Udvalget for Forretningsordenen 2020-21
UFO Alm.del Bilag 144
Offentligt
Pressemeddelelse:
Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyt-
tesagen
Undersøgelseskommissionen om SKAT har afleveret en delberetning til justitsministeren. Delberetningen
er blevet sendt til Folketinget.
Delberetningen indeholder de forklaringer, der er afgivet for kommissionen i perioden fra marts 2019 til
december 2020 vedrørende undersøgelsen af tillægskommissoriet om forholdene vedrørende SKAT’s ud-
betaling af refusion af udbytteskat. Delberetningen indeholder endvidere en ekstrakt, som kommissionen
har udarbejdet og anvendt under afhøringerne. Ekstrakten er den samling af dokumenter med særlig rele-
vans for undersøgelsen, der har dannet grundlag for vidneafhøringerne. Delberetningen indeholder ikke
kommissionens redegørelse for det faktiske forløb og retlige vurderinger.
Kommissionens delberetning er blevet sendt til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen og til Folketin-
gets Skatteudvalg.
Undersøgelseskommissionen om SKAT har udeladt en række oplysninger fra delberetningen, herunder af
hensyn til den strafferetlige efterforskning, der varetages af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-
national Kriminalitet (SØIK).
Justitsministeriet har i medfør af lov om undersøgelseskommissioner § 32, stk. 2, efter anmodning fra Skat-
testyrelsen undtaget en række oplysninger fra offentliggørelse, herunder af hensyn til samarbejdet med
udenlandske myndigheder og Skattestyrelsens nuværende kontrolpraksis.
Baggrund
1.
Justitsministeren nedsatte den 13. september 2017 i medfør af § 1, stk. 1, i lov om undersøgelseskom-
missioner en kommission til undersøgelse af SKAT. Undersøgelseskommissionen har til opgave at under-
søge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til
forvaltningen af inddrivelsesområdet og planlægningen, udviklingen, idriftsættelsen og nedluknin-
gen af det digitale inddrivelsessystem EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem),
sammenlægningen af den statslige og kommunale inddrivelsesmyndighed i SKAT og
beslutningsgrundlaget for, implementeringen af og opfølgningen på de generelle effektiviserings-
tiltag i SKAT.
Undersøgelsen og redegørelsen skal omfatte perioden fra 2002 til tidspunktet for kommissionens nedsæt-
telse. I sammenhæng med undersøgelsen af de nævnte forhold skal undersøgelseskommissionen bl.a. be-
lyse skiftende skatteministres og Skatteministeriets koncerns og eventuelle andre ministres og ministeriers,
herunder Finansministeriets, rolle i de trufne beslutninger.
UFO, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415089_0002.png
Ved tillægskommissorium af 9. april 2018 for Undersøgelseskommissionen om SKAT anmodede Justitsmi-
nisteriet Undersøgelseskommissionen om SKAT om, at forholdene vedrørende SKAT’s udbetaling af refu-
sion af udbytteskat inddrages i arbejdet. Undersøgelsen omfatter perioden fra 2010 indtil kommissionens
nedsættelse den 13. september 2017.
Det fremgår af pkt. 10 i undersøgelseskommissionens kommissorium, at undersøgelseskommissionen op-
fordres til at tilrettelægge sit arbejde således, at den undervejs i undersøgelsens forløb kan afgive delbe-
retninger om et eller flere af de beskrevne begivenhedsforløb, hvis det efter undersøgelseskommissionens
skøn er forsvarligt at afgive sådanne delberetninger.
2.
Kommissionen har, som det fremgår af kommissionens orientering nr. 13 af 16. december 2020, skønnet,
at det vil være forsvarligt at afgive en delberetning med forklaringerne for kommissionen i perioden fra
marts 2019 til december 2020 vedrørende undersøgelsen af tillægskommissoriet. Kommissionen har i
denne forbindelse taget hensyn til de involveredes retssikkerhed, det samlede tidsforbrug for undersøgel-
sen samt mulighederne for at gennemføre den videre undersøgelse og give en sammenhængende frem-
stilling af et eller flere af de undersøgte begivenhedsforløb.
I tillæg hertil har kommissionen besluttet, at delberetningen skal omfatte den ekstrakt, som kommissionen
har udarbejdet og anvendt under afhøringerne, og som består af dokumenter af særlig relevans for under-
søgelsen.
Kommissionen har vurderet, at det ikke vil være forsvarligt at afgive en delberetning vedrørende tillægs-
kommissoriet, der omfatter retlige vurderinger. Kommissionen har i den forbindelse fundet, at retlige vur-
deringer til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger at drage nogen til ansvar,
for en del vidners vedkommende bør afvente yderligere undersøgelser af en række mere generelle og
strukturelle forhold vedrørende hovedkommissoriet, herunder ved afhøringer.
Yderligere oplysninger om Undersøgelseskommissionen om SKAT kan findes på kommissionen hjemmeside
www.kommissionenomskat.dk.
2