Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2389830_0001.png
10. maj 2021
J.nr. 2021 - 3798
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 454 af 19. april 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Jacob Vastrup
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 454: Spm. om at redegøre for provenuet ved, at ændringer i forsikringsafgiften for lystfartøjer, til skatteministeren
2389830_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for provenuet ved, at ændringer i forsikringsafgiften for lyst-
fartøjer, hvor der bedes skønnet over tre modeller
1) genindførsel af forsikringsafgiftens sats på 1,34 pct. på lystfartøjer med en bundgrænse
på 200.000 kr.
2) genindførsel af forsikringsafgiftens sats på 1,34 pct. på lystfartøjer med en bundgrænse
på 500.000 kr.
3) genindførsel af den tidligere sats for 1,34 pct. for alle. Provenuet bedes opgjort i umid-
delbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd for alle årene 2021-2025 og i
varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes
endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes derudover
opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringen opgjort som virkningen på disponibel
indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomst-
deciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes mini-
steren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.
Svar
Forsikringsafgiften for lystfartøjer blev forhøjet fra 1 pct. til 1,34 pct. den 1. januar 2013,
hvorefter den pr. 1. februar 2019 igen blev reduceret til 1 pct.
Det umiddelbare provenu ved at genindføre en afgiftssats på 1,34 pct. af forsikringssum-
men for alle lystfartøjer skønnes at udgøre ca. 35 mio. kr. i 2022 og ca. 35 mio. kr. varigt
(2021-niveau). Efter tilbageløb og adfærd skønnes provenuet at udgøre ca. 25 mio. kr. i
2022 og ca. 25 mio. kr. varigt
jf. tabel 1.
Virkningen på råderummet svarer til virkningen
efter tilbageløb og arbejdsudbud.
Det forudsættes, at der ved en genindførsel af en forsikringsafgiftssats på 1,34 pct. på
lystfartøjer med en bundgrænse på hhv. 200.000 kr. og 500.000 kr. menes, at der betales
den højere sats på 1,34 pct. for den del af forsikringssummen, som ligger over den re-
spektive bundgrænse, mens der fortsat er afgift på 1 pct. af forsikringssummen op til
bundgrænsen. På den baggrund skønnes det umiddelbare provenu ved at genindføre en
afgiftssats på 1,34 pct. med en bundgrænse på 200.000 kr. at udgøre 15 mio. kr. i 2022 og
ca. 15 mio. kr. varigt (2021-niveau). Efter tilbageløb og arbejdsudbud skønnes provenuet
at udgøre ca. 10 mio. kr. i 2022 og ca. 10 mio. kr. varigt. Virkningen på råderummet sva-
rer til virkningen efter tilbageløb og arbejdsudbud.
Det umiddelbare provenu ved at genindføre en afgiftssats på 1,34 pct. med en bund-
grænse på 500.000 kr. skønnes at udgøre 10 mio. kr. i 2022 og ca. 10 mio. kr. varigt
(2021-niveau). Efter tilbageløb og arbejdsudbud skønnes provenuet at udgøre ca. 5 mio.
kr. i 2022 og ca. 5 mio. kr. varigt. Virkningen på råderummet svarer til virkningen efter
tilbageløb og arbejdsudbud.
En forhøjelse af afgiftssatsen vil øge prisen for forsikringen af lystfartøjer. Det er frivilligt
at tegne kaskoforsikring for lystfartøjer, og højere afgift kan mindske tilskyndelsen til at
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 454: Spm. om at redegøre for provenuet ved, at ændringer i forsikringsafgiften for lystfartøjer, til skatteministeren
2389830_0003.png
tegne forsikring. Samtidig kan en højere afgift øge tilskyndelsen til at sende danske lystfar-
tøjer til vinteropbevaring i udlandet, samt derigennem medvirke til at reducere omsætnin-
gen inden for vedligeholdelse og klargøring af lystfartøjer. Det vurderes dog, at denne ef-
fekt ikke vil have nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Derudover kan en forhø-
jelse af satsen for forsikringssummer over en given bundgrænse medføre, at nogle forbru-
gere vælger at forsikre sig i lavere grad, for på denne måde at undgå betaling af den højere
sats. Det vurderes, at denne effekt ikke vil have nævneværdige provenumæssige konse-
kvenser.
Der er ikke foretaget en vurdering af de administrative og implementeringsmæssige kon-
sekvenser ved at differentiere afgiften således, at afgiftssatsen er højere ved forsikrings-
summer over en vis bundgrænse.
Tabel 1. Provenuvirkning ved at forhøje forsikringsafgiften for lystfartøjer
Mio. kr. (2021-niveau)
Forhøjelse af satsen fra 1,00 pct. til 1,34 pct.
Umiddelbart merprovenu
Merprovenu efter tilbageløb
Merprovenu efter tilbageløb og arbejdsudbud
0
0
0
35
30
25
35
30
25
35
30
25
35
30
25
35
30
25
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
Forhøjelse fra 1,00 pct. til 1,34 pct. for den del af forsikringssummen, som ligger over 200.000 kr.
Umiddelbart merprovenu
Merprovenu efter tilbageløb
Merprovenu efter tilbageløb og arbejdsudbud
0
0
0
15
15
10
15
15
10
15
15
10
15
15
10
15
15
10
Forhøjelse fra 1,00 pct. til 1,34 pct. for den del af forsikringssummen, som ligger over 500.000 kr.
Umiddelbart merprovenu
Merprovenu efter tilbageløb
Merprovenu efter tilbageløb og arbejdsudbud
0
0
0
10
5
5
10
5
5
10
5
5
10
5
5
10
5
5
Anm.: Afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Der er beregningsteknisk indregnet en arbejdsudbudsvirkning på 12,5 pct. Afledte
provenumæssige konsekvenser af andre adfærdsvirkninger skønnes ikke nævneværdige. Det antages, at forhøjelsen fra 1
pct. til 1,34 pct. træder i kraft den 1. januar 2022. Det antages, at der ved en bundgrænse på 200.000 kr. og 500.000 kr.
menes, at den højere afgift på 1,34 pct. alene betales af den del af forsikringssummen som ligger over den respektive
bundgrænse.
Kilde: Skatteministeriet
Afgifter påvirker ikke de disponible indkomster, og afgiftsændringer har derfor heller in-
gen direkte virkning på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten. Det skyldes, at
de disponible indkomster opgøres som den indkomst, der rådes over efter indkomstskat
mv., men inden betaling af afgifter. Afgifter har dog betydning for, hvor stort et forbrug,
der kan afholdes for en given disponibel indkomst, idet afgifter reducerer den reale værdi
af den disponible indkomst. Fordelingsvirkningen af en afgiftsændring kan på den bag-
grund illustreres ved ændringen i Gini-koefficienten af en ækvivalent ændring i de dispo-
nible indkomster. Det foreliggende datagrundlag vedrørende forsikringer af lystfartøjer
vurderes imidlertid at være utilstrækkeligt til at beregne konkrete skøn over de nævnte
fordelingsvirkninger i spørgsmålet.
Side 3 af 3