SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 263
Offentligt

23.8.2019

Udbytteindberetning,Ludolph,3.4.2009.htm

UKS Side 5001

Fra:

Kaj-Henrik Ludolph

Sendt:

30. marts 2009 10:51

Til:

Lisbeth Rømer

Emne:

Udbytteindberetning

Kære Lisbeth.

Til din foreløbige orientering kan jeg fortælle, at KJ netop har nikket til, at vi i forbindelse med reform lovgivningen

medtager en bemyndigelse i SKL til at lave den stramning af indberetning af udbytter, som du/I har foreslået over for

os. Så der er jo kun at sige, så godt, Folkepartiet og andet godt folk skal jo lige tages i ed, men mon ikke de klapper til.

Vh Henrik

Ps Vil du holde oplysningen i snæver kreds indtil videre

Med venlig hilsen

Kaj-Henrik Ludolph

Skatte- og Afgiftsadministration

Direkte telefon: (+45) 33 92 44 14

E-mail: [email protected]

Officielle emails [email protected]

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

Telefon: (+45) 33 92 33 92

Fax: (+45) 33 14 91 05

file:///F:/UDBYTTE/EKSTRAKT/X. Tillæg nr. 12/Udbytteindberetning,Ludolph,3.4.2009.htm

1/1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5002

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Carl Helman

12. januar 2010 11:21

Ivar Nordland

Udkast til notat om dansk udbyttekildebeskatning i forhold til EU-Kommissionens

henstilling fra oktober 2009 om lettere procedurer for kildeskattelempelse

Notat om DK-kildebeskatning af udbytte i forhold til EU-KOM-henstilling om

procedurer for kildeskattelettelser.doc

Hej Ivar

Hermed et første udkast til notat om dansk udbyttekildebeskatning, navnlig i perspektiv af Europa-Kommissionens

henstilling af 19. oktober 2009 om lettere procedurer for kildeskattelempelse.

Jeg er ikke klar over, om det nogenlunde ligger inden for rammerne af det, som hvad du har ønsket og har brug for.

Men i givet fald må du komme med en tilbagemelding med anvisninger for ændringer, tilføjelser eller total

omskrivning.

Mvh.

Carl, SKADM

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5003

Notat om kildebeskatningen af udbytte af begrænset skattepligtige til Danmark i forhold til

Europa-Kommissionens henstilling af 19. oktober 2009 om procedurer for kildeskattelettelser,

2009/784/EF

I. Den danske dagsorden: Behov for løsning af problemer i SKATs Udbytteadministration:

I de seneste tre-fire år er det blevet gentaget i flere rapporter, notater, e-mails, møder m.v., at der er

problemer ved SKATs administration af refusion af kildeskat af udbytte til begrænset skattepligtige

personer.

I notater m.v., der har været udarbejdet af SKATs Udbytteadministration, ses afspejlet faglige

frustrationer over arbejdsvilkår i form af et uheldigt samspil af forskellige regler og datasystemer,

som administrationen er underlagt, og som ses beskrevet som forhindringer for den fornødne

kontrol med - og afstemning mellem - indbetaling og refusion af udbytteskat.

De pågældende uheldige regelsamspil har navnlig bestået i:

•

Uens fristregler for indberetning af deklareret udbytte efter skattekontrolloven i forhold til

fristregler for angivelse og betaling af kildeskat af udbytte efter kildeskatteloven og

opkrævningsloven.

Udbytter skal indberettes den 20. januar i kalenderåret efter udlodningen. Fristen for

angivelse og indbetaling af udbytteskatten er derimod den samme som fristen for

indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i måneden efter vedtagelsen af

eller beslutningen om udlodningen. Dvs. den sidste hverdag (bankdag) i måneden efter

udlodningen for store selskaber og for små selskaber den 10. i måneden efter udlodningen.

•

De administrativt fastsatte regler i afsnit J.3, punkt 8, i Vejledning om processuelle regler på

SKATs område, hvorefter der ved refusion af beløb, som ikke er indbetalt efter påkrav fra

en myndighed, skal ske forrentning, når der er gået 30 dage efter myndighedens modtagelse

af ansøgning om refusion.

Den pågældende renteregel er formuleret alment, men forrentning af krav på refusion af

indeholdt dansk udbytteskat er - uden at være nævnt direkte som grundlag for forrentning -

anset for omfattet af reglen. Som følge af ovennævnte rentefrist på 30 dage har SKATs

Udbytteadministration i en række sager set sig presset eller tvunget til at refundere indeholdt

dansk udbytteskat, inden at angivelse og indbetaling af den udbytteskat, der søges

refunderet, er foretaget.

I Skat Erhvervs sag 2009-351-0023 v/ Kathrine Lange er det opgjort, hvordan nettoprovenuet af

dansk udbyttekildeskat for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 har udgjort sølle 35 mio. kr., hvilket

dækker over en bruttokildeskat på 3,96 mia. kr. og refusioner for 3,61 mia. kr. Dette dækker

endvidere over et negativt(!) nettobeløb i 2006, næsten nul i 2007 samt et positivt nettobeløb i 2008.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5004

Det må anses for nærliggende at drage den konklusion, at det ringe provenu er en konsekvens af

ovennævnte uheldige regelsamspil, der modvirker den fornødne kontrolindsats. Dog bemærkes, at

Intern Revision nu er sat på sagen, således at det gerne skulle blive identificeret i hvilket omfang, at

det er de gældende regler og/eller de af SKATs Udbytteadministration anvendte administrative

procedurer inden for de gældende regler, der er uhensigtsmæssig og kan være årsager til det ringe

provenu.

II. De nuværende danske administrative ordninger for lempelse af dansk kildeskat af udbytte

enten ved kilden eller i kraft af efterfølgende refusion:

A. Lempelse ved kilden:

Efter intern dansk ret kan Skatteministeren efter kildeskattelovens § 65, stk. 4, 1. pkt., fastsætte

regler for, at der ikke skal indeholdes kildeskat af udbytte, som ikke skal medregnes ved opgørelsen

af modtagerens skattepligtige indkomst. Denne hjemmel er udmøntet i § 1 i bekendtgørelse nr. 1442

af 20. december 2005 om indeholdelse af udbytteskat og royaltyskat.

Med henblik på den nærmere administrative udmøntning af bekendtgørelsens regler har SKATs

Udbytteadministration igennem en årrække haft en aftale med den danske Værdipapircentral og

danske depotbanker, der angår lempelse dansk kildeskat af udbytte af aktier i børsnoterede danske

selskaber, der ejes af fysiske personer med bopæl i tolv andre lande: Belgien, Canada, Finland,

Tyskland, Grækenland, Irland, Luxembourg, Holland, Schweiz, Sverige, Storbritannien og USA.

Bemyndigelserne efter kildeskattelovens § 65, stk. 4, 1. pkt., og bekendtgørelse nr. 1442 af 20.

december 2005 er formuleret bredt, således at den administrative ordning for lempelse af dansk skat

af udbytte og royalties ved kilden kan udvides til at omfatte såvel fysiske som juridiske

skattepligtige,

og/eller

kan

udvides

til

omfatte

andre

Danmarks

dobbeltbeskatningsoverenskomster, uden at det kræver ændringer af lov eller bekendtgørelse.

B. Lempelse ved efterfølgende refusion:

Efter de gældende danske administrative procedurer for lempelse af danske udbyttekildeskat i form

af refusion spiller banker og finansielle institutioner m.v. en vis rolle som formidlere af ansøgninger

og ved overførsel af beløb. Det er også forudsat at skulle være tilfældet i Europa-Kommissionens

henstilling, jf. omtale nedenfor pkt. IV.

Når det gælder lempelse af dansk udbyttekildeskat i form af refusion, sker refusionen på grundlag af

enten individuelle ansøgninger, indsendt af individuelle aktionærer, eller regneark af individuelle

ansøgninger, der grupperes i én ansøgning, og indsendes elektronisk af danske banker. SKATs

Udbytteadministration behandler årligt ca. 9.000 individuelle ansøgninger og 10.000 regneark-

ansøgninger fra banker.

Dette indebærer, at lempelse af dansk udbyttekildeskat af udbytte allerede sker ved kilden, hvorefter

Danmark enten undlader at kildebeskatte udbytte eller kildebeskatter udbytte med den tilladte

procentsats, der følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og den pågældende

domicilstat.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5005

Regneark-ansøgningerne for refusion af dansk kildeskat af udbytter bliver herefter behandlet i

overensstemmelse med følgende procedurer og principper:

1. Den udenlandske bank, som har modtaget nettoudbyttet efter betaling af dansk kildeskat, sender

regneark, hvor aktionærer med den samme sats for lempelse af dansk kildeskat er lagt sammen, til

den danske bank, hvor aktierne er i depot.

2. Den danske depotbank kontrollerer regnearkene og sikrer sig, at arkene afspejler respektive de

aktiebeholdninger. Den danske depotbank skal kontrollere, at nettoudbyttet er blevet betalt til den

udenlandske bank, og at 28 pct. dansk kildeskat er blevet indeholdt. Den udenlandske bank skal

verificere oplysningerne. Den udenlandske bank skal opbevare den nødvendige dokumentation i

fem år efter det år, hvor refusion af kildeskat er blevet betalt.

3. SKATs Udbytteadministration udbetaler refusion i henhold til regneark - som regel inden for to

uger efter modtagelsen af regnearket.

4. Den danske depotbank videreformidler refusionsbeløbet til den udenlandske bank, som afregner

med de respektive retmæssige ejere af udbyttet.

5. Endvidere er den danske depotbank forpligtet til på given anmodning fra SKATs

Udbytteadministration at fremskaffet dokumentation - typisk i form af udbyttenota eller købsnota

for aktierne - enten direkte fra de berørte aktionærer eller fra den udenlandske bank, hvilken

dokumentationen skal kunne bevise, at den endelige modtager af den refunderede kildeskat er den

retmæssige ejer i henhold til den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dokumentationen

skal være SKATs Udbytteadministration i hænde senest to uger efter SKATs anmodning.

6. Den danske depotbank skal endvidere indestå for, at udbyttet af aktier ikke dækker over et

aktieudlån.

7. Den danske depotbank hæfter for uberettiget refusion for dansk kildeskat af udbytter.

C. Overvejelser på baggrund af danske bankers outsourcing af deres aktieadministration til

banker i USA:

I forbindelse med Skat Erhvervs sag 2009-351-0023 v/ Kathrine Lange er det imidlertid også blevet

oplyst, at en række store danske banker i løbet af 2008 har outsourcet deres administration af

depoter med børsnoterede danske aktier, ejet af både danske og udenlandske aktionærer, til banker i

USA. Den pågældende outsourcing har angiveligt været begrundet med, at det globale aktiemarked

kræver 24 timers tilstedeværelse samt IT-systemer, som kan dække alle transaktioner, og at det

begrænsede danske marked i så henseende er for omkostningsfuldt. På møder mellem danske

banker og SKAT er det blevet oplyst, at de depoter, som administreres af banker i USA, står

registreret i den danske Værdipapircentral med de pågældende amerikanske banker som ejere.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5006

SKAT udtaler i forbindelse med Skat Erhvervs sag 2009-351-0023 v/ Kathrine Lange, at de danske

bankers outsourcing af deres aktieadministration til udenlandske banker vil få væsentlig betydning

for den offentlige administration af den danske udbyttekildeskat. De udenlandske banker anvender

omnibusdepoter med mange anonyme individuelle danske og udenlandske aktionærer, hvilket ikke

harmonerer med de strukturer, systemer og forretningsgange til gennemførelse af den danske

kildebeskatning af udbytte i forhold til danske og udenlandske aktionærer, som SKAT og den

danske Værdipapircentral har etableret i fællesskab. Heri indgår, at der via registrering i den danske

Værdipapircentral skal ske en fornøden identifikation af de enkelte aktionærer. Hvis den

pågældende opgave-outsourcing viser sig at forhindre dette i praksis, er det spørgsmål om, og i

givet fald med hvilke midler, at der kan gribes ind over for bankerne.

III. Forventede danske regelændringer inden de nærmeste par år:

Der er udsigt til, at en række af de opstrammende regelændringer, som SKATs

Udbytteadministration har ønsket sig, vil blive realiseret inden for de nærmeste par år:

Som led i skattereformen/Forårspakken

2.0

blev der ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 indsat et stk. 5,

1. pkt., i skattekontrollovens § 9A, hvorefter skatteministeren bemyndiges at fastsætte ”frister for de

indberetninger, som er nævnt i stk. 1, der afviger fra de frister, der følger af stk. 1”.

I det oprindelige lovforslag nr. L 201 af 22. april 2009 er der bl.a. anført følgende ”løfteparagraf-

bemærkninger” om den pågældende ændring:

”For så vidt angår fristerne for indberetning fra såvel depotførere som det udloddende selskab af

udbytter, foreslås det, at denne frist harmoniseres med fristen for angivelse og indbetaling af

udbytteskatten. Konkret gøres dette ved at indsætte en hjemmel til skatteministeren til at fastsætte

indberetningsfrister, der afviger fra de normale frister.

De nuværende forskellige frister for henholdsvis angivelse og indberetning hindrer en afstemning

mellem angivelserne og indberetningerne.

Tankegangen bag indberetningsfristen den 20. januar er, at beløbene skal bruges til årsopgørelsen.

Hvert år tilbagebetaler SKAT imidlertid indeholdte udbytteskatter på ca. 1-2 mia. kr. til udlandet

som følge af nedslag i udbytteskatten efter dobbeltbeskatningsoverenskomster (i 2008 var beløbet

dog kun ca. 750 mio. kr.) For at undgå forrentning af tilbagebetalingsbeløbene sker

tilbagebetalingen som udgangspunkt inden 30 dage efter, at SKAT har modtaget anmodningen om

tilbagebetaling. Ændringen vil sikre, at der ved disse tilbagebetalingssager vil kunne foretage

afstemning af anmodningen med henholdsvis angivelserne og indberetningerne.

En sammenlægning af fristerne for indberetning og angivelse vil herudover føre til færre fejl i

indeholdelserne af udbytteskat, indberetningerne og angivelserne, da det udloddende selskab efter

forslaget vil skulle håndtere udlodningen, indeholdelsen, angivelsen, afregningen og indberetningen

samtidig. Med en indberetning i måneden efter udlodningen vil der desuden blive skabt bedre

mulighed for at korrigere fejl i registreringen af selskabet, fejl i klassifikationen af udloddende

investeringsforeninger og fejl i udbytteindeholdelsen inden dannelse af udbyttemodtagerens

årsopgørelse og servicebrev for de skatteydere, der ikke modtager en fortrykt årsopgørelse…

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5007

De fleste selskaber indberetter allerede i dag frivilligt samtidig med, at de angiver udbytteskatten,

fordi det er den mest hensigtsmæssige måde at tilrettelægge arbejdet på, men forslaget vil sikre en

pligt for alle til at gøre det…”

Skatteministeriet må dog imødese en række ”kampe” både internt og eksternt for at få de

pågældende regler på plads. Det var således forventningen, at de ensartede frister for indberetning,

angivelse og betaling af udbytte skulle være indført allerede fra 1. januar 2010: Ved et møde i 2009

mellem Skatteministeriets departement, SKAT, Finansrådet og landets to største banker Danske

Bank og Nordea, gjorde de to store banker imidlertid så store ophævelser over udsigten til nye

administrative byrder, at indførelsen af ændringerne efter SKATs indstilling blev besluttet udskudt

til den 1. januar 2011. Med henblik på at komme bankerne lidt i møde overvejes det at flytte den

fælles indberetnings-, angivelses- og betalingsfrist fra den 10. i efterfølgende måned til den sidste

bankdag i efterfølgende måned.

Endvidere har rapport af maj 2007 fra Koncernarbejdsgruppen ”Fremrykket ligning” samt et par

efterfølgende notater nævnt muligheden for at ændre de administrativt fastsatte regler for

forrentning af krav på refusion af indeholdt dansk udbytteskat ifølge afsnit J.3, punkt 8, i

Vejledning om processuelle regler på SKATs område. En ændring, som i givet fald skal sikre, at der

ikke skal ske forrentning i perioden forud for udløbet af fristerne for angivelse og indberetning af

udbytte samt for indbetaling af udbytteskat. Pkt. 4.d. i nedenfor omtalte henstilling fra Europa-

Kommissionen, hvorefter refusion normalt bør ske senest seks måneder, efter at

skattemyndighederne har modtaget ansøgning om refusion, kunne alternativt være grundlag for at

fastsætte en særskilt rentefrist for refusion af dansk udbytteskat til begrænset skattepligtige svarende

til de nævnte seks måneder.

IV. ”Forhandlingssituationen” og dansk holdning ved opfølgning på anbefalingerne i Europa-

Kommissionens henstilling af 19. oktober 2009 om procedurer for kildeskattelettelser,

2009/784/EF (EU-Tidende 2009, L 279, side 8ff.):

Efter de tre forberedende møder med drøftelser i WP IV i vinteren og foråret 2009, herunder de to

første møder fælles med European Securities Committee (”Værdipapirkomiteen”), har

Kommissionen udstedt den omhandlede henstilling.

Henstillingen er udstedt med henvisning til den dagældende EF-Traktats artikel 211, 2. pind,

hvorefter Kommissionen med henblik på at sikre Det Indre Markeds funktion og udvikling kunne

rette (ikke-juridisk bindende) henstillinger og udtalelser til medlemslandene.

I henstillingens pkt. 3.-10. er fastsat en række nærmere anvisninger eller råd for EU-landenes

opfølgning på henstillingen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5008

A. ”Forhandlingssituationen”:

De forberedende møder i vinteren og foråret 2009 viste, at der navnlig blandt de latinsk-sprogede

EU-lande (Frankrig, Italien og Spanien) er en dyb skepsis over for det, der er blevet henstillingens

anbefalinger. Set i lyset af den efterfølgende forværring af den økonomiske situation, herunder ikke

mindst i Grækenland, Irland og Spanien, forventes der blandt flere lande at være en forstærket

generel holdning til at holde fast på pengene og modsætte sig ethvert tiltag til lettere procedurer for

lempelse af kildeskat, der kan anses for at indebære den mindste svækkelse af kontrollen. Herunder

vil der, set i lyset af banksektorens lidet tillidsvækkende rolle under finanskrisen, være en betydelig

skepsis over for den rolle som skatteopkræver eller oplysningsformidler, som henstillingen

forudsætter tildelt til ”finansielle formidlere”.

B. Dansk holdning:

Det er forstået, at der fra dansk side lægges større vægt på et sideløbende arbejde i OECD, der mere

decideret angår kontrol med kildebeskatning af udbytte. Fra dansk side vil der således være en

tøvende og henholdende indstilling til konkret opfølgning på Kommissionens henstilling.

Formentlig vil Danmark kunne dække sig ind under andre landes mere kritiske indstilling og i

øvrigt henvise henstillingens pkt. 10.5., hvorefter holdningen i EU forudsættes koordineret med

henblik på drøftelserne af samme emne i OECD.

Ved et pres for at påvise en eller anden form for opfølgning på henstillingen vil der i givet fald fra

dansk side kunne henvises til allerede gennemførte eller påtænkte administrative ordninger som

tiltag til lempelse af dansk kildebeskatning af udbytte, selv om både SKAT og danske

erhvervskredse givet vis opfatter nogle af disse tiltag som stramninger:

Med udgangspunkt i henstillingens pkt. 3.-10. kan nævnes følgende danske tiltag samt anføres en

række kommentarer til enkelte udvalgte pkt. i henstillingen:

Ad:

”3. Kildeskattelettelser

Kildemedlemsstaterne opfordres til at give kildeskattelettelser på tidspunktet for udbetaling af

indtægterne af værdipapirer, såfremt alle de nødvendige oplysninger er blevet forelagt.”

Den administrative ordning for lempelse af dansk kildeskat af udbytte og royalty i forhold til

fysiske personer med bopæl i tolv andre lande efter bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december

2005 bygger på dette princip, og der er indbygget i fleksibilitet til at udvide ordningens

anvendelsesområde til at omfatte juridiske personer og/eller andre lande end de omhandlede tolv.

I de kommende drøftelser om opfølgning på henstillingens anbefalinger vil flere lande, herunder

Danmark, kunne henholde sig til ”generalforbeholdet” efter pkt. 3., ”sidste komma”: ”såfremt alle

de nødvendige oplysninger er blevet forelagt”.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5009

Ad:

”4. Standardiserede og hurtige godtgørelsesprocedurer

Hvis der i særlige tilfælde ikke er mulighed for skattelettelser ved kilden, opfordres

kildemedlemsstaterne til at fastlægge standardiserede og hurtige godtgørelsesprocedurer. Sådanne

procedurer bør omfatte følgende:

a) tilladelse til, at oplysningsformidlere eller opkrævere af kildeskat kan indsende

godtgørelsesansøgninger til kildemedlemsstatens skattemyndigheder på vegne af investorerne

b) brug af et enkelt kontaktpunkt for indsendelse og behandling af alle

godtgørelsesansøgningerne og offentliggørelse af de relevante oplysninger om

godtgørelsesprocedurerne på mindst et af de sprog, som den internationale finansverden normalt

anvender, på internettet

c) brug af fælles formater for godtgørelsesansøgninger, som skal kunne opbevares elektronisk

d) godtgørelse inden for en rimelig frist og normalt senest seks måneder, efter at de relevante

skattemyndigheder har modtaget godtgørelsesansøgningen, såfremt alle nødvendige oplysninger

er blevet forelagt.

5. Rolle for oplysningsformidlere og opkrævere af kildeskat

5.1. Den oplysningsformidler, der er tættest på investoren, vil normalt have de bedste

forudsætninger for også at fungere som opkræver af kildeskat.

5.2. Hvis dette ikke er tilfældet, og der findes en handelskæde omfattende en række forskellige

oplysningsformidlere:

a) bør den oplysningsformidler, der er tættest på investoren, undersøge, om investoren er

berettiget til skattelettelse, og opbevare den dokumentation, som han har modtaget

b) bør den oplysningsformidler, der er tættest på investoren, indberette investorspecifikke

oplysninger til kildemedlemsstaten enten en gang om året eller efter anmodning

c) bør hver enkelt oplysningsformidler i handelskæden videregive samlede oplysninger om

kildeskattesatsen til den næste oplysningsformidler i kæden, således at oplysningerne når frem til

opkræveren af kildeskat

d) bør opkræveren af kildeskat anvende kildeskattelettelser på grundlag af de samlede

oplysninger om kildeskattesatsen, som han har modtaget.

6. Betingelser for finansielle formidlere

6.1. Kildemedlemsstater opfordres til at fastsætte forholdsmæssigt afpassede og ikke-

diskriminerende vilkår og betingelser for, at en finansiel formidler kan få tilladelse til at fungere

som oplysningsformidler eller opkræver af kildeskat.

6.2. Kildemedlemsstater opfordres til at trække den tilladelse, der er blevet givet, tilbage, hvis en

oplysningsformidler eller opkræver af kildeskat ikke opfylder vilkårene og betingelserne.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5010

7. Dokumentation for ret til skattelettelser

7.1. Kildemedlemsstater opfordres til at tillade andre beviser for investorernes ret til

skattelettelser end bopælsattester udstedt af bopælslandet. Disse alternative beviser kunne omfatte

selvcertificering foretaget af den retmæssige ejer og dokumentation indsamlet af

oplysningsformidlerne i medfør af de forpligtelser, der er fastsat i direktiv 2004/39/EF om

markeder for finansielle instrumenter.

7.2. Når der træffes afgørelse om de i punkt 7.1 omhandlede alternative beviser, kan

medlemsstaterne tage hensyn til omfanget af den risiko, der f.eks. er forbundet med at fastsætte

mindre strenge regler for krav, der er på under 1000 EUR.”

På baggrund af den under pkt. II.B. skitserede regnearks-procedure for refusion af dansk

udbyttekildeskat må danske regler og dansk administrativ praksis formentlig anses for stort set

gennemgående at leve op til ovennævnte anbefalinger efter pkt. 4.-7.

SKATs Udbytteadministration udgør i forvejen ”et enkelt kontaktpunkt”, og i vejledninger på

www.skat.dk

og ved benyttelse af elektroniske og papirbaserede blanketter for ansøgning om

refusion af dansk kildeskat er der i forvejen adgang til at anvende europæiske fremmedsprog i

form af engelsk, tysk, fransk og spansk, hvilket lever op til anbefalingerne efter henstillingens

pkt. 4.b.

På baggrund af den rigoristisk fortolkede renteregel i afsnit J.3, punkt 8, i Vejledning om

processuelle regler på SKATs område, er dansk administrativ praksis sandsynligvis betydeligt

mere borgervenlig end den anbefalede højeste sagsbehandlingstid på seks måneder efter

henstillingens pkt. 4.d.

Ad:

”8. Oplysninger og dokumentation i elektronisk format

Kildemedlemsstater opfordres til at tillade, at oplysningsformidlere og opkrævere af kildeskat

videregiver og opbevarer oplysninger og dokumentation elektronisk.”

Administrationen for lempelse af danske kildeskat af udbytte angår altovervejende udbytte af

”børsnoterede” danske aktier/- aktier ”optaget til handel på et reguleret marked”, som i forvejen

håndteres fuldt ud elektronisk via den danske Værdipapircentral.

I tilslutning hertil fremgår det af seneste udkast til et lovforslag om obligatorisk digital

kommunikation på Skatteministeriets område, som forventes fremsat i løbet af 1. halvår 2010, at der

fra (slutningen af) 2012 forventes indført obligatorisk digital indberetning af udbytte af ”unoterede”

danske aktier/ - aktier ”ikke er optaget til handel på et reguleret marked”.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5011

Ad:

”9. Tilsyn

Medlemsstaterne opfordres til at fastsætte procedurer for undersøgelse af, om

oplysningsformidlerne og opkræverne af kildeskat lever op til de forpligtelser, der fastsættes i

medfør af denne henstilling. Dette kunne indebære, at kildemedlemsstatens skattemyndigheder,

skattemyndighederne i den medlemsstat, hvor oplysningsformidleren eller opkræveren af

kildeskat er etableret, eller eksterne revisorer hver især eller sammen foretager revisioner.”

Kommentar:

Procedurer for simultan revision hos to eller flere landes skattemyndigheder m.v. må forudsættes

udviklet i langt videre end, hvad der i dag gælder på den direkte beskatnings område, hvis banker,

finansielle formidlere og andre private aktører m.v. skal kunne agere skatteopkrævere og

oplysningsformidlere, som forudsat efter henstillingen.

Ad:

”10. Opfølgning

10.1. Medlemsstaterne opfordres til at vedtage regler, der er mere fleksible end reglerne i denne

henstilling, for så vidt angår procedurerne for kildeskattelettelser for grænseoverskridende

indtægter af værdipapirer.

10.2. Medlemsstaterne opfordres til at undersøge, i hvilket omfang denne henstilling giver

mulighed for at indføre nye, effektive informationsudvekslingskanaler, som giver både

kildemedlemsstaterne og bopælsmedlemsstaterne adgang til investorspecifikke oplysninger. Dette

kunne gøres på grundlag af de procedurer, der er fastsat i fællesskabslovgivningen, navnlig

direktiv 2003/48/EF.

10.3. Medlemsstaterne opfordres til at undersøge mulighederne og vilkårene for at give

opkrævere af kildeskat tilladelse til at modregne de skattebeløb, der skal indbetales til

skattemyndighederne i kildemedlemsstaten, med de skattebeløb, der skal godtgøres.

10.4. Medlemsstaterne opfordres til at udvikle fælles vilkår og betingelser for godkendelse af

finansielle formidlere, for så vidt angår denne henstilling.

10.5. Medlemsstaterne opfordres til fortsat at forsøge at finde metoder til forbedring af

procedurerne for kildeskattelettelser i de relevante arbejdsgrupper under Kommissionen og at

vedtage en koordineret holdning med henblik på drøftelserne af dette emne i OECD.”

Særskilt kommentar til pkt. 10.1.:

På flere områder er de danske regler for lempelse af kildebeskatning af udbytte i praksis eller i

teoretisk forstand allerede mere fleksible end henstillingens anbefalinger. Imidlertid er den reelle

danske dagsorden, at der er konstateret et ringe provenu af danske udbyttekildeskat i forhold til

begrænset skattepligtige, og at der fornemmes et behov for markante opstramninger på det

pågældende område med henblik på øget kontrol, jf. pkt. A.. Under disse forhold bør det ikke

offentligt fremhæves, at de gældende danske regler på flere punkter er lempeligere end

henstillingens anbefalinger.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5012

Særskilt kommentar til pkt. 10.2.:

I forlængelse af den foregående kommentar til pkt. 10.1., er der et særligt behov for nye effektive

internationale informationskanaler til opbrydning af omnibusdepoter med henblik på identifikation

af de enkelte aktionærer, der vil være berettiget til lempelse af kildeskat af udbytte.

Særskilt kommentar til pkt. 10.3.:

Henstillingen introducerer hermed en tredje lempelsesmetode ved siden af lempelse ved kilden og

lempelse ved refusion: Lempelse ved modregning med andre skattekrav. For at forhindre et tag-

selv-bord, må der i givet fald udvikles forholdsvis specifikke procedurer for grænseoverskridende

modregning.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5013

Fra:

Erna Christensen

sendt: 12. februar 2010 08:47

Til:

Jakob Ulrik wassard schou

Emne:

vs: scannet Kopi

Vedhæftede filer:

Document.pdf

Kære Jakob

Tak for sidst.

SJ20160302121320800 [DOR399239]

vil du kigge på denne henvendelse og foretage det videre?.

Med venlig hilsen

Erna Christensen

-----oprindelig meddelelse-----

Fra: Laurits Cramer

Sendt: 10. februar 2010 13:09

Til: Erna Christensen

cc: Lisbeth Rømer; Sven Nielsen; Bente Klein Fridberg

Emne: VS: Scannet Kopi

vedlagt fremsender jeg kopi af anmodning fra Nordea om refusion af udbytteskat.

PFA har lagt administrationen af (nogle af?) sine aktier ud til J.P. Morgan,

USA.

vi i "udbytteskatten", som har ansvar for refusion af udbytteskat, føler os

usikre

overfor, hvorledes Skat forholder sig til den vedlagte dokumentation, som kunne

have samme udseende, hvis J.P. Morgan eller en anden J.P. Morgan kunde var

beneficial owner af de pågældende aktier.

Ansøgningerne er indsendt på et tidspunkt, hvor vi har fundet det rimeligt at

afvente den årlige indberetning af udbytteudlodningerne for de børsnoterede

selskaber, da denne indberetning kunne indgå i overvejelserne om krav til

dokumentationen.

Vi har modtaget flere anmodninger om refusion fra andre professionelle

investorer,

som har outsourcet aktieadministrationen til amerikanske banker,

og mindst en af disse har ikke de pågældende udbytter indberettet til Skat fra

værdipapircentralen.

Hvis du ønsker kopi af disse anmodninger er jeg naturligvis til rådighed.

Det bemærkes i øvrigt, at de danske pengeinstitutter agter at markere depoterne

med

frikort udstedt til investorerne - men den amerikanske bank står som kontohaver,

hvis de ikke allerede har gjort det.

Lisbeth Rømer er på ferie til 22. februar og her derpå kun i uge 8, idet hun går

Rflytteferie" og planlagt sygdom fra uge

af mindst

ugers varighed.

Vi vil derfor bede dig om et møde til en drøftelse af holdningen til

dokumentationskravene.

Med venlig hilsen

Laurits cramer

side 1

Kære Erna Christensen,

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5014

SJ20160302121320800 [D0R399239]

-----oprindelig meddelelse-----

Fra: scanner [mailto:[email protected]]

sendt: 8. februar 2010 12:45

Til: Laurits cramer

Emne: scannet Kopi

side 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Side 1 af2

UKS Side 5015

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Kære Bente,

Selv tak.

Jakob Ulrik Wassard Schou

28. september 2010 13:26

Bente Klein Fridberg

Lisbeth Rømer; Erna Christensen; Lise Bo Nielsen

SV: Udbytteskat - nettoafregning - an tal

På mødet i onsdags redegjorde vi for, at bekendtgørelsen giver mulighed for at udstede individuelle

tilladelser

til

indeholdelse af kildeskat efter DBO sats.

For os at se er det afgørende, at en tilladelse knyttes op på en række betingelser (f.eks. tidsbegrænsning og

dokumentationskrav) med henblik på at undgå misbrug. Betingelserne for at udstede en tilladelse skal

derudover være ensartet med henblik på at skabe klarhed for både SKAT og for modtageren. Endelig er det

afgørende, at tilladelserne registreres i et system, der kan håndtere relevant data , således at man til enhver

tid kan identificere, hvem der har modtaget en tilladelse mv.

Henset til behovet for, at der skabes fuldstændig klarhed over den fremtidige håndtering af

tilladelsesordningen, er det vores opfattelse, at I indtil videre stiller alle fremtidige tilladelser i bero,

herunder anmodninger om forlængelse af allerede udstedte tilladelser.

Vi anerkender behovet for at finde en operationel løsning på ovenstående, og vi vil derfor undersøge

nærmere, på hvilket grundlag eventuelle fremtidige tilladelser skal gives.

Med venlig hilsen

Jakob Ulrik

Wassard Schou

,lura

li!!

!'.amru11d~ek11111.1111i

Sdsl,.ab og al,.tton;Lr

N1w la1 [1gtH:tl~ G;1Jc

28 . 1402 Kollcnharn

!o-

E-mml Jakoh.SchouraSkat.dk

Tddon (+451 7~ J7 U2 J6

Fra:

Bente Klein Fridberg

Sendt:

27.

september

2010 13:22

Til:

Jakob Ulrik Wassard Schou

Cc:

Lisbeth Rømer

Emne:

Udbytteskat - nettoafregning - antal

Hej Jakob

Tak for sidst. Lige en kort bemærkning om omfanget af tilladelser vi har givet til at indeholde udbytteskat efter

http:// 147 .29. 70.41 /kcap 1Op/getdocument. asp?errTemplate= errorDescription. txt&syst... 02-03-2016

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Side 2 af2

UKS Side 5016

sats

OBO.

Jeg har lige set på hvor mange tilladelser jeg har lavet og det ligger omkring 150 stk.

Vi imødeser hvad udfaldet bliver på, om vi kan fortsætte med at give tilladelser.

Kontakt os endelig hvis vi kan afdække spm. Mv.

Med venlig hilsen

Bente Fridberg

l~ci:nskah

Regnskab ::? •

UJhyn~-sl..n

Hdgcslu•.i

Alle'!.

::?630 Taastrup

E-mail Bente

FriJhcrgra Ska1.dk

Telefon (-..\5172 37 83 .\7

http:l/147 .29. 70.41/kcap 10p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syst... 02-03-2016

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Side 1 af 1

Fra:

Sendt:

TIi:

Cc:

Emne:

Kære Lisbeth og Bente,

Jakob Ulrik Wassard Schou

29. september 2010 11:04

Lisbeth Rømer; Bente Klein Fridberg

Erna Christensen; Elsebeth Holm Damgaard; Laurits Cramer

Udbytter

UKS Side 5017

Tak for et godt møde i onsdags.

Vi diskuterede bl.a. Laurits Cramers henvendelse om dokumentationskrav tilbage fra februar angående PFA,

der har lagt administrationen af deres aktier ud til J.P. Morgan, USA. Det er JP Morgan, der på vegne af PFA

og andre anmoder om refusion af betalt kildeskat (omnibusdepoter).

Det er som nævnt vores opfattelse, at den type fællesanmodninger, hvor det ikke er muligt på tilstrækkelig

vis at dokumentere, hvem udbyttemodtageren er, og om de er berettiget

til

refusion, ikke bør ske.

Med venlig hilsen

Jakob Ulrik Wassard Schou

.Jura oi: Samrundsokonorni

Sds~ah

\lg

al-11n11.1:r

N1rnla1 E1gt\ cds G3,k

18 .

1-10:? l-.i!bc.:nl mn

E-rn,u I

Jakoh.Schouw

Sk;,1.dk

Tdc:fnn (- -15) 72 37 U2

http:// 14 7.29. 70.41 /kcap I 0p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syst... 02-03-2016

Indtil vi har et system, hvor vi har sikkerhed for, at refusionen gives til den berettigede (beneficial owner),

må vi bede om dokumentation af hver enkelt anmoder.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Side 1 af2

UKS Side 5018

Fra:

Sendt:

Jakob Ulrik Wassard Schou

28. oktober 2010 15:43

Lisbeth Rømer

Erna Christensen; Elsebeth Holm Damgaard

SV: Omvendt juletræ??????

Til:

Cc:

Emne:

Kære Lisbeth,

Jeg vil mene, at det er mest naturligt at spørge

SEB,

der ifølge det oplyste, har anmodet om refusionen på

vegne af Merrild Lynch. De kan herefter videreformidle spørgsmål(n e) til Merrild Lynch. Når I har modtaget

svar fra dem om, hvorvidt det er Merrild Lynch, der ejer aktien i Novo eller om Merri Id Lynch blot anmoder

om refusion på vegne af bagvedliggende ejere af aktien, så har vi et bedre grundlag for en nærmere

drøftelse vedrørende gennemstrømning og omvendte juletræer.

Mvh.

Jakob

Kære Jakob,

Tak for dit hurtige svar - som lader os lidt i stikken.

Skal vi spørge ML datterselskabet i Schweiz eller moderselskabet

USA, for datterselskabet formodes vel at

udlodde videre

til

moder og er datter så at anse for et gennemstrømningsselskab?

Med venlig hilsen

Lisbeth Romer

Rci:nsknh

Rcgnsl.:1b2

HclgL.,;hoj All.: 9. 2<,JO

T,tastrup

E-mail : lishl'lh.rocmcrni

skat.dk

Telefon : (+-15) 72 37-18 5-1

Fra:

Jakob Ulrik Wassard Schou

Sendt:

28.

oktober

2010 13:53

Til:

Usbeth Rømer

Cc: Erna Christensen; Elsebeth Holm Damgaard

Emne:

SV:

Omvendt juletræ??????

Kære Lisbeth,

Hvis I er i tvivl om, hvem der er retmæssig ejer, vil jeg foreslår, at I retter henvendelse til anmoder, og beder

http://14 7.29. 70.41 /kcap 1Op/getdocument.asp?errTemplate1=:errorDescription. txt&syst... 02-03-2016

Fra:

Lisbeth Rømer

Sendt:

28.

oktober

2010 14:51

Til:

Jakob Ulrik Wassard Schou

Cc: Erna Christensen; Elsebeth Holm Damgaard; Lars Nørding

Emne:

SV:

Omvendt juletræ??????

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS

Side 2 af 2

Side 5019

om at få oplyst, hvorvidt refusionen vedrører Merrild Lynch egen investering i Novo, eller om Merrild Lynch

fungerer som depothaver på vegne af andre selskaber.

Mvh.

Jakob

Fra:

Lisbeth Rømer

Sendt:

28. oktober 2010 13:05

Til: Jakob Ulrik Wassard Schou

Cc:

Lars Nørding

Emne:

Omvendt juletræ??????

Kære Jakob,

Vi har fra SEB fået anmodning om refusion af ca 50 millioner i udbytteskat, hvoraf ca 42 millioner er NOVO.

Refusionen skal udbetales til Merill Lynch AG Zurich, og efter DBO med Schweiz.

Og så tænker vi!!!!!

Er det et omvendt juletræ med kun 1 deltager, for pengene skal vel ud til andre aktionærer i måske helt andre

lande, f. eks til moderselskabet i USA.

Eller er det gennemstrømning?????

Hvor er det altså svært!!!!!!

Havde det været en filial i Schweiz af Merill Lynch USA, havde det været efter DBO med USA. Men da der er

oprettet et selvstændigt selskab, kan de "måske" få det hele skattefrit herfra.

Vi har ikke udbetalt pengene. Anmodningen er modtaget 22. oktober og vi har 30 dage, så skal der renter på.

Kan du hjælpe os, for vi føler at 50 millioner ud af statskassen kun skal betales, hvis det er helt efter bogen.

Med venlig hilsen

Lisbeth Rømer

Rc::nsknh

Rq1n,kah :?

lldgl-slwj All<.!

'l,

2/iJOTaastrup

E-111.iil: lishcth. mcmcrl'a

skat.dk

Telefon: (+ 45 )

37 48 54

http:/

147 .29. 70.41/kcap I 0p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syst... 02-03-20 I 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Side I af 3

UKS Side 5020

Fra:

Jakob Ulrik Wassard Schou

17. november 2010 10:13

Lisbeth Rømer

SV: gennemstrømning

Sendt:

Til:

Emne:

Kære Lisbeth,

Hvis det forholder sig således, at Merrild Lynch ikke fungerer som depotbank for andre, dvs., at

investeringen i Novo-aktier er deres egen investering, kunne det efter min opfattelse være relevant at kigge

nærmere på forholdene, særligt når man henser til beløbets størrelse.

Efter aftale med Michael Dalvad Carlsen, Store Selskaber, kan du sende sagen til Poul Buus lassen, med

henblik på at få deres vurdering af om der er grundlag for at gå videre med sagen, idet Store Selskaber er

dem, der har erfaringen med den praktiske håndtering af gennemstrømningsproblematikken.

Mvh.

Jakob

Fra:

Lisbeth Rømer

Sendt:

17. november

2010 09:06

Til:

Jakob Ulrik Wassard Schou

Emne:

SV: gennemstrømning

Kære Jacob,

Merill Lynch AG Schweiz er beneficial owner, men et datterselskab af Merill Lynch USA.

Derlor

er det

interessant:

Har du et bud?????

Med venlig hilsen

Lisbeth Rømer

l!c~ns kah

Regn skab

Hdgc:~huj Alle•). 2630 Taastrnp

E-mail: lishc1h.rocmcna·ska1.dk

T c:kfon : ( +45)

T!.

-tS 5-t

Fra:

Jakob Ulrik Wassard Schou

Sendt:

15. november 2010 13:32

Til:

Lisbeth Rømer

Emne:

SV: gennemstrømning

Kære Lisbeth,

Jeg troede

ville rette henvendelse med henblik på en afklaring af, hvorvidt Merrild Lynch fungere som en

http://1 4 7 .29. 70.4 I /kcap 10p/ getdocument.asp?errTemplate=errorDescription. txt&syst... 02-03-20 I 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Side2af3

UKS Side 5021

depotbank vedrørende deres anmodning.

Mvh.

Jakob

Fra:

Lisbeth Rømer

Sendt:

15. november 2010 12:54

Til:

Jakob Ulrik Wassard Schou

Emne:

SV:

gennemstrømning

Kære Jacob,

Der kommer ikke

til

at foreligge noget mere konkret om Merrill Lynch, deres anmodning om refusion er ok -

hvis vi godkender den.

Med venlig hilsen

Lisbeth Rømer

Rci:nsknh

Rq;n,kab2

lli.:lg~..,huJ All.: 9. 2630

C-111.ul

lishcth.rncmcrraskat.dk

Tele-fon ( ~-15)

37-11!

~-I

Fra:

Jakob Ulrik Wassard Schou

Sendt:

15. november 2010 12:09

Til:

Lisbeth Rømer

Kære Lisbeth,

Emne:

SV: gennemstrømning

Tak for oplysningerne.

Lad os tage en snak om gennemstrømning og omvendte juletræer, når der foreligger noget konkret

vedrørende Merri Id Lynch.

Så

har vi noget konkret at binde det op på, ikke mindst hvad

skal være

opmærksomme på.

Mvh.

Jakob

Fra:

Lisbeth Rømer

Sendt:

15. november 2010 11:44

Til:

Jakob Ulrik Wassard Schou

Emne:

gennemstrømning

Kære Jacob,

Så er der en sag, som har samme tanker om gennemstrømning og moder datter selskaber, som jeg skrev til

http://14 7.29. 70.41/kcap I 0p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syst... 02-03-2016

fa.1·1rup

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Side 3 af 3

UKS Side 5022

dig om.

Det er notitsen med mobilgigant som overskrift.

Med venlig hilsen

Lisbeth Rømer

Hc~nsk11h

lkgnskah 2

l klg~-shnj

Alle: 9. 2630 Tuastntp

E-mail:

lishcth.mcmcr@ ~ka1.dk

Telefon: (+45172 37 48

http://l 4 7 .29. 70.41/kcap I 0p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syst... 02-03-2016

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Side 1 af 3

UKS Side 5023

Fra:

Sendt:

Poul Buus lassen

15. december 2010 14:35

Jakob Ulrik Wassard Schou

Til:

Emne:

VS: Omvendt juletræ??????

Fra:

Poul Buus lassen

Sendt:

18. november 2010 14:23

Til:

Lisbeth Rømer

Emne:

SV: Omvendt juletræ??????

Kære Lisbeth,

Novo udlodder 42 mio. DKK til en mindretalsaktionær i Schweiz og indeholder i den forbindelse

udbytteskat. En udbytteskat som nu søges refunderet.

Selskabet i Schweiz kan i princippet godt være et gennemstrømningsselskab, men det kan ikke

umiddelbart afgøres på det foreliggende grundlag.

Jeg har prøvet at søge Merri! Lynch Capital Markets AG på nettet og har også fundet en årsrapport

for 2009.

Selskabet

Schweiz har meget anden aktivitet ud over at eje aktierne i Novo. Det er en

investeringsbank og den driver bankvirksomhed. Det opgør en regnskabsmæssig indtægt på hvad der

svarer på til ca. 415 mio. DKK og det har 34 ansatte. Selskabet har heller ikke udloddet udbytte

hverken i 2008 eller 2009. Som udgangspunkt taler det ikke for, at der er tale om et typisk

gennemstrømningsselskab. Men der kan være risiko for at banken handler på vegne af kunder, så

udbyttet måske reelt tilhører nogle af bankens kunder.

Derfor vil jeg umiddelbart mene, at det er vigtigt at Merrill Lynch Capital Markets AG kommer med

en erklæring om, at det er selskabet selv som er "beneficial owner" af udbyttet, så vi i det mindste er

nogenlunde sikre på hvor udbyttet ender. Forespørgslen må kunne rettes via. SEB.

Håber at svaret er tilstrækkeligt ellers er du velkommen til at ringe.

Med venlig hilsen

Poul Buus Lassen

Store selskaber

SIS Kohcnh,nn 2 Sd,kabsskal

Os1bancgao.k

123, 21(1() Knbl'nhinn

E-mail: Pnul.Lasscnm Skatdk

Tddi,n: (+45) 72 37 59 97

http:// l 4 7.29. 70.41/kcap 10p/getdocument.asp?errTemplate;errorDescription.txt&syst... 02-03-2016

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Side 2 af 3

UKS Side 5024

Fra:

Lisbeth Rømer

Sendt:

17. november 2010 10:45

Til:

Poul Buus lassen

Emne:

VS: Omvendt juletræ??????

Kære Poul,

Vi har modtaget vedhæftede anmodning om udbytteskatterefusion.

Kan et datterselskab være gennemstrømningsselskab????

Jeg videre sender en anden mail til Jacob med en notits fra avisen om samme spørgsmål i anden anledning.

Med venlig hilsen

Lisbeth Rømer

Rc~nsk11h

Rcgn,lrnb:?

llclgL-shuj Alle

LJ,

2630 Taastrup

E-mail: lisbcth.mcmcimskat.dk

Tdcfon: (+-l5) 72 37-l!! 5-t

Fra:

Lisbeth Rømer

Sendt:

28. oktober 2010 13 :05

Til:

Jakob Ulrik Wassard Schou

Cc: Lars Nørding

Emne:

Omvendt juletræ??????

Kære Jakob,

Vi har fra SES fået anmodnlng om refusion af ca 50 millioner i udbytteskat, hvoraf ca 42 millioner er NOVO.

Refusionen skal udbetales til Merill Lynch AG Z0rich, og efter OBO med Schweiz.

Og så tænker vi!!!!!

Er det et omvendt juletræ med kun

deltager, for pengene skal vel ud til andre aktionærer

måske helt andre

lande,

eks til moderselskabet

USA.

Eller er det gennemstrømning?????

Hvor er det altså svært!!!!!!

Havde det været en filial i Schweiz af Merill Lynch USA, havde det været efter

D80

med USA. Men da der er

oprettet et selvstændigt selskab, kan de "måske" få det hele skattefrit herfra.

Vi har ikke udbetalt pengene. Anmodningen er modtaget 22. oktober og vi har 30 dage, så skal der renter på.

Kan du hjælpe os, for vi føler at 50 millioner ud af statskassen kun skal betales, hvis det er helt efter bogen.

Med venlig hilsen

Lisbeth Rømer

Rc~n~ku b

Rcgns~ab

lfrlgcshllj Alle

<J.

2630 Ta;is1mp

E-matl lishcth. mcmcrtaslml.dk

Tdcfori- (- -l~) 72 37-l8 5-1

http:// 147.29. 70.41/kcap 10p/ getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syst... 02-03-20 I 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5025

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Jakob Ulrik Wassard Schou

17. december 2010 10:31

Lise Bo Nielsen; Erna Christensen

SV:

Hej Lise,

Ja det korrekt.

Mvh.

Jakob

Fra:

Lise Bo Nielsen

Sendt:

16. december 2010 16:42

Til:

Jakob Ulrik Wassard Schou; Erna Christensen

Emne:

SV:

Hej Jakob

Skal jeg forstå det sådan, at an tidligere i forhold til den konkrete aktiebesiddelse havde konstateret, at det var ok?

Mvh

Lise

Fra:

Jakob Ulrik Wassard Schou

Sendt:

16. december 2010 10:25

Til:

Lise Bo Nielsen; Erna Christensen

Emne:

Kære Lise og Erna,

Jeg talte ed Poul Buus Lassen fra Store Selskaber i går angående Merrild Lyn h an odning o refusion af

indeholdt kildeskat. Poul forklarede, at Lisbeth Rø er i Regnskab 2 havde besluttet at udbetale pengene til Merrild

Lyn h. Begrundelsen var, at an ved tidligere lejlighed havde stillet en række uddybende spørgs ål i en anden sag,

og herefter fundet ud af, at an odningen var i orden. Det indebar, at an var forpligtet til at udbetale beløbet

inklusiv renter. For at undgå en lignende situation altså rentebetalingen) havde an valgt at udbetale pengene.

Med venlig hilsen

Jakob Ulrik Wassard S hou

S KATl"EM 11\11 STER.I ET

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5026

Selskab og aktionær

Direkte telefon: (+45) 72 37 02 36

E-mail: [email protected]

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

Telefon: (+45) 33 92 33 92

Fax: (+45) 33 14 91 05

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5027

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Lisbeth Rømer

4. januar 2011 11:30

Andreas Bo Larsen

Udbytteskat

Kære Andreas,

Først og fremmest ønskes du et rigtig Godt Nytår.

Jeg håber, at det vil bringe de ændringer af udbytteskatten, så jeg har ønsket så længe.

Du skulle sørge for et lovforslag, så vi kunne få identiske frister for angivelse og indberetning, og så vidt jeg husker

var det noget med fremsættelse primo 2011. Hvordan går det med det.

Vi samler på mærkelige angivelser og indberetninger, som der skal tages højde for i TastSelv. Vi har virkelig mange

problemer, som min afdeling slet ikke er gearet til at løse.

Glæder mig til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Lisbeth Rømer

Regnskab

Regnskab 2

Helgeshøj Allé 9, 2630 Taastrup

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 48 54

• KAT

•

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5028

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Andreas Bo Larsen

24. juni 2011 11:07

Ivar Nordland

Kommentarer til Draft Interim Report til CFA om TRACE

referat TRACE i Oslo.docx

Hej Ivar,

I oplæget til CFA inviteres til,

a) at opdatere kollegaerne o den videre udvikling i landene, so er relevant for TRACE‐projektet,

b) at diskutere de næste skridt i arbejdet ed TRACE, jf. afsnit V i notatet, og

) at diskutere, hvad sekretariatet kan gøre herudover for at hjælpe lande, so overvejer at indføre TRACE‐

syste et.

Mine ko

entarer er følgende:

ad a) Udviklingen i landene

Hovedpunkterne for vores vedko

deltagelse i proof of on ept.

ende er dels vores øderække ed de andre nordiske lande og vores

Idéen ed øderne ed de andre nordiske lande er dels at undersøge ulighederne for genne en fælles nordisk

i ple entering at skabe en kritisk asse, so vil gøre syste et tilstrækkeligt attraktivt for den finansielle sektor at

deltage i syste et. Dels at kunne understøtte hinanden i forbindelse ed overvejelserne o i ple entering af

TRACE og i forbindelse ed en eventuel senere i ple entering. Dels er ideén at undersøge, o der er nogle

punkter, hvor der er en fælles nordisk interesse i at foreslå ændringer af IP’en.

Du har fået et referat fra ødet i Oslo i arts. Det vedhæftes.

Helsinki‐ ødet har Søren og jeg ikke udarbejdet et egentligt referat o , en i korthed var e nerne for ødet

følgende:

A svar for a gle de eller for lav i deholdelse

IP’en I ple entation Pa kage) bygger på, at det er den ”autoriserede depotfører” the Authorised Inter ediary),

der er nær est investoren, der er ansvarlig for anglende eller for lav indeholdelse. I idlertid lægger de andre

nordiske lande et objektivt ansvar på udstederen Finland, Norge og Island) eller værdipapir entralen Sverige), og

denne nationale hæftelse, var de ikke spe ielt interesserede i at opgive. Holdningen var, at ganske vist forudsætter

TRACE en hæftelse hos den autoriserede depotfører tættest på investor, en TRACE hindrer ikke en sideløbende

national hæftelse.

Vi lægger ansvaret på udstederen en ansvaret bortfalder, hvis vedko

ende kan bevise ikke at have udvist

forsø

elighed. Det vil i realiteten for entlig vil betyde, at udstederen er ansvarsfri for anglende eller for lav

indeholdelse i TRACE‐syste et. For os er spørgs ålet derfor, o vi – inspireret af de andre nordiske lande skal

indføre et objektivt udstederansvar.

I hvert fald for de andre lande er der noget, so skal koordineres. O vi så er ed på det, å vi jo beslutte.

O i ple e teri ge skal ske ved lov eller ka ske ved aftale ed de e kelte depotførere, so ø sker at blive

autoriserede u der TRACE‐syste et

Finland, Sverige og Norge ente, at i ple enteringen skulle ske ved lov. Vi kunne ikke udelukke en ko bination af

lov, bekendtgørelse og aftale. Island ville vist blot finde ud af, o de skulle skrive af fra os eller fra Norge!

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5029

Konklusionen var, at der næppe var ulighed for en koordination på det o råde. Vores lovgivningstraditioner er for

forskellige.

Tidshoriso te for eve tuel i ple e teri g af TRACE

Vi har – so bekendt – ikke noget offi ielt overslag over det. Men jeg har ladet ig fortælle, at de i Østbanegade i

forbindelse ed proof of on ept) er blevet bedt o at overveje hvad det vil koste at i ple entere TRACE. Så an

kunne jo håbe, at vi i efteråret kunne have en idé o , hvor lang tid det vil tage, og hvor dyrt det vil være at

i ple entere TRACE. Herefter kunne an i prin ippet lægge en tidsplan.

I idlertid er vi nok afhængige af, at andre i ple enterer syste et senest på sa

e tidspunkt so os. Vi kan

for entlig ikke isoleret set udgøre den kritiske asse, der overbeviser den finansielle sektor o at i ple entere

syste et.

De andre landes tidshorisonter var ikke klarere. Island ente dog, at det var ret uko pli eret for de at

i ple entere TRACE, hvilket vel å for odes at betyde, at det kan gøres hurtigt.

Proof of on ept har jeg ikke så eget at sige o . Hvis du vil have en opdatering o det, henviser jeg til Troels Holst

Larsen, so jo er tovholder på det.

Men alt i alt kan din elodi jo eget vel være, at vi beste t er interesserede i TRACE, og at vi derfor sa

en ed

de andre nordiske lande undersøger ulighederne for en i ple entering af syste i norden. Vi skal fra dansk side

under alle o stændigheder gøre noget. Indførelse af et relief‐at‐sour e‐syste er en oplagt ulighed, og hvis

TRACE får det nødvendige o entu , vil det være et logisk valg.

Ad b) Næste skridt

Papiret nævner følgende tiltag:

Færdiggørelse af IP’en, herunder særligt i o uligheden for at anvende syste et i relation til nationale

le pelsesregler

Assistan e til de første, so ønsker at i ple entere TRACE.

Tekniske e ner: Opfølgning på proof of on ept. Udvikling af etode til at lave ost‐benefit antalyse i

forhold til i ple entering af TRACE. yderligere undersøgelse af de est effektive kanaler til udveksling af

infor ationer i TRACE‐syste et.

Det vil klart være en fordel, hvis TRACE også kan bruges i forbindelse ed nationale le pelsesregler, når de

pågældende værdipapirer er ejet genne udenlandske depotførere. Dette har efter hvad jeg har hørt fra Høje

Taastrup bl.a. været et proble i relation til visse pensionskasser ed depoter i a erikanske banker, der så

investerer i danske aktier. At dette e ne indgår i det fre tidige arbejde bør vi støtte.

I øvrigt har jeg ikke noget at bidrage til under dette punkt, og jeg har ikke lige et bud på andre e ner, so skulle

tages ed.

Ad ) Yderligere forslag til skridt, so TRACE‐gruppen eller sekretariatet kunne tage

Nogle idéer kunne være:

Der vil for entlig i en i ple enteringsfase for ”early adapters” kunne være et behov for at kunne trække på

sekretariatet i visse fortolkningsspørgs ål og lignende. Pointen i TRACE er at skabe et ensartet syste , hvor de

individuelle nationale fortolkninger begrænses til et ini u . Individuelle tilpasninger af TRACE i de enkelte lande

vil kunne være ødelæggende.

Endvidere kan der være et behov for opfølgning, når erfaringerne fra ”early adpaters” begynder at indløbe.

…

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5030

So nævnt drager jeg på ferie i orgen, en hvis du har behov for uddybning kan jeg jo dels henvise til Søren og

Troels Holst Larsen.

Med venlig hilsen

Andreas Bo Larsen

KATrEM IN

!iTERI

Skattead inistration

Direkte telefon: +45) 72 37 03 63

E‐ ail: [email protected]

Ni olai Eigtveds Gade 2 , 402 København K

Telefon: +45) 33 92 33 92

Fa : +45) 33 4 9 05

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5031

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Andreas Bo Larsen

2. januar 2013 15:12

Jakob Ulrik Wassard Schou

VS: udveksling af oplysninger, KSL § 2 stk 5

Hej Jakob,

Og godt nytår.

Jeg har haft denne ail fra vor veninde i Høje‐Taastrup ligge i en åneds tid, og nu tænkte jeg så, at jeg ville svare.

So jeg læser hendes spørgs ål handler det o KSL § 2, stk. 6, og SEL § 2, stk. 3, o indeholdelse ed 5 p t. når

der er en udvekslingsaftale ed det pågældende land. So jeg ser det, kan beste

elserne ikke fortolkes

indskrænkende, og der ed å det også kunne o fatte rene udvekslingsaftaler. Det vil sige, at der er ulighed for

refusion, også hvis der alene er en ren udvekslingsaftale ed det det land, hvor den pågældende odtager er

hje

ehørende.

Er du enig i det?

Andreas Bo Larsen

IA"WTliN

Jura og Samfundsøkonomi

Skatteadministration

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 03 63

Fra:

Lisbeth Rømer

Sendt:

4. december 2012 11:18

Til:

Andreas Bo Larsen

Emne:

udveksling af oplysninger, KSL § 2 stk 5

Kære Andreas,

Jeg lægger et spørgs ål i køen af ine andre spørgs ål til dig.

En bank spørger:

En ren udvekslingsaftale kan den give ulighed for refusion??????

Jeg ener nej på trods af paragraffen. Er du enig. Svar blot ja eller nej.

Med venlig hilsen

Lisbeth Rø er

ITlia:

Med venlig hilsen

•

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5032

-KAT

Regnskab

Regnskab 2

Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 37 48 54

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5033

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Jakob Ulrik Wassard Schou

8. februar 2013 13:41

Lise Bo Nielsen

VS: Udenlandske transparente enheder

T.O.

Svar på telefonisk henvendelse fra Lisbeth Rø er vedrørende styresignalet o nettoindeholdelse på udbytter til

hovedaktionærer so Andreas og jeg lavede tilbage i 20 .

Hun ener, vi ed styresignalet har ændret radikalt på åden, hvorefter an giver tilladelser, idet styresignalet

kræver, at tilladelsen gives til det udloddende selskab i stedet for til hovedaktionæren.

Hertil be ærkes, at Ifølge bekendtgørelsen, der ligger til grund for styresignalet, har det altid været det udloddende

selskab, der skal have tilladelsen. Der ligger bl.a. heri, at vi på den åde har nogen i Dan ark at ko

e efter, hvis

betingelserne for nettoindeholdelse ikke er tilstede.

Der er tilsyneladende nogen i SKAT, der har givet en skatteyder et bindende svar på tilladelse til nettoindeholdelse.

Vi henviser til, at hun skal rette henvendelse til JURA ed henblik på afklaring af, o an kan få et bindende svar på

noget, so kræver en tilladelse fra SKAT.

Andreas og jeg er blevet oplyst o , at det bindende svar o handler en situation, hvor der elle det danske

udloddende selskab og hovedaktionærerne ligger en ”enhed” i udlandet. Vi svarer alene generelt o forståelsen af

KSL § 2. For fre tiden vil hun blive henvist til JURA.

Mvh.

Jakob

Fra:

Andreas Bo Larsen

Sendt:

8. februar 2013 13:18

Til:

Bente Klein Fridberg; Lisbeth Rømer

Cc:

Jakob Ulrik Wassard Schou

Emne:

Udenlandske transparente enheder

Kære Begge,

Jakob og jeg har igen vendt spørgs ålet o ulighederne for at få tilladelse til nettoindeholdelse ved udlodning fra

danske selskaber til udenlandske hovedaktionærer, der ejer aktierne genne transparente enheder.

En hovedbetingelse er, at an er o fattet af kildeskattelovens § 2, stk. , nr. 6.

Hvis vi efter danske regler anser enheden for transparent, vil det være de bagvedliggende personer, so anses for at

oppebære indko sten og der ed o fattet af denne beste

else i kildeskatteloven. Dette indebærer så, at hvis de

øvrige betingelser for at eddele tilladelsen er opfyldt, skal tilladelsen gives, herunder at de enkelte personer hver

især opfylder hovedaktionærdefinitionen. Det er således ikke afgørende, hvordan udlandet kvalifi erer enheden

transparent/selvstændigt skattesubjekt).

Vedrørende spørgs ålet o det bindende svars gyldighed henviser vi til SKAT, Jura, Pro eskontoret.

Med venlig hilsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5034

Andreas Bo Larsen

IA.'WTli

l'Ti-

•

Lovgivning, Politik og Samfundsøkonomi

Proces og Administration

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 37 03 63

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5035

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

René Frahm Jørgensen

29. september 2014 18:29

Orla H Kristensen

RJ bemærkninger - Regnskabsgodkendelse-koncern-periode 08 2014

Regnskabsgodkendelse-koncern-periode 08 2014.docx

Hej Orla

Har skrevet lidt ind ed redigeringsfunktion pri ært spørgs ålstegn i ko

Mvh René

entarbokse).

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5036

SKAT

Betaling og Regnskab

Løvenørnsgade 25

8700 Horsens

Skatteministeriet

Att.: Poul Christensen

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Telefon 72 22 18 18

E-mail via www.skat.dk/kontakt

www.skat.dk

29. september 2014

J.nr. 14-0624303

Regnskabsgodkendelse for august 2014

Med henvisning til Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern, § 38

punkt 2.6.1 Den centrale regnskabsaflæggelse skal der meddeles følgende:

Der er foretaget afstemning af regnskabstallene i SAP 38 for august 2014 på TS-

ledgeren med de officielle regnskabstal fra SKS for august 2014.

Afstemningen giver anledning til følgende bemærkninger:

Afstemning af SKS-konto 6123 Momsafregning fra Moderniseringsstyrelsen

I forbindelse med afstemning af SKS-kt. 6121 og 6123 til SAP38 blev der i janu-

ar konstateret en difference på 95.254,00 kr. mellem SKS-kt. 6123 og SAP38.

Differencen opstod som følge af fejlagtige manuelle korrektioner i 2013 i

SAP38. Herved er primosaldoen ikke blevet nulstillet, som den burde ved auto-

matisk tømning af SKS-kt. 6121 til SKS-kt. 6123 ved årsskiftet.

Den fejlagtige korrektion er blevet rettet i periode 2 2014. Da der er tale om en

statuskonto i SKS og en driftskonto i SAP38, vil differencen neutraliseres ved

saldotransport af regnskabsåret 2014.

Motorområdet

Der er ikke generelt foretaget renteberegning af motorafgifter efter implemente-

ringen i juni måned 2012 på grund af manglende udvikling af renteprogram.

Den systematiske rykning vedrørende ejer- og vægtafgift har været sat i bero i

juli måned, men er påbegyndt igen i august måned 2014, hvor man har rykket

borgere født 15.xxxx – 24.xxxx.

I I

Kommenterede [RFJ1]:

Og forventes afsluttet.. slet det med numrene.

Foreløbige Fastsættelser

I september er der, på punktafgiftsområdet, udsendt foreløbige fastsættelser med

henblik på systematisk genoptagelse af udsendelse.

Side 1 / 5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5037

Sandsynlighedskontrol

Sandsynlighedskontrollen er gennemført efter den udsøgningsmodel, som er be-

skrevet i regnskabsgodkendelsen for juli 2010 i det omfang, at de enkelte punkter

stadig er relevante. Der gøres opmærksom på, at både de lokale sandsynligheds-

kontroller og den centrale sandsynlighedskontrol skal tilpasses systemomlægnin-

gerne. Systematisk tilpasning af sandsynlighedskontrollen er påbegyndt i oktober

2013 og forventes afsluttet i løbet af 2014.

Betaling og Regnskab gennemfører fortsat intern kvalitetssikring i henhold til

regnskabsinstruksen og regnskabsbekendtgørelsen, i det omfang data er tilgæn-

gelige i de nye systemer.

Sandsynlighedskontrollen for august 2014 har givet anledning til følgende be-

mærkninger udover de tidligere beskrevne:

Kommenterede [RFJ2]:

-Og hvilke er så ikke tilgængelige – og hvad gør vi for at få det på

plads?

38.11.01.10 Personskat

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Ordinære indtægter udgør 27,5 mia. kr. for A-skat og 5,6 mia. kr. i arbejdsmar-

kedsbidrag.

Der er i august modtaget angivelser vedrørende A-skat for 2,9 mia. kr., der først

er taget til indtægt i september. Tilsvarende er der i august modtaget angivelser

vedrørende arbejdsmarkedsbidrag for 653,4 mio. kr., der først er taget til indtægt

i september.

Kommenterede [RFJ3]:

Fordi?

Arbejdsmarkedsbidrag Pensionsinstitutter aconto 2014

Ordinære indtægter udgør 5,8 mia. kr. Der er i august modtaget angivelser vedrø-

rende aconto bidrag for 2,4 mia. kr., der først er taget til indtægt i september.

Restskat

Ordinære indtægter vedrørende restskatter på personskat udviser en saldo på

1.126,9 mio. kr., hvilket er en stigning på 1.126,8 mio. kr. i forhold til samme

periode sidste år, der udgjorde 0,1 mio. kr.

Periodens saldo kan henføres til, at der i forhold til tidligere år er sket en ændring

af indregningstidspunktet af restskatter udover 18.300 kr. (2010-niveau), der

forfalder i tre rater. Tidligere skete opkrævningen i de tre måneder, der fulgte

nærmest efter kørselsmåneden, dog tidligst med forfaldsmåned september i året

efter indkomståret jf. Kildeskattelovens § 61, stk. 4. Med ændringslov nr. 1354

af 21. december 2012 er dette fra indkomståret 2013 ændret til, at opkrævningen

sker i de tre måneder, der følger nærmest efter kørselsmåneden, dog tidligst med

forfaldsmåned august i året efter indkomståret.

Udbytteskat

Refunderet udbytteskat udviser en udgift på 613,9 mio. kr., hvilket er en stigning

på 487,7 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, der udgjorde 126,2 mio.

kr. Den væsentlige stigning, der har været i 2014 i forhold til sidste år, skyldes,

at flere amerikanske pensionskasser foretager opkøb i danske virksomheder. Da

Kommenterede [RFJ4]:

Fordi?

Kommenterede [RFJ5]:

Godt!

Kommenterede [RFJ6]:

Er det fortsat tilfældet? (og kan vi kvalitetssikre påstanden?)

Side 2 / 5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5038

disse ikke skal betale dansk skat, medfører disse opkøb meget store tilbagebeta-

linger.

38.13.11.10 Kulbrinteskat

A conto kulbrinteskat

Periodens saldo udgør 4,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 4,7 mia. kr. i forhold

til samme periode sidste år.

Indtægten kan henføres til den kulbrinteskat, der forfalder i to rater årligt jf. Kul-

brinteopkrævningsloven § 4. 1. rate forfalder til betaling den 1. oktober og ind-

regnes sædvanligvis på betalingsfristtidspunktet. I år er der fejlagtigt sket ind-

tægtsregistrering allerede i august.

Kommenterede [RFJ7]:

Fordi?

38.21.01.10 Moms

Med virkning fra 1/1-2014 er der ændret i momsloven med nye omsætnings-

grænser for små, mellemstore og store virksomheder samt udskydelse af afreg-

ningsfristen for mellemstore virksomheder.

År til dato indtægten for månedsafregnede virksomheder udgør ultimo august

2014 76,3 mia. kr. mod 89,0 mia. kr. ultimo august 2013. Svarende til en ned-

gang på 12,7 mia. kr. Omsætningsgrænserne for månedsvisafregning er ændret

fra tidligere over 15 mio. kr. til over 50 mio. kr. Herved flyttes en del virksom-

heder fra månedsafregning til kvartalsafregning. Provenuet forventes alene af

den grund, at være under 2013 niveau.

År til dato indtægten for kvartalsafregnede virksomheder udgør ultimo august

2014 34,6 mia. kr. mod 32,7 mia. kr. ultimo august 2013. Svarende til en stig-

ning på 1,9 mia. kr. Omsætningsgrænserne for kvartalsvisafregning er ændret fra

tidligere mellem 1-15 mio. kr. til mellem 5-50 mio. kr. Herved flyttes en del af

de store virksomheder fra månedsvis afregning til kvartalsafregning men ligele-

des en del kvartalsafregnede til halvårsafregning. Påvirkningen af provenuet ale-

ne på grund af ændrede omsætningsgrænser er dermed ikke entydigt.

Der gøres opmærksom på, at indtægten i august er påvirket af, at angivelser med

angivelsesfrist 1. september for en meget stor del er angivet i august måned. Der

er tale om gentagelse af mønstret fra angivelse af 1. kvt. 2014 hvor angivelser

med angivelsesfrist 1. juni ligeledes for en meget stor dels vedkommende blev

angivet i maj måned.

År til dato indtægten for halvårsafregnede virksomheder udgør ultimo august

2014 20,4 mia. kr. mod 5,0 mia. kr. ultimo august 2013. Svarende til en stigning

på 15,4 mia. kr. Den store ændring i indtægten for kvartalsafregnede virksomhe-

der, anses delvis for at kunne henføres til ændring i provenuet alene på grund af

de ændrede omsætningsgrænser for halvårsafregnende virksomheder. Der bør,

alt andet lige, være en større andel af virksomhederne, der tidligere har været

kvartalsafregnede, som nu skal afregne halvårsvis. Omsætningsgrænserne for

halvårsafregning er ændret fra tidligere mellem 0-1 mio. kr. til mellem 0-5 mio.

kr.

Kommenterede [RFJ8]:

Det er en meget god forklaring, men

kan vi dyrke det lidt – evt. med nogle talmæssige sammenstillinger

fra sidste år osv., så vi også kan ”forudsige”, hvad ændringerne

betyder for det danske samfund – lidt sammenholdt med de beregnin-

ger, der er lavet ifbm lovarbejdet.

Side 3 / 5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5039

Herudover gøres opmærksom på, at en debitor har angivet 9,3 mia. kr. for perio-

den 01.01.2014 - 30.06.2014. Der er ikke på nuværende tidspunkt sket afregning

af beløbet hvorfor dette også er en del af stigningen i debitorbeholdningen.

Forholdet undersøges nærmere, men det er ikke endnu lykkedes at få kontakt

med den pågældende virksomhed til afklaring af, hvorvidt der er tale om en fejl i

angivelsen.

Endelig gøres der opmærksom på, at indtægten i august er påvirket af, at angi-

velser med angivelsesfrist 1. september for en meget stor del er angivet i august

måned.

Kommenterede [RFJ9]:

Synes (ligesom du) at afsnittet skal

ændres lidt. Det er jo helt sikkert en fejl.

38.11.01.10 § 38 fælles regnskabsbeholdninger

Mellemregning indbetalinger fra SAP38 til DMO

Det er inden lukning af bogføringsperioden for august 2014 konstateret, at der

fejlagtigt henstod 31,8 mio. kr. i kredit på mellemregningskonto for indbetalinger

fra SAP38 til DMO. Forholdet er reguleret manuelt ultimo august måned.

Korrektionen betyder, at debitormassen og kortfristet gæld pr. ultimo august

2014 begge er reduceret med 31,8 mio. kr. for, at kunne afspejle en korrekt debi-

torbeholdning. Selvom beløbet for august måned er af ikke væsentlig størrelse er

rettelsen foretaget alligevel for at fastholde bogføringsprincippet uændret.

Debitorer og penge undervejs

I forhold til tidligere perioder er debitorbeholdningen påvirket af, at indbetalin-

gerne af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er periodeforskudt. Tidligere måneders

indbetalinger er blevet registreret ultimo måneden, hvor de nu bliver registreret

primo den efterfølgende måned. Skattekontoprojektet er anmodet om at lave en

ændringsanmodning, så registreringstidspunktet på debitorbeholdningen bliver

retvisende.

Kommenterede [RFJ10]:

Status?

I august 2014 har Betaling og Regnskab foranlediget udarbejdet en ændret meto-

de til udtræk af datagrundlag som udgangspunkt for manuel periodisering.

Udtrækket sker på baggrund af de specifikke indbetalinger på den enkelte debitor

i stedet for tidligere kun på summerede bankkontoposter.

Betaling og Regnskab har i periode 8 2014 manuelt korrigeret en del af periode-

forskydningen i statsregnskabet. SKS konto 6111 Debitorbeholdning er således

manuelt reduceret med 26,9 mia. kr. og SKS konto 6383 Penge under vejs er

forøget med 26,9 mia. kr.

De samlede debitorer er ultimo august specielt påvirket af indtægtsregistreringen

af 2. rate af kulbrinteskat med 4,7 mia. kr. og AM-bidrag fra Pensionsinstitutter-

ne for 2014 på 5,8 mia. kr.

Ligeledes er debitorbeholdningen påvirket af momsangivelser vedr. halvårs- og

kvartalsafregning med frist 1. september, som er angivet i august. Vedrørende

debitorer for moms halvårsafregnede virksomheder, er der konstateret en enkelt-

stående

(og formentlig fejlagtig!)

angivelse på 9,3 mia. kr. i indtægt. Denne an-

givelse

ligeledes en del af den samlede påvirkning af debitorerne.

Kommenterede [RFJ11]:

Er det ikke kun forskellen i mellem

5,8 mia og 2,4 mia der skal medtages her? (eller misforstår jeg det?)

Side 4 / 5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5040

Herudover er der en mindre usikkerhed i opgørelsen af aktiver og passiver på

baggrund af konvertering, fejlretning og efterfølgende bortkontering af behold-

ninger i forbindelse med implementering til EFI/DMI ”ET Fælles Inddrivelses-

system”, som beskrevet i endelig regnskabsgodkendelse for 4. kvartal 2013. Det

kan oplyses, at der i første kvartal 2014 er blevet igangsat initiativer til sikring

af, at de berørte systemers mellemregningskonti bliver gennemgået. Dette til

endelig afklaring af saldi og korrekt anvendelse fremover. Arbejdet med dette

pågår fortsat.

Kommenterede [RFJ12]:

Og forventes afsluttet ? Er det kun os,

der er part i denne oprydning (EFI/SAP?)

På den baggrund er regnskabet for periode 8/2014 godkendt.

Med venlig hilsen

René Frahm Jørgensen

Underdirektør

Orla H. Kristensen

Kontorchef

Side 5 / 5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5041

Emne:

Start:

Slut:

Vis tidspunkt som:

Gentagelse:

Mødestatus:

Arrangør:

Nødvendige deltagere:

drøftelse større skattelysag

ma 22-06-2015 13:30

ma 22-06-2015 14:00

Foreløbig

(ingen)

Endnu ikke besvaret

Lill Helene Drost

Anne Munksgaard; Christian Baden Ekstrand ([email protected])

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5042

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Christian Baden Ekstrand

10. august 2015 09:58

Lill Helene Drost

VS: FORTROLIGT - Anmeldelse - udbytteskat

udbytteskat anmeldelse visitering af post.docx

Fra: Dorthe Pannerup Madsen

Se dt:

0. august 20 5 09:44

Til: René Frah

Jørgensen; Jeanette Nielsen; Christian Baden Ekstrand; Sarah Bidstrup; Sven Nielsen

E e: FORTROLIGT ‐ An

eldelse ‐ udbytteskat

Kære alle

Opdatering vedrørende an eldelse på refusion af udbytteskat.

Med venlig hilsen

Dorthe Pannerup

Betaling og Regnskab

SAP 38

Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 38 97 80

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5043

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Anne Munksgaard

10. august 2015 14:05

Jim Sørensen

SV: VS: FORTROLIGT - Udbytteskat

Det gør jeg snarest, der går dog nok lige et par dage, inden fakta er helt på plads.

Rene har også orienteret Jens o sagen, da BC jo har udbetalt disse udbytteskatter. Derudover bliver Kundeservi e

Erhverv involveret, da der for entlig bliver sagsbehandling i forbindelse ed, at vi fre over vil nægte udbetaling af

disse udbytteskatter.

Med venlig hilsen

Anne Munksgaard

<il,

SKAT

Særlige Kontrol

Underdirektør

Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 05 47

Fra: Ji

Sørensen

Se dt:

0. august 20 5 3:3

Til: Anne Munksgaard

E e: SV: VS: FORTROLIGT ‐ Udbytteskat

Fint så lav et notat til Jesper.

Vh Ji

Fra: Anne Munksgaard

Se dt:

0. august 20 5 3:27

Til: Ji

Sørensen

Cc: Jan Lund

E e: SV: VS: FORTROLIGT ‐ Udbytteskat

Jeg har lige snakket ed sagsbehandleren, og der er for entlig tale o langt større beløb end 500 io. kr., så ja,

det bør vi nok.

Jeg får et kort notat, so beskriver fakta, o få dage. Der holdes øde ed SØIK i orgen.

Med venlig hilsen

Anne Munksgaard

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5044

SKAT

•

Særlige Kontrol

Underdirektør

Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 37 05 47

Fra: Anne Munksgaard

Se dt: 7. august 20

5 5: 5

Til: Ji

Sørensen

E e: F

d: VS: FORTROLIGT ‐ Udbytteskat

Hej Ji , blot en opfølgning på den sag, so jeg tidligere har orienteret dig o . Der er tilsyneladende hold i

an eldelsen vedr. de 500 io kr, vi følger op i sa arbejde ed BC og Store Selskaber, hilsen Anne.

Sendt fra in iPad

Start på videresendt besked:

Fra: "Christian Baden Ekstrand" <[email protected]>

Til: "Anne Munksgaard" <[email protected]>, "Lill Helene Drost" <[email protected]>

E e: VS: FORTROLIGT ‐ Ud ytteskat

Fra: Dorthe Pannerup Madsen

Se dt: 7. august 20

5 2:

Til: Christian Baden Ekstrand; Sven Nielsen; Sarah Bidstrup; Maj‐Britt Nielsen; Fle

ing Si onsen;

Jeanette Nielsen

E e: FORTROLIGT ‐ Udbytteskat

Kære alle

Til orientering ‐ notat fra vores øde den 6. august 20 5 – an eldelse på udbytteskat.

Med venlig hilsen og god eekend

Dorthe Pannerup

Fra: Ji

Sørensen

Se dt:

0. august 20 5 3: 0

Til: Anne Munksgaard

Cc: Jan Lund

E e: SV: VS: FORTROLIGT ‐ Udbytteskat

Bør vi lave en orientering til departe entet eller skal det afvente at vi ved ere?

Vh Ji

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5045

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5046

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Anne Munksgaard

18. august 2015 09:08

Jim Sørensen

SV: Udbytte skat - status

Helt enig og forstået. Du får en tilbage elding i orgen tidlig, når vi har holdt opfølgnings øde.

Med venlig hilsen

Anne Munksgaard

SKAT

•

Særlige Kontrol

Underdirektør

Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 05 47

Fra:

Jim Sørensen

Sendt:

18. august 2015 08:26

Til:

Anne Munksgaard

Emne:

SV: Udbytte skat - status

Det vigtigste er at Jesper kan give en ærlig orientering:

O fang

Hvordan

Burde vi have opdaget det revision v)

Hvorfor ikke ændret efter revision.

Pro es pt.

Kontrolsagen

Vh Ji

Fra: Anne Munksgaard

Se dt:

7. august 20 5 2 :52

Til: Ji

Sørensen

E e: SV: Udbytte skat ‐ status

Hej Ji , Christian Ekstrand, vores sagsbehandler på sagen, kan evt. ko

sa let, og vise vores grundlag/ ateriale i sagen.

Med venlig hilsen

e til ØBG på torsdag, hvor vi alligevel er

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5047

Anne Munksgaard

SKAT'

Særlige Kontrol

Underdirektør

Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 37 05 47

Fra:

Jim Sørensen

Sendt:

17. august 2015 17:21

Til:

Anne Munksgaard; Susanne Thorhauge

Cc:

Jonatan Schloss

Emne:

Udbytte skat - status

Hej Susanne og Anne.

Jesper har brug for en skriftlig briefing i løbet af torsdagen, så jeg kan nå at snakke sa

orgen inden han skal i departe entet.

Giver det proble er?

Med venlig hilsen

Ji Sørensen

en ed ha fredag

Direktion

Direktør for Indsats

Østbanegade 123, 2100 København Ø

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 37 00 55

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5048

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Jim Sørensen

21. august 2015 05:59

Anne Munksgaard

Fwd: Fortroligt/svindelsag

Har vi sendt early Worning via kompetent myndighed eller hvad gør man. Tal evt. Med Lisbeth vh Jim

Sendt fra min iPad

Start på videresendt besked:

Fra:

Jesper Rønnow Simonsen <[email protected]>

Dato:

20. aug. 2015 kl. 20.55.10 CEST

Til:

Jonatan Schloss

, Jim Sørensen

<[email protected]>, Jens Sørensen <[email protected]>, Jan Topp Rasmussen

<[email protected]>, Karsten Juncher <[email protected]>, Winnie Jensen

<[email protected]>

Cc:

Anne Sophie Springborg Stricker <[email protected]>, Jakob Østerbye

<[email protected]>

Emne: Fortroligt/svindelsag

Kære jer

Som de fleste af jer vil vide har vi identificeret en større international udført svindelsag mod

den danske statskasse via udnyttelse af muligheden for "refusion" via

dobbeltbeskatningsaftaler. Det er ganske alvorligt, og jeg håber derfor I har mulighed for at

drøfte sagen imorgen tidlig lige efter pressebrief. Vi er nødt til at være sikre på, at vi har

dedikeret de rette ressourcer til sagen og at vi gør alt hvad vi kan på vores side for at afdække

sagen, men mindst lige så vigtigt for taget de fornødne skridt til, at der ikke opstår lignende

tilfælde.

Der er desuden et par øvrige dimensioner, som jeg gerne vil vende med jer, herunder om

hvordan vi forholder os til vores internationale kolleger som potentielt kan være udsat for

samme svindelmodel.

mvh

Jesper

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5049

Emne:

Placering:

Start:

Slut:

Vis tidspunkt som:

Gentagelse:

Mødestatus:

Arrangør:

Nødvendige deltagere:

Møde om sag

Hos Jesper Rønnow

to 20-08-2015 12:30

to 20-08-2015 13:00

Foreløbig

(ingen)

Endnu ikke besvaret

Helle Schøne

Jesper Rønnow Simonsen; Jim Sørensen; René Frahm Jørgensen; Susanne

Thorhauge; Hans From; Christian Baden Ekstrand; Anne Munksgaard; Jens

Sørensen; Jonatan Schloss

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5050

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Anne Munksgaard

21. august 2015 12:25

René Frahm Jørgensen; Susanne Thorhauge; Johnny Schaadt Hansen

VS: Ministerorientering

Hej, se nedenstående, jeg går i gang og kan efterhånden også skrive noget o jeres roller, en korte tekstbidrag fra

jer hver især vil være velko

ent.

Med venlig hilsen

Anne Munksgaard

SKAT

•

Særlige Kontrol

Underdirektør

Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 05 47

Fra: Ji

Sørensen

Se dt: 2

. august 20 5 2: 4

Til: Anne Munksgaard

Cc: Jan Lund

E e: Ministerorientering

Med hjælp fra Susanne bedes du lave udkast til inisterorientering, so kan gå rettelsespro es hen over

eekenden.

Den skal være kort og Jens/Jonatan skal også godkende.

Husk

Skat har i dag an eldt ? ……

Søik iværksætter efterforskning i herunder efterlysning af pengene og internatianal early arning via europol. Skat

stiller de nødvendige ressour er til rådighed for SØIK.

Da vi fik isrttanke igansatte undersøgelse opg stoppede udbetalinger.

Ny pro es er etableret og yderligere anuelle kontroller af udbetalinger er sikret ved overførsel af 0 kontrol….

Med venlig hilsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5051

Ji Sørensen

Direktion

Direktør for Indsats

Østbanegade 123, 2100 København Ø

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 37 00 55

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5052

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Jim Sørensen

22. august 2015 22:07

Anne Munksgaard; Jan Lund

Fwd: Svindelsagen

Det meste har vi taget højde for, resten er lige til at skrive ind.

Vh Jim

Sendt fra min iPad

Start på videresendt besked:

Fra:

Jesper Rønnow Simonsen <[email protected]>

Dato:

22. aug. 2015 kl. 17.04.10 CEST

Til:

Jim Sørensen <[email protected]>

Cc:

Jens Sørensen <[email protected]>, Jonatan Schloss <[email protected]>,

Karsten Juncher <[email protected]>, Winnie Jensen <[email protected]>,

Anne Sophie Springborg Stricker <[email protected]>, Jakob Østerbye

<[email protected]>

Emne: Svindelsagen

Kære Jim

Det er formentlig ikke muligt at lave en afdækning af alle hjørner i denne sag på nuværende

tidspunkt. Så jeg vil foreslå at det af den orientering til ministeren som vi fremsender i

morgen fremgår at vi vender tilbage med en fyldigere status fx med udgangen af september?

Jeg vil foreslå at notatet kort indleder med hvornår vi blev bekendt med det mistænkelige

forhold og at vi siden da grundet sagens omfang har udsøgt om der er begrundet mistanke og

først den 20/8? kunne konstatere at den begrundede mistanke også kan dokumenteres på en

sådan måde at der er grundlag for indgivelse af en politianmeldelse.

Jeg har endvidere aftalt med Andreas Berggren at Intern Revision sættes til at gennemgå de

processuelle forhold omkring udbetalingerne og komme med anbefalinger til en en styrkelse

heraf. Dette skal fremgå af notatet til ministeren. Jeg sætter et møde op med Kurt.

Endvidere vil jeg foreslå, at der et eller andet sted i notatet er et skema eller et afsnit der

sætter beløbsstørrelsen i relief til inbetalte udbytteskatter i alt, udbetalte refusioner i alt iht

DBO'er og den formodede svindel heraf i perioden 2012-2015.

Det vil være timingsmæssigt bedst hvis jeg kan se et udkast allerede i morgen før frokost så

vi er enige om at notatet har potentielt rette kvalitet og vinkling. Når jeg har set det kan vi

lige tage stilling til om der er behov for at mødes tidligt mandag morgen om sagen også.

Jeg foreslår at indstillingen til ministeren er at han orienterer SAU om sagen og at vi herefter

evt. udsender er pressemddelelse når dette er sket.

Det vil være fint hvis jeg også kan se et udkast til en pm i morgen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5053

mvh

Jesper

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5054

UNDERSØGELSESKOMMISSIONEN OM SKAT

Skattestyrelsen

Østbanegade 123

2100 København Ø

Sendt digitalt til CVR-nummer 39883686

Den 19. august 2019

Telefonnr.: 4146 2010

E-mail: [email protected]

www.kommissionenomskat.dk

Anmodning om redegørelse i medfør af undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2 om

modtagne refusionsanmodninger fra udvalgte selskaber i perioden 2013-2015

Af tillægskommissoriet fremgår herom bl.a. følgende:

”Justitsministeriet

skal på den baggrund anmode Undersøgelseskommissionen om

SKAT om, at forholdene vedrørende SKAT’s udbetaling af refusion af udbytteskat

inddrages i kommissionens arbejde.

Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse undersøge og redegøre for

SKAT’s forvaltning af udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen skal

bl.a. omfatte SKAT’s tilrettelæggelse og udførelse af sagsbehandlingen og

sagsoplysningen i forbindelse med udbetaling af refusion af udbytteskat, herunder

kontrollen med, at betingelserne for udbetalingerne var opfyldt.

Endvidere skal undersøgelseskommissionen undersøge og redegøre for de

organisatoriske forhold vedrørende tilrettelæggelsen

af SKAT’s varetagelse af

opgaverne på udbytteskatteområdet. Kommissionens undersøgelse og redegørelse

skal bl.a. omfatte den organisatoriske forankring af ansvaret for

udbytteskatteområdet og det ledelsesmæssige tilsyn med området. I den forbindelse

skal undersøgelseskommissionen bl.a. inddrage den ledelsesmæssige opfølgning og

reaktion på oplysninger om udviklingen på udbytteskatteområdet, herunder løbende

regnskabsdata og oplysninger om mulige uregelmæssigheder mv., samt

risikoanalysen og -styringen på

området.”

Ved kommissorium af 3. juli 2017 blev Undersøgelseskommissionen om SKAT anmodet om at

undersøge en række forhold vedrørende SKAT. Ved tillægskommissorium af 9. april 2018 blev

undersøgelseskommissionen anmodet om også at inddrage udbytteskatteområdet i sin

undersøgelse. Kommissionens undersøgelse vedrørende tillægskommissoriet angår perioden fra

2010 til den 13. september 2017.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5055

Til brug for kommissionens undersøgelse af forholdene vedrørende tillægskommissoriet skal

undersøgelseskommissionen hermed anmode Skattestyrelsen om at afgive en skriftlig

redegørelse for, i hvilket omfang SKAT har modtaget refusionsanmodninger fra følgende

selskaber i perioden 2013-2015:

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

I det omfang SKAT har modtaget anmodninger fra ovennævnte selskaber, ønskes det tillige

oplyst, hvad summen af refusionsanmodninger fra den enkelte ansøger udgør opdelt på følgende

fire perioder:



anmodninger tilgået SKAT i kalenderåret 2013,

anmodninger tilgået SKAT i kalenderåret 2014,

anmodninger tilgået SKAT i perioden 1. januar 2015 til 16. juni 2015 og

anmodninger tilgået SKAT i perioden 17. juni 2015 til 13. august 2015

Dokumenter, som danner grundlag for redegørelsen, bedes vedlagt eller oplistet med filnavn,

hvis dokumentet allerede er udleveret.

Som grundlag for anmodningen henviser kommissionen til undersøgelseskommissionslovens §

9, stk. 2, hvorefter enhver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen

anmoder om redegørelser.

Redegørelsen efter undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, vil indgå i kommissionens

undersøgelse på lige fod med det øvrige materiale, som kommissionen modtager til brug for

undersøgelsen. Redegørelsen må derfor forventes at ville indgå i undersøgelseskommissionens

beretning, ligesom den vil blive gjort tilgængelig for bisidderne, jf. lovens § 22, stk. 2.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5056

Undersøgelseskommissionen skal anmode om at modtage redegørelsen senest den 26. august

2019. Redegørelsen kan fremsendes via sikker e-mail til kommissionens e-mailadresse

[email protected].

Kommissoriet, tillægskommissoriet og udvidelsen af tillægskommissoriet er tilgængelige på

kommissionens hjemmeside www.kommissionenomskat.dk. Uddrag af undersøgelses-

kommissionsloven er vedlagt dette brev.

Såfremt De måtte have spørgsmål til ovenstående, er De velkommen til at rette henvendelse til

kommissionen på ovenstående telefonnummer eller via sikker e-mail til kommissionens e-mail-

adresse.

Med venlig hilsen

Michael Ellehauge

Formand

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5057

Uddrag af undersøgelseskommissionsloven:

Kapitel 5

Udlevering af materiale

…

§ 9.

…

Stk. 2.

Enhver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen anmoder

om redegørelser, og til skriftligt at besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller. Pligten

gælder ikke i det omfang, der efter § 12 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om de

pågældende forhold.

Stk. 3.

De i stk. 1 og 2 nævnte pligter gælder, uanset om de pågældende oplysninger er

undergivet tavshedspligt.

…

§ 12. Pligten til at afgive forklaring som vidne gælder ikke i det omfang, der må antages at

foreligge mulighed for strafansvar for den pågældende i anledning af de forhold, undersøgelsen

omfatter. Vidnepligten gælder heller ikke i det omfang, der må antages at foreligge mulighed for,

at det offentlige gør et disciplinært eller tilsvarende ansættelsesretligt ansvar gældende over for

den pågældende i anledning af de nævnte forhold.

Stk. 2.

Den i stk. 1 nævnte persons nærmeste har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring.

Undersøgelseskommissionen kan dog pålægge den pågældende at afgive forklaring som vidne,

når forklaringen må anses for at være af afgørende betydning for undersøgelsen og

undersøgelsens beskaffenhed og dens betydning for samfundet findes at berettige til det.

Stk. 3.

Vidnepligten gælder i øvrigt med de undtagelser, der er fastsat i retsplejelovens kapitel

18. Retsplejelovens § 169 og § 170, stk. 3, finder dog ikke anvendelse.

…

§ 22.

…

Stk. 2.

Bisidderen har ret til af undersøgelseskommissionen at få kopi af det materiale, der

indgår i undersøgelsen.

Stk. 3.

Bisidderen må ikke uden undersøgelseskommissionens samtykke udlevere det i stk. 2

nævnte materiale til sin klient. Undersøgelseskommissionen kan give bisidderen pålæg om ikke

at gøre sin klient bekendt med indholdet af det i stk. 2 nævnte materiale, hvis afgørende hensyn

til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring eller tredjemand taler for det.

Kommissionen kan under tilsvarende betingelser give bisidderen pålæg om ikke at gøre sin klient

bekendt med, hvad der er foregået under møder i undersøgelseskommissionen eller i retten.

…

Kapitel 7

De berørte personers retsstilling

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5058

SKATTE

Notat

21. august 2019

J.nr. 19-0388934

Særlig Kontrol

Ledelsessekretariatet

Redegørelse til Undersøgelseskommissionen om SKAT

om modtagne refusionsanmodninger fra udvalgte sel-

skaber i perioden 2013-2015

Ved brev af 19. august 2019 har Undersøgelseskommissionen om SKAT anmodet Skatte-

styrelsen om en redegørelse i medfør af undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, om

modtagne refusionsanmodninger fra 25 nærmere angivne selskaber i perioden 2013-2015.

Kommissionen har endvidere bedt om oplysninger om ansøgte refusionsbeløb fordelt på

nærmere angivne perioder i det omfang, der er modtaget refusionsanmodninger fra sel-

skaberne.

Særlig Kontrol kan oplyse, at det daværende SKAT har modtaget anmodninger om refu-

sion af indeholdt udbytteskat for 20 af de selskaber, som er nævnt i kommissionens an-

modning. Der henvises til vedlagte bilag, der følger den af kommissionen ønskede frem-

stilling af oplysningerne samt indeholder de til refusionsanmodningerne relaterede stam-

data. Det bemærkes, at der for fuldstændighedens skyld er medtaget data for 2012. Det

bemærkes endvidere, at beløbsstørrelsen for anmodningerne svarer til den faktisk refun-

derede udbytteskat.

Refusionsanmodningerne fordeler sig periode- og beløbsmæssigt som vist i nedenstående

tabel, jf. også vedlagte bilag under

fanen ”Fordeling pr. år”:

Samlet beløbsstørrelse

for anmodningerne

28.560.600

543.451.384

641.232.305

67.728.492

1.280.972.781

Kalenderår og periode

2012

2013

2014

1. januar 2015 til 16. juni 2015

17. juni 2016 til 13. august 2015

Det bemærkes, at den senest modtagne ansøgning, som hidrører

(nr. 25 på listen indeholdt i kommissionens anmodning), blev modta-

get den 22. maj 2015. Enkelte af refusionerne er dog først kommet til udbetaling i perio-

den fra den 14. juni til den 13. august 2015.

Antal anmodninger

232

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5059

Det samlede beløb på 1.280.972.781 kr., som de 20 selskaber har søgt refunderet, fordeler

sig som vist i

bilaget, fanen ”Fordeling pr. år pr. plan”. Der er i bilaget, fanen ”Opgørelse

med captianumre” henvist til

de relevante sager, hvor de underliggende bilag er akteret.

Der er tale om sager, der blev oprettet i 2018 i forbindelse med, at det daværende SKAT

tilbagekaldte afgørelser om refusion af udbytteskat for de pågældende selskaber. Disse sa-

ger ses ikke tidligere at være udleveret til kommissionen, men materiale herfra kan træk-

kes ud og leveres, hvis kommissionen måtte ønske dette.

Side 2 af 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5060

Sum af Refunderet udbytteskat

Rækkenavne

Acupay System LLC

Old Park Lane Capital PLC

Solo Capital Partners LLP

Hovedtotal

Goal Taxback Limited

North Channel Bank

Kolonnenavne

2012

2013

2014

2015

Hovedtotal

13.685.895 306.463.260 362.496.598 67.728.492 750.374.245

1.211.025

13.685.895 306.463.260 361.285.573 67.728.492 749.163.220

27.465.729 31.793.606

59.259.335

25.094.731 32.783.277

57.878.008

29.432.178 32.903.243

62.335.421

24.986.106 33.553.401

58.539.507

25.242.247 32.910.229

58.152.476

7.285.410 34.229.373 32.281.320

73.796.103

26.575.618 33.830.712

60.406.330

28.343.582 31.399.090

59.742.672

26.656.122 33.169.255

59.825.377

25.987.830 34.256.649

60.244.479

67.728.492

6.400.485 32.449.744 32.404.791

71.255.020

14.874.705 236.988.124 278.735.707

530.598.536

27.432.405

14.874.705 236.988.124 251.303.302

503.166.131

31.829.919 30.213.646

62.043.565

4.882.140 30.955.703 31.359.209

67.197.052

28.185.852 31.827.367

60.013.219

5.483.565 33.210.342 32.490.933

71.184.840

4.509.000 34.646.627 29.568.550

68.724.177

26.145.591 31.679.851

57.825.442

26.866.831 32.620.514

59.487.345

25.147.259 31.543.232

56.690.491

28.560.600 543.451.384 641.232.305 67.728.492 1.280.972.781

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5061

Sum af Refunderet udbytteskat

Rækkenavne

Kolonnenavne

2012

4.882.140

Hovedtotal

6.400.485

28.560.600

5.483.565

7.285.410

4.509.000

2013

2014

2015

Hovedtotal

27.465.729 31.793.606

59.259.335

31.829.919 30.213.646

62.043.565

25.094.731 32.783.277

57.878.008

29.432.178 32.903.243

62.335.421

30.955.703 31.359.209

67.197.052

24.986.106 33.553.401

58.539.507

28.185.852 31.827.367

60.013.219

25.242.247 32.910.229

58.152.476

33.210.342 32.490.933

71.184.840

34.229.373 32.281.320

73.796.103

34.646.627 29.568.550

68.724.177

26.575.618 33.830.712

60.406.330

28.343.582 31.399.090

59.742.672

26.656.122 33.169.255

59.825.377

26.145.591 31.679.851

57.825.442

26.866.831 32.620.514

59.487.345

25.987.830 34.256.649

60.244.479

28.643.430 67.728.492

96.371.922

25.147.259 31.543.232

56.690.491

32.449.744 32.404.791

71.255.020

543.451.384 641.232.305 67.728.492 1.280.972.781

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5062

Kalenderår og periode

2012

2013

2014

1. januar 2015 til 16 juni 2015

17. juni 2016 til 13. august 2015

Antal anmodninger

232

Refunderet udbytteskat

28.560.600

543.451.384

641.232.305

67.728.492

1.280.972.781

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5063

Hovedtotal

Captianummer

18-0219511

18-0219466

18-0219503

18-0219420

18-0219654

18-0219440

18-0219490

18-0219507

18-0219384

18-0219374

18-0219398

18-0219497

18-0219411

18-0013728

18-0219404

18-0219443

18-0219493

18-0219514

18-0219488

18-0219363

Shareholder

2012

4.882.140

5.483.565

7.285.410

4.509.000

6.400.485

28.560.600

2013

2014

2015

Hovedtotal

27.465.729 31.793.606

59.259.335

31.829.919 30.213.646

62.043.565

25.094.731 32.783.277

57.878.008

29.432.178 32.903.243

62.335.421

30.955.703 31.359.209

67.197.052

24.986.106 33.553.401

58.539.507

28.185.852 31.827.367

60.013.219

25.242.247 32.910.229

58.152.476

33.210.342 32.490.933

71.184.840

34.229.373 32.281.320

73.796.103

34.646.627 29.568.550

68.724.177

26.575.618 33.830.712

60.406.330

28.343.582 31.399.090

59.742.672

26.656.122 33.169.255

59.825.377

26.145.591 31.679.851

57.825.442

26.866.831 32.620.514

59.487.345

25.987.830 34.256.649

60.244.479

28.643.430 67.728.492

96.371.922

25.147.259 31.543.232

56.690.491

32.449.744 32.404.791

71.255.020

543.451.384 641.232.305 67.728.492 1.280.972.781

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5064

Bilag til brev af 20. august 2019 / anmodning nr. 12

Sagsnr. Captla sagsnr tilbagekaldelse

16-1671841

16-1671851

16-1671856

16-1671859

16-1671865

16-1671869

16-1671876

16-1671879

16-1671885

16-1671888

16-1671895

16-1671899

16-1671904

16-1671910

16-1671913

16-1671918

16-1671926

16-1671931

16-1671933

16-1671969

16-1672007

16-1672023

16-1672043

16-1672145

16-1672183

16-1672170

16-1672197

16-1672214

16-1672229

16-1672262

Shareholder

Udbetalt beløb

70.290.707

50.876.626

70.930.253

66.201.481

29.310.348

66.346.877

68.842.482

69.962.342

46.535.609

27.085.136

28.561.186

26.421.148

26.014.749

26.524.299

67.297.744

25.592.304

26.502.401

49.902.626

26.715.472

28.899.429

29.484.399

26.780.663

67.731.264

69.217.440

47.661.294

26.956.398

26.409.503

27.167.547

31.328.369

26.710.959

16-1672240

16-1672287

Side 1

48.813.981

28.206.357

27.489.381

46.713.430

28.217.450

29.333.040

46.857.255

30.520.113

71.875.079

66.905.945

67.518.401

68.085.283

67.515.874

26.084.699

48.073.952

67.610.601

28.790.461

46.318.148

25.752.504

29.131.518

49.974.558

26.013.430

25.390.900

31.360.745

26.434.964

26.672.147

28.027.173

27.901.401

26.910.520

26.816.385

25.530.882

45.492.495

27.865.984

49.943.449

16-1672305

16-1672325

16-1672316

16-1672336

16-1672346

16-1672361

16-1672379

16-1672398

16-1672728

16-1672733

16-1672730

16-1672739

16-1672746

16-1672751

16-1672757

16-1672760

16-1672769

16-1672775

16-1672780

16-1672783

16-1672787

16-1672795

16-1672799

16-1672802

16-1672807

16-1672808

16-1672813

16-1672824

16-1672830

16-1672839

16-1672845

16-1672855

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5065

Bilag til brev af 20. august 2019 / anmodning nr. 12

16-1672858

16-1672860

16-1672866

16-1672886

16-1672891

16-1672895

16-1672899

16-1672900

16-1672903

16-1672905

16-1672906

16-1672915

16-1672919

16-1672921

16-1672923

16-1672928

16-1672943

16-1672947

16-1672951

16-1673006

16-1673008

16-1673012

16-1673017

16-1673019

16-1673020

16-1673029

16-1673043

16-1673033

1.436.630

95.042.388

73.813.570

55.190.619

53.455.031

67.185.845

67.971.029

37.205.115

64.131.970

67.788.710

65.896.679

69.589.605

71.328.594

65.922.351

64.094.009

60.688.147

70.698.244

57.769.898

68.060.749

65.186.475

71.134.814

28.369.687

26.951.949

28.644.877

26.413.093

26.337.564

25.494.045

30.340.949

27.853.521

49.738.020

29.035.888

47.936.417

48.926.930

49.782.994

29.281.798

29.570.659

27.519.756

28.571.482

29.051.405

46.791.545

49.570.374

48.749.524

48.315.325

47.579.533

48.613.209

26.764.695

1.486.300

104.010.252

105.633.585

28.007.100

9.521.280

13.603.950

21.060.000

10.496.991

15.313.356

13.168.507

16.989.750

12.724.425

101.076.120

67.700.686

43.617.366

19.300.905

36.856.995

36.296.239

68.957.720

75.372.000

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

16-1673047

16-1673052

16-1673050

16-1673153

16-1673176

16-1673182

16-1673185

16-1673165

16-1673187

16-1673199

16-1673203

16-1673190

118

119

122

123

124

125

126

127

128

129

130

133

134

135

136

137

138

139

140

16-1673208

16-1673211

16-1673216

16-1673222

16-1673229

16-1673235

16-1673237

16-1673243

16-0952784

16-1673247

16-1673253

16-1673257

16-1673262

16-1673265

16-1673271

16-1673312

16-1673320

16-1673342

16-0920593

16-1673362

16-1673375

16-1673409

16-1673424

16-1673429

16-1673439

16-1673440

Side 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5066

Bilag til brev af 20. august 2019 / anmodning nr. 12

141

142

144

145

146

147

148

149

150

151

152

153

154

155

156

157

158

159

160

161

162

163

164

165

166

167

200

201

202

203

204

205

206

207

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

218

219

220

221

222

223

224

225

226

227

228

229

230

231

232

233

234

235

236

237

238

239

16-1673445

16-1673449

16-1673471

16-1673477

16-1673488

16-1673506

16-1673511

16-1673514

16-1673521

16-1673532

16-1673551

16-1673561

16-1673568

16-1673575

16-1673581

16-1673583

16-1673585

16-1673589

16-1673590

16-1673595

16-1673597

16-1673600

16-1673606

16-1673607

16-1673610

16-1673619

18-0013683

18-0013693

18-0013679

41.829.777

34.653.813

62.654.525

62.447.099

61.617.094

62.442.225

40.925.591

71.416.493

43.322.415

38.251.700

47.853.044

45.374.408

42.401.459

45.213.568

42.660.162

68.752.233

45.628.962

40.493.861

37.675.052

67.595.680

40.733.669

38.831.840

38.340.596

72.185.161

44.727.332

1.539.000

33.041.187

4.245.750

2.333.340

6.028.560

12.683.520

4.292.373

3.929.347

3.930.947

55.486.998

71.255.020

73.796.103

71.184.840

68.239.880

68.724.177

57.825.442

59.742.672

62.335.421

59.825.377

58.539.507

59.487.345

62.043.565

56.690.491

60.013.219

60.244.479

60.406.330

57.878.008

58.152.476

59.259.335

96.371.922

32.623.802

35.837.045

36.671.820

36.038.252

33.428.646

32.525.016

33.566.450

33.379.513

34.272.954

33.824.305

35.970.973

18-0013698

18-0013701

18-0013707

18-0013714

18-0013720

18-0013723

18-0219374

18-0219363

18-0219384

18-0219391

18-0219398

18-0219411

18-0219404

18-0219420

18-0013728

18-0219440

18-0219443

18-0219466

18-0219488

18-0219490

18-0219493

18-0219497

18-0219503

18-0219507

18-0219511

18-0219514

18-0219516

18-0219521

18-0219524

18-0219528

18-0219531

18-0219534

18-0219536

18-0219538

18-0219540

18-0219548

18-0013733

Side 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Bilag til brev af 20. august 2019 / anmodning nr. 12

UKS Side 5067

240

241

242

243

244

245

246

247

248

249

250

251

252

253

254

255

256

257

258

259

260

261

262

264

265

266

267

268

269

270

271

272

273

274

275

276

277

278

279

280

281

282

283

284

285

286

287

288

289

290

291

292

293

294

295

296

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

18-0013741

18-0013744

18-0013749

18-0013752

18-0013760

18-0013770

18-0013776

18-0013782

18-0013789

18-0013790

18-0013797

18-0013799

18-0013614

18-0013802

18-0013618

18-0013621

18-0013623

18-0013804

18-0013624

18-0013627

18-0013628

18-0013634

18-0013637

18-0013642

18-0013647

18-0013817

18-0013820

18-0013650

18-0219552

18-0219559

18-0219563

18-0219567

18-0219570

18-0013655

18-0013824

18-0219576

18-0013826

18-0219582

18-0219586

18-0219591

38.713.572

36.130.755

37.329.937

34.785.242

35.876.904

35.495.776

35.486.307

36.780.541

34.906.036

34.797.973

37.175.889

36.912.580

31.790.460

32.660.025

32.394.938

32.851.752

33.001.562

35.252.845

33.170.059

34.799.582

30.802.464

32.077.217

33.416.951

33.948.088

35.480.444

32.634.973

35.998.884

31.913.409

90.528.784

65.585.864

32.456.700

32.065.S37

31.332.960

33.956.412

32.265.000

28.788.530

3.003.075

24.982.188

24.985.800

25.268.260

68.945.863

70.639.555

69.306.603

68.808.367

48.047.199

48.525.813

1.169.924

1.236.152

1.478.160

4.186.314

1.484.033

1.254.148

1.449.281

1.276.053

1.145.276

1.209.922

1.363.384

30.664.198

69.805.923

29.070.157

28.408.017

68.907.138

28.283.537

70.955.232

49.549.837

48.988.403

18-0219593

18-0013835

18-0219600

18-0219621

18-0264729

18-0219638

18-0013839

18-0013656

18-0013659

18-0013573

18-0013664

18-0013666

18-0013672

18-0013676

18-0013840

18-0013842

18-0013845

18-0013577

18-0013583

18-0013586

18-0013589

18-0219643

18-0219644

18-0013592

18-0013594

18-0013598

Side4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5068

Bilag til brev af 20. august 2019 / anmodning nr. 12

307

308

309

310

311

313

314

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325

326

327

328

329

330

331

332

333

334

18-0013602

18-0219647

18-0013605

18-0013608

18-0219650

18-0219654

17-1835620

17-1835621

17-1835622

17-1835624

17-1835626

17-1835630

17-1835634

17-1835635

17-1835637

17-1835639

17-1835641

17-1835644

17-1835647

17-1835649

17-1835652

17-1835657

17-1835660

17-1835665

17-1835670

17-1835671

18-0013860

18-0219661

18-0651353

18-0651377

18-0651394

18-0651415

18-0651473

18-0013855

26.039.267

42.909.171

45.960.058

46.282.957

69.067.941

67.197.052

72.932.721

91.720.523

91.843.745

54.333.577

54.482.474

94.707.207

53.461.220

55.240.362

72.556.907

75.355.878

55.989.281

73.584.796

93.338.701

53.369.310

28.415.036

69.753.565

29.857.673

29.762.270

28.059.243

48.167.441

10.038.888

7.425.000

28.980.922

44.504.743

16.060.386

16.310.158

43.376.070

40.031.112

42.964.064

2.342.581

2.261.342

2.325.280

2.240.185

2.376.731

14.328.905

15.258.870

15.488.989

2.338.132

335

336

337

338

339

340

341

342

343

344

345

346

347

348

349

350

351

18-0651364

18-0651408

18-0651460

18-0651483

18-0651490

18-0651640

18-0651647

18-0651651

18-0651656

18-0651662

Side 5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5069

Undersøgelseskommissionen om SKAT

STØTTEBILAG:

REFUSIONSANMODNINGER FRA UDVALGTE SELSKABER I PERIODEN 2012-2015

23. august 2019

Bilaget er ikke udtryk for en stillingtagen fra undersøgelseskommissionens side. Der er alene tale om en principskitse til brug for

afhøringerne.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5070

Undersøgelseskommissionen om SKAT

Markering med gul = fuldstændig sammenfald

Oplysninger fra

af 18. juni 2015

(ekstraktens side 1576)

Uddrag af oplysninger fra

HRMC af 6. august 2015

(ekstraktens side 1675)

Oplysninger fra Skattestyrelsens redegørelse om modtagne refusionsanmodninger

fra udvalgte selskaber i perioden 2012-2015

Selskabsnavn

2012

2013

2014

2015

7.285.410 34.229.373 32.281.320

6.400.485 32.449.744 32.404.791

5.483.565 33.210.342 32.490.933

27.465.729 31.793.606

31.829.919 30.213.646

25.094.731 32.783.277

29.432.178 32.903.243

4.882.140 30.955.703 31.359.209

24.986.106 33.553.401

28.185.852 31.827.367

25.242.247 32.910.229

4.509.000 34.646.627 29.568.550

26.575.618 33.830.712

28.343.582 31.399.090

26.656.122 33.169.255

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5071

Undersøgelseskommissionen om SKAT

26.145.591 31.679.851

26.866.831 32.620.514

25.987.830 34.256.649

25.147.259 31.543.232

28.643.430 67.728.492

Skattestyrelsen bemærker hertil følgende: ”[…] den senest modtagne ansøgning, som hidrører

(nr. 25 på listen indeholdt i

kommissionens anmodning), blev modtaget den 22. maj 2015. Enkelte af refusionerne er dog først kommet til udbetaling i perioden fra den 14. juni til den 13. august

2015.”

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5072

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Lisbeth Rømer

Kaj-Henrik Ludolph

Lars Nørding; Frank Høj Jensen

Udbytteskat

27. maj 2010 08:50:19

image002.png

Kære Henrik,

Frank, som du havde møde med sidste torsdag, har bedt mig sende dig en status på udbytteskatten.

Først og fremmes er det meget positivt, at Andreas Bo Larsen arbejder med en fælles frist for

angivelse, betaling og indberetning af udbyttemodtagere. Det løser problemet med afstemning

mellem hvad der i dag angives og betales efter vedtagelsen på generalforsamlingen og men som

senest året efter den 20. januar splittes ud på udbyttemodtagerne og som er grundlag for skatten,

som godskrives dem – uden skelen til angivelse og betaling.

Jeg håber, at vi kan få tvungen TastSelv, når vi alligevel skal lave det hele om. Tanken er at summen

af indberetningen af udbyttemodtagerne skal være angivelsen, så 1 blanket med opfyldelse af alle

SKATs behov.

Det bliver spændende at arbejde videre med det.

Det kan nok ikke nås i år, så det kan få virkning fra 2011.

I efteråret udarbejdede Kathrine Storm et papir om refusioner til udenlandske udbyttemodtagere. Det

medførte en undersøgelse af udbytteskat foretaget af Intern Revision. Den rapport skal Peter Loft

have. Om han har fået den ved jeg ikke.

Vi har store problemer med udlandet. Ivar Norland stoppede efteråret 2009 al videre udvikling af VP

ordningen, og det er meget kedeligt, da bankverdenen sukker efter nettoafregninger, så al den

administration, som refusioner kræver, kan undgås. For mig at se, er nettoafregning af udbytte sikrere

end refusioner, som, når vi taler om udlandet, skal gennem så mange forskellige bankled, at der er

mange med udbyttenota på det samme udbytte, og det kan vi ikke gennemskue, så vi udbetaler. Så

vi sukker også efter en udvidelse af VP ordningen.

Dernæst har globaliseringen medført, at udenlandske banker har overtaget administration af

danskeres aktier, og det er med til at gøre det mere besværligt. F. eks. JP Morgan står som

depotejer/administrator, men aktieejer er en investeringsforening i Nykredit, som har et frikort. Kan vi

honorere det frikort, når depotejer er en anden????

Omnibusdepoter og nomineedepoter medfører andre problemer, som systemet ikke er gearet til at

klare.

Så det går i den rigtige retning og det er vi glade for, men der er tunge hjørner, som spænder ben for

en smidig udbytteadministration.

Har du brug for flere oplysninger om udbytteskat, vil jeg med glæde hjælpe dig.

Med venlig hilsen

Lisbeth Rømer

Regnskab

Vi drukner pt i angivelser fordi TastSelv har været ud af drift for udbytteskat hele 2010, og

forhåbentlig kommer op i juli – men så er højsæsonen allerede forbi.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5073

Regnskab 2

Lautrupvang 1A, 2750 Ballerup

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 48 54

Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5074

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Lisbeth Rømer

Kaj-Henrik Ludolph

Udbytteskat - tvungen TastSelv

6. oktober 2011 14:18:51

image002.png

Med venlig hilsen

Lisbeth Rømer

Regnskab

Regnskab 2

Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 48 54

Kære Henrik,

Så ser det ud til, at jeg kan begynde at få mine ønsker opfyldt.

Efter en rapport fra Intern Revision 10.5.2010 er der nedsat en arbejds- og styregruppe. I juni

2011 nikkede Produktionsforum til, at vi arbejdede på at få samme frist for udbytteangivelse,

betaling og indberetning af udbyttemodtagere.

Skatteministeren har bemyndigelse til at ændre fristen for indberetning af udbyttemodtagere, så

det kan forhåbentlig nås i år.

Det er så tanken, at de ikke VP administrerede selskaber fra 1.1.2012 skal angive, betale og

indberette udbyttemodtagere samtidigt. Det er dem der bruger blanketter – som tastes af os –

eller TastSelv, som ca 25 % bruger. Vi modtog ca 70.000 angivelser i 2010.

For de VP administrerede skal der længere tid til at ændre systemer. Vi håber på en start fra

1.7.2012 eller 1.1.2013.

Når EKKO engang indføres, vil det i sin nuværende form ikke være sjovt med udbytteskatten. I

højsæsonen får vi så mange blanketter, at det tager måneder at få bunkerne tastet. Og EKKO

tilbagesender beløb, som er modtaget, men hvor der ikke er et krav, efter 5 dage!!!!

Det har hele tiden været SKAT’s mål at etablere tvungen TastSelv. Når de nye frister for

udbytteskatten indføres også for de VP administrerede selskaber, og vi i forvejen skal ændre

TastSelv, synes jeg, at det ville være hensigtsmæssigt, at vi går over til tvungen TastSelv. Vi vil

derved også undgå de udfordringer, som EKKO vil medføre på udbytteskatteområdet.

Jeg håber, at du er enig og at du kan berolige mig med, at det er på vej for udbytteskatten.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5075

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Jakob Ulrik Wassard Schou

21. november 2011 13:58

Lise Bo Nielsen

VS: Nettoafregning udbytteskat

T.O.

Med venlig hilsen

Jakob Ulrik Wassard Schou

SKATr

MINISTERIET

•

Jura og Samfundsøkonomi

Selskab og aktionær

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 02 36

Fra:

Lisbeth Rømer

Sendt:

21. november 2011 13:45

Til:

Andreas Bo Larsen; Jakob Ulrik Wassard Schou

Cc:

Lars Nørding

Emne:

Nettoafregning udbytteskat

Kære begge,

Jeg er eget ked af at erfare, at der ikke er opbakning til ere nettoafregning.

Vi har en eget kritisk revisionsrapport o refusioner, so der så ikke gøres noget ved, og der er før . oktober

20 refunderet ere end illiard, så det er ikke s åpenge vi taler o . Da vi oftest refunderer 3 %, svarer

beløbet til et udbytte på a 7,5 illiarder.

Det er fortsat in opfattelse, at ed krav o indberetning af benefi al o ner for at få nettoafregning er vi bedre

hjulpet end ed refusionerne, so er ere i blinde.

Ifølge ine oplysninger fra OECD kan nettoafregning ventes 20 5 eller 20 6, så det er der da nogen tid til og vores

nettoafregning er jo for aktier i depot i Dan ark og også når depotforvaltningen er outsour ed – bare der

indberettes. VP har talt o at finde en blivende løsning på det proble .

Med venlig hilsen

Lisbeth Rø er

.KAT

Regnskab

Regnskab 2

Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 48 54

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5076

Projektbeskrivelse

Udbytteskat og korrekt angivelse haraf, herunder lempelse for betalt (udbytte)skat.

Id: 2611

Tilhørsforhold: Selskab/ Selskabsprocesser/ SP 09

Udbytte

Ansvarlig afdeling: Indsats / Store Selskaber

(Seneste ændring: 17-10-2013 15:21:54 W11534)

1: Stamdata

Titel

Udbytteskat og korrekt angivelse haraf, herunder lempelse for betalt (udbytte)skat.

Type:

Datoer:

Indsats - afdelingsprojekt/-opgave (udenfor kontrolplanen)

13LOK

Planlagt

start dato

01-01-2012

Planlagt

slut dato

31-12-2012

Realiseret

start dato

02-01-2012

Realiseret

slut dato

01-01-2013

Afrapporte-

ri ngsnumre

2: Formål

2.1.a Projektets formål?

2.1.b Risiko eller udfordringer

som projektet vil imødegå

2.2 Målgruppe?

2.3 Hvilke interessenter er på

området?

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5077

3: Fingeraftryk i Forretningsmodellen

3.1. Hvilken ny viden forventer

projektet at kunne bidrage

med?

3.2 Hvem skal den nye viden

leveres til, og hvorfor vil den

have værdi for modtager?

3.3. Ny viden og analyser

Succeskriterier og effekt

1. succeskriterie

4.1.1 Hvad er projektets succeskriterier

Forløb

5.2 Hvilke aktiviteter knytter

sig til leverancerne? (medtænk

her inddrivelse og ansvar)

5.3.a Tidsplan

5.3.b MIiepæie

Måling

6.1 Hvornår vil indikatorerne

kunne påvise effekt?

6.2 Hvordan skal målingerne

gennemføres?

7: Kommunikation

5.1 Hvilke leverancer skal sikre

projektets succes?

4.1.2 Hvilke indikatorer belyser ændringen?

4.1.3 Angiv nulpunktet (sammenligningsgrundlaget).

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5078

7.1 Ekstern kommunikation

7 .2 Intern kommunikation

7 .3 Kommunikationsplan

8: Ressourcer

8.1 Budgetmidler

8.2 Årsværk

Uddybende bemærkninger til

budgetmidler og/eller årsværk

kr.

Se specifikation nedenfor

Projektets budget opgjort som årsværk ~;.~jekt 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

9: Afrapportering og evaluering

9.1 Statusrapportering til relevante chefgrupper

Samlet projektstatus

Status på produktionsmål

Senest indsat/ændret afd.

Spredning af budgetterede årsværk

Aktuel status

Følger plan

Ingen status angivet

Status på effektindikatorer

Status på ressourceanvendelse

Status på tidsplan, milepæle og delleverancer

Bemærkning

Projektet lå lidt stille som følge af omstruktureringerne til store selskaber. De nye sagsbehandlere i afdelinger er

imidlertid alle kommet på projektet, så jeg forventer at projektet er på planmæssigt niveau inden sommerferien er

slut.

Ressourceforbruget var højere i 2. kvartal end i første, så projektet er ikke længere så langt bagud i forhold til

planen. Endnu et asspekt af udbyttebeskatningen er medtaget i projektet, nemlig skatteyderes manglende ændring

af forskudsopgørelser når de i starten af året modtager store udbytter. Det forventes, at forskud ændres med ca.

milliarder i projektet som følge af dette.

24-09-2012

Projektet har de sidste 2 måneder ligget på et resourceforbrug på omkring 500t/måned. Det er mere end beregnet

og henter dermed lidt af eftersløbet fra de første måneder. Enkelte projektmedarbejdere starter andre projekter op

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5079

nu, så jeg forventer et lidt mindre resourceforbrug . Ændring af forskud forløber som planlagt.

23-10-2012

Som ventet er tidsforbruget faldet lidt, som det skulle. Der er PT leveret 2800 timer, så det er fint. Øvelsen omkring

ændring af forskud er færdig og har resulteret i ændret forskud på i alt 2,6 milliarder. Der henvises til særskildt

afrapportering som er vedhæftet her i I-Plan. Status på delen omkring korrekt udbytte på baggrund af

udsøgningerne i udbytte universet i BO, så er der kigget på 1500 sager og langt de fleste (90%} er henlagt. Der er

lavet forhøjelser for i alt 56 millioner på nuværende tidspunkt. På baggrund af de indhentede erfaringer er der lavet

ny målrettet udsøgning til brug for restebn af året. Dette er den sidste opdatering inden den endelige afrapportering

slut året.

Fastsættelse af standardiserede produktionsmål for hver enkelt sagstype

projektet

9.2 Afrapportering til systemer

Sagstyper gældende fra 01-01-2014 tilknyttet projektet

SLUT DIAS/3S

SKAT

Sagstype Titel

Ydelse

(via

SKAT

(via

SKAT

Ligning

Ligning)

Uddannelse, SAP-nummer:

I høj grad

Bemærkningsfelt vedrørende afrapportering til fri

afbenyttelse (fx PSP-element)

Captia (WorkZone)-sagsnummer

Dipsy

Tire/Lisy

Aktiveret

Deaktiveret

Afrapporteringsnumre (registreringer anvendt før 2014):

9.3 Slutevaluering

I høj grad

9.3 Slutevaluering

Evaluering af projektets

proces og succesgrad mv.

Overordnet er jeg som tovholder tilfreds. Medarbejdere på projektet har fundet

det meningsfyldt, beløbsmæssigt er det betydende og vi finder at vi har

afdækket problemstillinger på området der er relevante for andre dele af SKAT.

Yderligere er projektets udsøgningsgrundlag for fremfindelse af sager blevet

evalueret i gennem projektet og målrettet til bedre og mere effektiv indsats til

sidst i projektet. En lære man med fordel kunne tage med sig til andre projekter

der rummer denne mulighed .

Bemærkningsfelt til fri

afbenyttelse af den enkelte

enhed m.fl

10: Kontaktpersoner

Projektejer

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5080

Inger Kirstine Sommer Hansen - Selskabsprocesser/SP 09 - Udbytte

tlf.: 723-82284, mail: [email protected]

(manuelt tildelt)

Projektkoordinator

Morten Winther - Digital Forretningsudvikling/Projekt og processer 1

tlf.: 723-82134, mail: [email protected]

Forfatter

Morten Winther

Digital Forretningsudvikling/Projekt og processer 1

tlf. : 723-82134, mail: [email protected]

Vis deltagerliste

Supplerende bemærkninger

11:

Bilag

Slet Filnavn

ti!

Beskrivelse af bilag

Oprettet

Seneste

ændring

Type

afra1mortering af

l!rojekt 2611 -

slut.docx

afral!l!Ortering

forskudsl!rojekt

endelig.docx

erhverv 01- mw -

udbl'.tter.docx

notat om l!ilomrojekt

forskud 2012

(udbl'.tter)

(dok11418434].doc

Afral!l!Ortering ved l!rojektets

afslutning

Intern

Afral!l!Ortering af forskud

Projektbeskrivelse

Intern

Del!artementets komme~tar

fors_lag basseret l!å erfarmger

l!roaektet

Intern

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5081

Fra: Preben Underbjerg Poulsen <pup@sk

.dk>

Se dt:

6. aj 20 2 :20

Til: Mogens Jonas Rasander <[email protected]>

Cc: Leif Marstrand <l

@sk .dk>; Marina Bli hfeldt < arina.bli [email protected]>; Lise Bo Nielsen <lbn@sk .dk>

E e: SV: [Captia] Ændringsforslag til L

Kære Mogens

Jeg har fundet et par ting. Med det korte varsel og den korte frist kan jeg ikke ko

e dybere. Marina vil også se på

det, hvis hun får tid i dag, en hvornår skal det afleveres?

Du å gerne en anden gang sende til både Leif, Marina og ig. Leif er her ikke i dag og kunne åske have nået at se

på det i går, hvis han havde fået det direkte.

Mvh

Preben

Beklager den korte tidsfrist, en det har ikke været uligt at få færdig før.

På forhånd tak for hjælpen.

Mogens

Fra:

Mogens Jonas Rasander

Sendt:

15. maj 2012 15:22

Til:

Preben Underbjerg Poulsen

Emne:

[Captia] Ændringsforslag til L173

Kære Preben

Her ed udkast til ændringsforslag til L 73 til lovtekniske be ærkninger.

Forslaget skal til inisteren i orgen onsdag og fre sættes på andag.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5082

SKATl"EMl"'ISTER.IET

J.nr. 2011-411-0044

Dato:

Til

Folketinget - Skatteudvalget

Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. be-

handlingen af ovennævnte lovforslag.

Thor Möger Pedersen

/Lise Bo Nielsen

L 173

– Forslag til lov om ændring af

selskabsskatteloven, kilde-

skatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskel-

lige andre love (Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, be-

regning af indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers

skattebetalinger m.v.).

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5083

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven,

skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod nulskattesel-

skaber, beregning af indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers skattebeta-

linger m.v.) (L 173)

Til § 5

Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

”01.

Efter § 69 A indsættes som ny paragraf:

Kommenterede [PUP1]:

Jeg tror, at det er en fejl i skabelonerne

i Captia. Dette anførselstegn skal vel ikke være med fed. Det er det

tilsvarende slut-anførselstegn jo ikke.

Ny paragraf

”§ 01

”§ 69 B.

Har nogen, der er skattepligtig efter § 2 eller selskabsskattelovens § 2, modtaget ud-

bytte, royalty eller renter, hvori der efter §§ 65-65 D er indeholdt kildeskat, som overstiger den

endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv 2011/96/EU om en fælles be-

skatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller direktiv

2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter eller royalties, tilbagebetales det

overskydende beløb inden 6 måneder fra told- og skatteforvaltningens modtagelse af anmod-

ning om tilbagebetaling. Sker tilbagebetaling efter dette tidspunkt, tilkommer der den skatte-

pligtige en rente svarende til renten efter

opkrævningslovens

§ 7, stk. 2,

i lov om opkrævning af

skatter og afgifter m.v.

med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.

Stk. 2.

Kan told- og skatteforvaltningen på grund af modtagerens forhold ikke foretage kontrol

af, om betingelserne for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt, afbrydes udbetalingsfristen efter

stk. 1 indtil modtagers forhold ikke længere hindrer kontrol.

Stk. 3.

Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil in-

debære en nærliggende risiko for tab, kan forvaltningen kræve sikkerhedsstillelse af modtage-

ren. Told- og skatteforvaltningen kan kun kræve sikkerhedsstillelse, hvis kravet om indeholdel-

se af kildeskat er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en administrativ klageinstans eller dom-

stolene.””

[Ændrede regler om forrentning af kildeskattekrav og krav om sikkerhedsstillelse]

Kommenterede [PUP2]:

Når loven har et officielt kaldenavn,

skal det bruges her. Og skriv altid lovnavn før paragraf.

Efter § 9 indsættes som ny paragraf:

Kommenterede [PUP3]:

Jeg tror, at det er en fejl i skabelonerne

i Captia. Dette anførselstegn skal vel ikke være med fed. Det er det

tilsvarende slut-anførselstegn jo ikke.

I lov nr. 426 af 6. juni 2005 om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættel-

se af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen), som ændret ved § 5 i lov 1182

af 12. december 2005,

§ 14 i lov nr. 343 af 18. april 2007

og § 6 i lov nr. 344 af 18. april 2007,

foretages følgende ændring:

Side 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5084

§ 15, stk. 8, 5. pkt.,

ændres ”ligningslovens § 15” til.: ”selskabsskattelovens § 12”.”

[Manglende konsekvensændring]

Til § 10

stk. 2

ændres ”og § 6, nr. 1” til: ”§ 6, nr. 1, og § 01, nr. 1”.

[Virkningstidspunkt for den manglende konsekvensændring]

Efter stk. 7 indsættes som nyt stykke:

”Stk.

§ 5, nr. 01, har virkning for anmodninger om tilbagebetaling af kildeskatter, der modta-

ges af told- og skatteforvaltningen den 1. juli 2012 eller senere. Dette gælder uanset, at inde-

holdelse af kildeskat er sket før den 1. juli 2012.”

[virkningstidspunkt for anmodning om tilbagebetaling af kildeskatter]

Side 3

Stk. 8 og 9 bliver herefter til stk. 9 og 10.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5085

Bemærkninger

Til nr. 1

Med de nugældende regler har et udenlandsk udbyttemodtagende selskab eller person krav på

udbetaling af indeholdt kildeskat, hvis skattemyndighederne har tabt en

verserende

sag om in-

deholdelse af kildeskat af det pågældende udbytte. Dette gælder, uanset om skattemyndighe-

derne vælger at indbringe kendelsen fra Landsskatteretten for domstolene eller at anke en dom

til en højere retsinstans. Anke af domme kan dog have opsættende virkning, hvis anken sker

inden for eksekutionsfristen (som udgangspunkt 14 dage).

Hvis skattemyndighederne senere måtte vinde sagen, kan den oprindeligt tilbageholdte kilde-

skat være udbetalt til det udenlandske selskab og eventuelt viderekanaliseret til andre udenland-

ske selskaber i koncernen. Det medfører i realiteten, at skattemyndighederne har en begrænset

mulighed for at få tilbagebetalt det udbetalte kildeskattebeløb.

Den nugældende forrentning af indbetalte kildeskatter sker efter renteloven og er beskrevet i

Den juridiske vejledning 2012-1 afsnit A.A.12.3 Forrentning af tilbagebetalingskrav fra SKAT.

Rentesatsen er den sats, der for den pågældende periode gælder efter rentelovens § 5. Rentetil-

skrivningen sker, når der er gået 30 dage fra skattemyndighederne har modtaget anmodningen

om tilbagebetaling.

Ved ændringsforslaget foreslås en ændret forrentning af kildeskattekravet, således at renteni-

veauet i det væsentligste sidestilles med den forrentning, som opnås ved tilbagebetaling af

overskydende skatter. Herudover foreslås det, at skattemyndighederne får mulighed for at af-

bryde udbetalingsfristen og dermed forrentningen, hvis modtagerens forhold hindrer kontrol af,

om modtageren reelt er den udbetalingsberettigede. Dette princip anvendes allerede i dag i op-

krævningslovens § 12, stk. 3, hvor skattemyndighederne kan afbryde fristen for eksempelvis

udbetaling af negativ moms, hvis virksomhedens forhold gør, at myndighederne ikke kan fore-

tage kontrol.

Er der i forbindelse med udbetaling af udbytter, renter eller royalties sket indeholdelse af kilde-

skat, og overstiger indeholdelsen af kildeskat, hvad der endeligt kan indeholdes efter en dob-

beltbeskatningsoverenskomst, direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for mo-

der- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller direktiv 2003/49/EF om en fælles

ordning for beskatning af renter eller royalties, har modtageren krav på udbetaling af det over-

skydende beløb.

Skattemyndighederne skal inden for 6 måneder fra modtagelsen af anmodningen om udbetaling

sørge for, at det overskydende beløb udbetales til den berettigede. Sker udbetaling senere end 6

måneder efter modtagelsen af anmodningen, foreslås det, at kravet forrentes med en rente sva-

rende til renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af

0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.

Hermed svarer renteniveauet for forrentning af kildeskattekrav i det væsentligste til den for-

rentning, som opnås ved tilbagebetaling af overskydende skatter.

Forrentningen af det overskydende beløb sker tidligst efter 6 måneder, idet skattemyndigheder-

ne gives en frist på 6 måneder til at behandle anmodningen om tilbagebetaling. Fristen er valgt

under hensyntagen til, at sager om indeholdelse af kildeskat i mange tilfælde kan være kom-

Side 4

Kommenterede [PUP4]:

Ordet er i bedste fald forvirrende. Sa-

gen er som udgangspunkt ikke verserende, når den er tabt. Sagen vil

evt. kunne omtales som verserende, hvis den er bragt videre, efter at

den er tabt. Men det vil være en meget subtil brug af ordet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5086

plekse at afdække. For at vurdere, om den skattepligtige, der anmoder om tilbagebetaling, reelt

også er den berettigede til at modtage det overskydende beløb, skal der ofte foretages tilbunds-

gående undersøgelser af eksempelvis koncernstruktur og overliggende ejerforhold. Fristen på 6

måneder følger Kommissionens anbefalinger i ”Henstilling om procedurer for kildeskattelettel-

ser

C(2009)7924 af 19. oktober 2009”.

Hvis modtageren vægrer sig ved at medvirke til at afklare de forhold, der skal danne grundlag

for vurderingen, af, om modtageren er den reeltle berettigede, eller ikke afgiver tilstrækkelige

oplysninger, kan skattemyndighederne afbryde fristen på 6 måneder, indtil betingelserne for

udbetaling er opfyldt. Afbrydes udbetalingsfristen på 6 måneder, sker der også en udskydelse af

forrentningen.

Har skattemyndighederne således behov for at få afdækket eksempelvis det modtagende sel-

skabs ejerforhold, og det modtagende selskab ikke medvirker hertil på tilstrækkelig vis, kan

skattemyndighederne efter en konkret vurdering afbryde fristen på 6 måneder, indtil det modta-

gende selskab har fremlagt de nødvendige oplysninger.

Skattemyndighederne vurderer konkret, hvilke oplysninger, der er nødvendige for, at undersøge

om betingelserne for udbetaling af indeholdt kildeskat er til stede. Det er modtagerens pligt at

fremlægge dokumentation for eller sandsynliggøre disse oplysninger. Efterkommer modtageren

ikke skattemyndighedernes anmodning, er skattemyndighederne berettigede til at afbryde udbe-

talingsfristen efter den foreslåede § 69 B, stk. 1, i kildeskatteloven.

Forslaget om sikkerhedsstillelse i forbindelse med tilbagebetaling af indeholdte kildeskatter på

udbytter, renter og royalties skal sikre det offentlige mod tab af skattekrav i sager, som ikke er

endeligt afgjort ved domstolene.

Med forslaget åbnes der endvidere mulighed for, at skattemyndighederne efter en konkret vur-

dering kan kræve sikkerhedsstillelse fra den udenlandske modtager, forinden udbetaling foreta-

ges. Det er en betingelse for at kræve sikkerhedsstillelse, at kravet er omtvistet og ikke endeligt

afgjort ved en administrativ klageinstans eller domstolene.

Skønner skattemyndighederne efter en konkret vurdering, at udbetaling af kildeskat vil medføre

en nærliggende risiko for tab, kan skattemyndighederne kræve, at modtageren stiller sikkerhed

forinden udbetaling foretages. Skattemyndighederne kan kun stille krav om sikkerhedsstillelse,

hvis kravet er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en administrativ klageinstans eller domsto-

lene.

Har skattemyndighederne således administrativt afgjort, at det udbetalende selskab skal inde-

holde kildeskat, og har det udbetalende selskab indeholdt kildeskatten, men påklaget afgørelsen

og fået medhold ved en højere instans, kan skattemyndighederne kræve sikkerhedsstillelse af

det modtagende selskab, som anmoder om udbetaling af kildeskatten, hvis skattemyndigheden

har indbragt afgørelsen for en højere instans.

De foreslåede regler skal sikre det offentlige mod tab af skattekrav i de tilfælde, hvor skatte-

myndighederne efter en endelig afgørelse ved domstolene har fået medhold i kravet om inde-

holdelse af kildeskat, men hvor kildeskatten i den mellemliggende periode er blevet udbetalt til

et udenlandsk selskab eller person.

Side 5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5087

Den foreslåede § 69 B i kildeskatteloven har virkning for anmodninger om tilbagebetaling, der

ikke er færdigbehandlede og afgjort den 1. juli 2012 eller senere, jf. lovforslaget § 10, stk. 1.

Kommenterede [PUP5]:

Er det korrekt?

Efter ændringsforslag nr. 4 har den foreslåede § 69 B ”virkning for

anmodninger om tilbagebetaling af kildeskatter, der modtages af told-

og skatteforvaltningen den 1. juli 2012 eller senere.”

Provenumæssige konsekvenser

Provenumæssigt tilsigter ændringsforslaget at undgå, at Danmark taber provenu i forbindelse

med manglende muligheder for inddrivelse af uberettigede refusioner af indeholdt udbytteskat

m.v. Hertil kommer en eventuel mindre besparelse i forbindelse med overgangen til anvendel-

se af rentesatsen i opkrævningsloven i stedet for rentesatsen fra renteloven ved forsinket tilba-

gebetaling af kildeskat på udbytter m.v.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at ligningslovens § 15 flyttes til selskabs-

skatteloven.

Det foreslås, at konsekvensændringen som følge af, at ligningslovens § 15 flyttes til selskabs-

skatteloven, som de øvrige konsekvensændringer som følge heraf, skal have virkning for ind-

komstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere.

Til nr. 4

Det foreslås, at virkningstidspunktet for den foreslåede § 69 B i kildeskatteloven gælder an-

modninger om tilbagebetaling af kildeskatter, som told- og skatteforvaltningen ikke har færdig-

behandlet og afgjort den 1. juli 2012 eller senere. Dette gælder, uanset at kildeskatten er inde-

holdt eller anmodningen om tilbagebetaling er indsendt til told- og skatteforvaltningen før den

1. juli 2012.

Til nr. 3

Kommenterede [PUP6]:

Det er ikke det, der står i bestemmel-

sen. Se bem. ovenfor.

Side 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5088

Emne:

Placering:

Start:

Slut:

Vis tidspunkt som:

Gentagelse:

Mødestatus:

Arrangør:

Nødvendige deltagere:

Beskatning af udbytte

JBR

to 27-06-2013 09:30

to 27-06-2013 10:00

Foreløbig

(ingen)

Endnu ikke besvaret

Jens Brøchner

Ivar Nordland; Lise Bo Nielsen; Birgitte Christensen; Jakob Ulrik Wassard Schou

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5089

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Camilo

9. april 2014 12:23

Dorthe Pannerup Madsen

Re: Claim of Danish Withholding Tax

Dear Dorthe:

Thanks for your email. I appreciate your response. We do have some technical questions on the forms,

however we would like to establish a working relationship with the team at SKAT which processes these

reclaims. We use to deal with Lisbeth Roemer's team, are you part of that team? could you provide us a

contact there if not? If its not a problem could we speak over the phone? let me know what time works well

for you.

Thanks and Kind regards

Camilo

On Wed, Apr 9, 2014 at 10:54 AM, Dorthe Pannerup Madsen <[email protected]> wrote:

Dear Ca ilo

I re eived an e ail in hi h you ask for dire tions to o plete the for s, attestation offi e state ent and ta

liability.

It is not possible for y depart ent to provide su h guidan e, so I have sought te hni al assistan e fro y

olleagues and returns ith the identifi ation of a person to help you.

Sin erely

Med venlig hilsen

Dorthe Pannerup Madsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5090

Betaling og Regnskab

SAP 38

Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup

---...-

ti)

E-mail: [email protected]

Telefon:

(+45) 72 38 97 80

Fra:

Camilo

Sendt:

7. april 2014 10:52

Til:

Dorthe Pannerup Madsen

Emne:

Claim of Danish Withholding Tax

Dear Dorthe:

Hope this email finds you well, I have been trying to reach out to the Danish Tax Office, in regards to the

filing of claims of Danish Withholding Tax on behalf of some of our clients, mainly US Pension Funds.

We are currently in the process of completing the documentation to be sent out to your department and we

have a couple of questions we would like to ask you. If possible we would like to arrange a meeting at your

earliest convenience.

Thanks and kind regards

Camilo

│Managing Director

SynTax GIS Ltd

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5091

Tower Bridge Business Centre│46-48 East Smithfield│London│E1W 1AW

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5092

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Camilo

22. april 2014 11:05

Dorthe Pannerup Madsen

Re: Claim of Danish Withholding Tax

Dear Dorthe:

Hope you had a nice Easter break. As I mentioned to you before, in the coming weeks we will be sending to

SKAT some Danish Tax reclaims on behalf of our clients, mainly US Pension funds. Is your team

responsible for the processing of these reclaims? If so could you please provide us with an operational

contact? It is very important for us to get a contact so we can follow up, I hope you understand our concern

here

Kind regards

Camilo

On Wed, Apr 9, 2014 at 10:54 AM, Dorthe Pannerup Madsen <[email protected]> wrote:

Dear Ca ilo

I re eived an e ail in hi h you ask for dire tions to o plete the for s, attestation offi e state ent and ta

liability.

It is not possible for y depart ent to provide su h guidan e, so I have sought te hni al assistan e fro y

olleagues and returns ith the identifi ation of a person to help you.

Sin erely

Med venlig hilsen

Dorthe Pannerup Madsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5093

Betaling og Regnskab

SAP 38

Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup

---...-

E-mail: [email protected]

Telefon:

(+45) 72 38 97 80

Fra:

Camilo

Sendt:

7. april 2014 10:52

Til:

Dorthe Pannerup Madsen

Emne:

Claim of Danish Withholding Tax

Dear Dorthe:

Hope this email finds you well, I have been trying to reach out to the Danish Tax Office, in regards to the

filing of claims of Danish Withholding Tax on behalf of some of our clients, mainly US Pension Funds.

We are currently in the process of completing the documentation to be sent out to your department and we

have a couple of questions we would like to ask you. If possible we would like to arrange a meeting at your

earliest convenience.

Thanks and kind regards

Camilo

│Managing Director

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5094

SynTax GIS Ltd

Tower Bridge Business Centre│46-48 East Smithfield│London│E1W 1AW

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5095

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Camilo

25. april 2014 17:38

Dorthe Pannerup Madsen

Re: Phone Call

Dear Dorthe:

Thank you very much, have a great weekend.

Camilo

On Fri, Apr 25, 2014 at 12:13 PM, Dorthe Pannerup Madsen <[email protected]> wrote:

Dear Ca ilo

I give you the onta t infor ation on Sven Nielsen ‐ phone nu ber 0045 7237 662 and e ail address

[email protected].

Sin erely

Dorthe Pannerup

Fra:

Camilo

Sendt:

25. april 2014 09:50

Til:

Dorthe Pannerup Madsen

Emne:

Phone Call

Dear Dorthe

I hope this email finds you well. I can see that you are one very busy person, and I just want to talk to you

for 5 minutes at most. Would it be possible to make an appointment to do so?

Please let me know

Thanks for your ail ‐ I asked Sven Nielsen to onta t you and I kno that he has tried to all you.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5096

Kind regards

Camilo

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5097

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

René Frahm Jørgensen

6. maj 2014 08:49

Johnny Schaadt Hansen

Dorthe Pannerup Madsen

Udfordring - kan du hjælpe?

Kære Johnny

Jeg har en udfordring. Det har vist sig, at vi på o rådet o kring udbytteangivelser også har besvaret henvendelser

o kring skattepligtsforhold for bl.a. udenlandske selskaber. Det er i sig selv proble atisk! Det har jeg desværre ikke

været vidende o – og det er for entlig foregået via en tidligere funktionsleder fratrådt i udgangen af 20 3).

Jeg bliver bekendt ed det i forbindelse ed en klagesag, hvor der klages over sagsbehandlingen – og ikke indst

de anglende besvarelser af bl.a. aktindsigt. Den er vi ved at svare på via den kanal, en vi angler ko peten er til

at svare på de konkrete spørgs ål.

Det er sa tidig konstateret, at vi har 7 øvrige sager liggende der dog ikke er blevet til klagesager endnu). De sager

er vi ved at skabe et overblik på i skrivende stund.

Derfor har vi brug for, at opgaven bliver løst et sted, hvor ko peten erne er – og ikke indst hører til fre over. Her

har jeg set lidt på SKAT‐link – og tænker, at det å være hos dig. Min funktionsleder Dorthe Pannerup er blevet

oplyst fra den pågældende edarbejder o , at der tidligere har været søgt god hjælp fra din enhed ”Fonde og

Kon erner Øst – Ja ob Vee Tornbjerg”.

Vil du elde tilbage til os begge, da jeg ikke er på kontoret) o det er noget I kan hjælpe os ed – både bagud‐ og

fre adrettet?

På forhånd tak.

Mvh René

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5098

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Dorthe Pannerup Madsen

31. maj 2014 09:06

René Frahm Jørgensen

VS: tilbagesøgning af kildeskat

Kære Rene

Til orientering – Mi hael Dalvad Carsen har telefonisk ig, at Store Selskaber ikke laver sagsbehandling og beste t

ikke denne klagesag over anglende sagsbehandling.

Har tidligere haft en aftale ed Lisbeth Rø er o at yde Indsats bistand og vil også gerne gøre det i denne sag.

Jeg har også fået den viden, at der tilbage i det ga le Midtjylland ikke har været ledelses æssigt taget hånd o ,

hvor sagsbehandling af udbyttesager skulle ske, en at Lisbeth Rø er har forsøgt at få hjælp hos Jura og

Departe entet, en uden held.

Med venlig hilsen

Dorthe P

Fra:

Michael Dalvad Carlsen

Sendt:

15. maj 2014 20:53

Til:

Dorthe Pannerup Madsen

Emne:

SV: tilbagesøgning af kildeskat

Kære Dorthe

Jeg har været optaget af øder, og er det også på andag, en jeg ringer til dig tirsdag kl. 09.00, hvis det er OK ?

Mvh

Mi hael

Fra:

Dorthe Pannerup Madsen

Sendt:

15. maj 2014 10:13

Til:

Michael Dalvad Carlsen

Emne:

VS: tilbagesøgning af kildeskat

Kære Mi hael

Jeg har forsøgt at ringe til dig flere gange, en forgæves.

Vil du ringe til ig vedrørende bistand til sagsbehandling af sager.

Med venlig hilsen

Dorthe Pannerup Madsen

Betaling og Regnskab

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5099

SAP 38

Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 38 97 80

Fra:

Michael Dalvad Carlsen

Sendt:

13. maj 2014 13:19

Til:

Jesper Wang-Holm

Emne:

tilbagesøgningaf kildeskat

Hej Jesper

Vedr. håndtering af tilbagesøgning af kildeskat:

Jan Mosfelt oplyser, at funktionsleder Hanne Ville oes Hald i ”betaling og regnskab” håndterer sådanne sager,

hvorfor det å for odes at sagsgangen kan belyses herfra.

Hvis kildeskatten ikke er tilbagebetalt, er Store Selskaber gerne behjælpelig ed at undersøge o grundlaget herfor

er til stede.

I givet fald vil jeg an ode o , at ”betaling og regnskab ” orienter skattesubjektets repræsentant o at sagen er

oversendt til vurdering i Store Selskaber.

Med venlig hilsen

Hej Mi hael

Jeg er lige nu blevet kontaktet af afdelingsleder Dorthe Pannerup Madsen fra HT. I praksis er det hende so

babysitter opgaven, da de 4 edarbejdere godt nok hører til Hanne Hald, en hun er i Jylland og de er i HT.

De 4 edarbejdere er bogholderi edarbejdere og kan ikke forestå den nødvendige sagsbehandling. Dvs. det skal

laves fra bunden.

Der er åbenbart 7 sager so der bare har lagt. Anne ringer til dig for at høre o du evt. so en nødforanstaltning vil

tage disse 7 sager, so jo er ret bedagede.

Mere generelt skal opgaves jo forankres – og di ensioneres – på per anent basis. Det arbejder Dorthe på.

Til både Mi hael og Anne – af den vedlagte ail kan I se at Merete Helle Hansen fra vores pro eskontor også har

henvendt sig. Det ser i idlertid ud so o hun er gået for i dag, så derfor ko

er hun på .

Mvh

jesper

Fra:

Jesper Wang-Holm

Sendt:

13. maj 2014 15:08

Til:

Michael Dalvad Carlsen

Cc:

Dorthe Pannerup Madsen; Merete Helle Hansen

Emne:

VS: tilbagesøgningaf kildeskat

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5100

Mi hael Dalvad Carlsen

Store Selskaber

Store Selskaber 1

Sluseholmen 8 B, 2450 København SV

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 37 55 18

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5101

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Kategorier:

Jeanette Nielsen

13. november 2014 09:01

Dorthe Pannerup Madsen

Trace og refusion af udbytteskat

Grøn kategori

Kære Dorthe,

Jeg deltog i infor ations ødet vedrørende TRACE i sidste uge. So jeg har forstået det, så er der nu i EU‐regi taget

en beslutning o fælles regler for etablering af et syste til indeholdelse/refusion af udbytteskat til udenlandske

udbytte odtagere, herunder ulighed for nettoindeholdelse. Vi skal så her i Dan ark tage stilling til, o vi vil

i ple entere syste et det er frivilligt). Det kræver syste udvikling og ny lovgivning. Tidshorisonten er ukendt.

Vi talte på ødet o , at første step er at skabe et beslutningsgrundlag. Vi skal således have klarlagt, hvad det

betyder for SKATs ad inistration af refusion af udbytteskat til udenlandske udbytte odtagere. Jeg tænker, at vi å

•

Beskrive den nuværende pro es/forretningsgang for refusion dette udestår også i forhold til rapporten fra

SIR)

Redegørelse for proble o råder og fejl uligheder ved den nuværende ad inistration

Have konkrete beløb på de sa lede refusioner for de seneste år, herunder også antal behandlede sager

Jeg vil gerne deltage i arbejdet ed at beskrive dette. Sven har allerede fortalt o forretningsgangen og pro essen

flere gange, en jeg synes alligevel ikke rigtig, at jeg har tilstrækkelig grundlag for at beskrive pro essen. Vil I sende

ig konkrete input eller skal vi holde et øde ude hos jer? Hvad synes du?

Med venlig hilsen

Jeanette Nielsen

Afregning

Afregning Erhverv

Østbanegade 123, 2100 København Ø

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 33 91

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5102

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Jeanette Nielsen

Sven Nielsen; Dorthe Pannerup Madsen

Morten Winther; Susanne Thorhauge

refusion af udbytteskat

7. juli 2015 08:34:02

Refusion af udbytteskat - bilag 1.docx

Refusion af udbytteskat - bilag 2.docx

Refusion af udbytteskat - bilag 3.docx

notat om udbytterefusion.docx

Kære Sven og Dorthe,

Jeg vedlægger bilag 1, 2 og 3, som skulle blive til en beskrivelse af opgaven vedrørende refusion

af udbytteskat, som den løses p.t. Som det fremgår af vedlagte, er der fortsat mangler/noget

som jeg vist ikke fik helt fat i fra vores sidste møde.

Jeg håber, at du – Sven – vil have ulejlighed med at gennemlæse mit foreløbige udkast. Så kan vi

eventuelt mødes igen; eller måske kan det afklares over telefonen.

Jeg vedlægger endvidere et notat. Det var tanken, at det kunne bruges som oplæg til et møde,

hvor vi kunne drøfte muligheder og behov for nye forretningsgange. Store Selskaber har

tilkendegivet, at de gerne vil bidrage med input, ligesom jeg vil høre om en af de nyansatte

proceskonsulenter har mulighed for at deltage.

Med venlig hilsen

Jeanette Nielsen

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 33 91

Udvikling

Udvikling Erhverv

Østbanegade 123, 2100 København Ø

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5103

SKA.T

Notat

6. juli 2015

Refusion af udbytteskat.

Problemstilling

Henset til det stigende antal sager om refusion af udbytteskat samt SKATs in-

terne revisions bemærkninger i forbindelse med gennemgang af området, bør det

vurderes om de administrative processer for refusion af udbytteskat kan forbed-

res og effektiviseres.

SIR har tilkendegivet følgende:

”Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig

refusion af udbytteskat”.

SIR har uddybet det således:

”Det er SIRs opfattelse at Regnskab 2 bør beskrive, hvad der skal kontrolle-

res/påses inden anmodning imødekommes og i højere grad påse grundlaget for

refusion under regnearksordningen. Det er SKATs ansvar, at anmodning om re-

fusion, under regnearksordningen, er korrekt inden der foretages udbetaling.”

Der er i den forbindelse bemærket, at bliver der via blanket søgt om refusion 2

gange for den samme aktie, er systemet sat således op, at der vil komme en advi-

sering 2. gang. Men da refusioner via regnsarksordningen tastes som sumoplys-

ninger, vil en udbyttemodtager kunne søge refusion mere end en gang for den

samme aktie enten både via blanket og regnearksordningen eller flere gange via

regnearksordningen uden at det vil blive opdaget af SKAT.

Side 1 / 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5104

Antal sager og beløb

År

2012

2013

2014

Antal sager

33.861

41.764

Udbetalte refusioner

mio. kr.

1.452

2.794

6.063

Nuværende forretningsgang

Et udbytteudloddende selskab skal som udgangspunkt indeholde udbytteskat

ved udlodning af udbytte til udenlandske udbyttemodtagere. De udenlandske

udbyttemodtagerene kan herefter anmode om refusion af den indeholdte udbyt-

teskat i overensstemmelse med den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Der kan anmodes om refusion ved udfyldelse af blanket 06.003. Ansøgningen

skal være attesteret af den udenlandske skattemyndighed og være vedlagt ud-

byttemeddelelse om modtaget udbytte og indeholdt udbytteskat. Der kan ligele-

des, som nævnt, anmodes om refusion via regnearksordningen.

Der henvises til uddybende beskrivelse i

•

Bilag 1 om refusion af udbytteskat ved anvendelse af blanket

•

Bilag 2 om VP-ordning

•

Bilag 3 om refusion af udbytteskat indenfor regnesarksordning

Løsningsforslag

Forslag 1:

Opgaven løses overordnet set som hidtil. I forhold til regnesarksordningen fore-

slås, at aftalen med de 3 pengeinstitutter ændres således, at der i alle (eller nær-

mere afgrænsede) tilfælde skal vedlægges den fornødne dokumentation for an-

modningen.

Alternativt kan tilrettelægges en proces, hvorefter SKAT foretager løbende

stikprøvekontrol af refusionsanmodninger uden dokumentation.

Der kan endvidere tilrettelægges løbende stikprøvekontrol af indberetninger af

udbyttemodtagere markeret for VP-ordning.

Fordele:

- Der skal ikke afholdes omkostninger til systemtilretninger.

- Det vil til dels imødekomme SIRs bemærkninger.

Ulemper:

- Der er ingen effektivisering af processen. Forslaget kræver yderligere

ressourcer i SKAT samt yderligere ressourcer hos de 3 pengeinstitutter.

- Den nævnte problemstilling om risikoen for at refundere samme udbyt-

teskat flere gange er ikke løst.

Side 2 / 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5105

Forslag 2:

Blanketten digitaliseres. Den kunne bl.a. forbedres med

- Andet felt/funktionalitet til opgørelse af refusionsbeløbet, således at

SKAT hurtigere kan efterprøve beregningen.

- Integration til journaliseringssystem og automatisk sagsoprettelse.

Der skal ske juridisk afklaring af behov for brev/afgørelse, såfremt anmodnin-

gen ikke imødekommes fuldt ud.

Såfremt processen for behandling af blanket kan effektiviseres bør afklares om

SKAT fortsat ønsker at bibeholde regnsarksordningen, som den ser ud p.t. al-

ternativt skal gennemføres yderligere tiltag med yderligere dokumentation som

under forslag 1.

Der kan endvidere tilrettelægges løbende stikprøvekontrol af indberetninger af

udbyttemodtagere markeret for VP-ordning.

Fordele:

- Det vurderes, at omkostninger til udvikling af digital blanket er mini-

male.

- Løsningen vil sikre bedre og hurtigere journalisering.

- En digital blanket kan bedre vejlede kunden i korrekt anvendelse og ud-

fyldelse af korrekte oplysninger fra starten.

- Det vil til dels imødekomme SIRs bemærkninger i det omfang, der er

øget kontrol med grundlaget for udbetaling efter regnesarksordningen.

Ulemper:

- Der er en vis effektivisering af processen i forhold til modtagelse og be-

handling af blanketten. Måden at journalisere på kan muligvis føre til

flere betalingsoverførsler fra SKAT.

- Hvordan håndteres attestationen i en digital blanket – det er uafklaret.

- Forslaget er ikke ressourcebesparende for de 3 pengeinstitutter.

- Den nævnte problemstilling om risikoen for at refundere samme udbyt-

teskat flere gange er ikke løst, medmindre regnsarksordningen revurde-

res.

Forslag 3:

Det analyseres om det er muligt, at udvikle en ny digital løsning til anmodning

om refusion af udbytteskat. SKAT har alle indberetninger om den indeholdte

udbytteskat pr. udbyttemodtager. Når udbytteskatten skal refunderes bør ske en

systemmæssig sammenholdelse af den oprindelige indberetning om indeholdt

udbytteskat til den konkrete anmodning om refusion.

Man kan forestille sig at udbyttemodtager i den digitale løsning til anmodning

om udbytterefusion får vist alle indberettede udbytter og indeholdte udbytte-

skatter. Udbyttemodtager kan herefter vælge den udbytteskat, der ønskes refun-

deret.

Side 3 / 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5106

Det gøres obligatorisk at anvende den digitale løsning og regnearksordningen

bibeholdes ikke.

Det vurderes om anmodning kan gennemføres uden godkendelse/sagsbehand-

ling fra SKAT uden væsentlige risici for fejludbetalinger. Det vurderes om der

alternativt kan udvikles funktionalitet, således at SKAT-medarbejder kan be-

handle anmodningen i den digitale løsning.

Fordele:

- Løsningen vil kræve færre ressourcer hos SKAT til løbende behandling

af refusionssagerne.

- Løsningen vil sikre bedre og hurtigere journalisering.

- En digital løsning kan bedre vejlede kunden i korrekt anvendelse og ud-

fyldelse af korrekte oplysninger fra starten.

- Løsning vil imødekomme SIRs bemærkninger fuldt ud. Det kan sikres

at det ikke er muligt at refundere samme udbytteskat 2 gange.

Ulemper:

- Det vurderes, at der er væsentlige omkostninger forbundet med udvik-

ling af en sådan løsning.

- Hvordan håndteres attestationen i en digital blanket/løsning – det er uaf-

klaret.

- En afskaffelse af regnearksordningen kan af bankens kunder opleves

som bebyrdende.

TRACE:

Der er regi af OECD vedtaget en standard hvorefter, der kan etableres en data-

base til registrering af udbyttemodtagere hjemmehørende i de deltagende lande.

Når udbyttemodtager er registreret i denne fælles database, kan der ske nettoin-

deholdelse, og det danske pengeinstitut/VP kan indberette den korrekte sats i

henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Der skal således ikke ske refu-

sion af udbytteskat i disse sager.

Der er ikke p.t. igangsat det nødvendige lovarbejde og systemudvikling.

Jeanette Nielsen

Side 4 / 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5107

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Dorthe Pannerup Madsen

18. august 2015 14:24

René Frahm Jørgensen

VS: Refusion af tilbageholdt udbytteskat

Hej René

Her ed et referatet fra dagens øde ed Christian Hansen.

Jeg ener, at der bør tages beslutning o , at udbetalingerne vedrørende refusionssagerne på regnearksordningen,

so o fatter Danske Bank, SEB og Nordea kan genoptages, so o fatter hovedparten af refusionsan odningerne.

På disse er der aftalt en ekspeditionstid på arbejdsdage, dog er det aftalt, at når Sven Nielsen er fraværende kan

der gå længere tid.

Der rykkes allerede for anglende udbetalinger.

Aftalerne ed de 3 banker bør eget hurtigt revurderes og de nye aftaler bør forelægges JURA.

Det bør endvidere aftales, hvad der skal ske ed de 3 leverandører af papir‐refusionerne via England, her i

undersøgelsesfasen.

Endelig den resterende ængde af papir‐refusioner – skal der iværksættes særlige kontrol tiltag inden udbetaling.

På papirrefusionerne har SKAT en frist for behandling på 6 åneder fra odtagelsen, uden at det udløser

rentegodtgørelse.

Med venlig hilsen

Dorthe Pannerup

Fra: Christian Hansen

Se dt:

. august 20 5 2:24

Til: Johnny S

haadt Hansen; Karsten Hansen

Cc: Dorthe Pannerup Madsen

E e: Refusion af tilbageholdt udbytteskat

Kære Johnny og Karsten

Jeg har nu haft lejlighed til at drøfte de skitserede proble stillinger vedrørende refusion af tilbageholdt udbytteskat,

ed Dorthe Pannerup Madsen.

: Aktuel sags ængde

Aktuelt har Betaling og Regnskab langt over 6.000 refusionsan odninger der p.t. er o fattet af udbetalingsstop

indtil der er fundet en løsning på hvordan en kontrolindsats genne føres. Heraf skønnes a. 4.000

refusionsan odninger at være såkaldte ”regnearkssager”, hvor anerkendte større danske pengeinstitutter for idler

afregningen på vegne af de bagvedliggende aktionærer. Denne del skønner Betaling og Regnskab kan frigives uden

særlig kontrolindsats eller sagsbehandling.

Endvidere har Store Selskaber på et tidligere tidspunkt iværksat kontrol af blandt andet SEB.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5108

Selvo ”regnearkssagerne” frigives uden yderligere kontrol, vil der være ere end 2.000 an odninger der skal

visiteres til eventuel sagsbehandling. Det er in opfattelse, at Kundeservi e Erhverv ed den aktuelle be anding

ikke vil kunne bidrage til behandlingen af så stort et antal sager, uden at det vil gå væsentligt ud over

sagsbehandlingstiden for afdelingens øvrige sagsportefølje. Det foreslås derfor, at Indsats bidrager til dette.

KL § 69B foreskriver, at der skal udbetales rentegodtgørelse, hvis sagsbehandlingstiden på en refusionsan odning

overskrider 6 åneder. Fristen afbrydes, hvis SKAT’s kontrol ulighed hindres grundet odtagerens forhold).

Med hensyn til fre adrettede ændringer i pro edurer og forretningsgange, har jeg følgende be ærkninger:

Forud for ødet ed DPM, havde jeg en forestilling o , at an åske kunne kopiere odellen fra

tinglysningsafgift, hvor Tinglysningsretten ekspederer og afregner hovedparten af afgifterne, en oversender de

sager til SKAT, der kræver nær ere prøvelse af afgiftsgrubdlaget og ‐beregningen.

Overført på refusion af udbytteskat, kunne en sådan odel bestå i, at Betaling og Regnskab afregner

refusionsan odninger so hidtil, en oversender de an odninger til Kundeservi e Erhverv, der kræver en

nær ere prøvelse og sagsbehandling i forvaltningslovens afgørelsesregi e. Begrundelse, partshøring,

sagsfre stilling, klagevejledning .v.).

I idlertid ener jeg ikke denne vej er farbar. Betaling og Regnskab oplyser, at der kun ganske sjældent er konkrete

holdepunkter eller indikatorer i den enkelte refusionsan odning, der kan ”tænde en gul la pe” so grundlag for at

visitere an odningen til nær ere undersøgelse hos Kundeservi e Erhverv eller hos andre). Betaling og Regnskab

oplyser, at refusionsan odninger for langt de flestes vedko

ende, fre træder ægte og legiti e, uden indikatorer

for uagtso

e fejl, eller indikatorer for forsæt til bedrageri. I angel af indikatorer har Betaling og Regnskab ikke

eller kun rent undtagelsesvist) noget konkret grundlag for at udtage an odninger til nær ere prøvelse. Der ed er

vigtig forudsætning for at ”klone tinglysningsafgift odellen” ikke til stede.

SKAT kan godt vælge, at der udtages en andel af de løbende refusionsan odninger til nær ere prøvelse hos

Kundeservi e Erhverv, eller andre steder i SKAT, en udsøgningen vil så nær est skulle ske ud fra et

lodtrækningsprin ip.

Det bør derfor ovevejes, o ikke denne del af opgaven bør pla eres hos Indsats, idet opgaven – særligt

udsøgningsdelen ‐ i forhold til forretnings odellen skønnes at pege på Indsats. Analogi: udbetalingskontrol o s).

Betaling og Regnskab odtager i begrænset o fang også andre typer enkeltstående an odninger/henvendelser fra

aktionærer end refusionsan odninger, der forudsætter sagsbehandling i forvaltningslovens afgørelsesregi e. Disse

sager skønnes ed fordel at kunne løses af Kundeservi e Erhverv, idet de er beslægtede ed opgavetyper der

findes hos Afgørelser – skat, Erhverv 3, og Erhverv 4. Betaling og Regnskab skønner, at denne kategori fylder a. �½

årsværk.

Med venlig hilsen

Christian Hansen

SKAT

Erhverv

Erhvervskontoret

Helgeshøj Allé 9, 2630 Taastrup

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 38 66 16

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Skatteudvalget

SAU alm. del - Bilag 13

Offentligt

UKS Side 5109

SKATl""EMll'\IISTERIET

( '

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5110

)

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5111

$ &

)

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5112

(

)

) *

)

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5113

)

77898999:99 )

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Skatteudvalget (2. samling)

SAU alm. del - Bilag 13

Offentligt

UKS Side 5114

S KATl""EM IN

STERI

Sbttt:minilitr

1111,11

RIT

•

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5115

(

)

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5116

)

! "

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5117

)

(

)

. !

)

(

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5118

( 8119

16 :: 1:

16 :: 18

16 8: 1:

::1 1

9, A

)

5 ,7

2 !

:A8

::<

16 8: 17

16 8: 1:

8117

16 8: 1:

16 8: 17 3

; ;,: 9

6 1<6

811;

9 1<8

)

81:1 $

8119#

)

> 2

)

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5119

(

;;

711

(

811<

)

A <<<

(

)

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5120

,*-

)

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5121

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Kære begge,

Laurits Cramer

4. marts 2010 14:46

Jens Lundgaard; Linda Severinsen

Lisbeth Rømer; Sven Nielsen; Bente Klein Fridberg

Nomenee og omnibusdepoter

Nomenee og omnibusdepoter.doc

Jeg har prøvet at beskrive de pricipielt forskellige depottyper, vi arbejder med i Udbytteskat.

Jeg er ikke fagmand på "den finansielle sektor" og dens edb-systemer, men jeg synes det giver god mening.

Opdelingen er relevant, når man skal diskutere krav til depotføring og dokumentation ved refusion.

Jeg håber vi kan nå at vende papiret på mandag.

Med venlig hilsen

laurits

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5122

3. marts 2010

Børsnoterede aktier.

Nomenee- og Omnibusdepoter.

Før Værdipapircentralen

Fysiske aktier/investeringsbeviser er karakteriseret ved, at ejeren er i besiddelse af et stykke papir, som dokumenterer

vedkommendes ejerskab. Papiret har ofte vedhængende dokumentation for ret til at oppebære udbytte, oftest for et

forud fastlagt regnskabsår.

Udbytteudbetalingen vil være knyttet til, at ejeren af værdipapiret afleverer dokumentationen for retten til at hæve et

givet udbytte. Eventuelt kan værdipapiret sælges uden en given udbyttekupon, i hvilket tilfælde udbyttet hæves af den

tidligere ejer, uden at udbetaleren (pengeinstituttet) har viden om, at den der hæver udbyttet ikke er den aktuelle ejer af

aktien/investeringsbeviset. Udbyttekuponen bliver herved et ihændehaverbevis!

Nu med Værdipapircentralen

Efter oprettelsen af Værdipapircentralen eksisterer danske værdipapirer kun som elektroniske registreringer i

Værdipapircentralen. Der er ikke længere mulighed for at give en kupon som bevis for ret til et givet udbytte.

Udlodningen kan rent teknisk kun ske til den aktionær/investeringsbevisindehaver, som er registreret hos

Værdipapircentralen som ”ejer”.

Registreringer i Værdipapircentralen

For at handel med aktier og investeringsbeviser kan fungere, er det nødvendigt, at Værdipapircentralen for hver aktie

har registreret, hvem der ejer det depot, aktien er registreret solgt til, herunder hvilket dansk pengeinstitut, der fører

depotet (kontoførende institut).

Det betyder, at Værdipapircentralen har registreret et dansk pengeinstitut som depotfører for enten beneficial owner

eller et omnibus-/nomeneedepot.

Værdipapircentralens registreringer er begrænset til at omfatte pengeinstitutter med konto i Værdipapircentralen samt

konto-/depotnumre i de pågældende pengeinstitutter. Til hver konto i Værdipapircentralen hører et eller flere depoter.

Konto i Værdipapircentralen har kun danske pengeinstitutter, samt ganske få udenlandske pengeinstitutter. For nemheds

skyld kaldes alle pengeinstitutter med konto i Værdipapircentralen for danske.

Udenlandske aktionærer

For at danske aktier kan handles globalt (ligge i depot i udlandet) er det accepteret, at udenlandske pengeinstitutter kan

oprette depot i et dansk pengeinstitut med konto i Værdipapircentralen, således at det udenlandske pengeinstituts kunder

har mulighed for at investere i danske børsnoterede aktier/investeringsbeviser uden at der oprettes selvstændig

konto/depot til hver udenlandsk aktionær i det danske pengeinstitut i den udenlandske aktionærs navn. Den

udenlandske aktionær repræsenteres i Værdipapircentralen af aktionærens udenlandske bank, som har konto i et dansk

pengeinstitut med konto i Værdipapircentralen.

Det udenlandske pengeinstitut kan vælge at oprette et depot i det danske pengeinstitut i eget navn for hver kunde, der

har danske aktier/investeringsbeviser –et

nomenee-depot,

eller det kan vælge at samle sine kunders og sine egne

danske aktier i et fælles depot i det danske pengeinstitut – et

omnibusdepot.

Det udenlandske pengeinstituts egne aktier

vil være i et selvstændigt depot i det udenlandske pengeinstitut ligesom kundernes.

Al kommunikation fra Værdipapircentralen, herunder udlodning af udbytte, vil tilgå aktionæren via det danske VP-

kontoførende pengeinstitut og gennem det udenlandske pengeinstitut som står som depotejer i Værdipapircentralen.

Udbytteudlodning til udenlandske pengeinstitutter skal ske med indeholdelse af 28% udbytteskat, uanset om der er tale

om pengeinstituttet eller andre ejer aktierne. Er der indeholdt for meget udbytteskat, må aktionæren ansøge om at få for

meget indeholdt udbytteskat refunderet.

Fordelen ved at bruge et omnibusdepot frem for nomenee-depot er bl.a., at det udenlandske pengeinstitut kan handle

værdipapirer i omnibusdepotet uden at involvere det danske pengeinstitut og Værdipapircentralen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5123

Det udenlandske pengeinstitut behøver ikke selv at have konto i et dansk pengeinstitut, men kan have sin konto med

danske aktier/investeringsbeviser i et andet pengeinstitut, som har konto i et dansk pengeinstitut.

Alle depoter med danske aktier/investeringsbeviser, der ikke ligger i depot i et dansk pengeinstitut under aktionærens

navn, har sit indhold repræsenteret gennem en kæde af omnibusdepoter, som nødvendigvis må ende i et dansk

pengeinstitut med konto i Værdipapircentralen.

VP-ordningen

Aktier ejet af fysiske personer i et af de 12 lande, der er med i VP-ordningen, og har selvstændigt depot i et dansk

pengeinstitut, kan modtage udbytte med reduceret indeholdelse af udbytteskat svarende til, hvad Danmark må beskatte

udbytte med iflg. DBO med det pågældende land (nettoafregning). Udbytte til aktionærer i VP-ordningen indberettes til

3S som vp-fdu under det selskab, aktionæren har aktier i.

Depoter kan være mærket med koder til regulering af indeholdelse af udbytteskat:

Fri (frikort), Rev (revisorerklæring). Kap (pension), som medfører skattefritagelse.

SEL, som medfører indeholdelse af udbytteskat reduceret til 25%.

Når et selskab har besluttet at udlodde udbytte, meddeles dette Værdipapircentralen, som gennemlæser de registreringer

om ejerforhold, der er registreret på hver enkelt af det udloddende selskabs aktier og sammentæller udbytte og

udbytteskat efter de kriterier, som er opstillet på udbytteangivelse, blanket 06.016.

Optællingerne udskrives på en afstemningsliste, som sendes til det udloddende selskab, hvor den danner grundlag for

udfyldelse/TastSelv af udbytteangivelse og betalingen.

De aktionærer, som har fået reduceret udbytteskatten, oplyses i linie 3. ”udbytteskat efter dobbeltbeskatningsoverens-

komster”. Øvrige udenlandske aktionærer indgår i linie 1 og kan ikke udskilles fra danske aktionærer (før

indberetningen til RKO er foretaget, p.t. 20. januar året efter udlodningen).

20. januar året efter udlodningen har fundet sted, indberettes oplysning om udlodning og indeholdelse af udbytteskat for

den enkelte aktionær, som vedkommende er kendt af Værdipapircentralen. Dette indebærer, at danskere med aktier i

depot i et udenlandsk pengeinstitut kan modtage udbytte med indeholdt udbytteskat 28% uden at dette bliver oplyst til

Skat.

Uafhængigt af registreringen i Værdipapircentralen fører de fleste (måske alle) børsnoterede selskaber aktiebog til brug

for indkaldelse til generalforsamling o.lign.

Udbytteskat arbejder vi med følgende depotbegreber knyttet til ejeren:

Benficial Owner = individuelt ejet af den faktiske ejer.

Nomenee = Stråmandsdepot.

Omnibus = Pengeinstitut”ejet” samlerdepot.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5124

Lise Bo Nielsen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Hanne Kathrine Lange

26. april 2010 10:45

Lise

Nielsen

Ivar Nordland

SV:

Intern Revision: Rapport om udbytteskat - høring

Kære Lise,

Jeg har ingen kommentarer, og jeg er enig

anbefalingerne

Mvh

Kathrine Lange

Chefkonsulent, SkatErhverv

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28,

1402 København K

Tlf 33923392, direkte 33924465

Fra:

Lise

Nielsen

Sendt:

20.

april

2010 15:19

Til:

Hanne Kathrine Lange

Cc:

Ivar Nordland

Emne:

VS:

Intern Revision: Rapport om udbytteskat - høring

Vil

kigge på den?

Mvh

Lise

Med venlig hilsen

Lise Bo Nielsen

Kontorchd"

Jura og

Samli.mdsoko1101ni,

Selskab og ~klionær

Di1~ktc·

1ddo11: (+45)

92 48 40

E-mail:

Lise.Bc,.Nicls~11@ska1

.dk

Nicolai Eig.1vecb Gade

21!,

1402 København

Telefon:

(+45 l 33 92 33

Fax:t•-45):\J 149105

TIi:

Lise Bo Nielsen; Lars Nørding; Lisbeth Rømer; Henrik Kahler; Jette Zester

Cc:

Mads Blokhus; Linda Severinsen; Tina Laustsen; Jens Lundgaard

Emne:

Intern Revision: Rapport om udbytteskat - høring

Fra:

Bo Daugaard

Sendt:

20.

april

2010 15:07

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5125

Til

Koncerncentret, Jura og Samfundsøkonomi

Lise Bo Nielsen

Midtjylland, Regnskab

Lars Nørding

Lisbeth Rømer

Borger og Virksomhed

Henrik Kahler

Jette Zester

Jeg fremsender hermed udkast til rapport om udbytteskat.

Såfremt i har eventuelle faktL1elle ændringer eller tilføjelser, bedes disse indføjet i afsnit 7 iagttagelser med fremhævet

skrift.

Andre bemærkninger, kommentarer og forslag bedes indføjet i afsnit

Høring.

Bemærk, at I bedes venligst skrive bemærkninger og kommentarer til Konklusion og anbefalinger ind i afsnit

Høring .

Vi vil bede om jeres tilbagemelding inden den 29. april 2010.

Med venlig hilsen

Bo Daugaard

!!!!I

KATl"EMlllillll!liTE R I ET

Intern R~vision

Resisinnsccmer Kf"h.:nliavn

'-iicolai EigtvC(Js Gade:

28 .

1401

København

E-mail:

80.Dauga:[email protected]

Tcldi,n: \;-45 ) 723713 14

•

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5126

Lise Bo Nielsen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Lise Bo Nielsen

26. april 2010 11 :12

Bo Daugaard

SV: Intern Revision: Rapport om udbytteskat - høring

Kære Bo Daugaard

Jura og Samfundsøkonomi , Selskab og Aktionær har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast.

Med venlig hilsen

Lise Bo Nielsen

Kontorl'hcf

.lurn og Samli1mbokuno1ni, Sdskab og ak1to11ær

Di rektt'

!clcltlll:

•·-15)

91 -18 -lll

E-rnnil.

Lise'

B,1i',il'f:;e11(dskat.dk

Fra:

Bo Daugaard

Sendt:

20.

april

2010 15:07

Til:

Lise Bo Nielsen; Lars Nørding; Lisbeth Rømer; Henrik Kahler; Jette Zester

Cc:

Mads Blokhus; Linda Severinsen; Tina Laustsen; Jens Lundgaard

Emne:

Intern Revision: Rapport om udbytteskat - høring

Til

Koncerncentret. Jura og Samfundsøkonomi

Lise Bo Nielsen

Midtjylland, Regnskab

Lars Nørding

Lisbeth Rømer

Borger og Virksomhed

Henrik Kahler

Jette Zester

Jeg fremsender hermed udkast til rapport om udbytteskat.

Såfremt i har eventuelle faktuelle ændringer eller tilføjelser, bedes disse indføjet i afsnit 7 iagttagelser med fremhævet

skrift.

Andre bemærkninger, kommentarer og forslag bedes indføjet i afsnit 10 Høring.

Bemærk, at I bedes venligst skrive bemærkninger og kommentarer til Konklusion og anbefalinger ind i afsnit 10

Høring.

Vi vil bede om jeres tilbagemelding inden den 29. april 2010.

Med venlig hilsen

NiClllni Eigtwd, Gade 28.

l-102 KHbo:nhav11 K

d~l'on:

f-i-45

Fax: i+-1513.l

91 ilS

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5127

Bo Daugaard

!IKATl"EMN-

- E

RIET

•

ntrrn Revision

Rc·visitmscentcr K,1benhavn

Nicolai Eigtvt·ds Gade 28. 1402 København K

E-mail:

Bo.Daugaard@,skm.clk

Teklon:

(+45172 37 13 14

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5128

Jakob Ulrik Wassard Schou

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Søren Aslak

8. september 2010 12:55

Erna Christensen; Jakob Ulrik Wassard Schou

VS: Intern Revision: Rapport om udbytteskat - høring

Rapportudkast - 20.04.2010 - v.1.0.doc; Bilag til rapport - 20.04.2010 - v.1.0.doc

Til

orientering

Med venlig hilsen

Søren Aslak

Fra:

Ivar Nordland

Sendt:

21. april 2010 11:52

Til:

Andreas Bo Larsen; Søren Aslak

Emne:

VS: Intern Revision: Rapport om udbytteskat - høring

T:O .

Rapporten giver et godt billede at de praktiske problemer vi har, og som under alle omstændigheder skal løses .

Kan OECD projektet give input til dette vil det kun være godt. I øvrigt spændende læsning

Mvh Ivar

Fra:

Lise Bo Nielsen

Sendt:

20. april 2010 15:19

Til:

Hanne Kathrine Lange

Cc:

Ivar Nordland

Emne:

VS:

Intern Revision: Rapport om udbytteskat - høring

Vil du kigge på den?

Mvh

Lise

Med venlig hilsen

Lise Bo Nielsen

Kontorchef

Jura og Samfundsøkonomi, Selskab og aktionær

Direkte telefon: (+45) 33 92 48 40

E-111ail: [email protected]

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

Telefon: (+45) 33 92 33 92

Fax: (+45) 33 14 91 05

Fra:

Bo Daugaard

Sendt:

20. april 2010 15:07

Til:

Lise Bo Nielsen; Lars Nørding; Lisbeth Rømer; Henrik Kahler; Jette Zester

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5129

Cc:

Mads Blokhus; Linda Severinsen; Tina Laustsen; Jens Lundgaard

Emne:

Intern Revision: Rapport om udbytteskat - høring

Til

Koncerncentret, Jura og Samfundsøkonomi

Lise Bo Nielsen

Midtjylland, Regnskab

Lars Nørding

Lisbeth Rømer

Sorger og Virksomhed

Henrik Kåhler

Jette Zester

Jeg fremsender hermed udkast til rapport om udbytteskat.

Såfremt i har eventuelle faktuelle ændringer eller tilføjelser, bedes disse indføjet i afsnit 7 lagttageiser med fremhævet

skrift.

Andre bemærkninger, kommentarer og forslag bedes indføjet i afsnit 10 Høring.

Bemærk, at

bedes venligst skrive bemærkninger og kommentarer til Konklusion og anbefalinger ind i afsnit 10

Høring.

Med venlig hilsen

Bo Daugaard

KATl"EM lftl ISTE R I ET

Intern

Revision

Revisionscenter København

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 l3 14

Vi vil bede om jeres tilbagemelding inden den 29. april 2010.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5130

Jakob Ulrik Wassard Schou

Fra:

Sendt:

Jakob Ulrik Wassard Schou

30. september 2010 16:30

Jakob Ulrik Wassard Schou

http://147.29.70.41/kcap10p/D0K399238

Til:

docld:

SJ:

-1

Notat om Indeholdelse af kildeskat på udbytter

Baggrund:

SKAT (Regnskab 2) har modtaget en række anmodninger fra udlandet vedrørende tilbagebetaling af indeholdt

kildeskat på udbytter. Fælles for anmodningerne er, at der er tale om udenlandske enheder, der har fået indeholdt 28

kildeskat på modtaget udbytter fra deres investeringer i danske selskaber. SKAT har tilbagebetalt

overensstemmelse med OBO· erne. De udenlandske enheder anmoder nu om at få de resterende

tilbagebetalt.

De enheder, der har anmodet om tilbagebetaling af kildeskat, samt de enheder man kan forvente at se anmodninger

fra, er statslige pensionskasser/fonde, private pensionskasser/fonde, livsforsikringsselskaber og

investeringsforeninger, der som nævnt er hjemmehørende i udlandet.

Generelt:

For at kunne vurdere anmodningerne skal der foretages en kvalifikation af de udenlandske enheder. Kvalifikationen

sker med henblik på at afgøre, hvilke tilsvarende danske enheder de kan sidestilles med, og herefter om de

pågældende enheder er berettiget til at få den resterende kildeskat på

tilbagebetalt. Det er fast antaget, at en

kvalifikation af en udenlandsk enhed skal foretages efter interne danske regler.

Danske statslige pensionskasser/fonde, private pensionskasser/fonde, livsforsikringsselskaber og

investeringsforeninger behandles efter følgende regelsæt:

•

Af SEL

3, stk.

nr.

fremgår det, at statens og dens institutioner er undtaget skattepligten efter

selskabsskatteloven. Dette gælder bl.a. statsejede pensionsfonde, der ikke er organiseret som et selskab

eller en forening omfattet af SEL §

Af SEL § 3, stk.

nr. 8 fremgår det, at ATP er undtaget skattepligten efter selskabsskatteloven. ATP er

imidlertid omfattet af PAL-beskatning på

på institutniveau.

Af SEL

3, stk.

nr. 9,

pkt. fremgår det, at pensionskasser, er undtaget skattepligten efter

selskabsskatteloven. Ved pensionskasser forstås eksempelvis JØP, Lærernes Pensionskasse,

Sygeplejerskernes Pensionskasse osv. Disse arbejdsmarkedspensionskasser er imidlertid omfattet af PAL-

beskatning på

% på såvel institutniveau som individniveau.

Af SEL

3, stk.

nr.

fremgår det, at arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber er undtaget

skattepligten i henhold til selskabsskatteloven. Ved arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber forstås

selskaber, der ejet af fagforeninger eller arbejdsgiverorganisationer. Disse arbejdsmarkedsrelaterede

livsforsikringsselskaber er imidlertid omfattet af PAL-beskatning på

% på såvel institutniveau som

individniveau.

Af SEL

3, stk.

nr.

fremgår det, at der ved udlodninger fra danske selskaber til investeringsselskaber, jf.

ABL §

19,

skal indeholdes

i udbytteskat.

Af SEL

stk.

nr.

jf. LL

C fremgår det, at investeringsforeninger, der er registreret som

udloddende, er undtaget skattepligten efter selskabsskatteloven. De udloddende investeringsforeninger er

imidlertid forpligtet til at foretage årlige udlodninger til medlemmerne, og i den forbindelse indeholde skat.

livsforsikringsselskaber, der i kommercielt øjemed udbyder diverse pensionsprodukter, såsom

kapitalpensioner, ratepensioner, livrenter mv. er ikke omfattet af SEL § 3, og er derfor underlagt skattepligt

efter de almindelige regler i selskabsskatteloven, og er endvidere underlagt PAL-skattepligt i et begrænset

omfang.

•

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5131

Det er af afgørende betydning, at kvalifikationen af den udenlandske enhed foretages korrekt, idet den efterfølgende

begrundelse for at refundere eller nægte tilbagebetaling af kildeskat på udbytter afhænger af, hvem enheden kan

sammenlignes med. Såfremt det ikke umiddelbart kan udledes af anmodningen, påhviler det

repræsentanten/enheden at belyse/uddybe faktum.

Eksempler:

Statsejet pensionskasse/fond

Anmodningen om fuldstændig kildeskatfritagelse begrundes med, at de statslige pensionskasser ikke er omfattet af

selskabsskattelovens § 1 , stk. 1, og dermed ikke omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1 , litra c, idet der er tale

om en enhed, der er en del af en udenlandsk stat eller dens underafdelinger.

Faktum:

er en pensionsfond hjemmehørende i Finland.

skal sikre finansieringen af den finske

stats fremtidige pensionsforpligtelser til statsansatte ved at investere pensionsindbetalingerne fra den finske stats

ansatte. Formålet med fonden er at opbygge reserver til særligt at imødegå de såkaldte store årgange.

fungerer som en såkaldt statslig buffer-fond, og kan ikke ifalde ansvar for pensionsforpligtelserne, således som

gælder for de private pensionskasser, hvilket indebærer, at

ikke er underlagt de finske nationale regler

angående solvenskrav for pensionskasser.

er dog underlagt det finske finanstilsyn .

er derudover den juridiske ejer af de aktiver der investeres i, og

dermed også den retmæssige ejer af udbytterne hidrørende fra investeringerne. Der skal overføres 40

af statens

årlige pensionsudgifter fra fonden til staten. Den finske stat er endelig berettiget til at bede om udbetalinger af

grundkapitalen.

Det er det finske Finansministerium, der forestår en række af

administrative opgaver, såsom bogføring,

udbetalinger, aktuarvurderinger og Human Ressource.

udbetaler ikke direkte pensioner til de berettigede

personer i Finland, men overfører hvert år et beløb til det finske statsbudget. Det er den finske stat, der er ansvarlig

for at betale de opsparede pensionsmidler til de berettigede statsansatte.

er sammensat med to ledelsesorganer i form af en direktion, der varetager den daglige ledelse, og en

Bestyrelsesmedlemmerne er direkte udpeget

bestyrelse, der er den øverste ansvarlige for administrationen af

af det finske finansministerium . Ifølge de foreliggende oplysninger er

skabt og kontrolleret via intern finsk

lovgivning.

SKATS begrundelse:

Der foreligger ikke begrænset skattepligt til Danmark af udbytter fra kilder her i landet, når de erhverves af en

udenlandsk stat. Er den udenlandske stats aktivitet imidlertid organiseret som et selskab eller en forening og dermed

omfattet af definitionen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, kan der indeholdes kildeskat på udbytter i henhold til

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Ovenstående gælder uanset om vedkommende enhed måtte være omfattet af bestemmelsen i selskabsskatteloven §

3, stk. 1, vedrørende undtagelse fra skattepligt. Der skal for hver enkelt sag foretages en konkret vurdering med

henblik på afklaring af, hvorvidt den udenlandske enhed er omfattet af definitionen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1

eller ej. Vurderingen baseres på baggrund af dansk ret.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at et selskab er omfattet af selskabsskattelovens§ 1, stk. 1:

• ingen af deltagerne hæfter personligt

• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital

• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på

kapitalens størrelse

• selvstændige vedtægter

• særskilt regnskab

• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i

ledelsen

• mulighed for udvidelse af medlemskredsen

er som udgangspunkt underlagt den finske indkomstskattelov, men er undtaget for skattepligt vedrørende de

fleste indkomsttyper, hvilket bl.a. omfatter kapitalgevinster og udbytter hidrørende fra investeringer i aktier.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5132

• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning

• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende

indskudskapital)

Ved vurderingen kan følgende tale for, at en forening er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1:

• den enkelte deltager hæfter alene med sit indskud (kontingent)

• mange deltagere

• deltagerkredsen skifter således at nogle deltagere afløser andre

• sammenslutningen styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse

• optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemstilgangen helt fri

• en deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen, og giver ikke den udtrædende

krav på nogen del af dennes formue

• sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter. En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til

fremme af det ideelle formål

Det er SKATs opfattelse, at

ikke er omfattet af selskabsskattelovens§ 1, stk. 1, idet betingelserne for at

kvalificere

som et selskab eller en forening efter ovennævnte vilkår, ikke ses at være til stede. SKAT har

endvidere rettet henvendelse til den kompetente finske myndighed med henblik på en afklaring af, hvorvidt de finske

myndigheder anser pensionsfonden for at være en del af den finske stat eller ej. Den kompetente finske myndighed

har bekræftet, at den ikke anser

for en separat juridisk enhed, men derimod er en del af det finske

finansministerium og dermed en del af den finske stat.

SKAT finder herefter på baggrund af en samlet konkret vurdering, at der er det fornødne grundlag for at imødekomme

anmodning om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat i de omhandlede indkomstår.

Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber

Anmodningen om fuldstændig kildeskatfritagelse begrundes med, at de danske regler om indeholdelse af kildeskat på

udbytter til udenlandske arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber, er i strid med EU-retten, idet tilsvarende

danske arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber ikke får indeholdt kildeskat på udbytter på deres

investeringer i danske selskaber.

Herudover er det fremført i nogle af anmodningerne som en subsidiær påstand, at danske arbejdsmarkedsrelaterede

livsforsikringsselskaber alene beskattes af deres nettoaktiver, hvorimod udenlandske arbejdsmarkedsrelaterede

livsforsikringsselskaber skal betale kildeskat af bruttoudbyttet.

Faktum:

SKATs begrundelse:

Ad diskrimination:

Udbytter der udloddes fra danske selskaber til selskaber og foreninger mv., der har hjemsted i udlandet er omfattet af

begrænset skattepligt til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Skattepligten omfatter ifølge

selskabsskattelovens § 3, stk. 5 også udenlandske selskaber og foreninger, som i øvrigt måtte være undtaget fra

skattepligt efter SEL § 3, stk. 1.

Danske pensionskasser, som er omfattet af skattefriheden i selskabsskattelovens § 3, kan få udstedt et udbyttefrikort.

Dette skyldes, at danske pensionskasser i stedet er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven.

Der er således en direkte sammenhæng mellem fritagelsen for kildebeskatning af udbytter til pensionskasser og

pensionsafkastbeskatningen af pensionskasser. Fritagelsen for beskatningen hos pensionskasser forudsætter, at

pensionskassernes indkomst i samme indkomstår beskattes, hvorved pensionsafkastbeskatningen opvejer fritagelsen

for kildeskat.

Sammenhængen i beskatningsordningen nødvendiggør således, at fritagelsen for udbytteskat forbeholdes tilfælde,

hvor fritagelsen opvejes af en anden dansk beskatning.

er to hollandske

arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber, der har fået afslag på tilbagebetaling af indeholdte kildeskatter på

vedrørende udbytter fra deres investeringer i danske selskaber. De to arbejdsmarkedsrelaterede

livsforsikringsselskaber har indbragt SKATs afgørelse for Landsskatteretten.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5133

Det samlede billede af beskatningen af danske pensionskasser er herefter, at de kan opnå fritagelse for, at der skal

indeholdes skat i udbytte, der tilgår pensionskasserne. Til gengæld er pensionskasserne pålagt at betale

pensionsafkastbeskatning på 15

Reglerne er indrettet med henblik på at sikre en direkte sammenhæng mellem fritagelse for indeholdelse af kildeskat

på udbytter og pensionsafkastbeskatning hos pensionskassen.

For så vidt angår udenlandske pensionskasser sker der ikke en tilsvarende beskatning hos pensionskassen, hvilket er

baggrunden for, at de udenlandske pensionskasser ikke i dag kan opnå fritagelse for kildeskat af udbytter fra danske

selskaber. Hvis ikke-hjemmehørende pensionskasser fritages for kildeskat på udbytte fra danske selskaber, vil det

betyde, at udenlandske pensionsinvestorer kan undgå dansk beskatning, hvis blot udbyttet kanaliseres via en

pensionskasse.

Ad brutto/nettobeskatning:

Det er SKATs opfattelse, at beskatningsgrundlaget for fuldt og begrænset skattepligtige ikke skal være det samme,

idet der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget kan være forskel, uden at der er tale om ulovlig forskelsbehandling

i henhold til Traktaten, jf. C-279/93, Schumacker, C-234/01 Gerritse, C 290/04, Scorpio og C-345/04, Centro.

Generelle omkostninger, så som renteudgifter mv., der ikke er direkte forbundet med ydelser, som har givet anledning

til udbyttebeskatning, skal efter EU-retten ikke kunne fradrages i den stat, hvorfra udbyttet betales. En begrænset

skattepligtig arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsselskabs udgifter i forbindelse med erhvervelse og afståelse af

aktier er ikke uløseligt og direkte forbundet med udbytteindtægterne fra de pågældende aktier, idet det er muligt at

modtage udbytter uden at afholde udgifter.

Det forhold, at et fuldt og et begrænset skattepligtigt arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsselskab ikke har samme

mulighed for fradrag for omkostninger, skyldes at de ikke beskattes af de samme indtægter.

Danmark beskatter fuldt skattepligtige arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber af alle former for

formueafkast, herunder udbytter, renter samt realiserede og ikke-realiserede gevinster på aktier mv., beregnet som

forskellen mellem anskaffelsessummen eller værdien ved årets begyndelse og værdien ved årets udløb eller

salgssummen. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives der fradrag for omkostningerne, herunder

renteudgifter samt realiserede eller ikke-realiserede tab på aktier mv., beregnet som forskellen mellem

anskaffelsessummen eller værdien ved årets begyndelse og værdien ved årets udløb eller salgssummen.

Danmark beskatter derimod alene begrænset skattepligtige arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber af

udbytter fra danske selskaber. De begrænset skattepligtige arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskabers

omkostninger, der ikke er direkte forbundet med udbytteindtægter fra danske selskaber, skal i stedet fradrages i den

stat, hvor de er hjemmehørende.

Udloddende investeringsforeninger

Anmodningen om fu ldstændig kildeskatfritagelse begrundes med, at de danske regler om indeholdelse af kildeskat på

udbytter til udenlandske investeringsforeninger, er i strid med EU-retten, idet tilsvarende danske

investeringsforeninger ikke får indeholdt kildeskat på udbytter på deres investeringer i danske selskaber.

Faktum :

er et norsk selskab, der bl.a. forvalter 3 norske fonde

Global2. De pågældende fonde har modtaget udbytter fra deres investeringer i danske aktieselskaber i årene 2005-

2008.

De udbyttegivende danske selskaber har indeholdt 15 % kildeskat på samtlige udbytter til fondene i den omhandlende

periode. For

drejer det sig om 3.512.581 kr., for

drejer det sig om 9.159.829 kr. og

for

drejer det sig om 1.358.157 kr.

De tre fonde har registreret sig som udloddende investeringsforeninger med virkning fra 1 . januar 2009 i henhold

til

ligningslovens§ 16 C.

SKATs begrundelse:

SKAT bemærker, at udbytter hidrørende fra danske selskaber til selskaber og foreninger mv., der har hjemsted i

udlandet er omfattet af begrænset skattepligt til Danmark, jf. selskabsskattelovens

2, stk. 1, litra c.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5134

Det udbyttegivende danske selskab indeholder som udgangspunkt 28

kildeskat, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 2.

Den endelige beskatning kan dog være lavere end de 28

hvilket bl.a. kan skyldes en

dobbeltbeskatningsoverenskomst. Af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden fremgår det

således af artikel 10, stk. 3, at der kan indeholdes 15

kildeskat på udbytter.

En udloddende forenings forpligtelser i skattemæssig henseende er fastsat i ligningslovens § 16 C. En udloddende

forening er skattepligtig efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, og er herefter kun skattepligtig af indtægt ved

erhvervsmæssig virksomhed, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 4, hvilket indebærer, at den ikke beskattes af renter,

udbytter og kursavancer. Udloddende investeringsforeninger er således i realiteten skattefri.

I henhold til kildeskattelovens§ 65, stk. 1 skal selskaber og foreninger omfattet af selskabsskattelovens§ 1, stk. 1, nr.

1, 2, 2 e og 4 indeholde 28 % kildeskat med mindre andet er fastsat i medfør af kildeskattelovens § 65, stk. 4. I

henhold til stk. 4 har Skatteministeren mulighed for at fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes kildeskat på

udbytter. Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1247 af 11. december 2009.

Ifølge bekendtgørelsen kan der udstedes et frikort til foreninger, kooperationer, stiftelser, legater og selvejende

institutioner, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Indkomstårene 2005-2008

SKAT finder, at allerede fordi de 3 norske fonde ikke er registreret som udloddende investeringsforeninger i henhold

til ligningslovens § 16C i den pågældende periode, er det ikke muligt at udstede et udbyttefrikort, og det er ligeledes

ikke muligt at foretage en tilbagebetaling af indeholdt kildeskat, idet indeholdelsen er sket i overensstemmelse med

gældende regler, jf. det ovenfor anførte. Der kan i øvrigt henvises til Landsskatterettens kendelse af 27. maj 2009, der

er offentliggjort i SKM2009.452.

Indkomståret 2009

SKAT finder, at der efter de gældende regler alene kan udstedes udbyttefrikort til danske udloddende

investeringsforeninger, idet det er en forudsætning for udstedelsen, at de udloddende foreninger er hjemmehørende i

Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1. Der skal derfor fortsat indeholdes kildeskat på udbytter fra selskaber, der er

hjemmehørende i Danmark til en forening, der

ikke

har hjemsted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra

SKAT bemærker, at reglerne vedrørende udloddende investeringsforeninger er karakteriseret ved en direkte

sammenhæng mellem fritagelsen for kildebeskatning af udbytte til foreningen og beskatningen af udbyttet hos

medlemmerne. Fritagelsen for beskatning på foreningsniveau forudsætter, at foreningens indkomst teknisk set

videreudloddes, hvorved beskatningen hos medlemmerne opvejer fritagelsen for kildeskat på foreningsniveau.

Det samlede billede af beskatningen af udloddende investeringsforeninger er herefter, at foreningen ikke beskattes af

udbytteindtægter mv., og endvidere kan opnå fritagelse for, at der skal indeholdes skat i udbytte til foreningen. Til

gengæld er foreningen pålagt dels at opgøre en minimumsudlodning, der udløser løbende beskatning af udbytter mv.

hos medlemmerne af foreningen, dels pligt til at indeholde udbytteskat i forhold til medlemmerne.

Reglerne er indrettet med henblik på at sikre en direkte sammenhæng mellem fritagelsen for beskatning på

foreningsniveau og beskatning på medlemsniveau.

For så vidt angår de udenlandske investeringsforeninger mv. sker der ikke en tilsvarende indeholdelse af udbytteskat

og beskatning på medlemsniveau, der kan opveje en fritagelse for beskatning på foreningsniveau, hvilket er

baggrunden for, at de udenlandske investeringsforeninger ikke i dag kan opnå fritagelse for kildeskat af udbytter fra

danske selskaber.

EU-Domstolen anerkender, at nødvendigheden af at sikre sammenhængen i en beskatningsordning kan begrunde en

begrænsning af udøvelsen af de grundlæggende frihedsrettigheder, som er sikret ved traktaten, jf. C-303/07,

Aberdeen Property Fininvest Alpha Oy.

Det er således SKATs opfattelse, at de eksisterende regler for beskatning af investeringsforeninger ikke er i strid med

EU's grundlæggende frihedsrettigheder, hvilket indebærer, at de 3 norske fonde

ikke diskrimineres.

Sammenhængen i beskatningsordningen nødvendiggør således, at fritagelsen for udbytteskat forbeholdes tilfælde,

hvor fritagelsen opvejes af beskatning på medlemsniveau.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5135

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Prioritet:

Daniell Rosenlund

27. oktober 2010 13:06

Lisbeth Rømer

Jacob Vee Tornbjerg; Leif Koch

SV: Udbytteskat visse udenlandske enheder

oversigt over sager herunder nogle der er afsluttet.xls

Høj

Kære Lisbeth

Leif og jeg har lige snakket med vores afdelingsleder, Jacob, om hjælp til vurdering af Jeres sager om

fritagelse for dansk udbyttekildeskat.

Vi har grønt lys til at hjælpe Jer med sagerne.

Hvis sagerne inkl. alle bilag allerede ligger i Captia, kan jeg så få dig til at skrive journal nr. på i regnearket,

så vil vi selv tage fat på sagerne en ad gangen og vende tilbage til Jer når der er en afgørelse.

Følgende to sager skulle være løst.

•

Kuwait

Norge

Ligger sagerne ikke i Captia, må I meget gerne skanne dem og sende sådan at hver sag helst ligger i én

samlet fil, og mailen har en overskrift der passer til selskabernes navne i regnearket. Så opretter vi selv en

sag.

) – Captia 10-164415

Med venlig hilsen

Chefkonsulent

Daniell Rosenlund

!!!IKAT

•

Sagscenter Erhverv

Fonde og Koncerner Øst

Østbanegade 123, 2100 København Ø

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 38 54 80

Fra:

Lisbeth Rømer

Sendt:

15. oktober 2010 11:57

Til:

Jacob Vee Tornbjerg

Cc:

Lars Nørding

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5136

Emne:

VS: Udbytteskat visse udenlandske enheder

Prioritet:

Høj

Kære Jacob,

Tak fordi du ville se på udbytteskatteafdelingens problemer.

Her er de sagsbehandler problemer, som jeg håber, at du kan hjælpe os med. I den tidligere organisation blev disse

sager ikke løst af os – i princippet administrerer vi angivelser, indberetning af udbyttemodtagere og betaling af

udbytteskat, og refusioner. Om selskaber er omfattet af udbytteskat eller kan få refusion eller fritagelse er vi kun

delvist involveret i, og kun delvist bemandet til at afgøre.

Med venlig hilsen

Lisbeth Rømer

•IICA'T'"

•

Regnskab

Regnskab 2

Helgeshøj Allé 9, 2630 Taastrup

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 48 54

Fra:

Bente Klein Fridberg

Sendt:

13. oktober 2010 15:40

Til:

Lisbeth Rømer

Emne:

Udbytteskat visse udenlandske enheder

Prioritet:

Høj

Vi får fra tid til anden en anmodning fra udenlandske statslige enheder om fuld fritagelse for dansk

udbytteskat fordi de ikke anser sig for at være omfattet af dansk begrænset skattepligt. Lige nu har vi 5

sådanne sager som er nye fra i år (2010).

De senere år, er vi også begyndt at få en del henvendelser, der er begrundet i, at Danmark diskriminerer i

forhold til EU. Disse sager har vi nu 17 af. Heraf er de 5 anmodninger på yngre år, end tilsvarende

anmodninger, der verserer for Landskatteretten.

Der kan også være sager der indeholder spørgsmål om transparens. Aktuelt har vi ingen sådanne sager.

Vi har ikke de fornødne kompetencer til at løse disse sager, da vi ikke kender ret meget til de selskabsretlige

spørgsmål, som en løsning af disse sager fordrer. Vi har hidtil fået disse sager behandlet i Juridisk Center og

i det daværende videnscenter og udbytte- og aktionærbeskatning, men denne mulighed er ikke til stede

længere.

I vedhæftede regneark er der vist en oversigt over aktuelle sager og nogle eksempler på sager der er

afsluttet. Sager med gul highlight er modtaget fra Juridisk center ultimo sept. 2010. Samtidig fik vi et notat

om behandling af sager om fuld fritagelse for dansk udbytteskat. Dette notat følger med i scannet format.

Desuden er indscannet de notater med bilag vi modtog, da opgaven i 2006 blev overført til os.

Med venlig hilsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5137

Bente Fridberg

SKAT

Regnskab 2 - Udbytteskat

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5138

Jakob Ulrik Wassard Schou

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Jakob Ulrik Wassard Schou

10. december 2010 11 :14

Sven Nielsen

Erna Christensen

Refusion af kildeskat

http://14 7.29. 70.41 /kcap 10p/DOK455493

-1

docld:

SJ:

Kære Sven,

Du har bedt om en udtalelse i anledning af

kildeskat.

.' s anmodning om refusion af indeholdt

Af SEL

2, stk. 1, litra C fremgår det, at der er begrænset skattepligt på udbytter hidrørende fra kilder i Danmark

omfattet af

16A, stk.

16A, stk. 1 fremgår det, at man ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne udbytter fra

aktier. Af LL

16A, stk. 2, nr. 1 fremgår det, at til udbytter henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle

aktionærer med mindre man er omfattet af Stk. 3. Af LL

16A, stk. 3 fremgår det, at likvidationsudlodninger i det år,

hvor selskabet endeligt opløses, skal behandles efter reglerne om gevinst og tab på aktier (aktieavancer),med

mindre det modtagende selskab ejer mindst 10

af aktiekapitalen i det likviderede selskab eller det modtagende

selskab ejer mindre end 10

af aktiekapitalen i det likviderede selskab, og er koncernforbundet med det selskab,

der likvideres, jf. LL

Af LL

2, stk. 2 fremgår det bl.a., at ved bedømmelsen af om en selskabsdeltager

kan anses for at have

skal der medregnes aktier og stemmerettigheder, som

bestemmende indflydelse over en juridisk person

indehaves af koncernforbundne selskabsdeltagere (Bestemmende anpartshaver), med hvem selskabsdeltageren

(

har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.

Afgørende for hvorvidt likvidationsudlodningen skal behandles som et udbytte eller en aktieavance, må vurderes på

baggrund af anpartshaveroverenskomsten. Såfremt

kan anses at have en bestemmende indflydelse over

må det forudsættes, at den bestemmende indflydelse kan udøves sammen med den Kontrollerende

Anpartshaver.

Den Kontrollerende Anpartshaver er eksklusivt tildelt følgende beføjelser:

•

Retten til at udpege 2 ud af 3 bestyrelsesmedlemmer {Bestyrelsen er beslutningsdygtig med simpel

majoritet).

Retten til at udpege direktøren, (vælges af bestyrelsen) .

Retten til at godkende bl.a. Lacroix' s eventuelle overdragelse af aktier (via bestyrelsen).

Lead investor (reelt set den kontrollerende anpartshaver) kan derimod frit overdrage til andre

aktionærgrupper.

Retten til at handle på bl.a.

vegne i forbindelse med et salg af anparterne.

•

kan dermed ikke siges at have en bestemmende indflydelse over

idet den bestemmende indflydelse

alene ses tildelt den Kontrollerende Anpartshaver. Dette indebærer, at udlodningen skal behandles efter reglerne

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5139

om gevinst og tab på aktier (aktieavancer), der efter de gældende regler ikke er kildeskat på. Dermed skal der ske

refusion af indeholdt kildeskat.

Ovenstående er alene udtryk for vores opfattelse, og den endelige afgørelse må af naturlige årsager ligge hos jer, jf.

Beke~dtgørelse nr. 965 af 12. august 2010 om varetagelse af Told- og Skatteforvaltningens opgaver.

Med venlig hilsen

Jakob Ulrik Wassard Schou

SKA

rEM I N I STERIET

Selskab og aktionær

Direkte telefon: (+45) 72 37 02 36

E-mail: Jakob [email protected]

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

Telefon: (+45) 33 92 33 92

Fax: (+45) 33 14 91 05

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5140

Jakob Ulrik Wassard Schou

Fra:

Sendt:

Bente Klein Fridberg

16. december 2010 10:12

Jakob Ulrik Wassard Schou

Peter A Jerichow

SV:

http://147.29.70.41/kcap 10p/DOK45549 0

Til:

Cc:

Emne:

docld:

SJ:

-1

Tak

for svaret, jeg sender videre til Sven, han må vide hvad han har gjort.

Med venlig hilsen

Bente Fridberg

SKAT

Regnskab 2 - Udbytteskat

Fra:

Jakob Ulrik Wassard Schou

Kære Bente,

Jeg skrev nedenstående til Sven Nielsen den 30. September 2010, og jeg formoder, at der er sket et eller andet siden

da.

Mvh.

Jakob

I mail dateret den 6. September 2010 til PWC anfører I, at nedenstående sager behandles i Koncerncentret,

og at PWC 's anmodninger vil blive besvaret, når der foreligger en afgørelse fra Landsskatteretten. Det

drejer sig om følgende 5 sager:

•

Holland (Pensionskasse)

(Investeringsi nstitut/forenin g)

Anmodningerne om tilbagebetaling vedrører de 15 %, som ikke kan tilbagesøges efter overenskomsterne.

Tilbagesøgningskravene er baseret på argumenter om diskrimination af udenlandske pensionskasser og

Sendt:

16. december 2010 09:33

Til:

Bente Klein Fridberg

Cc:

Elsebeth Holm Damgaard; Erna Christensen

Emne:

SV:

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5141

investeringsinstitutter/foreninger, når uisst:: t::r sammenlignelige med danske pensionskasser og

investeringsinstitutter/foreninger.

PWC har rettet henvendelse til koncerncentret med henblik på at få afklaret, hvorledes de skal forholde sig

til den korrespondance, der har været med SKAT ved rørende de 5 sager. PWC anfører bl.a. følgende:

"Vedlagt mailenfinde r du korresponda nce med SKAT, herunder vores klage over SKATs ''fælles

afgørelse" af 20. juli 2009 og en e-mail fra 2

august 2009 fra Sven Nielsen, hvori han bekræfter, at vi

vil modtage individuelle afgørelser.

april/maj 2010- hvor vi stadig ikke havde modtaget individuelle afgørelser- fik vi telefonisk at vide, at

vores sager først ville blive afgjort, når afgørelsen i LSR forelå. Os bekendt, er det vores

tilbagesøgningssag vedr. to hollandske pensionskasser, Sven henviser til. Den ''fælles afgørelse"

omfatter dog både pensionskasser og investeringsforeninger.

Dette gav anledning til følgende spørgsmål, som vi også sendte til Sven Nielsen 4. maj 2010,jf. vedhæftet

dokument:

"Kan du venligst bekræfte, at vores skriftlige anmodninge r om tilbagesøgnin g af udbytteskat vil blive

besvaret, når af gørelserne fra LSR fo religger, og at vi til den tid vil modtage individuelle afgørelser, og at

forældelsesfr isten er suspenderet indtil vi får de individuelle afgørelser?

Kan du endelig bekræfte, at den samme procedure er gældende vedrørende tilbagesøgnin g af kildeskat

for udenlandske investeringsf oreninger selvom de to sager ovenfor nævnt vedrører pensionskass er?"

Vi fik et svar fra Sven

mandags, hvor han skriver, at alle sagerne bliver behandlet hos Koncerncent eret

og, at de vil blive besvaret når afgørelsen

LRS foreligger.

Vi bliver rykket for svar fra vores klienter på ovenstående spørgsmål sendt

mail til Sven Nielsen 4. maj

2010, og håber, at du kan vende tilbage med svar så hurtigt som muligt. Kan du venligst bekræfte om vi

kan forvente et svar

løbet af næste uge?

Vi ser ingen ide

at oversvømme SKAT med breve om tilbagesøgnin g af udbytteskatte r for yderligere

indiwmstår for at beskytte vores krav imod forældelse. Derfor ønsker vi en bekræftelse på, at

forældelsesfr isterne for disse krav om tilbagebetalin g af udbytteskatte r er suspenderet indtil vi får

individuelle afgørelser.

Vi havde et møde sidste onsdag

Koncerncentret med Lisbeth ørne og Bente Fridberg, h:vor vi bl.a.

diskuterede håndteringen af anmodninger o refusion af kildeskat på udbytter vedrørende d 15 %, der ikke

kan tilbagesøges efter overenskomsterne.

På mødet udleveF vi et notat, som kan bruge ved beliianalingen af den type anmodninger. De nævnte

ede

sager behandles ikke a Kolilcerncentret, men vi står natmrligvis til disposition med råd og vejledning,

såfremt der er behov herfor.

I den konkrete henvendelse fra PWC bemærkes det, at der er lavet en fælles afgørelse.

Selvom rådgiver skulle have indsendt en fælles anmodning om tilbagebetaling af kildeskat, er SKAT

forpligtet til at lave individuelle agterskrivelser og afgørelser, når der er tale om individuelle enheder.

PWC bemærker videre, at den fremsendte begrundelse i fællesafgørelsen fra 2009 alene kan anvendes på et

af de 5 selskaber.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5142

Vedrøre nde begrund elsen bemærk es, at den efter vores opfattels e er korrekt, men den kan alene anvende s på

Holland , der efter det oplyste er en pension skasse. Der ses ikke at være noget til hinder for, at

der træffes afgørels e på det foreligg ende grundlag, dvs. at der ikke er grund til at afvente Landssk atterette ns

afgørels e vedrøren de de to hollands ke pension skasser. Hvis I er af den opfattelse, at det er mere

hensigts mæssigt at afvente Landssk atterette n kan

aftale det med PWC.

Vedrøre nde de øvrige

selskabe r skal der udarbejd es en begrund else, der passer til det enkelte

invester ingsinst itut/forening. Der kan umiddel bart træffes afgørels e på det foreligg ende grundlag.

Såfremt der er tale om en udlodde nde invester ingsfore ning, kan

bruge den begrund else, der er angivet i

notatet tilpasset PWC 's kommen tarer, der er angivet i anmodn ingen.

Såfremt der er tale om et invester ingssels kab kan

anvende følgende begrund else:

"X skal efter danske skattere gler anses for et invester ingssels kab efter ABL

19, stk. 2, jf. SEL

3, stk. 1,

nr.

19, og er dermed subjekti v skattepligtig ved modtage lsen af udbytter, der hidrører fra danske selskaber,

jf. SEL

2, stk. 1, litra c.

Når danske selskabe r udlodde r udbytte til danske invester ingssels kaber, som er skattepl igtige efter SEL § 3,

stk. 1,

nr.

19, skal der indehold es 15 % i udbyttes kat. Allerede fordi der også ved udlodni ng af udbytte til

danske invester ingssels kaber, skal indehold es 15 % i udbyttes kat, kan anmodn ingen ikke imødeko mmes."

Hvis I er i tvivl om, hvorvid t de øvrige 4 selskabe r skal kvalifice res som en udlodde nde

invester ingsfore ning eller et invester ingssels kab, kan

rette henvend else til PWC, og bede dem om at

redegør e for, hvorled es de mener enheder ne skal kvalifice res. Det er PWC' s anmodn inger, og de må alt

andet lige være de nærmes te til at vide, hvilke danske enheder de anser dem for sammen lignelig e med.

Til orienter ing bemærk es, at jeg har rettet henvend else til PWC, og meddelt dem, at sagerne behandl es i

SKAT Regnska b 2, og at I retter henvend else til PWC v/ Ann-Ch ristin Holmbe rg med henblik på at aftale

det videre forløb.

Såfremt

har spørgsm ål til ovenståe nde, er

selvfølg elig velkomm en til at ringe/m aile, og vi er også

indstille t på at læse jeres begrund elser igennem og komme med bidrag, hvis I mener der er behov herfor.

Fra:

Bente Klein Fridberg

Sendt:

16. decembe r 2010 09:22

Cc:

Peter A Jerichow

Emne:

VS:

Prioritet:

Høj

Til:

Jakob Ulrik Wassard Schou; Elsebeth Holm Damgaard

Kære Jacob og Elsebeth

ING og MnServices

Jeg har ikke kendskab til disse selskaber, men jeg har en ide om , at du omtalte dem, da vi inde til møde hos jer.

Hvis det er rigtigt, kender du/I så noget til status?

PwC har åbenbart ikke fået svar endnu .

Med venlig hilsen

Bente Fridberg

SKAT

Regnskab 2 - Udbytte skat

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5143

Fra:

Peter A Jerichow

Sendt:

15. december 2010 14:23

Til:

Bente Klein Fridberg

Cc:

Lisbeth Rømer

Emne:

VS:

Hej Bente,

Kender du noget til disse to afgørelser?

Svarer du?

God jul og godt nytår.

Med venlig hilsen

Peter A Jerichow

•

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 38 54 83

Fra:

Morten Bang Mikkelsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

15. december 2010 11:39

Til:

Peter A Jerichow

Cc:

Ann-Christin Holmberg

Emne:

Kære Peter

Vi kan se fra afgørelserne vedrørende tilbagesøgning af udbytteskat for

sagsbehandler.

Vi ville høre omkring status for de individuelle afgørelser

vedrørende

lovet, at der ville blive fremsendt individuelle afgørelser.

Kan du give os en indikation på, hvornår vi kan modtage afgørelserne?

, at du er

Sagscenter Erh vcrv

Fonde og Koncerner Øst

Østbanegad e 123, 2100 København

Vi er tidligere blevet

For god ordens skyld vedhæfter vi brev fra vores kolleger sidste år, hvor vi bad om individuelle afgørelser.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen/Best regards

Morten Bang Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5144

PwC

Senior Consultant

T: +45 3945 3945 ID: +45 3945 9446 \ M: +45 5140 7964 I F: +45 3945 3987

Email:

mmi@n

,·c.<lk

Web: pwc.dk

Strandvejen 44, DK-2900, Hellerup

Any

The information transmitted is intended only for the person or entity to which it is addressed and may contain confidential and/or privileged material.

of, or taking of any action in reliance upon, this information by persons or entities other than the intended

review, retransmission , dissemination or other use

recipient is ·p rohibited. Ifyou received this in error, please contact the sender and delete the material from any computer! Pricewaterhou seCoopers

Statsautorisere t Revisionsaktiesel.skab, CVR-nr 16 99 42 94

Nyhedsbreve me<l skræddersyet viden - klit h 'r o • ti lm

------------ ------ ------ -

<li•

PwCØialog

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5145

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Lisbeth Rømer

5. maj 2011 14:53

Mogens Nygaard

SV: Udbytteadviseringer

Kære Mogens,

Der er ikke pligt til at angive 0 udlodning. Vi får årligt/ eller 2 gange årligt/ kørt en CSC kørsel hvor

selskabsselvangivelsens felt 37 holdes op od en angivelse i 3 S. Er der ingen, bliver selskabet rykket indtil 2 gange.

Så laves der – so noget nyt – bødesag på de .

Så ja, vi rykker de uden angivelse en ed felt 37 udfyldt ed et udbyttebeløb.

Med venlig hilsen

Lisbeth

Fra:

Mogens Nygaard

Sendt:

5. maj 2011 08:40

Til:

Lisbeth Rømer

Emne:

SV: Udbytteadviseringer

Kære Lisbeth

Det finder jeg ud af – en er det korrekt antaget at I ser på de der intet har sendt ind

Mvh

Mogens

Fra:

Lisbeth Rømer

Sendt:

3. maj 2011 18:10

Til:

Mogens Nygaard

Emne:

SV: Udbytteadviseringer

Kære Mogens,

Nej, det har jeg ikke ide om. Men vi kan måske få CSC (hvis de kan pt) til at finde ud af det, hvis det er vigtigt.

Med venlig hilsen

Lisbeth

Fra:

Mogens Nygaard

Sendt:

3. maj 2011 15:15

Til:

Lisbeth Rømer

Emne:

SV: Udbytteadviseringer

Kære Lisbeth

Det vil sige at I kun ser på de der slet ikke har sendt noget ind. Har du noget overblik over hvor ange adviseringer

der hænger på landsplan. Jeg kan ne lig kun trække på Århus da in brugerkode er Århus – jeg kan eks vis ikke se

resten af Midtjylland.

Mvh

Mogens

Fra:

Lisbeth Rømer

Sendt:

3. maj 2011 15:11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5146

Til:

Mogens Nygaard

Emne:

SV: Udbytteadviseringer

Kære Mogens,

Adviseringerne er uoverensste

elser elle selskabsselvangivelsens felt 37 og udbytteangivelsen. Det er ikke

noget, so in afdeling kan tage sig af. Det kræver ‐ åske – henvendelse til selskabet og er anset for en del af

ligningen.

Håber det besvarer dit spørgs ål – ellers å du ko

e igen.

Med venlig hilsen

Lisbeth

Fra:

Mogens Nygaard

Sendt:

12. april 2011 14:17

Til:

Lisbeth Rømer

Emne:

Udbytteadviseringer

Kære Lisbeth

Vi er i gang med landsdækkende fælles beskrivelse af processerne på selskabsadministrationsområdet. Vi har

tidligere vendt udbytteadvis – men jeg er stadig lidt usikker på hvad snitfladerne er mellem hvad I laver på disse og

hvad I mener er vores opgave under selskabsadministrationen.

Har du et bud på dette vi kan tage udgangspunkt i – der hænger jo en frygtelig masse i systemet – og vi kan vel ikke

bare vende det blinde øje til længere.

Med venlig hilsen

Mogens Nygaard

Kundeservice MJ

Administration 4

Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 37 55 76

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5147

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Lisbeth Rømer

18. oktober 2011 08:13

Lars Nørding

Stikord

Med venlig hilsen

Lisbeth Rø er

Regnskab

Regnskab 2

Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 48 54

.KA.-.-

Kære Lars,

Min PC ville ikke åbne, så i ti e har IT herset ed den – og nu er det lykkedes.

Af tiltag til løsning af opgaverne vedr udbytteskat er sket følgende:

30.9. Møde her ed To Stevns, so er dansk deltager i OECD projektet. Udveksling af ideer til forbedring af

projektet.

0. 0. øde hos Nordea o nettoafregning ved outsour ing af depotad inistration – danske aktionærer. SKAT

forlanger indberetning af den danske aktionær.

3. 0. Møde her ed pro esejer på angivelsen Pia Kolind Nielsen, so tager kontakt til Andreas Bo Larsen o

bekendtgørelsen, so er nødvendig for at sa

ens elte udbytteangivelse og indberetning af udbytte odtagere.

Udveksling af ideer o bl.a.ændring af udbytteangivelsen – egne aktier og dispensationer skal ikke være på

angivelsen.

Jeg har skrevet til Henrik Ludolph, so er kontor hef for digitalisering o at fre skynde tvungen digitalisering på

udbytteskatteo rådet. Han vil undersøge det nær ere.

Skrevet til Lise Bo Nielsen o nettoafregning til udenlandske aktionærer – ingen svar.

Håber du er bedre klædt på til ødet ed Jens.

På gensyn i orgen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5148

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Robert Ancher

8. november 2011 14:54

Lisbeth Rømer

SV: Styresignal af 11. oktober 2011 om overdragelse af aktier til lån.

Kære Lisbeth.

Du spørger, hvordan en udlodning i udlånsperioden skal behandles.

Svaret på det er ‐ so du også selv nævner – at det er den nye ejers skattestatus, der afgør, hvordan udlodningen

behandles, når låntager har videresolgt aktierne.

Kan du uddybe dit spørgs ål?

Vh Robert.

Fra:

Lisbeth Rømer

Sendt:

1. november 2011 07:36

Til:

Robert Ancher; Pia Kolind Nielsen

Cc:

Peter Rendsberg

Emne:

SV: Styresignal af 11. oktober 2011 om overdragelse af aktier til lån.

Kære Robert,

Mit spørgs ål går ere på hvordan en udlodning i udlånsperioden skal behandles. I prin ippet hos långiver, en er

aktierne videresolgt til 3. and, so nu er registreret so ejer, vil det blive den nye ejers skattestatus, so afgør

udbytteskattepro enten og udbyttet når aldrig til långiver. Og hele hensigten ed lånearrange entet er jo, at

låntager kan sælge videre og købe billigere efterfølgende.

Hvad skal vi gøre der??????

Med venlig hilsen

Lisbeth Rø er

Regnskab

Regnskab 2

Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 48 54

Fra:

Robert Ancher

Sendt:

31. oktober 2011 14:26

Til:

Pia Kolind Nielsen; Lisbeth Rømer

Cc:

Peter Rendsberg

Emne:

SV: Styresignal af 11. oktober 2011 om overdragelse af aktier til lån.

Kære Pia og Lisbeth.

Jeg beklager det sene svar.

Udbytteko pensation fra låntager til långiver beskattes so personlig indko st hos långiver, jf. SKM200 .76.LR.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5149

Er långiver en investeringsforening, der udlodder sin udbytteko pensation, beskattes udlodningen dog hos ejeren

af investeringsbeviset so kapitalindko st. Det skyldes følgende: Den del af den skattepligtige del af udlodningen,

der indgår i ini u sudlodningen ifølge LL § 6 C, stk. 3, nr. ‐5 sa t 7‐ , er kapitalindko st, se nær ere Den

Juridiske Vejledning, afsnit C.B.4.2. Låntagers betaling til långiver af dennes anglende udbytte ved aktieudlån er

o fattet af LL § 6 C, stk. 3, nr. 2, og ikke LL § 6 C, stk. 3, 9). Det skyldes, at udbytteko pensation for personer

beskattes so personlig indko st, og der ed ikke er o fattet af personskattelovens § 4 a, der ed heller ikke er

o fattet af LL § 6 C, stk. 3, 9), jf. denne.

Peter Rendsberg og jeg præ iserer ovenstående i den ko

ende udgave af Den Juridiske Vejledning.

Jeg tror ikke, at VP indberetter udbytteko pensationer.

Vh Robert.

Fra:

Pia Kolind Nielsen

Sendt:

18. oktober 2011 15:02

Til:

Robert Ancher

Cc:

Lise Bo Nielsen

Emne:

Styresignal af 11. oktober 2011 om overdragelse af aktier til lån.

Hej Robert

Jeg kan se at du har udsendt ovenstående styresignal, så jeg går ud fra at du er rette and at spørge, ellers er du

selvfølgelig velko

en til at videresende. Jeg er i øvrigt ikke selv helt inde i udbytteskat, så hvis it spørgs ål er for

uklart å du endelig ringe og spørge.

Jeg var so pro esejer fornyligt til øde ed udbyttefolkene i regnskab. De havde et spørgs ål til ovennævnte

styresignal, so de ikke syntes er dækket ind af styresignalet.

Hvis der udloddes udbytte i låneperioden, hvordan er beskatningen af dette så. So jeg kan læse i den sag der har

dannet baggrund for praksisændringen vil aktierne typisk være videresolgt i arkedet i udlånsperioden. Køber vil så

odtage udbyttet og jo også være fuldt berettiget til dette og næppe heller klar over at de aktier han har købt er

udlånt, ligeso de tilbageleverede aktier typisk vil være købt i arkedet fra en anden end denne køber.

Ifølge aftalen i den konkrete sag havde långiver i idlertid også krav på udbyttet, en det fre går ikke tydeligt af

hverken det bindende svar eller styresignalet hvordan dette beskattes eller påvirker afkastet af låneaftalen.

Yder ere er de i tvivl o hvorledes dette udbytte vil blive indberettet f.eks. af VP.

So jeg kan se af aftalen i sagen fra det bindende svar vil långiver i enkelte tilfælde beholde ste

eretten i

udlånsperioden – påvirker dette beskatningen af udbyttet?

Med venlig hilsen

Pia Kolind Nielsen

Borger og Virksomhed

Afregning Erhverv

Østbanegade 123, 2100 København Ø

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 38 31 05

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5150

Lise Bo Nielsen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Lise Bo Nielsen

10. november 201111:47

Jakob Ulrik Wassard Schou

SV: Kommentarer udbedes venligst - du stilles frit til at supplere/rette mv.

Kære Jakob

Jeg har ikke bemærkninger.

mvh

Lise

Fra:

Jakob Ulrik Wassard Schou

Sendt:

10.

november

2011 09:42

Til:

Lise Bo Nielsen

Emne:

VS: Kommentarer udbedes venligst - du stilles frit til at supplere/rette mv.

Kære Lise,

Har du kommentarer til nedenstående svar til Lisbeth Rømer

Med venlig hilsen

Jakob Ulrik W assard Schou

SKATf"EMl~ISTER ET

Jura og Samfundsokonomi

Selskab og aktionær

Nicolai Eiglvcds Gade 28 , 1402 København K

E-mail:

[email protected]

Teldon: (+45) 72 37 02 36

Fra:

Andreas Bo Larsen

Sendt:

november

201111:03

Til:

Jakob Ulrik Wassard Schou

Emne:

SV: Kommentarer udbedes venligst - du stilles frit til at supplere/rette mv.

Hej Jakob,

Jeg har ikke nogen bemærkninger.

mvh

Andreas

Fra:

Jakob Ulrik Wassard Schou

Sendt:

november

2011 13:47

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5151

Til:

Andreas Bo Larsen

Emne:

Kommentarer udbedes venligst - du stilles frit til at supplere/rette mv.

Kære Lisbeth,

Hermed nogle kommentarer til din henvendelse af 4. oktober 2011.

VP-ordning

Vi mener ikke, at det på nuværende tidspunkt kan svare sig at udvide VP-ordningen, idet der pt. arbejdes intensivt

på en løsning i OECD vedrørende TRACE. Sideløbende pågår der et samarbejde med de nordiske lande med henblik

på at finde en model for indeholdelse.

Bekendtgørelse 1442

Vi har drøftet ordningen, hvorefter personlige hovedaktionærer efter aftale med selskabet har haft mulighed for

nettoindeholdelse. SAP-folkene har oplyst, at det er muligt at lave en fornuftig elektronisk løsning med hensyn til

registreringen. Andreas og Jakob sætter sig sammen inden for ganske kort tid og udarbejder nogle vilkår for at give

tilladelsen. Det kan ikke med sikkerhed siges, hvornår tilladelsessystemet kan genoptages, men det burde være klar

inden længe, dog afhængigt af de systemtekniske udfordringer.

Refusioner

Forrentning af tilbagebetalte skatter for begrænset skattepligtige ses hverken at være reguleret i kildeskatteloven

eller selskabsskatteloven, herunder bekendtgørelser tilknyttet de to love. Dette indebærer, at det er rentelovens

bestemmelser, der finder anvendelse ved behandling af sager om refusion af indeholdt kildeskat på udbytter.

Herefter gælder det, at der først skal betales renter, når der er gået 30 dage fra SKAT modtager anmodningen om

tilbagebetaling. Renten er den officielle udlånsrente som Nationalbanken har fastsat den 1. januar og den 1. juli det

pågældende år med tillæg på 7

henhold til rentelovens§ 3, stk. 3 gælder det, at der tidligst skal betales rente, når der er gået 30 dage efter den

dag, hvor skyldneren var

stand til at indhente de oplysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme

kravets berettigelse og størrelse.

Med ovennævnte bestemmelse er det efter Skatteministeriets opfattelse muligt at udskyde/suspendere 30 dages

reglen - dvs. det tidspunkt, hvor renten skal tilskrives - såfremt SKAT vurderer og begrunder, at det er nødvendigt

med yderligere oplysninger for at kunne bedømme kravets berettigelse. Dette er vel særligt relevant i de situationer,

hvor der findes anledning til at spørge den, der anmoder, om anmoder er den retmæssige ejer.

Med venlig hilsen

Jakob Ulrik Wassard Schou

5KATrEMIN15TERIET

Jura og Samfundsøkonomi

Selskab og aktionær

•

procesvejledningens afsnit A.A.12.3 fremgår det, at SKAT skal forrente tilbagebetalte skatter mv. når

tilbagebetaling finder sted på statens vegne. Forrentningen af tilbagebetalingsbeløbet sker efter renteloven, når der

ikke findes særlige regler om forrentning i anden lovgivning.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5152

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 02 36

Fra:

Lise Bo Nielsen

Sendt:

4. oktober 2011 15:26

Til:

Jakob Ulrik Wassard Schou

Emne:

VS: Udbytteskat

T.o. Lad os tales ved.

mvh

Lise

Fra:

Lisbeth Rømer

Sendt:

4. oktober 2011 12:58

Til:

Lise Bo Nielsen

Emne:

Udbytteskat

Kære Lise,

Vi har en del problemer med refusion og nettoafregning.

Jeg vil meget gerne have et møde med dig, så vi kan uddybe situationen.

Jeg har kort skitseret, som jeg ser situationen.

Med venlig hilsen

Lisbeth Rømer

SKAT

•

Regnskab

Helgeshøj Alle 49-55, 2630 Taastmp

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5153

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Bente Klein Fridberg

12. marts 2012 15:05

Lisbeth Rømer

Jeanette Nielsen

SV: udbytte

Tak for svar, jeg videresender til Lisbeth til orientering og evt. ko

Med venlig hilsen

Bente Fridberg

Regnskab 2 udbytteskat)

Fra:

Jeanette Nielsen

Sendt:

12. marts 2012 14:49

Til:

Nana Below; Bente Klein Fridberg

Emne:

udbytte

entering.

Vedr. sp o ulighederne for early arning på store udlodninger til særlig bevågenhed i Store Selskaber:

Jeg har – i forlængelse af vores sidste øde – spurgt i Store Selskaber Poul Buus) o udbytteoplysningerne. Han

bekræfter aftalen o , at Store selskaber odtager kopi af udbytteangivelserne, hvis an i forbindelse ed

indtastningen falder over særligt store udlodninger eller udlodninger so an erfarings æssigt ved ko

er fra

postkasseselskaber eller selskaber på suspekte adresser.

Store Selskaber har brugt nogle af oplysningerne fra udbyttekontoret til at rejse sager i genne strø ningsprojektet,

en da det er en eget konkret vurdering o der rejses en sag, er det ikke alle oplysningerne so de bruger. Han

forklarer, at det væsentligste udsøgningsværktøj i genne strø ningsprojektet har været et business obje t udtræk,

der viser udbytter udloddet til udlandet uden indeholdelse af udbytteskat fordelt på landekoder.

Genne strø ningsprojektet bliver for entlig lukket ved udgangen af 20 2. Det sa

e gælder for

kapitalfondsprojektet. Han stiller således spørgs ålstegn ved o der herefter er ressour er til at følge op på

oplysningerne o udbytteangivelserne.

Generelt er det er fordel, at Store Selskaber får oplysningerne så tidligt so uligt, da an i

udbyttekildeskattesagerne regner forældelsen fra det tidspunkt, hvor SKAT har odtaget angivelsen. Alternativt

regner de fristen fra datoen for generalforsa lingen, hvor udbyttet blev vedtaget.

….så konklusionen er vel, at oplysningerne er relevante og brugbare, en at oplysningerne ikke nødvendigvis vil

blive brugt i sa

e o fang fre adrettet, da projekterne bliver lukket.

Med venlig hilsen

Jeanette Nielsen

-KAT

Borger og Virksomhed

Hej ed jer,

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5154

Afregning Erhverv

Østbanegade 123, 2100 København Ø

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 37 33 91

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5155

Early warning

Dato for

offentliggørelse

Serienummer

Version

Ansvarlig fagkontor

Hvad er nyt?

Resumé

16 apr 2012 10:25

I nr. 67

1.4 digital

Jura og Samfundsøkonomi; Koordinering

Vejledningen er justeret

i forhold til den nye struktur, så der bl.a. er en

pligt til og en frist for videresendelse.

Retningslinier for early warning i Skatteministeriets

koncern.

Hvilke sager taler vi om?

Hvilke sager

Early Warning bruges om "huller i lovgivningen" - og lignende, som medfører en trussel mod

statskassen. Det kan f.eks. være organiseret misbrug af skattelovgivningen, skatteregler der

bruges i strid med lovgivers intentioner eller at der træffes afgørelser i strid med praksis eller

regelgrundlaget med betydning for et større antal sager.

Det er en konkret vurdering, om der er tale om en early warning-sag. Det er ikke muligt at

opstille en udtømmende liste over early warning-sager.

Hvornår?

Early warning skal ske så tidligt som muligt. Early warning forudsætter ikke en konkret sag, en

henvendelse fra en borger eller en konkret afgørelse. Du skal dog have dannet dig et overblik

over problemets karakter.

På skrift

Early warning skal være skriftlig, og det skal udtrykkeligt fremgå, at der er tale om early

warning. Den skriftlige form skal sikre, at der sker en kvalificeret behandling, dokumentation

og opfølgning på sagen. Du skal bruge

early warning-skabelonen,

og du skal oprette en

særskilt journalsag.

Konkret

Det er vigtigt, du fremstiller problemstillingen så konkret som muligt gerne med eksempler.

Beskriv hvorfor du mener, at der er tale om early warning, herunder hvilke konsekvenser du

mener, problemstillingen har.

Skriv klart og tydeligt, og følg gerne efterfølgende op på sagen via din nærmeste chef.

Procedure for early warning

Generelt

Du skal give early warning til din nærmeste chef.

Arbejder du for flere chefer, vil det være den

fagligt relevante chef.

Krav om skriftlighed

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5156

Frist

De enkelte chefer i referencelinjen skal notere på early warning-sagen (se

early warning-

skabelonen),

at de har set den, og anføre eventuelle bemærkninger og sende den videre til

næste led i referencelinjen inden for 14 dage i hvert led. Hvis 14-dagesfristen af konkrete

årsager ikke kan overholdes, skal den pågældende chef i referencelinjen underrette

Koordinering iunderdirektøren for

Jura

og Samfundsøkonomi i SKAT

inden for 14-dagesfristen.

Referencelinjerne for de forskellige enheder fremgår nedenfor.

De enkelte chefer har en pligt til at sende early warning-sagen videre inden for 14-dages

fristen, selv om de vurderer, at der er tale om falsk alarm. Dette skal i givet fald fremgå som

en bemærkning.

Referencelinjer

I regionerne refererer mMedarbejderne i SKAT refererer

typisk til en

afdelingfunktionsleder

eller en kontorchef,

som refererer til en

underdirektør skattedirektør - eventuelt via en

viceskattedirektør. Nogle funktionsledere refererer dog til en kontorchef.

SkatteUnderdirektøren

refererer videre til en

regionsdirektør.

I Koncerncentret referer medarbejderne typisk til en kontorchef, som refererer til direktionen.

For Intern revision, Ankecentret, Spillemyndigheden og Retssikkerhedschefen refererer

medarbejderne - eventuelt via en mellemliggende chef - til chefen for den respektive enhed.

For Ankecentret, Spillemyndigheden og Retssikkerhedschefen skal early warning gå videre via

direktøren i Skatteministeriets koncern.

I Spillemyndigheden refererer medarbejderne til en funktionsleder eller en kontorchef, som

refererer til direktøren.

I Landsskatteretten refererer medarbejderne til

kontorchefen,

og kontorchefensom

refererer til retspræsidenten.

Landsskatteretten underretter

Skatteministeriet,SKAT i

Jura

og Samfundsøkonomi,

i konkrete

sager, hvor Landsskatteretten agter at ændre praksis, anser sagen for principiel, vil gå imod

SkatteministerietKATs juridiske vejledninger eller skal træffe afgørelse i en sag, som får

betydning for mange borgere. Hvis der her er sager, der giver anledning til early warning, vil

det være

Skatteministeriet,

Jura

og Samfundsøkonomii SKAT,

der følger op på dette.

Procedure

RegionsdirektørenDirektørerne i SKAT/direktionen/chefen for Intern Revision/direktøren i

Skatteministeriets koncern/retspræsidenten

sender early warning-sagen til

Koordineringunderdirektøren

i Jura

og Samfundsøkonomi (JP-koordinering)

inden for 14 dage

efter modtagelsen.

Koordinering Jura

kvitterer for modtagelsen både til direktøren

m.v.,

der

har sendt sagen, og til den, der i første række har afgivet early warning.

Koordinering Jura

vurderer inden for 14 dage, om sagen skal

sendes videre til departementet

vurderes i et fagkontor,

eller om den efter drøftelse med afsenderen kan afmeldes eller

behandles videre i et andet regi

i SKAT. Koordinering sender sagen til fagdirektøren for

lovudvikling til orientering.

Hvis en early warning-sag skal vurderes i et fagkontor, orienterer fagkontoret inden 14 dage

Koordinering om den forventede behandlingstid. Koordinering giver tilbagemelding om den

forventede behandlingstid (som udgangspunkt inden for 1-2 måneder) til den direktør m.v.,

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5157

som har sendt sagen til Koordinering. Tilbagemeldingen følger herefter referencelinjen tilbage,

så afsenderen bliver orienteret.

Jura i SKAT, direktøren for Spillemyndigheden og retspræsidenten for Landsskatteretten

sender early warning-sager til afdelingschefen for lovgivning i departementet.

Jura i SKAT sender endvidere sagen til kontorchefen for det relevante lovgivningskontor til

vurdering og til chefrådgiveren vedrørende lovkvalitet mv. til orientering. Det relevante

lovgivningskontor melder tilbage til Jura i SKAT om den forventede sagsbehandlingstid,

hvorefter Jura melder tilbage til afsenderen via referencelinjerne.

Fagkontoret forelægger sin vurdering for den juridiske direktør. Early warning, som forelægges

ministeren, behandles som en almindelig ministersag. Fagkontoret Departementet

inddrager

så vidt muligt afsenderen af early warning-sagen i forbindelse med vurderingen af sagen

orienterer løbende om status for sagen.

Early warning-sager er et fast punkt på Juridisk Forums møder, hvor early warning-listen og

forelæggelser om early warning indgår. Sekretæren for Juridisk Forum Jura i SKAT

opdaterer

løbende en oversigt over status for aktuelle early warning-sager

fra SKAT.

Tilbagemelding

Når early warning-sagen er behandlet færdig, melder

Koordinering departementet

tilbage om

vurderingen til

den Jura i SKAT/direktøren for Spillemyndigheden/retspræsidenten for

Landsskatteretten. Jura i SKAT melder tilbage via den

direktør

m.v.,

som har sendt sagen til

KoordineringJura.

Tilbagemeldingen følger herefter referencelinjen tilbage,

så afsenderen bliver

orienteret.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5158

Lise Bo Nielsen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Lise Bo Nielsen

september

2019 16:07

Lise Bo Nielsen

VS: Foreløbigt udkast til ændringsforslag vedr. forrentning og sikkerhedsstillelse for

kildeskattekrav

foreløbigt ÆF kildeskatter, forrentning og sikkerhedsstillelse.docx

Fra:

Mogens Jonas Rasander

Sendt:

14. maj 2012 13:33

Til:

Ivar Nordland <[email protected]>; Lise Bo Nielsen <[email protected]>; Jakob Ulrik Wassard Schou

<[email protected]>; Hans Wørmer <[email protected]>; Per Hvas <[email protected]>; Kaj-Henrik

Ludolph <[email protected]>; Bjørg Lilja <[email protected]>; Andreas Bo Larsen

<[email protected]>; Mona Søvsø <[email protected]>; Poul Christensen <[email protected]>

Emne:

Foreløbigt udkast til ændringsforslag vedr. forrentning og sikkerhedsstillelse for kildeskattekrav

Kære alle

Vedlagt udkast til ændringsforslag (ny KSL

Bemærkninger er meget velkomne.

Forslaget skal fremsættes på mandag og skal derfor lægges til ministeren senest i overmorgen - onsdag.

Med venlig hilsen

Mogens Jonas Rasander

Sl<ATf'"EMIN I STIER I ET

Nicolai Eigtvcds Gade 28, 1402 København K

Telefon: (+45) 33 92 33 92

Fax: (+45)

14 91 05

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5159

Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

"01.

Efter§ 69

indsættes som ny paragraf:

"§

69 B.

Har nogen skattepligtig efter

2 eller selskabsskattelovens

2 modtaget udbytte, royalty eller

renter hvori der efter§§ 65-65 Der indeholdt kildeskat, der overstiger den endelige skat efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og

datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for

beskatning af renter eller royalties, refunderes det overskydende beløb inden 6 mdr. fra told- og

skatteforvaltningens modtagelse af anmodning om tilbagebetaling. Sker tilbagebetaling efter dette

tidspunkt, tilkommer der den skattepligtige en rente svarende til renten i henhold til lov om opkrævning

af skatter og afgifter mv. § 7, stk. 2 med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.

Stk. 2.

Kan told- og skatteforvaltningen på grund af modtagerens forhold ikke foretage kontrol af om

betingelserne for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt, afbrydes udbetalingsfristen efter stk. 1 indtil

modtagers forhold ikke længere hindrer kontrol.

Stk. 3.

Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en

nærliggende risiko for tab, kan forvaltningen kræve sikkerhedsstillelse af modtageren. Told- og

skatteforvaltningen kan kun kræve sikkerhedsstillelse, såfremt tilbagebetalingskravet er omtvistet og

ikke endelig afgjort ved en administrativ klageinstans eller domstolene.""

Med de nugældende regler har et udenlandsk udbyttemodtagende selskab eller person krav på

udbetaling af indeholdt kildeskat, hvis skattemyndighederne har tabt en verserende retssag om

indeholdelse af kildeskat af det pågældende udbytte. Dette gælder uanset om skattemyndighederne

vælger at anke afgørelsen til en højere instans.

Hvis skattemyndighederne senere måtte vinde sagen, kan den oprindeligt tilbageholdte kildeskat være

udbetalt til det udenlandske selskab og eventuelt viderekanaliseret til andre udenlandske selskaber i

koncernen. Det medfører i realiteten, at skattemyndighederne har en begrænset mulighed for at få

tilbagebetalt det udbetalte kildeskattebeløb.

Den nugældende forrentning af indbetalte kildeskatter sker efter renteloven og er beskrevet i Den

juridiske vejledning 2012-1 afsnit A.A.12.3 Forrentning af tilbagebetalingskrav fra SKAT. Rentesatsen

er den sats, der for den pågældende periode gælder efter rentelovens§ 5, med et tillæg på 7 pct.

Rentetilskrivningen sker, når der er gået 30 dage fra skattemyndighederne har modtaget anmodningen

om tilbagebetaling.

Forslaget om sikkerhedsstillelse i forbindelse med tilbagebetaling af indeholdte kildeskatter på udbytter,

renter og royalties, skal sikre det offentlige mod tab af skattekrav i sager, som ikke er endeligt afgjort

ved domstolene.

Forslaget indeholder desuden et element om ændret fo1Tentning af kildeskattekravet, således at

forrentningen i det væsentligste sidestilles med den forrentning, som opnås ved tilbagebetaling af

Bemærkninger

Til nr. 1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5160

overskydende skatter. Herudover får skattemyndighederne mulighed for at afbryde udbetalingsfristen og

dermed forrentningen, hvis modtagerens forhold hindrer kontrol af, om modtageren reelt er den

udbetalingsberettigede.

Med forslaget åbnes der mulighed for, at skattemyndighederne efter en konkret vurdering kan kræve

sikkerhedsstillelse fra den udenlandske modtager, forinden udbetaling foretages. Det er en betingelse for

at kræve sikkerhedsstillelse, at kravet er omtvistet og ikke endelig afgjort ved en administrativ

klageinstans eller domstolene.

Er der i forbindelse med udbetaling af udbytter, renter eller royalties sket indeholdelse af kildeskat, og

overstiger indeholdelsen af kildeskat, hvad der endeligt kan indeholdes efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og

datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for

beskatning af renter eller royalties, har modtageren krav på udbetaling af det overskydende beløb.

Skattemyndighederne skal inden for 6 mdr. fra modtagelsen af anmodningen om udbetaling, sørge for,

at det overskydende beløb udbetales til den berettigede. Sker udbetaling senere end 6 mdr. efter

modtagelsen af anmodningen, forrentes kravet med en rente svarende til renten i henhold til lov om

opkrævning af skatter og afgifter mv. § 7, stk. 2 med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.

He1med svarer principperne om forrentning af kildeskattekrav i det væsentligste til den forrentning som

opnås ved tilbagebetaling af overskydende skatter.

Forrentningen af det overskydende beløb sker tidligst efter 6 mdr., idet skattemyndighederne gives en

frist på 6 mdr. til at behandle anmodningen om tilbagebetaling. Fristen er valgt under hensyntagen til, at

sager om indeholdelse af kildeskat i mange tilfælde kan være komplekse at afdække. For at vurdere om

den skattepligtige, der anmoder om tilbagebetaling, reelt også er den berettigede til at modtage det

overskydende beløb, skal der ofte foretages tilbundsgående undersøgelser af eksempelvis

koncernstruktur og overliggende ejerforhold.

Hvis modtageren vægrer sig ved at medvirke til at afklare de forhold, der skal danne grundlag for

vurderingen af om modtageren er den reelle berettigede, eller ikke afgiver tilstrækkelige oplysninger,

kan skattemyndighederne afbryde fristen på 6 mdr., indtil betingelserne for udbetaling er opfyldt.

Afbrydes udbetalingsfristen på 6 mdr., sker der også en udskydelse af forrentningen.

Har skattemyndighederne således behov for at få afdækket, eksempelvis det modtagende selskabs

ejerforhold, og det modtagende selskab ikke medvirker hertil på tilstrækkelig vis, kan

skattemyndighederne efter en konkret vurdering, afbryde fristen på 6 mdr. indtil det modtagende selskab

har fremlagt de nødvendige oplysninger.

Skattemyndighederne vurderer konkret hvilke oplysninger, der er nødvendige for, at undersøge om

betingelserne for udbetaling af indeholdt kildeskat er til stede. Det er modtagerens pligt at fremlægge

dokumentation for eller sandsynliggøre disse oplysninger. Efterkommer modtageren ikke

skattemyndighedernes anmodning, er skattemyndighederne berettigede til at afbryde udbetalingsfristen

efter den foreslåede

69 B, stk. 1 i kildeskatteloven.

Skønner skattemyndighederne efter en konkret vurdering, at udbetaling af kildeskat vil medføre en

nærliggende risiko for tab, kan skattemyndighederne kræve, at modtageren stiller sikkerhed forinden

udbetaling foretages. Skattemyndighederne kan kun stille krav om sikkerhedsstillelse, hvis kravet er

omtvistet og ikke endelig afgjort ved en administrativ klageinstans eller domstolene.

Har skattemyndighederne således administrativt afgjort, at det udbetalende selskab skal indeholde

kildeskat og har det udbetalende selskab indeholdt kildeskatten, men påklaget afgørelsen og fået

medhold ved en højere instans, kan skattemyndighederne kræve sikkerhedsstillelse af det modtagende

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5161

selskab, som anmoder om udbetaling af kildeskatten, hvis skattemyndigheden har indbragt afgørelsen

for en højere instans.

De foreslåede regler skal sikre det offentlige mod tab af skattekrav, i de tilfælde hvor

skattemyndighederne efter en endelig afgørelse ved domstolene har fået medhold i kravet om

indeholdelse af kildeskat, men hvor kildeskatten i den mellemliggende periode er blevet udbetalt til et

udenlandsk selskab eller person.

Provenumæssige konsekvenser

Provenumæssigt tilsigter ændringsforslaget at undgå, at Danmark taber provenu i forbindelse med

manglende muligheder for inddrivelse af uberettigede refusioner af indeholdt udbytteskat m.v. Hertil

kommer en eventuel mindre besparelse i forbindelse med overgangen til anvendelse af rentesatsen

opkrævningsloven

stedet for rentesatsen fra renteloven ved forsinket refusion af udbytteskat m.v."

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5162

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Andreas Bo Larsen

21. juni 2012 13:55

Lisbeth Rømer

SV: KSL § 69 B, L 173

Bemærkninger til ksl pgf 69 b.docx

Kære Lisbeth,

Jeg har da været involveret, en det er ikke ig, der har været hoved anden.

So jeg opfatter de nugældende regler, begynder forrentningen i dag 30 dage efter odtagelsen af an odningen,

og rentesatsen er satsen efter renteloven.

Efter KSL § 69 B ændres det, så forrentningen først begynder efter 6 åneder, og renten ko

er til at svare til

renten for overskydende skat dvs. basisrenten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, ed tillæg af 0,4 p t. pr

påbegyndt åned – for tiden 0,5 p t. pr. åned).

Desuden bliver der nu ulighed for at betinge en refusion af, at odtageren stiller sikkerhed. Det gælder dog kun,

når kravet o refusionen er o tvistet og ikke endeligt afgjort ved ad inistrativ klageinstans eller do stolene. Den

ulighed har vi heller ikke haft tidligere.

§ 69 B gælder dog kun for tilbagebetalinger på grundlag af dobbeltbeskatningsoverensko ster eller visse EU‐regler.

Den gælder ved refusioner so følge af interne danske regler.

Jeg vedhæfter be ærkningerne til den nye beste

else.

Så den nye beste

else ændrer ikke ved, hve der kan få refusion. Den ændrer deri od dels på fristen for

behandling af sagerne, dels på renten, hvis fristen overskrides, og dels ved at indføre ulighed for krav o

sikkerhedsstillelse ved o tvistede krav.

Med venlig hilsen

Andreas Bo Larsen

S KATl"EM 11\1

I STERI

Skattead inistration

Direkte telefon: +45) 72 37 03 63

E‐ ail: [email protected]

Ni olai Eigtveds Gade 2 , 402 København K

Telefon: +45) 33 92 33 92

Fa : +45) 33 4 9 05

Fra:

Lisbeth Rømer

Sendt:

21. juni 2012 11:27

Til:

Andreas Bo Larsen

Emne:

KSL § 69 B, L 173

Kære Andreas,

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5163

Har du været involveret i dette nu vedtagne lovforslag???

Den nye regel siger, at udbytterefusioner skal udbetales inden 6 dr , så påløber renter.

Jeg opfatter ikke den nye regel so en ændring af den nuværende refusionspraksis eller er det det??????

Jeg har fået en henvendelse fra en bank, so er beky ret.

Med venlig hilsen

Lisbeth Rø er

-KAT

•

Regnskab

Regnskab 2

Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 37 48 54

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5164

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

[email protected]

23. november 2012 13:32

Lisbeth Rømer

Laurits Cramer; [email protected]

Tilbagesøgning af indeholdt skat på udbytte for udenlandske investorer

Kære lisbeth.

So aftalt på ødet onsdag den 2 . nove ber, sender jeg en kort beskrivelse af, hvorledes tilbagesøgningen af skat

genne Nordea foregår. Vi vil gerne have en bekræftelse på, at denne opfattelse er korrekt.

Ved elektronisk tilbagesøgning, sendes en e el fil indeholdende alle relevante infor ationer. Der er ingen

doku entation vedlagt, i stedet sker tilbage betalingen på tillid til, at kravet er korrekt. I stedet er det aftalt, at på

opfordring så skal Nordea indhente den doku entation, so SKAT åtte rekvirere, indenfor ri elig tid. På denne

baggrund har Nordea aftalt ed vores kunder, at de igen skal levere den relevante doku entation på opfordring.

Ved skriftlig tilbagesøgning, skal SKAT's blanket 06.003 anvendes Canada 06.020). Blanketten skal udfyldes helt og

relevant doku entation vedlægges US: IRS For 6 66). Det betyder, at blanketten, der findes på SKAT's

hje

eside, er underskrevet af relevant lokal skatte yndighed, underskrevet af kunden eller vedlagt PoA) og

vedlagt udbytte nota. Hvis særlige forhold er gældende, er ekstra doku entation vedlagt, behørigt

doku enteret/ ertifi eret af relevant skatte yndighed.

Nordea vil, når ansøgningen er odtaget, kontroller tilstedeværelse af korrekt blanket 06.003), o den er udfyldt

hele doku entet), og o relevante doku enter er vedlagt udbyttenota, evt. IRS for 6 66, evt. ertifikat fra lokal

skatte yndighed). Ved erkendelse af åbenlyse fejl/ angler, kontaktes kunden ed henblik på at rette dette.

Nordea kontroller ikke indhold, gyldighed eller lignende.

Ved odtagelsen af ansøgningen vil SKAT kontroller indhold af blanket, doku entationer og gyldighed. Når/hvis

Skat a eptere ansøgningen, overføres beløbet til Nordea, ed instruks o at overføre beløbet til kunden

Det betyder, at Nordea's opgave er at viderefor idle ansøgning til SKAT, der behandler ansøgningen. Nordea

fungere altså pri ært so "postbud", og kontroller tilstedeværelsen af blanketter og doku enter.

Venlig hilsen

Per Lauridsen

Corporate A tions Spe ialist ‐ Den ark

Nordea | Se urities Servi es | Wholesale Banking

Visit e: Her es Hus, Helgeshøj Allé 33, Taastrup

Write to e: Nordea reg 5522, Postbo 50, DK‐0900 Copenhagen C, Den ark

Tel: +45 3333 4 35 | Mob:+45 6 20 6534

E‐ ail: per.lauridsen@nordea. o < ailto:per.lauridsen@nordea. o >

Web: nordea. o <http://

.nordea. o />

Making it possible

This e‐ ail ay ontain onfidential infor ation. If you re eive this e‐ ail by istake, please infor the sender,

delete the e‐ ail and do not share or opy it.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5165

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Jacob Vee Tornbjerg

9. juli 2013 09:54

Lisbeth Rømer

SV: Udbytteskatterefusion

Kære Lisbeth

Det har vi desværre ikke kapa itet til.

I vil, ved at genne gå de afgørelser vi tidligere har lavet for jer, kunne se hvordan an odningen skal behandles

Med venlig hilsen

Ja ob Vee Tornbjerg

S K A T'

•

Kundeservice Erhverv

Fonde og Koncerner Øst

Sluseholmen 8B, 2450 København SV

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 25 44 07 80

Fra:

Lisbeth Rømer

Sendt:

8. juli 2013 11:02

Til:

Jacob Vee Tornbjerg

Emne:

Udbytteskatterefusion

Kære Ja ob,

Jeg for oder, at du, når du er ko

et hje fra ferie, sørger for besvarelse af denne henvendelse. Vi vil selvfølgekig

gerne have afgørelsen, så vi kan gøre det rigtige.

Med venlig hilsen

Lisbeth Rø er

-KAT

Regnskab

Regnskab 2

Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 37 48 54

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5166

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Lisbeth Rømer

18. september 2013 12:44

Andreas Bo Larsen

aktionærlån

Kære Andreas.

Alt vel?????

Allerede effektuerede aktionærlår, hvori der skulle have været indeholdt udbytteskat, hvordan skal vi forholde os til

de . Hve skal betale udbytteskatten???

Selskabet eller aktionæren? Hvad hvis aktionæren ikke er dansk?

Vi har nogle sager o dette, så det er ikke teori.

Med venlig hilsen

Lisbeth Rø er

Regnskab

Regnskab 2

Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 48 54

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5167

Sager vedrørende

289a mv.

straffelovens

289/

Kontrolmanual

April 2014

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5168

Indholdsfortegnelse

Hvad går kontrolopgaven ud på?.......................................................................... 4

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

1.7

1.8

1.9

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

2.8

2.9

Intern meddelelse af 1. oktober 2013 .............................................................. 4

Straffebestemmelser mv. ................................................................................. 4

Forsætligt unddragne skatter på 500.000 kr. ................................................. 4

Visitering af kontrolsager fra øvrig Indsats ................................................... 4

Visiterede kontrolsager fra Indsats og andre myndigheder ......................... 5

Konkrete tillægssager ...................................................................................... 5

Kontrolsager vedrørende SKs driftsopgaver ................................................. 5

Kontrolbeføjelser .............................................................................................. 6

Sagsbehandlingen i hovedpunkter ................................................................. 7

Oprettelse af sag .............................................................................................. 7

Stopkode negativ moms .................................................................................. 7

Indikationer på § 289 overtrædelse................................................................. 8

Visiteringsskema efterses ............................................................................... 8

Ajourføre notatark om konkret mistanke ....................................................... 8

Kontakt til SØIK/politi....................................................................................... 9

Arbejdshypotese formuleres ........................................................................... 9

Oversigt sagens persongalleri og samhandelsmønster mv. ........................ 9

Afskærmning af sager...................................................................................... 8

Forberedelse af kontrollen .................................................................................... 7

2.10 Kontrolplan ....................................................................................................... 9

Gennemførelse af kontrollen ................................................................................. 9

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

3.9

Sagsnotat .......................................................................................................... 9

Officialmaksimen .............................................................................................. 9

Andre øjne ......................................................................................................... 9

Kontakt til SØIK/politi....................................................................................... 9

Arrestforretning overvejes ............................................................................ 10

Materiale indkaldes ........................................................................................ 10

Materiale gennemgås ..................................................................................... 10

Udenlandske skattemyndigheder ................................................................. 10

Notatarket ”Bedømmelse af mistankegrundlag” ajourføres ...................... 10

3.10 Materiale hos 3.mand ..................................................................................... 10

3.11 Uanmeldt virksomhedsbesøg ....................................................................... 10

3.12 Materiale fra virksomhedsbesøg gennemgås .............................................. 10

3.13 Skattekrav opgøres på foreliggende grundlag ............................................ 11

Version 01 – april 2014

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5169

3.14 Sagen oversendes til ansvarsvurdering....................................................... 11

3.15 Anmelde sagen til politiet for mulig straffelovsovertrædelse mv. ............. 11

Afslutning af kontrollen ....................................................................................... 12

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

Skattekrav sikres registreret i SKATs systemer .......................................... 12

KINFO ajourføres ............................................................................................ 12

Kopi af dom i SKAT Ligning .......................................................................... 12

Dipsy ajourføres ............................................................................................. 13

Videndeling med øvrig Indsats inkl. visiteringen i Visitering og Kontrol .. 13

Pressehåndtering besluttes .......................................................................... 13

Intern meddelelse af 1. oktober 2013 ......................................................................... 14

Konkrete tillægssager; visitering; samarbejde med Juridisk Administration........ 17

Retten til ikke at inkriminere sig selv (retssikkerhedslovens § 10) ......................... 19

Skattekontrollen kan fortsætte (retssikkerhedslovens § 9, stk. 2) .......................... 22

Anmeldelse og ransagning ......................................................................................... 24

Straffebestemmelser i udvalgte love ......................................................................... 31

Kontrolbeføjelser i skattelovene (uddrag) ................................................................. 35

Kontrolmanualer - oversigt ......................................................................................... 37

Beskrivelse af straffebestemmelser i skattelove ...................................................... 25

Version 01 – april 2014

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5170

Denne manual beskriver, hvorledes en kontrol af en sag med tydelig indikation for, at der fore-

ligger overtrædelse af straffelovens § 289 mv. kan behandles.

Oversigt over andre kontrolmanualer kan ses i bilag 9.

1 Hvad går kontrolopgaven ud på?

1.1

Intern meddelelse af 1. oktober 2013

Intern meddelelse af 1. oktober 2013 om retningslinjer for oversendelse af kontrolsager mellem

Særlig Kontrol og andre afdelinger i Indsats (gengivet i bilag 1) angiver, hvilke type kontrolsager,

der skal behandles i Særlig Kontrol.

1.2

•

Straffebestemmelser mv.

Momsloven § 81

Skattekontrolloven § 13

Kildeskatteloven § 74 og § 74 A

De mest anvendte straffebestemmelser i skattelovgivningen:

Straffebestemmelser i udvalgte love (gengivet i bilag 7):

•

1.3

Straffelovens § 289 og § 289a

Straffeloven § 171

Straffeloven § 279, § 279a, § 280, § 283, § 290 og § 302

Skattekontrolloven § 13

Momsloven § 81

Kildeskatteloven § 74 og § 74 A

Retssikkerhedsloven § 9 og § 10

Forsætligt unddragne skatter på 500.000 kr.

I manualen benyttes ordene ”skatter; skattekrav; skatteansættelser” om alle krav, der henhører

under SKATs ressortområde, dvs. skat, moms og afgifter m.fl.

Straffelovens § 289 fordrer forsætlig unddragelse på 500.000 kr. pr. skatteart, hhv. moms; løn-

sumsafgifter; person- og selskabsskatter; told; punktafgifter eller følgende kildeskatter under ét

(A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, udbytteskat m.v., royaltyskat, eller skat som nævnt i kildeskat-

telovens § 65 B, stk. 1).

De enkelte unddragelsesbeløb fra forskellige skattearter lægges derfor ikke sammen, når det

vurderes, om unddragelsen andrager 500.000 kr. Derimod lægges samme skatte- og afgiftsart

sammen for forskellige tidsperioder.

1.4

Visitering af kontrolsager fra øvrig Indsats

Særlig Kontrol (SK) forestår modtagelse og visitering af kontrolsager fra øvrig Indsats samt mod-

tagelse af kontrolsager fra andre myndigheder via Visitering og Kontrol, der selv forestår visite-

ringen af sager til SK.

Version 01 – april 2014

Yderligere beskrivelse fremgår af bilag 6.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5171

SK udpeger særlige kontaktpersoner til visiteringsopgaven af kontrolsager fra projekter og en-

keltsager i øvrig Indsats bortset fra Visitering og Kontrol.

SK efterprøver,

•

at sagen enten vedrører SKs egne driftsopgaver eller

at det med stor sandsynlighed kan antages, at sagen vedrører forsætlige unddragelser

omfattet af § 289a eller sagen vedrører forsætlige unddragelser på 500.000 kr. omfattet

af § 289, dvs. der skal være 1) tydelig indikation for unddragne skatter på 500.000 kr. 2)

tydelig indikation på et kontrolsubjekt/unddrager og 3) tydelig indikation på forsæt

I praksis er det ikke altid ligefor, at der med stor sandsynlighed kan peges på et kontrolsub-

jekt/unddrager. Det må derfor påregnes, at nogle/en del sager visiteres uden ”konkret mistan-

ke”, men alene med visse kvalificerede indikationer i retning mod et muligt kontrolsubjekt/und-

drager.

Det skal dertil nævnes, at sådanne sager meget vel kan være komplekse, og at indikationen for,

at der kan være overtrædelse af straffelovens § 289, kan være tydelige, uagtet at der ikke er

”konkret mistanke”.

Efterhånden som SK-sagen afdækkes, vil mistanken om § 289 overtrædelse kunne afkræftes

eller tidspunktet opstå, hvor der opnås en ”konkret mistanke” – dette tidspunkt noteres i no-

tatarket ’Bedømmelse af mistankegrundlag’– således RSL om selvinkriminering bliver iagttaget

korrekt af SKAT. Notatarket er under udarbejdelse.

1.5

Visiterede kontrolsager fra Indsats og andre myndigheder

SK sagsbehandler visiterede kontrolsager som modtages fra andre indsatsafdelinger i SKAT eller

fra andre myndigheder mv.:

•

kontrolsager med indikation af overtrædelse af straffelovens § 289 (skatte-, moms-,

told- og afgiftssvig), hvor det unddragne beløb overstiger 500.000 kr. eller § 289 a (told-

sager og EU-tilskud mv.)

kontrolsager med indikation af straffelovens kap. 28 overtrædelser (formueforbrydel-

ser) eller § 171 overtrædelse (dokumentfalsk), der ofte optræder samtidigt med § 289

overtrædelser. I den politimæssige efterforskning laves en samlet vurdering af de for-

skellige straffelovsovertrædelser. SK sagsbehandler indenfor SKATs ressortområde, (dvs.

skatte/afgifts/told mv.-delen) af de visiterede kontrolsager med betydelige beløb

(500.000 kr.)

Konkrete tillægssager

•

1.6

SK sagsbehandler kontrolsager som er udløber af en § 289 overtrædelsessag eller sager hvor

det vurderes nødvendigt at behandle sagerne sammen med en § 289 overtrædelsessag, fx af

hensyn til politiefterforskning eller opgørelse af skattekrav - se bilag 2, afsnit 1.1.

1.7

Kontrolsager vedrørende SKs driftsopgaver

SK sagsbehandler kontrolsager vedr. SKs driftsopgaver:

Version 01 – april 2014

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5172

•

1.8

•

momskarruselsvig/organiseret EU-svig

organiseret kædesvig mv.

særlige persongrupper

Kontrolbeføjelser

Skattekontrolloven

• § 1 – der fastlægger, at alle, der er skattepligtige her i landet, årligt skal selvangive de-

res indkomst. SKAT kan kontrollere det selvangivne.

• § 3 B – der fastlægger oplysningspligt for transaktioner med ejerforbundne udenland-

ske personer mv.

• § 6 – der fastlægger regler for skattekontrol af erhvervsdrivende.

• § 6 A – der fastlægger regler om kontrol af grundlaget for indberetninger til årsopgø-

relsen efter skattekontrolloven (tredjepartsdata).

• § 8 C – der fastlægger, at SKAT kan bede virksomheder om at oplyse om den omsæt-

ning, de har haft med andre virksomheder.

• § 8 D – der fastlægger, at SKAT kan bede offentlige myndigheder og selskaber mv. om

oplysninger af væsentlig betydning for skatteligningen.

• § 8 G – der fastlægger, at SKAT kan bede vekselerer, advokater mv., som forvalter mid-

ler eller låner penge ud, om oplysninger af væsentlig betydning for skatteligningen.

•

Momsloven

• § 74 – der fastlægger regler for kontrol af momspligtige virksomheder.

• § 75 – der fastlægger, at SKAT kan bede virksomheder om oplysninger om samhandel

og økonomiske mellemværender med momspligtige virksomheder.

•

Lønsumsafgiftsloven

• § 14 – der fastlægger regler for kontrol af lønsumsafgiftspligtige virksomheder.

•

Andre kontrolbeføjelser

• Registreringsafgiftslovens § 26 a – der fastlægger oplysningspligt til brug for kontrol af

registreringsafgift.

• Kildeskattelovens § 86 – der fastlægger regler for arbejdsgiverkontrol.

• Toldlovens §§ 23-25 – der fastlægger regler for kontrol af rejsende.

Version 01 – april 2014

• § 6 B – der fastlægger regler om oplysningspligt om aktionærers formue og aftaler

med selskabet mv.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5173

• Toldlovens § 28 – der fastlægger regler for eftersyn i import- og eksportvirksomheders

lokaler.

• Øl- og vinafgiftslovens § 22 – der fastlægger regler for regnskabs- og varekontrol på

virksomhedens adresse. (Pendant til momslovens § 74).

Anvendelse af kontrolbeføjelser kan ske i fornødent omfang. Anvendelse af oplysningspligter

skal respektere princippet i retssikkerhedslovens § 10 om selvinkriminering, jf. nedenfor samt i

bilag 3.

Udvalgte kontrolbeføjelser er gengivet i bilag 8.

1.9

•

Sagsbehandlingen i hovedpunkter

skatteansættelse

opgørelse af unddragne skatter

træffe beslutning om, hvorvidt frie aktiver skal sikres, fx ved arrestforretning førend

skattekrav er etableret

oversendelse af sagen med ansvarsresumé vedr. § 289 forhold til SKATs afdeling Juri-

disk Administration med henblik på udarbejdelse af tiltalebegæring (i sager hvor und-

dragne beløb og ansvarssubjekt er klarlagt).

overgivelse og anmeldelse af skattesagen til strafforfølgelse hos politi/anklager vedrø-

rende unddragne skatter (i sager, hvor beløb og/eller ansvarssubjekt ikke er klarlagt).

Kopi af anmeldelsen tilsendes Juridisk Administration til orientering.



bistand til politiet i forbindelse med efterforskning i relation til opgørelse af und-

dragne skatter mv.



bistand til anklagemyndigheden i forbindelse med forberedelse og gennemførelse

af retssag i relation til opgørelse af unddragne skatter mv.



afgivelse af vidneudsagn under retssagen

•

oversendelse til Juridisk Administration med henblik på indbringelse af rådgiveradfærd

for de kollegiale nævn for revisorer og advokater i de tilfælde, hvor rådgiver ikke er

part i straffesagen.

Sagsbehandlingen omfatter:

2 Forberedelse af kontrollen

Når en sag modtages til behandling i SK, gennemgås følgende punkter:

2.1

Oprettelse af sag

Registrere sag i Dipsy, SKAT Ligning og Captia i fornødent omfang.

2.2

Stopkode negativ moms

For at hindre utilsigtet automatisk udbetaling af negativ moms indsættes stopkoder i de rele-

vante systemer:

•

TP systemet (stopkode 2341)

Version 01 – april 2014

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5174

•

Skattekontoen (TastSelv Erhverv/Skattekonto/vælg kunde/administrer stop / opret

stop for konto)

2.3

Afskærmning af sager

I SK foretages der ikke en generel afskærmning af sager. Bemærk dog retningslinjerne i SKATs

vejledning for VIP-sager.

Den ansvarlige leder træffer i den konkrete sag afgørelsen om en undtagelsesvis afskærmning.

2.4

Indikationer på § 289 overtrædelse

Gennemgå indikationer for § 289 overtrædelse mv. (analyse af indholdet i SKATs egne registre;

anmeldelser; presse; politivink; kontrolbilag fra andre skattekontroller, fx fakturaer); officielle

årsregnskaber; CVR, CPR, mv.

SKATs egne registre er bl.a.:

•

R75

SKAT Ligning

Beskrivelse af sager med sagens akter.

DIPSY

Registrering af kontrol vedrørende moms, lønsumsafgift, A-skat, herunder beskrivelse

kontrollerens omfang, kontrolførende samt resultatet af kontrollen.

CAPTIA

Genoptagelsessager og kundehenvendelser, bindende svar mv. med beskrivelse af sa-

gen med sagens akter. Sager vedrørende punktafgifter registreres udelukkende i Captia.

”Bilsager” behandles i Captia efter aftale med Motor.

Sagens resultat er typisk ikke registreret i DIPSY.

Bemærk at oplysninger kan søges i to versioner - Captia (citrix) og Captia 4.5 SP3

REMEDY-kundeoplysninger

Oplysninger om kundehenvendelser, vejledninger o. lign.

Visiteringsskema efterses

•

2.5

Efterse eksisterende SK-visiteringsskema i SKAT Ligning, jf. Intern Meddelelse af 1. oktober

2013 om overdragelse af sag til Særlig Kontrol fra øvrig indsats.

2.6

Ajourføre notatark om konkret mistanke

Ajourføre notatark ”Bedømmelse af mistankegrundlag”, jf. regelsættet i ”Retningslinjer for

samarbejde med andre myndigheder, herunder politi og anklagemyndighed”(under udarbejdel-

se).

Notatarket oprettes i det relevante journalsystem (SKAT Ligning, Captia), og det skal løbende

ajourføres under sagens behandling.

Ajourføringen skal sikre, at RSL § 10 om retten til ikke at inkriminere sig selv iagttages af SKAT,

herunder især RSL § 10, stk. 3 - se bilag 3.

Version 01 – april 2014

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5175

2.7

Kontakt til SØIK/politi

Kontakt til SØIK/politiet, hvis det skønnes relevant på dette tidlige tidspunkt, fx grundet kend-

skab til eksistensen af anden politiefterforskning eller andet.

Afklaring på eventuel fremadrettet politiefterforskning skal søges.

2.8

Arbejdshypotese formuleres

I nødvendigt omfang formuleres arbejdshypotese (hvad formodes af gerningsindhold, hvem

formodes at være aktører, og hvem er mulige kontrolsubjekter).

2.9

Oversigt sagens persongalleri og samhandelsmønster mv.

I nødvendigt omfang udarbejdes oversigt over formodet persongalleri mv. eksempelvis i Visio.

2.10 Kontrolplan

I nødvendigt omfang udarbejdes plan for kontrollen, rækkefølge af tiltag mv., herunder beslutte

om kontrollen skal begynde hos kontrolsubjekt (virksomheden) eller der først skal søges muligt

materiale andetsteds fra med den mulige effekt, at risikoen for at kontrolsubjekt/unddrager/

fjerner kontrolmateriale øges.

3 Gennemførelse af kontrollen

Kontrolhandlinger i SK rækkefølgen af tiltag, afgøres konkret fra sag til sag.

3.1

Sagsnotat

Udfyld løbende sagsnotat med de udførte kontroller samt resultatet af kontrollen. Vær op-

mærksom på notatpligten ved alle henvendelser.

Ifølge offentlighedslovens § 13 skal der føres notat om alle henvendelser, der kan få betydning

for en afgørelse i en kontrolsag. Nærmere beskrivelse af notatpligten fremgår af Den juridiske

vejledning,

afsnit A.A.7.4.4.

3.2

Officialmaksimen

Det skal sikres at sagen er tilstrækkeligt oplyst, således der kan træffes afgørelse i sagen (offici-

almaksimen).

Hvis oplysninger, der må antages at være nødvendige, ikke findes i sagen, har sagsbehandleren

pligt til, om muligt, at fremskaffe dem. Oplysningerne kan fremskaffes enten fra parten, fra an-

dre private, fra andre steder i SKAT eller fra andre forvaltningsmyndigheder.

Yderligere beskrivelse fremgår af

SKATs miniportal for sagsbehandling.

3.3

Andre øjne

Før udsendelse af forslag til skatteændring skal en kollega, som ikke er sagsbehandler på sagen,

udfylde skemaet ”Andre

øjne”.

Før afgørelse udsendes færdigudfyldes skemaet, der låses og

gemmes i SKAT Ligning. Skemaet ligger under notater i SKAT Ligning.

3.4

Kontakt til SØIK/politi

Version 01 – april 2014

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5176

Løbende kontakt til SØIK/politiet med henblik på beslutning om, hvad der videre skal ske (ofte

vil politiet kræve, at SKAT har udtømt egne kontrolbeføjelser førend sagen anmeldes).

Husk notatpligt i henhold til offentlighedslovens § 13.

3.5

Arrestforretning overvejes

Træffe beslutning om, hvorvidt frie aktiver skal sikres, fx ved arrestforretning uden etableret

skattekrav.

3.6

Materiale indkaldes

Materiale indkaldes fra kontrolsubjekt i de tilfælde, for eksempel i forhold til Særlig kontrols

driftsopgaver, hvor der ikke foreligger ”konkret mistanke”.

Der anvendes standardbreve i SKAT Ligning som udgangspunkt for materialeindkaldelsen.

3.7

Materiale gennemgås

Modtaget materiale gennemgås.

3.8

Udenlandske skattemyndigheder

3.9

Notatarket ”Bedømmelse af mistankegrundlag” ajourføres

Notatarket ”Bedømmelse af mistankegrundlag” ajourføres løbende. Notatark under udarbej-

delse.

3.10 Materiale hos 3.mand

Materiale indkaldes evt. hos 3.mand, herunder banker. 3. mand har altid oplysningspligt, uan-

set konkret mistanke mod kontrolsubjekt/unddrager. SKAT har altid tavshedspligt overfor

3.mand.

3.11 Uanmeldt virksomhedsbesøg

•

Uanmeldt virksomhedsbesøg, indhente redegørelse/forklaring fra ejer/direktør i de

tilfælde, hvor der ikke foreligger ”konkret mistanke” samt hjemtage kopi af materiale,

eller

Uanmeldt virksomhedsbesøg, i de tilfælde, hvor der foreligger ”konkret mistanke”,

hjemtage kopi af materiale. RSL § 10 stk. 3 om selvinkriminering iagttages

•

Da der er tale om uanmeldt besøg, vil der ved besøgets begyndelse skulle gives en begrundelse

for, at der er truffet beslutning om at gennemføre en uvarslet kontrol, jf. retssikkerhedslovens §

Når der foreligger konkret mistanke vil et kontrolbesøg i virksomheden (tvangsindgreb) være

omfattet af retssikkerhedslovens § 9, stk. 2 - se bilag 4.

3.12 Materiale fra virksomhedsbesøg gennemgås

Gennemgå hjemtaget materiale.

Version 01 – april 2014

Materiale indkaldes evt. hos udenlandske skattemyndigheder fx udenlandske bankkontoud-

skrifter mv. via kompetent myndighed.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5177

Hjemtaget materiale arkiveres i SKAT Ligning.

Der skal ske arkivering af alt materiale, som er relevant for senere forslag/afgørelse.

3.13 Skattekrav opgøres på foreliggende grundlag

Skattekravet opgøres bedst muligt.

Herefter er der følgende fire muligheder for det videre sagsforløb.

3.14 Sagen oversendes til ansvarsvurdering

Oversende sagen med ansvarsresumé vedr. § 289 forhold til Juridisk Administration med hen-

blik på dennes udarbejdelse af tiltalebegæring samt anmodning om indtaling af evt. erstat-

ningskrav for skatter vedr. selskabet under straffesagen (forudsætter at unddragne beløb og

ansvarssubjekt er klarlagt).

3.15 Anmelde sagen til politiet for mulig straffelovsovertrædelse mv.

Sagen anmeldes til SØIK/politiet i henhold til ”Retningslinier for samarbejde med andre myn-

digheder, herunder politi og anklagemyndighed”(under udarbejdelse), herunder anmodes om

eventuel politibistand til afhøring, ransagning eller andre undersøgelser til brug for skattesagen,

•

beskrivelse af de forhold der begrunder mistanke om strafbare forhold

politiet anmoder retten om retskendelse til ransagning [rettergangsskridt, der medfører

sigtelse af kontrolsubjektet] [retsplejelovens bestemmelser indtræder – politiet kan

herefter anholde, varetægtsfængsle, besigtige, beslaglægge og ransage]

politiet foretager ransagning og beslaglæggelse af koster

SKAT yder bistand til SØIK/politiet (deltagelse i ransagning, kosterregistrering, gennem-

gang af kostermateriale)

sikring af skattekrav ved beslaglæggelse (samme retsvirkning som arrest – altså ikke be-

skyttet mod kreditorer). Beslaglæggelse foretages kun hvis der foreligger mistanke om,

at aktiver forsøges gemt af vejen.

beslutning af, om der skal foretages varetægtsfængsling [politiet træffer afgørelse her-

om]

Kostermaterialet opbevares hos politiet. Det kan af praktiske årsager aftales med politi-

et, om kostermaterialet kan opbevares hos SKAT, i forbindelse med at SKAT gennemgår

kostermaterialet.

anmode SØIK/politiet om relevant kostermateriale til brug for opgørelse af skattekravet

modtage udbedt kostermateriale i henhold til forvaltningslovens § 31 jfr. § 28 og per-

sondatalovens §§ 6-8

skatteansættelsen ændres (forslag og afgørelse)

eller

•

Version 01 – april 2014

•

fremsendelse af anmeldelse til SØIK/politiet [der skal foreligge konkret mistanke om

strafbar skatteunddragelse]. Kopi af anmeldelsen sendes til SKATs afdeling Juridisk Ad-

ministration til orientering.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5178

•

undtagelsesvist kan skatteansættelsen afvente straffesagens afslutning, jf. skattefor-

valtningslovens § 34b m.fl. eller skattekravet kan indtales under en verserende straffe-

sag, hvor anklageren i anklageskriftet medtager kravet som selvstændigt punkt til på-

dømmelse.

træffe beslutning om, hvorvidt frie aktiver skal sikres, fx ved udgående fogedforretning,

når skattekravet er etableret

bistand til anklager i fornødent omfang

indtale evt. erstatningskrav for skatter vedr. selskabet mv. under straffesagen mod ty-

pisk hovedaktionær/direktør/

dokumentationsmappe med kopi af skattesagens akter produceres efter aftale til poli-

ti/anklagemyndighed

oversendelse til Juridisk Administration med henblik på evt. indbringelse af rådgiverad-

færd for de kollegiale nævn for revisorer og advokater i de tilfælde, hvor rådgiver ikke er

part i straffesagen. For de nærmere regler og retningslinjer herfor henvises til Den juri-

disk vejledning,

afsnit A.C.3.8.

•

Angående SKATs kontrolbeføjelser i relation til samarbejde med politiet, henvises til ”Retnings-

linier for samarbejde med andre myndigheder, herunder politi og anklagemyndighed”(under

udarbejdelse) samt Rigsadvokatens vejledning af juni 2010.

Se bilag 5 for yderligere sondringen mellem anmeldelse og ransagning.

4 Afslutning af kontrollen

4.1

Skattekrav sikres registreret i SKATs systemer

Det kontrolleres at skattekravene er registreret korrekt.

Kravsregistreringerne kan ses ved opslag i Skattekontoen, TS-Tele, 3S, TP-system, Detail-Cor

eller i SAP-38.

Som hovedregel vil person- og selskabsskatter blive genereret automatisk via SKAT Ligning.

Krav på A-skat, moms- og afgifter mv. skal via mail sendes til tastning.

Kopi af bogført krav printes i pdf-format og arkiveres i SKAT Ligning under kontrolsagen.

4.2

KINFO ajourføres

Straffedomme mv. skal registres i KINFO. Kopi af dommen afleveres til registerfører, der sørger

for høring og indførsel i registeret.

4.3

Kopi af dom i SKAT Ligning

Straffedom og/eller civile domme arkiveres i SKAT Ligning.

Version 01 – april 2014

sagen sendes til Juridisk Administration, med henblik på udfærdigelse af tiltalebegæring

efter nærmere aftale med anklager.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5179

4.4

Dipsy ajourføres

SK’s særlige sagsbehandlingsmåling i Dipsy med statistikfelter udfyldes løbende under sagsop-

start og -behandling.

4.5

Videndeling med øvrig Indsats inkl. visiteringen i Visitering og Kontrol

•

Hvordan opdages tilsvarende ”sager” af frontmedarbejderen.

•

Hvilke kendetegn bør visiteringsenheden kende til

•

”Early warning” sag

4.6

Pressehåndtering besluttes

Al relevant viden skal deles.

Funktionsleder skal beslutte, om sagen skal indstilles til pressedækning. Sagen indberettes i

givet fald ad kommandovejen.

Version 01 – april 2014

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5180

Bilag 1

Intern meddelelse af 1. oktober 2013

1. Indledning

Særlig kontrol skal udelukkende tage sig af særlige (komplekse) kontrolsager, hvor der er en

tydelig indikation af overtrædelse af straffeloven.

Følgende sager skal behandles i Særlig kontrol:

•

2. Hvordan konstateres og dokumenteres det, at der er tale om en sag, der skal

behandles i Særlig kontrol?

2.1. Hvornår konstateres det, at der er tale om en straffesag?

En sag skal overføres til Særlig kontrol straks det konstateres, at der er en konkret mistanke om,

at en enkeltperson eller juridisk person har overtrådt de i pkt. 1 nævnte bestemmelser i straffe-

loven.

2.2. Hvordan konstateres det, at en sag beløbsmæssig henhører under Særlig kontrol?

Der skal være en indikation af, at der er tale om en unddragelse af betydelig størrelse. I nogle

sager vil det kræve en forundersøgelse af sagen, herunder evt. nogle foreløbige opgørelser af

unddragelsen. I andre sager vil det være helt åbenlyst, at der er sket en overtrædelse af straffe-

loven, der utvivlsomt vil medføre unddragelser på over 500.000 kr. pr. skatte- eller afgiftstype.

2.3 Hvordan konstateres det, at der er tale om en sag vedrørende Særlig kontrols driftsopga-

ver?

En sag skal overdrages til Særlig kontrol, når det konstateres, at sagen vedrører en de driftsop-

gaver, der varetages af afdelingen. Særlig kontrol varetager følgende driftsopgaver:

Version 01 – april 2014

Alle sager, hvor der er en tydelig indikation for, at der foreligger en overtrædelse af

straffelovens § 289 og § 289 a (500.000 kr. pr. skatte- eller afgiftstype).

Andre sager, hvor der i øvrigt er indikation af, at der foreligger en overtrædelse af straf-

felovens kap. 28 om formueforbrydelser samt straffelovens § 171 om dokumentfalsk,

hvor der er tale om betydelige beløb (500.000 kr.). Overtrædelse af disse bestemmelser

forekommer ofte i sager, hvor der samtidig begås overtrædelser af straffelovens § 289.

Det er nødvendigt at lave en samlet vurdering af sagerne af hensyn til den politimæssige

efterforskning.

Sager vedrørende de 3 driftsopgaver placeret i Særlig kontrol: Momskarruselsvig, orga-

niseret EU-købssvig mv., særlige persongrupper og organiseret kædesvig.

Særlig kontrol kan som udgangspunkt ikke starte konkrete sager af egen drift.

I følgende tilfælde kan Særlig kontrol dog initiere konkrete sager:

Sager, der er en følge af sager modtaget fra øvrige afdelinger i Indsats, og hvor der er en

tydelig indikation for overtrædelse af straffeloven.

Sager, hvor det er nødvendigt, at sagerne behandles i sammenhæng af hensyn til opgø-

relsen af skatte-/afgiftskravet og/eller af hensyn til straffesagen.

Sager omfattet af driftsopgaverne i Særlig kontrol.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5181

Momskarruselsvig, organiseret EU-købssvig mv.

Driftsopgaven momskarruselsvig, organiseret EU-købssvig mv. er en driftsopgave, hvis formål

det er at bekæmpe og begrænse SKATs og EU's tab på svig begået indenfor denne type af

transaktioner.

Momskarruselsvig er handler mellem EU-lande, hvor der benyttes "missing traders" (underen-

treprenører), der ikke afregner skatter og afgifter. Konceptet benytter oftest meget komplekse

handelsmønstre med mange selskaber mv.

Organiseret kædesvig

Organiseret kædesvig forekommer, hvis en kæde af afgiftspligtige personer/virksomheder, der

leverer varer eller ydelser mod vederlag, svigagtigt som 1. led i kæden undlader at angive og

betale moms, skat mv., og et eller flere led i kæden ved eller burde vide, at det første led hand-

ler svigagtigt.

Organiseret kædesvig forekommer også, når et eller flere led i kæden udsteder falske/fiktive

fakturaer som grundlag for uberettigede fradrag i et eller flere led i kæderne.

Særlige persongrupper

Der er særlig opmærksomhed på personer, som tidligere er dømt for økonomisk kriminalitet.

Sagerne indeholder ofte betydelige ikke-markedsmæssige transaktioner mellem personer og

selskaber med interessesammenfald samt ubeskattede udlodninger i millionklassen. Formålet

med sviget er i overvejende grad finansiering af levevis, der ikke står i forhold til oplyste ind-

komst- og formueforhold (fx white collar crime).

I disse sager anvendes familie, venner, rådgivere og stråmænd ofte til at bidrage eller dække

over sviget.

2.4. Dokumentation af sagen

Der er oprettet et skema i SKAT Ligning. Skemaet anvendes til dokumentation af, hvornår der er

en konkret mistanke om, at der foreligger en overtrædelse af straffeloven, eller at en sag er

omfattet af driftsopgaverne i Særlig kontrol.

Skemaet skal udfyldes umiddelbart efter, at betingelserne ovenfor foreligger. Øvrige afdelinger

i Indsats foretager herefter ikke videre arbejde i sagen, og sagen overdrages til Særlig kontrol.

Skemaet

anvendes herefter i forbindelse med visitation af sagerne i Særlig kontrol.

3. Visitering af sager

3.1. Visitering af sager fra øvrig Indsats til Særlig kontrol

Relevante projekter i Indsats tilknyttes en eller flere faglige kontaktpersoner fra Særlig kontrol.

Version 01 – april 2014

Indsatsen mod organiseret kædesvig retter sig mod handel med ydelser i kæder relateret til

virksomheder/personer, der systematisk unddrager moms og skat.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5182

De faglige kontaktpersoner er ansvarlige for projekternes særlige sagstyper og forestår visite-

ring og modtagelse af sager fra projektet.

Derudover udpeges en eller flere kontaktpersoner, der er sagsansvarlige for modtagelse og visi-

tering af sager fra øvrig Indsats, der ikke kommer fra et indsatsprojekt, der har en faglig kon-

taktperson i Særlig kontrol (enkeltsager).

I Særlig kontrol oprettes en

postkasse

til modtagelse af henvendelser og sager. Det skema, der

skal udfyldes i SKAT Ligning, har et felt til at beskrivelse af, hvilket projektområde sagen vedrø-

rer, eller hvilken driftsopgave sagen vedrører. Der udpeges sagstypeansvarlige for de aktuelle

relevante indsatsprojekter.

3.2 Oversendelse af sager fra visitering i Visitering og Kontrol

Visitering og Kontrol modtager alle henvendelser fra politi og andre myndigheder, herunder

oplysninger om hvidvask.

Visitering og Kontrol videresender alle sager, hvori der er en tydelig indikation af, at der forelig-

ger en overtrædelse af straffelovens § 289 eller straffelovens kap. 28 samt § 171, til Særlig kon-

trol. Dette gælder også for sager og henvendelser vedrørende driftsopgaverne i Særlig kontrol.

3.3 Oversendelse af sager fra Særlig kontrol til øvrig Indsats

Særlig kontrol oversender alle sager, der ikke henhører under den særlige kontrolafdeling, til

øvrig Indsats, se pkt. 1.

Hvis en sag henhører under et projekt, fremsendes sagen til projektejeren.

Hvis sagen ikke henhører under et projekt, fremsendes sagen til en

postkasse

i Visitering og

Kontrol til visitering.

3.4. Uenighed om visitering af en sag

Hvis Særlig kontrol og øvrig Indsats ikke er enige om, i hvilken afdeling sagen skal placeres, afta-

les placeringen af sagen mellem underdirektørerne i de relevante afdelinger.

Version 01 – april 2014

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5183

Bilag 2

Konkrete tillægssager; visitering; samarbejde med Juridisk Ad-

ministration

1.1 Eksempel på konkrete tillægssager

Særlig kontrol kan helt overordnet ikke selv initiere sager.

Dette princip kan dog fraviges når helt særlige forhold taler for det. Sager, hvor det er nødven-

digt, at sagerne behandles i sammenhæng af hensyn til opgørelsen af skatte-/afgiftskravet

og/eller af hensyn til straffesagen.

En del af de sagskomplekser som vil blive behandlet i den særlige kontrolafdeling vil skulle do-

kumenteres i form af kæderevisioner. Disse kæderevisioner gennemføres med henblik på at

dokumentere sammenhængen imellem sagerne og er dermed et naturligt led i at kunne opgøre

et korrekt skatte- eller afgiftskrav.

En kæderevision i et sagskompleks gennemføres typisk for at afdække hvad de forskellige impli-

cerede virksomheder/selskaber er skatte- og afgiftspligtige af. Det er således nødvendigt for at

kunne belyse en straffesag at SKAT kan godtgøre, hvor en unddragelse er foretaget, samt hvil-

ket led af kæden der reelt har tjent på unddragelsen.

I ovenstående kæde af transaktioner kan der være foretaget en skatte- eller momsunddragelse

i A, men selve udnyttelsen af unddragelsen sker i C. For at kunne afdække denne sammenhæng

og rette korrekte krav imod de forskellige implicerede selskaber er det således nødvendigt at

foretage en kæderevision.

Afhængig af kæderevisionen kan der derefter blive rettet krav imod samtlige implicerede sel-

skaber/virksomheder, hvor et eller flere led i kæden bliver strafferetligt ansvarlige, og et eller

flere led i kæden kan blive gjort administrativt ansvarlige.

For at kunne skabe den rette sammenhæng er det således nødvendigt at foretage den fulde

kæderevision.

Nogle af disse kæderevisioner vil kunne løses i et samarbejde med øvrig indsats, typisk afdelin-

gen Visitering og Kontrol. Som eksempler kan nævnes lønmodtagersagerne i kædesvig, strå-

mænd, ægtefæller eller pengebagmænd, der har privatforbrug, der ikke hænger sammen, men

hvor skatteunddragelsen ved pengeudlånet er under 500.000 og dermed ikke en straffelovs-

overtrædelse. I forbindelse med disse kæderevisioner vil det ofte være nødvendigt at gennem-

Version 01 – april 2014

)I._____

- -

Kæderevisionerne er af afgørende betydning for en korrekt strafferetlig vurdering af sagskom-

plekserne.

)I._____

- -

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5184

føre fradragsnægtelsessager mod et eller flere led i kæden, til tider også mod handelsled, der

ikke bliver en del af den endelige straffesag.

Det skal i alle sager, der behandles i den særlige kontrolafdeling, fremgå, hvordan sagen er

kommet til kontrolafdelingen, eller hvis der er tale om tillægssager, hvorfor sagen er startet op i

kontrolenheden.

1.2 Visitering af sager fra øvrig Indsats til den særlige kontrolafdeling

Relevante projekter i øvrig Indsats tilknyttes en eller flere faglige kontaktpersoner fra Særlig

kontrol

De faglige kontaktpersoner er ansvarlige for projekternes særlige sagstyper, og forestår visite-

ring og modtagelse af sager fra projektet.

Derudover udpeges en eller flere kontaktpersoner, der er sagsansvarlig for modtagelse og visi-

tering af sager fra øvrig Indsats, der ikke er tilknyttet projekter med kontaktperson fra den sær-

lige kontrolafdeling (enkeltsager).

Der udpeges sagstypeansvarlige for følgende indsatsprojekter:

•

Moneytransfer/Credit Card

Bander og menneskehandel

Kædesvig og negativ moms

Told og afgifter, herunder biler

Øvrige sager, herunder sager fra visiteringen i Visitering og Kontrol

Derudover udpeges der en funktionsleder, der er ansvarlig for visiteringen.

Funktionslederen og de sagstypeansvarlige udgør et fagligt netværk. Til det faglige netværk

tilknyttes en kontaktperson fra hver af den særlige kontrolafdelings driftsopgaver (EU-svig og

Særlige persongrupper).

1.3. Samarbejde mellem den særlige kontrolafdeling og Juridisk Administration

Det er vigtigt, at der er en klar funktionsadskillelse mellem kontrol og den straffemæssige be-

handling af sagerne.

Den særlige kontrolafdeling udfører al kontrol i sagerne, herunder foretager anmeldelse i sa-

gerne til politiet.

Juridisk Administration står for den straffemæssige behandling af sagerne, herunder udarbej-

delse af tiltalebegæring samt strafferetlig sagstilskæring. Derudover står Juridisk Administration

til rådighed for den særlige kontrolafdeling med straffeprocessuelle råd og anvisninger efter

behov.

Version 01 – april 2014

I den særlige kontrolafdeling oprettes der journalpostkasser til modtagelse af henvendelser og

sager.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5185

Bilag 3

Retten til ikke at inkriminere sig selv (retssikkerhedslovens § 10)

1.1. Konkret mistanke

Reglerne i lovgivningen om pligt til at meddele oplysninger til myndigheder gælder ikke, hvis

der er konkret mistanke om, at en person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre

straf. Se RSL § 10. Myndighederne må i disse tilfælde som udgangspunkt afstå fra at kræve op-

lysningerne fra den mistænkte selv.

Oplysningspligten, når der foreligger en konkret mistanke, er afhængig af, om oplysningen af-

kræves den mistænkte selv eller andre end den mistænkte.

Hvis der er mistanke om, at en juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre

straf, skal der ske identifikation mellem den juridiske person og de fysiske personer, der har

tilknytning til den juridiske person.

Tilknytningskravet er opfyldt, hvis der er tale om et ansættelsesforhold eller en aftale om ydel-

se af personligt arbejde i øvrigt.

Identifikationen skal ske mellem den juridiske person og ansatte, medlemmer af den juridiske

person, herunder direktion, den ansatte, aktionærer mv., eller medlemmer af den juridiske per-

sons bestyrelse.

I enkeltmandsvirksomheder og personligt ejede virksomheder skal der efter retssikkerhedslo-

ven ikke ske identifikation mellem ejeren og de ansatte.

1.2. Rimelig grund til mistanke

Mistanken skal være baseret på fornødne, konkrete, objektive oplysninger i den pågældende

sag. Det er som udgangspunkt SKAT, der vurderer, om der foreligger rimelig grund til mistanke.

En mere eller mindre erfaringsbaseret fornemmelse af, at der ofte er noget galt i konkrete virk-

somheder eller indenfor bestemte brancher indebærer ikke, at der foreligger en mistanke efter

RSL § 9.

Hvis SKAT tidligere har foretaget et kontrolbesøg hos en bestemt virksomhed, hvor der blev

konstateret en strafbar overtrædelse af den pågældende lovgivning, indebærer det ikke i sig

selv, at der forud for et kontrolbesøg i samme virksomhed er rimelig grund til mistanke om, at

virksomheden fortsat overtræder reglerne med hensyn til de konstaterede forhold.

Hvis SKAT modtager en anmeldelse om forhold, som efter deres karakter kan være strafbare,

kommer det an på en konkret vurdering, om der herefter foreligger en rimelig grund til mistan-

ke om et strafbart forhold.

Version 01 – april 2014

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5186

I vurderingen kan indgå kriterier som anmeldelsens troværdighed, hvor konkret er forholdene

angivet, og om SKAT eller andre myndigheder er i besiddelse af oplysninger, som giver holde-

punkter for, at der foreligger et strafbart forhold.

En anmeldelse er ikke i sig selv grundlag nok for en mistanke.

I visse tilfælde vil SKAT have mistanke om, at der foreligger et strafbart forhold, men det mate-

riale, der foreligger, er af en så generel karakter, at det er umuligt at vurdere, om der er grund-

lag for at iværksætte straffeprocessuelle tvangsindgreb, som fx beslaglæggelse. I sådanne til-

fælde kan SKAT anvende kontrolbeføjelserne for at fremskaffe oplysninger i det omfang, det er

nødvendigt, for at politiet kan vurdere, om der er tilstrækkeligt grundlag for at indlede en straf-

feretlig efterforskning.

1.3. Retsvirkning

Et kontrolsubjekt har ikke pligt til at give oplysninger til SKAT, når der er en konkret mistanke

om, at vedkommende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf (retssikkerhedslo-

vens § 10).

1.4. Adgang til at tilvejebringe oplysninger

Fra det tidspunkt, hvor der foreligger en konkret mistanke, har den mistænkte som udgangs-

punkt ikke længere oplysningspligt overfor SKAT vedrørende forhold omfattet af mistanken.

Det er ikke ensbetydende med, at SKAT vil være afskåret fra at anvende andre kontrolbeføjel-

ser, herunder tvangsindgreb, når blot tvangsindgrebet har et fornuftigt forvaltningsretligt for-

mål.

RSL § 10, stk. 1, er ikke til hinder for, at den mistænkte pålægges at give oplysninger, som er

uden betydning for bedømmelsen af, om den pågældende har begået en lovovertrædelse, der

kan medføre straf. Pligten til at selvangive gælder f.eks. uforandret for efterfølgende perioder.

1.5. Oplysningspligt for andre end mistænkte selv

Andre end den mistænkte har pligt til at meddele oplysninger i sagen, hvis oplysningerne kun

søges tilvejebragt med henblik på andre spørgsmål end fastsættelse af straf- se RSL § 10, stk. 2.

RSL § 10, stk. 2, er identisk med bestemmelsen i RSL § 9, stk. 2, og indebærer, at der kan gøres

brug af oplysningspligter over for andre end den mistænkte, hvis brugen af oplysningspligter

sker med henblik på at fremskaffe oplysninger for behandlingen af andre spørgsmål end fast-

sættelse af straf.

Med bestemmelsen sikres det, at SKAT kan gøre brug af oplysningspligter i forhold til tredje-

mand, uanset om der foreligger mistanke om strafbart forhold, hvis det sker med henblik på

varetagelse af SKATs kontrolopgaver. Med andre ord kan brug af oplysningspligter finde sted,

Version 01 – april 2014

Det forhold, at en borger er omfattet af RSL § 10, stk. 1, og ikke vil meddele samtykke efter RSL

§ 10, stk. 4, kan medføre, at afgørelsen må træffes på det foreliggende grundlag, dvs. uden de

oplysninger, som SKAT i øvrigt ønsker tilvejebragt.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5187

hvis kontrollen har et fornuftigt forvaltningsretligt formål. Det er uden betydning, at der samti-

dig tilvejebringes dokumentation til andre formål.

Uden at være forpligtet til det kan tredjemand frivilligt meddele oplysninger til myndigheden til

brug for behandlingen af spørgsmålet om fastsættelse af straf.

At SKAT ikke kan gøre brug af oplysningspligter for tredjemand, hvis formålet udelukkende er at

tilvejebringe bevis for et strafbart forhold.

1.6. Vejledningspligt

SKAT skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysnin-

ger, som kan have betydning for den formodede lovovertrædelse - se RSL § 10, stk. 3.

Vejledningen kan gives skriftligt eller mundtligt.

1.7. Samtykke

Den mistænkte kan give sit samtykke til at SKAT anvender oplysningspligten i forhold til mis-

tænkte selv - se RSL § 10, stk. 3.

Samtykket skal gives på et skriftligt, frivilligt, specifikt og informeret grundlag.

Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Der er ingen formkrav til tilbagekaldelsen, hvilket

betyder, at tilbagekaldelsen også kan være mundtlig.

Version 01 – april 2014

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5188

Bilag 4

Skattekontrollen kan fortsætte (retssikkerhedslovens § 9, stk. 2)

1.1. Tilvejebringelse af oplysninger, der angår spørgsmål om fastsættelse af straf.

Der er fastsat regler for myndighedernes gennemførelse af tvangsindgreb i tilfælde, hvor en

person er mistænkt for at have begået et strafbart forhold - se RSL § 9.

RSL § 9 gælder for tvangsindgreb omfattet af lovens § 1, stk. 1 og stk. 2. Lovens § 9 finder an-

vendelse,

•

hvis en fysisk eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået

en strafbar lovovertrædelse og tvangsindgrebet angår tilvejebringelse af oplysnin-

ger til brug for fastsættelse af straf

Derimod gælder § 9, stk. 1, ikke for tvangsindgreb, der angår tilvejebringelse af oplysninger, der

angår andre spørgsmål end straf.

1.2. Tilvejebringelse af oplysninger, der angår andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

Tvangsindgreb overfor mistænkte.

Hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for be-

handlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf kan det ske efter RSL § 9, stk. 2.

Det betyder, at SKAT - uanset om der foreligger mistanke om strafbart forhold - kan gennemfø-

re et tvangsindgreb, hvis det sker med henblik på varetagelse af SKATs "civile" opgaver. Med

andre ord kan tvangsindgrebet gennemføres, hvis kontrollen har et fornuftigt forvaltningsretligt

formål. Der er således tale om en meget væsentlig undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1.

SKAT kan foretage et tvangsindgreb, selv om der foreligger mistanke om et strafbart forhold,

hvis kontrolbesøgets formål er at skaffe oplysninger til brug for opgørelsen af et skattekrav.

Adgang til lokaler og dokumenter (tvangsindgrebet) kan ske efter SKL § 6, stk. 4, ML § 74, stk.1,

og afgiftslovgivningens tilsvarende bestemmelser.

I de tilfælde, hvor der foretages tvangsindgreb, selv om der foreligger mistanke om strafbart

forhold, skal bestemmelsen om undladelse af at gøre brug af oplysningspligter iagttages. Det

betyder, at SKAT ikke må bede vedkommende om at være behjælpelig under kontrollen - se RSL

§ 10.

I en ikke offentliggjort Østre Landsrets dom af 29. april 2009 blev det fastslået, at SKAT ikke var

afskåret fra at foretage kontrolbesøg efter RSL § 9, stk. 2, på baggrund af en anmeldelse.

Version 01 – april 2014

Tvangsindgreb over for en fysisk eller juridisk person, der med rimelig grund mistænkes for at

have begået en strafbar lovovertrædelse, kan kun ske efter reglerne i retsplejeloven om straffe-

retsplejen, hvis tvangsindgrebets formål er at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold,

mistanken vedrører - se RSL § 9, stk. 1.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5189

SKAT havde i den konkrete sag modtaget en anmeldelse, hvorefter at SKAT havde besluttet at

foretage et kontrolbesøg. Det blev gjort gældende, at SKAT årligt modtager tusindvis af anmel-

delser, hvor det ikke på baggrund af anmeldelsens indhold umiddelbart kan vurderes, om der er

begået et strafbart forhold. I sådanne tilfælde foretager SKAT et kontrolbesøg.

SKAT har officielt tilkendegivet sin forståelse af disse regler i SKM2007.91.SKAT.

Ved tvangsindgreb efter RSL § 9 stk. 2 skal SKAT dog iagttage reglen i RSL § 10 om den mistænk-

tes ret til ikke at selvinkriminere sig.

Eventuel politibistand til overvindelse af fysiske hindringer efter SKL § 6, stk. 8, ML § 76, stk. 2,

og afgiftslovgivningens tilsvarende bestemmelser er uafhængig af, om der foreligger begrundet

mistanke.

Version 01 – april 2014

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5190

Bilag 5

Anmeldelse og ransagning

1.1. Anmeldelse

En anmeldelse skal indeholde:

•

En beskrivelse af hvilke bestemmelser, der anses for overtrådt og selve overtræ-

delsen, dvs. det faktum/de handlinger, der udgør den strafbare overtrædelse

En beskrivelse, der viser, at de beløb sagen vedrører, er skatte- eller afgiftspligtige.

En foreløbig opgørelse af skatte- og/eller afgiftskravet.

En beskrivelse af sagsbehandlingen ved SKAT indtil anmeldelsen.

Oplysninger om indtægts- og formueforhold. Hvad er der selvangivet eller afgifts-

berigtiget i de forudgående år?

Hvor og hvordan er de urigtige eller vildledende oplysninger afgivet?

Hvornår skulle oplysningerne være indsendt?

Bilageret dokumentation med bilagsfortegnelse, hvoraf det fremgår, hvorfra hvert

enkelt bilag er fremskaffet.

1.2. Ransagning

Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i told- skatte- og afgiftslovgivningen

sker i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven om ransagning i sager, som efter loven

kan medføre frihedsstraf. Se SKL § 19, stk. 2, OPKL § 19 og TDL § 80, stk. 5.

I afgiftslovene er der enten en henvisning til OPKL § 19 eller til selvstændige bestemmelser.

Ransagning hos den skattepligtige/registreringspligtige eller hos tredjemand kan foretages af

politiet efter bestemmelserne i retsplejelovens §§ 793-800.

Ransagning er et tvangsindgreb og forudsætter derfor:

•

Anmodning om ransagning fremsættes af SKAT til politiet med henvisning til bestemmelserne i

den konkrete skatte- eller afgiftslov. Det skal fremgå,

•

hvad den pågældende er mistænkt for og om den pågældende allerede er sigtet,

hvad der forventes at blive fundet ved ransagningen,

baggrund for anmodningen,

og begrundelse for anmodningen, herunder hvorfor ransagning er nødvendig.

Version 01 – april 2014

En sigtelse for overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete skatte- eller

afgiftslov.

At overtrædelsen kan medføre frihedsstraf. Det betyder alene, at frihedsstraf indgår

i strafferammen i den bestemmelse, som anses for overtrådt. Det er ikke en betin-

gelse, at det konkret formodes, at sanktionen bliver frihedsstraf.

At ransagningen er nødvendig og at indgrebet er proportionelt med den forbrydelse

som mistanken drejer sig om.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5191

Bilag 6

Beskrivelse af straffebestemmelser i skattelove

I dette bilag beskrives de mest anvendte straffebestemmelser, herunder momslovens § 81,

skattekontrollovens § 13 og kildeskattelovens § 74.

1.1. Særlig om straffebestemmelsen i momsloven, ML § 81

Dette afsnit handler om de specielle strafbare forhold, der indgår i momslovens straffebe-

stemmelse ud over de almene strafbare forhold. Der er tale om bestemmelser om et særligt

ansvar for medvirken, som er indført for at nedbringe omfanget af sort arbejde.

Afsnittet indeholder:

•

Medvirken til momsunddragelse ved udstedelse af faktura med urigtigt indhold, ML

§ 81, stk. 4.

Medvirken til momsunddragelse ved køb af varer eller ydelser til underpris, ML § 81,

stk. 5.

Der findes tilsvarende bestemmelser i skattekontrolloven. Se afsnit om medvirken til skatte-

unddragelse ved udstedelse af urigtig faktura

1.1.1 Medvirken til momsunddragelse ved udstedelse af faktura med urigtigt indhold

En erhvervsdrivende kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, når han/hun

forsætligt

•

udsteder faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for leve-

ring eller aftagelse af varer eller ydelser, og

dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af af-

giftstilsvar.

I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter straffelovens § 289. Se ML § 81,stk. 4.

Hvis ovennævnte handlinger er begået på grund af grov uagtsomhed er straffen bøde.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare gerningsindhold er realiseret ved udstedelsen af urigtig faktura eller anden urigtig

dokumentation. Det er selve handlingen, der er strafbar. Der skal dog samtidig være enten vi-

den om eller en vis fornemmelse af, at dokumentationen er egnet til at blive anvendt som

grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret hos modtageren. Der er ikke et krav om, at dokumen-

tationen faktisk bliver anvendt som sådan.

Personer omfattet af reglen

Version 01 – april 2014

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5192

Ansvarssubjekter er erhvervsdrivende, der enten er leverandør eller varemodtager i forhold til

den momspligtige, og både fysiske og juridiske personer kan straffes.

Subjektive betingelser for strafansvar

Både forsætlige og groft uagtsomme handlinger er strafbare, hvis der i forbindelse med hand-

lingen er en form for stillingtagen til den mulige følge, jf. Den juridiske vejledning, afsnit

A.C.3.2.1.8.2.

1.1.2 Medvirken til momsunddragelse ved køb af varer eller ydelser til underpris, ML § 81, stk. 5

En erhvervsdrivende, som indser, at han/hun aftager varer eller ydelser på sådanne fordelagti-

ge vilkår, at det er sandsynligt, at sælgeren/leverandøren ikke vil opfylde sin forpligtelse til at

medregne vederlaget til afgiftstilsvaret eller rettidigt afregne afgiftstilsvaret, straffes med bøde

eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter straffelovens § 289 - se ML § 81, stk. 5.

Sker ovennævnte handlinger ved grov uagtsomhed er straffen bøde.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare gerningsindhold er realiseret, når gerningsmanden modtager varer eller ydelser.

Det er (således) selve handlingen, der er strafbar. Der skal dog samtidig være enten viden om

eller en vis fornemmelse af, at omsætningen sandsynligvis ikke vil indgå i sælgerens/leverandø-

rens opgørelse af afgiftstilsvaret. Der er der ikke krav om, at sælgerens/leverandørens forhold

skal dokumenteres.

ML § 81, stk. 5, minder meget om hæleribestemmelsen i ML § 81, stk. 1, nr. 6, som kriminalise-

rer både overdragelse, erhvervelse, tilegnelse og anvendelse af varer eller ydelser, hvor der ikke

er betalt afgift, og tilsvarende bestemmelser findes i hele afgiftslovgivningen.

Personer omfattet af reglen

Ansvarssubjektet er erhvervsdrivende, som modtager varer eller ydelser fra den momspligtige,

og både fysiske og juridiske personer kan straffes.

Subjektive betingelser for strafansvar

Både forsætlige og groft uagtsomme handlinger er strafbare, hvis der i forbindelse med hand-

lingen er en form for stillingtagen til den mulige følge, jf. Den juridiske Vejledning, afsnit

A.C.3.2.1.8.2.

1.2. Afgivelse af urigtige og vildledende oplysninger, SKL § 13

Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og strafferammen i SKL § 13 om afgivelse af urigtige og

vildledende oplysninger.

Version 01 – april 2014

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5193

Afsnittet indeholder:

•

Regel

Personer omfattet af reglen

Gerningsindholdets sammenhæng med de materielle regler i skattelovgivningen

Retspraksis

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hvis en person afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelse af egen eller

andres skattepligt, skatteansættelse eller skatteberegning med forsæt til unddragelse kan det

straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.

I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter straffelovens § 289 - se SKL § 13, stk. 1.

Hvis ovennævnte handlinger er begået af grov uagtsomhed er straffen bøde- se SKL § 13, stk. 2.

Med virkning for indkomståret 2011 omfatter SKL § 13 også manglende angivelse af eget ar-

bejdsmarkedsbidrag, da straffebestemmelsen i arbejdsmarkedsbidragsloven er ophævet. Da

arbejdsbidraget blev gjort til en bruttoskat med virkning for indkomståret 2008, er der dobbelt-

hjemmel til straf i perioden frem til indkomståret 2011. Det anbefales at anvende arbejdsmar-

kedsbidragslovens § 18, stk. 1, litra a som lex specialis.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare forhold er realiseret, når oplysningerne er kommet frem til skattemyndighederne.

Unddragelsens objektive side

Følgen indtræder, fordi de fremsendte oplysninger lægges til grund ved skatteansættelsen.

Unddragelsen skal ikke være realiseret. Unddragelse omfatter også det forhold, at allerede ne-

gative indkomster gøres yderligere negative. Det gælder især, hvor det selvangivne underskud

kan fremføres som fradrag i følgende års overskud.

Personer omfattet af reglen

Pligtsubjektet er den, hvis skatteansættelse oplysningerne vedrører - se SKL §§ 1-3.

Ansvarssubjekt er alle, der har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger i forhold til et be-

stemt skattesubjekt, dvs. både skatteyder og andre kan straffes.

Den brede formulering af ansvarssubjekter betyder, at bestemmelsen direkte omfatter enhver

form for medvirken, hvilket har givet problemer i forhold til afgrænsningen af, hvornår forhol-

det direkte omfattes af § 13, og hvornår der skal rejses tiltale for § 13, jf. § 23 i straffeloven

(medvirken).

Subjektive betingelser for strafansvar

Når der er forsæt til handlingen skal der også være forsæt til følgen, selvom følgen ikke er reali-

seret. Ved grov uagtsomhed er det alene handlingen, der skal udtrykke en dadelværdig hand-

Version 01 – april 2014

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5194

lemåde. Der kan kun straffes for den uagtsomme følge, hvis den faktisk er indtrådt og kan til-

regnes ansvarssubjektet som grov uagtsomhed.

Forsøg på overtrædelse er også strafbart. Forsøg er forsætlige handlinger, der ligger før fuld-

byrdelsestidspunktet, fx ved overførsel af penge til konti i udlandet uden bogføring, udeholdt

omsætning osv., dvs. handlingerne ligger før selvangivelsestidspunktet.

Så længe der kun er tale om forsøgshandlinger er det muligt for gerningsmanden at afværge

den fuldbyrdede forbrydelse og dermed blive straffri. Fx kan gerningsmanden:

•

Berigtige sine regnskaber inden selvangivelse og selvangive korrekt

Berigtigelse af selvangivelsen efter de urigtige og vildledende oplysninger er afgivet vil blive

behandlet som selvanmeldelse.

Strafniveauet

Strafniveauet for overtrædelse af SKL § 13, stk. 1, og for unddragelser over 500.000 kr. tillige

straffelovens § 289, er fængsel i intervallet fra

250.000 kr. - 500.000 kr.

500.000 kr. - 1.000.000 kr.

Større end 1 million kr.

Hertil kommer en tillægsbøde på én gang unddragelsen.

1.3. Den indeholdelsespligtiges strafansvar, KSL § 74 og § 74 A

Dette afsnit beskriver gerningsindhold og strafferamme ved overtrædelse af indberetningsplig-

ter i kildeskatteloven.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

•

Version 01 – april 2014

frihedsstraf fra 40 dage til 5 måneder

frihedsstraf fra 6-8 måneder

frihedsstraf fra 9 mdr. til 3�½ år.

undlader at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af kildeskat

undlader rettidigt at angive beregning af udbytte og udbetaling af royalty - se KSL §

66, stk. 2 og KSL § 66 A, stk. 1,

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om beregning af udbytte og udbetaling

af royalty,

anmoder om elektroniske skattekortsoplysninger hos told- og skatteforvaltningen

om personer, som man på anmodningstidspunktet ikke påregner at skulle udbetale

A-indkomst til – se KSL § 74, stk. 1.

undlader efter påbud at registrere ansatte i logbog - se KSL § 86 A, stk. 1,

undlader efter begæring at forevise registrering i logbog - se KSL § 86 A, stk. 2, og

KSL § 74 A.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5195

Når overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der

i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder. I særlig

grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter straffelovens § 289. Se KSL § 74, stk. 2

Med virkning for indkomståret 2011 er straffebestemmelsen i lov om arbejdsmarkedsbidrag

ophævet og det strafbare forhold omfattes nu af kildeskatteloven, hvor manglende indeholdel-

se af arbejdsmarkedsbidrag er gjort strafbart.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Ved undladelser er det strafbare gerningsindhold realiseret, når den indberetningspligtige und-

lader

•

rettidigt at foretage fuld indeholdelse, eller

•

rettidigt at angive grundlaget for indeholdelse,

•

at registrere ansatte i logbog, når der er givet påbud, eller

•

at forevise logbog på begæring.

Tidsfristerne for indeholdelse og betaling af kildeskat fremgår af opkrævningsloven. De andre

frister fremgår af de materielle bestemmelser i kildeskatteloven. Det er den udviste passivitet i

forhold til handlepligten, der er det strafbare gerningsindhold. Når passiviteten skyldes forsæt

til unddragelse er dette led i gerningsindholdet også fuldbyrdet, uanset om unddragelsen er

realiseret.

Det strafbare gerningsindhold er realiseret ved en aktiv handling i form af

•

afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, eller

vildledning af told- og skatteforvaltningen ved anmodning om elektroniske skatte-

kortsoplysninger på en navngiven person.

Hvis der er forsæt til unddragelse er dette led i gerningsindholdet også fuldbyrdet, uanset om

unddragelsen er realiseret.

Personer omfattet af reglen

Pligtsubjektet er den indberetningspligtige, hvilket er den, for hvis regning udbetaling af A-

indkomst foretages eller det selskab/den forening, der udbetaler vederlag, udbytte eller royal-

ty.

Ansvarssubjekt kan både være den juridiske person og en fysisk person.

Subjektive betingelser for strafansvar

Det er den forsætlige eller groft uagtsomme handling eller undladelse, der er den subjektive

betingelse for strafansvar.

I situationer, hvor bevisbyrden ikke kan løftes for en forsætlig overtrædelse, men hvor der er

realiseret unddragelse, kan stk. 1 anvendes til udmåling af takstmæssig bøde for grov uagtsom-

hed, hvis grov uagtsomhed kan bevises.

Version 01 – april 2014

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5196

Gentagelsesvirkning

Det er ikke alene forsæt til unddragelse, der kan udløse fængselsstraf, men også "særligt skær-

pende omstændigheder" ved forbrydelsen. Hvis den indeholdelsespligtige tidligere har over-

trådt kildeskattelovgivningen, anses dette for en særlig skærpende omstændighed, som får

indflydelse på strafudmålingen. Se KSL § 74, stk. 2.

Version 01 – april 2014

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5197

Bilag 7

Straffebestemmelser i udvalgte love

Straffelovens §§ 289 og 289 a

§ 289.

Med fængsel indtil 8 år straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding gør sig

skyldig i overtrædelse af særligt grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen eller af § 289 a.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, hvis der i den i stk. 1 nævnte lovgivning er henvist til denne

bestemmelse.

Stk. 3.

Ved udmåling af tillægsbøde efter § 50, stk. 2, i forbindelse med overtrædelse af stk. 1 skal der lægges vægt

på, om forbrydelsen er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen

er udført af flere i forening, eller når et større antal forbrydelser er begået.

§ 289 a.

Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der til brug for afgørelser om betaling eller

tilbagebetaling af told eller afgifter til eller udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud eller støtte fra danske myn-

digheder eller De Europæiske Fællesskabers institutioner eller andre fællesskabsorganer giver urigtige eller vildle-

dende oplysninger eller fortier oplysninger, herunder undlader at opfylde en oplysningspligt af betydning for sa-

gens afgørelse med forsæt til at unddrage sig eller andre betaling eller med forsæt til at opnå uberettiget udbeta-

ling til sig eller andre.

Stk. 2.

På samme måde straffes den, der uretmæssigt udnytter en lovligt opnået fordel med hensyn til betalinger

som nævnt i stk. 1, og den, der uretmæssigt anvender udbetalinger som nævnt i stk. 1 til andre formål end dem,

de oprindelig var bevilget til. Dette gælder dog ikke ydelser, der bevilges til privat brug.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder kun anvendelse, hvor anden lovgivning ikke indeholder en tilsvarende

regulering.

Stk. 4.

Overtrædelser af stk. 1 eller stk. 2 af særligt grov karakter straffes efter § 289.

Straffelovens kapitel 19 (forbrydelser vedr. bevismidler)

§ 171.

Den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, straffes for dokumentfalsk.

Stk. 2. Ved et dokument forstås en skriftlig eller elektronisk med betegnelse af udstederen forsynet tilkendegivel-

se, der fremtræder som bestemt til at tjene som bevis.

Stk. 3. Et dokument er falsk, når det ikke hidrører fra den angivne udsteder, eller der er givet det et indhold, som

ikke hidrører fra denne.

Straffelovens kapitel 28 (formueforbrydelser)

§ 279.

For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt

at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved

der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.

§ 279 a.

For databedrageri straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstri-

digt ændrer, tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstri-

digt søger at påvirke resultatet af sådan databehandling.

§ 280.

For mandatsvig straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind under §§ 276-279 a, den, som for derigennem at

skaffe sig eller andre uberettiget vinding påfører en anden formuetab

1) ved misbrug af en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller

2) ved i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handle mod dennes tarv.

Version 01 – april 2014

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5198

§ 283.

For skyldnersvig straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding

1) afhænder, pantsætter eller på anden måde råder over ham tilhørende gods, hvorover tredjemand har erhvervet

en rettighed, med hvilken handlingen er uforenelig,

2) efter at hans bo er taget under konkursbehandling, eller rekonstruktionsbehandling er indledt, foretager hand-

linger, der går ud på, at boets ejendele og fordringer ikke kommer fordringshaverne til gode,

3) ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler, betydelige gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til

underpris, betaling af eller sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter eller på anden lignende måde unddrager

sine ejendele eller fordringer fra at tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse.

Stk. 2. Er handlinger af den under nr. 3 angivne art foretaget til begunstigelse af en fordringshaver, bliver denne

dog kun at straffe, hvis han på en tid, da han forudså, at skyldnerens konkurs eller rekonstruktionsbehandling var

umiddelbart forestående, har bestemt skyldneren til at yde ham sådan begunstigelse.

§ 290.

For hæleri straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller

skaffer sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der uberettiget ved at

skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en

anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse.

Hæleri forekommer ofte i tilknytning til skattestraffesager, hvor der anvendes stråmænd, hvis bankkonti anvendes

til at håndtere udbyttet af skattesvigen. Der foreligger således flere domme vedr. hæleri i tilknytning til sager om

kædesvig.

§ 302.

Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind under § 296,

den, som særligt groft overtræder lovgivningens krav til

1) bogføring, herunder registrering af transaktioner og udfærdigelse af regnskabsmateriale,

2) opbevaring af regnskabsmateriale, herunder beskrivelser af bogføring og systemer til opbevaring og fremfindel-

se af materiale, herunder adgangskoder m.v. og krypteringsnøgler,

3) offentlige myndigheders adgang til regnskabsmateriale i henhold til den for disse myndigheder særligt gælden-

de lovgivning samt

4) aflæggelse af årsregnskaber eller tilsvarende regnskaber.

Stk. 2. Begås en handling eller undladelse som nævnt i stk. 1 af grov uagtsomhed, er straffen bøde eller fængsel

indtil 4 måneder.

Skattekontrollovens § 13

§ 13.

Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug

ved afgørelse af, om en person er undergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skat-

teberegning, straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er

forskyldt efter straffelovens § 289. På samme måde straffes medvirken til skattesvig, jf. straffelovens § 23.

Stk. 2.

Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen bøde

Momslovens § 81

§ 81.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller kontrol-

len med udbetalinger efter § 45, § 53, stk. 2, og § 72 samt § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.,

2) overtræder § 8, stk. 1, 4. pkt., § 23, stk. 4, 2. pkt., § 30, stk. 2, § 38, stk. 3, 3. pkt., § 43, stk. 3, nr. 1, 4 eller 5,

§ 47, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. eller 2. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 5, 1., 4. eller 5. pkt., eller stk. 6, § 50, 1. pkt., § 50 b,

§ 50 c, § 52 a, stk. 1, 3, 5, 6 eller 8, § 52 b, § 52 c, stk. 1-5, § 53, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt., § 56, stk. 3, 2. pkt.,

Version 01 – april 2014

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5199

Kildeskattelovens §§ 74 og 74 A

§ 74.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

1) undlader at opfylde pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, udbytteskat m.v., royalty-

skat, eller skat som nævnt i § 65 B, stk. 1,

2) undlader rettidigt at afgive de i § 66, stk. 2, eller § 66 A, stk. 1, omhandlede oplysninger,

3) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om de i § 66, stk. 2, eller § 66 A, stk. 1, omhandlede forhold, eller

4) anmoder om elektroniske skattekortoplysninger hos told- og skatteforvaltningen vedrørende personer, som

man på anmodningstidspunktet ikke kan påregne at skulle udbetale A-indkomst til.

Stk. 2.

Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende

omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter

straffelovens § 289.

Version 01 – april 2014

§ 57, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. og 3. pkt., stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, 2. pkt., § 62, stk. 9, § 64, stk. 2, 1. pkt., § 65, stk. 1,

§ 70, stk. 2, § 72, stk. 3 eller 4, § 74, stk. 3 eller 5, § 75, stk. 1, 2, 3, 4 eller 5, eller § 78, stk. 1,

3) overtræder angivelsesfristen i § 62, stk. 1 eller 2,

4) undlader at foretage anmeldelse efter § 65, stk. 2, 1. pkt., eller overtræder anmeldelsesfristen i § 65, stk. 2, 2.

pkt.,

5) undlader at efterkomme et påbud efter § 29, stk. 2, eller § 38, stk. 3, 1. pkt.,

6) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer eller ydelser, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle

have været betalt efter denne lov, eller forsøger herpå.

Stk. 2.

I forskrifter, som udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller

groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne. Der kan endvidere fastsættes straf af bøde for den, der

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, fortier oplysninger eller undlader at foretage den fornødne egenkon-

trol af oplysninger om virksomheders momsregistreringsnumre og dertil knyttede navne eller adresser, som efter

regler i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemfø-

relse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem skal meddeles og kontrolleres for at fastslå

status for virksomheder, der indgår i afgiftspligtige transaktioner med varer eller ydelser inden for EU.

Stk. 3.

Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberet-

tiget at opnå udbetalinger efter § 45, § 53, stk. 2, og § 72 samt § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.,

straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens

§ 289. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens

§ 289 straffes ligeledes den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, uanset at

virksomheden er nægtet registrering efter § 62 a, stk. 1, eller virksomheden er afmeldt fra registrering efter § 62 a,

stk. 5.

Stk. 4.

Den, der som led i virksomhed forsætligt udsteder en faktura med et urigtigt indhold eller udsteder anden

urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år

og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, hvis dokumentationen er egnet til at

blive anvendt som grundlag for opgørelsen af et afgiftstilsvar. Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen

bøde.

Stk. 5.

Den, der som led i virksomhed aftager varer eller ydelser på sådanne fordelagtige vilkår, at den pågældende

indser, at leverandøren eller yderen ikke vil opfylde sin forpligtigelse til at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret

eller til rettidigt at afregne afgiftstilsvaret, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre

højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen bøde.

Stk. 6.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 7.

§§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på sager om over-

trædelse af denne lov.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5200

§ 74 A.

På samme måde som anført i § 74 straffes den, der undlader at følge et pålæg efter denne lovs § 86 A,

stk. 1, eller en begæring efter denne lovs § 86 A, stk. 2.

Retssikkerhedslovens §§ 9 og 10

Forholdet til strafferetsplejen ved gennemførelsen af tvangsindgreb

§ 9.

Hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovover-

trædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de

forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.

Stk. 2.

Reglen i stk. 1 gælder ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til

brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

Stk. 3.

Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis der i sagen rettes et tvangsindgreb mod andre end

den mistænkte.

Stk. 4.

Den mistænkte kan meddele samtykke til fravigelse af stk. 1 og 3. Samtykket skal være skriftligt og skal

meddeles på et frivilligt, specifikt og informeret grundlag. Et samtykke kan til enhver tid tilbagekaldes. Meddeler

den mistænkte samtykke til fravigelse af stk. 1 og 3, finder reglerne i §§ 2-8 tilsvarende anvendelse ved de i § 1,

stk. 1, nævnte tvangsindgreb.

§ 10.

Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der

kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden

ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have

betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Stk. 2.

I forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele op-

lysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsæt-

telse af straf.

Stk. 3.

En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger,

som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte meddeler

samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Den mistænkte kan meddele samtykke til anvendelse af en oplysningspligt over for andre med henblik på at

tilvejebringe oplysninger til brug for en straffesag mod den mistænkte. Reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

Version 01 – april 2014

Retten til ikke at inkriminere sig selv m.v.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5201

Bilag 8

Kontrolbeføjelser i skattelovene (uddrag)

Momsloven

§ 74.

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden

retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhe-

dernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., uanset om

disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier. Told- og skatteforvaltningens adgang til kontrol efter 1.

pkt. omfatter også adgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler, hvorfra virksomheden drives, samt i

transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. Kontrol som nævnt i 2. pkt. kan dog ikke gennemføres på en

ejendom, der alene tjener til privatbolig eller fritidsbolig.

Stk. 2.

Uanset bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., kan der gennemføres kontrol efter stk. 1, 1. pkt., på en ejendom, der

tjener som privatbolig eller fritidsbolig, hvis der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter af professionel karak-

ter. Kontrol som nævnt i 1. pkt. omfatter dog ikke adgang til kontrol af selve privatboligen eller fritidsboligen.

Stk. 3.

Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være told- og skatteforvaltningen behjælpelige ved eftersyn

som nævnt i stk. 1.

Stk. 4.

Told- og skatteforvaltningen er berettiget til efter tilsvarende regler som fastsat i stk. 1 at foretage eftersyn i

forbindelse med afgiftspligtige erhvervelser.

Stk. 5.

Materialet nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen kan give en virksomhed påbud om at efterleve reglerne for adgangen til efter-

syn samt udlevering eller indsendelse af materiale efter stk. 1 eller 3-5. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge

ejeren eller den ansvarlige daglige ledelse af virksomheden daglige bøder efter § 77, indtil påbuddet efterleves. Et

påbud skal henvise til den eller de relevante regler og anvise, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger

virksomheden skal gennemføre for at overholde reglerne. Told- og skatteforvaltningen skal meddele påbuddet

skriftligt, og det skal fremgå af den skriftlige meddelelse, at hvis virksomheden ikke efterlever påbuddet inden for

en nærmere fastsat frist, kan told- og skatteforvaltningen pålægge ejeren eller den ansvarlige daglige ledelse af

virksomheden daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.

Lønsumsafgiftsloven

§ 14.

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden

retskendelse adgang til at foretage eftersyn i virksomhederne og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger,

øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er registreret

elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 2.

Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede skal yde told- og skatteforvaltningen

fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3.

Materialet nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til told- og skatteforvaltningen.

Skattekontrolloven

§ 6.

Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regn-

skabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateria-

le med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for

skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Indsendelsespligten omfatter også regn-

skabsmateriale m.v. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 2.

Samme pligt som nævnt i stk. 1 påhviler enhver juridisk person, hvad enten den er erhvervsdrivende eller ej.

Stk. 3.

Beror regnskabsmaterialet m.v. hos tredjemand, skal denne, selv om den pågældende har tilbageholdelses-

ret herover, efter anmodning udlevere materialet til told- og skatteforvaltningen, som i så fald drager omsorg for,

at materialet afleveres til den pågældende tredjemand efter benyttelsen.

Version 01 – april 2014

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5202

Stk. 4.

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden

retskendelse adgang til hos de i stk. 1 og 2 nævnte på stedet samt på arbejdssteder uden for den erhvervsdriven-

des lokaler, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt, at gennemgå deres regnskabsmateriale

med bilag og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, og foretage opgørelse af kassebe-

holdning og lignende. Efter samme regler har told- og skatteforvaltningen adgang til hos erhvervsdrivende at fore-

tage opgørelse og vurdering af lagerbeholdninger, besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel. Ejeren

og de hos denne ansatte skal yde told- og skatteforvaltningen fornødne vejledning og hjælp ved kontrollen. Kon-

trol som nævnt i 1. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig.

Stk. 5.

Uanset bestemmelsen i stk. 4, 4. pkt., kan der gennemføres kontrol efter stk. 4, 1. pkt., på en ejendom, der

tjener til privatbolig eller fritidsbolig, hvis der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter af professionel karakter.

Kontrol som nævnt i 1. pkt. omfatter dog ikke adgang til kontrol af selve privatboligen eller fritidsboligen.

Stk. 6.

I det omfang de nævnte regnskabsoplysninger m.v. er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens ad-

gang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 7.

Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter stk. 1 eller 2, jf. stk. 5, finder § 5, stk. 3, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 8.

Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter stk. 4. Justitsministe-

ren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.

Version 01 – april 2014

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5203

Bilag 9

Kontrolmanualer - oversigt

Titel:

Udbetalingskontrol - moms/lønsumsafgift

Udbetalingskontrol- punktafgifter

Compliance kontrol – virksomheder

Compliance kontrol – borgere

Arbejdsgiverkontrol (eIndkomst)

Indberetningskontrol (eKapital)

Overvågning af TastSelv Borger (kontrolmæssige

vurderinger)

Skattekontrol - transfer pricing

Små og mellemstore virksomheder – samordnet

kontrol af skat og moms

Større virksomheder/koncerner - skattekontrol

Indsatsydelse:

Udbetalingskontroller - Kontrolmæssige vurderin-

ger

Udbetalingskontroller - Kontrolmæssige vurderin-

ger

Compliancekontroller

Indberetningskontroller

Kontrolmæssige vurderinger - Analysekontroller

Told-, skatte- og afgiftskontroller

Told-, skatte- og afgiftskontroller - Spontane kon-

troller - Analysekontroller - Opfølgningskontroller

Told-, skatte- og afgiftskontroller - Spontane kon-

troller - Opfølgningskontroller - Kontrolmæssig

bistand til andre lande

Tax governance

Tax governance – store koncerner

Forhandling om dobbeltbeskatning

Uanmeldt kontrol - kontrolaktioner mod sort ar-

bejde/sort økonomi

Håndtering af anmeldelser, kontroloplysninger o.l.

Sager vedrørende straffelovens § 289 mv.

Fysisk varekontrol (legal varetrafik)

Grænsekontrol- personer, trafikmidler og varer

(illegal varetrafik)

Fysisk varekontrol – landbrugsstøtte

Punktafgiftskontrol

Større virksomheder/koncerner - moms- og løn-

sumsafgiftskontrol

Udførelse af varslet virksomhedskontrol (skat og

afgifter)

Version 01 – april 2014

Forhandling om dobbeltbeskatning

Told-, skatte- og afgiftskontroller - Spontane kon-

troller

Spontane kontroller

Told-, skatte- og afgiftskontroller

Kontrol af varebevægelser

Kontrol af rejsende - Kontrol af trafikmidler -

Kontrol af varebevægelser

Kontrol af landbrugsstøtte - Kontrolmæssige vur-

deringer

Told-, skatte- og afgiftskontroller - Spontane kon-

troller - Opfølgningskontroller

Told-, skatte- og afgiftskontroller - Spontane kon-

troller – Opfølgningskontroller - Kontrolmæssig

bistand til andre lande

På tværs af indsatsydelser

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5204

Fra:

Dorthe Pannerup Madsen

Sendt:

1. maj 2014 20:06

Til:

René Frahm Jørgensen

Emne:

SV: The Abu Dhabi investment Authority

Kære Rene

Tak for din mail – jeg skriver til Gert Bigum og kontakter Sven Nielsen i morgen – fredag den 2.

maj 2014.

Jeg er helt enig i, at sagsbehandlingen ikke er hjemmehørende i Betaling og Regnskab.

Med venlig hilsen

Dorthe P

Hej Dorthe

Beklager at jeg ikke fik dig kontaktet i dag.

Mit forslag vil være følgende:

Skriv til Gert Bigum, at Sven fortsat er sygemeldt

Kontakt Sven for at høre hvornår han er retur, så I kan drøfte den sag

a. Hvis han ikke kan komme på arbejde, så må han oplyse hvor han har

journaliseret sagen

b. Hvis han kommer på arbejdet, så gennemgår i den og giver en udtalelse

I øvrigt, så skal sådanne sager ikke afgøres hos os fremadrettet. Det er hos Kundeservice. Jeg

forsøger at finde den korrekte afdeling og giver en tilbagemelding hurtigst muligt.

Med venlig hilsen

René Frahm Jørgensen

Fra:

René Frahm Jørgensen

Sendt:

1. maj 2014 19:37

Til:

Dorthe Pannerup Madsen

Emne:

SV: The Abu Dhabi investment Authority

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5205

Betaling og Regnskab

Underdirektør

Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 38 92 97

Fra:

Dorthe Pannerup Madsen

Sendt:

1. maj 2014 13:04

Til:

René Frahm Jørgensen

Emne:

SV: The Abu Dhabi investment Authority

Kære Rene

Har talt med de øvrige medarbejdere på Udbytteskat om der tidligere er blevet behandlet sager

vedrørende spørgsmål om skattepligt hos Lisbeth Rømer.

Jeg kan forstå, at der tidligere har været sager fra rådgivere, som har klaget over, at der ikke er

blevet svaret på henvendelser.

I nogle få sager er der fra Kundeservice - Fonde og Koncerner Øst – Jacob Vee Tornbjerg givet

faglig assistance til at løse konkrete sager, men dette er stoppet som følge af et ledelsestiltag på

højere niveau.

Der er tale om sagsbehandling af sager, som kræver jura indsigt og i de fleste tilfælde påklages.

Jeg er bange for, at Sven Nielsen har ikke fået lavet en afgørelse, som efterspurgt samt

behandling af aktindsigt.

Med venlig hilsen

Dorthe Pannerup

Fra:

René Frahm Jørgensen

Sendt:

29. april 2014 15:36

Til:

Dorthe Pannerup Madsen

Emne:

SV: The Abu Dhabi investment Authority

Hej Dorthe

Tak for info – lad os lige vende den i morgen.

Sven Nielsen er fortsat sygemeldt – jeg ved ikke helt, hvad jeg stiller op med denne sag, så hvad

gør en klog i denne situation.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5206

Mvh René

Fra:

Dorthe Pannerup Madsen

Sendt:

29. april 2014 14:20

Til:

Hanne Villemoes Hald; Gert Bigum

Cc:

Gitte Lærkesen; René Frahm Jørgensen

Emne:

SV: The Abu Dhabi investment Authority

Kære alle

Det har ikke været muligt for mig, at tale med Sven Nielsen i dag, da han har sygemeldt sig.

Med venlig hilsen

Dorthe Pannerup

Fra:

Hanne Villemoes Hald

Sendt:

28. april 2014 22:45

Til:

Gert Bigum

Cc:

Dorthe Pannerup Madsen; Gitte Lærkesen

Emne:

SV: The Abu Dhabi investment Authority

Hej Gert

Min lederkollega Dorthe i Høje-Taastrup har taget kontakten med Sven omkring denne – og jeg

har selvfølgelig tidligere i dag sendt denne mail videre til Dorthe. Det er aftalt, at hun i morgen

vender den med Sven.

Med venlig hilsen

Hanne Villemoes Hald

Betaling og Regnskab

DMO/DMS

Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 38 97 28

Fra:

Gert Bigum

Sendt:

28. april 2014 11:11

Til:

Sven Nielsen; Hanne Villemoes Hald

Cc:

Helle Gudmann; Gitte Lærkesen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5207

Emne:

The Abu Dhabi investment Authority

Hej Sven (og Hanne)

Jeg har fået en indsigelse til behandling, hvor der klages over din sagsbehandling, og når jeg

læser sagen hurtigt igennem, undrer det mig, at sagen ligger hos os i Forretningsområde

Inddrivelse.

Som jeg ser det, er der i første omgang tale om, at der skal træffes afgørelse angående den

nævnte institutions skattepligt i Danmark, og det kan jeg ikke tro, er en opgave for os i

Inddrivelse.

Hvis det afgøres i Kundeservice eller Indsats, at institutionen ikke er skattepligtig, er det

formentlig ikke den store opgave efterfølgende at udbetale de betalte udbytteskatter, men det

er en anden sag.

Du skriver den 8. juli 2013 til advokaten, at ”ADIA har tidligere søgt om fritagelse for dansk

udbytteskat, hvilket ikke er blevet imødekommet.” – Hvis det er tilfældet, var det jo på det

tidspunkt, advokaten skulle have klaget videre!

Jeg kan ikke finde afgørelser vedrørende ADIA i Captia eller andre steder, jeg har adgang til.

Har du kopi af afgørelsen, eller ved du, hvem der har truffet den og hvornår?

Med venlig hilsen

Gert Bigum

Personrestancer

Personrestancer 6

Ny Østergade 9, 1. sal, 4000 Roskilde

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 38 92 58

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5208

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Gert Bigum

Dorthe Pannerup Madsen

SV: Indsigelse over sagsbehandling - The Abu Dhabi Investment Authority (ADIA)

16. juni 2014 07:54:19

image001.jpg

image002.png

Kære Dorthe P

Tak for det. Nu kan jeg skrive svaret fra Jens Sørensen, og jeg skal gerne give besked om

placering af opgaven og den forsinkede sagsbehandling til advokaten.

Med venlig hilsen

Gert Bigum, PR 6

Fra:

Dorthe Pannerup Madsen

Sendt:

15. juni 2014 17:05

Til:

Gert Bigum

Cc:

René Frahm Jørgensen; Helle Gudmann

Emne:

VS: Indsigelse over sagsbehandling - The Abu Dhabi Investment Authority (ADIA)

Kære Gert

Jeg har i fredags fået besked fra Johnny Schaardt Hansen om at den konkrete bliver behandlet i

Kundeservice – Fonde og Koncerner Vest hos funktionsleder Jack Holk.

Den medarbejder, som skal behandle sagen er først tilbage om 14 dage, så der går yderligere 2

uger inden sagsbehandlingen går i gang.

Giver du besked til advokaten herom?

Med venlig hilsen

Dorthe P

Fra:

Johnny Schaadt Hansen

Sendt:

12. juni 2014 16:28

Til:

Dorthe Pannerup Madsen

Cc:

René Frahm Jørgensen

Emne:

SV: Indsigelse over sagsbehandling - The Abu Dhabi Investment Authority (ADIA)

Kære Dorthe

Beklager sagsbehandlingstidenJ

Men I Erhverv bliver vi stort set hele tiden kontaktet med henblik på om vi ikke lige kan løse den

og den sag – og da vi er voldsomt presset på vores ressourcer – er det noget som presser os.

Omvendt mener jeg ikke, at vi I Skat kan lade sådan en sag køre rundt i vores system. Derfor har

Karsten Hansen og jeg aftalt at mødes i morgen for at aftale hvem I Erhverv der evt. skal løse den

konkrete indsigelsessag samt drøfte om vi skal overtage opgaven generelt – mod at vi naturligvis

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5209

får overført noget lønsum til os. I den forbindelse kan jeg oplyse, at jeg tidligere har foreslået

Rene at vi samlet (mode overførsel af lønssum) overtog opgaven vedrørende udbytteskat og a

contoskat.

Jeg vender tilbage i morgen med et endeligt svar.

Med venlig hilsen

Johnny Schaadt Hansen

Erhverv

Underdirektør

Sluseholmen 8 B, 2450 København SV

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 25 44 05 00

Fra:

Dorthe Pannerup Madsen

Sendt:

12. juni 2014 09:57

Til:

Johnny Schaadt Hansen

Cc:

René Frahm Jørgensen

Emne:

SV: Indsigelse over sagsbehandling - The Abu Dhabi Investment Authority (ADIA)

Kære Johnny

Hvornår kan jeg forvente, at få et svar på, hvorvidt Kundeservice kan bidrage til

sagsbehandlingen af sagerne?, eventuelt at opgaverne forankres i Kundeservice, jf nedenstående

mail.

Jeg er blevet rykket af Skandinaviska Enskilda Banken (SEB) for behandling af sagerne vedrørende

fornyelse af frikort på udbytteskat.

Med venlig hilsen

Dorthe Pannerup

Betaling og Regnskab

SAP 38

Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 38 97 80

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5210

Fra:

Dorthe Pannerup Madsen

Sendt:

30. maj 2014 21:01

Til:

Johnny Schaadt Hansen

Cc:

René Frahm Jørgensen

Emne:

VS: Indsigelse over sagsbehandling - The Abu Dhabi Investment Authority (ADIA)

Kære Johnny

Rene Frahm Jørgensen har tidligere skrevet til dig vedrørende en klagesag vedrørende

manglende sagsbehandling på ansøgning om fritagelse for dansk udbytteskat.

Jeg har været i dialog med Jesper Wang-Holm og Michael Dalvad Carlsen og begge mener ikke,

at skulle bidrage til sagsbehandling af denne sagstype.

Jeg skal derfor høre om det er muligt i Kundeservice, at få hjælp til behandlingen af denne

klagesag samt 7 tilsvarende sager.

Endvidere har jeg 2 sager vedrørende fornyelse af frikort på udbytteskat, som jeg har haft

videresendt til Jacob Vee Tornbjerg, men fået den besked, at driftsenheden udelukkende

behandler sager inden for eget mandtal af fonde og foreninger og ikke udenlandske, så her har

jeg også brug for hjælp.

Kan Kundeservice bidrage til sagsbehandlingen af sagerne?, eventuelt at opgaverne forankres i

Kundeservice.

Med venlig hilsen

Dorthe Pannerup

Betaling og Regnskab

SAP 38

Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 38 97 80

Fra: Dorthe Pannerup Madsen

Sendt: 13. maj 2014 14:35

Til: René Frahm Jørgensen

Emne: SV: The Abu Dhabi Investment Authority (ADIA) - kildeskat på udbytte

Kære Rene

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5211

Tak for din mail – jeg har talt med Jesper Wang-Holm og han har været i dialog med Michael

Dalvad Carlsen –

Store Selskaber.

Der er tidligere været en samarbejdsaftale mellem Lisbeth Rømer og Michael Dalvad Carlsen,

men udelukkende baseret på indsatsopgaver.

Jesper Wang-Holm løser ikke den konkrete sag, men vil gerne bidrage til, hvor opgaven skal

placeres i SKATs organisation og hans bud var Kundeservice, så Johnny Schaardt-Hansen må på

banen igen.

Jeg har sagt til Jesper Wang-holm, at jeg ville kontakte dig.

Med venlig hilsen

Dorthe P

Fra:

Dorthe Pannerup Madsen

Sendt:

6. maj 2014 09:30

Til:

Ole Nørgaard Olesen; Helle Gudmann

Emne:

VS: Indsigelse over sagsbehandling - The Abu Dhabi Investment Authority (ADIA)

Kære Ole

Jeg er blevet kontaktet af Gert Bigum og er blevet klogere på, at sager vedrørende aktindsigt er

samlet hos

Helle Gudmann, så jeg tager kontakt dertil.

Dorthe Pannerup

Betaling og Regnskab

SAP 38

Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 38 97 80

Fra:

Dorthe Pannerup Madsen

Sendt:

6. maj 2014 09:16

Til:

Ole Nørgaard Olesen

Med venlig hilsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5212

Emne:

VS: Indsigelse over sagsbehandling - The Abu Dhabi Investment Authority (ADIA)

Kære Ole

Jeg har forsøgt at ringe til dig vedrørende denne aktindsigtssag, som har været meget længe

undervejs.

Kan du hjælpe med at behandle sagen.

Jeg er til møde i Østbanegade fra kl 10.00 – 13.30, så kan jeg eventuelt ringe derefter.

Jeg har aftalt med Rene Frahm Jørgensen, at jeg ville kontakte dig.

Med venlig hilsen

Dorthe P

Fra:

Dorthe Pannerup Madsen

Sendt:

6. maj 2014 09:09

Til:

JP-IK-faelles; Gert Bigum

Cc:

René Frahm Jørgensen; Hanne Villemoes Hald; Ole Nørgaard Olesen

Emne:

Indsigelse over sagsbehandling - The Abu Dhabi Investment Authority (ADIA)

Under henvisning til mail af 25. april 2014 vedrørende indsigelse over sagsbehandling –

modtaget fra

advokatfirma Kromann Reumert ved Stine Andersen – fremsendes hermed sagsudtalelse samt

tidligere afgørelser på fritagelse for dansk udbytteskat.

Jeg vil tage kontakt til Ole Nørgaard Olesen og bede om faglig assistance til behandling af sagen

om aktindsigt.

Med venlig hilsen

Dorthe Pannerup Madsen

Betaling og Regnskab

SAP 38

Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 38 97 80

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

SKAT

•

Direktør

Inddrivelse

24. juni 2014

UKS Side 5213

Tue Abu Dhabi lnvestment Authority

Advokatfirma Kromann Reumert

v/ advokat Stine Andersen

Sundkrogsgade

2100 København Ø

Østbanegade 123

2100 København Ø

Telefon 72 22 18 18

E-mail via www.skaLdk/kontakt

www.skat.dk

J .nr. 14•2343482

Indsigelse over SKATs sagsbehandling

Kære Stine Andersen

Tak for din henvendelse af den 21. april 2014, hvor du på vegne afjeres klient

The Abu Dhabi Investment Authority har klaget over sagsbehandlingen af jeres

klients anmodning om tilbagesøgning afbetalte udbytteskatter.

Anmodningen blev indsendt den 28. december 2012, og efterfølgende har I flere

gange rykket for afgørelse, ligesom I den 11. juli 2013 havde anmodet om akt-

indsigt.

I blev senest lovet svar på jeres henvendelser inden udgangen af marts måned

2014, men denne frist har vi heller ikke overholdt.

Jeg skal som direktør for SKAT Inddrivelse behandle jeres indsigelse over sags-

behandlingen, og jeg har derfor gennemgået sagsforløbet. Jeg har i den forbin-

delse indhentet en udtalelse fra den omhandlede sagsbehandler og hans funkti-

onsleder.

På baggrund heraf må jeg erkende, at behandlingen af jeres anmodning på ingen

måde lever op til vort mål om at løse vores opgaver enkelt, effektivt og korrekt.

Jeres henvendelse har fra starten været fejlplaceret i afdelingen Betaling og

Regnskab i SKAT Inddrivelse, og jeg beklager meget, at vi ikke på et langt tidli-

gere tidspunkt har sørget for, at sagen blev overgivet

til

den driftsenhed i SKAT,

som skulle foretage den fornødne sagsbehandling og træffe afgørelse om jeres

klients skattepligtsforhold og dermed, om de er berettiget til tilbagebetaling af

udbytteskatten.

Det er også meget beklageligt, at vi ikke gav den ønskede aktindsigt straks efter

modtagelse af jeres anmodning i juli 2013.

Jeg er orienteret om, at du den 12. maj 2014 har fået den ønskede aktindsigt, og

jeg ved, at du den 16. juni 2014 er orienteret om hvilken driftsenhed i SKAT,

som skal træffe afgørelse angående jeres anmodning om tilbagebetaling af ud-

bytteskat.

Slde 112

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5214

Jeg foretager herefter ikke yderligere på grundlag af din henvendelse af den 21.

april 2014.

Hvis du

vil

klage

Hvis du ikke er tilfreds med mit svar, kan du klage til SKATs Borger- og rets-

sikkerhedschef.

Send en mail til

[email protected]

Eller send klagen til

SKAT

Planlægning og Koordinering

Østbanegade 123

2100 København Ø

Du kan finde meddelelsen på SKATs hjemmeside: skat.dk/skm2013-211-skat

Love og regler

Vi behandler din indsigelse efter retningslinjerne i SKM2013 .211.SKAT for ind-

sigelser over SKATs behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser.

Side 2 / 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5215

Notat

7. februar 2017

J.nr. 16-1061340

Retningslinjer for early warning

1. Hvilke sager taler vi om?

Early warning bruges om "huller i lovgivningen" - og lignende, som giver anledning til en

begrundet usikkerhed om hjemmelsgrundlaget. Det kan f.eks. være:

•

Organiseret misbrug af skattelovgivningen

•

Skatteregler, der bruges i strid med lovgivers intentioner

•

Afgørelser, der træffes i strid med praksis eller regelgrundlaget med betydning for et

større antal sager

Du har i disse situationer pligt til at lave en early warning. Det er dog ikke muligt at opstil-

le en udtømmende liste over early warning-sager. Det vil altid være en konkret vurdering,

om der er tale om en early warning-sag.

2. Krav om skriftlighed

2.1 På skrift

En early warning skal være skriftlig, og det skal udtrykkeligt fremgå, at der er tale om early

warning. Den skriftlige form skal sikre, at der sker en kvalificeret behandling, dokumenta-

tion og opfølgning på sagen. Du skal bruge early warning-skabelonen, og du skal oprette

en særskilt journalsag.

2.2 Konkret

Det er vigtigt, du fremstiller problemstillingen så konkret som muligt, gerne med eksem-

pler. Beskriv hvorfor du mener, at der er tale om early warning-sag, herunder hvilke kon-

sekvenser du mener, problemstillingen har.

3. Procedure for early warning

3.1 Forelæggelse af early warning

Når du har udarbejdet din early warning-sag, skal du give den til din nærmeste chef. Den

chef, der modtager en early warning, skal sende den videre til næste led i referencelinjen.

Referencelinjerne i SKATs enheder fremgår nedenfor.

De enkelte chefer i referencelinjen skal notere på early warning-skabelonen, at

•

den pågældende har set den,

•

anføre eventuelle bemærkninger

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5216

og sende den videre til næste led i referencelinjen.

3.2 Frister

Hver enkelt chef i referencelinjen har 14 dage til behandling af den modtagne early war-

ning. En early warning kan dog have en sådan karakter, at sagen skal fremmes hurtigst

muligt. Hvis det er tilfældet, skal den pågældende chef i referencelinjen underrette under-

direktøren for SKAT Jura herom.

Hvis 14-dagesfristen af konkrete årsager ikke kan overholdes i det enkelte referenceled,

skal den pågældende chef i referencelinjen underrette underdirektøren for Jura i SKAT

inden for 14-dagesfristen.

De enkelte chefer i referencelinjen har pligt til at sende early warning videre inden for 14-

dages fristen, selv om de vurderer, at der er tale om falsk alarm. Dette skal i givet fald

fremgå som en bemærkning på early warning-skabelonen.

I SKAT skal en early warning altid forelægges for direktøren for forretningsområdet. Det

er direktøren for forretningsområdet, der sender early warning til underdirektøren for

SKAT Jura via Juras journalpostkasse

[email protected].

Er det en medarbejder i SKAT Jura, der i første omgang udarbejder en early warning,

sendes den til kontorchefen i kontoret, der herefter sender early warning til underdirektø-

ren for SKAT Jura.

4. Procedure i SKAT Jura

Når SKAT Jura modtager en early warning vurderes det, om der er tale om en early war-

ning, som vedrører ”huller i lovgivningen” f.eks. organiseret misbrug af skattelovgivnin-

gen og skatteregler, der bruges i strid med lovgivers intentioner, eller om der er tale om

en early warning vedrørende afgørelser i strid med praksis eller regelgrundlaget.

SKAT Jura opdaterer løbende en oversigt over status for aktuelle early warning-sager fra

SKAT.

4.1.1 Early warning vedrørende lovgivning

Når SKAT Jura modtager en early warning, som vedrører ”huller i lovgivningen”, kvitte-

rer Jura for modtagelsen både til den direktør, der har sendt sagen, og til den, der i første

række har afgivet early warning.

3.3 Referencelinjer

Medarbejderne i SKAT refererer typisk til en funktionsleder eller en kontorchef, som

refererer til en underdirektør. Nogle kontorchefer har en opgave med at koordinere fagli-

ge problemstillinger i forhold til en eller flere funktionsledere. En early warning om så-

danne faglige problemstillinger skal afleveres til kontorchefen.

Side 2 af 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5217

SKAT Jura vurderer, om sagen skal sendes videre til Skatteministeriets departement, eller

om den efter drøftelse med afsenderen kan afmeldes eller behandles videre i et andet regi

i SKAT.

SKAT Jura skal afslutte sin vurdering og behandling af en early warning-sag senest 14

dage efter modtagelsen af sagen. Hvis 14-dagesfristen af konkrete årsager ikke kan over-

holdes, underrettes underdirektøren for Jura i SKAT herom inden for 14-dagesfristen.

Tilsvarende underrettes den direktør, som har sendt sagen til SKAT Jura.

Hvis SKAT Jura vurderer, at en early warning vedrører ”huller i lovgivningen”, skal den

sendes til Skatteministeriets departement, hvor sagen vil blive vurderet. Early warning

skal sendes til

•

afdelingschefen for lovgivning

Ministersekretariat og Presse ([email protected])

kontorchefen for det relevante lovgivningskontor

chefrådgiveren vedr. lovkvalitet

Early warning sendes samtidigt til orientering til

•

direktøren for SKAT og den direktør, som har sendt sagen til SKAT Jura.

Skatteministeriets departement melder tilbage efter endt behandling jf. pkt. 5.

4.1.2 Early warning vedrørende afgørelser i strid med praksis eller regelgrundlaget

Når SKAT Jura modtager en early warning, som vedrører afgørelser i strid med praksis

eller regelgrundlaget, kvitterer Jura for modtagelsen både til den direktør, der har sendt

sagen, og til den, der i første række har afgivet early warning.

SKAT Jura vurderer, om sagen efter drøftelse med afsenderen kan afmeldes eller behand-

les videre i SKAT Jura eller eventuelt i et andet regi i SKAT.

SKAT Jura skal afslutte sin vurdering og behandling af en early warning-sag senest 14

dage efter modtagelsen af sagen. Hvis 14-dagesfristen af konkrete årsager ikke kan over-

holdes, underrettes underdirektøren for Jura i SKAT herom inden for 14-dagesfristen

samtidig med, at den forventede sagsbehandlingstid angives. Tilsvarende underrettes den

direktør, som har sendt sagen til SKAT Jura, og der meldes tilbage til afsenderen via refe-

rencelinjen.

Når early warning er behandlet færdig, melder SKAT Jura tilbage efter referencelinjen.

4.2 Skatteankestyrelsen

Skatteankestyrelsen skal underrette SKAT Jura i konkrete sager, hvor Skatteankestyrelsen,

herunder som sekretariat for Landsskatteretten og ankenævn, agter at ændre praksis, an-

ser sagen for principiel, vil gå imod SKATs juridiske vejledning eller skal træffe afgørelse i

Side 3 af 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5218

en sag, som får betydning for mange borgere og virksomheder. Hvis der her er sager, der

giver anledning til en early warning, vil det være SKAT Jura, der følger op på dette.

5. Tilbagemelding fra Skatteministeriets departement

Det relevante lovgivningskontor i Skatteministeriets departement kvitterer inden for 14

dage efter modtagelse af en af de i pkt. 4.1.1 omtalte sager samt melder tilbage til SKAT

Jura om den forventede sagsbehandlingstid, hvorefter SKAT Jura melder tilbage til af-

senderen via referencelinjerne.

Departementet inddrager så vidt muligt afsenderen af en early warning i forbindelse med

vurdering af sagen og orienterer løbende om status for sagen.

Når early warning er behandlet færdig, melder departementet tilbage om vurderingen til

SKAT Jura. SKAT Jura melder senest 14 dage efter, at tilbagemeldingen er modtaget fra

departementet tilbage til den direktør, som har sendt sagen til SKAT Jura. Tilbagemeldin-

gen følger herefter referencelinjen tilbage.

Side 4 af 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5219

Karnov Group

SKR20119499

Skrivelse 2011-10-11 nr. 9499

om Overdragelse af aktier til lån - styresignal

Praksis hidtil

Ligningsrådet og Skatterådet har i en række afgørelser taget stilling

til, hvornår overdragelse af aktier skattemæssigt skal betragtes som lån

(aktielån) og ikke afståelse.

En af betingelserne for at betragte en overdragelse af aktier som et

aktielån var hidtil, at låneperioden højst var 6 måneder,jf. Ligningsrå-

dets afgørelser offentliggjort som TfS 1999, 408 og SKM2002.402.LR

samt Skatterådets afgørelse offentliggjort som SKM2009.65.SR.

Skatterådets afgørelse offentliggjort som SKM2011.667.SR

Den 20. september 2011 blev Skatterådet forelagt en anmodning om

bindende svar vedrørende aktielån.

Spørger havde indgået aftaler om lån af aktier med henblik på speku-

lation i kursfald.

Låneaftalerne indeholdt ikke et bestemt udløbstidspunkt, men långiver

kunne i henhold til aftalevilkårene opsige lånene til ophør 3 bankdage

efter den dag, opsigelsen kom låntageren i hænde. Låntager kunne

opsige lånene til ophør den næstfølgende bankdag.

Skatterådet vedtog, at overdragelse af aktier på de aftalte vilkår

skulle betragtes som lån og ikke afståelse.

Skatterådet vedtog desuden at ændre praksis for så vidt angår aftaler

om aktielån, hvor opsigelse kan ske på tilsvarende vilkår som i den

forelagte sag.

Praksis efter Skatterådets afgørelse

Skatterådets afgørelse betyder, at det i praksis opstillede krav om

maksimalt 6 måneders løbetid for aktielån er ændret.

Praksisændringen vedrører aftaler om aktielån, som er indgået på

opsigelsesvilkår, der svarer til opsigelsesvilkårene i den sag, som

Skatterådet fik forelagt.

Praksisændringen betyder, at aftaler om lån af aktier, hvor der ikke

på forhånd er aftalt et udløbstidspunkt for aftalen, men hvor aftalen af

både långiver og låntager kan opsiges med få dages varsel, fremover

kvalificeres som lån af aktier og ikke som afståelse af aktier, hvis aftalen

i øvrigt må karakteriseres som lån, herunder at aktierne er overført fra

långiver til låntager uden vederlag eller mod andet vederlag end købe-

summen for aktierne. Låntager skal endvidere være forpligtet til at til-

bagelevere aktier af samme mængde og art til långiver ved låneperio-

dens udløb.

Virkningstidspunkt for praksisændringen

Praksisændringen har virkning for aktielånsaftaler, der indgås pr.

11. oktober 2011.

Se om aktielån på Skats hjemmeside, www.skat.dk, Den juridiske

vejledning, afsnit C.B.2.1.4.11.

SKM2011.668.SKAT

2011 Karnov Group Denmark A/S

side 1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5220

Dorthe Pannerup Madsen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Rene Frahm Jørgensen

31. oktober 2013 17:27

Hanne Villemoes Hald

Kaj V Steen; Lisbeth Rømer; Dorthe Pannerup Madsen

VS: Udbytteskat - kan du være behjælpelig?

Fortrolig

Følsomhed:

Hej Hanne

Allerførst, så må jeg indrømme, at jeg ikke har det fulde opgaveoverblik i afdelingen .

Derfor har jeg sendt nedenstående til kredsen Kaj, Dorthe og Lisbeth - og ikke til dig i første omgang . Det var en fejl,

hvilket Kaj gjorde mig opmærksom på.

Jeg ser derfor gerne, at du også delta ger i mødet på mandag -vi starter ca.

11.15 -

og for at få ryddet evt.

misforståelser af vejen, så vil jeg gerne fastslå at jeg ser at opgaven omkring udbytteskat med fordel kan tænkes

ammen med selskabsskattedelen.

Jeg sender en kalenderindkaldelse nu her.

Mvh Rene

Fra:

Rene Frahm Jørgensen

Sendt:

31. oktober 2013 08:30

Til:

Lisbeth Rømer; Kaj V Steen; Dorthe Pannerup Madsen

Cc:

Ellen Bach; Orla H Kristensen

Emne:

VS: Udbytteskat - kan du være behjælpelig?

Følsomhed:

Fortrolig

Hej Lisbeth, Dorthe og Kaj (cc. Orla og Ellen)

Som I nok ved, så har vi forsøgt at få flyttet opgaven omkring udbytteskat til Kundeservice.

I den forbindelse har jeg skrevet nedenstående til Johnny S. Hansen, Kundeservice Erhverv og jeg har nu hørt fra

·1am omkring evt. fremtidig opgavevaretagelse.

Han er positiv overfor en fremtidig opgavevaretagelse, men ønsker at vi i samme forbindelse ser på den del af

selskabsskatteadministrationen som vi pt. har placeret i driftsenheden SAP38, da det ifølge Johnny vil give god

mening at samtænke disse 2 opgaver. Han tænker dermed, at opgaven vedr. selskabsskatteadministrationen også

flyttes.

Det får mig til at tænke .. Hvorfor er det så, at vi ikke har tænkt den tanke? Helt overordnet, så tænker jeg at vi så

ville kunne skabe den samme synergi - og fortsat have en lokalisering i Høje Taastrup af de 3 medarbejdere, der er

tilbage på opgaven.

Jeg vil derfor meget gerne, at vi mødes alle 3 og taler om det . Kan I evt . være i Horsens mandag før kl. 12? Jeg

forventer at kunne være der kl. 11. Jeg har sat Orla og Ellen på mailen, da jeg samtidig tænker at det vil give god

mening hvis vi tænker lokaliseringen i Høje Taastrup ind .

Lad mig høre om det vil passe jer (Lisbeth, Dorthe og Kaj).

Jeg vil meget gerne at I behandler dette fortroligt, da jeg ikke vil have mere uro omkring placering af denne opgave.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5221

Med venli g hilsen

Rene Frahm Jørgensen

Betaling og Regnskab

Und;..-rdin::Kli:1

Damslrædcl

6950 Ringkobing

E-mail: [email protected]

T;;.•kfl111:

(+A5) 72 JS 9~ 97

Hej Johnny

Jeg en udfordring på udbytteskatteområdet, som jeg vil håber på du kan hjælpe mig med .

I princippet havde jeg en forventning om, at området stort set ville falde bort i forbindelse med tvungen TastSelv

(ifbm. Skattekontoen) - og nu står jeg overfor at en af mine funktionsledere (Lisbeth Rømer) går på pension i

slutningen af november og samtidig har jeg 2 medarbejdere, hvor jeg tænker at det vil give god mening at de følger

opgaven omkring udbytteskat til Kundeservice Erhverv. Her er det min opfattelse, at I har den faglighed der skal til

for at løse opgaven på en god måde i fremtiden .

Selskaberne har indtil udgangen af 2014 stadig mulighed for at bruge papirangivelser. Hvordan det kommer til at se

ud i "højsæsonen" april-juli 2014 er svært at forudse, men ud fra antallet af angivelser vi modtager løbende er der et

markant fald. For august måned i 2013 var der ca. 300 papirangivelser og sammenlignet med august 2012 var der ca.

1.500 - og i september 2013 var det ca. 500 mod ca . 2.100 i september 2012.

Udbetalingen af refusion af udbytteskat sker i Betaling

Regnskab, men selve sagsbehandlingen foregår andre

steder. Med udgangen af juli 2013 var der refunderet over 2 milliarder. Der er tale om en opgave, hvor det giver god

mening at udførelsen kommer tættere på fagligheden omkring selskabs- og udbyttebeskatning. Der hvor opgaven er

placeret i dag vil ikke give mening, når Lisbeth Rømer er væk. Hun besidder nemlig en meget stor del af fagligheden .

I det nedenstående kan du læse lidt om, den konkrete opgave.

•

Refusion af udbytteskat til danske fonde og foreninger og kongehuset, spørgsmå l om frikort,

nettoafregning, omvendte juletræer (værnsregel i ABL) og udbytteskat gene relt.

Behandling af mails og Remedy

Udbyttekontrol køres 2 gange om året ved at selskabsselvangivelsens felt 37 holdes op mod

udbytteangivelsen . Hvis den mangler rykkes udlodder maskinelt. De manglende angivelser kan ikke

tastes i TastSelv, når vedtagelsen ligger senere end 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Der kan

indberettes 3 år tilbage . Udbyttekontrollen kører altid senere end 5 måneder efter regnskabsårets

udløb.

•

Der gøres pt. intet ved differencer mellem felt 37 og udbytteangivelsen, hvilket nok burde gøres.

Efter indførelsen af tvungen Tastselv fra 1. juli 2013 er arbejdsmængden væsentligt reduceret, men ikke bortfaldet.

Fra:

Rene Frahm Jørgensen

Sendt:

17. oktober 2013 19:38

Til:

Johnny Schaadt Hansen

Cc:

Lisbeth Rømer

Emne:

Udbytteskat - kan du være behjælpelig?

Følsomhed:

Fortrolig

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5222

•

Afstemninger mellem udbytteangivelse og indberetning af udbyttemodtagere finder ikke sted i det

nuværende TastSelv, ligesom der ikke afstemmes overfor indberetninger af udbyttemodtagere

foretaget af Værdipapircentralen eller andre maskinelle ind berettere

•

Royalty og Renteskat modtages her, hvorfor vi får en del spørgsmål om det. Bogføres i SAP.

Alle diss.e småemner er svære at tidsvurdere og konsekvensen af tvungen TastSelv gør det

usikkert, men en stor del af arbejdet vil indenfor den nærmeste årrække forsvinde .

Årsværk:

Udbytteskat - svært at vurdere, men ca . 1 årsværk

Refusione r - ca. 1,2 årsværk

Royalty og renteskat - ca . 0,2 årsværk

Som tidligere nævnt, så har jeg 2 medarbejdere der med fordel kan følge opgaven - og de er ikke i spil i relation til

afskedigelsesrunden. Der er tale om Sven Nielsen (64 år, meget kvik som jeg hører det og har været med på

udvikling af 3S mv. Der er ingen planer om stop) og Jette Knudsen (ca. 50 år) og hun har foruden erfaringen på

området også en erfaring med dødsbobeskatning. De er begge ansat i Høje Taastrup i dag, hvor jeg har andre fra

Betaling og Regnskab . Endvidere har jeg en medarbejder, der i en overgangsperiode (grundet uansøgt afsked) kan

være behjælpelig med den mere praktiske del.

Jeg kan se, at du holder ferie i denne uge, så kan vi tales ved i næste uge? Jeg vil gerne at du holder min henvendelse

· en lukket kreds, da medarbejderne naturligvis ikke har kendskab til planerne . Lisbeth Rømer og jeg står naturligvis

til disposition for yderligere information om opgaven .

Med venlig hilsen

Rene Frahm Jørgensen

Bcta!i ng og Rcgnsk,1 h

E-mail: [email protected]

Tddi.lll: ('·45.! 72 3S

l/:2

9 7

Un,krdird:tu,·

Da111,tr:cdct

6li5(1

Rtttgkoliing

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5223

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5224

Dorthe Pannerup Madsen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Hanne Villemoes Hald

4. december 2013 20:39

Nicolaj Bruhn Breum

Dorthe Pannerup Madsen

SV: Gruppenummer

Hej Nicolaj

Jeg har forsøgt, at få den bemandet i dag via mails fra min telefon, men jeg ved ikke om det har virket. Lisbeth er jo

stoppet i fredags, og Dorthe Pannerup forsøger at styre tropperne i Høje-Taastrup !Qr mig og vi har lige kort vendt

din henvendelse i dag. Det skal vi selvfølgelig have giort noget ved - så Dorthe er på som cc"

Mht. den måde Kundecentret håndterer henvendelser vedr. aconto- og selskabsskatterne på til Betaling og

Regnskab, så vil jeg gerne at der henvises til Remedy fremover i stedet for, at den enkeltes mailadresse udleveres i

r"!ation til nummerrække. Vil det være muligt, at udbrede dette - så vi fremover får henvendelserne ind via den

.. 15

cige kanal fremfor i den personlige indbakke ©?

Med venlig hilsen

Hanne Villemoes Hald

Bct,1liug og

Rcgnsk ,lh

D'v!OD~·IS

D<.utbtrædt:t 2. (1950 Rlngk.obing

E-mail: Hannc.V.Hald@ Skat.dk

Tdcl<.111:

1 45) 72 38 97

Fra:

Nicolaj Bruhn Breum

Sendt:

4. december 2013 10:12

Til:

Hanne Villemoes Hald

Emne:

Gruppenummer

Hej Hanne

Vedr. udbytteskat, så har vi tidligere haft en aftale med Lisbeth Rømer om, at vi kan viderestille kald til

gruppenummeret 80444, hvis der skulle være betalingsspørgsmål.

Vi har oplevet at kaldene kommer, da gruppenummeret ikke er bemandet. Vil du kigge nærmere på dette?©

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Nicolaj Bruhn Breum

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5225

Kundecenter Erhwrv

KC Erhw,-v

Parn\ld,c_i 11 , %00 Hjcming

E-mail: Nico laj.Breum@S kat.dk

Tekti,n: 1_+45)

37 9-! 83

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5226

Dorthe Pannerup Madsen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Jette Knudsen

16. juni 2014 13:18

Rene Frahm Jørgensen

Dorthe Pannerup Madsen

Udbytteskat - fremtid

Hej Rene

Du fortalte på mødet, at udbytteskatten er i spil.

Jeg forstod det sådan at administration af angivelser m .v. kan høre til en anden afdelin g, hvor der er faglige

kompetencer til at hjælpe os .

Jeg har talt med en af chefer fra store selskaber, som også mener at det er en god ide, administration af

udbytteangivelser m.v. ligger hvor der er selskabsligning, da der tit er ligningsmæssige spørgsmål.

Jeg synes, at du/I skal tage dette med i jeres overvejelser og som løsningsforslag, foreslår jeg at udbytteskatten

kommer til at ligge i Kundeservice Erhverv 4, som er selskabsadministration og hvor Rikke Blegebrønd er leder.

Driftsenhedens hovedopgaver er håndtering af virksornhedsinitierede henvendelser vedrørende vejledning

og afregning af selskabsskat, også kendt som

selskabsadministration.

Hovedopgaverne består af indberetning af selskabsselvangivelser, ajourføring afregistreringer i System 3S,

herunder håndtering af ændrede sambeskatninger, omstruktureringer der ikke kræver særlig tilladelse,

mangellister, og gennemførelse af taksationer.

Der foretages endvidere sagsbehandling vedrørende genoptagelsesanmodninger, frivillige ophør ved

betalingserklæring efter selskabslovens §216, ophør ved

likvidation

efter selskabslovens §217 og

behandling og registrering af ansøgninger om udbetaling under skattekreditordningen efter ligningslovens

8X.

Sidst men ikke mindst udarbejder enheden hjemstedserklæringer

(Certificat of Residency),

samt varetager

diverse opgaver vedrørende SLUT - sidstnævnte indtil videre.

Ud over udbytteadministration har jeg følgende opgaver: tilladelse til nettoindeholdelse af udenlandske

hovedaktionærer samt refusion af udbytteskat til skattefrie fonde/foreninger .

Sven har refusion af dansk udbytteskat til personer/selskaber i udlandet, Royalty m.m.

Herudover er der jo stadig hjemstederklæringer, som jeg forstår ligger flere steder i landet, men det er kun de store

selskaber som bliver lavet i Høje-Taastrup af Annemarie Milling.

Alternativt kunne udbytteskatten ligge i en kundeservice erhverv, hvor de også har selskabsligning samt almindelige

selvstændige erhvervsdrivende . Jeg har tidligere siddet med ligning af selvstændige erhvervsdrivende.

Med venlig hilsen

Jette Knudsen

Her er deres opgaver p.t. :

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5227

Bctn li ng og Regnskab

Helgcshnj Alk .\9-~ 5. 2630

T"a,m1p

[-1mil:

[email protected]

T ekfiJn: ( +--l-5)

37 84

Fra:

Rene Frahm Jørgensen

Sendt:

6. juni 2014 14:33

Til:

Aino L Villumsen; Anders Storgaard Andersen; Annemarie Milling; Annett Henrietta Parelius; Birgitte Normann

Grevy; Dorthe Pannerup Madsen; Ellen Bach; Grethe Rasmussen; Helle B Wismer; Helle Vinther; Ina B Meyer; Janni

Kjær Jensen; Jette Knudsen; Jytte M Hansen; Kaes Hashem; Karin Sørensen; Karina Høy-Nielsen; Karina Jensen;

Kirsten Hultquist Andersen; Kirsten M Andersen; Laila Flatov Grønhøj; Lene Birgitte Pehrson; Linda Gravesen; Lisbet

Zangenberg Andersen; Lisbeth Arlind; Lisbeth Heiberg Larsen; Lisbeth Juhl; Lise-Lotte Jarlkov; Michelle Bodenhoff

Pedersen; Orla H Kristensen; Pernille Madsen; Sonja Akseltoft Petersen; Susanne Eldrup Krog; Susanne K Jensen;

Sven Nielsen; Tina Ørregaard; Vibeke Gildesberg

Cc:

Jens Sørensen; Jesper Rønnow Simonsen; Marianne Ravn; Jakob Hauge; Lisbeth Pontoppidan

Emne:

God pinse

Kære alle

Tak for et godt og konstruktiv personalemøde i onsdags .

Jens og jeg har siden offentliggørelsenafmålbillederne arbejdet på højtryk i forhold til at kunne blive lidt mere

konkrete på hvordan vi ser realiseringen af mål billedet 2020 for Betaling og Regnskab i forhold til en samling i

Horsens og Ringkøbing.

I går eftermiddags havde vi et møde med Jesper Rønnow, og det er vigtigt for os alle 3, at I er klar over, at vi vil gøre

alt for, at både processen omkring jer som individuelle medarbejdere og opgavernes faglighed bliver sat i højsædet.

Vi ønsker som sagt ikke at gøre noget overilet, - og vi tager de nævnte faktorer med i vores overvejelser (mulige

vandringsveje og sikring af det faglige opgaveniveau). Derfor er det afgørende, at opgaveflytningen hverken sker

overilet eller for hurtigt, så vi derigennem sikrer at vi har fulde billede for hele SKAT.

I SKAT vil vi som sagt arbejde hen i mod en samlet implementeringsplan for hele SKAT. Den vil være klar efter

sommerferien. Her har vi en forventning om, at vi kan give et overblik over de samlede opgaveflytninger - og derved

også vandringsveje til både internt i Inddrivelse og til andre forretningsområder i SKAT.

God pinse til jer alle.

Mvh Rene

PS: Beklager det sene tidspunkt for udsendelse af mailen .

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5228

Dorthe Pannerup Madsen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Rene Frahm Jørgensen

15. september 2015 21 :25

Dorthe Pannerup Madsen

VS: Tilføjelse

Fik den lige eftersendt.

Fra:

Rene Frahm Jørgensen

Sendt:

15.

september

2015 21:24

Til:

Jens Sørensen

Emne:

Tilføjelse

Har en mail fra St. Selskaber vedr. arbejdsdelingen. Bemærk at der er lavet en aftale - formentlig uformelt. Jeg har

endnu ikke haft mulighed for at gå Lisbeths mail igennem.

/Rene

Hej Jens

Det blev for et par år siden aftalt at Store Selskaber/Projekt kildeskat hjælper Lisbeth Rømers enhed med disse

sager.

Aftalen kom i stand fordi det i nogle lovbemærkninger blev nævnt, at man ville stramme op i relation til

tilbagebetaling af kildeskat. Det daværende Koncerncenter ønskede derfor en sådan hjælpeløsning, hvilket Rasmus

og jeg nikkede til.

Lisbeth er nu gået på pension, men det ændrer ikke ved aftalen .

Jeg formoder derfor at

hjælper til på den her?

Mvh

Jesper

Fra:

Jesper Wang-Holm

Sendt:

29.

juni

2014 16:59

Til:

Jens Rasmussen

Cc:

Rasmus Bo Andersen; Maj-Britt Nielsen; [email protected] ('[email protected]')

Emne:

VS: The Abu Dhabi Investment Authority - indsigelse over sagsbehandlingen hos SKAT

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5229

•

Skatteministeriet

Faktuel afklaring

21. december 2018

Høringssvar

30.april2019

Endelig rapport

24. maj 2019

Plannr. 117-091

Rapport 2018

Skattegab for refusion af udbytteskat i

perioden 1. januar 2012 til 5. august 2015

Modtager

Departementet, Mads Diness Jensen

Kopi

Skattestyrelsen, Merete Agergaard

Skattestyrelsen, Kenneth Joensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5230

Forord

Nærværende rapport omfatter en orientering til Skatteministeriets departement og

Skattestyrelsen om vores vurdering af skattegabet for refusion af udbytteskat i pe-

rioden 1. januar 2012 til 5. august 2015, hvor der ikke foreligger begrundet mis-

tanke om svig.

I rapporten "Vurdering af status for Skatteforvaltningens arbejde med berosatte

refusionsanmodninger" af 22. oktober 2018 anførte vi, at vi særskilt ville redegøre

for mulige fejl i udbetalte refusionsanmodninger i perioden før den 6. august 2015.

Nærværende rapport omfatter denne særskilte redegørelse.

Nærværende rapport skal således læses i sammenhæng med rapporten "Vurde-

ring af status for Skatteforvaltningens arbejde med berosatte refusionsanmodnin-

ger" af 22. oktober 2018.

København, den 24. maj 2019

Jørn Haagensen

Kontorchef

Side 2 af 12

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5231

1.Baggrund

I perioden 1. januar 2012 til 5. august 2015 er omfanget af formodet økonomisk

kriminalitet og svindel (dvs. tilsigtede fejl) med refusion af udbytteskat opgjort til

12,7 mia. kr.

I perioden 6. august til 31. december 2015 er skattegabet for refusion af udbytte-

skat, der ikke er omfattet af formodet mistanke om svig, opgjort til 251 mio. kr.,

hvoraf 21 mio. kr. er estimeret. Utilsigtede fejl er fejl, som opstår i refusionsproces-

sen.

I perioden 1. januar 2012 til 5. august 2015 er omfanget af utilsigtede fejl ikke esti-

meret.

I skemaet nedenfor har vi præsenteret oplysninger vedrørende skattegabet for util-

sigtede fejl. Skemaet omfatter årene 2012 til 2015:

Skattegab

Periode

Den 1. januar 2012 til

den 5. august 2015

Udbetalt

Utilsigtede

fejl

Den 6. august 2015 til

den 31. december 2015

Ikke udbetalt (berosat)

Omfang af skattegabet vedrørende

utilsigtede fejl er ikke estimeret.

Skattegabet udtrykker den beløbsmæssige konsekvens af fejl inden regulering for

gennemførte kontroller.

Skattegabet for perioden 6. august til 31. december 2015 forventes reduceret væ-

sentligt som følge af gennemførte kontroller. Der er nærmere redegjort for skatte-

gabet for denne periode samt kontrol heraf i rapporten "Vurdering af status for

Skatteforvaltningens arbejde med berosatte refusionsanmodninger" dateret den

22. oktober 2018.

Formålet med nærværende rapport er at estimere skattegabet som følge af utilsig-

tede fejl i processen for refusionsanmodninger, dvs. fejl hvor der ikke foreligger

begrundet mistanke om svig, i perioden 1. januar 2012 til 5. august 2015.

Formålet er endvidere at vurdere, i hvilket omfang dette skattegab er reduceret,

som følge af gennemførte kontroller i det daværende SKAT.

2.Formål

Skattegabet vedrørende utilsigtede fejl an-

drager mellem 230 og 251 mio. kr.

Side 3 af 12

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5232

3. Omfang

Nærværende rapport omfatter:

•

En overordnet præsentation af processen vedrørende udbytteskat og refu-

sion af udbytteskat.

En overordnet vurdering af SKATs kontroller vedrørende refusionsanmod-

ninger i perioden 1. januar 2012 til 5. august 2015.

Et estimat af skattegabet som følge af utilsigtede fejl i processen for refu-

sion af udbytteskat i perioden 1. januar 2012 til 5. august 2015.

•

Afgrænsninger

Vi har i nærværende rapport baseret os på Skattestyrelsens definition af svig ved-

rørende refusion af udbytteskat. Denne definition udgør grundlaget for, at Skatte-

styrelsen har opgjort omfanget af svig til 12, 7 mia. kr. vedrørende refusion af ud-

bytteskat i perioden 1. januar 2012 til 5. august 2015.

Skattestyrelsens definition af svig udgør desuden grundlaget for Skattestyrelsens

afgrænsning af complianceundersøgelsen af refusion af udbytteskat, hvor refusi-

onsanmodninger, som er omfattet af begrundet mistanke om svig, er udeholdt.

Side 4 af 12

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5233

4. Konklusion

Vores beregninger viser, at skattegabet som følge af utilsigtede fejl i processen for

refusion af udbytteskat kan estimeres til i alt ca. 1, 14 mia. kr. for perioden 1. januar

2012 til 5. august 2015. Heraf kan 712-940 mio. kr. henføres til refusionsanmod-

ninger, der er modtaget via Regnearksordningen. Den resterende del kan henføres

til refusionsanmodninger, der er modtaget via Blanketordningen.

Det er vores vurdering, at dette skattegab ikke er reduceret nævneværdigt som

følge af kontroller i det daværende SKAT.

Resultatet er opsummeret i skemaet nedenfor.

Skattegab vedrørende utilsigtede fejl i processen for refusion af udbytteskat

Den 1. januar 2012 til den 5. august 2015

Den 6. august• 31. december 2015

Udbetalt

Ikke udbetalt (berosat)

Skattegabet er estimeret

til

i alt ca. 1,14 mia. kr. Skattegabet andrager mellem 230 og 251 mio. kr.,

Heraf vedrører 712- 940 mio. kr. Regnearksord- hvoraf 230 mio. kr. er konstateret og for størstede-

ningen, mens den resterede del vedrører Blan- lens vedkommende må formodes at blive karrige-

ketordningen.

Skattegabet vurderes ikke at være reduceret

rende SKATs kontroller.

ret.

nævneværdigt i perioden som følge af det davæ-

Vores beregninger er blandt andet baseret på resultatet af complianceundersøgel-

sen vedrørende de berosatte refusionsanmodninger, der omfatter refusionsan-

modninger modtaget i perioden 6. august - 31. december 2015.

Ved beregning af skattegabet er det forudsat, at fejlandelene vedrørende refusi-

onsanmodninger konstateret i perioden 6. august - 31. december 2015 også har

været gældende i perioden 1. januar 2012 - 5. august 2015, herunder er det for-

udsat at processer og kontroller hos anmoderne har været uændrede, dvs. primært

hos de pengeinstitutter, som har varetaget Regnearksordningen.

Vi er ikke bekendt med forhold, der kan anfægte, at fejlandelene i perioden 1. ja-

nuar 2012 - 5. august 2015 skulle have været væsentligt forskellige fra perioden

6. august - 31. december 2015, hvor refusionsanmodningerne var berosatte.

Såfremt fejlandelene i perioden 1. januar 2012 - 5. august 2015 var væsentligt

forskellige fra perioden 6. august - 31. december 2015, hvor refusionsanmodnin-

gerne var berosatte, vil beregningen af skattegabet i nærværende rapport være

fejlbehæftet.

I tilknytning til vores beregninger, herunder det estimerede skattegab for Regne-

arksordningen, skal det anføres, at Skattestyrelsen undersøger mulighederne for

at kvalificere konklusioner i relation til Regnearksordningen yderligere gennem ind-

dragelse af Finanstilsynet.

Side 5 af 12

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5234

5. Observationer

5.1 Proces for udbytteskat samt vurdering af kontrol af refusionsanmodnin-

ger

5.1.1 Proces for udbytteskat og refusion af udbytteskat

I figur 1 nedenfor har vi præsenteret et overblik over processen for udbytteskat

samt refusion af udbytteskat:

Figur 1:

3a. Refusion - Regnearksordning

1 Angivelse

2 Indberetning

3b. Refusion - Blanketordning

1. Processen

"Angivelse"

omfatter de udbytteudloddende selskabers angivelse af

vedtaget udbytte og indeholdt udbytteskat til det daværende SKAT (i dag Skatte-

styrelsen).

2. Processen

"Indberetning"

omfatter de udloddende selskabers indberetning om

ud byttemodtagere.

3. Processen

"Refusion"

omfatter registrering af refusionsanmodninger, kontrol

samt udbetaling af refusion af udbytteskat til udbyttemodtagere, der har reduceret

skattepligt i Danmark. Processen

"Refusion"

kan gennemføres via 2 metoder, Reg-

nearksordningen samt Blanketordningen.

3a.

Regnearksordningen,

også benævnt Bankordningen, har omfattet 3 pengein-

stitutter (Danske Bank, Nordea og SEB), der fremsender refusionsanmodninger i

elektronisk form på deres kunders vegne. Regnearksordningen blev opsagt i sep-

tember måned 2015

1 ,

efter at Skatteministeriet havde sat processen for refusions-

anmodninger i bero.

5.1.2 Vurdering af det daværende SKATs kontrol med refusion af udbytteskat

I det efterfølgende har vi vurderet det daværende SKATs kontrol i relation til den

under punkt 5.1.1 beskrevne proces vedrørende refusion af udbytteskat. Vi har

vurderet, hvorvidt det daværende SKATs kontrol med refusionsanmodninger har

reduceret risikoen for, at der uberettiget er udbetalt refusionsanmodninger i perio-

den 1. januar 2012 til 5. august 2015.

Vurdering af det daværende SKATs kontrol med refusionsanmodninger er baseret

på følgende:

1. Revisionsrapport af september 2015 "SKATs administration af udbytteskat

og refusion af udbytteskat".

2. Revisionsrapport af maj 2013 "Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012".

Jf.

Skatteministeriets redegørelse

til

Skalte• og Afgiftsudvalget (SAU) den 30. oktober 2018 "Status: Bankord•

ning og aktieudlån på udbytteområdet".

3b.

Blanketordningen

forudsætter, at refusionsanmoder udfylder en blanket, som

sammen med øvrig dokumentation fremsendes til Skattestyrelsen med henblik på

at anmode om at få udbetalt for meget indeholdt udbytteskat.

Side 6 af 12

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5235

3. Skatteministeriets redegørelse til SAU den 30. oktober 2018 vedrørende

"Status: Bankordning og aktieudlån på udbytteområdet".

I revisionsrapport af september 2015 konstaterede Skatteministeriets Koncernre-

vision (SKR), at kontrol med refusionsanmodninger var meget mangelfuld, idet:

•

De modtagne data vedrørende angivelse og indberetning, samt ved efter-

følgende modtagelse af refusionsanmodninger har ikke understøttet en ef-

fektiv kontrol. Det skyldes blandt andet, at en stor del af danske aktier, der

er ejet af personer med begrænset dansk skattepligt, er placeret i såkaldte

omnibusdepoter, hvorved de modtagne data ikke omfatter identifikation af

den enkelte udbyttemodtager.

Det daværende SKA Ts godkendelseskontrol har kun i mindre omfang

om-

fattet en efterprøvning af, hvorvidt de modtagne refusionsanmodninger

kunne henføres til et aktionærforhold, samt

refusionsanmodningen

kunne henføres til en forudgående indeholdelse af udbytteskat.

Opfølgning på regnskabsdata i forbindelse med de løbende regnskabsgod-

kende/ser ikke var funderet i en systematisk regnskabsanalytisk efterprøv-

ning af regnskabstallene.

•

Kontrol af udbytteskat blev af SKR vurderet til at være etableret med hen-

blik på at kunne servicere skatteyder og i mindre omfang med henblik på

at kunne understøtte kontrol- og styringsmæssige formål.

I Skatteministeriets redegørelse

til

SAU den 30. oktober 2018 vedrørende "Status:

Bankordning og aktieudlån på udbytteområdet" er anført følgende vedrørende

Regnearksordningen:

•

Regnearksordningerne blev indgået for at effektivisere samarbejdet mel-

lem det daværende SKAT og bankerne

tilbagebetaling af udbytteskat.

•

I revisionsrapport vedrørende revision af udbytte- og royaltyskat fra 2012 er anført

følgende:

For at reducere SKA Ts ressourceforbrug i forbindelse med anmodning

refusion er der indgået en aftale med 3 pengeinstitutter kaldet "Regnearks-

ordningen", hvor disse pengeinstitutter sender refusionsanmodninger på

deres kunders vegne.

Regnskab 2 har oplyst, at de i vid udstrækning har tillid til pengeinstitut-

terne, og bilag indkaldes sjældent. SKR har fået oplyst, at dette kun er sket

2 gange i den tid Regnearksordningen har eksisteret.

•

Ansvaret for processen for udbytteskat, herunder refusionsanmodninger,

ikke var organisatorisk forankret ved en leder. Dermed har den samlede

administration af udbytteskat ikke været omfattet af en tilstrækkelig /edel-

sesmæssig overvågning og vurdering, herunder en løbende vurdering af

de indbyggede kontroller i forretningsgangene vedrørende udbytteskat.

Side 7 af 12

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5236

•

Regnearksordningerne var forskellige, men indeholdt typisk oplysninger

udbyttegivende selskab, antal aktier, udbytte og udbytteskat samt tilba-

gesøgningsprocent. Regnearkene indeholdt endvidere navn på den an-

givne retmæssige ejer, men ikke oplysninger

hjemsted, adresse eller

andre oplysninger. Det var således en del af aftalen, at der ikke skulle ind-

sendes underliggende dokumentation fra bankernes kunder.

Bankerne skulle efter aftalerne med det daværende SKAT foretage en va-

lidering af registreringerne i regnearkene. Således var det i ordningen en

betingelse, at bankerne sikrede eller fik sandsynliggjort, at der var betalt

udbytteskat vedrørende de indsendte ansøgninger.

De indsendte regneark indeholdt samlede oplysninger

kunder/aktionæ-

rer, der ønskede at få refusion af betalt udbytteskat. Opbygningen af reg-

nearkene varierer fra bank til bank og fra år til år. Regnearkene indeholder

desuden meget begrænsede oplysninger

ansøgerne. Eksempelvis er

der ikke oplysninger

aktionærernes adresse og land, der ville have mu-

liggjort analyser pr. land og vurdering i forhold til konkrete dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster.

Bankordningen blev tilrettelagt og aftalerne med bankerne indgået på en

sådan måde, at det daværende SKAT alene kom i besiddelse af helt over-

ordnede informationer i forbindelse med håndtering af anmodningerne

udbytterefusion. Det indebar samtidig, at det daværende SKAT ikke var i

besiddelse af oplysninger, der kunne danne grundlag for konkret at efter-

prøve og vurdere,

ansøgere havde været uberettigede til refusion af

indeholdt udbytteskat, og dermed heller ikke information, der i givet fald

kunne begrunde et krav

udlevering af yderligere oplysninger.

Regnearksordningerne for de tre pengeinstitutter var gældende fra 2006,

2007 og 2008.

I en fodnote i redegørelsen til SAU er dog omtalt en evalu-

ering af Regnearksordningen med en af bankerne i 2001

2 •

•

Del konklusion:

Det daværende SKATs kontrol af refusionsanmodninger vurderes ikke nævnevær-

digt at have reduceret risikoen for uberettigede udbetalinger i perioden januar 2012

til august 2015.

For Regnearksordningen vurderes det daværende SKAT ikke at have reduceret

denne risiko, da det daværende SKAT i vid udstrækning havde tillid til pengeinsti-

tutterne, med hvem der var indgået aftale om fremsendelse af refusionsanmodnin-

ger. Samtidig hermed udgjorde datagrundlaget fra Regnearksordningen ikke et

grundlag for at udføre en effektiv kontrol.

Denne vurdering er baseret på følgende:

I revisionsrapport vedrørende udbytte- og royaltyskat fra 2012 anføres, at regnearksordningerne blev indgået i

henholdsvis 2001, 2005 og 2007. Der er således uklart, hvornår regnearksordningerne præcist er indgået.

Side 8 af 12

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5237

•

Det daværende SKATs håndtering af refusionsanmodninger vurderes at have

karakter af ekspedition/service i stedet for en egentlig kontrol. Endvidere har

datastrukturen for udbytteskat og refusionsanmodninger ikke understøttet en

effektiv kontrol/overvågning. Herudover var ansvaret for processen for udbytte-

skat ikke forankret hos en leder.

Det daværende SKATs kontrol af refusionsanmodninger har ikke omfattet en

systematisk risikoafdækning, idet der ikke har været en løbende overvågning af

procesrisici, herunder opgørelse af skattegabet for refusionsanmodninger, samt

en løbende evaluering af mitigerende handlinger.

•

5.2 Skattegab vedrørende refusion af udbytteskat

Jævnfør complianceundersøgelsen vedrørende berosatte refusionsanmodninger

er skattegabet estimeret til 175 mio. kr. for Regnearksordningen samt til 38 mio.

kr. for Blanketordningen.

Det samledeskattegaber således estimeret til 213 mio. kr. vedrørende refusions-

anmodninger i perioden 6. august - 31. december 2015.

tabel

har vi præsenteret complianceundersøgelsens resultat vedrørende skat-

tegabet.

Tabel 2: Skattegab

jf.

complianceundersøgelsen

Anmodningsordning

Regnearksordningen

Blanketordningen

Skattegab

kr.

I alt

Det skal understreges at dette resultat omfatter almindeligt forekommende fejl, der

ikke har karakter af svig.

5.2.1 Præcisering af skattegabet

Skattegabet er jævnfør complianceundersøgelsen, som anført i tabel 2, estimeret

til 213 mio. kr. Dette estimat er behæftet med en beløbsmæssig usikkerhed på

plus/minus 18 pct.

SKR's rapport af den 22. oktober 2018 vedrørende Skattestyrelsens arbejde med

berosatte refusionsanmodninger efterprøvede vi det opgjorte skattegab. Med

hjælp fra Skattestyrelsen opgjorde vi omfanget af gennemførte reguleringer samt

omfanget af forventede reguleringer som følge af gennemførte og udestående kon-

troller.

I tabel 2 har vi endvidere opgjort den procentvise andel af skattegabet for hen-

holdsvis Regnearksordningen og Blanketordningen.

175 mio.

38 mio.

82,16 %

17,84 %

213 mio.

Pct. andel af skattegabet

Side

af 12

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5238

•

Skattestyrelsen har estimeret det samlede omfang af reguleringer inklusiv forven-

tede reguleringer for udestående kontroller til mellem 230 og 251 mio. kr.

Dette

svarer til en beløbsmæssig fejlandel på mellem 15,7 og 17,2 pct.

Middelværdien for dette interval andrager 16,5 pct. Idet denne middelværdi pri-

mært er estimeret på baggrund af faktiske gennemførte reguleringer, vælger vi at

lægge denne procentsats til grund for vores efterfølgende estimering af skattega-

bet for perioden 1. januar 2012 til 5. august 2015.

Delkonklusion:

For perioden 1. januar 2012 til 5. august 2015 forudsættes det beløbsmæssige

omfang af skattegabet for utilsigtede fejl at udgøre ca. 16,5 pct. i forhold til det

ansøgte beløb.

Skattegabet er fordelt med 82, 16 pct. til Regnearksordningen og med 17,84 pct. til

Blanketordningen, jf. fordelingen fra Complianceundersøgelsen.

I tabel 3 nedenfor har vi gengivet oplysninger fra Skattestyrelsens redegørelse til

SAU af 30. oktober 2018 vedrørende omfanget af udbetalt refusion af udbytteskat

for Regnearksordningen og Blanketordningen i perioden 1. januar 2012 til 5. au-

gust 2015.

1.044

347

1.318

708

2.026

1.932

204

2.136

1.391

5.2.2 Omfang af refusionsanmodninger for perioden januar 2012 til august 2015

I Skattestyrelsens besvarelse til SAU af 30. oktober 2018 vedrørende status for

Bankordning og aktieudlån på udbytteområdet fremgår, at der i perioden 1. januar

2012 til 5. august 2015 er blevet refunderet i alt 5,35 mia. kr. via Regnearksordnin-

gen, og at der er refunderet i alt 1,61 mia. kr. via Blanketordningen.

(1. januar -

5. august)

1.055

346

1.401

5.349

1.605

6.954

I perioden 1. januar 2012 til 5. august 2015, kan det samlede omfang af udbetalte

refusionsanmodninger, hvor der ikke foreligger begrundet mistanke om svig, derfor

opgøres til 6,95 mia. kr.

Beregning af Skattegab i perioden 1. januar 2012 til 5. august 2015

I efterfølgende afsnit 5.2.3 og 5.2.4 vises vores beregninger af skattegabet, herun-

der andelen af skattegabet for Regnearksordningen samt Blanketordningen.

3 Beløbet er primært opgjort på baggrund af gennemførte kontroller.

4 Det bemærkes i redegørelsen til SAU, at der pågår en undersøgelse af, hvorvidt en udenlandsk pensions-

kasse har været berettiget til at få refunderet ca.

900

mio. kr. under Regnearksordningen i perioden

2011-2014.

Regnearksordning

Blanketordning,

renset for svig

Refusion af udbytte-

skat

alt, renset for

svig

Side 10 af 12

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5239

I afsnit 5.2.3 estimeres det samlede skattegab med udgangspunkt i summen af

udbetalt refusion af udbytteskat. Herefter anvendes resultatet fra complianceun-

dersøgelsen til at opdele dette skattegab mellem hhv. Regnearksordningen samt

Blanketordningen.

I afsnit 5.2.4 estimeres skattegabet for Regnearksordningen med udgangspunkt i

udbetalt refusion af udbytteskat samt med udgangspunkt i fejlandelen for Regne-

arksordningen jævnfør complianceundersøgelsen.

5.2.3 Beregning af skattegabet og andelene heraf på anmodningsordningerne.

Jævnfør tabel 3 ovenfor er der for perioden 1. januar 2012 til 5. august 2015 ud-

betalt i alt 6,95 mia. kr. i refusion af udbytteskat.

Under forudsætning af, at skattegabet renset for svig udgør 16,5 pct. i forhold

til

udbetalt refusion af udbytteskat, kan skattegabet for perioden 1. januar 2012 til 5.

august 2015 estimeres til 1, 14 mia. kr. (16,5 pct. af 6,95 mia. kr.). Dette er således

et estimat af den beløbsmæssige konsekvens af utilsigtede fejl i perioden.

Under videre forudsætning af, at Regnearksordningens andel af skattegabet an-

drager 82,16 pct. samt at Blanketordningens andel afdrager 17,84 pct. (se tabel

2), kan skattegabet for perioden 1. januar 2012 til 5. august 2015 estimeres som

angivet i tabel 4 nedenfor:

Tabel 4: Skattegab opdelt på anmodningsordnin er

Anmodningsordning

Skattegab

kr.

Andel for Regnearksordning

Andel for Blanketordning

940 mio.

204 mio.

Pct. andel af skattegabet

82,16 pct.

17,84 pct.

alt skattegab, utilsigtede fejl

1.144 mio.

5.2.4 Skattegabet for Regnearksordningen

Jævnfør complianceundersøgelsen andrager stikprøvepopulationen vedrørende

Regnearksordningen i alt ca. 1,3 mia. kr. Heraf andrager skattegabet for Regne-

arksordningen 175 mio. kr., hvilket svarer til en beløbsmæssig fejlandel for Reg-

nearksordningen på 13,3 pct.

Forudsættes det, at denne fejlandel kan overføres på perioden 1. januar 2012 til 5.

august 2015, kan skattegabet for Regnearksordningen estimeres for denne peri-

ode.

I tabel 5 nedenfor har vi præsenteret resultatet af beregningen af skattegabet ved-

rørende Regnearksordningen i perioden 1. januar 2012 til 5. august 2015:

Som følge af, at vi for perioden 1. januar 2012 til 5. august 2015 har vurderet, at

det daværende SKATs kontrol af Blanketordningen og i særdeleshed af Regne-

arksordningen har været svag, er der efter vores vurdering forøget risiko for, at

størstedelen af det anførte skattegab i tabel 4 er uberettiget udbetalt i perioden.

Side 11 af 12

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Tabel 5: Skattegab for regnearksordningen

Refusion af udbytteskat

mio. kr.

Refusionsbeløb via Regnearksordning

(Jævnfør tabel 3)

Skattegab for Regnearksordning

(13,3% af det udbetalte beløb)

2012

1.044

139

2013

1.318

175

2014

1.932

257

5. august

2015

1.055

140

UKS Side 5240

I alt

perioden

5.349

712

Estimatet for skattegabet vedrørende Regnearksordningen ses for perioden at an-

drage 712 mio. kr.

Det skal bemærkes, at der er en difference for estimatet af skattegabet mellem

tabel 4 og 5, idet skattegabet for Regnearksordningen jævnfør tabel 4 for samme

periode er estimeret til 940 mio. kr. Differencen skyldes, at der er anvendt forskel-

lige forudsætninger ved de to opgørelser.

Vores beregninger viser således, at skattegabet for regnearksordningen kan esti-

meres til 712 - 940 mio. kr.

Skattegabet for Blanketordningen kan opgøres som en residual mellem det sam-

lede skattegab og det skattegab, der kan henføres til Regnearksordningen.

Det er væsentligt at bemærke, at vi i forudsætningerne for beregningerne har for-

udsat, at processer og kontroller hos såvel SKAT som hos anmoderne har været

uændrede i perioden 1. januar 2012 - 5. august 2015 sammenlignet med perioden

6. august - 31. december 2015. For så vidt angår processer og kontroller hos

SKAT, har vi redegjort herfor ovenfor. For så vidt angår processer og kontroller hos

anmoderne, omfatter dette primært processer og kontroller hos de pengeinstitutter,

som har varetaget Regnearksordningen.

tilknytning til vores beregninger, herunder det estimerede skattegab for Regne-

arksordningen, skal det anføres, at Skattestyrelsen undersøger mulighederne for

at kvalificere konklusioner i relation til Regnearksordningen yderligere gennem ind-

dragelse af Finanstilsynet.

Del konklusion:

For perioden 1. januar 2012 til 5. august 2015 har vi estimeret det beløbsmæssige

omfang af skattegabet til i alt ca. 1,14 mia. kr., hvoraf mellem 712 til 940 mio. kr.

kan henføres til refusionsanmodninger modtaget via Regnearksordningen, mens

den resterende del af skattegabet kan henføres til refusionsanmodninger, der er

modtaget via Blanketordningen.

Side 12 af 12

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

-.-«:>LI>

SKA.-.-

UKS Side 5241

·Novo Nordisk A/S

Novo Alle

2880 Bagsværd

Att. Ingrid Bonde

......

Særlig ordning vedrørende indeholdelse af udbytteskat

Under henvisning til møde afholdt i Told- og Skat-

testyrelsen den 3. september 1996, tilbagekaldes

herved den særordning vedrørende indeholdelse af

udbytteskat i amerikanske aktionærers udbytter fra

Novo Industri A/S, som Skatteministeriet har god-

kendt ved brev af 6. januar 1988 til selskabet.

Told- og Skattestyrelsen skal herved meddele Dem,

at man på følgende betingelser kan tillade, at

udbytteskatten med fremtidig virkning afregnes

efter en særlig ordning:

Ordningen omfatter indeholdelse af udbytteskat i

udbytte til investorer i USA, som erhverver aktier

i Novo Industries A/S ved køb af American Deposi-

tary Receipts (ADR'er) udstedt af en amerikansk

depositar, Morgan Guaranty Trust Company.

Skatteministeriet

Told- og Skattestyre!sen

Østbanegade 123

2100 Kobenhavn O

Telefon

Telefax

• I forbindelse med udlodning af udbytte til de

amerikanske investorer indeholdes og afregnes 15

pct. i udbytteskat.

• Novo Industri A/S søger samtidig Told•Skat om

henstand med betaling af de resterende 10 pct. i

udbytteskat i 4 måneder, regnet fra generalforsam-

lingsdatoen.

• Den amerikanske depositar - Morgan Guaranty

Trust - fører lister over indehavere af (ADR'er)

ved angivelse af beløbets størrelse og indhenter og

opbevarer dokumentation for, at der er tale om

us-

investorer, der er berettiget til reduktion af

udbytteskatten efter artikel VI (2) i dobbeltbe-

skatningsaftalen med USA.

• Som dokumentation anerkendes en korrekt udfyldt

IRS Form 6166. Dokumentationen har en gyldighed på

5 år. Eventuelle ændringer skal straks meddeles

35 29 73 00

35 43 47 20

E-postadresse, X.400:

l=tss;S=Told-og-Skattestyrelsen;

Told-og-Skattestyrelsen;

OU 1=tu22;P=tss;A=dk400,C=dk;

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5242

depositaren, der orn_ ående skal lade disse ændringer

registrere. Deposi~aren er forpligtet til at opbe-

vare den modtagne dokumentation i 5 år efter ud-

løbet af Novo Industri A/S's regnskabsår.

• Depositaren indvilger i at imødekomme enhver

anmodning fra Told•Skat om udlevering af fremlagt

dokumentation.

• Den amerikanske depositar skal inden 4 måneder

efter generalforsamlingsdatoen sende en af deposi-

taren attesteret oversigt til Told•Skat, hvori hver

enkelt investor er anført med navn og adresse samt

oplysninger om investeringens størrelse.

•Forudbytte, hvor der ikke ved udløbet af 4 måne-

ders perioden foreligger dokumentation for at be-

tingelserne for reduktion af udbytteskatten i hen-

hold til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark

og USA er opfyldt, fremsender depositaren yderli-

gere 10 pct. udbytteskat. Betalingen skal være

identificeret på den enkelte investor. Novo Indu-

stri A/S indestår for denne betaling. Beløbet for-

rentes med 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra for-

faldsdatoen, jf. kildeskattelovens§ 65, stk.1.

• Den godkendte ordning skal gælde på samme vilkår

for investorer bosat i Canada, idet dokumentationen

for investors skattemæssige tilhørsforhold her skal

udstedes af de canadiske skattemyndigheder.

( ·

Med venlig hilsen

Grete Thrane

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

·-

UKS Side 5243

Skatteministeriet

Told- og Skattestyrelsen

Østbanegade 123

2100 København Ø

Att.: Fr. Grete Thrane

1997-02-20

~14!!1)

•

Jl/J

Novo Nordisk~

Novo

Alle

2880 Bagsvaerd

Denmark

Tel. +45 4444

888

Fax.

+45 4449 055

Telex 37173

Kære Grete Thrane,

AIS

Reg. No. 16201

Tak for vort møde vedr. ændring af dokumentationskrav vedr. de amerikanske og canadiske ADR hol-

dere.

Jeg har nu forelagt styrelsens ønsker over for Morgan Guaranty Trust (MGT), der er vor agent i USA,

og der skulle ikke være særlige problemer med at tilrettelægge og gennemføre de nødvendige æn-

dringer.

Korrespondancen med MGT har dog givet anledning til enkelte spørgsmål:

1. Når Novo Nordisk NS udbetaler 85% af dividenden til MGT vil MGT omveksle kronebeløbet til USD

og udbetale refusionen på 10% i henhold

til

modtaget dokumentation indenfor 4 måneders perio-

den. For de ADR holdere, der ikke giver dokumentation, vil der blive tilbagebetalt et beløb. Kan

dette tilbagebetalte beløb til styrelsen ske i USD?

2 MGT er bekymret for, om der kan risikere at ske dobbelt refusion, hvis både MGT og styrelsen på

baggrund af en ADR holders ansøgning - i løbet af 4 måneders perioden - udbetaler 10% refusion

for en enkelt ADR holder. Dette kan undgås ved, at vi aftaler at MGT i løbet af denne periode er

eneste udbetaler af refusionen. Kan denne aftale opnås med styrelsen?

4. MGT kan modtage både kopier og originaler af Form 6166 hhv. den canadiske "Certificate af Domi-

cite". Skat styrelsen have originaler eller er kopier tilstrækkeligt dokumentationsmateriale?

Vi håber at høre fra styrelsen snarest, da selskabet skal have den nye procedure på plads senest me-

dio marts måned

Med venlig hilsen

Novo Nordisk AIS

~v~f~Li

183 109

3. MGT og selskabet diskuterer også, hvorvidt vi i det hele taget - dvs. også efter udløbet af 4 måne-

ders perioden - kan lade MGT være eneste organ, der kan anmode styrelsen om 10% refusion Jeg

er dog lidt tøvende over for denne situation, bl.a. fordi MGT kunne tænkes at tage sig godt betalt for

denne service og at ADR holderen ikke er interesseret i dette. I fald selskabet alligevel anbefaler

denne løsning. kunne dette lade sig arrangere med styrelsen?

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5244

Novo Nordisk

AIS

Novo Alle

2880 Bagsværd

Att. Ingrid Bonde

26. februar 1997

Journal nr.

99/96-5129-181

Indeholdelse af udbytteskat - ADR indehavere i USA og Canada

Tak for brev af 20. februar 1997 vedrørende tilrettelæggelse af de ny proce-

durer.

Under henvisning til telefonsamtale af d.d. skal vi oplyse følgende:

Når depositarbanken (Morgan Guaranty Trust) indbetaler den resterende del

Ved særordningen, der er meddelt ved brev af 30. september 1996, har styrel-

sen bevilget en 4 måneders henstand med betaling af 10 pct. af udbytteskatten.

For udbytte, hvor der ikke ved udløbet af 4 måneders perioden foreligger

dokumentation for at betingelserne for reduktion af udbytteskatten er opfyldt,

fremsender depositaren yderligere 10 pct. udbytteskat. D.v.s. at det beløb

styrelsen skal modtage er henstandsbeløbet med tillæg af renter, 1,3 pct. pr.

påbegyndt måned fra forfaldsdatoen. Vi skal minde om, at betalingen skal være

identificeret på den enkelte investor.

Skatte ministeriet

Told- og Skattestyrelsen

0stbane-;;ade 123

2100

Kc:-:nhavn 0

Telefon

Telefax

2. Da ordningen indebærer at der kun indeholdes 15 pct. i udbytteskat i

forbindelse med udbetaling af udbyttet, kan der ikke her blive tale om tilbage-

søgning, og der er dermed heller ikke nogen risiko for, at investor søger "dob-

beltrefusion".

3. Det vil næppe være aktuelt særligt hyppigt, at en investor ikke bliver

omfattet af særordningen, men alligevel efterfølgende er berettiget til refusion af

de IO pct.

I dette tilfælde er situationen den samme som for almindelige investorer udenfor

særordningen. Det må her være op til den enkelte udbytteberettigede at tage

stilling til, hvorvidt han selv vil søge om refusion, eller om han vil overlade det

til en bankforbindelse. Der er efter vores opfattelse ikke behov for forhåndsaf-

taler vedrørende denne procedure.

4. Styrelsen har ved ordningen stillet krav om at der foreligger en dokumenta-

tion for ADR- indehavernes skattemæssige tilhørsforhold

form af en form IRS

6166, eller et Certificate of Residence (fra Canada). Denne dokumentation må

35 29 73 00

35 43 4 7 20

af udbytteskatten - for de

ADR

holdere, der ikke kan opfylde dok1.1mentations-

kravene -, sker dette via deres danske bankforbindelse (Den Danske Bank).

Beløbet overføres derefter til Told

Skat i danske kroner.

E-postadresse, X.400

l=tss;S=Told-og-Skattestyrelsen.

Told-og-Skattestyrelsen;

OU1=tu22.P=tss,A=dk400;C=dk,

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Side 2

UKS Side 5245

foreligge i original.

Dokumentationen har en gyldighed af 5 år. Hvis MGT af systemmæssige

grunde vil fremlægge en ny dokumentation for hvert år, vil styrelsen ikke have

indvendinger imod, at den for de fire mellemliggende år kun foreligger i kopi.

Med venlig hilsen

Grete Thrane

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5246

Danske

Skattecenter Ballerup

Udbytteskat

Att. Sven Nielsen, Udbytteskat

Postboks 59

2750 Ballerup

Danske Bank

Securities Services

Client Relations

2-12 Halmens Kanal

DK-1092 Capenhagen K

ulla.h oyer@danskebank .dk

Telephone +45 43 39 18 77

Telefax +45 43 39 49 52

SWIFT-BIC DABADKKK

Ref. Ulla Høyer

Direct line +45 43 39 48 11

www.danskebank.com

19 0ctober 2006

(

Forenkling af proceduren for tilbagesøgning af udbytteskat

Under henvisning til mødet i banken den 2. juni 2005 bekræfter vi herved den aftalte frem-

gangsmåde for tilbagesøgning af udbytteskat fra danske aktiebeholdninger, der beror i

udenlandske bankers depoter hos os:

Den udenlandske bank, der har faet udbetalt udbyttebeløbene med fradrag af udbytte-

skat, sender til Danske Bank et regneark, udfyldt efter Told & Skats retningslinier og

med specifikation af de beløb, der tilbagesøges, men udfylder og fremsender ikke til-

bagesøgningsfommlarer eller dokumentation for bopælsforholdet.

Vi kontrollerer regnearkene, som vi modtager fra de udenlandske kunder, for så vidt

angår aktiebeholdninger i separatdepoter. Det bemærkes i den forbindelse, at vores mu-

ligheder for at kontrollere de tilbagesøgte beløb fra samledepoter, hvori der beror ak-

tiebeholdninger tilhørende et større antal af de udenlandske bankers kunder, er begræn-

sede til en sandsynliggørelse. Kontrollen består i, at vi kontrollerer beløbenes rigtighed,

dvs. at udbyttet er afregnet til den pågældende bank, og at udbytteskatten er tilbage-

holdt. De udenlandske banker bekræfter over for Danske Bank rigtigheden af oplys-

ningerne på de fremsendte regneark. Desuden vil den udenlandske bank opbevare den

nødvendige dokumentation (Certificate of Residence dateret i udbyttebetalingsåret), så

den kan forevises Told & Skat efter anmodning inden for en periode af maksimalt 5 år

efter udløbet af udbyttebetalingsåret.

Told

Skat tilbagebetaler de tilbagesøgte beløb efter de fremsendte regneark og ind-

sætter beløbene på vores mellemregningskonto, normalt inden for en uge efter modta-

gelsen af regnearkene.

Danske Bank forpligter sig til over for Told & Skat at videresende det modtagne refusions-

beløb til det udenlandske pengeinstitut, der vil foretage den endelige afregning over for

Danske Bank A/S

CVR nr 61 12 62 28 • Kobenhavn

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5247

Danske

Page 2

udbyttemodtageren. Danske Bank forpligter sig endvidere til at indhente en erklæring fra

det udenlandske pengeinstitut, hvoraf fremgår, at det udenlandske pengeinstitut vil foretage

afregningen til udbyttemodtageren, og at der pengeinstituttet bekendt ikke er tale om aktie-

udlån.

Fremgangsmåden iværksættes kun over for de af vores kunder, der har underskrevet oven-

nævnte erklæring.

(

Med venlig hilsen

Danske Bank

Benny Nielsen

Dilnske Bank A S

CVR nr 61 12 62 28

Kobenhavn

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5248

Aftale mellem Told• Skat og Danske Bank

om indsendelse af refusionsansøgninger ifølge DBO' er

Danske Bank udarbejder og fremsender mail som hver bærer identifikation efter

Bankens eget ID-system (fortløbende nummerrække). Hver mail er vedlagt et

regneark med aftalt format.

Danske Bank fremsender mailen til een aftalt modtageridentifikation.

Told•Skat kvitterer for hver modtaget mail m/regneark.

Tilbagesogningsblanketter/ andragender postes/leveres til Told•Skat, mindst een

gang ugentligt.

Blanketterne leveres opdelt i bundter i overensstemmelse med de fremsendte mails-

/regneark og hvert bundt er påført mailidentifikation.

Told•Skat foretager elektronisk betaling til Danske Bank med angivelse af Danske

Banks oprindelige mail-/regnearksidentifikation.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5249

Produktionsforum 19.4.2010

Side 1 af 297

SKAT

Dagsorden

Koncerncentret

Borger og virksomhed

Produktionsstyring

14. april 2010

Dagsorden for mødet i Produktionsforum

Mandag d. 19. april 2010 kl. 12.00 – 15.00 – lokale 2201

Punkt

1. Læringshjul i 2010 for Sagscenter

Person og Store Selskaber.

2. Regionale produktionsplaner for

2010.

Materiale

• Oplæg til drøftelse

• 2 projektbeskrivelser m/bilag.

• 6 regionale produktionsplaner.

Tid

min

Ansvarlig

Karin Bergen og Erling

Andersen

Regionsdirektørerne præ-

senterer kort egen regio-

nal produktionsplan.

Steffen Normann Hansen

(Malene Bonavent delta-

ger)

Steffen Normann Hansen

3. Præsentation af fairplay-kampagne

(takkekampagnen).

4. Samspillet mellem Koncerncentret

og regionerne – procesejernes rolle

og opgaver.

5. SKATs strategiplan 2010-2013 –

Fokus på told.

6. Målbillede for Store Selskaber i

SKAT – Udvikling 2009-2013.

• Mundtlig præsentation.

• Oplæg til drøftelse.

• Plancher vedr. emnet.

• Oplæg til drøftelse.

• Notater vedr. målbilledet.

• OECD rapport.

• Oplæg til drøftelse.

• Notat vedr. procesejernes rolle

og opgaver.

Erling Andersen

7. Evaluering af beredskabet til smug-

lerikontrollen i SKAT København.

• Oplæg til drøftelse.

• Oplæg til regionsdirektionen.

• 3 evalueringsskemaer.

•

Materiale eftersendes tors-

dag.

• Oplæg til godkendelse.

• Notat vedr. målemetode.

• Udsøgninger vedr. sagspoten-

tialet pr. 13. april 2010.

Erling Andersen

8. Kreditvurderingsenheden.

Steffen Normann Hansen

9. Måling af prioriteringsgrænser for

2010 vedrørende erhvervsinddrivel-

sen.

Steffen Normann Hansen

Side 1 / 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5250

Produktionsforum 19.4.2010

Side 2 af 297

Punkt

10. Gennemførelse af centrale effekt-

målinger i tre landsdækkende ind-

satsprojekter.

11. Årsopgørelsen 2009 – nedlæggel-

se af referencegruppe.

12. Finanslovsmål vedrørende skatte-

gabet opgjort for 2008.

Materiale

• Oplæg til godkendelse.

Tid

min

Ansvarlig

Steffen Normann Hansen

• Oplæg til godkendelse.

Karin Bergen

• Oplæg til godkendelse.

• Notat vedr. fortsat fald i skat-

tegabet.

• Mundtlig orientering.

Steffen Normann Hansen

13. Orientering om ministersager,

direktionsmøder mv.

14. Kommunikation af de vigtigste

drøftelser/beslutninger på mødet.

15. Gennemgang af opfølgningslisten.

16. Eventuelt.

Steffen Normann Hansen

• Mundtlig drøftelse.

Cecilie Fernstrøm

• Opfølgningslisten d. 22/3.

Steffen Normann Hansen

Alle

180

Side 2 / 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5251

Produktionsforum 19.4.2010

Side 128 af 297

Punkt 4

Samspillet mellem Koncerncentret og

regionerne – procesejernes rolle og opgaver

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5252

Produktionsforum 19.4.2010

Side 129 af 297

SKAT

Produktionsforum

Koncerncentret

Borger og Virksomhed

13. april 2010

Oplæg til Produktionsforum

Titel: Samspillet mellem Koncerncentret og regionerne – procesejernes rolle og

opgaver

Anledning:

Efter implementeringen af en stor del af ny struktur i SKAT

og sammenlægningen mellem Skattedepartementet og

SKAT er der behov for at præcisere samspillet mellem

Koncerncentret og det regionale niveau under de nye vilkår.

De nævnte ændringer indebærer dels, at lovgivningen og

forvaltningen er kommet tættere på hinanden, dels at der er

sket en øget specialisering på det regionale niveau.

Det er derfor relevant at gentænke og beskrive såvel opga-

ve- og ansvarsfordelingen mellem Koncerncentret og regi-

onerne, herunder de landsdækkende enheder, som at disku-

tere og beslutte, hvordan samspillet mest optimalt kan til-

rettelægges.

I vedlagte notat er især samspillet mellem Borger og Virk-

somhed og regionerne i fokus. Det skal selvstændigt bely-

ses, hvordan Jura og Samfundsøkonomi knyttes til samspil-

let.

Produktionsforum drøfter notatet og giver indspark til det

videre arbejde med beskrivelsen af procesejernes rolle og

opgaver.

Der arbejdes videre med notatet med henblik på senere

drøftelser i Direktion og Udvidet Direktion.

Notat vedr. samspillet mellem Koncerncentret og regioner-

ne – procesejernes rolle og opgaver

Indstilling:

Procedure:

Materiale:

Steffen Normann Hansen / Kent D. Sørensen

Side 1 / 1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5253

Produktionsforum 19.4.2010

Side 130 af 297

Notat

14. april 2010

Samspillet mellem koncerncentret og regionerne –

procesejernes rolle og opgaver

Samspillet mellem koncerncentret og regionerne er to gange indenfor kort tid

blevet berørt af strukturændringer. Begge gange har det været hensigten at beva-

re kontinuitet i samspillet.

Første gang var i forbindelse med etableringen af ny struktur 1. januar 2009,

hvor såvel hovedcentret som det regionale niveau gennemgik væsentlige foran-

dringer. Anden gang var i forbindelse med sammenlægningen af Skatteministeri-

et og SKAT, herunder i praksis især hovedcentret.

Procesejerrollen, som spiller en væsentlig rolle for samspillet mellem hoved-

centret, nu koncerncentret, og det regionale niveau, er i princippet videreført un-

der begge strukturændringer, men fungerer under delvis nye betingelser. Der er

således behov for at præcisere rollen i den ændrede organisation.

Procesejerrollen

Procesejerrollen blev indført 1. april 2007 efter en større analyse af ansvars- og

kompetencedeling mellem forretningen og it-enheden. En deling mellem proces-

ejer og systemejer havde blandt andet til formål at sikre, at forretningsenhederne

i hovedcentret kunne koncentrere kræfterne om strategi-, lovgivnings og proces-

udvikling samt implementering heraf, mens den it-mæssige implementering blev

placeret hos IT. Dette medførte desuden, at forretningsenhederne kunne koncen-

trere sig om realisering af strategiplanens målsætninger og gennemførelse af stra-

tegiske initiativer, herunder modning af projekter og samarbejde med det davæ-

rende Skatteministerium om tilpasning af lovgivningen. Som procesejere fik en-

hederne i tillæg det overordnede ansvar for planlægning af processer via løbende

overvågning og analyse af produktionen, samt for at stille de forretningsmæssige

krav til systemerne. Fokus på snittet IT/forretning

Proces og Digitalisering – nu en del af Borger og Virksomhed

Som led i implementeringen af ny struktur blev organiseringen af hovedcentret

ændret i efteråret 2008. En af de nye afdelinger var Proces- og Digitalisering,

Side 1 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5254

Produktionsforum 19.4.2010

Side 131 af 297

som fik ansvaret for - inden for rammerne af SKATs strategiske mål og sigtelini-

er - at udvikle rammebetingelser for de fire hovedprocesser.

Afdelingens centrale opgave var udviklingen af processer og koordineringen

heraf samt sikring af sammenhængen mellem regelgrundlag, strategi, systemer

og fysiske arbejdsprocesser.

Afdelingen var således overordnet ansvarlig for SKATs forretningsmæssige pro-

cesser (kerneprocesser), herunder for det forretningsmæssige indhold i SKATs

it-systemer

Endvidere fik afdelingen til opgave at modne og gennemføre af en række proces-

forbedringsprojekter (særligt it-projekter) samt at varetage forretningsmæssige

interesser i forhold til de relevante projekter i Projektenheden

For at kunne løse opgaven skulle afdelingen desuden involvere sig aktivt i lov-

givningsprocessen for at skabe de bedste rammer for en effektiv, digital og kun-

deorienteret forvaltning

Endelig skulle afdelingen bidrage til, at de nye landsdækkende centre fik udvik-

let og implementeret effektive arbejdsgange, der understøtter kanalstrategien

De fire kontorer fra Proces og Digitalisering indgår nu i forretningsområdet Bor-

ger og Virksomhed, hvor de viderefører deres opgaver. Opgavefordelingen mel-

lem kontorerne afspejler i hovedsagen de fire hovedprocesser i forretningsmodel-

len: vejledning, afregning, indsats og inddrivelse.

Den nye struktur i Koncerncenteret medfører et tættere samspil med kontorer fra

det tidligere Produktion og Styring og dermed et øget fokus på driftsopfølgning

Ny struktur på det regionale niveau

På det regionale niveau er hovedtrækkene efter ny struktur således, at opgaverne

er delt i basisopgaver og i landsdækkende opgaver. Basisopgaverne er organise-

ret i de seks regioner, der tillige har ansvaret for driften af hver 2-3 landsdæk-

kende enheder.

Den ny regionale struktur indebærer en øget specialisering, hvilket kommer til

udtryk i de 13 landsdækkende enheder, men også indenfor de regionale basisop-

gaver.

Hver af de 13 landsdækkende enheder har deres særlige karakteristika. Eksem-

pelvis har såvel Told som Inddrivelse dels ansvaret for driften af landsdækkende

opgaver såvel som en koordinerende rolle i forhold til driften af henholdsvis ind-

satsopgaver på toldområdet og inddrivelsesopgaver i forhold til virksomheder,

der begge er en del af de regionale basisopgaver.

Det fremtidige samspil mellem koncerncenter og regioner

Med sammenlægningen af Skattedepartementet og SKAT er der etableret en ny

ledelsesstruktur med en direktion for hele Skatteministeriet og tre ledelsesfora:

Side 2 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5255

Produktionsforum 19.4.2010

Side 132 af 297

Juridisk Forum, Produktionsforum samt It Udviklingsforum. Der er udarbejdet

stillingsbeskrivelser for de enkelte direktører. Endvidere er der etableret forret-

ningsområder, herunder Borger og Virksomhed, hvor sammenhængende opgaver

udføres i tæt samarbejde mellem beslægtede kontorer.

Det fremtidige styringsforhold skal således findes i kombinationen mellem prin-

cipperne for ny struktur i SKAT og principperne for det sammenlagte Skattemi-

nisterium.

Den vigtigste intention med sammenlægningen er at skabe et endnu tættere sam-

arbejde mellem lovgivningen, udviklingen og driften af de enkelte arbejdsopga-

ver.

På den baggrund er der behov for, at opgave- og ansvarsfordelingen mellem

koncerncentret og det regionale niveau præciseres. Samtidig er det nødvendigt at

understrege, at opgave- og ansvarsfordelingen på de enkelte faglige områder ikke

nødvendigvis er statisk, men fleksibelt kan justeres, hvis der er gode grunde til

det.

Samspillet mellem koncerncenter og regioner – mange aktører

Samspillet mellem koncerncenter og regioner er præget af mange aktører med

forskellige roller. Et godt samspil mellem de forskellige aktører er en forudsæt-

ning for, at såvel løbende drift som udvikling lykkes på et tilfredsstillende niveau

– eller bedre.

Udgangspunktet for samspillet er, at koncerncentret varetager strategiske og

rammesættende opgaver i form af målfastlæggelse, lovgivning, styring, koordi-

nering, processer mv., mens regionerne varetager operationel drift og udvikling,

dvs. er udførende på opgaverne. Udviklingen med specialisering i landsdækken-

de enheder, herunder inddrivelse og told, og dekoncentration i regionale basisen-

heder bevirker imidlertid, at den største konkrete viden om et fagområde udvik-

les i de landsdækkende enheder og i visse tilfælde i de regionale basisenheder.

Når ansvaret for de nævnte opgaver alligevel er placeret i koncerncentret, skyl-

des det, at de landsdækkende enheders opgaver og basisopgaverne i regionerne

ikke kan anskues isoleret, men tværtimod skal ses i sammenhæng. Dertil kom-

mer den specialisering, der findes i koncerncentret i forhold til for eksempel lov-

givning, it- og procesudvikling, økonomi mv.

Eksempelvis kan et stærkt politisk eller strategisk fokus på et givet område føre

til, at der er et ønske i koncerncentret om at trække dele af opgaven tættere til

sig, mens omvendt et begrænset politisk fokus og et velkørende område vil træk-

ke i retning af en større styringsmæssig rolle på det regionale niveau. Ligeledes

kan den konkrete placering af stærke faglige kompetencer have betydning for

opgavefordelingen.

Side 3 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5256

Produktionsforum 19.4.2010

Side 133 af 297

Udviklingen kan beskrives således, at procesejere i koncerncentret udvikler og

vedligeholder brede kompetencer på områderne, mens de landsdækkende enhe-

der udvikler og vedligeholder dybe kompetencer.

Af de anførte grunde er det nødvendigt med et tæt samspil, men samtidig er det

hensigtsmæssigt, at det er klart for alle aktører, hvem der har hovedansvaret for

givne ting. I bilaget er standard for ansvarsdelingen beskrevet, men det kan af-

hængig af de enkelte opgavers karakter og af den faglige kompetencefordeling

fraviges efter fælles vurdering og aftale mellem enhederne.

Et mere struktureret samspil

Det kan på en række faglige områder være hensigtsmæssigt med et mere struktu-

reret samspil mellem relevante kontorer i koncerncentret og regionerne med hen-

blik på tæt koordinering og bedst mulig udnyttelse af de respektive faglige kom-

petencer. Der kan med fordel tages initiativ til område for område at drøfte den

konkrete udformning af samspillet, herunder om der i de enkelte regioner skal

være enheder eller medarbejdere, der har særlige koordinerende roller i forhold

til relevante kontorer i koncerncentret.

Nedenfor er opgaver hos de forskellige aktører beskrevet.

Det overordnede ansvar

Det overordnede ansvar for den samlede produktion er placeret hos produktions-

direktøren. Ansvaret fremgår af stillingsbeskrivelsen

Tilsvarende har udviklingsdirektøren ansvar for at sikre de overordnede plan-

lægningsprocesser, der skal sikre overensstemmelse mellem de overordnede po-

litiske og administrative ønsker til koncernens virke. Direktøren har således an-

svaret for at tilrettelægge direktionens arbejde med mission, visioner og strategi-

er og den måde de implementeres i organisationen.

Med henblik på at sikre høj service igennem effektive løsninger, har direktøren

endvidere det overordnede ansvar for koncernens digitaliseringsstrategi og kun-

deservice igennem udvikling af kanalstrategien med fokus på at sikre den ønske-

de balance mellem de forskellige kanaler - og som et led heri koncernens gene-

relle vejledninger.

Den samlede beskrivelse af udviklingsdirektørens ansvar fremgår ligeledes af

stillingsbeskrivelsen.

Fagdirektører og en række kontorer i koncerncentret bistår de to direktører med

at løfte opgaverne og skal derfor indgå i et løbende samspil med enheder på det

regionale niveau.

Et struktureret samspil vil øge mulighederne for, at regionerne – og især de

landsdækkende enheder - får større indsigt i koncerncentrets arbejde og vilkår på

det enkelte faglige område, ligesom de respektive kontorer koncerncentret får

større indsigt i regionernes arbejde og vilkår.

Side 4 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5257

Produktionsforum 19.4.2010

Side 134 af 297

Tilsvarende findes en række projekter, hvor et samspil er nødvendigt.

Procesejerrollen

Som nævnt overfor har procesejerrollen en væsentlig betydning for samspillet

mellem koncerncentret og det regionale niveau.

Således findes den overordnede ansvars- og beslutningskompetence for alle for-

retningsprocesser i Borger og Virksomhed. Dette medvirker til at sikre ensartet-

hed og sammenhæng mellem forretningsprocesserne og entydig ansvarsplace-

ring. Det indebærer prioritering i forhold til tværgående procesudviklingstiltag

vedr. for eksempel best practice, servicemål, videnopsamling og standarder mv,

samt initiativpligt til igangsætning (f.eks. i indskrivning i relevante planer, læ-

ringshjul, projektmodning) og løbende koordinering af igangværende procesud-

vikling. Det indebærer også at sikre, at rammerne til en effektiv opgaveløsning er

til stede i form af relevante vejledninger, bidrage til målopfølgning i ledelsesin-

formation mv., samt sikre en effektiv aktionsplan i de tilfælde, hvor der akut er

behov for hurtige løsninger.

ansvar for afklaring af principielle spørgsmål vedrørende lovgivning,

klager mv.

ansvar for design af nye forretningsprocesser (initiativpligt)

budgetansvar for implementering af lovgivning og nyudvikling

udmelding af ordregivende information, jf. beskrivelsen heraf på

http://info.ccta.dk/SKAT.aspx?oId=1813439

Omvendt er der opgaver, som er tæt knyttet til driften og de dybe faglige kompe-

tencer. Det gælder blandt andet:

udarbejdelse af tekstbidrag til ordregivende information, vejledninger,

pjecer mv.

udsøgninger i business object

1st level support for henvendelser, som Kundecenter/skranke ikke kan

besvare

Ansvar for at ordregivende information efterleves af medarbejderne på

området

Produktionsforum er det centrale forum til at sikre, at der er sammenhæng mel-

lem koncerncentrets produktionsrettede arbejde og regionernes arbejde med pro-

cesser.

Det daglige ansvar hos regionsdirektøren

De seks regionsdirektører har sammen med skattedirektørerne for de landsdæk-

kende enheder samt skattedirektørerne for basisopgaverne ansvaret for den lø-

For at processerne skal kunne udvikles og driftes fornuftigt, er der således en

række procesejeropgaver, der skal løses. Det gælder blandt andet følgende opga-

ver, der også fremover er placeret i kontorer i Kncerncentret:

Side 5 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5258

Produktionsforum 19.4.2010

Side 135 af 297

bende drift på alle områder. Dertil kommer, at de er vigtige aktører i udviklingen

af områderne:



Faglig koordinering med Koncerncentret

Koordinering af samspillet mellem de landsdækkende enheder og basis-

opgaverne, hvor det er relevant

Bidrag til planlægningen, herunder udarbejdelse af de samlede produkti-

onsplaner

Initiativ i forhold til at rejse særlige problemstillinger vedrørende de re-

spektive opgaveområder i Produktionsforum

Løbende koordinering af produktionen, herunder initiativpligt i forhold til

at udstikke retningslinier om løsning af problemer i den regionale drift

indenfor de rammer, som besluttes i Produktionsforum/koncerncentret,

koordinering af procesudvikling på basis af f.eks. best practice, standar-

der og værktøjer med fokus på at drifte effektive processer

Kontakt til eksterne

Bidrage til Jura og Samfundsøkonomi samt Borger og Virksomhed vedr.

behov for lovgivning og it

Bidrage til ministerbetjening vedrørende generelle spørgsmål om faglige

spørgsmål og konkrete sager

Bidrage til direktionens beslutninger om realisering af de organisatoriske

mål for ny struktur og for sammenlægningen mellem SKAT og Skattede-

partementet

Deltage i direktionsmøder og eller i ledelsesfora i forbindelse med be-

handling af strategiske spørgsmål vedrørende relevante faglige spørgsmål



Særligt om lovgivning

Ansvaret for udarbejdelse af lovgivning på alle områder er placeret i Jura og

Samfundsøkonomi, men arbejdet hermed foregår i tæt samarbejde med Borger

og Virksomhed samt de enheder på det regionale niveau, som har ansvaret for

driften på det pågældende område.

Ansvaret for implementering er placeret i Borger og Virksomhed, men arbejdet

foregår i tæt samarbejde med Jura og Samfundsøkonomi samt de enheder på det

regionale niveau, som har ansvaret for driften på det pågældende område.

Ansvaret for den løbende drift er placeret på det regionale niveau.

Der skal etableres processer, der sikrer, at viden fra det regionale niveau om,

hvordan lovgivningen fungerer, bliver samlet op og formidles til Jura og Sam-

fundsøkonomi samt Borger og Virksomhed.

Særligt om procesudvikling og it-udvikling

Ansvaret for udvikling af rammebetingelserne for produktionsydelser (fokus på

generiske og komparative fordele) som for it-udvikling er placeret hos Borger og

Virksomhed, der tillige har ansvaret for bestilling af it-ændringer samt for strate-

giske udviklingsprojekter. Regionsdirektørerne deltager i relevante styregrupper.

Regiondirektørerne har desuden et særligt ansvar for at bidrage til arbejdet med

Side 6 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5259

Produktionsforum 19.4.2010

Side 136 af 297

at udvikle de lovgivningsmæssige og it-mæssige rammer for de respektive områ-

der.

Særligt om produktionsstyring og opfølgning

Ansvaret for den samlede styring og opfølgning i forhold til produktionen er som

nævnt placeret hos produktionsdirektøren med bistand fra produktionsforum.

Dette ansvar gælder på alle områder. Det indebærer et ansvar hos produktionsdi-

rektøren for at sikre udarbejdelse af den nødvendige ledelsesinformation på basis

af opgørelser af produktionen, for at sikre de overordnede ledelsesmæssige prio-

riteringer af den løbende drift samt for at levere bidrag til SKATs samlede resul-

tatopgørelser.

Produktionsdirektøren har således det samlede ansvar og initiativpligten i forhold

til direktionen for hurtig og effektiv opfølgning på opståede problemstillinger

vedrørende produktionen. De nævnte initiativer vil ofte blive foranlediget af re-

gionsdirektørerne.

Side 7 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5260

Produktionsforum 19.4.2010

Side 137 af 297

Bilag – Standard for ansvarsdeling

Opgaver

Proceskortlægning

mv.

Koncerncentret

Behersker metodik til proces-

kortlægning. Anvender proces-

kortlægning til at identificere

mulige forbedringsområder (to

be). Hovedansvaret for, at

processerne bliver ajourført.

Desuden kendskab til og ejer-

skab for, hvad der er igangsat af

procesudvikling på eget områ-

de.

Initiativtager til nye processer

og styring af implementeringen,

herunder udmelding af ordregi-

vende information.

Skal ajourføre de pågældende

ydelser, herunder tage stilling til

formålet med ydelsen, hvilke

kunder der er, samt hvilke må-

linger der er nødvendige på

området. . I øvrigt kendskab og

overblik over ydelsens samlede

tværgående performance (dvs.

inkl. kundehenvendelser, sager

mv.)

Kendskab til de lovgivnings-

mæssige rammer og tager initia-

tiv til ny lovgivning vedr. de

overordnede processer som led i

udvikling af fagområdet. Skal

forholde sig til lovforslag og

høringer og koordinere med

relevante parter herom. Vil

oftest skulle foretage/indhente

skøn på administrative og sy-

stemmæssige ændringer.

Kendskab til de relevante IT-

systemer for området. Har et

samarbejde med systemejer om

driften og ændringer.

udarbejder projektoplæg og -

beskrivelse. Yde sparring og

evt. deltage i projektet som

forretningskonsulent.

Vil ligeledes forholde sig til

projektets milepæle, succeskri-

Regioner

Har pligt til at medvirke til at ajourfø-

re hovedprocesserne, herunder de

væsentlige begreber (aktører og inte-

ressenter) og nødvendige aktiviteter.

Implementering af

nye processer

UKLART

Ydelser

Den landsdækkende enhed/regionale

enhed har ansvaret for at implemente-

re nye processer.

Skal kende og bidrage til beskrivelsen

af ydelserne.

Lovgivning

IT-systemer

Projekter

Udfører opgaver inden for de kendte

lovgivningsmæssige rammer. Bidra-

ger til høringssvar.

Har superbrugere af IT-løsningerne,

der kan indgå i test af nye løsninger

samt forestå undervisning.

Bidrager med ressour-

cer/forretningskonsulenter og infor-

mation til projektet.

Side 8 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5261

Produktionsforum 19.4.2010

Side 138 af 297

Intern revision og

kontroller

Kommunikation,

nyhedsbreve, vejled-

ninger mv.

Idébank

terier og økonomi.

Forholde sig til de interne kon-

troller på området, dvs. formål

og effekt. Ansvar for at forhol-

de sig til revisionsrapporter, der

berører området.

Ansvar for relevant faglig in-

formation til såvel interne som

eksterne interessenter.

Ansvar for besvarelse og stil-

lingtagen til indkomne forslag,

der vedrører det strategiske

niveau.

Sikre gennemførelsen af evt. interne

kontroller og vedtagen opfølgning på

revisionsrapporter.

Vil typisk være den udførende i for-

hold til udarbejdelse af nyhedsbreve,

vejledninger mv.

Ansvar for besvarelse og stillingtagen

til indkomne forslag, der vedrører det

operationelle niveau.

Side 9 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5262

Beslutningsprotokol for Produktionsforum d. 19. april 2010

Deltagere: Steffen Normann Hansen, Preben Kristiansen, Karsten Juncher (under pkt. 5-16), Jan Lund, Richard Hanlov (under pkt. 4), Lars Tjærby, Kirsten Otbo, Erling Andersen,

Kim Bak, Karin Bergen, Jens Sørensen, Lars Møller Madsen, Cecilie Fernstrøm og Kent Sørensen.

Dato

2010

04 19

Emne

1. Læringshjul 2010

Sagscenter Person

Beslutning/drøftelse

Projektet ”Straffesager” har bl.a. til formål at sikre en forbedret proces for behand-

ling af straffesager. Der skal udarbejdes beskrivelser af end-to-end processer i sam-

arbejde med Indsats og Økokrim. Den bærende strategi indtænkes i alle processer og

arbejdsgange, bl.a. således at en tidlig involvering af forskellige enheder sikrer, at

borgere og virksomheder få bedre og mere målrettet information om, hvad det koster

at snyde i skat. Der arbejdes løbende med forbedringer af projektbeskrivelsen.

Ansvarlig

Karin Bergen

Opfølgning og deadlines

Nej.

2010

04 19

1. Læringshjul 2010

Store Selskaber

Projektet ”Et mere effektivt Store Selskaber gennem faglig specialisering” har til

formål at løfte de faglige opgaver på et tilstrækkeligt kvalificeret niveau og for at

kunne udføre opgaverne på en ressourcemæssig forsvarlig måde. Der er/har været

nedsat 10 arbejdsgrupper med henblik på implementering af den nye struktur. Stef-

fen manglede en eller anden form for effektmåling i projektet.

Erling Andersen

Nej.

2010

04 19

2. Regionale produk-

tionsplaner for 2010

Den konkrete udmøntning af Produktionsplanens aktiviteter beskrives i de 6 regio-

nale produktionsplaner, der nu er færdige. De konkrete aktiviteter skal sikre, at

SKAT når sine mål. Steffen kvitterede for et flot stykke arbejde.

Regions-

direktørerne

Nej.

2010

04 19

3. ”Takkekampag-

nen”

Malene Bonavent præsenterede det foreløbige oplæg til den kommende holdnings-

bearbejdende kampagne, hvor man på forskellig vis siger tak til de borgere og virk-

somheder, der ikke snyder i skat.

Steffen Normann

Hansen

Nej.

2010

04 19

4. Procesejernes rolle

og opgaver

Efter implementeringen af en stor del af ny struktur i SKAT og sammenlægningen

mellem Departementet og SKAT er der behov for at præcisere samspillet mellem

Koncerncentret og det regionale niveau under de nye vilkår. Der arbejdes i øjeblik-

ket på at få beskrevet dette samspil, som senere skal behandles i Udvidet Direktion.

Produktionsforum gav indspark til det videre arbejde, bl.a. blev det fremhævet, at

det er vigtigt at få beskrevet samspillet mellem procesejer og den enhed der drifter

opgaven samt Produktionsforums rolle.

Steffen Normann

Hansen og Pre-

ben Kristiansen

Nej.

21-04-2010

Side 1 af 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5263

Dato

2010

04 19

Emne

5. Strategiplan

fokus på told

Beslutning/drøftelse

Told har i relation til de 12 målsætninger i SKATs strategiplan 2010-13 formuleret,

hvad der i de næste år er Tolds fokus. Dette fokus er tænkt som en ”bro” mellem

strategiplanen og det taktiske/operationelle niveau, som hvert år konkretiseres i

virksomheds- og produktionsplaner. Tankerne har været drøftet med indsatsdirektø-

rerne, der har afgivet positive tilbagemeldinger til såvel fremgangsmåden som ind-

holdet. Metoden kan muligvis anvendes på andre områder. Steffen pointerede, at der

bør være en balance mellem indre og ydre grænser skrevet ind i papiret.

Ansvarlig

Erling Andersen

Opfølgning og deadlines

Nej.

2010

04 19

6. Strategi for Store

Selskaber

2010

04 19

7. Evaluering af be-

redskab til smugleri-

kontrol

2010

04 19

8. Kreditvurderings-

enheden

Der er stillet forslag om, at der anvendes nogle ressourcer og midler i et pilotprojekt

med henblik på at få testet, om scoringsdelen i EFI kan udvælge de virksomheder,

der efterfølgende manuelt skal kreditvurderes. Sideløbende hermed udarbejdes ret-

ningslinier for den manuelle kreditvurdering. Det blev aftalt, at Inddrivelsesprojektet

udarbejder et endeligt oplæg om pilotprojektet til Produktionsforum

Et særligt beredskab på 12 medarbejdere fra Told-Indsats har været tilknyttet smug-

lerikontrollen i 6 måneder, og der har været gennemført en evaluering. Der har været

mange positive tilbagemeldinger om pilotprojektet, der har fungeret efter hensigten

og givet en stor fleksibilitet ved såvel planlagte som ikke-planlagte aktioner. Pro-

duktionsforum tog evalueringen til efterretning og anmoder Toldudvalget om at

undersøge, om erfaringerne kan udbredes til øvrige regioner.

Store Selskaber har udarbejdet et notat om de hovedudfordringer, de står over for i

de kommende år. Store Selskabers tradition og virke har ikke hidtil systematisk

understøttet SKATs bestræbelser på at mindske skattegabet og samtidig sikre skatte-

ydertilfreds, men nu arbejdes der på at få indarbejdet compliance og den bærende

strategi i alle forretningsgange. Endvidere er der en udfordring i relation til sikring

af de nødvendige faglige kompetencer. Produktionsforum drøftede notatet og var

særligt opmærksomme på notatets beskrivelse af opgaven om koordinering af

SKATs indsats vedr. selskabsskat, moms, punktafgifter, arbejdsgiverkontrol, om-

strukturering og bindende svar.

Erling Andersen

Nej.

Erling Andersen

Toldudvalget undersøger om SKAT

Københavns erfaringer med et bered-

skab kan udbredes til øvrige regio-

ner.

Steffen Normann

Hansen

Inddrivelsesprojektet udarbejder et

endeligt oplæg om pilotprojektet,

som sendes i skriftlig høring i Pro-

duktionsforum.

2010

04 19

9. Måling af priorite-

ringsgrænser 2010

Procesgruppen Erhverv har udarbejdet en målemetode, således at der kan ske måling

af de vedtagne prioriteringsgrænser for 2010 vedrørende erhvervsinddrivelsen. Det

er vurderet, at det ikke er muligt med den eksisterende systemunderstøttelse at lave

en 100 % sikker måling, men den foreslåede metode vil give nogle stærke indikatio-

Steffen Normann

Hansen

Nej.

21-04-2010

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5264

Dato

Emne

Beslutning/drøftelse

ner i forhold til prioriteringsgrænsen. Produktionsforum godkendte den beskrevne

metode, om end der var betænkeligheder ved, at SAP-restancerne ikke er brudt ned

på statuskoder og alene er med i beløbsintervallerne.

Ansvarlig

Opfølgning og deadlines

2010

04 19

10. Centrale effekt-

målinger i indsatspro-

jekter

RK 2010 Mål 5 indeholder et mål om, at der som opfølgning på compliance resulta-

terne gennemføres centrale effektmålinger i tre landsdækkende indsatsprojekter i

2010. Produktionsforum godkendte planen for, at der iværksættes effektmålinger i

følgende tre projekter, der i compliance sammenhæng er belyst som problemområ-

der:



Beskatning af alm. aktier, investeringsbeviser, aktieløn mv.



Finansielle kontrakter.



Lønpakker og skattefri godtgørelser mv. (fremrykket ligning).

Steffen Normann

Hansen

Nej.

2010

04 19

11. Årsopgørelsen

2009

I 2009 blev der nedsat en referencegruppe til sparring omkring forbedringsforslag

mv. til årsopgørelsen for 2009. Dette arbejde er nu færdigt, og det er besluttet at

nedlægge referencegruppen. I forhold til årsopgørelsen for 2010 varetages høringen

direkte gennem Kundeserviceudvalget. Produktionsforum tog orienteringen til efter-

retning.

Karin Bergen

Nej.

2010

04 19

12. Skattegabet 2008

21-04-2010

Den seneste beregning af skattegabet for 2008 viser en fortsat faldende tendens,

hvilket må betegnes som tilfredsstillende, uagtet at niveauet er over finanslovsmålet.

En ny datarevision af nationalregnskabet i 2009 bevirker, at de tal, der nu lægges

frem for perioden 1995-2008, afviger i nedadgående retning fra de tidligere præsen-

terede resultater. Afvigelserne kan være vanskeligt at forklare og formidle i Folke-

tinget, pressen m.fl. Produktionsforum tog notatet til efterretning.

Steffen Normann

Hansen

Nej.

Side 3 af 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling)

Beretning nr. 13 Beretning om SKATs indsatsstrategi (II)

Offentligt

UKS Side 5265

13/2010

Beretning om

SKATs indsatsstrategi (II)

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5266

13/2010

Beretning om

SKATs indsatsstrategi (II)

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2011

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i februar 2012.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2010, som afgives i april 2012.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5267

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-360-8

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5268

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 21. september 2011

BERETNING OM SKATS INDSATSSTRATEGI (II)

Da SKAT indførte den nye indsatsstrategi i 2007, bemærkede Statsrevisorerne, at

der var tale om et væsentligt strategiskifte fra kontrol til forebyggelse, som ville få

stor betydning for SKAT som virksomhed og for statens skatteopkrævning.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Mogens Lykketoft

Carsten Hansen

Kristian Jensen*

)

Formålet med SKATs indsatsstrategi er at få flere borgere og virksomheder til at over-

holde reglerne og betale den skat, de skal. Strategien indebærer, at SKAT målretter

indsatsen i forhold til en gruppering af skatteyderne som medspillere (flertallet) og

modspillere (mindretallet).

Statsrevisorerne konstaterer med tilfredshed, at indsatsstrategien har haft positiv ef-

fekt på borgernes efterlevelse af reglerne. Andelen af borgere, der begår fejl i deres

selvangivelser, er således lav og faldende fra 8 % i 2006 til 6 % i 2008.

Statsrevisorerne konstaterer samtidig en negativ udvikling i forhold til virksomheder-

nes efterlevelse af reglerne. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at andelen

af virksomheder, der begår fejl, er høj og stigende fra 42 % i 2006 til 52 % i 2008.

Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad har gjort det

vanskeligere for de virksomheder, der bevidst ønsker at snyde.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende:



)

Statsrevisor Kristian Jensen

har ikke deltaget ved behand-

lingen af denne sag på grund

af inhabilitet.

at SKAT på nogle områder har fejlvurderet sammensætningen af medspillere og

modspillere og har anvendt de forkerte virkemidler over for målgrupperne, fx an-

vendt vejledning, hvor kontrol ville have virket bedre

at SKAT 4 år efter strategiskiftet endnu ikke har færdigudviklet det overordnede

mål for skattegabet (forskellen på forventede og faktiske skatteindtægter). Skat-

tegabsmålet er mindre styringsrelevant, når det ikke er nedbrudt i delmål og ikke

dækker alle skatter, fx sort arbejde og skatter for store selskaber.



Statsrevisorerne konstaterer, at SKAT fortsat har en væsentlig opgave med strategi-

skiftet, idet SKAT har anerkendt behovet for at forbedre indsatsstrategien, målstyrin-

gen og styringsværdien af skattegabsmålet. Herved kan der frigøres resurser, så SKAT

kan styrke indsatsen over for det bevidste skattesnyd.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5269

Beretning til Statsrevisorerne om

SKATs indsatsstrategi (II)

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar

1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006.

Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatte-

ministeriet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5270

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................... 7

Baggrund .............................................................................................................. 7

Formål ................................................................................................................... 8

Afgrænsning og metode........................................................................................ 8

Indsatsens resultater.................................................................................................. 10

SKATs målstyring ............................................................................................... 10

Udviklingen i skattegabet .................................................................................... 13

Udviklingen i regelefterlevelsen .......................................................................... 14

Indsatsprojekternes andel af de samlede skatteindtægter ................................. 18

SKATs valg og gennemførelse af indsatsprojekter .................................................... 20

SKATs valg af indsatsprojekter ........................................................................... 20

SKATs gennemførelse af indsatsprojekter ......................................................... 23

III.

IV.

Bilag 1. Ordliste ................................................................................................................... 32

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5271

Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Kristian Jensen: 2. august 2004 – 23. februar 2010

Troels Lund Poulsen: 23. februar 2010 – 8. marts 2011

Peter Christensen: 8. marts 2011 –

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5272

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I. Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om SKATs strategi for at øge skatteydernes regelefterlevelse –

kaldet indsatsstrategien. Rigsrevisionen har selv igangsat undersøgelsen i oktober 2010.

2. Det er SKATs mission at sikre en retfærdig og effektiv finansiering af den offentlige sek-

tor. En retfærdig finansiering betyder, at borgere og virksomheder efterlever reglerne og be-

taler den skat, de skal. I en tid, hvor den offentlige økonomi er under pres, er det vigtigt, at

borgere og virksomheder efterlever reglerne og betaler den skat, de skal.

3. SKATs indsatsstrategi blev indført i 2007 efter fusionen mellem den kommunale og den

statslige skatteforvaltning. Samtidig besluttede SKAT at introducere et nyt overordnet mål

for sin virksomhed – at det såkaldte skattegab højst må udgøre 2 % af bruttonationalproduk-

tet (BNP).

Hovedformålet med SKATs indsatsstrategi er at øge skatteydernes regelefterlevelse. Stra-

tegien indebærer, at SKAT vil forsøge at få flere indtægter ind gennem den almindelige op-

krævning ved at forebygge fejl frem for efterfølgende at kontrollere og rette fejl i skatteoplys-

ningerne. I den forbindelse er det ifølge SKAT væsentligt at tilbyde borgere og virksomhe-

der de redskaber og informationer, som gør dem i stand til at angive og betale skat korrekt.

Hensigten er bl.a. at frigøre resurser, så indsatsen over for det bevidste skattesnyd kan in-

tensiveres.

SKATs indsatsstrategi bygger på, at hovedparten af skatteyderne ønsker at betale de kor-

rekte skatter og afgifter, dvs. er

medspillere,

mens et mindretal af skatteyderne er

modspil-

lere.

Strategien bygger således på, at der skal ske en differentieret indsats for at øge regel-

efterlevelsen hos såvel medspillere som modspillere.

Regelefterlevelse

SKAT har vedrørende

indkomstårene 2006

og 2008 gennemført

undersøgelser af skat-

teydernes regelefterle-

velse. Undersøgelser-

ne benævnes compli-

anceundersøgelserne.

Skattegabet

Skattegabet er forskel-

len på de skatter og af-

gifter, der burde være

betalt, hvis alle skatte-

ydere fulgte reglerne,

og de faktisk betalte

skatter og afgifter.

Indsats

Indsats er de aktivite-

ter, som SKAT sætter

i værk for at øge skat-

teydernes regelefter-

levelse, dels forebyg-

gende ved at påvirke

skatteyderne til at af-

regne skatten korrekt

første gang, dels for

at rette op på konsta-

terede fejl i skatteyder-

nes selvangivelser mv.

Indsatsen er som ho-

vedregel organiseret

i projekter.

4. Rigsrevisionen har tidligere behandlet SKATs indsatsstrategi i beretning nr. 3/2008 fra de-

cember 2008. Beretningen handlede primært om det teoretiske grundlag for SKATs strate-

giskifte. I bemærkningerne til beretningen vurderede Statsrevisorerne, at der med SKATs

nye indsatsstrategi var tale om et væsentligt strategiskifte fra kontrol til forebyggelse, som

har stor betydning for SKAT som virksomhed og for statens skatteopkrævning. Statsreviso-

rerne tilkendegav samtidig, at det på daværende tidspunkt endnu var for tidligt at vurdere

effekten af strategiskiftet.

5. Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse af SKATs indsatsstrategi er at vurdere, om

strategien lever op til formålet om at øge skatteydernes regelefterlevelse. Rigsrevisionen

har undersøgt følgende spørgsmål:



Har SKATs nye indsatsstrategi samlet set givet de forventede resultater?

Har SKAT udmøntet indsatsstrategien i indsatsprojekter, der har ført til øget regelefter-

levelse?

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5273

INTRODUKTION OG KONKLUSION

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

SKAT indførte i 2007 en indsatsstrategi, der skal føre til, at borgere og virksom-

heder i højere grad efterlever skatte- og afgiftsreglerne. Indsatsstrategien byg-

ger på en differentieret tilgang over for skatteyderne og indebærer, at SKAT

ønsker at gøre det let for de mange medspillere, der ønsker at overholde reg-

lerne, og vanskeligt for de få modspillere, der ikke ønsker at overholde regler-

ne. Den differentierede tilgang udgør en god ramme for SKATs indsats over for

såvel borgere som virksomheder.

Undersøgelsen har vist, at SKAT siden indførelsen af indsatsstrategien er lyk-

kedes med at øge borgernes regelefterlevelse. På virksomhedsområdet har

der imidlertid været en negativ udvikling i regelefterlevelsen. Det er Rigsrevi-

sionens vurdering, at SKATs resultater på virksomhedsområdet ikke har væ-

ret tilfredsstillende.

Rigsrevisionen finder det positivt, at SKAT har et overordnet effektmål – skat-

tegabet – med fokus på, at skatteyderne overholder skatte- og afgiftsreglerne.

Skattegabet blev indført som effektmål, efter at SKAT i 2007 forlod et styrings-

koncept baseret på aktivitets- og reguleringsmål. Skattegabet er primært veleg-

net til at vise en langsigtet udvikling. Rigsrevisionen påpegede allerede i 2008,

at skattegabet ikke var dækkende for SKATs virksomhed, og at skattegabet

burde suppleres med en række styringsrelevante delmål, som også på kortere

sigt kunne vise SKATs resultater.

Rigsrevisionen kan konstatere, at SKAT endnu ikke har færdigudviklet skatte-

gabet og opstillet de supplerende styringsrelevante delmål. SKAT har dermed

ikke – 4 år efter strategiskiftet – et samlet styringskoncept til erstatning for det

tidligere koncept.

Rigsrevisionen finder det væsentligt, at SKAT opprioriterer udviklingen af mål-

styringen. SKAT er enig og har taget initiativ til at forbedre målstyringen.

Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan SKAT i praksis har udmøntet indsats-

strategien. En succesfuld udmøntning af strategien forudsætter, at SKAT har

et detaljeret kendskab til skatteyderne og til, hvilke virkemidler der virker bedst

i forhold til forskellige målgrupper.

Undersøgelsen har vist, at SKATs udmøntning af indsatsstrategien endnu kan

forbedres, særligt i forhold til at tilpasse virkemidlerne til målgruppen.

Rigsrevisionens undersøgelse af 8 indsatsprojekter har således vist, at SKAT

typisk har tilrettelagt de gennemgåede projekter ud fra en medspillertilgang. Til-

gangen er baseret på SKATs generelle undersøgelser, der viser, at hovedpar-

ten af skatteyderne ønsker at overholde reglerne. SKAT har derfor i projekter-

ne benyttet vejledning som det primære virkemiddel til at fremme regelefterle-

velsen. For at teste, om vejledningen har ført til færre fejl, har SKAT typisk an-

vendt stikprøvekontroller.

SKATs medspillertilgang har i nogle tilfælde været velbegrundet og ført til go-

de resultater, men Rigsrevisionens gennemgang af de 8 projekter har også vist

eksempler på projekter, hvor virkemidlerne ikke har været anvendt optimalt, og

hvor projekterne derfor ikke har ført til øget regelefterlevelse.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5274

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKAT i projekterne ikke i tilstrækkeligt om-

fang har taget højde for sammensætningen af medspillere og modspillere, og

at SKAT dermed ikke har sikret gennemførelsen af en målrettet indsats med de

rette virkemidler.

Rigsrevisionen finder, at det er væsentligt, at SKAT udnytter al tilgængelig vi-

den om skatteyderne, så de mest effektive virkemidler anvendes over for de

konkrete målgrupper. Rigsrevisionen lægger til grund, at SKAT også før indfø-

relsen af indsatsstrategien havde et solidt kendskab til skatteyderne.

Hovedkonklusionen er baseret på følgende:

Indsatsens resultater

SKAT har således ikke levet op til sit hovedmål (skattegabet), siden det blev

indført i 2006. SKATs målinger af skattegabet vedrørende 2010 og 2011 viser

dog en positiv tendens.

På virksomhedsområdet har SKATs resultater ikke været tilfredsstillende, idet

andelen af virksomheder, der begår fejl, er høj og stigende. Rigsrevisionen fin-

der, at SKAT bør forbedre indsatsen på virksomhedsområdet, så regelefterle-

velsen blandt virksomhederne øges.

I forhold til borgerne har SKAT opnået gode resultater. Målinger af borgernes

overholdelse af reglerne viser relativt få fejl og en positiv udvikling. SKAT har

oplyst, at SKAT fortsat vil have fokus på at fastholde den positive udvikling på

området.

Rigsrevisionen påpegede i 2008, at SKATs mål på indsatsområdet skulle for-

bedres. Målene er dog endnu ikke dækkende og tilstrækkeligt styringsrelevan-

te. SKAT bør forbedre sine mål og opfølgningen på indsatsområdet, så det og-

så på kort sigt er muligt at vurdere, hvilken virkning SKATs indsats har. SKAT

er enig og har taget initiativ til at forbedre målstyringen.

SKATs målstyring



SKAT har et overordnet effektmål – skattegabet – med fokus på, at skatteyderne

overholder skatte- og afgiftsreglerne. Skattegabsmålet er ikke tilstrækkeligt til at

give et dækkende billede af udviklingen på indsatsområdet, idet skattegabet ikke

dækker alle skattearter.

Skattegabet er samtidig ikke tilstrækkeligt styringsrelevant. Opgørelsen af skatte-

gabet er primært egnet til at vise SKATs resultater i et længere perspektiv. SKAT

har imidlertid endnu ikke supplerende mål, der på kort sigt viser, i hvilket omfang

SKAT lykkes med at få skatteyderne til at overholde reglerne og nedbringe skatte-

gabet.



SKATs indsats har ikke på alle områder medført de forventede resultater.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5275

INTRODUKTION OG KONKLUSION



SKAT er enig i, at det hidtidige skattegabsmål isoleret set har en lav styringsværdi,

og har taget initiativ til at forbedre skattegabsmålet og udvikle målstyringen. Rigs-

revisionen skal dog bemærke, at der også i SKATs nye mål for skattegabet er væ-

sentlige områder, der ikke indgår, fx sort arbejde og skat fra store selskaber.

Udviklingen i skattegabet



SKAT har ikke levet op til det overordnede mål for SKATs arbejde (skattegabet),

siden det blev indført i 2006. SKATs opgørelse af skattegabet vedrørende 2010

og 2011 viser dog en positiv tendens.

Udviklingen i regelefterlevelsen



SKAT har opnået gode resultater på borgerområdet. SKATs målinger af borger-

nes regelefterlevelse i indkomstårene 2006 og 2008 har således vist en relativt

høj og stigende regelefterlevelse. Andelen af fejl i borgernes selvangivelser er i

perioden faldet fra 8 % til 6 %.

SKATs resultater på virksomhedsområdet har ikke været tilfredsstillende. SKATs

målinger viser en lav og faldende regelefterlevelse. Andelen af fejl blandt virksom-

hederne er således steget fra 42 % til 52 % fra indkomståret 2006 til indkomst-

året 2008. Samtidig er andelen af modspillere blandt virksomhederne steget fra

7 % i 2006 til 10 % i 2008. SKAT har dermed ikke på virksomhedsområdet levet

op til intentionen om at gøre det vanskeligere for de skatteydere, der ønsker at

snyde.

Rigsrevisionen finder, at SKAT bør forbedre indsatsen på virksomhedsområdet,

så regelefterlevelsen på området øges. SKAT finder, at udviklingen i regelefterle-

velsen på virksomhedsområdet er utilfredsstillende, og SKAT vil iværksætte ini-

tiativer, der kan forbedre virksomhedernes regelefterlevelse.



Indsatsprojekternes andel af de samlede skatteindtægter

SKAT vurderer resultaterne i de enkelte projekter, men foretager ikke systemati-

ske opgørelser af, hvor stor en andel af de samlede skatteindtægter der stammer

fra SKATs indsatsaktiviteter. Det betyder, at det ikke er muligt at vurdere, om der

er den rigtige sammenhæng mellem de årsværk, der anvendes til de forskellige

indsatsaktiviteter, og de indtægter, som disse aktiviteter fører til. Rigsrevisionen

finder, at SKAT – som et supplement til SKATs langsigtede effektmål – bør følge

dette, da det har betydning for SKATs vurdering af, i hvilket omfang de forskellige

virkemidler i indsatsen betaler sig. SKAT vil arbejde med dette som en del af ud-

viklingen af det nye målstyringskoncept. SKAT finder dog, at deciderede regule-

ringsmål ikke nødvendigvis skal være en del af det fremtidige målstyringskoncept.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5276

INTRODUKTION OG KONKLUSION

SKATs valg og gennemførelse af indsatsprojekter

SKAT iværksætter indsatsprojekter på risikoområder med lav regelefterlevelse

efter systematiske analyser.

SKAT har på nogle områder opnået gode resultater. Det er særligt sket, hvor

SKAT har begrænset skatteydernes mulighed for at begå fejl.

SKATs indsatsprojekter har imidlertid ikke i alle tilfælde ført til de ønskede re-

sultater i form af øget regelefterlevelse. SKAT har ikke haft specifik viden om

årsagen til den manglende regelefterlevelse på de enkelte områder, men har

tilrettelagt de enkelte projekter ud fra SKATs generelle viden om, at hovedpar-

ten af skatteyderne er medspillere. Rigsrevisionen finder, at medspillertilgan-

gen har ført til, at SKAT i nogle tilfælde har anvendt vejledning som redskab,

uden at dette har været funderet i analyser af målgruppen.

Rigsrevisionen finder, at SKAT generelt nøje bør analysere årsagerne til, at der

begås fejl, så SKAT kan benytte de rette redskaber over for både medspillere og

modspillere i projekterne.

SKATs valg af indsatsprojekter



SKATs planlægning og valg af indsatsprojekter sker på baggrund af systemati-

ske risikoanalyser. Analyserne skaber grundlaget for, at SKAT kan rette indsat-

sen mod de områder, hvor der er størst behov. SKAT sikrer desuden, at projek-

terne over tid dækker de væsentligste områder. SKAT udvælger projekter på om-

råder (fx brancher), hvor der typisk findes fejl.

SKATs gennemførelse af indsatsprojekter



SKATs indsatsprojekter har direkte eller indirekte til formål, at flere skatteydere

skal følge reglerne. SKAT har som hovedregel opstillet målbare succeskriterier

for projekterne.

SKAT har typisk tilrettelagt indsatsprojekterne ud fra en medspillertilgang. Tilgan-

gen bygger på SKATs complianceundersøgelser af adfærden blandt tilfældigt ud-

valgte skatteydere. Complianceundersøgelserne viser, at langt hovedparten af

skatteyderne er medspillere, og at mere end halvdelen af skattegabet kan tilskri-

ves fejl begået af medspillere. Det er Rigsrevisionens vurdering, at medspillertil-

gangen ikke i alle tilfælde er velbegrundet, da indsatsprojekterne er gennemført

på særlige risikoområder med lav regelefterlevelse og ikke blandt tilfældigt udvalg-

te skatteydere.



SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5277

INTRODUKTION OG KONKLUSION



I overensstemmelse med medspillertilgangen har SKAT primært anvendt vejled-

ning som virkemiddel i projekterne, idet det er SKATs vurdering, at fejl i skattean-

givelserne især skyldes, at reglerne er komplicerede, eller at skatteyderne mang-

ler kendskab til reglerne. For at teste, om vejledningen har ført til færre fejl, har

SKAT i flere tilfælde anvendt stikprøvekontroller. Det er Rigsrevisionens vurdering,

at SKAT ikke har haft tilstrækkelig specifik viden om skatteydernes adfærd i det

enkelte projekt, og at SKAT ikke i tilstrækkelig grad har fulgt SKATs projektskabe-

lon, der angiver, at det ved tilrettelæggelsen af projekterne nøje bør analyseres,

hvordan målgruppen er sammensat. Det har betydet, at SKAT i nogle tilfælde har

anvendt vejledning, uden at dette har været funderet i analyser af målgruppen, og

SKAT har derfor ikke opnået de ønskede resultater i forhold til regelefterlevelsen.

SKAT har oplyst, at SKAT har draget nytte af erfaringerne fra projekterne og iværk-

sat en fornyet og mere målrettet indsats på områder, hvor vejledning ikke har vir-

ket i første omgang.

Rigsrevisionen finder, at SKAT generelt nøje bør analysere årsagerne til, at der

begås fejl, så SKAT kan benytte de rette redskaber over for både medspillere og

modspillere. SKAT er enig og har oplyst, at SKAT i 2010 besluttede at anvende pi-

lotprojekter hyppigere, før der igangsættes større landsdækkende projekter. Pilot-

projekterne skal indeholde dybere analyser af, hvilke virkemidler der virker bedst

og samtidig er omkostningseffektive.

SKAT har opnået gode resultater ved at forebygge fejl. Dette er dog særligt sket,

hvor SKAT har begrænset muligheden for at begå fejl, fx ved hjælp af øget brug

af indberetning fra tredjepart og fastlåsning af felter i TastSelv.

SKAT har samlet op på erfaringerne om virkemidlerne i alle projekter. SKAT har

i flere projekter anvendt effektmålinger for at afprøve forskellige virkemidler. Erfa-

ringerne fra projekterne er inddraget i SKATs arbejde med at målrette indsatsen.



SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5278

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

6. Denne beretning handler om SKATs strategi for at øge skatteydernes regelefterlevelse –

kaldet indsatsstrategien. Rigsrevisionen har selv igangsat undersøgelsen i oktober 2010.

7. Det er SKATs mission at sikre en retfærdig og effektiv finansiering af den offentlige sek-

tor. En retfærdig finansiering betyder, at borgere og virksomheder efterlever reglerne og be-

taler den skat, de skal. I en tid, hvor den offentlige økonomi er under pres, er det vigtigt, at

borgere og virksomheder efterlever reglerne og betaler den skat, de skal.

8. SKATs indsatsstrategi blev indført i 2007 efter fusionen mellem den kommunale og den

statslige skatteforvaltning. Strategien er udtryk for et væsentligt skifte i SKATs overordne-

de tilgang til skatteyderne. Samtidig besluttede SKAT at introducere et nyt overordnet mål

for sin virksomhed – at det såkaldte skattegab højst må udgøre 2 % af bruttonationalpro-

duktet (BNP).

9. Hovedformålet med SKATs indsatsstrategi er at øge skatteydernes regelefterlevelse.

Strategien indebærer, at SKAT vil forsøge at få flere indtægter ind gennem den almindeli-

ge opkrævning ved at forebygge fejl frem for at kontrollere og rette fejl i skatteoplysninger-

ne. I den forbindelse er det ifølge SKAT væsentligt at tilbyde borgere og virksomheder de

redskaber og informationer, som gør dem i stand til at angive og betale skat korrekt. Hen-

sigten er bl.a. at frigøre resurser, så indsatsen over for det bevidste skattesnyd kan inten-

siveres.

10. SKATs indsatsstrategi bygger på, at hovedparten af skatteyderne ønsker at betale de

korrekte skatter og afgifter, dvs. er

medspillere.

Er de medspillere, skyldes fejlene ifølge

SKAT hovedsageligt manglende viden, der kan afhjælpes med information og vejledning.

Et mindretal af skatteyderne er ifølge SKAT

modspillere.

Strategien lægger op til, at disse

skal rammes af kontrol og sanktioner. Strategien bygger således på, at der skal ske en dif-

ferentieret indsats for at øge regelefterlevelsen. SKAT vil med andre ord ”gøre det let for

de mange og svært for de få”.

11. SKAT har – som en del af indsatsstrategien – et klart tilkendegivet ønske om at gå ef-

ter det, der giver mest effekt, dvs. områder, hvor der er risiko for størst tab i forhold til skat-

tegabet. SKAT har siden 2006 reduceret årsværksforbruget på indsatsområdet. Strategien

skal derfor hjælpe SKAT til at ”få mest indsats for pengene”.

12. Rigsrevisionen har tidligere behandlet SKATs indsatsstrategi i beretning nr. 3/2008 fra

december 2008. Beretningen handlede primært om det teoretiske grundlag for SKATs stra-

tegiskifte. I bemærkningerne til beretningen tilkendegav Statsrevisorerne, at der med SKATs

nye indsatsstrategi var tale om et væsentligt strategiskifte fra kontrol til forebyggelse, som

har stor betydning for SKAT som virksomhed og for statens skatteopkrævning. Statsreviso-

rerne tilkendegav samtidig, at det på daværende tidspunkt endnu var for tidligt at vurdere

effekten af strategiskiftet.

Medspillere/mod-

spillere

Skatteydere betegnes

af SKAT som

medspil-

lere,

hvis de ønsker at

betale de korrekte skat-

ter og afgifter, men mu-

ligvis mangler den for-

nødne viden om regler-

ne. Information og vej-

ledning anses som

passende virkemidler.

Skatteydere betegnes

af SKAT som

modspil-

lere,

hvis de som ud-

gangspunkt ikke øn-

sker at betale (de kor-

rekte) skatter og afgif-

ter. Som virkemiddel

vil der i højere grad væ-

re behov for kontrol og

sanktioner.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5279

INDLEDNING

13. Rigsrevisor afgav desuden i juni 2010 et notat til Statsrevisorerne om SKATs indsats i

forbindelse med beskatning af indtægter fra udlejning af sommerhuse. I notatet tilkendegav

rigsrevisor, at SKAT efter hans opfattelse nøje burde overveje, om der var den rette balan-

ce mellem vejledning og kontrol på SKATs øvrige indsatsområder, da resultaterne på som-

merhusområdet viste, at strategien om – i første omgang – at basere indsatsen på informa-

tion og vejledning ikke var velbegrundet. Rigsrevisor tilkendegav samtidig, at Rigsrevisionen

i en ny undersøgelse ville følge op på SKATs generelle indsatsstrategi.

Den nye undersøgelse kan ses som en naturlig forlængelse af den tidligere beretning, Stats-

revisorernes bemærkninger til beretningen samt notatet om sommerhusudlejning. Denne

undersøgelse handler om, hvordan indsatsstrategien virker i praksis.

Formål

14. Det overordnede formål med Rigsrevisionens undersøgelse af SKATs indsatsstrategi

er at vurdere, om strategien lever op til formålet om at øge skatteydernes regelefterlevelse.

For at besvare dette spørgsmål har Rigsrevisionen undersøgt følgende:



Har SKATs nye indsatsstrategi samlet set givet de forventede resultater?

Har SKAT udmøntet indsatsstrategien i indsatsprojekter, der har ført til øget regelefter-

levelse?

Afgrænsning og metode



Opfølgningspunkt

15. SKAT har opdelt sine opgaver i 4 hovedprocesser:

Vejledning:

”Vejledning” indeholder den generelle information og vejledning om SKATs

produkter og ydelser, som SKAT giver til skatteyderne, fx pr. telefon, på internettet eller

via kampagner og pjecer.

Afregning:

I ”Afregning” sikrer SKAT, at skatteyderne afregner, som de skal.

Indsats:

”Indsats” dækker over de aktiviteter, som SKAT sætter i værk for at øge skatte-

ydernes regelefterlevelse, dels i form af forebyggende initiativer, dels i form af initiativer,

fx kontroller, der har til formål at rette op på fejl.

Inddrivelse:

I ”Inddrivelse” følger SKAT op på, om skatteyderne betaler restancer.

Denne undersøgelse vedrører særligt indsatsprocessen.

16. I forbindelse med Rigsrevisionens opfølgning på beretning nr. 3/2008 om SKATs ind-

satsstrategi udestår 5 punkter. Der følges op på alle 5 punkter i denne undersøgelse. Som

det fremgår af rigsrevisors notat til Statsrevisorerne af 13. marts 2009 om beretning om

SKATs indsatsstrategi, er der tale om følgende punkter:

Behandles i

Kap. III

Kap. IV

Kap. III og IV

Kap. IV



SKATs arbejde med at udvikle skattegabet og opbygge en

sammenhængende målstyring



SKATs arbejde med at tydeliggøre, om der skal benyttes

forebyggelse eller kontrol



SKATs arbejde med at tilvejebringe viden om borgeres og

virksomheders skatteyderadfærd



SKATs arbejde med at tilvejebringe en sammenhængende

beskrivelse af indsatsstrategien



SKATs arbejde med at forbedre effektmålingerne

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5280

INDLEDNING

17. I undersøgelsen har Rigsrevisionen foretaget en nærmere gennemgang af 8 indsats-

projekter (4 landsdækkende og 4 regionale). Indsatsprojekterne udgør kernen af SKATs nye

indsatsstrategi og hovedparten af de indsatsaktiviteter, som SKAT foretager. Rigsrevisionen

har ved udvælgelsen lagt vægt på, at der skal være tale om projekter af nyere dato, da un-

dersøgelsen så vidt muligt skal afspejle SKATs aktuelle praksis. Der er endvidere alene ud-

valgt afsluttede projekter, da det er vigtigt for undersøgelsen at få en eventuel effektmåling

med. Projekterne er derfor typisk indledt i 2009 og afsluttet ultimo 2010 eller primo 2011.

Projekterne er udvalgt på områder, hvor det har været relevant for SKAT at tilrettelægge pro-

jekter med udgangspunkt i indsatsstrategiens fokus på en differentieret tilgang til henholds-

vis medspillere og modspillere. Det betyder, at der ikke er udvalgt projekter rettet mod sort

arbejde og sort økonomi i regi af Fairplay-indsatsen og projekter under enheden Økonomisk

Kriminalitet (Økokrim). Disse projekter er rettet mod alvorligere former for skatteunddragel-

se, og ved tilrettelæggelsen af disse projekter er det ikke relevant at tage udgangspunkt i en

differentieret tilgang.

Tabel 1 viser, hvilke områder Rigsrevisionens projektgennemgang omfatter.

I 2009 blev indsats-

strategien udbredt til

hele SKATs organisa-

tion, hvorefter SKAT

omdøbte indsatsstra-

tegien til ”den bæren-

de strategi”. Begge

udtryk bruges i SKAT.

I denne undersøgelse

undersøges primært

SKATs indsats, og

derfor anvendes be-

nævnelsen ”indsats-

strategien”.

Tabel 1. Områder, der indgår i Rigsrevisionens projektgennemgang

Borgere

Selskaber

med over

250 ansatte

Virksomheder

Selskaber

med under

250 ansatte

Selvstændigt

erhvervs-

drivende

Uregistrerede (sort økonomi)

Uregistreret

Udlændinge

virksomhed

i Danmark

uden tilladelse

Skat på indkomst

Moms

Afgift

Told

Note: De områder, der er udvalgt projekter fra, er markeret med X.

Tabel 1 viser, at de indsatsprojekter, der er udvalgt til gennemgang i denne undersøgelse,

vedrører borgere og virksomheder. Der er ikke udvalgt projekter vedrørende told og store

selskaber (transfer pricing). Der er ligeledes ikke udvalgt projekter vedrørende de såkaldte

uregistrerede aktiviteter, dvs. sort arbejde og sort økonomi.

18. Vurderingen af resultaterne af SKATs indsats sker med udgangspunkt i data for perio-

den efter indførelsen af den nye indsatsstrategi. Denne tilgang har været nødvendig, da der

ikke foreligger sammenlignelige data fra tiden før.

19. Rigsrevisionen har primo september 2011 modtaget SKATs seneste rapporter om re-

gelefterlevelsen på borgerområdet og virksomhedsområdet vedrørende indkomståret 2008

(complianceundersøgelserne). Bortset fra rapporternes hovedresultater, der indgår i tabel 3

og 5, har det ikke været muligt at behandle oplysningerne fra rapporterne i denne undersø-

gelse. Rapporterne vil indgå i Rigsrevisionens opfølgning på sagen.

20. Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis bemærkninger i videst

muligt omfang er indarbejdet.

21. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5281

INDSATSENS RESULTATER

III. Indsatsens resultater

SKATs indsats har ikke på alle områder medført de forventede resultater.

SKAT har således ikke levet op til sit hovedmål (skattegabet), siden det blev indført i

2006. SKATs målinger af skattegabet vedrørende 2010 og 2011 viser dog en positiv

tendens.

SKATs målstyring



På virksomhedsområdet har SKATs resultater ikke været tilfredsstillende, idet ande-

len af virksomheder, der begår fejl, er høj og stigende. Rigsrevisionen finder, at SKAT

bør forbedre indsatsen på virksomhedsområdet, så regelefterlevelsen blandt virksom-

hederne øges.

I forhold til borgerne har SKAT opnået gode resultater. Målinger af borgernes over-

holdelse af reglerne viser relativt få fejl og en positiv udvikling. SKAT har oplyst, at

SKAT fortsat vil have fokus på at fastholde den positive udvikling på området.

Rigsrevisionen påpegede i 2008, at SKATs mål på indsatsområdet skulle forbedres.

Målene er dog endnu ikke dækkende og tilstrækkeligt styringsrelevante. SKAT bør

forbedre sine mål og opfølgningen på indsatsområdet, så det også på kort sigt er mu-

ligt at vurdere, hvilken virkning SKATs indsats har. SKAT er enig og har taget initia-

tiv til at forbedre målstyringen.

22. Rigsrevisionens undersøgelse af SKATs målstyring har vist følgende:

SKAT har et overordnet effektmål – skattegabet – med fokus på, at skatteyderne over-

holder skatte- og afgiftsreglerne. Skattegabsmålet er ikke tilstrækkeligt til at give et dæk-

kende billede af udviklingen på indsatsområdet, idet skattegabet ikke dækker alle skat-

tearter.

Skattegabet er samtidig ikke tilstrækkeligt styringsrelevant. Opgørelsen af skattegabet

er primært egnet til at vise SKATs resultater i et længere perspektiv. SKAT har imidler-

tid endnu ikke supplerende mål, der på kort sigt viser, i hvilket omfang SKAT lykkes med

at få skatteyderne til at overholde reglerne og nedbringe skattegabet.

SKAT er enig i, at det hidtidige skattegabsmål isoleret set har en lav styringsværdi, og

har taget initiativ til at forbedre skattegabsmålet og udvikle målstyringen. Rigsrevisionen

skal dog bemærke, at der også i SKATs nye mål for skattegabet er væsentlige områder,

der ikke indgår, fx sort arbejde og skat fra store selskaber.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5282

INDSATSENS RESULTATER

23. Det fremgår af SKATs strategiplan 2010-2013, at SKAT lægger vægt på at opnå effekt

og samtidig dokumentere, at effekten er opnået. SKAT ønsker, at effekten skal måles på

2 forhold:



Skattegabet må højst udgøre 2 % af bruttonationalproduktet (BNP).

Skatteydernes regelefterlevelse øges.

24. Skattegabet anvendes som ét samlet mål for hele SKATs virksomhed. Målet er angivet

på finansloven. Målet for skattegabet blev indført, da SKAT introducerede en ny indsatsstra-

tegi i 2007. Målet erstatter SKATs tidligere aktivitets- og provenumål. 2 % af bruttonational-

produktet svarer til ca. 35 mia. kr.

25. SKATs overordnede mål ligger i naturlig forlængelse af SKATs mission. SKATs mission

er ”at sikre en retfærdig og effektiv finansiering af fremtidens offentlige sektor”. Missionen

uddybes i SKATs strategiplan 2010-2013: ”En retfærdig finansiering betyder, at borgere og

virksomheder efterlever reglerne og betaler den skat, de skal”. Som det fremgår af beretning

nr. 3/2008 om SKATs indsatsstrategi, er det Rigsrevisionens opfattelse, at skattegabet er

et vigtigt effektmål for SKAT. Det fremgår desuden, at der er 2 overordnede svagheder ved

SKATs opgørelse af skattegabet:

For det første omfatter skattegabet ikke alle skatter og afgifter. Udgangspunktet for bereg-

ningen af skattegabet er de personlige indkomster – dvs. indkomst for personer og selvstæn-

digt erhvervsdrivende.

Øvrige skatter og afgifter er ikke omfattet af SKATs beregning af skattegabet. Det betyder,

at det overordnede mål for SKATs arbejde ikke omfatter væsentlige områder som fx virk-

somheders momsunddragelser, unddragelser på afgiftsområdet og skatteunddragelser på

selskabsområdet. SKATs opgørelse af skattegabet udgør således en delmængde af det

samlede skattegab, hvis omfang ikke kan opgøres præcist.

For det andet er der nogle styrings-/analysemæssige mangler ved den hidtidige opgørelse

af skattegabet. Det kommer til udtryk på 2 måder:



Opgørelsen af skattegabet sker efter en såkaldt nationalregnskabsmetode og med ud-

gangspunkt i et glidende gennemsnit over 5 år med en tidsforskydning på 2 år. Opgørel-

sen af skattegabet er derfor mere velegnet til at beskrive en overordnet udvikling over

en længere periode end til at udgøre en eksakt opgørelse af skattegabets størrelse fra

år til år.

SKAT opgør skattegabet som ét samlet mål for hele SKATs virksomhed. Det betyder, at

SKATs mål ikke kan underopdeles på fx forskellige skattetyper eller på geografiske om-

råder. Dermed er det ikke umiddelbart muligt at identificere, hvilke elementer skattega-

bet er sammensat af, herunder på hvilke områder skattegabet er størst.

Skattegabet beregnes

ud fra Danmarks Sta-

tistiks oplysninger om

nationalregnskabet.

Det er SKATs mål, at

skattegabet højst må

udgøre 2 % af brutto-

nationalproduktet

(BNP). Frem til 2009

angav SKAT målet til

at være 3,1 % af BNP.

I 2009 gennemførte

Danmarks Statistik en

datarevision, der be-

tød, at målet blev æn-

dret til 2 %. Ændringen

dækker over en æn-

dret opgørelsesmetode

og dermed ikke over et

reelt fald i skattegabet.



26. SKATs generelle opfølgning tager udgangspunkt i målene i SKATs virksomhedsplan.

Rigsrevisionen har gennemgået SKATs virksomhedsplan for 2011. Gennemgangen har vist,

at SKAT fortrinsvist har opstillet succeskriterier, der er knyttet til resultater af kundeunder-

søgelser, dvs. undersøgelser, hvor borgere og virksomheder er blevet spurgt om deres hold-

ning til SKAT og deres holdning til at betale skat. Der er fx tale om succeskriterier som: ”I

2011 skal antallet af borgere, som mener, at SKATs vejledninger er til at forstå, være steget

med 5 % i forhold til 2010” eller ”I 2011 er flere virksomheder helt eller delvist enige i, at kon-

sekvenserne ved at snyde i skat er alvorlige”.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5283

INDSATSENS RESULTATER

27. SKATs målsætninger vedrørende indsatsområdet indeholder 16 succeskriterier. Heraf

vedrører 10 kriterier borgeres og virksomheders oplevelse af SKAT og deres syn på skatte-

betaling. 5 succeskriterier handler om aktiviteter, som SKAT vil gennemføre i tilknytning til

indsatsprojekterne, fx gennemførelse af et vist antal effektmålinger og inddragelse af inte-

ressenter i indsatsprojekterne.

28. SKAT har imidlertid ikke i virksomhedsplanen opstillet succeskriterier, der handler om

den faktiske regelefterlevelse.

29. Anvendelse af succeskriterier med fokus på borgeres og virksomheders oplevelse af

SKAT og deres syn på skattebetaling bygger på en antagelse om, at regelefterlevelsen øges,

hvis borgere og virksomheder har et positivt billede af SKAT og angiver, at de har en høj

skattemoral. Der er således tale om indirekte mål i forhold til SKATs egentlige mål om at øge

den faktiske regelefterlevelse.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at succeskriterierne vedrørende holdningen til SKAT og

skattemoral ikke kan stå alene, når det skal vurderes, om SKAT lykkes med at øge den fak-

tiske regelefterlevelse. SKAT mangler succeskriterier, der mere direkte måler borgeres og

virksomheders faktiske adfærd i forhold til regelefterlevelsen, fx i form af mål om at reducere

skattegabet eller antallet af fejl på udvalgte områder.

30. SKAT er i færd med at udvikle målet for skattegabet og nedbryde det i mål for SKATs

daglige arbejde.

31. I erkendelse af, at det nuværende skattegabsmål har en lav styringsværdi, har SKAT

iværksat et arbejde med at udvikle et nyt mål for skattegabet på finansloven. Det nye mål

fremgår af regeringens fremsatte finanslovsforslag for 2012.

32. SKATs nye skattegabsmål vil – ud over skat på indkomster fra borgere og selvstændigt

erhvervsdrivende – også omfatte moms, selskabsskatter for selskaber med under 250 an-

satte og told. Det nye mål vil i første omfang ikke omfatte sort arbejde. SKAT vil benytte eks-

terne eksperters estimater over omfanget af sort arbejde baseret på spørgeskemaunder-

søgelser, som er gennemført med jævne mellemrum. Opgørelsen af skattegabet vedrøren-

de sort arbejde vil blive føjet til skattegabet, men ikke nødvendigvis indgå som en del af fi-

nanslovsmålene.

Det tabte skatteprovenu vedrørende større selskaber, dvs. selskaber med over 250 ansat-

te, vil ligeledes ikke være dækket af målet for skattegabet.

33. Til forskel fra det nuværende skattegab, der var baseret på nationalregnskabstal, vil skat-

tegabet efter den nye metode blive beregnet på baggrund af SKATs stikprøvekontroller af

borgeres og virksomheders regelefterlevelse. Målingen af det nye skattegab vil kunne un-

deropdeles på forskellige skattearter, fx indkomstskat, selskabsskat, moms og afgifter. Det

vil derfor være muligt at se, hvordan skattegabet er sammensat, herunder på hvilke delom-

råder skattegabet er størst. Målingen vil desuden blive opgjort separat for de enkelte år og

ikke som et glidende gennemsnit. Målet vil dermed være mere velegnet til analyse- og sty-

ringsformål end det tidligere mål. Målet har en større dækningsgrad end det nuværende,

men der vil også i det nye mål for skattegabet være væsentlige områder, herunder sort ar-

bejde og skat fra store selskaber, som ikke indgår. SKAT har oplyst, at SKAT har fundet det

mest hensigtsmæssigt at indlede implementeringen af det nye skattegabsmål successivt

for at udnytte den øgede styringsværdi fremfor at vente, til det er muligt at implementere et

fuldt dækkende mål.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5284

INDSATSENS RESULTATER

34. SKAT har oplyst, at SKAT har en klar ambition om at etablere en målstyring, hvor der

er sammenhæng mellem effektmål og delmål til styring af aktiviteterne. SKAT iværksatte

derfor i 2008 – som supplement til udviklingen af det nye skattegab – et arbejde med at ud-

vikle et nyt målstyringssystem, et såkaldt mål- og indikatorhierarki. Mål- og indikatorhierar-

kiet skal indeholde konkrete mål og succeskriterier for SKATs daglige arbejde. Målene og

succeskriterierne skal hænge sammen med skattegabet. SKAT har foreløbigt med virksom-

hedsplanen for 2011 indledt operationaliseringen af målstyringen ved – på udvalgte områ-

der – at koble de overordnede effektmål på finansloven til effektmål på projektniveau via

mål og succeskriterier i virksomhedsplanen. Et mere udbygget mål- og indikatorhierarki kan

ifølge SKAT tages i brug i 2012.

Udviklingen i skattegabet

35. Rigsrevisionens undersøgelse af udviklingen i skattegabet har vist følgende:



SKAT har ikke levet op til det overordnede mål for SKATs arbejde (skattegabet), siden

det blev indført i 2006. SKATs opgørelse af skattegabet vedrørende 2010 og 2011 viser

dog en positiv tendens.

36. SKAT har siden 2006 haft som mål på finansloven, at skattegabet højst må udgøre 2 %

af bruttonationalproduktet (BNP).

37. I tabel 2 sammenholdes SKATs mål for skattegabet med det faktiske skattegab.

Tabel 2. SKATs mål på finansloven for skattegabet og det faktiske skattegab

(%)

2006

2007

2008

2009

2,0

3,0

2010

2,0

2,8

2011

2,0

2,3

Mål

Resultat

Note: Skattegabet opgøres som et glidende gennemsnit over 5 år med en tidsforskydning på 2 år. Det betyder, at resultatet

for 2011 allerede foreligger primo 2011, da det er baseret på Danmarks Statistiks seneste tal, som er for perioden

2005-2009.

Tabel 2 viser, at SKAT ikke har levet op til målet, siden det blev indført i 2006. De årlige for-

skelsbeløb, dvs. det seneste års tal, som er blevet tilføjet det glidende gennemsnit, har dog

været faldende i en periode. Den faldende tendens er fra 2010 slået igennem i det 5-års-rul-

lende gennemsnit og dermed i skattegabet.

38. SKAT har oplyst, at indsatsstrategien først blev fuldt implementeret i 2008, dvs. at det

først fra og med indkomståret 2007 var muligt at se en effekt af indsatsstrategien på skatte-

gabet. Målet for skattegabet på finansloven for 2009 indeholder altså ét indkomstår (2007),

hvor indsatsstrategien har haft fuld effekt, målet på finansloven for 2010 indeholder 2 ind-

komstår (2007 og 2008), og målet på finansloven for 2011 indeholder 3 indkomstår (2007,

2008 og 2009). Det er altså først i 2013, at målet for skattegabet på finansloven indeholder

5 indkomstår, der er omfattet af indsatsstrategien. Vurderet på den baggrund er der således

ifølge SKAT tegn på, at indsatsstrategien har virket. SKAT ønsker dog at understrege, at

der er mange andre forhold end indsatsstrategien, fx de økonomiske konjunkturer, som på-

virker skattegabet, og på kort sigt er det svært at sige noget om udviklingen i skattegabet.

2,0

2,6

2,9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5285

INDSATSENS RESULTATER

Udviklingen i regelefterlevelsen

39. Rigsrevisionens undersøgelse af udviklingen i regelefterlevelsen har vist følgende:



SKAT har opnået gode resultater på borgerområdet. SKATs målinger af borgernes re-

gelefterlevelse i indkomstårene 2006 og 2008 har således vist en relativt høj og stigen-

de regelefterlevelse. Andelen af fejl i borgernes selvangivelser er i perioden faldet fra

8 % til 6 %.

SKATs resultater på virksomhedsområdet har ikke været tilfredsstillende. SKATs målin-

ger viser en lav og faldende regelefterlevelse. Andelen af fejl blandt virksomhederne er

således steget fra 42 % til 52 % fra indkomståret 2006 til indkomståret 2008. Samtidig

er andelen af modspillere blandt virksomhederne steget fra 7 % i 2006 til 10 % i 2008.

SKAT har dermed ikke på virksomhedsområdet levet op til intentionen om at gøre det

vanskeligere for de skatteydere, der ønsker at snyde.

Rigsrevisionen finder, at SKAT bør forbedre indsatsen på virksomhedsområdet, så re-

gelefterlevelsen på området øges. SKAT finder, at udviklingen i regelefterlevelsen på

virksomhedsområdet er utilfredsstillende, og SKAT vil iværksætte initiativer, der kan for-

bedre virksomhedernes regelefterlevelse.



40. SKAT afsluttede i 2009 en systematisk kortlægning af danskernes evne til at selvangive

korrekt vedrørende indkomståret 2006. Både omfanget af fejl og decideret snyd er belyst.

Undersøgelsen bygger på stikprøvekontroller af i alt ca. 22.500 borgere og virksomheder i

hele landet. Der blev udarbejdet 2 såkaldte compliancerapporter – én for borgere og én for

virksomheder. Rapporterne viser, i hvor høj grad borgere og virksomheder selvangiver kor-

rekt. Det var SKATs hensigt, at undersøgelsen skulle give SKAT viden om:

det samlede niveau for borgeres og virksomheders regelefterlevelse

hvor fejl hyppigst opstår

fejlenes økonomiske væsentlighed

årsagerne til fejlene, herunder om det var en bevidst handling.

41. SKAT gennemførte i forbindelse med kortlægningen næsten 11.000 kontroller af borge-

re og 11.500 kontroller af virksomheder. Ved hver enkelt kontrol blev der foretaget en gen-

nemgang af skatteyderens samlede forhold. Som hovedregel blev der afkrævet dokumenta-

tion for alle de oplysninger, som SKAT ikke selv lå inde med, og der blev aflagt besøg i de

undersøgte virksomheder.

I hvert enkelt tilfælde, hvor der ikke var selvangivet korrekt, registrerede SKAT de forskelli-

ge typer af fejl, og den samlede ændring af beskatningsgrundlaget blev opgjort. Skatteyder-

ne blev udvalgt, så kontrollerne gav et repræsentativt billede af regelefterlevelsen i hele lan-

det.

SKAT vurderede desuden som led i hver enkelt kontrol, om der var tale om fejl, der skyldtes

manglende evne/viden (medspillerfejl) eller manglende vilje hos skatteyderen (modspiller-

fejl). I forbindelse med vurderingen gav sagsbehandlerne i SKAT en karakter for regelefter-

levelsen ud fra en skala fra 0 til 6. Karaktererne 0-2 dækker over modspillerne, der bevidst

angiver forkert, selv om de evner at gøre det rigtigt, mens karaktererne 3-6 omfatter medspil-

lerne, der har viljen til at selvangive korrekt, men ikke evner det, jf. figur 1. Indplaceringen på

skalaen skete efter et procesdiagram, så indplaceringen så vidt muligt skete ud fra en ens-

artet tilgang. På baggrund heraf beregnede SKAT en samlet compliancegrad for alle skatte-

ydere.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5286

INDSATSENS RESULTATER

Figur 1. SKATs complianceskala for skatteydernes evne til at efterleve reglerne

Complianceskalaen

Modspillere

Medspillere

Kilde: SKAT.

42. I 2010/2011 blev stikprøveundersøgelsen gentaget vedrørende indkomståret 2008.

43. Rigsrevisionen har sammenholdt hovedresultaterne fra de 2 undersøgelser for at vur-

dere, om der har været en positiv udvikling i regelefterlevelsen i perioden 2006-2008, som

er den periode, hvor SKAT introducerede indsatsstrategien. De 2 undersøgelser er gennem-

ført efter samme metode, og stikprøven vedrørende indkomståret 2006 kan dermed anven-

des som nulpunktsmåling. Undersøgelserne er opdelt på henholdsvis borgere og virksom-

heder.

Borgere

44. Tabel 3 viser complianceundersøgelsernes resultater for henholdsvis 2006 og 2008 op-

gjort som compliancegrad, fejlprocent og andel af modspillere. Tabellen viser tal på lands-

plan for borgere.

Til brug for indplace-

ringen af borgere og

virksomheder gjorde

SKAT brug af et pro-

cesdiagram, hvor

sagsbehandleren skul-

le svare ja eller nej til

en række spørgsmål,

hvorefter borgeren/

virksomheden fik en

karakter mellem 0 og

6. Det vigtigste spørgs-

mål var, om sagsbe-

handleren vurderede,

om fejlen var resulta-

tet af en bevidst hand-

ling.

Tabel 3. Compliancegrad, fejlprocent og andel af modspillere for borgere i hele

landet for indkomstårene 2006 og 2008

2006

2008

5,82

0,4 %

Compliancegrad

Fejlprocent

Andel af modspillere

Note: Compliancegraden er beregnet som en samlet gennemsnitlig compliancegrad for

alle borgere på en skala fra 0 til 6, hvor 6 er bedst. Fejlprocenten er udtryk for ande-

len af selvangivelser med fejl i. Fejlprocenten indeholder både fejl i skatteydernes

favør og i SKATs favør. Andelen af modspillere viser, hvor stor en andel af borge-

re der bevidst snyder og derfor er blevet indplaceret mellem 0 og 2 på compliance-

skalaen.

Det fremgår af tabel 3, at compliancegraden for borgerne er steget fra 5,75 i 2006 til 5,82 i

2008. Det fremgår videre, at den gennemsnitlige fejlprocent vedrørende indkomståret 2006

var på 8 %, dvs. at der var fejl i ca. hver 12. selvangivelse. I 2008 var fejlprocenten faldet til

6 %, dvs. der var fejl i ca. hver 16. selvangivelse. Det fremgår endelig, at der var 0,9 % mod-

spillere blandt borgerne i 2006. I 2008 var andelen af modspillere faldet til 0,4 %.

Der kan således konstateres en positiv udvikling i borgernes regelefterlevelse. Tabellen vi-

ser desuden, at der generelt er tale om, at regelefterlevelsen blandt borgerne befinder sig

på et relativt højt niveau.

45. Selv om regelefterlevelsen er høj på borgerområdet, er der fortsat muligheder for at

mindske skattegabet på området. Det fremgår således af compliancerapporten for borgere,

at den manglende skatteindbetaling for borgere i 2006 udgjorde 5 mia. kr. (forhøjelser på

5,7 mia. kr. og nedsættelser på 700 mio. kr.). Modspillerne tegnede sig for ca. 1,2 mia. kr.,

svarende til ca. 25 % af de 5 mia. kr.

5,75

0,9 %

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5287

INDSATSENS RESULTATER

SKAT har analyseret fejltyperne. Analysen viste, at også områder med en lav fejlprocent

kan have stor økonomisk betydning. Tabel 4 viser en top 5-liste over de økonomisk set væ-

sentligste områder set i forhold til den samlede manglende skattebetaling på borgerområ-

det.

Tabel 4. De 5 væsentligste områder – borgere

Andel af den samlede

manglende skatteangivelse

Personlig indkomst

Aktieindkomst

Ligningsmæssige fradrag

Kapitalindkomst

Fradrag i kapitalindkomst

46 %

18 %

16 %

10 %

Kilde: Compliancerapporten ”Borgernes efterlevelse af skattereglerne – indkomståret

2006”, SKAT.

Compliancegrad

Fejlprocent

Andel af modspillere

Det fremgår af tabel 4, at kategorien ”Personlig indkomst” tegnede sig for 46 %, dvs. næsten

halvdelen af den samlede manglende skatteangivelse på området. Top 5-listen over de væ-

sentligste områder dækkede 95 % af den samlede manglende skatteangivelse.

46. SKAT har oplyst, at SKAT vil fastholde den positive udvikling og arbejde for en øget re-

gelefterlevelse på borgerområdet ved at forebygge fejl, fx ved hjælp af øget brug af indbe-

retning fra tredjepart og fastlåsning af felter i TastSelv.

Virksomheder

47. Compliancegrad, fejlprocent og andel af modspillere for virksomheder fremgår af tabel 5.

Tabel 5. Compliancegrad, fejlprocent og andel af modspillere for virksomheder i

hele landet for indkomstårene 2006 og 2008

2006

4,55

42 %

2008

4,13

52 %

10 %

Note: Compliancegraden er beregnet som en samlet gennemsnitlig compliancegrad for

alle virksomheder på en skala fra 0 til 6, hvor 6 er bedst. Fejlprocenten er udtryk for

andelen af virksomheder, der har begået én eller flere fejl i angivelsen af skat og

moms. Fejlprocenten indeholder både fejl i skatteydernes favør og i SKATs favør.

Andelen af modspillere viser, hvor stor en andel af virksomhederne der bevidst sny-

der og derfor er blevet indplaceret mellem 0 og 2 på complianceskalaen.

Det fremgår af tabel 5, at compliancegraden for virksomhederne er faldet fra 4,55 i 2006 til

4,13 i 2008. Fejlprocenten er steget fra 42 % i 2006 til 52 % i 2008. Det fremgår videre, at

andelen af modspillere blandt virksomhederne er steget fra 7 % i 2006 til 10 % i 2008. SKAT

har dermed ikke i tilstrækkelig grad gjort det vanskeligt for de skatteydere, der ønsker at

snyde.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5288

INDSATSENS RESULTATER

Der kan således konstateres en negativ udvikling i virksomhedernes regelefterlevelse. Tabel-

len viser desuden, at regelefterlevelsen blandt virksomhederne generelt er på et væsentligt

lavere niveau end blandt borgerne. I 2008 blev der således konstateret fejl i godt halvdelen

af de kontrollerede virksomheder, og 10 % af virksomhederne må ifølge SKAT betegnes som

modspillere.

48. Det fremgår af compliancerapporten for virksomheder vedrørende indkomståret 2006,

at den manglende skatteangivelse for virksomheder var på 15,3 mia. kr. (forhøjelser på 17,2

mia. kr. og nedsættelser på 1,9 mia. kr.). 47 % af den manglende angivelse (7,2 mia. kr.) kan

henføres til modspillere. Den manglende momsangivelse kan ifølge rapporten opgøres til

2 mia. kr.

Compliancerapporten indeholder en oversigt over, hvor virksomhederne typisk begår fejl.

Top 5-listen over de økonomisk set væsentligste områder fremgår af tabel 6.

Tabel 6. De 5 væsentligste områder – virksomheder

Andel af den samlede

manglende skatteangivelse

Ikke-fradragsberettigede udgifter (private udgifter,

udlodninger mv.) og ikke-selvangivne fradrag

Selvangivne afskrivninger

23 %

20 %

15 %

Skattepligtige indtægter, der ikke er selvangivet, og

skattefrie indtægter, der er selvangivet

Fri telefon, fri bil, fri bolig, personalegoder, maskeret

udlodning mv.

Manglende regnskab (taksationer), manglende bilags-

materiale, pligtmæssige oplysninger mv.

Kilde: Compliancerapporten ”Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne – indkomst-

året 2006”, SKAT.

Det fremgår af tabel 6, at de fleste fejl findes i kategorien ”Ikke-fradragsberettigede udgifter

(private udgifter, udlodninger mv.) og ikke-selvangivne fradrag”. Denne kategori tegnede sig

for ca. 23 % af den samlede manglende skatteangivelse. I alt udgjorde den manglende skat-

teangivelse i de 5 kategorier nævnt i tabellen 75 % af den samlede manglende angivelse på

virksomhedsområdet.

49. SKAT finder udviklingen på virksomhedsområdet utilfredsstillende, og SKAT vil analyse-

re tallene for regelefterlevelsen på området. Det er SKATs opfattelse, at den negative udvik-

ling i regelefterlevelsen på virksomhedsområdet bl.a. kan tilskrives finanskrisen. Det er dog

ifølge SKAT ikke muligt at isolere effekten af finanskrisen.

50. SKAT har videre oplyst, at SKAT over en årrække har anset virksomhedernes manglen-

de regelefterlevelse som udslag af enten manglende vilje, evne eller kendskab til love og reg-

ler. SKATs syn på skatteyderadfærd er dog udvidet fra efteråret 2010, så SKATs opfattelse

af skatteyderadfærd nu i højere grad læner sig op ad OECD’s model for skatteyderadfærd,

hvor ét af parametrene for manglende regelefterlevelse er det forhold, at skat er en omkost-

ning for virksomhederne.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5289

INDSATSENS RESULTATER

51. Set i det perspektiv er det ifølge SKAT sandsynligt, at en virksomheds faldende omsæt-

ning som følge af en finanskrise kan medføre, at virksomheden aktivt forsøger at reducere

virksomhedens omkostningsniveau, herunder skatter og afgifter. SKATs complianceunder-

søgelser har ifølge SKAT vist indikationer herpå. Fx har undersøgelsen af selvstændigt er-

hvervsdrivende vist en stigning i såkaldte periodefejl vedrørende indtægter/avance. Tilsva-

rende har SKAT på momsområdet konstateret et større momsgab vedrørende for lidt angi-

vet momstilsvar i forhold til bogføringen, dvs. en fejl, hvor virksomheden korrekt bogfører den

skyldige moms, men i forbindelse med afregningen af den skyldige moms angiver et helt an-

det og mindre momsbeløb. Stigningen i denne fejltype kan meget vel være begrundet i virk-

somhedernes faldende indtjening og faldende likviditet som følge af finanskrisen.

52. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at SKAT analyserer årsagerne til udviklingen i re-

gelefterlevelsen på virksomhedsområdet. Rigsrevisionen finder samtidig, at tallene viser, at

SKAT bør forbedre indsatsen på området.

53. SKAT har oplyst, at en isoleret forøgelse af indsatsresurserne vedrørende kontrol på

virksomhedsområdet ikke vil have den ønskede effekt på skattegabet. Løsningen af pro-

blemstillingen på virksomhedsområdet kræver ifølge SKAT en bred vifte af forskelligartede

indsatser. SKAT har bl.a. peget på lovændringer, bedre forebyggelse, bl.a. gennem vejled-

ning, og en effektiv og konsekvent indsats. SKAT har som opfølgning på complianceunder-

søgelsen for 2006 nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til nye lovæn-

dringer på områder, hvor den hidtidige indsats ikke har vist sig tilstrækkelig. Arbejdsgrup-

pens konkrete forslag er fortsat under overvejelse, og resultaterne heraf ventes præsente-

ret i 2011. SKAT vil desuden arbejde for at sikre øget regelefterlevelse ved at intensivere

samarbejdsrelationerne med eksterne parter, fx revisorbranchen, så fejl forebygges eller

løses så tidligt som muligt. Herudover vil SKAT gennem projektet ”Intelligent og Tillidsba-

seret TastSelv for selvstændigt erhvervsdrivende” forsøge at forbedre datakvaliteten af de

indberettede selvangivelser.



Indsatsprojekternes andel af de samlede skatteindtægter

54. Rigsrevisionens undersøgelse af de samlede indtægter fra skatter og afgifter har vist

følgende:

SKAT vurderer resultaterne i de enkelte projekter, men foretager ikke systematiske op-

gørelser af, hvor stor en andel af de samlede skatteindtægter der stammer fra SKATs

indsatsaktiviteter. Det betyder, at det ikke er muligt at vurdere, om der er den rigtige sam-

menhæng mellem de årsværk, der anvendes til de forskellige indsatsaktiviteter, og de

indtægter, som disse aktiviteter fører til. Rigsrevisionen finder, at SKAT – som et supple-

ment til SKATs langsigtede effektmål – bør følge dette, da det har betydning for SKATs

vurdering af, i hvilket omfang de forskellige virkemidler i indsatsen betaler sig. SKAT vil

arbejde med dette som en del af udviklingen af det nye målstyringskoncept. SKAT finder

dog, at deciderede reguleringsmål ikke nødvendigvis skal være en del af det fremtidige

målstyringskoncept.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5290

INDSATSENS RESULTATER

55. Tabel 7 viser udviklingen i statens samlede indtægter fra skatter og afgifter i perioden

2007-2010.

Tabel 7. Samlede indtægter fra skatter og afgifter i perioden 2007-2010

(Mia. kr.)

2007

Indirekte skatter (bl.a. moms og punktafgifter)

Direkte skatter (bl.a. kildeskat, selskabsskat og arbejdsmarkedsbidrag)

Obligatoriske bidrag til sociale ordninger (a-kasse-bidrag, efterlønsbidrag

og fleksydelsesbidrag)

Kapitalskatter

Told og importafgifter

Skatter og afgifter i alt

2008

298,5

515,1

16,8

4,8

3,8

839,0

2009

279,2

496,7

16,4

3,7

3,0

799,0

2010

292,9

519,1

17,7

3,5

3,2

836,4

300,5

506,7

16,8

3,9

3,7

831,6

Tallene for 2010 er baseret på Finansministeriets skøn.

Kilde: SKATs årsrapport 2010 – gengivelse fra ”Økonomisk Redegørelse”, Finansministeriet, december 2010.

Tal for 2007-2009 bygger på tal fra Danmarks Statistik.

Tabel 7 viser, at statens indtægter i 2007 og 2008 var på henholdsvis 831,6 mia. kr. og

839 mia. kr. I 2009 faldt indtægterne til 799 mia. kr. Tallet for 2010 er foreløbigt, men her

forventes staten at få indtægter fra skatter og afgifter på 836,4 mia. kr.

En række faktorer påvirker udviklingen i indtægterne fra skatter og afgifter. SKATs indsats

har betydning, men indtægternes størrelse påvirkes samtidig af flere forhold, som er uden

for SKATs indflydelse. Det drejer sig fx om skattelovgivningen, skattetrykket og konjunktu-

rerne.

56. SKAT anvender godt 2.000 årsværk til indsatsaktiviteterne. SKAT foretager ikke syste-

matiske opgørelser af, hvor stor en andel af de samlede indtægter der stammer fra SKATs

indsatsaktiviteter. Det betyder, at det ikke er muligt at vurdere sammenhængen mellem de

årsværk, der anvendes til de forskellige indsatsaktiviteter, og de indtægter, som disse akti-

viteter fører til, dvs. om der anvendes de rigtige redskaber, så årsværkene bliver anvendt

på en omkostningseffektiv måde.

57. SKATs opfølgning på indsatsområdet sker med udgangspunkt i de 2 overordnede ef-

fektmål: skattegabet og regelefterlevelsen. Målingen på disse 2 områder gør det muligt for

SKAT at følge udviklingen på langt sigt. Rigsrevisionen finder, at SKAT – som et supplement

til SKATs langsigtede effektmål – bør følge op på, i hvilket omfang SKATs indsatsaktiviteter

bidrager til de samlede indtægter, da dette på kort sigt har betydning for SKATs prioriterin-

ger på indsatsområdet og for SKATs vurdering af, i hvilket omfang de forskellige virkemid-

ler i indsatsen betaler sig.

58. SKAT har oplyst, at det kan være vanskeligt præcist at opgøre de provenumæssige re-

sultater, som projekterne fører til. Det skyldes, at der både er tale om effekter fra forebyg-

gende aktiviteter og indtægter fra kontroller. SKAT har samtidig oplyst, at SKAT vil arbejde

med dette som en del af udviklingen af mål- og indikatorhierarkiet. SKAT finder dog, at de-

ciderede reguleringsmål ikke nødvendigvis skal være en del af det fremtidige målstyrings-

koncept.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5291

SKATS VALG OG GENNEMFØRELSE AF INDSATSPROJEKTER

IV. SKATs valg og gennemførelse af indsats-

projekter

SKAT iværksætter indsatsprojekter på risikoområder med lav regelefterlevelse efter

systematiske analyser.

SKAT har på nogle områder opnået gode resultater. Det er særligt sket, hvor SKAT

har begrænset skatteydernes mulighed for at begå fejl.

SKATs valg af indsatsprojekter



SKATs indsatsprojekter har imidlertid ikke i alle tilfælde ført til de ønskede resultater

i form af øget regelefterlevelse. SKAT har ikke haft specifik viden om årsagen til den

manglende regelefterlevelse på de enkelte områder, men har tilrettelagt de enkelte

projekter ud fra SKATs generelle viden om, at hovedparten af skatteyderne er med-

spillere. Rigsrevisionen finder, at medspillertilgangen har ført til, at SKAT i nogle tilfæl-

de har anvendt vejledning som redskab, uden at dette har været funderet i analyser

af målgruppen.

Rigsrevisionen finder, at SKAT generelt nøje bør analysere årsagerne til, at der be-

gås fejl, så SKAT kan benytte de rette redskaber over for både medspillere og mod-

spillere i projekterne.

59. Rigsrevisionens undersøgelse af SKATs valg af indsatsprojekter har vist følgende:

SKATs planlægning og valg af indsatsprojekter sker på baggrund af systematiske risiko-

analyser. Analyserne skaber grundlaget for, at SKAT kan rette indsatsen mod de områ-

der, hvor der er størst behov. SKAT sikrer desuden, at projekterne over tid dækker de

væsentligste områder. SKAT udvælger projekter på områder (fx brancher), hvor der ty-

pisk findes fejl.

60. I beretning nr. 3/2008 om SKATs indsatsstrategi foretog Rigsrevisionen en gennemgang

af den risikobaserede indsatsmodel. Det var Rigsrevisionens vurdering, at planlægningen

af de landsdækkende projekter i 2008 var gennemført efter en systematisk og ensartet me-

tode til identifikation af risici. Dette styrkede mulighederne for at identificere og prioritere de

mest risikofyldte områder i overensstemmelse med OECD’s anbefalinger. Indsatsprojekter-

ne blev udarbejdet efter en skabelon, hvilket fungerede hensigtsmæssigt, da den indeholdt

en række krav, der muliggjorde en systematisk planlægning og opfølgning på indsatsen.

Denne undersøgelse indeholder ikke en udtømmende gennemgang af SKATs planlægnings-

proces, men har fortrinsvist fokus på ændringer i forhold til den tidligere undersøgelse.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5292

SKATS VALG OG GENNEMFØRELSE AF INDSATSPROJEKTER

61. Rigsrevisionens nye gennemgang har vist, at planlægningen af SKATs indsatser fort-

sat er bygget op med den risikobaserede indsatsmodel som fundament. Planlægningspro-

cessen er således i lighed med tidligere gennemført efter en systematisk og ensartet meto-

de til identifikation af risici. SKAT foretager regelmæssigt en risikoanalyse, der indebærer

en generel overvågning og opdatering af risikoområder samt inddragelse af erfaringer fra

gennemførte projekter, erfarne medarbejdere og complianceundersøgelser.

62. SKATs landsdækkende indsatsprojekter i 2011 fremgår af SKATs Indsatsplan 2011. Det

fremgår af indsatsplanen, at alle indsatsprojekter er udvalgt på baggrund af en risikovurde-

ring. Ifølge indsatsplanen er de landsdækkende projekter fremkommet ved hjælp af en syste-

matisk risikoanalyse baseret på væsentlighed i forhold til skattegabet i bred forstand og i for-

hold til barrierer for indsats som følge af lovgivning mv. I indsatsplanen oplyses det endvi-

dere, at den finansielle krise og heraf følgende konsekvenser for borgere og virksomheder

også har indgået ved udvælgelsen af indsatsprojekterne.

63. I tabel 8 er antallet af indsatsprojekter på henholdsvis borgerområdet og virksomheds-

området vist. Tabellen viser endvidere det planlagte årsværksforbrug på henholdsvis bor-

gerrettede og virksomhedsrettede projekter i 2011.

SKAT anvendte 2.149

årsværk på indsatsom-

rådet i 2010. Det sva-

rer til 27 % af SKATs

samlede årsværksfor-

brug.

Borgere

9 projekter (20 %)

Planlagt årsværksforbrug: 134,5 (19 %)

Note: SKAT anvendte 2.149 årsværk på indsatsområdet i 2010. Det budgetterede antal årsværk på 696,5 (134,5 + 562) kan

umiddelbart forekomme som et ret lavt tal. Det bemærkes dog, at SKAT ud over de angivne resurser også anvender

resurser til øvrige indsatsaktiviteter, herunder igangværende landsdækkende projekter, regionale projekter og de 3 spe-

cialiserede enheder Told, Økokrim og Center for Store Selskaber. Hertil kommer indsatsarbejde af mere generel karak-

ter i form af landsdækkende planlægning, arbejde i risikokomitéer mv. Det planlagte årsværksforbrug er inkl. ekstra

resurser afsat på finansloven for 2011.

Kilde: SKAT.

Det fremgår af tabel 8, at der på borgerområdet er 9 indsatsprojekter, mens der på virksom-

hedsområdet er 37 projekter, svarende til 80 % af indsatsprojekterne i 2011. Endvidere plan-

lægges 81 % af resurserne anvendt til virksomhedsrelaterede projekter. SKATs prioritering

af indsatsprojekter afspejler dermed resultaterne fra complianceundersøgelsen, hvor skat-

tegabet var større for virksomhederne end for borgerne.

64. Rigsrevisionen har sammenholdt resultaterne om de væsentligste fejltyper fra compli-

ancerapporterne med de udvalgte projekter i Indsatsplan 2010 og Indsatsplan 2011. Com-

plianceundersøgelsen for borgere viste, at der var store reguleringer vedrørende personlig

indkomst. Dette er afspejlet i Indsatsplan 2010 og Indsatsplan 2011, idet der i begge år er

igangsat projekter vedrørende differencer på selvangivelsen. Endvidere er der også igang-

sat projekter vedrørende aktieindkomst i begge år.

65. På virksomhedsområdet er det ikke umiddelbart muligt at genfinde resultaterne fra com-

plianceundersøgelserne i de konkrete projekter i Indsatsplan 2010 og Indsatsplan 2011, da

projekterne er opdelt på en anden måde end kategorierne i complianceundersøgelserne.

SKAT har oplyst, at hovedreglen er, at indsatsprojekterne på virksomhedsområdet både ta-

ger højde for hyppigst forekommende fejl i forhold til complianceundersøgelserne og de iden-

tificerede risici i risikomodellen. Kun enkelte projekter tager således alene udgangspunkt i

complianceundersøgelserne, men undersøgelserne indgår som et væsentligt bidrag til risiko-

vurderingerne.

Virksomheder

Tabel 8. Antal indsatsprojekter og planlagt resurseforbrug fordelt på borgere og virksomheder i 2011

37 projekter (80 %)

Planlagt årsværksforbrug: 562 (81 %)

På finansloven for

2011 blev der afsat

et midlertidigt løft af

SKATs personale-

ramme, som skal an-

vendes til særligt prio-

riterede emner, bl.a.

230 årsværk til be-

kæmpelse af sort ar-

bejde, socialt bedra-

geri, grænseoverskri-

dende kriminalitet og

snyd samt 100 års-

værk til øget fokus på

multinationale selska-

ber mv.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5293

SKATS VALG OG GENNEMFØRELSE AF INDSATSPROJEKTER

Rigsrevisionen har gennemgået baggrundsmaterialet for den konkrete udvælgelse af ind-

satsprojekter på borgerområdet og virksomhedsområdet i 2011. Gennemgangen har vist,

at SKAT har igangsat eller vil igangsætte de projekter, som ud fra risikomodellen vurderes

at være de væsentligste. Derudover har SKAT også iværksat projekter på områder, der er

prioriteret i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2011.

66. SKAT har opdelt indsatserne i temaer. SKAT opererer med i alt 29 indsatstemaer, der

dækker borgere, virksomheder, store selskaber, told og økonomisk kriminalitet. Rigsrevisio-

nen har undersøgt, i hvilket omfang SKAT dækker alle indsatstemaer i projekterne. Siden

1. januar 2009 har SKAT igangsat 585 projekter. I figur 2 vises de 29 indsatstemaer og an-

tallet af indsatsprojekter igangsat under hvert tema i perioden 1. januar 2009 – juni 2011.

Figur 2. SKATs indsatsprojekter fordelt på temaer i perioden 1. januar 2009 – juni 2011

(Antal)

100

14 13 12 10 9

I I I I I I

- - - - - - -

Kilde: SKATs projektdatabase IPlan.

Figur 2 viser, at SKAT har igangsat indsatsprojekter på alle 29 eksisterende indsatstema-

er. Punktafgifter er det tema, hvor der er igangsat flest projekter siden 2009. Punktafgifter

har ikke været en del af complianceundersøgelsen, men er økonomisk set et meget væ-

sentligt område med et samlet provenu på ca. 100 mia. kr.

Fordelingen af indsatsprojekter på temaerne har været meget spredt. I de 5 bedst dække-

de indsatstemaer har der været igangsat 318 projekter, svarende til ca. 55 % af alle projek-

ter i perioden. På de 10 indsatstemaer med færrest projekter er der kun igangsat 24 projek-

ter, svarende til ca. 4 % af det samlede antal projekter.

67. SKAT udvælger projekter over for både medspillere og modspillere. Projekterne rettet

mod modspillere som hovedmålgruppe gennemføres under temaet ”Sort arbejde/sort økono-

mi” (Fairplay) og under den særlige organisatoriske enhed Økokrim. SKAT iværksætter des-

uden en række projekter rettet mod medspillere. En væsentlig årsag hertil er ifølge SKAT,

at SKATs complianceundersøgelser viser, at andelen af skattegabet, der kan henføres til

denne gruppe, er større end blandt modspillere. På borgerområdet kan 75 % af skattegabet

henføres til medspillere. På virksomhedsområdet kan 53 % af skattegabet henføres til med-

spillere.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5294

SKATS VALG OG GENNEMFØRELSE AF INDSATSPROJEKTER

SKATs gennemførelse af indsatsprojekter

68. Rigsrevisionens undersøgelse af SKATs gennemførelse af indsatsprojekterne har vist:



SKATs indsatsprojekter har direkte eller indirekte til formål, at flere skatteydere skal føl-

ge reglerne. SKAT har som hovedregel opstillet målbare succeskriterier for projekterne.

SKAT har typisk tilrettelagt indsatsprojekterne ud fra en medspillertilgang. Tilgangen byg-

ger på SKATs complianceundersøgelser af adfærden blandt tilfældigt udvalgte skatte-

ydere. Complianceundersøgelserne viser, at langt hovedparten af skatteyderne er med-

spillere, og at mere end halvdelen af skattegabet kan tilskrives fejl begået af medspille-

re. Det er Rigsrevisionens vurdering, at medspillertilgangen ikke i alle tilfælde er velbe-

grundet, da indsatsprojekterne er gennemført på særlige risikoområder med lav regel-

efterlevelse og ikke blandt tilfældigt udvalgte skatteydere.

I overensstemmelse med medspillertilgangen har SKAT primært anvendt vejledning som

virkemiddel i projekterne, idet det er SKATs vurdering, at fejl i skatteangivelserne især

skyldes, at reglerne er komplicerede, eller at skatteyderne mangler kendskab til regler-

ne. For at teste, om vejledningen har ført til færre fejl, har SKAT i flere tilfælde anvendt

stikprøvekontroller. Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKAT ikke har haft tilstrækkelig

specifik viden om skatteydernes adfærd i det enkelte projekt, og at SKAT ikke i tilstræk-

kelig grad har fulgt SKATs projektskabelon, der angiver, at det ved tilrettelæggelsen af

projekterne nøje bør analyseres, hvordan målgruppen er sammensat. Det har betydet,

at SKAT i nogle tilfælde har anvendt vejledning, uden at dette har været funderet i ana-

lyser af målgruppen, og SKAT har derfor ikke opnået de ønskede resultater i forhold til

regelefterlevelsen. SKAT har oplyst, at SKAT har draget nytte af erfaringerne fra projek-

terne og iværksat en fornyet og mere målrettet indsats på områder, hvor vejledning ikke

har virket i første omgang.

Rigsrevisionen finder, at SKAT generelt nøje bør analysere årsagerne til, at der begås

fejl, så SKAT kan benytte de rette redskaber over for både medspillere og modspillere.

SKAT er enig og har oplyst, at SKAT i 2010 besluttede at anvende pilotprojekter hyppi-

gere, før der igangsættes større landsdækkende projekter. Pilotprojekterne skal indehol-

de dybere analyser af, hvilke virkemidler der virker bedst og samtidig er omkostningsef-

fektive.

SKAT har opnået gode resultater ved at forebygge fejl. Dette er dog særligt sket, hvor

SKAT har begrænset muligheden for at begå fejl, fx ved hjælp af øget brug af indberet-

ning fra tredjepart og fastlåsning af felter i TastSelv.

SKAT har samlet op på erfaringerne om virkemidlerne i alle projekter. SKAT har i flere

projekter anvendt effektmålinger for at afprøve forskellige virkemidler. Erfaringerne fra

projekterne er inddraget i SKATs arbejde med at målrette indsatsen.



69. Rigsrevisionen har gennemgået 8 afsluttede indsatsprojekter. De gennemgåede projek-

ter er alle iværksat i 2009. Der er tale om følgende 8 projekter:



”Privat benyttelse af gulpladebiler” (virksomhed)

”Moms – virksomheder med delvis fradragsret” (virksomhed)

”Køb af byggeydelser i udlandet” (virksomhed)

”Lønmodtagere med differencer på selvangivelsen” (borger)

”Shorting af aktier” (borger)

”Udenlandsk arbejdskraft” (virksomhed)

”Bygge- og anlægsvirksomhed” (virksomhed)

”Salg af en- og tofamilieshuse, grunde mv.” (borger).

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5295

SKATS VALG OG GENNEMFØRELSE AF INDSATSPROJEKTER

Projektskabelon for

indsatsprojekter



Titel

Risiko

Formål

Målgruppe

Succeskriterier

Forløb

Måling

Kommunikation

Resurser

Afrapportering/

evaluering.

70. Der er gennemgået 4 landsdækkende og 4 regionale projekter. Der er både tale om re-

lativt store projekter med et resurseforbrug på op til 40 årsværk og mindre projekter, der er

gennemført med 0,5 årsværk.

71. SKAT gennemfører projekterne med udgangspunkt i en projektskabelon og en projekt-

vejledning, der fastlægger kravene til projektforløbet.

Projekternes succeskriterier

72. Det fremgår af SKATs projektvejledning, at der skal opstilles succeskriterier for alle pro-

jekter. SKAT lægger vægt på, at succeskriterierne er i overensstemmelse med SKATs mis-

sion, så de tydeligt angiver, hvilken påvirkning af regelefterlevelsen projektet skal føre til.

73. Det fremgår af SKATs projektvejledning, at formålet med projekterne primært er at ud-

føre selve indsatsen på området, dvs. opnå en øget regelefterlevelse på et givent område.

Projekterne har samtidig det sekundære formål at afdække viden om adfærden og proble-

merne på et område, så SKAT kan analysere, hvordan indsatsen på området fremover skal

tilrettelægges.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5296

SKATS VALG OG GENNEMFØRELSE AF INDSATSPROJEKTER

74. Indsatsprojekternes formål og succeskriterier fremgår af tabel 9.

Tabel 9. Formål og succeskriterier for de 8 udvalgte projekter

Projekt

Privat benyttelse af gulpladebiler

Formål

Indsatsen skal sikre, at flere gulplade-

biler indregistreres og anvendes efter

reglerne.

Succeskriterium



Antallet af gulpladebiler registreret

til privat brug er steget i forhold til en

tidligere måling.

Der er en lavere fejlprocent end ved

en tidligere måling.

Antallet af virksomheder, der er re-

gistreret til lønsumsafgift, er steget

med 10 %.

Der er maksimalt fejl i 25 % af virk-

somhederne, der udtages til stikprø-

vekontrol.

Stikprøvekontroller viser, at 50 %

eller mere overholder reglerne.

Antallet af differencesager er faldet

med 10 %.

Der er fejl i mindre end 50 % af

differencesagerne, der udtages til

behandling.

Afklaring af, hvilke regler der gælder

på området.

At fastslå handelsformens omfang.

At undersøge, om reglerne over-

holdes.

At skatteyderne overholder reglerne.



Moms – virksomheder med delvis

fradragsret

Indsatsen er rettet mod virksomheder,

der har momsfrie indtægter, men som

ikke betaler lønsumsafgift.



Køb af byggeydelser i udlandet

Indsatsen skal afdække, om danske

købere af byggeydelser i udlandet af-

regner dansk moms af ydelserne.

Indsatsen er rettet mod borgere, der

angiver forkerte beløb i selvangivelses-

felter, hvor SKAT har fået oplysninger

fra tredjepart.



Indsatsen skal afdække, om personer,

der benytter sig af handelsformen

shorting, selvangiver korrekt.

Indsatsen skal imødegå, at personer,

der arbejder i Danmark, men bor i ud-

landet, indberetter for store fradrag.

Indsatsen er rettet mod nyregistrerede

bygge- og anlægsvirksomheders over-

holdelse af skatte- og momsreglerne.

Indsatsen skal sikre, at private sælgere

af ejendomme (de ikke har beboet) mv.

selvangiver en eventuel fortjeneste kor-

rekt.

Lønmodtagere med differencer

på selvangivelsen



Shorting af aktier



Udenlandsk arbejdskraft

Bygge- og anlægsvirksomhed



En stikprøvekontrol viser, at virk-

somheder, der har modtaget et vej-

ledningsbrev fra SKAT, er mere re-

gelefterlevende end gennemsnittet

af virksomhederne (i alle brancher).

At 80 %, der har modtaget et vejled-

ningsbrev, er tilfredse med det.

Antallet af fejl blandt dem, der har

fået vejledning, er 25 % lavere end

blandt dem, der ikke har fået vejled-

ning.

Salg af en- og tofamilieshuse,

grunde mv.



Note: I nogle af projekterne er der gengivet et udvalg af succeskriterierne.

Rigsrevisionens gennemgang af de 8 projekters succeskriterier har vist, at succeskriterier-

ne som hovedregel er målbare.

75. Projekterne har direkte eller indirekte haft til formål at få flere skatteydere til at følge reg-

lerne. Det kommer for det første til udtryk ved, at SKAT gennemfører projekter med succes-

kriterier, der har et forebyggende sigte. Det drejer sig fx om, at SKAT ved hjælp af vejled-

ning vil få flere borgere eller virksomheder til at være korrekt registreret, så der sker en kor-

rekt betaling fra start. SKATs projekt ”Moms – virksomheder med delvis fradragsret” er et

eksempel på dette. I projektet vejledte SKAT virksomheder i udvalgte brancher om reglerne

om delvis fradragsret på momsområdet og om reglerne om lønsumsafgift. SKAT havde bl.a.

et succeskriterium om, at projektet var en succes, hvis det førte til, at der skete en stigning

på 10 % i virksomheder, der var registreret til at betale lønsumsafgift.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5297

SKATS VALG OG GENNEMFØRELSE AF INDSATSPROJEKTER

For det andet kommer det til udtryk ved, at SKAT har projekter, hvor SKAT betragter det

som en succes, hvis andelen af fejl fundet ved kontroller er lav eller faldende. Det er fx sket i

SKATs projekt ”Køb af byggeydelser i udlandet”, hvor SKAT gennemførte et projekt med

vejledning om reglerne om køb af udenlandske byggeydelser – efterfulgt af stikprøvekon-

troller. SKAT angav som ét af succeskriterierne, at det var en succes, hvis fejlprocenten var

lavere end 50 %.

76. Endelig kan der være tale om, at SKAT gennemfører projekter, der indirekte skal bidra-

ge til øget regelefterlevelse. Der vil være tale om projekter, hvor succeskriterier tager sigte

på at opnå øget kendskab til et område og problemernes omfang på området. Projekterne

vil dermed kunne danne grundlag for, at SKAT ved en senere indsats på området vil kunne

målrette indsatsen. Det har fx været anvendt i SKATs projekt ”Shorting af aktier”. Shorting

er en særlig handelsform med lånte aktier. Handelsformen kan være attraktiv, når aktiemar-

kedet forventes at falde. SKAT gennemførte et projekt for at afdække området og de skatte-

mæssige problemstillinger knyttet hertil. SKAT forsøgte bl.a. at fastslå omfanget af handels-

formen, og om personer, der shorter, selvangiver korrekt.

Virkemidler i projekterne

77. Formålet med SKATs indsatser er at få en målgruppe af borgere eller virksomheder til

at ændre adfærd, så de i højere grad følger reglerne. For at SKAT kan påvirke adfærden,

er det afgørende, at SKAT får skabt et klart billede af, hvem der tilhører målgruppen, og hvad

der er årsagen til, at målgruppen ikke betaler de korrekte skatter og afgifter.

SKATs projektskabelon angiver derfor, at det ved tilrettelæggelsen af projekterne nøje bør

analyseres, hvordan målgruppen er sammensat. Spørgsmålet er bl.a., i hvilken grad mål-

gruppen består af medspillere, hvis adfærd kan påvirkes med vejledning og god service, el-

ler om der snarere er tale om modspillere, der fortrinsvist kan påvirkes med intensiv kontrol

og sanktioner.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5298

SKATS VALG OG GENNEMFØRELSE AF INDSATSPROJEKTER

78. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at SKAT i alle 8 projekter har beskrevet områ-

det og angivet en målgruppe. Projekternes målgruppe, virkemidler og resultater fremgår af

tabel 10.

Tabel 10. Projekternes målgruppe, virkemidler og resultater

Projekt og

årsværksforbrug

Privat benyttelse

af gulpladebiler

(16 årsværk)

Målgruppe

Medspillere

Virkemidler

Vejledning

og stikprøve-

kontroller

Øget regel-

efterlevelse

Økonomisk

resultat

48 mio. kr.

(over 3 år) og

ca. 150 mio. kr.

årligt fremover i

privatbenyttelses-

afgifter

10,7 mio. kr.

SKATs vurdering

af virkemidlerne

Vejledning har –

sammen med

andre forhold, fx

ny lovgivning –

haft en positiv

effekt på regel-

efterlevelsen.

Vejledning har

haft ringe effekt.

Moms – virksom-

heder med delvis

fradragsret

(20 årsværk)

Køb af bygge-

ydelser i udlandet

(2,7 årsværk)

Medspillere

Vejledning

og stikprøve-

kontroller

Vejledning

og stikprøve-

kontroller

Kontrol

Nej

Medspillere

Uoplyst

Lønmodtagere

med differencer

på selvangivelsen

(39,25 årsværk)

Både medspillere

og modspillere

Ikke angivet, om

det er medspillere

eller modspillere

Direkte kontakt

til målgruppen,

vejledning og

kontrol

Ikke angivet, om

det er medspillere

eller modspillere

Kontrol

Primært

medspillere

Vejledning

og stikprøve-

kontroller

Nej

Medspillere

Vejledning,

stikprøvekontrol-

ler og presse-

meddelelse

Nej

Vejledning har

tilsyneladende

virket.

SKAT fandt efter

2 omgange med

kontroller fortsat

mange fejl, men

projektet har ført

til en fastlåsning

af felter i Tast-

Selv, hvilket har

ført til øget regel-

efterlevelse.

Indsatsen har

virket, men der

er også fremover

behov for direkte

kontakt til mål-

gruppen.

Kontrollen har

virket, men der er

efter kontrollerne

fortsat mange,

der begår fejl.

Vejledning har

ikke virket. Der

er behov for per-

sonlig kontakt/

kontrol.

Vejledning har

haft begrænset

effekt.

76 mio. kr. og

ca. 800 mio. kr.

årligt fremover

i forebyggende

virkning

Shorting af aktier

(1,8 årsværk)

Ja, men næppe

på langt sigt

9,5 mio. kr.

Udenlandsk

arbejdskraft

(0,5 årsværk)

Ja, men næppe

på langt sigt

14 mio. kr.

Bygge- og anlægs-

virksomhed

(2,6 årsværk)

1,1 mio. kr.

Salg af en- og

tofamilieshuse,

grunde mv.

(4 årsværk)

27 mio. kr.

Note: Det økonomiske resultat er – hvor andet ikke fremgår – opgjort som indkomstforhøjelse, dvs. før skat.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5299

SKATS VALG OG GENNEMFØRELSE AF INDSATSPROJEKTER

Tabel 10 viser, at SKAT som hovedregel har lagt op til, at projekterne skal rettes mod med-

spillere. Medspillertilgangen indebærer, at SKAT tilrettelægger indsatsen ud fra, at de rela-

tivt mange fejl på områderne især skyldes komplicerede regler eller manglende kendskab

til reglerne. Det primære virkemiddel har som konsekvens heraf været vejledning. For at tes-

te, om vejledningen har ført til færre fejl, har SKAT i flere tilfælde anvendt stikprøvekontrol-

ler.

79. SKAT har oplyst, at medspillertilgangen skal ses i lyset af, at SKATs indsats med ud-

gangspunkt i indsatsstrategien er tillidsbaseret. SKAT baserer sin tilgang til skatteyderne på

complianceundersøgelserne. Complianceundersøgelserne har givet SKAT viden om, at langt

hovedparten af alle skatteydere – både blandt borgere og virksomheder – er medspillere.

Complianceundersøgelserne er gennemført blandt tilfældigt udvalgte skatteydere og viser

det generelle billede af skatteyderadfærden. SKAT har ikke i forbindelse med compliance-

undersøgelserne undersøgt fordelingen af medspillere og modspillere på specifikke problem-

områder eller brancher. SKAT har oplyst, at SKAT finder det naturligt at anvende den gene-

relle viden fra complianceundersøgelserne som grundlag for en given indsats, hvis SKAT ik-

ke er i besiddelse af specifik viden om bestemte områder, brancher mv.

80. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at complianceundersøgelserne ikke indeholder

oplysninger om, hvor mange medspillere og modspillere der er på et givent område. Com-

plianceundersøgelserne kan derfor alene give SKAT generel viden om fordelingen af med-

spillere og modspillere i befolkningen, men kan ikke danne grundlag for SKATs udvælgel-

se af, hvilke virkemidler der må forventes at give de bedste resultater på de specifikke om-

råder. Rigsrevisionens undersøgelse har samtidig vist, at der ikke foreligger øvrige analyser

med begrundelser for SKATs forventning om baggrunden for, at målgruppen på det konkre-

te udvalgte område vurderes at være medspillere. SKAT har dermed ikke haft specifik viden

om fordelingen af medspillere og modspillere forud for iværksættelsen af det enkelte projekt.

SKAT har oplyst, at idéen med at belyse sammenhængen mellem compliancegraderne og

fejltypemønstret er oplagt og allerede har været overvejet. Der er forskellige metodiske grun-

de til, at SKAT endnu ikke har gennemført en sådan analyse. Derudover har SKAT oplyst,

at SKAT med complianceundersøgelserne har fået et meget nuanceret billede af, hvilke fejl-

typer der er de hyppigst forekommende, og hvor store disse fejl typisk er.

Dette grundlag er anvendt som et meget betydende input til prioriteringen af indsatser i

SKATs risikokomitéer. I disse komitéer sidder medarbejdere fra hele landet med høje fag-

lige kompetencer. Medarbejderne er ifølge SKAT i stand til at koble oplysninger fra det prak-

tiske arbejde med data fra complianceundersøgelserne.

81. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at SKAT typisk har iværksat indsatsen med ud-

gangspunkt i 2 faser. En fase 1 i form af en vejledningsindsats efterfulgt af fase 2 med et

antal stikprøvekontroller. Dette design er anvendt i 6 ud af de 8 projekter. Vejledningsind-

satsen er en kombination af generel vejledning, fx på SKATs hjemmeside eller i avisannon-

cer, og målrettet vejledning udsendt direkte til målgruppen.

SKAT har også benyttet andre virkemidler, fx pressemeddelelser og kontakt til forskellige

interessenter, fx rådgivere. I 7 ud af de 8 projekter har SKAT anvendt flere virkemidler.

82. SKAT har desuden i alle projekter analyseret, om de anvendte virkemidler har haft den

ønskede effekt. SKAT har her konkluderet, at der er en øget regelefterlevelse i 5 projekter,

mens der i 3 projekter ikke umiddelbart er konstateret en bedre regelefterlevelse. SKAT har

i disse 3 projekter konkluderet, at vejledning har haft begrænset eller ingen effekt.

83. I 2 projekter har SKAT konkluderet, at vejledning – sammen med bl.a. ændret lovgivning

– har haft en positiv effekt i forhold til regelefterlevelsen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5300

SKATS VALG OG GENNEMFØRELSE AF INDSATSPROJEKTER

84. Gennemgangen har vist, at vejledning har haft begrænset effekt på områder, hvor SKAT

forventede, at der fortrinsvist var tale om medspillere – også selv om SKAT benyttede sig

af målrettet vejledning, dvs. breve eller pjecer, der blev udsendt direkte til målgruppen.

85. SKAT har efterfølgende analyseret årsagen til, at vejledning ikke har haft den ønskede

effekt. SKAT har i ét af projekterne konkluderet, at det har været vanskeligt at få målgruppen

til at interessere sig for vejledningen. I et andet projekt har SKAT konkluderet, at muligheden

for at kunne opnå en stor økonomisk engangsgevinst muligvis har fristet nogle skatteydere

til at dække sig bag en påtaget manglende viden.

86. SKATs indsatsprojekter er iværksat på baggrund af SKATs risikovurderinger, der har

vist, at der er problemer med regelefterlevelsen på et givent område. Indsatsprojekterne gen-

nemføres således ikke på tilfældigt udvalgte områder. Rigsrevisionen finder det på den bag-

grund ikke velbegrundet udelukkende at benytte en medspillertilgang i projekterne, idet med-

spillertilgangen er baseret på SKATs generelle undersøgelser af adfærden blandt tilfældigt

udvalgte skatteydere.

87. SKAT har oplyst, at de 8 udvalgte projekter alle er iværksat i 2009, hvor SKATs projekt-

erfaring generelt var beskeden. Der var tale om nye metoder og erfaringer, der skulle ind-

læres. SKAT har videre oplyst, at SKAT – siden de 8 projekter blev gennemført i 2009 – har

foretaget en ganske gennemgribende videreudvikling af den samlede projektstyringsmodel.

Det samlede koncept omkring tilrettelæggelsen og gennemførelsen af indsatsprojekter er

derfor ifølge SKAT blevet væsentligt forbedret. Set i det lys og med udgangspunkt i SKATs

complianceundersøgelse, der viser, at skatteyderne generelt er medspillere, finder SKAT det

rimeligt at indlede projekterne som medspillerprojekter, hvor udgangspunktet er vejledning.

Det er samtidig SKATs vurdering, at vejledningen alene ikke har været tilstrækkelig og virk-

ningsfuld i projekterne. SKAT vil dog understrege, at der har været positive erfaringer med

brug af vejledningsværktøjet.

SKAT har desuden oplyst, at SKAT har draget nytte af erfaringerne og iværksat en fornyet

og mere målrettet indsats på de områder, hvor vejledning ikke virkede i første omgang. Det

er derfor SKATs opfattelse, at indsatsprojekterne – set i et længere perspektiv – har givet po-

sitive resultater.

88. Rigsrevisionen skal bemærke, at SKAT må formodes – også før 2007 – at have været

bekendt med risici på de forskelige skatte- og afgiftsområder, og at denne viden kunne ha-

ve været anvendt ved tilrettelæggelsen af projekterne.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKAT generelt bør arbejde videre med at analysere

årsagerne til, at der begås fejl, så SKAT kan benytte de rette redskaber over for både med-

spillere og modspillere. SKAT er enig heri og vil fokusere på i højere grad at igangsætte pi-

lotprojekter med dybere analyser af, hvilke virkemidler der virker bedst, før der igangsæt-

tes større landsdækkende projekter.

89. I forhold til de 2 projekter, hvor kontrol har været det primære virkemiddel, har gennem-

gangen vist, at projekterne på kort sigt har givet relativt pæne resultater – økonomisk set.

Der har imidlertid været behov for, at kontrolindsatsen blev suppleret med overvejelser om

initiativer, der kan bidrage til en varig ændring af skatteydernes adfærd.

90. I projektet ”Lønmodtagere med differencer på selvangivelsen” har SKAT efterfølgende

opnået et markant resultat. Det er sket ved, at SKAT har begrænset muligheden for at skat-

teunddrage, fx ved hjælp af fastlåsning af et antal felter i TastSelv, hvor oplysningerne er

baseret på indberetninger fra tredjepart (fx arbejdsgiver eller bank), jf. boks 1.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5301

SKATS VALG OG GENNEMFØRELSE AF INDSATSPROJEKTER

BOKS 1. PROJEKT OM LØNMODTAGERE MED DIFFERENCER PÅ SELVANGIVELSEN

SKAT gennemførte i 2009 et projekt rettet mod skatteydere, der angav forkerte beløb i selvangivel-

sesfelter, hvor SKAT havde fået indberettet oplysninger fra tredjepart (fra arbejdsgiver, bank, fagfor-

ening mv.). Projektet – en videreførelse af et lignende projekt fra 2008 – var rettet mod medspillere,

der på grund af enten registreringsproblemer eller manglende kendskab til reglerne/TastSelv havde

selvangivet forkert.

Der var tale om et kontrolprojekt, der havde til formål at få rettet fejl og få skabt et sikkert billede af,

hvad og hvem fejlene kunne tilskrives, så der på længere sigt kan gøres noget ved problemet.

Resultater

SKAT kontrollerede og gennemførte reguleringer for 76 mio. kr. Desuden har projektet ført til, at SKAT

har fastlåst en række felter i TastSelv (typisk felter med oplysninger, der er indberettet af tredjepart).

SKAT anslår, at fastlåsningen af felterne har bidraget til, at skattegabet er reduceret med 800 mio. kr.

91. Ingen af de 8 projekter har haft succeskriterier om at skaffe et givent beløb i reguleringer.

SKAT ser ikke dette som et selvstændigt mål for indsatserne. SKAT har dog i alle projekter

opgjort, hvor stort et beløb – målt som efterreguleringer – projektet har ført til.

92. Indkomstforhøjelser er ikke i sig selv et mål for SKAT, men tabel 10 viser, at SKAT på

kort sigt har opnået gode økonomiske resultater med relativt få resurser. Det er fx sket i pro-

jektet ”Udenlandsk arbejdskraft”. Projektet var rettet mod personer, der er bosat i udlandet,

men arbejder i Danmark. Projektet havde til formål at sikre, at disse personer ikke får ube-

rettigede fradrag, fx for kost, logi eller befordring. SKAT benyttede 0,5 årsværk til projektet

og kontrollerede 356 personer og fandt fejl i 35 % af tilfældene. Kontrollerne førte til forhø-

jelser på godt 14 mio. kr.

Gennemgangen har også vist, at SKAT kan opnå økonomiske resultater ved forebyggelse.

Særligt i ét projekt har SKAT opnået et øget provenu ved hjælp af en forebyggende indsats.

En øget andel af gulpladebiler registreret til privat brug har således ført til et årligt provenu

i form af privatbenyttelsesafgift på 150 mio. kr.

93. De økonomiske resultater i form af indkomstforhøjelser varierer, jf. tabel 10. Om der er

tale om et godt resultat, skal bl.a. vurderes i forhold til, hvor mange resurser der er anvendt

i projektet, og i forhold til, hvor stort skattegabet på det givne område vurderes at være.

Erfaringer fra projekterne

94. Opsamling af erfaringer fra projekterne skal ifølge SKATs vejledning for indsatsprojek-

terne ske i en evalueringsrapport. I evalueringsrapporten redegøres der for resultaterne af

indsatsen. Rapporten skal også indeholde SKATs overvejelser om, hvorvidt de anvendte

virkemidler har haft den ønskede virkning, og en analyse af, hvordan området mest effek-

tivt håndteres i fremtiden.

SKAT har udarbejdet evalueringsrapporter i forlængelse af alle 8 projekter. I 4 af projekter-

ne har der været gennemført test i form af effekt- eller indikatormålinger, som har haft til for-

mål at vurdere effekten af den konkrete indsats. Testene er gennemført ved, at der er ud-

sendt vejledning til en gruppe skatteydere og efterfølgende foretaget kontrol af disse skatte-

ydere og en referencegruppe af skatteydere, der ikke har modtaget vejledning. Regelefter-

levelsen er herefter sammenlignet for at vurdere, om skatteydere, der har modtaget vejled-

ning, har færre fejl end de skatteydere, der ikke er blevet vejledt.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5302

SKATS VALG OG GENNEMFØRELSE AF INDSATSPROJEKTER

95. Boks 2 viser et eksempel på et projekt med testforløb.

BOKS 2. PROJEKT OM SALG AF EN- OG TOFAMILIESHUSE, GRUNDE MV.

SKAT gennemførte i 2009 et projekt for at imødegå risikoen for, at en sælger af en ejendom ikke selv-

angiver fortjeneste/tab korrekt. Indsatsen har været rettet mod privates salg af ubebyggede grunde,

en- og tofamilieshuse og lejligheder, der ikke har været beboet af ejer mv.

Forløb

Indsatsen bestod af vejledning og efterfølgende kontrol af 800 sager. SKAT udsendte forinden vej-

ledningsbrev til halvdelen, dvs. 400, og ville med kontrollen teste, om personer, der havde modtaget

vejledning, havde færre fejl end personer, der ikke havde modtaget vejledning.

Resultater

SKAT konkluderede, at vejledningsindsatsen kun har haft begrænset effekt. SKAT fandt således fejl

i ca. 18 % af sagerne, hvor der forinden var udsendt vejledningsbrev. I de sager, hvor der ikke var

udsendt brev, var der fejl i knap 22 % af sagerne. SKAT vil fremover følge området.

I de 4 projekter, hvor der er gennemført test, er der udarbejdet udførlige rapporter, som har

været behandlet af SKATs ledelse.

96. Gennemførelsen af test er efter Rigsrevisionens vurdering hensigtsmæssig i forhold til

at afklare, hvordan fordelingen af medspillere og modspillere er på området, og for at afprø-

ve, hvilke virkemidler der har en god virkning på området. SKAT har i alle projekter samlet

op på erfaringerne fra projektet. I den forbindelse har SKAT analyseret mulighederne og be-

hovet for en fremtidig indsats på området. I hovedparten af projekterne har SKAT vurderet,

at der fortsat er behov for en indsats på området.

Rigsrevisionen, den 14. september 2011

Annie Nørskov

fg.

/Peder Juhl Madsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5303

SKATS VALG OG GENNEMFØRELSE AF INDSATSPROJEKTER

Bilag 1. Ordliste

Complianceundersøgelse

SKATs systematiske undersøgelser af borgeres og virksomheders efterlevelse af

skatte- og afgiftsreglerne. SKAT har gennemført complianceundersøgelser vedrø-

rende indkomstårene 2006 og 2008.

Ifølge indsatsstrategien er det SKATs hensigt, at der i SKATs indsatsprojekter skal

anvendes forskellige virkemidler, så de mest effektive virkemidler rettes mod hen-

holdsvis medspillere og modspillere.

De aktiviteter, som SKAT sætter i værk for at øge skatteydernes regelefterlevelse,

dels forebyggende for at påvirke skatteyderne, så de ikke begår fejl, dels efterføl-

gende for at rette op på konstaterede fejl i skatteydernes selvangivelser mv.

SKATs indsatsaktiviteter er som hovedregel organiseret i projekter.

SKATs strategi, der skal føre til, at såvel borgere som virksomheder i højere grad

efterlever skatte- og afgiftsreglerne. Efter 2009 benævnes indsatsstrategien også

”den bærende strategi”.

SKATs database over indsatsprojekter.

Differentieret tilgang

Indsats

Indsatsprojekter

Indsatsstrategi

IPlan

Medspiller

Modspiller

Mål- og indikatorhierarki

Regelefterlevelse

Risikokomité

Skattegabet

Det danske ord for compliance.

Skatteydere betegnes af SKAT som medspillere, hvis de ønsker at betale de korrek-

te skatter og afgifter, men mangler den fornødne viden om reglerne. Information og

vejledning anses som eksempler på passende virkemidler.

Skatteydere betegnes af SKAT som modspillere, hvis de som udgangspunkt ikke

ønsker at betale (de korrekte) skatter og afgifter. Som virkemiddel vil der fx være

behov for kontrol og sanktioner.

Et sammenhængende målstyringssystem, hvor overordnede målsætninger er ned-

brudt i delmål. Mål- og indikatorhierarkiet skal sikre sammenhæng mellem en orga-

nisations overordnede målsætninger og det daglige arbejde.

SKAT har etableret et antal risikokomitéer, der skal foretage årlige risikovurderinger.

Risikovurderingerne lægger til grund for SKATs prioritering af indsatsprojekter.

Forskellen på de skatter og afgifter, der burde være betalt, hvis alle skatteydere fulg-

te reglerne, og de skatter og afgifter, der faktisk er betalt.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5304

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Mogens Jonas Rasander

21. maj 2012 09:57

Ivar Nordland

Forslag

Det å forventes, at skatte yndighederne fre over vil øge fokuseringen og kontrollen vedrørende tilbagebetaling

af kildeskatter. Dette bør ske for at sikre, at der ikke sker uret æssig tilbagebetaling til en udenlandsk odtager,

so ikke anses for ret æssig ejer.

Med venlig hilsen

Mogens Jonas Rasander

5 KATl"EM 11\11 STER I ET

Selskab og aktionær

Direkte telefon: (+45) 72 38 20 90

E-mail: [email protected]

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

Telefon: (+45) 33 92 33 92

Fax: (+45) 33 14 91 05

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5305

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

René Frahm Jørgensen

Jens Sørensen

Jørgen Rasmussen; Kirsten Otbo; Søren Vigilius Christensen; Jim Sørensen

SV: VS: Materiale til direktionsmøde 11. marts 2013 og beslutningsreferater fra direktionsmøde 4. marts

2013

10. marts 2013 19:23:41

Hej Jens

Jeg har en enkelt bemærkning til pkt. 9 – digitaliseringen af bl.a. udbytteskatten. Jeg hører fra

Lisbeth Rømer, at det nu er skubbet til ”ca. årsskiftet 2013/2014”. Der er 2 sider af den sag –

nemlig både den manuelle håndtering (=dårlig ressourceanvendelse/større fejlmuligheder) og at

der ikke er nogen automatisk afstemning mellem angivelse og indberetning, selvom

udbyttemodtager godskrives skatten af det indberettede udbytte.

Udbytteangivelserne tastes i 3 S, hvorfra udbytteskattekrav overføres til SAP, hvor betaling og

opkrævning styres. Indberetninger af personlige udbyttemodtagere overføres som fortrykte

oplysninger på selvangivelsen. Personer godskrives udbytteskatten af det indberettede beløb

uanset om det er angivet og/eller betalt. Der er ingen kontrol mellem beløb på angivelsen og det

indberettede beløb.

Selskaber, der modtager udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat, godskrives også den

indeholdte udbytteskat.

Eksempel:

Et APS udlodder i april udbytte til et moderselskab, dvs. uden indeholdelse af udbytteskat.

Udbyttet er på 1.000.000 kr. Januar det efterfølgende år indberetter selskabet udlodningen, som

om den er foretaget til en person, som ejer selskabet (fejlindberetning). Personen godskrives 28

% af 1.000.000 kr, uagtet der ikke er indeholdt udbytteskat og derfor heller ikke betalt noget.

Skatten på 280.000 kr godskrives således på baggrund af en ikke eksisterende indbetaling af

udbytteskat.

Jeg hører, at der ikke er noget system, der kan ”fange dette”.

Så der er helt sikkert provenugevinst ved at få det digitaliseret hurtigst muligt!

Ha´ et godt møde.

Mvh René

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5306

J.nr. 13-5466209

1)Kvartalsvis opfølgningsprotokol over IR-rapporter fordelt efter ansvarlig direktør.

Vurdering af uafsluttede rapporter ultimo januar 2014.

Vurdering

Meget tilfredsstillende

Tilfredsstillende

Ikke helt tilfredsstillende

Ikke tilfredsstillende

Uden karakter

Antal

Nedenstående tabel viser indholdsfortegnelsen over kvartalsnotatet, fordelt på direktørniveau.

Side

Indholdsfortegnelse

Jan Topp/IT

13-003:

It-revision af SKATs licensstyring samt overholdelse af lovbestemte og

kontraktlige krav

12-050:

Brugersystemet e-Export

12-051:

Brugersystemet Importsystemet

Jens Sørensen/Inddrivelse

12-039:

Revision af SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks bidrag i 2012

vedrørende EU’s egne indtægter (Told) §38.51.01 og §38.51.05 (A- og B-regnskabet)

13-005:

Afskrivning af krav vedrørende juridiske enheder

12-014:

Revision af udbytte- og royaltyskat

12-021:

Finansiel revision af pensionsafkastskat §38.14 og finansiel revision af

pensionsbeskatning §38.11.01.10

12-035:

Inddrivelse af SAP-krav generelt

12-059:

Inddrivelse af ejendomsskatter

12-064:

Afsluttende årsrevision af §38 regnskabet for 2012

13-011:

Opfølgning på revisionen af DR-systemet, herunder SKATs handleplan og

brugere med manglende funktionsadskillelse i DR-systemet.

11-055:

Revision af Inddrivelse – Anvendelse af RKI.

Karsten Juncher/Økonomi

13-004:

Styring af informationssikkerhed

12-046:

Revision af årsrapport

Jonatan Schloss/Kundeservice

13-022:

Uanmeldt kasseeftersyn ved motorekspeditionen i Høje Taastrup

12-019:

Revision af indtægten vedr. tinglysningsafgiften i SKAT

12-043:

Revision af udgifter på motorområdet §38.23

12-062:

Revisionserklæring vedr. SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks

bidrag for finansår 2012 vedr. De Europæiske fællesskaber af Told.

11-066:

Revision af SKATs udstedelse af foreløbige fastsættelser på momsområdet

Fremdrift

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5307

Direktør:

Jan Topp

J.nr. 13-5466209

Øvrige direktører:

Karsten Juncher

Rapport:

Fra seneste kvartal. Vedrører finasåret 2013

13-003:

It-revision af SKATs licensstyring samt overholdelse af lovbestemte og kontraktlige krav

Vurdering:

Tilfredsstillende

Anbefalinger

1) At SKAT implementerer en procedure, der periodisk identificerer og ajourfører en oversigt over

lovbestemte krav, som skal tilgodeses i overensstemmelse med politik for informationssikkerhed.

2) At indgåede og fremtidige væsentlige udbud og kontraktindgåelser baseres på den godkendte

formaliserede proces.

3) At alle ledere gennemfører kontrollen samt opnår en ensartet forståelse af, hvordan kontrollen

gennemgøres i praksis.

4) At SKAT bør involveres i udarbejdelsen af detaljerede sikkerhedskrav, idet SKAT har den nødvendige

forretningsforståelse, kan risikovurdere forretningsprocesser og understøttende it-systemer herunder alle

typer af væsentlige risikofyldte platforme som Windows, Linux, Unix, MS SQL, Oracle, DB2 mv.

5) At SKAT udarbejder procedurer til gældende regler vedr. ophavsrettigheder relateret til §§ 36 og 37 i

ophavsretsloven og synliggør disse til relevante enheder.

6) At SKAT udarbejder en fortegnelse over alle aktiver og vurderer væsentlighed samt risiko.

7) At SKAT enten får overdraget ejendomsretten til kildekoden eller indgår aftale med CSC om, at

kildekoden til de af rammeaftalen af 1991 omfattede systemer i sin helhed overgår til SKAT i tilfælde af

leverandørernes misligholdelse, herunder konkurs m.m.

8) At der udarbejdes en formaliseret proces for styring af SAP-, Oracle-, Microsoft- og Citrixlicenser.

Processen bør indeholde en beskrivelse af, hvem der har ansvaret fra opgørelse til afregning.

9) At opgørelsen af antallet af aktive pc’er også omfatter pc’er udenfor SKATs netværk.

10) At SKAT tager stilling til, om bestemte data i SKATs systemer er særlig kritiske og om der skal være

implementeret større sikkerhedskrav omkring disse.

11) At SKAT periodisk efterprøver, om SKATs regler for kryptering af fortrolige og følsomme oplæsninger

ved afsendelse af mails til borgere, virksomheder og offentlige instanser bliver overholdt.

Aktiviteter

Ad 1) I første kvartal 2014 indkaldes til et møde, hvor oversigten over lovbestemte krav i første omgang

dannes og siden vedligeholdes.

Frist 31.03.2014

Ad 2) Der er udarbejdet en håndbog i driftsudbud og de heri beskrevne processer er implementeret.

Punktet er afsluttet

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5308

J.nr. 13-5466209

Ad 3) Informationssikkerhed udarbejder opdaterede interne kontroller. Forslag til opdaterede interne

kontroller er under udarbejdelse og skal herefter drøftes med interessenter

Frist 30.06.2014

Ad 4) Informationssikkerhed vil til enhver tid involvere sig i udarbejdelsen af overordnede sikkerhedskrav.

Disse stilles i sikkerhedsbilag 9.a, 9.b og 9.c til kontrakter.

De krav der stilles i sikkerhedsbilagene er overordnede krav, som f.eks. at systemet skal beskyttes mod

fjendtlig software. Kammeradvokaten har desuden anbefalet SKAT, netop at stille overordnede krav.

Det vil kræve flere og helt dybe og specifikke kompetencer at kunne stille detaljerede sikkerhedskrav til

platforme som Windows, Linux, Unix, MS SQL, Oracle, DB2 mv.

Informationssikkerhed er ikke i besiddelse af alle disse tekniske kompetencer. Det vil kræve flere

medarbejdere og de medarbejdere, der er i kontoret vil skulle uddannes og eventuelt certificeres indenfor

hver af disse platforme. Det vil desuden kræve, at medarbejderne vedligeholder deres kompetencer, da der

hele tiden kommer nye produkter og versioner på de nævnte platforme. SKATs leverandører er derimod i

besiddelse af disse kompetencer.

Ad 5) Informationssikkerhed vil revurdere kravene til procedurer og indhold i relation til ophavsret ifm.

Transformationen fra DS484 til ISO270001. Udarbejdes som en del af ny sikkerhedshåndbog.

Frist: 30.06.2014

Ad 6) Informationssikkerhed vil revurdere behovet for procedurer vedr. regler om ophavsrettigheder ifm.

transformationen fra DS484 til ISO27001. Udarbejdes som en del af ny sikkerhedshåndbog.

Frist 30.06.2014

Ad 7) Der er en igangværende proces med CSC vedrørende afklaring af spørgsmålet om, hvorvidt CSC har

samme forståelse som SKAT, angående rettighederne til kildekoden i tilfælde af CSC’s ophør, konkurs o.

lign.

Frist 31.03.2014

Ad 8) Skat har nu fået lavet en SAM BusinessCase der beskriver processer omkring Licens håndteringen,

denne præsenteres primo januar, og kommer til at danne grundlag for den egentlige formalisering af

processer.

Frist 30.6.2014

Ad 9) Antallet af PC’er er allerede inkluderet – baseret på CMDB.

I fremadrettede udrulninger af Skat ejede Stand alone PC’er, uden for SKATs netværk, vil der kunne

anvendes Intune, så opgørelsen af antal PC’er uden for SKAT’s netværk vil ske mere automatisk.

Formalisering af denne proces er i gang og i forbindelse med at Intune testes laves der beskrivelse vedr.

optællingen.

Frist 30.6.2014

Med de ressourcer der pt. er stillet til rådighed prioriterer Informationssikkerhed den løbende drift.

Punkt afsluttet

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5309

J.nr. 13-5466209

Ad 10) Informationssikkerhed vil revurdere kravene ifm. transformationen fra DS484 til ISO27001.

Udarbejdes som en del af ny sikkerhedshåndbog.

Frist 30.06.2014

Ad 11) Stikprøver er igangsat og der er bestilt et nyt udtræk af mails over 3 forskellige dage i februar måned

2014. Herefter vil udtrækket blive analyseret.

Punktet er afsluttet

Indstilling

Det indstilles, at direktøren for IT fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver Økonomisk

Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning.

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5310

J.nr. 13-5466209

Direktør:

Jan Topp

Øvrige direktører:

Karin Bergen

Rapport:

Fra tidligere kvartal. Vedrører finansåret 2012.

12-050:

Brugersystemet e-Export

Vurdering:

Ikke helt tilfredsstillende

Anbefalinger:

1) At SKAT etablerer en systematisk regelmæssig kontrol med de tildelte rettigheder i e-Eksportsystemet.

2) At SKAT udarbejder retningslinjer, der beskriver funktionsadskillelse herunder, hvilke brugerrettigheder,

der ikke kan tildeles de enkelte medarbejdere samtidigt samt håndhævelse i forbindelse hermed.

3) At SKAT etablerer en systematisk arkivering af rekvisitioner af rettigheder til e-Eksport.

4) At SKAT etablerer regelmæssig overvågning og oprydning af eksportanmeldelser med henblik på, at disse

ikke akkumuleres i systemet.

Aktiviteter:

Ad 1)

Der er i forbindelse med revisionsbesøget gennemført en oprydning i systemet, hvor brugeradgange

tilhørende fratrådte medarbejdere i perioden 2008 – 2012 er blevet slettet. For perioden før 2008 vil

oprydningen være gennemført inden udgangen af uge 29. Oprydningen er d. 3.10.2013 gennemført.

SIR har efterfølgende foretaget en stikprøvekontrol af fratrådte medarbejdere og konstateret, at deres

brugeradgange i e-Export er nedlagte. SIR har derfor lukket observationen og anbefalingen.

Punktet er afsluttet.

Ad 2)

Angående funktionsadskillelse er der igangsat et arbejde med henblik på at udarbejde en formel

beskrivelse af tildeling af brugerrettigheder og ”lovlige” kombinationer af disse.

Frist 31.12.2014

Ad 3)

Bestilling af brugerrettigheder for interne SKAT-brugere er implementeret i Bras fra den 7. marts 2013.

Herved sker tildelinger, rettelser og sletninger via BRAS-IT og dermed vil dokumentation af grundlag for

tildeling af rettigheder være sikret og samlet ét sted. De tildelte rettigheder for en given medarbejder vil

være synlig i BRAS-FC. Det betyder samtidigt, at autorisationer til Toldsystemet (import og E-Eksport) bliver

omfattet af det obligatoriske interne kontrolpunkt – S44501000000 – Tildeling af systemer og grupper.

Punktet er afsluttet.

Ad 4)

I høringssvaret til IR oplyste It - Drift, at systemejer i samarbejde med procesejer er ved at udarbejde

oprydningsrutiner, der forventes igangsat medio 2013.

Der pågår en udarbejdelse af oprydningsrutiner i samarbejde med procesejer, ligesom at IT - Drift er i gang

med oprydningen i eksportanmeldelser. Grundet dialog med SIR i november og december 2013 er fristen

udskudt.

Færdiggørelse har været forsøgt i januar 2014, men måtte opgives grundet fejl hos leverandør. Forventes

afsluttet pr. 1/3-2014. Fristen er dog afhængig af leverandøren.

Frist 01.03.2014.

Indstilling:

Det indstilles, at direktøren for IT fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver Økonomisk

Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning.

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5311

J.nr. 13-5466209

Direktør:

Jan Topp

Øvrige direktører:

Karin Bergen

Rapport:

Fra tidligere kvartal. Vedrører finansåret 2012.

12-051:

Brugersystemet Importsystemet

Vurdering:

Ikke helt tilfredsstillende

Anbefalinger:

1) IR har identificeret svagheder på IT-området relateret til adgangsstyring. IR har vurderet, at det er en

væsentlig svaghed og har gennemført kompenserende gennemgang af området. IR har ikke konstateret

misbrug af brugeradgange, og har vurderet, at risikoen for uautoriseret adgang og deraf uautoriserede

ændringer i finansielle transaktioner er minimal for finansåret 2012. IR anbefaler, at SKAT undersøger

mulighederne for at tilpasse passwordkravene i Importsystemet til den generelt gældende passwordpolitik

for SKAT.

2) Såfremt SKAT ikke styrker området, kan der fremadrettet opstå risiko for uautoriserede adgange og

ændringer til finansielle transaktioner, som kan medføre fejl og mangler i regnskabet.

3) IR har endvidere konstateret, at SKAT i udstrakt grad er afhængig af nøglepersoner på både system- og

procesejer siden, hvorfor tiltag som kan mindske afhængigheden bør indføres.

Ad 3)

IT har taget SIR’s observation til efterretning. En efterspørgsel på 3 årsværk i intern rekrutteringskampagne

giv ikke noget resultat og der var ikke muligt at få området omfattet af ekstern rekruttering i 2013.

Der planlægges rekruttering af systemejerressourcer til toldområdet i 2014.

Frist 31.12.2014

Indstilling:

Det indstilles, at direktøren for IT fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver Økonomisk

Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning

Aktiviteter:

Ad 1-2)

SIR’s anbefaling er implementeret. SIR har efterfølgende konstateret, at de væsentligste krav til

adgangskoder bliver overholdt og derfor lukket observationen og anbefalingen.

Punktet er afsluttet

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5312

J.nr. 13-5466209

Direktør:

Jens Sørensen

Øvrige direktører:

Rapport:

Fra seneste kvartal. Vedrører finansåret 2012.

12-039:

Revision af SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks bidrag i 2012 vedrørende EU’s

egne indtægter (Told) §38.51.01 og §38.51.05 (A- og B-regnskabet)

Vurdering:

Ikke helt tilfredsstillende

Anbefalinger

1) At der sker etablering af et internt kvalitetssikringspunkt omhandlende registrering af krav fremsendt via

mail, eller at det integreres i den allerede eksisterende interne kvalitetssikring.

2) At en anden medarbejder kvalitetssikrer den månedlige opgørelse af EU’s egne indtægter (Told)

3) At SKAT bør redegøre forholdet overfor EU-kommissionen, af hensyn til evt. krav om morarenter fra EU-

kommissionen.

4) At krav skal genoprettes i B-regnskabet indtil der foreligger en endelig afgørelse i forbindelse med

klagesagen.

6) At SKATs ”vejledning om afregning af EU’s egne indtægter (Told)” bliver tilrettet i overensstemmelse

med den nye organisation samt anvendelsen af konti 2510 til og med 2513.

7) Selvom regnskabet er rigtigt dvs. uden væsentlige fejl og mangler, bør §38-Regnskab anvende den

elektroniske revisionsprotokol på samme vilkår som resten af driften i SKAT, herunder bl.a. ved manglende

opfyldelse af EU-kommissionens Rådsforordninger samt beslutninger.

8) At en anden medarbejder kvalitetssikrer den månedlige opgørelse af EU’s egne indtægter (Told)

Aktiviteter:

Ad 1) Anbefaling 1 deles i to.

SAP 38 har ændret proceduren vedr. bogføring af dokumenter som modtages via email, således at de

modtagne mails hæftes op på den enkelte bogføring i SAP 38, så dokumenterne er tilgængelige elektronisk.

Punktet er afsluttet

Ad 1) Der er ingen mulighed for at hæfte mails op på bogføringerne i DMO – Skattekontoen. Modtagne

mails gemmes i en undermappe til mailpostkassen TOLD, hvor der er anført, hvorvidt kravet er oprettet i

SAP38 eller på Skattekontoen. Der gennemføres intern kontrol under kontrolpunkt 26.

Punktet er afsluttet

Ad 2) §38-kontoret opdaterer konterings- og afregningsvejledningen.

Frist 01.04.2014

Ad 3) §38-kontoret har undersøgt den pågældende enkeltstående sag og konstateret, at der er tale om en

bogføringsfejl, der senere bliver rettet. Der er ikke tale om en almindelig ompostering. §38 kontoret er

derfor ikke enig i IR’s bemærkning.

Punktet er afsluttet.

5) At SKAT gennemgår alle (tilbage til 2007) ikke inddrivelige beløb under 350.000 kr., der er afskrevet i B-

regnskabet iht. Artikel 17.2 i RFO 1150/2000.

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5313

J.nr. 13-5466209

Ad 4) Der vil ske tilretning af EU-told vejledningen med følgende bemærkning: ”Sager der er afgjort ved 1.

instans og SKAT anker til 2. instans skal forblive i B-regnskabet indtil sagen er endelige afgjort. Der skal ikke

ske inddrivelse eller søges om henstand for det beløb anken vedrører. Kravet i den aktuelle sag genoprettes

(efter aftale med IR)

Punktet er afsluttet.

Ad 5) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med Personrestancer 7 gennemgå sagerne.

Punktet er afsluttet.

Ad 6) §38-kontoret opdaterer konterings- og afregningsvejledningen.

Frist 01.04.2014

Ad 7) §38-kontoret har taget bemærkningen til efterretning. I den konkrete sag er der løbende

afrapporteret til ledelse, IR og EU kommisionen.

Punktet er afsluttet.

Ad 8) §38-kontoret har løbende foretaget efterregninger via en anden medarbejder. Fremadrettet vil

efterretningerne bliver dokumenteret.

Punktet er afsluttet.

Indstilling

Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver

Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5314

J.nr. 13-5466209

Direktør:

Jens Sørensen

Øvrige direktører:

Rapport:

Fra seneste kvartal

13-005:

Afskrivning af krav vedrørende juridiske enheder. Vedrører finansåret 2013.

Vurdering:

Tilfredsstillende

Anbefalinger

1) SIR vurderer, at den lange ekspeditionstid i forbindelse med afskrivning medfører, at

debitorbeholdningen ikke er korrekt. Det er derfor, efter SIR’s vurdering, vigtigt, at fordringerne

vedrørende de juridiske enheder afskrives regnskabsmæssigt, når de er ophørte og ikke længere er

retskraftige, således at regnskabsposten debitorer er korrekt, og SKATs regnskab er rigtigt. Dette kunne ske

i form af efterposteringer i forbindelse med årsafslutningen.

Aktiviteter

Ad 1) Der er fokus på, at ikke retskraftige bobehandlings-fordringer vedrørende juridiske enheder skal

afskrives hurtigst muligt efter den mistede retskraft. Efter konverteringen af bobehandlingssager i august

2013 har afskrivning af sådanne fordringer foretages via en funktionalitet i EFI/DMI. På lukkedatoen d. 13.

januar 2014 for SAP38-regnskabet er denne funktionalitet endnu ikke klar. Dette imødegås i videst muligt

omfang ved en efterpostering på regnskabet inden deadline d. 13. januar. Således vil alle

bobehandlingssager, hvor den enkelte fordring skal nedskrives 100% være omfattet af efterposteringen.

Frist 30.06.2014

Indstilling

Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver

Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5315

J.nr. 13-5466209

Direktør:

Jens Sørensen

Øvrige direktører:

Rapport:

Fra tidligere kvartal. Vedrører finansåret 2012.

12-014:

Revision af udbytte- og royaltyskat

Vurdering:

Ikke helt tilfredsstillende

Anbefalinger:

1) At få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter for udbytteskat bør ændres, så de

indregnes indenfor de retningslinjer som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen fastsætter.

2) At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbytteskat.

3) At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt

og fuldstændigt mellem systemerne.

4) At foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.

5) At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge dagbøder samt

skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse som andre steder i organisationen.

7) At justere Regnskabsgodkendelsen, således at informationsværdien øges og den lever op til SKATs

vejledning regnskabsafslutning – lokale firmakoder.

8) At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der skal kontrolleres/påses

forinden anmodning imødekommes

Aktiviteter:

Ad 1) Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder på at komme med anbefalinger til

regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i SKAT. SKAT er enig i, at arbejdet skal tilrettelægges

så SKAT følger indtægtskriterierne i hhv. regnskabsbekendtgørelsen som budgetvejledningen.

Frist 01.03.2014

Ad 2) Der er nedsat en arbejdsgruppe mellem Betaling & Regnskab samt procesejere. Arbejdsgruppen har

holdt møder i november, december 2013 og januar 2014. Næste møde planlægges til ultimo januar 2014.

Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af opgaver og ansvarsområder i Afregning Erhverv, Betaling og

Regnskab samt Afregning Person. Beskrivelsen forventes færdig ultimo januar 2014

Frist 30.04.2014

Ad 3) Samme aktivitet som Ad 2)

Frist 30.04.2014

Ad 4) Samme aktivitet som Ad 2)

Frist 30.04.2014

Ad 5) Samme aktivitet som Ad 2)

Frist 30.04.2014

6) At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5316

J.nr. 13-5466209

Ad 6) Samme aktivitet som Ad 2)

Frist 30.04.2014

Ad 7) Sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkendelsen er nu i overensstemmelse med vejledningen for

regnskabsafslutning.

Punktet er afsluttet.

Ad 8) Samme aktivitet som Ad 2)

Frist 30.04.2014

Indstilling:

Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver

Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5317

J.nr. 13-5466209

Direktør:

Jens Sørensen

Øvrige direktører:

Rapport:

Fra tidligere kvartal. Vedrører finansåret 2012.

12-021:

Finansiel revision af pensionsafkastskat §38.14 og finansiel revision af pensionsbeskatning §38.11.01.10

Vurdering:

Ikke helt tilfredsstillende

Anbefalinger:

1) De PAL/PBL-pligtiges mulighed for kontrol af indberetninger markedsføres overfor dem.

2) Funktionsadskillelse sikrer, at medarbejdere, der kan forestå indberetning af blanketter i SKAT, ikke også

kan bogføre indbetalingerne. Alternativt bør SKAT ikke forestå indberetningen, som alene skal foretages af

de PAL/PBL-pligtige.

3) Autorisationer til PAL/PAF systemerne bør begrænses til personer med et arbejdsbetinget behov.

4) Autorisation til udarbejdelse af forslag til udbetaling bør ikke kombineres med autorisationer til

registreringer i PAL/PAF systemerne.

5) Registreringer i PAL/PAF systemerne overføres til SAP38 samme dag de er registreret, sådan at

bogføringen sker på korrekt dato.

6) At der sker periodisk afstemning mellem registreringer i PAL/PAF systemerne og bogføringen i SAP38.

7) At der udfærdiges afstemninger mellem SAP38 og PAL, og SAP38 og PAF pr. 31.12.2012, der

dokumenterer, at alle registreringer er kommet med i SAP38 ved regnskabsafslutningen.

8) Problemstillingen med de to måder for indtægtsførsel angående PAF indgår i de drøftelser, som

arbejdsgruppen i Regnskab har sammen med Moderniseringsstyrelsen.

9) At der sker en øget automatisk udligning mellem indbetalinger og registreringer i PAL/PAF

10) Reglerne om indtægtsføring, jf. regnskabsbekendtgørelsen §26, stk. 1 følges.

11) At der etableres intern kontrol for regelmæssig opfølgning af manglende angivelser og indbetalinger af

PAL-skat, eksempelvis månedsvis opfølgning.

12) At der ved bogføringen af morarenter vedr. PAL ikke medtages betalingsdagen i beregningen.

13) At der findes en løsning for beregning af morarenter vedr. PAF.

14) Kontrolindsatsen med PAL og PAF styrkes.

15) At der laves en fornyet væsentligheds- og risikovurdering af kontrolpunkter i Pensionsprojektet.

16) At der foretages en revision af bekendtgørelsen nr. 1634 af 21. december 2010 med senere ændringer

– kapitel 10 ”Revisors erklæring”.

17) At der skabes et samlet overblik over PAL og PBL processerne, samt udarbejdes en risikovurdering af

processerne for at vurdere om de implementerede automatiske og manueller kontroller er optimale. Såvel

overblik som risikovurdering bør løbende ajourføres.

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5318

J.nr. 13-5466209

Aktiviteter

Ad 1) Muligheden for kontrol af indberetninger bliver allerede markedsført overfor virksomhederne.

Punktet er afsluttet

Ad 2) På et møde den 24. april 2013 blev funktionsadskillelse af opgaverne på pensionsområdet drøftet

med medarbejderne på opgaven i Betaling & Regnskab SAP38.

Punktet er afsluttet

Ad 3) Intern Revisions udsøgning over medarbejdere med autorisationer til PAL/PAF systemerne sendes til

funktionslederne med henblik på rettelse af de enkelte medarbejderes autorisationer.

Punktet er afsluttet

Ad 4) Samme aktivitet som Ad 2)

Punktet er afsluttet

Ad 5)

Betaling & Regnskab, procesejer (Afregning) og systemejer (Vejledning og Afregning) er påbegyndt arbejdet

med at finde en løsning på overførsel og afstemninger.

Frist 30.4.2014

Ad 6)

Samme aktivitet som Ad 5).

Frist 30.4.2014

Ad 7) Betaling & Regnskab tager initiativ til drøftelse med Moderniseringsstyrelsen vedr.

indregningsprincippet. Der har været afholdt møde den 13.6, hvor to forslag til afstemning af hhv. PAL/SAP

og PAF/SAP blev drøftet, og der arbejdes pt. på forslagene. På et møde d. 25. september 2013 har

procesejer Lars-Henrik Christensen meddelt, at arbejdet med IR’s anbefalinger bliver udskudt til foråret

som følge af ny lovgivning i efteråret 2013.

Frist 30.4.2014

Ad 8) Betaling & Regnskab gennemgår indregningskriterierne (indtægtsførsel) for alle indtægtsarter. SKAT

er enig i, at arbejdet skal tilrettelægges så SKAT følger indtægtskriterierne i hhv. regnskabsbekendtgørelsen

og budgetvejledningen.

Frist 01.03.2014

Ad 9) Punktet skal indarbejdes i vejledningen for sandsynlighedskontrol. Løsningerne indarbejdes inden

udgangen af 2013. Som følge af ny lovgivning i efteråret 2013 er fristen rykket til foråret 2014.

Frist 30.4.2014

Ad 10) Samme aktivitet som Ad 8)

Frist 01.03.2014

Ad 11) I konceptet for sandsynlighedskontrol oprettes et kontrolpunkt til opfølgning på manglende

angivelser og indbetalinger af PAL. Der skal udarbejdes en tekst til det nye kontrolpunkt.

Punktet er afsluttet

Ad 12) Betaling & Regnskab har gennemgået processen for beregning af morarenter vedrørende PAL.

Punktet er afsluttet

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5319

J.nr. 13-5466209

Ad 13) Den løsning som skal findes omkring morarente vil sandsynligvis indeholde systemændringer.

Arbejdet vil derfor følge arbejdet med overførsel / afstemninger, hvor analysen er færdig inden udgangen

af juni måned 2013 og en løsning implementeres inden udgangen af december 2013. Som følge af ny

lovgivning i efteråret 2013 er fristen rykket til foråret 2014.

Frist. 30.4.2014

Ad 14) Afregning Person undersøger, hvor indsatsopgaven vedrørende PAL & PAF er ansvarsplaceret.

Kontrolindsatsen er placeret hos Erling Andersen.

Punktet er afsluttet

Ad 15) Samme aktivitet som punkt 14

Punktet er afsluttet

Ad 16) Samme aktivitet som punkt 14

Punktet er afsluttet

Ad 17) Der eksisterer allerede risikovurderinger af PAL / PAF systemerne, som skal opdateres årligt. Begge

risikovurderinger er opdateret i marts 2013. Arbejdet med opdateringerne vil blive udvidet således, at der

også arbejdes med anbefalinger om at udarbejde et overblik for PAL og PAF processerne.

Frist 30.04.2014

Indstilling

Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver

Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5320

J.nr. 13-5466209

Direktør:

Jens Sørensen

Øvrige direktører:

Rapport:

Fra tidligere kvartal. Vedrører finansåret 2012

12-035:

Inddrivelse af SAP-krav generelt

Vurdering:

Tilfredsstillende

Anbefalinger:

1) At der etableres processer, som sikrer, at identiteten ændres fra cvr-nr. til cpr-nr., når en virksomhed

afmeldes.

2) At det indskærpes, at eventuelle krav i SAP altid medtages i forbindelse med inddrivelse af øvrige krav.

3) Angående erhvervsrestancer under 100.000 kr., er der kun fokus på disse i forbindelse med

forældelsesafbrydelse. Det bør overvejes, om dette er tilstrækkeligt, idet flere af de tabte SAP-krav

vedrører erhvervsrestancer under 100.000 kr., som ikke er rykket eller med i RKI.

4) Det bør overvejes, hvorvidt SAP-krav bør indgå i RKI-projektet.

5) Omfanget og årsag til, at krav utilsigtet forælder, bør opgøres/undersøges med henblik på fremadrettet

at afværge dette.

6) Der bør iværksættes procedurer, som sikrer, at Inddrivelsen straks for besked i forbindelse med bevilling

af henstand og ved ophør af henstand.

Aktiviteter:

Ad 1) Punktet er efter idriftsættelse af EFI/DMI ikke længere aktuelt. Virksomheder med personlig hæftelse,

bl.a. enkeltmandsvirksomheder og I/S, er knyttet til cpr.nr. både, når virksomheden er aktiv og afmeldt.

Punktet er afsluttet.

Ad 2) Punktet er efter idriftsættelse af EFI/DMI ikke længere aktuelt. Alle krav til inddrivelse er konverteret

til EFI/DMI. Dermed henstår der ikke krav til inddrivelse i flere systemer. EFI/DMI giver fult overblik over

den enkelte kundes restancer uanset art og omfang på restancen.

Punktet er afsluttet.

Ad 3) Punktet er efter idriftsættelse af EFI/DMI ikke længere aktuelt. Fokus på erhvervsrestance vil afhænge

af scoringen af den enkelte virksomhed. EFI/DMI har funktionalitet, som giver overblik over

restancemassen til inddrivelse, herunder hvilke opgaver, der ligger i kø til opfølgning.

Punktet er afsluttet.

Ad 4) Aftalen med RKI er opsagt og alle markeringer i RKI for SKAT-restancer er slettet. Der arbejdes hen

mod en ny aftale, evt. med en anden udbyder end RKI.

Punktet er afsluttet.

Ad 5) Inddrivelse har iværksat en registrering og vurdering af alle afskrevne SAP-restancer i perioden

1.10.2012 og indtil SAP-restancerne er konverteret til EFI/DMI. En nedsat arbejdsgruppe leverer i uge 3 i

2014 en rapport, hvor utilsigtet forældelse i SAP38 er opgjort for perioden. Arbejdsgruppen har klarlagt

årsagerne til den utilsigtede forældelse med henblik på at undgå utilsigtet forældelse i fremtiden. Herved er

Rigsrevisionens anbefaling fulgt. Det bemærkes dog, at risikoen for utilsigtet forældelse først vil være

minimeret på det tidspunkt, hvor EFI/DMI kører i normal drift.

Frist 30.06.2014

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5321

J.nr. 13-5466209

Ad 6) Punktet er efter idriftsættelse af EFI/DMI ikke længere aktuelt. I inddrivelsesfasen styres henstanden

af bevilget henstand, og EFI/DMI reagerer både på misligholdelse og på ophør af henstandsperioden.

Punktet er afsluttet.

Indstilling:

Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver

Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5322

J.nr. 13-5466209

Direktør:

Jens Sørensen

Øvrige direktører:

Rapport:

Fra tidligere kvartal. Vedrører finansåret 2012.

12-059:

Inddrivelse af ejendomsskatter

Vurdering:

Tilfredsstillende

Anbefalinger

1) Udarbejdelse af tjeklister til pantefogederne til brug ved udfyldelse af udlægsbladene

2) Krav om at pantefogeden skal udfærdige udlægsblad i forbindelse med hver enkel udlægsforretning,

også for kontorudlæg for ejendomsskatter

3) Udarbejdelse af ny manuel proces og arbejdsbeskrivelse for inddrivelse af fortrinsberettigede krav.

4) Igangsat udvikling af nye IRS-kontroller, der retter sig mod pantefogedens udlægsforretninger.

Ad 1) Udarbejdelsen er iværksat pr. 2. januar 2014, således at de udlægsforretninger, som gennemføres nu

vil leve op til ensartetheden ud fra fogedafdelingen udarbejdede tjekliste samt ud fra, at pantefogederne

for hver enkelt udlægsforretning udfylder et selvstændigt udlægsblad i fuld omfang.

Punktet er afsluttet

Ad 3)

Processen for fortrinsberettigede krav er under forandring, idet det er besluttet, at inddrivelsen af sådanne

krav skal følge samme proces som øvrige krav. Erhvervsrestancer er i øjeblikket i gang med at beskrive den

nye proces, som ventes færdiggjort inden udgangen af februar måned.

Frist 01.03.2014

Ad 4) Anbefalingen vil med virkning fra 2014 blive indarbejdet i IRS for Fogedafdelingen for så vidt angår

kvaliteten af pantefogeds udlægsforretninger, men det vil være Erhvervsrestanceafdelingens ansvar, at

udlægstilsigelserne udsendes indenfor fortrinsrettens to årsfrist

Punktet er afsluttet

Indstilling

Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver

Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning

Ad 2) Samme aktivitet som punkt 1.

Punktet er afsluttet

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5323

J.nr. 13-5466209

Direktør:

Jens Sørensen

Øvrige direktører:

Rapport:

Fra tidligere kvartal. Vedrører finansåret 2012.

12-064:

Afsluttende årsrevision af §38 regnskabet for 2012

Vurdering:

Tilfredsstillende

Anbefalinger:

1) At der etableres et yderligere ledelsestilsyn i regnskabsaflæggelsesprocessen ifht. statsregnskabet

2) At der etableres yderligere procedurer i regnskabsaflæggelsen i form af afstemninger.

3) At der sker en præcisering af ansvarsfordelingen i forhold til regnskabsaflæggelsen. Der bør blandt andet

ske en præcisering af ansvarsfordelingen mellem regnskabsfunktionen og Insolvens, som kan medvirke til i

højere grad at sikre rettidig afskrivning af insolvensbehandlede krav, jf. omtale under ”Debitorer”.

Aktiviteter:

Ad 1)

Betalings- & Regnskabskontoret er i løbende dialog med SKAT’s Interne Revision om etablering af

Ledelsestilsynet. Formålet med etablering af ledelsestilsynet er at sikre, at der ikke er fejl i statsregnskabet,

som ikke bliver fanget i sandsynlighedskontrollen. Formålet er således at sikre et mere korrekt regnskab.

Tilsynet gennemføres første gang medio januar 2014. Ledelsestilsynet er forankret i Betalings- &

Regnskabskontoret.

Frist 31.03.2014

Ad 2)

Denne anbefaling samles op i ledelsestilsynet og desuden i revisionsrapport 12-021 vedr.

Pensionsafkastskat (PAL) og Pensionsbeskatning (PAF).

Frist 31.03.2014

Ad 3)

Inddrivelse vil fremadrettet sikre en kortere sagsbehandlingstid for så vidt angår afskrivning/sletning af

ovennævnte krav, både af hensyn til at vise et mere retvisende regnskab og til at kunne redegøre for den

reelle beholdning af retskraftige restancer på restancestatistikken. Inddrivelsen arbejder på en fælles

proces, der fremadrettet sikrer afskrivning af fordringer i umiddelbar forlængelse af

insolvensbehandlingens afslutning.

Der er fokus på, at ikke retskraftige bobehandlings-fordringer vedrørende juridiske enheder skal afskrives

hurtigst muligt efter den mistede retskraft. Efter konverteringen af bobehandlingssager i august 2013 har

afskrivning af sådanne fordringer foretages via en funktionalitet i EFI/DMI. På lukkedatoen den 13. januar

2014 for SAP38-regnskabet er denne funktionalitet endnu ikke klar. Dette imødegås i videst muligt omfang

ved en efterpostering på regnskabet inden deadline den 13. januar. Således vil alle bobehandlingssager,

hvor den enkelte fordring skal nedskrives 100% være omfattet af efterposteringen.

Frist 30.06.2014

Indstilling:

Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver

Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5324

J.nr. 13-5466209

Direktør:

Jens Sørensen

Øvrige direktører:

Rapport:

Fra tidligere kvartal. Vedrører finansåret 2013.

13-011:

Opfølgning på revisionen af DR-systemet, herunder SKATs handleplan og brugere med manglende

funktionsadskillelse i DR-systemet.

Vurdering:

Uden karakter

Anbefalinger:

1) At SKAT tilpasser D/R-systemet således, at krav til password, som minimum følger Skatteministeriets

koncernpolitik for informationssikkerhed it-regler afsnit 11.3.

2) At SKAT ajourfører vejledningen ”Vejledning til justering af sikkerhedsgrupperne af 15. august 1997” med

udgangspunkt i den nuværende version af D/R-systemet, og den måde systemet anvendes på.

3) At der foretages en gennemgang og oprydning af de tildelte w-numre, herunder, at w-numrene kun

tildeles rettigheder i henhold til arbejdsbetinget behov, og i henhold til gældende vejledning vedr.

”Opgaver i Regnskab og BetalingCentret med snitflader i andre enheder i SKAT.”

4) At kun medarbejdere med et arbejdsbetinget behov opnår rettigheder til at taste angivelser i D/R-

systemet.

5) At brugerkonti for fratrådte medarbejdere slettes eller spærres i overensstemmelse med

Skatteministeriets koncernpolitik for informationssikkerheds it-regler afsnit 11.2.2.

6) At SKAT udskifter det forældede udstyr med henblik på at sikre en kontinuerlig og acceptabel

tilgængelighed af D/R-systemet.

7) At SKAT i lighed med øvrige systemer foretager en årlig opdatering af it-risikoanalysen for D/R systemet i

overensstemmelse med Skatteministeriets koncernpolitik for informationsikkerheds it-regler afsnit 4.

8) At SKAT formelt udpeger en ny systemejer samt, at den nye systemejer på sigt oparbejder kendskab til

systemet og dokumenterer relevante forhold i henhold til Skatteministeriets koncernpolitik for

informationssikkerheds it-regler afsnit 2.2.

9) At der årlig indhentes en specifik 3402 type 2 erklæring vedrørende de systemer der hostes af CSC.

10) At den enkelte medarbejder kun har en brugerkonto med registreringsrettigheder i D/R-systemet. Er

der behov for yderligere brugerkonti, må disse kun have læserettigheder.

Aktiviteter:

Ad 1) Afregning Erhverv og Person vil undersøge muligheden for at efterkomme anbefalingen. Afregning

Erhverv og Person vil endvidere undersøge muligheden for at oprette unikke brugernumre, så samme

brugernummer ikke eksisterer i forskellige regioner. Omorganisering af IT-service og Teknologi har forsinket

handlingen.

Frist 01.04.2014.

Ad 2) Vejledningen ajourføres jf. Intern Revisions anbefaling. Betaling og Regnskab er blevet

opmærksomme på, at der ved udarbejdelse af vejledning til sikkerhedsgrupper ikke kan tages

udgangspunkt i tildelte adgange i BRAS, men at der i stedet skal tages udgangspunkt i DR-AC0001, da denne

begrænser adgangen i.h.t. BRAS yderligere og følgelig vil være mere retvisende i forhold til reel

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5325

J.nr. 13-5466209

funktionsadskillelsesproblematik.

Frist 01.04.2014

Ad 3) Risikoen er afdækket bagud for 2012. Der foretages pt. gennemgang for 2013. Aktiviteten

forudsætter, at aktiviteter 4) og 10) er gennemført. Da fristen for de to aktiviteter er rykket fra 1. februar

2014 til 1. juli 2014, bliver fristen for denne aktivitet rykket fra 1. februar 2014 til 1. august 2014.

Frist 01.08.2014

Ad 4) Afregning Erhverv og Person vil slette adgangen til D/R systemet for brugere uden arbejdsbetinget

behov. IT-drift har på begyndt opgaven. Det har dog været nødvendigt at udskyde fristen, som var fastsat til

1. februar 2014.

Frist 01.07.2014

Ad 5) Der er sket sletning af brugerkonti i D/R-systemet, som tilhører fratrådte medarbejdere.

Punktet er afsluttet.

Ad 6) Afregning Erhverv og Person undersøger muligheden for udskiftning af udstyret. Da det er besluttet

at videreføre D/R-systemet efter indførelsen af EFI er det under analyse om det resterende D/R skal

overføres til en SAP løsning eller videreføres i moderniseret stand.

Frist 01.04.2014

Ad 7) Afregning Erhverv og Person vil fremover foretage en årlig opdatering af risikoanalysen og desuden

undersøge om der foreligger en direktionsbeslutning i.f.t. at påtage sig risikoen. Den årlige opdatering

gennemføres i januar og februar 2014. Risikovurdering af BULL AIX vil ske i samme opdatering.

Frist 01.04.2014

Ad 8) Afregning Erhverv og Person vil udpege en ny systemejer. Lau Meng er udpeget som systemejer på

D/R systemet d. 17.10.2013.

Punktet er afsluttet

Ad 9) Der er etableret sikkerhedsforum med CSC. Informationssikkerhed deltager på CSC driftsmøder.

Informationssikkerhed modtager årlige ledelseserklæringer og kopier af vedligeholdte certificeringer.

Punktet er afsluttet

Ad 10) Afregning Erhverv og Person vil ændre dobbelte brugerkonti, så den ene brugeradgang kun har

læserettigheder. IT-drift har på begyndt opgaven. Det har dog været nødvendigt at udskyde fristen, som var

fastsat til 1. februar 2014.

Frist 01.07.2014

Indstilling:

Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver

Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning.

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5326

J.nr. 13-5466209

Direktør:

Jens Sørensen

Øvrige direktører:

Rapport:

Fra tidligere kvartal. Vedrører finansåret 2011.

11-055:

Revision af Inddrivelse – Anvendelse af RKI.

Vurdering:

Ikke helt tilfredsstillende

Anbefalinger:

IR anbefaler, at der etableres forretningsgange, som sikrer, at RKI-indberetninger altid slettes i rette tid hos

Experian, også hvis sagerne er overgået til Personinddrivelsen.

Endvidere anbefaler IR, at der etableres forretningsgange, som sikrer at KMD-IND er ajourført så vidt angår

RKI-markeringer uanset hvor sagerne ligger.

Aktiviteter

I et fælles høringssvar fra Inddrivelsescentret, Region Midtjylland, Jura og Samfundsøkonomi og

Inddrivelseskontoret anføres, at SKAT efter modtagelsen af rapportudkastet straks er gået i gang med at

etablere forretningsgange, der fremadrettet sikrer, at de lovgivningsmæssige regler for anvendelse af RKI

overholdes.

PROF behandlede rapporten d. 18.3.2012 og tog rapporten til efterretning samt noterede sig de igangsatte

initiativer, og at Inddrivelse vil implementere tiltag som Intern Revision anbefaler, bl.a. forretningsgange

som sikrer, at RKI indberetninger altid slettes i rette tid hos Experian.

Status pr. 01.07.2013:

Fogedenhed 3: Det er besluttet primo maj 2013, at projektet lukkes ned. Det betyder, at der efter 11. maj

2013 ikke er blevet udsendt varsler om indberetning til RKI fra projektet. Projektet vil indtil nedlukning af

systemerne i forbindelse med EFI, håndtere de sletninger og indberetninger, som måtte opstå.

Status januar 2014

Brugen af RKI er stoppet og alle indberetninger slettet i september 2013 i forbindelse med

implementeringen af EFI.

Punktet er afsluttet

Indstilling:

Det indstilles, at Økonomisk Koordinerings opfølgning afsluttes, da alle indberetninger er slettet.

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5327

J.nr. 13-5466209

Direktør:

Karsten Juncher

Øvrige direktører:

Rapport:

Fra seneste kvartal

13-004:

Styring af informationssikkerhed. Vedrører finansåret 2013.

Vurdering:

Ikke helt tilfredsstillende

Anbefalinger

1) At der sker en opdatering af Skatteministeriets sikkerhedshåndbog med tilhørende it-sikkerhedsregler og

procedurer, således at it-sikkerhedsmæssige krav og kriterier gøres mere konkrete og operationelle også

efter implementeringen af ISO 27001 og 27002.

2) At der etableres et ledelsesforum med det formål at vedligeholde og forbedre informationssikkerheden.

3) At det fremgår af sikkerhedshåndbogen, hvilke mindstekrav SKAT har til sikkerhedskopiering og

opbevaring af backupmedier.

4) At kontoret for informationssikkerhedsopgaver og ansvar fastlægges og synliggøres, samt at det

fastlægges, i hvilket omfang Informationssikkerhed kan uddelegere opgaver og ansvar til andre enheder.

6) SIR anser punktet for lukket.

7) At der snarest iværksættes en opdatering af risiko og konsekvensvurderingerne af forretningskritiske

systemer samt etableres en løbende proces for det fremtidige arbejder hermed.

8) At den nuværende risikopolitik for SKAT og Skatteministeriet opdateres, så den afspejler den nuværende

organisation og at den kommer til at indeholde væsentlige risikoområder inklusiv it-anvendelsen.

9) At fremtidige awareness tiltag gøres mere synlige, og at der følges op på effekten overfor brugerne.

10) At Informationssikkerhed omformulerer udbudsskabelonen, så krav til informationssikkerhed bliver

mere konkrete og målbare, samt at proces- og systemejere bliver vejledt til at stille konkrete krav til

leverandører.

11) At SKAT holder løbende månedsmøder med væsentlige driftsleverandører i lighed med CSC for af status

på it-sikkerheden. Alternativt bør SKAT revurdere sin beslutning om ikke at indhente specifikke

revisionserklæringer fra væsentlige driftsleverandører.

Aktiviteter

Ad 1) Ny sikkerhedshåndbog udarbejdes.

Frist 30.06.2014

Ad 2) Der er etableret samarbejde mellem de enkelte forretningsområder og Informationssikkerhed.

Der er etableret et koordineringsforum mellem de 4 myndigheder i koncernen.

Punktet er afsluttet

5) At der foretages en prioritering af de dele af DS484, som er relevante for SKAT, herunder at fravalg

begrundes.

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5328

J.nr. 13-5466209

Ad 3) Informationssikkerhed vil revurdere kravene ifm. transformationen fra DS484 til ISO27001.

Frist 30.06.2014

Ad 4) Informationssikkerhed vil derimod løbende revidere kontorets interessentanalyse samt afklare

snitflader for opgaveløsningen og ansvar i denne forbindelse.

Punktet er afsluttet

Ad 5)

Punktet er afsluttet

Ad 6)

Punktet er afsluttet

Ad 7) IT har oplyst, at de resterende risikovurderinger gennemføres primo 2014 sammen med

risikoanalyserne på de øvrige systemer.

Frist 31.03.2014

Ad 8) Risikopolitikken opdateres. Økonomi og virksomhedsstyring er ansvarlig herfor. Der forventes at ske

en kortsigtet opdatering inden 01.04.2014 og en langsigtet videreudvikling inden 31.12.2014.

Frist 31.12.2014

Ad 10) Informationssikkerhed har udarbejdet krav i Sikkerhedsbilag 9 (a,b,c) efter skabelon, som FSR

(brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark) har udarbejdet, der benyttes som checkliste for

deres revisioner indenfor informationssikkerhed. Informationssikkerhed har valgt at alle krav er

mindstekrav (MK).

Informationssikkerhed vil Ikke omformulere Sikkerhedsbilag 9, men løbende sikre at dokumentet opdateres

og revideres.

Punktet er afsluttet

Ad 11) I 2010 traf SKATs direktion en beslutning om fravalg af levering af en systemspecifik RS3411 type B

erklæringer fra CSC. SKAT får levereret en årlig ledelses-erklæring vedr. informationssikker-hed og generel

revisionserklæring type A fra CSC.

SKAT modtager endvidere kopier af fornyede certificeringer hos CSC på deres ISO27001 ledelsessystem.

Der er etableret et sikkerhedsforum mellem Informationssikkerhed og CSC’s sikkerhedsafdeling, hvor der

holdes månedlige sikkerhedsmøder.

SKAT modtager systemspecifikke revisorerklæringer fra øvrige væsentlige driftsleverandører. Såfremt der er

bemærkninger på revisorerklæringerne følges der op på driftsstatusmøder med leverandøren. Derfor er der

ikke et tilsvarende behov for at holde møder med øvrige leverandører.

Punktet er afsluttet

Indstilling

Det indstilles, at direktøren for Økonomi fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver

Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning.

Ad 9) Informationssikkerhed vil sikre, at fremtidige awareness tiltag gøres mere synlige i det omfang det er

relevant og at der følges op på effekten overfor brugerne.

Frist 31.12.2014.

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5329

J.nr. 13-5466209

Direktør:

Karsten Juncher

Øvrige direktører:

Rapport:

Fra tidligere kvartal. Vedrører finansåret 2012.

12-046:

Revision af årsrapport

Vurdering:

Tilfredsstillende

Anbefalinger:

1) At Styring fremover rettidigt, dvs. forud for årsrapportens offentliggørelse, har modtaget og

kvalitetssikret dokumentation for årsrapportens oplysninger om målopfyldelse, herunder de konkrete

resultater.

2) At Styring i samarbejde med de berørte enheder revitaliserer de udarbejdede vejledninger til brug for

arbejdet med årsrapporten, således, at der bl.a. anvendes mere ensartede og systematiske indberetninger

af målopfyldelse og dokumentation.

3) At Styring i samarbejde med de berørte enheder ved kvalitetssikringen af målopstillingen fremover

overvejer at opprioritere, dels en klar og entydig formulering af samtlige mål, dels en mere bredt dækkende

målopstilling af de eksterne driftsmål i forhold til Skatteministeriets samlede formål og opgaver.

4) At Økonomi fremover overvejer om alle noter i bilaget er nødvendige, henviser korrekt til alle noter samt

overvejer om andre noter kunne være relevante.

5) At Økonomi fremover overvejer at indføje flere uddybende forklaringer af skattefaglige begreber fx i

noter eller ved henvisning til Økonomisk Redegørelse eller andet.

Aktiviteter:

Ad 1)Styring vil i forbindelse med udarbejdelsen af Årsrapporten for 2013 sikre, at man har modtaget og

kvalitetssikret dokumentation for årsrapportens oplysninger om målopfyldelse, herunder de konkrete

resultater.

Frist: 01.03.2014.

Ad 2) Styring vil i samarbejde med de berørte enheder sikre, at der bl.a. anvendes mere ensartede og

systematiske indberetninger af målopfyldelse og dokumentation. Dokumentation anvendt i anden

sammenhæng skal kunne genbruges, men Styring vil sikre, at de berørte enheder tilknytter noter, såfremt

begreber/perioder ikke fremgår entydigt i dokumentationsmaterialet.

Frist: 01.03.2014

Ad 3) En klar og entydig formulering af samtlige mål og en mere bredt dækkende målopstilling af de

eksterne driftsmål i forhold til Skatteministeriets samlede formål og opgaver indgår som en del af det

igangværende Styringsprojekt. Arbejdet pågår løbende og forventes afsluttet efter 1. halvår 2014.

Frist: 01.07.2014

Ad 4) Budget og Regnskab vil i fm udarbejdelsen af Årsrapporten for 2013 være opmærksom på brugen af

noter.

Frist: 01.03.2014

Ad 5) Budget og Regnskab vil i fm udarbejdelsen af Årsrapporten for 2013 være opmærksomme på om der

er områder, hvor der er behov for uddybende forklaringer af skattefaglige begreber.

Frist: 01.03.2014

Indstilling:

Det indstilles, at direktøren for Økonomi fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver

Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5330

J.nr. 13-5466209

Direktør:

Jonatan Schloss

Øvrige direktører:

Rapport:

Fra seneste kvartal. Vedrører finansåret 2013.

13-022:

Uanmeldt kasseeftersyn ved motorekspeditionen i Høje Taastrup.

Vurdering:

Ikke helt tilfredsstillende

Anbefalinger

SIR har lagt vægt på følgende punkter

1) Loomis posen opbevares i et ulåst pengeskab i dagtimerne, og ansvaret for denne er ikke placeret.

2) Problemer med lukning af yderdøren.

3) Manglende kvartalsvise uanmeldte kasseeftersyn.

4) Bilag over bemyndigelser var ikke ajourført ved revisionen.

Aktiviteter

Ad 1) På grundlag af bemærkningerne i rapporten er der på nuværende tidspunkt etableret en dropboks,

hvor pengeposerne lægges, og ansvaret for dropboksen er lagt hos Kirsten Jørgensen, w17794 og i hendes

fravær hos Grith Vedby Jørgensen, w17304.

Punktet er afsluttet

Ad 3) Der er gennemført kvartalsvise uanmeldte kasseeftersyn, og de vil blive foretaget i fremtiden. Der var

også foretaget kasseeftersyn tidligere – de var bare ikke dokumenteret.

Punktet er afsluttet

Ad 4) Bemyndigelsesbilaget på H:drevet er ajourført, og der er sendt underskriftsbilag til controller

funktionen.

Punktet er afsluttet

Indstilling

Det indstilles, at Økonomisk Koordinerings opfølgning på rapporten afsluttes.

Ad 2) Hoveddøren er blevet repareret, og der har ikke været problemer med den i den senere tid.

Punktet er afsluttet

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5331

J.nr. 13-5466209

Direktør:

Jonatan Schloss

Øvrige direktører:

Rapport:

Fra tidligere kvartal. Vedrører finansåret 2012.

12-019:

Revision af indtægten vedr. tinglysningsafgiften i SKAT.

Vurdering:

Tilfredsstillende

Anbefalinger:

1) Det er behov for procedurer, som sikrer, at sager, som kræver manuel sagsbehandling modtages af TAFE

og videreformidles løbende til sagsstyringsystemet Captia.

2) Der er behov for ensartet konteringsparksis samt vejledning for brug af konti.

3) Der er behov for at udarbejde en provenuforskydning.

Aktiviteter:

Ad 1)

Afgifter & LSR-sager kan oplyse, at denne nødprocedure er etableret og virker. P.t. er der eksempelvis ikke

integration mellem TAFE og Captia for så vidt angår de små bøger (person-, bil- og andelsboligbogen).

Afgifter & LSR-sager har i den anledning i marts modtaget en liste på ca. 1.400 sager fra de små bøger, som

der afvikles på. Afgifter & LSR-sager har ligeledes hver 2. uge siden den første liste modtaget lister med ca.

50 sager på hver. Disse sager indgår ligeledes i produktionen, hvor vi generelt prioriterer godtgørelsessager

fremfor de sager, som retten har bedt SKAT om at kontrollere.

Den 14. januar 2014 blev der afholdt møde i Styregruppen omkring TAP 3.2. Færdiggørelse af elektronisk

overførsel af de sidste 3 små bøger fra TAFE til Captia er trukket ud og er ikke blevet færdiggjort i 2013, som

ellers var planen. På mødet d. 14. januar det aftalt at projektlederen inden udgangen af uge 4 skal lægge en

plan, om hvordan projektet skal køre videre inkl. inddragelse af Økonomi.

Pt modtages sager på 3 lister hver 14. dag og efterfølgende oprettes sagerne manuelt i Captia jf. indgået

nødprocedure. Det forventes at projektet systemmæssigt er i mål inden 1. juli 2014

Frist 01.07.2014

Ad2)

Afgifter & LSR-sager har efter samråd med Regnskab indført i arbejdsbeskrivelsen, at det er vores

sagsbehandlere, som fortsat står for beslutning om der skal gives rentegodtgørelse, og dokumentation for

denne vurdering sker ved udfyldelse af nye felter om rentegodtgørelse på det udbetalingsbilag som

Afgifter & LSR-sager sender til Regnskab. Afgifter & LSR-sager har naturligvis også indført et nyt

kontrolpunkt i de interne kontroller, om at påse udfyldelsen vedr. rentegodtgørelse på

udbetalingsskemaerne, samt den materielle og talmæssige korrekthed heraf.

Punktet er afsluttet

Ad 3)

Afgifter & LSR-sager har aftalt med Regnskab, at Afgifter & LSR-sager i 1. halvår 2013, hver måned laver en

provenuforskydnings opgørelse. Provenuforskydningsopgørelsen blev udarbejdet første gang i februar

2013. Regnskab har godkendt den sidste provenuforskydning fra juni 2013 og godkendt at Afgifter & LSR-

sager ikke længere laver opgørelser, da der er tale om små forskydninger i provenuet. Det er i forlængelse

heraf aftalt, at Afgifter & LSR-sager giver Regnskab besked såfremt der opstår million-sager, som kommer til

at indgå i skæve perioder.

Punktet er afsluttet

Indstilling:

Det indstilles, at direktøren for Kundeservice fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver

Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning.

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5332

J.nr. 13-5466209

Direktør:

Jonatan Schloss

Øvrige direktører:

Jens Sørensen

Rapport:

Fra tidligere kvartal. Vedrører finansåret 2013.

12-043:

Revision af udgifter på motorområdet §38.23

Vurdering:

Ikke helt tilfredsstillende

Anbefalinger:

1) at der straks iværksættes en rykkerprocedure

2) at proceduren ændres, så der sker indtægtsføring ved månedsafslutningen på baggrund af

virksomhedens løbende indberetninger

3) at der straks iværksættes en rykkerprocedure for manglende betaling af vejbenyttelsesafgift.

4) at der igangsættes en proces for en teknisk løsning af periodiseringsproblematikken

5) at der skabes et samlet overblik over DMR-processen, samt udarbejdes en risikovurdering af

processerne, for at vurdere om de implementerede automatiske og manuelle kontroller er optimale.

Aktiviteter

Ad 1) Alle cpr debitorer er gennemgået for udligning og rykning er iværksat medio december 2013. En

mindre uhensigtsmæssighed i rykkerprogrammet er rettet mellem jul og nytår og ligger til test i Betaling og

Regnskab – når test er afsluttet positivt, kan rykningen genoptages. Det forventes, at rykningen er afsluttet

inden 30. juni 2014.

Frist. 30.06.2014.

Ad 2) Ændret ved ÆA 581, som blev implementeret i december 2013. Det bør dog bemærkes, at hvis en

virksomhed ikke godkender månedsafregningen inden udløb af måneden, vil beløbet skydes til

efterfølgende måned.

Rykkerafsendelsen er fremskrevet, så første rykker sendes efter 2 dage, anden rykker inden for 7 dage,

hvorefter der tages telefonisk kontakt til virksomheden. Der vil således være tale om et begrænset antal

tilfælde fremover.

Automatisk lukning blev undersøgt, men dette medfører foreløbige fastsættelser med tilhørende

klagestruktur, udsætning af frister, gebyrer, mv. Det er vurderet, at det lave antal kunder (~2000) gør det

mere fordelagtigt at benytte ovennævnte løsning.

Punktet er afsluttet.

Ad 3) Betaling & Regnskab iværksætter rykkerproceduren som beskrevet under Ad) 1

Frist: 30.06.2014

Ad 4) Rettelsen er gennemført – og det er konstateret, at bogføringsdato er sat korrekt til den 1.1.2014 ved

den månedlige overførsel for december 2013.

Punktet er afsluttet

Ad 5) Afregning-Vurdering & Told har nu et overblik over alle funktioner i DMR. Der udestår stadig arbejdet

med de automatiske processer samt risikovurdering.

Frist. 30.06.2014

Indstilling

Det indstilles, at direktøren for Kundeservice fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver

Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning.

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5333

J.nr. 13-5466209

Direktør:

Jonatan Schloss

Øvrige direktører:

Jan Topp

Rapport:

Fra tidligere kvartal. Vedrører finansåret 2012.

12-062:

Revisionserklæring vedr. SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks bidrag for finansår

2012 vedr. De Europæiske fællesskaber af Told.

Vurdering:

Tilfredsstillende

Anbefalinger:

Revisionen af SKATs forvaltning af antidumping- og udligningstold viste, at behandlingen af webi-liste L0014

(styring til behandling af midlertidig antidumping og udligningstold) bør omfattes af de formelle interne

kvalitetskontroller, idet behandlingen har betydning for beregning af antidumping og udligningstold samt

selve afregningen til EU. Tilsvarende har revisionen af SKATs opgørelse, afregning og regnskab for

Danmarks bidrag i 2012 vist, at krav fremsendt til bogføring fra øvrige driftsenheder, bør omfattes af de

interne kvalitetskontrolpunkter.

Aktiviteter:

Vurdering og Told har oprettet en kvalitetskontrol vedrørende behandling af WEBI-liste L0014 (styringsliste

til behandling af midlertidig antidumping- og udligningstold), og den er nu teknisk ved at blive

implementeret..

Frist 01.03.2014

Indstilling:

Det indstilles, at direktøren for Kundeservice fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver

Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5334

J.nr. 13-5466209

Direktør:

Jonatan Schloss

Øvrige direktører:

Rapport:

Fra tidligere kvartal. Vedrører finansåret 2011.

11-066:

Revision af SKATs udstedelse af foreløbige fastsættelser på momsområdet.

Vurdering:

Ikke helt tilfredsstillende.

Anbefalinger:

1)Vedrørende skønsudøvelsen finder IR, at der i væsentlig grad er tale om standardisering, men at

udstedelsen af foreløbige fastsættelser ikke er så standardiseret, at der er administreret i strid med den ved

lovgrundlaget foreskrevne pligt til at fastsætte tilsvaret skønsmæssigt. IR finder dog oplysninger om

brancheforhold efter omstændighederne bør medinddrages i grundlaget for skønnet.

2) Vedrørende de processuelle regler, er der for så vidt angår det anvendte standardbrev på væsentlige

punkter manglende overensstemmelse med forvaltningsloven, særligt i forbindelse med meddelelse af

frister.

Aktiviteter

Ad 1) Afregning Erhverv foreslog at ændre formuleringen i opkrævningsloven. I denne fremgår, at FF’en skal

baseres på et skøn. Det blev foreslået, at denne formulering ændredes, således at FF’en automatisk

beregnes ud fra virksomhedens forudgående angivelser. Departementet støttede imidlertid ikke forslaget,

som derfor er afsluttet uden ændring.

Ad 2) Afregning Erhverv vil:

•

Afregning Erhverv har tilrettet standardbrevet, så det nu opfylder de juridiske, processuelle og

forvaltningsretlige krav.

•

Arbejdet med at optimere skønnet er en løbende proces. Afregning Erhverv har justeret

beregningsmetode i forbindelse med genstarten af udsendelserne. Der arbejdes endvidere på et

oplæg til direktionen, hvor det indstilles, at minimumsbeløbet afløses af beregnede gennemsnit på

angivelser fra nystartede virksomheder opgjort pr. branche. De beregnede gennemsnit skal

anvendes over for nystartede virksomheder, hvor der ikke findes faktiske tal.

Afregning Erhverv oplyser endvidere, at konklusionerne fra projektet ”Etablerede virksomheder – fokus på

angivelser og betalinger til tiden” afventes. Konklusionerne bør indgå i de fremtidige mere overordnede

overvejelser omkring brugen af FF’ere. Konklusionerne ventes at foreligge i 1. kvartal 2014.

Frist 1.4.2014

Indstilling:

Det indstilles, at direktøren for Kundeservice fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver

Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5335

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Jakob Hauge

29. juli 2014 10:54

Poul Christensen; Thorbjørn Todsen

René Frahm Jørgensen; Orla H Kristensen; Lisbeth Heiberg Larsen

Regnskabsgodkendelse koncern juni 2014

Regnskabsgodkendelse-koncern-periode 06 2014.pdf

Vedlagt underskrevet regnskabsgodkendelse for juni 20 4.

Med venlig hilsen

Jakob Hauge

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 38 52 35

Betaling og Regnskab

Sec.38 - Regnskab

Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5336

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Kategorier:

Kurt Wagner

11. august 2014 16:49

Jens Sørensen; René Frahm Jørgensen

Kommentarer til SKATs regnskabsgodkendelser

Kommentarer til SKATs regnskabsgodkendelser.pdf

Grøn kategori

Kære Jens og René

Tak for et godt og konstruktivt øde i dag. Jeg sender vores korte vurderingsnotat.

Hilsen

Kurt

Med venlig hilsen

Intern revision

Revisionschef

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 38 15 18

..........................

•

Kurt Wagner

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5337

~,17;>

Skatteministeriet

Kristian Hertz

Thorbjørn Todsen

Notat

11. august 2014

Finansår 2014

Skatteministeriet

Intern Revision

Højbovej 1 A-C 1. sal

DK 8600 Silkeborg

Kommentarer til indholdet af regnskabsgodkendelserne for maj og juni

2014

2. Generelt til regnskabsgodkendelserne

De verbale beskrivelser i regnskabsgodkendelserne bør i langt højere grad være ledsaget af en vurdering af den

finansielle effekt af det beskrevne forhold. Regnskabsgodkendelserne indeholder flere steder en beskrivelse af

processer, der ikke er forløbet som forudsat. Den finansielle effekt af den manglende procesoverholdelse bør

kvantificeres. Er det ikke muligt bør det i regnskabsgodkendelen anføres, at det ikke er muligt at kvantificere

effekten.

Desuden bør regnskabsgodkendelserne indeholde

1. kommentarer til afstemningsdifferencer, regnskabsmæssige differencer udover en fastsat grænse

2. en sammenligning med tilsvarende periode fra foregående regnskabsår

3. en redegørelse for om den faktiske udvikling i regnskabstallene er i overensstemmelse med den forventede

udvikling

4. budgettal. Det bør ligeledes vurderes i hvilket omfang udviklingen i indeværende periodes regnskabstal giver

anledning til at revurdere årsresultatet.

3. Regnskabsgodkendelsen for maj 2014

Afstemning af SKS-KONTO 6123 Momsafregning fra Moderniseringsstyrelsen

Den beskrevne difference er uvæsentlig og bør ikke anføres.

Motorområdet

Her oplyser SKAT omkring den manglende renteberegning og manglende rykning, men den regnskabsmæssige

konsekvens heraf bør også beskrives.

1. Indledning

Notatet er tænkt som inspiration i forbindelse med samarbejdet mellem Departementet og SKAT i forhold til

den nye procedure for regnskabsgodkendelser.

Side 1 af 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5338

~,17;>

Skatteministeriet

Foreløbige fastsættelser

Det bør anføres, om den manglende udsendelse af foreløbige ansættelser har medført en formindskelse af de

bogførte indtægter. Såfremt dette er tilfældet bør den finansielle effekt heraf anføres.

A-skat

Det fremgår ikke tydeligt, hvorfor A-skat for maj skal betragtes i forhold til februar. Det bør fremgå af

regnskabsgodkendelsen, hvorfor det er tilfældet.

Pensionsafkastskat

De indtægtsførte beløb i maj 2014 udgør 9,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til sidste år på 0,8 mia. kr. Det

anføres ikke, hvorvidt denne forskel virker sandsynlig. Det er tillige oplyst, at indtægterne akkumuleret for

perioden januar-juni andrager 20,1 mia. kr. Dette beløb er ikke sammenholdt med den tilsvarende periode i 2013.

Moms

4. Regnskabsgodkendelsen for juni 2014

Motorområdet

I lighed med maj 2014 er den finansielle effekt af manglende renteberegning og rykning ikke anført.

Foreløbige fastsættelser

Det anføres, at det stadig ikke er muligt at gennemføre en systematisk udsendelse af foreløbige fastsættelser. Der

er dog i juni udsendt omkring 3.600 foreløbige fastsættelser til en samlet værdi af 23,3 mio. kr. Det bør anføres,

hvor stor en andel de gennemførte foreløbige fastsættelser udgør af det samlede mulige antal fastsættelser.

A-skat

A-skat er ikke behandlet ens i regnskabsgodkendelserne for månederne maj og juni 2014. I

regnskabsgodkendelsen for juni er månedens indtægter vedrørende A-skat anført mens dette ikke er tilfældet i

regnskabsgodkendelsen for maj. Det er anført, at juni måneds indtægt andrager 29,3 mia. kr. hvilket er en

stigning på 0,9 mia. kr. i forhold til samme periode i 2013. Regnskabsgodkendelsen bør indeholde en vurdering

af, hvorvidt denne stigning forekommer rimelig.

Pensionsafkastskat

Det fremgår, at ordinære indtægter vedrørende pensionsafkastskat andrager 4,3 mia. kr. i juni 2014, hvilket er en

stigning på 2,7 mia. kr. i forhold til samme periode 2013. Afsnittet bør indeholde en vurdering af, hvorvidt denne

udvikling forekommer rimelig.

Moms

Der er redegjort for en senere indtægtsregistrering som følge af ændringer i afregningsperioderne. Der bør

foretages en vurdering af størrelsen

af ”manglende” indtægter i 1. halvår.

I dette afsnit er den forventede effekt af ændrede processer sammenholdt med de faktisk realiserede tal. Der

forventes en mindre indtægt i maj 2014 i forhold til maj 2013 som følge af, at en del virksomheder overgår fra

månedsafregning til kvartalsafregning. Det konstateres, at den forventede udvikling er i overensstemmelse med

den faktiske udvikling, da år til dato indtægten for månedsafregnede virksomheder er faldet fra 54,8 mia. kr. i

2013 til 48,5 mia. kr. 2014. Den realiserede udviklingstendens er således i overensstemmelse med den forventede

udviklingstendens. Der bør tages stilling til, hvorvidt faldet på 6,3 mia. kr. forekommer sandsynligt. Bemærk

tillige, at maj måneds indtægter vedrører moms ikke er anført, uanset regnskabsgodkendelsen vedrører maj 2014.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5339

~,17;>

Skatteministeriet

5. Yderligere vedrørende regnskabsgodkendelser og SKATs rapportering

Desuden henvises til:



Mail sendt den 8. august

2014 vedrørende bemærkninger til ”Godkendelse af kvartalsvise regnskaber for §

38”

Revisionsrapport ”Vurdering af processen for regnskabsafslutning” indeholdende SKATs handleplan.

medsendt mail den 11. august 2014.

Side 3 af 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5340

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Jakob Hauge

29. august 2014 13:00

Poul Christensen; Thorbjørn Todsen

René Frahm Jørgensen; Orla H Kristensen; Lisbeth Heiberg Larsen

Regnskabsgodkendelse koncern juli 2014

Regnskabsgodkendelse-koncern-periode 07 2014.pdf

Vedlagt underskrevet regnskabsgodkendelse for juli 20 4.

Med venlig hilsen

Jakob Hauge

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 38 52 35

Betaling og Regnskab

Sec.38 - Regnskab

Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5341

~,177

Skatteministeriet

Notat

7. april 2015

J.nr.14-2399738

Økonomi og Politik

Forretningsgang i departementet for opgaver beskre-

vet i SKATs virksomhedsinstruks for § 38, virksomhed

0903

Departements arbejdsgange for opgaver beskrevet i SKATs virksomhedsinstruks vedr. § 38

Beskrivelse i SKATs virksomhedsinstruks

1. Økonomer i de enkelte kontorer varetager

finanslovarbejdet for konti, der kan henføres

til deres lovgivningsmæssige områder.

2. Efter godkendelse fra chefrådgiveren fore-

lægges budgetteringen på § 38 afdelingsche-

fen for Samfundsøkonomi og Politik i form af

et sammenfattende indstillingsnotat samt

særskilte indstillingsnotater på 6 hovedområ-

der.

3. Efter departementets færdiggørelse af FFL,

FL, aktstykker og TB sendes kopi til SKATs § 38

kontor.

4. Efter finansårets afslutning iværksætter

chefrådgiveren udarbejdelsen af regnskabs-

mæssige forklaringer vedr. § 38 til Rigsrevisi-

onen.

5. Hvis de regnskabsførende institutioner

konstaterer væsentlige fejl i egne periodevise

regnskaber i SKS, og det ikke er muligt at re-

degøre fyldestgørende for fejlen i en note til

regnskabet, skal institutionen sideløbende

indsende en separat redegørelse til chefrådgi-

veren, der videreformidler redegørelsen til

Den samfundsøkonomiske matrice.

6. Forud for de regnskabsførende institutio-

ners godkendelse af månedsregnskaberne

foretages endvidere i forbindelse med et le-

delsestilsyn en kontrol af resultat og balance-

poster på statsregnskabsniveau. Det sker på

baggrund af et udtræk af regnskabsposter,

Ansvarsfordeling og arbejdsgang i SKMs departe-

ment

Liste med kontorer (og medarbejdere) der varetager

finanslovarbejdet og budgetteringen vedr. de enkelte

konti på § 38 er

vedlagt.

Økonomi og Politik (Cathrine Olsen) er ansvarlig for

disse forelæggelser vedr. budgettering på § 38.

Økonomi og Politik (Cathrine Olsen) sender oplysnin-

gerne til SKATs § 38 kontor (Orla Kristensen)

Økonomi og Styring modtager Rigsrevisionens årlige

henvendelse vedr. frist for regnskabsmæssige forkla-

ringer og videresender brevet til chefrådgiveren og

Økonomi og Politik (Cathrine Olsen).

De områdeansvarlige (jf. vedlagte liste) indsamler

bidrag fra de budgetteringsansvarlige.

De regnskabsførende institutioner (dvs. SKAT, Spille-

myndigheden og Domstolsstyrelsen) sender også re-

degørelsen til Økonomi og Politik (Cathrine Olsen), der

står for at videresende til den samfundsøkonomiske

matrice og relevante finanslovmedarbejdere.

Økonomi og Politik (Cathrine Olsen) står for, at resul-

tatet af de regnskabsførende institutionernes tilsyn

forelægges chefrådgiveren og Den samfundsøkonomi-

ske Matrice.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5342

9. Chefrådgiveren godkender de månedlige

indtægtslister, som SKM udarbejder på bag-

grund af SKATs månedlige regnskaber til Mo-

derniseringsstyrelsen. I det omfang der er

særlige forhold, der tilsiger det, udarbejdes

der kommentarer hertil på indtægtslisten.

Indtægtslisterne godkendes af afdelings- og

departementschefen før de oversendes til FIU

og SAU.

10. Med baggrund i gennemgang af regnska-

bet til brug for udarbejdelsen af de månedlige

indtægtslister godkender hvert kontor i de-

partementet de indtægtsførte beløb i kvart-

altsregnskaberne og for året som helhed og

fremsender derefter en godkendelsesskrivelse

til chefrådgiveren, der efterfølgende sender

en godkendelse til SKATs § 38-kontor.

hvor der konstateres store udsving. Resultatet

af tilsynet rapporteres minimum kvartalsvist

til chefrådgiveren, og det lægges til grund for

departementets kontrol og godkendelse af

kvartalsregnskaberne.

7. Ved finansårets afslutning skal de regn-

skabsførende institutioner underskrive en

særlig regnskabserklæring, som tydeliggør

indholdet af godkendelsen. Regnskabserklæ-

ringen indsendes til chefrådgiveren.

8. Chefrådgiveren har ansvaret for, at det

kontrolleres, at der i SKS foreligger godken-

delse af de regnskabsførende institutioners

regnskaber, og at der sker godkendelse af det

samlede regnskab for virksomhed 0903 (§ 38).

Godkendelse sker på baggrund af de regn-

skabsførende institutioners forudgående god-

kendelser af egne regnskaber og de eventuel-

le bemærkninger knyttet hertil.

Økonomi og Politik (Cathrine Olsen) står for, at de

regnskabsførende institutioners regnskabserklæring

videreformidles til den samfundsøkonomiske matrice

og relevante finanslovsmedarbejdere.

Økonomi og Styring (Thorbjørn Todsen) fører tilsyn

med, at de regnskabsførende institutioner godkender

regnskaberne rettidigt.

Økonomi og Politik (Cathrine Olsen) koordinerer pro-

cessen. Økonomi og Styring (Thorbjørn Todsen) sen-

der SKS-tal til de områdeansvarlige samt studenter.

Studenterne udarbejder udkast til månedslister på

baggrund af SKATs SAP-regnskab og SKS. Herefter

godkender de områdeansvarlige i de enkelte kontorer

i departementet de regnskabstal, for de konti de selv

budgetterer.

Økonomi og Politik (Cathrine Olsen) står for proces-

sen.

På baggrund af de budgetteringsansvarlige kontorers

gennemgang af regnskaberne udarbejder Økonomi og

Politik en forelæggelse for chefrådgiveren. Når chef-

rådgiveren godkender den, sender chefrådgiveren

godkendelsen til kontorchefen for SKATs § 38-kontor.

Økonomi og styring videreformidler Skatteministeriets

godkendelse af kvartals- og årsregnskaber til Moderni-

seringsstyrelsen.

Side 2 af 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5343

Bilag 1 Ansvarlige kontorer og områdeansvarlige for de enkelte konti på § 38

FL-konto

11.01.10

11.01.11

11.01.12

11.01.20

11.01.25

11.01.30

11.01.

11.11.10

11.11.11

11.11.

12.01.10

12.01.

13.01.10

13.01.11

13.01.20

13.01.

13.11.10

13.11.11

13.11.

14.01.10

14.01.

16.01.10

16.01.11

16.01

19.01.10

19.01.

19.71.10

19.71.11

19.71.22

19.71.23

19.71.25

19.71.30

19.71

21.01.10

21.01.11

21.01.

22.01.10

22.01.11

22.01.20

22.01.21

22.01.40

22.01.41

22.01.50

22.01.51

22.01.60

22.01

22.03.10

22.03.11

22.03.

22.05.10

22.05.11

22.05

23.01.10

23.01.11

23.01.

23.03.10

Ansvarligt kontor

INDKOMSTSKAT MV PERSONER (KILDESKAT)……………………..

Person og Pension

AFSKRIVNING, PERSONSKAT..........................................………………

Person og Pension

GRØN CHECK……………...……………………………………….

Person og Pension

Områdeansvarlig

Rasmus Iversen/Helene Skovsted

AFREGNING TIL KOM., PERSONSKAT.......................................................... og Pension

Person

OVERFØRSLER MELLEM SVERIGE OG DK I.H.T. ØRESUNDSAFTALEN………………………………………….

Iversen/Helene Skovsted

Person og Pension

Rasmus

KOMPENSATION GRØNLAND............................................

Person og Pension

Rasmus Iversen/Helene Skovsted

INDKOMSTSKAT AF PERSONER IALT .................................................

AFGIFT AF DØDSBOER OG GAVER................................................

Person og Pension

Rasmus Iversen/Helene Skovsted

AFSKRIVNING, AFGIFT AF DØDSBOER M.V................................................................................................

Person og Pension

Rasmus Iversen/Helene Skovsted

AFGIFT AF DØDSBOER OG GAVER IALT.................................................................

BØRNE-OG UNGEYDELSEN..................................................

BØRNE- OG UNGEYDELSEN IALT..................................................

INDKOMSTSKAT AF SELSKABER..................................................... Selskab, Aktionær og Erhverv

AFSKRIVNING, SELSKABSSKAT.....................................

Selskab, Aktionær og Erhverv

Rasmus Igum

Person og Pension

Rasmus Iversen/Helene Skovsted

AFREGNING TIL KOMMUNERNE AF INDKOMSTSKAT AF SELSSKABER M.V Aktionær og Erhverv

Selskab,

SELSKABSSKAT IALT........................................................

KULBRINTESKAT..............................................................

AFSKRIVNING KULBRINTESKAT.................................................

KULBRINTESKAT IALT........................................................

PENSIONSAFKASTSKAT...............................................................…

Selskab, Aktionær og Erhverv

Person og Pension

Rasmus Igum

PENSIONSAFKASTSKAT IALT...............................................................…

STEMPELAFGIFT/TINGLYSNINGSAFGIFT................................................................ og Told

Moms, Afgifter

AFSKRIVNINGER, TINGLYSNINGSAFGIFT

TINGLYSNINGSAFGIFT M.V IALT

Moms, Afgifter og Told

Miljø, Energi og Motor

Matilde Fischer

FRIGØRELSESAFGIFT......................................................................

Selskab, Aktionær og Erhverv

Cathrine Olsen

FRIGØRELSESAFGIFTM.V IALT......................................................................

BØDER , SKATTEMINISTERIET..................................................................

Selskab, Aktionær og Erhverv

AFSKRIVNING, BØDER...................................................

Selskab, Aktionær og Erhverv

Cathrine Olsen

BØDER; FORSVARSMINISTERIET..........................................

Selskab, Aktionær og Erhverv

AFSKRIVNING, BØDER; FORSVARSMINISTERIET................................................

Selskab, Aktionær og Erhverv

BØDER; FØDEVAREMINISTERIET..........................................

Selskab, Aktionær og Erhverv

KONFISKATION,

FØDEVAREMINISTERIET..........................................

Selskab, Aktionær og Erhverv

BØDER, KONFISKATIONER IALT...................................

MOMS.......................................................................

AFSKRIVNINGER, MOMS.............................................................

MOMS IALT.....................................................................

KULAFGIFT....................................................................

Moms, Afgifter og Told

Matilde Fischer

Torbjørn Christensen

AFSKRIVNINGER, KULAFGIFT.......................................................................Energi og Motor

Miljø,

ELAFGIFT.......................................................................

AFSKRIVNINGER AF AFGIFT PÅ EL....................................................................... og Motor

Miljø, Energi

NATURGAS...................................................................

AFSKRIVNING AF NATURGAS……………………………………….

AFGIFT AF VE-BRÆNDSLER...................................................................

Miljø, Energi og Motor

AFSKRIVNINGER, AFGIFTER AF VE-BRÆNDSLER.....................

FINANSIERING FRA ENERGIAFTALEN 2012, jf. forsyningssikkerhedsafgift Energi og Motor

Miljø,

AFGIFTER PÅ EL, GAS OG KUL IALT....................................

AFGIFTER PÅ VISSE OLIEPRODUKTER............................................................... og Motor

Miljø, Energi

AFSKRIVNINGER, OLIEPRODUKTER

AFGIFTER PÅ OLIEPRODUKTER...............................................................

AFGIFT PÅ BENZIN.................................................................

Torbjørn Christensen

AFKSRIVNINGER, BENZINAFGIFT.................................................................Energi og Motor

Miljø,

BENZINAFGIFT IALT.................................................................

VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER..............................................................................

Miljø, Energi og Motor

AFSKRIVNINGER,VÆGTAFGIFT......................................................... Miljø, Energi og Motor

VÆGTAFGIFT IALT............................................................

Registreringsafgift af motorkøretøjer...............................

Torbjørn Christensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5344

23.03.11

23.03.

23.05.10

23.05

23.07.10

23.07.11

23.07.20

23.07.40

23.07.

24.01.10

24.01.11

24.01.12

24.01.13

24.01.15

24.01.16

24.01.30

24.01.31

24.01.35

24.01.36

24.01.40

24.01.41

24.01.43

24.01.45

24.01.46

24.01.50

24.01.51

24.01.60

24.01.61

24.01.65

24.01.70

24.01.71

24.01.75

24.01.76

24.01.77

24.01.79

24.01.80

24.01.85

24.01

27.01.10

27.01.11

27.01.20

27.01.30

27.01.40

27.01.50

27.01.60

27.01.70

27.01.80

27.01.

28.01.10

28.01.11

28.01.20

28.01.21

28.01.30

28.01.31

28.01.40

28.01.

28.03.10

28.03.11

28.03.

Afskrivninger, registreringsafgift ...............................

Registreringsafgift af motorkøretøjer ialt..................

Ansvarsafgift af motorkøretøjer.................................

ANSVARSFORSIKRING IALT

Vejafgift, danske køretøjer................................................

Miljø, Energi og Motor

Torbjørn Christensen

Miljø, Energi og Motor

Torbjørn Christensen

Miljø, Energi og Motor

Torbjørn Christensen

Afskrivning, vejafgift, danske køretøjer................................................ Miljø, Energi og Motor

Overførsel vejafgift, køretøjer fra ikke-aftalelande................................................

Miljø, Energi og Motor

Efterregulering overførsel vejafgift, køretøjer fra ikke-aftalelande.............................................

Miljø, Energi og Motor

Vejafgift ialt....................................................................

CO2 afgift.....................................................................

Afskrivning, CO2 afgift.....................................................................

Afgift af kvælstofoxider (NOx)…………………………………..

Afskrivning, afgift af kvælstofoxider……………………………….

Afgift af svovl.............................................................................

Afgift af engangsservice m.v........................................

EMBALLAGEAFGIFT ....................................

AFSKRVINING, EMBALLAGAFGIFT...................

Afgift af reklametryksager…………………………………….

Afskrivninger, afgift af reklametryksager…………………..

Afgift vedr. CFC..........................................................

Afskrivning, afgift vedr. CFC..........................................................

Afgift af klorerede opløsningsmidler mv...............................

Afgift af bekæmpelsesmidler.............................................

Afskrivning, afgift af bekæmpelsesmidler.....….

Afgift af affald......................................................................

Miljø, Energi og Motor

Torbjørn Christensen

Afskrivning, afgift af affald....................................................

Afgift af råstofmaterialer.....................................................

Afskrivning, afgift af råstofmaterialer......................................

Afgift af spildevand............................................................

Afgift af ledningsført vand............................................

Afskrivning, afgift af ledningsført vand............................................

Afgift af NI/CD - batterier..........................................................

Afskrivning, afgift af NI/CD - batterier.......................................................... Energi og Motor

Miljø,

Afgift af PVC og af phthalater.........................................

Miljø, Energi og Motor

Afskrivning, afgift af PVC og phthalater.........................................

Afgift af mineralsk fosfor.............................................................................

Miljø, Energi og Motor

Miljøafgifter ialt.............................................................

Afgift af spil ved væddeløb.......................................

Afskrivning af afgift af spil og væddeløb

Moms, Afgifter og Told

Afgift af kvælstof m.v....................................................

Miljø, Energi og Motor

Moms, Afgifter og Told

Matilde Fischer

Afgift af gevinster ved lotterispil m.v..................................

Afgift af lottospil mv. ..........................................................................................Afgifter og Told

Moms,

Kasinoafgift...............................................................

Afgift af spilleautomater.......................................

Afgift af væddemål……………………..

Afgift af online kasinospil…………………………………..

Det Danske Klasselotteri A/S…………………..

Afgifter på spil ialt.......................................................

Afgift af spiritus.........................................................

Afskrivning, afgift af spiritus.........................................................

Afgift af vin.......................................................................

Afskrivning afgift af vin............................................................

Afgift af øl.................................................................

Afskrivning, afgift af øl................................................................

Afgift af alkoholsodavand.................................................................

Afgift på øl, vin og spiritus ialt................................................................

Tobaksafgift.................................................................

Afskrivning, tobaksafgift.................................................................

Tobaksafgift ialt.................................................................

Matilde Fischer

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5345

28.05.10

28.05.11

28.05.20

28.05.21

28.05.40

28.05.41

28.05.

28.06.10

28.06.11

28.06

28.11.10

28.11.11

28.11.

28.21.20

28.21.21

28.21.

28.71.10

28.71.11

28.71.20

28.71.

41.02.10

41.02.11

41.02.

42.01.10

42.01.11

38.42

61.01.10

61.01.11

61.01.20

61.01.21

61.01.30

61.01.31

61.01.

81.04.10

81.04.20

81.04.30

81.04.

81.05.10

81.05.20

81.05.

Afgift af chokolade.............................................................

Moms, Afgifter og Told

Matilde Fischer

Afskrivning, afgift af chokolade............................................................. Moms, Afgifter og Told

Afgift af konsum-is.............................................................

Moms, Afgifter og Told

Afskrivning, afgift af konsum-is............................................................. Moms, Afgifter og Told

Afgift af mineralvand.........................................................

Moms, Afgifter og Told

Afskrivning, afgift af mineralvand......................................................... Moms, Afgifter og Told

Afgifter på chokolade, is og mineralvand ialt................

Afgift på mættet fedt………..………………………………

Afskrivning, afgift på mættet fedt…………………………………

Afgift på mættet fedt………..………………………………..

Afgifter iht lov om forskellige forbrugsafgifter.............................

Moms, Afgifter og Told

Afskaffet

Matilde Fischer

Afskrivning, forskellige forbrugsafgifter............................................................ Afgifter og Told

Moms,

Afgifter iht lov om forsk. forbrugsafgifter ialt...........

Afgift af lystfartøjsforsikringer......................................................

Moms, Afgifter og Told

Matilde Fischer

Afskrivninger, afgift af lystfartøjsforsikringer...................................................... Afgifter og Told

Moms,

Øvrige afgifter ialt...................................................................

Diverse afgifter.......................................................................................Moms, Afgifter og Told

Afskrivning................................................................................................................

Moms, Afgifter og Told

DIVERSE OPHÆVEDE SKATTER...................................................

Diverse afgifter ialt.................................................................................

Lønsumsafgift...............................................................

Afskrivning, lønsumsafgift...............................................................

Lønsumsafgift ialt...............................................................

Afgift på arbejdsskader…………………………………………

Moms, Afgifter og Told

Matilde Fischer

Afskrivninger, afgift på arbejdsskader…………………………………………

oms, Afgifter og Told

RENTEINDTÆGT VEDR. RESTANCER................................

AFSKRIVNING , RESTANCER......................................

Person og Pension

Miljø, Energi og Motor

Cathrine Olsen

RENTEGODTGØRELSE TIL PERSONER M.V.........................

FORRENT VED FORHØJELSER AF SKATTEANSÆT, PERS.....

RENTEGODTGØRELSE TIL SELSKABER.........................

FORRENT VED FORHØJELSER AF SKATTEANSÆT, SELS M.V..

Renter i alt.......................................................

Overf. til finansiering af prm-afgiftsfondene (83%)..............

Torbjørn Christensen

Overf. til finansiering af aktiviteter under pesticidplanen (3,5%)..........

OVERFØRSLER TIL FØDEVARMINISTERIET ILAT

Overf. til SM til finansiering af visse sundhedsfremmende initiativer

Overf. til ØIM til finansiering af visse sundhedsfremmende initiativer

OVERFØRSEL TIL ØIM VEDR. SUNDHEDSFREMME

Moms, Afgifter og Told

Matilde Fischer

Overf. til forskellige aktiviteter under Fødevarem. Og Miljøm.(13,5%)……………………………………………………………

Miljø, Energi og Motor

Torbjørn Christensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5346

~,177

Skatteministeriet

Notat

30. oktober 2015

J.nr. 15-1100899

Beskrivelse af dataudtræk og proces i forbindelse med

udarbejdelse af indtægtslisten

Indtægtslisten indeholder månedlige bogførte indtægter fra skatter og afgifter, som op-

kræves af staten og indgår på § 38. Indtægtslisten udarbejdes af Skatteministeriet, og som

regel ligger indtægtslisten klar på Skatteministeriets hjemmeside ca. 45 dage efter den

pågældende måneds udløb.

De fleste indtægtsposter til indtægtslisten hentes direkte fra SAP-regnskabet, herunder

selskabskatten. Enkelte poster bliver dog manuelt udspecificeret på underposter. Dette

gælder fx for:



Indkomstskat mv. af personer (38.11.01.10).

Manuel opdeling svarende til specifikationen i anmærkningerne til finansloven.



Momsindtægterne (38.21.01.10).

Specificeres på bl.a. månedsafregning, kvartalsafregning m.fl. ved hjælp af data

fra SKAT, der trækkes af CSC.



Tobaksafgifterne (38.28.03.10) og Lov om forskellige forbrugsafgifter

(38.28.11.10).

Specificeres på bl.a.

”afgift

af cigaretter mv.”,

”afgift

af kaffe mv.” m.fl. ved

hjælp af punktafgiftsregnskabet (PAS-regnskabet), som også udarbejdes af

SKAT.

For momsindtægterne, tobaksafgifterne samt de forskellige forbrugsafgifter er underpo-

sterne opdelt efter en fordelingsnøgle, der er baseret på virksomhedernes respektive angi-

velser. Underopdelingen for moms og afgifter har således karakter af et skøn, og er såle-

des ikke et udtryk for faktiske regnskabstal.

Opdelingen af indkomstskatterne baseres på de faktiske regnskabstal fra SAP-regnskabet.

Her fordeles de enkelte underkonti ud fra regnskabsmæssig specifikation på underposter-

ne under indkomstskatterne,

jf. tabel 1.

Udviklingen i nettoindtægterne for de enkelte un-

derposter sammenholdes med indtægterne i indeværende og forrige indkomstår.

Tallene til indtægtslisten hentes fra SAP-regnskabet i regnearksformat. Hertil bemærkes

dog, at en del af tinglysningsafgiften og boafgiften samt morarenter i forbindelse hermed

opkræves af Domstolsstyrelsen, og denne del hentes derfor direkte fra SKS.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5347

Tabel 1. Specifikation af indkomstskat mv. af personer § 38.11.01.10. på underposter

1000 kr.

–

skat

Arbejdsmarkedsbidrag løn

Arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindb.

Udbytteskat

§55-beløb

B-skat m.v.

Frivillige indbetalinger

Restskat

Overskydende skat

Grøn check overf.

Pensionsbeskatning

Andre skatter mv.

Kilde: Skatteministeriet.

2014

357.533.359

72.272.455

8.900.087

5.492.834

-335.224

21.726.674

16.232.787

7.512.772

-24.780.912

5.622.453

72.099.680

896.646

For pensionsafkastskatten (38.14.01.10) anvendes ved begyndelsen af et indkomstår op-

lysninger om den indbetalte skat fra SKATs ugentlige rapporteringer herom til departe-

mentet. Det skyldes, at provenuet først fremgår af SAP 38 i takt med, at pensionsselska-

berne indsender angivelser, hvilket først skal være afsluttet i maj måned. I den forbindelse

er det vurderet, at størrelsen af de indbetalte beløb har større informationsværdi og dan-

ner et mere retvisende billede end de registrerede beløb i SAP 38. I takt med, at SKATs

oplysninger om den indbetalte skat i højere grad afspejles i SAP-regnskabet, overgås til at

angive de faktiske regnskabstal fra SAP-regnskabet. Indtægtslister, hvor beløbet på ind-

tægtslisten afviger fra SAP-regnskabet, er angivet med en bemærkning herom under af-

snittet

særlige forhold.

I det omfang SKATs månedlige regnskabsgodkendelser indeholder oplysninger om fejl-

posteringer, udeladte beløb mv. af betydning, korrigeres indtægtslisten herfor. Dette gæl-

der fx for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvor den tidlige lukning af regnskabsperioden

medfører, at ikke alle beløb, der kan henføres til måneden, når at blive registreret i perio-

den.

Indtægtslisten sammenholdes med månedens bogførte indtægter på statsregnskabet i

Moderniseringsstyrelsens SKS-system, ligesom indtægtslisten tjekkes igennem af relevante

medarbejdere. Når listen er godkendt af samtlige relevante medarbejdere lægges den til

chefrådgiveren, der godkender listen og forelægger den for afdelingschefen og departe-

mentschefen. Efter departementschefens godkendelse sendes indtægtslisten til forkonto-

ret, der står for oversendelse til FIU og SAU.

Oversendelsen koordineres med offentliggørelse på Skatteministeriets hjemmeside.

Side 2 af 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Statsrevisorerne 2015-16

Beretning nr. 6 Beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder

Offentligt

UKS Side 5348

6/2015

Beretning om

SKATs kontrolindsats over for små

og mellemstore virksomheder

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5349

6/2015

Beretning om

SKATs kontrolindsats over for små

og mellemstore virksomheder

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2015

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i slutningen af marts 2016.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2015, som afgives i februar 2017.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5350

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-480-3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5351

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 9. december 2015

BERETNING OM SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG MELLEM-

STORE VIRKSOMHEDER

Danmarks ca. 670.000 små og mellemstore virksomheder manglede i 2014 samlet

set at betale min. 8,8 mia. kr. i skat. Over halvdelen af virksomhederne har fejl i de-

res selvangivelse, og virksomhedernes regelefterlevelse er faldende. Endelig ople-

ver en stigende andel af små og mellemstore virksomheder en faldende risiko for, at

SKAT opdager skattesnyd og sort arbejde. Det gør små og mellemstore virksomhe-

der til et væsentligt og risikofyldt område for SKATs kontrol.

SKATs planlagte kontrol dækker årligt godt 3 % af virksomhederne. SKATs kontrol

gennemføres som indsatsprojekter, der udvælges i forhold til, om de imødegår ud-

fordringer vedrørende regelefterlevelse i de enkelte virksomhedssegmenter. Indsats-

projekterne udvælges primært i forhold til omkostningseffektivitet, dvs. de projekter

med størst effekt på skattegabet.

Statsrevisorerne finder, at SKATs kontrolindsats i 2014 og 2015 ikke har haft

en tilfredsstillende virkning i forhold til, at små og mellemstore virksomheder

efterlever reglerne og betaler den skat, de skal.

Statsrevisorerne konstaterer, at kontrolindsatsen ikke har været tilfredsstillen-

de tilrettelagt.

SKAT bør i den forbindelse overveje:



Peder Larsen

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Lennart Damsbo-

Andersen

Lars Barfoed

Søren Gade

hvordan finanslovens overordnede mål for skattegabet kan suppleres med mere

styringsrelevante delmål for kontrolindsatsen

hvordan virksomhedernes oplevede opdagelsesrisiko kan øges med henblik på

at påvirke virksomhedernes adfærd

hvordan det kan sikres, at alle virksomheder inden for et segment har risiko for

at blive udtaget til kontrol

hvordan SKATs kontrolindsats i højere grad kan medføre en varig effekt på skat-

tegabet og virksomhedernes regelefterlevelse.



SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5352

Beretning til Statsrevisorerne om

SKATs kontrolindsats over for små

og mellemstore virksomheder

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne un-

dersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisor-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skat-

teministeriet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5353

Indholdsfortegnelse

Introduktion og konklusion ............................................................................................ 1

1.1.

Formål og konklusion ............................................................................................ 1

1.2.

Baggrund .............................................................................................................. 2

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning .......................................................... 7

Tilrettelæggelsen af SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore

virksomheder ................................................................................................................ 9

2.1.

Mål for SKATs kontrolindsats og årlig planlægning ............................................ 10

Virkningen af SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder ...... 19

3.1.

SKATs opfølgning på projekterne og resultaterne heraf ..................................... 20

Bilag 1. Metode................................................................................................................... 26

Bilag 2. Igangværende projekter i 2015 under de 3 undersøgte segmenter ...................... 27

Bilag 3. Projekter afsluttet i perioden 1. januar 2014 - ultimo maj 2015 under de 3

undersøgte segmenter .......................................................................................... 30

Bilag 4. Ordliste .................................................................................................................. 32

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5354

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Holger K. Nielsen: oktober 2012 - december 2013

Jonas Dahl: december 2013 - februar 2014

Morten Østergaard: februar 2014 - september 2014

Benny Engelbrecht: september 2014 - juni 2015

Karsten Lauritzen: juni 2015 -

Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet.

Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis bemærkninger er

afspejlet i beretningen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5355

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og konklusion

1.1. Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksom-

heder. SKAT har opgjort skattegabet for små og mellemstore virksomheder til 8,8 mia. kr. i

2014. Det svarer til 78 % af det samlede skattegab på 11 mia. kr., som det er defineret i fi-

nansloven. Regelefterlevelsen for små og mellemstore virksomheder har gennem en årræk-

ke været faldende.

Skattegabet

er skatteværdien

af forskellen mellem det beløb,

der er selvangivet i skat, og

det beløb, der burde være an-

givet (skattepotentialet). Skat-

tegabet omfatter både fejl og

direkte snyd. Målet for skatte-

gabet på finansloven indehol-

der det opgjorte skattegab og

restancer.

2. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om SKATs kontrolindsats over for små og

mellemstore virksomheder er tilfredsstillende. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretnin-

gen:



Er SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder tilrettelagt tilfreds-

stillende?

Har SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder haft en tilfredsstil-

lende virkning?

KONKLUSION

Det er Rigsrevisionens overordnede vurdering, at SKATs kontrolindsats over for små

og mellemstore virksomheder ikke er tilfredsstillende.

SKAT har opgjort små og mellemstore virksomheders manglende skattebetaling (skat-

tegabet) til 8,8 mia. kr. i 2014. Ifølge SKATs seneste måling er regelefterlevelsen for

små og mellemstore virksomheder faldet, og over halvdelen af disse virksomheder

har fejl i selvangivelsen. Hertil kommer, at virksomhedernes oplevede opdagelsesri-

siko er faldet markant. Disse forhold kan efter Rigsrevisionens opfattelse få negativ

betydning for skattegabet på længere sigt. Rigsrevisionen finder det derfor væsent-

ligt, at SKATs kontrolindsats også tilrettelægges med henblik på at imødegå denne

udvikling.

Rigsrevisionen har gennemgået tilrettelæggelsen af SKATs kontrolindsats i 2014 og

2015 og finder den ikke tilfredsstillende.

SKAT skal gennem sin kontrolindsats sikre, at små og mellemstore virksomheder, der ikke

følger reglerne, betaler de rigtige skatter og afgifter. Kontrolindsatsen tilrettelægges med hen-

blik på at opnå størst mulig effekt på skattegabet. Ud over konkrete kontrolaktiviteter består

SKATs indsats også af vejledning og andre tiltag, der skal mindske skattegabet for et større

antal virksomheder og medføre større regelefterlevelse. Tiltagene kan fx være lov- og sy-

stemændringer, der begrænser mulighederne for snyd og fejl.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5356

INTRODUKTION OG KONKLUSION

SKATs kontrolindsats skal bidrage til at opfylde finanslovens mål om, at skattegabet

ikke må overstige 2 % af skattepotentialet. SKAT har i 2012, 2013 og 2014 opfyldt fi-

nanslovens mål. Finanslovsmålet dækker imidlertid hele SKATs indsats, og SKAT har

ikke operationaliseret skattegabsmålet i interne delmål, der kun dækker kontrolindsat-

sen. Der er efter Rigsrevisionens opfattelse behov for at supplere skattegabsmålet

med styringsrelevante delmål, som kan belyse SKATs resultater af kontrolindsatsen.

SKATs kontrol gennemføres i indsatsprojekter, der ifølge SKATs procedurer udvæl-

ges systematisk – bl.a. på baggrund af SKATs complianceundersøgelser – og hvor

omkostningseffektivitet er det primære udvælgelseskriterium. Den endelige priorite-

ring af projekterne kan dog ikke umiddelbart dokumenteres ud fra de fastsatte kriteri-

er. SKAT har overblik over, hvordan kontrolindsatsen overordnet forventes at dække

skatte- og momsgabet, men ikke i hvor høj grad indsatsen dækker mere specifikke

skatte- og afgiftsarter, som små og mellemstore virksomheder skal afregne over for

SKAT.

segment

er en andel af skat-

tegabet med fælles karakteristi-

ka. Et segment kan omfatte en

gruppe af skatteydere eller et

skatterelevant tema. SKAT har

i alt defineret 22 segmenter,

som indsatsen målrettes mod.

1.2. Baggrund

Rigsrevisionen er enig med SKAT i, at omkostningseffektivitet er et godt udgangs-

punkt for udvælgelsen af kontrolprojekter, men det kan ikke stå alene. Der er ca.

670.000 små og mellemstore virksomheder i Danmark, og SKAT har planlagt at kon-

trollere godt 3 % af dem i 2015. Virksomhederne udvælges til kontrol på baggrund af

en risikovurdering inden for hvert enkelt segment, men heri indgår ikke, at der for alle

virksomheder i segmentet skal være en risiko for at blive udtaget til kontrol. Rigsre-

visionen vurderer, at risikoen for udvælgelse til kontrol er ét blandt flere forhold, som

kan øge opdagelsesrisikoen, motivere virksomheder til at selvangive korrekt og mind-

ske risikoen for skattesnyd. SKAT bør i højere grad inddrage opdagelsesrisikoen i

sin planlægning af kontrolindsatsen og aktivt tage stilling til, hvordan og hvor meget

den oplevede opdagelsesrisiko kan øges.

Rigsrevisionens gennemgang af de 6 afsluttede indsatsprojekter i 2014 og 2015 vi-

ser, at SKAT i 3 af projekterne har beregnet provenuet, dvs. opgjort, hvad projektet

har genereret til statskassen. Rigsrevisionen finder, at SKAT – i overensstemmelse

med egne procedurer – bør opgøre provenuet som led i opfølgningen på alle afslut-

tede projekter for at kunne opgøre omkostningseffektiviteten. Gennemgangen viser

også, at projekterne har medført store reguleringer hos de kontrollerede virksomhe-

der. Ifølge SKATs egen vurdering ved projektafslutningen har ingen af de 6 projek-

ter dog haft en fremadrettet og varig effekt på skattegabet og har derfor heller ikke

medført en bedre regelefterlevelse for virksomhederne generelt. På den baggrund

vurderer Rigsrevisionen, at SKATs kontrolindsats ikke har haft en tilfredsstillende

virkning.

3. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i maj 2015. Rigsrevisionen har tid-

ligere behandlet SKATs indsats på virksomhedsområdet i beretningen om SKATs indsats-

strategi (II) fra september 2011. Rigsrevisionen konkluderede i beretningen, at der på virk-

somhedsområdet havde været en negativ udvikling i regelefterlevelsen, og vurderede, at

SKATs resultater på området ikke havde været tilfredsstillende.

Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at andelen af virksomheder, der begik fejl, var

høj og stigende, og fandt det desuden kritisabelt, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad havde

gjort det vanskeligere for de virksomheder, der bevidst ønskede at snyde.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5357

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Rigsrevisionen har senest i et notat til Statsrevisorerne fra maj 2014 fulgt op på sagen, hvori

Rigsrevisionen konkluderede, at den negative udvikling i skattegabet på virksomhedsområ-

det endnu ikke var vendt. Sagen er endnu ikke afsluttet. Den del af opfølgningen på den tid-

ligere undersøgelse, der vedrører virksomheder, er derfor indeholdt i denne undersøgelse.

Det drejer sig om udviklingen i regelefterlevelsen på virksomhedsområdet, SKATs videre ar-

bejde med at nedbryde skattegabsmålet i mere dækkende og styringsrelevante mål, SKATs

videre arbejde med at udvikle segmentstrategien og SKATs udvælgelse og opgørelse af re-

sultaterne af indsatsprojekterne.

4. SKAT foretager hvert 2. år en undersøgelse af virksomhedernes regelefterlevelse i de så-

kaldte complianceundersøgelser, jf. boks 1.

BOKS 1. COMPLIANCEUNDERSØGELSER

Complianceundersøgelsen for 2012 er baseret på en dybdegående kontrol af 2.998 virksomheder

med op til 250 ansatte. Stikprøven er udvalgt, så den udgør et repræsentativt udsnit af alle små og

mellemstore virksomheder med op til 250 ansatte. Ved hver enkelt kontrol er der foretaget en grun-

dig gennemgang af alle virksomhedens skattemæssige forhold. Blandt de kontrollerede virksomhe-

der, som er momsregistrerede, er der desuden foretaget en kontrol af virksomhedernes momsfor-

hold (i alt 1.877 kontroller). Som hovedregel har SKAT ved kontrollen aflagt virksomhederne et på

forhånd aftalt besøg. I de tilfælde, hvor der ikke er selvangivet korrekt, registreres de forskellige ty-

per af fejl, og den samlede ændring af beskatningsgrundlaget opgøres. På basis af det omfattende

kontrolarbejde kan man følge, hvordan regelefterlevelsen udvikler sig blandt små og mellemstore

virksomheder. Resultaterne giver værdifuld viden om, hvilke områder der er særligt risikobetonede,

og dermed også input til planlægning af den nødvendige indsats.

Kilde: SKAT.

Den første complianceundersøgelse vedrørte indkomståret 2006. Den senest offentliggjor-

te undersøgelse vedrører indkomståret 2012 og er offentliggjort i efteråret 2015. Tabel 1 vi-

ser resultatet af SKATs complianceundersøgelser på virksomhedsområdet i perioden 2006-

2012.

Tabel 1. Resultatet af SKATs complianceundersøgelser på virksomhedsområdet i

perioden 2006-2012

2006

2008

2010

2012

3,98

56 %

10 %

9,2

2,8

12,0

Compliancegraden

angiver

graden af skatteydernes regel-

efterlevelse og måles på en

skala fra 0 til 6 som henholds-

vis lav og høj regelefterlevelse.

Fejlprocenten

viser andelen

af selvangivelser med fejl i en-

ten skatteydernes eller SKATs

favør.

Compliancegrad

Fejlprocent (skattedelen)

Andel af skatteydere, der bevidst snyder

Skattegab (mia. kr.)

Momsgab (mia. kr.)

Skatte- og momsgab i alt (mia. kr.)

Skatte- og momsgab i alt (mia. kr. i faste priser)

Note: Complianceundersøgelserne omfatter ikke store virksomheder med mere end 250

ansatte, sort arbejde, transfer pricing, punktafgifter og told.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

4,55

42 %

5,8

2,1

7,9

9,0

4,13

52 %

10 %

8,4

3,2

11,6

12,7

4,05

54 %

10 %

8,3

2,7

11,0

11,6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5358

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Det fremgår af tabel 1, at virksomhedernes compliancegrad (regelefterlevelse) har været fal-

dende fra 4,55 til 3,98 i perioden 2006-2012. Samtidig er virksomhedernes fejlprocent ved-

rørende skat steget fra 42 til 56. Det svarer til, at godt halvdelen af alle virksomheder har fejl

i selvangivelserne. Andelen af skatteydere, der bevidst snyder, lå i 2006 på 7 %, men har

siden 2008 ligget på 10 %.

Virksomhedernes skattegab er steget fra 5,8 mia. kr. i 2006 til 9,2 mia. kr. i 2012, og det

samlede skatte- og momsgab er steget fra 7,9 mia. kr. i 2006 til 12 mia. kr. i 2012. Målt i fa-

ste priser har det samlede skatte- og momsgab ligget nogenlunde stabilt omkring 12 mia. kr.

siden 2008. Til sammenligning udgjorde det samlede skattegab for borgere ca. 1 mia. kr. i

2012.

5. SKAT måler virksomhedernes oplevede opdagelsesrisiko for henholdsvis skattesnyd og

sort arbejde i den årlige holdningsundersøgelse. Figur 1 viser udviklingen i perioden 2005-

2014.

Figur 1. Andelen af virksomheder, der oplevede opdagelsesrisikoen som høj eller meget høj

i perioden 2005-2014

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2005

2007

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Skattesnyd

Sort arbejde

Note: Holdningsundersøgelsen for 2014 er baseret på svar fra 1.281 virksomheder.

Kilde: SKAT.

Det fremgår af figur 1, at virksomhedernes oplevede opdagelsesrisiko er faldet markant si-

den 2012. Andelen af virksomheder, der mener, at opdagelsesrisikoen ved skattesnyd er

høj, er faldet fra 64 % i 2012 til 38 % i 2014. Virksomhedernes oplevede opdagelsesrisiko

ved udførelse af sort arbejde har fulgt samme udvikling. Opdagelsesrisikoen hænger bl.a.

sammen med virksomhedernes erfaringer med SKATs kontrolarbejde.

6. Kombinationen af faldende regelefterlevelse, stigende fejlprocent, skattegabets størrelse

og faldende oplevet opdagelsesrisiko gør små og mellemstore virksomheders skattebeta-

ling til et væsentligt og risikofyldt område.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5359

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Finanslovsmålet som udgangspunkt for indsatsen

7. Ét af SKATs 4 overordnede mål på finansloven for 2015 er skattegabet. Skattegabsmå-

let på finansloven omfatter borgeres og virksomheders manglende skattebetaling, men det

omfatter ikke store virksomheder med mere end 250 ansatte, sort arbejde, transfer pricing,

punktafgifter og told.

8. SKAT har opfyldt finanslovens skattegabsmål i både 2012, 2013 og 2014. Det er Skatte-

ministeriets mål, at skattegabet ikke må overstige 2 % af skattepotentialet, men der er ikke

krav om, at SKAT skal reducere skattegabet. Ifølge SKAT er begrundelsen for målet om, at

skattegabet skal fastholdes og ikke reduceres, at SKAT fortsat skal reducere antallet af års-

værk, uden at disse nedskæringer må føre til et fald i effektiviteten. Ifølge SKAT udgjorde

skattegabet – som det er defineret i finansloven – 1,73 % i 2014, svarende til 11 mia. kr.

SKATs segmentstrategi

9. SKAT indførte i 2007 en indsatsstrategi med en differentieret tilgang, hvor skatteyderne

blev opdelt i medspillere og modspillere. Medspillere er skatteydere, der ønsker at overhol-

de reglerne, mens modspillere er skatteydere, der ikke ønsker at overholde reglerne. Ved

denne tilgang anvendte SKAT forskellige virkemidler over for de 2 grupper. Over for med-

spillerne anvendte SKAT primært vejledning, mens SKAT i højere grad anvendte kontrol

over for modspillerne. SKAT gik bort fra med- og modspillertilgangen i indsatsstrategien i

2013, idet SKAT konstaterede, at den ikke var tilstrækkelig nuanceret, og at SKAT ikke på

forhånd kunne udpege modspillerne.

I 2013 besluttede SKAT derfor at indføre en ny tilgang til kontrolindsatsen baseret på opde-

ling af skattegabet i segmenter. Formålet er, at specifikke skattegab med fælles karakteri-

stika kan samles i et segment, og at SKAT kan indsamle viden om segmentet og derefter

målrette indsatsen bedre. Et segment kan både omfatte en gruppe af skatteydere, fx seg-

mentet ”små virksomheder”, og skatterelevante temaer, fx segmentet ”globalisering”. Ta-

bel 2 viser SKATs opdeling af skattegabet i 22 segmenter.

SKATs overordnede mål på

finansloven for 2015 er at:



fastholde skattegabet

nedbringe restancerne

øge kundetilfredsheden

mindske resurseanvendel-

sen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5360

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Tabel 2. SKATs opdeling af skattegabet i 22 segmenter

Nr.

Segment

Personselvangivelsen

Tredjepartsdata, fx indberetninger fra arbejdsgivere, banker mv.

Globalisering

Værdipapirer

Biler

Ejendomme

Mikrovirksomheder

Små virksomheder

Mellemstore virksomheder

De største virksomheder

Offentlige virksomheder og institutioner

Fonde og foreninger

Transfer pricing

Sort økonomi – borgere

Sort økonomi – virksomheder

Uregistrerede virksomheder

Mindre afgiftsvirksomheder

Skattegab

1,03

Under udvikling

1,14

0,36

0,87

2,80

3,30

2,70

Under udvikling

6,80

Under udvikling

0,20

0,05

Under udvikling

19,30

segmentstrategi

er et do-

kument, der opsamler viden og

fastlægger indsatsstrategien

for et segment.

Afgifts- og toldbevilling og selvforvaltning

Illegal indførsel

Finansiel told

Samfundsbeskyttende aktiviteter

Straffelovsovertrædelser

I alt

Skattegabet er kun delvist opgjort.

Skattegabet er vurderet af SKAT på baggrund af en undersøgelse fra Rockwool Fondens

Forskningsenhed.

Note: Skattegabsberegningerne er foretaget, før complianceundersøgelsen for 2012 blev

offentliggjort. Beregningerne er således baseret på fremskrivninger af compliance-

undersøgelsen for 2010.

Kilde: SKATs kontrolaktivitetsplan for 2015.

10. SKATs strategi for kontrollen sigter ifølge SKAT på mest omkostningseffektivt at påvir-

ke den adfærd hos virksomhederne, som er årsag til skattegabet. Med segmentstrategierne

vil SKAT opsamle viden fra complianceundersøgelserne og de gennemførte indsatsprojek-

ter, analysere årsagerne til manglende regelefterlevelse og over et flerårigt perspektiv fore-

slå mulige indsatser til bekæmpelse af skattegabet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5361

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Små og mellemstore virksomheder som segmenter

11. Rigsrevisionens undersøgelse omfatter 3 af de 22 definerede segmenter: mikrovirksom-

heder, små virksomheder og mellemstore virksomheder. SKATs egen betegnelse for sidst-

nævnte segment er mellemstore og store virksomheder, men segmentet vil i undersøgelsen

blive omtalt som mellemstore virksomheder. Dermed sikres en tydeligere distinktion fra et

fjerde segment – de største virksomheder – som ikke indgår i undersøgelsen. De 3 segmen-

ter, der indgår i undersøgelsen, er defineret i boks 2.

Rigsrevisionen anvender sam-

lebetegnelsen

små og mellem-

store virksomheder

om alle

virksomheder med op til 250

ansatte.

I SKAT varetages indsatsen

over for denne gruppe virksom-

heder af afdelingerne

Mindre

virksomheder

Mellemstore

virksomheder.

Afdelingen Mindre virksomhe-

der har ansvaret for segmen-

terne

mikrovirksomheder

små virksomheder,

mens af-

delingen Mellemstore virksom-

heder har ansvaret for segmen-

tet

mellemstore virksomhe-

der.

BOKS 2. DE 3 SEGMENTER I UNDERSØGELSEN

Mikrovirksomheder

Virksomheder uden ansatte og med en omsætning på under 0,5 mio. kr. Der er ca. 360.000 mikro-

virksomheder i Danmark. Skattegabet for segmentet er i 2014 opgjort til 2,8 mia. kr.

Små virksomheder

Virksomheder med op til 10 ansatte eller en omsætning på mellem 0,5 mio. kr. og 14 mio. kr. Der er

ca. 150.000 små virksomheder i Danmark. Skattegabet for segmentet er i 2014 opgjort til 3,3 mia. kr.

Mellemstore virksomheder

Virksomheder med mindst 10 ansatte eller en omsætning på mellem 14 mio. kr. og 500 mio. kr. Der

er ca. 160.000 mellemstore virksomheder i Danmark. Skattegabet for segmentet er i 2014 opgjort til

2,7 mia. kr.

Kilde: SKAT.

12. Skattegabet for de 3 segmenter er i 2014 beregnet til i alt 8,8 mia. kr. Det svarer til 78 %

af finanslovens skattegab. Skattegabet for små og mellemstore virksomheder er reelt højere

end 8,8 mia. kr., idet der i beregningen er fraregnet skattetemaer, som er placeret i andre

segmenter.

13. Det samlede skattegab i Danmark er ikke opgjort. SKAT arbejder dog på at beregne

skattegabet for hvert af de 22 definerede segmenter og forventer inden udgangen af 2016

et første og formentligt noget usikkert bud på et samlet skattegab.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

14. Undersøgelsens revisionskriterier tager udgangspunkt i SKATs mål for kontrolindsat-

sen, som indgår i SKATs forretningsmodel, og som fremgår af finanslovens § 09.21.01.

SKATs mål for indsatsen er

”at sikre, at borgere og virksomheder betaler det, de skal, hver-

ken mere eller mindre. Indsatsen afpasses efter risiko og adfærd, således at den giver størst

mulig effekt”.

15. Vi har undersøgt, om SKAT har tilrettelagt en tilfredsstillende kontrolindsats over for

små og mellemstore virksomheder i 2014 og 2015. Vi har herunder undersøgt, om SKAT

har klare og styringsrelevante mål for indsatsen, om SKAT har forretningsgange for plan-

lægningen og gennemførelsen af indsatsen, som inddrager erfaringer fra tidligere projek-

ter, og om SKAT sikrer en klar prioritering af indsatsen. Desuden har vi undersøgt, i hvor

høj grad SKATs planlagte kontrolaktiviteter dækker populationen af virksomheder og skat-

te- og afgiftsarter. Vi har endelig undersøgt, om SKAT systematisk har fulgt op på afslut-

tede indsatsprojekter rettet mod små og mellemstore virksomheder. I den forbindelse har

vi undersøgt, om SKAT løbende opgør resultatet af indsatsen og måler effekten af indsat-

sen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5362

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Metode

16. Undersøgelsen er baseret på gennemgang af skriftligt materiale fra SKAT i form af bl.a.

ledelsesinformation, projektbeskrivelser og -evalueringer, holdningsundersøgelser, strate-

gier, målopstillinger og kontrolaktivitetsplaner. Desuden har vi holdt møder med relevante

medarbejdere fra forretningsområderne Indsats og Kundeservice i SKAT.

Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 3.

BOKS 3. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK

God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes

internationale standarder (ISSAI 100-999).

Afgrænsning

17. Undersøgelsen omfatter segmenterne ”mikrovirksomheder”, ”små virksomheder” og

”mellemstore virksomheder”. I undersøgelsen vurderer vi SKATs aktiviteter på forretnings-

området Indsats, hvor SKATs kontrolindsats er placeret. Vejledningsindsatsen, der er en

del af forretningsområdet Kundeservice, indgår ikke i undersøgelsen. Det er SKATs opfat-

telse, at kontrolindsatsen ikke kan vurderes uafhængigt af vejledningsindsatsen og struktu-

relle tiltag, da de samlet set bidrager til at opfylde finanslovens skattegabsmål. Vi har dog

valgt at fokusere på kontrolindsatsens bidrag til at opfylde skattegabsmålet, da udgangs-

punktet for undersøgelsen bl.a. har været virksomhedernes faldende regelefterlevelse og

oplevede opdagelsesrisiko, som efter vores opfattelse primært skal ses i sammenhæng

med SKATs kontrol.

18. Undersøgelsen vedrører perioden fra april 2013, hvor forretningsområdet Indsats blev

landsdækkende som følge af en organisationsændring, til maj 2015 for dels at vurdere nog-

le gennemførte aktiviteter, dels at vurdere den seneste planlægning af indsatsaktiviteter.

Undersøgelsens oplysninger om skattegabet rækker dog længere tilbage.

19. I bilag 1 er undersøgelsens metode uddybet. Bilag 2 viser SKATs igangværende pro-

jekter i 2015 på indsatsområdet for de 3 undersøgte segmenter. Bilag 3 viser de projekter,

som er afsluttet i perioden 1. januar 2014 - ultimo maj 2015. Bilag 4 indeholder en ordliste,

der forklarer udvalgte ord og begreber.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5363

TILRETTELÆGGELSEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG

MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

2. Tilrettelæggelsen af SKATs kontrolindsats

over for små og mellemstore virksomheder

SKAT har ikke sikret en tilfredsstillende tilrettelæggelse af kontrolindsatsen over for

små og mellemstore virksomheder.

Finanslovens skattegabsmål udgør den styringsmæssige ramme for SKATs kontrol-

indsats, men da den seneste complianceundersøgelse fra 2015 vedrører indkomst-

året 2012, har SKAT ikke viden om skattegabseffekten af indsatsen i de efterfølgen-

de år. Skattegabsmålet dækker hele SKATs indsats, og der er derfor efter Rigsrevi-

sionens opfattelse behov for at supplere skattegabsmålet med styringsrelevante in-

terne delmål, som på kortere sigt kan belyse kontrolindsatsens resultater, idet der hel-

ler ikke på projektniveau i tilstrækkeligt omfang er opstillet indikatorer for effekt.

SKAT skiftede i 2013 til en ny strategi for kontrolindsatsen. Viden opsamlet i gennem-

førte projekter skal ifølge den nye tilgang overføres til segmentstrategierne og derfra

til handleplaner, inden de udmøntes i konkrete projekter. Da segmentstrategierne

endnu ikke er færdigimplementeret, indgik den nye tilgang kun i begrænset omfang i

udvælgelsen af projekter i 2014 og 2015.

SKAT har fastlagt en proces for udvælgelse af indsatsaktiviteter, hvor indsatsprojek-

terne bl.a. skal udvælges med udgangspunkt i resultaterne fra complianceundersø-

gelsen. Prioriteringen af indsatsaktiviteterne skal foretages ud fra nogle fastsatte ud-

vælgelseskriterier, hvor omkostningseffektivitet er i fokus, dvs. at der sigtes mod den

størst mulige reduktion af skatte- og momsgabet pr. anvendt årsværk. Den endelige

prioritering af projekterne kan dog ikke umiddelbart dokumenteres ud fra de fastsat-

te kriterier. SKAT har oplyst, at man arbejder med at forbedre prioriteringsmodellen,

så prioriteringen af indsatsen i større omfang kan dokumenteres ud fra kriterierne.

SKATs planlagte kontrolindsats for 2015 dækker godt 3 % af de i alt 670.000 små

og mellemstore virksomheder. SKAT prioriterer ikke indsatsen efter, at der for alle

virksomheder i hvert segment skal være en risiko for at blive udtaget til kontrol, men

primært ud fra omkostningseffektivitet. SKAT tager i planlægningen kun i begrænset

omfang højde for dækningsgraden i forhold til mere specifikke skatte- og afgiftsar-

ter. Rigsrevisionen vurderer, at risikoen for udvælgelse til kontrol er ét blandt flere for-

hold, som motiverer virksomheder til at selvangive korrekt. Det markante fald i SKATs

egen måling af den oplevede opdagelsesrisiko indikerer, at der er øget risiko for skat-

tesnyd. Rigsrevisionen finder, at SKAT i højere grad bør inddrage opdagelsesrisiko-

en i sin planlægning af kontrolindsatsen, og at SKAT aktivt bør tage stilling til, hvor-

dan og hvor meget den oplevede opdagelsesrisiko kan øges.

20. Dette kapitel handler om, hvorvidt SKATs tilrettelæggelse af kontrolindsatsen over for

små og mellemstore virksomheder er tilfredsstillende.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5364

TILRETTELÆGGELSEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG

MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

Organisatorisk forankring og resurseforbrug

21. Tabel 3 viser årsværksforbruget for de 3 undersøgte segmenter og for forretningsområ-

det Indsats i 2014 samt det planlagte årsværksforbrug i 2015.

Tabel 3. Årsværksforbrug for de 3 undersøgte segmenter og for forretningsområdet

Indsats i 2014 samt planlagt årsværksforbrug i 2015

(Antal)

Årsværk

planlagt i

2014

Mikrovirksomheder

Små virksomheder

Mellemstore virksomheder

Små og mellemstore virksomheder i alt

Forretningsområdet Indsats i alt

61,0

266,7

138,9

466,6

1.919,0

Årsværk

anvendt i

2014

72,2

296,6

155,3

524,1

1.885,0

Årsværk

planlagt i

2015

64,7

244,9

137,3

446,9

1.829,0

Note: Årsværk på segmentniveau omfatter kun årsværk for medarbejderresurser. Opgø-

relsen for forretningsområdet Indsats omfatter også lederresurser.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

SKATs forretningsområder



Økonomi

HR og stab

Kundeservice

Indsats

Inddrivelse

Det fremgår af tabel 3, at resurseanvendelsen for forretningsområdet Indsats forventes at

være på 1.829 årsværk i 2015. I 2014 blev der anvendt 1.885 årsværk på forretningsområ-

det Indsats, heraf 524,1 årsværk i de 3 segmenter. SKAT har oplyst, at der vil kunne fore-

komme aktiviteter under et segment, som også adresserer virksomheder i de andre segmen-

ter, fx fordi nogle af segmenterne er temadefinerede, jf. tabel 2.

2.1. Mål for SKATs kontrolindsats og årlig planlægning

22. Vi har først undersøgt, om SKAT har opstillet styringsrelevante og dækkende mål for

den samlede kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder. For at målene er

styringsrelevante, er det vigtigt, at det er muligt at måle på dem inden for en overskuelig

tidshorisont. Hvis der går flere år, fra en indsats er gennemført, til indsatsen får effekt på

skattebetalingerne, som SKAT er i stand til at måle, er det vanskeligt løbende at justere og

tilpasse indsatsen.

Vi har dernæst undersøgt, om der er fastlagt forretningsgange for planlægningen, og i hvil-

ket omfang SKAT sikrer, at tidligere resultater på et område indgår i planlægningsproces-

sen. Vi har endvidere undersøgt, om der er en klar prioritering af indsatsprojekterne, og i

hvor høj grad SKATs kontroller er dækkende i forhold til populationen af virksomheder og

skatte- og afgiftsarter. Endelig har vi undersøgt, om der er opstillet effektmål i kontrolpro-

jekterne.

Mål for SKATs indsats vedrørende små og mellemstore virksomheder

23. Det overordnede formål med SKATs aktiviteter på indsatsområdet er at sikre, at bor-

gere og virksomheder betaler den skat, de skal. Strategien for SKATs indsats er indeholdt i

”Strategisk Fokus”, der udgør det overordnede grundlag for SKATs faglige tilgang. ”Strate-

gisk Fokus” er opdelt på SKATs 6 forretningsområder, og strategien er særligt rettet mod

den faglige tilgang og metodevalget. ”Strategisk Fokus” udpeger 4 fokusområder og meto-

der for SKATs arbejde på indsatsområdet:

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5365

TILRETTELÆGGELSEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG

MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER



Forretningsområdet Indsats skal gennem sine aktiviteter synliggøre, at alle skal betale

korrekt skat.

Forretningsområdet Indsats skal skabe et prioriteringsgrundlag ved at arbejde med skat-

tegabsmodeller for skattearter og segmenter.

Forretningsområdet Indsats skal gennem segmentstrategier sikre den stærkest mulige

respons på de beregnede skattegab.

Forretningsområdet Indsats skal øge produktiviteten og kvaliteten i opgaveløsningen

ved at forbedre måden, SKAT arbejder på.

Skattegabsmålet på finansloven

24. Finanslovens skattegabsmål udgør såvel det faglige sigtepunkt for SKATs indsats som

et kvantificeret mål for indsatsens effekt. Det er på finanslovene for 2013, 2014 og 2015

fastsat, at skattegabet højst må udgøre 2 % af skattepotentialet. Skattegabsmålet er et ef-

fektmål, der dækker hele SKATs indsats, og hvori også udviklingen i til- og afgang af skat-

te- og afgiftsrestancer (nettotilgangen) indgår. Skattegabet opgøres på baggrund af com-

plianceundersøgelserne, der foreligger 3 år efter et givet skatteår. SKATs seneste opgø-

relse vedrører indkomståret 2012. SKATs målinger af skattegabet kan nedbrydes på skat-

te- og afgiftsarter og segmenter, men SKAT har dog ikke samtidig nedbrudt finanslovens

skattegabsmål i delmål for fx skatte- og afgiftsarter og segmenter.

Indsats – Målbillede 2013-2016

25. I ”Indsats – Målbillede 2013-2016” har SKAT en række fokusområder for forretnings-

området Indsats frem til 2016, der tilsammen skal sikre, at SKAT sætter målrettet ind over

for manglende skattebetaling. Ét af fokusområderne handler om, at SKATs indsats skal

være synlig, så borgere og virksomheder oplever, at der er en øget risiko for at blive opda-

get, hvis de ikke betaler den korrekte skat. Synligheden skal øges ved, at SKAT er åben

om sine aktiviteter, opgaver og de metoder, som SKAT anvender. Der er ifølge SKAT ikke

tvivl om, at SKATs synlighed har betydning for borgernes og virksomhedernes oplevede

opdagelsesrisiko. Opdagelsesrisikoen opgøres i forbindelse med SKATs årlige holdnings-

undersøgelse. SKAT vil ifølge de strategiske fokusområder for 2013-2016 øge den opleve-

de opdagelsesrisiko, men har dog ikke opstillet mål herfor. Rigsrevisionen finder, at SKAT

bør forholde sig til, hvor meget den oplevede opdagelsesrisiko samlet set skal øges.

SKATs fokusområder for 2013-

2016 er at:



øge den oplevede opdagel-

sesrisiko



opgøre den ubeskattede

økonomi



arbejde efter konkrete seg-

mentstrategier



anvende effektive metoder.

SKATs KPI’er

26. SKAT er i gang med at implementere en ny styringsmodel, der bl.a. er baseret på nøg-

letal (Key Performance Indicators – KPI’er). Rigsrevisionens gennemgang af KPI’er for af-

delingerne for mindre og mellemstore virksomheder viser, at de opstillede KPI’er primært

omfatter resultatkrav for enhedsomkostningerne ved forskellige typer af kontrolindsatser.

Begge afdelinger har derudover en KPI med resultatkrav for produktionsstatus, der siger

noget om fremdriften i projekterne. Afdelingerne har ligeledes en KPI, der stiller krav til

95 % korrekthed i den gennemførte indsats. Det vil ifølge SKAT sige, at indsatsen skal

gennemføres som planlagt og i henhold til gældende interne og eksterne regler. Endelig er

der i begge afdelinger en KPI, der kræver 95 % strukturel respons. Det betyder, at mindst

95 % af de forslag til strukturel respons, som foreslås på baggrund af projekterne, bliver

godkendt af indsatsledelsen. Forslag til strukturel respons kan fx være forslag til nye sy-

stemløsninger i SKAT, ændringer af vejledninger og ændringer af lovgivning. Ifølge SKAT

kan sådanne initiativer medvirke til på længere sigt at skabe en effekt på skattegabet.

27. Rigsrevisionen kan konstatere, at de opstillede KPI’er med resultatkrav fortrinsvist har

fokus på interne omkostninger. For at gøre KPI’erne mere styringsrelevante vil det efter

Rigsrevisionens opfattelse være hensigtsmæssigt, at én eller flere af KPI’erne har fokus på

resultater og effekter af indsatsen i de 2 afdelinger, der dækker små og mellemstore virk-

somheder. SKAT har oplyst, at der aktuelt planlægges en proces for revision af KPI’erne.

SKAT har også

KPI’er

uden

resultatkrav. Fx opgøres pro-

venu pr. anvendt lønkrone.

Strukturel respons

er tiltag,

der fundamentalt og omkost-

ningseffektivt ændrer den lov-

givningsmæssige, systemmæs-

sige, processuelle eller kommu-

nikationsmæssige ramme, in-

den for hvilken skatteyderne

skal udføre deres skatte- og

afgiftsmæssige pligter. Tilta-

gene skal medvirke til perma-

nent at mindske skattegabet

eller SKATs resurseforbrug, fx

etablering af nye kanaler til

tredjepartsdata, forbedringer af

digitale løsninger, ændringer i

regelgrundlaget eller effektivi-

seringer af SKATs processer,

der minimerer risikoen for, at

skatteyderne begår fejl.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5366

TILRETTELÆGGELSEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG

MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

Den årlige planlægning af kontrolindsatsen

28. Figur 2 viser, hvordan SKAT har til hensigt at foretage den årlige planlægning af kontrol-

indsatsen.

Figur 2. Den årlige planlægning af kontrolindsatsen

Justering af

segment-

strategier

Påvirkning af

og viden om

skattegabet

Planlægning,

prioritering og

målopstilling

Årlig kontrol-

aktivitetsplan

Gennemførelse

af kontrol-

indsatsen

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

Figur 2 viser faserne i det årlige planlægningsforløb for kontrolindsatsen. Den årlige plan-

lægning skal føre til en samlet kontrolaktivitetsplan, som fastsætter, hvilke kontrolaktiviteter

der skal gennemføres. Alle SKATs kontrolaktiviteter er organiseret i projekter. Gennemfø-

relsen af kontrolindsatsen skal påvirke skattegabet, og ny viden fra kontrollen skal føre til ju-

stering af segmentstrategierne. På den baggrund skal der foretages planlægning for det ef-

terfølgende år med prioritering af indsatsen og målopstilling i projekterne.

Forretningsgange for planlægning

29. Resultatet af de årlige planlægningsprocesser offentliggøres i en kontrolaktivitetsplan,

som gælder i 1 år, og som indeholder alle planlagte aktiviteter (indsatsprojekter, driftsprojek-

ter og analyseprojekter) for de 22 segmenter. Driftsprojekterne adskiller sig fra indsatspro-

jekterne ved, at de er kontinuerlige og derfor i princippet ikke har nogen slutdato. Driftspro-

jekter kan også omfatte udefrakommende opgaver, som ikke er målrettet en skattegabsef-

fekt. Analyseprojekterne adskiller sig fra indsatsprojekter og driftsprojekter ved, at de har til

formål at etablere ny viden, som kan bruges i en fremtidig indsats, og i mindre grad har fo-

kus på at have en direkte effekt på fx den oplevede opdagelsesrisiko og skattebetalingerne.

Der er ifølge SKAT ikke selvstændige procedurer for planlægningen af kontrolindsatsen ved-

rørende små og mellemstore virksomheder.

Processen for den samlede planlægning og udarbejdelse af kontrolaktivitetsplanen er be-

skrevet i en plan, der bliver forelagt og godkendt af indsatsledelsen. Procesplanerne inde-

holder tidsplaner med angivelse af delprocesser og rolle- og ansvarsfordelinger.

30. Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan og i hvilket omfang SKAT sikrer, at tidligere re-

sultater på et område indgår i planlægningsprocessen. Undersøgelsen viser, at krav hertil

er indarbejdet i relevante procesbeskrivelser.

31. Ny viden fra evalueringer af afsluttede projekter skal indarbejdes i segmentstrategier-

ne. Det er SKATs hensigt, at den samlede viden i segmentstrategierne herefter skal ligge

til grund for forslag til konkrete projekter, der kan indgå i den samlede kontrolaktivitetsplan.

SKAT skal til formålet udarbejde handleplaner, der er knyttet til hver enkelt segmentstrategi.

Handleplanerne skal på sigt indeholde alle forslag til indsatsaktiviteter for segmentet. Da

segmentstrategierne stadig er under udvikling, indeholder handleplanerne endnu ikke for-

slag til indsatsprojekter, men kun forslag til nye analyser, som skal bidrage til vidensopbyg-

ning i segmentstrategierne. I 2014 og 2015 har segmentstrategierne derfor ikke været ud-

gangspunkt for valget af indsatsprojekter.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5367

TILRETTELÆGGELSEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG

MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

SKATs prioritering af kontrolindsatsen

32. Som led i planlægningen af kontrolindsatsen skal det ved hvert enkelt indsatsprojekt og

driftsprojekt tydeliggøres, i hvor høj grad projektets aktiviteter rammer skatte- og momsgabet,

og hvilke af segmentets hovedudfordringer de adresserer. For hvert projekt skal der udarbej-

des en ratio, som estimerer projektets effektivitet. På den baggrund har SKAT mulighed for

at sammenholde projekternes omkostningseffektivitet, dvs. den forventede skattegabsreduk-

tion pr. årsværk.

33. SKAT vedtog i august 2013 bl.a., hvilke principper der skulle lægges til grund for priori-

teringen af projekterne. SKAT har oplyst, at principperne har ligget til grund for prioriteringen

af aktivitetsplanen for både 2014 og 2015. Prioriteringsprincipperne er:



omkostningseffektivitet

bredden i indsatsen (dækningsgrad)

synlighed og almen retsopfattelse

ny viden.

Skattegabsreduktion pr. års-

værk

SKAT anvender en formel for

beregning af den forventede

skattegabsreduktion pr. års-

værk. Beregningen foretages

ved at lægge den forventede

direkte provenueffekt sammen

med den forventede fremad-

rettede effekt på skattegabet.

Denne sum divideres herefter

med det planlagte antal an-

vendte årsværk.

Kontrollernes dækningsgrad

35. Rigsrevisionen har med udgangspunkt i SKATs kontrolaktivitetsplan for 2015 gennem-

gået projekterne for at undersøge, i hvilket omfang SKATs projekter dækker populationen

af virksomheder. Tabel 4 viser projekternes forventede årsværksforbrug og forventede an-

tal kontroller i 2015.

Tabel 4. Projekternes forventede årsværksforbrug og forventede antal kontroller i 2015

Mikro-

virksomheder

(4 projekter)

Antal virksomheder

Skattegab

Årsværk

Antal kontroller pr. år (dækningsgrad i %)

360.000

2,8 mia. kr.

64,7

3.747 (1,0 %)

Små

virksomheder

(12 projekter)

150.000

3,3 mia. kr.

244,9

9.476 (6,3 %)

Mellemstore

virksomheder

(12 projekter)

160.000

2,7 mia. kr.

137,3

9.754 (6,1 %)

I alt

(28 projekter)

670.000

8,8 mia. kr.

446,9

22.977 (3,4 %)

Note: I enkelte tilfælde dækker en kontrolsag flere virksomheder, fx hvis en koncern kontrolleres.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

34. Indsatsprojekterne skal principielt prioriteres på tværs af segmenter for samlet set at op-

nå størst mulig skattegabseffekt. Prioriteringskriteriet ”omkostningseffektivitet”, der skal for-

stås som skattegabseffekt pr. anvendt årsværk, udgør indsatsens primære kriterium. Krite-

rierne ”bredden i indsatsen (dækningsgrad)”, ”synlighed og almen retsopfattelse” og ”ny vi-

den” betragtes som undtagelser, der kan begrunde, at hovedreglen (omkostningseffektivitet)

fraviges. Ifølge SKAT forstås dækningsgrad som dækning i forhold til de hovedudfordringer,

der er identificeret i segmentstrategierne. Den endelige prioritering af projekterne kan dog

ikke umiddelbart dokumenteres ud fra de fastsatte kriterier. SKAT har oplyst, at der løbende

arbejdes med at forbedre prioriteringsmodellen, så prioriteringen af kontrolindsatsen i større

omfang kan dokumenteres direkte af modellen. En udviklet version af prioriteringsmodellen

forventes at foreligge omkring årsskiftet 2015/16. SKAT forventer også, at projekternes fak-

tiske resultater indgår som parameter i modellen, og at en manglende realisering af de for-

ventede resultater vil medføre, at de respektive projekter fremadrettet prioriteres lavere.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5368

TILRETTELÆGGELSEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG

MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

Det fremgår af tabel 4, at SKAT forventer at foretage flest kontroller i segmentet ”mellem-

store virksomheder” med 9.754 kontroller og færrest kontroller i segmentet ”mikrovirksom-

heder” med 3.747 kontroller i 2015. Samlet set kan det beregnes, at der forventes udført i

alt 22.977 kontroller i forbindelse med gennemførelsen af planen for kontrolaktiviteter i 2015.

Da de 3 segmenter dækker i alt 670.000 virksomheder, vil de planlagte kontroller i SKATs

indsatsprojekter dække godt 3 % af virksomhederne i de 3 segmenter i 2015.

36. SKAT har efterfølgende oplyst, at kontrolaktiviteterne ikke er tilrettelagt med henblik på

at dække den samlede population, men er målrettet de hovedudfordringer, der er identifi-

ceret i de enkelte segmenter, for mest omkostningseffektivt at opnå størst mulig skattegabs-

effekt. Der er således planlagt kontroller i alle 3 segmenter i 2015. SKAT har videre bemær-

ket, at projekternes produktionsmål, herunder antal kontroller, er fastsat til brug for den lø-

bende opfølgning på projekternes fremdrift.

SKAT har henvist til en vismandsrapport fra 2011 (Dansk Økonomi, forår 2011), der bl.a.

beskæftiger sig med skattesystemets indretning og administration. I rapporten konkluderes

det, at kontrol er meget omkostningskrævende, hvorfor det ud fra en betragtning om om-

kostningseffektivitet ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt at øge SKATs omfang af kon-

troller.

Rigsrevisionen er enig i, at omkostningseffektivitet er en væsentlig parameter i tilrettelæg-

gelsen af kontrolindsatsen, men omkostningseffektivitet kan efter Rigsrevisionens opfat-

telse ikke stå alene. Det fremgår også af vismandsrapporten, at man skal være mere var-

som end normalt med at bruge analyser af omkostningseffektivitet, når det gælder skatte-

snyd og skattekontrol. Det fremgår videre af vismandsrapporten, at det ikke er manglende

lyst til snyd, men primært manglende muligheder for snyd, som holder niveauet af skatte-

snyd i Danmark lavt. Det markante fald i virksomhedernes oplevede opdagelsesrisiko, jf.

figur 1, indikerer, at risikoen for skattesnyd er stigende, hvilket kan få regelefterlevelsen til

at falde yderligere. Rigsrevisionen finder det derfor væsentligt, at SKATs kontrolindsats

også imødegår denne udvikling.

37. Rigsrevisionen har gennemgået projektbeskrivelserne for alle 28 igangværende projek-

ter i 2015 for at vurdere, om SKATs kontrol er dækkende i forhold til forskellige skatte- og

afgiftsarter.

38. Dækningsgraden er mest præcis for moms. 5 projekter vedrører kun moms, mens yder-

ligere 11 projekter beskæftiger sig med moms som én af flere mulige skatte- og afgiftsar-

ter. Der foretages 13.232 kontroller i 2015, som skal dække moms. Boks 4 viser et eksem-

pel på et indsatsprojekt, der dækker moms.

Skatte- og afgiftsarter

omfat-

ter bl.a. selskabsskat, moms,

told, punktafgift, miljøskat, mo-

torafgift og lønsumsafgift.

Segment:

Små virksomheder.

Projektperiode:

1. januar 2014 - 30. marts 2016.

Skatte- og afgiftsart:

Moms (negativ).

Årsværk:

16 i 2014 og 18,04 i 2015.

Antal kontroller planlagt i 2015:

205.

Kilde: SKAT.

BOKS 4. PROJEKT ”ORGANISERET SVIG MED NEGATIV MOMS”

Formål:

At finde og stoppe personer, der stifter momsregistrerede virksomheder og forsøger at få ud-

betalt negativ moms, og momsregistrerede virksomheder, der svigagtigt forsøger at få udbetalt ne-

gativ moms. Projektet skal endvidere udvikle nye arbejdsmetoder inden for området. Skattegabet er

ikke oplyst.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5369

TILRETTELÆGGELSEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG

MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

39. I nogle af projektbeskrivelserne oplyses det slet ikke, hvilke skatte- og afgiftsarter pro-

jektet retter sig mod, mens der i andre projektbeskrivelser oplyses mulige skatte- og afgifts-

arter, der kan indgå i projektets kontroller. Boks 5 viser et eksempel på et indsatsprojekt,

hvor 3 mulige skatte- og afgiftsarter nævnes specifikt.

BOKS 5. PROJEKT ”INTERNETHANDEL”

Segment:

Mellemstore virksomheder.

Projektperiode:

1. januar 2014 - 31. december 2015.

Formål:

At øge regelefterlevelsen for personer og virksomheder, som sælger varer og/eller ydelser

i Danmark via internettet, og at sikre lige konkurrencevilkår mellem danske og udenlandske internet-

virksomheder i forhold til gældende lovgivning. Skattegabet er estimeret til 250 mio. kr.

Skatte- og afgiftsarter:

Moms, told og punktafgifter.

Årsværk:

10 i 2014 og 9 i 2015.

Antal kontroller planlagt i 2015:

233.

Kilde: SKAT.

BOKS 6. PROJEKT ”SELSKABER OVER 100 MIO. KR. I OMSÆTNING – HØJKOMPLEKSITET”

Segment:

Mellemstore virksomheder.

Projektperiode:

1. januar 2015 - 31. december 2017.

Skatte- og afgiftsarter:

Ikke oplyst.

Årsværk:

18,5 i 2015.

Formål:

At gennemføre kontrol i udvalgte virksomheder, som har en omsætning på over 100 mio. kr.

Antal kontroller planlagt i 2015:

250.

Kilde: SKAT.

40. I én af de 28 projektbeskrivelser har SKAT ikke oplyst, hvilke skatte- og afgiftsarter pro-

jektet er rettet mod, eller hvilke skattetemaer projektet vil omfatte. Det kan derfor ikke afgø-

res, hvordan projektet dækker forskellige skatte- og afgiftsarter, eller om der i projektet kon-

trolleres for alle skatte- og afgiftsarter. Boks 6 viser indsatsprojektet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5370

TILRETTELÆGGELSEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG

MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

41. Med undtagelse af momsprojekterne og ét projekt vedrørende negativ selskabsskat er

SKATs projekter ikke rettet mod specifikke skatte- og afgiftsarter, men mod bestemte mål-

grupper eller bestemte temaer, hvor der kontrolleres for flere skatte- og afgiftsarter. Boks 7

viser et eksempel på et indsatsprojekt rettet mod en særlig målgruppe, og hvori der indgår

særlige temaer.

BOKS 7. PROJEKT ”HOVEDAKTIONÆRERS REGELEFTERLEVELSE”

Segment:

Mellemstore virksomheder.

Projektperiode:

1. januar 2015 - 31. december 2017.

Formål:

At sikre, at hovedaktionærer og deres selskaber selvangiver korrekt første gang og betaler

til tiden, da complianceundersøgelser viser, at de oftest forekommende fejl er blandt hovedaktionæ-

rer. Skattegabet er estimeret til 1,1 mia. kr.

Temaer:

Frie goder, private udgifter, værdiansættelse ved overdragelse af aktiver, ulovlige aktionær-

lån samt manglende og ukorrekte indberetninger.

Årsværk:

35 i 2015.

Antal kontroller planlagt i 2015:

5.000.

Kilde: SKAT.

42. Rigsrevisionens gennemgang viser, at SKAT har overblik over, hvordan de enkelte pro-

jekter overordnet dækker skatte- og momsgabet. SKAT opgør dog kun i begrænset omfang

projekternes dækningsgrad i forhold til mere specifikke skatte- og afgiftsarter, jf. bilag 2.

SKAT har bemærket, at projekterne tilrettelægges med henblik på at adressere specifikke

udfordringer i forhold til skattegabet for en afgrænset målgruppe. Projekterne er rettet mod

de skatte- og afgiftsarter, som er omfattet af udfordringen. SKAT har endvidere bemærket,

at visse specifikke skatte- og afgiftsarter er omfattet af de tværgående temasegmenter, hvor-

for dækningen af visse skatte- og afgiftsarter ikke kan aflæses i indsatsprojekterne på om-

rådet for små og mellemstore virksomheder. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at SKAT

ikke har et systematisk overblik over, hvordan indsatsprojekterne i de 3 segmenter dækker

specifikke skatte- og afgiftsarter.

Mål for SKATs projekter

43. SKATs aktiviteter er som nævnt organiseret i projekter. SKAT har oplyst, at skattegabs-

målet er styringsrelevant i forhold til den overordnede udvælgelse og prioritering af indsats-

aktiviteterne, men at skattegabsmålet ikke er operationelt i forhold til gennemførelsen af de

konkrete indsatsaktiviteter. Det skyldes dels, at den fremadrettede adfærdseffekt af kontrol-

indsatsen først vil kunne konstateres 3 år senere i forbindelse med complianceundersøgel-

sen, dels at effekten af de enkelte indsatsaktiviteter ofte ikke kan isoleres til netop den pro-

blemstilling, som indsatsen har været rettet mod, og at nogle projekter retter sig mod flere

skattegabsområder.

Derfor arbejder SKAT i de enkelte projekter efter operationelle produktionsmål (bl.a. antal

kontroller), som skal sikre den løbende fremdrift i projekterne og medarbejdernes præsta-

tion. Der arbejdes endvidere med løbende effektindikatorer, som skal sikre, at kontrolind-

satsen har det kvalitative indhold, der kan lede til den forventede effekt. Endelig har SKAT

oplyst, at projekternes fokus på effekt fastholdes ved normalt at have beskrevet en indika-

tor for skattegabseffekt blandt succeskriterierne.

44. Rigsrevisionen har gennemgået de 28 projekter, der er igangsat i perioden 1. januar

2014 - ultimo maj 2015. Af disse er 5 projekter inden for segmentet ”mikrovirksomheder”,

11 projekter inden for segmentet ”små virksomheder”, og 12 projekter inden for segmentet

”mellemstore virksomheder”. De 28 projekter fordeler sig på 3 forskellige typer af projekter

efter SKATs typologi – 18 indsatsprojekter, 6 driftsprojekter og 4 analyseprojekter.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5371

TILRETTELÆGGELSEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG

MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

45. Tabel 5 viser forskellige typer af konkrete mål i de 18 indsatsprojekter fordelt på de 3

undersøgte segmenter. De 10 drifts- og analyseprojekter er ikke medtaget, da formålet med

disse projekter ikke i alle tilfælde direkte er målrettet en skattegabseffekt.

Tabel 5. Typer af konkrete mål i SKATs indsatsprojekter igangsat i perioden 1. januar 2014 - ultimo maj 2015

(Antal)

Projekter

Mikrovirksomheder

Små virksomheder

Mellemstore virksomheder

I alt

Projekter med

produktionsmål

18 (100 %)

Projekter med

kortsigtede effektmål

10 (56 %)

Projekter med

langsigtede effektmål

9 (50 %)

Note: Målkategorierne er defineret af Rigsrevisionen.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

I 9 ud af de 18 indsatsprojekter er der opstillet langsigtede effektmål. Fx er der i ét af projek-

terne opstillet mål for, hvor meget den oplevede opdagelsesrisiko skal øges hos målgrup-

pen, hvilket skal undersøges ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse. Der er også i nog-

le tilfælde opstillet mål om, at træfprocenten (dvs. andelen af stikprøven, hvor der er fejl) skal

være lavere i anden runde af kontrollerne sammenholdt med første runde. Det kan nemlig

ses som en indikator for, at den oplevede opdagelsesrisiko er forøget i løbet af projektperio-

den, og at flere virksomheder dermed vælger at overholde reglerne. Gennemgangen af pro-

jekterne understøtter dog ikke SKATs oplysning om, at der i projektbeskrivelserne opstilles

mål for forventet skattegabseffekt.

Resultater

46. Undersøgelsen viser, at finanslovsmålet for skattegabet, ”Strategisk Fokus” med seg-

mentstrategierne og KPI-styringsmodellen udgør den styringsmæssige ramme for SKATs

kontrolindsats.

Kontrolindsatsens faglige styring er baseret på segmentanalyser og skattegabsmålinger.

Skattegabsmålet er et effektmål, der dækker hele SKATs indsats, men påvirkes også af ud-

viklingen i skatte- og afgiftsrestancerne. Imidlertid opgør den seneste complianceundersø-

gelse, der er offentliggjort i 2015, regelefterlevelsen og skattegabet for indkomståret 2012,

og undersøgelsen indeholder således hverken noget om effekten af SKATs indsats i forhold

til efterfølgende indkomstår eller om den specifikke effekt af kontrolindsatsen. Skattegabs-

målet er dermed ikke i tilstrækkelig grad styringsrelevant. SKAT finder ikke, at der kan op-

stilles meningsfulde og operationelle delmål for opfyldelsen af skattegabsmålet på finanslo-

ven. Der er dog efter Rigsrevisionens opfattelse behov for at supplere skattegabsmålet med

interne og styringsrelevante delmål, som også på kortere sigt kan sige noget om SKATs re-

sultater af kontrolindsatsen, fx ved at der i SKATs styringsmodel fastsættes mål for resulta-

ter af indsatsen.

Da den nye strategi er under udvikling, har den kun i begrænset omfang ligget til grund for

udvælgelsen af projekter i 2014 og 2015.

Det fremgår af tabel 5, at der i alle projekter er opstillet produktionsmål. Det drejer sig typisk

om et specificeret antal kontroller, der som minimum skal gennemføres. I godt halvdelen af

de gennemgåede projekter er der opstillet kortsigtede effektmål. Det handler typisk om kon-

krete mål for, hvor stort et reguleringsbeløb kontrolindsatsen som minimum skal resultere i,

fx hvor meget skattebetalingerne umiddelbart øges eller nedsættes som følge af indsatsen.

Træfprocenten

er andelen af

kontrollerede sager, hvor der

er foretaget regulering.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5372

TILRETTELÆGGELSEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG

MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

Undersøgelsen viser endvidere, at SKAT har opstillet kriterier for, hvordan indsatsprojek-

terne skal udvælges hvert år. Det primære udvælgelseskriterium er projektets omkostnings-

effektivitet. Omkostningseffektiviteten, der skal udarbejdes for alle projekter, viser, hvor kon-

trolindsatsen giver størst provenueffekt pr. årsværk, hvilket efter Rigsrevisionens opfattelse

er et væsentligt prioriteringskriterium. Den endelige prioritering af projekterne kan dog ikke

umiddelbart dokumenteres ud fra de fastsatte kriterier. SKAT har oplyst, at man p.t. arbej-

der med en ny version af prioriteringsmodellen, hvor koblingen mellem udvalgte projekter

og kriterier bliver tydeligere.

Projekterne skal ifølge krav til planlægningen tydeliggøre, i hvor høj grad de planlagte ak-

tiviteter rammer skatte- og momsgabet og det enkelte segments hovedudfordringer. SKAT

opstiller dog kun i begrænset omfang projekternes dækningsgrad i forhold til mere speci-

fikke skatte- og afgiftsarter i projektplanerne. Undersøgelsen viser videre, at SKATs plan-

lagte kontrolaktiviteter årligt dækker godt 3 % af populationen af virksomheder.

SKAT har oplyst, at kontrolaktiviteterne ikke er tilrettelagt med henblik på at dække den

samlede population, men er målrettet de hovedudfordringer, der er identificeret i de enkelte

segmenter, for mest omkostningseffektivt at opnå størst mulig skattegabseffekt. Der er så-

ledes planlagt kontroller i alle 3 segmenter i 2015. Rigsrevisionen finder dog, at det mar-

kante fald i virksomhedernes oplevede opdagelsesrisiko indikerer, at risikoen for skatte-

snyd er stigende, hvilket kan få regelefterlevelsen til at falde yderligere. Det er derfor væ-

sentligt, at SKATs kontrolindsats også imødegår denne udvikling.

Endelig viser undersøgelsen, at der i lidt over halvdelen af indsatsprojekterne er opstillet

mål om kortsigtet effekt, og at der i halvdelen af projekterne er opstillet mål om langsigtede

effekter. Rigsrevisionens gennemgang af projekter bekræfter således ikke SKATs beskri-

velse af, at projekternes fokus på effekt fastholdes ved normalt at have beskrevet en indi-

kator for skattegabseffekt blandt succeskriterierne.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5373

VIRKNINGEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

3. Virkningen af SKATs kontrolindsats over for

små og mellemstore virksomheder

SKATs kontrolindsats har ikke haft en tilfredsstillende virkning.

SKATs opfølgning på gennemførte projekter har ikke fuldt ud været tilstrækkelig.

SKAT har evalueret alle afsluttede projekter, men har kun i 3 ud af 6 tilfælde opgjort

provenuet for afsluttede projekter. SKAT har dermed ikke beregnet omkostningsef-

fektiviteten, som er provenuet pr. anvendt årsværk. Rigsrevisionen finder, at SKAT

– i overensstemmelse med egne krav til slutevalueringer – bør beregne provenuet

som led i opfølgningen på afsluttede projekter for at synliggøre den kortsigtede effekt

på skattegabet.

Resultaterne af de indsatsprojekter, som SKAT har afsluttet i 2014 og frem til 1. halv-

år 2015, viser, at projekterne har medført store reguleringer. I forbindelse med afslut-

ningen af projekterne har SKAT foretaget en vurdering af projekternes effekt. SKAT

har i den forbindelse vurderet, at projekterne ikke leder frem til nogen fremadrettet el-

ler varig effekt på regelefterlevelsen eller skattegabet ud over i nogle tilfælde at bidra-

ge til SKATs samlede synlighed og synliggørelsen af opdagelsesrisikoen. SKAT vur-

derer efterfølgende, at projekterne har en fremadrettet effekt, som imidlertid ikke kan

måles allerede ved projektets afslutning. Rigsrevisionen kan konstatere, at der hel-

ler ikke på et senere tidspunkt er målt på projekternes fremadrettede effekt.

SKAT har i 5 ud af 6 afsluttede projekter opstillet forslag til strukturel respons, dvs. for-

slag til, hvordan regelefterlevelsen kan forbedres gennem tiltag, der fx begrænser virk-

somhedernes muligheder for at begå fejl. Det er SKATs opfattelse, at strukturel re-

spons kan give en varig effekt på skattegabet. SKATs indsatsledelse har siden 2014

godkendt 35 forslag til strukturel respons vedrørende små og mellemstore virksom-

heder, hvoraf 5 forslag er blevet gennemført. Det er endnu for tidligt at vurdere effek-

ten af de 5 gennemførte forslag.

Rigsrevisionen er enig i, at strukturel respons i form af fx øget brug af tredjepartsind-

beretninger og feltlåsninger kan give en varig effekt på skattegabet. Rigsrevisionen

bemærker dog, at mulighederne for tredjepartsindberetninger på virksomhedsområ-

det ifølge en vismandsrapport fra 2011 er begrænsede. I 5 ud af 6 afsluttede projek-

ter er der opstillet forslag til varige løsninger, der – hvis de effektueres – på længere

sigt formentlig kan forbedre virksomhedernes regelefterlevelse.

47. Dette kapitel handler om, hvorvidt SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore

virksomheder har haft en tilfredsstillende virkning.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5374

VIRKNINGEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

3.1. SKATs opfølgning på projekterne og resultaterne heraf

48. Vi har undersøgt, om SKAT systematisk har fulgt op på målene i de enkelte projekter,

og hvilke resultater SKAT har opnået i projekterne, herunder om projekterne har medført

en varig effekt på skattegabet.

Opfølgning på mål for SKATs indsatsprojekter

49. SKAT har beskrevet processen for afslutning af indsatsprojekter og analyseprojekter.

Heraf fremgår det, at der ved afslutningen af et projekt skal foretages en slutevaluering.

Formålet med slutevalueringen er at dokumentere, at projektet er gennemført i overens-

stemmelse med planen og omkostningseffektivt har realiseret de opstillede mål og succes-

kriterier.

50. I tilknytning til slutevalueringen skal der udarbejdes et beslutningsoplæg, hvori de vig-

tigste hovedpunkter fra projektets slutevaluering fremdrages. Fokus er særligt på den læ-

ring, der kan drages af projektet, og de handlinger, der bør gennemføres for at dele og ud-

nytte den nye viden. Beslutningsoplægget indeholder en indstilling om, hvilke konkrete til-

tag og handlinger der yderligere bør iværksættes for at få gavn af den nye viden.

Resultater af SKATs kontrolindsats

51. Rigsrevisionen har gennemgået 6 slutevalueringer for indsatsprojekter, der er afsluttet i

perioden 1. januar 2014 - ultimo maj 2015. De 6 projekter fordeler sig på ét projekt inden

for segmentet ”mikrovirksomheder”, 2 projekter inden for segmentet ”små virksomheder”

og 3 projekter inden for segmentet ”mellemstore virksomheder”. Der er i alt afsluttet 9 pro-

jekter i perioden, hvoraf de 3 øvrige projekter er analyseprojekter, som behandles særskilt i

tabel 7.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5375

VIRKNINGEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

52. Tabel 6 viser SKATs opfølgning på og vurdering af de 6 afsluttede indsatsprojekter.

Tabel 6. SKATs opfølgning på og vurdering af indsatsprojekter afsluttet i perioden 1. januar 2014 - ultimo maj 2015

Projekt

Formål

Resurser

Reguleringer og

provenu

Succeskrite-

rier opfyldt

ifølge SKAT

Varig effekt på skatte-

gabet/strukturel

respons

Træfprocent

Mikrovirksomheder

Beskatning af

andelshavere i

vindmøllelaug

På langt sigt at sikre,

at kommanditister og

indehavere af vindmøl-

leanparter selvangiver

korrekt.

13,12

årsværk

15,1 mio. kr.

(provenu ej

beregnet).

I nogen

grad.

Ingen oplysning om,

hvorvidt projektet har

medført varig effekt.

Forslag til strukturel

respons i form af lov-

mæssige ændringer.

74,66 %

(succeskrite-

rium ej angi-

vet).

Små virksomheder

Mindre anparts-

virksomheder og

investorer heri

At ændre administra-

torernes og investo-

rernes adfærd og hold-

ning til regelefterlevel-

se, bl.a. ved brug af

kontrol.

5,5

årsværk

330 mio. kr.

(provenu ej

beregnet).

I nogen

grad.

Ingen oplysning om

varig effekt. Projektet

viser, at der stadig er

brug for kontrol.

77 % for alle

kontroller

(succeskrite-

rium ej angi-

vet).

85 % for ud-

søgte investo-

rer for ophørte

selskaber

(succeskrite-

rium: 75 %).

67 %

(succeskrite-

rium: 65 %).

At stoppe modspiller-

adfærd hos virksom-

heder med atypisk ad-

færd i forhold til moms-

udbetaling o.l. i sager,

som Udbetalingskon-

trollen ikke har resur-

ser til at forfølge.

23,63

årsværk

51,2 mio. kr.

(provenu svarer

til reguleringen).

At ændre hovedaktio-

nærers adfærd og

holdning til regelefter-

levelse ved bl.a. brug

af kontrol. Formålet er

videre at øge opdagel-

sesrisikoen ved hjælp

af skærpet kontrol og

fokus på sanktioner.

At undersøge, i hvilket

omfang der sker fejl,

når virksomhederne

hvert år konverterer

deres årsrapporter til

skatteregnskab og

selvangivelse.

At undersøge selska-

ber, hvor revisor har

taget forbehold eller

afgivet supplerende

oplysninger.

årsværk

770,9 mio. kr.

(provenu:

292,6 mio. kr.).

13,18

årsværk

672 mio. kr.

(provenu:

ca. 200 mio. kr.).

årsværk

316 mio. kr. +

momsefterbeta-

linger på 81,8

mio. kr.

(provenu ej

beregnet for ind-

komstregulerin-

gerne).

Fremrykket ind-

sats – moms

I nogen

grad.

Projektet har ikke

medført varig effekt,

og der er behov for

løbende momskon-

trol. Forslag til struk-

turel respons i form af

systemunderstøttelse

og ændret lovgivning.

Mellemstore virksomheder

Hovedaktionæ-

rers regelefter-

levelse

I høj grad.

Projektet har ikke

medført varig effekt

med hensyn til ople-

vet opdagelsesrisiko,

da projektet kun har

kontrolleret 1,5 % af

populationen. Forskel-

lige forslag til struktu-

rel respons.

Projektet har ikke

medført varig effekt,

og der er behov for

løbende kontrol. For-

slag til strukturel re-

spons i form af fast-

låsning af felter i selv-

angivelsen.

Projektet har ikke

medført varig effekt,

og der er behov for

løbende kontrol. For-

slag til strukturel re-

spons i form af sy-

stemunderstøttelse

og lovændring. Fort-

sat som driftsprojekt.

64 %

(succeskrite-

rium: 75 %).

Konverterings-

konflikter

I høj grad.

64 %

(succeskrite-

rium: 70 %).

Revisorforbehold

I nogen

grad.

47 % og 41 %

(succeskrite-

rium: 70 %).

Reguleringer er ændringer i virksomhedernes indkomst. Provenu er skatteværdien af det regulerede beløb. Reguleringer kan også omfatte

moms og afgifter, og i disse tilfælde svarer reguleringerne til provenuet.

SKAT har efterfølgende oplyst, at kontrolprojekter ikke kan opnå en varig effekt, men kun en fremadrettet effekt.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5376

VIRKNINGEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

Det fremgår af tabel 6, at reguleringsbeløbet er opgjort i de 6 afsluttede indsatsprojekter. Be-

løbene er mellem 15,1 mio. kr. og 771 mio. kr. Det fremgår også af tabellen, at SKAT har

brugt flest resurser på projektet om hovedaktionærers regelefterlevelse, hvor reguleringen

også har været størst.

Træfprocenten angiver, hvor stor en del af de udtagne sager der resulterer i reguleringer.

Træfprocenten siger altså noget om, hvor effektiv udtagelsesmetoden er. Gennemgangen

af de 6 afsluttede indsatsprojekter viser, at projekterne har haft en træfprocent på mellem

41 % og 85 %. 3 af projekterne nåede ikke det forventede niveau for træfprocent.

Det fremgår endvidere af tabellen, at SKAT i slutevalueringen af 2 af projekterne vurderer,

at succeskriterierne i høj grad er opfyldt. I 4 af projekterne vurderer SKAT, at succeskriteri-

erne er opfyldt i nogen grad.

I de 6 indsatsprojekter har der enten ikke været oplysninger om eventuel varig effekt (2 pro-

jekter), eller SKAT har vurderet, at der ikke har været en varig effekt, og at der vil være be-

hov for løbende kontrol af virksomhederne, for at skattegabet ikke øges på området (4 pro-

jekter). SKAT har efterfølgende oplyst, at vurderingen i slutevalueringen er foretaget 3 må-

neder efter projekternes afslutning, og at en ændret adfærd sjældent kan påvises på dette

tidspunkt, ligesom det sjældent er muligt at gennemføre egentlige effektmålinger inden for

rammerne af projekterne. SKAT har endvidere oplyst, at man nu vurderer, at projekterne

har en fremadrettet effekt på skattegabet, og at kontrolaktiviteterne altid bidrager til at øge

SKATs samlede synlighed og synliggørelsen af en opdagelsesrisiko. Rigsrevisionen bemær-

ker dog, at det er SKAT selv, der i slutevalueringerne har vurderet, at projekterne ikke har

nogen varig effekt, og at SKAT heller ikke på et senere tidspunkt måler projekternes effekt.

Boks 8 viser et eksempel på, hvorfor SKAT i et projekt vurderer, at der ikke har været en

varig og væsentlig effekt på opdagelsesrisikoen.

Kilde: SKAT.

BOKS 8. EKSEMPEL ET PÅ PROJEKT UDEN VARIG OG VÆSENTLIG EFFEKT PÅ OPDAGEL-

SESRISIKOEN

Uddrag af slutevalueringsrapporten om indsatsprojektet om hovedaktionærers regelefterlevelse:

”Der vil ikke være nogen varig effekt vurderet ud fra oplevet opdagelsesrisiko. Dette skal ses i lyset

af målgruppens omfang på ca. 100.000-125.000 hovedaktionærer, og hvor projektet har behandlet

ca. 1.650, svarende til kun ca. 1,5 % af målgruppen. Der er derfor behov for fortsat indsats, så ringene

i vandet breder sig mht. oplevet opdagelsesrisiko. Der vil også være behov for yderlige afklaring og

samspil med segmenterne i forhold til at komme med flere og mere vidtgående ændringsforslag på

områder inden for de risici, der gennem årene har været oplevet ved målgruppen hovedaktionærer”.

53. Rigsrevisionens gennemgang af slutevalueringerne viser, at SKAT i 3 ud af 6 indsats-

projekter har opgjort projektets provenu. Provenuet svarer til den opnåede nettoindtægt som

følge af projektet og dermed den direkte reduktion af skattegabet, dvs. den kortvarige effekt,

som projektet har medført. Beregning af provenu er en forudsætning for at beregne omkost-

ningseffektivitet. I projektet om hovedaktionærers regelefterlevelse kan omkostningseffekti-

viteten beregnes til 3,2 mio. kr. pr. anvendt årsværk, og i projektet om konverteringskonflik-

ter kan omkostningseffektiviteten beregnes til 15,2 mio. kr. pr. anvendt årsværk. I projektet

om fremrykket indsats vedrørende moms svarer reguleringsbeløbet til provenuet, som der-

for er 51,2 mio. kr., svarende til 2,16 mio. kr. pr. anvendt årsværk. Alle beregninger er eks-

klusiv lederresurser.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5377

VIRKNINGEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

I de resterende 3 projekter har SKAT ikke opgjort provenuet, og projekternes omkostnings-

effektivitet i form af provenu pr. årsværk er derfor heller ikke beregnet. Rigsrevisionen kan

således konstatere, at SKAT ikke systematisk har beregnet omkostningseffektiviteten i pro-

jekterne. SKAT har hertil oplyst, at beregning af provenu baserer sig på en simpel omregning

af reguleringsbeløbet med udgangspunkt i gennemsnitlige skatteprocenter. Dette er dog ik-

ke gjort i de 3 projekter. SKAT har endvidere oplyst, at den kommende prioriteringsmodel i

højere grad vil inddrage projekternes omkostningseffektivitet, og at der i planlægningen af

kontrolindsatsen for 2016 inddrages oplysninger om igangværende projekters opnåede pro-

venu. Ligeledes vil SKAT i forbindelse med en forestående revision af slutevalueringskon-

ceptet overveje, hvordan den del af slutevalueringen, der vedrører opgørelsen af provenuet,

kan gøres mere ensartet og sammenlignelig på tværs af projekter.

54. I 5 ud af 6 afsluttede indsatsprojekter er der opstillet forslag til strukturel respons, der –

hvis de effektueres – på længere sigt formentlig kan forbedre virksomhedernes regelefter-

levelse og dermed give varig effekt på skattegabet. SKAT har siden 2014 systematisk regi-

streret alle forslag til strukturel respons. Siden begyndelsen af registreringen har SKAT god-

kendt 35 forslag til strukturel respons inden for segmenterne ”mikrovirksomheder”, ”små virk-

somheder” og ”mellemstore virksomheder”. Forslagene udspringer af erfaringer fra indsats-

projekterne. Det er dog kun 5 ud af de 35 forslag, der er blevet gennemført og afsluttet pr. ul-

timo oktober 2015. Effekten af de 5 gennemførte tiltag kendes endnu ikke. Ingen af de 5 for-

slag fra de 6 gennemgåede slutevalueringer er blevet gennemført pr. ultimo oktober 2015.

55. Forretningsområdet Indsats har i perioden også gennemført 3 analyseprojekter. Analy-

seprojekter har som nævnt til formål at etablere ny viden, som kan bruges i en fremtidig ind-

sats. Formålet er dermed ikke at have en direkte effekt på skattegabet, men at tilvejebrin-

ge viden, som kan være med til at forme og målrette tilrettelæggelsen af den fremtidige ind-

sats.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5378

VIRKNINGEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

56. Tabel 7 viser SKATs opfølgning på og vurdering af de 3 afsluttede analyseprojekter.

Tabel 7. SKATs opfølgning på og vurdering af analyseprojekter afsluttet i perioden 1. januar 2014 - ultimo maj 2015

Projekt

Formål

Resurser

Succeskriterier opfyldt

ifølge SKAT

I nogen grad.

Resultat

Mellemstore virksomheder

Det gode indsatsforløb

At revidere processerne

i et indsatsforløb for at

effektivisere forløbet,

skabe større ensartet-

hed og sikre et højt kva-

litetsniveau i opgaveløs-

ningen, samtidig med

at medarbejdertilfreds-

heden bibeholdes på

mindst samme niveau.

2,14 årsværk.



42 % af deltagerne

har i højere grad an-

vendt it-revisions-

værktøjer (succes-

kriterium: 20 %).



2 pilotprojekter med

henholdsvis en stig-

ning på 21 % og et

fald på 9 % i forhold

til, om medarbejder-

ne oplever bedre

overblik over opga-

ver (succeskrite-

rium: 10 %).



2 pilotprojekter med

henholdsvis en stig-

ning på 23 % og et

fald på 30 % i for-

hold til at øge med-

arbejdertilfredshe-

den (succeskrite-

rium: 10 %).



69 færdigbehandle-

de sager (succeskri-

terium: 65 sager).



Ny viden om udsøg-

ning af risikobetone-

de virksomheder.



Forslag til driftspro-

jekt.

Regnskabsgrundlag –

restanceforebyggelse

Negativ selskabsskat

At foretage en kontrol-

indsats i selskaber, der

formodes at være kon-

kurstruet, for at få po-

tentielle krav frem til an-

givelse/beskatning og

betaling hurtigst muligt.

Derigennem er formå-

let ligeledes at få stør-

re indsigt i muligheden

for udsøgning af rele-

vante selskaber og at

få belyst, hvilke typer

af transaktioner disse

selskaber foretager for

at undgå eller udskyde

afregning.

4,2 årsværk.

At sikre regelefterlevel-

sen i virksomheder, der

anmoder om tilskud til

forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter, og at si-

kre en ensartet lands-

dækkende behandling

og afrapportering i

SKATs systemer.

6,9 årsværk.

I høj grad.

Det overordnede suc-

ceskriterium var at ud-

arbejde en rapport. Til

brug for rapporten blev

der opstillet 5 delsuc-

ceskriterier. Ét kriterium

blev opfyldt, ét kriterium

var ikke i overensstem-

melse med projektets

formål, og de resteren-

de 3 kriterier kunne ik-

ke måles på grund af

systemmæssige udfor-

dringer.



Større regelefterle-

velse i målgruppen i

løbet af projektperio-

den.



Udarbejdelse af pro-

cesbeskrivelse til

brug ved fremtidig

behandling af sager

vedrørende skatte-

kreditordningen.



Effekten skønnes i

overvejende grad at

være varig.



Projektet fortsættes.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5379

VIRKNINGEN AF SKATS KONTROLINDSATS OVER FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

Det fremgår af tabel 7, at analyseprojekterne spænder vidt – fra at effektivisere interne ar-

bejdsgange til deciderede kontrolindsatser. Det er ligeledes forskelligt, i hvor høj grad pro-

jekterne opfylder de fastsatte succeskriterier, der rangerer fra i høj grad at være opfyldt til

ikke at kunne måles. Rigsrevisionen finder det hensigtsmæssigt, at SKAT prioriterer projek-

ter, der fokuserer på at generere viden og erfaring, som på sigt kan bidrage til en mere ef-

fektiv indsats.

Resultater

57. Undersøgelsen viser, at SKAT har evalueret alle afsluttede indsatsprojekter, men kun i

3 ud af 6 tilfælde har opgjort provenuet for afsluttede projekter trods SKATs eget krav her-

om. Da SKAT ikke systematisk og ensartet beregner provenuet for projekterne, er det ikke

muligt at vurdere projekternes umiddelbare effekt på skattegabet og projekternes omkost-

ningseffektivitet.

Undersøgelsen viser endvidere, at SKAT ved indsatsprojekternes afslutning har vurderet,

at projekterne ikke har en fremadrettet eller varig effekt på skattegabet. SKAT har efterføl-

gende oplyst, at projekterne har en fremadrettet effekt, men at dette blot ikke kan måles ved

projekternes afslutning. En efterfølgende effektmåling er dog ikke foretaget.

Undersøgelsen viser endelig, at SKAT i 5 ud af 6 indsatsprojekter har forslag til strukturel

respons, der – hvis de effektueres – på længere sigt formentlig kan forbedre virksomheder-

nes regelefterlevelse. Siden 2014 har SKATs indsatsledelse godkendt 35 forslag til struktu-

rel respons, hvoraf 5 forslag er blevet gennemført pr. ultimo oktober 2015. Det er endnu for

tidligt at vurdere effekten af de 5 gennemførte forslag.

Rigsrevisionen finder det hensigtsmæssigt, at SKAT også prioriterer analyseprojekter, der

fokuserer på at generere viden og erfaringer, som på sigt kan bidrage til en mere effektiv

indsats.

Rigsrevisionen, den 2. december 2015

Lone Strøm

/Peder Juhl Madsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5380

METODE

Bilag 1. Metode

Rigsrevisionens undersøgelse af SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virk-

somheder er baseret på gennemgang af skriftligt materiale og møder med relevante med-

arbejdere.

Materialegennemgangen har bl.a. omfattet ledelsesinformation, projektbeskrivelser og -eva-

lueringer, holdningsundersøgelser, strategier, målopstillinger og kontrolaktivitetsplaner.

Møderne er blevet holdt med medarbejdere fra SKAT, bl.a. for at stille uddybende spørgs-

mål og for at få præciseret uafklarede forhold, som materialegennemgangen gav anledning

til. Medarbejderne fra SKAT har primært været fra forretningsområdet Indsats, der er ansvar-

lig for kontrolindsatsen.

I undersøgelsen har vi gennemgået en række konkrete projekter under segmenterne ”mikro-

virksomheder”, ”små virksomheder” og ”mellemstore virksomheder”. Det drejer sig om alle

28 igangværende projekter i 2015 og alle 9 projekter afsluttet i perioden 1. januar 2014 - ul-

timo maj 2015, hvor evalueringen af projektet var udarbejdet. Projekter igangsat eller afslut-

tet tidligere var ikke opdelt under segmentoverskrifter og var derfor ikke relevante, da de ik-

ke entydigt kunne kategoriseres som projekter vedrørende små og mellemstore virksomhe-

der. De i alt 37 udvalgte projekter omfatter både indsatsprojekter, analyseprojekter og drifts-

projekter. Analyse- og driftsprojekterne er udeladt i gennemgangen af projekternes målop-

stilling, da formålet for disse projekter ikke i alle tilfælde er at få en direkte effekt på skatte-

gabet.

En oversigt over projekterne fremgår af bilag 2 og 3.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5381

IGANGVÆRENDE PROJEKTER I 2015 UNDER DE 3 UNDERSØGTE SEGMENTER

Bilag 2. Igangværende projekter i 2015 under de 3 undersøgte segmenter

Nr.

Projekt

Påbegyndt

Formål

Planlagte

årsværk

2014/2015

Skatte- og afgiftsart

eller tema

Antal

årlige

kontroller

Indsatsprojekter – mikrovirksomheder

Uberettiget fradrag

for underskud

1/1 2014

At imødegå uberettigede fradrag for

underskud af virksomhed, som ikke

har rentabel drift for øje (hobby).

28,25/30,5



Uretmæssig fradrag

for moms



Uberettiget fradrag for

underskud



Private udgifter.



Moms.

Andre specifikke skatte-

og afgiftsarter ikke op-

lyst.

16/19,5



Regler for nyregistre-

rede virksomheder.

1.280

1.750

Indsats over for virk-

somheder, som ikke

har pligt til at angive

regnskabstal

Nyregistrerede virk-

somheder

1/4 2014

At højne regelefterlevelsen og und-

gå fejl hos virksomheder med en

omsætning på under 300.000 kr.

At sikre, at nye virksomheder opnår

større regelefterlevelse.

12/14,37

601

1/7 2014

Indsatsprojekter – små virksomheder

Organiseret svig med

negativ moms

Interne kontroloplys-

ninger og opfølgning

på sager

1/1 2014

At imødegå organiseret svig med

udbetaling af negativ moms.

At risikovurdere og behandle plud-

seligt opståede oplysninger om

skatte-, moms- og afgiftsmæssige

forhold.

At påvirke små virksomheders re-

gelefterlevelse gennem synlig ind-

sats.

1/4 2014

At forbedre regelefterlevelsen i ud-

valgte brancher.

1/4 2015

At kontrollere anvendelsen af virk-

somhedsskatteordningen.

It-udsøgte momskon-

troller

1/1 2014

At afdække nye udsøgningsmulig-

heder til brug for kontrolarbejdet.

12/16,67

16/18,04

10,83/5



Moms.



Moms (negativ).



Moms.

Andre specifikke skatte-

og afgiftsarter ikke op-

lyst.



A-skat



Moms.

Andre specifikke skatte-

og afgiftsarter ikke op-

lyst.

228

205

232

Synlighed i små virk-

somheder

17,06/20,5

1.100

Opfølgning på analy-

se af efterrettelighe-

den for indkomståret

2010

30,58/0

Uoplyst branche

Private udgifter

Tab på debitorer

Afskrivning af fast

ejendom



Afskrivning og forbed-

ring af udlejningsejen-

domme.



Virksomhedsskatte-

ordningen.

941

Virksomhedsskatte-

ordningen

12/-

418

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5382

IGANGVÆRENDE PROJEKTER I 2015 UNDER DE 3 UNDERSØGTE SEGMENTER

Nr.

Projekt

Påbegyndt

Formål

Planlagte

årsværk

2014/2015

Skatte- og afgiftsart

eller tema

Antal

årlige

kontroller

Indsatsprojekter – mellemstore virksomheder

Interne kontrol-

oplysninger

1/1 2014

At risikovurdere og behandle plud-

seligt opståede oplysninger om

skatte-, moms- og afgiftsmæssige

forhold.

At der sker korrekt beskatning af

aktiver og goder i selskaber, der

tvangsopløses af Erhvervsstyrel-

sen.

12/10,62



Moms.

Andre specifikke skatte-

og afgiftsarter ikke op-

lyst.

10/11,56



A-skat



Arbejdsmarkeds-

bidrag



Beskatning af ude-

holdt omsætning og

skattepligtige avan-

cer på realiserede

aktiver



Beskatning af aktio-

nærlån.



Moms



Told



Punktafgifter.



Skattefri omstrukture-

ring.



Udbetaling af godtgø-

relse.

Specifikke skatte- og

afgiftsarter ikke oplyst.

260

420

Tvangsopløsning af

selskaber

1/1 2014

Internethandel

1/1 2014

At der er lige konkurrencevilkår

mellem danske og udenlandske in-

ternetvirksomheder i forhold til gæl-

dende lovgivning.

At sikre, at selskaber selvangiver

korrekt i forbindelse med omstruk-

turering af selskaberne.

10/9

233

Omstruktureringer

1/4 2014

At de professionelle idrætsklubber

indberetter og afregner korrekt til

eIndkomst.

1/1 2015

At gennemføre kontrol i udvalgte

virksomheder, som har en omsæt-

ning på over 100 mio. kr.

At afdække risikoen og rette fejl,

når selskaberne årligt konverterer

årsrapporter til skatteregnskab og

selvangivelse.

1/1 2015

At opnå, at flere hovedaktionærer

og deres selskaber angiver korrekt

første gang og betaler til tiden.

10/12

254

Professionelle

idrætsklubber

12/5

120

Selskaber med over

100 mio. kr. i omsæt-

ning – højkompleksi-

tet.

-/18,5

250

Konverteringskonflik-

ter

-/12



Gældseftergivelse



Tilbageførte ikke-skat-

tepligtige indtægter



Forkert godskrivning

af udbytteskat



Lempelser og drifts-

omkostninger kontra

manglende skatteplig-

tige indtægter.



Frie goder



Private udgifter



Værdiansættelse ved

overdragelse af akti-

ver



Ulovlige aktionærlån



Manglende og ukor-

rekte indberetninger.

600

Hovedaktionærers

regelefterlevelse

5.000

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5383

IGANGVÆRENDE PROJEKTER I 2015 UNDER DE 3 UNDERSØGTE SEGMENTER

Nr.

Projekt

Påbegyndt

Formål

Planlagte

årsværk

2014/2015

Skatte- og afgiftsart

eller tema

Antal

årlige

kontroller

Analyseprojekter – mikrovirksomheder

Solcelleanlæg

1/4 2014

At undersøge, om skatte- og afgifts-

reglerne er forstået og overholdes

i forbindelse med etablering af sol-

celleanlæg.

2/0,5



Afskrivning



Værdiansættelse ved

køb og salg



Håndværkerfradrag



Moms



Fradrag for uvedkom-

mende udgifter.

116

Analyseprojekter – små virksomheder

Compliancevirksom-

heder – indkomståret

2014

1/8 2015

At analysere virksomhedernes re-

gelefterlevelse.

130

(august

2015 - juli

2016)



Selskabsskat



Personskat



Moms.

1.059

Analyseprojekter – mellemstore virksomheder

Negativ selskabsskat

(skattekreditordning

for forsknings- og ud-

viklingsaktiviteter)

Momsanalyse –

specifikke områder

1/4 2014

At sikre overholdelse af gældende

regler i forhold til, hvilke udgifter der

kan opnås skattekredit for.

At analysere momsproblematikker

i udvalgte brancher qua bl.a. udbe-

talingskontrollen og complianceana-

lysen.

At undersøge og kvantificere risici

i forbindelse med atypiske virksom-

heder.

4/1



Negativ selskabsskat.

1/1 2015

1/4 2015

1/1 2014

At overvåge anpartsvirksomheder

for at skabe samfundsmæssigt

overblik over gruppen samt at si-

kre, at gældende lovgivning følges,

og vurdere, om lovgivningen bør

ændres.

Løbende

At sikre, at negative momsangivel-

ser udbetales på et korrekt grund-

lag.

At afdække rigtigheden af de fore-

spørgsler, som SKAT modtager fra

udlandet.

At sikre, at negative momstilsvar

udbetales på et korrekt grundlag.

1/1 2014

At sikre, at den skattepligtige ind-

komst i konkursåret opgøres korrekt.

1/4 2014

At skatte- og afgiftsansættelser sker

korrekt i tilfælde af revisorforbehold

i regnskabet.

-/6



Moms.

106

Analyse – atypiske

virksomheder

-/3,82



Selskabsskat



Afledt moms



Afledt udbyttebeskat-

ning



Afledt lønbeskatning.

Driftsprojekter – små virksomheder

Overvågning af an-

partsvirksomheder

3,5/7



Passive investeringer

båret af skatteudsky-

delse.

300

Udbetalingskontrol –

moms og lønsum

Moms – verifika-

tionsanmodninger

fra udlandet

56/56



Moms



Lønsumsafgift.



Moms.

4.650

4/4,25

Produk-

tionsmål

ikke

angivet.

Udbetalingskontrol i

udenlandske virksom-

heder uden herbo-

ende repræsentant

Personer, der er

erklæret konkurs

1,6/3



Moms (negativ).

1,81/1,80



Beskatning i forbin-

delse med konkurs.

271

Driftsprojekter – mellemstore virksomheder

Revisorforbehold

12/0



Personskat



Selskabsskat



Moms.

2.430

Note:

Skattetemaerne er udledt af projektbeskrivelserne.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5384

PROJEKTER AFSLUTTET I PERIODEN 1. JANUAR 2014 - ULTIMO MAJ 2015 UNDER DE

3 UNDERSØGTE SEGMENTER

Bilag 3. Projekter afsluttet i perioden 1. januar 2014 - ultimo maj 2015 under de

3 undersøgte segmenter

Nr.

Projekt

Løbetid

Formål

Årsværk

Skatte- og afgiftsart

eller tema

Antal

kontroller

Indsatsprojekter – mikrovirksomheder

Beskatning af andels-

havere i vindmølle-

laug

1/3 2013 -

30/6 2014

På langt sigt at sikre, at komman-

ditister og indehavere af vindmølle-

anparter selvangiver korrekt.

13,12



Udbytteskat.

1.100

Indsatsprojekter – små virksomheder

Fremrykket indsats –

moms

1/4 2013 -

31/3 2014

At stoppe modspilleradfærd hos

virksomheder med atypisk adfærd

i forhold til momsudbetaling o.l. i

sager, som Udbetalingskontrollen

ikke har resurser til at forfølge.

At ændre administratorernes og in-

vestorernes adfærd og holdning til

regelefterlevelse, bl.a. ved brug af

kontrol.

23,63



Moms.

447

Mindre anpartsvirk-

somheder og inve-

storer heri

1/1 2014 -

31/12 2014

5,5

Indsatsprojekter – mellemstore virksomheder

Revisorforbehold

1/7 2010 -

31/3 2014

At undersøge selskaber, hvor revi-

sor har taget forbehold eller afgivet

supplerende oplysninger.

At undersøge, i hvilket omfang der

sker fejl, når virksomhederne hvert

år konverterer deres årsrapporter til

skatteregnskab og selvangivelse.

1/3 2012 -

31/12 2014

1/3 2013 -

31/12 2014

At ændre hovedaktionærers adfærd

og holdning til regelefterlevelse ved

bl.a. brug af kontrol. Formålet er vi-

dere at øge opdagelsesrisikoen ved

hjælp af skærpet kontrol og fokus

på sanktioner.

Opgørelse af:



anskaffelsessum



genvundne afskrivnin-

ger



avance ved salg af

driftsmidler



kursgevinst/-tab



fradragskonto.

Kendes

ikke



Aktionærlån.

807

Konverteringskonflik-

ter

13,18



Gældseftergivelse



Tilbageførte ikke-skat-

tepligtige indtægter



Forkert godskrivning

af udbytteskat



Driftsomkostninger

kontra manglende

skattepligtige indtæg-

ter.



Frie goder



Gentagelsessager



Ejendomsoverdragel-

ser



Skovejendomme (fri

jagt og hytte).

Hovedaktionærers

regelefterlevelse

1.502

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5385

PROJEKTER AFSLUTTET I PERIODEN 1. JANUAR 2014 - ULTIMO MAJ 2015 UNDER DE

3 UNDERSØGTE SEGMENTER

Nr.

Projekt

Løbetid

Formål

Årsværk

Skatte- og afgiftsart

eller tema

Antal

kontroller

Analyseprojekter – mellemstore virksomheder

Det gode indsats-

forløb

15/10 2012 -

6/10 2014

At revidere processerne i et indsats-

forløb for at effektivisere forløbet,

skabe større ensartethed og sikre et

højt kvalitetsniveau i opgaveløsnin-

gen, samtidig med at medarbejder-

tilfredsheden bibeholdes på mindst

samme niveau.

At foretage en kontrolindsats i sel-

skaber, der formodes at være kon-

kurstruet, for at få potentielle krav

frem til angivelse/beskatning og be-

taling hurtigst muligt. Derigennem

er formålet ligeledes at få større ind-

sigt i muligheden for udsøgning af

relevante selskaber og at få belyst,

hvilke typer af transaktioner disse

selskaber foretager for at undgå el-

ler udskyde afregning.

At sikre regelefterlevelsen i virk-

somheder, der anmoder om tilskud

til forsknings- og udviklingsaktivite-

ter, og at sikre en ensartet lands-

dækkende behandling og afrappor-

tering i SKATs systemer.

2,14

Ikke relevant.

Ikke

relevant

Regnskabsgrundlag

– restanceforebyg-

gelse

1/2 2013 -

1/4 2014

4,2



Moms



A-skat.

Note:

Skattetemaerne er udledt af projektbeskrivelserne.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

Negativ selskabsskat

(skattekreditordning

for forsknings- og ud-

viklingsaktiviteter)

1/3 2013 -

31/3 2014

6,9



Negativ selskabsskat.

193

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5386

ORDLISTE

Bilag 4. Ordliste

Analyseprojekt

Compliancegrad

Complianceundersøgelse

Driftsprojekt

Fejlprocent

Indsatsprojekt

Kontrolaktivitetsplan

Kontrolindsats

Et projekt, der har til formål at generere ny viden om fx skatteyderadfærd eller effektiv

anvendelse af kontrolmetoder.

Graden af skatteydernes regelefterlevelse. Måles på en skala fra 0 til 6 som henholds-

vis lav og høj regelefterlevelse.

SKATs systematiske undersøgelse af borgeres og virksomheders efterlevelse af skatte-

og afgiftsreglerne. Undersøgelsen foretages hvert 2. år.

Et kontinuerligt projekt uden en slutdato. Det kan skyldes et konstant behov for kontrol

inden for et område eller varetagelsen af udefrakommende opgaver.

Andelen af selvangivelser med fejl i enten skatteydernes eller SKATs favør.

Et projekt, der primært gennem kontrolaktiviteter har til formål at skabe en fremadrettet

effekt på skattegabet.

SKATs årlige plan for kontrolindsatsen, som indeholder alle planlagte aktiviteter på ind-

satsområdet.

De aktiviteter, som SKAT sætter i værk for at øge skatteydernes regelefterlevelse, dels

forebyggende for at påvirke skatteyderne, så de ikke begår fejl, dels efterfølgende for

at rette op på konstaterede fejl i skatteydernes selvangivelser mv.

Nøgletal, der måler en virksomheds præstation på udvalgte indikatorer.

Virksomheder med mindst 10 ansatte eller en omsætning på mellem 14 mio. kr. og 500

mio. kr. Der er ca. 160.000 mellemstore virksomheder i Danmark.

KPI

(Key Performance Indicators)

Mellemstore virksomheder

Mikrovirksomheder

Provenu

Regelefterlevelse

Regulering

Segment

Segmentanalyse/-strategi

Skatte- og afgiftsart

Skattegab

Små virksomheder

Strukturel respons

Træfprocent

Virksomheder uden ansatte og med en omsætning på under 0,5 mio. kr. Der er ca.

360.000 mirkovirksomheder i Danmark.

SKATs nettoindtægt som følge af en indsatsaktivitet.

Overholdelse af love og regler på skatteområdet. Regelefterlevelsen afdækkes ved

complianceundersøgelsen.

En forhøjelse eller nedsættelse foretaget af SKAT af indkomst eller af moms og afgif-

ter på skatteyderens årsopgørelse.

En andel af skattegabet med fælles karakteristika. Et segment kan omfatte en gruppe

af skatteydere eller et skatterelevant tema. SKAT har i alt defineret 22 segmenter, som

indsatsen målrettes mod.

Dokument, der opsamler viden og fastlægger indsatsstrategien for et segment.

Omfatter bl.a. selskabsskat, moms, told, punktafgift, miljøskat, motorafgift og lønsums-

afgift.

Skatteværdien af forskellen mellem det beløb, der er selvangivet i skat, og det beløb,

der burde være angivet (skattepotentialet). Skattegabet omfatter både fejl og direkte

snyd. Målet for skattegabet på finansloven indeholder det opgjorte skattegab og re-

stancer.

Virksomheder med op til 10 ansatte eller en omsætning på mellem 0,5 mio. kr. og

14 mio. kr. Der er ca. 150.000 små virksomheder i Danmark.

Tiltag, der fundamentalt og omkostningseffektivt ændrer den lovgivningsmæssige, sy-

stemmæssige, processuelle eller kommunikationsmæssige ramme, inden for hvilken

skatteyderne skal udføre deres skatte- og afgiftsmæssige pligter. Tiltagene skal med-

virke til permanent at mindske skattegabet eller SKATs resurseforbrug, fx etablering

af nye kanaler til tredjepartsdata, forbedringer af digitale løsninger, ændringer i regel-

grundlaget eller effektiviseringer af SKATs processer, der minimerer risikoen for, at

skatteyderne begår fejl.

Andelen af kontrollerede sager, hvor der er foretaget regulering.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5387

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5388

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5389

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5390

SKAT

Notat

Indsats

Store Selskaber

J.nr. 15-2497870

Notat om beslutningsgrundlag for udbetaling af udbytterefusion til Novo

Nordisk A/S og stop for yderligere undersøgelser af anmodningerne.

Novo Nordisk A/S har anmodet om, at få udbetalt udbytterefusion på 71.418.152

kr. vedrørende 4.348 ADR ejere i USA og Canada.

ADRs (American Depositary Receipts) svarer til aktier i Novo Nordisk A/S blot

omregnet til USD og udstedt/styret af JP Morgan.

Jura har bekræftet, at i Novo Nordisk AJS-sagen er ADR ejerne at sidestille med

ejere af Novo Nordisk A/S aktier, og de er derfor berettiget til at søge udbyttere-

fusion.

SKAT har i breve af 30. september 1996 og 26. februar 1997 givet Novo Nor-

disk A/S tilladelse til alene at indeholde og indbetale 15 % af den indeholdte

udbytteskat. SKAT har samtidig accepteret, at det er JP Morgan, der fremskaffer

og opbevarer dokumentationen for, at ADR ejerne er berettiget til refusion.

Det bemærkes, SKAT Jura har vurderet, at aftalerne skulle opsiges, da de ikke

var i overensstemmelse med reglerne om refusion af indeholdt udbytteskat, jf.

reglerne i kildeskattelovens§ 69 B. Opsigelsen er overbragt til Novo Nordisk 17.

december 2015.

For de ADR ejere, der ikke er berettiget til refusion, skal der inden 4 mdr. fra

udbyttevedtagelsen ske indbetaling af den resterende udbytteskat inkl. renter.

Novo Nordisk A/S valgte for flere år siden af overskuelighedshensyn at indbetale

hele udbytteskatten til SKAT og derefter søge om at få refusion af udbytteskat

vedr. de ADR ejere, der var berettiget hertil og havde indsendt dokumentation

herfor til JP Morgan.

De af notatet omhandlede 4.348 ADR ejere har således fået udbetalt refusion af

udbytteskat, idet Novo Nordisk A/S har lagt pengene ud. På baggrund heraf sø-

Side 1 / 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5391

ger Novo Nordisk A/S om at få disse retur fra SKAT. Pengestrømmene er do-

kumenteret overfor SKAT.

Status

De 4.348 ADR ejeres andel udgør ca. 37 % af samtlige udstedte Novo Nordisk

A/SADRs.

SKAT har udtaget en stikprøve på 127 af ansøgningerne og indkaldt materiale på

disse.

Der er pr. 27. oktober 2016 gennemgået 57 af de 127 sager uden indkaldelse af

yderligere materiale.

Der er således foretaget en risikovurdering på det foreliggende grundlag.

De 127 sager vedrører tilbagesøgning af i alt 44.659.769 kr. (63% af den samle-

de ansøgning).

De 57 gennemgåede sager vedrører 42.252.369 kr. svarende til 94,6 % af det

udsøgte beløb.

Der mangler således at blive gennemgået 70 sager, der i alt vedrører 2.407.400

kr. svarende til 5,4% af det udsøgte beløb.

Der er på nuværende tidspunkt godkendt ca. 74% af det samlede udsøgte refusi-

onsbeløb i de 127 sager.

Beskrivelse af foretagen risikovurdering

Da beløbene allerede

udbetalt til ADR ejerne, er der i stedet for en compliance

kontrol foretaget en risikovurdering.

I mange af sagerne har det via internettet og opgørelser fra ansøger, været muligt

for SKAT at sandsynliggøre ejerforholdet og antallet af ADR beviser.

I de gennemgåede sager, har vi ikke konstateret, at der uretmæssigt er søgt på

lånte beviser.

Der er lagt vægt på, at ejerforholdet til aktierne på udbyttetidspunktet kan doku-

menteres, at der ikke er søgt om dobbelt refusion, og at der er tale om skatteplig-

tige til USA eller Canada.

Side 2 / 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5392

Vurdering af de risikovurderede sager

Overordnet set er det vurderingen, at der ikke er væsentlig risiko for, at der søges

udbytterefusion på baggrund af ikke eksisterende ADR beviser.

Der er ikke konstateret dobbeltsøgninger. Der er ikke konstateret fejl i refusions-

procenterne 12% eller 27% i de gennemgåede sager.

Ansøgerne er alle relateret til USA og Canada bortset fra en enkelt pensionsord-

ning på Puerto Rico, der ikke er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten

mellem Danmark og USA. Beløbet udgør 28.544 kr.

Side 3 / 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5393

<Sl7?

Skatteministeriet

Faktuel afklaring

1. oktober 2018

Høringssvar

16. september 2016

Endelig rapport

22. oktober 2018

Plannr. 117-091

Rapport 2018

Vurdering af status for Skatteforvaltnin-

gens arbejde med berosatte refusionsan-

modninger

Modtager

Departementet

Kopi

Hans From, Underdirektør

IIA certificeret



Revision



Rapportering



Rådgivning

Berosatte refusionsanmodninger

1 af 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5394

Forord

På departementets foranledning har Skatteministeriets Koncernrevision (SKR) si-

den september måned 2015 løbende fulgt Skatteforvaltningens håndtering af de

berosatte refusionsanmodninger.

SKR har tidligere udarbejdet en rapport om berosatte refusionsanmodninger, om-

handlende en foreløbig vurdering af Skatteforvaltningens undersøgelse heraf.

Rapporten omfattede endvidere en vurdering af, om Skatteforvaltningens model til

stikprøvevis kontrol af berosatte refusionsanmodninger var hensigtsmæssig at an-

vende. Rapporten er dateret den 29. november 2016 og benævnt ”Task Force -

Udbytteskats undersøgelse af berosatte refusionsanmodninger”.

Skatteforvaltningen har udarbejdet en rapport vedrørende complianceundersø-

gelse af berosatte refusionsanmodninger, omfattende perioden 6. august 2015 til

31. december 2015.

SKR har gennemgået complianceundersøgelsen, med henblik på at vurdere tilret-

telæggelsen af undersøgelsen. SKR har tillige vurderet udkast til indstilling, der er

forelagt direktionen i Skatteforvaltningen, vedrørende håndtering af berosatte re-

fusionsanmodninger, der har været underlagt en stikprøvemæssig kontrol.

Nærværende rapporten omfatter en orientering til departementet om vores vurde-

ring af Skatteforvaltningens undersøgelse af de berosatte refusionsanmodninger.

København, den 22. oktober 2018

Kurt Wagner

Koncernrevisionschef

Berosatte refusionsanmodninger

Martin Bergmann Pedersen

Manager

2 af 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5395

1. Formål

Formålet med nærværende rapport er at vurdere Skatteforvaltningens undersø-

gelse af berosatte refusionsanmodninger, som er beskrevet i rapporten ”Skattefor-

valtningens complianceundersøgelse af udbytterefusion”, dateret august 2018.

Formålet er endvidere at vurdere Skatteforvaltningens håndtering af berosatte re-

fusionsanmodninger, der har været underlagt en stikprøvemæssig kontrol.

2. Omfang

Skatteforvaltningens håndtering af de berosatte refusionsanmodninger er opdelt i

3 områder:

1. Refusionsanmodninger hvor der er mistanke om svig

2. Refusionsanmodninger der er udtaget til kontrol

3. Refusionsanmodninger der vurderes på baggrund af en stikprøvemæssig

kontrol (restpulje)

Ad 2)

Complianceundersøgelsen blev påbegyndt efteråret 2015. Skatteforvaltningen

har pr. august måned 2018 udarbejdet en rapport benævnt ”Skatteforvaltningens

complianceundersøgelse af udbytterefusion”.

Der udestår at blive gennemført en række kontroller inden for regi af compliance-

undersøgelsen. Complianceundersøgelsen pr. august måned 2018 præsenterer

således et foreløbigt resultat. Der udestår endvidere at blive gennemført kontrol

af en række øvrige refusionsanmodninger, som Skatteforvaltningen har udvalgt til

gennemgang uden for regi af complianceundersøgelsen.

Ad 3)

Restpuljen omfatter de refusionsanmodninger, der vurderes på baggrund af en

stikprøvemæssig kontrol.

Dokumenter vedrørende berosatte refusionsanmodninger

SKR fremsendte den 29. november 2016 en delrapport om status på Skatteforvalt-

ningens igangværende complianceundersøgelse vedrørende berosatte refusions-

anmodninger.

Skatteforvaltningen har den 5. februar 2018 fremsendt svar til SKR vedrørende

opfølgning på væsentlige udeståender, der fremgik af rapporten af den 29. novem-

ber 2016.

Berosatte refusionsanmodninger

Ad 1)

Refusionsanmodninger, hvor der har været mistanke om svig, er håndteret uden

for complianceundersøgelsen. Disse refusionsanmodninger er overdraget til en-

heden ”Særlig kontrol”.

3 af 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5396

Skatteforvaltningen har endvidere, pr. august måned 2018, udarbejdet en rapport

vedrørende compliance af berosatte refusionsanmodninger. Herudover har Skat-

teforvaltningen forelagt et udkast til indstilling for Skatteforvaltningens direktion,

dateret den 5. december 2017, vedrørende håndtering af restpuljen af berosatte

refusionsanmodninger. På tidspunktet for dateringen af nærværende rapport forelå

indstilling til Skatteforvaltningens direktion fortsat i udkast.

Denne rapport har i udkast været forelagt Skatteforvaltningen. Vi har efterfølgende

modtaget et supplerende notat af 3. juli 2018, vedrørende håndtering af restpuljer,

samt en oversigt/plan over færdiggørelse af udestående kontroller.

SKRs gennemgang

Nærværende rapport er baseret på de af Skatteforvaltningen udarbejdede doku-

menter som er nævnt ovenfor. Vores observationer og vurderinger er endvidere

baseret på en række møder med Skatteforvaltningen i perioden fra december 2016

til juni 2018.

Data præsenteret i rapport vedrørende compliance af berosatte refusionsanmod-

ninger er fra efteråret 2017. Data der er præsenteret i nærværende rapport, er i

overensstemmelse med dataene i complianceundersøgelsen. For enkelte væsent-

lige data har vi rekvireret status pr. august måned 2018 og anført disse i fodnoter

i den omløbende tekst.

Nærværende rapport omfatter følgende afsnit:

Præsentation af totalpopulation og stikprøvepopulation.

Præsentation af complianceundersøgelsens foreløbige resultat.

Præsentation og vurdering af restpuljen.

Vurdering af complianceundersøgelse vedrørende berosatte refusions-

anmodninger.

Skattegab i refusionsanmodninger modtaget før 6. august 2015

Anbefalinger

Vi har i nærværende rapport anført 3 anbefalinger jf. nedenstående:

Anbefalinger

Område

Henvisning

Afsnit 4.3

Restpopulation nr. 1

Restpopulation nr. 2

Restpopulation nr. 3

Side 16

Side 18

Side 19

Afgrænsninger

•

Refusionsanmodninger, hvor der er mistanke om svig, er ikke omfattet af com-

plianceundersøgelsen, men er overdraget til enheden ”Særlig Kontrol”. Vi har

ikke undersøgt Skatteforvaltningens håndtering af de refusionsanmodninger,

der er overdraget til enheden ”Særlig Kontrol”.

•

Vi har ikke vurderet kontroller, analyser mv. af berosatte refusionsanmodnin-

ger, der er gennemført af Skatteforvaltningen uden for regi af complianceun-

dersøgelsen.

Berosatte refusionsanmodninger

4 af 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5397

•

Vi har ikke vurderet, hvorvidt sagsbehandlere i Skatteforvaltningen formår at

gennemføre kontrollerne af berosatte refusionsanmodninger med den for-

nødne faglige kvalitet.

Vi har ikke vurderet daværende SKAT Juras redegørelse/vurderinger af pro-

blemstillingen vedrørende transparens.

Vi har i nærværende rapport ikke vurderet Skatteforvaltningens fremadrettede

håndtering af refusionsanmodninger.

Vi har ikke efterprøvet de modtagne oplysninger via egne dataudtræk, vurde-

ring af arbejdsgange eller via test af kontroller.

•

Berosatte refusionsanmodninger

5 af 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5398

3. Konklusion

SKR har gennemgået og vurderet Skatteforvaltningens håndtering af berosatte an-

modninger om refusion af indeholdt udbytteskat. De berosatte anmodninger er

modtaget i perioden fra den 6. august 2015 til den 31. december 2015.

Vi har konstateret, at Skatteforvaltningens vurdering af de berosatte refusionsan-

modninger er baseret på håndteringen af et meget stort antal refusioner, der tillige

har givet anledning til et stort antal efterregulering over for refusionsanmoderne. Vi

har vurderet, at Skatteforvaltningens vurderinger er robuste og tillige er forsynet

med en beregning af den finansielle risiko ved at honorere de resterende refusi-

onsanmodninger uden at gennemføre kontrol af disse.

Vores vurdering er baseret på følgende:

3.1. Tilrettelæggelse af undersøgelsen

Skatteforvaltningen har opdelt de berosatte refusionsanmodninger i 2 hovedgrup-

per. Refusionsanmodninger hvor der er mistanke om svig, og refusionsanmodnin-

ger, hvor der ikke er mistanke om svig. Refusionsanmodninger der er omfattet af

mistanke om svig er udeholdt fra complianceundersøgelsen.

Skatteforvaltningen har tilrettelagt undersøgelsen af de berosatte refusionsanmod-

ninger, der er omfattet af complianceundersøgelsen, ved at inddele disse refusi-

onsanmodninger i en række segmenter, hvoraf de væsentligste og mest risiko-

fyldte segmenter er kontrolleret 100 pct., mens de resterende segmenter er kon-

trolleret via en tilfældig udvalgt stikprøve.

Skatteforvaltningen har ved den løbende gennemgang af complianceundersøgel-

sen endvidere udvalgt en række øvrige refusionsanmodninger til kontrol.

De refusionsanmodninger, der ikke har været omfattet af kontrol er placeret i en

restpulje. Skatteforvaltningen har inddelt restpuljen i tre delpuljer. Inddelingen er

baseret på viden om den enkelte anmoder, som Skatteforvaltningen har indsamlet

i forbindelse med de gennemførte kontroller.

SKRs gennemgang af tilrettelæggelse af undersøgelsen har ikke givet anledning

til bemærkninger.

3.2. Omfang af kontrol af berosatte refusionsanmodninger

Af tabel A fremgår omfanget af kontrol pr. pulje samt den finansielle risiko ved

frigivelse af restpuljerne.

Berosatte refusionsanmodninger

6 af 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5399

Tabel A: Omfang af kontrol af berosatte refusionsanmodninger

Pulje

Anmod-

ninger

Stk.

Svig

Anmodninger

planlagt kontrolleret

Restpulje nr. 1

Restpulje nr. 2

Restpulje nr. 3

I alt

Novo Nordisk

Total

Population

737

5.072

1.013

3.967

12.406

23.195

4.348

27.543

Ansøgt beløb

Mio. kr.

915

1.052

101

199

109

2.377

2.449

2.068

Planlagte/

gennemførte

kontroller

Mio. kr.

915

1.052

100

Uafklaret

Andel af

beløb

kontrolleret

Pct.

100

Uafklaret

Restpulje

Finansiel

risiko

Usikkerhed

Mio. kr.

199

109

309

Mio. kr.

0-1

17 – 48

7 - 28

24 - 77

3.3. Udestående kontroller

Skatteforvaltningen har pr. 31. juli 2018 oplyst, at kontrol af 1.016 refusionsanmod-

ninger udestår at blive afsluttet. Disse andrager i alt 35,1 mio. kr.

Det er ikke afklaret, hvor mange kontroller, der udestår at blive kontrolleret vedrø-

rende restpulje nr. 2.

3.4. Finansiel risiko ved frigivelse (håndtering af restpulje)

Jævnfør tabel A omfatter ansøgt beløb for restpulje nr. 1, 2 og 3 i alt 409 mio. kr.

Den finansielle risiko vedrørende restpulje nr. 1 andrager 1 mio. kr., under forud-

sætning af, at Skatteforvaltningen gennemfører kontrol af 99% af puljen.

Den finansielle risiko ved frigivelse af restpulje nr. 2 andrager 17 – 48 mio. kr. Den

finansielle risiko vil blive reduceret som følge af, at en række refusionsanmodnin-

ger fra restpulje nr. 2 vil blive kontrolleret.

Den finansielle risiko ved frigivelse af restpulje nr. 3 andrager 7 – 28 mio. kr.

3.5 Estimerede reguleringer

Skatteforvaltningen har den 3. september 2018 oplyst, at de samlede reguleringer

over for refusionsanmoderne, modtaget i perioden fra den 6. august 2015 til den

31. december 2015, forventes at andrage mellem 230 – 251 mio. kr.

Berosatte refusionsanmodninger

Skatteforvaltningen har vedrørende restpulje nr. 1 oplyst, at der som minimum ude-

står kontrol af refusionsanmodninger, der andrager ca. 100 mio. kr., idet 99 pct. at

restpulje nr. 1 forventes at blive kontrolleret.

7 af 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5400

4. Observationer

4.1. Præsentation af totalpopulation og stikprøvepopulation

De berosatte refusionsanmodninger, der er modtaget i perioden fra den 6. august

2015 til den 31. december 2015, omfatter følgende population. Populationen er

præsenteret i tabel 1 nedenfor:

Tabel 1. Totalpopulation

Ordning

Blanketordning

Blanketter Kørsel 1

Blanketter Kørsel 2

Ny indberetning

Reclaim agenter

Novo Nordisk ARD

ordning

Novo Nordisk ARD

Antal anmodninger

8.291

6.161

1.703

407

4.348

14.574

13.677

846

27.213

Ca. 330

Ansøgt beløb i kr.

159.404.526

113.119.454

25.002.624

9.222.808

12.059.640

71.418.153

1.314.485.760

1.274.681.828

36.302.776

3.501.156

1.545.308.439

903.449.174

Regneark Kørsel 1

Regneark Kørsel 2

Regneark Kørsel 3

Sagspulje omfattet af ”Task Force udbytteskat”

Refusionsanmodninger, hvor der er mistanke om svig

I alt inklusiv refusionsanmodninger,

hvor der er mistanke om svig

Regnearksordning

Ca. 27.543

2.448.757.613

I forhold til SKRs rapport af den 29. november 2016, kan der konstateres få æn-

dringer/tilpasninger i antal og beløb vedrørende sagspuljen, der undersøges af

”Task Force udbytteskat”. Ændringerne er en følge af, at Skatteforvaltningen har

opnået afklaring af den endelige totalpopulation.

Nummeret på kørsel udtrykker tidspunktet for Skatteforvaltningens modtagelse af refusi-

onsanmodninger. Kørsel 2 og 3 er refusionsanmodninger modtaget i 2015 efter iværk-

sættelse af complianceundersøgelsen.

(American Depository Receipt)

Refusionsanmodninger, hvor der er mistanke om svig, er overdraget til enheden ”Særlig

kontrol”.

”Særlig kontrol” har oplyst, at der pr. 1. august 2018 er truffet afgørelse om afvisning for

882,6 mio. kr. ud af de 903,5 mio. kr. De resterende ca. 20,8 mio. kr. forventes ligeledes

at blive afvist. ”Særlig kontrol” har endvidere oplyst, at der er anmeldt 553 mio. kr. til

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) ud af de 903,5

mio. kr. Den resterende del på 350,5 mio. kr. forventes anmeldt samlet til SØIK ved ud-

gangen af 2018.

Berosatte refusionsanmodninger

8 af 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5401

Sagspuljen under Task Force udbytteskat er ikke fuldt ud omfattet af compliance-

undersøgelsen (stikprøvepopulationen). Sagspuljen er reduceret med følgende

forhold:

A. ”Novo Nordisk ARD” ordningen samt segmentet ”Reclaim agenter” er ude-

holdt fra stikprøvepopulationen. ”Novo Nordisk ARD” ordningen er efter

særskilte juridiske vurderinger frigivet, mens Skatteforvaltningen valgte at

overdrage segmentet ”Reclaim agenter” til enheden ”Særlig kontrol”, der er

ansvarlig for at håndtere svig.

B. ”Kørsel 2” og ”Kørsel 3” samt ”ny indberetning” omfatter refusionsanmod-

ninger, der er modtaget i Skatteforvaltningen, efter at complianceundersø-

gelsen blev iværksat i 2015. Disse refusionsanmodninger er tillige omfatter

af complianceundersøgelsen. Dog har disse refusionsanmodninger ikke

haft en udtrækssandsynlinghed ved stikprøveudtagningen.

Mens refusionsanmodningerne fra punkt A helt er udeholdt fra complianceunder-

søgelsen, er refusionsanmodningerne fra punkt B inddraget ved håndtering af rest-

puljen. Skatteforvaltningen har vurderet, at anmodninger, der ikke har haft ud-

trækssandsynlighed, ikke adskiller sig væsentligt fra de anmodninger, som har haft

udtrækssandsynlighed. Dette er der nærmere redegjort for under afsnit 4.3 ”præ-

sentation og vurdering af restpuljen”.

Stikprøvepopulationen omfatter i alt 19.838 refusionsanmodninger, der i alt andra-

ger 1.387.801.282 kr., idet refusionsanmodninger, der er omfattet af punkterne A

og B ovenfor, er udeholdt. Dette er vist i tabel 2 nedenfor.

Tabel 2. Stikprøvepopulationer af berosatte refusionsanmodninger

Antal anmodninger

27.213

Ansøgt beløb i kr.

1.545.308.439

Sagspulje omfattet af ”Task Force udbytteskat”

Fratrukket:

Novo nordisk

4.348

407

1.703

846

19.838

71.418.153

12.059.640

Reclaim agenter

Kørsel 2 – Blanketordning

25.002.624

36.302.776

3.501.156

Kørsel 2 – Regnearksordning

Kørsel 3 – Regnearksordning

Nye indberetninger

9.222.808

I alt stikprøvepopulation

1.387.801.282

Inddeling i segmenter

Som beskrevet i SKRs rapport af den 29. november 2016, er stilkprøvepopulatio-

nen inddelt i en række segmenter.

I forbindelse med fastlæggelse af segmenter vedrørende de berosatte refusions-

anmodninger, har Skatteforvaltningen vurderet risiko og væsentlighed for fejl.

Berosatte refusionsanmodninger

9 af 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5402

Skatteforvaltningens vurderinger er baseret på en række analyser af forskellige

karakteristika/parametre. På den baggrund har Skatteforvaltningen inddelt popu-

lationen i 13 segmenter, hvoraf nogle segmenter kontrolleres 100 pct., mens de

resterende segmenter kontrolleres via en stikprøveudtagning.

I tabel 3A og 3B nedenfor er segmenterne præsenteret. Vi har valgt at præsentere

populationen opdelt i segmenter, der kontrolleres 100 pct. (tabel 3A), og i segmen-

ter, der undersøges via en stikprøveudtagning (tabel 3B).

Segmenterne 1 til 7 omfatter ”Regnearksordningen”, mens segmenterne 9 til 13

omfatter ”Blanketordningen”.

Tabel 3A. Segmenter der kontrolleres 100%

Antal anmodninger

Segment 1

Segment 2

Segment 3

Segment 4

Segment 9

Segment 10

I alt

Dubletter, identiske

Dubletter, øvrige

Anmodninger større end 2 mio. kr.

Fejl i angivne oplysninger

Anmodninger større end 250.000 kr.

Anmodninger hvor der er konstateret fejl

251

481

Ansøgt beløb i kr.

6.153.733

93.701

541.338.760

3.220.863

83.743.688

7.552

634.558.297

For denne del af segmenterne, hvor refusionsanmodningerne kontrolleres 100

pct., er der således ingen restpulje (ingen stikprøvemæssig usikkerhed).

Jævnfør rapport om complianceundersøgelse af august 2018 udestår der at blive

kontrolleret 306

ud af i alt 481 anmodninger. Refusionsanmodninger i tabel 3A

frigives eller afvises løbende, som følge af, at Skatteforvaltningen gennemfører

kontroller heraf.

Resultatet af complianceundersøgelsen, der kontrolleres stikprøvevist, har særlig

relevans, idet resultatet udgør grundlaget for at vurdere fejlandelen af restpuljen,

herunder om restpuljen kan frigives for disse segmenter. Segmenter, der kontrol-

leres stikprøvevist, er præsenteret i tabel 3B.

De 306 refusionsanmodninger andrager i alt 25,7 mio. kr.

Berosatte refusionsanmodninger

10 af 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5403

Tabel 3B. Segmenter der kontrolleres stikprøvevis

Antal

anmodninger

Segment 5A

Anmodninger mindre end

25.000 kr. og refusionspro-

cent mindre end 27%.

Anmodninger mindre end

25.000 kr. og refusionspro-

cent lig med 27%

Anmodninger mellem 25.000

kr. og 250.000 kr.

Anmodninger mellem

250.000 kr. og 2 mio. kr.

Ingen udbytteangivelse (fejl i

anmodning)

Anmodninger som søger i

samme papir og for samme,

skæve beløb

Anmodninger mindre end

250.000 kr.

6.939

Ansøgt

beløb i kr.

38.152.005

Stikprøver

Stikprøve

beløb

361.303

Segment 5B

2.314

19.756.422

704.484

Segment 6

Segment 7

Segment 11

Segment 12

3.336

667

644

267.271.721

398.694.623

2.139.471

235.112

102

101

7.674.843

55.556.750

599.598

17.640

Segment 13

I alt

5.362

19.357

26.993.631

753.242.985

100

536

307.176

65.221.794

Efter den stikprøvemæssige udvælgelse omfatter restpopulationen 18.821 refusi-

onsanmodninger (19.357 stk. - 536 stk.), der beløbsmæssigt andrager

688.021.191 kr. (753.242.985 kr. - 65.221.794 kr.)

4.2. Præsentation af complianceundersøgelsens foreløbige resultat

På baggrund af Skatteforvaltningens gennemførte stikprøver/kontroller

har Skat-

teforvaltningen opgjort et foreløbigt resultat.

I tabel 3B fremgår stikprøvestørrelse samt beløb af stikprøverne i de 2 sidste søjler.

Der udestår at blive kontrolleret 10

ud af 536 anmodninger.

Population i alt 1.462 mio. kr

Skattegab 213 mio. kr.

Usikkerhed ± 18%.

(175 - 251 mio. kr.)

De 10 refusionsanmodninger andrager i alt 1,5 mio. kr.

Stikprøvepopulation inkl. kørsel 2 og 3 samt nye indberetninger andrager 1.462 mio. kr.

Berosatte refusionsanmodninger

11 af 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5404

Skatteforvaltningen har valgt at vise det foreløbige resultatet samlet på tværs af

alle segmenter. Skatteforvaltningen har således opgjort den samlede fejlandel til

19 pct. samt skattegabet herfor til 213 mio. kr., hvilket svarer til 15 pct. af det an-

søgte beløb. Fejlandel er behæftet med statistisk usikkerhed på plus/minus 5 pct.-

point. Det vil sige, at fejlandelen med 95 pct.-point sandsynlighed er indeholdt i

intervallet 14 – 24 pct., mens skattegabet er behæftet med en statistisk usikkerhed

på plus/minus 18 pct. Det vil sige at skattegabet, med 95 pct.-point sandsynlighed

er indeholdt i intervallet 175 mio. kr. til 251 mio. kr.

Skatteforvaltningen har endvidere valgt at vise resultatet for Regnearksordningen

og for Blanketordningen hver for sig.

Regnearksordningen har en fejlprocent på 25 pct. med en usikkerhed på plus/mi-

nus 5 pct.-point og et skattegab på 175 mio. kr. med en usikkerhed på plus/minus

20 pct. Blanketordningen har en fejlprocent på 7 pct. med en usikkerhed på

plus/minus 5 pct.-point, hvor skattegabet er estimeret til 38 mio. kr. Usikkerheden

er ikke opgjort for Blanketordningen.

Skatteforvaltningen har i rapportering af complianceundersøgelsen nærmere re-

degjort for fejltyper og karakteristika, der har indflydelse på regelefterlevelsen.

Skatteforvaltningens præsentation af complianceundersøgelsen viser således, at

der eksempelvis er konstateret flest fejl vedrørende berosatte refusionsanmodnin-

ger:

1. hvor der søges om fuld refusion (27 pct.)

2. der andrager 250.000 kr. eller større beløb.

Skatteforvaltningens præsentation af hovedresultatet kan anvendes til indled-

ningsvis at designe den fremadrettede kontrol af refusionsanmodninger.

Det skal bemærkes, at skattegabet er opgjort forinden reguleringer, som følge af

Skatteforvaltningens kontroller. Skattegabet er således ikke relevant med hensyn

til frigivelse af restpuljen. En eventuel frigivelse af restpuljen skal vurderes på bag-

grund af et estimat over den finansielle effekt, ved ikke at kontrollere restpuljen af

de berosatte refusionsanmodninger. Dette er nærmere beskrevet under afsnit 4.3

nedenfor.

Berosatte refusionsanmodninger

12 af 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5405

4.3. Præsentation og vurdering af restpuljen

Skatteforvaltningen har besluttet af gennemføre en række øvrige kontroller, ud

over de kontroller der gennemgøres i regi af complianceundersøgelsen.

Skatteforvaltningen har i rapporten vedrørende complianceundersøgelsen anført

at antallet af kontroller, der gennemføres i regi af complianceundersøgelsen om-

fatter i alt 1.017 kontroller som jævnfør tabel 3A og 3B andrager 699,8 mio. kr.,

mens øvrige udvalgt kontroller omfatter 4.055 refusionsanmodninger, som andra-

ger ca. 352,7 mio. kr.

For complianceundersøgelsen udestår 316 kontroller, at blive gennemført, der i alt

andrager 27,2 mio. kr. For de øvrige kontroller udestår at blive kontrolleret 2.959

refusionsanmodninger, der i alt andrager 281 mio. kr.

Vi har i tabel 4 nedenfor redegjort for omfang af afsluttet eller planlagte kontroller

vedrørende de berosatte refusionsanmodninger.

Tabel 4. Totalpopulation fordelt på kontroller og restpulje

Fordeling af totalpopulation

Anmodninger

Antal

Ansøgt beløb

Kr.

Totalpopulation

27.543

-330

27.213

-4.348

-407

2.448.757.613

-903.449.174

1.545.308.439

-71.418.153

-12.059.640

1.461.830.646

-634.558.297

-65.221.794

-352.697.448

-1.052.447.539

409.353.107

Fratrukket anmodninger hvor der er mistanke om svig

Sagspulje omfatter af ”Task Force udbytteskat”

Fratrukket Novo Nordisk

Fratrukket Reclaim agenter

Stikprøvepopulation incl. kørsel 2 og 3 mv.

Fratrukket Segmenter der kontrolleres 100 %

Fratrukket Øvrige kontroller

Kontroller i alt

22.458

-481

-536

-5.072

Fratrukket Segmenter der kontrolleres stikprøvevis

-4.055

Restpulje (anmodninger der ikke er kontrolleret)

17.386

Af tabel 4 fremkommer en restpulje som andrager 409,4 mio. kr. Restpuljen om-

fatter de refusionsanmodninger der ikke kontrolleres.

Det skal endvidere bemærkes, at der i restpuljen indgår refusionsanmodninger,

der er registreret eller modtaget efter igangsættelse af complianceundersøgelsen

(Kørsel 2 og 3 mv.). Kørsel 2 og 3 mv. omfatter i alt 2.620 refusionsanmodninger.

En del af refusionsanmodninger fra kørsel 2 og 3 mv. har været omfattet af øvrige

kontroller.

Pr. 31. juli 2018 omfatter alle åbne sager vedrørende berosatte refusionsanmodninger i

alt 18.402 anmodninger, der andrager ca. 444,5 mio. kr., hvoraf 17.386 refusionsanmod-

ninger, der i alt andrager 409,4 mio. kr., er indeholdt i restpuljen. Udover restpuljen ude-

står således færdiggørelse af 1.016 refusionsanmodninger, der i alt andrager 35,1 mio.

kr.

Berosatte refusionsanmodninger

13 af 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5406

Refusionsanmodninger, der indgår i restpuljen, som ikke har haft en udtrækssand-

synlighed eller har været omfattet af øvrige kontroller, er specificeret i tabel 5 ne-

denfor:

Tabel 5. Anmodninger i restpuljen, som ikke har haft en udtrækssandsynlighed

Beløbsinterval

0 - 50.000 kr.

50.000 - 100.000 kr.

100.000 - 150.000 kr.

150.000 - 200.000 kr.

200.000 - 250.000 kr.

I alt

Anmodninger

Antal

1.827

1.888

Ansøgt beløb

Kr.

9.742.829

2.933.567

1.183.110

648.566

885.795

15.393.866

Jævnfør Skatteforvaltningens rapport om complianceundersøgelse fremgår det, at

refusionsanmodninger, der ikke har haft en udtrækssandsynlighed (kørsel 2 og 3

mv.), har været omfattet af diverse særudsøgninger vedrørende svigs-/risikomøn-

stre med henblik på udtagelse til kontrol. Herefter har Skatteforvaltningen gennem-

ført en række analyser og tests over for disse refusionsanmodninger, der blev sam-

menholdt med stikprøvepopulationen. Analyser og tests omfattende:

Skatteforvaltningen har på baggrund heraf vurderet, at anmodninger, der ikke

indgik i complianceundersøgelsen, ikke adskiller sig væsentligt fra de anmodnin-

ger, som indgik.

Håndtering af restpuljen

Restpuljen, der er præsenteret i tabel 4, har Skatteforvaltningen inddelt i 3 puljer.

Puljerne er inddelt på baggrund af information om den enkelte anmoder, som Skat-

teforvaltningen har indsamlet som følge at de gennemførte kontroller, fra compli-

anceundersøgelsen såvel som fra øvrige kontroller. De 3 puljer er beskrevet i tabel

6 nedenfor:

Tabel 6. Opdeling af restpulje

Pulje nr. Beskrivelse af pulje

Nr. 1

”Omfatter refusionsanmodnin-

ger fra anmodere, som har fået

konstateret fejl ved kontrol af

øvrige refusionsanmodninger”.

Risikovurdering

Skatteforvaltnin-

gen vurderer, at

disse refusions-

anmodninger har

en forøget risiko

for fejl.

Anmodninger

1.013

Ansøgt beløb

101.042.181

Berosatte refusionsanmodninger

den beløbsmæssige fordeling af refusionsanmodninger

middelværdi og median

fordelingen af anmodere med henholdsvis mange og få refusionsanmod-

ninger

fordelingen af refusionsanmodninger på indkomstår

fordelingen af hvilke aktier der blev søgt udbytterefusion i

fordelingen af anmodet refusionsprocent.

14 af 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5407

Tabel 6. Opdeling af restpulje

Pulje nr. Beskrivelse af pulje

Nr. 2

”Omfatter refusionsanmodnin-

ger, hvor Skatteforvaltningen

at kontrollere minimum én an-

den refusionsanmodning fra

samme anmoder”.

Risikovurdering

Skatteforvaltnin-

gen vurderer, at

anmodninger har

en meget lav ri-

siko for fejl.

Anmodninger

3.967

Ansøgt beløb

199.253.215

har kontrolleret eller planlægger

disse refusions-

Nr. 3

”Omfatter refusionsanmodnin-

ger, som ikke er udsøgt til kon-

trol, og hvor den bagvedlig-

gende anmoder ikke har fået

minimum én anden anmodning

udtrukket til kontrol”.

Skatteforvaltnin-

gen vurderer, at

disse refusions-

anmodninger har

en lav risiko for

fejl.

12.406

109.057.711

I alt

17.386

409.353.107

Vurdering af restpulje nr. 1

Vedrørende restpulje nr. 1 har Skatteforvaltningen i rapport om complianceunder-

søgelsen på side 32 anført:

”Det kan overvejes, at Skatteforvaltningen risikovurderer alle 1.013 anmodninger i

Restpulje 1. Anmodningens beløbsmæssige størrelse samt fejltype i anmoderens

andre anmodninger vil indgå som en del af vurderingen af, hvorvidt det er hen-

sigtsmæssigt for Skatteforvaltningen at anvende kontrolressourcer på den pågæl-

dende sag”.

Skatteforvaltningen har på nuværende tidspunkt ikke gennemført en risikovurde-

ring af restpulje nr. 1 samt besluttet i hvilket omfang refusionsanmodninger i puljen

eventuelt kan blive frigivet uden reelt at blive underlagt yderligere kontroller.

SKR har den 7. december 2017 modtaget udkast benævnt ”Håndtering af restpulje

af udbytteanmodninger modtaget før 1. januar 2016”. Udkastet er forelagt Skatte-

forvaltningens direktion. Skatteforvaltningen har opgjort det samlede estimerede

ressourceforbrug ved fuld kontrol af restpulje nr. 1 til 15 mio. kr.

I notat af 3. juli 2018, vedrørende håndtering af restpulje nr. 1, har Skatteforvalt-

ningen anført, at kontrol af restpulje nr. 1 forventes at omfatte mere end 99 pct. af

beløbet, og mere end 90 pct. af anmodningerne.

Såfremt Skatteforvaltningen gennemfører omfanget af kontrolhandlinger som an-

ført i notat af 3. juli 2018, vil den del af restpulje nr. 1, der ikke kontrolleres maksi-

malt andrage 1 mio. kr.

Berosatte refusionsanmodninger

Risikovurderingen er baseret på viden om den enkelte anmoder, såvel som på

resultatet af complianceundersøgelsen.

15 af 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5408

Anbefaling vedrørende restpulje nr. 1

Såfremt Skatteforvaltningen ikke gennemfører kontrol af restpulje nr. 1 i det for-

ventede omfang, anbefaler vi at Skatteforvaltningen udarbejder en endelig indstil-

ling vedrørende frigivelse af restpulje nr. 1.

Vurdering af restpulje nr. 2

Vedrørende restpulje nr. 2 har Skatteforvaltningen i rapport om complianceunder-

søgelsen på side 35 anført:

”Skatteforvaltningen har kontrolleret, eller planlægger at kontrollere minimum én

anden anmodning fra alle de anmodere, som står bag restpulje 2”.

Skatteforvaltningen har på side 36 endvidere anført:

”Det

kan evt. overvejes, at restpulje 2 udbetales uden kontrol, i takt med at kontrol

af andre anmodninger, fra samme anmodere, som udgør restpulje 2, færdiggøres

uden konstatering af fejl. Anmodninger, der stammer fra en bagvedliggende an-

moder, som får konstateret fejl ved kontrol af en anden anmodning end dem, der

indgår i restpulje 2, kan evt. overflyttes til restpulje 1”.

Det er på baggrund heraf vores vurdering, at såfremt der konstateres fejl ved de

anmodninger, der resterer at blive kontrolleret, vil de pågældende anmoderes øv-

rige refusionsanmodninger, der på nuværende tidspunkt er placeret i restpulje nr.

2, blive overflyttet til restpulje nr. 1 med henblik på risikovurdering/kontrol.

Jævnfør complianceundersøgelsen er det endnu ikke afklaret hvor mange refusi-

onsanmodninger, der vil blive overført fra restpulje nr. 2 til restpulje nr. 1, da dette

afhænger af resultatet af de udestående kontroller.

Skatteforvaltningen har i complianceundersøgelsen opgjort forventet risiko for ube-

rettiget udbetaling samt tilhørende usikkerhed for de enkelte segmenter i restpulje

nr. 2. Denne opgørelse opfatter vi som værst tænkelige scenarie, idet der vil være

anmodninger, der overføres fra restpulje nr. 2 til restpulje nr. 1, hvilket vil reducere

risikoen ved restpulje nr. 2.

Skatteforvaltningen har opgjort, forventet risiko for uberettiget udbetaling samt

usikkerhed pr. segment for restpulje nr. 2. Disse beregninger fremgår af tabel 19

og 20 på side 35-36 i complianceundersøgelsen. Restpulje nr. 2 er præsenteret i

tabel 7 nedenfor:

Berosatte refusionsanmodninger

16 af 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5409

Tabel 7. Restpulje nr. 2

Antal

anmod-

ninger

Ansøgt

beløb i

mio. kr.

Forventet risiko

for uberettiget

udbetaling i

mio. kr.

Usikkerhed

(nedre/øvre

grænse) i

mio. kr.

Segment 5

(a og b)

Anmodninger mindre end 25.000 kr.

(Regnearksordning)

Anmodninger mellem 25.000 kr. og

250.000 kr. (Regnearksordning)

Anmodninger større end 250.000 kr.

og mindre end 2 mio. kr. (Regnearks-

ordning)

Ingen udbytteangivelse/fejl i anmod-

ning (Blanketordning)

Anmodninger som søger i samme pa-

pir og for samme, skæve beløb (Blan-

ketordning)

Anmodninger mindre end 250.000 kr.

(Blanketordning)

2.535

15,5

1-4

Segment 6

863

71,6

6 - 18

Segment 7

181

107,5

10 - 24

Segment 11

0,1

Segment 12

Segment 13

I alt

377

3.967

4,5

199,3

0-1

17 - 48

Den forventede risiko for uberettiget udbetaling ved frigivelse af restpulje nr. 2,

uden yderligere kontrol heraf, er opgjort til 32 mio. kr. med nedre og øvre grænse

17-48 mio. kr.

Skatteforvaltningen har oplyst, at skalering af segmenterne 11, 12 og 13 er behæf-

tet med væsentlig usikkerhed, da der er konstateret meget få observationer med

fejl ved disse segmenter.

SKR har den 7. december 2017 modtaget udkast benævnt ”Håndtering af restpulje

af udbytteanmodninger modtaget før den 1. januar 2016”. Udkastet er forelagt

Skatteforvaltningens direktion. I udkastet har Skatteforvaltningen opgjort det sam-

lede estimerede ressourceforbrug ved fuld kontrol af restpulje nr. 2 til 55 mio. kr.

Det er SKRs vurdering, at det er uhensigtsmæssigt, at Skatteforvaltningen ikke har

opgjort estimeret ressourceforbrug på segmentniveau, idet der er stor forskel på

antallet refusionsanmodninger pr. segmenter samt det gennemsnitlige ansøg-

ningsbeløb pr. segment. Det er vores vurdering, at det vil give et bedre beslut-

ningsgrundlag, såfremt Skatteforvaltningen opgjorde ressourceforbruget på et

mindre aggregeret niveau, eksempelvis på segmentniveau.

For at illustrere dette, har SKR estimeret ressourceforbruget ved fuld kontrol af

restpulje nr. 2, segment 7. Restpulje nr. 2, segment 7 omfatter i alt 181 refusions-

anmodninger. Antages det, at det gennemsnitlige timeforbrug pr. kontrol andrager

Berosatte refusionsanmodninger

17 af 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5410

35 timer

, kan fuld kontrol af segmentet opgøres til at andrage 6.300 timer, sva-

rende til 4-6 årsværk

. Antages det endvidere, at et årsværk andrager 650.000

lønkroner, kan omkostninger til løn opgøres til mellem 3-4 mio. kr. Dette kan såle-

des sammenholdes/vurderes op imod den forventede risiko for uberettiget udbeta-

ling, der for restpulje nr. 2, segment 7 er opgjort til mellem 10-24 mio. kr.

Vi har ved eksemplet ovenfor ikke forholdt os til, hvorvidt der bør gennemføres fuld

kontrol af restpulje nr. 2, segment 7.

I notat af 3. juli 2018 har Skatteforvaltningen vedrørende restpulje nr. 2, segment

nr. 7 anført, at de udestående kontroller vedrørende dette segment nu er gennem-

ført. Segment 7 omfattede i alt 58 forskellige anmodere. Der blev konstateret fejl

ved 4 anmoderes refusionsanmodninger, og de respektive anmodninger er over-

ført fra restpulje nr. 2 til restpulje nr. 1.

Vedrørende de resterende 54 anmodere, har Skatteforvaltningen endvidere anført,

at der er opnået sikkerhed for, at disse anmodere i ét tilfælde har haft et retsmæs-

sigt krav, herunder har opfyldt betingelserne for at være korrekte anmodere. Det

er på den baggrund Skatteforvaltningens vurdering, at regelefterlevelsen ved disse

54 anmodere, der omfatter i alt 169 refusionsanmodninger, hvor der ikke er kon-

stateret fejl, er meget høj, samt at skattegabet for de 169 refusionsanmodninger

vurderes at være markant under det i complianceundersøgelsen oplyste middel-

skøn på 17 mio. kr.

Anbefaling vedrørende restpulje nr. 2

Vi anbefaler, at Skatteforvaltningen, efter gennemgang af udestående kontroller,

udarbejder en endelig indstilling til Skatteforvaltningens direktion vedrørende frigi-

velse af restpulje nr. 2.

En stikprøvegennemgang medfører en vis usikkerhed vedrørende opgørelse af det

samlede beløb. Godkendelse fra Skatteforvaltningens direktion om frigivelse af

restpulje nr. 2 omfatter således indirekte også godkendelse af den usikkerhed/sik-

kerhed, der er ved frigivelse. Vi anbefaler derfor, at indstillingen omfatter en opgø-

relse af forventet risiko for uberettiget udbetaling ved frigivelse, herunder en opgø-

relse af en nedre og øvre grænse pr. segment, samt en opgørelse pr. segment, af

det estimerede ressourceforbrug ved fuld kontrol.

Vurdering af restpulje nr. 3

Restpulje nr. 3 omfatter restpopulationen af anmodninger, hvor Skatteforvaltningen

hverken har udført eller planlægger at udføre kontrol af refusionsanmodninger fra

samme anmoder. Skatteforvaltningen har i udkast til indstilling anbefalet, at rest-

pulje nr. 3 frigives uden yderligere kontrol.

Skatteforvaltningen har opgjort forventet risiko for uberettiget udbetaling samt usik-

kerhed pr. segment for restpulje nr. 3. Disse beregninger fremgår af tabel 21 og 22

Skatteforvaltningen har i rapport vedrørende complianceundersøgelse af berosatte refu-

sionsanmodninger anført følgende

”Det vurderes, at kontroltiden pr. anmodning ligger i

intervallet 20-55 timer, alt efter beløbsstørrelse og kompleksitet”.

1.350 timer pr. årsværk.

Berosatte refusionsanmodninger

18 af 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5411

på side 37-38 i complianceundersøgelsen. Restpulje nr. 3 er præsenteret i tabel 8

nedenfor:

Tabel 8. Restpulje nr. 3

Antal

anmod-

ninger

Ansøgt

beløb i

mio. kr.

Forventet risiko

for uberettiget

udbetaling i mio.

kr.

Usikkerhed

(nedre/øvre

grænse) i

mio. kr.

Segment 5

(a og b)

Anmodninger mindre end 25.000 kr.

(Regnearksordning)

Anmodninger mellem 25.000 kr. og

250.000 kr. (Regnearksordning)

Ingen udbytteangivelse/fejl i anmod-

ning (Blanketordning)

Anmodninger som søger i samme pa-

pir og for samme, skæve beløb (Blan-

ketordning)

Anmodninger mindre end 250.000 kr.

(Blanketordning)

5.104

28,0

2-6

Segment 6

1.008

61,1

5 - 16

Segment 11

0,9

Segment 12

587

0,2

Segment 13

I alt

5.660

12.406

18,9

109,1

0-6

7 - 28

Den forventede risiko for uberettiget udbetaling, ved frigivelse af restpulje nr. 3

uden yderligere kontrol heraf, er opgjort til 17 mio. kr. med nedre og øvre grænse

7-28 mio. kr.

Skatteforvaltningen har oplyst, at skalering af segmenterne 11, 12 og 13 er behæf-

tet med væsentlig usikkerhed, da der er konstateret meget få observationer med

fejl ved disse segmenter.

Restpulje nr. 3 omfatter 12.406 refusionsanmodninger. Skatteforvaltningen har op-

gjort, at forventet ressourceforbrug, ved fuld kontrol af restpulje nr. 3, vil andrage

128 mio. kr.

Anbefaling vedrørende restpulje nr. 3

Vi anbefaler, at Skatteforvaltningen i endelig indstilling til Skatteforvaltningens di-

rektion opgør forventet risiko for uberettiget udbetaling ved frigivelse og redegør

for usikkerhed pr. segment samt ligeledes opgør forventet ressourceforbrug pr.

segment ved fuld kontrol.

4.4. Vurdering af complianceundersøgelse vedrørende berosatte refusions-

anmodninger

Ved gennemgang af complianceundersøgelsen har vi haft en række bemærknin-

ger, som vi har drøftet med Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen har indarbej-

det de væsentligste bemærkninger i complianceundersøgelsen af august 2018.

Berosatte refusionsanmodninger

19 af 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5412

Det er SKRs vurdering, at complianceundersøgelsen bidrager til, at Skatteforvalt-

ningen kan udarbejde et hensigtsmæssigt beslutningsgrundlag vedrørende hånd-

tering af restpuljen.

Det skal dog bemærkes, at der udestår at blive gennemført 316 ud af i alt 1.017

kontroller, herunder 10 kontroller vedrørende stikprøvesegmenterne. Skatteforvalt-

ningen har således opgjort et ikke endeligt resultat i rapporten vedrørende compli-

anceundersøgelse af de berosatte refusionsanmodninger.

Status for håndtering af de berosatte refusionsanmodninger er følgende:

Restpulje

Nr. 1:

Puljen omfatter 1.013 an-

modninger og andrager

101,0 mio. kr.

Beskrivelse

Skatteforvaltningen vurde-

rer, at disse refusionsan-

modninger har forøget ri-

siko for fejl.

Skatteforvaltningen

har

planlagt at gennemføre

kontrol af restpulje nr. 1, der

forventes at andrage mere

end 99% af puljens beløbs-

mæssige omfang.

Risiko/kontrol

Skatteforvaltningen

har

ikke opgjort den finansielle

risiko, såfremt restpulje nr.

1 frigives uden yderligere

kontrol.

Under forudsætning af, at

Skatteforvaltningen

som

planlagt gennemfører kon-

trol af 99% af det beløbs-

mæssige omfang af rest-

pulje nr. 1, vil den finan-

sielle risiko maksimalt an-

drage 1 mio. kr. ved frigi-

velse af de refusionsan-

modninger, der ikke udvæl-

ges til kontrol.

Frigivelse af restpulje nr. 2

uden yderligere kontrol

medfører en risiko for ube-

rettiget udbetaling, der an-

drager 32 mio. kr. ± 15,5

mio. kr.

Skatteforvaltningen

har

planlagt at gennemføre en

række yderligere kontroller,

der kan bevirke, at refusi-

onsanmodninger fra rest-

pulje nr. 2 overføres til rest-

pulje nr. 1. Dette vil reduce-

rer den finansielle risiko ved

restpulje nr. 2.

Nr. 2:

Puljen omfatter 3.967 an-

modninger og andrager

199,3 mio. Kr.

Berosatte refusionsanmodninger

Skatteforvaltningen vurde-

rer, at disse refusionsan-

modninger har en meget

lav risiko for fejl.

20 af 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5413

Restpulje

Nr. 3:

Puljen omfatter 12.406 an-

modninger og andrager

109,1 mio. kr.

Beskrivelse

Skatteforvaltningen vurde-

rer, at disse refusionsan-

modninger har en lav risiko

for fejl.

Risiko/kontrol

Frigivelse af restpulje nr. 3

uden yderligere kontrol

medfører en risiko for ube-

rettiget udbetaling, der an-

drager 17 mio. kr. ± 10,5

mio. kr.

Skatteforvaltningen

har

ikke planlagt at gennemføre

yderligere kontroller over

for restpulje nr. 3.

Vurdering af det opgjort Skattegab

Jævnfør complianceundersøgelsen er skattegabet opgjort til 213 mio. kr. plus/mi-

nus 18 pct.-point. Dvs. skattegabet forventes at være indeholdt i intervallet 175

mio. kr. til 251 mio. kr.

Skatteforvaltningen har den 3. september 2018 oplyst, at der er gennemført regu-

leringer for i alt 215 mio. kr. Hertil vurderer Skatteforvaltningen, af der vil blive gen-

nemført yderligere reguleringer på ca. 15 mio. kr. i forbindelse med gennemgang

af udestående kontroller. Skatteforvaltningen forventer således at gennemføre re-

guleringer for i alt ca. 230 mio. kr. vedrørende de berosatte refusionsanmodninger.

Skatteforvaltningen har endvidere oplyst, at omfanget af uberettigede udbetalin-

ger, for restpulje nr. 2 og nr. 3, forventes at andrage væsentlige lavere beløb, end

estimeret i complianceundersøgelsen. Skatteforvaltningen forventer således, at de

samlede reguleringer, inklusiv omfanget af uberettigede udbetalinger, ikke vil over-

stige den øvre grænse for det estimerede skattegab (251 mio. kr.).

Skatteforvaltningen har således vurderet, at omfanget af forventede uberettigede

udbetalinger vedrørende restpulje nr. 2 og 3 ikke vil overstige ca. 21 mio. kr. (251

mio. kr. - 230 mio. kr.). Jævnfør complianceundersøgelsen er omfanget af uberet-

tigede udbetalinger vedrørende restpulje nr. 2 og 3 estimerede til 49 mio. kr. (hhv.

32 mio. kr. og 17 mio. kr.).

Skatteforvaltningen har oplyst, at refusionsanmodninger, uden for regi af compli-

anceundersøgelsen, har været udvalgt på baggrund af en række risikobaserede

karakteristika, der således har reduceret fejlandelen i restpuljerne. Skatteforvalt-

ningen har dog ikke nærmere kvantificeret denne effekt.

Berosatte refusionsanmodninger

21 af 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5414

4.5 Skattegab i refusionsanmodninger modtaget før 6. august 2015

Som anført i afsnit 4.2 har Skatteforvaltningen for perioden den 6. august 2015 til

den 31. december 2015 estimeret skattegabet til 213 mio. kr., svarende til ca. 15

pct. af det anmodede beløb. Skattegabet er opgjort for de refusionsanmodninger,

hvor der ikke foreligger begrundet mistanke om svig.

Efter SKRs vurdering, kan det ikke afvises, at der har været tilsvarende fejlrater for

refusionsanmodninger i perioden før den 6. august 2015 ud over de refusionsan-

modninger, der kan henføres til begrundet mistanke om svig.

SKR vil i særskilt notat nærmere redegøre for fejl i udbetalte refusionsanmodninger

for perioden før den 6. august 2015 ud over refusionsanmodninger, hvor der fore-

ligger begrundet mistanke om svig.

Berosatte refusionsanmodninger

22 af 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5415

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5416

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5417

Side 3 af 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5418

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5419

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5420

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5421

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5422

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5423

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5424

Side 4 af 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5425

Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)

(Omtryk - 18-09-2019 - Berigtigelse i notat) SAU Alm.del - Bilag 44

Offentligt

SKATTE

ELSEN

Selskab

Sluseholmen 8 B

2450 København SV

Telefon 72 22 18 18

Skat.dk

17. september 2019

Status vedrørende arbejdet på udbytteområdet, herunder om bankordningen

1. Indledning

Skattestyrelsen har løbende et stort fokus på udbytteområdet, herunder på sagen vedrø-

rende formodet svig med refusion af udbytteskat.

Sagen om formodet svig med ca. 12,7 mia. kr. udspringer af den såkaldte blanketordning,

hvor der blev indsendt blanketter til det daværende SKAT med anmodning om refusion af

udbytteskat.

Sager om refusion af udbytteskat blev desuden håndteret inden for rammerne af en anden

–

selvstændig

–

ordning, bankordningen, der bl.a. indebar, at en række banker på vegne af

deres kunder kunne indsende anmodninger om refusion af udbytteskat. Refusioner gennem

bankordningen blev stoppet, da den formodede svindel i blanketordningen blev opdaget,

og i september måned 2015 blev aftalerne med de pågældende banker opsagt.

Skattestyrelsen udarbejdede den 30. oktober 2018 en status vedrørende bankordningen,

herunder særligt i relation til spørgsmålet om, hvorvidt der vurderes at være svigagtige for-

hold i bankordningen. Der henvises til skatteministerens besvarelse af spørgsmål nr. 12 af

4. oktober 2018 (alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg.

Det blev i den forbindelse anført, at der sandsynligvis ikke var sket svindel eller omfattende

svig i bankordningen. Der var imidlertid en række forhold i forbindelse med de foretagne

undersøgelser, der gjorde, at konklusionen var behæftet med betydelig usikkerhed, og

denne usikkerhed havde det ikke været muligt at eliminere.

Skattestyrelsen tilkendegav derfor, at man ville arbejde videre med at undersøge bankord-

ningen og dermed undersøge mulighederne for at få kvalificeret de nævnte konklusioner

yderligere, og at Skattestyrelsen ville inddrage Finanstilsynet i arbejdet.

Nærværende status er en opfølgning på den nævnte status fra 30. oktober 2018, og der er

således udarbejdet en beskrivelse af de yderligere foretagne undersøgelser og af de kon-

klusioner, der udspringer heraf.

I det følgende er der i

afsnit 2

en kort beskrivelse af bankordningen, i

afsnit 3

beskrives de

yderligere gennemførte undersøgelser, herunder samarbejdet med Finanstilsynet. I

afsnit

beskrives det videre arbejde med en konkret sag, der udspringer af bankordningen, og

Side 1 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5426

afsnit 5

indeholder en konklusion om bankordningen. I

afsnit

6 beskrives det fremadrettede

arbejde med udbytterefusionsanmodninger.

2. Bankordningen

Bankordningen var en formaliseret ordning, som det daværende SKAT havde med tre ban-

ker, hvorefter disse på vegne af deres kunder (udenlandske banker og deres klienter) kunne

indsende anmodninger om refusion af indeholdt udbytteskat på et regneark. Aftalerne blev

indgået for at effektivisere samarbejdet mellem SKAT og bankerne om tilbagesøgning af

udbytteskat. Aftalerne for de tre banker var gældende fra henholdsvis 2006, 2007 og 2008.

Bankerne skulle efter aftalerne med SKAT foretage en validering af registreringerne i regne-

arkene. Det var således en betingelse i ordningen, at bankerne sikrede eller fik sandsynlig-

gjort, at der var betalt udbytteskat vedrørende de indsendte ansøgninger.

Bankordningen var tilrettelagt og aftalerne med bankerne indgået på en sådan måde, at

SKAT alene kom i besiddelse af helt overordnet information i forbindelse med håndtering

af anmodningerne om udbytterefusion. Det indebar samtidig, at SKAT ikke var i besiddelse

af oplysninger, der kunne danne grundlag for konkret at efterprøve og vurdere, om ansø-

gere havde været uberettiget til refusion af indeholdt udbytteskat. SKAT opsagde aftalerne

med alle tre banker i september måned 2015.

Der blev i perioden fra den 1. januar 2012 til den 6. august 2015 refunderet i alt ca. 5,4 mia.

kr. i bankordningen.

Der henvises i øvrigt til Skattestyrelsens status fra den 30. oktober 2018 vedrørende bank-

ordningen

3. De yderligere gennemførte undersøgelser

Konklusionerne i Skattestyrelsens status fra den 30. oktober 2018 var

–

som beskrevet oven-

for

–

behæftet med betydelig usikkerhed, og Skattestyrelsen tilkendegav i statusredegørel-

sen, at man ville arbejde videre med at undersøge bankordningen og dermed undersøge

mulighederne for at få kvalificeret de nævnte konklusioner vedrørende mulig svig yderli-

gere, og at Finanstilsynet ville blive inddraget i dette arbejde.

Der redegøres nærmere for dette arbejde herunder.

3.1. Skattestyrelsen

I statusrapporten fra den 30. oktober 2018 blev det beskrevet, at der på baggrund af de

foretagne undersøgelser ikke var fundet udbetalinger i bankordningen, der kunne kædes

til de aktører, der indgik i den formodede svindel i blanketordningen, og at der sandsynlig-

vis ikke var sket svindel i bankordningen.

Skattestyrelsens yderligere undersøgelser og dialog med Kammeradvokaten har medført,

at der i februar 2019 er konstateret fire tilbagesøgninger på et samlet beløb på 828.000 kr.

i bankordningen, som kan kædes til aktører, der indgik i den formodede svindel i blanket-

ordningen. Undersøgelserne viser, at ansøgerne både har søgt om 12 pct. refusion i bank-

ordningen og om 27 pct. i blanketordningen af samme aktiebesiddelse. Beløbet på de

Side 2 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5427

828.000 kr. er udbetalt i oktober 2012. Det bemærkes, at de fire tilbagesøgninger i bank-

ordningen ikke på det foreliggende grundlag ses at have relation til den formodede hoved-

mand i sagen.

Til forskel fra hovedparten af sagerne i sagskomplekset om formodet svindel, der bygger på

fiktive aktier, er det vurderingen, at der for så vidt angår de fire tilbagesøgninger er tale om

reelle aktier.

Oplysninger om udbetalingerne er oversendt til SØIK med henblik på en vurdering af det

eventuelle strafferetlige forhold.

Kammeradvokaten undersøger fortsat forholdene omkring den formodede svindel med re-

fusion af udbytteskat parallelt med, at der løbende iværksættes relevante civilretlige skridt

med henblik på at hjemføre det uretmæssigt udbetalte beløb.

3.2. Skatteministeriets Koncernrevision

Skatteministeriets Koncernrevision (SKR) har i maj 2019 færdiggjort en rapport om skatte-

gab for refusion af udbytteskat i perioden fra den 1. januar 2012 til den 5. august 2015.

Skattegabet er forskellen mellem de skatter, der teoretisk set burde betales, og de skatter,

der faktisk bliver betalt. Hensigten med rapporten har været at estimere skattegabet som

følge af utilsigtede fejl i processen for refusionsanmodninger, dvs. fejl hvor der ikke forelig-

ger begrundet mistanke om svig. Formålet har desuden været at vurdere, i hvilket omfang

dette skattegab blev reduceret som følge af gennemførte kontroller i det daværende SKAT.

På baggrund af de gennemførte undersøgelser konkluderer SKR, at der for perioden vurde-

res at være et skattegab i regnearksordningen (bankordningen) på mellem 712 og 940 mio.

kr., og at dette skattegab ikke er reduceret nævneværdigt som følge af kontrollerne.

Konklusionen stemmer overens med den beskrivelse af bankordningen, der er indeholdt i

Skattestyrelsens status fra 30. oktober 2018, og hvoraf det fremgår, at bankordningen blev

tilrettelagt og aftalerne med bankerne indgået på en sådan måde, at SKAT alene kom i be-

siddelse af helt overordnet information i forbindelse med håndtering af anmodningerne om

udbytterefusion. Det indebar samtidig, at SKAT ikke var i besiddelse af oplysninger, der

kunne danne grundlag for konkret at efterprøve og vurdere, om ansøgere havde været ube-

rettiget til refusion af indeholdt udbytteskat.

Skattestyrelsen har ud over at anvende rapporten fra SKR i Skattestyrelsens egne yderligere

undersøgelser videresendt rapporten til Finanstilsynet, således at den kunne indgå som en

del af oplysningsgrundlaget for Finanstilsynet, jf. afsnit 3.4 nedenfor.

3.3. Bankerne

Den daværende skatteminister tilskrev den 2. november 2018 bl.a. de tre banker, der var

en del af bankordningen, med anmodning om, at bankerne udleverede alle oplysninger,

som kunne være relevante for sagen vedrørende bankordningen, til Skattestyrelsen eller

Finanstilsynet.

Som beskrevet i Skattestyrelsens status fra 30. oktober 2018 har bankerne tidligere oplyst,

at de ikke var i besiddelse af yderligere oplysninger om bankordningen, som Skattestyrelsen

således kunne anvende til at belyse spørgsmålet om mulig svig.

Side 3 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5428

Skattestyrelsen har efter afgivelse af statusredegørelsen i oktober måned 2018 været i dia-

log med de tre banker.

Det er oplyst, at den ene af bankerne er tæt på at færdiggøre en undersøgelse af håndte-

ringen af bankordningen. Banken har desuden oplyst, at undersøgelsen har vist, at der er

sket refusion af ca. 3,7 mio. kr. mere, end der skulle være refunderet. Beløbet skyldes

–

efter det foreløbigt oplyste

–

operationelle fejl hos bankens kunder, og det er oplyst, at der

ikke i forbindelse med undersøgelsen er fremkommet oplysninger vedrørende svigagtige

forhold. Banken har samtidig oplyst, at beløb, der fejlagtigt er modtaget, vil blive refunderet

til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen er desuden i dialog med de to andre banker, der var en del af bankordnin-

gen. Skattestyrelsen kan ikke på nuværende tidspunkt vurdere, om der vil fremkomme yder-

ligere relevante oplysninger i den forbindelse.

En række andre banker har ligeledes modtaget henvendelsen fra den tidligere skattemini-

ster, og Skattestyrelsen indgår også i dialog med disse banker og den øvrige branche som

led i det fremadrettede arbejde på udbytteområdet.

3.4. Finanstilsynet

I forlængelse af Skattestyrelsens status af 30. oktober 2018 rettede Skattestyrelsen den 31.

oktober 2018 henvendelse til Finanstilsynet og anmodede Finanstilsynet om at undersøge,

hvorvidt Finanstilsynet kunne fremskaffe nærmere dokumentation, der kunne bidrage til

yderligere afklaring af sagen vedrørende bankordningen.

Skattestyrelsen har løbende været i dialog med Finanstilsynet om anmodningen, og Skatte-

styrelsen har fremsendt materiale, som kunne være relevant for Finanstilsynets undersø-

gelser. Skattestyrelsen har således bl.a. fremsendt oplysninger om identiteten på de kun-

der, som samarbejdede med de tre banker i bankordningen, ligesom Finanstilsynet fik frem-

sendt den ovenfor omtalte rapport af 24. maj 2019 fra SKR.

Finanstilsynet har nu besvaret Skattestyrelsens henvendelse.

Finanstilsynet har oplyst, at man på baggrund af henvendelsen fra Skattestyrelsen har gen-

nemgået relevant materiale i Finanstilsynet.

Finanstilsynet har i den forbindelse sammenholdt de fra Skattestyrelsen modtagne oplys-

ninger om kunderne hos de tre banker med de oplysninger, som Finanstilsynet er i besid-

delse af, for at se, om der måtte være sammenfald mellem oplysningerne, og om der i så

fald måtte være yderligere oplysninger, som kunne være relevante for Skattestyrelsen.

Dette har vist sig ikke at være tilfældet, og Finanstilsynet har ikke med disse undersøgelser

kunnet finde oplysninger, som Finanstilsynet antager, at Skattestyrelsen har brug for i rela-

tion til bankordningen.

Finanstilsynet har anført, at man således ikke ses at kunne bidrage med yderligere oplysnin-

ger fra eksisterende sager i Finanstilsynet til brug for Skattestyrelsens gennemgang af bank-

ordningen.

Side 4 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5429

Finanstilsynets undersøgelse er baseret på eksisterende materiale, der allerede foreligger i

Finanstilsynet, og som er indhentet i forbindelse med tidligere undersøgelser og som led i

Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Finanstilsynet har oplyst, at man alene kan videregive op-

lysninger til Skattestyrelsen, som Finanstilsynet allerede er i besiddelse af, men ikke ind-

hente yderligere oplysninger fra bankerne, hvis dette alene er til brug for Skattestyrelsens

sagsbehandling.

Finanstilsynet har samtidig anført, at Finanstilsynet har et ønske om i videst muligt omfang

at bistå Skattestyrelsen med afdækning af bankordningen, hvorfor man har foretaget en

grundig juridisk analyse af, om Finanstilsynet har hjemmel til også at indhente nye oplysnin-

ger til brug for Skattestyrelsen. Finanstilsynet har dog ikke fundet, at dette er muligt.

3.5. Andre undersøgelser med relation til bankordningen

Som led i arbejdet med udbytteområdet har der desuden været et fokus på anvendelsen af

såkaldte udbyttefrikort, herunder frikortenes anvendelse gennem bankordningen.

Disse undersøgelser har heller ikke givet indikationer på svigagtige forhold i bankordningen.

Kontrollerne har imidlertid givet anledning til væsentlig opstramning af administrationen af

udbyttefrikort.

Når et dansk selskab udlodder aktieudbytte til udenlandske aktionærer, indeholdes der som

udgangspunkt udbytteskat med 27 pct. Visse typer aktionærer, bl.a. andre stater, er dog

undtaget fra denne skattepligt, og er også berettiget til at få udstedt et udbyttefrikort. Et

sådant frikort muliggør, at der kan ske udbetaling af aktieudbytte uden fradrag af udbytte-

skat, ligesom udbyttefrikortet kan ligge til grund for refusion af udbytteskat.

Hvis et udbyttefrikort har ligget til grund for refusion af udbytteskat, er en aktieejer først

blevet beskattet af aktieudbytte, hvorefter der er søgt om refusion af den indeholdte ud-

bytteskat. Et udbyttefrikort udgør således grundlaget for udbytterefusion, mens selve refu-

sionen kan være gennemført i bankordningen.

De gennemførte undersøgelser har bl.a. medført en kontrol af de foreliggende udbyttefri-

kort med henblik på at vurdere, om betingelserne for at have et sådant frikort

–

fortsat

–

er til stede. Kontrollen har medført, at i alt 159 udenlandske udbyttefrikort er blevet tilba-

gekaldt. SKAT og senere Skattestyrelsen har således vurderet, at frikortindehaverne ikke

har dokumenteret at opfylde betingelserne for at have udbyttefrikort.

Det bemærkes i den forbindelse, at den omstændighed, at et udbyttefrikort er tilbage-

kaldt, ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at frikortindehaveren ikke har været beret-

tiget til at få refusion af udbytteskat.

Kontrollerne af udbyttefrikort har i første omgang fokuseret på amerikanske pensionskas-

ser og amerikanske investeringsenheder (i såkaldte group- og mastertrusts), idet man

havde konstateret, at sådanne pensionskasser og investeringsenheder var anvendt i for-

bindelse med sagen om formodet svindel med udbytterefusion. Disse undersøgelser med-

førte, at 152 frikort blev tilbagekaldt.

Side 5 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5430

Ingen af de amerikanske pensionskasser og investeringsenheder har klaget over tilbage-

kaldelserne. Det kan dog oplyses, at visse af disse pensionskasser og investeringsenheder

har klaget til Skatteankestyrelsen over manglende udbytterefusion i nye refusionssager.

Efterfølgende er der gennemført yderligere undersøgelser af de resterende udenlandske

frikortindehavere, hvilket har ført til tilbagekaldelse af yderligere syv udbyttefrikort. Disse

syv frikort har været udstedt til udenlandske statslige enheder

–

i tre nordiske lande, to

mellemøstlige lande og to asiatiske lande (herunder ét centralasiatisk land)

–

i perioden

1995 til 2014, og baggrunden for tilbagekaldelsen er, at frikortindehaverne i forbindelse

med kontrollen ikke har godtgjort, at de er en del af den udenlandske stat. Skattestyrelsen

har derfor på det foreliggende grundlag vurderet, at de må anses for selvstændige skatte-

subjekter.

Det må forventes, at en eller flere af disse afgørelser vil blive genstand for klagesagsbe-

handling eller anmodning om genoptagelse.

Det beløb, som er enten udbetalt som refusion af udbytteskat, eller som ikke er blevet in-

deholdt som udbytteskat ved udlodning, på baggrund af disse tilbagekaldte udbyttefrikort,

udgør samlet set ca. 234 mio. kr., hvoraf ca. 206 mio. kr. er udbetalt gennem bankordnin-

gen. Skattestyrelsen er ved at vurdere de juridiske muligheder for at foretage efterop-

krævning heraf i det omfang, at det lægges til grund, at anvendelsen af de pågældende

udbyttefrikort har medført uberettigede refusionsudbetalinger mv.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen har foretaget en række stramninger af sagsbehandlin-

gen vedrørende udstedelse af udenlandske udbyttefrikort, og at der således ikke udstedes

nye frikort, uden at det sikres, at en ansøgning om frikort er fuldt ud godtgjort og doku-

menteret, ligesom det løbende vil blive vurderet, om frikortindehaveren fortsat opfylder

betingelserne for udstedelse af frikortet.

Der er p.t. udstedt 27 frikort til udenlandske enheder.

Der gennemføres ligeledes kontrol af danske udbyttefrikort, der imidlertid ikke har rela-

tion til bankordningen. Disse kontroller forventes afsluttet ultimo 2019.

4. Sagen vedrørende den udenlandske pensionskasse

Som beskrevet i Skattestyrelsens status fra den 30. oktober 2018 verserer der med udspring

i bankordningen en konkret sag mod en udenlandsk pensionskasse vedrørende refusion af

udbytteskat.

Det daværende SKAT modtog således i 2016 en ansøgning om refusion af indeholdt udbyt-

teskat på ca. 280 mio. kr. fra den pågældende pensionskasse. Anmodningen blev udtaget til

kontrol, idet ansøgeren ikke over for SKAT havde dokumenteret at være retmæssig ejer på

udlodningstidspunktet af relevante aktier, og at der ikke var indsendt dokumentation for,

at pensionskassen havde modtaget udbyttet.

Sidenhen er der indkommet 58 anmodninger fra pensionskassen, og det samlede beløb, der

anmodes refunderet, er opgjort til ca. 1,3 mia. kr.

Side 6 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5431

Pensionskassen har tidligere via bankordningen fået udbetalt i alt ca. 900 mio. kr. i refusion

af udbytteskat i perioden fra 2011 til 2014.

Der har over en længere periode pågået en dialog med pensionskassen, som bl.a. skulle

afdække det reelle ejerskab til de aktier, der lå til grund for udbytterefusionen, samt doku-

mentation for, hvordan handlerne fandt sted.

Skattestyrelsen anlagde i december 2018 civilt søgsmål ved domstolene med påstand om

tilbagebetaling af de allerede udbetalte ca. 900 mio. kr. Retssagen verserer i øjeblikket. På

baggrund af en anmodning fra Skattestyrelsen blev sagen henvist fra Københavns Byret til

Østre Landsret som følge af sagens vidtrækkende og principielle karakter. Det er vanskeligt

at udtale sig om tidshorisonten for en endelig afgørelse i sagen, men der vil antageligt gå

flere år.

Skattestyrelsen har desuden truffet afgørelse om, at der ikke vil ske refusion af de ca. 1,3

mia. kr., da Skattestyrelsen ikke finder, at pensionskassen skattemæssigt var reel ejer af de

aktier, der ligger til grund for refusionsanmodningerne. Pensionskassen har klaget over

denne afgørelse, og klagesagen verserer i Landsskatteretten. Det er ikke muligt at udtale sig

om en tidshorisont for en endelig afgørelse i denne sag.

De allerede udbetalte ca. 900 mio. kr. blev i perioden fra 2011 til 2014 refunderet af det

daværende SKAT gennem en af de tre banker, som var en del af bankordningen. Som nævnt

under afsnit 3.3 ovenfor har der pågået dialog med banken herom. Dialogen med denne

bank har Skattestyrelsen gennemført med bistand fra Kammeradvokaten, der har gennem-

gået og vurderet det juridiske grundlag, som har ligget til grund for samarbejdet mellem det

daværende SKAT og banken.

Skattestyrelsen vurderer, at der er juridisk grundlag for at rejse krav mod den pågældende

bank om betaling af ca. 900 mio. kr., som svarer til det beløb, der er refunderet til den uden-

landske pensionskasse. Skattestyrelsen har derfor sendt et krav til banken om betaling af

beløbet.

5. Konklusion om bankordningen

Efter afgivelse af Skattestyrelsens status den 30. oktober 2018 er der gennemført en række

yderligere undersøgelser, herunder Skattestyrelsens egne undersøgelser i dialog med Kam-

meradvokaten.

En undersøgelse gennemført af Skatteministeriets Koncernrevision har bekræftet det tidli-

gere SKATs vurderinger i relation til SKATs kontroller i bankordningen, men der kan ikke

drages yderligere konklusioner vedrørende muligt svig i bankordningen på baggrund af un-

dersøgelsen.

Finanstilsynets undersøgelser i relation til bankordningen, der blev iværksat på baggrund af

en anmodning fra Skattestyrelsen, har ikke kunnet bidrage yderligere. Det samme gør sig

gældende i forhold til oplysninger fra bankerne i bankordningen.

Side 7 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5432

Skattestyrelsen kan således på nuværende tidspunkt konstatere, at der er identificeret fire

tilfælde af formodet svig i bankordningen for et beløb på 828.000 kr.

–

ud af et samlet re-

fusionsbeløb i perioden på 5,4 mia. kr.

–

hvor det ikke på det foreliggende grundlag kan

udelukkes, at der er tale o svig, og at disse fire tilfælde i dgår i SØIK’s efterforsk i g.

Skattestyrelsen synes herefter at have udtømt mulighederne for at iværksætte yderligere

initiativer til undersøgelse af bankordningen.

Skattestyrelsen vil imidlertid vende tilbage, såfremt dialogen med eksterne parter giver

anledning til yderligere oplysninger af betydning.

Skattestyrelsen arbejder desuden fortløbende med sagen vedrørende formodet svig med

refusion af udbytteskat, og dette arbejde sker i tæt samarbejde med SØIK og med Kammer-

advokaten. Såfremt der som led heri fremkommer nye relevante oplysninger af betydning

for bankordningen, vil Skattestyrelsen også vende tilbage herom.

6. Det fremadrettede arbejde med udbytterefusionsanmodninger

Da den formodede svindel med udbytteskat blev opdaget i 2015, blev der iværksat et ud-

betalingsstop for udbytteskat.

I 2016 påbegyndte det daværende SKAT på ny sagsbehandlingen af udbytterefusionsan-

modninger, men der er ikke siden 2015 sket udbetaling af refusion uden fuld kontrol af an-

modningerne. Dette er en yderst ressourcetung opgave, og siden 2015 er der indkommet

væsentligt flere refusionsanmodninger, end der har kunnet behandles. Det indebærer, at

ca. 100.000 anmodninger i dag afventer sagsbehandling og udbetaling.

På grundlag af gennemgang og kontrol af et stort antal af de berosatte udbytterefusions-

anmodninger gennemførte det daværende SKAT en complianceundersøgelse, der gav vi-

den om risici på udbytterefusionsområdet og viden om regelefterlevelsen. På baggrund

heraf blev der udarbejdet en kontrolstrategi, der beskriver, hvorledes det fremtidige kon-

trolarbejde tilrettelægges.

Skatteministeriets Koncernrevision (SKR) færdiggjorde den 22. oktober 2018 en rapport

med

”Vurderi g af status for Skatteforvalt i ge s arbejde ed berosatte refusio sa -

od i ger”.

Overordnet var revisionens vurdering af complianceundersøgelsen posi-

tiv. Revisionen kom dog også med en række anbefalinger, der har betydning for gennem-

førelsen af kontrollen. Kontrolstrategien blev justeret i lyset af anbefalingerne fra SKR.

Herudover har kontrolstrategien været forelagt Rigsrevisionen, der på det foreliggende

grundlag ikke har haft bemærkninger til strategien.

Kontrolstrategien er tilrettelagt på baggrund af risiko og væsentlighed og indebærer, at

der fortsat vil være et højt kontrolniveau. For alle anmodninger gælder, at de underkastes

en formel kontrol. Alle anmodninger med visse karakteristika og anmodninger, hvor der

vurderes at være særlige risici, vil derudover gennemgå en materiel kontrol. Herudover vil

en række øvrige anmodninger gennemgå en materiel kontrol som led i en stikprøvekon-

trol.

Som på andre områder er kontrolstrategien udtryk for en afvejning af provenusikring og

ressourceanvendelse. Kontrolniveauet på udbytteområdet kan generelt karakteriseres

som ekstraordinært højt sammenlignet med andre områder i skatteforvaltningen.

Side 8 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5433

Det kan i tillæg hertil oplyses, at der på nuværende tidspunkt arbejder mere end 100 års-

værk med udbytteområdet, og der er udviklet systemmæssig understøttelse af arbejdet

med udbytterefusionsanmodninger.

Uanset kontrolstrategien vil alle risici for fejl og dermed også for fejlagtige udbetalinger i

sagens natur ikke kunne elimineres. Det er imidlertid Skattestyrelsens vurdering, at kon-

trolstrategien er et nødvendigt og forsvarligt grundlag for tilrettelæggelsen af den fremad-

rettede kontrol på udbytteområdet.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i kontrolarbejdet generelt er fokus på eventuel

spekulation i anvendelse af aktielån til uretmæssig refusion af udbytteskat. Med de kon-

trolforanstaltninger, der er opsat i kontrolstrategien, er det Skattestyrelsens vurdering, at

der er tale om en forsvarlig kontrol i forhold til aktielånsproblemstillingen.

Det kan oplyses, at Skattestyrelsen har påbegyndt arbejdet efter kontrolstrategien, og at

de første udbetalinger på grundlag af formel kontrol forventes påbegyndt i løbet af efter-

året 2019.

Side 9 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5434

SKAT

Dagsorden

Til Juridisk Forum

Koncerncentret

Jura og Samfundsøkonomi

Koordinering

12. februar 2010

Dagsorden for Juridisk Forum 16. februar 2010

Der indkaldes hermed til møde i Juridisk Forum tirsdag den 16. februar 2010 fra

kl. 13.00-15.00. Mødet afholdes i Nicolai Eigtveds Gade, mødelokale Top- og

Mellemskat.

Der er følgende dagsorden for mødet:

1. Formelle spørgsmål ved fusionen af departementet og SKAT

Notat er vedlagt.

Opfølgning fra seminaret for Jura og Samfundsøkonomi, herunder

overvejelser om de landsdækkende faglige netværk

Notat fra etableringen af de nuværende landsdækkende faglige netværk

og eksempel på kommissorium er vedlagt.

3. Arbejdsform for og forventninger til Juridisk Forum

Referat fra sidste møde i Koncerngruppe Lov og Proces og

opfølgningsliste herfra er vedlagt.

4. Opdatering af retssagsinstruksen

5. Opdatering af early warning-proceduren

6. Eventuelt

Med venlig hilsen

Eva Damm

Direkte tlf. 72 37 19 13

Side 1 / 1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5435

SKAT

Notat

Hovedcentret

Juridisk Service

Proceskontoret

26. november 2009

J.nr. 09-182958, W00701

Notat om formelle spørgsmål ved fusionen af depar-

tement og SKAT.

Indledning.

Forudsætningen for notatet er, at der tilsigtes en model, hvor den kommende

fusion omfatter både departement, SKATs Hovedcenter og SKATs regionale

enheder, der således vil indgå i en ny enhedsmyndighed (dvs. total fusion).

I det følgende kommenteres, hvad konsekvenserne af en sådan fusion vil være

vedrørende en række udvalgte emner.

1. Forvaltningsretten generelt.

I lovgivningen er alene ”told- og skatteforvaltningen” nævnt, men i be-

mærkningerne til skatteforvaltningsloven er det klart forudsat, at der i

Skatteministeriet findes både told- og skatteforvaltningen samt departe-

mentet.

Lovgivningen er suppleret med bekendtgørelse nr. 976 af 17. oktober

2005 om oprettelse af SKAT. Denne bekendtgørelse er hjemlet i en be-

myndigelse til skatteministeren i skatteforvaltningslovens § 64, hvorefter

ministeren kan fastsætte de nærmere regler for lovens gennemførelse.

Indholdet af bekendtgørelsen er, at ”SKAT varetager de opgaver, der ved

skatteforvaltningslovens § 1 er tillagt told- og skatteforvaltningen.”

Ved gennemførelsen af den besluttede fusion kan bemyndigelsen i skatte-

forvaltningslovens § 64 anvendes til at fastsætte, at ”Skatteministeriet va-

retager de opgaver, der ved skatteforvaltningslovens § 1 er tillagt told- og

skatteforvaltningen.” På den måde videreføres told- og skatteforvaltnin-

gens lovbestemte opgaver i en tilsvarende myndighed med et andet navn.

En total fusion, hvor der etableres en fælles ledelse for den nye enheds-

myndighed, har som konsekvens, at de tidligere særskilte myndigheder

SKAT (told- og skatteforvaltningen) og departementet nedlægges og er-

stattes af en ny fusioneret myndighed (Skatteministeriet).

Side 1 / 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5436

Som følge heraf og fordi betegnelsen ”departementet” ikke findes i lov-

givningen, er ingen juridisk lovtekniske hensyn til hinder for at gennem-

føre den overordnede fusion uden lovændring.

Der vil dog være behov for en orientering af Folketinget, der i bemærk-

ningerne til skatteforvaltningsloven har forudsat, at departementet og

told- og skatteforvaltningen er 2 særskilte myndigheder. Konsekvenserne

af en fusion af disse 2 myndigheder er eksempelvis, at i relation til of-

fentlighedslovens regler om aktindsigt vil tidligere ekstern korrespondan-

ce mellem disse 2 myndigheder blive af intern karakter. Det samme gæl-

der for parters aktindsigt i relation til korrespondance mellem SKATs

hovedcenter og departementet.

I det omfang fusionen i øvrigt kræver justeringer i skatteforvaltningslo-

ven, jf. punkt 5 om sekretariatsbetjening af ankenævnene, kan orienterin-

gen til Folketinget i givet fald ske i form af almindelige bemærkninger i

det pågældende lovforslag.

Hvad angår lovhjemlede bemyndigelser til told- og skattedirektøren skal

disse bemyndigelser ændres til bemyndigelser til departementschefen el-

ler eventuelt til koncerndirektionen. Hvad angår de rent administrative

bemyndigelser fra Skatteministeriet/departementschefen til told- og skat-

tedirektøren eller SKAT betyder den totale fusion, at sådanne bemyndi-

gelser bortfalder.

2. Landsskatterettens referenceforhold.

Udmøntning af denne bekendtgørelse samt det økonomiske ansvar for

Landsskatterettens virksomhed kan derfor fortsætte uændret inden for

rammerne af den nye enhedsmyndighed.

3. Intern revisions placering.

Intern revision udfører sine opgaver i forhold til SKAT på vegne af Rigs-

revisionen, men også med reference til told- og skattedirektøren.

Departementet bliver revideret direkte fra Rigsrevisionen.

Det vil være op til Rigsrevisionen at beslutte, i hvilket omfang revisionen

af den nye enhedsmyndighed kan varetages af Intern revision med refe-

rence til departementschefen.

Der findes ikke i skatteforvaltningsloven nogen regulering af Landsskat-

terettens organisatoriske placering i Skatteministeriet. Derimod er der i

SFL § 13, stk. 5, givet ministeren bemyndigelse til at fastsætte en forret-

ningsorden for landsskatteretten.

Side 2 / 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5437

4. Det ulovbestemte tilsyn.

Efter SKAT i 2005 blev etableret som en enhedsorganisation, bortfaldt

det tidligere eksterne tilsyn, hvorefter de statslige skattemyndigheder før-

te tilsyn med de kommunale skattemyndigheder. Siden da har det ekster-

ne tilsyn med SKAT i hovedsagen været udøvet af Intern revision, idet

departementet kun i mindre grad har udøvet tilsyn med SKAT.

Fusionen indebærer, at sidstnævnte problemstilling bortfalder, idet det

eksterne tilsyn med den nye enhedsmyndighed alene vil blive varetaget af

Rigsrevisionen/Intern revision.

Dette udelukker imidlertid ikke, at der i den nye enhedsmyndighedsorga-

nisation – udover Retssikkerhedschefen - etableres en særlig enhed, der

har til opgave at følge op på produktion og mål.

Det skal dog bemærkes, at en sådan særlig enhed ikke vil kunne betegnes

som tilsyn, da tilsyn begrebsmæssigt ikke omfatter en myndigheds inter-

ne organisering med henblik på at sikre, at myndighedens opgaver løses

bedst muligt.

5. Ankenævnssekretariatsbetjening.

Det er fastsat i skatteforvaltningsloven, at told- og skatteforvaltningen

skal varetage sekretariatsbetjeningen af ankenævnene samt forudsat i be-

mærkningerne, at denne opgave udskilles i en særlig enhed inden for

told- og skatteforvaltningen.

Hvis hensigten er, at ankenævnene skal have samme organisatoriske sta-

tus som Landsskatteretten, betyder dette, at ankenævnsorganisationen -

ligesom Landsskatteretten – skal ansætte og etablere eget sekretariat.

Dette vil nødvendiggøre en lovændring, således at told- og skatteforvalt-

ningens lovfastsatte sekretariatsbetjening af ankenævnene ophæves. Des-

uden skal diagrammodellen ændres, således at der i den udvendige ”kas-

se” alene står ”ankenævnene.”

6. Aktindsigt.

I bemærkningerne til skatteforvaltningsloven er det klart forudsat, at selv

om SKAT er en enhedsorganisation, skal korrespondance mellem regio-

nale enheder indbyrdes og mellem en regional enhed og hovedcentret an-

Fusionen nødvendiggør ikke i sig selv en lovændring. Imidlertid er anke-

nævnssekretariaterne i fusionsdiagrammodellen placeret i en udvendig

”kasse” analogt med bl.a. Landsskatteretten.

Side 3 / 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5438

ses som eksterne dokumenter i relation til en parts anmodning om aktind-

sigt.

Det er endvidere forudsat i bemærkningerne, at told- og skatteforvaltnin-

gen er en selvstændig myndighed, der ikke omfatter departementet, som

dermed også er en selvstændig myndighed. Konsekvensen heraf er, at

korrespondance mellem SKAT og departementet er eksterne dokumenter,

uanset om den, der anmoder om aktindsigt er part eller ej.

Fusionen vil ikke være til hinder for at videreføre forudsætningen om, at

parter som udgangspunkt har ret til aktindsigt i korrespondance mellem

regionale enheder indbyrdes og mellem en regional enhed og den nye

centrale enhed.

Derimod vil fusionen medføre, at aktindsigt i korrespondance mellem det

tidligere departement og SKATs hovedcenter begrænses både for parter

og efter offentlighedsloven, fordi der sker en fuldstændig sammensmelt-

ning af disse enheder. Sammensmeltningen vil også betyde, at der efter

offentlighedsloven sker en begrænsning af aktindsigt i den hidtidige kor-

respondance mellem departement og SKATs regionale enheder.

Som nævnt under punkt 1 vil der være behov for at orientere Folketinget

om denne konsekvens, eventuelt i almindelige lovbemærkninger i det

omfang fusionen nødvendiggør lovgivning.

I øvrigt skal denne begrænsning af aktindsigt ses i lyset af, at aktindsigt

vedrørende ministerbetjening på tværs af myndigheder vil blive afskåret,

hvis Offentlighedskommissionens forslag bliver lovfæstet.

7. Ministerbetjening.

Ministerbetjening kan foregå som hidtil, men i relation til offentligheds-

lovens regler om aktindsigt med den forskel, at korrespondancen mellem

SKAT og departement og dermed aktindsigtsadgangen vil være ikke ek-

sisterende.

Det samme gælder for parters adgang til aktindsigt i ministerbetjening,

hvorimod parter også efter fusionen vil kunne få aktindsigt i korrespon-

dance mellem en regional enhed og den nye centrale enhed, jf punkt 6.

8. Begrænsning eller forhindring af sagsbehandling i den centrale enhed.

Det er fastsat i SFL § 14, stk. 1, nr. 1, at skatteministerens kompetence i

afgørelsessager er helt afskåret. Denne kompetencebegrænsning kan fort-

sætte uændret efter fusionen.

Side 4 / 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5439

Efter fusionen vil det derimod – uanset eventuel delegation til de regiona-

le enheder - ikke være muligt på embedsmandsplan at afskære den nye

centrale enhed fra afgørelseskompetence.

Dette betyder, at departementschefen vil være den øverste ansvarlige for

den nye enhedsmyndigheds virksomhed, der fremgår af SFL § 1, herun-

der også den øverste ansvarlige for konkrete afgørelser.

Efter den hidtil gældende tilstand er departementet med få undtagelser af-

skåret fra konkret sagsbehandling, dels fordi opgaven er rummet i de op-

gaver, der er tillagt told- og skatteforvaltningen i SFL § 1, og dels fordi

klage til departementet med enkelte undtagelser er afskåret i medfør af

bekendtgørelse nr. 409 af 1. maj 2007.

Disse undtagelser vedrørende departementets klagekompetence består i,

at ansatte i SKAT kan klage til departementet i disciplinærsager, i sager

om uansøgt afsked og i sager om aktindsigt i personale sager.

Som følge af den nye enhedsstruktur neutraliseres disse klagesager, da

der opstår identitet mellem 1. instans og klageinstans.

Spørgsmålet vil så være, om der i stedet for med hjemmel i SFL § 14, stk.

2, skal etableres klageadgang til Landsskatteretten eller om der inden for

rammerne af den nye enhedsmyndighed skal etableres interne retningslin-

jer om remonstration. Da der er særlige grunde til, at Landsskatteretten er

fravalgt som klagemyndighed i personalesager, peger pilen på at etablere

en intern remonstrationsordning.

9. Skatterådsbetjening.

Efter gældende tilstand varetager SKAT den lovbundne opgave med at

sekretariatsbetjene Skatterådet. Intet væsentligt taler imod, at denne op-

gave i stedet varetages af den nye enhedsmyndighed.

Der vil blive tale om den konsekvensændring, at bestemmelsen i forret-

ningsordenens § 1, stk. 3, om, at ministeren kan udpege tilforordnede re-

præsentanter fra Skatteministeriet til Skatterådet, kan ophæves, da forud-

sætningen for denne bestemmelse er, at departement og SKAT er 2 for-

skellige myndigheder.

10. Persondataloven

Hvad angår indsigelser/klager vedrørende sagsbehandling vil sammen-

smeltningen betyde, at der må tages stilling til, om der i den nye enheds-

myndighed ønskes etableret interne retningslinjer herom á la de retnings-

linjer, der har været gældende i SKAT, jf. SKM2009.154.SKAT.

Side 5 / 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5440

Fusionen mellem det tidligere departement og SKAT vil medføre, at der i

henhold til persondataloven bliver én dataansvarlig myndighed (Skatte-

ministeriet). Det betyder, at betegnelsen på den dataansvarlige myndig-

hed skal ændres på alle eksisterende anmeldelser til Datatilsynet.

Etableringen af én myndighed (Skatteministeriet), der omfatter både det

tidligere departement og det tidligere SKAT, vil endvidere betyde, at ar-

bejdsgruppen vedrørende ændring af indbliksfunktionaliteten i Captia i

sin analyse – der planlægges påbegyndt i januar 2010 – kan operere med

en forudsætning om, at der ikke vil være organisatoriske, men alene em-

nemæssige begrænsninger for adgangen til oplysninger i den nye en-

hedsmyndighed.

Poul Erik Hjerrild-Nielsen

Side 6 / 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5441

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Lars Kørvell

21. maj 2013 18:38

Jens Sørensen; Orla H Kristensen; Frank Høj Jensen; Jochim Behrend; Lisbeth

Rømer; Jette Zester; Lena Bardrum; Jeanette Nielsen; Andreas Bo Larsen; Linnea

Nissen; Pia Kolind Nielsen; Bente Klein Fridberg; Sven Nielsen

Torben Dandanell Mosegaard Ersbøll; Søren Kristensen

Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012

Udkast Rapport udbytte- og royaltyskat - sendt i høring (d. 20130521).docx

Kære Alle

Vedhæftet fre sendes udkast til revisionsrapport vedr. udbytte‐ og royaltyskat 20 2.

Vi vil gerne have Jeres eventuelle be ærkninger og faktuelle rettelser senest fredag d. 24. aj 20 3.

Vi beklager den korte høringsfrist, en rapporten indgår i SIRs sa lede revision af § 3 og SIRs beretning for 20 2.

Beretningen skal sendes til SKATs direktion i uge 22.

Spørgs ål kan rettes til Søren Kristensen telefon 72 3 43 50 eller til undertegnede.

Med venlig hilsen

Lars Kørvell

.......

Intern Revision

•••••••

Revisionscenter Næstved

Toldbuen 2, 4700 Næstved

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 74 98

i =T

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5442

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

René Frahm Jørgensen

16. maj 2014 09:35

Jens Sørensen

Jim Sørensen; Søren Vigilius Christensen; Jørgen Rasmussen; Kirsten Otbo

SV: Materiale til kvartalsmøde mandag den 19. maj

Hej Jens

Jeg har set aterialet igenne – og har følgende be ærkninger:

s. 73:

4. FF-sager

En tilbage elding fra Ka

eradvokaten forventes at ko

e ulti o aj, hvorefter

fre adrettet pro es kan planlægges. Nuværende skøn er, at Inddrivelse kan overføre

ressour er til FF‐opgaven edio oktober og evt. ed bistand fra andre forretningso råder

igangsætte genoptagelse af FF‐sager. Det forudsætter, at den igangsatte oprydning

af DMR‐sager og arbejdet ed EFI forløber plan æssigt, hvilket Inddrivelse bedre

kan vurdere efter uge 2 , når første etape af DMR‐opgaven pilotforløb) er afsluttet.

Det er en blød for ulering at vi bedre kan vurdere det) – en jeg kan ikke love, at jeg efter uge 2 er helt knivskarp

på hvad dette betyder ift. FF‐oprydningen og tilførsel af ressour er til denne del. Men lad os se, hvad

eradvokaten ko

er fre til inden jeg går helt i løsnings ode.

s. 24:

Som følge af det igangværende driftsudbud på NytTastSelvErhverv indstilles det, at

a. Projektet Udbytteskat sættes i bero indtil efteråret 2015

b. Digitalisering af ændringer af punktskat og Rykkerprocedure på DK-VIES

(delleverancee i projektet ’Mindre udvikling i TSE’) sættes i bero indtil efteråret 2015

Jeg ved at in afdeling har brug for disse forbedringer grundet anuel håndtering), en jeg ser ikke at der er lavet

en konsekvensberegning for forretningen ift. at der disse 2 projekter sættes i bero. Det kunne være et oplagt

spørgs ål at stille. Spe ielt o kring ”projekt udbytteskat”, så ener jeg at det også indeholder en løsning, hvor der

auto atisk skal laves en afste ning/kontrol af de udbytteindberetninger so selskaberne indberetter og de

udbytte odtagerne selvangiver. Det er ifølge ine oplysninger ikke tilfældet i dag.

Mvh René

Fra:

Louise Egede Olesen

Sendt:

15. maj 2014 17:41

Til:

Anne Munksgaard; Birte Deleuran; Hans From; Jan Lund; Jim Sørensen; John Ladefoged; Johnny Schaadt

Hansen; Jørgen Rasmussen; Karin Bergen; Karsten Hjorth Reichstein; Kim Bak; Kim Saastamoinen-Jakobsen; Kirsten

Otbo; Kristian Vengsgaard; Lars Jepsen; Lis Skriver Jensen; Lisbeth Rasmussen; Lise Schou Hansen; Mogens

Pedersen; Orla K Riishede; Per Jacobsen; Preben Buchholtz Hansen; Preben Kristiansen; Rasmus Bo Andersen; René

Frahm Jørgensen; Richard Madsbjerg Hanlov; Steen dePlace Hansen; Søren Buus; Søren Ilsøe Overgaard; Søren

Vigilius Christensen

Cc:

Anne Sophie Springborg Stricker; Erling Andersen; Helle Schøne; Jakob Østerbye; Jan Topp Rasmussen; Jens

Sørensen; Jesper Rønnow Simonsen; Jonatan Schloss; Jørgen Kromann Jørgensen; Karsten Juncher; Lene Niebe;

Winnie Jensen

Emne:

Materiale til kvartalsmøde mandag den 19. maj

Vedhæftet er ateriale til kvartals øde på andag.

Materialet o Fase 2 og Mini OneStopShop er fortroligt for direktionen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5443

Med venlig hilsen

Louise E. Olesen

HR og Stab

Direktionssekretariat

Østbanegade 123, 2100 København Ø

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 67 25

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5444

Skatteministeriet,

Departementet

Indtægtsliste juni 2014

Indtægtsliste

Juni 2014

Generelt om indtægtslisten:

Indtægtslisten nedenfor omfatter de bogførte månedlige indtægter fra skatter og af-

gifter, som opkræves af staten og indgår på finanslovens § 38. Listen er udarbejdet

med udgangspunkt i de bogførte indtægter på statsregnskabet i Moderniseringssty-

relsens SKS-system. Størstedelen heraf opkræves af SKAT, men en del af tinglys-

ningsafgiften (konto 38.16) og størstedelen af bo- og gaveafgiften (konto 38.11.11)

opkræves af Domstolsstyrelsen. Endvidere opkræver Fødevareministeriet og For-

svarsministeriet en del af bødeprovenuet på konto 38.19.

Til og med finansåret 2012 indgik indtægter og udgifter vedrørende Danmarks bi-

drag til EU’s egne indtægter på konto 38.5, men er fra finansåret 2013 overflyttet til

§ 7.5 og indgår derfor ikke på indtægtslisten fra og med 2013.

Udgangspunktet for bogføringen af indtægterne på statsregnskabet er tilsvarsprin-

cippet, som indebærer, at indtægterne bogføres, når der foreligger et krav om beta-

ling. Det er således uden betydning, om betaling rent faktisk finder sted, eller der

fremkommer en restance. Såfremt en restance ikke kan inddrives, bliver den afskre-

vet som uerholdelig og udgiftsført på regnskabet. Der er for en lang række konti op-

rettet afskrivningskonti, således at det af regnskabet og af indtægtslisten fremgår, i

hvilket omfang restancer må afskrives.

Indtægtslisterne tilsendes Folketinget og er endvidere tilgængelige på

www.skm.dk,

hvor det tillige er muligt at downloade tallene som regneark.

De enkelte beløb er afrundet til hele millioner kr., hvorfor underposter ikke nødven-

digvis summerer til totaler.

Opbygningen af listen følger Finanslovens kontonummersystem. Visse mindre konti

er slået sammen, mens der for større kontis vedkommende er foretaget opdelinger af

provenuet på underposter. Det drejer sig f.eks. om personskatterne, momsen og visse

punktafgifter. Af hensyn til sammenligneligheden er indtægterne angivet for den

pågældende måned og for året til dato, ligesom de tilsvarende oplysninger er anført

for det foregående år. Fra og med 2009 er det i forbindelse med oplysningerne om

indtægterne for året til dato for de enkelte konti anført hvor stor en procentandel af

årets indtægter, der nu er kommet ind. For det foregående år opgøres procentandelen

i forhold til regnskabstallet på statsregnskabet, mens den for det aktuelle år måles i

forhold til indtægtsskønnet fra den seneste konjunkturvurdering. Konjunkturvurde-

ringerne finder normalt sted i maj, august og december.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5445

Skatteministeriet,

Departementet

Indtægtsliste juni 2014

Særlige forhold juni 2014:

1. Diverse afskrivningskonti

I december 2013 og i supplementsperioden 2013 blev der ekstraordinært efter aftale

med Moderniseringsstyrelsen regnskabsmæssigt slettet en række krav i afsluttede

bosager og objektivt forældede beløb. Disse regnskabsmæssige afskrivninger er til-

bageført primo januar 2014 med henblik på at blive afskrevet på normal vis i løbet af

2014. Tilbageførslen medfører, at en række afskrivningskonti udviser en indtægt i

stedet for en udgift i januar 2014. I forbindelse med den normale afskrivning i de

kommende måneder, vil afskrivningerne være for store, indtil de tilbageførte af-

skrivninger igen er afskrevet på normal vis. Forholdet omfatter primært afskrivnin-

ger af personskat, selskabsskat, moms og renter, i alt ca. 1,9 mia. kr.

2. Merværdiafgift

I forbindelse med Vækstplan DK og FL14 blev det pr. 1. januar 2014 muligt for

momsregistrerede virksomheder med en årlig momspligtig omsætning mellem 1-5

mio. kr. og 15-50 mio. kr. at ændre afregningsperiode fra henholdsvis kvartal til

halvår og måned til kvartal.

Disse ændringer medfører, at andelen af det samlede provenu, der er indbetalt til og

med en given måned, ikke følger samme forløb som for tidligere år.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5446

Skatteministeriet,

Departementet

Indtægtsliste juni 2014

§ 38

Skatter og Afgifter

juni

2013

2014

2013

01.01 - 30.06

2014

2013

I pct. af årets

pro venu

(Regnskab)

2014

I pct. af årets

pro venu

(maj 201

skøn)

mio . kr.

Udgiftsbudgettet:

Nettotal

Specifikation af nettotal:

Skatter på indkomst og formue

38.12 Børne- og ungeydelse

Indtægtsbudgettet:

Nettotal

Udgift

Indtægt

Specifikation af nettotal:

38.11 Personskatter

46.846

-315

47.161

48.050

-18

48.068

318.095

-2.558

320.653

315.975

190

315.786

48,37

78,22

48,52

49,71

-9,97

49,53

-187

-184

-7.265

-7.239

50,13

50,16

-187

-184

-7.265

-7.239

50,13

50,16

Skatter på indkomst og formue

38.13 Selskabsskatter mv.

38.14 Pensionsafkastskat

38.19 Øvrige skatter

19.359

4.973

1.310

382

11.916

3.584

2.445

890

105

1.380

576

-80

46.658

21.433

5.893

354

117.616

14.233

44.173

2.245

136.702

20.983

19.784

2.531

106

44,05

23,01

100,30

48,14

40,08

48,56

36,22

101,15

49,63

95,05

38.16 Tinglysningsafgift mv.

Told- og forbrugsafgifter

38.21 Merværdiafgift

11.963

3.577

2.311

539

165

90.313

19.099

13.965

5.581

771

7.554

85.621

19.251

14.467

4.225

843

6.698

49,85

53,96

50,26

52,38

49,73

48,04

49,18

53,92

49,46

50,34

54,22

44,80

38.22 Energiafgifter mv.

38.24 Miljøafgifter

38.23 Afgifter vedr. motorkøretøjer

38.27 Afgifter på spil mv.

38.28 Øvrige punktafgifter

Lønsumsafgift

38.41 Lønsumsafgift

Arbejdsskadeafgift

38.42 Arbejdsskadeafgift

Renteindtægter mv.

38.61 Renteindtægter mv.

1.063

623

103

47.866

3.145

-303

-334

310.830

3.497

1.400

-132

308.736

49,38

0,00

-15,33

49,62

48,33

51,42

0,00

139,97

43,29

49,70

Overførsler til andre paragrafer

38.81 Overførsler til andre paragrafer

Skatter og Afgifter på § 38 i alt

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5447

Skatteministeriet,

Departementet

Indtægtsliste juni 2014

§ 38.11

Specifikation af Personskatter

juni

2013

2014

2013

01.01 - 30.06

2014

2013

I pct. af årets

pro venu

(Regnskab)

2014

I pct. af årets

pro venu

(maj 201

skøn)

mio . kr.

11.01.10

Indkomstskat mv. af personer

Heraf:

A - skat

Arbejdsmarkedsbidrag løn

Arbejdsmarkedsbidrag pensionsindb.

Udbytteskat

§55-beløb

B-skat mv.

Frivillige indbetalinger

Restskat

Overskydende skat

Grøn check overf.

Andre skatter m.v

38.431

28.355

5.809

590

-6

-19

1.856

40.634

29.303

5.963

-749

-49

-17

1.938

231.453

172.617

34.628

330

6.333

-72

8.894

7.835

2.999

-21.012

2.461

16.260

180

-855

-2.461

-112.686

-3

115.448

2.168

117.616

251.935

181.493

36.201

348

6.527

-162

9.431

8.231

2.907

-19.709

2.823

23.164

682

581

-2.823

-114.797

-3

134.893

1.809

136.702

46,73

50,48

50,12

3,73

80,96

33,66

44,39

48,42

41,69

84,98

44,79

36,87

-36,17

54,86

44,79

50,12

0,00

100,00

44,70

55,03

44,05

49,03

50,51

50,00

4,09

87,03

64,74

47,39

56,76

40,94

79,79

50,86

53,87

68,17

-48,43

50,86

50,16

0,00

100,00

48,60

45,25

48,56

Pensionsbeskatning

11.01.11

11.01.12

11.01.20

11.01.25

11.01.30

11.01

11.11

Afskrivning, personskatter

Grøn check

-2.027

408

3.392

-300

-408

-18.691

-3

19.029

331

19.359

juni

2013

mio . kr.

-1.562

469

4.961

376

-8

-469

-3

Afregning til kom., personskatter

-19.004

Nettooverførsler til Sverige vedr. grænsegængere

Kompensationsbeløb til Grønland

Personskatter i alt

Afgift af dødsboer og gaver i alt

Personskatter i alt

21.149

284

21.433

§ 38.13

Specifikation af Selskabsskatter mv.

01.01 - 30.06

2014

2013

2014

2013

I pct. af årets

pro venu

(Regnskab)

2014

I pct. af årets

pro venu

(maj 201

skøn)

mio . kr.

13.01.10

13.01.11

13.01.20

13.01

13.11

Indkomstskat af selskaber

Afskrivning, selskabsskat

Afregning til kommuner, selskabsskat mv.

Selskabsskat i alt

Kulbrinteskat

Selskabsskatter m v. i alt

394

-96

-374

-76

5.049

4.973

190

-414

-223

6.116

5.893

10.076

-203

-2.249

7.624

6.609

14.233

14.471

100

-2.509

12.062

8.921

20.983

21,03

68,88

50,04

17,68

35,28

23,01

32,19

-33,30

50,57

30,39

48,88

36,22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5448

Skatteministeriet,

Departementet

Indtægtsliste juni 2014

§ 38.16

Specifikation af Tinglysningsafgift mv.

juni

2013

2014

2013

01.01 - 30.06

2014

2013

I pct. af årets

pro venu

(Regnskab)

2014

I pct. af årets

pro venu

(maj 201

skøn)

mio . kr.

16.01.10

Tinglysningsafgift m v.

Heraf

Skadesforsikringsafgift

Tinglysningsafgift

382

354

321

2.245

2.531

301

2.230

48,14

49,63

60,22

48,48

Anm.: Det er i 2013 ikke muligt at opdele provenuet fra tinglysningsafgiften mv. (§ 38.16) på henholdsvis tinglysningsafgift og skadesforsikringsafgift.

juni

2013

mio . kr.

§ 38.21

Specifikation af Merværdiafgift

01.01 - 30.06

2013

2014

2013

I pct. af årets

pro venu

(Regnskab)

2014

I pct. af årets

pro venu

(maj 201

skøn)

mio . kr.

21.01.10

Merværdiafgift

Heraf:

12.223

11.970

91.362

84.919

49,88

48,28

Månedsafregning

pos. ang.

neg. ang.

pos. ang.

30.561

28.315

193.269

-125.523

28.212

-6.754

4.317

-1.312

146

-38

-696

-260

-1.050

90.313

177.952

-118.790

30.937

-8.258

4.584

-1.376

126

-32

-316

702

85.621

51,37

52,21

50,95

49,84

52,66

48,70

51,69

51,11

-211,92

49,86

53,07

49,85

50,36

48,26

48,46

60,44

20,76

38,70

43,16

42,26

27,58

58,93

-38,99

49,18

-18.424

-18.595

3.209

-939

120

-65

-3

-54

-39

-6

11.963

Kvartalsafregning

neg. ang.

Halvårsafregning

pos. ang.

neg. ang.

309

-159

-29

-7

-75

-37

-306

11.916

Kreditbegrænsning

pos. ang.

neg. ang.

Moms FF

Import-Moms og Andet

21.01.11

Afskrivninger

Merværdiafgift i alt

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5449

Skatteministeriet,

Departementet

Indtægtsliste juni 2014

§ 38.22

Specifikation af Energiafgifter mv.

juni

2013

2014

2013

01.01 - 30.06

2014

2013

I pct. af årets

pro venu

(Regnskab)

2014

I pct. af årets

pro venu

(maj 201

skøn)

mio . kr.

22.01.10

22.01.11

22.01.20

22.01.21

22.01.40

22.01

22.03

22.05

Afgift af stenkul mv.

Afskrivninger afgift af stenkul mv.

Afgift af elektricitet

Afskrivninger elafgift

Afgift af naturgas

Afgifter på stenkul, el og gas m v. i alt

Afgift af olieprodukter

Benzinafgifter

Energiafgifter m v. i alt

147

1.497

437

2.081

824

679

3.584

154

1.623

305

2.082

825

669

3.577

1.979

5.777

3.084

10.840

4.765

3.493

19.099

1.759

6.466

2.734

10.959

4.738

3.554

19.251

64,98

0,00

52,82

26,41

62,85

57,38

51,43

48,25

53,96

58,62

57,22

54,68

56,78

50,95

50,06

53,92

juni

2013

mio . kr.

§ 38.23

Specifikation af Afgifter vedr. motorkøretøjer

01.01 - 30.06

2013

2014

2013

I pct. af årets

pro venu

(Regnskab)

2014

I pct. af årets

pro venu

(maj 201

skøn)

mio . kr.

23.01

23.03

23.05

23.07

Vægtafgift ( grøn ejerafgift )

Registreringsafgift

Ansvarsforsikring

894

864

5.587

7.244

949

184

13.965

5.424

7.905

938

199

14.467

51,33

48,57

59,33

48,15

50,26

49,45

48,68

56,87

51,12

49,46

1.400

1.305

111

120

Afgift af vejbenyttelse

Afgifter vedr. m otorkøretøjer i alt

2.445

2.311

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5450

Skatteministeriet,

Departementet

Indtægtsliste juni 2014

§ 38.24

Specifikation af Miljøafgifter

juni

2013

2014

2013

01.01 - 30.06

2014

2013

I pct. af årets

pro venu

(Regnskab)

2014

I pct. af årets

pro venu

(maj 201

skøn)

mio . kr.

24.01.10

24.01.11

24.01.12

24.01.15

24.01.30

24.01.31

24.01.40

24.01.43

24.01.45

24.01.50

24.01.65

24.01.70

24.01.75

24.01.77

24.01.80

24.01.85

24.01

CO2 - afgift

Afskrivninger CO2-afgift

NOx - afgift

SO2 - afgift

Afgift af visse detailsalgspakninger (emballageafgift)

Afskr., afgift af visse detailsalgspakninger

Afgift vedr. CFC

Afgift af klorerede opløsningsmidler mv.

Afgift af bekæmpelsesmidler

Afgift af affald

506

-2

120

279

-39

3.151

480

487

-8

388

818

5.581

2.065

389

338

298

824

4.225

54,47

0,00

54,84

59,52

47,82

98,70

40,89

40,71

58,82

20,92

42,42

42,27

51,65

72,45

50,07

60,15

50,73

52,38

51,63

0,00

48,66

43,81

47,26

6,82

33,98

46,25

47,31

43,35

55,06

51,98

16,52

49,74

84,03

51,26

50,34

24.01.60/61 Afgift af råstofmaterialer

Afgift af spildevand

Afgift af ledningsført vand

Afgift af NI/CD batterier

Afgift af kvælstof

Afgift af PVC og phathalater

Afgift af mineralsk fosfor

Miljøafgifter i alt

-3

890

juni

2013

mio . kr.

539

§ 38.27

Specifikation af Afgifter på spil mv.

01.01 - 30.06

2013

2014

2013

I pct. af årets

pro venu

(Regnskab)

2014

I pct. af årets

pro venu

(maj 201

skøn)

mio . kr.

27.01.10/11 Afgift af spil ved væddeløb

27.01.20

27.01.40

27.01.50

27.01.60

27.01.70

27.01.80

27.01

Afgift af gevinster ved lotterispil mv.

Kasinoafgift

Afgift af spilleautomater

Afgift af væddemål

Afgift af online kasino

Det Danske Klasselotteri A/S

Afgifter af spil m v. i alt

105

165

120

293

141

771

124

319

172

105

843

38,21

46,05

49,03

52,77

48,90

48,42

50,01

49,73

55,13

46,71

48,65

63,83

54,51

46,81

49,75

54,22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5451

Skatteministeriet,

Departementet

Indtægtsliste juni 2014

§ 38.28

Specifikation af Øvrige punktafgifter

juni

2013

2014

2013

01.01 - 30.06

2014

2013

I pct. af årets

pro venu

(Regnskab)

2014

I pct. af årets

pro venu

(maj 201

skøn)

mio . kr.

28.01.10/11 Afgift af spiritus

28.01.20/21 Afgift af vin

28.01.30/31 Afgift af øl

28.01.40/41 Tillægsafgift af alkoholsodavand

28.01

Afgift på spiritus, vin og øl i alt

Afgift af cigaretter mv.

Afgift af cigarer mv.

28.03

Tobaksafgift i alt

Afgift af pibetobak mv.

149

325

692

102

140

328

387

529

832

479

1.855

3.609

254

3.895

1.059

132

258

1.450

137

204

-6

578

829

427

1.850

2.987

245

3.255

1.094

138

1.243

134

202

48,01

49,70

48,82

44,41

48,93

45,82

69,22

51,95

46,30

47,32

45,12

63,89

49,38

99,14

48,65

48,29

50,37

51,52

49,76

54,26

14,68

51,62

48,77

46,25

44,39

48,96

39,99

38,73

52,47

40,71

48,13

46,10

263,28

48,23

49,81

46,73

48,84

37,69

48,18

54,62

154,29

28.05.10/11 Afgift af chokolade mv.

28.05.20/21 Afgift af konsumis

28.05

28.06

747

178

262

-3

444

203

28.05.40/41 Afgift af mineralvand mv.

Afgift af m ættet fedt

Afgift på chokolade, konsum is og m ineralvand i alt

Afgift af cigaretpapir mv.

Afgift af kaffe mv.

Afgift af te mv.

242

Afgift af glødelamper mv.

28.11

28.21

28.71

Lov om forskellige forbrugsafgifter i alt

Øvrige afgifter

Afskrivninger mv.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5452

Skatteministeriet,

Departementet

Indtægtsliste juni 2014

§ 38.61

Specifikation af Renteindtægter mv.

juni

2013

2014

2013

01.01 - 30.06

2014

2013

I pct. af årets

pro venu

(Regnskab)

2014

I pct. af årets

pro venu

(maj 201

skøn)

mio . kr.

61.01.10

61.01.11

61.01.20

61.01.21

61.01.30

61.01.31

Renteindtægt vedr. restancer

Afskrivninger, restancer

Rentegodtgørelse til personer mv.

Renter ved forhøjelse af skatteansætt., personer

Rentegodtgørelse til selskaber mv.

Renter ved forhøjelse af skatteansætt., selskaber

Renteindtægter m v. i alt

Heraf:

Indtægtsbevillinger

Udgiftsbevillinger

I alt

131

-250

-14

-52

104

-80

236

-315

-80

-10

-8

103

121

-18

103

1.065

-827

-94

119

-1.638

1.071

-303

2.255

-2.558

-303

519

408

-82

150

-136

540

1.400

1.210

190

1.400

49,30

61,06

50,68

42,95

94,59

38,07

-15,33

42,95

78,22

-15,33

28,86

-40,82

41,11

50,08

19,49

67,56

139,97

41,73

-9,97

139,97

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5453

Skatteministeriet,

Departementet

Indtægtsliste juli 2014

Indtægtsliste

Juli 2014

Generelt om indtægtslisten:

Indtægtslisten nedenfor omfatter de bogførte månedlige indtægter fra skatter og

afgifter, som opkræves af staten og indgår på finanslovens § 38. Listen er udarbejdet

med udgangspunkt i de bogførte indtægter på statsregnskabet i

Moderniseringsstyrelsens SKS-system. Størstedelen heraf opkræves af SKAT, men

en del af tinglysningsafgiften (konto 38.16) og størstedelen af bo- og gaveafgiften

(konto 38.11.11) opkræves af Domstolsstyrelsen. Endvidere opkræver

Fødevareministeriet og Forsvarsministeriet en del af bødeprovenuet på konto 38.19.

Til og med finansåret 2012 indgik indtægter og udgifter vedrørende Danmarks

bidrag

til EU’s egne indtægter på konto 38.5, men er fra finansåret 2013 overflyttet

til § 7.5 og indgår derfor ikke på indtægtslisten fra og med 2013.

Udgangspunktet for bogføringen af indtægterne på statsregnskabet er

tilsvarsprincippet, som indebærer, at indtægterne bogføres, når der foreligger et krav

om betaling. Det er således uden betydning, om betaling rent faktisk finder sted, eller

der fremkommer en restance. Såfremt en restance ikke kan inddrives, bliver den

afskrevet som uerholdelig og udgiftsført på regnskabet. Der er for en lang række

konti oprettet afskrivningskonti, således at det af regnskabet og af indtægtslisten

fremgår, i hvilket omfang restancer må afskrives.

Indtægtslisterne tilsendes Folketinget og er endvidere tilgængelige på

www.skm.dk,

hvor det tillige er muligt at downloade tallene som regneark.

De enkelte beløb er afrundet til hele millioner kr., hvorfor underposter ikke

nødvendigvis summerer til totaler.