Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 48
Offentligt
2281238_0001.png
21. oktober 2020
J.nr. 2019
2628
Til Folketinget
Finansudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 284 af 28. september 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Trine Søberg
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Orientering om legacy-arbejdet - kopi af FIU alm. del - svar på spm. 284 (2019-20)
2281238_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for fremgangen i legacy-arbejdet, herunder i opbygningen af den
interne kapacitet og organisation i Skatteministeriet/Udviklings- og Forenklingsstyrelsen?
Svar
Skatteforvaltningens legacy-indsats følger overordnet tre spor, jf. også det tværministeri-
elle legacy-udvalgs anbefalinger.
For det første arbejdes der med
styrket drift og levetidsforlængelser
af de eksisterende legacy-
systemer, fordi systemerne fortsat skal fungere en årrække, frem til at de kan skiftes ud el-
ler moderniseres. Ud over at styrke den organisatoriske kapacitet for at understøtte den
generelle drift af legacy-systemerne gennemføres der løbende en række levetidsforlængel-
sesprojekter, der skal medvirke til at nedbringe teknisk gæld og reducere gensidige af-
hængigheder mellem systemerne. Det kan også senere reducere risici i forbindelse med
udskiftningen af systemerne. For de legacy-systemer, hvor der vurderes at være knyttet
særlige risici, pågår der et arbejde med at udarbejde handleplaner for at kunne gennem-
føre større levetidsforlængelsesprojekter.
For det andet pågår der aktuelt forhandlinger med leverandørerne af driften af legacy-sy-
stemerne med henblik på at indgå
tillægskontrakter.
Tillægskontrakterne har til formål at
sikre, at de juridiske rammer for kontraktgrundlaget gøres mere tydelige, og at Skattefor-
valtningen kan bringes i en position, hvor drift og vedligehold af systemerne kan sendes i
udbud eller hjemtages. De kommende tillægskontrakter skal desuden styrke Skatteforvalt-
ningens muligheder for at føre tilsyn med leverandørerne og begrænse risici ved syste-
merne.
For det tredje arbejdes der med at forberede
udskiftningen af systemer
ved at etablere en stra-
tegisk ramme for den kommende legacy-transformation, som bl.a. vil bestå af et målbil-
lede for Skatteforvaltningens forretning og et målbillede for it-arkitekturen. Selve udskift-
ningen af systemerne er midlertidigt udfordret af, at Skatteforvaltningens organisatoriske
kapacitet til at gennemføre yderligere store it-projekter pt. er begrænset af de omfattende
it-udviklingsaktiviteter på bl.a. ejendoms-, told- og inddrivelsesområdet. Med gennem-
førslen af de igangværende it-udviklingsaktiviteter sker der dog også en modernisering af
dele af Skatteforvaltningens legacy-systemer. I den igangværende udvikling søges det sam-
tidig
så vidt det er muligt
at reducere kompleksiteten for den kommende legacy-trans-
formation ved at trække funktionalitet ud af eksisterende legacy-systemer.
Side 2 af 2