Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 320
Offentligt
UDKAST
Skatteministeriet
J.nr. 2021 - 1530
Udkast
Forslag
til
Lov om ændring af sømandsbeskatningsloven
(Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
§1
I sømandsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 131 af 7. februar
2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 2,
ændres »litra a-c og e« til: »litra a-c og e,«, og »og
stenfisker-
fartøjer, herunder sandsugere«
udgår.
2.
§ 3, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Personer, som erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på sten-
fiskerfartøjer, herunder sandsugere, der vil kunne omfattes af §§ 8 eller 10,
kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på
56.900 kr.«
3.
I
§ 10, stk. 2,
indsættes efter »søtransportaktiviteter«: »som nævnt i § 10
a«, og »,
og kun for sådanne transportaktiviteter«
udgår.
4.
I
§ 10, stk. 4, 1. pkt.,
og
stk. 5, 2. pkt.,
ændres »35 pct.« til: »37 pct.«
5.
Efter § 10 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 10 a.
Som søtransport efter § 10, stk. 2, anses som hovedregel transport
på havet af indvundne materialer, herunder:
1) Sejlads mellem havn og indvindingsplads.
2) Sejlads mellem indvindingsplads og det sted, hvor de indvundne
materialer skal losses, og selve losningen.
3) Sejlads mellem lossested og havn.
4) Sejlads mellem indvindingspladser.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
UDKAST
5) Sejlads ved assistance på foranledning af offentlig myndighed i
forbindelse med oprydning efter olieudslip m.v.
6) Erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods til destinationer
eller punkter på havet.
7) Mobilisering til søs mellem opgaver svarende til et lastskibs sejlads
i ballast.
Stk. 2.
Sandsugning og opmudring anses ikke som søtransport. Som søtrans-
port anses heller ikke virksomhed, der udføres på indsøer samt på indre
vandveje som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr.
2016/1629 af 14. september 2016 om fastsættelse af tekniske forskrifter for
fartøjer til sejlads på indre vandveje, om ændring af direktiv 2009/100/EF
og om ophævelse af direktiv 2006/87/EF.«
§2
Stk. 1.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af loven.
Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskel-
lige tidspunkter.
Stk. 2.
Loven har virkning fra og med kalenderåret 2022.
2
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
UDKAST
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en række ændringer af refusionsordningen for
sandsugere, som har til formål at give rederier, der udøver virksomhed med
sandsugning m.v. (sandsugerrederier), bedre vilkår og dermed sikre, at det
fortsat er attraktivt for sandsugerrederier at drive virksomhed fra Danmark.
2. Lovforslagets baggrund
Tilstedeværelsen af en stærk søfartssektor spiller en vigtig rolle for øko-
nomi, beskæftigelse og værdidannelse i hele Danmark. Da søfarten overord-
net er i hård international konkurrence, har en lang række nationer
både
inden for og uden for EU
etableret favorable økonomiske rammevilkår for
at øge mulighederne for at fastholde og/eller tiltrække rederivirksomheder.
Der er således også i Danmark indført særlige regler, herunder skatteregler,
for rederivirksomheder, som skal sikre, at konkurrencevilkårene i Danmark
kan matche vilkårene i andre lande, og at det dermed er attraktivt for rederier
at drive virksomhed fra og skabe arbejdspladser i Danmark.
I Danmark findes bl.a. en refusionsordning for sandsugere, som indebærer
statsstøtte til lønomkostninger for sandsugerrederier. Statsstøtte er et EU-
retligt begreb, der dækker over støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler
under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje
konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse pro-
duktioner, i det omfang støtten påvirker samhandelen mellem EU-medlems-
staterne.
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (»TEUF«) artikel
107 indeholder et generelt forbud mod statsstøtte. Der findes uagtet en
række tilfælde, hvor statsstøtte kan ydes i overensstemmelse med reglerne
for det indre marked. På søfartsområdet kræver det, at støtten i medfør af
TEUF artikel 108, stk. 3, er anmeldt til og godkendt af Kommissionen inden
for rammerne af EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren.
Refusionsordningen er senest godkendt af Kommissionen ved afgørelse
C(2019) 8921 af 16. december 2019 om godkendelse af en videreførelse af
refusionsordningen for sandsugere i sag SA.52069 (2019/N). Godkendelsen
af ordningen var betinget af, at der blev foretaget visse justeringer af ord-
ningen, som vurderes fra og med indkomståret 2020 at reducere støtten, der
gives efter ordningen, med ca. 20 mio. kr. om året.
4
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
UDKAST
Dele af rederibranchen har efterfølgende kritiseret, at den danske refusions-
ordning for sandsugere er blevet mindre favorabel end tilsvarende ordninger
i andre EU- og EØS-medlemsstater, hvilket kan føre til risiko for udflagning
af danske fartøjer og tab af danske arbejdspladser.
Det var ikke et ønske fra regeringen, at refusionsordningen i forbindelse
med EU-godkendelsen blev indskrænket fra og med indkomståret 2020.
Ved lovforslaget foreslås derfor en række ændringer af refusionsordningen
for sandsugere, som forventes at kunne godkendes af Kommissionen, og
som skal sikre, at den danske ordning er på linje med tilsvarende ordninger
i andre EU- og EØS-medlemsstater. Med ændringerne bringes støtten efter
ordningen således på et niveau, der i høj grad svarer til det tidligere støtte-
niveau.
Lovforslaget er som udgangspunkt omfattet af de fælles ikrafttrædelsesda-
toer. Det foreslås dog at fravige dette, da det følger af Danmarks EU-retlige
forpligtelser, at ændringerne af refusionsordningen skal godkendes af Kom-
missionen, inden de kan træde i kraft.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere
3.1.1. Gældende ret
Refusionsordningen for sandsugere medfører, at søfolk, der erhverver løn-
indkomst ved arbejde om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere,
beskattes efter de almindelige regler, dog med adgang til sømandsfradrag.
Rederier, der udøver virksomhed med sandsugning m.v., vil efterfølgende
kunne få refunderet et beløb, der maksimalt svarer til de indkomstskatter,
som pålignes søfolkenes lønindkomst. Refusionsbeløbet udgør derfor mak-
simalt 35 pct. af søfolkenes bruttoløn (arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget).
Refusionen efter ordningen udgør statsstøtte til arbejdsrelaterede omkost-
ninger for sandsugerrederierne. Refusionsordningen for sandsugere er der-
for udformet inden for rammerne af EU’s retningslinjer for statsstøtte
til sø-
transportsektoren.
For at et sandsugerrederi er berettiget til refusion, er det bl.a. en betingelse,
at der udføres søtransportaktiviteter i mindst 50 pct. af den tid, et sandsug-
ningsfartøj er i drift (»50-procentkravet«). Hertil kommer, at der alene kan
opnås refusion for sådanne søtransportaktiviteter. Refusionsgrundlaget ud-
gør således 50-100 pct. af søfolkenes bruttoløn svarende til den del af drifts-
tiden, der er anvendt til søtransport. Det vil sige, at et sandsugerrederi, der
5
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
UDKAST
med et fartøj, som i øvrigt opfylder betingelserne, f.eks. udfører søtransport
i 75 pct. af driftstiden, vil få beregnet refusionsbeløbet som 35 pct. af refu-
sionsgrundlaget, der i dette tilfælde udgør 75 pct. af søfolkenes bruttoløn.
Udføres søtransportaktiviteter i mindre end 50 pct. af driftstiden, kan der
ikke opnås refusion.
De søtransportaktiviteter, der indgår ved opgørelsen af 50-procentkravet,
kan overordnet beskrives som aktiviteter, der udgør »transport på havet af
opgravede materialer«, f.eks. sejlads mellem havn og indvindingsplads. For
at sikre, at der alene gives støtte til disse aktiviteter, eksisterer der i dansk
ret en regel, som medfører, at aktiviteter, der udføres i »begrænset fart«,
ikke kan anses som refusionsberettiget søtransport. »Begrænset fart« dæk-
ker bl.a. over anvendelse af fartøjer i stationær virksomhed, herunder sand-
sugning som sådan, og aktiviteter, der udføres på indre vandveje og i fjorde.
Ved opgørelsen af den refusionsberettigede søtransport fordeles ventetid,
f.eks. et værftsophold, forholdsmæssigt mellem den tid, der er medgået til
søtransport, og den tid, der er anvendt til andre, ikkerefusionsberettigede
aktiviteter.
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser
Kommissionen har senest godkendt refusionsordningen for sandsugere som
forenelig statsstøtte ved afgørelse C(2019) 8921 af 16. december 2019 i sag
SA.52069 (2019/N) under forudsætning af, at ordningen blev ændret på
visse punkter.
De nødvendige ændringer blev foretaget ved lov nr. 1583 af 27. december
2019 og vurderes fra og med indkomståret 2020 at reducere støtten, der gi-
ves efter ordningen, med ca. 20 mio. kr. om året.
Ordningen er efterfølgende blevet kritiseret af dele af rederibranchen under
henvisning til, at andre EU- og EØS-medlemsstater har tilsvarende ordnin-
ger, som er mere favorable end den danske. Skatteministeren har derfor til-
kendegivet over for Folketinget og branchen at ville undersøge mulighe-
derne for at indføre bedre vilkår for sandsugerrederier, der anvender refusi-
onsordningen.
På baggrund af en dialog med Kommissionen må det forventes, at de æn-
dringer af refusionsordningen for sandsugere, der fremgår af lovforslaget,
vil kunne godkendes inden for rammerne af EU’s retningslinjer for stats-
støtte til søtransportsektoren.
6
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
UDKAST
De ændringer, der følger af lovforslaget, er således blevet anmeldt til Kom-
missionen i overensstemmelse med TEUF artikel 108, stk. 3. Ændringerne
er dog ikke blevet godkendt endnu. Lovforslaget indeholder derfor en be-
stemmelse om, at ændringerne skal sættes i kraft af skatteministeren, således
at de ikke vil kunne træde i kraft, førend der foreligger en godkendelse fra
Kommissionen.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Ved lovforslaget foreslås en række ændringer af refusionsordningen for
sandsugere, som har til formål at give sandsugerrederier bedre vilkår og
sikre, at det fortsat er attraktivt for sandsugerrederier at drive virksomhed
fra Danmark.
Det foreslås for det første at indføre en fleksibel fortolkning af 50-procent-
kravet, således at refusionsbeløbet vil blive beregnet på baggrund af 100 pct.
af refusionsgrundlaget, når der udføres søtransportaktiviteter i mindst 50
pct. af driftstiden.
Der vil være tale om en tilbagerulning af en af de indskrænkninger af ord-
ningen, som Kommissionen krævede i 2019 for at godkende ordningen på
ny. Det skyldes, at der på baggrund af den dialog, der har været, er grund til
at antage, at Kommissionen nu vil være villig til at anlægge en lempeligere
fortolkning af EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren for
så vidt angår støtte til arbejdsrelaterede omkostninger.
Ved en fleksibel fortolkning af 50-procentkravet sikres, at implementerin-
gen af 50-procentkravet i den danske ordning ikke er mere restriktiv end 50-
procentkravet i tilsvarende ordninger i andre EU- og EØS-medlemsstater.
En fleksibel fortolkning af 50-procentkravet vurderes endvidere at ville
medføre, at det ikke længere er en fordel for sandsugerrederier at sende de-
res fartøjer på værft uden for EU- og EØS-området, f.eks. Det Forenede
Kongerige Storbritannien og Nordirland eller Kaliningrad, frem for at bruge
danske værfter.
Det skyldes, at restriktionerne for tildeling af statsstøtte til sandsugerrede-
rier, f.eks. 50-procentkravet, fortolkes indskrænkende, og at de derfor ikke
finder anvendelse ved arbejde, inkl. værftsophold, uden for EU og EØS,
hvor DIS-ordningen, der overordnet medfører en skattefritagelse af søfolke-
7
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
UDKAST
nes lønindkomst, i stedet kan anvendes. En fleksibel fortolkning af 50-pro-
centkravet vil således indebære, at tiden på værft (»fordelingstid«) ikke læn-
gere vil få afgørende betydning ved sejladsopgørelsen, når fartøjer i øvrigt
udfører søtransport i minimum 50 pct. af driftstiden. Den økonomiske fordel
ved at anvende refusionsordningen inden for EU og EØS vil således i højere
grad komme til at svare til lønomkostningsbesparelsen efter DIS-ordningen
uden for EU og EØS. Herved mindskes et økonomisk incitament for sand-
sugerrederier, der kan anvende refusionsordningen for sandsugere, til at
søge uden for EU- og EØS-området.
For det andet foreslås det at ændre reglerne om »begrænset fart« i sømands-
beskatningsloven, således at disse regler ikke længere vil finde anvendelse
for sandsugningsfartøjer. Reglerne om »begrænset fart« foreskriver bl.a., at
aktiviteter, der væsentligst udføres på danske indsøer, indre vandveje og
fjorde, ikke anses som refusionsberettigede søtransportaktiviteter ved opgø-
relsen af 50-procentkravet i refusionsordningen for sandsugere.
I relation til refusionsordningen for sandsugere vil det bl.a. betyde, at der
som udgangspunkt kan udføres søtransportaktiviteter, som indgår ved op-
gørelsen af 50-procentkravet, i det indre territorialfarvand som defineret i
havretskonventionens artikel 8, herunder fjorde og kystnære områder. Det
vil endvidere betyde, at der ikke længere vil skulle foretages en opdeling af
transporten, når søtransportaktiviteter påbegyndes inde i en fjord og fortsæt-
tes ud på havet. I en situation, hvor fartøjet lastes inde i en fjord, f.eks. Ise-
fjord, med henblik på losning på åbent hav, vil sejladsen hen til fjordens
udmunding, således ikke længere skulle opgøres som »begrænset fart«,
mens den fortsatte sejlads fra fjordens udmunding til lossestedet på havet
opgøres som søtransport. I stedet vil hele sejladsen efter den foreslåede æn-
dring kunne anses for at være søtransport.
For at sikre overholdelse af EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtransport-
sektoren foreslås det dog, at der forsat vil være visse aktiviteter, der ikke
kan anses som refusionsberettiget søtransport ved opgørelsen af 50-procent-
kravet i refusionsordningen for sandsugere. Det foreslås derfor at holde
selve sandsugnings- og opmudringsaktiviteten samt enhver aktivitet, der ud-
føres på indsøer samt på indre vandveje som defineret i direktiv (EU) nr.
2016/1629 af 14. september 2016 om fastsættelse af tekniske forskrifter for
fartøjer til sejlads på indre vandveje (det vil overordnet sige floder m.v.),
uden for refusionsordningens anvendelsesområde. Sidstnævnte begræns-
ning skyldes, at der gælder særlige regler for floder m.v., og at der således
8
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
UDKAST
ikke vil kunne ydes refusion
til sådan aktivitet efter EU’s retningslinjer for
statsstøtte til søtransportsektoren.
Ved ændringen vil de refusionsberettigede søtransportaktiviteter, der tæller
med ved opgørelsen af 50-procentkravet, blive udvidet og baseret på mere
objektive kriterier. Det skønnes at indebære større gennemsigtighed, lettere
administration og forenkle opgørelsen af søtransport (»sejladsopgørelsen«),
da der ikke i samme omfang skal foretages en opdeling af, hvor refusions-
berettigede søtransportaktiviteter udføres. Endvidere vil ændringen sikre, at
afgrænsningen af aktiviteter, der er refusionsberettigede efter den danske
ordning, ikke er mere restriktiv end afgrænsningen i øvrige EU- og EØS-
medlemsstater.
I forlængelse af, at det foreslås, at reglerne for »begrænset fart« ikke længere
skal finde anvendelse for sandsugningsfartøjer, foreslås sømandsfradraget
til søfolk, der arbejder om bord på sandsugningsfartøjer, endvidere justeret
i overensstemmelse hermed.
Endeligt foreslås for det tredje en forhøjelse af refusionssatsen fra 35 til 37
pct., hvorved gennemsnitlige socialsikringsbidrag, der betales af rederiet
(arbejdsgiveren) for søfolk, som udfører arbejde om bord, indregnes i refu-
sionssatsen. Herved søges den tilladte støtte til arbejdsrelate rede omkost-
ninger maksimeret
inden for rammerne af EU’s retningslinjer for statsstøtte
til søtransportsektoren, som det er tilfældet i andre EU- og EØS-medlems-
stater med tilsvarende ordninger.
Refusion af socialsikringsbidrag vil ikke medføre ændringer af reglerne på
Beskæftigelsesministeriets eller Erhvervsministeriets område. Refusions-
modellen indebærer blot, at et rederi efter ansøgning
og efter at skatter og
socialsikringsbidrag er betalt
foruden refusion af indkomstskatter vil
kunne få refunderet et beløb, der gennemsnitligt svarer til socialsikringsbi-
drag, der er betalt af rederiet (arbejdsgiveren) for søfolk, som udfører ar-
bejde om bord. Refusionen af betalte socialsikringsbidrag vil dermed ikke
påvirke søfolkenes socialsikringsrettigheder.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
I 2020 udgjorde det samlede refusionsbeløb, der blev ydet efter den nuvæ-
rende udformning af refusionsordningen for sandsugere, ca. 30 mio. kr. Til
sammenligning udgjorde refusionsbeløbet ca. 60 mio. kr. i 2019.
9
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
2445473_0010.png
UDKAST
Årsagen til nedgangen i refusionsbeløbet vurderes at være, dels at ordningen
efter krav fra Kommissionen blev ændret med virkning fra og med 2020,
dels at situationen med COVID-19 har medført en nedgang i rederiernes
aktiviteter.
Lovforslaget skønnes med vis usikkerhed samlet set at medføre et umiddel-
bart mindreprovenu på ca. 19 mio. kr. i 2022 og fremadrettet. Mindreprove-
nuet vil svare til en forøgelse af skatteudgiften og dermed støtten under re-
fusionsordningen for sandsugere,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenu ved bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordning for sandsugere
Mio. kr. (2022-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
2022
-19
-19
-19
2023
-19
-19
-19
2024
-19
-19
-19
2025
-19
-19
-19
2026
-19
-19
-19
2027 Varigt
-19
-19
-19
-19
-19
-19
Finansår
2022
-19
-
-
Lovforslaget vurderes at kunne medføre administrative udgifter på op til 1,2
mio. kr. i 2022 for Skatteforvaltningen. Udgifterne kan henføres til mulige
genoptagelsessager i Skattestyrelsen.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (»ORB«) vurderer, at lov-
forslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse
konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvan-
tificeres nærmere.
Lovforslaget skønnes at øge
særligt danske
sandsugerrederiers konkur-
rencedygtighed på det globale marked. Det skyldes, at refusionsordningen
for sandsugere indebærer statsstøtte til sandsugerrederier, og at der med lov-
forslaget foreslås en række ændringer af ordningen, som skønnes at medføre
en forøgelse af støtten til rederierne med ca. 19 mio. kr. om året.
Lovforslaget medfører endvidere, at de refusionsberettigede søtransportak-
tiviteter, der tæller med ved opgørelsen af 50-procentkravet i refusionsord-
ningen for sandsugere, vil blive udvidet og baseret på mere objektive krite-
rier. Det skønnes at indebære positive administrative konsekvenser for sand-
sugerrederierne gennem større gennemsigtighed, lettere administration og
forenkling af opgørelsen af søtransport, da der ikke i samme omfang skal
foretages en opdeling af, hvor støtteberettigede søtransportaktiviteter udfø-
res. De positive administrative konsekvenser kan ikke kvantificeres nær-
mere.
10
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
UDKAST
Lovforslaget påvirker samlet set ikke virksomhedernes muligheder for at
teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller
og/eller udmøntning i en erhvervsrettet digital løsning. Principperne for agil
erhvervsrettet lovgivning er derfor ikke relevante for lovforslaget.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Refusionsordningen for sandsugere indebærer statsstøtte i henhold til TEUF
artikel 107 og er derfor godkendt af Kommissionen inden for rammerne af
EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren
(2004/C 13/03).
Da lovforslaget medfører ændringer af en eksisterende statsstøtteordning, er
ændringerne i medfør af TEUF artikel 108, stk. 3, anmeldt til Kommissionen
og vil skulle godkendes, inden de kan træde i kraft.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. september 2021 til den 7.
oktober 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-
oner m.v.:
3F, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Bilfærgernes Rederiforening, borger- og retssikkerhedschefen i Skattefor-
valtningen, CEPOS, Cevea, CO-Søfart, Danmarks Skibskreditfond, Dan-
marks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Energi,
Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Skibsleverandør Forening, Dansk
Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Mari-
time, Danske Rederier, Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Danske
Universiteter, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen
Område for
Bedre Regulering (OBR), FH, Finans Danmark, Foreningen af Danske Skat-
teankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen til Søfartens
Fremme, FSR - danske revisorer, IBIS, Justitia, Kraka, Landsskatteretten,
Lederne Søfart, Maskinmestrenes Forening, Mellemfolkeligt Samvirke,
11
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
2445473_0012.png
UDKAST
Nordsøfonden, Olie Gas Danmark, SMVdanmark, SRF Skattefaglig For-
ening, Søfartsstyrelsen og Vindmølleindustrien.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser
for stat, kom-
muner og regi-
oner
Ingen.
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Lovforslaget skønnes med vis usik-
kerhed samlet set at medføre et
umiddelbart mindreprovenu på ca.
19 mio. kr. i 2022 og fremadrettet.
Implemente-
Ingen.
ringskonse-
kvenser for
stat, kommuner
og regioner
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervsli-
vet
Lovforslaget vurderes at kunne
medføre administrative udgifter på
op til 1,2 mio. kr. i 2022 for Skatte-
forvaltningen.
Lovforslaget skønnes at øge støtten Ingen.
til sandsugerrederier med ca. 19 mio.
kr. om året og dermed forbedre
særligt danske
sandsugerrederiers
konkurrencedygtighed på det glo-
bale marked.
Administrative
konsekvenser
for erhvervsli-
vet
Lovforslaget skønnes at indebære Ingen.
positive administrative konsekven-
ser for sandsugerrederierne gennem
større gennemsigtighed, lettere ad-
ministration og forenkling af opgø-
relsen af søtransport, da der ikke i
samme omfang skal foretages en op-
deling af, hvor støtteberettigede sø-
transportaktiviteter udføres.
12
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
2445473_0013.png
UDKAST
Administrative Ingen.
konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Miljø- og na-
turmæssige
konsekvenser
Forholdet til
EU-retten
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Lovforslaget medfører ændringer af en eksisterende statsstøtteordning,
som i medfør af TEUF artikel 108, stk. 3, er anmeldt til og skal godkendes
af Kommissionen, inden de kan træde i kraft.
Er i strid med
de principper
for implemen-
tering af er-
hvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav
i EU-regule-
ring (sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Reglerne om »begrænset fart« i sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3,
har betydning for anvendelse af sømandsfradraget i sømandsbeskatningslo-
vens § 3 og refusionsordningen for sandsugere i sømandsbeskatningslovens
§ 10.
Efter sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a-e, defineres »be-
grænset fart« som fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed med skibe,
13
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
UDKAST
der væsentligst sejler på danske indsøer, indre vandveje og fjorde, anven-
delse af skibe i stationær virksomhed, herunder havnefart og lignende, fart
eller bugser- og bjærgningsvirksomhed med skibe uden egne fremdrivnings-
midler, rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sø-
mil, og anden fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed, når forholdene er
sådan, at den pågældende person har mulighed for regelmæssigt at overnatte
på sin sædvanlige bopæl.
Reglerne om »begrænset fart« i stk. 2, nr. 3, litra a-c og e, finder tilsvarende
anvendelse ved virksomhed med kabellægningsfartøjer og stenfiskerfartø-
jer, herunder sandsugere, jf. sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 2.
Det betyder, at der ikke opnås sømandsfradrag efter sømandsbeskatningslo-
vens § 3, stk. 2, når et fartøj f.eks. væsentligst udfører aktiviteter på danske
indsøer, indre vandveje og fjorde.
Hertil kommer, at virksomhed inden for området for begrænset fart ikke an-
ses som søtransport ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere,
jf. § 12, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 161 af 27. februar 2020 om beskatning
af søfolk. Det vil bl.a. sige, at aktiviteter, der væsentligst udføres på danske
indsøer, indre vandveje og fjorde, ikke tæller med ved opgørelsen af 50-
procentkravet i sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 2.
Foretager et sandsugningsfartøj en indvindingsopgave på havet, hvorefter
opgravede materialer transporteres til et sted inden for området for »begræn-
set fart« med henblik på nyttiggørelse eller deponering, kan hele transporten
dog anses som søtransport. Foretages en indvindingsopgave i en havn eller
en fjord, hvorefter opgravede materialer transporteres til et sted på havet
med henblik på nyttiggørelse eller deponering, kan den del af transporten,
der foretages uden for området for »begrænset fart«, anses som søtransport,
jf. § 12, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 161 af 27. februar 2020 om beskatning
af søfolk.
Det foreslås, at sømandsbeskatningslovens
§ 2, stk. 2,
ændres to steder. For
det første forslås det, at der indsættes et manglende komma i henvisningen
til sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a-c og e. Denne ændring
er af rent teknisk karakter. For det andet foreslås det, at angivelsen af, at
reglerne om »begrænset fart« finder tilsvarende anvendelse for
stenfisker-
fartøjer, herunder sandsugere,
udgår. Reglerne for »begrænset fart« vil der-
med ikke længere finde anvendelse for sandsugningsfartøjer. Det vil både
gælde i forhold til sømandsfradraget i sømandsbeskatningslovens § 3 og re-
fusionsordningen for sandsugere i sømandsbeskatningslovens § 10.
14
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
UDKAST
Ved anvendelsen af refusionsordningen for sandsugere vil det få betydning
for opgørelsen af aktiviteter, der kan kvalificeres som søtransport, og som
indgår ved opgørelsen af 50-procentkravet i sømandsbeskatningslovens §
10, stk. 2.
Det vil endvidere få betydning for »blandede aktiviteter«, således at der ikke
længere vil skulle foretages en opdeling af transporten, når søtransportakti-
vitet påbegyndes inde i en fjord og fortsættes ud på havet. I en situation,
hvor fartøjet lastes inde i en fjord, f.eks. Isefjord, med henblik på losning på
åbent hav, vil sejladsen hen til fjordens udmunding, således ikke længere
skulle opgøres som »begrænset fart«, mens den fortsatte sejlads fra fjordens
udmunding til lossestedet på havet opgøres som søtransport. I stedet vil hele
sejladsen efter den foreslåede ændring kunne anses for at være søtransport.
Ændringen har til formål at sikre, at afgrænsningen af aktiviteter, der indgår
ved opgørelsen af 50-procentkravet, og som er refusionsberettigede efter
den danske ordning, ikke er mere restriktiv end afgrænsningen i øvrige EU-
eller EØS-medlemsstater.
For at sikre overholdelse af EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtransport-
sektoren vil det dog fortsat være nødvendigt, at der er visse aktiviteter, som
ikke vil kunne kvalificeres som søtransport, og som dermed ikke vil indgå
ved opgørelsen af 50-procentkravet. Det foreslås derfor at indføre en ny be-
grænsning af de refusionsberettigede aktiviteter i en ny bestemmelse i sø-
mandsbeskatningslovens § 10 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 2
Efter sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 2, kan personer, som erhverver
lønindkomst ved arbejde om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsu-
gere, fradrage et beløb på 56.900 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst (»sømandsfradrag«). Fradraget er fast og reguleres ikke efter per-
sonskattelovens § 20.
Det er en betingelse for sømandsfradrag, at sandsugningsfartøjet, som arbej-
det udføres om bord på, har egne fremdrivningsmidler og eget lastrum til
transport af materialer indvundet fra havbunden, og at fartøjet er registreret
i Danmark eller en anden EU- eller EØS-medlemsstat med en bruttotonnage
på 20 tons eller derover, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 6.
15
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
UDKAST
Det er endvidere en betingelse for fradrag, at fartøjet, som arbejdet udføres
om bord på, udfører aktiviteter uden for området for »begrænset fart«.
Ved »begrænset fart« forstås ifølge sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1,
nr. 3, litra a-c og e, jf. § 2, stk. 2,
fart med fartøjer, der væsentligst sejler på
danske indsøer, indre vandveje og fjorde, anvendelse af skibe i stationær
virksomhed, fart med skibe uden egne fremdrivningsmidler og anden fart,
når forholdene er sådan, at den pågældende person har mulighed for regel-
mæssigt at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Det foreslås at nyaffatte sømandsbeskatningslovens
§ 3, stk. 2,
således at
personer, som erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på stenfiskerfar-
tøjer, herunder sandsugere, der vil kunne omfattes af sømandsbeskatnings-
lovens §§ 8 eller 10, kan fradrage et beløb på 56.900 kr. ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Nyaffattelsen vil i høj grad medføre en videreførelse af reglerne for sø-
mandsfradrag til søfolk, der arbejder om bord på sandsugningsfartøjer, dog
således at betingelserne for at anvende sømandsfradraget justeres.
Det betyder, at betingelsen om, at arbejdet skal udføres uden for »begrænset
fart«, vil udgå.
Det er en konsekvens af, at det foreslås, at reglerne for »be-
grænset fart« ikke længere skal gælde for sandsugningsfartøjer.
Nyaffattelsen vil endvidere medføre, at betingelserne om, at fartøjet skal
have egne fremdrivningsmidler, eget lastrum til transport af materialer ind-
vundet fra havbunden samt en bruttotonnage på 20 tons eller derover, vil
udgå.
De sidstnævnte betingelser vil i stedet blive inkorporeret ved, at det vil være
en betingelse for fradrag, at arbejdet udføres om bord på et fartøj, der vil
kunne omfattes af DIS-ordningen i sømandsbeskatningslovens § 8 eller re-
fusionsordningen for sandsugere i sømandsbeskatningslovens § 10.
Det vil således overordnet være en betingelse, at fartøjet, som arbejdet ud-
føres om bord på, opfylder betingelserne i sømandsbeskatningslovens § 10,
stk. 1, hvilket overordnet betyder, at fartøjet skal være registreret med hjem-
sted i Danmark eller en anden EU- eller EØS-medlemsstat med en brutto-
tonnage på 20 tons eller derover og sejle under et flag fra en EU- eller EØS-
medlemsstat.
16
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
UDKAST
Herudover vil det være en betingelse for sømandsfradrag, at arbejdet enten
udføres på sådan et fartøj uden for EU- og EØS-området, jf. sømandsbeskat-
ningslovens § 8, eller at fartøjet har egne fremdrivningsmidler og eget last-
rum til transport af materialer indvundet fra havbunden, og at fartøjet udfø-
rer søtransportaktiviteter i mindst 50 pct. af den tid, det er i drift, jf. sø-
mandsbeskatningslovens § 10, stk. 2 og 3.
Som søtransport vil således som hovedregel anses transport på havet af ind-
vundne materialer, herunder: Sejlads mellem havn og indvindingsplads, sej-
lads mellem indvindingsplads og det sted, hvor de indvundne materialer skal
losses, herunder selve losningen, sejlads mellem lossested og havn, sejlads
mellem indvindingspladser, sejlads ved assistance på foranledning af offent-
lig myndighed i forbindelse med oprydning efter olieudslip m.v., erhvervs-
mæssig transport af passagerer eller gods mellem destinationer eller punkter
på havet og mobilisering til søs mellem opgaver svarende til et lastskibs
sejlads i ballast, jf. § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 161 af 27. februar 2020
om beskatning af søfolk.
De oplistede aktiviteter, der anses for at være søtransport, som dermed tæller
med ved opgørelsen af 50-procentkravet, foreslås indsat direkte i sømands-
beskatningslovens § 10 a ved lovforslagets § 1, nr. 5.
Den foreslåede justering af betingelserne for at anvende fradraget i sø-
mandsbeskatningslovens § 3, stk. 2, har til formål at sikre, at de danske reg-
ler for tildeling af statsstøtte til sandsugerrederier er i overensstemmelse
med
EU’s retningslinjer for statsstøtte
til søtransportsektoren, samtidig med
at de danske regler ikke er mere restrive, end EU-retten foreskriver.
Til nr. 3
Refusionsordningen i sømandsbeskatningslovens § 10 medfører, at søfolk,
der erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på stenfiskerfartøjer, her-
under sandsugere, beskattes efter de almindelige regler, dog med adgang til
sømandsfradrag efter sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 2. Rederier, der
udøver virksomhed med sandsugning m.v., vil efterfølgende kunne få refun-
deret et beløb, der maksimalt svarer til de indkomstskatter, som pålignes
søfolkenes lønindkomst. Refusionsbeløbet udgør derfor maksimalt 35 pct.
af søfolkenes bruttoløn (arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget), jf. sømandsbe-
skatningslovens§ 10, stk. 4.
17
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
UDKAST
For at være berettiget til refusion er det dog bl.a. en betingelse i sømands-
beskatningslovens § 10, stk. 2, at der udføres søtransportaktiviteter i mindst
50 pct. af den tid, sandsugningsfartøjet er i drift (»50-procentkravet«). Hertil
kommer, at det ifølge samme bestemmelse alene er sådanne søtransportak-
tiviteter, der er refusionsberettigede. Refusionsgrundlaget udgør således 50-
100 pct. af bruttolønnen svarende til den del af driftstiden, der er anvendt til
søtransport. Udføres søtransportaktiviteter i mindre end 50 pct. af driftsti-
den, kan der ikke opnås refusion.
De støtteberettigede søtransportaktiviteter beskrives i EU’s retningslinjer
for statsstøtte til søtransportsektoren som aktiviteter, der udgør »transport
på havet af opgravede materialer«. Som søtransport anses derfor som ho-
vedregel: Sejlads mellem havn og indvindingsplads, sejlads mellem indvin-
dingsplads og det sted, hvor de indvundne materialer skal losses, herunder
selve losningen, sejlads mellem lossested og havn, sejlads mellem indvin-
dingspladser, sejlads ved assistance på foranledning af offentlig myndighed
i forbindelse med oprydning efter olieudslip m.v., erhvervsmæssig transport
af passagerer eller gods mellem destinationer eller punkter på havet og mo-
bilisering til søs mellem opgaver
svarende til lastskibs sejlads i ballast, jf.
§ 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 161 af 27. februar 2020 om beskatning af
søfolk.
For at sikre, at der alene gives støtte til de søtransportaktiviteter, der er støt-
teberettigede, er endvidere indsat en regel i § 12, stk. 2, i bekendtgørelse nr.
161 af 27. februar 2020 om beskatning af søfolk, som medfører, at aktivite-
ter, der udføres i »begrænset fart«, ikke er støtteberettigede. »Begrænset
fart« dækker bl.a. over aktiviteter, der udføres på indre vandveje og i fjorde,
jf. sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, og § 2, stk. 2.
Det foreslås at ændre sømandsbeskatningslovens
§ 10, stk. 2,
to steder, så-
ledes at der for det første indsættes en henvisning til § 10 a, og for det andet
udgår den del af bestemmelsen, som foreskriver, at der alene kan gives re-
fusion for søtransportaktiviteter.
Ændringerne betyder, at det vil være en betingelse for at anvende refusions-
ordningen, at fartøjet udfører søtransportaktiviteter som nævnt i sømands-
beskatningslovens § 10 a i mindst 50 pct. af den tid, det er i drift. Refusi-
onsgrundlaget vil således udgøre 100 pct. af søfolkenes bruttoløn, når fartø-
jer, som arbejdet udføres om bord på, udfører søtransportaktiviteter som
nævnt i § 10 a i mindst 50 pct. af driftstiden.
18
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
UDKAST
Den foreslåede henvisning til sømandsbeskatningslovens § 10 a skal ses i
sammenhæng med, at det ved lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås at flytte op-
listningen af refusionsberettigede søtransportaktiviteter fra bekendtgørel-
sesniveau til lovniveau samtidig med, at det foreslås at foretage nogle juste-
ringer af, hvilke søtransportaktiviteter, der er refusionsberettigede efter ord-
ningen.
Ændringen af 50-procentkravet vil ligeledes have betydning for »ude af
drift«-reglerne i § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 161 af 27. februar 2020 om
beskatning af søfolk. Disse regler medfører, at den tid, hvor skibet er ude af
drift, fordeles forholdsmæssigt mellem den tid, der er medgået til søtrans-
portaktiviteter, og den tid, der er medgået til andre aktiviteter, efter samme
retningslinjer som gælder for bugser- og bjærgningsfartøjer efter sømands-
beskatningslovens § 6, stk. 2. Den foreslåede fleksible fortolkning af 50 pct-
kravet vil nemlig medføre, at der kan opnås fuld refusion, når blot fartøjet
udfører søtransportaktiviteter i minimum 50 pct. af driftstiden. Efter forsla-
get vurderes det således ikke længere at ville være mere fordelagtigt for
sandsugerrederierne at vælge værfter uden for EU og EØS-området frem for
f.eks. danske værfter.
Den foreslåede ændring af anvendelsen af 50-procentkravet vil være en til-
bagerulning af en af de stramninger, som Kommissionen krævede for at
statsstøttegodkende refusionsordningen i 2019, og som blev foretaget ved §
1, nr. 4, i lov nr. 1583 af 27. december 2019. Det skyldes, at der på baggrund
af den dialog, der har været, er grund til at antage, at Kommissionen vil være
villig til at anlægge en lempeligere fortolkning af EU’s retningslinjer for
statsstøtte til søtransportsektoren, for så vidt angår til støtte til arbejdsrela-
terede omkostninger. Ændringen har således til formål at sikre, at der ikke
anlægges en strengere fortolkning af 50-procentskravet, end EU-retten fo-
reskriver.
Til nr. 4
Refusionsordningen for sandsugere i sømandsbeskatningslovens § 10 med-
fører overordnet, at søfolk, der erhverver lønindkomst ved arbejde om bord
på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, beskattes efter de almindelige
regler, dog med adgang til sømandsfradrag. Rederier, der udøver virksom-
hed med sandsugning m.v., vil efterfølgende kunne få refunderet et beløb,
der maksimalt svarer til de indkomstskatter, som pålignes søfolkenes løn-
indkomst, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
19
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
UDKAST
Efter sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 4, 1. pkt., ydes refusion måned
for måned eller på årsbasis til rederiet med et beløb, der for hver enkelt løn-
modtager beregnes som 35 pct. af den del af bidragsgrundlaget opgjort efter
arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, der kan henføres til arbejde udført om
bord på et fartøj, som opfylder betingelserne i sømandsbeskatningslovens §
10, stk. 1-3.
Efter sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 5, finder stk. 4 tilsvarende an-
vendelse for personer som nævnt i § 1, stk. 3, dvs. personer, som erhverver
indkomst ved arbejde om bord på fartøj, som de ejer, eller i hvilket de som
partredere eller interessenter ejer en andel. For disse personer ydes refusio-
nen som 35 pct. af det gennemsnitlige grundlag for refusion efter stk. 4 for
lønmodtagere, som udfører arbejde om bord på det pågældende fartøj
Det foreslås, at refusionssatsen i sømandsbeskatningslovens
§ 10, stk. 4, 1.
pkt., og stk. 5, 2. pkt.,
ændres fra 35 til 37 pct.
Forhøjelsen af refusionssatsen indebærer, at der
foruden betalte indkomst-
skatter
vil blive refunderet et beløb, der svarer til gennemsnitlige social-
sikringsbidrag omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af
de sociale sikringsordninger, der betales af rederiet (arbejdsgiveren) for sø-
folk, som udfører arbejde om bord.
Refusion af socialsikringsbidrag medfører ingen ændringer af reglerne på
Beskæftigelsesministeriets eller Erhvervsministeriets område. Refusions-
modellen vil blot indebære, at et rederi efter ansøgning, og efter at skatter
og socialsikringsbidrag er betalt, foruden refusion af indkomstskatter vil
kunne få refunderet et beløb, der maksimalt svarer til gennemsnitlige soci-
alsikringsbidrag, der er betalt af rederiet (arbejdsgiveren), for søfolk, der
udfører arbejde om bord. Refusionen af betalte socialsikringsbidrag vil der-
med ikke påvirke søfolkenes socialsikringsrettigheder.
Herved søges den tilladte støtte
efter EU’s retningslinjer for statsstøtte til
søtransportsektoren maksimeret i relation til arbejdsrelaterede omkostnin-
ger.
Til nr. 5
Refusionsordningen for sandsugere i sømandsbeskatningslovens § 10 med-
fører overordnet, at søfolk, der erhverver lønindkomst ved arbejde om bord
på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, beskattes efter de almindelige
20
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
UDKAST
regler, dog med adgang til sømandsfradrag. Rederier, der udøver virksom-
hed med sandsugning m.v., vil efterfølgende kunne få refunderet et beløb,
der maksimalt svarer til de indkomstskatter, som pålignes søfolkenes løn-
indkomst, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
For at være berettiget til refusion er det bl.a. en betingelse i sømandsbeskat-
ningslovens § 10, stk. 2, at der udføres søtransportaktiviteter i mindst 50 pct.
af den tid, sandsugningsfartøjet er i drift (»50-procentkravet«). Hertil kom-
mer, at der ifølge samme bestemmelse alene kan opnås refusion for sådanne
søtransportaktiviteter. Refusionsgrundlaget udgør således 50-100 pct. af sø-
folkenes bruttoløn svarende til den del af driftstiden, der er anvendt til sø-
transport. Udføres søtransportaktiviteter i mindre end 50 pct. af driftstiden,
kan der ikke opnås refusion.
De søtransportaktiviteter, der er berettiget til støtte,
beskrives i EU’s ret-
ningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren som aktiviteter, der udgør
»transport på havet af opgravede materialer«. Som refusionsberettiget sø-
transport anses derfor som hovedregel: Sejlads mellem havn og indvin-
dingsplads, sejlads mellem indvindingsplads og det sted, hvor de indvundne
materialer skal losses, herunder selve losningen, sejlads mellem lossested
og havn, sejlads mellem indvindingspladser, sejlads ved assistance på for-
anledning af offentlig myndighed i forbindelse med oprydning efter olieud-
slip m.v., erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods mellem desti-
nationer eller punkter på havet og mobilisering til søs mellem opgaver
svarende til lastskibs sejlads i ballast, jf. § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
161 af 27. februar 2020 om beskatning af søfolk.
For at sikre, at der alene gives refusion for sådanne søtransportaktiviteter,
der er støtteberettigede
efter EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtrans-
portsektoren, gælder endvidere en regel i § 12, stk. 2, i bekendtgørelse nr.
161 af 27. februar 2020 om beskatning af søfolk, som medfører, at aktivite-
ter, der udføres i »begrænset fart«, ikke indgår ved opgørelsen af 50-pro-
centkravet, og som dermed ikke er refusionsberettigede. »Begrænset fart«
dækker bl.a. over aktiviteter, der udføres på indre vandveje og i fjorde, jf.
sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, og § 2, stk. 2.
Den tid, hvor skibet er ude af drift, fordeles forholdsmæssigt mellem den
tid, der er medgået til søtransportaktiviteter, og den tid, der er medgået til
andre aktiviteter, efter samme retningslinjer som ventetid fordeles vedrø-
rende bugser- og bjærgningsfartøjer (»fordelingstid«), jf. § 9, stk. 2, be-
kendtgørelse nr. 161 af 27. februar 2020 om beskatning af søfolk sømands-
beskatningslovens og sømandsbeskatningslovens § 6, stk. 2. Et fartøj anses
21
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
UDKAST
for at være ude af drift, når arbejdet er indstillet eller ikke kan igangsættes
på grund af afventning af myndighedsgodkendelser, reparations- og vedli-
geholdelsesarbejder, værftsophold, vejrlig og lignende afbrydelser af ski-
bets almindelige drift.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 10 a
i sømandsbeskatningsloven, hvorved
oplistningen af søtransportaktiviteter, der tæller med ved opgørelsen af 50-
procentkravet i sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 2, flyttes fra bekendt-
gørelsesniveau til lovniveau samtidig med, at det foreslås at foretage nogle
justeringer af, hvilke søtransportaktiviteter der er refusionsberettigede, og
som dermed indgår ved opgørelsen af 50-procentkravet.
I
stk. 1
foreslås det at opliste den type aktiviteter, der som hovedregel skal
anses som søtransport efter sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 2, det vil
sige transport på havet af indvundne materialer, herunder:
1) Sejlads mellem havn og indvindingsplads.
2) Sejlads mellem indvindingsplads og det sted, hvor de indvundne
materialer skal losses, og selve losningen.
3) Sejlads mellem lossested og havn.
4) Sejlads mellem indvindingspladser.
5) Sejlads ved assistance på foranledning af offentlig myndighed i
forbindelse med oprydning efter olieudslip m.v.
6) Erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods til destinationer
eller punkter på havet.
7) Mobilisering til søs mellem opgaver svarende til et lastskibs sejlads
i ballast.
Der er, for så vidt angår oplistningen af søtransportaktiviteter, der tæller med
ved opgørelsen af 50-procentkravet foreslået nogle sproglige præciseringer,
men der vil i øvrigt være tale om en videreførelse af gældende regler, som
på nuværende tidspunkt fremgår af § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 161 af
27. februar 2020 om beskatning af søfolk.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at sandsugning og opmudring ikke anses som
søtransport ved anvendelsen af refusionsordningen for sandsugere i sø-
mandsbeskatningslovens § 10.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at selve sandsugnings- og opmud-
ringsaktiviteten ikke vil være refusionsberettiget, og at udformningen af re-
fusionsordningen for sandsugere dermed er i overensstemmelse med EU’s
retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren. I den forbindelse vil sej-
lads på en indvindingsplads i forbindelse med selve indvindingen, herunder
22
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
UDKAST
slæbesugning m.v., blive betragtet som en del af sandsugnings- og opmud-
ringsaktiviteten og vil dermed ikke kunne anses som søtransport. Der vil
derimod være tale om søtransport, hvis indvindingen afbrydes, og fartøjet
flyttes til en anden position på indvindingspladsen, hvor indvindingen fort-
sættes.
Der vil også her være tale om en videreførelse af gældende ret.
I
2. pkt.
foreslås det, at virksomhed, der udføres på indsøer samt på indre
vandveje som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr.
2016/1629 af 14. september 2016 om fastsættelse af tekniske forskrifter for
fartøjer til sejlads på indre vandveje, om ændring af direktiv 2009/100/EF
og om ophævelse af direktiv 2006/87/EF, heller ikke kan anses som søtrans-
port.
Det betyder for det første, at enhver aktivitet, der udføres på indsøer, det vil
typisk sige aktivitet, der udføres på en stor, stillestående vandmasse, der er
omgivet af land, ikke vil kunne anses som søtransport ved opgørelsen af 50-
procentkravet i sømandsbeskatningsbeskatningslovens § 10, stk. 2. Dette vil
således også gælde for aktiviteter, der ellers måtte kunne kvalificeres som
søtransportaktiviteter efter stk. 1.
Det betyder endvidere, at enhver aktivitet, der udføres på indre vandveje
som defineret i direktiv (EU) nr. 2016/1629, det vil sige de floder m.v., der
fremgår af direktivets bilag 1, f.eks. Flensborg Fjord i Tyskland og Göta Älv
i Sverige, ikke vil kunne anses som søtransport ved opgørelsen af 50-pro-
centkravet i sømandsbeskatningsbeskatningslovens § 10, stk. 2. Dette vil
således også gælde for aktiviteter, der ellers måtte kunne kvalificeres som
søtransportaktiviteter efter stk. 1.
Det bemærkes, at direktiv (EU) nr. 2016/1629 ikke gælder i Danmark, jf.
direktivets artikel 40. Det skyldes, at der ikke findes floder m.v., som direk-
tivet omhandler, i Danmark. Henvisningen til direktivet vil således alene
skulle ses som en geografisk afgrænsning af området, inden for hvilket der
ikke vil kunne udføres aktiviteter, som tæller med ved opgørelsen af 50-
procentkravet i refusionsordningen for sandsugere i sømandsbeskatningslo-
vens § 10, stk. 2.
Begrænsningen af anvendelsesområdet for refusionsordningen vil træde i
stedet for de eksisterende regler om »begrænset fart«, som efter lovforslaget
ikke længere vil skulle gælde ved anvendelse af refusionsordningen for
23
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
UDKAST
sandsugere. Herved vil de søtransportaktiviteter, der tæller med ved opgø-
relsen af 50-procentkravet, blive udvidet og baseret på mere objektive kri-
terier.
Det vil bl.a. betyde, søtransportaktiviteter som udføres i det indre territori-
alfarvand som defineret i havretskonventionens artikel 8, herunder fjorde og
kystnære områder, som udgangspunkt indgår ved opgørelsen af 50-procent-
kravet. Samtidig vil der ikke længere skulle foretages en opdeling af trans-
porten, når søtransportaktivitet påbegyndes inde i en fjord og fortsættes ud
på havet. I en situation, hvor fartøjet lastes inde i en fjord, f.eks. Isefjord,
med henblik på losning på åbent hav, vil sejladsen hen til fjordens udmun-
ding således ikke længere skulle opgøres som »begrænset fart«, mens den
fortsatte sejlads fra fjordens udmunding til lossestedet på havet opgøres som
søtransport. I stedet vil hele sejladsen efter den foreslåede justering kunne
anses for at være søtransport.
Den foreslåede, nye afgrænsning skal sikre, at kvalificeringen af aktiviteter,
der er refusionsberettigede efter den danske ordning, ikke er mere restriktiv
end afgrænsningen i øvrige EU- og EØS-medlemsstater.
Det bemærkes, at »ude af drift«-reglerne ikke foreslås ændret. Dog vil »for-
delingstiden«, der opgøres efter reglerne, få mindre betydning i lyset af den
foreslåede fleksible fortolkning af 50-procentkravet ved lovforslagets § 1,
nr. 3. Det skyldes, at der efter forslaget vil kunne opnås fuld refusion, når
blot fartøjet udfører søtransportaktiviteter i minimum 50 pct. af driftstiden.
Efter forslaget vurderes refusionsordningen således ikke længere at ville
gøre det mere fordelagtigt for sandsugerrederierne at vælge værfter uden for
EU- og EØS-området frem for f.eks. danske værfter.
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-
delse af loven. Det foreslås, at ministeren kan fastsætte, at dele af loven træ-
der i kraft på forskellige tidspunkter.
Det skyldes, at de foreslåede ændringer af refusionsordningen for sandsu-
gere udgør ændringer af en eksisterende statsstøtteordning. Ændringerne er
derfor anmeldt til Kommissionen i medfør af TEUF artikel 108, stk. 3, og
skal godkendes, inden de kan træde i kraft.
Det foreslås i
stk. 2,
at loven har virkning fra og med kalenderåret 2022.
24
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
UDKAST
Såfremt Kommissionen ikke har godkendt de foreslåede ændringer af refu-
sionsordningen for sandsugere inden påbegyndelsen af kalenderåret 2022,
vil loven kunne tillægges virkning tilbage i tid. Loven indebærer imidlertid
en ændring af refusionsordningen for sandsugere, som vil medføre bedre
vilkår ved anvendelse af refusionsordningen, og som derfor alene vil være
til gunst for de rederier, der kan anvende ordningen.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi den lov, der fore-
slås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en
hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.
25
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
2445473_0026.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I sømandsbeskatningsloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 131 af 7. februar
2020, som ændret ved § 1 i lov nr.
1583 af 27. december 2019, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 2.
---
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 3, litra a-c og e fin-
der tilsvarende anvendelse ved
virksomhed med kabellægningsfar-
tøjer og stenfiskerfartøjer, herunder
sandsugere.
1.
I
§ 2, stk. 2,
ændres »litra a-c og
e« til: »litra a-c og e,«, og »og
sten-
fiskerfartøjer, herunder sandsu-
gere«
udgår.
§ 3.
---
Stk. 2.
Personer, som uden for be-
grænset fart erhverver lønindkomst
ved arbejde om bord på stenfisker-
fartøjer, herunder sandsugere, som
har egne fremdrivningsmidler og
eget lastrum til transport af materi-
aler indvundet fra havbunden, og
som har en bruttotonnage på 20 t el-
ler derover, kan ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst fra-
drage et beløb på 56.900 kr.
Stk. 4-6.
---
2.
§ 3, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Personer, som erhverver
lønindkomst ved arbejde om bord
på stenfiskerfartøjer, herunder
sandsugere, der vil kunne omfattes
af §§ 8 eller 10, kan ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst fra-
drage et beløb på 56.900 kr.«
§ 10.
---
Stk. 2.
Der kan opnås refusion, hvis
3.
I
§ 10, stk. 2,
indsættes efter »sø-
fartøjet udfører søtransportaktivite- transportaktiviteter«: »som nævnt i
ter i mindst 50 pct. af den tid, det er § 10 a«, og »,
og kun for sådanne
transportaktiviteter«
udgår.
26
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
2445473_0027.png
UDKAST
i drift, og kun for sådanne trans-
portaktiviteter.
Stk. 3. ---
Stk. 4.
Refusion ydes måned for
4.
I
§ 10, stk. 4, 1. pkt.,
og
stk. 5, 2.
måned eller på årsbasis til rederiet
pkt.,
ændres »35 pct.« til: »37 pct.«
med et beløb, der for hver enkelt
lønmodtager beregnes som 35 pct.
af den del af bidragsgrundlaget op-
gjort efter arbejdsmarkedsbidrags-
lovens § 2, der kan henføres til ar-
bejde udført om bord på et fartøj,
som opfylder betingelserne i stk. 1-
3. 1. pkt. gælder i det omfang, løn-
indkomsten kan beskattes i Dan-
mark.
Stk. 5.
Stk. 4 finder tilsvarende an-
vendelse for personer som nævnt i
§ 1, stk. 3. Refusionen ydes som 35
pct. af det gennemsnitlige grundlag
for refusion efter stk. 4 for lønmod-
tagere, som udfører arbejde om
bord på det pågældende fartøj.
Stk. 6 og 7.
---
5.
Efter § 10 indsættes som ny pa-
ragraf:
Ȥ 10 a.
Som søtransport efter § 10,
stk. 2, anses som hovedregel trans-
port på havet af indvundne materi-
aler, herunder:
1) Sejlads mellem havn og
indvindingsplads.
2) Sejlads mellem indvin-
dingsplads og det sted,
hvor de indvundne materia-
ler skal losses, og selve los-
ningen.
3) Sejlads mellem lossested
og havn.
4) Sejlads mellem indvin-
dingspladser.
27
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
2445473_0028.png
UDKAST
5) Sejlads ved assistance på
foranledning af offentlig
myndighed i forbindelse
med oprydning efter olie-
udslip m.v.
6) Erhvervsmæssig transport
af passagerer eller gods til
destinationer eller punkter
på havet.
7) Mobilisering til søs mellem
opgaver svarende til et last-
skibs sejlads i ballast.
Stk. 2.
Sandsugning og opmudring
som sådan anses ikke som søtrans-
port. Som søtransport anses heller
ikke virksomhed, der udføres på
indsøer samt på indre vandveje som
defineret i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) nr. 2016/1629
af 14. september 2016 om fastsæt-
telse af tekniske forskrifter for far-
tøjer til sejlads på indre vandveje,
om
ændring
af
direktiv
2009/100/EF og om ophævelse af
direktiv 2006/87/EF.«
28