L 179/10
DA
Den Europæiske Unions Tidende
20.5.2021
HENSTILLINGER
KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2021/801
af 18. maj 2021
om den skattemæssige behandling af underskud under covid-19-krisen
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Covid-19-udbruddet har givet anledning til en hidtil uset indsats på nationalt plan og på EU-plan for at støtte EU's
økonomi og lette genopretningen af den. De fleste kortsigtede kriseforanstaltninger har til formål at sikre, at
virksomhederne har tilstrækkelig likviditet.
Især små og mellemstore virksomheder (SMV'er) (
1
) er blevet hårdt ramt af folkesundhedsforanstaltningerne, da de
ofte ikke er i stand til at absorbere eller finansiere underskud i samme omfang som større virksomheder. Det er
desuden mere sandsynligt, at aktiviteterne i erhvervssektorer, der har måttet lukke på grund af folkesund
hedsmæssige foranstaltninger, er blevet varetaget af SMV'er, eksempelvis hoteller, restauranter, caféer og barer.
Mange jurisdiktioner har handlet hurtigt for at lette den umiddelbare skattebyrde for virksomheder ved at træffe
passende støtteforanstaltninger, hvoraf en stor del har været omfattet af Unionens statsstøtteregler, navnlig de nye
midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte (
2
). Mens den mest almindelige type skatteforanstaltning til
forbedring af virksomhedernes cash flow har været udskydelse af skattebetalinger, har ændringer i bestemmelser
om underskudsmodregning også været et vigtigt skattepolitisk redskab.
Medlemsstaterne tillader normalt, at underskud i skattemæssig henseende principielt behandles på tre måder. Et
underskud kan normalt a) anvendes i det regnskabsår, hvor det er opstået, således at der ikke betales skat i det
pågældende år. Et resterende underskud kan desuden enten b) fremføres og modregnes i det fremtidige overskud,
når et sådant igen genereres, hvorved skatteforpligtelsen nedbringes, eller, i nogle medlemsstater, c) tilbageføres og
modregnes i det eller de foregående skatteårs samlede overskud, hvorved der opnås en tilbagebetaling af tidligere
betalt skat.
Som en politisk foranstaltning er fremførsel af underskud mindre nyttig som øjeblikkelig hjælp til virksomheder i
vanskeligheder, fordi skatteyderen først opnår likviditetsfordelen, når vedkommende igen har overskud og er
skattepligtig. Underskud fra tidligere år kan anvendes i det indeværende regnskabsår, men vil ikke frigøre likviditet,
hvis skatteyderen ikke har overskud. Tilbageførsel af underskud er meget mere værdifuld for virksomheder, der er
ramt af krisen, fordi en sådan medfører tilbagebetaling af skat, der er betalt i tidligere skatteår, og tilfører
virksomhederne yderligere likviditet. Dette vil især være til gavn for SMV'er.
Tilbageførsel af underskud har den fordel kun at gavne de virksomheder, der havde overskud i årene før pandemien,
hvilket betyder, at det principielt er sunde virksomheder, der støttes. I praksis vil kun virksomheder, der havde
overskud og betalte skat i årene før 2020, kunne anvende deres underskud for 2020 og 2021 på disse skatter. Dette
sikrer, at foranstaltningen rettes mod virksomheder, der er i vanskeligheder som en direkte følge af pandemien, og at
offentlige midler ikke bruges til at hjælpe private virksomheder, hvis problemer ikke skyldes krisen.
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(
1
) For en definition af begrebet SMV henvises til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirk
somheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
2
( ) Meddelelse fra Kommissionen — Midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under det
nuværende covid-19-udbrud (EUT C 91 I af 20.3.2020, s. 1) som ændret ved Kommissionens meddelelse C(2020) 2215 (EUT C 112 I
af 4.4.2020, s. 1), C(2020) 3156 (EUT C 164 af 13.5.2020, s. 3), C(2020) 4509 (EUT C 218 af 2.7.2020, s. 3), C(2020) 7127 (EUT C
340 af 13.10.2020, s. 1) og C(2021) 564 (EUT C 34 af 1.2.2021, s. 6).