Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2394675_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 2021 - 2448
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 364 af 11. marts 2021 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Henrik Møller Nielsen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om, hvor hjemmel til at skattefritage gevinst på eftergivet rentegæld findes, til skatteministeren
2394675_0002.png
Spørgsmål
I ministerens svar på SAU alm. del
spørgsmål 274 fremgår det, at: "Hvis der sker rente-
fradragsbegrænsning i forbindelse med eftergivelse af gælden, nedsættes gevinsten på
gælden efter kursgevinstloven med dette beløb, som konsekvens af at fradraget for ren-
terne er ophævet. Hvis der er tale om en samlet ordning med virksomhedens kreditorer,
vil en underskudsbegrænsning ligeledes blive reduceret med dette beløb." Vil ministeren
oplyse, hvor denne hjemmel (paragraf) til at skattefritage gevinst på eftergivet rentegæld
efter kursgevinstloven henholdsvis selskabsskatteloven (samlet ordning) findes, og om
denne skattefritagelse, jf. det stillede spørgsmål (som ministeren ikke har besvaret), også
gælder for rentegæld, hvor rentefradrag allerede forud for gældseftergivelsen er blevet
beskåret efter ligningslovens § 5, stk. 8 (renterestancer), eller hvor rentefradrag allerede
er blevet beskåret efter reglerne i selskabsskattelovens § 11 B (renteloft) eller § 11 C
(EBITDA-reglen)?
Svar
Renteudgifter kan som udgangspunkt fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, uanset om der er sket betaling.
Nedsættes gælden ved en gældseftergivelse, følger det af ligningslovens § 5, stk. 9, at ren-
ter, der er påløbet på tidspunktet for gældseftergivelsen, kan fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem den del af gæl-
den, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede gæld før nedsættelsen.
En gældseftergivelse kan ligeledes medføre beskatning efter kursgevinstloven. Det følger
af svarene på SAU alm. del
spørgsmål 264 og 274, at beskatningen af gældseftergivelsen
efter kursgevinstloven eller en underskudsbegrænsning nedsættes med det beløb, hvor-
med der er sket rentefradragsbegrænsning, og at der således ikke bliver tale om dobbelt-
beskatning ved eftergivelse af gæld, der indeholder rentegæld.
Det fremgår endvidere af svaret på SAU alm. del
spørgsmål 264, at Skattestyrelsen ved
den næste ajourføring af Den juridiske vejledning vil beskrive samspillet mellem reglerne,
og at der på denne baggrund ikke ses at være anledning til at lovgive på området. Hjem-
melsgrundlaget fremgår således ikke af en specifik lovbestemmelse, men følger af lovfor-
tolkning.
Der spørges nu, om dette også gælder for rentegæld, hvor rentefradrag allerede forud for
gældseftergivelsen er blevet beskåret efter ligningslovens § 5, stk. 8 (renterestancer). Der
spørges endvidere, om dette også gælder, hvor rentefradrag allerede er blevet beskåret ef-
ter reglerne i selskabsskattelovens § 11 B (renteloft) eller § 11 C (EBITDA-reglen).
Der er indhentet følgende bidrag fra Skattestyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”Ifølge
ligningslovens § 5, stk. 8, kan renteudgifter først fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, hvis renteudgifter for tidli-
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om, hvor hjemmel til at skattefritage gevinst på eftergivet rentegæld findes, til skatteministeren
2394675_0003.png
gere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret. Be-
stemmelsen indebærer ikke en beskæring af rentefradraget, men en udskydelse af rentefra-
draget indtil betalingstidspunktet.
Eftergivelse af gæld med påløbne renter, hvor rentefradragsretten er udskudt pga. re-
stance, er også omfattet af ligningslovens § 5, stk. 9, hvorfor der sker nedsættelse af det
rentefradrag, som debitor kan opnå ved efterfølgende betaling.
Beskatning af gevinst efter kursgevinstloven eller en underskudsbegrænsning skal også i
denne situation reduceres med den rentefradragsbegrænsning, der sker efter ligningslo-
vens § 5, stk. 9, som konsekvens af at fradraget for renterne er ophævet. Hjemmelsgrund-
laget fremgår som anført ikke af en specifik lovbestemmelse, men følger af lovfortolk-
ning.
Der ses ikke at være hjemmel til at reducere en gevinst efter kursgevinstloven eller en un-
derskudsbegrænsning med en eventuel forudgående rentefradragsbegrænsning efter sel-
skabsskattelovens §§ 11 B og 11 C.
Det bemærkes, at rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens §§ 11 B og 11
C anvendes samlet for en dansk sambeskatning på et nettogrundlag af hhv. nettofinansie-
ringsudgifter eller overstigende låneomkostninger. En eventuel rentefradragsbegrænsning
efter disse regler hverken kan eller vil derfor blive henført særskilt til de enkelte gældspo-
ster i de individuelle selskaber i den danske sambeskatning.
Rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens §§ 11 B og 11 C adskiller sig
dermed væsentligt fra reglerne om gældseftergivelse, og beskæring af rentefradrag har ikke
den samme tilknytning til beskatningen af enkelte gældsposter, der begrunder modreg-
ningsadgangen, som beskrevet ovenfor.
Idet rentefradragsbegrænsningsreglerne efter selskabsskattelovens §§ 11 B og 11 C funge-
rer med bundfradrag på hhv. 21,3 og ca. 22,3 mio. kr., vurderes der i øvrigt ikke at være
nogen nævneværdig risiko for, at en koncern skulle blive ramt samtidig af reglerne om
gældseftergivelse og reglerne om rentefradragsbegrænsning i selskabsskatteloven.”
Der er ikke tvivl om, at reglerne er af en sådan kompleksitet, at det kan overvejes at præ-
cisere retsstillingen gennem lovgivning, hvilket Skatteministeriet vil arbejde på med hen-
blik på fremsættelse af lovforslag i næste samling.
Side 3 af 3