SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 80
Offentligt

ANALYSE

December 2020

Selskabernes

skattebetaling

Kontrol og vejledning over for store

selskaber

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 1

Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................................ 2

Nøgletal om selskabernes skattebetaling ................................................................. 4

Skatteprovenu fra selskaber runder 338 mia. kr. ...................................................................... 5

Store aktieselskaber står for den største del af skatteprovenuet ............................................. 8

Selvindberetning øger risiko for fejl i selskabernes skattebetaling ......................................... 10

Halvdelen af selskaberne begår fejl i skattebetalingen ........................................................... 10

Hvert tiende selskab har bevidst forsøgt at omgå momsreglerne .......................................... 12

Kontrol og vejledning over for store selskaber ...................................................... 13

Flere selskaber har komplekse skatteforhold ......................................................................... 14

Store selskaber mødes af særlig indsats ................................................................................. 16

Fokus på transfer pricing og dobbeltbeskatning ..................................................................... 17

Store beløb på spil i transfer pricing afgørelser ...................................................................... 19

Fokus på hurtigere behandling af sager om potentiel dobbeltbeskatning ............................ 20

Globalt samarbejde styrker arbejdet med skattekontrol af store selskaber .......................... 22

Svære sager kræver samarbejde og dialog med selskaberne ................................................. 23

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 2

Indledning

Selskaber i Danmark indbetalte i 2018 tilsammen ca. 338 mia. kr. i skatter og afgifter. Prove-

nuet udgør dermed ca. en tredjedel af det samlede skatte- og afgiftsprovenu på mere end

1.000 mia. kr., som bidrager til finansieringen af det danske velfærdssamfund.

Det er Skattestyrelsen, der har ansvaret for at sikre, at selskaberne betaler de korrekte skat-

ter og afgifter til tiden. Det sker blandt andet gennem målrettet vejledning og kontrol af både

små og store selskaber.

Selskabernes skattebetaling

er en årlig publikation, der sætter fokus på opkrævningen af

skatter og afgifter hos selskaberne og et udvalgt tema i relation til selskabernes skattebeta-

ling. Selskaber dækker i denne publikation over den type virksomhed, som ikke er personligt

ejet, men drives i en selskabsform, hvor ejerne fx ejer anparter eller aktier i selskabet. Selska-

ber dækker også over fonde og foreninger mv.

Selskabernes skattebetaling

præsenteres en række nøgletal om selskabernes skattebetaling

for indkomståret 2018, herunder provenu fra forskellige skattearter samt selskabernes efter-

levelse af skatte- og momsreglerne.

Temaet for denne første udgave af

Selskabernes skattebetaling

er kontrol og vejledning over

for store selskaber, som opererer på tværs af landegrænser. Publikationen beskriver, hvor-

dan flere selskaber gennem de seneste år er blevet omfattet af de komplekse skatteregler,

som gælder, når selskaber opererer på tværs af landegrænser.

I temaet præsenteres det, hvordan Skattestyrelsen arbejder med at sikre korrekt skattebeta-

ling fra de største selskaber med komplekse skatteforhold, særligt i forhold til selskabernes

grænseoverskridende koncerninterne transaktioner (transfer pricing). Det øgede antal virk-

somheder, som operer på tværs af landegrænser med koncerninterne transaktioner, stiller

nye krav til den danske skatteforvaltning.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 4

Nøgletal om

selskabernes

skattebetaling

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 5

Skatteprovenu fra selskaber runder 338 mia. kr.

Selskaber i Danmark indbetaler hvert år en række skatter og afgifter som blandt andet

moms, lønsumsafgift og selskabsskat. Tilsammen udgør de en væsentlig indtægtskilde for

den danske stat.

I 2018 udgjorde det samlede skatte- og afgiftsprovenu opkrævet hos selskaberne ca. 338

mia. kr.,

jf. figur 1.

Det svarer til godt en tredjedel af det samlede skatte- og afgiftsprovenu i

Danmark på ca. 1.000 mia. kr. Det er dog værd at bemærke, at langt størstedelen af moms og

afgifter betales af forbrugerne i tilknytning til køb af varer og ydelser, men indbetales til Skat-

testyrelsen af selskaberne.

I tillæg hertil står selskaberne for indberetning af en meget stor del af privatpersoners løn-

ninger til skattevæsenet, samt opkrævning af de afgifter, som er pålagt produkter. Dermed

er selskaberne med til at sikre grundlaget for en væsentlig del af personskatteprovenuet.

Størrelsen på den skat, selskaberne indbetaler, bliver blandt andet påvirket af den økonomi-

ske udvikling i samfundet. Når selskaberne producerer og sælger mere, vil de have øgede

moms- og afgiftsbetalinger. Når overskuddet stiger, vil selskaberne betale mere i selskabs-

skat.

Siden 2014 er skatte- og afgiftsprovenuet fra selskabernes indbetalinger steget fra knap 298

mia. kr. til ca. 338 mia. kr. i 2018,

jf. figur 1.

Udviklingen svarer til en stigning på næsten 15

pct. og skal ses i lyset af den generelle udvikling i samfundsøkonomien i samme periode. På

grund af den nuværende økonomiske situation må det forventes, at der ikke vil ske samme

stigning i 2020.

Figur 1. Udvikling i skatte- og afgiftsprovenu indbetalt af selskaber, 2014-2018

Mia. kr.

450

400

350

298

300

250

200

150

100

2014

2015

2016

2017

2018

300

250

200

150

100

338

Mia. kr.

450

400

350

33%

Skatte- og afgiftsprovenu

Skatte- og afgiftsprovenuet opkrævet fra sel-

skaber udgør ca. 33 pct. af det samlede skatte-

provenu i Danmark.

Kilde: Skattestyrelsen.

Af det samlede skatte- og afgiftsprovenu udgør moms- og lønsumsafgift langt de største ind-

betalinger med ca. 204 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Momspligtige selskaber skal opkræve moms af de-

res momspligtige salg. Selskaber, som sælger ydelser, der er fritaget fra moms, fx hele den

finansielle sektor, dagblade, taxakørsel og sundhedsydelser, betaler i stedet lønsumsafgift.

Selskaberne har i 2018 indbetalt afgifter for knap 70 mia. kr.,

jf. Tabel 1.

Det omfatter særligt

punktafgifter. Punktafgifter er afgifter på fx emballage, spiritus, tobak og spil samt alle typer

af miljø- og energiafgifter. Se

boks 1

for en gennemgang af skatte- og afgiftssatserne.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 6

Selskabsskat betales af selskabernes skattepligtige overskud. Tilsammen indbetalte selska-

berne ca. 65 mia. kr. i selskabsskat i 2018,

jf. tabel 1,

hvilket svarer til ca. 19 pct. af det sam-

lede skatte- og afgiftsprovenu fra selskaberne. I løbet af perioden udmærker 2017 sig med et

historisk højt selskabsskatteprovenu. Det ekstraordinært høje provenu dækker både over en

stigning i antallet af selskaber, der betaler selskabsskat, samt større gennemsnitlige skattebe-

talinger.

Med den økonomiske udvikling som følge af COVID-19, kan det forventes, at selskaberne vil

indbetale mindre selskabsskat for indkomståret 2020. Lavere produktion og salg vil ligeledes

medføre et mindre provenu fra moms og afgifter.

Tabel 1. Samlet skatte- og afgiftsprovenu indbetalt af selskaber, 2014-2018

65mia.

Selskabsskat

Selskaberne indbetalte tilsammen ca. 65 mia.

kr. i selskabsskat i 2018.

2014

Samlet provenu

mia. kr. (løbende priser)

Moms og lønsumsafgift

Afgifter

Selskabsskat

297,7

171,0

67,4

59,3

2015

303,4

176,6

68,3

58,5

2016

314,1

185,0

67,8

61,4

2017

337,0

193,3

68,8

74,9

2018

338,2

203,8

69,6

64,8

Kilde: Skattestyrelsen.

Anm.: 1) Tabellen inkluderer det samlede skatteprovenu indbetalt af aktie- og anpartsselskaber, fonde og foreninger samt

øvrige selskaber. Selskabsskatter omfatter selskabsskat og kulbrinteskat. Refusion af energiafgifter er fratrukket i det

samlede afgiftsprovenu. Selskabsskattesatsen udgjorde 24,5 pct. for 2014, 23,5 pct. for 2015 og 22 pct. for de øvrige år.

Tallene er opgjort august 2020. Der kan forekomme afrundingsdifferencer.

2) Provenutal for selskabsskat for 2018 opgøres i det efterfølgende efterår, da selskaberne har oplysningsfrist d. 1. juli. På

baggrund af de forlængede opgørelsesfrister i forbindelse med COVID-19 vil data for 2019 og 2020 blive forsinkede.

Størstedelen af det indbetalte skatte- og afgiftsprovenu blev indbetalt af handels- og trans-

portbranchen,

jf. figur 2.

I 2018 udgjorde provenuet fra de to brancher i alt ca. 138 mia. kr.

ud af det samlede provenu på ca. 338 mia. kr. Når en stor del af provenuet stammer fra

netop handel og transport, skyldes det, at en stor del af momsprovenuet kommer fra detail-

handlen.

Også industrien bidrager væsentligt til det samlede indbetalte skatte- og afgiftsprovenu fra

selskaberne med ca. 47 mia. kr. Når der i stedet måles på provenuet opgjort pr. selskab, ind-

betaler selskaberne i industrien mest i skatter og afgifter. Det skyldes, at handels- og trans-

portbranchen består af langt flere selskaber end industrien.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 7

Figur 2. Skatte- og afgiftsprovenu i mia. kr. fordelt på brancher, 2018

Handel og transport mv.

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Erhvervsservice

Øvrige finansiering og forsikring

Bygge og anlæg

Information og kommunikation

Holdingselskaber

Ejendomshandel og udlejning

Offentlig administration, undervisning og sundhed

Kultur, fritid og anden service

Uoplyst aktivitet

Landbrug, skovbrug og fiskeri

138

Kilde: Skattestyrelsen.

Anm.: Holdingselskaber er vist i en separat kategori, idet der kan være tale om datterselskaber i forskellige brancher. Offentlige selskaber og private aktører på

velfærdsområderne falder under branchekategorien for offentlig administration, undervisning og sundhed.

Boks 1: Satser for skatter og afgifter



Selskabsskat

- satsen var i 2018 på 22 pct. af overskuddet i selskabet.

Moms

–

satsen udgør 25 pct. af solgte varer (salgsmoms), hvor virksomheden kan fratrække den moms,

virksomheden selv har betalt ved køb af varer (købsmoms).

Lønsumsafgift -

Der findes i lønsumsafgiftsloven fire forskellige metoder hvor satser og afgiftsgrundlag vari-

erer. Satsen var i 2018 på mellem ca. 4 pct. og 14,5 pct. Afgiftsgrundlaget afhænger af metode og omfatter

lønsum, omsætning og/eller overskud.



Afgifter

- indbetales af virksomheder, der handler med eller forbruger en række produkter, som er afgifts-

belagte. Afgiftssatsen og -grundlaget varierer mellem forskellige typer af afgifter.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 8

Store aktieselskaber står for den største del af

skatteprovenuet

I Danmark findes en række forskellige selskabsformer, som adskiller sig fra hinanden på fx

ejerskab, kapitalkrav og hæftelsesforhold. I

Selskabernes skattebetaling

sondres mellem fire

grupper selskaber, der tilsammen dækker over 47 forskellige selskabsformer, som ikke er

personligt ejede, men i stedet har ejerskab med begrænset hæftelse:



Aktieselskaber

er ofte større selskaber, da der er et kapitalkrav på 400.000 kr. Ak-

tieselskaber kan være ejet af én eller flere fysiske eller juridiske personer/andre

selskaber.

Anpartsselskaber

er ofte mindre selskaber, da der er et kapitalkrav på 40.000 kr.

Fonde og foreninger

omtales også som selskaber, men har ingen bagvedliggende

ejere, da det er fonden eller foreningen selv, som er ejer og hæfter med den for-

mue, som er i fonden eller foreningen.

Øvrige selskaber

dækker over blandt andet offentlige selskaber, der fx er ejet af

staten eller af flere kommuner i fællesskab. Dertil kommer fx alle kommunale og

statslige institutioner osv.



Antalsmæssigt er der langt flere anpartsselskaber end andre typer af selskaber. I 2018 var

der således omkring 305.000 anpartsselskaber ud af de ca. 519.000 selskaber i Danmark,

jf.

figur 3.

Det kan blandt andet skyldes, at kapitalkravet for denne driftsform er forholdsvist

lavt.

Det indbetalte provenu fra anpartsselskaberne udgør dog en relativt mindre del. Anpartssel-

skaberne stod for ca. 61 mia. kr. af det samlede indbetalte skatte- og afgiftsprovenu på ca.

338 mia. kr.,

jf. figur 3.

Figur 3. Antal selskaber og indbetalt skatte- og afgiftsprovenu fordelt på selskabsform, 2018

Aktieselskaber

Antal:

39.412

Anpartsselskaber

Antal:

304.912

Fonde og foreninger

Antal:

142.827

Øvrige selskaber

Antal:

32.057

Skatte- og afgiftsprovenu:

Skatte-og afgiftsprovenu:

224,3

mia.kr.

60,7

mia. kr.

17,5

mia. kr.

35,7

mia. kr.

Kilde: Skattestyrelsen.

Anm.

Antallet af selskaber er opgjort som antallet af registrerede SE-numre. Det betyder, at en koncern med flere selskaber har flere SE-numre.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 9

De knap 40.000 aktieselskaber har derimod indbetalt ca. 224 mia. kr. af det samlede provenu

i 2018,

jf. figur 3.

Når aktieselskaberne står for en forholdsvis stor andel af det samlede pro-

venu skyldes det, at der i denne gruppe befinder sig nogle af de største koncerner i Danmark.

Tal fra Skattestyrelsen viser således, at de ti største betalere bidrager med knap 21 mia. kr.,

hvilket svarer til godt 34 pct. af det samlede provenu fra selskabsskat.

Fonde og foreninger samt øvrige selskaber bidrager med i alt ca. 53 mia. kr. i skatter og afgif-

ter. Øvrige selskaber kan dække over statslige selskaber, som ikke nødvendigvis er omfattet

af reglerne for selskabsskat. Men selvejende institutioner, foreninger og andre typer af sel-

skaber kan være omfattet af fx moms og afgifter.

21mia.

Store selskaber

De ti største betalere i Danmark indbetalte 21

mia. kr. i selskabsskat i 2018.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 10

Selvindberetning øger risiko for fejl i selskabernes

skattebetaling

Regelefterlevelsen varierer på tværs af små, mellemstore og store selskaber i Danmark. Det

skyldes særligt, at i takt med at selskaberne bliver større og mere komplekse, kan de blive

underlagt flere skatteregler, fx regler for interne handler, der går på tværs af landegrænser.

Omvendt har større selskaber typisk også større kapacitet til at forstå og administrere reg-

lerne.

Selskaberne skal selv angive en række oplysninger om overskud, gæld, omkostninger, under-

skudsanvendelse mv. Dermed er der i modsætning til personskatteområdet en væsentlig

mindre grad af automatisering i angivelserne, hvilket giver større risiko for fejl.

De små og mellemstore selskaber er generelt kendetegnet ved at have få ansatte. Ofte har

de ikke særskilte medarbejdere til at håndtere regnskab og moms- og skatteangivelser. Det

kan også øge risikoen for fejl.

De store selskaber har derimod ofte egne skatteafdelinger, og mange selskaber bruger der-

udover eksterne rådgivere. Det giver dem større mulighed for at sætte sig ind i reglerne, hvil-

ket mindsker risikoen for fejl. Til gengæld kan større selskaber være omfattet af flere skatte-

regler, hvilket øger risikoen for fejl.

Halvdelen af selskaberne begår fejl i skattebetalin-

gen

Skattestyrelsen har gennem en længere årrække undersøgt små og mellemstore selskabers

efterlevelse af skatte- og momsreglerne,

jf. boks 2.

Da der er relativt få store selskaber, er det

ikke muligt at indsamle stikprøver af regelefterlevelsen for disse. Skattestyrelsen indsamler i

stedet viden fra kontrolaktiviteterne for store selskaber og international udveksling af oplys-

ninger.

Formålet med undersøgelsen af små og mellemstore selskabers regelefterlevelse er at danne

et billede af selskabernes vilje og evne til at efterleve reglerne. Samtidig opnår Skattestyrel-

sen viden om udfordringer, risici og tendenser, som kan danne grundlag for en målrettet vej-

lednings- og kontrolindsats over for selskaberne.

Undersøgelser fra perioden 2009 til 2015 viser, at omtrent halvdelen af små og mellemstore

selskaber ikke angiver deres skatteoplysninger korrekt,

jf. figur 4.

Andelen af selskaber med

enten bevidste eller ubevidste fejl er således steget fra i gennemsnit at udgøre ca. 45 pct. i

perioden fra 2009 til 2013 til 51 pct. i 2015.

Når der konstateres fejl, kan langt de fleste henføres til manglende viden, uhensigtsmæssige

interne processer og misforståelser. I 2015 begik 43 pct. af selskaberne således ubevidste

fejl, mens 8 pct. af selskaberne bevidst omgik reglerne,

jf. figur 4.

boks 2

for, hvordan

Skattestyrelsen måler selskabernes regelefterlevelse.

51%

Regelefterlevelse

51 pct. af små og mellemstore selska-

ber begår enten bevidste eller ubevid-

ste fejl i 2015.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 11

Figur 4. Små og mellemstore selskabers efterlevelse af skatteregler, 2009-2015

Pct.

100

2009

Selskaber uden fejl

2011

Selskaber med ubevidste fejl

2013

2015

Selskaber med bevidste fejl

Pct.

100

Kilde: Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen bruger undersøgelserne til at målrette kontrol og vejledning til de områder,

hvor der bliver begået flest fejl i skattebetalingen. Det kan fx være opgørelsen af gæld, fra-

dragsprocenten i moms, afskrivninger, fradragsret for omkostninger og udfordringer med op-

gørelsen af underskudsanvendelse.

Resultater fra undersøgelserne for perioden fra 2009 til 2015 viser særligt tre hyppige fejlty-

per, som udfordrer de små og mellemstore selskaber,

jf. tabel 2.

En hyppig fejltype, selskaberne begår, relaterer sig til beskatningen af udbytte for hovedakti-

onærer. Godt hvert tiende selskab begår sådanne fejl, som omfatter såkaldt maskeret udlod-

ning til hovedaktionær. Der er tale om maskeret udlodning, hvis indkomst, som skulle være

endt i selskabet, tilfalder en aktionær. Der er ligeledes tale om maskeret udlodning, hvis et

selskab afholder udgifter på vegne af en aktionær eller hvis en aktionær handler med selska-

bet på vilkår, som ikke kunne være opnået med en uafhængig part.

En anden hyppig fejl vedrører private udgifter, hvor godt 9 pct. af selskaberne begår fejl,

jf.

tabel 2.

Fejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i selskabet som erhvervsmæs-

sige udgifter, men som er private udgifter. Det kan fx være køb af privat indbo og hushold-

ningsartikler mv.

Tabel 2. Hyppige fejltyper begået af små og mellemstore selskaber, gennemsnit 2009-2015

Fejltyper - selskaber

Yderligere udbytte

–

hovedaktionærbeskatning

Yderligere udbytte - private udgifter

Ikke fradragsberettigede udgifter

Andel selskaber med fejl

10,6 pct.

9,5 pct.

7,4 pct.

9,5%

Private udgifter

Skattestyrelsen anslår på baggrund af

undersøgelser fra 2009 til 2015, at 9,5 pct.

af selskaberne fejlagtigt fratrækker pri-

vate udgifter som erhvervsmæssige ud-

gifter.

Kilde: Skattestyrelsen.

Anm.: Tabellen indeholder både bevidste og ubevidste fejl.

Ikke fradragsberettigede udgifter udgør en tredje type fejl og omfatter forskellige former for

udgifter, der ikke kan fradrages. Det vil fx sige udgifter, der ikke kan dokumenteres tilstræk-

keligt, eller som ikke er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i selska-

bet. Over 7 pct. af selskaberne begår denne type fejl,

jf. tabel 2.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 12

Hvert tiende selskab har bevidst forsøgt at

omgå momsreglerne

Skattestyrelsen har også undersøgt de små og mellemstore selskabers efterlevelse af moms-

reglerne i perioden fra 2009 til 2015. Undersøgelserne viser, at 57 pct. af selskaberne angav

deres moms korrekt i 2015. Andelen af selskaber, der angiver korrekt, er dog faldet fra i gen-

nemsnit at udgøre knap 63 pct. i perioden fra 2009 til 2013,

jf. figur 5.

Undersøgelsen fra 2015 viser samtidig, at 34 pct. af de små og mellemstore selskaber begår

ubevidste fejl i momsangivelsen,

jf. figur 5.

Ligesom for efterlevelsen af skattereglerne skyl-

des fejlene oftest manglede viden om eller misforståelser af reglerne.

Derudover viser undersøgelserne, at omtrent hvert tiende af de små og mellemstore moms-

pligtige selskab bevidst har forsøgt at omgå reglerne i perioden fra 2009 til 2015,

jf. figur 5.

Figur 5. Små og mellemstore selskabers efterlevelse af momsregler, 2009-2015

Pct.l

100

2009

Selskaber uden fejl

2011

Selskaber med ubevidste fejl

2013

Selskaber med bevidste fejl

2015

Pct.

100

Kilde: Skattestyrelsen.

Boks 2. Sådan måler Skattestyrelsen små og mellemstore selskabers regelefterlevelse

Små og mellemstore selskabers regelefterlevelse måles ved at kontrollere en tilfældigt udvalgt stikprøve af

selskaber. Stikprøven udvælges, så den udgør et repræsentativt udsnit af alle de små og mellemstore selska-

ber med under 250 ansatte. Undersøgelsen afdækker ikke told og afgifter.

Ved hver kontrol foretages en grundig gennemgang af alle selskabernes skattemæssige forhold. Blandt alle

kontrollerede selskaber, som er momsregistrerede, er der tillige foretaget en kontrol af selskabets momsfor-

hold. Som hovedregel har Skattestyrelsen ved kontrollen aflagt virksomheden et på forhånd aftalt besøg. I

hvert tilfælde, hvor der ikke er selvangivet korrekt, registreres de forskellige typer af fejl, og den samlede æn-

dring af beskatningsgrundlaget opgøres. For hvert selskab vurderes viljen og evnen til at angive korrekt base-

ret på antallet og karakteren af fejl.

Informationer om regelefterlevelsen giver Skattestyrelsen indblik i, hvilke fejltyper der er hyppigst og hvilke

forhold, der karakteriserer selskaber, der begår henholdsvis bevidste og ubevidste fejl. Målingerne af regelef-

terlevelsen er en vigtig del af grundlaget for, at Skattestyrelsen kan tilrettelægge sit arbejde efter risiko og væ-

sentlighed.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 13

Kontrol og vejled-

ning over for store

selskaber

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 14

Flere selskaber har komplekse skatteforhold

Danmark er som en lille åben økonomi afhængig af handel med udlandet. Gennem de sene-

ste mange år har danske selskaber etableret sig i udlandet, og samtidig har udenlandske sel-

skaber etableret sig i Danmark. Det kan både være udenlandske koncerner, som etablerer sig

i Danmark, eller udenlandske investeringer i danske selskaber.

Når flere selskaber opererer på tværs af landegrænser, bliver skattekontrollen mere kom-

pleks. Det gælder uanset, om det er datterselskaber til udenlandske koncerner, som potenti-

elt skal beskattes i Danmark, eller danske koncerner, som opererer i udlandet, hvor den dan-

ske del af koncernen potentielt skal beskattes af indkomst fra udlandet.

Opbygningen af et selskab har betydning for selskabets skatteforhold i Danmark. Når selska-

ber indgår i en koncern med andre selskaber, øges kompleksiteten af selskabets skattefor-

hold,

jf. figur 6.

Figur 6. Oversigt over typer af selskaber med stigende kompleksitet i skatteforhold.

Almindeligt selskab

Selskaber med koncerninterne

transaktioner i Danmark

Selskaber med koncerninterne transaktioner på tværs af landegrænser

Kilde: Skattestyrelsen.

Der er tale om en koncern, når det ene selskab (moderselskabet) ejer andele i et andet sel-

skab (datterselskabet), og moderselskabet samtidig kan udøve bestemmende indflydelse

over datterselskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Hvis koncernen ydermere

opererer på tværs af landegrænser, øges kompleksiteten af skatteforholdene.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 15

Antallet af danske datterselskaber af udenlandske koncerner er mere end fordoblet i perio-

den fra 2008 til 2017,

jf. figur 7.

Samtidig er danske koncerner blevet mere internationale. I

2018 havde danske koncerner således knap 14.000 datterselskaber i udlandet, hvilket er en

stigning siden 2008 på ca. 27 pct.

Figur 7. Udenlandske koncerners datterselskaber i Danmark og danske datterselskaber i udlandet, 2008-2018

16.000

13.944

14.000

12.000

10.000

7.665

8.000

6.000

3.778

4.000

2.000

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

4.000

2.000

8.000

6.000

10.939

14.000

12.000

10.000

16.000

Danske datterselskaber i udlandet

Udenlandske koncerners datterselskaber i Danmark

Kilde: Danmarks Statistik.

Anm.: I 2015 har Danmarks Statistik medtaget flere mindre udenlandske koncerners datterselskaber i Danmark, hvilket påvirker opgørelsen.

Det stigende antal selskaber, som opererer på tværs af landegrænser, har stor betydning for

Skattestyrelsens arbejde. Fx bliver flere selskaber omfattet af regler for transfer pricing, dvs.

prissætning af interne transaktioner, når selskaber inden for en koncern handler med hinan-

den.

Koncerner, som opererer på tværs af landegrænser, er typisk også omfattet af speciallovgiv-

ning og regler om fx underskudsanvendelse og grundlag for lønsumsafgift, moms og skat i

udlandet. Dertil kommer en række EU-direktiver, som er implementeret i dansk ret.

Kompleksiteten medfører en øget risiko for fejl og forskellig tolkning af reglerne. Skattesty-

relsen arbejder derfor løbende på at sikre den nødvendige kontrol og vejledning på området.

Det er et højt prioriteret område. I de efterfølgende afsnit sættes fokus på styrelsens indsats.

Store selskaber mødes af særlig indsats

Skattestyrelsen udfører hvert år en række kontrol- og vejledningsaktiviteter, som særligt har

fokus på store selskaber. Det er med til at sikre korrekt afregning af skatter og afgifter. Ved

store selskaber forstås i denne sammenhæng selskaber med en årlig omsætning på mere end

500 mio. kr.

67%

Andel af skatte- og afgiftsprovenu

De 10.000 største selskaber indbetaler 67

pct. af det samlede skatte- og afgiftspro-

venu fra virksomhedsformen selskaber.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 16

Tilsammen udgør de store selskaber ca. 10.000 af de i alt 519.000 selskaber, som opererer i

Danmark. Da de store selskaber betaler ca. to tredjedele af det samlede skatte- og afgiftspro-

venu fra selskaberne,

jf. figur 8,

har Skattestyrelsen et særligt fokus på disse selskaber.

Figur 8. Store selskabers andel af det samlede skatte- og afgiftsprovenu fra selskaberne

33%

Store selskaber

Andre selskaber

67%

Kilde: Skattestyrelsen.

Anm. Tallene er opgjort på baggrund driftsformen selskab.

Skattestyrelsen arbejder løbende på at styrke vejledningen og kontrollen af selskaber, som

opererer på tværs af landegrænser. Med aftalen

En styrket skattekontrol

fra april 2020 har

regeringen og Folketinget besluttet at styrke indsatsen mod skattely og international skatte-

unddragelse. Det har medvirket til yderligere fokus på kontrol- og analyseaktiviteter på sel-

skabsområdet, der blandt andet skal bidrage til at styrke kontrollen af transfer pricing, inter-

national selskabsskat og moms.

Kontrol af store selskaber starter med udsøgning til visitering og kontrol. Når Skattestyrelsen

skal udvælge sager til kontrol og gennemgang, er der fokus på kriterierne

væsentlighed

risiko.

I kontrollen af store selskaber bruges informationer fra både selskaberne selv og eksterne in-

ternationale datakilder. Derudover kan kontrollen indebære, at der indhentes oplysninger fra

flere selskaber i en koncern.

Fokus på transfer pricing og dobbeltbeskatning

Skattestyrelsen har til opgave at sikre, at reglerne for prissætning af varer, tjenesteydelser,

finansielle transaktioner og aktiver, som handles internt i koncerner, overholdes.

Formålet med Skattestyrelsens transfer pricing-kontrol er blandt andet at sikre, at koncern-

forbundne selskaber ikke uretmæssigt flytter skattepligtig indkomst ud af landet via koncern-

interne handler. Indsatsen skal desuden bidrage til at afhjælpe dobbeltbeskatningsproblema-

tikken for selskaber.

30%

Vækst i antallet af selskaber med koncern-

interne transaktioner

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 17

Skattestyrelsens transfer pricing-kontrol skal sikre, at koncerninterne handler er fastsat med

priser og vilkår, som svarer til, hvordan uafhængige parter ville handle med hinanden. Her-

ved undgås det, at koncerner spekulerer i at tage kunstigt høje eller lave priser for at flytte

overskud eller værdier til lande med lavere skattesatser, uden at der sker en beskatning her i

landet.

Skattestyrelsens tal viser, at omkring halvdelen af alle selskaber, der har angivet oplysninger

om deres koncerninterne transaktioner for indkomståret 2018, handlede internt i koncernen

på tværs af landegrænser,

jf. Tabel 2.

Tabel 2. Udvikling i antal selskaber med koncerninterne transaktioner, 2014-2018

2014

2015

2016

2017

2018

Total for selskaber med koncerninterne transaktioner

Alene transaktioner med andre danske selskaber

Selskaber med grænseoverskridende kontrollerede transaktioner

9.973

4.201

5.772

10.748

4.646

6.102

11.459

5.091

6.368

12.344

5.833

6.511

13.061

6.398

6.663

Kilde: Skattestyrelsen.

Anm.: Frem til 2018 fremgik det af selskabernes selvangivelse, at de blev spurgt om koncerninterne transaktioner over 5 mio. kr. Derfor dækker ovenstående kun over

selskaber, som har konceninterne transaktioner over 5 mio. kr.

Når et selskab udsøges til kontrol, sker der først en nærmere kortlægning af koncernen i rela-

tion til blandt andet ejerskab, omsætning og overskud. Ud fra en risiko- og væsentlighedsvur-

dering kan selskabet blive bedt om at indsende dokumentation for koncerninterne transakti-

oner,

jf. figur 9.

De største koncerner er omfattet af en særlig dokumentationsforpligtelse og skal løbende

lave en transfer pricing-dokumentation, som skal leveres til Skattestyrelsen på forespørgsel.

For indkomståret 2018 var der ca. 7.200 dokumentationspligtige selskaber, herunder 4.700

selskaber med grænseoverskridende koncerninterne transaktioner.

For afsluttede sager de seneste tre år er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, fra Skatte-

styrelsen indkalder en transfer pricing-dokumentation til sagen afsluttes med en afgørelse,

ca. 20 måneder. Skattestyrelsen arbejder løbende med at nedbringe sagsbehandlingstiderne,

hvilket blandt andet sker gennem øget ledelsesmæssigt fokus.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 18

Figur 9. Typisk sagsforløb i forbindelse med transfer pricing-sager

Kilde: Skattestyrelsen.

Koncerner, som opererer på tværs af landegrænser, skal ikke betale skat af den samme ind-

komst i flere lande. Når Skattestyrelsen afgør, at den skattepligtige indkomst for et selskab i

en koncern skal forhøjes i Danmark, opstår der derfor en dobbeltbeskatning, da den samme

indkomst allerede indgår i beskatningsgrundlaget i et andet land.

Det håndteres ved, at Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftaler /overenskomster med

langt de fleste lande, hvor danske selskaber har samhandel. Disse aftaler har til formål at

sikre, at den økonomiske dobbeltbeskatning afhjælpes.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 19

Store beløb på spil i transfer pricing afgørelser

Aktieselskaber, der typisk er store selskaber, indbetalte ca. 224 mia. kr. i skatter og afgifter i

2018,

jf. kapitel 1.

Eventuelle skattesager i disse selskaber vedrører derfor typisk også store

beløb. Det er Skattestyrelsens opgave at sikre, at der betales den korrekte skat. Styrelsen fø-

rer derfor kontrol med selskaberne.

Skattestyrelsen kontrollerer blandt andet, om selskaber har en aggressiv skatteplanlægning,

hvor eksempelvis kapitalfonde flytter overskud til andre lande for at undgå skattebetaling i

Danmark. Det kan fx ske gennem kunstigt høje renter, udbytter eller royaltybetalinger til ka-

pitalfondene.

Ved kontrol gennemgår Skattestyrelsen selskabets fastsættelse af priser og vilkår for de kon-

cerninterne transaktioner og andre skatteforhold, som har betydning for opgørelsen af sel-

skabets samlede skattepligtige indkomst i Danmark.

Skattestyrelsen kan både afgøre, at den skattepligtige indkomst forhøjes eller nedsættes,

men de danske skattemyndigheder kan kun foretage nedsættelser af den danske indkomst

vedrørende transfer pricing, hvis der foretages en tilsvarende forhøjelse i udlandet.

Både nedsættelser og forhøjelser kan have betydning for selskabernes skattebetaling, da der

betales 22 pct. i selskabsskat af deres overskud (den skattepligtige indkomst).

Siden 2010 har Skattestyrelsens kontrol på transfer pricing-området ført til nettoforhøjelser

af selskabers skattepligtige indkomst for ca. 80 mia. kr.,

jf.

figur 10.

Det svarer gennemsnitligt

til ca. 8 mia. kr. årligt i perioden. I 2016 og 2019 var nedsættelserne større end forhøjelserne.

Det kan skyldes, at andre lande i højere grad forsøger at beskatte den samme indkomst, som

Skattestyrelsen vurderer, er skattepligtig i Danmark.

Figur 10. Nettoforhøjelser af selskabers skattepligtige indkomst, 2010-2019

Mia. kr.

2010

2011

2012

2013

Forhøjelser

2014

Nedsættelser

2015

2016

2017

2018

2019

80mia.

Skattestyrelsen har siden 2010 foreta-

get nettoforhøjelser af selskabers

skattepligtige indkomst for ca. 80 mia.

kr.

Mia. kr.

Nettoforhøjelser akkumuleret

Kilde: Skattestyrelsen.

Anm.: Det er ikke muligt at fastsætte skatteværdien af transfer pricing-reguleringerne. Det skyldes, at skatteværdien afhænger af mange forhold i de involverede selskaber, fx

selskabernes anvendelse af fremførselsberettigede underskud, sambeskatningsforhold, efterfølgende korrektioner mv.

Forhøjelserne er resultatet af Skattestyrelsens kontrol og indsats på området. Nogle af forhø-

jelserne er udtryk for en uenighed mellem Skattestyrelsen og det enkelte selskab om regel-

fortolkningen på området. Derfor verserer der løbende en række civile sager ved domsto-

lene. Nedsættelserne kan ske som følge af en forhøjelse lavet i udlandet eller som følge af, at

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 20

en forhøjelse i Danmark reduceres gennem en gensidig aftaleprocedure mellem landene, kal-

det Mutual Agreement Procedure (MAP).

Af de transfer pricing-forhøjelser som Skattestyrelsen har foretaget i perioden 2010 til 2019,

er der efterfølgende foretaget nedsættelser på i alt 0,9 mia. kr. som følge af endeligt afgjorte

sager i domstolene og Landsskatteretten (klageinstans). Der er tale om endelige afgørelser

ved domstolene og Landsskatteretten, når fristen for indbringelse af klageinstansens afgø-

relse for domstolene er udløbet, eller hvor ankefrist til en højere retsinstans er udløbet, samt

hvor Højesteret endeligt har afgjort sagen ved dom.

Hvis de danske skattemyndigheder som følge af en transfer pricing-kontrol fx forhøjer ind-

komsten i et dansk selskab, der har kontrollerede transaktioner med et svensk selskab, skal

de svenske skattemyndigheder tage stilling til, om de kan godkende og nedsætte indkomsten

tilsvarende i det svenske selskab.

Det betyder samtidig, at Skattestyrelsen også kan være forpligtet til at foretage nedsættelser

af selskabers skattepligtige indkomst, blandt andet som følge af udenlandske skattemyndig-

heders forhøjelser.

Når et selskabs indkomst forhøjes i ét land, og den tilsvarende indkomst sættes ned i et sel-

skab i koncernen i et andet land, er der tale om en udligning af en dobbeltbeskatning, hvor

beskatningsretten stiger i det ene land, mens den falder tilsvarende i det andet land.

For koncernen betyder ændringer i priserne i de kontrollerede transaktioner ikke nødvendig-

vis ændring i den samlede skattebetaling, da det afhænger af skattereglerne i de to lande.

Fokus på hurtigere behandling af sager om

potentiel dobbeltbeskatning

Transfer pricing-sager

vurderes ed udga gspu kt i OECD’s ret i gsli jer for prisfastsæt-

telse af koncerninterne transaktioner (OECD Transfer Pricing Guidelines). Uagtet aftalte ret-

ningslinjer kan der opstå uenigheder og forskellige tolkninger af reglerne i dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster mv. Der er derfor på forhånd aftalt procedurer for, hvordan uenighe-

der løses.

Selskabet skal for det første godtgøre, at skattemyndighederne i det ene eller begge lande

har truffet foranstaltninger, som vil resultere i en beskatning, der ikke er i overensstemmelse

med dobbeltbeskatningsaftalens bestemmelser.

Herefter kan selskabet anmode de involverede skattemyndigheder om at starte en såkaldt

Mutual Agreement Procedure (MAP) for at få løst dobbeltbeskatningsproblematikken for tid-

ligere indkomstår,

jf. boks 3.

Boks 3. Mutual Agreement Procedure (MAP) og Advance Pricing Arrangement (APA)

Mutual Agreement Procedure (MAP) er en gensidig aftaleprocedure, der på anmodning fra skatteyder kan

iværksættes mellem skattemyndigheder i forskellige lande. Aftaleproceduren har til hensigt, at der ikke sker

dobbeltbeskatning, dvs. beskatning af den samme indkomst i flere lande, der har indgået en såkaldt dobbelt-

beskatningsoverenskomst. MAP mellem landene anvendes blandt andet til at søge økonomisk dobbeltbeskat-

ning afledt af en transfer pricing-forhøjelse. Danmark har indgået overenskomster med de fleste lande, som

danske selskaber har samhandel med.

En APA (Advance Pricing Arrangement) er en aftale mellem to eller flere landes myndigheder og selskaber om

principper og forudsætninger for prissætningen af to eller flere koncernforbundne selskabers koncerninterne

transaktioner for en nærmere defineret fremtidig periode på typisk 5 år.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 21

Som alternativ til at ende i langstrakte MAP-sagsforløb, kan to landes skattemyndigheder

også udarbejde en forhåndsaftale/overenskomst vedrørende de fremtidige priser og vilkår

for specifikke koncernforbundne selskaber med hjemsted i de to berørte lande. Det kan fx

være en stor dansk koncern, som ønsker at have forhåndsgodkendt skattevilkår i de store

markeder, de opererer i, for fremtidige indkomstår. Dette gælder typisk i en femårig periode.

En sådan aftale kaldes en APA (Advance Pricing Arrangement),

jf. boks 3.

En APA har den fordel for skattemyndighederne, at de ikke skal indlede internationale for-

handlinger på baggrund af transfer pricing-reguleringer for tidligere indkomstår. En APA har

samtidig den fordel for selskabet, at selskabet kender de priser og vilkår, koncernen skal an-

vende for de år aftalen dækker.

Behovet for sådanne fremadrettede prisaftaler er blandt andet en følge af de ofte lang-

strakte kontrol-, klage- og MAP-forløb i transfer pricing-sager, hvilket får flere selskaber til at

anmode om en APA. At få forhandlet en APA på plads er dog også en langstrakt proces.

Gennem de senere år har Skattestyrelsen haft et øget fokus på at håndtere det stigende an-

tal sager, hvilket har betydet, at antallet af afgjorte sager om dobbeltbeskatning er steget si-

den 2013,

jf. figur 11.

Figur 11. Antal verserende og afsluttede MAP-sager, 2013-2018

160

138

140

120

100

2013

2014

2015

2016

2017

2018

140

120

100

160

MAP Verserende sager

MAP Afsluttede sager

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 22

For selskaberne kan uklarhed om koncernens samlede skattebetaling og potentielle dobbelt-

beskatning skabe usikkerhed om koncernens overskud efter skat.

Det er vigtigt, at disse uklarheder minimeres ved at afgøre sager om potentiel dobbeltbeskat-

ning hurtigst muligt. På trods af et stigende antal MAP-sager er det lykkedes Skattestyrelsen

at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Det har resulteret i, at de danske skattemyndigheder i 2018 havde den næsthurtigste sagsbe-

handlingstid for MAP-sager på tværs af OECD-lande,

jf. figur 12.

Det hjælper til at minimere

den potentielle usikkerhed hos selskaberne og myndighederne.

Arbejdet er fortsat i COVID-19-perioden, men ikke på fuld styrke, da det ikke har været mu-

ligt for de kompetente myndigheder at mødes fysisk. Selv om der har været holdt møder vir-

tuelt, har de ikke haft den samme positive virkning på forhandlingsklima og -resultatet, som

de fysiske møder har.

Figur 12. Sagsbehandlingstid for transfer pricing-sager på tværs af udvalgte OECD-lande

Mdr.

28mdr.

Danmark har næst hurtigste sagsbehand-

lingstid blandt OECD-lande.

Med en sagsbehandlingstid på 28 måneder

i MAP-sager har Danmark den næstlaveste

sagsbehandlingstid af alle OECD-lande.

Canada

Danmark

Norge

Tyskland

Finland

Sverige

Irland

Kilde: OECD.

Antallet af transfer pricing-sager er stigende i mange lande. Det skyldes, at flere lande igang-

sætter sager om transfer pricing, hvilket også øger antallet af tvister om dobbeltbeskatning.

Skattestyrelsen har derfor løbende fokus på at styrke indsatsen på området.

Globalt samarbejde styrker arbejdet med

skattekontrol af store selskaber

Allerede i dag har Skattestyrelsen fokus på selskabers økonomiske aktiviteter på tværs af lan-

degrænser, blandt andet gennem samarbejde i forskellige internationale fora såsom OECD,

EU og de nordiske lande,

jf. tabel 4.

Fokus i det internationale samarbejde har i de seneste år

særligt været på at skabe større gennemsigtighed om koncernerne og deres ageren.

Siden 2013 har OECD i samarbejde med G20-landene arbejdet med "Base Erosion and Profit

Shifting" (BEPS). 135 lande deltager nu i implementeringen af BEPS-standarderne gennem 15

”a tio s” for ekæ pelse af skatteu dgåelse, øget ge e sigtighed og ere sa

e hæ -

gende internationale regler herfor. Formålet er at bekæmpe skatteundgåelse og aggressiv

skatteplanlægning, der udhuler skattegrundlaget gennem flytning af overskud til lande med

lav eller ingen beskatning.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 23

Samtidig er der i OECD udviklet et samarbejde om den internationale automatiske udveksling

af skatteoplysninger. Over 100 lande deltager globalt i samarbejdet, der i EU er implemente-

ret ved direktivet for det administrative samarbejde, eller DAC (Directive on Administrative

Cooperation). Den internationale udveksling af skatteoplysninger har til formål at sikre, at

personer og virksomheder betaler korrekte skatter. Det er endnu et led i det internationale

samarbejde om øget gennemsigtighed og styrket samarbejde mellem landes skatteadmini-

strationer.

Tabel 4. Udvalgte internationale samarbejder

OECD BEPS-Action 5: Udveksling af oplysninger om skadelige praksis.

Siden april 2016 er der løbende blevet udvekslet oplysninger mellem skattemyndighederne

i OECD-landene om virksomheder med skadelig praksis.

OECD BEPS-Action 13: Country-by-country afrapportering.

Koncerner med en omsætning på over ca. 5,6 mia. kr. har pligt til at oplyse om blandt andet

omsætning og skattebetaling i hvert af de lande, hvor de er til stede. Herefter deler myndig-

heder oplysningerne.

OECD BEPS Action 14: Forbedring af MAP-processerne.

Indførsel af minimumsstandarder, herunder at en sag i gennemsnit højst må tage to lande

24 måneder at løse.

EU-DAC: Udveksling af oplysninger.

Den internationale udveksling af skatteoplysninger har til formål at sikre, at

personer og virksomheder betaler korrekte skatter. Samtidig udgør det endnu et led i det

internationale samarbejde om øget gennemsigtighed og styrket samarbejde mellem landes

skatteadministrationer.

EU-DAC 6: Krav om gennemskuelighed.

Med DAC 6 er det besluttet, at skatteydere, rådgivere og mellemmænd skal

indberette grænseoverskridende arrangementer (indretning af selskabskonstruktioner

osv.), hvor der kan være tale om potentiel aggressiv skatteplanlægning. Der etableres et

særligt IT-system til opsamling af indberetningerne.

Kilde: Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen bruger de ovenstående fora og samarbejder til at sikre, at der i behandling af

selskabernes skatteforhold er så mange oplysninger som muligt til stede, som kan bruges i

kontrollen af selskaberne og dermed til at sikre korrekt afregning af skatten.

Svære sager kræver samarbejde og dialog med

selskaberne

For Skattestyrelsen er det vigtigt at være i løbende dialog med de største selskaber. Herved

sikres lettere klarhed over fakta og over, hvordan selskaberne og deres rådgivere fortolker

reglerne. Et af redskaberne er det såkaldte Tax Governance-samarbejde, hvor Skattestyrelsen

og selskaberne gennem dialog og vejledning søger at løse spørgsmålene, før der angives fra

selskabernes side.

Desuden samarbejder Skattestyrelsen med danske brancheorganisationer som Dansk Indu-

stri, Dansk Erhverv, FSR

–

danske revisorer, Olie Gas Danmark, Danske Rederier og Finans

Danmark samt Forsikring og Pension.

Som en vigtig del af Skattestyrelsens indsats udføres hvert år en række kontroller i de største

selskaber. Der er normalt et godt samarbejde om at få gennemført og afsluttet kontrollerne

med fokus på at nå et rigtigt resultat samtidigt med, at det sker til mindst mulig gene for sel-

skaberne.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 24

Nogle kontroller fører ikke til ændringer i selskabernes skatte- og afgiftsforhold, nogle ender

med ændringer, hvor der er enighed om ændringer, mens andre kontroller slutter med, at

selskabet klager over den afgørelse, der er truffet. Der er således en række sager, som er på

vej igennem domstolssystemet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Publikation fra Skattestyrelsen - Selskabernes skattebetaling

Selskabernes skattebetaling

Side 25

www.sktst.dk

Skattestyrelsen er en

del af Skatteforvaltningen