SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 279
Offentligt

UDKAST

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2021-2006

Forslag

til

Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer, ligningsloven, re-

gistreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og virksomhedsskatte-

loven

(Ændring af den skatte- og afgiftsmæssige behandling af ladestandere til

køretøjer, stramning af leasingregler for køretøjer, indførelse af særlig pro-

cedure for partshøring ved værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer

m.v. og indførelse af solidarisk hæftelse for selvanmeldere)

§1

I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 1.

marts 2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 715 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr.

2074 af 21. december 2020, § 3 i lov nr. 2221 af 29. december 2020 og § 19

i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende ændringer:

§ 11, stk. 1,

ændres »For registrering af en ny ejer eller bruger af et

køretøj« til: »For ændring af registrering af et køretøjs ejere eller brugere«.

§ 12, stk. 1,

ændres »registrering af ny ejer eller bruger« til: »ændring af

registrering af et køretøjs ejere eller brugere«.

§ 15, stk. 2, nr. 3,

ændres »gæld til staten« til: »forfalden gæld til det

offentlige«.

§2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som

ændret senest ved § 1 i lov nr. 788 af 4. maj 2021, foretages følgende æn-

dring:

§ 16 A, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »bil,«: »en ladestander,«.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

§3

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1194 af 2. juni

2021, som ændret ved § 6 i lov nr. 789 af 4. maj 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 7, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »tidligere afgiftsberigtigede motorkø-

retøjer,«:

»medmindre disse er omfattet af §§ 3 a, 3 b og 3 c,«.

§ 8, stk. 3,

indsættes som

4. pkt.:

»Til den afgiftspligtige værdi medregnes heller ikke værdien af udstyr, som

installeres fast på en adresse med henblik på opladning af køretøjet«.

§ 9 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »4 måneder« til: »3 måneder«.

§ 15, stk. 1, nr. 3,

ændres »staten« til: »det offentlige«.

§ 20, stk. 7,

indsættes som

2. pkt.:

»Dette gælder tilsvarende for køretøjer, som har været omfattet af en af ord-

ningerne i §§ 3 a-3 c, eller som har været omfattet af en afgiftsfritagelse

efter denne lov, og som efterfølgende registreres med henblik på varig an-

vendelse i Danmark.«.

§ 20, stk. 9,

ændres »§ 3 b, stk. 6, og § 17, stk. 1.« til: »og § 3 b, stk. 6.«,

og som

2. pkt.

indsættes:

»Stk. 1 gælder desuden ikke i tilfælde som nævnt i § 17, stk. 1.«

§4

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj

2020, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1239 af 11. juni 2021, foretages

følgende ændring:

Efter § 20 d indsættes som nyt kapitel:

”Kapitel 7 b

Særlig procedure for partshøring ved fastsættelse af afgiftspligtig værdi af

køretøjer

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

§ 20 e.

Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om fastsættelse af

et køretøjs afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens §§ 9, 9 a el-

ler 10 under anvendelse af en særlig procedure for partshøring om sagens

faktiske oplysninger, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Træffer told- og skatteforvaltningen afgørelse om fastsættelse af et

køretøjs afgiftspligtige værdi ved anvendelse af den særlige procedure i stk.

1, skal told- og skatteforvaltningens afgørelse ledsages af sagens faktiske

oplysninger, der er lagt til grund for afgørelsen, og parten skal samtidig gø-

res bekendt med adgangen til at fremkomme med bemærkninger til afgørel-

sen inden for en frist på mindst 15 dage fra afgørelsens datering. Parten skal

tillige gøres bekendt med, at muligheden for, at told- og skatteforvaltningen

kan træffe en ny afgørelse på grundlag af partens bemærkninger, jf. stk. 3,

bortfalder, hvis parten klager over en afgørelse truffet efter stk. 1.

Stk. 3.

Har parten bemærkninger efter stk. 2 til en afgørelse truffet efter stk.

1, træffer told- og skatteforvaltningen en ny afgørelse på grundlag af de op-

lysninger, der foreligger ved høringsfristens udløb.

Stk. 4.

Told- og skatteforvaltningens adgang til at træffe ny afgørelse, jf. stk.

3, bortfalder, hvis den afgørelse, der er truffet efter stk. 1, påklages, jf. § 35

a.”

§5

I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1359 af 9. de-

cember 2019, som ændret ved § 9 i lov nr. 1729 af 27. december 2018, § 2

i lov nr. 1578 af 27. december 2019, § 8 i lov nr. 2226 af 29. december 2020

og § 11 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021, foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 3, 5. pkt.,

indsættes efter »Biler,«: »ladestandere,«.

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 2.

§§ 2 og 5 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar

2022 eller senere.

Stk. 3.

§ 3, nr. 3, har virkning for køretøjer, der registreres i Køretøjsregiste-

ret fra og med den 1. januar 2022.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fritagelse for beskatning af ladestandere for hovedaktionærer og selv-

stændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen

2.1.1. Hovedaktionærer

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2. Selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Afgiftspligtig værdi af ladestandere

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Genberegningsfrist for leasingkøretøjer m.v.

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Særlig procedure for partshøring

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Solidarisk hæftelse

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Gæld til det offentlige

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Gebyr for ændring af registrering af køretøjers ejere eller brugere

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8. Totalskadede køretøjer

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Fritagelse for beskatning af ladestandere for hovedaktionærer og selv-

stændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen

3.1.2. Genberegningsfrist for leasingkøretøjer m.v.

3.1.3. Øvrige forslag

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.2.1. Genberegningsfrist for leasingkøretøjer m.v.

3.2.2. Særlige procedure for partshøring

3.2.3. Solidarisk hæftelse

3.2.4. Gæld til det offentlige

3.2.5. Øvrige forslag

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

4.1. Genberegningsfrist for leasingkøretøjer m.v.

4.2. Solidarisk hæftelse

4.3. Gæld til det offentlige

4.4. Øvrige forslag

5. Administrative konsekvenser for borgerne

5.1. Særlige procedure for partshøring

5.2. Øvrige forslag

6. Klimamæssige konsekvenser

6.1. Fritagelse for beskatning af ladestandere for hovedaktionærer og selv-

stændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, og afgifts-

pligtig værdi af ladestandere

6.2. Øvrige forslag

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås en række tilpasninger af reglerne på motorområ-

det, som blandt andet skal fremme den grønne omstilling af vejtransporten

og styrke regelefterlevelsen på motorområdet.

Med indgåelse af Aftale om Grøn Omstilling af vejtransporten af 4. decem-

ber 2020, der er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, blev det aftalt at skattefri-

tage værdien af en arbejdsgiverbetalt ladestander opsat på bopælen i forbin-

delse med beskatning af fri bil. Det blev samtidig aftalt, at der ikke skal ske

beskatning af den ansatte, hvis ladestanderen overgår til privat brug, og den

ansatte forinden har været beskattet af fri elbil eller pluginhybridbil i en

sammenhængende periode på mindst 6 måneder. Dette blev udmøntet ved

lov nr. 203 af 13. februar 2021.

I forlængelse heraf foreslås det, at hovedaktionærer og selvstændigt er-

hvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, ikke skal beskattes af

værdien af ladestandere, der stilles til rådighed af selskabet eller virksom-

heden i forbindelse med fri elbil eller pluginhybridbil. Ændringen vil lige-

stille hovedaktionærer og erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsord-

ningen, med lønmodtagere, der skattefrit får stillet en ladestander til rådig-

hed af en arbejdsgiver.

Det foreslås endvidere at tydeliggøre, at ladestandere ikke skal indgå i be-

regningen af et køretøjs afgiftspligtige værdi. Dermed skabes der parallelitet

mellem den skattemæssige og afgiftsmæssige behandling af ladestandere.

Derudover har lovforslaget til formål at udmønte dele af Aftale om politiets

og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 af 15. december 2020 mel-

lem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye

Borgerlige ved at fremrykke fristen for genberegning af leasingkøretøjer. I

dag foretages genberegning af nye leasingkøretøjer senest 4 måneder efter

tidspunktet for første registrering. En fremrykning af tidspunktet for genbe-

regning til tre måneder efter første registrering vil mindske den afgiftsmæs-

sige fordel, der kan opnås som følge af, at f.eks. flåderabatter kan indregnes

i den afgiftspligtige værdi ved indregistrering af nye køretøjer.

Desuden foreslås det, at der indføres en særlig procedure for partshøring om

sagens faktiske oplysninger, herunder f.eks. oplysninger om køretøjets ob-

jektive oplysninger, annoncemateriale m.m. ved værdifastsættelse af nye og

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

brugte køretøjer. Forslaget om en særlig procedure for partshøring træder i

stedet for forvaltningslovens regler om partshøring og vil medvirke til at

understøtte gennemsigtighed og dialog med borgere og virksomheder sam-

tidig med, at forslaget tilgodeser borgere og virksomheders ønske om at

kunne tage deres køretøj i brug hurtigst muligt.

Som en yderligere styrkelse af regelefterlevelsen foreslås det at ændre kra-

vene til selvanmeldere og nummerpladeoperatører, så de fremover ikke må

have forfalden gæld til det offentlige. Derved præciseres det, at blandt andet

gæld til en kommune ligestilles med gæld til staten.

Endvidere foreslås det at gøre hæftelsesbestemmelsen i registreringsafgifts-

lovens § 20 mere tidssvarende, så risikoen for særlige selskabskonstruktio-

ner med risiko for unddragelse mindskes. Formålet er at imødegå tilfælde,

hvor selvanmeldere anvender andre selvanmeldere til at værdifastsætte kø-

retøjet, og hvor køretøjet værdifastsættes for lavt. Som reglerne er i dag,

fremgår det ikke klart, at en virksomhed, som handler med køretøjer, hæfter

for betaling af afgiften for de køretøjer, som virksomheden ejer, uanset om

virksomheden selv har angivet afgiften for det pågældende køretøj, eller om

afgiften er angivet af en anden registreret virksomhed, der er selvanmelder.

Endelig foreslås en række ændringer af mere teknisk karakter, der vurderes

at være hensigtsmæssige for administrationen af motorområdet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Fritagelse for beskatning af ladestandere for hovedaktionærer og

selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen

2.1.1. Hovedaktionærer

2.1.1.1. Gældende ret

Gældende regler om beskatning af fri bil medfører, at værdien af arbejdsgi-

verbetalt installation af en ladestander ved lønmodtagerens bopæl i forbin-

delse med fri elbil eller pluginhybridbil er skattefritaget.

Reglerne om beskatning af fri bil anvendes også i ligningsloven, hvor der

gennem et selskab kan stilles fri bil til rådighed for hovedaktionæren. Ho-

vedaktionæren opnår dog ikke samme skattefritagelse som lønmodtagere for

rådigheden over en ladestander og installationen heraf, når den stilles til rå-

dighed sammen med en elbil eller pluginhybridbil.

En hovedaktionær, der modtager udbytte fra et selskab i form af, at der stil-

les en fri bil til rådighed, skal medregne værdien af dette gode samt eventuelt

sparet privat forbrug, når hovedaktionæren skal opgøre sin skattepligtige

indkomst. Hvis hovedaktionæren har fået stillet en fri bil til rådighed som

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

udbytte fra selskabet, ansættes værdien af bil efter reglerne om beskatning

af fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. § 16 A, stk. 5.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skatte-

pligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver m.v., fastsættes til 25 pct. af

den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten,

jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt. Satsen på 25 pct. reduceres med et �½

procentpoint årligt fra og med 1. juli 2021, og satsen på 20 pct. forhøjes med

et �½ procentpoint årligt fra og med 1. juli 2021. I indkomståret 2025 og

efterfølgende indkomstår fastsættes den årlige værdi til 22,5 pct. af bilens

værdi, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 2.-4. pkt. Bilens skattepligtige værdi

beregnes dog af mindst 160.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 7. pkt.

Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg, der udgør den årlige

afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales

for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift

for motorkøretøjer m.v., med tillæg af 50 pct. Med virkning fra den 1. juli

2021 er miljøtillægget forhøjet til 250 pct. i 2021, til 350 pct. i 2022, 450

pct. i 2023, 600 pct. i 2024 og 700 pct. fra og med 2025, jf. ligningslovens

§ 16, stk. 4, 8.-14. pkt.

Hvis hovedaktionæren sammen med fri elbil eller pluginhybridbil får stillet

en ladestander til rådighed ved sin bopæl af selskabet, vil værdien af lade-

standeren og udgifterne til installationen heraf skulle medregnes til bereg-

ningsgrundlaget for den skattepligtige værdi af fri bil. Det indebærer, at vær-

dien af ladestanderen og udgifterne til installationen ikke er dækket af be-

skatningen af fri bil, men skal tillægges beregningsgrundlaget.

2.1.1.2. Den foreslåede ordning og Skatteministeriets overvejelser

Reglerne om beskatning af fri bil indeholder incitamenter for arbejdstageren

til at vælge en klimavenlig bil. Det samme gør sig gældende for hovedakti-

onæren i et selskab.

For en lønmodtager skal der som udgangspunkt ikke ske særskilt beskatning

af værdien af en ladestander og installation heraf på den skattepligtiges bo-

pæl, når ladestanderen installeres af arbejdsgiveren i forbindelse med, at der

stilles fri elbil eller pluginhybridbil til privat rådighed.

Det foreslås på den baggrund tilsvarende, at der ikke skal ske særskilt be-

skatning af værdien af en ladestander og installationen heraf på den skatte-

pligtiges bopæl, når ladestanderen installeres i forbindelse med fri elbil eller

pluginhybridbil, der er stillet til rådighed af et selskab for en hovedaktionær.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

Den foreslåede skattefritagelse vil kunne tilskynde til at vælge elbiler eller

pluginhybridbiler som fri bil.

2.1.2. Selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomheds-

ordningen

2.1.2.1. Gældende ret

Gældende regler om beskatning af fri bil medfører, at værdien af arbejdsgi-

verbetalt installation af en ladestander ved lønmodtagerens bopæl i forbin-

delse med fri elbil eller pluginhybridbil er skattefritaget.

Reglerne om beskatning af fri bil anvendes også i virksomhedsskatteloven,

hvor der gennem en virksomhed kan stilles fri bil til rådighed for den selv-

stændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen. Den selv-

stændigt erhvervsdrivende opnår dog ikke samme skattefritagelse som løn-

modtagere for rådigheden over en ladestander og installationen heraf, når

den stilles til rådighed sammen med en elbil eller pluginhybridbil.

Selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at opgøre den skattepligtige ind-

komst fra virksomheden efter de særlige regler i virksomhedsskatteloven,

hvor det blandt andet er muligt at vælge at anvende virksomhedsordningen.

Virksomhedsordningen er bygget op af en række forskellige elementer, men

hensigten er overordnet 1) at sikre, at selvstændigt erhvervsdrivende opnår

fuld skattemæssig fradragsværdi ved indkomstopgørelsen for erhvervsmæs-

sige renteudgifter, 2) at selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at

foretage en udjævning af beskatningen af svingende indkomster, og 3) at

selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at spare op til en lav fore-

løbig skat svarende til selskabsskattesatsen med henblik på konsolidering af

virksomheden.

Når den selvstændigt erhvervsdrivende har valgt beskatning efter virksom-

hedsskattelovens regler, gælder der nærmere regler for, hvilke aktiver der

kan eller skal indgå i virksomhedsordningen.

Hovedreglen er, at erhvervsmæssige aktiver skal indgå i virksomhedsord-

ningen. Aktiver, der både anvendes erhvervsmæssigt og privat (såkaldte

blandet benyttede aktiver), kan som udgangspunkt ikke indgå i virksom-

hedsordningen. Der gælder dog enkelte undtagelser hertil. Således kan den

selvstændigt erhvervsdrivende f.eks. vælge at lade biler indgå i ordningen,

selv om bilen både anvendes i virksomheden og til private formål.

Denne undtagelse gælder ikke for en ladestander, der anvendes til at lade en

elbil eller pluginhybridbil op. Det vil sige, at en ladestander, der anvendes

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

både erhvervsmæssigt og til private formål, ikke kan indgå i virksomheds-

ordningen. Kun i det tilfælde, hvor ladestanderen udelukkende anvendes er-

hvervsmæssigt, kan den indgå i virksomhedsordningen.

2.1.2.2. Den foreslåede ordning og Skatteministeriets overvejelser

Reglerne om beskatning af fri bil indeholder incitamenter for arbejdstageren

til at vælge en klimavenlig bil. Det samme gør sig gældende for virksom-

hedsejeren, der anvender virksomhedsordningen.

For en lønmodtager skal der som udgangspunkt ikke ske særskilt beskatning

af værdien af en ladestander og installation heraf på den skattepligtiges bo-

pæl, når ladestanderen installeres af arbejdsgiveren i forbindelse med, at der

stilles fri elbil eller pluginhybridbil til privat rådighed.

Det foreslås på den baggrund, at den selvstændigt erhvervsdrivende, der an-

vender virksomhedsordningen, får mulighed for at lade en ladestander, der

både anvendes privat og erhvervsmæssigt, indgå i virksomhedsordningen.

Som følge heraf, vil der ikke skulle ske særskilt beskatning af værdien af en

ladestander og installationen heraf på den skattepligtiges bopæl, når lade-

standeren installeres i forbindelse med, at virksomheden stiller en fri elbil

eller pluginhybridbil til rådighed for den selvstændigt erhvervsdrivende, der

anvender virksomhedsordningen. Den foreslåede skattefritagelse vil kunne

tilskynde til at vælge elbiler eller pluginhybridbiler som fri bil.

2.2. Afgiftspligtig værdi af ladestandere

2.2.1. Gældende ret

Ved køb af et eldrevet køretøj eller et pluginhybridkøretøj medfølger ofte

udstyr til opladning af køretøjet f.eks. i form af en ladestander, som kan

installeres fast på en adresse.

Efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, skal alt udstyr, som leveres med

køretøjet, eller hvortil køretøjet er indrettet, medregnes ved opgørelsen af

den afgiftspligtige værdi. Dog kan værdien af sædvanligt ekstraudstyr hol-

des uden for den afgiftspligtige værdi. Dette kræver blandt andet, at ekstra-

udstyret leveres efter særskilt aftale mellem forhandleren og slutbrugeren. I

forhold til udstyr til opladning af køretøjet er der ikke i registreringsafgifts-

loven taget eksplicit stilling til, hvorvidt dette er sædvanligt ekstraudstyr.

Registreringsafgiftsloven indeholder således ingen særregler om, hvordan

værdien af udstyr til opladning af køretøjer skal behandles i forbindelse med

afgiftsberigtigelse af køretøjer, og der er derfor uklarhed om, hvorvidt ud-

styret skal medregnes ved opgørelsen af den afgiftspligtige værdi, hvis det

købes sammen med køretøjet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

2.2.2. Den foreslåede ordning og Skatteministeriets overvejelser

Der er et stigende salg af eldrevne køretøjer og pluginhybridkøretøjer og

dermed også et øget behov for udstyr til opladning af køretøjerne (ladestan-

dere). Det er forskelligt, om der medfølger en ladestander, om den kan købes

som tilvalg eller skal købes helt særskilt.

Ved lov nr. 203 af 13. februar 2021 blev der taget stilling til den skattemæs-

sige behandling af ladestandere, hvorefter der som udgangspunkt ikke skal

ske beskatning af værdien af en ladestander og installationen heraf på den

skattepligtiges bopæl, når ladestanderen installeres af arbejdsgiveren i for-

bindelse med, at der stilles fri elbil eller pluginhybridbil til privat rådighed.

Det fremgår derimod ikke tilstrækkeligt klart af registreringsafgiftsloven,

hvordan værdien af udstyr til opladning af køretøjet, herunder ladestandere,

skal behandles i afgiftsmæssig henseende.

Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i loven, hvorefter

udgifter til udstyr til opladning af køretøjet ikke medregnes ved opgørelsen

af køretøjets afgiftspligtige værdi.

Herved skabes klarhed over behandlingen af ladestandere (og opladnings-

omkostninger) i afgiftsmæssig henseende. Endvidere vil dette skabe paral-

lelitet i forhold til den skattemæssige behandling af udstyr til opladning af

køretøjer, herunder ladestandere efter ligningsloven.

2.3. Genberegningsfrist for leasingkøretøjer

2.3.1. Gældende ret

Ifølge registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, betales registreringsafgift af mo-

torkøretøjer. Afgiften betales som udgangspunkt som et engangsbeløb i for-

bindelse med motorkøretøjets registrering i Køretøjsregisteret. For nogle

køretøjer betales dog en forholdsmæssig registreringsafgift for en nærmere

afgrænset periode, hvor køretøjet ønskes anvendt i Danmark. Det gælder

blandt andet leasingkøretøjer, jf. lovens § 3 b.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 3 b udgør afgiften for køretøjer, der er

mellem 0 og 3 måneder gamle regnet fra første registrerings- eller ibrugtag-

ningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, 2 pct. pr. påbe-

gyndt måned af den beregnede registreringsafgift efter første registrerings-

eller ibrugtagningstidspunkt. For køretøjer, der ved registreringspligtens

indtræden er ældre end 3 måneder regnet fra første registrerings- eller ibrug-

tagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, udgør den

beregnede registreringsafgift 1 pct. pr. påbegyndt måned i de efterfølgende

33 måneder. For køretøjer, der ved registreringspligtens indtræden er ældre

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

end 36 måneder regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt,

uanset om det er i Danmark eller udlandet, udgør den beregnede registre-

ringsafgift 1/2 pct. pr. påbegyndt måned i de efterfølgende måneder.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 1, skal den afgiftspligtige værdi

for blandt andet leasingkøretøjer opgøres og angives igen til Skatteforvalt-

ningen, når ejerskabet til køretøjet ved salg eller anden overdragelse overgår

fra den første registrerede ejer til en tredjepart, dog senest 4 måneder efter

tidspunktet for første registrering. Det er ejeren af køretøjet, der er forpligtet

til at foretage fornyet angivelse af køretøjets afgiftspligtige værdi.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 2, skal køretøjet afgiftsberigtiges

på ny, hvis den tilbagediskonterede afgiftspligtige værdi på genberegnings-

tidspunktet, dvs. den afgiftspligtige værdi, hvoraf der oprindeligt er betalt

afgift, korrigeret for værditabet i den forløbne periode, overstiger den af-

giftspligtige værdi, hvoraf der oprindeligt er betalt afgift. Differencen mel-

lem den genberegnede og den oprindeligt beregnede afgift skal betales, hvis

den tilbagediskonterede genberegnede afgiftspligtige værdi er højere end

den oprindeligt angivne afgiftspligtige værdi.

For leasingkøretøjer m.v. foretages der således en genberegning af køretø-

jernes afgiftspligtige værdi senest 4 måneder efter første indregistrering med

henblik på at sikre, at køretøjet ikke afgiftsberigtiges ud fra en værdi, der

ligger under den markedsmæssige værdi.

2.3.2. Den foreslåede ordning og Skatteministeriets overvejelser

Det foreslås at ændre fristen for genberegning af den afgiftspligtige værdi

for leasingkøretøjer m.v. fra senest 4 til senest 3 måneder efter første indre-

gistrering med virkning for køretøjer, der registreres i Køretøjsregisteret fra

og med den 1. januar 2022.

Forslaget udmønter dele af Aftale om politiets og anklagemyndighedens

økonomi 2021-2023 af 15. december 2020 mellem regeringen (Socialdemo-

kratiet), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En-

hedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige, hvor ændring af

fristen for genberegning af den afgiftspligtige værdi for leasingkøretøjer

indgår som et finansieringsbidrag.

Ordningen med genberegning blev indført i 2017 med henblik på at mod-

virke, at der betales afgift af kunstigt lave afgiftspligtige værdier grundet

mængderabatter m.v.,

herunder den såkaldte ”bilvask”-metode

til omgåelse

af afgiftsreglerne, som der er eksempler på i leasingbranchen m.v. Ved at

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

modvirke kunstigt lave afgiftspligtige værdier undgås det, at der alene beta-

les en meget lav eller endog slet ingen registreringsafgift. Forslaget vil re-

ducere den del af den fulde registreringsafgift, der kan tilbagebetales ved

genberegningen.

2.4. Særlig procedure for partshøring

2.4.1. Gældende ret

Skatteforvaltningens værdifastsættelse af køretøjer er en forvaltningsretlig

afgørelse. Dette gælder uanset, at der er tale om en manuel eller en helt eller

delvist maskinelt genereret værdifastsættelse af køretøjer. Skatteforvaltnin-

gen skal således overholde almindelige forvaltningsretlige regler og prin-

cipper, herunder reglerne om partshøring af borgere og virksomheder med

væsentlig, individuel interesse i sagens udfald forud for, at Skatteforvaltnin-

gen træffer afgørelse.

Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, må en myndighed ikke træffe afgørelse,

før sagens parter er gjort bekendt med og har fået lejlighed til at fremkomme

med en udtalelse om oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne

faglige vurderinger, som parten ikke kan antages at være bekendt med, at

myndigheden er i besiddelse af. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er

til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens

afgørelse.

Efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, er der visse undtagelser til kravet om

myndigheders partshøring. Det gælder blandt andet, hvor der er rimelig

grund til at tro, at de yderligere oplysninger, der er tilvejebragt i forbindelse

med sagens behandling, kan korrigeres eller suppleres af den pågældende

part, og det heller ikke i øvrigt som følge af sagens karakter kan anses for

påkrævet at gennemføre en partshøring. Som eksempler på typer af oplys-

ninger, hvis indhentelse ikke uden videre bør udløse en pligt til partshøring,

kan nævnes oplysning fra ministerialbøgerne om partens fødselsdata, folke-

registeroplysninger om den pågældendes civilstand og nationalitet, uomtvi-

stede oplysninger fra skattemyndighederne om skattepligtig indkomst m.v.

Desuden kan vedkommende minister efter forhandling med justitsministe-

ren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder ikke skal være

omfattet af forvaltningslovens § 19, stk. 1, jf. forvaltningslovens § 19, stk.

2.4.2. Den foreslåede ordning og Skatteministeriets overvejelser

Foranlediget af Folketingets Ombudsmands egen drift-undersøgelse af 30

klagesager om værdifastsættelse af importerede brugte motorkøretøjer ak-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

tualiseres overvejelser om nødvendigheden af at gennemføre en særlig pro-

cedure for partshøring i forbindelse med Skatteforvaltningens værdifastsæt-

telse af nye og brugte køretøjer.

Skatteforvaltningens værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer er forvalt-

ningsretlige afgørelser og har karakter af masseforvaltning, og den almin-

delige forvaltningsretlige regel om partshøring i forvaltningslovens § 19

skal iagttages.

I lyset af, at Skatteforvaltningen årligt træffer afgørelse i ca. 50.000 sager

om værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer, er det nødvendigt, at Skat-

teforvaltningens sagsbehandling i forbindelse med værdifastsættelsen, her-

under beregning af registreringsafgiften, kan tilrettelægges hurtigt og effek-

tivt uden unødig ventetid for borgere og virksomheder. Det foreslås på den

baggrund, at der indsættes et nyt kapitel 7 b i skatteforvaltningsloven om en

særlig procedure for partshøring ved afgørelser om fastsættelse af den af-

giftspligtige værdi af nye og brugte køretøjer.

Det foreslås med det nye kapitel, at Skatteforvaltningen kan anvende en sær-

lig procedure for partshøring om sagens faktiske oplysninger ved fastsæt-

telse af den afgiftspligtige værdi af nye og brugte køretøjer. Det foreslås

desuden, at Skatteforvaltningen på afgørelsestidspunktet gør borgeren eller

virksomheden bekendt med, at borgeren eller virksomheden kan frem-

komme med bemærkninger inden for en frist på mindst 15 dage fra afgørel-

sens datering, hvorefter Skatteforvaltningen, hvis der fremkommer bemærk-

ninger, vil træffe en ny afgørelse, når fristen er udløbet.

Forslaget omfatter ligeledes de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen vil skulle

træffe afgørelse på baggrund af en efterfølgende kontrol af selvanmelders

værdifastsættelse af køretøjer (pristjek), hvor Skatteforvaltningen kontrol-

lere månedsangivelser hos virksomheder, der er registreret som selvanmel-

der i medfør af registreringsafgiftslovens § 14.

Med forslaget har borgere og virksomheder tre muligheder, når den særlige

partshøringsprocedure anvendes. Enten kan borgeren eller virksomheden 1)

acceptere Skatteforvaltningens afgørelse, hvorefter køretøjet vil kunne tages

i anvendelse, når registreringsafgiften er indbetalt 2) indsende bemærknin-

ger til Skatteforvaltningen med henblik på, at Skatteforvaltningen træffer en

ny afgørelse, der vil kunne påklages til klagemyndigheden eller indbringes

for domstolene, eller 3) påklage afgørelsen direkte til klagemyndigheden el-

ler indbringe sagen for domstolene uden at afvente den særlige procedure

for partshøring. Med forslaget gives borgere og virksomheder mulighed for

selv at vurdere, om de ønsker at »spare« sagsbehandlingstiden ved ikke at

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

afvente, at den særlige partshøringsprocedure er gennemført. Vælger borge-

ren eller virksomheden den almindelige klageadgang, finder den særlige

partshøringsprocedure således ikke anvendelse.

Uanset om det er den særlige partshøringsprocedure eller den almindelige

klageadgang, der besluttes, har borgeren eller virksomheden mulighed for

at indregistrere det pågældende køretøj på baggrund af den anfægtede eller

påklagede afgørelse og tage køretøjet i brug. Ændres afgørelsen efterføl-

gende af Skatteforvaltningen eller klagemyndigheden med den virkning, at

der er betalt for meget eller for lidt i registreringsafgift, vil registreringsaf-

giften for køretøjet blive efterreguleret.

Forslaget om en særlig procedure for partshøring adskiller sig fra den almin-

delige genoptagelsesregel i skatteforvaltningslovens § 31 ved, at genopta-

gelse efter anmodning forudsætter, at borgeren eller virksomheden fremlæg-

ger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring.

Med forslaget om en særlig procedure for partshøring vil alle oplysninger,

som borgeren og virksomheden fremsender inden for den fastsatte frist på

f.eks. mindst 15 dage fra afgørelsens datering, derimod skulle indgå i sags-

behandlingen. Forslaget er derved ikke afgrænset til kun at vedrøre oplys-

ninger af faktisk eller retlig karakter, der vil kunne begrunde en ændring

efter skatteforvaltningslovens § 31, men omfatter også oplysninger af fak-

tisk eller retlig karakter, der ikke nødvendigvis vil kunne begrunde en æn-

dring. Bestemmelsen bliver således, som ved partshøring efter forvaltnings-

lovens § 19, en partsinddragelse, hvor også generelle eller specifikke indsi-

gelser bliver behandlet, uanset om disse indsigelser giver grundlag for en

ændring af den afgiftspligtige værdi.

Borgere og virksomheders retsstilling vil blive sikret med de foreslåede reg-

ler, da de giver borgere og virksomheder mulighed for at supplere grundla-

get for værdifastsættelsen, så der tages højde for flest muligt relevante op-

lysninger, herunder at komme med bemærkninger til Skatteforvaltningens

afgørelse.

Forslaget om en særlig procedure for partshøring træder i stedet for forvalt-

ningslovens regler om partshøring. Det betyder, at forvaltningslovens § 19

ikke anvendes i sager om værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer.

Den særlige procedure for partshøring vil

–

ud over at sikre, at høring af

borgere og virksomheder gennemføres

–

tillige være med til at understøtte

gennemsigtighed og dialog med borgere og virksomheder samtidig med, at

forslaget tilgodeser et ønske fra borgere og virksomheder om at kunne tage

deres køretøj i brug hurtigst muligt.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

2.5. Solidarisk hæftelse

2.5.1. Gældende ret

Efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, hæfter ejeren af et køretøj på

tidspunktet for afgiftspligtens indtræden for betaling af registreringsafgif-

ten. Efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 2, hæfter tillige en virksom-

hed, der erhvervsmæssigt handler med motorkøretøjer eller påhængs- eller

sættevogne til motorkøretøjer, for betaling af afgiften, hvis virksomheden

har solgt køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden. Ifølge regi-

streringsafgiftslovens § 20, stk. 9, gælder hæftelsesbestemmelserne i § 20,

stk. 1 og 2, ikke i en række tilfælde, herunder når en registreret virksomhed

har angivet afgiften og hæfter herfor efter § 16, jf. § 17, stk. 1.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 20, stk. 7, hæfter importøren i visse til-

fælde for betaling af registreringsafgiften, når brugte køretøjer indføres fra

udlandet. Det gælder, uanset om afgiften i disse tilfælde er angivet af en

registreret virksomhed, som hæfter herfor, i medfør af § 16, jf. § 17, stk. 1.

2.5.2. Den foreslåede ordning og Skatteministeriets overvejelser

Det foreslås, at hæftelsesbestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 20 ju-

steres, så det klart fremgår, at en virksomhed, som erhvervsmæssigt handler

med køretøjer, hæfter solidarisk for afgiften af de køretøjer, som virksom-

heden sælger, uanset om denne selv har angivet afgiften for det pågældende

køretøj, eller om afgiften er angivet af en anden registreret virksomhed.

I medfør af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 7, hæfter den, der har im-

porteret et brugt køretøj til landet og afsat køretøjet til den, i hvis navn det

er registreret første gang i Køretøjsregisteret, for registreringsafgiften, hvis

den ikke er betalt i forbindelse med registreringen. Det foreslås at justere

denne bestemmelse, så importøren ligeledes hæfter for afgiftens betaling for

køretøjer, som har været omfattet af en af ordningerne i §§ 3 a - 3 c, og som

efterfølgende registreres med henblik på varig anvendelse i Danmark.

Hermed sikres der en klar hjemmel til at gøre solidarisk hæftelse gældende

over for virksomheder, der erhvervsmæssigt handler med køretøjer, og som

anvender andre registrerede virksomheder (selvanmeldere) til at foretage

værdifastsættelse og angivelse af registreringsafgiften. Dette skal sikre

bedre regelefterlevelse, da der ikke vil være et incitament til at værdifast-

sætte køretøjer for lavt og dermed angive registreringsafgiften for lavt.

Der er en stigende tendens til, at virksomheder, der selv er registrerede som

selvanmeldere, anvender andre selvanmeldere til at værdifastsætte køretø-

jer, og at køretøjer i den forbindelse værdifastsættes kunstigt lavt med en

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

deraf tilsvarende kunstigt lav registreringsafgift til følge. Det er den virk-

somhed, som angiver afgiften, der skal foretage efterbetaling af den reste-

rende afgift, hvis der sker en forhøjelse heraf i forbindelse med Skattefor-

valtningens kontrol (pristjek). Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis en registre-

ret virksomhed, der sælger et køretøj, ikke hæfter for registreringsafgiftens

betaling blot ved at anvende en anden registreret virksomhed til at værdi-

fastsætte køretøjet og angive registreringsafgiften. Risikoen er således, at

hæftelsen for afgiften placeres i en virksomhed, som er forskellig fra den,

hvor indtjeningen ved salg af køretøjet placeres, hvorved der er en åbenbar

mulighed for omgåelse og dermed afgiftsunddragelse.

De nuværende hæftelsesregler er i det væsentlige ikke opdateret siden regi-

streringsafgiftslovens indførelse i 1971 og tager derfor ikke højde for de

væsentlige ændringer, som er gennemført, herunder blandt andet indførelse

af reglerne om forholdsmæssig afgift for leasingkøretøjer, registrerede virk-

somheders muligheder for selv at angive afgift m.v. Reglerne, som de er i

dag, er derfor kun i begrænset omfang egnede til at adressere den ændrede

situation.

Det foreslås derfor, at virksomheder, der erhvervsmæssigt handler med kø-

retøjer, og som sælger et køretøj i forbindelse med afgiftspligtens indtræden,

skal hæfte solidarisk for registreringsafgiften med den registrerede virksom-

hed, som har angivet afgiften. Det skal gælde, uanset om den virksomhed,

som sælger køretøjet, selv er en registreret virksomhed eller ej.

2.6. Gæld til det offentlige

2.6.1. Gældende ret

Efter § 15 i lov om registrering af køretøjer (herefter køretøjsregistrerings-

loven) kan virksomheder autoriseres som nummerpladeoperatører, og efter

registreringsafgiftslovens §§ 14-16 kan virksomheder registreres som selv-

anmeldere. Nummerpladeoperatører kan blandt andet registrere og afmelde

køretøjer og udlevere og modtage nummerplader retur. Selvanmeldere kan

fastsætte værdien af et køretøj ved import og angive og afregne registre-

ringsafgift gennem et selvbetjeningssystem (månedsangivelse).

Ifølge køretøjsregistreringslovens § 15, stk. 2, nr. 3, må en virksomhed, der

autoriseres som nummerpladeoperatør, ikke have gæld til staten. Det samme

gælder efter registreringsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 3, for en virksomhed,

der registreres som selvanmeldervirksomhed.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

I de nævnte bestemmelser omtales alene gæld til staten. Nogle virksomheder

er eller bliver således efter de gældende regler autoriseret som nummerpla-

deoperatør eller registreret som selvanmeldere, selv om de har f.eks. har

gæld til en kommune.

2.6.2.Den foreslåede ordning og Skatteministeriets overvejel ser

Det foreslås at udvide den type af gæld, der medfører, at virksomheder ikke

kan være autoriseret som nummerpladeoperatører og registreret som selv-

anmeldere, til at omfatte al forfalden gæld til det offentlige.

Det vurderes, at der en risiko for, at virksomheder, der har forfalden gæld til

det offentlige, ikke kan betale de løbende afgiftstilsvar, gebyrer m.v., som

de skal efter køretøjsregistreringsloven og registreringsafgiftsloven. Dette

gælder, uanset om virksomhedens gæld er til staten eller til andre offentlige

instanser som f.eks. kommuner.

Forslaget er således begrundet i at undgå, at virksomheder kan være num-

merpladeoperatører eller selvanmeldere, hvis de har forfalden gæld til det

offentlige, uanset om denne gæld er til staten, kommuner eller andre offent-

lige myndigheder.

Forslaget vil endvidere nedsætte risikoen for tab, idet risikoen for tab anses

for lige så stor ved forfalden gæld til kommunen m.v. som forfalden gæld

til staten.

2.7 Gebyr for ændring af køretøjs registrerede ejer eller bruger

2.7.1. Gældende ret

Efter § 1, stk. 2, i køretøjsregistreringsloven, skal Køretøjsregisteret inde-

holde oplysninger om hvert enkelt køretøj og om køretøjets tilhørsforhold,

herunder hvem der er ejere og brugere af køretøjet. Efter køretøjsregistre-

ringslovens § 11, stk. 1, opkræves et gebyr ved registrering af en ny ejer

eller bruger af et køretøj, der sker uden afmelding af køretøjet.

2.7.2. Den foreslåede ordning og Skatteministeriets overvejelser

Det foreslås, at køretøjsregistreringslovens § 11, stk. 1, præciseres, så be-

stemmelsen omfatter opkrævning af gebyr for enhver ændring af et køretøjs

registrerede ejere eller brugere, der sker uden samtidig afmelding af køretø-

jet. Det gælder også ved sletning. Der tilsigtes ikke herved nogen ændring

af gældende ret.

2.8. Totalskadede køretøjer

2.8.1. Gældende ret

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

I henhold til registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, skal der svares afgift igen

af tidligere afgiftsberigtigede motorkøretøjer omfattet af en skadesforsik-

ring, der er genopbygget efter at have været ødelagt ved færdselsuheld, ek-

splosion, ildebrand m.m., såfremt udgiften indbefattet moms til fuldstændig

udbedring af de ved færdselsuheld m.v. skete skader overstiger en nærmere

bestemt procentsats, som afhænger af køretøjstypen. Sådanne køretøjer be-

tegnes som totalskadede.

Med § 7, stk. 1, sikres det, at der for afgiftsberigtigede køretøjer, der total-

skades, betales ny afgift efter genopbygning. Dette skal sikre, at der ikke

udføres uforholdsmæssigt mange reparationer på køretøjer alene på grund

af den registreringsafgift, der er iboende i køretøjerne. Det sikres dermed, at

der ikke repareres på en ældre og mere forurenende bilpark, blot fordi det

ikke kan betale sig at købe et nyt og mere miljørigtigt køretøj.

Bestemmelsen omfatter også udenlandske firmabiler, jf. registreringsaf-

giftslovens § 3 a, leasingkøretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, og

køretøjer ejet af udlændinge, der bor i Danmark i en begrænset periode, jf.

registreringsafgiftslovens § 3 c.

Køretøjer afgiftsberigtiget efter §§ 3 a-3 c er kendetegnede ved, at der alene

er betalt en forholdsmæssig registreringsafgift. Efter lovens §§ 3 a og 3 c

betales der afgift for 3 måneder ad gangen, og der vil derfor altid skulle

betales en ny registreringsafgift ved udløbet af et kvartal, hvis køretøjet fort-

sat ønskes anvendt i Danmark. Efter lovens § 3 b betales der en forholds-

mæssig afgift, der svarer til længden af en leasingaftale. Når leasingaftalen

udløber, vil der skulle betales registreringsafgift igen, hvis køretøjet fortsat

ønskes anvendt i Danmark.

Konsekvensen af en totalskade er, at der i Køretøjsregisteret indsættes en

totalskadeblokering, som medfører, at køretøjet ikke kan indregistreres, før

registreringsafgiften er betalt på ny.

2.8.2. Den foreslåede ordning og Skatteministeriets overvejelser

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, ændres, så køretøjer,

der er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens §§ 3 a-3 c, udgår af

bestemmelsen. Det vil få den konsekvens, at der ikke skal svares ny regi-

streringsafgift af et sådant køretøj, der er genopbygget efter at have været

ødelagt m.v.

Køretøjer, der er afgiftsberigtigede efter registreringsafgiftslovens §§ 3 a-3

c, har ikke en iboende registreringsafgift modsat de fuldt afgiftsberigtigede

køretøjer. Der er således ikke samme risiko for, at der foretages reparationer

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

på forholdsmæssigt afgiftsberigtigede køretøjer, hvor udgiften til udbedring

af skaderne overstiger køretøjets værdi eksklusive registreringsafgift. Hvis

f.eks. et leasingkøretøj bliver totalskadet, vil leasingaftalen typisk blive af-

brudt, og der vil skulle betales registreringsafgift på ny, før indregistrering

kan ske igen. Der er således ikke det samme økonomiske incitament til at

genopbygge sådanne køretøjer, hvis udgifterne overstiger køretøjets pris

eksklusive afgift.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Fritagelse for beskatning af ladestandere for hovedaktionæ-

rer og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomheds-

ordningen

Forslaget om beskatning af ladestandere for hovedaktionærer og selvstæn-

digt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, søger at bringe

reglerne i overensstemmelse med intentionen bag lov nr. 203 af 13. februar

2021. De provenumæssige konsekvenser for så vidt angår denne del af lov-

forslaget om beskatning af ladestandere for hovedaktionærer og selvstæn-

digt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, er derfor alle-

rede indregnet i de opgjorte provenumæssige konsekvenser i lov nr. 203 af

13. februar 2021. Denne del af lovforslaget om beskatning af ladestandere

for hovedaktionærer og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virk-

somhedsordningen, skønnes således ikke at medføre provenumæssige kon-

sekvenser.

3.1.2. Genberegningsfrist for leasingkøretøjer m.v.

Forslaget om fremrykning af tidspunkt for genberegning af leasingkøretøjer

skønnes at indebære et årligt umiddelbart merprovenu på ca. 80 mio. kr. og

et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 40 mio. kr. årligt, jf. tabel

Forslaget har virkning for aftaler, der registreres i Køretøjsregisteret fra og

med den 1. januar 2022, og derfor er der ingen provenumæssige konsekven-

ser i 2021.

Tabel 1. Fremrykning af genberegningsfrist

Mio. kr. (2022-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2022

2023

2024

2025

2026

Finansår

2027 Varigt

2022

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

En fremrykning af tidspunktet for genberegning til tre måneder forkorter

den periode, hvor leasingselskaber m.v. kan lægge rabatterede indkøbspriser

til grund for afgiftsberegningen. Fremrykningen vil således reducere den del

af den fulde registreringsafgift, der kan tilbagebetales ved genberegningen,

fra 7 pct. til 6 pct., hvilket medfører et umiddelbart merprovenu på ca. 80

mio. kr. årligt. Det må imidlertid forventes, at forslaget vil reducere fortje-

nesten hos leasingselskaberne m.v., hvilket vil reducere indtægterne fra sel-

skabsskat m.v., så merprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes at ud-

gøre ca. 40 mio. kr. årligt.

3.1.3. Øvrige forslag

De øvrige dele af lovforslaget skønnes at have ingen eller ikke nævnevær-

dige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget øvrige elementer vurderes for nuværende at medføre admini-

strative omkostninger for Skatteforvaltningen på 1,0 mio. kr. i 2021, 4,5

mio. kr. årligt i 2022-2024, 4,4 mio. kr. årligt i 2025-2026 og 4,3 mio. kr.

årligt i 2027 og frem. Hertil kommer et træk på lånerammen på 0,7 mio. kr.

i 2021, 0,6 mio. kr. i 2022, 0,4 mio. kr. i 2023, 0,3 mio. kr. i 2024 og 0,1

mio. kr. årligt i 2025-2026.

Der vil ske en konsolidering af lovforslagets samlede administrative om-

kostninger frem mod lovforslagets fremsættelse.

De forslag, som medfører udgifter for Skatteforvaltningen, gennemgås i det

følgende i relation til, hvilken implementering forslaget kræver, og hvorvidt

principperne for digitaliseringsklar lovgivning er overholdt.

3.2.1. Genberegningsfrist for leasingkøretøjer m.v.

Ændringen af genberegningsfrist for leasingkøretøjer m.v. medfører, at der

skal skaffes anden dokumentation og sammenligningsgrundlag end det, der

benyttes i dag. Det forventes, at sagsbehandlingstiden til gennemførelse af

genberegninger og pristjek vil blive længere. Ændringen medfører derud-

over systemtilretninger hos ekstern leverandør.

Denne del af lovforslaget skønnes samlet at medføre økonomiske konse-

kvenser på i alt 1,3 mio. kr. for Skatteforvaltningen.

Denne del af lovforslaget vurderes ikke at have digitaliseringsmæssige kon-

sekvenser.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

3.2.2. Særlig procedure for partshøring

Denne del af lovforslaget forventes at medføre økonomiske omkostninger

for Skatteforvaltningen på 3,8 mio. kr. årligt. Desuden forventes det at med-

føre implementeringsmæssige omkostninger på 0,5 mio. kr. i 2021.

I digitaliseringsmæssig henseende forventes den foreslåede særlige proce-

dure for partshøring at muliggøre automatisk sagsbehandling. Det forventes

at give borgere og virksomheder mulighed for en hurtig afgørelse, samtidig

med at muligheden for at afgive supplerende oplysninger til sagens belys-

ning fastholdes.

3.2.3. Solidarisk hæftelse

Denne del af forslaget vurderes at medføre økonomiske konsekvenser for

Skatteforvaltningen på 0,5 mio. kr. årligt fra 2022, hvoraf 0,4 mio. kr. er

forbundet med vejledning og 0,1 mio. kr. er forbundet med manuel opkræv-

ning hos den virksomhed, som hæfter solidarisk.

Det syvende princip for digitaliseringsklar lovgivning om at undgå snyd og

fejl vurderes at være overholdt. Endvidere vurderes det fjerde princip om

sammenhæng på tværs af data at være overholdt, da eksisterende systemer

anvendes.

3.2.3. Gæld til det offentlige

Forslaget om gæld til det offentlige skønnes at medføre, at Skatteforvaltnin-

gen ved brug af allerede eksisterende systemer kan inddrage flere typer

gæld, ved vurderingen af, om en virksomhed kan autoriseres som nummer-

pladeoperatør eller registreres som selvanmelder. Forslaget forventes ikke

at have nævneværdige konsekvenser for det offentlige.

Det syvende princip for digitaliseringsklar lovgivning om at undgå snyd og

fejl vurderes at være overholdt. Endvidere vurderes det fjerde princip om

sammenhæng på tværs af genbrug af data at være overholdt, da eksisterende

systemer anvendes.

3.2.5. Øvrige forslag

For de øvrige initiativer vurderes de syv principper for digitaliseringsklar

lovgivning at være fulgt, da de foreslåede ændringer alene medfører ændrin-

ger af selve lovene og ikke Skatteforvaltningens it-systemer.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Genberegningsfrist for leasingkøretøjer m.v.

Forslaget om ændring af genberegningsfristen for leasingkøretøjer m.v. in-

debærer en regelstramning, da den del af den fulde registreringsafgift, der

kan tilbagebetales ved genberegningen, reduceres fra 7 pct. til 6 pct. Forsla-

get om stramning af reglerne for leasingkøretøjer m.v. skønnes at reducere

fortjenesten hos leasingselskaber, udlejningsselskaber og forhandlere sva-

rende til det umiddelbare provenu på ca. 80 mio. kr. årligt.

Den foreslåede ændring kan medføre administrative konsekvenser for lea-

singvirksomhederne, da det kan være vanskeligt at fremskaffe den nødven-

dige dokumentation og det tilstrækkelige sammenligningsgrundlag i form

af annoncerede handelspriser m.v.

4.2. Solidarisk hæftelse

Forslaget om solidarisk hæftelse medfører en stramning af hæftelsesreglerne

for selvanmeldere. -

4.3. Gæld til det offentlige

Forslaget om gæld til det offentlige indebærer en regelstramning, da den

gæld, som selvanmeldere og nummerpladeoperatører, kan oppebære, be-

grænses.

4.4 Øvrige forslag

De øvrige dele af lovforslaget skønnes at have ingen eller ikke nævnevær-

dige konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

5.1 Særlig procedure for partshøring

Forslaget om en særlig procedure for partshøring vil i lyset af, at Skattefor-

valtningen årligt træffer afgørelse i ca. 50.000 sager om værdifastsættelse af

nye og brugte køretøjer medvirke til, at forvaltningens sagsbehandling kan

tilrettelægges hurtigt og effektivt uden unødig ventetid for borgerne.

5.2 Øvrige forslag

De øvrige forslag skønnes at have ingen eller ikke nævneværdige admini-

strative konsekvenser for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

6.1. Fritagelse for beskatning af ladestandere for hovedaktionærer og selv-

stændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen og afgifts-

pligtig værdi af ladestandere.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

Forslaget vil medvirke til at forbedre rammevilkårene for udbredelse af nul-

og lavemissionskøretøjer, det vil typisk sige eldrevne køretøjer og plugin-

hybridkøretøjer. Udledningerne fra disse typer af køretøjer udgør en lavere

klima- og miljøbelastning pr. enhed end tilsvarende konventionelle benzin-

eller dieseldrevne køretøjer. Det vurderes på den baggrund, at de foreslåede

ændringer vil have positive om end begrænsede klima- og miljømæssige

konsekvenser.

6.2. Øvrige forslag

Derudover vurderes lovforslaget ikke at klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. juni 2021 til den 18. august

2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Advokatsamfundet, Akademi-

kerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, AutoBranchen Danmark,

AUTIG - Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, Auto-

CamperRådet, Bilfærgernes Rederiforening, BilsynsBranchen, Borger- og

retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Aktive

Ejere i Danmark, Brintbranchen, Business Danmark, Børsmæglerforenin-

gen, Camping Branchen, Carta, Centralforeningen af Taxiforeninger i Dan-

mark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks

Motor Union, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og

Cafeer, Dansk Aktionærforening, Dansk AutoGenbrug, Dansk Automat

Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Automobilfor-

handler Forening, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Elbil Alliance, Dansk Energi, Dansk Er-

hverv, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Iværksætterfor-

ening, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Lokalsyn, Dansk Maskinhand-

lerforening, Dansk Methanolforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Per-

sonTransport, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Skovforening, Dansk

Taxi Råd, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dan-

ske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Biludlejere,

Danske Biobrændsels- og Kulimportørers Association, Danske Busvogn-

mænd, Danske Speditører, Danske Synsvirksomheder, DANVA,

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

DAKOFA, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den danske Fondsmæg-

lerforening, Den Danske Bilbranche, DFIM, DI, DI Transport, Digitalise-

ringsstyrelsen, EjendomDanmark, Eksportrådet, ERFAgruppen-Bilsyn, Er-

hvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regulering, FDL - Frie Danske Last-

bilvognmænd, FDM, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans

Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanstilsynet, FOA, For-

brugerrådet Tænk, FORCE Technology, Forenede Danske Amerikanerbil-

klubber, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Foreningen af Dan-

ske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension,

FSE, FSR - danske revisorer, GAFSAM, GRAKOM - erhvervs- og arbejds-

giverorganisation indenfor grafisk kommunikation, medier og markedsfø-

ring, International Transport Danmark, Justitia, Kraka, Landbrug og Føde-

varer, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Motorcykel Forhand-

ler Foreningen, Motorcykel Importør Foreningen, Motorhistorisk Samråd,

Nationalbanken, Olie Gas Danmark, PolioForeningen, Rockwool Fonden,

Rådet for Grøn Omstilling, SAGRO, SEGES, SKAD - Køretøjsbygger

–

Autoskadebranchen i Danmark, Skatteankestyrelsen, Skatterevisorforenin-

gen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, UlykkesPatientForeningen,

Ældre Sagen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget skønnes samlet set at Ingen nævneværdige.

indebære et merprovenu efter tilba-

geløb og adfærd på ca. 40 mio. kr. år-

ligt.

Implemente-

Ingen.

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget vurderes samlet set at

medføre udgifter på 1,4 mio. kr. i

2021, 9,4 i mio. kr. i 2022, 9,4 mio.

kr. i 2023, 9,4 mio. kr. i 2024, 9,3

mio. kr. i 2025, 9,3 mio. kr. årligt i

2016 og 9,2 mio. kr. årligt i 2017 og

frem. Udgifterne knytter sig pri-

mært til systemtilretning og vejled-

ning.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Ingen.

Forslaget om gæld til det offentlige

medfører, at den type gæld, som

nummerpladeoperatører og selvan-

meldere må oppebære, begrænses.

Forslaget om fremrykning af gen-

beregningstidspunktet for leasing-

køretøjer m.v. skønnes at reducere

fortjenesten hos leasingselskaber

m.v. svarende til det umiddelbare

provenu på ca. 80 mio. kr. årligt.

Forslaget om solidarisk hæftelse

medfører en stramning af hæftel-

sesreglerne for selvanmeldere.

Forslaget om fremrykning af gen-

beregningstidspunktet for leasing-

køretøjer m.v. kan medføre admini-

strative omkostninger til at frem-

skaffe den nødvendige dokumenta-

tion og tilstrækkelige sammenlig-

ningsgrundlag i form af annonce-

rede handelspriser m.v. til brug for

genberegningen.

Administrative Ingen.

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative Forslaget om en særlig procedure for Ingen.

konsekvenser

partshøring vil i lyset af, at Skatte-

for borgerne

forvaltningen årligt træffer afgørelse

i ca. 50.000 sager om værdifastsæt-

telse af nye og brugte køretøjer med-

virke til, at forvaltningens sagsbe-

handling kan tilrettelægges hurtigt

og effektivt uden unødig ventetid for

borgerne.

Klimamæssige

konsekvenser

Lovforslaget om beskatning af lade- Ingen.

standere for hovedaktionærer og

selvstændigt erhvervsdrivende, der

anvender

virksomhedsordningen,

samt lovforslaget om afgiftspligtig

værdi af ladestandere vil medvirke

til at forbedre rammevilkårene for

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

udbredelse af nul- og lavemissions-

køretøjer, og lovforslaget vurderes

på den baggrund, at ville have posi-

tive om end begrænsede klima- og

miljømæssige konsekvenser.

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de principper

for implemen-

tering af er-

hvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

Ingen.

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ifølge køretøjsregistreringslovens § 1, stk. 2, skal Køretøjsregisteret inde-

holde oplysninger om hvert enkelt køretøj og om køretøjets tilhørsforhold,

herunder hvem der er ejere og brugere af køretøjet. Efter køretøjsregistre-

ringslovens § 11, stk. 1, opkræves et gebyr ved registrering af en ny ejer

eller bruger af et køretøj i Køretøjsregisteret, der sker uden afmelding af

køretøjet.

Gebyret fremgik oprindeligt af færdselslovens § 124 m og skulle opkræves

ved anmeldelse om ejerskifte (brugerskifte). Der var således hjemmel i be-

stemmelsen til at opkræve gebyr for registrering af ejer og bruger samt af-

melding (sletning) af ejer og bruger, hvor der ikke samtidig skete en afmel-

ding af køretøjet.

Ifølge bemærkningerne til lovforslag nr. 144 af 25. januar 2006, jf. Folke-

tingstidende 2005-06, tillæg A 4298, side 4322, hvor bestemmelsen blev

foreslået flyttet fra færdselsloven til køretøjsregistreringsloven, fremgik det,

at der med køretøjsregistreringslovens § 11, stk. 1, ikke var tilsigtet en ind-

holdsmæssig ændring i forhold til den tidligere regel om gebyr i færdselslo-

vens § 124 m.

Det foreslås derfor, at køretøjsregistreringslovens

§ 11, stk. 1,

præciseres, så

bestemmelsen omfatter opkrævning af et gebyr for enhver ændring af et kø-

retøjs registrerede ejere eller brugere, herunder også sletning af registrerede

ejere eller brugere, der sker uden samtidig afmelding af køretøjet. Der til-

sigtes ikke herved nogen ændring af gældende ret.

Til nr. 2

Efter køretøjsregistreringslovens § 12, stk. 1, opkræves et gebyr på 100 kr.

for udstedelse af registreringsattest eller supplerende attest, bortset fra til-

fælde hvor attesten udstedes i forbindelse med betaling for nummerplader

efter køretøjsregistreringslovens § 8 eller betaling for registrering af ny ejer

eller bruger efter køretøjsregistreringslovens § 11.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

Det forslås at konsekvensændre køretøjsregistreringslovens

§ 12, stk. 1,

på

baggrund af lovforslagets § 2, nr. 1, således at det præciseres, at der sker

betaling for enhver ændring af et køretøjs registrerede ejere eller brugere,

der sker uden afmelding af køretøjet.

Til nr. 3

Efter køretøjsregistreringslovens § 15 kan virksomheder autoriseres som

nummerpladeoperatører. Nummerpladeoperatører kan blandt andet regi-

strere og afmelde køretøjer samt udlevere og modtage nummerplader retur.

Ifølge køretøjsregistreringslovens § 15, stk. 2, nr. 3, må en virksomhed, som

autoriseres som nummerpladeoperatør, ikke have gæld til staten. Ifølge §

15, stk. 4, ophører autorisationen, hvis virksomheden ikke længere opfylder

betingelsen om ikke at have gæld til staten.

Ordlyden af bestemmelsen medfører, at nogle virksomheder er eller bliver

autoriseret, selv om de har gæld til andre dele af det offentlige end staten,

f.eks. kommunal gæld.

Det foreslås derfor, at betingelsen i køretøjsregistreringslovens

§ 15, stk. 2,

nr. 3,

ændres, så virksomheden for at være eller blive autoriseret nummer-

pladeoperatør ikke må have forfalden gæld til det offentlige. Derved be-

grænses den gæld, der medfører, at virksomheder ikke kan være nummer-

pladeoperatører.

Forslaget er begrundet i at undgå, at virksomheder autoriseres som nummer-

pladeoperatører, hvis de har forfalden gæld til det offentlige, uanset om gæl-

den er til staten, kommuner eller andre offentlige myndigheder. Forslaget

skal mindske risikoen for, at autoriserede nummerpladeoperatører ikke kan

betale de løbende tilsvar, gebyrer m.v., som de skal efter køretøjsregistre-

ringsloven. Når en virksomhed har forfalden gæld til det offentlige, er risi-

koen til stede, uanset om virksomhedens gæld er til staten eller til andre

offentlige instanser, f.eks. kommuner.

Med forfalden gæld til det offentlige forstås f.eks. gæld under inddrivelse

samt anden forfalden gæld, som Skatteforvaltningen har kendskab til.

Bestemmelsen om, at en virksomhed ikke må have forfalden gæld til det

offentlige, fortolkes således, at en autoriseret virksomhed med forfalden

gæld til det offentlige kan undgå at miste autorisationen, hvis virksomheden

straks efter modtagelse af en rykker for gældens betaling eller anden opfor-

dring til at betale gælden bringer gælden ud af verden eller stiller fuldt be-

tryggende sikkerhed for gældens betaling inklusive morarenter og eventu-

elle inddrivelsesrenter. Straks vil sige samme dag eller dagen efter.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

Endvidere følger det af køretøjsregistreringslovens § 15, stk. 3, at Skattefor-

valtningen kan tillade, at en overtrædelse af betingelsen i § 15, stk. 2, nr. 3,

ikke medfører bortfald af autorisationen, hvis der foreligger særlige om-

stændigheder. Sådanne særlige omstændigheder kan være sygdom eller en

anden ganske uforudset begivenhed, der med overvejende sandsynlighed

kun vil være midlertidig.

Til § 2

En aktionær i et selskab anses for at være hovedaktionær, når denne ejer

eller inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen,

eller når denne råder eller inden for de seneste 5 år har rådet over mere end

50 pct. af stemmeværdien i selskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4.

Ved opgørelsen medregnes aktier ejet af aktionærens nærmeste familie og

aktier ejet af selskaber og fonde, hvorover aktionæren eller dennes nærmeste

familie har eller har haft bestemmende indflydelse.

Hvis en hovedaktionær modtager udbytte fra selskabet i form at, at selskabet

stiller et gode til rådighed for hovedaktionæren, da skal hovedaktionæren

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet

tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet.

Hvis en hovedaktionær får stillet en fri bil til rådighed af selskabet, beskattes

værdien af godet, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5. Beskatningen sker som

personlig indkomst i medfør af personskattelovens § 3, stk. 1, jf. § 4 a, stk.

2. Dvs. at en hovedaktionær, der får en bil stillet til rådighed af selskabet,

vil blive beskattet af værdien som personlig indkomst, uanset om rådighe-

den over bilen udgør udbytte for hovedaktionæren, eller om bilen stilles til

rådighed i forbindelse med hovedaktionærens ansættelse i selskabet.

Uanset om rådigheden over fri bil skal anses som udbytte eller løn for ho-

vedaktionæren, skal værdien af rådigheden opgøres efter reglerne i lignings-

lovens § 16, stk. 4.

Bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, medfører, at den skattepligtige

værdi skal fastsættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger

300.000 kr., og 20 pct. af resten, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt. Satsen

på 25 pct. reduceres med et �½ procentpoint årligt fra og med 1. juli 2021, og

satsen på 20 pct. forhøjes med et �½ procentpoint årligt fra og med 1. juli

2021. I indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår fastsættes den årlige

værdi til 22,5 pct. af bilens værdi, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 2.-4. pkt.

Bilens skattepligtige værdi beregnes dog af mindst 160.000 kr., jf. lignings-

lovens § 16, stk. 4, 7. pkt.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg, der udgør den årlige

afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales

for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift

for motorkøretøjer m.v., med tillæg af 50 pct. Med virkning fra den 1. juli

2021 er miljøtillægget forhøjet til 250 pct. i 2021, til 350 pct. i 2022, 450

pct. i 2023, 600 pct. i 2024 og 700 pct. fra og med 2025, jf. ligningslovens

§ 16, stk. 4, 8.-14. pkt.

Hvis en hovedaktionær får en ladestander stillet til rådighed af selskabet,

eller hvis selskabet foranstalter installation af en ladestander (ladestik) på

hovedaktionærens bopæl er det afgørende, om rådigheden sker som følge af

hovedaktionærens ansættelse i selskabet.

Det fremgår således af ligningslovens § 16, stk. 4, at værdien af en ladestan-

der og installation af ladestander (ladestik), der er stillet til privat rådighed

af arbejdsgiveren ved den skattepligtiges bopæl sammen med privat rådig-

hed over en elbil eller pluginhybridbil, ikke beskattes. Hvis den skatteplig-

tige beskattes af fri elbil eller pluginhybridbil i en sammenhængende peri-

ode, der er kortere end 6 måneder, skal markedsværdien af ladestander og

installation dog medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

ved periodens ophør, hvis installationen overgår til privat brug, jf. lignings-

lovens § 16, stk. 4, 26. og 27. pkt. En hovedaktionær, der er ansat af selska-

bet eller medlem af bestyrelsen og i denne egenskab får en ladestander stillet

til rådighed i forbindelse med en fri elbil eller pluginhybridbil, vil således

på tilsvarende måde som en anden ansat være skattefri af værdien heraf.

Får en hovedaktionær, der ikke er ansat eller medlem i bestyrelsen, jf. lig-

ningslovens § 16, stk. 1, i selskabet, stillet en ladestander til privat rådighed

ved bopælen sammen med en fri elbil eller pluginhybridbil, da vil rådighe-

den over ladestanderen ikke være omfattet af reglerne i ligningslovens § 16,

stk. 4, 26. og 27. pkt.

Bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 5, medfører således, at værdien

af en ladestander, der er stillet til rådighed for en hovedaktionær ikke i denne

situation vil skulle fastsættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk.

4. Det medfører, at en ladestander, der stilles til rådighed for en hovedakti-

onær, der ikke er ansat eller medlem i bestyrelsen, ikke i dette tilfælde vil

være skattefri af ladestanderen og installationen heraf.

Det foreslås, at der i ligningslovens

§ 16 A, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes ”en

ladestander,” efter ”en bil,”.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

Med den foreslåede ændring vil værdiansættelsen efter bestemmelsen i lig-

ningslovens § 16, stk. 4, også skulle ske for en ladestander, der stilles til

rådighed for en hovedaktionær sammen med privat rådighed over en elbil

eller pluginhybridbil. Herefter vil en hovedaktionær, som ikke samtidig er

ansat eller medlem af bestyrelsen, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, i selskabet,

der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en ladestander

samt installationen heraf til rådighed sammen med rådighed over en fri elbil

eller pluginhybridbil, blive omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, 26. og 27.

pkt.

Det vil medføre, at værdien af ladestander og installationen heraf, der er

stillet til privat rådighed af selskabet ved den skattepligtiges bopæl sammen

med privat rådighed over en elbil eller pluginhybridbil, ikke beskattes.

Reglen skal sørge for, at hovedaktionæren bliver skattemæssigt behandlet

som øvrige ansatte i selskabet af en ladestander og installationen heraf, der

er stillet til privat rådighed af selskabet ved den skattepligtiges bopæl sam-

men med privat rådighed over en elbil eller pluginhybridbil, uanset om rå-

digheden anses som udbytte eller løn.

Til § 3

Til nr. 1

I henhold til registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, skal der svares afgift igen

af et tidligere afgiftsberigtiget køretøj omfattet af en skadesforsikring, der

er genopbygget efter at have været ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion,

ildebrand m.v., såfremt udgiften indbefattet merværdiafgift til fuldstændig

udbedring af de ved færdselsuheldet m.v. skete skader overstiger en nær-

mere bestemt procentsats, som afhænger af køretøjstypen. Et sådant køretøj

betegnes som totalskadet.

Formålet med § 7, stk. 1, er at sikre, at der for et afgiftsberigtiget køretøj,

der totalskades, skal betales ny afgift efter genopbygning. Dette skal sikre,

at der ikke udføres uforholdsmæssigt mange reparationer på et køretøj alene

på grund af den registreringsafgift, der er iboende i køretøjet. Det vil over-

ordnet sige de tilfælde, hvor udgiften til udbedring af de skete skader over-

stiger køretøjets værdi ekskl. registreringsafgift. Det sikres dermed, at der

ikke repareres uforholdsmæssigt meget på en ældre og mere forurenende del

af bilparken, fordi det ikke kan betale sig at købe et nyt og mere miljørigtigt

køretøj.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

Konsekvensen af en totalskade er, at der i Køretøjsregisteret indsættes en

totalskadeblokering, som medfører, at køretøjet ikke kan indregistreres, før

registreringsafgiften er betalt på ny.

Bestemmelsen omfatter også udenlandske firmabiler, jf. registreringsaf-

giftslovens § 3 a, leasingkøretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, og

køretøjer ejet af udlændinge, der bor i Danmark i en begrænset periode, jf.

registreringsafgiftslovens § 3 c.

Køretøjer afgiftsberigtiget efter §§ 3 a-3 c er kendetegnede ved, at der alene

er betalt en forholdsmæssig registreringsafgift. Efter lovens §§ 3 a og 3 c

betales der afgift for 3 måneder ad gangen, og der vil derfor altid skulle

betales en ny registreringsafgift ved udløbet af et kvartal, hvis køretøjet fort-

sat ønskes anvendt i Danmark. Efter lovens § 3 b betales der en forholds-

mæssig afgift, der modsvarer længden af leasingaftalen. Når leasingaftalen

udløber, vil der skulle betales registreringsafgift igen, hvis køretøjet fortsat

ønskes anvendt i Danmark.

Køretøjer, der er afgiftsberigtigede efter reglerne om forholdsmæssig regi-

streringsafgift efter registreringsafgiftslovens §§ 3 a-3 c, har ikke er en ibo-

ende registreringsafgift modsat de fuldt afgiftsberigtigede køretøjer. For

disse køretøjer betales alene afgift for den periode, hvor køretøjet ønskes

anvendt i Danmark. Når perioden udløber f.eks. ved udløbet af en leasing-

aftale, er der ikke længere noget afgiftsindhold i køretøjet. Det samme gæl-

der typisk ved større færdselsskader, hvor leasingperioden afbrydes før tid,

og en del af den forudbetalte afgift refunderes. Der skal således betales re-

gistreringsafgift igen, hvis køretøjet fortsat skal anvendes i Danmark. Der

er således ikke det samme økonomiske incitament til at genopbygge sådanne

køretøjer, hvis udgifterne overstiger køretøjets pris eksklusive afgift.

Det samme gør sig ikke gældende for fuldt afgiftsberigtigede køretøjer. I

fraværet af reglen i registreringsafgiftslovens § 7 vil det kunne betale sig at

foretage reparationer på fuldt afgiftsberigtigede køretøjer, selv om udgiften

til udbedring af de skete skader overstiger køretøjets værdi eksklusive regi-

streringsafgift. Det kan derimod ikke økonomisk betale sig for de forholds-

mæssigt afgiftsberigtigede køretøjer. Der er derfor ikke samme risiko for, at

der foretages reparationer af køretøjer på forholdsmæssig afgift, hvor udgif-

ten til udbedring af skaderne overstiger køretøjets pris eksklusive registre-

ringsafgift, selv om disse som foreslået undtages fra reglerne i registrerings-

afgiftslovens § 7. Begrundelsen herfor er, at køretøjsejere og forsikringssel-

skaber naturligt vil undlade at foretage reparationer og genopbygninger,

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

hvor udgiften hertil overstiger køretøjets værdi eksklusive registreringsaf-

gift.

Det foreslås derfor, at registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, ændres, så uden-

landske firmabiler (§ 3 a), leasingkøretøjer (§ 3 b) og køretøjer ejet af ud-

lændinge, der bor i Danmark i en begrænset periode (§ 3 c), udgår af be-

stemmelsen. Det vil få den konsekvens, at der ikke skal svares ny registre-

ringsafgift af et sådant køretøj, der er genopbygget efter at have været to-

taltskadet. Dog vil der stadig skulle betales forholdsmæssig registreringsaf-

gift, hvis køretøjet igen skal anvendes midlertidigt i Danmark. Da der ikke

tidligere er betalt fuld registreringsafgift af køretøjet, vil der også skulle be-

tales fuld registreringsafgift heraf, hvis køretøjet overgår til varig anven-

delse i Danmark.

Forslaget medfører, at de forholdsmæssigt afgiftsberigtigede køretøjer bli-

ver undtaget fra den procedure, som gælder for fuldt afgiftsberigtigede kø-

retøjer, der totalskades.

Til nr. 3

Ifølge registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, er den afgiftspligtige værdi af et

nyt køretøj dets almindelige pris ved salg til bruger inklusive moms, men

eksklusive registreringsafgift.

Efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, medregnes til den afgiftspligtige

værdi værdien af alt udstyr, som leveres med køretøjet, eller hvortil køretø-

jet er indrettet.

Uden for afgiftsberegningen kan dog holdes ekstraudstyr, der leveres af for-

handleren i forbindelse med køretøjets salg til bruger og efter særskilt aftale

mellem forhandleren og brugeren. Montering eller udførelse af arbejdet i

øvrigt på køretøjet må dog i så fald ikke foretages af fabrikations- eller im-

portørvirksomheden.

Ved køb af et eldrevet køretøj eller en pluginhybridkøretøj medfølger typisk

udstyr til opladning af køretøjet, f.eks. en ladestander.

Registreringsafgiftsloven indeholder ingen særregler om, hvordan værdien

af udstyr til opladning af køretøjet, f.eks. ladestandere, skal behandles i for-

bindelse med opgørelse af den afgiftspligtige værdi for køretøjer. Udstyr til

opladning af køretøjet som f.eks. ladestandere skal derfor behandles efter

lovens almindelige regler, og værdien heraf vil som udgangspunkt derfor

skulle medregnes til den afgiftspligtige værdi.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

Det foreslås, at der i registreringsafgiftslovens

§ 8, stk. 3,

indsættes et nyt

pkt.,

hvorefter værdien af udstyr, som installeres fast en adresse med henblik

på opladning af køretøjet ikke medregnes til køretøjets afgiftspligtige værdi.

Ved udstyr til opladning af køretøjet forstås det samlede udstyr, der har til

formål at oplade køretøjet efter fast installation på en adresse og et dertil

hørende ladekabel. Ved udstyr til opladning forstås dog ikke udgifterne til

installationen af dette udstyr på kundens adresse eller andetsteds, som ikke

skal medregnes ved opgørelsen af køretøjets afgiftspligtige værdi.

Til nr. 4

Ifølge registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, betales registreringsafgift af mo-

torkøretøjer. Afgiften betales som udgangspunkt som et engangsbeløb i for-

bindelse med køretøjets registrering i Køretøjsregisteret. For nogle køretøjer

betales dog en forholdsmæssig registreringsafgift for en nærmere afgrænset

periode, hvor køretøjet ønskes anvendt i Danmark. Det gælder blandt andet

leasingkøretøjer, jf. lovens § 3 b.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 3 b fastsættes den forholdsmæssige regi-

streringsafgift som en andel af den fulde registreringsafgift, der skulle have

været betalt, hvis køretøjet var indregistreret på almindelige vilkår med fuld

forudbetaling af afgiften for hele køretøjets levetid. Denne andel af den

fulde afgift fastsættes ud fra afgiftsperiodens længde og køretøjets alder reg-

net fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt som en gennem-

snitsbetragtning om det forventede værditab i afgiftsperioden.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 3 b udgør afgiften for køretøjer, der er

mellem 0 og 3 måneder gamle regnet fra første registrerings- eller ibrugtag-

ningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, 2 pct. af den be-

regnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned efter første registrerings-

eller ibrugtagningstidspunkt i de første 3 måneder. For køretøjer, der ved

registreringspligtens indtræden er ældre end 3 måneder regnet fra første re-

gistrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller

udlandet, udgør den beregnede registreringsafgift 1 pct. pr. påbegyndt må-

ned i de efterfølgende 33 måneder. For køretøjer, der ved registreringsplig-

tens indtræden er ældre end 36 måneder regnet fra første registrerings- eller

ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, udgør

den beregnede registreringsafgift 1/2 pct. pr. påbegyndt måned i de efterføl-

gende måneder.

Afgiften for hele leasingperioden betales forud. Herudover betales der renter

af den resterende ubetalte afgift af køretøjet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

Ifølge registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 1, skal den afgiftspligtige værdi

for blandt andet leasingkøretøjer opgøres og angives igen til Skatteforvalt-

ningen, når ejerskabet til køretøjet ved salg eller anden overdragelse overgår

fra den første registrerede ejer til en tredjepart, dog senest 4 måneder efter

tidspunktet for første registrering. Det er ejeren af køretøjet, der er forpligtet

til at foretage fornyet angivelse af køretøjets afgiftspligtige værdi.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 2, skal køretøjet afgiftsberigtiges

på ny, hvis den tilbagediskonterede afgiftspligtige værdi ved genberegnin-

gen, dvs. den afgiftspligtige værdi korrigeret for værditabet i den forløbne

periode, overstiger den afgiftspligtige værdi, hvoraf der oprindeligt er betalt

afgift. Differencen mellem den nye og den oprindelige beregnede afgift skal

betales, hvis den tilbagediskonterede afgiftspligtige værdi er højere end den

oprindeligt angivne afgiftspligtige værdi.

Efter § 9 a, stk. 2, skal der for køretøjer, som er omfattet af en leasingaftale

med betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, ikke efteropkræves af-

gift for den del af leasingperioden som ligger forud for tidspunktet for en

eventuel genberegning af registreringsafgiften efter bestemmelsen.

I disse tilfælde vil genberegningen typisk blive foretaget fire måneder efter

køretøjets første registrering, og for disse fire måneder efteropkræves ikke

registreringsafgift, selv hvis afgiften efter den på ny fastsatte afgiftspligtige

værdi skulle være højere end den oprindelige afgiftspligtige værdi. I disse

tilfælde vil der derfor alene skulle betales yderligere afgift for den del af

leasingperioden, som ligger efter tidspunktet for genberegningen.

Ordningen sikrer, at køretøjers afgiftspligtige værdi revurderes ved salg el-

ler anden overdragelse eller senest efter fire måneder, og at den afgiftsplig-

tige værdi herefter svarer til niveauet for tilsvarende køretøjer på markedet,

uanset den oprindelige indkøbspris.

Det foreslås, fristen for denne genberegning ændres i registreringsafgiftslo-

vens

§ 9 a, stk. 1, 1. pkt.,

fra 4 måneder til 3 måneder efter første indregi-

strering af køretøjet i Køretøjsregisteret.

Forslaget udmønter dele af Aftale om politiets og anklagemyndighedens

økonomi 2021-2023 af 15. december 2020 mellem regeringen (Socialdemo-

kratiet), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En-

hedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige, hvor ændring af

fristen for genberegning af den afgiftspligtige værdi for leasingkøretøjer

indgår som et finansieringsbidrag.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

Forslaget medfører, at der i videre omfang end i dag skal betales afgift af

køretøjernes markedsmæssige værdi. Ordningen med genberegning blev

indført i 2017, og det grundlæggende formål er at modvirke, at der betales

afgift af kunstigt lave afgiftspligtige værdier grundet mængderabatter m.v.,

herunder den såkaldte ”bilvask”-metode

til omgåelse af afgiftsreglerne, som

blev konstateret anvendt i leasingbranchen m.v. til at få pålagt en meget lav

eller endog slet ingen registreringsafgift. Fremrykningen af tidspunktet for,

hvornår der sker en genberegning af leasingkøretøjets værdi, og hvor ni-

veauet på den forholdsmæssige afgift ændres til niveauet for tilsvarende kø-

retøjer på markedet, vil i højere grad end i dag sikre, at der betales korrekt

afgift af køretøjet.

En fremrykning af genberegningstidspunktet vil endvidere forkorte den pe-

riode, hvor der eventuelt betales for lav afgift af køretøjet. Ændringen vil

derfor medføre et merprovenu.

Herudover ændres der ikke med forslaget i, hvordan revurderingen af køre-

tøjet eller genberegningen af afgiften skal foretages.

Til nr. 5

Efter registreringsafgiftslovens §§ 14-16 kan virksomheder registreres som

selvanmeldere. Selvanmeldere kan fastsætte værdien af et køretøj ved im-

port og angive og afregne registreringsafgift gennem et selvbetjeningssy-

stem (månedsangivelse).

Ifølge registreringsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 3, må en virksomhed, som

ønsker registrering som selvanmelder, ikke have gæld til staten. Ifølge § 15,

stk. 3, ophører registreringen, hvis virksomheden ikke opfylder betingelsen

om ikke at have gæld til staten.

Ordlyden af bestemmelsen medfører, at nogle virksomheder er eller bliver

autoriseret, selv om de har gæld til andre dele af det offentlige end staten,

f.eks. kommunal gæld.

Det foreslås derfor, at betingelsen i registreringsafgiftslovens

§ 15, stk. 1,

nr. 3,

ændres således, at virksomheden for at være eller blive registreret som

selvanmelder ikke må have forfalden gæld til det offentlige. Derved udvides

afgrænsningen af den gæld, der medfører, at virksomheder ikke kan være

selvanmeldere.

Forslaget er således begrundet i at undgå, at virksomheder kan registreres

som selvanmeldere, hvis de har forfalden gæld til det offentlige, uanset om

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

denne gæld er til staten, kommuner eller andre offentlige instanser. Forsla-

get skal dermed mindske risikoen for, at virksomheder, som har forfalden

gæld til det offentlige og derfor risikerer ikke at kunne betale de løbende

tilsvar, som de skal efter registreringsafgiftsloven, registreres som selvan-

meldere. Når en virksomhed har forfalden gæld til det offentlige, er risikoen

til stede, uanset om virksomhedens gæld er til staten eller til andre offentlige

instanser, f.eks. kommuner.

Betingelsen svarer til betingelsen for at blive autoriseret nummerpladeope-

ratør efter køretøjsregistreringsloven.

Med forfalden gæld til det offentlige forstås f.eks. gæld under inddrivelse

samt anden forfalden gæld, som Skatteforvaltningen har kendskab til.

Bestemmelsen om, at en virksomhed ikke må have forfalden gæld til det

offentlige, skal forstås således, at en registreret virksomhed, der har forfal-

den gæld til det offentlige, kan undgå afregistrering, hvis virksomheden

straks efter at have modtaget en rykker for gældens betaling eller anden op-

fordring til at betale gælden, bringer gælden ud af verden eller stiller fuldt

betryggende sikkerhed for gældens betaling tilligemed morarenter og even-

tuelle inddrivelsesrenter. Straks vil sige samme dag eller dagen efter.

Til nr. 6

Når et brugt køretøj indføres fra udlandet og registreres i Køretøjsregisteret,

uden at afgiften er betalt, kan krav om betaling af afgiften tillige gøres gæl-

dende mod den, der med henblik på køretøjets første registrering i Køretøjs-

registeret har afsat køretøjet til den, i hvis navn køretøjet er registreret første

gang i dette register efter indførelsen, jf. lovens § 20, stk. 7.

Det vil ofte være en forhandler, der importerer et brugt køretøj og sælger det

til en kunde. I denne situation hæfter forhandleren for, at registreringsafgif-

ten er betalt.

Den gældende regel i § 20, stk. 7, er videreført stort set uændret siden regi-

streringsafgiftslovens tilblivelse i 1971 og fremstår i dag utidssvarende

grundet senere ændringer i loven og på markedet i øvrigt.

Det foreslås, at det i registreringsafgiftslovens § 20, stk. 7, præciseres, at

hæftelsesreglen gælder tilsvarende for køretøjer, som har været omfattet af

en af ordningerne med forholdsmæssig registreringsafgift i §§ 3 a-3 c, eller

som har været omfattet af en afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftsloven,

og som efterfølgende registreres med henblik på varig anvendelse i Dan-

mark.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

Der er ikke i ordlyden i § 20, stk. 7, taget højde for ordningerne med for-

holdsmæssig registreringsafgift i lovens §§ 3 a-3 c, da disse ordninger er

indført efter § 20, stk. 7. Det foreslåede skal sikre, at det fremgår klart, at

hæftelse også kan gøres gældende for tidligere leasingkøretøjer m.v., hvis

de efterfølgende registreres i Danmark til varig anvendelse med beregning

af fuld registreringsafgift, og hvis denne fulde afgift ikke betales.

De øvrige afgiftsfritagelser efter registreringsafgiftsloven fremgår blandt

andet af registreringsafgiftslovens § 2. Det foreslåede skal sikre, at det lige-

ledes fremgår klart, at hæftelse også kan gøres gældende for køretøjer, der

tidligere har været afgiftsfritaget efter registreringsafgiftsloven, hvis de ef-

terfølgende registreres i Danmark til varig anvendelse med beregning af fuld

registreringsafgift, og hvis denne fulde afgift ikke betales.

Til nr. 7

Ifølge registreringsafgiftslovens § 20, stk. 2, hæfter en virksomhed, der er-

hvervsmæssigt handler med motorkøretøjer eller påhængs- eller sættevogne

til motorkøretøjer, tillige for betaling af afgiften, hvis virksomheden har

solgt køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden. Dette gælder dog

ikke i tilfælde, hvor en anden registreret virksomhed har angivet registre-

ringsafgiften, jf. § 20, stk. 9, jf. § 17, stk. 1.

Registreringsafgiftslovens § 20, stk. 2, om solidarisk hæftelse for en for-

handler finder således ikke anvendelse, hvis forhandleren har ladet en tred-

jemand (registreret virksomhed) afgiftsberigtige køretøjet.

Det foreslås, at denne undtagelse i registreringsafgiftslovens

§ 20, stk. 9,

så

henvisningen til registreringsafgiftslovens § 17, stk. 1, udgår af bestemmel-

sen, så § 20, stk. 2, finder anvendelse, uanset om registreringsafgiften er

angivet af en registreret virksomhed. Det vil således fremgå klart, at en virk-

somhed, som erhvervsmæssigt handler med køretøjer, hæfter solidarisk for

afgiften af de køretøjer, som virksomheden sælger, uanset om denne selv

har angivet afgiften for det pågældende køretøj, eller om afgiften er angivet

af en anden registreret virksomhed.

Det foreslås desuden indsat i registreringsafgiftslovens

§ 20, stk. 9,

som

pkt.,

at § 20, stk. 1, ikke gælder i tilfælde som nævnt i § 17, stk. 1, så en ejer

af et køretøj efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, ikke skal hæfte so-

lidarisk med en registreret virksomhed, der har værdifastsat køretøjet.

Der er en stigende tendens til, at virksomheder, der selv er registrerede som

selvanmeldere, alligevel anvender andre selvanmeldere til at værdifastsætte

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

køretøjer. I sådanne konstruktioner er der desuden en tendens til, at køretøjer

værdifastsættes kunstigt lavt med henblik på at opnå en lav registreringsaf-

gift. Risikoen for om afgiftsbetalingen er korrekt, ligger i den virksomhed,

som angiver afgiften. Det vil som udgangspunkt være denne virksomhed,

der skal efterbetale afgift, hvis der sker en forhøjelse af registreringsafgiften

i forbindelse med Skatteforvaltningens kontrol (pristjek).

Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis en registreret virksomhed, der f.eks. sæl-

ger en bil til en kunde, kan undgå at hæfte for afgiftens betaling blot ved at

anvende en anden registreret virksomhed ved værdifastsættelse af køretøjet

og angivelse af registreringsafgiften. På denne måde vil hæftelsen for afgif-

ten og indtjeningen ved salg af køretøjet kunne skilles ad og placeres i to

forskellige virksomheder (eventuelt med samme ejere) og på den måde give

åbenbare muligheder for omgåelse og afgiftsunddragelse.

Undtagelsen for forhandlere m.v. fremstår utidssvarende i forhold til den

udvikling, der er sket på markedet, siden indførelsen af reglerne. Der er tale

om professionelle aktører, som bør vide, hvad de køretøjer, de sælger, er

værd. Det er derfor også hensigtsmæssigt, at de hæfter for den værdifastsæt-

telse, som deres samarbejdspartner udfører for dem, og en eventuel mang-

lende betaling af registreringsafgift som følge heraf. Den forhandler, der ejer

køretøjet og sælger det til kunden, er desuden nærmest til at bære risikoen

for, at der er betalt afgift af køretøjet, da det også er denne virksomhed, der

har indtjeningen på køretøjet.

Det foreslåede skal gælde uanset, om den virksomhed, som sælger køretøjet,

selv er en registreret virksomhed eller ej.

Til § 4

Til nr. 3

Skatteforvaltningsloven indeholder ikke særskilte regler om partshøring

forud for fastsættelse af den afgiftspligtige værdi.

Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye og brugte køretøjer er en

forvaltningsretlig afgørelse, der har karakter af masseforvaltning, og de al-

mindelige forvaltningsretlige regler om partshøring i forvaltningslovens §

19 skal iagttages. Dette gælder uanset, om der er tale om manuel sagsbe-

handling forud for en afgørelse eller hel eller delvis maskinelt genererede

afgørelser.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

For at en borger eller virksomhed kan påsætte nummerplader på et køretøj,

er det en forudsætning, at borgeren eller virksomheden har betalt den regi-

streringsafgift, der er beregnet på baggrund af en konkret vurdering af kø-

retøjets afgiftspligtige værdi. I lyset af at Skatteforvaltningen årligt træffer

afgørelse i ca. 50.000 sager om værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer,

er det nødvendigt, at Skatteforvaltningens sagsbehandling i forbindelse med

værdifastsættelsen, herunder beregning af det afgiftspligtige beløb, kan til-

rettelægges hurtigt og effektivt uden unødig ventetid for borgere og virk-

somheder.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt kapitel 7 b i skattefor-

valtningsloven.

Det foreslås med det nye kapitel i skatteforvaltningsloven, at der indføres

en særlig procedure for partshøring ved fastsættelse af værdier for køretøjer.

Den særlige procedure for partshøring indebærer, at afgørelsen skal ledsages

af sagens faktiske oplysninger, der foreligger på tidspunktet for Skattefor-

valtningens afgørelse, hvorefter borgeren eller virksomheden får mindst 15

dage fra afgørelsens datering til at fremsende bemærkninger med henblik

på, at Skatteforvaltningen skal træffe en ny afgørelse på grundlag af de op-

lysninger, der foreligger ved høringsfristens udløb. Dette omfatter både fak-

tiske oplysninger om køretøjet, herunder f.eks. køretøjets alder, stand og ki-

lometerstand, og referencekøretøjer i annoncer for lignende køretøjer og an-

det sammenligningsgrundlag.

Borgere og virksomheders retsstilling vil ikke blive forringet ved de fore-

slåede regler, der netop giver borgere og virksomheder mulighed for at sup-

plere Skatteforvaltningens grundlag for værdifastsættelsen, så der ved vær-

difastsættelsen tages højde for flest muligt relevante oplysninger.

For at borgere og virksomheder kan påsætte nummerplader på et køretøj, er

det en forudsætning, at der er betalt den registreringsafgift, der er beregnet

på baggrund af en fastsættelse af køretøjets værdi.

Med udgangspunkt i det konkrete køretøj vil Skatteforvaltningen skulle ud-

søge annoncer på sammenlignelige køretøjer, der vil indgå som forbere-

dende materiale til Skatteforvaltningens endelige værdifastsættelse. Skatte-

forvaltningen skønner herefter, hvilke annoncer der vil være relevante, og

som vil skulle danne baggrund for værdifastsættelsen. Skatteforvaltningens

vurdering, der dokumenterer den fastlagte værdifastsættelse, vil skulle an-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

vendes som bilag til den afgørelse, der træffes. Afgørelsen vil således inde-

holde de valgte annoncer, så borgere og virksomheder har det fulde overblik

over det materiale, som er indgået i Skatteforvaltningens afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 20 e omfatter afgørelser om værdifastsæt-

telse af nye og brugte køretøjer, som er undtaget fra sagsfremstillingspligten

i skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, nr. 3 og 4.

Hvis der ved en samleafgørelse f.eks. samtidigt træffes afgørelse om både

afgiftspligtens indtræden og værdifastsættelsen, som det er tilfældet i visse

kontrolsager, finder den foreslåede § 20 e ikke anvendelse. I sådanne til-

fælde vil der i medfør af sagsfremstillingspligten blive foretaget forudgå-

ende høring efter forvaltningslovens § 19 over hele afgørelsen, herunder

værdifastsættelsen og den beregnede registreringsafgift.

Den foreslåede bestemmelse finder således kun anvendelse, hvis der alene

træffes afgørelse om værdifastsættelse og beregning af registreringsafgiften.

Det foreslås med

§ 20 e, stk. 1,

at Skatteforvaltningen kan træffe afgørelse

om fastsættelse af et køretøjs afgiftspligtige værdi efter registreringsafgifts-

lovens §§ 9, 9 a eller 10 under anvendelse af en særlig procedure for parts-

høring om sagens faktiske oplysninger.

Det foreslås således, at Skatteforvaltningen får mulighed for undlade at

partshøre efter forvaltningslovens § 19 og i stedet kan anvende en særlig

procedure for partshøring om køretøjets faktiske oplysninger, annoncema-

teriale og andet sammenligningsgrundlag til brug for værdifastsættelsen.

Den afgiftspligtige værdi for nye køretøjer fastsættes efter registreringsaf-

giftslovens §§ 8 og 9. Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets

almindelige pris, indbefattet moms, men uden afgift efter registreringsaf-

giftsloven. Det følger desuden af registreringsafgiftslovens § 9, at den al-

mindelige pris for et nyt køretøj ved salg til en bruger kan anmeldes til Skat-

teforvaltningen af den, som har fastsat prisen, og at anmeldelsen skal inde-

holde oplysninger om, hvilket udstyr den anmeldte pris omfatter.

Den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer fastsættes efter registrerings-

afgiftslovens § 10. For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi

til køretøjets almindelige pris indbefattet moms men uden afgift efter regi-

streringsafgiftsloven. Det følger desuden af § 26, stk. 2, i bekendtgørelse nr.

1030 af 25. maj 2021 om registreringsafgift, at den afgiftspligtige værdi af

et brugt køretøj fastsættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

køretøj eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i

normalt vedligeholdt stand.

Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, skal der, med de undtagelser, der følger

af forvaltningslovens § 19, stk. 2, partshøres, hvis en part ikke kan antages

at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysnin-

ger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger. Således

må myndigheder ikke træffe en afgørelse, før parten er gjort bekendt med

sagens oplysninger og har haft lejlighed til at fremkomme med en eventuel

udtalelse. Pligten til partshøring omfatter dog kun oplysninger, som parten

ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af.

Pligten til partshøring gælder desuden kun, hvis oplysningerne er til ugunst

for parten og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden

kan fastsætte en frist for partens afgivelse af en udtalelse.

I sager om fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye og brugte køretøjer

indgår de faktiske oplysninger om køretøjet, som borgere og virksomheder

har oplyst til Skatteforvaltningen i forbindelse med anmodningen om en

værdifastsættelse. For at oplyse sagen tilstrækkeligt vil det oftest også være

nødvendigt for Skatteforvaltningen at indhente yderligere oplysninger om

køretøjet fra f.eks. køretøjets producent. Derudover indgår oplysninger fra

synshaller i oplysningsgrundlaget via Motorregistret (DMR).

Det foreslås med

§ 20 e, stk. 2,

at Skatteforvaltningens afgørelse om fast-

sættelse af et køretøjs afgiftspligtige værdi ved anvendelse af den særlige

procedure skal ledsages af sagens faktiske oplysninger, der er lagt til grund

for afgørelsen, og parten skal samtidig gøres bekendt med adgangen til at

fremkomme med bemærkninger til afgørelsen inden for en frist på mindst

15 dage fra afgørelsens datering. Det foreslås desuden, at parten skal gøres

bekendt med, at muligheden for, at Skatteforvaltningen kan træffe en ny af-

gørelse på grundlag af partens bemærkninger, bortfalder, hvis parten klager

over afgørelsen.

For at sikre at den særlige procedure for partshøring opfylder det formål, der

ligger bag forvaltningslovens regler og principper om partshøring, skal de

oplysninger, der generelt kan forudsættes at have betydning for værdifast-

sættelsen, vedlægges afgørelsen.

Ved vurderingen af et køretøjs afgiftspligtige værdi inddrager Skatteforvalt-

ningen blandt andet annoncemateriale på sammenlignelige køretøjer. Det

foreslås, at Skatteforvaltningen vil skulle sende de faktiske oplysninger om

køretøjet, annoncematerialet m.m., der lægges til grund for værdifastsættel-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

sen, til borgere og virksomheder sammen med afgørelsen om værdifastsæt-

telsen, hvorefter borgere og virksomheder får mindst 15 dage fra afgørelsens

datering til at fremkomme med yderligere oplysninger hertil.

Forslaget indebærer, at borgere og virksomheder får kendskab til det annon-

cemateriale m.m., som Skatteforvaltningen har tillagt betydning ved værdi-

fastsættelsen af det konkrete motorkøretøj samt Skatteforvaltningens be-

grundelse herfor.

Forslaget indebærer desuden, at borgere og virksomheder får en bedre mu-

lighed for at fremkomme med yderligere oplysninger til selve annoncema-

terialet end ved partshøring efter forvaltningslovens § 19, der alene vedrører

indholdet af materialet og uden Skatteforvaltningens konkrete vurdering

heraf, herunder Skatteforvaltningens vurdering af materialets betydning for

selve afgørelsen.

Forslaget betyder, at Skatteforvaltningen på afgørelsestidspunktet vil skulle

underrette borgeren og virksomheden om, at borgeren og virksomheden har

adgang til at fremkomme med bemærkninger mindst 15 dage fra afgørelsens

datering, og at Skatteforvaltningen, hvis der fremkommer bemærkninger fra

parten, vil træffe en ny afgørelse på grundlag af de oplysninger, der forelig-

ger, når fristen er udløbet.

Det foreslås, at fristen sættes til mindst 15 dage fra afgørelsens datering,

som er identisk med fristen efter skatteforvaltningslovens § 19, stk. 3, hvor

borgere og virksomheder har 15 dage til at komme med bemærkninger i de

tilfælde, hvor Skatteforvaltningen efter skatteforvaltningslovens § 19 skal

sende borgeren og virksomheden en sagsfremstilling forud for en afgørelse.

Forslaget betyder desuden, at borgere og virksomheder får mulighed for at

orientere sig om Skatteforvaltningens afgørelsesgrundlag, få rettet eventu-

elle misforståelser og gøre opmærksom på andre forhold, der efter borgeren

og virksomhedens vurdering har betydning for værdifastsættelsen af det

konkrete køretøj.

Det foreslås med

§ 20 e, stk. 3,

at har parten bemærkninger til en afgørelse,

træffer Skatteforvaltningen en ny afgørelse på grundlag af de oplysninger,

der foreligger ved høringsfristens udløb.

Forslaget indebærer, at selv hvis borgerens eller virksomhedens yderligere

oplysninger ikke giver Skatteforvaltningen grundlag for at ændre værdifast-

sættelsen, vil dette skulle meddeles med en ny begrundet afgørelse, der vil

kunne påklages efter skatteforvaltningslovens regler. Giver oplysningerne

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Lovudkast - Orientering om høring af lovforslag om ændringer på motorområdet, fra skatteministeren

UDKAST

derimod grundlag for at ændre værdifastsættelsen, vil der også skulle træffes

en ny afgørelse, der ligeledes vil kunne påklages efter skatteforvaltningslo-

vens regler.