Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 276
Offentligt
2419830_0001.png
Notat
23. juni 2021
J.nr. 2021 - 2813
Kontor:
Forretning og Styring 1 [FS1]
Afslutning på arbejdet med Panama Papers
I 2016 fik Skattestyrelsen med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget tilladelse til at
købe materiale fra Panama Papers-lækagen for 6,4 mio. kr. Siden da har arbejdet med Pa-
nama Papers ud over de provenumæssige gevinster været med til at opbygge viden om
mange af de metoder, mønstre og konstruktioner, der anvendes i skattelysager, hvilket har
forbedret Skattestyrelsens muligheder for at afdække lignende sager fremover. Arbejdet er
i sin afsluttende fase, og der gives derfor en afsluttende status på arbejdet.
Status på arbejdet med Panama Papers
Skattestyrelsen forventer ikke at starte yderligere kontrolsager, da alle personer og selskaber
fra Panama Papers-lækagen er identificeret.
Bliver Skattestyrelsen opmærksom på nye forhold for allerede kendte skatteydere gennem
samarbejdet med udenlandske myndigheder eller på anden vis, vil skatteydere på denne
baggrund kunne blive mødt med yderligere krav. Dette kunne eksempelvis være gennem
oplysninger om transaktioner fra udlandet på selskaber og personer.
Det afledte arbejde med behandling af anmodninger om henstand med betaling af skatte-
gæld, erstatningssager mod ledelsen i selskaber, inddrivelse af skattekrav og straffesager er
igangværende, og det er uvist, hvornår dette arbejde kan forventes endeligt afsluttet. Langt
hovedparten af skattesagerne mod selskaber og personer er påklaget, og behandlingen i det
administrative klagesystem og hos domstolene kan tage flere år. Derudover pågår der stadig
en vurdering af pengeinstitutternes rolle, herunder afklaring af, om der evt. skal rejses er-
statningskrav mod en eller flere af disse. Processen for og samarbejdet mellem projektets
interessenter både internt i Skattestyrelsen og eksternt med Kammeradvokaten, Statsadvo-
katen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og Gældsstyrelsen fort-
sætter derfor uændret.
Reguleringer og provenu
Skattestyrelsen har på nuværende tidspunkt udsendt 238 afgørelser, der har givet anledning
til, at den skattepligtige indkomst er sat op med ca. 983 mio. kr. for samlet 115 personer og
83 selskaber (nogle personer og selskaber har modtaget flere afgørelser). Disse reguleringer
af den skattepligtige indkomst forventes at give et provenu (potentiel skattebetaling) på ca.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering om afslutning af Skattestyrelsens arbejde med Panama Papers og publikation Panama Papers juni 2021
2419830_0002.png
433 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Reguleringen af den skattepligtige indkomst indarbejdes i skatteyde-
rens årsopgørelse, der angiver hvor stor en restskat, skatteyderen skal betale. Summen af
restskatten samt evt. tillæg og renter, er det beløb, der benævnes som provenu. Dermed er
reguleringsbeløbet forøget med 44 mio. kr. siden seneste opgørelse til Folketinget i april
2020. Endvidere er provenuet forøget med 22 mio. kr. i samme periode.
Det er vigtigt at understrege, at provenuberegningen ikke tager højde for skyldnerens be-
talingsevne, eller om skatten i sidste ende bliver betalt. Det opgjorte provenu vil derfor
kunne afvige fra det beløb, der reelt vil blive betalt.
143 af de 238 udsendte afgørelser er påklaget. Disse fordeler sig på henholdsvis 78 person-
sager og 65 selskabssager. Flere af de udsendte afgørelser kan endnu nå at blive påklaget,
da klagefristerne ikke er udløbet i alle sagerne. Det bemærkes, at afgørelserne i klagesagerne
kan påvirke det samlede provenu.
Tabel 1. Oversigt over udviklingen i antallet af udsendte afgørelser, med reguleringer og provenu
Afgørelser
Pr. 24. februar 2020
Antal afgørelser til personer
92
Regulering afgørelser (mio. kr.)
360
Provenu (mio. kr.)
214
Antal afgørelser til selskaber
63
Regulering afgørelser (mio. kr.)
380
Provenu (mio. kr.)
101
Antal afgørelser i alt
213
939
Regulering afgørelser i alt (mio. kr.)
411
Provenu i alt (mio. kr.)
Kilde: Skattestyrelsen
Pr. 19. januar 2021
127
476
289
86
463
122
238
983
433
Opkrævede og inddrevne beløb
Ses der på, hvor meget af den potentielle skattebetaling på 433 mio. kr., som er blevet
indfriet, fremgår det, at der på nuværende tidspunkt er 51 ud af de 115 personer, der har
modtaget afgørelser, som har betalt deres restskat helt eller delvist, svarende til skattebeta-
linger på ca. 60 mio. kr.,
jf. tabel 2.
Ud af de 83 selskaber, der har modtaget afgørelser, har
otte af selskaberne betalt deres restskat, svarende til skattebetalinger på ca. to mio. kr. Disse
beløb er indbetalt til Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen har registreret alle selskaberne fra Panama Papers i Danmark, da Skattesty-
relsen vurderer, at der er tale om selskaber, der som følge af, at ledelsens sæde er i Danmark,
er hjemmehørende i Danmark og dermed også skattepligtige til Danmark. Selskaberne
fremgår herefter af Skattestyrelsens systemer som selskaber, der skal selvangive årligt. Sel-
skaberne har modtaget afgørelse om beskatning og efterfølgende en opkrævning på de
skyldige beløb. I de sager, der ikke er påklaget, og hvor der ikke er søgt henstand eller
bevilget en sådan, overføres kravene ved manglende betaling til Gældsstyrelsen.
Side 2 af 6
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering om afslutning af Skattestyrelsens arbejde med Panama Papers og publikation Panama Papers juni 2021
2419830_0003.png
Gældsstyrelsen anvender forskellige inddrivelsesskridt ved behandling af sagerne. Hvis de
skyldige beløb ikke kan inddrives, eksempelvis ved udlægsforretning, kan Gældsstyrelsen
begære selskaberne konkurs. Der er på nuværende tidspunkt afsagt konkursdekret i syv
sager vedrørende selskaber og to vedrørende enkeltpersoner. Herudover pågår der pt. be-
handling af yderligere 24 konkursbegæringer vedrørende selskaber. Som det fremgår af ta-
bel 2, har mange af selskaberne, hverken betalt til Skattestyrelsen eller ved senere inddri-
velsesskridt. Årsagen til dette er, at selskaberne ofte ikke indeholder nogle værdier, hvorfor
der er indgivet konkursbegæringer mod selskaberne, hvorefter der kan rejses civilretlige
krav mod ledelsesmedlemmerne. De civilretlige krav er nærmere uddybet i afsnittet vedrø-
rende civilretlige søgsmål nedenfor. Gældsstyrelsen har pr. februar 2021 samlet inddrevet
ca. 69 mio. kr. i forbindelse med udlægsforretninger mod enkeltpersoner,
jf. tabel 2.
Der er således indfriet skyldige beløb med 131 mio. kr. ud af de potentielle 433 mio. kr.,
jf.
tabel 2.
Indfrielse af den resterende del af det potentielle provenu afhænger af række for-
skellige faktorer, herunder boopgørelser i konkurssager, udfald af påklagede skattesager,
erstatningssager (rejst af Skattestyrelsen) ved domstolene, eventuelle frivillige betalinger
m.m.
Tabel 2. Skattebetalinger i alt pr. den 17. februar 2021 (mio. kr.)
Enkeltpersoner
Potentiel skattebetaling i alt
Betalt i alt
- Heraf betalt til Skattestyrelsen
- Heraf inddrevet via Gældstyrelsen
300
129
60
69
Selskaber
133
2
2
0
i alt
433
131
62
69
Kilde: Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen.: Beløbene i skemaet er afrundet til nærmeste hele mio.
Status på igangværende kontrolarbejde
Der pågår stadig kontrolmæssig behandling i 19 sager, som fordeler sig på 16 personer og
tre selskaber. Skattestyrelsen kan på nuværende tidspunkt ikke med sikkerhed oplyse om-
fanget af forslag og afgørelser for disse personer og selskaber, da det vil afhænge af resul-
taterne af den igangværende sagsbehandling. De sager, der på nuværende tidspunkt er på
forslagsniveau, har inden eventuelle bemærkninger fra skatteyder en forventet regulering
på ca. otte mio. kr. i alt.
Domspraksis for fortolkning af selskabers skattesubjektivitet
En af de centrale indsigelser i de afgørelser i Panama Papers-komplekset, som er blevet
påklaget, er, hvorvidt Panama-selskabet skal anses for et selvstændigt skattesubjekt. Skatte-
styrelsen har i Panama-sagskomplekset anset selskaberne for selvstændige skattesubjekter.
Dette er baseret på en konkret vurdering af de oplysninger og det materiale, der er indhentet
om selskaberne, bl.a. stiftelsesdokumenter og vedtægter.
Side 3 af 6
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering om afslutning af Skattestyrelsens arbejde med Panama Papers og publikation Panama Papers juni 2021
2419830_0004.png
Hvis selskabet anses for et selvstændigt skattesubjekt, er den primære konsekvens, at sel-
skabet beskattes af de løbende indkomster, mens den enkelte deltager (person) beskattes af
udbytter fra selskabet, når der hæves penge i selskabet. Hvis selskabet ikke anses for et
selvstændigt skattesubjekt (transparent enhed) skal indkomster derimod beskattes direkte
hos deltageren, mens der ikke kan ske udbyttebeskatning af deltageren.
I en afgørelse fra den 22. august 2019 uden relation til Panama Papers-sagskomplekset
fandt byretten i Næstved, at et selskab indregistreret i Belize skulle anses som et selvstæn-
digt skattesubjekt. Selskabet i den pågældende sag havde de samme karakteristika som de
selskaber, der typisk er set anvendt i Panama Papers-komplekset. Endvidere fremgår det af
dommen, at en række af de argumenter, som Skattestyrelsen typisk har mødt i Panama
Papers-sagerne, ikke skal tillægges vægt ved vurderingen af, om selskabet er et selvstændigt
skattesubjekt eller ej, herunder bl.a. manglende aktivitet i selskabet og ledelse i selskabet.
Dommen er stadfæstet af Østre Landsret den 30. oktober 2020. Ved Østre Landsrets dom
må retstilstanden anses for fastlagt i overensstemmelse med Skattestyrelsens oprindelige
opfattelse.
Civilretlige søgsmål
Skattestyrelsen har sammen med Kammeradvokaten vurderet, at der er grundlag for at
føre civilretlige erstatningssager mod nogle af de udenlandsk registrerede selskabers danske
ledelsesmedlemmer med krav om betaling af de skatter, som selskaberne har unddraget
den danske stat for. Skattestyrelsen har i samarbejde med Kammeradvokaten indtil videre
stævnet ledelsesmedlemmer i 69 selskaber i civilretlige søgsmål, og Skattestyrelsen skønner,
at der potentielt kun vil komme enkelte flere af disse civilretlige erstatningssager.
Status efter indstævningen af ledelsesmedlemmerne i de 69 offshore selskaber er på nuvæ-
rende tidspunkt, at én sag er blevet hovedforhandlet ved byretten. I sagen faldt der dom
den 20. juli 2020 til Skattestyrelsens fordel. Der er berammet hovedforhandling i yderligere
to sager. Der er afsagt seks udeblivelsesdomme med krav om betaling af påstandsbeløbet,
hvor der herefter er sket genoptagelse i én af sagerne, idet retten vurderede, at betingelserne
herfor var opfyldt.
Fire sager er blevet hævet grundet indbetaling af erstatningskravet på samlet 1,3 mio. kr.,
hvor erstatningskravet dog skal tilbagebetales, såfremt den materielle klagesag ikke falder
ud til Skattestyrelsens fordel.
Skattestyrelsen arbejder endvidere fortsat, i samarbejde med Kammeradvokaten, på at af-
dække mulige erstatningskrav mod andre involverede parter, herunder banker, der måtte
have medvirket ved etableringen af selskaberne mv. Der er endnu ikke rejst sager mod
Side 4 af 6
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering om afslutning af Skattestyrelsens arbejde med Panama Papers og publikation Panama Papers juni 2021
2419830_0005.png
banker eller andre rådgivere, men alene taget de fornødne skridt til afbrydelse af evt. foræl-
delsesfrister.
Ansvarsvurdering i de afgjorte sager
Udover de skattemæssige indkomstreguleringer, der er foretaget, kan der endvidere være
pådraget et strafansvar i visse sager. Skattestyrelsens Straffesagsenhed har i perioden fra
den 10. april 2018 til den 28. februar 2021 modtaget 103 sager til vurdering af strafansvar
fra den enhed i Skattestyrelsen, der behandler sagerne fra Panama Papers. Det skal i den
sammenhæng bemærkes, at én sag til ansvarsvurdering kan indeholde flere forhold.
Skattestyrelsen har kompetence til at behandle ansvarssager administrativt i sager om over-
trædelser, hvor den samlede forsætlige skatte- og afgiftsunddragelse ikke overstiger 250.000
kr. Hvis der er tale om forsætlige skatte- og afgiftsunddragelser over 250.000 kr., eller hvis
den sigtede ikke kan erkende sig skyldig, videresendes sagen til politi- og anklagemyndig-
hed. Groft uagtsomme overtrædelser kan afgøres administrativt uanset unddragelsens stør-
relse.
Af de 103 sager, som Straffesagsenheden indtil nu har modtaget til ansvarsvurdering, er 44
sager på nuværende tidspunkt afsluttet. Af de 44 sager er 30 afsluttet på grund af straffe-
retlig forældelse. De resterende 14 sager er henlagt af andre årsager eller afsluttet med ad-
varsel eller påtaleopgivelse, ligesom flere af disse sager er blevet lagt sammen med andre
verserende sager. Ingen af de afsluttede sager er afsluttet med vedtagelse af et administrativt
bødeforelæg. Det forhold, at sagerne er strafferetligt forældede, betyder ikke, at oplysnin-
gerne i Panama Papers ikke kan anvendes til skatteansættelse af de pågældende personer og
selskaber. Dette skyldes, at vurderingen af strafansvar foretages selvstændigt og følger an-
dre formelle regler end reglerne for at foretage skatteansættelsen.
I forhold til antallet af sager, der er strafferetligt forældede, bemærkes det, at oplysninger,
der modtages fra lækager, som Panama Papers, typisk vedrører ældre overtrædelser. En
række af de overtrædelser, som indgår i Panama Papers, var således allerede ved modtagel-
sen i Skattestyrelsen strafferetligt forældede.
Skattestyrelsen har i de sager, der ikke er afsluttet, enten rejst sigtelse i sager, der er be-
rostillede som følge af klagebehandling hos Skatteankestyrelsen, med henblik på at afbryde
den strafferetlige forældelse, eller oversendt sagerne til SØIK, når kompetencen til at be-
handle den individuelle sag ikke ligger hos Skattestyrelsen.
Af de 103 sager, som straffesagsenheden har modtaget til ansvarsvurdering, er 59 sager
under behandling. Af disse er 9 sager berostillet i Skattestyrelsen som følge af klagesagen.
De resterende 50 sager er sendt med tiltalebegæring til SØIK (52 sager i alt er sendt til
SØIK, men 2 sager er afsluttet med påtaleopgivelse).
Side 5 af 6
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: Orientering om afslutning af Skattestyrelsens arbejde med Panama Papers og publikation Panama Papers juni 2021
2419830_0006.png
Erfaringsopsamling
Arbejdet med materialet fra Panama Papers har forbedret Skattestyrelsens muligheder for
at håndtere både nuværende og fremtidige skattelylækager. Lækagesager er kendetegnet
ved, at skatteyder ofte ikke bistår eller ønsker at bistå med sagens oplysning, og at informa-
tion ikke ligger let tilgængeligt grundet sagernes internationale karakter. Et læk af oplysnin-
ger kan have varierende datakvalitet med store mængder ustruktureret data. En vigtig erfa-
ring for Skattestyrelsen har derfor været behandlingen af data med henblik på at vurdere,
om der kan rejses en skattesag.
Skattestyrelsen har i arbejdet med Panama Papers anvendt intelligent sammenkørsel af en
række af det data, som Skattestyrelsen modtager i anden sammenhæng, herunder data der
automatisk udveksles med udenlandske myndigheder som følge af de gennemførte EU-
direktiver, oplysninger om transaktioner til og fra udlandet (Money Transfer) og anmod-
ninger om oplysninger til udenlandske myndigheder
For at sikre et samlet overblik, fremdrift og tværgående koordinering er der nedsat en Pa-
nama Papers-taskforce, der er sammensat af repræsentanter fra relevante enheder i Skatte-
styrelsen samt repræsentanter fra Gældsstyrelsen, SØIK og Kammeradvokaten. Der drøf-
tes løbende nye udfordringer i taskforcen, så der sikres en effektiv håndtering af disse.
Panama Papers-taskforcen har været et vigtigt værktøj til at sikre koordinering internt mel-
lem de involverede parter, og denne fremgangsmåde vil også blive benyttet i forbindelse
med håndteringen af andre lækagesager. På nuværende tidspunkt afholdes der ikke regel-
mæssigt møder i taskforcen, da de fleste sager er afsluttet, og der derfor ikke længere er
samme behov for koordinering mellem de ovennævnte interessenter. Opstår behovet sam-
menkaldes taskforcen på ny.
Gennem arbejdet med Panama Papers og andre lækager er Skattestyrelsen løbende blevet
mere bevidste om målgruppen, dennes adfærd, samt de udfordringer og risici der hertil
følger. Denne erfaring kan Skattestyrelsen bruge fremadrettet til at opdage og kontrollere
personer og virksomheder, der forsøger at skjule formuer i skattely. Skattestyrelsen har som
følge af
Aftale om styrket indsats mod international skatteunddragelse
etableret Center for Bekæm-
pelse af International Skatteunddragelse (CEBIS) i 2018, hvor indsatsen med behandling af
lækagesager er samlet.
Side 6 af 6