SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 263
Offentligt

UKS Side 6001

SKAT ud af krisen

- Et oplæg til politisk samling

25. september 2015

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6002

SKAT ud af krisen

Forord

Politisk samling om et SKAT i krise

Da regeringen tiltrådte for tre måneder siden, overtog vi ansvaret for en hårdt prøvet skatteadmi-

nistration. SKAT har været centrum for en række højspændte sager, som ganske vist har udspring

tilbage i tiden

–

men som her og nu er med til at svække danskernes tillid til skatteforvaltningen.

Det kan hverken befolkningen, det politiske system eller SKATs medarbejdere være tjent med.

Skattesystemet står for finansieringen af vores velfærdssamfund. Den politiske diskussion bør

handle om skatteniveau og -struktur, og ikke som i dag om administration og drift. Skiftende rege-

ringer gennem mange år bærer et ansvar for, at vi står, hvor vi står nu. Nu kalder situationen på, at

vi politikere tager ansvar og skaber rammerne for, at SKAT kan løse sine opgaver effektivt. Det

ansvar vil jeg appellere til, at vi tager i fællesskab

–

i politisk samling.

SKAT står med en række grundlæggende udfordringer. Ressourcerne er reduceret markant, og i

nogle tilfælde er de forventede effektiviseringer ikke fulgt med. IT-understøttelsen er stærkt ud-

fordret. Og enkeltsagerne

–

senest svindelsagen med udbytte og EFI-systemets sammenbrud

–

har skabt et negativt billede, som medarbejderne i SKAT ikke har fortjent.

Det er på den baggrund, at regeringen ønsker en plan for, hvordan vi får håndteret de konkrete

problemer, som presser sig på, og samtidig sætter en retning for SKAT i de kommende år. Det

bliver ikke let, og der er ikke en hurtig løsning, som på en gang fjerner SKATs problemer. Der vil

også vise sig nye udfordringer, og nye enkeltsager vil komme til.

Men mit fokus er fremadrettet. Vi skal være åbne og ærlige om SKATs udfordringer, hvis vi skal

have løst de problemer, vi står med. Og vi skal stræbe efter at opbygge en skatteforvaltning i ver-

densklasse. På nogle områder hører vi allerede til blandt de bedste. På andre er vi desværre slået

langt tilbage, og det kræver hårdt arbejde at få vendt billedet. Det arbejde stiller jeg mig gerne i

spidsen for og betragter denne plan

–

SKAT ud af krisen

–

som første skridt.

Karsten Lauritzen

Skatteminister

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6003

Indhold

1. Et SKAT, som er udfordret.......................................................................................................................................................... 4

1.1 En handlingsplan for SKAT ................................................................................................................................................................................ 5

2.1 Skatteministeriets Interne Revisions undersøgelse .............................................................................................................................. 8

2.2 Initiativer til styrket kontrol med refusioner af udbytteskat ............................................................................................................... 9

2.2.1 Sagsbehandling af refusioner centraliseres i ny enhed .................................................................................................... 10

2.2.2 Særlig task force med fokus på refusion af udbytteskat .................................................................................................. 10

2.2.3 Ny overvågnings- og analyseenhed skal monitorære alle typer af udbetalinger i SKAT ................................. 11

2.2.4 Ny Antisvindel-enhed mod international svindel og kriminalitet .................................................................................. 11

2.3 Early Warning om aktielån samt spørgsmålet om cum/ex ........................................................................................................... 11

2.3.1 Skatteministeriets konklusion i forhold til Early Warning og cum/ex ......................................................................... 12

2.3.1 Arbejdsgruppe skal kortlægge udfordringer på udbytteområdet ................................................................................ 13

3. Lukning af EFI

–

udvikling af nyt inddrivelsessystem .................................................................................................... 14

3.1 Kontrolleret nedlukning af EFI ....................................................................................................................................................................... 14

3.2 Konsekvenser for de offentlige restancer ............................................................................................................................................... 15

3.3 Beslutningen om idriftsættelse af EFI ....................................................................................................................................................... 17

3.4 SKATs Midlertidige Inddrivelse (SMI) ......................................................................................................................................................... 18

3.5 Fremtidens inddrivelsessystem ................................................................................................................................................................... 18

3.5.1 Etablering af ImplementeringsCenter for Inddrivelse - ICI ............................................................................................... 19

3.5.2 Ny lovgivning på inddrivelsesområdet mv. .............................................................................................................................. 20

4. På vej mod et nyt skattevæsen .............................................................................................................................................. 21

4.1 Flere ressourcer til SKAT.................................................................................................................................................................................. 21

4.2 Ny rekrutteringsstrategi for SKAT ................................................................................................................................................................ 22

4.3 Tilbundsgående undersøgelser af alle områder i SKAT .................................................................................................................. 22

4.4 Bedre styring og opfølgning i fremtidens SKAT ................................................................................................................................... 23

4.5 Nyt Advisory board skal rådgive SKATs ledelse .................................................................................................................................. 24

4.6 Fremtidens digitale skattevæsen ................................................................................................................................................................ 24

4.6.1 Ny it-organisering og nyt it-board ................................................................................................................................................. 25

2. Svindel med refusion af udbytteskat ...................................................................................................................................... 8

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6004

SKAT ud af krisen

Kapitel 1

1. Et SKAT, som er udfordret

På nogle områder er SKAT meget langt fremme internationalt. Eksempelvis foregår skattebetalin-

gen for almindelige mennesker både simpelt og effektivt. Cirka 99,7 pct. af borgernes skat betales

korrekt og til tiden. De fleste danskere behøver ikke at ændre i deres årsopgørelse, men kan blot

lægge SKATs automatiske beregninger til grund for deres skattebetaling. På andre områder er der

imidlertid en række udfordringer. Det gælder fx i inddrivelsen af den offentlige gæld, administrati-

onen af ejendomsvurderingerne, inden for økonomistyring og regnskab, og i forhold til regelefter-

levelse for små og mellemstore virksomheder og nye krav på toldområdet.

SKATs opgaveløsning stiller store kompetencekrav, fordi skattelovgivning og -praksis er omfat-

tende og skal regulere et utal af forhold af høj kompleksitet. Arbejdet kræver omfattende it-

understøttelse, juridisk og økonomisk ekspertise og kapacitet til at styre komplekse processer og

store datamængder. Samtidig er det afgørende, at SKATs arbejde sker i overensstemmelse med

reglerne, og at borgere og virksomheder behandles ordentligt med fokus på bl.a. retssikkerhed.

Globaliseringen og den teknologiske udvikling stiller samtidig stigende krav til vidensniveauet i

SKAT, til det internationale samarbejde og til kontrolfunktionerne på skatteområdet.

De seneste år er SKAT omtalt negativt i medierne som følge af en række enkeltsager. Det drejer

sig aktuelt om svindel med refusion af udbytteskat til udenlandske investorer og om it-systemet

”Et Fælles Inddrivelsessystem”, som er fejlbehæftet. Disse sager svækker

tilliden til skatteforvalt-

ningen og til SKATs opgavevaretagelse og kan også gøre det vanskeligere at fastholde og rekrutte-

re dygtige medarbejdere. Det er derfor vigtigt at få løst disse problemer effektivt.

SKAT står samtidig over for en række mere grundlæggende udfordringer. Fra at bestå af en række

kommunale og statslige myndigheder, er skatteforvaltningen over de seneste godt 10 år blevet

lagt sammen og placeret i staten. Der er undervejs tilført store og komplekse opgaver. Forandrin-

gerne har resulteret i gevinster, eksempelvis i form af stordriftsfordele og ensartet sagsbehand-

ling, og der er sket en væsentlig reduktion i de administrative byrder for virksomheder og borgere.

På samme tid har de store forandringer imidlertid medført betydelige udfordringer for SKAT, som

meget hurtigt har skulle finde ensartede løsninger på de mange nye opgaver.

Skattesystemet er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. SKAT har knap 6.500

ansatte, som opkræver ca. 950 mia. kr. årligt i skatter og afgifter. SKAT er dermed blandt de mere

effektive skattemyndigheder i den vestlige verden.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6005

SKAT ud af krisen

Kapitel 1

Sideløbende er ressourcerne til SKAT, bl.a. med baggrund i forventede og forholdsvis veldoku-

menterede effektiviseringsmuligheder, reduceret markant siden midten af 00’erne.

I perioden fra

sammenlægningen af de kommunale og statslige skatteforvaltninger (2005) og indtil reorganise-

ringen i 2013 blev der samtidig kun i meget begrænset omfang rekrutteret nye medarbejdere i

SKAT, og effektiviseringerne blev i vid udstrækning klaret ved naturlig afgang af erfarne medar-

bejdere.

Et så langvarigt de facto stop for ansættelse af nye medarbejdere har svækket mulighederne for

at sikre de kompetencer, som er nødvendige for at omstille organisationen til de nye opgaver og

vilkår. Det er en af årsagerne til, at SKAT er udfordret af mangel på specialiserede og højtuddan-

nede medarbejdere, især inden for specielle skattetekniske områder, jura, it, analyse- og statistik

og økonomi. Resultatet er, at SKATs samlede kompetencesammensætning ikke er optimal i for-

hold til de opgaver, der skal løses.

SKAT var tidligere førende inden for udvikling af it i det offentlige. I dag har SKAT imidlertid en

række basale udfordringer med hele it-understøttelsen. SKATs it består af op mod 200 systemer,

der bl.a. er udviklet ved knopskydning og ofte er indbyrdes forbundne. Centrale it-systemer er

leveret af forskellige eksterne leverandører. Viden om, hvordan de data og forretningsprocesser,

som er ’støbt’ ned i it-systemerne,

helt præcist hænger sammen, er dermed i høj grad placeret hos

SKATs it-leverandører og ikke hos SKAT selv. Derudover er data og systemer i mange tilfælde

dårligt dokumenterede, og SKAT har derfor ikke tilstrækkeligt indblik i dem.

Disse strukturelle udfordringer begrænser SKATs muligheder for selv at styre og kontrollere udvik-

lingen af it-understøttelsen. Det gør det også svært at konkurrenceudsætte systemerne, at skifte

leverandør, og at skabe sikkerhed for, at løsningerne følger lovens krav og er fleksible, så de kan

tilpasses, når regler eller behov ændres.

Dårligt fungerende it-systemer

–

og vanskelighederne ved at udvikle dem

–

er også en af hoved-

forklaringerne på problemerne på ejendomsvurderingsområdet og på de problemer, der er kon-

stateret på inddrivelsesområdet med it-systemet EFI. SKAT står derfor i dag i en situation, hvor

det er nødvendigt med en gennemgående udskiftning og modernisering af meget store dele af al

it i SKAT.

1.1 En handlingsplan for SKAT

Det er med det afsæt, at regeringen har ønsket en samlet handlingsplan for SKAT, som både

adresserer de aktuelle problemer på udbytte- og inddrivelsesområdet og samtidig giver en række

svar på, hvordan SKAT kan styrkes i forhold til at håndtere udfordringerne på længere sigt.

Regeringen vil bl.a. tilføre flere ressourcer til SKAT end hidtil planlagt for at løse de akutte proble-

mer og skabe bedre rammer for SKATs arbejde fremadrettet. SKATs udfordringer løses imidlertid

ikke blot ved at tilføre ressourcer. Det afgørende er, at ressourcerne anvendes rigtigt, og at SKAT

tilføres de rigtige kompetencer, herunder gennem relevant efteruddannelse.

Over de seneste år er der derfor i et samarbejde mellem SKAT og Skatteministeriets departement

igangsat analyser på alle SKATs forretningsområder. Sigtet med dette arbejde er, på et faktabase-

ret og gennemanalyseret grundlag, at styrke kvaliteten af SKATs opgavevaretagelse og sikre ef-

fektiv betjening af borgere og virksomheder. Arbejdet inddrager eksterne eksperter og stiller bl.a.

skarpt på strategi, ledelse og effektive styringsmodeller, forbedret kontrol og regnskab, kompe-

tenceudvikling, bedre it-understøttelse samt optimal og sikker anvendelse og organisering af data.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6006

SKAT ud af krisen

Kapitel 1

Regeringen ønsker, at dette arbejde fortsættes, og at fokus i arbejdet primært rettes mod styrket

kvalitet i opgavevaretagelsen og sikker implementering i organisationen. Samtidig skal der bedre

fokus på styring og opfølgning på anbefalinger fra Intern Revision og Rigsrevisionen.

Som en del af dette arbejde fastlægges nye rammer for it-understøttelse og udvikling, som skal

sikre, at de fejl, der opstod under udviklingen af for eksempel EFI, undgås. SKAT IT reorganiseres

til bedre at understøtte forretningen, og der nedsættes et it-board med nationale og internationale

it-eksperter, som skal rådgive SKAT om it,

jf. boks 1

Boks 1. Initiativer med sigte på at styrke SKATs generelle opgavevaretagelse

Bedre styring og opfølgning:

Alle områder i SKAT undersøges via tilbundsgående analyser for at sikre, at SKAT løser sine

opgaver tilfredsstillende og med den tilsigtede effekt.

Der oprettes en ny Styrings- og analyseafdeling i SKAT, som blandt andet vil bestå af et im-

plementeringskontor, der har til opgave at støtte og følge op på de enkelte forretningsområ-

ders implementering af analyserne. Afdelingen vil desuden bestå af en nyoprettet enhed for

Revision og Opfølgning, som skal sikre, at der følges op på revisionsrapporter fra Skattemini-

steriets Interne Revision og Rigsrevisionen.

Et nyt eksternt Advisory Board skal rådgive SKATs ledelse for at sikre, at SKAT inddrager vi-

den og erfaringer fra borgere, virksomheder og andre interessenter.

Nye medarbejdere og målrettet rekruttering:

Det planlagte rammefald fra 2015 til 2016 suspenderes.

Der tilføres 350 nye årsværk på inddrivelsesområdet samt 50 årsværk til at styrke udbytte-

området.

Der udarbejdes i samarbejde med det nye Advisory Board en ny rekrutteringsstrategi med

henblik på at sikre, at SKAT kan rekruttere nye medarbejdere med de rette kompetencer .

Nye rammer for it-udvikling i SKAT og reorganisering af it-området:

Der fastlægges en ny it-strategi i SKAT for at sikre, at SKAT fremover udvikler de nødvendige

it-systemer på en måde, så de fejl, der opstod under udviklingen af for eksempel EFI, undgås.

SKAT IT reorganiseres, så organiseringen i højere grad understøtter de enkelte forretningsom-

råder i SKAT.

Et nyt it-board med eksterne it-eksperter skal rådgive SKAT om it.

Som følge af de akutte problemer på udbytteområdet og den gradvise nedlukning af EFI har

SKATs direktør d. 24. september 2015 tjenestefritaget en række ledere med henblik på at vurdere

deres ansvar i de nævnte sager.

På inddrivelsesområdet tages derudover følgende initiativer:



SKAT tilføres flere ressourcer for på kort sigt at kunne løfte inddrivelsesopgaven manuelt. Det

digitale inddrivelsessystem, EFI, lukkes gradvist og kontrolleret, og i stedet oprettes

SKATs

Midlertidige Inddrivelse

(SMI).



Samtidig oprettes programenheden

–

ImplementeringsCenter for Inddrivelse

(ICI)

–

i Skat-

teministeriet. Centeret skal i et tæt samarbejde med bl.a. SKAT og eksterne eksperter udvikle

et helt nyt inddrivelsessystem, som skal være klar i 2019. Enheden udarbejder forslag til at

forenkle inddrivelseslovgivningen, så den bliver lettere at administrere. Desuden udarbejdes

forslag til ny lovgivning, som standser forældelse af fordringer under inddrivelse i tre år. En-

delig skal der gennemføres lovgivning, der muliggør afskrivning i videre omfang.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6007

SKAT ud af krisen

Kapitel 1



Det skal afdækkes og afgrænses, i hvilket omfang der skal ske genoptagelse, om SKAT kan

udsøge de skyldnere, der har været udsat for uretmæssig inddrivelse, og i hvilket omfang der

kan ske modregning i forbindelse med genoptagelse.

På baggrund af sagen om svindel med udbytterefusioner samt Skatteministeriets Interne Revisi-

ons undersøgelse af udbytteområdet tages desuden følgende initiativer:



Alle udbetalinger vedrørende refusion af udbytteskat samles i en ny afdeling i SKAT Kunde-

service, som styrkes med i alt 30 nye årsværk. Afdelingen skal både behandle nye anmod-

ninger samt de eksisterende anmodninger, som blev sat i bero i forbindelse med anmeldel-

sen til SØIK.



En ny overvågnings- og analyseenhed skal fremover overvåge alle typer af udbetalinger i

SKAT. Samtidig etableres en Antisvindel-enhed målrettet international svindel og kriminalitet

på skatteområdet.



Der oprettes en ny særlig task force med fokus på kontrol af udbytteskat, ligesom der ned-

sættes en tværfaglig og tværministeriel arbejdsgruppe på udbytteområdet, som skal se på,

om lovgivningen på området er tilstrækkelig. Den nye task force skal også undersøge penge-

institutternes ageren på området, idet der er tegnet et billede af, at nogle pengeinstitutter til-

syneladende ikke har fortolket skattereglerne om aktieudlån korrekt.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6008

SKAT ud af krisen

Kapitel 2

2. Svindel med refusion af udbytte-

skat

SKAT besluttede derfor at sætte refusion af udbytteskat midlertidigt i bero for at kunne iværksæt-

te yderligere undersøgelser og kontrol. SKAT har foreløbigt opgjort den formodede økonomiske

kriminalitet til 6,2 milliarder kroner. Der er tale om et skøn, og det kan ikke udelukkes, at beløbet

bliver højere, når sagen er fuldt afdækket.

2.1 Skatteministeriets Interne Revisions undersøgelse

På baggrund af anmeldelsen til SØIK iværksatte Skatteministeriets Interne Revision (SIR) en un-

dersøgelse af sagen. Undersøgelsen er nu afsluttet og sendt til Folketingets Skatteudvalg.

SIR, der tidligere har revideret området, har blandt andet set på SKATs processer, og om disse

håndterer SIRs tidligere afgivne anbefalinger. SIR har desuden undersøgt, hvorledes administrati-

onen og kontrollen omkring refusion af udbytteskat fremadrettet kan styrkes. Undersøgelsen

indeholder også en redegørelse for sager i Skatteministeriet om refusion af udbytteskat fra medio

2007 til 25. august 2015, herunder konkrete lovforslag og forelæggelser for minister og departe-

mentschef.

SIRs analyse er gennemført på knap fire uger, og selv om der er tale om en grundig gennemgang,

har tidsfristen sat grænser for analysens mulige omfang. Dokumenterne i sagen overdrages heref-

ter til Rigsrevisionen, som har igangsat sin egen undersøgelse af sagen.

Konklusionen på SIRs undersøgelse er en forholdsvis skarp kritik af hele området for refusion af

udbytteskat i SKAT. Det samlede billede er, at det ikke er sikkert, at svindlen kunne være undgået

med en mere effektiv kontrol, men den kunne givetvis være opdaget tidligere. De centrale kritik-

punkter er sammenfattet i

boks 2

, idet der henvises til SIRs rapport for en mere præcis gennem-

gang.

SKAT indgav i august 2015 en anmeldelse til Statsadvokaten for Økonomisk og International Kri-

minalitet (SØIK) om svindel med refusion af udbytteskat. Det skete som konsekvens af, at SKAT i

juli og august modtog oplysninger om mulig risiko for svindel med refusion af udbytteskat.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6009

SKAT ud af krisen

Kapitel 2

Boks 2. SIR identificerer følgende problemer

Procesejerskab

Intet entydigt ansvar for processen (delt mellem Kundeservice, Inddri velse og Indsats).

Manglende aktiv stillingtagen til niveau og setup for kontrollen.

Manglende tværgående overvågning af udbytteområdet.

Datastruktur

Manglende og uensartet registrering i it-systemerne.

Mangelfulde oplysninger om udenlandske udbyttemodtagere.

En intern maskinel udbyttekontrol har været ude af drift i en toårig periode.

Interne kontroller

Manglende kontrol af reelt aktionærforhold og af forudgående indeholdelse af udbytteskat.

Ingen vurdering af udsving.

Generelt svagt kontrolniveau.

Mangelfulde regnskabsgodkendelser.

Kontroller er ikke en integreret del af processen.

Skatteministeriet skal føre tilsyn med SKAT, og Intern Revisions uafhængige rapporter er en del af

dette tilsyn. Der har i medierne været en diskussion af, hvilken rolle Skatteministeriets departe-

ment har spillet i forbindelse med revisionsrapporten fra 2013. Den pågældende rapport har ikke

været forelagt departementets ledelse.

Det skyldes, at det relevante kontor i Skatteministeriet kun har modtaget rapporten fra Intern

Revision i kopi (cc) i en mail stilet til Rigsrevisionen, og at det i mailen var angivet, at orienteringen

af ledelsen blev foretaget direkte af Intern Revision. Dette skete dog ikke i dette tilfælde. Hvorvidt

rapporten var blevet forelagt eller ej, ændrer imidlertid ikke på, at ansvaret for opfølgning på rap-

portens anbefalinger ligger hos SKATs ledelse, der har ansvaret for at følge op på rapporter fra

Intern Revision, der vedrører SKATs administration. Som en del af opfølgningen på sagen i Skat-

teministeriet er det præciseret, hvordan ministeriet følger op på rapporter fra Intern Revision.

2.2 Initiativer til styrket kontrol med refusioner af udbytteskat

Som konsekvens af SIRs konklusioner iværksættes en række initiativer, som skal styrke kontrol-

len,

jf. figur 1

. Initiativerne er rettet mod generelt at styrke kontrol med udbetalinger fra SKAT og

beredskabet over for svindel og kriminalitet, og mere specifikt mod at forbedre kontrollen med

udbytterefusioner.

SIR har både i 2010 og 2013 udarbejdet rapporter om udbytteskat og er kommet med anbefalin-

ger til at styrke kontrollen samt sikre den fornødne ledelsesmæssige forankring af processen for

udbytteskat og refusion. Direktionen i SKAT besluttede på baggrund af SIR-rapporten fra 2013, at

forretningsenhederne Kundeservice og Inddrivelse skulle følge op på anbefalingerne, med Inddri-

velse som den hovedansvarlige enhed. SIR konkluderer i den netop afsluttede undersøgelse, at

der kun i begrænset omfang er sket opfølgning på anbefalingerne, og at opfølgningen ikke har

været tilfredsstillende.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6010

SKAT ud af krisen

Kapitel 2

Figur 1. Styrket indsats mod svindel med udbetalinger og international kriminalitet

Ny Antisvindel-enhed

mod international

svindel og kriminalitet

Særlig lask force med

fokus på refusion af

udbytteskat

Behandling af alle

refusioner centraliseres

i en ny afdeling i

Kundeservice

Udbetaling

Kontrol

Regn skab

)

Inddrivelse

Kundeservice

Indsats

Ny overvågnings- og analyseenhed

ti l monitorering af alle typer af

udbetalinger i SKAT.

2.2.1 Sagsbehandling af refusioner centraliseres i ny enhed

For at sikre et entydigt ansvar for alle fremtidige refusioner af udbytteskat centraliseres sagsbe-

handlingen i en ny afdeling i SKAT Kundeservice, som styrkes med i alt 30 årsværk.

Afdelingen skal både behandle nye anmodninger om refusion samt de eksisterende anmodnin-

ger, som blev sat i bero i forbindelse med anmeldelsen til SØIK. I alt er der pt. tilbageholdt ca.

20.000 anmodninger om refusion vedr. udbytteskat. SKAT vurderer, at en væsentlig andel af disse

anmodninger kan behandles meget snart, men at der er en vis andel, hvor der er risiko for svindel.

Disse anmodninger skal derfor kontrolleres særligt grundigt, før de kan udbetales. Sagsbehand-

lingen vil foregå manuelt, indtil nye digitale processer og evt. lovgivning er på plads.

Fremadrettet udvides processen for refusion af udbytteskat, så der fra modtagelsen af anmod-

ningen og frem til klargøringen til udbetaling sker en materiel gennemgang af grundlaget for udbe-

talingen. Det betyder i praksis, at afdelingen i Kundeservice modtager og behandler anmodnin-

gen, hvorefter det alene er godkendte anmodninger, der oversendes til udbetaling.

2.2.2 Særlig task force med fokus på refusion af udbytteskat

For at styrke kontrollen med refusionsanmodninger af udbytteskat nedsættes en særlig task force

i SKAT Indsats med fokus på kontrollen af refusioner af udbytter.

Task forcen har to overordnede formål. Task forcen skal for det første gennemføre kontrol med

refusionsanmodninger og dermed styrke kontrollen her og nu. For det andet skal task forcen fore-

tage analyser af området, identificere generelle mønstre og på den måde styrke sagsbehandlin-

gen på området i SKAT Kundeservice.

Task forcen skal desuden undersøge, hvordan det kan undgås, at der er fejl i indberetningerne om,

hvem der er den retmæssige ejer af udbyttet. Task forcen vil blive bemandet med 20 årsværk og

forankres i SKATs indsatsafdeling.

Først og fremmest reorganiseres hele området, således at al udbetaling, kontrol og regnskab

flyttes ud af SKAT Inddrivelse og over i henholdsvis Kundeservice (udbetalingerne), Indsats (kon-

trol) og Økonomi (regnskab). Dermed fjernes alle udbetalinger fra SKAT Inddrivelse. I alt tilføres

udbytteområdet 50 nye årsværk.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6011

SKAT ud af krisen

Kapitel 2

2.2.3 Ny overvågnings- og analyseenhed skal monitorære alle typer af udbetalinger i SKAT

På flere områder udbetaler SKAT relativt store beløb. Det gælder udbytteområdet men også ek-

sempelvis ved afregning af negativ moms.

For at skærpe kontrollen på disse områder mere generelt etableres en ny overvågnings- og analy-

se-enhed til at monitorere alle typer af udbetalinger i SKAT. Det gælder alt fra refusion af udbytter,

moms og registreringsafgift til tilbagebetaling af overskydende skat mv. Enheden vil således mo-

nitorere både SKAT Indsats, SKAT Kundeservice og SKAT Inddrivelse.

Såfremt der i en periode sker atypiske udsving i udbetalingerne på et konkret område, vil enheden

i samarbejde med den relevante enhed i SKAT analysere, hvad baggrunden for udsvingene kan

være. Enheden kan eventuelt stille udbetalingerne i bero i en periode, indtil årsagen er klarlagt,

eksempelvis hvis der er mistanke om organiseret misbrug af skattelovgivningen. Enhedens analy-

ser vil samtidig indgå i den løbende prioritering af SKATs kontrolindsats.

Overvågnings- og analyseenheden vil blive forankret i SKAT Økonomis nye afdeling for Styring og

Analyse (se kapitel 4) og få tilført 10 årsværk.

2.2.4 Ny Antisvindel-enhed mod international svindel og kriminalitet

For at styrke den generelle indsats mod international svindel og kriminalitet på skatteområdet

nedsættes desuden en ny Antisvindel-enhed. Enheden skal analysere trends og risikobilleder i

forhold til international organiseret kriminalitet og skattesvindel og sikre, at der er taget højde for

at værne sig mod disse i alle SKATs afdelinger.

Antisvindel-enheden vil blive bemandet med 20 årsværk og organisatorisk placeret i SKAT Ind-

sats.

2.3 Early Warning om aktielån samt spørgsmålet om cum/ex

Skatteministeriet modtog den 7. juli 2015 en såkaldt Early Warning fra SKAT, hvor SKAT udtrykte

bekymring om manglende klarhed i reglerne for aktielån og refusion af udbytteskat. I overens-

stemmelse med retningslinjerne for Early Warnings har Skatteministeriet udarbejdet en vurdering

af sagen.

Den fremsendte Early Warning har ikke nogen direkte forbindelse med svindelsagen, som efter de

foreliggende oplysninger først og fremmest handler om dokumentfalsk, men de to spørgsmål har

været omtalt samtidig i medierne.

Pengeinstitutter og andre finansielle virksomheder udlåner ofte aktier til andre aktører, herunder

udenlandske personer og selskaber. Der skal fortsat betales skat af udbyttet, uanset at aktien er

udlånt,

jf. boks 3,

som kort skitserer de vigtigste regler og begreber.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6012

SKAT ud af krisen

Kapitel 2

Boks 3. Gældende regler for refusion af udbytteskat og aktielån

Refusion af udbytteskat

Når et dansk selskab udlodder udbytte, og udbyttemodtageren (den retmæssige ejer) er hjemme-

hørende i udlandet, beskattes udbyttet som udgangspunkt med 27 pct. Hvis der ikke er grundlag

for at fravige udgangspunktet, skal det udloddende danske selskab indeholde 27 pct. af det sam-

lede udbytte som udbytteskat og indbetale udbytteskatten til SKAT.

Hvis der på basis af fx en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal betales en lavere udbytteskat

–

typisk 15 pct.

–

kan udbyttemodtageren i udlandet (den retmæssige ejer

–

beneficial owner), der

har fået indeholdt de 27 pct., anmode SKAT om refusion og få udbetalt den for meget indeholdte

kildeskat, dvs. forskellen mellem de 15 pct. og 27 pct.

Aktielån

Aktielån kan anvendes til flere formål. Fx bruges aktielån til spekulation i faldende kurser ved, at

låntager låner aktier for at sælge aktierne dyrt i forventning om, at de kan genkøbes billigt, inden

de leveres tilbage til långiver (shortselling). Aktielån kan også bruges ved aktieemissioner.

Et aktielån registreres i Værdipapircentralen (VP) som et salg og dermed som et ejers kifte. Ved ak-

tielån er den skattemæssigt retmæssige ejer ikke nødvendigvis den aktionær, som er registreret

som ejer i VP, og som indberettes som udbyttemodtager.

Ved aktielån, hvor låntager ikke har videresolgt de lånte aktier, er långiver den retmæssige ejer til

udbyttet i skattemæssig henseende. I disse situationer er der ikke overensstemmelse mellem re-

gistreringen i VP og den skattemæssigt retmæssige ejer.

Hvis låntager derimod har videresolgt de lånte aktier til tredjemand, registreres tredjemand i u d-

gangspunktet som ejer og bliver samtidig skattemæssigt retmæssig ejer til udbyttet. I disse situati-

oner er der overensstemmelse mellem registreringen i VP og den retmæssige ejer.

I den fremsendte Early Warning er der rejst tvivl om den skattemæssige behandling af aktielån.

Desuden viser den pågældende Early Warning, at det kan være vanskeligt for SKAT at kontrollere,

hvem der er retmæssig ejer af udbyttet

–

og dermed hvem der er berettiget til refusion.

SKATs kontrolmæssige udfordringer knytter sig til, at lån

giver

, i tilfælde hvor der ikke er sket et

videresalg af aktierne til tredjemand, skattemæssigt er den retmæssige ejer af aktierne

–

og der-

med også vil være den retmæssige ejer af udbyttet, mens det er lån

tager

, der indberettes til SKAT

som ejer af aktierne. I Værdipapircentralen er det således den virksomhed eller person, som låner

aktierne, der registreres som ejer, og det registreres ikke, at der er tale om et aktielån.

Denne registrering kan ifølge SKAT indebære en risiko for, at der uberettiget udbetales refusion.

På den baggrund er det nødvendigt, at SKAT gennemfører mere detaljeret kontrol af hver enkelt

sag. SKAT foreslår i den pågældende Early Warning, at det bør overvejes at lovgive om den skat-

temæssige behandling af aktielån.

Det har herudover været fremme i medierne, at de tyske svindelsager med refusion af udbytte-

skat

–

de såkaldte cum/ex-sager

–

kunne have en dansk vinkel.

2.3.1 Skatteministeriets konklusion i forhold til Early Warning og cum/ex

Skatteministeriet har vurderet den fremsendte Early Warning og konkluderer, at det er långiver,

der i skattemæssig henseende er den retmæssige ejer af udbyttet på aktien, når aktien ikke er

videresolgt til tredjemand. Det er kun den retmæssige ejer, der kan få godskrevet eller tilbagebe-

talt indeholdt udbytteskat, i det omfang betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. En person, som

låner en aktie, fx af en dansk bank og modtager udbytte, vil således ikke være berettiget til refusi-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6013

SKAT ud af krisen

Kapitel 2

on af udbytteskat. Det skal ses i sammenhæng med, at långiver (som typisk får udbyttekompen-

sation af låntager) er retmæssig ejer af udbyttet og dermed også skattepligtig af udbyttet.

At andre lande evt. har en anden fortolkning af retmæssig ejer-begrebet er ikke relevant i en dansk

skattemæssig sammenhæng. En opgivelse af retmæssig ejer-begrebet vil kunne åbne for, at det

via aktielån bliver muligt at føre udbytter derhen, hvor skatten er lavest. Det vil medføre et ansee-

ligt provenutab i Danmark.

Den skattemæssige behandling af udbytte i forbindelse med aktielån er tilstrækkeligt klarlagt via

offentliggjort praksis. Praksis efterlader således ingen tvivl om, hvem der er den retmæssige ejer

af udbyttet, og dermed hvem der er berettiget til evt. udbytterefusion.

På den baggrund vurderes der ikke at være behov for lovgivningsinitiativer, for så vidt angår ind-

holdet af de gældende regler. De mulige risici ved aktielån skal således

–

i relation til den frem-

sendte Early Warning

–

ses i sammenhæng med, at der kan være uoverensstemmelse mellem de

til SKAT indberettede oplysninger og de skattemæssige ejerforhold. Det kan gøre det vanskeligere

at kontrollere, hvem der skal have refusion. Det vil være et fokusområde i den nyoprettede task

force om kontrol på udbytteområdet.

Der har ligeledes i medierne været rejst spørgsmål om, hvorvidt tyske svindelsager med refusion

af udbytteskat

–

de såkaldte cum/ex-sager

–

har en dansk vinkel. I de tyske sager blev der uberet-

tiget opnået refusion af udbytteskat på en udbyttekompensationsbetaling til långiver, selvom der

ikke var indeholdt udbytteskat af denne udbyttekompensation.

Det er Skatteministeriets vurdering, at de tyske cum/ex-sager ikke umiddelbart udgør et problem i

forhold til dansk lovgivning. Det er alene den retmæssige ejer, der er skattepligtig af udbyttet og

dermed berettiget til refusion af indeholdt udbytteskat (hvis der er tale om en udenlandsk aktio-

nær). Hvis der sker refusion flere gange for samme indeholdte udbytteskat

–

herunder af en ud-

byttekompensationsbetaling - vil det være i strid med gældende ret.

Skatteministeriet vil dog under alle omstændigheder analysere de gældende regler for beskat-

ning, indeholdelse og indberetning af udbytte med henblik på at sikre, at reglerne er tilstrækkeligt

robuste.

Desuden skal SKATs nyoprettede task force undersøge pengeinstitutternes ageren på området,

idet der er tegnet et billede af, at nogle pengeinstitutter tilsyneladende ikke har fortolket skatte-

reglerne om aktieudlån korrekt.

2.3.1 Arbejdsgruppe skal kortlægge udfordringer på udbytteområdet

For at sikre, at lovgivningen på udbytteområdet generelt er robust og tidssvarende, nedsættes

desuden en ny tværfaglig og tværministeriel arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen skal kortlægge gæl-

dende regler og praksis for beskatning, indeholdelse og indberetning af udbytte med henblik på at

vurdere behovet for justerede regler på området. Arbejdsgruppen har deltagere fra relevante

ministerier, SKAT og Finanstilsynet.

Arbejdsgruppen vil udarbejde en første afrapportering medio 2016.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6014

SKAT ud af krisen

Kapitel 3

3. Lukning af EFI

–

udvikling af nyt

inddrivelsessystem

Samlingen af inddrivelsen i SKAT skabte mulighed for stordriftsfordele og ensretning af inddrivel-

sen, så alle borgere og virksomheders gæld blev inddrevet på en ensartet og effektiv måde. For-

målet med Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI), hvis udvikling blev igangsat i 2006, var at under-

støtte denne ensartethed i inddrivelsen, samt at realisere en mere effektiv inddrivelse ved at au-

tomatisere inddrivelsesprocesserne i ét it-system.

Systemet blev imidlertid forsinket ad flere omgange, og udgifterne til systemet blev langt højere

end forventet. EFI blev sidenhen trinvist idriftsat fra september 2013.

Fusion

statslig

og kommunal

inddri\lelse

lndgielse af

kontrakt , ed

leverandører

BHlutnlng om

trinvis

riftsætte

Fase 2 af system·

modemiseringen

sættes

I gang

Geniagne forsinkelser af projektet

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2:0U

I 2005 blev al inddrivelse af gæld til det offentlige samlet i SKAT. Tidligere varetog forskellige stats-

lige myndigheder inddrivelsen af forskellige typer af gæld, mens den kommunale gæld mv. blev

inddrevet af kommunerne selv. Det betød blandt andet, at borgerne oplevede store forskelle i

sagsbehandlingen, alt efter hvilken kommune de boede i, eller hvilken gæld der var tale om.

Idriftsættelse

EFI

Analyser

EFI

2005

2006

2014

201S

3.1 Kontrolleret nedlukning af EFI

Efter idriftsættelsen blev det imidlertid klart, at et fuldt funktionsdygtigt EFI ville blive yderligere

forsinket, og at EFI ville kræve yderligere tilførsel af ressourcer. På baggrund af de store udfordrin-

ger med EFI blev det i 2014 besluttet, at der skulle igangsættes en grundig gennemgang af hele

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

SKAT ud af krisen

Kapitel 3

systemet. Skatteministeriet indgik derfor i februar 2015 en aftale med det internationale it-firma

Accenture samt Kammeradvokaten og konsulenthuset Valcon om at gennemføre en række analy-

ser af EFI og inddrivelsesområdet i SKAT.

Med udgangspunkt i en færdig delrapport fra Kammeradvokaten den 8. september 2015, som

konkluderede, at der på grundlag af EFI blev gennemført ulovlig inddrivelse, suspenderede SKAT

al automatisk inddrivelse af gæld via EFI.

Skatteministeriet har ved udgangen af september 2015 modtaget de endelige analyser. Både

Accenture og Kammeradvokaten har i de endelige analyser konkluderet, at der er omfattende fejl

og mangler med EFI-systemet, samt at systemet generelt er så fejlbehæftet og komplekst, at det

vil være særdeles vanskeligt og meget tids- og ressourcekrævende at udbedre systemets fejl, så

det kan blive fuldt funktionsdygtigt. Regeringen har på den baggrund besluttet at annmode Fi-

nansudvalget om, at EFI fremover ikke skal anvendes som it-understøttelse af inddrivelsesområ-

det.

EFI kan imidlertid ikke lukkes ned med det samme. Det skyldes dels, at nedlukningen af et så

komplekst it-system tager tid, dels at EFI har en række indbyrdes afhængigheder med andre

systemer i SKAT og dels, at EFI understøtter den resterende manuelle inddrivelse. SKAT vil derfor

med bistand fra Accenture over den kommende tid foretage en kontrolleret og gradvis nedlukning

af EFI, hvis Folketingets Finansudvalg tilslutter sig dette.

3.2 Konsekvenser for de offentlige restancer

De samlede restancer, som SKAT skal inddrive, er steget de senere år. Det skyldes bl.a. proble-

merne med at få EFI til at virke efter hensigten. Udfordringerne de næste år er bl.a. at opbygge et

midlertidigt system til at inddrive offentlig gæld. Indtil da vil inddrivelsen i høj grad ske manuelt.

De restancer, som SKAT skal inddrive, er blandt andet overtaget fra andre myndigheder, som

allerede har forsøgt at opkræve pengene. Det er derfor de dårligste betalere, der ender i SKAT, og

derfor langtfra alle restancer, som bliver betalt. Samlet var de offentlige restancer på ca. 74 mia. kr.

ved udgangen af august 2015,

jf. figur 2

. Gælden er her opgjort til dens nominelle værdi. Der er

således ikke taget hensyn til, at nogle af gældsposterne ikke kan inddrives, fx fordi skyldneren har

meget lav indkomst.

Figur 2. Udestående restancer

74,2 mia. kr.

Nominel værdi

33,5 mia. kr.

Reel kursværdi (foreløbigt skøn)

UKS Side 6015

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6016

SKAT ud af krisen

Kapitel 3

På den baggrund er der udarbejdet en metode til at opgøre fordringernes såkaldte kursværdi,

jf.

boks 4

. Restancerne opgjort til kursværdi giver et skønsmæssigt billede af, hvor stor en del af

restancerne, som rent faktisk kan forventes at blive inddrevet. Som det fremgår af

figur 2

, skønnes

restancerne til ca. 33,5 mia. kr., når de opgøres til kursværdi.

Boks 4. Kursværdi

Nominel værdi

Den nominelle værdi udtrykker en restances pålydende værdi, dvs. det beløb, som restanten skyl-

der.

Kursværdi

Kursværdien er et estimat for, hvad en fordring reelt er værd, når restantens betalingsevne mv. ta-

ges i betragtning.

En stor del af skyldnerne har en meget lav eller ingen betalingsevne, hvorfor SKAT efter lovgivnin-

gen har begrænsede muligheder for at inddrive de pågældende restanters gæld.

Fordi kursværdien tager højde for restanternes aktuelle betalingsevne , giver kursværdien et mere

retvisende billede af restancernes reelle værdi end den nominelle værdi.

Opgørelser viser, at under halvdelen af den samlede restancemasse reelt vil kunne inddrives, ho-

vedsageligt som følge af manglende betalingsevne hos restanterne.

Blandt andet som følge af problemerne med EFI er det imidlertid ikke alle disse fordringer, som

har retskraft. Nogle fordringer må SKAT således ikke inddrive. På bagrund af dataanalyser og

stikprøveundersøgelser er det skønsmæssigt vurderingen, at samlet ca. 91 pct. af de inddrivelige

fordringer (dvs. hvor skyldner har betalingsevne) har retskraft,

jf. tabel 1

. Dvs. at omkring 3 mia. kr.

ud af det samlede beløb på de 33 mia. kr. formentlig ikke kan inddrives på grund af manglende

retskraft. Der er tale om et usikkert skøn.

De 33 mia. kr. er fordelt på i alt ca. 20,5 mio. fordringer. Det er ikke praktisk muligt at sagsbehandle

alle disse fordringer. Som led i analyserne af EFI har Kammeradvokaten og Accenture derfor gen-

nemført en stikprøvebaseret segmentering af fordringsmassen (øjebliksbillede 28. august 2015)

med det formål at identificere fordringer, som er retskraftige og kan inddrives, og fordringer, hvor

det ikke har været muligt at fastslå retskraft med tilstrækkelig sikkerhed. Dette har resulteret i

identifikation af en gruppe på ca.

7,5 mio. ”grå” fordringer, hvor

det ikke med stor sikkerhed har

været muligt at afklare, hvorvidt de er retskraftige eller ej. Disse fordringer vil enten skulle gen-

nemgås manuelt eller afskrives blokvis.

Dertil kommer en gruppe på ca. 9,1 mio. fordringer, hvor retskraften som udgangspunkt kan afkla-

res automatisk (maskinelt). For en lille del af disse fordringer vil der forventeligt ikke kunne fast-

slås retskraft maskinelt, og de vil blive overført til det grå segment. De resterende ca. 3,6 mio. for-

dringer vurderes at være retskraftige og kan derfor inddrives, hvis restanten har betalingsevne.

Hvis fordringerne er under bobehandling, vil fordringernes retskraft bliver undersøgt under be-

handlingen. Disse fordringer er derfor undtaget af analysen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6017

SKAT ud af krisen

Kapitel 3

Tabel 1. Segmentering af fordringsmassen efter retskraft

Nominel

værdi

12,9

34,3

74,2

Sandsyn-

lighed for

retskraft

0,85

0,99

0,98

0,81

0,91

Fordringshaver

Undtaget: Fordringer under bobehandling

Hvide: Fordringer som er fundet retskraf-

tige

Antal

0,3

3,6

Kursværdi

2,1

7,7

9,7

33,5

Potentielt Hvide: Fordringer hvor retskraft

kan afklares automatisk (maskinelt)

9,1

Grå: Fordringer hvor retskraften kun kan

afklares manuelt

Total

7,5

20,5

Anm.: Totalerne for nominel værdi og kursværdi er afrundet. Det bemærkes,

at kolonnen ”Antal” viser antal fordringer ekskl.

rentefordringer. Tallene i de øvrige kolonner er inkl. renter. Antal, nominel værdi og sandsynlighed for retskraft er baseret

på en opgørelse af 28. august 2015. Kursværdien er baseret på en opgørelse af 31. juli 2015.

I de kommende måneder udarbejdes en model og et beslutningsgrundlag for en endelig segmen-

tering af den ”grå” fordringsmasse med henblik på anbefalinger til, hvilke fordringer der skal gen-

nemgås yderligere i en manuel proces, og hvilke der bør afskrives. Der vil desuden blive foretaget

en fornyet analyse af de øvrige fordringstyper.

Afskrivninger af restancer efter de nævnte principper vil forudsætte særskilt lovgivning. Sigtet er at

inddrive så stor en del af restancerne som muligt med de ressourcer, der er til rådighed til at udfø-

re opgaverne. Det vurderes dog, at der vil skulle afskrives et større antal restancer med en samlet

kursværdi på et anseeligt milliardbeløb.

3.3 Beslutningen om idriftsættelse af EFI

SKATs ledelse modtog såvel under udviklingen af systemerne som før, under og efter idriftsættel-

sen af EFI og DMI løbende orienteringer og faglige vurderinger fra projektet og eksterne rådgivere,

som udgjorde beslutningsgrundlaget vedr. projektets fremdrift. De løbende afrapporteringer førte

til en beslutning om trinvis idriftsættelse. Op til den trinvise idriftsættelse viste orienteringerne, at

systemerne var klar til idriftsættelse. Efter idriftsættelsen viste orienteringerne, at systemerne

understøttede lovmedholdelig inddrivelse og ville kunne færdigudvikles inden for en overskuelig

tidshorisont.

Skatteministeriets ledelse og SKATs direktion drøftede status på EFI på alle kvartalsmøder i 2013

og 2014. Drøftelserne skete på grundlag af projektets vurderinger. Det har imidlertid vist sig, at

projektets faglige vurderinger i beslutningsgrundlag til SKATs direktion var mangelfulde og ikke

levede op til sædvanlige faglige standarder. Endvidere blev advarsler og bekymringspunkter om

systemets parathed til idriftsættelse fra eksterne rådgivere og leverandører til SKAT IT ikke videre-

formidlet til SKATs direktør, sådan som man måtte forvente i lyset af karakteren af de fremsatte

bekymringer

, jf. Redegørelse om Et Fælles Inddrivelsessystem

, som er oversendt til Folketingets

Finansudvalg og Skatteudvalg.

Set i lyset af Accentures og Kammeradvokatens konklusioner og anbefalinger burde EFI-systemet

ikke have været idriftsat under de på tidspunktet for idriftsættelsen givne forhold. Samtidig er det

særdeles kritisabelt, at der ikke er tilvejebragt et retvisende beslutningsgrundlag for SKATs øver-

ste ledelse forud for beslutningen om idriftsættelse, samt at advarsler og bekymringspunkter om

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6018

SKAT ud af krisen

Kapitel 3

systemets parathed til idriftsættelse fra eksterne rådgivere og leverandører til SKAT IT ikke er

blevet videreformidlet til SKATs direktør.

Der har under udviklingen af EFI og DMI været en række tvister med leverandørerne, hvilket ikke i

sig selv er usædvanligt i it-udviklingsprojekter. Kammeradvokaten er dog blevet bedt om at fore-

tage en nærmere vurdering af kontraktgrundlaget.

3.4 SKATs Midlertidige Inddrivelse (SMI)

Som konsekvens af udfordringerne på inddrivelsesområdet etableres en midlertidig løsning for

inddrivelsen i form af

SKATs Midlertidige Inddrivelse

(SMI). Forretningsområdet skal varetage alle

de eksisterende opgaver i det nuværende SKAT Inddrivelse og skal ledes af en ny direktør, som

bliver en del af SKATs direktion.

SMI skal varetage følgende særlige opgaver:



Nedlukning:

Nedlukning af ulovlige funktioner i EFI.



Manuel drift:

Midlertidig inddrivelse via manuel sagsbehandling.



Oprydning:

Håndtering af oprydningsaktiviteter såsom genoptagelsessager og klagebehand-

ling som følge af fejl i data og ulovlig inddrivelse, samt manuel gennemgang af fordringer

med dataproblemer.



Afskrivninger:

Afskrivning af udvalgte fordringer med usikkerhed om fordringens retskraft.

Nye krav, som sendes til inddrivelse i SKAT, vil som udgangspunkt blive prioriteret med henblik på

at undgå en situation, hvor skyldnere ikke oplever en konsekvens ved have gæld til det offentlige.

Denne indsats vil dog skulle prioriteres i forhold til de tilgængelige ressourcer og øvrige betydelige

drifts- og oprydningsopgaver, som skal løses i de kommende år.

Ligeledes vil der blive prioriteret sagsbehandlingsressourcer til håndtering af erhvervsrestancer

og øvrige udvalgte restancer baseret på væsentlighed og risiko.

SMI bemandes af medarbejdere fra SKAT Inddrivelse. Derudover er der truffet beslutning om at

tilføre området yderligere 315 nye årsværk, som både skal løse opgaver vedrørende dataopryd-

ning og inddrivelse af nye fordringer. I alt vil der således være godt 1.200 årsværk til inddrivelsen

af gæld i de kommende år.

Samtidig understøttes inddrivelsesorganisationen af ekstern konsulentbistand og af Kammerad-

vokaten med henblik på juridisk bistand i de nævnte opgaver samt optimal styring og planlægning

i perioden frem til det nye inddrivelsessystem er på plads.

3.5 Fremtidens inddrivelsessystem

Parallelt starter arbejdet med at opbygge et nyt permanent inddrivelsessystem frem mod 2019.

Det drejer sig både om udvikling af ny it-understøttelse samt udarbejdelse af ny og forenklet ind-

drivelseslovgivning. Desuden skal ny lovgivning standse forældelse af fordringer under inddrivel-

se i tre år.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6019

SKAT ud af krisen

Kapitel 3

Udgangspunktet er, at inddrivelsen af gæld fortsat skal være samlet hos én myndighed. SKAT er

de seneste ti år nået langt i opfyldelsen af målsætningerne for sammenlægningen af inddrivel-

sesområdet. Der gælder fælles regler og praksis for udøvelse af inddrivelsesarbejdet, og skyldne-

re med ens forhold behandles ensartet, uanset hvor i landet, de er hjemmehørende. Når én myn-

dighed har ansvaret for inddrivelsen, sikres det desuden, at skyldneren oplever en helhedsorien-

teret og ensartet behandling, selv om vedkommende har forskellige gældsposter. Samtidig und-

gås dobbeltarbejde ved en koordineret og entydig inddrivelse, hvor de samlet set mest effektive

inddrivelsesmidler kan bringes i anvendelse.

At den sidste vigtige forudsætning

–

etablering af ét samlet it-system for inddrivelsen

–

bag opnå-

else af målene med fusionen ikke er lykkes, ændrer derfor ikke på, at retssikkerhed, stordriftsfor-

dele og effektiv inddrivelse bedst opnås, når det er én ansvarlig myndighed, der står for opgave-

løsningen.

3.5.1 Etablering af ImplementeringsCenter for Inddrivelse - ICI

Udviklingen af et nyt inddrivelsessystem koordineres fra en ny programorganisation

Implemente-

ringsCenter for Inddrivelse (ICI

) i Skatteministeriet.

Det indebærer blandt andet følgende opgaver:



Udvikling af It:

Udvikling af it-løsning til fremtidig understøttelse af inddrivelsesindsatsen i

sammenhæng med nedlukning af EFI og DMI.



Lovgivning:

Udarbejdelse af lovforslag til understøttelse af nøddriften i

SKATs Midlertidige

Inddrivelse

(SMI), samt lovforslag der skal forenkle inddrivelseslovgivningen og dermed gøre

en mere enkel systemunderstøttelse af inddrivelsesaktiviteterne mulig.

ICI skal bemandes med medarbejdere, der besidder både it-, proces-, forretnings-, og lovgiv-

ningskompetencer. Bemandingen vil derfor ske både ved overførsel af medarbejdere fra SKAT

Inddrivelse, Skatteministeriet samt nye ansættelser.

Udviklingen af nye it-systemer til at understøtte den fremtidige inddrivelse vil blive tilrettelagt med

henblik på at undgå de problemer, der er opstået med EFI. Det indebærer blandt andet, at it-

systemerne gøres forretningsnære, at udviklingen skal foregå i afgrænsede programmer, samt at

kompleksiteten af systemerne begrænses.

Når det nye system er færdigudviklet og klar til at blive taget i brug, etableres en samlet ny inddri-

velsesorganisation via en fusion af ICI og

SKATs Midlertidige Inddrivelse

(SMI),

jf. figur 3.

Her skal

der endvidere tages stilling til, hvor fremtidens inddrivelsessystem skal placeres organisatorisk.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6020

SKAT ud af krisen

Kapitel 3

Figur 3. SKATs Midlertidige Inddrivelse og udviklingen af nyt inddrivelsessystem

SKATs Midlertidige

Inddrivelse (SMI)

...

Nyt permanent

inddrivelsessystem

klar i 2019

...

Implementerings-

center for Inddrivelse

(ICI)

SKAT

Skatteministeriet

Regeringen vil i oktober 2015 fremsætte et lovforslag, som standser forældelse af fordringer un-

der inddrivelse i tre år.

Regeringen vil desuden fremsætte et lovforslag, der muliggør afskrivning i videre omfang.

Kammeradvokaten har blandt andet konkluderet, at den nuværende lovgivning er for kompleks til

fuld it-understøttelse, og det er vurderingen at der er behov for en forenkling.

3.5.2 Ny lovgivning på inddrivelsesområdet mv.

Som en del af genopretningen på inddrivelsesområdet skal ICI udarbejde lovforslag til understøt-

telse af nøddriften i

SKATs Midlertidige Inddrivelse

(SMI), samt lovforslag der forenkler inddrivel-

seslovgivningen, så den understøtter ensartethed og automatisering af inddrivelsen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6021

SKAT ud af krisen

Kapitel 4

4. På vej mod et nyt skattevæsen

4.1 Flere ressourcer til SKAT

Det er afgørende, at SKAT har de rette kompetencer til at løse de opgaver, som organisationen

skal kunne løfte.

Ressourcerne til SKAT er, bl.a. med baggrund i forventede og forholdsvis veldokumenterede ef-

fektiviseringsmuligheder, reduceret markant siden midten af 00’erne. På samme tid har SKAT haft

svært ved at rekruttere nye medarbejdere med de nødvendige kompetencer.

I lyset af de udfordringer, som SKAT står over for, er der behov for at tilføre SKAT yderligere res-

sourcer i de kommende år, blandt andet til ansættelse af nye sagsbehandlere til

SKATs Midlertidi-

ge Inddrivelse

fra 2016 og frem samt til at håndtere den styrkede kontrol på blandt andet udbyt-

teområdet.

Regeringen har derfor besluttet, at SKAT tilføres 130 mio. kr. i 2016 og 240 mio. kr. årligt fra 2017,

jf.

figur 4.

Det svarer til en tilbagerulning af de tidligere planlagte besparelser på 315 årsværk, 35

ekstra årsværk til inddrivelsesområdet samt 50 ekstra årsværk til udbytteområdet.

Det er regeringens udgangspunkt, at der skal afsættes de nødvendige ressourcer frem til 2019 for

at sikre en effektiv inddrivelse af restancerne. Derfor kan der være behov for at justere rammerne

løbende for at tage højde for eventuelle yderligere ressourcebehov. Hertil kommer merbevillinger

til udvikling af it-systemer, håndtering af klager og genoptagelser mv., der først kan fastlægges på

et senere tidspunkt.

Skatteforvaltningen i Danmark har gennem de seneste årtier gennemgået store forandringer.

Skattelovgivning og skatteområdet hører til blandt de mest specialiserede og teknisk krævende

forvaltningsområder. Samtidig øges kravene bl.a. i takt globaliseringen og den digitale udvikling.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6022

SKAT ud af krisen

Kapitel 4

Figur 4. Flere ressourcer til fremtidens SKAT (faste priser)

Mio. kr.

6.000

5.500

5.000

4.500

4.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

SKATs tidligere forudsatte ramme

SKATs justerede ramme som foreslået af regeringen på FFL16

Mio. kr.

6.000

5.500

5.000

4.500

4.000

Anm: Opgørelsen er i vis omfang skønsmæssigt opgjort, da SKATs aktiviteter har ligget på forskellige konti på Finansloven

i perioden 2007-2015.

4.2 Ny rekrutteringsstrategi for SKAT

SKATs udfordringer løses imidlertid ikke blot ved at tilføre ressourcer. Det afgørende er, at res-

sourcerne anvendes rigtigt, og at SKAT tilføres de rigtige kompetencer.

I perioden fra sammenlægningen af de kommunale og statslige skatteforvaltninger (2005) og

indtil reorganiseringen i 2013 blev der kun i meget begrænset omfang rekrutteret nye medarbej-

dere i SKAT. Antallet af medarbejdere blev reduceret væsentligt, bl.a. ved naturlig afgang. SKATs

samlede kompetencesammensætning er ikke optimal i forhold til de opgaver, der skal løses.

SKAT mangler specialiserede og højtuddannede medarbejdere, især inden for jura, it, analyse-

medarbejdere og økonomi.

SKATs direktion vil derfor søge bidrag fra det nye Advisory Board bestående af eksterne rådgivere

til at udarbejde en handleplan for rekruttering af nye kompetencer til SKAT. Den nye rekrutterings-

strategi skal være færdig i foråret 2016.

4.3 Tilbundsgående undersøgelser af alle områder i SKAT

Siden foråret 2014 er der i et samarbejde mellem SKAT og Skatteministeriets departement igang-

sat tilbundsgående analyser af alle SKATs afdelinger. Sigtet med dette arbejde er at styrke kvalite-

ten af SKATs opgavevaretagelse og på det grundlag sikre en effektiv, enkel og korrekt betjening af

borgere og virksomheder,

jf. boks 5.

På den måde danner analyserne grundlaget for tilrettelæggel-

sen af den samlede fremtidige skatteopgave.

Arbejdet inddrager eksterne eksperter og stiller bl.a. skarpt på strategi, ledelse og effektive sty-

ringsmodeller, forbedret kontrol og regnskab, kompetenceudvikling, bedre it-understøttelse samt

optimal anvendelse og organisering af data. Analyserne peger foreløbigt på, at der er mange mu-

ligheder for at løse opgaverne bedre i fremtidens skattevæsen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6023

SKAT ud af krisen

Kapitel 4

Regeringen har besluttet, at arbejdet med at kortlægge udfordringer og løsninger i skatteadmini-

strationen fortsættes, og at fokus i arbejdet rettes mod styrket kvalitet i opgavevaretagelsen og

sikker implementering i organisationen.

Samtidig sættes en række tiltag i gang for at sikre bedre styring og opfølgning

–

både i forhold til fx

revisionsrapporter og de nævnte analyser

–

så de nødvendige tiltag implementeres effektivt og

hensigtsmæssigt.

Boks 5. Tilbundsgående analyser af SKATs områder

Med afsæt i SKATs strategi gennemføres tilbundsgående analyser af alle forretningsområder i

SKAT.

Analyse har et todelt formål.

Et strategisk sigte:

Det skal afdækkes, om afdelingen gør det rigtige, dvs. løser de rigtige op-

gaver og forfølger de rigtige mål.

Et operationelt sigte:

Det skal afdækkes, om SKAT gør tingene på den rigtige måde, dvs. løser

sine opgaver med den tilsigtede effekt og med den fornødne produktivitet og på den bag-

grund identificere tiltag, som kan øge effektiviteten.

Analyserne gennemføres i et samarbejde mellem medarbejdere i SKAT, Skatteministeriet og eks-

terne konsulenter. Denne kombination sikrer, at analysegrupperne besidder forretningskendskab

til SKAT, kendskab til Skatteministeriets politiske og stratetiske rammer samt ekstern ekspertise i

ledelse, organisering, it og processer.

For at alle analyser bidrager til at flytte SKAT i den rigtige retning, sidder, ud over de forretningsan-

svarlige direktører og underdirektører for det pågældende område, SKATs økonomidirektør og

Skatteministeriets afdelingschef for koncernstyring med i alle styregrupper.

4.4 Bedre styring og opfølgning i fremtidens SKAT

Styringen i fremtidens SKAT skal foregå effektivt og hensigtsmæssigt. Det indebærer, at der skal

være en stærk koordination mellem it og forretning, koordineret styring af forretningsområderne,

samt en effektiv ’beslutningsmotor’, som kan sætte en klar retning for den samlede organisation.

Samtidig skal skatteadministrationen have en stærk og konsistent processtyring samt en ordent-

lig opfølgning på revisionsanbefalinger.

For at sikre bedre styring og opfølgning på de tilbundsgående analyser samt sikre bedre proces-

ser i SKATs organisation oprettes derfor en ny Styrings- og Analyseafdeling i SKAT. Afdelingen vil

blandt andet bestå af et såkaldt implementeringskontor, som får til opgave at støtte og følge op på

de enkelte forretningsområders implementering af de forbedringsinitiativer, som identificeres i

analyserne.

For at sikre, at der i fremtiden bliver fulgt tiltrækkeligt op på revisionsanbefalinger fra Skattemini-

steriets Interne Revision (SIR) og Rigsrevisionen, oprettes desuden en ny enhed for

Revision og

Opfølgning

i SKATs Styrings- og Analyseafdeling. Enheden skal løbende monitorere, hvorvidt der

er fremdrift i alle SKATs afdelinger i forhold til at følge op på og implementere de tiltag, som er

blevet påpeget af SIR eller Rigsrevisionen,

jf. figur 5.

Ansvaret for at sikre implementering og opfølgning på revisionsanbefalinger påhviler fortsat den

ansvarlige direktør for området. Den nye enhed får til ansvar at overvåge dette arbejde og sikre, at

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6024

SKAT ud af krisen

Kapitel 4

der er fremdrift i opfølgning og implementering, samt at alle revisionsanbefalinger er entydigt

organisatorisk forankret.

Figur 5. Placering af ny afdeling for Styring og Analyse i SKAT

Koodeseo,;ce

Inddrivelse

Ny Styrings- og analyseafdeling

Enhed for

Opfølgning og Revision

skal sikre opfølgning på SIR

Implementeringskontor

skal sikre

opfølgning på turnusanalyser

Økonomi

4.5 Nyt Advisory board skal rådgive SKATs ledelse

Fremtidens SKAT skal være åben for omverdenen. Både når det gælder borgere, virksomheder,

organisationer og eksperter. For at styrke rådgivningen af SKATs direktion og øge SKATs foran-

kring i samfundet oprettes et eksternt Advisory Board. Rådgivningsudvalget sammensættes af

både brancheorganisationer, advokater, revisorer og medarbejderrepræsentanter.

Medlemmerne skal både rådgive SKAT i forbindelse med konkrete og afgrænsede projekter, men

også i forbindelse med større udviklingstiltag og mere generelle problemstillinger.

SKATs direktør vil søge bidrag fra det nye rådgivningsudvalg til at udarbejde en ny strategi for

rekruttering af nye kompetencer til SKAT.

4.6 Fremtidens digitale skattevæsen

Moderne, driftssikre it-systemer er sammen med kompetente medarbejdere forudsætningen for

en effektiv og sikker skatteforvaltning i Danmark. Det vil det også være i fremtiden. Derfor er det en

bunden opgave at sikre, at SKAT har de nødvendige it-systemer og den nødvendige it-udvikling til

at understøtte opgaverne.

Det danske skattevæsen var tidligere førende inden for udviklingen af it-løsninger i det offentlige.

Der blev allerede i 1960’erne sat ’strøm til lovgivningen’ samtidig med, at skattevæsenet begyndte

at arbejde med automatiserede arbejdsgange. Det har betydet, at Danmark har et relativt simpelt

og automatiseret indberetningssystem sammenlignet med andre lande.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6025

SKAT ud af krisen

Kapitel 4

Udfordringen er, at mange af de it-løsninger, som SKAT i dag anvender, er afhængige af eller base-

ret på systemer udviklet i en hel anden tid

– i flere tilfælde tilbage i 1960’erne. Denne ’digitale arv’,

kombineret med at mange af projekterne

–

som fx EFI

–

har været alt for komplekse, gør, at SKAT i

dag står over for store udfordringer på it-området.

Samtidig har SKAT haft svært ved at styre de store it-udviklingsprojekter, der har været drevet af

eksterne leverandører. Det viser udviklingen af fx EFI, Digitaliseringen af Selskabsskatten (DIAS)

og andre erhvervssystemer. Der er med andre ord behov for en ny tilgang på it-området.

For at imødekomme den stigende udfordring på it-området er SKAT, Skatteministeriet og Deloitte

i gang med en tilbundsgående analyse af hele SKATs it-område. Analysen peger på, at SKATs it-

systemer både er forældede og uhyre komplekse, samt at SKAT har manglet indsigt i, hvordan

deres mange data og systemer er lagret og organiseret.

Vurderingen er, at SKAT over de næste 15-20 år står foran at skulle udskifte størstedelen af sine it-

systemer, og at der er brug for en voldsom forenkling af de op mod 200 it-systemer.

SKAT vil i forbindelse med nye it-udviklingsopgaver i højere grad opbygge kompetencer internt,

og de store opgaver skal brydes op i overskuelige dele, som udvikles trinvist og mere agilt i tvær-

faglige programmer. På den måde vil de digitale transformationsprogrammer blive selvstændige

udviklingsorganisationer med medarbejdere inden for både forretningsprocesser, jura, modelle-

ring, it og data.

Samtidig vil udgangspunktet være, at SKAT skal eje og besidde sine egne data. Det er forudsæt-

ningen for, at SKAT kan udvikle og konkurrenceudsætte it-udvikling og -drift samt effektivisere og

automatisere sine sagsgange.

4.6.1 Ny it-organisering og nyt it-board

SKAT IT reorganiseres og styrkes, så SKAT rustes til at levere effektiv udvikling og sikker og stabil

drift. Fremover skal organiseringen i højere grad understøtte de enkelte forretningsområder i

SKAT.

Udviklingen og implementeringen af nye it-systemer i SKAT er en kompliceret og langvarig opga-

ve. Derfor etableres et it-board bestående af nationale og internationale it-eksperter, som frem-

over skal rådgive SKAT om it. It-boardet vil løbende rådgive SKATs IT-direktør om udvikling af nye

it-systemer og implementering og drift.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6026

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

–

København K

Telefon +45 3392 3392

Mail

[email protected]

www.skm.dk

Skatteministeriet udgiver løbende rapporter, som behandler

større skatteøkonomiske temaer. Rapport-formatet har til

formål at belyse større temaer, som kræver en grundig

behandling med flere kapitler, underanalyser og

delkonklusioner.

Rapporter henvender sig eksempelvis til journalister,

undervisere, interesseorganisationer og andre med interesse

for skattepolitik og skatteøkonomiske forhold.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6027

Dato: 5. december 2013

Jr.nr.:

Punkt 7.1

13-6419408

Enhed: Økonomi- og Virksomhedsstyring

Sagsbehandler: Randi Merete Nielsen/Ebbe Alvin Sørensen

SKAT

Forelæggelse for Direktionen

Anledning:

Direktionsmedlem:

Indstilling:

Intern kvalitetssikring i den nye styringsmodel

Karsten Juncher

Det indstilles, at

1. der for samtlige ydelser i SKATs ydelseskatalog tages

stilling til hvilke kontrolpunkter, der skal knyttes til ydel-

sen.

2. der tages stilling til hvor stor statistisk usikkerhed der er

acceptabel for de kontrolpunkter, der indgår i vurderin-

gen af korrekthed (KPI arbejdet), og at antallet af stik-

prøver fastsættes i overensstemmelse hermed.

3. de interne kontroller – herunder den acceptable statisti-

ske usikkerhed – genvurderes årligt.

Problemstilling:

4. afdelingerne efter aftale med forretningsområdets direk-

tør (fortsat) har mulighed for at samle udførelse og ind-

beretning af enkelte eller flere faglige kontrolpunkter i

den interne kvalitetssikring på tværs af driftsenheder i

afdelingen.

Som en del af arbejdet i styringsprojektet bliver der til de

vigtigste ydelser i de enkelte afdelinger knyttet en eller flere

KPI´er, der indgår i vurderingen af den pågældende afde-

lings produktion.

I samme forbindelse er der i produktionen formuleret

KPI´ere med fokus på korrektheden i opgaveløsningen. For

disse bliver den interne kvalitetssikring det bærende ele-

ment.

Når der samtidig henses til den fokus der er fra omverdenen

på kvaliteten af opgaveløsningen i SKAT, er det Økonomi-

og Virksomhedsstyrings vurdering, at den interne kvalitets-

sikring bør knyttes tættere til SKATs ydelseskatalog.

Da de interne kontroller typisk baseres på et antal stikprø-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6028

Punkt 7.1

ver af en given population, er det efter Økonomi- og Virk-

somhedsstyring nødvendigt, at der tages stilling til hvor stor

statistisk sikkerhed/usikkerhed der ønskes/accepteres ved

vurderingen af korrektheden.

Løsning:

Forretningsområdet/afdelingerne tager stilling til hvilke kon-

trolpunkter, der skal knyttes til de enkelte ydel-

ser/aktiviteter og hvor stor statistisk usikkerhed, der er ac-

ceptabel.

Opgaven forankres i de to controllerkontorer, som i forlæn-

gelse af arbejdet sørger for et samlet overblik over ydelser

og tilknyttede kontrolpunkter, der kan præsenteres og god-

kendes i SKATs direktion i april 2014.

I takt med fremdriften i arbejdet orienterer controllerkonto-

rerne direktøren for det relevante forretningsområde, lige-

som status for fremdriften i arbejdet indarbejdes i den må-

nedlige ledelsesinformation til direktionen.

Kommunikation:

Økonomi:

Materiale:

Godkendt:

Controllerkontorerne understøtter den årlige gennemgang af

kontrolpunkter til de enkelte ydelser.

Kommunikeres på ledermøder i forretningsområderne –

eventuelt bistået af controllerkontorerne.

Ajourført Intern vejledning til intern kvalitetssikring offent-

liggøres efter direktionens behandling.

Intern kvalitetssikring i SKAT før og efter organisationsæn-

dringen pr. 1. april 2013.

Interne vejledninger – Intern kvalitetssikring (offentliggøres

med indarbejdede rettelser) efter direktionens behandling.

Kim S. Jakobsen / Steen Ellebæk Pedersen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6029

Punkt 7.2

SKAT

Økonomi- og Virksomhedsstyring

Controlling Produktion

26. november 2013

Intern kvalitetssikring i SKAT før og efter omorganise-

ringen pr. 1. april 2013

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6030

Intern kvalitetssikring

Punkt 7.2

Risikopolitik i SKAT

Ifølge den overordnede risikopolitik i SKAT, er ansvaret for den operationelle risikostyring for-

ankret hos den leder, der er ansvarlig for den konkrete opgaveløsning. Et væsentligt element

heri er den interne kvalitetssikring.

Formålet med det interne kvalitetssikringssystem i SKAT er,

at forebygge og modvirke fejl i administrationen af SKATs kerneområder, og

at skabe grundlaget for den løbende evaluering, optimering og kvalitetssikring af indlagte

processer og forretningsgange indenfor SKATs kerneområder.

Ansvaret for den interne kvalitetssikring

Direktøren for forretningsområdet har det overordnede ansvar for, at den interne kvalitetssik-

ring for hele forretningsområdet gennemføres.

Underdirektøren er herefter ansvarlig for,

at alle relevante punkter, hvorpå der skal foretages kvalitetssikring, er fordelt til de enkelte

driftsenheder/kontorer,

at godkende tilvalg, fravalg og frekvensændringer,

at behandle resultatet af den interne kvalitetssikring med funktionslederne/kontorcheferne

med henblik på eventuel beslutning om initiativer på baggrund af resultatet for driftsen-

hederne/kontorerne,

at registrere kritiske fejl og bemærkninger samt initiativer til afhjælpning som følge heraf og

at give tibagemelding til funktionslederen/kontorchefen vedrørende fejl mv.

Er der forhold som underdirektøren vurderer som værende kritiske, orienteres direktøren for

forretningsområdet og controllerkontoret hurtigst muligt. Orienteringen skal ledsages af et

oplæg til handleplan.

Funktionsledernes/Kontorchefernes ansvar

Funktionslederen/kontorchefen er ansvarlig for gennemførelsen, afrapportering og dokumen-

tation af den interne kvalitetssikring i egen driftsenhed/kontor.

Opgaven kan uddelegeres til en medarbejder i driftsenheden/kontoret. Funktionslede-

ren/kontorchefen er dog fortsat ansvarlig for, at den interne kvalitetssikring bliver gennemført.

Underdirektørernes ansvar

Ansvaret for gennemførelsen af den interne kvalitetssikring er delegeret til underdirektørerne

indenfor de enkelte afdelinger i forretningsområdet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6031

Intern kvalitetssikring

Punkt 7.2

Funktionslederne/kontorcheferne er desuden ansvarlige for at opbevare dokumentation for

den gennemførte kvalitetssikring i vedhæftet bilag i SAP 38, og at lukke perioden når kvalitets-

sikringen er gennemført.

Controllerkontorerne

Controllerkontorerne har ansvaret for, at oprette relevante kontrolpunkter i SAP 38 for drifts-

enhederne/kontorerne, og på baggrund af indberetningerne til SAP 38, at udarbejde rapporter

til direktører/underdirektører vedrørende den interne kvalitetssikring. Rapporterne indeholder

bl.a. oplysninger om eventuel manglende gennemførelse af interne kontroller hos driftsenhe-

derne/kontorerne i det relevante forretningsområde.

Controlling Produktion har ansvaret for Kundeservice, Inddrivelse og Indsats, mens Controlling

IT og Administration har ansvaret for HR og Stab, Økonomi og IT.

Intern kvalitetssikring før 1. april 2013

Ansvarsfordelingen mellem de daværende regionsdirektører, skattedirektører og afdelingsle-

derne svarede til det ovenfor beskrevne.

Gennemførelsen skete i praksis ikke entydigt hos den enkelte afdelingsleder (funktionsleder),

men også med involvering af faglige medarbejdere.

I flere af de seks regioner, var udførelsen af den interne kvalitetssikring for enkelte eller flere

faglige kontrolpunkter samlet hos faglige nøglepersoner, der gennemførte kontrollen på tværs

af driftsenheder, og med en ansvarsfordeling der indebar, at funktionslederen kommunikerede

resultatet af den interne kvalitetssikring til egne medarbejdere.

Et eksempel på ovenstående er fra det tidligere SKAT Midtjylland, hvor der på tværs af en ræk-

ke driftsenheder i Indsats blev samarbejdet om flere kontrolpunkter. Samarbejdet er fortsat

efter organisationsændringen pr. 1. april 2013, hvorefter ni driftsenheder – fordelt på tre afde-

linger (Mindre virksomheder, Mellemstore virksomheder og Sort Arbejde) - samarbejder ved,

at faglige nøglepersoner udfører kontrollen på tværs af de ni driftsenheder.

Oprettelse af relevante kontrolpunkter i SAP 38 samt udarbejdelsen af rapporter med resulta-

terne, manglende gennemførelse af de interne kontroller mv. blev udarbejdet af de seks regi-

onale sekretariater. Disse opgaver er i dag overtaget af Controlling Produktion.

Efter 1. april 2013

I forlængelse af den ny organisering pr. 1. april 2013 blev den tekniske afrapportering tilrettet i

forhold til ny organisation.

Driftsenhedernes/kontorernes kontrolpunkter blev for hovedpartens vedkommende overført

1:1 i forhold til perioden forud for 1. april 2013. Samtidig blev vejledningen redaktionelt juste-

ret således, at den i dag afspejler den aktuelle organisering.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6032

Intern kvalitetssikring

Punkt 7.2

De vejledninger der er udarbejdet til kontrolpunkterne er ligeledes videreført. Vejledningen

indeholder anvisning af hvor mange sager der skal kontrolleres, og hvordan de kan udsøges.

Resultatet af den interne kvalitetssikring skal som før 1. april 2013 indberettes til SAP 38.

Det nuværende statistiske grundlag

Antallet af stikprøver i den nuværende interne kvalitetssikring har grundlæggende ikke sit fun-

dament i aktiv stillingtagen til en acceptabel statistisk usikkerhed. Det betyder, at der for en

del interne kontrollers vedkommende ikke nødvendigvis er den forventede validitet.

Eksempelvis opereres der for nogle kontrolpunkter med en stikprøve på 5 pct. – uanset popu-

lationens størrelse, og med den tilføjelse, at der skal udtages minimum 5 og maksimalt 50 sa-

ger til intern kontrol.

Et eksempel vedrørende fx kontrolpunktet ”Begrundelse og partshøring” i en driftsenhed med

50 sager, giver med en stikprøve på 5 pct. – dog minimum 5 sager en statistisk usikker på 47-48

pct.

Antal stikprøver

Antal konstate-

rede fejl

2 (40 %)

Nuværende stik-

prøve

Nuværende sta-

tistiske usikker-

hed

48 pct.

14 pct.

Antal sager

Usikkerhed

47-48 pct.

Antal fejl der

risikeres i popu-

lationen

44 fejl (88 % )

Hvis der – som i eksemplet ovenfor – findes to fejl i de fem udtagne sager (fejlfrekvens på 40 %), så vil der – ud fra

en statistisk vurdering – være tale om alt mellem to og 44 fejl i den samlede population, idet resultatet på 40 pct.

har en usikkerhed på 47-48 pct.

En usikkerhed på 47-48 pct. er efter Økonomi- og virksomhedsstyring næppe acceptabel. Der

bør derfor arbejdes i retning af en intern kvalitetssikring med større statistisk sikkerhed. Dette

indebærer en forøgelse af antallet af stikprøver – alt efter hvor stor usikkerhed der anses for

acceptabel.

Skemaet nedenfor illustrerer hvordan kravet til antallet af kontroller, stiger ved en accepteret

statistisk usikkerhed på henholdsvis 5, 10 og 20 pct.

Fremtidigt antal stikprøver ved ukendt

forventning om træfprocent

Usikkerhed Usikkerhed Usikkerhed

10 %

20 %

279

Antal sager

100

1.000

Rød markering betyder, at der skal laves flere stikprøver end ved den nuværende model. Grøn markering viser, at

der skal udtages færre stikprøver end i dag.

(40 % + 48% = 88% af 50 sager = 44 sager

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6033

Intern kvalitetssikring

Punkt 7.2

Organiseringen af den interne kvalitetssikring

Siden 1. april 2013 er der i forretningsområderne arbejdet med tilpasning af den interne kvali-

tetssikring. Fælles for arbejdet i de tre produktionsområder er, at en samling af et eller flere

kontrolpunkter (som det også skete i den tidligere regionale organisering) vurderes relevant og

værdiskabende, men også, at funktionsledernes ansvar for kvaliteten i arbejdet skal fastholdes.

Samling af et eller flere faglige kontrolpunkter kan besluttes af forretningsområdets direktør.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6034

Punkt 7.3

SKAT

Økonomi- og Virksomhedsstyring

Controlling Produktion

4. december 2013

UDKAST

Interne meddelelser - Intern Kvalitetssikring

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6035

Intern kvalitetssikring – udkast til vejledning

Punkt 7.3

Formål

Formålet

med SKATs interne kvalitetsstyring er,

forebygge og modvirke fejl i administrationen af SKATs kerneområder, og

være medvirkende til løbende evaluering, optimering og kvalitetssikring af indlagte pro-

cesser og forretningsgange indenfor SKATs kerneområder.

Beskrivelse

Det interne kvalitetsstyringssystem omfatter en række kontroller af SKATs løbende drift mv.

Disse kontroller skal gennemføres i fastlagte intervaller.

Til hver enkelt kontrol er der udarbejdet en vejledning i kontrollens gennemførelse. Den enkel-

te vejledning i det interne kvalitetsstyringssystem er beskrevet med:

Kontroller falder i to kategorier: Obligatoriske og valgfrie.

Obligatoriske kontroller vedrører områder, der er vitale for SKAT.

Alle andre er valgfrie og kan vælges efter en konkret ledelsesmæssig vurdering af risiko og

væsentlighed.

Tilvalg af valgfrie kontroller bør eksempelvis ske:

•

Navn

Aktivitetsnummer

Risikovurdering

Væsentlighedsvurdering

Kategori

Frekvens

Henvisning til gældende regler på området

Definition / afgrænsning af population

Antal kontroller der som minimum skal gennemføres

Vejledning i kontrollens gennemførelse

Placering af fagligt og redaktionelt ansvar

Ajourføringsdato

I forbindelse med organisatoriske eller processuelle ændringer, der medfører indførel-

se af nye arbejdsgange, ny funktionsleder og/eller mange nye medarbejdere på et fag-

område,

Som følge af Intern Revisions kritiske bemærkninger på et fagområde,

Overtrædelse af funktionsadskillelsesreglerne hvor dette ikke beror på de tekniske

løsninger som i sig selv hindrer funktionsadskillelse.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6036

Intern kvalitetssikring – udkast til vejledning

Punkt 7.3

Der er til alle kontroller - både obligatoriske og valgfrie - knyttet en frekvens, hvorefter disse

skal gennemføres. Frekvensen kan efter den ansvarliges vurdering ændres således på de valg-

frie kontroller:

Fra

Måned

Kvartal

1/2 årlig

Til

Kvartal

1/2 årlig

1/1 årlig

Ved tilvalg, fravalg og frekvensændringer skal funktionslederen / kontorchefen begrunde det

skriftligt og forelægge det for underdirektøren. Hvis underdirektøren er enig, meddeles dette

skriftligt, jf. nedenstående, til Controlling-kontorerne, som foretager ændring i SAP38.

Kundeservice, Indsats og Inddrivelse:

Der skal sendes en mail til

[email protected]

med oplysninger om hvilke kontrol-

punkter, der skal tilføjes eller slettes for hvilken driftsenhed / afdeling samt en begrundelse

herfor. Hvis funktionsleder / kontorchef sender mailen, skal underdirektøren stå på som kopi-

modtager.

Opgave- og ansvarsfordeling

Direktøren for forretningsområdet

Direktøren for forretningsområdet har det overordnede ansvar for, at den interne kvalitetssik-

ring for hele forretningsområdet gennemføres.

I den månedsvise ledelsesinformation indarbejder Controlling-kontorerne status på driftsen-

hedernes / kontorernes / afdelingernes interne kvalitetssikring overfor direktøren og underdi-

rektørerne.

Med principperne for gennemførelse, afrapportering og opfølgning af den afrapporterede

interne kvalitetssikring, opnås et ensartet grundlag for tværgående analyser og opfølgning af

den interne kvalitetssikring.

Den gennemførte og afrapporterede interne kvalitetssikring indgår således som et ledelses-

værktøj i forretningsområdets samlede risikoledelse.

Afrapporteringen overfor direktøren og underdirektørerne bygges op over en model beståen-

de af:

•

Statistisk del

Analytisk del

HR og Stab, Økonomi samt IT:

Der skal sendes en mail til Controlling - IT og Administration med oplysninger om hvilke kon-

trolpunkter, der skal tilføjes eller slettes for hvilket kontor samt en begrundelse herfor. Hvis

kontorchef sender mailen, skal underdirektøren stå på som kopimodtager.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6037

Intern kvalitetssikring – udkast til vejledning

Punkt 7.3

Den statiske del informerer om følgende konkrete kendsgerninger:

•

Oversigt over manglende afrapportering i afdelingerne

Konstaterede fejl fordelt på kontrolpunkter og fejltype

Afdelingsvis fordeling af konstaterede fejl på fejltype

Afdelingsvis fordeling af antal stikprøver

I de afdelingsvise rapporter specificeres de konstaterede fejltyper ud på driftsenhederne /

kontorerne.

Det ovenfor beskrevne statistiske materiale analyseres.

På baggrund af denne analyse beskrives generelle tendenser og problemfyldte risikoområder,

som vurderes at være forbundet med en særlig risiko.

Iværksættelse af tiltag og løbende opfølgning af disse, beskrives endvidere i den analytiske del

af afrapporteringen.

Underdirektørerne

Ansvaret for gennemførelsen af den interne kvalitetssikring er delegeret til underdirektørerne

indenfor de enkelte afdelinger i forretningsområdet.

Underdirektøren er herefter ansvarlig for:

•

At godkende tilvalg, fravalg og frekvensændringer.

At der for samtlige ydelser i SKATs ydelseskatalog (af relevant underdirektører) tages

stilling til hvilke kontrolpunkter, der skal knyttes til ydelsen.

At tage stilling til hvor stor statistisk usikkerhed der er acceptabel for de kontrolpunk-

ter, der indgår i vurderingen af korrekthed (KPI arbejdet), og at antallet af stikprøver

fastsættes i overensstemmelse hermed.

At interne kontroller – herunder den acceptable statistiske usikkerhed - genvurderes

årligt (af relevant underdirektør).

At samling af udførelse og indberetning af den interne kvalitetssikrings faglige kontrol-

punkter, på tværs af driftsenheder i afdelingen, aftales med forretningsområdets di-

rektør.

At alle relevante punkter, hvorpå der skal foretages kvalitetssikring, er fordelt til de

enkelte driftsenheder / kontorer. Controlling-kontorerne laver oplæg til fordeling af

punkter.

At behandle resultatet af den interne kvalitetssikring med funktionslederne / kontor-

cheferne med henblik på eventuel beslutning om initiativer på baggrund af resultatet

for driftsenhederne / kontorerne.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6038

Intern kvalitetssikring – udkast til vejledning

Punkt 7.3

•

At registrere kritiske fejl og bemærkninger samt initiativer til afhjælpning som følge

heraf.

Tilbagemelding til funktionslederen / kontorchefen vedrørende fejl mv.

•

Er der forhold som underdirektøren vurderer som værende kritiske, orienteres direktøren for

forretningsområdet og controllerkontoret hurtigst muligt. Orienteringen skal ledsages af et

oplæg til handleplan.

Funktionsledere / kontorchefer

Funktionslederen / kontorchefen er ansvarlig for kvaliteten i sin respektive driftsenhed / kon-

tor.

Funktionslederen / kontorchefen er ansvarlig for gennemførelsen, afrapportering og doku-

mentation af den interne kvalitetssikring i egen driftsenhed / kontor.

Funktionslederen / kontorchefen kan uddelegere opgaven til en medarbejder i driftsenheden /

kontoret, men er dog fortsat ansvarlig for, at den interne kvalitetssikring bliver gennemført.

Obligatoriske punkter kan som udgangspunkt ikke fravælges, hvis aktiviteten findes i driftsen-

heden / kontoret.

Alle ændringer til driftsenhedernes / kontorernes skabeloner i SAP38 udføres af Controlling-

kontorerne.

Konstateres der fejl, skal disse registreres i det interne kvalitetsstyringssystem SAP38, og fej-

lens karakter, årsag og konsekvenser skal beskrives.

Funktionslederne/kontorcheferne er desuden ansvarlige for at opbevare dokumentation for

den gennemførte kvalitetssikring i vedhæftet bilag i SAP 38, og at lukke perioden når kvalitets-

sikringen er gennemført.

Controlling-kontorerne

Controlling-kontorerne er ansvarlige for at:

•

oprette relevante kontrolpunkter i SAP 38 for driftsenhederne/kontorerne,

udarbejde månedsvise rapporter for den interne kvalitetssikring, som bygger på de

indrapporterede fejl og bemærkninger i SAP38,

såfremt der ikke foretages intern kvalitetssikring inden for tidsfristen, eller der ikke er

gennemført og afrapporteret korrekt, at notere dette i månedsrapporten overfor di-

rektør og underdirektør,

vurdere den foretagne kvalitetssikring, herunder at vurdere om afrapporteringen

overholder de formelle regler, fx om der er et revisionsspor.

udlede tendenser og påpege problemområder for de konstaterede fejl, også på bag-

grund af resultater for tidligere perioder,

analysere på tværs af forretningsområdet,

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6039

Intern kvalitetssikring – udkast til vejledning

Punkt 7.3

•

bistå underdirektørerne med eventuelle yderligere analyser,

være sparringspartner med funktionslederen om, hvordan den interne kvalitetssikring

skal gennemføres, og hvilke kontroller den enkelte driftsenhed skal udføre,

viderebringe information og problemområder til Betaling og Regnskab,

i samarbejde med funktionslederne / kontorcheferne og underdirektøren at fastlægge

de interne kontroller og vedligeholde skabeloner, så alle obligatoriske kontroller fore-

tages af alle driftsenheder / kontorer, samt at evt. yderligere punkter tilvælges om

nødvendigt. Herunder også at understøtte den årlige gennemgang af kontrolpunkter til

de enkelte ydelser.

Controlling-kontorerne er kontaktperson til Betaling og Regnskab samt Intern Revision.

Controlling - Produktion har ansvaret for den interne kvalitetssikring i Kundeservice, Indsats

samt Inddrivelse.

Controlling - IT administration har ansvaret for den interne kvalitetssikring i HR og Stab, Øko-

nomi samt IT.

Afrapporteringen - hvem gør hvad hvornår?

Afrapporteringen af den interne kvalitetssikring er beskrevet i skematisk oversigt nedenfor.

Handling

Intern kvalitetssikring gen-

nemføres og registreres i

SAP38. Perioden lukkes i

SAP38.

Opfølgning på konstaterede

fejl og iværksatte handlings-

planer.

Deadline

Den 15. i 2. måned efter

kontrolmånedens afslut-

ning.

Fx januar: 15. marts.

Løbende

Ansvarlig

Funktionsledere / kon-

torchefer

Månedsvise handlinger:

Handling

Behandling på møde mellem

direktør og underdirektører

på forretningsområdet

Beslutning om eventuel op-

følgning / læring

Underdirektørerne

Deadline

Ansvarlig

Førstkommende møde

Controlling-kontorerne

efter Controller-kontorets

udsendelse af afrapporte-

ring af den interne kvali-

tetssikring.

Direktøren

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6040

Intern kvalitetssikring – udkast til vejledning

Punkt 7.3

Årlige handlinger:

Gennemgang af punkter til kvalitetssikring for driftsenhederne / kontorerne.

Controlling-kontorerne kommer med oplæg til fordeling af punkter.

Handling

Revurdering af,

- kontrolpunkter knyttet til

de enkelte ydelser,

- kontrolpunkter til under-

støttelse af KPI ”korrekthed”,

- den acceptable statistiske

usikkerhed,

- procedure for intern kvali-

tetssikring,

- risikoledelsen for forret-

ningsområdet.

Undersøge om der er ten-

denser for de konstaterede

fejl i årets løb.

Deadline

En gang årligt (januar må-

ned).

Ansvarlig

Controlling-kontorerne

Krav til dataregistrering i SAP38

I dataregistreringsbilledet skal der for den enkelte kontrol indberettes følgende:

- antal kontrollerede emner

- eventuel markering af 'Nulindikator', hvis ingen emner er kontrolleret

- bemærkninger

- navn/w-nr. på indberetter

- dato for indberetning

- eventuelle fejl, antal og bemærkninger hertil

- eventuel langtekst

- eventuelt vedhæftet bilag

Kontrolpunktet kan kun lukkes, hvis Antal eller Nulindikator er udfyldt.

Fejl skal indberettes, selvom de er rettet på indberetningstidspunktet.

Af dataregistreringsbilledet samt vejledningen til kontrolpunktet fremgår omfanget af den

kontrol, som skal udvælges af den udsøgte mængde indenfor den enkelte kontrolperiode (po-

pulationen). fx 5 %, min 5, max 50.

En gang om året

Controlling-kontorerne

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6041

Intern kvalitetssikring – udkast til vejledning

Punkt 7.3

Samme population kan i flere tilfælde anvendes som grundlag for udførelse af kontroller. Er

dette tilfældet, skal der foretages indberetning af hver enkelt kontrol.

Den underliggende dokumentation skal vedhæftes som bilag. Selve kontrollen skal afrapporte-

res i langteksten. Langteksterne skal indeholde tilstrækkelig information om den foretagne

kvalitetssikring, således at revisionssporet fremgår heraf.

Til brug for afrapportering overfor underdirektørerne, skal de konstaterede fejl beskrives som

det første i langteksterne til de enkelte kontroller, således det tydeligt fremgår, hvilken fejltype

der er tale om, samt om fejlen kræver initiativ, afventer initiativ, eller ikke kræver initiativ.

I langteksten beskrives endvidere kort, hvorledes populationen er udsøgt, og hvorledes udsøg-

ningen af de enkelte kontrolemner er foretaget.

Revisionsspor og opbevaring

Revisionsspor og dokumentation for kvalitetssikringen skal opbevares i systemet. Arkiveringen

foretages ved hjælp af vedhæftede bilag for hvert opfølgningspunkt i den relevante periode.

Revisionsspor og dokumentation for kvalitetssikringen består af:

•

her,

hvordan bilag uploades (vælg Registrer data og derefter Vedhæft scannede dokumen-

ter til kontrollen).

Fejltyper

Konstaterede fejl skal indberettes til det interne kvalitetsstyringssystem SAP38 i kategorierne

•

'Regnskabsfejl' er fejl, der kan have påvirket regnskabets-/statsregnskabets rigtighed og/eller

have medført forkert opkrævning eller udbetaling til den pågældende borger eller virksomhed,

mens fejl i anvendelse af love, bekendtgørelser, cirkulærer, interne vejledninger og meddelel-

ser mv. kategoriseres som 'processuelle fejl'.

Eksempler

Fejltype

Regnskabsfejl

Processuelle fejl

Eksempel

Forkert opgjort ejendomsavance som følge af en regne-

fejl

Manglende begrundelse i afgørelse

Mangelfuld notatpligt

Forkert fortolkning af Aktieavancebeskatningsloven, der

Regnskabsfejl

Processuelle fejl

beskrivelse af hvordan populationen er udsøgt og hvordan stikprøven er udtaget

papirbaseret baggrundsmateriale

kontrolgrundlag, som ikke kan gendannes i systemerne

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6042

Intern kvalitetssikring – udkast til vejledning

Punkt 7.3

fører til forkert opgørelse af avance eller tab

Fejl i arbejdsprocesbeskrivelser

Bemyndigelser ikke ajourført

Initiativtyper

Konstaterede fejl skal indberettes til det interne kvalitetsstyringssystem SAP38, og fejlens ka-

rakter, årsag og konsekvenser skal beskrives under følgende initiativtyper:

•

Intet initiativ

Afventer initiativ

Kræver initiativ

Vurderingen af initiativtype er ikke et spørgsmål om, hvorvidt fejlen skal rettes. Det er en vur-

dering af, hvorvidt der skal iværksættes et

fremadrettet initiativ for at undgå, at tilsvarende fejl opstår.

Når en fejl angives som 'kræver initiativ', er der altså eksempelvis tale om en systemfejl, der

skal rettes, at der skal ske uddannelse af en række medarbejdere, eller der skal ske ændringer i

arbejdsprocesserne.

Eksempler

Initiativtype

Intet initiativ

Afventer initiativ

Kræver initiativ

Der foretages en vurdering af,

- hvorvidt der er tale om en enkeltstående tilfældig fejl (intet initiativ),

- om der er tale om et område, der skal holdes særligt fokus på i en periode (afventer initiativ),

eller

- om der er fejl i regler, systemer eller processer, der kræver iværksættelse af initiativer (kræ-

ver initiativ).

Eksempel

Mindre fejl på grund af egentlige regnefejl eller misfor-

ståelser.

Flere i driftsenheden laver ikke lovhenvisninger i afgørel-

serne, hvilket tages op på førstkommende møde i drifts-

enheden. Der holdes fokus på emnet ved intern kvali-

tetssikring for den kommende periode, eventuelt ved

udvidelse af stikprøven.

Der konstateres generelt fejl i anvendelsen af en

lov, hvorfor der skal etableres kursus i emnet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6043

SKAT

Forelæggelse for direktionen

Punkt 4.1

Journal nr. Dato

14-4171830

27/01-15

Risikoledelse i SKAT

Direktionsmedlem

Karsten Juncher

Sagsbehandler

Majken Elbrandt

Godkender

Kim

Saastamoinen-

Jakobsen

Indstilling:

Det indstilles, at den nuværende risikopolitik annulleres, da risikoledelsen fremover er en integreret del af SKATs

styringsmodel.

Problemstilling:

SKATs nuværende risikopolitik har været gældende siden 2010. Den er således ikke tilpasset organiseringen eller den

nye styringsmodel. Dette er påtalt både af SIR og rigsrevisionen.

Vurderingen er, at der pt. ikke er behov for en ny risikopolitik, da risikoledelsen indgår som en integreret del af den

nye styringsmodel.

Løsning:

I vedlagte notat beskrives hvordan risikoledelsen er en integreret del af SKATs styringsmodel. Tanken er, at der fra

og med næste kvartalsrul, sættes mere fokus på de langsigtede risici (1-3 års sigt) i ledelsesinformationen.

Kommunikation og Presse:

Den nuværende risikopolitik gøres historisk.

Økonomi:

Materiale:

Notat: ”Risikoledelse i SKAT".

Risikopolitik i SKAT

1 / 1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6044

Punkt 4.2

Risikostyring i SKAT

Indledning

SKAT

At betale skat skal være enkelt, effektivt og korrekt samtidigt med at retssikkerheden sikres.

Det er derfor centralt, at alle medarbejdere og ledere i SKAT er opmærksomme på at

balancere effektivitetshensynet over for krav om korrekthed og efterlevelse af bestemmelser

om retssikkerhed. SKATs risikostyring er en integreret del af måneds- og kvartalsopfølgningen.

Der er en række værktøjer der understøtter risikostyringen i SKAT. Det gælder både meget

målrettede værktøjer, som eksempelvis værktøjer i indsats til risikoudvælgelse. Hertil kommer

række

fælles

værktøjer,

hvoraf

væsentligste

er:

”Early

warning”

måneds-

”Internt

kvalitetssikringssystem”,

kvartalsopfølgningen.

”Informationssikkerhedsportalen”,

I dette notat præciseres ansvaret for både risikostyringen og risikoledelsen, og der henvises til

de værktøjer, som er til rådighed til at støtte arbejdet.

Risici identificeres i forretningsområderne, og de afrapporteres i forbindelse med måneds- og

kvartalsopfølgningen.

Ansvar

Alle medarbejdere og ledere i SKAT har både ret og pligt til at gøre opmærksom på handlinger,

hændelser eller forhold, som har væsentlig betydning for SKATs strategiske mål herunder med

et særligt fokus på retssikkerheden. Det sker for medarbejderne i praksis ved at orientere den

nærmeste leder. For lederne sker det via de fastlagte procedurer for rapportering i forbindelse

med

henholdsvis

early

warning,

månedsopfølgning,

informationssikkerhed

og intern

kvalitetssikring i SKAT.

Lederne skal iagttage at den interne styring er tilpasset eventuelle risici.

Den månedlige opfølgningsproces byggende på dialog om resultater og forbrug, etablerer en

risikostyringskæde mellem det operationelle og det strategiske niveau. Dette skal understøtte

det lokale råderum i forretningen i forhold til at håndtere risici, så tæt på kilden som muligt.

To væsentlige elementer er 1) den interne kvalitetsstyring og 2) den månedlige ledelsesdialog,

som binder den operationelle risikostyring sammen med den strategiske risikoledelse.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6045

Punkt 4.2

Risikostyring

operationel

faciliteres

bl.a.

gennem

intern

kvalitetssikring,

informationssikkerhed og lokale risikostyringsværktøjer.

En del af SKATs risikostyring er meget specialiseret og varierer fra forretningsområde til

forretningsområde.

Intern kvalitetssikring

Et vigtigt element i risikostyringen er som nævnt den interne kvalitetssikring. Formålet med

intern kvalitetssikring er:

•

At forebygge og modvirke fejl i administrationen af SKATs kerneområder

At medvirke til løbende evaluering, optimering og kvalitetssikring af indlagte processer

og forretningsgange inden for SKATs kerneområder

Den interne kvalitetssikring bygger på en løbende udvælgelse af kontrolpunkter for ydelser,

virksomheder. I forbindelse med indførelsen af nye kontrolpunkter, vurderes det hvor høj

kontrolfrekvensen skal være for at opnå et resultat, som er statistisk solidt nok til at kunne

vurdere korrektheden og eventuelt kunne anvendes til fremadrettede tiltag. Dette kan

eksempelvis være i uddannelse af sagsbehandlere, ændring af lovgivning eller andet som kan

forebygge fejl fremadrettet.

Forankringen af delprocesserne i den interne kvalitetssikring er spredt på flere organisatoriske

niveauer som beskrevet nedenfor.

Organisering af intern kvalitetssikring

Den enkelte forretningsdirektør har det endelige og overordnede ansvar for gennemførelse af

den interne kvalitetssikring i sit forretningsområde og deraf kontrol med de aftalte resultatkrav

for ydelser. Den gennemførte og rapporterede interne kvalitetssikring indgår som en del af den

månedlige

ledelsesinformation

form

KPI’er

bidrager

således

til

forretningsdirektørernes strategiske risikoledelse.

Underdirektøren

har

ansvaret

for

uddelegere

punkter

til

kvalitetssikring

til

driftsenheder/kontorer i eget forretningsområde.

Det er hermed underdirektørernes ansvar at

tage stilling til hvilke kontrolpunkter, der skal knyttes til de enkelte ydelser/aktiviteter og i

forbindelse med vurderingen af korrekthed, hvor stor statistisk usikkerhed, der er acceptabel.

Controllerne er sparringspartner for underdirektørerne i denne proces, og står for det praktiske

med at formulere og tilrette kontrolpunkter. Endvidere har controllerne en initiativforpligtelse i

forhold til at spørge ind til behovet for ændringer af kontrolpunkter, når der sker omlægninger

af produktionen eksempelvis ved organisationsændringer eller indførelse af ny it. Controllerne

er endvidere sparringspartner i relation til den statistiske vinkel.

der vurderes at have stor risiko for fejl, eller hvor fejl har store konsekvenser for borgere og

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6046

Punkt 4.2

Økonomi skal medvirke til at sikre, at data er til rådighed i den løbende ledelsesinformation

samt

løbende

overvåge

dette

trække

essensen

bevægelser

data

ledelsesinformationen.

Udover at gennemføre den interne kvalitetssikring er det forretningsområdernes ansvar at

iværksætte

korrigerende

handlinger

samt

sikre

væsentlige

forhold

afspejles

ledelsesinformationen. Delprocesserne og opgaverne med intern kvalitetssikring er yderligere

beskrevet

her.

Informationssikkerhed

Et andet væsentligt element i risikostyringen er informationssikkerhedsområdet, som der er meget

målrettet fokus på i SKAT.

Som

skatteopkrævende

institution

SKAT

besiddelse

følsomme

informationer,

informationsaktiver,

der potentielt kan have negativ indflydelse på SKATs føromtalte fire

strategiske mål samt kravet om at sikre borgere og virksomheders retssikkerhed. Som

konsekvens følger SKAT ISO27001, der opstiller krav til etablering, implementering,

vedligeholdelse

løbende

forbedring

kontrolsystem

for

informationssikkerhed.

Sikkerhedshåndbøgerne skriver uddybende om SKATs gældende retningslinjer

her.

Retningslinjerne er aktuelle for alle medarbejdere inklusiv eksterne samarbejdspartnere.

Således forventes SKATs medarbejdere til en hver tid at beskytte informationer, hvorfor brug,

adgang

offentliggørelse

udelukkende

foretages

overensstemmelse

med

SKATs

retningslinjer herom samt i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Informationssikkerhedsområdet er et område, som udvikler sig løbende og som der i

forretningsområderne er en ledelsesmæssig forpligtelse til at være særlig opmærksom på i

forhold til at afdække risici. Den ledelsesmæssige opfølgning sker ikke som en integreret del af

måneds- eller kvartalsopfølgningen, men sker i et selvstændigt spor i tæt samarbejde med det

centrale Sikkerhedskontor.

Måneds og kvartalsopfølgning

Pr. måned

Direktionen i SKAT modtager månedlige ledelsesinformationer, hvori risici, der vurderes at

kunne

have

negativ

konsekvens

for

SKATs

virksomhedsmål,

præsenteres.

ledelsesinformationen præsenteres således strategiske risici for hvert forretningsområde samt

handleplaner for disse. Risikoledelsen træder således i kraft, når det vurderes at kunne få

betydning for SKATs fremadrettede evne til at opnå de fire overordnede virksomhedsmål.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6047

Punkt 4.2

Korrigerende handlinger for håndtering af de aktuelle risici i hvert forretningsområde er

således en del af direktionens samlede ledelsesinformation.

Kvartalsvis opfølgning

I forbindelse med kvartalsmødet i direktionen er SKATs strategi og udvikling en integreret og

væsentlig del af drøftelserne. Konkret betyder det, at de væsentligste strategiske risici drøftes

og vurderes. Det er de enkelte forretningsdirektørers ansvar at sikre, at væsentlige risici

fremgår af kvartalsmaterialet. Når budgetjusteringer for de næste otte kvartaler og to hele år

frem effektueres på kvartalsmødet, er forudsætningen, at det bl.a. bygger på et ajourført

billede af de væsentligste risici nu og på 1-3 års sigt.

Forandringsprojekter

Projekterne afrapporterer månedligt på udviklingen i deres tre største risici. Risici præsenteres

med baggrund i sandsynlighed (høj/mellem/lav) og konsekvens (høj/mellem/lav).

I arbejdet med forandringsprojekter er Center of Project Excellence (CoPE) tilknyttet og

bidrager med kompetencer og metoder for at sikre kvaliteten af projektgrundlaget, som indgår

i beslutningsprocessen, om hvorvidt et projekt initieres. CoPE er et shared service center for

SKAT og eksekverer it- og forretningsprojekter samtidig med, at centret har en faglig indsigt i

forretningen og i forhold til styring af underleverandører. Efter eventuel initiering bruges

CoPE’s kompetencer i styring af tid, økonomi og kvalitet i selve projekteksekveringen.

Identificerede risici i projektet rapporteres i ledelsesinformationen og danner grundlag for

direktionens risikoledelse. Risikostyring af projekter er yderligere beskrevet

her.

Langsigtede driftsrisici i ledelsesinformationen

Fra 2015 udarbejdes i alle forretningsområder en kvartalsvis status og risikovurdering af

forretningsområdets aktiviteter. Planen er, at controllerne skal medvirke til at understøtte

denne proces, som et naturligt led i forbindelse med tilvejebringelsen af den kvartalsvise

ledelsesinformation. De tre risici, som i forbindelse med forretningsområdets drift har størst

strategisk betydning, rapporteres til direktionen i ledelsesinformationen og danner således

rammerne for den strategiske risikoledelse.

Ved risikoidentifikation er det vigtigt at skelne mellem krisehåndtering og risikostyring. Derfor

skal rapporterede risici for driften bl.a. kunne begrundes i en 1–3 års sigt, scores på baggrund

af sandsynlighed x konsekvens (1-5) og kunne prioriteres på baggrund af deres direkte effekt

på skattegabet, restancerne, ressourceanvendelsen, kundetilfredsheden eller retssikkerheden.

Rapporteringen i ledelsesinformationen er som nævnt bygget op således, at de tre højest

scorende risici for hvert forretningsområde præsenteres. Herudover markeres den enkelte

risiko med en score samt bemærkninger om eventuelle igangsatte handleplaner.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6048

Punkt 4.2

Risikokommunikation

I forbindelse med den løbende risikostyring er det endelig nødvendigt at ind tænke behovet for

at gennemføre en kommunikationsindsats.

For de identificerede risici kan der være behov for at iværksætte særlige tiltag på

kommunikationsområdet, som kan være med til at afbøde eventuelle konsekvenser, hvis den

pågældende risiko bliver konkret.

Som eksempel kan nævnes eksternt rettede kommunikationstiltag, der kan være med til at

afbøde et eventuelt imagetab for SKAT. Desuden kan interne kommunikationstiltag hindre eller

mindske rygtedannelser, uro eller utilfredshed blandt medarbejderne.

Ansvaret for denne proces er forankret i Presse og Kommunikation, der i form af

scenarieplanlægning på baggrund af de udvalgte risici i den løbende ledelsesinformation sikrer,

at SKATs kommunikationsindsats tilrettelægges bedst muligt.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6049

Punkt 4.3

SKAT

Indholdsfortegnelse

Risikopolitik i SKAT

Formål og definitioner

Direktionens risikovillighed

Risikoområder og risikokommunikation

Mål og ansvar for den strategiske risikoledelse

Organiseringen af den strategiske risikoledelse

Vejledning til risikoledelsen

Risikopolitik i SKAT

Dato for

offentliggørelse

Serienummer

Version

24 aug 2010 09:28

I nr. 210

1.1 digital

Koncernfunktioner; Styring

Ansvarlig fagkontor

Hvad er nyt?

Resumé

Skatteministeriets risikopolitik er blevet opdateret som følge af ny

organisering og nyt koncept for intern kvalitetsstyring.

Gyldighed og omfang

Direktionen i Skatteministeriet har den 18. august 2010 vedtaget

nærværende risikopolitik for Skatteministeriet. Risikopolitikken omfatter

alle fagområder samt alle ledere og medarbejdere i Skatteministeriet.

Risikopolitikken udgør det overoverordnede grundlag for såvel den

strategiske risikoledelse som den operationelle risikostyring i

Skatteministeriet. Den fastsætter bl.a. formål, risikovillighed,

risikoområder, ansvarsfordeling samt den organisatoriske forankring af

risikoledelsen i Skatteministeriet.

Et væsentligt led i risikostyringen er det

interne kvalitetsstyringssystem, hvis regler og målsætninger findes på

styringsportalen.

På informationssikkerhedsområdet gælder et særligt regelsæt, som

findes på portalen for

informationssikkerhed.

Risikopolitikken træder i kraft den 1. september 2010.

Ajourføring

Risikopolitikken for Skatteministeriet er en dynamisk politik, idet den

afspejler virkeligheden og dens omskiftelighed. Direktionen i SKAT skal

minimum én gang årligt tage stilling til behovet for at ajourføre

risikopolitikken. Den centrale risikostyringsfunktion i Koncernfunktioner,

Styring initierer denne ajourføring.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6050

Punkt 4.3

Formål og definitioner

Formålet med risikoledelse i Skatteministriet er:

•

At give overblik over muligheder og risici i forhold til

Skatteministeriets mission, visioner og de strategiske

målsætninger

At tage kalkuleret risiko frem for at bruge unødigt mange

ressourcer på nulfejlskultur.

At bekæmpe uacceptable risici i tide, inden omkostninger hertil

eskalerer

At ansvarsplacere overvågning og bekæmpelse af risici, for at

fokusere og dermed begrænse ressourceforbruget

At tænke på tværs af organisationen, så risikoen bekæmpes

mest effektivt, uanset hvor i organisationen evt. konsekvenser

mærkes

Risikoledelse og risikostyring i Skatteministeriet kan kun gennemføres

med en positiv medvirken fra samtlige medarbejdere og ledere i

Skatteministeriet.

Definition af risikostyring

Definition af stratetisk risiko

•

Derfor har alle medarbejdere og ledere i Skatteministeriet både ret og

pligt til at gøre opmærksom på handlinger, hændelser eller forhold, som

har væsentlig betydning for Skatteministeriet indfrielse af mission,

visioner og mål. Det sker for medarbejderne i praksis ved at orientere

den nærmeste leder. For lederne via de fastlagte procedurer for

rapportering i forbindelse med henholdsvis risikoledelse,

informationssikkerhed og kvalitetstyring i Skatteministeriet.

Håndtering af operationelle risici, som har negativ indflydelse på

Skatteministeriets resultatopnåelse indenfor konkrete fagområder

Ved "strategisk risiko" set i forhold til risikoledelsen i Skatteministeriet

skal forstås:

hændelser/forhold, som vurderes at have strategisk betydning for

Skatteministeriets evne til at kunne levere sine kerneydelser.

"Risikoledelse" skal i forlængelse heraf forstås som:

koordineringen på ledelsesniveau af, hvordan Skatteministeriet

håndterer ovenstående strategiske risici.

Kllk, hvis du vil

rette dit dokument.

Direktionens risikovillighed

Skatteministeriets risikoledelse skal såvel centralt som lokalt give plads

til at søge løsninger, hvor nul-fejlskulturen ikke er altoverskyggende.

Risici identificeres, vurderes og styres på alle niveauer i

Skatteministeriet ud fra en vurdering af sandsynlighed og konsekvens.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6051

Punkt 4.3

Ved den valgte organisering af den strategiske risikoledelse og

sammenhængen til den operationelle risikostyring er der i

Skatteministeriet etableret en risikostyringskæde mellem det

operationelle og det strategiske niveau, der skal understøtte det lokale

råderum og give plads til den enkelte medarbejder og leder i

Skatteministeriet til at foretage egne vurderinger og valg - herunder

prioriteringer i forhold til opgaveløsningen.

Den enkelte medarbejder og leder i Skatteministeriet skal i

overensstemmelse hermed rette sit fokus i opgaveløsningen mod

udvidelsen af handlemuligheder og gevinster ved at lave en bevidst

risikoafvejning på Skatteministeriets vegne. Afvejningen skal ske i lyset

af strategiplan og de strategiske mål for Skatteministeriet, herunder

indfrielsen af Skatteministeriet mission og visioner.

Fastlæggelsen af direktionens risikovillighed sker dels i relation til

konkrete vurderinger af aktuelle risici og håndteringen heraf, dels ved

forelæggelse for direktionen af enkeltsager inden for områder af

afgørende strategisk betydning for Skatteministeriet.

Mål og ansvar for den strategiske risikoledelse

Risikoledelse i Skatteministeriet sker på strategisk niveau. Strategisk

risikoledelse vedrører koordineringen af, hvordan Skatteministeriet

•

Politiske forhold

Kunder

Økonomi

Produktion

Interessenter

Projekter

It og telefoni

Risikoområder og risikokommunikation

Risikoledelsen i Skatteministeriet tager udgangspunkt i en opdeling på

følgende overordnede risikoområder:

Den enkelte aktuelle risiko, som identificeres ved udøvelsen af løbende

risikoledelse, klassificeres inden for ét af risikoområderne, og der

fortages en beskrivelse, kategorisering og scoring af risikoen i

forbindelse med udfyldelsen af risikologgens felter, jævnfør afsnittet

vejledning til risikoledelsen.

Risikokommunikation er et styringsredskab, der går på tværs af alle

risikoområder i Skatteministeriet - idet det for alle identificerede kritiske

risici skal vurderes, om der er behov for at iværksætte særlige tiltag på

kommunikationsområdet, som kan afbøde konsekvenserne, hvis den

pågældende risiko realiseres. Det kan enten være eksternt rettede

kommunikationsmæssige tiltag, som for eksempel kan afbøde en

image-krise eller et image-tab for Skatteministeriet, eller interne

kommunikationstiltag, som for eksempel kan hindre/formindske

rygtedannelser, uro eller utilfredshed blandt medarbejderne.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6052

Punkt 4.3

håndterer hændelser/forhold, som vurderes at have strategisk

betydning for organisationens evne til at kunne levere sine

kerneydelser. Risikoledelsen er primært fremadrettet og skal fungere

som et styringsredskab og early-warning instrument.

Det er målet med håndtering af Skatteministeriets risici, at væsentlige

strategiske risici overvåges gennem en fortløbende proces, hvor de

enkelte risici identificeres, vurderes og efterfølgende håndteres i

relation til vurderingen. Vurdering af en risiko tager udgangspunkt i de

to parametre: sandsynlighed og konsekvens, jævnfør afsnittet

vejledning til risikoledelsen.

Inputtet til risikoledelsen kommer fra flere kanaler både eksterne;

eksempelvis ny lovgivning, mediebevågendhed, Finansloven, og fra

interne kanaler i Skatteministeriet, herunder outputtet fra

Skatteministeriets styringsmodel, fra den løbende ledelsesinformation i

Skatteministeriet og fra it-sikkerhedsfunktionen i SKAT. Den interne

kvalitetsstyring (IKS) kan ligeledes generere input til risikoledelsen i

Skatteministeriet og omvendt.

Direktionen, regionsdirektørerne og direktørerne for de særlige enheder

er ansvarlige for at udøve risikoledelsen i forhold til de strategiske risici.

Helhedsorienteringen skal sikre, at man ikke blot forholder sig de

enkelte risici, men også til de indbyrdes sammenhænge på tværs af

Skatteministeriets organisation.

Mål og ansvar for den operationelle risikostyring

Ansvaret for den operationelle risikostyring er forankret hos den leder,

der er ansvarlig for den konkrete opgaveløsning. Et væsentligt element

heri er den interne kvalitetstyring(IKS)

Formålet

med Skatteministeriets interne kvalitetsstyring er:

•

At forebygge og modvirke fejl i administrationen af

Skatteministeriets kerneområder

At medvirke til løbende evaluering, optimering og kvalitetssikring

af indlagte processer og forretningsgange inden for

Skatteministeriets kerneområder

Organiseringen af den strategiske risikoledelse

Den strategiske risikoledelse er organiseret på 3 niveauer:

•

kvalitetsstyring

Khk, hvis du vil

rette dit dokumen t.

De enkelte afdelingsledere er ansvarlige for udførelsen af de interne

kontroller og afrapporteringen, der er forbundet hermed. Hvis

udførelsen af en intern kontrol afslører forhold/risici, der kan betragtes

som strategisk væsentlige, løftes forholdet/risikoen til

regionsdirektionsniveau og indgår i dennes risikoledelse. Den nærmere

ansvars- og opgavefordeling i forhold til IKS fremgår af

SKATs interne

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6053

Punkt 4.3

I Ledelsesniveau

II Driftsniveau

III Intern Revision

Niveau I - ledelsesniveauet

Direktionen

i Skatteministeriet fastsætter risikopolitikken og godkender

denne samt retningslinjerne for udførelsen af risikoledelsen i

Skatteministeriet. Direktionen er ligeledes ansvarlig for at udøve den

øverste strategiske risikoledelse i Skatteministeriet i overensstemmelse

med politikken og retningslinjerne. Det betyder, at direktionen - på

baggrund af løbende risikovurderinger - evaluerer aktuelle strategiske

risici og beslutter, hvordan de enkelte risici skal håndteres.

Produktionsforum,

Juridisk Forum og Udviklingsforum.

De tre fora styrer

og koordinerer den strategiske risikoledelse indenfor hver deres

område, og formanden er ansvarlig for indmelding til Direktionens log.

Koncerndirektøren, Direktørerne for; HR, økonomi, samfundsøkonomisk

analyse, SAC, Koncern ITsamt

chefen for spillemyndigheden udøver

risikoledelse på eget område, og ricisi der er af

landsdækkende/strategisk betydning indmeldes til det relevante fora

eller direkte til Direktionens log.

Regionsdirektørerne

udøver risikoledelse på regionsniveau og forhold

der har strategisk/landsdækkende betydning, indmeldes til

produktionsforum, hvor de behandles og hvis relevant indmeldes til

Direktionens log.

Niveau II - Driftsniveauet

Skattedirektørerne udøver risikoledelse i eget ansvarsområde, i forhold

til de retningslinjer, der er fastlagt på regionsniveau. Forhold/risici, der

vurderes at have betydning på regionsniveau, tages op til videre

drøftelse i regionsdirektionen.

Afdelingsledere

er ansvarlige for risikostyringen i egen enhed, og

såfremt der er forhold, af strategisk betydning for hele enheden eller

SKAT, indmeldes disse til nærmeste leder, som vurderer om risikoen

skal behandles videre i ledelsessystemet.

Kontorchefer i koncerntcetret, IT, SAC og spillemyndigheden

ansvarlige for risikostyringen i egen enhed, og såfremt der er

forhold, af strategisk betydning for hele enheden eller SKAT, indmeldes

disse til den ansvarlige direktør, som vurderer om risikoen

skal behandles videre i ledelsessystemet

Til at understøtte ledelsens risikostyring udpeges en risikoorganisation,

bestående af:

Den centrale risikostyringsfunktion

i koncernfunktioner, Styring som

understøtter Direktionen i udførelsen af risikoledelsen, herunder

udarbejder oplæg til brug for risikoledelsen og initierer ajourføring af

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6054

Punkt 4.3

risikopolitik og retningslinjer. Den centrale risikostyringsfunktion kan

endvidere kontaktes af medarbejdere og ledere fra hele organisationen

omkring risici, som mangler en ansvarsplacering, i så fald kontakter den

centrale risikostyringsfunktion de relevante direktører, mhp at få

risikoen beskrevet, scoret og ansvarfordelt. Endelig har den centrale

Risikostyringsfunktionen ansvaret for, at der foretages en samlet

kvalitetssikring af det indhentede input, og har en opsøgende funktion i

forhold til identifikation af nye risici. Til støtte herfor udpeges en

reviewgruppe, som den centrale risikostyringsfunktion er formand for.

Reviewgruppen

som består af repræsentanterne for de tværgående

koncernfunktioner, der har en viden om tværgående risici. Det drejer

sig om: Presse og Intern kommunikation, Styring,

Direktionssekretariatet, Strategi og Organisation samt økonomi.

lokale risikostyringsfunktioner

som betjener henholdsvis

Produktionsforum, Juridisk Forum og Udviklingsforum, HR, Økonomi,

Samfundsøkonomsik analyse, Spillemyndigheden, Koncern it og SAC.

De regionale risikostyringsfunktioner

som betjener de 6

Regionsdirektioner i henhold til den regionalt fastsatte organisering og

indmelder risici til Produktionsforum. Der kan med fordel være tale om

samme personkreds, som er risikokoordinatorer i det interne

kvalitetsstyringssystem.

For alle ovenstående risikostyringsfunktioner er der følgende opgaver:

•

Sparing med den lokale ledelse om strategiske risici

stammende

fra enhedens opgave.

Kvalitetssikre input

både til den lokale risikolog og det som

videregivees, både sprogligt og indholdsmæssigt.

Identifikation af nye risici

eksempelvis ved at holde sig

orienteret om revisionsrapporter, den interne kvalitetstyring,

ledelsesinformation osv.

udveksle viden/erfaringer

med de øvrige risikostyringsfunktioner

Implementere nye tiltag

indenfor risikostyring og risikoledelse

Vejledning til risikoledelsen

Direktionen/Foraet/Regionsdirektionen skal som første trin i udøvelsen

af risikoledelsen foretage en risikoanalyse.

Risikoanalysen består primært i, at centrale, strategiske risici

for Skatteministeriet/regionen identificeres, beskrives og vurderes i

henhold til sandsynlighed og konsekvens. Den enkelte risiko scores på

•

risikoledelsen.

Klik, hvis du vll

rette dit dokument.

Niveau III - Intern revision

Intern revision

foretager en objektiv gennemgang og vurdering af

effektiviteten af Skatteministeriets risikoledelse. Revisionen medvirker

endvidere til at forbedre og udvikle risikoledelsen i Skatteministeriet.

Intern Revision medvirker IKKE, grundet sin uafhængige og neutrale

rolle, i fastlæggelsen af indholdet af risikopolitikken eller i udøvelsen af

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6055

Punkt 4.3

en skala fra 1 til 5 på hver af de to parametre "sandsynlighed" og

"konsekvens".

Risikolog

Til brug for dokumentation og præsentation af risici er der udarbejdet

skabelon

- "Risikolog for Skatteministeriet/Fora x/Region X".

For hver risiko skal der udfyldes en række felter i risikologgen, hvoraf

nogle felter har fastdefinerede variable:

Risiko nr.

Beskrivelse af risiko

Der skal angives et fortløbende nummer, som kan anvendes til

identifikation af risiko.

Risikoen skal beskrives kort - det kunne f.eks. være, at

"kompetencesituationen på toldområdet bliver nødlidende som følge af,

at flere toldmedarbejdere skal på pension inden for de næste år". En

risiko skal altid knyttes op på et eller flere af SKATs forretningsområder

for at være tilstrækkelig konkret til at kunne indgå i risikoanalysen.

"Terrorangreb i Danmark" opfylder således ikke betingelsen. For en

definition af risikobegrebet se afsnittet "Formål og definitioner".

Kategorisering af risici i Skatteministeriet sker på otte centrale

områder:

Politiske forhold

Interessenter

Økonomi

Produktion

Kunder

Projekter

It og telefoni

Kategori

Beskrivelse af

konsekvens

Sandsynlighed

Konsekvens

Det skal beskrives, hvilke konsekvenser det har, hvis risikoen

indtræffer/realiseres. Det kan være alt fra økonomiske konsekvenser til

tab af viden, faldende produktion, forsinkelse af et projekt,

Medarbejderutilfredshed osv.

Sandsynligheden for, at den pågældende risiko indtræffer, skal angives

på en skala fra 1 til 5 hvor 1 er mindste sandsynlighed og 5 er største

sandsynlighed, jf. nedenstående skala:

Meget lille (0-20 % sandsynlighed)

lille (21-40 % sandsynlighed)

Middel (41-60 % sandsynlighed)

Stor (61-80 % sandsynlighed)

Meget stor (81-100 % sandsynlighed)

Scoringen beskriver den

aktuelle

risiko. Såfremt der er iværksat

handleplan, nedsætte scoringen i takt med at planen får

effekt,

det er

ikke nok at planen er vedtaget.

De forventede konsekvenser hvis den pågældende risiko indtræffer,

skal angives tillige på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er mindste konsekvens

og 5 den er største konsekvens, jf. nedenstående skala:

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6056

Punkt 4.3

Ikke alvorlig

Mindre alvorlig

Alvorlig

Meget alvorlig

Katastrofal

Scoringen beskriver den

aktuelle

konsekvens. Såfremt der er iværksat

handleplan, nedsætte scoringen i takt med at planen får

effekt,

det er

ikke nok at planen er vedtaget.

Samlet score

Den samlede score for risikoen udregnes automatisk. Farven angives

ligeledes automatisk som grøn, gul eller rød på baggrund af en på

forhånd fastlagt skala (grøn= 0-5, gul=6-10, rød=12-25).

Røde risici betragtes i udgangspunktet som "kritiske" risici, som kræver

en konkret drøftelse i Direktionen/Foraet/Regionsdirektionen mhp.

iværksættelse af imødekommende foranstaltninger, herunder

udarbejdelse af en risikoplan og/eller en kommunikationsplan, jf.

særskilt afsnit nedenfor.

Gule risici kræver stillingtagen i Direktionen/Foraet/Regionsdirektionen

til, hvorvidt et øget, løbende fokus på den konkrete risiko er

tilstrækkeligt, eller om der skal udarbejdes en risikoplan og/eller en

kommunikationsplan.

Grønne risici kræver som udgangspunkt "blot" øget, løbende fokus -

risikoen accepteres.

Det vil ofte være relevant at løfte en rød risiko videre i systemet, men

det vil ikke altid være tilfældet, der kan godt være helt lokale risici, som

er meget alvorlige lokalt, men som ikke kan forventes at få betydning

for det samlede ministerium.

Handlinger/Risikoplan

Her beskrives kort, hvilke handlinger/tiltag, der er iværksat for at

Kommunikationstiltag

a. Hovedbudskab/vinkel

b. Interessent

c. kommunikationskanal

imødekomme risikoen. Hvis vurderingen af en konkret risiko

afstedkommer udarbejdelsen af en risikoplan, angives dette, og der

refereres de væsentligste handlinger/tiltag fra risikoplanen.

Risikoplanen skal som udgangspunkt ikke forelægges direktionen, men

direktionen kan bede om at få risikoplanen tilsendt, hvis den ønsker

yderliger uddybning, end det der er beskrevet i feltet.

Ønskes Direktionens stillingtagen til den fulde risikoplan, eller kræver

planen ressourcetilførelse udover enhedens eget budget, udarbejdes

almindelig forelæggelse for Direktionen med angivelse af formål,

budget osv. Der kan således

ikke

søges om ressourcer i i risikologgen.

I feltet angives, hvilke særlige kommunikative tiltag der er behov for at

iværksætte. For hvert tiltag skal kort angives følgende:

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6057

Punkt 4.3

Al ledelse handler om kommunikation - det gælder også risikoledelse.

Kommunikation indgår med flere vinkler i risikoledelsen, herunder:

Imødegåelsen af risici.

En del kriser kan undgås ved at informere i tide.

Ved indmelding af risici skal man derfor være opmærksom på, om

risikoen kan imødegås ved i tide at orientere relevante interessenter.

Det skal derfor fremgå af kommunikationsfeltet, om der er behov for

kommunikationstiltag og i så fald hvilken kanal man vælger, hvad

hovedbudskabet skal være og hvem interessenterne er, samt om der er

udarbejdet egentlig kommunikationsplan. Relevante interessenter kan

være Ministeren, Direktionen/Regionsdirektionen, HSU, KCSU, RSU,

KC'ere/afdelingsledere, medarbejderne, borgere & virksomheder

(pressen).

Sikre fortsat opbakning til risikoledelsen i organisationen.

Hvis man

ønsker, at ledere og medarbejdere bidrager til identifikation af risici, er

det vigtigt, at de oplever, at deres bidrag bliver anvendt. Da loggen er

fortrolig, er det centralt at sikre alternative tilbagemeldinger til

organisationen. Det kan enten være i form af referater fra

direktionsmødet som led i strategiarbejde eller som et led i

ledelsesinformationen, hvor man med fordel kan sammenholde strategi,

målopfyldelse, og risikoledelse i form af muligheder og udfordringer i

forhold til opfyldelse af strategi og mål.

Påvirkning af adfærden i organisationen.

Mange risici kan imødegås ved

en bevidsthed om risikoen, og deraf følgende justering af adfærden i

organisationen, men det kræver ligesom i ovenstående, at

medarbejderne gøres opmærksom på risikoen. Det kan enten gøres via

ovenstående kanaler eller via artikler i personalenyt og lign.

Som et led i projektmodellen er der udarbejdet en vejledning til

kommunikationsstrategi og til udarbejdelse af en egentlig

kommunikationsplan for projekter. Denne vejledning kan med fordel

anvendes til at udarbejde en egentlig kommunikationsplan for udvalgte

risici, som enten er meget væsentlige for Skatteministeriet eller som

har et potentielt stort politisk fokus. Begge vejledninger finder du

her:

kommunikation i projektmodellen

Der angives ansvarlig region, kontor/afdeling eller person. Det

nødvendige niveau for ansvarsplaceringen fastlægges efter behov. Når

der er påført ansvarlig, har direktionen uddelegeret ansvaret for

overvågning og håndtering af risikoen til den pågældende. Den

ansvarlige er således både ansvarlig for at orientere direktionen om

ændringer i risikoniveau, og for at få effektueret handleplanen.

Status for risikoen angives som "åben" eller "lukket". Lukkede risici

bibeholdes i loggen af hensyn til muligheden/risikoen for, at risikoen

aktualiseres igen - f.eks. kan bestemte risici være sæsonbetingede.

Risikoplan

På baggrund af den vejledende scoring af de enkelte risici i forhold til

sandsynlighed og konsekvens, foretager Direktionen/Regionsdirektionen

Ansvarlig

Status

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6058

Punkt 4.3

en vurdering af, hvorvidt den enkelte risiko har kritisk betydning for

Skatteministeriet/regionen.

Hvis en risiko kategoriseres som kritisk, skal der udarbejdes en

risikoplan for den pågældende risiko, bestående af dels en

handlingsplan, dels en beredskabsplan. Der er ligeledes udarbejdet en

skabelon

med indbygget vejledning til brug herfor.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6059

Beslutningsreferat fra direktionsmøde den 4. februar 2015

Deltagere:

Ikke til stede:

Emne

Holdnings-

undersøgelsen

2014

Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Per Jacobsen, Jens

Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker, Jakob Østerbye,

Jørgen Kromann Jørgensen (referent)

Jonatan Schloss

Bemærkninger

Søren Ilsøe Overgaard, Christian Plaschke,

Casper Hunnerup Dahl og Jane Nielsen deltog

under punktet.

Direktionen drøftede resultaterne af

holdningsundersøgelsen 2014.

Resultaterne af holdningsundersøgelsen

offentliggøres i SKATs årsrapport, som

forventes offentliggjort ultimo marts.

Direktionen tog foreløbig status på

regnskabsresultatet for 2014 for SKAT til

efterretning.

Ansvarlig

Opfølgning og

deadlines

Indsats og

Kundeservice

udarbejder handleplan

på baggrund af

undersøgelsens

resultater.

Regnskabs-

resultatet for

2014 for

SKAT

Det endelige regnskabsresultat forelægges i

forbindelse med udgiftsopfølgningen for 4.

kvartal 2014 og SKATs årsrapport.

Direktionen tog status på SKATs

forandringsprojekter til efterretning. Der er

udfordringer for 17 af de 41 projekter, som

indgår i porteføljen.

Direktionen har fokus på, at

forandringsprojekter gennemføres som

forudsat, og at effektiviseringerne i den samlede

projektportefølje modsvarer de forudsatte

effektiviseringer.

Direktionen besluttede at annullere SKATs

nuværende risikopolitik, da risikoledelse indgår

som en integreret del af SKATs styringsmodel.

Direktionen drøftede status på

udnævnelser/oprykninger.

Udnævnelser og oprykninger hører under

ledelsesretten, men processen foregår i en

løbende dialog med personaleorganisationerne.

Der er første møde om ledelsens foreløbige

forslag til udnævnelser den 5. februar.

Personaleorganisationernes/medarbejdernes

Portefølje-

status på

forandrings-

projekter

Jesper Rønnow og

Karsten Juncher

holder møder med

styregruppe-

formændene for de

største projekter, der

afviger fra det aftalte.

Risikoledelse i

SKAT

Udnævnelser/

oprykninger

Side

5-02-2015

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6060

Uddannelses-

budget 2015

Arbejdsmiljø-

plan 2015

egne indstillinger er til vurdering i

forretningsområderne, og emnet drøftes igen på

direktionens møde den 18. februar. Efter

drøftelsen er der andet dialogmøde med

personaleorganisationerne.

Direktionen besluttede at fordele

uddannelsesbudgettet decentralt til

forretningsområderne som del af den samlede

ramme. Undtaget er kompetencefondsmidler og

en tværgående pulje til uddannelsesinitiativer

iværksat af direktionen.

Direktionen godkendte SKATs

arbejdsmiljøplan 2015.

WJ/KJ

Side

Revisions-

rapport

Direktør for

Indsats

Direktionen tog revision af proces for

bankafstemninger til efterretning.

Jesper Rønnow orienterede om,

at Jim

Sørensen fra 1. marts 2015 tiltræder som ny

direktør for Indsats.

KJ/JS

JRS

Jesper Rønnow

deltager på drøftelse i

AMU om

udmøntningen af

arbejdsmiljøplanen.

Inddrivelse har

udarbejdet handleplan.

5-02-2015

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6061

.. . .... IO<!I

11 11

• •, l

•

II',

llll l~Ø!jl

_.,_,

Kunden i centrum,

skatten i balance

SKATs kundeservicestrategi

Juni 2015

~ •I

SKAT

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6062

SKATs kundeservicestrategi blev første gang lanceret i juli 2014. Siden har den gennemgået et servicetjek i

forsommeren 2015, og den lanceres her i sin anden udgave.

I mit forord til den første version af kundeservicestrategien skrev jeg, at Kundeservice har en ambition om

at skabe målrettede servicetilbud til vores kunder; servicetilbud som gør det nemt at betale den rigtige

skat til tiden. Det er fortsat et overordnet sigte med vores arbejde, ligesom de strategiske fokusområder og

dogmer for Kundeservice fortsat er de samme.

Hvorfor så overhovedet lave en anden udgave af kundeservicestrategien på nuværende tidspunkt?

Fordi vi har høstet værdifulde erfaringer under arbejdet med kundeservicestrategien, som vi skal have

med os i det videre arbejde. Servicetjekket af kundeservicestrategien skal bidrage til at sikre, at strategien

fortsat modsvarer den virkelighed og de behov, der findes blandt vores kunder – herunder at strategien

tager højde for det, som vi foreløbig har lært på rejsen mod en bedre kundeservice.

Da vi lavede den første version af kundeservicestrategien, gjorde vi meget ud af at involvere kunderne.

Det skal vi stadig fokusere på, men vi vil nu udvide vores fokus, så vi også gør en særlig indsats for at

løfte medarbejdernes faglige engagement, motivation og organisatoriske stolthed. Det vil vi bl.a. gøre,

fordi medarbejdernes tilfredshed har stor indflydelse på kundernes tilfredshed. Det er derfor nødvendigt

også at vende blikket indad og overveje, hvad medarbejderne har behov for i forhold til at kunne yde en

god kundeservice. Lad mig samtidig slå fast, at vi har grund til at være stolte: Vi er blandt verdens førende

skatteadministrationer, når det gælder digitale løsninger til at indberette og betale skat, og jeg bliver

mødt med stor respekt og anerkendelse på min vej. Derudover gør vi et stort arbejde for at gøre vores

sagsbehandling og direkte kundebetjening mere målrettet og imødekommende, og vi arbejder på at sikre,

at langt de fleste kunder oplever at få en korrekt afgørelse eller et korrekt svar ved første kontakt. Det vil

være med til at skabe højere tilfredshed blandt både medarbejdere og kunder.

Det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er tale om en ny kundeservicestrategi, men snarere om

en naturlig fortsættelse af den eksisterende strategi, som tillige ligger godt i tråd med SKATs nye strategi

med skatteyderen i centrum. Kundeservicestrategien er et dynamisk dokument, og jeg vil fortsat opfordre

ledere og medarbejdere til at kontakte mig, hvis I har kommentarer eller forslag, som kan bidrage til den

fortsatte udvikling af vores forretningsområde.

En del af servicetjekket har været at opdatere aktiviteterne i kundeservicestrategiens bilag og

de overordnede aktivitetstemaer nævnt i selve strategien, så de er tidssvarende. En anden del af

servicetjekket har været at opdatere kundernes stemme i strategien og at give medarbejderne en stemme.

Jonatan Schloss,

Direktør for Kundeservice i SKAT

([email protected])

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6063

SKAT

Kundeservice

er et forretningsområde i SKAT, som arbejder for at gøre

det nemmere for kunderne at betale den rigtige skat til tiden. Knap 2.000

medarbejdere arbejder for at sikre, at der altid er opdateret og målrettet vejledning

og digitale afregningsløsninger samt effektiv sagsbehandling til rådighed. Samtidig

har kundernes oplevelse af mødet med SKAT høj prioritet i forretningsområdet.

•

1917 medarbejdere

fordelt på

Fordeling af medarbejdere:

Nordjylland

14%

28% mænd

Midtjylland

16%

Digitale

selvbetjeningsløsninger

Kundecentret

72% kvinder

89 nye medarbejdere

ekskl. vikaransættelser

Hovedstaden

32%

Sjælland

11%

Syddanmark

27%

Kundens vej

gennem

Kundeservice

374

medarbejdere

Erhverv

334

medarbejdere

Ejendom

309

medarbejdere

Motor

248

medarbejdere

Udland

228

medarbejdere

Udvikling

152

medarbejdere

Alle tal er pr. 01.05.2015

1st level vejledning

Person

272

medarbejdere

2nd level vejledning

Sagsbehandling

Afgørelser

Ansættelser

Administration

Udvikling

Procesejer

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6064

Hvem

er kunderne?

SKAT Kundeservice

betjener 4,2 mio. almindelige skatteborgere foruden

virksomheder, fonde og foreninger m.v.

Mere end 90 % af borgerne følger reglerne, mens kun knap halvdelen af

virksomhederne følger reglerne. Mere end halvdelen af virksomhederne laver fejl,

og det er et område, som vi er i gang med at løfte, så det fremover også bliver

nemmere for virksomhederne at følge reglerne.

SKAT

kundeservice betjener bl.a.:

609.000 virksomheder

med SE-nummer

4,2 mio. almindelige

skatteborgere

•

Heraf:

304.000 mikro-

virksomheder

133.000 små

virksomheder

omsætning: ≤ 0,5 mio. kr

46%

Følger reglerne

omsætning:

> 0,5 mio. kr - 14 mio. kr

153.000 mellemstore

virksomheder

omsætning:

< 14 mio. kr - ≤ 0,5 mia. kr

12.000 fonde

98.000 foreninger

10.000 store

virksomheder

omsætning: > 0,5 mia. kr

Tallene er pr. 2013

Regelefterlevelse

0,5%

93,3%

6,2%

Tallene er pr. indkomståret 2012

44%

10%

Tallene er pr. indkomståret 2010

Laver fejl

Omgår bevidst reglerne

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6065

Fakta

fra 2014

SKAT Kundeservice

har i løbet af 2014

afgjort knap 71.000 sager vedrørende

lønmodtagere.

Derudover har knap 400.000

borgere modtaget forslag til deres

forskudsopgørelse, mens 84% af de

almindelige skatteborgerne ikke havde

nogle ændringer til årsopgørelsen.

909 mia. kr til

statskassen

70.700 afgørelser

Heraf ca.

vedrørende lønmodtagere

16.400 dødsbosager

og boopgørelser

2014

377.437 borgere

modtog nyt forslag til

Forskudsopgørelse 2014

84% af de almindelige

skatteborgere

havde ingen ændringer til

Årsopgørelse 2014

422.565 færre borgere

3.300 gavesager

fik restskat i forhold til

indkomståret 2013

51.000 genoptagelser og

andre afgørelser

42.992 skattekort

blev udstedt til begrænset

skattepligtige

Almindelige skatteborgere dækker her over borgere med enkle skatteforhold.

Lønmodtagere dækker her over alle borgere, der er i et lønmodtagerforhold, også borgere med udenlandske forhold.

Borgere dækker her over alle borgere, dvs. både dem med enkle skatteforhold, dem med udenlandske forhold og de selvstændigt

erhvervsdrivende.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6066

Fakta

fra 2014 fortsat

90.000 afgørelser

på erhvervsområdet

Heraf:

1,3 mio moms-

indberetninger

68.000 nyregistrerede

virksomheder

for selvstændigt erhvervsdrivende og

selskaber

40.000 erklæringer, anmodninger,

taksationer, fejllister m.v

2,8 mio.

telefonhenvendelser

424.428

[email protected]

mailhenvendelser

r"'t

t'll

90.000

årsomvurderinger

4,35 mio. køretøjer

registreret i Motorregisteret

50.000 afgørelser

92.576.350 indberetninger i

eKapital i 2014

10 mio. indberetninger pr. måned

i eIndkomst i 2014

Det svarer til, at hver medarbejder i

Kundecentret gennemsnitlig modtog

7.487 telefonopkald i 2014.

Det svarer til, at SKAT i gennemsnit

modtog 1.684 mails pr. arbejdsdag i

2014.

Ejendom modtog ca. 2.600

anmodninger om genoptagelser i

2014. De øvrige omvurderinger har

SKAT selv initieret.

I 2014 blev der gennemført 4 mio.

ændringer af registreringerne af

disse køretøjer. 92 % af ændringerne

er gennemført af eksterne

pladeoperatører.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6067

Indledning

Kundeservice arbejder for at gøre det nemt for kunderne at betale den

rigtige skat til tiden, og det er faktisk noget af det, vi er allerbedst til i SKAT.

Langt størstedelen af pengene kommer direkte ind ad fordøren, og kun

de færreste borgere behøver at gøre noget aktivt i forhold til deres skat.

Vi er blandt de bedste i verden, når det gælder automatiserede veje til at

beregne og betale skat – særligt på borgerområdet. Det udgangspunkt skal

vi bruge til at blive endnu bedre til at udvikle målrettede servicetilbud for

både borgere og virksomheder i samarbejde med begge grupper.

Servicetilbud er en samlebetegnelse for den vejledning og de beregnings-

og betalingsløsninger, vi stiller til rådighed for vores kunder. Herunder har vi

fokus på sagsbehandling.

Vores skattesystem bygger på en høj grad tillid; tillid til at man kan stole

på vores vejledning, beregninger og afgørelser. Tilliden muliggør en

effektiv forvaltning af skattesystemet og udgør en vigtig samfundsmæssig

ressource. Derfor er det afgørende, at vi forvalter vores opgave på en

måde, hvor vi hele tiden gør os fortjent til kundernes tillid. Det gør vi, når

kunderne oplever, at vores servicetilbud har fokus på deres behov og deres

rettigheder.

møder internationale

kolleger, oplever jeg, at

der står stor respekt om

SKAT. Det er især vores

afregningsproces for

borgere, hvor vi stort

set sikrer halvdelen af

skattebasen. Men også

vores digitale services,

tillidsbaserede tilgang og

gør mig stolt af at arbejde

med kundeservice i SKAT.

Medarbejder i Kundeservice

“

Hver gang jeg

Hovedmålsætninger for SKAT

Hovedmålsætningerne for SKAT i de kommende år er:

• At opkrævningsopgaverne kan løses for færre ressourcer

• At de offentlige restancer inddrives i større omfang

• At de faktisk betalte skatter, afgifter og told svarer til det, der reelt skal betales

• At borgerne og virksomhederne generelt er tilfredse i mødet med SKAT

Strategiske fokusområder for Kundeservice

For at understøtte arbejdet med at gøre det nemt at betale den rigtige skat til tiden er der defineret følgende tre

strategiske fokusområder for Kundeservice:

Automatiseret kundebetjening

Vi udvikler og leverer løsninger, der automatiserer SKATs betjening af kunderne. I de tilfælde, hvor processer ikke

kan automatiseres fuldt ud, udvikler og leverer vi effektive og brugervenlige digitale selvbetjeningsløsninger. Det

gør det nemt for kunderne at beregne og betale.

“

Vi ser borgerne og virksomhederne som kunder, selv om vi er klar over, at

der ikke er tale om en almindelig kunderelation, hvor kunden selv vælger

os til. Når vi alligevel bruger denne betegnelse, skyldes det, at vi ønsker at

behandle borgerne og virksomhederne som kunder, der kan forvente en

høj grad af service fra vores side. Vi ved, at langt de fleste ønsker at følge

reglerne, og det vil vi gerne hjælpe dem med. Vi ved også, at jo nemmere

det er for kunderne at ordne deres skatteforhold, i jo højere grad bliver den

rigtige skat betalt.

visioner for fremtiden. Det

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6068

Indledning

Målrettet vejledning

Vi bruger de rigtige vejledningsværktøjer til de rette målgrupper, så de føler sig tilstrækkeligt informeret og i stand

til at udføre deres skattemæssige pligter. Samtidig leverer vi korrekte afgørelser. På den måde skaber vi grundlaget

for, at kunderne kan beregne og betale korrekt første gang.

Effektive arbejdsgange

Vi effektiviserer egne processer og koordinerer på tværs af funktioner, så sammenhængene bliver synlige.

Sammenhænge i processer er også relevant i samarbejdet med andre myndigheder, og derfor tænker vi også

vores processer ud over SKATs organisatoriske grænser. På den måde kan vi levere vores produkter og ydelser

med færrest mulige omkostninger og med størst mulig effekt for SKAT og for kunderne.

Sådan vil vi arbejde

På baggrund af involvering af alle ledere i Kundeservice er der skabt tre dogmer for, hvordan vi vil arbejde med

kunden i centrum.

Vi tager ansvar for kundens oplevelse

Kunderne har en oplevelse med SKATs kundeservice uanset hvad. Vi tager ansvar for denne oplevelse

og sigter mod at sikre en sammenhængende serviceoplevelse på tværs af alle kanaler og organisatoriske

enheder i SKAT.

Kunderne ser på SKAT som en samlet størrelse, og de skal opleve os som en samarbejdspartner, der hele

tiden tænker på, hvordan vi kan hjælpe, og som også har øje for hændelser før og efter kontakten med

SKAT. Det opnår vi ved at tage afsæt i kundernes virkelighed, så vi forstår deres behov og kan tilrettelægge

vores servicetilbud, så de fungerer bedst muligt for dem.

Herunder har vi fokus på at sikre, at kunderne er trygge ved os, og at de har tillid til, at vi forvalter på

retfærdig vis.

Vi er mest effektive, når vi kan fjerne behovet for kontakt. Hvor der er behov for kontakt, skal vi sikre, at

denne så vidt muligt sker i den mest omkostningseffektive kanal, og at kundernes problemer løses ved første

kontakt.

Kontakten med kunderne bygger på en prioritering af de digitale kanaler og telefonkanalen. Det er dog ikke

alt, der kan løses via disse kanaler, og derfor er det vigtigt, at vi også har andre servicetilbud. Tilsvarende

er det afgørende, at vi har en effektiv manuel sagsbehandling, der spiller optimalt sammen med de digitale

løsninger og processer.

En vigtig løftestang for effektiv kundeservice er fuld udnyttelse af viden om kunderne, så vi kan målrette og

prioritere bedst muligt og er i stand til at følge omkostninger og effekt. En anden løftestang er samarbejde

med revisionsbranchen, brancheforeninger og andre eksterne parter, der kan hjælpe os med at målrette,

levere eller overflødiggøre vores service.

Vi tilrettelægger vores service, så den er mest effektiv

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6069

Indledning

Vi arbejder hele tiden på at blive bedre

Vi arbejder hele tiden på at blive bedre og samler op på signaler i kontakten med kunderne med henblik

på at understøtte forretningsudvikling. Det er i medarbejdernes kontakt med kunderne, at vi får viden

om uhensigtsmæssigheder, og vi skal systematisk bruge denne viden til at forbedre vores processer og

servicetilbud. Vi analyserer på årsager til kontakten, og vi har processer og mål, der sikrer, at vi handler på

dem. Vi samler også op på kontakter og klager i resten af organisationen og bidrager på den måde til at

optimere SKATs samlede forretning.

Vi følger samtidig udviklingen i vores omverden og lærer hele tiden af de bedste – både blandt andre

skatteadministrationer, myndigheder og private serviceudbydere – så vi er på forkant med nye tendenser og

kan træffe oplyste valg.

Kundeservicestrategien er et dynamisk dokument, som løbende vil blive revideret. Det kan fx ske, når vi får mere

viden om behovene hos kunderne, eller når der kommer tilbagemeldinger fra medarbejderne. Det kan også ske,

når der sker generelle strategiske ændringer i SKAT og Skatteministeriet.

Vores udgangspunkt

I de seneste år har der dog været faldende tilfredshed med SKAT og SKATs servicetilbud – særligt på

virksomhedsområdet. Vores intention om at overbevise kunderne om, at vi forvalter på korrekt vis, er desuden

generelt udfordret af negativ medieomtale.

HOVEDMÅLSÆTNINGER, STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER OG DOGMER

SKATs hovedmålsætninger:

• At opkrævningsopgaverne kan

løses for færre ressourcer

• At de offentlige restancer

inddrives i større omfang

• At de faktisk betalte skatter,

afgifter og told svarer til det, der

reelt skal betales

• At borgerne og virksomhederne

generelt er tilfredse i mødet med

SKAT

Vi har et godt udgangspunkt for fortsat at udvikle nye servicetilbud med afsæt i kundernes behov: For det første

betyder niveauet af registreringer om kunderne, at vi kan bygge vores arbejde på et solidt datagrundlag, ligesom

vi skal drage nytte af den erfaring, der allerede findes i SKAT i forhold til at indhente viden om kunderne. For det

andet betyder den høje grad af indberetninger fra fx arbejdsgivere og pengeinstitutter, at mulighederne for fejl

minimeres, og det er en medvirkende årsag til, at særligt borgerne i meget høj grad følger reglerne. For det tredje

er vi godt hjulpet af en relativt høj grad af tillid til myndigheder blandt kunderne.

Strategiske fokusområder

for Kundeservice:

• Automatiseret kundebetjening

• Mårettet vejledning

• Effektive arbejdsgange

Dogmer i kundeservice:

• Vi tager ansvar for kundens

oplevelse

• Vi tilrettelægger vores service, så

den er mest effektiv

• Vi arbejder hele tiden på at blive

bedre

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6070

Hvad

skal vi være for

hvem?

Det vigtigste spørgsmål, vi kan stille os selv, er måske: hvad skal vi være for hvem? Hvilke tilbud skal vi have til

forskellige grupper for, at de både bliver i stand til og føler sig motiveret til at efterleve reglerne samtidig med, at de

oplever en god service.

Det er dette spørgsmål, som segmenteringsprojektet beskæftiger sig med. På baggrund af ca. 10.000 detaljerede

spørgeskemabesvarelser har projektet kortlagt borgeres og virksomheders behov og fundet sammenhænge til ek-

sisterende viden om fx demografi, kontaktadfærd og regelefterlevelse. På denne måde bliver vi i stand til at hæfte

en behovsprofil på alle borgere og virksomheder i Danmark.

Analysen har vist, at alle grupper af borgere og virksomheder prioriterer professionalisme, retssikkerhed og gen-

sidig tillid højt. På disse parametre skal vi levere for alle. Samtidig er der en række faktorer, som de prioriterer

forskelligt – og hvor det derfor giver mening at give dem en forskellig behandling. Med dette udgangspunkt er der

defineret seks borgersegmenter og fire virksomhedssegmenter, der i øjeblikket er ved at blive gennemarbejdet med

henblik på formidling og anvendelse.

TOP 10 BEHOVSDRIVERE FOR BORGERE:

•

Fair og professionel behandling:

Kunden oplever,

at SKAT optræder ordentligt og professionelt, har

fokus også på kundens rettigheder, og behandler

personlige oplysninger fortroligt og sikkert

•

Klar og forståelig skat:

Kunden oplever, at

skattereglerne og skatteberegningen er klar og

forståelig

•

Proaktiv kommunikation om fradrag og restskat:

SKAT kommunikerer proaktivt om forhold vedr.

fradrag, restskat og konsekvenser af ny lovgivning

•

Nemt at angive, rette og finde svar:

Kunden

oplever at det er nemt at angive og finde svar, og

nemt at rette

forkerte indberetninger fra tredjepart

•

Nem og hurtig adgang til hjælp:

Kunden kan nemt

og hurtigt komme i kontakt med SKAT mhp. vejledning

eller hjælp til specifikke problemstillinger

Segmenteringen, der er retningsanvisende for hele SKAT, har principielt relevans ift. alle situationer, hvor kunden

er i berøring med SKAT – uanset anledning og kanalvalg. Der vil efter sommerferien 2015 blive iværksat en proces

mhp. at identificere og prioritere anvendelsesmuligheder, ligesom der allerede nu arbejdes med betydningen for

vores udgående kommunikation.

•

Fair sags- og klagebehandling:

Sager og klager

behandles professionelt og ensartet, og kunder

oplever at blive hørt

•

Hjælp til at undgå restskat:

SKAT sikrer, at kunden

undgår restskat, og giver kunden tryghedsskabende

respons på skattehandlinger

•

Personaliseret service og overblik:

Kunden

oplever en høj grad af relevans og personalisering i

mødet med SKAT, og har overblik over henvendelser

fra SKAT

•

Gensidig tillid og klare forventninger:

Kunden

oplever at SKAT udviser tillid til, at kunden søger at

følge reglerne, respekterer kundens rettigheder og er

tydelig på forventninger

•

Brugervenlige digitale services:

Kunden oplever,

at SKATs hjemmeside og digitale services er intuitive

og brugervenlige

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6071

TAK-programmet

TAK-programmet, som er blevet igangsat i 2015, er et af de initiativer, som skal hjælpe os med at føre

ambitionerne i kundeservicestrategien ud i livet. TAK er en forkortelse for ”tag ansvar for kunden”*, og TAK

er et program, som gennem en række initiativer og aktiviteter skal skabe og understøtte den udvikling og

forandring i organisation, holdninger, adfærd og processer, der skal til for at etablere en kultur, hvor alle

tager ansvar for kunden.

TAK-programmet er bl.a. igangsat, fordi kundetilfredsheden er under

pres. Derudover bliver der sået tvivl om retssikkerheden gennem negative

mediehistorier, og SKATs omdømme bliver dårligere. Årsagerne til

dette skal bl.a. findes i bøvl med brugervenlighed på it-systemer, lange

ventetider på at blive betjent, dårlige kundeoplevelser ved kontrolbesøg

og usammenhængende processer (både kundeprocesser og interne

processer). Det forsøger TAK-programmet at rette op på.

Programmet består af en række projekter, der løbende etableres og

afsluttes.

afdelinger I har, og så

spørger de: “Hvor vil du

hen?” Hvor skulle jeg dog

vide det fra?!

“

Alle de der

Studerende om SKATs telefonsystem.

skal de nok få dig ned med

nakken.

Hovedbudskaber i TAK:

Vi investerer i bedre kundeservice, fordi det giver højere kvalitet,

bedre trivsel og øget effektivitet

En investering i bedre kundeservice vil give et afkast i form af bedre

kundetilfredshed og billigere kundeservice. Det er ikke god service,

der koster penge, men til gengæld manglen på god service, der koster.

Den gode kundeoplevelse, der kommer gennem god kundeservice,

giver positive effekter. Når kunderne er tilfredse, smitter det af på

medarbejdernes engagement og motivation, og engagerede og motiverede

medarbejdere yder en god service (den gode cirkel).

Vi har valgt TAK som metode til at udvikle organisation, kompetencer,

kultur, ledelse og processer, fordi TAK sætter kunden i centrum

Vi skal sætte kunden i centrum og have fokus på kundens behov for at

kunne designe og levere løsninger og service, der gør kunderne tilfredse.

Vi tager ansvar for kundens oplevelse af kontakten med SKAT, fordi vi

derved tager medansvar for SKATs omdømme

Fordi vores kunder fortæller om de gode oplevelser med SKAT, er de

nogle af de vigtigste kilder til at forme omverdens opfattelse af vores

kundeservice.

Vi bidrager alle til, at SKAT leverer god kundeservice

Vi skal alle være med til at skabe gode Kundeoplevelser, uanset om vi

sidder med sagsbehandling, udvikling af systemer, projektledelse eller

direkte kundebetjening. God service foregår ikke kun i Kundecentret.

Virksomhedsejer

Jeg ringer til min

revisor, for jeg ved ikke,

hvad jeg skal gøre. Man

aner jo ikke, hvad en

paragraf betyder. Der er

så også undertekster og

præcedens, og hvor fanden

skulle man vide det fra. Jeg

har ikke studeret økonomi

eller jura.

Virksomhedsejer

*TAK er inspireret af TDC’s tilsvarende program.

“

TAK-programmet starter i Kundeservice, men for at opnå den optimale

effekt skal hele SKAT være med i arbejdet. Programmet vil i efteråret også

omfatte Inddrivelse og hurtigst muligt herefter Indsats. Så lige nu er vi i en

opstartsfase, hvor programmet bygges op, de første erfaringer gøres og

analysegrundlaget kommer på plads.

Man ved bare, at et

eller andet sted undervejs

“

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6072

Sådan

oplever kunderne SKAT

kan jo ikke bruge 30 minutter på at bare

vente på at komme i kontakt med SKAT.

De skal jo arbejde. Selv sørger jeg altid

for at hente en stor kop nybrygget kaffe,

inden jeg ringer.

“

De (de udenlandske arbejdstagere)

populært. Men det danske skattevæsen

fortjener meget ros for at være

ubureaukratisk, gennemskueligt

og gennemsyret af en vis form for

retfærdighed, som gør, at alle danskere

glæde, men dog med en vis respekt for

betaler deres skat – om ikke altid med

det fælles fundament, vi alle betaler til.

Dansk borger bosat i udlandet

“

Jeg ved godt, at det ikke er

HR medarbejder om at ringe til SKAT

“

har et fast arbejdssted. De går jo fra

mark til mark og plukker jordbær.

Arbejdsgiver om de udenlandske arbejdstageres forståelse af

SKATs terminologi

“

Vores ansatte mener ikke, at de

“

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6073

Sådan oplever kunderne SKAT

Meget nemt. Nu har jeg jo

lige boet i USA, ik’. Jeg

elsker SKAT. Derudover...

Jeg synes jo virkelig, at

det er en gave, at man

i Danmark (...) selv kan

indberette, og at reglerne er

så nemme.

“

Det er meget nemt.

Grafikker om momsindberetning

SKAT er blevet langt bedre de seneste

seks år. Det er ikke servicen, den er

gal med. Det er systemerne, der er

SKATs primære udfordring, hvis man

skal gøre det nemmere for borgere og

virksomheder at indberette.

Virksomhedsejer om sin oplevelse af SKATs udfordringer

“

Jeg oplever, at kundeservicen i

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6074

Sådan oplever kunderne SKAT

dansk, når man har med udenlandske medarbejdere at gøre. Vi har samme udfordringer

med arbejdstilladelser, og det er jo rigtig interessant. ”Hej du har glemt at udfylde disse

papirer”, men hvordan skal en indisk medarbejder forstå, hvad det er de skal gøre. Så når

de går ind i deres skattemappe, og der står nogle røde tal, så panikker de jo fuldstændigt.

Jeg tror, de ville føle sig meget sikre, hvis de fik informationen på engelsk. Det er et stort

plus, at blanketterne er på engelsk, men derfor har de også en forventning om, at det de

får tilbage er på engelsk.

Arbejdsgiver om SKATs sprogbrug

“

Det er ikke provokerende, men rigtig ærgerligt, at informationen kommer på

boet hele mit liv i Danmark, jeg er højt

uddannet - inden for skattelovgivning

til og med. Jeg har ingen idé om hvad

det er. Så enten har jeg ikke lyttet

efter, eller også er det meget dårligt

kommunikeret.

“

Jeg er 40 år gammel, jeg har

Finance manager om skattepersonnummer for virksomhedens

udenlandske medarbejdere

“

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6075

hele tiden at gøre det lettere

for små virksomheder at

lave deres regnskab, og i

det arbejde samarbejder

vi med SKAT om at fjerne

så mange administrative

byrder som muligt. SKAT

lytter meget til os og har

flere gange være yderst

fleksible, så vi har kunnet

lave effektive forenklinger.

Der blæser helt klart nye

“

I Dinero forsøger vi

vinde i SKAT, og vi er meget

glade for samarbejdet.

Martin Thorborg, serie-iværksætter og

administrerende direktør i Dinero

“

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6076

Rejsen

mod bedre kundeservice

Med kundeservicestrategien har vi begivet os ud på en rejse mod bedre kundeservice. Undervejs på rejsen,

som startede i 2014, har vi afprøvet forskellige tiltag, som kan hjælpe os med at blive bedre til at yde en

god service med udgangspunkt i kunden. Nedenfor er der indsat nogle eksempler på dette. Vi vil fortsætte

med at afprøve sådanne tiltag fremover.

den efterlevende ikke

kan overskue at finde sin

afdøde ægtefælles gamle

lønsedler, heller ikke selv

om der er udsigt til at

få penge tilbage. Nogle

gange vil de bare have,

at vi lukker sagen straks.

De bliver mindet om den

afdøde, og det ripper op i

en sorg, som de prøver at

komme over.

“

Vi oplever ofte, at

Uskiftet bo

Enheden Dødsbo i Person sætter nu fokus på, hvordan de kan

hjælpe borgere, der har mistet deres ægtefælle og derfor sidder

i uskiftet bo. Ligesom resten af Kundeservice arbejder Dødsbo på at sætte

kunden i centrum, og her har man derfor lyttet til dem, der har mistet. Fx

giver det ofte ikke mening for den efterladte, at SKAT kontakter dem fx i

november og spørger til afdødes feriepengeoplysninger, hvor ægtefællen er

død i januar året før. Enheden har på baggrund heraf set på, hvad man kan

gøre for at afkorte sagsbehandlingstiden for dem, der sidder i uskiftet bo.

Sagsbehandler i Dødsbo

Mobil moms

Kontoret Selskaber og digitalisering i Udvikling brugertestede i

efteråret 2014 en løsning til at indberette moms pr. mobiltelefon.

Løsningen, som blev kaldt MobilMoms, fungerede overordnet set fint,

men når testpersonerne nåede kvitteringen, som bare indeholdt en

betalingslinje, blev det svært at håndtere på en mobiltelefon. De mobilvante

kunne klare sig ved at skifte mellem MobilMoms og en bank-app, men

det var ikke nogen god oplevelse, og der var stor risiko for fejl. De ikke-

mobilvante faldt fra her og opgav helt. Da løsningen ikke blev oplevet som

brugervenlig, valgte man at udvide scopet for projektet, og MobilMoms

indeholder i dag både en indberetningsdel og en betalingsdel. Det samme

gælder TastSelv Erhverv, så takket være brugertesten kan alle i dag betale

via SKATs systemer, uanset om de bruger mobiltelefon, tablet eller PC.

“

Organisationsændring

I sommeren 2014 oplevede SKATs kundecenter, at det var

svært at give kunderne en tilfredsstillende service, fordi antallet

af henvendelser var steget betragteligt. Henvendelserne kom især fra

borgere med udlandsforhold, og der blev hurtigt iværksat en række tiltag,

som skulle bidrage til at gøre kundeservicen på området mere effektiv og

til at give kunderne en god og sammenhængende oplevelse i deres møde

med SKAT. Nogle af tiltagene er blevet iværksat med det samme. Fx kan

medarbejderne i Kundecentret afklare kundens sag ved første kontakt

i visse tilfælde. For at sikre den størst mulige effekt på den lange bane

er der desuden blevet oprettet en afdeling kaldet Udland. Oprettelsen af

afdelingen er bl.a. begrundet i, at det vil bidrage til at gøre det lettere for

den enkelte medarbejder at følge en kunde fra start til slut, hvilket forventes

at ville føre til bedre kundeoplevelser.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6077

•

rct11

•

~•lit,-

IJf,1

"11

eIndkomst

Hvordan skaber de ting, vi gør, værdi for kunden, og hvilke

faktorer medvirker til, at kunden får en god eller en dårlig

oplevelse i mødet med SKAT? Det havde en gruppe medarbejdere fra

Kundecentret i foråret 2015 sat en dag af til at undersøge ved hjælp

af såkaldte kunderejser. Med kunderejserne kortlagde medarbejderne

bl.a. kundens oplevelse af registrering af rettigheder i eIndkomst.

Tidsforløbet i hver kunderejse kombinerede de med en humørkurve, som

repræsenterede deres opfattelse af kundens oplevelse i de forskellige

faser. Og den var ikke udelukkende positiv.

Kunderejserne tydeliggjorde bl.a. vigtigheden af, at SKAT tager hånd

om de problemer, som kundecentermedarbejderne oplever, med det

samme. Ellers går det ud over kunderne. Derudover viste kunderejserne,

at virksomhederne er tvunget til at involvere mange platforme og enheder

ud over kundecentret – fx virk.dk, TastSelv Erhverv og flere forskellige

personer internt i virksomheden – når de skal løse problemer i relation til

e-Indkomst.

Kunderejserne vil blive brugt i den videre udvikling af eIndkomst, hvor

løsningen også vil blive testet i samarbejde med kunderne.

godt, at det ikke var logisk for

kunderne, at godkendelsen

af cvr-nummeret tager så

lang tid. Men pludselig stod

konsekvenserne jo på tavlen og

blev meget synlige på en anden

og ny måde. Især for vores

kolleger fra Udvikling, som nu

vil tage vores input med tilbage,

tegne den ideelle kunderejse på

det her område og tage initiativ til

at løse problemerne.

“

Jeg vidste selvfølgelig

Medarbejder i kundecentret

“

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6078

behov for mere forklaring,

end det vi skriver i brevene,

og her skal vi bruge skat.

dk som opbakning, så

de har mulighed for at få

mere at vide.Vi skal også

forklare de begreber,

som vi jonglerer med i

er indlysende for en helt

almindelig grundejer.

hverdagen, men som ikke

“

Grundejeren har

Afgørelsesbreve

Ejendom har med direkte involvering af medarbejderne

testet indholdet og forståeligheden af den afgørelse, som

bliver sendt ud til kunderne. Helt konkret har 30 medarbejdere taget en

afgørelsesskabelon med hjem, udstyret med spørgeguide og udstyret

med en metode for, hvordan de kan teste det af på fx deres nabo. Dette

er blevet fulgt op af telefoninterview med 20 tilfældige kunder inden for

målgruppen.

Analysen har vist tre klare tendenser: Budskabet er ikke tydeligt

for kunderne, det er svært at få overblik i brevene, og der hersker

begrebsforvirring. Det har ført til en liste af forbedringsinitiativer, herunder

en ændring af brevskabelon og begrebsafklaring.

Funktionsleder i Ejendom

er et spændende sted at

starte et projekt. Vi har

måske haft en tendens til at

sidde lidt i elfenbenstårnet

i vores ide-, analyse- og

specifikationsfaser.

Projektleder i Nyt servicekoncept

“

Jeg synes, at det

Brugerpaneler

“

•

Direkte telefonnumre

For at sætte kunden i centrum har SKATs kundecenter arbejdet

med en ny IVR-stuktur, som gør adgangen til SKAT nemmere.

Samtidigt har Kundecentret fået løsnet op for SKATs et-nummer politik: På

skat.dk og i mails og breve offentliggøres telefonnummeret nu direkte til de

fagsluser, der skal besvare opkaldet. Hermed slipper kunden for at skulle

taste sig igennem IVR’en.

Når kunden bruger det direkte nummer, er vedkommende sikker på at

blive betjent i den sluse, hvor de mest kompetente medarbejdere til at løse

netop denne henvendelse sidder. Derudover undgår kunden at komme til

at taste sig ind til den forkerte sluse, hvormed risikoen for tidskrævende

misforståelser og viderestillinger undgås. Desuden belaster den enkelte

kunde telefonsystemet mindre, når vedkommende ikke skal bruge tid på at

taste sig igennem telefonsystemet. Det skaber mindre ventetid til gavn for

både kunder og SKAT.

Skal SKAT indføre en bagatelgrænse for ind- og udbetaling af

restskat og overskydende skat? Kunne du forestille dig at chatte

med SKATs medarbejdere via skat.dk? Hvis vi byggede en app til at købe

dagsbeviser til gulpladebiler, ville du så bruge den? Det er nogle af de

spørgsmål, som SKAT har stillet til 450 virksomheder og 4500 borgere, der

har tilmeldt sig SKATs borger- og virksomhedspaneler. Virksomhedspanelet

har eksisteret siden januar 2015, og i marts lancerede man også et

borgerpanel. Panelerne gør SKAT klogere på, om en løsning er relevant

for borgere og virksomheder. På den måde får man kundevalideringen

ind meget tidligt i processen, når man udvikler nye idéer, koncepter og

løsninger. Borgerpanelerne er en del af projektet ”Nyt servicekoncept”, der

skal skabe nye it-løsninger, der matcher kundernes behov og hurtigt når

markedet.

“

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6079

Aktiviteter

De overordnede målsætninger i kundeservicestrategien er understøttet af en række konkrete aktiviteter,

der skal udføres i de kommende år.

Efter input fra den samlede lederkreds i Kundeservice blev aktiviteterne i forbindelse med forarbejdet til den første

udgave af kundeservicestrategien overordnet inddelt i følgende fire temaer:

•

Vejledning

•

Sagsbehandling

•

Digitalisering og systemer

•

Lederudvikling

I forbindelse med forarbejdet til den anden udgave af kundeservicestrategien har den samlede lederkreds igen

været samlet, og som opfølgning herpå er det følgende tema tilføjet:

Samtidig er oversigten over aktiviteter blevet opdateret, så aktiviteter, som er afsluttet, eller som aldrig er

kommet i gang, er slettet, ligesom aktiviteter, som er igangsat efter lanceringen af den første udgave af

kundeservicestrategien, er medtaget i oversigten.

De enkelte aktiviteter er nærmere beskrevet i bilagene til strategien. Beskrivelserne giver et indblik i, hvorfor de

enkelte aktiviteter udføres, og hvilken forskel de forventes at kunne gøre for kunderne og SKAT. Den samlede

kundeserviceledelse har valgt aktiviteterne ud fra en enighed om, at de afspejler den retning, som Kundeservice

skal udvikle sig i. Vurderingen er foretaget under hensyntagen til ressourcesituationen i Kundeservice.

Sagsbehandling

Vi ønsker, at kunderne oplever en enkel og effektiv kontakt til SKAT, og i vores sagsbehandling stræber vi

derfor efter at træffe den rigtige afgørelse første gang. Med et faldende antal ressourcer og samme eller

højere kvalitetskrav til vores sagsbehandling vil vi gøre en ekstra indsats for at sikre, at kunderne fortsat

oplever en hurtig og effektiv sagsbehandling af høj kvalitet. Derfor arbejder vi fortsat på at sikre, at både

den manuelle og den digitale del af sagsbehandlingsprocesserne optimeres, og vi ønsker at blive bedre til

at overholde sagsbehandlingstiderne. Samtidig ønsker vi at sikre, at kommunikationen med kunderne under

sagsbehandlingsforløbet bliver mere forståelig og imødekommende. Det bidrager både til at skabe bedre

kundeoplevelser og til at sikre kundernes retssikkerhed

Manuelle delprocesser

Vi stræber mod at skabe en ensartet tilgang til kunderne i vores sagsbehandling, så alle kan være sikre på at blive

behandlet ligeværdigt og retfærdigt. Når vi udvikler digitale løsninger, er vi således opmærksomme på hændelser,

der falder uden for det typiske hændelsesforløb for borgere og virksomheder og derfor skal håndteres via manuelle

delprocesser. Derudover er vi opmærksomme på de forvaltningsmæssige krav, der gælder, når sagsgange

digitaliseres.

Den ikke-digitale borger

Vi er ligeledes opmærksomme på ikke-digitale borgere, der ikke vil have gavn af vores fokus på at skabe

Nedenfor følger en række beskrivelser af aktiviteter eller kundegrupper, der er tildelt særlig opmærksomhed.

•

Medarbejderudvikling

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6080

Aktiviteter

fair, så har jeg i hvert fald

oplevet masser af god

behandling fra folk hos

SKAT - tror faktisk, de er

i flertal, dem der gerne vil

yde en god service (i et

håbløst system).

“

For nu at være

digitaliserede løsninger. Ikke-digitale borgere vil fortsat have mulighed for at

indberette oplysninger til SKAT via ikke-digitale kanaler, ligesom vi sikrer, at

de ikke-digitale borgere også fremover vil modtage opgørelser mv. på papir,

hvis de har undtaget sig fra digital post. Den typiske ikke-digitale borger

er kvinde, ikke boligejer, over 70 år, har ingen lønindkomst og er bosat i

Hovedstadsområdet. Ligeledes har den typiske ikke-digitale borger relativt

ukomplicerede skattemæssige forhold.

Den generelle digitaliseringsgrad for borgere er steget fra 77 pct. i 2012

til 79 pct. i 2013. Digitaliseringsgraden for touch-borgere – det vil sige

borgere, der forventes at have noget at indberette til SKAT – ligger på hele

91 pct.

Virksomhedsejer i debat på Facebook.

troet, at SKAT var så

samarbejdsvillige? Der er

godt nok kommet nye boller

på suppen :)

“

Hvem skulle have

Iværksætters status på Facebook, marts

2015

“

Lederudvikling

Medarbejderudvikling

“

Lønmodtagere, der bliver selvstændigt erhvervsdrivende

En anden gruppe, der muligvis også kan have behov for særlig

opmærksomhed, er lønmodtagere, der overgår til at være selvstændigt

erhvervsdrivende. SKAT har observeret en stigende tendens til dette og

undersøger tendensen nærmere, inden der eventuelt iværksættes særlige

aktiviteter på området.

Siden lanceringen af den første version af kundeservicestrategien har

ledernes evne til at lede styrkebaseret stået centralt. Styrkebaseret ledelse

er kendetegnet ved sit fokus på at dyrke det, som vi forvejen er gode til,

og på at lære at håndtere områder, hvor vi er svage. Målet er at bane

vejen for, at ledere og medarbejdere ser nye handlemuligheder, som via

øget engagement, motivation og stolthed kan bidrage til, at kunderne

både oplever at modtage en bedre kundeservice, og at det er nemt at

betale den rigtige skat til tiden. Også i den kommende tid vil styrkebaseret

ledelse spille en stor rolle. Tilgangen vil blive kombineret med målsættende

ledelse, hvis formål er at styrke kvalitet, effektivitet, medarbejdertrivsel og

kundetilfredshed.

Derudover bliver lederudvikling adresseret i TAK-programmet. I

Kundeservice er målet bl.a. at give lederne et fælles sprog og fælles

værktøjer i forhold til at lede med kunden i fokus og at gøre lederne i stand

til at arbejde systematisk med at indsamle og forbedre kundeoplevelserne

og til at skabe en endnu mere kundefokuseret tilgang i egen enhed.

Den første udgave af kundeservicestrategien satte ord på en ambition om

at yde en god og målrettet kundeservice med kunden i centrum. Der er

fortsat et behov for at forstå, hvad god kundeservice er, og hvordan vi yder

en god kundeservice. Dette er delvist adresseret via den lederudvikling,

som har stået centralt siden den første udgave af kundeservicestrategien

blev lanceret. Tilsvarende er der behov for at vende blikket indad og

overveje, hvad medarbejderne har behov for i forhold til at sætte kunden i

centrum og yde en god kundeservice.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6081

Aktiviteter

Vi har forskellige indikatorer for dette. Dels synes der at være behov for

helt konkrete værktøjer til, hvordan den enkelte medarbejder enten kan yde

en god kundeservice direkte til kunden eller kan bidrage til, at andre kan

yde en god service, eller til at kunden på anden vis får en god oplevelse

med SKAT. Dels synes der at være et behov for at synliggøre, hvilken

rolle den enkelte medarbejder har, og hvordan medarbejderen med denne

rolle kan bidrage til at skabe en god kundeoplevelse. Det sidste er nært

knyttet til lederudvikling og til lederens evne til at tydeliggøre dette for sine

medarbejdere.

Der er iværksat nogle initiativer, som adresserer behovene ovenfor. Vi er

overbeviste om, at det lønner sig at investere i den gode medarbejder og

i at løfte gennemsnittet. Derfor skal det undersøges nærmere, hvor der

er behov for medarbejderudvikling. Samtidig vil vi fortsætte med bruge

styrkebaseret ledelse til at styrke medarbejdernes udvikling på de områder,

hvor de allerede præsterer godt.

tionen i breve er ikke særlig

sjov. Når man åbner et brev,

så er det bare ”GANG” så

står der hardcore paragraf

whoa! Men når man ringer

ind til hotlinen, så er det jo

søde folk.

Virksomhedsejer

“

Men kommunika-

Effektiviseringer

Der er etableret et projekt, som styrer og koordinerer processen vedrørende

de cirka 40 identificerede effektiviseringsforslag, som indtil videre er

indmeldt. Projektet skal i samarbejde med relevante medarbejdere

kvalificere disse forslag, så det sikres, at de nødvendige effektiviseringer

hentes hjem. Det er en forudsætning for initiativerne, at besparelserne sker

uden tab af produktion, og at hensynet til kvalitet og kundens behov vægtes

højt.

Frem til 2017 skal Kundeservice spare op mod 44.5 mio. kr. på lønsummen.

Allerede i 2016 skal 34.5 mio. kr. af effektiviseringerne være en realitet.

Derfor har Kundeservice fokus på, hvordan man henter effektiviseringerne

hjem. Kundeserviceledelsen har i den forbindelse valgt en åben proces,

hvor alle afdelinger i Kundeservice melder forslag til effektiviseringer ind.

Det er ledere og medarbejdere, der melder forslagene ind, og mange

af forslagene er således skrevet af medarbejdere, eller er resultatet af

drøftelser ude i enhederne.

Medarbejderudviklingen skal i sidste ende bidrage til at øge

medarbejdernes engagement, motivation og stolthed i en grad, så kunderne

vil kunne mærke det gennem en forbedret service.

“

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6082

Forebyggelse

af restancer

Når vi gør det nemt at betale den rigtige skat til tiden og så tæt på kilden som muligt, forebygger vi samtidig

restancer.

På borgerområdet følger vi løbende den enkelte kundes skattebetaling og justerer forskudsopgørelsen,

så muligheden for at optage bevidste eller ubevidste lån hos SKAT begrænses. Justeringerne tager dels

udgangspunkt i hyppigere indberetninger fra særligt den private finansielle sektor, dels i den viden, som vi

opsamler i analyser af kundernes ændrede skattevilkår. Vi vil bruge denne viden om borgernes skatteforhold til at

sikre, at de betaler den rigtige skat i første forsøg.

På virksomhedsområdet er vi bevidste om, at nogle kunder ser moms- og afgiftsafregning som en ekstra byrde,

fordi det ofte indebærer, at virksomhederne skal have fat i de samme bilag flere gange. Kundeservice vil gerne

afhjælpe denne problematik ved at udvikle løsninger, der sikrer indberetningen til SKAT i en helhedsorienteret

proces. Vi arbejder for, at afregningen til SKAT i højere grad kommer til at ske via virksomhedernes egne

regnskabssystemer og dermed i en integreret proces, hvor vores kunder kun skal håndtere det enkelte bilag

én gang. Udviklingen af NemVirksomhed er startskuddet på denne udvikling og vil minimere restancetilgangen

yderligere.

Kundeservice vil endvidere arbejde proaktivt med udstilling af data omkring betalinger og restancer, så yderligere

gældssætning til det offentlige begrænses. Vi vil arbejde med løsninger i forhold til eSkatData Erhverv, der sikrer

vores kunder mod gældssætning. Kundeservice vil udvikle denne funktionalitet i samarbejde med det private

erhvervsliv og brancheorganisationer.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6083

Kundeservicestrategien

i et større perspektiv

Kundeservicestrategien skal understøtte SKATs finanslovsmål vedrørende henholdsvis borgernes og

virksomhedernes tilfredshed med og holdninger til SKAT og skattebetalingen.

En del af opgaverne i Kundeservice har tidligere været løst på bestilling fra Indsats. Her planlægges aktiviteterne

ud fra en vurdering af, hvor der er risiko for skattegab eller manglende efterlevelse af reglerne. For at sikre at

aktiviteterne i Kundeservice i højere grad kommer til at afspejle de behov, der findes hos kunderne, blev det

primo 2014 skønnet nødvendigt at beskrive både kortsigtede og langsigtede hensigter for Kundeservice i en

kundeservicestrategi, som er sideordnet med de strategiske initiativer i Indsats. Med kundeservicestrategien er

der dannet grobund for at udvikle en kundeservicefaglighed og at iværksætte særlige tiltag til understøttelse af

dette. Derudover er der dannet grobund for at tænke på tværs af organisatoriske skel i SKAT, da kunderne udgør

udgangspunktet for vores opgaveløsning, og de kan ikke forventes at skelne mellem forskellige organisatoriske

enheder i deres kontakt med SKAT. Sidstnævnte er understøttet af segmenteringsanalysen, som er gennemført i

SKAT primo 2015, og som tager udgangspunkt i kundernes behov på tværs af organisatoriske enheder.

Ud over segmenteringsanalysen vil vi bruge compliance-undersøgelserne, som måler hhv. borgernes og

virksomhedernes regelefterlevelse, som pejlemærker for, hvordan vi i fremtiden skal tilrettelægge vores

vejlednings- og udviklingsinitiativer.

Kundernes tillid til os står centralt i SKAT: De skal kunne stole på, at vi behandler alle lige, og at vi understøtter

en balanceret skattebetaling. Vores opgave i Kundeservice er at gøre det nemt for kunderne at betale den rigtige

skat til tiden, og en vigtig del af det er at sikre, at kunderne oplever at have fået en god behandling eller service

undervejs.

Løser vi vores opgave, fritager vi Indsats og Inddrivelse for en del opsamlingsopgaver, hvormed de i højere

grad kan koncentrere sig om de virkeligt tunge sager. Det vil bekræfte det store flertal af regelrette borgere og

virksomheder i, at det kan betale sig at blive på denne sti, og at SKAT sætter målrettet ind over for manglede

skattebetaling og inddriver offentlig gæld effektivt. Hermed kommer alle i sidste ende til at svare sit – hverken mere

eller mindre.

Samarbejdet på tværs af forretningsområder har derfor prioritet for os, ligesom vi vil arbejde på at synliggøre

de samarbejdsflader, som vi allerede har med de øvrige forretningsområder. Vi arbejder alle på at opfylde den

ambition, som er beskrevet i SKATs nye overordnede strategi fra foråret 2015:

•

Borgerne og virksomhederne oplever en korrekt, nem og smidig skattebetaling

•

Løsninger og redskaber er målrettede, behovstilpassede og samfundsmæssigt effektive

•

Medarbejderne og lederne i SKAT er fagligt dygtige og engagerede

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6084

Hvor

vil vi hen, og

hvordan

kommer vi dertil?

Hvad er vores

ambition?

Hvad er vores fokus?

Hvordan vil vi

arbejde?

På den måde understøtter vi bedst

SKATs hovedmålsætninger for de

kommende år:

• At opkrævningsopgaverne kan

løses for færre ressourcer

• At de offentlige restancer

inddrives i større omfang

• Automatiseret kundebetjening

• Målrettet vejledning

• Effektive arbejdsgange

Kunderne skal opleve, at det er

nemt at forstå og betale skatter og

afgifter. Når vi lykkes med at skabe

denne oplevelse, vil vi fra starten

få en mere korrekt skattebetaling,

mens kunderne får bedre

serviceoplevelser og skal bruge

mindre tid på skattespørgsmål.

Kundeservice har tre strategiske

fokusområder:

For at lykkes med vores ambition

skal vi blive bedre til at sætte

kunden i centrum. Ved at tage

udgangspunkt i kundernes

behov og oplevelser bliver vi i

stand til i højere grad at ramme

plet med vores servicetilbud.

Dermed kan vi på samme tid

skabe bedre serviceoplevelser og

forretningsmæssige resultater.

Kundernes oplevelser, effektivitet

og løbende forbedringskultur

hænger uløseligt sammen. Med

det udgangspunkt har vi formuleret

tre principper for, hvordan vi vil

arbejde i Kundeservice:

• Vi tager ansvar for kundens

oplevelse

• Vi tilrettelægger vores service,

så den er mest effektiv

• Vi arbejder hele tiden på at blive

bedre

• At de faktisk betalte skatter,

afgifter og told svarer til det, der

reelt skal betales

• At borgerne og virksomhederne

generelt er tilfredse i mødet med

SKAT

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6085

Hvordan får vi

det bedste ud af

organisation, ledere

og medarbejdere?

Hvordan vil vi følge op på resultater og ressourcer?

Vi tager udgangspunkt i det, vi

allerede er gode til og arbejder

hele tiden på at blive endnu bedre.

Det gør vi bl.a. ved at forfølge den

styrkebaserede tilgang til ledelse

og ved at udvikle lederes og

medarbejderes mind-set i retning

af et øget kundefokus, samtidig

med at vi sikrer, at ledere og

medarbejdere har de nødvendige

ressourcer til rådighed for at kunne

levere en god kundeservice.

Vi ønsker tilfredse borgere og virksomheder, ligesom vi ønsker

engagerede, motiverede og stolte medarbejdere. Vores arbejde med

at nå disse mål skal kunne aflæses i hhv. de årlige holdnings- og

tilfredshedsundersøgelser for borgere og virksomheder og i SKATs

løbende medarbejdertilfredshedsundersøgelser.

Kundeservicestrategien er bl.a. et modsvar på en tidligere

medarbejdertilfredshedsundersøgelse, hvor det kom frem, at relativt

mange medarbejdere oplevede at mangle konkrete mål og retning for

det daglige arbejde. Derfor indeholder kundeservicestrategien både

langsigtede målsætninger og helt konkrete aktiviteter for de kommende

år.

Derudover vil vi følge op på resultater og ressourcer via målsættende

ledelse, som har til formål at gøre organisationens mål mere synlige

og relevante i medarbejdernes dagligdag, styrke personaleledernes

forståelse for driften og sætte fokus på muligheder for løbende

forbedringer.

Implementeringen af kundeservicestrategien blev påbegyndt efter

sommerferien 2014. Implementeringen har bl.a. centreret sig om

at skabe kendskab og ejerskab til kundeservicestrategien blandt

ledere og medarbejdere og om at klæde lederne på til at understøtte

implementeringen i egne afdelinger og enheder. 100-dages-planer

for ledere er et af de værktøjer, som har været brugt til at sikre

implementeringen, og dette vil også gøre sig gældende fremadrettet.

Derudover skal det fortsat afvejes, hvilke kompetencer og ressourcer vi

har brug for i forhold til at kunne nå vores mål.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6086

Kunden i centrum, skatten i balance

SKATs kundeservicestrategi

Juni 2015

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6087

.q. .

C. • • • ...,. . ,.._. . ....,._. .

8-·

Ja§/J

~ t ( ( l l 1. ~'20 l !i)

ISJ1"4i do , 0,. 10kr,

., ø;onoml

12:015

,gi,,el _ _ . ..

Bilag

Udvalgte aktiviteter

Juni 2015

...

.....

~~......,.

. .. .

SKAT

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6088

Bilag: Udvalgt aktivitetere

Bilag til ”Kunden i centrum, skatten i balance: SKATs kundeservicestrategi”

Juni, 2015

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6089

Indholdsfortegnelse

Vejledning:

Behovssegmentering i Kundeservice .......................................................................................................................... 4

Kommunikation i øjenhøjde – på dansk og fremmedsprog. Forståelighed i sagsbehandlingen. ................................ 6

Mailoverblik i SKAT – hvem sender hvad til hvem og hvordan? ................................................................................ 12

SKAT.dk: Brugerfladen

.............................................................................................................................................. 14

Udland – en enklere skat .......................................................................................................................................... 17

Sagsbehandling:

Sagsbehandling i kundeperspektiv (SIK)................................................................................................................... 19

Digitalisering og systemer:

Analyse af TastSelv Erhverv ...................................................................................................................................... 22

Digital Post ............................................................................................................................................................... 27

eSKAT data Erhverv .................................................................................................................................................. 29

Forskudsopgørelsen 2015 (Forskud 2015) ............................................................................................................... 31

Forskudsopgørelsen 2016 (Forskud 2016) ............................................................................................................... 33

Indberetning og afregning af udbytteskat .................................................................................................................. 35

Mobil Indberetning af Fradrag (MIF) .......................................................................................................................... 37

NemVirksomhed ........................................................................................................................................................ 41

Pilot for kundeoverblik ............................................................................................................................................... 43

TastSelv Selskabsskat (DIAS) ................................................................................................................................... 45

Årsopgørelse 15 (ÅROP15)....................................................................................................................................... 47

Lederudvikling:

Professionalisering af ledelsen og styrkelse af ledelseskraften i Kundeservice ........................................................ 48

Medarbejderudvikling:

Øget kundefokus (pilot) ............................................................................................................................................. 50

Øvrige:

Automatic Exchange Of Information .......................................................................................................................... 52

Forberedelse af implementering af ICE ..................................................................................................................... 54

Nyt servicekoncept .................................................................................................................................................... 55

SKAT som dataprovider – Modernisering af SKATs udstilling af data ....................................................................... 57

Tag ansvar for kunden (TAK) ..................................................................................................................................... 59

Turnusanalyse Ejendom ............................................................................................................................................ 61

Modernisering af eKapital .......................................................................................................................................... 38

Digitalisering af dødsbo- og gaveområdet ................................................................................................................. 25

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6090

Vejledning

Behovssegmentering i Kundeservice

Kontaktperson

Bianca Hede – Udvikling, Kundekommunikation

Formål

SKAT ønsker en højere grad af kundeorientering. Det skal en ny segmenteringsmodel være med til at

danne baggrund for. Modellen bliver udviklet med udgangspunkt i kundernes behov og skal implementeres i

Kundeservice, Inddrivelse og Indsats.

Segmenteringsanalysen skal give ét fælles blik på kunden og ét samlet datagrundlag, og den skal give

viden om kunderne, der styrker det strategiske beslutningsgrundlag og sikrer kundefokus i udviklingen af

kundekommunikationen og kommende servicetilbud til kunderne; strategisk, taktisk og operationelt på tværs af

forretningsområderne.

Den viden, der fremkommer med modellen, skal indgå konkret i turnusanalyser samt strategiformuleringen for

SKAT. Desuden skal den i videst muligt omfang bringes i anvendelse ift. konkrete ”kundemøder” på tværs af

kanaler og forretningsområder.

Behovssegmenteringen kan dermed ses som en motor for kundefokus og effektivisering. Formålet er at skabe det

bedst mulige udgangspunkt for, at mødet mellem SKAT og kunden bliver positivt og produktivt for begge parter.

Baggrund og væsentlighed

Frem til sommerferien 2015 udvikler SKAT en segmenteringsmodel i samarbejde med konsulenter fra Implement

Consulting Group, departementet og forretningsudviklere fra Kundeservice, Indsats, Inddrivelse og BI Analyse. Den

nye segmenteringsmodel skal give SKAT grundig viden om kunderne, så den kan understøtte SKATs arbejde med

de overordnede mål, dvs.

Gennem viden om kundernes behov i mødet med SKAT kommer vi tættere på, hvad de har brug for, og hvad der

motiverer deres adfærd. Krydser vi dette med SKATs eksisterende viden om kundernes demografi, kontaktadfærd

og regelefterlevelse får vi en stærk model, der tilfører vores arbejde med kunderne en ny dimension.

Aktiviteter og ønsket effekt

Principielt er segmentering relevant alle steder, hvor der er en kundekontakt uanset anledning, kanal* og

forretningsområde. Tilgangen kan være problemorienteret fx ved samkøring med et skattegabssegment eller til

løsning en udfordring med lav kundetilfredshed, og den kan anvendes bredt i kundevendt kommunikation.

Gennem et tæt samarbejde i forretningsområderne Kundeservice, Indsats og Inddrivelse skal der gennemføres en

grundig analyse og beskrivelse af use-cases og anvendelsesområder.

Hvis slutmålet fx er segmentering i al kommunikation uanset kanal, er der en række forudsætninger, der skal være

på plads, som gør det muligt at gå væk fra generisk kommunikation og hen imod tilpasset kommunikation og

differentieret dialog.

• nedbringe kunderestancer

• reducere skattegab

• øge kundetilfredshed

• effektivise driften

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6091

Vejledning

Ressourcer og forudsætninger

• Hvis der skal skabes kendskab til og forankring af segmenteringsmodellen, er der behov for midler til

visualisering og kommunikation af segmentprofilerne for borgere og virksomheder.

• Hvis viden om segmentering skal samles ét sted, skal der skabes en platform for information og

vidensdeling.

• Hvis interne interessenter skal læres op i anvendelse af modellen, fx Sproglig vejledning og Kundecenter,

skal der udvikles undervisningsmateriale.

• Hvis Kundecenter skal kunne se en given kundes segment i Kundeoverblikket, kræver det at it-systemerne

er indrettet til det.

• Hvis vi skal kunne tracke adfærd og måle effekt af direkte kommunikation, skal der investeres i et

Campaign Management System.

• Hvis eksisterende produkter, fx informationsmøder, skal forædles med segmentering, skal eksisterende

materiale tilpasses, evt. skal konceptet helt gentænkes.

Segmenteringsmodellen står ikke alene som et kommunikationsværktøj, da den har tæt sammenhæng med hele

SKAT, herunder strategiprocesser og turnusanalyser. Segmenteringen skal i sidste ende bidrage til et fælles sprog

og en fælles ramme for projekter i hele SKAT, hvor der tages udgangspunkt i kundens behov som et effektivt

middel til at nå vores forretningsmæssige mål.

Segmentering skal ses som et vigtigt supplement til og en ekstra dimension i arbejdet med øvrige målgrupper,

herunder skattegabssegmenter.

Kommunikation

I forbindelse med aflevering af modellen til SKAT er der planlagt formidling til projektets ressourcepersoner og

kerneinteressenter, artikler på Indblik og træning af nøglemedarbejdere.

*) Massekommunikation, mails, produkter, services, telefonisk betjening, digitale kanaler.

Der skal sikres en klar forståelse for hovedbudskaber, prioriteter og timing af kommunikation for de personer, som

skal arbejde med implementering og kommunikation af segmenteringsmodellen i SKAT. Samarbejdet koordineres

af kommunikationspartneren i Kundeservice og projektgruppen.

Sammenhænge og synergier

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6092

Vejledning

Kommunikation i øjenhøjde – på dansk

og fremmedsprog. Forståelighed i

sagsbehandlingen.

Kontaktperson

Maja M.R. Toftdahl, Troels Brøndsted, Morten Nymann Michaelsen og Inge Nydal Rønsted - Udvikling, Sproglig

vejledning

Formål

Initiativerne skal sikre, at SKAT kommunikerer med forskellige kundesegmenter - dansktalende såvel som

fremmedsprogede - på en imødekommende og modtagerorienteret måde, så de forstår budskaberne, bliver i stand

til at indberette og betale den korrekte skat og oplever en god kundebetjening.

Baggrund og væsentlighed

Forståelighed i sagsbehandlingen:

Igennem et sagsbehandlingsforløb er SKAT i kontakt med den individuelle borger (og virksomhed) i forskellige

situationer. Kommunikationen med borgeren skal være tilpasset den specifikke situation, herunder borgerens

behov, fordi SKAT har et ansvar for at kommunikere forståeligt og imødekommende og dermed bidrage til at sikre

borgerens retssikkerhed.

Kunden skal forstå henvendelser fra SKAT første gang, så det undgås, at:

1. Kunden henvender sig til SKAT for at få forklaret indholdet af henvendelsen, fordi den er formuleret uklart.

2. Kunden undlader at reagere på henvendelsen, fordi budskabet ikke forstås eller ikke virker vedkommende

eller væsentligt.

Godt Sprog i SKAT:

Mange medarbejdere har ikke de fornødne kommunikative og sproglige kompetencer til at skrive gode breve og

mails til borgere og virksomheder. Derfor kvalitetssikrer Godt sprog i SKAT masseudsendelser og standardtekster.

Derudover er vi i gang med et projekt vedtaget af direktionen, hvor vi skal uddanne ca. 1.000 sagsbehandlere i at

skrive gode afgørelser og markedsføre det gode sprog i organisationen. Gode og forståelige tekster er med til at

sikre retssikkerheden og kundetilfredsheden.

Fremmedsprog:

Der er et stigende krav om at styrke tilgængeligheden af myndighedsinformation – primært på engelsk, men

også på andre sprog. Baggrunden er bl.a., at antallet af udenlandske arbejdstagere i Danmark har været stærkt

stigende de seneste par år. Fremmedsprog i SKAT tager derfor initiativ til og gennemfører serviceforbedringer for

ikke-dansktalende skatteydere. Fremmedsprog i SKAT understøtter koordineringen og videndelingen på tværs af

organisationen med det formål at gøre det nemt at betale den rette skat og sikre retssikkerheden – også for ikke-

dansktalende kunder.

Translatørgruppen:

Regeringen har fokus på at styrke den internationale rekruttering. De offentlige myndigheder, deriblandt SKAT,

skal derfor blive bedre til at kommunikere med de udenlandske arbejdstagere. Skattereglerne for udenlandske

arbejdstagere i Danmark skal formidles klart og tydeligt, så det ikke er en barriere for at arbejde i Danmark.

Aktiviteter og ønsket effekt

Forståelighed i sagsbehandlingen:

Der skal tages udgangspunkt i kundens behov og ønsker om både sprog og medie, når SKAT kommunikerer.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6093

Vejledning

• Brug af forskellige medier til forskellige målgrupper. Fx mail, sms, sociale medier mv.

• Fokus ikke bare på ”godt sprog” generelt, men også på ”diffentieret godt sprog” tilpasset målgrupper og

segmenter – fx ved at have forskellige versioner af samme brev.

Godt Sprog i SKAT:

• Sproglig kvalitetssikring af tekster.

• Undervisning af medarbejdere.

• Vedligeholdelse, opdatering og udbredelse af sprogpolitik og skriveguide.

Fremmedsprog:

• Tværgående koordinering og videndeling.

• Initiativtager til serviceforbedringer for ikke-dansktalende kunder.

• Støtte til optimering af indsatsen over for ikke-dansktalende kunder, herunder tilgængelighed for bl.a. syns-

og hørehæmmede.

• Organisering og effektiv udnyttelse af SKATs interne fremmedsprogsressourcer.

Translatørgruppen:

• Oversættelse af tekster til og udvikling af hjemmesiderne.

• Oversættelse af en lang række dokumenter såsom afgørelser, breve, vejledninger og blanketter.

• Korrekturlæsning.

• Terminologiarbejde.

• Koordinator for SKATs Sproggruppe.

Samlet effekt:

Initiativerne bidrager til øget kundetilfredshed, forståelighed og retssikkerhed blandt SKATs kunder – dansktalende

som fremmedsprogede. Derudover færre fejl, færre restskatter og færre henvendelser samt større effektivitet.

Erfaringer og analyser:

• Inddragelse af brugerne i forbindelse med foranalyse.

• Brugeranalyser fra skat.dk og telefonbetjeningen.

• Effektmålinger, fx brug af kontrolgrupper, så evt. effekt kan måles, og vi kan få et dokumenteret

erfaringsgrundlag.

Ressourcer og forudsætninger

Forståelighed i sagsbehandlingen:

Initiativerne vil i første omgang kræve menneskelige ressourcer til foranalyser, og ved evt. udvikling og

implementering vil det også kræve økonomiske og tekniske ressourcer.

Godt Sprog i SKAT:

Opgaven med kvalitetssikring af tekster er en løbende driftsopgave. Sproglig vejledning har i gennemsnit 4 årsværk

knyttet til opgaven hen over året. I januar 2015 blev der vedtaget en ny proces for masseudsendelser. Den har

betydet, at mængden af tekster, der skal kvalitetssikres af Sproglig vejledning, er øget betragteligt. Indtil juni i år

har vi haft 63 masseudsendelser mod 61 i hele 2014.

Undervisningsopgaven bruger vi pt. 2 årsværk til. Det skal desuden nævnes, at Jura har efterspurgt, at deres

medarbejdere også kan komme på kursus. Det vurderes også, at sagsbehandlerne fra andre afdelinger, fx

Ejendomsvurdering har behov.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6094

Vejledning

Derudover koster undervisningen af de 1.000 sagsbehandlere 1.166.000 kr. De første 60.000 kr. er bevilget for

2015, men vi der er også brug for midler til 2016 og 2017 for at kunne gennemføre kurserne.

Fremmedsprog:

Indsatsen kræver halvandet årsværk og etablering af et tværgående netværk - med tilhørende referencegruppe -

forankret i Vejledning.

Translatørgruppen:

Vi er i øjeblikket 2,5 translatører og er i gang med at rekruttere en tysk translatør.

Fælles forudsætning for succes:

Ledelsesopbakning på alle niveauer i hele organisationen.

At aktiviteterne baserer sig på reel viden om kundernes behov og ønsker – og ikke på antagelser og myter om

hvilke segmenter, der fx foretrækker facebook.

Sammenhænge og synergier

Undervisningen af sagsbehandlere i at skrive gode afgørelser og markedsføring af det gode sprog i SKAT er en

naturlig forlængelse af det obligatoriske uddannelsesforløb i sagsbehandling, retssikkerhed og regler. Det er ikke

nok at kende de regler, vi forvalter; vi skal også kunne formidle dem, så vores modtagere forstår og agerer derefter.

Det er derfor vigtigt, at alle i SKAT generelt og de juridiske enheder især støtter arbejdet.

Derudover har vi et naturligt og tæt samarbejde med vores kolleger i Digital kommunikation og

Kundekommunikation, som vi sørger for at vedligeholde og udvikle.

Fremmedsprog:

Indsatsen vil ske i et meget tæt samspil med de dele af organisationen, som har problematikken inde på livet

i det daglige i forbindelse med kundekontakt, SKATs to engelske oversættere og ansvarlige for den engelske

hjemmeside samt den kommende tyske hjemmeside mv. samt ikke mindst de vejledningsprojekter, som i 2015

vedrører forholdet til ikke-dansk-talende.

Der ligger store muligheder i at samarbejde med eksterne interessenter – blandt andet med baggrund i

Regeringens seneste udspil vedrørende international rekruttering (april 2014).

Translatørgruppen:

Translatørerne får opgaver fra mange forskellige afdelinger i organisationen og har derfor en stor berøringsflade.

Vi samarbejder og videndeler på kryds og tværs – også med interessenter uden for organisationen (fx

Digitaliseringstyrelsen). Derudover har translatørerne deres eget eksterne netværk til sproglig sparring i form af en

engelsk korrekturlæser og andre translatører.

Godt Sprog i SKAT:

Kvalitetssikring af tekster kræver samarbejde med mange andre interessenter i organisationen. Den nye proces for

masseudsendelser, der blev vedtaget i januar 2015, sikrer, at alle nødvendige interessenter deltager i processen.

Generelt kræver opgaven en lydhørhed interessenterne imellem, som medarbejderne i Sproglig vejledning påtager

sig at mediere.

Forståelighed i sagsbehandlingen:

• Segmenteringsarbejde i SKAT – (især Indsats)

• Videreudvikling af skat.dk

•

Det er oplagt at undersøge, hvad der virker for andre. Der findes offentlige analyser af arbejdet med

forbedring af skriftlig information.

• Samarbejde med interessenter, fx SU-styrelsen, pengeinstitutter, borger.dk, kommunerne og

digitaliseringsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6095

Vejledning

Kommunikation

Godt Sprog i SKAT:

Vi har planlagt en markedsføringkampagne, der skal støtte undervisningsopgaven. Der vil komme artikler i Indblik

løbende, blandt andet med resultatet af målinger på indsatsen, og vi vil løbende sende materiale til mellemlederne

for at holde fokus på det gode sprog.

Fremmedsprog:

Der er behov for markedsføring af initiativet ved en tværgående koordinering inden for alle forretningsområder

i SKAT. Det er vigtigt med løbende dialog med Fremmedsprog i SKATs referencegruppe, og endelig skal

Sproggruppen markedsføres på de interne medier.

Translatørgruppen:

Der arbejdes på at markedsføre SKATs Sproggruppe og SKATs praksis om at oversætte autoritative dokumenter.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6096

Vejledning

Kommunikation på eksterne platforme

Kontaktperson

Klaus Bøgild Iversen og Malene Bonavent - Udvikling, Kundekommunikation

Formål

Dette initiativ har til formål at øge rækkevidden af SKATs vejledning, så SKAT er med til at sikre, at relevante

oplysninger for borgere og virksomheder i højere grad findes relevante steder og i relevante former uden for skat.

dk, og hvor kunderne i øvrigt bevæger sig i praksis. For at lykkes med dette indgås strategiske partnerskaber

(ambassadøraftaler), som stiller deres eksterne kommunikationskanaler til rådighed, så borgere og virksomheder

på denne måde får en lettere og bredere tilgang til ny viden og vejledning på skatteområdet. De bliver derved bedre

i stand til angive og betale den korrekte skat til tiden og overholde de skattemæssige spilleregler.

Baggrund og væsentlighed

Mange virksomheder benytter ikke skat.dk og SKATs øvrige kanaler som eneste indgang til viden og oplysninger

omkring det at betale skat, moms og afgifter mv. De googler og opsøger ofte andre medier og interessefora - og

bliver derved ’vejledt’ gennem andre, fx hos foreninger, brancheorganisationer og rådgivere, eller hører om det

fra deres egen revisor. Det forhold at borgere og virksomheder henter relevant viden uden for SKAT er fint. Det

væsentlige er blot, at denne viden er opdateret og korrekt.

Hvis vi kan supportere disse ’ambassadører’ med korrekt viden, vejledning eller links til deres specifikke

målgruppe, vil borgere og virksomheder have bedre mulighed for at overholde de givne regler, samtidig med at vi

kan få vores vigtige budskaber ud til mange flere.

Ambassadøraktiviteterne omfatter ikke kun det digitale område. Aftalerne indgås, så de også rummer mulighed

for samarbejde med ambassadørerne på andre områder, hvor det sikres, at de konkrete vejledningstiltag ligger

naturligt inden for deres interessesfære og er relevante for den konkrete målgruppe.

Aktiviteter og ønsket effekt

Ved at gå ind i et systematiseret samarbejde med vores ambassadører (brancheorganisationer, foreninger,

rådgivervirksomheder m.fl.) og proaktivt benytte os af deres kanaler til vejledning og oplysning, vil vi nå ud til

flere borgere og virksomheder med vores budskaber og samtidig sikre, at det er den korrekte information, der

videregives.

Konkrete aktiviteter:

• Etablering af ambassadørdatabase, hvor alle aftaler/strategiske partnerskaber fremgår

• Kortlægning af allerede eksisterende aftaler og formalisering af disse

• Indgåelse af ambassadøraftaler med forskellig rækkevidde og gensidigt forpligtelsesniveau (niveau 1 til 5)

• Konceptbeskrivelser målrettet niveau 1 til 5 (dette sikrer forandring af ”webcare delen” i projekt

Ambassadører, hvor kontakt og samarbejdsaftale etableres)

• Udarbejdelse af målrettet information og vejledning til nye kanaler til den enkelte ambassadør

(Kundekommunikation, Virksomhedsvejledning og Digital kommunikation)

• Vedligeholdelse af ambassadørkontakten, fx via årlige møder

• Implementering af samarbejdet i SKATs projekter, herunder også i Indsats og øvrige forretningsområder.

Et systematiseret samarbejde med ambassadører på vejledningsområdet vil give adgang til mange nye medier

både digitale, fx nyhedsbreve, websites, apps, webinarer, men også de personlige face-to-face medier, så som

informationsmøder, messer, undervisning, og de skrevne, fx brancheblade.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6097

Vejledning

Det giver SKAT en bredere vejledningsflade og en lettere adgang til de specifikke målgrupper. Samarbejdsaftalerne

er endvidere med til at øge SKATs vidensniveau. Initiativet vil således lede til bedre – og mere målrettet og relevant

– vejledning til vores borgere og virksomheder.

Ressourcer og forudsætninger

Der er nedsat et vejledningsprojekt i 2014, som er revitaliseret i 2015. Det projekt skal skabe kontakt til de

forskellige ambassadører. Projektet kortlægger i samme moment et overblik over de medier og kanaler, vi via et

systematiseret samarbejde kan få adgang til.

Tiltaget kræver en del koordineringsarbejde og menneskelige ressourcer at få sat i system. Disse ressourcer er

allokeret til projektet.

Når ambassadøraftalerne er kommet i stand, vil det kræve ca. 1/4 årsværk at holde dem ajourført med løbende

informationer, nyhedsbreve, indkaldelse til møder og udarbejdelse af vejledningsmateriale. Dog vil der være

forskellige afhængig af aftalens omfang (niveau 1 til 5). Der arbejdes i denne sammenhæng med at skabe

løsninger, der på en og samme tid kan stilles til rådighed for flere ambassadører samtidig.

Projektet kræver et godt samarbejde mellem Virksomhedsvejledning, Kundekommunikation og Digital

kommunikation. Og der er derfor en tæt dialog mellem disse kontorer.

Økonomi til afholdelse af møder, transport mm. forudsættes afholdt inden for det nuværende 2015-budget.

Sammenhænge og synergier

• Dette initiativ vil langt hen ad vejen føre til bedre og mere målrettede indsats - og vejledningsprojekter, i og

med det giver nye vejledningsadgange og kanaler til vores målgrupper og giver os et koordineret samarbejde

med vores ambassadører, som ikke skal genopfindes hver gang et nyt projekt opstår.

•

Skat.dk vil få flere besøgende, i og med der via andre digitale medier vil blive henvist dertil. Flere

besøgende på Skat.dk er ikke et mål i sig selv, idet det er langt mere væsentligt, at der vejledes korrekt om

det rette, på den rigtige måde og i den rette mængde.

• Vores sociale platforme vil også få en større plads i vejledningsprocessen, da der fra vores eksterne

ambassadører formentligt vil blive henvist til dem.

• Et så koordineret og systematiseret samarbejde med eksterne samarbejdspartnere kan også skabe positiv

omtale i pressen.

Kommunikation

Der er behov for afholdelse af årlige møder med de enkelte ambassadører, hvor aftalen og resultaterne af de fælles

aktiviteter gennemgås.

Der er et behov for en eller flere Indblik-artikler, der fortæller organisationen om tiltaget, mulighederne og

udbredelsen af initiativet. Herunder at der gennem ambassadørprojektet skabes en fælles database, hvor alle

oplysninger om samarbejde med eksterne organisationer placeres. Og hvor alle kan se seneste nyt ift. den enkelte

organisation / ambassadør.

Der kan blive behov for en eller flere pressemeddelelser, der kan fortælle om vores udbyggede initiativ og

mulighederne heri.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6098

Vejledning

Mailoverblik i SKAT

– hvem sender hvad til hvem og hvordan?

Kommunikationsprojekt i TAK

Kontaktperson

Bianca Hede - Udvikling, Kundekommunikation

Formål

Kortlægning af udgående mails fra SKAT til borgere og virksomheder.

En forudsætning for at kunne arbejde konstruktivt med kommunikation i SKAT er at vide, hvilken kommunikation

der ”rammer” kunderne med hvilke budskaber hvornår. Derfor skal SKATs kommunikation til kunderne (mails og

breve) kortlægges.

Baggrund og væsentlighed

1. Et mailoverblik (som denne initiativbeskrivelse vedrører)

2. Implementering af segmenteringsmodellen

Til sammen er de to indsatser konkrete redskaber til et udefra og ind perspektiv, og begge vil indebære, at der

tages nye indsigter og værktøjer i brug. De to indsatser supplerer således hinanden, og mailoverblikket er en

forudsætning for at få det fulde udbytte af behovssegmenteringen.

De er i den sammenhæng væsentlige skridt på vejen i forhold til at opnå en bedre kundedialog, hvilket skal skabe

øget kundetilfredshed og et bedre image. På sigt er ambitionen også en højere produktivitet og færre (for kunden

unødvendige) henvendelser til SKAT.

Kortlægning af udgående mails er væsentlig, idet et overblik over mails kan føre til koordinerede udsendelser,

der set fra kundens synspunkt får SKAT til at fremstå som en moderne og professionel styrelse med styr på sin

kommunikation – og på sigt vil fremstå som en enhed.

Aktiviteter og ønsket effekt

SKAT sender en lang række mails ud til borgere og virksomheder med baggrund i efterrettelighed, service eller

vejledningspligt. Dertil kommer kampagner med mere positionerende formål, som skal forbedre SKATs image.

Konkret skal et bedre overblik over udgående mails sætte metoder og mål op for, hvor meget en borger hhv.

virksomhed må/skal modtage og dermed begrænse og styre mailstrømmene. Ligeledes skal der i forbindelse med

overblikket indhentes viden om hvilke autorisationer, der er knyttet til mailadresserne.

Konkret vil projektet munde ud i en leverance, der omfatter et overblik i form af et excel ark, der beskriver alle flows

og relevante informationer:

• Hvem initierer en udsendelse, fx procesejer NN

• Hvad hedder ”postkassen”, fx TS Borger

• Hvad indeholder postkassen, fx Årsopgørelse

• Hvilket system anvendes og hvem drifter det, fx TSB/Digital kommunikation

I Q2 starter vi et kommunikationsprojekt op i TAK. Kommunikationsprojekt skal overordnet øge kvaliteten af

vores kommunikation og medvirke til, at kunderne i højere grad får en oplevelse af, at kommunikationen fra

SKAT er relevant, målrettet og professionel. Det sker ved at sætte kunden og kundens behov* i centrum.

Kommunikationsprojektet indeholder to indsatser:

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6099

Vejledning

• Hvilken form antager udsendelsen, fx email eller Digital Post

• Hvilke kilder føder ind i systemet

• Hvilke muligheder er der for opfølgning/responsmåling i dag

• Etc.

Ligeledes vil projektet munde ud i anbefalinger til den fremtidige håndtering af udgående mails. Herunder beskrive

eventuelle behov for samlet styring, behov for nye systemer mm.

Ressourcer og forudsætninger

Der er brug for at få adgang til viden om den aktuelle situation omkring mailudsendelser via kolleger og eksterne

samarbejdspartnere. Der ligger således en stor involverings- og interviewopgave, som deltagere i projektet vil

skulle trække på. Forudsætningen for at få skabt overblikket er, at projektet bliver mødt af en villighed i forhold til at

samarbejde og stille viden til rådighed.

Projektet kræver ikke i sig selv indkøb af eksterne ydelser. Dog kan der på baggrund af projektets anbefalinger

være tale om investeringsbehov, herunder hvis anbefalingen er at erstatte nuværende mange systemer med et nyt

system.

Sammenhænge og synergier

Der er direkte sammenhæng mellem mailoverblik og behovssegmentering (segmenteringsmodellen), idet en bedre

styring af kommunikationen kombineret med kommunikation og services, der matcher modtagerens behov, er en

stærk ydelse.

Kommunikation

*) Disse behov er vigtige, da de er udtryk for, hvad der motiverer kundernes adfærd og beslutninger, og da behov

styrer adfærd. Når SKAT kommunikerer med udgangspunkt i kundernes behov, kan vi i højere grad flytte deres

adfærd og opnå højere regelefterlevelse og større kundetilfredshed.

En artikel i Indblik kan overvejes i opstartsfasen for at gøre opmærksom på projektet og gøre dialogen med

medarbejdere (og de berørte ledere) opmærksom på vigtigheden af at bidrage med viden og input til projektet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6100

Vejledning

SKAT.dk: Brugerfladen

Kontaktperson

Anne Dorte Erstad Jørgensen - Udvilking, Digital kommunikation

Formål

Fortsat at udvikle skat.dk, så sitet er kundernes foretrukne kanal til nemt at få svar på deres spørgsmål om skat og

at kunderne vurderer, at skat.dk dækker deres behov for service og dermed er tilfredse.

Baggrund og væsentlighed

Skat.dk udgør sammen med TastSelv rygraden i kanalstrategien. Information på skat.dk er handlingsorienteret og

peger over mod TastSelv. Hovedfokus på skat.dk er emneteksterne, der er korte, formuleret i hverdagssprog og

designet til at ramme borgere og virksomheders mest almindelige problemer og spørgsmål. Det er relativt få sider,

der genererer langt de fleste sidevisninger og det skal være let at finde disse sider. Vi fokuserer derfor løbende

på en overskuelig navigation (færre sider) og stramme tekster i tråd med de tilbagemeldinger, vi får fra vores

feedbackfunktion på skat.dk, via vores samarbejde med Kundecentrene og via vores brugerinterviews.

Firkantet sagt henvender skat.dk sig til 80 procent af vores kunder. For de sidste 20 procent giver det bedre mening

at få svar i den juridiske vejledning eller ved at kontakte os direkte på telefon eller mail. Uden 80-20 princippet ville

skat.dk være et uoverskueligt site, hvor brugerne kun i begrænset omfang ville kunne finde de svar, de måtte have

brug for, hvilket ville tvinge dem over på langt dyrere kanaler som mail og telefon. Skal alle kunne finde alt, kan

ingen finde noget.

Vi ved fra brugerundersøgelser, at nogle af de parametre, som brugernes vægter i deres bedømmelse, er:

• Relevant, korrekt og målrettet indhold

• Let og forståeligt indhold som giver de rigtige svar og fører videre til de nødvendige selvbetjeningsløsninger.

•

Overskuelighed på sitet – at det er nemt at finde det, man søger

• Hastigheden på sitet, dvs. at skat.dk loades hurtigt

• Tilgængelighed blandt andet i forhold til mobile enheder.

Brugerne værdsætter også et moderne design, men værdien af design ses i sær i forhold til at understøtte

brugervenligheden.

Aktiviteter og ønsket effekt

Aktiviteterne nedenunder skal være med til at sikre, at brugerfladen løbende udvikles, så den matcher brugernes

behov og krav, sådan at skat.dk også fremover er kundernes foretrukne kanal til at få svar på deres spørgsmål om

skat. Effekten er øget kundetilfredshed.

Analyse af brugerens behov på andet end hits

Vi benytter os i vidt omfang os af brugerinddragelse. Både i form af brugertests, kvalitative interviews,

analyse af webtrends, brug af personas og et tæt samarbejde med vores kundecentre og andre

driftsenhederne. Derudover kan vi benytte de nye brugerpaneler. Arbejdet med brugerinddragelse vil i

stadig højere grad blive en integreret del af de udviklingsforløb, vi igangsætter. Effekten er, at vi med større

sikkerhed leverer løsninger, der modsvarer kundernes behov.

Service og værktøjer som alternativer til information

Vi ved, at de fleste webbrugere i høj skimmer tekst på nettet. Vi afsøger alternative kommunikationsformer

til tekst, så vi kontinuerligt præsenterer informationen til kunderne i den form de har behov for. Et eksempel

er beregnere, hvor kunderne kan indtaste deres personlige tal. Vi har allerede udviklet en række beregnere

med øget kundetilfredshed til følge – dette arbejde fortsætter.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6101

Vejledning

Let forståeligt sprog og samtidig juridisk korrekt

Størstedelen af indholdet på skat.dk vil stadig optræde som tekst. Balancen mellem letforståeligt sprog

og juridisk/skattefagligt korrekthed sikrer vi på nuværende tidspunkt ved et tæt samarbejde mellem

fagkontorerne, kundecentre, Jura administration og Digital kommuniaktion. Det er de færreste, der har

et behov for at læse lovhjemlen bag skat.dks handlingsorienterede tekster, men for at sikre transparens

skal kunderne kunne finde det, så de kan se bag de handlingsorienterede tekster. Det er derfor vigtigt, at

man fremover på de enkelte emnetekstsider kan finde relevant link til Den juridiske vejledning. Effekten er

lettere tilgængelige, handlingsorienterede tekster i hverdagssprog, uden at vi giver køb på transparens og

retssikkerhed.

Godt design uanset device

Vores løsninger tilgås i stigende grad fra mobile enheder. Skat.dk er designet responsivt og kan derfor fint benyttes

uanset device (pc, tablet, smartphone osv.). Næste skridt er at designe efter princippet ’mobile first’. Effekten er

en bedre brugeroplevelse uanset valg af device. Dette hæver overliggeren for krav om enkelhed og overskuelig

struktur samt korte målrettede tekster.

Kunsten at gøre et omfangsrigt site overskueligt

At gøre skat.dk letforståeligt handler ikke kun om sprog, men i høj grad også om navigation, design og

gennemtænkte processer. Vi optimerer løbende på strukturen, hvor vi gør navigationen mere overskuelig og

reduceret antallet af emnetekst-sider og mængden af tekst på disse sider. Da skat.dk konstant udvikler sig, og

kravet om enkelhed fra ’mobile first’ er stigende, så vil arbejdet med at optimere strukturen være konstant og kan

ikke kun ses som en engangsøvelse.

Effekten er et mere overskueligt site, hvor kunderne kan finde, forstå og handle ud fra de informationer, de søger.

Målrettet, segmenteret – og på sigt individuel - opbygning

Skat.dk er i høj grad massekommunikation, hvor den primære segmentering er opdelingen i borger/erhverv/jura

samt et særskilt site til unge. Vi har ikke et ønske om en minutiøs segmentopdeling på skat.dk, da det ville være

et uoverskueligt site, men vi skal i højere grad sikre, at vi dækker de forskellige målgruppers behov og at den

enkelte målgruppe oplever en sammenhængende brugeroplevelse på sitet. Vi skal blandt andet forholde os til de

kommende segmenters behov udarbejdet i SKATs segmentanalyse.

Vi skal øge vores intelligente brug af data. Kunderne føler, at vi ved alt om dem, og at det derfor er os, der skal

fortælle dem, hvad de har behov for at vide. Ikke omvendt. Vi vil fortsat afsøge, hvor langt vi kan komme ud af

dette spor via de oplysninger, kunderne selv giver os, dvs. fx via beregnere, intelligent virksomhedskalender og

cookiebaserede løsninger. I sidste ende giver individuel opbygning dog primært mening efter log-in. Visionen er,

at borgerne og virksomhederne efter at være logget på kun får vist den vejledning og de indberetningsmuligheder,

der er relevante for dem, samt en aktualitetsboks der viser, hvad de (evt.) skal gøre lige nu. Denne udvikling ligger i

naturlig forlængelse af SKATs digitaliseringsstrategi med ’no touch’, tredjepartsindberetninger osv., men ligger også

et stykke ude i fremtiden og involverer naturligvis TastSelv og ikke kun skat.dk.

Ressourcer og forudsætninger

I forhold til de nævnte aktiviteter kan vi langt hen ad vejen selv udføre det meste uden ekstern hjælp. Der er dog

især to områder, hvor det ikke er tilfældet:

Brugerinddragelse

En generel udfordring i forhold brugerinddragelse er at sikre, at vi dækker repræsentativt både geografisk og

demografisk. Der er derfor en god business case i at lade en ekstern leverandør hjælpe til her, og vi har en sådan

aftale.

Et hurtigt skat.dk

Loadhastigheden er vigtigt i kundernes bedømmelse af skat.dk og den stigende tilgang fra mobile devices

understreger dette. Vi arbejder målrettet på at nedbringe svartiderne ved blandt andet at optimere koden og

prioritere, hvordan indholdet loades på siderne.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6102

Vejledning

Vi vil fortsat også selv stå for lejlighedsvise brugerundersøgelser, men et eksternt bureau vil være en stor hjælp,

særlig i forbindelse med rekrutteringen af respondenter fra forskellige segmenter.

Individuel opbygning

For at virkeliggøre visionen om et personaliseret skat.dk og TastSelv kræves en helt anden brug af data end hidtil.

Dette er ressourcekrævende og forudsætter ekspertise enten fra eksterne eller andet sted i SKAT.

Sammenhænge og synergier

Aktiviteterne er i naturlig forlængelse af allerede igangsatte processer og giver gode inputs og konkrete leverancer

til disse. Udviklingen af skat.dk har naturligvis en tæt sammenhæng med hvad der ellers udvikles af digitale

services og løsninger samt den restende vifte af vejledningstilbud og -koncepter. Eksempelvis er der en tæt

sammenhæng med initiativet om vejledning på eksterne platforme.

Kommunikation

Ekstern kommunikation giver mening, når vi udvikler flere værktøjer, fx beregnere, mere målrettet indhold eller hvis

vi opnår markante resultater med øget kundetilfredshed til følge.

Vi skal kommunikere både internt og eksternt.

Da skat.dk er redskab for mange medarbejdere i organisationen, skal vi formidle vores forbedringer og ændringer

internt. I særdeleshed til de relevante driftsenheder, så de er orienteret i forhold til deres møde med kunderne.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6103

Vejledning

Udland – en enklere skat

(Implementering af 5 delprojekter)

Kontaktperson

Bente Bill – Udland, Udlandskontoret

Formål

I løbet af sommeren og efteråret 2014 blev der gennemført et analyseprojekt, som havde til formål at sætte

de udenlandske arbejdstagere i centrum og identificere, hvad udenlandske arbejdstagere og deres danske

arbejdsgivere oplever som udfordringer i forhold til kontakten med SKAT.

Analyseprojektet opstillede herefter en række initiativer, der ved implementering vil give en enklere skat for de

udenlandske arbejdstagere.

Baggrund og væsentlighed

Med forventningen om en øget tilstrømning af udenlandske virksomheder og højtkvalificeret arbejdskraft fra

udlandet har SKAT et ønske om at servicere disse udlændinge, så servicen i forhold til brugerne bliver bedre, og

omkostningerne for SKAT reduceres. Det betyder blandt andet, at vi i højere grad involverer arbejdsgiverne og

betjener borgerne gennem deres ansættelsesforhold, og at vi stiller information til rådighed på flere sprog.

Når udenlandske arbejdstagere kommer til Danmark, møder de et skattesystem, som kan være svært at forstå, og

der er udfordringer i forhold til digitalisering, sprog og kultur. Dertil kommer, at de manglende 3.-partsindberetninger

indebærer, at der oftere er fejl i udenlandske arbejdstageres årsopgørelse. Mange af SKATs processer på

udlandsområdet er stadig manuelle og omkostningstunge, og det gør bl.a., at der går lang tid, før en udenlandsk

arbejdstager får sit skattekort.

Projektet understøtter visionerne om retssikkerhed, service og effektivitet. Projektet understøtter ligeledes det

strategiske fokus:

SKAT – enkelt, effektivt og korrekt. Projektet skal bidrage til, at det bliver nemt at betale den rigtige skat til tiden –

også for udenlandske arbejdstagere, der kommer til Danmark.

Aktiviteter og ønsket effekt

De 5 delprojekter er:

Skat.dk/English

Vi forbedrer informationerne på skat.dk/English for arbejdsgivere med udenlandsk arbejdskraft og for

udenlandske ansatte.

Fælles kommunikationsplatform

Vi skal skabe en fælles videndelingsplatform for medarbejdere, der har udlandsopgaver.

Breve mv. på flere sprog

Vi vil skrive til vores ikke dansktalende kunder på engelsk og i nogle tilfælde også på andre sprog.

Samarbejdet ved grænserne

Vi sikrer et effektivt og relevant samarbejde ved grænserne til gavn for vore kunder.

Arbejdsgivere som ambassadører

Vi kommunikerer direkte og målrettet med arbejdsgiverne, så de bliver klædt på til at agere ambassadører

for SKAT i forhold til serviceringen af de udenlandske arbejdstagere.

Generelt vil effekten af projektet primært skulle måles på tilfredshed hos brugerne (udenlandske arbejdstagere og

arbejdsgivere, der har udenlandsk arbejdskraft) men også på tidsforbrug i SKAT og på antal årsopgørelser, der er

korrekte først gang.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6104

Vejledning

Ressourcer og forudsætninger

Der anvendes ressourcer svarende til ca. 5 årsværk til implementeringen af initiativerne.

Der vil være omkostninger til oversættelser samt henvisningstekster på årsopgørelsen til begrænset skattepligtige.

Sammenhænge og synergier

Projektet medvirker til at skabe en konsistent og imødekommende brugeroplevelse, som sikrer, at de udenlandske

arbejdstagere og deres arbejdsgivere får den vejledning, som de har behov for, således at de ikke oplever behov

for at henvende sig til SKAT pga. misforståelser eller fejl.

Kommunikation

Projektet vil kommunikere mere direkte med de arbejdsgivere, som ansætter den udenlandske arbejdskraft,

således at de i fremtiden får en særlig status og kan fungere som ambassadører for SKAT.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6105

Sagsbehandling

Sagsbehandling i kundeperspektiv (SIK)

Kontaktperson

Johnny Schaadt Hansen og Jesper Kiholm – Erhverv

Formål

Kunden skal opleve en enkel og effektiv kontakt til SKAT, og at vi træffer den rigtige afgørelse første gang. Det

handler om at se og bruge ”Kunden i centrum”.

Baggrund og væsentlighed

Med et faldende antal ressourcer og samme eller højere kvalitetskrav til SKATs sagsbehandling skal der være

fokus på, at kunderne fortsat oplever en hurtig og effektiv sagsbehandling og med en høj kvalitet. Det skal derfor

sikres, at både den manuelle og digitale del af sagsbehandlingsprocesserne optimeres og samlet set bidrager til en

hurtig effektiv og korrekt sagsbehandling og til en bedre overholdelse af sagsbehandlingstiderne. Aktiviteten bygger

videre på de erfaringer og tiltag, der blev gjort ved projekt ”Afgørelser i Kundeservice”.

Projektet skal med afsæt i anbefalingerne fra ”Afgørelser i Kundeservice” foretage videreudvikling af

sagsbehandlingsprocesserne i Kundeservice ud fra hovedpunkterne:

1. Udbredelse af Wizardløsninger

2. Afkortning af sagsbehandlingstiderne

3. Indførelse af Intelligent Genoptagelse

4. Sagsbehandlingsprocessen

5. Faglig opdatering og kvalitet i afgørelser

6. Lean på arbejdsprocesser

Udbredelse af Wizardløsninger (”sætte strøm” til manuelle processer)

Wizard-løsninger er velegnede ved afgørelser baseret på få og veldefinerede objektive kriterier og sikrer, at

• Alle relevante oplysninger og dokumentation er tilstede på anmodningstidspunktet.

• Sagen oprettes automatisk hos SKAT. (herunder også i sagsbehandlingssystemerne).

• Sagen er fuldt oplyst ved visitering og modtagelse hos sagsbehandler.

For at skaffe erfaringsgrundlag startes med et pilotprojekt i Erhverv på et afgrænset sagsområde, der herefter skal

anvendes som skabelon for Wizardløsninger i Kundeservice.

Afkortning af sagsbehandlingstiden (differentierede sagsbehandlingstider)

100-dages initiativet om Afkortning af Sagsbehandlingstiden skal videreudvikles: mulighederne for at nedbryde

sagstyper i mindre grupper for om muligt at fastsætte differentierede sagsbehandlingstider ud fra den enkelte type

af henvendelser.

Der skal igangsættes en proces for en videreudvikling af mulighederne for afkortning af sagsbehandlingstiderne. I

denne proces skal der indgå en brugerundersøgelse som inspirationsgrundlag.

Indførelse af intelligent genoptagelse (Risikovurdering og segmentering)

Som led i den fortsatte effektivisering og udvikling af sagsbehandlingsprocesserne skal projektet undersøge

mulighederne for en digital behandling af genoptagelsessager.

Aktiviteter og ønsket effekt

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6106

Sagsbehandling

Med udgangspunkt i Indsats´ strategi om Intelligent Kontrol skal mulighederne for en digital og automatiseret

udsøgning / visitering af genoptagelsessager efter foruddefinerede risiko- og væsentlighedsparametre undersøges,

således at alene en del af anmodningerne udtages til egentlig manuel sagsbehandling og resten afgøres med det

samme og automatisk.

Undersøgelsen skal sammenkobles med digitale ansøgninger om genoptagelse, wizard-løsninger, der sikrer, at

ansøgningerne overholder alle relevante krav til oplysninger og dokumentation.

Det skal undersøges, om det er muligt – ud fra en risikobaseret tilgang til henvendelserne – at foretage en

segmentering af digitale henvendelser, så visse typer af henvendelser alene behandles digitalt.

Sagsbehandlingsprocessen (Optimering)

Emner fra ”Afgørelser i Kundeservice” skal gennemføres jfr. projektets nedlukningsrapport – eksempelvis drift

af FAQ, synliggørelse af forskelle på manuelle og digitale genoptagelser og udarbejdelse af standardrapport til

opgørelse af produktionen for 2014 og 2015 i forhold til opfyldelse af effektiviseringsmålet.

For at kunne optimere sagsbehandlingsprocessen yderligere skal der indsamles erfaringer med Afgørelser i

Kundeservice fra afdelingerne, og herunder skal resultaterne fra Retssikkerhedschefens kvalitetstjek inddrages.

På de digitale processer skal der ses på det faglige og materielle indhold i afgørelserne og suppleres med

nytænkning af principper for effektiv faglig videndeling. De manuelle processer skal optimeres yderligere.

Faglig opdatering og kvalitet i afgørelser (Fortsat fokus på kvaliteten)

Der skal være en videreudvikling af tiltagene fra ”Afgørelser i Kundeservice” vedrørende faglig videndeling samt

fokus på det faglige og materielle indhold i afgørelserne med særlig fokus på de standardbegrundelser, der

anvendes i sagsbehandlingssystemerne.

Der skal følges op på, hvorvidt tiltagene fra ”Afgørelser i Kundeservice” fortsat anvendes.

Projektet skal indtænke de konklusioner/forslag, som Retssikkerhedschefen må forventes at komme med, når

hendes undersøgelser af kvaliteten i afgørelser efter implementeringen af Afgørelser i Kundeservice er afsluttet.

Lean på arbejdsprocesser (”Andre øjne” på manuelle processer)

Projektet skal ud fra den viden og erfaring, der allerede findes i SKAT fra tidligere LEAN-projekter, understøtte

forløb i de enkelte afdelinger, hvor de eksisterende manuelle processer evalueres.

Der gennemføres et pilotforløb i Person, der skal danne skabelon for forløbet i de øvrige afdelinger.

Ressourcer og forudsætninger

• Der skal afsættes de fornødne ressourcer til at gennemføre projektet, herunder også midler til at indføre

Wizard-løsning i et større omfang. Det er nødvendigt med involvering af både ledere og medarbejdere for

at sikre den rette faglige forankring.

• Der skal afsættes ressourcer til at sikre en god implementering af aktiviteterne i Sagsbehandling i

kundeperspektiv.

• Der skal afsættes ressourcer til at ændre processerne.

Sammenhænge og synergier

Projektets løsninger kommer til at omfatte hele Kundeservice. Det betyder store berøringsflader for projektet. For

at lykkes vil arbejdet i projektet i første omgang ske på afgrænsede områder/pilotprojekter, der let og enkelt kan

håndteres, hvorefter der kan skaleres op til at omfatte hele Kundeservice.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6107

Sagsbehandling

I projektet er der fortsat fokus på hele sagsbehandlingsprocessen – fra postmodtagelse til sagens afslutning,

ligesom kvaliteten og ensartetheden af afgørelser i Kundeservice er sat i højsædet. De erfaringer, som i den

kommende tid opnås i Kundeservice, vil med fordel kunne deles med øvrige forretningsområder, hvor der er

tilsvarende opgaver

Kommunikation

Ved ændrede krav til kunderne, f.eks. behørig dokumentation forinden ansøgning, bør det sikres, at dette

kommunikeres ud, f.eks. ved hjælp af nyhedsbreve og skat.dk. Kunderne skal inddrages – eksempelvis ved en

referencegruppe om afkortning af sagsbehandlingstiden eller en brugerundersøgelse. Medarbejdere i SKAT

orienteres om arbejdet ved Indbliksartikler, fx med en vinkel om at sagsbehandlingsprocessen i Kundeservice

styrkes og professionaliseres.

Tiltagene vil kræve løbende kommunikation for at sikre dialogen med ledere og medarbejdere.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6108

Digitalisering og systemer

Analyse af TastSelv Erhverv

Kontaktperson

Gry Bauer og Nana Below - Udvikling, Selskaber og digitalisering

Formål

Formålet med at foretage en analyse af fremtidens digitale SKAT Erhverv er at beskrive en trinvis plan for, hvordan

vi over de næste fem år udvikler en sammenhængende vifte af langtidsholdbare digitale erhvervsløsninger, der kan

erstatte det eksisterende TastSelv Erhverv.

En erstatning af det eksisterende TastSelv Erhverv skal i denne sammenhæng forstås på den måde, at vi

genbruger de løsninger, der evt. måtte vise sig at være værd at genbruge og bygger nyt, der hvor det viser sig

nødvendigt. Brugerne af SKATs erhvervsrettede løsninger vil opleve det endelige samlede resultat som nye

løsninger.

Baggrund og væsentlighed

Den manglende strategiske ramme besværliggør de løbende prioriteringer. Samtidig øger den sandsynligheden

for knopskydninger og suboptimale løsninger, der ikke tager udgangspunkt i den rette model for anvendelse af

den eksisterende IT arkitektur. Der er fx en kraftig tendens til, at vi internt i SKAT ser hver løsning for sig og ikke i

sammenhæng med de øvrige løsninger og kanaler. Det har i sidste ende konsekvenser for kundens samlede rejse.

En anden afledt effekt af knopskydninger er, at de ofte indebærer en ukontrolleret og ikke-finansieret øget mængde

opgaver for SKATs procesejere og systemejere, fordi der skabes flere løsninger til samme område, som siden skal

vedligeholdes parallelt. Hvis ressourcerne ikke sikres, bliver løsningerne ikke vedligeholdt og dermed forringes

brugeroplevelsen over tid.

Aktiviteter og ønsket effekt

1. En strategisk ramme for udvikling:

Analysen vil resultere i en strategiske ramme, der skal beskrive SKATs overordnede serviceøkologi på

erhvervsområdet.

Det vil sige, at rammen dels skal beskrive, hvordan forretningen fremadrettet sikrer, at de løsninger, der udvikles

på erhvervsområdet, er tænkt ind i en helhed af løsninger. Og dels, hvordan brugerens oplevelse bindes sammen

på tværs af de enkelte løsninger. Det sidste indebærer bl.a., at der skal tages højde for, at virksomheder oftest

ikke er statiske enheder, men at de derimod udvikler sig over tid og i forskellige retninger. En brugeroplevelse kan

derfor ikke betragtes som afgrænset til en enkelt løsning. Den skal i lige så høj grad tage en virksomheds samlede

potentielle livscyklus i betragtning.

Rammen kan f.eks. bestå af metodemæssige krav, organisatoriske krav eller konkrete krav til løsningernes

udformning. Den kan indeholde bud på krav om, at SKAT skal kunne ændre på løsninger i et meget højere tempo,

at det der udvikles skal kunne driftes af forretningen og IT, hvor og hvordan vi skal opbevare data (et eller flere

steder?), hvordan vi sikrer en høj grad af personalisering, hvilke platforme løsningerne skal være tilgængelige på

eller det overordnede visuelle indtryk. Hvordan den strategiske ramme endeligt kommer til udtryk, forventer vi, vil

blive klart gennem nærværende analyses foreslåede arbejde med at udvikle prototyper.

Endelig skal rammen beskrives, så den formidler forretningens behov til resten af SKAT. Det gælder for

eksempel Arkitektur og Innovation, som skal levere en arkitektur, der kan understøtte rammen. Det gælder Digital

kommunikation, som skal udarbejde og vedligeholde det grafiske udtryk på SKATs løsninger, og det gælder de

ansvarlige for SKATs øvrige kanaler som telefoner og breve.

I dag dikteres den løbende udvikling af TastSelv Erhverv i høj grad af politiske tiltag som ny lovgivning og løbende

forandringer i eksisterende lov. Samtidig har SKAT en strategisk målsætning om at sætte kunden i centrum. For at

kunne imødekomme begge dele samtidig er der brug for en samlet strategisk ramme for den langsigtede udvikling

af digital indberetning på erhvervsområdet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6109

Digitalisering og systemer

2. En trinvis udviklingsplan:

Den trinvise udviklingsplan skal dels rumme en overordnet beskrivelse af hvert af de initiativer, som den indeholder,

og dels en rækkefølge for, hvornår de enkelte initiativer tænkes udrullet. Rækkefølgen skal sikre, at de mest

nødlidende områder prioriteres først og tage højde for allerede igangværende initiativer, som NemVirksomhed,

e-kapitalprogrammet osv.

3. Prototyper:

Prototyperne tænkes som en mere udfoldet beskrivelse af de første trin i planen. De viser, hvordan rammen

udmøntes i en konkret løsning, samtidig med at de bidrager til at definere rammen. Når udviklingsplanen

igangsættes, danner prototypen grundlag for udviklingen af den endelige løsning. Den danner altså bro mellem

analysefasen og udviklingsfasen.

Ressourcer og forudsætninger

Der er sat midler af til eksterne konsulenter, men det vil også være nødvendigt at trække på interne ressourcer i

både forretningen og IT.

Ligeledes er det en forudsætning for et ordentligt produkt, at analysen inddrager Arkitektur og Innovation og Digital

kommunikation.

Endelig vil det være nødvendigt at kunne inddrage Business Intelligence og IT-styring og aftaler.

Det vil være nødvendigt, at SKAT tager ansvar for at supplere den trinvise udviklingsplan med en plan for

brugeroplevelsen i transitionsfasen. Det vil sige en beskrivelse af det, vi har i dag, det vi har om fem år og en plan

for, hvordan vi skaber en sammenhængende brugeroplevelse i den mellemliggende periode. Det skal fx sikres,

at det ikke er brugeren selv, der skal regne ud, om det er den gamle eller den nye løsning, de skal anvende. Og

ligeledes, i de tilfælde, hvor brugeren skal anvende både en gammel og en ny løsning, skal det sikres, at der er

en oplevet sammenhæng mellem det gamle og det nye. En erstatning af det eksisterende TastSelv Erhverv skal i

denne sammenhæng forstås på den måde, at vi genbruger de løsninger, der evt. måtte vise sig at være værd at

genbruge og bygger nyt, der hvor det viser sig nødvendigt. Brugerne af SKATs erhvervsrettede løsninger vil opleve

det endelige samlede resultat som nye løsninger.

Sammenhænge og synergier

Analysen af fremtidens Digitale SKAT Erhverv ligger i naturlig forlængelse af

de initiativer, vi har lagt i vækstplan for TastSelv Erhverv:

•

Ny brugergrænseflade til sikkerhedsløsningen, så den bliver til at anvende

• Personalisering, så det vigtigste for den enkelte bruger fremhæves for ham

• Responsivt design, så løsningerne kan vises på alle platforme (gælder hele erhverv, inkl. motor og

skattekonto)

• B2B løsninger, på områder der supplerer dem vi har på moms og A-skat

• Forskellige optimeringer af momsløsningen

Det vil også være naturligt at inddrage og løbende dele erfaringer med det igangværende projekt om Nyt

Servicekoncept i Udvikling, Kunder og forandring.

Den pågående segmenteringsanalyse skal bidrage med input.

Det er fx en forudsætning, at der afsættes ressourcer til en løbende inddragelse af procesejerne i projektet for at

sikre, at deres dybe faglige viden bæres videre over i det strategiske arbejde.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6110

Digitalisering og systemer

Prissætningen, som er en del af den trinvise implementeringsplan, vil være naturlig at se i sammenhæng med det

igangværende initiativ vedr. legacy/it-modernisering.

Kommunikation

Der er dialog med Dansk Design Center omkring en udstilling af selve processen bag foranalysen. Formålet

med udstillingen er at vise SKAT frem for offentligheden som et eksempel på, hvordan man kan anvende

designtænkning som et strategisk værktøj til at arbejde brugercentreret og fremtidsorienteret i den offentlige sektor.

Med udstillingen får SKAT mulighed for at skabe et eksternt rum, hvor vi selv sætter en dagsorden.

Der er også tanker om at udstille internt i SKAT.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6111

Digitalisering og systemer

Digitalisering af dødsbo- og gaveområdet

Kontaktperson

Tommy Rasmussen - Udvikling, Person

Formål

Der er flere formål med initiativet, men primært effektivisering, korrekthed og kundetilfredshed.

Dødsbo- og gaveområdet ”binder” i dag ressourcer til manuelle processer, som burde have været automatiseret/

digitaliseret.

Vedrørende korrekthed vil en maskinel beregning imødegå Intern Revisions kritik af risikoen for fejlagtige

beregninger. En række typiske selvangivelsesfejl vedrørende betalte forskudsskatter kan undgås.

Kundetilfredshed opnås ved en smidigere selvangivelse- og anmeldelses-løsning i TastSelv fremfor den

nuværende papirløsning. Endvidere er TastSelv et kendt miljø for de som skal indberette data til dødsboet. Tillige

kan vejledning lettere målrettes i TastSelv.

Frister og ventetid vil også bedre kunne overholdes og forbedres, da tidskrævende manuelle procedurer bortfalder.

Baggrund og væsentlighed

På personskatteområdet er processerne på dødsboområdet overvejende uden it-understøttelse ved behandling af

skattepligtige dødsboer og afsluttende ansættelser.

Dette omfatter indsamling af selvangivelsesoplysninger mv., skatteberegning, opgørelse af rest-/overskydende

skat, udbetaling/opkrævning og udformning af årsopgørelse.

Endvidere er kommunikationen mellem skifteretterne, bobestyrer, arvinger og SKAT papirbaseret. Det er ikke kun

processerne for skattepligtige dødsboer og afsluttende ansættelser, som er manuelle. Det er et generelt problem

på dødsboområdet, da kommunikation med skifteretterne på alle former for dødsboer fremsendes på papir.

Der vil blive udarbejdet en overordnet vision for dødsboområdet, som rækker ud over SKAT og herunder

med særlig fokus på samarbejde og kommunikation med skifteretterne, der i øvrigt selv er påbegyndt en

større it-modernisering. Der laves kunderejse-scenarier, som sikrer, at der ”hele vejen rundt” indarbejdes

kundebrugervenlige løsninger. Visionspapiret udarbejdes af Udvikling Persons nye konsulenter i tæt samarbejde

med dødsbobeskatnings-medarbejderne, som selv har udtrykt ønske om et sådan samarbejde.

På gaveområdet mangler tillige automatisering af processerne og digitalisering.

Aktiviteter og ønsket effekt

En automatisering af dødsboområdet kan opdeles i adskillige trin:

• Skatteberegningen gøres maskinel.

• Indberetning af dødsbokoder gøres elektronisk, så skifteretterne ikke skal sende det med post.

• Selvangivelsesoplysninger indberettes elektronisk. Kontroloplysninger og betalte skatter opsættes

maskinelt. Herved spares papirgange, indtastning og ofte forekommende fejl undgås.

• Årsopgørelsen dannes maskinelt og opkrævning og udbetaling automatiseres.

• Skatter til kommunal fordeling dannes og overføres maskinelt.

• Anmeldelse af gaver gøres digital, mens beregning, registrering og opkrævning automatiseres.

Enkelte aktiviteter kan forenkles betydeligt ved få lovændringer, som vil være uden betydende provenumæssige

konsekvenser.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6112

Digitalisering og systemer

Effekten af aktiviteterne vil medføre betydelige optimeringer af processerne på dødsbo- og gaveområdet. De

manuelle processer afskaffes og frigiver ressourcer, som kan bruges mere effektivt.

De efterlevende og bobestyrer får adgang til at indberette afdødes data i TastSelv, som er et kendt miljø.

Forskudsskatter mv. kan automatisk opsættes, så en række typiske selvangivelsesfejl undgås. Den kendte

funktionalitet i TastSelv-årsopgørelsen kan stille en række hjælpemuligheder til rådighed for indberetteren, og

fejlindberetninger kan afvises med det samme, så indberetteren kan rette, inden en SKAT medarbejder skal ind

over.

Ressourcer og forudsætninger

Det skønnes, at der skal bruges omkring 15 mio. kr. til opgaven og 7 årsværk.

Der skønnes ikke umiddelbart at være betydende risici forbundet med opgaven, hvis den løses i flere tempi og

realistiske tidsfrister.

Hen over sommeren 2015 vil de nye konsulenter i Udvikling Person kvantificere opgaven/besparelsespotentialet

mv. i samarbejde med dødsbofolkene og fremlægge en samlet moderniseringsvision for dødsboområdet

Sammenhænge og synergier

Skifteretterne vil opnå fordele af en digitalisering af dødsboområdet, i det skifteretterne bl.a. undgår at skulle

fremsende breve med dødsbobehandling. Det vil i stedet være muligt at indberette digitalt i TastSelv.

En automatisering af dødsboområdet vil muliggøre, at forskudssystemet hurtigt og sikkert kan opdateres med

vigtige ændringer.

Kommunerne får andel i skatten af skattepligtige dødsboer. Afregningen opgøres den 1. maj i året to år efter

indkomståret, og afregningsbeløbet opgøres kun en gang pr. indkomstår. Dvs. at afsluttes boet ikke inden denne

dato, mister den berørte kommune andelen af skatten af det skattepligtige bo. En automatisering/digitalisering

burde sikre en hurtigere afregning til kommunerne, så der vil være færre tilfælde, hvor kommunerne mister en

andel.

Kommunikation

Skifteretterne er som hovedregel den første instans i relation til økonomi, der har kontakt til arvinger og bobestyrer.

Der vil derfor skulle udarbejdes vejledningsmateriale i samarbejde med skifteretterne.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6113

Digitalisering og systemer

Digital Post

Kontaktperson

Frederik Nissen - IT, Projekt- og programledelse

Formål

1. Portobesparelser.

2. Procesbesparelser gennem automatisering og effektivisering af manuelle processer i samspillet med

digitaliseringen af breve.

Baggrund og væsentlighed

Projektet tager udgangspunkt i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015, som bl.a. opstiller rammerne

for udfasning af papirbreve som kommunikationsmiddel mellem myndighederne og borgere/virksomheder.

De offentlige myndigheder skal i stedet sende digitale breve via Digital Post uden Post Danmarks fordyrende

mellemkomst. Det betyder, at det bliver obligatorisk for borgere at have en digital postkasse senest 1. november

2014, mens det fra november 2013 har været obligatorisk for virksomhederne. Den overordnede vision er, at al

kommunikation mellem myndigheder og borgere/virksomheder foregår elektronisk.

Projektet leverer en række besparelser og skal som sådan ses i forhold til de overordnede sparekrav SKAT er

underlagt. Derudover sikrer projektet, at SKAT er med til at imødekomme Digitaliseringsstrategiens krav i retning af

stadig større digitaliseringsgrad samt automatisering og effektivisering.

Digital Post projektet består af følgende projektspor:

Aktiviteter og ønsket effekt

DP arbejder på to fronter med henblik på at opfylde de overordnede målsætninger:

1. Udvikling af SKATs tekniske løsninger, således at alle SKATs fagsystemer kan anvende Digital Post.

2. Organisatorisk implementering af Digital Post i SKAT dvs. håndtering af overgangen fra papirbaserede til

digitale arbejdsgange både hos borgere/virksomheder og i SKAT.

Samlet mængde forsendelser (fysiske/digitale) i 2015 (Portomodellen) er på 13 mio. Projektets målsætning er 80 %

digitalisering af al fysisk i 2015/2016 dvs. 10 mio. forsendelser. Der er budgetteret med en besparelse på 37 mio.

årligt ved fuld indfasning. Ud over porto vil der også være besparelser på forbedrede processer i SKAT. Projektet

arbejder p.t. på at verificere disse besparelser.

Ressourcer og forudsætninger

Det skønnes, at det samlede projekt fra første bevilling maj 2013 til forventet afslutning ultimo 2017 vil lægge

beslag på ml. 13-16 årsværk. Budgettet forventes – gældende for samme periode – at ende på ml. 24 og 26 mio.

kr.

Projektet har temmelig mange in- og eksterne afhængigheder og businesscasen er direkte afhængig af, at

Spor 0: DP-Projektledelse

Spor 1: DP-Person

Spor 2: DP-SKATLigning

Spor 3: DP-Captia (under nedlukning)

Spor 4: DP-Masseforsendelse (under etablering)

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6114

Digitalisering og systemer

fagsystemerne kan implementeres som forudsat i planen. Effektivt samarbejde med in- og eksterne interessenter

er derfor af afgørende betydning.

Sammenhænge og synergier

Projektet skal ses i lyset af de rammer, som er givet i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi.

Digitaliseringsstyrelsen har en central rolle i for den konkrete implementering af Digital Post, og styrelsen

har inviteret til tæt samarbejde, og SKAT deltager sammen med andre myndigheder herunder Regionerne,

Kommunerne, ATP m.fl. ledelsesmæssigt (diverse styregrupper) såvel som operationelt (arbejdsgrupper mv.) i

arbejde med at implementere Digital Post.

Kommunikation

Digital Post forudsætter, at gamle vaner hos såvel borgere som virksomheder skal erstattes af nye arbejdsrutiner.

Projektets succes er derfor afhængig af, at der iværksættes en omfattende og fokuseret kommunikationsindsats.

Denne håndteres dels ved, at SKAT deltager i diverse fælles informationsaktiviteter med de øvrige myndigheder

dels ved, at SKAT kommunikerer selvstændigt vedr. specifikke aktiviteter.

Digitaliseringsstyrelsen står for den overordnede kommunikation til borgere og virksomheder om Digital Post. I

SKAT sørger vi for at videreformidle budskaber, som har direkte indflydelse på brevudsendelser, bl.a. de breve som

vi sender ud pr. post endnu indeholder pjece om Digital Post.

SKAT deltager i Digitaliseringsstyrelsens myndighedsnetværk og diverse undergrupper.

Internt i SKAT er der også en stor kommunikations-/implementeringsopgave, idet Digital Post vil medføre nye

arbejdsprocesser i SKAT.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6115

Digitalisering og systemer

eSKAT data Erhverv

Kontaktperson

Jan Nielsen - Udvikling, Kunder og forandring

Formål

I forbindelse med vækstplansinitiativet for 2014 vil regeringen reducere penge- og realkreditinstitutternes

tidsforbrug på kreditvurderinger af borgere og virksomheder. Det skal ske ved at videreudvikle eSKATdata-

løsningen med henblik på en bredere anvendelse af SKATs oplysninger om virksomhederne. Det vil bidrage til at

øge produktiviteten og det strukturelle BNP.

Baggrund og væsentlighed

eSKATdata Person blev igangsat som pilotprojekt i 2013 i et samarbejde mellem SKAT, Danske Bank og

Finansrådet. Initiativet har til formål at automatisere overførsler af data mellem SKAT og den finansielle sektor i

forbindelse med kreditvurderinger på personområdet.

Virksomheder angiver i dag en række oplysninger til SKAT, som samlet set giver et nuanceret billede af den

pågældende virksomhed. Oplysningerne benyttes ikke til værdiskabelse i den private sektor, men den finansielle

sektor har et ønske om at benytte sig af disse data i forbindelse med bl.a. kreditvurdering og økonomisk rådgivning

af deres kunder.

Aktiviteter og ønsket effekt

Herefter skal det afgøres, om den bestående eSKATdata Person løsning kan udvides, eller om der skal etableres

en selvstændig løsning for erhvervsdata og hvilke tilpasninger, der skal ske i SKATs øvrige systemer.

eSKATdata Erhverv løsningen vil medvirke til en øget produktivitet i den finansielle sektor, da rådgivernes tid til

kreditvurdering af virksomheder vil falde betydeligt.

Det vurderes, at der vil være et besparelsespotentiale på op mod 30-60 mio. kr. årligt i den finansielle sektor.

Estimatet er givet ud fra en forudsætning om, at løsningen vil få procentvis samme udbredelse som eSKATdata,

Person. Da behovet endnu ikke er afdækket, hviler disse estimater således på et usikkert grundlag. Endvidere vil

en afledt gevinst være, at kreditvurderingerne vil have højere kvalitet, hvorfor pengeinstitutterne løber en mindre

risiko og flere virksomheder kan få ydet lån til investeringer, der yderligere kan øge produktiviteten.

På det helt overordnede plan vil en bedre kreditvurdering på virksomhedskreditter medvirke til en nedbringelse af

den generelle samfundsmæssige risiko for overbelåning, der ellers vil kunne medvirke til en dårligere kredit-rating

af såvel finansielle virksomheder som af staten.

I forhold til målinger vil SKAT alene måle brugen af løsningen, da realiseringen af potentialer vil ske i den finansielle

sektor.

Sammen med den finansielle sektor er der påbegyndt en proces, som skal præcisere sektorens behov for

erhvervsdata. Der vil blive behov for at udvide det lovgrundlag, som hjemler eSKATdata Person løsningen, så

erhvervsdata også omfattes.

Erfaringerne fra pilotprojektet har været positive. Således har 34 penge- og realkreditinstitutter tilmeldt sig

løsningen indtil nu, mens endnu flere forventes at blive tilkoblet i 2014. SKAT har for eSKATdata Person modtaget

Effektiviseringsprisen, som er én ud af to priser, der uddeles hvert år under overskriften ”Digitaliseringsprisen”.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6116

Digitalisering og systemer

Ressourcer og forudsætninger

Da udstilling af erhvervsdata i dag kun foregår i meget begrænset omfang, skal der afsættes ressourcer til

tilretning af systemer. Det forventes dog, at dele af den eksisterende eSKATdata løsning fx sikkerhedsløsningen og

samtykke-funktionaliteten kan genbruges. SKAT estimerer ud fra denne forudsætning, at en løsning vil kræve en

investering på i størrelsesordenen 2 mio. kr. Derudover vil der være behov for at afsætte ressourcer til etableringen

internt. Estimatet hviler dog på et usikkert grundlag, hvorfor dette skal kvalificeres yderligere.

For at løsningen kan realiseres, forudsættes det, at den etableres som indtægtsdækket virksomhed, således at de

brugere, der ønsker at tilgå løsningen, helt eller i meget stort omfang dækker SKATs omkostninger.

Sammenhænge og synergier

eSKATdata Erhverv har tydelige sammenhænge og synergier med den kørende løsning på personområdet.

Det er oplagt at genbruge erfaringerne og samarbejdsorganer med den finansielle sektor herfra.

Der er ingen specielle kommunikationsbehov, da de etablerede kommunikationskanaler fra eSKATdata Person kan

genbruges.

Kommunikation

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6117

Digitalisering og systemer

Forskudsopgørelsen 2015 (Forskud 2015)

Kontaktperson

Johnny Fussing og Linda Olesen - Udvikling, Person

Formål

Sikre at den løbende afregning af personskatterne, via forskudsregistreringen, sker på et så korrekt grundlag som

muligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Baggrund og væsentlighed

For at kunne håndtere personskatteopkrævningen skal SKAT hvert år levere en ny version af Forskud-

systemkomplekset, hvor bl.a. ny love implementeres. Derudover skal der fokuseres på at udvikle

forskudssystemerne med henblik på at reducere restskatter og dermed minimere risikoen for dannelse af nye

restancer. En forbedret forskudsproces og derved en mere korrekt løbende afregning medvirker til at flytte vores

”kunder” til venstre i forretningsmodellen og understøtter derved den bærende strategi. Samtidig understøttes målet

om at gøre det nemt for borgeren at betale den rigtige skat til tiden. Endvidere fører det til en øget retssikkerhed

og større regelefterlevelse, og samtidig effektiviseres nogle processer på forskudsområdet, og derved mindskes

antallet af manuelle processer.

Aktiviteter og ønsket effekt

Årstilretning og implementering af nye love:

• Årstilretning og implementering af lovændringer mv. i forskudssystemkomplekset

• Videreudvikling af AutoForskud

Effekt:

• Nemmere at betale den rigtige skat til tiden – dels i form af automatisering af lovændringer, der har

betydning for den enkelte borgers skattebetaling, dels i form af udsendelse af AutoForskud (automatisk

dannet forslag til ændring af forskudsopgørelsen), i situationer, hvor tilgængelige data indikerer en væsentlig

ændring i borgerens skattemæssige forhold

• Grundlaget for forskudsregistreringen er i overensstemmelse med gældende love.

Udvikling/forbedring af forskudssystemkomplekset:

• Opfølgning af forbedringstiltag fra forskud 2014:

• Ved dannelsen af forskudsmandtallet, ordinært forskud – Øget automatisering af overførsel af foreliggende

data og mere korrekt registrering af lempelsesmetode for udenlandske indkomster mv.

• Øget automatisk opsætning af korrekt ” skatteydertype”

• Øget mulighed i TastSelv bl.a. for omvalg i forhold til virksomhedsskatte-ordningen

• Udvidelse af intelligent TastSelv, for at mindske risikoen for at borgeren uforskyldt foretager en ”forkert”

indberetning

• Indlæggelse af div. adviser/afvisninger i forskudssystemet, så erfaringsmæssige fejlindberetninger til

Forskudssystemet specielt på udlandsområdet undgås.

Effekt:

• Vi gør det nemmere at betale den rigtige skat til tiden gennem øget automatisering.

• Som følge heraf mindskes risikoen for restskatter og dermed også potentielle nye restancer, ligesom

retssikkerhed og regelefterlevelse øges.

• Risikoen for manglende skattebetaling og derved provenutab formindskes.

• Antallet af manuelle processer, og (unødige) henvendelser til SKAT reduceres, og der skabes via øget

digital selvhjælp større kundetilfredshed.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6118

Digitalisering og systemer

Ressourcer og forudsætninger

Der er afsat følgende ressourcer:

• Lovdelen -15,4 mio.

• Udviklingsdelen - 2,0. mio.

• Personaleressourcer - 1,9 mio. (svarende til 3,2 årsværk)

Den vigtigste forudsætning for succes er, at skatteberegningsgrundlag og forskudsopgørelser er leveret primo

november 2014.

Sammenhænge og synergier

Som en konsekvens af at Forskudsopgørelsen danner grundlag for den løbende afregning af personskatterne, er

Forskudsopgørelsen et årligt tilbagevendende projekt og derved en eksisterende aktivitet. Der er derfor nu alene

tale om tilretning/udvikling af denne i et allerede bestående system (KMD Forskud)

Udviklings/forbedringsdelen sker i tæt samarbejde med Borger & Virksomhedsvejledning og Kundecenter Person,

der har den tætteste/første kontakt til kunderne og derved ”opfanger” behov for /ønsker om systemmæssige

ændringer mv.

Kommunikation

De vigtigste budskaber vil være ændringer i forskud 2015 i forhold til forskud 2014.

I forhold til borgerne vil kommunikation primært ske i samarbejde med Kundekommunikation i forbindelse med

pressemeddelelser, servicemails, information på skat.dk m.v.

Internt i SKAT vil kommunikationen ske gennem interne meddelelser og informationsmøder/instruktion.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6119

Digitalisering og systemer

Forskudsopgørelsen 2016 (Forskud 2016)

Kontaktperson

Johnny Fussing og Linda Olesen - Udvikling, Person

Formål

Sikre, at den løbende afregning af personskatterne, via forskudsregistreringen, sker på et så korrekt grundlag som

muligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Baggrund og væsentlighed

For at kunne håndtere personskatteopkrævningen skal SKAT hvert år levere en ny version af Forskud-

systemkomplekset, hvor bl.a. ny love implementeres. Derudover skal der fokuseres på at udvikle

forskudssystemerne med henblik på at reducere restskatter og dermed minimere risikoen for dannelse af nye

restancer. En forbedret forskudsproces og derved en mere korrekt løbende afregning medvirker til at flytte vores

”kunder” til venstre i forretningsmodellen og understøtter derved den bærende strategi. Samtidig understøttes målet

om at gøre det nemt for borgeren at betale den rigtige skat til tiden. Endvidere fører det til en øget retssikkerhed

og større regelefterlevelse, og samtidig effektiviseres nogle processer på forskudsområdet, og derved mindskes

antallet af manuelle processer.

Aktiviteter og ønsket effekt

Årstilretning og implementering af nye love:

• Årstilretning og implementering af lovændringer mv. i forskudssystemkomplekset

•

Videreudvikling af AutoForskud med bl.a. løbende indberetninger fra den finansielle sektor.

Effekt:

• Nemmere at betale den rigtige skat til tiden – dels i form af automatisering af lovændringer, der har

betydning for den enkelte borgers skattebetaling, dels i form af udsendelse af AutoForskud (automatisk

dannet forslag til ændring af forskudsopgørelsen), i situationer, hvor tilgængelige data indikerer en væsentlig

ændring i borgerens skattemæssige forhold

• Grundlaget for forskudsregistreringen er i overensstemmelse med gældende love.

Udvikling/forbedring af forskudssystemkomplekset:

• Opfølgning af forbedringstiltag fra forskud 2015

Effekt:

• Vi gør det nemmere at betale den rigtige skat til tiden gennem øget automatisering.

• Som følge heraf mindskes risikoen for restskatter og dermed også potentielle nye restancer ligesom

retssikkerhed og regelefterlevelse øges.

• Risikoen for manglende skattebetaling og derved provenutab formindskes.

• Antallet af manuelle processer, og (unødige) henvendelser til SKAT reduceres, og der skabes via øget

digital selvhjælp større kundetilfredshed.

Ressourcer og forudsætninger

Der er afsat følgende ressourcer:

• Lovdelen - 7,350 mio.

• Udviklingsdelen - 0,5. mio.

• Personaleressourcer - 1,2 mio. (svarende til 2 årsværk)

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6120

Digitalisering og systemer

Den vigtigste forudsætning for succes er, at skatteberegningsgrundlag og forskudsopgørelser er leveret primo

november 2015.

Sammenhænge og synergier

Som en konsekvens af at Forskudsopgørelsen danner grundlag for den løbende afregning af personskatterne, er

Forskudsopgørelsen et årligt tilbagevendende projekt og derved en eksisterende aktivitet. Der er derfor nu alene

tale om tilretning/udvikling af denne i et allerede bestående system (KMD Forskud).

Udviklings/forbedringsdelen sker i tæt samarbejde med Borger & Virksomhedsvejledning og Kundecenter Person,

der har den tætteste/første kontakt til kunderne og derved ”opfanger” behov for /ønsker om systemmæssige

ændringer mv.

Kommunikation

De vigtigste budskaber vil være ændringer i forskud 2016 i forhold til forskud 2015.

I forhold til borgerne vil kommunikation primært ske i samarbejde med Kundekommunikation i forbindelse med

pressemeddelelser, servicemails, information på skat.dk m.v.

Internt i Skat vil kommunikationen ske gennem interne meddelelser og informationsmøder/instruktion.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6121

Digitalisering og systemer

Indberetning og afregning af udbytteskat

Kontaktperson

Jeanette Nielsen - Udvilking, Selskaber og digitalisering

Formål

Sikre at udbytteudlodder får angivet og betalt den korrekte udbytteskat.

Sikre bedre kontroller af, at der er overensstemmelse mellem den indbetalte udbytteskat og den skat, som

udbyttemodtager får refunderet via årsopgørelsen.

Baggrund og væsentlighed

Vedrørende indberetningsløsning:

Det er konstateret, at løsningen til indberetning af udbytte- og udbytteskat ikke fungerer fuldt ud tilfredsstillende.

Dette beror på tilbagemeldinger fra virksomheder, professionelle rådgivere samt konstaterede fejl internt i SKAT.

Det skal være nemmere at indberette og betale den rigtige udbytteskat; fejlrettelser kræver ressourcer både hos

virksomhederne og hos SKAT. Bedre indberetningsløsninger øger kundetilfredsheden.

Vedrørende kontrol og afstemning:

Det er påpeget af Intern Revision, at der er behov for at gennemføre kontroller af, om den betalte udbytteskat

er i overensstemmelse med den skat, der indgår på borgerens årsopgørelse. Endvidere er der i de senere år

konstateret en væsentlig stigning i anmodninger om refusion af udbytteskat fra udbyttemodtagere i udlandet, og det

er konstateret, at der er et behov for at vurdere de nuværende processer og arbejdsgange for behandling af disse

anmodninger.

Mulighederne for at sætte mere målrettet ind overfor manglende udbytteangivelse og uoverensstemmelser mellem

betalt udbytteskat og efterfølgende godskrevet og refunderet udbytteskat ønskes klarlagt.

Vedrørende indberetningsløsning:

Der skal etableres et grundlag for beslutning om, hvorledes indberetningsløsning kan forbedres på kort og lang

sigt, herunder om:

• Nuværende TastSelv-løsning skal tilrettes

• Ny TastSelv-løsning skal etableres

• eKapital-løsning kan udbygges og omfatte alle udbytteindberetninger

• Udbytteindberetninger via Erhvervsstyrelsens XBRL-løsning er en mulighed

Det vil bidrage til øget kundetilfredshed og færre ressourcer til fejlrettelser.

Vedrørende kontrol og afstemning:

Der er nedsat en arbejdsgruppe, der ser på den samlede proces for indberetning og afregning af udbytteskat. Det

vil resultere i en overordnet opgavebeskrivelse og konkrete anbefalinger til det videre arbejde med gennemførelse

af de nødvendige afstemninger og kontroller. Arbejdsgruppens gennemgang skal kunne indgå som grundlag for

beslutning om ressourcer og organisering af den samlede administration af udbytteskatten, også set i forhold til

SKATs målbilleder 2020.

Det vil – samlet set – bidrage til en mere korrekt skattebetaling.

Aktiviteter og ønsket effekt

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6122

Digitalisering og systemer

Ressourcer og forudsætninger

Vedrørende indberetningsløsning:

At skabe et beslutningsgrundlag for den videre proces kræver en løbende indsats i Selskaber og digitalisering.

Systemændringer vil kræve, at der afsættes budget/midler og interne ressourcer til beskrivelse af krav til løsning.

Det kan ikke på nuværende tidspunkt præciseres nærmere.

Vedrørende kontrol og afstemning:

Den arbejdsgruppe, der er nedsat på nuværende tidspunkt, består af 2 medarbejdere i SKAT.

Sammenhænge og synergier

Vedrørende indberetningsløsning:

Beslutninger om ændringer i indberetningsløsningen skal indgå i en samlet beslutning om andre systemændringer

og tidsperspektivet for disse. Der kan eksempelvis nævnes planer for nedlukning af system 3S, udbud af hele

TastSelv, modernisering af eKapital og idriftsættelse af XBRL-løsning for indberetning af selskabsselvangivelsen.

Vedrørende kontrol og afstemning:

Ved beslutning om ressourcer og opgaveløsning i den samlede proces for indberetning og afregning af udbytteskat

skal der ses på snitflader i forhold til andre forretningsområder i SKAT.

Kommunikation

Ændringer i indberetningsløsninger kræver både intern og ekstern kommunikation.

Der har fra ekstern side været stor interesse for at udvikle den nævnte XBRL-løsning til indberetning af

udbytteskat, og der vil være mulighed for samarbejde med eksterne interessenter.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6123

Digitalisering og systemer

Mobil Indberetning af Fradrag (MIF)

Kontaktperson

Trine Jensen - Udvikling, Person

Formål

Projekt Mobil Indberetning af Fradrag har til formål at levere et mobil- og brugervenligt indberetningsmodul til

underholdsbidrag, private renter og befordring. Disse indberetningsmoduler kan anvendes både i forbindelse med

årsopgørelsen og forskudsopgørelsen.

Projektets primære formål er at sikre regelefterlevelse, automatisering, digitalisering og effektive processer på

personafregningsområdet.

Baggrund og væsentlighed

SKAT er som led i Digitaliseringsstrategiens initiativ om obligatorisk digital selvbetjening forpligtet til at sikre, at

løsningerne til at rette forskuds- og årsopgørelsen lever op til en række brugervenligheds- og tilgængelighedskrav

(klarmeldingskriterier) fra Digitaliseringsstyrelsen. Dette gælder også de tilhørende løsninger til at indberette

befordring, underholdsbidrag og renter til private.

Projektet er derfor en del af en række projekter, der skal gøre TastSelv mobilvenligt, samt leve op til

klarmeldingskriterierne.

Projektet hjælper med at sikre en korrekt skatteberegning, og der hvor kunden skal supplere med oplysninger,

foregår det brugervenligt.

Aktiviteter og ønsket effekt

• Underholdsbidrag

• Private renter

• Befordring

De konkrete aktiviteter, der er omfattet af MIF, er ny brugergrænseflade til flg. moduler:

Modulernes brugergrænseflade vil være tilgængelige både i forbindelse med årsopgørelsen og forskudsopgørelsen

i TastSelv. Modulerne leveres brugertestet, dokumenteret og implementeret.

Effekterne af projektet er en højere brugertilfredshed.

Ressourcer og forudsætninger

Der er tilknyttet procesejere (forskud og årsopgørelsen), systemejere, servicedesignere samt arkitekter til projektet.

Derudover deler projektet projektleder, testmanager og projektstyringskonsulenter med årsopgørelsesprojektet.

Projektets budget er 5,4 mio. kr. inkl. interne ressourcer.

Sammenhænge og synergier

Der er sammenhænge til andre projekter, fx kan nævnes Forskud og Årsopgørelsen 2015.

Kommunikation

Projektet sikrer, at der er udarbejdet internt og eksternt vejledningsmateriale, samt at den interne undervisning er

gennemført. Projektet sikrer ligeledes ledelsesinformation, samt at pressefunktionen er velorienteret.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6124

Digitalisering og systemer

Modernisering af eKapital

Kontaktperson

Lena Bardrum - Udvikling, Selskaber og digitalisering

Formål

Automatisk udveksling af skatteoplysninger

Implementering af to internationale aftaler om automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger i

systemer og processer på eKapital-området:

• FATCA: Udvekslingsaftale med USA

• AEOI – Automatic Exchange Of Information: Bistandsdirektiv fra EU

Danmark har indgået en ny international udvekslingsaftale CRS – Common Reporting Standard i oktober

2014. Aftalen træder i kraft i 2016, og første gang, der skal indberettes oplysninger, er i 2017. CRS aftalen

ligner på de fleste punkter FATCA aftalen, hvorfor det forventes, at projektet skal levere en digital løsning,

som både kan understøtte FATCA og CRS.

(Det forventes, at der i de kommende år vil blive indgået flere internationale udvekslingsaftaler, som bygger

på samme indberetningsstruktur som FATCA og CRS.)

Modernisering af indberetningsløsninger vedr. renter

Omlægning og modernisering af systemer og processer vedrørende indberetning af renteoplysninger fra den

finansielle sektor.

Den nuværende situation:

Automatisk udveksling af skatteoplysninger.

FATCA

Danmark indgik i 2012 en aftale med USA om blandt andet udveksling af oplysninger om konti i udlandet, FATCA.

Aftalen forpligter Danmark til at indsamle og udveksle oplysninger om visse danske finansielle konti med USA. Der

er tale om gensidig udveksling, som skal ske automatisk og i nyt, standardiseret format. Det er forbundet med store

omkostninger for pengeinstitutterne og deres kunder, såfremt SKAT ikke kan leve op til aftalen, ligesom Danmark

vil kunne blive set som et skattely.

Den bekendtgørelse, der gennemfører FATCA i dansk ret, trådte i kraft 1. juli 2014. Første gang, der skal

videregives oplysninger til USA, er i september 2015 vedrørende indkomståret 2014. Projektet leverer en

indberetningsløsning.

EU bistandsdirektiv

Med ikrafttræden den 1. januar 2013 er der vedtaget et nyt EU-bistandsdirektiv. Direktivets regler om automatiske

udvekslinger er trådt i kraft 1. januar 2015. Direktivet indeholder bestemmelser om obligatorisk automatisk

udveksling af oplysninger inden for fem kategorier af indkomst og kapital, som nu skal foregå i nyt, standardiseret

format.

De fem kategorier er lønindkomst, pension, bestyrelseshonorar, ejendom og livsforsikring. Danmark har i første

omgang tilmeldt udveksling af løn, pension og ejendom. Disse oplysninger er umiddelbart tilgængelige i SKATs

Baggrund og væsentlighed

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6125

Digitalisering og systemer

systemer og kan dermed udveksles til andre lande.

Udveksling af indkomstoplysninger har fundet sted gennem mange år. Det sker manuelt via udveksling af filer.

Som led i det nye bistandsdirektiv er der indgået en aftale om, at udveksling af oplysninger mellem EU landene

fremover skal foregå automatisk. Udmøntning af aftalen AEOI (Automatic Exchange Of Information) sker gennem

implementering i hvert enkelt EU-land.

Modernisering af eKapitals indberetningsløsninger på renteområdet

Projektet vedrører SKATs eKapital-område. eKapital er betegnelsen for de forretningsprocesser, der sikrer, at SKAT

modtager de fornødne oplysninger om borgere og virksomheders indkomster, formue m.v. fra blandt andet den

finansielle sektor.

De indberettede oplysninger blev tidligere kun anvendt til SKATs kontrol af selvangivne oplysninger fra borgere

og virksomheder. I dag udgør de, sammen med lønoplysninger fra eIndkomst, fundamentet for den automatiske

personskatteafregning, der gør, at de fleste borgere alene behøver at tjekke, om SKATs oplysninger er korrekte. I

de seneste år har SKAT endda låst en række felter på årsopgørelsen, således at borgerne ikke længere kan ændre

i en række af de fortrykte oplysninger fra eIndkomst og eKapital.

I takt med denne udvikling mod en mere offensiv anvendelse af indberettede oplysninger er eKapitals strategiske

vigtighed øget. I dag vil fejl eller mangler i data fra eKapital ofte have som direkte konsekvens, at borgere eller

virksomheder betaler for meget eller for lidt i skat – med deraf følgende konsekvenser for retssikkerheden og

skatteprovenuet.

Kravene til eKapital er derfor højere nu end tidligere. Retssikkerheden og skatteprovenuet afhænger af, at SKAT

modtager komplette, korrekte og rettidigt leverede oplysninger gennem eKapital. Dette stiller betydelige krav til

SKATs processer og systemunderstøttelse på området.

Der er derfor behov for en generel modernisering af processer og systemer på eKapital-området. Som led i

skattereformen fra 2012 vedtog folketinget at påbegynde denne modernisering, konkret ved at afsætte penge til

modernisering af eKapitals indberetningsmedier. Projektets overordnede, strategiske formål er at påbegynde denne

modernisering af eKapital.

Aktiviteter og ønsket effekt

Efter indførelsen af løsningen kan SKAT overholde sine lovgivningsmæssige forpligtelser til udveksling (FATCA og

AEOI).

Derudover vil SKAT have fungerende proof of concept for moderniseringen af det samlede eKapital-område og vil

med tiden kunne løfte sig fri af de forældede systemer og processer. Dette sker gennem projektets etablering af:

• En moderniseret teknisk platform

• Et testsystem med tilgængelighed 24/7/365

De grundlæggende processer og systemer blev udviklet i 1960’erne og 1970’erne og er siden gennem

knopskydning og videreudvikling løbende blevet udvidet med nye datatyper og ny funktionalitet. Teknisk er

systemerne forældede, hvilket blandt andet medfører dyr og ufleksibel drift, vedligehold og videreudvikling.

Forretningsprocesserne er ligeledes forældede, hvilket medfører mange manuelle arbejdsgange og lavere

datakvalitet end muligt. Både systemer og processer er endvidere udviklet i en kontekst, hvor eKapitals strategiske

vigtighed var beskeden, hvorfor krav til bl.a. test, sporbarhed og informationssikkerhed var lavere, end hvad der

vurderes som nødvendigt i dag.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6126

Digitalisering og systemer

• En applikation for digital udveksling, og dermed et mønster for implementering af lignende fremtidige

applikationer

• En applikation for moderniseret digital indberetning, og dermed et mønster for implementering af lignende

fremtidige applikationer

• Procesdokumentation og systemdokumentation

• Et koncept for videreudvikling på platformen for så vidt angår:

- Tekniske løsningsmønstre

- Kontraktmæssig ramme

- Styringsmæssig procesafvikling

- En dokumentationsstandard for forretningsprocesser, krav m.v.

Ressourcer og forudsætninger

Sammenhænge og synergier

Kommunikation

Projektet udarbejder målrettede kommunikationsinitiativer over for specifikke målgrupper. Dette vil ske via

skat.dk, projektnyhedsbreve og møder i referencegrupperne. Kommunikation i projektet koordineres af

forandringskoordinatoren

Projektet skal følges op af tiltag i driften til at få indberetterne til at overgå til de nye indberetningsløsninger. Dette

sikres gennem fastsættelsen af årlige målsætninger for området.

Driftsenhederne inddrages løbende i udviklingsarbejdet, bl.a. gennem use case-arbejdet.

Branchen inddrages bl.a. gennem en referencegruppe.

Løsningerne til FATCA og AEOI udvikles af et udviklerteam, der hovedsageligt er bemandet med eksternt

indkøbte udviklere. Teamet består af 6-7 udviklere, der skal forestå design, udvikling og test af løsningerne.

Den daglige ledelse forestås af en ekstern senior projektleder med erfaring i agil udvikling. Derudover består

teamet af en ekstern softwarearkitekt, der vil være teknisk løsningsansvarlig og sikre overholdelse af SKATs IT-

arkitektur m.v. Softwarearkitekten koordinerer med projektets SKAT-interne IT-arkitekt, der instruerer denne og

kvalitetssikrer teamets arbejde. Der er tilknyttet et testteam til projektet, som løbende tester, om de tekniske og

forretningsmæssige krav er opfyldt.

Derudover er der tilknyttet et forretningsteam til projektet som sikre, at forretningens krav til løsningerne bliver

opfyldt.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6127

Digitalisering og systemer

NemVirksomhed

Kontaktperson

Jane Aunstrup Nielsen - Udvikling, SMV og vækst

Formål

Tiltaget skal hjælpe til at gøre det lettere at starte og drive selvstændig virksomhed i Danmark. Man skal kunne

starte virksomhed uden at mestre de mange administrative krav, der stilles fra bl.a. SKATs side: at føre regnskab,

at kende moms- og skatteregler, og at kunne gennemskue de mangfoldige selvbetjeningsløsninger, som skal

anvendes.

Baggrund og væsentlighed

Enkeltmandsvirksomheder bruger relativt set meget tid på at bogføre og afregne skat og moms. Samtidig begår

de mange indberetningsfejl, og SKATs compliancemålinger viser, at enkeltmandsvirksomheder står for mere end

halvdelen af skattegabet for virksomheder.

Den administrative byrde falder særligt tungt på de mindste virksomheder, der oplever kravene til blandt

andet bogføring som ude af trit med deres virkelighed og derfor ofte vælger mere pragmatiske tilgange. Den

administrative byrde svækker virksomhedernes evne og vilje til at overholde reglerne, ligesom den udgør en

barriere for vækst og innovation.

NemVirksomhed skal give et kvalitetsløft, understøtte enkeltmandsvirksomhedernes bogføring og give mulighed for

let, korrekt og rettidig indberetning og betaling af skat og moms. Dette skal ske ved primært at udvikle interfaces og

en bogføringsguide, der gør det lettere for virksomhederne.

SKAT udvikler med NemVirksomhed en række interfaces, som regnskabsudbyderne skal tilpasse til deres

regnskabssystemer. Virksomhederne kan herved få betalingsinformation og betale fra deres regnskabssystem, hvis

det understøtter denne mulighed. Dertil kommer, at SKAT udvikler en bogføringsguide, som understøtter bogføring,

der ligeledes skal integreres i regnskabssystemerne. Hermed kan regelefterlevelsen forbedres, da virksomhederne

i højere grad forventes at betale den korrekte skat og moms til tiden.

Projektet bidrager dermed også til øget effektivitet for virksomhederne gennem samspil med regnskabssystemerne,

øget digitalisering og lettere indberetningsmuligheder for målgruppen. Dette skal medvirke til at opfylde regeringens

Vækstplan 2014.

De forbedrede digitale indberetningsløsninger vil således ikke alene kunne spare tid for virksomhederne, men

også give mulighed for større regelefterlevelse til gavn for både virksomheder, SKAT og samfundet som helhed.

Dermed vil NemVirksomhed være med til at reducere skattegabet, idet kvaliteten af bogføringen ved anvendelse af

bogføringsguiden vil reducere antallet af fejl. Således vil virksomhederne i højere grad blive beskattet korrekt, og

der vil kunne genereres et øget skatteprovenu.

Med NemVirksomheds-projektet vil enkeltmandsvirksomhedernes administrative pligter over for SKAT samle

sig i én brugergrænseflade, nemlig i deres regnskabssystem. Virksomhederne behøver ikke at logge på SKATs

systemer for at foretage deres indberetninger, og de vil også kunne søge vejledning vedr. disse processer via deres

Aktiviteter og ønsket effekt

15 % af enkeltmandsvirksomhederne får ikke indberettet deres moms ved fristernes udløb og 5 % af

virksomhederne får ikke angivet deres resultat af virksomhed på selvangivelsen. De manglende moms- og

skatteindberetninger resulterer i foreløbige fastsættelser af moms og taksationer, der presser restancerne kunstigt

op. Samtidig mangler virksomhederne overblik over, hvad de skylder i skat gennem året. Det resulterer i et

skattesmæk ved årets udgang med risiko for efterfølgende restance og konkurs eller overskydende skat, som

kunne være brugt på investeringer i årets løb.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6128

Digitalisering og systemer

regnskabssystem samt på de nye sites på skat.dk.

Tiltaget skal samlet set hjælpe til med at gøre det lettere at starte og drive selvstændig virksomhed i Danmark.

Ressourcer og forudsætninger

Projektet er estimeret til at koste ca. 40 millioner kroner.

Med NemVirksomhed er der tale om et helt nyt koncept med store afhængigheder til eksterne samarbejdspartnere,

hvilket er et centralt element i projektets risikoprofil – både i forhold til muligheder og trusler i forhold til at opnå

projektets gevinster. Samarbejdet med de eksterne interessenter er således et højt prioriteret element i projektets

risikostyring og handlingsplaner.

De væsentligste risici er:

• Kompleksitet i løsningerne. Det viser sig mere komplekst end forventet at få sat projektets delelementer

sammen, så det fulde potentiale opnås. Dette kan f.eks. være bogføringsguiden, som er baseret på et

komplekst lovgrundlag.

• Interessenterne ønsker ikke at være med i den påtænkte løsning: Regnskabsudbydere ønsker ikke at

udvikle deres regnskabsprogrammer til at understøtte alle de enkelte interfaces.

Virksomhedernes tilslutning til NemVirksomhed: Virksomhederne ser ikke og forstår ikke behovet for

tilslutning til Nemvirksomhed-konceptet enten pga. økonomi eller andet.

Sammenhænge og synergier

Kommunikation

Måden at få brugerne og de forskellige interessenter i tale er ikke helt entydig. De mange små virksomheder skal

både nås i forbindelse med start af virksomhed, og når de er i drift. Det store antal (uorganiserede) leverandører af

bogføringssystemer gør, at de ikke kan tilgås informationsmæssigt via en interesseorganisation. En eksternt rettet

kommunikationskampagne ligger derfor i planerne for projektet.

NemVirksomhed har en tydelig sammenhæng til projekt Nyt Servicekoncept samt andre projekter, der fokuserer på

helt små virksomheder. Der samarbejdes desuden med Erhvervsstyrelsen vedr. tilslutning til NemVirksomhed via

virk.dk og om at udvikle standardiserede kontoplaner.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6129

Digitalisering og systemer

Pilot for kundeoverblik

Kontaktperson

Rasmus Tolstrup og Tom Kruse - Udvikling, Kunder og forandring

Formål

Tiltaget skal afprøve virkningerne af et kundeoverblik på et afgrænset område i SKAT. Momsområdet er udvalgt

som pilotområde, da data her er relativt let tilgængelige. Formålet er ud over indsamling af erfaringer at understøtte

en effektiv kundebetjening.

Baggrund og væsentlighed

Medarbejdere i SKATs kundecenter mangler i øjeblikket et samlet kundeoverblik. I stedet benytter de sig af et stort

antal systemer, hvoraf mange er af ældre dato og med begrænset funktionalitet. Dette resulterer i et effektivitetstab,

en suboptimal kundebetjening og frustrationer hos medarbejderne.

Det er derfor ønskværdigt med et samlet kundeoverblik, der effektivt understøtter medarbejdernes arbejdsgange og

bidrager til en mere ensartet og effektiv serviceoplevelse.

Et samlet kundeoverblik med integreret opsamling af signaler fra kundekontakten kan således bidrage væsentligt til

overordnede mål om effektivisering, tilfredshed, regelefterlevelse og retssikkerhed.

Aktiviteter og ønsket effekt

Tiltaget bygger videre på erfaringerne fra tidligere foranalyse i 2010, og der er indgået et samarbejde med

Microsoft om at levere en prototype, som kan afprøves i drift, for at give de fornødne erfaringer til en businesscase.

Prototypen afprøves over en periode på tre måneder for at indsamle erfaringer, hvorefter der laves en endelig

indstilling ift. om det er en løsning, som skal udbredes til flere processer i kundeservice.

Ressourcer og forudsætninger

Der trækkes på ressourcer i Kundecentret, Kunder og Forandring, Støtte og servicestrategi og IT.

Et kommende projekt vil skulle indgå i vores pipeline for IT-projekter. Det må forventes, at der skal afsættes ikke

ubetydelige menneskelige og økonomiske ressourcer til gennemførsel af projektet.

Det er en forudsætning for succes, at det er muligt at samle data fra relevante systemer i et konsolideret

kundeoverblik, og at disse data i fornødent omfang kan omsættes til handlingsanvisende informationer. Der er

således behov for tidligt at involvere den nye afdeling for data og analyse.

Sammenhænge og synergier

Et samlet kundeoverblik og effektiv opsamling af signaler fra kunde-betjeningen er centralt ift. at understøtte

kundecentrets opgaver og en løbende forbedringskultur i kundeservice, der også rækker ud mod andre

forretningsområder i SKAT.

Det skal afklares, om målgruppen alene er medarbejdere i kundecentret, eller om systemet kan udformes på en

mere fleksibel måde, så systemet i sin helhed eller enkelte delkomponenter også kan anvendes bredere.

Der har været et udbud af vores telefoniplatform, og det er derfor vigtigt, at de kommende funktionaliteter i

telefonisystemet kan integreres i kundeoverblikket.

Projektet etableres på en standardiseret systemplatform fra Microsoft, og målsætningen er at håndtere ca. 80%

af henvendelserne på momsområdet, hvilket betyder, at der er data, som kun anvendes i relativt få tilfælde ikke

indarbejdes i pilotløsningen. Der er altså ikke tale om en 100% løsning inden for momsområdet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6130

Digitalisering og systemer

Signaler fra kundekontakten opsamles i det såkaldte Kunde Informations System (KIS), der er baseret på en

manuel logning på baggrund af kategorier i en træstruktur. Der skal tages stilling til, hvorvidt der skal arbejdes

videre med manuel logning, eller om dette på sigt skal erstattes med automatisk kategorisering på baggrund af

analyse af taledata.

Der foregår ligeledes en kortlægning af processen for e-mail håndtering, der kan bidrage med input ift., hvordan et

kundeoverblik bedst understøtter denne opgave.

Kommunikation

Vi er opmærksomme på, at der ligger en væsentlig kommunikationsopgave både i projektforløbet og i forbindelse

med implementeringen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6131

Digitalisering og systemer

TastSelv Selskabsskat (DIAS)

Kontaktperson

Thea Sand - IT, projektchefer

Jeanette Nielsen - Udvikling, Selskaber og digitalisering

Formål

At sikre, at SKAT kan tilbyde en brugervenlig løsning til indberetning af selskabsselvangivelsen. TastSelv

Selskabsskat vil samtidig sikre en bedre registrering af data.

Baggrund og væsentlighed

SKAT har hidtil modtaget langt de fleste selskabsselvangivelser på papir, og SKAT har forestået indtastning af

de indsendte blanketter. Med idriftsættelsen af TastSelv Selskabsskat er det blevet obligatorisk for selskaberne

at indberette digitalt. Der vil således ske en automatisering og effektivisering af processen for modtagelse af

selskabsselvangivelsen.

TastSelv Selskabsskat skal gøre det nemmere for selskaberne at selvangive det korrekte grundlag for

selskabsskatten. Løsningen vil samtidig effektivisere arbejdsgange i SKAT.

Aktiviteter og ønsket effekt

Der er nedsat et projekt til gennemførelse af den nye indberetningsløsning. Projektet forestår afdækning og

beskrivelse af krav til indberetningsløsningen, styring af udvikling af løsning i samarbejde med leverandør,

integrationer til andre systemer, kommunikation med interne og eksterne interessenter m.v.

TastSelv Selskabsskat indeholder:

• Grundregistrering:

Selskaberne får fuldt overblik over egne registreringsforhold på selskabsskatteområdet. Endvidere skal

selskaberne efterleve indberetningspligter og anmodninger fuldtud digitalt, hvilket ikke har været muligt

tidligere.

• Selskabs- og fondsselvangivelsen:

Digital selvangivelse for 250.000 selskaber, fonde og foreninger i maj 2015. Udbygges med forslag til

underskudsfremførsel for særbeskattede selskaber i juni 2015, dvs. ca. halvdelen af selskaberne.

• Compliance/SKAT:

Digitaliseringsstrategien efterleves på selskabsskatteområdet, og digitaliseringsgraden øges til næsten

100%, idet selvangivelsen nu er obligatorisk digital (kun kulbrinte- og andelsbeskattede er undtaget)

• Der kommer bedre styr på ca. 300 mia. kr. i fremførselsberettigede underskud (herunder øget provenu på

op til 25 mio.kr. i årligt efter tilbageløb)

Det forventes, at idriftsættelsen af TastSelv Selskabsskat på sigt kan effektivisere arbejdsgange både hos

virksomhederne og hos SKAT. Herunder vil den fulde underskudsregistrering være et vigtigt redskab i forhold

SKATs målsætning om at sikre den korrekte skattebetaling.

Ressourcer og forudsætninger

Der foretages løbende vurdering af, hvorvidt der er afsat de nødvendige ressourcer til gennemførelse af projektet. I

forbindelse med idriftsættelsen skal afsættes yderligere interne ressourcer til håndtering af:

Baggrunden for tiltaget har samtidig været at opnå en korrekt registrering af selskabernes underskudssaldi.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6132

Digitalisering og systemer

• Henvendelser for virksomhederne

• Fejlrettelser og fejlhåndtering

• Kommunikation i øvrigt

Sammenhænge og synergier

I projektet foretages løbende en vurdering af sammenhænge til eksisterende aktiviteter og andre tiltag. Der er på

baggrund heraf foretaget en afgrænsning af projektet.

Udviklingen af TastSelv Selskabsskat er sket i en løbende dialog med eksterne interessenter i form af møder og

fremvisning af prototype. Der vil være behov for at fortsætte dialogen også efter idriftsættelsen af løsningen.

Kommunikation

Der er et væsentligt behov for både intern og ekstern kommunikation. Projektet har udarbejdet en

kommunikationsplan.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6133

Digitalisering og systemer

Årsopgørelse 15 (ÅROP15)

Kontaktperson

Trine Jensen - Udvikling, Person

Formål

Projekt Årsopgørelse 2015 har til formål at levere en årstilpasset version af SLUTsystemet, herunder at

implementere lovgivning og administrative forbedringer, således at systemet sikrer en korrekt og overskuelig

skatteopgørelse og skatteberegning for fysiske personer.

Projektets primære formål er at sikre regelefterlevelse, automatisering, digitalisering og effektive processer på

personafregningsområdet.

Baggrund og væsentlighed

Folketinget har besluttet, at der skal udvikles et nyt system, der kan tilvejebringe en større træfsikkerhed i forhold til

værdien af handel og vandel af vurderingen af ejendomme.

Initiativet sker som følge af kritik fra bl.a. Rigsrevisionen omkring de nuværende systemmæssige procedurer for

vurdering af ejendomme.

Øvelsen er forbundet med meget høj væsentlighed.

Aktiviteter og ønsket effekt

Det daglige arbejde organiseres, herunder ledes og fordeles, i regi af en aftalt samarbejdsmodel mellem SKAT og

ICE, med en beskrevet ansvarsfordeling i forhold til integrationer til og tilpasning af eksisterende it-systemer og

data.

Ressourcer og forudsætninger

Arbejdet varetages med de ressourcer, der ligger i forlængelse af de aftalte ansvarsområder hos SKAT.

Sammenhænge og synergier

Parallelt med udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem gennemføres Grunddataprogrammet.

Grunddataprogrammet medfører nedlæggelse af en række registre, som i dag anvendes i forbindelse med

fastsættelse af ejendomsvurderingen og fastsættelse af ejendomsværdiskatten, herunder Ejendomsstamregistret

(ESR). Dette medfører en række forretningsafklaringer samt etablering af nye integrationer.

Kommunikation

Idriftsættelsen af de nye procedurer skal formentlig understøttes en væsentligt kommunikationsindsats, herunder

fra SKATs side.

Med dette udgangspunkt skal SKAT sikre de nødvendige tilretninger og integrationer af de systemområder, der

ligger inden for SKATs ansvarsområde. Disse tilretninger af nævnte systemområder skal tilvejebringe en korrekt

beregnet skat på baggrund af de indgåede vurderingsoplysninger.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6134

Lederudvikling i Kundeservice

Professionalisering af ledelsen og styrkelse af

ledelseskraften i Kundeservice

Kontaktperson

Lars Tjærby Rasmussen - Udvikling, Støtte og servicestrategi

Lene Nybro Aalborg – HR, HR-Partnere og rekruttering

Formål

Denne indsats rummer en række aktiviteter vedrørende lederudvikling i Kundeservice. Formålet med indsatserne

er at professionalisere ledelsen og styrke ledelseskraften hos ALLE ledere i Kundeservice.

Det er et stærkt ønske, at lederne i Kundeservice arbejder med at blive endnu stærkere i deres ledelse, herunder

med yderligere fokus på en styrkebaseret ledelsestilgang.

Der ønskes en ændret kultur, hvor der fokuseres på forbedringer og optimeringer i en kontinuerlig cyklus i stedet

for fejl og mangler. Formålet er at øge motivationen, engagementet og stoltheden hos den enkelte medarbejder og

leder og i sidste ende at forbedre organisationens performance og innovationsevne.

Filosofien er, at vi, i stedet for at ”lappe huller” og overkomme svagheder og begrænsninger, fokuserer på at udvikle

styrkeområderne. Man skal bringe styrkerne i spil og håndtere svaghederne.

Baggrund og væsentlighed

Baggrund:

I 2014 arbejdede den samlede ledelse i Kundeservice med fokus på styrkebaseret ledelse gennem et projekt med

udgangspunkt i implementering af kundeservicestrategien.

Den lave tilfredshed kan influere på motivation, engagement, effektivitet, sygefravær mv. for medarbejderne, og

kan dermed have stor indflydelse på den enkelte medarbejders performance.

Resultaterne i MTU 2014 viste forbedringer på en lang række områder, men viste også en række blivende

fokusområder.

Desuden har en række ledere ytret ønske om at få yderligere redskaber og træning i at kunne arbejde

styrkebaseret.

Det er ønsket fra ledelsen i Kundeservice, at der arbejdes med at øge motivation og engagement i

forretningsområdet, og igennem dette tiltag skabe merværdi og en bedre performance- og udviklingskultur.

Væsentlighed:

SKAT er fortsat underlagt en række effektiviseringskrav over de næste år. Samtidig skal restancerne reduceres,

kundetilfredsheden øges, ressourceforbruget minimeres og skattegabet mindskes.

Forudsætningen for at leve op til disse krav og målsætninger er en effektiv og sund organisation.

Baggrunden for at arbejde med og styrke ledelseskraften i Kundeservice var bl.a., at MTU’en i 2013 viste, at

medarbejdernes tilfredshed på en række vitale områder var relativ lav. Generelt mangler der således en forståelse

af nødvendigheden af forandringerne i SKAT. Hertil kommer, at medarbejderne generelt mener, at der ikke er

sammenhæng mellem arbejdsindsats og belønning, og at vi ikke er gode til at anvende viden/erfaringer og

samarbejde på tværs af organisationen. Endelig er medarbejderne ikke stolte af at arbejde i SKAT og er generelt

ikke tilfredse med arbejdspladsen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6135

Lederudvikling i Kundeservice

Aktiviteter og ønsket effekt

Aktiviteter:

Indsatsen/projektet vil indeholde en lang række aktiviteter, der involverer underdirektører og personaleledere i hele

forretningsområdet.

De nøjagtige aktiviteter vil først blive foldet ud, når resultaterne af ledervurderingen i foråret 2015 kendes, samt når

der er identificeret tiltag i i TAK-programmet. Endelig afventes de endelige erfaringer fra ”90-dages-programmet”

om sammenhængen mellem styrkebaseret ledelse og målsættende ledelse.

Men allerede nu forventes det, at der udarbejdes en ”pakke” af mulige tiltag, redskaber og værktøjer, som lederne i

Kundeservice kan vælge at arbejde med.

Således har alle personaleledere lavet en 100-dages plan foråret 2015, og denne vil blive gentaget i efteråret.

Samtidig er direktør og underdirektører i gang med et træningsforløb i kommunikation.

En mulighed vil også være at arbejde videre med styrkelse af ledergrupperne.

Endelig kan der allerede nu ses mulighed for at arbejde videre med skygge coaches for personalelederne.

Ønsket effekt:

Det er målet, at medarbejderne oplever bedre ledelse via øget ledelseskraft. Det skal opleves som en ændret

lederadfærd, hvor fokus drejes mod styrker og hvad vi kan, frem for hovedsagligt at beskæftige sig med

de områder, hvor vi ikke excellerer. Dette fokus skal give en øget motivation og et øget engagement hos

medarbejderne, og dermed en bedre performance.

Ressourcer og forudsætninger

Der skal afsættes ressourcer til det samlede ”program” i hhv. HR (særligt HR-partnerne) til konceptudvikling,

planlægning og gennemførelse, i Udvikling til styring og udvikling af initiativerne samt hos de enkelte ledere.

Endelig er det en forudsætning for en succesfuld implementering, at der opnås en bred accept af indsatsen.

Sammenhænge og synergier

Tiltagene har sammenhæng med:

• opfølgning på lederevaluering 2015

• mini-MTU som gennemføres i et antal afdelinger i Kundeservice

• ledelse og kultur i TAK-programmet

• projektet om sammenhængen mellem styrkebaseret ledelse og målsættende ledelse

Kommunikation

Indsatserne kræver, at der kommunikeres løbende til både ledere og medarbejdere om status, fremdrift, samt

hvad der forventes af de forskellige interessenter. Der vil blive udarbejdet en kommunikationsplan, således at både

medarbejdere og ledere kan følge med i udviklingen af aktiviteten.

Derudover vil fokus blive rettet mod eksisterende tilbud i SKATs kompetenceportefølje, fx kurser i positiv psykologi.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6136

Medarbejderudvikling

Øget kundefokus (pilot)

Kontaktperson

Jakob Nedergaard Mortensen og Heidi Mølgaard Laustsen - Udvikling, Støtte og servicestrategi

Formål

Udvikling er blevet udvalgt til at gennemføre en pilot for et forløb rettet mod øget kundefokus; altså et forløb,

som overordnet skal gøre medarbejderne endnu bedre til at tage udgangspunkt i – og i højere grad involvere –

kunderne, når vi udvikler nye serviceløsninger, og som skal gøre os i stand til at se fordelene ved at tænke i kunder

og ulemperne ved ikke at tænke i kunder.

Baggrund og væsentlighed

Den første udgave af kundeservicestrategien satte ord på en ambition om at yde en god og målrettet kundeservice

med kunden i centrum. Der er dog fortsat et behov for at forstå, hvad god kundeservice er, og hvordan vi yder en

god kundeservice.

Aktiviteter og ønsket effekt

Forløbet skydes i gang med et kick-off-arrangement for hele Udvikling ultimo februar 2015. På dagen vil rammen

for forløbet blive sat, og ved hjælp af bl.a. to eksterne oplægsholdere vil afdelingen få en viden om fordelene ved at

tænke i kunder, hvordan andre har gjort det, og hvad de har fået ud af det.

Kick-off-dagen vil blive efterfulgt af to temadage, som afholdes kontorvist: 1) En dag, hvor servicedesignere vil

undervise i, hvordan kunden kan sættes i fokus, og hvordan kundens behov kan afdækkes, og 2) en dag, hvor

kontorerne vil fokusere på samarbejdet med de interne kunder, og hvordan det kan blive endnu bedre. Ledere og

medarbejdere fra de øvrige afdelinger i Kundeservice vil blive inviteret til at bidrage med deres erfaringer på begge

temadage.

Efter den første temadag skal afdelingen være i stand til at afdække kunderejser, og vigtigheden af at tænke på

tværs af organisationen skal stå klart for alle.

Efter den anden temadag skal den enkelte medarbejder helt konkret vide, hvad vedkommende skal gøre for at få

samarbejdet med de interne kunder til at fungere endnu bedre.

Forløbet kan ses som en tragt, hvor der zoomes mere og mere ind på det enkelte kontors opgaver, jo længere i

forløbet vi kommer. Derfor vil temadagen om de interne kunder blive faciliteret af de respektive kontorchefer ved

hjælp af en drejebog, som kontorcheferne kan benytte sig af, i det omfang det giver mening, og som skal kunne

tilpasses det enkelte kontors opgaver. Derudover vil de kontorchefer, der ønsker det, få stillet en proceskonsulent

fra HR til rådighed til at facilitere dagen.

Forløbet vil blive afsluttet med en evaluering, hvorefter det vil blive besluttet, om tilpassede forløb skal

gennemføres i øvrige afdelinger i Kundeservice.

Ressourcer og forudsætninger

Forløbet vil blive gennemført af interne ressourcer i Udvikling.

Der er således behov for helt konkrete værktøjer til, hvordan den enkelte medarbejder enten kan yde en god

kundeservice direkte til kunden eller kan bidrage til at andre kan yde en god service, eller til at kunden på anden vis

får en god oplevelse med SKAT.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6137

Medarbejderudvikling

Sammenhænge og synergier

Erfaringerne fra pilotforløbet kan bruges til evt. at initiere tilpassede forløb i øvrige afdelinger i Kundeservice,

ligesom de kan bidrage med input til TAK-programmet.

Kommunikation

For at fastholde momentum undervejs i forløbet vil der være behov for løbende kommunikation internt i Udvikling.

Derudover vil der være behov for at kommunikere om resultaterne af evalueringen og om eventuelle relaterede

forløb i øvrige afdelinger.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6138

Øvrige projekter

Automatic Exchange Of Information

Kontaktperson

Erling Andersen - Udland, SGI

Formål

SKATs Globale Informationsudveksling (SGI) skal sikre, at SKAT lever op til Danmarks internationale forpligtelser

om afgivelse af informationer, og at SKAT modtager og nyttiggør de informationer, vi får fra hele verden, som følge

af indgåede aftaler.

Herunder skal der udarbejdes en konkret model for nyttiggørelse af de informationer, som fra efteråret 2015 vil tilgå

SKAT fra udlandet i forbindelse med Automatic Exchange Of Information.

Baggrund og væsentlighed

Ansvaret for udveksling af informationer med udlandet er placeret i Kompetent Myndighed. Sagt kort skal

al udvekling med udlandet ske via Kompetent Myndighed, som i dag varetages af SGI i Kundeservice vedr.

automatiske informationsudvekslinger og Indsats vedrørende spontane og rekvirerede kontroloplysninger.

Alle informationer fra udlandet betragtes og anvendes i dag som enkeltstående kontroloplysninger, men i fremtiden

vil de automatisk udvekslede informationer være at betragte som andre 3. partsindberettede informationer.

Til brug ved spontane og rekvirerede informationer har Danmark indgået en række udvekslingsaftaler.

Vedrørende konkrete aftaler om automatisk informationsudveksling – AEOI – er der de seneste år indgået en

række konkrete politiske aftaler. Det er: FATCA – Foreign Account Tax Compliance Act. Visse finansielle poster.

2015. DAC 1 – EU-aftale - udveksling af oplysninger om lønindkomst, pension, bestyrelseshonorar, ejendom og

livsforsikring mellem EU-lande. Danmark - løn, pension og ejendom. 2015 (Løn og pension). 2016 (Ejendomme).

CRS – Common Reporting Standard. OECD-aftale. Visse finansielle poster. 2017 – og TRACE - Treaty Relief and

Compliance Enhancement. OECD-aftale – på vej. Skattetræk af udbytte og renter.

Der er en klar politisk forventning om, at alle de informationer, som SKAT modtager fra udlandet, nyttiggøres ved

opgørelse af den dansk skattepligtige globalindkomst.

Aktiviteter og ønsket effekt

SGI i Kundeservice skal - vedrørende informationer om personer og virksomheder modtaget i henhold til aftalerne

om fx FATCA, DAC 1 og CRS - i perioden frem til 31. december 2017 tværgående i SKAT opbygge og igangsætte

de nødvendige processer, som betyder, at der sker sammenholdelse af de globalt modtagne informationer med

personers og virksomheders danske indkomstopgørelse for at sikre, at der er betalt korrekt dansk skat.

Det skal kunne dokumenteres, at de indgåede informationsudvekslingsaftaler er anvendt aktivt, og at de politiske

aftaler er realiseret ved at de brugbare og identificerbare informationer nyttiggøres i SKAT.

Ressourcer og forudsætninger

Ressourcer og forudsætninger Projektet gennemføres med interne ressourcer. Dog vil der blive brug for eksterne

it-ressourcer i forbindelse med systemtilpasninger o.lign.

Sammenhænge og synergier

Der er en tydelig sammenhæng til det politiske krav om, at SKAT nyttiggør de informationer, som kan hentes fra

udlandet.

Endvidere sammenhæng til den generelle styrkelse af SKATs internationale profil, som SGI har ansvaret for.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6139

Øvrige projekter

Kommunikation

Der er ikke planlagt kommunikationsaktiviteter.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6140

Øvrige projekter

Forberedelse af implementering af ICE

Kontaktperson

Jørgen Wissing Jensen - Udvikling, Person

Formål

Arbejdet har til formål at sikre en korrekt afregning af skat på ejendomsområdet i takt med, at vurderinger af

ejendomme sker via det nye vurderingssystem (ICE). Dette forventes fra 2017-vurderingen.

Baggrund og væsentlighed

Baggrunden for tiltaget er dels at sikre en korrekt skatteberegning, samt at sikre at leverancerne er automatiseret,

der hvor de kan være det, så kunden skal gøre mindst muligt, og der hvor kunden skal supplere med oplysninger,

foregår det brugervenligt.

Der samles ligeledes et overblik over de leverancer, der implementeres i årets opgørelse. Overblikket skal bruges

dels til at sikre interne ressourcer, samt til at sikre at både interne og eksterne interessenter får den relevante

information og vejledning.

Aktiviteter og ønsket effekt

De konkrete aktiviteter, der er omfattet af årsopgørelsen, er:

• Testet SLUT-systemkompleks, tilpasset gældende lovgivning

•

Kravspecifikationer til leverandør

• Ekstern og intern information og vejledning

• Aftaler om ændring af relevante manuelle processer som følge af systemændringer

Ressourcer og forudsætninger

Der er tilknyttet 11 procesejere og 6 systemejere til projektet. Derudover en projektleder, en testmanager og 2

projektstyringskonsulenter.

Til brug til sparring af opgaveløsningerne, test og udarbejdelse af bl.a. intern vejledning er der tilknyttet ressourcer

fra driften (Person, Udland, Erhverv og KC).

Projektets budget er årligt på ca. 70 mio. kr. inkl. interne ressourcer.

Sammenhænge og synergier

Der er sammenhænge til andre projekter, fx kan nævnes Forskud og DS15 (MIF).

Kommunikation

Projektet sikrer, at der er udarbejdet internt og eksternt vejledningsmateriale, samt at den interne undervisning er

gennemført.

Projektet sikrer ligeledes ledelsesinformation, samt at pressefunktionen er velorienteret.

Effekterne af de konkrete aktiviteter er bl.a. årsværksbesparelser hos administrationen og reduktion af skattegabet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6141

Øvrige projekter

Nyt servicekoncept

Kontaktperson

Bo Steinicke - Udvikling, Kunder og forandring

Formål

Projektet skal øge SKATs innovationskraft, forbedre SKATs kundetilfredshed og nedsætte SKATs udviklingstid.

Baggrund og væsentlighed

SKAT har et ønske om at få flere erfaringer med at arbejde agilt med kunden i centrum. Projektet skal derfor ses

som en form for pilotprojekt til at afprøve nye metoder, som kan komme hele SKAT til gode.

Et par nøgleprincipper er:

• At inddrage kunderne meget tidligt i valideringen af ideer og kun gå videre med en ide, hvis den på

tegnebrættet giver mening for kunderne.

• At udvikle minimale produkter for at nå hurtigere på markedet og dermed hurtigere skabe værdi for

kunderne og læring om deres brug, som kan anvendes til videreudvikling af produkter.

Aktiviteter og ønsket effekt

Projektet har et metode- og et produktperspektiv.

Metodesporet handler om at afprøve agile innovationsmetoder og designprincipper til at øge SKATs

innovationskraft og nedsætte udviklingstiden.

Derudover vil projektet forsøge at øge kundetilfredsheden ved at levere mindst otte, digitale løsninger, som skal

lette skatteopgaven for borgere og virksomheder. Løsninger udvikles i fem produktspor, der alle er kendetegnet ved

at gå fra ide til lancering på højst et halvt år.

Det drejer sig blandt andet om disse løsninger:

• En app som kan indpakke en lang række forskellige services fra SKAT

• En app med en personlig virksomhedskalender

• En app til at hjælpe med at digitalisere bilag og guide i momsfradrag

• En app til at bestille dagsbevis til gulpladebiler på mobilen

• En løsning til at give borgere besked om at rette deres forskud eksempelvis ved boligkøb.

Ressourcer og forudsætninger

Der er afsat 20 mio. kr., og tre interne årsværk til projektet.

Sammenhænge og synergier

Sammenhænge og mulige synergier varierer fra produkt til produkt, men der kan opstå synergier fx i samarbejdet

med NemVirksomhed omkring bilagsservice og med autoforskud omkring beskedservice.

Projektet har udviklet en række kundepaneler til brug for den løbende validering af ideer og løsninger hos

kunderne. Panelerne kan i høj grad bredes ud og anvendes andre steder i SKAT.

Udbredelsen af metoder/erfaringer til resten af organisationen vil blandt andet ske ved at afholde workshops, åbent

hus, featureuger og ved gennem projektets løbetid at inddrage flere og flere relevante medarbejdere fra resten af

SKAT.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6142

Øvrige projekter

Kommunikation

Projektet kommunikerer løbende med borgere og virksomheder via kundepaneler, og internt via artikler i Indblik.

Derudover vil der formentlig komme presseomtale.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6143

Øvrige projekter

SKAT som dataprovider – Modernisering af

SKATs udstilling af data

Kontaktperson

Pia Vendelbo Danielsen, Jan Nielsen og Jens Heilmann - Udvikling, Kunder og forandring

Formål

Modernisering af SKATs dataudstillingsløsninger og processer skal sikre, at SKAT professionelt, fleksibelt og

effektivt kan understøtte den øgede efterspørgsel efter SKAT data, og at andre organisationer – offentlige såvel

som private – kan genanvende data til at automatisere og effektivisere deres forretningsprocesser.

Baggrund og væsentlighed

SKAT bliver i stigende grad mødt af efterspørgsel på data. Fx peger flere initiativer i regi af Digitaliseringsstrategien

på genbrug af de data, som SKAT er i besiddelse af, til brug for digitalisering og effektivisering på tværs af den

offentlige sektor.

Hvor behovet for data tidligere kunne honoreres ved adgang til skærmopslagsløsninger eller specifikke filudtræk,

går behovet nu i retning af træk via system-til-systemløsninger, således at data kan distribueres fleksibelt og

herefter indarbejdes i digitale fagløsninger eller selvbetjeningsløsninger hos de eksterne databrugere.

SKAT har kun begrænset systemunderstøttelse til at videregive data til eksterne databrugere.

Flere af SKATs udstillingsløsninger – undtaget eIndkomst og eSKATdata – baserer sig på umoderne, ufleksible og

leverandørafhængige systemer. Udviklingen indtil nu har båret præg af knopskydninger ovenpå de eksisterende

løsninger, der typisk kun tilgodeser én specifik databrugers helt specifikke behov. En dyr og utilfredsstillende

løsning.

Ved en modernisering af udstillingen af data vil SKAT sikre en fleksibel, generisk og fremtidssikret løsning således,

at SKAT fremadrettet potentielt vil kunne honorere et hvert nødvendigt og sagligt formål med genanvendelse af

SKATs data. Data vil ligge klar som en hyldevare, der kan distribueres fleksibelt, hvilket i det store perspektiv vil

være en langt billigere løsning for vores databrugere. Dermed kan SKAT efterkomme den øgede efterspørgsel, og

dermed vil SKAT i høj grad understøtte Digitaliseringsstrategien og generelt den øgede genbrug af data.

Løsningen vil endvidere understøtte, at borgere og virksomheder kun skal indberette data én gang til det

offentlige og vil i høj grad være med til at mindske muligheden for snyd og fejl i udbetaling af ydelser på tværs

af den offentlige sektor. Dette vil indirekte mindske antallet af offentlige restancer, ligesom kvaliteten af data og

indberetninger vil øges.

Aktiviteter og ønsket effekt

SKAT har så småt påbegyndt den nødvendige modernisering af flere grundsystemer, hvilket er en forudsætning

for en fleksibel udstilling. Ligeledes har SKAT gennemført en foranalyse af forudsætningerne for etablering

af en generisk udstillingsløsning. En analyse, der har kortlagt de mest presserende behov for data og

distributionsløsninger, samt en grovskitse og medfølgende groft skøn på udgifter til en systemløsning, der vil kunne

honorere disse mest presserende behov. Pt. arbejdes der på at kvalificere både løsning og skøn ved idéfasen, som

er første led i et egentligt projekt.

Ressourcer og forudsætninger

For at udmønte visionen om SKAT som Dataprovider er det en forudsætning, at der afsættes de nødvendige

ressourcer i SKAT til at etablere et projekt til udvikling af en moderne dataudstillingsløsning. Ligeledes er det en

forudsætning, at de offentlige og private parter, som ses at have den største gevinst ved etablering af løsningen,

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6144

Øvrige projekter

er villige til at indgå i et samarbejde både omkring løsningssetup og medfinansiering af den nødvendige

systemudvikling.

Sammenhænge og synergier

Løsningen vil understøtte, at offentlige myndigheder fx udbetaler sociale ydelser på et korrekt grundlag, således

at muligheden for fejl og snyd mindskes. Fejludbetalinger ender ofte som restancer til det offentlige, hvilket er en

ressource- og tidskrævende proces.

Især vil Kommunerne og ATP være vigtige samarbejdspartner, da de nuværende udstillingsløsninger ikke fuldt ud

kan understøtte myndighedernes forestående konkurrenceudsættelse af eksisterende fagløsninger.

SKAT er ligeledes løbende i dialog med bl.a. finanssektoren, der modtager data til kreditvurdering og finansiel

rådgivning via eSKATdata løsningen, som er udviklet i et samarbejde mellem sektoren og SKAT. En løsning der

løbende ønskes forbedret og udvidet og som tænkes indarbejdet i den generelle moderniserede udstillingsløsning.

Da gevinsten ved en moderniseret udstillingsløsning skal ses i et tværoffentligt og samfundsmæssigt perspektiv, og

de store potentialer vil kunne hentes i effektiviseringer hos databrugerne, stiles der mod at få konsensus omkring

en finansieringsmodel, hvor databrugerne medfinansierer løsningen og trækket herpå.

Kommunikation

Ingen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6145

Øvrige projekter

Tag ansvar for kunden (TAK)

Kontaktperson

Steen Hertzum Kirchhoff - Udvikling, Kunder og forandring

Formål

• Vi investerer i bedre kundeservice, fordi det giver bedre kvalitet, bedre trivsel og øget effektivitet

• Vi har valgt TAK som metode til at udvikle organisation, kompetencer, kultur, ledelse og processer i SKAT,

fordi TAK sætter kunden i centrum

• Vi tager ansvar for kundens oplevelse af kontakten med SKAT, fordi vi derved tager medansvar for SKATs

omdømme

• Vi bidrager alle til, at SKAT leverer god kundeservice

Baggrund og væsentlighed

Indtil nu har kundeservice fokuseret meget på interne processer og optimering, og mindre på kundens behov og

forventninger.

Når vi ”tager ansvar for kunden” tager vi ansvar for kundens oplevelse. Vi vil arbejde med nogle nye principper

for, hvordan vi håndterer kunden. Det betyder, at vores interne processer skal designes efter kundens behov og

ikke efter SKATs behov. Vi tror på, at en investering i bedre kundeservice på sigt vil give et afkast i form af højere

kundetilfredshed og spare omkostninger. Vores hypotese er, at utilfredse kunder er dyre kunder, fordi de ofte har

langt flere kontakter til SKAT end tilfredse kunder.

Aktiviteter og ønsket effekt

Vi investerer i bedre kundeservice, fordi det giver højere kvalitet, bedre trivsel og øget effektivitet.

En investering i bedre kundeservice vil give et afkast i form af bedre kundetilfredshed og billigere kundeservice.

Det er ikke god service, der koster penge, men til gengæld manglen på god service, der koster. Den gode

kundeoplevelse, der kommer gennem god kundeservice, giver positive effekter. Når kunderne er tilfredse, smitter

det af på medarbejdernes arbejdsglæde og trivsel, som giver glade medarbejdere, der yder god service (den gode

cirkel).

Ressourcer og forudsætninger

Der er et fast TAK programteam på i øjeblikket 4 personer. Derudover bruger eksempelvis analyseteamet mange

ressourcer på TAK-relaterede opgaver.

Der bruges også ressourcer i de enkelte projekter, som sættes i gang i organisationen.

Der er ikke afsat et budget til TAK-programmet, men der søges midler gennem de almindelige kanaler, hvor det er

nødvendigt.

Sammenhænge og synergier

Vi skal alle være med til at skabe gode kundeoplevelser, uanset om vi sidder med sagsbehandling, udvikling af

systemer, projektledelse eller direkte kundebetjening. God service foregår ikke kun i kundecentret.

TAK er et program, som gennem en række initiativer og aktiviteter skal skabe og understøtte den udvikling og

forandring i organisation, holdninger, adfærd og processer, der skal til for at etablere en kultur i SKAT, hvor alle

tager ansvar for kunden.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6146

Øvrige projekter

Kommunikation

Vi kommer til at kommunikere meget om TAK de næste år.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6147

Øvrige projekter

Turnusanalyse Ejendom

Kontaktperson

Mads Bang-Nielsen - Ejendom, Ejendomsvurderingskontoret

Formål

Implementering af turnusanalysen skal medvirke til, at Ejendom kan få en bedre og hurtigere sagsbehandling, til

gavn for kunderne. Der er gennemført analyser, som peger på forbedringer af eksisterende arbejdsprocesser og

it-understøttelse i mellemperioden frem til den kommende implementering af ICE.

Baggrund og væsentlighed

Baggrunden for turnusanalysen er både Rigsrevisionens kritik og nedsættelsen af ICE, hvor det skulle sikres, at

Ejendom i mellemperioden arbejdede for at sikre god sagsbehandling og effektive processer.

Et af de væsentlige emner i analysen har derfor været at hæve kvalitetsniveauet i afgørelserne.

Samtidig skal tiltagene også understøtte overgangen fra gammelt til nyt system og sikre en smidig proces for SKAT,

så kunderne ikke oplever en serviceforringelse i den sammenhæng (mellem gammelt og nyt vurderingssystem)

Aktiviteter og ønsket effekt

Der implementeres forskellige tiltag til it-understøttelse, der implementeres også justerede arbejdsprocesser, som

både har input fra Deloitte og Kammeradvokaten. Effekten skal være forbedret sagsbehandling og mere effektive

processer, til gavn for kortere sagsbehandlingstid og større korrekthed, så kunden får den rigtige behandling så

hurtigt som muligt.

Ressourcer og forudsætninger

Sammenhænge og synergier

Nemmere for sagsbehandlingsprocesserne at transformere over i ICE-regi.

Nemmere at migrere data til ICE, fordi Ejendom i mellemperioden får foretaget en kvalitetssikring af data.

Kommunikation

Der er kommunikeret om Ejendoms turnusanalyse løbende internt i SKAT.

Der arbejdes også løbende på at forbedre informationsteksterne om ejendomsvurdering på SKATs digitale kanaler,

f.eks. skat.dk.

Ejendom er i forbindelse med turnusanalysen (og andre tiltag) ved at igangsætte en informationskanal (”hotline”),

til besvarelse af spørgsmål fra borgere og virksomheder om ejendomsvurderingerne. Denne vil blive annonceret

eksternt.

Der er nedsat en implementeringsgruppe med deltagelse fra Udvikling (procesejer), IT, Ejendom, Økonomi, der

skal gennemføre de konkrete tiltag, og der er tilsvarende nedsat en styregruppe, der skal sikre gennemførelsen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6148

Bilag: Udvalgt aktivitetere

Bilag til ”Kunden i centrum, skatten i balance: SKATs kundeservicestrategi”

Juni, 2015

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6149

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Jonatan Schloss

6. oktober 2015 14:00

Lars Tjærby Rasmussen

Re: KS strategi og udbytteskat

Ved nærmere eftertanke synes jeg vores medansvar i svindelsagen lige steg fra 25 % til 33 %. Altså vi har

selv identificeret det som et strategiske vigtigt problem vi skal gøre noget ved. Og vi har intet gjort over

mindst 1 år.

Kan konstruktivt bruges til at reducere forargelsen i KC kredsen over Richards hjemsendelse.

Med venlig hilsen

Jonatan Schloss

Det sammenk ædede billede k an ik k e v ises. Filen er muligv is blev et fly ttet, omdøbt eller slettet. Kontrollér, at link et peger på den k orrek te fil og placering.

Kundeservice

Direktør

Østbanegade 123, 2100 København Ø

E-mail:

[email protected]

Telefon:

(+45) 30743240

Det

sam

men

k æd

ede

bille

k an

ik k e

v ise

Filen

muli

gv is

blev

fly tt

et,

omd

øbt

eller

slett

Det

sam

men

k æd

ede

bille

k an

ik k e

v ise

File

n er

muli

gv is

blev

fly tt

et,

omd

øbt

eller

slett

Mine mails er kortfattede, vil hellere tale, når der er brug for dialog.

Den 6. okt. 2015 kl. 13.56 skrev Jonatan Schloss <[email protected]>:

Til KC: hvordan kan vi forbedre vores portefølje styring så vi ikke igen lader vigtige

projekter hænge urørte uden at have besluttet det

Med venlig hilsen

Jonatan Schloss

Det sammenk ædede billede k an ik k e v ises. Filen er muligv is blev et fly ttet, omdøbt eller slettet. Kontrollér, at link et peger på den k orrek te fil og placering.

Kundeservice

Direktør

Østbanegade 123, 2100 København Ø

E-mail:

[email protected]

Telefon:

(+45) 30743240

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6150

Det

sam

men

k æd

ede

bille

k an

ik k e

v ise

Filen

muli

gv is

blev

fly tt

et,

omd

øbt

eller

slett

Det

sam

men

k æd

ede

bille

k an

ik k e

v ise

File

n er

muli

gv is

blev

fly tt

et,

omd

øbt

eller

slett

Mine mails er kortfattede, vil hellere tale, når der er brug for dialog.

Den 6. okt. 2015 kl. 13.54 skrev Jonatan Schloss <[email protected]>:

Kære L

Har genbesøgt 2014 og 2015 KS strategierne. Og der står altså meget tydeligt

i bilagene at vi skal gøre noget ved udbytteskat.

Det har vi vel ikke fået gjort uanset projektgørelsen. Drøftes i KC kredsen,

altså hvordan vi helt kan lade være med at rykke på et sådan projekt i mindst

et år.

Og måske du som en service skulle give dem til Richard hvis han stadig

holder fast i at han aldrig har hørt om udbytteskat.

Med venlig hilsen

Kundeservice

Direktør

Østbanegade 123, 2100 København Ø

E-mail:

[email protected]

Telefon:

(+45) 30743240

Det

sam

men

k æd

ede

bille

k an

ik k e

v ise

Filen

muli

gv is

blev

fly tt

et,

omd

øbt

eller

slett

Det

sam

men

k æd

ede

bille

k an

ik k e

v ise

File

n er

muli

gv is

blev

fly tt

et,

omd

øbt

eller

slett

Mine mails er kortfattede, vil hellere tale, når der er brug for dialog.

Det sammenk ædede billede k an ik k e v ises. Filen er muligv is blev et fly ttet, omdøbt eller slettet. Kontrollér, at link et peger på den k orrek te fil og placering.

Jonatan Schloss

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

10.12.2019

Skatteministeriets høringssvar til Rigsrevisionen.htm

UKS Side 6151

Fra:

Se dt:

Til:

E e:

Vedhæ ede ﬁler:

Torste Gade Sig ertse

. ja uar

rr@rigsre isio e .dk

{{sk }}SV: Beret i gsudkast høri g o SKATS ko trol og Ska e i isteriets ls

refusio af ud

eskat j. r.

Ge erelle e ærk i ger.pdf; Tekst ære e ærk i ger.do ; Notat o SKATs ko trol

af a kord i g e ærk i g l pu kt - .pdf; SØIK høri gss ar.pdf; Opgørelse o er

ud etalt ud

e fordelt på a k-og la ketord i g.pdf; A ale ed Da ske Ba k.pdf;

A ale ed Nordea.pdf; A ale ed SEB.PDF; Bre l Nordea, SEB og Da ske Ba k

[DOK

] opsigelse.pdf; Nordea re ed æ dret dato - opsigelse.pdf; Notat

fra SKAT o a s arsfordeli g e ærk i g l pu kt

.pdf; Notat o he e delse i

ju i

fortroligt .pdf; S ar på derligere opfølge de a od i g fra RR.PDF;

Materiale es lt - -

.pdf; Notat fra SKAT o Rigsre isio e s a od i ger i

eret i gsudkastets p....pdf

Kære Rikke

Her ed fre se des Ska e i isteriets høri gss ar l Rigsre isio e s eret i gsudkast o SKATS ko trol og

Ska e i isteriets ls

ed refusio af ud

eskat . Der edlægges ge erelle og tekst ære e ærk i ger l

eret i gsudkastet sa t de af Rigsre isio e a odede ilag.

God eeke d.

Med venlig hilsen

Torsten Gade Sigvertsen

Fuldmægtig

Økonomi og Styring

Tel.

Mail

+45 72 37 08 22

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Mail

Web

[email protected]

www.skm.dk

Fra:

rr@rigsre isio e .dk

[

ailto:rr@rigsre isio e .dk]

Se dt:

. ja uar

Til:

Torste Gade Sig ertse ; Na a Meil ak

Cc:

Peder Juhl Madse ; Rikke Eﬂu d; A ders Hol Laurse ; Jako Hauge

E e:

Beret i gsudkast høri g o SKATS ko trol og Ska e i isteriets ls

Kære Nanna og Torsten

ed refusio af ud

eskat j. r.

1/2

Vedlagt følger beretningsudkast (høring) om SKATS kontrol og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat. Vi

skal bede om jeres bemærkninger seneste fredag den 15. januar 2016.

I bedes videresende til relevante personer i SKAT. I bedes ligeledes bekræfte modtagelsen af denne mail.

file:///F:/UDBYTTE/EKSTRAKT/X. Tillæg nr. 23/Skatteministeriets høringssvar til Rigsrevisionen.htm

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

10.12.2019

Skatteministeriets høringssvar til Rigsrevisionen.htm

UKS Side 6152

Med venlig hilsen

Rikke Falkner Thagesen

Souschef, chefkonsulent

Logo

Rigsrevisionen

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir. +45 33 92 83 77

[email protected]

---

www.rigsrevisionen.dk

file:///F:/UDBYTTE/EKSTRAKT/X. Tillæg nr. 23/Skatteministeriets høringssvar til Rigsrevisionen.htm

2/2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6153

UDKAST

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs

kontrol og Skatteministeriets tilsyn med

refusion af udbytteskat

Februar

2016

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6154

Indholdsfortegnelse

Introduktion og konklusion ........................................................................................ 1

1.1. Formål og konklusion ........................................................................................ 1

1.2. Baggrund .......................................................................................................... 2

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................ 4

Formodet svindel med refusion af udbytteskat ........................................................... 7

2.1. SKATs opgørelse af den formodede svindel ...................................................... 7

2.2. SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat ...................................................... 9

2.3. Skatteministeriets tilsyn................................................................................... 16

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning ............................................................................. 25

Bilag 2. Metodiske tilgang ............................................................................................... 26

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6155

Beretningen vedrører finanslovens § 38.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Kristian Jensen: august 2004 – februar 2010

Troels Lund Poulsen: februar 2010 – marts 2011

Peter Christensen: marts 2011 – oktober 2011

Thor Möger Pedersen: oktober 2011 - oktober 2012

Holger K. Nielsen: oktober 2012 - december 2013

Jonas Dahl: december 2013 - februar 2014

Morten Østergaard: februar 2014 - september 2014

Benny Engelbrecht: september 2014 – juni 2015

Karsten Lauritzen: juni 2015 -

Undersøgelsen er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen afgiver derfor den-

ne beretning til Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1, og § 17, stk. 2, i rigsrevisor-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6156

1. Introduktion og konklusion

1.1. Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat i perioden

2010 - medio 2015, som Statsrevisorerne i september 2015 anmodede Rigsrevisionen om

at undersøge. Anmodningen er fremsat på baggrund af den formodede svindel med refu-

sion af udbytteskat på 6,2 mia. kr., der blev anmeldt til Bagmandspolitiet (SØIK) den 24.

august 2015. SKAT har efterfølgende anmeldt formodet svindel for yderligere 2,9 mia. kr.

2. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om SKATs

forvaltning

af refusion af udbyt-

teskat, samt Skatteministeriets

tilsyn

hermed, har været tilfredsstillende. Vi har derfor un-

dersøgt:

Om SKAT har haft tilstrækkelige interne kontroller og systemunderstøttelse

Om Skatteministeriet har fulgt op på

advarslerhenvendelser om eller indikationer

på

svigt i kontrollen og risiko for uretmæssig refusion af udbytteskat

Derudover har vi undersøgt, om SKAT har opgjort det fulde omfang af den formodede

svindel med refusion af udbytteskat.

Kommenterede [F1]:

Anvendelsen af begrebet “advarsler”

afspejler ikke opdraget fra Statsrevisorerne, hvor Rigsrevisio-

nen skal ”vurdere

den ledelsesmæssige opfølgning i SKAT og i

Skatteministeriet på bemærkninger og anbefalinger vedrøren-

de refusion af udbytteskat fra Skatteministeriets Interne Revi-

sion og Rigsrevisionen siden 2010.”,

jf. beretningsudkastets bi-

lag 1.

KONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer samlet, at SKATs forvaltning af

og Skatteministeriets tilsyn

med

refusion af udbytteskat har været meget kritisabelt. SKAT har ført en helt util-

strækkelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytteskat og Skatteministeri-

et har ikke reageret på

klare indikationer og henvendelseradvarsler

om risiko for

svindel med refusionerne.

Den formodede svindel med refusion af udbytteskat er foreløbigt opgjort til 9,1 mia.

Blanketordningen

Kommenterede [F2]:

Denne sætning bør udgå, jf. punkt 1 i

de vedlagte generelle bemærkninger.

Kommenterede [F3]:

Skatteministeriet mener ikke, at Rigs-

revisionens undersøgelse giver grundlag for en sådan konklu-

sion, jf. punkt 1.5 i de vedlagte generelle bemærkninger.

Kommenterede [F4]:

----==-~---------------···················

Den store stigning i antallet af ansøgninger om refusion betød, at

SKAT, da svindlen blev afdækket, var i færd med at oplære flere medarbejdere,

bl.a.

for at kunne håndtere det stigende antal anmodninger om refusion af udbytte-

skat,

mens det ikke havde givet SKAT anledning til at reflektere over, hvorfor antal-

let var så kraftigt stigende.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at

helt simple

ana-

lyser af udviklingen i refusion af udbytteskat ville have afdækket behovet for en

---------------··························-------:===--··················································

nærmere undersøgelse af området.

Kommenterede [F5]:

Denne sætning bør udgå, jf. punkt 1 i

de vedlagte generelle bemærkninger.

Kommenterede [F6]:

= ,

Denne sætning bør udgå, jf. punkt 1 i

de vedlagte generelle bemærkninger.

Kommenterede [F7]:

Rigsrevisionen synes at vurdere sa-

gen med afsæt i den viden, som er til stede i dag, hvor den

formodede svindel er konstateret. At dette ikke har været til-

fældet siger sig selv, og ses også afspejlet i, at Rigsrevisionen

i løbet af undersøgelsesperioden har modtaget de samme re-

visionsrapporter som departementet uden at der har været ad-

varet kraftigere om risikoen end sket.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6157

SKAT har i perioden 1. januar 2012 – 6. august 2015 udbetalt ca. 12,3 mia. kr. (+

august) i refusion af udbytteskat via blanketordningen, uden at der foretaget

nogen

tilstrækkelig

kontrol af anmodningerne, herunder af om der forelå et aktionærforhold

eller, om den vedlagte dokumentation var ægte. Derudover har SKAT i samme pe-

riode udbetalt 6,7 mia. kr. (+ august) via bankordningen.

SKAT har ikke planlagt at

undersøge refusionerne via bankordningen for eventuel svindel.

Rigsrevisionen

fin-

derhar noteret sig,

at SKAT også

skal vil

undersøge bankordningen for eventuel

svindel.

Rigsrevisionen finder, at

Skatteministeriet

har

i sit tilsyn ikke

i tilstrækkelig grad har

reageret på

4 3 henvendelser om og indikationer påaf klare advarsler om

risiko for

uretmæssig refusion.

Skatteministeriet blev allerede i 2010 gjort opmærksom på, at

anmodninger om refusion af udbytteskat via blanketordningen ikke blev kontrolleret.

Skatteministeriet fandt, på trods af advarslerne, ikke anledning til at få undersøgt

området nærmere.

Skatteministeriet

fandt det heller ikke relevant at

undersøgte

ikke

udviklingen i refusion af udbytteskat nærmere i en periode, hvor refusionen steg fra

ca. 680 mio. kr. for hele 2010 til 9,3 mia. kr. i de første 7 måneder og 6 dage af

2015. Dette svarer til en stigning i på 1.386 procent.

Rigsrevisionens undersøgelse

viser endvidere, at SKAT udbetaler ca. 3,2 mia. kr. i refusion af udbytteskat efter

SKAT har modtaget 1. tip om formodet svindel.

Rigsrevisionen finder det stærkt bekymrende, at SKAT i sin forvaltning, og Skatte-

ministeriet i sit tilsyn, ikke har forretningsgange og kontroller, som sikrer, at kontrol-

len og tilsynet skærpes, når der på kort tid sker en så markant stigning i refusionen.

Kommenterede [F8]:

Det skal bemærkes, at der bl.a. er ført

kontrol med, at der foreligger en udbyttenota. Udbyttenotaen er

som udgangspunkt dokumentation for, at der foreligger et akti-

onærforhold. SKAT har ikke kontrolleret for potentiel doku-

mentfalsk, men har forholdt sig til den fremlagte dokumentati-

on. Det er korrekt, at det heller ikke er undersøgt, om der fore-

ligger aktielån, hvorved der skatteretligt ikke er tale om et akti-

onærforhold. Skatteministeriets Interne Revisions undersøgel-

se fra 24. september 2015 konkluderer, at der har været kon-

trol, men at den ikke har været tilstrækkelig.

Kommenterede [F9]:

Det må bero på en misforståelse, at

Rigsrevisionen skriver, at SKAT ikke har tænkt sig at gennem-

gå bankordningen. Der henvises til vedlagte notat fra SKAT

herom.

Kommenterede [F10]:

Der henvises til kommentar og tilfø-

jelse til punkt 50.

Kommenterede [F11]:

Redigeret som følge af brev fra

SØIK, jf. kommentar til punkt 2.

Kommenterede [F12]:

Der henvises til de generelle be-

Dobbeltbeskatningsover-

mærkninger.

enskomst

Refusion af udbytteskat sker

som udgangspunkt

til aktio-

nærer i lande, som Danmark

har en dobbeltbeskatnings-

overenskomst (DBO-aftale)

med. De respektive

dobbelt-

beskatningsoverenskom-

sterDBO´er

fastsætter, hvor

meget aktionæren skal beta-

henholdsvis Danmark og

hjemlandet.

For aktionærer

bosat i lande, der har en

1.2. Baggrund

3. Den 24. august 2015 anmeldte SKAT formodet svindel med udbytteskat for 6,2 mia. kr.

til Bagmandspolitiet (Statsadvokaturen for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK)).

Anmeldelsen skete på baggrund af

to uafhængige henvendelser tiloplysninger modtaget i

SKAT

udefra.

SKAT har efterfølgende anmeldt yderligere formodet svindel for 2,9 mia. kr.

Den formodede svindel med udbytteskat er således på nuværende tidspunkt opgjort til 9,1

mia. kr. og er ifølge SKATs opgørelse foregået i perioden 1. januar 2012 – 6. august 2015.

Den formodede svindel er foregået ved, at udenlandske svindlere har fået refunderet ud-

bytteskat ved at foregive at eje danske aktier, hvorpå der er udbetalt udbytte.

Skattemini-

steren oplyste i forbindelse med anmeldelserne til Bagmandspolitiet, at sagen endnu ikke

er fuldt afdækket, og at det derfor ikke kan udelukkes, at SKAT vil anmelde yderligere

svindel. SKATs afdækning af den formodede svindel forventes afsluttet inden sommerferi-

en 2016.

4. Når etn dansk

selskabvirksomhed

udbetaler udbytte til sine aktionærer, indbetaler

sel-

skabetvirksomheden automatisksom udgangspunkt

%pct. af udbyttet

i udbytteskat til

SKAT.

I nogle tilfælde vil aktionæren være berettiget til at få refunderet udbytteskatten helt

eller delvist. Bl.a. har

Nnogle

lande

såledeshar imidlertid

en dobbeltbeskatningsoverens-

komstsaftale (DBO)

med Danmark, der betyder, at udenlandske aktionærer

beskattes i

Danmark med en sats, der er lavere end de 27 pct.helt eller delvist er fritaget for at betale

udbytteskat til Danmark.

Disse aktionærer kan anmode SKAT om at få den for meget ind-

betalte udbytteskat refunderet. Det er sådanne refusioner, svindelsagen vedrører.

Kommenterede [F13]:

Redigeret som følge af brev fra

le i udbytteskat i

kildelandet-

SØIK, jf. kommentar til punkt 2.

Kommenterede

Danmark,

DBO-aftale med

[F14]:

Redigeret som følge af brev fra

SØIK, jf. kommentar til punkt 2.

betyder det, at den uden-

aktieudbytte kan anmode

SKAT om at få refunderet

den indeholdte udbytteskat

helt eller delvist afhængigt

af, hvad der er fastsat i

DBO´en-aftalen.

landske modtager af dansk

___

Kommenterede [F15]:

Der er alene tale om præciseringer af

beskrivelsen af reglerne.

Boks 1 beskriver et eksempel på en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Boks 1 – et eksempel på en dobbeltbeskatningsoverenskomst

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6158

aktionær, der erperson

hjemmehørende i

TysklandMalaysia,

modtager aktieud-

bytte fra etn dansk

selskabvirksomhed.

Ifølge den gældende DBO

(Dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst)

mellem

TysklandMalaysia

og Danmark skal den

tyskemalaysi-

ske

aktionær

ikke

betale

15 pct. i

udbytteskat

tili

Danmark, og aktionæren kan der-

for søge om refusion af

forskellen mellem de 15 pct. og 27 pct. hos SKAThele den

indeholdte udbytteskat på 27 %.

5. Udbyttemodtagere, som er omfattet af

DBO´erdobbeltbeskatningsordninger, kan

- - - ~

kunne

før den 24. september 2015

anmode om refusion via to ordninger – blanketordningen eller

bankordningen.

Blanketordningen

Ved anmodning om refusion af udbytteskat via blanketordningen, skal aktionæren indsen-

de en udfyldt blanket til SKAT med anmodning om refusion af udbytteskat. Blanketten hen-

tes på SKATs hjemmeside eller fås ved henvendelse til SKAT. Aktionæren udfylder refusi-

onsanmodningsblanketten med oplysninger om det beløb, der anmodes om at få refunde-

ret, aktionærens bankoplysninger og adresse. Derudover skal aktionæren vedlægge bilag

med oplysninger om ejerskab af aktier og udbetalt udbytte samt en attest fra skattemyn-

digheden i sit hjemland om, at aktionæren er skattepligtig i det pågældende land.

Bankordningen

Ifølge en aftale indgået mellem SKAT og tre

danske

banker, kan disse

tre

banker anmode

om refusion af udbytteskat på vegne af udenlandske aktionærer. De udenlandske banker,

hvori aktionærerne har de danske aktier i depot, sender en samlet refusionsanmodning til

en af de tre

danske

banker. Herefter fremsender

den danske

banken en samlet refusions-

anmodning til SKAT i form af et regneark, der indeholder en

summarisk

opgørelse af de

beløb, der anmodes refunderet. SKAT refunderer udbytteskatten til de tre

danske

banker

alene

på baggrund af denne anmodning.

Kommenterede [F16]:

Oplysninger om kriminalitetens muli-

ge forbindelser til Malaysia bør undtages fra beretningen, jf.

brev fra SØIK af 7. januar 2016. Endvidere er der i langt stør-

stedelen af de danske DBO’er aftalt en kildeskat på 15 pct,

hvorfor det under alle omstændigheder vil give bedre mening,

at anvende et eksempel med et land, hvor kildeskatten er 15

pct.

Kommenterede [F17]:

Før den 24. september 2015 var der

mulighed for at tilbagesøge indeholdt udbytteskat dels via

blanketordningen, dels via bankordningen.

Blanketordningen omfatter dels situationer, hvor den enkelte

udenlandske aktionær ved udfyldelse af blanket mv. kan tilba-

gesøge indeholdt udbytteskat, dels situationer hvor en agent

(re-claim agent) på vegne af en eller flere udenlandske aktio-

nærer fremsender blanket.

I bankordningen fungerede de 3 banker som agent for uden-

landske kunder. Den udenlandske kunde kunne være den di-

rekte retmæssige ejer, men som oftest var den danske banks

direkte kunde en udenlandsk bank, som på vegne af flere ret-

mæssige ejere tilbagesøgte udbytteskat indeholdt i Danmark.

Der ses ofte flere banker skudt ind mellem den danske bank

som umiddelbar tilbagesøger og den endelige modtager af ud-

bytte refusionen.

Aftalerne med de tre banker blev i september 2015 opsagt.

Opsigelse er sket den 24. september 2015. De oprindelige af-

taler mv. og opsigelserne er vedlagt.

Herefter kan indeholdt udbytteskat – indtil videre – alene tilba-

gesøges via blanketordningen.

Den svig, der er anmeldt til SØIK, vedrører alene blanketord-

ningen.

Kommenterede [F18]:

Der er tale om en aftale med en

dansk og to svenske banker.

Kommenterede [F19]:

Redigeret som følge af brev fra

SØIK, jf. kommentar til punkt 2.

6. Den formodede svindel er sket via blanketordningen.

Den er foregået ved, at svindlerne

har foregivet at have modtaget aktieudbytte fra danske virksomheder. Svindlerne har såle-

des anmodet SKAT om at få refunderet udbytteskat for aktier, de aldrig har ejet. Svindlerne

har herved fået refunderet udbytteskat, de ikke har betalt. Figur 1 viser processen for refu-

sion af udbytteskat, samt hvordan svindelen er foregået.

Figur 1: Overblik over refusionsordninger - sådan er svindlen foregået

+--,. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .- . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6159

DANSK FIRMA

UDBETALER UDBYTTE

TIL AKT IONÆRER

AKTIONÆR BOSIDDENDE OG

SKATTEPLIGTIG I LAND MED OBO-

AFTALE KAN ANMO DE OM REFUSION

SÅDAN ER SVINDELEN

FOREGÅET

SKAT

<il>

Kommenterede [F20]:

SØIK mener jf. deres brev af 7. janu-

ar 2016, at denne figur som udgangspunkt bør udgå. Hvis det

er afgørende for Rigsrevisionen at bevare figuren, bør det

fremgå, at der er tale om et eksempel på, hvordan den formo-

dede svindel kan være foregået.

j,'

Udbelanng

af udbytte

<i>'

svindel v,a

ordning

blanket-

Formodet

73%

27%

Anmodning om

refusion

udbytteskal

iti @

Aktionærer

4=-

/!. (

9,1

)

m1a .kr.

ornning

Blanket-

[=1

r'--

ordnfng

Bank-

Det fremgår af figur 1, at nNår

etn dansk

selskabvirksomhed

udbetaler udbytte til sine

aktionærer, indbetaler

selskabetvirksomheden automatisksom udgangspunkt

%pct. af

udbyttet

i udbytteskat til SKAT.

Som nævnt vil aktionæren i nogle tilfælde være berettiget til

at få refunderet udbytteskatten helt eller delvist. Nogle lande har imidlertid – som nævnt -

en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, der betyder, at udenlandske aktionæ-

rer helt eller delvist er fritaget for at betale skat i Danmark. Det fremgår af figuren, at

aAktionærer

fra lande med en DBO-aftaleoverenskomst kan anmode SKAT om, at få den

for meget indbetalte udbytteskat refunderet enten via blanketordningen eller bankordnin-

gen.

Det fremgår endvidere, at aAktionæren

ved blanketordningen kan anmode SKAT om

refusion af udbytteskat ved at sende en blanket vedlagt bilag med dokumentation.

Endelig

fremgår det af figuren, at

SKAT kontrollerer, om beløbet er opgjort korrekt i henhold til

dobbeltbeskatningsaftalen, om der er påført et stempel fra en udenlandsk skattemyndig-

hed og, om der er vedlagt det rigtige antal bilag med dokumentation

og de rigtige bilag.

SKAT har ikke kontrolleret refusionsanmodningerne for potentiel dokumentfalsk, men har

forholdt sig til den fremlagte dokumentation.

<·

Kommenterede [F21]:

Konsekvensrettelser som følge af

SØIK’s kommentar ovenfor.

Kommenterede [F22]:

Konsekvensrettelser som følge af

SØIK’s kommentar ovenfor.

Kommenterede [F23]:

Konsekvensrettelser som følge af

SØIK’s kommentar ovenfor.

Kommenterede [F24]:

Konsekvensrettelser som følge af

SØIK’s kommentar ovenfor.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

8. Statsrevisorerne bad os undersøge 5 konkrete forhold, jf. bilag 1. Vi har i et notat til

Statsrevisorerne i oktober 2015 beskrevet, hvordan vi ville tilrettelægge undersøgelsen og

besvare anmodningerne.

9. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om SKATs forvaltning af refusion af udbyt-

teskat, samt Skatteministeriets tilsyn hermed, har været tilfredsstillende.

Vi har undersøgt, om SKATs forretningsgange og kontroller, herunder datagrundlag

og systemunderstøttelse vedrørende refusion af udbytteskat, har været tilstrækkelige

til at kontrollere refusionsanmodninger fra udlandet.

Vi har lagt til grund, at tilstrækkelig

kontrol indebærer klare forretningsgange, systemunderstøttelse, en tydelig ansvarsforde-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6160

ling, overvågning af området samt at der følges op på kritiske revisionsrapporter og ude-

frakommende henvendelser.

Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har ført et tilstrækkeligt tilsyn med SKATs forvalt-

ning af refusion af udbytteskat siden 2010. Vi har lagt til grund, at et tilfredsstillende tilsyn

bl.a. indebærer, at Skatteministeriet har forholdt sig til, og i nødvendigt omfang reageret

på, informationer, der indikerede problemer eller risici vedrørende SKATs forvaltning af re-

fusion af udbytteskat.

10.

Skatteministeriet bestod i 2010-2012 af Koncerncentret, som blev dannet ved sam-

menlægning af det tidligere departement og SKATs Hovedcenter, ogsamt af SKAT, som

bestod af seks regioner, der varetog den konkrete sagshåndtering. Departementschefen

var den øverste administrative chef for Koncerncentret og leder af direktionen heri. Regio-

nerne blev ledet af deres respektive chefer. Koncerncentret var efter skatteforvaltningslo-

vens § 14 afskåret fra at træffe afgørelser i konkrete sager. Det var SKAT, som var be-

myndiget til at træffe disse afgørelser, herunder afgørelser i sager om refusion af udbytte-

skat. Fra 2013 blev Koncerncentret igen opdelt i Skatteministeriets departement og de de-

le, der stammede fra SKATs hovedcenter blev ført tilbage til SKAT. Skatteministeriet var i

2010-2012 en enhedsorganisation bestående af koncerncentret og SKAT, og hvor depar-

tementschefen var den øverste administrative chef for SKAT og leder af direktionen. Fra

2013 blev Skatteministeriet igen opdelt i Skatteministeriets departement og en selvstændig

styrelse under navnet SKAT. Da Skatteministeriet i 2013 blev organiseret som et traditio-

nelt departement, havde man i departementet et godt kendskab til SKAT og kendskab til,

at der på en række områder var problemer i SKAT. Vi har lagt til grund, at dette kendskab

til problemerne i SKAT medfører, at ministeriet har et større ansvar for at føre tilsyn, dvs. at

ministeriets tilsynsforpligtelse på den baggrund er skærpet.

Metode

11. Undersøgelsen er bl.a. baseret på gennemgang af Skatteministeriets

interne Interne

Revisions

undersøgelse af kontrolsvigtet i forbindelse med refusion af udbytteskat, og ud-

valgte resultater fra denne undersøgelse er inddraget i beretningen. Derudover er under-

søgelsen baseret på gennemgang af skriftligt materiale fra SKAT og Skatteministeriet,

herunder bl.a. skriftlige redegørelser, mødereferater og månedlige regnskabsgodkendel-

ser.

Herudover indgår Rigsrevisionens egen årsrevision og it-revision af udbytteskatområdet i

2015, samt materiale og revisionsrapporter fra Skatteministeriets interne revision.

Kommenterede [F25]:

Den ændrede tekst er i overens-

stemmelse med bekendtgørelse nr. 965 af 12. august 2010,

som præciserede den allerede etablerede struktur på området.

Bekendtgørelse nr. 1438 af 14. december 2009 beskriver or-

ganisationen som en enhedsorganisation, men den måtte læ-

ses i sammenhæng med skatteforvaltningslovens § 14, hvoref-

ter skatteministeren, og dermed koncerncentret, ikke kunne

træffe afgørelse i konkrete sager.

Kommenterede [F26]:

Skatteministeriet har, hverken henset

til de faktiske omstændigheder, jf. ovenfor om strukturændrin-

gerne i 2010 og 2013, eller i teorien, kunnet finde grundlag for

Rigsrevisionens synspunkt om, at departementets tilsynsfor-

pligtelse skulle være skærpet på baggrund af den tidligere

koncerncenterstruktur. Skatteministeriet henviser til de gene-

relle bemærkninger for så vidt angår rækkevidden af tilsynsfor-

pligtelsen. Såfremt Rigsrevisionen fastholder sit synspunkt om,

at der skulle være en skærpet tilsynsforpligtelse, skal Skatte-

ministeriet bede Rigsrevisionen om nærmere at konkretisere

og underbygge dette.

Kommenterede [F27]:

Undersøgelsen er lavet af Skattemi-

nisteriets Interne Revision (SIR). Skatteministeriet mener der-

for, at Rigsrevisionen i beretningen bør skrive, at det er SIR’s

undersøgelse.

Kommenterede [F28]:

Det er svært at vurdere det faktuelle

grundlag for beretningsudkastets konklusioner med tilstrække-

lig grundighed, når delrapporten med resultaterne af den lø-

bende revision endnu ikke er kommet Skatteministeriet i hæn-

de.

Kommenterede [F29]:

Dette bilag mangler tilsyneladende.

12. Statsrevisorernes spørgsmål, samt angivelse af, i hvilke afsnit i beretningen punkterne

behandles fremgår af bilag 1. I bilag 2 redegør vi for de metoder, der er anvendt i under-

søgelsen. Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 2.

BOKS 2. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK

God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes

internationale standarder (ISSAI 100-999).

Afgrænsning

13. Undersøgelsen vedrører perioden januar 2010 til 6. august 2015, hvor refusion af ud-

bytteskat bliver sat i bero. Undersøgelsen omhandler særligt perioden 1. januar 2012 til 6.

august 2015, hvor svindlen formodes at have fundet sted. Opgørelsen af svindel er pr.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6161

den 13. november 2015, hvor SKAT indgav yderligere anmeldelse af formodet svindel for

2,9 mia. kr. til Bagmandspolitiet (SØIK).

14. Oplysninger fra efterforskningen af svindlen foretaget af Bagmandspolitiet (SØIK) ind-

går ikke i undersøgelsen, da efterforskningen stadig pågår.

15. Denne undersøgelse handler om den formodede svindel med refusion af udbytteskat

på indtil videre 9,1 mia. kr., der er foregået via

blanketordningen.

Undersøgelsens fokus er

dermed blanketordningen. I forbindelse med analyser af den samlede refusion af udbytte-

skat indgår data for

bankordningen,

ligesom denne ordning kort beskrives. Undersøgelsen

indeholder dog ikke en egentlig analyse af kontrollen i forbindelse med udbetaling af refu-

sion af udbytteskat via bankordningen, da denne kontrol ligger hos bankerne. Undersøgel-

sen omfatter endvidere ikke den mulige problemstilling omkring eventuel uretmæssig refu-

sion af udbytteskat i forbindelse med aktieudlån. Endelig omfatter undersøgelsen ikke VP-

ordningen, da denne bygger på en nettoafregningsmodel, hvor kun den skat der faktisk

skal betales tilbageholdes, dvs. der kan ikke efterfølgende anmodes om refusion af udbyt-

teskat. Undersøgelsen indeholder således heller ikke en analyse af den kontrol der foregår

af VP-ordningen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6162

2. Formodet svindel med refusion af udbytteskat

16. Rigsrevisionen har undersøgt SKATs opgørelse af den formodede svindel med refusi-

on af udbytteskat. Derudover har vi undersøgt SKATs forvaltning af refusion af udbytte-

skat, herunder SKATs kontrol i forbindelse med udbetalinger af refusion samt Skattemini-

steriets tilsyn med området, herunder opfølgning på advarsler om risiko for svindel.

2.1. SKATs opgørelse af den formodede svindel

17. Vi har undersøgt, om SKAT har opgjort det fulde omfang af svindlen med refusion af

udbytteskat i perioden 2012 til 6. august 2015, hvor SKAT formoder, at svindlen har fundet

sted.

18. SKAT

blev opmærksom på svindlen efter at have modtagetmodtog 2 uafhængige tip

henholdsvis den 17. juni ogoplysninger udefra

den 27. juli 2015.

SKAT satte på baggrund

af det andet tip, og satte på den baggrund

udbetalingerne af refusion af udbytteskat i bero

den 6. august 2015.

---

Kommenterede [F30]:

Redigeret som følge af brev fra

SØIK, jf. kommentar til punkt 2.

19. Det tip der blev modtaget den 27. juli 2015 indeholdt bl.a. en liste over 184 muligt im-

plicerede selskaber. Efter en nærmere undersøgelse konstaterede SKAT, at der havde

været udbetalinger til 126 af de 184 selskaber, der optrådte på listen. Disse 126 underlig-

gende selskaber har været repræsenteret af 4 selskaber. Disse 4 selskaber har brugt 3

professionelle virksomheder, såkaldte reclaimagenter, til at søge om refusion af udbytte-

skat på vegne af de underliggende virksomheder. SKAT kunne efter nærmere undersøgel-

ser konstatere, at SKAT har modtaget i alt 2120 anmodninger om refusion af udbytteskat,

der kan henføres til de 126 selskaber. Disse anmodninger er modtaget i perioden 2012 til

6. august 2015, og beløber sig totalt til 6,2 mia. kr.

Kommenterede [F31]:

Redigeret som følge af brev fra

SØIK, jf. kommentar til punkt 2.

20. SKAT har efterfølgende i november 2015 anmeldt formodet svindel for yderligere 2,9

mia. kr. SKAT har oplyst, at den efterfølgende anmeldelse af yderligere svindel for 2,9 mia.

kr.

er omfattet af fortrolighedpå anmodning fra SØIK ikke udleveres

af hensyn til politiets

efterforskning.

21. Vores undersøgelse har vist, at der i perioden 1. januar 2012 til 6. august 2015 er ud-

betalt udbytterefusion for samlet ca. 19,6 mia. kr., hvoraf 12,3 mia. kr. (+ august) er udbe-

talt via blanketordningen, mens 6,7 mia. kr. (+ august) er udbetalt via bankordningen.

SKAT har opgjort den formodede svindel via blanketordningen til foreløbigt 9,1 mia. kr., ud

af de samlede 12,3 mia. kr. (+ august), som er udbetalt via blanketordningen i perioden.

Der udestår dermed en gennemgang af yderligere 3,2 mia. kr. (+ august), der er udbetalt

via blanketordningen. Denne gennemgang forventes afsluttet inden sommerferien 2016.

Figur 2 viser den samlede udbetalte udbytterefusion for perioden 2012 til medio 2015 (skal

opdateres inkl. august), samt opdelt på hhv. blanketordning og bankordning

Kommenterede [F32]:

Der henvises til vedlagte opgørelse

over udbetalt udbytte fordelt på bank- og blanketordningen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6163

Figur 2. Udbetaling af refusion af udbytteskat via blanket- og bankordningen i perioden

2012 til medio 2015

Bemærk figuren skal opdateres med opgørelse pr. 6. august

Kommenterede [F33]:

Figuren er misvisende. Dels sidestil-

les bankordningen med blanketordningen, dels antydes det, at

der også vil være svindel i de refusioner, som endnu ikke er

undersøgt. Samlet set efterlades læseren med det indtryk, at

der kan være svindlet for op til 19 mia. kr. i perioden 2012-

2015.

Endvidere bliver bankordningen også undersøgt, hvorfor ”end-

nu” også bør fremgå under bankordningen.

Refusion af udbytteskat

VIA BANKORDNING

6,7 mia.kr.

ikke gennemgået for svindel

...

Kilde:

Skatteministeriets interne undersøgelseSkatteministeriets Interne Revisions under-

søgelse

SKM bedes:

Bekræfte at opgørelsen i SIRs interne undersøgelse er inkl. juli (selvom det i

rapporten er anført som t.o.m. juni). Alle opgørelser bedes være fuldt opda-

teret frem til 6/8 2015.

i perioden 2012 - juni 2015

mia kr.

VIA BLANKETORDNING

12,3 mia.kr.

Formodet svindel opgjort til 9,1 mia_ kr_

3,2 mia.kr.

2,9 mia.kr.

2. anmeldelse

6,2 mia.kr.

1. anmeldelse

endnu ikke

gennemgået for svindel

Kommenterede [F34]:

Tallene i rapporten er inkl. juli (juni er

en skrivefejl).

Figur 2 viser den samlede refusion af udbytteskat for perioden, samt opdelt på henholdsvis

blanketordning og bankordning. Det fremgår, at der er udbetalt 12,3 mia. kr. (+ august) i

udbytterefusion via blanketordningen, hvoraf den formodede svindel er opgjort til foreløbigt

9,1 mia. kr. Det fremgår endvidere, at der dermed udestår en gennemgang af yderligere

3,2 mia. kr. (+ august) udbetalt via blanketordningen. Derudover fremgår det af figuren, at

der er udbetalt 6,7 mia. kr. (+ august) via bankordningen, som ikke er gennemgået for

eventuel uretmæssig refusion.

22. Vores undersøgelse viser, at bankordningen

– der er opsagt pr. 24. september 2015 -

ikke

stiller stillede

krav til de udenlandske banker om, at der med refusionsanmodningerne

Kommenterede [F35]:

Rigsrevisionens opfattelse af, at

SKAT ikke agter at foretage kontrol af, om der er sket svindel

via bankordningen må bero på en misforståelse. Der henvises

til vedlagte notat herom.

Kommenterede [F36]:

De danske banker skal kontrollere

regnearkene, der modtages fra de udenlandske kunder/banker

og sikre, at det afspejler aktiebeholdningerne i depoterne. Kon-

trollen består i at kontrollere beløbenes rigtighed, dvs. at udbyt-

tet er afregnet til den udenlandske bank, og at udbytteskatten

er tilbageholdt. De 3 bankaftaler er vedhæftet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6164

skal skulle

fremsendes dokumentation for aktiernes ejerforhold eller for, at aktionæren

var

skattepligtig i det pågældende land. De danske banker

skal skulle

ifølge aftalen alene

kontrollere, at der

er var

afregnet udbytte til den udenlandske bank og at udbytteskatten

var

indeholdt. SKAT

foretager foretog

ikke materiel kontrol af refusionsanmodninger mod-

taget fra de 3

danske

pengeinstitutter og SKAT

kontrollerer kontrollerede

ikke de pågæl-

dende selskabers indberetninger i forbindelse med refusionsanmodningen. SKAT

kontrol-

lerer kontrollerede

heller ikke, om de udenlandske eller danske banker

udfører udførte

den

aftalte kontrol. De

danske 3

banker

videresender videresendte

refusionen til de udenland-

ske banker, der efterfølgende

foretager foretog

den endelige afregning med aktionærerne.

Til SKM:

Vi ønsker aftalerne indgået med de tre danske banker fremsendt. Derudover bedes

det oplyst, hvori de danske bankers kontrol af, om der er afregnet udbytte og om der

er indeholdt udbytteskat - helt præcist består.

23. Vores undersøgelse viser, at SKAT ikke på nuværende tidspunkt har planer om at un-

dersøge, om der er forekommet uretmæssig refusion i forbindelse med udbetalinger af de

6,7 mia. kr. (+ august) via bankordningen. SKAT kan ikke udelukke, at der kan have været

svindel via bankordningen, men har som udgangspunkt ikke planlagt at gennemgå disse

udbetalinger. SKAT har oplyst, at der i en periode vil blive foretaget stikprøver af fremtidige

udbetalinger via bankordningen. SKAT vil på baggrund at stikprøven vurdere, om der er

behov for en nærmere gennemgang af de udbetalte refusioner via bankordningen. Rigsre-

visionen konstaterer, at SKAT ved refusion af udbytteskat via bankordningen ikke

er har

været

vidende om, hvorvidt den udenlandske bank foretager kontrol af ejerforholdet for de

aktier, der søges om refusion på baggrund af, ligesom SKAT heller ikke

er har været

vi-

dende om, hvorvidt beløbet, der ønskes refunderet, er opgjort efter den korrekte DBO.

SKAT

har heller ikke

kontrolleretr

heller ikke,

om de danske banker foretager kontrol af, om

der er udbetalt udbytte til den udenlandske bank og, om der er indeholdt udbytteskat. Skat-

teministeriet har oplyst, at SKAT har vurderet, at bankordningen ikke kan anses for at ud-

gøre en fornøden retlig ramme for anmodning om refusion og har derfor opsagt aftalerne

med bankerne ultimo september 2015. Rigsrevisionen

finder derforhar noteret sig,

SKAT

skal vil

undersøge udbetalingerne via bankordningen for eventuelle uregelmæssig-

heder, herunder svindel.

Foreløbigt resultat

24. Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT indtil videre har anmeldt formodet svindel for 9,1

mia. kr. ud af de 12,3 mia. kr. (+ august), som er udbetalt via blanketordningen i perioden

1. januar 2012 til 6. august 2015. Der udestår således gennemgang af yderligere 3,2 mia.

kr. (+ august) udbetalt via blanketordningen. SKAT kan således ikke afvise, at der svindlet

for mere end de 9,1 mia. kr., der indtil videre er anmeldt til Bagmandspolitiet.

SKAT har ik-

ke på nuværende tidspunkt planer om at gennemgå udbytterefusioner på i alt 6,7 mia. kr.

(+ august) udbetalt via bankordningen. Kontrollen af aktiernes ejerforhold eller af, om akti-

onæren er skattepligtig i det pågældende land påhviler alene de udenlandske banker,

mens de danske banker skal kontrollere, om der er udbetalt udbytte til den udenlandske

bank og, om der er indeholdt udbytteskat. SKAT fører ikke kontrol med refusion via bank-

ordningen. Det er bl.a. på den baggrund Rigsrevisionens vurdering, at der kan være risiko

for uretmæssige refusioner også via bankordningen. Rigsrevisionen finder derfor, at SKAT

også skal undersøge udbetalingerne via bankordningen for eventuelle uregelmæssighe-

der, herunder for svindel.

Kommenterede [F37]:

Rigsrevisionen redegør ikke nærme-

re for, hvilke forhold SKATs kontrol skal omfatte.

Kommenterede [F38]:

Aftalerne vedlægges og belyser det

ønskede.

Kommenterede [F39]:

Det beror på en misforståelse, at

SKAT ikke vil undersøge bankordningen. Se bemærkninger til

punkt 22 samt vedlagte notat.

Kommenterede [F40]:

Dette er ikke korrekt. Der henvises til

vedlagte notat fra SKAT om opfølgning på bankordningen.

2.2. SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat

25. Vi har undersøgt, om SKAT har tilstrækkelige kontroller i forbindelse med refusion af

udbytteskat. Vi lægger til grund, at tilstrækkelig kontrol indebærer klare forretningsgange,

systemunderstøttelse, en tydelig ansvarsfordeling, overvågning af området, samt at der

følges op på kritiske revisionsrapporter.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6165

1-1_-_

26. I forlængelse af anmeldelsen af den formodede svindel, iværksatte Skatteministeriets

Interne Revision sin egenen

undersøgelse af

årsagerne til svindlensagen.

Vi har i dette

afsnit inddraget resultaterne fra Skatteministeriets

iInterne Revisions

undersøgelse. I Boks

3 er uddrag fra denne undersøgelse.

Boks 3: Årsager til kontrolsvigtet ifølge Skatteministeriets

Iinterne Revisions

under-

søgelse

SKATs kontrol med refusion af udbytteskat har været utilstrækkelig. Grundlaget for at ud-

føre en virksom kontrol har været mangelfuldt, ligesom dele af kontrolmiljøet har været ude

af drift.

SKAT har ikke implementeret en samlet, løbende overvågning af området på tværs af de

involverede direktørområder. Årsagen hertil er blandt andet, at der i SKAT ikke har været

placeret et overordnet ansvar for processen vedrørende udbytteskat.

Kommenterede [F41]:

Se bemærkninger til punkt 36 om

ansvar.

Kommenterede [F42]:

Det bør for god ordens skyld fremgå,

at teksten i boks 3 ikke er et direkte citat fra den interne under-

søgelse.

28. SKAT har ifølge Skatteministeriets

Iinterne Revisions

undersøgelse alene kontrolleret

om anmodningerne har været vedlagt de krævede bilag med dokumentation, samt om det

ansøgte refusionsbeløb er opgjort korrekt i henhold til den gældende dobbeltbeskatnings-

overenskomst. Der er ikke foretaget en kontrol af bilagenes gyldighed dvs. en efterprøv-

ning af, hvorvidt de modtagne udenlandske refusionsanmodninger kan henføres til et akti-

onærforhold, og om refusionsanmodningen kan henføres til en forudgående indeholdelse

af udbytteskat. SKAT udbetalteer således det ansøgte refusionsbeløb uden

nogen til-

strækkelig

kontrol, hvis ansøgningen

er var

udfyldt korrekt.

Boks 4 opsummerer hvad SKAT

har

foretagetr sig i forbindelse med anmodning om refusi-

on af udbytteskat via blanketordningen

BOKS 4:

SKAT

har

eftersetr følgende i forbindelse med modtagelse af en anmodning

om refusion af udbytteskat:

Om de påkrævede bilag er vedlagt

Om der er stempel fra en udenlandsk skattemyndighed

Om der foreligger en dobbeltbeskatningsoverenskomst med ansøgers hjem-

land.

Kommenterede [F43]:

SKAT påser også, at refusionsbelø-

bet er opgjort korrekt ud fra de indsendte bilag og gældende

DBO

Kontrol af anmodning om refusion

27. De 9,1 mia. kroner, som den formodede svindel indtil videre er opgjort til, er udbetalt

via den såkaldte blanketordning, hvor ansøger ved anmodning om refusion indsender en

udfyldt refusionsblanket til SKAT. I tilknytning til refusionsblanketten skal følgende bilag

vedlægges:

Opgørelse over modtaget udbytte, opgørelse over indbetalt udbytteskat samt do-

kumentation for ejerskab af aktien.

Attestation af bopæl/skattepligt fra den udenlandske skattemyndighed.

Fuldmagt, såfremt refusionsanmodningen er indsendt af en agent på vegne af den

retmæssige ejer af aktien.

29. Boks 5 viser eksempler på oplysninger, som SKAT ikke har kontrolleret, men som ville

være relevant at undersøge i forbindelse med udbetaling af refusion.

BOKS 5:

Eksempler på oplysninger, som SKAT ikke har kontrolleret i forbindelse med

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6166

udbetaling af refusion:

Om virksomheden har udbetalt udbytte til ansøgeren.

Om virksomheden har udbetalt udbytte det pågældende år, og i givet fald hvor

meget

Ægtheden af bilagene vedlagt ansøgningen

Ægtheden af oplysningerne om ejerskab

Ægtheden af stempel fra de udenlandske skattemyndigheder

Bilagenes indhold – fx hvis bilag er på et sprog sagsbehandleren ikke kender

Kommenterede [F44]:

Der henvises til beskrivelsen af den

juridiske ramme for kontrollen i vedlagte notat fra SKAT om

kontrol af bankordningen.

Kommenterede [F45]:

Dette er ikke helt korrekt. SKAT på-

ser, at der er modtaget oplysninger fra selskabet om udloddet

udbytte. Den samlede udlodning fra selskabet er tilgængelig i

systemet.

30. Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT har udbetalt refusion af udbytteskat uden at

fore-

tage nogen form for kontrolkontrollere af

gyldigheden af de oplysninger, som SKAT har

modtaget. På økonomisk væsentlige områder, som fx udbytteskat, bør der, efter Rigsrevi-

sionens opfattelse, være etableret klare nedskrevne retningslinjer for, hvordan kontrollen

skal foregå. Et fravær at sådanne retningslinjer øger risikoen for en mangelfuld forvaltning.

Rigsrevisionens undersøgelse viser ligesom Skatteministeriets

Iinterne Revisions

under-

søgelse, at SKAT ikke har haft nedskrevne forretningsgange og procedurer for området.

Systemunderstøttelse af kontrollen

31. Det fremgår af

Skatteministeriets interne undersøgelseSkatteministeriets Interne Revi-

sions undersøgelse,

at SKAT har en række vigtige oplysninger om virksomheder og den

indeholdte udbytteskat, men at SKAT ikke har sammenkørt oplysningerne med SKATs re-

fusioner af udbytteskat.

Kommenterede [F46]:

Dette er ikke helt korrekt. Der henvi-

ses til vedlage notat fra SKAT om ansvarsfordelingen.

32. Vores undersøgelse har vist, at SKATs IT-system til behandling af udbytteskat anven-

der obligatoriske felter, som skal udfyldes, fx navn, adresse, udbytte, vedtagelsesdato (for

udbytteudlodning) mv. Bortset fra krav om, at feltet udbytte skal indeholde tal, og at dato-

felterne skal opfylde et bestemt datoformat, har SKAT dog ikke fastsat krav til indholdet i

felterne. Dette medfører risiko for en uensartet og ufuldstændig registrering af refusion af

udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere.

33. SKATs IT-system til behandlinger af udbytteskat indeholder en kontrolfunktion, der ori-

enterer sagsbehandleren, hvis der for de enkelte udloddende selskaber samlet set anmo-

des om refusion af et større beløb end det, der i alt er indbetalt i udbytteskat. Vores under-

søgelse har vist, at kontrolfunktionen har været ude af drift fra 2013 og frem til juli 2015. I

denne periode har SKAT således ikke kontrolleret, om der rent faktisk har været ”dækning”

for den refunderede udbytteskat. Ifølge SKAT er der ikke udført kompenserende kontroller

af refusionerne i denne periode, hvor denne grovmaskede kontrol var ude af drift. Skatte-

ministeriets

Iinterne Revisions

undersøgelse viser eksempler på, at SKAT for nogle virk-

somheder samlet har refunderet mere udbytteskat end virksomheden samlet har indbetalt.

Således blev der i 2014 fx refunderet 111% af den indbetalte udbytteskat for en enkelt

virksomhed.

SKM bedes:

Redegøre for hvordan der i 2012 kunne udbetales 124% af den indbetalte

udbytteskat, når kontrolfunktion ifølge SIRs interne undersøgelse var ude af

drift fra 2013 og frem til juli 2015

Kommenterede [F47]:

Skatteministeriet har ikke set rappor-

ten om it-revisionen og har derfor ikke mulighed for at forholde

sig konkret til punkterne.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvad Rigsrevisionen mener, der

giver uensartethed.

Kommenterede [F48]:

Udbetalingen knytter sig til et konkret

selskab – og ikke til de samlede udbetalinger i 2012. Forholdet

skyldes, at de 124 pct. indeholder både refusioner for 2012 og

2013. Blot er de alle registreret som 2012, da det grundet en

systemfejl ikke var muligt at indberette refusioner på nogle ind-

komstår. Dette var en sporadisk fejl der ramte nogle selskaber

for nogle år. Det er en fejl, som i SKATs materiale er beskrevet

som ”grøn skærm”. I stedet oprettede man en ekstra angivelse

for 2012 og relaterede udbyttet til den. Når der trækkes oplys-

ninger fra BO efterfølgende, er der for meget på 2012 og for

lidt på 2013 – set i forhold til reelle ansøgninger om refusion.

Kommenterede [F49]:

Ved registrering af en anmodning om

refusion af udbytteskat indberettes ikke et unikt identifikations-

nummer. Der indberettes et navn, og der ligger i IT-systemet

en advarselsfunktion, såfremt der registreres en ansøger med

samme navn på samme udbytteangivelse. Ved indberetning af

oplysninger om udbyttemodtager i forbindelse med udbytteud-

lodningen kan der være et unikt identifikationsnummer i form af

et TIN-nr. Der kan imidlertid også foreligge samledepoter, hvor

indehaver af depotet ikke er den endelige udbyttemodtager.

Dette er, den væsentligste årsag til, at der ikke kan ske ”par-

ring” af en anmodning om af refusion af udbytteskat til indbe-

retningen om udbyttemodtager ved udbytteudlodningen.

34. Vores revision viser videre, at SKATs it-system ikke

sikrer sikrede

mod, at der

kan

kunne

udbetales refusion flere gange for samme udbytte, da der i systemet ikke

er var

krav

om, at den enkelte udenlandske udbyttemodtager

er var

tildelt et unikt identifikationsnum-

mer. Konsekvensen af dette

ervar,

at SKAT ikke

kan kunne

”parre” den enkelte refusions-

anmodning med en konkret udbetaling af udbytte.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6167

35. Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKATs it-understøttelse af kontrollen af refusion af

udbytteskat har været

helt

utilstrækkelig. Dette har bl.a. betydet, at der har manglet kontrol

af inddata, at der har kunnet udbetales refusion flere gange for samme udbytte, og at der

er eksempler på, at der er refunderet mere udbytteskat end virksomheden samlet har ind-

betalt i udbytteskat.

Ansvarsfordelingen

36.

Skatteministeriets interne undersøgelseSkatteministeriets Interne Revisions undersø-

gelse

viser endvidere, at 4 direktørområder har været involveret i administrationen af ud-

bytteskat og refusion heraf, hvilket har betydet, at der ikke har været en samlet organisato-

risk forankring af procesejerskabet.

Den uklare ansvarsfordelingDenne manglende foran-

kring

har ifølge Skatteministeriets

interne Interne Revisions

undersøgelse været medvir-

kende til, at der ikke har været en tilstrækkelig overvågning af området samt en vurdering

af kontrollerne med refusion af udbytteskat.

Kommenterede [F50]:

Dette er efter Skatteministeriet opfat-

telse ikke retvisende, jf. vedlagte notat fra SKAT om ansvars-

fordelingen.

37. Rigsrevisionen finder det problematisk, at der ikke har været

en samlet organisatorisk

forankring af procesejerskabetet entydigt chefansvar

for

udbetalingen af refusion af udbyt-

teskatudbytteområdet

i en periode, hvor antallet af anmodninger samt det samlede refusi-

onsbeløb, er steget markant, og hvor der i SKAT har været viden om, at de interne kontrol-

ler var mangelfulde.

_ 1_

38. Vores undersøgelse viser, at SKATs direktion for 2013-2014 har modtaget resultatløn

for deres ansvarsområder, mens enkelte medarbejdere, der har arbejdet med udbytterefu-

sionsområdet, har modtaget engangsvederlag. Begrundelser for bonus og engangsveder-

lag er dog af mere generel karakter, og er ikke begrundet

direkte

med ekspedition af et

stort antal refusionsanmodninger.

Overvågning

39. Vores undersøgelse viser, at SKAT ikke har foretaget en grundlæggende overvågning

som led i kontrollen af udbytteskat. Rigsrevisionen finder, at en

helt grundlæggende, sim-

pelgrundigere

overvågning ville have peget på behovet for nærmere gennemgang af om-

rådet. Figur 3-6 viser udviklingen i refusion af udbytteskat i perioden 2010 til medio 2015

(opdateres frem til 6/8).

Kommenterede [F51]:

Dette er ikke korrekt. Der har været

etableret et direkte chefansvar for udbetalingsrutinerne, men

ikke for hele udbytteområdet.

Kommenterede [F52]:

Begrundelserne for engangsvederlag

handler slet ikke om refusioner. Rigsrevisionen har modtaget

alle begrundelser og ingen nævner refusioner – hverken direk-

te eller indirekte.

Kommenterede [F53]:

For så vidt angår handlemuligheder

set med afsæt i viden, der er tilgængelig i dag, henvises der til

kommentar til konklusionen og punkt 1 i de generelle bemærk-

ninger.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6168

Figur 3 og 4. Udviklingen i refusion af udbytteskat og refusionsprocent, 2010 - medio 2015 (opdateres frem

Kommenterede [F54]:

Figur 3 og 4 bør erstattes af figur A

til 6/8)

og B anført nedenfor. Figur 3 fremhæver udelukkende refusio-

Bemærk figuren skal opdateres med opgørelse pr. 6. august

ner, men refusionerne bør ses i sammenhæng med de ordinæ-

re indtægter, da det må forventes, at der i år med høje ordinæ-

re indtægter også vil være store refusioner, jf. figur A.

Udvikling i refusion af udbytteskat

8,73

Refusionsprocent

_;;

Udvikl ing i anta l ansøgninger

10000

,sooo

30000

25000

20000

40000

,sooo

1S4'32

lOOOO

2010

70Jl

l53~

Skatteministeriet mener i øvrigt, at den stiplede linje i figur 5 er

Figur 5 og 6. udvikling i antal ansøgninger og i det gennemsnitlige ansøgte beløb, 2010 - medio 2015 (opdateres frem til 6/8)

misvisende og bør fjernes (begrundes nærmere i senere kom-

mentar).

Udvikling i gennemsnitligt ansøgt beløb

4G412

0,68

.2010

•

1,12

2011

•

1,45

,01,

2013

'1,79

,,oo

2014

i;;

•o

Figur 4 angiver refusionsprocenten i en relativ kort periode,

hvorpå der senere i beretningen konkluderes, at refusionspro-

centen har været unormalt høj frem mod medio 2015. Hvis

man ser længere tilbage i tiden ses det, at refusionsprocenten

har været meget svingende i perioden 2000-2015 samt har

haft store udsving fra år til år, jf. figur B.

Figur B illustrerer også nettoindtægten for udbytteskatten (or-

dinære indtægter fratrukket refusion af udbytteskat og mod-

regning af selskabsskat). Da det er nettoindtægten, der opgø-

res og overvåges på bl.a. indtægtslisten og finansloven, bør

udviklingen af netto-indtægten fremhæves i beretningen. Hvis

ikke i den angivne periode 2000-2015, så i det mindste i un-

dersøgelsesperioden 2010-medio 2015.

2010

2011

2012

2013

Medio 2015

Refu'iliorrsp,roc;:ent

kr. 600.0(X)

kr. 500,000

kr.

400.000

kr. JOO.OCO

kr. 200.000

kr 100.000

37.113

11)13

1014

M,edic;,i015

b.O

- - vin ht,mketordni"8

2010

2011

2012

2013

20U

Medio

2015

Fæm~lcrivning

.11f

n;!fu~c;in

.lllSøgningi.-Jr\ri.a l;ll,i1nli:~1ortlnins

blanketQJdni"8

l:r.

Kilde:

Skatteministeriets interne undersøgelseSkatteministeriets Interne Revisions undersøgelse

Figur A. Ordinære indtægter og refusioner vedrørende

udbytteskat

Mia. kr.

2000

2003

2006

2009

2012

Refusioner

2015

Figur B. Nettoindtægter og refusionsprocent vedrørende

udbytteskat

Mia. kr.

2000

2003

2006

2009

2012

2015

Mia. kr.

Pct.

Ordinær indtægter

Netto indtægter

Refusionsprocent (h.-akse)

Anm.1: Der er anvendt regnskabsperiode til og med juli 2015.

Anm. 2: Modregning i selskabsskatten sker ved den endelige opgørelse i november i året efter indkomståret og fremgår derfor ikke af nettoindtægten i 2015. Af

regnskabet ultimo 2015 fremgår, at modregning i selskabsskatten udgør ca. 1,7 mia. kr. i 2015.

Anm. 3: Anvendt afrundede tal for økonomisk kriminalitet, jf. opgørelse fra SKAT.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6169

SKM bedes:

Bekræfte den samlede opgørelse på refusion af udbytteskat på 9,3 mia. kr. i

perioden 1/1 til 6/8 2015

Fordeling af refusion af udbytteskat mellem bank- og blanketordningen i juli

og august 2015

Refusionsprocenten for 2015 frem til 6/8

Samlede antal modtagne ansøgninger fra 1/1til 6/8 2015 samt i resten af 2015

Det gennemsnitlige ansøgte (og udbetalte) beløb via blanketordningen frem

til 6/8

Figur 3 viser, at udviklingen i den totale refusion af udbytteskat er steget fra 0,68 mia. kr. i

2010 til 9,3 mia. kr. i 2015 (inkl. august). Og beløbet for 2015 vedrører alene, hvad, der er

udbetalt frem til 6. august af 2015.

Figur 4 viser, at refusionsprocenten, som er forholdet mellem de

ordinæresamlede

indtæg-

ter fra udbytteskat og refusionen af udbytteskat, er steget voldsomt i perioden 2010 til me-

dio 2015. Refusionsprocenten er således steget fra 11 % i 2010 til 47 % i de første 7 må-

neder af 2015. Refusionsprocenten omfatter den totale refusion af udbytteskat dvs. den

omfatter både bank- og blanketordningen. Figuren viser således, at der alene i de 7 første

måneder af 2015 er refunderet 47% af den samlede indbetalte udbytteskat i samme perio-

de.

Kommenterede [F55]:

Der henvises til vedlagte notat.

Figur 5 viser, at antallet af anmodninger om refusion af udbytteskat via blanketordningen

er steget fra 15.432 i 2010 til 25.390 i 2014. I de første 7 måneder af 2015 alene er der

modtaget 23.206 anmodninger. Den stiplede linje viser udviklingen for hele 2015 forudsat,

at udviklingen i de sidste 5 måneder 2015 tilsvarer udviklingen i de første 7 måneder 2015.

Kommenterede [F56]:

De anførte tal omfatter BANKORD-

NINGEN og ikke blanketordningen. Alle tal i figur 5 ovenfor er

således forkerte.

Kommenterede [F57]:

Forudsætningen for denne ”frem-

skrivning” af udviklingen er, at der gennemsnitlig modtages lige

mange ansøgninger hver måned. Dette er ikke tilfældet, da

hovedparten af anmodningerne modtages i april, maj og juni,

da de fleste børsnoterede selskaber har regnskabsafslutning

pr. 31/12. Udgangspunktet for fremskrivningen er derfor forfej-

let.

Den stiplede linje er endvidere misvisende af to andre årsager:

For det første er det ikke meningsfuldt at foretage en frem-

skrivning, når det reelle udfald er kendt. For det andet fremgår

det fremskrevne helårsniveau ud for medio 2015, hvilket angi-

ver et dobbelt så højt niveau medio 2015 end det faktiske ni-

veau. Den stiplede linje bør derfor udgå.

Figur 6 viser, at det gennemsnitlige beløb, som aktionærerne anmoder om, at få refunderet

via blanketordningen, er steget fra 37.113 kr. i 2010 til 545.333 kr. i 2015. Dette svarer til

en stigning på 1369% pr. anmodning. Rigsrevisionen skal hertil tilføje, at den første an-

meldelse til Bagmandspolitiet omhandler 2.120 refusionsudbetalinger for samlet 6,2 mia.

kr., jf. afsnit 2.1 Dette svarer til, at der for de anmodninger, der vedrører den formodede

svindel, er udbetalt gennemsnitligt knap 3 mio. kr. pr. anmodning, og disse anmodninger

har således ligget på et markant højere beløb end det gennemsnitlige ansøgte beløb.

40. Rigsrevisionen konstaterer ud fra figur 2-6, at

helt simpleen nærmere

analyser af refu-

sion af udbytteskat, på baggrund af de data, som SKAT

allerede ervar

i besiddelse af,

klart

peger på behovet for en grundigere gennemgang af udviklingen i refusion af udbytteskat

og dens årsager. Rigsrevisionen kan imidlertid konstatere, at

end ikke den store stigning-

stigningen

i antallet af anmodninger i de første 7 måneder af 2015

gav anledningikke førte

til, at SKAT undersøgte udviklingen i refusion af udbytteskat nærmere. SKAT har

således

juni 2015 oplyst til Skatteministeriets Interne Revision, at SKAT var i gang med at oplære

nye medarbejdere,

bl.a.

for at kunne håndtere det stigende antal anmodninger om refusion

af udbytteskat.

Kommenterede [F58]:

Der henvises til punkt 1.2 i de gene-

relle bemærkninger om strukturen i 2010-2012.

Kommenterede [F59]:

Anbefalingerne i 2013-rapporten var

først og fremmest rettet mod refusion via

bankordningen

(ikke

blanketordningen, hvor den formodede svindel er konstateret).

Således fremgår følgende af rapportens konklusion: ”Det er

SIR’s opfattelse, at for refusionsanmodningerne udenfor reg-

nearksordningen bliver grundlaget før udbetaling af refusion

vurderet, mens grundlaget under regnearksordningen kun

sjældent vurderes. Det er SIR’s vurdering, at SKATs kontrol

med refusionsanmodninger, der kommer via regnearksordnin-

gen ikke er tilstrækkelig.” Rapporten gav således ikke efter

Skatteministeriets opfattelse nogen klar indikation af, at der var

grund til at være særlig opmærksom på blanketordningen.

SKATs opfølgning på SIRs rapport fra 2013

41. Vores undersøgelse viser, at SKAT,

efter igen at være blevet en selvstændig styrelse,

i 2013 modtog en revisionsrapport fra Skatteministeriets interne revision. Rapporten anbe-

faler bl.a.,

”at SKAT sikrer sig bedre mod uretmæssig refusion af udbytteskat”.

SKAT har

en procedure for opfølgning på revisionsrapporter, hvor SKAT i en opfølgningsprotokol

rapporterer om bl.a. hvilke handlinger, der vil blive foretaget i SKAT som opfølgning på kri-

tikken, samt angiver en tidsfrist for afslutning af denne handling. Opfølgningsprotokollen fo-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6170

relægges SKATs direktion inden den sendes til departementet til

eventuel videre foran-

staltningorientering.

42. Af tabel 1 fremgår uddrag fra SKATs opfølgningsprotokoller som viser, hvordan SKAT

har fulgt op på Skatteministeriets Interne Revisions anbefaling i rapporten fra 2013, om at

sikre sig mod uretmæssig refusion af udbytteskat.

Tabel 1: Uddrag fra SKATs opfølgningsprotokoller vedrørende SKATs arbejde med at sikre

sig bedre mod uretmæssig refusion af udbytteskat.

Opfølg-

ning nr.

Tidspunkt

2. og 3. kvartal

2013

4. kvartal 2013

1. kvartal 2014

2. kvartal 2014

3. kvartal 2014

4. kvartal 2014

Handling i SKAT

SKAT vil afklare, om det er muligt at indlægge yderligere

kontroller. Der nedsættes en arbejdsgruppe til at se på

sagen.

Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af opgaver og

ansvarsområder. Arbejdet hermed forventes færdig ulti-

mo januar 2014.

SKAT vil afklare, om det er muligt at indlægge yderligere

kontroller

SKAT vil afklare, om det er muligt at indlægge yderligere

kontroller

SKAT vil afklare, om det er muligt at indlægge yderligere

kontroller

Proces for refusion af udbytteskat er under udarbejdelse

via SKATs deltagelse i OECD-projektet TRACE.

Tidsfrist

31.12.2013

30.04.2014

Frist udskydes

til 30.09.2014

Kommenterede [F60]:

Processen for opfølgning på revisi-

30.09.2014

onsrapporter i SKAT bør fremgå klarere:

OECD-projektet TRACE

Tabel 1 viser, at SKAT i 2013 erkender, at der er behov for at afklare, om det er muligt at

indlægge yderligere kontroller for at sikre sig mod uretmæssig refusion af udbytteskat.

Imidlertid udskydes fristen for denne opgave 4 gange, inden den afsluttes med henvisning

til SKATs deltagelse i OECD-projektet TRACE.

Kritiske rapporter (kritikhøjde

Compli-

(

Treaty Relief and

”ikke tilfredsstillende” eller ”ikke

Frist udskydes

helt til-fredsstillende” forelægges direktionen med indstilling

ance

Enhancement)

Formå-

om, hvilken

let med projektet

ansvarlig for opfølgning på rappor-

direktør, der er

er at etab-

til 31.12.2014

tens anbefalinger.

system,

hvor der fore-

Den pågældende di-

lere et

Se punkt 36 ovenfor.

Arbejdet med

rektør er således

indeholdelse af korrekt

kvartalsvis opfølgning

tages

ansvarlig for at give en

anbefalingen

på anbefalinger og aktiviteter i den pågældende rapport (så-

udbytteskat ved kilden (dvs.

afsluttes.

fremt andre

nettoindeholdelse).hvor der

forretningsområder har andel i rapportens aktivite-

ter, er den direktør, der er ansvarlig for rapporten også ansvar-

foretages automatisk inde-

holdelse af udbytteskat i for-

lig for at indhente bidrag fra den bidragende direktør).

bindelse med udbetaling af

Direktionen

udbytte til udlandet.

En net-

opfølgning på et opfølg-

kan beslutte at afslutte sin

ningspunkt

toindeholdelse af

Det er ikke det samme som, at for-

eller en rapport.

udbyttes-

katten

opfølgning på punktet

retningsområdets

vil overflødiggøre an-

eller rapporten er af-

sluttet. Den

modninger om refusion af

ansvaret for at sikre, at ak-

ansvarlige direktør har

udbytteskat og dermed

re-

tiviteterne er gennemført.

ducereeliminere

muligheden

for svindel.

Kommenterede [F61]:

TRACE gruppen afrapporterede i ja-

[Kommentar:

den såkaldte

nuar 2013, og modellen,

Der vil stadig

”Implementation Packa-

være mulighed

er imidlertid i gruppens afrapporte-

ge”, blev offentliggjort. Det

for svindel

gennem bl.a. afgivelse af

ring til Committee on Fiscal Affairs anbefalet, at der arbejdes

falske oplysninger herunder

videre med modellen på visse punkter. TRACE gruppen blev

oplysninger om den reelle

nedlagt efter afrapporteringen i

status i

2013, og det videre ar-

januar

ejers identitet og om

bejde med modellen

en DBO]

har herefter ligget i regi af OECD’s Wor-

forhold til

king Party 10. Arbejdet med modellen er således ikke afsluttet,

men har dog været berostillet i en periode, idet der er arbejdet

med CRS.

43. Rigsrevisionen konstaterer, at SKATs direktion godkender, at arbejdet med at forbedre

kontrollen med refusion af udbytteskat angives som afsluttet i opfølgningsprotokollen

på et

tidspunkt, hvor tidsplanen er overskredet med et år, og uden at SKAT har foretaget æn-

dringer i det eksisterende kontrolsystem for refusion af udbytteskat. Arbejdet afsluttes ale-

ne med henvisning til dansk deltagelse i OECD-projektet TRACE.

Det fremgår af Skatte-

ministeriets Interne Revisions undersøgelse, at OECD offentliggjorte en færdig TRACE-

model i februar 2013, men at modellen endnu ikke er blevet implementeret i Danmark eller

noget andet land.

Det fremgår af Skatteministeriets interne undersøgelse, at TRACE blev

afsluttet i februar 2013, men ikke blev implementeret.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at

SKAT reelt ikke har arbejdet med anbefalingen fra Skatteministeriets interne revision om at

forbedre kontrollen af refusionen af udbytteskat.

SKATs håndtering af

tip udefrakommende oplysninger

om svindel

Seneste arbejdsdokument ” REVISED TRACE IMPLEMENTA-

TION PACKAGE Alignment of TRACE with the CRS” er, så

vidt vi er orienteret, fra oktober 2015.

Det er derfor upræcist, når der står, at arbejdet sker via SKATs

deltagelse i Trace – der burde have stået i regi af OECD’s

Working Party 10, men det er ikke rigtigt, at SKAT ikke har ar-

bejdet med anbefalingen.

Kommenterede [F62]:

Uden ændringerne kan teksten læ-

ses som om, at TRACE er opgivet. En sådan beslutning er ikke

truffet. Problemet er for det første, at TRACE er en frivillig ord-

ning for finansielle institutioner, og det er overordentligt tvivl-

somt, om de ville afholde omkostningerne til at gennemføre

modellen, hvis Danmark isoleret gennemførte TRACE. Dermed

er dette næppe en reel mulighed. For det andet har de kræfter,

der internationalt skulle bære TRACE igennem, været priorite-

ret og brugt til at implementere dels USA’s FATCA-system og

dels til at udvikle og implementere OECD’s CRS-standard om

automatisk udveksling af kontooplysninger.

44. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at SKAT

blev opmærksom på den formodede

svindel med udbytteskatten efter at have modtaget 2 uafhængige tip henholdsvis den 17.

juni ogmodtog oplysninger udefra

den 27. juli 2015.

SKAT

og satte

på baggrund

af det an-

det

- -

tipheraf satte

udbetalingerne af refusion af udbytteskat i bero den 6. august 2015.

Rigsrevisionen konstaterer, at der i perioden fra første tip til refusion af udbytteskat sættes

i bero udbetales ca. 3,2 mia. kr. (beregnet ud fra, at der udbetales ca. 1 mia. kr. i juni,

hvoraf 500 mio. medregnes, 2,1 mia. kr. i juli og 600 mio. kr. i august 2015). Det er Rigsre-

visionens vurdering, at i lyset af SKATs viden om den manglende kontrol i forbindelse med

refusion af udbytteskat, burde SKAT have iværksat en række forholdsregler hurtigst muligt

efter 1. tip om formodet svindel blev modtaget. Skatteministeriet har oplyst, at af fortrolig-

hedshensyn kan Rigsrevisionen ikke få oplyst hvordan SKAT reagerede på første tip og

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6171

hvilke eventuelle forholdsregler, som blev iværksat. Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT

efter at have modtaget første tip om den formodede svindel har udbetalt yderligere 3,2

mia. kr. i refusion af udbytteskat.

SKM bedes:

- oplyse, hvor meget udbytteskat der blev refunderet i perioden fra 17/6 til 6/8 (el.

bekræfte Rigsrevisionens estimerede ca. 3,2 mia. kr), og fordelt på refusion for hhv.

bankordningen og blanketordningen.

Kommenterede [F63]:

Redigeret som følge af brev fra

SØIK, jf. kommentar til punkt 2.

Kommenterede [F64]:

Se bemærkninger til 1.1.

Kommenterede [F65]:

Foreløbige resultater

45. SKATs kontrol af refusion af udbytteskat har

stort set været helt fraværendeværet util-

strækkelig.

SKAT har

ingen ikke haft

forretningsgange for, hvad der skal kontrolleres og

hvordan. SKAT har haft en utilstrækkelig systemunderstøttelse, som ikke muliggør kontrol

af helt grundlæggende oplysninger. SKAT har ligeledes ikke haft

en samlet organisatorisk

forankring af procesejerskabet for udbytteområdeten entydig ansvarsfordeling vedrørende

refusion af udbytteskat.

Endvidere har SKAT ikke fulgt op på en

kritisk

revisionsrapport fra

2013 der bl.a. anbefalede, at SKAT skulle sikre sig bedre mod uretmæssig refusion af ud-

bytteskat. Endelig har SKAT ikke overvåget området og som del heraf udarbejdet

enhelt

simple grundlæggendeen nærmere

analyser, som

klart

ville have peget på behovet for en

grundig undersøgelse af udviklingen i refusion af udbytteskat. Tværtimod var SKAT, da

svindelen blev afdækket, i færd med at oplære medarbejdere,

bl.a.

for at kunne håndtere

det stigende antal anmodninger om refusion af udbytteskat,

uden at reflektere over årsa-

gen til stigningen.

Kommenterede [F66]:

Se bemærkning til punkt 2.

Kommenterede [F67]:

Som nævnt andre steder, vedrørte

anbefalingerne i denne rapport primært BANKORDNINGEN.

Anbefalingen var desuden gul, ikke rød.

Kommenterede [F68]:

Denne sætning bør udgå, jf. punkt 1 i

de vedlagte generelle bemærkninger.

46. Rigsrevisionen har – af fortrolighedshensyn - ikke kunnet få oplyst, hvordan SKAT rea-

gerede på første tip og hvilke eventuelle forholdsregler, som blev iværksat. Rigsrevisionen

kan derfor alene konstatere, at SKAT efter at have modtaget det første tip om formodet

svindel med udbytteskat udbetaler yderligere ca. 3,2 mia. kr., inden udbetalingerne sættes

i bero.

Kommenterede [F69]:

Redigeret som følge af brev fra

SØIK, jf. kommentar til punkt 2.

2.3. Skatteministeriets tilsyn

47. Rigsrevisionen har undersøgt, om Skatteministeriet har ført et tilfredsstillende tilsyn

med SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat. Vi har lagt til grund, at et tilfredsstillende

tilsyn omfatter, at Skatteministeriet reagerer på kritiske revisionsrapporter. Tillige har vi lagt

til grund, at Skatteministeriet forholder sig til andre informationer, der indikerer problemer

eller risici vedrørende dette område. Endelig har vi også lagt til grund, at Skatteministeriet i

sit tilsyn indhenter eller udarbejder et tilstrækkeligt grundlag til at kunne udføre et forsvar-

ligt tilsyn.

I dette afsnit behandles Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat for hele

perioden 2010 – 6. august 2015. Skatteministeriet bestod som tidligere nævnt i 2010-2012

af Koncerncentret, som blev dannet ved sammenlægning af det tidligere departement og

SKATs Hovedcenter. SKAT bestod af seks regioner. Koncerncentret var efter

skatteforvaltningslovens § 14 afskåret fra at træffe afgørelser i konkrete sager. Det var

SKAT, som var bemyndiget til at træffe disse afgørelser, herunder afgørelser i sager om

refusion af udbytteskat. Fra 2013 blev Koncerncentret igen opdelt i Skatteministeriets

departement og de dele, der stammede fra SKATs hovedcenter blev ført tilbage til SKAT I

dette afsnit behandles Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat for hele perio-

den 2010 – 6. august 2015. Skatteministeriet var som tidligere nævnt en enhedsorganisa-

tion i perioden 2010-2012, mens Skatteministeriet i 2013 igen blev opdelt i et departement

og en selvstændig styrelse, SKAT. Rigsrevisionen lægger til grund, at Skatteministeriet i

perioden 2010-2012 får et grundigt kendskab til udbytteskat-området, og at Skatteministe-

riet i forbindelse med organisationsændringen fra 2013 har kendskab til, at der på en ræk-

Kommenterede [F70]:

Processen for behandling af interne

revisionsrapporter er den samme uanset kritikniveau. Der hen-

vises til punkt 1.4 i de generelle bemærkninger.

Kommenterede [F71]:

Om tilsynsforpligtelse henvises der til

punkt 1 i de generelle bemærkninger.

Skatteministeriets Interne Revision

Jævnfør rigsrevisorlovens § 9 stk. 1 kan

der indgås aftale om, at revisionsopgaver i

henhold til lovens § 2 stk. 1 nr. 1 og 2, va-

retages i et nærmere fastlagt samarbejde

mellem rigsrevisor og et organ for intern

revision. Ifølge den indgåede § 9-aftale

mellem Skatteministeriet og Rigsrevisio-

nen har departementschefen det formelle

ansvar for den interne revision, dennes

kapacitet og for at revisionen har kompe-

tencer til at honorere det faglige niveau

jævnfør § 9-aftalen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6172

ke områder var problemer i SKAT. Vi har lagt til grund, at dette kendskab til problemerne i

SKAT medfører, at ministeriet har et større ansvar for at føre tilsyn, dvs. at ministeriets til-

synsforpligtelse på den baggrund er skærpet.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Skatteministeriet skal forholde sig til og i nødvendigt

omfang reagere på informationer, der indikerer problemer eller risici vedrørende SKATs

forvaltning af indtægter og udgifter, herunder refusion af udbytteskat. Der ligger således i

det ministerielle ansvar en pligt til at føre tilsyn, hvis der er saglige grunde, der tilsiger det.

Kommenterede [F72]:

Skatteministeriet mener, at Rigsrevi-

sionen baserer sin vurdering af Skatteministeriets tilsyn på en

forståelse af et departements tilsynsopgave i forhold til under-

liggende styrelser, som ikke er i overensstemmelse med de

gængse principper herfor og det generelle koncernstyringsan-

svar, jf. vedlagte generelle bemærkninger,

Rigsrevisionen har således ikke belæg for at hævde, at depar-

tementets tilsynsforpligtelse skulle være skærpet på baggrund

af en tidligere koncernstruktur.

Kommenterede [F73]:

Der er indsat en mere revisende be-

skrivelse af Skatteministeriets struktur i undersøgelsesperio-

den, jf. punkt 1.2 i de generelle bemærkninger.

Kommenterede [F74]:

Anvendelsen af begrebet “advarsler”

afspejler ikke opdraget fra Statsrevisorerne, hvor Rigsrevisio-

nen skal ”vurdere

den ledelsesmæssige opfølgning i SKAT og i

Skatteministeriet på bemærkninger og anbefalinger vedrøren-

de refusion af udbytteskat fra Skatteministeriets Interne Revi-

sion og Rigsrevisionen siden 2010.”,

jf. beretningsudkastets bi-

lag 1.

1_ - _ - - - -

Figur 7 – advarsler til Skatteministeriet om refusion af udbytteskat 2010-2015.

Advarsler Henvendelser til

- -

Skatteministeriet

_ _____.:

og indikationer modtaget i

· · ~ - = (

48. Vores undersøgelse viser, at Skatteministeriet i undersøgelsesperioden har modtaget

en rækkeet antal advarslerhenvendelser

og indikationer på

problemer i forbindelse

med refusion af udbytteskat.

Figur 7 viser de skriftlige advarsler som Skatteministeriet har

modtaget i perioden 2010-2015.

[

_ _

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6173

Kommenterede [F75]:

ADVAR SLER

SKM OPF ØLGNING

Kommenterede [F76]:

Figuren bør udgå, jf. kommentar til

punkt 48. Derudover kan anføres følgende:

,111,.1

ADVARSEL

SIR-rapport

SKM herwiser til

OECD-proje~I lRACE

1. henvendelse/indikation: Skatteministeriet iværksatte lovgiv-

ningsinitiativer jf. SIR’s rapport fra 24. september 2015 om

SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytte-

skat, Bilag 2 A, sag nr. 7. Der henvises desuden til kommentar

til punkt 50.

2. henvendelse/indikation: Se Skatteministeriets generelle be-

mærkninger og bemærkninger til punkt 52 og 53.

Skatteministeriet iværksatte i øvrigt lovgivningsinitiativer og

udarbejdede styresignal, jf. SIR’s rapport fra 24. september

2015 om SKATs administration af udbytteskat og refusion af

udbytteskat, Bilag 2 A, sag nr. 7 og sag nr. 9.

3. henvendelse/indikation: OECD offentliggjorde TRACE-

modellen, men den er endnu ikke implementeret i noget land”.

Se kommentaren til punkt 43

4. henvendelse/indikation: Der henvises til punkt 1.5 i de gene-

relle bemærkninger om, at SIR-rapporten fra 2014 heller ikke

kan betegnes som en ”advarsel”.

OKTOBBR

SKM hen•iser til

2..

ADVARSEL

Medaroejder

adYarer om risici

OECD-proje);I lRACE

SKAT

anmelder fermodel

s•indel

Figur 7 viser, at Skatteministeriet i perioden 2010-2015 har modtaget mindst 4 skriftlige

advarsler om manglende kontroller af refusion af udbytteskat.

advarselhenvendelse/indikation

- Skatteministeriets Interne Revisions rapport fra 2010

F6BRUA~

MAJ I

•

3. ADVARS EL

TRACE

er klar,

men bliver te

i"1'1ementeret

SIR-rapport

AUGU ST

Rigsrevisionens

rapport

SKM

foælager sig

i~\" yderligere

J UNI

4. ADVARS EL

SIR-rapporl

SKM

foætager sig

ik};" yderligere

JULI

SKATrartiF>

o..A L/GUST

SKAT

sropper

udti<,talinger

Kommenterede [F77]:

Figur 7 bør udgå. Den er på ingen

måde retvisende, men giver indtryk af et forløb med en stigen-

de grad af viden, som imidlertid ikke er til stede, ligesom der

ikke tages højde for henholdsvis SKATs og departementets

ansvarsområder og muligheder for ageren.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6174

49. Vores undersøgelse viser, at Skatteministeriets Interne Revision i maj 2010 afgav en

rapport vedrørende refusion af udbytteskat.

. Dette er ligeledes beskrevet i bilag 2A i Skat-

teministeriets Interne Revisions undersøgelse om refusion af udbytteskat, der den 25. sep-

tember 2015 er sendt til Folketinget.

Det fremgår af revisionsrapporten, at det var den da-

værende departementschef i Skatteministeriet, der ultimo oktober 2009 havde bedt SIR fo-

retage en revisionsmæssig undersøgelse af refusionsordningen. SIR pegede i rapporten

på, at SKAT alene kontrollerer om blanketten er korrekt udfyldt før der udbetales refusion.

Samtidig peger Skatteministeriets Interne Revision på, at SKAT i forbindelse med anmod-

ninger om refusion af udbytteskat ikke kontrollerer, om der foreligger et reelt ejerskab af de

aktier, der anmodes om refusion på baggrund af, samt om aktionæren reelt er skattepligtig

i et land med en DBO-overenskomst. Endvidere gør Skatteministeriets Interne Revision

opmærksom på, at

Skatteministeriet der ikke ses at væreikke har

fulgt op på kritik fra 2 tid-

ligere undersøgelser fra 2000 og 2005, hvor

Skatteministeriets Interne Revision ligeledes

harder har været

gjort opmærksom på problemstillinger omkring refusion af udbytteskat.

Endelig konstaterede SIR i revisionsrapporten fra 2010, at ansvaret for SKATs proces til

håndtering af udbyttebeskatning blev delt af flere procesejere, og at der ikke var defineret

et overordnet ansvar for hele processen.

50. Rapporten fra 2010 blev behandlet i Skatteministeriet. SIR sendte endvidere revisions-

rapporten direkte til den daværende departementschef.

Rapporten medvirkede til, at der blev foretaget en lovændring, som forbedrede SKATs mu-

lighed for at kontrollere ejerforhold for danske aktier. Derudover indebar ændringen bl.a.,

at indberetning om indeholdt udbytteskat skulle ske senest måneden efter vedtagelsen el-

ler beslutningen om at foretage udlodning vedrørende aktier i danske selskaber, ligesom

kravene til indholdet af indberetningerne blev justeret, jf. lovforslag L 67, som blev vedtaget

17. december 2012.

Rapporten var medvirkende til, at der blev foretaget flere lovændringer, som forbedrede

SKATs muligheder for at foretage kontroller. SKAT havde allerede tilbage i 2007 udarbej-

det en rapport, hvor det foreslås, at fristerne for angivelse og indberetning harmoniseres.

Ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 (L 201) blev der indsat en hjemmel i skattekontrolloven,

der netop imødekom SKATs forslag om fristharmonisering. Ved Llov nr. 1354 af 21. de-

cember 2012 (L 67) blev reglerne justeret, og der blev indført hjemmel til at stille mere

præcise krav til dataindholdet ved indberetningerne. Lovhjemlen blev konkret udnyttet ved

indberetningsbekendtgørelser i 2011 og 2012.

Lovændringerne medførte bl.a., at SKAT fik mulighed for, afhængigt af ejerregistreringen

hos indberetteren, at sammenholde indberetning om udlodning af udbytte fra et selskab

med indeholdelse af udbytteskat for den enkelte aktionær.

Kommenterede [F78]:

Beskrivelsen er faktuelt forkert. Som

det fremgår af 2010-rapportens side 10, blev den omtalte un-

dersøgelse fra 2000 foretaget af Told- og Skatteregion Køben-

havn (ikke SIR) og anbefalede at SKAT (ikke Skatteministeriet)

fulgte op. For så vidt angår SIR’s undersøgelse fra 2005 angi-

ves det ikke noget sted i rapporten, at

Skatteministeriet

ikke

har fulgt op.

Som det fremgår af svar på SAU alm. del spørgsmål 160 (2.

samling 2014/15), er opfølgning på revisionsrapporterne en

opgave for den ledelse, der har det konkrete driftsansvar – i

dette tilfælde SKATs ledelse og ikke departementet. Der hen-

vises i øvrigt til punkt 1.4 i de generelle bemærkninger.

Kommenterede [F79]:

Se SIR’s rapport fra 24. september

2015 om SKATs administration af udbytteskat og refusion af

udbytteskat, Bilag 2 A, sag nr. 1.

Lovændringen gav dog

ikke

SKAT mulighed for i alle tilfælde at kontrollere ejerforholdet,

når der søges om refusion af udbytteskat via blanketordningen for udenlandsk-ejede akti-

er.

Kommenterede [F80]:

Der er intet i lovgivningen, der for-

hindrer kontrol af ejerforhold.

I 2012 tog Skatteministeriet desuden initiativ til at få gennemført en lovændring, hvor

SKATs kontrolmuligheder yderligere forbedredes, idet SKAT med opsættende virkning

fik mulighed for at indhente oplysninger om fx den retmæssige ejer i forbindelse med

refusion af udbytteskat. Dette skete med vedtagelsen af lov nr. 591 af 18. juni 2012 (L

173).

Skatteministeriet var

som det fremgår ovenfor

opmærksom på, at

der var problemer med

refusion af udbytteskat, hvilket bl.a. var årsagen til, at Skatteministeriet i 2010 kontrollen af

ejerforholdet for en del af de udenlandsk ejede danske aktier var utilstrækkelig og

beslut-

tede

derfor

at deltage i OECD-projektet TRACE. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at

beslutningen om deltagelsen i projektet blev forelagt departementschefen i februar 2010.

Det fremgår af forelæggelsen, at Danmark havde særlig stor interesse i deltagelse, da den

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6175

danske ordning for refusion af udbytteskat ikke lod til at fungere tilfredsstillende.

Der hen-

vises i den forbindelse til den forelæggelse, der var årsag til, at departementschefen

igangsatte SIR´s undersøgelse.

Dermed var Skatteministeriet allerede i begyndelsen af

2010 vidende om, at den danske ordning omkring refusion af udbytteskat var problematisk,

hvilket Skatteministeriets interne revisionsrapport fra maj 2010 tillige bekræftede.

Dette er

ligeledes beskrevet i bilag 2A i Skatteministeriets Interne Revisions undersøgelse, der den

25. september 2015 er sendt til Folketinget.

Rigsrevisionen har bedt Skatteministeriet redegøre for,

for i hvilket omfang refusion af ud-

bytteskat og evt. svindel hermed har været på dagsordenen i internationalt regi, hvor Skat-

teministeriet har deltaget.hvordan Skatteministeriet udveksler oplysninger med andre lande

om sikring mod uretmæssig refusion af udbytteskat.

Skatteministeriet har oplyst, at hver-

ken SKAT eller Skatteministeriet har drøftet denne problemstilling med udenlandske skat-

temyndigheder. Rigsrevisionen finder, at det ville have været relevant for SKAT at indhente

erfaringer med forvaltning af udbytteskat fra andre landes skattemyndigheder, herunder

hvordan andre lande sikrer sig mod uretmæssig refusion af udbytteskat.

Rigsrevisionen

finder det påfaldende, at Skatteministeriet, som led i deltagelsen i arbejdet med TRACE-

projektet, ikke har fundet anledning til at spørge ind til, hvordan andre lande sikrer sig mod

uretmæssig refusion.

Kommenterede [F81]:

Rigsrevisionen udbad sig et ”notat

om, Skatteministeriets deltagelse i internationale fora, ex i EU

regi, nordisk samarbejde og IOTA (Intra-european organisation

of tax administrations) m.fl. Notatet bedes redegøre for i hvilket

omfang refusion af udbytteskat og evt. svindel hermed har væ-

ret på dagsordenen." Den foreslåede ordlyd er bedre i over-

ensstemmelse hermed.

Rigsrevisionen har også anmodet om et ”notat, der redegør for

i hvilket omfang og hvordan, der udveksles oplysninger om

svig på tværs af landegrænser”, men det er svaret på den

førstnævnte anmodning, der efterfølgende henvises til.

Kommenterede [F82]:

TRACE-projektet gik ud på at udvikle

en metode til nettoindeholdelse af udbytteskat for dermed at

undgå refusioner. At bruge TRACE-gruppen til et forum for dis-

kussion af forbedring af refusionsordningerne ville være uden

for den opgave, TRACE-gruppen var sat til at varetage.

51. Rigsrevisionens konstaterer, at Skatteministeriets løsninger på SKATs problemer

med

refusion af udbytteskat i forhold til kontrol af ejerforholdet for en del af de udenlandsk ejede

danske aktier, først og fremmest har været at imødekomme ønsker fra SKAT om en række

lovændringer, der har sikret, at SKAT har bedre muligheder for at kunne foretage de rele-

vante kontroller. Herudover har Skatteministeriet deltaget i OECDs TRACE-projekt, der via

en nettoafregning var deltagelse i et projekt, der først

på

lang

sigt forventedes at ville kun-

ne løse problemet.

Skatteministeriet har ikke iværksat kompenserende kontroller i TRACE-

projektperioden.

2. advarsel – medarbejderhenvendelse i 2011

52. I oktober 2011 modtog Skatteministeriet en skriftlig henvendelse fra en central placeret

medarbejder i SKAT, der havde et indgående kendskab til arbejdet med udbytteskat samt

til TRACE-projektet. Medarbejderen pegede på alvorlige problemer i forbindelse med kon-

trol af refusion af udbytteskat. Skatteministeriet besvarede henvendelsen med henvisning

til, at der arbejdes intensivt på at finde en løsning i OECD-regi. Medarbejderen rettede

herefter i november 2011 fornyet henvendelse til ministeriet og udtrykker endnu engang

bekymring, idet TRACE-projektet ifølge medarbejderen har en meget lang tidshorisont.

Medarbejderen understreger i henvendelsen til Skatteministeriet, at ministeriet dermed ik-

ke følger op på den kritiske revisionsrapport fra 2010 (1. advarsel), der påpeger, at SKAT

ikke kontrollerer anmodninger om refusion af udbytteskat via blanketordningen. Medarbej-

deren udtrykker over for ministeriet, at refusionen af udbytteskat foretages i blinde, og

nævner, at der på tidspunktet for henvendelsen er refunderet mere end en milliard kr. i

2011 i udbytteskat. Skatteministeriet besvarer ikke denne henvendelse.

53. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet i 2011, fra en central placeret medar-

bejder, bliver gjort opmærksom på, at anmodninger om refusion af udbytteskat er stigende

og, at der er store problemer med kontrollerne på området. Således udbetales refusioner-

ne af udbytteskat ifølge medarbejderen i blinde. Endvidere bemærker Rigsrevisionen, at

Skatteministeriet gøres opmærksom på, at der er en lang tidshorisont før, der kan forven-

tes en løsning i OECD-regi. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet ikke reagerer

på henvendelse.

Kommenterede [F83]:

Det er SKATs opgave at kontrollere –

ikke Skatteministeriets, jf. Skatteministeriets generelle be-

mærkninger.

Kommenterede [F84]:

Dette afsnit bør slettes. Som det

fremgår af punkt 1.5 i de generelle bemærkninger, er der etab-

leret en fast procedure for, hvordan medarbejdere i SKAT over

for Skatteministeriet skal anmelde problemer, som kan medfø-

re en trussel mod statskassen. Henvendelserne kan derfor ikke

karakteriseres som en advarsel til Skatteministeriet.

Henvendelserne er endvidere ikke korrekt beskrevet. Medar-

bejderen henviser ganske rigtigt til problemer med refusioner-

ne, men dette er en henvisning til SIR-rapporten fra 2010. Det-

te er således ikke nyt for Skatteministeriet, men en problemstil-

ling, som er under opfølgning.

Medarbejderen angiver, at refusionerne er stigende, men hen-

viser selv til, at forklaringen må være globaliseringen. Der

nævnes ikke noget om svindel.

Endelig bemærkes, at medarbejderen ikke har ret, når der an-

føres, at der ikke er fulgt op på SIR-rapporten. Der kan henvi-

ses til afsnittene ovenfor vedrørende den ”1. advarsel”.

Sammenfattende giver henvendelserne ikke yderligere infor-

mationer, end hvad Skatteministeriet allerede har fået i forbin-

delse med SIR-rapporten fra 2010.

32.

advarsel henvendelse/indikation

- Skatteministeriets Interne Revisions rapport fra 2013

54.

Skatteministeriets Interne Revision afgav, som tidligere nævnt, en revisionsrapport

vedrørende refusion af udbytteskat i 2013. Rapportens vurdering var, at SKATs kontrol

med refusionsanmodninger ikke var tilstrækkelig og at det burde beskrives, hvad der skal

kontrolleres inden en anmodning imødekommes, ligesom grundlaget for refusion i højere

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6176

grad burde kontrolleres. Rapporten anbefalede endvidere, at SKAT sikrede sig bedre mod

uretmæssig refusion af udbytteskat.

55. Skatteministeriets departement modtog den 31. maj 2013 rapporten fra Skatteministe-

riets Interne Revision.

Det fremgår af fremsendelsesmailen, at revisionsrapporten samme

dato er sendt til Skatteministeriets departementschef. Skatteministeriet har oplyst, at selv-

om det fremgår af fremsendelsesskrivelsen, har departementschefen ikke modtaget revisi-

onsrapporten direkte fra Skatteministeriets Interne Revision. Rigsrevisionen har ikke kunne

efterprøve, hvorvidt departementschefen har modtaget rapporten direkte, men konstaterer,

at rapporten er modtaget i departementet. Skatteministeriet har endvidere oplyst, at rap-

porten ikke er behandlet i Skatteministeriet efter modtagelsen.

Skatteministeriet har oplyst, at rapporten ved en beklagelig ekspeditionsfejl ikke er be-

handlet af ministeriet. Forholdet er beskrevet på side 95 i Skatteministeriets Interne Revi-

sions undersøgelse om refusion af udbytteskat, der den 25. september 2015 er oversendt

til Folketinget. Skatteministeriet har ligeledes oplyst, at der er etableret en procedure, hvor

rapporter fra Intern Revision forelægges for afdelingschefen for Koncernstyring i departe-

mentet med henblik på at give et vigtigt input til det overordnede risikobillede, der løbende

udvikles i Koncernstyring og gennem dialogen med SKATs øverste ledelse. Departe-

mentschefen bliver løbende orienteret om risikobilledet, jf. også svar på SAU alm. del

spørgsmål 79 (2. samling 2014/15) af 9. oktober 2015 og svar på SAU alm. del spørgsmål

160 (2. samling 2014/15) af 30. oktober 2015

Kommenterede [F85]:

Som tidligere nævnt angik 2013-

rapportens anbefalinger først og fremmest refusion via bank-

ordningen (ikke blanketordningen, hvor den formodede svindel

er konstateret). Således fremgår følgende af rapportens kon-

klusion: ”Det er SIR’s opfattelse, at for refusionsanmodninger-

ne udenfor regnearks-ordningen bliver grundlaget før udbeta-

ling af refusion vurderet, mens grundlaget under regnearks-

ordningen kun sjældent vurderes. Det er SIR’s vurdering, at

SKATs kontrol med refusionsanmodninger, der kommer via

regnearksordningen ikke er tilstrækkelig.” Rapporten gav såle-

des ikke efter Skatteministeriets opfattelse nogen klar indikati-

on af, at der var grund til at være særlig opmærksom på blan-

ketordningen.

Kommenterede [F86]:

Som Skatteministeriet har redegjort

for ved flere lejligheder, blev rapporten fremsendt til en enkelt

nyansat fuldmægtig i departementet, som på grund af frem-

sendelsesmailens formulering, ikke foretog sig yderligere. Der

er tale om en beklagelig ekspeditionsfejl.

Skatteministeriet har oplyst, at rapporten ikke er behandlet af ministeriet under henvisning

til, at departementschefen ikke har modtaget revisionsrapporten direkte fra Skatteministe-

riets interne revision. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at det af den såkaldte §9-aftale

(aftale i henhold til rigsrevisorlovens § 9 om den interne revision inden for Skatteministeri-

ets område) klart fremgår, at den interne revision rapporterer til departementschefen.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at

det i øvrigt er underordnet, hvordan rapporten er tilgå-

et ministeriet. Er en revisionsrapport modtaget i ministeriet, bør derder bør

være etableret

en arbejdsgang i ministeriet der sikrer, at en rapport indeholdende kritik kommer til depar-

tementschefens

kundskabkendskab.

Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at Skatteministe-

riet ikke har fulgt op på den kritiske revisionsrapport.

Kommenterede [F87]:

Det bemærkes, at de oplysninger,

der fra Skatteministeriets side er afgivet om, hvorvidt SIR-

rapporten konkret har været forelagt departementschefen eller

ej, er afgivet som svar på konkrete forespørgsler om det fakti-

ske hændelsesforløb, og ikke som led i ministeriets redegørel-

se for den opgave- og ansvarsfordeling, der er mellem et de-

partement og en styrelse. En forelæggelse af rapporten ville

ikke have ændret på, at ansvaret for opfølgning på rapportens

anbefalinger ligger hos SKATs ledelse, der har ansvaret for at

følge op på de rapporter fra Intern Revision, der vedrører

SKATs administration, hvilket også er blevet meddelt Folketin-

get, bl.a. i svar på SAU alm. del spørgsmål 160 (2. samling

2014/15) af af 30 oktober 2015, og hvilket fremgår af side 95 af

SIR’s undersøgelse fra 24. september 2015. Det er således ir-

relevant, om departementschefen har fået den konkrete rap-

port forelagt eller ej, jf. de generelle bemærkninger om det

etablerede opfølgnings- og tilsynsregime i Skatteministeriet.

Kommenterede [F88]:

Som Rigsrevisionen tidligere er ble-

vet informeret om, er der en arbejdsgang for behandling af re-

visionsrapporter i departementet. Skatteministeriet har i svar til

Rigsrevisionen den 11. november oplyst følgende: ”Rapporter

fra Intern Revision forelægges for afdelingschefen for Kon-

cernstyring i departementet med henblik på at give et vigtigt

input til det overordnede risikobillede, der løbende udvikles i

Koncernstyring og gennem dialogen med SKATs øverste le-

delse. Departementschefen bliver løbende orienteret om risi-

kobilledet.” Oplysningen fremgår endvidere af svar på SAU

alm. del spørgsmål 79 (2. samling 2014/15) af 9. oktober 2015

og svar på SAU alm. del spørgsmål 160 (2. samling 2014/15)

af 30. oktober 2015.

Kommenterede [F89]:

Påstanden er ikke i overensstem-

melse med fakta jf. kommentar til punkt 59.

Kommenterede [F90]:

Se kommentaren til punkt 43.

Kommenterede [F91]:

Departementet har arbejdet målrettet

med at løse de strukturelle problemer på § 38, jf. beskrivelsen

af turnusanalysen af Betaling og Regnskab i punkt 1 i de gene-

relle bemærkninger.

Kommenterede [F92]:

Skatteministeriet er uenig i denne

vurdering. Skatteministeriets tilsynsfunktion handler først og

fremmest om at følge med i det overordnede risikobillede og

på baggrund heraf følge op på konstaterede strukturelle pro-

blemer. Opfølgning på specifikke forhold på de enkelte områ-

der er alene SKATs ledelses ansvar, hvilket bl.a. er oplyst til

Skatteudvalget i svar på SAU alm. del spørgsmål 160 (2. sam-

ling 2014/15) af 30. oktober 2015. Der henvises i øvrigt til de

generelle bemærkninger.

56. Skatteministeriet har ligeledes fået forelagt opfølgningsprotokollerne fra SKATs direkti-

on og har således kunnet følge SKATs arbejde med opfølgning på anbefalingerne i rappor-

ten fra 2013 omkring bedre sikring mod uretmæssig refusion af udbytteskat.

Skatteministe-

riet har oplyst, at ministeriet har taget opfølgningsprotokollerne til efterretning og ikke har

foretaget sig yderligere.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at

OECD offentliggjorde en færdig TRACE-model i

februar 2013, men at modellen endnu ikke er blevet implementeret i Danmark eller noget

andet landTRACE-projektet blev afsluttet i februar 2013, men ikke er implementeret i

Danmark,

jf. kap. 2.2. Vores undersøgelse viser, at departementet har deltaget i arbejdet

med TRACE. Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at Skatteministeriet ikke reagerer på, at

SKAT reelt ikke har arbejdet med at forbedre kontrollen med refusion af udbytteskat, sær-

ligt i lyset af, at Skatteministeriet har været vidende om, at TRACE-projektet ikke har løst

de konstaterede problemer med refusion af udbytteskat.

Endelig er det Rigsrevisionens

vurdering, at Skatteministeriet burde have skærpet sit tilsyn med SKATs forvaltning af det-

te område, da ministeriet, allerede før 2013 revisionsrapporten forelå, var vidende om, at

der var problemer på området.

57. Rigsrevisionen fremsendte i august 2013 revisionsberetning om Skatteministeriets

regnskaber for 2012 til Skatteministeriet, hvori der henvises til Skatteministeriets Interne

Revisions rapport fra maj 2013. Rigsrevisionens revisionsberetning forelægges Skattemi-

nisteriets departementschef til orientering. Skatteministeriets departementschef tog i au-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6177

gust 2013 Rigsrevisionens revisionsberetning til efterretning,

og foretog sig ikke yderlige-

re.

Rigsrevisionen konstaterer, at departementschefen senest ved denne lejlighed bliver

gjort opmærksom på Skatteministeriets Interne Revisions rapport fra 2013.

Det fremgik

dog ikke af Rigsrevisionens gengivelse af Intern Revisions rapport, at der skulle være risi-

ko for uretmæssig udbetaling af refusion på området.

- _ -_ _

Skatteministeriets Interne Revisions

opfølgning på

43. advarsel henvendelse/indikation

SKATs arbejde med implementering af anbefalinger 2014-2015.

58. Vores undersøgelse viser, at Skatteministeriets Interne Revision i 2014 udarbejdede

en generel status over SKATs opfølgning på Skatteministeriets Interne Revisions anbefa-

linger. Denne status afrapporteres i rapporten ”SKATs opfølgning på Skatteministeriets In-

terne Revisions anbefalinger og identificerede ikke-korrigerede fejl fra tidligere år”, der

sendes til departementet i juni 2014, stilet til departementschefen. Det fremgår af rappor-

ten, at der kun i begrænset omfang er sket opfølgning på Skatteministeriets Interne Revi-

sions anbefalinger, idet 57 ud af i alt 107 anbefalinger er uafsluttede. Dette gælder også

anbefalingen om at sikre sig bedre mod risikoen for uretmæssig refusion af udbytteskat.

Skatteministeriets interne revision anbefaler i rapporten, at SKAT opprioriterer behandlin-

gen af anbefalinger og får fokus på identificerede, ikke korrigerede fejl.

59. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet ultimo juni 2014 igen blev gjort bekendt

med, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad følger op på anbefalingerne fra Skatteministeriets In-

terne Revision, herunder anbefalingen om at sikre sig bedre mod uretmæssig refusion af

udbytteskat. Skatteministeriet har oplyst, at opfølgningen på denne rapport skete som en

del af en turnusanalyse i SKAT, der blev færdiggjort i foråret 2015. Rigsrevisionen kan

imidlertid konstatere, at turnusanalysen ikke adresserer SKATs problemer med at følge op

på Skatteministeriets Interne Revisions rapporter, ligesom problemstillingen omkring risi-

koen for uretmæssig refusion ikke er nævnt.

Det er således Rigsrevisionens vurdering, at

Skatteministeriet ikke har reageret på Skatteministeriets Interne Revisions rapporter.

Regnskabsgodkendelse og indtægtslister

Indtægtslister til Folketingets Skatteudvalg

og Finansudvalg

60. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Skatteministeriets

overvågning af skatte- og af-

giftsindtægterkontrol og tilsyn i forbindelse med regnskabsgodkendelsen af §38, foregår i

forbindelse medbl.a. er baseret på

Skatteministeriets arbejde med udarbejdelsen af de

månedlige indtægtslister, som oversendes til Folketingets Skatteudvalg

og Finansudvalg,

og hvor udbytteskat også indgår.

Kommenterede [F93]:

Skatteministeriet mener ikke, at an-

tallet af uafsluttede opfølgningspunkter på et helt forretnings-

område er relevant for vurderingen af opfølgningen på opfølg-

nings-punkter vedrørende refusion af udbytteskat. Antallet af

uafsluttede opfølgningspunkter siger ikke noget om, hvorvidt

der er fulgt op på anbefalinger vedrørende refusion af udbytte-

skat.

Kommenterede [F94]:

Dette blev taget op på kvartalsmødet

i oktober 2014, hvor det blev besluttet, at Skatteministeriets in-

terne revision ville konstruere en database til opfølgning. Se

også kommentar til punkt 59.

Kommenterede [F95]:

Skatteministeriet er uforstående over

for Rigsrevisionens vurdering. I Skatteministeriets svar til Rigs-

revisionen den 22. december 2015 er der i detaljer gjort rede

for Skatteministeriets initiativer i forhold til dels at sikre en sam-

let håndtering af de overordnede problemer på § 38-området

(som den konkrete SIR-rapport vedrørte), dels at sikre bedre

muligheder for at SIR løbende kan følge op på fremdriften i si-

ne afgivne anbefalinger gennem et databasesystem.

Departementets forretningsgange består af 4 kontrolled før indtægtslisten bliver oversendt

til

Skatteudvalget- og FinansudvalgetSkatteudvalget.

Først godkender den områdeansvar-

lige

indtægtslisten, hvor udbytteskatten indgår som en del af personskatterneregnskabstal-

lene for udbytteskat.

Herefter bliver den samlede indtægtsliste godkendt af chefrådgiveren,

af afdelingschefen og sidst af departementschefen.

Indtægtslisten

Indtægtslisten udarbejdes 1 gang om

måneden til skatteudvalget og er efter-

følgende tilgængelig på skatteministe-

riets hjemmeside.

Indeholder regnskabsoplysninger om

indtægterne fra skatter og afgifter fra

den pågældende måned. Indtægtsli-

sten indeholder endvidere oplysning

om indtægterne hidtil i året og sam-

menligner med det tilsvarende tids-

punkt året før.

[Flyttes gerne frem ud ved siden af

punkt 60, da det er her indtægtslisterne

nævnes første gang.]

61.

Skatteministeriet har oplyst, at der ikke foreligger en beskrivelse af, hvad godkendel-

serne består i.

Skatteministeriet har

endvidere

oplyst, at kontrollen og godkendelsen i alle

4 kontrolled består af et ”visuelt tjek” af, om udviklingen i indtægtslistens poster synes

plausibel

sammenlignet med det budgetterede niveau for den relevante post, indtægterne

år-til-dato sammenholdt med foregående år, samt anden tilgængelig information fx ny lov-

givning. Skatteministeriet har endvidere oplyst, at udbytteskatten indgår som en nettoind-

tægt på indtægtslisten, dvs. at refusionerne ikke fremgår som en særskilt post på indtægts-

listen..

Skatteministeriet har ikke nedskrevne retningslinjer med fx beløbsgrænser for, hvornår en

udvikling ikke er plausibel og derfor skal undersøges nærmere.

Skatteministeriet oplyser,

at dette skyldes den store variation i skatte- og afgiftsposterne, hvorved det ikke er muligt

at opstille en entydig beløbsgrænse for alle områder.Vurderingen er alene op til de enkelte

medarbejdere i de 4 kontrolled.

Undersøgelsen har vist,

at Skatteministerietat der ikke fo-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6178

retages en substansmæssig kontrol, idet Skatteministeriet

ikke

umiddelbart

har fundet an-

ledning til at spørge ind til udviklingen i udbytteskat de seneste 2 år,

hvor svindlen har væ-

ret på sit højeste.

62. Rigsrevisionens undersøgelse viser,

at Skatteministeriet ikke umiddelbart har fundet

anledning til at spørge direkte ind til udviklingen i refusion af udbytteskat i forbindelse med

udarbejdelse af indtægtslisterne, at Skatteministeriet på intet tidspunkt i perioden 2010 og

indtil den formodede svindleln politianmeldes i august 2015

- - - -

[]har fundet anledning til at

spørge ind til udviklingen i refusion af udbytteskat i forbindelse med udarbejdelse af ind-

tægtslisterne.

Rigsrevisionen finder, at Skatteministeriet burde have efterspurgt uddybende

forklaringer på, og helt grundlæggende analyser af, udviklingen i refusion af udbytteskat.

Sådanne analyser

ville kunne klart

have peget på behovet for en grundig undersøgelse af

udviklingen i refusion af udbytteskat, jf. afsnit 2.2.

Regnskabsgodkendelser

63. Skatteministeriet modtager månedligt SKATs regnskabsgodkendelser. Gennemgangen

af de månedlige regnskabsgodkendelser indgår i ministeriets

overvågning af de månedlige

indtægterne fra skatter og afgifter. Med udgangspunkt i SKATs godkendelse af kvartals-

regnskab og informationerne fra de månedlige indtægtslister udarbejder Skatteministeriet

den kvartalsvise regnskabsgodkendelse.tilsyn og ligger til grund for departementets kontrol

med og godkendelse af kvartalsregnskaberne.

64. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Skatteministeriet via regnskabsgodkendelsen

bliver gjort opmærksom på, at udgifterne til refusion af udbytteskat er voldsomt stigende -

fx udbetales der i maj 2015 4,2 mia. kr., hvilket er 2,8 mia. kr. mere end samme måned

året før. Dette svarer til en stigning på 200 %.

I regnskabsgodkendelsen i maj 2015 forkla-

res en del af stigningen i refusionerne ved, Stigningen forklares i en bemærkning med,

udenlandske pensionskasser foretager opkøb i danske virksomheder. Skatteministeriet

spørger ikke ind til og beder ikke om dokumentation for denne forklaring på trods af, at den

samme forklaring ordret går igen 3 gange i 2014 og 2 gange i 2015 sammenholdt med den

markante stigning i refusion af udbytteskat. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT

ikke har dokumentation for denne årsagsforklaring, som efterfølgende viser sig at være

ukorrekt.

Stigningen i refusionerne i 2015 skal ses i sammenhæng med, at de ordinære indtægter

for udbytteskatten i perioden april-juni 2015 er fordoblet i forhold til samme periode året

før. Dette fremgår også af regnskabsforklaringer, fx i april, hvor indbetalingerne udgjorde

10,4 mia. kr., hvilket er 5,8 mia. kr. mere end samme måned året før, jf. boks 6. Det må

forventes, at en stigning i de ordinære indtægter også vil medføre en vis stigning i refusio-

nerne.

I boks 6 fremgår et uddrag af

en to

regnskabsgodkendelser.

Boks 6:

Eksemplerl på oplysninger i den månedlige regnskabsgodkendelse

– maj 2015

Eksempel på oplysning i den månedlige regnskabsgodkendelse – maj 2015

Udbytteskat, refunderet

Periodens refunderede udbytteskatter udgør 4,2 mia. kr., hvilket er en stigning på 2,8 mia.

kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor de refunderede udbytteskatter udgjorde 1,4

mia. kr. En del af stigningen kan henføres til, at flere amerikanske pensionskasser foreta-

ger opkøb i danske selskaber. Da disse ikke skal betale dansk skat, medfører disse opkøb

store refusioner af udbytteskat.

Eksempel på oplysning i den månedlige regnskabsgodkendelse – april 2015

Udbytteskat

Kommenterede [F96]:

Skatteministeriet bemærker hertil, at

udviklingen i de indsatte figur A og B på side 12 (som erstat-

ning for figur 3 og 4) vedrørende fx nettoindtægterne ikke en-

tydigt indikerer et behov for en uddybende analyse af udviklin-

gen i udbytteskatten, herunder refusioner mv.

Der henvises til punkt 1.3 i de generelle bemærkninger for en

uddybende redegørelse for den løbende overvågning af skatte-

og afgiftsindtægterne.

Kommenterede [F97]:

Skatteministeriet bemærker hertil, at

det ikke er korrekt, at regnskabsforklaringer forsøger at rede-

gøre for hele stigningen, men at forklaringen redegør for en del

af stigningen.

Kommenterede [F98]:

Der henvises til punkt 1.3 i de gene-

relle bemærkninger for en uddybende redegørelse for den lø-

bende overvågning af skatte- og afgiftsindtægterne og udvik-

lingen i undersøgelsesperioden.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6179

Periodens ordinære indtægter udgør 10,4 mia. kr., hvilket er en stigning i indtægter på 5,8

mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor indtægterne udgjorde 4,6 mia. kr. Af pe-

riodens indtægter kan 5,4 mia. kr. henføres til én debitor. Denne debitor angav i 2014 ud-

bytteskat på 0,8 mia. kr.

65.

Rigsrevisionens kan konstatere, at Skatteministeriets overvågning af skatter og afgifter

foretages ud fra et ”visuelt tjek” af, om udviklingen i indtægtslistens poster synes plausibel

sammenlignet med det budgetterede niveau for den relevante post sammenholdt med året

før, indtægterne år-til-dato, samt anden tilgængelig information fx ny lovgivning. Rigsrevi-

sionen kan konstatere, at Skatteministeriet reelt ikke har ført tilsyn med refusion af udbyt-

teskat og udviklingen heri. Ministeriet har alene foretaget et visuelt tjek af, om udviklingen i

indtægter og udgifter synes plausibel.

Det visuelle tjek af udviklingen tager ikke udgangs-

punkt i på forhånd fastsatte retningslinjer/beløbsgrænser eller lign., men er alene baseret

på den enkelte sagsbehandlers skøn

og erfaring vedrørende udsving i de enkelte ind-

tægtsposter.

Ministeriet har oplyst, at der ved bemærkninger i regnskabsgodkendelsen el-

ler, hvis en udvikling skønnes ikke at være plausibel, efterspørges yderligere information

hos SKAT. Vores undersøgelse har vist, at

Skatteministeriet ikke umiddelbart har fundet

anledning til at spørgeder ikke er spurgt

ind til udviklingen i udbytteskat og refusion heraf,

de seneste 2 år,

hvilket er den periode, hvor langt størstedelen af den formodede svindel

har fundet sted.

Kommenterede [F99]:

Dette er konsekvensrettelser i forhold

til justeringerne i de tidligere afsnit.

Foreløbigt resultat

66. Rigsrevisionens

undersøgelse viserfinder,

at Skatteministeriets

i sit

tilsyn

ikke i til-

strækkelig grad med refusion af udbytteskat har været særdeles mangelfuldt. Skattemini-

steriet har ikke forholdt sig til, og har ikkehar

reageret på

4 3 klare advarslerindikationer på

eller henvendelser

om risiko for uretmæssig refusion af udbytteskat

på grund af manglen-

de kontrol. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet allerede i 2010 af Skattemini-

steriets Interne Revisions er blevet gjort opmærksom på, at der ikke foretages en egentlig

kontrol af anmodninger om refusion af udbytteskat via blanketordningen. Rigsrevisionen

konstaterer videre, at Skatteministeriets Interne Revisions undersøgelse, som mundede ud

i 2010-revisionsrapporten, var bestilt af Skatteministeriet selv.

Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at Skatteministeriet på trods af

klare advarslerde

nævnte indikationer

ikke har fundet anledning til at følge udvikling på området nærmere.

Rigsrevisionen finder

det

endvidere

kritisabelt,

at Skatteministeriet

ikke burde have under-

søger undersøgt

stigningen i refusion af udbytteskat nærmere, fx når ministeriet via regn-

skabsgodkendelsen

bliver blev

gjort bekendt med, at der i maj 2015 udbetaltes 4,2 mia.

kr., hvilket er 2,8 mia. kr. mere end samme måned året før svarende til en stigning på 200

Stigningen i refusionerne i 2015 skal dog ses i sammenhæng med, at de ordinære ind-

tægter for udbytteskatten i perioden april-juni 2015 er fordoblet i forhold til samme periode

året før. Dette fremgår også af regnskabsforklaringer fx i april, hvor indbetalingerne ud-

gjorde 10,4 mia. kr., hvilket er 5,8 mia. kr. mere end samme måned året før. Det må for-

ventes, at en stigning i de ordinære indtægter også vil medføre en vis stigning i refusioner-

ne.

Kommenterede [F100]:

Konsekvensrettelse ift. konklusion.

Kommenterede [F101]:

Skal revideres i lyset af ovenståen-

de og de generelle bemærkninger.

Kommenterede [F102]:

Der henvises til kommentar under

punkt 64.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6180

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

Undersøgelsen er igangsat på baggrund af en statsrevisoranmodning.

Statsrevisorerne bad om, at undersøgelsen skulle afdække nedennævnte forhold Det er til-

lige angivet, i hvilke afsnit i beretningen punkterne er behandlet.

Undersøgelsen skulle ifølge Statsreviso-

rerne

Her behandles punkterne

Udvalgte resultater fra Skatteministeriets

interne undersøgelse behandles i afsnit

2.2, men indgår også som baggrundsin-

formation og kilde i afsnit 2.1 og 2.3.

Gennemgå resultatet af Skatteministeriets

interne undersøgelse af kontrolsvigtet i

forbindelse med refusion af udbytteskat,

herunder de væsentligste årsager til kon-

trolsvigtet.

Undersøge Skatteministeriets departe-

ments tilsyn med SKATs forvaltning af re-

fusion af udbytteskat siden 2010 –

Vurdere den ledelsesmæssige opfølgning i

SKAT og i Skatteministeriet på bemærk-

ninger og anbefalinger vedrørende refusi-

on af udbytteskat fra Skatteministeriets In-

terne Revision og Rigsrevisionen siden

2010

Vurdere de aktuelle forretningsgange og

kontroller i SKAT ved refusion af udbytte-

skat, herunder vurdere om datagrundlag

og systemunderstøttelse har været til-

strækkelig til at kontrollere refusionsan-

modninger fra udlandet. I den forbindelse

anmodes også om en undersøgelse af,

om SKAT har anvendt resultatløn eller lig-

nende bonusordninger for at få ekspederet

et stort antal refusionssager.

Redegøre for hvordan SKAT har opgjort,

at der er svindlet for ca. 6,2 mia.kr. SKAT

har efter Statsrevisorernes anmodning om

en undersøgelse anmeldt formodet svindel

for yderligere 2,9 mia. kr.

Skatteministeriets tilsyn behandles i afsnit

2.3

Den ledelsesmæssige opfølgning i SKAT

og Skatteministeriet behandles i hen-

holdsvis afsnit 2.2 og 2.3

SKATs forretningsgange og kontroller,

herunder datagrundlag og systemunder-

støttelse, i forbindelse med refusion af ud-

bytteskat behandles i afsnit 2.2

SKATs anvendelse af resultatløn eller lig-

nende bonusordninger behandles i afsnit

2.2

SKATs opgørelse af den formodede svin-

del for 6,2 mia. kr. og den efterfølgende

anmeldelse af yderligere 2,9 mia. kr. be-

handles i afsnit 2.1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6181

Bilag 2. Metodiske tilgang

Undersøgelsen er bl.a. baseret på gennemgang af

Skatteministeriets interne undersøgel-

seSkatteministeriets Interne Revisions undersøgelse

af kontrolsvigtet, og udvalgte resulta-

ter fra denne undersøgelse er inddraget i beretningen. Derudover er undersøgelsen base-

ret på gennemgang af skriftligt materiale fra SKAT, herunder materiale fra kvartalsmøder,

spørgsmål fra Folketinget, orientering af Skatteudvalget og de månedlige regnskabsgod-

kendelser.

Herudover indgår Rigsrevisionens egen årsrevision og it-revision af udbytteskatområdet i

2015, samt materiale og revisionsrapporter fra Skatteministeriets interne revision.

Møder

Vi har holdt møder med følgende:

•

Skatteministeriet

•

SKAT

Kommenterede [F103]:

Skatteministeriet har endnu ikke

modtaget rapporten om denne revision og har derfor ikke haft

mulighed for at forholde sig til udsagn, der relaterer sig til rap-

porten.

Formålet med møderne har været at få supplerende forklaringer til det materiale vi har

modtaget, samt til at få en dybere forståelse for dele af området, fx opgørelsen af den for-

modede svindel.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

Skatteministeriets interne undersøgelseSkatteministeriets Interne Revisions undersø-

gelse

om SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat.

•

Skatteministeriets månedlige indtægtslister

•

Referater og indstillinger om SKATs og Skatteministeriets opfølgning på rapporter fra

Skatteministeriets interne revision og Rigsrevisionen.

•

Resultatlønskontrakter for SKATs direktion

•

Rigsrevisionens årsrevision og it-revisionens resultater af revisionen af udbytteskat i

2015.

•

Diverse notatet/redegørelser udarbejdet af SKAT el. Skatteministeriet på Rigsrevisio-

nens forespørgsel

Skatteministeriets interne undersøgelse er udarbejdet af Skatteministeriets interne revisi-

on. Skatteministeriets interne revision gør i rapporten opmærksom på, at undersøgelsen

ikke er revision i overensstemmelse med de internationale principper og standarder for of-

fentlig revision. Undersøgelsen er alene udarbejdet med det formål, at understøtte skatte-

ministeren med at vurdere SKATs administration af udbytteskat og refusion heraf, med

henblik på at orientere Skatteudvalget herom.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6182

UNDERSØGELSESKOMMISSIONEN OM SKAT

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendt med digital post til CVR-nummer 34730466

Den

2. december 2019

Sags nr.: 2018-09-0005

Dok.:

15845

Deres ref:

Telefonnr.: 4146 2010

E-mail: [email protected]

www.kommissionenomskat.dk

Anmodning om redegørelse i medfør af undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2 om

den samfundsøkonomiske matrice

Ved tillægskommissorium af 9. april 2018 blev undersøgelseskommissionen anmodet om også

at inddrage udbytteskatteområdet i sin undersøgelse.

Kommissionens undersøgelse vedrørende tillægskommissoriet angår perioden fra 2010 til den

13. september 2017.

Af tillægskommissoriet fremgår herom bl.a. følgende:

”Undersøgelseskommissionen har desuden til opgave at undersøge og redegøre for

Skatteministeriets tilsyn med udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen

skal bl.a. omfatte Skatteministeriets risikoanalyse og -styring af udbytteskatteområ-

det samt opfølgningen og reaktionen på oplysninger om udviklingen på området,

herunder løbende regnskabsdata og oplysninger om mulige uregelmæssigheder, pro-

blemer mv.”

Chefrådgiver Niels Kleis Frederiksen, Skatteministeriet, blev den 23. oktober 2019 afhørt af

kommissionen. Af udkast til protokol for forklaringen fremgår bl.a. følgende:

”Forespurgt, om han så SKAT’s forklaringer i månedsregnskaberne, forklarede vid-

net, at han altid læste regnskabsgodkendelserne fra SKAT. Forespurgt til forløbet,

når de i departementet modtog et månedsregnskab, og om det var ham eller hele den

samfundsøkonomiske matrice, der læste det, forklarede vidnet, at i forbindelse med

den kvartalsvise godkendelse inddrog de departementets økonomer i gennemgangen

af regnskabet. Økonomerne gennemgik naturligvis kun de dele, de var ansvarlige for,

fx så momskontoret på moms osv. Forespurgt, om det er korrekt forstået, at kommen-

tarerne fandtes i månedsregnskabet og ikke i det kvartalsvise regnskab, da det kun

Ved kommissorium af 3. juli 2017 blev Undersøgelseskommissionen om SKAT anmodet om at

undersøge en række forhold vedrørende SKAT.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6183

var et talregnskab, bekræftede vidnet dette. Månedsregnskaberne var det underlig-

gende materiale til kvartalsregnskabet. Forespurgt, om det materiale fulgte med, når

de fik det, bekræftede vidnet dette. Forespurgt, om de økonomer, der sad med områ-

det og skulle forholde sig til materien, således havde tallene fra både kvartalsafrap-

porteringen og de underliggende tre måneder, bekræftede vidnet dette.”

Til brug for kommissionens undersøgelse af forholdene vedrørende tillægskommissoriet skal un-

dersøgelseskommissionen hermed anmode Skatteministeriet, om at afgive en skriftlig besvarelse

af følgende spørgsmål:

•

Hvem var i undersøgelsesperioden for tillægskommissoriet medlem af den samfundsøko-

nomiske matrice og i hvilke perioder?

Hvem i den samfundsøkonomiske matrice havde i undersøgelsesperioden for tillægskom-

missoriet ansvar for gennemgang af SKAT’s månedlige regnskabsgodkendelser vedrø-

rende udbytteskat?

Dokumenter, som danner grundlag for besvarelsen, bedes vedlagt eller oplistet med filnavn, hvis

dokumentet allerede er udleveret.

Redegørelsen efter undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, vil indgå i kommissionens un-

dersøgelse på lige fod med det øvrige materiale, som kommissionen modtager til brug for under-

søgelsen. Redegørelsen må derfor forventes at ville indgå i undersøgelseskommissionens beret-

ning, ligesom den vil blive gjort tilgængelig for bisidderne, jf. lovens § 22, stk. 2.

Undersøgelseskommissionen skal anmode om at modtage redegørelsen senest den 9. december

2019. Redegørelsen kan fremsendes via sikker e-mail til kommissionens e-mailadresse

[email protected].

Kommissoriet, tillægskommissoriet og udvidelsen af tillægskommissoriet er tilgængelige på

kommissionens hjemmeside www.kommissionenomskat.dk. Uddrag af undersøgelseskommissi-

onsloven er vedlagt dette brev.

Såfremt De måtte have spørgsmål til ovenstående, er De velkommen til at rette henvendelse til

kommissionen på ovenstående telefonnummer eller via sikker e-mail til kommissionens e-mail-

adresse.

Med venlig hilsen

Michael Ellehauge

Formand

Som grundlag for anmodningen henviser kommissionen til undersøgelseskommissionslovens §

9, stk. 2, hvorefter kommissionen kan anmode om redegørelser og besvarelse af spørgsmål.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6184

Uddrag af undersøgelseskommissionsloven:

Kapitel 5

Udlevering af materiale

…

§ 9. …

Stk. 2.

Enhver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen anmoder

om redegørelser, og til skriftligt at besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller. Pligten gæl-

der ikke i det omfang, der efter § 12 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om de pågældende

forhold.

Stk. 3.

De i stk. 1 og 2 nævnte pligter gælder, uanset om de pågældende oplysninger er under-

givet tavshedspligt.

…

§ 12. Pligten til at afgive forklaring som vidne gælder ikke i det omfang, der må antages at

foreligge mulighed for strafansvar for den pågældende i anledning af de forhold, undersøgelsen

omfatter. Vidnepligten gælder heller ikke i det omfang, der må antages at foreligge mulighed for,

at det offentlige gør et disciplinært eller tilsvarende ansættelsesretligt ansvar gældende over for

den pågældende i anledning af de nævnte forhold.

Stk. 2.

Den i stk. 1 nævnte persons nærmeste har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring.

Undersøgelseskommissionen kan dog pålægge den pågældende at afgive forklaring som vidne,

når forklaringen må anses for at være af afgørende betydning for undersøgelsen og undersøgel-

sens beskaffenhed og dens betydning for samfundet findes at berettige til det.

Stk. 3.

Vidnepligten gælder i øvrigt med de undtagelser, der er fastsat i retsplejelovens kapitel

18. Retsplejelovens § 169 og § 170, stk. 3, finder dog ikke anvendelse.

…

§ 22. …

Stk. 2.

Bisidderen har ret til af undersøgelseskommissionen at få kopi af det materiale, der ind-

går i undersøgelsen.

Stk. 3.

Bisidderen må ikke uden undersøgelseskommissionens samtykke udlevere det i stk. 2

nævnte materiale til sin klient. Undersøgelseskommissionen kan give bisidderen pålæg om ikke

at gøre sin klient bekendt med indholdet af det i stk. 2 nævnte materiale, hvis afgørende hensyn

til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring eller tredjemand taler for det. Kommis-

sionen kan under tilsvarende betingelser give bisidderen pålæg om ikke at gøre sin klient bekendt

med, hvad der er foregået under møder i undersøgelseskommissionen eller i retten.

…

Kapitel 7

De berørte personers retsstilling

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6185

~,17;>

Skatteministeriet

Undersøgelseskommissionen om SKAT

Ceresbyen 68 B, 1. sal

8000 Århus C

Att.: Michael Ellehauge

9. december 2019

J.nr. 2019-1678

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

–

København K

Telefon +45 33 92 33 92

Mail [email protected]

www.skm.dk

Skatteministeriets redegørelse om den samfundsøkonomiske matrice

Undersøgelseskommissionen om SKAT har anmodet Skatteministeriet om at afgive en

skriftlig besvarelse af følgende spørgsmål om Skatteministeriets samfundsøkonomiske

matrice i perioden 2010 til 13. september 2017:

Undersøgelseskommissionen har bedt om, at dokumenter, som danner grundlag for rede-

gørelsen, vedlægges eller oplistes med filnavn, hvis dokumentet allerede er udleveret.

Skatteministeriet har udarbejdet redegørelsen nedenfor. Redegørelsen er baseret på eksi-

sterende skriftligt materiale fra Skatteministeriets journalsystemer. Der er ikke gennemført

samtaler eller interviews med ministeriets medarbejdere.

Redegørelsen dækker perioden fra 2010 til 13. september 2017.

Som

bilag 1

er vedlagt en bilagsliste over de bilag, som danner grundlag for redegørelsen.

Hvem var i undersøgelsesperioden for tillægskommissoriet medlem af den samfundsøkonomiske matrice og

i hvilke perioder?

Skatteministeriet har gennemført en søgning i ministeriets journalsystemer. På baggrund

af søgningen, er der ikke fremkommet materiale, der gør det muligt at identificere, hvem

der var medlem af den samfundsøkonomiske matrice i perioden 2010 til 13. september

2017.

Sammensætningen af medarbejdere i den samfundsøkonomiske matrice er ikke formalise-

ret. Mødeindkaldelser sendes ud til en bred kreds af ministeriets økonomer med en vis er-

faring og anciennitet. Der udarbejdes ikke et skriftligt referat af hvert møde i den sam-

fundsøkonomiske matrice.

•

Hvem var i undersøgelsesperioden for tillægskommissoriet medlem af den samfunds-

økonomiske matrice og i hvilke perioder?

•

Hvem i den samfundsøkonomiske matrice havde i undersøgelsesperioden for tillægs-

kommissoriet ansvar for gennemgang af SKAT’s månedlige regnskabsgodkendelser

vedrørende udbytteskat?

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6186

Hvem i den samfundsøkonomiske matrice havde i undersøgelsesperioden for tillægskommissoriet ansvar

for gennemgang af SKAT’s månedlige regnskabsgodkendelser vedrørende udbytteskat?

Skatteministeriet har gennemført en søgning i ministeriets journalsystemer. På baggrund

af denne er der ikke fremkommet materiale, der gør det muligt at identificere hvem der i

perioden 2010 til 13. september 2017 havde ansvaret

for gennemgang af SKAT’s måned-

lige regnskabsgodkendelser vedrørende udbytteskat.

Skatteministeriets indtægtslister og fremgangsmåden for udarbejdelse af indtægtslisten er

beskrevet i

Vejledning til indtægtslisten

af 27. marts 2018. Skatteministeriet har ikke tidligere

haft en formaliseret beskrivelse af arbejdsprocesserne for arbejdet med de månedlige ind-

tægter fra skatter og afgifter. Vejledningen er derfor ikke gældende for perioden 2010 til

13. september 2017, men beskrivelsen af processerne ligger tæt op ad den måde, ministe-

riet tidligere har håndteret de månedlige regnskabsgodkendelser på.

Af vejledningen fremgår, at

”Indtægtslisten

omfatter de bogførte månedlige indtægter fra skatter og

afgifter, som opkræves af staten og indgår på finanslovens § 38. Listen er udarbejdet med udgangspunkt i

de bogførte indtægter på statsregnskabet i Moderniseringsstyrelsens SKS-system”.

Vejledningen er

vedlagt som

bilag 1.

Det fremgår af vejledningens step 8 om indtastning af data vedrørende personskat, her-

under udbytteskat, at

”Fra

PEP kommer 38.11.01.10 indkomstskat mv. af personer. Data kan

hentes fra følgende sti: H:\Departementet\Lovgivning og Økonomi\Person og Pension\Budgettering og

regnskab\Indtægtsliste. Når har åbnet regnearket indtægtsliste personskat så hentes tallene automatisk

over i arket”.

Af vejledningens step 16 (Send listen ud til fagkontorer) og step 17 (tilretninger) fremgår

ligeledes, at

”Efter eget tjek sendes listen + regneark (det som ligges på hjemmesiden) ud til økonomer i

afdelingen, som fremgår af ”06 Bemærkninger til indtægtslisten”i dokumentet ”Mail”. Giv dem en dead-

line som falder ca. en uge efter de har modtaget listen. Når du modtager tilbagemeldinger fra fagkonto-

rerne skal du gemme tilbagemeldingerne

i mappen ”06 Bemærkninger til indtægtslisten” under den pågæl-

dende måned”,

og at når

”fagkontorene

har meldt tilbage, skal de eventuelle rettelser tilføjes til listen og

Word dokumentet. Herefter skal summerne tjekkes efter, således at der sikres at der ikke er sket nogle

fejl. Dette gøres ved at undersøge for hver post, om underposterne summer til posten i alt. Uanset korrek-

tioner skal underposterne altid

summe til i alt for posten”.

Endeligt fremgår det af vejledningens step 18 (Forelæggelse og Godkendelse i F2), at

”Når

listen er helt færdigudarbejdet, skal forlæggelsen udarbejdes. Her skal der tages stilling til om der er

nogle bemærkninger der skal på forlæggelsen, som fx hvis der er blevet foretaget nogle manuelle korrektio-

ner. Når forlæggelsen er færdig laves der en godkendelse i F2. Husk at bruge sætte sagsnummeret på ak-

ten for den pågældende indtægtsliste. Akten skal indeholde oversendelses brev til FIU og SAU, disse kan

findes på en tidligere akt, husk at opdatere datoer. Indtægtslisten skal vedhæftes i Word format. Til sidst

skal en PDF version af indtægtslisten til hjemmesiden vedhæftes”.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6187

Skatteministeriet har identificeret

”Indtægtslister

- opgørelse over indtægtslister af told og

forbrugsafgifter” (sag nr. 2007-132),

”Indtægtslisten

2016”

(sag nr. 2017-962) og ”Ind-

tægtslisten 2017”

(sag nr. 2017-3074).

Sagerne indeholder godkendte indtægtslister for pe-

rioden april 2010 til september 2017. Sagen er tidligere udleveret til kommissionen i for-

bindelse med udlevering af materiale vedrørende undersøgelsens tillægskommissorium.

Med venlig hilsen

Mai-Britt Bonde

Side 3 af 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6188

UNDERSØGELSESKOMMISSIONEN OM SKAT

Den 24. oktober 2019

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade

1402 København K

Sendt pr. e-mail

Telefonnr.: 4146 2010

E-mail: [email protected]

www.kommissionenomskat.dk

Anmodning om redegørelse i medfør af undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, om

Skatteministeriets

deltagelse i OECD’s TRACE-projekt

Af tillægskommissoriet fremgår herom bl.a. følgende:

”Justitsministeriet

skal på den baggrund anmode Undersøgelseskommissionen om

SKAT om, at forholdene vedrørende SKAT’s udbetaling af refusion af udbytteskat

inddrages i kommissionens arbejde.

Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse undersøge og redegøre for

SKAT’s forvaltning af udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen skal

bl.a. omfatte SKAT’s tilrettelæggelse og udførelse af sagsbehandlingen og

sagsop-

lysningen i forbindelse med udbetaling af refusion af udbytteskat, herunder kontrol-

len med, at betingelserne for udbetalingerne var opfyldt.

Endvidere skal undersøgelseskommissionen undersøge og redegøre for de organisa-

toriske forhold vedrørende tilrettelæggelsen

af SKAT’s varetagelse af opgaverne på

udbytteskatteområdet. Kommissionens undersøgelse og redegørelse skal bl.a. om-

fatte den organisatoriske forankring af ansvaret for udbytteskatteområdet og det le-

delsesmæssige tilsyn med området. I den forbindelse skal undersøgelseskommissio-

nen bl.a. inddrage den ledelsesmæssige opfølgning og reaktion på oplysninger om

udviklingen på udbytteskatteområdet, herunder løbende regnskabsdata og oplysnin-

ger om mulige uregelmæssigheder mv., samt risikoanalysen og -styringen på områ-

det.

Undersøgelseskommissionen har desuden til opgave at undersøge og redegøre for

Skatteministeriets tilsyn med udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen

skal bl.a. omfatte Skatteministeriets risikoanalyse og -styring af udbytteskatteområ-

det samt opfølgningen og reaktionen på oplysninger om udviklingen på området,

Ved kommissorium af 3. juli 2017 blev Undersøgelseskommissionen om SKAT anmodet om at

undersøge en række forhold vedrørende SKAT. Ved tillægskommissorium af 9. april 2018 blev

undersøgelseskommissionen anmodet om også at inddrage udbytteskatteområdet i sin undersø-

gelse. Kommissionens undersøgelse vedrørende tillægskommissoriet angår perioden fra 2010 til

den 13. september 2017.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6189

herunder løbende regnskabsdata og oplysninger om mulige uregelmæssigheder, pro-

blemer mv.

Undersøgelseskommissionen skal i forbindelse med sin undersøgelse af og redegø-

relse for de ovennævnte forhold bl.a. inddrage retsgrundlaget, de økonomiske og

personalemæssige rammer for opgavevaretagelsen, den it- og datamæssige under-

støttelse af forvaltningen og samspillet mellem disse forhold.

…

Det forudsættes i øvrigt, at de beskrevne forhold undersøges i overensstemmelse med

kommissoriet af 3. juli 2017 for Undersøgelseskommissionen om SKAT, herunder

kommissoriets pkt. 5 om forskellige ministres og ministeriers rolle, pkt. 7 om karak-

teren af kommissionens opgaver mv. og pkt. 8-10 om tilrettelæggelsen af kommissi-

onens undersøgelse.”

Til brug for undersøgelsen af forholdene vedrørende tillægskommissoriet skal undersøgelses-

kommissionen hermed anmode Skatteministeriet om at afgive en skriftlig redegørelse for forlø-

bet omkring Skatteministeriets

deltagelse i OECD’s TRACE-projekt

i ovennævnte periode, her-

under:



I det omfang enheder eller personer fra SKAT har bidraget i forbindelse med Skatteministeriets

deltagelse i TRACE-projektet skal dette indgå i redegørelsen. Til orientering vedlægges Under-

søgelseskommissionen om SKAT’s brev til Skattestyrelsen af 29. august 2019 vedrørende

TRACE og Skattestyrelsens svarbrev.

Dokumenter, som danner grundlag for redegørelsen, bedes vedlagt eller oplistet med filnavn,

hvis dokumentet allerede er udleveret.

Som grundlag for anmodningen henviser kommissionen til undersøgelseskommissionslovens §

9, stk. 2, hvorefter enhver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen

anmoder om redegørelser.



Et kronologisk overblik over forløbet omkring Skatteministeriets

deltagelse i OECD’s

TRACE-projekt, herunder ministeriets løbende overvejelser om tidshorisonten for en im-

plementering heraf.

En beskrivelse af baggrunden for og processen i forbindelse med deltagelsen i TRACE-

projektet.

En redegørelse for Skatteministeriets overvejelser i forbindelse med beslutningen om at

deltage i projektet, ministeriets overvejelser om projektets potentielle betydning for

SKAT’s forvaltning af udbytteskatteområdet

og ministeriets løbende overvejelser om

deltagelsen, herunder om projektets fremdrift.

En oversigt over, hvilke personer fra Skatteministeriet og SKAT, der var involveret i

projektet, og en beskrivelse af disses opgaver i relation hertil.

Oplysning om, hvorvidt der i TRACE-regi i perioden indtil august 2015 var drøftelser

om svindel med udbytteskat.

Oplysning om status for TRACE-projektet på nuværende tidspunkt.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6190

Redegørelsen efter undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, vil indgå i kommissionens un-

dersøgelse på lige fod med det øvrige materiale, som kommissionen modtager til brug for under-

søgelsen. Redegørelsen må derfor forventes at indgå i undersøgelseskommissionens beretning,

ligesom den vil blive gjort tilgængelig for bisidderne, jf. lovens § 22, stk. 2.

Undersøgelseskommissionen skal anmode om at modtage redegørelsen senest den 3. december

2019. Redegørelsen kan fremsendes via sikker e-mail til kommissionens e-mailadresse

[email protected].

Kommissoriet, tillægskommissoriet og udvidelsen af tillægskommissoriet er tilgængelige på

kommissionens hjemmeside www.kommissionenomskat.dk. Uddrag af undersøgelseskommissi-

onsloven er vedlagt dette brev.

Såfremt De måtte have spørgsmål til ovenstående, er De velkommen til at rette henvendelse til

kommissionen på ovenstående telefonnummer eller via sikker e-mail til kommissionens e-mail-

adresse.

Med venlig hilsen

Michael Ellehauge

Formand

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6191

Uddrag af undersøgelseskommissionsloven:

Kapitel 5

Udlevering af materiale

…

§ 9. …

Stk. 2.

Enhver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen anmoder

om redegørelser, og til skriftligt at besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller. Pligten

gælder ikke i det omfang, der efter § 12 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om de

pågældende forhold.

Stk. 3.

De i stk. 1 og 2 nævnte pligter gælder, uanset om de pågældende oplysninger er

undergivet tavshedspligt.

…

§ 12. Pligten til at afgive forklaring som vidne gælder ikke i det omfang, der må antages at

foreligge mulighed for strafansvar for den pågældende i anledning af de forhold, undersøgelsen

omfatter. Vidnepligten gælder heller ikke i det omfang, der må antages at foreligge mulighed for,

at det offentlige gør et disciplinært eller tilsvarende ansættelsesretligt ansvar gældende over for

den pågældende i anledning af de nævnte forhold.

Stk. 2.

Den i stk. 1 nævnte persons nærmeste har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring.

Undersøgelseskommissionen kan dog pålægge den pågældende at afgive forklaring som vidne,

når forklaringen må anses for at være af afgørende betydning for undersøgelsen og

undersøgelsens beskaffenhed og dens betydning for samfundet findes at berettige til det.

Stk. 3.

Vidnepligten gælder i øvrigt med de undtagelser, der er fastsat i retsplejelovens kapitel

18. Retsplejelovens § 169 og § 170, stk. 3, finder dog ikke anvendelse.

…

§ 22. …

Stk. 2.

Bisidderen har ret til af undersøgelseskommissionen at få kopi af det materiale, der

indgår i undersøgelsen.

Stk. 3.

Bisidderen må ikke uden undersøgelseskommissionens samtykke udlevere det i stk. 2

nævnte materiale til sin klient. Undersøgelseskommissionen kan give bisidderen pålæg om ikke

at gøre sin klient bekendt med indholdet af det i stk. 2 nævnte materiale, hvis afgørende hensyn

til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring eller tredjemand taler for det.

Kommissionen kan under tilsvarende betingelser give bisidderen pålæg om ikke at gøre sin klient

bekendt med, hvad der er foregået under møder i undersøgelseskommissionen eller i retten.

…

Kapitel 7

De berørte personers retsstilling

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6192

~,17;>

Skatteministeriet

Notat

9. december 2019

J.nr. 2019-9147

Forvaltning og

lovkoordinering

Redegørelse om Skatteministeriets deltagelse i

OECD’s TRACE-projekt

Undersøgelseskommissionen om SKAT har anmodet Skatteministeriet om at afgive en

skriftlig redegørelse for

Skatteministeriets deltagelse i OECD’s TRACE-projekt

i perio-

den 2010 til 13. september 2017, herunder:

•

Et kronologisk overblik over forløbet omkring

Skatteministeriets deltagelse i OECD’s

TRACE-projekt, herunder ministeriets løbende overvejelser om tidshorisonten for en

implementering heraf.

•

En beskrivelse af baggrunden for og processen i forbindelse med deltagelsen i

TRACE-projektet.

•

En redegørelse for Skatteministeriets overvejelser i forbindelse med beslutningen om

at deltage i projektet, ministeriets overvejelser om projektets potentielle betydning for

SKATs forvaltning af udbytteskatteområdet og ministeriets løbende overvejelser om

deltagelsen, herunder om projektets fremdrift.

•

En oversigt over, hvilke personer fra Skatteministeriet og SKAT, der var involveret i

projektet, og en beskrivelse af disses opgaver i relation hertil.

•

Oplysning om, hvorvidt der i TRACE-regi i perioden indtil august 2015 var drøftelser

om svindel med udbytteskat.

•

Oplysning om status for TRACE-projektet på nuværende tidspunkt.

Undersøgelseskommissionen har bedt om, at dokumenter, som danner grundlag for rede-

gørelsen, vedlægges eller oplistes med filnavn, hvis dokumentet allerede er udleveret.

Skatteministeriet har udarbejdet redegørelsen nedenfor. Redegørelsen er baseret på eksi-

sterende skriftligt materiale fra Skatteministeriets journalsystemer. Der er ikke gennemført

samtaler eller interviews med ministeriets medarbejdere.

Redegørelsen dækker perioden fra 2010 til 13. september 2017.

Som

bilag 1

er vedlagt en samlet bilagsliste over de bilag, som danner grundlag for redegø-

relsen.

Et kronologisk overblik over forløbet omkring Skatteministeriets

deltagelse i OECD’s TRACE-pro-

jekt, herunder ministeriets løbende overvejelser om tidshorisonten for en implementering heraf

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6193

Skatteministeriet har gennemført en søgning i ministeriets journalsystemer. På baggrund

af denne er der ikke fremkommet materiale, der gør det muligt at danne et kronologisk

overblik over

forløbet

omkring Skatteministeriets deltagelse i OECDs TRACE-projekt.

Skatteministeriet har udarbejdet et kronologisk overblik over

møder

på sagsbehandlerni-

veau i

OECD’s TRACE-projekt,

jf.

bilag 2.

Oversigten er udarbejdet på baggrund af ma-

teriale fra sagen ”TRACE” (sagsnummer

2014-3232). Sagen er tidligere udleveret til kom-

missionen i forbindelse med udlevering af materiale vedrørende undersøgelsens tillægs-

kommissorium.

I forbindelse med Skatteministeriets søgning i ministeriets journalsystemer, er der frem-

kommet oplysninger om, at TRACE-projektet er blevet drøftet på et direktionsmøde og

på et møde i Juridisk Forum, jf. nærmere herom under afsnittet

Baggrunden for og processen i

forbindelse med deltagelsen i TRACE-projektet.

Det fremgår ikke af materialet, om der på disse

møder er sket en drøftelse af ministeriets overvejelser af tidshorisonten for en implemen-

tering af TRACE-projektet.

Derudover har Skatteministeriet søgt i ministeriets journalsystemer efter dokumenter, der

indeholder oplysninger om ministeriets løbende overvejelser om tidshorisonten for en

implementering af OECDs TRACE-projekt. Der er ikke fremkommet dokumenter, der

indeholder sådanne oplysninger.

Baggrunden for og processen i forbindelse med deltagelsen i TRACE-projektet og ministeriets overvejelser

i forbindelse med beslutningen om at deltage i projektet, om projektet potentielle betydning for SKATs

forvaltning af udbytteområdet og om projektet fremdrift

TRACE projektet (TRACE

–

Treaty releif and compliance enhancement) har baggrund i

CFAs (Committiee on fiscal affairs) og BIACs (Business and industry advisory commit-

tee) beslutning fra 2006 om,

at “work

on improving the process by which portfolio investors may

claim treaty benefits. The objectives of the work on procedures were two-fold: (i) to develop treaty relief sys-

tems that are as efficient as possible, in order to minimise administrative costs and allocate the costs to the

appropriate parties; and (ii) to identify solutions that enhance the ability of both source and residence

countries to ensure proper compliance with tax obligations. To this end, an Informal Consultative Group

(“ICG”) made up of government representatives and of experts from the business community was

created. The initial two-year mandate of the ICG had two aspects: (1) legal and policy issues, primarily

relating to the extent to which either collective investment vehicles or their investors are entitled to treaty

benefits; and (2) procedural aspects regarding claims for reductions in source country withholding tax pro-

vided for by treaty when assets are held indirectly, whether through CIVs or through nominees and custo-

dians.“

Der henvises i øvrigt til OECDs hjemmeside

– “About the TRACE Project”. En

udskrift fra hjemmesiden er vedlagt som

bilag 3.

Det fremgår endvidere af en forelæggelse af 5. februar 2010 fra Skatteministeriets fagdi-

rektør for international beskatning om

”EU,

OECD og procedure for indeholdelse af

nettokildeskat på udbytter”, at

”projektet går kort og godt ud på at fastslå designet på et system,

Side 2 af 5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6194

hvor modtagere er aktieudbytter fra andre lande kan slippe

for

at søge refusion af kildeskat efter dobbelt-

beskatningsaftalerne til gengæld for, at deres bank påtager sig på automatisk basis en gang om året at

levere oplysninger om skatteyderen og de modtagne beløb til såvel kildestaten som bopælsstaten. Projektet

bygger ovenpå et andet projekt oprindeligt finansieret af erhvervslivet, hvor en pilotgruppe allerede er kom-

met langt med hvorledes et sådan system kunne se ud

–

herunder aftale udkast til brug mellem myndighe-

der, banker og skatteyder”.

Det fremgår endvidere af forelæggelsen, at ”En

anledning til særlig dansk interesse for projektet

må være, at den danske ordning for refusion af kildeskat

–

herunder den særlige ordning for indeholdelse

af nettokildeskat i forhold til visse udvalgt lande

–

ikke lader til at fungere tilfredsstillende, jf tidligere

forelæggelse fra Skaterhverv af 9/10 2009. Det fremgår, at i perioden 2006-8 blev stort hele den opkræ-

vede kildeskat på 4 milliarder kroner refunderet på trods af, at den fremherskende aftalesats er 15%,

mens indeholdelsessatsen er 28%. Endvidere fremgår, at den såkaldte nettokildeskatteordning (regnearks-

ordningen) er udformet på en sådan måde, at der ikke forlanges bopælsattester for, hvor skatteyderen er

hjemmehørende, og at administrationen af danske operatører til dels er udliciteret til amerikanske stor-

banker, der opbevarer aktierne i omibusdepoter uden mulighed for kontrol. Set over perioden 2006-8 var

60% af udbetalingerne via ”regnearksordningen” helt skattefri. Problemstillingen er nu overladt til intern

revision”,

og at

”Der

er en lang række udestående spørgsmål både af legal og administrativ natur. Hvor-

ledes sikres betryggende grænseoverskridende kontrol og håndhævelse af hæftelse for fejl eller svig? Hvorle-

des skal IT systemerne se ud, og hvorledes lettes samkøring med de nationale systemer. Er der nogen

lande, der vil gå forrest for at teste systemet af? Øvelsen har en vis lighed med implementeringen af rentebe-

skatningsdirektivet, men bliver dog mere kompliceret fordi oplysningerne går flere veje, og der i alle situati-

oner både skal indeholdes kildeskat og udveksles informationer”.

Dokumentet er vedlagt som

bilag

På baggrund af forelæggelsen, blev Skatteministeriets deltagelse i projektet behandlet på

et direktionsmøde den 11. februar 2010, hvor spørgsmålet om deltagelse i projektet blev

henvist til behandling i Juridisk Forum.

Af beslutningsprotokollen fra mødet i Juridisk Forum af 4. maj 2010 fremgår det bl.a., at

Borger og Virksomhed skulle forholde sig til oplægget og vende tilbage med et bud på,

hvilke IT-folk der kunne knyttes til opgaven. Derudover skulle der findes folk fra Jura og

Samfundsøkonomi. Det fremgår af sagsnummer 2015-2006, akt-id: 264134, at det senere

blev besluttet, at Skatteministeriet skulle deltage i projektet med tre medarbejdere, heraf

to medarbejdere fra Koncerncentret og én medarbejder fra Borger og Virksomhed. Sagen

er tidligere udleveret til kommissionen. Dokumentet er vedlagt som

bilag 5.

I januar 2010 besluttede CFA, at frigive pilotgruppens

”draft

for public consultation”,

godkendte i den forbindelse også

”the

creation of: a) the TRACE Group made up of government

representatives; and b) TRACE IT Experts Group”.

Danmark deltog alene i Format Sub-

Group. Der henvises til sagsnummer 2015-2006, akt-id: 264158.

Side 3 af 5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6195

Skatteministeriet har søgt i ministeriets journalsystemer efter dokumenter, der indeholder

oplysninger om ministeriets løbende overvejelser om deltagelsen i OECDs TRACE-pro-

jekt, herunder om projektets fremdrift. Der er ikke fremkommet dokumenter, der inde-

holder sådanne oplysninger.

I forbindelse med søgninger i ministeriets journalsystemer, er der fremkommet dokumen-

ter, der indeholder oplysninger om den overordnet tidsplan for TRACE-projektet. Denne

er beskrevet i dokumentet

“Taking

Forward the Work on Treaty Relief and Compliance Enhance-

ment ('TRACE") Procedures”

af 12. januar 2010.

Der henvises til sagsnummer 2015-2006, akt-id: 264158 og sagsnummer 2010-187, akt-id:

393305. Begge sager er tidligere udleveret til kommissionen.

En oversigt over, hvilke personer fra Skatteministeriet og SKAT, der var involveret i projektet, og en be-

skrivelse af disses opgaver i relation hertil.

Det fremgår af

Kronologisk oversigt

over møder i OECD’s TRACE-projekt,

hvilke medarbejdere

på sagsbehandlerniveau, der har deltaget i diverse møder. Der findes ikke en samlet over-

sigt over personer fra Skatteministeriet og SKAT, der var involveret i projektet, herunder

en beskrivelse af disses opgaver i relation hertil.

Oplysning om, hvorvidt der i TRACE-regi i perioden indtil august 2015 var drøftelser om svindel med

udbytteskat

Skatteministeriet har tidligere udleveret alle dagsordener fra afholdte møder i TRACE-

regi. Disse dagsordner ses umiddelbart ikke at indeholde punkter vedrørende drøftelser

om svindel med udbytteskat.

Derudover har Skatteministeriet gennemført søgninger i ministeriets journalsystemer. Der

er ikke fremkommet dokumenter, der indeholder oplysninger om, at der i TRACE-regi i

perioden indtil august 2015 skulle være sket drøftelser om svindel med udbytteskat.

Oplysning om status for TRACE-projektet på nuværende tidspunkt.

Skatteministeriet arbejder med et lovforslag til en ny model til administration af udbytte-

skatten. Modellen er i lighed med TRACE baseret på nettoindeholdelse med den korrekte

sats ved udlodning af udbytte til udenlandske udbyttemodtagere. Modellen er tænkt an-

vendt, når udlodningen hidrører fra aktier, der er registreret i en værdipapircentral. I lig-

hed med TRACE er modellen desuden baseret på, at skattemyndighederne får indberet-

ning af oplysninger om det udbytte, den enkelte udenlandske udbyttemodtager har fået.

Der er dog også forskelle i forhold til TRACE. Modellen er således fx baseret på registre-

ring af oplysninger om den enkelte udbyttemodtagers forhold, der skal foreligge før, der

foretages nettoindeholdelse, samt at det er de kontoførende institutter i den værdipapir-

central, hvor aktierne er registreret, der hæfter ved underindeholdelse. I TRACE er der

ingen forudgående registrering, og information om den enkelte aktionærs aktiebeholdning

og betaling af udbytteskat foreligger først året efter udbyttebetalingen. Derfor kan der

først gennemføres stikprøvekontrol på det tidspunkt.

Side 4 af 5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6196

Den model, Skatteministeriet arbejder med, lægger op til, at indberetning af disse forhold

skal ske væsentlig hurtigere, så stikprøvekontrol også kan gennemføres tidligere. I Skatte-

ministeriets model er der tale om objektiv hæftelse ved konstaterede fejl i nettoindehol-

delsen. I TRACE var der oprindeligt også lagt op til, at udgangspunktet var en objektiv

hæftelse, men at landene kunne indføre andre modeller. I Finlands version af TRACE,

gør hæftelsen sig dog kun gældende, hvis depotføreren ikke har levet op til en på forhånd

aftalt ”due dilligence” (en form for påkrævet kontrol af egne depoter).

I TRACE påhviler

hæftelsen for fejl i information om aktionæren direkte depotføreren nærmest aktionæren.

I OECD lå

TRACE Implementation Package

klar i januar 2013. Efterfølgende er der foreta-

get nogle mindre justeringer af formatet for indberetning med henblik på at tilpasse for-

matet til det format, der anvendes i forbindelse med OECD’s senere udviklede Common

Reporting Standard, som omhandler indberetning og udveksling af oplysninger om konti

og depoter mv. OECD arbejder stadig for at promovere indførelsen af TRACE i de en-

kelte landes lovgivning. Til dato er det alene Finland, som har indført en model, som, om

end den indeholder visse fravigelser i forhold til TRACE, kan siges at være en TRACE-

baseret model.

Side 5 af 5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6197

UNDERSØGELSESKOMMISSIONEN OM SKAT

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade

1402 København K

Sendt pr. e-mail

Den 30. september 2019

Telefonnr.: 4146 2010

E-mail: [email protected]

www.kommissionenomskat.dk

Anmodning om redegørelse i medfør af undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, om

Skatteministeriets procedurer for implementering af ny lovgivning i SKAT’s organisation

Af tillægskommissoriet fremgår herom bl.a. følgende:

”Justitsministeriet skal på den baggrund anmode Undersøgelseskommissionen om

SKAT om, at forholdene vedrørende SKAT’s udbetaling af refusion af udbytteskat

inddrages i kommissionens arbejde.

Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse undersøge og redegøre for

SKAT’s forvaltning af udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen skal

bl.a. omfatte SKAT’s tilrettelæggelse og udførelse af sagsbehandlingen og

sagsoplysningen i forbindelse med udbetaling af refusion af udbytteskat, herunder

kontrollen med, at betingelserne for udbetalingerne var opfyldt.

Endvidere skal undersøgelseskommissionen undersøge og redegøre for de

organisatoriske forhold vedrørende tilrettelæggelsen af SKAT’s varetagelse af

opgaverne på udbytteskatteområdet. Kommissionens undersøgelse og redegørelse

skal bl.a. omfatte den organisatoriske forankring af ansvaret for

udbytteskatteområdet og det ledelsesmæssige tilsyn med området. I den forbindelse

skal undersøgelseskommissionen bl.a. inddrage den ledelsesmæssige opfølgning og

reaktion på oplysninger om udviklingen på udbytteskatteområdet, herunder løbende

regnskabsdata og oplysninger om mulige uregelmæssigheder mv., samt

risikoanalysen og -styringen på området.

Undersøgelseskommissionen har desuden til opgave at undersøge og redegøre for

Skatteministeriets tilsyn med udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen

skal bl.a. omfatte Skatteministeriets risikoanalyse og -styring af

udbytteskatteområdet samt opfølgningen og reaktionen på oplysninger om

Ved kommissorium af 3. juli 2017 blev Undersøgelseskommissionen om SKAT anmodet om at

undersøge en række forhold vedrørende SKAT. Ved tillægskommissorium af 9. april 2018 blev

undersøgelseskommissionen anmodet om også at inddrage udbytteskatteområdet i sin

undersøgelse. Kommissionens undersøgelse vedrørende tillægskommissoriet angår perioden fra

2010 til den 13. september 2017.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6198

udviklingen på området, herunder løbende regnskabsdata og oplysninger om mulige

uregelmæssigheder, problemer mv.

Undersøgelseskommissionen skal i forbindelse med sin undersøgelse af og

redegørelse for de ovennævnte forhold bl.a. inddrage retsgrundlaget, de økonomiske

og personalemæssige rammer for opgavevaretagelsen, den it- og datamæssige

understøttelse af forvaltningen og samspillet mellem disse forhold.

…

Det forudsættes i øvrigt, at de beskrevne forhold undersøges i overensstemmelse med

kommissoriet af 3. juli 2017 for Undersøgelseskommissionen om SKAT, herunder

kommissoriets pkt. 5 om forskellige ministres og ministeriers rolle, pkt. 7 om

karakteren af kommissionens opgaver mv. og pkt. 8-10 om tilrettelæggelsen af

kommissionens undersøgelse.”

Til brug for kommissionens undersøgelser vedrørende tillægskommissoriet skal kommissionen

hermed anmode Skatteministeriet om at afgive en skriftlig redegørelse for Skatteministeriets

procedurer i forbindelse med implementering af ny lovgivning i SKAT’s organisation i

ovennævnte periode, herunder:

•

Det forudsættes, at redegørelsen tager højde for forskellene i Skatteministeriets organisering i

perioderne 2010-2013 og 2013-2017.

Dokumenter, som danner grundlag for redegørelsen, bedes vedlagt eller oplistet med filnavn,

hvis dokumentet allerede er udleveret.

Som grundlag for anmodningen henviser kommissionen til undersøgelseskommissionslovens §

9, stk. 2, hvorefter enhver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen

anmoder om redegørelser.

Redegørelsen efter undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, vil indgå i kommissionens

undersøgelse på lige fod med det øvrige materiale, som kommissionen modtager til brug for

undersøgelsen. Redegørelsen må derfor forventes at indgå i undersøgelseskommissionens

beretning, ligesom den vil blive gjort tilgængelig for bisidderne, jf. lovens § 22, stk. 2.

Undersøgelseskommissionen skal anmode om at modtage redegørelsen senest den 15. november

2019. Redegørelsen kan fremsendes via sikker e-mail til kommissionens e-mailadresse

[email protected].

•

En beskrivelse af, hvordan Skatteministeriet sikrede sig, at nye og ændrede regler,

herunder lovgivning og bekendtgørelser, blev kommunikeret til og implementeret af

de relevante enheder og personer i SKAT’s organisation.

En beskrivelse af, hvordan Skatteministeriet fulgte op på implementeringsprocessen,

herunder sikrede sig, at nye og ændrede regler var kommunikeret til og implementeret

af de relevante enheder og personer i SKAT’s organisation.

En oversigt over centrale personer i Skatteministeriet, som var involveret i at

implementere og kommunikere nye og ændrede regler til SKAT’s organisation samt

deres respektive funktioner i processen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6199

Kommissoriet, tillægskommissoriet og udvidelsen af tillægskommissoriet er tilgængelige på

kommissionens hjemmeside www.kommissionenomskat.dk. Uddrag af undersøgelses-

kommissionsloven er vedlagt dette brev.

Såfremt De måtte have spørgsmål til ovenstående, er De velkommen til at rette henvendelse til

kommissionen på ovenstående telefonnummer eller via sikker e-mail til kommissionens e-mail-

adresse.

Med venlig hilsen

Michael Ellehauge

Formand

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6200

Uddrag af undersøgelseskommissionsloven:

Kapitel 5

Udlevering af materiale

…

§ 9. …

Stk. 2.

Enhver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen anmoder

om redegørelser, og til skriftligt at besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller. Pligten

gælder ikke i det omfang, der efter § 12 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om de

pågældende forhold.

Stk. 3.

De i stk. 1 og 2 nævnte pligter gælder, uanset om de pågældende oplysninger er

undergivet tavshedspligt.

…

§ 12. Pligten til at afgive forklaring som vidne gælder ikke i det omfang, der må antages at

foreligge mulighed for strafansvar for den pågældende i anledning af de forhold, undersøgelsen

omfatter. Vidnepligten gælder heller ikke i det omfang, der må antages at foreligge mulighed for,

at det offentlige gør et disciplinært eller tilsvarende ansættelsesretligt ansvar gældende over for

den pågældende i anledning af de nævnte forhold.

Stk. 2.

Den i stk. 1 nævnte persons nærmeste har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring.

Undersøgelseskommissionen kan dog pålægge den pågældende at afgive forklaring som vidne,

når forklaringen må anses for at være af afgørende betydning for undersøgelsen og

undersøgelsens beskaffenhed og dens betydning for samfundet findes at berettige til det.

Stk. 3.

Vidnepligten gælder i øvrigt med de undtagelser, der er fastsat i retsplejelovens kapitel

18. Retsplejelovens § 169 og § 170, stk. 3, finder dog ikke anvendelse.

…

§ 22. …

Stk. 2.

Bisidderen har ret til af undersøgelseskommissionen at få kopi af det materiale, der

indgår i undersøgelsen.

Stk. 3.

Bisidderen må ikke uden undersøgelseskommissionens samtykke udlevere det i stk. 2

nævnte materiale til sin klient. Undersøgelseskommissionen kan give bisidderen pålæg om ikke

at gøre sin klient bekendt med indholdet af det i stk. 2 nævnte materiale, hvis afgørende hensyn

til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring eller tredjemand taler for det.

Kommissionen kan under tilsvarende betingelser give bisidderen pålæg om ikke at gøre sin klient

bekendt med, hvad der er foregået under møder i undersøgelseskommissionen eller i retten.

…

Kapitel 7

De berørte personers retsstilling

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6201

~,17;>

Skatteministeriet

Notat

9. december 2019

J.nr. 2019 - 9147

Kontor:

Forvaltning og Lovkoordinering

[FLO]

Skatteministeriets redegørelse om procedurer for im-

plementering af ny lovgivning i SKATs organisation

Undersøgelseskommissionen om SKAT har anmodet Skatteministeriet om at afgive en

skriftlig redegørelse for Skatteministeriets procedurer i forbindelse med implementering

af ny lovgivning i SKATs organisation i perioden 2010 til 13. september 2017, herunder:



En beskrivelse af, hvordan Skatteministeriet sikrede sig, at nye og ændrede regler, her-

under lovgivning og bekendtgørelser, blev kommunikeret til og implementeret af de

relevante enheder og personer i SKATs organisation.



En beskrivelse af, hvordan Skatteministeriet fulgte op på implementeringsprocessen,

herunder sikrede sig, at nye og ændrede regler var kommunikeret til og implementeret

af de relevante enheder og personer i SKATs organisation.



En oversigt over centrale personer i Skatteministeriet, som var involveret i at imple-

mentere og kommunikere nye og ændrede regler til SKATs organisation samt deres

respektive funktioner i processen.

Det forudsættes, at redegørelsen tager højde for forskellene i Skatteministeriets organise-

ring i perioderne 2010-2013 og 2013-2017.

Undersøgelseskommissionen har bedt om, at dokumenter, som danner grundlag for rede-

gørelsen, vedlægges eller oplistes med filnavn, hvis dokumentet allerede er udleveret.

Skatteministeriet har udarbejdet redegørelsen nedenfor. Redegørelsen er baseret på eksi-

sterende skriftligt materiale fra Skatteministeriets journalsystemer og intranet. Der er ikke

gennemført samtaler eller interviews med ministeriets medarbejdere.

Redegørelsen dækker perioden fra 1. januar 2010 til 13. september 2017, hvor Skattemini-

steriet i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2012 var organiseret med et Koncern-

center, der bestod af det tidligere departement og det tidligere hovedcenter i SKAT. Med

virkning fra den 1. januar 2013 blev Koncerncentret delt i et selvstændigt departement og

en styrelse med selvstændig ledelse.

Dele af Skatteministeriets procedure for implementering af ny lovgivning dækker hele pe-

rioden fra 1. januar 2010 til 13. september 2017. Disse dele er beskrevet under afsnittet

”Generelt om procedure for implementering af ny lovgivning”.

Derudover er der procedurer, der

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6202

alene har været gældende i enten perioden 1. januar 2010 til 31. december 2012, eller i pe-

rioden 1. januar 2013 til 13. september 2017. Disse er beskrevet under henholdsvis afsnit-

tet

”Særligt om perioden 1. januar 2010 til 31. december 2012”

og afsnittet

”Særligt om perioden 1.

januar 2013 til 13. september 2017”.

Som

bilag 1

er vedlagt en samlet bilagsliste over de bilag, som danner grundlag for redegø-

relsen.

Generelt om procedure for implementering af ny lovgivning

Skatteministeriets arbejde med lovgivning og bekendtgørelser sker i et samarbejde mellem

fagkontorerne i Skatteministeriets departement og Skatteforvaltningen. Der er løbende

under udarbejdelsen af hhv. lovforslag og bekendtgørelser og frem til vedtagelsen af lov-

forslag og udstedelse af bekendtgørelser en dialog mellem de relevante enheder i hen-

holdsvis departements fagkontorer og Skatteforvaltningen, om bl.a. de forskellige elemen-

ter i loven/bekendtgørelsen og de implementeringsmæssige konsekvenser, som fx admi-

nistrative konsekvenser i form af ressourcer, systemudvikling og systemtilretninger, øko-

nomi mv.

Når der foreligger et udkast til lovforslag/bekendtgørelse, sender departementets fagkon-

tor udkastet i en intern høring i Skatteforvaltningen med henblik på eventuel justering og

tilretning frem mod den eksterne høring. I forbindelse med denne interne høring sker der

en vurdering i Skatteforvaltningen af eventuelle implementeringsmæssige konsekvenser af

lovforslaget/bekendtgørelsen, jf. ovenfor, hvilket kan give anledning til efterfølgende dia-

log mellem departementets fagkontorer og Skatteforvaltningen.

Implementeringen af lovgivningen/bekendtgørelsen sker efter Skatteforvaltningens ret-

ningslinjer herfor.

Henset hertil er det ikke muligt at udarbejde en oversigt over centrale personer i Skatte-

ministeriet, som i perioden 1. januar 2010 til 13. september 2017 var involveret i at imple-

mentere og kommunikere nye og ændrede regler til SKATs organisation samt deres re-

spektive funktioner i processen.

Skatteministeriet har ifm. materialeudlevering nr. 4 udleveret lovmateriale, herunder Skat-

teministeriets lokalinfoer om lovprocessen.

Særligt om perioden 1. januar 2010 til 31. december 2012

Skatteministeriets lovproces er beskrevet i dels

Vejledning om Skatteministeriets lovproces,

dels

i en række interne lokalinfoer om lovgivningsarbejdet. Vejledningen og lokalinfoer er i pe-

rioden 2010-2017 løbende blevet opdateret. Disse er vedlagt som

bilag 2-10.

De vedlagte

vejledninger stammer fra sag nr. 2010-312-0019. Sagen er ikke udleveret til kommissio-

nen. Såfremt kommissionen ønsker sagen udleveret, skal Skatteministeriet bede kommis-

sionen om at rette henvendelse herom.

Side 2 af 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6203

Det fremgår af

Vejledning om Skatteministeriets lovproces,

at vejledningen sætter rammerne for

samarbejdet om at opnå en større sammenhæng mellem praktiske erfaringer, lovgivning,

systemunderstøttelse, fortolkning, instruktion, kommunikation, vejledning og forvaltning

overfor borgerne, og at vejledningen skal understøtte et mere direkte samspil om lovgiv-

ningen fra idé til implementering og praksis i hele organisationen.

Ansvarsfordelingen fremgår ligeledes af

Vejledning om Skatteministeriets lovproces.

Således er

ansvaret for udarbejdelse af lovgivning på alle områder placeret i Jura og Samfundsøko-

nomi, men arbejdet hermed foregår i tæt samarbejde med Borger og Virksomhed, visse

koncernfunktioner samt de enheder på det regionale niveau, som har ansvaret for driften

på det pågældende område.

Ansvaret for implementering er placeret i Borger og Virksomhed, men arbejdet foregår i

tæt samarbejde med Jura og Samfundsøkonomi samt de enheder på det regionale niveau,

som har ansvaret for driften på det pågældende område.

De involverede enheder har ifølge vejledningen sammen ansvaret for at sikre et helheds-

orienteret forløb. Både så alle relevante kompetencer inddrages fra starten og i opgavens

forløb, og så det sikres, at der ikke sker overlap og dobbeltarbejde i forhold til andre ver-

serende opgave- eller projektforløb.

Derudover suppleres

Vejledning om Skatteministeriets lovproces

som nævnt af en række lokal-

infoer om bl.a.

Inddragelse og involvering af organisationen

Opfølgning på vedtagne lovforslag mv.

Det fremgår af

Lokal info. Inddragelse og involvering af organisationen

af 22. november 2010, at

fagkontoret i Jura og samfundsøkonomi har ansvaret for udarbejdelse af lovgivning, men

også ansvar for at inddrage Borger og Virksomhed, visse koncernfunktioner i Koncern-

centret samt de enheder på det regionale niveau, som har ansvaret for driften på det på-

gældende område. Denne inddragelse sker i regi af en lovgruppe.

Det er Jura og Samfundsøkonomi, der skal tage initiativ til etablering af lovgruppen. De

regionale arbejdsprocesser skal repræsenteres i lovgruppen. Derudover skal der gennem-

føres en intern høring af regionssekretariaterne for at sikre en bred involvering af det regi-

onale niveau. Lovforslag, der berører mere end én region sendes således i intern høring til

alle regionssekretariater for at sikre, at alle regioner får kendskab til de enkelte lovforslag

og mulighed for at afgive bemærkninger.

Det fremgår af

Lokal info: opfølgning på vedtagne lovforslag m.v.

af 22. november 2010, at ”efter

vedtagelsen af ny lovgivning er det Skatteministeriets opgave efterfølgende at følge op på,

om reglerne virker efter deres hensigt”. Det fremgår

af de i lokalinfoen nævnte eksem-

pler, at der er tale om en opfølgning i forhold til, om formålet med lovforslaget bliver op-

fyldt.

Ansvaret for den løbende drift er placeret på det regionale niveau.

Side 3 af 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6204

Særligt om perioden 1. januar 2013 til 13. september 2017

Styregruppen for ny struktur drøftede på et møde den 6. november 2012 bl.a. et oplæg til

nyhedsbrev om den nye struktur (bilag

11-12).

Efter styregruppemødet blev der den 6. no-

vember 2012 udsendt en mail til kontorcheferne i Koncerncentret, hvor nyhedsbrevet

samt en række organisationsdiagrammer var vedlagt (bilag

13-18).

Det fremgår af det vedlagte nyhedsbrev at:

”Det nuværende Jura og Samfundsøkonomi deles pr. 1. januar 2013 i en departementsdel og en SKAT-

del. I forbindelse med delingen er der også taget stilling til organiseringen af den nye jura-enhed i SKAT,

og der er sat navne på cheferne for kontorerne.”

Ud over nyhedsbrevet, var den interne mail til kontorcheferne i Koncerncentret vedlagt

en oversigt over opgavebeskrivelser for departementet med alle kontorer og en opgavebe-

skrivelse for SKAT Jura.

•

Lovgivningsarbejdet (overvågning, ajourføring og udvikling)

Økonomiske og statistiske opgaver i relation til lovgivning

Betjening af skatteministeren, herunder notater, oplæg til ø-udvalg og besvarelse

af FT-spørgsmål og andre henvendelser

Provenu- og fordelingsmæssige beregninger

Model- og metodeudvikling vedr. provenu- og fordelingsberegninger

Budgettering af visse indtægter på finanslovens § 38

Retssagsadministration

Det fremgår af opgavebeskrivelserne for kontorerne i Jura i SKAT, at de juridiske konto-

rer i Jura i SKAT skulle beskæftige sig med følgende opgaver:

•

Generel lovfortolkning

Information om lovområdet (styresignaler, juridiske vejledninger og instruktio-

ner)

Sparringspartner for øvrige enheder i SKAT

Understøtte videndelingen i SKAT på de juridiske områder

Overvågning af administrationen og regelanvendelsen

Kvalitetssikring af borger- og virksomhedsvendte pjecer

Håndtering af særlige sager (retssager, herunder præjudicielle sager, traktatkræn-

kelsessager, principielle LSR-sager og skatterådssager)

Varetagelse af den løbende dialog med eksterne samarbejdspartnere (i samar-

bejde med departementet)

Deltagelse i lovforberedende arbejde

Tovholder for fagligt netværk i relation til selskab, aktionær og erhverv

Det fremgår af opgavebeskrivelserne for departementet, at de juridiske fagkontorer i de-

partementet skulle beskæftige sig med følgende opgaver:

Side 4 af 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6205

Se i øvrigt sag nr. 2012-661, akt id 223601 (bilag

11-12)

og akt id 223603 (bilag

13-18),

som

er udleveret til kommissionen i forbindelse med udlevering af materiale vedrørende un-

dersøgelsens hovedkommissorium, udlevering 8.

Styregruppen for ny struktur drøftede på et møde den 5. december 2012 bl.a. et oplæg

om tilpasning af Skatteministeriets faglige netværk til den nye struktur (bilag

19).

Der

fremgår bl.a. følgende af oplægget om faglige netværk:

”Der er fortsat behov for drøftelse af faglige problemstillinger og løsningsmuligheder på tværs af Skattemi-

nisteriets arbejdsområder; lovgivning, lovfortolkning og administration.

Bl.a. for at sikre kontinuitet foreslås det, at ansvaret for driften af samtlige landsdækkende netværk i den

nye struktur placeres i produktionsenheden Kundeservice hos underdirektøren for Jura. Medarbejderne i

Jura har erfaring med drift af netværkene. Enheden Jura i kundeservice får frem over ansvaret for al lov-

fortolkning, og får en naturlig samarbejdsflade med både administrationen og departementet.”

”Netværkenes

formål er at dele faglig viden mellem det centrale niveau og produktionen.”

”Ledergruppen

i Jura og Samfundsøkonomi anbefaler imidlertid, at der i alle netværk deltager medarbej-

dere fra departementet. Det er vigtigt for kvaliteten af alle medarbejdergruppers arbejde, at der fortsat er

samarbejde mellem lovgivningsdelen og driften, og netværkene er et egnet forum til dette. Konsekvensen er,

at netværkene ikke kan drøfte konkrete sager. Dialog om konkrete sager skal i stedet finde sted direkte

mellem medarbejderne i Jura i Kundeservice og de øvrige driftsenheder. Det er også en mulighed, at der

lægges møder i relation til netværksmøderne, hvor relevante deltagere fra SKAT er med.”

Departementets medarbejdere er fortsat repræsenteret i visse af de faglige netværk. Se i

øvrigt sag nr. 2012-661, akt id 223611 (bilag

19),

som er udleveret til kommissionen i for-

bindelse med udlevering af materiale vedrørende undersøgelsens hovedkommissorium,

udlevering 8.

Derudover findes der en række lokalinfoer om bl.a. inddragelse og involvering af organi-

sationen og opfølgning på vedtagne lovforslag m.v. Der er tale om opdateringer af de ver-

sioner, der er beskrevet under afsnittet

Særligt om perioden 1. januar 2010 til 31. december

2012.

Dokumenterne er vedlagt som

bilag 7

bilag 10.

Der er ikke udarbejdet en ny version af Vejledning om Skatteministeriets lovproces efter

delingen af Skatteministeriets Koncerncenter. Lovgrupperne er udfaset i løbet af 2013 til

fordel for en løbende inddragelse i lovgivningsarbejdet som beskrevet i afsnittet

”Generelt

om procedure for implementering af lovgivning”.

”

Det foreslås, at behovet for videndeling mellem de landsdækkende faglige netværk og medarbejderne i

produktionsenhederne i stedet imødekommes ved, at de landsdækkende netværk i den nye struktur be-

mandes med repræsentanter fra de relevante (under-) enheder i de tre produktionsenheder, Kundeservice,

Indsats og Inddrivelse. Repræsentanternes opgave bliver at dele deres viden fra de landsdækkende netværk

med deres kolleger i enheden.”

Side 5 af 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6206

Endeligt bemærkes, at Skatteministeriet er bekendt med, at der i SKAT blev udarbejdet

en procesbeskrivelse for lovkoordinering mellem departementet og SKAT, som også kort

forholdte sig til implementering af lovgivning.

Side 6 af 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6207

UNDERSØGELSESKOMMISSIONEN OM SKAT

Kammeradvokaten

Advokatfirmaet Poul Schmidt

Vester Farimagsgade 23

1606 København V

Sendt pr. e-mail til CVR 64952811

Den

6. december 2019

Sags nr.: 2019-09-0029

Dok.:

Deres ref:

Telefonnr.: 4146 2010

E-mail: [email protected]

www.kommissionenomskat.dk

Anmodning om besvarelse af spørgsmål i medfør af undersøgelseskommissionslovens § 9,

stk. 2, om karakteren af et dokument

I undersøgelseskommissionens materiale indgår et dokument med overskriften ”Referat af møde

hos skat 9/11-15” (vedlagt som Bilag 1). Dokumentet er gengivet i Kammeradvokatens vurdering

af tjenstligt ansvar af 31. august 2016 side 178-180. I tilknytning til gengivelsen er anført:

”Den 9. november 2015 holdt Kurt Wagner møde med Jonatan Schloss, Winnie Jen-

sen, Jens Sørensen og Jim Sørensen i forbindelse med at skatteministeriet havde bedt

om en undersøgelse af sagen om udbytteskat.

Der foreligger et mødereferat fra mødet (bilag 244), men det fremgår ikke, hvem der

har udarbejdet referatet. Kurt Wagner er ved e-mail af 7. juli 2016 anmodet om at

oplyse, hvem der har udarbejdet referatet og i øvrigt om at uddybe nærmere om mø-

det. Kurt Wagner er imidlertid - trods adskillige rykkere - ikke vendt tilbage med et

svar.”

Dokumentet blev udleveret til undersøgelseskommissionen som en del af det materiale, der ind-

gik i Kammeradvokatens ovennævnte vurdering af tjenstligt ansvar. Af dokumentets metadata

fremgår, at det stammer fra Kammeradvokaten, og at det den 9. november 2015 blev oprettet og

redigeret af Kammeradvokatens medarbejdere, Kathrine Waage og Lene Damkjær Christensen.

Skatteministeriet og Skattestyrelsen har på forespørgsel fra undersøgelseskommissionen oplyst,

at de ikke er i besiddelse af det originale dokument og i øvrigt ikke har kendskab til dette.

Af undersøgelseskommissionens afhøring af tidligere revisionschef Kurt Wagner den 13. marts

2019 fremgår om dokumentet:

Ved kommissorium af 3. juli 2017 blev Undersøgelseskommissionen om SKAT anmodet om at

undersøge en række forhold vedrørende SKAT. Ved tillægskommissorium af 9. april 2018 blev

undersøgelseskommissionen anmodet om også at inddrage udbytteskatteområdet i sin undersø-

gelse. Kommissionens undersøgelse vedrørende tillægskommissoriet angår perioden fra 2010 til

den 13. september 2017.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6208

”Forespurgt, om vidnet kan huske drøftelsen, forklarede vidnet, at han ikke har set

notatet før.

Advokat Henrik Peytz oplyste, at han har gennemgået dokumentet med vidnet. Der

er ikke tale om et møde mellem vidnet og de fire direktører den 9. november 2015.

Det foreholdte dokument er sandsynligvis et notat udarbejdet af Kammeradvokaten

efter et møde mellem vidnet og Kammeradvokaten, som refererer til mødet den 16.

september 2015.

Vidnet forklarede, at han kun deltog i ét møde med de fire direktører.”

På baggrund af ovenstående skal undersøgelseskommissionen til brug for kommissionens under-

søgelse af forholdene vedrørende tillægskommissoriet hermed anmode Kammeradvokaten om at

afgive en skriftlig besvarelse af følgende spørgsmål:

•

Hvordan er Kammeradvokaten kommet i besiddelse af det vedlagte dokument med over-

skriften ”Referat af møde hos skat 9/11-15”?

Hvis dokumentet rettelig er udarbejdet af Kammeradvokaten, i hvilken sammenhæng og

med hvilket formål er dokumentet udarbejdet?

Dokumenter, som danner grundlag for besvarelsen, bedes vedlagt eller oplistet med filnavn, hvis

dokumentet allerede er udleveret.

Som grundlag for anmodningen henviser kommissionen til undersøgelseskommissionslovens §

9, stk. 2, hvorefter kommissionen kan anmode om redegørelser og besvarelse af spørgsmål.

Redegørelser og besvarelser efter undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, vil indgå i kom-

missionens undersøgelse på lige fod med det øvrige materiale, som kommissionen modtager til

brug for undersøgelsen. Besvarelsen må derfor forventes at ville indgå i undersøgelseskommis-

sionens beretning, ligesom den vil blive gjort tilgængelig for bisidderne, jf. lovens § 22, stk. 2.

Undersøgelseskommissionen skal anmode om at modtage besvarelsen senest den 20. december

2019. Besvarelsen kan fremsendes via sikker e-mail til kommissionens e-mailadresse

[email protected].

Kommissoriet, tillægskommissoriet og udvidelsen af tillægskommissoriet er tilgængelige på

kommissionens hjemmeside www.kommissionenomskat.dk. Uddrag af undersøgelseskommissi-

onsloven er vedlagt dette brev.

Såfremt De måtte have spørgsmål til ovenstående, er De velkommen til at rette henvendelse til

kommissionen på ovenstående telefonnummer eller via sikker e-mail til kommissionens e-mail-

adresse.

Med venlig hilsen

Michael Ellehauge

Formand

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6209

Uddrag af undersøgelseskommissionsloven:

Kapitel 5

Udlevering af materiale

…

§ 9. …

Stk. 2.

Enhver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen anmoder

om redegørelser, og til skriftligt at besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller. Pligten gæl-

der ikke i det omfang, der efter § 12 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om de pågældende

forhold.

Stk. 3.

De i stk. 1 og 2 nævnte pligter gælder, uanset om de pågældende oplysninger er under-

givet tavshedspligt.

…

§ 12. Pligten til at afgive forklaring som vidne gælder ikke i det omfang, der må antages at

foreligge mulighed for strafansvar for den pågældende i anledning af de forhold, undersøgelsen

omfatter. Vidnepligten gælder heller ikke i det omfang, der må antages at foreligge mulighed for,

at det offentlige gør et disciplinært eller tilsvarende ansættelsesretligt ansvar gældende over for

den pågældende i anledning af de nævnte forhold.

Stk. 2.

Den i stk. 1 nævnte persons nærmeste har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring.

Undersøgelseskommissionen kan dog pålægge den pågældende at afgive forklaring som vidne,

når forklaringen må anses for at være af afgørende betydning for undersøgelsen og undersøgel-

sens beskaffenhed og dens betydning for samfundet findes at berettige til det.

Stk. 3.

Vidnepligten gælder i øvrigt med de undtagelser, der er fastsat i retsplejelovens kapitel

18. Retsplejelovens § 169 og § 170, stk. 3, finder dog ikke anvendelse.

…

§ 22. …

Stk. 2.

Bisidderen har ret til af undersøgelseskommissionen at få kopi af det materiale, der ind-

går i undersøgelsen.

Stk. 3.

Bisidderen må ikke uden undersøgelseskommissionens samtykke udlevere det i stk. 2

nævnte materiale til sin klient. Undersøgelseskommissionen kan give bisidderen pålæg om ikke

at gøre sin klient bekendt med indholdet af det i stk. 2 nævnte materiale, hvis afgørende hensyn

til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring eller tredjemand taler for det. Kommis-

sionen kan under tilsvarende betingelser give bisidderen pålæg om ikke at gøre sin klient bekendt

med, hvad der er foregået under møder i undersøgelseskommissionen eller i retten.

Kapitel 7

De berørte personers retsstilling

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6210

Referat af møde hos skat 9/11-15

Kurt Wagner har afholdt et møde med Jonathan Schloss, Winnie Jensen, Jens Sørensen og Jim Sørensen i

forbindelse med, at SKM’eren bad ham undersøge sagen tilbage i august 2015. Det, gjorde han, fordi han

ønskede at få klarhed over ansvarsfordelingen i forbindelse med udbytte mellem de forskellige afdelinger.

Ikke på person-niveau, men på funktions-niveau. Beskrivelserne af ansvarsområder mv., som udarbejdet

ved organisationsændringen i 2013, var således ikke med sikkerhed gældende i praksis.

Der var ikke enighed mellem de fire direktører om, hvor ansvaret for processen med udbytte var forankret.

F.eks. troede Jens Sørensen, at han blot skulle eksekvere udbetalingerne, og at udbetalingsprocesserne lå i

Kundeservice.

Efter samtalen sendte Kurt Wagner et notat ud til de fire, hvor han gav sin definition af ansvarsfordelingen.

De fire har godkendt dette, så der er altså nu enighed herom. Det er aftalt, at vi skal have dette notat fra

SKAT. Kurt Wagner vil tage kontakt til SKAT mhp., at vi får dette. KW oplyst i øvrigt under hånden, at

Jonathan S i første omgang sagde direkte til KW, at Kundeservice havde ansvaret, men da KW efterfølgende

skrev det ned, ville han ikke anerkende det.

Problemet har været, at der ikke har været gennemført kontrol med udbetalingerne i Kundeservice. Derfor

har Udbetalingsdelen ikke bare skullet eksekvere udbetalingerne, som denne afdeling gør i andre

sammenhænge. Men det har også været svært for Udbetalingsdelen, fordi de ikke har fået noget bedre

materiale at arbejde med. KW påpeger, at udbetalingsgrundlaget burde have været tjekket, men dette er

ikke sket.

Den nødvendige lovændring er gennemført i to omgange, dvs. for de børsnoterede og ikke-børsnoterede

selskaber. Lovændringen har dog ikke ført til ændrede udbetalingsprocesser, dvs. man har ikke udnyttet

lovændringerne til at få nogle hensigtsmæssige procedurer.

SKAT er løbende blevet præsenteret for problemerne på udbytteområdet. Der er også etableret opfølgning

i form af en arbejdsgruppe, men gruppen er ikke kommet med en løsning på sagen. Til sidst blev gruppen

”lukket”, hvilket vil sige, at direktionen ikke længere interesserer sig for arbejdet. Arbejdsgruppen havde

imidlertid ikke leveret noget brugbart, reelt ingenting.

Dorte Pannerup:

Det er uvist, hvilket opdrag, som Dorte Pannerup har fået i forbindelse med kontrol af

udbetaling af udbytteskat. Det fremgår ikke af tilgængeligt materiale. Hun har haft ansvaret for SAP38, men

hvad hun har haft ansvaret for er ikke klart.

Det vil nok være en god ide, at vi får stillingsprofilerne fra SKAT, så vi ved, hvad hver funktion har haft

ansvaret for.

Dorthe Pannerup har refereret til René Frahm Jørgensen. Kontorchef Orla Kristensen er fratrådt i april

2015. René Frahm Jørgensen og Frank Høj spurgte Dorte Pannerup for første gang i 2014, hvorfor der var så

store udsving i udbetalingerne af udbytte. Dorte forklarede dette med investeringer foretaget i

amerikanske pensionskasser.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6211

Dorte Pannerup har tidligere gjort opmærksom på (over for hvem?), at det var et problem, at der ikke var

så god en bemanding i afdelingen, og at der var meget sygdom.

Afrapporteringerne er ikke gået til SKAT, men til departementet.

Richard:

Richard havde ansvaret for digitaliseringen som underdirektør i Kundeservice. Han havde dog

uddelegeret den del af digitaliseringen, der vedrørte udbytte til kontorchef Susanne Thorhauge.

Digitalisering og udbytte var kun en lille del af hans portefølje. Det er Richard, der har haft det operationelle

ansvar. Richard kendte til problemstillingen, idet han som underdirektør sad med i de relevante fora.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6212

Advokatfirmaet Poul Schmith

17. DECEMBER 2019

850926 DAM

Lene Damkjær Christensen

[email protected]

Direkte: +45 72 30 72 82

Mobil: +45 25 10 05 35

Sendt pr. e-mail: [email protected]

Undersøgelseskommissionen om SKAT

Att.: Formand Michael Ellehauge

Ceresbyen 68B, 1.

8000 Aarhus C

Sagsnr. 2019-09-0029 – besvarelse af spørgsmål i medfør af undersøgelseskommissionens § 9,

stk. 2, om karakteren af et dokument

Idet der henvises til Undersøgelseskommissionens brev af 6. december 2019, vender jeg hermed tilbage

med en besvarelse af de rejste spørgsmål.

Dokumentet med overskriften ”Referat af møde hos skat 9/11-15” er et referat udarbejdet af advokat

Kathrine Waage efter afholdelse af møde i Skatteministeriets departement den 9. november 2015.

Under dette møde deltog tidligere revisionschef Kurt Wagner, chefkonsulent i Skatteministeriet Karsten

Petersen, advokat Lene Damkjær Christensen og advokat Kathrine Waage.

Det af advokat Kathrine Waage udarbejdede referat blev ikke efterfølgende fremsendt til mødedelta-

gerne.

I fortsættelse af mødet fulgte advokat Kathrine Waage op vedrørende udlevering af det notat, som tidli-

gere revisionschef Kurt Wagner havde udsendt til de fire direktører i SKAT, jf. afsnit 3 i bilag 244. Der

henvises til e-mailkorrespondance af 9. november 2015 (bilag

Dette notat er imidlertid ikke blevet

udleveret trods efterfølgende rykkere, og det har ikke på anden vis været muligt at fremskaffe notatet.

Gengivelsen i Kammeradvokatens vurdering af tjenstligt ansvar af 31. august 2016 side 178-180 skal

således korrigeres. Mødet med direktørerne i SKAT blev ikke afholdt den 9. november 2015, men forud

herfor, som gengivet i referatet af 9. november 2015, ligesom notatet fra mødet med direktørerne ikke er

fremsendt til Kammeradvokaten på trods af flere rykkere.

KØBENHAVN

VESTER FARIMAGSGADE 23

DK-1606 KØBENHAVN V

AARHUS

ÅBOULEVARDEN 49

DK-8000 AARHUS C

+45 33 15 20 10

[email protected]

WWW.POULSCHMITH.DK

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6213

Advokatfirmaet Poul Schmith

17. DECEMBER 2019

850926 DAM

Med venlig hilsen

Lene Damkjær Christensen

Partner, Advokat (H)

Side 2 / 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6214

Bilag

Susanne Vestergaard

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Advokatfirmaet Poul Schmith

Kathrine Waage <[email protected]>

9. november 2015 15:55

Karsten Petersen

Lene Damkjær Christensen; Kurt Wagner

SV: Materiale vedr. udbyttesagen 1/3 - sandsynlighedskontrol [KA-Active.FID574956]

Kære Karsten

Endnu engang tak for materialet, som vi vil se på snarest.

Blot for en god ordens skyld: Vi forstod jer således, at I ville tage kontakt til SKAT med henblik på evt. udlevering af

kopi af notat, som blev udfærdiget umiddelbart efter mødet med Jim Sørensen, Jens Sørensen, Winnie Larsen og

Jonathan Schloss?

Vi hører meget gerne, hvis vi selv skal tage kontakt til SKAT herom.

Tak for hjælpen.

Med venlig hilsen

Kathrine Waage

Advokat

Direkte +45 72 30 74 72

[email protected]

www.kammeradvokaten.dk

Mobil +45 61 39 59 32

.............................................................................................

Kam tr-atfmkaten

Mvokatft-ma.et

Poul

Sdlimi

Fra:

Kathrine Waage

Sendt:

9. november 2015 13:36

Til:

'Karsten Petersen'

Emne:

SV: Materiale vedr. udbyttesagen 1/3 - sandsynlighedskontrol [KA-Active.FID574956]

Kære Karsten

Tak for tippet. Jeg prøver at se ad.

Med venlig hilsen

Kathrine Waage

Advokat

Direkte +45 72 30 74 72

[email protected]

Mobil +45 61 39 59 32

www.kammeradvokaten.dk

.............................................................................................

Advob.tflrmaet

Kam e•~møkatm

Hej

Sig lige til, h is I ikke odtager ail r. / , da de fylder eget og derfor ulig is li er stoppet u der ejs.

Fra:

Karsten Petersen [mailto:[email protected]]

Sendt:

9. november 2015 13:27

Til:

Kathrine Waage

Emne:

SV: Materiale vedr. udbyttesagen 1/3 - sandsynlighedskontrol [KA-Active.FID574956]

Sdllmi h

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6215

M h Karste

Fra: Kathri

e Waage [

ailto:ka a@ka

erad okate .dk]

Se dt:

. o e er

Til: Karste

Peterse

Cc: Kurt Wag

er; Le e Da kjær Christe se

E e: SV: Materiale

edr. ud yttesage / ‐ sa dsy lighedsko trol [KA‐A ti e.FID

Kære Kurt og Karsten

Mange tak for dette.

]

Og tak for et yderst konstruktivt møde i dag. Det har bidraget meget til vores forståelse af sagskomplekset.

Med venlig hilsen

Kathrine Waage

Advokat

[email protected]

Direkte +45 72 30 74 72

www.kammeradvokaten.dk

Mobil +45 61 39 59 32

.............................................................................................

l[(a:mneT-@thøkatm

Advokatfirma.e . Poul Sæmi b

Fra:

Karsten Petersen [mailto:[email protected]]

Sendt:

9. november 2015 13:20

Til:

Kathrine Waage

Cc:

Kurt Wagner

Emne:

Materiale vedr. udbyttesagen 1/3 - sandsynlighedskontrol

Hej

I forlæ gelse af ores øde tidligere i dag fre se der jeg sa dsy lighedsko trol for ju i

og aj

. Disse er

æse tlige i forhold til årsagsforklari ge i de e trale å edlige reg ska sgodke delser, o at stig i ge i

refu deret ud ytte skyldes ude la dske pe sio skassers opkø i da ske aktier.

Sa dsy lighedsko trol edr. ju i

: se ote række

i fa earket ’Noter’

Sa dsy lighedsko trol edr. aj

: se ote række

i fa earket ’Noter’ sa t edhæftede ail.

Jeg fre se der e trale og lokale reg ska sgodke delser i to separate ails.

Kilde til det fre se dte ateriale i de tre ails er det fællesdre , h or SKAT arki erer reg ska s ateriale.

Med venlig hilsen

Karsten Petersen

Chefkonsulent

Tel.

+45 72 38 27 40

Mail

[email protected]

Skatteministeriet

Intern Revision

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6216

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402-København K

Mail

Web

[email protected]

www.skm.dk

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6217

Revisionsrapport

Departementschef

Peter Loft

Intern Revision

Revisionscenter Næstved

[email protected]

Dato 25. januar 201 0

J.nr.: 09-148524

Plan nr.: 09-006

Finansår: 2009

Revision af regnskabsenhedernes sandsynligheds-

kontroller

1. Indledning

SKAT har ansvaret for regnskabsaflæggelsen af hovedparten af statens indtæg-

ter. Indtægterne mv. bogføres på finanslovens§ 38 Told, Skat og afgifter og§

9.22 Inddrivelse af personlige fordringer og statsgaranterede studielån.

Regnskabsaflæggelsen foregår i en række firmakoder og den overordnede struk-

tur for regnskabet er således:

Under Region Midtjylland er organiseret BetalingsCentret og Regnskab. Regn-

skab består af 7 afdelinger; Regnskab 1-7.

I Region Syddanmark er der regnskabsførelse af realrenteafgift og pensionsbe-

skatning, regnskabsførelse af kulbrintebeskatning, samt regnskabsførelse af in-

ternational bistand, nordisk trækaftale, aktiehandelsafgift samt 8. og 13. momsdi-

rektiv.

Intern Revision har, ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed, besluttet at

gennemføre en revision af sandsynlighedskontrollerne i regnskabsenhederne.

2. Revisionsområde

Revisionen er gennemført som en gennemgang af regnskabsenhedernes procedu-

re for sandsynlighedskontrol samt som en gennemgang af regnskabsenhedernes

dokumentationsmateriale.

Ovenstående materiale er tilsendt Intern Revision og er gennemført som en

hjemmerevision i perioden oktober og november måned 2009.

3. Afgrænsning

Der er ikke foretaget en revision af de enkelte kontrolpunkter i sandsynligheds-

kontrollen. Det er alene procedurerne og dokumentationsmaterialet, der er gen-

nemgået.

Revisionen har omfattet firmakoderne:

I Regnskabssøjlen:

Side 1 / 11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6218

Regnskab I: 6117 Centralregistret for Motorkøretøjer (CRM), 6127 Inddrivel-

sescentret (RIS), samt den overordnede sandsynlighedskontrol.

Regnskab 2: 6112 Udbytteskat

Regnskab 3: 6111 Tinglysning/Stempelafgift, 6171 København, 6172 Midt- og

Sydsjælland

Regnskab 4: 6178 Syddanmark,

Regnskab 5: 6175 Nordjylland,

Regnskab 6: 6176 Midtjylland

BetalingsCentret: 6191 (herunder 6100, 6200, 6250).

Samt de øvrige regnskabsaflæggende enheder: 6113 Pensionsbeskatning, 6114

International Bistand, 6115 Arbejdsudleje/Kulbrintebeskatning.

4. Revisionsmål

Formålet er at vurdere om der, i forbindelse med sandsynlighedskontrollen, er

etableret procedurer, der medvirker til at sikre regnskabets rigtighed, hvilket vil

sige uden væsentlige fejl og mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af

regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med love, meddelte bevillinger mv.

Endvidere vurderes, om der er udarbejdet procedurer der sikrer, at gennemførel-

sen sker på en økonomisk og hensigtsmæssig måde.

Nedennævnte kontrolmål har dannet grundlag for Intern Revisions gennemgang

af det :fremsendte materiale:

I. Findes der en procedurebeskrivelse for sandsynlighedskontrol i firmako-

derne?

2. Er der gennemført sandsynlighedskontrol i alle 3 måneder

Guni,

juli og

august)?

3. Er sandsynlighedskontrollen dokumenteret?

4. Er der gennemført en vurdering af om indtægter forekommer rimelige i

den forløbne periode under iagttagelse af tilsvarende indtægter i forrige

måned og tilsvarende måned året før (sandsynlighedskontrol)?

5. Er der gennemført en kontrol med at aktiver og passiver er regnskabs-

mæssigt afstemt og har en rimelig størrelse?

6. Er der gennemført en kontrol med, at beholdningskonti mv. er regn-

skabsmæssigt afstemt?

7. Har direktøren for regionen eller en af direktøren for regionen bemyndi-

get skattedirektør/viceskattedirektør ved sin underskrift godkendt må-

nedsregnskaberne for sine egne firmakoder?

8. Er der efterfølgende konstateret væsentlige fejl eller mangler i måneds-

regnskabet og sket skriftlig indberetning herom til SKAT, Regnskab I og

i givet fald, hvilke?

5. Vurderingskriterier

Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. nr. 1693 af 19.12.2006.

Den overordnede regnskabsinstruks for

3 8 pr. I. januar 2009.

Side 2 / 11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6219

Den lokale regnskabsinstruks for Midtjylland pr. 1. januar 2009.

Den lokale regnskabsinstruks for BetalingsCentrets regnskabsforvaltning pr. 24.

juni 2009.

Den lokale regnskabsinstruks for pensionsbeskatning og pensionsafkastbeskat-

ning i Sagscenter Person 10 og Region Syddanmark, placeret ved Skattecenter

Maribo og§§ 34 og 38 pr. 31. august 2009.

Den lokale regnskabsinstruks for SKAT Syddanmarks regnskab vedrørende told,

skat- og afgiftsregnskabet(§ 38) pr. 1. januar 2009.

Den lokale regnskabsinstruks for SKAT København pr. 1. januar 2009.

6. Revisionsmetode

Revisionen er gennemført ved indsamling, gennemgang og vurdering af frem-

sendt materiale og bilagsmateriale samt udkast til beskrivelse af procedure for

sandsynlighedskontrollen.

Der er den 7. september 2009 afholdt et møde med skattedirektøren og viceskat-

tedirektøren for Regnskab samt skattedirektøren for BetalingsCentret. På mødet

blev regnskabsenhedernes risikovurderingsproces og kontrolmiljø drøftet.

Mødereferat og besvaret spørgeramme er vedlagt denne rapport.

Revisionsperioden er månederne juni, juli og august 2009.

Revisionen er gennemført af Tina Laustsen og Jytte Drewsen.

7. lagttageiser

7.1 Regnskab 1 - Den overordnede sandsynlighedskontrol

Der er gennemført sandsynlighedskontrol i de 3 udvalgte måneder og sandsyn-

lighedskontrollerne er veldokumenteret. Der ses dog ingen konklusion for gen-

nemgangen.

Selve sandsynlighedskontrollen foregår ved, at periodens regnskabstal udsøges

via et regneark, hvor konti som enten for perioden eller for år til dato giver

unormal stigning/fald i forhold til sidste år. Disse udsving undersøges ved at

Regnskab 1 gennemgår kontiene i SAP38 eller retter henvendelser til systemejer

eller til bogholderierne. Fra august måned 2009 er afvigelser på o/2 mio. kr.

samt en procentvis afvigelse> 50 blevet fastlagt som kriterier for nærmere un-

dersøgelser.

Alle undersøgte beløb noteres i et regneark og de vigtigste indgår som bemærk-

ninger til månedens regnskabsgodkendelse. I juni og juli indgår disse bemærk-

ninger informativt og klart af regnskabsgodkendelsen. Alle bemærkninger til juni

Der findes en praksis, ikke en nedskrevet procedurebeskrivelse for gennemførel-

se af den overordnede sandsynlighedskontrol i Regnskab 1. Der arbejdes ud fra

den overordnede regnskabsinstruks. Regnskab 1 har oplyst, at der er et igangvæ-

rende arbejde med etablering af en procedure for den "overordnede" sandsynlig-

hedskontrol i Regnskab 1.

Side 3 / 11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6220

og juli er gennemgået og giver kun anledning til at kommentere, at bemærknin-

gen om§ 38.21 moms ikke er korrekt. Der står følgende: Det skal bemærkes at

indtægten

for FF i juli måned er meget store i alt 384,2 mio. kr. Dette er ikke

korrekt, månedens bevægelse er en

udgift.

I august er bemærkningerne indsat i et regneark og fremstår uoverskueligt.

Bemærkningerne til august måned er gennemgået og giver anledning til følgende

kommentarer: Der er fejl i 4 af bemærkningerne, der henvises bl.a. til forkert

finanslov, konto, måned og årstal.

Regnskab 1 har bemærket vedr. konto 2000 forretningsområde 2300 (registre-

ringsafgift) at: 2009 august er kr. 4.447.736,- mindre end august 2008 blandt

andet på grund

en debitor. Intern Revision er betænkelig ved, at det ikke

fremgår, at forskellen mellem august 2008 og 2009 er på 28,5 millioner, samt at

der i 2009 er 255 millioner mindre end i 2008.

Vedr. konto 1000 forretningsområde 1157 (udbytteskat) står der følgende be-

mærkning:

"August 2008 er der rettet 2 debiteringer fra juli 2008 som var fejl-

konteret, år til dato ligger på niveau samt et beløb på kr. 64.468.277,-".

Intern

Revision kan konstatere, at indtægten er faldet 1,4 milliard i 2009 og finder det

betænkeligt, at det ikke er bemærket.

Det er konstateret, at Regnskab 1 primært har rettet henvendelse til Regnskab 3

(6171) i forbindelse med gennemgangen af sandsynlighedskontrollen.

7.1.1 Delkonklusion

Intern Revision vurderer, at bemærkningerne til regnskabsgodkendelsen og kon-

klusionen vedr. sandsynlighedskontrollen for Regnskab 1 er mangelfuld og ikke

tilstrækkelig.

7.2 BetalingsCentret

Der findes en procedurebeskrivelse for gennemførelse af sandsynlighedskontrol-

ler i firmakode 6191 i BC.

Af procedurebeskrivelsen fremgår, at forskellige konti gennemgås på grundlag af

et opstillet kontrolskema. Hvis der er mangler eller forhold, der kræver nærmere

forklaring kontaktes medarbejderen i den afdeling, der står for behandling og

bogføring af kontoen for afklaring af forholdet.

Herefter udfyldes afstemningsskema i regneark med tallene iflg. saldoliste for

finanskonti, hvor tallene for aktuel måned sammenholdes med forrige måned og

Intern Revision konstaterer, at sandsynlighedskontrolarbejdet i Regnskab 1 er

forbedret, men det har ikke kunnet konstateres, at enheden har taget stilling til

om vurderingen af indtægter samt aktiver og passiver er rimelige. Det er ligele-

des konstateret, at der ikke er udfærdiget en konklusion på vurderingen, jf. den

overordnede regnskabsinstruks pkt. 2.6.1, samt at enhedens bemærkninger til

sandsynlighedskontrollen ikke er udførligt beskrevet.

Side 4 / 11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6221

samme måned sidste år, samt år til dato i år og år til dato sidste år. Bemærknin-

ger til månedens udsving anføres i skemaet.

Endvidere laves en specifikation af konto 1000 (indtægter) og konto 2000 (udgif-

ter) opdelt efter forretningsområder. Tallene sammenlignes :fra måned til måned

og summeres over en 12 måneders periode. Der laves grafiske :fremstillinger til

illustration af, hvorledes de forskellige områder udvikler sig. Jf. ovenstående er

det konstateret, at der er gennemført en vurdering af om indtægter forekommer

rimelige i perioden under iagttagelse af tilsvarende indtægter i forrige måned og

tilsvarende måned året før, samt at der ligger dokumentation herfor. Der ses dog

ingen konklusion for gennemgangen.

Det er ligeledes konstateret, at der er gennemført en kontrol med at aktiver og

. passiver er regnskabsmæssigt afstemt og har en rimelig størrelse, samt at der er

gennemført kontrol med at beholdningskonti mv. er regnskabsmæssigt afstemt,

og at der ligger dokumentation herfor. Der ses dog ingen konklusion for gen-

nemgangen.

Det er yderligere konstateret, at der er gennemført en kontrol med at behold-

ningskonti mv. regnskabsmæssigt afstemt.

Skattedirektøren for BC har godkendt regnskaberne.

Der er ikke sket indberetning til Regnskab lom væsentlige fejl eller mangler i

månedsregnskabet i nogle af månederne.

7.2.1 Delkonklusion

Intern Revision vurderer, at opgaveløsningen med sandsynlighedskontrol på BC

gennemføres på en hensigtsmæssig måde.

Betalingscentret har udtalt:

Betalingscentret har betragtet bemærkningerne til månedens udsving som kon-

klusionen på månedsregnskabet. Bemærkningerne forklarer de beløbsmæssige

udsving, og der har i perioden ikke været udsving der ikke har kunnet forklares.

Fremadrettet vil det som konklusion fremgå, om ledelsen er enig i bemærknin-

gerne til månedens udsving.

7.3 Regnskabssøjlen - bogholderierne

Der findes en praksis, ikke en nedskrevet procedurebeskrivelse for gennemførel-

se af sandsynlighedskontrollen. Kontrollen indgår som en delproces i forbindelse

med den månedlige regnskabsafslutning. Regnskab Midtjylland har nedsat en

Intern Revision konstaterer, at planlægningen og udførelsen af sandsynligheds-

kontrollerne i BC er hensigtsmæssigt tilrettelagt. Det har dog ikke kunnet konsta-

teres, at enheden har udfærdiget en konklusion på vurderingen af indtægter samt

aktiver og passiver.

Side 5 / 11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6222

arbejdsgruppe, som pt. arbejder med at etablere en fælles procedure for sandsyn-

lighedskontrollen.

Det er tanken, at den nye sandsynlighedskontrol skal dække alle afdelingerne

inden for Regnskab, Inddrivelsescentret, BC samt de dekoncentrerede arbejds-

opgaver, som ligger uden for Regnskab, og som er regnskabsaflæggende.

Regnskab 2 (6112) har i 2009 skiftet princip for sandsynlighedskontrollerne,

således at de ikke kan udføres. Øvrige enheder har lavet kontroller i forbindelse

med regnskabsafslutningerne for de 3 måneder. Der er imidlertid ikke alle steder

gennemført en korrekt sandsynlighedskontrol med sammenligning af indtægter

forrige måned og samme måned sidste år.

Regnskab 2 har udtalt:

Regnskab 2 administrerer udbytteskat på landsplan. Der er ingen pligtkode på

udbytteskat, og det er således op til det enkelte selskab, som udlodder, at angive

udbyttet. Ved sandsynlighedskontrollen vurderes, om det udbytte, der angives,

svarer til, hvad der kan forventes baseret på erfaringer fra forrige år og kon-

junkturudviklingen.

Regnskab 2 har i notat tilsendt Intern Revision 8. januar 2010 beskrevet den

gennemførte sandsynlighedskontrol.

Bortset fra Regnskab 1, RIS (6127) har ingen af enhederne dokumenteret en kor-

rekt sandsynlighedskontrol, jf. den overordnede regnskabsinstruks pkt. 2.6.2,

eller konkluderet på sandsynlighedskontrollen.

Ingen af enhederne bortset fra Regnskab 1, RIS (6127) har dokumenteret, at der

er gennemført en vurdering af om indtægter forekommer rimelige i den forløbne

periode under iagttagelse af tilsvarende indtægter i forrige måned og tilsvarende

måned året før (sandsynlighedskontrol).

Ingen af enhederne har dokumenteret en vurdering af, om aktiver og passiver har

en rimelig størrelse. Der findes generelt i det :fremsendte materiale dokumentati-

on på, at aktiver og passiver er regnskabsmæssigt afstemt i forbindelse med må-

nedsafslutningen.

Der findes generelt i det :fremsendte materiale dokumentation på, at behold-

ningskonti er regnskabsmæssigt afstemt i forbindelse med månedsafslutningen.

Generelt har direktøren eller vicedirektøren for regnskab ved sin underskrift

godkendt månedsregnskaberne for egne firmakoder.

Det er overfor Intern Revision oplyst, at skattedirektøren underskriver regnska-

berne, når afdelingslederne alligevel er til møde med ham for at undgå postfrem-

sendelser af regnskabsrapporterne.

Det er konstateret, at der efterfølgende er sket indberetning af væsentlige fejl

eller mangler til Regnskab 1 således:

Side 6 / 11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6223

Regnskab 1 (6127) skemaet med bemærkninger til sandsynlighedskontrollen er

oversendt til Regnskab 1 i august måned.

Regnskab 3 (6171) i juni måned vedr. stor momsudbetaling, gevinstafgift og B-

regnskabet og i juli måned vedr. Varelotteriet, Klasselotteriet og Landbrugslot-

teriet samt vedr. moms af fortoldninger.

Regnskab 4 (6178) i juli og august måned vedr. ekstraordinære store udgifter

vedr. konto 2000, FO 2205 og FO 2210.

Regnskab 6 (617 6) i juni måned vedr. difference på CO2-rapporten og vedr. af-

stemning afB-regnskabet og i august måned vedr. enkelte store bilag.

7.3.1 Delkonklusion

Intern Revision har konstateret, at ovenstående enheder ikke har taget stilling til

om vurderingen af indtægter samt aktiver og passiver er rimelige. Det er ligele-

des konstateret, at der ikke er fremlagt dokumentation og udfærdiget en konklu-

sion på vurderingen, jf. den overordnede regnskabsinstruks pkt. 2.6.2.

Intern Revision vurderer, at dokumentationen og konklusionen vedr. sandsyn-

lighedskontrollerne for enhederne er mangelfulde og ikke tilstrækkelige.

7.4 Øvrige regnskabsaflæggende enheder (firmakode 6113, 6114 og 6115)

For firmakode 6115 findes en nedskrevet procedurebeskrivelse for sandsynlig-

hedskontrollen.

Ingen af enhederne har dokumenteret, at der er gennemført en vurdering af om

indtægter forekommer rimelige i den forløbne periode under iagttagelse af tilsva-

rende indtægter i forrige måned og tilsvarende måned året før (sandsynligheds-

kontrol).

Ingen af enhederne har dokumenteret en vurdering af, om aktiver og passiver har

en rimelig størrelse.

Ingen af enhederne har dokumenteret, at beholdningskonti mv. er regnskabs-

mæssigt afstemt. Det er konstateret, at firmakode 6113 ikke har foretaget tøm-

ning

konto 3780 i juli måned, hvilket medfører at kontoen udviser en ultimo-

saldo på 271,9 millioner. Samt konto 3636 udviser en saldo ultimo juli på 12,7

milliarder. Her er der foretaget tømning af kontoen, men mangler at bogføre bi-

lag fra juli måned. I august måned er der en ultimo saldo på 850 millioner. En

række bilag for denne måned bogføres først i september.

I firmakode 6113 er der 2 medarbejdere, som har godkendt regnskabet.

Der er ikke sket indberetning til Regnskab 1 af væsentlige fejl eller mangler i

månedsregnskabet i nogle af månederne.

Side 7 / 11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6224

Regnskab 1 har henvendt sig til 6113 vedr.

juni

måneds regnskab. Regnskab 1

har konstateret, at der er en stor beholdning på 6,5 milliarder på debitorerne og

forespurgt firmakode 6113 om den. Det er Intern Revisions vurdering, at denne

afvigelse burde være indberettet af 6113 selv, da den giver et udsving på 6,5 mil-

liarder og en procentafvigelse på 21.602.

Region Syddanmark, Firmakode 6113 Sagscenter Person, Pensionsbeskatning

har udtalt:

Medvirkning fra I.juni 2009 blev det muligt for borgernefrivilligt at ophæve

deres SF-ordning i ATP. Da det blev forventet, at der ville være tale om betyde-

lige datamængder, skulle ophævelserne kunne behandles automatisk i system

PAFs nye webapplikation. Da der samtidigt blev stillet krav om, at afgifterne

skulle kunne bogføres direkte på egen konto (1256), skulle webapplikationen

ændres og var først klar til produktion i begyndelsen afjuli måned. Der var så-

ledes fra ATP-huset allerede i juni måned indbetalt store afgiftsbeløb, som først

kunne bogføres på indtægtskontoen i løbet afjuli måned.

Direktionen i Sagscenter Person blev telefonisk og ved mail den 17. juni 2009

orienteret om problematikken, ligesom det blev noteret i Elrev. Direktionen blev

derefter løbende orienteret om afviklingen afSF-indberetningerne indtil situati-

onen var normaliseret.

Situationen omkring månedsafslutningen for juni måned var ekstraordinær og

sandsynlighedskontrol i den sammenhæng reelt uden mening, hvilket procentaf-

vigelsen på 21.602 også klart viser.

Regnskab I rettede i juli måned henvendelse til firmakode 6113 om samme for-

hold og fik en redegørelse tilsendt 20. juli 2009.

I august måned har Regnskab 1 henvendt sig til firmakode 6114 vedr. konto

1564 forretningsområde 2100 (moms) og bedt om dokumentation for en bogfø-

ring.

7.4.1 Delkonklusion

Intern Revision har konstateret, at ovenstående enheder ikke har taget stilling til

om vurderingen af indtægter samt aktiver og passiver er rimelige, eller om be-

holdningskonti er regnskabsmæssigt afstemt. Det er ligeledes konstateret, at der

ikke er fremlagt dokumentation og udfærdiget en konklusion på vurderingen, jf.

den overordnede regnskabsinstruks pkt. 2.6.2.

Det er yderligere konstateret, at især firmakode 6113 ikke har udvist den fornød-

ne omhu i forbindelse med månedsafslutningerne.

Enhedernes dokumentationer og konklusioner vedr. sandsynlighedskontroller

vurderes som mangelfulde og ikke tilstrækkelige.

Side 8 / 11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6225

7.4 Dokumentation

Regnskabsenhedernes dokumentationsmateriale vedr. sandsynlighedskontroller-

ne og månedsafslutningerne er gennemgået.

I mange tilfælde er dokumentationsmaterialet mangelfuldt. Manglerne kan over-

ordnet sammenfattes således;

dokumentation vedr. afstemninger skal være "selvoplysende" således, at

det tydeligt fremgår, hvad der er afstemt til hvad og ikke blot et bilag på-

ført et "OK" eller "afstemt"

på print fra SAP skal det tydeligt fremgå, hvilke konti der er udsøgt på

bilagsmaterialet skal nummereres iht. kontrollisterne

hvis et beløb eller en konto undersøges, skal der være en verbal konklusi-

on på undersøgelsen

der mangler verbal forklaring

der mangler konklusion på vurderingerne, som skal gennemføres iht. den

overordnede regnskabsinstruks pkt. 2.6.2.

8. Konklusion

På trods af ovenstående mangler i forbindelse med gennemførelsen af sandsyn-

lighedskontrollerne har Intern Revision ikke kunnet påvise fejl i regnskabet.

Uanset sidstnævnte er der dog en større risiko for fejl i regnskabet, når sandsyn-

lighedskontrollen ikke gennemføres som forudsat.

Intern Revision vurderer samlet set opgaveløsningen vedr. sandsynlighedskon-

trollerne som værende ikke tilfredsstillende.

Der er ved bedømmelsen især lagt vægt på den manglende dokumentation og

konklusion af den egentlige sandsynlighedskontrol iht. den overordnede regn-

skabsinstruks pkt. 2.6.2, samt at Intern Revision i tidligere revisionsrapporter

gentagne gange har omtalt mangler i gennemførelsen af sandsynlighedskontrol-

lerne.

Generelt har Intern Revision også lagt vægt på, at indtægterne på finanslovens

38 udgør over 800 mia. kr. årligt, og at der derfor bør anlægges en effektiv, dæk-

kende og dokumenteret sandsynlighedskontrol, som medvirker til at sikre regn-

skabets rigtighed.

9. Anbefalinger

Som nævnt i rapporten vedr. revision af Betalingskontoret

Gnr.

08-143573) har

Intern Revision i finansårene 2006, 2007 og 2008 ikke kunnet konstatere en ens-

artet og dokumenteret sandsynlighedskontrol gennemført i bogholderierne.

Intern Revision har ultimo april 2009 fået oplyst af Regnskab 1, at der er nedsat

en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en skabelon for sandsynlighedskontrol.

Arbejdsgruppens første møde var medio maj 2009.

Det var forventet, at den nye skabelon skulle implementeres ultimo 2009, men

det er nu overfor Intern Revision oplyst, at den nye skabelon for sandsynligheds-

kontroller implementeres fra januar måned 2010.

Side 9 / 11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6226

I henhold til ovenstående skal Intern Revision anbefale, at der, for at minimere

risikoen for fejl i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2009, gennemføres

kompenserende kontroller, der sikrer, at der kan aflægges et rigtigt regnskab.

Yderligere anbefalinger:

- at der etableres fremsendelsesprocedurer således, at ledelsen umiddelbart efter

regnskabsafslutningen kan godkende det månedlige regnskab med sandsynlig-

hedskontroller. Jf. pkt. 7.3.

- at det i Regnskab 1 drøftes, hvilke bemærkninger, der er relevante at fremføre

(bemærke) efter sandsynlighedskontrollen. Jf. pkt. 7.1.

- at det aftales med de enkelte regnskabsaflæggende enheder, hvorledes sandsyn-

lighedskontrollen skal tilrettelægges og gennemføres iht. til enhedens regnskabs-

omfang.

- at procedurebeskrivelsen tilrettes således, at ordlyden for så vidt angår beskri-

velsen af månedssammenligningerne følger ordlyden i den overordnede regn-

skabsinstruks.

- at der i procedurebeskrivelsen indføres et afsnit om dokumentationskrav.

10. Høring

Revisionsrapporten har i udkast været forelagt BC, Regnskab og vedr. de øvrige

regnskabsaflæggende enheder Region Syddanmark, hvis bemærkninger er indar-

bejdet med kursiv.

Regnskab har udtalt:

Regnskab tager revisionens bemærkninger og konklusioner til efterretning.

Procedure for sandsynlighedskontrol

Det er korrekt, at Regnskab havde forventet en fuld implementering af den nye

procedure for sandsynlighedskontrol og regnskabsafslutning i november 2009.

Procedurebeskrivelsen blev af ressourcemæssige årsager først færdig i decem-

ber måned. Der afholdes kurser den 18. og 20. januar 2010 samt i marts måned

2010 med henblik på implementering af konceptet pr. I.januar 2010.

I procedurebeskrivelsen for sandsynlighedskontrollen tages der stilling til om-

fanget af sandsynlighedskontrollen i de enkelte enheder på baggrund af enhe-

dens regnskabsomfang.

Procedurebeskrivelsen vedrørende månedssammenligningerne følger ordlyden i

regnskabsinstruksen, og der er indført et afsnit om dokumentationskrav.

Procedurebeskrivelsen er udleveret til Intern Revision.

Side 10 / 11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6227

Regnskabsgodkendelse

Regnskab vil beskrive godkendelsesproceduren for den månedlige og årlige

regnskabsaflæggelse i den lokale regnskabsinstruks for Regnskab.

Regnskab vil sikre, at der i forbindelse med regnskabsgodkendelsen foretages

vurderinger, som følger kravene i regnskabsinstruksen, og at disse dokumente-

res.

Principperne for sandsynlighedskontrollen i forbindelse med den fremtidige

regnskabsgodkendelse er beskrevet i brev af5.januar 2010, J.nr. 09-014574,

side 3-5. Brevet vedrører regnskabsgodkendelsen for november måned 2009, og

er sendt til Skatteministeriet, att. Poul Christensen samt Intern Revision og Rigs-

revisionen.

Kompenserende kontroller for regnskabsåret 2009

For at minimere fejl i forbindelse med årsafslutningen af regnskabet for 2009 og

kompensere for den mangelfulde dokumentation og den forsinkede implemente-

ring af den nye procedure for sandsynlighedskontrol i regnskabsenhederne, har

Regnskab besluttet, at sandsynlighedskontrollenfor periode 12 og 13(2009) skal

ske efter den nye procedure i alle regnskabsenheder.

Det skal tilføjes, at de indtægter, som Regnskab er ansvarlig for, har testet den

nye procedure for sandsynlighedskontrol for alle firmakoderne i november må-

ned.

Samtlige regnskabsaflæggende enheder vil blive anmodet om at lave en konkret

vurdering af om indtægter og udgifter samt aktiver og passiver er rimelige på

deres respektive områder for periode 12 og 13. Anmodning herom udsendes til

alle regnskabsenheder senest den 18.januar 2010.

Regnskab 1 har, som nævnt ovenfor, ved regnskabsgodkendelsen for november

2009 beskrevet og anvendt den sandsynlighedskontrol, der for periode 12 og 13

og fremover vil blive gennemført i forbindelse med den månedlige regnskabsaf

læggelse, der foretages af Regnskab 1, jfr. brev til Intern Revision af 5. januar

2010, J.nr. 09-014574, side 3-5.

Regnskab 1 vil overordnet anvende den nye centrale udsøgnings- og analysemo-

del på hele SKATs regnskab, og vil i regnskabsgodkendelsen lave en skriftlig

redegørelse vedrørende de finanslovsparagraffer, som er fundet væsentlige i

sandsynlighedskontrollen.

(ps1;;l!

Torben Ersbøll

Bilag:

Referat af 10. sept. 09 fra

mødet den 7. sept. 09 samt

besvaret spørgeramme

Side 11 / 11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

SKAT

Deltagere er:

Regnskab: Lars Nørding, Frank Høj Jensen

BC: John Ladefoged.

IR: Ole Ivan Pedersen, Torben Ersbøll, Egon skind.høj,

Dorte Vind, Jytte Drewsen, Tina Laustsen

UKS Side 6228

Mødereferat

Intern Revision

Revisionscenter Næstved

[email protected]

Dato 10. september 2009

J.nr.: 09-148524

Plan nr.: 09-006

Finansår: 2009

Mødereferat fra indledende møde den 7. september

2009 mellem ledelsen i Regnskab og Intern Revision

Ole Ivan Pedersen indledte med en orientering om formålet med mødet. Det blev

oplyst, at mødet bl.a. var Intern Revisions udgangspunkt for udvælgelse af emner

der skulle/ kunne indgå i den løbende revision i 2009.

Bilag: spørgeramme med kom-

mentarer

Ledelsen i regnskab orienterede om den nuværende lokalisering jf. nedenstående:

•

Regnskab 1 ledes af Orla Kristensen og er placeret i Høje Taastrup med i

alt ca. 25 medarbejdere, herunder blandt andet det tidligere Betalingskon-

tor, det tidligere CRM3 bogholderi og det tidligere IC regnskabsaflæg-

gelses kontor. Herudover er der placeret 5 medarbejdere i Horsens.

Regnskab 2 ledes af Lisbeth Rømer og er placeret i Ballerup med i alt ca.

18 medarbejdere, beskæftiger sig med udbytteskat samt aconto-

selskabsskat.

Regnskab 3 ledes af Dorthe Pannerup Madsen og er pt. placeret i hen-

holdsvis Ballerup og Holbæk med i alt ca. 25 medarbejdere. Holbæk ud-

fases henover efteråret, 2 medarbejdere skal til Høje-Taastrup og 4 skal

overgå til andet arbejde i Midt- og Sydsjælland

Senest når lejemålet i Ballerup udløber den 1. november 2010 flyttes

Regnskab 2 og 3 til Høje Taastrup.

Regnskab 4 ledes af Hjørdis Klattrup og er placeret i Odense med i alt ca.

17 medarbejdere.

Regnskab 5 ledes af Jan Lauridsen og er placeret i Hjørring med i alt ca.

8 medarbejdere.

Regnskab 6 ledes af Ellen Bach og er placeret i Horsens med i alt ca. 19

medarbejdere.

•

Den aktuelle situation på regnskabsområdet, herunder

BetalingsCentrets område:

Side 1 / 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6229

•

Regnskab 7 er en nyoprettet afdeling i Horsens som ledes af Kaj Steen.

Acontoselskabsskatten fra Midt og Sydsjælland er overført til regnskab 7

og beskæftiger ca. 16 medarbejdere.

Diverse emner:

For hele regnskabsområdet er måltallet for 2009 på 130 årsværk, før stillingsop-

slagene i maj 2009 var der 110 årsværk. Der er rekrutteret 33 medarbejdere til

Horsens, hvor der vil være et overlap af gamle kompetencer indtil primo 2010,

hvor det forventes, at der ansættes flere medarbejdere, samtidig med at der afgi-

ves medarbejdere fra andre lokaliteter.

Man er pt. ved at beskrive alle arbejdsopgaverne i Regnskab 1 og i den forbin-

delse gennemføres en sidemandsoplæring af nye medarbejdere i Horsens.

Der er et pilotprojekt vedr. kompetenceregnskab i gang. (materiale på projektet

sendes efterfølgende til Intern Revision)

Notat af 11. juni 2009 om systemunderstøttelse af organisationsstrukturen i

Regnskabscentret blev udleveret til Intern Revision. Notatet omhandler en opde-

ling af firmakoderne i en erhvervsdel og en persondel.

John Ladefoged fra BetalingsCentret orienterede:

B-indkomst har fyldt meget og gør det stadig. B-indkomst medførte bunker af

konteringsmeddelelser. Det ville have været godt, hvis man kunne have genind-

ført 18dages fristen - men det har pt. ikke kunne lade sig gøre pga. udskydelsen

afbetalingsfristerne. Sidste år ryddede man op ved at udbetale beløbene (uden

renter).

E-indkomstopgaven varetages i et samarbejde mellem BC, Midtjylland og med-

arbejdere rundt om i landet. Det er ikke optimalt, at opgaven er spredt. BC kan

evt. frigive nogle medarbejdere fra TURS-opgaven, der kan hjælpe med E-

indkomst opgaven.

Spejlingen af KMD har i høj grad besværliggjort arbejdsprocesserne for BC.

F.eks. i forbindelse med sletningen af gebyrer på 65 kr. Der er i forbindelse med

spejlingen ikke tildelt ekstra ressourcer til opgaven, og der har ikke fra Hoved-

centrets side været dialog om opgaven med BC.

De oprindelige opgaver som har været placeret i BC siden starten fylder ikke

meget mere. BC har optimeret processerne gennem LEAN.

Det overvejes om, at øvrige regnskabsopgaver kulbrinteskat, arbejdsudleje, pen-

sionsbeskatning senere vil overgå til Regnskabssøjlen.

Side 2 / 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6230

Det, at der nu kan ske modregning af moms i de kommunale krav, kræver meget

arbejde, da kvaliteten af de oversendte informationer vedrørende kravene er me-

get dårlige.

Der sker rykning og pålægges gebyr inden man har rejst kravet.

De rykkere, der udsendes har forringet kvalitet, hvilket medfører telefonstorm til

BC, det giver ventetider på op til 45 min. og tab af 30-50% af opkaldene.

Antallet af virksomheder, som har kontaktet SKAT er femdoblet. BC har ca. 50-

60 agenter på- men for at kunne klare opgaven optimalt vil det ca. kræve 300

agenter.

Nye rykkere skulle blive udsendt tirsdag (08.09.09) hvilket endnu engang vil

medføre mange telefonopkald.

Rente- og gebyrsagerne varetages pt. af Struer og Herning, hvilket har frigivet 10

årsværk i BC.

Der er etableret en erfa-gruppe af afdelingsledere mellem BC og Regnskab, som

skal udarbejde et fælles snitfladenotat, der beslaiver snittene mellem BC og

Regnskab.

EFI som kommer i efteråret 2010 vil formentlig et rationaliseringspotentiale på

30-40 årsværk i BC. Også indførelsen af EKKO vil give noget.

Målbillede 2010-2013:

Status på processerne:

a) Sikkerhedsstillelser: Er med i del 1, som er færdig ultimo dec. 2009

b) Sandsynlighedskontrol: Den nye sandsynlighedskontrol iværksættes

01.11.09

c) Gaveafgifter: Horsens og Ballerup udarbejder procesbeskrivelser

d) Åbne poster: I BC er man ved at beskrive definitionen af åbne poster. Der

er nedsat en gruppe bestående af Hans Gadgaard, Jan Henriksen og Kari-

na.

e) Regnskabsinstruks: Intern Revision er orienteret om, at den overordnede

regnskabsinstruks vil blive udsendt inden 1. januar 2010, samt at den lø-

bende vil blive ajourført ved interne meddelelser. Aftalt at IR ser den in-

den udsendelse. Der arbejdes pt. med lokale instrukser.

På grund af forskellig fremdrift i de forskellige processer, er der udfærdiget et

notat vedr. projekt fælles processer regnskab af 20. august 2009. Notatet blev

udleveret til Intern Revision.

Side 3 / 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6231

f) Opkrævning af renter hos banken: Lissy Markvardsen vil udfærdige no-

tat.

g) Udligning af fakturaer fra SAC: Der er afholdt møde med Morten Folsøe,

Carsten Lambert og Orla i juni 2009. Drøftes i internt fagligt forum den

15.09.09.

h) Godkendelse af godtgørelser og negative punktafgiftsangivelser: Der skal

etableres en fælles proces på landsplan, snitflader mellem punktafgifts-

centrene og Indsats skal drøftes.

i) Bilbogen: er færdig

j) Aconto skatteopgaven: Stort set færdige med procesarbejdet således, at

der nu sker en ensartet behandling.

Oplægget er lavet på baggrund afrevisionsrapport- revision af den interne risi-

kostyring af SKAT. I rapporten omtales 32 kontrolpunkter.

Aftalt på mødet at oplægget sendes til Egon Skindhøj, da det er ham som har haft

ledelsesansvaret for denne revisionsrapport.

KIRS er midlertidigt genetableret under arbejdsprocessen. Der er en risikokoor-

dinator i hver region.

Der er møde den 15-09-09 om den fremadrettede risikostyring.

Opbevaring af varer iht. DiverseJournalen:

Regnskab har udfærdiget et notat af 1. august 2009, hvor der blandt andet findes

et forslag til en forretningsgang for registrering og ajourføring af DiverseJourna-

len. Intern Revision har modtaget notatet.

Afslutning

Ole Ivan Pedersen takkede for et godt møde og konkluderede, at der var iværksat

mange tiltag. Samtidig sagde revisionschefen, at Intern Revision vil følge områ-

det og efterprøve samt tilrettelægge den løbende revision i henhold til de mod-

tagne oplysninger.

Fremdriften i risikoledelse og risikostyring:

Der er nedsat en arbejdsgruppe, som ser på de interne kontroller. Det er meldt ud

at interne kontroller gennemføres efter det gamle koncept, indtil nyt er meldt ud.

Oplæg til hel eller delvis ajourføring af bruger vejledning IRS er i fuld gang og

vil blive udsendt løbende, hovedparten kommer inden udgangen af september

2009.

Side 4 / 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6232

Tilrettelæggelse af regnskabsenhedens arbejdsopgaver - herunder risikostyring/-ledelse

Spørgeramme til indledende møde med regnskabsledelsen

Emne:

Risikovurderingsproces:

Formål:

At få et overblik over, hvordan direktionen opfatter risikoen for, at der er fejl i regnskabet

og finde ud af, hvordan direktionen har tilrettelagt risikovurderingsprocessen.

·~

1.1

Hvorledes er processen for identifikation og

overvågning af risici for fejl i regnskabet

tilrettelagt?

1.2

Har ledelsen overvejet risicienes betydning,

sandsynligheden for, at de opstår, og hvordan

de i givet fald skal håndteres?

Risici opstår eksempelvis ved:

omstruktureringer,

ændringer i driftsmiljøet,

ny lovgivning

nye regnskabsregler

nyt personale,

nye forretningsområder

BC: Afd.lederen vurderer md.vis sandsynligheds-

kontrollen spørgsmål drøftes med skattedirektøren.

Regnskab: Fokusområder jf. målbilledet + personale-

omr.+opfølgningskema fra ledermøder+

sandsynlighedskontroller

Regnskab 1: Ledelsen får besked pr. mail fra Orla

Kristensen, hvis der er problemer.

Det er meningen, at der senere skal foretages analyser

mv.af regnskabstallene.

Regnskabssøjlens målsætning= iht. skats overordnede

produktionsplan.

Drøftes løbende. Lederne har adgang til opfølg-

1.3

Har man drøftet afdelingsledernes faglige

ansvarsområde, samt beføjelser

og forpligtelser?

1.4

Hvilke afrapporteringsrelationer er der

etableret?

Af den lokale regnskabsinstruks

ningslisten (Oversigt over emner til Ledermøder i

fremgår, at afdelingslederen er an-

Regnskabscentret).

svarlig for de regnskabsmæssige o

Ligeledes har alle adgang til oversigt over

gaver inden for eget organisations-

revisionsanbefalinger 2009.

område!

.•

·.-

-·

•

·,

·.•'

Side 1 af 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6233

Emne:

Kontrolmiljøet:

.·

Formål:

At få et overblik over direktionens holdninger, opmærksomhed og tiltag vedr. interne

kontroller generelt og vigtigheden heraf.

•'

2.1

2.2

2.3

Beskriv direktionens involvering i og gennem- Den øverste ledelses holdning til

gang af kontrolaktiviteter.

kontrol er fundamentet for en

effektiv intern kontrol.

I hvilken grad tages vanskelige spørgsmål op

og følges op med den daglige ledelse?

Regnskab føler sig involverede gennem Frank Høj

Jensens arbejde med intern risikostyring.

De gennemførte interne kontroller samles i direktions-

sekretariatet.Lederne sætter selv punkter på

dagsordenen til ledermøderne.

Har direktionen overvejet kompetenceniveaue1 Senest i forbindelse med ansætte!-

Der er netop rekrutteret med regnskabsmæssig baggrund,

ser i Horsens, har man ønsket

det er meningen at medarbejderne skal uddannes bredere

for særlige jobs?

medarbejdere med regnskabsviden

end man hidtil har praktiseret i regnskab.I BC kører arbej-

det i teams, hvilket giver en god ansvarsfordeling.

Jan Lauridsen udfører redigeringsarbejdet i tæt samarbejde

med Lars Nørding og Frank Høj Jensen. Der har været

en fin tilbagemelding især vedr. IT-området.

Ole Kjær og Jens Sørensen godkender instruksen.

Instruksen lægges på nettet. Det er fra IR's side anbefalet,

at der i forbindelse med udlægningen påføres målgrupper.

Den lokale instruks er godkendt og sættes snarest på

nettet.

2.4

2.5

2.6

2.7

Hvorledes er arbejdet med redigering af den

overordnede regnskabsinstruks og bilagene

dertil tilrettelagt?

Hvem godkender instruksen?

Hvordan sikres det, at medarbejderne får kend-

skab til instruksen?

Den lokale regnskabsinstruks ses endnu ikke

fremlagt på nettet, så medarbejderne har ad-

gang hertil.

Hvornår forventes instruksen fremlagt?

Hvordan sikres det, at medarbejderne får

kendskab til instruksen?

2.8

Side 2 af 6

Medarbejderne gøres opmærksomme herpå i et nyheds-

brev.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6234

Emne:

Kontrolmiljøet:

Formål:

At få et overblik over direktionens holdninger, opmærksomhed og tiltag vedr. interne

kontroller generelt og vigtigheden heraf.

2.9

2.10

Side 3 af 6

Regnskabsenhedens hjemmeside ses ikke ud- Generelt er kontrolaktiviteter, der

Jacob Fisker (Regionssekretariatet) kommer med oplæg

bygget, hvornår forventes dette at ske?

kan være relevante for en revision,

til en portal på intranettet for regnskab -

jf.

oversigt over

kategoriseret som politikker og

emner til ledermøder i regnskabscentret.

procedurer bla. fysiske kontroller

og præstationskontroller

Politikker og forretningsgange

Manualer og instrukser ligger bla på H-drevet, men

Hvordan sikres, at kommunikation i form

at manualer for regnskabspraksis, regnskabs- bør være tilgængelige for alle

tænkes ind i Regnskabs protalen på intranettet

aflæggelse og memoer når ud til den enkelte medarbejdere, for at sikre, at

medarbejder?

alle forstår, hvordan deres indivi-

duelle handlinger indgår i aflæg-

gelsen af regnskabet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6235

Emne:

Kontrolaktiviteter:

Formål:

At få et overblik over direktionens holdninger, opmærksomhed og tiltag vedr. interne

kontroller generelt og vigtigheden heraf.

. CC.

3.1

Hvordan er flowet i regnskabsanalyserne?

3.2

Hvordan er direktionens/ledelsens tilsyn med Intern Revision:

sandsynlighedskontrollen tilrettelagt?

Der kommer besked fra Orla

Kristensen, hvis problemer.

Hvordan er afdelingsledernes tilsyn med sand- Intern Revision:

synlighedskontrollen tilrettelagt?

Kører efter gammel proces.

Sker der i Regnskab 1 en kontrol af rigtigheden

af fødesystemernes overførsel til SAP?

Regnskab:Medarbejderen/-erne i Regnskab 1 gennemgår

periodens regnskabstal - udsøger via et regneark konti, som enten

for perioden eller for år til dato giver et unormal stigning/fald i

forhold til sidste år. Årsagen søges klarlagt enten via

undersøgelser i økonomisystemet eller hvis der er tale om

systemmafleverede data via systemejer. Der er iværksat et arbejde

for at gøre udsøgningen og dokumentationen herafbedre. Arbejdet

forventes at give en ny procedure inden 31.12.2009.

Regnskab:Kontorchefen for regnskab 1 gennemgår materialet samt

resultatet af sandsynlighedskontrollen med den udførende

medarbejder.

p•.......

afstukne retningslinier i de daværende samarbejder. Regnskab er

.u ...

3.3

3.4

ved at udarbejde en ny helhedsbaseret sandsynlighedskontrol

byggende Regnskab som en landsdækkende enhed.

Regnskab:Regnskabsregler, tilrettelæggelse af manuel afstemning

og eventuelle automatiske afstemningsrutiner er fastlagt i fm

systemets "tilslutning". Der foretages ikke fra Regnskab 1 en

løbende kontrol affødesystemernes overførsel til SAP. Der

foretages enten en maskinel afstemning eller en manuel afstemning

f.eks. i BC.

Regnskab:Der sker kun indberetning hvis bogholderierne finder

noget som har væsentlig indflydelse på SKATs regnskab - den

fulde sandsynlighedskontrol indberettes ikke.

Regnskab:Hele sandsynlighedskontrollen på tværs i Regnskab er

3.5

Sker der en indberetning af bogholderiernes

sandsynlighedskontrol til Regnskab 1?

Side 4 af 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6236

under evaluering i disse måneder og vil fo1mentlig resultere i en

ny proces og en ny struktur for indmelding affej! samt under

hensyntagen til at værdibaseret ledelse rulles ud i org.

3.6

Hvorledes er direktionens/ledelsens reaktion

på kvaliteten af de interne kontroller

tilrettelagt?

Iht. tidl. bilag 4 til OR skal der i

forbindelse med godkendelsen af

månedsregnskabet tages stilling

til de gennemførte interne

kontroller 2 mdr. tilbage.

(kvalitet og opfølgning)

De gennemførte interne kontroller samles i direktions-

sekretariatet og behandles løbende af direktionen i MJ.

Processen er beskrevet i et notat som er behandlet og

godkendt i direktionen i MJ.

Emne:

Kontrolaktiviteter/kommunikation:

Formål:

At få et overblik over direktionens holdninger, opmærksomhed og tiltag vedr. interne

kontroller generelt og vigtigheden heraf.

'·

·.

4.1

Hvorledes er samarbejdet til regionerne

tilrettelagt?

Uanmeldte kasseeftersyn og kontrol af

værdikonti?

Regnskabssøjlen er opmærksomme på, at

der er opgaver relaterende til regnskab, som kræver

kommunikation til regionerne.

4.2

4.3

Regnskab og kontrol af beholdninger iht.

DiverseJournalen?

Der er udarbejdet notat af O1.08.09 vedr. Diverse

Journalen, som vil blive indarbejdet i skabelonen for de

lokale regnskabsinstrukser.

4.4

Løbende behandling af forskudsvis udbetaling

afmoms?

Tilstrækkelig behandling af rykkerlister fra

4.5

Side 5 af 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6237

bogholderierne vedr. åbne poster?

Side 6 af 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6238

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Lars Nørding

Jens Sørensen

Ebbe Alvin Sørensen; René Frahm Jørgensen; Kaj Kirkegaard; Helle Lundgaard-Madsen; Frank Høj Jensen

VS: Intern Revision: Rapport om udbytteskat - høring

22. april 2010 13:34:00

Rapportudkast - 20.04.2010 - v.1.0.doc

Bilag til rapport - 20.04.2010 - v.1.0.doc

image001.gif

Kære Jens

Hermed udkast til rapport om ”Undersøgelse af provenuet fra kildebeskatning af udlændinge –

udbytteskat: Lisbeth Rømer vil udarbejde et svar, som Frank vil drøfte med dig på tirsdag.

Undersøgelsen tilsiger, at det forslag til lovændring vi havde med til skattedirektørmødet, bliver

gennemført. Endvidere også, at procesejerskab deles mellem drift og koncerncenter.

M.v.h.

Lars

Til

Koncerncentret, Jura og Samfundsøkonomi

Lise Bo Nielsen

Midtjylland, Regnskab

Lars Nørding

Lisbeth Rømer

Borger og Virksomhed

Henrik Kähler

Jette Zester

Jeg fremsender hermed udkast til rapport om udbytteskat.

Såfremt i har eventuelle faktuelle ændringer eller tilføjelser, bedes disse indføjet i afsnit 7 Iagttagelser

med fremhævet skrift.

Andre bemærkninger, kommentarer og forslag bedes indføjet i afsnit 10 Høring.

Bemærk, at I bedes venligst skrive bemærkninger og kommentarer til Konklusion og anbefalinger ind

i afsnit 10 Høring.

Vi vil bede om jeres tilbagemelding inden den 29. april 2010.

Med venlig hilsen

Bo Daugaard

Fra:

Bo Daugaard

Sendt:

20. april 2010 15:07

Til:

Lise Bo Nielsen; Lars Nørding; Lisbeth Rømer; Henrik Kähler; Jette Zester

Cc:

Mads Blokhus; Linda Severinsen; Tina Laustsen; Jens Lundgaard

Emne:

Intern Revision: Rapport om udbytteskat - høring

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6239

Intern Revision

Revisionscenter København

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 13 14

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6240

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Frank Høj Jensen

Jens Sørensen

Lisbeth Rømer; Lars Nørding

Høringssvar - revisionsrapport om undesøgelse af Provenuet fra kildebeskatning af udlændinge -

udbytteskat

28. april 2010 11:33:00

Udbytteskat - høringssvar version fhj.doc

udbytteskat - 20 04 2010 - v 1 0 Jette.doc

image001.png

Kære Jens.

Lisbeth og jeg har udarbejdet vedhæftede høringssvar i forbindelse med udkast til revisionsrapporten

om udbytteskatten, som jeg kort orienterede dig om i går.

Til din yderligere orientering, har jeg også vedhæftet det høringssvar, som Borger og Virksomhed

(Jette Zester) afgiver i forbindelse med rapportudkastet.

Som aftalt kan vi i morgen formiddag – som er sidste frist for afgivelse af høringssvar – drøfte vores

oplæg til høringssvar.

Med venlig hilsen

Frank Høj Jensen

Regnskab

Viceskattedirektør

Ove Jensens Allé 35, 8700 Horsens

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 22 11

Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6241

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Lars Nørding

Jens Sørensen; Frank Høj Jensen

SV: Ydbytteskat mc

23. august 2010 15:44:14

Kommissorium for arbejdsgruppen.doc

image001.gif

Kære Jens

Vi har lavet et udkast som jeg vedlægger. Vi har ment, at det var mest hensigtsmæssigt at organisere

opgaven med en styregruppe og to arbejdsgrupper (Lisbeths ide med arbejdsgrupperne). Vi kan evt.

drøfte oplægget, når vi mødes på onsdag.

M.v.h.

Lars

Fra:

Jens Sørensen

Sendt:

18. august 2010 08:03

Til:

Lars Nørding; Frank Høj Jensen

Emne:

Ydbytteskat mc

Kære Lars og Frank

Vi talte kort om denne sag i går. Kan I få lavet et kort oplæg til en form for kommissorium samt et

oplæg til hvilke enheder, der skal deltage i udvalgsarbejdet?

Med venlig hilsen

Jens Sørensen

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) [N UL L] L]

Midtjylland

Direktør mfl

Birk Centerpark 4, 7400 Herning

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6242

Udkast

Kommissorium for styregruppen, der skal følge op revisionsundersøgelsen

omkring provenuet fra kildebeskatning af udlændinge – udbytteskat

Skatteministeriet har i forbindelse med et forsøg på at opgøre provenuet fra kildebeskatningen af

valutariske udlændinges udbytter fra danske aktieselskaber og investeringsforeninger stødt på den

problemstilling, at det ikke kan udelukkes, at der refunderes for meget kildeskat via den såkaldte

refusionsordning.

På den baggrund har Intern revision foretaget en undersøgelse af provenuet fra kildebeskatning af

udlændinge – udbytteskat. Revisionsrapporten er dateret d. 10. maj 2010, og af konklusionen

fremgår bl.a. følgende:

at der kun med stor usikkerhed kan opgøres et tilnærmelsesvist korrekt nettoprovenu fra

refusionsordningen ud fra de oplysninger, der er i SKAT’s systemer om udbytte og

refusioner.

at SKAT mangler indberetninger/oplysninger for til at kunne opgøre et korrekt nettoprovenu

fra refusionsordningen

at forretningsprocesserne ikke er fuldt opdaterede

at regnskabs- og IT-systemerne ikke i tilstrækkelig grad understøtter en korrekt opgørelse af

nettoprovenuet fra refusionsordningen,

at der ikke er etableret en egentlig proces til styring af de samlede indberetninger,

at der ikke foretages afstemninger mellem de udbytter, som selskaberne angiver, og de

udbytter, som indberettes for udbyttemodtager,

at der kan refunderes udbytteskat før skatten er indberettet til SKAT,

at anvendelsen af Omnibusdepoter betyder, at der udskrives flere udbyttenotaer for den

enkelte aktie,

at der ikke føres kontrol med, om investor reelt er aktieejer og reelt er skattepligtig til

Danmark,

at der ikke ses at være fulgt op på de undersøgelser, som tidligere har været igangsat af

SKAT på området.

På den baggrund har produktionsforum d. 21. juni 2010 besluttet, at der skal nedsættes en

styregruppe under Borger og Virksomheder med repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi og

Regnskab.

Deltagere i styregruppen

Direktør Jens Sørensen, Midtjylland (formand)

Fagdirektør Richard Hanlov, Borger og Erhverv

Juridisk direktør Birgitte Christensen, Jura og Samfundsøkonomi (?)

Fagdirektør xxxxxxxxx, Jura og Samfundsøkonomi (?)

Skattedirektør Lars Nørding, Regnskab

Viceskattedirektør Frank Høj Jensen, Regnskab

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6243

Opgaver

at der etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af

udbyttebeskatningen,

at der etableres et kontrolmiljø, som sikrer at der er overensstemmelse mellem angivelse og

indberetning,

at der foretages en fornyet vurdering af den tidligere etablerede arbejdsgruppes

problemkatalog for udbytteskat.

Arbejdsform

Styregruppen kan nedsætte arbejdsgrupper til behandling af konkrete delområder. Styregruppen

mødes hver anden måned.

Indledningsvis er det besluttet at nedsætte 2 arbejdsgrupper.

Arbejdsgruppe 1 skal nærmere redegøre for, og komme med forslag til forbedring af processen

”angivelse/indberetning og betaling af udbytteskat”.

Arbejdsgruppe 2 skal nærmere redegøre for ”behandling af udenlandske aktionærer”, og komme

med forslag til forbedring af processen.

Der vil blive udarbejdet et nærmere kommissorium for de 2 arbejdsgrupper.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6244

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Lars Nørding

Jens Sørensen

VS: Ny indberetningsbekendtgørelse

25. oktober 2011 09:31:52

image001.jpg

indberetningsbekendtgørelsen.docx

Kære Jens

Til din orientering, så du kan se, at der sker noget i sagen. Regnskab 2 har afgivet forslag til

forbedringer til Andreas.

M.v.h.

Lars

Fra:

Andreas Bo Larsen

Sendt:

24. oktober 2011 10:29

Til:

Lisbeth Rømer; Bente Klein Fridberg; Frank Høj Jensen; Jette Zester; Karina Tangaa Jul

Andersen; Lars Nørding; Laurits Cramer; Pia Eder; Pia Kolind Nielsen; Sven Nielsen; Troels Holst

Larsen; Kit Anita Larsen; Hans V Nielsen; Carl Sørensen; Trine Jensen

Emne:

Ny indberetningsbekendtgørelse

Kære alle,

Hermed sender jeg et udkast til en ny indberetningsbekendtgørelse. Med i bekendtgørelsen er

medtaget en række elementer, som jeg i årets løb har noteret mig skulle med.

Den sendes dels til orientering om, at jeg (stadig) forventer, at pligt til månedlig indberetning af

udbytter realiseres fra nytår, for så vidt selskaber, der selv skal indberette om modtagerne af

udbyttet (selskaber, der ikke er registreret i VP). Der er dog i sidste paragraf nogle tekniske

spørgsmål formentlig til Kit og Hans Verner.

Dels sendes det med henblik på, at I (gælder nok særligt Jette, Kit og Hans Verner) kan overveje,

om der er noget, jeg mangler.

Dels sendes det men henblik på at minde Trine og Carl om, at jeg har brug for noget

materiale/bidrag til forklaringen dels på ændringen vedrørende lønforsikring og dels på

ændringen vedrørende registersamkøring med oplysninger fra Udlændingeservice.

Jeg er væk det meste af denne uge, men jeg vil da gerne have eventuelle tilbagemeldinger på

fredag eller næste mandag.

Det bemærkes, at jeg har medtaget nogle regler om indberetning vedrørende

arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Dette er alene en form for beredskab, for det tilfældes

skyld, at et lovforslag om ophævelse af skattefritagelse måtte blive fremsat og vedtaget inden

nytår.

Med venlig hilsen

Andreas Bo Larsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6245

cid:[email protected]

Skatteadministration

Direkte telefon: (+45) 72 37 03 63

E-mail:

[email protected]

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

Telefon: (+45) 33 92 33 92

Fax: (+45) 33 14 91 05

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

SKAT

UKS Side 6246

Ledergruppen i Inddrivelse

Deltagere

Jens Sørensen – Direktør

Kirsten Otbo – Underdirektør Betaling og Inddrivelse

Jim Sørensen – Underdirektør Personrestancer

Søren Vigilius Christensen – Underdirektør Erhvervsrestancer

Jørgen Rasmussen – Underdirektør Fogeder

René Frahm Jørgensen – Underdirektør Betaling og Regnskab

Dagsorden

for mødet

16. januar 2014

Kl. 10.00 – 16.00

Pkt. 1 og 2

Produktionsgruppen og

HR Partnerne deltager

Lokale 7106

Resten af punkterne

Jens Sørensens kontor

Lokale 6345

Sekretær:

Gitte Lærkesen

Øvrige deltagere

Pkt. 1 – Produktionsgruppen og Steen Byskov Thomsen

Pkt. 2 – Kaj Kirkegaard og Karin Christa Jaller – HR-partnere

Pkt. 6 – Helle Hemmingsen

Pkt. 7 – Helle Hemmingsen, Thomas Høgh Olesen og Stefan Dipmann

Punkt

Materiale m.v.

•

Drøftelse

- Plancher.

•

Drøftelser m.v.

Kantinen

•

Orientering

DAGSORDEN

16. JANUAR 2014

… med fortrolige punkter

Tid

min.

Ansvarlig

Kirsten Otbo

1. Teknisk gennemgang

af restancestatistikken

Kl. 10.00 – 11.30

2. Aktuelt til/fra

HR Partnere

Sygefravær

Kl. 11.30 – 12.00

Jens Sørensen

- Forblad

- Notat om Håndtering af sygefravær i

Inddrivelse.

- Håndtering af sygefravær – lederens

opgaver.

- Samtaler - skema

FROKOST

3. Direktionsmødet

15. januar 2014

4. Status på

Skattekontoen og EFI

5. Produktionsgruppen

6. Overdragelse fra EFI-

Kl. 12.30 – 13.15

Alle

Jens Sørensen

Kl. 13.15– 13.30

Alle

Kl. 13.30 – 13.45

Kirsten Otbo

Kirsten Otbo og

Indledende drøftelse Kl. 13.45– 14.00

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6247

projekt til drift

•

Helle Hemming-

sen

Drøftelse

Kl. 14.00 – 14.30

Kirsten Otbo

7. Gevinstrealisering

- Materiale eftersendes.

8. Fortrinsberettigede

krav

•

Beslutning

Kl. 14.30 – 14.45

- Materiale eftersendes.

9. Status på revisions-

rapporter i Inddrivelse

•

Beslutning

- Forblad

- Oversigt

10. Intern kvalitetssikring

4. kvartal 2013

•

Beslutning

Kl. 14.55 – 15.05

Kirsten Otbo

Kl. 14.45 – 14.55

René Frahm Jør-

gensen

11. Pressehenvendelser og

ministersager

12. Eventuelt

•

Orientering

Beslutning

- Forblad

- Udkast til fælles skabelon for kon-

trolpunkt om Indgåelse og opfølg-

ning på manuelt oprettede afdrags-

ordninger for personer og virksomhe-

der.

Kl. 15.05 – 15.15

Jens Sørensen/

Kirsten Otbo

Alle

Kirsten Otbo

Gensidig orientering Kl. 15.15 – 15.25

Kl. 15.25 – 15.30

13. Punkter til fremtidige

Web-møder

14. Opfølgningslisten

Gennemgang

Kl. 15.30 – 15.40

- Opfølgningslisten pr. 9. januar 2014

Kl. 15.45 – 15.50

Jens Sørensen

15. Kommunikation fra

mødet

Jens Sørensen

Udmeldinger fra dagens møde aftales

og meddeles til Charlotte Skovgaard.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6248

SKAT

Ledergruppen i Inddrivelse

Mødet 16. januar 2014

Pkt. 9

Status på revisionsrapporter i Inddrivelse

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6249

SKA.T

Inddrivelse

Dato 13.01.2014

Emne til dagsordenen - Ledermøde den 16. januar 2014

Titel: Status på revisionsrapporter i Inddrivelse

Til beslutning

Anledning:

(Obligatorisk at udfylde)

Til drøftelse

x Til orientering

Betalings- & Regnskabskontoret har afgivet kvartalsstatus på

revisionsrapporter i Inddrivelse til brug for forelæggelse for

direktionen i januar 2014. Forelæggelsen for direktionen sker via

Budget & Regnskab.

Betalings- & Regnskabskontoret har i forbindelse med

gennemgangen af revisionens anbefalinger observeret følgende

tendenser i revisionsrapporterne, som kræver ledelsesmæssig fokus.

Revisionen ligger stor vægt på;

•

BRAS (systemadgange og funktionsadskillelse) – særligt på

baggrund af den kritiske D/R-revision.

•

Fokus på processer og arbejdsbeskrivelser.

Snitflader mellem procesejer, systemejer og fagområde.

Indstilling:

(Obligatorisk at udfylde)

Bilag:

Navn:

(Obligatorisk at udfylde)

•

Få nøglepersoner

Få med regnskabsmæssige kompetencer.

•

Oversigt

René Frahm Jørgensen

Betalings- & Regnskabskontoret har desuden observeret, at der er

mange frister i handleplanerne, der udskydes;

Årsagerne er blandt andet manglende prioritering af

ressourcer samt gennemførelse af handlingen.

SKAT’s Interne Revision har i forbindelse med den løbende revision

for §38 2013 opridset følgende risikofaktorer, som er væsentlige og

udgør risici ved samtlige revisionsrapporter:

•

Stor afhængighed af IT.

Punktet har været drøftet i Produktionsgruppen mandag den

13.1.2014.

Ledergruppen orienteres om kvartalsstatus for igangværende

handlinger.

Side 1 / 1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6250

Plan.nr.

Titel

12‐039 Revision af SKAT’s opgørelse,

afregning og regnskab for Danmarks

bidrag i 2012 vedr. EU’s egne

indtægter (TOLD) §38.51.01 og

§38.51.05 (A‐ og B‐regnskabet)

13‐005 Afskrivning af krav vedr. juridiske

enheder

Fremdrift

Bemærkninger

Fremdriften markeres gul, da

en del frister er udskudt.

Handleplan

SharePoint ‐

Handleplan

Ansvarlig i Inddrivelse

Fagområde: Betaling & Regnskab;

§38‐kontoret og SAP38.

12‐014

Revision af udbytte‐ og royaltyskat

12‐021

Finansiel revision af

pensionsafkastskat §38.14 og

finansiel revision af

pensionsbeskatning §38.11.01.10

Inddrivelse af SAP‐krav generelt

12‐035

12‐059

Inddrivelse af ejendomsskatter

Fremdriften markeres gul, da

der er visse usikkerheder

forbundet med

funktionaliteten i EFI samt

den lange frist.

Fremdriften markeres gul, da

arbejdet er nedprioriteret hos

procesejer (Afregning Person)

og en del frister er udskudt

som følge heraf.

Ar Fremdriften markeres gul,

da arbejdet er nedprioriteret

hos procesejer (Afregning

Person), og en del frister er

udskudt, som følge heraf.

Fremdriften markeres gul, da

der er visse usikkerheder

forbundet med

funktionaliteten i EFI samt

den lange frist.

Alle aktiviteter er iværksat.

SharePoint ‐

Handleplan

Procesejer: Inddrivelse & Betaling.

SharePoint ‐

Handleplan

Fagområde: Betaling & Regnskab,

SAP38.

Fremdriften markeres gul, da

en del frister er udskudt.

Fremdriften markeres gul, da

SharePoint ‐

Handleplan

Fagområde: Betaling & Regnskab,

SAP38.

SharePoint ‐

Handleplan

Procesejer: Inddrivelse & Betaling.

12‐064

Afsluttende årsrevision af §38

regnskabet for 2012

Opfølgning på revisionen af DR‐

13‐011

Der er ikke

udarbejdet en

egentlig

handleplan, men

en ”light‐udgave”.

SharePoint ‐

Handleplan

SharePoint ‐

Handleplan

SharePoint ‐

Fagområde: Fogeder,

Personrestancer, Erhvervsrestancer.

Fagområde: Betaling & Regnskab;

§38‐kontoret

Fagområde: Betaling & Regnskab;

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6251

systemet, herunder SKAT’s

handleplan og brugere med

manglende funktionsadskillelse i DR‐

systemet

11‐030

Afsluttende revision 2011 af

Skatteministeriets (§38) bidrag til

Statsregnskabet

anbefalingerne betragtes som

særligt kritiske. En del frister

er desuden udskudt.

SIR har desuden anmeldt en

opfølgende revision.

Fremdriften markeres gul, da

frister har været udskudt alt

for længe.

Handleplan

Betalings‐ og Regnskabskontoret.

11‐055

12‐043

Revision af afgifter på motorkøretøjer

§ 38.23

Revision af Inddrivelse – anvendelse

af RKI

Det indstilles, at opfølgningen

afsluttes med følgende

bemærkning ”brugen af RKI er

stoppet og alle indberetninger

slettet i september 2013 i

forbindelse med

implementeringen af EFI.”

Fremdriften markeres gul, da

der er frister, der ikke er

overholdt. Manglende

tilbagemelding fra Procesejer.

Rigsrevisionen har desuden

anmeldt revision på DMR.

Der er ikke

udarbejdet en

egentlig

handleplan, men

en ”light‐udgave”.

SharePoint ‐

Handleplan

Ingen handleplan

(se bem.)

Fagområde: Betaling & Regnskab;

§38‐kontoret, SAP38.

Fagområde: Fogeder

SharePoint ‐

Handleplan

Fagområde: Betaling & Regnskab;

DMR/SAP. §38‐kontoret.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6252

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Andreas Berggreen

René Frahm Jørgensen; Jens Sørensen

Thorbjørn Todsen; Nanna Meilbak; [email protected]; Kurt Wagner; Karsten Juncher

SV: Opfølgning på aflyst styregruppemøde

2. februar 2015 15:25:16

image001.jpg

Det var præcis det emne, der lå i sætningen, så det kommer helt af sig selv. I den forbindelse skal

jeg ikke undlade at gøre opmærksom på, at vi i BI-analysen taler om, at der kunne overvejes

(ingen konklusioner endnu) at etablere dataejere ud fra samme tænkning som det netop

afsluttede procesejer-projekt.

Det kunne overvejes, om diskussionen med fordel kan knyttes op på dette begreb (selvom det

må understreges, at det endnu kun er en idé i BI-analysen, om end med et relativt veldefineret

metodeapparat fra Deloitte Platon bagved).

NAB

Fra:

René Frahm Jørgensen

Sendt:

2. februar 2015 15:07

Til:

Jens Sørensen; Andreas Berggreen

Cc:

Thorbjørn Todsen; Nanna Meilbak; [email protected]; Kurt Wagner; Karsten Juncher

Emne:

SV: Opfølgning på aflyst styregruppemøde

Hej alle

Så kan jeg godt se, at det er lidt ”op ad bakke”, hvis jeg skal være uenig..

Jeg er helt enig i, at vi fortsætter med de gode drøftelser – og jeg vil forud for næste

styregruppemøde tage følgende med Deloitte:

Andreas skriver ”konkrete

løsningsforslag, der blandt andet kommer til at vedrøre governance af

data og systemer”

– her vil jeg gerne præcisere, at jeg anser det som vigtigt, at afdelingen

inddrages ift. det samlede procesansvar. Jeg kan umiddelbart godt overse, at have ansvaret for

de processer der løber igennem/ender i Betaling og Regnskab, men hvad med det samlede

procesansvar? Hvis det skal give mening, at der tales om afdækning af risikobilleder mv. i forhold

til §38-regnskabet, så mener jeg at vi skal have placeret det ansvar mere entydigt.

Mvh René

Fra:

Jens Sørensen

Sendt:

2. februar 2015 14:33

Til:

Andreas Berggreen; Karsten Juncher; René Frahm Jørgensen

Cc:

Thorbjørn Todsen; Nanna Meilbak;

[email protected]

Emne:

SV: Opfølgning på aflyst styregruppemøde

Jeg er helt enig

Mvh

Jens

Fra:

Andreas Berggreen

Sendt:

2. februar 2015 13:35

Til:

Karsten Juncher; Jens Sørensen; René Frahm Jørgensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6253

Cc:

Thorbjørn Todsen; Nanna Meilbak;

[email protected]

Emne:

Opfølgning på aflyst styregruppemøde

Kære Karsten, Jens og René

Jeg har talt med Arne om behovet for at træffe konkrete beslutninger pr. mail eller telefon i lyset

af det aflyste styregruppemøde. Arne vurderede, at landkortene var ret lige til, og at Deloitte på

det grundlag – samt på grundlag af igangværende drøftelser med René – uden problemer kan gå

videre med at tegne et organisationsdiagram frem mod næste styregruppemøde samt udarbejde

konkrete løsningsforslag, der blandt andet kommer til at vedrøre governance af data og

systemer. Fsva. §9 mente Arne blot, at kortlægningen kan tages til efterretning, og at vi tilslutter

os, at de arbejder videre på §9 på samme måde, som analysen har forløbet på §38.

Jeg vil foreslå, at vi tilslutter os Arnes vurdering. Og at eventuelle konkrete bemærkninger eller

spørgsmål til materialet tages bilateralt med Arne over telefonen.

Lad mig høre, om I er enige?

NAB

Afdelingschef Andreas Berggreen

Afdelingen for koncernstyring

Direkte telefon: (+45) 20 60 14 15

E-mail:

[email protected]

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

Telefon: (+45) 33 92 33 92

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6254

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Følsomhed:

Jonatan Schloss

Jesper Rønnow Simonsen

Fortroligt - input til handlingsplan

9. september 2015 20:33:14

image001.png

image002.gif

image003.gif

Fortroligt

Kære J.

Hermed som aftalt nogle tanker til brug for din handlingsplan, som jeg kunne se ministeren

bestilte i TV her til aften, dels vedr. evt. udskillelse af Inddrivelsen, dels vedr. styrkelse af

procesejerskabet jf. udbytteskat sagen.

1. Udskillelse af inddrivelsesopgaven – integration af betalingsopgaven i Kundeservice

Den nuværende betalingsopgave hænger tæt sammen med dels Kundecenteret, dels

afregningsprocesserne i Udvikling. De nye kontrolopgaver knyttet til udbytteskatsrefusion er lagt

i Erhverv. Det vil være positiv for kunderejserne, hvis betalingsdelen derfor kommer tilbage til KS.

Kimen til nogle af de kundefjendske aktiviteter, vi har i dag, er båret af manglende

sammenhænge mellem opkrævning og betaling. Kunderne forvirres og havner i en evig

omstilling mellem søjler, der burde være symbiotisk forbundene.

Vi er i SKAT dybt afhængige af, at vi kan tegne og overholde processer på tværs samt tænke

helhedsorienteret ift., at betalinger går automatisk på plads i vores systemer. Vores ambition i en

end-to-end proces vil være, at betalings flowet indarbejdes tydeligere i opkrævningsprocessen,

således at vi kan få en målrettet vision om, at der skabes en entydig reference mellem

opkrævning og betaling. Visionen bør være, at alle indkomne betalinger går på plads i regnskabet

og bogføres automatisk - uden medarbejderinvolvering indenfor 24 timer - OG at kunden kan se,

at betalingen er på plads. Denne vision skabes ved at skabe sammenhænge, hvor

betalingsidentifikationen er indlysende for kunderne i opkrævningsprocessen. Vi er i dag i høj

grad ramt af, at rigtig mange betalinger havner på interimskonti og er uplacerbare.

En meget stor del af kald fra vores kunder handler om betalinger, der ikke er gået på plads,

uretmæssige rykkere til kunder, som har betalt osv. Der skal derfor bygges en robust bro mellem

Kunde- og Betalingscenter, ligesom de systemmæssige bindinger skal gås efter i sømmene.

Organisatorisk vil det umiddelbart være oplagt at fusionere Betalingscenteret med

Kundecenteret pga. fælles kunder og opkald. Og som en detalje - John har tidligere været chef

for Betalingscenteret i opbygningsfasen, så han kender opgaven og folkene. På det faglige vil det

være opgavetyperne i forbindelse med manuelle processer i forbindelse med betaling,

afstemning af systemer, fejllistebehandling, hvor synergien er størst i forhold til Kundecentret.

Disse opgaver er vist nok alle placeret i Ringkøbing. Det vil endvidere give John handle- og

bevægelsesfrihed i stille perioder. John har selv argumenteret for, at en sådan

opgavesammenlægning vil kunne indebære et effektiviseringspotentiale.

Men det vil blive en meget stor afdeling med et kæmpe driftsansvar. Jeg kan forstå, der også

udestår en hel del implementeringsarbejde fra turnusanalysen der. En mulighed kunne være at

sparke et kontorchefniveau ind i forhold til John. Ledelseskraft er helt essentielt her. Afhængigt

af, hvad der følger med fra Inddrivelsen skal John i hvert fald have

1 KC + 2 AC´ere

til at styre og

udvikle betalingscenteret oveni de normale driftsfolk og funktionsledere. Dark horse her er, hvis

der viser sig at være flere ”åbne døre” i udbetalingskontrollen. På nuværende tidspunkt skønner

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6255

vi et behov for ca.

20 DTS´ere / HK´ere

til at lave manuel kontrol på udbytteskatrefusion, indtil

der bliver lavet ny lov og IT. Men det kan vi risikere at skulle gange med flere, hvis der som

nævnt er andre steder, hvor processerne og udbetalingskontrollen er utilstrækkelig. Det mangler

jeg viden om, men man kan frygte det værste.

2. Læren af udbytteskat svindelsagen – styrke procesejerskab via GPS

Ambitionen om at skabe et end-to-end ansvar i SKAT som besluttet i GPS (God Proces Styring)

modellen er nødvendig. Det er helt afgørende, at et entydigt ansvar for alle aspekter af

processerne er placeret. Uanset om processen påvirkes af ny lovgivning, nyt IT eller ”bare” skal

optimeres i alm. drift. Det har ikke været klart nok tidligere (før 2015), hvem der har haft

initiativforpligtelsen til at sikre, at driftens processer tilpasses ny lovgivning, ny viden, nyt IT osv.

Med GPS modellen er det ansvar entydigt placeret i KS Udvikling fsva. ca. 80 % af SKATs centrale

processer. Undtaget er i al væsentlighed processerne omkring betaling og inddrivelse. Ved pkt. 1

placeres 95 % af procesejerskabet entydigt i KS Udvikling. Indsats vil stadig have Told og noget

kontrol. Jeg ved ikke, hvordan der arbejdes med GPS i Indsats.

Der har i foråret kørt en GPS implementeringsproces styret af Økonomi. Den er i god gænge,

men er på ingen måde i land. Opgaven er langt større end vi formentligt er klar over. Læren af

bl.a. udbytteskatsagen, men også ved at kigge på andre områder er, at eksisterende manuelle

processer enten slet ikke er beskrevne eller er beskrevet for mange år siden og i meget

varierende kvalitet og metodevalg. En del af dem er formentligt også ulovlige, som vi har set

tidligere i Motor, Told og nu i udbytteskatrefusion (regnearksmodellen).

Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at placere ansvaret entydigt, der skal også ses på

kompetencer og bemanding i KS Udvikling. Udvikling (eller nyt navn - Udvikling og Processer) har

reelt fået den ekstra opgave at udvikle procesbeskrivelser, arbejdsmetoder og interne

forretningsgange, der skal sikre kundernes retssikkerhed, kundeindsigt, enkelthed, effektivitet og

korrekthed i vores sagsbehandlingsprocesser. Det er en opgave, som er delvis ny for Udvikling

(manuelle processer omkring sagsbehandling har man ikke arbejdet med før) - og i en tid, hvor

procesejerne i forvejen er presset jf. vores mange IT udviklingsaktiviteter, TAK program,

effektiviseringer osv. Jeg har i år givet Udvikling ca. 14 nye årsværk (udviklingskonsulenter plus

servicedesignere) til disse opgaver ved at tage fra driftsafdelingerne. Men med dette vil det vare

formentligt 3 år inden vi er bare nogenlunde igennem de vigtigste processer. Udbytteskatsagen

har lært os, at det kan vi ikke vente på.

Der skal derfor opbygges nye kompetencer og opgaver i Udvikling. En tanke kunne være, at

etablere et tværgående kontor i Udvikling med det sigte, at udvikle og kvalitetssikre (særligt de

"manuelle") processer i de kunderettede opgaver i SKAT. Et stort arbejde i den forbindelse

venter, så vi kan få beskrevet og kvalitetssikret vores nuværende forretningsgange samt udvikle

et bæredygtigt koncept for udrulning af nye processer båret af lovgivning og

effektiviseringsprojekter. Kontoret vil blive af tværgående karakter i Udvikling og skal agere på

tværs af procesejerkontorerne. Fordelen bliver, at vi i højere grad end i dag sikrer tværgående

processer og ensartede sagsbehandlingsaktiviteter, der er gennemskuelige for kunderne.

Kontoret vil samtidig skulle agere sparringspartner for driftsunderdirektørerne på

arbejdsprocesserne, således at udfordringer fanges tidligt og i opløbet. Driftsunderdirektørerne

vil fortsat have ansvaret for at overholde de aftalte processer, ligesom de og deres folk

væsentligt vil skulle bidrage til arbejdet med at kortlægge, beskrive og forbedre de eksisterende

processer.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6256

Det nye kontor i Udvikling vil bruge de dedikerede udviklingskonsulenter i både udrednings- og

opbygningsarbejdet som ambassadører i implementeringen af beskrivelserne af hidtidige- og

fremtidige processer - og dermed sikre et vitalt tilbageløb til procesejerne, så vi kan sikre

vidensdeling og ensartethed.

Jeg tænker at kvalitets- og proceskontor i KS Udvikling fordrer en opmanding, hvis vi skal rykke

på den gamle ”gæld” med ubeskrevne / dårligt beskrevne / desiderede forkerte manuelle og IT

understøttede processer for alvor i 2016-17. Et slag på tasken er ca. 2 personer for hver

driftsafdeling, hvor der er kritiske processer med risiko for fejl. Dvs. Motor, Person, Udland,

Erhverv, Ejendom og så Betaling. Told burde man også kigge på, men det må Jim svare på. Dvs. 6

* 2 =

12 AC´ere + 1 KC.

Ekskl. Told. Man kan overveje at se på, om der kan flyttes folk fra

Økonomi til dette kontor. Dels Jørgen P´s kontor, dels Majkens nye kontor har begge procesfolk

siddende, og er groft sagt tænkt som nogle, der skal sørge for, at Richards folk laver deres

arbejde. Dvs. de har en bestiller opgave, hvor der mere er brug for udfører i den aktuelle

situation med i hvert fald 2 års oprydningsarbejde foran os.

3. Forbehold

Jeg mangler indsigt i betalingscenteret, herunder turnusanalysen, og har ikke drøftet

overvejelserne med John, så det vil være en god idé, hvis jeg kunne nå at gøre det, inden du

laver dine endelige formuleringer.

Du tager selvfølgelig bare, hvad du kan bruge og smider resten ud. Vi har statusmøde i morgen,

så der kan vi evt. lige vende det.

Med venlig hilsen

Jonatan Schloss

li]

Kundeservice

Direktør

Østbanegade 123, 2100 København Ø

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 30743240

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6257

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Anne Munksgaard

Anne Sophie Springborg Stricker

Jim Sørensen

Re: SV: Udbytte

31. oktober 2015 11:14:41

Nej, jeg sendte en foreløbig til Jim i dagene før, og denne gik så til Jesper 20.8. Har ikke den præcise dato her,

men vi har en journalsag på det i Særlig Kontrol. Skal nok have Susanne hos mig til at finde det frem. Har det

ikke selv. Er helt sikker på, at Jesper først fik en skriftlig den 20.8.

Hilsen Anne

Sendt fra min iPhone

> Den 31. okt. 2015 kl. 10.35 skrev Anne Sophie Springborg Stricker <[email protected]>:

> Der var for resten en ting mere - I sendte en VIP orientering op til Jesper den 20/8. Men jeg mener at husk, at

der var kommet en op til Jesper tidligere (anden version?). Er det korrekt?

> Hilsen Anne Sophie

> -----Oprindelig meddelelse-----

> Fra: Anne Munksgaard

> Sendt: 30. oktober 2015 21:11

> Til: Anne Sophie Springborg Stricker

> Cc: Jim Sørensen

> Emne: Re: Udbytte

> Hej, vi orienterede Jesper til mødet den 20.8. første gang, men forinden havde direktionen jo hørt om sagen i

forskellige sammenhænge. Som jeg er orienteret, gik Jesper i departementet fredag den 21.8. med en mundtlig

orientering. Derefter gik det jo stærkt med orientering til minister og skatteudvalg, men her tog I jo over.

> Du er velkomme til at ringe, hvis du ønsker yderligere, hilsen Anne.

> Sendt fra min iPad

>> Den 30. okt. 2015 kl. 20.31 skrev Anne Sophie Springborg Stricker <[email protected]>:

>> Kære begge

>> Beklager at forstyrre, når weekenden er begyndt, men jeg har brug for vedr. udbyttesagen at høre, hvornår I

orienterede Jesper første gang (var der to EW?) og hvornår sendte I første orientering til ministeriet?

>> Håber at høre fra jer i morgen hvis muligt.

>> Hilsen Anne Sophie

>> Sendt fra min iPhone

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6258

Fwd: GPS

From:

To:

Date:

Kære Jesper

Her kan du se mit input til GPS

Mvh winnie

Sendt fra min iPad

Start på videresendt besked:

Fra:

Winnie Jensen <[email protected]>

Dato:

5. nov. 2015 kl. 21.18.58 CET

Til:

Karsten Juncher <[email protected]>

Emne: Vs: GPS

Winnie Jensen <[email protected]>

Jesper Rønnow Simonsen <[email protected]>

Thu, 05 Nov 2015 21:20:29 +0100

Kære Karsten

Her kan du se, hvad jeg har sendt til Kim og Majken.

Jeg har ringet til Kim i dag og forklaret, hvorfor jeg blev så irriteret i går. Faktisk har jeg brugt en del

tid på GPS, efter de sidst var i direktionen, og jeg har sendt kommentarer til Torben Schultz ligesom

Annette Olesen har talt med dem. Der bliver ikke rigtig lyttet, og det kan naturligvis være fordi de

synes, at det er noget vrøvl, jeg kommer med. Men enkelte ting synes jeg, de bør tage imod fx

forslag om at skrive ind, at procesejeropgaven også omfatter manuelle processer. Det er jo et af de

områder, hvor fokus ikke har været tilstrækkeligt. Ligesom udbyttesagen også meget tydeligt

illustrerer, at de ansvars - og opgavebeskrivelser, der er gået ud fra Jørgen P s departement, ikke er

tilstrækkeligt præcise. Det betyder - i min optik - at vi også på dette område bør forsøge at gøre det

bedre - især af hensyn til de, der skal varetage de forskellige opgaver og roller.

Med venlig hilsen

Winnie

Sendt fra min iPad

Start på videresendt besked:

Fra:

Winnie Jensen <[email protected]>

Dato:

5. nov. 2015 kl. 21.09.36 CET

Til:

Majken Elbrandt <[email protected]>, Kim Saastamoinen-Jakobsen

<[email protected]>

Emne: GPS

Kære Kim og Majken

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6259

Her er bemærkninger fra vores forretningsområde til slides om GPS. Jeg håber, at I tager

i mod dem i den ånd, de er tænkt. GPS er et vigtigt projekt for SKAT, og der er mange

aktører, så vi skal godt fra start. Udgangspunktet for vores kommentarer er et ønske

om, at beskrivelsen af ansvar og roller skal være så klar og entydig som mulig. Behovet

herfor er bl.a. afdækket i den seneste sag vedr. udbytteskat. Tilsvarende står det klart,

at det er vigtigt, at fokus i GPS er lige skarpt på digitale og manuelle processer.

Nogle af kommentarerne nedenfor har jeg tidligere givet til Torben Schultz, men nu får I

dem igen.

Jeg synes, at det er vigtigt, at beskrivelsen af forskellige aktørers ansvar kan lægges "

side om side" efter procesflowet, og at det billede, der så tegner sig, giver en entydig

ansvarskæde. Jeg er godt klar over, at det billede måske ikke skal præsenteres for

direktionen, men det vil være fint med en melding på direktionsmødet om, at det er

det, projektet vil sørge for i det videre arbejde. Det med entydig ansvarsplacering er

også noget, som Annette har nævnt på møder med projektet - ved jeg. Selvom Kim

afslog det forleden, tror jeg på eksemplets magt, så måske man skulle tage bindende

svar som involverer mit område og tegne et proces og ansvarsflow op. Det skal vel laves

på et tidspunkt alligevel. Meldingerne nedenfor er dels direkte til formuleringerne i

slidesne, dels til det underliggende arbejde i projektet. Går ud fra, at I laver mere

velbeskrevne rolle og ansvarsbeskrivelser for alle aktørniveauer udover det, direktionen

får forelagt.

Slide 2

Der bør være definition - måske ikke på dette slidesæt- men underliggende i projektet

af begreber som "procesmålinger" og. "Procesdokumentation"

Jura/Jur.Adm.:

hvad ligger der præcis i at have ansvar for at ’Komme med juridiske anbefalinger,

der understøtter de løsninger, forretningen har behov for’? Hvilken vej vender

initiativforpligtelsen i det ansvar, og hvilke type løsninger tænkes der konkret på? De

juridiske løsninger? It-løsninger? Processuelle løsninger? Og hvem skal fortolkningen og

anbefalingerne leveres til? Alt dette skal stå klart i det underliggende materiale.

’Ansvarlig for at orientere procesejer om ny lovgivning og væsentlige

praksisændringer - vel ikke al lovgivning - det er lovgivning på skatteministeriets

område, hvor SKAT er involveret. Og er det alle praksisændringer- næppe - det skal

konkretiseres yderligere i det underliggende. Er det fx alene ændringer, der meldes ud i

styresignaler ?

Sparre om fejl og mangler – hvad ligger der i det ansvar? Og hvorfor står der ikke

noget om ansvar for fejl og mangler under Produktion og/eller Procesejer? Denne pind

om sparring bør vel spejles hos procesejer/produktionen?

Hvad med Juras/J.A deltagelse i forandringsprojekter? Jf. den pind, der står

under IT

Procesejer:

Jeg antager, at der er helt styr på definitionerne af hhv. ydelser, processer og

arbejdsgangsbeskrivelser, så det er klart for aktørerne- hvad der er hvad?

Hvad med ansvaret for at omsætte lovgivning o.l. til forretningsmæssige krav til

de manuelle processer?

Er der et klart snit mellem procesejer og it for test af ’funktionelle løsninger’ ? er

det i underliggende materiale tydeligt , hvad der ligger i det begreb?

I dot to skal der tilføjes " korrekt" efter omsætte, der er vel et fagligt ansvar hos

procesejer ( som naturligvis kan sparre og få juridiske afklaringer hos jura)

Produktion:

Hvor går grænsen ml. procesejer og produktionens ansvar for at levere

Slide 1

Der bør stå, at procesejer har ansvar for at dokumentere processerne.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6260

Slide 4: procesejers ansvar

Hvor er samarbejdet med Jura, Jur.Adm. blevet af i de pinde, som procesejer har

ansvaret for? Og ditto ift. IT? Er der en initiativforpligtelse hos procesejer

Hvad er det for ’et perspektiv, som end-to-end perspektivet opstiller’? Skal det

ikke stå på den foregående slide, hvad det er for et ansvar, så de to spejler hinanden?

Og hvad ligger der i at ’koordinere procesbeskrivelser’ – menes der at sikre

ensretning/samme format eller? Også her bør de manuelle processer nævnes

På slide 2 bruges begrebet procesmålinger - her tales om effektivitet og kvalitet. Det bør

være entydige begreber.

Hvor er sammenhængen mellem sikring af målinger af effektivitet i procesejer regi og de

effektivitetsmålinger, der sker i den ledelsesinformationen, der kommer via

styringsmodellen. Det skal sikres, at det er klart, hvad der skal laves, og tydeliggøres, at

der ikke er tale om dobbeltfunktioner. Der omtales driftsplaner for den digitale

produktion - skal der ikke være planer for den manuelle produktion eller ligger det

ansvar i produktionen?

Slide 5:

Hvis fejl/uhensigtsmæssigheder…, skal Early warning nævnes her?

Hvad med det mere positive tilbagespil til Jura (via procesejer), hvis der er SKAT

lovgivningsønsker? Fx forslag om regelforenkling. På slide to omtales kommunikation

om praksis, her beskrives det som kommunikation af arbejdsgange, hvorfor skal

procesejer ikke i drages vedrørende materielt indhold ? Kan det udelukkes, at der ikke

kan være faglige problemstillinger, som procesejer skal tage stilling til evt. Via

inddragelse af jura/ ja?

Slide 6

processer/ydelser [korrekt og til tiden]? Hvem har ansvar for hvad?

Kommunikation af praksis – er det de praksisændringer, som Jura skal levere til

procesejer, og hvem har så ansvaret for at kommunikere fra procesejer til produktion?

Og hvem er det der skal kommunikeres til? Hvem er det, der skal trænes og i hvad ?

Hvad er forskellen på ydelser, processer og arbejdsbeskrivelser, og skal

produktionen ikke også dokumentere arbejdsbeskrivelserne? Og hvor ligger

arbejdsbeskrivelserne i proceshierarkiet, jf. slide 3? Dot 1 og dot 4 må være delvis

sammenfaldende

Økonomi:

Hvad ligger der i begrebet ’produktionsafdelinger’?

Bistår med data osv…. til ’monitorering og forbedring’ – monitorering og

forbedring af hvad? Er det alle procesejers opgaver, der refereres til?

Har økonomi ikke også ansvar for at levere de procesmålinger, som procesejer skal

bruge i sin opfølgning

Slide 3: end to end koordinator

Hvad er forskellen på en procesejer og en end-to-end koordinator, det skal

pakkes ud i det underliggende materiale, og hvor passer end-to-end koordinatoren ind

på den foregående slide 2?

Hvordan passer kunderejse-begrebet ind i proceshierarkiet? Er en kunderejse det

samme som en end-to-end-proces?

Ansvarlig for i samarbejde med produktion, øvrige procesejere og aktører at sikre

en tilfredsstillende end to end proces’ – er det ikke det samme som at sige, at alle har

ansvaret for alt og i fællesskab? Hvorfor så den foregående slide 2? Er det muligt klart

at beskrive den enkelte aktørs ansvar?

Hvordan passer koordinatornetværket ind med de faglige netværk? Det bør

afklares i det underliggende arbejde om der er en relevant kobling. Og hvem ejer disse

nye koordinatornetværk og initierer/faciliterer dem- det bør pakkes ud i det

underliggende,

Hvem er det end to end koordinatoren skal eskalere til, og hvad er denne aktørs

rolle og ansvar ? Denne eskalationsmodtager fremgår ikke af slides overhovedet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6261

Der bør stå, hvem der har ansvar for, at de nævnte møder bliver afholdt, og det bør i

underliggende materiale beskrives, hvilke krav der er til at sikre, at drøftelser bliver

dokumenteret.

Med venlig hilsen

Winnie

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6262

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6263

Side 2 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6264

Side 3 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6265

Side 4 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6266

Side 5 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6267

Side 6 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6268

Side 7 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6269

Side 8 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6270

Side 9 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6271

Side 10 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6272

Side 11 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6273

Side 12 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6274

Side 13 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6275

Side 14 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6276

Side 15 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6277

Side 16 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6278

Side 17 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6279

Side 18 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6280

Side 19 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6281

Side 20 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6282

Side 21 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6283

Side 22 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6284

Side 23 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6285

Side 24 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6286

Side 25 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6287

Side 26 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6288

Side 27 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6289

Side 28 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6290

Side 29 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6291

Side 30 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6292

Side 31 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6293

Side 32 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6294

Side 33 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6295

Side 34 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6296

Side 35 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6297

Side 36 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6298

Side 37 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6299

Side 38 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6300

Side 39 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6301

Side 40 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6302

Side 41 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6303

Side 42 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6304

Side 43 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6305

Side 44 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6306

Side 45 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6307

Side 46 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6308

Side 47 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6309

Side 48 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6310

Side 49 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6311

Side 50 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6312

Side 51 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6313

Side 52 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6314

Side 53 af 53

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

(

....

)

,,,,

....

l C..,.,.

,,,~

;

UKS Side 6315

....

FOLKETINGET

,.,, ,, ,

R• GSREVISIONENr'

,...

,,,

,...

(

/ '

...

, /

,., ....

.....

[

]

J (

[

,,,/

[

_,,""

.., I C

.....

(

,,r

[

(

/,.,,,

.,.

I [

,,,

.,,,

[

.....

,....

...

(

,,-

I ,

...._

,,,

(

[

/-1

' l

........

,,,

.,,,

1 (

[

(

[

(

.......

,,,

(

[

l '

..,./

....

I (

....

/,,

,,,,,

,,,,

'-...

(

[

.,,,

...

....

(

[

'-../

l C

-t

....

;

(

...,

[

..,.,/

/,/

I (

...

(

,,,_.

(

J '

(

....

[

.,,,

(

.,,,

(

.,.

[

•

[

November 2019

.....

....

]

[

.....

[

;

[

...

.,,,

/,.

....

(

Rapport om forvaltningsrevision af

,,,,

[

.,.

.....

,,-

,, ... /

(

Skatteministeriets forvalt-

ning af refusion af udbytte-

,,,,

.,.,

,,,,,/

skat

I ,

,...,

I C

I ,

....

.,.,

(

[

1 (

.,.,

[

/,..-

(

...

,.,

(

[

....

(

[

..,

[

(

[

....,

[

I '

_,/

(

[

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6316

Rapport om forvaltningsrevision af refusion af

udbytteskat i Skattestyrelsen

I. Formål

1. Skattestyrelsen (SKTST) modtager årligt et væsentligt antal anmodninger om refu-

sion af udbytteskat. SKTST har startet gennemgangen af anmodninger fra 2016 og

2017 ud fra en opstillet kontrolstrategi. Formålet med forvaltningsrevisionen er at un-

dersøge de konkrete

systemer og processer i SKTST’s behandling af anmodningerne.

Vi har derfor undersøgt, om der forekommer forvaltningsmangler i forhold til refusion

af udbytteskat.

Denne forvaltningsrevision er et led i den samlede revision af Skatteministeriet for

2019.

10. kontor

J.nr.: 19/00841

II. Revisionens indhold

2. Revisionen vedrører regnskabsårene 2016-2019 og omfatter følgende områder:

1. Indledning og afgrænsning

2. Resultater og konsekvenser ved brug af kontrolstrategien

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

Foreløbige resultater ved anvendelse af kontrolstrategien på sager fra 2016 og 2017

Forventede resultater ved at bruge kontrolstrategien på alle anmodninger i DURO

Fremtidsudsigter

Væsentlige renteudgifter som konsekvens af den lange sagsbehandlingstid

3. Svagheder og risici i kontrolmiljøet ved sagsbehandlingen af refusionssager

3.1.

3.2.

3.3.

Risiko for at inddata for anmodninger ikke er fuldstændige

Manglende opdatering af procesbeskrivelser

Konstaterede fejl og svagheder ved manuelle processer og kontroller

3.3.1. Rentefejl

3.3.2. Manglende it-kontroller

3.3.3. Fejl i sagsbehandlingen

3.3.4. Mulighed for at ændre formler i regneark

3.3.5. Manglende restanceundersøgelse

Oplysning om EU-sager i årsregnskabet

III. Konklusion og anbefalinger

3. Vores forvaltningsrevision af refusion af udbytteskat har vist, at SKTST har udarbej-

det en kontrolstrategi for at behandle de mange indkomne anmodninger om refusion

af udbytteskat. De sager, hvor der er tale om konkret mistanke om svig, sendes til fag-

området Særlig Kontrol. Det drejer sig om sager fra 2016 til 2018 med et samlet beløb

på 1,3 mia. kr., hvor anmodningerne om udbytterefusion er afvist. En tilfældigt udvalgt

Side 1 | 1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6317

stikprøve af de resterende anmodninger for 7,2 mia. kr. gennemgås ud fra kontrolstra-

tegien, og derudover foretages der særudsøgninger af risikofyldte sager, som gen-

nemgås separat.

SKTST’s arbejde ud fra kontrolstrategien

har indtil videre givet

grundlag for væsentlige nedsættelser i de ansøgte refusionsbeløb med i alt 390,7 mio.

kr. Nedsættelserne fordeles med 254,7 mio. kr. på den tilfældigt udvalgte stikprøve og

136 mio. kr. på særudsøgningerne. Dette svarer til en samlet nedsættelse på 18 % af

de ansøgte beløb ved de kontrollerede sager. Nedsættelserne skyldes forskellige fejl-

typer, fx at ansøgerne ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret aktiebesiddelsen. Det

har ikke været muligt for Rigsrevisionen i forbindelse med denne revision at vurdere i

hvilket omfang, der er tale om tilsigtede eller utilsigtede fejl.

Rigsrevisionen kan konstatere, at de gennemførte kontroller har vist sig at være nød-

vendige for forvaltningen af refusion af udbytteskat, da de har givet anledning til væ-

sentlige afvisninger og nedsættelser.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at det nuværende kontrolniveau, jf. kontrolstrate-

gien, ikke gør det muligt for SKTST at nedbringe puljen af refusionsanmodninger med

de ressourcer, der er afsat i dag. Konsekvensen af den voksende pulje af refusionsan-

modninger er væsentlige renteudgifter, der akkumuleret udgør ca. 401 mio. kr. pr. 31.

august 2019. Renteomkostningerne vil stige yderligere i takt med, at mængden af

ubehandlede refusionsanmodninger stiger. SKTST har i forbindelse med høringen op-

lyst, at de forventer, at produktiviteten på området fremadrettet vil stige, som følge af

at de mange nye medarbejdere på området bliver oplært og får erfaring.

De forvaltningsmæssige mangler, vi har konstateret i denne forvaltningsrevision, er

ikke så væsentlige, at de giver anledning til en kritisk udtalelse i erklæringen om regn-

skabet for 2019 for § 38. Konklusionen er foreløbig, da den samlede revision for Skat-

teministeriet endnu ikke er afsluttet.

Revisionen har givet anledning til en række anbefalinger. Disse fremgår af de enkelte

punkter.

1. Indledning og afgrænsning

4. Som følge af, at udbetaling af refusion af udbytteskat blev sat i bero ultimo 2015 på

grund af mistanke om svindel ved udbetalte refusioner, har SKTST, det tidligere

SKAT, initieret en ny praksis for registrering, behandling og udbetaling af refusioner

vedrørende udbytteskat.

Kontrolstrategien har den konsekvens, at de sager, der ikke bliver kontrolleret fuldt ud,

alene gennemgår en formel kontrol. Der er derfor risiko for, at der i forbindelse med en

masseudbetaling af alle de resterende sager i DURO pr. 31. august 2019 vil blive ud-

betalt et beløb på ca. 247 mio. kr., som ansøgerne ikke er berettigede til at modtage.

Skatteministeriet bør derfor overveje, om der skal tages yderligere initiativer for at

nedbringe det beløb, der kan blive udbetalt uberettiget, eller om det nuværende kon-

trolniveau bør fastholdes. Ministeriet bør i den forbindelse bl.a. vurdere, hvor meget

risikoen for uberettigede udbetalinger kan reduceres ift. den omkostning, det vil med-

føre at hæve kontrolniveauet.

Side 2 | 13

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6318

Sagsbehandling for refusion af udbytteskat sker

i udbytteenheder under ”Selskabspro-

cesser” i

SKTST. Den 1. januar 2016 var der kun én udbytteenhed, men der er lø-

bende sket udvidelse, så der pr. 1. september 2019 er 5 udbytteenheder. Hver enhed

har 17

–

21 medarbejdere og en funktionsleder. Målsætningen er, at der i 2020 skal

være 106 årsværk knyttet til sagsbehandling for refusion af udbytteskat. Uddannelse

af nye sagsbehandlere sker via et internt undervisningsforløb i de enkelte udbytteen-

heder, samt

ved ”hands on”-læring

med en mere erfaren medarbejder som vejleder.

SKTST igangsatte den 1. juni 2016 et nyt digitalt system, Digital Udbytte Refusions

Overgangsløsning (DURO), for registrering af de enkelte anmodninger om refusion af

udbytteskat og som støttesystem for den administrative sagsbehandling, herunder ved

registrering af den underliggende dokumentation ved anmodningerne.

Efter den 1. april 2017 skal alle anmodninger med underliggende dokumentation som

hovedregel indsendes via et digitalt indberetningsmodul.

DURO

Systemet er baseret på sagssty-

ringssystemet F2, der efterføl-

gende er blevet tilpasset de krav

og funktioner, som kræves ved

behandlingen af refu sionsan-

modningerne,

INDBERETNINGSMO-

DUL

Et online blanketsystem på

skatdk, hvor ansøge rn e kan ind-

berette refusionsanmodninger

med tilhørende dokumentation,

6. Vi afgrænser os ved denne revision fra de ældre anmodninger, der ikke er registre-

ret i DURO. Dette er primært anmodninger, der er indkommet til og med 2015. Rigsre-

visionen lavede i 2016 en beretning omkring anmodningerne fra 2010-2015, som der

følges op på særskilt. Vi afgrænser os endvidere fra de sager, der bliver behandlet af

Særlig Kontrol. Dette vedrører anmodninger for ca. 1,3 mia. kr., som ifølge SKTST pt.

er afviste.

2. Resultater og konsekvenser ved brug af kontrolstrategien

7. Vi har undersøgt SKTST’s

strategi

for sagsbehandling af anmodninger om refusion

af udbytteskat, samt hvilke reguleringer sagsbehandlingen har givet anledning til. Vi

har gennemgået resultaterne heraf for at påse, hvilke konsekvenser den nuværende

strategi medfører.

8. SKTST havde ultimo 2015 en stor mængde ubehandlede anmodninger om udbytte-

refusioner som følge af udbetalingsstoppet i 2015. Der blev i 2016 udarbejdet en com-

plianceundersøgelse for at få analyseret, i hvilket omfang det ville være muligt at fore-

tage masseudbetalinger af disse anmodninger, samt hvordan den fremadrettede kon-

trol fra 1. januar 2016 kunne tilrettelægges. Masseudbetalinger er alene omfattet af en

formel kontrol.

Baseret på complianceundersøgelsen blev der i 2018 udarbejdet en kontrolstrategi,

som blev opdateret i april 2019. Kontrolstrategien er brugt til fastlæggelse af en stik-

prøve til egentlig sagsbehandling af anmodningerne, der er indkommet i 2016 og

2017. Anmodningerne er i kontrolstrategien inddelt i 3 overordnede grupper:

•

< 25.000 kr.



1-2% af sagerne skal kontrolleres

•

25.000 - 250.000 kr.



5-10% af sagerne skal kontrolleres

•

> 250.000 kr.



alle sager skal kontrolleres

Ud over ovenstående stikprøvekontrol bliver der lavet særudsøgninger på områder,

hvor der er identificeret særligt store risici for fejl.

FORMEL KONTROL

For etages inden masse udbeta-

ling og indeholde r kontrol af an-

søgningsbeløbet, refu sionspro-

centen, dobbeltbeskatn ingsover-

enskomsten og om der er en gyl-

dig hJ emstedserklæring,

KONTROLSTRATEGIEN

SKTST's metod e for udvælgelse

af en stikprøve af indkomne refu-

sionsanmodninger til kontro l til

brug for vurdering af, i hvilket

omfang der kan foretages mas-

seudbeta linger uden ree l sagsbe-

handling, men alene med en for-

mel kontrol,

Side 3 | 13

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6319

2.1 Foreløbige resultater ved anvendelse af kontrolstrategien på sager fra 2016 og

2017

9. SKTST har på baggrund af kontrolstrategien udtaget en stikprøve på i alt 1.661 sa-

ger for 2016 og 2017 ud af i alt ca. 22.000 modtagne sager. Ud af de 1.661 sager er

1.129 færdigbehandlede pr. 31. august 2019. Reguleringen af de færdigbehandlede

sager fremgår af tabel 1.

Tabel 1

–

Reguleringen af de færdigbehandlede sager i stikprøven for 2016 og

2017

Ansøgt beløb

(i 1.000 kr.)

875

10.001

1.488.339

1.499.215

Ansat beløb

(i 1.000 kr.)

552

7.231

1.236.745

1.244.528

Reguleringsbeløb

(i 1.000 kr.)

(323)

(2.770)

(251.594)

(254.687)

Kilde: Skattestyrelsen

Tabel 1 viser, at de afsluttede sager samlet har fået nedsat det ansøgte beløb med i

alt 254,7 mio. kr. fordelt på de 3 grupper. Dette svarer til en samlet nedsættelse på 17

% af de ansøgte beløb i stikprøven.

10. Ud over den statistiske stikprøve har SKTST udsøgt yderligere 4.073 sager, hvor

der forudses særlig stor risiko for fejl. Disse særudsøgninger er blevet identificeret og

dermed udvalgt til kontrol ud fra forskellige risikoparametre, fx forældede sager.

SKTST har foreløbig foretaget kontrol af særudsøgninger med et samlet ansøgt beløb

på 664 mio. kr., som ikke er medtaget i tabel 1. Resultatet af denne gennemgang er

en samlet nedsættelse på yderligere 136 mio. kr. Nedsættelsen svarer til 20 % af de

ansøgte beløb.

Det er SKTST’s vurdering, at

afvisningerne/nedsættelserne på ovenstående sager

ikke skyldes forhold, der indikerer svig. Er der mistanke herom bliver sagerne sendt til

fagområdet Særlig Kontrol i SKTST. Rigsrevisionen har gennemgået de fejltyper, der

begrunder nedsættelserne. Fejltyperne er fx manglende købsbilag, depotoversigt, ud-

byttenota eller andet, der kan dokumentere aktiebesiddelsen. Det er Rigsrevisionens

vurdering, at flere af disse fejltyper kan indikere, at ansøger ikke er den retmæssige

aktieejer, og at der dermed kan være tale om forsøg på svig. Det har ikke været muligt

for Rigsrevisionen i forbindelse med denne revision at vurdere i hvilket omfang, der er

tale om henholdsvis tilsigtede eller utilsigtede fejl.

Gruppe

< 25.000 kr.

25.000 - 250.000 kr.

> 250.000 kr.

Antal sager

175

115

839

1.129

Side 4 | 13

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6320

2.2 Forventede resultater ved at bruge kontrolstrategien på alle anmodninger i DURO

11. SKTST har oplyst, at når stikprøven for 2016 og 2017 er færdigbehandlet, vil der

blive udarbejdet en analyse af resultatet med henblik på evt. at justere kontrolstrate-

gien samt at foretage masseudbetalinger. SKTST forventer, at analysen foreligger me-

dio 2020. Resultatet skal derefter bruges for indkomne anmodninger i de følgende år.

12. Rigsrevisionen har foretaget en beregning for alle sager, der er registreret i DURO

frem til 31. august 2019, for at få et overblik af den samlede effekt ved at bruge kon-

trolstrategien.

SKTST’s stikprøve på 1.661 sager er tilfældig og dermed repræsentativ for hele popu-

lationen uden særudsøgninger, jf. pkt. 13. Hvis det foreløbige resultat af stikprøven

derfor overføres til hele populationen i DURO pr. 31. august 2019 burde der være en

samlet nedsættelse på ca. 1 mia. kr.

, dvs. at det samlede ansøgte beløb på 5,3 mia.

kr. fordelt på ca. 41.600 sager vil blive nedsat til 4,3 mia. kr.

Kontrolstrategien medfører imidlertid, at der ikke sker fuld kontrol af alle anmodninger

under 250.000 kr. Hvis stikprøvestørrelsen ifølge kontrolstrategien ikke ændres, vil

gennemgangen give en samlet nedsættelse på ca. 753 mio. kr. på sagerne frem til 31.

august 2019. Dette betyder, at de resterende sager uden kontrol udbetales fuldt ud

uden en potentiel nedsættelse på 247 mio. kr. Dette beløb vil blive udbetalt, uden at

modtagerne er berettigede hertil. Dette betyder et tilsvarende tab for den danske stat.

Beløbet er behæftet med usikkerhed, da SKTST først kan måle konsekvensen af kon-

trolstrategien med statistisk sikkerhed, når hele stikprøven er gennemgået. Endvidere

er der ikke taget hensyn til effekten af den formelle kontrol af sager, da denne endnu

ikke er opgjort.

13. SKTST har oplyst, at særudsøgninger ikke nødvendigvis er ens over tid. Særud-

søgningerne er dynamiske, og kan ændres, hvis der er ændrede parametre i risikobil-

ledet. I vores beregning forudsætter vi, at andelen af særudsøgninger vil være kon-

stant over årene. Det betyder, at der frem til 31. august 2019 vil være ca. 9.300 sær-

udsøgninger med et samlet ansøgt beløb på ca. 1,9 mia. kr.

Overføres resultatet af den gennemførte gennemgang af særudsøgninger for 2016 og

2017 til den beregnede mængde særudsøgninger, vil det medføre en samlet nedsæt-

telse på ca. 405 mio. kr.

14. Hvis kontrolstrategien fastholdes, vil det samlede ansøgte beløb i DURO på 7,2

mia. kr. frem til 31. august 2019 forventes at skulle nedsættes med 1.158 mio. kr.

Samtidig vil det kunne medføre et potentielt tab på 247 mio. kr. på de ca. 37.000 sa-

ger, der efter kontrolstrategien ikke skal gennemgå fuld kontrol, men alene en formel

kontrol.

Der er derudover 1,3 mia. kr. i populationen vedrørende sager sendt til Særlig Kon-

trol. Disse er afvist og er udeholdt af opgørelsen.

Side 5 | 13

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6321

Såfremt risikoen for fejludbetalinger helt skulle elimineres, skulle samtlige sager kon-

trolleres. Det ville imidlertid indebære et betydeligt yderligere ressourceforbrug.

SKTST har oplyst, at en fuld kontrol vurderes at være en uforholdsmæssig stor ind-

sats i forhold til den forventede effekt. Styrelsen har endvidere oplyst, at kontrolstrate-

gien på udbytteområdet indebærer et ekstraordinært højt kontroltryk sammenlignet

med andre områder i Skatteforvaltningen, og at vurderingen af, om der bør være et

bestemt kontroltryk på ét område, ikke kan ses isoleret fra vurderingen af risikoen for

fejludbetalinger på andre områder, da Skatteforvaltningen har et begrænset antal res-

sourcer til rådighed.

2.3 Fremtidsudsigter

15. SKTST har siden den 1. januar 2016 modtaget anmodninger om refusion af udbyt-

teskat i et meget væsentligt omfang. Hertil kommer et mindre antal sager, der er duk-

ket op i forbindelse med oprydning for tidligere år, og som er blevet registreret i

DURO. Antallet af sager i DURO pr. modtagelsesår er vist i tabel 2.

Tabel 2

–

Tilgang af antal aktionærsager i DURO fordelt på år

2011-

2015

2016

340

8.818

1.531

429

469 10.778

2017

8.076

2.302

874

11.252

2018

9.078

3.501

1.320

13.899

< 25.000 kr.

25.000 - 250.000 kr.

> 250.000 kr.

I alt

Kilde: Skattestyrelsen

31/8

2019

9.265

3.790

1.516

14.571

I alt

35.577

11.208

4.184

50.969

Tabel 2 viser en stigning i tilgangen af anmodninger om refusion af udbytteskat, pri-

mært af sager over 25.000 kr. Det har ifølge SKTST vist sig, at graden af kompleksite-

ten i anmodningerne øges i takt med, at anmodningerne kommer fra nye typer af ejer-

forhold for aktiebesiddelse, fx aktielån. Det betyder, at der generelt bliver stillet større

krav til dokumentationsgraden, som danner grundlaget for vurdering af, om anmodnin-

gen kan imødekommes.

16. SKTST har oplyst de gennemsnitlige sagsbehandlingstider pr. sag i de enkelte

grupper i kontrolstrategien:

•

< 25.000 kr.



17 timer

•

25.000 - 250.000 kr.



50 timer

•

> 250.000 kr.



88 timer

Da alle sager i gruppen over 250.000 kr. skal sagsbehandles, jf. kontrolstrategien, og

da tidsforbruget på disse sager er størst, har vi foretaget en måling på ressourcetræk-

ket for gennemgangen af sagerne sammenholdt med udviklingen i tilgangen af sager.

Tabel 2 viser, at der pr. 31. august 2019 er 4.184 sager i DURO med et ansøgt beløb

på over 250.000 kr. Tilgangen af sager over 250.000 kr. er steget hvert år, hvilket vil

give flere kontrolsager. De store sager kan være meget komplekse og tager i gennem-

snit 88 timer at sagsbehandle. Fra 1. januar 2019 til 31. august 2019 er der en tilgang

Side 6 | 13

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6322

på 1.516 nye store sager i DURO. Til sammenligning er der i samme periode blevet

kontrolleret 285 store sager. Der er samlet 3.210 sager i DURO pr. 31. august 2019

på over 250.000 kr., der mangler at blive kontrolleret. Forudsat at SKTST har 106 års-

værk til rådighed for udelukkende at gennemgå disse sager, vil det tage ca. 2 år at af-

vikle dem. Dette forudsætter, at der ikke bliver brugt ressourcer til gennemgang af de

øvrige sager i kontrolstrategiens grupper, oplæring af nye medarbejdere eller andre

administrative opgaver. I vores beregninger forudsætter vi, at samtlige medarbejdere

har kompetencerne til at sagsbehandle sager over 250.000 kr.

17. Ud fra kontrolstrategien har vi konstateret, at det tager lang tid at få sagsbehandlet

den ophobede pulje af ubehandlede anmodninger om refusion af udbytteskat pr. 31.

august 2019 - især hvis ressourcerne primært skal bruges på at behandle anmodnin-

ger over 250.000 kr. Hvis kontrolstrategien skal tages som udtryk for den minimums-

kontrol, der forventes udført i de kommende år, vil den samlede pulje af ubehandlede

sager stige.

Baseret på den gældende kontrolstrategi og oplysninger fra SKTST kan vi opstille en

model for stigningen i puljen af ubehandlede sager og dermed stigningen i det res-

sourcebehov, der er for at få indfriet kontrolstrategien. Ressourcebehovet skal ses i

forhold til de ressourcer, som SKTST har til rådighed til at løse opgaven. Den samlede

analyse af disse to parametre er baseret på en række forudsætninger, hvoraf de væ-

sentligste er:

FORUDSÆTNINGER

Den gældende kontrolstrategi for 2016 og 2017 vil være gældende i uændret form

for de kommende år og anvendes derfor uændret i modellen.

SKTST har oplyst, at særudsøgningerne er dynamiske og ændrer sig i takt med æn-

dring i risici. Særudsøgningerne for 2016 og 2017 vil derfor ikke alle nødvendigvis

være relevante at videreføre til senere år. Modsat vil nye særudsøgninger kunne

blive etableret. I vores model forudsætter vi, at andelen af særudsøgninger vil være

konstant over årene.

Den fremtidige tilgang af anmodninger om refusion af udbytteskat er fastsat ud fra

en gennemsnitlig tilgang af anmodninger fra 1. januar 2017 og frem til 31. august

2019. Dette giver en månedlig tilgang på 1.241 anmodninger. Tilgangen vil forment-

ligt være endnu højere, da tendensen er stigende.

Ressourcetilgangen er fastsat ud fra, at SKTST har 106 årsværk til sagsbehandling,

og at hvert årsværk har 1.440 timer pr. år. Dette fremgår af SKTST’s

notat ”Revideret

estimatover ressourcebehovet i SKTST til håndtering af udbytterefusionsanmodnin-

ger” fra

28. februar 2019. Alle ressourcer anses medgået til sagsbehandling.

Det gennemsnitlige timeforbrug pr. behandlet sag i de forskellige grupper fremgår af i

samme notat, og holdes uændret i modellen.

Note: Forudsætninger er drøftet med SKTST

Side 7 | 13

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6323

Det er vores vurdering, at den store tilgang af sager, sammenholdt med de ressour-

cer, som SKTST har til rådighed til kontrol af området, betyder, at det ikke vil være

muligt at nå i mål med behandling af refusionssagerne. SKTST har i forbindelse med

høringen oplyst, at der pr. 1. september 2019 er ansat 111 årsværk til at håndtere ud-

bytterefusionsanmodninger. For at være konsekvente i forhold til det nævnte notat har

vi anvendt 106 årsværk i vores beregninger. En ændring til 111 årsværk ville ikke æn-

dre konklusionen.

Selvom der er blevet tilført mange nye ressourcer til udbytteområdet, så er tilgangen

af nye sager så stor, at det ikke er muligt for sagsbehandlerne at følge med i forhold til

den kontrolstrategi, der er lagt. Det betyder, at der kommer flere sager ind pr. år end

sagsbehandlerne kan nå at gennemgå. Under hensyntagen til, at der fortsat ligger en

stor pulje ubehandlede kontrolsager fra 2016 og frem, vil SKTST være mindst 2 år

bagud med sagsbehandlingen af refusionsanmodningerne efter den nuværende stra-

tegi. Rigsrevisionen anbefaler, at SKTST overvejer forskellige løsningsmuligheder i

forhold til udfordringen, herunder om det er muligt at implementere yderligere værktø-

jer for at effektivisere sagsbehandlingen, fx ved hjælp af bedre it-understøttelse.

2.4 Væsentlige renteudgifter som konsekvens af den lange sagsbehandlingstid

18. Konsekvensen af, at der kommer væsentligt flere sager i DURO, end der kan nå at

blive sagsbehandlet i overensstemmelse med kontrolstrategien inden for de enkelte

år, er, at der for størstedelen af sagerne skal betales rentegodtgørelse til ansøgerne af

refusion af udbytteskat. De udbetalte renteudgifter og hensatte renter er illustreret i fi-

gur 1.

Figur 1

–

Akkumulerede udbetalte og hensatte renter og pr. 31. august 2019 (i mio. kr.)

300

250

200

150

100

Dec.16

Dec.17

Udbetalt

Kilde: Skattestyrelsen

Note 1: Vi medtager den hensatte rente fra september 2018, hvor den første pålidelige hensættelse er bogført i regnskabet.

Note 2: Såfremt anmodninger afvises helt eller delvist tilskrives der ikke renter for denne del

Sep.18

Hensat

Dec.18

Mar.19

Jun.19Aug.19

Figur 1 viser, at de afsluttede sager fra den 1. januar 2016 og frem til den 31. august

2019 har kostet 153 mio. kr. i samlede renteomkostninger. Der skal dog tillægges ren-

tegodtgørelse for de sager, som fortsat enten afventer eller er under sagsbehandling.

Side 8 | 13

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6324

Hvis disse skulle udbetales pr. 31. august 2019, ville der skulle udbetales yderligere

knap 248 mio. kr. i rentegodtgørelse. Disse er hensat i regnskabet og fremgår også af

figur 1. Det betyder, at de refusionsanmodninger, der er modtaget frem til 31. august

2019, indtil videre har medført en renteudgift for den danske stat på 401 mio. kr. Ren-

teomkostningerne vil stige yderligere i takt med at mængden af ubehandlede refusi-

onsanmodninger stiger.

SKTST har hjemmel til at sætte renten i bero, hvis de ikke kan foretage kontrol af, om

betingelserne for tilbagebetaling af udbytteskat er opfyldt. Rigsrevisionen kan konsta-

tere, at denne sanktionsmulighed kun i få tilfælde bliver benyttet. Årsagen hertil er, at

sagsbehandlingen i mange tilfælde først sker flere år efter, at anmoder har søgt refu-

sion. Det betyder, at der er ændret krav for indsendelse af dokumentation. Anmoder

har i mange tilfælde indsendt det materiale, de oprindeligt er blevet vejledt om, men

som i dag ikke er tilstrækkeligt. Det er derfor SKTST’s vurdering, at sanktionsmulighe-

den om berosættelse af renten for disse sager generelt ikke bør effektueres. Rigsrevi-

sionen er enige i denne betragtning for så vidt angår de gamle sager.

Konklusion

19. Rigsrevisionen finder det positivt, at SKTST har udarbejdet en kontrolstrategi for at

behandle de mange indkomne anmodninger. Rigsrevisionen kan konstatere, at de

gennemførte kontroller har givet anledning til væsentlige afvisninger og nedsættelser

af ansøgte refusioner. Både den stikprøvemæssige kontrol i henhold til kontrolstrate-

gien samt særudsøgningerne for årene 2016 og 2017 har vist sig at være nødvendige

for forvaltningen af refusion af udbytteskat. Den gennemførte kontrol har indtil videre

medført, at ansøgerne samlet set har fået nedsat det ansøgte beløb med i alt 391 mio.

kr. Nedsættelserne skyldes forskellige fejltyper, hvor det er Rigsrevisionens vurdering,

at flere af disse fejltyper kan indikere, at ansøger ikke er den retmæssige aktieejer.

Dette kan efter Rigsrevisionens vurdering derfor være en indikation på både tilsigtede

og utilsigtede fejl.

Hvis kontrolstrategien fastholdes vil det kunne medføre en potentiel nedsættelse på

ca. 1,2 mia. kr. pr. 31. august 2019 (ekskl. de sager, der sendes til Særlig Kontrol).

Det vil samtidig medføre, at der i forbindelse med masseudbetalingen af de sager, der

ikke kontrolleres fuldt ud, bliver udbetalt et anslået beløb på ca. 247 mio. kr., som an-

søgerne formentlig ikke er berettigede til at modtage. Beløbet kan blive mindre som

følge af den formelle kontrol ved masseudbetalinger.

Skatteministeriet bør overveje, om der skal tages yderligere initiativer for at nedbringe

det beløb, der kan blive udbetalt uberettiget, eller om det nuværende kontrolniveau

bør fastholdes. Ministeriet bør i den forbindelse bl.a. vurdere, hvor meget risikoen for

uberettigede udbetalinger kan reduceres ift. den omkostning, det vil medføre at hæve

kontrolniveauet.

Vi kan samtidig konstatere, at det med den nuværende kontrolstrategi og de nuvæ-

rende ressourcer ikke vil være muligt at behandle de indkomne anmodninger inden for

den forventelige sagsbehandlingsperiode i henhold til Kildeskatteloven og Renteloven.

Derimod vil der forventeligt gå mindst 2 år og sandsynligvis længere fra modtagelse af

Side 9 | 13

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6325

en anmodning om refusion af udbytteskat til den er færdigbehandlet og eventuelt ud-

betalt. Det er Rigsrevisionen vurdering, at med det hidtidige niveau af refusionsan-

modninger, så vil puljen af ubehandlede refusionsanmodninger stige yderligere over

tid, og hvis den stigende tendens i antallet af refusionsanmodninger fortsætter, så vil

udfordringen blive endnu større.

Dette forhold vil samtidig medføre en stigning i renteomkostninger, idet renteomkost-

ningen er proportional med stigningen i puljen af ubehandlede refusionsanmodninger

og den afledte længere sagsbehandlingstid.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKTST bør overveje behovet for ekstra ressour-

cetilgang til udbytteområdet dels for at for nedbragt sagspuljen, dels for at reducere de

årlige renteomkostninger. Alternativt kan SKTST overveje, om sagsbehandlingen kan

effektiviseres mere, fx ved at implementere mere it-understøttelse. Det er op til SKTST

at vurdere dette behov ud fra en stillingtagen til væsentlighed og risiko.

3. Svagheder og risici i kontrolmiljøet ved sagsbehandlingen af refusionssager

20. Vi har

gennemgået SKTST’s

processer og systemer i forbindelse med sagsbe-

handling af refusionsanmodningerne for at vurdere, om der er risici for væsentlige for-

valtningsmæssige mangler.

21. Rigsrevisionen kan konstatere, at SKTST dokumenterer deres sagsbehandling i

DURO. Vi kan videre konstatere, at DURO løbende bliver videreudviklet og tilpasset

de krav og behov, der er opstået gennem sagsbehandlingen. Rigsrevisionen finder

dette tilfredsstillende.

Vores revision har vist, at der er væsentlige svagheder og risici knyttet til behandling

af refusionssager i DURO. Det betyder, at der er risiko for, at de indberettede anmod-

ninger ikke bliver registreret korrekt, eller at der kan blive foretaget ingen eller forkert

udbetaling af refusion af udbytteskat. Vi har ved revisionen fundet svagheder og risici

som følge af:

•

Risiko for at inddata for anmodninger ikke er fuldstændige

Manglende opdatering af procesbeskrivelser

Konstaterede fejl og svagheder ved manuelle processer og kontroller

3.1 Risiko for at inddata for anmodninger ikke er fuldstændige

22. De digitale indberetninger af anmodninger om refusion af udbytteskat sker via et

indberetningsmodul, hvor der er adgang til at indtaste anmodninger med tilhørende

dokumentation. Anmodningerne overføres fra indberetningsmodulet til DURO via et

mellemlager. Kontrollen for denne overførsel sker enten af it-leverandørerne cBrain

eller NINE. Vores revision har vist, at denne kontrol ikke er forsynet med en form for

alarm, idet der fx medio 2018 var en forsinkelse på ca. en måned, hvor 169 anmodnin-

ger lå stille i mellemlageret. Ligeledes har der været en kort forsinkelse i 2019, hvor

den manglende overførsel blev identificeret af ledelsen i Selskabsprocesser. Den

MELLEMLAG ER

Til midlert idig opbevaring af data

f ra indberetningsmod ulet til de

overføres t il DURO.

Side 10 | 13

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6326

manglende overvågning kan således betyde manglende fuldstændighed for registre-

ring af anmodninger. Rigsrevisionen skal derfor anbefale, at der etableres bedre kon-

trol af overførslerne mellem indberetningsmodulet og DURO.

3.2 Manglende opdatering af procesbeskrivelser

23. Ved revisionen har vi modtaget dokumenter med beskrivelser af processer og vej-

ledninger til sagsbehandling af refusionsanmodninger. Vi har konstateret, at en del af

beskrivelserne ikke bruges, og at de ikke er i overensstemmelse med den faktiske

sagsbehandling. Til trods for de etablerede interne kontroller for kvalitetssikring og le-

delseskontrol giver de manglende procesbeskrivelser risiko for fejl i sagsbehandlingen

–

især under hensyntagen til den væsentlige udvidelse af antal medarbejdere til denne

kontrolenhed.

SKTST er ved at implementere nye procesbeskrivelser for sagsbehandling af anmod-

ninger i DURO, hvor der i et vist omfang er taget hensyn til mangler ved de tidligere

beskrivelser. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende, men skal samtidig anbefale,

at der sker opdatering af alle de interne dokumenter, der skal danne grundlag for en

ensartet sagsbehandling i samtlige udbytteenheder.

3.3 Konstaterede fejl og svagheder ved manuelle processer og kontroller

24. Den egentlige sagsbehandling er baseret på en række manuelle processer og

kontroller. Det medfører en risiko for fejl i afgørelsen, fejl ved opgørelse af refusions-

beløb og fejl ved beregning af renter. Vi har under revisionen konstateret følgende fejl

og svagheder i kontrollerne:

3.3.1 Rentefejl

25. Ansøgere af refusion af udbytteskat er berettiget til rentegodtgørelse, såfremt refu-

sionen ikke er tilbagebetalt inden for udløbet af en frist på 6 måneder efter Kildeskatte-

loven, og 30 dage efter Renteloven, fra modtagelsen af ansøgningen. SKTST bereg-

ner ud fra modtagelses- og fristdatoen en rentegodtgørelse, som udbetales sammen

med refusionsbeløbet. Der er konstateret to typer rentefejl, der har haft den konse-

kvens, at der i en periode er blevet udbetalt henholdsvis for lidt og for meget til ansø-

gerne.

1. Den første fejl opdagede SKTST i april 2017, da betalingsmodulet blev imple-

menteret i DURO. Renteberegningsarket beregnede én måned for lidt i rente.

Fejlen blev hurtigt rettet i testmiljøet, men fejlrettelsen blev først effektueret i

DURO i marts 2018. Konsekvensen er, at ansøgerne har fået udbetalt for lidt i

rente af refusionsbeløbet i forhold til det, som lovene berettiger til. Fejlen har

konkret medført, at ansøgere i 216 udbetalingssager har fået udbetalt 695.327

kr. for lidt i rente.

2. I januar 2018 opstod der en anden type rentefejl, hvor ansøgere har fået ud-

betalt for meget i rentegodtgørelse i perioden januar 2018 til marts 2018. Fej-

len blev opdaget af SKTST. Fejlen skyldtes, at et renteberegningsark ikke

blev opdateret med de ændrede rentesatser ved årsskiftet i 2018, hvor satsen

blev sat ned fra 0,5 % til 0,4 % pr. måned. Fejlen har medført, at der blev ud-

betalt 160.392 kr. for meget i rentegodtgørelse. Det har efterfølgende været

Side 11 | 13

RENTEGODTGØRELSE

Efter Kildeskatteloven

69b ud-

betales med 0,4

pr. måned ,

dvs. 4,8

p a , ved udløb af fri st

på 6 måneder f ra modtagelsen .

Efter Renteloven udbetales med

8,05

p a , ved udløb af fri st på

30 dage f ra modta gelsen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6327

muligt at modregne 72.850 kr. af det for meget udbetalte beløb i de sager, der

har været ramt af begge typer rentefejl. Konsekvensen af fejlen er et tab på

87.542 kr., som SKTST ud fra en juridisk vurdering ikke kan kræve tilbage hos

ansøgerne.

De interne kontroller har ikke opdaget de to typer fejl i renteberegningen i perioden fra

april 2017 til marts 2018.

3.3.2 Manglende it-kontroller

26. Sagsbehandlingen indeholder få it-kontroller. Fx havde en sag forkert fristdato. Sa-

ger bliver automatisk registreret med en fristdato 180 dage efter modtagelsesdatoen

(efter Kildeskatteloven). Denne udbetaling var dog efter reglerne i Renteloven, hvilket

betyder, at fristen kun er 30 dage. Rentereglen var korrekt ændret i udbetalingsfilen,

men fristdatoen var ikke blevet rettet tilsvarende. Sagen havde været omfattet af in-

tern kontrol inden udbetaling, men fejlen var ikke opdaget.

På grundlag af vores stikprøvekontrol har SKTST opgjort, at denne type rentefejl har

medført, at der er udbetalt 108.774 kr. for lidt i rentegodtgørelse. SKTST har oplyst, at

der vil ske berigtigelse af rentegodtgørelsen i oktober 2019.

En it-kontrol knyttet til rentereglen kunne have elimineret fejlen i antal rentedage. Rigs-

revisionen skal anbefale, at der anvendes flere it-kontroller for at minimere fejlene i

sagsbehandlingen.

3.3.3 Fejl i sagsbehandlingen

27. Vores stikprøvevise revision af de afsluttede sagsbehandlinger viste desuden ét

tilfælde, hvor en anmodning om refusion af udbytteskat både var blevet kvalitetssikret

af 2.-mand og behandlet af ledelsen, men hvor der faktisk var sket en fejl i afgørelsen

og dermed også i udbetalingen. Fejlen udgør dog kun ca. 5.100 kr. plus renter i ansø-

gers favør, men vil blive berigtiget ifølge SKTST.

3.3.4 Mulighed for at ændre formler i regneark

28. Vi har gennemgået renteberegningsarket for 2019 og har konstateret, at arket ikke

er låst for redigering. Dette medfører en risiko for, at der tilsigtet eller utilsigtet kan ske

fejl i renteberegningen, idet der kan foretages ændringer i formler og rentesatser.

Samtidigt er der en risiko for, at der indtastes beløb i forkerte felter i renteberegnings-

arket. Procesejer har oplyst, at der skal tages stilling til, om arket skal justeres og for-

synes med beskyttelse.

Rigsrevisionen anbefaler, at der er beskyttelse af alle regneark, som indgår i proces-

sen for behandling af refusionsanmodninger for at undgå fejl.

3.3.5 Manglende restanceundersøgelse

29. Skatteforvaltningen har mulighed for at modregne i et beløb til udbetaling, hvis der

er tale om en person med begrænset skattepligt, der har gæld til det offentlige. Inden

udbetaling skal der derfor foretages en restanceundersøgelse. Rigsrevisionen kan

konstatere, at der på området vedrørende refusion af udbytteskat ikke foreligger en

Side 12 | 13

IT-KONTROL

Eksempelvis en automatisk sik-

ring af, at der ved indtastning af

fx renterege l automatisk bliver

overført den korrekte fristdag og

renteprocent

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6328

fast praksis for restanceundersøgelser, og at ansvarsplaceringen ikke er defineret i

procesbeskrivelserne. Vi har under revisionen konstateret, at restanceundersøgelsen

ville kunne blive udført i udbetalingsenheden, hvis sagsbehandlerne angiver et CPR-

nummer i udbetalingsfilen.

Konsekvensen af, at SKTST ikke benytter sig af modregningsmuligheden, er, at bor-

gere med gæld får refusionen udbetalt. Dette kan medføre et tab for staten. SKTST

har imidlertid oplyst, at der er tale om et mindre beløb, da modregningsmuligheden

kun kan ske over for borgere med dansk CPR-nummer. Andelen af disse personer

blandt ansøgere af udbytterefusion er minimal. Rigsrevisionen anbefaler, at SKTST

implementerer en løsning, så udbetalingsenheden fremadrettet kan udføre restance-

undersøgelse på fysiske personer, så det dermed sikres, at der ikke udbetales refu-

sion til personer med gæld til det offentlige.

Konklusion

30. Det er Rigsrevisionens vurdering, at der er væsentlige risici forbundet med sags-

behandlingen af refusionsanmodninger. Ovenstående eksempler på potentielle og fak-

tuelle fejl har været drøftet med SKTST i løbet af revisionen, og vi henviser til de an-

førte anbefalinger.

4. Oplysning om EU-sager i årsregnskabet

31. I april 2019 afsagde Landsretten dom i sager om adgang til refusion af udbytteskat

fra udenlandske investeringsforeninger (kaldet EU-sager). Dommen faldt ud til Skatte-

ministeriets fordel. Der er pr. 31. august 2019 EU-sager for i alt 4,1 mia. kr., hvoraf sa-

ger for 1,5 mia. kr. er påklaget til Højesteret.

SKTST har oplyst, at hvis Højesteret ændrer Landsrettens dom, kan det danne præ-

cedens, så samtlige EU-sager kan forventes at skulle udbetales. I det tilfælde skal der

desuden udbetales rentegodtgørelse. SKTST har i forbindelse med høringen oplyst, at

renten er beregnet til ca. 1 mia. kr.

Refusionsanmodningerne vedrørende EU-sager er omtalt i regnskabsgodkendelsen

for § 38. Skatter og afgifter. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Skatteministeriet

også bør gøre opmærksom på forholdet inklusiv renter i årsregnskabet for 2019.

John L. Bollhorn

Specialkonsulent

Brian Tolvstein

Specialkonsulent

Natasha Schiøler

Fuldmægtig

Side 13 | 13

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6329

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Lars Nørding </O=TOLDSKAT/OU=TOLDSKAT/CN=RECIPIENTS/CN=W02836> på

vegne af Lars Nørding

8. marts 2011 16:47

Frank Høj Jensen

VS:

________________________________

Fra: Lisbeth Rømer

Sendt: 8. marts 2011 13:42

Til: Lars Nørding

Emne: SV:

Så er jeg her igen. Jo, lad os begynde med det indenlandske, selvom det kan trække ud med OECD modellen i alle de

lande vi gerne vil have nettoafregning med.

Måske kan vi få Departementet til at nikke til vores egen udvidelse. Jeg skal til nogle møder med de øvrige danske

deltagere fra Paris, så jeg prøver at få noget i gang.

Med venlig hilsen

Lisbeth Rømer

<http://www.skat.dk/>

Regnskab

Regnskab 2

Helgeshøj Allé 9, 2630 Taastrup

E‐mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 48 54

Kære Lars,

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6330

________________________________

Fra: Lars Nørding

Sendt: 7. marts 2011 13:39

Til: Lisbeth Rømer

Emne: VS:

Hej Lisbeth

M.v.h.

Lars

________________________________

Fra: Lars Nørding

Sendt: 7. marts 2011 13:35

Til: Jens Sørensen

Emne:

Kære Jens

Hermed en navneliste fra Lisbeth

Med venlig hilsen

Jeg har trukket det udenlandske element ud, i den fil jeg har sendt til Jens. Det er vel OK, efter at det udenlandske

element behandles i OECD sammenhæng, hvor du også er med. Ikke sandt?

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6331

Lars

<http://www.skat.dk/>

Regnskab

Skattedirektør

Merkurvej 601, 7400 Herning

E‐mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 00 40

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

SKAT

UKS Side 6332

Ledergruppen i Inddrivelse

Deltagere

Jens Sørensen – Direktør

(deltager ikke kl. 11.30 – 13.30)

Kirsten Otbo – Underdirektør Betaling og Inddrivelse

Jim Sørensen – Underdirektør Personrestancer

Søren Vigilius Christensen – Underdirektør Erhvervsrestancer

Jørgen Rasmussen – Underdirektør Fogeder

René Frahm Jørgensen – Underdirektør Betaling og Regnskab

Dagsorden 2

for mødet

19. november 2013

Kl. 10.00 – 15.00

Jens Sørensens kontor

Lokale 6345

Sekretær:

Gitte Lærkesen

Øvrige deltagere

Kaj Kirkegaard og Karin Christa Jaller – HR-partnere

Maria Elisabeth Nielsen – Specialkonsulent - Kommunikation

Charlotte Kirk – projektleder Skattekontoen

DAGSORDEN 2

19. november 2013

Punkt

… med fortrolige punkter

Materiale m.v.

•

Orientering

Tid

min.

Kl. 10.00 – 10.45

Ansvarlig

Jens Sørensen

1. Direktionsmødet

18. november 2013

2. Status på

Skattekontoen og EFI

3. Produktionsgruppen

4. Aktuelt til/fra

HR Partnere

Orientering

•

Beslutning

Kl. 10.45 – 10.50

Jens Sørensen

Kl. 10.50 – 11.00

Kirsten Otbo

Kompetenceudvikling

Sygefravær

5. Retningslinjer om

retssikkerhed, kom-

munikation og an-

svarsfordeling

Drøftelse af udrulning Kl. 11.30-11.45

- Kopi fra internettet af Retningslinjer

om retssikkerhed, kommunikation og

ansvarsfordeling

Kl. 11.45 – 12.00

Kirsten Otbo

6. Snitflader i ny

struktur

Se mødet 29. oktober

Alle

René Frahm Jør-

gensen

- Udbytteskat, Klager og indsigelsessa-

ger samt Attestationer

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6333

2013

Beskrivelser af snitflader vedrørende Af-

regningsprocessen eftersendes eller udle-

veres på mødet.

Kl. 12.00 – 12.30

FROKOST

7. Over- og merarbejde,

fortsat fra sidste møde

I kantinen

•

Beslutning

Kl. 12.30 – 12.50

Kirsten Otbo

- Oplæg fra Betaling og Inddrivelse

eftersendes eller udleveres på mødet.

8. Pressehenvendelser og

ministersager

9. Eventuelt

10. Opfølgningslisten

11. Skattekonto-projektet

v/Charlotte Kirk

Eventuel opsamling

12. Kommunikation fra

mødet

•

Orientering

Kl. 12.50 – 13.00

Kirsten Otbo

•

Orientering

Beslutning

Udmeldinger fra dagens møde

Kl. 14.00 – 14.30

Jens Sørensen

Kl. 14.30 – 14.40

Kl. 14.40 – 15.00

Alle

Maria Elisabeth

Nielsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6334

SKAT

Ledergruppen i Inddrivelse

Mødet 19. november 2013

Pkt. 6

Snitflader i ny struktur

Materiale eftersendes eller udleveres på mødet

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6335

Notat

Betaling og Regnskab

Ledergruppen i Inddrivelse

16. november 2013

René Frahm Jørgensen

Snitfladebeskrivelse - udbytteskat, klager og indsigel-

sessager og attestationer

Udbytteskat

Efter indførelsen af tvungen TastSelv fra 1.7.2013 er arbejdsmængden væsentligt

reduceret, men ikke bortfaldet. Selskaberne har indtil udgangen af 2014 stadig

mulighed for at bruge papirangivelser. Hvordan det kommer til at se ud i ”højsæ-

sonen” april-juli er svært at forudse.

Med udgangen af juli 2013 var der refunderet over 2 milliarder. Et område som

kræver bevågenhed, men hvor der mangler fremdrift hos procesejer og gode pro-

cesser i systemerne, så refusionerne kan sikrest størst mulig korrekthed.

Forslag til løsningsmodel:

Opgaven løses også i fremadrettet perspektiv i Inddrivelse, Betaling og Regn-

skab, men i en ny sammenhæng sammen med selskabsskattedelen. Det er vurde-

ret, at der på dette område er et opgavematch, hvor der kan opnås en både res-

source- og opgavemæssig gevinst. I forhold til fremdrift hos procesejer, så er der

i forbindelse med en revision af udbytteskatteområdet taget initiativ til et forbed-

ret samarbejde – og samtidig har Jesper Rønnow (på det afholdte dialogmøde)

bedt om en beskrivelse af de systemmæssige forbedringer, der ifølge vores opfat-

telse kan løse store dele af de problemstillinger vi dagligt bliver stillet overfor.

Beskrivelsen er under udarbejdelse og forventes sendt i november 2013.

Klager og indsigelsessager – fordringshaversiden

Der er primært tale om løsning af opgaven med klager over kravets eksistens på

fordringshaversiden. Opgaven løses i dag primært hos Betaling og Regnskab

med assistance fra Kundeservice Borger- og Virksomhedsvejledning. Jeg har i

starten af oktober 2013 været i dialog med Karin Bergen omkring denne opgave-

placering. Karin har på daværende tidspunkt foreslået at opgaven i fremadrettet

perspektiv løses i Betaling og Regnskab.

Forslag til løsningsmodel

Opgaven løses fuldt ud hos Betaling og Regnskab, der i forvejen har en stor an-

del af disse sager. Overdragelsen kan ske ved årsskiftet – og aftales direkte med

Kundeservice Borger – og Virksomhedsvejledning (Karin Bergen/Bente Bill),

herunder også evt. ressourcemæssig flytning.

Side 1 / 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6336

Attestationer

Et område, der med meget god mening kan foretages en opsplitning af typerne

og derefter en specialisering i de enkelte afdelinger. Henvendelserne kommer

både via Remedy, fysisk post eller tlf. – og her kan borgeren eller virksomheden

anmode om bred pallette af attestationer/attester. Opgaven løses forskellige ste-

der i SKAT i dag (Kundeservice og Inddrivelse).

Forslag til løsningsmodel

Der tages kontakt til Kundeservice Borger- og Virksomhedsvejledning (Karin

Bergen/Bente Bill) med henblik på en afklaring af hvilke opgaver, der med for-

del kan løses i de forskellige forretningsområder/afdelinger. Afklaringen forven-

tes at kunne ske forud for årsskiftet – og aftales direkte med Kundeservice Bor-

ger – og Virksomhedsvejledning (Karin Bergen/Bente Bill), herunder også evt.

ressourcemæssig flytning.

I forhold til opsplitning/placering af opgaven tænker jeg specielt på, at de fysiske

attester, hvor der kræves underskrift/sagsbehandling (f.eks. Apostile-påtegning)

kan løses hos Kundeservice Borger – og Virksomhedsvejledning – og der hvor

der udelukkende er tale om opslag kan løses hos Inddrivelse, Betaling og Regn-

skab.

Side 2 / 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6337

Beslutningsprotokol for Ledergruppen i Inddrivelses møde den 19. november 2013

FORTROLIGE punkter er markeret med lysegrå

Deltagere:

Jens Sørensen, Kirsten Otbo, Jim Sørensen, Søren Vigilius Christensen, Jørgen Rasmussen og René Frahm Jørgensen

Øvrige deltagere:

Kaj Kirkegaard og Karin Christa Jaller under pkt. 4 samt Charlotte Kirk under pkt. 11.

Sekretær:

Gitte Lærkesen

SKAT

Emne

Direktionsmødet

18. november 2013

Beslutning/drøftelse

Jens Sørensen orienterede fra direktionsmødet, hvor punkterne bl.a. var:

•

Kompetencer og status for situationen – herunder de tilbagemeldinger, der

er kommet fra dagene 11. og 13. november 2013. Situationen ude på loka-

tionerne skal håndteres, og de funktionsledere, som har overtaget andre/nye

opgaver, skal have den nødvendige opbakning.

Det drøftes p.t., hvordan organisationerne melder ud omkring bl.a. støtte i

at finde nyt arbejde. Det kan dog kun ske, hvis de varslede medarbejdere

møder på arbejde og ikke sygemelder sig. Fokus skal holdes på fremtiden

og ikke på det trufne valg af hvem, der blev varslet. Der skal være stor op-

mærksomhed på de varslede, der møder op og ”laver støj” og/eller opfører

sig illoyalt. Dette også af hensyn til kolleger.

•

Ejendomsvurderingsområdet – Der skal findes ressourcer til at ”bygge” et

nyt ejendomssystem. Det drøftedes også hvor hurtigt, arbejdet kan sættes i

gang, og hvordan klagestrukturen skal være.

Målbilleder blev drøftet, og der kigges bl.a. på kompetencernes placering,

afhængighed af kunderne, eksisterende lejemål m.v. Der arbejdes videre

med det, og der offentliggøres foreløbig ikke noget materiale. Der er mange

borgmestre, der er meget interesseret i resultatet.

Kort orientering om kvartalsmødet, hvor Jens Sørensen havde orienteret om

status på EFI samt In- og Outsourcing.

Ansvarlig

Jens Sørensen

Underdirektører

Opfølgning og deadlines

Overordnet opfølgning i Inddrivelse.

Flere af underdirektørerne tager på

rundtur og holder personalemøder på

lokationerne for at orientere om KPI-

er m.v.

Jim sender sit materiale til Leder-

gruppen i Inddrivelse

De, der har meldt sig syge, skal be-

handles fuldstændig som ved almin-

delige sygemeldinger, altså nær kon-

takt med funktionslederen, og an-

modninger om mulighedserklæringer

skal foretages som vanligt.

Underdirektører

og funktionslede-

•

Ledergruppen i

Inddrivelse

Der blev efterspurgt en videnskabelig

undersøgelse af stordriftsfordele for

en virksomhed som SKAT. Hvornår

er lokationer henholdsvis for store

elle for små?

•

Side 1 af 5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6338

Emne

Beslutning/drøftelse

•

KPI-er og resultatkontrakter i fremtiden. SKAT får resultatkontrakter for

2014 inden jul 2013. Kirsten Otbo har godkendt en ændring af et punkt

vedrørende ministerbetjening i KPI-en.

Plan for budget 2014 og budgetmodel, også set i forhold til lønninger. Løn-

styring startes op i 2014 baseret på lønudgiften oktober 2013, forventet af-

gang samt effektiviseringer i 2014. Ved diskretionære afskedigelser, vil

lønsummen forblive uændret.

Program til fælles ledermøde i næste uge blev godkendt.

Ansvarlig

Opfølgning og deadlines

•

Kirsten Otbo

Ledergruppen i

Inddrivelse

Er i dialog om Budget 2014.

Skal være opmærksomme på forde-

lingen af lønsum på tværs.

•

Se desuden

Indblik.

Status på

Skattekontoen og EFI

Jens Sørensen orienterede fra møder siden sidst, hvor bl.a. flg. har været drøftet:

•

Den udleverede EFI Hovedtidsplan blev drøftet.

Der ønskes meget snart at igangsætte rykkerkørsler, selvom kontoen ikke er

retvisende. De nye fordringer kan dog søges ud på de personer, der ikke har

gammel gæld. De kunne rykkes.

Næste step er at søge dem ud, hvor der er tale om fortrinsberettigede krav.

De kan have tidligere krav.

Betalingsevneberegneren virker ikke endnu, men når det sker, skal der til-

bydes betalingsordninger i EFI. Der skal kunne laves kulance-aftaler.

Skattekontoen – drøftes også under pkt. 11.

Jens Sørensen orienterede om, at skattekontoen efter planen overdrages til

systemejer den 31. december 2013. Der er dog nogle elementære ting som

f.eks. filhåndtering og renteberegninger, der fortsat mangler. Det skal i så

fald tydeliggøres fuldstændigt ved overdragelsen.

Jens Sørensen

Planche blev udleveret.

Jens Sørensen

Der skal lægges et meget stort pres

på, at der snart gennemføres rykker-

kørsler.

Jens Sørensen mødes med Jørgen

Rasmussen, Thomas Kraul og Annet-

te Høve i næste uge for at drøfte

oplevelserne med EFI.

•

Produktionsgruppen

Kirsten Otbo orienterede fra møder, hvor bl.a. flg. har været drøftet:

•

Fortrinsberettigede krav. Advokater har været bedt om at stoppe alle

tvangsauktioner, men nu skal der igangsættes tvangsauktioner for de for-

Jørgen Rasmus-

sen

Side 2 af 5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6339

Emne

Beslutning/drøftelse

trinsberettigede 5- 6.000 krav, før fortrinsretten forælder. De nye kan ud-

skydes til januar 2014.

Forældede fordringer, som der ikke er taget stilling til (eks. SAP-krav).

Rykkere fra DMR er ved at komme i gang, så de udsendes i portioner.

Ressourceopgørelse for april-oktober er modtaget. Der følges op på det.

Oprydningsmanøvren har været drøftet.

Drøftelse af web-mødet og fordelingen af opgaver. Det har været en god

måde at gøre det på.

Anmeldt revision i § 38 regnskabet. Helle Hemmingsen skriver til Intern

Revision, at de ikke skal indhente oplysninger direkte fra medarbejdere.

Status i EFI og planlægningen.

Forældelse for 2. kvartal 2014 startes snart op.

Rigsrevisionen er på besøg og undersøger både Skattekontoen og EFI.

Notatet om Nudging er modtaget og drøftet.

Ansvarlig

Opfølgning og deadlines

•

Aktuelt til/fra

HR Partnere

Kompetenceudvik-

ling

Sygefravær

Retningslinjer om

retssikkerhed, kom-

munikation og an-

svarsfordeling

Snitflader i ny struk-

tur

Det blev besluttet, at Ledergruppen i Inddrivelse drøfter det med deres respektive

funktionsledere/kontorchefer, og beder dem om at tage det med på kontor- og drifts-

enhedsmøder. Der må gerne kobles til værdierne og anvendes brugbare eksempler

fra SKAT ved fremlæggelserne.

Ledergruppen i

Inddrivelse

Videreformidlingen sættes i værk i

Inddrivelse.

Ledergruppen i Inddrivelse drøftede snitflader i ny struktur vedrørende disse fire

emner

•

Udbytteskat forbliver i Betaling og Regnskab.

Klager og indsigelsessager – over kravets eksistens på (SKAT) fordrings-

haversiden overgår til Betaling og Regnskab.

Kirsten Otbo

Beslutninger under alle fire bullets

sendes samlet den 30. november

2013 til

[email protected].

Side 3 af 5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6340

Emne

Beslutning/drøftelse

•

Attestationer kan løses flere steder, da der er flere typer. Stordrift bør dog

etableres.

Beskrivelser af snitflader vedrørende Afregningsprocessen.

Ansvarlig

René Frahm

Jørgensen

Kirsten Otbo

Opfølgning og deadlines

Kontakter Karin Bergen/Bente Bill

om det.

Udarbejdes.

Laver en ”baglænsberegning” for at

finde frem til en tidsplan og følger op

på det.

Over- og merarbejde,

fortsat fra sidste mø-

Pressehenvendelser

og ministersager

Eventuelt

Det drejer sig om ca. 5.300 timer =1.325.000 kr. (beregning med gennemsnitsløn).

Projektmedarbejderne skal prioriteres først og udbetalingerne bør kunne ske inden

jul.

- Sagen med de 2 mia. kr. i henstandsbeløb, der ikke var medregnet.

- Eftergivelse af studiegæld – journalisten har fået et link m.v.

Adgang til EFI

Jens Sørensen har fået henvendelse fra Karin Bergen med ønske om se-adgang.

Holdning til medarbejdere, der er varslet til fyring

Se pkt. 1.

René Frahm

Jørgensen

Sender mail til Karin Bergen og

Richard Hanlov med c.c. til Helle

Hemmingsen.

Ydelsesmåling i forhold til styringskontoret

Jim Sørensen har bedt om et møde, da KPI-erne er ændret i sidste øjeblik.

Jim Sørensen

Mødes med Styringskontoret.

10.

Opfølgningslisten

11.

Skattekonto-projektet

v/Charlotte Kirk

Charlotte Kirk orienterede om skattekonto-projektet og udfordringen ved ikke at

være dagligt tilknyttet til ledelsen. Fremover vil CK jævnligt deltage på møderne i

Ledergruppen i Inddrivelse.

Orientering om, at der p.t. arbejdes i tre spor

1. Almindelig drift (angivelser, indbetalinger og udbetalinger m.v.).

Sammenhængskraften til EFI er en udfordring, men det kører nu. Det kører

endda meget hurtigt, så det giver nogle driftsudfordringer. Fordringshaver-

rykkere har ikke været kørt endnu, og der ligger nok ca. 70.000.

Visiteret tidsbestilling

Der er kommet et ønske om at kunne udlevere flyers om det til kunder, der henven-

der sig. Det godkendes.

Jim Sørensen

Giver besked til spørgeren.

Planen er, at det er fuldt idriftsat

inden jul.

Charlotte Kirk

Skal undersøge, hvornår sidste ryk-

Side 4 af 5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6341

Emne

Beslutning/drøftelse

Rykkere køres ikke som følge af, at rentespørgsmålet er uafklaret, og at der

kan være indbetalinger, der ikke er kommet over fra EFI.

Virksomhedernes gældsposter er måske ikke ajour, men kontoen er OK.

Når der startes med rykkere, skal det ske i ”klumper”, og det skal koordine-

res med Kundeservice m.fl.

Afstemning er nu forankret ude i forretningen og det fungerer. Kontrollerne

skal dog sikres.

Idriftsættelse af de manglende processer.

Projektleverancer, der ikke er leveret endnu fra CSC, herunder dokumenta-

tion og de sidste tekniske detaljer.

Ansvarlig

Opfølgning og deadlines

kerkørsel har været og sende svaret

til Ledergruppen i Inddrivelse.

Beslutning om udmeldinger fra dagens møde:

•

Retningslinjerne jfr. pkt. 5.

12.

Kommunikation fra

mødet

Maria Elisabeth

Nielsen

Side 5 af 5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6342

Beslutningsprotokol for Ledergruppen i Inddrivelses møde den 16. januar 2013

FORTROLIGE punkter er markeret med lysegrå

Deltagere:

Jens Sørensen, Kirsten Otbo, Jim Sørensen, Søren Vigilius Christensen, Jørgen Rasmussen og René Frahm Jørgensen

Øvrige deltagere:

Produktionsgruppen (bortset fra Liselotte Beenfeldt Stier), Steen Kaj Kirkegaard og Karin Christa Jaller.

Sekretær:

Gitte Lærkesen

SKAT

Emne

Teknisk gennemgang

af restancestatistik-

ken

Beslutning/drøftelse

Preben Bialas orienterede om redegørelse og plancher til mødet 23. januar 2014

Redegørelsen (Offentlige restancer

–

status pr. oktober 2013) er ikke sendt til SAU

endnu, men ligger til behandling i departementet. Det er derfor begrænset, hvad der

kan foretages af rettelser. Under gennemgangen blev der givet diverse input til frem-

læggelsen/den tekniske gennemgang i Skatte- og Afgiftsudvalget.

Ansvarlig

Mødedeltagerne

under dette punkt

Opfølgning og deadlines

Notatet er kun til egen orientering for

deltagerne i dagens møde.



Motorafgifter i SAP

Preben Bialas

Følger op på spørgsmål om inddri-

velse af motorafgifter

Jens Sørensen orienterede om, at plancherne d.d. ses igennem af Jesper Rønnow

Simonsen.

EFI-projektet

Helle Hemmingsen orienterede under denne del af mødet om, at der vil ske en om-

organisering af EFI-projektet. Ledelsen af implementeringsdelen overtages af Su-

sanne Nüchel Lawaetz (drift) og Jacob Teudt Jørgensen (udvikling). HH er for frem-

tiden fuld tid på sit job som kontorchef i Betaling og Inddrivelse



Analyse, Plan-

lægning og Styring.

Aktuelt til/fra

HR Partnere

Sygefravær

Konklusioner



Sygefraværet skal påvirkes alle steder i forretningsområdet på trods af stor

variation i de forskellige afdelinger. Kun på den måde kan det samlede mål

nås.



Mål for sygefraværet i Inddrivelse skal følge statens gennemsnit, men der

indsættes delmål 30. juni 2014, 31. december 2014, 30. juni 2015 og ende-

HR Partnerne

Notaterne om håndtering af sygefra-

vær i Inddrivelse og fælles proces i

Inddrivelse samt diagram rettes i

forhold til drøftelserne og sendes

direkte ud til Ledergruppen i Inddri-

velse med c.c. til Gitte Lærkesen.

Mål for sygefravær og håndtering heraf i Inddrivelse blev drøftet ud fra materialet

fra HR Partnerne og Karin Christa Jaller omdelte skema (som nu indeholdt hele

diagrammet med processen for lederens opgaver ved håndtering af sygefravær).

Helle Hemming-

sen

Gitte Lærkesen

Sygefravær drøftes igen på næste

møde den 23. januar 2014.

Side 1 af 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6343

Emne

Beslutning/drøftelse

ligt mål (statens) skal være nået 31. december 2015. Afdelingernes diffe-

rentierede mål skal indarbejdes

–

f.eks. har Personrestancer et mål for 2014

på 6,0 og Fogeder et mål for 2014 på 4,0.

Der skal laves en sygefraværsopgørelse

med ”skyggemål”, hvor de af-

skedsvarslede indgår.

Proces for fleksjobbere skal tilrettelægges.

Opfølgning på sygefraværet vil indgå i de månedlige statussamtaler mellem

Jens Sørensen og underdirektørerne.

Ansvarlig

Opfølgning og deadlines



Jens Sørensen

HR Partnerne skal udarbejde skema

til brug ved statussamtalerne.

Kommunikation om sygefraværet skal ske således efter beslutninger på næste møde:

Jens Sørensen

formændene 

SU-Inddrivelse



funktionslederne.

Kompetencestrategi

Arbejdsgruppen for proces og værktøjer m.v. v/Tom Axlev har anmodet om et med-

lem fra Ledergruppen i Inddrivelse til referencegruppen. Der er i forvejen en ledel-

sesrepræsentant i gruppen (funktionsleder Kim Tolstrup fra Indsats).

Skrivning af masteropgaver

Forskellige muligheder for orlov/tjenestefrihed i forbindelse hermed blev drøftet, og

det blev besluttet, at der gives max. 2 ugers fri med fuld løn, og at der skal/kan søges

om SVU-midler i denne forbindelse (udgør 80 % af dagpengesats). Medarbejdere

kan også vælge at søge orlov uden løn (og eventuelt modtage dagpenge i perioden).

Det vigtigste er dog, om medarbejderen kan undværes, så det skal altid vurderes, om

det er passende i forhold til arbejdsopgaverne.

NB.: Emnet er på direktionens dagsorden den 22. januar 2014.

Arbejdstid

Specialkonsulenters m.fl. over- eller merarbejde drøftes på næste møde.

Karin Christa Jaller skal på et kommende møde orientere generelt om, hvad de nye

arbejdstidsaftaler betyder for Inddrivelse.

SU-K

Der er møde den 6. februar 2014 og emner er velkomne (sendes til Karin Christa

Brug for overordene rammer og regler for langtidssyge m.fl.?

Det vil være OK med en overordnet holdning.

Den beskrevne proces for håndtering af sygefravær tager højde for hvad der kan

stilles op med langtidssyge.

Jim Sørensen

SU-K formanden blev valgt.

Ledergruppen i

Inddrivelse

Anmodninger vurderes fra sag til

sag.

Gitte Lærkesen

Karin Christa

Jaller

Ledergruppen i

På næste dagsorden.

Snarest

Side 2 af 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6344

Emne

Direktionsmødet

15. januar 2013

Beslutning/drøftelse

Jaller)

Ansvarlig

Inddrivelse

Jens Sørensen

Opfølgning og deadlines

Jens Sørensen orienterede fra direktionsmødet, hvor punkterne bl.a. var:



Strategi, herunder de interviewrunder, der har været. Spørgeskema til un-

derdirektører og funktionsledere/kontorchefer udsendes i indeværende uge.

Målbilleder

Styringsmodel og mødestruktur.

Fordeling af lønsum, herunder betaling af over- og merarbejde.

- Rekrutteringsdelen i forhold til de indmeldte ønsker om stillingsbesættel-

ser. Inddrivelse har behov for rekruttering til Betaling og Inddrivelse.

Elevrekruttering blev godkendt og processen sættes i gang.

Opfølgning på APV og MTU. Kommentarer systematiseres p.t.

Procesejerskab for Betalingsprocesser blev godkendt.

Kommunikation med ikke-dansk-talende kunder. Notat om dette samt etab-

lering af referencegrupper blev drøftet.

Overordnet opfølgning i Inddrivelse.

Jens Sørensen

Booker møder med alle underdirek-

tører omkring forventninger m.v. til

2014.



Jens Sørensen

Repræsentant fra Ledergruppen i

Inddrivelse i referencegruppen er

Kirsten Otbo.

Se desuden

Indblik.

Status på

Skattekontoen og EFI

Jens Sørensen orienterede fra møder siden sidst, hvor bl.a. flg. har været drøftet:



Status på renteberegning (stor ros til René Frahm Jørgensen og medarb.).

De manuelle opgaver, der nu skal løses vedrørende virksomheder med ren-

tebeløb under 50 kr., skal gennemføres (350.000 kr. i alt).

Der mangler den såkaldte underretningsdel mellem EFI og SKO, som er en

forudsætning for at få det retvisende billede, før rykkerkørslen kan sættes i

værk. Der skal prioriteres mellem at sætte nye ting i gang eller rydde op.

Nu kører ”Betalingsberegneren”, men den it-mæssige

status følger ikke

selve udviklingen.

Jens Sørensen har aftalt med Jan Topp, at IT skal ud på besøg i ”marken”

med henblik på afdækning af oplevet lang ventetid.

René Frahm

Jørgensen

Iværksættes/gennemgås.

Jens Sørensen.

Kommende Status fra Kristian

Vengsgaard sendes videre til under-

direktørerne (kun til eget brug).

Der skal findes 3 steder, hvor IT kan

komme på besøg og se på funktiona-

litet i EFI + SKO.

René Frahm

Jørgensen og Jim

Sørensen

Side 3 af 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6345

Emne

Produktionsgruppen

Beslutning/drøftelse

Kirsten Otbo orienterede fra møder, hvor bl.a. flg. har været drøftet:



Betalingsaftaler

–

der er en udbygning af processerne i gang. Der kan laves

aftaler både på FF´ere og taksationer (Liselotte Beenfeldt Stier kan kontak-

tes m. evt. bidrag).

Regnskabsafslutningen er fortsat i gang og afskrivninger skal afdækkes.

Fogedbøger findes stadig fysisk på alle skattecentre, men nu registreres de.

Status på EFI.

Forældelsesopgaven og fordelingen/håndteringen af den.

Post, der kommer ind flere gange.

KL referencegruppen og andre igangsatte grupper.

Kvartalsrapport om revisionsrapporter.

Interne kontroller for 4. kvartal 2013.

Ydelser (gældserkendelser m.v.) skal afklares.

Ansvarlig

Opfølgning og deadlines

Overdragelse fra EFI-

projekt til drift

Indledende drøftelser med Helle Hemmingsen om leverancer fra kontoret. HHs

kontor skal tage sig af leverancer af talmateriale for hele forretningen. Medarbejder-

ne skal have tæt kontakt med driftsenhederne. Driftsledelse bør foregå i et samspil

mellem kontoret og driftsenhederne. Der er ikke tale om, at der oprettes et eget sty-

ringskontor.

Gevinstrealisering

Helle Hemmingsen, Thomas Høgh Olesen og Stefan Dippmann deltog under punk-

tet og gennemgik plancher m.v. Der er efter udsendelse af materialet foretaget rettel-

ser som følge af spørgsmål om økonomi. Forslag til enkle driftsopgaver, der kan

løses uden for Inddrivelse er bl.a. tilføjet planchesættet.

Kommentarer under drøftelserne indarbejdes i materialet. Materialet sendes til Di-

rektionen til brug ved mødet 22. januar 2014.

Thomas H.O.

Sendes til direktionssekretariatet

straks efter mødet.

Fortrinsberettigede

krav

EFI håndterer kravene på almindelig måde fremover, så de lempeligere indsatser

prøves først. Jens Sørensen har aftalt det med kommunerne og lovet, at der følges

nøje op på udviklingen i restancerne. Processen beskrives i kundegruppen om pro-

Krav og forventninger til HHs kontor skal afklares

–

evt. ved en workshop med

Ledergruppen i Inddrivelse.



Kirsten Otbo

Der nedsættes en gruppe til at se på

det.

Kirsten Otbo

Workshop skal afholdes.

Kirsten Otbo

Det skal kommunikeres ud hurtigst

Side 4 af 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6346

Emne

Beslutning/drøftelse

cesser.

Ansvarlig

Opfølgning og deadlines

muligt. Underdirektørerne



funkti-

onslederne skal sikre kommunikatio-

nen.

Status på revisions-

rapporter i Inddrivel-

Der vil blive fulgt op på respektive igangværende revisioner under Jens Sørensens

møder med underdirektørerne fremover.

Handleplanerne bliver fremover lagt på SharePoint som pdf´er, men ikke sendt ud

med dagsordenen til møderne i Ledergruppen i Inddrivelse.

Status på revisionsrapporter skal behandles i Ledergruppen i Inddrivelse fremover.

Jens Sørensen

Gitte Lærkesen

René Frahm

Jørgensen og

Iben von Hallas

Alle

Tager det med på statusmøderne.

Modtager pdf fra Iben von Hallas og

lægger dem på SharePoint.

Sikrer, at Gitte Lærkesen får materia-

let hvert kvartal.

10.

Intern kvalitetssikring

4. kvartal 2013

11.

Pressehenvendelser

og ministersager

12.

Eventuelt

Status blev taget til efterretning, og der skal følges op på handleplanerne.

De nævnte kontroller gennemføres og underdirektørerne følger op på det.

Sætter interne kontroller i gang.



Afsoning (håndteres af Jim Sørensen).

Presseberedskab på S-løn.

Medarbejdere, der gerne vil flytte forretningsområde

Kan p.t. ikke lade sig gøre, men der kommer snart noget på intranettet om det, når

lønsumsfordeling er besluttet. De må afvente stillingsopslag. Internt i Inddrivelse

kan der foregå lån mellem afdelingerne.

Processer

Der efterspørges beskrivelser af ensartede processer.

Risikostyring

Det overordnede risikostyringssystem i SKAT er nedlagt og risikostyring foregår

løbende i Ledergruppen i Inddrivelse. Liste over opprioriterede opgaver er sendt til

controller i forbindelse med rigsrevisionens undersøgelse.

Møder i 2014

Der bliver en del ændringer i møderne i 2014 og nogle emner henføres fremover til

Web-møder, bl.a. orientering fra direktionsmøder og status på EFI og SKO.

Jens Sørensen

v/Gitte Lærkesen

Bookes snarest.

Underdirektører-

Kirsten Otbo

Aftaler indbyrdes og med Jens Sø-

rensen

Undersøger status hos Preben Bialas.

Skabelonerne skal være til rådighed

for funktionslederne.

Side 5 af 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6347

Emne

13.

Punkter til fremtidige

Web-møder

Beslutning/drøftelse

Fremover vil flere punkter blive drøftet på Web-møderne, herunder orientering fra

direktionsmøder og status på EFI og SKO samt diverse andre.

Vurdering af dagens dagsorden

Hvilke punkter kunne have været behandlet på Web-møder?:



Intern kvalitetssikring.



Status på intern kvalitetssikring.

Ansvarlig

Gitte Lærkesen

Opfølgning og deadlines

”Bordet rundt” skal indgå i de frem-

tidige fysiske møder med start på

næste dagsorden.

14.

Opfølgningslisten

15.

Kommunikation fra

mødet

Gitte Lærkesen

Listen ajourføres til næste fysiske

møde.

Meddeles til Charlotte Skovgaard.

Beslutning om udmeldinger fra dagens møde:



Status på skattekontoen og EFI (hvad er der gjort)



Udlægsmodulet



Produktionsgruppen



De fortrinsberettigede krav



Intern kvalitetssikring (sikre læring)

Gitte Lærkesen

Side 6 af 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6348

SKAT

Dagsorden

J.nr. 15‐2272369

Direktionsmøde den 12. august 2015

Mødet holdes i lokale 3301, kl. 9.00 – 12.00

Mødeleder er: Jesper Rønnow Simonsen

Afbud fra: Jonatan Schloss

Dagsorden

Dagsordens‐

punkt

Emne

Direktions‐

medlem

Status på regeringsgrund‐

lag og kongelig resolution

Rigsrevisionens plan for

løbende årsrevision i 2.

halvår 2015

Revision af årsafslutnings‐

processen for § 9 regnska‐

bet

Revision af § 38 – SKATs

debitorforvaltning

Fælles ledermøde 20. au‐

gust 2015

Aktuelle sager

Foreløbig dagsorden til

direktionsmødet den 19.

august 2015

Eventuelt

JRS

Alle

Materiale

Forventet

tidsforbrug

45 min

1. Forblad

2. Notat

1. Forblad

2. Rigsrevisionens brev

15 min

1. Forblad

2. Revisionsrapport

10 min

1. Forblad

2. Revisionsrapport

1. Forblad

2. Dagsorden

10 min

90 min

1. Foreløbig dagsorden

Side 1 af 1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6349

Beslutningsreferat fra direktionsmøde den 12. august 2015

Deltagere:

Afbud:

Emne

Status på

Regeringsgrundlag og

kongelig resolution

Jesper Rønnow Simonsen, Karsten Juncher, Winnie Jensen, Jim Sørensen,

Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker og

Birgitte Sanggård Madsen (referent).

Jonatan Schloss.

Bemærkninger

Direktionen drøftede status på

Regeringsgrundlag og

Kongelig

Resolution af 28. juni 2015,

der

beskriver ressortændringerne, dvs.

ændringerne i ministeriernes

sagsområder.

Se i øvrigt

Kort Nyt

om nye

ansvarsområder til Kundeservice.

Rigsrevisionens plan

for løbende årsrevision

i 2. halvår 2015

Ansvarlig

Opfølgning og

deadlines

Rigsrevisionen har orienteret

SKAT om de planlagte løbende

revisioner i 2. halvår 2015.

De løbende revisioner skal vurdere

om forretningsgange og interne

kontroller understøtter, at

regnskabet bliver rigtigt, og at

dispositioner er i

overensstemmelse med bevillinger,

love og regler.

Vurderingen er, at kontrolmiljøet

ved gennemførsel af

årsafslutningsprocessen for § 9 er

på et ’ikke tilfredsstillende niveau’.

Direktionen godkendte, at

direktøren for Økonomi følger op

på handleplanen.

SIR har revideret SKATs

debitorforvaltning.

Økonomisk Koordinering

tager kontakt til de

relevante

forretningsområder.

Direktionen tog orienteringen til

efterretning.

Revision af

SIR har revideret

årsafslutningsprocessen årsafslutningsprocessen for § 9

for § 9 regnskabet

regnskabet.

Direktionen orienteres om

fremdrift på den

kvartalsvise opfølgning på

SIRs rapporter.

Revision af § 38 –

SKATs

debitorforvaltning

Direktionen orienteres om

fremdrift på den

kvartalsvise opfølgning på

SIRs rapporter.

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6350

Vurderingen er, at processerne

vedrørende SKATs

debitorforvaltning er på et ’ikke

helt tilfredsstillende niveau’.

Direktionen godkendte, at

direktøren for Inddrivelse følger

op på handleplanen.

Direktionen godkendte emnerne til

fælles ledermøde den 20. august

2015.

På dagsordenen er blandt andet en

præsentation af den nye

segmenteringsmodel, hvor

kunderne opdeles i 6

borgersegmenter og 4

virksomhedssegmenter alt efter

deres behov i forhold til SKAT, og

hvordan de oplever, at vi

imødekommer dem.

Desuden kommer Jesper Outzen

fra Make Work Meaningful og

fortæller om det at skabe mening

på arbejdet.

Fælles ledermøde den

20. august 2015

JRS

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6351

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Birgitte Sanggård Madsen

Jan Topp Rasmussen; Jens Sørensen; Jesper Rønnow Simonsen; Jim Sørensen; Jonatan Schloss; Karsten

Juncher; Winnie Jensen; Anne Munksgaard; Annette Olesen; Claus Middelboe Andersen; Hans From; Henrik

Vagner; Ingeborg Gade; Jan Lund; John Ladefoged; Johnny Schaadt Hansen; Jørgen Rasmussen; Karin

Bergen; Kim Bak; Kim Saastamoinen-Jakobsen; Kirsten Otbo; Lars Jepsen; Lisbeth Rasmussen; Louise

Sparf-Bruun; Orla K Riishede; Per Jacobsen; Preben Buchholtz Hansen; Preben Kristiansen; René Frahm

Jørgensen; Richard Madsbjerg Hanlov; Sanne Kjær; Søren Buus; Søren Ilsøe Overgaard; Søren Vigilius

Christensen

Anne Sophie Springborg Stricker; Helle Schøne; Jakob Østerbye; Jørgen Kromann Jørgensen; Birgitte

Sanggård Madsen

Resumé fra direktionsmødet den 12. august 2015

13. august 2015 09:09:16

Kære alle

Hermed resume fra direktionsmødet den 12. august 2015.

Ad 1. Status på Regeringsgrundlag og Kongelig resolution:

•

Direktionen tog status på Regeringsgrundlag og Kongelig resolution til efterretning.

Ad 2. Rigsrevisionens plan for løbende årsrevision i 2. halvår 2015:

•

Rigsrevisionen har med brev af 24. juni 2015 orienteret om de planlagte løbende

revisioner i 2. halvår af 2015.

•

Der er tale om relativt mange revisioner i forhold til tidligere år.

•

De løbende revisioner indgår i Rigsrevisionens beretning om revision af statsregnskabet

for 2015.

•

Økonomisk Koordinering tager kontakt til forretningsområderne mhp. at koordinere den

konkrete gennemførsel af revisionerne.

•

Direktionen tog orienteringen til efterretning, og Jesper pointerede, at det altid er

vigtigt, at Rigsrevisionens undersøgelser prioriteres, og at proces og dokumentation er i

orden.

Ad 3. Revision af årsafslutningsprocessen for § 9 regnskabet:

•

SIR har revideret årsafslutningsprocessen for § 9 regnskabet.

•

SIRs samlede vurdering af kontrolmiljøet ved gennemførsel af processen er på et ’ ikke

tilfredsstillende niveau’.

•

Direktionen godkendte, at Direktøren for Økonomi følger op på de udarbejdede

handleplaner.

Ad 4. Revision af §38 – SKATs debitorforvaltning:

•

SIR har revideret SKATs debitorforvaltning.

•

SIRs samlede vurdering er, at processerne vedr. SKATs debitorforvaltning er på et ’ikke

helt tilfredsstillende niveau’.

•

Direktionen godkendte, at Direktøren for Inddrivelse følger op på de udarbejdede

handleplaner.

Ad 5. Fælles ledermøde den 20. august 2015:

•

Direktionen godkendte emnerne for næste fælles ledermøde.

•

På dagsordenen er segmenteringsmodel og et eksternt foredrag om at skabe mening på

arbejdet.

Ad 6. Aktuelle sager:

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6352

•

Med venlig hilsen

Birgitte

Med venlig hilsen

Birgitte Sanggård Madsen

<image002.jpg>

HR og Stab

Direktionssekretariat

Østbanegade 123, 2100 København Ø

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 37 09 90

FFL16 forslag fremsættes i august for at opfylde formelle regler, og det offentliggøres

kun elektronisk. Det egentlige forslag kommer til oktober.

Jesper fortalte, at han er ved at have en programskitse klar til seminaret for direktion og

underdirektører i oktober. Implementering af strategien kommer til at fylde meget i

programmet. Programskitsen drøftes på næste direktionsmøde.

Direktionen drøftede, om SKAT næste år skal deltage i Folkemødet. Der var enighed om,

at SKAT som udgangspunkt ikke deltager med stand/telt, men at den enkelte

direktør/underdirektør eventuelt kan sige ja til at stille op til debat, alt afhængigt af

emnet. Baggrunden for den beslutning er, at der i år blev brugt mange ressourcer og

penge på planlægningen af SKAT deltagelse, som efterfølgende blev aflyst.

Winnie fortalte, at personalepolitikken er på vej ud sammen med en Indbliksartikel og

information til lederne på sharepoint. Lederevalueringen er også på vej.

Direktionen drøftede behov for forankringspersoner på adresserne. Et ønske, som

Jesper hører igen og igen på sine skattecenterbesøg. Der var enighed om, at behovet i

første omgang skal søges dækket via lokale ledernetværk. De første 5 ledernetværk

startes op som piloter i løbet af efteråret.

Jan fortalte, at mobil moms app’en nu overgår til drift. Meldingen er, at det kører.

Jan sagde endvidere, at han har bedt HR om statistik på de medarbejdere i IT, der er

mest til stede. Det skal bruges som ny indgangsvinkle til dialogen med ledere og

medarbejdere om sygefravær.

Jens orienterede om, at Inddrivelse kører et forsøg på lederfronten, hvor alle

funktionsledere i fogeder får en ny enhed i en måned. Det er nøje udvalgt, hvor den

enkelte funktionsleder rykker hen. Forsøget evalueres efterfølgende.

Karsten fortalte, at en række kontorchefer i Økonomi har byttet plads. Natascha Dexter

er på orlov. Majken Elbrandt er blevet KC for Effektivisering, Mikkel Dirks er blevet KC for

Budget og Styring, og Michael Svendsen er blevet fungerende KC for Produktionsstyring

II.

Jim orienterede om, at kontrolaktivitetsplanen bliver forelagt direktionen til indledende

drøftelse på et af de kommende møder i direktionen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6353

SKAT

Dagsorden

J.nr. 15‐2323941

Direktionsmøde den 19. august 2015

Mødet holdes i lokale 3301, kl. 9.00 – 12.00

Mødeleder er: Jesper Rønnow Simonsen

Dagsorden

Dagsordens‐

punkt

Emne

Direktions‐

medlem

JoS

Evaluering af årsopgørel‐

sen for 2014

John Ladefoged deltager

under punktet via Lync

Implementering af Per‐

formance Management i

SKAT

Henrik Vagner deltager

under punktet

Seminar for underdirektø‐

rer den 5.‐ 6. oktober

Status på arbejdet i ar‐

bejdsgruppen Digitale

Regnskaber

SKATs bidrag til Koncern‐

opfølgning efter 2. kvartal

2015

RRs undersøgelse om reali‐

sering af gevinsterne ved

Digital Post

JRS

JoS

Materiale

Forventet

tidsforbrug

30 min

1. Forblad

2. Rapport

1. Forblad

2. Notat

30 min

Intet materiale

15 min

1. Forblad

2. Notat

15 min

1. Forblad

2. Notat

3. Bilag 1

1. Forblad

2. RRs åbningsbrev

15 min

5 min

Side 1 af 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6354

Aktuelle sager

Ministersagsliste

Foreløbig dagsorden til

direktionsmødet den 26.

august 2015

Eventuelt

Alle

1. Ministersagsliste

1. Foreløbig dagsorden

70 min

10.

Alle

Side 2 af 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6355

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Jørgen Kromann Jørgensen

Anne Munksgaard; Annette Olesen; Claus Middelboe Andersen; Hans From; Henrik Vagner; Ingeborg Gade;

Jan Lund; John Ladefoged; Johnny Schaadt Hansen; Jørgen Rasmussen; Karin Bergen; Kim Bak; Kim

Saastamoinen-Jakobsen; Kirsten Otbo; Lars Jepsen; Lisbeth Rasmussen; Louise Sparf-Bruun; Orla K

Riishede; Per Jacobsen; Preben Buchholtz Hansen; Preben Kristiansen; René Frahm Jørgensen; Richard

Madsbjerg Hanlov; Sanne Kjær; Søren Buus; Søren Ilsøe Overgaard; Søren Vigilius Christensen; Jan Topp

Rasmussen; Jens Sørensen; Jesper Rønnow Simonsen; Jim Sørensen; Jonatan Schloss; Karsten Juncher;

Winnie Jensen

Anne Sophie Springborg Stricker; Jakob Østerbye; Birgitte Sanggård Madsen

Resume fra direktionsmøde den 19. august 2015

19. august 2015 15:08:46

Kære alle

Her er resume fra dagens direktionsmøde. Jim havde meldt afbud.

Ad 1. Evaluering af årsopgørelsen for 2014:

•

John Ladefoged deltog under punktet via Lync.

•

En række af læringspunkterne fra evalueringen blev drøftet med hovedvægt på

organisering og bemanding. Det er blandt andet erfaringen, at det er en selvstændig

disciplin at foretage rekruttering af interne vikarer, og at der bør sikres støtte til

personalelederne i den forbindelse.

•

Det er forventningen, at tendenserne fra årsopgørelsen 2014 – blandt andet i form af

øget efterspørgsel efter vejledning - vil fortsætte næste år. Direktionen vil på et

kommende møde drøfte ambitionsniveauet i forhold til telefonbetjeningen – herunder i

peakperioden omkring årsopgørelsen.

Ad 2. Implementering af Performance Management i SKAT:

•

Direktionen godkendte Performance Management som en ramme, hvor ledere og

medarbejdere løbende drøfter performance.

•

Konceptet for performancesamtalerne forventes at blive bredt formuleret, så det kan

understøtte diversiteten af ledelsesopgaver i organisationen. Det blev fremhævet, at

konceptet bør være enkelt, og samtalerne gennemgående bør have fokus på motivation,

retning og potentiale.

•

Processen tilrettelægges, så Performance Management integreres med det eksisterende

ledelsesudviklings- og styringssetup.

Ad 3. Seminar for underdirektører den 5. – 6. oktober 2015:

•

Punktet behandles i stedet på direktionsmøde den 26. august 2015.

Ad 4. Status på arbejdet i arbejdsgruppen Digitale Regnskaber:

•

Direktionen tog orienteringen til efterretning.

Ad 5. SKATs bidrag til Koncernopfølgning efter 2. kvartal 2015:

•

Direktionen tog orienteringen til efterretning.

Ad 6. RRs undersøgelse om realisering af gevinsterne ved Digital Post:

•

Direktionen tog orienteringen til efterretning. Digital post behandles som del af

projektporteføljen på kvartalsmøde den 30. september 2015.

Ad 7. Aktuelle sager:

•

Jesper orienterede fra besøg i skattecenteret i Århus fredag den 14. august.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6356

•

Der er god respons på dialog om udfordringerne omkring EFI og

ejendomsvurderingen

Medarbejderne efterspørger en ordning, hvor navngivne ledere - meget gerne på

direktør/underdirektørniveau - har ansvar for SKATs adresser. Det er tidligere

aftalt, at understøttelse af koordinering på adresserne i første omgang afprøves i

forbindelse med etablering af ledernetværk på udvalgte adresser. HR undersøger

videre, hvilke behov, der konkret ligger bag ønsket

Jesper har overtaget formandsposten i styregruppen for TAK-projektet. Det forventes, at

programmet med jævne mellemrum vil blive drøftet på direktionsmøder.

Mvh

Jørgen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6357

Beslutningsreferat fra direktionsmøde den 19. august 2015

Deltagere:

Ikke til stede:

Emne

Evaluering af

Årsopgørelsen

2014

Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan Schloss, Jens

Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker, Jørgen

Kromann Jørgensen (referent)

Jim Sørensen

Bemærkninger

Underdirektør John Ladefoged deltog under

punktet via Lync.

Forløbet omkring årsopgørelsen 2014 blev

evalueret, hovedkonklusionerne var:

•

Der er besvaret over en halv million

kald i peakperioden

•

Der har været åbent for vejledning

på de sociale medier

•

Når alle linjer til SKAT er optagede,

afvises kaldene. Der er blevet afvist

over 600.000 kald i peakperioden

•

Den gennemsnitlige ventetid var på

lige over ni minutter

•

67,5 % af kaldene blev straksafklaret

– dvs uden viderestilling

•

Den gennemsnitlige

kundetilfredshed var 3,89 ud af 5

•

Udfordringerne har været

koncentreret på sluserne for

værdipapirer og udland

•

Der blev introduceret ny

organisering og bemanding i

peakperioden med brug af eksterne

vikarer, interne vikarer og elever

Ansvarlig

JoS

Opfølgning og

deadlines

Direktionen drøfter

service- og

ambitionsniveau for

telefonbetjeningen.

Implementering

af performance

management i

SKAT

Det er forventningen, at udviklingen fra

årsopgørelsen 2013 til 2014 vil fortsætte

frem mod årsopgørelsen 2015. Det vil sige,

at der forventes en stigning af antallet af

kald, herunder kald til komplicerede områder

som værdipapirer og udland.

Underdirektør Henrik Vagner deltog under

punktet.

Direktionen drøftede, hvorledes

performance management implementeres i

SKAT med sammenhæng til

ledelsesgrundlaget og styringsmodellen.

HR udarbejder

revideret oplæg til et

direktionsmøde.

Side

24-08-2015

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6358

Seminar for

underdirektører

den 5. – 6.

september 2015

Status på

arbejdet i

arbejdsgruppen

Digitale

Redskaber

Punktet behandles på næste direktionsmøde.

JRS

Direktionen tog status på arbejdet i

arbejdsgruppen Digitale Regnskaber til

efterretning.

JoS

SKAT har været deltager i arbejdsgruppen,

som er forankret i Erhvervsstyrelsen

SKATs bidrag

Direktionen tog SKATs bidrag til

til Koncern-

Koncernopfølgning efter 2. kvartal 2015 til

opfølgning efter efterretning.

2. kvartal 2015

Rigsrevisionens Direktionen tog til efterretning, at

undersøgelse

Skatteministeriet/SKAT vil indgå i en

om realisering

tværministeriel undersøgelse ved

af gevinsterne

Rigsrevisionen af de forudsatte økonomiske

ved Digital Post gevinster med indførelse af Digital Post.

Side

24-08-2015

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6359

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Jens Sørensen

René Frahm Jørgensen

Re: Sagen

21. august 2015 06:10:27

fra nu og indtil 0640

Med venlig hilsen

Jens Sørensen

> Den 21/08/2015 kl. 05.42 skrev René Frahm Jørgensen <[email protected]>:

> Godmorgen Jens

> Der er arrangeret møde i Høje T. i dag, hvor procesejer, Kundeservice Erhverv og minimum Dorthe P. fra os

deltager

> Hvornår passer det dig at jeg ringer?

> Mvh René

>> Den 20/08/2015 kl. 22.37 skrev Jens Sørensen <[email protected]>:

>> Kære Rene

>> Har haft en lang snak med Jesper her i aften. Han er stærkt bekymret på en række områder.

>> specielt har vi drøftet det fremadrettede. Jeg har lovet at vi STRAKS tager fat på drøftelserne om en form for

midlertidig risikovurdering og kontrol.

>> Vi må lige vende det i morgen

>> Med venlig hilsen

>> Jens Sørensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

•

UKS Side 6360

l -

SKAT

Roller og ansvar

7. September 2015

Torben Schultz

God Processtyring i SKAT

Side 1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6361

SKAT

Problemstilling

GPS projektet har 2 store retssikkerhedsmæssige aktiviteter i pipelinen:

a: Etablering af end-to-end funktionen i organisationen primært

(centreret omkring Udvikling)

b: Etablering af en standard for implementering af love, procesændringer mv.

På den baggrund blev der på seneste styregruppemøde i GPS udtrykt ønske om at få præciseret

opgaver og ansvar mellem centrale procesejerafdelinger og de øvrige aktører i GPS herunder

produktionen. Der er især ønske om at få præciseret følgende:

Hvilke pligter har procesejerne i forhold til de øvrige aktører? (se slide 4)

Hvilket ansvar har end-to-end koordinatorerne som primært er placeret i Udvikling? (se slide 5)

Hvilket ansvar har end-to-end koordinatorerne i forbindelse med den nye ”standard for

implementering love, processer mv.”? (se slide 6)

Side 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6362

SKAT

Målbillede for processtyring

Jura

• Ansvarlig for at fortolke ny lovgivning og

komme med juridiske anbefalinger der

understøtter de løsninger forretningen har

behov for

• Sparre med procesejer om nye løsninger

og ny praksis i processer og systemer på

baggrund af ny

lovgivning/fortolkningsbidrag/fejl og

mangler

•

• Omsætter de forretningsmæssige krav til it-

systemerne

• Sparrer med procesejer om at omsætte de

forretningsmæssige krav til it

• Tager i samarbejde med procesejerne

initiativ til at planlægge test og

kvalitetssikring af it-løsningerne

• Deltager i it-forandringsprojekter

Ansvarlig for at digitale og manuelle ydelser

tilrettelægges efter et kundeperspektiv og leveres

korrekt og til tiden

Ansvarlig for at lovgivning og forbedringsinitiativer

omsættes til forretningsmæssige krav til it-

systemerne og at de funktionelle løsninger testes

Følger gennem målinger op på om hovedprocesserne

fungerer tilfredsstillende, herunder at ydelserne

matcher kundernes behov

Prioriterer, igangsætter og leder forbedringsinitiativer

bl.a. på basis af opfølgningen

Kunder

Procesejerne

Retssikkerhed

Side 3

Effektivitet

•

Produktion

• Ansvarlig for at udmønte processerne

(herunder retningslinjer/procedurer) og

leverer ydelserne

• Ansvarlig for at sikre procesefterlevelse,

træning og kommunikation af praksis

• Har pligt til at melde om problemer/

adfærdsændringer/udsving til procesejer

Kvalitet

•

Økonomi

• Ansvar for at opstille KPI efter procesejers

og produktionsafdelingers krav

• Bistår med data, udsøgninger og analyser til

monitorering og forbedring

• Leverer intern kvalitetssikring efter

procesejers krav

• Bistår med sparring om økonomi i

lovarbejdet

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6363

SKAT

Aktørernes væsentligste pligter

Pligter Jura

Kunder

Pligter Procesejerne

• lfbm. lovprocessen inddrages procesejer

i anvisning af løsninger på ny lovgivning

(typisk projekter) og eller fejl/ mangler

• Udarbejde løsningsorienterede

høringssvar til dep. på ny planlagt

lovgivning

• Deltage i ove,våg ning af korrekthed i

implementering af lovgivningen

Pligter IT

• Planlægge og gennemføre ændringer i

systemunderstøttelsen

• Pligt til at melde om fejl i det nuværende

it- set-up til procesejer

• Pligt til at sikre at systemerne afvikles

med en høj kvalitet og tilgængelighed

-----,-"'

;:::;.:

• Koordinere høringssvar til Jura

Udarbejde de forretningsmæssige krav

Gennemføre de funktionelle test (ud fra

usecase mv.)

• Ansvar for implementering af ny

lovgivning

r --:..-i:------

Inddrage jura løbende ved fejl og

mangler i processer og systemer

Drøfte løsninger på fejl og ændringsønsker

til it-understøttelsen med it.

i --------------------1-

_D_e_it_ag_e_ i _t-_fo_r_n_d_ri_n_s_p_r_j_e_t_e_r _ _ _ _ _ __,

o k

• Pligt til at udarbejde retningslinjer for

ydelserne

• Pligt til at levere et billede af de

overordnede kerneprocesser

Pligt til at levere forslag til løsninger på

systematiske fejl og mangler mhp.

prioritering og beslutning

• Udarbejde krav til intern kvalitetssikring

og KPI

• Opstille behov for data . statisttik og

analyser til brug for den faglige styring

af ydelser

Pligter Produktion

• Pligt til at stille krav til KPI , samt

beskrive arbejdsgange og standarder

• Pligt til at efterleve retningslinjerne for

hvordan vi producerer en yd else

sagsbehandlingstider for en afgørelse

og høringsfrister

• Pligt til løbende at involvere

procesejerne i fejl , variation, forsinkelser

mv.

Pligter Økonomi

Retssikkerhed

• Pligt til at melde om

problemer/ ændringer

jf.

styringsmodellen (KPI)

• Levere information om status for intern

kvalitetssi kring og nye (forandring s-

)projekter på vej

• Pligt til at levere data og udsøgninger til

brug for monitorering af processerne

Side 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6364

SKAT

NÆRMERE BESKRIVELSE AF ROLLER OG ANSVAR FOR PROCESEJERE OG ”END-TO-END”-

KOORDINATORER

”END-TO-END”- KOORDINATOR

Ansvarlig for at kortlægge og have

fokus på den samlede kunderejse

på tværs af organisering, ydelser

og aktører og

løse eller eskalere

kunderettede tværgående

problemstillinger.

YDELSESANSVARLIG

PROCESEJER

Ansvarlig for at digitale og

manuelle ydelser tilrettelægges

efter et kundeperspektiv og leveres

korrekt og til tiden.

Procesejer har konkret fokus på

at der

opsættes mål og foretages

målinger

på de mest kritiske kon-

taktpunkter.

Initiativpligt

til at ind-

drage den ”end-to-end”-ansvarlige

koordinator ved beslutninger og

handlinger, som påvirker øvrige

ydelser.

i ___ i

”END-TO-END”- KOORDINATOR

Ansvarlig for at koordinere mellem

procesejere og aktører om

væsentlige kundevendte initiativer

ogændringer i end-to-end

processen på tværs af

hovedprocesser og afdelinger

End-to-end koordinatorens viser

alene initiativpligt på grundlag af

informationer fra procesejere og

øvrige aktørerne

STYRING

YDELSESANSVARLIG

PROCESEJER

Følger gennem målinger op på om

processerne fungerer

tilfredsstillende, og

at ydelserne

matcher kundernes behov

Den løbende opfølgning på

performance sker i samarbejde

med med produktion og øvrige

aktører. Der følges ligeledes op på

behov for korrigerende handlinger

og udvikling af processerne.

YDELSESANSVARLIG

PROCESEJER

Ansvar for en formaliseret

opfølgning med produktion i forhold

til de

ydelsesspecifikke processer.

Styring på

ydelsesspecifikke

KPI’er,

som typisk deles med

funktionslederne, herunder på

forbedringer og korrigerende

handlinger.

YDELSESANSVARLIG

PROCESEJER

Ansvar for i et tæt samarbejde med

Produktion og øvrige aktører at

Prioritere, igangsætte og lede

forbedringsinitiativer bl.a. på basis

af opfølgningen

herunder implementering af ny

lovgivning.

PERFORMANCE

i _ _ _i

UDVIKLING

”END-TO-END”- KOORDINATOR

Følger op på mål for GPS

(modenheds-analyser) på et ”end-

to-end”-niveau.

Ansvar for at sikre koordinering af

ændringer i ”end-to-end”-

processen, fx lovimplementering

KUNDER

”END-TO-END”- KOORDINATOR

Ansvar for at følge op på de

implementeringsaktiviteter, der er

en del af

”standard for

lovimplementering, processer mv.”

iværksættes og gennemføres til

den fastlagte tid

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6365

SKAT

Eksempel på at ”End-to-end” koordinatoren er informations- og

koordinations knudepunkt

•

Koordinatoren skal modtage information vedr. forhold (initiativer, fejl, uhensigtsmæssigheder) af betydning

for end-to-end-processen fra alle aktører i processen, og sikre at informationen tilgår alle relevante

ydelsesprocesejere og relevante øvrige aktører.

ttt, ..

End-to-end koordinator

orienterer procesejer i

vejledning, som

informerer Kundecentret

Ydelsesansvarlig

procesejer tager initiativ

•

"'III""""

Udsendelse af kunderettet materiale, breve m m. med stor

volumen til alle motorejere

Specifik vejledningsindsats om

registreringsafgift

Opdagelse om et bestemt

kundesegments adfærd

Ydelsesansvarlig

procesejer tager initiativ

"End-to-end"-ansvarlig procesejer orienterer Motor og øvrige relevante

aktører i Indsats og Inddrivelse

"End-to-end"-ansvarlig procesejer orienterer Motor og

ydelsesansvarlige procesejere i Indsats og Inddrivelse

Ydelsesansvarlig

procesejer tager initiativ

•

" tttt

" ffff

• • • •

tttt +-

"End-to-end"-ansvarlig proces-

ejer orienterer ydelsesansvar-

lige procesejere i Vejledning

Ydelsesansvarlig

·t· t·

procese1er ager Im

Håndtering af opdagede

fejl i processen

Koordinering med øvrige

relevante ydelsesansvarlige

~ ' - - - - - - - - - - - - - - - - - - -oc-es ei_ _ t

pr- _ ere_

Spilleregler:

• End-to-end koordinatoren skal gøre sig synlig og tilgængelig

• End-to-end koordinatoren skal vedligeholde et overblik over relevante ydelsesprocesejere og øvrige aktører

• Ydelsesprocesejere og øvrige aktører er ansvarlige for at informere end-to-end procesejeren om relevante forhold

Side 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6366

SKAT

Eksempel på procesejernes ydelsesansvar og ”end-to-end”-

koordinatorens ansvar

”END-TO-END”-ANSVARET ER TYPISK PLACERET HOS PROCESEJERE I AFREGNING

VEJLEDNING

Person

Erhverv

Selskaber

Told

Motor

Ejendom

Procesejere med

ydelsesansvar

Procesejer med ydelses-

og ”end-to-end”-ansvar

F.eks. telefonisk vejledning

AFREGNING

INDSATS

F.eks. spontan kontrol

INDDRIVELSE

F.eks. lønindeholdelse

Værdiansættelse

•

i_l_

i -<

_1_1_J

”END-TO-END”- KOORDINERING OMFATTER:

•

At sikre en velfungerende koordinering og videndeling på tværs af

organisering, ydelser og aktører, herunder at sikre, at alle væsentlige

handlinger, som påvirker andre led i processen, drøftes med relevante

aktører

•

Pligt til at eskalere uafklarede problemstillinger via

opfølgningsstrukturen

i i

Reg. motorkøretøj

F.eks. bindende svar

Betaling

YDELSESANSVARET OMFATTER:

•

At sikre, at ydelsesprocessen fungerer tilfredsstillende og har den

rette kvalitet og effektivitet set ud fra et kundeperspektiv

•

At sikre, at afgørelser i ydelsesprocessen opleves af kunderne som

forståelige og lever op til retssikkerhedsbegreb

•

At tage initiativ til, at den koordinationsansvarlige procesejer

orienteres om handlinger, som forventes at påvirke øvrige

hovedprocesser

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6367

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Kategorier:

Jim Sørensen

16. september 2015 14:54

Jens Sørensen; Jonatan Schloss

Revisionsmøde - lad os lige mødes 5 minutter

Grøn kategori

Skal vi ikke lige stikke hovederne sammen og drøfte forenkling af dette møde, da det ganske enkelt er for tilfældigt

hvad der står i et mødereferat fra nogen, der ikke kender organisationsomlægningen i 2013.

Der findes i organisationsomlægningen 2013 stadig forskellige former for kontrol i angivelsesfasen,

afregningsprocessen og efterkontrollen. (uanset hvilken rolle procesejer har taget på sig eller ej.). Undtagelsen i

princippet i organisationsomlægningen er refusion af moms.

Dvs. forenklet

Moms

Indsats

Udbytteskat mv.

Kundeservice

Indsats

Så kan konklusionen godt være, at BR skulle have lavet nogle andre kontroller, at Kundeservice skulle have sikret en

anden refusionsproces og sikret en anden gennemførelse heraf og Indsats skulle have lavet en anden efterkontrol af

udbytteskatten end de 4 projekter vi har lavet i sidste kontrolplan f.eks. Ellers giver det et billede af ingen kontrol,

hvilket ikke er korrekt.

Jeg prøver lige om jeg kan finde noget enkelt materiale fra organisationsomlægningen.

Med venlig hilsen

Jim Sørensen

SKAT

•

Direktion

Direktør for Indsats

Østbanegade 123, 2100 København Ø

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 00 55

”Bogholderikontroller”

Refusionsproces

Efterkontrol skattegab

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6368

SKAT

Direktør for

SKAT

Merete Agergaard

ko stitueret

Borger- og Retssikkerheds hef

Margrethe Nørgaard

Ku deservi e

Kari Berge

ko stitueret

I dsats

Søre se

I ddrivelse

Lizzi Krarup

Jako se

Øko o i

A ders Hol øll

ko stitueret

HR og Sta

ie Je se

c cccn

CJ IIIICJI _J

Udla d

Be te Bill

ko stitueret

Virkso heds- og

Afgiftsko trol

Per Ja o se

Melle store

Virkso heder

Orla K. Riishede

Perso resta er

Kirste Ot o

Jura

I ge org Gade

Co trolli g & Servi e

Kristoffer S ha tz

Perso

Pre e Kristia se

Forret i gspro esser

Joh

S haadt

Ha se

Perso og

Datako trol

Lis eth Ras usse

I ddrivelse

St ri g

og udvikli g

Ro ie Eriksso

He rik Vag er

Reg ska

Lars Jepse

Eje do

Sa e Kjær

Særlig ko trol

A e Mu ksgaard

CJCJII

CJCJ

Ku de e ter

Joh Ladefoged

Store Selska er

Ha s Fro

Fogeder

Jørge Ras usse

Erhverv

Søre Buus

Told

Pre e Bu hholtz

Motor

S. Jako se

I dsatspla læg i g

-a

al se

Ja Lu d

Erhvervsresta er

Søre V. Christe se

Juridisk

Ad i istratio

A ette Olese

St ri g & A al se

Natas ha De ter

ko stitueret

Tek ologi, Data &

Sikkerhed

Søre I. Overgaard

IT Servi es

Claus Middel oe

A derse

CJCJ

Digital Udvikli g

Niels Za hariasse

ko stitueret

Nove

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6369

File ref n°

393/09/TAXU

Date opened

19/06/2009

Date last amended

19/06/2009

File status : Awaiting acceptance by Member State

Target deadline for response:

28/08/2009

Issue details

Commission service language:

Danish Taxation Rules on Foreign Investment Funds

Following its analysis of the complaint received, the Commission would like to raise before you the

following questions:

Can the Danish authorities confirm that the Danish residence and reporting requirements have the

effect of excluding all non-resident funds from the Danish "distributing funds" regime and from

being able to benefit from the tax card exemption for dividend withholding taxes?

How would the Danish authorities respond to the complainant's claim that the treatment of foreign

funds seems to consitute discrimination based on the nationality of the fund and seems to create a

restriction to the fundamental freedoms ?

For further details, kindly please see enclosed a copy of the complaint as the Commission's services

have received it.

Commission: Taxation and Customs Union

Contact: Ms TIVRISI Luisa-Maria (for direct taxation)

Issue area

Taxation and Customs Union

Direct taxation

Member State: Denmark

Contact: Mr LINDE Peter Wilhelm

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6370

Complaint against Denmark

1. Names

the Complainants

A complete list of the Complainants is attached at Annex 2 ("The Complainants").

Representatives of the Complainants

SeeAnnex 2

Nationalities of the Complainants

SeeAnnex 2

4. Address or Registered Office

SeeAnnex 2

Teiephone/fax/e-mail address

SeeAnnex 2

The tax compliance adviser has advised the Complainants in relation to the compliance filing for withholding tax

recovery in Denmark. Asa protective measure claims have been submitted by the Complainants to the Danish Tax

Authorities for the recovery of withholding taxes suffered in Denmark. This Complaint to the Commission is regarded by

the Complainants as part of their compliance process. The Complainants request the Commission to commence formal

proceedings using its powers under Article 226 of the EC Treaty.

This Complaint is primarily concerned with the difference in treatment under Danish tax law of residents and non-

residents with respect to dividend withholding taxes. Specifically, undertakings for collective investment in transferable

securities ("UCITS") not resident for tax purposes in Denmark are unable to opt into the dividend exemption regime

available to Danish UCITS on the basis that they are not liable to tax in Denmark. In setting out the facts and arguments

involved, the Complaint is limited to a comparison of the Danish withholding tax system as it applies to investments in

Danish equities alternatively made by a Danish UCITS, as compared to UCITS established in Luxembourg and the UK.

Specifically we compare the Danish tax treatment of a UCITS constituted as a Luxembourg societe d'investissement

capital variable ("SICAV"), a UK Open Ended lnvestment Company ("OEIC") and a UK Authorised Unit Trust ("AUT") to

a UCITS constituted as a Danish UCITS. For the purposes of this Complaint these non-Danish UCITS are collectively

referred to as "Foreign UCITS".

These Foreign UCITS are comparable to Danish UCITS and all suffer discrimination as a result of Denmark's

withholding tax system. The main body of this Complaint contains arguments which are common to all of these Foreign

UCITS.

Access to the provisions of Danish investment fund law which are designed to ensure that the taxation of fund income

occurs only in the hands of investors is restricted to funds that a) are tax resident in Denmark and b) comply with Danish

tax reporting requirements. In the Complainants' view, these restrictions are contrary to Article 56 of the EC Treaty as

they result in Foreign UCITS that are otherwise comparable to Danish UCITS having a lower net income distributable to

investors due to the imposition of withholding tax (see illustration in Section 9).

7. Field and place(s)

The Complainants are all open ended investments funds (or investment managers representing such open ended

investment funds) that comply with the amended EC Council Directive 85/611 ("the UCITS Directive") for marketing in

certain member states of the European Union. The Complainants are established either in Luxembourg or the UK.

A diagrammatic representation of the transactions which are the subject of this Complaint is set out below:

activity

Formal Request to the Commission

June 09

Complaint to the Commission of European Communities

conceming failure to comply with community law

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6371

Complaint against Denmark

Example of dividend of 1000 received from Danish distributing company

DENMARK

Domestic UCITS

Tax status "distributing fund"

under Danish tax rules

Foreign UCITS

lrrespective of tax status under

Danish tax rules

1000

0%WHT

850

15% WHT

1000

HOST COUNTRY

INVESTMENT

(DEN MARK)

1000

The reason for limiting this Complaint to the transactions illustrated is that, in the Complainants' view, all the important

points of principle that the Complainants wish to draw to the Commission's attention are covered by this structure.

8. Member State or public body al!eged by the complainant not to have camplied with Community law

Denmark

9. Fuilest possible account

facts giving rise to complaint

Each Complainant is an open-ended investment fund, established in the European Union and has specifically obtained

recognition under the UCITS Directive for marketing their investment funds in certain Member States of the European

Union, including Denmark. All UCITS funds, both Danish and foreign, must comply with the same set of underlying

regulations provided for by the Directive.

The Complainants invest in shares in Danish resident companies and receive Danish source dividends from them.

Typically, investments made by UCITS funds are relatively small; also UCITS usually hold less than 5% of the shares in

any one company. The assets of the Complainants are split between sub-funds, each of them composed of a portfolio of

shares and securities, with specific investment strategies.

Under the provisions of the Danish lnvestment Code (Lov om Investeringsforeninger og specialforeninger samt andre

kollektive investeringsordninger), investment funds should be established as associations and may set investment

objectives in a way which allows them to qualify as a UCITS. The assets of these funds may be split between sub-funds,

each of them composed of portfolios of shares and of securities, with specific investment strategies. Danish UCITS can

hold shares in Danish resident companies, from which they might derive dividend income.

The taxation of a Danish investment fund and its investors depends on the classification of the investment fund under

Danish tax law. In principle, Danish tax law distinguishes between two types

of investment funds

2 .

A Danish UCITS

may be treated as either an "investment company" or a "distributing fund". For Danish tax purposes:

do not include information about the taxation of an accumulating investment fund. This type of investment fund is effectively no longer relevant

since the introduction of the "investment company" (concept for tax purposes only) in Danish tax law as per 2005.

June 09

Complalnt to the Commission ol European Communities

conceming failure to comply with community law

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6372

Complaint against Denmark

(i)

"investment campany"

is defined as either an entity comprised by the UCITS directive or an entity

investing in securities and the units of which are, at the request of the holders, repurchased or redeemed out

of the entity's assets at net asset value.

(ii)

"distributing fund"

is defined as an "investment company" that notifies the Danish tax authorities that it

wants to be treated under the rules applicable to distributing funds and that it intends to meet the specific

Danish tax reporting requirements.

Generally, all investment funds, whether Danish or foreign, are "investment companies" for Danish tax purposes unless

they make the election to be treated as "distributing funds".

Taxatian af an investment campany3

A Danish "investment company" is exempt from Danish corporate income tax on the basis of Article 3, subsection 1, no.

19 Aet on Taxation of Companies, but will suffer a 15

final withholding tax on dividends received from investments in

Danish shares, cf. Article 35, subsection 1 in the Administrative Guideline to the Aet on Taxation at Source.

It is clear that the Danish tax regime for the types of funds dealt with in this complaint is designed to ensure that Danish

and foreign source income is taxed in the hands of the investors only. The only exception to this general principle

regards the 15% final withholding tax suffered by a Danish "investment company" on any Danish source dividends. This

15% withholding taxisnot creditable in the investment company itself (as it is exempt from taxation) or against the

income tax liability of a Danish resident investor (as the investor is not treated as the legal owner of the underlying

shares).

It should be noted that Article 65, subsection 8 of the Aet on the Taxation of lncome at Source states that the 15% final

withholding tax only applies to investment companies which are tax resident in Denmark. A foreign investment fund is

not subject to the 15% final withholding tax rate levied under Article 65, subsection 8 of the Aet on the Taxation of

lncome at Source, but is subject to the ordinary dividend withholding tax rate of 28%. However, a foreign fund may, if it

has access to the relevant double tax treaty with Denmark, be able to reclaim a proportion of the withholding tax

suffered. For example, EU resident funds are generally able to reduce the 28% withholding tax rate to 15%.

Taxatian af

distributing func!4

lf a Danish "distributing fund" receives a dividend from a Danish company, the fund will be exempt from Danish dividend

withholding tax if it presents a tax card issued on the basis of Article 32, no. 2 of the Administrative Guideline to the Aet

on Taxation at Source.

The tax card is valid for 1O years and exempts the holder from dividend withholding tax on

dividends received from Danish companies.

The term "distributing" fund is only a definition for tax purposes. A "distributing fund" is not required to distribute its profits

annually, but is required to report a Hypothetical Minimum Distribution to the Danish tax authorities each year.

Taxation of

foreign investment fund

A foreign UCITS will generally be recognised as an investment fund under Danish tax law.

The classification of a

foreign investment fund under Danish tax rules is made based on the same rules as the classification of a Danish

Please note !hat !his distinction is made for taxation purposes only. There is no such distinction in the regulatory environment of investment funds. In

principle, all investment funds are regulated by the Danish lnvestment Code (Lov om Investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive

investeringsordninger).

The taxation of a Danish investment company is regulated by Article 19 of the Aet on the Taxation of Capital Gains on Shares.

The taxation of a Danish distributing fund is regulated by Article 1, subsection 1, no. 6 of the Aet on Taxation of Companies.

An "investment company" cannot obtain a tax card like a fund thai has elected to be treated under the Danish tax rules for "distributing funds".

TfS 1995, 195 and SKM 2004, 172 LR. Beth rulings deal with the classification of a foreign investment fund under the Danish tax rules. TfS 1995, 195

is of particular relevance, as it deals with a Luxembourg SICAV.

Danish UCITS-regulated entities that have elected to be treated as "distributing funds" for Danish tax purposes are in

principle subject to corporate income tax in Denmark but are effectively exempt from taxation. This is due to the faet

that, according to Danish law, such entities are only liable to tax on business income. Generally, interest, dividends and

capital gains are not business income.

June 09

Complaint to the Commission of European Communities

concerning failure to comply with community law

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6373

Complaint against Denmark

investment fund. Thus, a foreign investment fund is treated as an 'investment company' unless it elects to be treated

under the Danish tax rules for "distributing funds".

A foreign UCITS that elects to be treated under the Danish "distributing funds" rules and complies with the specific

Danish tax reporting requirements under these rules would, unlike a Danish UCITS, still not be granted a tax card (under

Article 32, subsections 1 and 2 of the Administrative Guideline no. 419 of 21 May 2008 to the Aet on Taxation at

Source). This is because the Danish tax ru les only permit tax cards to be granted to funds that are liable to tax in

Danmark, and only a fund which is resident in Danmark can be subject to tax there. That is to say, a foreign fund must

be resident in Demark in arder to avoid the withholding on dividends which otherwise applies.

Section 1, subsection 6 of the Danish Companies Taxation Aet 2007 states that, in arder to be considered tax resident, a

company is required to have its "place of management" in Danmark i.e. that the daily management activities of that

company and the decisions of its Board of Directors take place in that territory (See Annex 1 for Danish and English

translation extracts from the interpretive guidance to this legislation). Further, it seems that, in the case of investment

funds, which may not carry on a trade but which hold shares and securities, the location of the investment manager

should also be considered when determining whether the fund has a "place of management" in Danmark.

In practice, a foreign fund established and tax resident in Luxembourg, for example, would have to give up its residence

in Luxembourg and move its entire management operation to Danmark in arder to comply fully with the requirements for

Danish tax residence. It should be noted that, according to Danish law, it would not be sufficient for the foreign fund to

establish a branch or permanent establishment in Danmark, as a tax card may only be granted to funds that are tax

resident in Danmark.

In addition, the specific Danish tax reporting requirements which must be satisfied by a "distributing fund" mean that

foreign funds must disclose all of the income elements (e.g. different types of dividend and interest payments, capital

gains etc) arising in the fund and allocate each item to the correct 'tax heading' according to the rules for individuals.

This would be a difficult and onerous process for any fund managers not familiar with the relevant Danish income tax

classifications, resulting in additional administrative costs in the foreign fund. Further, in arder to comply with the

reporting requirements for "distributing funds" to the fullest extent, a foreign fund would technically be required to

calculate on a daily basis whether the proportion of the fund portfolio comprised of any one asset class (according to

Danish tax classifications) was greater than the 25% limit imposed by Danish law. Again, this requirement would likely

incur more administrative costs fora foreign fund that is not used to dealing with the relevant classification rules than for

a fund originally established in Danmark.

The effect of the residence and reporting requirements is that the Danish "distributing funds" regime clearly excludes all

non-resident funds from being able to benefit from the tax card exemption for dividend withholding taxes.

The table below illustrates the effect of the discrimination in terms of the net dividend available for distribution to

shareholders in a Danish UCITS versus Foreign UCITS constituted like the Complainants.

June 09

Complaint to the Garnmission af European Communities

conceming failure to comply with community law

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6374

Complaint against Denmark

Comparison of UCITS funds

Danish

'distributing

fund'

1,000

Luxembourg

SICAV

UK OEIC/

AUT

Gross dividend payable by Danish company

Withholding tax applied at source

Benefit of tax treaty with Denmark

Net receipt to UCITS fund

Domestic corporation tax in UCITS

Net dividend available for distribution (or

return as gain) to shareholders of UCITS

1,000

(280)

130

1,000

(280)

130

850

1,000

850

10. As far as possibie, specify the provisions of Community !aw (treaties, reguiations, directives,

decisions, etc.) which the Complainants consider have been infringed by the Member State

concemed

Article 56 of the EC Treaty states that

"all restrictions on the mavement of capita/ between Member States and between

Member States and third countries shall be prohibited."

Article 56 does not itself define 'movement of capital'. However,

the European Court of Justice ("ECJ") has held that the payment of dividends is a "movement of capital" and therefore

subject to Article 56 of the EC Treaty.

We note that in the absence of harmonisation, direct taxation has remained essentially within the competence of

Member States; however, Member States must exercise that competence in accordance with the principles of

Community law.

The Community law obligations of the Member States are, to a large extent, defined by the case law of

the ECJ. We conclude from an analysis of case law that if a source state (in this case Denmark) accords tax benefits to

residents it must grant the same benefits to comparable entities resident in other Member States of the European

Union.

In the case of

Denkavit,

which examined the payment of dividends by French resident companies to non-resident EU

parent companies, the ECJ considered the issue of comparability of the resident and non-resident recipients of the

dividend payments, stating that the position of non-resident shareholders becomes comparable to that of resident

shareholders "as soon as a Member State, either unilaterally or by way of a convention, imposes a charge to tax on the

income, not only of resident shareholders, but also of non-resident shareholders, from dividends which they receive from

a resident company".

On this basis, it is clear that foreign UCITS (even those not subject to tax in their state of

establishment e.g. Luxembourg SICAV) and Danish UCITS are comparable for the purposes of the Danish investment

funds legislation discussed in Section 9 above.

The ECJ in

Denkavit

decided that the imposition of dividend withholding tax by the Republic of France on dividends to

non-resident parent companies (including residents of fellow EU Member States) where, in almost all circumstances, it is

not applied to dividends paid by similar French subsidiaries to French parent companies, is contrary to Article 43

(freedom of establishm.ent) of the EC Treaty. Therefore if Denmark grants relief from economic double taxation to

Danish UCITS that qualify for treatment as 'distributing funds' it must, where economic double taxation would otherwise

result from Danish taxation, extend the same relief to comparable foreign UCITS. Any such relief from economic double

taxation must be applied regardless of the extent of the non-resident's shareholding in the underlying Danish company.

We conclude from

Denkavit

that Denmark may not tax both the profits of the Danish distributing company and the

Complainants by means of a dividend withholding tax where comparable Danish UCITS are not subject to a dividend

Eliminated by means af a claim under the Case C-446/04 FIi Group Litigation Case

Case C-35/95 Verkooijen [2000] ECR 1-4071, paragraphs 28-30.

Case C-264/96 ICI [1998] ECR 1-4695, paragraph 19.

Cases.C-307/97 Saint-Gobain [1999] ECR 1-6161 and C-330/91 Commerzbank [1993] ECR 1-4017.

Case C-170/05 Denkavit [2006] ECR 1-11949.

Case C-170/05 Denkavit [2006] ECR 1-11949, paragraph 35.

June 09

Complaint to the Commlsslon of European Communitles

concerning failure to comply with communlty law

....

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6375

Complaint against Denmark

withholding tax. A significant body of decisions including the

AGT Group Utigation

(Case C-374/04)

and

Fil Group

Utigation

cases (C-446/04)

14 ,

the judgement of the European Free Trade Association ("EFTA") court in the

Fokus Bank

case (E-1/04)

and

Amurta

(C-379/05)1

also support this position.

In addition, regarding the specific requirement for foreign funds to become tax resident in Denmark, such a condition

was considered in the context of the freedom to provide services in

Commission vs. Portugal

(C-171/02). In that case,

the ECJ held that "the condition that a security firm must have its place of business in the Member State of destination

directly negates the freedom to provide services in so far as it makes it impossible for undertakings established in other

Member States to provide services in that State". Likewise, a general requirement for foreign UCITS to have their "place

of management" in Denmark directly negates the freedom of movement of capital in that it makes it impossible for

foreign UCITS to benefit from the relief from economic double taxation afforded to Danish distributing funds.

Finally, the issue of whether the administrative burden imposed upon non-residents in arder to comply with domestic

legislation is sufficiently onerous as to be discriminatory was considered by the ECJ in

Futura Participations SA

(C-

250/95). Here the Court held that the EC Treaty precluded a restriction on the ability of non-resident companies having a

branch in Luxembourg to carry forward losses against future taxable profits where there was a requirement forthose

non-resident companies to keep a separate set of accounts for the branch's activities which conform to Luxembourg

accounting standards. The Court stated that any restriction on the freedom of establishment would infringe EU law

unless "the measure pursued a legitimate aim compatible with the Treaty and were justified by pressing reasons of

public interest."

It can be concluded that, if a foreign fund is only entitled to equal treatment compared to a Danish fund if it meets Danish

reporting requirements, the restriction would have to be justified in the public interest. The Complainants contend that

the additional administrative burden imposed on foreign funds in order to meet the reporting requirements of the Danish

"distributing funds" regime is sufficiently onerous to draw comparisons with the situation considered by the ECJ in

Futura

and therefore cannot be justified in the public interest.

Notwithstanding that the "distributing fund" reporting regime may, of itself, amount to discrimination against foreign funds

contrary to established ECJ case law, there can be no doubt that the general requirement that any fund wishing to be

treated as a "distributing fund" and benefit from the exemption from dividend withholding tax must be resident and liable

to tax in Denmark (albeit only in respect of any "business income") is contrary to the principle of free movement of

capital established under Article 56 of the EC Treaty.

11. Where appropriate, mention the involvernemt a Community funding scheme (with references if

concemed benefits or stands to benefit, in relation to the

possible) from which the Member

facts giving rise to the compiaint

Not applicable

Detaiis of any approaches already made to

of correspondence)

Not applicable

13. Details of any approaches already made to other Community bodies or authorities (e.g. European

Parliament Committee on Petitions, European Ombudsman).

possib!e, give the reference assigned

to the complainant's approach by the body concemed

None

Case C-374/04 Test Claimants

Class IV of the ACT

Group Litigation

[2006) ECR 1-11673.

Case C-446/04 Test Claimants

in the FIi Group Litigation

[2006)

ECR 1-11753.

Case E-1/04 Fokus Bank v The Norwegian State.

Case C-379/05 Amurta SGPS

Para 26

Commission's services (if possible, attach copies

June 09

Complaint to the Commission af European Communities

conceming failure to comply with community law

..-.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6376

Compiaint against Denmark

14. Approaches already made to national authorities, whether central, regional or local (if possible,

attach copies of correspondence)

See below.

1 1 Administrative approaches (e.g. complaint to the relevant national administrative authorities,

whether central, regional or local, and/or to a national or regional ombudsman)

The Complainants have filed claims with the Danish Tax Authority for reimbursement of withholding taxes paid in the

years 2000 - 2007 on dividends received from Danish companies.

14.2 Recourse

national courts or

procedures (e.g. arbitration or conciliation). (State whether

there has aiready been a decision or award and attach a copy if appropriate)

None

15. Specify any documents or evidence which may be submitted in support of the compiaint,

including the national measures concemed (Armex 1)

The relevant excerpts of the Danish investment funds legislation, in both the original Danish and English translation, are

attached at Annex 1.

6. Confidentiaiity

Please refer to individual tick boxes per Complainant in Annex 3.

17.

date and signature of Complainant/representative

See Annex 3

June 09

Complaint to the Commission of European Communities

concerning failure to comply with community law

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6377

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6378

ANNEX 1 - Extracts from Danish legislation cited

the Complaint

(i)

Statutory Order no. 419 of 21 May 2008 -Withholding Tax at Source

English Translation (unofficial)

Chapter 9

Dividend taxation and royalty tax

Section 32. Companies and associations etc. distributing dividend can refrain from withholding dividend tax when the

conditions as stated in nos. 1-6, and 2-5 respectively are met:

1) A tax free card is presented, cf. subsections 2 and 3.

Subsection 2. A tax free card is issued to:

1) Associations ..... comprised by the Danish Company Taxation Aet section 1, subsection 1, no. 6 ...

Subsection 3. A tax free card is issued by the Customs and Tax Authorities and is valid until further notice but not

exceeding 10 years. The card should be returned to the issuer if the shareholder's conditions change.

Original Danish Text

Kapitel 9

Udbytteskat og royaltyskat

§ 32. Selskaber og foreninger mv., der udlodder udbytte, kan undlade at indeholde udbytteskat, når betingelserne som

angivet i nr. 1-6, henholdsvis stk. 2-5, er opfyldt

1) Der forevises fi'ikort,jf. stk. 2 og 3.

2) Udbyttemodtager er udlodders moderselskab mv. under de betingelser, der er anføii i selskabsskattelovens § 2, stk. I,

litra c, eller

(ii)

Circular on international taxation (Aet no. 312 of 17 May 1995 and Aet no. 487 of 12 June 1996)

English Translation (unofficial)

1. lntroduction

Under Aet no. 312 of 17 May 1995 (L 35) on international taxation and Aet no. 487 of 12 June 1996 (L 118) on

international joint taxation, etc. a number of amendments were made in the tax legislation dealing with international

matters. In the following the essential amendments are reviewed.

June 09

Complaint to the Commission of European Communities

concerning failure to comply with community law

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6379

This circular replaces circular on Aet no. 312 of 17 May 1995, circular no. 183 of 11 December 1995. The contents of the

previous circular are, however, so far as the described rules are still in force, included in this circular.

Aet no. 487 of 12 June 1996 contained a number of amendments in the Danish Merger Tax Aet. These amendments are

described in a separate circular on demerger, merger, and exchange of shares.

The review shall be as follows,

1. lntroduction

2. Subjective tax liability

2.1. Companies

2.1.1. The concept place of management

2. Subjective tax liability

2.1. Companies

According to the Danish Company Taxation Aet, section 1, subsection 6, items 1 and 2, companies and associations,

etc., are comprised by the Danish Company Taxation Aet, section 1, subsection 1, items 2-6, if the place of management

is in this country. It is of no importance whether the company or association is registered abroad.

Therefore, full liability to taxation can remain in force based on registration in this country or based on a company's or an

association's place of management being in this country except for cases comprised by the Danish Company Taxation

Aet, section 1, subsection 6, item 3, cf. below under 2.1.2.

The Danish Company Taxation Aet, section 1, subsection 6, was introduced in Aet no. 312 of 17 May 1995. Originally

the provision was introduced as the Danish Company Taxation Aet, section 1, subsection 7, but was moved in

annulment of section 1, subsection 4, as of 1 January 1996 (Aet no. 399 of 22 May 1996). In this circular reference is

made to section 1, subsection 6.

When determining whether a company's place of management is in this country depends on a specific evaluation of the

actual circumstances of the decision-making in the company. In this evaluation the decisions made in connection with

the daily management of the company are primarily taken into account. The company shall aften be regarded as

resident in Denmark when the place of management or the company's main office is located in this country.

To the extent that the board is in charge of the actual daily management of the company the place of the board would be

of substantial importance for the evaluation of whether the company is resident in Denmark. In this case it is the place

where the board's decisions are actually made which is decisive for the location of the place of management. This could

be a possibility if e.g. the chairman of the board in actual faet is in charge of the daily management of the company or in

cases where the decisions are made prior to the formal holding of the board meeting.

Decisions normally made at the annual general meeting are as a guideline not determinative of whether the company

is regarded as resident in this country. As a guideline the shareholding would therefore not be determinative for the

evaluation.

2.1.1. The concept of place of management

Companies comprised by the Danish Company Taxation Aet, section 1, subsection 1, item 1, are regarded as resident in

this country based on the registration. The Danish Company Taxation Aet, section 6, subsection 6, has no relevance for

these companies.

June 09

Complaint to the Commission af European Communities

conceming failure to comply with community law

Xii

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6380

Importance is e.g. ascribed to where the decisions are made on how the rights attaching to the shares should be

performed. It would also be taken into account where the negotiations on financing the company's activities take place.

l.e. if the decisions in e.g. a holding company or an investment company, registered abroad, in actual faet are made in

Denmark the company would be resident in this country. lf all meetings and decisions concerning the company are

made abroad the basis would be that the company's place of management is not in this country. However, it is a

condition that these decisions are actually made abroad and not in this country.

lf the company's business is characterized by no actual daily management, e.g. because the only company activity is to

hold shares in other companies, then the location where any other decisions concerning the company are made should

be taken into account. This implies that if the main part of the managerial activity takes place in Denmark then the

management would be considered to be resident in this country. Also in this case an evaluation of where the decisions

are made in actual faet should be taken into account.

In the Danish double taxation treaties, based on the OECD treaty framework, companies, etc., in the case of double

domicile are regarded as resident of the state in which the company's place of management is, cf. the treaty framework,

art 4.3. Whether a company's place of management is in Denmark according to this provision should be determined in

accordance with the guidelines stated above,

cf.

the treaty framework, art 3.2.

Original Danish Text

Indledning

2. Subjektiv skattepligt

2.1. Selskaber

Efter selskabsskattelovens§ I, stk. 6, I, og 2, pkt., anses selskaber og foreninger m, v. omfattet af selskabsskattelovens§

I, stk, I, nr. 2 - 6, for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet. Det er uden betydning, om

selskabet eller foreningeneventuelt er indregistreret i udlandet.

Selskaber omfattet af selskabsskattelovens§ I, stk. i, nr. i, anses for hjemmehørende her i landet på baggrund af

ind registrering.

Selskabsskattelovens § I, stk. 6, har ikke betydning for disse selskaber.

Gennemgangen vil have følgende udformning:

1. Indledning.

2. Subjektiv skattepligt.

2.1. Selskaber.

2.1.1. Begrebet ledelsens sæde.

Ved lov ni', 312 af 17, maj 1995

35) om international beskatning og lov nr, 487 af 12, juni 1996 (L 118) om international

sambeskatning m, v. gennemførtes en række ændringer i den del af skattelovgivningen, der vedrører internationale

forhold,

det følgende vil de væsentligste lovændringer blive gennemgaet Dette cirkulære træder i stedet for cirkulære

om lov nl 312 af 17, maj 1995, cirkulære nr. 183 af li. december 1995. Indholdet af det tidligere cirkulære er dog, for så

vidt de beskrevne regler fortsat er gæl.dende, medtaget i dette cirkulære, Lov nr. 487 af 12, juni 1996 indeholdt en række

ændringer af fusionsskatteloven. Disse ændringer beskrives i et selvstændigt cirkulære om spaltning, fusion og

akieombytning.

June 09

Xiii

Complaint to the Commission af European Communities

concerning failure to comply with community law

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6381

Fuld skattepligt kan derfor enten bestå på baggrund af indregistrering her i landet, eller på baggrund af, at et selskabs

eller en forenings m.v, ledelse har sæde her i landet, dog med undtagelse af tilfælde omfattet af selskabsskattelovens§

1, stk. 6, 3. pkt, jf. nedenfor under 2, 1.2.

Selskabsskattelovens§ I, stk. 6 blev indført ved lov nr. 312 af 17, maj 1995, Bestemmelsen blev oprindelig indført som

selskabsskattelovens § I, stk. 7, men blev flyttet ved ophævelsen af§ f, stk, 4 per L januar 1996 (lov nr. 399 af 22. maj

1996). L dette cirkulære henvises overalt til § I, stk. 6.

2.1.1. Begrebet ledelsens sæde

Afgørelsen af om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i

forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger

forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når

direktionen har sæde eller når selskabets hovedsæde er beliggende her i landet.

I det omfang bestyrelsen forestår den reelle daglige ledelse af selskabet, vil stedet for bestyrelsens sæde være af

væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark, L sa fald er det stedet, hvor

bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der er afgørende for ledelsens sædes placering, Dette kan være aktuelt i tifælde,

hvor f,eks, bestyrelsesfonnanden reelt forestår den daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde, hvor beslutningerne er

truffet forud for den formelle afoldelse af bestyrelsesmøde, Beslutninger, der almindeligvis træffes på

generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i

landet. Aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen, F,eks. vil det kunne tilægges

vægt, hvor der træffes beslutninger om, hvordan rettigheder i h,t. aktierne skal udøves. Tilsvarende vil der kunne lægges

vægt på, hvorfra der forhandles om finansiering af selskabets aktiviteter. Det vil at hvis beslutningenie i f.eks, et

holdingselskab eller et investeringsselskab, der er indregistreret i udlandet, reelt træffes i Danmark, så vil selskabet være

hjemmehørende her i landet Hvis alle møder og beslutninger vedrørende selskabets forhold toregår i udlandet, vil

udgangspunktet være, at selskabet ikke har ledelsens sæde her i landet. Det er dog en forudsætning, at disse

beslutninger reelt træffes i udlandet og ikke her i landet Hvis selskabets virksomhed er af en karakter, hvor der ikke er en

faktisk daglig ledelse, f.eks, fordi selskabets eneste aktivitet er at besidde aktier i andre selskaber, så må stedet, hvor de

øvrige beslutninger vedr. selskabets ledelse tages, lægges til grund. Dette medfører, at hvis hovedpaiten af den

ledelsesmæssige aktivitet, der foregår, sker i Danmark, så vil ledelsen blive anset for beliggende her i landet Der lægges

også i denne sammenhæng vægt på en vurdering af, hvor beslutningerne reelt træffes, L de af Danmarks

dobbeltbeskatningsoverenskomster, der bygger på OECD-modeloverenskomsten, anses selskaber m.v. i tilfælde af

dobbeltdomicil for hjemmehørende i den stat, hvor selskabets ledelse har sit sæde,jf. modeloverenskomstens art 4.3.

Bedømmelsen af, om et selskab har ledelsens sæde i Danmark efter denne bestemmelse, foretages ud fra de ovenfor

anførte retningslinier, jf, modeloverenskomstens art. 3.2.

§ 13, stk. 1, nr. 2, fondsbeskatningslovens §

10,

stk. l,jf. stk. 4, eller kildeskattelovens § 2, stk. I, nr. 6, jf.

Selskabsskattelovens

§ 2, litra c, 5. og 6. pkt. Det er endvidere en betingelse, at udbytteudlodder ikke er omfattet af selskabsska1 .telovens § 3,

stk. I, nr.19.

3) Udbyttet modtages afkonti for rateopsparing og opsparing i pensionseiiemed, der er omfattet af§§ L J A, 12 og 13 i

pensionsbeskatningsloven, samt børneopsparingskonti og selvpensioneringskonti, omfattet af§ 51 I

pensionsbeskatningsloven, og som er mærket indeholdelsesfri, jf. stk. 5.

4) Udbyttet modtages af båndlagte kapitaler, såfremt det er bestemt, at kapitalens afkast skaloplægges indtil et fastsat

tidspunkt, og afkastet endvidere ikke er indkomstskattepligtigt for nogen, og som er mærket indeholdelsesfri, jf. stk. 5.

June 09

Complaint to the Commission af European Communities

concerning failure to comply with community law

xiv

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6382

5) Udbyttet modtages af pengeinstitutter og livsforsikringsselskaber i det omfang udbyttet i medfør af

selskabsskattelovens§ 13 B ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. stk. 6.

6) Der atleveres meddelt dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, § 16 A, stk. 3, eller efter§ 16 B, stk. 2.

Stk. 2. Frikort udstedes til:

I) Foreninger, kooperationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der er omfattet af selskabsskattelovens§ I, stk.

I, nr. 6, samt institutioner mv., der i medfør af selskabsskattelovens§ 3, stk. I, er undtaget fra skattepligt, bortset fra alle

typer af selskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. I, nr. 19 .

2) Fremmede stater og ska1 .teimmune internationale organisationer og medlemmer af kongehuset, der som sådanne er

fritagne tor

dansk indkomstskattepligt.

Stk. 3. Frikort udstedes af told- og skatteforvaltningen og gælder indtil videre dog højst L O år. Frikortet skal tibageleveres

ti udstederen, hvis aktionærens forhold ændres.

Stk 4. Det er en forudsætning for fritagelse i henhold til sfk. I, nr. 2, at moderselskaber, som har opfyldt betingelserne i

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, henholdsvis § 13, stk. I, nr. 2, bortset fra ejertidsbetingelsen, har afgivet skriftlig

erklæring til det udloddende selskab om at indestå for betaling af eventuel udbytteskat, hvis denne betingelse

efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 5. Forvaltningsinstitutter, der fører konti som nævnt i stk. I, nr. 3 og 4, er ansvarlige for, at de nævnte konti er mærket

som indeholdelsesfri og hæfter for eventuelle tab for statskassen ved forkert opkrævning afudbytteskat, som skyldes en

fejlagtig mærkning.

Stk 6. Det er en forudsætning for fritagelse i henhold til stk. 1, nr. 5, at den på det pågældende pengeinstituts eller

livsforsikringsselskabs generalforsamling valgte revisor over for det udloddende selskab eller den, der på dettes vegne

formidler udbytteudbetalingen, afgiver skriftig erklæring om, at udbytte i medfør af selskabsskattelovens§ L 3 B

ikkemedregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

June 09

Complaint to the Commission ol European Communities

concerning fai!ure to comply with community law

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

SKAT

Journalnummer: -

Forelæggelse For Steffen Normann Hansen

Anledning: Placering af procesejerskab for betalinger i SKATs nye organisering

Frist: -

___________________________________________________________________________

UKS Side 6383

Sagen kort:

I SKATs nye organisation er Betalings- og Regnskabscentret og dermed drifts-

ansvaret for betalinger placeret i produktionsområdet Inddrivelse. En eventuel tilpasning af

snitfladebeskrivelsen for procesejerskabet for betalinger er fortsat uafklaret.

Afregningskontorerne i Kundeservice og Inddrivelse og betalingsprocesser i Inddrivelse har

på baggrund af den nye organisering drøftet snitfladen mellem de to produktionsområder. Det

er ikke lykkedes at nå til enighed.

I vedlagte notat med tilhørende bilag beskriver Afregning Erhverv i Kundeservice fordele og

ulemper ved at dele procesejerskabet for afregningsprocessen og dermed placere procesejer-

skabet for betalinger i Inddrivelse.

Da ulemperne klart overstiger fordelene, indstiller Afregningskontorerne, at procesejerskabet

for betalinger deles i betalinger til hhv. SKAT som fordringshaver og SKAT som inddrivel-

sesmyndighed. Førstnævnte placeres i Afregningskontorerne i Kundeservice og sidstnævnte i

Inddrivelse og betalingsprocesser i Inddrivelse.

Indstilling:

At procesejerskabet for betalinger deles mellem Afregningskontorerne i Kunde-

service og Inddrivelse og betalingsprocesser i Inddrivelse. Procesejerskabet for betalinger til

SKAT som fordringshaver placeres i Afregningskontorerne, mens betalinger til SKAT som

inddrivelsesmyndighed placeres i Inddrivelse og betalingsprocesser.

Presseinitiativ m.v.:

Ingen

Sagsbehandler:

Karin Hagemann Pedersen, Afregning Erhverv

Godkendt af:

Susanne Thorhauge, Afregning Erhverv

I forretningsmodellen omfatter afregningsprocessen både indberetning og betaling. Den nye

organisationsmodel understøtter således ikke forretningsmodellen, hvilket medfører dels risi-

ko for manglende helhedstænkning i afregningsprocessen, dels risiko for ulovlig sammen-

blanding af opgaver som SKAT udfører som hhv. fordringshaver og inddrivelsesmyndighed.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6384

5KA.T

Notat

Bilag 1

Borger og Virksomhed

Afregning Erhverv

8. april 2013

Placering af procesejerskab for betalinger i SKATs nye

organisation

Den nye organisering af SKAT pr. 1. april 2013 indebærer, at opgaver og med-

arbejdere fra Betalingscenteret og Regnskabscenteret placeres i produktionsom-

rådet Inddrivelse.

Det udestår, at beskrive snitfladen for procesejerskabet for betalinger i den nye

organisation.En konsekvens af direktionens beslutning om placeringen af proce-

ejerskabet for betaling indebærer, at flytte det fra afregningskontorerne under

Kundeservice til kontoret Inddrivelse og betalingsprocesser under Inddrivelse.

Dette notat indeholder en gennemgang af fordele og ulemper ved den foreslåede

flytning af procesejerskabet for betalinger.

Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Afregning Erhverv i produktionsom-

rådet Kundeservice og Inddrivelse og betalingsprocesser i produktionsområdet

Inddrivelse.

Baggrund

I den nuværende organisering er procesejerskabet for hele afregningsprocessen,

dvs. både indberetning og betaling, samlet i kontorerne for Afregning, indtil for-

dringen evt. overdrages til inddrivelse hos Restanceinddrivelsesmyndigheden

(RIM).

Baggrunden for denne organisering er sondringen mellem SKAT som fordrings-

haver og SKAT som RIM, som blev indført med Lov om opkrævning og inddri-

velse af visse fordringer fra 2005.

Intern Revision har tidligere påpeget, at SKAT ikke efterlevede denne sondring,

bl.a. i forbindelse med overdragelse af fordringer til inddrivelse, jf. revisionsno-

tat ”Meddelelse om oversendelse til inddrivelse samt rykkerskrivelser” af 10.

maj 2010. For at fastlægge en klar snitflade mellem de to roller blev projekt

”SKAT som fordringshaver” derfor etableret i starten af 2010. I forlængelse her-

af blev det fastslået, at BC og RC både organisatorisk og i forretningsmodellen

var placeret hos SKAT som fordringshaver.

Side 1 / 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6385

SKATs nye organisering bryder med dette princip, idet BC og RC organisatorisk

placeres under Inddrivelse og dermed i samme område som SKAT som RIM.

Når den samme organisering gælder for procesejerskabet for betalinger, overgår

procesansvaret fremover til Inddrivelse allerede fra fordringens forfaldsdag.

Kundeservice vil alene have procesejerskabet for indberetning.

I praksis betyder det fx, at procesejerskabet skifter under en efterrettelig virk-

somheds afregning. Når indberetningen sker via TastSelv Erhverv, vil Kundeser-

vice således have procesansvaret, mens kunden taster indberetningsdata i de re-

levante skærmbilleder, mens ansvaret vil skifte til Inddrivelse i det øjeblik, kun-

den går videre til næste skærmbillede for at gennemføre betalingen.

Procesejerskabet for afregningsprocessen, dvs. både indberetning og betaling,

indebærer blandt andet løbende arbejde med procesforbedringer og -

effektiviseringer, deltagelse i styregrupper, deltagelse i arbejds- og projektgrup-

per, udarbejdelse af kravspecifikationer til systemejer, udarbejdelse af testcases,

gennemførelse af tests, udarbejdelse af vejledning og information.

En opdeling af procesejerskabet for afregning i procesejerskab for hhv. indberet-

ning og betaling vil medføre et meget stort behov for koordinering og konkret

samarbejde mellem Kundeservice og Inddrivelse samt risiko for et større res-

sourcetræk, fordi opgaver skal fordeles på flere kontorer.

Fordele og ulemper

Fordelene ved at placere procesejerskabet i Inddrivelse er:

At både drift af og procesejerskab for systemunderstøttelsen af alle beta-

lingsstrømme samles organisatorisk i et produktionsområde

at fordringshaver- og inddrivelsesskridt samles organisatorisk i et pro-

duktionsområde

at opgaven med systemunderstøttelse af afregningsbetalinger på er-

hvervsområdet (Skattekontoen) og inddrivelse (EFI) samles organisato-

risk i et produktionsområde

Ulemperne ved at placere procesejerskabet i Inddrivelse er:

at der er uoverensstemmelse mellem den nuværende forretningsmodel og

den nye organisering af betalingsopgaver

at den lovpligtige sondring mellem SKAT som fordringshaver og Inddri-

velsesmyndighed ikke understøttes organisatorisk, hvilket medfører en ri-

siko for ulovlig sammenblanding af opgaver og ansvar

medmindre der afsættes tilstrækkelige ressourcer til opgaven, er der risi-

ko for, at der ikke bliver et tilstrækkeligt udviklingsmæssigt fokus på op-

gavesnittet mellem fordringshaver og inddrivelsesmyndighed samt inden

for rammerne af de to rollers forskellige regelsæt

at den bærende strategi om, at kunder skal håndteres så langt til venstre

som muligt ikke understøttes, fordi det grønne segment principielt flyttes

til højre i forretningsmodellen

Side 2 / 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6386

Ressourcebehov i forhold til foreslået ny organisering

Den foreslåede organisering gør det nødvendigt at dække de nye snitflader af.

For at sikre fortsat optimering af afregningsprocessen end-to-end, herunder del-

tagelse i projekter, vil Afregning i Kundeservice desuden fortsat have behov for

at arbejde med og kontinuerligt holde sig opdateret på betalingsområdet ligesom

inddrivelse på tilsvarende måde har behov for at være opdateret på angivelses-

området. . Det vurderes derfor:

At der skal afsættes ressourcer i Kundeservice og Inddrivelse til at udar-

bejde snitfladebeskrivelser

At der skal afsættes ressourcer til varetagelse af procesejerskab opgaver

hos både Kundeservice og Inddrivelse, ??At ledelsessiden hos Kundeser-

vice og Inddrivelse skal etablere et fælles forum (fora), som sikrer koor-

dination både på strategisk og operationelt niveau

Der i alle fora, hvori området betaling indgår, skal ske deltagelse fra le-

delsessiden fra både Inddrivelse og Kundeservice

at procesansvaret for efterrettelige kunders frivillige betalinger og ikke-

efterrettelige kunders betalinger, der sker efter anvendelse af tvangsmid-

ler, skal løftes i samme produktionsområde

at sammenhængen mellem indberetning og indbetaling ikke understøttes

organisatorisk, hvilket kan minimere fokus på procesforbedringer i den

del af afregningsprocessen, der går forud for betaling, og hvor det er mu-

ligt at forebygge restancer

at det lovforberedende arbejde bliver opdelt på indberetningsdelen i Kun-

deservice og betalingsdelen i Inddrivelse, hvilket kan medføre et øget

ressourcebehov

at deltagelse i projekter bliver opdelt på indberetningsdelen i Kundeser-

vice og betalingsdelen i Inddrivelse, hvilket kan medføre et øget ressour-

cebehov

at vejledningsopgaven bliver opdelt på indberetningsdelen i Kundeser-

vice og betalingsdelen i Inddrivelse

at systemunderstøttelsesopgaven vedrørende TastSelv Erhverv, TastSelv

Borger, momsrefusion og KOBRA skal deles således at Kundeservice har

indberetning, mens Inddrivelse har indbetaling

at den indarbejdede procesejerrolle for afregning skal opdeles Opgaven

løses i dag af xx medarbejdere, der der både dækker afregning og betling.

Det sksla besluttet hvorledes delingen af medarbejderne gennemføres, så-

ledes at der kan overføres kompetencer til Inddrivelse det igangværende

arbejde med implementering af EFI og Skattekontoen giver aktuelt ikke

plads til overdragelse fra afregningskontorerne til Inddrivelse og beta-

lingsprocesser, hvorfor en flytning af procesejerskabet bør afvente idrifts-

sættelsen af EFI og skattekontoen.

Side 3 / 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6387

Bilag 2

Reaktion på foreslået fremtidig placering af procesejerskab for betalinger i

Inddrivelsessøjlen

Sondringen mellem SKAT som fordringshaver og SKAT som inddrivelsesmyndighed blev indført med Lov om

opkrævning og inddrivelse af visse fordringer fra 2005. SKAT som inddrivelsesmyndighed er

inddrivelsesmyndighed for hele den offentlige sektor, mens SKAT som fordringshaver blot er en blandt

mange offentlige fordringshavere, bl.a. kommuner og Politiet.

Intern Revision har tidligere påpeget, at SKAT ikke efterlevede denne sondring, bl.a. i forbindelse med

overdragelse af fordringer til inddrivelse, jf. revisionsnotat ”Meddelelse om oversendelse til inddrivelse

samt rykkerskrivelser” af 10. maj 2010. For at fastlægge en klar snitflade mellem de to roller blev projekt

”SKAT som fordringshaver” derfor etableret i starten af 2010. I forlængelse heraf blev det fastslået, at BC og

RC både organisatorisk og i forretningsmodellen var placeret hos SKAT som fordringshaver, se bl.a.

faktaoplysninger på side 1 i baggrundsmaterialet for projekt ”SKAT som fordringshaver”:

http://info.ccta.dk/getFile.aspx?Id=72694.

I SKATs nye organisering, der træder i kraft fra 1. april 2013, brydes med dette princip, idet BC og RC

organisatorisk placeres i Inddrivelsessøjlen og dermed hos SKAT som inddrivelsesmyndighed.

Det er Afregning Persons, Afregning Erhvervs og dermed procesejer for betalingers opfattelse, at det er

muligt omend ikke optimalt at placere driften af processerne i Inddrivelsessøjlen. Dette skyldes, at

snitfladen mellem fordringshaver og inddrivelsesmyndighed allerede er implementeret i de eksisterende

processer. Den organisatoriske placering i inddrivelsessøjlen er således uafhængig af den

forretningsmæssige placering i forretningsmodellen.

Det er dog samtidig Afregning Persons, Afregning Erhvervs og dermed procesejer for betalingers opfattelse,

at procesejerskabet for betalinger organisatorisk bør deles mellem afregning og inddrivelse, så

afregningsbetalinger fortsat er placeret i Afregning Erhverv i søjlen Kundeservice, mens

inddrivelsesbetalinger skal placeres i søjlen inddrivelse.

Procesejerskabet for afregningsbetalinger har primær fokus på de kunder, der har evnen og viljen til at

betale. For de kunder, der ikke aktuelt har evnen til at betale, men viser betalingsvilje ved at kontakte SKAT,

har SKAT bl.a. implementeret fordringshaveraftalerne. Ligeledes har disse kunder mulighed for at få en

restskat indregnet i næste indkomstår, i stedet for umiddelbart at blive oversendt til inddrivelse.

Dette udgangspunkt, om at betaling i høj grad baseres på frivillighed, står i modsætning til

inddrivelsesområdet, hvor betalinger som udgangspunkt må forventes at være resultatet af anvendelsen af

et eller flere af de tvangsmidler, SKAT som inddrivelsesmyndighed har hjemmel til at tage i anvendelse.

Et delt procesejerskab:

•

Sikrer, at vi fortsat understøtter lovgivningens klare opdeling mellem SKAT som fordringshaver og

SKAT som inddrivelsesmyndighed og dermed undgår en tilbageførsel af resultaterne fra projekt

SKAT som fordringshaver

•

Understøtter den bærende strategi om, at kunder skal håndteres så langt til venstre i

forretningsmodellen som muligt

•

Sikrer fokus på udvikling af den del af afregningsprocessen, der går forud for betaling, hvor det er

muligt at forebygge restancer

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6388

•

Sikrer mulighed for at videreudvikle det etablerede samarbejde mellem procesejere i Afregning og

Inddrivelse

Sikrer udnyttelse af de etablerede roller som procesejere, der varetager de fire hovedområder, lov,

IT, proces og controlling

Eliminerer risikoen for tilsidesættelse af forretningsområdet Indsats i forretningsmodellen

Sikrer optimal understøttelse af de meget forskellige processer for hhv. med‐ og modspillere

(segmentering)

Sikrer udviklingsmæssigt fokus på opgavesnittet mellem fordringshaver og inddrivelsesmyndighed

samt inden for rammerne af de to rollers forskellige regelsæt Understøtter samtidigheden i og

dermed den logiske sammenhæng mellem indberetning og betaling hos de efterrettelige kunder

(de hvide og grønne segmenter)

Sikrer en organisatorisk og operationel sammenkobling imellem forretningsmodellen og

implementeringen af projekterne ”Skattekontoen” og ”EFI”, samt eliminerer den risiko en

overførsel af procesejerskabet vil medføre

Sikrer, at procesejerskabet for understøttelsen af direktørers kontraktmål placeres i det relevante

produktionsområde

Andet relevant baggrundsmateriale fra projekt ”SKAT som fordringshaver”:

http://info.ccta.dk/getFile.aspx?Id=72695

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6389

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Erik Vitting Petersen

Jens Sørensen; Steffen Normann Hansen; Erling Andersen

Jørgen Pedersen; Jacob Tornø Iversen

Analyse af snitflader

18. september 2013 10:17:21

Analyse af snitflader.docx

image002.png

Kære alle

Der er udtrykt ønske om at få gennemført en proces omkring kortlægning af uklarheder i

snitflader på ydelses- og aktivitetsniveau. Dette kan hensigtsmæssigt ske forud for en ny samlet

opgave- og ansvarsbeskrivelse, der planlægges færdiggjort primo oktober.

Forretningsområderne anmodes derfor om at beskrive opgaveområder, hvor der er uklare

snitflader. Vedhæftede skabelon anvendes til tilbagemeldingen.

Med venlig hilsen

Koncernfunktioner

Strategi og Organisation

Østbanegade 123, 2100 København Ø

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 83 29

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6390

SKAT

Forelæggelse for direktionen

Procesejerskab for betalingsområdet

Journal nr.

14-0043072

Direktionsmedlem

Karin Bergen og

Jens Sørensen

Sagsbehandler

Kent D. Sørensen

Godkender

Preben Bialas, Richard Hanlov,

Klaus Østergård Jensen og

Susanne Thorhauge

Indstilling

Direktionen godkender snitfladepapiret for procesejerskabet for betalingsområdet.

Problemstilling

Procesejerskabet for betalingsområdet er placeret i Inddrivelse, men en række betalingsopgaver

bliver pt. løst i Kundeservice. For at gøre snitfladen mere præcis skal opgaver og medarbejdere

(ca. 4 årsværk) flyttes fra Kundeservice til Inddrivelse.

Løsning

Processen for overflytning af opgaver og medarbejdere fra Kundeservice til Inddrivelse sker i

overensstemmelse med snitfladepapiret for procesejerskabet på betalingsområdet.

Endvidere nedsættes en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Jura, Afregning, Inddrivelse

og Skattekontoprojektet med det formål at afklare og løse skattekontoproblemstillinger, der

typisk går på tværs af de nævnte forretningsområder.

Kommunikation og Presse

Økonomi

Materiale

Notat vedr. Procesejerskab for betalingsområdet.

Kommissorium for arbejdsgruppe til afklaring af skattekontoproblemstillingen.

1/1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6391

SKAT

Notat

Kundeservice og Inddrivelse

Jens Sørensen

Karin Bergen

20. december 2013

Procesejerskab for betalingsområdet

Procesejerskabet for betalingsområdet er i henhold til målet om éntydig ansvars-

placering i ny struktur placeret i Inddrivelse.

Placeringen betyder, at en række opgaver flytter fra Kundeservice til Inddrivelse,

og at der skabes nye samarbejdsflader i forhold til forretningsmodellens afreg-

ningsproces.

Formålet med dette notat er at give et oplæg til hvor snitfladen mere præcist går

og hvordan processen for overflytning af opgaver og medarbejdere tilrettelægges

og gennemføres.

Snitfladen

Overordnet kan snitfladen beskrives således at Kundeservice varetager opgaven

med fastlæggelse eller tilvejebringelse af grundlaget for betaling eller udbetaling

og Inddrivelse opgaven med den faktiske betaling eller udbetaling.

Sat på spidsen betyder det på virksomhedsområdet, at snittet ligger præcist i det

sekund hvor en virksomhed færdiggør sin angivelse og derefter sender sin beta-

ling eller udbetalingsanmodning af sted. Så kirurgisk fint et det dog næppe hen-

sigtsmæssigt at snitte, så i vedlagte bilag 1 er der givet forslag til placering af en

række arbejdsopgaver, som vi mener kan operationaliseres.

Som det fremgår af oversigten betyder snitfladen, at der er et delt procesansvar

på Skattekontoen og i sagens natur også på den bagved liggende lovgivning. Det

betyder at opgaverne med det lovforberedende arbejde, evt. projektdeltagelse og

vejledningsopgaven samt budget til vedligehold af Skattekontoen ligeledes skal

opdeles. Det samme gælder repræsentation i fora, fx med erhvervsorganisationer.

Som bilag 2 vedlægges en oversigt over fora, hvor der fremadrettet er behov for

deltagelse fra både Kundeservice og Inddrivelse.

Som bilag 3 vedlægges en oversigt over igangværende lovgivnings- og udvik-

lingsopgaver, som forudsætter delt deltagelse.

Side 1 / 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6392

Proces for overflytning af opgaver og medarbejdere

Flytning af opgaver og medarbejderne må ske samtidigt.

Tidsmæssigt anbefaler vi, at overflytning af procesansvaret afventer en normal

driftssituation på Skattekontoen. Vi anbefaler, at der evalueres på driftssituatio-

nen ved udgangen af hver måned. Ved den første evaluering fastsættes kriterier-

ne for at driftssituationen kan betegnes som ”normal”. Denne evaluering sker

dels på baggrund af udviklingen i antal af driftsfejl og dels på baggrund af en

løbende status fra den arbejdsgruppe, der skal behandle juridiske afklaringer om

Skattekontoen. Baggrunden for arbejdsgruppen er beskrevet i kommissorium af

26. november 2013 (vedlagt).

Indtil overdragelse kan ske, anbefaler vi en midlertidig ledelsesmæssig organise-

ring, hvor kontorcheferne og underdirektøren for Afregning i Kundeservice refe-

rerer direkte til direktøren for Inddrivelse for så vidt angår opgaver, der afventer

endelig overdragelse til Inddrivelse. Denne gruppe gennemfører sammen med

kontorchefen for Inddrivelse og Betalingsprocesser den månedlige evaluering,

som med indstilling afleveres til direktøren for Inddrivelse.

På grund af sammenhængen mellem angivelse og betaling sker varetagelsen af

de i bilag 1-3 nævnte opgaver integreret i alle afregningskontorernes faglige te-

ams, hvor korrekt og hensigtsmæssig opgaveløsning på angivelsesområdet også

forudsætter dybdegående viden om betaling.

I tiden med den midlertidige organisering forestår derfor en opgave med viden

overdragelse mellem Kundeservice og Skattekonto-projektet, således at det dels

sikres, at der samtidig med flytningen af betalingsopgaven kan ske flytning af de

nødvendige medarbejdere til Inddrivelse, og dels sikres at Kundeservice også

besidder den nødvendige viden om betalingsopgaven til fortsat at kunne løfte

procesejerskabet for angivelse.

Med den foreslåede opgave- og ansvarsfordeling, der fremgår af bilag 1, forud-

sættes de juridiske afklaringer om Skattekontoen at være afsluttede på overdra-

gelsestidspunktet.

Ved den midlertidige organiserings ophør, vil betalingsopgaverne, der er placeret

i Inddrivelse i bilag 1,derfor primært bestå af kommunikation, driftsstøtte samt

procesoptimering, sammenhæng til EFI og evt. videreudvikling af systemunder-

støttelsen. Det vil på den baggrund være nødvendigt at tilføre ressourcer til Ind-

drivelse med den rette forretningsmæssige viden til at understøtte disse beta-

lingsopgaver på erhvervsområdet. Det vurderes, at der er behov for i alt fire års-

værk.

På overflytningstidspunktet forudsættes alle faglige spørgsmål og sager på de

flyttede opgaveområder at kunne håndteres af de medarbejdere, der flyttes til

Inddrivelse.

Side 2 / 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6393

Åbentstående sager skal være omfordelt i fornødent omfang i Captia. Tilsvaren-

de gælder relevante systemadgange og adgange til dokumentationsmateriale ved-

rørende Skattekontoen.

Side 3 / 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6394

Bilag 1 - Placering af opgaver

Proces opgave

Inddrivelse Kundeservice

KOBRA – rykker og betalingsdelen

Skattekort

SLUT – opgør

Udbetaling af overskydende skat frem til Nemkonto

§ 55 udbetaling

Betalingspåmindelse

Henstand indregnet restskat person KSL § 73D

Betalingsaftaler person

Notering af transporter

Udbetaling på transporter

FF’ere

Procesejerskab DMO fra krav står på konto

Registrering af angivelser i angivelsessystemer

Placering af fordringer på Skattekontoen

Samtidig angivelse og betaling via TSE

Modregning på Skattekontoen

Statsregnskab, regnskab og kontering

Rykker

Udbetalingsgrænser

Udbetalinger fra Skattekonto

Rentegodtgørelse

Renteberegning

Overførsel fra DMO til DMI, snitflade Skattekonto/EFI

Klager over rente og gebyr

Kulbrinteskat, angivelse

Aftale med banker

Hent selv

Betalingsaftaler erhverv

Udskydelse af angivelses- og betalingsfrist samt øvrige opgaver i for-

bindelse med driftsproblemer på TastSelv Erhverv

Anvendelse af sikkerhedsstillelse og hæftelse

Fejlhåndtering, løsningsdesign, kravspec. og test på betalingsområdet

Dette dækker over udstilling af betalingslinje, bestilling af betalingstræk, Nets samt bestilling af

betalingstræk, OBS/SKB. Registrering af betalinger på Skattekontoen ligger i Inddrivelse.

Side 4 / 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6395

Bilag 2 - Fora, hvor der er behov for delt deltagelse

•

Kontaktudvalg:

Moms

Told

Selskabsskat

Det centrale virksomhedsudvalg

Virksomhedsforum

Møder med FSR

Styregruppe Mini OneStop Shop (M1SS) + projektdeltagelse

Digital post

Aktiviteter, der involverer Intern Revision

Fora i EU

•

Side 5 / 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6396

Bilag 3 - Igangværende lovgivnings- og udviklingsopgaver

•

Afklaringer af udeståender vedr. Skattekontoen i nedsat arbejdsgruppe,

herunder

Princip for udligning

Risiko for forkortelse af kredittid

Afskaffelse af bagatelgrænser for udbetaling

Gennemgang af forfaldsdatoer

Hæftelsesregler og FIFO-princippet, bl.a. ved sambeskatning, re-

præsentation og fællesregistrering

Ligningsmæssig henstand

Manglende hjemmel til udskydelse af afregningsfrister

Hjemmel til sletning af rente

Tildeling af yderligere SE-nr.

Udlevering af beslaglagte varer

Yderligere pligter på Skattekontoen

Generelle overvejelser med Jura, om Skattekontoen har medført lettelser

for virksomheder og SKAT

Løbende lovhøringer

Udarbejdelse af strategi for afregningsområdet

Nyt angivelsessystem på erhvervsområdet

•

Side 6 / 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6397

SKAT

Notat

Kundeservice

Afregning

Afregning Erhverv

26. november 2013

J.nr. 13-5928307

Kommissorium for arbejdsgruppe til afklaring af skat-

tekontoproblemstillinger

Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Jura, Afregning,

Inddrivelse og Skattekontoprojektet med det formål at afklare og løse skattekon-

toproblemstillinger, der typisk går på tværs af de nævnte forretningsområder.

Arbejdsgruppen har til opgave

•

være SPOC for problemstillingerne (alle problemstillinger skal kanalise-

res til arbejdsgruppen via de udpegede medarbejdere)

at sikre, at der er en fælles forståelse af de enkelte problemstillinger

at sikre en klar rollefordeling (hvem har initiativet til afklaring og løsning

af problemstillingerne)

at tænke inddrivelsesopgaven (EFI) ind i problemformuleringen og -løs-

ningen

at sikre, at problemstillinger, afklaringer og problemløsninger bliver

kommunikeret ud til relevante enheder

at skabe overblik over det samlede problemkatalog

at orientere relevant lederkreds løbende om status for afklaringerne

at sikre dokumentation af såvel problemstilling som afklaring/løsning ved

at udarbejde et konklusionsnotat, der sammen med problembeskrivelsen

lægges på en særskilt oprettet sag i Captia.

Arbejdsgruppen tager ved behandlingen af problemstillingerne udgangspunkt i

en tjekliste med følgende punkter:

a. hvad er løsningen her og nu (workaround)

b. oprydning (bagudrettede tiltag) – herunder organisering og ressourcetræk

samt tidshorisont

c. hvad er løsningen på længere sigt (mere holdbar løsning) - herunder tids-

horisont for denne

d. konsekvens af løsninger for andre processer, ikke mindst inddrivelses-

processen

e. økonomi

f. kommunikation internt og eksternt

Side 1 / 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6398

g. orientering af og forelæggelse for ledelsen (niveau afhængigt af proble-

mets omfang)

h. presseberedskab.

Som styringsredskab fører arbejdsgruppen en opfølgningsliste med kort angivel-

se af problemstillinger, ansvarlig enhed/medarbejder, tiltag, tidsfrister samt

ajourført status.

Karin Hageman Pedersen, Jeanette Holden Heiner, Jan Muff Hansen

Side 2 / 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6399

SKAT

Dagsorden

J.nr. 14-0011758

Direktionsmøde den 15. januar 2014

Mødet holdes i lokale 3301, kl. 9.00 – 13.00.

Mødeleder er: Jesper Rønnow Simonsen

Dagsorden

Dagsordens-

punkt

Emne

Direktions-

medlem

Strategiimplementering

Andreas Berggreen, Jørgen

Pedersen og Deloitte del-

tager under punktet

Målbilleder

Kim A. Bak og Jørgen Pe-

dersen deltager under

punktet

Ny styringsmodel – møder

i direktionen

Disponering af lønsum

Elevrekruttering

Opfølgning APV-MTU

WJ/KJ

Aktuelle sager

Alle

Materiale

Forventet

tidsforbrug

90 min

Materialet udsendes di-

rekte af Deloitte

Materialet efterudsen-

des

45 min

1. Forblad

2. Plancher

1. Forblad

2. Disponeringsregler

3. Fordeling rekrutte-

ring

4. Fordeling over-

merarbejde

1. Forblad

2. Notat

1. Forblad

2. Notat

3. Bilag

15 min

30 min

5 min

15 min

5 min

Side 1 af 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6400

Procesejerskab for beta-

lingsområdet

Forskud 2014

Kommunikation med og

servicering af SKATs ikke-

dansktalende kunder

Visiteringsteam i SKAT IT

Eksterne konsulenter

JS/KB

10.

Forblad

Notat

Kommissorium

Forblad

Notat

Forblad

Strategioplæg

5 min

10 min

11.

12.

JTR

13.

14.

15.

Rigsrevisionens suppleren-

de løbende revision af mo-

torområdet

Dagsorden til fælles le-

dermøde 23. januar 2013

Retningslinjer for trykte

vejledninger, tidsskrifter

Henvendelser fra om-

budsmanden

Aktivitetsliste

JRS

Alle

Ministersagsliste

Sagsliste

Eventuelt

Alle

Rigsrevisionens undersø-

gelse af statens brug af

konsulenter

Forblad

Plancher

Forblad

Til intranet

Begrundelse

Retningslinjer

Forblad

Orienteringsbreve

Notat

5 min

1. Forblad

2. Spørgeramme

3. Anmeldelsesbrev

1. Forblad

2. Dagsorden

1. Forblad

5 min

16.

17.

1. Forblad

5 min

18.

19.

20.

1. Aktivitetsliste

1. Ministersagsliste

1. Sagsliste

2. Foreløbig dagsorden

direktionsmøde 22.

januar 2014

21.

Side 2 af 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6401

SKAT

Forelæggelse for direktionen

Punkt 8.1

Procesejerskab for betalingsområdet

Journal nr.

14-0043072

Direktionsmedlem

Karin Bergen og

Jens Sørensen

Sagsbehandler

Kent D. Sørensen

Godkender

Preben Bialas, Richard Hanlov,

Klaus Østergård Jensen og

Susanne Thorhauge

Indstilling

Direktionen godkender snitfladepapiret for procesejerskabet for betalingsområdet.

Problemstilling

Procesejerskabet for betalingsområdet er placeret i Inddrivelse, men en række betalingsopgaver

bliver pt. løst i Kundeservice. For at gøre snitfladen mere præcis skal opgaver og medarbejdere

(ca. 4 årsværk) flyttes fra Kundeservice til Inddrivelse.

Løsning

Processen for overflytning af opgaver og medarbejdere fra Kundeservice til Inddrivelse sker i

overensstemmelse med snitfladepapiret for procesejerskabet på betalingsområdet.

Endvidere nedsættes en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Jura, Afregning, Inddrivelse

og Skattekontoprojektet med det formål at afklare og løse skattekontoproblemstillinger, der

typisk går på tværs af de nævnte forretningsområder.

Kommunikation og Presse

Økonomi

Materiale

Notat vedr. Procesejerskab for betalingsområdet.

Kommissorium for arbejdsgruppe til afklaring af skattekontoproblemstillingen.

1/1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6402

Punkt 8.2

SKAT

Notat

Kundeservice og Inddrivelse

Jens Sørensen

Karin Bergen

20. december 2013

Procesejerskab for betalingsområdet

Procesejerskabet for betalingsområdet er i henhold til målet om éntydig ansvars-

placering i ny struktur placeret i Inddrivelse.

Placeringen betyder, at en række opgaver flytter fra Kundeservice til Inddrivelse,

og at der skabes nye samarbejdsflader i forhold til forretningsmodellens afreg-

ningsproces.

Formålet med dette notat er at give et oplæg til hvor snitfladen mere præcist går

og hvordan processen for overflytning af opgaver og medarbejdere tilrettelægges

og gennemføres.

Snitfladen

Overordnet kan snitfladen beskrives således at Kundeservice varetager opgaven

med fastlæggelse eller tilvejebringelse af grundlaget for betaling eller udbetaling

og Inddrivelse opgaven med den faktiske betaling eller udbetaling.

Sat på spidsen betyder det på virksomhedsområdet, at snittet ligger præcist i det

sekund hvor en virksomhed færdiggør sin angivelse og derefter sender sin beta-

ling eller udbetalingsanmodning af sted. Så kirurgisk fint et det dog næppe hen-

sigtsmæssigt at snitte, så i vedlagte bilag 1 er der givet forslag til placering af en

række arbejdsopgaver, som vi mener kan operationaliseres.

Som det fremgår af oversigten betyder snitfladen, at der er et delt procesansvar

på Skattekontoen og i sagens natur også på den bagved liggende lovgivning. Det

betyder at opgaverne med det lovforberedende arbejde, evt. projektdeltagelse og

vejledningsopgaven samt budget til vedligehold af Skattekontoen ligeledes skal

opdeles. Det samme gælder repræsentation i fora, fx med erhvervsorganisationer.

Som bilag 2 vedlægges en oversigt over fora, hvor der fremadrettet er behov for

deltagelse fra både Kundeservice og Inddrivelse.

Som bilag 3 vedlægges en oversigt over igangværende lovgivnings- og udvik-

lingsopgaver, som forudsætter delt deltagelse.

Side 1 / 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6403