Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2394643_0001.png
17. maj 2021
J.nr. 2020 - 10529
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 239 og 240 af 19. januar 2021 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Christian Vig Houe
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 424 (folketingsåret 2016-17), til skatteministeren
2394643_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del
spørgsmål 77 (folketingsåret 2018-19)
med anvendelse af opdelinger som i det oprindelige svar? Dog bedes der om en årlig op-
gørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene 2018, 2019 og 2020.
Endeligt bedes der udarbejdet en tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle
de i svaret anvendte år. Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del
spørgsmål
148.
Svar
I det følgende svares samlet på SAU spørgsmål nr. 239 og 240 af 19. januar 2021 (alm. del).
Jeg vil gerne indlede med at pointere nogle generelle forbehold ved at sammenholde og
fortolke sammenhængen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og de tilhørende
kontrolprovenuer.
Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke nødvendigvis karak-
ter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan neu-
traliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyldige
virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen, samt
restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprovenuet, der
reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne foretages.
Skattestyrelsen prioriterer sine aktiviteter ud fra en vurdering af, hvordan konkrete risici
håndteres mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser, kampagner
eller regnskabskontrol. Derfor vil jeg som skatteminister advare mod kun at have et ensidigt
isoleret fokus på kontrolprojekter, som typisk er udtryk for såkaldt efterkontrol, der fore-
tages efter at skatten bør være angivet og betalt. Denne type kontrol kan ikke stå alene, hvis
vi skal sikre korrekt skattebetaling fra virksomhederne. Skattestyrelsen skal også sikre en
tidlig kontrol allerede ved registrering og angivelse, ligesom god vejledning og nemme ind-
beretningsmuligheder er afgørende for en høj regelefterlevelse.
Det er naturligvis vigtigt, at der altid er en reel opdagelsesrisiko, og der skal derfor også
være et vist kontrolniveau. Skattestyrelsen prioriterer sine kontrolaktiviteter ud fra en række
forskellige hensyn, herunder bindinger (såvel politiske som lovmæssige), analysebehov, syn-
lighed og effekt på regelefterlevelsen.
Endelig skal det bemærkes, at Skattestyrelsens kontrolindsats er tilrettelagt efter væsentlig-
hed og risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder
fejl i samme omfang som de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe samme
høje provenu.
Det er derfor desværre ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at prioritere projekter alene
efter, hvor nettoprovenuet pr. forbrugt lønkrone er højest.
Side 2 af 9
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 424 (folketingsåret 2016-17), til skatteministeren
2394643_0003.png
Vedrørende de i spørgsmålet omtalte beregninger kan jeg henholde mig til følgende, som
jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Projekt
Skattely (fra SAU alm. del
svar på spm. 77, 2018-2019)
Projektet
Skattely
har til formål at afdække karakteristika bag skattelykonstruktioner og der-
med skabe bedre mulighed for at identificere potentielle sager om beløb, der ulovligt holdes
uden for dansk beskatning.
Tabel 1 viser realiseret årsværksforbrug for det daværende SKATs ‘Projekt Skattely’ for
årene 2016 til 2018.
Tabel 1. Projekt Skattely
Realiseret årsværksforbrug (2016
2018)
År
,
Realiseret årsværks-
forbrug (årsværk)
1
,
2016
2017
2018
Gns.
23,6
41,8
0,5
22,0
1)
Realiseret
årsværksforbrug
er i opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er anvendt en årsværksnorm
på 1.293 timer i 2016 og 1.332 timer i 2017 og 2018.
Projektet blev afsluttet ultimo marts 2018, men indsatsen fortsættes i Center for bekæm-
pelse af international skatteunddragelse (CEBIS), som gennemgås i det følgende.
CEBIS
hele området (fra SAU alm. del
svar på spm. 77, 2018-2019)
Indsatsen mod skattely foregår fra 2018 til og med 2020 i CEBIS. CEBIS var fra 2018 til
2020 organiseret inden for tre hovedområder:
analyse, leaks
og
money transfer for selskaber.
Det
bemærkes, at fra 2020 er den organisatoriske forankring og definition af CEBIS blevet ud-
videt, hvilket betyder, at der fra 2020 indgår flere projekter i CEBIS-opgaven, herunder
Money Transfer,
som der bliver spurgt til i SAU 240.
For at give det mest retvisende billede af indsatsen svares her med data for samtlige pro-
jekter på
CEBIS-området
efter den nye definition gældende fra 2020. Det er konkret
CEBIS
- analyse, CEBIS - leaks, CEBIS - money transfer selskaber, Money Transfer, Pengeoverførsler, Uden-
landske skatteoplysninger og Velhavende til- og fraflyttere.
Denne afgrænsning anvendes i denne
besvarelse ligeledes bagud i tid, selvom der tidligere har været en mere afgrænset definition
af CEBIS. Det bemærkes, at CEBIS-området prioriterer ressourcerne efter risiko og væ-
sentlighed, idet svigsmetoder hele tiden ændres. Der afrapporteres samlet for CEBIS i tabel
2 og særskilt for hver af de tre delprojekter i tabel 3-5.
Tabel 2 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning samlet
i
CEBIS
for 2015 til 2020.
Side 3 af 9
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 424 (folketingsåret 2016-17), til skatteministeren
2394643_0004.png
Tabel 2. Nettoprovenu og omkostninger (2015
2020)
År
.
Realiseret årsværksforbrug (års-
værk)
1
Personaleomkostning (mio. kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2019
47,4
61,9
63,6
110,3
107,3
103,7
82,4
28,4
37,1
46,5
85,5
83,9
82,4
60,6
128,3
143,7
185,9
504,6
481,9
348,7
298,9
Nettoprovenu fratrukket perso-
naleomkostninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket perso-
naleomkostninger pr. årsværk
Nettoprovenu divideret med den
opgjorte personaleomkostning
99,9
106,6
139,5
419,1
398,0
266,3
238,2
2,1
1,7
2,2
3,8
3,7
2,6
2,7
4,5
3,9
4,0
5,9
5,7
4,2
4,7
årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016, 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen
ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle
de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-
overhead. Årsværksprisen er dermed 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu
opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. d. 27. januar 2021. Som udgangspunkt
er nettoprovenuet fra 2015 statisk. 11 pct. af provenuet udgøres af selskabsskat. Det bemærkes, at opgørelser af nettopro-
venuet for selskabsskat er forbundet med usikkerhed som følge af udfordringer med opgørelsen af det samlede provenu for
selskaber, der reguleres mere end en gang i et indkomstår. Usikkerheden forbundet ved opgørelsesmetoden har ligeledes
gjort sig gældende i tidligere besvarelse. Udfordringerne har alene betydning for afrapporteringen og har ikke betydning for
korrekt skatteberegning for de pågældende selskaber. Der arbejdes på en mere korrekt rapportering.
4)
Projekterne Udenlandske skatteoplysninger, Pengeoverførsler og Money Transfer indgår fra 2015 til og med 2020. Projek-
terne CEBIS
CEBIS, analyse
CEBIS, leaks
CEBIS, money transfer selskaber og Velhavende til og fraflyttere indgår fra
2018 til og med 2020.
1)
Realiseret
CEBIS-analyse (fra SAU alm. del
svar på spm. 77, 2018-2019)
Projektet har til formål at analysere og identificere nye svigsmønstre, herunder afdækning
af den lovlige anvendelse af skattelykonstruktioner. Projektet afdækker endvidere om der
er gråzoneområder mv. i forhold til den eksisterende lovgivning. De kontroller, der gen-
nemføres, har dermed i højere grad til formål at indsamle ny viden med henblik på at mål-
rette kontrolindsatsen end direkte at kontrollere skatteydere.
Tabel 3 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for
CE-
BIS-analyse
for 2018 til 2020.
Side 4 af 9
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 424 (folketingsåret 2016-17), til skatteministeren
2394643_0005.png
Tabel 3. Nettoprovenu og omkostninger (2018
2020)
År
Realiseret årsværksforbrug (årsværk)
1
Personaleomkostning (mio. kr.)
2’
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
(mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk
Nettoprovenu divideret med den opgjorte perso-
naleomkostning
2018
28,5
22,1
19,1
-3,0
2019
24,8
19,4
99,6
80,2
2020
20,9
16,6
18,4
1,8
Gns.
24,7
19,3
45,7
26,3
-0,1
3,2
0,1
1,1
0,9
5,1
1,1
2,4
Realiseret årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er anvendt en årsværksnorm
på 1.332 timer i 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. Fra 2017 er der beregningsteknisk
opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen inkluderer alle
fællesomkostninger inkl. lønoverhead. Årsværksprisen er dermed 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu
opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. d. 27. januar 2021. 67 pct. af provenuet
udgøres af selskabsskat. Det bemærkes, at opgørelser af nettoprovenuet for selskabsskat er forbundet med usikkerhed som
følge af udfordringer med opgørelsen af det samlede provenu for selskaber, der reguleres mere end en gang i et indkomstår.
Usikkerheden forbundet ved opgørelsesmetoden har ligeledes gjort sig gældende i tidligere besvarelse. Udfordringerne har
alene betydning for afrapporteringen og har ikke betydning for korrekt skatteberegning for de pågældende selskaber. Der
arbejdes på en mere korrekt rapportering.
1)
CEBIS-leaks (fra SAU alm. del
svar på spm. 77, 2018-2019)
Projektet har til formål at kontrollere lækagesager med henblik på at sikre korrekt skatte-
betaling. Dette udføres ved at gennemgå modtagne lækageoplysninger og herved finde
ikke-beskattede indtægter og formuer "skjult" på konti i udlandet. Projektet skal derfor
gennemgå lækager for at få kendskab til skatteydere, som er omfattet af dansk beskatning
og et eventuelt provenu opnås, når lækagerne er undersøgt. En stor del af provenuet ved-
rører kontrol af Panama Papers-lækagen. CEBIS-leaks bistår også i den efterfølgende pro-
ces med fx bistand til Kammeradvokaten i erstatningssager, samarbejde med Gældsstyrel-
sen m.v. Det betyder, at der i slutfasen ikke genereres et lige så højt nettoprovenu.
Tabel 4 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for
CE-
BIS-leaks
for 2018 til 2020.
Side 5 af 9
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 424 (folketingsåret 2016-17), til skatteministeren
2394643_0006.png
Tabel 4. Nettoprovenu og omkostninger (2018
2020)
År
Realiseret årsværksforbrug (årsværk)
1
Personaleomkostning (mio. kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
(mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk
Nettoprovenu divideret med den opgjorte perso-
naleomkostning
2018
19,8
15,3
92,7
77,4
2019
12,6
9,9
38,4
28,6
2020
12,8
10,1
6,4
-3,8
Gns.
15,1
11,8
45,8
34,1
3,9
2,3
-0,3
2,0
6,0
3,9
0,6
3,5
Realiseret årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er anvendt en årsværksnorm
på 1.332 timer i 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. Fra 2017 er der beregningsteknisk
opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen inkluderer alle
fællesomkostninger inkl. lønoverhead. Årsværksprisen er dermed 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu
opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. d. 27. januar 2021. 4 pct. af provenuet
udgøres af selskabsskat. Det bemærkes, at opgørelser af nettoprovenuet for selskabsskat er forbundet med usikkerhed som
følge af udfordringer med opgørelsen af det samlede provenu for selskaber, der reguleres mere end en gang i et indkomstår.
Usikkerheden forbundet ved opgørelsesmetoden har ligeledes gjort sig gældende i tidligere besvarelse. Udfordringerne har
alene betydning for afrapporteringen og har ikke betydning for korrekt skatteberegning for de pågældende selskaber. Der
arbejdes på en mere korrekt rapportering.
1)
CEBIS - money transfer på selskaber (fra SAU alm. del
svar på spm. 77, 2018-2019)
Projektet formål er at finde ikke-beskattede indtægter og formuer skjult i udlandet fra dan-
ske selskaber og virksomheder, samt at vise, at der er en opdagelsesrisiko, når man forsøger
at skjule indtægter og formuer i udlandet. Derudover udføres kontrol af virksomheder,
analyser af modtagende data og opsamler trends og erfaringer.
Tabel 5 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for
CE-
BIS - money transfer på selskaber
for 2018 til 2020.
Side 6 af 9
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 424 (folketingsåret 2016-17), til skatteministeren
2394643_0007.png
Tabel 5. Nettoprovenu og omkostninger (2018
2020)
År
Realiseret årsværksforbrug (årsværk)
1
Personaleomkostning (mio. kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
(mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk
Nettoprovenu divideret med den opgjorte per-
sonaleomkostning
2018
3,1
2,4
0,3
-2,1
2019
5,8
4,5
19,8
15,3
2020
5,4
4,3
58,6
54,3
Gns.
4,8
3,7
26,3
22,5
-0,7
2,6
10,0
4,0
0,1
4,4
13,6
6,0
årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.332 timer i 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. Fra 2017 er der beregningsteknisk
opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen inkluderer alle
fællesomkostninger inkl. lønoverhead. Årsværksprisen er dermed 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu
opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. d. 27. januar 2021. 81 pct. af provenuet
udgøres af selskabsskat. Det bemærkes, at opgørelser af nettoprovenuet for selskabsskat er forbundet med usikkerhed som
følge af udfordringer med opgørelsen af det samlede provenu for selskaber, der reguleres mere end en gang i et indkomstår.
Usikkerheden forbundet ved opgørelsesmetoden har ligeledes gjort sig gældende i tidligere besvarelse. Udfordringerne har
alene betydning for afrapporteringen og har ikke betydning for korrekt skatteberegning for de pågældende selskaber. Der
arbejdes på en mere korrekt rapportering.
1)
Realiseret
Money Transfer (fra SAU alm. del
svar på spm. 424, 2016-2017)
Projektet
Money transfer
har til formål at finde ikke-beskattede indtægter og formuer skjult i
udlandet, samt at vise, at der er en opdagelsesrisiko, når man forsøger at skjule indtægter
og formuer i udlandet. Derudover skal projektet give nye oplysninger og dermed et bedre
datagrundlag på området til udvælgelse af kontrolsager.
Tabel 6 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for
Mo-
ney Transfer
for 2015 til 2020.
Side 7 af 9
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 424 (folketingsåret 2016-17), til skatteministeren
2394643_0008.png
Tabel 6. Nettoprovenu og omkostninger (2015
2020)
År
Realiseret årsværksforbrug
(årsværk)
1
Personaleomkostning (mio.
kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
Nettoprovenu fratrukket perso-
naleomkostninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket perso-
naleomkostninger pr. årsværk
Nettoprovenu divideret med
den opgjorte personaleom-
kostning
2015
31,5
2016
28,1
2017
27,6
2018
24,8
2019
30,4
2020
29,8
Gns.
28,7
18,9
16,9
20,2
19,2
23,7
23,7
20,4
59,2
40,3
82,3
65,4
110,7
90,5
98,9
79,7
118,9
95,1
126,5
102,8
99,4
79,0
1,3
2,3
3,3
3,2
3,1
3,5
2,8
3,1
4,9
5,5
5,1
5,0
5,3
4,8
årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016, 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen
ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle
de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-
overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017), 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu
opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 27. januar 2021. Som udgangspunkt
er nettoprovenuet fra 2015 statisk. 1-10 pct. af provenuet udgøres af selskabsskat. Det bemærkes, at opgørelser af netto-
provenuet for selskabsskat er forbundet med usikkerhed som følge af udfordringer med opgørelsen af det samlede provenu
for selskaber, der reguleres mere end en gang i et indkomstår. Usikkerheden forbundet ved opgørelsesmetoden har ligeledes
gjort sig gældende i tidligere besvarelse. Udfordringerne har alene betydning for afrapporteringen og har ikke betydning for
korrekt skatteberegning for de pågældende selskaber. Der arbejdes på en mere korrekt rapportering.
1)
Realiseret
CEBIS
øvrige projekter
I det følgende gennemgås øvrige CEBIS-projekter, som inkluderer
Udenlandske skatteoplys-
ninger, Pengeoverførsler
og
Velhavende til- og fraflyttere.
Udenlandske
skatteoplysninger
har fokus på
den internationale skatteunddragelse i globaliserings-segmentet. Formålet med
Pengeoverførs-
ler
er at øge regelefterlevelsen hos valutavekslings- og pengeoverførselsvirksomheder samt
deres brugere. Formålet med
Velhavende til- og fraflyttere
er at afdække om personer, der fra-
og tilflytter Danmark, fører unoterede aktier og lignende ud eller ind af landet i overens-
stemmelse med reglerne om fra- og tilflytterbeskatning og skattepligt mv. Det bemærkes,
at projektet
Udenlandske skatteoplysninger
også indgår i besvarelsen af
SAU alm. del
svar på
spm. 141, 2020-2021.
Tabel 7 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for de
øvrige CEBIS-projekter for 2015 til 2020.
Side 8 af 9
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 424 (folketingsåret 2016-17), til skatteministeren
2394643_0009.png
Tabel 7. Nettoprovenu og omkostninger (2015
2020)
År
Realiseret årsværksforbrug
(årsværk)
1
Personaleomkostning (mio. kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
2015
15,9
2016
33,7
2017
36
2018
34,1
2019
33,8
2020
34,8
Gns.
31,4
9,5
20,2
26,3
26,5
26,4
27,7
22,8
69,1
61,4
75,2
293,6
205,2
138,8
140,6
Nettoprovenu fratrukket perso-
naleomkostninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket perso-
naleomkostninger pr. årsværk
Nettoprovenu divideret med den
opgjorte personaleomkostning
59,6
41,2
49,0
267,1
178,8
111,1
117,8
3,7
1,2
1,4
7,8
5,3
3,2
3,8
7,2
3,0
2,9
11,1
7,8
5,0
6,2
årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016, 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen
ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle
de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-
overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017), 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu
opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 27. januar 2021. Som udgangspunkt
er nettoprovenuet fra 2015 statisk. Det bemærkes, at opgørelser af nettoprovenuet for selskabsskat er forbundet med usik-
kerhed som følge af udfordringer med opgørelsen af det samlede provenu for selskaber, der reguleres mere end en gang i
et indkomstår. Usikkerheden forbundet ved opgørelsesmetoden har ligeledes gjort sig gældende i tidligere besvarelse. Ud-
fordringerne har alene betydning for afrapporteringen og har ikke betydning for korrekt skatteberegning for de pågældende
selskaber. Der arbejdes på en mere korrekt rapportering.
4)
I tabel 2 indgår projekterne Udenlandske skatteoplysninger og Pengeoverførsler fra 2015 til og med 2020, mens Velha-
vende til. og fraflyttere indgår fra 2018 til og med 2020.
1)
Realiseret
Side 9 af 9