SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 279: Spm. om kommentar til intern borgerhenvendelse modtaget fra Louise Schack Elholm af 27/3-20 fra Erik Fraas om at kviklånsfirmaer kan få transport i skyldners overskydende skat via frivillige forlig, skyldnererklæringer eller fogedretten, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

11. marts 2021

J.nr. 2021-1672

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 279 af 12. februar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Morten Bødskov

/ Annemette Ottosen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 279: Spm. om kommentar til intern borgerhenvendelse modtaget fra Louise Schack Elholm af 27/3-20 fra Erik Fraas om at kviklånsfirmaer kan få transport i skyldners overskydende skat via frivillige forlig, skyldnererklæringer eller fogedretten, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere problemstillingen der rejses i den interne borgerhenven-

delse modtaget fra Louise Schack Elholm af 27/3-20 fra Erik Fraas, jf. SAU alm. del - bi-

lag 133.

Svar

Erik Fraas bemærker, at private kreditorer via frivillige forlig, skyldnererklæringer eller

via fogedretten kan få transport i skyldnernes overskydende skat, hvilket ifølge Erik Fraas

betyder, at Skatteforvaltningen i mange tilfælde hjælper kviklånsfirmaerne med at inddrive

firmaernes dyre lån og renter.

Erik Fraas oplyser endvidere, at han er modstander af, at private kreditorer

–

herunder

kviklånsfirmaer og deres inkassopartnere

–

kan få transport i overskydende skat. Han

vedlægger korrespondance med argumenter for, hvorfor han mener, at muligheden for

transport bør afskaffes, især da muligheden for at meddele transport i overskydende skat

efter hans opfattelse i stor grad går ud over de svageste i samfundet.

Erik Fraas nævner fx i den nævnte korrespondance, at de danske fogedretter blåstempler

kviklånsfirmaernes krav uden at tjekke, om der er ydet en ordentlig kreditværdighedsvur-

dering.

Kommentar

Reglerne om transport hviler på det princip, at en person som udgangspunkt skal kunne

råde frit over sine formueaktiver, herunder fx krav på overskydende skat. For visse ydel-

ser fra det offentlige er der i lovgivningen fastsat bestemmelser, der afskærer muligheden

for en transport, typisk fordi ydelsen tjener et særligt formål, der vil forspildes, hvis beta-

lingen skulle kunne overføres til en anden end den umiddelbare modtager af ydelsen. Det

gælder fx krav på børne- og ungeydelsen.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der i kildeskatteloven allerede findes en bestemmelse,

der fastslår, at krav på udbetaling af overskydende skat ikke kan overdrages før udløbet af

det indkomstår, kravet vedrører, og at aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige, hvis

de indgås forinden. Det betyder, at borgere ikke kan lave tidsubegrænsede transporter på

overskydende skat, dvs. på kommende indkomstårs overskydende skat.

Da reglerne om fogedretten og reglerne om kreditværdighedsvurdering hører til Justitsmi-

nisteriets ansvarsområde, har jeg forelagt spørgsmålet for Justitsministeriet, der har oplyst

følgende:

”Justitsministeriet kan for så vidt angår de dele af henvendelsen til Folketingets Skatteud-

valg, der angår kreditværdighedsvurderinger og fogedretten, bidrage med følgende:

Ad kreditværdighedsvurderinger:

Side 2 af 4

Det følger af kreditaftaleloven, at kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere

forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger. Dette gælder

som udgangspunkt alle potentielle kreditgivere.

Kreditgiveren er dermed forpligtet til at vurdere, om en forbruger må antages at kunne

opfylde en given låneaftale. Formålet med kravet om, at der skal foretages en vurdering af

forbrugerens kreditværdighed, er ikke alene at sikre, at en kreditgiver har foretaget en vur-

dering af risikoen for at lide et eventuelt tab, men også at beskytte forbrugeren som kre-

dittager.

Oplysningerne kan indhentes ved forbrugeren, hvor det er relevant, og hvor det er nød-

vendigt, kan oplysningerne tillige hentes ved søgning i relevante databaser. Det er imidler-

tid ikke fastsat i kreditaftaleloven, hvordan kreditvurderingen nærmere skal foretages, og

heller ikke, hvordan de indhentede oplysninger skal eller bør vurderes.

Kreditvurderingens omfang og intensitet vil variere bl.a. afhængig af kredittens størrelse

og karakter.

Manglende opfyldelse af kreditvurderingspligten er ikke strafsanktioneret i kreditaftalelo-

ven. Men Forbrugerombudsmanden kan efter markedsføringsloven meddele påbud, hvis

der ikke er foretaget en kreditvurdering, da handlingen vil være i strid med god markeds-

føringsskik.

Ad fogedretten:

En kreditor kan få fogedrettens hjælp til at inddrive penge hos en skyldner, ved at foged-

retten foretager udlæg i skyldnerens formue.

Skyldneren kan protestere mod, at der foretages et udlæg i skyldnerens formue, ved at

fremsætte indsigelser mod grundlaget for kreditors krav. Finder fogedretten det herefter

betænkeligt at fremme fogedforretningen, nægter fogedretten at efterkomme kreditors an-

modning om udlæg.

Fogedretten kan ikke tage stilling til indsigelser mod rigtigheden af afgørelser truffet af de

almindelige domstole, da sådanne afgørelser skal appelleres til de almindelige domstole.

Endvidere kan fogedretten ikke tage stilling til indsigelser mod betalingspåkrav med på-

tegning og indsigelser mod retsforlig,

som angår rettens virksomhed.”

Da reguleringen af kviklånsfirmaer hører til Erhvervsministeriets ansvarsområde, har jeg

også forelagt spørgsmålet for Erhvervsministeriet, som har oplyst følgende:

”Forbrugslånsvirksomheder, herunder de såkaldte kviklånsfirmaer,

er forpligtet til at fore-

tage en ordentlig kreditværdighedsvurdering af en forbruger, inden der ydes et lån. For-

målet hermed er, at forbrugslånsvirksomhederne skal sikre sig, at låntager vil være i stand

til at betale lånet tilbage.

Side 3 af 4

Det indgår som et krav for, at en virksomhed kan opnå tilladelse som forbrugslånsvirk-

somhed efter reglerne i lov om forbrugslånsvirksomhed, at virksomheden har en forret-

ningsgang for kreditværdighedsvurdering, der sikrer, at virksomheden overholder reglerne

om kreditværdighedsvurdering. Det er Finanstilsynet, der foretager vurderingen heraf i

forbindelse med behandling af en ansøgning om tilladelse som forbrugslånsvirksomhed.

Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse, hvis en forbrugslånsvirksomhed groft eller gen-

tagne gange tilsidesætter sine forpligtelser efter lov om forbrugslånsvirksomheder, herun-

der ved, at der ikke gennemføres en fyldestgørende kreditværdighedsvurdering.”

Side 4 af 4