Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2394597_0001.png
17. maj 2021
J.nr. 2020 - 10529
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 233 af 19. januar 2021 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Christian Vig Houe
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 138, 139, 142 og 324 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394597_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del
–
spørgsmål 138, 139, 142 og 324 (folke-
tingsåret 2017-18), med anvendelse af opdelinger, som i de oprindelige svar? Dog bedes
der om en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene
2018, 2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet tabeller, hvor tallene er opgjort som
gennemsnit over alle de anvendte år. Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm.
del
–
spørgsmål 142.
Svar
Jeg vil gerne indlede med at pointere nogle generelle forbehold ved at sammenholde og
fortolke sammenhængen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og de tilhørende
kontrolprovenuer.
Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke nødvendigvis karak-
ter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan neu-
traliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyldige
virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen, samt
restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprovenuet, der
reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne foretages.
Skattestyrelsen prioriterer sine aktiviteter ud fra en vurdering af, hvordan konkrete risici
håndteres mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser, kampagner
eller regnskabskontrol. Derfor vil jeg som skatteminister advare mod kun at have et ensidigt
isoleret fokus på kontrolprojekter, som typisk er udtryk for såkaldt efterkontrol, der fore-
tages efter, at skatten bør være angivet og betalt. Denne type kontrol kan ikke stå alene,
hvis vi skal sikre korrekt skattebetaling fra virksomhederne. Skattestyrelsen skal også sikre
en tidlig kontrol allerede ved registrering og angivelse, ligesom god vejledning og nemme
indberetningsmuligheder er afgørende for regelefterlevelsen.
Det er naturligvis vigtigt, at der altid er en reel opdagelsesrisiko, og der skal derfor også
være et vist kontrolniveau. Skattestyrelsen prioriterer sine kontrolaktiviteter ud fra en række
forskellige hensyn, herunder bindinger (såvel politiske som lovmæssige), analysebehov, syn-
lighed og effekt på regelefterlevelsen.
Endelig skal det bemærkes, at Skattestyrelsens kontrolindsats er tilrettelagt efter væsentlig-
hed og risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder
fejl og genererer nettoprovenu i samme omfang som de eksisterende medarbejdere, og
dermed kan indbringe samme høje provenu.
Det er derfor desværre ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at prioritere projekter alene
efter, hvor nettoprovenuet pr. forbrugt lønkrone er højest.
Vedrørende de i spørgsmålet omtalte beregninger kan jeg henholde mig til følgende, som
jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
Side 2 af 7
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 138, 139, 142 og 324 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394597_0003.png
”Udbetalingskontrol
i udenlandske virksomheder uden herboende repræsentant (fra SAU alm. del spm.
138, 2017-2018)
Projektet har til formål at sikre virksomheders regelefterlevelse på momsområdet ved hjælp
af kontrol og vejledning. Derudover har projektet til formål at mindske risikoen for afgift-
stab ved hjælp af dynamisk og systematisk overvågning af disse virksomheder samt målret-
tede spotkontroller. Hertil kommer, at projektet har til formål at sikre efterlevelse af
EU’s
krav om kontrol med ordningen for fortoldninger.
Tabel 1 viser realiseret årsværksforbrug for projektet
Udbetalingskontrol i udenlandske virk-
somheder uden herboende repræsentant
for 2015 til og med marts 2020, hvor projektet blev af-
sluttet grundet en sammenlægning med andre projekter i paraplyprojektet 9460.
Tabel 1. Nettoprovenu og omkostninger (2015
–
2020)
År
Realiseret årsværksforbrug (års-
værk)
1
Personaleomkostning (mio. kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
Nettoprovenu fratrukket personale-
omkostninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket personale-
omkostninger pr. årsværk
Nettoprovenu divideret med den
opgjorte personaleomkostning
1)
Realiseret
2015
3,2
1,9
105,4
103,4
2016
3,6
2,2
206,5
204,3
2017
4,3
3,1
637,3
634,1
2018
4,1
3,2
57,2
54,0
2019
4,0
3,1
46,1
43,0
2020
1,3
1,0
0,4
-0,6
Gns.
3,4
2,4
175,5
173,0
32,3
56,4
147,8
13,0
10,7
-0,5
43,3
54,8
95,0
203,5
17,8
14,7
0,4
64,4
årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016, 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen
ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle
de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-
overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017), 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu
opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. d. 11. februar 2021.
Virksomhedsskatteordningen, VSO (fra SAU alm. del
–
svar på spm. 139, 2017-2018)
Projektet havde til formål at afdække bevidst og ubevidst fejlagtig brug af VSO, herunder
at komme med løsningsforslag til en fremtidig, målrettet indsats mod de afdækkede fejl-
områder inden for VSO.
Tabel 2 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning samlet
for de tre hovedområder i
Virksomhedsskatteordningen (VSO)
for 2015 til 2020. Projektet
stoppede som et selvstændigt projekt i oktober 2019. En del af kontrolaktiviteterne er dog
videreført i projektet
Indsats rettet mod brancher og fejltyper med størst skattegab.
De to projekters
Side 3 af 7
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 138, 139, 142 og 324 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394597_0004.png
fokus og omfang er dog ikke identiske og derfor vurderes det ikke hensigtsmæssigt at med-
regne
Indsats rettet mod brancher og fejltyper med størst skattegab
i nedenstående tabel. Der er
registreret enkelte kontroller for 2020 grundet efterregistreringer efter projektets afslutning.
Tabel 2. Nettoprovenu og omkostninger (2015
–
2020)
År
Realiseret årsværksforbrug (års-
værk)
1
Personaleomkostning (mio. kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
Nettoprovenu fratrukket persona-
leomkostninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket persona-
leomkostninger pr. årsværk
Nettoprovenu divideret med den
opgjorte personaleomkostning
1)
Realiseret
2015
9,0
5,4
20,1
14,7
2016
9,2
5,5
2017
9,7
7,1
2018
8,0
6,2
91,3
85,2
2019 2020
4
1,4
1,1
8,4
7,3
0,0
0,0
0,4
0,4
Gns.
6,2
4,2
51,7
47,5
89,0 101,1
83,5
94,0
1,6
9,1
9,7
10,7
5,1 233,0
44,9
3,7
16,2
14,3
14,8
7,5 294,0
58,4
årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016, 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.
2)
Personaleomkostning er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen
ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle
de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-
overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017), 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu
opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. d. 11. februar 2021.
4)
De realiserede årsværkforbrug og personaleomkostninger i 2020 er meget begrænsede og afrundes til 0,0. Dette medfører,
at beregning af nettoprovenu fordelt på årsværk og personaleomkostning i 2020 giver meget høje tal, selvom det samlede
nettoprovenu for året blot er 0,4 mio. kr. Tallene skal således læses med forsigtighed.
Det bemærkes, at der blev afsluttet en kontrol i 2020, men langt hovedparten af årsværks-
forbruget til at afslutte kontrollen er blevet anvendt i 2019. Kontrolresultater registreres
ved kontrollens afslutning, mens årsværksforbruget registreres løbende. Derfor er netto-
provenu relativt til personaleomkostninger væsentlige højere i 2020.
Kildeskat
–
udbytter, renter og royalty
og
Task Force Udbytteskat (fra SAU alm. del
–
svar på spm.
142, 2017-2018)
Projekterne har til formål at imødegå risikoen for uberettiget refusion eller manglende in-
deholdelse af kildeskat på udbytte, renter og royalty.
Projektet
Task Force Udbytteskat
udførte kontrol af refusion af udbytteskat fra 2015 til 2017,
hvorefter opgaven overgik til projektet
Kildeskat
–
udbytter, renter og royalty.
I den oprindelige
besvarelse blev der alene svaret for sidstnævnte projekt, men det vurderes mere retvisende
at lade begge projekter indgå i besvarelsen.
Hertil kommer, at kontrolstatistikken for kildeskat indeholder to kategorier af kontroller,
der registreres og opgøres efter to forskellige metoder. I den generelle opgørelsesmetode
opgøres en kontrol pr. juridisk enhed, pr. skatte- eller afgiftsart, pr. indkomstår. Kontrol af
Side 4 af 7
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 138, 139, 142 og 324 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394597_0005.png
refusionsanmodninger modtaget efter 1. januar 2016 bliver håndteret i et andet system og
kan ikke opgøres efter denne metode, men opgøres i stedet for pr. refusionsbeløb pr. akti-
onærsag. I perioden 2015-2017 blev hovedparten af kontrollerne opgjort efter den generelle
metode, og i perioden 2018-2020 blev hovedparten af kontrollerne opgjort pr. refusions-
beløb pr. aktionærsag. I det oprindelige SAU alm. del
–
svar på spm. 142 indgik alene de
kontroller fra kildeskat, der fulgte den generelle opgørelsesmetode. Som følge af den diffe-
rentierede opgørelsesmetode, afrapporteres de i to forskellige tabeller.
Tabel 3a viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for
Kil-
deskat
–
udbytter, renter og royalty
og
Task Force Udbytteskat
for 2015 til 2020
for kontroller af anmodninger om refusion af udbytteskat, der er modtaget inden den 1.
januar 2016. Kontrollerne i tabellen er således opgjort efter den generelle metode jf. oven-
stående.
Tabel 3a. Nettoprovenu og omkostninger (2015
–
2020)
År
Realiseret årsværksforbrug
(årsværk)
1
Personaleomkostning (mio.
kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
Nettoprovenu fratrukket perso-
naleomkostninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket perso-
naleomkostninger pr. årsværk
Nettoprovenu divideret med
den opgjorte personaleom-
kostning
2015
7,5
4,6
2016
28,3
17,0
2017
44,5
32,5
2018
11,0
8,6
2019
4,6
3,6
2020
6,7
5,3
Gns.
17,1
11,9
0,0 559,0 1.162,4 7.712,0 8.015,1
-4,6 542,3 1.129,9 7.703,4 8.011,5
87,0 2.922,6
81,7 2.910,7
-0,6
19,2
25,4
697,5 1.751,4
12,2
417,7
0,0
33,0
35,8
901,0 2.240,7
16,4
537,8
årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016, 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen
ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle
de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-
overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017), 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu
opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. 11. februar 2021. Som udgangspunkt
er nettoprovenuet fra 2015 statisk. 1 pct. af det samlede nettoprovenu udgøres af selskabsskat, da projektet også omfatter
renter og royalties. Det bemærkes, at opgørelser af nettoprovenuet for selskabsskat er forbundet med usikkerhed, som følge
af udfordringer med opgørelsen af det samlede provenu for selskaber, der reguleres mere end en gang i et indkomstår.
Usikkerheden forbundet ved opgørelsesmetoden har ligeledes gjort sig gældende i tidligere besvarelse. Udfordringerne har
alene betydning for rapporteringen og har ikke betydning for korrekt skatteberegning for de pågældende selskaber, og der
arbejdes på en mere korrekt rapportering.
1)
Realiseret
I perioden 2017 til 2019 var der flere kontroller, som resulterede i et meget højt nettopro-
venu. Det kan for det første tilskrives, at svigskomplekset blev afviklet i de år. For det andet
blev der afsluttet og afvist en lang række beløbsmæssigt større sager, hvor ansøgeren har
påberåbt sig diskrimination efter reglerne om kapitalens fri bevægelighed. Disse sager er
Side 5 af 7
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 138, 139, 142 og 324 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394597_0006.png
påklaget og afventer domsafsigelse i Højesteret, hvilket kan medføre en senere ændring i
opgørelsen af nettoprovenuet.
Tabel 3b viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for
Kil-
deskat
–
udbytter, renter og royalty
og
Task Force Udbytteskat
for 2016 til 2020 for kontroller af
anmodninger om refusion af udbytteskat, der er modtaget efter den 1. januar 2016. Kon-
trollerne i tabellen er således opgjort efter refusionsbeløb pr. aktionærsag.
Tabel 3b. Nettoprovenu og omkostninger
–
anmodninger modtaget efter 2016 (2016
–
2020)
År
Realiseret årsværksforbrug (års-
værk)
1
Personaleomkostning (mio. kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
Nettoprovenu fratrukket persona-
leomkostninger (mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket persona-
leomkostninger pr. årsværk
Nettoprovenu divideret med den
opgjorte personaleomkostning
1)
Realiseret
2016
17,8
10,7
10,4
-0,3
-0,0
3
2017
33,8
24,7
47,2
22,5
2018
59,8
46,3
157,1
110,8
2019
76,9
60,1
230,9
170,8
2020
93,1
74,0
Gns.
56,3
36,7
357,3 160,6
283,3 145,6
0,7
1,9
2,2
3,0
1,8
1,0
1,9
3,4
3,8
4,8
3,0
årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016, 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen
ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle
de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-
overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017), 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger pr. årsværk afrundes til 0,0.
Den store forskel i nettoprovenuet opgjort i de to tabeller skyldes, at kontrolsagernes gen-
standsområder er forskellige. Kontrollerne i tabel 3a omhandler svigskomplekset, der har
givet anledning til nogle særligt høje nettoprovenuer.
Udbetalingskontrol
–
negativ moms (fra SAU alm. del
–
svar på spm. 324, 2017-2018)
Projektet har til formål at sikre, at udbetalingen sker på et korrekt grundlag, således at fejl-
udbetalinger i videst mulige omfang undgås. Sammen med kontrol ydes tillige vejledning
til virksomhederne på moms og lønsumsafgiftsområdet, så virksomhederne fremadrettet
får et bedre grundlag for at angive korrekt. Dette skal også sikre en bedre regelefterlevelse
fra virksomhederne.
Tabel 4 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for
Side 6 af 7
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 138, 139, 142 og 324 (folketingsåret 2017-18), til skatteministeren
2394597_0007.png
Udbetalingskontrol
–
negativ moms
for 2015 til 2020. Årsværksforbruget i tabellen dækker
både over kontrolindsats og vejledningsindsats.
Tabel 4. Nettoprovenu og omkostninger (2015
–
2020)
År
Realiseret årsværksfor-
brug (årsværk)
1
Personaleomkostning
(mio. kr.)
2
Nettoprovenu (mio. kr.)
3
Nettoprovenu fratrukket
personaleomkostninger
(mio. kr.)
Nettoprovenu fratrukket
personaleomkostninger
pr. årsværk
Nettoprovenu divideret
med den opgjorte perso-
naleomkostning
2015
65,6
2016
78,1
2017
86,1
2018
89,1
2019
79,3
2020
86,8
Gns.
80,9
39,3
46,9
62,9
69,1
62,0
69,0
58,2
1.481,2 2.621,0 6.859,5 1.309,6
1.441,8 2.574,1 6.796,6 1.240,5
947,8
885,8
1.613,0 2.472,0
1.544,0 2.413,8
22,0
32,9
78,9
13,9
11,2
17,8
29,5
37,7
55,9
109,1
19,0
15,3
23,4
43,4
1)
Realiseret
årsværksforbrug
er opgjort på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering. Der er til omregningen anvendt en
årsværksnorm på 1.288 timer i 2015, 1.293 timer i 2016, 1.332 timer i 2017 og 2018 og 1.440 timer i 2019 og 2020.
2)
Personaleomkostning
er beregnet som antallet af årsværk ganget med årsværksprisen. I 2015 og 2016 er årsværksprisen
ved bevillingsfastsættelsen 600.000. Fra 2017 er der beregningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle
de faktiske udgifter for et gennemsnitligt årsværk. Prisen stiger dermed, da den inkluderer alle fællesomkostninger inkl. løn-
overhead. Årsværksprisen er dermed 730.000 (2017), 775.000 (2018), 782.000 (2019) og 795.000 (2020).
3)
Nettoprovenu
opgøres fra 2016 og frem dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene
løbende kan ændre sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser. Tallene er opgjort pr. d. 11. februar 2021.
”
Side 7 af 7