Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 89
Offentligt
2307805_0001.png
December 2020
Skattestyrelsen godkender
rentefrie lån til 2.100
virksomheder
Siden den 17. november 2020 har Skattestyrelsen modta-
get og behandlet ca. 2.500 ansøgninger om rentefrie lån.
Foreløbigt har knap 2.100 virksomheder fået godkendt
lån for ca. 375 mio. kr.
Coronakrisen presser mange små og mellemstore virksomheder på likviditeten.
Virksomhederne har derfor siden den 17. november 2020 haft mulighed for at søge et
rentefrit lån gennem Skattestyrelsen. Lånemuligheden er en genåbning af den
lånemulighed, der var åben for virksomhederne i maj og juni i år.
Ansøgningsfristen i forbindelse med genåbningen af de rentefrie moms- og lønsumsafgiftslån
udløber fredag den 18. december 2020.
Små og mellemstore virksomheder kan som led i låneordningen ansøge om et rentefrit lån,
der svarer til den moms, de indberettede i marts 2020. Ligeledes kan virksomheder, der
afregner lønsumsafgift efter den såkaldte metode 4, søge om et rentefrit lån svarende til
den lønsumsafgift, de indberettede i april 2020. Dette gælder fx tandlæger og vognmænd.
Derudover kan virksomheder optage lønsumsafgiftslån, der svarer til 25 pct. af årsafregnin-
gen for 2019. Dog kan virksomheder, der tidligere i år har fået godkendt et lån, ikke ansøge
igen.
I perioden fra den 17. november 2020 til den 8. december 2020 har Skattestyrelsen modta-
get og behandlet godt 2.500 ansøgninger. I alt har knap 2.100 virksomheder fået godkendt
lån for ca. 375 mio. kr.,
jf. figur 1.
Figur 1. Status på låneordningen, 17. nov.
8. dec. 2020
2.500
Virksomheder har
ansøgt
om lån, svarende
til ca. 115 ansøgere dag-
ligt
2.100
Virksomheder er
godkendt
til optagelse af
lån
375 mio. kr.
Er
godkendt
som
rentefrie lån til
virksomhederne
Kilde: Skattestyrelsen.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Publikation fra Skattestyrelsen - Godkendelse af momslån for 2.100 virksomheder
2307805_0002.png
Side 2
Størst andel af lån går til Region Hovedstaden og Region Midtjylland
Mere end halvdelen af de rentefrie lån for ca. 375 mio. kr. er blevet godkendt til virksomhe-
der i Region Hovedstaden og Region Midtjylland,
jf. figur 2.
I Region Hovedstaden har ca. 740 virksomheder samlet fået godkendt lån for 127 mio. kr., og
i Region Midtjylland har godt 450 virksomheder samlet fået godkendt lån for 86 mio. kr. Til
sammenligning er der godkendt lån for 54 mio. og 35 mio. kr. til virksomheder i henholdsvis
Region Sjælland og Region Nordjylland.
Figur 2. Regional fordeling af ansøgningerne og værdien af de godkendte momslån, 17. nov.
8. dec. 2020
35 mio. kr.
Region Nordjylland
Virksomheder (ansøgt): 240
Virksomheder (godkendt): 207
86 mio. kr.
Region Midtjylland
Virksomheder (ansøgt): 539
Virksomheder (godkendt): 456
127 mio. kr.
Region Hovedstaden
Virksomheder (ansøgt): 924
Virksomheder (godkendt): 742
72 mio. kr.
Region Syddanmark
Virksomheder (ansøgt): 456
Virksomheder (godkendt): 376
54 mio. kr.
Region Sjælland
Virksomheder (ansøgt): 341
Virksomheder (godkendt): 285
Kilde: Skattestyrelsen
Det er især virksomheder inden for brancherne handel, hotel og restauranter mv. samt
erhvervsservice, der tegner sig for hovedparten af ansøgningerne med henholdsvis 33 pct.
og 23 pct.,
jf. figur 3.
Virksomheder inden for brancherne handel, hotel og restaurant mv. har
samlet fået godkendt lån for over 100 mio. kr.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 89: Publikation fra Skattestyrelsen - Godkendelse af momslån for 2.100 virksomheder
2307805_0003.png
Side 3
Figur 3. Ansøgende virksomheder fordelt på brancher i procent
Handel, hoteller og restauranter mv.
Erhvervsservice
Bygge og anlæg
Information og kommunikation
Uoplyst branche
Industri, råstofsindvinding og forsyningsvirks.
Ejendomshandel og udlejning
Kultur, fritid og anden service
Offentlig adm., undervisning og sundhed
Finansiering og forsikring
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
0%
33%
23%
10%
7%
6%
6%
6%
5%
3%
1%
0%
10%
20%
30%
40%
Kilde: Skattestyrelsen
Foreløbigt har godt 400 virksomheder fået afslag på optagelse af et rentefrit moms- eller
lønsumsafgiftslån. Afslagene gives hovedsageligt, fordi virksomhederne fik godkendt lån i
foråret eller ikke har indsendt momsangivelsen i marts til tiden.
Offentlig gæld dækkes inden udbetaling
Fra Skattestyrelsen modtager en ansøgning, går der i udgangspunktet op til fem hverdage,
før lånet udbetales til virksomheden. Inden lånet udbetales, foretages blandt andet en kon-
trol af, om den pågældende virksomhed skylder penge til skattemyndighederne eller har øv-
rig gæld til det offentlige. Denne gæld vil blive dækket, før lånet udbetales til virksomheden.
Skattestyrelsen tilbageholdt pr. den 1. december 2020 ca. 150 mio. kr., mens det tjekkes,
om virksomheden har gæld til det offentlige.
Skattestyrelsen har godkendt lån for over 7 mia. kr.
Under første ansøgningsrunde modtog Skattestyrelsen i gennemsnit ca. 635 ansøgninger
om dagen i perioden 5. maj 2020 til 15. juni 2020, hvilket samlet resulterede i modtagelsen
af knap 26.100 ansøgninger. Heraf blev knap 23.600 ansøgninger godkendt, og Skattestyrel-
sen godkendte lån for i alt godt 6,8 mia. kr. Der er således i alt nu godkendt rentefrie lån for
ca. 7,2 mia. kr. til over 25.700 virksomheder. Lånene skal tilbagebetales senest den 1. no-
vember 2021.
www.sktst.dk
Skattestyrelsen er en
del af Skatteforvaltningen