Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 57
Offentligt
2285373_0001.png
Resumé af Forslag til Lov om ændring af ejendomsvur-
deringsloven og forskellige andre love (Adgang til fra-
valg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsæt-
telse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og
andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Regeringen (S), V, DF, RV, KF og LA har den 15. maj 2020 indgået
Aftale om kompensation
til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen
som følge af, at implementeringen af den
nye boligbeskatning er udskudt fra 2021 til 2024. Lovforslaget, der bl.a. udmønter dele af
aftalen, indeholder følgende hovedelementer:
Til- og fravalg af den midlertidig indefrysningsordning:
Det foreslås, at den midlertidige inde-
frysningsordning gøres frivillig, så boligejere kan til- og fravælge indefrysning fra me-
dio 2021.
Vurdering af erhvervsejendomme:
Det foreslås, at grundværdier for erhvervsejendomme an-
sættes pba. en alternativomkostningsmodel, dvs. med udgangspunkt i værdien ved al-
ternativ anvendelse som beboelse inkl. en nedskalering for bl.a. at tage højde for, at er-
hvervsgrunde til etplansbebyggelse typisk kan bebygges mere intensivt end parcelhus-
grunde. Det foreslås desuden, at grundværdier for boligudlejningsejendomme fastsæt-
tes efter samme principper som ejerboligejendomme. Det gælder også i de nuværende
vurderingsmetoder, at vurderingen af beboelsesejendomme ikke afhænger af ejerform.
Omlægning af beskatningsgrundlag for dækningsafgift:
Det foreslås at omlægge dækningsafgif-
ten, så der skal svares dækningsafgift af grundværdien og ikke af forskelsværdien.
Fremrykning af klageadgang for de videreførte erhvervsvurderinger:
Med forlig om et nyt ejen-
domsvurderingssystem fra 2016 og ejendomsvurderingsloven er det forudsat, at der
etableres en tilbagebetalingsordning for erhvervsejendomme. Det forventes, at relativt
få ejere vil modtage et positivt tilbagebetalingstilbud. Det foreslås derfor i stedet, at
der åbnes op for klageadgangen i 1. halvår 2021. Alternativt kan der klages, når de nye
erhvervsvurderinger udsendes.
Forenkling af vurderingerne af land- og skovbrug:
Der foreslås en række forenklinger og min-
dre tilpasninger for landbrugs- og skovejendomme. Der ændres ikke på den grundlæg-
gende lempelige vurdering og beskatning af landbrugsjord (bondegårdreglen og stue-
husreglen). Ligeledes fastholdes det, at andre arealer, som ikke knytter sig til den pri-
mære landbrugsdrift, beskattes som tilsvarende, fritliggende arealer.
Forlængelse af funktionsperioden for vurderingsankenævn og udskydelse af ny ankenævnsstruktur:
Det foreslås, at funktionsperioden for vurderingsankenævn og fælles ankenævn for-
længes, og at virkningstidspunktet for de nye klagebehandlingsregler udskydes som
følge af, at de nye ejendomsvurderinger først forventes udsendt fra omkring sommer
2021.
De foreslåede ændringer vil ikke medføre højere boligskatter end hidtil forudsat, da bolig-
skatterne justeres, så det aftalte provenu tilvejebringes. Loven foreslås at træde i kraft den
1. januar 2021.
9. oktober 2020
J.nr. 2020-5183