SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 489: Spm. om ministeren vil inddrage internationale betalingstjenester i projektet, nu hvor der foreligger yderligere dokumentation for, at der er et problem med disse betalingstjenester/netbanker, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2020-21

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 239

Offentligt

17. maj 2021

J.nr. 2020 - 10529

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 239 og 240 af 19. januar 2021 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Christian Vig Houe

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 489: Spm. om ministeren vil inddrage internationale betalingstjenester i projektet, nu hvor der foreligger yderligere dokumentation for, at der er et problem med disse betalingstjenester/netbanker, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 77 (folketingsåret 2018-19)

med anvendelse af opdelinger som i det oprindelige svar? Dog bedes der om en årlig op-

gørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene 2018, 2019 og 2020.

Endeligt bedes der udarbejdet en tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle

de i svaret anvendte år. Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del

–

spørgsmål

148.

Svar

I det følgende svares samlet på SAU spørgsmål nr. 239 og 240 af 19. januar 2021 (alm. del).

Jeg vil gerne indlede med at pointere nogle generelle forbehold ved at sammenholde og

fortolke sammenhængen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og de tilhørende

kontrolprovenuer.

Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke nødvendigvis karak-

ter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan neu-

traliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyldige

virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen, samt

restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprovenuet, der

reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne foretages.

Skattestyrelsen prioriterer sine aktiviteter ud fra en vurdering af, hvordan konkrete risici

håndteres mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser, kampagner

eller regnskabskontrol. Derfor vil jeg som skatteminister advare mod kun at have et ensidigt

isoleret fokus på kontrolprojekter, som typisk er udtryk for såkaldt efterkontrol, der fore-

tages efter at skatten bør være angivet og betalt. Denne type kontrol kan ikke stå alene, hvis

vi skal sikre korrekt skattebetaling fra virksomhederne. Skattestyrelsen skal også sikre en

tidlig kontrol allerede ved registrering og angivelse, ligesom god vejledning og nemme ind-

beretningsmuligheder er afgørende for en høj regelefterlevelse.

Det er naturligvis vigtigt, at der altid er en reel opdagelsesrisiko, og der skal derfor også

være et vist kontrolniveau. Skattestyrelsen prioriterer sine kontrolaktiviteter ud fra en række

forskellige hensyn, herunder bindinger (såvel politiske som lovmæssige), analysebehov, syn-

lighed og effekt på regelefterlevelsen.

Endelig skal det bemærkes, at Skattestyrelsens kontrolindsats er tilrettelagt efter væsentlig-

hed og risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder

fejl i samme omfang som de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe samme

høje provenu.

Det er derfor desværre ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at prioritere projekter alene

efter, hvor nettoprovenuet pr. forbrugt lønkrone er højest.

Side 2 af 9

Vedrørende de i spørgsmålet omtalte beregninger kan jeg henholde mig til følgende, som

jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:

”Projekt

Skattely (fra SAU alm. del

–

svar på spm. 77, 2018-2019)

Projektet

Skattely

har til formål at afdække karakteristika bag skattelykonstruktioner og der-

med skabe bedre mulighed for at identificere potentielle sager om beløb, der ulovligt holdes

uden for dansk beskatning.

Tabel 1 viser realiseret årsværksforbrug for det daværende SKATs ‘Projekt Skattely’ for

årene 2016 til 2018.

Tabel 1. Projekt Skattely

–

Realiseret årsværksforbrug (2016

–

2018)

År

Realiseret årsværks-

forbrug (årsværk)

2016

2017

2018

Gns.

23,6

41,8

0,5

22,0

Realiseret

årsværksforbrug

er i opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er anvendt en årsværksnorm

på 1.293 timer i 2016 og 1.332 timer i 2017 og 2018.

Projektet blev afsluttet ultimo marts 2018, men indsatsen fortsættes i Center for bekæm-

pelse af international skatteunddragelse (CEBIS), som gennemgås i det følgende.

CEBIS

–

hele området (fra SAU alm. del

–

svar på spm. 77, 2018-2019)

Indsatsen mod skattely foregår fra 2018 til og med 2020 i CEBIS. CEBIS var fra 2018 til

2020 organiseret inden for tre hovedområder:

analyse, leaks

money transfer for selskaber.

Det

bemærkes, at fra 2020 er den organisatoriske forankring og definition af CEBIS blevet ud-

videt, hvilket betyder, at der fra 2020 indgår flere projekter i CEBIS-opgaven, herunder

Money Transfer,

som der bliver spurgt til i SAU 240.

For at give det mest retvisende billede af indsatsen svares her med data for samtlige pro-

jekter på

CEBIS-området

efter den nye definition gældende fra 2020. Det er konkret

CEBIS

- analyse, CEBIS - leaks, CEBIS - money transfer selskaber, Money Transfer, Pengeoverførsler, Uden-

landske skatteoplysninger og Velhavende til- og fraflyttere.

Denne afgrænsning anvendes i denne

besvarelse ligeledes bagud i tid, selvom der tidligere har været en mere afgrænset definition

af CEBIS. Det bemærkes, at CEBIS-området prioriterer ressourcerne efter risiko og væ-

sentlighed, idet svigsmetoder hele tiden ændres. Der afrapporteres samlet for CEBIS i tabel

2 og særskilt for hver af de tre delprojekter i tabel 3-5.

Tabel 2 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-

venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger

pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning samlet

CEBIS

for 2015 til 2020.

Side 3 af 9

Tabel 2. Nettoprovenu og omkostninger (2015

–

2020)

År

Realiseret årsværksforbrug (års-

værk)

Personaleomkostning (mio. kr.)

Nettoprovenu (mio. kr.)

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2019

47,4

61,9

63,6

110,3

107,3

103,7

82,4

28,4

37,1

46,5

85,5

83,9

82,4

60,6

128,3

143,7

185,9

504,6

481,9

348,7

298,9

Nettoprovenu fratrukket perso-

naleomkostninger (mio. kr.)

Nettoprovenu fratrukket perso-

naleomkostninger pr. årsværk

Nettoprovenu divideret med den

opgjorte personaleomkostning

99,9

106,6

139,5

419,1

398,0

266,3

238,2

2,1

1,7

2,2

3,8

3,7

2,6

2,7

4,5

3,9

4,0

5,9

5,7

4,2

4,7

Realiseret årsværksforbrug

er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en

årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016, 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.

Personaleomkostning

er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen

ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle

de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-

overhead. Årsværksprisen er dermed 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).

Nettoprovenu

opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene

løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. d. 27. januar 2021. Som udgangspunkt

er nettoprovenuet fra 2015 statisk. 11 pct. af provenuet udgøres af selskabsskat. Det bemærkes, at opgørelser af nettopro-

venuet for selskabsskat er forbundet med usikkerhed som følge af udfordringer med opgørelsen af det samlede provenu for

selskaber, der reguleres mere end en gang i et indkomstår. Usikkerheden forbundet ved opgørelsesmetoden har ligeledes

gjort sig gældende i tidligere besvarelse. Udfordringerne har alene betydning for afrapporteringen og har ikke betydning for

korrekt skatteberegning for de pågældende selskaber. Der arbejdes på en mere korrekt rapportering.

Projekterne Udenlandske skatteoplysninger, Pengeoverførsler og Money Transfer indgår fra 2015 til og med 2020. Projek-

terne CEBIS

–

CEBIS, analyse

–

CEBIS, leaks

–

CEBIS, money transfer selskaber og Velhavende til og fraflyttere indgår fra

2018 til og med 2020.

CEBIS-analyse (fra SAU alm. del

–

svar på spm. 77, 2018-2019)

Projektet har til formål at analysere og identificere nye svigsmønstre, herunder afdækning

af den lovlige anvendelse af skattelykonstruktioner. Projektet afdækker endvidere om der

er gråzoneområder mv. i forhold til den eksisterende lovgivning. De kontroller, der gen-

nemføres, har dermed i højere grad til formål at indsamle ny viden med henblik på at mål-

rette kontrolindsatsen end direkte at kontrollere skatteydere.

Tabel 3 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-

venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger

pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for

CE-

BIS-analyse

for 2018 til 2020.

Side 4 af 9

Tabel 3. Nettoprovenu og omkostninger (2018

–

2020)

År

Realiseret årsværksforbrug (årsværk)

Personaleomkostning (mio. kr.)

2’

Nettoprovenu (mio. kr.)

Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger

(mio. kr.)

Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger

pr. årsværk

Nettoprovenu divideret med den opgjorte perso-

naleomkostning

2018

28,5

22,1

19,1

-3,0

2019

24,8

19,4

99,6

80,2

2020

20,9

16,6

18,4

1,8

Gns.

24,7

19,3

45,7

26,3

-0,1

3,2

0,1

1,1

0,9

5,1

1,1

2,4

Realiseret årsværksforbrug

er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er anvendt en årsværksnorm

på 1.332 timer i 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.

Personaleomkostning

er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. Fra 2017 er der beregningsteknisk

opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen inkluderer alle

fællesomkostninger inkl. lønoverhead. Årsværksprisen er dermed 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).

Nettoprovenu

opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene

løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. d. 27. januar 2021. 67 pct. af provenuet

udgøres af selskabsskat. Det bemærkes, at opgørelser af nettoprovenuet for selskabsskat er forbundet med usikkerhed som

følge af udfordringer med opgørelsen af det samlede provenu for selskaber, der reguleres mere end en gang i et indkomstår.

Usikkerheden forbundet ved opgørelsesmetoden har ligeledes gjort sig gældende i tidligere besvarelse. Udfordringerne har

alene betydning for afrapporteringen og har ikke betydning for korrekt skatteberegning for de pågældende selskaber. Der

arbejdes på en mere korrekt rapportering.

CEBIS-leaks (fra SAU alm. del

–

svar på spm. 77, 2018-2019)

Projektet har til formål at kontrollere lækagesager med henblik på at sikre korrekt skatte-

betaling. Dette udføres ved at gennemgå modtagne lækageoplysninger og herved finde

ikke-beskattede indtægter og formuer "skjult" på konti i udlandet. Projektet skal derfor

gennemgå lækager for at få kendskab til skatteydere, som er omfattet af dansk beskatning

og et eventuelt provenu opnås, når lækagerne er undersøgt. En stor del af provenuet ved-

rører kontrol af Panama Papers-lækagen. CEBIS-leaks bistår også i den efterfølgende pro-

ces med fx bistand til Kammeradvokaten i erstatningssager, samarbejde med Gældsstyrel-

sen m.v. Det betyder, at der i slutfasen ikke genereres et lige så højt nettoprovenu.

Tabel 4 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-

venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger

pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for

CE-

BIS-leaks

for 2018 til 2020.

Side 5 af 9

Tabel 4. Nettoprovenu og omkostninger (2018

–

2020)

År

Realiseret årsværksforbrug (årsværk)

Personaleomkostning (mio. kr.)

Nettoprovenu (mio. kr.)

Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger

(mio. kr.)

Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger

pr. årsværk

Nettoprovenu divideret med den opgjorte perso-

naleomkostning

2018

19,8

15,3

92,7

77,4

2019

12,6

9,9

38,4

28,6

2020

12,8

10,1

6,4

-3,8

Gns.

15,1

11,8

45,8

34,1

3,9

2,3

-0,3

2,0

6,0

3,9

0,6

3,5

Realiseret årsværksforbrug

er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er anvendt en årsværksnorm

på 1.332 timer i 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.

Personaleomkostning

er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. Fra 2017 er der beregningsteknisk

opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen inkluderer alle

fællesomkostninger inkl. lønoverhead. Årsværksprisen er dermed 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).

Nettoprovenu

opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene

løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. d. 27. januar 2021. 4 pct. af provenuet

udgøres af selskabsskat. Det bemærkes, at opgørelser af nettoprovenuet for selskabsskat er forbundet med usikkerhed som

følge af udfordringer med opgørelsen af det samlede provenu for selskaber, der reguleres mere end en gang i et indkomstår.

Usikkerheden forbundet ved opgørelsesmetoden har ligeledes gjort sig gældende i tidligere besvarelse. Udfordringerne har

alene betydning for afrapporteringen og har ikke betydning for korrekt skatteberegning for de pågældende selskaber. Der

arbejdes på en mere korrekt rapportering.

CEBIS - money transfer på selskaber (fra SAU alm. del

–

svar på spm. 77, 2018-2019)

Projektet formål er at finde ikke-beskattede indtægter og formuer skjult i udlandet fra dan-

ske selskaber og virksomheder, samt at vise, at der er en opdagelsesrisiko, når man forsøger

at skjule indtægter og formuer i udlandet. Derudover udføres kontrol af virksomheder,

analyser af modtagende data og opsamler trends og erfaringer.

Tabel 5 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-

venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger

pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for

CE-

BIS - money transfer på selskaber

for 2018 til 2020.

Side 6 af 9

Tabel 5. Nettoprovenu og omkostninger (2018

–

2020)

År

Realiseret årsværksforbrug (årsværk)

Personaleomkostning (mio. kr.)

Nettoprovenu (mio. kr.)

Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger

(mio. kr.)

Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger

pr. årsværk

Nettoprovenu divideret med den opgjorte per-

sonaleomkostning

2018

3,1

2,4

0,3

-2,1

2019

5,8

4,5

19,8

15,3

2020

5,4

4,3

58,6

54,3

Gns.

4,8

3,7

26,3

22,5

-0,7

2,6

10,0

4,0

0,1

4,4

13,6

6,0

årsværksforbrug

er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en

årsværksnorm på 1.332 timer i 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.

Personaleomkostning

er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. Fra 2017 er der beregningsteknisk

opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen inkluderer alle

fællesomkostninger inkl. lønoverhead. Årsværksprisen er dermed 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).

Nettoprovenu

opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene

løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. d. 27. januar 2021. 81 pct. af provenuet

udgøres af selskabsskat. Det bemærkes, at opgørelser af nettoprovenuet for selskabsskat er forbundet med usikkerhed som

følge af udfordringer med opgørelsen af det samlede provenu for selskaber, der reguleres mere end en gang i et indkomstår.

Usikkerheden forbundet ved opgørelsesmetoden har ligeledes gjort sig gældende i tidligere besvarelse. Udfordringerne har

alene betydning for afrapporteringen og har ikke betydning for korrekt skatteberegning for de pågældende selskaber. Der

arbejdes på en mere korrekt rapportering.

Realiseret

Money Transfer (fra SAU alm. del

–

svar på spm. 424, 2016-2017)

Projektet

Money transfer

har til formål at finde ikke-beskattede indtægter og formuer skjult i

udlandet, samt at vise, at der er en opdagelsesrisiko, når man forsøger at skjule indtægter

og formuer i udlandet. Derudover skal projektet give nye oplysninger og dermed et bedre

datagrundlag på området til udvælgelse af kontrolsager.

Tabel 6 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-

venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger

pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for

Mo-

ney Transfer

for 2015 til 2020.

Side 7 af 9

Tabel 6. Nettoprovenu og omkostninger (2015

–

2020)

År

Realiseret årsværksforbrug

(årsværk)

Personaleomkostning (mio.

kr.)

Nettoprovenu (mio. kr.)

Nettoprovenu fratrukket perso-

naleomkostninger (mio. kr.)

Nettoprovenu fratrukket perso-

naleomkostninger pr. årsværk

Nettoprovenu divideret med

den opgjorte personaleom-

kostning

2015

31,5

2016

28,1

2017

27,6

2018

24,8

2019

30,4

2020

29,8

Gns.

28,7

18,9

16,9

20,2

19,2

23,7

20,4

59,2

40,3

82,3

65,4

110,7

90,5

98,9

79,7

118,9

95,1

126,5

102,8

99,4

79,0

1,3

2,3

3,3

3,2

3,1

3,5

2,8

3,1

4,9

5,5

5,1

5,0

5,3

4,8

årsværksforbrug

er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en

årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016, 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.

Personaleomkostning

er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen

ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle

de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-

overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017), 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).

Nettoprovenu

opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene

løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 27. januar 2021. Som udgangspunkt

er nettoprovenuet fra 2015 statisk. 1-10 pct. af provenuet udgøres af selskabsskat. Det bemærkes, at opgørelser af netto-

provenuet for selskabsskat er forbundet med usikkerhed som følge af udfordringer med opgørelsen af det samlede provenu

for selskaber, der reguleres mere end en gang i et indkomstår. Usikkerheden forbundet ved opgørelsesmetoden har ligeledes

gjort sig gældende i tidligere besvarelse. Udfordringerne har alene betydning for afrapporteringen og har ikke betydning for

korrekt skatteberegning for de pågældende selskaber. Der arbejdes på en mere korrekt rapportering.

Realiseret

CEBIS

–

øvrige projekter

I det følgende gennemgås øvrige CEBIS-projekter, som inkluderer

Udenlandske skatteoplys-

ninger, Pengeoverførsler

Velhavende til- og fraflyttere.

Udenlandske

skatteoplysninger

har fokus på

den internationale skatteunddragelse i globaliserings-segmentet. Formålet med

Pengeoverførs-

ler

er at øge regelefterlevelsen hos valutavekslings- og pengeoverførselsvirksomheder samt

deres brugere. Formålet med

Velhavende til- og fraflyttere

er at afdække om personer, der fra-

og tilflytter Danmark, fører unoterede aktier og lignende ud eller ind af landet i overens-

stemmelse med reglerne om fra- og tilflytterbeskatning og skattepligt mv. Det bemærkes,

at projektet

Udenlandske skatteoplysninger

også indgår i besvarelsen af

SAU alm. del

–

svar på

spm. 141, 2020-2021.

Tabel 7 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-

venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger

pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for de

øvrige CEBIS-projekter for 2015 til 2020.

Side 8 af 9

Tabel 7. Nettoprovenu og omkostninger (2015

–

2020)

År

Realiseret årsværksforbrug

(årsværk)

Personaleomkostning (mio. kr.)

Nettoprovenu (mio. kr.)

2015

15,9

2016

33,7

2017

2018

34,1

2019

33,8

2020

34,8

Gns.

31,4

9,5

20,2

26,3

26,5

26,4

27,7

22,8

69,1

61,4

75,2

293,6

205,2

138,8

140,6

Nettoprovenu fratrukket perso-

naleomkostninger (mio. kr.)

Nettoprovenu fratrukket perso-

naleomkostninger pr. årsværk

Nettoprovenu divideret med den

opgjorte personaleomkostning

59,6

41,2

49,0

267,1

178,8

111,1

117,8

3,7

1,2

1,4

7,8

5,3

3,2

3,8

7,2

3,0

2,9

11,1

7,8

5,0

6,2

årsværksforbrug

er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en

årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016, 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.

Personaleomkostning

er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen

ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle

de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-

overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017), 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).

Nettoprovenu

opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene

løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 27. januar 2021. Som udgangspunkt

er nettoprovenuet fra 2015 statisk. Det bemærkes, at opgørelser af nettoprovenuet for selskabsskat er forbundet med usik-

kerhed som følge af udfordringer med opgørelsen af det samlede provenu for selskaber, der reguleres mere end en gang i

et indkomstår. Usikkerheden forbundet ved opgørelsesmetoden har ligeledes gjort sig gældende i tidligere besvarelse. Ud-

fordringerne har alene betydning for afrapporteringen og har ikke betydning for korrekt skatteberegning for de pågældende

selskaber. Der arbejdes på en mere korrekt rapportering.

I tabel 2 indgår projekterne Udenlandske skatteoplysninger og Pengeoverførsler fra 2015 til og med 2020, mens Velha-

vende til. og fraflyttere indgår fra 2018 til og med 2020.

Realiseret

”

Side 9 af 9