Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 276
Offentligt
2419829_0001.png
23. juni 2021
J.nr. 2021 - 2813
Til Folketinget
Skatteudvalget
I 2016 bakkede et bredt flertal i Folketinget op om, at skattemyndighederne købte et stort
datamateriale fra de lækkede Panama Papers med det formål at få endnu et værktøj over
for selskaber og personer, som skjuler penge i skattely. Skattemyndighederne betalte 6,4
mio. kr. for oplysningerne.
Skattestyrelsens arbejde med Panama Papers er nu i sin afsluttende fase, og Skattestyrel-
sen forventer ikke at starte yderligere kontrolsager. Jeg har til udvalgets orientering, ved-
lagt en afsluttende status på arbejdet samt en publikation om Skattestyrelsens resultater af
arbejdet med Panama Papers. Publikationen offentliggøres desuden på Skattestyrelsens
hjemmeside.
Der vil fortsat være et afledt arbejde i forhold til behandling af anmodninger om henstand
med betaling af skattegæld, erstatningssager mod ledelsen i selskaber, inddrivelse af skat-
tekrav og straffesager.
Det fremgår af den vedlagte status, at arbejdet med Panama Papers har styrket Skattesty-
relsens muligheder for at håndtere nuværende og fremtidige skattelylækager. Kontrolar-
bejdet har derudover givet styrelsen erfaringer, som kan bruges fremadrettet til at fore-
bygge, opdage og kontrollere personer og virksomheder, der forsøger at skjule formuer i
skattely.
Morten Bødskov
/ Christian Vig Houe