Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2394682_0001.png
Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 141
Offentligt
22. juni 2018
J.nr. 2017 - 8294
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 141 af 12. december 2017 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77 (folketingsåret 2018-19), til skatteministeren
2394682_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt
”Bekæmpelse af fiktive virksomheder mm.” i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af
2017. Hvis der ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, be-
des ministeren foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i ta-
bel 2 i svaret på SAU alm. del
spørgsmål 80 om negativ moms. Ministeren bedes i
denne forbindelse give en kort beskrivelse af projektet.
Svar
Jeg vil gerne indlede med at beklage det sene svar.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at man generelt skal være påpasselig med at sammen-
stille og fortolke sammenhængen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og de
tilhørende kontrolprovenuer.
Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke nødvendigvis ka-
rakter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan
neutraliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyl-
dige virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen,
samt restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprove-
nuet, der reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne
foretages.
SKAT prioriterer sine aktiviteter ud fra en vurdering af, hvordan konkrete risici håndteres
mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser, kampagner eller
regnskabskontrol. Derfor mener jeg, at et isoleret fokus på kontrolprojekter er for ensi-
digt. Kontrol kan ikke stå alene, hvis vi skal sikre korrekt skattebetaling fra virksomhe-
derne. SKAT skal også sikre en god vejledning og nemme indberetningsmuligheder.
Det er naturligvis vigtigt, at der altid er en reel opdagelsesrisiko, og der skal derfor også
være et vist kontroltryk. SKAT prioriterer sine kontrolaktiviteter ud fra en række forskel-
lige hensyn, herunder bindinger (såvel politiske som lovmæssige), analysebehov, synlighed
og effekt på skattegab.
Endelig skal det bemærkes, at SKATs kontrolindsats er tilrettelagt efter væsentlighed og
risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder fejl i
samme omfang som de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe samme høje
provenu.
Det er derfor ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at prioritere projekter alene efter,
hvor nettoprovenu pr. forbrugt lønkrone er højest.
Vedrørende de i spørgsmålet omtalte beregninger kan jeg henholde mig til følgende, som
jeg har modtaget fra SKAT:
”Projektet ”Bekæmpelse af fiktive virksomheder mm.” har til formål at sikre en hurtig
indsats mod virksomheder, som alene eller primært lader sig registrere med det formål at
udøve svig.
Side 2 af 5
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77 (folketingsåret 2018-19), til skatteministeren
2394682_0003.png
Tabel 1 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for
SKATs indsatsprojekt ”Bekæmpelse
af fiktive
virksomheder mm.”
for 2015.
Tabel 1. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, 2015
– ”Bekæmpelse af fiktive virksomheder mm.
Måned
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Total
Realiseret
0,2
årsværksfor-
brug (års-
værk)
1
Personale-
omkostning
(mio. kr.)
2
Nettopro-
venu (mio.
kr.)
3
0,1
0,5
0,6
0,4
0,5
0,7
0,3
0,8
1,0
0,9
0,8
0,8
7,4
0,3
0,4
0,3
0,3
0,4
0,2
0,5
0,6
0,5
0,5
0,5
4,5
2,3
2,5
0,0
0,0
-1,8
1,1
0,5
-0,5
-0,3
-2,4
2,0
5,2
8,6
Nettopro-
2,2
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger (mio. kr.)
Nettopro-
11,4
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger pr. års-
værk
Nettopro-
19,9
venu divide-
ret med den
opgjorte per-
sonaleom-
kostning
2,2
-0,4
-0,3
-2,1
0,7
0,3
-0,9
-0,8
-2,9
1,5
4,8
4,2
4,8
-0,6
-0,6
-4,0
1,0
0,9
-1,2
-0,9
-3,4
1,8
6,3
0,6
9,0
0,0
0,0
-5,7
2,6
2,5
-0,9
-0,4
-4,6
4,0
11,5
1,9
Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.
Realiseret årsværksforbrug”
er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret på opga-
veløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.288 timer i 2015.
2)
”Personaleomkostning” er i 2015 beregnet som antallet af årsværk
ganget med en årsværkspris på 600.000 kr. Bemærk, års-
værksprisen afviger fra 2017, jf. anmærkning 2 under tabel 3.
3)
1)
Tidsforbruget er opgjort ved opgørelse i januar 2018. Opgørelsen af nettoprovenuet for 2015 bygger på et fastlåst øjebliksbillede,
der er udarbejdet i februar 2016 til brug for SKATs årlige gennemsigtighedsrapport. Dataindholdet i SKATs systemer er dynamisk
og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgørelser vil derfor kunne udvise mindre
forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives, og nettoprovenuet er derfor ikke lig med det beløb,
som staten modtager.
Kilde: SKAT.
Tabel 2 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for
SKATs indsatsprojekt ”Bekæmpelse af fiktive virksomheder mm.”
for 2016.
Side 3 af 5
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77 (folketingsåret 2018-19), til skatteministeren
2394682_0004.png
Tabel 2. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, 2016
Måned
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Total
Realiseret
0,8
årsværksfor-
brug (års-
værk)
1
Personale-
omkostning
(mio. kr.)
2
Nettopro-
venu (mio.
kr.)
3
0,5
0,6
0,6
0,5
0,7
0,7
0,5
0,8
0,7
0,7
0,8
0,6
8,1
0,4
0,4
0,3
0,4
0,4
0,3
0,5
0,4
0,4
0,5
0,4
4,9
8,0
3,1
4,4
3,2
6,0
2,5
5,9
0,5
2,6
-0,1
-1,2
0,2
35,2
Nettopro-
7,5
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger (mio. kr.)
Nettopro-
9,2
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger pr. års-
værk
Nettopro-
16,4
venu divide-
ret med den
opgjorte per-
sonaleom-
kostning
2,8
4,1
2,9
5,5
2,0
5,6
0,0
2,2
-0,5
-1,7
-0,1
30,3
4,4
6,6
5,4
7,9
2,7
10,7
0,1
3,0
-0,7
-2,2
-0,2
3,7
8,4
12,1
10,0
14,2
5,5
18,9
1,1
6,1
-0,2
-2,6
0,7
7,2
Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.
1)
Realiseret årsværksforbrug”
er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret på opga-
veløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.293 timer i 2016.
”Personaleomkostning”
er i 2016 beregnet som antallet af årsværk ganget med en årsværkspris på 600.000 kr. Bemærk, års-
værksprisen afviger fra 2017, jf. anmærkning 2 under tabel 3.
2)
3)
Tidsforbruget er opgjort ved opgørelse januar 2018. Opgørelsen af nettoprovenuet for 2016 bygger på et fastlåst øjebliksbillede,
der er udarbejdet februar 2017 til brug for SKATs årlige gennemsigtighedsrapport. Dataindholdet i SKATs systemer er dynamisk
og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgørelser vil derfor kunne udvise mindre
forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives, og nettoprovenuet er derfor ikke lig med det beløb,
som staten modtager.
Kilde: SKAT.
Tabel 3 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for
SKATs indsatsprojekt ”Bekæmpelse af fiktive virksomheder mm.”
for 2017.
Side 4 af 5
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77 (folketingsåret 2018-19), til skatteministeren
2394682_0005.png
Tabel 3. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, 2017
Måned
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Total
Realiseret
0,8
årsværksfor-
brug (års-
værk)
1
Personale-
omkostning
(mio. kr.)
2
Nettopro-
venu (mio.
kr.)
3
0,6
0,6
0,8
0,4
0,8
0,6
0,5
0,7
0,6
0,8
0,8
0,7
8,3
0,5
0,6
0,3
0,6
0,5
0,4
0,5
0,4
0,6
0,6
0,5
6,0
-3,4
-0,1
0,3
-1,3
-3,4
-0,6
-0,7
-0,9
-0,1
0,0
0,3
0,8
-9,1
Nettopro-
-4,0
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger (mio. kr.)
Nettopro-
-4,9
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger pr. års-
værk
Nettopro-
-5,7
venu divide-
ret med den
opgjorte per-
sonaleom-
kostning
-0,6
-0,3
-1,6
-3,9
-1,1
-1,1
-1,4
-0,5
-0,6
-0,3
0,3
-15,2
-1,0
-0,4
-3,9
-5,2
-1,7
-2,0
-2,1
-0,8
-0,7
-0,4
0,4
-1,8
-0,3
0,5
-4,3
-6,1
-1,4
-1,8
-1,8
-0,1
0,0
0,5
1,6
-1,5
Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.
Realiseret årsværksforbrug”
er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret på opga-
veløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.332 timer i 2017.
2)
”Personaleomkostning”
er beregnet som antallet af årsværk ganget med en årsværkspris på 730.000 kr. I opgørelser før 2017 er
der som udgangspunkt ved bevillingsfastsættelsen anvendt en årsværkspris på 600.000 kr. Fra 2017 er der beregningsteknisk
opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle de faktiske udgifter, som relaterer sig til et gennemsnitligt årsværk. Fra 2017 er
den beregningstekniske årsværkpris derfor justeret til 730.000 kr. for det samlede SKAT. Det indebærer en stigning i den bereg-
ningstekniske årsværkspris i forhold til tidligere år, da alle fællesomkostninger (inkl. lønoverhead) nu indgår i beregningen. Års-
værksprisen kan blive genberegnet ved etablering af de nye styrelser pr. 1. juli 2018. I tilknytning hertil bemærkes, at nogle opgø-
relser før 2017 over anvendte ressourcer også har inkluderet lønoverhead i tilgangen til opgjorte årsværk.
3)
Opgørelsen af nettoprovenuet og tidsforbruget er opgjort ved opgørelse i januar 2018. Dataindholdet i SKATs systemer er dyna-
misk og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgørelser vil derfor kunne udvise min-
dre forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives, og nettoprovenuet er derfor ikke lig med det
beløb, som staten modtager.
Kilde: SKAT.
1)
Nettoprovenuet, der fremgår af tabel 1, 2 og 3, er beregnet efter en optælling af nettore-
guleringerne, som SKAT har gennemført ved kontrolindsatsen. Reguleringer, der har
medført nedsættelser, er fratrukket ved optællingen. Nettoreguleringerne er omregnet til
provenu med udgangspunkt i gennemsnitlige skatteprocenter for de enkelte skatte- og af-
giftsarter. Derfor kan det faktiske provenu afvige fra det beregnede nettoprovenu.
Som det ses, svinger nettoprovenuet hen over perioden. Dette skyldes, at den løbende af-
slutning af kontrollerne sker med et varierende antal og varierende beløb, der bestemmes
af den enkelte kontrols tidsmæssige forløb og resultat.
Opgørelsen medtager ikke den strukturelle effekt i form af kontrolindsatsens påvirkning
af virksomhedernes fremadrettede adfærd og regelefterlevelse.”
Side 5 af 5