op-

lysningerne. Hvis en bank ikke svarer tilbage til VP, vil der komme til

at mangle oplysninger om denne depotbanks kunder.

Et andet eksempel er, at landene kan vælge at fastsætte en bagatel-

grænse

–

så der fx kun er ret til at bede om oplysninger om aktionærer,

der ejer mere end 0,5 pct. af aktiekapitalen. Herved kan der komme til

at mangle oplysninger om aktionærer med mindre aktieposter. Som jeg

forstår det, var det VP’s

forventning

på ekspertmødet, at det forment-

lig kun vil være muligt at opnå oplysninger om cirka 80 pct. af aktio-

nærerne i et selskab. Det vil i sagens natur begrænse anvendeligheden

af sådanne oplysninger i forhold til skattekontrol.

Det ville desuden være problematisk at skulle basere sig på informatio-

ner alene fra en bestemt privat virksomhed. Der er fx danske virksom-

heder, som registrerer deres aktier i andre værdipapircentraler end VP.

Side 10 af 12

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. juni 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren

Samlet set er det vurderingen, at en ejerregistrering efter aktionærret-

tighedsdirektivet ikke udgør et alternativ til den præsenterede udbytte-

model. VP’s produkt vil ikke være en facitliste, der kan erstatte den nu-

værende kontrol. Men når det er sagt, så kan oplysninger via aktionær-

rettighedsdirektivet godt være et supplement til de nuværende kontrol-

oplysninger. Og det arbejdes der på at undersøge nærmere.

Afslutning

Vi står over for en opgave i forhold til at få tilvejebragt en administrer-

bar model for håndtering af udbyttebeskatningen. Som jeg indledte

med at sige, så mener regeringen ikke, at vi med den præsenterede net-

toindeholdelsesmodel står med et fuldt og færdigt produkt.

Målet er at finde den bedst mulige model for den fremtidige håndte-

ring af udbyttebeskatningen. I dette arbejde indgår blandt andet erfa-

ringer og ideer fra andre lande og kontakt til relevante praktikere.

Skatteministeriet er i kontakt med de norske skattemyndigheder for at

høre om deres erfaringer med den norske nettoindeholdelsesmodel og

hvilke muligheder, de ser i aktionærrettighedsdirektivet. Endvidere er

Side 11 af 12

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. juni 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren

Skatteministeriet i dialog med Finans Danmark, udvalgte banker og

VP Securities om mulighederne for at kunne udnytte ejerregistrering i

medfør af aktionærrettighedsdirektivet til skattekontrol. Målet er at nå

frem til en model, der er både robust og administrerbar.

Tak for ordet.

Side 12 af 12