SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm. om Danmark har implementeret EU-reglerne om hybride mismatches mere restriktivt end de øvrige EU-lande, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

12. april 2021

J.nr. 2021-2930

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 394 af 23. marts 2021 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm. om Danmark har implementeret EU-reglerne om hybride mismatches mere restriktivt end de øvrige EU-lande, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, om Danmark har implementeret EU-reglerne om hybride

mismatches mere restriktivt end de øvrige EU-lande.

Svar

Skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til regler om hybride mismatch blev imple-

menteret under VLAK-regeringen ved lov nr. 1726 af 27. december 2018 med virkning

fra 1. januar 2020. Det bemærkes, at direktivets artikel 9a om såkaldt omvendte hybride

mismatch først skal være implementeret den 1. januar 2022, jf. artikel 2, stk. 3, i Rådets

direktiv (EU) 2017/952 af 29. maj 2017 om ændring af direktiv (EU) 2016/1164, for så

vidt angår hybride mismatch med tredjelande. Den danske implementering ved lov nr.

1726 af 27. december 2018 omfattede imidlertid også minimumskravene til omvendte hy-

bride mismatch, der blev implementeret ved en række ændringer af bestemmelsen i sel-

skabsskattelovens § 2 C.

Reglerne om hybride mismatch er værnsregler, hvis formål er at hindre selskaber i at ud-

nytte forskelle i den skattemæssige kvalifikation af finansielle instrumenter og selskabsen-

heder til at nedbringe eller eliminere deres skattepligtige indkomst ved fradrag uden kor-

responderende beskatning, dobbelt fradrag eller dobbelt ikke-beskatning.

Direktivreglerne er generelle rammebestemmelser, hvilket betyder, at det overlades

til landene at gennemføre direktivets minimumskrav på den måde, der passer bedst til det

enkelte lands skattesystem. Skatteministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvor-

ledes de øvrige EU-lande har implementeret minimumskravene. Da der samtidig er tale

om særdeles komplekse regler, vurderes det endvidere, at det ikke umiddelbart vil være

muligt at afklare, om øvrige EU-lande har implementeret reglerne mere eller mindre re-

striktivt end Danmark. Hertil kommer, at implementeringsfristen vedrørende minimums-

kravene til omvendte hybride mismatch som nævnt endnu ikke er udløbet.

Om den danske implementering kan i øvrigt bemærkes, at udgangspunktet var, at imple-

menteringen skulle gennemføres ved, at de danske regler skulle lægge sig så tæt op ad di-

rektivets regler som muligt, men således at implementeringen samtidig skulle passes ind

med de eksisterende regler på området. Der er i den sammenhæng taget en række imple-

menteringsvalg, som skal sikre sammenhængen med øvrige danske skatteregler, og som

samtidig skal understøtte, at reglerne kan administreres og kontrolleres af Skatteforvalt-

ningen.

Ved implementeringen blev der samtidig lagt vægt på, at lovforslaget skulle følge op på

skattelyprojektets anbefalinger til styrkelse af reglerne om hybride mismatch, som var en

del af den daværende regerings brede aftale med alle Folketingets partier om en styrket

indsats mod international skatteunddragelse fra 2017.

Side 2 af 2