SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om eSkat Data og registersamkøring, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 295
Offentligt

UDKAST

Skatteministeriet

Udkast (1)

J.nr. 2021-627

Forslag

til

Lov om ændring af lov om et indkomstregister, skatteindberetningslo-

ven og skattekontrolloven

(Registersamkøring med henblik på systemudvikling og adgang til eSkat-

Data for finansielle rådgivere)

§1

I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. ja-

nuar 2015, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 2221 af 29. december 2020,

foretages følgende ændringer:

§ 7 A

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Finansielle rådgivere kan efter samtykke fra den registrerede få ad-

gang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for

konkrete rådgivningssituationer.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 7 A, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til:

»stk. 1-4«.

§2

I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19. december 2017, som

ændret senest ved § 7 i lov nr. 789 af 4. maj 2021, foretages følgende æn-

dringer:

Efter § 15 a indsættes:

»§

15 b.

Virksomheder, der yder lån eller formidler lån, kan efter sam-

tykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, der er indberettet efter

§ 15, når de er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.

Virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en

registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller er

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om eSkat Data og registersamkøring, fra skatteministeren

UDKAST

undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, kan efter samtykke fra den registre-

rede få adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, som er nødven-

dige til brug for en konkret vurdering af den registreredes betalingsevne.

Stk. 2.

Finansielle virksomheder, som er omfattet af regler om redelig

forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder udstedt i

medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, kan efter samtykke

fra den registrerede få adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15,

når de er nødvendige til brug for rådgivning af den registrerede i overens-

stemmelse med reglerne om redelig forretningsskik og god praksis.

Stk. 3.

Finansielle virksomheder kan desuden efter samtykke fra den re-

gistrerede få adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, som er

nødvendige til efterlevelse af bekendtgørelse om ledelse og styring af pen-

geinstitutter m.fl., med hensyn til at der skal tilvejebringes opdaterede op-

lysninger om den registrerede. Adgang til oplysningerne forudsætter, at

den registrerede er kunde i den finansielle virksomhed.

Stk. 4.

Finansielle rådgivere kan med samtykke fra den registrerede få

adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, og som er nødvendige

til brug for konkrete rådgivningssituationer.

Stk. 5.

Adgang efter stk. 1-4 forudsætter, at virksomheden har indgået

en aftale med told- og skatteforvaltningen om adgangen. Sådanne aftaler

skal indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden i overensstem-

melse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informatio-

ner.«

§3

I skattekontrolloven, lov nr. 1535 af 19. december 2017, som æn-

dret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1573 af 27. december 2019 og § 13 i lov nr. 572

af 5. maj 2020 og senest ved § 1 i lov nr. 789 af 4. maj 2021, foretages føl-

gende ændringer:

Efter § 67 indsættes efter overskriften før § 68:

”§ 67 a.

Told- og skatteforvaltningen kan behandle, herunder samkøre, de

oplysninger, told- og skatteforvaltningen er i besiddelse af, med henblik på

udvikling af it-systemer, når det er nødvendigt af hensyn til told- og skatte-

forvaltningens myndighedsudøvelse.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan indsamle og behandle oplysnin-

ger fra andre offentlige myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder,

herunder samkøre sådanne oplysninger med de oplysninger, told- og skat-

teforvaltningen er i besiddelse af, med henblik på udvikling af it-systemer,

når det er nødvendigt af hensyn til told- og skatteforvaltningens myndig-

hedsudøvelse.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om eSkat Data og registersamkøring, fra skatteministeren

UDKAST

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for told- og skat-

teforvaltningens indsamling og behandling af oplysninger, omfattet af be-

stemmelsens stk. 1 og 2, herunder regler om hvornår og til hvilke formål,

oplysningerne kan indsamles og behandles, hvornår sletning af oplysnin-

gerne skal finde sted, og om de tekniske og organisatoriske foranstaltnin-

ger, der skal iagttages ved behandlingen.”

§ 68, stk. 2, 1. pkt.,

stk. 3,

indsættes efter ”til brug for”: ”registre-

ringskontrol,”.

overskriften

før § 70 indsættes efter »kreditvurdering«: »m.v.«

§ 70

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Finansielle rådgivere kan med samtykke fra den registrerede få ad-

gang til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og som er

nødvendige til brug for konkrete rådgivningssituationer.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 70, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens §

1, § 2 og § 3, nr. 3-5. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i

kraft på forskellige tidspunkter.

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om eSkat Data og registersamkøring, fra skatteministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Adgang til eSkatData for finansielle rådgivere

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Styrkelse af brugen af eSkatData

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Skatteforvaltningens adgang til registersamkøring med henblik på sy-

stemudvikling

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Skatteforvaltningens adgang til registersamkøring ved registrerings-

kontrol

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

4. Forholdet til den Europæiske Menneskerettighedskonvention

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5.1. Adgang til eSkatData for finansielle rådgivere

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om eSkat Data og registersamkøring, fra skatteministeren

UDKAST

5.2. Skatteforvaltningens adgang til registersamkøring med henblik på sy-

stemudvikling

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.1. Adgang til eSkatData for finansielle rådgivere

6.2. Styrkelse af brugen af eSkatData

6.3. Skatteforvaltningens adgang til registersamkøring med henblik på sy-

stemudvikling

7. Administrative konsekvenser for borgerne

7.1. Adgang til eSkatData for finansielle rådgivere

7.2. Styrkelse af brugen af eSkatData

7.3. Skatteforvaltningens adgang til registersamkøring med henblik på sy-

stemudvikling

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om eSkat Data og registersamkøring, fra skatteministeren

UDKAST

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at foretage justeringer, dels på området for

Skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger via eSkatData for at lette

den administrative byrde for borgere og virksomheder, dels i reguleringen

af Skatteforvaltningens adgang til registersamkøring med henblik på at

styrke Skatteforvaltningens muligheder for at udføre en bedre og mere in-

telligent kontrol.

For at gøre processen med tilvejebringelse af nødvendige oplysninger lettere

for både de enkelte virksomheder og borgerne, foreslås det således at give

virksomheder, der har tilladelse af Finanstilsynet til at drive virksomhed

som finansiel rådgiver, mulighed for at kunne anvende eSkatData. Med

eSkatData vil en finansiel rådgiver med den enkelte borgers samtykke kunne

få videregivet visse oplysninger fra Skatteforvaltningen om borgerens øko-

nomiske forhold, når oplysningerne er nødvendige til brug for en konkret

rådgivningssituation. Videregivelsen af oplysningerne sker elektronisk di-

rekte fra Skatteforvaltningen, hvilket letter processen væsentligt, således at

virksomheder og borgere vil opleve færre administrative byrder.

Desuden foreslås det at styrke virksomhedernes brug af eSkatData. Det fo-

reslås at udvide ordningen, så også visse oplysninger, der indberettes kvar-

talsvis af bl.a. pengeinstitutter, kan videregives via systemet med borgerens

samtykke. De supplerende oplysninger vil bidrage til at give den virksom-

hed, der skal anvende oplysningerne, et retvisende billede af borgerens øko-

nomiske forhold, hvilket har været efterspurgt af de virksomheder, der i dag

har mulighed for at anvende systemet.

Regeringen ønsker en markant styrkelse af skattekontrollen, herunder at der

udvikles nye og tidssvarende metoder til at sikre en mere effektiv og mål-

rettet myndighedsudøvelse på Skatteministeriets området. Ved at gøre kon-

trollen mere intelligent og datadreven, kan den efterfølgende kontrol i højere

grad sker uden unødige gener for det flertal af borgere og virksomheder,

som ønsker at afregne skatter og afgifter m.v. korrekt.

Forudsætningen for en sådan datadreven og intelligent kontrol er, at Skatte-

forvaltningen kan indsamle og behandle oplysninger til udviklingsformål,

det vil sige til andre formål end dem, oplysningerne oprindeligt blev ind-

samlet til.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om eSkat Data og registersamkøring, fra skatteministeren

UDKAST

Med lovforslaget foreslås det således, at der indføres en klar og entydig

hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan indsamle og behandle, herunder

samkøre, de oplysninger, Skatteforvaltningen er i besiddelse af, med henblik

på at udvikle machine learning-modeller og analytiske modeller m.v., som

vil kunne målrette, understøtte og effektivisere Skatteforvaltningens myn-

dighedsudøvelse.

Machine learning er en teknologi, som bl.a. kan genkende mønstre og tegn

på svig på tværs af data, hvilket gør, at den efterfølgende kontrol kan mål-

rettes, så indsatsen får en større træfsikkerhed. Man kan ved hjælp af ma-

chine learning sammenholde store mængder af data fra forskellige datakil-

der og ved brug af avancerede algoritmer identificere tegn på fejl og svig.

For de virksomheder, som utilsigtet laver fejl, kan teknologien bruges til at

understøtte og guide virksomheden med vejledningstiltag.

Derudover foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne indsamle og be-

handle, herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og

fra offentligt tilgængelige kilder. Formålet hermed er ligeledes at udvikle

machine learning-modeller og analytiske modeller m.v., som vil kunne mål-

rette, understøtte og effektivisere Skatteforvaltningens myndighedsudø-

velse.

Den øgede digitalisering i samfundet har medført en kraftig stigning i

mængden af elektroniske data inden for stort set alle områder, hvorfor det

er relevant at se nærmere på mulighederne for en mere datadreven og intel-

ligent kontrol. Skatteforvaltningen er i besiddelse af en række oplysninger

om såvel borgere som virksomheder, som med fordel vil kunne anvendes til

en mere datadreven og intelligent kontrol. Det drejer sig f.eks. om de oplys-

ninger, virksomheder er forpligtede til at angive eller indberette efter skatte-

og afgiftslovgivningen, om oplysninger, som borgere er forpligtede til at

oplyse efter skattekontrolloven, men også om oplysninger, Skatteforvaltnin-

gen har modtaget som led i bl.a. FATCA-aftalen om udveksling af konto-

oplysninger mellem Danmark og USA, EU-direktivet om administrativt

samarbejde på skatteområdet eller andre internationale aftaler, Danmark har

indgået med udlandet som led i samarbejde om international skattekontrol.

Skatteforvaltningen er derudover i besiddelse af oplysninger, som er ind-

hentet efter anmodning og i forbindelse med Skatteforvaltningens myndig-

hedsudøvelse.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om eSkat Data og registersamkøring, fra skatteministeren

UDKAST

Såvel offentlige myndigheder som private virksomheder benytter offentligt

tilgængelige kilder som en del af deres opgaveløsning. Offentligt tilgænge-

lige kilder er f.eks. virksomheders erhvervsmæssige hjemmesider, markeds-

pladser som Den Blå Avis, lokaliseringstjenester som Google Maps og so-

ciale medieportaler m.v.

De oplysninger, Skatteforvaltningen er i besiddelser af, de oplysninger, an-

dre offentlige myndigheder er i besiddelse af, og de oplysninger, der er of-

fentligt tilgængelige, indeholder bl.a. information om, hvordan private og

offentlige virksomheder agerer.

Udvikling af machine learning-modeller og analytiske modeller m.v., her-

under samkøring af data, vil kunne gøre det muligt at systematisere og be-

handle store mængder data, og ved hjælp af sådanne modeller vil data kunne

omsættes til viden, der vil kunne anvendes til at optimere Skatteforvaltnin-

gens forretningsgange, herunder målrette, understøtte og effektivisere Skat-

teforvaltningens kontrol- og vejledningsindsats m.v.

Det vurderes, at en klar og entydig lovhjemmel, der giver Skatteforvaltnin-

gen adgang til en mere systematisk behandling, anvendelse og genanven-

delse af større mængder data med henblik på at kunne udvikle machine lear-

ning-modeller og analytiske modeller m.v., som vil kunne sikre en højere

og mere stabil træfprocent, vil understøtte regeringens ønske om at styrke

Skatteforvaltningens muligheder for at udføre en bedre og mere intelligent

kontrol m.v.

Endelig foreslås det at præcisere, at der også vil kunne foretages register-

samkøring i forbindelse med den kontrol, Skatteforvaltningen gennemfører,

når en virksomhed anmelder sig til registrering, og Skatteforvaltningen fo-

retager en såkaldt registreringskontrol.

Skattestyrelsen modtager årligt mere end 80.000 anmodninger fra virksom-

heder, der ønsker at blive registeret med henblik på at kunne afregne skatter

og afgifter m.v. Blandt anmodningerne findes erfaringsmæssigt en del regi-

streringsanmodninger vedrørende virksomheder, der udelukkende ønsker at

blive registreret med det formål at begå svig, f.eks. kædesvig, momskarru-

selsvig og svig med indberetninger af indkomst m.v.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om eSkat Data og registersamkøring, fra skatteministeren

UDKAST

Derfor kontrollerer Skatteforvaltningen de virksomheder og selskaber, der

anmoder om registrering for skatter, moms og afgifter m.v. Formålet med

kontrolindsatsen i registreringsfasen er bl.a. at forhindre, at der registreres

virksomheder, som har til formål at begå svig, så de derved afskæres fra at

påføre staten tab af skatte-, moms- og afgiftsindtægter m.v.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Adgang til eSkatData for finansielle rådgivere

2.1.1. Gældende ret

eSkatData er en teknisk løsning, der giver bl.a. virksomheder, som yder lån

eller formidler lån, mulighed for at få videregivet visse oplysninger fra Skat-

teforvaltningen om en borgers økonomiske forhold. Videregivelsen sker

elektronisk og kan kun ske, når den enkelte borger giver sit samtykke til

videregivelsen, og når det sker til brug for et af de formål, der følger af lov-

givningen om eSkatData.

I dag kan der videregives oplysninger til virksomheder, der yder eller for-

midler lån, når oplysningerne er nødvendige til brug for konkrete kreditgiv-

ningssituationer, til finansielle virksomheder, som er omfattet af regler om

redelig forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder ud-

stedt i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, når oplysnin-

gerne er nødvendige til brug for rådgivning af den registrerede i overens-

stemmelse med reglerne om redelig forretningsskik og god praksis. Disse

finansielle virksomheder kan endvidere få videregivet oplysningerne, når de

er nødvendige til brug for efterlevelse af bekendtgørelse nr. 1706 af 27. no-

vember 2020 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., med hensyn til

at der skal tilvejebringes opdaterede oplysninger om den borger, oplysnin-

gerne vedrører.

Senest er der ved lov nr. 2221 af 29. december 2020 vedtaget bestemmelser,

hvorefter en kreds af virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer,

har mulighed for at benytte eSkatData. Oplysninger om borgerens økono-

miske forhold kan efter disse bestemmelser videregives til en leasingvirk-

somhed, når oplysningerne er nødvendige til brug for en konkret vurdering

af borgerens betalingsevne.

Fælles for kredsen af virksomheder, der har mulighed for at anvende eSkat-

Data, er således, at oplysningerne om borgerens økonomiske forhold efter

omstændighederne konkret er nødvendige for den enkelte virksomhed ved

virksomhedsudøvelsen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om eSkat Data og registersamkøring, fra skatteministeren

UDKAST

Reguleringen af eSkatData følger af § 7 A i lov om et indkomstregister (her-

efter indkomstregisterloven), skattekontrollovens § 70 og § 3 A i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter gældsinddrivelsesloven). Re-

guleringen indeholder en afgrænsning af, hvilke virksomhedstyper, der har

mulighed for at benytte eSkatData, hvilke oplysninger der kan videregives

og til hvilke formål, de kan videregives.

Det er i alle tilfælde en forudsætning for Skatteforvaltningens videregivelse

af oplysninger via eSkatData, at den borger, oplysningerne vedrører, har gi-

vet sit samtykke hertil. Borgeren giver sit samtykke med NemID. Et sam-

tykke gælder kun én gang til det eller de formål, der er oplyst af en virksom-

hed i tilknytning til den konkrete anmodning om oplysninger. Dette inde-

bærer, at hvis en virksomhed på ny har behov for at få videregivet oplysnin-

ger fra Skatteforvaltningen, kræves et nyt samtykke fra borgeren.

Samtykket skal opfylde databeskyttelseslovgivningens krav, hvilket bl.a.

betyder, at borgeren, inden samtykket gives, skal være informeret klart og

tydeligt om, hvad formålet med videregivelsen er, og hvilke oplysninger der

videregives. Når borgeren har givet sit samtykke, sendes desuden en kvitte-

ring herfor til borgerens skattemappe.

Det er desuden en forudsætning, som det fremgår ovenfor, at oplysningerne

er nødvendige til formålet, der er fastlagt i reguleringen. Det er den virk-

somhed, der efter borgerens samtykke skal modtage oplysningerne, der fo-

retager vurderingen af, hvilke oplysninger der i det enkelte tilfælde konkret

vurderes at være nødvendige.

Det følger af reguleringen om eSkatData, at det er en forudsætning for en

virksomheds brug af eSkatData, at virksomheden har indgået en aftale med

Skatteforvaltningen herom, og at der som en del af denne aftale er vilkår om

betaling. Betalingen kan omfatte en engangsbetaling, når virksomheden til-

slutter sig ordningen, en løbende betaling af et fast beløb for at være tilsluttet

og en forbrugsafhængig betaling. Betalingen skal fastsættes i overensstem-

melse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

Det indebærer, at Skatteforvaltningen kan få dækket sine omkostninger ved

at stille oplysningerne til rådighed, men ikke mere.

I situationer, hvor oplysninger om en borgers økonomiske forhold konkret

er nødvendige for en virksomhed, ses anvendelsen af eSkatData at indebære

en reduceret administrativ byrde for både den enkelte virksomhed og hos

den enkelte borger. Denne reducerede byrde følger af, at virksomheden und-

går at skulle indtaste oplysningerne manuelt i virksomhedens it-systemer,

som det ville være tilfældet, hvor oplysningerne er tilvejebragt af borgeren

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om eSkat Data og registersamkøring, fra skatteministeren

UDKAST

på papir. Herved elimineres desuden risikoen for fejlindtastninger hos virk-

somheden. For borgeren indebærer eSkatData, at denne slipper for selv at

skulle finde, eventuelt printe og bringe eller fremsende de nødvendige op-

lysninger til virksomheden. Med eSkatData sker videregivelsen af oplysnin-

ger fra Skatteforvaltningen elektronisk direkte til den enkelte virksomhed,

efter borgeren har givet sit samtykke til videregivelsen.

Brug af eSkatData bidrager desuden til, at svindel med dokumenter reduce-

res. Når oplysninger videregives direkte fra Skatteforvaltningen til den an-

modende virksomhed, er der en reduceret risiko for, at oplysningerne kan

manipuleres på en måde, hvor borgerens økonomi fremstår på en anden

–

typisk bedre

–

måde, end det faktisk forholder sig.

De oplysninger, der videregives af Skatteforvaltningen, er ajourførte og har

den kvalitet, som de benyttes med internt i Skatteforvaltningens systemer.

Skatteforvaltningen har dog ikke ansvar for oplysninger, der er forkerte som

følge af fejl, snyd og lignende, der skyldes handlinger hos de borgere og

virksomheder, der indberetter oplysningerne.

Skatteforvaltningen er den dataansvarlige i forbindelse med videregivelsen

af oplysningerne. Efter modtagelsen af oplysningerne bliver den virksom-

hed, der har modtaget dem, dataansvarlig for den videre behandling, herun-

der anvendelse, da oplysningerne efter videregivelsen ikke behandles på

vegne af Skatteforvaltningen.

Et dataudvekslingsforløb kan beskrives således:

Gennem en virksomheds web-løsning giver borgeren ved hjælp af sit Ne-

mID samtykke til, at Skatteforvaltningen videregiver de specifikke oplys-

ninger, der konkret er relevante, til den anmodende virksomhed. I forbin-

delse med afgivelsen af samtykket bliver borgeren oplyst om, hvilke oplys-

ninger der videregiveres og til hvilke(t) formål. Samtykket registreres der-

efter og lagres hos Skatteforvaltningen. Samtykket er gyldigt i 24 timer. Det

vil sige, at virksomheden skal anmode Skatteforvaltningen om oplysnin-

gerne inden for 24 timer fra det tidspunkt, borgeren samtykker. Virksomhe-

den anmoder derefter Skatteforvaltningen om de data, der på baggrund af

samtykket kan videregives. Hvis anmodningen er i overensstemmelse med

det, der er registreret samtykke til, videregives oplysningerne til virksomhe-

den. Skatteforvaltningen sender herefter en kvittering til borgerens skatte-

mappe om dataudvekslingen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om eSkat Data og registersamkøring, fra skatteministeren

UDKAST

En virksomhed, der yder rådgivning om finansielle produkter, skal have Fi-

nanstilsynets tilladelse som finansiel rådgiver, jf. lov om finansielle rådgi-

vere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Tilladelse som finan-

siel rådgiver gives, når en række nærmere betingelser, der er fastlagt i loven,

er opfyldt. Finanstilsynet har samtidig adgang til at inddrage en virksom-

heds tilladelse. Finanstilsynet påser overholdelsen af lovgivningen om fi-

nansielle virksomheder og kan som led i sit tilsyn kræve, at en virksomhed

fremlægger alle de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virk-

somhed.

Det følger af lovforslaget til lov om finansielle rådgivere, jf. Folketingsti-

dende 2012-13, tillæg A, L 151 som fremsat, at baggrunden for forslaget er

”styrke forbrugernes mulighed for at få rådgivning om finansielle produk-

ter uden for den traditionelle finansielle sektor. Ordningen vil desuden sikre,

at markedet for finansiel rådgivning om alle finansielle produkter uden for

den traditionelle finansielle sektor bliver mere gennemsigtigt og ensartet, og

underlagt et tilsyn fra Finanstilsynet”. Desuden fremgår det som en del af

baggrunden, at forslaget

vil ”styrke konkurrencen inden for den finansielle

sektor, fordi forbrugerne får mulighed for at købe råd fra uafhængige rådgi-

vere, der kan udpege det bedste produkt for forbrugerne. Rådgivningen vil

udgøre et alternativ til den finansielle sektors rådgivning om finansielle pro-

dukter”.

I lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformid-

lere er en finansiel rådgiver defineret således: ”En virksomhed, der som led

i dennes erhvervsmæssige hoved- eller bibeskæftigelse yder rådgivning om

finansielle produkter, bortset fra boligkreditaftaler, til forbrugere”, jf. lovens

§ 2, nr. 1. Rådgivning er i loven defineret som en personlig anbefaling til en

forbruger, som vedrører en eller flere transaktioner i forbindelse med finan-

sielle produkter. Efter definitionen i § 2, nr. 7, udgør et finansielt produkt

for eksempel en kreditaftale eller en forsikring.

Det er fastsat i loven, at Finanstilsynet opretter og fører et offentligt register

over bl.a. finansielle rådgivere. Det offentlige register er tilgængeligt via

Finanstilsynets hjemmeside, hvor det er muligt at foretage en søgning på

den enkelte virksomhed og lave et udtræk, der viser samtlige registrerede

finansielle rådgivere på søgetidspunktet.

En finansiel rådgiver skal sikre, at virksomhedens ansatte, der yder rådgiv-

ning om finansielle produkter, har tilstrækkelige kompetencer til at yde en

forsvarlig rådgivning. Erhvervsministeren er bemyndiget til at fastsætte

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om eSkat Data og registersamkøring, fra skatteministeren

UDKAST

nærmere regler om kompetencekravene. Bemyndigelsen er udnyttet ved be-

kendtgørelse nr. 1251 af 1. november 2013 om kompetencekrav til finan-

sielle rådgivere.

En finansiel rådgiver

må efter lovens § 9 anvende betegnelsen ”uafhængig”

eller tilsvarende betegnelser, der giver indtryk af, at virksomheden yder uaf-

hængig rådgivning, når en række betingelser er opfyldt. Formålet med at

anvende denne betegnelse eller tilsvarende betegnelser er at tilkendegive, at

rådgiveren ikke har økonomiske interesser i, at den forbruger, der modtager

rådgivning, erhverver et bestemt finansielt produkt som følge af rådgivnin-

gen. Såfremt en finansiel rådgiver ikke er at anse for uafhængig, skal der

oplyses herom på virksomhedens hjemmeside. Oplysning om rådgiverens

uafhængighed skal desuden fremgå af den samarbejdsaftale, der skal indgås

og gennemgås med forbrugeren, inden rådgiveren påbegynder sit arbejde.

Det er et krav til rådgivningen, der ydes af den finansielle rådgiver, at den

skal tilgodese forbrugerens interesser og give forbrugeren et godt grundlag

for at træffe sin beslutning. Rådgivningen skal i forlængelse heraf være re-

levant, retvisende og fyldestgørende. Før en finansiel rådgiver yder rådgiv-

ning, skal den finansielle rådgiver bl.a. anmode forbrugeren om at oplyse

om sin økonomiske situation. Omfanget og karakteren af de oplysninger,

der indhentes, kan afpasses efter karakteren af den rådgivning, som forbru-

geren efterspørger. I bekendtgørelse nr. 331 af 7. april 2016 om god skik for

finansielle rådgivere fremgår det således, at før en finansiel rådgiver yder

rådgivning, skal den finansielle rådgiver anmode forbrugeren om at oplyse

om sin økonomiske situation, og at dette skal indgå i grundlaget for selve

rådgivningen.

En finansiel rådgivers behov for oplysninger om en borgers økonomiske

forhold ses således at være i lighed med det behov, som de virksomheder,

der i dag kan anvende eSkatData, efter omstændighederne har for de samme

oplysninger.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at finansielle rådgivere kan få ad-

gang til at anvende eSkatData, når det i en konkret rådgivningssituation er

nødvendigt.

Det foreslås, at en finansiel rådgiver skal kunne få videreopgivet oplysnin-

ger fra indkomstregisteret og oplysninger, der indgår i den seneste årsopgø-

relse, når oplysningerne er nødvendige til brug for en konkret rådgivnings-

situation. Det vil være den enkelte virksomhed, der i hvert tilfælde konkret

vil skulle vurdere, om der foreligger en situation, hvor der vil kunne ske

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om eSkat Data og registersamkøring, fra skatteministeren

UDKAST

videregivelse, og i så fald, hvilke oplysninger der vil være nødvendige at

videregive. Det foreslås desuden, at de oplysninger, der indberettes til Skat-

teforvaltningen efter skatteindberetningslovens § 15, vil kunne videregives

via eSkatData til en virksomhed, når oplysningerne i det konkrete tilfælde

vurderes nødvendige.

Det vil i lighed med gældende ret være en forudsætning for Skatteforvalt-

ningens videregivelse af de nødvendige oplysninger, at den borger, oplys-

ningerne vedrører, giver sit samtykke hertil. Borgeren vil skulle give sit

samtykke med NemID. Når borgeren har givet sit samtykke, vil borgeren

modtage en kvittering herfor i sin skattemappe.

Det vil være en forudsætning for at kunne få videregivet oplysninger fra

Skatteforvaltningen via eSkatData, at oplysningerne videregives til brug for

en konkret rådgivningssituation, hvor virksomheden rådgiver i kraft af sin

rolle som finansiel rådgiver. Der vil således ikke kunne videregives oplys-

ninger fra Skatteforvaltningen i tilfælde, hvor en virksomhed er registreret

som finansiel rådgiver, men hvor oplysningerne vil skulle anvendes til andet

end rådgivning. Rådgivning vil her skulle forstås i overensstemmelse med

definitionen i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og bolig-

kreditformidlere. Rådgivning er defineret som ”personlige anbefalinger til

en forbruger om transaktioner i tilknytning til finansielle produkter eller bo-

ligkreditaftaler”. Se herom

også ovenfor i pkt. 2.1.1.

Det vil efter forslaget være en forudsætning for en finansiel rådgivers til-

slutning til eSkatData, at virksomheden har indgået en aftale herom med

Skatteforvaltningen. Aftalen vil skulle indeholde bestemmelser om betaling

fra virksomheden. Betalingen vil kunne omfatte en engangsbetaling, når

virksomheden tilslutter sig ordningen, en løbende betaling af et fast beløb

for at være tilsluttet og en forbrugsafhængig betaling. Betalingen vil skulle

fastsættes i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offent-

lige sektors informationer. Det vil sige, at Skatteforvaltningen vil kunne få

dækket sine omkostninger ved at stille oplysningerne til rådighed, men ikke

mere.

Som det fremgår vil det være en forudsætning for at kunne indgå en aftale

med Skatteforvaltningen om tilslutning til eSkatData og den efterfølgende

anvendelse af eSkatData, at den enkelte virksomhed har tilladelse af Finans-

tilsynet til at drive virksomhed som finansiel rådgiver i overensstemmelse

med lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditfor-

midlere, jf. herom ovenfor i pkt. 2.1.1. Til konstateringen af, hvorvidt kravet

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om eSkat Data og registersamkøring, fra skatteministeren

UDKAST

om tilladelse hos Finanstilsynet som finansiel rådgive er opfyldt, vil det of-

fentlige register på Finanstilsynets hjemmeside kunne anvendes.

2.2. Styrkelse af brugen af eSkatData

2.2.1. Gældende ret

Reguleringen af eSkatData indebærer, at Skatteforvaltningen kan videregive

oplysninger fra indkomstregisteret, oplysninger, der indgår i den seneste

årsopgørelse, og oplysninger om gæld til det offentlige, der inddrives af re-

stanceinddrivelsesmyndigheden. Denne regulering af videregivelse af op-

lysninger fremgår af indkomstregisterlovens § 7 A, skattekontrollovens § 70

og gældsinddrivelseslovens § 3 a.

Hver af de anførte bestemmelser indeholder en angivelse af, hvilke virk-

somheder der kan få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen, og til

hvilke formål oplysningerne kan anvendes. Der er en høj grad af parallelitet

mellem de tre anførte bestemmelser, således at det i hver af bestemmelserne

er den samme kreds af virksomheder, der har mulighed for at få videregivet

oplysninger, og at det kan ske til de samme formål, når oplysningerne kon-

kret er nødvendige.

Det er en forudsætning for videregivelsen, at oplysningerne konkret anses

for nødvendige for en virksomhed. Det er endvidere en forudsætning, at den

borger, oplysningerne vedrører, har givet sit samtykke til videregivelsen.

For en nærmere beskrivelse af eSkatData og kravene til anvendelsen henvi-

ses til pkt. 2.1.1. ovenfor.

Skatteindberetningslovens § 15, stk. 1, indeholder en pligt til at foretage

kvartalsvise indberetninger til Skatteforvaltningen om en række nærmere

angivne oplysninger vedrørende lån og pantebreve.

Indberetningspligten gælder for den, der som led i sin virksomhed yder eller

formidler lån, jf. skatteindberetningslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., og pengein-

stitutter, finansieringsselskaber, advokater og andre, der som led i deres er-

hverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning,

jf. skatteindberetningslovens § 14. Den kvartalsvise indberetning efter skat-

teindberetningslovens § 15 er et supplement til den årlige indberetning, der

foretages af den nævnte kreds af indberetningspligtige efter §§ 13 og 14.

Den kvartsvise indberetning indeholder ikke samme detaljeringsgrad i de

indberettede oplysninger, som det er tilfældet for de oplysninger, der skal

indberettes årligt efter §§ 13 og 14.

De oplysninger, der er omfattet af den kvartalsvise indberetning, er oplys-

ninger om de samlede renter og reservefonds- og administrationsbidrag, der

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om eSkat Data og registersamkøring, fra skatteministeren

UDKAST

er omfattet af indberetningspligten efter skatteindberetningslovens § 13, stk.

1, 1. pkt., og § 14, og som er ydet, tilskrevet eller opkrævet i kvartalet. Des-

uden skal den kvartalsvise indberetning indeholde oplysning om låntagerens

identitet, ligesom der for lån omfattet af lovens § 13, stk. 1, 1. pkt., skal

indberettes om datoen for ydelsen eller formidlingen af lånet og for ophørte

lån datoen for ophøret. For så vidt angår pantebreve omfattet af lovens § 14,

skal den kvartalsvise indberetning tillige indeholde oplysning om datoen for

deponeringen og datoen for ophør heraf.

De oplysninger om låntagerens identitet, der skal indberettes af den indbe-

retningspligtige, er fastsat i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skat-

teindberetning m.v. Det følger af bekendtgørelsens § 3, jf. § 31, stk. 2, at

indberetningen af oplysninger til brug for identifikation skal omfatte oplys-

ninger om låntagerens navn, adresse og cpr-nummer.

Af den nævnte bekendtgørelse fremgår det desuden af § 31, stk. 2, at indbe-

retningen foruden oplysninger til identifikation af låntager, jf. § 3, også skal

indeholde oplysninger om konto- og låneforholdet. Indberetningen skal om-

fatte de samlede ordinære renteudgifter på lån og pantebreve i depot samt

reservefonds- og administrationsbidrag, som er tilskrevet eller opkrævet fra

kalenderårets start til udgangen af det kvartal, der indberettes om. Indberet-

ningen skal foretages for hvert låneforhold.

Visse låneforhold er undtaget indberetningspligten efter § 15, jf. herom i

bestemmelsens stk. 3. Det gælder bl.a. låneforhold, hvor der er tre eller flere

låntagere med hjemsted eller bopæl i Danmark. Undtagelsen af indberetning

i disse låneforhold skyldes, at fordelingen af renterne mellem de enkelte

låntagere ikke er kendt for Skatteforvaltningen.

Virksomheder, der i dag anvender eSkatData, kan som anført bl.a. få adgang

til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, når oplysningerne er

nødvendige til et af de formål, der er angivet i reguleringen om eSkatData.

Oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, vil i eksempelvis en

kreditgivningssituation kunne anses for nødvendige for den potentielle kre-

ditgiver som led i dennes vurdering af borgerens/den potentielle låntagers

økonomi, og dermed om borgeren vurderes egnet til at optage ny kredit.

På årsopgørelsen vil der fremgå oplysninger om borgerens eventuelle gæld.

Disse oplysninger vil efter omstændighederne kunne være over et år gamle,

idet et lån optaget umiddelbart inden frigivelsen af årsopgørelsen først vil

fremgå af årsopgørelsen det følgende år.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om eSkat Data og registersamkøring, fra skatteministeren

UDKAST

De oplysninger, der med borgerens samtykke kan videregives fra Skattefor-

valtningen til en virksomhed via eSkatData, vil efter omstændighederne

være utilstrækkelige i tilfælde, hvor borgeren siden frigivelsen af den sene-

ste årsopgørelse har optaget et lån. Borgeren vil i disse tilfælde antageligt

skulle fremskaffe og fremsende eller bringe de supplerende oplysninger til

virksomheden.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i skatteindberetningsloven,

der vil give mulighed for, at oplysningerne fra de kvartalsvise indberetnin-

ger efter skatteindberetningslovens § 15 vil kunne videregives af Skattefor-

valtningen via eSkatData. Skatteforvaltningen vil, som efter gældende ret,

kun kunne videregive oplysninger via eSkatData om en borger, når den bor-

ger, oplysningerne vedrører, har givet sit samtykke hertil.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at styrke eSkatData som red-

skab for de virksomheder, der anvender systemet. Kredsen af virksomheder,

der har adgang til eSkatData, er beskrevet ovenfor i pkt. 2.1.1. Virksomhe-

derne vil således kunne få videregivet oplysninger, der vil bidrage til at give

den virksomhed, der skal anvende oplysningerne, et retvisende billede af

borgerens økonomiske forhold. Oplysningerne efter skatteindberetningslo-

vens § 15 indberettes til Skatteforvaltningen hvert kvartal. Blandt oplysnin-

gerne efter § 15 er datoen for oprettelsen af nye lån.

Oplysning om oprettelsen af lån, der ikke indgår i oplysningerne i den sene-

ste årsopgørelse, vil efter forslaget kunne videregives til en virksomhed, når

virksomheden anvender eSkatData. Efter gældende ret vil borgeren selv

skulle oplyse virksomheden herom, og eventuelt tilvejebringe og fremsende

eller bringe oplysningerne til virksomheden.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sin opbygning til de gældende regler,

der regulerer eSkatData. Efter forslaget vil virksomheder, der yder lån eller

formidler lån, kunne få videregivet oplysninger fra de kvartalsvise indberet-

ninger, når det er nødvendigt til brug for en konkret rådgivningssituation.

Virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en

registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller er

undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, vil kunne få videregivet oplysnin-

gerne, når de er er nødvendige til brug for en konkret vurdering af den regi-

streredes betalingsevne.

Finansielle virksomheder, som er omfattet af regler om redelig forretnings-

skik og god praksis for de finansielle virksomheder udstedt i medfør af § 43,

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om eSkat Data og registersamkøring, fra skatteministeren

UDKAST

stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, vil kunne få videregivet oplysnin-

gerne, når de er nødvendige til brug for rådgivning af den registrerede i

overensstemmelse med reglerne om redelig forretningsskik og god praksis.

De finansielle virksomheder vil desuden kunne få videregivet oplysnin-

gerne, når de er nødvendige til efterlevelse af bekendtgørelse om ledelse og

styring af pengeinstitutter m.fl., med hensyn til at der skal tilvejebringes op-

daterede oplysninger om den registrerede.

Dette lovforslag indeholder desuden et forslag om, at finansielle rådgivere

skal kunne anvende eSkatData i forbindelse med en konkret rådgivningssi-

tuation, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og § 3, nr. 4, og nærmere ovenfor i pkt.

2.1. Det foreslås, at finansielle rådgivere også bliver omfattet af muligheden

for at kunne få videregivet oplysningerne fra de kvartalsvise indberetninger

efter skatteindberetningslovens § 15.

De virksomheder, der foreslås at kunne få videregivet oplysninger af Skat-

teforvaltningen fra de kvartalsvise indberetninger, er således den samme

kreds af virksomheder, der efter gældende ret kan få videregivet oplysninger

fra indkomstregisteret, jf. indkomstregisterlovens § 7 A, og oplysninger,

som indgår i den seneste årsopgørelse, jf. skattekontrollovens § 70. Endvi-

dere er der væsentlige lighedstræk med gældsinddrivelseslovens § 3 A,

hvorefter oplysninger om gæld, som inddrives af restanceinddrivelsesmyn-

digheden, kan videregives.

I lighed med den gældende regulering om eSkatData vil det være en forud-

sætning for Skatteforvaltningens videregivelse af indberettede oplysninger

efter skatteindberetningslovens § 15, at oplysningerne vurderes nødvendige

til det konkrete formål, hvortil de kan videregives. Det vil være den enkelte

virksomhed, der i hvert tilfælde konkret vil skulle vurdere, om der foreligger

en situation, hvor der vil kunne ske videregivelse, og i så fald, hvilke oplys-

ninger der vil være nødvendige at videregive.

Det vil desuden være en forudsætning, for at Skatteforvaltningen kan vide-

regive oplysninger til en virksomhed, at den borger, oplysningerne vedrører,

har givet sit samtykke til videregivelsen. Dette samtykke vil som efter gæl-

dende ret skulle gives elektronisk med NemID.

Det foreslås, at adgang til eSkatData vil forudsætte, at den enkelte virksom-

hed har indgået en aftale herom med Skatteforvaltningen. Aftalen vil skulle

indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden. Betalingen kan om-

fatte en engangsbetaling, når virksomheden tilslutter sig ordningen, en lø-

bende betaling af et fast beløb for at være tilsluttet og en forbrugsafhængig

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om eSkat Data og registersamkøring, fra skatteministeren

UDKAST

betaling. Betalingen fastsættes i overensstemmelse med lov om viderean-

vendelse af den offentlige sektors informationer. Det vil sige, at Skattefor-

valtningen kan få dækket sine omkostninger ved at stille oplysningerne til

rådighed, men ikke mere.

Et dataudvekslingsforløb via eSkatData vil efter forslaget foregå på tilsva-

rende måde, som det sker efter gældende ret. Der henvises til pkt. 2.1.1 for

en nærmere beskrivelse.

2.3. Skatteforvaltningens adgang til registersamkøring med henblik på

systemudvikling

2.3.1. Gældende ret

Efter skattekontrollovens § 68, stk. 1, kan Skatteforvaltningens it-systemer

samkøres til brug for Skatteforvaltningens myndighedsudøvelse. Bestem-

melsen indebærer, at Skatteforvaltningen kan anvende alle de eksisterende

elektronisk lagrede oplysninger, som findes i Skatteforvaltningens databa-

ser og registre, til brug for Skatteforvaltningens myndighedsudøvelse.

Efter skattekontrollovens § 68, stk. 2, kan Skatteforvaltningen til brug for

opgørelse, opkrævning og inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told

og afgifter få terminaladgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske el-

ler juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold i indkomst-

registeret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Oplysningerne kan samkøres

med Skatteforvaltningens øvrige oplysninger til brug for skatteansættelse og

generel kontrol.

Bestemmelsen i stk. 2 giver således Skatteforvaltningen adgang til de nød-

vendige oplysninger i indkomstregisteret.

Derudover giver bestemmelsen Skatteforvaltningen adgang til at samkøre

oplysningerne i indkomstregisteret med de oplysninger, Skatteforvaltningen

i øvrigt er i besiddelse af. Skatteforvaltningen har således adgang til oplys-

ningerne i indkomstregisteret, når det er nødvendigt af hensyn til Skattefor-

valtningens myndighedsudøvelse.

Efter skattekontrollovens § 68, stk. 3, kan Skatteforvaltningen til brug for

opgørelse, opkrævning og inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told

og afgifter få terminaladgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske el-

ler juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold i andre of-

fentlige myndigheders registre med henblik på registersamkøring.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om eSkat Data og registersamkøring, fra skatteministeren

UDKAST

Bestemmelsen giver Skatteforvaltningen adgang til at indhente oplysninger

i elektronisk form om fysiske og juridiske personers økonomiske og er-

hvervsmæssige forhold fra andre offentlige myndigheder med henblik på at

samkøre disse oplysninger med de oplysninger, Skatteforvaltningen er i be-

siddelse af, når det anses for at være af væsentlig betydning for opgørelse,

opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at Skatteforvaltningen skal kunne behandle, herunder samkøre,

de oplysninger, Skatteforvaltningen er i besiddelse af, med henblik på ud-

vikling af it-systemer, som vil kunne målrette, understøtte og effektivisere,

når det er nødvendigt af hensyn til Skatteforvaltningens myndighedsudø-

velse. Derudover foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne indsamle

og behandle oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra offentligt

tilgængelige kilder, herunder samkøre sådanne oplysninger med de oplys-

ninger, told- og skatteforvaltningen er i besiddelse af, med henblik på ud-

vikling af it-systemer, ligeledes når det er nødvendigt af hensyn til Skatte-

forvaltningens myndighedsudøvelse.

Henset til den datamængde, Skatteforvaltningen er i besiddelse af, om de

enkelte borgere og virksomheder, er det nødvendigt, at disse data vil kunne

behandles systematisk og elektronisk, så det i højere grad bliver muligt at

identificere de borgere og virksomheder, som bør udtages til nærmere kon-

trol m.v. Ved at indsamle og behandle data vil Skatteforvaltningen kunne

udvikle machine learning-modeller og analytiske modeller m.v., der kan

genkende mønstre og tegn på skatte- og afgiftsunddragelse m.v. på tværs af

data. Uden mulighed for en sådan elektronisk behandling af data, herunder

samkøring af data, vil kontrollen af, om skatter og afgifter m.v. afregnes

korrekt, ikke kunne foregå lige så effektivt. Alternativet hertil ville være en

manuel gennemgang af de enkelte borgere og virksomheders forhold, som

hverken forekommer mulig, hensigtsmæssig eller velbegrundet.

Skatteforvaltningen benytter sig allerede i dag i et vist omfang af mulighe-

den for at samkøre data

–

både til systemudvikling og til brug for Skattefor-

valtningens myndighedsudøvelse. I lyset af de store datamængder, Skatte-

forvaltningen er i besiddelse af, og i takt med dels den generelle udvikling

på området dels udviklingen af nye store it-systemer i Skatteforvaltningen

er der et ønske om at udvide brugen af samkøring af data med henblik på

optimering af opgavevaretagelsen ved i højere grad at integrere machine

learning-modeller og analytiske modeller m.v. som en naturlig del af Skat-

teforvaltningens fremtidige systemportefølje.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 295: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om eSkat Data og registersamkøring, fra skatteministeren

UDKAST

Det vurderes derfor ud fra mere overordnede samfunds- og retssikkerheds-

mæssige overvejelser hensigtsmæssigt, at der tilvejebringes en klar og en-

tydig hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan udvikle machine learning-mo-

deller og analytiske modeller m.v., når det er nødvendigt af hensyn til at

kunne udføre opgaverne på Skatteministeriets område, det vil sige udvikling

af it-systemer, der vil kunne sikre en mere målrettet og effektiv myndig-

hedsudøvelse.

2.4. Skatteforvaltningens adgang til registersamkøring ved registre-

ringskontrol