Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2402942_0001.png
26. maj 2021
J.nr. 2021 - 3679
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 453 af 19. april 2021 (alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Jacob Vastrup
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 453: Spm. om at oplyse, hvad provenuet vil være ved at genindføre tillægsafgiften for alkoholsodavand, til skatteministeren
2402942_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at genindføre tillægsafgiften for alko-
holsodavand? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter til-
bageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning.
Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere op-
gøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatte-
ændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pro-
cent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. Endelig bedes ministeren op-
lyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.
Svar
Tillægsafgiften på alkoholsodavand blev afskaffet i januar 2018 som en del af
Aftale om er-
hvervs- og iværksætterinitiativer
fra november 2017. I provenuberegningerne vedrørende en
genindførelse af tillægsafgiften på alkoholsodavand forudsættes satsen på tillægsafgiften
for vinbaseret alkoholsodavand at være 7,29 kr. pr. liter, hvilket indebærer, at den samlede
afgift på vinbaseret alkoholsodavand vil være den samme som ved tillægsafgiftens afskaf-
felse. Det bemærkes, at den forudsatte sats for tillægsafgiften på 7,29 kr. pr. liter dermed
isoleret set er højere end satsen på 7,13 kr. pr. liter ved tillægsafgiftens afskaffelse, hvilket
afspejler, at vinafgiften i april 2019 blev nedsat fra 5,34 kr. til 5,18 kr. pr. liter (bordvin).
Satsen for tillægsafgiften på spiritusbaseret alkoholsodavand forudsættes at være 4,21 kr.
pr. liter, hvilket er det samme som ved tillægsafgiftens afskaffelse.
Det umiddelbare provenu ved en genindførelse af tillægsafgiften på alkoholsodavand med
en afgiftssats på 7,29 kr. pr. liter for vinbaseret alkoholsodavand og 4,21 kr. pr. liter for
spiritusbaseret alkoholsodavand skønnes at udgøre ca. 40 mio. kr. i 2021 og ca. 35 mio.
kr. varigt (2021-niveau),
jf. tabel 1.
Efter tilbageløb og adfærd skønnes provenuet at udgøre
ca. 20 mio. kr. i 2021 og ca. 15 mio. kr. varigt.
Tabel 1. Provenuvirkning ved en genindførelse af tillægsafgiften på alkoholsodavand
Mio. kr. (2021-niveau)
Umiddelbart provenu
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
2021
1)
40
40
20
2022
40
40
20
2023
40
35
15
2024
35
35
15
2025
35
35
15
Varigt
35
35
15
Anm.: Afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Der er forudsat en afledt dynamisk provenuvirkning af ændret arbejdsudbud sva-
rende til en selvfinansieringsgrad på 0 pct. Beregningsteknisk forudsættes afgiftsprovenuet at vokse med nominelt BNP
efter 2025, hvilket indebærer en indeksering af afgiften samt realvækst i afgiftsgrundlag.
1) For 2021 er der beregnet en helårseffekt. Det faktiske provenu afhænger af tidspunktet for ikrafttrædelsen, idet det be-
mærkes, at forslaget kræver lovgivning og ikke kan gives med tilbagevirkende kraft.
En genindførelse af tillægsafgiften på alkoholsodavand skønnes at medføre et fald i for-
bruget af alkoholsodavand. Faldet i forbruget er sammensat af et fald i det indenlandske
salg af sodavand og en stigning i grænsehandlen, hvilket giver et mindreprovenu fra til-
lægsafgiften på sodavandsafgift og moms.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 453: Spm. om at oplyse, hvad provenuet vil være ved at genindføre tillægsafgiften for alkoholsodavand, til skatteministeren
2402942_0003.png
Afgifter påvirker ikke de disponible indkomster, der normalt danner grundlag for forde-
lingsberegninger. Det skyldes, at de disponible indkomster opgøres som den indkomst,
der rådes over efter indkomstskat mv., men inden betaling af afgifter. Afgifter har dog be-
tydning for hvor stort et forbrug, der kan afholdes for en given disponibel indkomst, idet
afgifter udhuler den reale værdi af den disponible indkomst.
Genindførelsen af tillægsafgiften på alkoholsodavand skønnes ikke at have nævneværdig
betydning for købekraften af husholdningernes disponible indkomster,
jf. den anden søjle i
tabel 2.
En hypotetisk genindførelse af tillægsafgiften på alkoholsodavand skønnes på den bag-
grund at være fordelingsneutral målt ved Gini-koefficienten,
jf. den sidste række i tabel 2.
Tabel 2. Ækvivalent ændring i disponibel indkomst ved genindførelse af tillægsafgift på alkoholsoda-
vand
Gns. ækvivalent indkomstændring som følge af afgiftsforhøjelse
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Befolkningen i alt
Kr.
-10
-10
-10
-10
-10
-10
-10
-10
-10
-10
-10
Pct. af disponibel indkomst
1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,00
Ækvivalent fordelingsvirkning målt ved Gini-koefficient
2
,
pct.-point
Anm.: Indkomstdeciler er opgjort på baggrund af familieækvivalerede indkomster i 2018. De procentvise ændringer i den
gennemsnitlige disponible indkomst er opgjort på baggrund af familieækvivalerede beløbsstørrelser. For de gennemsnitlige
ændringer i de disponible indkomster i kroner medregnes kun voksne.
1) Forbrugsskatter påvirker ikke direkte de disponible indkomster, da disse opgøres som den indkomst, der rådes over efter
indkomstskat mv.
2) Forbrugsskatter påvirker ikke Gini-koefficienten, da denne beregnes på baggrund af de disponible indkomster.
Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse for perioden 2015-2018, samt en 33,3 pct.
stikprøve af befolkningen i år 2018 fremregnet til 2021-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december
2020.
Da metoden for beregning af fordelingsvirkninger blandt andet bygger på en spørgeske-
mabaseret datakilde med relativt få respondenter i bunden af indkomstskalaen samt stor
spredning på indkomsten blandt respondenterne i toppen af indkomstskalaen, er den be-
regningsmæssige usikkerhed særdeles stor for det første og tiende indkomstdecil.
Side 3 af 3