Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 38
Offentligt
2274071_0001.png
5. november 2020
Til Skatteministeren
Hvornår kan markedet forvente, at ministeren fremlægger Regeringens lagerbeskatningsmodel?
Ministeren har i adskillige ministersvar anerkendt, at en lagerbeskatning af selskabsbeskattede udlej-
ningsejendomme vil føre til faldende investeringer og aktivitetsniveau.
Der er samtidigt usikkerhed om, hvorvidt en lagerbeskatning kommer til at omfatte selskabsbeskat-
tede udlejningsejendomme i forhold til forskerparker, kollegier, OPP-ejendomme herunder hospita-
ler og hospices, infrastruktur, forlystelsesparker, lufthavne, havne, hoteller, shopping centre og lea-
singselskaber.
Endvidere henvises til nedenstående ministersvar af 4. november 2020, J.nr. 2020 - 8924, hvor mini-
steren desværre bekræfter, at selskaber kan risikere at blive beskattet af avancer, som de ender med
ikke at have oppebåret, og hvor skatten udgør et tab, hvis selskabet ikke har andre aktiviteter end
ejendommen eller indgår i en sambeskatning. En sådan merbeskatning er meget problematisk og vil
kunne opfattes som et brud på samfundskontrakten om en fair beskatning.
"Det kan desuden bekræftes, at lagerbeskatningen indebærer, at vær-
distigninger beskattes. Hvis der i et senere år konstateres værdifald,
vil tidligere års betalte skat ikke blive refunderet, men tabet vil kunne
fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er et
princip, der gælder generelt for aktiver, der beskattes efter lagerprin-
cippet, og det er tanken, at dette også vil komme til at gælde for la-
gerbeskattede ejendomme"
Ministeren har herudover begrundet en lagerbeskatning med, at pensionsselskaber er lagerbeskat-
tede.
Pensionsselskaberne kan heller ikke foretage skattemæssige afskrivninger på bygninger. Der er der-
for også opstået usikkerhed i markedet, om en lagerbeskatning af selskaber tillige vil medføre, at Re-
geringen samtidigt vil fjerne selskabernes afskrivningsadgang. Kan ministeren bekræfte eller afkræfte
dette?
I lyset af ovenstående betydelige usikkerheder herunder på effekten af planlagte investeringer og ud-
videlser og mulige neddroslinger, så skylder ministeren markedet meget hurtigt at fremlægge Rege-
ringens konkrete lagerbeskatningsmodel, uanset at denne først skal træde i kraft 1/1 2023.
Ministeren anmodes derfor om at svare på, om ministeren prioriterer en meget hurtig fremlæggelse
af Regeringens lagerbeskatningsmodel, og hvornår ministeren forventer det vil ske?
Med venlig hilsen
Peter Rose Bjare
Partner