Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2414751_0001.png
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 264
Offentligt
8. marts 2021
J.nr. 2021 - 1440
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 264 af 8. februar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Camilla Christensen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om at redegøre for den skattemæssige behandling af debitor efter kursgevinstloven og reglerne om underskudsbegrænsning ved eftergivelse af renter til det offentlige, til skatteministeren
2414751_0002.png
Spørgsmål
Med henvisning til svaret på SAU alm. del
spørgsmål 348 (folketingsåret 2019-20) om
overbeskatning af gældseftergivelser, kan ministeren så oplyse, hvorvidt analysearbejdet
som forventet af ministeren blev afsluttet inden udgangen af 2020, og om det giver
anledning til ændringer eller præciseringer af lovgivningen på området?
Svar
Som det fremgår af mit svar på SAU alm. del
spørgsmål 348, tilkendegav jeg under Fol-
ketingets behandling af L 4
FT 2019-20, der blev vedtaget den 20. december 2019 (lov
nr. 1576 af 27. december 2019), at Skatteministeriet i forlængelse af vedtagelsen af de nye
regler ville se nærmere på, om der er behov for at præcisere lovgivningen vedrørende be-
skatning og underskuds- og rentefradragsbegrænsning ved nedsættelse af gæld.
Overvejelserne er nu afsluttet. Skatteministeriet har således foretaget en gennemgang af
regelsættet på området med henblik på at afdække, om der er situationer, hvor samspillet
mellem reglerne om kursgevinstbeskatning og underskuds- og rentefradragsbegrænsning
medfører dobbeltbeskatning.
Den overordnede konklusion er, at dobbeltbeskatning ved eftergivelse allerede efter gæl-
dende regler kan elimineres ved, at der i forbindelse med beskatningen efter kursgevinst-
loven og reglerne om underskudsbegrænsning korrigeres for det beløb, der er sket rente-
fradragsbegrænsning med.
Hovedstol og rentegæld vil således være at anse som to separate gældsposter ved opgørel-
sen af gevinst på gæld efter kursgevinstloven. Hvis der sker rentefradragsbegrænsning i
forbindelse med eftergivelse af rentegælden, nedsættes gevinst på gælden efter kursge-
vinstloven med dette beløb, som konsekvens af at fradraget for renterne er ophævet. Hvis
der er tale om en samlet ordning med virksomhedens kreditorer, vil en underskudsbe-
grænsning ligeledes blive reduceret med dette beløb.
En virksomhed (selskab) i økonomiske vanskeligheder, der som en del af en gældseftergi-
velse får eftergivet tilskrevne renter (rentegæld), og i den forbindelse får beskåret sit ren-
tefradrag, vil dermed ikke samtidig blive beskattet af de eftergivne renter som en kursge-
vinst eller få nedsat sine skattemæssige underskud, hvis der er tale om en samlet ordning
med virksomhedens kreditorer.
Der vil således ikke blive tale om dobbeltbeskatning ved eftergivelse af gæld, der indehol-
der rentegæld. Skattestyrelsen vil ved den næste ajourføring af Den juridiske vejledning
beskrive samspillet mellem reglerne. På denne baggrund ses der ikke at være anledning til
at lovgive på området.
Side 2 af 2