Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2370213_0001.png
8. april 2021
J.nr. 2021 - 2485
Kontor:
Selskab, aktionær og erhverv
[SAE]
Initialer:
mak
Samrådsspørgsmål T, U, V, W og X
- Tale til besvarelse af spørgsmål T, U, V, W og X den 8. april 2021
Spørgsmål T
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Folketinget fik vildledende og
misvisende oplysninger om ministerens udbyttemodel, jf. svar på spørgs-
mål nr. S 1220 og 1221 (folketingsåret 2019-20).
Spørgsmål U
Ministeren bedes redegøre for, om den nye udbyttemodel sikrer, at den
type af svindel, der blev afsløret i forbindelse med udbyttesagen, ikke vil
være mulig, som ministeren lovede i foråret.
Spørgsmål V
Ministeren bedes forklare, hvorfor der i svar til Folketinget er blevet gi-
vet urigtige oplysninger i svar til Folketingets Skatteudvalg på spørgsmål
vedrørende den foreslåede, og pt. i tænkeboks-placerede, nye model for
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 433: Spm. om talepapir fra samrådet den 8. april 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren
2370213_0002.png
nettoindeholdelse af udbytteskat. Der henvises til den kritik, som eksper-
ter fremfører i artiklen ” Skatte-eksperter:
Ny udbyttemodel vil ikke for-
hindre svindel” bragt på DR’s hjemmeside den 8. marts 2021 og svar på
SAU alm. del
spørgsmål 610 og 621 (folketingsåret 2019-20).
Spørgsmål W
Ministeren bedes redegøre for sin holdning til den indholdsmæssige kri-
tik af den foreslåede, og pt. tænkeboks-placerede, nye model for netto-
indeholdelse af udbytteskat, fremført af eksperter i artiklen ”Skatte-ek-
sperter: Ny udbyttemodel vil ikke forhindre svindel”
bragt på DR’s
hjemmeside den 8. marts 2021, herunder kritikken af at selv om Skatte-
forvaltningen i den foreslåede model registrerer dem, der ansøger om
refusion, så vil Skatteforvaltningen fortsat ikke kunne slå op og se, om
ansøgerne rent faktisk er aktionærer og dermed kan have ret til refusion
og den fremførte kritik om, at så længe det ikke er et krav, at man på
forhånd skal være registreret som aktionær, vil den nye udbyttemodel
ikke sikre mod svindel med refusion af udbytteskat.
Spørgsmål X
Ministeren bedes redegøre for sit syn på, at regeringen i Norge har be-
sluttet at fremsætte et lovforslag, hvormed norske selskaber fremover
Side 2 af 12
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 433: Spm. om talepapir fra samrådet den 8. april 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren
2370213_0003.png
skal registrere, hvem deres udenlandske aktionærer er, og at den norske
regering i den sammenhæng tager udgangspunkt i de muligheder, der
ligger i Aktionærrettighedsdirektivet (SRD II). Der henvises til artiklen
”Skatte-eksperter: Ny udbyttemodel vil ikke forhindre svindel” bragt på
DR’s hjemmeside den 8. marts 2021, hvor det beskrives, at den norske
regerings forslag er baseret på et EU-direktiv, der siden efteråret 2020
har givet selskaber i hele EU ret til at få indberettet, hvem deres aktio-
nærer rundt omkring i verden er, og at regeringen i Norge har besluttet
at gå skridtet videre, end direktivet kræver, og pålægge selskaberne at
benytte deres nye ret til at få leveret oplysninger fra bankerne om, hvem
selskabernes aktionærer er.
Side 3 af 12
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 433: Spm. om talepapir fra samrådet den 8. april 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren
2370213_0004.png
Indledning
Tak for invitationen til dette samråd om en ny udbyttemodel. Jeg har
modtaget fem spørgsmål, som jeg vil besvare samlet.
Vi kender alle baggrunden for, at der blev iværksat et arbejde med at
finde en ny model for håndtering af udbyttebeskatningen af udenland-
ske investorer i danske børsnoterede selskaber. Muligheden for svindel
skal minimeres. Den nuværende model, hvor en stor andel af de uden-
landske aktionærer skal søge om refusion for at opnå en korrekt be-
skatning, er ikke holdbar i længden.
Der er ultimo januar 2021 anlagt retssager mod i alt 545 selskaber og
personer, bl.a. i USA, England og Dubai, om formodet svindel med
refusion af udbytteskat i perioden 2012-2015 for samlet ca. 12,7 mia.
kr. En svindel i et sådant omfang er på alle måder stødende, og vi skal
selvsagt gøre alt, hvad vi kan for, at det ikke kan finde sted fremadret-
tet.
Som det er alle bekendt, er der blevet investeret massivt i kontrollen
på udbytteområdet, siden den formodede svindel fandt sted, så der nu
Side 4 af 12
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 433: Spm. om talepapir fra samrådet den 8. april 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren
2370213_0005.png
er langt flere medarbejdere og helt andre procedurer på området. Det
har markant nedbragt risikoen for svindel. Men refusionsmodellen i
sin nuværende form er grundlæggende alt for ressourcekrævende for
Skatteforvaltningen.
Arbejdet med at udvikle en ny model har udmøntet sig i en såkaldt
nettoindeholdelsesmodel. Det er forventningen, at med den nye model
vil hovedparten af de udenlandske aktionærer få indeholdt den kor-
rekte udbytteskat i forbindelse med udlodningen af udbyttet, så de ikke
længere behøver at søge om refusion. Og hvis jeg skal gøre status, så
er det også en model, som hidtil har nydt bred politisk opbakning.
Modellen er udformet med udgangspunkt i en anbefaling fra juni 2017
fra en særlig tværministeriel arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen var nedsat
med det formål at komme med forslag, der kan sikre, at udbytteområ-
det er robust og tidssvarende. Og arbejdsgruppens anbefaling gik ud
på at indføre en model for udbyttebeskatning baseret på nettoindehol-
delse.
Side 5 af 12
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 433: Spm. om talepapir fra samrådet den 8. april 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren
2370213_0006.png
Det foreliggende udkast til en ny udbyttemodel bygger således også på
den modelskitse, der blev præsenteret i 2018 under den daværende
VLAK-regering.
Der arbejdes fortsat på udformningen af modellen. Bl.a. er de mod-
tagne høringssvar med til at kvalificere modelskitsen, ligesom det også
undersøges, om erfaringer fra andre lande kan inddrages.
Parallelt med kvalificeringen af modelskitsen er der også igangsat en
foranalyse, der bl.a. skal afdække omfanget af videreudvikling i de eksi-
sterende it-systemer og nyudvikling.
Det er centralt, at en ny udbyttemodel understøtter de forretnings-
mæssige behov i Skatteforvaltningen. Det gælder bl.a. i forhold til mu-
lighederne for at foretage kontrol og sikre, at dataudveksling med
udenlandske finansielle virksomheder er mulig.
[Spørgsmål T og V]
Hermed vil jeg overgå til besvarelsen af spørgsmål T og V, som om-
handler rigtigheden af nogle svar, som jeg har givet til Folketinget.
Side 6 af 12
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 433: Spm. om talepapir fra samrådet den 8. april 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren
2370213_0007.png
Hele udgangspunktet for nettoindeholdelsesmodellen er, at udenland-
ske aktionærer skal være registreret hos den danske skatteforvaltning
med en række relevante oplysninger, så der på den baggrund kan op-
kræves den korrekte skattesats ved udbetalingen af udbyttet.
I praksis vil nogle udenlandske aktionærer ikke kunne benytte mulig-
heden for nettoindeholdelse, fx fordi de ikke kan nå at blive registreret
inden udbetalingen af udbytte. Modellen indeholder derfor fortsat en
mulighed for refusion.
For at kunne ansøge om refusion kræves som udgangspunkt, at aktio-
næren først skal været registreret
på samme måde som ved nettoin-
deholdelse
og at refusionsanmodningen skal afleveres via en bank.
Der indgår dog i modellen to undtagelser fra denne regel. Det skyldes,
at det i visse tilfælde enten af praktiske grunde eller på grund af inter-
nationale bindinger ikke er muligt at stille krav om en forudgående re-
gistrering som betingelse for at kunne anmode om refusion.
Det er korrekt, at det i en række svar til Folketinget ikke specifikt er
oplyst, at der i modellen indgår disse to undtagelser. Disse undtagelser
Side 7 af 12
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 433: Spm. om talepapir fra samrådet den 8. april 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren
2370213_0008.png
og baggrunden herfor er imidlertid udtrykkelig omtalt i det lovudkast,
der har været i høring medio 2020, og som i den forbindelse blev sendt
til Folketinget. Undtagelserne er omtalt på siderne 26, 33, 61 og 62 i
det lovudkast, der blev sendt til Folketinget.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til på det kraftigste at understrege, at
disse undtagelser IKKE betyder, at man kan søge refusion anonymt,
eller at der ikke er mulighed for kontrol.
Ingen kan forblive anonym eller undlade at aflevere relevante oplys-
ninger, hvis der ønskes refusion. Der skal være dokumentation for, at
man ejer aktierne, at der er modtaget et udbytte, og at der er betalt ud-
bytteskat med en given sats. Og Skatteforvaltningen vil kunne kontrol-
lere oplysningerne, før en refusion vil kunne komme til udbetaling.
Der er således ikke tale om, at betingelserne for kontrol af refusions-
anmodninger svækkes med denne model. De vil tværtimod blive for-
bedret på flere måder.
Side 8 af 12
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 433: Spm. om talepapir fra samrådet den 8. april 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren
2370213_0009.png
[Spørgsmål U og W]
Det bringer mig videre til besvarelsen af spørgsmål U og W om mulig-
heden for svindel. Det er fremført, at den præsenterede udbyttemodel
ikke sikrer mod den svindel, som vi har været vidne til tidligere. På-
standen her er, at den samme form for snyd
refusion for udbytteskat
man ikke har betalt og refusion flere gange for samme aktie
stadig vil
være mulig.
Disse udsagn synes at bygge på den fejlagtige udlægning, at det
hvis
man ikke er registreret på forhånd
vil være muligt at få udbetalt refu-
sion, uden at man skal give sig tilkende og uden nogen form for kon-
trol. Som jeg allerede har pointeret, er det er ikke tilfældet. Der vil sta-
dig være grundig kontrol med refusionsanmodninger i modellen, og
vilkårene for kontrol bliver ikke dårligere
hvad nogen tilsyneladende
har fået indtryk af.
Den præsenterede model vil tværtimod mindske risikoen for svindel, i
og med at langt de fleste udbyttemodtagere forventes at få indeholdt
den korrekte udbytteskat ved udbetalingen. Det betyder, at skattemyn-
dighederne vil kunne fokusere kontrolressourcerne på de situationer,
Side 9 af 12
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 433: Spm. om talepapir fra samrådet den 8. april 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren
2370213_0010.png
hvor refusion fortsat kan komme på tale. Dertil kommer, at refusions-
anmodninger i denne model som hovedregel skal gå gennem en bank,
som skal vurdere, at aktionæren har ret til en lavere skattesats, og at
aktionæren er den retmæssige ejer af udbyttet.
[Spørgsmål X]
Hermed er jeg nået til besvarelsen af spørgsmål X om et norsk forslag
om pligt for selskaber til offentliggørelse af deres aktionærer. Jeg kan
oplyse, at vi naturligvis er i kontakt med nordmændene for at blive
klogere på deres forslag.
Jeg kan godt følge den tanke, at en ejerregistrering hos selskabet er in-
teressant i forhold til at sikre sig mod svindel. Som nævnt er det noget
vi undersøger, men jeg vil dog godt allerede nu advare mod at tro, at
en sådan ejerregistrering vil være løsningen på alle problemer.
Formålet med det norske forslag ses primært at være at sikre aktionæ-
rerne mulighed for at udnytte deres rettigheder (til indflydelse i beslut-
Side 10 af 12
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 433: Spm. om talepapir fra samrådet den 8. april 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren
2370213_0011.png
ninger mv.). Ideen er således ikke nødvendigvis at få etableret et regi-
ster over, hvem der er aktionær i selskabet lige netop på generalfor-
samlingsdagen.
Jeg vil ikke på nogen måde afvise, at man potentielt kunne have bety-
delig nytte af en sådan registrering som støtte for kontrollen med refu-
sionsanmodninger. Men det kræver selvfølgelig, at det i det hele taget
er muligt at få etableret et sådant register
samt at det er dækkende og
faktisk viser, hvem der ejer hvad på det tidspunkt, som er relevant for
udbyttebeskatningen.
Som sagt vil jeg ikke afvise ideen. Men jeg synes, det er vigtigt her at
pointere, at den potentielle etablering af et sådant ejerregister ikke vil
løse alle problemer
og at det fremfor alt ikke vil betyde, at man
fremadrettet kan undlade at foretage kontrol af refusionsanmodninger.
Og når vi nu taler om ejerregistrering, så indeholder den præsenterede
model faktisk en form for ejerregister. Således vil der
for den del-
mængde af de udenlandske aktionærer, som benytter muligheden for
nettoindeholdelse af udbytteskat ved udbetalingen af udbyttet
skulle
Side 11 af 12
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 433: Spm. om talepapir fra samrådet den 8. april 2021 om ny udbyttemodel, til skatteministeren
2370213_0012.png
indrapporteres en præcis opgørelse af, hvem der ejer hvad på det rele-
vante tidspunkt.
En sådan rapportering skal foreligge senest 45 bankdage efter udbytte-
udbetalingen og er grundlaget for den stikprøvekontrol af udbyttebe-
skatningen, som Skatteforvaltningen efterfølgende foretager.
[Afslutning]
Det er som sagt rigtig mange penge, der er blevet svindlet for på ud-
bytteområdet. En ændring er derfor nødvendig. Den nuværende hånd-
tering af udbytteområdet har markant nedbragt risikoen for svindel,
men er på ingen måde tidssvarende og er alt for ressourcekrævende for
Skatteforvaltningen.
Det er derfor en bunden opgave at få tilvejebragt en ny og mere admi-
nistrerbar model. Med den store interesse, der udvises for området
hvilket jeg også ser nærværende samråd som udtryk for
skulle det
også være muligt at nå en løsning, som alle i sidste ende vil kunne ac-
ceptere. Så lad os arbejde sammen for at nå den bedste løsning.
Tak for ordet.
Side 12 af 12