Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 263
Offentligt
2415007_0001.png
UKS Side 607
Side 1 af 1
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Jakob Ulrik Wassard Schou
11. januar 2012 10:21
Richard Madsbjerg Hanlov; Jette Zester; Lisbeth Rømer; Bente Klein Fridberg
Lise Bo Nielsen; Andreas Bo Larsen
Udkast til nettoindeholdelse af udbytter
Tilladelse til nettoindeholdelse.docx
Kære alle,
Hermed vedlægges udkast vedrørende tilladelse til nettoindeholdelse af udbytter for begrænset
skattepligtige fysiske personer {hovedaktionærer) .
Regnskab 2 har med hjemmel i Bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005 haft en praksis, hvor der er
givet tilladelser til nettoindeholdelser. Denne praksis blev midlertidigt sat på stand by med det formål at lave
et formaliseret tilladelsesinstitut.
Jeg skal venligst anmode om jeres kommentarer mv. til vedlagte udkast.
Fristen for at komme med kommentarer mv. er
torsdag den 19. januar.
Årsagen til den forholdsvis korte
frist er, at det overvejes at udlevere det formaliserede tilladelsesinstitut på mødet i det specielle eksterne
skattekontaktudvalg den 25. januar. Særligt FSR har via det specielle eksterne skattekontaktudvalg kritiseret,
at tilladelserne blev stoppet.
Hvis I mener, at andre relevante personer skal kigge det igennem, må I meget gerne videresende denne
mail .
På forhånd tak!
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik W assard Schou
.Ju ra og Samfundsokonomi
Selskab og aktionær
Nicola i
Eigtveds Gade
28, 1402
Kobenha vn
K
E-mail:
[email protected]
Tekfon: (+45) 72 37 02 36
http :// 14 7.29. 70. 41 /kcap 1Op/ getdocument. asp? errTemplate=errorDescription.txt&syst. .. 14-09-2015
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0002.png
UKS Side 608
Tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat
For skattepligtige udbyttemodtagere, som er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,
med hvem Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan det udloddende selskab efter
aftale med SKAT opnå en tilladelse til nettoindeholdelse af kildeskat på udbytte, jf.§ 1, stk. 1 i bekendtgø-
relse nr. 1442 af 20. december 2005.
Omfattet af nettoindeholdelsesordningen
Muligheden for at opnå nettoindeholdelse gælder i tilfælde, hvor udbyttemodtageren er hovedaktionær
omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, dvs. en begrænset skattepligtig fysisk person, der ejer 25
%
eller mere af aktiekapitalen eller råder over mere end 50
%
af stemmeværdien i et selskab, der er omfattet
af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1.
Hem kan anmode om nettoindeholdelse
Det er selskaber omfattet af selskabsskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 1, der kan anmode om tilladelse til at fore-
tage nettoindeholdelse, dvs. aktie- og anpartsselskaber.
Betingelser for tilladelsen
Følgende betingelser skal være opfyldt og dokumenteret for at selskaber kan opnå tilladelse til en nettoin-
deholdelse:
Udbyttemodtageren skal være omfattet af kildeskattelovens§ 2, stk. 1, nr. 6, dvs. en begrænset
skattepligtig fysisk person.
Udbyttemodtageren skal eje 25
%
eller mere af aktiekapitalen eller råde over mere end 50
%
af
stemmeværdien i et udloddende selskab, der er omfattet af selskabsskattelovens§ 1, stk. 1, nr.
1.
Udbyttemodtageren skal være hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, med
hvem Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Der skal sendes dokumentation til SKAT om, hvilket selskab udbyttemodtageren er hovedaktionær
i.
Der skal sendes dokumentation til SKAT om, hvilket land udbyttemodtageren er hjemmehørende i
(hjemstedserklæring).
Hvis udbyttemodtageren er hovedaktionær i flere se lskaber, skal der sendes en anmodning med tilhørende
dokumentation for hvert enkelt selskab.
Tilladelsens modtager
Tilladelse til nettoindeholdelse, udstedes til det udloddende selskab. Det påhviler til enhver tid det udlod-
dende selskab at sikre, at betingelserne for tilladelsen er opfyldt. Er en eller flere af betingelserne ikke læn-
gere opfyldt, skal SKAT underrettes hurtigst muligt.
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0003.png
UKS Side 609
Tilsidesætter det udloddende selskab sin pligt til at sikre, at betingelserne er opfyldt, finder kildeskattelo-
vens§ 69 anvendelse.
Tilladelsens varighed
Tilladelsen gives for en periode på 5 år gældende fra tidspunktet for udstedelsen.
Ophør før udløb
En tilladelse til nettoindeholdelse kan ophøre før udløb i følgende situationer:
Hvis udbyttemodtageren ikke længere opfylder hovedaktionærbetingelsen.
Hvis udbyttemodtageren ikke længere kan anses for hjemmehørende i det aftaleland tilladelsen
knytter sig til.
Hvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det land, udbyttemodtageren er hjemmehørende i,
opsiges.
Hvis det udbyttebetalende selskab likvideres, ophører eller af andre årsager bliver skattemæssigt
hjemmehørende i udlandet.
Virkning af ophør før udløb
Såfremt en eller flere af ovenstående situationer opstår, bortfalder tilladelsen med virkning fra det tids-
punkt, hvor en eller flere af betingelserne ikke længere er opfyldt.
Der kan ansøges om en ny tilladelse, såfremt der sendes en ny anmodning til SKAT, hvor samtlige betingel-
ser er opfyldt.
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0004.png
Side 1 af 1
Fra:
Sendt:
UKS Side 610
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Jakob Ulrik Wassard Schou
23. januar 2012 14:17
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'tsc@forsikringogpension .dk'; 'nfg@fina nsraadet.d k'; 'm [email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'
Lise Bo Nielsen; Winnie Jensen
Kildeskat på udbytter
Tilladelse til nettoindeholdelse.docx
Kære medlemmer af det Specielle Eksterne Kontaktudvalg - Skat,
Der vedlægges udkast vedrørende tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat. I må meget gerne komme
med eventuelle kommentarer/bemærkninger til det vedlagte senest
mandag den 30. januar 2012.
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik Wassard Schou
Jura og Sa mfundsøkonomi
Selskab og aktionær
Nicolai
Eigtveds Gade
28,
i
402 Kobenhavn K
E-mail: [email protected]
Telefon: (+45) 72 37
02
36
http:// 14 7.29. 70.41/kcap 10p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syst... 14-09-2015
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0005.png
Side 1 af 2
Fra:
Sendt:
Til:
UKS Side 611
Cc:
Emne:
Lene Nielsen [[email protected]]
24. januar 2012 15:54
Jakob Ulrik Wassard Schou
Jacob Ravn
RE: Kildeskat
udbytter
Kære Jakob,
Tak for din tilbagemelding.
Dl har herefter ikke nogen umiddelbare bemærkninger.
Med venlig hilsen
Lene Nielsen
Juridisk konsulent
(+45) 3377 3563
(+45) 2949 4402 (mobil)
[email protected]
di.dk
From:
Jakob Ulrik Wassard Schou [mailto:[email protected]]
Sent:
24. januar 2012 13:25
To:
Lene Nielsen
Subject:
SV: Kildeskat
udbytter
Kære Lene,
Der har i en periode på 4-5 år eksisteret en praksis vedrørende tilladelser til nettoindeholdelse. Praksis har
aldrig været skriftligt formuleret, og blev derfor midlertidigt stoppet. Det vedlagte skal medvirke til at
tydeliggøre, hvem der kan få tilladelsen, og hvem der er den ansvarlige, hvis betingelserne ikke er opfyldt.
Ved at formulere det skriftligt sikres det, at alle ved, hvorledes de skal forholde sig for at få en tilladelse.
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik Wassard Schou
Jurn og Samfundsøkonomi
Selskab
og
aktionær
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
E-mail: [email protected]
Telefon: (+45) 72 37 02 36
Fra:
Lene Nielsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
23. januar 2012 15:27
Til:
Jakob Ulrik Wassard Schou
http ://14 7.29. 7 0 .41 /k:cap 1Op/getdocument. asp? errTemplate=errorDescription. txt&syst... 14-09-2015
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0006.png
Side
UKS Side 612
2 af 2
Emne:
RE: Kildeskat
udbytter
Kære Jakob,
Tak for tilsendte.
Kan du oplyse, om dette er noget helt nyt, eller om der er tale om ændringer (i så fald hvilke) i forhold til noget
bestående?
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Lene Nielsen
Juridisk konsulent
(+45) 3377 3563
(+45) 2949 4402 (mobil)
[email protected]
di.dk
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]
Cc:
Lise Bo Nielsen; Winnie Jensen
Subject:
Kildeskat
udbytter
Kære medlemmer af det Specielle Eksterne Kontaktudvalg - Skat,
Der vedlægges udkast vedrørende tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat. I må meget gerne komme
med eventuelle kommentarer/bemærkninger til det vedlagte senest
mandag den 30. januar 2012.
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik Wassard Schou
Jura og Samfundsokonomi
Selskab og: aktionær
Nico lai Eigtveds Gade 28 . 1402 København
K
E-mail: [email protected]
Tel efo n: (+45) 72 37 02 36
http :// 14 7 .29. 7 0. 41 /k:cap 1 Op/getdocument.asp ?errTemplate=errorDescription. txt&syst... 14-09-2015
U
KS
From:
Jakob Ulrik Wassard Schou [mailto:[email protected]]
Sent:
23. januar 2012 14:17
To:
[email protected]; [email protected]; Lene Nielsen; tsc@forsikringogpension .dk;
- - -•- -------~--~
.
----------- --
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0007.png
UKS Side 613
Side 1 af 2
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Bo Sandberg [[email protected]]
30. januar 2012 14:52
Jakob Ulrik Wassard Schou
Ulla Brandt; Søren BUchmann Petersen; Jeanette Rohd Gernsøe; Nyhegn-
Eriksen, Lars (DK - Copenhagen) ([email protected])
SV: Kildeskat på udbytter
Til Skatteministeriet!
Dansk Erhverv støtter den foreslåede ændring vedr. nettoindeholdelse af udbytteskat.
Dansk Erhverv opfordrer til, at Skatteministeriet arbejder for at skabe en tilsvarende sikker ramme omkring
selskabers udlodning til moderselskaber i udlandet som følge af de såkaldte beneficial ownership sager, indtil disse
har fundet en afgørelse ved domstolene.
Dansk Erhverv har derudover ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Bo
Sandberg
Cheføkonom
MOBIL: +45 2850 3819
DIREKTE: +45 3374 6507
[email protected]
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer 17.000 virksomheder
og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service.
DANSK ERHVERV
BØRSEN
DK-1217 KØBENHAVN K
WWW.DANSKERHVERV.DK
Fra:
Jakob Ulrik Wassard Schou [mailto:[email protected]]
Sendt:
23. januar 2012 14:17
Til:
Bo Sandberg; Ulla Brandt; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]
Cc:
Lise Bo Nielsen; Winnie Jensen
Emne:
Kildeskat på udbytter
Kære medlemmer af det Specielle Eksterne Kontaktudvalg - Skat,
Der vedlægges udkast vedrørende tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat. I må meget gerne komme
med eventuelle kommentarer/bemærkninger til det vedlagte senest
mandag den 30. januar 2012.
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik Wassard Schou
http :// 14 7 .29. 7 0 .41 /kcap 1Op/getdocument. asp? errTemplate=errorDescription. txt&syst... 14-09-2015
U
KS
T. +45 3374 6000
F. -
[email protected]
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0008.png
Side
UKS Side 614
2 af2
Jura og Samfundsokonomi
Selskab og aktionær
Nicolai Eigtvecls Gade 28, 1402 København K
E-mail: [email protected]
Telefon : ( +45) 72 37 02 36
http://147 .29. 70.41/kcap 10p/getdocument.asp?errTemplate=errorDesc1iption. txt&syst. .. 14-09-2015
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0009.png
UKS Side 615
Side 1 af 1
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Neel Frederikke Gronemann [[email protected]]
30. januar 2012 16:25
Jakob Ulrik Wassard Schou
Kildeskat på udbytter
Kære Jakob Schou
Finansrådet har følgende bemæ rkninger til udkast om tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat:
Tilladelsen udstedes ifølge det fremsendte til det udloddende selskab, som til enhver tid skal sikre, at
betingelserne for tilladelsen er opfyldt. Konsekvensen heraf vil være, at det udloddende selskab til
enhver tid umiddelbart inden udlodning skal kontrollere dette for ikke at risikere at hæfte i medfør af
KSL
§
69.
Den foreslåede ordning gælder for begrænset skattepligtige fysiske personer, der er hovedaktionærer.
Finansrådet skal i denne sammenhæng henlede Skatteministeriets opmærksomhed på, at det stadig er
sektorens ønske, at den eksisterende VP-ordning udvides til også at omfatte jurid iske personer samt
slutinvestorer i alle lande, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
Med
venlig hilsen
Neel Frederikke Gronemann
From:
Jakob Ulrik Wassard Schou [mailto:[email protected]]
Sent:
23. januar 2012 14:17
To:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Neel Frederikke
Gronemann; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Martin Møller Andersen; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]
Cc:
Lise Bo Nielsen; Winnie Jensen
Subject:
Kildeskat på udbytter
Kære medlemmer af det Specielle Eksterne Kontaktudvalg - Skat,
Der vedlægges udkast vedrørende tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat. I må meget gerne komme med
eventuelle kommentarer/bemærkninger til det vedlagte senest
mandag den 30. januar 2012 .
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik Wassard Schou
.Jura og Sam fu n c!sokonom i
Selskal; og aktiDnær
Nico lai Eigt\'eds Gade
28. 1402 Kobenhm,n K
E-ma il: [email protected]
Telefon: (+45)
72
37
02
36
http :// 147.29. 70 .41 /k:cap I Op/ getdocument. asp? errTemplate=errorDescription.txt&syst... 14-09-2015
U
KS
Direkte 3370 1063
nfq@fi nansraadet.dk
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0010.png
UKS Side 616
Side 1 af 3
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Rene Moody Nielsen [[email protected]}
31.
januar
2012 10:03
Jakob Ulrik Wassard Schou; Jens Jul Jacobsen
SV: Kildeskat på udbytter
Kære Jakob
Tak for din respons.
Tak for uddybningen af baggrunden for udkastet, vi var bare lidt usikre på det.
Det er blot henvisningen til en tidligere lovbekendtgørelse af kildeskatteloven, som fremgår af bekendtgørelse
nr. 1442 - selve lovbestemmelsen er stadig den samme .
Vi synes, at man burde overveje at ændre beslutningen om , at der skal ske fornyelse hvert 5. år, da man iht.
udkastet jo allerede skal give meddelelse, hvis der sker ændringer løbende. Så hvis man ikke har givet
meddelelse om ændringer, så er forholdene som i den oprindelig afgivne meddelelse stadig aktuelle, hvorfor
det virker unødvendigt med en pligtig fornyelse.
Venlig hilsen
VIDENCENTRET FOR LANDBRUG
Agro Food Park 15, Skejby, DK 8200 Aarhus N
www.vfl.dk
Videncentret for Landbrug er en faglig dattervirksomhed i Landbrug
&
Fødevarer.
Vi er partner i Dansk Landbrugsrådgivning . der leverer uvildig rådgivning
til landmænd, gartnere og andre kunder.
Fra:
Jakob Ulrik Wassard Schou [mailto:[email protected]]
Sendt:
31. januar
2012
09:53
Til:
Jens Jul Jacobsen
Cc:
Rene Moody Nielsen
Emne:
SV: Kildeskat på udbytter
Kære Jens og Rene,
Tak for jeres bidrag.
Der har i en periode på
4-5
år eksisteret en praksis vedrørende tilladelser til nettoindeholdelse baseret på
bekendtgørelse nr.
1442
af
20.
december
2005.
Praksis har aldrig været skriftligt formuleret, og blev derfor
midlertidigt stoppet. Det vedlagte skal medvirke til at tydeliggøre, hvem der kan få tilladelsen, og hvem der
er den ansvarlige, hvis betingelserne ikke er opfyldt. Ved at formulere det skriftligt sikres det, at alle ved,
hvorledes de skal forholde sig for at få en tilladelse. Der er således ikke tale om, at udkastet skal afløse
bekendtgørelsen.
I skriver, at den bekendtgørelse, der henvises til, i sig selv henviser til en ophævet lovbestemmelse. Er I
venlig at uddybe, hvilken bestemmelse I mener!
Vedrørende spørgsmålet om, at tilladelsen skal gives ubegrænset - altså mere end 5 år- skal der henvises til
bekendtgørelsens§
1,
stk. 2, hvoraf det direkte fremgår, at tilladelsen skal fornys hvert 5 år. Det er dermed
ikke muligt at give en ubegrænset tilladelse.
http ://14 7.29. 7 0 .41 /kcap I Op/ getdocument.asp? errTemplate=errorDescription. txt&syst... 14-09-2015
U
KS
Rene Moody Nielsen
Specialkonsulent Skat, MTL
Økonomi & Virksomhedsledelse
[email protected]
+45 8740 5190
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0011.png
Side
UKS Side 617
2 af 3
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik Wassard Schou
Jura og Samfo:ndsokonomi
Selskab og aktionær
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 Københa vn K
E-mail: [email protected]
Telefon: (+45) 72 37
02
36
Fra:
Jens Jul Jacobsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
31. januar 2012 08:52
--------
-------
---
------------~----- • ---- --
Til:
Jakob Ulrik Wassard Schou
Kære Jakob
Jeg har fået følgende bemærkninger fra min kollega Rene Moody Nielsen:
I forhold til den bekendtgørelse der henvises til i starten , så omhandler udkastet kun personlige
hovedaktionærer. Da vi ikke helt kunne finde ud af, om udkastet skal afløse den anden
bekendtgørelse, så kan vi ikke se, om det er en stramning. Vi finder ikke det er relevant med en
stramning. Det må være lidt i strid med DBO'erne vi indgår, hvis alle mindretalsaktionærer skal til at
søge udbytteskat tilbage .
Den bekendtgørelse man henviser til henviser i sig selv til en ophævet lovbestemmelse.
Vi synes, at det ikke er nødvendigt, at have en 5-årig periode, men derimod burde kunne få
tilladelsen ubegrænset, indtil der sker ændringer i forholdet. Det fremgår et par steder, at man skal
rette henvendelse til SKAT, hvis der sker ændringer indenfor 5-års perioden , men det skal man jo
alligevel, så hvorfor have en 5-års periode .
Rene kan kontaktes på 8740 5190.
Beklager at bemærkningerne ikke kom i går.
Venlig hilsen
Specialkonsulent, cand.jur.
Økonomi & Virksomhedsledelse , Skat
T +45 8740 5129 (direkte)
Jens Jul Jacobsen
VIDENCENTRET FOR LANDBRUG
Agro Food Park 15, Skejby, DK 8200 Aarhus N
www.vfl.dk
Fra:
Jakob Ulrik Wassard Schou [mailto:[email protected]]
Sendt:
23. januar 2012 14:17
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
http://14 7.29. 70.41/kcap 10p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription. txt&syst... 14-09-2015
U
KS
i
E [email protected]
Cc:
Rene Moody Nielsen
Emne:
SV: Kildeskat på udbytter
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0012.png
UKS Side 618
Side 3 af 3
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]:
bra@70151000 .dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Jens Jul Jacobsen;
[email protected]: [email protected]
Cc:
Lise Bo Nielsen; Winnie Jensen
Emne:
Kildeskat på udbytter
Kære medlemmer af det Specielle Eksterne Kontaktudva lg - Skat,
Der vedlægges udkast vedrørende t illadelse til netto indeholdelse af udbytt eskat. I må meget gerne komme
med eventuelle kommentarer/bemærkninge r
til
det vedlagte senest
mandag den 30. januar 2012.
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik Wassard Schou
Jura og Sa mfu ndsøkonomi
Selskab
02.
aktionær
Nico lai Eigtvcds Gade 28, 1402 Kobenhavn I(
E-mail: [email protected]
Tele fon: (+45 ) 72 37 02 36
Denne mail er blevet scannet af http://www.comendo.com og indeholder ikke virus!
Denne mail er blevet scannet af http://www.comendo.com og indeholder ikke virus!
http://1 4 7.29. 70.41 /kcap
1
0p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syst. .. 14-09-2015
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0013.png
UKS Side 619
SKATl""EMINISTERIET
Notat
22. februar 2012
J.nr. 2012-462-0189
Telefonnotat vedrørende FSRs høringssvar
Der er rettet telefonisk henvendelse til FSR med henblik på at give dem svar på de
spørgsmål de rejste i forbindelse med høringen af tilladelsesinstituttet til nettoinde-
holdelse på udbytter.
FSR fik det svar, at ordningen ikke umiddelbart vil blive udvidet til juridiske perso-
ner, der ejer porteføljeaktier, idet der pågår et større arbejde i internationalt regi med
henblik på at skabe en generel ordning - TRACE.
FSR fik endvidere det svar, at det ikke er muligt at udvide ordningen til at omfatte
udlodninger nedsat til 15
%
efter SEL
§
2, stk. 2, fordi der foreligger en aftale om
udveksling af oplysninger, idet der alene er hjemmel til en nettoindeholdelse, hvis
det land, hvor udbyttemodtageren er skattemæssigt hjemmehørende, har indgået en
DBO med Danmark.
U
KS
Generelt blev det forklaret, hvorfor Skatteministeriet havde valgt at lave et mere
formelt tilladelsesinstitut. Hensigten var at skabe klarhed og sikre ensartethed om
håndteringen af tilladelserne, herunder at lette byrden for personlige HOA.
Side 1 af 1
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0014.png
UKS Side 620
Side 1 af 1
Fra:
Sendt:
Mette B. Larsen [[email protected]]
20. februar 2012 11:57
Jakob Ulrik Wassard Schou
Vs: Tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat H009-12
H009-12.pdf
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Hej Jakob.
Det slår mig, at jeg måske skulle have sendt nedenstående direkte til dig.
I såfald beklager jeg.
Mette
Mette Bøgh Larsen
Skattekonsulent
cand.merc.jur.
D
+45 3369 1097
M +45 4193 3197
E [email protected]
FSR-danske revisorer
Kronprinsessegade 8
1306 København K
www.fsr.dk
----- Vid eresendt af Mette B. Larsenl FSR den 20-02-2012 11 :56 -----
Fra: Mette
B.
Larsen/FSR
Til: [email protected]
Dato: 17-02-2012 09:35
Emne: Tilladelse
til
nettoindeholdelse af udbytteskat H009-12
Hermed fremsendes FSR-danske revisorers høringssvar af d.d.
Med venlig hilsen
Mette Bøgh Larsen
Skattekonsulent
cand .merc.jur.
D +45 3369 1097
M +45 4193 3197
E [email protected]
FSR-danske revisorer
Kronprinsessegade 8
1306 København K
T +45 3393 9191
www.fsr.dk
1
(See attached file :
H009-J
2.pdf)~x----~
http://147.29. 70.41/kcap 10p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription. txt&syst... 14-09-2015
U
KS
0 ---
T +45 3393 9191
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0015.png
UKS Side 621
DANSKE
REVISORER
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
E-mail: [email protected]
17.februar 2012
mbl (X :\Faglig\HORSVAR\2012\H009-12.doc)
Tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat H009-12
Skatteministeriet hard. 23. januar 2012 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning
om bemærkninger.
Generelt:
Af§ 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005 fremgår, at
indeholdelsesprocenten kan nedsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
I relation til indeholdelse af udbytteskat, bør det måske præciseres, at der med begrebet
"nettoindeholdelse" menes, at der sker indeholdelse med en lavere skatteprocent som
følge af bestemmelserne i en konkret dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Kildeskatten vedbliver at
være
en bruttoskat, men procentsatsen for indeholdelse
nedsættes.
Aktionærer, der kan omfattes af tilladelsen
Det er aktie- eller anpartsselskaber, der kan anmode om og opnå tilladelse. Tilladelsen
omfatter kun udlodninger til hovedaktionærer omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1,
nr. 6,
dvs.
begrænset skattepligtige fysiske personer.
Efter FSR's opfattelse bør det administrative arbejde, der både for SKAT og for
skatteydere er forbundet med at tilbagesøge for meget indeholdt kildeskat, så vidt muligt
U
KS
FSR - danske revisorer har følgende kommentarer hertil:
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0016.png
UKS Side 622
2
undgås.
Det er derfor FSR's opfattelse, at adgangen til at opnå tilladelse med stor fordel kan
gøres bredere, således at såfremt den skattepligtige kan dokumentere at være
hjemmehørende i et land, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
og at kildestatens beskatning ifølge den pågældende DBO skal nedsættes, kan selskabet
nøjes med at indeholde udbytteskat med den relevante procentsats.
Dette bør gælde uanset om modtageren er en fysisk eller juridisk person.
For sidstnævnte skal særligt bemærkes, at selskaber omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra c
ligeledes er nævnt i bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005, men at der ikke ses
at være udarbejdet særlige regler eller ordninger, der hjemler indeholdelse af en lavere
kildeskatteprocent end den i KSL § 65, stk. 1 nævnte sats på 27%. En bredere mulighed
for reduceret indeholdelsesprocent bør derfor som minimum indføres for selskaber.
Tilsvarende bør der indføres en reduceres kildeskat på udlodninger, hvor skattepligten er
nedsat til 15% efter SEL § 2, stk. 2, fordi der foreligger en aftale om udveksling af
oplysninger mellem Danmark og det pågældende land (dvs. uden at der nødvendigvis er
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst).
Som det fremgår, påhviler det til enhver tid det udloddende selskab at sikre, at
betingelserne for tilladelsen er opfyldte. Endvidere kan kildeskattelovens§ 69 finde
anvendelse. På baggrund heraf synes det ikke sagligt begrundet, kun at nedsætte
indeholdelsesprocenten for hovedaktionærer.
Såfremt der er spørgsmål i forbindelse med ovenstående, står foreningen naturligvis
gerne til rådighed med en uddybning heraf.
Med venlig hilsen
John Bygholm
formand for skatteudvalget
U
KS
---00000---
Mette Bøgh Larsen
skattekonsulent
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0017.png
UKS Side 623
Side 1 af 1
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Jakob Ulrik Wassard Schou
2. februar 2012 13:48
Margrethe Nørgaard
Lise Bo Nielsen; Winn ie Jensen
Styresignal
Tilladelse til nettoindeholdelse.docx
Kære Margrethe,
Til din orientering vedlægges udkast til styresignal vedrørende fysiske personer bosiddende i udlandet
(hovedaktionærer) og om deres mulighed for at opnå nettoindeholdelse på udbytter fra danske selskaber.
Baggrunden for styresignalet er følgende:
Der har i en periode på 4-5 år eksisteret en praksis vedrørende tilladelser til netto indeholdelse baseret på
beke ndtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005. Praksis har aldrig været skriftligt formuleret, og blev derfor
midlertid igt stoppet. Det vedlagte udkast skal medvirke til at tydeliggøre, hvem der kan få til ladelsen, og
hvem der er den ansvarlige, hvis betingelserne ikke er opfyldt. Ved at formulere det skriftligt sikres det, at
alle ved, hvorledes de skal forholde sig for at få en tilladelse.
Styresignalet er rettet både mod relevante skatteydere og medarbejdere i SKAT.
Udkastet er sendt i høring i både SKAT og det Specielle Eksterne Kontaktudvalg - Skat. Svarfristen var i
mandags, og de høringssvar vi indtil videre har modtaget, har været positive, og ikke givet anledning til
nogen væsentlige ændringer af ud kastet. Vi mangler dog forsat at høre fra enkelte interessenter.
Vi vil meget gerne bede om dine eventuelle kommentarer mv., såfremt du måtte have dette .
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik W assard Schou
.J u ra og Samfundsøkonomi
Selskab og akt ionær
Nico la i Ei gtveds Gade 28. 1402 København K
E-mail: [email protected]
Telefon: (+ 45) 72 37 02 36
http:// 14 7.29. 70.41 /kcap 10p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syst. .. 14-09-2015
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0018.png
UKS Side 624
SKATl""EMINISTERIET
Dagsorden
Dagsorden for Juridisk Forum
6. februar 2012 kl. 10.00-12.00 – Skattemappen
Pkt Emne
1.
Godkendelse af beslutnings-
protokol
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Instruktionsplan forår 2012
Ajourføring af juridiske vej-
ledninger 2012-1
Lovprogrammet 2011/2012
Skattereformovervejelser
Materiale
Beslutningsprotokol fra mødet den
14. december 2011
Instruktionsplan
Infonotat og mailliste
Februarredegørelse og lovproduk-
tionsliste
Ansvarlig
Birgitte
Winnie
Birgitte
Birgitte
Birgitte og Otto
Jan
Lund/Richard
Birgitte
Birgitte
Alle
Orientering fra Borger og
Virksomhed
Early warning-sager
Opfølgningsliste
Eventuelt
U
KS
Mundtlig orientering
Mundtlig orientering
Opfølgningsliste
Early warning-listen og ny early
warning nr. 26
Side 1 af 1
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 625
Pkt. 8
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0020.png
Opfølgningsliste JUF 120206
Dato
100907
Punkt Emne
6
Økokrim og
registrering
Beslutning/drøftelse
Ansvarlig
Notat fra Sagscenter Erhverv og avisartikel var udsendt til Jan Lund
mødet. Oplæg til ændret lovgivning på andre
ministerområdet skal via ministeren. Proces eller
Skatteadministration vil kigge på notatet.
Opfølgnin Status
120206 101109: Notat modtaget fra
Skatteadministration (er ikke sendt ud
til JUF)
101123: Notatet er under redigering.
101214: Henrik Ludolph har telefonisk
bedt Jan Lund om nogle yderligere
oplysninger om bl.a. antallet af sager.
Henrik sender en mail til Jan Lund om,
hvilke oplysninger der ønskes.
110208: Jan Lund oplyste, at en sidste
tilbagemelding endnu ikke er på plads.
110315: Jan Lund oplyste, at de ikke
kan finde konkrete eksempler. Henrik
Ludolph arbejder herefter videre på
notatet på dette grundlag.
110517: Udsættes efter aftale med
Henrik til 110628
110608: Skatteadministration vil følge
op på notatet, når reglerne om
konkurskarantæne indføres til efteråret.
120206: Reglerne om
konkurskarantæne bliver først klar
senere, og opfølgning på notatet
udskydes tilsvarende. Jan Lund er
orienteret og bedt om at orientere
videre.
U
KS
1
UKS Side 626
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0021.png
110830
3
Afrapportering fra Forblad og statusnotat var sendt ud til mødet. Preben
orienterede om gruppens arbejde og indstillingerne i
compliance-
opfølgningsgruppen forbladet. Juridisk Forum tiltrådte indstillingerne og
besluttede, at der afrapporteres til Indsatsudvalget.
Preben
120206
110830
5
Orientering om
opfølgning på
revisionsrapport om
håndtering af
udbytteskat
Uddrag af Juridisk Forums beslutningsprotokol for 7.
september 2010, forblad og notat forelagt for
Produktionsforum den 27. juni 2011 samt uddrag fra
beslutningprotokol for Produktionsforum var udsendt til
mødet. Juridisk Forum bakker ligesom Produktionsforum
op om notatets forslag og vil følge arbejdet med at
udmønte forslagene.
Jan Lund
120206
111214
5
Organisering af
arbejdet med en
kommende
skattereform
Notat om organisering af arbejdet med en kommende
Birgitte
skattereform var sendt ud til mødet. Notatet er ikke
endeligt og derfor ikke meldt officielt ud. Jan Lund
oplyste, at det ikke p.t. har været forelagt for
Produktionsforum. Oplægget er, at der i en præprojektfase
kan trækkes på relevante medarbejdere via de eksisterende
ledelseskanaler og -fora. Der var enighed om, at det var
vigtigt at få defineret de temaer/opgaver, der skal kommes
med input til, og at der ikke er tale om en generel
idegenerering. Det blev aftalt, at medlemmerne af Juridisk
Forum kan melde temaer ind til Eva med henblik på et få
udarbejdet et samlet oplæg til næste møde.
120206
111214: Undergruppen vedrørende
ansvarsområdet er stadig i tænkeboks.
Der er et vist overlap til overvejelserne
vedrørende initiativer mod sort arbejde/
sort økonomi. Vedrørende moms og
efterreguleringer udestår sagen på at
økonomerne bliver klar på
provenuvirkningerne. Der er lidt knas
med noget udtræk, så det tager lidt tid.
111214: Bekendtgørelse, hvor bl.a.
indberetningsfristen for udbytte fra
selskaber, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked eller registreret i
en værdipapircentral, ændres til
måneden efter udlodningen er sendt i
høring. Tilsvarende lovændring
vedrørende de børsnoterede selskaber
er ikke klar endnu.
120206: Kildeskattebekendtgørelsen er
nu ændret, og tilsvarende lovændring
vedrørende de noterede selskaber vil
blive sat på lovproduktionslisten.
120206: Arbejdet blev organiseret
anderledes. Skattereformovervejelser er
på dagsordenen.
U
KS
2
UKS Side 627
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0022.png
UKS Side 628
Mødedeltagere til Juridisk Forum-møderne
Til stede
Birgitte, Jens, Ivar, Erik, Winnie, Jan Lund,
Richard, Jan Muff, Eva og Margrethe
Nørgaard (under pkt. 2)
8. februar 2011 Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Erik, Preben,
Winnie, Jan Lund, Jan Muff og Eva
Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Erik, Preben,
15. marts 2011 Winnie, Jan Lund, Richard, Jan Muff og Eva
Birgitte, Jens, Erik, Preben, Winnie, Jan
Lund, Richard, Jan Muff og Eva. Endvidere
Mogens Pedersen, John Thomsen, Carsten
Vesterø og Søren Eikers under pkt. 1
12. april 2011
Birgitte, Erik, Preben, Winnie, Jan Lund,
17. maj 2011
Jan Muff og Eva
Birgitte, Jens, Ivar, Erik, Preben, Winnie,
Richard, Jan Lund, Jan Muff og Eva
14. juni 2011
Birgitte, Otto, Jens, Erik (de første punkter),
28. juni 2011
Winnie, Jan Lund, Jan Muff, Eva og Lisbeth
Skat-Rørdam under pkt. 2
30. august 2011 Birgitte, Otto, Jens, Erik, Winnie, Ivar,
Preben, Richard, Jan Muff, Eva, Jeanette
Rose Hansen (under pkt. 2) og Lis Yndal
(under pkt. 4)
30. september
Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Ivar (delvis),
2011
Jan Lund, Jan Muff, Eva, Thomas Ginnerup
(under pkt. 2), Thomas Høgh Olesen og
Marina Blichfeldt (begge under pkt. 3)
2. november 2011 Birgitte, Jens, Winnie, Preben, Ivar, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
14. december
Birgitte, Otto, Jens, Winnie, Preben, Ivar,
2011
Jan Lund, Jan Muff og Eva. Carsten Vesterø
og Mogens Pedersen deltog under pkt. 2
2. februar 2012 Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Jan Muff,
Jan Lund, Richard og Eva
13. marts 2012 Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jan Lund,
Richard, Jan Muff og Eva
3. maj 2012
Birgitte, Jens, Winnie, Preben, Ivar, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
20. juni 2012
Birgitte, Otto, Jens, Winnie, Preben, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
28. august 2012 Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Jan Lund,
Jan Muff og Eva
26. september
Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jan Lund,
2012
Richard, Jan Muff og Eva. Carsten Vesterø
og Mogens Pedersen deltog under pkt. 2.
Mødedato
18. januar 2011
Ikke til stede
Otto og Preben
Richard
Otto og Ivar
Otto, Jens, Ivar og
Richard
Otto
Ivar, Preben og
Richard
Jan Lund
U
KS
Jens, Erik og Richard
Otto og Richard
Richard
Jens og Ivar
Otto og Jens
Otto og Richard
Richard og Ivar
Richard, Ivar og Jens
Otto og Jens
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0023.png
UKS Side 629
6. december 2012 Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jens, Jan
Lund, Richard, Jan Muff og Eva. Thomas
Høgh Olesen deltog under pkt. 2.
Otto
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0024.png
UKS Side 630
120206
8
Opfølgningsliste
120206
9
Eventuelt
'
120313
120313
1
2
Godkendelse af
beslutningsprotokol
Birgitte orienterede om, at Direktionen har besluttet af
Birgitte/Winnie
Forlængelse af
Vejledningsprojekte forlænge Vejledningsprojektet. Omskrivningen er kommet
t
bagud, men man satser nu på at blive færdig til januar
2013. Styregruppen følger arbejdet tæt. Når
Vejledningsprojektet nedlægges, overføres tre
medarbejdere til Koordinering med henblik på at at
fastholde den fastlagte skrivemetode. Winnie supplerede
med, at der også arbejdes med at forbedre søgefunktionen.
U
KS
53
Birgitte
Opfølgningslisten blev gennemgået. På baggrund af
opfølgningslistens punkt om opfølgning på compliance
2006, opfordrede Birgitte og Winnie Jan Lund til at drøfte
forslag til opfølgning på compliance 2008, som involverer
Jura og Samfundsøkonomi, med de relevante kontorer og i
Juridisk Forum, så der så tidligt som muligt samarbejdes
om indholdet af og prioriteringen af de enkelte forslag.
Winnie orienterede om, at der på møder i de to eksterne
Winnie
kontaktudvalg for skat og moms/afgifter er blevet
orienteret om complianccresultaterene for 2008, og hun
videregav i den forbindelse en tilbagemelding fra de
eksterne deltagere om, at virksomhedernes lave
regelefterlevelse er i overensstemmelse med deres indtryk,
og at de opfordrede SKAT til at overveje sin
kontrolindsats.
Hun efterlyste en tilbagemelding på notatet om
Koncerncenterets rolle i forhold til indsatsplan og
indsatsoroiekter fra Borger og Virksomhed. Jan Lund
Beslutningsprotokollen for sidste møde blev godkendt.
Birgitte
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0025.png
UKS Side 631
Side 1 af 1
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Susanne Aabye Poulsen
23. februar 2012 10:03
Jakob Ulrik Wassard Schou
VS : Godkendelse af afgørelse
Dit dokument
"Tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat - styresignal"
er nu offentliggjort
og kan ses på internettet
Abonnementsbrugere vil blive adviseret på normal vis.
Afgørelsen har fået SKM nr: SKM2012.117 .SKAT
Med venlig hi Isen
Susanne Poulsen
Koordin erin g
Direkte telefon: (+45) 72 37 48 41
E-ma il: [email protected]
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
Telefon: (+45 ) 33 92 33 92
Fax: (+45) 33 14 9105
Fra:
[email protected] [mailto:[email protected]]
Sendt:
22. februar 2012 15:53
Til:
JP-Lovstof
Emne:
Godkendelse af afgørelse
Afgørelsen "Tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat" er godkendt af Jakob Ulrik Wassard
Schou den 22. februar 2012 kl. 15:49. Denne afgørelse har oid=2035853 .
http://14 7.29. 70.41/kcap 10p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syst... 14-09-2015
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0026.png
UKS Side 632
Tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat
For skattepligtige udbyttemodtagere, som er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,
med hvem Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan det udloddende selskab efter
aftale med SKAT opnå en tilladelse til nettoindeholdelse af kildeskat på udbytte, jf.§ 1, stk. 1 i bekendtgø-
relse nr. 1442 af 20. december 2005.
Omfattet af nettoindeholdelsesordningen
Muligheden for at opnå nettoindeholdelse gælder i tilfælde, hvor udbyttemodtageren er hovedaktionær
omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, dvs. en begrænset skattepligtig fysisk person, der ejer 25
%
eller mere af aktiekapitalen eller råder over mere end 50
%
af stemmeværdien i et selskab, der er omfattet
af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1.
Hvem kan anmode om nettoindeholdelse
Det er selskaber omfattet af selskabsskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 1, der kan anmode om tilladelse til at fore-
tage nettoindeholdelse, dvs. aktie- og anpartsselskaber.
Betingelser for tilladelsen
Følgende betingelser skal være opfyldt og dokumenteret for at selskaber kan opnå tilladelse til en nettoin-
deholdelse:
Udbyttemodtageren skal være omfattet af kildeskattelovens§ 2, stk. 1, nr. 6, dvs. en begrænset
skattepligtig fysisk person.
Udbyttemodtageren skal eje 25
%
eller mere af aktiekapitalen eller råde over mere end 50
%
af
stemmeværdien i et udloddende selskab, der er omfattet af selskabsskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 1.
Udbyttemodtageren skal være hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, med
hvem Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Der skal sendes dokumentation til SKAT om, hvilket land udbyttemodtageren er hjemmehørende i
(hjemstedserklæring).
Hvis udbyttemodtageren er hovedaktionær i flere selskaber, skal der sendes en anmodning med tilhørende
dokumentation for hvert enkelt selskab.
Tilladelsens modtager
Tilladelse til nettoindeholdelse, udstedes til det udloddende selskab. Det påhviler til enhver tid det udlod-
dende selskab at sikre, at betingelserne for tilladelsen er opfyldt. Er en eller flere af betingelserne ikke læn-
gere opfyldt, skal SKAT underrettes hurtigst muligt.
Tilsidesætter det udloddende selskab sin pligt til at sikre, at betingelserne er opfyldt, finder kildeskattelo-
vens§ 69 anvendelse.
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0027.png
UKS Side 633
Tilladelsens varighed
Tilladelsen gives for en periode på 5 år gældende fra tidspunktet for udstedelsen.
Ophør før udløb
En tilladelse til nettoindeholdelse kan ophøre før udløb i følgende situationer:
Hvis udbyttemodtageren ikke længere opfylder hovedaktionærbetingelsen .
Hvis udbyttemodtageren ikke længere kan anses for hjemmehørende i det aftaleland tilladelsen
knytter sig til.
Hvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det land, udbyttemodtageren er hjemmehørende i,
opsiges.
Hvis det udbyttebetalende selskab likvideres, ophører eller af andre årsager bliver skattemæssigt
hjemmehørende i udlandet.
Såfremt en eller flere af ovenstående situationer opstår, bortfalder tilladelsen med virkning fra det tids-
punkt, hvor en eller flere af betingelserne ikke længere er opfyldt.
Der kan ansøges om en ny tilladelse, såfremt der sendes en ny anmodning til SKAT, hvor samtlige betingel-
ser er opfyldt.
U
KS
Virkning af ophør før udløb
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0028.png
UKS Side 634
Opfølgning på Intern Revisions anbefalinger,
j.fr.
undersøgelsen af
Udbytteskatteadministrationen, 10.5.2010.
Møderne i arbejdsgruppen i 2011 medførte:
15. december 2011 underskrev skatteministeren Bekendtgørelse nr. 1315 om indberetningspligter m.v.
efter Skattekontrolloven.
Det betyder, at for udlodninger fra 1.1.2012 er fristen for angivelse, betaling og indberetning af
udbyttemodtagere blevet den samme. Dette gælder for selskaber, som ikke er administreret i VP Securities.
Sådanne selskaber er de mange - og de har normalt få aktionærer.
I VP Securities administreres ca 2000 selskaber, som har mange aktionærer.
Arbejdsgruppen har været samlet i januar 2012, og det forventes, at samme regel vil blive indført for de i
VP Securities administrerede selskaber i løbet af 2012.
Der arbejdes på et nyt TastSelv, som skal være grundlag for tvungen TastSelv, og som udnytter det nye
2012.
Lisbeth Rømer
26.3.2012
U
KS
regelsæt, så afstemning er indbygget i systemet. Det forventes, at det nye TastSelv tages i brug i løbet af
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0029.png
UKS Side 635
Dato
Sommeren 2000
Nyt bilagsnr.
Emne
Afsender
Anført i revisionsrapporten fra 2010:
Told- og Skatteregion København
Told- og Skatteregion København udarbejder en rapport
om den dokumentation, som de kontoførende institutter
har liggende vedr. kontohavere, som er omfattet af VP-
ordningen.
Undersøgelsen omfattede 2 danske banker.
Mødereferat fra mødet d. 26.10.2004:
Mødedeltagere:
Erik Eriksen, Retsafdelingen
Mogens Rasmussen, Retsafdelingen
Annette Nielsen, Planlægningsafdelingen
Lisneth Rømer, Region Ballerup
Sven Nielsen, Region Ballerup
Laurits Cramer, Region Ballerup
Jens Christiansen, Borger og Erhvervsservice
Birgit Sukstorf, Borger og Erhvervsservice
Lisbeth Rømer
Modtager
Handling
Regionen konkluderede, at der kun i 37 % af
tilfældende var den korrekte dokumentation til
stede i bankerne.
Regionen anbefalede, at SKAT følger op på
denne undersøgelse, samt at der sker en
undersøgelse af alle banker.
28.10.2004
1
15.11.2004
2
Historik for placeringen af opgaven tilbage fra 1990-
Lisbeth Rømer,
fusionen. Heri gør Lisbeth Rømer opmærksom på, at da
Udbytteadministratione og Erik
man har besluttet ikke at anvende fase 3 i 3S til andet end Jungersen
registrering af anmodningerne, "vides ikke hvorledes svig
tænkes imødegået systemmæssigt" . (side 3 midtpå)
3S og Udbytteskatteadministrationen.
Konklusionen:
Den manglende brug af 3S har medført:
- kontroltab ved inddatering og refusion
- dobbeltangivelse
- mulighed for CVR-nummerfejl
- ingen afstemning af betaling ved. Refusion
- flere administrative byrder
- manuel kontrol inden rykning
- flere fejl i brug af CVR/SE-nummer
- vanskelige retteprocedurer
- usikkerhed i administrationen
Lisbeth Rømer
KS
Mødedeltagerne
Erik Eriksen, Retsafdelingen
Mogens Rasmussen, Retsafdelingen
Annette Nielsen, Planlægningsafdelingen
Lisneth Rømer, Region Ballerup
Sven Nielsen, Region Ballerup
Laurits Cramer, Region Ballerup
Jens Christiansen, Borger og
Erhvervsservice
Birgit Sukstorf, Borger og Erhvervsservice
Told- og Skattestyrelsen, Underdirektør
Preben Bialas
Jfr. referat fra d. 28.10.2004 (møde afholdt den
26.10.2004) drøftes problemstillingerne med
Tage Christensen (kontorchef, Kontrolkontoret)
29.11.2004
3
U
Told- og Skattestyrelsen, Kontorchef Jens
Christiansen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0030.png
UKS Side 636
Dato
13.12.2004
Nyt bilagsnr.
4
04.01.2005
5
U
Mødereferat:
Lisbeth Rømer
Beslutning om aft følgende udarbejder beskrivelser af
lovreglerne, kontrol og andet for udbytteskat:
Tina Birmning - KSL §65
Jette Zester - Skattekontrolloven
John Ladefoged - Indberetningskontrol
Jørgen Egelund - Selskabsrevisionens udbyttekontrol
Birgit Sukstorf - Tast Selv og Erhvervsystemet
Lise Hertz - SAP
Udbytteadministrationen - generelt om administration af
angivelse og betaling, manglende maskinelle
validitetskontroller.
KS
Emne
Afsender
Mødereferat:
Lisbet Rømer
På baggrund af af udarbejdede oversigt fra
udbytteskatteadministrationen vedr. kontrolproblemer
og administrative problemer nedsættes en
hurtigtarbejdende arbejdsgruppe: Gruppens
kommissorium er at procesbeskrive hele arbejdsopgaven
vedr. udbytteskat, sammenhængen med relevante
systemer og kontrol hermed:
Gruppens deltagere:
Lisbeth Rømer (forman)
Laurits Cramer
Sven Nielsen
Jette Zester
Tage Christensen
Birgit Sukstorf
Jens Christiansen
Modtager
Tage Christensen (kontrochef
Kontrolkontoret)
Jette Zester
Jens Christiansen (kontorchef
Erhvervscenter)
Sven Ello Petersen
Birgit Sukstorf
Rasmus Nilsson
Ole Nielsen (kontrochef, International
kontrolkontor)
Erik Jungersen (regionschef, Ballerup)
Sven Nielsen
Laurits Cramer
Handling
Gruppen mødes første gang d. 4.1.2005 i
Styrelsen. Beslutning om at
udbytteadministrationen udarbejder oplæg, som
udsendes inden mødet.
Karsten Christensen, Jette Zester, Jørgen Næste møde d. 18.1.2005
Egelund, Tina Barming, Lise Hertz, Birgit
Sukstorf, Rasmusen Nilsson, John
Ladefoged, Laurits Cramer, Sven Nielsen.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0031.png
UKS Side 637
Dato
18.01.2005
Nyt bilagsnr.
6
Emne
Mødereferat:
De indkomne bidrag - beslutning fra mødet d. 4.1.2005
blev gennemgået.
Afsender
Lisbeth Rømer
Modtager
Handling
Karsten Christensen, Jette Zester, Jørgen Næste møde d. 1.2.2005
Egelund, Tina Barming, Lise Hertz, Birgit
Sukstorf, Rasmusen Nilsson, John
Ladefoged, Laurits Cramer, Sven Nielsen.
SKAT's direktion
På baggrund af notatet af d. 16.3.2005
nedsættes en arbejdsgruppe, som havde til
hensigt at arbejde videre med
problemstillingerne fra nævnte notat.
Hvem bærer videre? Hvem tager beslutningen?
16.03.2005
7
01.06.2006
8
07.09.2006
9
10.11.2006
11
Henvendelse fra Lisbeth Rømer til Hovedcentret vedr.
Leif Christensen
konkret problemstilling med udbytte til Frankring.
Notatet er udarbejdet af Leif Christensen, Retsafdelingen
U
10.10.2006
10
Grænsedragning vedr. udbytteskat. Forslag vedr.
udlægning af opgaver.
1: den juridiske kvalificering af udbytte / udlodning og
udbytteskat til SC Ålborg.
2: Sager vedr. fritagelse for danske udbytteskat til SC
Ballerup
Indsatsprojekt udbytte - omhandlende skattedelen af
kontrollen vedr. udbytteskat
KS
Mads Unger Nielsen
Bent Larsen
Lisbeth Rømer, Udbytteadministrationen og Jette Zester,
kontrolkontoret udarbejder en notat omhandlende
udbytteadministrationen og de problemer, der knytter sig
dertil.
Notat fra Borger og Erhverv og Kontrolkontoret:
Indstilling / forslag om at beslutningen fra 2004 om ikke
mere at taste angivelse ri system 3S men i stedet i SAP
omgøres.
Anført i notatet:
"Såfremt system og procedureændringer ikke kan
forventes gennemført, så er konsekvensen, at
administrationen af udbytteskatten vedr. de unoterede
aktier ikke kan administreres på et optimalt grundlag,
med muligheden for skatte- og afgiftstab til følge."
Lisbeth Rømer,
Udbytteadministrationen og Jette
Zester, kontrolkontoret
Inger Larsen / Jette Zester.
Lisbeth Rømer
Lene Lund Bendix, Lisbeth Rømer (cc. til
Michael Bjørn Hansen)
Gældende pr. 1.10.2006 i forbindelse med
etablering af videns- og kompetencecenter
Ålborg
Kristo Nechevski; Ernst Clausen Fryland;
Finn Arne Rasmussen (cc. til Lisbeth
Rømer og Flemming Larsen)
Susanne Reinholdt Andersen, Jette
Zester, Lisbeth Rømer (cc. til Leif
Normann Jeppesen, Kim Lohse, Lisbeth
Rasmussen, Mogens Rasmussen)
Konklusion fra projektet er ukendt
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0032.png
UKS Side 638
Dato
maj-07
Nyt bilagsnr.
Emne
Afsender
Anført i revisionsrapporten for 2010:
Arbejdsgruppen udarbejder et notat,hvori der oplistet
fordele og ulemper med en fremrykning af den
obligatoriske indberetningspligt. Herudover har
arbejdsgruppen anbefalet, at der igangsættes et nærmere
analysearbejde vedr. konsekvenserne ved en sådan
fremrykning af indberetningspligten. Notatet var en del af
et problemkatalog vedr. udbytteskat
I notatet af 5. september 2007 fra
udbytteadministrationen hos Skattecenter Ballerup gøres
det gældende, at det uheldige samspil mellem forskellige
frister for angivelse og indberetning af udbytte, for
betaling af udbytteskat samt for forrentning af krav på
tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat,
indebærer betydelig risici for tab af skatteprovenu.
Modtager
Handling
05.09.2007
11Å
17.09.2007
12
Notat om forceret tilbagebetaling af indeholdt dansk
Henrik Ludolph, dep.
udbytteskat til begrænset skattepligtige personer pga. et
uheldigt samspil mellem reglerne for angivelse og for
indberetning af udbytte, for betaling af udbytteskat og for
forrentning ved tilbagebetaling af udbytteskat
Notat om tilbagebetaling af dansk udbytteskat til
begrænset skattepligtige.
Problemstillinger og forslag til løsning iflg. SKAT.
Skatteministeriets bemærkninger
KS
Lisbeth Rømer
(udbytteadministrationen)
Carl Helman, Henrik Ludolph
SIR
Bo Daugaard, SIR er ansvarlig for
revisionen
Susanne Reinholdt Andersen (cc. til Bent
Madsen, Else Veggerby Christoffersen,
Klaus Østergaard Jensen, Lars Jepsen,
Carl Helman)
Notatet videresendes af Susanne Reinholdt
Andersen til Michael Bjørn Hansen (cc. til Jan
Lund, Free Mølgaard, Lisbeth Rømer Poul Ole
Seidenfaden
14.11.2007
12Ø
11.8.2008
12Å
Manglende afstemning mellem udbytteangivelse og
indberetning af udbyttemodtagere.
01.09.2008
23.11.2009
13
14
Departementet bekræfter møde hos
Udbytteadministrationen mandag 15/9 kl. 9
Anmeldelse - undersøgelse af provenuet fra
kildebeskatningen af udlændinge - udbytteskat
U
Lisbeth Rømer
SKAT Midtjylland Regnskab
Direktør Jens Sørensen
Skattedirektør Lars Nørding
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0033.png
UKS Side 639
Dato
07.12.2009
14.12.2009
27.1.2010
Nyt bilagsnr.
15
16
17
Emne
Mødereferat fra møde med SIR d. 7.12.2009 om revision
af udbytteskat
Mødereferat fra møde med SIR d. 14.12.2009 om revision
af udbytteskat
Uddybende spørgsmål i forbindelse med revision om
udbytteskat
SIR har yderligere spørgsmål til udbytteområdet.
Rapportudkast til høring
Afsender
Bo Daugaard, SIR
Bo Daugaard, SIR
Bo Daugaard, SIR
Modtager
Lars Nørding; Lisbeth Rømer; Laurits
Cramer
Lisbeth Rømer
Lisbeth Rømer
Handling
SIR rykker d. 5.2.2010. Lisbeth Rømer besvarer
d. 5.2.2010, men jeg har ikke besvarelsen
23.2.2010
20.04.2010
18
19
Bo Daugaard, SIR
SIR
Lisbeth Rømer
Regnskab + Borger & Virksomhed afgiver
bemærkninger til rapporten.
Regnskabs høringssvar er bilag 4 i den endelige
rapport.
20.06.2010: - nedsættelse af arbejdsgruppe
under Borger og Virksomheder med
repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi
og Regnskab der skal analysere opgaver og
komme med forslag til nye processer
10.05.2010
20
Endelig rapport
SIR, Mads Blokhus og Bo Daugaard
Dep.chef Peter Loft
16.02.2011
21
Notat vedr. manglende afstemning mellem
Jørn Madsen, Regnskab efter aftale
udbytteangivelse og indberetning af udbyttemodtagere - med Lars Nørding (tidl. skattedirektør
dateret d. 15.2.2011 + blanket "Udbytteangivelse"
for Regnskab)
(06.016). Lisbeth Rømer har udarbejdet notatet
Status på SIR's anbefalinger - 2010-rapporten
Lars Nørding / Frank Høj Jensen
KS
Udarbejdet af Bente Klein Fridberg
Jens Sørensen (Regionsdirektør, SKAT
Midtjylland + Lars Nørding og Frank Høj
Jensen (tidl. Viceskattedirektør for
Regnskab (cc.)
Jens Sørensen
25.2.2011
22
27.4.2011
23
Mødereferat fra arbejdsgruppe:
Mødedeltagere:
Andreas Bo Larsen, Pia Kolind Nielsen, Lars Nørding,
Bente Fridberg, Sven Nielsen, Laurits Cramer og Lisbeth
Rømer
U
Denne arbejdsgruppe skal primært se på, hvad
der kræves for at få styr på
afstemningsproblemet.
Næste møde 30.05.2011
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0034.png
UKS Side 640
Dato
16.05.2011
Nyt bilagsnr.
24
Emne
Jette Zester tilføjer bidrag til allerede udarbejdede notat
fra Lisbeth Rømer
Afsender
Jette Zester
Modtager
Handling
Lisbeth Rømer; Andreas Bo Larsen; Bente Endelige notat skal forelægges på
Klein Fridberg; Frank Høj Jensen; Karina arbejdsgruppens mødet d. 30.05.2011.
Tangaa Jul Andersen; Lars Nørding;
Laurits Cramer; Pia Kolind Nielsen; Sven
Nielsen; Troels Holst
Bente Klein Fridberg (cc. til Lisbeth
Rømer, Karina Tangaa Jul Andersen, Lars
Nørding.
30.05.2011
25
Jette Zester sender mail vedhæftet forslag til notatet -
efter arbejdsgruppens møde samme dato.
Møde i Eksterne kontaktudvalg - vedr. bl.a udbytteskat -
Jura og Samfundsøkonomi er ansvarlige for
forelæggelsen.
Jette Zester
08.06.2011
26
10.06.2011
27
20.06.2011
28
Møde i Produktionsforum.
KS
Pia Eder
Notat om udbytteskat - udarbejdet af arbejdsgruppen
(nedsat efter revisionsrapporten i 2010) Notat dateret d.
8.6.2011. Sendt d. 10.06.2011.
Lisbeth Rømer
Jens Sørensen + arbejdsgruppen
bestående af Andreas Bo Larsen (dep.),
Pia Eder, Bente Klein Fridberg, Jette
Zester, Karina Tangaa Jul Andersen,
Laurits Cramer, Pia Kolind Nielsen, Sven
Nielsen, Troels Holst Larsen + Lars
Nørding / Frank Høj Jensen
Arbejdsgruppen er enige om at arbejde med
forslag til nye processer for administrationen af
udbytteskat.
+
Opgaven vedr. refusioner til udenlandske
aktionærer indgår i et OECD projekt med 7 andre
lande. Her nedsættes en anden arbejdsgruppe
(OECD Tracegroup, med deltagelse af bla.
Regnskab 2).
Notatet udarbejdet af arbejdsgruppen
behandles var sat på dagsorden til mødet d.
20.06.2011, men blev udsat til mødet d.
28.6.2011.
28.06.2011
29
Møde i Produktionsforum.
U
Lisbeth Rømer, Aino Olsen, Jens
Sørensen (cc. til Karina Tangaa Jul
Andersen, Pia Kolind Nielsen, Jette
Zester)
Notatet om udbytteskat bliver behandlet d.
28.6.2011 på møde.
Produktionsforum tiltrådte indstillingerne i
oplægget. Arbejdsgruppen kan nu gå i gang med
at analysere opgaven og komme med forslag til
nye processer for administration af udbytteskat.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0035.png
UKS Side 641
Dato
25.08.2011
Nyt bilagsnr.
30
Emne
Pia Eder, Borger og Virksomhed - Afregning Erhvervs har
tidligere sendt notatet til risikoudvalget, hvor forslaget
indgår i et større indsatsprojekt for 2012/2013. Afventer
om dette indsatsprojekt vil blive godkendt.
Afsender
Pia Eder
Modtager
Handling
Troels Holst Larsen, Anders B Christensen
(cc. til Niels Anker Jørgensen, Lisbeth
Rømer, Bente Klein Fridberg)
15.09.2011
31
Forslag om indsatsprojekt 2012 - i forlængelse af notat
behandlet på Produktionsforum d. 28.6.2011.
Henrik Fibiger Jensen, (indsats
København)
Jette Zester (cc. til Lisbeth Rømer)
26.9.2011
32
Opfølgning på SIR's anbefalinger fra 2010-rapporten -
status
KS
Lisbeth Rømer
Lars Nørding
04.10.2011
33
7.10.2011
34
Notat om organisatorisk flytning af
Pia Eder (Lisbeth Rømer har godkendt Aino Olsen (cc. Pia Kolind Nielsen, Vibeke Årsag til beslutning?
udbytteadministrationen fra Regnskab til Store Selskaber notatet og bidraget til bemærkninger) Varnæs Hoffgaard, Lisbeth Rømer)
Tilbagemelding fra dep. På henvendelsen d. 4.10.2011 fra Jakob Ulrik Wassard Schou, Jura og
Lisbeth Rømer til Lise Bo Nielsen.
Samfundsøkonomi
Vedr. VP-ordningen
Bekendtgørelsen 1442 (personlige hovedaktionærer)
Refusioner (primært renter)
Lisbeth Rømer (cc. til Lise Bo Nielsen,
Andreas Bo Larsen)
10.11.2011
35
U
Problemer med refusion og nettoafregning - anmoder om Lisbeth Rømer
et møde.
Lise Bo Nielsen, dep.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0036.png
UKS Side 642
Dato
23.11.2011
Nyt bilagsnr.
36
Emne
Notat fra d. 4.10.2011 vedr. udbytteskat - udenlandske
udbyttemodtagere - nettoafregning eller refusion + svar
fra Lise Bo Nielsens afd. (opfølgning på bilag 33)
Opfølgning på SIR's anbefalinger fra 2010-rapporten -
status på arbejdsgruppen: 2011-arbejdsgruppens
resultater
Status - udbytte vedr. tvunget tast-selv d. 20.09.2012
Afsender
Lisbeth Rømer, Regnskab 2
Modtager
Lars Nørding + Frank Høj Jensen
Handling
26.03.2012
37
Lisbeth Rømer
Lars Nørding
24.09.2012
38
Lasse Hartmann
Nana Below, Jeanette Nielsen, Linnea
Nissen, Bente Klein, Lisbeth Rømer, Mar-
tin Midtgaard
Lisbeth Rømer
12.11.2012
39
Ansvarsafklaring iforbindelse med udvikling af ny tast-selv Lasse Hartmann
12.2.2013
40
Notat vedr. manglende afstemning mellem
Lisbeth Rømer, Regnskab 2
udbytteangivelse og indberetning af udbyttemodtagere -
dateret d. 15.2.2011 i forbindelse med opstart af Betaling
og Regnskab.
Orientering fra Tvungen digitalisering for udbytteskat er
sendt i ekstern høring den 8. ds, ikrafttræden 1.7.2013.
Men det er den gamle uhensigtsmæssige ordning, der
ophøjes. Den løser ikke afstemningsproblemet.
Notat vedr. udbytteskat - manglende afstemning
Andreas Bo Larsen (dep.)
KS
Lisbeth Rømer, Betaling og Regnskab
Lisbeth Rømer
René Frahm Jørgensen
Lisbeth Rømer, Betaling og Regnskab
René Frahm Jørgensen (pr. 1.4.2013
underdirektør for Betaling og Regnskab)
(cc. til Jens Sørensen (Direktør for SKAT,
Inddrivelse)
Lisbeth Rømer (Lisbeth orienterer
efterfølgende René Frahm Jørgensen)
13.05.2013
41
4.7.2013
16.11.2013
28.11.2013
43
44
45
Håndtering af betaling af udbytteskat 1.7 2013 -
31.12.2014
Snitfladebeskrivelse - udbytteskat, klager og indsigel-
sessager og attestationer
Notat vedr. udbytteskat - problemstilling omkring
afstemning. Bemærk: Notatet ses aldrig afsendt til den i
notatet beskrevne modtager.
U
4.6.2013
42
René Frahm Jørgensen
René Frahm Jørgensen; Orla H
Kristensen; Dorthe Pannerup Madsen
Ledergruppen i Inddrivelse
René Frahm Jørgensen
Behandles på ledermødet i Inddrivelse tirsdag d.
19.11.2013
Notatet er ikke sendt til den i notatet beskrevne
modtager, men anvendes som udgangspunkt for
arbejdsgruppens videre arbejde med
kortlægning af proces / udvikling og ansvar.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0037.png
UKS Side 643
Dato
06.06.2014
Nyt bilagsnr.
46
Emne
Afsender
Formulering af samlet strategi for Kundeservice. Brug for Connie Møller (data og kanalstrategi)
projektbeskrivelse vedr. udbytte.
Formålet med projektet: Sikre at udbytteudlodder får
angivet og betalt den korrekte udbytteskat.
Sikre bedre kontroller af at der er overensstemmelse
mellem den indbetalte udbytteskat og den skat
udbyttemodtager får refunderet via årsopgørelsen.
Modtager
oprindeligt til Susanne Thorhauge, som
har sendt opgaven videre til Jeanette
Nielsen
Handling
08.08.2014
18.08.2014
47
48
Opgavedrøftelse og mulig organisatorisk flytning
Mail til JURA
René Frahm Jørgensen
Susanne Thorhauge
Johnny Schaadt Hansen (cc. til Dorthe
Pannerup Madsen)
Anita Hørby Rasmussen (cc. til Jeanette
Nielsen)
25.08.2014
49
Lovforslag i intern høring
KS
Jeanette Nielsen (Afregning Erhverv)
Foranlediget af bemærkninger fra SKATs Interne
Revision ønsker Afregning Erhverv i samarbejde
med Betaling og Regnskab, at afdække
mulighederne for at foretage en skønsmæssig
ansættelse af udbytteskat hos det udloddende
selskab i de situationer, hvor vi ikke har
modtaget en indberetning, men har en
formodning for, at der er udloddet udbytte.
27.08.2014
24.9.2014
50
51
Mail fra JURA
U
Susi Hjorth Bærentzen (<[email protected]>) - Det drejer sig om indberetningspligterne efter
(cc. til Andreas Bo Larsen og Susanne
skattekontrolloven, hvor vi har brug for, at et
Thorhauge)
selskab ved indberetning/angivelse udloddet
udbytte og udbytteskat til de enkelte
udbyttemodtagere, oplyser om hvilken
regnskabsperiode udlodningen relaterer sig til.
Vi skal bruge oplysningen til at foretage
maskinelle kontroller i forhold til oplysninger på
selskabets selvangivelse.
Susanne Thorhauge (cc. Jeanette
Nielsen)
Jeanette Nielsen og Susi Hjorth
Bærentzen (cc. til Susanne Thorhauge og
Tina Charlotte Olesen - dep.)
Dorthe Pannerup Madsen; Lone Lambert Tilbagemeldinger på procestegningen forud for
Jensen; Iame Pedersen
mødet med SIR d. 20.11.2014.
Lars Kørvell; Kurt Wagner; Susanne
Thorhauge; Iame Pedersen; Dorthe
Pannerup Madsen (cc. til Johan
Clemmesen
Lars Bach Pedersen
Andreas Bo Larsen (dep.)
Vedr. lovforslag i intern høring - retursvar fra dep.
4.11.2014
19.11.2014
52
53
Mail vedr. forberedelse til mødet d. 20.11.2014 med SIR
Oplæg til mødet d. 20.11.2014 med SIR
Jeanette Nielsen (Afregning Erhverv)
Jeanette Nielsen (Afregning Erhverv)
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0038.png
UKS Side 644
Dato
vedhæftet på
bilag 57
Ingen dato på
mailen
Nyt bilagsnr.
54
Emne
Afsender
Modtager
?
Handling
55
Hovedcentrets udaterede notat om forrentning af
?
tilbagebetaling af dansk udbytteskat til begrænset
skattepligtige
Departementets svar på henvendelse fra Center for Store Carl Helman
Selskaber og Udbytteadministrationen om ens angivelses-
, betalings- og indberetningsfrister for udbytteskat
Lisbeth Rømer, Mogens Rasmussen
(cc. til Kaj-Henrik Ludolph, Preben
Underbjerg Poulsen)
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0039.png
UKS Side 645
SKATl"EMINISTERIET
Referat
Intern Revision
Deltagere:
Fra Intern Revision
Kjeld Rasmussen
Johan Renaberg
Torben Ersbøll
Egon Skindhøj
Tina Laustsen
Mogens Tengstedt
Peter B Krontoft
På Sharecon fra Intern Revision
Jørn Sander
Anette Engmose
Dorte Vind
Dorthe Jensen
Tina D Jørgensen
Vibeke Kragh
Carsten Pedersen
Fra Regnskab
Lars Nørding
Frank Høj Jensen
Orla H Kristensen
Dorthe Pannerup Madsen
27.03.12
Halvårsmøde mellem Regnskab og Intern Revision den 27. marts
2012 kl. 09.30
12.00 NEG. Konferencen/Sharecon fra Silkeborg og
Næstved
Dagsorden
1. Opsamling fra sidste møde (Alle)
Der var enighed om at punktet var dækket af dagsorden.
2. Intern kvalitetssikring
status på projektet. (R)
Frank orienterede om at var der skrevet noget ned på papir. Hovedområderne er
retvisende regnskab, som er delt i 2 nemlig vedr. § 9 og § 38. Formelle og materi-
elle regler og virksomhedsplanen. Første version er klar af retvisende regnskab og
formelle og materielle regler, det kvalitetssikres i regnskab 1. Det skal på produkti-
onsforum den 30. april 2012. Den enkelte direktør skal tage mere ansvar.
Kjeld fortalte hvor vigtigt det er at den enkelte tager ansvar og at IR har eksempler
på 4 revisionsrapporter, hvor de interne kontroller ikke havde fungeret. Bl.a. den
om pensionsbeskatning.
Udkast til delen omkring retvisende regnskab ville blive sendt til IR.
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 646
3. Nyt på udbytteskattens område. (R)
Lars orienterede, den 15. december 2011 blev bekendtgørelse om indberetnings-
pligt underskrevet, fristen for angivelse og betaling er nu den samme. Bekendtgø-
relsen omhandler selskaber, som ikke administreres af VP Securities. Andre selska-
ber som administreres af VP Securities kommer næste år med. Der er ikke den sto-
re risiko her.
Der er kommet nyt Tast Selv som Regnskab 2 har været med til sammen med sy-
stemejer. Man vil gerne indføre tvungen Tast Selv, dette bliver formentlig næste
år.
Der er en udfordring vedrørende udenlandske aktionærer. Et projekt i OECD arbej-
der på en nettoafregningsordning
Lisbeth Rømer har denne opgave.
Nørding udleverede et notat omkring status på dette punkt.
5. LEAN i regnskab
status. (R)
IR fik udleveret en milepælsplan.
Lean omkring kasser er knap færdig (Regnskab 7). Man er i fuld gang med punkt-
afgifter, der havde man været i bekneb for konsulenter (Regnskab 6). Regnskab 2
er i gang med kortlægning af processer, man er pt. presset af bunker. Regnskab 3
har haft en ekstern konsulent fra Jørgen Pedersens kontor i 3 mdr. Der tages ud-
gangspunkt i projekt fra Sagscenter Person. I morgen skal der tegnes processer på
PBL, så det kører derud af.
Regnskab 4; har fremskyndet Lean, man har fået en konsulent fra BC (Susanne)
Regnskab 1 har presset projekt ind og fået det kørt igennem. Arbejdsbeskrivelser
på det månedlige regnskab er lavet. Fase 2 er på årsafslutning
på baggrund af
vores anbefalinger. Tina L. spurgte til om der var nye arbejdsbeskrivelser, aftalt at
der rettes henvendelse til Anne Frandsen direkte for at høre. Planen er at disse be-
skrivelser kommer på Regnskabs portal.
Kjeld sagde at opskriften på en tilfredsstillende rapport var gode processer, ar-
bejdsbeskrivelser og kontroller, og dokumentation for det udførte arbejde. Lars
sagde at målet i Regnskab var at IR’s rapporter var
tilfredsstillende.
Der kommer Lean i indsats og kundeservice i 2012 i Midtjylland.
Regnskab vil hen af vejen lave rokeringsordning med medarbejdere, så de ikke er
så sårbare på de enkelte arbejdsopgaver.
Syddanmark beholder firmakode 6114 indtil videre, det har været aftalen at Regn-
U
KS
4. Nedsættelse af ERFA-gruppe. (R)
Dorthe P. M. startede med at fortælle at hun havde talt med Tina L. i tlf. i går om-
kring dette emne. (Dorthe P.M. ville høre om, det var Regnskab der havde teten på
dette punkt. Tina L. orienterede om at det var aftalt på sidste møde i september
2011 at Dorte V. skulle starte det op, da det var hendes forslag)
Anette sagde at nu var vi i IR organiseret på en anden måde med vidensgrupper.
Der vil komme et oplæg fra Næstved, når man havde fundet ud af deltagerkreds og
indhold. Dorthe P.M. sagde det var bare om at få det skudt i gang.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 647
skab skulle overtage når Ekko kom.
6. System til opfølgning af revisionsrapporter
præsentation af Midtjyllands op-
følgningssystem (R)
Orla ville sende link til IR. (er gjort efterfølgende)
Alle har adgang til databasen. Her kan følges status på revisionerne, man kan
trække anbefalinger ud i en rapport, eller danne en rapport på igangværende revi-
sioner. Revisionsrapporter behandles på kvartalsmøder i Midtjylland.
Frank Høj oplyste, at Jens Sørensen har ønsket en tilkendegivelse af
IR’s
holdning
til, at der i revisionsreporter blev anført, hvor revisionerne var blevet udført. Kjeld
Rasmussen oplyste, at det er en individuel vurdering, men at punktet endnu ikke
er afklaret.
7. Status på afsluttende revision for 2011. (R+IR)
Tina L.
gav en status på afsluttende revision.
Anette Engmose orienterede om at der i Næstved var der afsluttende revision på
person og told. Omkring systemproblemer og differencer ville der ske henvendelse
til Regnskab 1. Tina. J. sagde at der var sket anmeldelse
om revision på Eu’s egne
indtægter.
8. Status på RR revisioner og deres opfølgning ved Regnskab. (IR)
Regnskab havde holdt møde med RR i sidste uge, rapporten vedr. løbende revision
af § 38 var tilfredsstillende. På mødet gennemgik Regnskab 18 punkter med RR,
Regnskab afgav bemærkning til rapporten mandag. Regnskab vil på baggrund af
rapporten afholde med Moderniseringsstyrelsen efter sommerferien, der vil også
blive etableret et Erfa mellem Regnskab og Moderniseringsstyrelsen.
Regnskab vil også tage de nye lukkeperioder for regnskabet op med Modernise-
ringsstyrelsen. De nye lukkeperioder har konsekvenser for EU-afregningen.
Der er stadig store problemer med at få en systemmæssigt opsplitning af regulere-
de EU-toldbeløb som skal opgøres særskilt i kolonne 3 og 4 i EU-regnskabet til
Kommissionen.
Regnskab har besvaret 150-175 spørgsmål fra RR, på et tidspunkt var 4 medarbej-
dere i Regnskab beskæftiget med revisionen. Som Orla udtrykte det havde det væ-
ret en uddannelsesforløb
for RR’
medarbejdere. Op til det afsluttende møde var der
tilsendt ca. 100 spørgsmål til Regnskab, som havde meldt tilbage til RR at det kun-
ne man ikke besvare og der var efter aftale besvaret 2 centrale spørgsmål.
RR havde anmeldt revision af afsluttende revision, hvor fokus er på § 38.23 her-
iblandt opfølgning fra deres revision fra 2009.
9. Status på den regnskabsmæssige del af pensionsbeskatning. (R+IR)
Mogens fortalte at IR i fulgte op på rapportens anbefalinger og debitormassen. Der
er fundet en periodefejl på 200 mio. kr., som burde havde været med i 2011.
Dorthe P.M. orienterede om at der pt. var 4 på opgaven i Maribo, hvoraf 1 går på
pension til sommer. Planen er at opgaven skal løses i Høje-Taastrup på sigt. Med-
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 648
arbejderne i Maribo er gode til at opklare differencer. Der er sket sidemandsoplæ-
ring på giroen, så der er sat 2 medarbejdere på og snart 3.
Mht. Lean er Regnskab 3 i gang med standarder på processerne. Regnskab 3 har
jævnfør IR’s anbefalinger skaffet en mandtalsliste for 2009 og 2010.
Der skal ud-
vikles en ny rapport via BO for 2011. Morarente og afstemning med SAP38 er også
under udvikling.
Der kommer rigtig mange papirangivelser. Regnskab vil gerne indføre tvungen tast
selv, så de mange papirangivelser kan undgås. Der er møde mellem systemejer og
Regnskab 3 i maj måned.
10. Status for Regnskabs (IR)
opdatering af konteringsvejledning
udarbejdelse af vejledning for årsafslutning
ressourcer
udbetaling af efterlønsbidrag
Mht. ressourcer har Regnskab før Job og Kompetencematch gik i gang opslået 4
stillinger pga. Maribo-opgaven. Der er modtaget 12 ansøgere.
I forbindelse med Job og Kompetencematch er der opslået 6 stillinger i Regnskab. I
Regnskab
er kompetenceniveauet fordelt på 10 % 1’ere, som der er mange af, 30
% 2’ ere, 35 % på niveau 3, 15 % på niveau 4 og 5 % med akademisk og master-
uddannelse.
Bl.a. Spil kræver at der også er ressourcer i Regnskab som kan lovfortolkning.
Vibeke spurgte til de konti, som ikke er beskrevet i konteringsvejledningen, det
med aftalt med Orla at disse kan sendes direkte til Anne Frandsen.
Dorte V. efterspurgte en opdateret liste over opgaver og hvor de er placeret. Det
blev aftalt at Dorte P. M. ville sende en til IR. Frank gjorde opmærksom på at det
var et dynamisk dokument.
Dorte V. efterspurgte procesbeskrivelser og det er planen at de løbende bliver lagt
på Regnskabs portal.
Dorthe P.M. fortalte at Regnskab var spændt på opgaven vedr. efterløn og om det
bliver det en stor eller lille opgave. A-kasserne har udarbejdet en vejledning. A-
kasserne udbetaler pengene og har så 3 dage til at indsende blanket til SKAT.
Udarbejdelse af vejledning for årsafslutning er med i fase 2 af Lean.
U
KS
Orla fortalte at konteringsvejledningen ikke er 100 % færdig, men ca. 95 % fær-
dig. Det er Anne Frandsen som står for opdateringen. Da punktet er del af afslut-
tende revision 2011, sagde Orla at Tina L. kunne følge op på status når IR nåede til
det punkt i revisionen.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 649
11. EL-REV
status (IR)
Der resterer noget teknisk tilbage. Der har været et problem med at få konsulen-
ter. Det er planen at det skal forelægges for Lars og Frank og evt. også IR. Der sig-
tes på igangsættelse den 1. juli 2012.
12. Eventuelt
Orla fortalte om DMR fordringer i SAP38, Orla blev koblet på DMR-projektet i uge
2. På grund af forsinkelser i DMO udvikles opkrævningsfunktionaliteten i SAP38.
DMR fordringer organiseres i ny firmakode (6004). Der er en uoverskuelig for-
dringsstrøm fra DMR men ca. 95 % af typerne er nu analyseret og testet i funktio-
nalitetstest. Fordelen ved SAP38 er at der er kontinuerlig renteberegning og stan-
dardrykning. Det er 90 % teknisk færdig udviklet. Brugermanual og systemdoku-
mentation udarbejdes løbende og er ajour på nuværende tidspunkt. Fra 10. april
skal der performancetestes på nyt hardware TXQ. I weekenden den 12. -13. maj
2012 lukkes TXQ miljøet ned og SAP38 TSP lægges på det nye hardwaremiljø. 1.
juni 2012 frigives der til konverteringsøvelse, som varer til 6. juni om morgenen.
Beskrivelse af afstemninger er i gang. Der skal ske løbende afstemning mellem
DMR og SAP38. April/Maj 2012 defineres hvad Regnskab vil ønsker af afstemninger
mellem DMR og SAP38.
Frank efterlyste en rapport vedr. energiafgifter. Ellen Bach havde fået en anmeldel-
se om revision og nu forelå der en rapport, som ikke havde været i høring. Egon
oplyste at den rapport som foreligger, er en juridisk/kritisk revision der ikke omfat-
ter regnskab.
Tina Laustsen
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0044.png
Karnov Group
UKS Side 650
LFF2011-2012.1.173
Forslag til lov om ændring af
selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og
forskellige andre love
(Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers skattebetalinger m.v.)
Fremsat den 25. april 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)
§ 1.
I lov påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, som ændret senest
ved § 5 i lov nr. 273 af 27. marts 2012, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8 X, stk. 2,
ændres »selskabsskattelovens § 31, stk. 6« til:
»selskabsskattelovens § 31, stk. 8«.
2.
§ 15
ophæves.
3.
I
§ 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b,
og
§ 16 B, stk. 2, nr. 2, litra b,
ændres
»90/435/EØF« til: »2011/96/EU«.
4.
I
§ 33, stk. 3,
og to steder i
stk. 4,
ændres »90/434/EØF« til:
»2009/133/EF«.
5.
I
§ 33 H, stk. 1,
ændres »§ 15« til: »selskabsskattelovens § 12«.
§ 2.
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabs-
skatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010, som
ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 254 af 30. marts 2011 og § 4 i lov nr. 624
af 14. juni 2011 og senest ved § 10 i lov nr. 326 af 11. april 2012, fore-
tages følgende ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets
direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskatningsord-
ning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og
ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater
og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mel-
lem medlemsstater (EU-Tidende 2009 nr. L 310, side 34). Loven inde-
holder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2011/96/EU af
30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EU-Tidende 2011 nr. L
345, side 8). Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets
direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning
af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i for-
skellige medlemsstater (EU-Tidende 2003 nr. L 157, s. 49), som ændret
ved Rådets direktiv 2004/66/EF af 26. april 2004 om tilpasning af bl.a.
Rådets direktiv 2003/49/EF på området frie varebevægelser, fri udveks-
ling af tjenesteydelser, landbrug, transportpolitik og beskatning som
følge af Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litau-
ens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse
(EU-Tidende 2004 nr. L 168, s. 35), ved Rådets direktiv 2004/76/EF
af 29. april 2004 om ændring af direktiv 2003/49/EF, for så vidt angår
visse medlemsstaters mulighed for at anvende overgangsperioder ved
anvendelsen af en fælles ordning for beskatning af renter og royalties,
der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater
(EU-Tidende 2004 nr. L 157, s. 106) og ved Rådets direktiv 2006/98/EF
af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende
beskatning på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EU-Ti-
dende 2006 nr. L 363, s. 129).«
2.
I
§ 2, stk. 1, litra a, 1. pkt.,
ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
3.
I
§ 2, stk. 1, litra c, 3.
og
4. pkt.,
ændres »90/435/EØF« til:
»2011/96/EU«, og i
5. pkt.,
ændres »artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv
90/435/EØF« til: »artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU«.
4.
I
§ 2
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Indkomst i et fast driftssted her i landet opgøres som den
indkomst, som driftsstedet kunne have opnået, herunder ved dets interne
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
transaktioner med andre dele af det foretagende, som driftsstedet er en
del af, hvis det havde været et særskilt og uafhængigt foretagende, der
var beskæftiget med samme eller lignende virksomhed under samme
eller lignende vilkår, under hensyn til de funktioner, der udføres, de
aktiver, der anvendes, og de risici, der påtages af det pågældende fore-
tagende gennem driftsstedet. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatnings-
overenskomst med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland, hvor
det pågældende foretagende er hjemmehørende, og denne
overenskomsts artikel om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed ikke er
formuleret i overensstemmelse med 1. pkt., opgøres indkomsten i
driftsstedet dog i overensstemmelse med den pågældende artikel.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
5.
I
§ 2, stk. 2,
der bliver stk. 3, ændres »litra a), b) og f)« til: »litra
b og f«.
6.
I
§ 2, stk. 4
og
6,
der bliver stk. 5 og 7, ændres »stk. 1-3« til: »stk.
1-4«.
7.
I
§ 2 A, stk. 5, § 2 C, stk. 5, § 3 A, stk. 6,
og
§ 11 B, stk. 5,
ændres
»ligningslovens § 15« til: »§ 12«.
8.
I
§ 8
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk.
6.
Indkomst i et fast driftssted i en fremmed stat, på Færøerne
eller i Grønland opgøres som den fortjeneste, som driftsstedet kunne
have opnået, herunder ved dets interne transaktioner med andre dele
af det foretagende, som driftsstedet er en del af, hvis det havde været
et særskilt og uafhængigt foretagende, der var beskæftiget med samme
eller lignende virksomhed under samme eller lignende vilkår, under
hensyn til de funktioner, der udføres, de aktiver, der anvendes, og de
risici, der påtages af det pågældende foretagende gennem driftsstedet.
Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den
fremmede stat, Færøerne eller Grønland, hvor det faste driftssted er
beliggende, og denne overenskomsts artikel om fortjeneste ved er-
hvervsvirksomhed ikke er formuleret i overensstemmelse med 1. pkt.,
opgøres indkomsten i driftsstedet dog i overensstemmelse med den
pågældende artikel.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
9.
Efter § 11 C indsættes:
Ȥ
12.
Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, kan
dette underskud fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for de følgende indkomstår efter reglerne i stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Underskud fra tidligere indkomstår kan fradrages fuldt ud i
den del af årets skattepligtige indkomst, der ikke overstiger et grundbe-
løb på 7,5 mio. kr. (i 2010-niveau). Et herefter resterende underskud
kan fradrages i 60 pct. af den del af årets skattepligtige indkomst, der
overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter per-
sonskattelovens § 20.
Stk. 3.
Underskud kan kun fremføres til fradrag i et senere indkomstår,
i det omfang det ikke efter reglerne i stk. 2 kan rummes i tidligere års
indkomst.
Stk. 4.
Hvis et selskab m.v. vælger at anvende reglerne i ligningslo-
vens § 33 H, stk. 1, og dette valg medfører, at den opgjorte skatteplig-
tige indkomst i indkomståret udgør et større beløb end den skatteplig-
tige indkomst i indkomståret opgjort efter reglen i stk. 2, finder reglen
i stk. 2 ikke anvendelse i det pågældende indkomstår.
§ 12 A.
Opnår et selskab m.v. i et indkomstår en tvangsakkord i en
rekonstruktion, nedsættes uudnyttede fremførselsberettigede underskud
side 1
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0045.png
Karnov Group
og dernæst uudnyttede fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3,
kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3, og ejendomsavance-
beskatningslovens § 6, stk. 3, fra det pågældende og tidligere indkom-
står med det beløb, hvormed gælden er nedsat, jf. dog stk. 2. Nedsæt-
telsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden
stadfæstes, og for senere indkomstår.
Stk. 2.
Nedsættelsesbeløbet efter stk. 1 reduceres:
1)
Med den del af nedsættelsesbeløbet, som er skattepligtigt for
debitorselskabet.
2)
Med den del af debitorselskabets indkomst, der hidrører fra sel-
skabets frigørelse for gældsforpligtelser, der udgør skattefrit
udbytte efter § 13, stk. 1, nr. 2, eller skattefrit tilskud efter § 31
D.
3)
I det omfang debitorselskabet efter reglerne i kursgevinstlovens
§§ 8 og 24 A ikke skal medregne gevinsten på gælden ved ind-
komstopgørelsen.
Stk. 3.
En hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller kon-
vertible obligationer sidestilles med en gældsnedsættelse. I disse tilfælde
nedsættes underskuddet med det beløb, hvormed den konverterede
fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi
på tidspunktet for konverteringen.
§ 12 B.
§ 12 A finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet
ordning mellem et debitorselskab og dets kreditorer om bortfald eller
nedsættelse af selskabets gæld (frivillig akkord).
§ 12 C.
§ 12 A finder tilsvarende anvendelse, i det omfang nedbrin-
gelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et tilskud
efter § 31 D eller et kapitalindskud til debitorselskabet eller til et selskab
m.v., hvori debitorselskabet ejer mere end 10 pct. af aktie- eller anpart-
skapitalen, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:
1)
Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.
2)
Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller
indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen
eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stem-
merne.
3)
Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte
eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapita-
len i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af
stemmerne.
4)
Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet,
jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
5)
Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber
m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.
6)
Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af
personer og selskaber, der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning
til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse,
at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses
for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.
Stk. 2.
Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis nedbringelsen eller indfri-
elsen svarer til en samlet ordning mellem debitorselskabet og dets
kreditorer. Hvis kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhvervelse
af aktier eller konvertible obligationer i debitorselskabet, finder § 12
A, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Ved opgørelse af nedsættelsesbeløbet bortses fra det foretagne
tilskud eller kapitalindskud.
Stk. 4.
Nedsættelsesbeløbet efter stk. 3 reduceres:
1)
Med den del af nedsættelsesbeløbet, som er skattepligtigt for
debitorselskabet.
2)
I det omfang debitorselskabet efter reglerne i kursgevinstlovens
§ 8 på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen
eller den regresfordring, kautionisten ville have opnået ved en
eventuel kautionsbetaling, ikke skulle medregne en eventuel
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 651
LFF2011-2012.1.173
gevinst på fordringen eller regresfordringen ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Stk. 5.
Det beløb, som nedsættelsesbeløbet skal reduceres med efter
stk. 4, nr. 2, opgøres som forskellen mellem på den ene side kreditors
anskaffelsessum for den pågældende fordring eller den anskaffelsessum
for regresfordringen, kautionisten ville have efter en eventuel kautions-
betaling vedrørende den pågældende fordring, og på den anden side
fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra
det foretagne kapitalindskud.
§ 12 D.
Hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller an-
delene i en forening omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller § 2 stk.
1, litra a, eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af § 2 A, stk. 1, ved
indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved
begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige ind-
komst udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den skat-
tepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettoka-
pitalindtægter, jf. stk. 3, med tillæg af indkomst fra udlejning af afskriv-
ningsberettigede driftsmidler og skibe. Tilsvarende gælder, hvis andre
aktionærer eller deltagere ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen
af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af den samlede stemme-
værdi.
Stk. 2.
Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller
ændring af stemmeværdien som nævnt i stk. 1, 2. pkt., kan underskuddet
endvidere ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, hvis selskabet
eller foreningen på tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalan-
dele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien i det
væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller
ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori sel-
skabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. 1. pkt. finder dog ikke an-
vendelse, hvis selskabet eller foreningen fra stiftelsen og indtil tidspunk-
tet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for æn-
dring af råden over stemmeværdien ikke har drevet erhvervsmæssig
virksomhed.
Stk. 3.
Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af
1)
renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens
§ 6,
2)
skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursge-
vinstloven,
3)
udbytte efter ligningslovens § 16 A,
4)
skattepligtige gevinster eller fradragsberettigede tab ved afståelse
af aktier efter aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens §
16 B og
5)
de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder ikke anvendelse
1)
på selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret
marked, eller
2)
hvis den i stk. 1 nævnte ændring i selskabets ejerkreds skyldes
overdragelse af kapitalandele m.v. til personer, som er nævnt i
boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra a-f, en ægtefælle, forældres afkom
eller stedforældre.
Stk. 5.
Hvis et selskab eller en forening omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1,
2 eller 4, eller § 2 stk. 1, litra a, eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet
af § 2 A, stk. 1, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet eller moder-
foreningen) af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet) eller
af andele i en anden forening (datterforening), anses ikke moderselska-
bet eller moderforeningen, men aktionærerne i moderselskabet eller
deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af stk. 1 og 2 for at eje
aktierne i datterselskabet eller andelene i datterforeningen efter deres
forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital eller af moder-
foreningens andel.
Stk. 6.
Stk. 5 gælder ikke for moderselskaber, hvis aktier er optaget
til handel på et reguleret marked. Et moderselskab, hvis aktier er blevet
side 2
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0046.png
Karnov Group
optaget til handel på et reguleret marked mellem begyndelsen af under-
skudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes
fradraget, kan dog med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne
i stk. 5, hvis aktierne i moderselskabet er noteret på navn. Hvis aktierne
i et moderselskab i samme periode som nævnt i 2. pkt. ophører med at
være optaget til handel på et reguleret marked, anses dette ikke for et
ejerskifte ved anvendelse af stk. 1 og 2. Ved en aktieombytning, hvor
et selskabs ejerkreds efter 1. pkt. skifter fra aktionærerne i et selskab,
hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked, til et sel-
skab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, kan
sidstnævnte selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne
i stk. 5, hvis aktierne er noteret på navn. Stk. 5 finder tilsvarende an-
vendelse for moderselskaber, hvis aktier ikke er optaget til handel på
et reguleret marked, og moderforeninger, der har hjemsted i en stat,
med hvilken Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
Grønland eller Færøerne eller i et land inden for Den Europæiske
Union. Det gælder dog kun, hvis ejerandele i datterselskabet mellem
begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori
underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten moderselskabet
efter 5. pkt. eller et andet datterselskab, hvori moderselskabet i den
nævnte periode ejer mindst 25 pct. af ejerandele. 5. og 6. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for foreninger. Hvis et moderselskab eller en
moderforening mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen
af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, har nedbragt
sin ejerandel til mindre end 25 pct. eller forhøjet sin ejerandel til 25
pct. eller derover, anvendes reglerne i stk. 5 ved afgørelsen af, om der
er sket ejerskifte efter stk. 1 og 2.
Stk. 7.
Begrænsningen i stk. 1, 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke
kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end sel-
skabets positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud hid-
rørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele indkomståret drev virk-
somhed som pengeinstitut, forsikringsselskab, investeringsforening
eller realkreditinstitut eller i øvrigt udøvede næring ved køb og salg af
fordringer eller drev næringsvirksomhed ved finansiering.«
10.
I
§ 13, stk. 1, nr. 2, 3.
og
4. pkt., § 31 D, stk. 1,
og
§ 32, stk. 2,
ændres »90/435/EØF« til: »2011/96/EU«.
11.
I
§ 31, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.:
»Selskaber og foreninger m.v., der ikke er omfattet af § 12, stk. 2,
anses dog ikke for koncernforbundne med selskaber og foreninger
m.v., der er omfattet af § 12, stk. 2.«
12.
§ 31, stk. 2, 3. -8. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Før sambeskatningsindkomsten opgøres, modregner hvert overskuds-
givende selskab først den del af egne underskud fra indkomstperioder
inden sambeskatningen, der kan rummes i indkomstårets positive ind-
komst. Et selskabs underskud fra indkomstperioder inden sambeskat-
ningen kan kun modregnes i selskabets eget overskud. Herefter
modregner hvert overskudsgivende selskab den del af egne underskud
fra tidligere indkomstperioder under sambeskatningen, der kan rummes
i indkomstårets resterende positive indkomst. Hvis der herefter både
er selskaber med positiv indkomst og selskaber med negativ indkomst
i sambeskatningen, fordeles den del af indkomstårets underskud, der
kan rummes i andre selskabers positive indkomst, forholdsmæssigt
mellem de selskaber, der har positiv indkomst. Hvis der herefter fortsat
er selskaber med positiv indkomst, modregnes forholdsmæssigt den
del af andre selskabers resterende underskud fra tidligere indkomstpe-
rioder under sambeskatningen, der kan rummes i indkomstårets positive
indkomst. Er der fortsat selskaber med resterende underskud i indkom-
ståret eller resterende underskud fra tidligere indkomstperioder, frem-
føres disse til modregning i efterfølgende indkomstår efter reglerne
herom. Et selskab, der modregner underskud fra tidligere indkomstpe-
rioder, skal modregne de ældste underskud først. Et selskabs underskud
fra tidligere indkomstår kan kun modregnes i overskud i et andet sel-
skab, hvis underskuddet er opstået i et indkomstår, hvor det underskuds-
UKS Side 652
LFF2011-2012.1.173
givende selskab, har været sambeskattet med det andet selskab, og
sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt.«
13.
I
§ 31
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk.
3.
§ 12, stk. 2, gælder samlet for de sambeskattede selskaber.
§ 12, stk. 2, anvendes kun, hvis summen af de sambeskattede selskabers
indkomst i indkomståret er positiv. Den samlede begrænsning efter §
12, stk. 2, fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selska-
bers fremførselsberettigede underskud, jf. stk. 2, 3., 5. og 7. pkt., således
at modregning af hvert underskud kun kan ske med den andel af under-
skuddet, der svarer til forholdet mellem den del af de samlede under-
skud, der efter § 12, stk. 2, kan fradrages i indkomståret, og de samlede
underskud, der ville kunne fradrages i indkomståret, hvis § 12, stk. 2,
ikke fandt anvendelse.
Stk. 4.
Det modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter
fusionsskatteloven kan ikke modregne andre sambeskattede selskabers
og faste driftssteders underskud fra indkomstår før omstruktureringen.
1. pkt. gælder ikke, hvis det indskydende selskab i omstruktureringen
indgik i sambeskatning med det modtagende selskab i det eller de
indkomstår, hvori underskuddet opstod og det indskydende selskab
ikke direkte eller indirekte har deltaget i en skattefri omstrukturering
med et ikke sambeskattet selskab i eller efter underskudsåret.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.
14.
§ 31, stk. 4, 10.
og
11. pkt.,
der bliver stk. 6, 10. og 11. pkt., op-
hæves, og i stedet indsættes:
»Administrationsselskabet og sambeskattede selskaber, hvor alle
kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af
et eller flere koncernselskaber, jf. § 31 C, hæfter solidarisk sammen
med selskabet for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskat-
ten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som
fordeles til selskabet. Ejerandele, der besiddes af den i kursgevinst-
lovens § 4, stk. 2, nævnte aktionærkreds, medregnes ved opgørelsen
af kapitalandele efter 10. pkt. Er der forgæves forsøgt udlæg for skat-
tebeløb hos de selskaber, der hæfter solidarisk efter 10. pkt., kan kravet
gøres gældende mod andre selskaber i sambeskatningen, dog maksimalt
den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende
selskab, der ejes af andre koncernselskaber. Træder et selskab ud af
sambeskatningen, hæfter det udtrædende selskab fra tidspunktet for
udtrædelsen kun for den del af indkomstskatten, acontoskatten og re-
stskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten,
som fordeles til selskabet, medmindre den samme aktionærkreds, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over
mere end halvdelen af stemmerettighederne efter selskabets udtræden.«
15.
I
§ 31, stk. 7,
der bliver § 31, stk. 9, ændres »ligningslovens §
15« til: »§ 12«.
16.
§ 31 A, stk. 4, 3.
og
4. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Udpegningen sker efter samme kriterier som i § 31, stk. 6. Det ulti-
mative moderselskab hæfter solidarisk med selskaber omfattet af sel-
skabsskattelovens § 31, stk. 6, 10. og 11. pkt., for indkomstskat,
acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret
samt administrationsselskabets eventuelle genbeskatningsforpligtelse.
§ 31, stk. 6, 12. og 13. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«
§ 3.
I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved
afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendt-
gørelse nr. 796 af 20. juni 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 624
af 14. juni 2011, og senest ved § 9 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, fo-
retages følgende ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets
direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskat-
ningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af
aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige
medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægts-
side 3
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0047.png
Karnov Group
mæssige hjemsted mellem medlemsstater (EU-Tidende 2009 nr.
L 310, side 34).«
2.
I
§ 4 A, stk. 2
og
stk. 3, nr. 3,
ændres »90/435/EØF« til:
»2011/96/EU«.
3.
I
§ 36, stk. 1,
ændres »90/434/EØF« til: »2009/133/EF«.
§ 4.
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusions-
skatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1260 af 3. november 2010, som
ændret ved § 17 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 og § 4 i lov nr. 254 af
30. marts 2011, foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets
direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskat-
ningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af
aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige
medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægts-
mæssige hjemsted mellem medlemsstater (EU-Tidende 2009 nr.
L 310, side 34).«
2.
I
§ 5, stk. 3,
og
§ 8, stk. 1,
ændres »selskabsskattelovens § 31, stk.
3« til: »selskabsskattelovens § 31, stk. 5«.
3.
I
§ 8, stk. 6, 1. pkt., § 14 a, stk. 2, § 14 d, stk. 4, § 14 f, stk. 2, § 14
g, stk. 2, § 14 h, stk. 2, § 14 i, stk. 2, § 14 j, stk. 2, § 14 k, stk. 2
og
§
14 l, stk. 2,
ændres »ligningslovens § 15« til: »selskabsskattelovens §
12«.
4.
I
§ 8, stk. 6,
indsættes efter 2. pkt.:
»2. pkt. gælder ikke, hvis det modtagende selskab eller faste driftssted
ved en skattefri omstrukturering direkte eller indirekte har modtaget
aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke var en del af sambeskat-
ningskredsen på det tidspunkt, da underskuddet opstod.«
5.
I
§ 8, stk. 7,
ændres »ligningslovens § 15, stk. 12« til: »selskabs-
skattelovens § 12 D, stk. 7«.
6.
I
§ 14, stk. 1,
indsættes som
nr. 12:
»12) Når en af de i nr. 4 nævnte gensidige forsikringsforeninger fusio-
nerer med et datterselskab, der er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og den modtagende gensidige forsikrings-
forening besidder samtlige aktier eller anparter i det indskydende
selskab.«
7.
I
§ 14 d, stk. 7,
ændres »ligningslovens § 15, stk. 7 og 8« til:
»selskabsskattelovens § 12 D, stk. 1-3«.
8.
I
§ 15, stk. 2
og
3, § 15 a, stk. 1,
og
15 c, stk. 1,
ændres
»90/434/EØF« til: »2009/133/EF«.
9.
I
§ 15, stk. 4,
ændres »90/434/EØF« til: »2009/133/EF«, og
»90/435/EØF« ændres til: »2011/96/EU«.
UKS Side 653
LFF2011-2012.1.173
formuleret i overensstemmelse med 1. pkt., opgøres indkomsten i
driftsstedet dog i overensstemmelse med den pågældende artikel.«
Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.
3.
I
§ 2, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres »nr. 1, 2, 4, 5, 7 og 9-29« til:
»nr. 1, 2, 5, 7 og 9-29«.
4.
Efter § 24 B indsættes:
Ȥ
25.
Indkomst i et fast driftssted i en fremmed stat, på Færøerne
eller i Grønland opgøres som den indkomst, som driftsstedet kunne
have opnået, herunder ved dets interne transaktioner med det foretagen-
de, som driftsstedet er en del af, hvis det havde været et særskilt og
uafhængigt foretagende, der var beskæftiget med samme eller lignende
virksomhed under samme eller lignende vilkår, under hensyn til de
funktioner, der udføres, de aktiver, der anvendes, og de risici, der påta-
ges af personen eller dødsboet gennem det faste driftssted. Hvis der er
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat,
Færøerne eller Grønland, hvor driftsstedet er beliggende, og denne
overenskomsts artikel om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed ikke er
formuleret i overensstemmelse med 1. pkt., opgøres indkomsten i
driftsstedet dog i overensstemmelse med den pågældende artikel.«
5.
I
§ 69
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Selskaber m.v., der på indeholdelsestidspunktet er sambeskat-
tede, jf. selskabsskattelovens § 31, med det selskab m.v., der over for
det offentlige er forpligtiget til betaling efter reglerne i stk. 1 eller 2,
hæfter for udbytteskat, royaltyskat og renteskat, samt tillæg og renter.
Selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 10.-13. pkt., finder tilsvarende anven-
delse.«
6.
I
§ 74, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »royaltyskat,«: »renteskat«.
§ 6.
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 27. okto-
ber 2010, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4, stk. 2,
ændres »ligningslovens § 15« til: »selskabsskatte-
lovens § 12«.
2.
§ 4, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Selskaber, der er sambeskattede, jf. selskabsskattelovens §
31, i indkomståret forud for det indkomstår, hvori konkursdekretet af-
siges, hæfter for skatter af et af selskabernes konkursindkomst. Sel-
skabsskattelovens § 31, stk. 6, 10.-13. pkt., finder tilsvarende anvendel-
se. Hvis selskaber er undergivet international sambeskatning, jf. sel-
skabsskattelovens § 31 A, i indkomståret forud for det indkomstår,
hvor konkursdekret afsiges, hæfter det ultimative moderselskab solida-
risk med selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 10.
pkt., når skatterne inden dekretet ville have været omfattet af hæftelsen
i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 4.«
§ 7.
I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteind-
vinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
971 af 20. september 2011, foretages følgende ændring:
1.
§ 25, stk. 4,
ophæves.
§ 8.
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni
2011, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 326 af 11. april 2012, fore-
tages følgende ændringer:
1.
I
§ 3 B
indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk.
8.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge virksomheder
omfattet af stk. 1 eller 6 at indsende en erklæring som nævnt i revisor-
lovens § 1, stk. 2, om dokumentationen som nævnt ovenfor i stk. 5, 2.
pkt. Det er en betingelse for erklæringspålægget, at virksomheden har
haft kontrollerede transaktioner med fysiske eller juridiske personer i
lande uden for EU eller EØS, med hvilke Danmark ikke har indgået
en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller at virksomheden ifølge
virksomhedens årsrapporter har haft gennemsnitligt driftsmæssigt un-
derskud i 4 på hinanden følgende indkomstår, hvoraf det seneste er det
indkomstår, for hvilket erklæringspålægget gives, målt som resultat af
primær drift før finansiering, ekstraordinære poster og skat. Dog anven-
des for forsikringsvirksomheder forsikringsteknisk resultat som
side 4
§ 5.
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december
2010, som ændret bl.a. ved § 5 i lov 254 af 30. marts 2011 og senest
ved § 11 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, stk. 1, nr. 4, 7. pkt.,
affattes således:
»For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten gevinst, tab og ud-
bytte på aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted, herunder ge-
vinst, tab og udbytte af aktier, der indgår i driftsstedets anlægskapital.«
2.
I
§ 2
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Indkomst i et fast driftssted her i landet opgøres som den
indkomst, som driftsstedet kunne have opnået, herunder ved dets interne
transaktioner med andre dele af det foretagende, som driftsstedet er en
del af, hvis det havde været et særskilt og uafhængigt foretagende, der
var beskæftiget med samme eller lignende virksomhed under samme
eller lignende vilkår, under hensyn til de funktioner, der udføres, de
aktiver, der anvendes, og de risici, der påtages af det pågældende fore-
tagende gennem driftsstedet. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatnings-
overenskomst med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland, hvor
det pågældende foretagende er hjemmehørende, og denne
overenskomsts artikel om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed ikke er
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0048.png
Karnov Group
driftsresultatmål. For øvrige finansielle virksomheder anvendes resultat
før skat som driftsresultatmål. Det er endvidere en betingelse, at det
for kontrollen af virksomhedens skattemæssige forhold er hensigtsmæs-
sigt og relevant for told- og skatteforvaltningen at indhente erklæringen.
Fristen for indsendelse af erklæringen er mindst 90 dage regnet fra
pålæggets datering. Pålægget kan tidligst gives 7 dage efter modtagelsen
af dokumentationen efter stk. 5, 2. pkt. Told- og skatteforvaltningens
afgørelse om indhentelse af en revisorerklæring kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed. Dog kan afgørelsen påklages til
Landsskatteretten, hvis told- og skatteforvaltningen henlægger sagen
uden at gennemføre en ændring af virksomhedens selvangivne indkomst
foretaget på baggrund af den indkaldte dokumentation, eller hvis for-
valtningen gennemfører en nedsættelse af den selvangivne indkomst
foretaget på baggrund af den indkaldte dokumentation. Klagefristen
er i de tilfælde 3 måneder regnet fra forvaltningens underretning til
virksomheden om henlæggelsen eller nedsættelsen. Endvidere kan af-
gørelsen prøves i forbindelse med en klage over en ændring af virksom-
hedens selvangivne indkomst foretaget på baggrund af den indkaldte
dokumentation. Ved klage efter denne bestemmelses 9. og 11. pkt.
finder skatteforvaltningslovens §§ 42-46 tilsvarende anvendelse. Told-
og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om erklæringens
indhold og afgivelse samt fristen for indsendelse af erklæringen.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
2.
I
§ 3 B, stk. 8,
der bliver stk. 9, indsættes efter »6«: »eller indsendt
erklæring efter stk. 8«.
3.
I
§ 14
indsættes som
stk. 5
og
6:
»Stk.
5.
Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 2 og 3, vedrøren-
de indberetninger til indkomstregisteret, skal der tages hensyn til antal
ansatte i den indberettende virksomhed.
Stk. 6.
Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 og 4, skal der
tages hensyn virksomhedens omsætning eller antal af ansatte. Det skal
anses for en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået som
led i en systematisk overtrædelse af skattelovgivningen.«
4.
§ 17, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed
undlader rettidigt at indsende den skriftlige dokumentation, som der
er pligt til at udarbejde efter § 3 B, stk. 5 og 6, eller indhente revisorer-
klæring efter § 3 B, stk. 8.«
5.
I
§ 17
indsættes som stk. 4:
»Stk.
4.
Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1-3, skal der tages
hensyn til den økonomiske fordel af overtrædelsen. Det skal anses for
en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået som led i en
systematisk overtrædelse af skattelovgivningen.«
1)
UKS Side 654
LFF2011-2012.1.173
Den skattepligtige indkomst efter fradrag af underskud fra tidli-
gere indkomstår.
2)
Årets anvendte underskud fra tidligere indkomstår.
3)
Den beregnede skat for indkomståret.
4)
Hvilken skattepligtsbestemmelse i selskabsskatteloven eller
fondsbeskatningsloven selskabet m.v. er omfattet af, og om sel-
skabet m.v. beskattes efter tonnageskatteloven.
Stk. 3.
For selskaber m.v. omfattet af kulbrinteskatteloven omfatter
stk. 2, nr. 1-3, tillige oplysninger vedrørende selskabets kulbrinteind-
komst m.v.
Stk. 4.
Indgår selskabet m.v. i en sambeskatning, kan oplysningerne
efter stk. 2, nr. 1-3, offentliggøres samlet for de sambeskattede selskaber
m.v. med angivelse af, hvilke selskaber m.v. der indgår i sambeskatnin-
gen.«
2.
I
§ 19, stk. 5,
indsættes som
nr. 7:
»7) Afgørelser om revisorerklæringspålæg efter skattekontrollovens
§ 3 B, stk. 8.«
3.
I
§ 42 b
indsættes som
nr. 4:
»4) Klager over revisorerklæringspålæg efter skattekontrollovens §
3 B, stk. 8.«
4.
I
§ 54, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »transaktioner«: »eller reviso-
rerklæringer«.
§ 10.
Loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog stk. 9.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, 2 og 5, § 2, nr. 7, 9, 11, 12 og 15, selskabsskattelovens
§ 31, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 13, § 4, nr. 2, 3, 5 og
7, og § 6, nr. 1, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.
juli 2012 eller senere.
Stk. 3.
§ 2, nr. 2, 4-6 og 8, og § 5, nr. 1-4, har virkning for indkomstår,
der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere. Den skattepligtige kan
dog vælge, at reglerne i § 2, nr. 2, 4-6 og 8, og § 5, nr. 1-4, også skal
have virkning for tidligere indkomstår, dog tidligst for indkomståret
2012.
Stk. 4.
Selskabsskattelovens § 31, stk. 4, som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 13, og § 4, nr. 4, har virkning for omstruktureringer, der vedta-
ges den 1. juli 2012 eller senere.
Stk. 5.
§ 2, nr. 14 og 16, har virkning for indkomstår, der påbegyndes
den 1. juli 2012 eller senere. Indgiver et selskab ansøgning om omlæg-
ning af indkomstår den 1. juli 2012 eller senere, således at indkomståret
2012 begynder før den 1. juli 2012, anses indkomståret for påbegyndt
den 1. juli 2012 eller senere.
Stk. 6.
§ 4, nr. 6, har virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar
2012 eller senere.
Stk. 7.
§ 5, nr. 5, har virkning for skattebetalinger, der forfalder til be-
taling den 1. juli 2012 eller senere.
Stk. 8.
§ 6, nr. 2, har virkning for konkursindkomst, hvor konkursdekre-
tet afsiges den 1. juli 2012 eller senere.
Stk. 9.
§ 8, nr. 1, 2 og 4, samt § 9, nr. 2-4, træder i kraft den 1. januar
2013.
§ 9.
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 175 af 23.
februar 2011, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 17
indsættes som
stk. 2-4:
»Stk.
2.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan told- og skatteforvaltningen
offentliggøre følgende oplysninger om skattepligtige efter selskabsskat-
telovens § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, litra a og b, og fondsbeskatningslovens
§ 1, medmindre de pågældende er fritaget for selvangivelsespligt efter
skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller fondsbeskatningsloven
§ 15, stk. 2 eller 3:
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
Indledning
Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslagets enkelte elementer
3.1.
Underskudsfremførsel
3.1.1.
3.1.2.
3.2.
Gældende ret
Forslagets indhold
U
Revisorerklæring
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
KS
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
side 5
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0049.png
Karnov Group
3.2.1.
Gældende ret
3.2.1.1.
3.2.1.2.
3.2.2.
3.2.2.1.
3.2.2.2.
3.2.2.3.
3.2.2.4.
3.2.2.5.
3.2.2.6.
3.2.3.7.
3.2.2.8.
3.2.2.9.
Skatteområdet
Revisorlovgivningen
UKS Side 655
LFF2011-2012.1.173
Forslagets indhold
Hvilke virksomheder kan pålægges at indhente en revisorerklæ-
ring?
Betingelsen om transaktioner med lavskattelande eller gennem-
snitligt underskud i 4 år
Betingelsen om et hensigtsmæssigt og relevant kontrolskridt
Betingelsen om en 7-dages »karenstid«
Fristen
Revisors uafhængighed
Graden af sikkerhed i revisors erklæring
Særligt om referencerammen
Revisorerklæringspålæggets forvaltningsretlige karakter
3.2.2.9.1. Sagsfremstilling
3.2.2.9.2. Klage over revisorerklæringspålægget
3.2.2.9.3. Sagsfremstilling ved Landsskatteretten
3.2.2.9.4. Omkostningsgodtgørelse
3.2.2.10.
Straffebestemmelserne og selvinkrimineringsforbuddet i relation
til revisorerklæringer
3.3.
Bøder
3.3.1.
3.3.2.
3.4.
Hæftelse for selskabsskatter og kildeskatter i sambeskatningsforhold
3.4.1.
Gældende ret
3.4.1.1.
3.4.1.2.
3.4.1.3.
Sambeskatning
3.4.2.
3.5.
3.5.1.
3.5.2.
U
3.6.
3.6.1.
3.6.2.
3.7.
3.7.1.
3.7.2.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
4.4.
4.5.
5.
6.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
Åbenhed om selskabers skattebebetaling
Gældende ret
Forslaget indhold
Indkomst i et fast driftsted
Gældende ret
3.6.1.1.
3.6.1.2.
3.6.1.3.
OECD's model til dobbeltbeskatningsoverenskomst
OECD-modellens artikel 7 - fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Forskelle mellem OECD-modellens hidtidige artikel 7 og nye
artikel 7
Fusion mellem gensidige forsikringsforeninger og helejede datterselskaber
Gældende ret
Forslagets indhold
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Underskudsfremførsel
Revisorerklæring, bøder og solidarisk hæftelse
Åbenhed om selskabers skattebetaling
Indkomst i et fast driftssted
Fusion mellem gensidige forsikringsforeninger og helejede datterselskaber
Administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
side 6
KS
Gældende ret
Forslagets indhold
Hæftelse for kildeskatter
Forslagets indhold
Forslagets indhold
Hæftelse for indkomstskatter m.v.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0050.png
Karnov Group
7.
8.
9.
10.
11.
12.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
UKS Side 656
LFF2011-2012.1.173
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en udmøntning af en del af aftalen om finans-
loven for 2012 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten vedrørende sel-
skabsbeskatning.
Der indgår følgende elementer:
-
Begrænsning af modregning af underskud. Der indføres en be-
grænsning af selskabers mulighed for underskudsmodregning,
således at op til 7,5 mio. kr. altid kan modregnes i positiv skat-
tepligtig indkomst, og det resterende underskud højst kan ned-
bringe den resterende indkomst med 60 pct.
-
Krav om særlige revisorerklæringer i forhold til underskudssel-
skaber. Der er selskaber, som påkalder sig særlig opmærksomhed
på baggrund af en risikovurdering. F.eks. visse selskaber, som
de seneste 4 år har haft underskud eller selskaber, der har
transaktioner med lavskattelande. Over for disse selskaber ind-
føres mulighed for at SKAT kan kræve en særlig revisorerklæ-
ring.
-
Bøder for mangelfuld transfer pricing dokumentation. De gene-
relle bøderegler ændres, således at det fremgår, at bødeberegnin-
gen kan tage udgangspunkt i forskellige objektive kriterier og
den mulige skattefordel. Der indføres en fast bødestørrelse på
250.000 kr. (grundbeløb) med tillæg på 10 pct. af den forhøjede
indkomst for manglende eller mangelfuld transfer pricing doku-
mentation.
-
Hæftelse for selskabsskatter/kildeskatter i sambeskatningsforhold.
Undertiden taber staten indtægter, fordi sambeskattede selskaber
går konkurs - også selvom der i koncernforbundne selskaber er
tilstrækkelige værdier til, at skatten kan betales. Der indføres
derfor solidarisk hæftelse for selskabsskatter i sambeskattede
selskaber, og der indføres også solidarisk hæftelse for kildeskatter
på renter, royalties og udbytter.
-
Mere åbenhed om selskabers skattebetalinger. Åbenheden vil
omfatte selskaber m.v., der er skattepligtige til Danmark og som
er undergivet en selvangivelsespligt. Oplysninger, der kan offent-
liggøres, er den skattepligtige indkomst, anvendte gamle under-
skud og den beregnede skat for indkomståret.
Ud over de elementer, der vedrører udmøntning af finanslovsaftalens
del om selskabsbeskatning, indgår der i lovforslaget tillige en justering
af reglerne om opgørelse af indkomsten i et såkaldt fast driftssted (en
filial m.v.) samt en ændring af reglerne om skattefri fusion, herunder
indførelse af adgang til skattefri fusion mellem en gensidig forsikrings-
forening og et helejet datterselskab med den gensidige forsikringsfore-
ning som det fortsættende selskab.
Skattekontrolloven indeholder en lang række indberetningspligter,
og disse indberetninger danner grundlaget for en korrekt skatteansæt-
telse. Den foreslåede ændring i de generelle bøderegler tilgodeser ikke
alene udmåling af bøde i forbindelse med manglende eller mangelfuld
transfer pricing dokumentation, men giver også retningslinjer for bøde-
udmålingen ved overtrædelse af andre oplysningspligter. Desuden giver
forslaget en udtrykkelig hjemmel til at forhøje den normale bødestraf,
når der er tale om skærpende omstændigheder ved overtrædelsen.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
2. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget har primært til formål at sikre et robust skattegrundlag i
forhold til selskaber og skal ses i sammenhæng med aftalepartiernes
ønske om, at erhvervslivet - og herunder navnlig multinationale selska-
ber - skal bidrage mere til finansieringen af velfærdssamfundet.
Lovforslaget indeholder på den baggrund målrettede stramninger
inden for selskabsbeskatningen i form af en begrænsning af adgangen
til modregning af underskud.
Forslaget om solidarisk hæftelse for selskabsskatter og kildeskatter
i sambeskatningsforhold har til formål at imødegå risikoen for mang-
lende betaling af skyldige skatter. Reglerne om skattefrihed for datter-
selskabs- og koncernselskabsudbytter og adgangen til at yde skattefri
tilskud mellem sambeskattede selskaber, der blev indført i 2007, bety-
der, at det under de gældende regler er muligt skattefrit at flytte koncer-
nens midler væk fra det hæftende administrationsselskab, hvilket inde-
bærer en risiko for en udhuling af midler i det hæftende selskab. End-
videre hæfter selskaber, der er sambeskattede med det udbetalende
selskab, ikke for kildeskatterne, selvom de f.eks. kan have udnyttet
underskud, der er opstået i det udbetalende selskab som følge af fradrag
for rente- eller royaltybetalingerne.
I tilknytning til de nævnte stramninger m.v. indeholder lovforslaget
tiltag, der har til formål at motivere selskaberne til at bidrage til finan-
sieringen af velfærdssamfundet gennem en korrekt skattebetaling.
Indførelse af muligheden for at kunne kræve en revisorerklæring
skal ses som et ekstra kontrolelement, som samtidig giver mulighed
for at opnå en større grad af sikkerhed for, at forholdene er i orden i
forhold til overholdelse af armslængdeprincippet.
Forslaget om ændring af principperne for bødeudmåling betyder, at
bødeberegningen tager udgangspunkt i forskellige objektive kriterier
og den mulige skattefordel, samt at bøden kan forhøjes, når overtrædel-
sen er begået som led i en systematisk overtrædelse af skattelovgivnin-
gen. De detaljerede anvisninger på bødeberegning i forslaget fremmer
muligheden for at afgøre sagerne med et administrativt bødeforlæg. Et
administrativt bødeforlæg kan ses som en mere enkel og mindre bela-
stende afgørelsesform end en domsafsigelse og betyder samtidig, at
sagen kan afgøres hurtigere.
Der er allerede i dag åbenhed om selskabers regnskabsforhold. For-
slaget om adgang til at offentliggøre oplysninger om selskabers m.v.
skatteforhold skal sikre en tilsvarende åbenhed og gennemsigtighed,
for så vidt angår selskabernes skattebetaling og skal gælde generelt for
selskaber m.v., der er skattepligtige til Danmark.
Endvidere har lovforslaget til formål at præcisere virkningen i forhold
til intern dansk skatteret af den nye udgave af artikel 7 om fortjeneste
ved erhvervsvirksomhed i OECD-modellen til dobbeltbeskatningsove-
renskomster. Det angår den indkomst, der kan henføres til et fast
driftssted. Det gælder, dels hvor et udenlandsk foretagende udøver
virksomhed her i landet gennem et dansk fast driftssted, dels hvor et
dansk foretagende udøver virksomhed i et andet land gennem et fast
driftssted i dette land. Samtidig gælder det, dels hvor foretagendet er
en person m.v., dels hvor foretagendet er et selskab m.v.
Der er i de eksisterende skatteregler givet vid adgang til at foretage
skattefri omstrukturering af virksomheder. Det er nøje fastlagt, i hvilke
situationer der gives mulighed for skattefri fusion, bl.a. baseret på de
former for skattefri omstrukturering der tidligere har forekommet. Den
side 7
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0051.png
Karnov Group
finansielle krise giver dog behov for nye former for omstrukturering
og konsolidering bl.a. inden for den finansielle sektor, ligesom der af
andre årsager kan være behov for at give mulighed for fleksibilitet i
regelsættet. Det bør efter regeringens opfattelse ikke være skatteregler-
ne, der hindrer i øvrigt hensigtsmæssige omstruktureringer og konsoli-
deringer. På den baggrund foreslås det at udvide mulighederne for at
foretage skattefri omstrukturering til også at omfatte fusion af gensidige
forsikringsforeninger og helejede datterselskaber. Der er herved tillige
henset til, at adgang til skattefri fusion bør forbeholdes de tilfælde,
hvor en skattefri omstrukturering er hensigtsmæssig, og hvor det kan
sikres, at der sker succession, således at skattekravet stadig kan gøres
gældende.
UKS Side 657
LFF2011-2012.1.173
Ved en skattepligtig fusion kan fremførte underskud i det indskyden-
de selskab ikke overføres til fradrag i det modtagende selskabs indkomst
efter fusionen. Det modtagende selskab mister ikke adgangen til at
fremføre sine fremførselsberettigede underskud. En skattepligtig fusion
indebærer, at de aktiver og passiver, der overdrages til det modtagende
selskab, afståelsesbeskattes som ved et almindeligt salg. Det indsky-
dende selskabs ophør ligestilles skatteretligt med en likvidation. Det
sker uanset, at fusionen selskabsretligt sker uden likvidation. Det ind-
skydende selskab likvidationsbeskattes derfor efter selskabsskatteloven
§ 5. En skattepligtig fusion er derfor blot udtryk for, at det indskydende
selskabs aktiver og passiver overdrages til et andet selskab, altså køb
og salg, hvorefter selskabet opløses. Det indskydende selskabs under-
skud overføres derfor ikke til det modtagende selskab. Når det skat-
tepligtige bortfusionerede selskab ophører, kan fremførselsberettigede
underskud opstået i en eventuel sambeskatningskreds ikke længere
anvendes til modregning i sambeskatningsindkomsten. Selskabet op-
hører som retssubjekt, og selskabet udgår følgelig af sambeskatningen.
Det ophørte selskabs underskud i ophørsåret indgår i sambeskatnings-
indkomsten i ophørsåret, ligesom eventuelt fremførselsberettigede un-
derskud kan anvendes i dette år. Uudnyttet underskud i det ophørte
selskab bortfalder herefter.
Ved en skattefri fusion er det derimod både underskud i det indsky-
dende selskab og underskud i det modtagende selskab, der mistes.
Underskud fra tidligere år kan ikke fradrages ved det modtagende sel-
skabs indkomstopgørelse efter fusionen uanset bestemmelsen i lignings-
lovens § 15. Det fremgår af fusionsskattelovens § 8, stk. 6.
Ved skattefri fusion mellem sambeskattede selskaber kan det under-
skud, der er opstået, mens selskaberne har været sambeskattet, dog
fradrages. Det modtagende selskab kan efter en fusion udnytte under-
skud fra både det indskydende og det modtagende selskab på samme
måde, som underskuddet kunne have været udnyttet ved en uændret
sambeskatning af de fusionerede selskaber.
Tilsvarende gælder for skattefri spaltning og skattefri tilførsel af
aktiver.
Nyere praksis giver dog mulighed for, at der i visse situationer kan
ske fremførsel af underskud, selvom der foretages en skattefri omstruk-
turering.
SKAT har i mange år praktiseret et »enhedsprincip« ved anvendelsen
af fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 1. pkt. »Enhedsprincippet« medførte,
at hverken det modtagende selskabs eget underskud fra før fusionen,
eller dets sambeskattede datterselskabers underskud fra før fusionen,
kunne fradrages i det modtagende selskabs indkomst efter fusionen.
Se Den juridiske vejledning 2012-1 C. D. 5.2.7.3.
To afgørelser fra Landsskatteretten, SKM2006. 75. LSR og
SKM2011. 588. LSR, går imod den hidtidige opfattelse af, at der eksi-
sterer et »enhedsprincip«.
I SKM2006. 75. LSR fandt Landsskatteretten, at et selskab, der var
sambeskattet med sit moderselskab, og som var det modtagende selskab
i en skattefri fusion med et søsterselskab, skattemæssigt kunne udnytte
underskud i moderselskabet fra tidligere år.
I SKM2011. 588. LSR fandt Landsskatteretten, at begrænsningen af
den skattemæssige fremførsel af underskud fra tidligere år til modreg-
ning i skattepligtig indkomst fra det modtagende selskab efter en
skattefri tilførsel af aktiver kun gælder underskud fra tidligere år i det
modtagende selskab selv, men ikke fremførselsberettigede underskud
fra et sambeskattet selskab. Landsskatteretten udtalte, at fusionsskatte-
loven § 8, stk. 6, »hverken efter sin ordlyd eller forarbejder omfatter
det modtagende selskabs datterselskaber, og bestemmelsen kan ikke
udstrækkes til at omfatte underskud i det modtagende selskabs datter-
selskab, såfremt dette er opstået under sambeskatning med det modta-
gende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, jf. selskabsskattelovens
§ 31, stk. 2, 8. pkt.«
side 8
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Underskudsfremførsel
3.1.1. Gældende ret
Efter ligningslovens § 15, stk. 1, kan selskaber fremføre skattemæssige
underskud til fradrag i positiv skattepligtig indkomst i de følgende
indkomstår. Underskud kan kun fremføres til fradrag i et senere ind-
komstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.
Heri ligger et princip om, at de ældste underskud skal anvendes først.
Adgangen til at fremføre underskud til modregning i indkomsten i
senere år er ikke underlagt tidsmæssige begrænsninger. Tidligere var
adgangen til at fremføre underskud til modregning i senere indkomstår
begrænset til en periode på 5 år. Denne tidsbegrænsning blev ophævet
i 2002 med virkning for underskud opstået i indkomståret 2002 eller
senere.
For selskaber, der indgår i en sambeskatning, opgøres der en sambe-
skatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst
for hvert selskab omfattet af sambeskatningen. Den skattepligtige ind-
komst i selskaberne opgøres efter skattelovgivningens almindelige
regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber.
Sambeskatningsindkomsten opgøres efter, at der i hvert enkelt selskab
er foretaget modregning af fremførselsberettigede underskud, der
vedrører tidligere indkomstår.
Fremførsel af underskud i en sambeskatning sker i denne rækkefølge:
1.
Særunderskud. Underskud i et selskab fra perioder inden sambe-
skatningen kan kun modregnes i overskud i det pågældende
selskab.
2.
Egne underskud fra tidligere år i den aktuelle sambeskatning.
3.
Fordeling af årets underskud i sambeskatning. Ved negativ
sambeskatningsindkomst fordeles underskuddet forholdsmæssigt
mellem de underskudsgivende selskaber og fremføres hos det
pågældende selskab til modregning for efterfølgende indkomstår.
4.
Andre selskabers underskud fra tidligere år i sambeskatning.
Fremførselsberettigede underskud efter ligningslovens § 15 indgår
ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af aktiverne ved rente-
fradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 11 B. Der medregnes
de underskud, der ville være fremførselsberettigede ultimo indkomståret
uden indkomstårets fradragsbeskæring efter selskabsskattelovens § 11
B og § 11 C. Fremførselsberettigede underskud forøger dermed den
skattemæssige værdi af aktiverne efter selskabsskattelovens § 11 B.
Aktiverne danner grundlag for beregningen af rentefradragsbegræns-
ningen, og en forøgelse af aktiverne vil alt andet lige medføre, at ren-
tefradragsbegrænsningen mindskes.
Indgår selskaberne i sambeskatning, sker opgørelsen af den skatte-
mæssige værdi af aktiverne efter selskabsskattelovens § 11 B på sam-
beskatningsniveau.
Adgangen til at fremføre underskud efter en omstrukturering afhæn-
ger af, om der er tale om en skattepligtig eller en skattefri omstrukture-
ring (fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver).
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0052.png
Karnov Group
De 2 afgørelser, SKM2006. 75. LSR og SKM2011. 588. LSR, har
den konsekvens, at fusionsskatteloven § 8, stk. 6, 1. pkt., reelt ikke har
nogen virkning, når et selskab fusioneres ind i en kreds af sambeskat-
tede selskaber. Selskaberne vælger selv hvilket af de sambeskattede
selskaber, der skal være det modtagende, og hvis der vælges et modta-
gende selskab, der ikke har underskud, sker der ikke nogen begrænsning
efter fusionsskatteloven § 8, stk. 6, 1. pkt. Efter fusionen kan det
modtagende selskab så udnytte underskud i andre sambeskattede sel-
skaber, bare underskuddene er opstået under sambeskatningen med
det modtagende selskab.
3.1.2. Forslagets indhold
En del multinationale og store danske selskaber har oparbejdet meget
store underskud, hvilket medfører, at disse selskaber ikke vil kunne
komme til at betale skat i Danmark inden for en overskuelig fremtid.
Der foreslås en model, der skal begrænse adgangen til at udnytte
fremførselsberettigede underskud. Efter modellen kan op til 7,5 mio.
kr. altid modregnes i positiv skattepligtig indkomst, og det resterende
underskud kan højst nedbringe den resterende indkomst med 60 pct.
Modellen sikrer en vis skattebetaling uden at fratage selskaberne fradrag
for udgifter, som de reelt har afholdt. Grænsen på 7,5 mio. kr. foreslås
reguleret efter personskattelovens § 20.
Det foreslås, at begrænsning af adgangen til modregning af underskud
hos sambeskattede selskaber skal ske på sambeskatningsniveau. Sel-
skaber, der deltager i en sambeskatning, har dermed kun én fælles
bundgrænse i sambeskatningen. Formålet med at lade bundgrænsen
gælde på sambeskatningsniveau er, at det ikke skal være muligt at opnå
flere bundgrænser blot ved at tilrettelægge en koncernstruktur med
mange selskaber. En sådan mulighed ville udhule effekten af under-
skudsbegrænsningen.
Underskud vil fortsat kunne fremføres i ubegrænset tid. Selskaberne
risikerer altså ikke at få beskåret underskud. Modellen medfører dog,
at selskaberne først kan udnytte en del af underskuddene på et senere
tidspunkt, hvilket medfører en rentefordel for det offentlige.
Forslaget indebærer en likviditetsbelastning for selskaberne, idet
selskaberne skal betale selskabsskat tidligere end med de nuværende
regler. Forslaget medfører, at selskaberne kun skal betale selskabsskat
i de år, hvor de rent faktisk har skattemæssigt overskud, samtidig med
at de ikke belastes af skattebetalinger i de år, hvor de har skattemæssigt
underskud.
Begrænsningen af retten til modregning af fremførselsberettigede
underskud har afledt virkning på opgørelsen af den skattemæssige
værdi af selskabets aktiver efter selskabsskattelovens § 11 B. Hvis der
sker underskudsbegrænsning efter den foreslåede selskabsskattelovens
§ 12, medfører dette, at de fremførselsberettigede underskud ultimo
året stiger med et beløb svarende til den foretagne underskudsbegræns-
ning.
Da de fremførselsberettigede underskud efter selskabsskattelovens
§ 12 indgår ved opgørelsen af de skattemæssige aktiver efter selskabs-
skattelovens § 11 B, medfører dette en stigning i aktivmassen, hvilket
får den yderligere afledte effekt, at rentebegrænsningen alt andet lige
mindskes.
Der er ikke ved de foreslåede ændringer af reglerne om underskuds-
modregning påtænkt en ændring af det nuværende samspil mellem
reglerne om underskudsmodregning og rentebegrænsning efter selskabs-
skattelovens §§ 11 B og 11 C, ligesom de specielle underskudsregler
i den foreslåede selskabsskattelovens §§ 12 A-D (tidligere ligningslo-
vens § 15, stk. 2-12) finder anvendelse før den generelle underskuds-
begrænsning efter den foreslåede selskabsskattelovens § 12, stk. 2.
I sammenhæng med forslaget om underskudsbegrænsning foreslås
det at justere sambeskatningsreglerne, så det sikres, at reglerne i fusions-
skattelovens § 8, stk. 6, om bortfald af underskud ved en skattefri om-
strukturering ikke kan omgås. Med den foreslåede justering vil det
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 658
LFF2011-2012.1.173
modtagende selskab eller det modtagende faste driftssted i en skattefri
omstrukturering foretaget efter fusionsskattelovens regler ikke kunne
modregne andre sambeskattede selskabers og faste driftssteders under-
skud fra tidligere indkomstår.
Adgangen til at modregne fremførselsberettigede underskud fra andre
sambeskattede selskaber og faste driftssteder fra tidligere indkomstår
skal dog ikke falde bort, hvis det indskydende selskab i omstrukture-
ringen indgik i sambeskatning med det modtagende selskab i det eller
de indkomstår, hvori underskuddet opstod, og det indskydende selskab
ikke direkte eller indirekte har deltaget i en skattefri omstrukturering
med et ikke sambeskattet selskab i eller efter underskudsåret.
Endelig foreslås det at forhindre, at et ikke-koncernforbundet selskab
fusioneres ind i en koncern, hvorefter det modtagende og sambeskattede
selskab fusioneres ind i et sambeskattet underskudsselskab. Der vil i
denne situation være tale om en fusion mellem sambeskattede selskaber,
og med den nuværende formulering af fusionsskattelovens § 8, stk. 6,
vil det modtagende selskab ikke miste det underskud, der er opstået,
mens selskaberne har været sambeskattet. For at forhindre dette, foreslås
det at indsætte en ny regel i fusionsskattelovens § 8, stk. 6, således at
der sker en begrænsning i det modtagende selskabs underskud.
3.2. Revisorerklæring
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Skatteområdet
Efter skattekontrolloven skal de selskaber m.v., som er omfattet af be-
stemmelsen i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, bekræfte, at de har op-
lysningspligt på selvangivelsen om kontrollerede transaktioner. Dette
gælder, uanset om de skattepligtige har haft kontrollerede transaktioner
eller ej. Endvidere skal de i selvangivelsen angive, hvorvidt de samlede
kontrollerede transaktioner i indkomståret overstiger 5 mio. kr.
Der er udarbejdet en særlig blanket (blanket 05.021), som anvendes
som bilag til selvangivelsen. Heri skal det bl.a. angives, om virksom-
heden udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer eller
har fast driftssted i udlandet, om virksomheden er underlagt bestem-
mende indflydelse fra fysiske eller juridiske personer eller er en uden-
landsk fysisk eller juridisk person med fast driftssted i Danmark. Des-
uden skal det angives, om virksomheden er omfattet af skattekontrol-
lovens § 3 B, stk. 6, hvad den skattepligtiges hovedaktivitetsområde
er, antallet af enheder, der har været kontrollerede transaktioner med,
opdelt i danske og udenlandske enheder henholdsvis inden og uden
for EU/EØS samt andelen heraf, som er sambeskattede. Endvidere skal
arten af de kontrollerede transaktioner angives ved afkrydsning for
hver enkelt transaktionsart inden for intervaller.
Virksomheder med koncerninterne transaktioner skal desuden udar-
bejde dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Doku-
mentationen skal indsendes til SKAT på begæring. SKAT fastsætter
efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, regler for indholdet af denne
dokumentation. De fastsatte regler skal godkendes af Skatterådet.
SKAT har i bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006 om dokumen-
tation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner med Skatterå-
dets godkendelse fastsat regler for indholdet af den skriftlige dokumen-
tation (den såkaldte transfer pricing-bekendtgørelse). Det fremgår bl.a.
heraf, at en dokumentation skal kunne danne grundlag for en vurdering
af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der
kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhæn-
gige parter. Endvidere fremgår det, at dokumentationen skal indeholde
en sammenlignelighedsanalyse, som sammen med beskrivelserne af
virksomhedens struktur samt de kontrollerede transaktioner kan danne
grundlag for en vurdering af, om principperne for prisfastsættelse af
de kontrollerede transaktioner er i overensstemmelse med armslængde-
princippet. Analysen skal ifølge bekendtgørelsen indeholde en beskri-
velse af prisfastsættelsen af de kontrollerede transaktioner og indeholde
en redegørelse for, hvorfor prisfastsættelsen vurderes at være i overens-
side 9
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0053.png
Karnov Group
stemmelse med armslængdeprincippet, herunder en redegørelse for
anvendte sammenlignelige uafhængige transaktioner og begrundelse
for valg af metode. Efter bekendtgørelsen skal dokumentationen tillige
indeholde en overordnet redegørelse for implementeringen af princip-
perne for prisfastsættelsen og specificere, i hvilket omfang den skat-
tepligtige eller forbundne parter har foretaget efterfølgende justeringer
af priser og vilkår for de kontrollerede transaktioner i Danmark eller i
udlandet. Specifikationen skal endelig indeholde oplysninger om, i
hvilket omfang disse efterfølgende reguleringer er i overensstemmelse
med armslængdeprincippet. Fristen for indsendelsen af dokumentation
er 60 dage efter SKATs anmodning.
SKAT kan i løbet af en skattekontrol anmode om supplerende oplys-
ninger og materiale, herunder at der udarbejdes supplerende materiale.
Der kan anmodes om oplysninger og materiale, som må anses som re-
levant for en armslængdevurdering, herunder oplysninger og materiale
til uddybning og kontrol af de ovennævnte oplysninger.
SKAT kan yderligere anmode den skattepligtige om at udarbejde
databaseundersøgelse for en eller flere kontrollerede transaktioner. En
anmodning om udarbejdelse af databaseundersøgelse kan alene frem-
sættes under en skattekontrol. SKAT skal give den skattepligtige en
frist på mellem 60 og 90 dage til at udarbejde databaseundersøgelsen.
Efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 6, gælder følgende for skatteplig-
tige, der alene eller sammen med koncernforbundne virksomheder har
under 250 beskæftigede og enten har en samlet årlig balance på under
125 mio. kr. eller en samlet årlig omsætning på under 250 mio. kr.:
Virksomhederne skal alene udfærdige og opbevare skriftlig dokumen-
tation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for følgende kontrollerede
transaktioner:
Kontrollerede transaktioner med fysiske og juridiske personer,
der er hjemmehørende i en fremmed stat, der ikke har en dobbelt-
beskatningsoverenskomst med Danmark, og som samtidig ikke
er medlem af EU eller EØS,
kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er beliggen-
de i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsove-
renskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem af
EU eller EØS, og
kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er beliggen-
de i Danmark, forudsat at den skattepligtige er hjemmehørende
i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsove-
renskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem af
EU eller EØS.
Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, udløber fristerne for ordi-
nær genoptagelse først i det sjette år efter indkomstårets udløb for
skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonna-
geskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Efter
§ 13 i tonnagebeskatningsloven finder skattekontrollovens § 3 B tilsva-
rende anvendelse, idet skattepligtige efter tonnageskatteloven skal an-
vende armslængdeprincippet ved indkomstopgørelsen.
Efter skatteforvaltningslovens § 53, stk. 2, ydes der ikke omkostnings-
godtgørelse til juridiske personer, der er skattepligtige efter selskabs-
skattelovens §§ 1 eller 2 eller fondsbeskatningslovens § 1. Herudover
følger det af skatteforvaltningslovens § 54, at der kan ydes omkostnings-
godtgørelse til udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismate-
riale, i det omfang der ikke er tale om dokumentation for kontrollerede
transaktioner efter skattekontrollovens § 3 B.
Efter skattekontrollovens § 14, stk. 4, straffes den, der forsætligt eller
af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om
opfyldelse af betingelserne for anvendelse af § 3 B, stk. 6. Endvidere
straffes efter skattekontrollovens § 17, stk. 3, den, der forsætligt eller
af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at udarbejde skriftlig
dokumentation efter § 3 B, stk. 5 og 6.
UKS Side 659
LFF2011-2012.1.173
3.2.1.2. Revisorlovgivningen
Revisorlovens § 1, stk. 2, angår statsautoriserede, registrerede og
godkendte revisorers afgivelse af revisionspåtegninger på regnskaber
og afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed, der ikke udelukkende
er bestemt til hvervgiverens eget brug.
Efter § 14, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 668 af 26. juni 2008 om god-
kendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) kan andre
erklæringer end revisionspåtegninger på reviderede regnskaber og er-
klæringer om gennemgang (review) af regnskaber gives enten med høj
grad af sikkerhed eller med begrænset sikkerhed. Ved høj grad af sik-
kerhed udtrykker revisors konklusion, om erklæringsemnet giver et
retvisende billede eller er udarbejdet i overensstemmelse med de an-
vendte kriterier, som den er vurderet eller målt efter. Ved begrænset
sikkerhed udtrykker revisors konklusion, om revisor ved det udførte
arbejde er blevet opmærksom på forhold, der giver anledning til at
konkludere, at erklæringsemnet ikke giver et retvisende billede eller
ikke er udarbejdet i overensstemmelse med de anvendte kriterier, der
er vurderet eller målt efter.
Efter revisorlovens § 24, stk. 1, skal en revisor, der udfører opgaver
omfattet af revisorlovens § 1, stk. 2, være uafhængig af den virksomhed,
som opgaven vedrører, og må ikke være involveret i virksomhedens
beslutningstagning. Efter bestemmelsens stk. 2 er en revisor ikke uaf-
hængig, hvis der foreligger et direkte eller indirekte økonomisk, forret-
nings- eller ansættelsesmæssigt eller andet forhold, herunder levering
af ydelser, der ikke er omfattet af § 1, stk. 2, mellem revisor og den
virksomhed, en opgave vedrører, som for en velinformeret tredjemand
kan vække tvivl om revisors uafhængighed. Det samme gælder, hvis
forholdet foreligger mellem andre personer i revisionsvirksomheden,
der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, revisions-
virksomheden eller revisionsvirksomhedens netværk, og den virksom-
hed, som opgaven vedrører.
Endvidere må en revisor efter revisorlovens § 24, stk. 4, ikke udføre
opgaver efter § 1, stk. 2, der vedrører en virksomhed omfattet af revisor-
lovens § 21, stk. 3, hvis der er tale om selvrevision eller egeninteresse.
Virksomheder omfattet af § 21, stk. 3, er virksomheder af interesse for
offentligheden, som omfatter børsnoterede virksomheder, statslige
aktieselskaber, kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,
virksomheder, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet med visse und-
tagelser, samt virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår
overstiger to eller flere af følgende kriterier: a) En medarbejderstab på
2.500 personer, b) en balancesum på 5 mia. kr. eller c) en nettoomsæt-
ning på 5 mia. kr.
Spørgsmålet om uafhængighed afgøres i første instans af revisor selv
og beror på en konkret vurdering, hvori indgår spørgsmålet om virk-
somhedens størrelse og karakter samt de konkrete sikkerhedsforanstalt-
ninger, som revisor har truffet for at mindske truslen mod uafhængig-
heden.
Efter revisorlovens § 43, stk. 3, kan klager over, at en revisor ved
udførelsen af opgaver efter § 1, stk. 2, har tilsidesat de pligter, som
stillingen medfører, indbringes for Revisornævnet. Er en klage over
en revisor eller revisionsvirksomhed indbragt af Erhvervsstyrelsen,
Finanstilsynet, Skatteministeriet, anklagemyndigheden, FSR - danske
revisorer eller Revisortilsynet, skal Revisornævnet behandle klagen.
Finder Revisornævnet, at en revisor ved udførelsen af opgaver efter
§ 1, stk. 2, har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, kan nævnet
efter revisorlovens § 44 tildele revisor en advarsel eller pålægge denne
en bøde på ikke over 300.000 kr. Hvis en revisor har gjort sig skyldig
i grov eller oftere gentaget forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed,
og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke
i fremtiden vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, kan Revisor-
nævnet frakende godkendelsen for en periode på 6 måneder og indtil
5 år eller indtil videre. Det samme gælder, hvis revisors omdømme er
blevet så alvorligt kompromitteret, at der er nærliggende fare for, at
side 10
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0054.png
Karnov Group
revisor ikke kan varetage opgaven som offentlighedens tillidsrepræsen-
tant på forsvarlig måde. Afgørelsen skal indeholde oplysning om ad-
gangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
3.2.2. Forslagets indhold
Forslaget går i korthed nærmere ud på, at SKAT kan pålægge en virk-
somhed omfattet af skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 eller 6, at indhente
en revisorerklæring om transfer pricing dokumentationen.
Tanken er, at revisor herved erklærer sig, om der ved det udførte ar-
bejde er forhold, der giver anledning til at konkludere, at virksomhedens
transfer pricing dokumentation ikke giver et retvisende billede, ikke
er udarbejdet i overensstemmelse med transfer pricing-bekendtgørelsen
eller ikke er i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Virksom-
hedens setup i forhold til transfer pricing og dokumentationen for, at
armslængdeprincippet overholdes, kan således kræves påtegnet af en
revisor, hvis SKAT pålægger virksomheden at indhente en revisorer-
klæring herom. Revisors erklæring herom vil ikke være bindende for
SKATs vurdering af armslængdespørgsmålet.
En betingelse for erklæringspålægget er, at virksomheden har haft
kontrollerede transaktioner med fysiske eller juridiske personer i lande
uden for EU eller EØS, med hvem Danmark ikke har indgået en dob-
beltbeskatningsoverenskomst, eller virksomheden ifølge virksomhedens
årsrapporter har haft gennemsnitligt driftsmæssigt underskud i 4 på
hinanden følgende indkomstår, hvoraf det seneste er det indkomstår,
hvor hvilket erklæringspålægget gives, målt som resultat af primær
drift før finansiering, ekstraordinære poster og skat. Dog anvendes for
forsikringsvirksomheder forsikringsteknisk resultat som driftsresultat-
mål. For øvrige finansielle virksomheder anvendes resultat før skat
som driftsresultatmål.
Det er endvidere en betingelse, at det for kontrollen af virksomhedens
skattemæssige forhold er hensigtsmæssigt og relevant for SKAT at
indhente erklæringen.
Det foreslås, at revisorerklæringspålægget som udgangspunkt ikke
kan påklages til anden administrativ myndighed. Dog foreslås det, at
afgørelsen kan påklages til Landsskatteretten, hvis SKAT på baggrund
af den indkaldte dokumentation henlægger sagen uden at gennemføre
en ændring af virksomhedens selvangivne indkomst, eller hvis SKAT
gennemfører en nedsættelse af den selvangivne indkomst. Endvidere
kan afgørelsen prøves i forbindelse med en klage over en ændring -
typisk forhøjelse - af virksomhedens selvangivne indkomst foretaget
på baggrund af den indkaldte dokumentation. Det foreslås, at der i
forbindelse med påklage ikke ydes omkostningsgodtgørelse til virksom-
hedens udgifter til en revisorerklæring.
Det foreslåede kontrolværktøj, der pålægger den pågældende virk-
somhed en ikke ubetydelig administrativ udgift, forventes kun at blive
anvendt i et relativt begrænset antal tilfælde årligt. Det bemærkes, at
der Skatteministeriet bekendt ikke findes lovgivning i andre lande om
en tilsvarende ordning med revisorerklæringer på TP-området.
3.2.2.1. Hvilke virksomheder kan pålægges at indhente en reviso-
rerklæring?
De virksomheder, som det kan komme på tale at indhente en revisorer-
klæring fra, er de virksomheder, som er nævnt i skattekontrollovens §
3 B, stk. 1 og 6, og som har indsendt TP-dokumentationen på SKATs
anmodning. Nogle grundlæggende betingelser skal dog efter forslaget
være opfyldt, før SKAT kan pålægge en virksomhed at indhente en
revisorerklæring.
3.2.2.2. Betingelsen om transaktioner med lavskattelande eller
gennemsnitligt underskud i 4 år
En første grundlæggende betingelse for erklæringspålægget er, at
virksomheden har haft kontrollerede transaktioner med fysiske eller
juridiske personer i lande uden for EU eller EØS, med hvem Danmark
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 660
LFF2011-2012.1.173
ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller virksomhe-
den ifølge virksomhedens årsrapporter har haft et gennemsnitligt
driftsmæssigt underskud i 4 på hinanden følgende indkomstår, hvoraf
det seneste er det indkomstår, for hvilket erklæringspålægget gives,
målt på EBIT-niveau, dvs. som resultat af primær drift før finansiering,
ekstraordinære poster og skat.
Ved vurderingen af, om en revisorerklæring kan indhentes fra en
virksomhed, som har haft kontrollerede transaktioner med fysiske eller
juridiske personer i ovennævnte kreds af lande, vil der normalt blive
lagt vægt på transaktionernes betydning set i forhold til virksomhedens
samlede økonomi.
Ved - i den alternative betingelse - at fastsætte et gennemsnitligt
underskud i 4 år sikres det, at virksomheder, som ellers er underskuds-
givende, ikke ved blot at lægge et lille overskud i ét år kan planlægge
sig ud af at være omfattet af kredsen. Har virksomheden f.eks. haft
underskud målt på EBIT-niveau de første 3 år på henholdsvis 100 mio.
kr., 200 mio. kr., og 300 mio. kr., men har virksomheden det fjerde år
et overskud på 500 mio. kr., vil virksomheden have et samlet underskud
på 100 mio. kr. og i gennemsnit et underskud på 25 mio. kr. årligt.
Virksomheden falder derfor ind under kredsen af virksomheder, som
kan blive pålagt at indhente en revisorerklæring, hvis det tillige findes
hensigtsmæssigt og relevant at indhente erklæringen, jf. gennemgangen
af denne betingelse nedenfor.
Begrundelsen for at anvende andre driftsresultatmål for finansielle
virksomheder er, at regnskaberne for disse virksomheder opstilles an-
derledes end regnskaber efter årsregnskabsloven. Et driftsresultatmål
efter årsregnskabslovens opstillingskrav giver derfor ingen mening for
de finansielle virksomheder. Eksempelvis indgår renter i driftsresultatet
for et pengeinstitut, hvilket ikke ville være tilfældet for opstilling af
regnskab efter årsregnskabsloven.
Om forståelsen af driftsresultatmålene for finansielle virksomheder
henvises der nærmere til forslagets særlige bemærkninger.
3.2.2.3. Betingelsen om et hensigtsmæssigt og relevant kontrolskridt
En anden grundlæggende betingelse for at pålægge en virksomhed at
indhente en revisorerklæring er, at det har været hensigtsmæssigt og
relevant for SKAT at indhente erklæringen af hensyn til kontrollen af
virksomhedens skattemæssige forhold. Betingelsen skal ses i lyset af,
at det grundlæggende forvaltningsretlige princip om saglighed og
proportionalitet skal være iagttaget og vurderet ved afgivelsen af på-
lægget.
Ved at stille krav om, at indhentelsen af revisorerklæringen på en
hensigtsmæssig måde skal kunne understøtte SKATs kontrol af TP-
dokumentationen, undgår man afgrænsningsproblemer i forhold til
visse virksomheder som f.eks. inden for biotekbranchen, der i en læn-
gere årrække kan have underskud, jf. underskudsbetingelsen ovenfor.
At revisorerklæringen skal være relevant at indhente er udtryk for,
at der skal være saglige hensyn bag pålægget. Der kan således ikke
indhentes en revisorerklæring, hvis TP-dokumentationen er åbenbart
ufyldestgørende. I den situation hersker der ingen tvivl om kvaliteten
af TP-dokumentationen, og et pålæg vil derfor ikke kunne begrundes
sagligt. Om det er tilfældet, beror selvsagt på en konkret vurdering.
Også i de situationer, hvor TP-dokumentationen er åbenbart ufyldest-
gørende, vil SKAT kunne fastsætte virksomhedens indkomst skøns-
mæssigt.
3.2.2.4. Betingelsen om en 7-dages »karenstid«
Erklæringspålægget forudsætter, at virksomheden har indsendt TP-
dokumentationen, og at SKAT har haft lejlighed til at vurdere det ind-
sendte materiale. I mangel af et objektivt kriterium for, hvornår SKAT
har vurderet det indsendte TP-materiale, stilles det som en yderligere
betingelse, at et pålæg tidligst kan gives virksomheden 7 dage efter
modtagelsen af TP-dokumentationen.
side 11
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0055.png
Karnov Group
Anmoder SKAT om skriftlig dokumentation i form af databaseun-
dersøgelser, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, 3. pkt., vil fristen på
samme måde tidligst blive regnet fra det tidspunkt, hvor denne doku-
mentation er modtaget.
Betingelsen tilgodeser på den ene side hensynet til virksomhedernes
forventning om, at SKAT - inden pålægget gives - har vurderet den
indsendte dokumentation og behovet for pålægget, og på den anden
side SKATs interesse i, at sagen ikke berostilles i unødigt omfang ved
en længere »karensperiode«. Det er i den forbindelse lagt til grund, at
SKAT vil have mulighed for inden for 7 dage at danne sig en kvalifi-
ceret vurdering af kvaliteten af den indsendte TP-dokumentation.
3.2.2.5. Fristen
Efter forslaget er fristen for indsendelse af erklæringen mindst 90 dage
regnet fra pålæggets datering. Der er tale om en lovfastsat minimums-
frist. På baggrund af fastlæggelsen af referencerammen, jf. nedenfor,
kan der blive tale om i bekendtgørelsen, som udmønter reglerne om
revisorerklæringen, at foreskrive en længere frist.
Hvis virksomheden ikke rettidigt imødekommer SKATs pålæg om
en revisorerklæring, foreslås det - ligesom det gælder i dag i forhold
til manglende eller mangelfuld TP-dokumentation - at reglerne i skat-
tekontrollovens § 5, stk. 3, finder anvendelse for så vidt angår de kon-
trollerede transaktioner. Efter denne bestemmelse gælder, at foreligger
der ikke en selvangivelse på ansættelsestidspunktet, kan skatteansæt-
telsen foretages skønsmæssigt, jf. lovforslagets § 8, nr. 2. Endvidere
vil virksomheden kunne ifalde bødeansvar, jf. lovforslagets § 8, nr. 4.
UKS Side 661
LFF2011-2012.1.173
vendes i situationer, hvor SKAT har en overvejende formodning om,
at TP-kravene ikke er overholdt af virksomheden, og hvor det derfor
vurderes at være hensigtsmæssigt og relevant at indhente en sådan er-
klæring.
3.2.2.7. Graden af sikkerhed i revisors erklæring
Som nævnt i afsnit 3.2.1.2. vil revisorerklæringer efter revisorlovens
§ 1, stk. 2, kunne gives med høj grad af sikkerhed eller begrænset grad
af sikkerhed. I den bekendtgørelse, som det er tanken, at SKAT udsteder
med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 3
B, stk. 8, vil det blive fastsat, at en anmodning om revisorerklæring
med sikkerhed vil være en erklæring med begrænset sikkerhed. Ved
begrænset sikkerhed udtrykker revisors konklusion, om revisor ved
det udførte arbejde er blevet opmærksom på forhold, der giver anled-
ning til at konkludere, at erklæringsemnet ikke giver et retvisende bil-
lede eller ikke er udarbejdet i overensstemmelse med de anvendte kri-
terier, der er vurderet eller målt efter.
Tanken er, at SKAT i forbindelse ved udmøntningen af bemyndigel-
sesbestemmelsen udarbejder en skabelon til erklæring, som virksom-
heden og revisor kan anvende om virksomhedens TP-dokumentation.
Erklæringsskabelonen, som vil blive optrykt som bilag til bekendtgø-
relsen, vil blive udarbejdet i overensstemmelse med erklæringsbekendt-
gørelsens bestemmelser om andre erklæringer med sikkerhed.
Såvel bekendtgørelsens krav til indholdet af revisorerklæringen som
skabelonen hertil vil blive udarbejdet efter drøftelse med revisororga-
nisationen.
3.2.2.8. Særligt om referencerammen
Referencerammen for revisors erklæring - dvs. hvad revisor skal erklære
sig op i mod - kan efter Skatteministeriets opfattelse fastlægges på
baggrund af revisors faglighed, herunder dennes kendskab til håndte-
ringen af oplysninger omfattet af årsregnskabslovens § 98 c, jf. neden-
for, samt transfer pricing-bekendtgørelsen og den bekendtgørelse om
revisorerklæringer i visse TP-sager, som udstedes efter lovforslagets
§ 8, nr. 1. Revisor vil med henvisning hertil kunne afgive sin erklæring
med begrænset sikkerhed om, hvorvidt virksomheden opfylder
armslængdeprincippet.
Med dette udgangspunkt vil referencerammen blive fastlagt i bekendt-
gørelsen efter drøftelse med revisororganisationen.
Efter årsregnskabslovens § 98 c skal en virksomhed oplyse om
transaktioner med nærtstående parter, hvis transaktionerne ikke er
indgået på normale markedsvilkår. Oplysningerne skal omfatte beløbet
for sådanne transaktioner, karakteren af forholdet til den nærtstående
part og andre oplysninger om transaktionerne, som er nødvendige for
at forstå virksomhedens finansielle stilling. Nærtstående parter defineres
i overensstemmelse med definitionen i den internationale regnskabs-
standard IAS 24, således som denne er vedtaget af Kommissionen i
overensstemmelse med forordning nr. 1606/2002 om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder med senere ændringer.
Oplysningerne kan undlades, hvis transaktionerne er indgået imellem
virksomheden og en eller flere af virksomhedens helejede dattervirk-
somheder. Oplysninger om individuelle transaktioner kan grupperes
efter deres karakter, medmindre særskilte oplysninger er nødvendige
for at forstå virkningerne af transaktioner med nærtstående parter for
virksomhedens finansielle stilling.
3.2.2.9. Revisorerklæringspålæggets forvaltningsretlige karakter
3.2.2.9.1. Sagsfremstilling
SKATs pålæg til en virksomhed om at indhente en revisorerklæring
har på grund af sin indgribende betydning for virksomheden karakter
af en forvaltningsafgørelse.
Efter skatteforvaltningslovens § 19 skal SKAT, inden der træffes en
afgørelse, udarbejde en sagsfremstilling, som bl.a. skal indeholde en
side 12
3.2.2.6. Revisors uafhængighed
På grund af revisorlovens uafhængighedsregler, jf. afsnit 3.2.1.2, vil
det som udgangspunkt ikke være muligt for virksomhedens eksterne
revisor, som har revideret regnskabet, at afgive erklæring om rigtighe-
den af TP-dokumentationen efter revisorlovens § 1, stk. 2, hvis den
pågældende har medvirket til at udarbejde TP-dokumentationen. Der-
med ville revisor komme til at udtale sig om eget arbejde (egenkontrol).
Det gælder altid, hvis der er tale om en virksomhed af interesse for
offentligheden. Er der ikke tale om en virksomhed af interesse for of-
fentligheden, kan forholdet udgøre en trussel mod revisors uafhængig-
hed, og er det tilfældet, skal revisor efter revisorlovens § 24, stk. 3,
træffe sikkerhedsforanstaltninger for at mindske sådanne trusler eller
afstå fra at udføre erklæringsopgaven.
Selvom revisor er fra et andet kontorsted end det, som har bistået
virksomheden med TP-dokumentationen, vil erklæringsafgivelsen altid
være i strid med uafhængighedsreglerne, hvis erklæringen vedrører en
virksomhed af interesse for offentligheden. Tilsvarende gælder, hvis
de personer, der har bistået med TP-dokumentationen, kommer fra en
anden del af revisors netværk, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 663 af 26.
juni 2008 om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhæn-
gighed (uafhængighedsbekendtgørelsen). Det er derimod ikke nødven-
digvis tilfældet, hvis der er tale om andre virksomheder.
Har den eksterne revisor alene været inde over armslængdepunktet
under revisionen, jf. årsregnskabslovens § 98 c (omtalt nedenfor under
referencerammen), af virksomhedens regnskab, men ikke medvirket
ved udarbejdelsen af TP-dokumentationen, vil revisor i nogle tilfælde
kunne afgive en revisorerklæring om TP-dokumentationen uden at
komme i konflikt med uafhængighedsreglerne.
Udgangspunktet vil som nævnt være, at en revisorerklæring med
sikkerhed om rigtigheden af virksomhedens TP-dokumentation skal
indhentes fra en anden revisor end den, som har medvirket til at tilve-
jebringe TP-dokumentationen.
Dette vil påføre den pågældende virksomhed yderligere omkostninger
til revisor af ikke uvæsentlig størrelse. Imidlertid vil en anden form
for revisorerklæring, dvs. uden sikkerhed, være uden værdi for SKAT,
og tanken med ordningen er, at kravet om en revisorerklæring kun an-
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0056.png
Karnov Group
redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der
påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Sagsfremstillingen skal
sendes til udtalelse hos sagens parter med en svarfrist, der som udgangs-
punkt ikke kan være på mindre end 15 dage.
Da udarbejdelsen af sagsfremstilling og efterfølgende høring over
sagsfremstillingen vedrørende en revisorerklæring på dette stade af
sagen kan modvirke forslagets intentioner, foreslås det, at afgørelser
om revisorerklæringspålæg omfattes af undtagelsesbestemmelsen i
skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, hvorefter kravet om udarbejdelse
af en sagsfremstilling og høring, før der træffes en afgørelse, ikke
gælder en række nærmere opregnede typer af afgørelser.
Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, gælder, at kan en part i en sag
ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af
bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må
der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt
med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en
udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den
pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udta-
lelse.
Hvis grundlaget for revisorerklæringspålægget beror på oplysninger
vedrørende faktiske omstændigheder af væsentlig betydning, som
virksomheden ikke kan antages at være bekendt med, vil SKAT skulle
foretage partshøring over disse oplysninger i overensstemmelse med
forvaltningslovens § 19 forud for afgivelsen af pålægget.
3.2.2.9.2. Klage over revisorerklæringspålægget
Efter skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, kan SKATs afgørelser
i almindelighed påklages til Landsskatteretten. En klage giver ikke
SKATs afgørelse opsættende virkning.
En virksomhed, som bliver pålagt at indhente en revisorerklæring,
vil kunne være interesseret i at påklage pålægget til Landsskatteretten,
hvis virksomheden ikke mener, at kriterierne for erklæringspålægget
er opfyldt, f.eks. at hensigtsmæssigheds- eller relevanskriteriet ikke er
opfyldt, eller grundlæggende forvaltningsretlige principper som ligheds-
princippet ikke har været iagttaget, omend det sidste kan være særdeles
vanskeligt at basere en klage på. Kommer Landsskatteretten eller i
sidste ende domstolene frem til, at der ikke har været grundlag for er-
klæringspålægget, vil rettens afgørelse eventuelt kunne danne grundlag
for en godtgørelse af virksomhedens udgifter til revisorerklæringen ud
fra erstatningsretlige betragtninger.
Af hensyn til SKATs mulighed for relativt hurtigt at kunne træffe
afgørelse om, hvorvidt virksomhedens TP-dokumentation giver anled-
ning til at foretage ændringer af virksomhedens selvangivne indkomst
- også af ældre indkomstår, som den indkaldte TP-dokumentation
måtte omfatte - foreslås det, at virksomheden som udgangspunkt afskæ-
res fra at kunne påklage erklæringspålægget til anden administrativ
myndighed.
Hensynet til SKATs mulighed for at koncentrere ressourcerne om
en relativt hurtig behandling af det materielle spørgsmål gør sig ikke
gældende, når SKAT først har truffet afgørelse om det materielle
spørgsmål, og når SKAT vælger at henlægge sagen. Det foreslås derfor,
at virksomheden kan påklage erklæringspålægget til Landsskatteretten,
hvis SKAT henlægger sagen uden at gennemføre en ændring af virk-
somhedens selvangivne indkomst på baggrund af den indkaldte doku-
mentation eller på samme baggrund gennemfører en nedsættelse af
den selvangivne indkomst. I dette tilfælde foreslås klagefristen at være
3 måneder regnet fra SKATs underretning til virksomheden om hen-
læggelsen eller nedsættelsen. Endvidere foreslås det, at virksomheden
får adgang til at få prøvet erklæringspålægget i forbindelse med en
klage over en ændring - typisk forhøjelse - af virksomhedens selvan-
givne indkomst, som gennemføres på baggrund af den indkaldte doku-
mentation.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 662
LFF2011-2012.1.173
Ved klage i disse situationer foreslås det, at bestemmelserne i skatte-
forvaltningslovens §§ 42-46 om klage til Landsskatteretten finder til-
svarende anvendelse. Disse bestemmelser angår bl.a. rettens mulighed
for afvisning af sagen, skriftlighedskravet til klagen, indbetaling af
klagegebyr, partshøring og om afholdelse af retsmøder.
3.2.2.9.3. Sagsfremstilling ved Landsskatteretten
I sager, hvori SKAT ikke skal udarbejde en sagsfremstilling og foretage
høring herover, inden afgørelse træffes, kan Landsskatteretten efter
skatteforvaltningslovens § 42 b, forinden den afgør klagen, anmode
SKAT om at udarbejde en sagsfremstilling, ligesom retten kan anmode
SKAT om at sende sagsfremstillingen til udtalelse hos klager.
Det foreslås, at Landsskatteretten i tilfælde af påklage af revisorer-
klæringspålægget tilsvarende kan anmode SKAT om at udarbejde en
sagsfremstilling og sende sagsfremstilling til udtalelse hos virksomhe-
den, jf. lovforslagets § 9, nr. 3.
3.2.2.9.4. Omkostningsgodtgørelse
Efter skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 4, er udgifter til sagkyn-
dige erklæringer og andet bevismateriale godtgørelsesberettigede, i det
omfang der ikke er tale om dokumentation for kontrollerede transaktio-
ner efter skattekontrollovens § 3 B.
Skatteyderne kan således ikke få udgifterne til den lovpligtige doku-
mentation dækket ved at henskyde udarbejdelsen af materialet til under
en klagesag.
På samme måde som der ikke kan ydes omkostningsgodtgørelse til
et TP-materiale, der tilvejebringes under en klagesag, foreslås det, at
der ikke ydes omkostningsgodtgørelse til udgifter til en revisorerklæ-
ring, som virksomheder og juridiske personer, som ikke er skatteplig-
tige efter selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 eller fondsbeskatningslovens
§ 1, har afholdt i forbindelse med en klagesag, jf. lovforslagets § 9, nr.
4. Juridiske personer, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens
§§ 1 eller 2 eller fondsbeskatningslovens § 1, er i forvejen afskåret fra
at opnå omkostningsgodtgørelse.
3.2.2.10. Straffebestemmelserne og selvinkrimineringsforbuddet i
relation til revisorerklæringer
Efter skattekontrollovens § 17, stk. 3, straffes med bøde den, der for-
sætligt eller af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at udar-
bejde skriftlig dokumentation efter § 3 B, stk. 5 og 6.
I lovforslagets § 8, nr. 4, præciseres det, at bestemmelsen i § 17, stk.
3, også angår en revisorerklæring, som virksomheden forsætligt eller
af grov uagtsomhed undlader at indhente og indsende til SKAT.
§ 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven) indeholder
et forbud mod selvinkriminering. Efter retssikkerhedslovens § 10, stk.
1, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele
oplysninger til en myndighed ikke, hvis der er konkret mistanke om,
at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse,
der kan medføre straf. Det gælder i forhold til den mistænkte, medmin-
dre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan
have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Ifølge retssikkerhedslovens § 10, stk. 2, gælder bestemmelserne i
lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger i forhold til andre
end den mistænkte, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til
brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.
Finder SKAT på baggrund af det allerede foreliggende TP-materiale,
at der er grundlag for at rejse en sigtelse mod virksomheden for over-
trædelse af skattelovgivningen, er SKAT afskåret fra at indhente en
revisorerklæring og må i stedet tage stilling til, om virksomheden skal
sigtes for overtrædelse af skattekontrollovens regler.
U
KS
side 13
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0057.png
Karnov Group
UKS Side 663
LFF2011-2012.1.173
dokumentation er ligeledes omfattet. Såfremt virksomheden modsat
det oplyste ikke opfylder betingelserne for den begrænsede TP-doku-
mentation, jf. § 3 B, stk. 6, er § 17, stk. 3, ligeledes overtrådt. Virksom-
heder, som alene er undergivet en begrænset dokumentationspligt efter
§ 3 B, stk. 6, kan også overtræde § 17, stk. 3. De nærmere krav til ud-
arbejdelse af dokumentationen er fastsat i dokumentationsbekendtgø-
relsen, bkg. nr. 42 af 24. januar 2006, og i bekendtgørelsen er der lige-
ledes fastsat en frist på 60 dage for indsendelse af materialet efter på-
krav. Selvom transfer pricing dokumentationen skal udarbejdes løbende
og opbevares i selskabet, så anses den strafbare overtrædelse af § 17,
stk. 3, først for fuldbyrdet, når SKAT har fremsat krav om, at selskabet
indsender dokumentationen inden for den fastsatte frist, og denne frist
ikke overholdes.
Urigtige eller vildledende oplysninger i en fremsendt TP-dokumen-
tation kan desuden straffes efter skattekontrollovens § 14, stk. 1, der
gør det strafbart at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug
ved kontrollen med skatteligningen og skatteberegningen.
Der er ikke givet retningslinjer for udmåling af bødestraf for overtræ-
delser, der er omfattet af § 14, stk. 4. Når det drejer sig om overtrædel-
ser af § 17, stk. 3, fremgår det af bemærkningerne til lovforslag nr. L
120 (Folketinget 2004-05, 2. saml. ), som senere blev gennemført ved
lov nr. 408 af 1. juni 2005, at bøden skal udgøre to gange de sparede
omkostninger ved udarbejdelse af TP-dokumentation med tillæg på 10
pct. af den forhøjede indkomst, som en ansættelsesændring udløser,
fordi armslængdeprincippet ikke er opfyldt. Hvis TP-dokumentation
af den fornødne kvalitet efterfølgende udarbejdes, kan den omkostnings-
bestemte del af bøden nedsættes til det halve.
Skattekontrollovens § 14, stk. 2, om straf for manglende rettidig
indberetning af oplysninger til skattemyndighederne blev indsat i
skattekontrolloven ved lov nr. 539 af 17. december 1971. Hvor undla-
delse af at opfylde oplysningspligterne ikke var strafbelagt i den tidli-
gere lov, så blev denne undladelse strafbelagt i § 14, stk. 2, med den
begrundelse, at der i mange situationer kan være »behov for en mulig-
hed for at anvende bødestraf ved siden af tvangsbøder eller i stedet for
sådanne. Som eksempel kan nævnes, at en oplysningspligtig gentagne
gange undlader rettidigt at fremkomme med pligtige oplysninger og
først afgiver dem på det tidspunkt, hvor han trues med tvangsbøder. I
sådanne tilfælde vil udsigten til en almindelig bødestraf, der ikke kan
afværges ved en senere opfyldelse af oplysningspligten, formentlig
motivere til større punktlighed med hensyn til afgivelse af oplysninger-
ne.« (Fra bemærkninger til § 14, FT 1971-72, sp. 124).
Skattekontrollovens § 14, stk. 2, har ikke været anvendt i praksis,
dels fordi manglende indberetning af oplysninger om A-indkomst og
A-skat også kan straffes efter kildeskatteloven og opkrævningsloven,
og antageligt fordi tvangsbøder i øvrigt har været et velegnet instrument.
Imidlertid er § 14, stk. 2, udvidet med en lang række nye oplysnings-
pligter igennem årene, og anvendelsen af § 14, stk. 2, som en sanktions-
mulighed er igennem denne udvikling blevet aktualiseret.
I forbindelse med indførelse af bødestraf for manglende genindberet-
ning i § 14, stk. 3, ved lov nr. 527 af 17. juni 2008, fremgår det af be-
mærkningerne til lovforslag nr. L 116 (Folketinget 2008-09, 2. saml.
), at det vil give den indberetningspligtige et større incitament til at
være mere omhyggelig med indberetningen og dermed styrke kvaliteten
af de indberettede oplysninger.
Den løbende tilføjelse af nye oplysningspligter i § 14, stk. 2, og
indførelse af bødestraf for manglende genindberetning i § 14, stk. 3,
har ikke givet anledning til, at der i bemærkningerne til lovforslagene
er stillet forslag om bødestørrelsen.
SKAT har hjemmel til at afgøre straffesager med et administrativt
bødeforelæg i tilfælde, hvor sanktionen alene er bøde, og hvor den,
der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og
samtidig erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at
betale en nærmere angiven bøde. Den pågældende kan ved at nægte
side 14
3.3. Bøder
3.3.1. Gældende ret
Skattekontrolloven indeholder i § 3 A en bestemmelse om, at skatteplig-
tige selskaber, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i forbin-
delse med selvangivelsen skal oplyse om ejerforhold og ændringer i
ejerforhold, når der er tale om ejerskab til mindst 5 pct. af selskabska-
pitalen eller over mindst 5 pct. af den samlede stemmeværdi.
Manglende rettidig fremsendelse af de nævnte oplysninger kan
straffes efter skattekontrollovens § 14, stk. 2, og urigtige eller vildle-
dende oplysninger om ejerforhold kan straffes efter skattekontrollovens
§ 14, stk. 1. Fuldbyrdelsestidspunktet for overtrædelsen er selvangivel-
sestidspunktet.
Skattekontrollovens § 6 pålægger erhvervsdrivende, der fører regn-
skab, og enhver juridisk person på SKATs begæring at fremsende
regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som det løbende
regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatte-
ligningen og afgørelsen af skattepligt her til landet. Pligten til at føre
et skattemæssigt årsregnskab fremgår af skattekontrollovens § 3, stk.
1-3, og krav til erhvervsdrivendes årsregnskaber fremgår af bogførings-
loven. Manglende eller mangelfulde skattemæssige årsregnskaber giver
hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse efter skattekontrol-
lovens § 5, stk. 3, og dertil kommer muligheden for bødestraf, såfremt
oplysningerne ikke fremsendes efter påkrav, eller de fremsendte oplys-
ninger er urigtige eller vildledende.
Manglende rettidig fremsendelse af de nævnte oplysninger kan
straffes efter skattekontrollovens § 14, stk. 2, og overtrædelsen er
fuldbyrdet, når den af SKAT fastsatte frist er overskredet. Urigtige eller
vildledende oplysninger i det fremsendte materiale kan straffes efter
skattekontrollovens § 14, stk. 1, og overtrædelsen er fuldbyrdet, når
oplysningerne er modtaget af SKAT.
Som nævnt i afsnit 3.2.1. skal selskaber m.v., som er omfattet af be-
stemmelsen i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, i selvangivelsen give
oplysning om kontrollerede transaktioner. Dette gælder, uanset om de
selvangivelsespligtige har haft kontrollerede transaktioner eller ej. Efter
skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, skal de selvangivelsespligtige udfær-
dige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår
er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Dokumentationen skal
således - ligesom regnskabsmateriale - udarbejdes løbende forud for
de relevante transaktioner for at udfinde den markedsmæssige pris.
Skriftlig dokumentation i form af databaseundersøgelser skal alene
udarbejdes, såfremt SKAT anmoder herom. Som det også er nævnt i
afsnit 3.2.1., skal skattepligtige, der alene eller sammen med koncern-
forbundne virksomheder har under 250 beskæftigede og enten har en
årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på
under 250 mio. kr., alene udfærdige og opbevare skriftlig dokumenta-
tion for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for kontrollerede transak-
tioner med visse fysiske og juridiske personer, jf. skattekontrollovens
§ 3 B, stk. 6.
Efter skattekontrollovens § 14, stk. 4, straffes den, der forsætligt eller
af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om
opfyldelse af betingelserne for anvendelse af § 3 B, stk. 6. Det sker,
hvis virksomheden i forbindelse med selvangivelsen urigtigt oplyser,
at den er undtaget fra at udarbejde TP-dokumentation for alle kontrol-
lerede transaktioner, fordi den angiver at have under 250 beskæftigede
og enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig
omsætning på under 250 mio. kr. Fuldbyrdelsestidspunktet for overtræ-
delsen er selvangivelsestidspunktet.
Efter skattekontrollovens § 17, stk. 3, straffes den, der forsætligt eller
af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at udarbejde skriftlig
dokumentation efter § 3 B, stk. 5 og 6, se afsnit 3.2.1. om kravene til
dokumentation. Det strafbare forhold er både manglende og mangelfuld
dokumentation, og manglende opfyldelse af SKATs krav om udarbej-
delse af en databaseundersøgelse til supplering af en fremsendt TP-
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0058.png
Karnov Group
at betale bøden få sagen prøvet ved domstolene. Da der er tale om en
straf, er det domstolene, der skal fastlægge principperne for udmåling
af bøden. Den administrative praksis skal således være i overensstem-
melse med retspraksis. Der foregår en løbende kontrol med den admi-
nistrative sanktionspraksis i de sager, som kommer til domstolene,
fordi den pågældende ikke vil vedtage et bødeforelæg.
Folketinget kan give meget detaljerede retningslinjer for, hvilket
bødeniveau, der ønskes fra politisk side, men det er stadig domstolene,
der i sidste instans fastlægger bødeniveauet.
Et administrativt bødeforelæg vil ofte blive opfattet som en mere
enkel og mindre belastende afgørelsesform end en domsafsigelse, der
involverer både politi og retsvæsen. Samtidig indebærer et administra-
tivt bødeforelæg, hvis det vedtages, en aflastning af domstolene og en
hurtigere afgørelse af sagen.
3.3.2. Forslagets indhold
Skattekontrollovens §§ 14 og 17 indeholder mulighed for at straffe
forskellige ordensmæssige overtrædelser af bestemmelserne i skatte-
kontrollovens afsnit I og II med bøde. I skattekontrollovens § 14, stk.
1, er der yderligere hjemmel til fængselsstraf for forsætlige overtrædel-
ser, hvor de urigtige eller vildledende oplysninger er egnet til at med-
føre en for lav skatteansættelse. Der findes ingen nyere retspraksis,
men der er stigende fokus på, at skattemyndighederne kan fæste lid til,
at de afgivne oplysninger er korrekte, og det må derfor forventes, at
bestemmelserne fremover vil blive anvendt, når det ikke har været
muligt at få de relevante oplysninger fra den indberetningspligtige eller
den skattepligtige.
Lovforslagets § 8, nr. 3 og 5, om udbygning af straffebestemmelserne
angiver, at bødeberegningen skal tage udgangspunkt i forskellige ob-
jektive kriterier og den mulige skattefordel og giver klar hjemmel til
at forhøje den normale bødestraf, når der er tale om skærpede omstæn-
digheder ved overtrædelsen, hvilket f.eks. kan være tilfældet, når der
er tale om en række forskellige overtrædelser, der skal bedømmes
samtidig, og som samlet vurderet må anses for at være en grovere
overtrædelse af skattelovgivningen. Der kan være tale om flere over-
trædelser af samme straffebestemmelse, f.eks. hvor samme forhold gør
sig gældende i flere indkomstår, men der kan også være tale om over-
trædelse af forskellige straffebestemmelser. Desuden kan en gradueret
bødestraf anvendes i situationer, hvor straffens præventive formål ikke
kan sikres gennem en mindre ordensbøde.
Bøden kan nedsættes, hvis en eller flere af de i straffeloven angivne
strafnedsættelsesgrunde foreligger i den konkrete sag. Skærpende
omstændigheder, som angivet i straffeloven, vil kunne føre til en for-
højelse af bøden. Bødeudmålingen skal således ske efter en konkret
afvejning af omstændighederne ved overtrædelsen og overtrædelsens
grovhed.
Af retssikkerhedsmæssige grunde er det væsentligt, at en administra-
tiv bødepraksis bygger på forholdsvis faste retningslinjer for bødeud-
målingen. Dette er sket gennem retspraksis, men det er ligeledes muligt
for Folketinget i forbindelse med ny lovgivning at udstikke detaljerede
retningslinjer for bødeudmålingen. Domstolene vil under alle omstæn-
digheder skulle tage stilling til praksis for bødeudmålingen i forbindelse
med de sager, som skal indbringes for retten, fordi et bødeforelæg ikke
bliver vedtaget af den sigtede, ligesom domstolene har en løbende
kontrol med den administrative bødepraksis igennem disse sager.
Da der i skattekontrolloven er tale om en meget stor variation af
indberetningspligter og indberetningspligtige, fra få til mange indberet-
ninger, og fra mindre til større aktører, vil bøden skulle variere i stør-
relse for at have en reel præventiv effekt, samtidig med at bødestraffen
skal afspejle forholdets grovhed.
I dette forslag til bødeniveau behandles indberetninger fra arbejdsgi-
ver om de ansattes forhold, jf. skattekontrollovens § 14, stk. 2 og 3.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 664
LFF2011-2012.1.173
Det er hensigtsmæssigt, at denne bøde kan udmåles efter et objektivt
kriterium så som virksomhedens størrelse, målt i antallet af ansatte.
Skatteyder har en berettiget forventning om, at de oplysninger der
indberettes til hans skatteansættelse, er korrekte. En stor del af de
samme oplysninger anvendes også i myndighedernes samarbejde om
at undgå socialt bedrageri ved udbetaling af uretmæssige ydelser. Der
er tale om to væsentlige beskyttelsesinteresser, og en overtrædelse af
indberetningspligten må derfor betegnes som grov. Der kan være tale
om overtrædelse af enten skattekontrollovens § 14, stk. 2, eller § 14,
stk. 3.
Det foreslås, at bøden for manglende indberetning af oplysninger,
der dels anvendes ved skatteansættelsen, dels indgår i myndighedernes
samarbejde, gradueres efter virksomhedens størrelse målt i antallet af
ansatte. Der er typisk tale om indberetninger fra arbejdsgiver om ansat-
tes lønforhold, og oplysningerne skal også indberettes til indkomstre-
gisteret. Oplysningerne bliver anvendt i SKATs udarbejdelse af de
ansattes årsopgørelser, og jo større virksomheden er, jo større kan
skadevirkningen af manglende eller fejlbehæftede indberetninger blive.
Skalaen for virksomhedsstørrelser følger opdelingen i Danmarks
Statistik. Langt de fleste virksomheder er små. Arbejdssteder med højst
4 job udgør 68 pct. af alle virksomheder, men dækker kun 12 pct. af
arbejdsstyrken. Arbejdssteder med 20 job og derover udgør 9 pct. af
virksomhederne, men dækker 65 pct. af arbejdsstyrken. Bøden gradu-
eres således:
1.
1-4 ansatte: Bøde på 5.000 kr. (i alt 193.270 virksomheder)
2.
5-19 ansatte: Bøde på 10.000 kr. (i alt 65.287 virksomheder)
3.
20-49 ansatte: Bøde på 20.000 kr. (i alt 16.259 virksomheder)
4.
50-99 ansatte: Bøde på 40.000 kr. (i alt 5.210 virksomheder)
5.
100 + ansatte: Bøde på 80.000 kr. (i alt 3.419 virksomheder)
Antallet af ansatte opgøres ud fra de månedlige indberetninger til
indkomstregisteret, og antallet opgøres for den måned, der ligger forud
for overtrædelsen.
I de særlige bestemmelser om bødestraf for urigtige og vildledende
oplysninger angående virksomhedens dokumentationspligt eller
manglende TP-dokumentation er der et yderligere aspekt ved udmåling
af bødestraffen, idet koncernforbundne virksomheder har mulighed
for skattespekulation ved placering og prissætning af ydelserne inden
for koncernen hos forskellige skattesubjekter. Der er tale om indberet-
ninger fra skatteyder selv, hvilket betyder at skatteyder har en direkte
indflydelse på indberetningens indhold og form.
Gerningsindholdet ved overtrædelse af skattekontrollovens § 14, stk.
4, er, at virksomheden undgår udarbejdelse af den fulde TP-dokumen-
tation ved at oplyse, at den har under 250 beskæftigede og en balance
under 125 mio. kr. eller en omsætning under 250 mio. kr. Forslaget til
bødeberegning tager derfor udgangspunkt i enten omsætningens stør-
relse eller antallet af ansatte. Den skattepligtige indkomst i et selskab
i en koncernforbunden virksomhed kan være ganske stor, selvom der
er tale om forholdsvis få ansatte i netop dette selskab, og omvendt kan
antallet af ansatte i det skattepligtige selskab være forholdsmæssigt
stort i forhold til selskabets omsætning eller balance. Bøden udgør
derfor det største af følgende to beløb:
1.
Bøden gradueres i forhold til virksomhedens omsætning, således
at den bliver 0,5 pct. af omsætningen op til en omsætning på 500
mio. kr., 0,1 pct. af den resterende omsætning op til 1 mia. kr.
og 0,05 pct. af omsætningen over 1 mia. kr.
2.
Bøden gradueres i forhold til antal medarbejdere i den pågælden-
de danske virksomhed, således at bøden bliver 250.000 kr. for
op til 50 medarbejdere og stiger med 250.000 kr. for hver yder-
ligere 50 medarbejdere op til 500 medarbejdere. Er der over 500
medarbejdere, ansættes bøden til 2 mio. kr.
Med omsætning menes den faktiske omsætning i det skattepligtige
selskab opgjort efter almindeligt anerkendte regnskabsregler for det
side 15
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0059.png
Karnov Group
danske selskab. Alternativt ansættes bøden på grundlag af antal ansatte
i det pågældende danske selskab. Af kontrolmæssige årsager skal der
ikke foretages omregning til antal heltidsansatte. Antallet af ansatte
opgøres ud fra de månedlige indberetninger til indkomstregisteret, og
antallet opgøres som et gennemsnit for det indkomstår, overtrædelsen
vedrører.
Bøder vil efter disse beregningsprincipper kun undtagelsesvist kunne
overstige 2 mio. kr. pr. indkomstår. Ved en omsætning på 300 mio.kr.
vil bøden blive 1,5 mio. kr. Hvis omsætningen er mindre end 300 mio.
kr., men der er 300 ansatte i virksomheden, bliver bøden, jf. pkt. 2, 1,5
mio. kr.
Såfremt de urigtige eller vildledende oplysninger vedrører flere ind-
komstår, vil bøden blive beregnet for hvert år for sig ud fra ovennævnte
principper, hvorefter den samlede bøde kan forhøjes med op til 50 pct.,
jf. forslaget om hjemmel til strafskærpelse, hvis overtrædelsen er begået
som led i en systematisk overtrædelse af skattelovgivningen. Der kan
f.eks. være tale om, at det bliver aktuelt at foretage større ændringer i
den skattepligtige indkomst, eller at virksomhedens regnskaber og bi-
lagsmateriale er tilrettelagt på en sådan måde, at det er vanskeligt at
følge et revisionsspor i ligningen.
Sammenlægning af bøderne for hver overtrædelse kaldes fuld kumu-
lation. Der er en fast tradition for, at fuld kumulation anvendes ved
bødeudmåling for overtrædelse af straffebestemmelser i skatte- og af-
giftslovgivningen. Skatteyders urigtige oplysninger om grundlaget for
TP-dokumentationen er som udgangspunkt en grov overtrædelse af
skattelovgivningen, men i vurderingen af forholdets grovhed vil også
den mulige økonomiske fordel af overtrædelsen indgå som et væsentligt
parameter.
Efter skattekontrollovens § 17, stk. 3, straffes den, der forsætligt eller
af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at udarbejde skriftlig
dokumentation efter § 3 B, stk. 5 og 6.
Det har vist sig, at det kan være særdeles vanskeligt at fastsætte de
konkrete omkostninger til udarbejdelse af TP-dokumentation i en situ-
ation, hvor virksomheden ikke har udarbejdet dokumentationen. I stedet
for et konkret skøn i hver enkelt sag, som vil kunne give anledning til
en særskilt tvist om beløbsstørrelsen, vil dokumentationsomkostningen
fremover i praksis blive fastsat til et grundbeløb på 250.000 kr.
Baggrunden for beløbet på 250.000 kr. er, at minimumsomkostnin-
gerne til udarbejdelse af TP-dokumentation skønnes at være 125.000
kr., og at bøden skal afspejle, at det ikke skal kunne betale sig at lade
være med at udarbejde dokumentationen. Derfor bliver den omkost-
ningsbestemte del af bøden også nedsat til 125.000 kr. i grundbeløb,
hvis der senere fremkommer egnet dokumentationsmateriale.
Bødeudmålingen ved overtrædelse af § 17, stk. 3, vil således udgøre
et fast beløb på 250.000 kr. med tillæg på 10 pct. af den indkomstfor-
højelse, som fremgår af ansættelsesændringen, jf. § 17, stk. 4, hvor
bødens størrelse udmåles i forhold til den økonomiske fordel af over-
trædelsen. Grundbeløbet kan nedsættes til 125.000 kr., hvis der senere
fremkommer dokumentation af den fornødne kvalitet.
Denne bødeudmåling finder anvendelse, selvom der rettidigt er ind-
sendt en dækkende TP-dokumentation, hvis virksomheden ikke efter-
følgende på SKATs konkrete anfordring enten supplerer dokumenta-
tionen eller fremsender databaseundersøgelse eller revisorerklæring.
Ved beregning af 10 pct. af en eventuel indkomstforhøjelse skal der
foretages en ligningsmæssig gennemgang/kontrol af selvangivelsesma-
terialet, og herefter skal skatteyder have mulighed for at gøre indsigelse
mod en agterskrivelse, hvorefter en kendelse om ansættelsesændringen
kan udarbejdes. Skatteyder har naturligvis mulighed for at påklage
denne kendelse, først til Landsskatteretten og senere til domstolene.
Efterfølgende ændringer af indkomstansættelsen som følge af klagebe-
handlingen skal afspejle sig i bødeberegningen, hvilket betyder, at bø-
den først kan beregnes, når der foreligger en endelig ansættelse.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 665
LFF2011-2012.1.173
Selvom den ændrede skatteansættelse er fastsat skønsmæssigt, vil
den kunne lægges til grund for bødeberegningen, når den er endelig.
Udgangspunktet er skatteansættelsen i den del af virksomheden, som
er et dansk skattesubjekt. Det har således ingen betydning for bøden,
at en eventuel sambeskatning i koncernen betyder, at forhøjelsen af
den danske indkomstansættelse betyder en tilsvarende indkomstnedsæt-
telse et andet sted.
Der vil blive beregnet en bøde for hvert indkomstår, hvor der ikke
er indgivet fyldestgørende TP-dokumentation.
Denne proces kan være langvarig, hvilket kan give problemer i for-
hold til forældelsesfristerne.
Efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, forældes en overtrædelse to år
efter, at gerningsindholdet i overtrædelsen er fuldbyrdet, når straffen
alene er bøde. Imidlertid åbner straffelovens § 93, stk. 2, mulighed for
en femårig forældelsesfrist, når der ved overtrædelsen kan opnås ube-
rettiget vinding. I de tilfælde, hvor den erhvervsdrivendes oplysnings-
pligt og dokumentationspligt skal sikre et klart revisionsspor, som gør
det muligt at foretage en korrekt skatteansættelse, vil der typisk være
tale om, at manglende eller mangelfuld dokumentation kan føre til
uberettiget vinding i form af en for lav skatteansættelse. Dertil kommer,
at de særlige kontrolhensyn betyder, at skatte- og momssager altid bør
være undergivet mindst en 5-årig forældelsesfrist, jf. betænkning nr.
1438/2004 om forældelse af strafansvar for særlovsovertrædelser, side
68 ff.
Overtrædelse af skattekontrollovens § 17, stk. 3, sker på det tidspunkt,
hvor selskabet ikke fremsender TP-dokumentation inden den frist, som
er angivet i SKATs anmodning om dokumentationen. Dette er præci-
seret, således at det fremgår direkte af bestemmelsen. En sigtelse vil
afbryde forældelsen, og det vil også umiddelbart være muligt at sigte
selskabet for overtrædelsen. Imidlertid indeholder straffelovens § 94,
stk. 6, en bestemmelse om, at forældelsesfristen ikke anses for afbrudt,
hvis straffesagen ligger stille i ubestemt tid. Da straffesagens afslutning
med en bødeberegning helt afhænger af, hvornår der foreligger en en-
delig ansættelse, vil straffesagen de facto ligge stille i hele den periode,
hvor der verserer en civilretlig behandling af ansættelsesspørgsmålet.
Det er således nødvendigt at præcisere, at der foreligger en så snæver
sammenhæng mellem straffesagen og den civile sag, at der ikke er tale
om, at den strafferetlige forfølgning er standset på ubestemt tid.
Hvis der er tale om en kombination, hvor både § 14, stk. 4, og § 17,
stk. 3, er overtrådt, foreligger der skærpende omstændigheder i form
af afgivelse af urigtige og vildledende oplysninger om hvilken form
for TP-dokumentation, virksomheden er forpligtet til at udarbejde.
Der kan også foreligge en kombination af § 14, stk. 1, om urigtige
og vildledende oplysninger til brug for skattekontrollen, og § 17, stk.
3, når den indsendte TP-dokumentation ikke alene er mangelfuld, men
indeholder urigtige og vildledende oplysninger.
Endelig kan der være tale om flere overtrædelser, fordi der er tale
om flere indkomstår.
Der er mulighed for at lægge bødestraffen for overtrædelse af § 14,
stk. 4, og § 17, stk. 3, sammen, hvilket betegnes fuld kumulation.
Dette princip finder anvendelse i bødeberegningen, når der er tale om
overtrædelser, hvor der er unddraget skat og/eller afgifter. Det finder
imidlertid også anvendelse for de såkaldte »colabøder«, hvor der er
tale om overtrædelser af ordensforskrifter i afgiftslovgivningen.
Det er også muligt at udmåle en samlet bøde, hvor bøderne for
overtrædelse af enten § 14, stk. 4, eller § 17, stk. 3, forhøjes med op
til 50 pct. Forhøjelse af bøden efter § 17, stk. 3, kan anvendes, når der
foreligger en kombination af § 14, stk. 1, og § 17, stk. 3.
U
KS
side 16
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0060.png
Karnov Group
UKS Side 666
LFF2011-2012.1.173
i koncernen har opnået skattemæssige fordele ved at indgå i sambeskat-
ningen.
3.4.1.3. Hæftelse for kildeskatter
Ved betaling af udbytter, royalties, renter og visse kursgevinster, der
er omfattet af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2 stk.
1, litra c, d, g og h, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6 og 8, skal
der indeholdes kildeskat. Pligten til at indeholde kildeskat påhviler det
selskab m.v., der udbetaler udbyttet m.v. Skattepligten er endeligt op-
fyldt ved den foretagne indeholdelse af kildeskat.
Hvis det udbetalende selskab m.v. ikke foretager den fornødne inde-
holdelse af skat, er det udbetalende selskab ansvarlig over for det of-
fentlige for betaling af det manglende beløb. Dette gælder dog ikke,
hvis det udbetalende selskab m.v. kan godtgøre, at der ikke er udvist
forsømmelighed ved den manglende indeholdelse af skat, jf. således
kildeskattelovens § 69, stk. 1.
Hvis det udbetalende selskab har indeholdt skattebeløbet, hæfter
selskabet over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb,
jf. kildeskattelovens § 69, stk. 2.
Det er alene det udbetalende selskab, der hæfter over for det offent-
lige. Selskaber, der er sambeskattede med det udbetalende selskab,
hæfter ikke for kildeskatterne, selvom de kan have udnyttet de under-
skud, der er opstået som følge af fradraget for rente- og royaltybetalin-
gerne, og selvom udbytteudlodningerne kan stamme fra overskud i de
sambeskattede selskaber.
Den manglende hæftelse har givet anledning til problemer i enkelte
konkrete sager.
Administrationsselskabet i en dansk koncern betaler renter på et lån
til et koncernselskab i et lavskatteland. Administrationsselskabet und-
lader at indeholde kildeskat af rentebetalingen.
Underskud som følge af fradrag for renter i det udbetalende danske
selskab er udnyttet af de andre danske selskaber i koncernen gennem
sambeskatning, og skatteværdien heraf vil være refunderet det under-
skudsafgivende selskab, dvs. administrationsselskabet.
Administrationsselskabet afstår derefter aktierne i de danske datter-
selskaber koncerninternt. Administrationsselskabet tømmes dernæst
for værdier (herunder afståelsessummen for datterselskaberne). Det
kan, alt efter koncernens organisering, ske ved skattefri udlodning
og/eller skattefri tildeling af tilskud.
Selskabet er dermed placeret »på et sidespor« i koncernen uden
værdier, men indgår stadig i sambeskatningen med koncernens øvrige
danske selskaber. Det betyder, at selskabets evt. resterende underskud
fortsat kan anvendes af de øvrige sambeskattede selskaber.
Selskabet kan imidlertid ikke betale den kildeskat, som skulle være
indeholdt, og som det hæfter for. Hertil kommer, at selskabet har
modtaget vederlæggelse for afgivelse af renteunderskuddet til de un-
derskudsudnyttende koncernselskaber; værdier, som ellers skulle have
været indbetalt til de offentlige kasser.
Hvis det udbetalende selskab forsætligt eller groft uagtsomt undlader
at opfylde pligten til at foretage indeholdelse af udbytteskat m.v. eller
af royaltyskat, straffes det med bøde. Der findes ikke en tilsvarende
hjemmel til bødestraf ved undladelse af indeholdelse af renteskat.
3.4.2. Forslagets indhold
Sambeskatningsreglerne medfører, at en koncern reelt bliver beskattet
af den samlede koncernindkomst, uanset hvordan de skattepligtige
indkomster og værdier i øvrigt er fordelt i koncernen. Dette sammen-
holdt med, at koncernens midler kan flyttes skattefrit rundt i koncernen,
tilsiger, at koncernen også som udgangspunkt hæfter solidarisk for
skatter m.v. af hensyn til at mindske risikoen for, at SKAT står tilbage
med et udækket krav, selvom der i andre dele af koncernen ville være
dækning herfor.
side 17
3.4. Hæftelse for selskabsskatter og kildeskatter i sambeskat-
ningsforhold
3.4.1. Gældende ret
3.4.1.1. Sambeskatning
Sambeskatningsreglerne medfører, at alle koncernforbundne danske
selskaber og faste driftssteder obligatorisk skal sambeskattes. Koncer-
nen kan også vælge international sambeskatning. International sambe-
skatning omfatter i givet fald alle koncernens selskaber - såvel overlig-
gende selskaber som underliggende selskaber.
Sambeskatningens væsentligste effekt er, at koncernen får den øko-
nomiske fordel, at underskud i underskudsgivende koncernselskaber
kan modregnes i overskud i andre koncernselskaber.
Koncernen udgøres af moderselskabet sammen med dets dattersel-
skaber. Datterselskaber er defineret som selskaber, hvor moderselskabet
har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse i datterselskabet,
dvs. som udgangspunkt mere end 50 pct. af stemmerettighederne.
I sambeskatningskredsen udpeges et administrationsselskab, typisk
det øverste danske moderselskab. Hvis koncernen har flere sideordnede
søsterselskaber som øverste selskaber i Danmark, udpeges et af disse
søsterselskaber som administrationsselskab. Administrationsselskabet
forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat for sambeskatnings-
kredsen.
3.4.1.2. Hæftelse for indkomstskatter m.v.
Sambeskattede selskaber hæftede indtil 2005 solidarisk for ind-
komstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter. Denne
solidariske hæftelse mellem sambeskattede selskaber blev afskaffet i
forbindelse med ændringerne af sambeskatningsreglerne i 2005. Efter
de dagældende regler var sambeskatningen frivillig, og det var alene
muligt at vælge sambeskatning med 100 pct. ejede datterselskaber.
I 2005 indførtes nye sambeskatningsregler ved lov nr. 426 af 6. juni
2005 om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsæt-
telse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen). Med
disse nye sambeskatningsregler blev sambeskatning af danske koncer-
nforbundne selskaber obligatorisk. Samtidig blev ejerskabskravet
nedsat til bestemmende indflydelse i datterselskabet, dvs. som udgangs-
punkt mere end 50 pct. af stemmerettighederne.
Hæftelsesreglerne blev ændret som følge af nedsættelsen af ejerskabs-
kravet og som følge af, at sambeskatningen blev obligatorisk, idet det
på daværende tidspunkt blev vurderet, at den solidariske hæftelse ikke
længere var nødvendig.
I den nationale sambeskatning hæfter hvert enkelt selskab kun for
den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg
og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet,
jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4. Hæftelsen for indkomstskat m.v.
overgår til administrationsselskabet på det tidspunkt, hvor administra-
tionsselskabet modtager betaling herfor. Herefter påhviler hæftelsen
for indkomstskatten m.v. alene administrationsselskabet.
Hvis der er valgt international sambeskatning, hæfter administrations-
selskabet og det ultimative moderselskab for indkomstskatten, acon-
toskatten og restskatten samt tillæg og renter samt genbeskatningsfor-
pligtelsen. Det ultimative moderselskabs hæftelse omfatter ikke ind-
komstskat m.v. af indkomst, der ville indgå i sambeskatningsindkom-
sten efter selskabsskattelovens § 31.
Det bemærkes, at der efterfølgende er indført regler om skattefrie
tilskud mellem sambeskattede selskaber, hvilket sammenholdt med
skattefriheden for datterselskabsudbytter og koncernselskabsudbytter
gør, at koncernens midler skattefrit kan flyttes mellem koncernens
selskaber. Koncernens midler kan således flyttes væk fra det hæftende
selskab.
Der kan derfor opstå en situation, hvor SKAT alene kan rette et krav
mod ét selskab i en sambeskatning uden, at de øvrige selskaber i sam-
beskatningen hæfter solidarisk for kravet, selvom de øvrige selskaber
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0061.png
Karnov Group
Det foreslås derfor, at hæftelsen for udbytteskat m.v., royaltyskat og
renteskat, samt tillæg og renter ud over det selskab, der over for det
offentlige er forpligtet til betaling efter reglerne i kildeskattelovens §
69, stk. 1 og 2, som udgangspunkt også skal omfatte selskaber, der er
sambeskattet med det udbetalende selskab på indeholdelsestidspunktet.
Tilsvarende foreslås det, at hæftelsen for selskabsskatter m.v. ligeledes
som udgangspunkt skal omfatte hele sambeskatningskredsen.
Hæftelsen foreslås udmøntet således, at hæftelsen differentieres af-
hængig af, om det hæftende selskab er helt eller kun delvist ejet af andre
selskaber i koncernen.
Administrationsselskabet og sambeskattede selskaber, hvor alle ka-
pitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af et
eller flere koncernselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C, hæfter
solidarisk sammen med selskabet for kildeskatter og den del af ind-
komstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der
vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet.
Ejerandele, der besiddes af den i kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
nævnte kreds, medregnes ved opgørelsen af, om alle kapitalandele ved
indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af et eller flere kon-
cernselskaber.
Andre selskaber omfattet af sambeskatningen (minoritetsselskaberne)
skal kun hæfte subsidiært, dvs. hvis der forgæves er forsøgt udlæg for
skattekravene hos de selskaber, der hæfter solidarisk, og maksimalt
for den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende
selskab, der ejes af andre koncernselskaber.
I relation til koncerner, der har valgt international sambeskatning,
foreslås det, at det ultimative moderselskab hæfter solidarisk sammen
med de solidarisk hæftende selskaber under national sambeskatning,
jf. forslaget til selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 10. pkt., for henholdsvis
kildeskatter og selskabsskatter m.v. samt en eventuel genbeskatnings-
forpligtelse. Det ultimative moderselskabs hæftelse skal dog som efter
de gældende regler ikke omfatte indkomstskat m.v. af indkomst, der
ville indgå i sambeskatningsindkomsten efter § 31, hvis der ikke var
valgt international sambeskatning.
Det foreslås endvidere, at den solidariske hæftelse ophører, hvis et
selskab udtræder af sambeskatningen, således at det udtrædende selskab
fra udtrædelsen ikke hæfter for skattekrav vedrørende de øvrige selska-
ber, der er omfattet af sambeskatningen, medmindre den samme aktio-
nærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte
råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne efter selskabets
udtræden.
Den solidariske hæftelse vurderes herved ikke at udgøre en barriere
i forhold til salg af selskaber ud af koncernen. Ligeledes vil hæftelsen
ikke berøre tilfælde, hvor der gennemføres en solvent likvidation af et
selskab i koncernen, idet det likviderede selskabs hæftelse i relation
til den øvrige del af koncernen vil ophøre ved likvidationen af selskabet.
Endelig foreslås det, at hvis det betalende selskab forsætligt eller
groft uagtsomt undlader at opfylde pligten til at foretage indeholdelse
af renteskat, straffes det med bøde. På samme måde straffes det beta-
lende selskab med bøde, hvis det forsætligt eller groft uagtsomt undla-
der at opfylde pligten til at foretage indeholdelse af udbytteskat m.v.
eller af royaltyskat.
UKS Side 667
LFF2011-2012.1.173
3.5.2. Forslaget indhold
Det foreslås at skabe større åbenhed om selskabers m.v. skattebetalin-
ger. Dette skal efter forslaget ske, ved at indfører hjemmel til, at SKAT
kan offentliggøre visse nærmere bestemte oplysninger om selskabers
m.v. skatteforhold. Der bliver tale om en særlig undtagelse til den
særlige tavshedspligt, der gælder for skattemyndighederne.
I forhold til valget af den konkrete model for offentliggørelse af op-
lysninger om selskabers m.v. skatteforhold er der forskellige hensyn,
som skal iagttages. Et centralt hensyn er, at offentliggørelsen af oplys-
ningerne skal give en positiv effekt på skattebetalingen. Hertil kommer
hensynet til tid og pris for etablering af model til offentliggørelse af
oplysningerne og endelig hensynet til de administrative omkostninger
for såvel selskaber m.v. som for SKAT.
Åbenheden er valgt baseret på en forholdsvis simpel model, hvor
der er lagt vægt på, at de oplysninger, der offentliggøres, kan baseres
på eksisterende data i SKATs systemer. Dette har samtidig den fordel,
at det ikke medfører øgede administrative byrder eller omkostninger
for de omfattede selskaber m.v. Samtidig har det indgået i den valgte
afgrænsning, at de oplysninger, der offentliggøres, kan bidrage til den
ønskede gennemsigtighed om selskabers m.v. skattebetaling.
Åbenheden vil efter forslaget omfatte de selskaber m.v., herunder
faste driftssteder af udenlandske selskaber, der er skattepligtige til
Danmark, og som er undergivet en selvangivelsespligt. Betingelsen
om selvangivelsespligt hænger sammen med, at det dermed er muligt
at basere åbenheden på data, der indgår i selskabernes m.v. årsopgørel-
ser.
De oplysninger, der efter forslaget skal kunne offentliggøres, er den
skattepligtige indkomst, anvendte gamle underskud og den beregnede
skat for indkomståret. Tilsvarende oplysninger vil blive offentliggjort,
for så vidt angår kulbrintebeskatningen. Endvidere vil det blive offent-
liggjort, hvilken skattepligtsbestemmelse i selskabsskatteloven eller
fondsbeskatningsloven selskabet m.v. er omfattet af, samt om selskabet
m.v. beskattes efter tonnageskatteloven. Når det er tanken at offentlig-
gøre den konkrete skattepligtsbestemmelse, er begrundelsen, at der er
forskelle i forhold til hvilke indkomster, der er skattepligtige, og i for-
hold til selve skatteprocenten. Disse forskelle kan være relevante i
forhold til vurderingen af de offentliggjorte oplysninger.
I forhold til sambeskattede selskaber vil der blive tale om, at offent-
liggøre samlede oplysninger for sambeskatningskredsen. Endvidere
vil indgå en oplysning om hvilke selskaber m.v., der indgår i sambe-
skatningen.
Oplysninger om selskabernes m.v. skatteforhold vil blive gjort offent-
ligt tilgængelige på www.skat.dk i forbindelse med udsendelsen af
årsopgørelsen. Årsopgørelsen udsendes normalt i løbet af efteråret i
året efter indkomstårets udløb.
U
3.5. Åbenhed om selskabers skattebetaling
3.5.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningslovens § 17 gælder en særlig tavshedspligt,
hvorefter skattemyndighederne under ansvar efter straffeloven skal
iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til
oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervs-
mæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen
af deres arbejde bliver bekendt med. Tavshedspligten omfatter således
i dag alle oplysninger om selskabernes skatteforhold.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
KS
3.6. Indkomst i et fast driftssted
3.6.1. Gældende ret
Når et dansk foretagende udøver erhvervsvirksomhed i en anden stat
(herunder på Færøerne eller i Grønland) gennem et såkaldt fast drifts-
sted i denne stat, skal der ske en beregning af den indkomst (herunder
underskud), der skal henføres til driftsstedet, dels ved anvendelsen af
intern dansk skatteret, dels ved anvendelsen af en eventuel dobbeltbe-
skatningsoverenskomst mellem Danmark og den anden stat.
Tilsvarende gælder, at når et foretagende fra en anden stat (herunder
Færøerne eller Grønland) udøver erhvervsvirksomhed her i landet
gennem et såkaldt fast driftssted, skal der ske en beregning af den
indkomst (herunder underskud), der skal henføres til driftsstedet, dels
ved anvendelsen af intern dansk skatteret, dels ved anvendelsen af en
eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den
anden stat.
Både ved anvendelsen af intern dansk skatteret og ved anvendelsen
af en dobbeltbeskatningsoverenskomst er udgangspunktet, at den ind-
side 18
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0062.png
Karnov Group
komst, der kan henføres til et fast driftssted, opgøres i overensstemmelse
med artikel 7 om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed i OECD-modellen
til dobbeltbeskatningsoverenskomster og OECD's bemærkninger til
artikel 7. Det gælder også ved anvendelsen af dansk skatteret, selv om
Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den anden
stat.
Bemærkningerne til OECD-modellens artikel 7 om fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed blev skrevet om ved revisionen af modellen i
2008. Ændringerne var foranlediget af, at der var variation i de forskel-
lige staters fortolkning af de hidtidige bemærkninger. Omskrivningen
skete efter, at der i OECD-regi var udarbejdet en rapport, som præcise-
rede, hvorledes den »gamle« udgave af artikel 7 og de hidtidige be-
mærkninger burde anvendes.
Den nuværende danske praksis for opgørelse af indkomst i et fast
driftssted er i overensstemmelse med bemærkningerne til artikel 7 i
OECD-modellen fra 2008.
3.6.1.1. OECD's model til dobbeltbeskatningsoverenskomster
I OECD-regi er der udarbejdet en model til dobbeltbeskatningsove-
renskomster mellem to stater, den såkaldte OECD-model (Model Tax
Convention on Income and on Capital). OECD-modellen er udarbejdet
som en anbefaling til udformningen af en dobbeltbeskatningsove-
renskomst mellem to stater.
En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to stater har som hoved-
formål at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, hvor en person eller et
selskab i den ene stat (bopælsstaten) har indkomst fra den anden stat
(kildestaten). Overenskomsten har derfor en række artikler vedrørende
forskellige indkomsttyper, som angiver, hvornår bopælsstaten, hen-
holdsvis kildestaten, kan beskatte den pågældende type indkomst.
OECD-modellen har bemærkninger, som angiver fortolkningen af
overenskomstens enkelte artikler.
Den første OECD-model udkom i 1963. Modellen (og dens bemærk-
ninger) revideres jævnligt under hensyn til udviklingen i erhvervsmæs-
sige og økonomiske forhold. Den nyeste revision er foretaget i 2010.
UKS Side 668
LFF2011-2012.1.173
OECD har derfor gennemført et projekt med henblik på at finde frem
til en mere ensartet fortolkning, som staterne kunne følge ved deres
anvendelse af artikel 7. I 2008 offentliggjorde OECD resultatet i en
rapport med titlen »Attribution of Profits to Permanent Establishments«,
hvor det blev præciseret, hvorledes artikel 7 og de dertil knyttede be-
mærkninger skulle anvendes.
Samtidig skete der en omskrivning af OECD-bemærkningerne til
artikel 7, så de udgjorde en kort udgave af OECD-rapporten.
De ændringer af bemærkningerne til artikel 7, som blev gennemført
ved OECD-modellen fra 2008, var udtryk for, hvorledes alle stater
burde anvende den hidtidige artikel 7.
På nogle punkter var der uoverensstemmelse mellem på den ene side
konklusionerne i OECD-rapporten fra 2008 og på den anden side for-
muleringen af den hidtidige artikel 7 og bemærkningerne hertil.
OECD udarbejdede derfor en ny artikel 7 om fortjeneste ved er-
hvervsvirksomhed med dertil hørende nye bemærkninger, som indgik
i revisionen af OECD-modellen i 2010, så den nye artikel 7 med dertil
hørende bemærkninger medfører nogle ændringer, som var anbefalet
i OECD-rapporten fra 2008.
Den nye artikel 7 anbefales benyttet ved forhandling om nye dobbelt-
beskatningsoverenskomster eller ved forhandling om ændring af nuvæ-
rende overenskomster.
Samtidig udsendte OECD en ny revideret udgave af rapporten »At-
tribution of Profits to Permanent Establishments«.
Den nye artikel 7 i OECD-modellen til en dobbeltbeskatningsove-
renskomst mellem to stater angår den fortjeneste, der kan henføres til
et fast driftssted, når et foretagende i den ene stat udøver erhvervsvirk-
somhed gennem et fast driftssted i den anden stat. Ved »et foretagende
i en stat« forstås et foretagende, som drives af et selskab eller en person
m.fl., der er hjemmehørende i denne stat, jf. OECD-modellens artikel
3, stk. 1, litra d.
Forståelsen af den nye artikel 7 er uddybet i OECD-modellens be-
mærkninger. Bemærkningerne henviser på nogle punkter til OECD-
rapporten »Attribution of Profits to Permanent Establishments«, idet
forståelsen af artikel 7 er behandlet mere detaljeret i denne rapport.
Nedenfor er en kort redegørelse for grundprincipperne i den nye ar-
tikel 7 og de nye bemærkninger hertil. De nye bemærkninger svarer
dog i vidt omfang til de hidtidige bemærkninger til den tidligere artikel
7. I afsnit 3.6.1.3. nedenfor er omtalt forskelle dels mellem den hidtidige
artikel 7 og den nye artikel 7, dels mellem bemærkningerne til de to
udgaver af artikel 7.
Artikel 7, stk. 1, medfører, at en stat ikke kan beskatte erhvervsind-
komst, som oppebæres af et foretagende i den anden stat, medmindre
foretagendet har et fast driftssted i den førstnævnte stat (kildestaten).
Hvis der er et fast driftssted i kildestaten, kan denne stat beskatte fore-
tagendet af den erhvervsindkomst, som kan henføres til driftsstedet.
Artikel 7, stk. 2, er grundreglen for fastsættelsen af den indkomst,
der kan henføres til et fast driftssted, som et foretagende i den ene stat
har i den anden stat. Reglen gælder altså både for den stat, hvor det
faste driftssted er beliggende, og for den anden stat, hvor foretagendet
er hjemmehørende. Reglen fastsætter den indkomst, som den førstnævn-
te stat kan beskatte, og som den anden stat skal give dobbeltbeskatnings-
lempelse for.
Hver af de to stater skal henføre den indkomst til det faste driftssted,
som driftsstedet kunne have opnået, hvis det var et særskilt og uafhæn-
gigt foretagende, der var beskæftiget med samme eller lignende virk-
somhed under samme eller lignende vilkår uafhængigt af resten af det
foretagende, som det er en del af.
Artikel 7, stk. 2, bygger på principper om »selvstændig enhed« og
»armslængde«, så driftsstedet anses som en selvstændig enhed, der
kan indgå interne transaktioner med andre dele af det foretagende, som
det er en del af, hvorefter vederlaget for disse interne transaktioner
side 19
3.6.1.2. OECD- modellens artikel 7 - fortjeneste ved erhvervsvirk-
somhed
OECD-modellens artikel 7 om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
angiver, dels om en stat kan beskatte et foretagende i den anden stat
af indkomst fra erhvervsvirksomhed, som foretagendet udøver i den
pågældende stat, dels hvorledes denne indkomst i givet fald skal bereg-
nes.
Artiklen afspejler det internationalt accepterede princip, at når et
foretagende i en stat ikke har et fast driftssted i den anden stat, deltager
det ikke i denne anden stats økonomiske liv i et sådant omfang, at den
anden stat kan beskatte foretagendet af erhvervsindkomst fra denne
stat. Der bortses herved fra særlige indkomsttyper (især udbytter, renter
og royalties), hvor andre artikler i dobbeltbeskatningsoverenskomsten
behandler spørgsmålet, om den anden stat, hvorfra de særlige indkomst-
typer hidrører, har ret til at beskatte disse indkomster.
Definitionen af udtrykket »fast driftssted« findes i OECD-modellens
artikel 5. Udtrykket omfatter bl.a. en filial, et kontor, en fabrik, et
værksted, et sted for udvinding af naturforekomster og et bygge- eller
anlægsarbejde af en vis varighed.
Grundprincipperne i OECD-modellens artikel 7 om fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed og OECD's bemærkninger til fortolkning af denne
artikel hidrører fra den første OECD-model fra 1963.
OECD-modellens artikel 7 findes i mange dobbeltbeskatningsove-
renskomster, som er indgået både af OECD's medlemsstater og andre
stater.
I praksis har der imidlertid været variation i de forskellige staters
fortolkning af artikel 7's hidtidige affattelse. Det kan medføre både
dobbeltbeskatning og dobbelt ikke-beskatning.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0063.png
Karnov Group
mellem dele af samme foretagende fastsættes, som om der var tale om
transaktioner mellem selvstændige foretagender.
Henføring efter artikel 7, stk. 2, af indkomst til et fast driftssted
omfatter overskud eller underskud fra alle aktiviteter i driftsstedet,
herunder transaktioner med uafhængige foretagender, transaktioner
med forbundne foretagender samt interne transaktioner med andre dele
af det foretagende, som driftsstedet er en del af.
I den nye formulering er det præciseret, at det herved skal tages i
betragtning, hvilke funktioner, der udføres, hvilke aktiver, der anvendes,
og hvilke risici, der påtages af foretagendet gennem det faste driftssted
og andre dele af foretagendet. Dette fremgik imidlertid også af de
hidtidige bemærkninger til den tidligere artikel 7.
Henførelse af fortjeneste til et fast driftssted sker efter en analyse i
to trin.
Under første trin foretages en funktionsanalyse og en analyse af
faktum, som fører til
-
henføring til det faste driftssted af de rettigheder og forpligtelser,
der opstår af transaktioner mellem foretagendet, som driftsstedet
er en del af, og andre foretagender,
-
identifikation af væsentlige personfunktioner m.v., som er rele-
vante for henføringen af økonomisk ejerskab til formuegoder
og dermed for henføringen af økonomisk ejerskab af formuego-
der til driftsstedet,
-
identifikation af væsentlige personfunktioner m.v., der er rele-
vante for påtagelsen af risici og henføringen af risici til driftsste-
det,
-
identifikation af driftsstedets øvrige funktioner,
-
anerkendelsen og afgørelsen af karakteren af de interne
transaktioner mellem driftsstedet og andre dele af det samme
foretagende, jf. nedenfor, og
-
henføringen af kapital til driftsstedet, baseret på de formuegoder
og risici, som er henført til driftsstedet.
Under andet trin prissættes alle transaktioner med forbundne foreta-
gender, som henføres til det faste driftssted efter første trin. Det sker
i overensstemmelse med OECD's Transfer Pricing Guidelines. Disse
retningslinjer anvendes tilsvarende for interne transaktioner mellem
det faste driftssted og andre dele af det foretagende, som det er en del
af. Processen medfører en prisfastsættelse på armslængdevilkår af
disse interne transaktioner gennem
-
fastsættelse af sammenlignelighed mellem de interne transaktio-
ner og ikke-kontrollerede transaktioner ved anvendelse af ret-
ningslinjernes sammenlignelighedsfaktorer i lyset af de særlige
faktiske forhold i det faste driftssted, og
-
en analog anvendelse af en af retningslinjernes metoder til fast-
sættelse af et armslængde vederlag for transaktionerne mellem
det faste driftssted og andre dele af foretagendet under hensyn
til de udførte funktioner og de formuegoder og risici, der henføres
til det faste driftssted og til de andre dele af foretagendet.
Artikel 7, stk. 2, angår ikke alene interne transaktioner mellem et
fast driftssted og andre dele af det foretagende, som driftsstedet er en
del af. Bestemmelsen omfatter også transaktioner mellem på den ene
side et fast driftssted af et foretagende og på den anden side et andet
forbundet foretagende, som har betydning for fastsættelsen af fortjene-
ste, der skal henføres til driftsstedet (f.eks. når et fast driftssted af et
udenlandsk selskab køber varer fra et søsterselskab og derefter sælger
varerne).
Det har ikke juridiske konsekvenser for et foretagende i en stat, at
der er interne transaktioner mellem dets faste driftssted i en anden stat
og andre dele af det samme foretagende.
Artikel 7, stk. 2, angår som nævnt den indkomst, som skal henføres
til et fast driftssted i en stat af et foretagende i en anden stat. Om ind-
komsten skal beskattes i en stat, afhænger af statens interne lovgivning.
UKS Side 669
LFF2011-2012.1.173
På samme måde tager stk. 2 ikke stilling til, om der skal gives fradrag
for en udgift, som efter stk. 2 henføres til et fast driftssted, eller i hvilket
omfang der eventuelt skal gives fradrag.
Imidlertid er der typisk forskelle i de to staters skattelovgivning,
f.eks. i form af forskellige afskrivningssatser. Når et foretagende i en
stat har et fast driftssted i en anden stat, vil størrelsen af driftsstedets
skattepligtige indkomst derfor som regel være forskellig i de to stater.
Artikel 7, stk. 3, medfører, at hvis en stat i overensstemmelse med
stk. 2 regulerer indkomst, som skal henføres til et fast driftssted af et
foretagende i en af de to stater og som følge deraf beskatter indkomst,
som også er beskattet i den anden stat, skal den anden stat foretage en
passende regulering af denne stats skat af samme indkomst, i det om-
fang det er nødvendigt for at undgå dobbeltbeskatning af indkomsten.
Ved fastsættelse af denne regulering skal de to staters kompetente
myndigheder om nødvendigt rådføre sig med hinanden.
Reglen kan f.eks. få betydning i tilfælde, hvor et foretagende i en
stat (bopælsstat) fremstiller varer på en fabrik i denne stat og overfører
varerne til dets faste driftssted i den anden stat (kildestat), hvor varerne
sælges. For at fastsætte den indkomst, der skal henføres til det faste
driftssted, skal der først ske en anerkendelse af den interne transaktion
mellem fremstillingsvirksomheden og det faste driftssted, og derefter
skal der fastsættes et vederlag for denne transaktion. Der kan eksem-
pelvis være tale om, at foretagendet har sat vederlaget for overførelsen
af varerne til 90, og skattemyndighederne i kildestaten accepterer dette
vederlag, mens skattemyndighederne i bopælsstaten forhøjer vederlaget
til 110. Bopælsstatens forhøjelse af vederlaget til 110 medfører, at det
faste driftssteds fortjeneste ved salg af varerne nedsættes med 20 ved
denne stats beskatning. Dette ville medføre, at en indkomst på 20 både
beskattes i bopælsstat og kildestat.
Artikel 7, stk. 3, medfører derfor, at kildestaten skal foretage en til-
svarende regulering, som ville skulle foretages efter OECD-modellens
artikel 9, stk. 2, hvis der f.eks. var tale om prisfastsættelse for salg af
varer mellem moderselskab i den ene stat og et datterselskab i den anden
stat. I det ovenfor nævnte eksempel skal kildestaten foretage en passen-
de regulering af det vederlag for transaktionen, som denne stat fastsæt-
ter, i det omfang det er nødvendigt for at undgå dobbeltbeskatning,
hvis kildestaten er enig i, at bopælsstatens regulering medfører et resul-
tat i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2.
Hvis kildestaten ikke vil foretage en tilsvarende regulering efter arti-
kel 7, stk. 3, kan foretagendet anmode skattemyndighederne i bopæls-
staten om at indlede en gensidig aftale procedure efter OECD-modellens
artikel 25 - på samme måde som hvis to staters skattemyndigheder ikke
er enige om anvendelsen af artikel 9, stk. 2, for prisfastsættelse mellem
to forbundne selskaber.
Artikel 7, stk. 4, medfører, at i tilfælde, hvor fortjeneste omfatter
indkomster, som er omhandlet særskilt i overenskomstens andre artikler,
skal bestemmelserne i disse artikler ikke berøres af bestemmelserne i
denne artikel.
3.6.1.3. Forskelle mellem OECD-modellens hidtidige artikel 7 og
nye artikel 7
Den hidtidige affattelse af OECD-modellens artikel 7, stk. 1, medfører,
at når et foretagende i den ene stat driver erhvervsvirksomhed i den
anden stat gennem et dér beliggende fast driftssted, kan den anden stat
beskatte foretagendets fortjeneste, men kun den del deraf, som kan
henføres til dette faste driftssted. Den hidtidige affattelse af artikel 7,
stk. 2, medfører, at der i hver af de to stater til det faste driftssted skal
henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at opnå, såfremt det
var et frit og uafhængigt foretagende. Den hidtidige affattelse af artikel
7, stk. 3, medfører, at der ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortje-
neste skal gives fradrag for omkostninger, der er afholdt for det faste
driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og administration,
hvad enten de er afholdt i den stat, hvor driftsstedet er beliggende, eller
side 20
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0064.png
Karnov Group
andetsteds. Den hidtidige affattelse af artikel 7, stk. 4, medfører, at den
fortjeneste, som skal henføres til det faste driftssted, kan ansættes på
grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem
dets forskellige afdelinger, men den valgte fordelingsmetode skal være
sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med principperne i artik-
len. Den hidtidige affattelse af artikel 7, stk. 5, medfører, at der ikke
kan henføres fortjeneste til et fast driftssted, blot fordi det har foretaget
indkøb af varer for foretagendet.
Den ny artikel 7, stk. 2, og bemærkningerne hertil medfører ændringer
i forhold til den hidtidige artikel 7, stk. 2 og 3, for visse interne
transaktioner mellem et fast driftssted af et foretagende og andre dele
af foretagendet, herunder dets hovedkontor.
Som et eksempel kan nævnes tilfælde, hvor et foretagendes hoved-
kontor udfører administration for det faste driftssted.
Den hidtidige artikel 7, stk. 3, medfører, at det ved fastsættelsen af
det faste driftssteds fortjeneste skal være tilladt at fradrage omkostnin-
ger, som er afholdt for driftsstedet, herunder generalomkostninger til
ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvor
driftsstedet er beliggende, eller andetsteds.
Reglen medfører, at der ved opgørelsen af den skattepligtige fortje-
neste i det faste driftssted alene bliver givet fradrag for hovedkontorets
faktiske omkostninger ved denne administration.
Den nye artikel 7, stk. 2, forudsætter, at der sker prisfastsættelse på
transaktioner, som medfører, at en del af foretagendet udøver funktioner
til fordel for f.eks. det faste driftssted (f.eks. gennem ydelse af bistand
til daglig ledelse). Stk. 2 forudsætter således fradrag for en udgift for
sådanne transaktioner, der fastsættes til, hvad en uafhængig part ville
kræve, og som indeholder en fortjenstmargin (armslængdeprincippet).
Den hidtidige regel i artikel 7, stk. 3, er derfor ikke medtaget i den
nye artikel 7.
Som et andet eksempel kan nævnes tilfælde, hvor et fast driftssted
får stillet kapital, udover fri kapital, til rådighed fra foretagendets ho-
vedkontor (eller andre dele af det foretagende, som det faste driftssted
er en del af).
Efter de hidtidige OECD-bemærkninger skal der ikke beregnes renter,
når et fast driftssted får stillet kapital, udover fri kapital, til rådighed
fra andre dele af foretagendet, medmindre der er tale om et finansielt
foretagende. I tilfælde, hvor et foretagende i en stat selv betaler renter
til en tredjepart af et lån, og disse renter delvis har forbindelse med
virksomheden i et fast driftssted i den anden stat, skal en forholdsmæs-
sig del af renterne tages i betragtning ved beregningen af det faste
driftssteds fortjeneste, hvis renterne er afholdt til fordel for driftsstedet.
Uden for den finansielle sektor må der derimod ikke beregnes en højere
renteudgift for det faste driftssted, end hvad hovedkontoret afholder
til tredjeparten.
Den nye artikel 7, stk. 2, forudsætter som nævnt, at der sker prisfast-
sættelse på armslængdevilkår af transaktioner, som medfører, at en del
af foretagendet udøver funktioner til fordel for f.eks. det faste driftssted.
Hvis det kan påvises, at et foretagendes hovedkontor har foretaget
funktioner som et internt pengeinstitut (såkaldte treasury functions),
der kan berettige, at vederlaget for denne funktion ville indeholde en
fortjenstmargin, så kan der ved fastsættelse af den skattepligtige ind-
komst for driftsstedet gives fradrag for en større renteudgift end de
faktiske betalte renteudgifter.
Som et tredje eksempel kan nævnes, at den hidtidige affattelse af
artikel 7, stk. 5, medfører, at ingen fortjeneste skal kunne henføres til
et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb
af varer for foretagendet.
Den nye artikel 7, stk. 2, forudsætter også, at der sker prisfastsættelse
på armslængdevilkår af transaktioner, som medfører, at det faste
driftssted udøver funktioner til fordel for andre dele af foretagendet.
Det nye stk. 2 medfører derfor, at hvis et foretagende i en stat har et
fast driftssted i en anden stat, og dette driftssted køber varer, der f.eks.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 670
LFF2011-2012.1.173
videresælges af samme foretagendes andre dele i andre stater, skal der
henføres den indkomst til driftsstedet, som det kunne have opnået, hvis
det var et selvstændigt selskab, der købte varer og solgte dem videre
til andre uafhængige selskaber, som solgte varerne videre.
Den hidtidige regel i artikel 7, stk. 5, er derfor ikke medtaget i den
ny artikel 7.
3.6.2. Forslagets indhold
Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, og selskabsskattelovens § 2, stk.
1, litra a, medfører, at en person, henholdsvis et selskab, som ikke er
fuldt skattepligtig til Danmark, er omfattet af begrænset skattepligt,
når pågældende udøver et erhverv med fast driftssted her i landet. Efter
praksis sker opgørelsen af det faste driftssteds indkomst i henhold til
intern dansk skatteret i overensstemmelse med de principper for henfø-
relse af fortjeneste til et fast driftssted, som er udarbejdet i OECD-regi.
En person, som er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, er
skattepligtig af samtlige sine indtægter, hvad enten de hidrører her fra
landet eller ikke. Fuldt skattepligtige personer skal altså medregne
indkomst fra et udenlandsk fast driftssted ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst.
Et selskab, som er fuldt skattepligtig efter selskabsskatteloven, skal
derimod alene medregne indkomst fra et udenlandsk fast driftssted ved
opgørelsen af dets skattepligtige indkomst, hvis indkomsten fra drifts-
stedet ville være omfattet af såkaldt CFC-beskatning, hvis virksomhe-
den var udøvet af et datterselskab. Det gælder, hvis indkomsten består
af indtægter og udgifter som renteindtægter og -udgifter, gevinster og
tab på fordringer, gæld eller finansielle kontrakter, udbytter og afståel-
sessummer vedr. aktier, betalinger som vederlag vedr. immaterielle
aktiver og lignende.
I tilfælde, hvor en fuldt skattepligtig person eller selskab skal med-
regne indkomst fra et udenlandsk fast driftssted ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, får de efter ligningslovens § 33 eller en even-
tuel en dobbeltbeskatningsoverenskomst nedsat den danske skat af
denne udenlandske indkomst med et beløb svarende til betalt udenland-
sk skat af denne indkomst. Denne lempelse er begrænset til den danske
skat af indkomsten i det udenlandske faste driftssted.
Efter praksis sker opgørelsen af det faste driftssteds indkomst i hen-
hold til intern dansk skatteret i overensstemmelse med de principper
for henførelse af indkomst til et fast driftssted, som er udarbejdet i
OECD-regi. Det gælder, hvad enten der er tale om, at personer og sel-
skaber fra en anden stat har et fast driftssted her i landet, eller at perso-
ner og selskaber fra Danmark har et fast driftssted i en anden stat.
Det gælder både, når Danmark har indgået en dobbeltbeskatnings-
overenskomst med den pågældende anden stat, og når der ikke er en
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den anden stat.
Det bemærkes, at alle danske dobbeltbeskatningsoverenskomster har
en artikel 7 om fortjeneste af erhvervsvirksomhed.
De foreslåede bestemmelser går derfor for det første ud på, at skat-
tepligtig indkomst i et fast driftssted, som et foretagende fra en anden
stat har her i landet, eller som et dansk foretagende har i en anden stat,
skal opgøres i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i den nye OECD-
model. Dette fremgår af 1. pkt. i de foreslåede bestemmelser, idet 1.
pkt. afspejler artikel 7, stk. 2, i OECD-modellen fra 2010.
De foreslåede bestemmelser går derfor for det andet ud på, at såfremt
Danmark og den anden stat har en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
hvis artikel 7 om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed ikke er affattet
efter den nye artikel 7 i OECD-modellen fra 2010, skal skattepligtig
indkomst i et fast driftssted dog opgøres i overensstemmelse med artikel
7 i den pågældende overenskomst. Det gælder både for et fast driftssted,
som et foretagende fra en anden stat har her i landet, og for et fast
driftssted, som et dansk foretagende har i en anden stat.
OECD-modellens ny artikel 7 om fortjeneste ved erhvervsindkomst,
som er indført ved revisionen af OECD-modellen i 2010, skal altså
side 21
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0065.png
Karnov Group
alene anvendes, hvis der ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem Danmark og den anden stat, eller hvis artiklen om fortjeneste
ved erhvervsvirksomhed i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem
Danmark og den pågældende anden stat er affattet i overensstemmelse
med artikel 7 om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed i OECD-modellen
fra 2010.
Hvis Danmark anvendte den nye artikel 7 med dertil hørende bemærk-
ninger ved opgørelsen af indkomst i et fast driftssted her i landet af et
selskab i en anden stat, som er omfattet af en dansk dobbeltbeskatnings-
overenskomst med en artikel om fortjeneste ved forretningsvirksomhed
efter den hidtidige formulering, og den anden stat fortsat anvender den
hidtidige artikel 7 med dertil hørende bemærkninger, ville der kunne
blive tale om et utilsigtet resultat. I så fald ville der ved opgørelsen af
det faste driftssteds skattepligtige indkomst blive medregnet en beregnet
indkomst for transaktioner, som driftsstedet har foretaget med andre
dele af det pågældende foretagende, men den anden stat giver ikke
fradrag for en tilsvarende beregnet omkostning. Det ville medføre
økonomisk dobbeltbeskatning. I den modsatte situation ville der kunne
forekomme dobbelt ikke-beskatning.
UKS Side 671
LFF2011-2012.1.173
Beskatningen af gensidige forsikringsforeninger og aktieselskaber er
derfor tilnærmelsesvis ens bortset fra bundfradraget på 1 mio. kr.
3.7.2. Forslagets indhold
Forslaget skal give mulighed for, at et helejet datterselskab kan fusio-
neres skattefrit ind i en gensidig forsikringsforening.
En generel mulighed for at fusionere et aktieselskab ind i en gensidig
forsikringsforening, med den gensidige forsikringsforening som det
fortsættende selskab, kan ikke accepteres skattemæssigt, idet der ikke
er mulighed for succession på aktionærsiden, hvis der skiftes mellem
aktier, der beskattes, og et medlemskab, der ikke beskattes ved udtræ-
den.
Det foreslås derfor kun at give mulighed for, at et helejet aktieselskab
kan fusioneres skattefrit ind i en gensidig forsikringsforening. I dette
tilfælde annulleres aktierne, da det er den gensidige forsikringsforening,
der ejer alle aktierne. Der er derfor ikke behov for succession på aktio-
nærsiden. Det ophørende aktieselskab skal efter forslaget være helejet
af den gensidige forsikringsforening, og det skal være et aktie- eller
anpartsselskab eller en lignende form for selskab med begrænset hæf-
telse. Det vil sige, at ingen af deltagerne i selskabet hæfter personligt
for selskabets forpligtelser, og at overskuddet fordeles i forhold til
deltagernes indskudte kapital i selskabet.
Forslaget svarer til den mulighed, der er i de gældende regler, hvor
selskabsbeskattede andelsforeninger og brugsforeninger kan fusionere
skattefrit med et helejet aktieselskab med hjemmel i fusionsskattelovens
§ 12, stk. 1, nr. 4.
3.7. Fusion mellem gensidige forsikringsforeninger og helejede
datterselskaber
3.7.1. Gældende ret
Fusionsskatteloven hviler på et successionsprincip. Formålet med loven
er at give selskaber mulighed for at fusionere m.v., uden at der udløses
skat. Skattekravet overføres til det modtagende selskab og dets aktio-
nærer.
Ved en fusion er udgangspunktet, at det indskydende selskab afstår
alle aktiver og passiver, og aktionærerne afstår aktierne med heraf afledt
beskatning dels i selskabet og dels hos aktionærerne.
Ved en skattefri fusion succederer (indtræder) det modtagende selskab
i det indskydende selskabs skattemæssige stilling. Det indskydende
selskab ophører uden beskatning. Derved udskydes beskatningen til
det tidspunkt, hvor det modtagende selskab afstår de pågældende aktiver
og passiver. Der sker også succession på aktionærsiden, hvor selskabs-
deltagerne modtager aktier i det modtagende selskab som vederlag for
aktier i det indskydende selskab, således at de anses for erhvervet på
samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede
aktier. Derved udskydes beskatningen til det tidspunkt, hvor aktionæ-
rerne afstår de ombyttede aktier.
Efter fusionsskatteloven kan gensidige forsikringsforeninger fusio-
nere skattefrit indbyrdes, og der er mulighed for skattefrit at omdanne
en gensidig forsikringsforening til et aktieselskab, men efter de gælden-
de regler er der ikke mulighed for, at en gensidig forsikringsforening
skattefrit fusionerer med et aktieselskab.
Ved en generel fusion mellem to aktieselskaber ændres der ikke på
beskatningsformen, da de har samme selskabsform og inden fusionen
beskattes ens. En gensidig forsikringsforening er skattepligtig efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, og bliver dermed almindeligt
selskabsbeskattet. Dog er der en lille forskel i beskatningen, idet der i
selskabsskattelovens § 17, stk. 5, er indsat et bundfradrag på 1 mio.
kr., som gives i den ikke-erhvervsmæssige indkomst. Formålet med
indførelsen af det særlige bundfradrag er, at herved vil flere små og
lokale forsikringsselskaber undgå den almindelige selskabsbeskatning.
Provenuvirkning af underskudsbegrænsning, mio. kr. (2012-niveau)
Indkomstår
Umiddelbar virkning
Efter tilbageløb
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
2013
685
480
KS
2014
615
430
2015
545
380
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1. Underskudsfremførsel
Efter forslaget sker der en begrænsning af adgangen til at udnytte
fremførte underskud i positiv skattepligtig indkomst. Fremførselsberet-
tigede underskud på op til 7,5 mio. kr. (2010-niveau) kan altid
modregnes i den positive skattepligtige indkomst, mens det resterende
underskud højst kan nedbringe den resterende indkomst med 60 pct.
Således sikres der en skattebetaling fra selskaber med en positiv skat-
tepligtig indkomst over 7,5 mio. kr. (2010-niveau).
I indkomståret 2013 vil der efter forslaget ske en begrænsning af de
underskud, som selskaberne kan benytte til at nedbringe deres skat-
tepligtige indkomst med. Dette medfører en øget selskabsskattebetaling
i 2013. Det underskud, der afskæres fra at blive modregnet i positiv
indkomst i det første år, kan i stedet fremføres til de efterfølgende år.
Herved kan det fremførte underskud benyttes til at nedbringe selska-
bernes selskabsskattebetaling i den efterfølgende årrække. Der sker
således en fremrykning af selskabsskatten, hvilket medfører en rente-
fordel for det offentlige.
Det skønnes, at forslaget vil medføre et umiddelbart merprovenu i
indkomståret 2013 på 685 mio. kr. Den varige virkning af forslaget
skønnes at være på 70 mio. kr. årligt efter tilbageløb. Skønnet er baseret
på oplysninger om de foregående års udnyttelse af underskud. På
denne baggrund er det anslået, at forslaget vil medføre en begrænsning
af fradragene fra underskudsfremførslen i størrelsesordenen 2,7 mia.
kr. årligt. Der er desuden foretaget den beregningsmæssige antagelse,
at 10 pct. af de fremførte underskud bortfalder som følge af, at under-
skuddene udnyttes over en længere årrække, hvilket gør at ikke alle
selskaber kan nå at udnytte de fremførte underskud inden, de ophører.
2016
480
335
Varig virkning
100
70
side 22
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0066.png
Karnov Group
UKS Side 672
LFF2011-2012.1.173
I forbindelse med gennemførelsen af forslaget etableres der et under-
skudsregister, som en del af digitaliseringen af selskabsselvangivelsen.
Underskudsregistret kan bl.a. forhindre, at samme underskud bruges
flere gange, da der vil ske en løbende central registrering af de enkelte
selskabers underskud. Herved forhindres bl.a., at et underskud videre-
føres i en koncern, selvom det selskab, der har underskuddet, er udtrådt
af sambeskatningen. SKAT's undersøgelser viser, at skattegabet på
området udgør godt 70 mio. kr. årligt. På denne baggrund skønnes det,
at underskudsregistret på sigt vil give et varigt merprovenu efter tilba-
geløb i størrelsesordenen 25 mio. kr.
Af det fremtidige umiddelbare merprovenu tilfalder 13,41 pct.
kommunerne svarende til ca. 90 mio. kr. vedrørende 2013.
Finansårsvirkning af forslaget skønnes at være 480 mio. kr. i 2014
og 430 mio. kr. i 2015.
4.3. Åbenhed om selskabers skattebetaling
Forslaget medfører øget åbenhed om selskabers skattebetaling i Dan-
mark. Der tilsigtes hermed, at en øget opmærksomhed på området vil
være med til at sikre skattebetalingen fra selskabernes side. Forslaget
forventes at medføre et merprovenu, der dog ikke er kvantificeret i
henhold til forsigtighedsprincippet.
4.4. Indkomst i et fast driftssted
Den del af lovforslaget, der vedrører ændring af reglerne for indkom-
stopgørelsen i faste driftssteder, har kun betydning for opgørelsen af
indkomst i tilfælde, hvor et udenlandsk foretagendes faste driftssted
her i landet eller et dansk foretagendes faste driftssted i en anden stat
ikke for nærværende er omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Tilsvarende vil være gældende, hvor driftsstedet er beliggende i en
stat, hvormed Danmarks nuværende overenskomst fremover bliver
ændret, herunder at artikel 7 om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
formuleres efter den ny OECD-model fra 2010. Yderligere er det vur-
deringen, at ændringen af artikel 7 i den nye OECD-model fra 2010
kun vil have begrænset betydning. Forslaget skønnes derfor ikke at
have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
4.5. Fusion mellem gensidige forsikringsforeninger og helejede
datterselskaber
Forslaget om, at gensidige forsikringsforeninger skattefrit kan indfu-
sionere helejede aktie- og anpartsselskaber, skønnes ikke have nævne-
værdige provenumæssige konsekvenser, da det må lægges til grund,
at skattefriheden vil være en forudsætning for, at sådanne fusioner
finder sted.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget om begrænsning af adgangen til at udnytte fremførselsberet-
tigede underskud medfører behov for, at Skatteministeriet udvikler et
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
4.2. Revisorerklæring, bøder og hæftelse i sambeskatning
For så vidt angår den del af lovforslaget, der omhandler revisorerklæ-
ringer, bøder og hæftelse i sambeskatning, bidrager elementerne primært
til sikring af skattegrundlaget og skattebetalingen fra især multinatio-
nale selskaber. Der er stor usikkerhed om størrelsen af de positive
provenumæssige konsekvenser.
For så vidt angår forslaget om revisorerklæringer, skønnes det, at
det fører til en større efterrettelighed fra virksomhedernes side med
hensyn til at gennemføre koncerninterne transaktioner på armslængde-
vilkår, således at flytning af skattegrundlag undgås, og der kommer
større omhyggelighed med at udarbejde en fyldestgørende TP-doku-
mentation. Forslagets positive provenumæssige konsekvenser er ikke
kvantificeret i henhold til forsigtighedsprincippet.
digitalt underskudsregister. Dette skønnes med nogen usikkerhed at
indebære administrative engangsomkostninger på 20,0 mio. kr. samt
til 3 årsværk svarende til en udgift på 1,8 mio. kr. vedr. it-udvikling.
Forslaget om begrænsning af adgangen til at udnytte fremførselsbe-
rettigede underskud skønnes endvidere med nogen usikkerhed at
medføre løbende omkostninger på 1,0 mio. kr. vedr. it-drift.
Forslaget om revisorerklæring, bøder og solidarisk hæftelse skønnes
ikke at medføre administrative omkostninger af betydning.
Forslaget om åbenhed om selskabers skattebetaling skønnes at
medføre administrative engangsomkostninger på 1,0 mio. kr. vedr. it-
tilretning og -udvikling m.v. samt til 0,5 årsværk svarende til en udgift
på 0,3 mio. kr. vedr. samme.
Forslaget om åbenhed om selskabers skattebetaling skønnes endvi-
dere at medføre løbende driftsomkostninger vedr. it-drift m.v. på 0,1
mio. kr. samt til 0,5 årsværk svarende til en udgift på 0,3 mio. kr. vedr.
vejledning m.v.
Forslaget om indkomst i fast driftssted skønnes ikke at medføre ad-
ministrative omkostninger af betydning.
Forslaget om skattefri fusion mellem gensidige forsikringsforeninger
og helejede datterselskaber har ingen administrative konsekvenser for
det offentlige.
Det samlede lovforslag som fremsat skønnes dermed i alt at medføre
engangsomkostninger på 23,1 mio. kr. samt løbende omkostninger på
1,4 mio. kr.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vedrørende underskudsfremførsel indebærer en likviditetsbe-
lastning for de berørte selskaber, idet begrænsningen af adgangen til
udnyttelse af fremførselsberettigede underskud fører til, at selskaberne
skal betale selskabsskat tidligere end under gældende regler. Selskaber,
der har en positiv selskabspligtig indkomst på over 7,5 mio. kr. (2010-
niveau) kan efter forslaget ikke anvende fremførselsberettigede under-
skud til at nedbringe den skattepligtige indkomst til nul. Disse selskaber
vil herved få fremrykket tidspunktet for selskabsskattepositionen.
Selskaber, der har en negativ skattepligtig indkomst, vil ikke umid-
delbart blive berørt af forslaget. Eksempelvis vil forskningstunge in-
novative selskaber og iværksættere, der typisk har store underskud i
de første år, først komme i selskabsskatteposition, når selskabet har en
positiv skattepligtig indkomst på mere end 7,5 mio. kr. (2010-niveau).
Som følge af, at underskuddene udnyttes over en længere årrække,
vil der i højere grad ske en udhuling af den reale værdi af de fremfør-
selsberettigede underskud. Desuden vil der være en andel af de frem-
førte underskud, der går endeligt tabt. Dette skyldes, at ikke alle selska-
ber kan nå at udnytte de fremførselsberettigede underskud, inden sel-
skabet ophører.
Underskudsfremførslen vil føre til et mindre fald i det forventede
afkast af investeringer i Danmark. Det skyldes, at der sker en fremryk-
ning af tidspunktet for, hvornår selskaberne skal betale selskabsskat,
samt der vil være en øget risiko for, at underskuddene går endeligt tabt.
Det skønnes, således at underskudsfremførsel vil medføre en begrænset
reduktion i tilskyndelsen til at investere i Danmark.
Forslaget om udvidelsen af hæftelse for sambeskattede selskaber vil
normalt ikke have erhvervsøkonomiske konsekvenser, men kan i visse
situationer have en mindre negativ virkning på markedsværdien af
sambeskattede virksomheder.
Med forslaget om skattefri fusion mellem gensidige forsikringsfore-
ninger og helejede datterselskaber forbedres erhvervslivets muligheder
for strukturtilpasninger.
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have nævneværdige økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
side 23
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0067.png
Karnov Group
UKS Side 673
LFF2011-2012.1.173
SKAT oplyser dog, at der er tale om et ekstraordinært kontrolværktøj,
der kun vil blive anvendt i et begrænset omfang.«.
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have nævneværdige administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vedrørende underskudsfremførsel kan i et vist omfang med-
føre øgede administrative omkostninger for de selskaber, der omfattes
af forslaget.
En virksomhed, der efter forslagets bestemmelser bliver pålagt at
indhente en revisorerklæring, vil blive påført ikke ubetydelige udgifter
og dermed blive pålagt administrative byrder. Initiativet er dog søgt
målrettet visse nærmere definerede virksomheder og tænkes anvendt
på en »case by case«-basis i forbindelse med vurderingen af virksom-
hedens TP-dokumentation, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt og
relevant at indhente erklæringen.
Ressourceforbruget for revisor og dermed omkostningerne for de
pågældende virksomheder vil dermed blive søgt holdt nede på et rime-
ligt niveau.
Erhvervsstyrelsen, CKR udtaler, at »Forslaget indebærer at SKAT
får mulighed for at pålægge visse selskaber at indhente en revisorerklæ-
ring som dokumentation for virksomhedens transfer pricing.
Før SKAT kan anvende denne mulighed, skal en af følgende betin-
gelser være opfyldt:
A) Selskabet skal have transaktioner med fysiske eller juridiske
personer udenfor EU, hvor der ikke er indgået en aftale om dobbeltbe-
skatningsoverenskomst.
B) Selskabet skal have et gennemsnitligt driftsunderskud gennem
de sidste fire år.
Opfyldelsen af ovenstående betingelser udløser ikke automatisk et
krav om revisorerklæring; det er desuden betinget af, at SKAT finder
en sådan erklæring relevant ift. kontrollen af virksomhedens skattemæs-
sige forhold.
For de virksomheder, der vil blive pålagt at skulle rekvirere en reviso-
rerklæring, vil der være tale om en betydelig administrativ byrde i form
af eksterne udgifter til revisor.
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at kvantificere byrderne,
da omfanget af berørte virksomheder ikke kendes.
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Forslaget har været sendt i høring hos Advokatsamfundet, AE Rådet,
CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibsmæglerfor-
ening, Dansk Automobilhandler Forening, Dansk Byggeri, Dansk Er-
hverv, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Skovfore-
ning, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Spe-
ditører, De Samvirkende Købmænd, DI, DVCA, Finansrådet, Forsikring
& Pension, FSR - Danske Revisorer, Horesta, Håndværksrådet, ITD
International Transport Danmark, KL, Landbrug & Fødevarer, Skatte-
revisorforeningen og Videnscentret for Landbrug.
Lovudkastet har desuden været sendt på en kort ekstern høring hos
InvesteringsForeningsRådet og Dansk Børsmæglerforening, da Skatte-
ministeriet på baggrund af indkomne høringssvar har fundet det rigtigt
at præcisere underskudsdefinitionen i den del af lovforslaget, som angår
revisorerklæringer, og lade alle finansielle virksomheder være omfattet
af erklæringsordningen, herunder også de virksomheder, som de to
organisationer repræsenterer.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
Positive konsekvenser/
I
mindre udgifter
12. Sammenfattende skema
Negative konsekvenser/
I
merudgifter
side 24
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0068.png
Karnov Group
Økonomiske konsekvenser for En begrænsning af udnyttelsen af Ingen
selskabernes fremførte underskud
det offentlige
medfører et umiddelbart merprove-
nu på 685 mio. kr. i indkomståret
2013. Forslaget medfører en rente-
fordel for det offentlige og skønnes
at medføre et varigt merprovenu på
70 mio. kr. årligt efter tilbageløb.
Herudover forventes underskudsre-
gistret at medføre et varigt mer-
provenu på 25 mio. kr. årligt efter
tilbageløb.
For så vidt angår den del af lovfor-
slaget, der omhandler revisorerklæ-
ringer, bøder, solidarisk hæftelse
og åbenhed om skattebetaling, bi-
drager elementerne primært til sik-
ring af skattegrundlaget og skattebe-
talingen fra især multinationale
selskaber.
Den del af lovforslaget, der vedrø-
rer ændring af reglerne for indkom-
stopgørelsen i faste driftssteder,
skønnes ikke at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser.
UKS Side 674
LFF2011-2012.1.173
Økonomiske konsekvenser for Forslaget om skattefri fusion mel-
erhvervslivet
lem gensidige forsikringsforeninger
og helejede datterselskaber forbed-
rer erhvervslivets muligheder for
strukturtilpasninger.
U
Administrative konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for Ingen
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
KS
Administrative konsekvenser for Ingen
det offentlige
Det samlede lovforslag skønnes i
alt at medføre engangsomkostnin-
ger på 23,1 mio. kr. samt løbende
omkostninger på 1,4 mio. kr.
Forslaget om underskudsfremfør-
sel medfører en likviditetsbelast-
ning for de berørte selskaber, da
disse selskaber efter forslaget tidli-
gere vil komme i selskabsskattepo-
sition.
Yderligere vil en andel af de
fremførselsberettigede underskud
bortfalde som følge af, at de frem-
førselsberettigede underskud udnyt-
tes over en længere årrække.
Forslaget om underskudsfremfør-
sel kan i et vist omfang medføre
øgede administrative omkostnin-
ger for de selskaber, der omfattes
heraf.
For den virksomhed, som bliver
pålagt at indhente en revisorerklæ-
ring, vil forslaget betyde en bety-
delig administrativ byrde. Kontrol-
værktøjet forventes dog kun at
blive anvendt i et begrænset antal
tilfælde årligt.
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af, at der foreslås
indsat et nyt stk. 3 og nyt stk. 4 i selskabsskattelovens § 31.
Til nr. 2
side 25
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0069.png
Karnov Group
Det foreslås, at reglerne i ligningslovens § 15 flyttes til selskabsskat-
teloven.
Baggrunden er, at reglerne kun omfatter skattepligtige, der er omfattet
af selskabsskatteloven, hvorfor det er fundet naturligt, at reguleringen
i stedet kommer til at fremgå af selskabsskatteloven. Det følger af lig-
ningslovens § 15, stk. 6, at bestemmelsen ikke finder anvendelse for
personer, herunder at den ikke finder anvendelse for selvstændigt er-
hvervsdrivende, der ikke er omfattet af selskabsskatteloven.
Ligningslovens § 15, stk. 6 og 11, videreføres ikke, da de pågældende
regler ikke er relevante, når reguleringen i stedet indgår i selskabsskat-
teloven.
Til nr. 3 og 4
Ændringerne er redaktionelle og skyldes, at EU's fusionsskattedirektiv
med senere ændringer er blevet kodificeret ved Rådets direktiv
2009/133/EF af 19. oktober 2009, og at EU's moder- og datterselskabs-
direktiv er blevet omarbejdet ved Rådets direktiv 2011/96/EU.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at ligningslovens
§ 15 flyttes til selskabsskatteloven.
UKS Side 675
LFF2011-2012.1.173
indkomst i det faste driftssted dog som hidtil opgøres i overensstem-
melse med overenskomstens artikel om fortjeneste ved erhvervsvirk-
somhed.
Til nr. 7 og 15
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at ligningslovens
§ 15 flyttes til selskabsskatteloven.
Til nr. 8
Det foreslåede nye stk. 6 i selskabsskattelovens § 8 har tilsvarende
bestemmelser som det foreslåede nye stk. 2, i lovens § 2, for så vidt
angår et selskab, som er fuldt skattepligtigt til Danmark, og som udøver
erhverv med et fast driftssted i en anden stat.
Efter § 8, stk. 2, skal selskabet som hovedregel ikke medregne ind-
tægter og udgifter, som vedrører det faste driftssted, ved opgørelsen
af dets skattepligtige indkomst. Der er dog undtagelser fra denne ho-
vedregel, som medfører, at et dansk selskab i visse tilfælde medregner
skattepligtig indkomst af et udenlandsk fast driftssted ved opgørelsen
af dets skattepligtige indkomst. I så fald kan selskabet få dobbeltbeskat-
ningslempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den anden
stat eller efter ligningslovens § 33 for at undgå dobbeltbeskatning af
den skattepligtige indkomst i det faste driftssted.
Til nr. 9
Det foreslås, at reglerne i ligningslovens § 15 om fremførsel af un-
derskud m.m. overflyttes til selskabsskatteloven, idet der i selskabsskat-
teloven som nye paragraffer foreslås indsat §§ 12-12 D. Endvidere
foreslås det at indføre en begrænsning i adgangen til fradrag for frem-
førte underskud.
Til § 2
Til nr. 1, 3 og 10
Ændringerne er redaktionelle og skyldes, at EU's fusionsskattedirektiv
med senere ændringer er blevet kodificeret ved Rådets direktiv
2009/133/EF af 19. oktober 2009, og at EU's moder- og datterselskabs-
direktiv er blevet omarbejdet ved Rådets direktiv 2011/96/EU.
Til nr. 2, 5 og 6
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede
regulering i forhold til faste driftssteder.
Til nr. 4
Det foreslåede nye stk. 2 i selskabsskattelovens § 2 indebærer, at når
et selskab, som ikke er omfattet af fuld skattepligt, udøver erhvervsvirk-
somhed med fast driftssted her i landet, skal den skattepligtige indkomst
ved denne virksomhed opgøres i overensstemmelse med artikel 7, stk.
2, i den ny OECD-model. Dette fremgår af 1. pkt. i de foreslåede be-
stemmelser, idet 1. pkt. afspejler artikel 7, stk. 2, i OECD-modellen
fra 2010.
Såfremt det pågældende selskab er hjemmehørende i en anden stat,
og Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med denne stat har en
artikel om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed, som ikke er affattet
efter den ny artikel 7 i OECD-modellen fra 2010, skal den skattepligtige
År 1
U
Selvangiven indkomst før
25 mio.
modregning af underskud for tidli-
gere år
Modregnet underskud for tidligere 21 mio.
indkomstår
Selvangiven indkomst efter
4 mio.
modregning af underskud for tidli-
gere år
Selskabsskattebetaling
(ved en selskabsskattesats på 25
pct.)
1 mio.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
KS
Nuværende
regler
Foreslåede
regler
25 mio.
7,5 mio.
18 mio.
7 mio.
1,75 mio.
Til § 12
Den foreslåede bestemmelse svarer til ligningslovens § 15, stk. 1, idet
der dog samtidig foreslås indsat en begrænsning i adgangen til at
fremføre underskud til modregning i positiv skattepligtig indkomst i
efterfølgende indkomstår, jf. forslaget til § 12, stk. 2.
Begrænsningen er udformet således, at op til 7,5 mio. kr. af de sam-
lede fremførte underskud altid vil kunne modregnes. Dernæst kan det
resterende underskud højst nedbringe den resterende indkomst med 60
pct. En del af underskuddene vil derfor ikke kunne modregnes i det
første år med overskud, men kan i stedet fremføres til senere modreg-
ning i positiv skattepligtig indkomst.
Eksempel
I tabellen nedenfor er beskrevet, hvordan reglerne fungerer i et kon-
kret eksempel. I eksemplet har et selskab et fremførselsberettiget un-
derskud fra tidligere indkomstår på 21 mio. kr.
Bemærkninger til de foreslåede regler
7,5 mio. kr. er altid fradragsberettiget.
Herefter kan det resterende overskud
(17,5 mio. kr.) nedbringes med højst 60
pct.
Forslaget medfører en stigning i sel-
skabsskattebetalingen (på 0,75 mio. kr.)
det første år.
side 26
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0070.png
Karnov Group
Underskud til fremførsel herefter 0 mio.
3 mio.
UKS Side 676
LFF2011-2012.1.173
Selskabet kan således ikke udnytte en
del af underskuddet ((21-(7,5+10,5))
=3 mio. kr.) det første år. Det ikke-ud-
nyttede underskud kan dog fremføres
til efterfølgende år.
I
År 2
Nuværende
regler
Selvangiven indkomst før
20 mio.
modregning af underskud for tidli-
gere år
Modregnet underskud for tidligere 0 mio.
indkomstår
I
Foreslåede
regler
20 mio.
I
Bemærkninger til de foreslåede regler
7,5 mio.
3 mio.
7,5 mio. kr. er altid fradragsberettiget.
Herefter kan det resterende overskud
(12,5 mio. kr.) nedbringes med højst 60
pct.
(der resterer dog blot et underskud på:
3 mio. kr.).
Selvangiven indkomst efter
20 mio.
modregning af underskud for tidli-
gere år
Selskabsskattebetaling
(ved en selskabsskattesats på 25
pct.)
5 mio.
17 mio.
4,25 mio.
Forslaget medfører et fald i selskabsskat-
tebetalingen (på 0,75 mio. kr.) i efterføl-
gende år.
Samlet skattepligtig indkomst efter (4+20) =
underskudsfremførsel i år 1 og 2 24 mio.
Samlet selskabsskattebetaling
(1+5) =
6 mio.
Modregner et selskab underskud for flere tidligere indkomstår, og
sker der underskudsbegrænsning af en del af det modregnede under-
skud, skal underskudsbegrænsningen reducere de yngste underskud
først. Herved opretholdes det nugældende princip om, at de ældste
underskud anvendes først.
Der er ingen forskel på, om en virksomhed drives i en filial eller i et
datterselskab i relation til den foreslåede § 12.
Faste driftssteder af udenlandske selskaber, som ikke er sambeskat-
tede, er således også omfattede af den foreslåede § 12 om underskuds-
begrænsning. Faste driftssteder skal med andre ord behandles på samme
måde som selskaber ved anvendelsen af de foreslåede regler om be-
grænsning af fradrag for fremførselsberettigede underskud.
Der foreslås endvidere indsat en regel, der regulerer samspillet mel-
lem den foreslåede underskudsbegrænsning i § 12, stk. 2 og reglen i
ligningslovens § 33 H om adgang til at bortse fra underskud for at opnå
lempelse for udenlandske skatter, jf. forslagets § 12, stk. 4.
U
KS
(1,75+4,25)
=
6 mio.
År 1
-300
0
0
0
-300
Underskud til fremførsel herefter 0 mio.
0 mio.
(7+17) = 24 Selskabets skattepligtige indkomst bli-
mio.
ver den samme, set over en periode på
2 år.
Selskabets samlede skattebetalinger
bliver de samme, set over en periode på
2 år. Forslaget medfører dog, at selska-
bet skal betale en del af selskabsskatten
tidligere end ved de nugældende regler.
Samspillet foreslås reguleret på den måde, at der ikke skal ske under-
skudsbegrænsning efter den foreslåede § 12, stk. 2 i selskabsskatteloven,
hvis ligningslovens § 33 H anvendes til at forhøje den skattepligtige
indkomst til et større beløb end de foreslåede regler om underskudsbe-
grænsning ville medføre.
I nedenstående eksempler er vist skattebetalingen i Danmark og i
udlandet for en sambeskatningskreds bestående af to selskaber. Der
har valgt international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31
A.
Eksemplerne viser opgørelsen efter de nugældende regler og de fo-
reslåede regler. Der tages ikke hensyn til bundgrænsen på 7,5 mio. kr.
i eksemplerne.
Eksempel på samspillet mellem ligningslovens § 33 H og den fore-
slåede § 12, stk. 2 og 4 i selskabsskatteloven.
De nugældende regler
Selskaberne har følgende skattepligtige indkomster:
År 2
0
+100
0
25
-300
År 3
+300
0
0
0
0
i alt
0
+100
0
25
0
Moder (DK)
Datter (UDL. )
Skattebetaling DK
Skattebetaling UDL.
Underskud til fremførsel
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
side 27
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0071.png
Karnov Group
Med de nugældende regler for underskudsfremførsel efter lignings-
lovens § 15 og bortseelsesreglen i ligningslovens § 33 H, bliver den
samlede skattebetaling 25 over de 3 år.
Moder (DK)
Datter (UDL. )
Skattebetaling DK
Skattebetaling UDL.
Underskud til fremførsel
Lovforslaget giver dermed en umiddelbar skattestigning på 30, der
modsvares af det fremførselsberettigede underskud på 120 (skatteværdi
30).
UKS Side 677
LFF2011-2012.1.173
De foreslåede regler
Med anvendelse af bortseelsesreglen i ligningslovens § 33 H og den
foreslåede § 12, stk. 2 og 4 i selskabsskatteloven.
År 1
-300
0
0
0
-300
År 2
0
+100
0
25
-300
År 3
+300
0
30
0
-120
i alt
0
+100
30
25
-120
Til § 12 B
Den forslåede bestemmelse svarer til ligningslovens § 15, stk. 3.
Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 3, blev indført ved lov nr.
363 af 6. juni 1991.
Til § 12 D
Den forslåede bestemmelse svarer til ligningslovens § 15, stk. 7-10 og
12.
Dog foreslås det, at bestemmelsen også skal omfatte den situation,
hvor et udenlandsk selskab med et fast driftssted i Danmark har et skift
i ejerkredsen på mere end 50 pct.
Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 7, blev indført ved lov nr.
837 af 18. december 1987 og er senere ændret ved lov nr. 425 af 25.
juni 1993, lov nr. 412 af 14. juni 1995, lov nr. 399 af 22. maj 1996 og
lov nr. 221 af 31. marts 2004
Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 8, blev indført ved lov nr.
837 af 18. december 1987 og er senere ændret ved lov nr. 218 af 10.
april 1991, lov nr. 394 af 6. juni 1991 og lov nr. 399 af 22. maj 1996.
Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 9, blev indført ved lov nr.
837 af 18. december 1987 og er senere ændret ved lov nr. lov nr. 412
af 14. juni 1995, lov nr. 427 af 14. juni 1995 og lov nr. 462 af 12. juni
2009.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
Til § 12 C
Den forslåede bestemmelse svarer til ligningslovens § 15, stk. 4 og 5.
Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 4, blev indført ved lov nr.
412 af 14. juni 1995 og er senere ændret ved lov nr. 440 af 10. juni
1997, lov nr. 308 af 19. april 2006, lov nr. 343 af 18. april 2007 og lov
nr. 525 af 12. juni 2009.
Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 5, blev indført ved lov nr.
412 af 14. juni 1995 og er senere ændret ved lov nr. 399 af 22. maj
1996, lov nr. 440 af 10. juni 1997 og lov nr. 343 af 18. april 2007.
KS
Til § 12 A
Den forslåede bestemmelse svarer til ligningslovens § 15, stk. 2.
Dog indgår en konsekvensændring som følge af lov nr. 718 af 25.
juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Re-
konstruktion m.v.). Konsekvensændringen indebærer, at »tvangsak-
kord« ændres til »tvangsakkord i en rekonstruktion«.
Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 2, blev indført ved lov nr.
363 af 6. juni 1991 og er senere ændret ved lov nr. 412 af 14. juni 1995,
lov nr. 440 af 10. juni 1997, lov nr. 133 af 25. februar 1998, lov nr.
958 af 20. december 1999, lov nr. 313 af 21. maj 2002, lov nr. 1414
af 21. december 2005, lov nr. 343 af 18. april 2007, lov nr. 530 af 17.
juni 2008, lov nr. 462 af 12. juni 2009, lov nr. 525 af 12. juni 2009 og
lov nr. 254 af 30. marts 2011.
Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 10, blev indført ved lov nr.
837 af 18. december 1987 og er senere ændret ved lov nr. lov nr. 412
af 14. juni 1995, lov nr. 399 af 22. maj 1996, lov nr. 221 af 31. marts
2004, lov nr. 343 af 18. april 2007 og lov nr. 462 af 12. juni 2009.
Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 12, blev indført ved lov nr.
394 af 6. juni 1991 og er senere ændret ved lov nr. 412 af 14. juni 1995,
lov nr. 376 af 22. maj 1996 og lov nr. 453 af 10. juni 2003.
Til nr. 11
Den foreslåede begrænsning i adgangen til at fremføre underskud til
modregning i positiv indkomst i efterfølgende indkomstår, skal ske på
sambeskatningsniveau, når der er tale om underskud hos sambeskattede
selskaber, jf. det foreslåede stk. 3 i selskabsskattelovens § 31.
I og med at begrænsningen skal ske på sambeskatningsniveau, er det
nødvendigt, at alle selskaber m.v., der indgår i en sambeskatning er
undergivet de samme regler i forhold til underskudsbegrænsning. Der
foreslås derfor indsat en tilføjelse til koncerndefinitionen, hvorefter
selskaber m.v., der er undergivet underskudsbegrænsning, og selskaber
m.v., der ikke er undergivet underskudsbegrænsning, ikke kan anses
for koncernforbundne. De kan dermed ikke indgå i samme sambeskat-
ning. Justeringen af koncerndefinitionen finder anvendelse i forhold
til både national og international sambeskatning, idet selskabsskatte-
lovens § 31 A om international sambeskatning indeholder en regel om,
at bestemmelserne i selskabsskattelovens § 31 om national sambeskat-
ning finder tilsvarende anvendelse.
Indgår der i en koncern en gruppe af selskaber m.v., der ikke under-
gives underskudsbegrænsning, og en gruppe af selskaber m.v., der
undergives underskudsbegrænsning, vil koncernen dermed skulle op-
deles i to sambeskatninger.
Som udgangspunkt vil alle selskaber m.v. blive omfattet af den fore-
slåede underskudsbegrænsning. Der foreligger imidlertid særlove, som
indeholder en specifik regulering af adgangen til at fremføre underskud
til modregning i efterfølgende indkomstår. Disse bestemmelser påvirkes
ikke af den foreslåede underskudsbegrænsning, idet de videreføres
uændret. For koncerner, hvori indgår selskaber omfattet af underskuds-
bestemmelserne i disse særlove, vil den foreslåede justering af koncern-
definitionen i forhold til sambeskatningen således have betydning. Der
findes særlige bestemmelser om underskudsfremførsel i lov nr. 588 af
24. juni 2005 om Sund og Bælt Holding A/S og i lov nr. 285 af 15.
april 2009 om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med
tilhørende landanlæg i Danmark.
Til nr. 12
Selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 3.-8.pkt. indeholder en beskrivelse
af, hvordan underskud fremføres ved sambeskatning. Underskud
fremføres i samme rækkefølge som efter de gældende regler, og under-
skudsrækkefølgen bliver derfor ikke ændret af de foreslåede regler om
begrænsning af fradrag for fremførselsberettigede underskud.
Beskrivelsen af underskudsrækkefølgen i selskabsskattelovens § 31,
stk. 2, er skrevet om for at gøre den mere overskuelig.
Til nr. 13
Med det foreslåede § 31, stk. 3, foreslås det, at begrænsning efter
den foreslåede § 12 i selskabsskatteloven af fremførselsberettigede
side 28
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0072.png
Karnov Group
underskud hos sambeskattede selskaber skal ske på sambeskatningsni-
veau. Det er summen af årets skattepligtige indkomster for de sambe-
skattede selskaber før modregning af underskud for tidligere år, der
danner grundlag for vurderingen af, om der skal ske underskudsbe-
grænsning. Herved sidestilles sambeskattede selskaber med særbeskat-
tede selskaber.
Sambeskatningsindkomsten opgøres som summen af den skatteplig-
tige indkomst (positiv eller negativ) for hvert af de selskaber, der indgår
i sambeskatningen. Hvis sambeskatningsindkomsten bliver negativ,
fordeles underskuddet forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende
selskaber. Det fordelte underskud fremføres hos det pågældende selskab
til modregning for efterfølgende indkomstår.
Ved modregning af underskud skal de ældste underskud anvendes
først. Heri ligger bl.a. den rækkefølge, at selskabet først modregner
sine egne underskud fra indkomstperioder inden sambeskatningen
(særunderskud), og dernæst modregner selskabet egne underskud fra
tidligere indkomstår, der er opstået under sambeskatningen.
Da reglerne om begrænsning af fradrag for fremførselsberettigede
underskud i den foreslåede § 12, stk. 2 i selskabsskatteloven, gælder
samlet for de sambeskattede selskaber, sker der kun underskudsbegræns-
ning, hvis summen af de sambeskattede selskabers indkomst før
fremførsel af underskud overstiger 7,5 mio. kr. Der sker med andre
ord ikke underskudsbegrænsning, hvis summen af de sambeskattede
selskabers indkomst er negativ.
Et fast driftssteds underskud er omfattet af værnsreglen i selskabs-
skattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt. og kan ikke udnyttes af andre selskaber
i sambeskatningen, hvis reglerne i den fremmede stat, hvor selskabet
er hjemmehørende, medfører, at underskud ikke kan medregnes ved
beregningen af selskabets indkomstopgørelse i den fremmede stat. Har
det faste driftssted negativ indkomst i et år, indgår den negative ind-
komst ikke ved beregningen af om der skal ske underskudsbegrænsning
efter den foreslåede § 12, stk. 2 i selskabsskatteloven. Det skyldes, at
den negative indkomst ikke vil kunne modregnes i andre selskabers
indkomst i sambeskatningen, hvis indkomsten er omfattet af selskabs-
skattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt.
I det omfang summen af de sambeskattede selskabers indkomst er
negativ, vil fremførselsberettigede underskud fra tidligere indkomstår
kunne modregnes hos de selskaber, der har positiv indkomst uden, at
der vil ske underskudsbegrænsning efter den foreslåede § 12 i selskabs-
skatteloven.
Eksempel
Selskaberne A og B er sambeskattede. Sambeskatningen er påbegyndt
i indkomståret 2012. Selskab A har i indkomståret 2013 et overskud
på 10.000.000 kr. og et fremførselsberettiget særunderskud på
15.000.000 kr. fra indkomståret 2010. Selskab B har et underskud for
indkomståret 2013 på 14.000.000 kr. Summen af de sambeskattede
selskabers indkomst er negativ med 4.000.000 kr. før modregning af
underskud for tidligere år.
Underskudsrækkefølgen i selskabsskattelovens § 31, stk. 2 medfører,
at selskab A skal modregne særunderskud fra indkomståret 2010. Efter
modregning af underskud på 10.000.000 kr. udgør A's skattepligtige
indkomst 0 og der resterer 5.000.000 kr. i særunderskud, som kan
fremføres til senere indkomstår.
Sambeskatningsindkomsten efter modregning af særunderskud er
herefter negativ med 14.000.000 kr. Underskuddet på 14.000.000 kr.
kan fremføres til senere indkomstår.
Eksemplet illustrerer konsekvensen af, at underskudsbegrænsningen
sker på sambeskatningsniveau. I nogle tilfælde kan det medføre, at
enkelte selskaber i sambeskatningen ikke underskudsbegrænses, selvom
der modregnes underskud for tidligere indkomstår.
UKS Side 678
LFF2011-2012.1.173
Begrænsning efter forholdsmæssig fordeling: Begrænsning af under-
skud efter den foreslåede model, hvor 7,5 mio. kr. altid er fradragsbe-
rettiget, og hvor den resterende positive skattepligtige indkomst kan
nedbringes med 60 pct., skal påvirke de underskud, der indgår i under-
skudsrækkefølgen i en sambeskatning. Den del af et underskud, der
begrænses efter de foreslåede regler, skal derfor »tilbageføres« til det
selskab, der har ydet underskuddet. På den måde sikres det, at det un-
derskudsgivende selskab bevarer restsaldoen, hvis selskabet senere
udtræder af sambeskatningen.
Det foreslås derfor, at begrænsning efter den foreslåede § 12 i sel-
skabsskatteloven af fradraget for fremførselsberettigede underskud i
en sambeskatning skal ske forholdsmæssigt for samtlige fremførsels-
berettigede underskud. Det vil sige både for særunderskud, jf. det fore-
slåede stk. 2, 3. pkt. i selskabsskattelovens § 31, for egne underskud,
jf. det foreslåede stk. 2, 5. pkt. i selskabsskattelovens § 31, og for andre
selskabers underskud, jf. det foreslåede stk. 2, 7. pkt. i selskabsskatte-
lovens § 31. Begrænsningen af fradraget skal ske i forholdet mellem
den del af underskuddet der ikke kan modregnes i årets indkomst efter
selskabsskattelovens § 12, stk. 2 og samtlige fremførselsberettigede
underskud før begrænsning.
Et fast driftssteds underskud er omfattet af værnsreglen i selskabs-
skattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt. og kan ikke udnyttes af andre selskaber
i sambeskatningen, hvis reglerne i den fremmede stat, hvor selskabet
er hjemmehørende, medfører, at underskud ikke kan medregnes ved
beregningen af selskabets indkomstopgørelse i den fremmede stat. Et
fast driftssteds underskud betragtes derfor, i relation til den forholds-
mæssige fordeling af underskudsbegrænsningen, som et særunderskud
jf. den foreslåede § 31, stk. 2, 3. pkt. i selskabsskatteloven.
Beregningen af den forholdsmæssige fordeling af de underskud, der
kan anvendes til at nedbringe den skattepligtige indkomst i en sambe-
skatning, skal ske med den brøk, der fremkommer ved at sætte den del
af underskuddet, der kan modregnes i årets indkomst som følge af den
foreslåede selskabsskattelovens (SEL) § 12, stk. 2 i tælleren, og sætte
samtlige underskud der ville være anvendt, såfremt § 12, stk. 2 ikke
fandt anvendelse, i nævneren. Brøken ganges herefter med de underskud
der ville være modregnet, hvis den foreslåede selskabsskattelovens §
12, stk. 2 ikke fandt anvendelse. Derved fordeles den del af underskud-
det, der kan modregnes i årets indkomst efter den foreslåede selskabs-
skattelovens § 12, stk. 2, på hvert enkelt modregnet underskud, så un-
derskuddene begrænses ensartet.
Brøken der skal anvendes, opgøres således:
Fremførselsberettiget underskud efter SEL § 12, stk. 2
Samtlige anvendte fremførselsberettigede underskud hvis SEL § 12,
stk. 2 ikke fandt anvendelse
Ved beregningen af de fremførselsberettigede underskud, der kan
tillades modregnet, tages der udgangspunkt i indkomstårets indkomst.
Modregner et sambeskattet selskab eksempelvis egne underskud for
flere tidligere indkomstår, og skal der ske forholdsmæssig begrænsning
af en del af de modregnede underskud, skal de yngste underskud be-
grænses først. Herved opretholdes det nugældende princip om, at de
ældste underskud modregnes først.
Når underskudsbegrænsningen er beregnet, skal der ikke ske ombe-
regning af sambeskatningsindkomsten. Den skattepligtige indkomst
forhøjes med et beløb, svarende til den del af de anvendte underskud
der begrænses. Forhøjelsen sker hos de selskaber der anvender under-
skuddene.
Eksempel på underskudsbegrænsning, når sambeskatningsindkomsten
er positiv både før og efter, at underskud modregnes.
U
KS
Før underskudsbegrænsning
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
Beløb
t. kr.
side 29
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0073.png
Karnov Group
Summen af de sambeskattede selskabers indkomst i indkomståret før modregning af
underskud for tidligere år
25.000
Modregnet underskud for tidligere år
Skattepligtig sambeskatningsindkomst
Efter underskudsbegrænsning
Summen af de sambeskattede selskabers indkomst i indkomståret før modregning af
underskud for tidligere år
25.000
7,5 mio. kr. er altid fradragsberettiget
Resterende overskud må nedbringes med 60 pct. (17.500 × 60 pct.)
Skattepligtig sambeskatningsindkomst efter underskudsmodregning (25.000-
(7.500+10.500))
Underskud der kan modregnes (7.500+10.500)
Forholdsmæssig andel af fremførselsberettiget underskud efter SEL § 12, stk. 2.
18.000
21.000
Den forholdsmæssige begrænsning vil virke således:
Oplysning om underskud for tidli-
gere år
Selskab
A
B
C
Indkomståret 2013
Særunderskud
12.500
-
-
Sambeskatningsunderskud
-
2.500
6.000
Efter begrænsning
Brøk
18.000
21.000
0,8571
-7.500
17.500
10.500
7.000
18.000
21.000
4.000
UKS Side 679
LFF2011-2012.1.173
Selskab
Særunderskud modregnes
Indkomst herefter
Indkomst herefter
Indkomst herefter
U
Indkomst til sambeskatning
KS
Før begrænsning
A
B
C
22.000
-1.500
4.500
0
4.500
-4.500
0
0
0
1.500
0
-857(3)
-12.500
9.500
0
9.500
-1.500
8.000
0
-1.500
0
-1.500
1.500
0
2.500
0
4.000
-1.786(1) -357(2)
Modregningsbe- Begrænset un-
rettiget under- derskud
skud efter be-
grænsning
-1.786
-643
-10.714
-3.857
Egne underskud modregnes
Underskud i 2013 fordeles
Underskud fra tidligere indkom- -4.000
står modregnes
Indkomst herefter
Underskud til fremførsel ultimo
2013 (efter begrænsning)
-3.429
-571
-18.000
-3.000
1) Fremførselsberettiget underskud udgør det begrænsede særunderskud, der tilbageføres til A.
2) Fremførselsberettiget underskud på 357 udgør B's andel af det begrænsede underskud på 571.
3) Fremførselsberettiget underskud på 857 udgør 643 (den del af eget underskud der tilbageføres til C)
+ C's andel af underskuddet på 571.
Efter underskudsfordeling og -begrænsning udgør selskabernes
skattepligtige indkomster følgende:
Selskab
Indkomst i året før underskud- Anvendte og fordelte un- Skattepligtig indkomst efter
sfordeling og begrænsning
derskud
underskudsfordeling og -be-
grænsning
side 30
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0074.png
Karnov Group
A
B
C
22.000
-1.500
4.500
25.000
- 10.714 - 1.500 - 3.429
+ 1.500 (fordelt i året)
- 3.857
- 18.000
6.357
0
643
7.000
UKS Side 680
LFF2011-2012.1.173
Den forholdsmæssige fordeling af det fremførselsberettigede under-
skud efter SEL § 12, stk. 2, kræver fuld gennemregning af sambeskat-
ningsindkomsten. Når indkomsten er beregnet og fordelt, kan den for-
holdsmæssige fordeling af det fremførselsberettigede underskud bereg-
nes.
Hensigten med at fordele det fremførselsberettigede underskud efter
selskabsskattelovens § 12, stk. 2 forholdsmæssigt på de modregnede
underskud før underskudsbegrænsning er at opnå en ligelig fordeling
af begrænsningen, så alle typer underskud begrænses i samme omfang.
Før underskudsbegrænsning
Er summen af de sambeskattede selskabers indkomst mindre end 7,5
mio. kr. i indkomståret, sker der ingen begrænsning af de fremførsels-
berettigede underskud efter SEL § 12, stk. 2. Herved er der ikke forskel
på, om en virksomhed drives i et eller flere selskaber m.v., hvilket er
i overensstemmelse med reglernes hensigt.
Eksempel på underskudsbegrænsning når sambeskatningsindkomsten
er positiv før modregning af underskud, men negativ efter.
Beløb
t. kr.
Summen af de sambeskattede selskabers indkomst i indkomståret før modregning af under-
skud for tidligere år
10.500
Modregnet underskud for tidligere år
Skattepligtig sambeskatningsindkomst
Efter underskudsbegrænsning
14.000
-3.500
KS
Særunderskud
12.500
-
-
Før begrænsning
-
A
B
C
17.000
-12.500
4.500
0
4.500
-4.500
-8.000
0
-8.000
0
-8.000
4.500
1.500
0
1.500
-1.500
0
0
Summen af de sambeskattede selskabers indkomst i indkomståret før modregning af under-
skud for tidligere år
10.500
7,5 mio. kr. er altid fradragsberettiget
-7.500
3.000
1.800
1.200
12.800
0,9143
Resterende overskud må nedbringes med 60 pct. (3.000 × 60 pct.)
Underskud der kan modregnes (14.000 - 1.200)
12.800
14.000
Skattepligtig indkomst efter underskudsmodregning (10.500-(7.500+1.800))
Forholdsmæssig andel af fremførselsberettiget underskud efter SEL § 12, stk. 2.
Selskab
A
B
C
U
Da sambeskatningsreglerne medfører, at den skattepligtige indkomst
kan være negativ, samtidig med, at der modregnes underskud for tidli-
gere år, skal underskudsbegrænsningen i disse tilfælde kun opgøres
som forskellen mellem den skattepligtige indkomst efter der er foretaget
begrænsning efter SEL § 12, stk. 2, og nul.
I dette eksempel sker der kun en underskudsbegrænsning på 1,2 mio.
kr., da modregnede underskud, som bringer den skattepligtige indkomst
ned til et negativt beløb ikke skal indgå i beregningen.
Oplysning om underskud for tidligere år
Sambeskatningsunderskud
500
2.000
Efter begrænsning
Brøk
12.800
14.000
Modregningsbe- Begrænset un-
rettiget under- derskud
skud efter be-
grænsning
-11.429
-1.371
-1.071
-129
Indkomståret 2013
Selskab
Indkomst til sambeskatning
Særunderskud modregnes
Indkomst herefter
Egne underskud modregnes
Indkomst herefter
Underskud i 2013 fordeles
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
side 31
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0075.png
Karnov Group
Indkomst herefter
0
-3.500
0
-3.500
0
0
0
-12.800
-1.200
UKS Side 681
LFF2011-2012.1.173
Underskud fra tidligere indkom- 0
står modregnes
Indkomst herefter
Underskud til fremførsel ultimo
2013 (efter begrænsning)
0
-1.071(1) -4.000(2) -629 (3)
1) Fremførselsberettiget underskud udgør andelen af det ikke modregningsberettigede særunderskud,
der tilbageføres til A
2) Fremførselsberettiget underskud udgør B's tilbageværende negative indkomst for indkomståret 2013
på 3.500 tillagt ubrugt underskud for tidligere år på 500.
3) Fremførselsberettiget underskud udgør C's tilbageværende underskud for tidligere år på 500 (2.000
- 1.500) tillagt den andel af det ikke modregningsberettigede eget underskud, der tilbageføres til C.
Efter underskudsfordeling og -begrænsning udgør selskabernes
skattepligtige indkomster følgende:
Selskab
Indkomst i året før underskud- Anvendte og fordelte un- Skattepligtig indkomst efter
sfordeling og begrænsning
derskud
underskudsfordeling og -be-
grænsning
17.000
-8.000
1.500
10.500
- 11.429 - 4.500
+ 4.500 (fordelt i året)
1.371
- 12.800
1.071
(-3.500)
129
1.200
A en virksomhedsgren til X1. X1 kan ikke længere modregne under-
skuddet fra X2, idet tilførslen sker fra et selskab, der ikke indgik i
sambeskatningskredsen i det eller de indkomstår, hvor underskuddet
opstod.
Eksempel 3
Et moderselskab A har 3 datterselskaber X, Y og Z. X har et under-
skud, der kan fremføres. A køber selskabet B, der efter koncernetable-
ringen fusioneres ind i Y. Y vil efter fusionen med B ikke kunne udnytte
underskuddet i X, idet B ikke indgik i sambeskatningskredsen i det
eller de indkomstår, hvor underskuddet opstod. Y fusionerer efterføl-
gende med Z som modtagende selskab. Z vil efter fusionen med Y ikke
kunne udnytte underskuddet i X, idet det indskydende selskab Y har
deltaget i en skattefri omstrukturering med et ikke sambeskattet selskab
i eller efter underskudsåret.
Til nr. 14
Det foreslås, at hæftelsen for nationalt sambeskattede selskaber ud-
vides, således at alle selskaber omfattet af sambeskatningen som ud-
gangspunkt hæfter for indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg
og renter vedrørende indkomståret.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den tilsvarende udvidelse af
hæftelsen for kildeskatter for sambeskattede selskaber, jf. forslaget til
kildeskattelovens § 69, stk. 3, jf. lovforslagets § 5, nr. 5.
Hæftelsen foreslås opdelt i 2 trin således, at administrationsselskabet
og andre helejede selskaber i sambeskatningen skal hæfte solidarisk
for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg
og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet.
Afgørende for, om et selskab skal anses for helejet, er, hvorvidt hele
selskabets kapital ved indkomstårets udløb er ejet af et eller flere kon-
cernselskaber. Ejerandele, der besiddes af den i kursgevinstlovens §
4, stk. 2, nævnte aktionærkreds, medregnes ved opgørelsen af, om
selskabet skal anses for helejet.
Det foreslås endvidere, at de andre selskaber i sambeskatningen
(«minoritetsselskaberne«) alene skal hæfte subsidiært, dvs. at krav kun
kan rettes mod disse selskaber, hvis der forgæves er forsøgt udlæg for
skattebeløb hos de selskaber, der hæfter solidarisk, jf. ovenfor. Det
krav, der kan gøres gældende mod disse selskaber er desuden begrænset
til den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende
selskab, der ejes af andre koncernselskaber.
side 32
A
B
C
Der sker ikke omberegning af sambeskatningsindkomsten efter un-
derskudsbegrænsningen. Det medfører i ovenstående eksempel, at den
skattepligtige sambeskatningsindkomst efter underskudsbegrænsning
er 1,2 mio. kr. Den negative indkomst hos selskab B fragår ikke, men
fremføres til senere år, tillagt ubrugt underskud for tidligere indkomstår.
Til det foreslåede § 31, stk. 4: For at forhindre, at fusionsskattelovens
§ 8, stk. 6, 1. pkt., omgås ved fusion med et selskab, der deltager i en
sambeskatning, foreslås det at indsætte et nyt stk. 4 i selskabsskatte-
loven § 31. Selskabsskatteloven § 31 regulerer, hvordan sambeskat-
ningsindkomsten opgøres, herunder hvordan der skal forholdes i relation
til underskud opstået indenfor sambeskatningen.
Den grundlæggende hensigt med fusionsskatteloven § 8, stk. 6, er
at forhindre skattemæssigt betingede omstruktureringer, hvor et over-
skudsgivende selskab fusionerer med et selskab med et fremførselsbe-
rettiget underskud. Den skattefri fusion skal ikke stille de deltagende
selskaber ringere eller bedre, end hvis de havde opretholdt de eksiste-
rende sambeskatningsenheder. Den foreslåede bestemmelse i selskabs-
skatteloven § 31, stk. 4, skal sikre, at bestemmelsen i fusionsskatte-
lovens § 8, stk. 6, ikke omgås eller bliver neutraliseret af sambeskat-
ningsreglerne. Den foreslåede bestemmelse hindrer ikke, at aktiver og
passiver, der har eksisteret inden for sambeskatningskredsen i under-
skudsårene, »flyttes rundt« via skattefri omstrukturering. Derimod
begrænser bestemmelsen underskudsudnyttelse, når koncerneksterne
aktiver og passiver omstruktureres ind i sambeskatningskredsen.
Formuleringen »direkte eller indirekte« i det foreslåede § 31, stk. 4,
2. pkt., skal sikre, at det indskydende selskab ikke tidligere har deltaget
i en omstrukturering med et sambeskattet selskab, der har deltaget i en
omstrukturering med et ikke sambeskattet selskab.
Eksempler på hvordan § 31, stk. 4, vil virke
Eksempel 1
Et moderselskab A har 2 datterselskaber X og Y. X har et underskud,
der kan fremføres. A køber selskabet Z, der efter koncernetableringen
fusioneres ind i Y. Y vil efter fusionen med Z ikke kunne udnytte un-
derskuddet i X, idet Z ikke indgik i sambeskatningskredsen i det eller
de indkomstår, hvor underskuddet opstod.
Eksempel 2
Et selskab A overtager koncernen X med moderselskabet X1 og
datterselskabet X2. X2 har et stort underskud. Efter overtagelsen tilfører
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0076.png
Karnov Group
Hvis et selskab udtræder af sambeskatningen, hæfter selskabet ikke
for skattekrav vedrørende de øvrige selskaber, der er omfattet af sam-
beskatningen, fra tidspunktet for udtrædelsen af sambeskatningen. Fra
tidspunktet for udtrædelsen hæfter det udtrædende selskab således kun
for den del af skatten, der vedrører den del af indkomsten, som er fordelt
til selskabet, svarende til den hæftelse selskabet er undergivet efter de
gældende regler.
Frasælges et selskab ud af koncernen, hæfter det frasolgte selskab
ikke for selskabsskat m.v., der relaterer sig til den tilbageværende del
af koncernen fra tidspunktet for overdragelsen af selskabet. Opstår der
derimod et skattekrav mod det frasolgte selskab, hæfter samtlige de
selskaber fortsat, der indgik i sambeskatningen det pågældende indkom-
står.
Eksempel
Administrationsselskabet A er sambeskattet med datterselskaberne
B og C i år 1. Koncernen har kalenderårsregnskab. Administrationssel-
skabet A frasælger d. 1. marts år 2 datterselskabet C.
I år 3 forhøjer SKAT den skattepligtige indkomst for datterselskab
B for indkomståret 1. I denne situation vil datterselskab C ikke hæfte
for skattekravet. Administrationsselskab A og datterselskab B vil deri-
mod hæfte for skattekravet. Forhøjer SKAT i år 3 den skattepligtige
indkomst for datterselskab C for indkomståret 1, påhviler hæftelsen
for skatten både A, B og C.
Hæftelsen ophører, uanset om udtrædelsen af sambeskatningen sker
ved et egentligt frasalg af selskabet eller på anden måde, herunder som
følge af omstrukturering, likvidation eller konkurs.
Hæftelsen ophører ikke for de tilbageværende selskaber, dvs. de
selskaber, der ikke er udtrådt af sambeskatningen. Det gælder ligeledes,
hvis sambeskatningen kun omfatter to selskaber, og sambeskatningen
derfor ophører efter, at det ene selskab f.eks. sælges ud af koncernen.
I denne situation ophører hæftelsen alene for det frasolgte (udtrædende)
selskab.
Det foreslås endelig, at ophøret af hæftelsen for et udtrædende selskab
ikke skal gælde, hvis den samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen
af stemmerettighederne efter selskabets udtræden.
Til nr. 16
I forlængelse af forslaget om udvidelsen af hæftelsen for nationalt
sambeskattede selskaber foreslås det, at hæftelsen for koncerner, der
har valgt international sambeskatning, ændres, således at det ultimative
moderselskab hæfter solidarisk med de selskaber, der hæfter solidarisk
efter reglerne om national sambeskatning, jf. forslaget til selskabsskat-
telovens § 31, stk. 6, 10.-13. pkt., for indkomstskat, acontoskat, restskat
samt tillæg og renter vedrørende indkomståret samt eventuel genbeskat-
ningsforpligtelse.
Det ultimative moderselskabs hæftelse skal dog - som i dag - ikke
omfatte indkomstskat m.v. af indkomst, der ville indgå i sambeskat-
ningsindkomsten efter selskabsskattelovens § 31 om national sambe-
skatning.
Tilsvarende de foreslåede regler vedrørende selskaber omfattet af
national sambeskatning foreslås det, at et selskab, der udtræder af
sambeskatningen, ikke hæfter for skattekrav vedrørende de øvrige
selskaber omfattet af sambeskatningen. Det udtrådte selskab hæfter
således kun fra tidspunktet for udtrædelsen af sambeskatningen for
den del af skatten, der vedrører den del af indkomsten, som er fordelt
til selskabet, svarende til den hæftelse selskabet er undergivet efter de
gældende regler.
Det foreslås endelig, at ophøret af hæftelsen for et udtrædende selskab
ikke skal gælde, hvis den samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen
af stemmerettighederne efter selskabets udtræden.
UKS Side 682
LFF2011-2012.1.173
Til § 3
Til nr. 1 og 3
Ændringerne er redaktionelle og skyldes, at EU's fusionsskattedirektiv
med senere ændringer er blevet kodificeret ved Rådets direktiv
2009/133/EF af 19. oktober 2009.
Til nr. 2
Ændringen er redaktionel og skyldes, at EU's moder- og dattersel-
skabsdirektiv er blevet omarbejdet ved Rådets direktiv 2011/96/EU.
Til § 4
Til nr. 1 og 8
Ændringerne er redaktionelle og skyldes, at EU's fusionsskattedirektiv
med senere ændringer er blevet kodificeret ved Rådets direktiv
2009/133/EF af 19. oktober 2009.
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensændringer, som følge af, at der foreslås
indsat et nyt stk. 3 og nyt stk. 4 i selskabsskattelovens § 31.
Til nr. 3, 5 og 7
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at ligningslovens
§ 15 flyttes til selskabsskatteloven.
Til nr. 4
Udgangspunktet for en skattefri fusion er, at skattemæssige underskud
i både det indskydende og modtagende selskab fortabes. Udgangspunk-
tet fraviges ved skattefrie fusioner mellem sambeskattede selskaber,
idet fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 2. pkt., giver hjemmel til, at det
modtagende selskab kan udnytte underskud i de fusionerende selskaber
fra tiden før fusionen.
Adgangen til at udnytte underskud efter en fusion omfatter kun un-
derskud, der er opstået, mens selskaberne har været sambeskattet. Det
modtagende selskab kan altså efter en fusion udnytte underskud fra
både det indskydende og det modtagende selskab på samme måde,
som underskuddet kunne have været udnyttet ved en uændret sambe-
skatning af de fusionerede selskaber.
Som fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 2. pkt., er formuleret, åbner be-
stemmelsen mulighed for, at et ikke koncernforbundet selskab fusione-
res ind i koncernen, hvorefter det modtagende og sambeskattede selskab
fusioneres ind i et sambeskattet underskudsselskab. Der er nu tale om
en fusion mellem sambeskattede selskaber, hvorfor det modtagende
selskab, efter lovens ordlyd, ikke mister det underskud, der er opstået,
mens selskaberne har været sambeskattet.
Eksempel:
Selskaberne A, B og C har været sambeskattede siden stiftelsen. B
og C har haft underskud i alle årene. A har ikke haft underskud. A fu-
sionerer i år 3 med det ikke sambeskattede selskab X, der ophører ved
fusionen. I år 4 fusionerer A med det modtagende selskab C. Fusionen
medfører ikke nogen underskudsbegrænsning, idet underskuddet i B
og C er opstået, mens de har været sambeskattet med A.
For at hindre dette foreslås det at indsætte et nyt § 8, stk. 6, 3. pkt.,
i fusionsskatteloven. Denne ændring vil medføre, at undtagelsen om
sambeskattede selskaber i fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 2. pkt., ikke
gælder, når et modtagende selskab direkte eller indirekte ved en skat-
tefri omstrukturering er blevet tilført aktiver eller passiver fra et selskab,
som ikke var en del af sambeskatningskredsen på det tidspunkt, da
underskuddet opstod.
I ovenstående eksempel vil C ikke kunne fradrage sine egne under-
skud opstået under sambeskatningen med A, da C, som følge af A's
fusion med X, indirekte er blevet tilført aktiver eller passiver fra et
selskab, som ikke var en del af sambeskatningskredsen på det tidspunkt,
da underskuddet opstod.
Til nr. 6
Den forslåede ændring medfører, at et datterselskab kan fusioneres
skattefrit ind i en gensidig forsikringsforening under forudsætning af,
side 33
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0077.png
Karnov Group
at datterselskabet er helejet af den gensidige forsikringsforening, dvs.
at den gensidige forsikringsforening skal eje alle aktierne i datterselska-
bet. Det er endvidere en betingelse, at datterselskabet er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Forslaget giver derimod ikke mulighed for at fusionere ind i et uaf-
hængigt eller koncernforbundet aktie- eller anpartsselskab, som ikke
er helejet, med en gensidig forsikringsforening.
Til nr. 9
Ændringerne er redaktionelle og skyldes, at EU's fusionsskattedirektiv
med senere ændringer er blevet kodificeret ved Rådets direktiv
2009/133/EF af 19. oktober 2009, og at EU's moder- og datterselskabs-
direktiv er blevet omarbejdet ved Rådets direktiv 2011/96/EU.
UKS Side 683
LFF2011-2012.1.173
OECD-model. Dette fremgår af 1. pkt. i den foreslåede § 25, idet 1.
pkt. afspejler artikel 7, stk. 2, i OECD-modellen fra 2010.
Såfremt det pågældende faste driftssted ligger i en anden stat, som
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og denne
overenskomsts artikel 7 om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed ikke
er affattet efter den ny artikel 7 i OECD-modellen fra 2010, medfører
den foreslåede § 25 for det andet, at den skattepligtige indkomst i det
faste driftssted skal opgøres i overensstemmelse med artikel 7 i den
pågældende overenskomst.
Til nr. 5
Det foreslås, at hæftelsen for nationalt sambeskattede selskaber ud-
vides, således at alle selskaber omfattet af sambeskatningen som ud-
gangspunkt hæfter for kildeskatter, som selskaberne over for det offent-
lige er forpligtet til at indeholde.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den tilsvarende udvidelse af
hæftelsen for selskabsskatter m.v. for sambeskattede selskaber, jf.
forslaget til ændring af selskabsskattelovens §§ 31, stk. 6, og 31 A,
stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 13 og 15.
Forslaget indebærer, at administrationsselskabet og sambeskattede
selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet di-
rekte eller indirekte af et eller flere koncernselskaber, jf. selskabsskat-
telovens § 31 C, hæfter solidarisk sammen med selskabet for kildeskat-
ter, som selskabet over for det offentlige er forpligtiget til at indeholde
efter reglerne i kildeskattelovens § 69, stk. 1 eller 2. Hæftelsen omfatter
udbytteskat m.v., royaltyskat og renteskat, jf. selskabsskattelovens §
2, stk. 1, litra c, d, g og h.
Tilsvarende den foreslåede hæftelse for selskabsskatter m.v. foreslås
hæftelsen opdelt i 2 trin, således at administrationsselskabet og andre
helejede selskaber i sambeskatningen skal hæfte solidarisk for selska-
bets kildeskatter. Afgørende for, om et selskab skal anses for helejet,
er, hvorvidt hele selskabets kapital ved indkomstårets udløb er ejet af
et eller flere koncernselskaber.
Ejerandele, der besiddes af aktionærkredsen omfattet af kursgevinst-
lovens § 4, stk. 2, medregnes ved opgørelsen af, om selskabet er helejet
ved indkomstårets udløb.
Det foreslås endvidere, at de andre selskaber i sambeskatningen
(«minoritetsselskaberne«) alene skal hæfte subsidiært, dvs. at krav kun
kan rettes mod disse selskaber, hvis der forgæves er forsøgt udlæg for
kildeskatter hos de selskaber, der hæfter solidarisk. Det krav, der kan
gøres gældende mod disse selskaber er desuden begrænset til den del
af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende selskab,
der ejes af andre koncernselskaber.
Hvis et selskab udtræder af sambeskatningen, hæfter selskabet ikke
for kildeskatter vedrørende de øvrige selskaber, der er omfattet af
sambeskatningen, fra tidspunktet for udtrædelsen af sambeskatningen,
dvs. ved ophør af koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens § 31
C. Fra tidspunktet for udtrædelsen hæfter det udtrædende selskab såle-
des kun for kildeskatter, der vedrører selskabet selv, svarende til den
hæftelse selskabet er undergivet efter de gældende regler.
Frasælges et selskab ud af koncernen, hæfter det frasolgte selskab
således ikke for kildeskatter, der relaterer sig til den tilbageværende
del af koncernen fra tidspunktet for overdragelsen af selskabet. Opstår
der derimod et krav på kildeskat mod det frasolgte selskab, hæfter
samtlige de selskaber fortsat, der indgik i sambeskatningen på tidspunk-
tet, hvor indeholdelsen skulle være sket.
Frasælges eksempelvis et selskab ud af koncernen, hæfter det frasolg-
te selskab ikke for udbytteskat m.v., royaltyskat og renteskat, der rela-
terer sig til den tilbageværende del af koncernen fra tidspunktet for
overdragelsen af selskabet. Opstår der derimod et krav på udbytteskat
m.v., royaltyskat eller renteskat mod det frasolgte selskab, hæfter
samtlige de selskaber fortsat, der indgik i sambeskatningen på tidspunk-
tet for udbytte-, royalty- eller rentebetalingen.
Eksempel
side 34
Til § 5
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, 7. pkt.,
medfører, at den begrænsede skattepligt af en udenlandsk persons faste
driftssted her i landet omfatter al afkast (gevinster, tab og udbytter) af
aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted. Den nuværende affat-
telse medfører, at den begrænsede skattepligt af en udenlandsk persons
faste driftssted kun omfatter afkast af aktier, hvis der er tale om næ-
ringsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17. Ændringen
medfører, at den begrænsede skattepligt også omfatter afkast af aktier,
der indgår i det faste driftssteds anlægskapital.
Den foreslåede ændring svarer til den ændring af reglen i selskabs-
skattelovens § 2, stk. 1, litra a, sidste pkt., som blev foretaget ved lov
nr. 525 af 12. juni 2009 om ændring af aktieavancebeskatningsloven
og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyt-
tebeskatning m.v.).
Til nr. 2
Det foreslåede nye stk. 3 i kildeskattelovens § 2 indebærer, at når en
person, som ikke er omfattet af fuld skattepligt (eller et dødsbo, der
behandles i udlandet), udøver erhvervsvirksomhed med fast driftssted
her i landet, skal den skattepligtige indkomst ved denne virksomhed
opgøres i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i den ny OECD-
model. Dette fremgår af 1. pkt. i de foreslåede bestemmelser, idet 1.
pkt. afspejler artikel 7, stk. 2, i OECD-modellen fra 2010.
Såfremt den pågældende person (eller dødsbo) er hjemmehørende i
en anden stat, og Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med
denne stat har en artikel om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed, som
ikke er affattet efter den ny artikel 7 i OECD-modellen fra 2010, skal
den skattepligtige indkomst i det faste driftssted dog som hidtil opgøres
i overensstemmelse med overenskomstens artikel om fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede
regulering i forhold til faste driftssteder.
Til nr. 4
Den foreslåede nye § 25 i kildeskatteloven indeholder tilsvarende
bestemmelser som det foreslåede nye stk. 3, i § 2, for så vidt angår en
person, som er fuldt skattepligtig til Danmark, men som udøver erhverv
med et fast driftssted i en anden stat. Den skattepligtige indkomst ved
erhvervsvirksomheden i det udenlandske faste driftssted skal medregnes
ved opgørelsen af personens danske skattepligtige indkomst. Personen
kan herefter få dobbeltbeskatningslempelse efter en dobbeltbeskatnings-
overenskomst med den anden stat eller efter ligningslovens § 33. Til
brug for beregningen af dobbeltbeskatningsnedslaget skal der opgøres
den del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra det udenlandske
faste driftssted.
Bestemmelserne i den foreslåede § 25 går for det første ud på, at når
en person, som er omfattet af fuld skattepligt, udøver erhverv med fast
driftssted i en anden stat, skal den skattepligtige indkomst ved dette
erhverv opgøres i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i den ny
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0078.png
Karnov Group
Administrationsselskabet A er sambeskattet med datterselskaberne
B og C i år 1. Koncernen har kalenderårsregnskab. Administrationssel-
skabet A frasælger d. 1. juli år 2 datterselskabet C.
I år 3 retter SKAT et krav mod datterselskab B for manglende inde-
holdelse af kildeskat for indkomståret 1. I denne situation vil dattersel-
skab C ikke hæfte for skattekravet. Administrationsselskab A og dat-
terselskab B vil derimod hæfte for skattekravet. Retter SKAT i år 3
derimod kravet vedrørende manglende indeholdelse af kildeskat mod
datterselskab C for indkomståret 1, påhviler hæftelsen både A, B og
C.
Hæftelsen ophører, uanset om udtrædelsen af sambeskatningen sker
ved et egentligt frasalg af selskabet eller på anden måde, herunder som
følge af omstrukturering, likvidation eller konkurs.
Hæftelsen ophører ikke for de tilbageværende selskaber, dvs. de
selskaber, der ikke er udtrådt af sambeskatningen. Det gælder ligeledes,
hvis sambeskatningen kun omfatter to selskaber, og sambeskatningen
derfor ophører efter, at det ene selskab f.eks. sælges ud af koncernen.
I denne situation ophører hæftelsen alene for det frasolgte (udtrædende)
selskab.
Det foreslås endelig, at ophøret af hæftelsen for et udtrædende selskab
ikke skal gælde, hvis den samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen
af stemmerettighederne efter selskabets udtræden.
Til nr. 6
Det foreslås, at det betalende selskab straffes med bøde, hvis det
forsætligt eller groft uagtsomt undlader at opfylde pligten til at foretage
indeholdelse af renteskat.
Sanktionen for manglende indeholdelse af renteskat bliver den samme
som ved manglende opfyldelse af pligten til at foretage indeholdelse
af A-skat, udbytteskat m.v. og royaltyskat, da der er tale om ligeværdige
overtrædelser af kildeskatteloven.
Retspraksis for overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 1 om
pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, udbytteskat m.v. og roy-
altyskat følger sanktionspraksis for skatte- og momsunddragelse, således
at forsætlige overtrædelser med unddragelse på mere end 250.000 kr.
skal overgives til politiet. Forsætlige overtrædelser under 250.000
straffes med en bøde på to gange størrelsen af det manglende indeholdte
beløb, og groft uagtsomme unddragelser straffes med en bøde af samme
størrelse som det manglende indeholdte beløb.
UKS Side 684
LFF2011-2012.1.173
hæfter solidarisk med selskaber omfattet selskabsskattelovens § 31,
stk. 6, 10. pkt., når skatterne inden dekretet ville have været omfattet
af hæftelsen i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 4.
Herved videreføres den gældende bestemmelse i konkursskattelovens
§ 4, stk. 3, med den ændring, at alle de selskaber, der ville være under-
givet national sambeskatning, hvis der ikke var valgt international
sambeskatning, hæfter sammen med det ultimative moderselskab.
Til § 7
Til nr. 1
Det foreslås at ophæve bestemmelsen i kulbrinteskattelovens § 25,
stk. 4 om underskud opstået før den 1. januar 1982 og adgang til at
fremføre disse underskud til modregning i skattepligtig indkomst i ef-
terfølgende år.
Ved bestemmelsens indførelse i 1982 var adgangen til at fremføre
underskud begrænset til 5 år. Den tidsubegrænsede fremførselsadgang
blev først indført for underskud opstået i 2002 eller senere. Modreg-
ningsadgangen for underskud opstået før den 1. januar 1982 bortfaldt
således midt i 80'erne.
Til § 8
Til nr. 1
Efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, skal selvangivelsespligtige
virksomheder med koncerninterne transaktioner omfattet af stk. 1 ud-
færdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og
vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Tilsvarende skal
visse mindre virksomheder efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 6, ud-
færdige og opbevare dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er
fastsat for en række nærmere opregnede kontrollerede transaktioner.
Den skriftlige dokumentation skal på SKATs begæring forelægges
SKAT og skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en
vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med,
hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem
uafhængige parter.
Efter bestemmelsen fastsætter SKAT efter godkendelse af Skatterådet
regler for indholdet af den skriftlige dokumentation.
Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar
2006 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transak-
tioner (transfer pricing-bekendtgørelsen).
Det foreslås, at SKAT kan pålægge virksomheder omfattet af stk. 1
eller 6 at indsende en erklæring som nævnt i revisorlovens § 1, stk. 2,
om dokumentationen som nævnt i skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, 2.
pkt.
De pågældende virksomheder vil således kunne blive pålagt at ind-
hente en revisorerklæring fra en uafhængig revisor. Efter revisorlovens
§ 24, stk. 1, skal en revisor, der udfører opgaver omfattet af revisor-
lovens § 1, stk. 2, være uafhængig af den virksomhed, som opgaven
vedrører, og må ikke være involveret i virksomhedens beslutningstag-
ning. Udgangspunktet vil være, at en revisorerklæring med sikkerhed
om rigtigheden af virksomhedens TP-dokumentation skal indhentes
fra en anden revisor end den, som har medvirket til at tilvejebringe TP-
dokumentationen. Der henvises nærmere til afsnit 3.2.2.6.
Tanken er, at den uafhængige revisor afgiver en erklæring med be-
grænset sikkerhed, jf. revisorlovens § 1, stk. 2, hvori revisor udtaler,
om der ved det udførte arbejde er forhold, der har givet anledning til
at konkludere, at virksomhedens TP-dokumentation ikke giver et retvi-
sende billede eller ikke er udarbejdet i overensstemmelse med transfer
pricing-bekendtgørelsen. Der henvises nærmere til afsnit 3.2.2.7. om
graden af sikkerhed, erklæringen skal indeholde.
Det er en betingelse for erklæringspålægget, at virksomheden har
haft kontrollerede transaktioner med fysiske eller juridiske personer i
lande uden for EU eller EØS, med hvem Danmark ikke har indgået en
side 35
Til § 6
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at ligningslovens
§ 15 flyttes til selskabsskatteloven.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om
udvidelse af hæftelsen for sambeskattede selskaber, jf. lovforslagets §
2, nr. 14 og 16, og § 5, nr. 5.
Det foreslås, at selskaber, der er omfattet af national sambeskatning,
jf. selskabsskattelovens § 31, i indkomståret forud for det indkomstår,
hvori konkursdekretet afsiges, hæfter for skatter af et af selskabernes
konkursindkomst.
De foreslåede regler i forslaget til selskabsskattelovens § 31, stk. 6,
10.-13. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 14, finder tilsvarende anvendelse.
Hæftelsen påhviler herefter principalt administrationsselskabet og he-
lejede selskaber i sambeskatningen, mens øvrige selskaber i sambeskat-
ningen hæfter subsidiært begrænset til den del af kravet, der svarer til
den andel af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes af andre koncern-
selskaber.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 14, og bemærkningerne hertil.
For så vidt angår selskaber undergivet international sambeskatning,
jf. selskabsskattelovens § 31 A, i indkomståret forud for det indkomstår,
hvor konkursdekret afsiges, forslås det, at det ultimative moderselskab
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0079.png
Karnov Group
dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller virksomheden ifølge virksom-
hedens årsrapporter har haft gennemsnitligt driftsmæssigt underskud
i 4 på hinanden følgende indkomstår, hvoraf de seneste er det indkom-
står, for hvilket erklæringspålægget gives, målt som resultat af primær
drift før finansiering, ekstraordinære poster og skat. For forsikringssel-
skaber anvendes dog »forsikringsteknisk resultat« som driftsresultatmål,
da dette resultat direkte fremgår af årsregnskabet, og er det resultat,
som er skabt af selskabets forsikringsmæssige aktiviteter.
For øvrige finansielle virksomheder anvendes resultat før skat som
driftsresultatmål. Disse virksomheder er omfattet af lov om finansielle
virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011. Måle-
punktet »resultat før skat« er mest sammenlignelig med andre virksom-
hedstyper. Eksempelvis er pengeinstitutters drift/virksomhed finansie-
ring, hvorfor »resultat før skat« er det mål, der bedst udtrykker »resul-
tatet af primær drift« i en sådan virksomhed. Dette er også årsagen til,
at nedskrivninger/tab på engagementer indgår i målepunktet, idet denne
omkostning er en integreret del af finansieringsvirksomheden.
Et gennemsnitligt underskud i 4 år opgøres på »enkeltselskabsbasis«
og altså ikke på grundlag af en sambeskatningskreds samlede driftsre-
sultat.
Det er endvidere en betingelse for indhentelse af revisorerklæringen,
at det for kontrollen af virksomhedens skattemæssige forhold er hen-
sigtsmæssigt og relevant for SKAT at indhente erklæringen.
Muligheden for at pålægge en virksomhed at indhente en revisorer-
klæring tænkes at ske i den situation, hvor SKAT har en overvejende
formodning om, at TP-dokumentationen er utilstrækkelig, dvs. hvor
der er rimeligt klare indikationer på, at TP-kravene ikke er overholdt.
I den situation vil det være hensigtsmæssigt at indhente erklæringen,
eftersom den vil kunne give SKAT en »second opinion« om dokumen-
tationens kvalitet og dermed bidrage til, at SKAT kan få be- eller af-
kræftet sin formodning om TP-dokumentationens utilstrækkelighed.
Revisorerklæringen er ikke bindende for SKATs endelige holdning til
dette spørgsmål.
SKAT kan under de nævnte betingelser kræve en revisorerklæring
for alle indkomstår, som en indkaldt dokumentation omfatter, og hvor
fristen for genoptagelse af ansættelsen for det pågældende indkomstår
ikke er udløbet efter skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, på det tids-
punkt, hvor erklæringen forventes indsendt af virksomheden ifølge
den fastsatte frist. Efter den sidstnævnte bestemmelse udløber den al-
mindelige frist for gennemførelse af ansættelsesændringer først i det
sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B
i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår
de kontrollerede transaktioner.
Tilvejebringer en virksomhed (yderligere) materiale om virksomhe-
dens kontrollerede transaktioner under en klagesag, vil SKAT også
have mulighed for at pålægge virksomheden at indhente en revisorer-
klæring om dette materiale på dette tidspunkt.
SKAT vil i pålægget til virksomheden nærmere angive, hvilke ind-
komstår erklæringen skal omfatte. Erklæringen vil som udgangspunkt
omfatte de samme indkomstår, som den TP-dokumentation, som virk-
somheden har indsendt, angår, men kan dog også angå et enkelt eller
enkelte af disse år.
Fristen for indsendelse af erklæringen er mindst 90 dage regnet fra
pålæggets datering. Pålægget kan tidligst gives 7 dage efter modtagelsen
af dokumentationen efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, 2. pkt.
Har der ikke været indsendt TP-dokumentation, kan der ikke stilles
krav om en revisorerklæring. Også i den situation har SKAT imidlertid
adgang til efter reglerne i skattekontrollovens § 5, stk. 3, at fastsætte
virksomhedens skattepligtige indkomst på grundlag af et skøn. Endvi-
dere vil virksomheden i denne situation kunne ifalde bødeansvar, jf.
skattekontrollovens § 17, stk. 3.
UKS Side 685
LFF2011-2012.1.173
Efter forslaget bemyndiges SKAT til at fastsætte nærmere regler om
erklæringens indhold og afgivelse samt fristen for indsendelse af erklæ-
ringen.
I forbindelse med udmøntningen af reglerne om erklæringens indhold
vil referencerammen for revisors erklæring blive udarbejdet. Bekendt-
gørelsen vil navnlig komme til at indeholde afsnit
om formålet med revisorerklæringen, nemlig at revisor udtrykker
en konklusion om, hvorvidt revisor har fundet forhold, som af-
kræfter, at virksomheden opfylder armslængdeprincippet,
om, at erklæringen skal være udarbejdet i overensstemmelse
med den danske revisionsstandard om andre erklæringsopgaver
med sikkerhed samt skattekontrollovens § 3 B, stk. 8, og regler
fastsat med hjemmel heri, hvori kravene i bekendtgørelsen om
revisorerklæringen til omfanget af revisors arbejde og reference-
ramme gengives,
om forbehold, konklusion, supplerende oplysninger,
om revisors kontor, firma, underskrift og dato for underskriften.
Revisorerklæringen vil kunne udarbejdes på dansk, norsk, svensk
eller engelsk, og virksomheden vil kunne afgive erklæringen digitalt
til SKAT.
I bekendtgørelsen vil det være muligt at fastsætte en frist for virksom-
hederne til at indhente en revisorerklæring, som overstiger 90 dage,
hvis den fastlagte referenceramme tilsiger dette. Det vil således bero
på fastlæggelsen af referencerammen, hvor lang frist det skønnes, at
virksomhederne og revisorerne har brug for.
Det foreslås, at SKATs afgørelse om indhentelse af en revisorerklæ-
ring som udgangspunkt ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed. Afgørelsen kan dog påklages til Landsskatteretten, hvis
SKAT på baggrund af den indkaldte dokumentation henlægger sagen
uden at gennemføre en ændring af virksomhedens selvangivne indkomst
eller nedsætter denne. Klagefristen er i det tilfælde 3 måneder regnet
fra SKATs underretning til virksomheden om henlæggelsen eller ned-
sættelsen. Endvidere kan afgørelsen prøves i forbindelse med en klage
over en ændring af virksomhedens selvangivne indkomst foretage på
baggrund af den indkaldte dokumentation.
Ved klage finder de almindelige regler om klage ved Landsskatteret-
ten i skatteforvaltningslovens §§ 42-46 tilsvarende anvendelse.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens § 3 B, stk. 8,
vil konsekvensen af, at den skattepligtige ikke har udarbejdet (fyldest-
gørende) dokumentation efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 5 eller 6,
være, at skattekontrollovens § 5, stk. 3, finder anvendelse. Efter skatte-
kontrollovens § 5, stk. 3, gælder, at foreligger der ikke en selvangivelse
på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæs-
sigt.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 3 B, stk. 8, - som efter forslaget
bliver stk. 9 - også kommer til at omfatte den situation, hvor SKAT
har pålagt virksomheden at tilvejebringe en revisorerklæring, men
virksomheden ikke indsender en sådan til SKAT inden den fastsatte
frist. I den situation vil SKAT således have mulighed for at fastsætte
virksomhedens indkomst efter et skøn.
Til nr. 3
Skattekontrolloven indeholder en lang række indberetningspligter,
og manglende rettidig indberetning er strafbart efter skattekontrollovens
§ 14, stk. 2. Manglende rettidig genindberetning efter anmodning fra
SKAT, fordi der har været fejl i den første indberetning, er strafbart
efter skattekontrollovens § 14, stk. 3.
Det foreslås, at der indføres en hjemmel i skattekontrollovens § 14,
stk. 5, til at udmåle bøden for overtrædelser af indberetningspligten til
indkomstregisterlovensefter antallet af ansatte i virksomheden for at
øge den præventive effekt af bøden.
Det er af stor betydning, at indberetninger, som direkte anvendes til
skatteansættelsen og samtidig til myndighedskontrollen med socialt
side 36
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0080.png
Karnov Group
bedrageri, er korrekte og rettidige, og der foreslås en bødestørrelse fra
5.000 kr. til 80.000 kr. afhængig af virksomhedens størrelse målt i an-
tallet af ansatte. Den graduerede bøde skal både afspejle, at skadevirk-
ningen er større, jo flere indberetninger, der er tale om, og den tilsigtede
præventive effekt overfor indberetterne.
Efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, skal de selvangivelsespligtige
udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser
og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner.
Efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 6, om visse mindre virksomhe-
ders TP-dokumentation for særlige transaktioner vil reglerne om ind-
hentelse af dokumentation også finde anvendelse på disse virksomheder,
for så vidt angår disse virksomheders begrænsede dokumentationspligt,
jf. henvisningen i stk. 6 til stk. 5, 2. - 5. pkt.
Det foreslås at indføre hjemmel i skattekontrollovens § 14, stk. 6, til
at forhøje den normale bødestraf, når der er tale om skærpende omstæn-
digheder ved overtrædelsen af skattekontrollovens § 14, stk. 4, f.eks.
i form af en samtidig overtrædelse af § 17, stk. 3.
Bestemmelsen kan også finde anvendelse ved udmåling af bøder for
overtrædelse af stk. 1, hvor den økonomiske fordel ved at afgive urig-
tige og vildledende oplysninger har betydning for bødeudmålingen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 3.3.2.
Til nr. 4
Efter skattekontrollovens § 17, stk. 3, straffes med bøde den, der
forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at
udarbejde skriftlig dokumentation efter § 3 B, stk. 5 og 6.
Forslaget går ud på at præcisere, dels at tidspunktet for fuldbyrdelse
af overtrædelsen er, når fristen for indsendelse af den skriftlige doku-
mentation er overskredet, dels at det også gælder virksomhedens und-
ladelse af at indhente en revisorerklæring efter pålæg fra SKAT, når
dette sker forsætligt eller af grov uagtsomhed. Med forslaget tydelig-
gøres det samtidig, at den revisor, som af virksomheden er blevet an-
modet om at forestå udarbejdelsen af revisorerklæringen, ikke kan
ifalde ansvar efter § 17, stk. 3.
Til nr. 5
Forslaget går ud på at indføre hjemmel i skattekontrollovens § 17,
stk. 4, til at forhøje den normale bødestraf, når der er tale om skærpende
omstændigheder ved overtrædelsen, f.eks. i form af en samtidig over-
trædelse af § 14, stk. 1, om afgivelse af urigtige og vildledende oplys-
ninger, således at den fremsendte TP-dokumentation er misvisende.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 3.3.2.
UKS Side 686
LFF2011-2012.1.173
skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller fondsbeskatningsloven
§ 15, stk. 2 eller 3, vil dog ikke være omfattet af forslaget. Da forslaget
kun omfatter selskaber m.v., vil der ikke blive tale om at offentliggøre
personoplysninger, jf. persondataloven.
De oplysninger, der foreslås offentliggjort, er selskabets m.v. skat-
tepligtige indkomst efter fradrag af underskud fra tidligere indkomstår,
årets anvendte underskud fra tidligere indkomstår, den beregnede skat
for indkomståret, og endelig hvilken skattepligtsbestemmelse i selskabs-
skatteloven eller fondsbeskatningsloven selskabet m.v. er omfattet af,
og om selskabet m.v. beskattes efter tonnageskatteloven.
Det kan eksempelvis angives, om selskabet m.v. er andelsbeskattet
efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, eller foreningsbeskattet efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Selskabernes m.v. skattepligtige
indkomst opgøres efter forskellige metoder. Således opgør et andelsbe-
skattet selskab den skattepligtige indkomst som en procentdel af for-
muen og ikke som årets indkomst. En skattepligtig forening er alene
skattepligtig af den erhvervsmæssige del af foreningens virksomhed.
Det er derfor hensigtsmæssigt, at oplysningerne om den skattepligtige
indkomst og beregnede skat m.v. ledsages af en oplysning om, hvilken
skattepligtsbestemmelse selskabet m.v. er omfattet af.
Hvis et selskab m.v. er omfattet af kulbrinteskatteloven, kan oplys-
ninger vedrørende selskabets kulbrinteindkomst m.v. tilsvarende offent-
liggøres. Disse oplysninger vedrørende kulbrinteindkomsten vil kunne
offentliggøres særskilt specificeret på henholdsvis særskilt indkomst,
jf. kulbrinteskattelovens kapitel 2, og kulbrinteindkomst, jf. kulbrin-
teskattelovens kapitel 3.
Endelig foreslås det, at i tilfælde, hvor selskabet m.v. indgår i en
sambeskatning, kan SKAT offentliggøre oplysningerne om selskabet
samlet for de sambeskattede selskaber med angivelse af, hvilke selska-
ber der indgår i sambeskatningen. Det vil således være sambeskatnings-
indkomsten, den beregnede skat heraf og de samlede anvendte under-
skud fra tidligere år, der offentliggøres.
Offentliggørelse på sambeskatningsniveau er valgt for at kunne give
et mere fuldstændigt billede af koncernens skatteoplysninger. Reglerne
om obligatorisk sambeskatning medfører, at en koncern som udgangs-
punkt opfattes som én enhed i skattemæssig henseende. Det er derfor
en naturlig følge heraf, at oplysningerne offentliggøres samlet for en-
heden.
Oplysningerne om selve sambeskatningskredsen, dvs. hvilke selska-
ber der er sambeskattede i et givent indkomstår, vil blive opgjort ved
indkomstårets slutning. Det er således status på dette tidspunkt, der vil
indgå i de offentliggjorte oplysninger.
Det er hensigten, at oplysningerne om selskabernes m.v. skatteforhold
offentliggøres ca. en måned efter udsendelse af årsopgørelserne.
I forbindelse med udsendelse af selskabernes m.v. årsopgørelser for
indkomståret 2011, der udsendes medio oktober 2012, vil der eksplicit
blive gjort opmærksom på, hvilke oplysninger der vil blive offentlig-
gjort.
Det er hensigten, at der på selvangivelserne for indkomståret 2012
og fremover eksplicit gøres opmærksom på, hvilke oplysninger der vil
blive offentliggjort, når årsopgørelserne er udsendt. Denne fremgangs-
måde foreslås, da for eksempel oplysning om det anvendte underskud
fremført fra tidligere indkomstår alene fremgår af selvangivelsen, men
ikke af årsopgørelsen.
Opdatering af de offentliggjorte oplysninger om selskabernes m.v.
skatteforhold vil komme til at ske i takt med opdateringen i de systemer,
hvorfra oplysningerne hentes. Fordelen er, at de nye oplysninger vil
blive offentliggjort på hjemmesiden, i de tilfælde, hvor der er fejl eller
ændringer i de allerede offentliggjorte skatteforhold. Herved minimeres
selskabernes m.v. indvendinger mod, at de offentliggjorte oplysninger
ikke er korrekte.
Til § 9
Til nr. 1
Det foreslås, at SKAT kan offentliggøre visse nærmere bestemte
oplysninger om selskabers skatteforhold, som i dag er omfattet af den
særlige tavshedspligt, der gælder for skattemyndighederne.
Forslaget indebærer, at oplysningerne efter offentliggørelsen ikke
længere vil være fortrolige. Offentliggjorte oplysninger vil derfor ikke
være omfattet af hverken skattemyndighedernes særlige tavshedspligt
eller forvaltningslovens almindelige tavshedspligt, der gælder for andre
forvaltningsmyndigheder. Da oplysningerne ved offentliggørelse vil
være tilgængelige for enhver, vil de heller ikke være omfattet af forvalt-
ningslovens og offentlighedslovens regler om aktindsigt efter anmod-
ning. Alle andre oplysninger end de, der er specifikt angivet i bestem-
melsen, vil fortsat være omfattet af skattemyndighedernes særlige
tavshedspligt.
Forslaget omfatter selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabs-
skattelovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, litra a og b, og fondsbeskatnings-
lovens § 1. Dermed er både danske indregistrerede selskaber m.v. og
faste driftssteder og faste ejendomme af udenlandske selskaber omfattet.
Også selskaber, der bliver skattepligtige til Danmark som følge af, at
ledelsens sæde er her i landet, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6, er
omfattet. Selskaber m.v., der er fritaget for selvangivelsespligt efter
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
side 37
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0081.png
Karnov Group
Ved opslag på www.skat.dk vedrørende de offentliggjorte oplysninger
om selskabernes m.v. skatteforhold er det tanken, at dette kan ske ved
udsøgning enten på navn eller CVR-nr.
Der foreslås ikke særlige regler om klage og genoptagelse. Det er
derfor den almindelige klageadgang og adgang til genoptagelse, som
gælder for skattesager, der finder anvendelse, såfremt et selskab m.v.
ikke er enig i de offentliggjorte oplysninger.
Dog er det hensigten, at der i tilfælde af egentlige og åbenlyse fejl i
de offentliggjorte oplysninger skal fastsættes en procedure for håndte-
ringen heraf. Denne procedure vil komme til at fremgå af hjemmesiden.
Lempelsen af den særlige tavshedspligt skal efter forslaget træde i
kraft den 1. juli 2012. Dermed kan SKAT fra denne dag offentliggøre
den kategori af oplysninger, der er opregnet i de foreslåede nye stykker
i skatteforvaltningslovens § 17. Det er alene selve offentliggørelsestids-
punktet, der er afgørende i forhold til ikrafttrædelsen. SKAT får dermed
i princippet adgang til at offentliggøre oplysninger både for fremtidige
indkomstår og gamle indkomstår. Det er imidlertid alene hensigten, at
offentliggøre oplysninger vedrørende indkomståret 2011 og senere
indkomstår.
Til nr. 2
Efter skatteforvaltningslovens § 19 skal SKAT, forinden en afgørelse
træffes, som udgangspunkt udarbejde en sagsfremstilling. Sagsfremstil-
lingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende
sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen.
Der skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger
efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfyl-
der de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af
forvaltningsloven. Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sa-
gens parter med en svarfrist, der ikke uden parternes samtykke kan
være på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering,
medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. En part i sagen
kan give afkald på denne høring.
Efter § 19, stk. 5, gælder kravet om udarbejdelse af en sagsfremstil-
ling og høring, før der træffes en afgørelse, dog ikke en række typer
af afgørelser. Det gælder bl.a.
afgørelser, der kan påklages til et ankenævn,
afgørelser, hvis en klage herover efter landsskatteretspræsiden-
tens bestemmelse skal afgøres uden deltagelse af læge retsmed-
lemmer,
afgørelser, hvis en klage herover efter skatteministerens bestem-
melse efter skatteforvaltningslovens § 14, stk. 2, ikke afgøres af
skatteankenævn, vurderingsankenævn eller Landsskatteretten,
samt endelig
afgørelser om bindende svar, bortset fra visse bindende svar, der
afgives af Skatterådet.
Det bemærkes, at den nævnte bestemmelse i skatteforvaltningslovens
§ 14, stk. 2, ifølge forarbejderne dels er tænkt anvendt til helt undtagel-
sesvis at henlægge afgørelsen af klager over SKATs afgørelser til andre
enheder end de kollegiale klageorganer, dels tænkt anvendt til at afskæ-
re klage til skatteministeren.
Forslaget går ud på også at undtage afgørelser om revisorerklærings-
pålæg fra kravet om udarbejdelse af en sagsfremstilling og høring, før
pålægget gives, idet et sådant krav i modsat fald kan modvirke forsla-
gets intentioner.
Til nr. 3
Efter skatteforvaltningslovens § 42 b kan Landsskatteretten, forinden
den afgør en klage af en række nærmere opregnede typer, anmode
SKAT om at udarbejde en sagsfremstilling, ligesom retten kan anmode
SKAT om at sende sagsfremstillingen til udtalelse hos klager. Det
drejer sig om følgende sager:
1)
Klager, som efter skatteyderens valg tilgår Landsskatteretten i
stedet for skatteankenævnet,
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 687
LFF2011-2012.1.173
2)
klager, der efter bestemmelse af landsskatteretspræsidenten skal
afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer, og
3)
klager over visse bindende svar, som træffes af Skatterådet.
Forslaget går ud på også at lade revisorerklæringspålæg være omfattet
af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 42 b.
Til nr. 4
Efter skatteforvaltningslovens § 53, stk. 2, ydes der ikke omkostnings-
godtgørelse til juridiske personer, der er skattepligtige efter selskabs-
skattelovens §§ 1 eller 2 eller fondsbeskatningslovens § 1. Herudover
følger det af skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 4, at der kan ydes
omkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyndige erklæringer og andet
bevismateriale, i det omfang der ikke er tale om dokumentation for
kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens § 3 B.
Sidstnævnte bestemmelse har betydning for de virksomheder, som
er omfattet af skattekontrollovens § 3 B, og som ikke er stiftet som
juridiske personer, og som ikke er skattepligtige efter selskabsskatte-
lovens §§ 1 eller 2 eller fondsbeskatningslovens § 1.
Det foreslås, at affattelsen af skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1,
nr. 4, ændres, således at revisorerklæringerne også omfattes af bestem-
melsen om, hvilke udgifter til sagkyndige erklæringer, der ikke kan
ydes omkostningsgodtgørelse til. Der henvises til afsnit 3.2.2.9.4.
Til § 10
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog stk. 9.
Til stk. 2
Det foreslås, at forslagene om begrænsning af adgangen til fremførsel
af underskud skal have virkning for underskud, der fremføres til
modregning ved opgørelse af den skattepligtige indkomst for indkom-
står, der påbegyndes den 1. juli 2012 og senere.
Til stk. 3
De foreslåede regler om opgørelse af indkomst i et fast driftssted har
baggrund i den nye artikel 7 om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
i OECD's modelkonvention fra 2010. Denne model blev offentliggjort
i juli 2010.
De foreslåede regler medfører ændringer i tilfælde, hvor et fast
driftssted her i landet af et udenlandsk foretagende eller et fast driftssted
i udlandet af et dansk foretagende ikke er omfattet af en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst. Der kan både være tale om ændringer af lempende
og skærpende karakter.
Det foreslås, at de foreslåede regler skal have virkning for indkomstår,
der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere, dog således at pågældende
person eller selskab m.v., hvis de har interesse heri, kan vælge, at æn-
dringerne også skal have virkning for tidligere indkomstår, men tidligst
fra indkomståret 2012.
Til stk. 4
Det foreslås, at forslaget om modregning af andre sambeskattede
selskabers underskud i det modtagende selskab i en skattefri omstruk-
turering og forslaget til undtagelsen fra fusionsskattelovens § 8, stk.
6, 2. pkt., tillægges virkning for skattefri omstruktureringer, der vedta-
ges den 1. juli 2012 eller senere.
Til stk. 5
Det foreslås, at forslaget om udvidelse af hæftelsen for selskabsskat-
ter, jf. forslaget om ændring af selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A
tillægges virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller
senere.
Det foreslås endvidere, at selskaber, der indgår i en sambeskatning,
ikke kan udskyde virkningen af de foreslåede ændringer med et år ved
efter den 30. juni 2012 at anmode om omlægning af indkomståret, så-
ledes at indkomståret 2012 påbegyndes før og ikke efter den 1. juli
2012.
Til stk. 6
side 38
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0082.png
Karnov Group
Det foreslås, at ændringen skal have virkning for fusioner med fu-
sionsdato den 1. januar 2012 eller senere.
Typisk vil selskaberne fusionere med tilbagevirkende kraft for at
opfylde kravene i skattelovgivningen og selskabslovgivningen. Hoved-
reglen i fusionsskatteloven er, at fusionsdatoen er sammenfaldende
med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. De
selskabsretlige regler betyder, at en fusion typisk også vil ske tilbage
i tid til seneste regnskabsaflæggelse. På den baggrund foreslås det at
give adgang til, at de nye regler får virkning for fusioner med fusions-
dato tilbage til den 1. januar 2012. Kun herved sikres det, at reglerne
får hurtigst mulig virkning, således at skattereglerne ikke stiller sig
hindrende i vejen for hensigtsmæssige omstruktureringer.
I og med at der er tale om en begunstigende regel, er det desuden
vurderingen, at det ikke er hensigtsmæssigt at udskyde virkningen
heraf til fusioner, der først vedtages efter lovens ikrafttræden.
Med lovforslaget lempes erhvervslivets mulighed for skattefri om-
strukturering.
Til stk. 7
Det foreslås, at forslaget om udvidelse af hæftelsen for kildeskat på
udbytte, rente og royalties, jf. forslaget til ændring af kildeskattelovens
§ 69, tillægges virkning for skattebetalinger, der forfalder til betaling
den 1. juli 2012 eller senere.
Udbytteskat forfalder til betaling, så snart vedtagelse eller beslutning
om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet, jf. kildeskatte-
lovens § 66, stk. 1, 2. pkt. Rente- og royaltyskat forfalder til betaling
ved udbetaling eller godskrivning af rente henholdsvis royalty, jf. kil-
deskattelovens §§ 66 A, stk. 1, 2. pkt., og 66 B, stk. 1, 2. pkt.
I relation til udbytteskat vil forslaget således have virkning for skat
på udbytte, hvor selskabet træffer beslutning om udlodning af udbyttet
den 1. juli 2012 eller senere. I relation til rente- og royaltyskat vil for-
slaget have virkning for rente og royalty, der udbetales eller godskrives
den 1. juli 2012 eller senere.
Til stk. 8
Det foreslås, at forslaget om hæftelse for skatter af konkursindkomst
for et af selskaberne i en sambeskatning, jf. forslaget om ændring af
konkursskattelovens § 4, stk. 3, tillægges virkning for konkursindkomst,
hvor konkursdekretet afsiges den 1. juli 2012 eller senere.
Til stk. 9
Det foreslås, at § 8, nr. 1, 2 og 4, samt § 9, nr. 2-4, om revisorerklæ-
ring, træder i kraft den 1. januar 2013. Forslaget betyder, at SKAT fra
og med denne dato har mulighed for at indhente en revisorerklæring
fra virksomheder omfattet af skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 og 6,
hvis betingelserne i forslaget til det nye § 3 B, stk. 8, i øvrigt er opfyldt.
SKAT kan efter forslaget fastsætte nærmere regler om erklæringens
indhold og afgivelse samt fristen for indsendelse af erklæringen. Ind-
holdet af bekendtgørelsen skal forinden bl.a. have været drøftet med
revisororganisationen. Det forventes, at drøftelserne af udkastet til be-
kendtgørelsen er afsluttet i slutningen af 2012.
UKS Side 688
LFF2011-2012.1.173
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
side 39
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0083.png
Karnov Group
UKS Side 689
LFF2011-2012.1.173
Bilag 1
Gældende formulering
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Lovforslaget
§1
I lov påligningen af indkomstskat til staten (lig-
ningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28.
oktober 2011, som ændret senest ved § 5 i lov nr.
273 af 27. marts 2012, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 8 X.
- - -
Stk. 2.
Sambeskattede selskaber, jf. selskabsskatte-
lovens § 31 og § 31 A, anses for en samlet enhed
ved anvendelsen af stk. 1. Anmodning efter stk. 1
indgives af administrationsselskabet. Opgørelsen
af udbetalingen sker på grundlag af sambeskat-
ningsindkomsten og de sambeskattede selskabers
samlede udgifter til forskning og udvikling. Belø-
bet udbetales til administrationsselskabet. Admini-
strationsselskabet skal fordele beløbet forholds-
mæssigt mellem de selskaber m.v., hvis underskud
nedsættes, jf. stk. 4, i overensstemmelse med sel-
skabsskattelovens § 31, stk. 6, og § 31 A, stk. 6.
---
1.
I
§ 8 X, stk. 2,
ændres »selskabsskattelovens §
31, stk. 6« til: »selskabsskattelovens § 31, stk. 8«.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
side 40
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0084.png
Karnov Group
2.
§ 15
ophæves.
UKS Side 690
LFF2011-2012.1.173
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
side 41
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0085.png
Karnov Group
§ 15.
Såfremt den for et indkomstår opgjorte
skattepligtige indkomst udviser underskud, kan
dette underskud fradrages i den skattepligtige
indkomst for de følgende indkomstår. Fradraget
kan kun overføres til et senere indkomstår, i det
omfang det ikke kan rummes i tidligere års ind-
komst.
Stk. 2.
Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår
en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradrags-
berettigede underskud og dernæst uudnyttede,
fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk.
4, og § 43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3,
og § 31 A, stk. 3, og ejendomsavancebeskatnings-
lovens § 6, stk. 3, fra det pågældende og tidligere
indkomstår med det beløb, hvormed gælden er
nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den
del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra den
pågældendes frigørelse for gældsforpligtelser og
frigørelse for gældsforpligtelser, der udgør skatte-
frit udbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1,
nr. 2, eller skattefrit tilskud efter selskabsskatte-
lovens § 31 D. Den resterende del af nedsættelses-
beløbet formindskes endvidere i det omfang,
skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens §§
8 og 24 A ikke skal medregne gevinsten på gælden
ved indkomstopgørelsen. Nedsættelsen sker med
virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden
stadfæstes, og for senere indkomstår. Med gælds-
nedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering
af gælden til aktier eller konvertible obligationer.
Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det
beløb, hvormed den konverterede fordrings påly-
dende overstiger den konverterede fordrings kurs-
værdi på tidspunktet for konverteringen.
Stk. 3.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på afta-
ler om en samlet ordning mellem en skyldner og
dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af
skyldnerens gæld (frivillig akkord).
Stk. 4.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, i det
omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring
sker i forbindelse med et tilskud efter selskabsskat-
telovens § 31 D eller et kapitalindskud til skyldne-
ren eller til et selskab mv., hvori skyldneren ejer
mere end 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen,
når kapitalindskuddet direkte eller indirekte fore-
tages:
1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægte-
fælle.
2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors æg-
tefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct.
af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller
indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmer-
ne.
3) Af en person, som alene eller sammen med sin
ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselska-
bet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.
4) Af et selskab, der er koncernforbundet med
kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk.
2.
5) Af en kautionist for fordringen samt af personer
og selskaber mv., der har den i nr. 1-4 nævnte til-
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 691
LFF2011-2012.1.173
U
KS
side 42
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0086.png
Karnov Group
knytning til kautionisten.
6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for for-
dringen samt af personer og selskaber mv., der har
den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere
kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse,
at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdra-
gelse må anses for at være sket i forbindelse med
kapitalindskuddet.
Stk. 5.
Stk. 4 finder kun anvendelse, hvis nedbrin-
gelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning
mellem en skyldner og dennes kreditorer. Såfremt
kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhver-
velse af aktier eller konvertible obligationer i
skyldnerselskabet, finder § 15, stk. 2, sidste pkt.,
tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af nedsæt-
telsesbeløbet bortses fra det foretagne tilskud eller
kapitalindskud. Nedsættelsesbeløbet formindskes
med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører
fra det foretagne tilskud eller kapitalindskud. Den
resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes
endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne
i kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet for nedbrin-
gelsen eller indfrielsen af fordringen eller den re-
gresfordring, kautionisten ville have opnået ved
en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle medregne
en eventuel gevinst på fordringen eller regresfor-
dringen ved indkomstopgørelsen. Formindskelsen
efter 5. pkt. opgøres som forskellen mellem på den
ene side kreditors anskaffelsessum for den pågæl-
dende fordring eller den anskaffelsessum for re-
gresfordringen, kautionisten ville have efter en
evt. kautionsbetaling vedr. den pågældende for-
dring, og på den anden side fordringens kursværdi
på indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det
foretagne kapitalindskud.
Stk. 6.
For personer anvendes personskattelovens
§ 13 og § 13 a og virksomhedsskattelovens § 13.
Stk. 7.
Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen
i et selskab eller andelene i en forening omfattet
af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4,
eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af sel-
skabsskattelovens § 2 A, stk. 1, ved indkomstårets
udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere end
ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori
den skattepligtige indkomst udviste underskud,
kan underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige
indkomst til et beløb mindre end selskabets positi-
ve nettokapitalindtægter, jf. stk. 8, med tillæg af
indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede
driftsmidler og skibe. Tilsvarende gælder, såfremt
andre aktionærer eller deltagere ved indkomstårets
udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder
over mere end 50 pct. af den samlede stemmevær-
di. Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt.
eller ændring af stemmeværdien som nævnt i 2.
pkt. kan underskuddet endvidere ikke nedbringe
den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller
foreningen på tidspunktet for ændring i ejerforhold
til kapitalandele eller andele eller for ændring af
råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden
økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet
eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere
datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 692
LFF2011-2012.1.173
U
KS
side 43
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0087.png
Karnov Group
af aktiekapitalen. 3. pkt. finder dog ikke anvendel-
se, såfremt selskabet eller foreningen fra stiftelsen
og indtil tidspunktet for ændring i ejerforhold til
kapitalandele eller andele eller for ændring af rå-
den over stemmeværdien ikke har drevet erhvervs-
mæssig virksomhed.
Stk. 8.
Nettokapitalindtægterne opgøres som sum-
men af
1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag
efter § 6,
2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede
tab efter kursgevinstloven,
3) udbytter efter § 16 A,
4) skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettigede
tab ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskat-
ningsloven og ligningslovens § 16 B og
5) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede
provisioner m.v.
Stk. 9.
Stk. 7 og 8 finder ikke anvendelse
1) på selskaber, hvis aktier er optaget til handel på
et reguleret marked, eller
2) såfremt den i stk. 7 nævnte ændring i selskabets
ejerkreds skyldes overdragelse af kapitalandele
mv. til personer, som er nævnt i lov om afgift af
dødsboer og gaver § 1, stk. 2, litra a-f, en ægtefæl-
le, forældres afkom eller stedforældre.
Stk. 10.
Såfremt et selskab eller en forening omfat-
tet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller
4, eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af sel-
skabsskattelovens § 2 A, stk. 1, ejer 25 pct. eller
derover (moderselskabet eller moderforeningen)
af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet)
eller af andelene i en anden forening (datterfore-
ningen), anses ikke moderselskabet eller moderfor-
eningen, men aktionærerne i moderselskabet eller
deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af
stk. 7 for at eje aktierne i datterselskabet eller an-
delene i datterforeningen efter deres forholdsmæs-
sige andel af moderselskabets aktiekapital eller af
moderforeningens andele. Dette gælder dog ikke
moderselskaber, hvis aktier er optaget til handel
på et reguleret marked. Et moderselskab, hvis ak-
tier er blevet optaget til handel på et reguleret
marked mellem begyndelsen af underskudsåret og
afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet
ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog
vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktier-
ne i moderselskabet er noteret på navn. Hvis aktier-
ne i et moderselskab i samme periode som nævnt
i 3. pkt. ophører med at være optaget til handel på
et reguleret marked, anses dette ikke for et ejerskif-
te ved anvendelsen af stk. 7. Ved en aktieombyt-
ning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter
fra aktionærerne i et selskab, hvis aktier ikke er
optaget til handel på et reguleret marked, til et
selskab, hvis aktier er optaget til handel på et regu-
leret marked, kan sidstnævnte selskab med fremti-
dig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt.,
hvis aktierne er noteret på navn. 1. pkt. finder til-
svarende anvendelse for moderselskaber, hvis ak-
tier ikke er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, og moderforeninger, der har hjemsted i en
stat, med hvilken Danmark har indgået en dobbelt-
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 693
LFF2011-2012.1.173
U
KS
side 44
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0088.png
Karnov Group
beskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne
eller i et land inden for Den Europæiske Union.
Det gælder dog kun, såfremt ejerandele i dattersel-
skabet mellem begyndelsen af underskudsåret og
afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet
ønskes fradraget, er overdraget til enten modersel-
skabet efter 6. pkt. eller et andet datterselskab,
hvori moderselskabet i den nævnte periode ejer
mindst 25 pct. af ejerandelene. 6. og 7. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for foreninger. Hvis et
moderselskab eller en moderforening mellem be-
gyndelsen af underskudsåret og afslutningen af
det indkomstår, hvori underskuddet ønskes
fradraget, har nedbragt sin ejerandel til mindre end
25 pct. eller forhøjet sin ejerandel til 25 pct. eller
derover, anvendes reglerne i 1. pkt. ved afgørelsen
af, om der er sket ejerskifte efter stk. 7.
Stk. 11.
Stk. 2 og 3 gælder ikke for dødsboer.
Stk. 12.
Begrænsningen i stk. 7, 1. pkt., hvorefter
underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige
indkomst til et beløb mindre end selskabets positi-
ve nettokapitalindtægter, gælder ikke for under-
skud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i
hele indkomståret drev virksomhed som pengein-
stitut, forsikringsselskab, investeringsforening eller
realkreditinstitut eller i øvrigt udøvede næring ved
køb og salg af fordringer eller drev næringsvirk-
somhed ved finansiering.
§ 16 A.
- - -
Stk. 3.
Følgende udlodninger behandles efter reg-
lerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse
af aktier m.v.:
1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i
det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses,
medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr.
2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:
a) - - -
b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct.
af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har be-
stemmende indflydelse i det selskab, der likvide-
res, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modta-
gende selskab er hjemmehørende i en stat, der er
medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen
skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmel-
serne i direktiv 90/435/EØF eller en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis
der havde været tale om datterselskabsaktier.
---
UKS Side 694
LFF2011-2012.1.173
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
3.
I
§ 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b,
og
§ 16 B, stk. 2,
nr. 2, litra b,
ændres »90/435/EØF« til:
»2011/96/EU«.
side 45
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0089.png
Karnov Group
§ 16 B.
- - -
Stk. 2.
Gevinst og tab ved afståelse efter stk. 1 be-
handles i følgende tilfælde efter reglerne om ge-
vinst og tab ved afståelse af aktier m.v. til andre
end det udstedende selskab:
1) - - -
2) Ved afståelse af aktier m.v. til et selskab i likvi-
dation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt
opløses, medmindre en af følgende betingelser er
opfyldt:
a) - -
b) Det afstående selskab ejer mindre end 10 pct.
af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har be-
stemmende indflydelse i det selskab, der likvide-
res, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modta-
gende selskab er hjemmehørende i en stat, der er
medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen
skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmel-
serne i direktiv 90/435/EØF eller en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis
der havde været tale om datterselskabsaktier.
---
§ 33.
- - -
Stk. 3.
Når et indskydende selskab, der er hjemme-
hørende her i landet, i forbindelse med fusion,
spaltning eller tilførsel af aktiver overdrager akti-
ver i et fast driftssted eller faste ejendomme, som
er beliggende i en anden stat, der er medlem af
Den Europæiske Union, til et modtagende selskab,
der er hjemmehørende i en anden medlemsstat,
nedsættes den danske beskatning ved overdragel-
sen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1
og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsove-
renskomsten med den medlemsstat, hvor det faste
driftssted eller den faste ejendom er beliggende,
med den skat, som denne medlemsstat kunne have
pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste
driftssted eller den faste ejendom ved overdragel-
sen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen
ikke var omfattet af direktiv 90/434/EØF.
Stk. 4.
Når et indskydende selskab, der er hjemme-
hørende i udlandet, og som ved beskatningen her
i landet anses for at være en transparent enhed, i
forbindelse med fusion, spaltning, tilførsel af akti-
ver eller aktieombytning overdrager aktiver og
passiver til et modtagende selskab, der er omfattet
af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i
direktiv 90/434/EØF, nedsættes den danske beskat-
ning ved overdragelsen. Den danske beskatning
nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den rele-
vante medlemsstat med den skat, som denne
medlemsstat kunne have pålignet overskud eller
kapitalvinding i det indskydende selskab ved
overdragelsen, såfremt selskabet ikke var omfattet
af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i
direktiv 90/434/EØF.
---
4.
I
§ 33, stk. 3,
og to steder i
stk. 4,
ændres
»90/434/EØF« til: »2009/133/EF«.
UKS Side 695
LFF2011-2012.1.173
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
side 46
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0090.png
Karnov Group
§ 33 H.
Ved opgørelse af den skattepligtige ind-
komst kan et selskab eller en fond mv., der er
skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller
fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra
underskud ved virksomhed her i landet eller i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder
underskud, der er overført fra tidligere indkomstår.
Der ses bort fra så stor en del af de samlede under-
skud, at den skattepligtige indkomst svarer til de
samlede positive indkomster fra fremmede stater,
Færøerne og Grønland, der er omfattet af dobbelt-
beskatningslempelse efter § 33 eller en tilsvarende
bestemmelse i en dobbeltbeskatningsove-
renskomst. Det beløb, der ses bort fra, overføres i
stedet til senere indkomstår efter reglerne i § 15.
Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de sam-
lede underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt
på de enkelte underskudsgivende kilder. Sambe-
skattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31
og § 31 A, anses for en samlet enhed ved anven-
delse af 1.-4. pkt.
---
UKS Side 696
LFF2011-2012.1.173
5.
I
§ 33 H, stk. 1,
ændres »§ 15« til: »selskabsskat-
telovens § 12«.
§2
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
side 47
KS
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1376 af 7. december 2010, som ændret bl.a.
ved § 8 i lov nr. 254 af 30. marts 2011 og § 4 i lov
nr. 624 af 14. juni 2011 og senest ved § 10 i lov
nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende æn-
dringer:
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0091.png
Karnov Group
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli
1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af ak-
tier vedrørende selskaber i forskellige medlemssta-
ter (EF-Tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som ændret
ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar
2005 (EU-Tidende 2005 nr. L 58, s. 19). Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets
direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles
beskatningsordning for moder- og datterselskaber
fra forskellige medlemsstater (EF-Tidende 1990
nr. L 225, s. 6), som ændret ved Rådets direktiv
2003/123/EF af 22. december 2003 (EU-Tidende
2004 nr. L 7, s. 41). Loven indeholder bestemmel-
ser, der gennemfører Rådets direktiv 2003/49/EF
af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning
af renter og royalties, der betales mellem associe-
rede selskaber i forskellige medlemsstater (EU-
Tidende 2003 nr. L 157, s. 49), som ændret ved
Rådets direktiv 2004/66/EF af 26. april 2004 om
tilpasning af bl.a. Rådets direktiv 2003/49/EF på
området frie varebevægelser, fri udveksling af
tjenesteydelser, landbrug, transportpolitik og be-
skatning som følge af Den Tjekkiske Republiks,
Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns,
Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædel-
se (EU-Tidende 2004 nr. L 168, s. 35) og ved Rå-
dets direktiv 2004/76/EF af 29. april 2004 om
ændring af direktiv 2003/49/EF, for så vidt angår
visse medlemsstaters mulighed for at anvende
overgangsperioder ved anvendelsen af en fælles
ordning for beskatning af renter og royalties, der
betales mellem associerede selskaber i forskellige
medlemsstater (EU-Tidende 2004 nr. L 157, s.
106.
UKS Side 697
LFF2011-2012.1.173
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19.
oktober 2009 om en fælles beskatningsordning
ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af
aktiver og ombytning af aktier vedrørende selska-
ber i forskellige medlemsstater og ved flytning af
et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted
mellem medlemsstater (EU-Tidende 2009 nr. L
310, side 34). Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv 2011/96/EU af 30.
november 2011 om en fælles beskatningsordning
for moder- og datterselskaber fra forskellige med-
lemsstater (EU-Tidende 2011 nr. L 345, side 8).
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en
fælles ordning for beskatning af renter og royalties,
der betales mellem associerede selskaber i forskel-
lige medlemsstater (EU-Tidende 2003 nr. L 157,
s. 49), som ændret ved Rådets direktiv 2004/66/EF
af 26. april 2004 om tilpasning af bl.a. Rådets di-
rektiv 2003/49/EF på området frie varebevægelser,
fri udveksling af tjenesteydelser, landbrug, trans-
portpolitik og beskatning som følge af Den Tjek-
kiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Li-
tauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og
Slovakiets tiltrædelse (EU-Tidende 2004 nr. L
168, s. 35), ved Rådets direktiv 2004/76/EF af 29.
april 2004 om ændring af direktiv 2003/49/EF, for
så vidt angår visse medlemsstaters mulighed for
at anvende overgangsperioder ved anvendelsen af
en fælles ordning for beskatning af renter og roy-
alties, der betales mellem associerede selskaber i
forskellige medlemsstater (EU-Tidende 2004 nr.
L 157, s. 106) og ved Rådets direktiv 2006/98/EF
af 20. november 2006 om tilpasning af visse direk-
tiver vedrørende beskatning på grund af Bulgariens
og Rumæniens tiltrædelse (EU-Tidende 2006 nr.
L 363, s. 129).
§ 2.
Skattepligt i henhold til denne lov påhviler
endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt
i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt
de
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
side 48
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0092.png
Karnov Group
a) udøver et erhverv med fast driftssted her i lan-
det, jf. dog stk. 5. Udøvelse af erhverv om bord
på et skib med hjemsted her i landet anses for
udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet,
såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis
det var udført i land, ville blive anset for udøvelse
af erhverv med fast driftssted her i landet. Skat-
tepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast
driftssted her i landet eller deltagelse i en er-
hvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skat-
tepligten omfatter endvidere indkomst i form af
løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksom-
hed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed,
når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgode-
havende, renter eller royalties. Skattepligten om-
fatter desuden bortforpagtning af en sådan virksom-
hed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses
for at udgøre et fast driftssted fra første dag. Skat-
tepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab
ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formu-
egoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. For
så vidt angår aktier, omfatter skattepligten for faste
driftssteder med undtagelse af selskaber omfattet
af § 2 A, stk. 1, gevinst, tab og udbytte på selska-
bets aktier, når afkastet vedrører det faste drifts-
sted, herunder gevinst, tab og udbytte af aktier,
der indgår i det faste driftssteds anlægskapital,
samt genbeskatningssaldo efter § 31 A.
---
UKS Side 698
LFF2011-2012.1.173
2.
I
§ 2, stk. 1, litra a, 1. pkt.,
ændres »stk. 5« til:
»stk. 6«.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
side 49
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0093.png
Karnov Group
c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens
§ 16 A, stk. 1 og 2, bortset fra udlodninger fra ud-
loddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordrin-
ger omfattet af kursgevinstloven, aktier i det admi-
nistrationsselskab, der forestår investeringsforenin-
gens administration, og afledte finansielle instru-
menter efter Finanstilsynets regler herom, eller
oppebærer afståelsessummer omfattet af lignings-
lovens § 16 B, stk. 1. Som udbytte behandles tillige
tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D,
hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moder-
selskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig
af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten
omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskat-
ningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes
eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv
90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for
moder- og datterselskaber fra forskellige medlem-
sstater eller efter en dobbeltbeskatningsove-
renskomst med Færøerne, Grønland eller den stat,
hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skatteplig-
ten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernsel-
skabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4
B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyt-
temodtagende koncernselskab er hjemmehørende
i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebe-
skatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter
bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller dob-
beltbeskatningsoverenskomsten med den pågæl-
dende stat, hvis der havde været tale om dattersel-
skabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke
udbytte, som oppebæres af deltagere i modersel-
skaber, der er optaget på listen over de selskaber,
der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv
90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for
moder- og datterselskaber fra forskellige medlem-
sstater, men som ved beskatningen her i landet
anses for at være transparente enheder. Det er en
betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemme-
hørende her i landet,
---
UKS Side 699
LFF2011-2012.1.173
3.
I
§ 2, stk. 1, litra c, 3.
og
4. pkt.,
ændres
»90/435/EØF« til: »2011/96/EU«, og i
5. pkt.,
ændres »artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv
90/435/EØF« til: »artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv
2011/96/EU«.
4.
I
§ 2
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Indkomst i et fast driftssted her i landet
opgøres som den indkomst, som driftsstedet kunne
have opnået, herunder ved dets interne transaktio-
ner med andre dele af det foretagende, som drifts-
stedet er en del af, hvis det havde været et særskilt
og uafhængigt foretagende, der var beskæftiget
med samme eller lignende virksomhed under
samme eller lignende vilkår, under hensyn til de
funktioner, der udføres, de aktiver, der anvendes,
og de risici, der påtages af det pågældende foreta-
gende gennem driftsstedet. Hvis der er indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med den frem-
mede stat, Færøerne eller Grønland, hvor det på-
gældende foretagende er hjemmehørende, og
denne overenskomsts artikel om fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed ikke er formuleret i overens-
stemmelse med 1. pkt., opgøres indkomsten i
driftsstedet dog i overensstemmelse med den på-
gældende artikel.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
side 50
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0094.png
Karnov Group
Stk. 2.
Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b)
og f), omfatter alene indtægter fra de dér nævnte
indkomstkilder. Indkomstskatten i medfør af stk.
1, litra c, udgør 27 pct. af de samlede udbytter eller
afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15
pct. af udbytter eller afståelsessummer, hvis den
kompetente myndighed i den stat, i Grønland eller
på Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemmehøren-
de, skal udveksle oplysninger med de danske
myndigheder efter en dobbeltbeskatningsove-
renskomst, en anden international overenskomst
eller konvention eller en administrativt indgået
aftale om bistand i skattesager. Skattepligten er
endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskatte-
lovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat
eller den skat, der skal betales i henhold til kilde-
skattelovens § 65 A, stk. 1. Det er en betingelse
for anvendelsen af 3. pkt., at selskabet m.v. ejer
mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbytte-
givende selskab. Hvis selskabet m.v. er hjemme-
hørende i et land uden for EU, er det endvidere en
betingelse, at det sammen med koncernforbundne
parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10
pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab.
2.-6. pkt. omfatter også selskaber, der er hjemme-
hørende i en fremmed stat, i Grønland eller på
Færøerne efter en dobbeltbeskatningsove-
renskomst. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, litra
d og h, udgør 25 pct. af renterne og afståelsessum-
merne. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den
i henhold til kildeskattelovens § 65 D foretagne
indeholdelse af renteskat. Skattepligten i medfør
af stk. 1, litra e, er endeligt opfyldt ved den skat,
der er betalt i henhold til kildeskattelovens § 65
B. Indkomstskatten i henhold til stk. 1, litra g, ud-
gør 25 pct. af royaltybeløbet. Skattepligten er en-
deligt opfyldt ved den i henhold til kildeskatte-
lovens § 65 C foretagne indeholdelse af roy-
altyskat.
---
UKS Side 700
LFF2011-2012.1.173
5.
I
§ 2, stk. 2,
som bliver stk. 3, ændres »litra a),
b) og f)« til: »litra b og f«.
U
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende
anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der
har hjemsted i Grønland eller på Færøerne.
---
Stk. 6.
Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på selskaber
som nævnt i § 2 C, der har hjemsted i udlandet, i
Grønland eller på Færøerne.
§ 2 A.
- - -
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
KS
6.
I
§ 2, stk. 4
og
6,
der bliver stk. 5 og 7, ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1- 4«.
side 51
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0095.png
Karnov Group
UKS Side 701
LFF2011-2012.1.173
7.
I
§ 2 A, stk. 5, § 2 C, stk. 5, § 3 A, stk. 6,
og
§
11 B, stk. 5,
ændres »ligningslovens § 15« til: »§
12«.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
side 52
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0096.png
Karnov Group
Stk. 5.
Det forhold, at et selskab bliver omfattet af
stk. 1 eller 2 medfører ikke i sig selv, at dets akti-
ver eller passiver anses for afstået, henholdsvis at
dets aktiver og passiver anses for anskaffet. Akti-
ver og passiver, der er i behold hos et selskab, som
bliver omkvalificeret efter stk. 1 og 2, behandles
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
den transparente enhed, som om de var anskaffet
på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det om-
kvalificerede selskab, og for de anskaffelsessum-
mer, hvortil de er erhvervet af dette selskab.
Eventuelle skattemæssige afskrivninger og
nedskrivninger, som det omkvalificerede selskab
har foretaget, anses for foretaget af den transparen-
te enhed. Fusionsskattelovens § 8, stk. 2-4, finder
tilsvarende anvendelse ved omkvalificeringen. Der
fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller
andre immaterielle aktiver som nævnt i afskriv-
ningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af
det omkvalificerede selskab selv. Den transparente
enhed succederer i fremførselsberettigede under-
skud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede
fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår,
jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og §
43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31
A, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens §
6, stk. 3.
---
§ 2 C.
- - -
Stk. 5.
Aktiver og passiver behandles ved opgørel-
sen af den skattepligtige indkomst for selskabet,
som om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor
de er erhvervet af deltagerne, og for de anskaffel-
sessummer, hvortil de er erhvervet af deltagerne.
Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill
eller andre immaterielle rettigheder som nævnt i
afskrivningslovens § 40, i det omfang de er opar-
bejdet af en eller flere deltagere. Fortjeneste i for-
hold til anskaffelsessummen kan højst medregnes
med et beløb svarende til forskellen mellem
salgssummen og handelsværdien på tidspunktet
for inddragelse under dansk beskatning. Eventuelle
skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger,
som deltagerne har foretaget, anses for foretaget
af selskabet. § 4 A, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse på afskrivningsberettigede aktiver, i
det omfang de ikke i forvejen er omfattet af dansk
beskatning, idet de ved denne anvendelse anses
for anskaffet på det tidspunkt, hvor de enkelte
deltagere anskaffede aktivet. Selskabet anses uan-
set 1. pkt. for at have erhvervet fordringer henholds-
vis påtaget gæld til kursværdien på tidspunktet for
kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang deltagerne
er fysiske personer, der ikke ville være blevet be-
skattet henholdsvis have haft fradrag ved afhæn-
delse eller indfrielse på dette tidspunkt. Aktiver,
der for en eller flere af deltagerne er erhvervet som
led i næring, behandles ved opgørelsen af selska-
bets indkomst, som om de var erhvervet af dette
selskab som led i næring. Selskabet anses dog for
at have erhvervet disse næringsaktiver til handels-
værdien på tidspunktet for kvalificeringen efter
stk. 1, i det omfang deltagerne ikke ville være
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 702
LFF2011-2012.1.173
U
KS
side 53
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0097.png
Karnov Group
blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved
afståelse af aktiverne på dette tidspunkt. Har en
eller flere af deltagerne medregnet urealiseret
fortjeneste og tab på værdipapirer, behandles
værdipapirerne ved opgørelsen af selskabets skat-
tepligtige indkomst, som om disse fortjenester og
tab var medregnet hos selskabet. Ved opgørelsen
af tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslo-
vens § 5 A, skal udbytte m.v., der er modtaget af
deltagerne, anses for modtaget af selskabet. Selska-
bet succederer i deltagernes fremførselsberettigede
underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede
fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår,
jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og §
43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31
A, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens §
6, stk. 3, når underskuddene og tabene er lidt som
led i den transparente enheds eller filialens virk-
somhed.
---
§ 3 A.
- - -
Stk. 6.
Underskud i et aktieselskab som omhandlet
i stk. 1, 1. pkt., der henstår uudnyttet ved overgang
til beskatning efter denne paragraf, skal fradrages
i medfør af ligningslovens § 15 i overskud af ak-
tieselskabets virksomhed. Fradraget foretages før
fradrag af underskud for det pågældende indkom-
står i livsforsikringsselskabet eller andre aktiesel-
skaber som omhandlet i stk. 1, 1. pkt.
---
UKS Side 703
LFF2011-2012.1.173
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
8.
I
§ 8
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6.
Indkomst i et fast driftssted i en fremmed
stat, på Færøerne eller i Grønland opgøres som
den fortjeneste, som driftsstedet kunne have opnå-
et, herunder ved dets interne transaktioner med
andre dele af det foretagende, som driftsstedet er
en del af, hvis det havde været et særskilt og uaf-
hængigt foretagende, der var beskæftiget med
samme eller lignende virksomhed under samme
eller lignende vilkår, under hensyn til de funktio-
ner, der udføres, de aktiver, der anvendes, og de
risici, der påtages af det pågældende foretagende
gennem driftsstedet. Hvis der er indgået en dob-
beltbeskatningsoverenskomst med den fremmede
stat, Færøerne eller Grønland, hvor det faste
driftssted er beliggende, og denne overenskomsts
artikel om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
ikke er formuleret i overensstemmelse med 1. pkt.,
opgøres indkomsten i driftsstedet dog i overens-
stemmelse med den pågældende artikel.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
side 54
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0098.png
Karnov Group
§ 11 B.
- - -
Stk. 5.
Den skattemæssige værdi af selskabets ak-
tiver opgøres ved indkomstårets udløb. Afskriv-
ningsberettigede aktiver indgår med den
nedskrevne værdi. Aktiver, der ikke er afskrivnings-
berettigede, indgår med anskaffelsessummen tillagt
udgifter til forbedringer. Aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningsloven, jf. dog stk. 6, fordrin-
ger og finansielle kontrakter omfattet af kursgevin-
stloven samt præmieobligationer og likvide midler
medregnes ikke ved opgørelsen af selskabets akti-
ver. Til aktiverne medregnes nettoværdien af
igangværende arbejder for fremmed regning.
Værdien af igangværende arbejder, næringsaktiver,
varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer
og andre næringsaktiver samt tjenesteydelser (va-
redebitorer m.v.) indgår i aktivopgørelsen, i det
omfang hvormed værdien overstiger værdien af
gæld opstået ved køb af varer og andre næringsak-
tiver samt tjenesteydelser (varekreditorer m.v.).
Alene lagerbeskattede næringsaktier medregnes.
Til aktiverne medregnes anskaffelsessummen på
terminskontrakter m.v., som tjener til sikring af
driftsindtægter og driftsudgifter, jf. stk. 4, nr. 3, 6.
og 7. pkt. Ved opgørelsen af selskabets aktiver
medregnes fremførselsberettigede underskud efter
ligningslovens § 15. Der medregnes de underskud,
der ville være fremførselsberettigede ultimo ind-
komståret uden indkomstårets fradragsbeskæring
efter stk. 1 og § 11 C. Ved opgørelsen af et sel-
skabs aktiver medregnes den regnskabsmæssige
værdi af finansielt leasede aktiver hos leasingtage-
ren. Leasinggiveren medregner ikke finansielt ud-
leasede aktiver. Ved finansiel leasing mellem
sambeskattede selskaber, jf. § 31 eller § 31 A, an-
vendes den skattemæssige værdi i stedet for den
regnskabsmæssige værdi. Aktiver, der er omfattet
af beskatning efter tonnageskatteloven, medregnes
ikke. Aktiver, der er indskudt af udenlandske
koncernforbundne enheder, jf. § 31 C, medregnes
kun, i det omfang aktiverne forbliver i selskabet i
mindst 2 år. Aktiverne medregnes dog altid, hvis
koncernen har valgt international sambeskatning
efter § 31 A.
---
UKS Side 704
LFF2011-2012.1.173
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
side 55
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0099.png
Karnov Group
UKS Side 705
LFF2011-2012.1.173
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
side 56
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0100.png
Karnov Group
UKS Side 706
LFF2011-2012.1.173
9.
Efter § 11 C indsættes:
Ȥ
12.
Hvis den skattepligtige indkomst udviser
underskud, kan dette underskud fradrages ved op-
gørelsen af den skattepligtige indkomst for de
følgende indkomstår efter reglerne i stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Underskud fra tidligere indkomstår kan
fradrages fuldt ud i den del af årets skattepligtige
indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 7,5
mio. kr. (i 2010-niveau). Et herefter resterende
underskud kan fradrages i 60 pct. af den del af
årets skattepligtige indkomst, der overstiger
grundbeløbet. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter
personskattelovens § 20.
Stk. 3.
Underskud kan kun fremføres til fradrag i
et senere indkomstår, i det omfang det ikke efter
reglerne i stk. 2 kan rummes i tidligere års ind-
komst.
Stk. 4.
Hvis et selskab m.v. vælger at anvende
reglerne i ligningslovens § 33 H, stk. 1, og dette
valg medfører, at den opgjorte skattepligtige ind-
komst i indkomståret udgør et større beløb end den
skattepligtige indkomst i indkomståret opgjort efter
reglen i stk. 2, finder reglen i stk. 2 ikke anvendel-
se i det pågældende indkomstår.
§ 12 A.
Opnår et selskab m.v. i et indkomstår en
tvangsakkord i en rekonstruktion, nedsættes uud-
nyttede fremførselsberettigede underskud og der-
næst uudnyttede fradragsberettigede tab, der kan
fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatnings-
lovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3, kursgevinst-
lovens § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3, og ejendomsa-
vancebeskatningslovens § 6, stk. 3, fra det pågæl-
dende og tidligere indkomstår med det beløb,
hvormed gælden er nedsat, jf. dog stk. 2. Nedsæt-
telsen sker med virkning for det indkomstår, hvori
tvangsakkorden stadfæstes, og for senere indkom-
står.
Stk. 2.
Nedsættelsesbeløbet efter stk. 1 reduceres:
1) Med den del af nedsættelsesbeløbet, som er
skattepligtigt for debitorselskabet.
2) Med den del af debitorselskabets indkomst, der
hidrører fra selskabets frigørelse for gældsforplig-
telser, der udgør skattefrit udbytte efter § 13, stk.
1, nr. 2, eller skattefrit tilskud efter § 31 D.
3) I det omfang debitorselskabet efter reglerne i
kursgevinstlovens §§ 8 og 24 A ikke skal medreg-
ne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen.
Stk. 3.
En hel eller delvis konvertering af gælden
til aktier eller konvertible obligationer sidestilles
med en gældsnedsættelse. I disse tilfælde nedsættes
underskuddet med det beløb, hvormed den konver-
terede fordrings pålydende overstiger den konver-
terede fordrings kursværdi på tidspunktet for kon-
verteringen.
§ 12 B.
§ 12 A finder tilsvarende anvendelse på
aftaler om en samlet ordning mellem et debitorsel-
skab og dets kreditorer om bortfald eller nedsættel-
se af selskabets gæld (frivillig akkord).
§ 12 C.
§ 12 A finder tilsvarende anvendelse, i det
omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring
sker i forbindelse med et tilskud efter § 31 D eller
et kapitalindskud til debitorselskabet eller til et
selskab m.v., hvori debitorselskabet ejer mere end
side 57
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0101.png
Karnov Group
UKS Side 707
LFF2011-2012.1.173
10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, når kapita-
lindskuddet direkte eller indirekte foretages:
1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægte-
fælle.
2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors æg-
tefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct.
af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller
indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmer-
ne.
3) Af en person, som alene eller sammen med sin
ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselska-
bet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.
4) Af et selskab, der er koncernforbundet med
kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk.
2.
5) Af en kautionist for fordringen samt af personer
og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte til-
knytning til kautionisten.
6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for for-
dringen samt af personer og selskaber, der har den
i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kredi-
tor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at
fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragel-
se må anses for at være sket i forbindelse med ka-
pitalindskuddet.
Stk. 2.
Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis nedbrin-
gelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning
mellem debitorselskabet og dets kreditorer. Hvis
kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhver-
velse af aktier eller konvertible obligationer i debi-
torselskabet, finder § 12 A, stk. 3, tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 3.
Ved opgørelse af nedsættelsesbeløbet bort-
ses fra det foretagne tilskud eller kapitalindskud.
Stk. 4.
Nedsættelsesbeløbet efter stk. 3 reduceres:
1) Med den del af nedsættelsesbeløbet, som er
skattepligtigt for debitorselskabet.
2) I det omfang debitorselskabet efter reglerne i
kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet for nedbrin-
gelsen eller indfrielsen af fordringen eller den re-
gresfordring, kautionisten ville have opnået ved
en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle medregne
en eventuel gevinst på fordringen eller regresfor-
dringen ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst.
Stk. 5.
Det beløb, som nedsættelsesbeløbet skal
reduceres med efter stk. 4, nr. 2, opgøres som for-
skellen mellem på den ene side kreditors anskaffel-
sessum for den pågældende fordring eller den an-
skaffelsessum for regresfordringen, kautionisten
ville have efter en eventuel kautionsbetaling ved-
rørende den pågældende fordring, og på den anden
side fordringens kursværdi på indfrielsestidspunk-
tet, idet der bortses fra det foretagne kapitalind-
skud.
§ 12 D.
Hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i
et selskab eller andelene i en forening omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller § 2, stk. 1, litra a,
eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af § 2 A,
stk. 1, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktio-
nærer eller deltagere end ved begyndelsen af et
tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige ind-
side 58
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0102.png
Karnov Group
UKS Side 708
LFF2011-2012.1.173
komst udviste underskud, kan underskuddet ikke
nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb
mindre end selskabets positive nettokapitalindtæg-
ter, jf. stk. 3, med tillæg af indkomst fra udlejning
af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe.
Tilsvarende gælder, hvis andre aktionærer eller
deltagere ved indkomstårets udløb end ved begyn-
delsen af underskudsåret råder over mere end 50
pct. af den samlede stemmeværdi.
Stk. 2.
Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i
stk. 1, 1. pkt., eller ændring af stemmeværdien
som nævnt i stk. 1, 2. pkt., kan underskuddet end-
videre ikke nedbringe den skattepligtige indkomst,
hvis selskabet eller foreningen på tidspunktet for
ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele
eller for ændring af råden over stemmeværdien i
det væsentlige er uden økonomisk risiko ved er-
hvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig
aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori sel-
skabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. 1. pkt.
finder dog ikke anvendelse, hvis selskabet eller
foreningen fra stiftelsen og indtil tidspunktet for
ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele
eller for ændring af råden over stemmeværdien
ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 3.
Nettokapitalindtægterne opgøres som sum-
men af
1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag
efter ligningslovens § 6,
2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede
tab efter kursgevinstloven,
3) udbytte efter ligningslovens § 16 A,
4) skattepligtige gevinster eller fradragsberettigede
tab ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskat-
ningsloven og ligningslovens § 16 B og
5) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede
provisioner m.v.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder ikke anvendelse
1) på selskaber, hvis aktier er optaget til handel på
et reguleret marked, eller
2) hvis den i stk. 1 nævnte ændring i selskabets
ejerkreds skyldes overdragelse af kapitalandele
m.v. til personer, som er nævnt i boafgiftslovens
§ 1, stk. 2, litra a-f, en ægtefælle, forældres afkom
eller stedforældre.
Stk. 5.
Hvis et selskab eller en forening omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller § 2 stk. 1, litra
a, eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af § 2
A, stk. 1, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet
eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet
selskab (datterselskabet) eller af andele i en anden
forening (datterforening), anses ikke moderselska-
bet eller moderforeningen, men aktionærerne i
moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen
ved anvendelsen af stk. 1 og 2 for at eje aktierne
i datterselskabet eller andelene i datterforeningen
efter deres forholdsmæssige andel af moderselska-
bets aktiekapital eller af moderforeningens andel.
Stk. 6.
Stk. 5 gælder ikke for moderselskaber, hvis
aktier er optaget til handel på et reguleret marked.
Et moderselskab, hvis aktier er blevet optaget til
handel på et reguleret marked mellem begyndelsen
af underskudsåret og afslutningen af det indkom-
side 59
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0103.png
Karnov Group
UKS Side 709
LFF2011-2012.1.173
står, hvori underskuddet ønskes fradraget, kan dog
med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne
i stk. 5, hvis aktierne i moderselskabet er noteret
på navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme
periode som nævnt i 2. pkt. ophører med at være
optaget til handel på et reguleret marked, anses
dette ikke for et ejerskifte ved anvendelse af stk.
1 og 2. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs
ejerkreds efter 1. pkt. skifter fra aktionærerne i et
selskab, hvis aktier ikke er optaget til handel på et
reguleret marked, til et selskab, hvis aktier er opta-
get til handel på et reguleret marked, kan sidstnævn-
te selskab med fremtidig virkning vælge at anven-
de reglerne i stk. 5, hvis aktierne er noteret på
navn. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse for
moderselskaber, hvis aktier ikke er optaget til
handel på et reguleret marked, og moderforeninger,
der har hjemsted i en stat, med hvilken Danmark
har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
Grønland eller Færøerne eller i et land inden for
Den Europæiske Union. Det gælder dog kun, hvis
ejerandele i datterselskabet mellem begyndelsen
af underskudsåret og afslutningen af det indkom-
står, hvori underskuddet ønskes fradraget, er
overdraget til enten moderselskabet efter 5. pkt.
eller et andet datterselskab, hvori moderselskabet
i den nævnte periode ejer mindst 25 pct. af ejeran-
dele. 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for foreninger. Hvis et moderselskab eller en mo-
derforening mellem begyndelsen af underskudsåret
og afslutningen af det indkomstår, hvori underskud-
det ønskes fradraget, har nedbragt sin ejerandel til
mindre end 25 pct. eller forhøjet sin ejerandel til
25 pct. eller derover, anvendes reglerne i stk. 5
ved afgørelsen af, om der er sket ejerskifte efter
stk. 1 og 2.
Stk. 7.
Begrænsningen i stk. 1, 1. pkt., hvorefter
underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige
indkomst til et beløb mindre end selskabets positi-
ve nettokapitalindtægter, gælder ikke for under-
skud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i
hele indkomståret drev virksomhed som pengein-
stitut, forsikringsselskab, investeringsforening eller
realkreditinstitut eller i øvrigt udøvede næring ved
køb og salg af fordringer eller drev næringsvirk-
somhed ved finansiering.«
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
side 60
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0104.png
Karnov Group
§ 13.
Til den skattepligtige indkomst medregnes
ikke:
---
2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i,
3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v.
modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i og 3 a-5 b, eller
selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder
dog kun udbytter af datterselskabsaktier og kon-
cernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslo-
vens §§ 4 A og 4 B. Bestemmelsen i 1. pkt. omfat-
ter ikke udbytter, hvor det udbyttegivende selskab
har fradrag for udbytteudlodningen, medmindre
beskatningen i udlandet frafaldes eller nedsættes
efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om
en fælles beskatningsordning for moder- og datter-
selskaber fra forskellige medlemsstater. Bestem-
melsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det
omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har
haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at
fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteud-
lodningen til et mellemliggende niveau, og kilde-
beskatningen af udbytteudlodningerne i ingen af
de mellemliggende niveauer har skullet frafaldes
eller nedsættes efter direktiv 90/435/EØF. Bestem-
melsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende
aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens
§ 19. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvaren-
de selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2,
stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er
hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem
af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller
en stat, som har en dobbeltbeskatningsove-
renskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af,
om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i
§ 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt.,
medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selska-
bet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende
selskab.
---
UKS Side 710
LFF2011-2012.1.173
10.
I
§ 13, stk. 1, nr. 2, 3.
og
4. pkt., § 31 D, stk.
1,
og
§ 32, stk. 2,
ændres »90/435/EØF« til:
»2011/96/EU«.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
side 61
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0105.png
Karnov Group
§ 31.
Koncernforbundne selskaber og foreninger
m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i, 3 a-
5 og 5 b, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskat-
telovens § 21, stk. 4, skal sambeskattes (national
sambeskatning). Ved koncernforbundne selskaber
og foreninger m.v. forstås selskaber og foreninger
m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører
samme koncern, jf. § 31 C. I stk. 2-7 sidestilles
faste ejendomme og tilknyttet virksomhed efter
kulbrinteskatteloven med faste driftssteder. Ved
ultimativt moderselskab forstås det selskab, som
er moderselskab uden at være datterselskab, jf. §
31 C.
Stk. 2.
For sambeskattede selskaber opgøres en
sambeskatningsindkomst, der består af summen
af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt
selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter
skattelovgivningens almindelige regler med de
undtagelser, der gælder for sambeskattede selska-
ber. Underskud i et fast driftssted kan kun
modregnes i andre selskabers indkomst, hvis reg-
lerne i den fremmede stat, på Færøerne eller i
Grønland, hvor selskabet er hjemmehørende,
medfører, at underskud ikke kan medregnes ved
beregningen af selskabets indkomstopgørelse i den
fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor
selskabet er hjemmehørende, eller hvis der er valgt
international sambeskatning efter § 31 A. Sambe-
skatningsindkomsten opgøres efter, at der i hvert
enkelt selskab er modregnet fremførselsberettigede
underskud fra tidligere indkomstperioder. Er
sambeskatningsindkomsten positiv, fordeles
overskuddet forholdsmæssigt mellem de overskuds-
givende selskaber. Er sambeskatningsindkomsten
for et indkomstår negativ, fordeles underskuddet
forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende
selskaber og fremføres hos det pågældende selskab
til modregning for efterfølgende indkomstår. Un-
derskud i et selskab vedrørende perioder inden
sambeskatningen kan kun modregnes i overskud
i det pågældende selskab. Ved fremførsel af under-
skud modregnes de ældste underskud først. Under-
skud i et selskab vedrørende tidligere indkomstår
kan kun modregnes i overskud i et andet selskab,
hvis underskuddet er opstået i et indkomstår, hvor
de pågældende selskaber har været sambeskattet
og sambeskatningen ikke efterfølgende har været
afbrudt.
---
UKS Side 711
LFF2011-2012.1.173
11.
I
§ 31, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.:
»Selskaber og foreninger m.v., der ikke er omfattet
af § 12, stk. 2, anses dog ikke for koncernforbund-
ne med selskaber og foreninger m.v., der er omfat-
tet af § 12, stk. 2.«
12.
§ 31, stk. 2, 3. -8. pkt.,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Før sambeskatningsindkomsten opgøres,
modregner hvert overskudsgivende selskab først
den del af egne underskud fra indkomstperioder
inden sambeskatningen, der kan rummes i indkom-
stårets positive indkomst. Et selskabs underskud
fra indkomstperioder inden sambeskatningen kan
kun modregnes i selskabets eget overskud. Herefter
modregner hvert overskudsgivende selskab den
del af egne underskud fra tidligere indkomstperio-
der under sambeskatningen, der kan rummes i
indkomstårets resterende positive indkomst. Hvis
der herefter både er selskaber med positiv ind-
komst og selskaber med negativ indkomst i sambe-
skatningen, fordeles den del af indkomstårets un-
derskud, der kan rummes i andre selskabers positi-
ve indkomst, forholdsmæssigt mellem de selska-
ber, der har positiv indkomst. Hvis der herefter
fortsat er selskaber med positiv indkomst,
modregnes forholdsmæssigt den del af andre sel-
skabers resterende underskud fra tidligere ind-
komstperioder under sambeskatningen, der kan
rummes i indkomstårets positive indkomst. Er der
fortsat selskaber med resterende underskud i ind-
komståret eller resterende underskud fra tidligere
indkomstperioder, fremføres disse til modregning
i efterfølgende indkomstår efter reglerne herom.
Et selskab, der modregner underskud fra tidligere
indkomstperioder, skal modregne de ældste under-
skud først. Et selskabs underskud fra tidligere
indkomstår kan kun modregnes i overskud i et
andet selskab, hvis underskuddet er opstået i et
indkomstår, hvor det underskudsgivende selskab
har været sambeskattet med det andet selskab, og
sambeskatningen ikke efterfølgende har været af-
brudt.«
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
side 62
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0106.png
Karnov Group
UKS Side 712
LFF2011-2012.1.173
13.
I § 31 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3.
§ 12, stk. 2, gælder samlet for de sambe-
skattede selskaber. § 12, stk. 2, anvendes kun, hvis
summen af de sambeskattede selskabers indkomst
i indkomståret er positiv. Den samlede begræns-
ning efter § 12, stk. 2, fordeles forholdsmæssigt
mellem de sambeskattede selskabers fremførsels-
berettigede underskud, jf. stk. 2, 3., 5. og 7. pkt.,
således at modregning af hvert underskud kun kan
ske med den andel af underskuddet, der svarer til
forholdet mellem den del af de samlede underskud,
der efter § 12, stk. 2, kan fradrages i indkomståret,
og de samlede underskud, der ville kunne fradrages
i indkomståret, hvis § 12, stk. 2, ikke fandt anven-
delse.
Stk. 4.
Det modtagende selskab i en skattefri om-
strukturering efter fusionsskatteloven kan ikke
modregne andre sambeskattede selskabers og faste
driftssteders underskud fra indkomstår før omstruk-
tureringen. 1. pkt. gælder ikke, hvis det indskyden-
de selskab i omstruktureringen indgik i sambeskat-
ning med det modtagende selskab i det eller de
indkomstår, hvori underskuddet opstod og det
indskydende selskab ikke direkte eller indirekte
har deltaget i en skattefri omstrukturering med et
ikke sambeskattet selskab i eller efter underskud-
såret.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.
14.
§ 31, stk. 4, 10.
og
11. pkt.,
der bliver stk. 6,
10. og 11. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Administrationsselskabet og sambeskattede sel-
skaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets
udløb er ejet direkte eller indirekte af et eller flere
koncernselskaber, jf. § 31 C, hæfter solidarisk
sammen med selskabet for den del af indkomstskat-
ten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og
renter, der vedrører den del af indkomsten, som
fordeles til selskabet. Ejerandele, der besiddes af
den i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, nævnte aktio-
nærkreds, medregnes ved opgørelsen af kapitalan-
dele efter 10. pkt. Er der forgæves forsøgt udlæg
for skattebeløb hos de selskaber, der hæfter solida-
risk efter 10. pkt., kan kravet gøres gældende mod
andre selskaber i sambeskatningen, dog maksimalt
den del af kravet, der svarer til den andel af kapi-
talen i det hæftende selskab, der ejes af andre
koncernselskaber. Træder et selskab ud af sambe-
skatningen, hæfter det udtrædende selskab fra
tidspunktet for udtrædelsen kun for den del af
indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt
tillæg og renter, der vedrører den del af indkom-
sten, som fordeles til selskabet, medmindre den
samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over
mere end halvdelen af stemmerettighederne efter
selskabets udtræden.«
Stk. 4.
Ved national sambeskatning udpeges det
øverste moderselskab, der deltager i sambeskatnin-
gen, som administrationsselskab i sambeskatnin-
gen. Findes der ikke et dansk skattepligtigt øverste
moderselskab, men flere sideordnede dansk skat-
tepligtige søsterselskaber, udpeges et af søstersel-
skaberne, der deltager i sambeskatningen, som
administrationsselskab. Såfremt administrations-
selskabet ikke længere indgår i koncernen, eller
såfremt et andet selskab bliver øverste danske
moderselskab, skal der udpeges et nyt administra-
tionsselskab. Administrationsselskabets rettigheder
og forpligtelser overføres til det nye administra-
tionsselskab. Det tidligere administrationsselskab
skal forpligte sig til betaling af et beløb svarende
til de forpligtelser, der overføres til det nye admi-
nistrationsselskab. Betaling som nævnt i 5. pkt.
har ingen skattemæssige konsekvenser for betale-
ren eller modtageren. Administrationsselskabet
forestår indbetalingen af den samlede ind-
komstskat. Dette gælder også restskat, tillæg og
renter. Told- og skatteforvaltningen kan med frigø-
rende virkning udbetale overskydende skat og
godtgørelse til administrationsselskabet. Hvert
enkelt sambeskattet selskab hæfter kun for den del
af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten
samt tillæg og renter, der vedrører den del af ind-
komsten, som fordeles til selskabet. Når admini-
strationsselskabet modtager betaling efter stk. 6
til betaling af indkomstskatten m.v., overtager ad-
ministrationsselskabet hæftelsen herfor.
---
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
side 63
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0107.png
Karnov Group
Stk. 7.
Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst kan et sambeskattet fast driftssted i Dan-
mark eller et sambeskattet datterselskab i Danmark
vælge at se bort fra underskud, der overføres til
modregning i dets indkomst fra andre sambeskat-
tede selskaber eller faste driftssteder efter reglerne
i stk. 2. Det er en betingelse, at det faste driftssteds
henholdsvis datterselskabets indkomst medregnes
ved indkomstopgørelsen i udlandet, og at den på-
gældende stats lempelse for den danske beskatning
svarer til lempelsesmetoden i ligningslovens § 33.
Det beløb, der ses bort fra, fordeles forholdsmæs-
sigt på de enkelte underskudsgivende kilder og
fremføres sammen med eventuelt resterende under-
skud til anvendelse i senere indkomstår efter reg-
lerne i ligningslovens § 15.
§
31 A.
- - -
Stk. 4.
Ved international sambeskatning er det ul-
timative moderselskab administrationsselskabet.
Såfremt det ultimative moderselskab ikke er skat-
tepligtigt efter §§ 1 eller 2 eller ikke deltager i
sambeskatningen, skal der udpeges et administra-
tionsselskab, som er omfattet af § 31, stk. 1. Ud-
pegningen sker efter samme kriterier som i § 31,
stk. 4. Administrationsselskabet og det ultimative
moderselskab hæfter solidarisk for indkomstskat,
acontoskat og restskat samt tillæg og renter vedrø-
rende indkomståret samt eventuel genbeskatnings-
forpligtelse. Hæftelsen omfatter ikke indkomstskat
m.v. af indkomst, der ville indgå i sambeskatnings-
indkomsten efter § 31, hvis der ikke var valgt in-
ternational sambeskatning. Den udskudte beskat-
ning ved udnyttelse af underskud i udlandet skal
indregnes separat som en udskudt skatteforpligtelse
i administrationsselskabets årsregnskab.
---
§ 31 D.
Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst medregner selskaber og foreninger m.v. ikke
tilskud fra koncernforbundne selskaber eller fore-
ninger m.v., jf. § 31 C. Dette gælder dog kun, hvis
tilskudsyderen direkte eller indirekte er modersel-
skab for tilskudsmodtageren, eller hvis tilskudsy-
deren og tilskudsmodtageren har fælles direkte
eller indirekte moderselskab (søsterselskaber). Ved
tilskud mellem to selskaber (søsterselskaber) med
fælles direkte eller indirekte moderselskab finder
1. pkt. kun anvendelse, hvis det fælles modersel-
skab kan modtage skattefrit udbytte fra tilskudsy-
deren. Hvis det fælles moderselskab kun ejer til-
skudsyderen indirekte, skal betingelserne være
opfyldt i hvert ejerled. Hvis det fælles modersel-
skab eller mellemliggende ejerled er udenlandske,
skal de være omfattet af direktiv 90/435/EØF eller
opfylde betingelserne for frafald eller nedsættelse
af udbyttebeskatningen efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark
og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
---
15.
I
§ 31, stk. 7,
der bliver § 31, stk. 9, ændres
»ligningslovens § 15« til: »§ 12«.
UKS Side 713
LFF2011-2012.1.173
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
16.
§ 31 A, stk. 4, 3.
og
4. pkt.,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Udpegningen sker efter samme kriterier som i §
31, stk. 6. Det ultimative moderselskab hæfter so-
lidarisk med selskaber omfattet af selskabsskatte-
lovens § 31, stk. 6, 10. og 11. pkt., for ind-
komstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og
renter vedrørende indkomståret samt administra-
tionsselskabets eventuelle genbeskatningsforplig-
telse. § 31, stk. 6, 12. og 13. pkt. finder tilsvarende
anvendelse.«
side 64
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0108.png
Karnov Group
§ 32.
- - -
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis koncer-
nen har valgt international sambeskatning efter §
31 A. Skatterådet kan tillade, at et datterselskab
med koncession til at udøve forsikrings-, realkre-
dit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller
bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn ikke
skal være omfattet af stk. 1, hvis den væsentligste
del af indkomsten kommer fra virksomhed med
kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemme-
hørende, den væsentligste del af indkomsten
kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er
koncernforbundne med datterselskabet, jf. lignings-
lovens § 2, stk. 2, og datterselskabets kapitalgrund-
lag ikke overstiger, hvad driften af forsikrings-,
realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvalt-
nings- eller bankvirksomheden tilsiger. Det er en
betingelse, at datterselskabet er dansk, eller at be-
skatningen af udbyttet fra datterselskabet til mo-
derselskabet vil skulle frafaldes eller nedsættes
efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller
efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med
Færøerne, Grønland eller den stat, hvor dattersel-
skabet er hjemmehørende. Skatterådet fastsætter
vilkår for tilladelsen, som ikke kan overstige 10
indkomstår.
---
UKS Side 714
LFF2011-2012.1.173
KS
§3
I lov om den skattemæssige behandling af gevinst
og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebe-
skatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af
20. juni 2011, som ændret senest ved § 9 i lov nr.
118 af 7. februar 2012, foretages følgende ændrin-
ger:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli
1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af ak-
tier vedrørende selskaber i forskellige medlemssta-
ter, EF-Tidende 1990 nr. 225, s. 1, som ændret
ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar
2005, EU-Tidende 2005 nr. 58, s. 19.
U
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19.
oktober 2009 om en fælles beskatningsordning
ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af
aktiver og ombytning af aktier vedrørende selska-
ber i forskellige medlemsstater og ved flytning af
et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted
mellem medlemsstater (EU-Tidende 2009 nr. L
310, side 34).«
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
side 65
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0109.png
Karnov Group
§ 4 A.
- - -
Stk. 2.
Det er en betingelse efter stk. 1, at dattersel-
skabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h og 3 a-5 b, eller at beskatnin-
gen af udbytter fra datterselskabet frafaldes eller
nedsættes efter bestemmelserne i direktiv
90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for
moder- og datterselskaber fra forskellige medlem-
sstater eller efter en dobbeltbeskatningsove-
renskomst med Færøerne, Grønland eller den stat,
hvor datterselskabet er hjemmehørende.
Stk. 3.
Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte
af de af moderselskabets (mellemholdingselska-
bets) direkte og indirekte
aktionærer, som er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, § 2, stk. 1, litra a, §§ 31 A eller 32, fondsbe-
skatningslovens § 1 eller ligningslovens § 16 H,
og som i ethvert led mellem aktionæren og mellem-
holdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapi-
talen i det underliggende selskab. Det gælder dog
kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:
1) Mellemholdingselskabets primære funktion er
ejerskab af datterselskabsaktier og koncernsel-
skabsaktier, jf. § 4 B.
2) Mellemholdingselskabet udøver ikke reel øko-
nomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.
3) Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktieka-
pitalen i datterselskabet, eller mellemholdingsel-
skabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab,
som ikke er skattepligtigt i Danmark, og hvor be-
skatningen af udbytter fra datterselskabet ved di-
rekte ejerskab ikke ville skulle nedsættes eller
frafaldes efter bestemmelserne i direktiv
90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for
moder- og datterselskaber fra forskellige medlem-
sstater eller efter en dobbeltbeskatningsove-
renskomst med Færøerne, Grønland eller den stat,
hvor datterselskabet er hjemmehørende.
---
§ 36.
Ved ombytning af aktier har aktionærerne i
det erhvervede selskab adgang til beskatning efter
reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11, når såvel
det erhvervende som det erhvervede selskab er
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i
artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, eller er selskaber,
som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber,
men som er hjemmehørende i lande uden for EU.
Som fusionsdato anses i denne sammenhæng dato-
en for aktieombytningen. Anvendelse af reglerne
i 1. pkt. er betinget af, at der er opnået tilladelse
hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og
skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår
for tilladelsen. 1.-4. pkt. finder ikke anvendelse,
når det erhvervede eller det erhvervende selskab
ved beskatningen her i landet anses for at være en
transparent enhed.
---
2.
I
§ 4 A, stk. 2
og
stk. 3, nr. 3,
ændres
»90/435/EØF« til: »2011/96/EU«.
UKS Side 715
LFF2011-2012.1.173
U
KS
3.
I
§ 36, stk. 1,
ændres »90/434/EØF« til:
»2009/133/EF«.
§4
side 66
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0110.png
Karnov Group
UKS Side 716
LFF2011-2012.1.173
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver
m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1260 af 3. november 2010, som ændret ved §
17 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 og § 4 i lov nr.
254 af 30. marts 2011, foretages følgende ændrin-
ger:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli
1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af ak-
tier vedrørende selskaber i forskellige medlemssta-
ter (EF-Tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som ændret
ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar
2005 (EU-Tidende 2005 nr. L 58, s. 19).
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19.
oktober 2009 om en fælles beskatningsordning
ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af
aktiver og ombytning af aktier vedrørende selska-
ber i forskellige medlemsstater og ved flytning af
et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted
mellem medlemsstater (EU-Tidende 2009 nr. L
310, side 34).«
§ 5.
- - -
Stk. 3.
Skal indkomsten i et selskab, som deltager
i fusionen, opgøres efter reglerne i selskabsskatte-
lovens § 31, stk. 3, som følge af at koncernforbin-
delsen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, er ophørt
eller etableret inden eller i forbindelse med fusio-
nen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis
etableringen af koncernforbindelsen uanset stk. 1
og 2 som skattemæssig fusionsdato for selskabet.
Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har
samme skattemæssige fusionsdato.
2.
I
§ 5, stk. 3,
og
§ 8, stk. 1,
ændres »selskabsskat-
telovens § 31, stk. 3« til: »selskabsskattelovens §
31, stk. 5«.
§ 8.
Aktiver og passiver, der er i behold hos det
indskydende selskab ved fusionen, behandles ved
opgørelsen af det modtagende selskabs skatteplig-
tige indkomst, som om de var anskaffet af dette
på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det ind-
skydende selskab, og for de anskaffelsessummer,
hvortil de er erhvervet af dette selskab. Eventuelle
skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger,
som det indskydende selskab har foretaget, anses
for foretaget af det modtagende selskab. Aktiver,
som skal afskrives forholdsmæssigt i det indsky-
dende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk.
3, kan også kun afskrives forholdsmæssigt i det
modtagende selskab. Ubenyttede investeringsfonds-
henlæggelser i det indskydende selskab og de
dertil knyttede indskud i pengeinstitutter betragtes,
som om de var foretaget af det modtagende selskab
i henlæggelsesårene. Dette gælder også, selv om
efterbeskatning efter investeringsfondsloven sker
for indkomstår, der ligger forud for stiftelsen af
det modtagne selskab.
---
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
side 67
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0111.png
Karnov Group
Stk. 6.
Foreligger der ved fusionen i et af selskaber-
ne underskud fra tidligere år, kan dette underskud
uanset bestemmelsen i ligningslovens § 15 ikke
bringes til fradrag ved det modtagende selskabs
indkomstopgørelse. Ved fusion mellem sambeskat-
tede selskaber kan det underskud, der er opstået,
mens selskaberne har været sambeskattet, bringes
til fradrag. Ved fradrag for tidligere års underskud
efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 finder 1.
og 2. pkt. tilsvarende anvendelse. Told og skatte-
forvaltningen kan dog tillade, at underskud fra et
felt, jf. kulbrinteskattelovens § 18, stk. 1, fra tidli-
gere år i et af selskaberne kan bringes til fradrag
ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse
for feltet.
Stk. 7.
Ved fusion kan underskud i et af de fusio-
nerende selskaber fra fusionsdatoen og til den dag,
hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende
selskaber, ikke nedbringe den skattepligtige ind-
komst i det modtagende selskab til et beløb mindre
end selskabets positive nettokapitalindtægter med
tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsbe-
rettigede driftsmidler og skibe. Underskuddet op-
gøres før skattemæssige afskrivninger og
nedskrivninger. Endvidere kan et underskud for
samme periode i et af de fusionerende selskaber
ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det
modtagende selskab, såfremt det eller de pågælden-
de selskaber på tidspunktet for vedtagelsen af fu-
sionen i det væsentlige er uden økonomisk risiko
ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervs-
mæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber,
hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapita-
len. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt de
i fusionen deltagende selskaber, der har underskud
som nævnt i 1.-3. pkt., er koncernforbundne fra
fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er
vedtaget i de nævnte fusionerende selskaber. Som
koncernforbundne selskaber anses selskaber, hvor
samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer
mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab
eller direkte eller indirekte råder over mere end 50
pct. af stemmerne i hvert selskab. Begrænsningen
i 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbrin-
ge den skattepligtige indkomst til et beløb mindre
end selskabets positive nettokapitalindtægter,
gælder ikke for underskud i selskaber som nævnt
i ligningslovens § 15, stk. 12.
---
UKS Side 717
LFF2011-2012.1.173
3.
I
§ 8, stk. 6, 1. pkt., § 14 a, stk. 2, § 14 d, stk. 4,
§ 14 f, stk. 2, § 14 g, stk. 2, § 14 h, stk. 2, § 14 i,
stk. 2, § 14 j, stk. 2, § 14 k, stk. 2
og
§ 14 l, stk. 2,
ændres »ligningslovens § 15« til: »selskabsskatte-
lovens § 12«.
4.
I
§ 8, stk. 6,
indsættes efter 2. pkt.:
»2. pkt. gælder ikke, hvis det modtagende selskab
eller faste driftssted ved en skattefri omstrukture-
ring direkte eller indirekte har modtaget aktiver
eller passiver fra selskaber, som ikke var en del af
sambeskatningskredsen på det tidspunkt, da under-
skuddet opstod.«
5.
I
§ 8, stk. 7,
ændres »ligningslovens § 15, stk.
12« til: »selskabsskattelovens § 12 D, stk. 7«.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
side 68
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0112.png
Karnov Group
§ 14.
Kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse i
følgende tilfælde, når der ikke indgår et selskab
som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr.
19, i fusionen:
---
§ 14 a. - - -
Stk. 2.
Underskud fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modta-
gende selskabs indkomstopgørelse efter lignings-
lovens § 15, og tab fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 8, fremføres til fradrag i det mod-
tagende selskab, hvis sparekassens aktiver og gæld
som helhed overdrages til et af sparekassen oprettet
aktieselskab, hvori sparekassen ejer hele aktieka-
pitalen.
---
§ 14 d.
- - -
Stk. 4.
Underskud fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modta-
gende selskabs indkomstopgørelse efter lignings-
lovens § 15, og tab fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 8, fremføres til fradrag i det mod-
tagende selskab, hvis overdragelse efter stk. 2, sker
til et af foreningen oprettet aktieselskab, hvori
foreningen ejer hele aktiekapitalen.
---
UKS Side 718
LFF2011-2012.1.173
6.
I
§ 14, stk. 1,
indsættes som
nr. 12:
»12) Når en af de i nr. 4 nævnte gensidige forsik-
ringsforeninger fusionerer med et datterselskab,
der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 1 eller 2, og den modtagende gensidige forsik-
ringsforening besidder samtlige aktier eller anpar-
ter i det indskydende selskab.«
Stk. 7.
Reglerne i ligningslovens § 15, stk. 7 og 8,
finder ikke anvendelse, når underskuddet viderefø-
res efter stk. 4 eller 6, og ændringen i aktionærkred-
sen sker i forbindelse med omdannelsen ved
overdragelse af aktierne fra en gensidig livsforsik-
ringsforening til et skadesforsikringsaktieselskab
inden for samme koncern.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
side 69
KS
7.
I
§ 14 d, stk. 7,
ændres »ligningslovens § 15,
stk. 7 og 8« til: »selskabsskattelovens § 12 D, stk.
1-3«.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0113.png
Karnov Group
UKS Side 719
LFF2011-2012.1.173
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
side 70
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0114.png
Karnov Group
§ 14 f.
- - -
Stk. 2.
Underskud fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modta-
gende selskabs indkomstopgørelse efter lignings-
lovens § 15, og tab fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 8, fremføres til fradrag i det mod-
tagende selskab, hvis foreningens aktiver og gæld
som helhed overdrages til et af foreningen ejet eller
oprettet aktieselskab, hvori foreningen ejer hele
aktiekapitalen. Det er en betingelse, at aktieselska-
bet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virk-
somhed.
§ 14 g.
- - -
Stk. 2.
Underskud fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modta-
gende selskabs indkomstopgørelse efter lignings-
lovens § 15, og tab fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 8, fremføres til fradrag i det mod-
tagende selskab, hvis andelskassens eller medlem-
sandelskassernes aktiver og gæld som helhed
overdrages til et af andelskassen eller sammenslut-
ningen ejet eller oprettet aktieselskab, hvori an-
delskassen eller sammenslutningen på tidspunktet
for overdragelsen ejer hele aktiekapitalen. Det er
en betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har
drevet erhvervsmæssig virksomhed.
---
§ 14 h.
- - -
Stk. 2.
Underskud fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modta-
gende selskabs indkomstopgørelse efter lignings-
lovens § 15, og tab fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 8, fremføres til fradrag i det mod-
tagende selskab, hvis fondens aktiver og gæld som
helhed overdrages til et af fonden ejet eller oprettet
aktieselskab, hvori fonden på tidspunktet for
overdragelsen ejer hele aktiekapitalen. Det er en
betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har
drevet erhvervsmæssig virksomhed.
---
§ 14 i.
- - -
Stk. 2.
Underskud fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modta-
gende selskabs indkomstopgørelse efter lignings-
lovens § 15, hvis elselskabets aktiver og gæld som
helhed overdrages til et af elselskabet ejet eller
oprettet aktieselskab, hvori elselskabet ejer hele
aktiekapitalen. Det er en betingelse, at aktieselska-
bet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virk-
somhed.
§ 14 j.
- - -
Stk. 2.
Underskud fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i aktieselska-
bets indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15,
og tab fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk.
8, fremføres til fradrag i aktieselskabet.
§ 14 k.
- - -
Stk. 2.
Underskud fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modta-
gende selskabs indkomstopgørelse efter lignings-
lovens § 15, og tab fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 8, fremføres til fradrag i det mod-
tagende selskab, hvis fondens aktiver og gæld som
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 720
LFF2011-2012.1.173
U
KS
side 71
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0115.png
Karnov Group
helhed overdrages til et aktieselskab, som ikke
tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed.
---
§ 14 l.
- - -
Stk. 2.
Underskud fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modta-
gende selskabs indkomstopgørelse efter lignings-
lovens § 15, hvis forsyningsselskabets aktiver og
gæld som helhed overdrages til et af forsyningssel-
skabet ejet eller oprettet aktieselskab, hvori forsy-
ningsselskabet ejer hele aktiekapitalen. Det er en
betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har
drevet erhvervsmæssig virksomhed.
§ 15.
- - -
Stk. 2.
Ophører et i udlandet hjemmehørende aktie-
selskab, anpartsselskab eller selskab, der er omfat-
tet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel
3 i direktiv 90/434/EØF og ikke ved beskatningen
her i landet anses for en transparent enhed, ved
fusion med et her hjemmehørende selskab, finder
reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8,
stk. 1- 4, finder dog alene anvendelse på de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der
som følge af fusionen er knyttet til et her hjemme-
hørende modtagende selskab. Fortjeneste og tab
på andre aktiver og passiver beskattes efter regler-
ne i selskabsskattelovens § 7. De af det indskyden-
de selskabs aktiver og passiver, der bliver tilknyttet
det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet,
og som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskat-
ning, anses ved opgørelsen af det modtagende
selskabs skattepligtige indkomst her i landet for
anskaffet til de i selskabsskattelovens § 4 A, stk.
1 og 2, og § 8 B angivne anskaffelsessummer og
anskaffelsestidspunkter.
Stk. 3.
Ophører et i udlandet hjemmehørende sel-
skab ved fusion med et i udlandet hjemmehørende
selskab, og er såvel det indskydende som det
modtagende selskab omfattet af begrebet selskab
i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF
og ikke ved beskatningen her i landet anses for en
transparent enhed, finder reglerne i kapitel 1 tilsva-
rende anvendelse. § 8, stk. 1-4, finder dog alene
anvendelse på de af det indskydende selskabs ak-
tiver og passiver m.v., der som følge af fusionen
er knyttet til det udenlandske modtagende selskabs
faste driftssted eller faste ejendom her i landet.
Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver
beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens §
7.
UKS Side 721
LFF2011-2012.1.173
8.
I
§ 15, stk. 2
og,
3, § 15 a, stk. 1,
og
15 c, stk.
1,
ændres »90/434/EØF« til: »2009/133/EF«.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
side 72
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0116.png
Karnov Group
Stk. 4.
Ophører et her hjemmehørende selskab ved
fusion med et udenlandsk selskab, og er såvel det
indskydende som det modtagende selskab omfattet
af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i
direktiv 90/434/EØF og ikke ved beskatningen her
i landet anses for en transparent enhed, finder
reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8,
stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der
som følge af fusionen er knyttet til det modtagende
selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i
landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og pas-
siver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens
§ 5. Uanset 1. pkt. beskattes udlodningen ved an-
nulleringen af aktier i det indskydende selskab,
der annulleres af et modtagende selskab ved fusio-
nen, som udbytte, når det modtagende selskab ejer
mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det indskydende
selskab, og når udbyttebeskatningen ikke skal
frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i
direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsord-
ning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatnings-
overenskomst med Færøerne, Grønland eller den
stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Til-
svarende beskattes udlodningen ved annulleringen
af aktier i det indskydende selskab, der annulleres
af et modtagende selskab ved fusionen, som udbyt-
te i det tilfælde, som er nævnt i ligningslovens §
16 A, stk. 3, nr. 1, litra b. Det er uanset 1.-3. pkt.
en betingelse for anvendelsen af reglerne i kapitel
1, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og
skatteforvaltningen, hvis en person eller et selskab,
som har bestemmende indflydelse i det indskyden-
de selskab, jf. ligningslovens § 2, og som ikke
omfattes af 4. eller 5. pkt., hverken er hjemmehø-
rende i EU eller i en stat, som har en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst med Danmark. Told- og skat-
teforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for
tilladelsen.
---
9.
I
§ 15, stk. 4,
ændres »90/434/EØF« til:
»2009/133/EF«, og »90/435/EØF« ændres til:
»2011/96/EU«.
UKS Side 722
LFF2011-2012.1.173
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
side 73
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0117.png
Karnov Group
UKS Side 723
LFF2011-2012.1.173
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
side 74
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0118.png
Karnov Group
§ 15 a.
Ved spaltning af et selskab har selskaberne
adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk.
1 og 2, når såvel det indskydende selskab som det
modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab
i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF
og ikke ved beskatningen her i landet anses for en
transparent enhed. Det er en betingelse for anven-
delsen, at der er opnået tilladelse hertil fra told-
og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltnin-
gen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen og
kan foreskrive, at der specifikt udarbejdes doku-
menter, der skal indsendes inden for de frister, der
er nævnt i § 6, stk. 3, eller § 6, stk. 4. Ved spalt-
ning af et selskab har selskaberne som nævnt i 1.
pkt. adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b,
stk. 1 og 2, uden at der er opnået tilladelse hertil
fra told- og skatteforvaltningen, jf. dog 5.-10. pkt.
Anvendelsen af 4. pkt. er betinget af, at selskaber,
der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapita-
len i et af de deltagende selskaber, ikke afstår ak-
tier i det eller de pågældende selskaber i en periode
på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen. Uanset 5.
pkt. kan aktierne i et deltagende selskab i den
nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri
omstrukturering af den nævnte selskabsdeltager
eller det pågældende deltagende selskab, hvis der
ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse
med andet end aktier. I sådanne tilfælde finder den
i 5. pkt. nævnte betingelse i sin restløbetid anven-
delse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller
de deltagende selskaber i den efterfølgende skatte-
frie omstrukturering. 4. pkt. finder ikke anvendel-
se, hvis det indskydende selskab har mere end én
selskabsdeltager og en eller flere af disse har været
selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have
rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er
eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det
modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over
flertallet af stemmerne. 4. pkt. finder heller ikke
anvendelse på spaltning omfattet af stk. 3, vis en
selskabsdeltager, der beskattes af aktierne i det
indskydende selskab efter aktieavancebeskatnings-
lovens § 17, og som samtidig kan modtage skatte-
frit udbytte af disse aktier, vederlægges med andet
end aktier i det eller de modtagende selskaber. 4.
pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis en person
eller et selskab, der har bestemmende indflydelse
i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2,
hverken er hjemmehørende i EU eller i en stat,
som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Danmark.
---
§ 15 c.
Ved tilførsel af aktiver har selskaberne ad-
gang til beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel
det indskydende selskab som det modtagende sel-
skab er omfattet af begrebet selskab i en medlem-
sstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF og ikke ved
beskatningen her i landet anses for en transparent
enhed. Det er en betingelse for anvendelsen, at der
er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvalt-
ningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte
særlige vilkår for tilladelsen og kan foreskrive, at
der specifikt udarbejdes dokumenter, der skal
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 724
LFF2011-2012.1.173
U
KS
side 75
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0119.png
Karnov Group
indsendes inden for de frister, der er nævnt i § 6,
stk. 3, eller § 6, stk. 4. Ved tilførsel af aktiver har
selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til beskat-
ning efter reglerne i § 15 d, uden at der er opnået
tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, jf.
dog 5.-7. pkt. Anvendelsen af 4. pkt. er betinget
af, at det indskydende selskab ikke afstår aktier i
det modtagende selskab i en periode på 3 år efter
vedtagelsen af tilførslen. Uanset 5. pkt. kan aktier-
ne i det modtagende selskab i den nævnte periode
afstås i forbindelse med en skattefri omstrukture-
ring af det indskydende eller det modtagende sel-
skab, hvis der ved omstruktureringen ikke sker
vederlæggelse med andet end aktier. I sådanne
tilfælde finder den i 5. pkt. nævnte betingelse i sin
restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren hen-
holdsvis det eller de deltagende selskaber i den
efterfølgende skattefrie omstrukturering.
---
UKS Side 725
LFF2011-2012.1.173
§5
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
side 76
KS
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403
af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 5 i
lov 254 af 30. marts 2011 og senest ved § 11 i lov
nr. 1118 af 7. februar 2012, foretages følgende
ændringer:
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0120.png
Karnov Group
§ 2.
Pligt til at svare indkomstskat til staten påhvi-
ler endvidere personer, der ikke er omfattet af §
1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. døds-
boskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågælden-
de personer eller dødsboer:
---
4) Udøver et erhverv med fast driftssted her i lan-
det, jf. dog stk. 9. Udøvelse af erhverv om bord
på et skib med hjemsted her i landet anses for
udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet,
såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis
det var udført i land, ville blive anset for udøvelse
af erhverv med fast driftssted her i landet. Skat-
tepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast
driftssted her i landet eller deltagelse i en er-
hvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skat-
tepligten omfatter endvidere indkomst i form af
løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksom-
hed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed,
når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgode-
havende, renter eller royalties. Skattepligten om-
fatter desuden bortforpagtning af en sådan virksom-
hed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste
eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse
af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksom-
hed. For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten
kun fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 17 opgjort efter
reglerne for skattepligtige omfattet af § 1. Såfremt
den skattepligtige bliver skattepligtig efter denne
bestemmelse i forbindelse med ophør af skattepligt
efter § 1 eller efter bestemmelserne i en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i
udlandet, i Grønland eller på Færøerne, kan den
skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig
af fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne
for skattepligtige omfattet af § 1 af aktier i selska-
ber m.v., hvis formål er at fremme aktionærernes
fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres
deltagelse som aftagere, leverandører eller på an-
den, lignende måde som led i den skattepligtiges
erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsva-
rende gælder, hvis den skattepligtige modtager
sådanne aktier efter aktieavancebeskatningslovens
§§ 34, 35 og 35 A samt dødsboskattelovens §§ 36-
38. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses
for at udgøre et fast driftssted fra første dag.
---
UKS Side 726
LFF2011-2012.1.173
1.
§ 2, stk. 1, nr. 4, 7. pkt.,
affattes således:
»For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten
gevinst, tab og udbytte på aktier, når afkastet ved-
rører det faste driftssted, herunder gevinst, tab og
udbytte af aktier, der indgår i driftsstedets anlægs-
kapital.«
2.
I
§ 2
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Indkomst i et fast driftssted her i landet
opgøres som den indkomst, som driftsstedet kunne
have opnået, herunder ved dets interne transaktio-
ner med andre dele af det foretagende, som drifts-
stedet er en del af, hvis det havde været et særskilt
og uafhængigt foretagende, der var beskæftiget
med samme eller lignende virksomhed under
samme eller lignende vilkår, under hensyn til de
funktioner, der udføres, de aktiver, der anvendes,
og de risici, der påtages af det pågældende foreta-
gende gennem driftsstedet. Hvis der er indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med den frem-
mede stat, Færøerne eller Grønland, hvor det på-
gældende foretagende er hjemmehørende, og
denne overenskomsts artikel om fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed ikke er formuleret i overens-
stemmelse med 1. pkt., opgøres indkomsten i
driftsstedet dog i overensstemmelse med den på-
gældende artikel.«
Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.
U
Stk. 3.
Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 1, 2, 4,
5, 7 og 9-29, og stk. 2 omfatter alene de dér
nævnte indtægter. Udgifter kan kun fratrækkes, i
det omfang de vedrører disse indtægter, jf. dog
stk. 2, 4. og 5. pkt., afsnit I A og pensionsbeskat-
ningslovens § 49.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
KS
3.
I
§ 2, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres »nr. 1, 2,
4, 5, 7 og 9-29« til: »nr. 1, 2, 5, 7 og 9-29«.
side 77
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0121.png
Karnov Group
UKS Side 727
LFF2011-2012.1.173
4.
Efter § 24 B indsættes:
Ȥ
25.
Indkomst i et fast driftssted i en fremmed
stat, på Færøerne eller i Grønland opgøres som
den indkomst, som driftsstedet kunne have opnået,
herunder ved dets interne transaktioner med det
foretagende, som driftsstedet er en del af, hvis det
havde været et særskilt og uafhængigt foretagende,
der var beskæftiget med samme eller lignende
virksomhed under samme eller lignende vilkår,
under hensyn til de funktioner, der udføres, de
aktiver, der anvendes, og de risici, der påtages af
personen eller dødsboet gennem det faste drifts-
sted. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsove-
renskomst med den fremmede stat, Færøerne eller
Grønland, hvor driftsstedet er beliggende, og denne
overenskomsts artikel om fortjeneste ved er-
hvervsvirksomhed ikke er formuleret i overens-
stemmelse med 1. pkt., opgøres indkomsten i
driftsstedet dog i overensstemmelse med den på-
gældende artikel.«
5.
I
§ 69
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Selskaber m.v., der på indeholdelsestids-
punktet er sambeskattede, jf. selskabsskattelovens
§ 31, med det selskab m.v., der over for det offent-
lige er forpligtiget til betaling efter reglerne i stk.
1 eller 2, hæfter for udbytteskat, royaltyskat og
renteskat, samt tillæg og renter. Selskabsskatte-
lovens § 31, stk. 6, 10.-13. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.«
§ 74.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller
ved grov uagtsomhed
1) undlader at opfylde pligt til at foretage indehol-
delse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, udbytteskat
m.v., royaltyskat, eller skat som nævnt i § 65 B,
stk. 1,
---
U
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
KS
6.
I
§ 74, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »roy-
altyskat,«: »renteskat«.
§6
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1242 af 27. oktober 2010, foretages følgende æn-
dringer:
side 78
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0122.png
Karnov Group
§ 4.
- - -
Stk. 2.
Inden for perioden fra begyndelsen af det
indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og
indtil konkursens slutning kan underskud ved op-
gørelsen af konkursindkomsten i de enkelte ind-
komstår fremføres eller tilbageføres i konkursind-
komsten. Underskud fra tidligere indkomstår, som
efter ligningslovens § 15 er fradragsberettigede i
det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan
også fradrages ved opgørelsen af konkursindkom-
sten i de øvrige indkomstår under konkursen indtil
dens slutning og ikke i an den indkomst.
Stk. 3.
Når selskaber er sambeskattede forud for
det indkomstår, hvor konkursdekret afsiges, hæfter
det ultimative moderselskab og administrationssel-
skabet i den internationale sambeskatning tillige
for skatter af et af selskabernes konkursindkomst,
når skatterne inden dekretet ville have været om-
fattet af hæftelsen i selskabsskattelovens § 31 A,
stk. 4.
UKS Side 728
LFF2011-2012.1.173
1.
I
§ 4, stk. 2,
ændres »ligningslovens § 15« til:
»selskabsskattelovens § 12«.
2.
§ 4, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Selskaber, der er sambeskattede, jf. sel-
skabsskattelovens § 31, i indkomståret forud for
det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges,
hæfter for skatter af et af selskabernes konkursind-
komst. Selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 10.-13.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. Hvis selskaber
er undergivet international sambeskatning, jf. sel-
skabsskattelovens § 31 A, i indkomståret forud for
det indkomstår, hvor konkursdekret afsiges, hæfter
det ultimative moderselskab solidarisk med selska-
ber omfattet af selskabsskattelovens § 31, stk. 6,
10. pkt., når skatterne inden dekretet ville have
været omfattet af hæftelsen i selskabsskattelovens
§ 31 A, stk. 4.«
§7
I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med
kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatte-
loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 971 af 20. septem-
ber 2011, foretages følgende ændring:
1.
§ 25, stk. 4,
ophæves.
§ 25.
- - -
Stk. 4.
Underskud, der er opstået før 1. januar 1982
ved forundersøgelse og efterforskning eller indvin-
ding af kulbrinter, kan overføres til fradrag i skat-
tepligtig indkomst som nævnt i § 4 efter reglerne
i ligningslovens § 15.
KS
U
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
§8
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819
af 27. juni 2011, som ændret senest ved § 11 i lov
nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende æn-
dringer:
side 79
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0123.png
Karnov Group
UKS Side 729
LFF2011-2012.1.173
1.
I
§ 3 B
indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
virksomheder omfattet af stk. 1 eller 6 at indsende
en erklæring som nævnt i revisorlovens § 1, stk.
2, om dokumentationen som nævnt ovenfor i stk.
5, 2. pkt. Det er en betingelse for erklæringspålæg-
get, at virksomheden har haft kontrollerede
transaktioner med fysiske eller juridiske personer
i lande uden for EU eller EØS, med hvilke Dan-
mark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsove-
renskomst, eller at virksomheden ifølge virksom-
hedens årsrapporter har haft gennemsnitligt
driftsmæssigt underskud i 4 på hinanden følgende
indkomstår, hvoraf det seneste er det indkomstår,
for hvilket erklæringspålægget gives, målt som
resultat af primær drift før finansiering, ekstraordi-
nære poster og skat. Dog anvendes for forsikrings-
virksomheder forsikringsteknisk resultat som
driftsresultatmål. For øvrige finansielle virksomhe-
der anvendes resultat før skat som driftsresultat-
mål. Det er endvidere en betingelse, at det for
kontrollen af virksomhedens skattemæssige for-
hold er hensigtsmæssigt og relevant for told- og
skatteforvaltningen at indhente erklæringen. Fri-
sten for indsendelse af erklæringen er mindst 90
dage regnet fra pålæggets datering. Pålægget kan
tidligst gives 7 dage efter modtagelsen af dokumen-
tationen efter stk. 5, 2. pkt. Told- og skatteforvalt-
ningens afgørelse om indhentelse af en revisorer-
klæring kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed. Dog kan afgørelsen påklages til
Landsskatteretten, hvis told- og skatteforvaltningen
henlægger sagen uden at gennemføre en ændring
af virksomhedens selvangivne indkomst foretaget
på baggrund af den indkaldte dokumentation, eller
hvis forvaltningen gennemfører en nedsættelse af
den selvangivne indkomst foretaget på baggrund
af den indkaldte dokumentation. Klagefristen er i
de tilfælde 3 måneder regnet fra forvaltningens
underretning til virksomheden om henlæggelsen
eller nedsættelsen. Endvidere kan afgørelsen prø-
ves i forbindelse med en klage over en ændring af
virksomhedens selvangivne indkomst foretaget på
baggrund af den indkaldte dokumentation. Ved
klage efter denne bestemmelses 9. og 11. pkt. fin-
der skatteforvaltningslovens §§ 42-46 tilsvarende
anvendelse. Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte nærmere regler om erklæringens indhold
og afgivelse samt fristen for indsendelse af erklæ-
ringen.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
§ 3 B.
- - -
Stk. 8.
Såfremt den skattepligtige ikke har udarbej-
det dokumentation efter stk. 5 eller 6, finder § 5,
stk. 3, anvendelse, for så vidt angår de kontrollere-
de transaktioner.
U
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
KS
2.
I
§ 3 B, stk. 8,
der bliver stk. 9, indsættes efter
»6«: »eller indsendt erklæring efter stk. 8«.
side 80
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0124.png
Karnov Group
UKS Side 730
LFF2011-2012.1.173
3.
I
§ 14
indsættes som
stk. 5
og
6:
»Stk. 5.
Ved udmåling af bødestraf i henhold til
stk. 2 og 3, vedrørende indberetninger til indkom-
stregisteret, skal der tages hensyn til antal ansatte
i den indberettende virksomhed.
Stk. 6.
Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk.
1 og 4, skal der tages hensyn til virksomhedens
omsætning eller antal af ansatte. Det skal anses
for en skærpende omstændighed, at overtrædelsen
er begået som led i en systematisk overtrædelse af
skattelovgivningen.«
§ 17.
- - -
Stk. 3.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller
af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til
at udarbejde skriftlig dokumentation efter § 3 B,
stk. 5 og 6.
4.
§ 17, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Med bøde straffen den, der forsætligt eller
af grov uagtsomhed undlader rettidigt at indsende
den skriftlige dokumentation, som der er pligt til
at udarbejde efter § 3 B, stk. 5 og 6, eller indhente
revisorerklæring efter § 3 B, stk. 8.«
5.
I
§ 17
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Ved udmåling af bødestraf i henhold til
stk. 3, skal der tages hensyn til den økonomiske
fordel af overtrædelsen. Det skal anses for en
skærpende omstændighed, at overtrædelsen er be-
gået som led i en systematisk overtrædelse af
skattelovgivningen.«
§9
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 175 af 23. februar 2011, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 17
indsættes som
stk. 2-4:
»Stk. 2.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan told- og
skatteforvaltningen offentliggøre følgende oplys-
ninger om skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, § 2, stk. 1, litra a og b, og fondsbeskat-
ningslovens § 1, medmindre de pågældende er
fritaget for selvangivelsespligt efter skattekontrol-
lovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller fondsbeskat-
ningsloven § 15, stk. 2 eller 3:
1) Den skattepligtige indkomst efter fradrag af
underskud fra tidligere indkomstår.
2) Årets anvendte underskud fra tidligere indkom-
står.
3) Den beregnede skat for indkomståret.
4) Hvilken skattepligtsbestemmelse i selskabsskat-
teloven eller fondsbeskatningsloven selskabet m.v.
er omfattet af, og om selskabet m.v. beskattes efter
tonnageskatteloven.
Stk. 3.
For selskaber m.v. omfattet af kulbrinteskat-
teloven omfatter stk. 2, nr. 1-3, tillige oplysninger
vedrørende selskabets kulbrinteindkomst m.v.
Stk. 4.
Indgår selskabet m.v. i en sambeskatning,
kan oplysningerne efter stk. 2, nr. 1-3, offentliggø-
res samlet for de sambeskattede selskaber m.v.
med angivelse af, hvilke selskaber m.v. der indgår
i sambeskatningen.«
side 81
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0125.png
Karnov Group
UKS Side 731
LFF2011-2012.1.173
§ 19…
Stk. 5.
Kravet efter stk. 1-3 om udarbejdelse af en
sagsfremstilling og høring, før der træffes en afgø-
relse, gælder dog ikke følgende typer af afgørelser:
1) Afgørelser, der kan påklages til skatteankenævn,
jf. § 5.
2) Afgørelser, der kan påklages til vurderingsanke-
nævn, jf. § 6.
3) Afgørelser, hvis en klage herover efter lands-
skatteretspræsidentens bestemmelse efter § 13,
stk. 3, 1. pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge
retsmedlemmer.
4) Afgørelser, hvis en klage herover efter skattemi-
nisterens bestemmelse efter § 14, stk. 2, ikke afgø-
res af skatteankenævn, vurderingsankenævn eller
Landsskatteretten.
5) Afgørelser om bindende svar, jf. § 21, bortset
fra bindende svar, der afgives af Skatterådet efter
§ 21, stk. 4.
6) Afgørelser, der kan påklages til motorankenævn,
jf. § 7.
§ 42 b.
Landsskatteretten kan, forinden den afgør
en klage af følgende typer, anmode told- og skat-
teforvaltningen om at udarbejde en sagsfremstilling
under anvendelse af § 19, stk. 2, ligesom retten
kan anmode told- og skatteforvaltningen om at
sende sagsfremstillingen til udtalelse hos klager
efter § 19, stk. 3, 1. pkt.:
1) Klager som nævnt i § 5, stk. 2.
2) Klager, der efter bestemmelse af landsskatterets-
præsidenten efter § 13, stk. 3, 1. pkt., skal afgøres
uden deltagelse af læge retsmedlemmer.
3) Klager over bindende svar, jf. § 21, stk. 1-3.
2.
I
§ 19, stk. 5,
indsættes som
nr. 7:
»7) Afgørelser om revisorerklæringspålæg efter
skattekontrollovens § 3 B, stk. 8.«
§ 54.
Godtgørelsesberettigede er følgende udgifter,
når de ifølge regning skal betales eller er betalt:
1) Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den
sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettige-
de.
2) Retsafgifter bortset fra beløbet til Landsskatte-
retten som nævnt i § 42 a.
3) Udgifter til syn og skøn.
4) Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet
bevismateriale, i det omfang der ikke er tale om
dokumentation for kontrollerede transaktioner efter
skattekontrollovens § 3 B.
5) Pålagte sagsomkostninger.
6) Udgifter til en sagkyndigs udtalelse om, hvor-
vidt en afgørelse i en klage- eller retssag bør påkla-
ges eller prøves ved domstolene.
---
U
KS
3.
I
§ 42 b
indsættes som
nr. 4:
»4) Klager over revisorerklæringspålæg efter
skattekontrollovens § 3 B, stk. 8.«
4.
I
§ 54, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »transaktio-
ner«: »eller revisorerklæringer«.
§ 10
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
side 82
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0126.png
Karnov Group
UKS Side 732
LFF2011-2012.1.173
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog
stk. 9.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, 2 og 5, § 2, nr. 7, 9, 11, 12 og 15,
selskabsskattelovens § 31, stk. 3, som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 13, § 4, nr. 2, 3, 5 og 7, og § 6,
nr. 1, har virkning for indkomstår, der påbegyndes
den 1. juli 2012 eller senere.
Stk. 3.
§ 2, nr. 2, 4-6 og 8, og § 5, nr. 1-4, har
virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.
juli 2012 eller senere. Den skattepligtige kan dog
vælge, at reglerne i § 2, nr. 2, 4-6 og 8, og § 5, nr.
1-4, også skal have virkning for tidligere indkom-
står, dog tidligst for indkomståret 2012.
Stk. 4.
Selskabsskattelovens § 31, stk. 4, som affat-
tet ved denne lovs § 2, nr. 13, og § 4, nr. 4, har
virkning for omstruktureringer, der vedtages den
1. juli 2012 eller senere.
Stk. 5.
§ 2, nr. 14 og 16, har virkning for indkom-
står, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere.
Indgiver et selskab ansøgning om omlægning af
indkomstår den 1. juli 2012 eller senere, således
at indkomståret 2012 begynder før den 1. juli 2012,
anses indkomståret for påbegyndt den 1. juli 2012
eller senere.
Stk. 6.
§ 4, nr. 6, har virkning for fusioner med
fusionsdato den 1. januar 2012 eller senere.
Stk. 7.
§ 5, nr. 5, har virkning for skattebetalinger,
der forfalder til betaling den 1. juli 2012 eller se-
nere.
Stk. 8.
§ 6, nr. 2, har virkning for konkursindkomst,
hvor konkursdekretet afsiges den 1. juli 2012 eller
senere.
Stk. 9.
§ 8, nr. 1, 2 og 4, samt § 9, nr. 2-4, træder
i kraft den 1. januar 2013.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
side 83
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0127.png
UKS Side 733
SKATl""EMINISTERIET
Dagsorden
Dagsorden for Juridisk Forum
1. maj kl. 13.00-15.00 – Skattemappen
Pkt Emne
1.
Godkendelse af beslutnings-
protokol
2.
Materiale
Beslutningsprotokol fra mødet den
13. marts 2012
Sammenskrivning af statustilbage-
meldinger og tilrettet version af rap-
port om initiativer der øger regelef-
terlevelsen
Mundtlig orientering
Ansvarlig
Birgitte
Birgitte/Preben
Status for opfølgning på
compliance 2006 og status
for opfølgning på compliance
2008
Status for formandskabet
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
U
KS
Aprilredegørelse
Mundtlig orientering
Mundtlig orientering
Early warning-listen
Opfølgningsliste
Ivar
Birgitte
Birgitte/Otto
Birgitte
Jan
Lund/Richard
Birgitte
Birgitte
Alle
Lovprogrammet 2011/2012
Skattereform
Lovprogrammet 2012/2013
Orientering fra Borger og
Virksomhed
Early warning-sager
Opfølgningsliste
Eventuelt
Første udkast til lovprogrammet
2012/2013
Side 1 af 1
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 734
Pkt. 6
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0129.png
UKS Side 735
Oversigt over Skatteministeriets bidrag til lovprogrammet 2012/2013
Titel på lovforslag/beslutningsforslag
1
2
Ændring af kildeskatteloven og skattekontrolloven
(Indberetning vedrørende aktieudbyt-
ter)Ludolph/Andreas
Bo Larsen
Ændring af spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven,
mineralvandsafgiftsloven og forskellige andre love
(Hæftelse for betaling af afgift ved fælles afgiftsoplag
af spiritus, øl, vin eller mineralvand m.v.)
Lu-
dolph/Carl Helman
Ændring af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer
m.m. (Udvidelse af afgiftsgrundlaget med nye sukker-
holdige varegrupper mv.)Susanne
Reinholdt/Dorte
Dahl
Lov om ejendomsvurdering
CarstenVesterø/Erik
Jørgensen
Fremsættelsestidspunkt
Okt. I - åbningsuge
Okt. I – åbningsuge
3
Okt. I - åbningsuge
4
5
6
Okt. I - åbningsuge
Okt. I - åbningsuge
Okt. I - åbningsuge
7
8
9
10
11
12
Ændring af lov om afgift af mættet fedt i visse fødeva-
rer (fedtafgiftsloven) revision
Karen Gaus-
land/Susanne Reinholdt
Ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst
og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven)(Ændring af principperne for opgø-
relse af gevinst og tab på fordringer og gæld)
Lise Bo
Ændring af kildeskatteloven (Forbedring af forskuds-
proceduren)Ludolph/Tony
Gønge Nielsen
Ændring af skattekontrolloven (Udvidelse af årsopgø-
relsesordningen)Ludolph/Tony
Gønge Nielsen
Ophævelse af særordningen med eftergivelse af gæld
for socialt udsatte.
Ludolph/Aynur Aya Sütcü
U
KS
Okt. I - åbningsuge
Okt. I - åbningsuge
Okt. I - åbningsuge
Okt. I - åbningsuge
Okt. I - åbningsuge
Okt. I - åbningsuge
13
14
Skønsmæssig ansættelse i gaveafgiftssager
Lu-
dolph/Aynur Aya Sütcü
Forslag til lov om afgift af husstandsomdelte reklamer
(reklameafgiftsloven)Lene
Henningsen/Anne Kir-
stine Krog
Ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige
andre love (Opfølgning på Energiaftale 2012, lempelse
vedrørende komfortkøling samt teknisk justering af
energiafgifter m.v.)Lene
Henningsen/Annette Hø-
egh
Forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove
(lempelse for elbiler m.v.)Lene
Henningsen
Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og
Okt. I - åbningsuge
Okt. I - åbningsuge
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0130.png
UKS Side 736
15
16
17
18
19
21
U
KS
20
22
ligningsloven (Justering af iværksætteraktieordnin-
gen)Lise
Bo
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven
(Danske gennemstrømningsselskaber)Lise
Bo
Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven,
selskabsskatteloven og opkrævningsloven. (Revision af
forskellige rentesatser i skatte- og afgiftslovgivnin-
gen)Lise
Bo
Ændring af skatteforvaltningsloven (Ændring af klage-
strukturen på skatteområdet)
(ingen lange tekster udarbej-
det)
Per Hvas/Andreas Bo Larsen
Lov om ændring af kildeskatteloven ((Modernisering
opkrævning og forebyggelse af restan-
cer)Ludolph/Bjørg
Lilja
Ændring af lov om kulbrinteskatteloven og lov om
ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinte-
indvinding m.v. (Serviceeftersyn af Nordsøen)
Lise
Bo
Forslag til lov om grønne kørselsafgifter for lastbiler
Road Pricing(Ingen
lange tekster udarbejdet)
Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kurs-
gevinstloven og selskabsskatteloven m.v. (Justering af
selskabers beskatning af aktiver, der flyttes til et andet
EU-land)
Lise Bo
Forslag til lov om forsyningssikkerhedsafgift
Lene
Henningsen
Okt. I - åbningsuge
Okt. I - åbningsuge
Okt. I
Okt. II
Dec. I
Jan. II
Feb. I
Feb. II
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0131.png
UKS Side 737
Nr. Titel og fremsættelsestidspunkt
1
Ændring af kildeskatteloven og skattekontrolloven (Indberetning vedrørende aktieudbyt-
ter) (Okt. I – åbningsuge)
Resumé
Resumé af forslaget
Men henblik på at forbedre SKATs administration af udbytteskatten foreslås det at indføre ind-
beretning i måneden efter vedtagelsen af eller beslutningen om udlodning, for så vidt angår akti-
er i danske selskaber, der er optaget til handel på regulerede markeder eller er registreret i en
værdipapircentral.
Uddybet beskrivelse af forslaget
Forslagets baggrund, formål og indhold
Ved forslaget vil der skulle ske en justering af reglerne om indholdet af indberetningerne vedrø-
rende udbytter, og reglerne om angivelse af udbytteskatten skal tilpasses den nye indberetnings-
ordning.
Ministeriets vurdering af forslaget
Offentlige økonomiske konsekvenser
Forslaget vil i et vist omfang kunne hindre, at der sker refusion af udbytteskat til personer eller
selskaber, som ikke er berettigede til refusion. Der er endnu ikke skønnet over provenugevin-
sten.
Offentlige administrative konsekvenser
Forslaget vil medføre engangsomkostninger til tilretning af SKAT systemer til modtagelse af
indberetninger vedrørende udbytter og løbende udgifter til vedligeholdelse af disse systemer.
Der er endnu ikke foretaget en vurdering af det præcise omfang af omkostningerne.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil medføre engangsomkostninger for depotførerne til ændring af de it-systemer, der
bruges til indberetningen. Herudover vil der komme løbende omkostninger til vedligeholdelse af
disse og til selve indberetningen. Det forventes dog, at de løbende omkostninger grundet høj
grad af automatisering vil være begrænsede.
Erhvervsadministrative konsekvenser
[Her beskrives forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet. Hvis det vurderes, at der
ingen konsekvenser er, anføres dette. Bemærk at forventede bekendtgørelser med hjemmel i
lovforslaget indgår i vurderingen.]
1. Overblik
U
KS
Formålet med lovforslaget er at forbedre SKATs administration af udbytteskatten. En intern
revisionsrapport har således kritiseret
, at d
er i forbindelse med refusion af udbytteskat og kontrol
med udbytteskatten i øvrigt mangler mulighed for afstemning med indberetningerne om modta-
gerne, da denne indberetning først sker året efter vedtagelsen af eller beslutningen om udlodnin-
gen.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0132.png
UKS Side 738
1:
Sæt kryds:
Omstillingsbyrder:
Ingen konsekvenser
X
Små omstillingsbyrder (op til 10.000 timer på samfundsplan)
Store omstillingsbyrder (mere end 10.000 timer på samfundsplan)
I
Løbende byrder:
Ingen konsekvenser
X
Små løbende byrder (op til 10.000 timer pr. år på samfundsplan)
Store løbende byrder (mere end 10.000 timer pr. år på samfundsplan)
Små løbende lettelser (op til 10.000 timer pr. år på samfundsplan)
Store løbende lettelser (mere end 10.000 timer pr. år på samfundsplan)
I
2. Nærmere beskrivelse ved store byrder
Der gives en særlig grundig beskrivelse af forslag med væsentlige omstillingsbyrder og/eller lø-
bende byrder for virksomhederne på mere end 10.000 timer på samfundsplan.
Administrative konsekvenser for borgere
Ingen
Ingen
Eventuelt andre konsekvenser
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Statsstøtteretlige aspekter
1. Overblik
Sæt kryds:
X
Forslaget indeholder ikke statsstøtte
Forslaget indeholder statsstøtte
Forslaget omfattes af en af EU-kommissionens gruppefritagelser
Forslaget skal anmeldelse til og godkendes af EU-kommissionen inden
ikrafttrædelse
2. Nærmere beskrivelse af støtteelementet
Der gives en nærmere beskrivelse af forslag med statsstøtteretlige aspekter.
Formålet med støtten
Omfanget af støtten (volumen/intensitet)
Forventede støttemodtagere
Udvælgelsesprocedure
Støttens påvirkning af konkurrence og samhandel
Efter hvilket regelsæt forventes statsstøtten i forslaget godkendt
U
KS
Miljømæssige konsekvenser
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0133.png
UKS Side 739
Bemærk at lovforslag og udkast til bekendtgørelser med statsstøtteretlige aspekter skal forelæg-
ges for regeringens Statsstøtteudvalg.
Forholdet til egen og andre ministeriers lovgivning
Sammenhæng med øvrig ny lovgivning
Formentlig intet behov for konsekvensrettelser i anden lovgivning.
Ingen umiddelbar sammenhæng med øvrig lovgivning, men det er muligt, at forslaget vil skulle
indarbejdes som en del af et større lovforslag.
Alternativ regulering
Der er tale om at pålægge private virksomheder nye opgaver, som ikke vil kunne pålægges efter
den nugældende lovgivning – herunder heller ved udstedelse af bekendtgørelser i medfør af gæl-
dende lovgivning.
Virksomhedspanel
Øvrige bemærkninger
Ingen
Forslagets offentlige økonomiske konsekvenser
Der er endnu ikke sat tal på omkostningerne som følge af forslaget, men engangsudgifterne vil
ligge i 2012 og 2013, og de løbende udgifter i 2014 og fremefter.
Evt.
2012
FFL
2013
2014
2015
2016
Mer-/mindreudgifter i
forhold til den hidtidige
ordning
(mio. kr.)
Kompenserende bespa-
relser/forbrug af
reserver/merindtægter
(mio. kr.)
Ændret statsligt personaleforbrug
(netto årsværk)
U
KS
Stat
Kommuner
og regioner
Stat
Kommuner
og regioner
Lovforslaget forelægges Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegule-
ring, der vurderer, om de administrative konsekvenser skal undersøges nærmere.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0134.png
UKS Side 740
Mødedeltagere til Juridisk Forum-møderne
Til stede
Birgitte, Jens, Ivar, Erik, Winnie, Jan Lund,
Richard, Jan Muff, Eva og Margrethe
Nørgaard (under pkt. 2)
8. februar 2011 Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Erik, Preben,
Winnie, Jan Lund, Jan Muff og Eva
Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Erik, Preben,
15. marts 2011 Winnie, Jan Lund, Richard, Jan Muff og Eva
Birgitte, Jens, Erik, Preben, Winnie, Jan
Lund, Richard, Jan Muff og Eva. Endvidere
Mogens Pedersen, John Thomsen, Carsten
Vesterø og Søren Eikers under pkt. 1
12. april 2011
Birgitte, Erik, Preben, Winnie, Jan Lund,
17. maj 2011
Jan Muff og Eva
Birgitte, Jens, Ivar, Erik, Preben, Winnie,
Richard, Jan Lund, Jan Muff og Eva
14. juni 2011
Birgitte, Otto, Jens, Erik (de første punkter),
28. juni 2011
Winnie, Jan Lund, Jan Muff, Eva og Lisbeth
Skat-Rørdam under pkt. 2
30. august 2011 Birgitte, Otto, Jens, Erik, Winnie, Ivar,
Preben, Richard, Jan Muff, Eva, Jeanette
Rose Hansen (under pkt. 2) og Lis Yndal
(under pkt. 4)
30. september
Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Ivar (delvis),
2011
Jan Lund, Jan Muff, Eva, Thomas Ginnerup
(under pkt. 2), Thomas Høgh Olesen og
Marina Blichfeldt (begge under pkt. 3)
2. november 2011 Birgitte, Jens, Winnie, Preben, Ivar, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
14. december
Birgitte, Otto, Jens, Winnie, Preben, Ivar,
2011
Jan Lund, Jan Muff og Eva. Carsten Vesterø
og Mogens Pedersen deltog under pkt. 2
2. februar 2012 Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Jan Muff,
Jan Lund, Richard og Eva
13. marts 2012 Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jan Lund,
Richard, Jan Muff og Eva
3. maj 2012
Birgitte, Jens, Winnie, Preben, Ivar, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
20. juni 2012
Birgitte, Otto, Jens, Winnie, Preben, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
28. august 2012 Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Jan Lund,
Jan Muff og Eva
26. september
Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jan Lund,
2012
Richard, Jan Muff og Eva. Carsten Vesterø
og Mogens Pedersen deltog under pkt. 2.
Mødedato
18. januar 2011
Ikke til stede
Otto og Preben
Richard
Otto og Ivar
Otto, Jens, Ivar og
Richard
Otto
Ivar, Preben og
Richard
Jan Lund
U
KS
Jens, Erik og Richard
Otto og Richard
Richard
Jens og Ivar
Otto og Jens
Otto og Richard
Richard og Ivar
Richard, Ivar og Jens
Otto og Jens
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0135.png
UKS Side 741
2 1 MAJ
2012
Journalnummer: 2011-411-0044
Forelæggelse for Ministeren
Anledning:
Ændringsforslag til
L
173 (Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber) samt
kommentarer til henvendelse fra Dansk Byggeri
Frist JSP: 16. maj 2012
Frist ekstern: 21. maj 2012
Sagen kort:
Vedlagt ændringsforslag til L173 (Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselska-
ber). Ændringsforslaget skal primært sikre det offentlige mod tab på indbetalte kildeskatter
i
de
verserende kapitalfondskomplekser.
Følgende elementer foreslås indført:
SKAT får rnulighed for at kræve sikkerhedsstillelse ved udbetaling af kildeskatter.
SKAT får en frist
6 mdr.
til
at behandle ansøgninger om udbetaling, samt mulighed
for
at
afbryde fristen, hvis modtageren ikke medvirker
til
at
belyse sagen i tilstrække-
ligt omfang.
Fon-cntningen af kravet sker først fra fristens udløb og med en lavere rente end
i
dag.
Forslaget får virkning for anmodninger om tilbagebetaling, der ikke er færdigbehand-
lede senest
d:
30. juni 2012.
Desuden indeholder ændringsforslaget mindre redaktionelle ændringer.
Du har fredag d.
11.
maj 2012 underrettet Frank Aaen om ændringsforslaget.
Udover ændringsforslaget vedlægges en notits til ordførerne.
Vedlagt er desuden kommentarer til Dansk Byggeris henvendelse til Skatteudvalget
i
forbin -
delse me<l bdiamllingen af L 173 Styrkelse af indsatseu mod nubkallesdskaber m.v. I hen-
vendelsen anfører Dansk Byggeri bl.a., at forslaget om begrænsning i adgangen til at fremføre
underskud vil
væsentlige negative konsekvenser for byggebranchen .
Indstilling:
At ændringsforslaget fremsendes til Folketinget med henblik på fremsættelse mandag den. 21.
maj 2012.
At kommentarerne sendes til Skatteudvalget.
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0136.png
UKS Side 742
Presseinitiativ m.v.:
-
Sagsbehandler:
Margrete Kiil, Jakob Schou, Ra smus Igum og Mogens Rasandcr.
Godkendt af:
Lise Bo Nje]sen
'75-r
\
..,.--7
. : -_,._ ,,, ~
r
:
..J,
, \-;
~
\..,,.-" L, ,1.,,..._
'-i,
/ ',
I
Z:.-
l . ·::,_.
~ -
....___ _
j
b/ ~
-,
I
..I
I
l ~-
-f,
l)...
J) ( '(
r--.....,..
I
\
f l.,.,.
J
::ODMA \CAPTIA\http:// l 4
7.29.
70.41 /kcap I
0p/DOK680773
U
KS
Side 2
,,_,-,-~ ••••• •••••••••••••••• •• ···········-···-······• •••••••••••···· ·
•••• ·······-·-·-···· ••••••••••••·•••••• ··-······ __-_, __ , __•... ..................
, ,_,_,,.,, , •••• ••••••••••••••••• ••••••C:_C •••••••• ____ •• _._ •••• •••••••• •••••••·· --·· ·
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0137.png
Karnov Group
UKS Side 743
LFB2011-2012.1.173
Betænkning
over forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven,
skatteforvaltningsloven og forskellige andre love
(Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers skattebetalinger m.v.)
[af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)]
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. juni 2012
Et
mindretal
i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under
nr. 1, 2, 4-8, 11, 13 og 14 stillede ændringsforslag og imod de under
nr. 3, 9, 10, 12 og 15 stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænk-
ningen.
1. Ændringsforslag
2. Udvalgsarbejdet
Skatteministeren har stillet 15 ændringsforslag til lovforslaget.
Lovforslaget blev fremsat den 25. april 2012 og var til 1. behandling
den 8. maj 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til be-
handling i Skatteudvalget.
Dispensation fra bestemmelserne i § 8 a, stk. 2, og § 13, stk. 1, i
Folketingets Forretningsorden
Udvalget
indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets
Forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra omdeling
af betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling.
Udvalget
indstiller endvidere, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets Forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3. behandling
finder sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring,
og Skatteministeriet sendte den 1. februar 2012 dette udkast til udvalget,
jf. SAU alm. del - bilag 133. Den 25. april 2012 sendte skatteministeren
de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige
henvendelser fra:
Bavarian Nordic A/S,
Bech-Bruun Advokatfirma,
Dansk Byggeri,
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,
FSR - danske revisorer,
Lundbeckfonden og ALK-Abelló A/S,
Medical Prognosis Institute A/S,
Novo A/S og
Novozymes A/S.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
ALK-Abelló A/S,
Lundbeckfonden og
Novozymes A/S.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 26 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig be-
svarelse, som denne har besvaret.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af
skatteministeren,
tiltrådt af
udvalget:
1)
Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»01. I
§ 3 A, stk. 5, § 10, stk. 5, § 29 A, stk. 3,
og
§ 29 B, stk. 2,
ændres
»§ 31, stk. 4« til: »§ 31, stk. 6«.«
[Manglende konsekvensændringer]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af
udvalget:
2)
Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:
»02. I
§ 8 A, stk. 2,
og
§ 11 B, stk. 8,
ændres »§ 31, stk. 3« til: »§ 31,
stk. 5«.«
[Manglende konsekvensændringer]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, RV, EL og SF):
3)
I det under
nr. 9
foreslåede
§ 12
indsættes i
stk. 4
efter »reglerne
i«: »§ 31, stk. 9, eller«.
[Udvidelse af reglen om samspil mellem underskudsbegrænsning
og bortseelse til også at omfatte sambeskattede faste driftssteder m.v.
i Danmark]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af
udvalget:
4)
Nr. 11
affattes således:
»11. I
§ 31, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.:
»Selskaber og foreninger m.v., der ikke kan være omfattet af § 12,
stk. 2 og 3, anses dog ikke for koncernforbundne med selskaber og
foreninger m.v., der kan være omfattet af § 12, stk. 2 og 3.«
[Tydeliggørelse af, at det afgørende er, hvorvidt selskabet m.v.
overhovedet kan blive omfattet af underskudsbegrænsningsreglen i
selskabsskatteloven]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af
udvalget:
5)
Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:
»03. I
§ 31, stk. 1, 3. pkt.,
der bliver stk. 1, 4. pkt., ændres »stk. 2-7«
til: »stk. 2-9«.«
[Manglende konsekvensændring]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af
udvalget:
6)
I det under
nr. 14
foreslåede
§ 31, stk. 4, 10. pkt.,
ændres »et eller
flere koncernselskaber« til: »det ultimative moderselskab«, og efter
10. pkt. indsættes:
»Selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet
direkte eller indirekte af selskabet eller selskaber, der hæfter solidarisk
efter 10. pkt., hæfter ligeledes solidarisk sammen med selskabet.«
[Ændring af kriteriet for solidarisk hæftelse i sambeskatning]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af
udvalget:
side 1
Et
flertal
i udvalget (S, RV, EL og SF) indstiller lovforslaget til
vedta-
gelse
med de stillede ændringsforslag.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
3. Indstillinger
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0138.png
Karnov Group
7)
I de under
nr. 14
foreslåede
§ 31, stk. 4, 11.
og
12. pkt.,
der bliver
12. og 13. pkt., indsættes efter »10.«: »og 11.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af
udvalget:
8)
I det under
nr. 14
foreslåede
§ 31, stk. 4, 12. pkt.,
der bliver 13.
pkt., ændres »af andre koncernselskaber« til: »direkte eller indirekte
af det ultimative moderselskab«.
[Ændring af maksimering af subsidiær hæftelse i sambeskatning]
UKS Side 744
LFB2011-2012.1.173
Til § 10
Af
skatteministeren,
tiltrådt af
udvalget:
14)
I
stk. 2
ændres »og § 6, nr. 1« til: »§ 6, nr. 1, og § 01«.
[Virkningstidspunkt for manglende konsekvensændring]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, RV, EL og SF):
15)
Efter stk. 7 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 8.
§ 5, nr. 03, har virkning for anmodninger om tilbagebetaling
af kildeskatter, der ikke er afgjort af told- og skatteforvaltningen senest
den 30. juni 2012. Dette gælder, uanset at indeholdelse af kildeskat er
sket før den 1. juli 2012.«
[Virkningstidspunkt for anmodning om tilbagebetaling af kildeskatter]
Til § 5
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, RV, EL og SF):
9)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I
§ 2, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.,
ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.«
[Manglende konsekvensændring]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, RV, EL og SF):
10)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»02. I
§ 2, stk. 1, nr. 7, 1. pkt.,
ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.«
[Manglende konsekvensændring]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af
udvalget:
11)
I det under
nr. 5
foreslåede
§ 69, stk. 3,
ændres i
2. pkt.
»10.-13.
pkt.« til: »10.-14. pkt.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, RV, EL og SF):
12)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»03. Efter § 69 A indsættes:
Ȥ
69 B.
Har nogen, der er skattepligtig efter § 2 eller selskabsskat-
telovens § 2, modtaget udbytte, royalty eller renter, hvori der efter §§
65-65 D er indeholdt kildeskat, som overstiger den endelige skat efter
en dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv 2011/96/EU om en fælles
beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater eller direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for be-
skatning af renter eller royalties, tilbagebetales beløbet inden 6 måneder
fra told- og skatteforvaltningens modtagelse af anmodning om tilbage-
betaling. Sker tilbagebetaling efter dette tidspunkt, tilkommer der den
skattepligtige en rente svarende til renten efter opkrævningslovens §
7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.
Stk. 2.
Kan told- og skatteforvaltningen på grund af modtagerens
forhold ikke foretage kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling
af kildeskat er opfyldt, afbrydes udbetalingsfristen efter stk. 1, indtil
modtagerens forhold ikke længere hindrer kontrol.
Stk. 3.
Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling på det fo-
religgende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for tab, kan
forvaltningen kræve sikkerhedsstillelse af modtageren. Told- og skat-
teforvaltningen kan kun kræve sikkerhedsstillelse, hvis kravet om in-
deholdelse af kildeskat er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en
administrativ klageinstans eller domstolene.«
[Ændrede regler om forrentning af kildeskattekrav og krav om sik-
kerhedsstillelse]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede regu-
lering af underskudsfremførsel og sambeskatning.
Til nr. 3
Den foreslåede § 12, stk. 4, i selskabsskatteloven regulerer samspillet
mellem den foreslåede underskudsbegrænsning og reglen i ligningslo-
vens § 33 H om adgang til at bortse fra underskud for at opnå lempelse
for udenlandske skatter.
Ligningslovens § 33 H omfatter selskaber og fonde, der er fuldt
skattepligtige til Danmark.
Efter selskabsskattelovens § 31, stk. 7, kan et sambeskattet fast
driftssted i Danmark (af et udenlandsk selskab) eller et sambeskattet
datterselskab i Danmark (med et udenlandsk moderselskab) vælge at
se bort fra underskud, der overføres til modregning i dets indkomst fra
andre sambeskattede selskaber eller faste driftssteder. Det er en betin-
gelse, at henholdsvis det faste driftssteds og datterselskabets indkomst
medregnes ved indkomstopgørelsen i udlandet. Ved at bortse fra under-
skuddet kan der opnås lempelse for dansk skat i den udenlandske skat
af indkomsten.
Selskabsskattelovens § 31, stk. 7, indeholder en regel svarende til
ligningslovens § 33 H, dog således at formålet er at opnå lempelse for
danske skatter i udenlandsk indkomst. Ligningslovens § 33 H har til
formål at opnå lempelse for udenlandske skatter i dansk indkomst. På
den baggrund foreslås det, at den foreslåede regulering af samspillet
mellem den foreslåede underskudsbegrænsning og muligheden for at
bortse fra underskud for at opnå lempelse for skatter udvides til også
at omfatte de situationer, hvor der bortses fra underskud efter selskabs-
skattelovens § 31, stk. 7.
U
Ny paragraf
Af
skatteministeren,
tiltrådt af
udvalget:
13)
Efter § 9 indsættes som ny paragraf:
Ȥ
01
I lov nr. 426 af 6. juni 2005 om ændring af selskabsskatteloven og
andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip
i sambeskatningen), som ændret ved § 5 i lov 1182 af 12. december
2005, § 14 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og § 6 i lov nr. 344 af 18.
april 2007, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 15, stk. 8, 5. pkt.,
ændres »ligningslovens § 15« til: »selskabs-
skattelovens § 12«.«
[Manglende konsekvensændring]
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
KS
Til nr. 4
Der foreslås en tydeliggørelse af den foreslåede tilføjelse til koncern-
definitionen i reglerne om sambeskatning. Den pågældende tilføjelse
skal sikre, at der i samme sambeskatning ikke kan indgå både selskaber,
som er undergivet de generelle regler om udnyttelse af underskud for
tidligere år, og selskaber, der er undergivet særlige regler om udnyttelse
af underskud for tidligere år.
Formålet er at gøre det klarere, at det afgørende kriterium er, hvorvidt
et selskab m.v., hvis det måtte have et uudnyttet underskud fra tidligere
år, skal bruge reglerne i selska?bsskatteloven § 12, stk. 2 og 3, eller
om selskabet m.v. skal bruge et andet lovbaseret regelsæt om udnyttelse
af gamle underskud.
Reglen skal således ikke læses på den måde, at det afgørende kriteri-
um er, hvorvidt et selskab m.v. i det konkrete år har eller ikke har et
uudnyttet underskud fra tidligere år, der kan fremføres.
Det foreslås endvidere, at henvisningen til (selskabsskattelovens) §
12, stk. 2, ændres til en henvisning til § 12, stk. 2 og 3, da de to stykker
hænger sammen.
side 2
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0139.png
Karnov Group
UKS Side 745
LFB2011-2012.1.173
nen. Det medfører i realiteten, at skattemyndighederne har en begrænset
mulighed for at få tilbagebetalt det udbetalte kildeskattebeløb.
Den nugældende forrentning af indbetalte kildeskatter sker efter
renteloven og er beskrevet i Den juridiske vejledning 2012-1 afsnit A.
A. 12.3 Forrentning af tilbagebeta?lingskrav fra SKAT. Rentesatsen
er den sats, der for den pågældende periode gælder efter rentelovens
§ 5. Rentetilskrivningen sker, når der er gået 30 dage, fra skattemyn-
dighederne har modtaget anmodningen om tilbagebetaling.
Ved ændringsforslaget foreslås en ændret forrentning af kildeskatte-
kravet, således at renteniveauet i det væsentligste sidestilles med den
forrentning, som opnås ved tilbagebetaling af overskydende skatter.
Herudover foreslås det, at skattemyndighederne får mulighed for at
afbryde udbetalingsfristen og dermed forrentningen, hvis modtagerens
forhold hindrer kontrol af, om modtageren reelt er den udbetalingsbe-
rettigede. Dette princip anvendes allerede i dag i opkrævningslovens
§ 12, stk. 3, hvor skattemyndighederne kan afbryde fristen for eksem-
pelvis udbetaling af negativ moms, hvis virksomhedens forhold gør,
at myndighederne ikke kan foretage kontrol.
Er der i forbindelse med udbetaling af udbytter, renter eller royalties
sket indeholdelse af kildeskat, og overstiger indeholdelsen af kildeskat,
hvad der endeligt kan indeholdes efter en dobbeltbeskatningsove-
renskomst, direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for
moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller direktiv
2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter eller royalties,
har modtageren krav på tilbagebetaling af beløbet.
Vedrørende tilbagebetalingen bemærkes, at hvis det eksempelvis
følger af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, at kildeskatten skal
nedsættes, men ikke frafaldes, og medfører dette, at Danmark ikke in-
deholder kildeskat, vil det være det fulde beløb, der tilbagebetales til
modtageren.
Skattemyndighederne skal inden for 6 måneder fra modtagelsen af
anmodningen om udbetaling sørge for, at beløbet udbetales til den be-
rettigede. Sker udbetaling senere end 6 måneder efter modtagelsen af
anmodningen, foreslås det, at kravet forrentes med en rente svarende
til renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.
Hermed svarer renteniveauet for forrentning af kildeskattekrav i det
væsentligste til den forrentning, som opnås ved tilbagebetaling af
overskydende skatter.
Forrentningen af det overskydende beløb sker tidligst efter 6 måneder,
idet skattemyndighederne gives en frist på 6 måneder til at behandle
anmodningen om tilbagebetaling. Fristen er valgt under hensyntagen
til, at sager om indeholdelse af kildeskat i mange tilfælde kan være
komplekse at afdække. For at vurdere, om den skattepligtige, der an-
moder om tilbagebetaling, reelt også er den berettigede til at modtage
det overskydende beløb, skal der ofte foretages tilbundsgående under-
søgelser af eksempelvis koncernstruktur og overliggende ejerforhold.
Fristen på 6 måneder følger Kommissionens anbefalinger i »Henstilling
om procedurer for kildeskattelettelser C(2009)7924 af 19. oktober
2009«.
Hvis modtageren vægrer sig ved at medvirke til at afklare de forhold,
der skal danne grundlag for vurderingen af, om modtageren er den reelt
berettigede, eller ikke afgiver tilstrækkelige oplysninger, kan skatte-
myndighederne afbryde fristen på 6 måneder, indtil betingelserne for
udbetaling er opfyldt. Afbrydes udbetalingsfristen på 6 måneder, sker
der også en udskydelse af forrentningen.
Har skattemyndighederne således behov for at få afdækket eksempel-
vis det modtagende selskabs ejerforhold, og det modtagende selskab
ikke medvirker hertil på tilstrækkelig vis, kan skattemyndighederne
efter en konkret vurdering afbryde fristen på 6 måneder, indtil det
modtagende selskab har fremlagt de nødvendige oplysninger.
Skattemyndighederne vurderer konkret, hvilke oplysninger der er
nødvendige for at undersøge, om betingelserne for udbetaling af inde-
side 3
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede re-
gulering af underskudsfremførsel og sambeskatning.
Til nr. 6 og 7
Ifølge det fremsatte forslag hæfter administrationsselskabet og sambe-
skattede selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er
ejet direkte eller indirekte af et eller flere koncer?nselskaber, solidarisk
sammen med skyldnerselskabet for dette selskabs skatter.
Dette indebærer imidlertid, at i eksempelvis en koncer?nstruktur med
tre selskaber - administrationsselskab, mellemholdingselskab med mi-
noritetsaktionærer og et helejet datterselskab af mellemholdingselskabet
- vil datterselskabet kunne komme til at hæfte solidarisk for administra-
tionsselskabets manglende skattebetaling, hvorimod det mellemliggende
holdingselskab kun hæfter subsidiært med en forholdsmæssig andel.
Det foreslås på denne baggrund, at kriteriet for, hvilke selskaber i
en sambeskatning der hæfter solidarisk, ændres, så kriteriet bliver, at
de selskaber, der hæfter solidarisk sammen med skyldnerselskabet for
dette selskabs skatter, er selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkom-
stårets udløb er ejet direkte eller indirekte af det ultimative modersel-
skab.
Det foreslås endvidere, at den solidariske hæftelse yderligere skal
omfatte selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er
ejet direkte eller indirekte af skyldners?elskabet eller selskaber, der
hæfter solidarisk. Herved sikres det, at hæftelsen bliver den samme for
eksempelvis en kæde af selskaber, der direkte eller indirekte er ejet
fuldt ud af et solidarisk hæftende selskab. Tilsvarende sikres det, at
selskaber ejet af skyldnerselskabet hæfter solidarisk med dette selskab.
Til nr. 8
Til nr. 9 og 10
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede regu-
lering i forhold til faste driftssteder.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag
nr. 6, hvormed der indsættes et nyt punktum efter det foreslåede 10.
pkt. i selskabsskattelovens § 31, stk. 4.
Til nr. 12
Med de nugældende regler har et udenlandsk udbyttemodtagende sel-
skab eller person krav på udbetaling af indeholdt kildeskat, hvis skat-
temyndighederne har tabt en sag om indeholdelse af kildeskat af det
pågældende udbytte. Dette gælder, uanset om skattemyndighederne
vælger at indbringe kendelsen fra Landsskatteretten for domstolene
eller at anke en dom til en højere retsinstans. Anke af domme kan dog
have opsættende virkning, hvis anken sker inden for eksekutionsfristen
(som udgangspunkt 14 dage).
Hvis skattemyndighederne senere måtte vinde sagen, kan den oprin-
delig tilbageholdte kildeskat være udbetalt til det udenlandske selskab
og eventuelt viderekanaliseret til andre udenlandske selskaber i koncer-
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
Det foreslås, at den maksimering af hæftelsen, der foreslås at skulle
gælde for koncernselskaber med minoritetsaktionærer, ændres, så disse
selskaber maksimalt hæfter for den del af kravet, der svarer til den andel
af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes direkte eller indirekte af
det ultimative moderselskab.
Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 6 og 7,
hvormed det foreslås, at kriteriet for, hvilke selskaber der skal hæfte
solidarisk, ændres.
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0140.png
Karnov Group
holdt kildeskat er til stede. Det er modtagerens pligt at fremlægge do-
kumentation for eller sandsynliggøre disse oplysninger. Efterkommer
modtageren ikke skattemyndighedernes anmodning, er skattemyndig-
hederne berettigede til at afbryde udbetalingsfristen efter den foreslåede
§ 69 B, stk. 1, i kildeskatteloven.
Forslaget om sikkerhedsstillelse i forbindelse med tilbagebetaling
af indeholdte kildeskatter på udbytter, renter og royalties skal sikre det
offentlige mod tab af skattekrav i sager, som ikke er endeligt afgjort
ved domstolene.
Med forslaget åbnes der endvidere mulighed for, at skattemyndighe-
derne efter en konkret vurdering kan kræve sikkerhedsstillelse fra den
udenlandske modtager, forinden udbetaling foretages. Det er en betin-
gelse for at kræve sikkerhedsstillelse, at kravet er omtvistet og ikke
endeligt afgjort ved en administrativ klageinstans eller domstolene.
Skønner skattemyndighederne efter en konkret vurdering, at udbeta-
ling af kildeskat vil medføre en nærliggende risiko for tab, kan skatte-
myndighederne kræve, at modtageren stiller sikkerhed, forinden udbe-
taling foretages. Skattemyndighederne kan kun stille krav om sikker-
hedsstillelse, hvis kravet er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en
administrativ klageinstans eller domstolene.
Har skattemyndighederne således administrativt afgjort, at det udbe-
talende selskab skal indeholde kildeskat, og har det udbetalende selskab
indeholdt kildeskatten, men påklaget afgørelsen og fået medhold ved
en højere instans, kan skattemyndighederne kræve sikkerhedsstillelse
af det modtagende selskab, som anmoder om udbetaling af kildeskatten,
hvis skattemyndigheden har indbragt afgørelsen for en højere instans.
De foreslåede regler skal sikre det offentlige mod tab af skattekrav
i de tilfælde, hvor skattemyndighederne efter en endelig afgørelse ved
domstolene har fået medhold i kravet om indeholdelse af kildeskat,
men hvor kildeskatten i den mellemliggende periode er blevet udbetalt
til et udenlandsk selskab eller en udenlandsk person.
Det må forventes, at skattemyndighederne fremover vil øge fokuse-
ringen og kontrollen vedrørende tilbagebetaling af kildeskatter. Dette
bør ske for at sikre, at der ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en
udenlandsk modtager, som ikke anses for retmæssig ejer.
Den foreslåede § 69 B i kildeskatteloven har virkning for anmodnin-
ger om tilbagebetaling, der ikke er afgjort af told- og skatteforvaltningen
senest den 30. juni 2012, jf. lovforslaget § 10, stk. 1.
Provenumæssige konsekvenser
Provenumæssigt tilsigter ændringsforslaget at undgå, at Danmark
taber provenu i forbindelse med manglende muligheder for inddrivelse
af uberettigede refusioner af indeholdt udbytteskat m.v. Hertil kommer
en eventuel mindre besparelse i forbindelse med overgangen til anven-
delse af rentesatsen i opkrævningsloven i stedet for rentesatsen fra
renteloven ved forsinket tilbagebetaling af kildeskat på udbytter m.v.
UKS Side 746
LFB2011-2012.1.173
gen om tilbagebetaling er indsendt til told- og skatteforvaltningen før
den 1. juli 2012.
Ane Halsboe-Larsen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Bjerregaard
(S) John Dyrby Paulsen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Simon
Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Rasmus Helveg
Petersen (RV) Camilla Hersom (RV) Jonas Dahl (SF) Jesper Petersen
(SF) Frank Aaen (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Lars Dohn (EL)
Hans Andersen (V) Gitte Lillelund Bech (V)
fmd.
Martin Geertsen (V)
Kristian Pihl Lorentzen (V) Henrik Høegh (V) Torsten Schack Pedersen
(V) Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) Dennis Flydtkjær (DF)
Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF)
Ole Birk Olesen (LA)
nfmd.
Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
47
44
22
17
16
12
9
8
1
1
1
1
Til nr. 13
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at ligningslovens
§ 15 flyttes til selskabsskatteloven.
Til nr. 14
Det foreslås, at konsekvensændringen, som følge af at ligningslovens
§ 15 flyttes til selskabsskatteloven, som de øvrige konsekvensændringer
som følge heraf skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes
den 1. juli 2012 eller senere.
Til nr. 15
Det foreslås, at virkningstidspunktet for den foreslåede § 69 B i kilde-
skatteloven gælder anmodninger om tilbagebetaling af kildeskatter,
som told- og skatteforvaltningen ikke har afgjort senest den 30. juni
2012. Dette gælder, uanset at kildeskatten er indeholdt eller anmodnin-
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
side 4
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0141.png
Karnov Group
UKS Side 747
LFB2011-2012.1.173
Bilag 1
Bilagsnr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
Titel
Oversigt over bilag vedrørende L 173
Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
Henvendelse af 27/4-12 fra Medical Prognosis Institute A/S
Henvendelse af 7/5-12 fra Novo A/S
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Henvendelse af 9/5-12 fra Novozymes A/S
Henvendelse af 14/5-12 fra Lundbeckfonden og ALK-Abelló A/S
Henvendelse af 15/5-12 fra Dansk Byggeri
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 14/5-12 fra Lundbeckfonden og ALK-
Abelló A/S
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 27/4-12 fra Medical Prognosis Institute
A/S
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 7/5-12 fra Novo A/S
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 9/5-12 fra Novozymes A/S
1. udkast til betænkning
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 15/5-12 fra Dansk Byggeri
Ændringsforslag, fra skatteministeren
2. udkast til betænkning
Henvendelse af 22/5-12 fra Novozymes A/S vedrørende materiale til foretræde
Henvendelse af 24/5-12 fra Bech-Bruun Advokatfirma
Henvendelse af 24/5-12 fra FSR - danske revisorer
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 24/5-12 fra Bavarian Nordic A/S
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 22/5-12 fra Novozymes A/S
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 24/5-12 fra Bech-Bruun Advokatfirma
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 24/5-12 fra FSR - danske revisorer
Nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse over lovforslaget
Ændringsforslag, fra skatteministeren
Henvendelse af 4/6-12 fra Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 173
Spm.nr.
1
2
Titel
Spm. om, hvilke konsekvenser en vedtagelse af lovforslaget vil få med hensyn til tab af
arbejdspladser i Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvilke konsekvenser en vedtagelse af lovforslaget vil få med hensyn til tab af
udenlandske selskabers investeringer i Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
Spm., om ministeren kan nævne eksempler på andre lande, hvor offentliggørelsen af sel-
skabers skatteoplysninger har haft nogen dokumenterbar effekt i forhold til, at virksom-
hederne skulle betale mere i skat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
side 5
3
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
3. udkast til betænkning
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 4/6-12 fra Deloitte Statsautoriseret Re-
visionspartnerselskab
Nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse over lovforslaget
Henvendelse af 6/6-12 fra FSR - danske revisorer
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 6/6-12 fra FSR -danske revisorer
Skatteministerens reviderede kommentar til henvendelsen af 24/5-12 fra FSR - danske
revisorer
Nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse over lovforslaget
4. udkast til betænkning
KS
Henvendelse af 24/5-12 fra Bavarian Nordic A/S
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0142.png
Karnov Group
UKS Side 748
LFB2011-2012.1.173
Spm., om åbenheden omkring virksomheders skattebetaling i Sverige har medført øget
skattebetaling, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren vil være med til at lave en ændring, som friholder forsknings- og
udviklingsomkostninger fra modregningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om åbenheden omkring virksomheders skatteoplysninger, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan man kan forvente, at offentliggørelsen af virksomheders skatteoplys-
ninger vil have nogen effekt på deres skattebetaling, når man i lovforslaget ikke kan
komme med noget skøn over det øgede skatteprovenu, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
Spm. om grunden til, at man er landet på præcis 7,5 mio. kr. som den indkomst, man fuldt
ud kan modregne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om begrænsningen i fremførelse af underskud specielt vil ramme forsknings- og
udviklingsvirksomheder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om ministerens holdning til, at den solidariske hæftelse vil være problematisk i
forhold til mindretalsaktionærer, jf. Novo A/S henvendelse af 7/5-12, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
Spm., om de virksomheder, som ifølge forslaget skal betale mere, er identiske med de
virksomheder, som tidligere har unddraget sig skat, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
Spm., om forslaget om ringere muligheder for fremførelse af underskud er i overensstem-
melse med de skattepolitiske grundprincipper om, at man får fradrag for afholdte udgifter,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
Spm. om, hvilke effekter på investeringer i Danmark den forringede mulighed for at
fremføre underskud vil have, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om den forringede mulighed for at fremføre underskud vil gøre det mere eller
mindre attraktivt for udenlandske såvel som danske virksomheder at investere og oprette
virksomheder i Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om ministerens holdning til, at Advokatsamfundet i sit høringssvar kalder kravet
om revisorerklæringer for værende i modstrid med proportionalitetsprincippet, til skatte-
ministeren, og ministerens svar herpå
16
17
18
19
20
21
22
23
24
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
Spm. om ministerens holdning til, at Dansk Erhverv i sit høringssvar bemærker, at virk-
somheder oplever at blive straffet, fordi de danske myndigheder ikke i tilstrækkelig grad
indgår dobbeltbeskatningsaftaler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om ministerens holdning til, at CEPOS i sit høringssvar finder, at forslaget om soli-
darisk hæftelse indebærer retssikkerhedsmæssige problemer, til skatteministeren, og mi-
nisterens svar herpå
Spm. om ministerens holdning til, at SKAT, jf. høringssvaret fra CEPOS, ikke selv mener,
at man går glip af skat fra multinationale selskaber, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
Spm., om man med lovforslaget gør rammevilkårene for virksomheder i Danmark bedre,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvad de udenlandske erfaringer er med offentliggørelse af private virksomheders
regnskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvilke erfaringer der lægges til grund for antagelsen om, at åbne skattebøger
vil føre til færre tilfælde af skatteunddragelse, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
Spm. om, hvad de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, i stedet har gjort
for at imødegå de problemer, som begrænsningen i adgangen til underskudsfremførelse
har til formål at løse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til kronikken i Jyllands-Posten den 4. maj 2012: »Dårligere afskriv-
ning bremser væksten«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
KS
Spm., om forslaget i særlig grad kan være hæmmende for investeringer i de brancher,
hvor der i en årrække skal bruges store ressourcer på forskning og etablering, som eksem-
pelvis i bio- og medicoindustrien, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
side 6
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0143.png
Karnov Group
UKS Side 749
LFB2011-2012.1.173
Spm. om, hvorfor underskudsbegrænsningen først og fremmest skal være rettet mod
større selskaber, jf. svar af 15. maj 2012 på spørgsmål 8, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
Spm. om at oplyse, om visse typer af investeringer, for eksempel i forskning og udvikling,
typisk er mere samfundsgavnlige end andre typer, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
25
26
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
side 7
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0144.png
UKS Side 750
SKATl""EMINISTERIET
Dagsorden
Dagsorden for Juridisk Forum
20. juni kl. 9.30-11.30 – Inddrivelse
Pkt Emne
1.
Godkendelse af beslutnings-
protokol
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Strukturerede obligationer –
forslag om lovændring
Skattereform
Materiale
Beslutningsprotokol fra mødet den
13. marts 2012
Notat
Ansvarlig
Birgitte
Birgitte
Birgitte/Otto
Birgitte
Jan
Lund/Richard
Birgitte
Birgitte
Alle
Lovprogrammet 2012/2013
Orientering fra Borger og
Virksomhed
Early warning-sager
Opfølgningsliste
Eventuelt
U
KS
Mundtlig orientering
Mundtlig orientering
Early warning-listen
Opfølgningsliste
Lovprogrammet 2012/2013
Side 1 af 1
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 751
Pkt. 4
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0146.png
UKS Side 752
Oversigt over Skatteministeriets bidrag til lovprogrammet 2012/2013
Titel på lovforslag/beslutningsforslag
1
2
3
4
5
6
7
Ændring af ligningsloven, kildeskatteloven, skattekon-
trolloven og forskellige andre love (Større efterrette-
lighed og korrekt skattebetaling)
1
Ejendomsvurderingsloven
1
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinst-
loven, ligningsloven og selskabsskatteloven og forskel-
lige andre love (Ophævelse af iværksætterskatten)
1
Ændring af forskellige afgiftslove (Lempelse for elbiler
m.v.)
1
Lov om afgift af husstandsomdelte reklamer (reklame-
afgiftsloven)
Ændring af selskabsskatteloven (Danske gennem-
strømningsselskaber)
Ændring af kildeskatteloven, skattekontrolloven og
forskellige andre love (Udvidelse af årsopgørelsesord-
ningen, indberetning af udbytter, ny referencerente
m.v.)
Ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige
andre love (Opfølgning på Energiaftale 2012, lempelse
vedrørende komfortkøling samt teknisk justering af
energiafgifter m.v.)
Ændring af chokoladeafgiftsloven (Udvidelse af af-
giftsgrundlaget med nye sukkerholdige varegrupper
m.v.)
Ændring af fedtafgiftsloven(Revision)
Arbejdsskadeafgiftsloven
Ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse
og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding
m.v. (Eftersyn af vilkårene for kulbrinteindvinding)
Lov om kørselsafgift for lastbiler
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinst-
loven og selskabsskatteloven m.v. (Justering af selska-
bers beskatning af aktiver, der flyttes til et andet EU-
land)
Lov om forsyningssikkerhedsafgift
Ændring af skatteforvaltningsloven (Ændring af klage-
strukturen på skatteområdet)
Fremsættelsestidspunkt
Okt. I - åbningsuge
Okt. I - åbningsuge
Okt. I - åbningsuge
Okt. I - åbningsuge
Okt. I - åbningsuge
Okt. I - åbningsuge
Okt. I - åbningsuge
8
U
KS
Okt. I - åbningsuge
9
10
11
12
13
14
Nov. I
Nov. I
Nov. I
Jan. II
Jan. II
Feb. I
15
16
Feb. II
Mar. II
1
Forslag nr. 1-4 udmønter elementer i skattereformen. I forslag 2 indgår også andre elementer, og forslaget kan
eventuelt deles i to, afhængig af det flertal, der skal stemme forslaget igennem.
1
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0147.png
UKS Side 753
Nr. Titel og fremsættelsestidspunkt
7
delse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter, ny referencerente m.v.)
(Okt. I – åbningsuge)
Lov om ændring af kildeskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (
Udvi-
Resumé
Resumé af forslaget
Lovforslaget samler flere ændringsforslag i kildeskatteloven, skattekontrolloven, virksomheds-
skatteloven, selskabsskatteloven, opkrævningsloven, spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven,
lov om afgift af dødsboer og gaver og andre love samt ophævelse af særordningen med eftergi-
velse af gæld for socialt udsatte.
Det forslås, at forbedre SKATs administration af udbytteskatten ved at indføre indberetning i
måneden efter vedtagelsen af eller beslutningen om udlodning, for så vidt angår aktier i danske
selskaber, der er optaget til handel på regulerede markeder eller er registreret i en værdipapircen-
tral.
Det foreslås, at der ved ansættelsesændringer kun beregnes rente af nedsættelser, hvor den tidli-
gere restskat er forfalden samt tilføjelse af en særregel ved tilfælde, hvor der er takseret.
Skatteministeriet har ikke længere adgang til det beregningsgrundlag, som danner udgangspunkt
for en række af de rentesatser, der indgår i skatte- og afgiftslovgivningen. Det drejer sig bl.a. om
standardrenten i selskabsskatteloven, kapitalafkastsatsen i virksomhedsskatteloven og basisren-
ten i opkrævningsloven. Dette nødvendiggør, at rentesatserne i de respektive love revideres, så
der tages udgangspunkt i et nyt beregningsgrundlag.
Årsopgørelsesordningen foreslås udvidet til personer med mindre supplerende erhvervsvirksom-
hed. Endvidere foreslås oplysningskortet til årsopgørelsen afskaffet.
I lov om afgift af dødsboer og gaver foreslås det, at SKAT kan foretage en skønsmæssig ansæt-
telse ved manglende angivelse om gaveafgift og at 3 måneders fristen for endelig stillingtagen til
gaveværdispørgsmålet forlænges.
Det foreslås, at der indføres regler for hæftelse, når to eller flere virksomheder har fælles af-
giftsoplag af spiritus, øl, vin eller mineralvand. Herudover foreslås visse konsekvensrettelser og
præciseringer i forskellige afgiftslove.
Uddybet beskrivelse af forslaget
Forslagets baggrund, formål og indhold
Formålet med forslaget om indberetning af aktieudbytter er at forbedre SKATs administration af
udbytteskatten. Baggrunden for forslaget er, at det i en intern revisionsrapport er blevet kritise-
ret, at der i forbindelse med refusion af udbytteskat og kontrol med udbytteskatten i øvrigt
mangler mulighed for afstemning med indberetningerne om modtagerne, da denne indberetning
først sker året efter vedtagelsen af eller beslutningen om udlodningen.
Baggrunden for forslaget vedrørende renter er, at det er opdaget, at rentereglerne ved nedsættel-
ser af skatteansættelsen virker urimelige i visse situationer. Eksempelvis beregnes rente af rest-
skat, som nedsættes, uanset at skattebeløbet aldrig er blevet opkrævet hos skatteyderen, og skat-
U
KS
20
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0148.png
UKS Side 754
teyderen således ikke har haft indbetalt beløbet. Dette sker ofte i situationer, hvor årsopgørelsen
kommer sent ud til skatteyderen, fordi der ikke er selvangivet, og SKAT derfor er nødt til at
taksere skatteyderen. Med ændringen lukkes der for denne uhensigtsmæssighed.
Skatteministeriet har hidtil ved opgørelsen af en række rentesatser taget udgangspunkt i et sim-
pelt gennemsnit over den effektive obligationsrente i fastforrentede kroneobligationer i åbne
serier. Skatteministeriet har ikke længere adgang til dette beregningsgrundlag.
Dette nødvendiggør, at lovgrundlaget for følgende rentesatser revideres, så der tages udgangs-
punkt i et nyt beregningsgrundlag:
Kapitalafkastsatsen i virksomhedsskattelovens § 9
Standardrenten i selskabsskatteloven § 11 B stk.2
Basisrenten i opkrævningsloven § 7 stk. 2
Der vil ved fastlæggelsen af det nye beregningsgrundlag blive taget udgangspunkt i, at rentesat-
serne skal afspejle samme underlæggende økonomiske forhold som i dag. Revisionen forventes
derfor ikke at have økonomiske konsekvenser for skattepligtige, ligesom der ikke forventes pro-
venumæssige konsekvenser for det offentlige.
I forhold til standardrenten har erhvervslivet ytret ønske om en mere fleksibel model, hvor ren-
tesatsen i højere grad afspejler selskabernes aktuelle låneomkostninger et givent år. Desuden
rummer den nuværende model en særlig problemstilling ift. selskaber med bagudforskudt ind-
komst år, da disse kan være mange måneder inde i deres regnskabsår, førend de kender rentesat-
sen. Ved udarbejdelsen af det nye beregningsgrundlag for standardrenten vil disse problemstil-
linger blive inddraget.
Formålet med ændringen af skattekontrolloven er at udvide årsopgørelsesordningen med perso-
ner med mindre supplerende erhvervsvirksomhed, således at disse personer direkte modtager en
årsopgørelse, og oplysningskortet afskaffes. Personkredsen udgør i dag 100.000 personer. Selv-
angivelsesfristen 1. juli bibeholdes for disse personer.
Forslaget om afskaffelse af det oplysningskort, som udsendes sammen med årsopgørelsen til de
ca. 1 mio. ikke-digitale skatteydere, som SKAT formoder har noget at selvangive, har sin bag-
grund i, at kun ca. 10.000 anvender kortet til at selvangive på. Forslaget betyder, at disse skatte-
ydere nu i stedet må anvende TastSelv-internet eller på anden måde kontakte SKAT, hvis de har
noget at selvangive. Sigtet er – om muligt – at oplysningskortet allerede afskaffes fra og med
indkomståret 2012.
Reglerne om gaveafgift foreslås ændret, således at der skabes mulighed for at foretage skøns-
mæssige ansættelser ved manglende angivelse og at 3 måneders fristen for endelig stillingtagen til
gavens værdi forlænges.
Det foreslås at lempe regler for afgiftsoplag til opbevaring af afgiftspligtige varer efter spiritus-
afgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven eller mineralvandsafgiftsloven, således at to eller flere virk-
somheder kan benytte it-lagerstyring af virksomhedernes respektive varer. Som konsekvens fore-
slås regler for hæftelse for afgift ved benyttelse af fælles afgiftsoplag.
Forslaget indeholder herudover visse konsekvensrettelser og præciseringer i chokoladeafgiftslo-
ven, emballageafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven, spiritusafgiftslo-
U
KS
21
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0149.png
UKS Side 755
ven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven.
Ministeriets vurdering af forslaget
Offentlige økonomiske konsekvenser
Forslaget vedrørende indberetning af aktieudbytter vil i et vist omfang kunne hindre, at der sker
refusion af udbytteskat til personer eller selskaber, som ikke er berettigede til refusion. Der er
endnu ikke skønnet over eventuelle provenumæssige konsekvenser.
De resterende dele af lovforslaget skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.
Offentlige administrative konsekvenser
Forslaget om indberetning af aktieudbytter vil medføre engangsomkostninger til tilretning af
SKAT systemer til modtagelse af indberetninger vedrørende udbytter og løbende udgifter til
vedligeholdelse af disse systemer. Der er endnu ikke foretaget en vurdering af det præcise om-
fang af omkostningerne.
I forslaget vedrørende renter, er der endnu ikke opgjort offentlige administrative konsekvenser.
Forslaget vedrørende rentesatser er ikke forbundet med administrative konsekvenser for det
offentlige.
Udvidelse af årsopgørelsesordningen indebærer engangsomkostninger til IT-tilretninger, som
skønnes at beløbe sig til ca. 6-7 mio. kr., løbende driftsudgifter på 450.000 kr. – 525.000 kr., og
en årlig administrativ lettelse på 2�½ årsværk svarende til 1,5 mio. kr. Engangsudgifterne afholdes
af puljen til Systemmoderniseringens Fase 3. De løbende driftsudgifter afholdes af ministeriets
driftsbevilling, og årsværkseffekterne medgår til at udmønte allerede indbudgetterede effektivise-
ringer.
Forslaget om afskaffelse af oplysningskortet indebærer en årlig portobesparelse på 0,6 mio kr.
I forslaget vedrørende skønsmæssig ansættelse i gaveafgifter skal der ændres i interne vejlednin-
ger samt vejledninger på skat.dk. Vejledningerne ændres fra og med 2013, hvor loven vil træde i
kraft.
Forslaget vedrørende ændring af spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, mineralvandsafgifts-
loven og forskellige andre love skønnes ikke at have væsentlig administrative konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vedrørende indberetning af aktieudbytter vil medføre engangsomkostninger for depot-
førerne til ændring af de it-systemer, der bruges til indberetningen. Herudover vil der komme
løbende omkostninger til vedligeholdelse af disse og til selve indberetningen. Det forventes dog,
at de løbende omkostninger grundet høj grad af automatisering vil være begrænsede.
De resterende dele af det samlede lovforslag skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Erhvervsadministrative konsekvenser
Det er endnu ikke vurderet om forslaget vedrørende indberetning af aktieudbytter har erhvervs-
administrative konsekvenser, men det skønnes at have begrænsede byrder på under 10.000.
Forslaget om udvidelse af årsopgørelsesordningen vil medføre en lettelse i løsningen af selvangi-
velsesopgave for de over 100.000 erhvervsdrivende, som forslaget omfatter. Med forslaget af-
U
KS
22
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0150.png
UKS Side 756
skaffes selvangivelsen for den berørte persongruppe og i stedet modtager persongruppen en
årsopgørelse med fortryk af de oplysninger om indkomster og fradrag, som er indberettet til
SKAT. Afskaffelsen af oplysningskortet betyder for de relativt få ikke-digitale skatteydere i den-
ne gruppe, at de må selvangive på anden måde.
Forslaget om at lempe regler for fælles afgiftsoplag af spiritus, øl, vin eller mineralvand skønnes
at medføre en vis begrænset lettelse af de administrative byrder for virksomheder, der vil benytte
sig af de nye regler. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre disse lettelser.
De resterende dele af lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
1. Overblik
Sæt kryds:
Omstillingsbyrder:
Ingen konsekvenser
Mindre omstillingsbyrder (op til 10.000 timer på samfundsplan)
Væsentlige omstillingsbyrder (mere end 10.000 timer på samfundsplan)
I~ I
I
2. Nærmere beskrivelse ved væsentlige byrder
Der gives en særlig grundig beskrivelse af forslag med væsentlige omstillingsbyrder og/eller lø-
bende byrder for virksomhederne på mere end 10.000 timer på samfundsplan.
Administrative konsekvenser for borgere
Forslaget om udvidelse af årsopgørelsesordningen vil for de ægtefæller, som er gift med en per-
son, som med gennemførelsen af forslaget overgår til årsopgørelsesordningen, betyde, at de får
en hurtigere afklaring af det økonomiske mellemværende med SKAT, eftersom de får dannet
deres årsopgørelse med det samme.
Afskaffelsen af oplysningskortet betyder for de ikke-digitale borgere, som i dag modtager oplys-
ningskortet, at de må selvangive på anden måde. Det bemærkes, at i dag selvangiver ca. 95 pct.
af borgerne ved anvendelse af TastSelv-internet.
De resterende dele af lovforslaget skønnes ikke at have at administrative konsekvenser for bor-
gere.
Miljømæssige konsekvenser
Med lovforslaget vedrørende renter bortfalder en række indbetalingskort. Det giver mindre print
af indbetalingskort og udsendelse af indbetalingskort til de skatteydere, som fortsat kommunike-
rer med skattemyndighederne på papir. Lovforslaget skønnes dog ikke at have positive miljø-
mæssige konsekvenser af betydning.
U
KS
Løbende byrder:
Ingen konsekvenser
Mindre løbende byrder (op til 10.000 timer pr. år på samfundsplan)
Væsentlige løbende byrder (mere end 10.000 timer pr. år på samfunds-
plan)
Mindre løbende lettelser (op til 10.000 timer pr. år på samfundsplan)
Væsentlige løbende lettelser (mere end 10.000 timer pr. år på samfunds-
plan)
23
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0151.png
UKS Side 757
De resterende dele af lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Eventuelt andre konsekvenser
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Statsstøtteretlige aspekter
Lovforslaget indebærer ikke statsstøtte.
1. Overblik
Sæt kryds:
X
Forslaget indeholder ikke statsstøtte
Forslaget indeholder statsstøtte
Forslaget omfattes af en af EU-kommissionens gruppefritagelser
Forslaget skal anmeldelse til og godkendes af EU-kommissionen inden
ikrafttrædelse
Formålet med støtten
Omfanget af støtten (volumen/intensitet)
Forventede støttemodtagere
Udvælgelsesprocedure
Støttens påvirkning af konkurrence og samhandel
Efter hvilket regelsæt forventes statsstøtten i forslaget godkendt
Bemærk at lovforslag og udkast til bekendtgørelser med statsstøtteretlige aspekter
- -
forelæg-
skal
ges for regeringens Statsstøtteudvalg.
Forholdet til egen og andre ministeriers lovgivning
I forslaget om indberetning af aktieudbytter er der formentlig intet behov for konsekvensrettel-
ser i anden lovgivning.
Forslaget om rentesatser har betydning for egen lovgivning, fordi der i en række skatte- og af-
giftslove henvises til bestemmelserne om basisrente i opkrævningsloven, hvorfor denne be-
stemmelse har bred anvendelse på hele skatte- og afgiftsområdet.
De andre forslag giver ikke anledning til konsekvensrettelser i egen lovgivning eller i andre mini-
steriers lovgivning.
Sammenhæng med øvrig ny lovgivning
Forslaget om indberetning af aktieudbytte har ingen umiddelbar sammenhæng med øvrig lovgiv-
ning.
De andre forslag har ikke sammenhæng med anden lovgivning.
Alternativ regulering
U
KS
2. Nærmere beskrivelse af støtteelementet
Der gives en nærmere beskrivelse af forslag med statsstøtteretlige aspekter.
24
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0152.png
UKS Side 758
Der er i forslaget om indberetning af aktieudbytter tale om, at pålægge private virksomheder nye
opgaver, som ikke vil kunne pålægges efter den nugældende lovgivning - herunder heller ikke
ved udstedelse af bekendtgørelse i medfør af gældende lovgivning.
Initiativet om renter kræver lovgivning, idet de gældende regler er lovbaseret.
Beregningsgrundlaget for det af forslaget omfattende rentesatser er indskrevet i lovgivningen,
hvorfor der ikke er mulighed for alternativ regulering.
De øvrige dele af forslaget kan ikke opnås ved alternativ regulering.
Virksomhedspanel
Lovforslaget forelægges Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegule-
ring, der vurderer, om de administrative konsekvenser skal undersøges nærmere.
I de resterende dele af lovforslaget skønnes der ikke at være behov for virksomhedspanel.
Øvrige bemærkninger
Ingen
U
KS
Evt.
2012
FFL
2013
Stat
Kommuner
og regioner
Stat
Kommuner
og regioner
Forslagets offentlige økonomiske konsekvenser
2014
2015
2016
Mer-/mindreudgifter i
forhold til den hidtidige
ordning
(mio. kr.)
Kompenserende bespa-
relser/forbrug af
reserver/merindtægter
(mio. kr.)
Ændret statsligt personaleforbrug
(netto årsværk)
25
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0153.png
UKS Side 759
Mødedeltagere til Juridisk Forum-møderne
Til stede
Birgitte, Jens, Ivar, Erik, Winnie, Jan Lund,
Richard, Jan Muff, Eva og Margrethe
Nørgaard (under pkt. 2)
8. februar 2011 Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Erik, Preben,
Winnie, Jan Lund, Jan Muff og Eva
Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Erik, Preben,
15. marts 2011 Winnie, Jan Lund, Richard, Jan Muff og Eva
Birgitte, Jens, Erik, Preben, Winnie, Jan
Lund, Richard, Jan Muff og Eva. Endvidere
Mogens Pedersen, John Thomsen, Carsten
Vesterø og Søren Eikers under pkt. 1
12. april 2011
Birgitte, Erik, Preben, Winnie, Jan Lund,
17. maj 2011
Jan Muff og Eva
Birgitte, Jens, Ivar, Erik, Preben, Winnie,
Richard, Jan Lund, Jan Muff og Eva
14. juni 2011
Birgitte, Otto, Jens, Erik (de første punkter),
28. juni 2011
Winnie, Jan Lund, Jan Muff, Eva og Lisbeth
Skat-Rørdam under pkt. 2
30. august 2011 Birgitte, Otto, Jens, Erik, Winnie, Ivar,
Preben, Richard, Jan Muff, Eva, Jeanette
Rose Hansen (under pkt. 2) og Lis Yndal
(under pkt. 4)
30. september
Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Ivar (delvis),
2011
Jan Lund, Jan Muff, Eva, Thomas Ginnerup
(under pkt. 2), Thomas Høgh Olesen og
Marina Blichfeldt (begge under pkt. 3)
2. november 2011 Birgitte, Jens, Winnie, Preben, Ivar, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
14. december
Birgitte, Otto, Jens, Winnie, Preben, Ivar,
2011
Jan Lund, Jan Muff og Eva. Carsten Vesterø
og Mogens Pedersen deltog under pkt. 2
2. februar 2012 Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Jan Muff,
Jan Lund, Richard og Eva
13. marts 2012 Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jan Lund,
Richard, Jan Muff og Eva
3. maj 2012
Birgitte, Jens, Winnie, Preben, Ivar, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
20. juni 2012
Birgitte, Otto, Jens, Winnie, Preben, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
28. august 2012 Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Jan Lund,
Jan Muff og Eva
26. september
Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jan Lund,
2012
Richard, Jan Muff og Eva. Carsten Vesterø
og Mogens Pedersen deltog under pkt. 2.
Mødedato
18. januar 2011
Ikke til stede
Otto og Preben
Richard
Otto og Ivar
Otto, Jens, Ivar og
Richard
Otto
Ivar, Preben og
Richard
Jan Lund
U
KS
Jens, Erik og Richard
Otto og Richard
Richard
Jens og Ivar
Otto og Jens
Otto og Richard
Richard og Ivar
Richard, Ivar og Jens
Otto og Jens
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0154.png
UKS Side 760
SKATl""EMINISTERIET
Dagsorden
Dagsorden for Juridisk Forum
27. august 2012 kl. 13.00-15.00 – Skattemappen
Pkt Emne
1.
Godkendelse af beslutnings-
protokol
2.
Orientering om halvårlig
ajourføring af Den juridiske
vejledning
Skattereform
Materiale
Beslutningsprotokol fra mødet den
20. juni 2012
Info-notat
Ansvarlig
Birgitte
Birgitte
3.
4.
U
KS
Resumé af L194-L199
Mundtlig orientering
Opfølgningsliste
Birgitte/Otto
Birgitte
Lovprogrammet 2012/2013
Skatteministeriets bidrag til Lovpro-
grammet 2012/2013 og uddrag af
udkast til det samlede Lovprogram
2012/2013 med Skatteministeriets
andel
5.
6.
7.
8.
Orientering fra Borger og
Virksomhed
Early warning-sager
Opfølgningsliste
Eventuelt
Jan
Lund/Richard
Birgitte
Birgitte
Alle
Early warning-listen og ny early
warning nr. 27
Side 1 af 1
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 761
Pkt. 4
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0156.png
UKS Side 762
Oversigt over Skatteministeriets bidrag til lovprogrammet 2012/2013
Titel på lovforslag/beslutningsforslag
1
2
3
Ændring af ligningsloven, kildeskatteloven, skattekon-
trolloven og forskellige andre love (Større efterrette-
lighed og korrekt skattebetaling)
1
Ændring af selskabsskatteloven (Danske gennem-
strømningsselskaber m.v.)
Ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige
andre love og om ophævelse af lov nr. 529 af 17. juni
2008 om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer
(Opfølgning på Energiaftale 2012, godtgørelse af elaf-
gift for el forbrugt til opladning af batterier til regi-
strerede elbiler, lempelse vedrørende komfortkøling,
samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og ophæ-
velse af lov om fritagelse for afgift af visse typer af
affald fra egen cementproduktion)
Lov om afgift af husstandsomdelte reklamer (reklame-
afgiftsloven)
Ændring af kildeskatteloven, skattekontrolloven og
forskellige andre love (Udvidelse af årsopgørelsesord-
ningen, indberetning af udbytter, ny referencerente
m.v.)
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinst-
loven, ligningsloven, selskabsskatteloven, lønsumsaf-
giftsloven og forskellige andre love (Ophævelse af
iværksætterskatten og forhøjelse af lønsumsafgiften)
2
Ændring af chokoladeafgiftsloven (Udvidelse af af-
giftsgrundlaget med nye sukkerholdige varegrupper
m.v.)
Ændring af fedtafgiftsloven (Revision)
Arbejdsskadeafgiftsloven
Sanering af erhvervsstøtten
3
Ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse
og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding
m.v. (Eftersyn af vilkårene for kulbrinteindvinding)
Lov om kørselsafgift for lastbiler
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinst-
loven og selskabsskatteloven m.v. (Justering af selska-
bers beskatning af aktiver, der flyttes til et andet EU-
Fremsættelsestidspunkt
Okt. I - åbningsuge
Okt. I - åbningsuge
Okt. I - åbningsuge
5
U
KS
4
Okt. I
Okt. II
6
Okt. II
7
8
9
10
11
12
13
Nov. I
Nov. I
Nov. I
Nov. II
Jan. II
Jan. II
Feb. I
Forslag nr. 1 er den 2. juli 2012 sendt i høring sammen med de øvrige skattereformforslag, og fremsættes evt.
allerede den 14. august 2012. I så fald udgår det af lovprogrammet 2012/2013.
2
Forslag nr. 6 udmønter elementer i skattereformen, men fremsættes først okt. I, henset til kompleksiteten i
lovforslaget.
3
Lovforslaget kan evt. fremsættes i oktober, hvis den politiske proces for fremsættelsen afkortes.
1
1
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0157.png
UKS Side 763
14
15
16
land)
Lov om forsyningssikkerhedsafgift
Feb. II
Feb. II
Ændring af skattekontrolloven og forskellige andre
love (Udvidet tredjepartsindberetning af finansielle
produkter m.v. og indsats mod erhvervsdrivendes fra-
drag for private udgifter)
Ændring af skatteforvaltningsloven (Ændring af klage- Mar. II
strukturen på skatteområdet)
U
KS
2
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0158.png
UKS Side 764
Nr. Titel og fremsættelsestidspunkt
5
Lov om ændring af kildeskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Udvi-
delse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter, ny referencerente m.v.) (Okt.
II)
Resumé
Resumé af forslaget
Lovforslaget samler flere ændringsforslag i kildeskatteloven, skattekontrolloven, virksomheds-
skatteloven, selskabsskatteloven, opkrævningsloven, spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven,
lov om afgift af dødsboer og gaver og andre love.
Det forslås, at forbedre SKATs administration af udbytteskatten ved at indføre indberetning i
måneden efter vedtagelsen af eller beslutningen om udlodning, for så vidt angår aktier i danske
selskaber, der er optaget til handel på regulerede markeder eller er registreret i en værdipapircen-
tral.
Det foreslås, at der ved ansættelsesændringer kun beregnes rente af nedsættelser, hvor den tidli-
gere restskat er forfalden samt tilføjelse af en særregel ved tilfælde, hvor der er takseret.
Skatteministeriet har ikke længere adgang til det beregningsgrundlag, som danner udgangspunkt
for en række af de rentesatser, der indgår i skatte- og afgiftslovgivningen. Det drejer sig bl.a. om
standardrenten i selskabsskatteloven, kapitalafkastsatsen i virksomhedsskatteloven og basisren-
ten i opkrævningsloven. Dette nødvendiggør, at rentesatserne i de respektive love revideres, så
der tages udgangspunkt i et nyt beregningsgrundlag.
Årsopgørelsesordningen foreslås udvidet til personer med mindre supplerende erhvervsvirksom-
hed. Endvidere foreslås oplysningskortet til årsopgørelsen afskaffet.
I lov om afgift af dødsboer og gaver foreslås det, at SKAT kan foretage en skønsmæssig ansæt-
telse ved manglende angivelse om gaveafgift og at 3 måneders fristen for endelig stillingtagen til
gaveværdispørgsmålet forlænges.
Det foreslås, at der indføres regler for hæftelse, når to eller flere virksomheder har fælles af-
giftsoplag af spiritus, øl, vin eller mineralvand. Herudover foreslås visse konsekvensrettelser og
præciseringer i forskellige afgiftslove.
Uddybet beskrivelse af forslaget
Forslagets baggrund, formål og indhold
Formålet med forslaget om indberetning af aktieudbytter er at forbedre SKATs administration af
udbytteskatten. Baggrunden for forslaget er, at det i en intern revisionsrapport er blevet kritise-
ret, at der i forbindelse med refusion af udbytteskat og kontrol med udbytteskatten i øvrigt
mangler mulighed for afstemning med indberetningerne om modtagerne, da denne indberetning
først sker året efter vedtagelsen af eller beslutningen om udlodningen.
Baggrunden for forslaget vedrørende renter er at rentereglerne ved nedsættelser af skatteansæt-
telsen virker urimelige i visse situationer. Eksempelvis beregnes rente af restskat, som nedsættes,
uanset at skattebeløbet aldrig er blevet opkrævet hos skatteyderen, og skatteyderen således ikke
U
KS
18
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0159.png
UKS Side 765
har haft indbetalt beløbet. Dette sker ofte i situationer, hvor årsopgørelsen kommer sent ud til
skatteyderen, fordi der ikke er selvangivet, og SKAT derfor er nødt til at taksere skatteyderen.
Med ændringen lukkes der for denne uhensigtsmæssighed.
Skatteministeriet har hidtil ved opgørelsen af en række rentesatser taget udgangspunkt i et sim-
pelt gennemsnit over den effektive obligationsrente i fastforrentede kroneobligationer i åbne
serier. Skatteministeriet har ikke længere adgang til dette beregningsgrundlag.
Dette nødvendiggør, at lovgrundlaget for følgende rentesatser revideres, så der tages udgangs-
punkt i et nyt beregningsgrundlag:
Kapitalafkastsatsen i virksomhedsskattelovens § 9
Standardrenten i selskabsskatteloven § 11 B stk.2
Basisrenten i opkrævningsloven § 7 stk. 2
Der vil ved fastlæggelsen af det nye beregningsgrundlag blive taget udgangspunkt i, at rentesat-
serne skal afspejle samme underlæggende økonomiske forhold som i dag. Revisionen forventes
derfor ikke at have økonomiske konsekvenser for skattepligtige, ligesom der ikke forventes pro-
venumæssige konsekvenser for det offentlige.
I forhold til standardrenten har erhvervslivet ytret ønske om en mere fleksibel model, hvor ren-
tesatsen i højere grad afspejler selskabernes aktuelle låneomkostninger et givent år. Desuden
rummer den nuværende model en særlig problemstilling ift. selskaber med bagudforskudt ind-
komst år, da disse kan være mange måneder inde i deres regnskabsår, førend de kender rentesat-
sen. Ved udarbejdelsen af det nye beregningsgrundlag for standardrenten vil disse problemstil-
linger blive inddraget.
Formålet med ændringen af skattekontrolloven er at udvide årsopgørelsesordningen med perso-
ner med mindre supplerende erhvervsvirksomhed, således at disse personer direkte modtager en
årsopgørelse, og oplysningskortet afskaffes. Personkredsen udgør i dag 100.000 personer. Selv-
angivelsesfristen 1. juli bibeholdes for disse personer.
Forslaget om afskaffelse af det oplysningskort, som udsendes sammen med årsopgørelsen til de
ca. 1 mio. ikke-digitale skatteydere, som SKAT formoder har noget at selvangive, har sin bag-
grund i, at kun ca. 20.000 anvender kortet til at selvangive på. Forslaget betyder, at disse skatte-
ydere nu i stedet må anvende TastSelv-internet eller på anden måde kontakte SKAT, hvis de har
noget at selvangive. Sigtet er – om muligt – at oplysningskortet allerede afskaffes fra og med
indkomståret 2012.
Reglerne om gaveafgift foreslås ændret, således at der skabes mulighed for at foretage skøns-
mæssige ansættelser ved manglende angivelse og at 3 måneders fristen for endelig stillingtagen til
gavens værdi forlænges.
Det foreslås at lempe regler for afgiftsoplag til opbevaring af afgiftspligtige varer efter spiritus-
afgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven eller mineralvandsafgiftsloven, således at to eller flere virk-
somheder kan benytte it-lagerstyring af virksomhedernes respektive varer. Som konsekvens fore-
slås regler for hæftelse for afgift ved benyttelse af fælles afgiftsoplag.
Forslaget indeholder herudover visse konsekvensrettelser og præciseringer i chokoladeafgiftslo-
ven, emballageafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven, spiritusafgiftslo-
U
KS
19
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0160.png
UKS Side 766
ven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven.
Ministeriets vurdering af forslaget
Offentlige økonomiske konsekvenser
Forslaget vedrørende indberetning af aktieudbytter vil i et vist omfang kunne hindre, at der sker
refusion af udbytteskat til personer eller selskaber, som ikke er berettigede til refusion. Der er
endnu ikke skønnet over eventuelle provenumæssige konsekvenser.
Ift. revisionen af lovgrundlaget for rentesatser på skatte- og afgiftsområdet tages der udgangs-
punkt i, at rentesatserne skal afspejle samme underliggende økonomiske forhold som i dag.
Denne del af forslaget forventes derfor at være provenuneutral. Det nye beregningsgrundlag er
dog endnu ikke endeligt fastlagt.
De resterende dele af lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige provenumæssige konsekven-
ser.
Offentlige administrative konsekvenser
Udvidelse af årsopgørelsesordningen indebærer engangsomkostninger til IT-tilretninger, som
skønnes at beløbe sig til ca. 6-7 mio. kr., løbende driftsudgifter på 0,5 mio. kr., og en årlig admi-
nistrativ lettelse på 2�½ årsværk svarende til 1,5 mio. kr.
Forslaget om afskaffelse af oplysningskortet indebærer en årlig portobesparelse på 0,6 mio kr.
Forslaget om indberetning af aktieudbytter vil medføre engangsomkostninger til tilretning af it-
systemer på i alt ca. 9 mio. kr. samt 0,3 mio. kr. til �½ årsværk, samt øgede årlige driftsomkost-
ninger på 0,1 mio. kr.
Hvad angår forslaget vedrørende renter i forbindelse med ansættelsesændringer, er der endnu
ikke opgjort offentlige administrative konsekvenser.
Forslaget vedrørende rentesatser er ikke forbundet med administrative konsekvenser for det
offentlige.
Forslaget vedrørende skønsmæssig ansættelse af gaveafgifter skønnes ikke at medføre nævne-
værdige administrative konsekvenser.
Forslaget vedrørende ændring af spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, mineralvandsafgifts-
loven og forskellige andre love skønnes ikke at have væsentlig administrative konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vedrørende indberetning af aktieudbytter vil medføre engangsomkostninger for depot-
førerne til ændring af de it-systemer, der bruges til indberetningen. Herudover vil der komme
løbende omkostninger til vedligeholdelse af disse og til selve indberetningen. Det forventes dog,
at de løbende omkostninger grundet høj grad af automatisering vil være begrænsede.
De resterende dele af det samlede lovforslag skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Erhvervsadministrative konsekvenser
U
KS
20
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0161.png
UKS Side 767
Det er endnu ikke vurderet om forslaget vedrørende indberetning af aktieudbytter har erhvervs-
administrative konsekvenser, men det skønnes at have begrænsede byrder på under 10.000.
Forslaget om udvidelse af årsopgørelsesordningen vil medføre en lettelse i løsningen af selvangi-
velsesopgave for de over 100.000 erhvervsdrivende, som forslaget omfatter. Med forslaget af-
skaffes selvangivelsen for den berørte persongruppe og i stedet modtager persongruppen en
årsopgørelse med fortryk af de oplysninger om indkomster og fradrag, som er indberettet til
SKAT. Afskaffelsen af oplysningskortet betyder for de relativt få ikke-digitale skatteydere i den-
ne gruppe, at de må selvangive på anden måde.
Forslaget om at lempe regler for fælles afgiftsoplag af spiritus, øl, vin eller mineralvand skønnes
at medføre en vis begrænset lettelse af de administrative byrder for virksomheder, der vil benytte
sig af de nye regler. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre disse lettelser.
De resterende dele af lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
1. Overblik
Sæt kryds:
Omstillingsbyrder:
Ingen konsekvenser
Mindre omstillingsbyrder (op til 10.000 timer på samfundsplan)
Væsentlige omstillingsbyrder (mere end 10.000 timer på samfundsplan)
I~ I
U
KS
I
Løbende byrder:
Ingen konsekvenser
Mindre løbende byrder (op til 10.000 timer pr. år på samfundsplan)
Væsentlige løbende byrder (mere end 10.000 timer pr. år på samfunds-
plan)
Mindre løbende lettelser (op til 10.000 timer pr. år på samfundsplan)
Væsentlige løbende lettelser (mere end 10.000 timer pr. år på samfunds-
plan)
2. Nærmere beskrivelse ved væsentlige byrder
Der gives en særlig grundig beskrivelse af forslag med væsentlige omstillingsbyrder og/eller lø-
bende byrder for virksomhederne på mere end 10.000 timer på samfundsplan.
Administrative konsekvenser for borgere
Forslaget om udvidelse af årsopgørelsesordningen vil for de ægtefæller, som er gift med en per-
son, som med gennemførelsen af forslaget overgår til årsopgørelsesordningen, betyde, at de får
en hurtigere afklaring af det økonomiske mellemværende med SKAT, eftersom de får dannet
deres årsopgørelse med det samme.
Afskaffelsen af oplysningskortet betyder for de ikke-digitale borgere, som i dag modtager oplys-
ningskortet, at de må selvangive på anden måde. Det bemærkes, at i dag selvangiver ca. 95 pct.
af borgerne ved anvendelse af TastSelv-internet.
De resterende dele af lovforslaget skønnes ikke at have at administrative konsekvenser for bor-
gere.
21
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0162.png
UKS Side 768
Miljømæssige konsekvenser
Med lovforslaget vedrørende renter bortfalder en række indbetalingskort. Det giver mindre print
af indbetalingskort og udsendelse af indbetalingskort til de skatteydere, som fortsat kommunike-
rer med skattemyndighederne på papir. Lovforslaget skønnes dog ikke at have positive miljø-
mæssige konsekvenser af betydning.
De resterende dele af lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Eventuelt andre konsekvenser
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Statsstøtteretlige aspekter
Lovforslaget indebærer ikke statsstøtte.
1. Overblik
Sæt kryds:
X
Forslaget indeholder ikke statsstøtte
Forslaget indeholder statsstøtte
Forslaget omfattes af en af EU-kommissionens gruppefritagelser
Forslaget skal anmeldelse til og godkendes af EU-kommissionen inden
ikrafttrædelse
2. Nærmere beskrivelse af støtteelementet
Der gives en nærmere beskrivelse af forslag med statsstøtteretlige aspekter.
Formålet med støtten
Omfanget af støtten (volumen/intensitet)
Forventede støttemodtagere
Udvælgelsesprocedure
Støttens påvirkning af konkurrence og samhandel
Efter hvilket regelsæt forventes statsstøtten i forslaget godkendt
Bemærk at lovforslag og udkast til bekendtgørelser med statsstøtteretlige aspekter
- -
forelæg-
skal
ges for regeringens Statsstøtteudvalg.
Forholdet til egen og andre ministeriers lovgivning
I forslaget om indberetning af aktieudbytter er der formentlig intet behov for konsekvensrettel-
ser i anden lovgivning.
Forslaget om rentesatser har betydning for egen lovgivning, fordi der i en række skatte- og af-
giftslove henvises til bestemmelserne om basisrente i opkrævningsloven, hvorfor denne be-
stemmelse har bred anvendelse på hele skatte- og afgiftsområdet.
De andre forslag giver ikke anledning til konsekvensrettelser i egen lovgivning eller i andre mini-
steriers lovgivning.
Sammenhæng med øvrig ny lovgivning
Forslaget om indberetning af aktieudbytte har ingen umiddelbar sammenhæng med øvrig lovgiv-
U
KS
22
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0163.png
UKS Side 769
ning.
De andre forslag har ikke sammenhæng med anden lovgivning.
Alternativ regulering
Der er i forslaget om indberetning af aktieudbytter tale om, at pålægge private virksomheder nye
opgaver, som ikke vil kunne pålægges efter den nugældende lovgivning - herunder heller ikke
ved udstedelse af bekendtgørelse i medfør af gældende lovgivning.
Initiativet om renter kræver lovgivning, idet de gældende regler er lovbaseret.
Beregningsgrundlaget for det af forslaget omfattende rentesatser er indskrevet i lovgivningen,
hvorfor der ikke er mulighed for alternativ regulering.
De øvrige dele af forslaget kan ikke opnås ved alternativ regulering.
Virksomhedspanel
Lovforslaget forelægges Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegule-
ring, der vurderer, om de administrative konsekvenser skal undersøges nærmere.
I de resterende dele af lovforslaget skønnes der ikke at være behov for virksomhedspanel.
Ingen
Forslagets offentlige økonomiske konsekvenser
Evt.
2012
U
KS
FFL
2013
Stat
Kommuner
og regioner
Stat
Kommuner
og regioner
Øvrige bemærkninger
2014
2015
2016
Mer-/mindreudgifter i
forhold til den hidtidige
ordning
(mio. kr.)
Kompenserende bespa-
relser/forbrug af
reserver/merindtægter
(mio. kr.)
Ændret statsligt personaleforbrug
(netto årsværk)
23
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0164.png
UKS Side 770
Mødedeltagere til Juridisk Forum-møderne
Til stede
Birgitte, Jens, Ivar, Erik, Winnie, Jan Lund,
Richard, Jan Muff, Eva og Margrethe
Nørgaard (under pkt. 2)
8. februar 2011 Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Erik, Preben,
Winnie, Jan Lund, Jan Muff og Eva
Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Erik, Preben,
15. marts 2011 Winnie, Jan Lund, Richard, Jan Muff og Eva
Birgitte, Jens, Erik, Preben, Winnie, Jan
Lund, Richard, Jan Muff og Eva. Endvidere
Mogens Pedersen, John Thomsen, Carsten
Vesterø og Søren Eikers under pkt. 1
12. april 2011
Birgitte, Erik, Preben, Winnie, Jan Lund,
17. maj 2011
Jan Muff og Eva
Birgitte, Jens, Ivar, Erik, Preben, Winnie,
Richard, Jan Lund, Jan Muff og Eva
14. juni 2011
Birgitte, Otto, Jens, Erik (de første punkter),
28. juni 2011
Winnie, Jan Lund, Jan Muff, Eva og Lisbeth
Skat-Rørdam under pkt. 2
30. august 2011 Birgitte, Otto, Jens, Erik, Winnie, Ivar,
Preben, Richard, Jan Muff, Eva, Jeanette
Rose Hansen (under pkt. 2) og Lis Yndal
(under pkt. 4)
30. september
Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Ivar (delvis),
2011
Jan Lund, Jan Muff, Eva, Thomas Ginnerup
(under pkt. 2), Thomas Høgh Olesen og
Marina Blichfeldt (begge under pkt. 3)
2. november 2011 Birgitte, Jens, Winnie, Preben, Ivar, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
14. december
Birgitte, Otto, Jens, Winnie, Preben, Ivar,
2011
Jan Lund, Jan Muff og Eva. Carsten Vesterø
og Mogens Pedersen deltog under pkt. 2
2. februar 2012 Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Jan Muff,
Jan Lund, Richard og Eva
13. marts 2012 Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jan Lund,
Richard, Jan Muff og Eva
3. maj 2012
Birgitte, Jens, Winnie, Preben, Ivar, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
20. juni 2012
Birgitte, Otto, Jens, Winnie, Preben, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
28. august 2012 Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Jan Lund,
Jan Muff og Eva
26. september
Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jan Lund,
2012
Richard, Jan Muff og Eva. Carsten Vesterø
og Mogens Pedersen deltog under pkt. 2.
Mødedato
18. januar 2011
Ikke til stede
Otto og Preben
Richard
Otto og Ivar
Otto, Jens, Ivar og
Richard
Otto
Ivar, Preben og
Richard
Jan Lund
U
KS
Jens, Erik og Richard
Otto og Richard
Richard
Jens og Ivar
Otto og Jens
Otto og Richard
Richard og Ivar
Richard, Ivar og Jens
Otto og Jens
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0165.png
UKS Side 771
SKA.T
Mødereferat
Deltagere er:
Nana Below, Jeanette Nielsen, Linnea Nissen, Bente Klein, Lisbeth Rømer, Mar-
tin Midtgaard
Koncerncentret
Borger og virksomhed
Projektledelse
24. september 2012
Statusmøde Udbytte
20.09.2012
Referat:
Nana gennemgik de forskellige estimater, CSC havde tilsendt. Udover det oprin-
deligt ønskede var der tre modeller, som varierede fra det oprindelige i større og
mindre grad. Fælles for dem var, at de ikke var 100% gennemskuelige og kræve-
de en nærmere gennemgang med CSC.
Linnea bemærkede, at der fortsat manglede nogle forretningsmæssige afklarin-
ger, inden vi kunne godkende et løsningsforslag fra CSC.
Vi drøftede derefter opgavens tidsfrister. Der var enighed om, at den oprindelige
tidsfrist (inden udgangen af 2012) ikke længere var opnåelig, og vi i stedet skulle
satse på at blive færdig inden EKKO går i drift i maj 2013. Det er vigtigt, at vi
overholder denne absolut sidste frist, da konsekvenserne ved forsinkelser udover
EKKOs idriftsættelse vil have massive konsekvenser i form af mistet provenu,
stort ressourcebehov til manuel proces samt administrative byrder hos virksom-
hederne.
Det er derfor afgørende, at løsningen leveres inden starten af maj 2013. For at
kunne nå dette, kræver det vedholdende fokus, hvilket igen betyder træk på de
involverede medarbejdere.
Vi drøftede forskellige muligheder for at supplere den nuværende gruppe med
viden og arbejdskraft, men der var ikke umiddelbart andre end Pia Kolind, der
ville kunne biddrage med viden med kort varsel. Pia er først tilbage i november,
og til den tid vil det ikke længere være muligt at gennemføre opgaven indenfor
den nye tidsfrist.
Jeanette er i forvejen hængt op med opgaver
særligt i forbindelse med DIAS-
projektet
og det er derfor afgørende, at hun kan frigøre noget tid til at hjælpe
med forretningsafklaringen nu og nogle uger frem.
Umiddelbar fremtid og opgaver:
Vi blev enige om, at der skal arbejdes på at få afklaring og derefter estimat i hus
så hurtigt som muligt, så der herefter kan træffes beslutning i UFO om opgavens
fremtid.
U
KS
Side 1 / 2
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 772
Planen for den nærmeste fremtid ser ud som følger:
1.
Forretningsafklaring.
Jeanette skal have frigjort tid fra andre projekter og
opgaver til at hjælpe med at få afklaret de sidste forretningsmæssige ude-
ståender. Det drejer sig navnlig om valideringer. Linnea og Bente hjælper
med afklaringen.
2.
Kravspecifikation.
Når de sidste forretningsmæssige udeståender er på
plads, skal der udarbejdes en revideret kravspecifikation baseret på den
specifikation, som ligger til grund for CSCs ”estimat med funktionsgrup-
per”
(oprindeligt). Kravspecifikation skal tydeligt indeholde en afgrænset
gruppe af funktioner mv. som eventuelt kan udgå
2. prioritetskrav
3.
Estimat.
CSC anmodes herefter om at komme med
et
revideret estimat.
Estimatet skal bygges op, så 2. prioritetsgruppen kan skilles ud som en
separat del af den samlede opgave.
4.
Præsentation.
Estimat og løsning præsenteres og gennemgås af CSC
5.
UFO fremlæggelse.
Løsningen præsenteres for UFO i to versioner: En
med og en uden 2. prioritetsdele. UFO anmodes om beslutning og bud-
get.
Opgaver:
Linnea, Jeanette og Bente:
Får afklaret de sidste forretningsmæssige udeståen-
der og udarbejder sammen med
Nana
den reviderede kravspecifikation.
Martin
bistår med udarbejdelse af use cases mv.
Bente og Lisbeth:
Regner på konsekvenserne af en yderligere forsinkelse ud-
over EKKOs produktionsdato (21. maj 2013). Resultat inklusive mellemregnin-
ger og begrundelser sendes til Lasse. Resultatet bruges til UFO fremlæggelse.
Lasse:
Sørger for, Jeanette får frigivet tid til at lave forretningsafklaringen. Jeg
satser på afklaring 24/9 eller umiddelbart efter. Endvidere sørger jeg for prakti-
ske og koordinerende aktiviteter og skriver UFO oplæg (med hjælp fra resten af
gruppen) på baggrund af godkendt estimat. Jeg orienterer relevante fora udover
UFO om forsinkelsen.
Lasse Hartmann
U
KS
Side 2 / 2
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0167.png
UKS Side 773
S KATrEMINISTERI E T
®
Journalnummer: 12-0181424
Forelægt?;else for
skatteministeren
Anledning:
Godkendelse af udkast
til
ændring af indberetningsbekendtgorelscn
til
udsendelse
ekstern høring
F1·ist JBR: 26.09.2012
Frist ekstern: 27.09.2012
Sagen kort:
Ou har fået forclngt et udkast til
forslng
til
lov
om ændring af skattekontrolloven,
kildeskatteloven
og forskellige andre love med henblik på udsendelse på ekstern høring.
Et
af lovforslagets elementer
er
indberetning
af
udbytter af aktier m.v.
Det fremgår
af be-
mærkningerne til
lovforslaget, at
det er tanken
at
ændre bekendtgørelse
om
indberetningsplig-
ter m.v.
efter
skattekontrolloven,
der ind fores månedlige indberetninger
af alle
udbytter.
I
tilknytning til
denne
bekendtsørelsesændring indeholder lovforslaget så nogle
udvidelser af
de oplysninger, indberetningerne skal indeholde.
Der vedlægges derfor et udkast til en bekendtgørelse, som indfører de månedlige indberetnin-
ger, der stilles
i
udsigt i lovforslagets bemærkninger. Der vedlægges desuden horingsbrev
og
horingsliste.
Det
er tanken at udkastet sendes
i
høring samtidig med
lovforslaget, med
samme høringsfrisl
og
til
samme:: kreds
1:1f
lmringsparh:r.
Det bemærkes, at bekendtgørelsens indførelse af de månedlige indberetninger vil kunne gen-
nemføres uafhængigt
af lovforslagets udvidelser af de oplysninger. som skal
indbereltes. Efter
udkastet indføres de månedlige indberetninger fra 2013,
mens udvidelsen
af oplysningerne
med
lovforslaget
får virkning fra 2014. En
hurtigc'gennemforclsc
af de månedlige indberet-
ninger
sikrer en hurtig forbedring af SKA Ts administration af udbyneskaHen og betyder alene
en ændring af indberetningsterrniner og -frister for den finansielle sektor. Derfor kan det gen-
nemføres
hurtigere end udvidelsen af oplysningerne. Udvidelsen af oplysningerne sikrer en
efterfølgende yderligere forbedring for ndministrationen
af udbyttt.>skatten
Indstilling:
At
du godkender udkastet til ændringsbekcndtgørclsc, høringsbrcv og horingsliste
med henblik på at høring sker samtidigt med høringen over lovforslaget.
Presseinitiativ
m.v.:
Ingen
Sagsbehandler:
26. september 2012,~ ;d~ns Bo Larsen
Godkendt af:
'
'
U
KS
4?(1,tw--..__
IY'J-,
~
, . r/"1
'?--Z
/
-.o
..,
, -L,
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0168.png
UKS Side 774
Sknttcminislcrict
J.nr.
12-0181424
Bekcn<ltgorclsc nr- xxx af xx. xxx
2012
Bckcndtgorelsc om ændring af bckcndtgorclse om indberetningspligter m.v. efter
skuttekontrolloven.
§
l
I
bckc.ndtgorclsc
ur.
1315
af
15.
december
2011
om indberetningspligter
m.v.
efter
skattekontrolloven, foretages folgende ændringer:
1.
§ 41
affattes salcdes:
41.
Indberetning efter
skattekontrollovens
§
9 B, stk. 1,
skal ske senest
i
den sidste
hverdag måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale eller
godskrive
udh}1tet.
Stk. 2.
Indberetning efter skattekontrollovens § 9 B,
stk.
2, skal ske senest
i
måneden efter
vedtagelsen
eller
beslutningen
om at udbetale eller
godsknve
udbyttet, og
inden
udløbet af
selskr1bets frist
i
df'nne m~ncd for indberetning til indkomst registeret af indeholdt A-skat og
arbi.:
j
li.su iarktllsbiurag.
Stk. 3.
Told- og
skaucforvnltningen knn
pålægge
en
indberetningspligtig at underrette
den,
som de
indberettede oplysninger
vedrører, om
det
indberettede inden for
en nærmere
angivet
frist,
hvis
indberetningen
sker
citer de
frister,
der
fremgår
af stk. I
og
2, og
tillige
sker
efter den frist, der er angivet
i
skattekontrollovens
§
9
A, stk. I, for indberetninger vedrorende
det
pågældende kalenderår,
herunder
ved
genindberelning
etier
skattekomrollovens
§
9 A,
stk.
2:·
2.
Efter§
46
indsættes efter overskriften for
§
47:
.. §
46 a. Indberetning om udbytter af aktier m.v.
i
investeringsselskaber og invcstc-
ringsforeningshe\·iser
skal
ske
senest
i
den
siclc.tc
hvcrdae
måncclcn
c-ftcr
v<.'ntaeC'ISPn
cf
Jpr
beslutningen om nt udbetale
clkt
gollskrivc
udbyttcl
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en indberetningspligtig at
underrette
den, som de indberellede oplysninger vcdrorer, om det indberettede inden for en nænncrc
angivet frist, hvi s indberetningen sker eller den frist, der
fremgår af
stk.
l, og tillige sker efter
den frist, der er angivet
i
skattekontrollovens§ 9 A, stk. I. for indberetninger vcdrorende det
pågældende
kalenderår, herunder ved genindberetning etier skattekontrollovens
§
9 A, stk. 2,
efter denne frist."
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0169.png
UKS Side 775
§2
Bckcndtgorclsen træder
i
kratt den I. januar 2013 og har \irkning for indberetninger
\'edrorcndc udb)1ter. der vcdtagC's eller besluttes den 1.
jnnunr
201 '.\ eller senere.
Skatteministeriet den
Thor Mager Pedersen
f
IC-II. Ludolph
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0170.png
UKS Side 776
SKATrEMINISTERIET
Journalnummer: 12-0173763
Forelæggelse for skatteministeren
Anledning:
Godkendelse af lovforslag om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og
forskellige andre love med henblik på fremsættelse den 14. november 2012.
Frist JBR: 5.11.2012
Frist ekstern: 5.11.2012
___________________________________________________________________________
Et væsentligt element i lovforslaget er forslaget om at overføre mindre selvstændigt erhvervs-
drivende til årsopgørelsesordningen; dette er i forlængelse af den mangeårige udvikling mod,
at flere og flere skal bruge den fortrykte årsopgørelse.
Et andet væsentligt element er forslaget om nyt beregningsgrundlag for referencerenten, der
er grundlag for en række rentesatser herunder standardrenter i selskabsskatteloven, da den nu-
værende beregningsmodel er bortfaldet. Ændringen af rentemodellen i virksomhedsskattelo-
ven skal vedtages inden udgangen af 2012, da bestemmelsen ellers vil få tilbagevirkende
kraft.
I forslaget indgår ændringer, der skal modvirke, at pensionsinstitutterne spekulerer i rentereg-
lerne.
DI finder, at den foreslåede model for standardrenten er et fremskridt i forhold til den nuvæ-
rende model, men ønsker yderligere lempelser. Det afvises, da det vil medføre en strukturel
forhøjelse af standardrenten og derved et løbende provenutab på adskillige hundrede mio. kr.
DI foreslår desuden, at ikrafttrædelsestidspunktet fremrykkes fra indkomståret 2014 til ind-
komståret 2013. I høringsskemaet afvises det, da det vil medføre et væsentligt provenutab
(ca. 200 mio. kr.).
Både Investeringsforeningsrådet og Finansrådet udtrykker ønske om at få indført nye regler
om subjektiv beskatning af de nye værdipapirfonde. Det ønske er fremsat tidligere. Det afvi-
ses med samme begrundelse som tidligere nemlig at værdipapirfonde ikke er selvstændige
retssubjekter og derfor ikke umiddelbart kan gøres til et selvstændigt skattesubjekt.
U
KS
Sagen kort:
Lovforslaget vedrører en række primært tekniske ændringer med henblik på for-
enklinger, administrative lettelser, redaktionelle rettelser o.lign., som må anses for ukontro-
versielle. Lovforslaget blev godkendt af den tidligere minister til udsendelse i høring den 12.
oktober 2012
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 777
Finansrådet fremhæver i deres bemærkninger til forslaget om indberetning af udbytte af akti-
er, at de ikke ønsker at udbytte af udenlandske aktier m.v. skal være omfattet af de månedlige
indberetninger. Dette ønske efterkommes.
Høringssvarene medfører mindre tilretninger i lovforslaget.
Lovforslaget er den 1. november sendt til Justitsministeriet til lovteknisk gennemgang, og de
forventer at kunne give en tilbagemelding i slutningen af næste uge.
Derudover vil der inden fremsættelsen blive indarbejdet et forslag, der skal lukke et hul knyt-
tet til muligheden for at konvertere en kapitalpension til en aldersforsikring mv. mod en frem-
rykket afgiftsbetaling af kapitalpensionen (en del af skattereformen). Som den ny lovgivning
er formuleret, vil der umiddelbart ikke skulle betales afgift af den enkelte kapitalpensions for-
holdsmæssige andel af de ufordelte bonusmidler, men kun af depotværdien. Det giver en util-
sigtet mulighed for uden skattemæssige konsekvenser delvist at konvertere en ellers afgifts-
pligtig kapitalpensionsudbetaling til en skattefri udbetaling. Muligheden vil kunne udnyttes
allerede fra nytår. Du vil få løsningen forelagt særskilt.
Presseinitiativ m.v.:
Sagsbehandler:
Andreas Bo Larsen, Aynur Aya Sütcü, Bjørg Lilja, Rasmus Igum, Elsebeth
Holm Damgaard, Tony Gønge og Trine Blach Jørgensen
Godkendt af:
5.11.2012 K.-H Ludolph
U
KS
september
Indstilling:
At lovforslaget, resuméet og høringsskema godkendes med henblik på udsendelse
til ordførermødet den 8. november 2012 og efterfølgende fremsættelse den 14. november
2012. Høringssvarene og høringsskemaet med kommentarer til høringssvarene sendes til Fol-
ketingets Skatteudvalg samtidig med fremsættelsen. Endelig indstilles det, at du godkender
fremsættelsestalen.
0173537)\Akt_319_11360389_Gul_min_efter_h°ring_mhp_fremsµttel.DOC
G:\Data2\Udbytteskattesagen\Skatteministeriet\7.
2018\
Sager\2012
-
121
(12-
Side 2
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0172.png
UKS Side 778
':N: Lldbt,_t::,�½'.ilt · Medde!e!se (HTML)
MEDDl1HSE
�½}
? [!fil - 151.
1
_
_:in�½g.!:'
fl;:
OnEN0t1:
r-lyl
.\,
[]i Har-dlinger •
sou:
w
!�½·: s..
1
"},jt�½:r:'r
}�½�½�½E·�½�½:i;E:! Cpføl•�½rir:g
0'1mæt
Oll
jl.
l1
I
at,
lr�½Søg
r,
r�½
@.i Rela'æret •
I::: r,1a:ker··
Zoon•
Z!)l)rr
.1t
"
\.$
·
mz
Dlf•7
r,tel:,:·
R<•dig11�½r
'1
'
'
Lr
ass"'
•j
1,d 1·t,,,1d·11n
,1
e
�½
.
r
,.. .!.
SV: :Udbytteskat
lisLet'1 f-:v.Mr
li!
Hej Lisbeth
Beklager, jeg ikke harvendt tilbage før nu. Min tid er pt meget hæ11gt op p�½ at rime overblik over hele •1ores portefølje af opgaver (herunder udb�½tteopgaven:1. Oen gode nyhed er, at vi ser ud til,•.�½ har løst vores budgeturifordringer på udbytteopg;;ven.
Generel udvikling afTastSelv erh•:erv besluttes isid1te ende aflJfO (Udviklingsforum} efter indstilli'ngfra forretningen. Det er Ur-oder be\�½lliger penge til IT-mliiikling. UFO består af eri samling direktører ogfagchefer [forma11d er pt Preben l(risiia!lsen}. Da
A[regning Erhverv er procesejere af tastselv erh\•er:, vil dettypisk være ·�½ore.s kontor, der bærer forslag til ændringer-:idere til UFO. Det gælder både de lovbundne ændringer og de ikke lovbundne (for.;la.g fra forretni11geo herunder fra kontoret selv, som
iltke ud,pringer af IDvkrnv}.
Nogle gallg er opga1ie11 så kompleks og stor, at
u
en bliver "'ophøjet'' :il selvstændi[V: projekt. Vi (Afregr,ing Erhver1) deltager i projektet
ved
;;t levere re�½sourcer men indenfor projektbeskr�½•elser,agerer projektet sammen med projektets styregruppe
selvs1ændigt
1
når først opgave!'! er deiineret og godkendt i UFO.
Hvis vi talerstrategisk udvilding af tiistseh•, er det ti/pisk på højere pla11, der træffes b�½slutning. Eksempelvis h·.is mam•il la'le et helt nyt tii:t.rnl•rnnivers. I diise tilfrelde vil direktionen også være in•1olveret.
Vi har også proceseje1skabet af udb•,•Ueskatten (den virl<somhedsrelaterede del-den personrelaterede del ejes af Afregning Person:1, så videreudvikling af systemer og rmcesm gar som udgangspunkt germem os, og hvis vi skal bruge midler og ressourcer
til urivikling, sl:al det igennem UFO med mindre ud�½iildingen kan indeholdes i en eksisterende opgave og dertilhørende budget.
Sammenfattende kan det siges, at P.fregnirig [rhveiv administrerer den videre udvikling af processer og SV5temer inden for erhver:safregriing. Meri riet er forretningen (herunder ikl:e mindst <le daglige brugere) der giver input til, hvilke omrader
vi
slæt
koncentrere os om, og det er den øverste ledelse, der beslutter det mere strategiske. Vi foreslår på \'egne af forretningen udviklingstiltag, men riet er UFO, der beslutter til h•Æke tiltag, der skal be,•illiges midler og ressourcer.
Jeg håber, det var brugbart, ellers ma du bare tage fat i mig igen.
fVMI:
Lasse
U
i
r-
{�½
KS
J;.L; •113 eresend:t dEnne rt�½ edde!else :Jen 15-i7-2012..J8:ill.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0173.png
Karnov Group
UKS Side 779
LFF2012-2013.1.67
Forslag til lov om ændring af
skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love
(Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter m.v.)
Fremsat den 14. november 2012 af skatteministeren (Holger K. Nielsen)
§ 1.
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni
2011, som ændret bl.a. ved § 11 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, og senest
ved § 1 i lov nr. 927 af 18. september 2012, foretages følgende ændrin-
ger:
1.
§ 1, stk. 5,
affattes således:
»Stk.
5.
Skatteministeren fastsætter regler om, at visse selvangivel-
sespligtige, herunder selvangivelsespligtige, som ifølge lovgivningen
forudsættes at indgive en selvangivelse, modtager en årsopgørelse i
stedet for en selvangivelse.«
2.
I
§ 1, stk. 6,
udgår »ud over et eventuelt oplysningskort«.
3.
I
§ 4, stk. 1, 2. pkt.,
udgår »eller en årsopgørelse sammen med et
oplysningskort«.
4.
§ 4, stk. 1, nr. 1,
affattes således:
»1) Den selvangivelsespligtige eller dennes ægtefælle modtager en
årsopgørelse, men forudsættes ifølge lovgivningen at indgive en
selvangivelse, jf. de regler, som skatteministeren har fastsat
herom i medfør af § 1, stk. 5.«
5.
§ 4, stk. 1, nr. 2,
affattes således:
»2) Den selvangivelsespligtige meddeler skriftligt i året efter ind-
komståret, men senest den 1. maj told- og skatteforvaltningen,
at den pågældende det år ikke ønsker at være omfattet af de
regler, som skatteministeren har fastsat i medfør af § 1, stk. 5,
om personer som modtager en årsopgørelse.«
6.
§ 4, stk. 5,
affattes således:
»Stk.
5.
Selvangivelsespligtige, som modtager en årsopgørelse efter
regler fastsat af skatteministeren i medfør af § 1, stk. 5, eller alene
modtager oplysninger om indberettede tal til brug for årsopgørelsen,
jf. § 1, stk. 6, kan undlade at selvangive, hvis de anvendte oplysninger
i årsopgørelsen eller indberettede tal til brug for årsopgørelsen er kor-
rekte og fyldestgørende, jf. § 1.«
7.
§ 5, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»For fysiske personer, der har fået tilsendt en årsopgørelse efter
regler fastsat af skatteministeren i medfør af § 1, stk. 5, eller oplysninger
om indberettede tal til brug for årsopgørelsen, jf. § 1, stk. 6, og som
ikke efter § 4, stk. 1, nr. 2, har anmodet om i stedet at modtage en
selvangivelse, beregnes ikke noget skattetillæg.«
8.
§ 5, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldest-
gørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages
skønsmæssigt.«
9.
I
§ 9 B, stk. 1 og 2,
udgår »hvert år« og »i det forudgående kalen-
derår«.
10.
§ 9 B, stk. 3, nr. 2
og
3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»2) Identifikation af udbyttemodtageren, i det omfang denne oplys-
ning er kendt, identifikation af den konto, udbetalingen sker til
ved indberetning efter stk. 2, og identifikation af depotet ved
indberetning efter stk. 1.
3)
Størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af
udbytteskat, den procentsats, der er anvendt ved eventuel inde-
holdelse af udbytteskat, det indeholdte beløb og oplysning om
baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbyt-
teskat eller ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret sats.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller god-
skrivning af udbyttet.«
11.
§ 10 A, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal endvidere
indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om indfrielse af
udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser, udbytte af aktier m.v.
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og tilskrivning på ind-
skud i kontoførende investeringsforeninger. Indberetningen skal omfatte
de oplysninger, som er nævnt i nr. 1 og 2, samt ved indberetning om
indfrielse af udbyttekuponer og udbytter oplysninger om størrelsen af
udbyttet før og efter indeholdelse af udbytteskat, den procentsats, der
er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat, det indeholdte
beløb, oplysning om baggrunden herfor ved udlodning uden indehol-
delse af udbytteskat eller ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret
sats og oplysning om datoen for vedtagelse eller beslutning om udbe-
taling eller godskrivning af udbyttet. Indberetningen skal tillige omfatte
identifikation af depotet, når indberetningen foretages af den, hos hvem
aktierne m.v. eller investeringsbeviserne er deponeret.«
§ 2.
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december
2010, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1560 af 21. december 2010, §
3 i lov nr. 922 af 18. september 2012, og senest ved § 2 i lov 927 af
18. september 2012 foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 60, stk. 1,
udgår »og efter fradrag af eventuelt overført beløb
efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt.,«.
2.
I
§ 61, stk. 1,
og
§ 62, stk. 1,
ændres »af eventuel afgift omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5 og 6, og efter fradrag af
eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt.,« til: »og af eventuel
afgift omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5 og 6,«
3.
§ 61, stk. 4,
affattes således:
»Stk.
4.
Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3 med tillæg efter stk.
2 forfalder til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne august,
september og oktober i året efter indkomståret med sidste rettidige
betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Udskrives årsopgørelsen først
den 1. august i året efter indkomståret eller senere, forfalder raterne
dog først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder
med sidste rettidige betalingsfrist den 20. i forfaldsmåneden.«
4.
I
§ 61, stk. 5,
udgår », hvorved bortses fra månederne juni og de-
cember«.
5.
I
§ 61, stk. 6,
udgår », dog bortset fra juni og december måned«.
6.
To steder i
§ 62, stk. 3,
ændres »1. oktober« til: »1. september«.
7.
Tre steder i
§ 62 A
ændres »fra den 1. oktober« til: »fra den 1.
september«.
8.
Efter § 62 A indsættes:
Ȥ
62 B.
Hvor skatteansættelsen er fastsat skønsmæssigt efter skatte-
kontrollovens § 5, stk. 3, beregnes en rente af restskatten svarende til
renten i § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med
tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. september i
året efter indkomståret til udskrivningsdatoen.«
9.
I
§ 62 C, stk. 1,
ændres »100 kr.« til: »500 kr.«.
10.
§ 62 C, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Hvis restskat, der ikke bliver indregnet efter § 61, stk. 3, re-
guleret med tillæg og renter efter §§ 61-63 i alt udgør et mindre beløb
end 500 kr., opkræves den ikke. Tilsvarende gælder skattebeløb, der
opstår som følge af ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregnin-
gen tillægges beløb efter 1. og 2. pkt., der ikke tidligere er opkrævet.«
side 1
4)
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0174.png
Karnov Group
11.
I
§ 66, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »udbytte,«: »som ikke skal
indberettes efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 2,«.
12.
To steder i
§ 85, stk. 4,
ændres »den afgiftspligtige« til: »den in-
deholdelsespligtige«.
§ 3.
I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved
afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendt-
gørelse nr. 796 af 20. juni 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 624
af 24. juni 2011, § 1 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, § 3 i lov nr. 591 af
18. juni 2012, og senest ved § 2 i lov nr. 922 af 18. september 2012,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 22, stk. 4,
indsættes efter »aktiebaseret investeringsinstitut«:
»med minimumsbeskatning«.
2.
I
§ 23, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »minimumsudlodning« til: »mini-
mumsindkomst«.
3.
I
§ 32, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »samt indskud af aktier og tegningsret
til aktier i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boli-
gopsparing,«.
4.
I
§ 33, stk. 5, 3. pkt.,
ændres »udloddende investeringsforening«
til: »investeringsinstitut med minimumsbeskatning«.
§ 4.
I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investerings-
foreninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 19. september 2011, som
ændret ved § 6 i lov nr. 433 af 16. maj 2012 og § 4 i lov nr. 922 af 18.
september 2012, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 16, stk. 1,
udgår »eller indskyder et medlem helt eller delvis
sine andele i en kontoførende investeringsforening i en boligopsparings-
ordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,«.
2.
I
§ 16, stk. 2,
ændres »selvpensioneringsordning,« til: »selvpensio-
neringsordning eller«.
3.
I § 16, stk. 2, udgår »eller fra en boligopsparingsordning«.
UKS Side 780
LFF2012-2013.1.67
§ 7.
I lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og
pvc-folier (emballageafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13.
februar 2001, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1057 af 17. december
2002, § 19 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og § 5 i lov nr. 408 af 8. maj
2006, og senest ved § 6 i lov nr. 1385 af 21. december 2009, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 7 a, stk. 4,
ændres »§ 9, stk. 2-4« til: »§ 9, stk. 1, 3 og 4«.
§ 8.
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 313 af 1. april 2011, som ændret senest ved § 6 i lov nr.
481 af 30. maj 2012, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4 b, stk. 1, nr. 1,
ændres »selv transporterer« til: »enten selv
transporterer eller på egne vegne lader transportere«.
2.
§ 4 b, stk. 1, nr. 2,
affattes således:
»2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplagshaver, re-
gistreret varemodtager eller midlertidigt registreret varemodtager
her i landet, eller som ikke udøver selvstændig økonomisk
virksomhed her i landet, køber varer i et andet EU-land, og når
varerne direkte eller indirekte transporteres af sælgeren eller på
dennes vegne her til landet.«
3.
I
§ 5, stk. 1,
ændres »Afgiftsoplag er et ethvert« til: »Et afgiftsoplag
er ethvert«.
4.
I § 33, stk. 1,
ændres », 29 og 30« til: »og 29-32«.
§ 9.
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer,
gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 916 af 19. august 2011, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 922 af
18. september 2012, og senest ved § 2 i lov nr. 926 af 18. september
2012, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 35, 1. pkt.,
udgår »samt indskud af en fordring eller en kontrakt
i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,«.
2.
I
§ 35, 4. pkt.,
udgår »eller en boligopsparingsordning« og efter
»fra en opsparing i pensionsøjemed« indsættes: », fra en aldersopspa-
ring«.
§ 10.
I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, som ændret bl.a.
ved § 8 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, og senest ved § 1 i lov nr. 926
af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 16 C, stk. 9,
indsættes efter 1. pkt.: »Investeringsinstitutter kan
ikke efterfølgende ændre princip.«.
§ 11.
I lov om afgift af mineralvand m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
419 af 7. maj 2012, som ændret ved § 6 i lov nr. 924 af 18. september
2012, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 10 a, stk. 4,
ændres »§ 9, stk. 2-4« til: »§ 9, stk. 1, 3 og 4«.
§ 12.
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 287 af 28. marts 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 277 af 27.
marts 2012, og senest ved § 3 i lov nr. 590 af 18. juni 2012, foretages
følgende ændringer:
1.
To steder i
§ 47, stk. 6,
ændres »den ansvarlige ledelse« til: »den
ansvarlige daglige ledelse«.
2.
I
§ 74, stk. 6, 2. pkt.,
ændres »den daglige ledelse« til: »den ansvar-
lige daglige ledelse«.
3.
I
§ 74, stk. 6, 4. pkt.,
ændres »den ansvarlige ledelse« til: »den
ansvarlige daglige ledelse«.
§ 13.
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævnings-
loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1402 af 7. december 2010, som ændret
bl.a. ved § 8 i lov nr. 277 af 27. marts 2012, og senest ved § 4 i lov nr.
590 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter »indkomstregisteret«: », og indeholdt
udbytteskat, som skal indberettes efter skattekontrollovens § 9 B, stk.
2«.
side 2
§ 5.
I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 327 af 2. april 2012, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 26
indsættes som
stk. 3 og 4:
»Stk.
3.
Foreligger en anmeldelse om gave ikke rettidigt, kan told-
og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien
af gaven.
Stk. 4.
Gavegiver og gavemodtager skal, hvis told- og skatteforvalt-
ningen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af værdien af en gave,
inden 4 uger fra dateringen af underretningen om skønsmæssig ansæt-
telse underrette told- og skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for
lav. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af fristen for anmeldelse af
gaveafgiftspligtig gave.«
2.
§ 27, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse
ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse,
kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens
modtagelse. Fristen begynder dog først at løbe fra det tidspunkt, hvor
told- og skatteforvaltningen har de oplysninger, der er nødvendige for
at tage stilling til værdiansættelsen. Har told- og skatteforvaltningen
ikke inden udløbet af 6 måneder fremsat krav om yderligere oplysnin-
ger, kan fristen for ændring af værdiansættelsen ikke forlænges ud over
6 måneder fra anmeldelsens modtagelse.«
3.
I
§ 41, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »i denne lov«: »eller«.
4.
I
§ 41, stk. 1,
indsættes som
nr. 3:
»3) undlader at underrette told- og skatteforvaltningen om, at ansæt-
telsen af værdien af gaven er for lav, jf. § 26, stk. 4«
§ 6.
I lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. (chokoladeaf-
giftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998, som ændret
bl.a. ved § 4 i lov nr. 1057 af 17. december 2002, § 4 i lov nr. 408 af
8. maj 2006 og § 5 i lov nr. 1385 af 21. december 2009, og senest ved
§ 4 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 10 a, stk. 4,
ændres »§ 9, stk. 2-4« til: »§ 9, stk. 1, 3 og 4«.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0175.png
Karnov Group
2.
I
§ 4, stk. 1,
ændres »hvis indkomstregisteret efter udløbet af fristen
for indberetning til indkomstregisteret« til: » hvis indkomstregisteret
eller told- og skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberet-
ning«.
3.
I
§ 5, stk. 1,
og
§ 12, stk. 2, 3
og
4,
udgår »til indkomstregisteret«.
4.
§ 7, stk. 2, 2.-5. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Renten offentliggøres senest den 15. december forud for det år,
hvor den skal have virkning. Renten for et år beregnes på grundlag af
et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kas-
sekreditrente for ikke-finansielle selskaber i månederne juli, august og
september i det foregående kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte
månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres i
henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002
af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle
institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og
ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken op-
gjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres
som et vægtet gennemsnit over den effektive rentesats for den udestå-
ende lånemasse opgjort med to decimaler, og det simple gennemsnit,
jf. 3. pkt., nedrundes til nærmeste hele procentsats og den beregnede
rente divideres med 24 og afrundes nedad til 1 decimal.«
5.
I
§ 11, stk. 7
og
8,
ændres »samt at ejeren eller den ansvarlige le-
delse af virksomheden kan pålægges daglige bøder efter stk. 11 og vil
hæfte for virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter stk. 12« til: »og
kan medføre pålæg af daglige bøder efter stk. 11 og hæftelse for virk-
somhedens skatter og afgifter m.v. efter stk. 12«.
6.
I
§ 11, stk. 10,
ændres »og at ejeren eller den ansvarlige ledelse
af virksomheden ved en forsættelse af virksomheden kan pålægges
daglige bøder efter stk. 11 og hæfter for skatter og afgifter m.v. efter
stk. 12« til: »og kan medføre pålæg af daglige bøder efter stk. 11 og
hæftelse for virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter stk. 12«.
7.
Fem steder i
§ 11, stk. 11,
ændres »den ansvarlige ledelse« til:
»den ansvarlige daglige ledelse«.
§ 14.
I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
170 af 22. februar 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 1561 af 21. de-
cember 2010, § 3 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, § 1 i lov nr. 1378 af
28. december 2011, § 2 i lov nr. 398 af 9. maj 2012 og § 6 i lov nr. 922
af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 4, 6. pkt.,
indsættes efter »beskatning efter stk. 1,«:
»betaling af afgift efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 4 og 5,
eller § 29 A, stk. 4 og 5, jf. pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 6«.
2.
I
§ 10, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »og tilvæksten«: », jf. dog 3.
og 4. pkt.«
3.
I
§ 10, stk. 5,
indsættes efter 2. pkt.:
»Ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, af
en forsikrings- eller pensionsordning anvendes værdien af opsparingen
henholdsvis livsforsikringshensættelsen m.v. ved udgangen af 1982,
jf. stk. 1 og 2, som udgangspunkt for beregning af fritagelse i den nye
ordning. Afgiften efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 9,
§ 26 A, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, § 29 A, stk. 1, og § 33 A, stk. 2, jf. § 29
A, stk. 1, fordeles dog forholdsmæssigt mellem den beregnede værdi
af kontoen m.v. ved udgangen af 1982 og tilvæksten efter den 1. januar
1983.«
4.
I
§ 10, stk. 6, 1. pkt.,
indsættes efter »pensionsbeskatningslovens
§ 41«: »og § 41 A, stk. 1«.
5.
§ 21, stk. 1, 8.
og
9. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Renten efter 2. og 6. pkt. svarer til den rente, der er nævnt i § 27,
stk. 5, for året efter indkomståret. Renten efter 7. pkt. svarer til den
rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, for året efter indkomståret med fradrag
af 3,5 procentpoint. Renten efter 7. pkt. kan ikke blive mindre end 0
pct. Betales skatten for sent, beregnes renten efter 2. og 6. pkt. dog kun
til og med sidste rettidige indbetalingsdag.«
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 781
LFF2012-2013.1.67
6.
§ 27, stk. 5,
affattes således:
»Stk.
5.
Ændres et skattebeløb, der er opkrævet efter § 21, forrentes
forskelsbeløbet fra og med den 20. februar i året efter indkomståret,
til betaling sker. Ændres et skattebeløb, der er opkrævet efter § 22,
forrentes forskelsbeløbet fra og med den 8. januar i året efter indkomst-
året, til betaling sker. Renten for det indkomstår, som forrentningen
vedrører, beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af
Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle
selskaber i månederne juli, august og september i det foregående kalen-
derår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for
ikke-finansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Cen-
tralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende
statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån
fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber
(ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekre-
ditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit
over den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med
to decimaler. Det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., opgøres med én deci-
mal. Renten offentliggøres senest den 15. december forud for det til
indkomståret svarende kalenderår. Betales den yderligere skat efter
den frist, der er nævnt i stk. 4, beregnes denne rente dog kun til sidste
rettidige indbetalingsdag.«
§ 15.
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbe-
skatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1246 af 15. oktober 2010,
som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 922 af 18. september 2012 og senest
ved § 1 i lov nr. 923 af 18. september 2012, foretages følgende ændrin-
ger:
1.
§ 11 A, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, opgøres ved hvert ka-
lenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af ord-
ningens værdi på dette tidspunkt og en amortisationsrente som nævnt
i 2. pkt. Som amortisationsrente anvendes maksimalt en rente svarende
til den senest til Finanstilsynet meddelte nyplaceringsrente for obliga-
tioner og pantebreve plus 1,5 procentpoint og herfra fradraget produktet
af den nævnte rente inklusive procenttillægget og skattesatsen ifølge
pensionsafkastbeskatningslovens § 2.«
2.
I
§ 21 A, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.:
»Tilbagebetaling eller overførsel af beløb kan ske i samme indkomst-
år, hvori indbetalingen er sket, eller senere indkomstår.«
3.
§ 25, stk. 1, nr. 9,
indsættes efter »omfattet af § 12 A«: »jf. stk. 3-
5«.
4.
I
§ 25
indsættes som
stk. 3-5:
»Stk.
3.
Ved overførsel, herunder konvertering, som nævnt i stk. 1,
nr. 9, betales der afgift af det beløb, der overføres eller konverteres, af
særlige bonushensættelser knyttet til ordningen og af en forholdsmæssig
andel af de ufordelte midler knyttet til ordningen. Ved ufordelte midler
forstås for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser
hensættelser til kollektivt bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige
bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering, jf. lov om finansiel
virksomhed. Ved ufordelte midler forstås for firmapensionskasser
hensættelser til kollektivt bonuspotentiale, jf. lov om tilsyn med firma-
pensionskasser. Ved ufordelte midler forstås for livsforsikringsselskaber
m.v., der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne,
og som udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. §
3, nr. 2, alle former for hensættelser m.v. til fordel for de pensionsbe-
rettigede, der ikke indgår i det beløb, der overføres eller konverteres,
jf. 1. pkt. For livsforsikringsselskaber m.v., der udbyder ordninger
omfattet af § 15 C, finder 4. pkt. tilsvarende anvendelse. Livsforsik-
ringsselskaber m.v. som nævnt i 4. og 5. pkt. skal foretage en regnskabs-
mæssig udskillelse af de forsikringsmæssige hensættelser for de
nævnte ordninger.
U
KS
side 3
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0176.png
Karnov Group
Stk. 4.
Den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler knyttet til
ordningen beregnes som de ufordelte midler ganget med forholdet
mellem den overførte eller konverterede ordnings depot, jf. pensions-
afkastbeskatningslovens § 4, stk. 2, og de samlede depoter for alle
forsikringer m.v. i livsforsikringsselskabet m.v., der har ufordelte
midler tilknyttet, jf. dog 3. pkt. og stk. 5. Ved opgørelsen af afgifts-
grundlaget af den forholdsmæssige andel af kollektivt bonuspotentiale
i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser opdeler livs-
forsikringsselskabet m.v. forsikringsbestanden i én eller flere kontribu-
tionsgrupper som anmeldt til Finanstilsynet, jf. lov om finansiel virk-
somhed. Den forholdsmæssige andel af kollektivt bonuspotentiale i
tværgående pensionskasser og livsforsikringsselskaber knyttet til ord-
ningen beregnes som kollektivt bonuspotentiale hørende til den enkelte
kontributionsgruppe ganget med forholdet mellem den overførte eller
konverterede ordnings depot, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 4,
stk. 2, og de samlede depoter for alle forsikringer m.v. i den pågældende
kontributionsgruppe. De ufordelte midler skal opgøres tidligst primo
den kalendermåned, hvor overførslen, herunder konverteringen, sker,
og senest ved selve overførslen, herunder konverteringen, jf. dog stk.
5.
Stk. 5.
Ved opgørelsen af afgiften af den forholdsmæssige andel af
akkumuleret værdiregulering opdeler livsforsikringsselskabet m.v.
forsikringsbestanden i én eller flere rentegrupper som anmeldt til Fi-
nanstilsynet, jf. lov om finansiel virksomhed. Afgiften af den forholds-
mæssige andel af akkumuleret værdiregulering udgør uanset stk. 1 et
beløb svarende til forskellen mellem livsforsikringsselskabets m.v.
akkumulerede værdiregulering umiddelbart før afgift af det beløb, der
overføres eller konverteres i den enkelte rentegruppe, og livsforsikrings-
selskabets m.v. akkumulerede værdiregulering umiddelbart efter afgift
af det beløb, der overføres eller konverteres i den pågældende rente-
gruppe. Afgiften som nævnt i 2. pkt. kan dog ikke udgøre et mindre
beløb end forskellen mellem livsforsikringsselskabets m.v. akkumule-
rede værdiregulering umiddelbart før afgift af det beløb, der overføres
eller konverteres i den enkelte rentegruppe, og livsforsikringsselskabets
m.v. akkumulerede værdiregulering umiddelbart efter afgift af det be-
løb, der overføres eller konverteres i den pågældende rentegruppe, så-
fremt afgiften af det beløb, der overføres eller konverteres ved opgørel-
sen af den akkumulerede værdiregulering, var blevet forholdsmæssigt
fordelt på ordningens enkelte rentedele. Er afgiften som nævnt i 2. pkt.
mindre end 0 kr. i den enkelte rentegruppe, fastsættes afgiften som
nævnt i 2. pkt. til 0 kr.«
5.
§ 29 A, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Det gælder også ved overførsel eller konvertering til en supplerende
engangssum, jf. stk. 3-5.«
6.
I
§ 29 A
indsættes som
stk. 3-5:
»Stk.
3.
Ved overførsel, herunder konvertering, som nævnt i stk. 1,
2. pkt., betales der afgift af det beløb, der overføres eller konverteres,
af særlige bonushensættelser knyttet til den supplerende engangsydelse
og af en forholdsmæssig andel af de ufordelte midler knyttet til den
supplerende engangsydelse. Ved ufordelte midler forstås for tværgående
pensionskasser hensættelser til kollektivt bonuspotentiale, ufordelte
kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering,
jf. lov om finansiel virksomhed. Ved ufordelte midler forstås for firma-
pensionskasser hensættelser til kollektivt bonuspotentiale, jf. lov om
tilsyn med firmapensionskasser. Ved ufordelte midler forstås for pen-
sionskasser, der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på
Færøerne, og som udøver virksomhed her i landet gennem et fast
driftssted, jf. § 3, nr. 2, alle former for hensættelser m.v. til fordel for
de pensionsberettigede, der ikke indgår i det beløb, der overføres eller
konverteres, jf. 1. pkt. For pensionskasser, der udbyder supplerende
engangsydelser omfattet af § 15 C, finder 4. pkt. tilsvarende anvendelse.
Pensionskasser som nævnt i 4. og 5. pkt. skal foretage en regnskabs-
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 782
LFF2012-2013.1.67
mæssig udskillelse af de forsikringsmæssige hensættelser for de
nævnte ordninger.
Stk. 4.
Den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler knyttet til
den supplerende engangsydelse beregnes som de ufordelte midler
ganget med forholdet mellem den overførte eller konverterede supple-
rende engangsydelses depot, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 4,
stk. 2, og de samlede depoter for alle forsikringer m.v. i pensionskassen
m.v., der har ufordelte midler tilknyttet, jf. dog 3. pkt. og stk. 5. Ved
opgørelsen af afgiftsgrundlaget af den forholdsmæssige andel af kol-
lektivt bonuspotentiale opdeler tværgående pensionskasser bestanden
i én eller flere kontributionsgrupper som anmeldt til Finanstilsynet, jf.
lov om finansiel virksomhed. Den forholdsmæssige andel af kollektivt
bonuspotentiale i tværgående pensionskasser knyttet til den supplerende
engangsydelse beregnes som kollektivt bonuspotentiale hørende til
den enkelte kontributionsgruppe ganget med forholdet mellem den
overførte eller konverterede supplerende engangsydelses depot, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 2, og de samlede depoter for
alle forsikringer m.v. i den pågældende kontributionsgruppe. De ufor-
delte midler skal opgøres tidligst primo den kalendermåned, hvor
overførslen, herunder konverteringen, sker, og senest ved selve over-
førslen, herunder konverteringen, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Ved opgørelsen af afgiften af den forholdsmæssige andel af
akkumuleret værdiregulering opdeler tværgående pensionskasser be-
standen i én eller flere rentegrupper som anmeldt til Finanstilsynet, jf.
lov om finansiel virksomhed. Afgiften af den forholdsmæssige andel
af akkumuleret værdiregulering udgør uanset stk. 1 et beløb svarende
til forskellen mellem pensionskassens akkumulerede værdiregulering
umiddelbart før afgift af det beløb, der overføres eller konverteres i
den enkelte rentegruppe, og pensionskassens akkumulerede værdiregu-
lering umiddelbart efter afgift af det beløb, der overføres eller konver-
teres i den pågældende rentegruppe. Afgiften som nævnt i 2. pkt. kan
dog ikke udgøre et mindre beløb end forskellen mellem pensionskassens
m.v. akkumulerede værdiregulering umiddelbart før afgift af det beløb,
der overføres eller konverteres i den enkelte rentegruppe, og pensions-
kassens akkumulerede værdiregulering umiddelbart efter afgift af det
beløb, der overføres eller konverteres i den pågældende rentegruppe,
såfremt afgiften af det beløb, der overføres eller konverteres ved opgø-
relsen af den akkumulerede værdiregulering, var blevet forholdsmæssigt
fordelt på ordningens enkelte rentedele. Er afgiften som nævnt i 2. pkt.
mindre end 0 kr. i den enkelte rentegruppe, fastsættes afgiften som
nævnt i 2. pkt. til 0 kr.«
7.
I
§ 36
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Ved betaling og opkrævning af afgift efter denne lov betales
og opkræves kun hele kronebeløb.«
8.
I
§ 38, stk. 1,1. pkt.,
ændres »udbetalingen.« til: »udbetalingen, jf.
dog stk. 6.«
9.
I
§ 38
indsættes som
stk. 6:
»Stk.
6.
Afgiften som nævnt i § 25, stk. 4 og 5, jf. § 25, stk. 3, 2.-4.
pkt., og § 29 A, stk. 4 og 5, jf. § 29 A, stk. 3, 2.-4. pkt., påhviler det
livsforsikringsselskab m.v., der overfører, herunder konverterer, ord-
ningen eller den supplerende engangsydelse. Livsforsikringsselskabet
m.v. indgiver senest den 31. maj efter udløbet af det kalenderår, hvor
overførslen, herunder konverteringen, sker, en samlet opgørelse til
told- og skatteforvaltningen af afgiftsgrundlaget for afgiften som nævnt
i § 25, stk. 4 og 5, jf. § 25, stk. 3, 2.-4. pkt., og § 29 A, stk. 4 og 5, jf.
§ 29 A, stk. 3, 2.-4. pkt., samt af afgiften for det nævnte kalenderår.
Skatten indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen. Stk. 2 og
3 finder tilsvarende anvendelse.«
10.
I
§ 41 A, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Det er en betingelse for delvis overførsel efter 1. pkt., at aldersop-
sparingen, aldersforsikringen eller den supplerende engangssum ikke
indeholder opsparing foretaget før udgangen af 1982, jf. pensionsaf-
kastbeskatningslovens § 10.«
side 4
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0177.png
Karnov Group
11.
I
§ 41 A, stk. 2,
indsættes efter 3. pkt.:
»Det er en betingelse for delvis overførsel, herunder delvis konver-
tering efter 1. og 2. pkt., at kapitalforsikringen, opsparingen i pensions-
øjemed eller den supplerende engangsydelse ikke indeholder opsparing
foretaget før udgangen af 1982, jf. pensionsafkastbeskatningslovens §
10.«
§ 16.
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabs-
skatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010, som
ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 254 af 30. marts 2011, § 10 i lov nr. 433
af 16. maj 2012, § 2 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, og senest ved § 2 i
lov nr. 923 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes som
nr. 5, litra c:
»5
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslo-
c)
vens§ 16 C, hvor skattepligten alene omfatter indtægt ved er-
hvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhæn-
delse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har
haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.«
2.
I
§ 1, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »nr. 6, omhandlede« til: »nr. 5, litra c,
eller nr. 6, omhandlede investeringsinstitutter,«.
3.
I
§ 1, stk. 5, § 1, stk. 7, 1. pkt.,
og
§ 1, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »stk.
1, nr. 6« til: »stk. 1, nr. 5, litra c, eller nr. 6«.
4.
I
§ 1, stk. 8, 2. pkt.,
ændres »investeringsforeninger omfattet af
ligningslovens § 16 C« til: »investeringsinstitutter med minimumsbe-
skatning omfattet af ligningslovens § 16 C«.
5.
§ 11 B, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Standardrenten for et år beregnes på grundlag af et simpelt
gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente
for ikke-finansielle selskaber i månederne juli, august og september
forud for det til indkomståret svarende kalenderår. Den af Nationalban-
ken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber
opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF)
nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de mone-
tære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til
husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Den af
Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansi-
elle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit over den effektive
rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler. Det
simple gennemsnit, jf. 1. pkt., opgøres med en decimal. Standardrenten
offentliggøres senest den 15. december forud for det til indkomståret
svarende kalenderår.«
6.
I
§ 11 B, stk. 10,
indsættes som 6. pkt.:
»Uanset 4. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en renteswap
fremføres i det selskab, der har indgået renteswappen, hvis det pågæl-
dende selskab udtræder af sambeskatningen.«
§ 17.
I lov om afgift af spiritus m.m. (spiritusafgiftsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1239 af 22. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 2 i
lov nr. 1385 af 21. december 2009 og § 5 i lov nr. 1361 af 8. december
2010, og senest ved § 3 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 1, nr. 1,
ændres »selv transporterer« til: »enten selv
transporterer eller på egne vegne lader transportere«.
2.
§ 8, stk. 1, nr. 2,
affattes således:
»2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplagshaver eller
midlertidigt registreret varemodtager her i landet, eller som ikke
udøver selvstændig økonomisk virksomhed her i landet, køber
varer i et andet EU-land, og når varerne direkte eller indirekte
transporteres af sælgeren eller på dennes vegne her til landet.«
3.
I
§ 15
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk.
4.
Virksomheder kan få godtgjort afgift, der er betalt her i landet
af varer, hvis virksomheden har leveret varerne til udlandet. Afgiftsbe-
løb under 50 kr. godtgøres ikke.«
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 783
LFF2012-2013.1.67
4.
I
§ 15, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og stk. 3« til: »stk.
1, 3 og 4«.
5.
I
§ 31, stk. 1, nr. 3,
ændres »§ 20, stk. 9« til: »§ 20, stk. 7«.
6.
I
§ 31, stk. 5, 1. pkt.,
og to steder i
§ 31, stk. 6,
ændres »§ 7, stk.
5« til: »§ 7, stk. 4, 2. pkt.«
7.
I
§ 33
indsættes som
stk. 12:
»Stk.
12.
Hvis to eller flere autoriserede virksomheder efter regler,
der er fastsat efter § 9 a, stk. 2, 2. pkt., har fået told- og skatteforvalt-
ningens tilladelse til at benytte fælles lokaler til at oplægge varer under
afgiftssuspensionsordningen, hæfter virksomhederne for afgift af va-
rerne i forhold til deres ejerskab til varerne. Virksomhederne hæfter
solidarisk for betalingen af afgift af varer, der er oplagt eller har været
oplagt i virksomhedernes fælles benyttede lokaler, hvis virksomheder-
nes forholdsmæssige afgiftstilsvar ikke kan opgøres korrekt som følge
af mangelfuld dokumentation for virksomhedernes forholdsmæssige
ejerskab til varerne eller ved overtrædelse af andre vilkår for told- og
skatteforvaltningens tilladelse til at benytte de fælles lokaler. Told- og
skatteforvaltningen kan i særligt begrundede tilfælde fritage for hæftel-
sen efter 2. pkt.«
§ 18.
I lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven), jf. lovbekendtgø-
relse nr. 635 af 21. august 1998, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 408
af 8. maj 2006, § 28 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 3 i lov nr.
1385 af 21. december 2009 og § 3 i lov nr. 1361 af 8. december 2010,
og senest ved lov nr. 278 af 27. marts 2012, foretages følgende ændrin-
ger:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for
punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende
2009, nr. L 9, side 12, og Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011
om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak, EU-Ti-
dende 2011, nr. L 176, side 24.«
2.
I
§ 3, stk. 2, 4. pkt.,
ændres »røgtobak nævnt i § 1, punkt B,« til:
»groftskåret røgtobak«.
3.
I
§ 9, stk. 1,
ændres »§ 29, stk. 1« til: »§ 20, stk. 1«.
4.
I
§ 10 a, stk. 1, nr. 1,
ændres »selv transporterer« til: »enten selv
transporterer eller på egne vegne lader transportere«.
5.
§ 10 a, stk. 1, nr. 2,
affattes således:
»2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplagshaver, re-
gistreret varemodtager eller midlertidigt registreret varemodtager
her i landet, eller som ikke udøver selvstændig økonomisk
virksomhed her i landet, køber varer i et andet EU-land, og når
varerne direkte eller indirekte transporteres af sælgeren eller på
dennes vegne her til landet.«
6.
I
§ 10 a, stk. 7, 1. pkt.,
indsættes efter »varer«: », der er omfattet
af § 7,«.
7.
I
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »registreret« til: »autoriseret«.
8.
Overskriften
»Kapitel 3.
Fælles bestemmelser«
før overskriften
til § 18 »Regnskabs-
og kontrolbestemmelser«
ophæves.
9.
I
§ 21 b, 1. pkt.,
ændres »§ 18, stk. 11 og 12« til: »§ 18, stk. 10 og
11«.
10.
I
§ 25, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 3« til: »§ 2, § 3«, og »§ 18, stk. 1,
2, 3 eller 8« ændres til: »§ 18, stk. 1-4 eller 6-9«.
11.
I
§ 25, stk. 1, nr. 3,
ændres »§ 18, stk. 8« til: »§ 18, stk. 6«.
12.
I
§ 25, stk. 5,
ændres »§ 18, stk. 1-3, 8 eller 10-13« til: »§ 10,
stk. 1, 2. pkt., udmåles en skærpet bøde. Det samme gælder ved over-
trædelse af § 18, stk. 1-4 eller 6-9«.
13.
To steder i
§ 25, stk. 6,
ændres »§ 18, stk. 1-4 eller 6-9« til: »§
10, stk. 1, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-4 eller 6-9«.
14.
I
§ 29
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
U
KS
side 5
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0178.png
Karnov Group
»Stk.
4.
Virksomheder kan få godtgjort afgift, der er betalt her i landet
af varer omfattet af § 7, hvis virksomheden har leveret varerne til ud-
landet. Afgiftsbeløb under 50 kr. godtgøres ikke.«
15.
I
§ 29, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 1« til: »stk. 1, 2 og
4«.
§ 19.
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. septem-
ber 2007, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, og
senest ved § 13 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, foretages følgende æn-
dring:
1.
§ 9, 2.-4. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Satsen beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af
Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle
selskaber i de første 6 måneder af det til indkomstsåret svarende kalen-
derår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for
ikke-finansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Cen-
tralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende
statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån
fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber
(ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekre-
ditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit
over den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med
to decimaler. Det simple gennemsnit, jf. 2. pkt., opgøres med en deci-
mal. Satsen nedsættes med 2 procentpoint og nedrundes derefter til
nærmeste hele procentsats. Satsen kan ikke være mindre end 0 pct.«
§ 20.
I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftslo-
ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006, som ændret bl.a.
ved § 5 i lov nr. 524 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 1385 af 21. december
2009, og senest ved § 2 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 6 a, stk. 1, nr. 1,
ændres »selv transporterer« til: »enten selv
transporterer eller på egne vegne lader transportere«.
2.
§ 6 a, stk. 1, nr. 2,
affattes således:
»2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplagshaver, re-
gistreret varemodtager eller midlertidigt registreret varemodtager
her i landet, eller som ikke udøver selvstændig økonomisk
virksomhed her i landet, køber varer i et andet EU-land, og når
varerne direkte eller indirekte transporteres af sælgeren eller på
dennes vegne her til landet.«
3.
I
§ 11
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk.
4.
Virksomheder kan få godtgjort afgift, der er betalt her i landet
af varer, hvis virksomheden har leveret varerne til udlandet. Afgiftsbe-
løb under 50 kr. godtgøres ikke.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
4.
I
§ 11, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-4«.
5.
§ 12
ophæves.
6.
I
§ 27
indsættes som
stk. 12:
»Stk.
12.
Hvis to eller flere autoriserede virksomheder efter regler,
der er fastsat efter § 7, stk. 2, 2. pkt., har fået told- og skatteforvaltnin-
gens tilladelse til at benytte fælles lokaler til at oplægge varer under
afgiftssuspensionsordningen, hæfter virksomhederne for afgift af va-
rerne i forhold til deres ejerskab til varerne. Virksomhederne hæfter
solidarisk for betalingen af afgift af varer, der er oplagt eller har været
oplagt i virksomhedernes fælles benyttede lokaler, hvis virksomheder-
nes forholdsmæssige afgiftstilsvar ikke kan opgøres korrekt som følge
af mangelfuld dokumentation for virksomhedernes forholdsmæssige
ejerskab til varerne eller ved overtrædelse af andre vilkår for told- og
skatteforvaltningens tilladelse til at benytte de fælles lokaler. Told- og
skatteforvaltningen kan i særligt begrundede tilfælde fritage for hæftel-
sen efter 2. pkt.«
7.
I
§ 32, stk. 1,
ændres »registrerede« til: »autoriserede«.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 784
LFF2012-2013.1.67
§ 21.
I lov nr. 1361 af 8. december 2010 om ændring af lønsumsaf-
giftsloven, momsloven, registreringsafgiftsloven og forskellige andre
love (Fremrykning af forhøjelse af lønsumsafgift for finansielle virk-
somheder, lønsumsafgiftsfritagelse for undervisning på professions-
højskoler, ændring af reglerne om renten af registreringsafgift ved bl.a.
forholdsmæssig betaling i forbindelse med leasing), som ændret ved
§ 6 i lov nr. 1383 af 28. december 2011, foretages følgende ændring:
1.
§ 11, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 22.
I lov nr. 433 af 16. maj 2012 om ændring af aktieavancebeskat-
ningsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love
og om ophævelse af lov om boligopsparing (Enklere beskatning af
udlodninger fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse
af tab ved fraflytning m.v.) foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, nr. 1,
affattes således:
»1.
Overalt i loven ændres »investeringsforeningsbeviser« til: »inve-
steringsbeviser«, »udloddende investeringsforeninger« til: »investe-
ringsinstitutter med minimumsbeskatning«, og »en udloddende inve-
steringsforening« til: »et investeringsinstitut med minimumsbeskat-
ning«. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på § 46«
2.
I
§ 15, stk. 2,
ændres »§ 9, nr. 1, 3 og 6-8« til: »§ 9, stk. 1, 3, 6 og
8«.
3.
I
§ 15
indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk.
8.
§ 9, nr. 7, har virkning fra og med den 1. januar 2014.«
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.
§ 23.
I lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af pensionsbe-
skatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af fradragsret
m.v. for indbetalinger til kapitalpension) foretages følgende ændring:
1.
§ 5, nr. 2,
ophæves.
§ 24.
Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsen af § 1, nr. 1-7.
Stk. 3.
§ 1, nr. 9-11, § 2, nr. 11, og § 13, nr. 1-3, træder i kraft den 1.
januar 2014.
Stk. 4.
§ 1, nr. 9-11, § 2, nr. 11, og § 13, nr. 1-3, har virkning for indbe-
retninger vedrørende udbytte, der er vedtaget eller besluttet den 1. ja-
nuar 2014 eller senere.
Stk. 5.
§ 2, nr. 1-7, 9 og 11, har virkning for afregning af indkomstskat-
ter fra og med indkomståret 2013.
Stk. 6.
§ 2, nr. 8, har virkning for årsopgørelser fra og med indkomståret
2012.
Stk. 7.
§ 5 har ikke virkning for gaver, der er modtaget til og med den
31. december 2012.
Stk. 8.
§ 13, nr. 4, har virkning fra og med den 1. januar 2014.
Stk. 9.
§ 14, nr. 1-4, og § 16, nr. 6, har virkning fra og med indkomst-
året 2013.
Stk. 10.
§ 15, nr. 2, har virkning for indbetalinger, der sker i indkomst-
året 2013 eller senere.
Stk. 11.
§ 15, nr. 3-11, har virkning for overførsler og konverteringer
af kapitalpensioner og supplerende engangsydelser efter pensionsbe-
skatningslovens § 41 A, stk. 2, der sker fra og med den 1. januar 2013.
§ 13, stk. 5, i lov nr. 922 af 18. september 2012 finder tilsvarende an-
vendelse ved overførsler og konverteringer efter pensionsbeskatnings-
lovens § 41 A, stk. 2, der sker i 2013, i hvilken forbindelse der ved
overførsel eller konvertering efter pensionsbeskatningslovens § 25,
stk. 1, nr. 9, og § 29 A, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 15, nr. 3,
henholdsvis § 15, nr. 5, i 2013 betales en afgift på 37,3 pct. i stedet for
40 pct. Ved overførsler eller konvertering efter § 29 A, stk. 1, af en
supplerende engangsydelse i 2013 omfattet af pensionsbeskatningslo-
vens § 33 A, stk. 2, udgør afgiften i pensionsbeskatningslovens § 33
A, stk. 2, 2. pkt., 32,63 pct. Af den del af udbetalingen i 2013 af en
supplerende engangsydelse, der vedrører den samlede værdi af den
supplerende engangsydelse pr. 31. december 1979, udgør afgiften i
side 6
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0179.png
Karnov Group
pensionsbeskatningslovens pensionsbeskatningslovens § 33 A, stk. 2,
2. pkt., 32,63 pct., jf. dog pensionsbeskatningslovens § 34, stk. 2. Af-
giften som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 34, stk. 2, 2. pkt.,
udgør i de i 3. og 4. pkt. nævnte tilfælde 23,31 pct.
Stk. 12.
Ved hel eller delvis overførsel, herunder konvertering, i 2013
og 2014 af en ordning efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr.
9, og pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, 2. pkt., som affattet
ved denne lovs § 15, nr. 3, henholdsvis § 15, nr. 5, jf. pensionsbeskat-
ningslovens § 41 A, stk. 2, 1. og 2. pkt., opretholdes aldersgrænserne
for udbetaling, jf. pensionsbeskatningslovens § 42 A, uanset at der til
den nyoprettede ordning sker indbetalinger forud for overførslen, her-
under konverteringen.
Stk. 13.
§ 14, nr. 6, og § 16, nr. 5, har virkning fra og med indkomståret
2014.
Stk. 14.
§ 17, nr. 3, § 18, nr. 15, og § 20, nr. 3, har virkning for ansøg-
ning om godtgørelse af afgift af varer, der er leveret til udlandet fra og
med den 1. april 2010. Ansøgning om godtgørelse af afgift af varer,
der er leveret til udlandet fra og med den 1. april 2010 og til og med
UKS Side 785
LFF2012-2013.1.67
den 31. december 2012, skal indgives til told- og skatteforvaltningen
senest den 1. april 2013.
Stk. 15.
§ 19 har virkning fra og med indkomståret 2013. Hvis indkomst-
året 2013 er påbegyndt inden den 1. januar 2013, kan for indkomståret
2013 som kapitalafkastsats efter virksomhedsskattelovens § 9 enten
vælges den for indkomståret 2012 fastsatte kapitalafkastsats eller den
kapitalafkastsats, som fastsættes efter 3-5. pkt. Satsen beregnes på
grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af
Nasdaq OMX Copenhagen A/S dagligt udregnet effektiv obligations-
rente for de første 3 måneder af det til indkomståret svarende kalender-
år. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fast
forrentede kroneobligationer i åbne serier, der er optaget til handel på
Nasdaq OMX Copenhagen A/S, bortset fra indeksregulerede obligatio-
ner. Satsen udgør den beregnede gennemsnitsrente nedrundet til nær-
meste hele antal procentpoint.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1
2
3
3.1
3.1.1
3.1.2
3.2
3.2.1
3.2.2
3.3
3.3.1
3.3.2
3.4
3.4.1
3.4.2
3.5
3.5.1
3.5.2
3.6
3.6.1
3.6.2
3.7
3.7.1
3.7.2
3.8
3.8.1
3.8.2
3.9
3.9.1
3.9.2
3.10
3.10.1
Indledning
Lovforslagets formål og baggrund
Den udvidede årsopgørelsesordning
Gældende ret
Lovforslaget
Gældende ret
Lovforslaget
Gældende ret
Lovforslaget
Gældende ret
Lovforslaget
Afskaffelse af oplysningskortet
Nye modeller for beregning af forskellige rentesatser
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
Gældende ret
Lovforslaget
Gældende ret
Lovforslaget
Gældende ret
Lovforslaget
Gældende ret
Lovforslaget
Gældende ret
Lovforslaget
Gældende ret
Ændret forrentning af overskydende skat ved pensionsinstitutters betaling af acontoskat
Justering af tidspunktet for forrentning af ændrede skattebeløb i pensionsafkastbeskatningsloven
Rentefradragsbegrænsning - tab på renteswaps
Indberetning af udbytter af aktier m.v.
Ændring af renteregler ved taksation
Fremrykning af afregningen af restskat
Forhøjelse af bagatelgrænse
KS
side 7
Lovforslagets enkelte elementer
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0180.png
Karnov Group
3.10.2
3.11
3.11.1
3.11.2
3.12
3.12.1
Lovforslaget
Justering som følge af NemKonto
Gældende ret
Lovforslaget
Procesforbedringer vedrørende gaveafgift
SKATs indsigelsesfrist
UKS Side 786
LFF2012-2013.1.67
3.12.1.1 Gældende ret
3.12.1.2 Lovforslaget
3.12.2
Manglende gaveanmeldelse
3.12.2.1 Gældende ret
3.12.2.2 Lovforslaget
3.13
3.13.1
3.13.2
3.14
3.14.1
3.14.2
3.15
3.15.1
3.15.2
3.16
3.16.1
3.16.2
3.17
3.17.1
3.17.2
3.18
4
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
4.8
4.9
5
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
5.6
5.7
5.8
5.9
Fælles afgiftsoplag for spiritus, øl og vin m.v.
Gældende ret
Lovforslaget
Subjektiv beskatning af danske SIKAV'er
Gældende ret
Lovforslaget
Udvidelse af afgiftsgrundlaget for kapitalpensioner, der overføres, herunder konverteres
Gældende ret
Lovforslaget
Gældende ret
Lovforslaget
Mulighed for afgiftsfri tilbagebetaling m.v. i indbetalingsåret af indbetalinger på kapitalpension
uden fradrags- eller bortseelsesret
Gældende ret
Lovforslaget
Redaktionelle ændringer m.v.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
Øvrige elementer
Nye modeller for beregning af forskellige rentesatser
Rentefradragsbegrænsning - tab på renteswaps
Indberetning af udbytter af aktier m.v.
Ændring af renteregler ved taksation.
Fremrykning af afregningen af restskat
Forhøjelse af bagatelgrænse samt justering som følge af NemKonto
Ændret forrentning af overskydende skat ved pensionsinstitutters betaling af acontoskat
Udvidelse af afgiftsgrundlaget for kapitalpensioner, der overføres, herunder konverteres
Administrative konsekvenser for det offentlige
Den udvidede årsopgørelsesordning og afskaffelse af oplysningskortet
Nye modeller for beregning af forskellige rentesatser
Ændret forrentning af overskydende skat ved pensionsinstitutters betaling af acontoskat og
justering af tidspunktet for forrentning af ændrede skattebeløb i pensionsafkastbeskatningsloven
Fradrag og tab for renteswaps
Indberetning af udbytter af aktier m.v.
Ændring af renteregler ved taksation, fremrykning af afregningen af restskat, forhøjelse af
bagatelgrænse og justering af NemKonto
Procesforbedringer vedrørende gaveafgift
Fælles afgiftsoplag for spiritus, øl og vin
Subjektiv beskatning af danske SIKAV'er
side 8
KS
Adgang til videreførelse af friholdelse for opsparing foretaget før udgangen af 1982 ved en
heloverførsel eller helkonvertering af en kapitalpension m.v. eller aldersforsikring m.v.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0181.png
Karnov Group
5.10
6
7
7.1
7.2
7.3
7.4
7.5
8
9
10
11
12
Ændring af reglerne for overførsel, herunder konvertering af kapitalpensioner
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Den udvidede årsopgørelsesordning
Afskaffelse af oplysningskortet
Indberetning af udbytter af aktier m.v.
Øvrige elementer
Samlet
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
UKS Side 787
LFF2012-2013.1.67
1. Indledning
Skatte- og afgiftslovgivningen har væsentlig betydning for et stort antal
borgere og alle virksomheder. Det er derfor vigtigt løbende at overveje,
hvordan denne lovgivning kan forenkles, harmoniseres og effektivise-
res, så ikke mindst de administrative regler er så enkle som muligt for
borgere og virksomheder. Samtidig er der hele tiden fokus på forbed-
ringer og lettelser af SKATs administration i form af forenklinger af
regler og effektiviseringer. Regeringen fremlægger med dette lovforslag
en række initiativer med dette sigte.
Dette lovforslag indeholder følgende initiativer:
-
Det foreslås at udvide den gældende ordning med udsendelse af
en fortrykt årsopgørelse (i det følgende benævnt »årsopgørelses-
ordningen«) til også at omfatte den kreds af skattepligtige, som
efter skattelovgivningen forudsætningsvis indgiver en egentlig
selvangivelse til SKAT (i det følgende benævnt »den udvidede
årsopgørelsesordning«). Det drejer sig i første række om mindre,
selvstændigt erhvervsdrivende, som ved siden af virksomheden
er lønmodtagere. Disse personer vil typisk alene have relativt få
oplysninger at selvangive. Således viser tal fra indkomståret
2010, at over halvdelen af disse skattepligtige som udgangspunkt
kun skal udfylde én selvangivelsesrubrik.
-
Det foreslås at afskaffe oplysningskortet, som udsendes sammen
med årsopgørelsen til de borgere, som ønsker at modtage årsop-
gørelsen i papir, og som SKAT formoder har yderligere indkom-
ster og fradrag at selvangive. I stedet henvises de borgere, her-
under de personer, som omfattes af den udvidede årsopgørelses-
ordning, som måtte have yderligere at selvangive, til at anvende
TastSelv-internet eller på anden måde rette henvendelse til SKAT
med henblik på at få tilført årsopgørelsen yderligere oplysninger.
-
For en række rentesatser kan SKAT formentlig kun få de oplys-
ninger, som danner grundlag for de eksisterende rentemodeller,
til og med 1. kvartal 2013. Efter dette tidspunkt er der usikkerhed
knyttet til levering af oplysningerne. Med forslagene om nye
grundlag for opgørelse af de berørte rentesatser sikres et robust
og fremtidsholdbart udgangspunkt, når SKAT årligt skal opgøre
de forskellige rentesatser i skatte- og afgiftslovgivningen.
-
Det foreslås at indberetning om udbytter af aktier m.v. til SKAT
i alle tilfælde skal ske senest i måneden efter vedtagelsen eller
beslutningen om at foretage udlodningen, når der er tale om aktier
m.v. i danske selskaber m.v. Samtidig foreslås det at foretage
nogle udvidelser af kravene til indholdet af indberetningerne.
-
Det foreslås at ændre rentereglerne ved sen udskrift af første
årsopgørelse med restskat. Forslaget har til formål at sikre, at
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
skatteyder ikke opnår en utilsigtet rentegevinst, når årsopgørelsen
udskrives sent, fordi den skattepligtige ikke har selvangivet, og
SKAT derfor er nødt til at foretage ansættelsen ved en taksation.
-
Det foreslås at fremrykke afregningen af restskatter, som betales
ved indbetalingskort, med 1 måned, samt at udbetale små over-
skydende skatter gennem NemKonto.
-
Det foreslås at opdatere bagatelgrænserne i kildeskatteloven ved
en forhøjelse fra 100 kr. til 500 kr. Formålet er at reducere antal-
let af indbetalingskort med henblik på at lette opkrævningen for
SKAT og for borgerne.
-
Det foreslås at smidiggøre SKATs administration af gaveafgifter.
Det sker ved at justere de processuelle regler for værdiansættelse
på gaveafgiftsområdet, ved tilpasninger af sagsbehandlingsfrister
og ved at give mulighed for skønsmæssig ansættelse.
-
For at forenkle regler og administration for virksomhederne får
to eller flere virksomheder adgang til at oprette fælles afgiftsop-
lag for spiritus, øl og vin. I den forbindelse indføres regler, der
præciserer hæftelsen for afgift ved fælles afgiftsoplag.
-
Der foreslås en ny skattepligtsbestemmelse for alle investerings-
institutter, som er omfattet af ligningslovens § 16 C, hvad enten
de er investeringsforeninger eller SIKAV'er, således at de beskat-
tes på samme måde, som udloddende investeringsforeninger
hidtil er blevet beskattet.
-
Det foreslås at sikre fradrag for fradragsbegrænsede urealiserede
kurstab på swapaftaler, således at et selskab, der har indgået en
renteswap og frasælges af en koncern, hvor det har indgået i en
sambeskatning, stadigvæk kan fremføre et eventuelt beskåret
kurstab på renteswappen.
-
En justering af de regler, der er indført med skattereformen om
konvertering af fradragsberettiget kapitalpension til ikke-
fradragsberettiget kapitalpension (aldersforsikring m.v.) mod en
fremrykket afgift. Det har således vist sig, at disse nye regler
ikke i alle henseender sikrer, at der betales den afgift, som blev
forudsat ved indførelsen af konverteringsmuligheden. Afgifts-
grundlaget foreslås således udvidet. Desuden foreslås smidigere
regler for den skattemæssige behandling af indbetalinger til ka-
pitalpensioner, som beror på fejl m.v., og en justering af reglerne
for deloverførsel, herunder delkonvertering af kapitalpension til
aldersforsikring m.v.
-
En række præciseringer i love på Skatteministeriets område.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Der har i forhold til almindelige skattepligtige været en flerårig ud-
vikling, hvor disse fritages for at anvende den sædvanlige selvangivelse
og i stedet modtager en årsopgørelse, der i mange tilfælde vil være
endelig som følge af de indberetninger om indkomster og fradrag, som
side 9
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0182.png
Karnov Group
SKAT modtager. I takt med at disse indberetninger og deres kvalitet
stiger, er der grundlag for at overføre også skattepligtige, der ikke kun
er lønmodtagere i snæver forstand, til årsopgørelsesordningen. Et af
hovedformålene med forslaget er på den baggrund at fortsætte udvidel-
sen af årsopgørelsesordningen, således at mindre, selvstændigt erhvervs-
drivende, som også har lønindkomst, fremover kun modtager en fortrykt
årsopgørelse. I lyset af udviklingen af digitaliseringen af årsopgørelses-
processen foreslås det også at afskaffe det særlige oplysningskort, som
i dag udsendes til visse modtagere af en fortrykt årsopgørelse.
Et andet hovedformål er justering af rentereglerne i skatte- og afgifts-
lovgivningen for at sikre et robust og fremtidsholdbart udgangspunkt,
når SKAT årligt skal opgøre de forskellige rentesatser i skatte- og af-
giftslovgivningen. Dette sker ved at erstatte den hidtidige beregnings-
model for den såkaldte mindsterente med en rentemodel på grundlag
af som udgangspunkt den af Danmarks Nationalbank opgjorte kasse-
kreditrente for ikke finansielle selskaber.
Endelig indeholder forslaget en række forenklinger, harmoniseringer
og præciseringer, der har baggrund i erfaringer fra administrationen af
de pågældende love.
UKS Side 788
LFF2012-2013.1.67
ikke for personer på årsopgørelsesordningen, som ikke har fravalgt
selvangivelsesfristen den 1. maj.
SKAT kan efter ansøgning fritage helt eller delvist for skattetillægget,
hvis særlige omstændigheder taler herfor. Uanset ovenstående kan
SKAT pålægge daglige bøder med henblik på at fremtvinge en
selvangivelse. Daglige bøder kan ikke pålægges personer på årsopgø-
relsesordningen.
Det følger af skattekontrollovens § 5, stk. 3, at foreligger en selvan-
givelse ikke på skatteansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen fo-
retages skønsmæssigt. Bestemmelsen anvendes i det væsentligste i re-
lation til skattepligtige, som modtager en egentlig selvangivelse, men
som ikke opfylder deres selvangivelsespligt.
Det følger af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en
kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske for-
hold, som ændret ved § 2 i bekendtgørelse nr. 1243 af 23. oktober 2005
om ændring af en række bekendtgørelser som følge af indførelsen af
en enklere forskuds- og selvangivelsesprocedure, at personer, som har
indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det er dækket af tallene
på årsopgørelsen eller rubrikkerne på oplysningskortet for det pågæl-
dende indkomstår, anses for personer med enkle økonomiske forhold
og er derfor undergivet en kort ligningsfrist. Herefter skal SKAT afsen-
de varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst-
eller ejendomsværdiskat for fysiske personer inden den 1. juli i det
andet kalenderår efter indkomstårets udløb. En skattepligtig person
anses bl.a. ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis denne har
deltaget i et anpartsprojekt, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 eller
11.
Efter skattekontrollovens § 13 straffes den, der med forsæt til at
unddrage det offentlige skat afgiver urigtige eller vildledende oplysnin-
ger til brug ved afgørelse af, om en person er undergivet skattepligt,
eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning,
for skattesvig. Straffen er bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. På samme
måde straffes medvirken til skattesvig, jf. straffelovens § 23. Begås
handlingen af grov uagtsomhed, er straffen bøde.
For skattepligtige, som modtager en årsopgørelse uden at have
selvangivet, er der i skattekontrollovens § 16 en særlig bestemmelse,
der angår en sådan skattepligtigs ansvar for ikke at reagere på en for
lav skatteansættelse. Efter bestemmelsen skal skattepligtige, der uden
at have selvangivet modtager en årsopgørelse, underrette SKAT inden
4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen, hvis ansættelsen er for lav.
Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen. Over-
trædes bestemmelsen forsætligt eller groft uagtsomt, er straffen bøde.
Er overtrædelsen begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat,
kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre hø-
jere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
I tilknytning til skattekontrollovens § 16 er det i lovens § 1 A bestemt,
at skatteministeren kan fastsætte regler om, at skattepligtige ikke kan
ændre oplysninger om visse indkomster og fradrag, som indberetnings-
pligtige efter skattekontrolloven har indberettet til SKAT. Skattemini-
steren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan den under-
retning til SKAT, der er nævnt i § 16 om indkomster og fradrag efter
stk. 1, kan finde sted. Denne bemyndigelse er senest udnyttet ved be-
kendtgørelse nr. 851 af 14. august 2012 om begrænsning i borgernes
adgang til at ændre visse oplysninger om indkomster og fradrag i års-
opgørelsen samt om borgernes underretning af SKAT om en for lav
skatteansættelse.
Efter denne såkaldte »feltlåsningsordning« kan den skattepligtige
ikke ved anvendelse af TastSelv-internet på SKATs hjemmeside
(www.skat.dk), TastSelv-telefonen (tlf. nr. 70 10 10 70) eller oplys-
ningskortet ændre nedennævnte indberettede oplysninger til årsopgø-
relsen, men må som udgangspunkt kontakte den indberetningspligtige
for at få denne til at ændre tallet ved en ny indberetning til SKAT. Sker
side 10
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Den udvidede årsopgørelsesordning
3.1.1. Gældende ret
Reglerne om selvangivelsespligt og selvangivelsesform findes i skatte-
kontrollovens afsnit I.
Efter skattekontrollovens § 1 skal enhver, der er skattepligtig her til
landet, årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller
negativ. Skattepligtige, der ikke modtager en selvangivelsesblanket,
er ikke fritaget for at selvangive.
Efter skattekontrollovens § 1, stk. 5, modtager selvangivelsespligtige,
som for det seneste indkomstår i overensstemmelse med bestemmelsen
i § 4, stk. 5, har undladt at selvangive, eller som ikke har ændret deres
forskudsopgørelse for det pågældende indkomstår, en årsopgørelse
uden oplysningskort. Andre selvangivelsespligtige, som ikke modtager
en selvangivelse, modtager en årsopgørelse sammen med et oplysnings-
kort.
Personer, som modtager et oplysningskort sammen med årsopgørel-
sen, er således personer, om hvem SKAT formoder, at de har noget at
selvangive. Formodningen bygger på, at disse personer har selvangivet
for det seneste indkomstår eller foretaget ændringer af deres forskuds-
opgørelse for det aktuelle indkomstår.
Uanset bestemmelsen i skattekontrollovens § 1, stk. 5, modtager
selvangivelsespligtige, som er samlevende med en ægtefælle, som
modtager en selvangivelse, ud over et eventuelt oplysningskort alene
oplysninger om indberettede tal til brug for årsopgørelsen (en såkaldt
»servicemeddelelse«). Årsopgørelsen dannes, når begge ægtefæller
har selvangivet. Dette følger af skattekontrollovens § 1, stk. 6.
Selvangivelsesfristen for fysiske personer er efter skattekontrollovens
§ 4, stk. 1, senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Skatteplig-
tige på årsopgørelsesordningen har dog selvangivelsesfrist den 1. maj,
medmindre den selvangivelsespligtige deltager i et anpartsprojekt, som
nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, eller den selvan-
givelsespligtige skriftligt meddeler SKAT, at den pågældende ikke
ønsker at være omfattet af ordningen i skattekontrollovens § 1, stk. 5,
og dermed ønsker at anvende selvangivelsesfristen den 1. juli.
Det følger af skattekontrollovens § 4, stk. 5, at skattepligtige på års-
opgørelsesordningen kan undlade at selvangive, hvis de anvendte op-
lysninger i årsopgørelsen eller indberettede tal er korrekte og fyldest-
gørende.
Har den selvangivelsespligtige ikke selvangivet rettidigt, betales efter
skattekontrollovens § 5 et skattetillæg på 200 kr. for hver dag, selvan-
givelsesfristen overskrides, dog højst på 5.000 kr. i alt. Det gælder dog
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0183.png
Karnov Group
det, vil der blive dannet en ny årsopgørelse for den skattepligtige. Den
skattepligtige kan også kontakte SKAT med henblik på at få tallet
ændret. De indkomster og fradrag, som er omfattet af feltlåsningsord-
ningen, er ifølge ovennævnte bekendtgørelses § 2 oplysninger om føl-
gende indkomster og fradrag:
-
Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse m.v. før fradrag
af AM-bidrag.
-
Hædersgaver.
-
Pensioner, dagpenge m.v. og stipendier fra Styrelsen for Videre-
gående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.
-
Bidrag og præmie til privattegnet kapitalpension (højst 46.000
kr.).
-
Tilbagebetalt kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.
-
Fagligt kontingent, højst 3.000 kr.
-
Bidrag til A-kasse, efterlønsordning og fleksydelse.
-
Gaver til almennyttige foreninger.
-
Donationer til forskning og gaver til kulturinstitutioner.
-
Lønindkomst, bestyrelseshonorar og personalegoder, der er A-
indkomst, f.eks. fri bil og fri telefon før fradrag af AM-bidrag.
-
Honorarer, indkomst ved hushjælp og værdien af visse persona-
legoder før fradrag af AM-bidrag.
-
Uddelinger fra foreninger og fonde m.v. Gruppelivsforsikring
betalt af pensionskasse. Visse personalegoder.
-
Bidrag og præmie til privattegnet ratepension og ophørende al-
derspension (højst 50.000 kr.).
-
Udlodning fra investeringsselskab/-forening, hvor der er inde-
holdt udbytteskat.
-
Renteudgifter af studielån fra Moderniseringsstyrelsen.
I lov nr. 927 af 18. september 2012 er der givet skatteministeren
hjemmel til med virkning fra og med indkomståret 2013 at fastsætte
regler om, at selvstændigt erhvervsdrivende skal være omfattet af
feltlåsningsordningen.
SKAT har desuden i forskudssystemet og i SLUT-systemet etableret
en funktionalitet, der gør det muligt for SKAT at afskære skattepligtige
på årsopgørelsesordningen fra at anvende TastSelv ved ændring af
forskudsopgørelsen og/eller årsopgørelsen (»Karantæneordningen«),
når det antages, at der er en væsentlig risiko for, at de pågældende vil
begå fejl ved anvendelse af TastSelv-systemet eller ligefrem vil mis-
bruge det. En skattepligtig, der er blevet karantænesat, vil ved forsøg
på at anvende TastSelv automatisk blive henvist til at kontakte SKAT
for at få gennemført ændringen. En ændring kan eventuelt gennemføres
på baggrund af en telefonisk eller personlig henvendelse til SKAT eller
ved e-mail eller brev til SKAT.
Sker afskæringen i forbindelse med forskudsansættelsen, vil indtægter
og fradrag fra denne automatisk blive overført til årsopgørelsen, med-
mindre oplysninger om disse indtægter og fradrag tilgår SKAT fra
indberetningspligtige. Afskæringen af den skattepligtiges TastSelv-
mulighed omfatter hele det berørte indkomstår, dvs. også den tilhørende
årsopgørelse og muligheden for at foretage ændringer i TastSelv for
det pågældende indkomstår efter selvangivelsesfristens udløb (digital
genoptagelse).
Retningslinjerne for karantæneordningen følger af SKATs offentlig-
gjorte meddelelse fra 11. oktober 2010 (SKM2010. 638. SKAT).
3.1.2. Lovforslaget
Forslaget går ud på, at skatteministeren fastsætter regler om, at visse
selvangivelsespligtige, herunder selvangivelsespligtige, som ifølge
lovgivningen forudsættes at indgive en selvangivelse, modtager en
årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.
Endvidere indeholder forslaget en række konsekvensændringer af
skattekontrolloven.
Der vil for de skattepligtige, som foreslås omfattet af den udvidede
årsopgørelsesordning, være knyttet en række fordele til denne ordning:
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 789
LFF2012-2013.1.67
-
Skattepligtige behøver ikke at udfylde en egentlig selvangivelse,
men skal kun selvangive det eller de beløb, som SKAT ikke al-
lerede kender, f.eks. beløb vedrørende over- eller underskud af
deres virksomhed. Øvrige tal, som baserer sig på indberetninger
fra tredjemand, fremgår direkte af årsopgørelsen, og den skat-
tepligtige behøver ikke at foretage sig noget, hvis disse tal er
rigtige.
-
Den skattepligtige modtager automatisk forslag til en ny årsop-
gørelse, hvis der indkommer en ny, korrigeret indberetning til
SKAT fra tredjemand - både før og efter selvangivelsesfristens
udløb - og den skattepligtige ikke allerede forinden har korrigeret
den eller de rubrikker, som de nye oplysninger angår.
Det bemærkes, at ønsker den skattepligtige at udfylde en egentlig
selvangivelse, kan den skattepligtige - ligesom andre personer på års-
opgørelsesordningen - anmode SKAT herom senest den 1. maj i året
efter indkomståret udløb.
Ca. 475.000 personer driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Heraf
driver ca. 320.000 moms - og/eller lønsumsafgiftspligtig virksomhed.
Skattepligtige, som er momspligtige og/eller lønsumsafgiftspligtige,
skal som udgangspunkt selvangive digitalt fra og med indkomståret
2011, jf. bekendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2012 om obligatorisk di-
gital indberetning af selvangivelsen for selvstændigt erhvervsdrivende.
De ca. 155.000 selvstændige, som ikke er moms- og/eller lønsums-
afgiftspligtige, er fordelt således:
Ca. 85.000 skattepligtige driver forskellige former for forpagtnings-
og udlejningsvirksomhed vedrørende fast ejendom, herunder forældre-
udlejning, ca. 70.000 skattepligtige driver anden mindre selvstændig
erhvervsvirksomhed.
Langt hovedparten af de 155.000 skattepligtige (ca. 85 pct.) anvender
i dag TastSelv ved indberetning af selvangivelsesoplysninger, selv om
de ikke har pligt til at selvangive digitalt.
Det skønnes i første omgang, at det - på grund af de krav, der stilles
til personkredsen for at kunne blive omfattet af den udvidede årsopgø-
relsesordning, jf. nedenfor - vil være muligt at overføre 100.000-
110.000 af de ca. 155.000 personer, som i dag udfylder en egentlig
selvangivelse, til årsopgørelsesordningen. Dernæst vil det i takt med,
at det findes forsvarligt (it-mæssigt, indberetningsmæssigt m.v.) kunne
komme på tale at udvide personkredsen, som omfattes af årsopgørel-
sesordningen.
Bemyndigelsen til ministeren til at fastsætte nærmere regler tænkes
udnyttet således, at det i en bekendtgørelse fastsættes, at de grupper af
skattepligtige, som efter gældende regler i dag modtager en årsopgørelse
med eller uden oplysningskort, også fremover vil modtage en årsopgø-
relse.
Dernæst tænkes det foreskrevet, at visse mindre, selvstændigt er-
hvervsdrivende med virkning fra og med indkomståret 2013 bliver
omfattet af årsopgørelsesordningen. Det gælder skattepligtige med
udlejning af fast ejendom og anden mindre selvstændig erhvervsvirk-
somhed, som opfylder betingelserne beskrevet nedenfor. Endvidere
omfattes anpartsinvestorer som hidtil også af årsopgørelsesordningen.
Personkredsen tænkes fastlagt ud fra følgende 6 kriterier eller betin-
gelser, som alle skal være opfyldt, for at den pågældende kan overgå
til den udvidede årsopgørelsesordning:
-
Den skattepligtige er ikke registreret med moms- og/eller
lønsumsafgiftspligtige forhold for det pågældende indkomstår.
-
Den skattepligtiges virksomhedsresultat udgør 25 pct. eller
mindre af den samlede personlige indkomst.
-
Den skattepligtige må ikke have anvendt virksomhedsordningen
og for et tidligere indkomstår have hensat beløb på konto for
opsparet overskud eller anvendt kapitalafkastordningen og for
et tidligere indkomstår have hensat beløb på konjunkturudlig-
ningskontoen eller kunstnerordningen.
side 11
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0184.png
Karnov Group
Den skattepligtige er ikke begrænset skattepligtig af indkomst
fra selvstændig virksomhed her i landet eller har indkomst fra
eller ejerbolig i udlandet eller er dobbeltdomicileret.
-
Den skattepligtige har ikke forskudt indkomstår.
-
Den skattepligtige anmoder ikke om at måtte modtage en
egentlig selvangivelse.
I bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1, hvortil henvises, er der
knyttet bemærkninger til de enkelte betingelser.
Har den skattepligtige ikke selvangivet i TastSelv i tidsrummet primo
marts - medio marts i året efter indkomstårets udløb, vil årsopgørelsen
som udgangspunkt kunne blive dannet med en overskydende skat til
udbetaling, som skal genopkræves efter, at den skattepligtige har
selvangivet.
For at reducere antallet af tilfælde, hvor den skattepligtige skal tilba-
getale overskydende skat efter at have selvangivet et virksomhedsresul-
tat, vil et positivt virksomhedsresultat, som den skattepligtige har
forskudsansat sig med, automatisk blive overført til årsopgørelsen. Ca.
80 pct. af de ca. 110.000 skattepligtige, som vil blive omfattet af den
udvidede årsopgørelsesordning, har forskudsansat sig med et positivt
virksomhedsresultat.
De resterende ca. 20 pct. svarende til ca. 22.000 personer, som vil
blive omfattet af den udvidede årsopgørelsesordning, forskudsansætter
sig med et virksomhedsresultat på 0 kr. eller med et underskud. Ved
beregningen af slutskatten sættes virksomhedsresultatet til 0 kr.
Selvangiver disse skattepligtige efter modtagelsen af årsopgørelsen et
positivt virksomhedsresultat, kan det betyde, at de skal tilbagebetale
en udbetalt overskydende skat. For at reducere antallet af tilfælde, hvor
dette sker, vil følgende initiativer blive taget:
-
De skattepligtige, som vil blive omfattet af den udvidede årsop-
gørelsesordning, vil primo marts i året efter indkomståret få til-
sendt en mail eller sms med opfordring til snarest muligt og inden
medio marts i TastSelv at oplyse virksomhedsresultatet og fore-
tage evt. andre korrektioner. Tal fra indkomståret 2010 viser, at
skattepligtige, som efter forslaget vil overgå til den udvidede
årsopgørelsesordning, i forvejen selvangiver med 20 pct. højere
frekvens frem til medio marts end andre selvstændigt erhvervs-
drivende. Det svarer til et antal skattepligtige på ca. 22.000, som
allerede i dag selvangiver tidligt.
-
Ved klik på årsopgørelsen i TastSelv - allerede fra starten af
marts efter indkomståret - vil det klart fremgå, at SKAT forven-
ter, at der selvangives et resultat af virksomhed, eller at den
skattepligtige oplyser, at denne ikke længere driver erhvervsmæs-
sig virksomhed. For at undgå besværet med tilbagebetaling af
overskydende skat forventer SKAT således af den skattepligtige,
at denne allerede i marts afgiver én af disse to oplysninger i
TastSelv.
Det er tanken, at der skal udfærdiges en ny særskilt vejledning til de
nye grupper af skattepligtige, som bliver omfattet af den udvidede
årsopgørelsesordning, samt at der gennemføres andre kommunikation-
stiltag, der navnlig tager sigte på at tilskynde til og vejlede de skatteplig-
tige om betydningen af at selvangive virksomhedsresultatet så tidligt
som muligt, hvis det afviger væsentligt fra det, som er skønnet ved
forskudsopgørelsen.
Skattepligtige omfattet af den udvidede årsopgørelsesordning vil
blive omfattet af regelsættet for skattepligtige omfattet af årsopgørel-
sesordningen, jf. afsnit 3.1.1. Dog vil personer omfattet af den udvidede
årsopgørelsesordning - som anpartsinvestorer i dag - have selvangivel-
sesfrist den 1. juli i året efter indkomstårets udløb, ligesom det ved en
ændring af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 vil blive
fastsat, at den korte ligningsfrist ikke vil omfatte personer omfattet af
den udvidede årsopgørelsesordning. Den korte ligningsfrist gælder
heller ikke i dag for anpartsinvestorer.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 790
LFF2012-2013.1.67
Endelig bemærkes, at efter bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006
om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder
(Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder) skal der til
brug for SKATs kontrol af grundlaget for selvangivelsen gives supple-
rende regnskabsoplysninger i selvangivelsen, jf. bekendtgørelsens §
4. Efter bekendtgørelsens § 5 er en række virksomheder undtaget fra
kravet om at give supplerende regnskabsoplysninger i selvangivelsen.
Det gælder således bl.a.:
-
erhvervsvirksomhed bestående af udlejning af op til to lejemål
i fast ejendom, når virksomheden drives af fysiske personer,
-
erhvervsvirksomhed omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1,
nr. 10 eller 12 (nu nr. 9 eller 11), og
-
anden erhvervsvirksomhed med en nettoomsætning i det pågæl-
dende indkomstår på under 300.000 kr.
Det overvejes at ændre kravet i mindstekravsbekendtgørelsen for
mindre virksomheder, så kravet om at skulle selvangive supplerende
regnskabsoplysninger ikke gælder erhvervsvirksomhed, der drives af
fysiske personer, som ikke er moms- eller lønsumsafgiftsregistreret.
De skattepligtige, som tænkes overført til den udvidede årsopgørel-
sesordning, vil således allerede som udgangspunkt efter gældende
regler være undtaget fra kravet om at skulle give supplerende regnskabs-
oplysninger til selvangivelsen eller vil efter en ændring af mindstekravs-
bekendtgørelsen for mindre virksomheder blive det.
-
3.2. Afskaffelse af oplysningskortet
3.2.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 1, stk. 5, modtager selvangivelsespligtige,
som for det seneste indkomstår i overensstemmelse med bestemmelsen
i skattekontrollovens § 4, stk. 5, har undladt at selvangive, eller som
ikke har ændret deres forskudsopgørelse for det pågældende indkomstår,
en årsopgørelse uden oplysningskort. Andre selvangivelsespligtige,
som ikke modtager en selvangivelse, modtager en årsopgørelse sammen
med et oplysningskort.
Personer, som modtager et oplysningskort sammen med årsopgørel-
sen, er således personer, om hvem SKAT formoder, at de har noget at
selvangive. Formodningen bygger på, at disse personer har selvangivet
for det seneste indkomstår eller foretaget ændringer af deres forskuds-
opgørelse for det aktuelle indkomstår.
Uanset bestemmelsen i § 1, stk. 5, modtager selvangivelsespligtige,
som er samlevende med en ægtefælle, som modtager en selvangivelse,
ud over et eventuelt oplysningskort alene oplysninger om indberettede
tal til brug for årsopgørelsen (en såkaldt »servicemeddelelse«). Årsop-
gørelsen dannes, når begge ægtefæller har selvangivet. Dette følger af
skattekontrollovens § 1, stk. 6.
Det bemærkes, at der ikke er blankettvang. Der kan således selvan-
gives på hvilken som helst måde, når blot de oplysninger, som tilgår
SKAT, om indkomst m.v. opfylder kravet til indholdet af en behørig
selvangivelse. Den skattepligtige vil altid kunne få hjælp til at selvan-
give supplerende oplysninger til årsopgørelsen ved at rette henvendelse
til SKATs kundecentre, skattecentrene eller de kommunale borgerser-
vicecentre.
Der udsendes ca. 1 mio. oplysningskort sammen med årsopgørelsen
på et særskilt A4-ark. Den skattepligtige udfylder oplysningskortet ud
fra en medfølgende tjekliste og sender det til SKAT. De påskrevne
beløb indtastes manuelt af SKATs Betalingscenter og indgår herefter
i dannelsen af en ny årsopgørelse.
Oplysningskortet har været i brug siden indkomståret 2007. For
dette indkomstår modtog SKAT ca. 85.000 udfyldte oplysningskort
fra borgerne. For indkomståret 2011 blev der registreret under 20.000
indsendte oplysningskort eller ca. 2 pct. af de udsendte oplysningskort
til de skattepligtige. De resterende 98 pct. af de udsendte A4-blanketter
benyttes ikke af de skattepligtige til at selvangive på.
side 12
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0185.png
Karnov Group
De felter, der hyppigst har været indberettet på via et oplysningskort,
har for indkomståret 2010 været felterne befordringsfradrag og aktie-
indkomst med hver ca. 5.000 indberetninger. For begge felters vedkom-
mende vil flere oplysninger blive fortrykt. Det vides ikke, hvilke
selvangivelseskanaler (TastSelv-internet, TastSelv-telefonen eller anden
skriftlig eller mundtlig henvendelse til SKAT) de skattepligtige, som
modtager et oplysningskort, men som ikke benytter det til at selvangive
på, anvender i stedet. Imidlertid kan det konstateres, at ca. 97 pct. af
de skattepligtige, som modtager en årsopgørelse og har noget at
selvangive, anvender TastSelv-internet.
Oplysningskortet anvendes af alle aldersgrupper og indeholder mu-
lighed for at ændre i 39 rubrikker (indkomståret 2011). Andre måder
at selvangive på end ved at bruge oplysningskortet er TastSelv-internet.
Hidtil har der også været mulighed for at anvende TastSelv-telefonen
til selvangivelse, men denne selvangivelseskanal vil blive afskaffet fra
og med indkomståret 2012, eftersom der i dag kun gennemføres 1.500
- 2.500 ændringer af årsopgørelsen via denne funktionalitet. Telefonen
anvendes ved at ringe til et særligt nummer, og den skattepligtige ind-
taster sit cpr-nr. og sin TastSelv-kode. Herefter taster den skattepligtige
det rubriknummer, som den skattepligtige ønsker at ændre i, samt be-
løbets størrelse. Rubriknummeret kan den skattepligtige finde på oplys-
ningskortet.
3.2.2. Lovforslaget
I lyset af, at oplysningskortet alene anvendes til at selvangive på for
ca. 2 pct. af de skattepligtige, som modtager oplysningskortet, foreslås
oplysningskortet afskaffet. Har de skattepligtige, som modtager en
årsopgørelse, noget at selvangive, vil SKAT i informationsmaterialet
til årsopgørelsen henvise den skattepligtige til at bruge TastSelv-internet
eller rette skriftlig eller personlig, herunder telefonisk, henvendelse til
SKAT.
De skattepligtige, der ikke er fortrolige med digital selvbetjening via
TastSelv-internet, og som har ændringer til årsopgørelsen, har mulighed
for at blive hjulpet via kundecenteret, skattecentrene eller de kommu-
nale borgerservicecentre, hvor den skattepligtiges indberetning kan
indtastes til optag på årsopgørelsen.
UKS Side 791
LFF2012-2013.1.67
effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for den 15.
december i det foregående år, og med det daværende renteniveau ville
renten blive sat ned fra 1,3 pct. til 1,0 pct. pr. påbegyndt måned. Den
dagældende rente på 1,3 pct. pr. påbegyndt måned var væsentligt højere
end renteniveauet i samfundet i øvrigt på daværende tidspunkt, men
ville efter sænkningen til 1,0 pct. stadig ligge højere end den alminde-
lige udlånsrente. Renten blev også gjort variabel, så den i et vist omfang
følger markedsrentens bevægelser.
Opkrævningsloven gælder opkrævning af skatter og afgifter for
virksomheder m.fl. I henhold til opkrævningslovens § 7 pålægges beløb,
der ikke betales rettidigt, eller hvor der gives henstand, en månedlig
rente fastsat som en basisrente beregnet på baggrund af en af Nasdaq
OMX Copenhagen A/S (tidligere Københavns Fondsbørs) udregnet
obligationsrente i en vis periode. I 2010 og 2011 var renten 0,9 pct.
Renten i opkrævningsloven danner desuden grundlag for fastsættelse
af renten i mange andre love, f.eks. selskabsskatteloven og forskellige
afgiftslove. I de andre love tillægges renten i opkrævningsloven ofte
et fast procenttillæg.
F.eks. er det i selskabsskattelovens § 29 A, stk. 5, fastsat, at hvis or-
dinær acontoskat ikke betales rettidigt, forrentes beløbet med renten i
henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint
for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
I henhold til svovlafgiftslovens § 24, stk. 3, finder bl.a. opkrævnings-
lovens § 7 tilsvarende anvendelse ved ikke rettidig betaling i de i
svovlafgiftslovens § 24, stk. 1 eller 2, nævnte tilfælde.
I pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, er der defineret en
rente, som er fastsat som et simpelt gennemsnit af de af Nasdaq OMX
Copenhagen A/S dagligt opgjorte effektive renter i de første 7 måneder
af året forud for indkomståret af obligationer med en restløbetid på
over 5 år. Denne metode har været anvendt siden realrenteafgiftslovens
indførelse i 1983. Renten anvendes ved forrentning af ændrede skatte-
beløb som følge af genoptagelse af tidligere års selvangivelser efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 1, ved forrentning af for-
skelle mellem indbetalt acontoskat og endelig skat for pensionskasser
m.v. efter § 21, stk. 1, og ved beregning af rente af den endelige skat
på pengeinstitutordninger, der efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 22, stk. 1, pålægges en fast 8 dages rente.
Ifølge pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2, kan en konto-
haver, før rateudbetalingen indledes på en rateopsparing, vælge et ud-
betalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb, som
ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil resultere i lige store
årlige rater (annuitetsprincippet). Efter pensionsbeskatningslovens §
11 A, stk. 3, opgøres årsraten i § 11 A, stk. 2, nr. 2, ved hvert kalender-
års begyndelse. Den beregnes som en annuitet på grundlag af ordnin-
gens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente.
Ved beregningen af amortisationsrenten anvendes efter gældende
regler en rentesats beregnet på grundlag af et simpelt gennemsnit op-
gjort med to decimaler af en af Nasdaq OMX Copenhagen A/S (tidli-
gere Københavns Fondsbørs) dagligt udregnet effektiv obligationsrente
for de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i året før udbe-
talingsåret. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler
for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der er optaget til
handel på Københavns Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligatio-
ner, hvor kursen er over pari, samt indeksregulerede obligationer.
Amortisationsrenten findes ved fra denne rentesats at fradrage rentesat-
sen ganget med skattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens
§ 2. Amortisationsrenten for udbetalingsåret 2012 er fastsat til 1,16
pct. (2011:1,84 pct.). Den lave amortisationsrente, der typisk er lavere
end det realiserede afkast på rateopsparingen, resulterer i disse tilfælde
i stigende rateudbetalinger, hvor idealet i henhold til pensionsbeskat-
ningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2, er lige store udbetalinger.
I selskabsskatteloven er der en model til fastsættelse af den årlige
standardrente. Standardrenten anvendes i forbindelse med den såkaldte
side 13
3.3. Nye modeller for beregning af forskellige rentesatser
3.3.1. Gældende ret
I flere forskellige skatte- og afgiftslove er det fastsat, at størrelsen af
en rente skal fastsættes en gang om året, og på hvilket grundlag renten
skal fastsættes. I de gældende modeller er grundlaget for beregningen
i alle tilfælde en af Nasdaq OMX Copenhagen A/S (tidligere f.eks.
Københavns Fondsbørs) beregnet gennemsnitlig obligationsrente.
Baggrunden for dette er, at der ved fastlæggelsen af reglerne er taget
udgangspunkt i den mindsterente, der frem til 2010 indgik i kursgevin-
stloven. Efter ophævelsen af mindsterentebestemmelserne i kursgevin-
stloven offentliggør Nasdaq OMX Copenhagen A/S ikke længere
mindsterenten på daglig basis.
De eksisterede regler om fastsættelse af rentesatser er formuleret lidt
forskelligt, men det er i alle tilfælde obligationsrenten for udvalgte se-
rier, der danner grundlag for rentefastsættelsen. Det er forskelligt
hvilken periode, som danner grundlaget, det kan f.eks. være de seneste
20 børsdage forud for den 15. december i det foregående år eller i de
første 7 måneder af året forud for indkomståret.
Både i opkrævningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, pensions-
beskatningsloven, selskabsskatteloven og virksomhedsskatteloven er
der forskellige modeller til årlig fastsættelse af renter.
Rentereglen i opkrævningslovens § 7 blev indført sammen med
opkrævningsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2001. Med den ind-
førte opgørelsesmetode beregnes renten for et år på grundlag af et
simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Nasdaq OMX
Copenhagen A/S (tidligere Københavns Fondsbørs) dagligt udregnet
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0186.png
Karnov Group
rentefradragsbegrænsningsregel i selskabsskattelovens § 11 B, hvorefter
selskabers fradrag for nettofinansieringsudgifter begrænses, hvis deres
udgifter er store. Begrænsningen af fradragsretten for renteudgifter og
kurstab m.v. sker ved, at selskaber m.v. alene kan fradrage nettofinan-
sieringsudgifter i det omfang, de ikke overstiger den skattemæssige
værdi af selskabets aktiver ganget med en standardforrentningssats
(standardrenten). Nettofinansieringsudgifter defineres i stk. 4. Selska-
bernes aktiver opgøres i medfør af stk. 5 og 6 som udgangspunkt på
grundlag af de skattemæssige værdier. Værdien af aktier medregnes
ikke bortset fra 20 pct. af anskaffelsessummen for aktier i udenlandske
koncernselskaber. Standardrenten fastsættes årligt i medfør af stk. 2.
Rentebegrænsningen sker dog kun, hvis renteudgifterne overstiger 21,3
mio. kr.
I virksomhedsskatteloven er fastsat en rentemodel til fastsættelse af
den såkaldte kapitalafkastsats. Kapitalafkastsatsen var i både 2010 og
2011 på 2 pct. Ved at beskatte det beregnede kapitalafkast som kapita-
lindkomst opnås, at investering i en virksomhed skattemæssigt sidestil-
les med en passiv investering i obligationer. Kapitalafkastsatsen anven-
des desuden ved beregning af kapitalafkastet for skattepligtige, der
benytter kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II,
ligesom satsen anvendes af skattepligtige, der erhverver aktier eller
anparter, og som foretager kapitalafkastberegning efter virksomheds-
skattelovens afsnit II A.
3.3.2. Lovforslaget
Med forslaget justeres grundlaget for SKATs opgørelse af en række
rentesatser på skatte- og afgiftsområdet.
Der foreslås en ny model til fastsættelse af størrelsen af renten,
hvorefter satsen i videst muligt omfang beregnes på grundlag af et
simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kasse-
kreditrente for ikke-finansielle selskaber. Den af Nationalbanken op-
gjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres
i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002
af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle
institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og
ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Herved sikres et robust og
fremtidsholdbart beregningsgrundlag for rentesatserne, der tager ud-
gangspunkt i de renter, almindelige selskaber kan opnå på pengemar-
kedet.
I forhold til basisrenten i opkrævningsloven § 7, stk. 2, foreslås det,
at satsen fremadrettet beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit
af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-
finansielle selskaber i månederne juli, august og september i det fore-
gående kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kasse-
kreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres i henhold til Den
Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december
2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners
rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger m.v. og ikke-finan-
sielle selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte må-
nedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres som et
vægtet gennemsnit over den effektive rentesats for den udestående lå-
nemasse opgjort med to decimaler. Det simple gennemsnit, jf. 3. pkt.,
nedrundes til nærmeste hele procentsats. Den i 6. pkt. beregnede rente
divideres med 24 og afrundes nedad til 1 decimal.
Det foreslås, at renten efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27,
stk. 5, for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den
af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansi-
elle selskaber i månederne juli, august og september i det foregående
kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente
for ikke-finansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske
Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 ved-
rørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser
på indlån fra og udlån til husholdninger m.v. og ikke-finansielle selska-
UKS Side 792
LFF2012-2013.1.67
ber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kasse-
kreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres som et vægtet gen-
nemsnit over den effektive rentesats for den udestående lånemasse
opgjort med to decimaler. Det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., opgøres
med en decimal. Renten offentliggøres senest den 15. december forud
for det til indkomståret svarende kalenderår.
For så vidt angår amortisationsrenten i pensionsbeskatningsloven
foreslås, at modellen tager udgangspunkt i nyplaceringsrenten for ob-
ligationer og pantebreve (udarbejdet af Finansrådet og Forsikring &
Pension). Denne rente er indlagt som en maksimal beregningsrente
ved beregning af ydelser fra livsvarige og ophørende alderspensioner
m.v., og ministeren gav under folketingsbehandlingen udtryk for, at
han overvejede en tilsvarende justering af reglerne for udbetaling af
rateopsparinger.
I forhold til standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B er intentio-
nen i den gældende lovgivning, at standardrenten skal afspejle det
gennemsnitlige renteniveau, som selskaberne kan finansiere deres gæld
til. I gældende lovgivning er dette blevet tolket som den gennemsnitlige
kassekreditrente for erhvervsdrivende selskaber. Efter i nogle år at
have ligget over den gennemsnitlige kassekreditrente for ikke-finansi-
elle selskaber har standardrenten de seneste år ligget på niveau med
eller under den gennemsnitlige kassekreditrente for ikke-finansielle
selskaber.
Det foreslås, at standardrenten fremadrettet fastlægges på grundlag
af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte
kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i månederne juli, august
og september forud for det til indkomståret svarende kalenderår. Den
af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finan-
sielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks
forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik
over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og
udlån til husholdninger m.v. og ikke-finansielle selskaber
(ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekre-
ditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit
over den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med
to decimaler. Det simple gennemsnit, jf. 1. pkt., opgøres med en deci-
mal. Standardrenten offentliggøres senest den 15. december forud for
det til indkomståret svarende kalenderår.
I forhold til kapitalafkastsatsen i virksomhedsskattelovens § 9 foreslås
det, at satsen fremadrettet beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit
af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-
finansielle selskaber i de første 6 måneder af det til indkomstsåret
svarende kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kas-
sekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres i henhold til Den
Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december
2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners
rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger m.v. og ikke-finan-
sielle selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte må-
nedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres som et
vægtet gennemsnit over den effektive rentesats for den udestående lå-
nemasse opgjort med to decimaler. Det simple gennemsnit opgøres
med en decimal. For at sikre samme forventede renteniveau som ved
den gældende opgørelsesmetode fratrækkes to procentpoint. Herved
sikres, at den forventede rentesats vil være omtrent den samme ved
den nuværende og den foreslåede opgørelsesmetode. Satsen kan dog
ikke blive under nul. Ændringen forventes på denne baggrund ikke at
have væsentlige provenumæssige konsekvenser.
U
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
KS
3.4. Ændret forrentning af overskydende skat ved pensionsin-
stitutters betaling af acontoskat
3.4.1. Gældende ret
Ifølge gældende regler i pensionsafkastbeskatningsloven beregnes der
renter fra den 20. februar i året efter indkomståret, til betaling sker, af
side 14
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0187.png
Karnov Group
forskellen mellem pensionsinstitutternes indbetalte acontoskat og en-
delige skat. Rentesatsen er den samme, uanset om der sker tilbagebeta-
ling af overskydende skat til de skattepligtige institutioner, eller om
de skattepligtige institutioner skal indbetale restskat.
3.4.2. Lovforslaget
Det foreslås at indføre et spænd på 3,5 procentpoint mellem godtgørel-
sesprocenten ved overskydende skat og restskatteprocenten i acontoskat-
teordningen i pensionsafkastbeskatningsloven for pensionsinstitutter.
Med forslaget skabes der en bedre balance mellem forrentning af
overskydende skat henholdsvis restskat og markedsrenten. Herved re-
duceres den potentielle risiko for, at der kan spekuleres i, at statens
forrentning af overskydende skat er højere end markedsrenten.
UKS Side 793
LFF2012-2013.1.67
Administrationsselskabet kan kompensere datterselskabet, der træder
ud af sambeskatningen, for de »mistede« kurstab ved at yde et skattefrit
tilskud til selskabet i forbindelse med sambeskatningens ophør, jf.
selskabsskattelovens § 31 D.
Ved indførelsen af den yderligere modregningsadgang i forbindelse
med renteswaps er der ikke taget stilling til situationen, hvor dattersel-
skabet har rentefradragsbegrænsede kurstab på renteswaps, og samme
datterselskab sælges ud af koncernen.
Hovedreglen er, at administrationsselskabet fremfører kurstab samlet
for de sambeskattede selskaber.
Sælges datterselskabet efterfølgende, og er det rentefradragsbegræn-
sede kurstab opstået for mere end 3 år siden, opstår der den situation,
at administrationsselskabet ikke kan fremføre kurstabet på renteswap-
pen, fordi kurstabet kun kan fremføres i samme kontrakt, og kontrakten
er tilknyttet det frasolgte datterselskab. Samtidig kan det frasolgte
datterselskab ikke modregne kurstabet i senere kursgevinster på samme
kontrakt, fordi administrationsselskabet skal fremføre kurstabet.
Efter gældende ret mister både den hidtidige koncern og det frasolgte
selskab derfor muligheden for at modregne rentefradragsbegrænsede
kurstab på renteswaps i gevinster på samme kontrakt, når der er gået
mere end de 3 år, hvor modregningsadgangen i andre kursgevinster
består.
3.6.2. Lovforslaget
Med lovforslaget bliver det muligt for det udtrædende datterselskab at
tage et eventuelt rentefradragsbegrænset kurstab på en renteswap med
ud af sambeskatningen, således at datterselskabet har mulighed for at
modregne det rentefradragsbegrænsede kurstab i fremtidige kursgevin-
ster på samme kontrakt.
Hermed fortabes muligheden ikke for at modregne rentefradragsbe-
grænsede kurstab på en renteswap.
3.5. Justering af tidspunktet for forrentning af ændrede skatte-
beløb i pensionsafkastbeskatningsloven
3.5.1. Gældende ret
Efter de gældende regler kan SKAT ændre en skatteopgørelse efter, at
den endelige opgørelse er indgivet. Ændres et skattebeløb, forrentes
forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter indkomståret, til betaling
sker. Pensionsinstitutternes ordinære skatteindbetalinger forrentes
imidlertid først fra den 20. februar året efter indkomståret, til betaling
sker, ligesom pengeinstitutternes ordinære skatteindbetalinger først
forrentes fra den 8. januar i året efter indkomståret, til betaling sker.
3.5.2. Lovforslaget
Det er ikke hensigtsmæssigt, at ordinære skatteindbetalinger først for-
rentes fra den 8. januar henholdsvis den 20. februar i året efter indkomst-
året, mens ekstraordinære betalinger som følge af ændringer af skatte-
beløb forrentes fra den 1. januar i året efter indkomståret. Det foreslås
derfor, at ekstraordinære betalinger af skatter som følge af ændrede
skattebeløb forrentes fra samme dato som forrentningen af ordinære
skattebetalinger.
3.6. Rentefradragsbegrænsning - tab på renteswaps
3.6.1. Gældende ret
Et selskabs nettofinansieringsudgifter kan blive rentefradragsbegrænset
ifølge selskabsskattelovens § 11 B. Til nettofinansieringsudgifterne
medregnes både renter og kurstab. Som udgangspunkt fortabes rente-
fradragsbegrænsede nettofinansieringsudgifter endeligt, dog er der en
særlig adgang til at kunne modregne rentefradragsbegrænsede kurstab
i fremtidige kursgevinster. Et rentefradragsbegrænset kurstab kan
fremføres til modregning i andre kursgevinster i de efterfølgende 3 år.
Der er en særlig fremførselsadgang for renteswapaftaler, således at
rentefradragsbegrænsede urealiserede kurstab på en swapaftale kan
fremføres til modregning i kursgevinster på samme kontrakt over afta-
lens løbetid.
Rentefradragsbegrænses et selskab i et indkomstår, kan selskabet
vælge enten at modregne rentefradragsbegrænsede nettokurstab i
kursgevinster de 3 efterfølgende indkomstår eller at modregne de be-
skårne nettokurstab i gevinster på samme kontrakt i kontraktens løbetid.
Hvis selskabet indgår i en sambeskatningskreds, skal opgørelsen af
nettofinansieringsudgifterne og den eventuelle rentefradragsbegræns-
ning finde sted på sambeskatningsniveau. Det vil sige, at hvis selskabet,
der har indgået renteswappen, vælger at modregne rentefradragsbegræn-
sede kurstab i kursgevinster de 3 efterfølgende indkomstår, skal kurstab
fremføres samlet for sambeskattede selskaber hos administrationssel-
skabet. Dermed kan rentefradragsbegrænsede kurstab fremføres i efter-
følgende kursgevinster i andre sambeskattede selskaber.
Hvis et datterselskab sælges ud af koncernen, og datterselskabet har
fået rentefradragsbegrænset et kurstab, forbliver det rentefradragsbe-
grænsede kurstab i den hidtidige sambeskatning og kan dermed udnyttes
af koncernen i senere indkomstår.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
3.7. Indberetning af udbytter af aktier m.v.
3.7.1. Gældende ret
SKAT modtager i dag indberetninger om udbytter af aktier.
De nærmere regler om indberetningen af udbytter til SKAT fremgår
dels af skattekontrollovens §§ 9 B og 10 A og dels af kapitlerne 18 og
20 i bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetnings-
pligter m.v. efter skattekontrolloven.
For så vidt angår udbytter af aktier m.v., der hverken er optaget til
handel på regulerede markeder eller registreret i en værdipapircentral,
er det det udstedende selskab, der foretager indberetningen. Indberet-
ningen skal ske i måneden efter, at udlodningen er vedtaget eller beslut-
tet. Indberetningen skal indeholde oplysninger om:
-
Identiteten af den indberetningspligtige.
-
Identiteten af ejeren af aktierne, hvis denne oplysning er kendt,
eller af den, udbyttet udbetales til.
-
Størrelsen af det udloddede udbytte ved hver enkelt udlodning
før skat med angivelse af aktiens m.v. identitet.
Indberetningen skal i disse tilfælde ske inden for fristerne for angi-
velse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i måneden efter vedtagelsen
af eller beslutningen om udlodningen. For små virksomheder vil det
sige senest den 10. i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen, dog
den 17. januar for udlodninger vedtaget eller besluttet i december. Er
denne dag en lørdag, søndag eller helligdag, udløber fristen dog den
næste hverdag. For større virksomheder er fristen den sidste hverdag
i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen.
Hvilken kategori, en virksomhed hører til, afhænger af virksomhedens
samlede indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Virksomhe-
den anses således for lille, hvis den årlige indeholdte A-skat ikke
overstiger 1 mio. kr., og det årlige indeholdte arbejdsmarkedsbidrag
side 15
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0188.png
Karnov Group
ikke overstiger 250.000 kr. Overstiger den årlige indeholdelse en af
disse to grænser, anses virksomheden for større.
For så vidt angår udbytter af aktier m.v., der er optaget til handel på
et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, er det depot-
føreren, der skal foretage indberetningen. Indberetningen skal i disse
tilfælde indeholde oplysninger om:
-
Depotførerens identitet.
-
Identiteten af ejeren af depotet.
-
Depotets identitet og art.
-
Størrelsen af det udloddede udbytte før skat ved hver enkelt ud-
lodning med angivelse af aktiens m.v. identitet, herunder med
angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt, og af
identiteten af det udloddende selskab m.v.
-
Oplysning om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret
marked.
-
Oplysning om hvilket land aktien m.v. er udstedt i.
Indberetningen skal i disse tilfælde ske årligt, og fristen er den 20.
januar i året efter det kalenderår, indberetningen vedrører. Er denne
dag en lørdag eller søndag, udløber fristen dog først den næste hverdag.
For så vidt angår udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i inve-
steringsselskaber, skal indberetningen som udgangspunkt foretages af
depotføreren. Indberetningen skal omfatte oplysninger om:
-
Den indberetningspligtiges identitet.
-
Ejerens identitet.
-
Depotets identitet og art.
-
Arten af aktierne eller investeringsbeviserne m.v. og om de er
optaget til handel på et reguleret marked. For investeringsbeviser
omfatter dette desuden oplysning om afdelingens art, og hvad
den investerer i.
-
Identiteten af aktierne eller investeringsbeviserne m.v., herunder
med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt, og af
identiteten af det udstedende selskab eller den udstedende fore-
ning m.v. Hvis en ISIN-fondskode ikke er tildelt, anvendes anden
lignende entydig identifikation.
-
Størrelsen af udbytte før skat ved hver enkelt udlodning (herunder
fordelingen på kapitalindkomst, aktieindkomst og skattefri ud-
lodning fra investeringsinstitut med minimumsbeskatning).
Herudover skal der indberettes nogle yderligere oplysninger, hvis
en del af udbyttet efter særlige regler i aktieavancebeskatningsloven
skal anses for tillæg til aktiernes eller investeringsbevisernes m.v. an-
skaffelsessum, eller hvis udbetalingen af udbyttet sker i form af yder-
ligere aktier eller investeringsbeviser m.v.
Indberetningen skal også i disse tilfælde ske årligt, og fristen er den
20. januar i året efter det kalenderår, indberetningen vedrører. Er denne
dag en lørdag eller søndag, udløber fristen dog først den næste hverdag.
Uanset hvordan oplysningerne om udbyttet indberettes, jf. de regler,
der er beskrevet ovenfor, er det udloddende selskab efter kildeskatte-
lovens § 66, stk. 2, forpligtet til at indsende udbytteangivelse til SKAT.
Angivelsen indeholder nærmere oplysninger om den samlede udlodning
og den indeholdte udbytteskat, men ikke oplysninger om de enkelte
modtagere.
Angivelsen skal indgives i måneden efter vedtagelsen af eller beslut-
ningen om at udlodde. Fristen er den samme som for indberetning om
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i den pågældende måned.
For små virksomheder vil det sige senest den 10. i måneden efter ved-
tagelsen eller beslutningen, dog den 17. januar for udlodninger vedtaget
eller besluttet i december. Er denne dag en lørdag, søndag eller hellig-
dag, udløber fristen dog først den næste hverdag. For større virksom-
heder er fristen den sidste hverdag i måneden efter vedtagelsen eller
beslutningen.
UKS Side 794
LFF2012-2013.1.67
3.7.2. Lovforslaget
Bestemmelserne i såvel skattekontrollovens §§ 9 B som 10 A om ind-
beretning af udbytter omtaler, at indberetningen skal ske henholdsvis
hvert år og mindst en gang årligt. Endvidere har skatteministeren efter
skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, mulighed for at fastsætte indberet-
ningsfrister, der afviger fra de normale frister (20. januar i året efter
det kalenderår, indberetningen vedrører). Denne hjemmel blev indsat
ved lov nr. 462 af 12. juni 2009. Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget L 201, Folketingsåret 2008/09, 1. samling, at tanken med
bestemmelsen var at harmonisere indberetningsfristen med fristen for
angivelse og indbetaling af udbytteskatten. Det vil sige regler om ind-
beretninger af udbytter i måneden efter vedtagelsen af eller beslutningen
om udlodningen.
Det er tanken at udnytte bemyndigelsen i skattekontrollovens § 9 A,
stk. 5, i relation til alle udbytter, som udloddes fra danske selskaber
m.v., og ikke som i dag blot i forhold til udbytter af aktier m.v. i danske
selskaber m.v., der hverken er optaget til handel på regulerede markeder
eller registreret i en værdipapircentral. Dette kan ske ved en ændring
af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningsplig-
ter m.v. Ved ændring af bekendtgørelsen vil der således blive fastsat
regler om, at indberetningen vedrørende de udbytter fra danske selska-
ber m.v., som ikke allerede i dag skal indberettes i måneden efter ved-
tagelsen eller beslutningen om udlodningen, skal ske seneste den sidste
hverdag i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen. For de udbytter,
som allerede i dag skal indberettes i måneden efter vedtagelsen eller
beslutningen om udlodningen, vil indberetningsfristen ikke blive æn-
dret. For aktier i udenlandske selskaber m.v., der er optaget til handel
på regulerede markeder eller registreret i en værdipapircentral, vil der
stadig kunne ske indberetning årligt.
I denne forbindelse foreslås det, at omtalen af indberetning hvert år
og mindst en gang om året udgår fra bestemmelserne i skattekontrol-
lovens §§ 9 B og 10 A i forhold til udbytteindberetningerne. Efter den
omtalte ændring af indberetningsfristerne vil det være misvisende at
opretholde disse formuleringer.
Det foreslås samtidig at udvide de oplysninger, der skal være omfattet
af indberetningerne, med nogle oplysninger, som er knyttet til udlod-
ningen og indeholdelsen af udbytteskat eller manglende indeholdelse
af udbytteskat. Det foreslås således, at indberetningerne skal omfatte
følgende nye oplysninger:
Oplysninger om datoen for det udloddende selskabs vedtagelse af
eller beslutning om at udlodde udbyttet.
Oplysninger om udbyttet efter indeholdelse af udbytteskat, den sats,
der er anvendt ved indeholdelsen, og det indeholdte beløb.
Oplysninger om baggrunden, hvis der ikke er foretaget indeholdelse
af udbytteskat. Indeholdelse af udbytteskat kan undlades i en række
tilfælde, f.eks. ved udlodning til moder- eller koncernselskaber, udlod-
ning vedrørende aktier i pensionsdepoter og udlodninger til modtagere,
som har udbyttefrikort. Indberetningen skal således omfatte oplysning
om, hvilken undtagelse fra indeholdelse af udbytteskat der finder an-
vendelse.
Oplysninger om baggrunden, hvis der efter danske regler er foretaget
indeholdelse af udbytteskat med en sats, der er mindre end normalsatsen
på 27 pct. Det kan f.eks. være tilfældet ved udlodning til et selskab
(indeholdelse af udbytteskat med en sats på 25 pct.) og ved udlodning
til investeringsselskab (indeholdelse af udbytteskat med 15 pct.).
Oplysninger om baggrunden, hvis der indeholdes med nedsat sats i
medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Efter bekendtgørelse
nr. 1442 af 20. december 2005 om indeholdelse af udbytteskat og
royaltyskat nedsættes indeholdelsesprocenten, eller bortfalder indehol-
delsen af udbytteskat i overensstemmelse med bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis der afgives dokumentationen i
overensstemmelse med en ordning indgået mellem SKAT og Værdipa-
pircentralen eller det udloddende selskab. Dokumentation for, hvilken
side 16
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0189.png
Karnov Group
dobbeltbeskatningsoverenskomst udbyttemodtager er omfattet af, skal
afleveres til det udloddende selskab eller den danske depotfører. Doku-
mentation skal foreligge på en blanket udformet af SKAT og skal fornys
hvert 5. år.
Det er hensigten, at der på baggrund af den foreslåede lovændring
foretages en ændring af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011
om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, hvorefter indbe-
retningen om baggrunden for anvendelse af nedsat sats i medfør af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst skal omfatte oplysninger om datoen
for den dokumentation, der har dannet grundlag for anvendelse af
nedsat sats, og oplysninger om, hvilket land der har attesteret dokumen-
tationen.
Samlet skal dette give SKAT bedre grundlag dels for at kontrollere,
om der indeholdes og afregnes udbytteskat korrekt, dels for at behandle
anmodninger om refusion af indeholdt udbytteskat.
Det foreslås endvidere, at indberetninger skal indeholde oplysninger
om identiteten af den konto, udbetalingen af udbyttet sker til, når der
er tale om udbytte af aktier m.v. omfattet af skattekontrollovens § 9 B,
stk. 2. Det vil sige, aktier der hverken er optaget til handel på regulerede
markeder eller registreret i en værdipapircentral, og hvor det er det
udloddende selskab selv, der skal foretage indberetningen af udbyttet.
Dette kan lette SKATs kontrol - særligt i forhold til, om der korrekt er
anvendt nedsatte satser for indeholdelse af udbytteskat eller ikke er
foretaget indeholdelse.
Når dette forslag ikke gennemføres i forhold til andre udbytter,
skyldes det, at her foretages indberetningen oftest af depotføreren. I
praksis foretages indberetningen vedrørende aktier registreret i VP
Securities A/S af dette selskab på vegne af depotførerne. VP Securities
A/S har dog alene oplysninger om kontonummer for de depotførere,
hvortil udbytterne overføres. En indberetning af oplysninger om disse
kontonumre tjener ikke noget formål.
Som konsekvens af, at indberetningen vedrørende udbytteskat foreslås
at omfatte nærmere oplysninger om den indeholdte udbytteskat, foreslås
det, at pligten til at indgive udbytteangivelse bortfalder for udbytte,
der er omfattet af indberetningspligten, når den indberetningspligtige
er det udloddende selskab. Det vil sige, når der er tale om udbytte af
aktier m.v., som hverken er optaget til handel på et reguleret marked
eller er registreret i en værdipapircentral, og der ikke er tale om inve-
steringsbeviser eller aktier i investeringsselskaber.
Det udloddede beløb og den indeholdte udbytteskat kan efter udvi-
delsen af oplysningerne i udbytteindberetningerne opgøres på grundlag
af indberetningerne. Indberetningerne kan dermed danne grundlaget
for opkrævningen af udbytteskatten. Udbytteangivelsen bliver dermed
gjort overflødig.
Det er ikke foreslået at gennemføre et tilsvarende bortfald af udbyt-
teangivelsen i de tilfælde, hvor den indberetningspligtige er en anden
end det udloddende selskab, dvs. depotførerne. Dette ville gøre det
udloddende selskabs afregning af indeholdt udbytteskat afhængig af,
at depotførerne indberetter rettidigt og korrekt. Det ville ikke forekom-
me rimeligt.
UKS Side 795
LFF2012-2013.1.67
i året efter indkomståret og frem til tidspunktet for udskriften af den
ændrede årsopgørelse.
I dag udskrives hovedparten af årsopgørelserne inden den 1. oktober
i året efter indkomståret. Hvor den skattepligtige ikke har indsendt
selvangivelse rettidigt, og SKAT derfor fastsætter skatteansættelsen
ved en taksation, udskrives den 1. årsopgørelse som regel efter den 1.
oktober i året efter indkomståret. Der kan dog også forekomme situa-
tioner, hvor den skattepligtige er uden indflydelse på, at den første
årsopgørelse ikke er udskrevet den 1. oktober i året efter indkomståret.
Hvis den skattepligtige ikke indgiver selvangivelse rettidigt, og der
således ikke foreligger en selvangivelse på ansættelsestidspunktet, kan
SKAT taksere den skattepligtige. Ved en taksation fastsættes skattean-
sættelsen skønsmæssigt. Taksationer afsluttes som hovedregel inden
udløbet af året efter indkomståret, men visse sager kan strække sig
nogle måneder ind i det næste kalenderår.
Hvor den skattepligtige indsender selvangivelse efter foretagen tak-
sation, ændres skatteansættelsen, og der beregnes rente af hele nedsæt-
telsen eller forhøjelsen af ansættelsesændringen.
3.8.2. Lovforslaget
Rentereglerne ved nedsættelser af restskat virker uhensigtsmæssigt,
idet der beregnes rente af restskat, som nedsættes, uanset at skattebelø-
bet aldrig er blevet opkrævet hos den skattepligtige, og den skatteplig-
tige således ikke har indbetalt beløbet.
Rentegevinsten opstår, fordi loven er asymmetrisk, da der ikke be-
regnes rente af en restskat af første årsopgørelse, selv om denne udskri-
ves efter den 1. oktober i året efter indkomståret, samtidig med at der
ved senere ansættelsesændringer beregnes rente af hele nedsættelsen,
selv om den nedsatte restskat ikke har været betalt eller krævet forrentet.
Herved får den skattepligtige rente af et beløb, som den skattepligtige
aldrig har betalt.
I praksis forekommer disse situationer, når skatteyder ikke har indgi-
vet selvangivelse, og SKAT derfor er nødt til at taksere den skatteplig-
tige. Når den skattepligtige efterfølgende indsender en selvangivelse,
som nedsætter restskatten, ændres årsopgørelsen, og der ydes rente fra
den 1. oktober i året efter indkomståret, selv om der ikke er opkrævet
rente på 1. årsopgørelse. Det betyder, at der opstår en utilsigtet rente-
gevinst for den skattepligtige.
Det foreslås, at der i taksationstilfælde skal beregnes rente af restskat
på den første årsopgørelse. Med forslaget undgås det, at den skatteplig-
tige ved en senere nedsættelse af skatteansættelsen opnår en utilsigtet
rentegevinst.
Ændringen af rentereglerne ved taksationer foreslås at få virkning
fra og med taksationer vedrørende indkomståret 2012, hvor årsopgørel-
sen udskrives den 1. januar 2013 eller senere. Det vil i praksis sige de
årsopgørelser, som udskrives på baggrund af de taksationer, som fore-
tages i efteråret 2013 og senere.
U
3.8. Ændring af renteregler ved taksation
3.8.1. Gældende ret
Ved udskrift af årsopgørelsen beregnes som udgangspunkt en rente pr.
påbegyndt måned af restskat og overskydende skat, når årsopgørelsen
udskrives efter den 1. oktober i året efter indkomståret. Renten kom-
penserer for henholdsvis en senere opkrævning af indkomstskatten og
en senere udbetaling af en eventuel overskydende skat.
Hvis den første årsopgørelse, der udskrives, udviser en restskat, be-
regnes ikke rente af restskatten, selv om den første årsopgørelse måtte
blive udskrevet efter den 1. oktober i året efter indkomståret.
Efter gældende regler skal der ved en ansættelsesændring betales
månedsrente af hele forhøjelsen eller nedsættelsen fra den 1. oktober
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
KS
3.9. Fremrykning af afregningen af restskat
3.9.1 Gældende ret
Restskat op til 18.300 kr. opkræves via forskudsskatten for det efterføl-
gende kalenderår. Er udskriften af årsopgørelsen senere end den 1.
oktober i året efter indkomståret, kan beløbet ikke overføres til
opkrævning over det næste års forskudsskat, og beløbet opkræves i
stedet ved 10 indbetalingskort. Restskat over 18.300 kr. opkræves ved
3 indbetalingskort.
Restskat, som ikke indregnes i forskudsskatten for det andet år efter
indkomståret, opkræves i rater, der forfalder i september, oktober og
november i året efter indkomståret. Tidspunkterne for opkrævningen
er fastsat ud fra, hvornår det tidligere var muligt at nå at få udskrevet
årsopgørelserne og udsendt indbetalingskort. Tidspunktet for færdig-
gørelsen af årsopgørelserne er med tiden rykket længere og længere
frem, hvilket har betydet, at skattepligtige med overskydende skat har
side 17
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0190.png
Karnov Group
kunnet få den overskydende skat udbetalt tidligere år for år. Dette har
kunnet gennemføres administrativt, fordi loven blot foreskriver, at
overskydende skat udbetales i perioden marts til oktober i året efter
indkomståret. Opkrævningen af restskatten er imidlertid ikke fremrykket
tilsvarende. For restskat foreskriver loven, at restskat, som opkræves
ved indbetalingskort, opkræves i september, oktober og november i
året efter indkomståret. Der er således ikke sket samme fremrykning
af afregningen af restskatten, som er gennemført for udbetalingen af
den overskydende skat.
3.9.2. Lovforslaget
Det foreslås at fremrykke afregningen af den del af restskatten, som
opkræves ved indbetalingskort, fra september, oktober og november
til august, september og oktober i året efter indkomståret. Ved denne
fremrykning tilpasses opkrævningen af restskat tidsmæssigt til, at
færdiggørelsen af årsopgørelsen og dermed udbetalingen af de oversky-
dende skatter er sket tidligere og tidligere.
Som konsekvens af fremrykningen af afregningen af restskat foreslås
det at justere perioden, i hvilken overskydende skat skal udbetales, fra
perioden marts til oktober til perioden marts til september i året efter
indkomståret. Hvis en overskydende skat ikke udbetales inden periodens
udløb, er konsekvensen, at SKAT skal betale rente af beløbet. Tilsva-
rende foreslås det som konsekvens af fremrykningen af afregningen
af restskat, at tidspunktet for hvornår, der skal beregnes rente ved an-
sættelsesændringer, tilsvarende fremrykkes fra den 1. oktober i året
efter indkomståret til den 1. september i året efter indkomståret.
UKS Side 796
LFF2012-2013.1.67
nyttet, og et overskydende beløb på under 500 kr. således ikke opkræ-
ves. Her vil der være mellem 1 og 499 kr., som efter dette forslag ikke
skal opkræves.
Det foreslås, at forhøjelsen af bagatelgrænsen fra 100 kr. til 500 kr.
skal have virkning for rater af restskat vedrørende indkomståret 2013
og senere indkomstår.
3.11. Justering som følge af NemKonto
3.11.1. Gældende ret
For små overskydende skatter gælder der af administrative hensyn
særlige afregningsregler.
Hvis en årsopgørelse efter regulering for tillæg, godtgørelse og renter,
viser, at der skal udbetales et beløb under 100 kr., sker der ingen udbe-
taling. I stedet overføres beløbet til afregning over det følgende års
årsopgørelse.
Baggrunden for reglen om overførsel af små overskydende skatter
er at begrænse administrationen ved udbetaling af meget små beløb. I
dag har praktisk taget alle borgere en NemKonto, hvortil udbetaling
kan ske. Dette mindsker behovet for at afskære udbetaling af admini-
strative hensyn.
3.11.2. Lovforslaget
Det foreslås at ophæve bagatelgrænsen for udbetaling af små oversky-
dende skatter. Fremover skal alle overskydende skatter ned til 1 kr.
udbetales, idet der kun udbetales hele kronebeløb. Udbetalingen vil
ske over NemKontoen. Hvis den skattepligtige ikke har en NemKonto,
vil beløbet blive overført til VenteKontoen, indtil den skattepligtige
får en NemKonto, hvortil beløbet kan udbetales. Med indførelsen af
NemKonto og VenteKontoen er det blevet nemt for SKAT at udbetale
overskydende skatter. VenteKontoen er en konto, hvor det offentlige
kan indsætte beløb, der ikke kan udbetales via NemKontoen, fordi
borgeren ikke har en NemKonto. Når borgeren har oprettet en Nem-
Konto, udbetales beløbet på VenteKontoen over NemKontoen.
3.10.2. Lovforslaget
Det foreslås at hæve bagatelgrænsen fra 100 kr. til 500 kr. Bagatelgræn-
sen fastlægger, hvor lille en rate må være, og bagatelgrænsen fastlægger
også en grænse for størrelsen af de restskatter, der ikke opkræves, når
beløbet ikke indregnes i forskudsskatten.
Efter forslaget hæves minimumsstørrelsen for en opkrævning. For-
højelsen af bagatelgrænsen betyder, at der sker en hurtigere opkrævning
af mindre skattebeløb, hvor raterne ellers ville være under 500 kr. Hvor
et beløb på eksempelvis 600 kr. før skulle opkræves over 6 rater a 100
kr., vil beløbet efter forslaget skulle opkræves ved 1 rate. Med en
minimumsstørrelse pr. rate på 500 kr. vil det største beløb, som kan
opkræves ved en enkelt rate blive på 999 kr., idet beløb herover vil
blive opdelt på flere rater.
Efter forslaget skal restskat, som ikke indregnes i det efterfølgende
års forskudsskat, ikke opkræves, når restskatten er under 500 kr. Der
kan være tale om små restskatter, hvor årsopgørelsen er udskrevet på
så sent et tidspunkt, at beløbet derfor ikke kan indregnes. Der kan også
være tale om større restskatter, hvor indregningsgrænsen er fuldt ud-
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
3.10. Forhøjelse af bagatelgrænse
3.10.1. Gældende ret
Ved opkrævning og udbetaling efter kildeskatteloven er der fastsat
bagatelgrænser af hensyn til ikke at skulle håndtere meget små beløb
med administration for de skattepligtige og skattemyndighederne til
følge.
Efter gældende ret opkræves restskat under 100 kr. ikke, når beløbet
ikke indregnes i næste års forskudsopgørelse. Tilsvarende skal rater af
restskat, der opkræves ved indbetalingskort, være på minimum 100 kr.
Bestemmelsen om bagatelgrænser blev indsat i kildeskatteloven i
1989, og beløbet på 100 kr. er ikke blevet reguleret siden.
Betales en rate restskat ikke til tiden, udsendes en rykker som led i
opkrævningen. Der kræves ikke gebyr ved udsendelse af denne rykker.
Hvis beløbet ikke betales, overgår kravet til inddrivelse. Når opkræv-
ningen af en rate restskat overgår til inddrivelse, gælder inddrivelses-
lovens regler for rykkergebyr osv. I forbindelse med inddrivelse
opkræves samlet et gebyr på 250 kr.
KS
3.12. Procesforbedringer vedrørende gaveafgift
3.12.1. SKATs indsigelsesfrist
3.12.1.1. Gældende ret
Der modtages ca. 2.000 gaveanmeldelser årligt, hvoraf ca. halvdelen
er kontantgaver. Den anden halvdel er andre gaver, typisk erhvervse-
jendomme og aktier i unoterede selskaber.
Kontantgavernes værdiansættelse er ukompliceret. For andre gave-
anmeldelser er sagsbehandlingen mere kompliceret, idet erhvervsejen-
domme og unoterede aktier værdiansættes efter principper, der kræver
en nøjere gennemgang af grundlaget for beregningen, foretagne afskriv-
ninger, udstykninger, passivposter m.v. SKAT har en frist på 3 måneder
til at reagere på en anmeldelse.
Skulle der være grundlag for at foretage en ændring, skal der foreta-
ges partshøring på mindst 15 dage på et så tidligt tidspunkt, at der sikres
en rimelig sagsbehandlingstid til eventuelle indsigelser. SKATs frist
for at gøre indsigelse mod værdiansættelsen af gaver er derfor i praksis
kortere end de 3 måneder.
De fleste anmeldelser modtages omkring 1. maj i året efter, at gaven
er modtaget, hvilket betyder, at SKAT skal behandle et større antal
anmeldelser om gaver i en periode, hvor de anmeldelsespligtige og
deres rådgivere holder sommerferie.
3.12.1.2. Lovforslaget
3-måneders fristen giver administrative problemer i de tilfælde, hvor
ikke alle relevante oplysninger (skattekursberegning på unoterede aktier,
skøder, gældsbrev og passivpostberegninger m.v.) indsendes samtidig
med anmeldelsen.
For at give tid til en mere forsvarlig sagsbehandling af gaveanmel-
delser foreslås det, at den nuværende 3-måneders frist for SKATs un-
side 18
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0191.png
Karnov Group
dersøgelse og ændring af gaveanmeldelser forlænges til 6 måneder.
Forlængelsen af fristen gælder også i de tilfælde, hvor gaveanmeldelse
sendes ind før udløbet af fristen for anmeldelse, der er den 1. maj.
Selv om fristen for endelig afgørelse om værdiansættelse forlænges
til 6 måneder, har parterne stadig mulighed for - som efter den gældende
lov - at indhente bindende svar om værdiansættelsen. Parterne vil såle-
des fortsat have mulighed for hurtigt at få vished om værdiansættelsen
i en afgiftspligtig gaveoverdragelse.
3.12.2. Manglende gaveanmeldelse
3.12.2.1. Gældende ret
I mange tilfælde udgøres gaveoverdragelsen af en meget kompleks
overdragelse af virksomheder organiseret i et betydeligt antal selskaber
og holdingselskaber. I disse tilfælde har SKAT kun begrænset mulighed
for at skønne reelt over en gave, hvis det da overhovedet fremstår for
SKAT, at der er givet en gave. SKAT har derfor i særlige tilfælde brug
for en mulighed for at tilskynde parterne til at indsende en gaveanmel-
delse.
SKAT får i forbindelse med kontrolarbejdet oplysninger om gaveaf-
giftspligtige gaver, der ikke er anmeldt.
Der er ikke som vedrørende indkomstskatten muligheder for skøns-
mæssig ansættelse ved manglende selvangivelse. SKAT må i disse
tilfælde kontakte gavemodtager/-giver og anmode om indsendelse af
gaveanmeldelse, nødvendig dokumentation og samtidig indbetaling af
gaveafgiften.
Er det efter flere rykkere stadig ikke lykkedes at få parterne til at
indsende en gaveanmeldelse, må SKAT bede Kammeradvokaten om
at anlægge et anerkendelsessøgsmål ved domstolene, der har til formål
at pålægge parterne at indsende gaveanmeldelse.
Der findes i boafgiftsloven mulighed for at fastsætte straf af bøde
for den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildle-
dende oplysninger eller undlader rettidigt at afgive opgørelser, anmel-
delser m.v.
UKS Side 797
LFF2012-2013.1.67
at varer, hvoraf der er betalt afgift, og varer, der er oplagt under afgifts-
suspensionsordningen, skal holdes fysisk adskilt fra hinanden i lokaler-
ne, og at lokalerne ikke må have til- eller afgangsveje til og fra andre
virksomheder.
Efter spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven er det indehaveren
af en virksomhed uanset juridisk ejerform, der hæfter for betaling af
afgift af varer. Når flere virksomheder og personer hæfter for betalingen
af samme afgift, er disse virksomheder og personer omfattet af en soli-
darisk hæftelse for afgiftens betaling.
3.13.2. Lovforslaget
Det foreslås at ændre reglerne for hæftelse for afgift som grundlag for
at lempe de administrative vilkår for SKATs godkendelse af afgiftsop-
lag til opbevaring af afgiftspligtige varer efter spiritusafgiftsloven og
øl- og vinafgiftsloven. Herefter bliver det muligt for to eller flere auto-
riserede oplagshavere at benytte fælles lokaler til afgiftsoplag af varer,
uden at virksomhedernes ejerandele af varerne skal holdes direkte fysisk
adskilt fra hinanden. Dog vil SKAT kun kunne godkende fælles afgifts-
oplag, hvis virksomhedernes it-baserede lagerstyringssystemer kan
sørge for den nødvendige identifikation af den ene virksomheds varer
i forhold til den anden virksomheds varer, der kommer til at befinde
sig i fælles lokaler.
Det foreslås, at den foreslåede lempelse kombineres med, at reglerne
for hæftelse for afgift efter spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven
hver især tilføjes en regel for virksomhedernes hæftelse for afgift af
varer, der vil indgå på et afgiftsoplag, som en autoriseret virksomhed
vil benytte i fællesskab med andre autoriserede virksomheder. Dette
sker ved at foreslå et enslydende nyt stykke 12 i spiritusafgiftslovens
§ 33 og i øl- og vinafgiftslovens § 27, hvorefter autoriserede virksom-
heder, der benytter fælles lokaler til afgiftsoplag af varer, hæfter for
afgift af varerne i forhold til deres ejerskab til varerne.
Efter regler, der fastsættes ved bekendtgørelse, vil SKAT herefter
kunne tillade, at to eller flere virksomheder benytter fælles lokaler til
opbevaring af afgiftspligtige færdigvarer, der er tappet på salgsembal-
lage, der opfylder kravene efter Miljøministeriets bekendtgørelse om
visse krav til emballager (nr. 1049 af 10. november 2011).
Det forventes endvidere, at SKAT efter regler, der fastsættes ved
bekendtgørelse, vil kunne fastsætte som vilkår for en tilladelse for
fælles lokaler enten
-
at virksomhedernes varer skal holdes regnskabsmæssigt adskilt
fra hinanden, så den enkelte virksomhed til enhver tid skal kunne
dokumentere sit forholdsmæssige ejerskab til varerne i kraft af
virksomhedens systemer for lagerstyring, eller
-
at virksomhedernes varer skal holdes fysisk adskilt fra hinanden.
Det foreslås endvidere, at virksomhederne kan blive omfattet af en
solidarisk hæftelse for betalingen af afgifter af varer, der er oplagt eller
har været oplagt i fælles lokaler. Dette vil være tilfældet, hvis en eller
flere virksomheders afgiftsbetaling ikke kan opgøres korrekt som følge
af mangelfuld dokumentation for den enkelte virksomheds ejerskab til
varer i de fælles lokaler, eller hvis en eller flere virksomheder overtræ-
der andre vilkår for SKATs tilladelse til at benytte fælles lokaler til
opbevaring af varer.
Det foreslås dog også, at SKAT i særligt begrundede tilfælde kan
fritage virksomhederne for den solidariske hæftelse. Der tænkes
navnlig på tilfælde, hvor alle andre virksomheder end én, der benytter
fælles lokaler, kan dokumentere deres forholdsmæssige ejerskab til
varer i de fælles lokaler. I så fald bortfalder kravet om solidarisk hæf-
telse. Endvidere vil SKAT kunne fritage for den solidariske hæftelse,
hvis fejl og mangler eller overtrædelse af vilkår klart kan identificeres
til at skyldes en eller flere nærmere bestemte virksomheder, der benytter
fælles lokaler, eller hvis et krav om solidarisk hæftelse vil være ufor-
holdsmæssigt økonomisk byrdefuldt for en eller flere virksomheder.
side 19
3.12.2.2. Lovforslaget
Den manglende mulighed for at foretage skønsmæssige ansættelser på
gaveområdet betyder, at det bliver omkostningsfuldt at fremtvinge en
gaveanmeldelse. Det vil kunne smidiggøre administrationen af gaveaf-
giftsområdet, hvis SKAT får mulighed for - i lighed med andre områder
- at kunne foretage skønsmæssige ansættelser på gaveafgiftsområdet.
Det foreslås derfor, at SKAT får mulighed for ud fra de foreliggende
oplysninger at foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af gaver.
Bestemmelsen tænkes kun anvendt i de tilfælde, hvor parterne ikke
har indsendt gaveanmeldelse, men hvor det foreligger oplyst oftest via
andre områder f.eks. dødsboområdet, eller hvor det er sandsynligt, at
der er modtaget en gave. De almindelige forvaltningsregler finder
herefter anvendelse, herunder at borgeren kan klage over ansættelsen.
I lighed med, hvad der gælder, når den skattepligtige indkomst an-
sættes skønsmæssigt, foreslås det at pålægge parterne i en gaveoverdra-
gelse, hvis en skønsmæssig ansættelse er for lav, at gøre opmærksom
på, at værdien er for lav. Opfyldes pligten ikke, skal parterne kunne
idømmes en bøde.
3.13. Fælles afgiftsoplag for spiritus, øl og vin m.v.
3.13.1. Gældende ret
Efter spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven er det et vilkår for
en virksomhed, der vil autoriseres som oplagshaver med adgang til at
fremstille og opbevare alkoholholdige drikkevarer i et afgiftsoplag
under suspension af afgiftsbetalingen, at SKAT forinden har godkendt
lokalerne, som virksomheden vil benytte til afgiftsoplag.
I spiritusafgiftsbekendtgørelsen (nr. 1407 af 4. december 2010) og
i øl- og vinafgiftsbekendtgørelsen (nr. 1409 af 4. december 2010) er
det som nærmere vilkår for en oplagshavers afgiftsoplag bl.a. fastsat,
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0192.png
Karnov Group
UKS Side 798
LFF2012-2013.1.67
Som led i skattereformen bliver fradrags- og bortseelsesretten for
indbetalinger til kapitalpension, herunder supplerende engangsydelser
fra pensionskasser afskaffet med virkning fra og med 2013. Samtidig
gives der mulighed for at overføre eller konvertere fradragsberettiget
kapitalpension til kapitalpension m.v. uden fradrags- og bortseelsesret
mod betaling af den afgift, som rettidige udbetalinger fra fradragsbe-
rettiget kapitalpension pålægges. Der sker hermed en fremrykning af
beskatningen, der hviler på de nuværende kapitalpensionsordninger.
Fremrykningen af beskatningen af de eksisterende kapitalpensioner
vil bidrage til at neutralisere forværringen af den offentlige saldo på
kort sigt som følge af indfasningen af skattereformen.
Muligheden for at konvertere eller overføre en kapitalpension til en
aldersforsikring m.v. sker mod betaling af en fremrykket afgift på 37,3
pct. i 2013 og 40 pct. senere. Senere udbetalinger fra aldersforsikringen
m.v. vil til gengæld være afgiftsfri. Det samme gælder for supplerende
engangsydelser i pensionskasserne.
Der er i den forbindelse opstået et spørgsmål om den afgiftsmæssige
behandling af overførsler, herunder konverteringer af kapitalforsikringer
og supplerende engangsydelser, hvortil der er knyttet ufordelte midler,
dvs. primært hensættelser til kollektivt bonuspotentiale, ufordelte kol-
lektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering.
Som pensionsbeskatningslovens nye regel om mulighed for overførsel,
herunder konvertering til aldersforsikring m.v. er formuleret, vil der
således umiddelbart ikke blive beregnet afgift af den forholdsmæssige
andel af de ufordelte midler, der er knyttet til ordningen. Afgiftsgrund-
laget er nemlig alene det beløb, der kunne være udbetalt ved ordningens
ophævelse. Det giver en utilsigtet mulighed for at konvertere en ellers
afgiftspligtig udbetaling til en skattefri udbetaling.
Det kan eksempelvis ske i forbindelse med udbetalingen af en om-
tegningsbonus ved en overgang fra gennemsnitsrentemiljø til markeds-
rentemiljø. Hvis alene det beløb, der kunne være udbetalt ved kapital-
pensionens ophævelse, afgiftsbelægges ved konverteringen fra kapital-
pension til aldersforsikring, vil pensionsbeskatningslovens regler ikke
hindre, at en omtegningsbonus ved en efterfølgende overgang af alder-
sforsikringen fra gennemsnitsrentemiljø til markedsrentemiljø tilskrives
aldersforsikringen uden skattemæssige konsekvenser. Og ved den se-
nere ophævelse af aldersforsikringen udbetales omtegningsbonussen
skatte- og afgiftsfrit sammen med resten af aldersforsikringen.
Også selvom aldersforsikringen m.v. ikke overgår til markedsrente-
miljø, vil den nuværende formulering af pensionsbeskatningsloven
betyde, at den løbende tilskrivning af bonus til aldersforsikringen uden
skattemæssige konsekvenser vil ske fra ufordelte midler, som ved den
senere udbetaling af aldersforsikringen udbetales skatte- og afgiftsfrit
sammen med resten af aldersforsikringen, men som ville have været
afgiftspligtig, hvis kapitalpensionen ikke var blevet overført/konverteret
til en aldersforsikring m.v.
3.15.2. Lovforslaget
Det foreslås, at ved overførsel, herunder konvertering, af en kapitalpen-
sion m.v. til en aldersforsikring m.v., betales der afgift af det beløb,
der overføres eller konverteres, herunder af særlige bonushensættelser
knyttet til kapitalpensionen samt af en forholdsmæssig andel af de
ufordelte midler knyttet til kapitalpensionen. Derved sikres det, at
ufordelte midler ikke senere ubeskattet tilskrives aldersforsikringen
m.v. og til sin tid kan udbetales afgiftsfrit, idet disse midler allerede
ved overførslen, herunder konverteringen, med forslaget er afgiftsbelagt.
Den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler bestående af
hensættelserne til kollektivt bonuspotentiale i firmapensionskasser og
ufordelte kollektive særlige bonushensættelser beregnes som den
overførte eller konverterede kapitalpensions m.v. depot, målt i forhold
til de samlede depoter for alle forsikringer i livsforsikringsselskabet
m.v. Det giver en ensartet fordelingsnøgle for de berørte overførsels-
og konverteringssituationer.
side 20
3.14. Subjektiv beskatning af danske SIKAV'er
3.14.1. Gældende ret
Danmark havde gennemført det tidligere UCITS-direktiv om investe-
ringsinstitutter således, at danske UCITS skulle organiseres i forenings-
form, det vil sige som investeringsforeninger.
Ved lov nr. 557 af 18. juni 2012 om indførelse af værdipapirfonde
og selskaber for investering med kapital, der er variabel (SIKAV'er),
og regler om indberetning af afkast fra værdipapirfonde m.v., fremsat
af erhvervs- og vækstministeren, som gennemfører det nye UCITS-
direktiv 2009/65/EF i Danmark, blev der bl.a. åbnet mulighed for i
Danmark at stifte to nye former for UCITS, herunder bl.a. et selskab
for investering med kapital, der er variabel, et såkaldt »SIKAV«. Med
virkning fra den 1. juli 2012 kan der således stiftes SIKAV'er i Dan-
mark. Danske SIKAV'er vil være selskaber og ikke foreninger.
Denne lov og lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af
udlodninger fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse
af tab ved fraflytning m.v., fra skatteministeren, der åbner mulighed
for, at de nye SIKAV'er bliver omfattet af ligningslovens § 16 C (fra
og med den 1. januar 2013 investeringsinstitutter med minimumsbe-
skatning), har været under behandling i Folketinget stort set samtidigt.
De to lovændringer vil betyde, at danske SIKAV'er, som vælger at
blive omfattet af ligningslovens § 16 C (investeringsinstitut med
minimumsbeskatning), bliver omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 2, hvorefter de bliver fuldt skattepligtige efter selskabsskatteloven.
Efter de eksisterende skatteregler er det således, at danske udloddende
investeringsforeninger, det vil sige foreninger, som omfattes af lignings-
lovens § 16 C, og hvor medlemmerne løbende beskattes af foreninger-
nes gevinst, tab og udgifter, er omfattet af den subjektive skattepligt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og derfor normalt ikke betaler
skat.
Med virkning fra den 1. januar 2013 er ligningslovens § 16 C ændret,
således at bestemmelsen både omfatter investeringsforeninger og de
nye SIKAV'er. Fra samme tidspunkt er betegnelsen af de enheder, som
er omfattet af ligningslovens § 16 C, ændret til investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning, og investorerne benævnes deltagere.
Da de nye SIKAV'er ikke er foreninger, men selskaber, kan de ikke
omfattes af den subjektive skattepligt i selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 6, uanset at de vælger at være investeringsinstitutter med mini-
mumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C.
De nye SIKAV'er vil derimod blive omfattet af den subjektive skat-
tepligt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, som bl.a. omfatter andre
selskaber (selskaber som ikke er aktie- eller anpartsselskaber), der er
hjemmehørende her i landet, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt
for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til
deltagernes i selskabet indskudte kapital.
3.14.2. Lovforslaget
Det foreslås, at danske SIKAV'er, som vælger at blive omfattet af lig-
ningslovens § 16 C, som denne er formuleret fra den 1. januar 2013,
beskattes på samme måde som foreninger, der er omfattet af den sub-
jektive skattepligt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Der foreslås derfor en ny bestemmelse om subjektiv skattepligt, som
omfatter både foreninger og SIKAV'er, som er omfattet af ligningslo-
vens § 16 C.
3.15. Udvidelse af afgiftsgrundlaget for kapitalpensioner, der
overføres, herunder konverteres
3.15.1. Gældende ret
Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 22.
juni 2012 en aftale om en skattereform, der skaber ny vækst og flere
job, og som sikrer, at man får mere ud af at arbejde. Skattereformen
er gennemført ved en række love, der er vedtaget i september 2012.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0193.png
Karnov Group
Den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler bestående af
hensættelserne til kollektivt bonuspotentiale i livsforsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser beregnes som det kollektive bonuspo-
tentiale i den enkelte kontributionsgruppe ganget med forholdet mellem
den overførte eller konverterede kapitalpensions depot og de samlede
depoter for alle forsikringer i kontributionsgruppen.
Den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler bestående af ak-
kumuleret værdiregulering beregnes ikke efter den nævnte depotbase-
rede metode, men med udgangspunkt i den ændring af livsforsikrings-
selskabets m.v. akkumulerede værdiregulering, der er resultatet af af-
regningen af afgiften af det beløb, der overføres eller konverteres.
Det foreslås, at afgiftspligten af den forholdsmæssige andel af de
ufordelte midler skal påhvile det forsikringsselskab m.v., hvor kapital-
pensionen m.v. er anbragt, og at afgiften derfor tages fra de ufordelte
midler. I pensionsafkastbeskatningsloven sker der en beskatning af
ufordelte midler i selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber. Det
er sigtet med bestemmelsen, at der indirekte skal ske en beskatning af
den del af indkomstårets formueafkast, der tildeles de forsikrede kol-
lektivt. Idet betaling af afgift ved en overførsel eller konvertering af
en kapitalpension ikke kan betragtes som et formueafkast, foreslås det,
at ændringer i de ufordelte midler som følge heraf, ikke skal indgå i
beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Det foreslås endvidere, at det i pensionsafkastbeskatningsloven
fastsættes, at i det omfang de ufordelte midler opgjort ved indkomstårets
udgang er ændret som følge af betaling af afgift efter pensionsbeskat-
ningsloven af en forholdsmæssig andel af ufordelte midler i forbindelse
med en overførsel, herunder konvertering, af en kapitalpension m.v.
til en aldersforsikring m.v., bortses der fra denne ændring ved opgørel-
sen af beskatningsgrundlaget. Dette betyder ved opgørelsen af beskat-
ningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven at der, ikke er
fradragsret for den betalte afgift af en forholdsmæssig andel af kapital-
pensionens m.v. ufordelte midler.
Den foreslåede model for beskatning af den forholdsmæssige andel
af de ufordelte midler er resultatet af en dialog mellem Skatteministe-
riet og Forsikring & Pension.
UKS Side 799
LFF2012-2013.1.67
pension efter skat og afgift ikke bliver større isoleret set blot pga. beta-
ling af afgift ved overførsel m.v. af en kapitalpension m.v. til en alders-
opsparing m.v.
Det foreslås desuden, at der ikke kan ske delvis overførsel, herunder
delvis konvertering af en fradragsberettiget kapitalpension m.v., der
indeholder opsparing foretaget før udgangen 1982, til en aldersforsik-
ring m.v. Forslaget skal forhindre, at der opnås en utilsigtet besparelse
i pensionsafkastskatten i konverteringsåret for disse kapitalpensioner
m.v.
Det foreslås endvidere, at der ikke kan ske delvis overførsel af alder-
sforsikring m.v., der indeholder opsparing foretaget før udgangen af
1982, til en anden aldersforsikring m.v. Forslaget skal forhindre, at der
vedvarende kan opnås en utilsigtet besparelse i pensionsafkastskatten
for disse aldersforsikringer m.v.
3.16. Adgang til videreførelse af friholdelse for opsparing fore-
taget før udgangen af 1982 ved en heloverførsel eller helkonver-
tering af en kapitalpension m.v. eller aldersforsikring m.v.
3.16.1. Gældende ret
Efter pensionsafkastbeskatningsloven friholdes den del af formueafka-
stet, der kan henføres til opsparing foretaget før udgangen af 1982.
Ved en overførsel, herunder en konvertering, af en kapitalpension m.v.
til en aldersforsikring m.v. skal der betales en afgift på 40 pct., dog
kun 37,3 pct. ved en overførsel, herunder konvertering, i 2013.
U
3.16.2. Lovforslaget
For at forhindre, at en eventuel friholdelse for opsparing foretaget før
udgangen af 1982 fortabes ved en overførsel, herunder konvertering,
af en kapitalpension m.v. til en aldersforsikring m.v., foreslås det, at
friholdelsen for opsparing foretaget før udgangen af 1982 kan videre-
føres ved en overførsel, herunder konvertering af en kapitalpension
m.v. til en aldersforsikring m.v. Den friholdte værdi ved udgangen af
1982 skal dog nedsættes forholdsmæssigt med den betalte afgift i for-
bindelse med overførslen m.v. for at sikre, at friholdelsen forholdsmæs-
sigt er uændret efter overførslen m.v. Herved sikres det, at den udbetalte
Tabel 4.1. Samlede provenumæssige konsekvenser
Mio. kr. (2013 niveau)
Samlet virkning
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
KS
Varig
virkning
40
2013
10
2014
30
3.17. Mulighed for afgiftsfri tilbagebetaling m.v. i indbetalings-
året af indbetalinger på kapitalpension uden fradrags- eller
bortseelsesret.
3.17.1. Gældende ret
Efter gældende regler skal der ved overførsel, herunder konvertering,
i 2013 af en kapitalpension til en aldersforsikring m.v., betales afgift
af de indbetalinger, der er sket i 2013 før overførslen/konverteringen,
og som dermed er uden fradrags- eller bortseelsesret. Først i 2014 kan
indbetalinger, der er sket i 2013, tilbagebetales afgiftsfrit til pensions-
opspareren, og den resterende del af kapitalpensionen kan overføres,
herunder konverteres, til en afgiftssats på 40 pct., dvs. uden at opnå
afgiftsrabatten, der kun gælder for 2013.
3.17.2. Lovforslaget
Det foreslås at give mulighed for, at beløb, der er indbetalt til en kapi-
talforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, kan tilbagebetales til
pensionsopspareren eller overføres til en fradragsberettiget pensions-
ordning i samme indkomstår, hvori indbetalingen er sket, uden at tilba-
gebetalingen eller overførslen betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.
Med forslaget opnås, at en pensionsopsparer med fuld skattemæssig
fordel kan overføre, herunder konvertere, en kapitalpension i 2013 til
en afgift på 37,3 pct., selvom vedkommende har foretaget indbetalinger
på ordningen i 2013.
3.18. Redaktionelle ændringer m.v.
Herudover indeholder lovforslaget en række redaktionelle ændringer
og ajourføringer samt tekstopretninger i forskellige love.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indeholder en række forskellige elementer. Forslaget om
nye modeller for beregning af rentesatser tilsigter provenumæssig
neutralitet ved gennemsnitligt at stemme overens med de historiske
satser. Forslaget om udvidet indberetning af aktieudbytte bidrager til
at sikre, at der ikke sker uberettigede refusioner af udbytteskat med
deraf følgende provenutab. Forslagene om ændringerne i rente- og
betalingsreglerne skønnes samlet set at medføre et årligt statsligt mer-
provenu, som i 2013 udgør ca. 10 mio. kr., i 2014 udgør ca. 30 mio.
kr. og fra 2015 ca. 40 mio. kr. årligt. De øvrige forslag skønnes ikke
at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Finansårsvirk-
ningen skønnes til ca. 10 mio. kr. i 2013.
2015
40
2016
40
Finansår
2013
10
side 21
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0194.png
Karnov Group
Samlet virkning efter tilbageløb*
30
7
7
20
20
25
25
25
25
-
-
UKS Side 800
LFF2012-2013.1.67
Samlet virkning efter tilbageløb og ad-
færd
30
* Det skønnes, at tilbageløbet på andre skatter og afgifter udgør 24,5 pct.
og den foreslåede opgørelsesmetode gennemsnitligt set ligger på samme
omtrentlige niveau (jf. tabel 1).
En fuldstændig overensstemmelse i de enkelte år er dog ikke mulig.
Dette afspejler sig eksempelvis i, at de foreslåede satser vil have en
tendens til at ligge en anelse under de nuværende satser i år med meget
høje obligationsrenter og omvendt.
Ved næste opgørelsestidspunkter ultimo juni 2013 for kapitalafkast-
satsen og medio december 2013 for de øvrige satser er der ikke
grundlag for at forvente nogen afvigelser mellem den gældende og den
foreslåede opgørelsesmetode. Ændringen forventes på denne baggrund
ikke at have væsentlige provenumæssige konsekvenser ved ikrafttræ-
delsen, eller set over en årrække.
De historiske rentesatser ved henholdsvis den gældende og den fore-
slåede opgørelsesmetode er opsummeret i tabel 1.
4.1. Nye modeller for beregning af forskellige rentesatser
Med forslaget justeres grundlaget for SKATs opgørelse af en række
rentesatser på skatte- og afgiftsområdet. Hvor rentesatserne efter gæl-
dende regler tager udgangspunkt i et gennemsnit over den effektive
obligationsrente for udvalgte obligationsserier, lægges der med forslaget
op til, at Danmarks Nationalbanks månedlige opgørelse over kassekre-
ditrenten anvendes som grundlag.
Ved fastlæggelsen af de nye beregningsgrundlag baseret på National-
bankens kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber er der taget
udgangspunkt i, at rentesatserne i videst muligt omfang skal afspejle
de hidtidige renters historiske niveauer set over en årrække. Dette er
illustreret ved, at de historiske rentesatser ved henholdsvis den gældende
Tabel 1: Sammenligning af de historiske satser ved gældende og foreslåede opgørelsesmetode
Standardrente
Gældende
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Gns.
6,5
7,0
6,5
5,0
4,5
3,5
5,5
Forslag
Basisrente
Kapitalafkastsats
Forslag
Gældende
3,0
2,0
3,0
4,0
4,0
3,0
2,0
2,0
1,0
2,7
Forslag
2,0
2,0
2,0
3,0
4,0
4,0
2,0
2,0
2,0
2,6
0,1
U
5,4
Kilde: Skatteministeriet
4.2. Rentefradragsbegrænsning - tab på renteswaps
Forslaget om, at et sambeskattet selskab, som har indgået en aftale om
renteswap, ved udtræden af sambeskatningen kan medtage fremførte
urealiserede kurstab på renteswaps, der er beskåret som følge af rente-
fradragsbegrænsningsreglerne, til modregning i senere års gevinster
på renteswappen, indebærer, at der gives afkald på et utilsigtet mer-
provenu.
4.3. Indberetning af udbytter af aktier m.v.
I forbindelse med beskatning af valutariske udlændinges udbytter fra
danske investeringsforeninger og aktieselskaber er SKAT blevet op-
mærksom på, at der kan opstå situationer, hvor der refunderes for meget
kildeskat via den såkaldte refusionsordning. Baggrunden er, at SKAT
ofte ikke råder over de nødvendige kontroloplysninger på tidspunktet
for udbetalingen af refusionen.
I perioden 2008-2011 er der i gennemsnit blevet udbetalt refusion
af udbytteskatter for ca. 850 mio. kr. årligt. Med forslaget får SKAT
bedre muligheder for at afstemme oplysningerne i indberetningerne,
dels med angivelserne af indeholdt udbytteskat fra selskaberne m.v.,
dels med ansøgninger om refusion af udbytteskat. Dette vil i væsentlig
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
KS
0,2
0,1
0,1
0,1
0,1
5,0
0,2
0,2
6,0
0,2
0,2
6,6
0,2
0,2
5,4
0,1
0,2
4,5
0,1
0,1
4,9
0,1
0,1
0,1
0,1
Gældende
grad bidrage til, at potentielle situationer med udbetaling af ikke-beret-
tiget refusion i forbindelse med udbytter kan undgås.
4.4. Ændring af renteregler ved taksation
Med forslaget om, at der ved taksation skal beregnes rente af restskat
på den første årsopgørelse, undgås det, at skattepligtige ved en senere
nedsættelse af skatteansættelsen opnår en utilsigtet rentegevinst. Det
skønnes, at statens besparelse herved vil andrage ca. 15 mio. kr. pr.
indkomstår. Finans- og indkomstårsvirkningen i 2013 skønnes at an-
drage ca. 5 mio. kr. og fra 2014 de fulde 15 mio. kr. årligt.
4.5. Fremrykning af afregningen af restskat
Forslaget om at fremrykke afregningen af den del af restskatten, som
opkræves ved indbetalingskort, med 1 måned til august, september og
oktober, vil medføre en rentefordel for staten fra og med finansåret
2014. Rentefordelen skønnes at udgøre ca. 15 mio. kr. årligt.
Forslaget medfører endvidere, at tidspunktet for påbegyndelsen af
renteberegningen ved for sen udbetaling af overskydende skat og for
sen opkrævning af restskat fremrykkes med 1 måned til den 1. septem-
ber. Da restskatterne, der beregnes efter den 1. september i året efter
indkomståret, normalt overstiger de beregnede overskydende skatter,
side 22
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0195.png
Karnov Group
medfører fremrykningen af skæringstidspunktet et statsligt merprovenu,
som kan anslås til ca. 5 mio. kr. årligt pr. indkomstår. I finansåret 2014
skønnes merprovenuet begrænset.
UKS Side 801
LFF2012-2013.1.67
forrentning af ændrede skattebeløb i pensionsafkastbeskatnings-
loven
Forslagene skønnes at medføre engangsomkostninger til IT-tilretninger
på ca. 0,8 mio. kr., samt løbende årlige driftsudgifter på 0,1 mio. kr.
Herudover skønnes forslagene ikke at medføre nævneværdige admi-
nistrative konsekvenser.
5.4. Fradrag og tab for renteswaps
Forslaget om renteswaps vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for det offentlige, idet lovændringen hverken medfører engangs-
udgifter til IT eller omkostninger i form af årlige driftsudgifter.
5.5. Indberetning af udbytter af aktier m.v.
Forslaget om indberetning af udbytter skønnes at medføre engangsud-
gifter til tilretning af it-systemer hos SKAT på ca. 9 mio. kr. og et res-
sourcetræk på 0,3 årsværk, svarende til ca. 0,2 mio. kr.
Forslaget skønnes endvidere at medføre løbende årlige udgifter for
SKAT på 0,2 mio. kr. og et ressourcetræk på 0,1 årsværk, svarende til
ca. 0,1 mio. kr.
5.6. Ændring af renteregler ved taksation, fremrykning af af-
regningen af restskat, forhøjelse af bagatelgrænse og justering
af NemKonto
Forslagene vedrørende afregningsregler og renter skønnes samlet at
medføre engangsomkostninger til tilretninger af IT-systemerne på 3,5
mio. kr. Derudover skønnes forslagene at medføre øgede årlige
driftsomkostninger på ca. 0,3 mio. kr.
Forslagene skønnes i øvrigt ikke at medføre nævneværdige admini-
strative konsekvenser.
5.7. Procesforbedringer vedrørende gaveafgift
Forslagene skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative
konsekvenser.
5.8. Fælles afgiftsoplag for spiritus, øl og vin
Forslagene skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative
konsekvenser.
5.9. Subjektiv beskatning af danske SIKAV'er
Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative kon-
sekvenser.
5.10. Ændring af reglerne for overførsel, herunder konvertering
af kapitalpensioner
Forslagene skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative
konsekvenser.
4.6. Forhøjelse af bagatelgrænse samt justering som følge af
NemKonto
Efter forslaget forhøjes bagatelgrænsen for opkrævning af restskat,
som overstiger grænsen for indregning, fra 100 kr. til 500 kr. Dette vil
medføre et beskedent provenutab fra og med 2014.
Forslaget om, at overskydende skatter på op til 100 kr. udbetales via
NemKontoen i stedet for at blive overført til modregning i det følgende
års forskudsskat, vurderes at bevirke et engangslikviditetstab i 2014
på ca. 10 mio. kr, og dermed et beskedent årligt rentetab for staten.
4.7. Ændret forrentning af overskydende skat ved pensionsin-
stitutters betaling af acontoskat
Det vurderes, at en lavere forrentning af eventuelle overskydende
skatter vil mindske spekulationsmulighederne og bevirke et umiddelbart
merprovenu på i størrelsesordenen 5 mio. kr. årligt fra og med indkomst-
året 2012.
4.8. Udvidelse af afgiftsgrundlaget for kapitalpensioner, der
overføres, herunder konverteres
Ændringen af reglerne for konvertering af fradragsberettiget kapital-
pension til ikke-fradragsberettiget kapitalpension (aldersforsikring
m.v.) mod betaling af en fremrykket afgift sikrer, at de bliver i overens-
stemmelse med den oprindeligt tiltænkte udformning og medfører
derfor ingen egentlige provenumæssige konsekvenser.
4.9. Øvrige elementer
De øvrige dele af lovforslaget omhandler bl.a. udmøntningen af en
række administrative forenklinger og justeringer af regler. Disse dele
af lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige
konsekvenser.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
5.1. Den udvidede årsopgørelsesordning og afskaffelse af oplys-
ningskortet
Udvidelsen af årsopgørelsesordningen og afskaffelse af oplysningskortet
indebærer engangsomkostninger til IT-tilretninger, som skønnes at
beløbe sig til ca. 7 mio. kr. samt løbende årlige driftsudgifter på 0,5
mio. kr.
En afskaffelse af oplysningskortet vil indebære printbesparelser for
SKAT på 0,6 mio. kr. årligt.
De to forslag skønnes samlet at medføre et årligt mindreforbrug på
ca. 3,5 årsværk svarende til ca. 2,1 mio. kr.
5.2. Nye modeller for beregning af forskellige rentesatser
Forslaget om nye modeller for fastsættelse af rentesatser skønnes ikke
at have administrative konsekvenser for det offentlige.
5.3. Ændret forrentning af overskydende skat ved pensionsin-
stitutters betaling af acontoskat og justering af tidspunktet for
U
Lovforslaget skønnes samlet at medføre engangsudgifter på i alt 20,5
mio. kr., heraf 20,3 mio. kr. til it-tilretninger.
Tilsvarende skønnes de samlede løbende udgifter at blive reduceret
med 1,5 mio. kr. Mindreforbruget er sammensat af øgede it-driftsudgif-
ter med 1,1 mio. kr. og et mindreforbrug på andre områder på i alt 2,6
mio. kr.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
KS
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ved de gældende regler fastsættes standardrenten i selskabsskattelovens
bestemmelser om rentefradragsbegrænsning ud fra den gennemsnitlige
obligationsrente for udvalgte serier med et risikotillæg på 2,5 procent-
point. Denne model indebærer, at standardrenten i nogle år ligger over
selskabernes faktiske låneomkostninger, mens den i andre år ligger
under. Denne situation undgås ved den foreslåede model, hvor standar-
drenten direkte tager udgangspunkt i kassekreditrenten for ikke-finan-
sielle selskaber.
Med hensyn til forslaget om renteswaps i tidligere sambeskattede
selskaber indebærer forslaget, at en utilsigtet beskatning undgås.
side 23
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0196.png
Karnov Group
UKS Side 802
LFF2012-2013.1.67
7.5. Samlet vurdering
Samlet vurderer TER, at forslaget kun medfører begrænsede admini-
strative konsekvenser for virksomhederne, og der skal derfor ikke fo-
retages en måling heraf.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
7.1. Den udvidede årsopgørelsesordning
Forslaget om udvidelse af årsopgørelsesordningen vil medføre en
mindre lettelse i løsningen af opgaven med at selvangive for de erhvervs-
drivende, som forslaget omfatter, og som i dag selvangiver digitalt.
Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER - tidligere CKR)
vurderer dog, at forslaget ikke vil medføre administrative konsekvenser
på over 10.000 timer årligt på samfundsniveau.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
For den ægtefælle, som er gift med en person, som med gennemførelsen
af forslaget om udvidelse af årsopgørelsesordningen overgår til denne
ordning, muliggør forslaget en hurtigere afklaring af det økonomiske
mellemværende med SKAT, da denne ægtefælle får dannet en årsop-
gørelse med det samme.
Forslaget om en afskaffelse af oplysningskortet betyder, at borgere,
som ikke har internetadgang, i stedet må kontakte SKAT skriftligt eller
mundtligt, herunder telefonisk, hvis de har noget at tilføje årsopgørel-
sen.
Forslaget om forhøjelse af bagatelgrænsen vil lette borgernes arbejde
med at afregne restskatten, fordi der vil blive færre indbetalingskort.
7.2. Afskaffelse af oplysningskortet
Forslaget om afskaffelse af oplysningskortet vil for de skattepligtige,
som omfattes af den udvidede årsopgørelsesordning, og som ikke har
mulighed for at anvende TastSelv-internet, betyde, at de skal anvende
andre og mere besværlige selvangivelseskanaler. I lyset af at ca. 85
pct. af de skattepligtige, som vil blive omfattet af den udvidede årsop-
gørelsesordning, i forvejen anvender TastSelv-internet, og at selvangi-
velsesændringer i årsopgørelsesordningen gennemføres ved ændring
i TastSelv i 97 pct. af tilfældene, skønnes det, at kun en relativt mindre
kreds af skattepligtige vil opleve dette som et problem.
7.3. Indberetning af udbytter af aktier m.v.
Som det fremgår af 3.7, er det tanken at ændre bekendtgørelse om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, så depotførerne
overgår fra årlig indberetningspligt til indberetningspligt senest den
sidste hverdag måneden efter vedtagelse eller beslutningen om at ud-
betale eller godskrive udbyttet, for så vidt angår udbytte af aktier m.v.
i danske selskaber m.v.
TER vurderer, at dette vil medføre administrative byrder for virksom-
hederne. TER har også afgivet høringssvar vedrørende ændringen af
bekendtgørelsen. I dette høringssvar kvantificeres de nærmere byrder.
Det fremgår således af høringssvaret, at TER samlet vurderer, at forsla-
get vil medføre administrative konsekvenser for virksomhederne. De
endelige administrative konsekvenser kan dog ikke kvantificeres, da
tidsforbruget forbundet med den månedlige indberetning ikke kan op-
gøres. TER vurderer dog ikke, at der vil være tale om væsentlige løben-
de byrder over 10.000 timer årligt.
Desuden indeholder loven bestemmelser om, at indberetningen skal
omfatte en række nye oplysninger. TER vurderer, at disse nye oplys-
ninger også kun vil medføre begrænsede løbende byrder for virksom-
hederne, og dermed under 10.000 timer årligt.
7.4. Øvrige elementer
Forslagene om nye modeller til fastsættelse af rentesatser og justeringer
af tidspunktet for forrentning i pensionsafkastbeskatningsloven skønnes
ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
For så vidt angår forslaget om renteswaps, skønnes der ikke at være
administrative konsekvenser for erhvervslivet, da der i forvejen sker
løbende registrering af beskårne kurstab.
Forslag om nye skattepligtsbestemmelser, skønnes ikke at have ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet.
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
9. Miljømæssige konsekvenser
Med forslagene om forhøjelse af bagatelgrænsen bortfalder en række
indbetalingskort. Det giver mindre print af indbetalingskort og udsen-
delse af indbetalingskort til de skattepligtige, som fortsat kommunikerer
med skattemyndighederne på papir. Lovforslaget skønnes dog ikke at
have positive miljømæssige konsekvenser af betydning.
U
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
KS
Positive konsekvenser/
I
mindre udgifter
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Det samlede lovforslag, jf. dog nedenfor, har inden fremsættelsen været
sendt i høring hos følgende:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Akademikernes
Centralorganisation, Bryggeriforeningen, Bæredygtigt Landbrug,
CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI, Dansk Told- og Skatteforbund,
Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Regioner,
Datatilsynet, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervsstyrelsen
(TER), Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pen-
sion, FSR - danske revisorer, Håndværksrådet, InvesteringsForenings-
Rådet, Landbrug og Fødevarer, Kommunernes Landsforening, Ledernes
Hovedorganisation, Landsskatteretten, LO, Retssikkerhedschefen, SRF
Skattefaglig Forening og Videncentret for Landbrug.
Den del af forslaget, som vedrører justeringen af de regler, der er
indført med skattereformen om ikke-fradragsberettiget kapitalpension
(aldersforsikring m.v.), har inden fremsættelsen været sendt i høring
hos Advokatrådet, Danske Advokater, Finanstilsynet, Finansrådet,
Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension og FSR - danske
revisorer. Høringsfristen udløber den 16. november 2012.
12. Sammenfattende skema
Negative konsekvenser/
I
merudgifter
side 24
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0197.png
Karnov Group
Økonomiske konsekvenser for Forslaget om udvidet indberetning
det offentlige
af aktieudbytte medfører, at mulig-
hederne for udbetaling af ikke-be-
rettiget refusion af udbytteskat redu-
ceres.
Forslagene om ændrede rentegodt-
gørelsesregler ved taksationer,
fremrykning af restskatteafregnin-
gen og ændret forrentning af acon-
toskat vil medføre øgede statslige
indtægter på ca. 10 mio. kr. i 2013,
30 mio. kr. i 2014 og ca. 40 mio.
kr. fra 2015.
Administrative konsekvenser for De samlede løbende udgifter skøn-
nes at blive reduceret med 1,5 mio.
det offentlige
kr. Mindreforbruget er sammensat
af øgede it-driftsudgifter med 1,1
mio. kr. og et mindreforbrug på
andre områder på i alt 2,6 mio. kr.
UKS Side 803
LFF2012-2013.1.67
Forslaget om renteswaps medfø-
rer, at der gives afkald på et utilsig-
tet merprovenu.
Forslagene om forhøjelse af baga-
telgrænsen og om udbetaling af
overskydende skat via NemKonto-
en medfører samlet et beskedent
årligt provenutab.
Forslaget skønnes samlet at medfø-
re engangsudgifter på i alt 20,5
mio. kr. heraf 20,3 mio. til it-tilret-
ninger.
Økonomiske konsekvenser for Forslaget om renteswaps medfører, Ingen.
erhvervslivet
at en utilsigtet beskatning undgås.
Administrative konsekvenser for Forslaget om den udvidede årsopgø-
erhvervslivet
relsesordning skønnes at medføre
en mindre lettelse for de erhvervs-
drivende, som forslaget omfatter.
Bortfaldet af udbytteangivelse for
selskaber, der selv er indberetnings-
pligtige vedrørende udbyttet, med-
fører en administrativ lempelse.
Der påføres de indberetningspligti-
ge nye byrder vedrørende indberet-
ning af yderligere oplysninger.
Desuden påføres depotførerne
byrder i form af flere indberetnin-
ger.
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
U
Administrative konsekvenser for For den ægtefælle, som er gift med
borgerne
en person, som med forslaget over-
går til årsopgørelsesordningen, kan
forslaget betyde en hurtigere afkla-
ring af det økonomiske mellemvæ-
rende med SKAT, da denne ægte-
fælle får dannet en årsopgørelse
med det samme.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter skattekontrollovens § 1, stk. 5, modtager selvangivelsespligtige,
som for det seneste indkomstår i overensstemmelse med bestemmelsen
i skattekontrollovens § 4, stk. 5, har undladt at selvangive, eller som
ikke har ændret deres forskudsopgørelse for det pågældende indkomstår,
en årsopgørelse uden oplysningskort. Dette gælder dog ikke, såfremt
den selvangivelsespligtige inden den 1. februar i året efter indkomstårets
udløb har anmodet SKAT om at modtage et oplysningskort. Andre
selvangivelsespligtige, som ikke modtager en selvangivelse, modtager
en årsopgørelse sammen med et oplysningskort.
Forslaget går ud på at ændre affattelsen af bestemmelsen i § 1, stk.
5, således at det overlades til skatteministeren at fastsætte regler om,
at visse selvangivelsespligtige, herunder selvangivelsespligtige, som
ifølge lovgivningen forudsættes at indgive en selvangivelse, modtager
en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.
Forslaget til en ændret formulering af bestemmelsen tager sigte på
at afskaffe det oplysningskort, som efter den gældende bestemmelse i
§ 1, stk. 5, udsendes sammen med årsopgørelsen til de skattepligtige,
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
KS
Forslaget om en afskaffelse af op-
lysningskortet betyder for de skat-
tepligtige, som ikke har internetad-
gang, at de i stedet
må kontakte SKAT skriftligt eller
mundtligt, herunder telefonisk,
hvis de har noget at tilføje årsopgø-
relsen.
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
som formodes at have noget at selvangive. Dvs. skattepligtige som
enten har selvangivet for det seneste indkomstår eller har ændret
forskudsopgørelsen for det aktuelle indkomstår. Med afskaffelsen af
oplysningskortet bortfalder behovet for at sondre mellem de personer,
som skal have et oplysningskort sammen med årsopgørelsen, og de
personer, som alene skal have en årsopgørelse. Det vil af informations-
materialet til årsopgørelsen fremgå, at borgere, som har noget at
selvangive, skal anvende TastSelv-internet. Har de ikke mulighed for
at benytte den digitale selvangivelseskanal, henvises de til at kontakte
SKAT på anden måde, dvs. skriftligt (herunder ved fremsendelse af
mail) eller mundtligt (telefonisk eller ved personlig henvendelse til et
kundecenter).
Dernæst tager den ændrede formulering sigte på at gøre det muligt
på en relativt nem måde at udvide kredsen af skattepligtige, som alene
modtager en årsopgørelse.
Selv om årsopgørelsesordningen i relation til borgerne er udgangs-
punktet, er skattekontrollovens juridisk-tekniske udgangspunkt en
ordning, hvorefter den selvangivelsespligtige indgiver en egentlig
selvangivelse. Dette skyldes en manglende tilpasning af skattelovgiv-
ningen, herunder af de selvangivelsesforenklinger, som digitaliseringen
har muliggjort. Skatteministeriet har som målsætning at gennemføre
side 25
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0198.png
Karnov Group
en revision af bestemmelserne i skattekontrolloven inden for en kortere
tidshorisont og vil i den forbindelse også gennemgå bestemmelserne
i den øvrige skattelovgivning, som forudsætter indgivelse af en egentlig
selvangivelse. Den manglende opdatering af bestemmelserne afspejles
også i forslaget om en udvidelse af årsopgørelsesordningen.
Visionen er at skabe en så enkel selvangivelsesløsning for så mange
borgere som muligt, således at de slipper for at udfylde en egentlig
selvangivelse. Retningen går altså fra selvangivelse til modtagelse af
en årsopgørelse direkte. Personer på årsopgørelsesordningen vil dog
altid kunne anmode SKAT om at blive omfattet af selvangivelsesord-
ningen, hvis anmodningen modtages skriftligt senest den 1. maj i året
efter indkomståret. På den baggrund findes det hensigtsmæssigt at
overlade fastsættelsen af personkredsen på årsopgørelsesordningen til
skatteministeren. Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes udnyttet således:
I bekendtgørelsen vil det blive foreskrevet, at de skattepligtige, som
i dag modtager en årsopgørelse med eller uden oplysningskort, fortsat
vil være under årsopgørelsesordningen.
Anpartsinvestorer skal efter skattekontrollovens § 4, stk. 1, nr. 1,
selvangive senest den 1. juli. Disse personer modtager i dag en årsop-
gørelse med et oplysningskort og vil fortsat efter lovforslagets vedta-
gelse modtage en årsopgørelse med selvangivelsesfrist den 1. juli. For
denne gruppe vil betingelsen om, at virksomhedsindkomsten udgør 25
pct. eller mindre af den samlede personlige indkomst, jf. nedenfor, ikke
gælde.
Bortset fra anpartsinvestorerne vil det i bekendtgørelsen blive fastsat,
at mindre, selvstændigt erhvervsdrivende, som opfylder betingelserne
beskrevet nedenfor, vil blive omfattet af årsopgørelsesordningen. Per-
sonkredsen tænkes fastlagt ud fra følgende 6 betingelser, som alle skal
være opfyldt, for at den pågældende kan overgå til årsopgørelsesord-
ningen:
1)
Den skattepligtige er ikke registreret med moms- og/eller
lønsumsafgiftspligtige forhold for det pågældende indkomstår.
2)
Den skattepligtiges virksomhedsresultat udgør 25 pct. eller
mindre af den samlede personlige indkomst.
Beregningen baserer sig på de senest registrerede data - enten fra
SLUT-systemet (det seneste indkomstår) eller data hentet fra forskud-
ssystemet, hvori den skattepligtiges ændringer af forskudsopgørelsen
er registreret.
Er virksomhedsresultatet negativt, sættes tallet ved beregning til 0
kr. En skattepligtig med negativt resultat af virksomhed vil således altid
blive omfattet af den udvidede årsopgørelsesordning, når de øvrige
betingelser i øvrigt er opfyldt.
3)
Den skattepligtige må ikke have anvendt virksomhedsordningen
og
for et tidligere indkomstår have hensat beløb på konto for
opsparet overskud eller anvendt kapitalafkastordningen
og
for
et tidligere indkomstår have hensat beløb på konjunkturudlig-
ningskontoen eller have anvendt kunstnerordningen.
Virksomhedsordningen giver mulighed for at opspare en del af
virksomhedens overskud til en lavere foreløbig beskatning mod fuld
beskatning ved hævning af beløbene i et senere indkomstår og
modregning af den foreløbigt betalte virksomhedsskat. Det giver mu-
lighed for indkomstudjævning.
Efter kapitalafkastordningen kan der tilsvarende foretages indkomstud-
jævning ved henlæggelser til konjunkturudligning, som kan fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henlæggelsesåret mod
betaling af en foreløbig konjunkturudligningsskat.
Det skønnes, at der af de ca. 100.000-110.000 skattepligtige, som
kunne omfattes af den udvidede årsopgørelsesordning, er ca. 22.000
skattepligtige, som anvender virksomhedsordningen. Heraf har ca.
5.000 personer opsparet overskud. Når disse ca. 5.000 skattepligtige
holdes uden for ordningen, skyldes det, at der skal ske beskatning af
opsparet overskud ved manglende markering i selvangivelsen af, at
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 804
LFF2012-2013.1.67
virksomhedsordningen anvendes - og tilsvarende, hvis de pågældende
havde været under den udvidede årsopgørelsesordning, ved manglende
reaktion på årsopgørelsen. Det vil således også ske i de tilfælde, hvor
selvangivelse ikke indgives inden selvangivelsesfristen, og den skat-
tepligtige indkomst fastsættes skønsmæssigt af SKAT. Selvangiver
den skattepligtige herefter, skal der eventuelt ske en tilbageføring og
genetablering af kontoen for opsparet overskud ved selvangivelse efter
selvangivelsesfristens udløb. Det sker i dag manuelt, idet en it-baseret
løsning vil være uforholdsmæssigt dyr at etablere.
Tilsvarende gælder personer, som anvender kapitalafkastordningen
og har indkomst til beskatning efter reglerne om konjunkturudligning
(henlæggelse). Det drejer sig om ca. 10 personer. Der er blandt de ca.
100.000-110.000 skattepligtige, som kunne omfattes af den udvidede
årsopgørelsesordning, ca. 26.000 skattepligtige, som anvender kapita-
lafkastordningen.
For begge ordninger gælder, at der ikke er noget til hinder for, at den
skattepligtige kan anvende én af ordningerne og spare op eller henlægge
det første år. En person, som er omfattet af den udvidede årsopgørel-
sesordning, og som beslutter sig for at foretage opsparing eller henlægge
for første gang, kan selvangive overskuddet eller henlæggelsen. Den
skattepligtige vil for de efterfølgende indkomstår herefter modtage en
egentlig selvangivelse, fordi vedkommende har mulighed for at hæve,
hvad der er foreløbigt beskattet.
Hvad der er nævnt ovenfor, gælder tilsvarende for den udligningsord-
ning for forfattere og skabende kunstnere, som følger af virksomheds-
skattelovens kapitel 7 c. Efter lovens § 22 d kan skattepligtige personer,
der har indkomst fra et af den skattepligtige udført arbejde af litterær
eller skabende kunstnerisk karakter, og som ikke anvender virksom-
hedsordningen i afsnit I eller konjunkturudligningsordningen i § 22 b,
foretage henlæggelse til indkomstudligning. Der er ca. 110 personer,
som anvender denne ordning.
4)
Den skattepligtige er ikke begrænset skattepligtig af indkomst
fra selvstændig virksomhed her i landet eller har indkomst fra
eller ejerbolig i udlandet eller er dobbeltdomicileret.
Når skattepligtige med indkomst fra eller ejerbolig i udlandet ikke
foreslås medtaget i årsopgørelsesordningen i første omgang, skyldes
det, at disse skattepligtige er under særligt komplicerede regelsæt.
Tilsvarende gælder skattepligtige, der er begrænset skattepligtige af
indkomst fra selvstændig virksomhed her i landet.
5)
Den skattepligtige har ikke forskudt indkomstår.
Det er ikke teknisk muligt automatisk at danne en årsopgørelse for
en skattepligtig med forskudt indkomstår, da der ved forskudt indkomst-
år opstår behov for at periodisere indtægter og udgifter fra foregående
kalenderår.
6)
Den skattepligtige anmoder ikke om at måtte modtage en
egentlig selvangivelse.
Efter de gældende regler har skattepligtige under årsopgørelsesord-
ningen mulighed for at modtage en selvangivelse i stedet for en årsop-
gørelse, hvis de anmoder herom senest den 1. maj i året efter indkomst-
året, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 1, nr. 2. Konsekvensen er, at de
pågældende skattepligtige får selvangivelsesfrist den 1. juli i stedet for
den 1. maj.
I dag er der ca. 10.000 skattepligtige, som ville modtage en årsopgø-
relse, hvis ikke de havde anmodet om i stedet at modtage en selvangi-
velse.
Bestemmelsen i skattekontrollovens § 4, stk. 1, nr. 2, vil blive opret-
holdt med den mindre justering, som følger af forslagets § 1, nr. 5, jf.
herom nedenfor.
Til nr. 2
Efter skattekontrollovens § 1, stk. 5, modtager selvangivelsespligtige,
som for det seneste indkomstår i overensstemmelse med bestemmelsen
i skattekontrollovens § 4, stk. 5, har undladt at selvangive, eller som
side 26
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0199.png
Karnov Group
ikke har ændret deres forskudsopgørelse for det pågældende indkomstår,
en årsopgørelse uden oplysningskort. Dette gælder dog ikke, såfremt
den selvangivelsespligtige inden den 1. februar i året efter indkomstårets
udløb har anmodet SKAT om at modtage et oplysningskort.
Efter skattekontrollovens § 1, stk. 6, gælder, at uanset stk. 5, modtager
selvangivelsespligtige, som er samlevende med en ægtefælle, som
modtager en selvangivelse, jf. kildeskattelovens § 4, ud over et eventuelt
oplysningskort alene oplysninger om indberettede tal til brug for års-
opgørelsen. Årsopgørelsen dannes, når begge ægtefæller har selvangi-
vet.
Forslaget går ud på at justere bestemmelsen i § 1, stk. 6, ved at lade
ordene »ud over et eventuelt oplysningskort« udgå som følge af forsla-
get om at afskaffe oplysningskortet. Der henvises herom til afsnit 3.2.
Til nr. 3 og 4
Efter skattekontrollovens § 4, stk. 1, skal fysiske personer, herunder
selvangivelsespligtige, som er samlevende med en ægtefælle, som
modtager en selvangivelse, jf. kildeskattelovens § 4, selvangive senest
den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Fysiske personer, der alene
modtager en årsopgørelse eller en årsopgørelse sammen med et oplys-
ningskort, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 5, skal dog selvangive senest
den 1. maj, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:
1)
Den selvangivelsespligtige deltager i et anpartsprojekt, som
nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11.
2)
Den selvangivelsespligtige meddeler skriftligt i året efter ind-
komståret, men senest den 1. maj, SKAT, at den pågældende
det år ikke ønsker at være omfattet af ordningen i skattekontrol-
lovens § 1, stk. 5, og dermed ønsker at anvende selvangivelses-
fristen den 1. juli.
Forslaget i § 1, nr. 3, går ud på at lade ordene »eller en årsopgørelse
sammen med et oplysningskort« i skattekontrollovens § 4, stk. 1, 2.
pkt., udgå. Forslaget skal ses på baggrund af forslaget om at afskaffe
oplysningskortet, jf. herom afsnit 3.2.
For så vidt angår forslaget i § 1, nr. 4, går det ud på at ændre affattel-
sen i skattekontrollovens § 4, stk. 1, nr. 1, så den ikke alene dækker
anpartsinvestorer, som i dag har selvangivelsesfrist den 1. juli, men
også øvrige selvangivelsespligtige eller deres ægtefæller, som modtager
en årsopgørelse, men som ifølge lovgivningen forudsættes at indgive
en selvangivelse. Der henvises i den forbindelse til den nye affattelse
af skattekontrollovens § 1, stk. 5, jf. bemærkningerne til forslagets §
1, nr. 1.
Det er tanken, at anpartsinvestorerne omfattes af den udvidede års-
opgørelsesordning, og at reglerne herom fastsættes i en bekendtgørelse
med hjemmel i skattekontrollovens§ 1, stk. 5, jf. bemærkningerne til
denne bestemmelse ovenfor. Det vil af bekendtgørelsen fremgå, at be-
tingelserne om, at virksomhedsresultatet udgør 25 pct. eller mindre af
den samlede personlige indkomst, ikke gælder anpartsinvestorerne.
Til nr. 5
Som nævnt i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4, skal fysiske
personer, der alene modtager en årsopgørelse eller en årsopgørelse
sammen med et oplysningskort, efter skattekontrollovens § 4, stk. 1,
selvangive senest den 1. maj, medmindre en af følgende betingelser er
opfyldt:
1)
Den selvangivelsespligtige deltager i et anpartsprojekt, som
nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11.
2)
Den selvangivelsespligtige meddeler skriftligt i året efter ind-
komståret, men senest den 1. maj, SKAT, at den pågældende
det år ikke ønsker at være omfattet af ordningen i skattekontrol-
lovens § 1, stk. 5, og dermed ønsker at anvende selvangivelses-
fristen den 1. juli.
Forslaget går ud at justere bestemmelsen i skattekontrollovens § 4,
stk. 1, nr. 2, i lyset af den ændrede affattelse af § 1, stk. 5. Det foreslås
herunder at lade ordene »og dermed ønsker at anvende selvangivelses-
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 805
LFF2012-2013.1.67
fristen den 1. juli« udgå af bestemmelsen. Det skyldes, at når også
mindre, selvstændigt erhvervsdrivende omfattes af den ordning, som
vil blive fastsat med hjemmel i skattekontrollovens § 1, stk. 5, vil de,
uanset om de modtager en årsopgørelse eller en egentlig selvangivelse,
have selvangivelsesfrist den 1. juli i året efter indkomstårets udløb.
Ved anvendelse af bestemmelsen i nr. 2 følger det på samme måde
som ved anvendelsen af nr. 1, at selvangivelsesfristen i den situation
er den 1. juli, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., sammenholdt med bestemmelsens
1. pkt.
Til nr. 6
Efter skattekontrollovens § 4, stk. 5, kan selvangivelsespligtige, som
alene modtager en årsopgørelse eller en årsopgørelse samtidig med et
oplysningskort eller alene modtager oplysninger om indberettede tal
til brug for årsopgørelsen eventuelt sammen med et oplysningskort,
undlade at selvangive, hvis de anvendte oplysninger i årsopgørelsen
eller indberettede tal til brug for årsopgørelsen er korrekte og fyldest-
gørende.
Forslaget går ud at justere bestemmelsen i skattekontrollovens § 4,
stk. 5, i lyset af den ændrede affattelse af § 1, stk. 5. Det foreslås her-
under at lade ordene »eller en årsopgørelse samtidig med et oplysnings-
kort« samt »eventuelt sammen med et oplysningskort« udgå som følge
af forslaget om at afskaffe oplysningskortet.
Til nr. 7
Det følger af skattekontrollovens § 5, stk. 1, 1. pkt., at har den
selvangivelsespligtige ikke selvangivet rettidigt, betales et skattetillæg
på 200 kr. for hver dag, selvangivelsesfristen overskrides, dog højst
på 5.000 kr. i alt. Fra skattetillægget efter 1. pkt. gøres der i bestemmel-
sens nr. 1 den undtagelse, at for fysiske personer, der kun har fået til-
sendt en årsopgørelse eller en årsopgørelse sammen med et oplysnings-
kort, og som ikke efter § 4, stk. 1, nr. 2, har fravalgt selvangivelsesfri-
sten den 1. maj i året efter indkomståret, beregnes der ikke noget
skattetillæg. Tilsvarende gælder for personer, som alene har fået tilsendt
oplysninger om indberettede tal til brug for årsopgørelsen.
Forslaget går ud at justere bestemmelsen i skattekontrollovens § 5,
stk. 1, nr. 1, i lyset af den ændrede affattelse af § 1, stk. 5. Det foreslås
herunder at lade ordene »eller en årsopgørelse sammen med et oplys-
ningskort« udgå som følge af afskaffelsen af oplysningskortet. Dernæst
går forslaget ud på i samme bestemmelse at ændre »har fravalgt
selvangivelsesfristen den 1. maj i året efter indkomståret« til »har an-
modet om i stedet at modtage en selvangivelse«. Ændringen er rent
redaktionel, idet der ikke herved er tilsigtet nogen realitetsændring.
Endelig præciseres det i forslaget, at der heller ikke for personer,
som alene modtager oplysninger om indberettede oplysninger til brug
for årsopgørelsen efter § 1, stk. 6, beregnes skattetillæg.
Til nr. 8
Efter skattekontrollovens § 5, stk. 3, gælder, at foreligger en selvan-
givelse ikke på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages
skønsmæssigt. Skattepligtige, der har modtaget en årsopgørelse med
de oplysninger, som SKAT er i besiddelse af, og som ikke indsender
korrektioner eller supplerende oplysninger senest den 1. maj, kan ikke
ansættes skønsmæssigt efter denne bestemmelse. SKAT må i stedet
korrigere den/de enkelte post(er), der anses for urigtig(e).
Det er dog muligt at foretage en skønsmæssig forhøjelse af indkom-
sten for en skattepligtig person, der alene har modtaget en årsopgørelse,
hvis en formueforklaring efter skattekontrollovens § 6 B viser et nød-
lidende privatforbrug, dvs. et privatforbrug der er for lille, eller den
skattepligtige undlader at efterkomme et pålæg om at afgive en formu-
eforklaring. Med henblik på at fremtvinge en formueforklaring kan
den skattepligtige blive pålagt daglige bøder, jf. skattekontrollovens §
5, stk. 2.
Med forslaget til en ændret formulering af skattekontrollovens § 5,
stk. 3, tydeliggøres det, at i alle situationer, hvor der ikke selvangives
fyldestgørende, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Dvs.,
side 27
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0200.png
Karnov Group
at uanset om den skattepligtige skulle have indgivet en egentlig
selvangivelse eller blot skulle have tilført den modtagne årsopgørelse
oplysninger om skattepligtige indkomster, som SKAT ikke er bekendt
med, vil ansættelsen som udgangspunkt kunne fastsættes skønsmæssigt.
Med udtrykket »fyldestgørende« er der ikke tilsigtet nogen ændring
i forhold til de krav, som i praksis stilles for, at selvangivne oplysninger
kan danne grundlag for en korrekt skatteansættelse. Er der eksempelvis
alene tale om uvæsentlige småfejl uden betydning for den generelle
troværdighed af et regnskab fra en erhvervsdrivende, vil selvangivelsen
kunne anses for fyldestgørende trods manglerne og vil kunne lægges
til grund - efter justering med de korrektioner, som de konkret forefund-
ne mangler måtte give anledning til.
For personer, som foreslås omfattet af den udvidede årsopgørelses-
ordning, vil der kunne foretages en skønsmæssig forhøjelse af indkom-
sten, hvis en formueforklaring efter skattekontrollovens § 6 B viser et
nødlidende privatforbrug. Herudover vil det efter de almindelige regler
være muligt at ændre den skattepligtiges ansættelse ved korrektion af
enkeltposter, jf. ovenfor. Det vil navnlig være tilfældet, hvis oplysninger
om resultatet af virksomhed ikke oplyses til SKAT, eller hvis oplysnin-
gerne om virksomhedsresultat ikke skønnes at kunne lægges til grund
for en korrekt ansættelse.
Andre skattepligtige, som modtager en årsopgørelse, vil også omfattes
af bestemmelsen. Den hidtidige praksis på området, som er beskrevet
ovenfor, vil med bestemmelsens gennemførelse fortsat være gældende
for disse skattepligtige.
Til nr. 9
Det er tanken at ændre bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011
om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, så indberetning
af udbytter i alle tilfælde skal ske senest i måneden efter vedtagelsen
af eller beslutningen om udlodningen, når der er tale om udbytte af
danske selskaber m.v. Dette kan ske i medfør af skattekontrollovens
§ 9 A, stk. 5.
Efter en sådan ændring vil det dog være misvisende, at der i § 9 B
om indberetning af udbytter af aktier m.v. står, at der »hvert år« skal
ske indberetning vedrørende udbytter, der er udloddet i »det forudgå-
ende kalenderår«. Det forslås derfor, at disse ord udgår af paragraffen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Det foreslås at udvide de oplysninger, der skal indgå i indberetnin-
gerne til SKAT om udbytter af aktier m.v.
Efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 3, nr. 2, i skattekontrolloven
skal indberetningen omfatte identiteten af udbyttemodtageren, i det
omfang denne oplysning er kendt for den indberetningspligtige. End-
videre fremgår det af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011
om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, at indberetningen
skal omfatte oplysninger om identiteten og arten af det depot, aktierne
er deponeret i, når den indberetningspligtige er depotføreren.
Det foreslås, at kravet om indberetning vedrørende depotet indsættes
i selve lovteksten.
Det foreslås herudover, at indberetningerne udvides til også at om-
fatte oplysninger om identiteten af den konto, udbetalingen af udbyttet
sker til, når der er tale om udbytte af aktier, der hverken er optaget til
handel på regulerede markeder eller registreret i en værdipapircentral.
Det vil sige udbytter omfattet af skattekontrollovens § 9 B, stk. 2.
Efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 3, nr. 3, skal indberetningen
omfatte oplysninger om størrelsen af det udloddede udbytte. Det vil
sige udbyttet før indeholdelse af udbytteskat.
Det foreslås, at indberetningerne udvides med følgende oplysninger:
-
Oplysninger om udbyttet efter indeholdelse af udbytteskat, den
sats, der er anvendt ved indeholdelsen, og det indeholdte beløb.
-
Oplysninger om baggrunden for, hvis der ikke er foretaget inde-
holdelse af udbytteskat, eller hvis der er foretaget indeholdelse
af udbytteskat med en sats, der er lavere end normalsatsen på
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 806
LFF2012-2013.1.67
27 pct. Det vil sige oplysning om, hvori fritagelsen eller satsre-
duktionen består. Satsreduktion kan ske i medfør af en dobbelt-
beskatningsoverenskomst i overensstemmelse med bekendtgø-
relse nr. 1442 af 20. december 2005 om indeholdelse af udbyt-
teskat og royaltyskat. Det er hensigten ved en ændring af bekendt-
gørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter
m.v. efter skattekontrolloven at fastsætte regler om, at indberet-
ningen om baggrunden for satsreduktionen skal omfatte oplys-
ninger om datoen for den dokumentation, der ligger til grund
for nedsættelsen af satsen, og om hvilket land, der har attesteret
denne dokumentation.
-
Oplysninger om datoen for det udloddende selskabs vedtagelse
af eller beslutning om at udlodde udbyttet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Efter skattekontrollovens § 10 A, stk. 2, skal der ske indberetning
mindst en gang årligt om udbytter af investeringsbeviser og aktier m.v.
i investeringsselskaber og tilskrivninger på indskud i kontoførende in-
vesteringsforeninger.
Det er tanken at ændre bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011
om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, så indberetning
af udbytter i alle tilfælde skal ske senest i måneden efter vedtagelsen
af eller beslutningen om udlodningen, når der er tale om udbytte af
danske aktier m.v. eller investeringsbeviser. Dette kan ske i medfør af
skattekontrollovens § 9 A, stk. 5.
Efter en sådan ændring vil det dog være misvisende, at det af skatte-
kontrollovens § 10 A, stk. 2, fremgår, at der skal ske indberetning
»mindst en gang årligt«. Det forslås derfor, at disse ord udgår af para-
graffen.
Det understreges, at den årlige indberetning opretholdes, for så vidt
angår indberetning om udbytter af udenlandske aktier og investerings-
beviser, tilskrivninger på indskud i kontoførende investeringsforeninger
og værdien af beholdningen/indskuddet ultimo året. Det er således ikke
tanken at ændre på indberetningsfristen og -frekvensen for disse indbe-
retninger.
Endvidere fremgår det af skattekontrollovens § 10 A, stk. 2, at udbyt-
teindberetningerne ud over oplysninger om selve udbytterne skal om-
fatte nærmere oplysninger om investeringsbevisernes, aktiernes m.v.
eller den kontoførende forenings identitet, herunder art og virke, samt
antallet af aktier m.v. eller investeringsbeviser.
Det foreslås, at indberetningerne udvides med følgende oplysninger:
-
Oplysninger om udbyttet efter indeholdelse af udbytteskat, den
sats, der er anvendt ved indeholdelsen, og det indeholdte beløb.
-
Oplysninger om baggrunden for, hvis der ikke er foretaget inde-
holdelse af udbytteskat, eller hvis der er foretaget indeholdelse
af udbytteskat med en sats, der er lavere end normalsatsen på
27 pct. Det vil sige oplysning om, hvori fritagelsen eller satsre-
duktionen består.
-
Oplysninger om datoen for det udloddende selskabs vedtagelse
af eller beslutning om at udlodde udbyttet.
I relation til de tilfælde, hvor en satsreduktion kan ske i medfør af
en dobbeltbeskatningsoverenskomst i overensstemmelse med bekendt-
gørelse nr. 1442 af 20. december 2005 om indeholdelse af udbytteskat
og royaltyskat, er det hensigten at fastsætte nærmere regler om indbe-
retningen vedrørende baggrunden for satsreduktionen i bekendtgørel-
sesform. Det er således hensigten at ændre bekendtgørelse nr. 1315 af
15. december 2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrol-
loven, så der fastsættes regler om, at indberetningen om baggrunden
for satsreduktionen skal omfatte oplysninger om datoen for den doku-
mentation, der ligger til grund for nedsættelsen af satsen, og om hvilket
land, der har attesteret denne dokumentation.
side 28
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0201.png
Karnov Group
Endvidere fremgår det af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december
2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, at indbe-
retningen skal omfatte oplysninger om identiteten og arten af det depot,
aktierne er deponeret i.
Det foreslås, at kravet om indberetning vedrørende depotet, når den
indberetningspligtige er depotføreren, indsættes i selve lovteksten.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7. i de almindelige bemærkninger.
UKS Side 807
LFF2012-2013.1.67
til månederne august, september og oktober. Det foreslås, at tidspunktet
for, hvornår der skal beregnes rente ved ansættelsesændringer, tilsva-
rende fremrykkes fra den 1. oktober i året efter indkomståret til 1.
september i året efter indkomståret.
Til nr. 8
Hvis den første årsopgørelse, der udskrives, udviser en restskat, be-
regnes der ikke rente af restskatten, selv om den første årsopgørelse
måtte blive udskrevet efter den 1. oktober i året efter indkomståret.
Dette er begrundet i, at den skattepligtige kan være uden indflydelse
på, at den første årsopgørelse udsendes efter den 1. oktober i året efter
indkomståret.
Efter gældende regler skal SKAT ved en ansættelsesændring betale
rente til den skattepligtige af hele nedsættelsen af skatteansættelsen.
Dette gælder, selv om beløbet ikke har været indbetalt af den skatteplig-
tige, og beløbet endnu ikke er forfaldent.
Renten er i loven fastsat til basisrenten i opkrævningslovens § 7, stk.
2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned. For 2012 udgør
renten 0,5 pct pr. påbegyndt måned. Renten beregnes fra den 1. oktober
i året efter indkomståret og indtil måneden for udskrivningsdatoen på
den årsopgørelse, som nedsætter ansættelsen.
Hvor den skattepligtige ikke indgiver selvangivelse rettidigt, udsender
SKAT først rykkerskrivelser for at minde den skattepligtige om at
selvangive. For skattepligtige, der ikke reagerer ved at indsende
selvangivelse, starter SKAT en taksationssag med henblik på at få fo-
retaget skatteansættelsen for det pågældende indkomstår. SKAT udsen-
der som hovedregel agterskrivelser med taksationsforslag i september,
oktober og november. Hvis den skattepligtige ikke reagerer på forslaget
inden for en frist på 15 dage, udsendes en endelig afgørelse i form af
en årsopgørelse. Hvis den skattepligtige har bemærkninger til forslaget,
foretages en yderligere sagsbehandling og kontakt til den skattepligtige,
inden der udskrives en første årsopgørelse.
Hvis en skattepligtig takseres i januar i det andet år efter indkomst-
året og herved får en restskat på 500.000 kr., bliver der efter gældende
regler ikke beregnet rente af restskatten, fordi der er tale om første
årsopgørelse. Hvis den skattepligtige selvangiver i starten af februar,
vil restskatten herved bortfalde inden sidste rettidige betalingsfrist for
den første opkrævning. Der beregnes efter gældende regler rente af
hele nedsættelsen på 500.000 kr. fra den 1. oktober i året efter indkomst-
året og frem til og med udskrivningsmåneden for den nye årsopgørelse,
selv om ingen del af nedsættelsen har været betalt eller forrentet efter
morarentereglerne, fordi sidste rettidige betalingsfrist ikke er overskre-
det. Fordi der ikke har været krævet rente af restskatten på den første
årsopgørelse, er der ingen modgående renteberegning til at udligne
renten af nedsættelsen.
Hvis den skattepligtige først selvangiver sidst i februar eller senere,
er sidste rettidige betalingsfrist indtrådt, og der beregnes morarente af
det ikke betalte beløb. Morarenten er den samme som månedsrenten
ved ansættelsesændringer. Herved udligner morarenten delvist den ef-
terfølgende rente af nedsættelsen.
Den manglende renteberegning af restskat på den 1. årsopgørelse
betyder, at der kan opstå en utilsigtet rentegevinst, når den 1. årsopgø-
relse udskrives efter den 1. oktober i året efter indkomståret. Rentege-
vinsten opstår, fordi der ikke beregnes rente af en restskat af den 1.
årsopgørelse, selv om denne udskrives efter den 1. oktober i året efter
indkomståret samtidig med, at der ved senere ansættelsesændringer
beregnes rente af hele nedsættelsen, selv om den nedsatte restskat ikke
har været betalt eller krævet forrentet. Herved får den skattepligtige
rente af et beløb, som han aldrig har betalt.
I selskabsskatteloven er der tilsvarende renteregler for ændringer af
skatteansættelsen. Efter selskabsskatteloven beregnes renten fra den
1. november i året efter indkomståret. På selskabsområdet er det dog
forholdsvis sjældent, at 1. årsopgørelse udskrives efter den 1. november
i året efter indkomståret. Det skyldes dels, at renteberegningen starter
side 29
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at
udbetale alle overskydende skatter uanset beløbsstørrelse og som følge
af indførelsen af NemKonto og Ventekontoen. Når alle overskydende
skatter ned til 1 kr. udbetales, og overskydende skatter under 100 kr.
ikke længere skal overføres til det følgende års årsopgørelse, skal be-
løbet ikke indgå i opgørelsen af størrelsen af en eventuel restskat for
det følgende år.
Til nr. 3
Restskat, som ikke indregnes i forskudsskatten, opkræves efter gæl-
dende regler i 3 rater, der forfalder den 1. september, 1. oktober og 1.
november med sidste rettidige betalingsfrist d. 20. i forfaldsmåneden.
Falder fristen på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag.
Tidspunkterne for opkrævningen er fastsat ud fra, hvornår det tidli-
gere kunne nås at få udskrevet årsopgørelserne og udsendt indbetalings-
kort. Tidspunktet for færdiggørelsen af årsopgørelserne er med tiden
rykket længere og længere frem, hvilket har betydet, at skattepligtige
med overskydende skat har kunnet få den overskydende skat udbetalt
tidligere år for år. Dette har kunnet gennemføres administrativt, fordi
loven blot foreskriver, at overskydende skat udbetales i perioden den
1. marts til den 1. oktober i året efter indkomståret. Opkrævningen af
restskatten er imidlertid ikke fremrykket tilsvarende, da fristerne for
betaling af restskat er fastlagt ved lov til den 1. september, 1. oktober
og 1. november i året efter indkomståret. Der er således ikke sket
samme fremrykning af afregningen af restskatten, som løbende er
gennemført for udbetalingen af den overskydende skat.
Det foreslås at fremrykke afregningen af den del af restskatten, som
opkræves ved indbetalingskort, fra september, oktober og november
til august, september og oktober. Raterne forfalder den 1. august, den
1. september og den 1. oktober med sidste rettidige betalingsfrist den
20. i forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en lørdag
eller en helligdag, forlænges fristen til den førstkommende hverdag.
Til nr. 4 og 5
Efter gældende regler er månederne juni og december friholdt for
opkrævning af rater af restskat. Dette er begrundet i, at månederne er
terminsmåneder. I dag er terminsbetalinger spredt ud over hele året,
og juni og december er ikke forbeholdt terminsbetalinger. Reglen er
således forældet og foreslås ophævet. Efter forslaget vil opkrævning
af rater af restskat fremover også kunne ske i månederne juni og decem-
ber.
Til nr. 6
Som konsekvens af fremrykningen af afregningen af restskat foreslås
det at justere perioden i hvilken overskydende skat skal udbetales, fra
perioden marts til oktober til perioden marts til september.
Hvis en overskydende skat ikke udbetales inden periodens udløb, er
konsekvensen, at SKAT skal betale rente af beløbet. Det foreslås, at
starttidspunktet for renteberegningen ved for sen udbetaling af oversky-
dende skat justeres tilsvarende ved, at starttidspunktet for rentebereg-
ningen rykkes fra den 1. oktober i året efter indkomståret til den 1.
september i året efter indkomståret.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at
fremrykke afregningen af restskat fra september, oktober og november
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0202.png
Karnov Group
1 måned senere end på personområdet, og dels at indsendelsen af
selvangivelserne starter meget tidligt, hvor selskaber med forskudt
indkomstsår, som slutter lang tid inden udløbet af kalenderåret, indsen-
der deres selvangivelse. Indsendelsen af selskabsselvangivelserne sker
således over en længere periode end på personområdet. Det giver SKAT
bedre tid til at afvikle udsendelsen af 1. årsopgørelse og eventuelle
taksationer. Dertil kommer, at kun omkring 1 pct. af selskaberne skal
takseres, fordi de ikke har indgivet selvangivelse rettidigt. På den
baggrund er det ikke foreslået at ændre rentereglerne på selskabsområ-
det.
Det foreslås, at der skal beregnes rente af restskat på den 1.årsopgø-
relse, når årsopgørelsen er udskrevet på baggrund af en afgørelse om
taksation, og skatteansættelsen således er fastsat skønsmæssigt efter
Eksempel:
UKS Side 808
LFF2012-2013.1.67
skattekontrollovens § 5, stk. 3. Renten beregnes fra den 1. oktober i
året efter indkomståret og frem til udskriftsdatoen for årsopgørelsen.
Hvis ansættelsen senere nedsættes, yder SKAT en rente af nedsættelsen
fra den 1. oktober i året efter indkomståret og frem til udskrivningsda-
toen for den ændrede årsopgørelse. Det bemærkes, at starttidspunktet
for renteberegningerne ved nærværende lovforslag er foreslået frem-
rykket fra den 1. oktober i året efter indkomståret til den 1. september
i året efter indkomståret. De to renter ligger i samme renteniveau og
vil - hvor de to årsopgørelser udskrives i samme måned - udligne hin-
anden således, at der kun betales rente til SKAT, eller udbetales rente
fra SKAT, i det omfang den seneste årsopgørelse viser henholdsvis en
restskat eller en overskydende skat.
En person får foretaget følgende skatteansættelse ved en taksation for indkomståret 2011. Herefter følger
3 alternative eksempler:
20. februar 2013: 1. årsopgørelse - restskat
1. eksempel:
6. marts 2013: 2. årsopgørelse - overskydende skat
6. marts 2013: 2. åropgørelse - restskatten bortfalder
3. eksempel:
28. februar 2013: 2. åropgørelse - restskat nedsættes
1. årsopgørelse, 20. februar 2013
2. eksempel:
KS
Nuværende
regler
350.000
150.000
200.000
10.800
Lovforsla-
get
350.000
150.000
200.000
10.800
Beregnet skat
Betalt forskudsskat
Restskat
Procenttillæg 5,4 pct.
Rentegodtgørelse
(0,5 pct. pr. påbegyndt måned frem til udskrivningsdatoen)
(210.800 x 0,5 pct. x 5 mdr. )
I alt
0
210.800
5.270
216.070
Opkrævningen: Raterne forfalder i april - november - i alt 8 rater.
Eksempel 1 (en overskydende skat kr. 120.000)
2. årsopgørelse, 6. marts 2013, på baggrund af indsendt selvangivelse. Ingen af raterne fra 1. årsopgørelse
er forfaldet.
Beregnet skat
Betalt forskudsskat
Overskydende skat
Procentgodtgørelse 0,5 pct.
Rentegodtgørelse af nedsættelsen
(0,5 pct. pr. påbegyndt måned frem til udskrivningsdatoen)
(210.800 + 120.600 = 331.400 x 0,5 pct. x 6 mdr. )
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
side 30
U
30.000
150.000
120.000
600
120.600
9.942
30.000
150.000
120.000
600
120.600
9.942
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0203.png
Karnov Group
Tidligere beregnet rente
Til udbetaling
0
130.542
-5.270
125.272
UKS Side 809
LFF2012-2013.1.67
Udbetalingen på 125.272 skyldes dels overskydende skat på 120.000 kr. (forskudsskat på 150.000 kr. -
beregnet skat på 30.000 kr.) og dels rente af den overskydende skat fra den 1. oktober i året efter ind-
komståret og frem til udskrivningsdatoen for 2. årsopgørelse.
Eksempel 2 (restskat bortfalder)
2. årsopgørelse, 19. februar 2013, på baggrund af indsendt selvangivelse. Ingen af raterne fra 1. årsop-
gørelse er forfaldet.
Beregnet skat
Betalt forskudsskat
Overskydende skat/restskat
Rentegodtgørelse af nedsættelsen
( 0,5 pct. pr. påbegyndt måned til udskrivningsdatoen)
(210.800 kr. x 0,5 pct. x 5 mdr. )
Tidligere beregnet rente
Til udbetaling
Eksempel 3 (restskat nedsættes)
0
5.270
-5.270
0
5.270
5.270
150.000
150.000
0
150.000
150.000
0
2. årsopgørelse, 28. februar 2013, på baggrund af indsendt selvangivelse. Ingen af raterne fra 1. årsop-
gørelse er forfaldet.
Beregnet skat
Betalt forskudsskat
Restskat
Procenttillæg 5,4 pct.
200.000
150.000
50.000
2.700
-3.952
0
48.748
200.000
150.000
50.000
2.700
-3.952
5.270
54.018
Rentegodtgørelse af nedsættelsen
(150.000 + procenttillæg x 0,5 pct. x 5 mdr. )
Restskat til opkrævning
De tidligere udsendte rater tilrettes til den nye opgjorte restskat.
Til nr. 9 og 10
Det foreslås at hæve minimumsstørrelsen på rater, der opkræves efter
kildeskatteloven, fra 100 kr. til 500 kr. Bestemmelsen omfatter
opkrævning af rater af restskatter og opkrævning af B-skatterater.
Efter gældende regler sker der ingen opkrævning af restskatter under
100 kr., hvis beløbet ikke indregnes. Hvis en restskat for 2010 efter
tillæg af restskattetillæg eksempelvis er på 18.399 kr., så bliver 18.300
kr. indregnet i det næste års forskudsskat, mens den skattepligtige
slipper for at betale de sidste 99 kr. Tilsvarende bliver en restskat på
99 kr., som udskrives efter den 1. oktober i året efter indkomståret,
ikke opkrævet. Ved en ansættelsesændring, hvor der fremkommer en
restskat på under 100 kr., opkræves denne restskat heller ikke, når be-
løbet ikke indregnes i forskudsskatten. Der er tale om en bagatelgrænse,
som blev indsat i kildeskatteloven i 1989. Bagatelgrænsen er ikke re-
guleret siden.
Det foreslås at hæve bagatelgrænsen for hvor små restskatter, der
opkræves. Grænsen foreslås hævet fra 100 kr. til 500 kr.
For overskydende skat gælder en tilsvarende regel, hvorefter over-
skydende skatter under 100 kr. ikke udbetales. I stedet bliver beløbet
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
Tidligere beregnet rente på opgør 1
KS
overført til næste års årsopgørelse. Sigtet med reglen er at undgå admi-
nistrative omkostninger ved udbetaling af helt små beløb.
Med indførelse af NemKontoen og VenteKontoen er de administra-
tive håndteringsomkostninger ved udbetalinger bortfaldet, når beløbet
kan udbetales via NemKontoen. Det foreslås derfor at ophæve bagatel-
grænsen for overskydende skatter. Konsekvensen af ophævelsen af
bagatelgrænsen for små overskydende skatter er, at alle overskydende
skatter ned til 1 kr. udbetales straks. Ophævelsen af bagatelgrænsen
for overskydende skatter betyder en hurtigere udbetaling af små over-
skydende skatter for skattepligtige med NemKonto.
For skattepligtige, der på udbetalingstidspunktet ikke har en Nem-
Konto, skal overskydende skatter overføres til Ventekontoen. Beløbet
står på VenteKontoen, til den skattepligtige opretter en NemKonto,
hvortil beløbet kan udbetales.
Til nr. 11
Som konsekvens af, at indberetningen vedrørende udbytteskat foreslås
at komme til at omfatte oplysninger om såvel det udloddede udbytte
som den indeholdte udbytteskat, foreslås det, at pligten til at indgive
side 31
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0204.png
Karnov Group
udbytteangivelse bortfalder for udbytte, der er omfattet af indberetnings-
pligten.
Det gælder dog efter forslaget alene, når den indberetningspligtige
er det udloddende selskab. Det vil sige, når der er tale om udbytte af
aktier m.v., som hverken er optaget til handel på et reguleret marked
eller er registreret i en værdipapircentral, og der ikke er tale om inve-
steringsbeviser eller aktier i investeringsselskaber.
Det udloddede beløb og den indeholdte udbytteskat kan opgøres på
grundlag af indberetningerne, og indberetningsfristerne svarer til de
gældende angivelsesfrister. Indberetningerne kan dermed danne
grundlaget for opkrævningen af udbytteskatten, og der vil ikke længere
være behov for en udbytteangivelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
For at anvende det korrekte begreb om den, der som arbejdsgiver
har pligt til at indeholde eller foretage skattetræk af A-skat og AM-bi-
drag, foreslås det i kildeskattelovens § 85, stk. 4, at ændre »den afgifts-
pligtige« til: »den indeholdelsespligtige«.
UKS Side 810
LFF2012-2013.1.67
Ved en fejl blev der ikke foretaget den nødvendige konsekvensæn-
dring i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 5, 3. pkt., idet »udlod-
dende investeringsforening« ikke blev ændret til »investeringsinstitut
med minimumsbeskatning«.
Det foreslås, at foretage den manglende konsekvensændring.
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger
fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved
fraflytterbeskatning m.v., blev aktieavancebeskatningslovens § 33, stk.
4, ophævet, og som følge heraf bliver den tidligere stk. 6 til stk. 5 med
virkning fra den 1. januar 2013. Ændringen foretages derfor i den
gældende stk. 5.
Til § 4
Til nr. 1 - 3
Indskyder en deltager i en kontoførende investeringsforening helt
eller delvist sine andele i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en op-
sparing i pensionsøjemed eller i en børneopsparingsordning, der er
omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller indskyder deltageren helt
eller delvis sine andele i en kontoførende investeringsforening i en
boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, si-
destilles det med hævning. Det følger af lov om beskatning af medlem-
mer af kontoførende investeringsforeninger § 16, stk. 1.
Udlodning af andele i en kontoførende investeringsforening fra en
rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed,
fra en selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller
fra en boligopsparingsordning sidestilles med indskud. Det følger af
lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforenin-
ger § 16, stk. 2.
Ved lov nr. 922 af 18. september 2012, om afskaffelse af fradragsret
m.v. for indbetalinger til kapitalpension, er det fastsat, at disse regler
også skal gælde for en fordring eller en kontrakt i en aldersopsparing.
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger
fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved
fraflytterbeskatning m.v., blev både ligningslovens § 7 R og lov om
boligopsparing ophævet, da der ikke eksisterede flere af disse boligs-
parekonti.
Henvisningerne i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger § 16, stk. 1 og 2, til lov om boligopsparing, fo-
reslås derfor ophævet.
Der er tale om en manglende konsekvensændring i et tidligere lov-
forslag.
Til § 3
Til nr. 1
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger
fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved
fraflytterbeskatning m.v., blev begrebet udloddende investeringsfore-
ninger ændret til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.
Ved en fejl blev der ikke foretaget den nødvendige konsekvensæn-
dring i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 4, idet »med minimums-
beskatning«, ikke blev indsat.
Det foreslås, at foretage den manglende konsekvensændring.
Til nr. 2
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger
fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved
fraflytterbeskatning m.v., blev minimumsudlodning i ligningslovens
§ 16 C ændret til minimumsindkomst.
Ved en fejl blev der ikke foretaget den nødvendige konsekvensæn-
dring i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 8, idet »minimumsud-
lodning«, ikke blev ændret til »minimumsindkomst«.
Det foreslås, at foretage den manglende konsekvensændring.
Til nr. 3
Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en rateopsparing i pen-
sionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensionerings-
ordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensions-
beskatningsloven, samt indskud af aktier og tegningsret til aktier i en
boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, si-
destilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på det tids-
punkt, hvor indskuddet foretages. Det følger af aktieavancebeskatnings-
lovens § 32, stk. 1.
Ved lov nr. 922 af 18. september 2012, om afskaffelse af fradragsret
m.v. for indbetalinger til kapitalpension, er det fastsat, at denne regel
også skal gælde for indskud af aktier og tegningsret til aktier i en al-
dersopsparing.
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger
fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved
fraflytterbeskatning m.v., blev både ligningslovens § 7 R og lov om
boligopsparing ophævet, da der ikke eksisterede flere af disse boligs-
parekonti. Henvisningen i denne bestemmelse i aktieavancebeskatnings-
loven til lov om boligopsparing foreslås derfor ophævet. Der er tale
om en manglende konsekvensændring i et tidligere lovforslag.
Til nr. 4
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger
fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved
fraflytterbeskatning m.v., blev udloddende investeringsforening ændret
til investeringsinstitut med minimumsbeskatning.
U
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
KS
Til § 5
Til nr. 1
Det foreslås i stk. 3, at SKAT ud fra de foreliggende oplysninger om
en gave skal have mulighed for at foretage skønsmæssige ansættelser.
Det vil sige, at SKAT kan fastsætte et gaveafgiftspligtigt beløb, der
kan danne grundlag for den videre behandling af en gavesag. Mulighe-
den tænkes anvendt, når SKAT får viden om, at der ikke er anmeldt
en gave, eller at SKAT får en anledning til at tro, at der er givet gaver.
Bestemmelsen kan også anvendes i de tilfælde, hvor det på anden vis,
f.eks. under gennemgangen af et dødsbos opgørelser, foreligger oplyst,
at der er sket en hel eller delvis overdragelse af formuegoder eller
penge, og hvor det er sandsynligt, at der er givet en gave.
Der skal ske høring m.v. på samme måde, som når SKAT agter at
ændre en skattepligtig indkomst. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng
med den i stk. 4, foreslåede pligt for parterne til at gøre opmærksom
på, at det gaveafgiftspligtige beløb er sat for lavt.
Bestemmelsen i stk. 4 er en konsekvens af, at SKAT efter forslaget
får mulighed for at foretage en skønsmæssig ansættelse af en gaves
værdi. Det foreslås, at de gaveafgiftspligtige, hvis en skønsmæssig
ansættelse er for lav, skal gøre SKAT opmærksom på, at værdien er
side 32
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0205.png
Karnov Group
for lav. Pligten til at gøre opmærksom på en for lav ansættelse påhviler
både gavemodtager og gavegiver, idet de begge efter lovens § 26, stk.
1, har pligt til at anmelde gaven til SKAT. Af hensyn til muligheden
for at gavegiver og gavemodtager har rimelig tid til at behandle den
skønsmæssige ansættelse, indrømmes der en frist hertil på 4 uger regnet
fra underretningsmeddelelsens datering.
Der findes tilsvarende bestemmelser om underretning i forbindelse
med skønsmæssige ansættelser i den øvrige skattelovgivning. Bestem-
melsen i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse 819 af 27. juni 2011,
§ 16, stk. 1, indeholder f.eks. en tilsvarende regel, der pålægger skat-
tepligtige at gøre opmærksom på en for lav skønsmæssig ansættelse
af indkomst eller ejendomsværdiskat.
Til nr. 2
For at give SKAT mulighed for en mere smidig behandling af gave-
anmeldelser foreslås det, at den nuværende 3-måneders-frist for SKATs
undersøgelse og ændring af værdiansættelserne i gaveanmeldelser
forlænges til 6 måneder. Fristen for anmeldelse af en gave er i dag den
1. maj i året efter, at gaven er givet. Det betyder som nævnt under de
almindelige bemærkninger i afsnit 3.12, at SKAT skal behandle et
større antal anmeldelser om gaver i en periode, der er så kort, at det er
vanskeligt at nå at indhente supplerende materiale osv. fra anmeldel-
sespligtige og deres rådgivere.
Forlængelsen af fristen gælder også i de tilfælde, hvor gaveanmeldel-
se sendes ind før udløbet af fristen for anmeldelse, der er den 1. maj i
året efter det år, hvor gaven er givet.
Den foreslåede frist begynder, når SKAT har modtaget det materiale,
der er fornødent for, at SKAT kan tage stilling til værdiansættelsen,
der er en forudsætning for beregning af gaveafgiften. Det materiale,
der er tale om, er f.eks. skøder, aktienotaer, gavebreve, beregninger af
kurser og værdier, beregninger over passivposter og lignende. Hvis
ikke SKAT anmoder om yderligere oplysninger inden 6 måneder fra
anmeldelsen kan fristen ikke forlænges yderligere og værdiansættelsen
bliver dermed endelig.
Selv om fristen for endelig afgørelse om værdiansættelse forlænges
til 6 måneder, har parterne stadig mulighed for at indhente bindende
svar om værdiansættelsen. Parternes mulighed for hurtigt at få vished
om værdiansættelsen i en afgiftspligtig gaveoverdragelse forringes så-
ledes ikke ved den fristforlængelse, der foreslås.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.12 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Ændringen er redaktionel som følge af, at der tilføjes et nyt nr. 3 i §
41, stk. 1.
Til nr. 4
Ændringen er en konsekvens af, at SKAT efter forslaget får mulighed
for at foretage en skønsmæssig ansættelse af en gaves værdi. Det fore-
slås, at de gaveafgiftspligtige skal kunne straffes med en bøde, hvis de
ikke gør opmærksom på, at gavens værdi er ansat til et for lavt beløb.
Både gavemodtager og gavegiver kan straffes med en bøde, idet de
begge efter lovens § 26, stk. 1, har pligt til at anmelde gaven til SKAT.
Af hensyn til muligheden for, at gavegiver og gavemodtager har rimelig
tid til at behandle den skønsmæssige ansættelse, indrømmes der en
frist hertil på 4 uger regnet fra underretningsmeddelelsens datering.
Der findes tilsvarende bestemmelser om ansvar i forbindelse med
skønsmæssige ansættelser i den øvrige skattelovgivning. Bestemmelsen
i skattekontrollovens § 16 indeholder f.eks. en tilsvarende hjemmel til
at straffe skattepligtige, der ikke gør opmærksom på en for lav skøns-
mæssig ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat.
UKS Side 811
LFF2012-2013.1.67
modtaget varer fra andre EU-lande, skal angive og betale afgift af va-
rerne efter opkrævningslovens § 9, stk. 2-4.
Efter ændringer ved lov nr. 277 af 27. marts 2012 skal en ikke-regi-
streret modtager af afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer angive
og betale afgift af varerne efter opkrævningslovens § 9, stk. 1, 3 og 4.
Det foreslås som konsekvens at ændre chokoladeafgiftslovens § 10
a, stk. 4, således at der henvises til § 9, stk. 1, 3 og 4. Den foreslåede
ændring har udelukkende til formål at sikre, at en ikke-registreret
modtager af afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer fra udlandet skal
angive og betale dansk punktafgift af varerne.
Til § 7
Til nr. 1
De gældende regler i emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 4, fastsætter,
at den, der ikke er registreret varemodtager i Danmark, og som har
modtaget varer fra andre EU-lande, skal angive og betale afgift af va-
rerne efter opkrævningslovens § 9, stk. 2-4.
Efter ændringer ved lov nr. 277 af 27. marts 2012 skal en ikke-regi-
streret modtager af afgiftspligtig emballage angive og betale afgift af
varerne efter opkrævningslovens § 9, stk. 1, 3 og 4.
Det foreslås som konsekvens at ændre emballageafgiftslovens § 7
a, stk. 4, således at der henvises til § 9 stk. 1,3 og 4. Den foreslåede
ændring har udelukkende til formål at sikre, at en ikke-registreret
modtager af afgiftspligtig emballage fra udlandet skal angive og betale
dansk punktafgift af varerne.
Til § 6
Til nr. 1
De gældende regler i chokoladeafgiftslovens § 10 a, stk. 4, fastsætter,
at den, der ikke er registreret varemodtager i Danmark, og som har
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
Til § 8
Til nr. 1
I mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 1, nr. 1, er det ved en fejl fra
lov nr. 1385 af 21. december 2009 udeladt, at levering af varer fra et
andet EU-land til erhvervsmæssig oplægning i Danmark kan omfatte,
at en privat person køber varer, der overstiger et personligt privat for-
brug, og når personen enten selv transporterer varerne eller »på egne
vegne« lader transportere varerne. Det foreslås at præcisere definitionen
af erhvervsmæssig oplægning af varer ved at indsætte i mineralolieaf-
giftslovens § 4 b, stk. 1, nr. 1: »enten selv transporterer eller på egne
vegne lader transportere«. Den nærmere definition af erhvervsmæssig
oplægning af varer vurderes hverken tidligere eller fremover at medføre
problemer for virksomhederne.
Til nr. 2
Mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, har til formål at gennem-
føre EU-regler om fjernsalg af varer fra et andet EU-land til en privat
forbruger i Danmark, negativt bestemt som en person, der ikke er regi-
streret med en erhvervsvirksomhed i Danmark, og når det er fjernsæl-
geren i det andet EU-land og ikke den private forbruger i Danmark,
der sørger for transporten af varerne til Danmark. Som følge af fejl fra
lov nr. 1385 af 21. december 2009 tager mineralolieafgiftslovens § 4
b, stk. 1, nr. 2, udgangspunkt i en person, der ikke er registreret med
en erhvervsvirksomhed i et andet EU-land. Det foreslås at nyaffatte
definitionen af fjernsalg af varer i mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk.
1, nr. 2. Herefter er det levering af varer fra et andet EU-land til
fjernsalg i Danmark, når varerne sælges til en person, der ikke er regi-
streret med en erhvervsvirksomhed i Danmark, og når sælgeren sørger
for transporten af varerne til Danmark. Den nærmere definition af
fjernsalg af varer vurderes hverken tidligere eller fremover at medføre
problemer for virksomhederne.
Til nr. 3
Det foreslås at rette en sproglig fejl i den nuværende formulering i
mineralolieafgiftslovens § 5, stk. 1, der er sket ved lov nr. 1385 af 21.
december 2009.
Til nr. 4
side 33
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0206.png
Karnov Group
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 33, stk. 1, at rette henvisnin-
ger, hvori der er konstateret fejl fra lov nr. 1385 af 21. december 2009.
UKS Side 812
LFF2012-2013.1.67
Ved en fejl blev det ikke indsat i stk. 9, at når et investeringsinstitut
en gang har valgt at anvende reglen i stk. 9, kan investeringsinstituttet
ikke ændre dette valg. Dette rettes nu.
Til § 9
Til nr. 1 og 2
Indskud af en fordring eller en kontrakt i en rateopsparing i pensions-
øjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning
eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskat-
ningsloven, og indskud af en obligation på en etableringskonto eller
iværksætterkonto efter lov om indskud på etableringskonto og iværk-
sætterkonto samt indskud af en fordring eller en kontrakt i en boligop-
sparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles
med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet.
Det følger af kursgevinstlovens § 35.
Ved lov nr. 922 af 18. september 2012, om afskaffelse af fradragsret
m.v. for indbetalinger til kapitalpension, er det fastsat, at denne regel
også skal gælde for indskud af en fordring eller en kontrakt i en alders-
opsparing, jf. lovens § 5, nr. 1.
Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en rateopsparing i
pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed eller en selvpen-
sioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en boligopspa-
ringsordning sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses
værdien på udlodningstidspunktet. Det følger også af kursgevinstlovens
§ 35.
Ved lov nr. 922 af 18. september 2012, om afskaffelse af fradragsret
m.v. for indbetalinger til kapitalpension, er det fastsat, at denne regel
også skal gælde for udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en
aldersopsparing, jf. § 5, nr. 2.
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger
fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved
fraflytterbeskatning m.v., blev både ligningslovens § 7 R og lov om
boligopsparing ophævet, da der ikke eksisterede flere af disse boligs-
parekonti.
Henvisningen i kursgevinstloven til lov om boligopsparing foreslås
derfor ophævet.
Der er tale om en manglende konsekvensændring i et tidligere lov-
forslag.
Der er i øvrigt tale om rettelse af en fejl i den nævnte lov nr. 922 af
18. september 2012 om ændring af pensionsbeskatningsloven og for-
skellige andre love. I den nævnte lovs § 5, nr. 2, blev der foretaget en
ændring af kursgevinstlovens § 35, 3. pkt., hvorved »fra en aldersop-
sparing« blev indsat i bestemmelsen. Ændringen skulle imidlertid have
været foretaget i kursgevinstlovens § 35, 4. pkt. Det foreslås derfor i
lovforslagets § 23 at ophæve § 5, nr. 2, i lov nr. 922 af 18. september
2012 og samtidig i lovforslagets 9, nr. 2, at foretage den pågældende
ændring i kursgevinstlovens § 35, 4. pkt.
Til § 11
Til nr. 1
De gældende regler i mineralvandsafgiftslovens § 10 a, stk. 4, fast-
sætter, at den, der ikke er registreret varemodtager i Danmark, og som
har modtaget varer fra andre EU-lande, skal angive og betale afgift af
varerne efter opkrævningslovens § 9, stk. 2-4.
Efter ændringer ved lov nr. 277 af 27. marts 2012 skal en ikke-regi-
streret modtager af afgiftspligtig mineralvand angive og betale afgift
af varerne efter opkrævningslovens § 9, stk. 1, 3 og 4.
Det foreslås som konsekvens at ændre mineralvandsafgiftslovens §
10 a, stk. 4, således at der henvises til § 9, stk. 1, 3 og 4. Den foreslåede
ændring har udelukkende til formål at sikre, at en ikke-registreret
modtager af afgiftspligtig mineralvand fra udlandet skal angive og be-
tale dansk punktafgift af varerne.
Til § 12
Til nr. 1, 2 og 3
Som følge af fejl fra lov nr. 277 af 27. marts 2012 anvendes i
momslovens § 47, stk. 6, og § 74, stk. 6, forskellige begreber »den
ansvarlige ledelse« eller »den daglige ledelse« om ledelsen af en virk-
somhed, som SKAT ud over ejeren af virksomheden kan pålægge påbud
og daglige bøder for at gennemtvinge SKATs adgang til kontrol af lo-
kaler og regnskabsmateriale eller forbuddet mod drift af uregistreret
virksomhed. Det foreslås i momslovens § 47, stk. 6, og § 74, stk. 6 at
anvende det samme begreb »den ansvarlige daglige ledelse«, der an-
vendes fast andre steder i momsloven og i andre skatte- og afgiftslove.
Til § 10
Til nr. 1
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger
fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved
fraflytning m.v., blev ligningslovens § 16 C omformuleret, og reglerne
for opgørelse af minimumsindkomsten blev gjort mere simple.
Investeringsinstitutter kan efter den nye ligningslovs § 16 C ved op-
gørelse af minimumsindkomsten enten vælge ved indløsning af beviser
at anvende reglen i den nye ligningslovs § 16 C, stk. 5, nr. 6, jf. § 8,
nr. 9, i lov nr. 433 af 16. maj 2012 - herunder at undlade at foretage
regulering efter reglen - eller vælge at anvende reglen i den nye lig-
ningslovs § 16 C, stk. 9, jf. § 8, nr. 9, i lov nr. 433 af 16. maj 2012,
som både vedrører regulering ved udstedelse af nye beviser og ved
indløsning af beviser.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
Til § 13
Til nr. 1
Efter opkrævningslovens § 2, stk. 1, 4. pkt., skal arbejdsgivere ikke
indgive angivelse af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som
skal indberettes til indkomstregisteret. Reglen er begrundet med, at
arbejdsgiverens tilsvar af indeholdte beløb kan opgøres på grundlag
af indberetningerne. Dermed er der ikke behov for en særskilt angivelse.
Det foreslås, at denne undtagelse fra angivelsespligten udvides til
også at omfatte indeholdt udbytteskat. Det gælder dog efter forslaget
alene, når den indberetningspligtige er det udloddende selskab, jf.
skattekontrollovens § 9 B, stk. 2. Forslaget hænger sammen med, at
indberetningen vedrørende udbytteskat foreslås at komme til at omfatte
oplysninger om såvel det udloddede udbytte som den indeholdte udbyt-
teskat. Dermed kan tilsvaret for sådan udbytteskat også opgøres på
grundlag af indberetningerne.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den tilsvarende ændring
i § 2, nr. 11, og afsnit 3.7. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, kan SKAT ansætte tilsvaret af
skatter og afgifter m.v. til et skønsmæssigt beløb, hvis SKAT ikke
modtager en rettidig angivelse fra den pågældende virksomhed. Det
gælder blandt andet for indeholdt udbytteskat. Tilsvarende kan SKAT
foretage en skønsmæssig ansættelse af indeholdt A-skat og arbejdsmar-
kedsbidrag, hvis virksomheden ikke rettidigt har indberettet til indkom-
stregisteret.
Under lovforslagets § 2, nr. 11, og § 13, nr. 1, er det foreslået, at der
ikke skal indgives angivelse vedrørende udbytter og udbytteskat, når
den indberetningspligtige vedrørende udbyttet er det udloddende sel-
skab, jf. skattekontrollovens § 9 B, stk. 2. Det svarer til, at der i dag
ikke skal indsendes angivelser af indeholdt A-skat og arbejdsmarkeds-
side 34
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0207.png
Karnov Group
bidrag, som skal indberettes til indkomstregisteret. Indberetningen
træder i stedet for angivelsen.
Det foreslås som konsekvens heraf, at SKAT - i lighed med de gæl-
dende regler for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag - skal have
mulighed for at lave foreløbige fastsættelser af den indeholdte udbyt-
teskat, hvis det udloddende selskab ikke indberetter udbyttet rettidigt.
Dermed vil SKAT have mulighed for at foretage skønsmæssige ansæt-
telser af udbytteskat ved manglende angivelse, når der skal ingives
angivelse, og ved manglende indberetning, når indberetningen træder
i stedet for angivelsen.
Til nr. 3
Af opkrævningslovens § 5, stk. 1, fremgår det, at hvis det konstateres,
at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse og derved har betalt for
lidt i skatter eller afgifter m.v., afkræves virksomheden det skyldige
beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Reglerne finder også
anvendelse for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvor indbe-
retningen til indkomstregisteret træder i stedet for angivelse i den for-
stand, at virksomhedens tilsvar opgøres på grundlag af indberetningerne
frem for på grundlag af en angivelse.
Opkrævningslovens § 12 handler om den situation, hvor en virksom-
heds tilsvar for en afregningsperiode er negativt, eller hvis virksomhe-
den ved en fejl har indbetalt for meget til SKAT. Det følger af § 13,
stk. 2, at hvis angivelsen eller indberetningen til indkomstregisteret
sker rettidigt, skal udbetalingen ske senest 3 uger efter modtagelsen af
angivelsen henholdsvis indberetningen. Af stk. 3 fremgår det, at denne
frist afbrydes, hvis tilsvaret ikke kan opgøres på grundlag af angivelsen
eller indberetningen til indkomstregisteret. Endelig fremgår det af stk.
4, at beløb kan tilbageholdes, hvis der endnu ikke er indgivet angivelser
eller indberetninger til indkomstregisteret vedrørende afsluttede afreg-
ningsperioder.
Disse regler gælder bl.a. i forhold til indeholdt udbytteskat, men efter
reglerne i relation til den indeholdte udbytteskat og andre skatter og
afgifter, der skal indgives angivelse for, er det afgørende, om angivelsen
er urigtig, om angivelsen er indgivet rettidigt, om tilsvaret kan opgøres
på grundlag af angivelsen, eller om angivelsen er indgivet vedrørende
afsluttede perioder. Ved lovforslagets § 2, nr. 11, og § 13, nr. 1, er det
imidlertid foreslået, at der ikke skal indgives angivelse vedrørende
udbytter og udbytteskat, når den indberetningspligtige vedrørende ud-
byttet er det udloddende selskab, jf. skattekontrollovens § 9 B, stk. 2.
Indberetningen træder her i stedet for angivelsen.
Det foreslås derfor at ændre de pågældende regler, så de ud over at
omhandle angivelser og de indberetninger til indkomstregisteret, som
træder i stedet for angivelser, kommer til at omhandle de udbytteindbe-
retninger, som træder i stedet for angivelser.
Det sikres på denne måde, at indberetningerne vedrørende indeholdt
udbytteskat - ligesom indberetningerne vedrørende indeholdt A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag - i forhold til disse regler træder i stedet for
angivelserne.
Til nr. 4
Reglen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, finder anvendelse ved fast-
sættelsen af den rente, som virksomheder i medfør af § 7, stk. 1, skal
betale, når de ikke betaler skatter og afgifter til tiden. Det bemærkes,
at der mange steder i den øvrige skatte- og afgiftslovgivning er henvist
til den i opkrævningslovens § 7, stk. 2, fastsatte rente.
Det foreslås, at renten efter opkrævningsloven offentliggøres senest
den 15. december forud for det år, hvor den skal have virkning. Renten
for et år foreslås beregnet på grundlag af et simpelt gennemsnit af den
af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansi-
elle selskaber i månederne juli, august og september i det foregående
kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente
for ikke-finansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske
Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 ved-
rørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 813
LFF2012-2013.1.67
på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber
(ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekre-
ditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit
over den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med
to decimaler, og det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til nær-
meste hele procentsats og den beregnede rente divideres med 24 og
afrundes nedad til 1 decimal.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.3 om nye mo-
deller for beregning af forskellige rentesatser.
Til nr. 5, 6 og 7
Det foreslås i opkrævningslovens § 11, stk. 7, 8 og 10, at når SKAT
sender en virksomhed en meddelelse om inddragelse eller nægtelse af
registrering eller pålæg om sikkerhedsstillelse for betaling af skatter
og afgifter, skal SKAT oplyse, at hvis driften af virksomheden indledes
eller fortsættes i uregistreret form, kan det foruden straf efter opkræv-
ningslovens § 17, stk. 3, medføre pålæg af daglige bøder efter
opkrævningslovens § 11, stk. 11, og hæftelse for virksomhedens skatter
og afgifter efter opkrævningslovens § 11, stk. 12.
Som følge af fejl fra lov nr. 277 af 27. marts 2012 anvendes i
opkrævningslovens § 11, stk. 11, begrebet »den daglige ledelse« om
ledelsen af en virksomhed, som SKAT ud over ejeren af virksomheden
kan pålægge påbud og daglige bøder for at gennemtvinge, at driften
af en virksomhed ikke indledes eller fortsætter som uregistreret. Det
foreslås i opkrævningslovens § 11, stk. 11, at anvende det samme be-
greb »den ansvarlige daglige ledelse«, der anvendes fast andre steder
i opkrævningsloven og i andre skatte- og afgiftslove.
Formålet med de foreslåede ændringer er alene rettelse af fejl fra lov
nr. 277 af 27. marts 2012. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændrin-
ger af reglernes anvendelsesområde.
U
KS
Til § 14
Til nr. 1
Det foreslås, at der ved en overførsel eller konvertering af en kapital-
pension m.v. til en aldersforsikring m.v. betales afgift af en forholds-
mæssig andel af de ufordelte midler knyttet til kapitalpensionen m.v.,
jf. lovforslagets § 15, nr. 4 og 6. Det foreslås endvidere i pensionsbe-
skatningslovens § 38, stk. 6, at den afgiftspligtige person er det forsik-
ringsselskab m.v., hvor kapitalpensionen m.v. er anbragt, og at afgiften
derfor tages fra forsikringsselskabets ufordelte midler, jf. lovforslagets
§ 15, nr. 9. I pensionsafkastbeskatningslovens § 8 sker der en beskatning
af ufordelte midler i selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber.
Skattegrundlaget opgøres som indkomstårets ændring i de samlede
ufordelte midler. Det er sigtet med bestemmelsen, at der indirekte skal
ske en beskatning af den del af indkomstårets formueafkast, der tildeles
de forsikrede kollektivt. Betaling af afgift ved en overførsel eller kon-
vertering af en kapitalpension m.v. kan ikke betragtes som formueaf-
kast.
Det foreslås derfor, at ændringer i de ufordelte midler som følge af
betaling af afgift af en forholdsmæssig andel af de ufordelte midler
ved overførsel eller konvertering ikke skal indgå i beskatningsgrundla-
get efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8. Det foreslås derfor vi-
dere, at det i pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 4, fastsættes,
at i det omfang de ufordelte midler opgjort ved indkomstårets udgang
er ændret som følge af betaling af afgift efter pensionsbeskatningslovens
§ 25, stk. 4 og 5, og § 29 A, stk. 4 og 5, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 38, stk. 6, bortses der fra denne ændring ved opgørelsen af beskat-
ningsgrundlaget. Det betyder, at der ved opgørelsen af beskatnings-
grundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8 ikke er
fradragsret for betalt afgift af en kapitalpensions m.v. forholdsmæssige
andel af ufordelte midler efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 4
og 5, og § 29 A, stk. 4 og 5, der påhviler livsforsikringsselskabet m.v.,
jf. pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 6.
side 35
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0208.png
Karnov Group
Forslaget har ingen betydning for pensionskasser m.v., der beskattes
efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7. Allerede efter gældende
regler vil der ikke være fradragsret for betalt afgift af en kapitalpensions
m.v. forholdsmæssige andel af de ufordelte midler efter pensionsbe-
skatningslovens § 25, stk. 4 og 5, og § 29 A, stk. 4 og 5, ved opgørelsen
af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7.
Til nr. 2 og 3
Forslaget indeholder to dele. Dels en del, hvor der gives mulighed
for, at friholdelse efter pensionsafkastbeskatningslovens § 10, stk. 1
og 2, på en fradragsberettiget kapitalpension m.v. kan videreføres ved
en overførsel eller konvertering efter pensionsbeskatningslovens § 41
A, stk. 2, til en ikke-fradragsberettiget aldersforsikring m.v. Dels en
del, hvor den friholdte værdi ved udgangen af 1982 nedsættes forholds-
mæssigt med den betalte afgift i forbindelse med konverteringen eller
overførslen.
Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 10 friholdes den del af for-
mueafkastet på en pensionsordning, der relaterer sig til opsparingen
foretaget før udgangen af 1982, for beskatning. Friholdelsen gives i
form af det såkaldte overgangsfradrag, hvor det samlede formueafkast
på pensionsordningen nedsættes med forholdet mellem opsparingens
værdi ved udgangen af 1982 og opsparingens værdi ved udgangen af
det aktuelle indkomstår. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 10,
stk. 6, bevares friholdelsen for opsparing foretaget inden udgangen af
1982 ved en skattefri overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41.
Den gældende formulering af pensionsafkastbeskatningslovens § 10,
stk. 6, indeholder ingen henvisning til overførsel eller konvertering til
en aldersforsikring m.v. efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk.
2. Gældende regler medfører derfor, at en eventuel friholdelse for op-
sparing foretaget før udgangen af 1982 fortabes ved en overførsel eller
konvertering efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, fra en
kapitalpension m.v. til en ny aldersforsikring m.v.
Det er ikke tilsigtet og vurderes ikke som rimeligt, at en konvertering
eller overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, skal
have denne konsekvens. Det forslås derfor, at ved overførsel efter
pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, skal værdien af opsparingen
henholdsvis livsforsikringshensættelsen m.v. ved udgangen af 1982
på kapitalpensionen m.v. som udgangspunkt overføres til beregning
af fritagelse i den nye aldersforsikring m.v. Bestemmelsen foreslås
indsat i pensionsafkastbeskatningslovens § 10, stk. 5, idet der er en
sammenhæng til forslagets anden del, jf. nedenfor. Det bemærkes, at
efter forslagets § 15, nr. 11, kan der kun ske heloverførsel eller helkon-
vertering af en kapitalpension m.v. til en aldersforsikring m.v., der in-
deholder opsparing foretaget før udgangen af 1982.
Pensionsafkastbeskatningslovens § 10, stk. 5, regulerer beregningen
af overgangsfradraget ved delvis udbetaling fra en pensionsordning. I
henhold til pensionsafkastbeskatningslovens § 10, stk. 5, skal deludbe-
talinger fra en pensionsordning med tilknyttet 1982-friholdelse fortrins-
vis tages fra tilvæksten til pensionsordningen efter 1982 (LIFO-prin-
cippet - Last In First Out). Opsparingen foretaget før udgangen af 1982
betragtes derfor som udbetalt til sidst. Det betyder, at den betalte afgift
ved konvertering eller overførsel af en kapitalpension m.v. til en alder-
sforsikring m.v. medfører, at den forholdsmæssige friholdelse for op-
sparing foretaget før udgangen af 1982 stiger. Det medfører, at afgiften
ved konvertering eller overførsel isoleret set medfører en større udbetalt
pension efter skat og afgift, end tilfældet ville være, såfremt der ikke
var foretaget konvertering eller overførsel efter pensionsbeskatningslo-
vens § 41 A, stk. 2.
Det foreslås derfor, at udbetalingen fra kapitalpensionen som følge
af betaling af afgift ved overførsel eller konvertering ikke skal fordeles
efter det gældende LIFO-princip i pensionsafkastbeskatningslovens §
10, stk. 5. Efter de foreslåede § 10, stk. 5, 3. og 4. pkt., skal den betalte
afgift ved en konvertering efter pensionsbeskatningslovens § 41, stk.
2, jf. pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 9, § 26 A, stk. 1, 1.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 814
LFF2012-2013.1.67
pkt., § 29 A, stk. 1, og § 33 A, stk. 2, fordeles forholdsmæssigt på op-
sparingen før udgangen af 1982 og tilvæksten fra og med 1. januar
1983. Dette medfører, at opsparingen foretaget før udgangen af 1982
reduceres forholdsmæssigt, og friholdelsen er derfor uændret efter
konverteringen eller overførslen til en aldersforsikring m.v.
Forslaget indebærer, at afgiften ved overførsel, herunder konvertering,
på som udgangspunkt 40 pct., dog kun 37,3 pct. i 2013, skal fordeles
forholdsmæssigt. Forslaget indebærer også, at afgiften ved overførsel,
herunder konvertering, omfattet af pensionsbeskatningslovens § 26 A,
stk. 1, 1. pkt., på som udgangspunkt 25 pct., dog kun 23,31 pct. i 2013,
af værdien af policen eller kontoen pr. 31. december 1979, også skal
fordeles forholdsmæssigt på opsparingen før udgangen af 1982 og til-
væksten fra og med den 1. januar 1983. Tilsvarende gælder den redu-
cerede afgift af opsparing foretaget før 1. januar 1980 på supplerende
engangsydelser, jf. pensionsbeskatningslovens § 33 A, stk. 2.
Eksempel
Opsparing foretaget før udgangen af 1982: 50.000 kr.
Opsparing ved udgangen af det aktuelle indkomstår: 500.000 kr.
Tilvækst fra og med den 1. januar 1983: 450.000 kr.
Friholdelse for opsparing foretaget før udgangen af 1982 før konver-
tering: 50.000/500.000 = 10 pct. af det samlede formueafkast er skatte-
frit.
Afgift ved konvertering/overførsel efter pensionsbeskatningslovens
§ 41 A, stk. 2, ved udgangen af det aktuelle indkomstår. 40 pct. af
500.000 kr.= 200.000 kr.
Opsparing ved udgangen af det næste indkomstår givet, at der ingen
værditilvækst var: 500.000 kr.-200.000 kr.= 300.000 kr.
Friholdelse for opsparing foretaget før udgangen af 1982 efter kon-
vertering i det næste indkomstår efter gældende regler: 50.000/300.000
= 16,67 pct. af det samlede formueafkast er skattefrit.
Afgift fordelt til opsparing foretaget før udgangen af 1982 = 200.000
* 50.000/500.000 = 20.000 kr.
Afgift fordelt til tilvæksten fra og med 1. januar 1983 = 200.000 *
450.000/500.000 = 180.000 kr.
Ved konverteringen nedsættes opsparingen foretaget før udgangen
af 1982 derfor med 20.000 kr. efter forslaget og bliver herefter 30.000
kr. (50.000-20.000).
Friholdelse for opsparing foretaget før udgangen af 1982 efter kon-
vertering efter lovforslaget: 30.000/300.000 = 10 pct. af det samlede
formueafkast er skattefrit.
Friholdelsen for opsparing foretaget før udgangen af 1982 er herefter
både før og efter konverteringen efter pensionsbeskatningslovens § 41
A, stk. 2, den samme.
Til nr. 4
Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 10, stk. 6, bevares friholdel-
sen for opsparing foretaget inden udgangen af 1982 ved en skattefri
overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41. Den gældende formu-
lering af pensionsafkastbeskatningslovens § 10, stk. 6, indeholder ingen
henvisning til overførsel fra en aldersforsikring m.v. til en anden alder-
sforsikring m.v. efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 1. Gæl-
dende regler medfører derfor, at en eventuel friholdelse for opsparing
foretaget før udgangen af 1982 fortabes ved en overførsel efter pen-
sionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 1, fra en aldersforsikring m.v. til
en anden aldersforsikring m.v. Det vurderes ikke som rimeligt, at en
konvertering eller overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 A,
stk. 1, skal have denne konsekvens. Det forslås derfor, at pensionsaf-
kastbeskatningslovens § 10, stk. 6, udvides til også at omfatte overførs-
ler efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 1. Det bemærkes dog,
at efter forslagets § 15, nr. 10, kan der kun ske heloverførsel af en al-
dersforsikring m.v., der indeholder opsparing foretaget før udgangen
af 1982.
Til nr. 5
side 36
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0209.png
Karnov Group
Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21 kan pensionsinstituttet
vælge at betale acontoskat senest den 19. februar i året efter indkomst-
året. Hovedparten af den skat, der opkræves efter § 21, indbetales i
form af frivillig acontoskat. Da indbetalingen af acontoskat sker efter
afslutningen af indkomståret, har pensionsinstitutterne gode muligheder
for at indbetale en acontoskat, som er meget tæt på den endelige skat,
som skal indbetales senest den 31. maj i året efter indkomståret. Af
forskellen mellem indbetalt acontoskat og endelig skat beregnes der
renter fra den 20. februar i året efter indkomståret, til betaling sker.
Rentesatsen er efter gældende regler den samme uanset, om der sker
tilbagebetaling af overskydende skat til de skattepligtige institutioner,
eller om de skattepligtige institutioner skal indbetale restskat.
Hvis markedsrenten for en 3-måneders risikofri pengemarkedsplace-
ring ligger under den forrentning, som kan opnås gennem SKATs
rentegodtgørelse for overskydende skat, vil det i sig selv være en
overskudsforretning for pensionsinstitutterne at indbetale for meget
frivillig acontoskat, der efterfølgende tilbagebetales som overskydende
skat tillagt rentegodtgørelse. Herved opstår der i princippet en risiko
for, at pensionsinstitutterne spekulerer mod staten ved at opnå en for-
rentning af den overskydende skat, der overstiger markedsrenten.
For at sikre en bedre balance mellem forrentningen af overskydende
skat henholdsvis restskat i pensionsinstitutternes acontoskatteordning
og for at gøre ordningen mere modstandsdygtig over for potentielle
spekulationsmuligheder, foreslås det at justere rentesatserne i acon-
toskattesystemet i pensionsafkastbeskatningsloven. Justeringen medfø-
rer, at der indføres et spænd på 3,5 procentpoint mellem godtgørelses-
procenten ved overskydende skat og restskatteprocenten. Spændet på
3,5 procentpoint er fastsat således, at det svarer til det gældende ren-
tespænd, som anvendes i selskabsskatteloven vedrørende forrentning
af forskelle mellem acontoskat og endelig skat, jf. selskabsskattelovens
§ 29 B.
Overskydende skat, der skal tilbagebetales til pensionsinstitutterne
efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, forrentes således
fremover med den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, for året efter ind-
komståret, med fradrag af 3,5 procentpoint. Renten kan dog ikke blive
mindre end 0 pct., hvilket har betydning, såfremt renten efter pensions-
afkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for året efter indkomståret måtte
blive mindre end 3,5 pct. Det medfører, at såfremt renten efter pensions-
afkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for året efter indkomståret er lig
med eller mindre end 3,5 pct., sker der ikke forrentning af den oversky-
dende skat, der udbetales til de skattepligtige institutioner m.v.
Eksempel 1
Renten efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for året
efter indkomståret er fastsat til 5,0 pct. Forslaget medfører, at oversky-
dende skat, der tilbagebetales til skattepligtige institutioner m.v. i
medfør af pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, forrentes med
1,5 pct. Forslaget medfører, at restskat, der skal betales af skattepligtige
institutioner m.v. i medfør af pensionsafkastbeskatningslovens § 21,
stk. 1, uændret forrentes med 5,0 pct.
Eksempel 2
Renten efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for året
efter indkomståret er fastsat til 3,0 pct. Forslaget medfører, at oversky-
dende skat, der tilbagebetales til skattepligtige institutioner m.v. i
medfør af pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, forrentes med
0 pct. Forslaget medfører, at restskat, der skal betales af skattepligtige
institutioner m.v. i medfør af pensionsafkastbeskatningslovens § 21,
stk. 1, uændret forrentes med 3,0 pct.
Til nr. 6
Forslaget består af to dele. For det første foreslås det at justere tids-
punktet for forrentning af ændrede skattebeløb, så de kommer til at
svare til de frister, der er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens §§
21 og 22. For det andet foreslås det at ændre opgørelsesmetoden for
rentesatsen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 815
LFF2012-2013.1.67
Justering af tidspunktet for forrentning af ændrede skattebeløb
Efter de gældende regler kan SKAT ændre en skatteopgørelse efter,
at den endelige opgørelse er indgivet. Skatteopgørelsen kan ændres
efter de almindelige genoptagelsesregler i skatteforvaltningsloven, og
ændringen kan foretages på initiativ af både den skattepligtige eller
SKAT. Ændres et skattebeløb, forrentes forskelsbeløbet efter gældende
regler fra den 1. januar i året efter indkomståret til betaling sker, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5.
Pensionsinstitutter skal indbetale den endelige skat senest den 31.
maj i året efter indkomståret, jf. pensionsafkastbeskatningslovens §
21. Af den beregnede endelige skat beregnes der rente fra og med den
20. februar i året efter indkomståret til betaling sker. Pensionsinstituttet
kan i stedet vælge at indbetale frivillig acontoskat senest den 19. februar
i året efter indkomståret. Af forskellen mellem indbetalt acontoskat og
endelig skat beregnes der renter fra og med den 20. februar året efter
indkomståret, til betaling sker. I begge tilfælde er perioden frem til den
20. februar i året efter indkomståret rentefri.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at ordinære indbetalinger af skat først
forrentes fra den 20. februar i året efter indkomståret, mens ekstraordi-
nære betalinger, som følge af ændringer af skattebeløb forrentes tilbage
til den 1. januar i året efter indkomståret. Det foreslås derfor, at ændrede
skattebeløb, der opkræves af pensionsinstitutter efter pensionsafkastbe-
skatningslovens § 21, forrentes fra og med den 20. februar i året efter
indkomståret til betaling sker. Forslaget medfører, at ekstraordinære
betalinger af skatter, som følge af ændrede skattebeløb, forrentes fra
samme dato som ordinære betalinger.
Pengeinstitutter m.v. skal senest indbetale den endelige skat den 22.
januar i året efter indkomståret, jf. pensionsafkastbeskatningslovens §
22. Af den beregnede endelige skat beregnes der rente fra og med den
8. januar i året efter indkomståret til den 15. januar i året efter indkomst-
året. Det er ikke hensigtsmæssigt, at ordinære indbetalinger af skat
først forrentes fra den 8. januar i året efter indkomståret, mens ekstra-
ordinære betalinger som følge af ændringer af skattebeløb forrentes
tilbage til den 1. januar i året efter indkomståret. Det foreslås derfor,
at ændrede skattebeløb, der opkræves af pengeinstitutter m.v. efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 22, forrentes fra og med den 8. ja-
nuar i året efter indkomståret til betaling sker. Forslaget medfører, at
ekstraordinære betalinger af skatter som følge af ændrede skattebeløb
forrentes fra samme dato som ordinære betalinger.
Ændret opgørelsesmetode af renten efter pensionsafkastbeskatnings-
lovens § 27, stk. 5
I pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, er der defineret en
rente, som er fastsat som et simpelt gennemsnit af de af Nasdaq OMX
Copenhagen A/S dagligt opgjorte effektive renter i de første 7 måneder
af året forud for indkomståret af obligationer med en restløbetid på
over 5 år.
Nasdaq OMX Copenhagen A/S har oplyst, at selskabet vil lukke det
system, som udregner den effektive obligationsrente, og at det med
stor sandsynlighed vil ske i løbet af 2. kvartal 2013. Det foreslås derfor,
at renten efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for et år
beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks
Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber
i månederne juli, august og september i det foregående kalenderår. Den
af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finan-
sielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks
forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik
over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og
udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18).
Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-
finansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit over den effek-
tive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler.
Det simple gennemsnit opgøres med en decimal. Renten offentliggøres
side 37
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0210.png
Karnov Group
senest den 15. december forud for det til indkomståret svarende kalen-
derår.
UKS Side 816
LFF2012-2013.1.67
amortisationsrente efter pensionsbeskatningsloven 11 A, stk. 3, og den
maksimale beregningsrente efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk.
2, beregnes herefter på samme vis.
Efter forslaget kan pengeinstitutterne vælge at anvende en lavere
amortisationsrente end den i pensionsbeskatningslovens § 11, stk. 3,
maksimalt beregnede amortisationsrente.
Eksempel
Den senest udmeldte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve
udgør 4 pct. Den efter forslaget maksimale amortisationsrente udgør
derfor (4,0 pct. + 1,5pct. ) - (15,3 pct. * (4,0 pct. + 1,5 pct.)), dvs.
4,6585 pct.
Til nr. 2
Det foreslås at give mulighed for, at beløb, der er indbetalt til en
kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, kan tilbagebetales
til pensionsopspareren eller overføres til en fradragsberettiget pensions-
ordning i samme indkomstår, hvori indbetalingen er sket, uden at tilba-
gebetalingen eller overførslen betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.
Efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, har pensionsopspa-
reren ret til afgiftsfrit bl.a. at få tilbagebetalt de indbetalinger, der ikke
har været fradragsret for ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
enten fordi beløbsgrænsen for indskud på kapitalpension på 46.000 kr.
(2012-niveau) er overskredet, eller fordi pensionsopspareren i et tidli-
gere indkomstår har ophævet en kapitalpension mod betaling af afgift
på 40 pct. Er der således tale om private kapitalpensionsindbetalinger
eller indbetalinger, der er foretaget af en arbejdsgiver til en arbejdsgi-
veradministreret kapitalpension, og som pensionsopspareren er blevet
beskattet af efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 1. og 6. pkt.,
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., eller pensionsbeskat-
ningslovens § 21, stk. 1, har pensionsopspareren ret til at få tilbagebetalt
det beløb, vedkommende har skullet medregne i den personlige ind-
komst. Endvidere kan sådanne indbetalinger overføres til en fradrags-
berettiget pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens ka-
pitel 1, dog bortset fra aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende
engangssum.
Det er en forudsætning for, at pensionsinstituttet efter pensionsbe-
skatningslovens § 21 A afgiftsfrit kan tilbagebetale eller overføre ind-
betalinger til en kapitalpension, der ikke er fradrags- eller bortseelsesret
for i den situation, hvor beløbsgrænsen for indskud på kapitalpension
er overskredet, til en fradragsberettiget pensionsordning, at der forelig-
ger en årsopgørelse for pensionsopspareren for det indkomstår, hvori
der er sket indbetalinger over beløbsgrænsen, eller der på anden måde
er dokumentation for, at indbetalingen er uden fradrags- eller bortseel-
sesret. Kravet er begrundet i hensynet til pensionsinstituttet, idet pen-
sionsinstituttet over for statskassen er ansvarlig for, at der ikke er tilba-
geholdt afgift, eller afgift er tilbageholdt med et for lavt beløb, jf.
pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 4. Det indebærer, at indbetalinger
uden fradrags- eller bortseelsesret forårsaget af en overskridelse af
beløbsgrænsen først kan tilbagebetales eller overføres til en anden
pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 21 A i året efter
det år, hvori indbetalingen er sket.
Fra og med indkomståret 2013 er der ikke længere fradragsret eller
bortseelsesret for indbetalinger til kapitalpension, idet der dog gælder
enkelte overgangsregler. For personer med bagudforskudt indkomstår
ophæves fradrags- og bortseelsesretten først med virkning fra indkomst-
året 2014, og for obligatoriske indbetalinger ifølge en kollektiv
overenskomst indgået senest den 31. december 2012 gælder fradrags-
og bortseelsesretten til og med det indkomstår, hvor næste
overenskomstfornyelse sker, dog ikke senere end indkomståret 2016.
Efter pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1, skal der som et generelt
princip ikke betales afgift af den del af udbetalingen, der svarer til
indbetalinger, som der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter et krone for krone-
princip. Efter pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 3, gælder reglen i
side 38
Til § 15
Til nr. 1
Ifølge pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2, kan en konto-
haver, før rateudbetalingen indledes på en rateopsparing, vælge et ud-
betalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb, som
ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil resultere i lige store
årlige rater (annuitetsprincippet).
Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, opgøres årsraten i §
11 A, stk. 2, nr. 2, ved hvert kalenderårs begyndelse. Den beregnes
som en annuitet på grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og
en nærmere fastsat amortisationsrente.
Ved beregningen af amortisationsrenten anvendes efter gældende
regler en rentesats beregnet på grundlag af et simpelt gennemsnit op-
gjort med to decimaler af en af Nasdaq OMX Copenhagen A/S (tidli-
gere Københavns Fondsbørs) dagligt udregnet effektiv obligationsrente
for de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i året før udbe-
talingsåret. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler
for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der optages til handel
på Københavns Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligationer, hvor
kursen er over pari, samt indeksregulerede obligationer. Amortisations-
renten findes ved fra denne rentesats at fradrage rentesatsen ganget
med skattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2. Amorti-
sationsrenten for udbetalingsåret 2012 er fastsat til 1,16 pct. (2011:1,84
pct.). Den lave amortisationsrente, der typisk er lavere end det realise-
rede afkast på rateopsparingen, resulterer i disse tilfælde i stigende ra-
teudbetalinger, hvor idealet i henhold til pensionsbeskatningslovens §
11 A, stk. 2, nr. 2, er lige store udbetalinger, Nasdaq OMX Copenhagen
A/S har oplyst, at selskabet vil lukke det system, som udregner den
effektive obligationsrente, og at det med stor sandsynlighed vil ske i
løbet af 2. kvartal 2013.
Til brug for pensionsfremskrivninger udarbejder Finansrådet og
Forsikring & Pension årligt en række fælles forudsætninger (samfunds-
forudsætninger) med hensyn til forrentningen af pensionskundernes
indbetalte midler, herunder afkast af relevante aktivkategorier, infla-
tionsniveau og skattesatser etc. Finansrådet og Forsikring & Pension
meddeler samfundsforudsætningerne til Finanstilsynet. Der meddeles
blandt andet en nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve. Fi-
nanstilsynets bestemmelser vedr. udarbejdelse af pensionsfremskriv-
ninger findes i vejledning nr. 9041 af 12. januar 2005.
Ved lov nr. 398 af 9. maj 2012 danner denne nyplaceringsrente for
obligationer og pantebreve grundlag for en maksimal beregningsrente
ved beregningen af ydelserne fra livsvarige og ophørende alderspensio-
ner m.v. Det blev ved loven fastsat, at kravet om lige store ydelser er
opfyldt, hvis beregningsgrundlaget ved påbegyndelsen af udbetalingen
må forventes at medføre lige store ydelser over hele ordningens udbe-
talingsperiode, dog under anvendelse af den fastsatte maksimale bereg-
ningsrente.
Idet der er krav om lige store årlige udbetalinger både fra livsvarige
pensioner, ophørende alderspensioner, rateforsikringer og rateopspa-
ringer, der udbetales efter annuitetsprincippet, gav skatteministeren
under folketingsbehandlingen udtryk for, at han overvejede en tilsva-
rende justering for reglerne for udbetaling af rateopsparinger.
Det foreslås derfor, at amortisationsrenten efter pensionsbeskatnings-
lovens § 11 A, stk. 3, fastsættes på tilsvarende vis. Ved beregningen
af den årlige rate kan der således benyttes en rente, der maksimalt må
svare til den til Finanstilsynet senest meddelte nyplaceringsrente for
obligationer og pantebreve plus 1,5 procentpoint fradraget PAL-skat-
tesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2. Tillægget på 1,5
procentpoint tager højde for, at aktivsammensætningen også i udbeta-
lingsperioden kan bestå af andet end obligationer m.v. Den maksimale
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0211.png
Karnov Group
pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1, dog ikke for aldersforsikringer,
aldersopsparinger og supplerende engangssummer eller for overførsler
eller konverteringer til aldersforsikringer, aldersopsparinger og supple-
rende engangssummer. Reglen har til formål at imødegå spekulation
i lav beskatning af afkastet efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Reglen i pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 3, indebærer imidlertid,
at en pensionsopsparer i realiteten ikke med fuld skattemæssig fordel
kan overføre, herunder konvertere, en kapitalpension i 2013, hvis
vedkommende har foretaget indbetalinger på ordningen i 2013.
Overføres, herunder konverteres, hele kapitalpensionen, vil hele det
overførte/konverterede beløb blive afgiftsbelagt med 37,3 pct., herunder
den del af beløbet, der svarer til den ikke fradragsberettigede indbeta-
ling. Dette er hensigten med reglen i pensionsbeskatningslovens § 32,
stk. 3, jf. spekulationsmuligheden i lav pensionsafkastbeskatning, men
vil i den konkrete situation imidlertid udgøre en økonomisk barriere
for at overføre/konvertere allerede i 2013 til den nedsatte afgift på 37,3
pct. mod 40 pct. i 2014 og frem. Det vil ikke være muligt at foretage
en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 21 A af det ikke
fradragsberettigede beløb før 2014.
Det vil heller ikke være muligt at deloverføre, herunder delkonvertere,
kapitalpensionen (i det omfang, der er hjemmel til det, jf. lovforslagets
§ 15, nr. 11, hvorefter der ikke vil være mulighed for at deloverføre/del-
konvertere en kapitalpension oprettet før 1983), således at alene den
fradragsberettigede del overføres/konverteres, mens den resterende
del, der svarer til den ikke fradragsberettigede indbetaling, bliver stå-
ende tilbage på ordningen med henblik på en senere overførsel eller
udbetaling efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, alternativt afgiftsfri
udbetaling efter pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1. Det skyldes,
at ved en deloverførsel, herunder delkonvertering, gælder LIFO-prin-
cippet, således at opsparing foretaget i 2013 vil skulle betragtes som
overført, herunder konverteret, først.
Konsekvensen er altså, at ved overførsel, herunder konvertering, af
kapitalpensionsordningen i 2013, skal der betales afgift på 37,3 pct.
(også) af det beløb, der ikke er fradrags- eller bortseelsesret for. For
at undgå dette er pensionsopspareren tvunget til at afvente det efterføl-
gende indkomstår - 2014 - med at få indbetalingen i 2013 udbetalt uden
afgift eller overført til en fradragsberettiget pensionsordning, hvorefter
den resterende del af kapitalpensionsordningen så kan overføres, her-
under konverteres, til en alderspensionsordning, men til en afgift på
40 pct.
Pensionsbranchen (Finansrådet) har rejst ønske om, at der i pensions-
beskatningslovens § 21 A indføres mulighed for at foretage tilbagebe-
talinger til pensionsopspareren eller overførsler til en fradragsberettiget
pensionsordning for så vidt angår indbetalinger på kapitalpension i
2013.
Dette ønske kan imødekommes. Afskaffelsen af fradrags- og bortse-
elsesretten for indbetalinger til kapitalpension fra og med indkomståret
2013 indebærer, at pensionsinstitutterne som absolut hovedregel ikke
kan være i tvivl om, at enhver indbetaling i indkomståret 2013 eller
senere til en kapitalpension uanset størrelsen som udgangspunkt er
uden fradrags- eller bortseelsesret. Det betyder, at pensionsinstituttet
altid, jf. dog nedenfor, vil kunne tilbagebetale indbetalingen til pen-
sionsopspareren eller overføre indbetalingen til en fradragsberettiget
pensionsordning uden at skulle indeholde afgift af det tilbagebetalte
eller overførte beløb og uden at have anledning til at undersøge, om
tilbagebetalingen eller overførslen kan ske uden at skulle indeholde
afgift af det tilbagebetalte eller overførte beløb.
Det foreslås derfor i pensionsbeskatningslovens § 21 A at indføre
en regel om, at beløb, der er indbetalt til en kapitalforsikring eller op-
sparing i pensionsøjemed, kan tilbagebetales til pensionsopspareren
eller overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatnings-
lovens kapitel 1, bortset fra aldersopsparing, aldersforsikring og sup-
plerende engangssummer, allerede i samme indkomstår, som indbeta-
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 817
LFF2012-2013.1.67
lingen er sket i. Det bemærkes, at pensionsinstituttet forinden tilbage-
betaling af en indbetaling eller overførsel til en anden pensionsordning
skal sikre sig, at den pågældende indbetaling ikke er omfattet af
fradrags- eller bortseelsesret i henhold til overgangsregler indført ved
lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af pensionsbeskatnings-
loven og forskellige andre love (Afskaffelse af fradragsret m.v. for
indbetalinger til kapitalpension) som nævnt ovenfor, hvilket pensions-
kunden i givet fald vil kunne oplyse pensionsinstituttet om.
Affattelsen af den foreslåede regel, hvorefter indbetalte beløb også
kan tilbagebetales eller overføres til en anden pensionsordning i ind-
komstårene efter det indkomstår, hvor indbetalingen er sket, er i øvrigt
udtryk for gældende ret.
Til nr. 3
Ved overførsel, herunder konvertering, af en kapitalpension til en
aldersforsikring eller aldersopsparing betales der en afgift på 40 pct.,
jf. pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 9. Udbetalingerne fra
aldersforsikringen m.v. vil senere være skatte- og afgiftsfrie.
Afgiftsgrundlaget er det beløb, der kunne være udbetalt ved ordnin-
gens ophævelse, men afgiftsgrundlaget er dog ikke nærmere defineret
i lovteksten.
Afgiftsgrundlaget foreslås defineret nærmere i den foreslåede § 25,
stk. 3-5, i pensionsbeskatningsloven, jf. lovforslagets § 15, nr. 4,
hvortil der efter forslaget henvises i pensionsbeskatningslovens § 25,
stk. 1, nr. 9.
Til nr. 4
Det foreslås i § 25, stk. 3, i pensionsbeskatningsloven, at afgiftsgrund-
laget ved overførsel, herunder konvertering, af en kapitalpension skal
opgøres som det beløb, der overføres eller konverteres, særlige
bonushensættelser knyttet til kapitalpensionen, samt en forholdsmæssig
andel af de ufordelte midler knyttet til kapitalpensionen. Ved særlige
bonushensættelser knyttet til kapitalpensionen forstås individuelle
særlige bonushensættelser og fordelte kollektive særlige bonushensæt-
telser, jf. §§ 35 og 41 i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital,
jf. bekendtgørelse nr. 915 af 12. september 2012, udstedt med hjemmel
i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni
2012. Individuelle særlige bonushensættelser og fordelte kollektive
særlige bonushensættelser er knyttet til forsikringerne m.v. individuelt
eller kollektivt på en sådan måde, at den enkelte forsikrings andel med
tilhørende afkast til enhver tid kan beregnes. For individuelle særlige
bonushensættelser skal der føres en konto for hver enkelt forsikrings-
tager, der har bidraget hertil. De fordelte kollektive særlige bonushen-
sættelser opbygges af kundemidler, det vil sige fra det realiserede re-
sultat. Den enkelte forsikrings andel af de fordelte kollektive særlige
bonushensættelser skal til enhver tid kunne beregnes.
Uanset om de særlige bonushensættelser knyttet til kapitalpensionen
indgår i det beløb, der overføres eller ej, vil de være afgiftspligtige.
Det gælder såvel individuelle særlige bonushensættelser som fordelte
kollektive bonushensættelser. Er der tale om ufordelte kollektive sær-
lige bonushensættelser, vil en forholdsmæssig andel af disse indgå i
den afgiftspligtige del af de ufordelte midler knyttet til kapitalpensionen,
jf. nedenfor.
Også kapitalpensionens forholdsmæssige andel af de ufordelte midler
knyttet til kapitalpensionen er således afgiftspligtige efter den foreslå-
ede bestemmelse.
Ved ufordelte midler i et livsforsikringsselskab eller tværgående
pensionskasse forstås hensættelser til kollektivt bonuspotentiale, ufor-
delte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregu-
lering, jf. lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705
af 25. juni 2012. Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsik-
ringsselskaber og tværgående pensionskasser, jf. bekendtgørelse nr.
25 af 16. januar 2012 med senere ændringer er udstedt med hjemmel
i lov om finansiel virksomhed. I denne bekendtgørelse defineres hen-
sættelser til kollektivt bonuspotentiale og akkumuleret værdiregulering.
side 39
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0212.png
Karnov Group
Ved ufordelte kollektive særlige bonushensættelser forstås beløb, der
er uigenkaldeligt udloddet fra egenkapitalen til fordel for de forsikrede,
jf. §§ 35 og 41 i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital, jf. be-
kendtgørelse nr. 915 af 12. september 2012, udstedt med hjemmel i
lov om finansiel virksomhed. For disse ufordelte kollektive særlige
bonushensættelser er det muligt for livsforsikringsselskabet m.v. selv
at fastsætte nærmere regler for fordelingen af disse midler til forsik-
ringstagerne, herunder at de tildeles til forsikringstagerne fremadrettet
og ikke straks.
Ved ufordelte midler i en firmapensionskasse forstås hensættelser
til kollektivt bonuspotentiale, jf. lov om tilsyn med firmapensionskasser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007 med senere æn-
dringer. I medfør af § 44 f, stk. 1 og 2, og § 71, stk. 5, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser, er bekendtgørelse om finansielle rapporter
for firmapensionskasser, jf. bekendtgørelse nr. 10 af 12. januar 2009
med senere ændringer, udstedt. I denne bekendtgørelse defineres hen-
sættelser til kollektivt bonuspotentiale.
Livsforsikringsselskaber, kreditinstitutter og pensionskasser, der er
hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, og som
udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. pensions-
beskatningslovens § 3, nr. 2, § 10, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 1, nr. 1,
kan ikke forventes at anvende den samme terminologi som danske
livsforsikringsselskaber m.v. hvad angår afgrænsningen af ufordelte
midler. Det foreslås derfor, at der ved ufordelte midler for disse pen-
sionsudbyderes vedkommende forstås alle former for hensættelser m.v.
til fordel for de pensionsberettigede, som ikke indgår i det beløb, der
overføres eller konverteres. Det samme foreslås at skulle gælde uden-
landske livsforsikringsselskaber m.v., der udbyder kapitalpensioner
m.v., og som er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C til
at udbyde pensionsordninger her i landet. De nævnte udenlandske
livsforsikringsselskaber m.v. skal efter forslaget foretage en regnskabs-
mæssig udskillelse af de forsikringsmæssige hensættelser for de
nævnte forsikringer.
Det er som nævnt en forholdsmæssig andel af de ufordelte midler
knyttet til kapitalpensionen, der skal afgiftsbelægges. I det omfang en
kapitalpension m.v. i henhold til pensionsaftalen m.v. på ingen måde
har ret til eller andele i de ufordelte midler, har afgiftsbestemmelsen
dog ingen betydning for disse kapitalpensioner m.v. Det er eksempelvis
typisk tilfældet for kapitalopsparing i pengeinstitutter og for rene såkaldt
unit-linked pensionsordninger, hvor pensionsopspareren får tilskrevet
hele det faktiske investeringsafkast, såvel positivt som negativt, og
hvor der ikke er nogen former for garanti tilknyttet. I det omfang pen-
sionsopspareren forinden konverteringen til aldersforsikring m.v., har
afskrevet sig enhver ret til eller andel i ufordelte midler, f.eks. ved
forinden at have omtegnet kapitalforsikringen fra et gennemsnitsrente-
produkt til en ren unit-linked ordning, uden tilknyttede ufordelte midler,
vil de foreslåede regler ikke få nogen betydning for kapitalforsikringen.
Men i det omfang at en kapitalpension m.v. har bare den mindste ret
til eller andel i de ufordelte midler, er kapitalpensionen m.v. omfattet
af reglerne om afgift af en forholdsmæssig andel af de ufordelte midler,
uanset hvor lidt eller hvor meget den enkelte kapitalpensions m.v. ret
eller andel kan opgøres til i henhold til aftalen m.v.
Det foreslås i § 25, stk. 4, i pensionsbeskatningsloven, at pensions-
udbyderen skal anvende en fordelingsnøgle, der gælder for alle over-
førsler og konverteringer, hvilket sikrer ensartethed og forudsigelighed.
Den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler skal efter forslaget
beregnes som den overførte eller konverterede kapitalpensions m.v.
depot målt i forhold til de samlede depoter for alle forsikringer m.v. i
livsforsikringsselskabet m.v., der har tilknyttet andele af ufordelte
midler, idet der dog foreslås en særlig beregningsmetode for så vidt
angår kapitalpensionens andel af kollektivt bonuspotentiale og den
akkumulerede værdiregulering i livsforsikringsselskabet m.v., jf. ne-
denfor. Ovenstående fordelingsnøgle, jf. pensionsbeskatningslovens
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 818
LFF2012-2013.1.67
§ 25, stk. 4, 1. pkt., anvendes derfor for ufordelte kollektive særlige
bonushensættelser i livsforsikringsselskaber og tværgående pensions-
kasser, kollektivt bonuspotentiale i firmapensionskasser, ufordelte
midler i livsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og
som udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted og for
livsforsikringsselskaber m.v., der udbyder ordninger omfattet af pen-
sionsbeskatningslovens § 15 C. Depotet opgøres som indbetalte forsik-
ringspræmier og overførsler fra særlige bonushensættelser med fradrag
af omkostnings- og risikopræmie og gebyrer og med tillæg af rente i
henhold til forsikringsaftalen, omkostnings-, risiko- og rentebonus,
hensættelsesforøgelse og -nedsættelse i tilfælde af forsikringsbegiven-
hedens indtræden, og med fradrag af forsikringsudbetalinger, jf. pen-
sionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 2.
Ideelt set vil det mest korrekte tidspunkt for opgørelsen af de ufor-
delte midler være tidspunktet umiddelbart før overførslen, herunder
ved konverteringen til aldersforsikring m.v. For at undgå, at den enkelte
pensionsudbyder umiddelbart før hver eneste overførsel, herunder
konvertering, skal opgøre de ufordelte midler, foreslås det, at pensions-
udbyderen kan vælge at anvende de ufordelte midler opgjort primo
den kalendermåned, hvor overførslen, herunder konverteringen, sker
eller senere, eller et hvilket som helst tidspunkt frem til selve overførs-
len, herunder konverteringen. Pensionsudbyderen har med forslaget
mulighed for løbende gennem året alene at skulle holde styr på de
ufordelte midler måned for måned. Det bemærkes, at ovenstående
mulighed for opgørelse af ufordelte midler måned for måned også
finder anvendelse for kollektivt bonuspotentiale i livsforsikringsselska-
ber og tværgående pensionskasser, jf. nærmere herom nedenfor. Det
bemærkes endvidere, at for den del af de ufordelte midler, der består
af akkumuleret værdiregulering, foretages opgørelsen af den forholds-
mæssige andel efter en anden metode, hvor den foreslåede månedsregel
ikke finder anvendelse, jf. nærmere herom nedenfor.
Det bemærkes, at det er depotdelene hørende til kapitalforsikringen
m.v. før betaling af pensionsafgift, der indgår i fordelingsnøglen. Det
bemærkes endvidere, at en kapitalforsikring ofte er en del af en forsik-
ring, der består af andre dækninger såsom livsvarig alderspension m.v.
Fordelingsnøglen vil i disse tilfælde tage udgangspunkt i de samlede
ufordelte midler i livsforsikringsselskabet og de depotdele af forsikrin-
gen, der hører til kapitalforsikringen.
Eksempel
Samlet værdi af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser i
livsforsikringsselskabet m.v. den 30. juni 2013 = 1.000 kr.
Depotværdi, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 2, for ka-
pitalpension m.v., der konverteres den 30. juni 2013 = 100 kr.
Samlet depotværdi, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 2,
for samtlige forsikringer m.v. i livsforsikringsselskabet, der har tilknyt-
tet andele af ufordelte midler, den 30. juni 2013 = 20.000 kr.
Afgiftspligtig andel af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser
beregnes som = 1.000 * 100/20.000 = 5 kr.
Det foreslås, at den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler
bestående af kollektivt bonuspotentiale i et livsforsikringsselskab eller
tværgående pensionskasse beregnes efter en lidt anden metode end
ovennævnte metode.
Ved opgørelsen af den forholdsmæssige andel af kollektivt bonuspo-
tentiale skal livsforsikringsselskabet m.v. opdele sin forsikringsbestand
i én eller flere kontributionsgrupper som anmeldt til Finanstilsynet. I
henhold til bekendtgørelse nr. 358 af 6. april 2010 om kontributions-
princippet skal et livsforsikringsselskab m.v. opdele sin forsikringsbe-
stand/pensionsopsparerne i grupper for hvert af elementerne rente, ri-
siko og omkostninger. Ufordelte midler hørende til en kontributions-
gruppe inkluderer også kollektivt bonuspotentiale. En forsikring m.v.
kan kun være med i én rentegruppe, der skal opdeles efter den oprinde-
lige tegningsgrundlagsrente eller vægtede grundlagsrente. Men en
forsikring m.v. kan desuden være med i én eller flere risiko- og omkost-
side 40
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0213.png
Karnov Group
ningsgrupper. Opdelingen i grupper skal anmeldes til Finanstilsynet.
Ved opgørelsen af afgiften på den forholdsmæssige andel af kollektivt
bonuspotentiale skal livsforsikringsselskabet m.v. opdele bestanden i
de samme kontributionsgrupper, som anmeldes til Finanstilsynet i
henhold til kontributionsbekendtgørelsens regler.
Livsforsikringsselskaber m.v. kan i henhold til kontributionsbekendt-
gørelsen vælge ikke at anvende kontributionsbekendtgørelsens regler,
såfremt det er aftalt, at det realiserede resultat beregnes og fordeles
efter en anden nærmere angiven metode. Disse livsforsikringsselskaber
m.v. skal også ved opgørelsen af den forholdsmæssige andel af kollek-
tivt bonuspotentiale opdele forsikringsbestanden/pensionsopsparerne
i én eller flere kontributionsgrupper, eksempelvis hvor rente-, risiko
og omkostningselementerne er slået sammen. I disse tilfælde skal
kontributionsgrupperne opdeles i overensstemmelse med den aftalte
og nærmere angivne metode, som begrunder, at livsforsikringsselskabet
kan fravige kontributionsbekendtgørelsens regler, og opdelingen i
kontributiongrupper skal være i overensstemmelse med det tekniske
grundlag, som livsforsikringsselskabet m.v. anmelder til Finanstilsynet
i medfør af § 20 i lov om finansiel virksomhed.
Et livsforsikringsselskabs m.v. samlede kollektive bonuspotentiale
skal være fordelt i én eller flere kontributionsgrupper. Der er således
ikke kollektivt bonuspotentiale, der kan stå uden for kontributionsgrup-
perne. Det foreslås, at den afgiftspligtige forholdsmæssige andel af
kollektivt bonuspotentiale beregnes som kollektivt bonuspotentiale
hørende til den enkelte kontributionsgruppe ganget med forholdet
mellem den overførte eller konverterede ordnings depot, jf. pensions-
afkastbeskatningslovens § 4, stk. 2, og de samlede depoter for alle
forsikringer i den enkelte kontributionsgruppe.
Det bemærkes, at det er depotdelene hørende til kapitalforsikringen
m.v. før betaling af pensionsafgift, der indgår i fordelingsnøglen. Det
bemærkes endvidere, at en kapitalforsikring ofte er en del af en forsik-
ring, der består af andre dækninger såsom livsvarig alderspension m.v.
Fordelingsnøglen vil i disse tilfælde tage udgangspunkt i det samlede
kollektive bonuspotentiale i den enkelte kontributionsgruppe og de
depotdele af forsikringen, der hører til kapitalforsikringen.
Det bemærkes, at i de tilfælde, hvor en kapitalpension m.v. indgår i
flere kontributionsgrupper, skal beregningen af den afgiftspligtige andel
af kollektivt bonuspotentiale beregnes for alle de kontributionsgrupper
(såvel rente-, omkostnings- og risikogrupper), som den overførte eller
konverterede kapitalpension m.v. indgår i.
Eksempel
Samlet værdi af kollektivt bonuspotentiale i kontributionsgruppe nr.
1 den 1. juni 2013 = 1.000 kr.
Depotværdi, jf. PAL § 4, stk. 2, for kapitalpension m.v., der konver-
teres den 1. juni 2013 = 100 kr.
Samlet depotværdi, jf. PAL § 4, stk. 2, for samtlige forsikringer m.v.
i kontributionsgruppe nr. 1 den 1. juni 2013 = 20.000 kr.
Afgiftspligtig andel af kollektivt bonuspotentiale beregnes som =
1.000 * 100/20.000 = 5 kr.
Det foreslås i § 25, stk. 5, i pensionsbeskatningsloven, at den forholds-
mæssige andel af de ufordelte midler bestående af akkumuleret værdi-
regulering og afgiften heraf beregnes efter en anden metode end den
nævnte depotbaserede metode. Ved opgørelsen af den forholdsmæssige
andel af akkumuleret værdiregulering skal livsforsikringsselskabet
m.v. opdele sin forsikringsbestand i én eller flere rentegrupper, som
anmeldt til Finanstilsynet. I henhold til bekendtgørelse om kontribu-
tionsprincippet, jf. bekendtgørelse nr. 358 af 6. april 2010, skal et
livsforsikringsselskab m.v. opdele sin forsikringsbestand/pensionsop-
sparerne i grupper for hvert af elementerne rente, risiko og omkostnin-
ger. Ufordelte midler hørende til en rentegruppe inkluderer også akku-
muleret værdiregulering. En forsikring m.v. kan kun være med i én
rentegruppe, der skal opdeles efter den oprindelige tegningsgrundlags-
rente eller vægtede grundlagsrente. Opdelingen i grupper skal anmeldes
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 819
LFF2012-2013.1.67
til Finanstilsynet. Ved opgørelsen af afgiften på den forholdsmæssige
andel af akkumuleret værdiregulering skal livsforsikringsselskabet
m.v. opdele bestanden i de samme rentegrupper, som anmeldes til Fi-
nanstilsynet i henhold til kontributionsbekendtgørelsens regler.
Livsforsikringsselskaber m.v. kan i henhold til kontributionsbekendt-
gørelsen vælge ikke at anvende kontributionsbekendtgørelsens regler,
såfremt det er aftalt, at det realiserede resultat beregnes og fordeles
efter en anden nærmere angiven metode. Disse livsforsikringsselskaber
m.v. skal også ved opgørelsen af den forholdsmæssige andel af akku-
muleret værdiregulering opdele forsikringsbestanden/pensionsopspa-
rerne i én eller flere rentegrupper. I disse tilfælde skal rentegrupperne
opdeles i henhold til den aftalte og nærmere angivne metode, som be-
grunder, at livsforsikringsselskabet kan fravige kontributionsbekendt-
gørelsens regler, og opdelingen i rentegrupper skal være i overensstem-
melse med det tekniske grundlag, som livsforsikringsselskabet m.v.
anmelder til Finanstilsynet i medfør af § 20 i lov om finansiel virksom-
hed. Et livsforsikringsselskabs m.v. samlede akkumulerede værdiregu-
lering skal være fordelt i én eller flere rentegrupper. Der er således ikke
akkumuleret værdiregulering, der kan stå uden for rentegrupperne.
Formålet med at opdele forsikringsbestanden i de anmeldte rentegrup-
per ved beregningen af den forholdsmæssige andel af den akkumulerede
værdiregulering er at gøre det administrativt lettere for livsforsikrings-
selskaber m.v. Ideelt set burde der egentlig foretages en individuel
beregning for hver pensionsopsparer, der vælger at konvertere sin ka-
pitalforsikring til en aldersforsikring m.v., men dette krav er frafaldet
af administrative hensyn.
Med opgørelsen af den forholdsmæssige andel af den akkumulerede
værdiregulering tages udgangspunkt i den ændring af livsforsikrings-
selskabets m.v. akkumulerede værdiregulering, der er resultatet af af-
regningen af afgiften af det beløb, der overføres eller konverteres.
Opgørelsen foretages for hver rentegruppe.
Det foreslås således, at afgiften af den forholdsmæssige andel af
akkumuleret værdiregulering knyttet til ordningen udgør et beløb sva-
rende til forskellen mellem livsforsikringsselskabets m.v. akkumulerede
værdiregulering umiddelbart før afgift af det beløb, der overføres eller
konverteres, og livsforsikringsselskabets m.v. akkumulerede værdire-
gulering umiddelbart efter afgift af det beløb, der overføres eller kon-
verteres i den enkelte rentegruppe. Faldet i den akkumulerede værdire-
gulering svarer teknisk set til afgiften af den forholdsmæssige andel
af den akkumulerede værdiregulering på kapitalforsikringen m.v., der
overføres eller konverteres. Det bemærkes, at resultatet af denne bereg-
ningsmetode er selve afgiften, og ikke et afgiftsgrundlag. Det bemærkes
endvidere, at det udelukkende er ændringen i den akkumulerede vær-
diregulering som følge af afgiftsberigtigelsen af den konverterede ka-
pitalforsikring m.v., der indgår ved denne beregning. Der skal ved be-
regningen bortses fra samtlige andre faktorer, der kan have indflydelse
på udviklingen i den akkumulerede værdiregulering i et livsforsikrings-
selskab m.v.
Eksempel
Akkumuleret værdiregulering tilhørende rentegruppe 1 umiddelbart
før afgiftsberigtigelse af det overførte eller konverterede beløb = 10.000
kr.
Beregnet akkumuleret værdiregulering tilhørende rentegruppe 1
umiddelbart efter afgiftsberigtigelse af det overførte eller konverterede
beløb (hvor udelukkende afgiftsberigtigelsens effekt på den akkumule-
rede værdiregulering indgår) = 8.000 kr.
Afgift = 2.000 kr.
Det foreslås dog samtidig, at afgiften af den forholdsmæssige andel
af den akkumulerede værdiregulering ikke kan udgøre et mindre beløb
end forskellen mellem livsforsikringsselskabets m.v. akkumulerede
værdiregulering umiddelbart før afgift af det beløb, der overføres eller
konverteres i den enkelte rentegruppe, og livsforsikringsselskabets
m.v. akkumulerede værdiregulering umiddelbart efter afgift af det be-
side 41
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0214.png
Karnov Group
løb, der overføres eller konverteres i den samme rentegruppe, såfremt
afgiften af det overførte/konverterede beløb ved opgørelsen af den ak-
kumulerede værdiregulering var blevet forholdsmæssigt fordelt på
ordningens enkelte rentedele. Med rentedele forstås, at en pensionsord-
ning kan være tegnet på forskellige grundlagsrenter (blandet grundlags-
rente). Hver enkelt grundlagsrente i pensionsordningen udgør i disse
tilfælde en enkelt rentedel.
For kapitalforsikring på blandet grundlagsrente ville afgiftsreglen,
for så vidt angår akkumuleret værdiregulering, ikke være effektiv i det
omfang, rentedelen med den lave grundlagsrente - efter livsforsikrings-
selskabets metode for opgørelsen af den akkumulerede værdiregulering
før og efter afgiftsafregningen af det overførte/konverterede beløb -
fortrinsvis blev reduceret med den afregnede afgift. I denne situation
ville afgiften af kapitalpensionens andel af den akkumulerede værdire-
gulering ikke komme til at stå mål med den senere afgiftsfri udlodning
af bonusmidler m.v. til den skatte- og afgiftsfri aldersforsikring, og
lovforslagets målsætning om at afgiftsbelægge kapitalpensionens andel
af de ufordelte midler ville dermed ikke blive opfyldt. Såfremt livsfor-
sikringsselskabet m.v. ikke anvender den forholdsmæssige beregning,
jf. ovenfor, skal livsforsikringsselskabet med typeeksempler kunne
sandsynliggøre, at det af livsforsikringsselskabets m.v. anvendte bereg-
ningsprincip ikke medfører en lavere afgift end ved en forholdsmæssig
beregning. Et eventuelt dokumentationskrav fra SKAT kan således
opfyldes ved hjælp af typeeksempler. Det er således ikke nødvendigt
for livsforsikringsselskaberne m.v. at føre et decideret skyggeregnskab
for at opfylde et eventuelt dokumentationskrav fra SKAT.
Er afgiften af den forholdsmæssige andel af akkumuleret værdiregu-
lering i den enkelte rentegruppe mindre end 0 kr., hvilket vil sige, at
der er en negativ afgift, fastsættes afgiften for denne rentegruppe til 0
kr. Det medfører, at den negative afgift på akkumuleret værdiregulering
ikke kan modregnes i en anden rentegruppes positive afgift på akkumu-
leret værdiregulering. Det medfører også, at en eventuel negativ afgift
på den enkelte rentegruppes akkumulerede værdiregulering ikke kan
modregnes i den afgift, der eventuelt skal betales af en forholdsmæssig
andel af kollektivt bonuspotentiale og ufordelte kollektive særlige
bonushensættelser. Det medfører endelig, at en eventuel negativ afgift
i den enkelte rentegruppe på akkumuleret værdiregulering ikke kan
fremføres til modregning i positiv afgift i et senere år.
Afgiften af det overførte eller konverterede beløb samt af de indivi-
duelle særlige bonushensættelser og fordelte kollektive bonushensæt-
telser påhviler pensionskunden. Afgiften af individuelle særlige
bonushensættelser og fordelte kollektive bonushensættelser tages fra
og nedbringer de individuelle bonushensættelser henholdsvis de fordelte
kollektive bonushensættelser. Afgiften af den forholdsmæssige andel
af de ufordelte midler knyttet til kapitalpensionen påhviler pensionsud-
byderen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 15, nr. 8
og 9.
Til nr. 5
Ved overførsel, herunder konvertering, af en supplerende engangsy-
delse til en supplerende engangssum, betales der en afgift på 40 pct.,
jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1. Udbetalingerne fra den
supplerende engangssum vil senere være skatte- og afgiftsfrie.
Afgiftsgrundlaget er det beløb, der kunne være udbetalt ved den
supplerende engangsydelses ophævelse, men afgiftsgrundlaget er dog
ikke nærmere defineret i lovteksten.
Afgiftsgrundlaget foreslås defineret nærmere i den foreslåede § 29
A, stk. 3-5, i pensionsbeskatningsloven, jf. lovforslagets § 15, nr. 6,
hvortil der efter forslaget henvises i pensionsbeskatningslovens § 29
A, stk. 1.
Til nr. 6
Det foreslås, at afgiftsgrundlaget ved overførsel, herunder konverte-
ring, af en supplerende engangsydelse er det beløb, der overføres eller
konverteres, såvel fordelte individuelle som fordelte kollektive særlige
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 820
LFF2012-2013.1.67
bonushensættelser knyttet til den supplerende engangsydelse, samt en
forholdsmæssig andel af de ufordelte midler knyttet til den supplerende
engangsydelse, jf. de foreslåede regler i § 29 A, stk. 3-5, i pensionsbe-
skatningsloven.
Bestemmelsen adskiller sig ikke fra den tilsvarende bestemmelse,
der foreslås for kapitalpensioner, jf. lovforslagets § 15, nr. 4. Der hen-
vises derfor i det hele til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til nr. 7
Det foreslås, at pensionsinstitutterne ved indbetaling af afgifter efter
pensionsbeskatningsloven og statskassen ved opkrævning af sådanne
afgifter ikke skal indbetale henholdsvis opkræve ørebeløb.
Det er i pensionsbeskatningslovens § 36 fastsat, at inden afgiftsbe-
regningen foretages, afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det
nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Er beløbet mindre end
100 kr., skal der ikke betales afgift. Der findes i pensionsbeskatnings-
loven imidlertid ingen regler om afrunding af selve afgiftsbeløbet.
Baggrunden for forslaget er, at efter de regler, der er indført ved lov
nr. 922 af 18. september 2012 om afskaffelse af fradragsret m.v. for
indbetalinger til kapitalpension, vil pensionsinstitutterne skulle indbe-
tale afgifter, der indeholder ørebeløb. Det skyldes, at der ved den
nævnte lov er indført afgiftssatser med en eller to decimaler. Hidtil har
der ikke i pensionsbeskatningsloven været anvendt afgiftssatser, der
indeholder decimaler. Eksempelvis skal der efter ovennævnte lov fra
2012 betales en afgift på 37,3 pct. ved en fremrykket beskatning af
kapitalpensioner i 2013. Det indebærer, at den afgift, som pensionsin-
stitutterne skal tilbageholde og indbetale, i princippet vil indeholde et
ørebeløb.
SKATs systemer til modtagelse af afgift efter pensionsbeskatnings-
loven er ikke udformet på en måde, så de kan håndtere ørebeløb. Det
vil imidlertid være forbundet med administrative udgifter til udvidelse
og ændring i stort set alle dele af pensionsafgiftssystemet, hvis det
skulle kunne håndtere ørebeløb. Det foreslås derfor i pensionsbeskat-
ningslovens § 36, stk. 2, at indføre en regel om, at pensionsinstitutterne
ved indbetaling af afgifter efter pensionsbeskatningsloven ikke skal
indbetale ørebeløb, og statskassen ikke opkræve ørebeløb af afgifter
omfattet af pensionsbeskatningsloven. Dvs., at der med forslaget skal
ske nedrunding af afgiftsbeløb til nærmeste hele kronebeløb.
Forslaget falder i tråd med reglerne vedrørende overskydende skat
og restskat. Det er i kildeskattelovens § 62, stk. 4, fastsat, at der af det
beløb, der som overskydende skat skal udbetales til den skattepligtige,
kun udbetales hele kronebeløb, og i kildeskattelovens § 62 C, stk. 3,
at ved opkrævning af restskattebeløb opkræves tilsvarende kun hele
kronebeløb.
Til nr. 8 og 9
Det foreslås i et nyt stk. 6 i pensionsbeskatningslovens § 38, at af-
giftspligten af den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler skal
påhvile det livsforsikringsselskab m.v., jf. § 25, stk. 3, 2.-4. pkt., og §
29 A, stk. 3, 2.-4. pkt., der overfører, herunder konverterer, kapitalpen-
sionen eller den supplerende engangsydelse, og afgiften tages fra de
ufordelte midler. Afgiften tages også fra de ufordelte midler, når kapi-
talpensionen m.v. er oprettet i et livsforsikringsselskab, der udbyder
kapitalpensioner m.v. omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 C.
Systematikken svarer i store træk til systematikken ved beregning og
afregning af pensionsafkastskat efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Afgiften af selve det beløb, der overføres, herunder konverteres, og
afgiften af de særlige bonushensættelser knyttet til ordningen, dvs. in-
dividuelle særlige bonushensættelser og fordelte kollektive bonushen-
sættelser påhviler pensionsopspareren, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 38, stk. 1. Afgiften af det beløb, der overføres, herunder konverteres,
tages fra depotet, mens afgiften af de særlige bonushensættelser knyttet
til ordningen tages af de særlige bonushensættelser.
Det foreslås, at livforsikringsselskabet m.v. senest den 31. maj efter
udløbet af det kalenderår, hvor overførslen, herunder konverteringen,
side 42
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0215.png
Karnov Group
sker, indgiver en samlet opgørelse til SKAT af afgiftsgrundlaget for
afgiften af den forholdsmæssige del af de ufordelte midler. Afgiften
indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen. Det svarer til fristen
for indgivelse af opgørelse af beskatningsgrundlaget for pensionsaf-
kastskatten og skatten heraf, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 21.
Det foreslås endvidere, at hvis indbetalingen af afgiften ikke finder
sted inden udløbet af den nævnte frist, skal livsforsikringsselskabet
betale en månedlig rente med den rentesats, der fastsættes efter
opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,8 procentpoint pr. påbe-
gyndt måned fra tidspunktet for seneste rettidige indbetaling, jf. pen-
sionsbeskatningslovens § 38, stk. 3.
Det foreslås endelig, at skatteministeren fastsætter de nærmere regler
for indbetalingen af afgiften, herunder forskrifter for, hvilke oplysninger
der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning til brug ved
opgørelsen af afgiftsgrundlaget, samt den form, i hvilken disse oplys-
ninger skal gives, jf. pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 2.
Til nr. 10
Efter lovforslagets § 14, nr. 4, gives der mulighed for, at friholdelsen
for opsparing foretaget før udgangen af 1982 i pensionsafkastbeskat-
ningsloven bevares ved en skattefri overførsel efter pensionsbeskat-
ningslovens § 41 A, stk. 1, fra en aldersforsikring m.v. til en anden al-
dersforsikring m.v. At der på en aldersforsikring m.v. vil kunne fore-
komme friholdelse for opsparing foretaget før udgangen af 1982 beror
på, at der efter lovforslagets § 14, nr. 2 og 3, gives mulighed for, at
friholdelsen for opsparing foretaget før udgangen af 1982 i pensionsaf-
kastbeskatningsloven bevares ved en overførsel eller konvertering efter
pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, fra en fradragsberettiget
kapitalpension m.v. til en ikke fradragsberettiget aldersforsikring m.v.
Efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 1, skal en hel eller
delvis overførsel af en aldersopsparing, aldersforsikring eller supple-
rende engangssum til en anden aldersopsparing, aldersforsikring eller
supplerende engangssum for samme kontohaver m.v. eller til en ægte-
fælle efter udlodning til denne i henhold til pensionsbeskatningslovens
§ 30, stk. 2, ikke betragtes som en udbetaling eller indbetaling, hvad
enten overførslen sker til en ordning i et andet pensionsinstitut eller i
samme pensionsinstitut. Det er således muligt at foretage deloverførsler
af aldersforsikring m.v., der indeholder opsparing foretaget før udgan-
gen af 1982, der er friholdt for pensionsafkastskat i henhold til pen-
sionsafkastbeskatningslovens § 10. I henhold til pensionsafkastbeskat-
ningslovens § 10, stk. 5, skal deludbetalinger fra en pensionsordning
med tilknyttet 1982-friholdelse fortrinsvis tages fra tilvæksten til pen-
sionsordningen efter 1982 (LIFO-princippet). Opsparingen foretaget
før udgangen af 1982 betragtes derfor som udbetalt til sidst.
Adgangen til deloverførsel kombineret med ovenstående udbetalings-
princip og forslaget om at give mulighed for, at friholdelsen for opspa-
ring foretaget før udgangen af 1982 i pensionsafkastbeskatningsloven
bevares ved en skattefri overførsel efter pensionsbeskatningslovens §
41 A, stk. 1, udgør imidlertid en omgåelsesmulighed for pensionsaf-
kastskatten på aldersforsikringer m.v., der indeholder opsparing fore-
taget før udgangen af 1982, der er friholdt for pensionsafkastskat efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 10.
Den ubegrænsede adgang til at foretage deloverførsler efter pensions-
beskatningslovens § 41 A, stk. 1, gør det muligt for opsparere med
opsparing, der er friholdt efter pensionsafkastbeskatningslovens § 10,
fuldstændigt at undgå pensionsafkastskat af såvel gammel som ny op-
sparing. Dette kan ske ved, at pensionsopsparing på en aldersforsikring
m.v., der alene indeholder opsparing foretaget efter 1982 (den nye al-
dersforsikring m.v.), kort efter indkomstårets start overføres til en al-
dersforsikring m.v., der indeholder opsparing foretaget før den 1. januar
1983 (den gamle aldersforsikring m.v.). Kort tid inden indkomstårets
udløb tilbageføres så stort et beløb, at der på den gamle aldersforsikring
m.v. kun resterer et beløb svarende til formuen ved udgangen af 1982.
Stort set hele afkastet af den samlede pensionsopsparing i de to ordnin-
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 821
LFF2012-2013.1.67
ger er således optjent i den gamle aldersforsikring m.v. Der skal dog
ikke betales pensionsafkastskat af afkastet, da pensionsafkastskatten
nedsættes efter forholdet mellem formuen ved udgangen af 1982 og
udgangen af det aktuelle indkomstår, hvilket resulterer i en 100 pct.s
skattefritagelse. I den nye aldersforsikring m.v. optjenes pensionsaf-
kastskattepligtigt afkast kun i en meget kort periode efter overførslen,
indtil det efterfølgende indkomstår er påbegyndt. Herefter føres hele
formuen i den nye aldersforsikring m.v. på ny tilbage til den gamle
aldersforsikring m.v., således at transaktionen gentages. På denne måde
opnås, at der stort set ikke skal svares pensionsafkastskat af nogen del
af den samlede pensionsopsparing, uanset hvornår den er foretaget.
Det foreslås derfor, at der ikke kan ske delvis overførsel af aldersfor-
sikring m.v., der indeholder opsparing foretaget før udgangen af 1982,
jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 10. Forslaget skal forhindre, at
der opnås en utilsigtet besparelse i pensionsafkastskatten for disse al-
dersforsikringer m.v.
Med forslaget foreslås det således at ophæve adgangen til at foretage
delvis overførsel fra en aldersforsikring m.v., der indeholder opsparing,
der er friholdt efter pensionsafkastbeskatningslovens § 10, til en anden
aldersforsikring m.v., uden skat eller afgift af det overførte beløb efter
pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2 (aldersforsikringer og aldersop-
sparinger) eller efter pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, 6. pkt.
(supplerende engangssummer). Forslaget svarer til de allerede gældende
regler vedrørende overførsler efter pensionsbeskatningslovens § 41,
stk. 1. Forslaget indeholder ingen ændringer med hensyn til overførsel
af hele aldersforsikringer m.v. efter pensionsbeskatningslovens § 41
A, stk. 1.
Til nr. 11
Efter lovforslagets § 14, nr. 2 og 3, gives der mulighed for, at frihol-
delsen for opsparing foretaget før udgangen af 1982 i pensionsafkast-
beskatningsloven bevares ved en overførsel eller konvertering efter
pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, fra en fradragsberettiget
kapitalpension m.v. til en ikke fradragsberettiget aldersforsikring m.v.
Efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, er der mulighed for
helt eller delvist at overføre, herunder helt eller delvist at konvertere,
en fradragsberettiget kapitalpension m.v. til en aldersopsparing, alder-
sforsikring eller supplerende engangssum mod betaling af en afgift på
som udgangspunkt 40 pct.
Adgangen til deloverførsel eller delkonvertering kombineret med
udbetalingsprincippet i pensionsafkastbeskatningslovens § 10, stk. 5,
(LIFO-princippet) og forslaget om at give mulighed for, at friholdelsen
for opsparing foretaget før udgangen af 1982 i pensionsafkastbeskat-
ningsloven bevares ved en overførsel efter pensionsbeskatningslovens
§ 41 A, stk. 2, udgør imidlertid en omgåelsesmulighed for pensionsaf-
kastskatten på kapitalpensioner m.v., der indeholder opsparing foretaget
før udgangen af 1982.
Den ubegrænsede adgang til at foretage deloverførsler efter pensions-
beskatningslovens § 41 A, stk. 2, gør det muligt for opsparere med
opsparing, der er friholdt efter pensionsafkastbeskatningslovens § 10,
fuldstændig at undgå pensionsafkastskat af såvel gammel som ny op-
sparing i overførsels-/konverteringsåret. Dette kan ske ved, at tilnær-
melsesvis samtlige midler på kapitalpensionen m.v. deloverføres/del-
konverteres til aldersforsikring m.v. ultimo indkomståret. Stort set hele
det skattepligtige afkast er således optjent i den gamle kapitalpension
m.v. Idet der fortsat henstår en ubetydelig opsparing på kapitalpensio-
nen m.v., der er mindre eller lig med opsparingen foretaget før udgan-
gen af 1982, skal der ikke svares pensionsafkastskat af afkastet på ka-
pitalpensionen m.v. Dette skyldes, at pensionsafkastskatten nedsættes
efter forholdet mellem formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen
af det aktuelle indkomstår, hvilket resulterer i en 100 pct.s skattefrita-
gelse.
Det foreslås derfor, at der ikke kan ske delvis overførsel, herunder
delvis konvertering, af en kapitalpension m.v., der indeholder opsparing
side 43
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0216.png
Karnov Group
foretaget før udgangen 1982, til en aldersforsikring m.v. Bestemmelsen
skal forhindre, at der opnås en utilsigtet besparelse i pensionsafkastskat-
ten i overførsels- eller konverteringsåret for disse kapitalpensioner m.v.
Med forslaget foreslås det således at ophæve adgangen til at foretage
delvis overførsel eller delvis konvertering fra en kapitalpension m.v.,
der indeholder opsparing, der er friholdt efter pensionsafkastbeskat-
ningslovens § 10, til en aldersforsikring m.v., uden afgift på 52 pct. af
det overførte beløb efter pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 1, (kapi-
talforsikringer og kapitalopsparinger) eller efter pensionsbeskatnings-
lovens § 29, stk. 1, 2. pkt. (supplerende engangsydelser). Forslaget in-
deholder ingen ændringer med hensyn til overførsel eller konvertering
efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, af hele kapitalpensioner
m.v. til aldersforsikringer m.v.
UKS Side 822
LFF2012-2013.1.67
Til nr. 5
Selskaber, hvis nettofinansieringsudgifter overstiger et grundbeløb
på 21,3 mio. kr., kan maksimalt fradrage nettofinansieringsudgifter
svarende til den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med
den såkaldte standardrente.
Den gældende standardrente fastsættes årligt på grundlag af et simpelt
gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Nasdaq OMX Copenha-
gen A/S (tidligere Københavns Fondsbørs) dagligt udregnet effektiv
obligationsrente for de senest 20 børsdage forud for den 15. december
i det foregående kalenderår. Standardrenten udgør referencerenten
nedrundet til nærmeste hele eller halve point plus 2,5 procentpoint.
Hensigten med den gældende standardrente er, at den skal svare til
den gennemsnitlige kassekreditrente for erhvervsdrivende selskaber.
Det foreslås, at standardrenten for et år beregnes på grundlag af et
simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kasse-
kreditrente for ikke-finansielle selskaber i månederne juli, august og
september i det foregående kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte
månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres i
henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002
af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle
institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og
ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken op-
gjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres
som et vægtet gennemsnit over den effektive rentesats for den udestå-
ende lånemasse opgjort med to decimaler. Det simple gennemsnit, jf.
1. pkt., opgøres med en decimal. Standardrenten offentliggøres senest
den 15. december forud for det til indkomståret svarende kalenderår.
Det risikotillæg, som i den eksisterende regel er fastsat til 2,5 pro-
centpoint, indgår direkte i den kassekreditrente, som foreslås at danne
grundlag for den foreslåede nye rentemodel. Derfor er der ikke foreslået
et risikotillæg i den foreslåede rentemodel.
Til nr. 6
Ændringen medfører, at hvis et datterselskab udtræder af en sambe-
skatningskreds f.eks. ved et salg af det pågældende datterselskab, og
datterselskabet har en renteswapaftale, hvor kurstab på swapaftalen er
blevet rentefradragsbegrænset, kan det udtrædende datterselskab vælge
selv at fremføre de rentefradragsbegrænsede urealiserede kurstab i
fremtidige kursgevinster på samme kontrakt, uanset at det tidligere
administrationsselskab samlet for hele koncernen har fremført kurstab.
Det foreslåede nye 6. pkt. i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, in-
debærer ikke, at der skal ændres på, at så længe datterselskabet, som
har indgået renteswappen, er en del af koncernen, skal kurstab fremføres
samlet af administrationsselskabet.
Det vil sige, at imens datterselskabet, som har indgået renteswapaf-
talen, indgår i koncernen og dermed er en del af sambeskatningskredsen,
gælder det, at kurstab fremføres samlet af administrationsselskabet,
således at der ikke kan tages dobbelt fradrag for samme kurstab på
samme renteswap både i administrationsselskabet og i datterselskabet.
Hvis det udtrædende datterselskab, som har renteswappen, tager re-
stsaldoen med ud af sambeskatningskredsen, skal administrationssel-
skabet nedbringe sin restsaldo med et tilsvarende beløb.
Til § 16
Til nr. 1
Det foreslås, at danske SIKAV'er, som vælger at blive omfattet af
ligningslovens § 16 C, som denne er formuleret fra den 1. januar 2013,
beskattes på samme måde, som foreninger, der er omfattet af den sub-
jektive skattepligt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Den nye bestemmelse omfatter både investeringsforeninger, som
efter de eksisterende regler er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 6, og selskaber, som er SIKAV'er.
Det betyder, at fra og med den 1. januar 2013 vil alle investeringsin-
stitutter omfattet af ligningslovens § 16 C blive omfattet af den subjek-
tive skattepligt i den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 5, litra c.
Efter den foreslåede lovændring beskattes SIKAV'er efter den fore-
slåede selskabsskattelovs § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, hvis de er minimums-
beskattede, jf. ligningslovens § 16 C, og ellers beskattes SIKAV'er efter
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, som vedrører investeringssel-
skaber som defineret i aktieavancebeskatningsloven § 19.
For de investeringsforeninger, som er omfattet af den subjektive
skattepligt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og som bliver om-
fattet af den nye regel i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, litra c,
har overgangen ingen betydning
Det bemærkes, at såfremt en udloddende investeringsforening, jf.
ligningslovens § 16 C, ændres til en SIKAV, som også minimumsbe-
skattes, jf. ligningslovens § 16 C, har ændringen heller ingen skatte-
mæssige konsekvenser, hverken for deltagerne eller foreningen/SIKA-
Ven. Da såvel den subjektive skattepligt af investeringsenheden og
beskatningen af deltagerne er den samme, uanset om enheden er en
forening eller en SIKAV, kan ændringen sidestilles med den situation,
hvor et anpartsselskab ændres til et aktieselskab, som efter praksis ikke
anses for at være en afståelse.
Til nr. 2 og 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at de investerings-
institutter med minimumsbeskatning, herunder investeringsforeninger,
som er omfattet af ligningslovens § 16 C, foreslås omfattet af en ny
regel i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, litra c.
Formentlig er der ingen investeringsinstitutter med minimumsbeskat-
ning, som i praksis vil blive omfattet af bestemmelsen i selskabsskatte-
lovens § 1, stk. 5.
Til nr. 4
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev begrebet udloddende investe-
ringsforening ændret til investeringsinstitut med minimumsbeskatning.
Selskabsskattelovens § 1, stk. 8, hvorefter minimumsbeskattede in-
vesteringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, og kontoførende inve-
steringsforeninger, under visse betingelser kan anses for henholdsvis
minimumsbeskattede og kontoførende, uanset at der er færre end 8
medlemmer, blev konsekvensændret, men en enkelt konsekvensændring
var ikke helt korrekt.
Der foreslås at foretage den manglende konsekvensændring.
U
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
KS
Til § 17
Til nr. 1
I spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1, er det ved en fejl fra lov nr.
1385 af 21. december 2009 udeladt, at levering af varer fra et andet
EU-land til erhvervsmæssig oplægning i Danmark kan omfatte, at en
privat person køber varer, der overstiger et personligt privat forbrug,
og når personen enten selv transporterer varerne eller »på egne vegne«
lader transportere varerne. Det foreslås at præcisere definitionen af
erhvervsmæssig oplægning af varer ved at indsætte i spiritusafgiftslo-
vens § 8, stk. 1, nr. 1: »enten selv transporterer eller på egne vegne lader
transportere«. Den nærmere definition af erhvervsmæssig oplægning
side 44
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0217.png
Karnov Group
af varer vurderes hverken tidligere eller fremover at medføre problemer
for virksomhederne.
Til nr. 2
Spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2, har til formål at gennemføre
EU-regler om fjernsalg af varer fra et andet EU-land til en privat for-
bruger i Danmark, negativt bestemt som en person, der ikke er registre-
ret med en erhvervsvirksomhed« i Danmark, og når det er fjernsælgeren
i det andet EU-land og ikke den private forbruger i Danmark, der sørger
for transporten af varerne til Danmark. Som følge af fejl fra lov nr.
1385 af 21. december 2009 tager spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr.
2, udgangspunkt i en person, der ikke er registreret med en erhvervsvirk-
somhed i et andet EU-land. Det foreslås at nyaffatte definitionen af
fjernsalg af varer i spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2. Herefter er
det levering af varer fra et andet EU-land til fjernsalg i Danmark, når
varerne sælges til en person, der ikke er registreret med en erhvervsvirk-
somhed i Danmark, og når sælgeren sørger for transporten af varerne
til Danmark. Den nærmere definition af fjernsalg af varer vurderes
hverken tidligere eller fremover at medføre problemer for virksomhe-
derne.
Til nr. 3 og 4
Ved lov nr. 1385 af 21. december 2009 udgik ved en fejl, at virksom-
heder, der fra Danmark eksporterer varer til udlandet, kan få godtgjort
betalt dansk afgift af varerne og dermed undgå betaling af både dansk
og udenlandsk afgift af de samme varer.
Det foreslås at genindsætte en regel for afgiftsgodtgørelse ved ud-
landsleverancer af varer i spiritusafgiftslovens § 15, stk. 4, idet de
nærmere regler for ansøgning om afgiftsgodtgørelse vil blive fastsat
ved bekendtgørelse efter de gældende regler i spiritusafgiftslovens §
15, stk. 4, der bliver stk. 5. Som konsekvens foreslås endvidere ændrin-
ger af henvisninger i spiritusafgiftslovens § 15, stk. 4, der bliver stk.
5.
Visse virksomheder har i perioden fra og med den 1. april 2010 som
følge af ophævelsen af den tidligere regel ikke fået godtgjort afgift ved
udlandsleverancer af varer. I lovforslagets ikrafttrædelses- og over-
gangsregler indgår derfor, at den nye regel får tilbagevirkende kraft
for godtgørelse af afgift af varer, der er leveret til udlandet fra og med
den 1. april 2010.
Til nr. 5 og 6
Det foreslås i straffereglerne i spiritusafgiftslovens § 31, stk. 1, nr.
3, og stk. 5 og 6, at rette henvisninger, hvori der er konstateret fejl fra
lov nr. 1385 af 21. december 2009.
Til nr. 7
Der foreslås indsat et nyt stk. 12 i spiritusafgiftslovens § 33, hvorefter
autoriserede virksomheder, der benytter fælles lokaler til afgiftsoplag
af varer, hæfter for afgift af varerne i forhold til deres ejerskab til va-
rerne.
De nærmere vilkår for SKATs tilladelse til fælles opbevaring af varer
vil blive fastsat ved bekendtgørelse efter de gældende regler i spiritus-
afgiftslovens § 9 a, stk. 2, 2. pkt., hvorefter skatteministeren kan fast-
sætte de nærmere administrative regler for afgiftsoplag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.13. i de almindelige bemærkninger.
UKS Side 823
LFF2012-2013.1.67
4. pkt., foreslås herefter at henvise til groftskåret røgtobak som varetype
frem for til en paragraf.
Til nr. 3
Det foreslås i tobaksafgiftslovens § 9, stk. 1, at rette en henvisnings-
fejl, der er sket ved lov nr. 1385 af 21. december 2009.
Til nr. 4
I tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 1, nr. 1, er det ved en fejl fra lov
nr. 1385 af 21. december 2009 udeladt, at levering af varer fra et andet
EU-land til erhvervsmæssig oplægning i Danmark kan omfatte, at en
privat person køber varer, der overstiger et personligt privat forbrug,
og når personen enten selv transporterer varerne eller »på egne vegne«
lader transportere varerne. Det foreslås at præcisere definitionen af
erhvervsmæssig oplægning af varer ved at indsætte i tobaksafgiftslovens
§ 10 a, stk. 1, nr. 1: »enten selv transporterer eller på egne vegne lader
transportere«. Den nærmere definition af erhvervsmæssig oplægning
af varer vurderes hverken tidligere eller fremover at medføre problemer
for virksomhederne.
Til nr. 5
Tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 1, nr. 2, har til formål at gennemføre
EU-regler om fjernsalg af varer fra et andet EU-land til en privat for-
bruger i Danmark, negativt bestemt som en person, der ikke er registre-
ret med en erhvervsvirksomhed i Danmark, og når det er fjernsælgeren
i det andet EU-land og ikke den private forbruger i Danmark, der sørger
for transporten af varerne til Danmark. Som følge af fejl fra lov nr.
1385 af 21. december 2009 tager tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 1, nr.
2, udgangspunkt i en person, der ikke er registreret med en erhvervsvirk-
somhed i et andet EU-land. Det foreslås at nyaffatte definitionen af
fjernsalg af varer i tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 1, nr. 2. Herefter er
det levering af varer fra et andet EU-land til fjernsalg i Danmark, når
varerne sælges til en person, der ikke er registreret med en erhvervsvirk-
somhed i Danmark, og når sælgeren sørger for transporten af varerne
til Danmark. Den nærmere definition af fjernsalg af varer vurderes
hverken tidligere eller fremover at medføre problemer for virksomhe-
derne.
Til nr. 6, 14 og 15
Ved lov nr. 1385 af 21. december 2009 udgik ved en fejl, at virksom-
heder, der fra Danmark eksporterer varer til udlandet, kan få godtgjort
betalt dansk afgift af varerne og dermed undgå betaling af både dansk
og udenlandsk afgift af de samme varer.
Det foreslås at genindsætte en regel for afgiftsgodtgørelse ved ud-
landsleverancer af varer i tobaksafgiftslovens § 29, stk. 4, idet de
nærmere regler for ansøgning om afgiftsgodtgørelse vil blive fastsat
ved bekendtgørelse efter de gældende regler i tobaksafgiftslovens §
29, stk. 4, der bliver stk. 5.
Som konsekvens foreslås ændringer af henvisninger i tobaksafgifts-
lovens § 29, stk. 4, der bliver stk. 5. Herunder foreslås skatteministerens
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for fritagelse og godtgø-
relse af afgift udvidet til en adgang til at fastsætte nærmere regler for
afgiftsfritagelse ved private personers indkøb af varer i andre EU-lande.
Dermed kommer bemyndigelsen efter tobaksafgiftsloven til at svare
til bemyndigelserne efter spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven
og mineralolieafgiftsloven.
Dog foreslås som begrænsning i adgangen til at få godtgjort betalt
dansk afgift af varer, der efterfølgende leveres til udlandet, at afgift
kun kan blive godtgjort efter den gældende regel i tobaksafgiftslovens
§ 10 a, stk. 7, og den foreslåede nye regel i tobaksafgiftslovens § 29,
stk. 4, hvis det er tobaksvarer i form af cigarer, cerutter og cigarillos
efter tobaksafgiftslovens § 7. Det har sammenhæng med de gældende
og uændrede regler i tobaksafgiftslovens § 6, stk. 2, om, at betalt dansk
afgift af tobaksvarer i form af cigaretter og røgtobak efter tobaksafgifts-
lovens § 1 kun kan blive godtgjort mod, at ubrugte stempelmærker til
cigaretter eller røgtobak tilbageleveres til SKAT eller tilintetgøres.
side 45
Til § 18
Til nr. 1
Regler fra tre direktiver på tobaksafgiftsområdet er blevet sammen-
fattet i direktiv 2011/64/EU. Det foreslås herefter at nyaffatte EU-noten
til tobaksafgiftsloven, hvorefter tobaksafgiftsloven gennemfører be-
stemmelser fra direktiv 2008/118/EF og direktiv 2011/64/EU.
Til nr. 2
Henvisningen i tobaksafgiftslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., til § 1, punkt
B, er forældet, idet denne regel nu er affattet som § 1, stk. 1, nr. 2. Efter
sit indhold henviser tobaksafgiftslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., til
groftskåret røgtobak som varetype, og tobaksafgiftslovens § 3, stk. 2,
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0218.png
Karnov Group
Dette gælder også som vilkår for godtgørelse af betalt dansk afgift af
cigaretter eller røgtobak, der leveres videre til udlandet.
Visse virksomheder har i perioden fra og med den 1. april 2010 som
følge af ophævelsen af den tidligere regel ikke fået godtgjort afgift ved
udlandsleverancer af varer. I lovforslagets ikrafttrædelses- og over-
gangsregler indgår derfor, at den nye regel får tilbagevirkende kraft
for godtgørelse af afgift af varer, der er leveret til udlandet fra og med
den 1. april 2010.
Til nr. 7
Efter lov nr. 1385 af 21. december 2009 skal virksomhedstypen »en
registreret oplagshaver« fremover betegnes »en autoriseret oplagshaver«
i tobaksafgiftsloven. Det foreslås som konsekvens at ændre tobaksaf-
giftslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., med den nye betegnelse.
Til nr. 8
Ved lov nr. 1385 af 21. december 2009 fik tobaksafgiftslovens kapitel
3 og kapiteloverskriften »Fælles bestemmelser« en ændret placering,
som ikke blev affattet korrekt. For at undgå tvivl om, hvad der skal
gælde, foreslås det, at overskriften »Kapitel 3. Fælles bestemmelser«
ophæves før overskriften til tobaksafgiftslovens § 18 »Regnskabs- og
kontrolbestemmelser«.
Til nr. 9-13
Det foreslås i straffereglerne i tobaksafgiftslovens § 21 b, 1. pkt., §
25, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 5 og 6, at rette henvisninger, hvori der er
konstateret fejl fra lov nr. 1385 af 21. december 2009.
Ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 (Indsats mod skatte- og afgiftsunddra-
gelse - Fairplay II) blev der i afgiftslovene for chokolade- og sukkerva-
rer, emballage, mineralvand, spiritus, øl, vin og tobak indført ens regler
for skærpet bødestraf for overtrædelse af lovreglerne for midlertidigt
registreret varemodtager og regnskab, samt at bødestraffen sammen-
lægges ved flere samtidige overtrædelser af den pågældende afgiftslov,
af andre skatte- og afgiftslove og af pantlovgivningen. I tobaksafgifts-
lovens § 25 blev der dog alene indført adgang til skærpet bødestraf for
overtrædelse af regnskabsreglerne i tobaksafgiftslovens § 18, ikke for
reglerne for midlertidigt registreret varemodtager efter tobaksafgiftslo-
vens § 10, stk. 1.
For at der skal være en lige adgang til straf efter afgiftslovene for
chokolade- og sukkervarer, emballage, mineralvand, spiritus, øl, vin
og tobak foreslås, at der ved ændring af tobaksafgiftslovens § 25, stk.
5, bliver adgang til skærpet bødestraf ved overtrædelse af tobaksafgifts-
lovens regler for midlertidigt registreret varemodtager og regnskabsfø-
relse, og at der ved ændring to steder i tobaksafgiftslovens § 25, stk.
6, kan ske sammenlægning af bødestraffen ved flere samtidige overtræ-
delser af tobaksafgiftslovens regler for midlertidigt registreret varemod-
tager og regnskabsførelse, af anden skatte- og afgiftslovgivning og af
pantlovgivningen.
UKS Side 824
LFF2012-2013.1.67
virksomhed skattemæssigt sidestilles med en passiv investering i ob-
ligationer.
Kapitalafkastsatsen anvendes desuden ved beregning af kapitalafka-
stet for skattepligtige, der benytter kapitalafkastordningen, jf. virksom-
hedsskattelovens afsnit II, ligesom satsen anvendes af skattepligtige,
der erhverver aktier eller anparter, og som foretager kapitalafkastbereg-
ning efter virksomhedsskattelovens afsnit II A.
Det foreslås, at kapitalafkastsatsen fremover skal beregnes på
grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank
opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i de første 6
måneder af det til indkomstsåret svarende kalenderår. Den af National-
banken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selska-
ber opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning
(EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de
monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån
til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Den af
Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansi-
elle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit over den effektive
rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler. Det
simple gennemsnit opgøres med en decimal. Satsen nedsættes med 2
procentpoint og nedrundes derefter til nærmeste hele procentsats. Satsen
kan ikke være mindre end 0 pct.
Hidtil er kapitalafkastsatsen blevet offentliggjort i juli måned i det
indkomstår (kalenderår), for hvilket satsen skulle anvendes. Det forven-
tes, at satsen fremover først vil blive offentliggjort en eller to måneder
senere.
I praksis vil dette ikke være et problem, da både skattepligtige, der
anvender kalenderårsregnskab, og skattepligtige med forskudt indkomst-
år, fortsat vil kende kapitalafkastsatsen mere end et halvt år forud for,
at satsen skal anvendes ved udfyldelse af selvangivelsen.
Til § 19
Til nr. 1
Selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen,
jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, skal efter virksomhedsskattelovens
§ 7 opgøre et kapitalafkast, der beregnes som kapitalafkastgrundlaget
(virksomhedens egenkapital) gange kapitalafkastsatsen.
Kapitalafkastsatsen opgøres en gang årligt og er hidtil blevet beregnet
ud fra et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af den effektive
rente for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier bortset fra in-
deksobligationer der noteres på Nasdaq OMX Copenhagen A/S (tidli-
gere Københavns Fondsbørs). Der nedrundes til nærmeste hele antal
procentpoint. For at undgå at tilfældige udsving i markedsrenten skulle
få indflydelse på afkastsatsen, er satsen blevet beregnet på grundlag af
det dagligt udregnede gennemsnit af den effektive obligationsrente for
årets første 6 måneder.
Ved at opgøre et kapitalafkast på denne måde og beskatte det bereg-
nede kapitalafkast som kapitalindkomst opnås, at investering i en
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
Til § 20
Til nr. 1
I øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1, nr. 1, er det ved en fejl fra lov
nr. 1385 af 21. december 2009 udeladt, at levering af varer fra et andet
EU-land til erhvervsmæssig oplægning i Danmark kan omfatte, at en
privat person køber varer, der overstiger et personligt privat forbrug,
og når personen enten selv transporterer varerne eller »på egne vegne«
lader transportere varerne. Det foreslås at præcisere definitionen af
erhvervsmæssig oplægning af varer ved at indsætte i øl- og vinafgifts-
lovens § 6 a, stk. 1, nr. 1: »enten selv transporterer eller på egne vegne
lader transportere«. Den nærmere definition af erhvervsmæssig oplæg-
ning af varer vurderes hverken tidligere eller fremover at medføre
problemer for virksomhederne.
Til nr. 2
Øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1, nr. 2, har til formål at gennem-
føre EU-regler om fjernsalg af varer fra et andet EU-land til en privat
forbruger i Danmark, negativt bestemt som en person, der ikke er regi-
streret med en erhvervsvirksomhed i Danmark, og når det er fjernsæl-
geren i det andet EU-land og ikke den private forbruger i Danmark,
der sørger for transporten af varerne til Danmark. Som følge af en fejl
fra lov nr. 1385 af 21. december 2009 tager øl- og vinafgiftslovens §
6 a, stk. 1, nr. 2, udgangspunkt i en person, der ikke er registreret med
en erhvervsvirksomhed i et andet EU-land. Det foreslås at nyaffatte
definitionen af fjernsalg af varer i øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1,
nr. 2. Herefter er det levering af varer fra et andet EU-land til fjernsalg
i Danmark, når varerne sælges til en person, der ikke er registreret med
en erhvervsvirksomhed i Danmark, og når sælgeren sørger for transpor-
ten af varerne til Danmark. Den nærmere definition af fjernsalg af varer
vurderes hverken tidligere eller fremover at medføre problemer for
virksomhederne.
Til nr. 3-5
side 46
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0219.png
Karnov Group
Ved lov nr. 1385 af 21. december 2009 udgik ved en fejl, at virksom-
heder, der fra Danmark eksporterer varer til udlandet, kan få godtgjort
betalt dansk afgift af varerne og dermed undgå betaling af både dansk
og udenlandsk afgift af de samme varer.
Det foreslås at genindsætte en regel for afgiftsgodtgørelse ved ud-
landsleverancer af varer i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 4, idet de
nærmere regler for ansøgning om afgiftsgodtgørelse vil blive fastsat
ved bekendtgørelse efter de gældende regler i øl- og vinafgiftslovens
§ 11, stk. 4, der bliver stk. 5. Som konsekvens foreslås det at ændre
henvisninger i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 4, der bliver stk. 5.
Endvidere foreslås det at ophæve øl- og vinafgiftslovens § 12,
hvorefter SKAT kan meddele en virksomhed bevilling til godtgørelse
af afgift af varer i samme omfang, som varerne kan leveres afgiftsfrit
efter § 11. Øl- og vinafgiftslovens § 12 er overflødiggjort af den fore-
slåede nye regel for afgiftsgodtgørelse efter øl- og vinafgiftslovens §
11, stk. 4.
Visse virksomheder har i perioden fra og med den 1. april 2010 som
følge af ophævelsen af den tidligere regel ikke fået godtgjort afgift ved
udlandsleverancer af varer. I lovforslagets ikrafttrædelses- og over-
gangsregler indgår derfor, at den nye regel får tilbagevirkende kraft
for godtgørelse af afgift af varer, der er leveret til udlandet fra og med
den 1. april 2010.
Til nr. 6
Der foreslås indsat et nyt stk. 12 i øl- og vinafgiftslovens § 27,
hvorefter autoriserede virksomheder, der benytter fælles lokaler til af-
giftsoplag af varer, hæfter for afgift af varerne i forhold til deres ejer-
skab til varerne.
De nærmere vilkår for SKATs tilladelse til fælles opbevaring af varer
vil blive fastsat ved bekendtgørelse efter de gældende regler i øl- og
vinafgiftslovens § 7, stk. 2, 2. pkt., hvorefter skatteministeren kan
fastsætte de nærmere administrative regler for afgiftsoplag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.13. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter lov nr. 1385 af 21. december 2009 skal virksomhedstypen »den
registrerede oplagshaver« fremover betegnes »den autoriserede oplags-
haver« i øl- og vinafgiftsloven. Det foreslås som konsekvens at ændre
øl- og vinafgiftslovens § 32, stk. 1, med den nye betegnelse.
UKS Side 825
LFF2012-2013.1.67
fraflytterbeskatning m.v., blev »investeringsforeningsbeviser« alle
steder i aktieavancebeskatningsloven ændret til »investeringsbeviser«.
Da § 46 er en overgangsregel, som vedrører beviser, som også var ejet
tidligere, skulle begrebet ikke have været ændret i denne bestemmelse.
Det foreslås at ændre § 1, nr. 1, i lov nr. 433 af 16. maj 2012, så be-
grebet ikke ændres i § 46.
Til nr. 2
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger
fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved
fraflytterbeskatning m.v., var den ændring af personskattelovens § 4
a, stk. 1, nr. 3, hvorefter minimumsindkomsten m.v. (udlodningen) fra
aktiebaserede investeringsinstitutter i sin helhed skal beskattes som
aktieindkomst, tillagt virkning fra og med 1. januar 2013. Den ændring
af opgørelsen af minimumsindkomsten, som er baggrund for ændringen
af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, vil imidlertid først være inde-
holdt i den minimumsindkomst, som måtte komme til beskatning i
2014.
Der foreslås derfor, at ændringen af personskattelovens § 4 a, stk. 1,
nr. 3, udgår af den bestemmelse, hvor ændringerne er tillagt virkning
fra den 1. januar 2013.
I stedet foreslås en særskilt bestemmelse, hvorefter ændringen af
personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, skal have virkning fra den 1. ja-
nuar 2014. Se lovforslagets § 22, nr. 3.
Til nr. 3
Efter lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodnin-
ger fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab
ved fraflytterbeskatning m.v., er både minimumsindkomsten og even-
tuelle merbeløb fra aktiebaserede investeringsinstitutter med minimums-
beskatning til deltagere, som er personer, aktieindkomst.
Da ændringen i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, skal vedrøre
de indtægter, investeringsinstituttet har haft i indkomståret 2013, skal
ændringen i personskatteloven gælde fra og med den 1. januar 2014.
Dette var ikke kommet med i ikrafttrædelsesreglen.
Det foreslås at indsætte dette virkningstidspunkt.
Til § 21
U
Til nr. 1
Afgiftsstigninger på tobak fra og med den 1. januar 2011, henholdsvis
fra og med den 1. januar 2014, blev omfattet af særlige lempelige
overgangsregler efter § 11, stk. 4 og 5, i lov nr. 1361 af 8. december
2010 (Fremrykning af forhøjelse af lønsumsafgift for finansielle virk-
somheder, lønsumsafgiftsfritagelse for undervisning på professions-
højskoler, ændring af reglerne om renten af registreringsafgift ved bl.a.
forholdsmæssig betaling i forbindelse med leasing).
Ved lov nr. 1383 af 28. december 2011 (Afgiftsforhøjelser på choko-
lade, sukkervarer, is, sodavand, tobak, øl og vin) blev vedtaget yderli-
gere afgiftsstigninger på tobak fra og med den 1. januar 2014, og ved
§ 6 i lov nr. 1383 af 28. december 2011 blev § 11, stk. 4, i lov nr. 1361
af 8. december 2010 ophævet, hvorved det hidtidige § 11, stk. 5, blev
stk. 4. Endvidere blev der fastsat en ny overgangsregel i § 7, stk. 3, i
lov nr. 1383 af 28. december 2011, der overflødiggør § 11, stk. 4, i lov
nr. 1361 af 8. december 2010.
For at undgå tvivl om, hvad der gælder, foreslås det at ophæve § 11,
stk. 4, i lov nr. 1361 af 8. december 2010.
Til § 22
Til nr. 1
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger
fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
KS
Til § 23
Til § 24
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 9.
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk.
2 og 3.
Efter forslaget vil den ændrede affattelse af skattekontrollovens § 5,
stk. 3, om adgangen for SKAT til at fastsætte en skatteansættelse
skønsmæssigt, jf. forslagets § 1, nr. 8, således træde i kraft den 1. januar
2013. Der er med den ændrede affattelse ikke tilsigtet nogen ændring
i retstilstanden, bortset fra at det ved en implementering af den udvidede
årsopgørelsesordning, jf. bemærkningerne til stk. 2 nedenfor, alene vil
være muligt at ændre skatteansættelsen for de skattepligtige omfattet
af den udvidede årsopgørelse på samme måde som for de skattepligtige,
som i dag er omfattet af årsopgørelsesordningen. Der henvises i den
forbindelse til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 8.
Indtil den 1. januar 2013 er det alene investeringsforeninger, som
kan blive omfattet af ligningslovens § 16 C. Efter den 1. januar 2013
kan både investeringsforeninger og SIKAV'er blive omfattet af lignings-
lovens § 16 C, jf. lov nr. 433 af 16. maj 2012.
De udloddende investeringsforeninger, som allerede er omfattet af
ligningslovens § 16 C og overgår fra subjektiv beskatning efter selskabs-
skattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, til § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, foreslås om-
fattet af den nye skattepligtbestemmelse fra og med den 1. januar 2013.
Overgangen har ingen skattemæssig betydning, hverken for deltagerne
side 47
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0220.png
Karnov Group
eller foreningen. Denne overgang er ikke omfattet af selskabsskatte-
lovens § 5 F.
De manglende konsekvensændringer i lov nr. 433 af 16. maj 2012,
som vedrører de nye begreber for udloddende investeringsforeninger,
som har virkning fra og med den 1. januar 2013, foreslås ligeledes at
have virkning fra den 1. januar 2013.
Det foreslås, at den nye rentemodel i pensionsafkastbeskatningslovens
§ 27, stk. 5, skal beregnes efter den fastslåede nye rentemodel i decem-
ber 2013.
Det foreslås, at ændringen i pensionsafkastbeskatningslovens § 21,
stk. 1, vedrørende forrentning af forskelle mellem acontoskat og endelig
skat, skal have virkning fra den 1. januar 2013. Det medfører, at forsla-
get også har virkning for indbetalinger af acontoskat vedrørende ind-
komståret 2012, som er indbetalt den 1. januar 2013 eller senere.
Det foreslås, at de nye regler vedrørende opgørelsen af amortisations-
renten i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, skal have virkning
fra den 1. januar 2013. Det medfører, at forslaget også har virkning for
udbetalingsforløb i kalenderåret 2013.
Til stk. 2
Efter forslaget fastsætter skatteministeren tidspunktet for ikrafttræ-
delsen af bestemmelserne i forslagets § 1, nr. 1-7.
Implementeringen af den udvidede årsopgørelsesordning forudsætter,
at skatteministeren udsteder en bekendtgørelse om, hvilke skattepligtige
som skal modtage en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse. Dette
forventes at kunne ske i løbet af 2013. For kredsen af skattepligtige
omfattet af den udvidede årsopgørelsesordning vil de nye regler således
tidligst kunne få virkning fra og med indkomståret 2013. Ifølge planerne
betyder det, at de pågældende personer i foråret 2014 i givet fald vil
modtage en årsopgørelse i stedet for en egentlig selvangivelse. Over-
vejelserne om implementering af den udvidede årsopgørelsesordning
har betydning for, hvornår bestemmelserne i forslagets § 1, nr. 1, kan
træde i kraft.
Det er samtidig sigtet, at forslaget om afskaffelse af oplysningskortet
også får virkning fra og med indkomståret 2013.
Til stk. 3
Det foreslås, at forslagene vedrørende indberetning af udbytter af
aktier m.v. træder i kraft den 1. januar 2014.
Til stk. 4
Det foreslås, at forslagene vedrørende indberetning af udbytter får
virkning for indberetninger vedrørende udbytter, hvor selskabet træffer
beslutning om eller vedtager udlodningen af udbyttet den 1. januar
2014 eller senere.
Til stk. 5
Det foreslås, at fremrykningen af afregning af restskatten og forhø-
jelsen af minimumsgrænsen for opkrævninger skal have virkning for
indkomstskatter fra og med indkomståret 2013.
Vedrørende fremrykningen af afregningen af restskat, som opkræves
ved indbetalingskort, betyder ikrafttrædelsen, at restskat for indkomst-
året 2013 opkræves med forfaldsdato den 1. august, den 1. september
og den 1. oktober i året efter indkomståret, hvis årsopgørelsen er ud-
skrevet inden den 1. august i året efter indkomståret. Er årsopgørelsen
udskrevet efter den 1. august i året efter indkomståret sker opkrævnin-
gen i de 3 næstfølgende måneder. Tilsvarende kan opkrævning af rater
af restskat for indkomståret 2013 ske i alle årets måneder.
Vedrørende forhøjelsen af minimumsstørrelsen for rater fra 100 kr.
til 500 kr. betyder ikrafttrædelsen, at rater, der opkræves til dækning
af restskatter vedrørende indkomståret 2013, skal være på mindst 500
kr., indtil hele beløbet er betalt. Vedrører en opkrævning et tidligere
indkomstår end 2013, er minimumsstørrelsen for raterne fortsat 100
kr. Første gang, den nye minimumsstørrelse for rater kan tages i brug
er efter lovforslaget ved opkrævningen af restskatter vedrørende ind-
komståret 2013. Denne opkrævning sker i kalenderåret 2014. Reglen
anvendes også på B-skatterater, og forhøjelsen af minimumsstørrelsen
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 826
LFF2012-2013.1.67
for rater vil således blive taget i brug ved opkrævningen af B-skatterater
for indkomståret 2013, som opkræves i kalenderåret 2013. For små
overskydende skatter vedrørende indkomståret 2013, som udbetales i
2014, betyder ikrafttrædelsesreglen, at der vil ske udbetaling ned til 1
kr.
Til stk. 6
Det foreslås, at ændringen af rentereglerne ved taksationer skal have
virkning for årsopgørelser fra og med indkomståret 2012. Efter det
gældende rentesystem i kildeskatteloven beregnes rente pr. påbegyndt
måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret. Det bemærkes, at
starttidspunktet for beregning af renten ved nærværende lovforslag er
foreslået fremrykket til den 1. september i året efter indkomståret. For
skattepligtige, der ikke har indgivet selvangivelse, foretager SKAT i
perioden fra september til starten af næste år taksationer. Med den fo-
reslåede ikrafttrædelsesregel vil de nye renteregler få virkning for de
taksationer, der foretages i efteråret 2013 og starten af 2014 for ind-
komståret 2012. Renteperioden starter den 1. september i året efter
indkomståret, idet starttidspunktet for renteberegningen i nærværende
lovforslag er foreslået fremrykket fra den 1. oktober i året efter ind-
komståret til den 1. september i året efter indkomståret. Den foreslåede
ikrafttrædelse vil således betyde, at der beregnes rente på årsopgørelser
for indkomståret 2012, der udskrives på baggrund af en foretagen tak-
sation.
Til stk. 7
Det foreslås, at ændringerne af reglerne vedrørende indsigelsesfrister
i relation til værdiansættelsen af gaver og konsekvenserne ved mang-
lende indgivelse af gaveanmeldelse kommer til at have virkning for
gaver, der er modtaget fra og med den 1. januar 2013. Gaver, der er
modtaget i kalenderåret 2013, skal anmeldes til SKAT senest den 1.
maj 2014.
Til stk. 8
Det foreslås, at ændringerne af reglerne om fastsættelse af årlige
renter i opkrævningslovens § 7, stk. 2, skal have virkning fra og med
1. januar 2014. Det vil sige, at renten som offentliggøres i december
2013 offentliggøres efter den foreslåede nye regel.
Til stk. 9
Det foreslås, at ændringerne af reglerne i selskabsskatteloven om
renteswaps skal have virkning fra og med indkomståret 2013.
Forslaget om renteswaps er udelukkende begunstigende for et selskab,
idet en utilsigtet beskatning undgås. Efter de gældende regler kan mu-
ligheden fortabes både for den hidtidige koncern og det frasolgte selskab
for at modregne et eventuelt beskåret kurstab på renteswaps i gevinster
på samme kontrakt, når der er gået mere end 3 år, hvor modregnings-
adgangen i andre kursgevinster består. Lovforslaget medfører, at mu-
ligheden for at modregne beskårne kurstab på en renteswap ikke mistes,
da det frasolgte datterselskab kan tage kurstabet med sig ved udtræden-
de af en koncern og dermed bevare modregningsadgangen i kursgevin-
ster på samme kontrakt.
Det foreslås i øvrigt, at lovforslagets § 14, nr. 1, om, at ændringer i
de ufordelte midler som følge af betaling af afgift af en forholdsmæssig
andel af de ufordelte midler ved overførsel eller konvertering af en
kapitalpension m.v. ikke skal indgå i beskatningsgrundlaget efter pen-
sionsafkastbeskatningslovens § 8, og lovforslagets § 14, nr. 2-4, om
adgang til videreførelse af friholdelse for opsparing foretaget før ud-
gangen af 1982 ved en heloverførsel eller helkonvertering af en kapi-
talpension m.v. eller aldersforsikring m.v. har virkning fra og med
indkomståret 2013. Det foreslåede virkningstidspunkt svarer til det
generelle virkningstidspunkt i lov nr. 922 af 18. september 2012.
Til stk. 10
Det foreslås, at lovforslagets § 15, nr. 2, har virkning for indbetalin-
ger, der sker i indkomståret 2013 ellers senere, idet disse indbetalinger
er uden fradrags- eller bortseelsesret ved opgørelsen af den skatteplig-
tige indkomst, jf. dog nedenfor om undtagelser i to særlige situationer.
side 48
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0221.png
Karnov Group
Skattepligtige med et bagudforskudt indkomstår 2013 har også
fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger til kapitalpension i det
forskudte indkomstår 2013, og fradrags- eller bortseelsesretten ophæves
først med virkning fra og med indkomståret 2014. Det bemærkes, at
pensionsbeskatningslovens § 21 A alene finder anvendelse på ikke-
fradragsberettigede eller ikke-bortseelsesberettigede pensionsindbeta-
linger og derfor ikke finder anvendelse for de nævnte skattepligtige
med et bagudforskudt indkomstår 2013, hvis kapitalpensionsindbeta-
linger fortsat vil være fradrags- og bortseelsesberettigede i indkomståret
2013. For disse personer betyder det, at lovforslagets § 15, nr. 2, først
vil have virkning for indbetalinger, der sker i indkomståret 2014 eller
senere.
Endvidere er der i en overgangsperiode fortsat bortseelsesret for en
arbejdsgivers indbetalinger til kapitalpension m.v., jf. § 13, stk. 4, i
lov nr. 922 af 18. september 2012. Det gælder dog kun obligatoriske
indbetalinger til en kapitalpension m.v. i henhold til en kollektiv
overenskomst indgået senest den 31. december 2012. Baggrunden for
overgangsreglen er at sikre, at der ikke gribes ind i overenskomster,
hvor der er tale om eksplicit obligatoriske indbetalinger til kapitalpen-
sion m.v. Undtagelsen gælder kun til og med det indkomstår, hvor
næste overenskomstfornyelse sker, dog ikke senere end indkomståret
2016. Det bemærkes, at pensionsbeskatningslovens § 21 A alene finder
anvendelse på ikke-fradragsberettigede eller ikke-bortseelsesberettigede
pensionsindbetalinger og derfor ikke finder anvendelse for indbetalin-
ger, der er omfattet af undtagelsesreglen i § 13, stk. 4, i lov nr. 922 af
18. september 2012.
Til stk. 11
Det foreslås, at lovforslagets § 15, nr. 3-11, har virkning for overførs-
ler og konverteringer af kapitalpensioner og supplerende engangsydelser
til aldersforsikring m.v., der sker fra og med den 1. januar 2013. Den
foreslåede regel i 2. pkt. omhandler rabatordningen på 2,7 procentpoint
for afgiften af de kapitalpensioner, der overføres, herunder konverteres,
til en aldersforsikring m.v. i 2013. Denne rabatordning ændres ikke
med nærværende lovforslag. Det præciseres således, at der i 2013
(kalenderåret) fortsat kun skal betales en reduceret afgift på 37,3 pct.
i stedet for 40 pct. ved overførsel, herunder konvertering, af en
fradragsberettiget kapitalpension til en aldersopsparing eller aldersfor-
sikring efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 9, som affattet
ved lovforslagets § 15, nr. 3, og ved overførsel, herunder konvertering,
af en supplerende engangsydelse til en supplerende engangssum efter
pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved
lovforslagets § 15, nr. 5.
I den foreslåede nyaffattelse af pensionsbeskatningslovens § 25, stk.
1, nr. 9, er der således henvist til de foreslåede bestemmelser i pensions-
beskatningslovens § 25, stk. 3 - 5, i lovforslagets § 15, nr. 4. Det bety-
der, at der i 2013 kun skal betales 37,3 pct. i stedet for 40 pct. i afgift
af det beløb, der overføres eller konverteres, af særlige bonushensæt-
telser knyttet til kapitalpensionen samt af en forholdsmæssig andel af
de ufordelte midler knyttet til kapitalpensionen.
Tilsvarende vil der i 2013 kun skulle betales 37,3 pct. i stedet for 40
pct. i afgift ved overførsel af en supplerende engangsydelse til en sup-
plerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1,
som affattet ved lovforslagets § 15, nr. 5, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 29 A, stk. 3 - 5, som affattet ved lovforslagets § 15, nr. 6. Det betyder,
at overførsler, herunder konverteringer, i 2013 af kapitalpensioner for
så vidt angår særlige bonushensættelser knyttet til kapitalpensionen
samt en forholdsmæssig andel af de ufordelte midler knyttet til ordnin-
gen sker til betaling af en afgift på 37,3 pct. i stedet for 40 pct.
Med den foreslåede regel finder § 13, stk. 5, i lov nr. 922 af 18.
september 2012 i øvrigt tilsvarende anvendelse ved overførsler, herun-
der konverteringer af kapitalpension m.v. til aldersforsikring m.v.
Det betyder for det første, at ved overførsler/konverteringer i 2013
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 26 A udgør afgiften af den
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 827
LFF2012-2013.1.67
del af det overførte beløb, der udgør værdien af policen eller kontoen
pr. 31. december 1979, derfor 23,31 pct. i stedet for 25 pct. Det betyder
for det andet, at ved beregning af afgift for en ordning, hvortil der efter
pensionsbeskatningslovens § 41 den 14. august 2012 eller senere er
overført beløb fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a,
stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anvendes reglen i pen-
sionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 1, på den del af overførslen m.v.,
der hidrører fra det fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond overførte beløb,
dvs. med den normale afgiftssats for udbetalinger fra Lønmodtagernes
Dyrtidsfond. Det betyder, at overførte midler fra en konto i Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond ved overførsel m.v. til en aldersforsikring m.v. ikke
omfattes af rabatten på 2,7 procentpoint i 2013, men alene kan ske mod
betaling af den normale afgift for udbetalinger fra Lønmodtagernes
Dyrtidsfond på knap 40 pct. Det skete for at undgå, at rabatten ville
komme til at udgøre et selvstændigt incitament til at flytte midler i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond til en kapitalpension efter fremsættelsen
af lovforslaget til lov nr. 922 af 18. september 2012.
Det foreslås endvidere i stk. 11, at ved udbetalinger af supplerende
engangsydelser i 2013 og ved overførsler/konverteringer af supplerende
engangsydelser til supplerende engangssum i 2013, udgør pensionsaf-
giften som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 33 A, stk. 2, 2. pkt.,
32,63 pct. i stedet for 35 pct., forholdsmæssigt svarende til den reduce-
rede afgift på 37,3 pct. i 2013 mod normalt 40 pct. af resten af den
supplerende engangsydelse. Tilsvarende foreslås det, at afgiftssatsen
på 25 pct. i pensionsbeskatningslovens § 34, stk. 2, 2. pkt., ved udbeta-
linger af supplerende engangsydelser i 2013 og ved overførsler/konver-
teringer af supplerende engangsydelser til supplerende engangssum i
2013 er reduceret til 23,31 pct.
Ved en fejl blev afgiftssatserne på 35 og 25 pct. for så vidt angår
supplerende engangsydelser således ikke forholdsmæssigt reduceret
ved gennemførelsen af lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring
af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af
fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension), som tilfældet var
med den lave sats på 25 pct. for den del af en kapitalpension, der udgør
værdien af kapitalpensionen pr. 31. december 1979, som er reduceret
til 23,31 pct. i 2013.
Der er med det foreslåede stk. 11, bortset fra ændringen af afgiftssat-
serne på 35 og 25 pct. i 2013, ikke tilsigtet materielle ændringer af den
fra 1. januar 2013 gældende retstilstand i relation til afgiftssatserne
ved overførsel, herunder konvertering af kapitalforsikringer m.v. til
aldersforsikringer m.v.
Til stk. 12
Det foreslås at indføre mulighed for, at overførsel, herunder konver-
tering, af en kapitalforsikring, kapitalopsparing og en supplerende en-
gangsydelse kan ske til en nyoprettet aldersforsikring, aldersopsparing
eller en supplerende engangssum med opretholdelse af den udbetalings-
alder, der gælder for den bestående kapitalforsikring m.v., uanset at
der på den nyoprettede aldersforsikring m.v. inden overførslen, herunder
konverteringen, af den bestående ordning finder sted, er indbetalt på
den nyoprettede ordning.
Efter pensionsbeskatningslovens § 42 A opretholdes aldersgrænserne
for udbetaling ved hel eller delvis overførsel, som nævnt i pensionsbe-
skatningslovens § 41 A, stk. 2, af en kapitalforsikring, kapitalopsparing
eller en supplerende engangsydelse til en nyoprettet aldersforsikring,
aldersopsparing eller supplerende engangssum for samme person eller
en ægtefælle efter udlodning efter pensionsbeskatningslovens § 30,
stk. 2,. Tilsvarende gælder ved konvertering af en kapitalforsikring
m.v. til en aldersforsikring m.v.
Baggrunden for pensionsbeskatningslovens § 42 A er, at for pensions-
ordninger med løbende udbetalinger, rate- og kapitalpensionsordninger,
der er oprettet inden den 1. maj 2007, kan udbetalingen begynde ved
det fyldte 60. år, medmindre Skatterådet har godkendt en lavere pen-
sionsalder. Pensionsopspareren og pensionsinstituttet har dog mulighed
side 49
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0222.png
Karnov Group
for at aftale, at udbetalingen i sådan en ordning tidligst kan begynde
ved pensionsudbetalingsalderen.
For pensionsordninger, der er oprettet den 1. maj 2007 eller senere,
kan udbetalingen på grund af alder først begynde ved pensionsudbeta-
lingsalderen, medmindre Skatterådet har godkendt en lavere pensions-
alder. Pensionsudbetalingsalderen er som udgangspunkt tidspunktet 5
år før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension og § 1 a
i pensionsbeskatningsloven.
Pensionsbeskatningslovens § 42 A har betydning i det tilfælde, hvor
en pensionsordning med en pensionsudbetalingsalder på 60 år overføres
til en nyoprettet pensionsordning, der har en højere pensionsudbeta-
lingsalder end 60 år. Reglen sikrer, at ved overførsel til den nyoprettede
ordning opretholdes den pensionsudbetalingsalder, der gælder for den
ordning, der overføres, for den ordning, hvortil den bestående ordning
overføres, dvs. den sammenlagte ordning.
Det er som anført en betingelse, at den ordning, hvortil den bestående
ordning overføres, skal være nyoprettet. Ved en nyoprettet ordning
forstås efter praksis en ordning, der er oprettet som led i aftalen om
overførsel af en bestående ordning, og hvor overførslen faktisk finder
sted. Da indbetalingerne i den nyoprettede ordning afløser indbetalin-
gerne i den bestående ordning, er det endvidere en betingelse, at der
ikke er to samtidige indbetalingsforløb i ordningerne.
En ordning anses for nyoprettet, selv om der sker indbetalinger på
ordningen i perioden mellem oprettelsen og den faktiske overførsel af
den bestående ordning, og selv om indbetalingerne på den nyoprettede
ordning afviger fra de hidtidige indbetalinger på den bestående ordning.
Betingelsen om, at en ordning skal være nyoprettet, jf. praksis herom
ovenfor, kan føre til, at der ved en forsinkelse i pensionsinstitutternes
tilbud om fremrykning af betaling af afgiften af kapitalpensioner opstår
risiko for, at pensionsopsparere mister mulighed for at få kapitalpen-
sionen m.v. udbetalt ved den udbetalingsalder, der gælder for den på-
gældende ordning. Hvis et pensionsinstitut kan fremrykke beskatningen
af en bestående kapitalpension allerede i eksempelvis januar 2013 og
herefter modtager indbetalinger på aldersforsikringen m.v., vil hele
ordningen få en pensionsudbetalingsalder som den oprindelige kapital-
pension.
Hvis et pensionsinstitut derimod ikke er i stand til at tilbyde pensions-
opsparerne fremrykning af beskatningen af kapitalpensionen, før der
modtages indbetalinger til en ny aldersforsikring m.v., er aldersforsik-
ringen m.v. i princippet oprettet som en ny ordning med den pensions-
udbetalingsalder, der ud fra pensionsopsparerens årgang gælder for
den pågældende ordning. Det indebærer, at en kapitalpension m.v., der
først på et senere tidspunkt betales fremrykket afgift af, ikke som ud-
gangspunkt vil kunne overføres til den nye aldersforsikring m.v. uden,
at hele den sammenlagte pensionsordning dermed får den pensionsud-
betalingsalder, der gælder for den nye aldersforsikring m.v. Det vil, jf.
ovenfor om praksis, være tilfældet, hvis den ordning, der oprettes, ikke
er oprettet som led i aftalen om overførsel af en bestående ordning,
eller hvis der sker indbetalinger på såvel den bestående ordning som
den nyoprettede ordning samtidig.
Der foreslås på den baggrund en regel om, at ved hel eller delvis
overførsel, herunder konvertering, af en kapitalforsikring, kapitalop-
sparing eller en supplerende engangsydelse til en aldersforsikring, al-
dersopsparing eller supplerende engangssum, opretholdes den pensions-
udbetalingsalder, der gælder for kapitalforsikringen m.v., ved en senere
overførsel, herunder konvertering, for den sammenlagte ordning, uanset
at der på aldersforsikringen m.v. er sket indbetalinger inden kapitalfor-
sikringen m.v. overføres, herunder konverteres. Det vil sige, at alders-
forsikringen m.v. i relation til pensionsbeskatningslovens § 42 A skal
betragtes som nyoprettet uanset, at den ikke er oprettet som led i aftalen
om overførsel af en bestående ordning, at der sker indbetalinger på al-
dersforsikringen inden overførslen, herunder konverteringen, og at der
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 828
LFF2012-2013.1.67
i samme periode sker indbetalinger på såvel den bestående som den
nyoprettede ordning i samme periode.
Det foreslås i betragtning af, at problemet skyldes pensionsinstitut-
ternes udfordringer af såvel administrativ som rådgivningsmæssig ka-
rakter i en overgangsperiode med hensyn til at kunne imødekomme
pensionsopsparernes ønsker om fremrykning af afgiftsbetalingen, at
den foreslåede regel kun skal finde anvendelse for overførsler, herunder
konverteringer, af bestående ordninger i 2013 og 2014.
Forslaget betyder i lyset af praksis om pensionsbeskatningslovens §
42 A således, at har eksempelvis en kapitalforsikring en pensionsudbe-
talingsalder på 60 år, vil der i 2013 og 2014 kunne ske fremrykning af
beskatningen af ordningen med opretholdelse af pensionsudbetalings-
alderen på 60 år, uanset at aldersforsikringen m.v., der kan have en
højere en pensionsudbetalingsalder end 60 år, er oprettet før overførslen,
herunder konverteringen, at oprettelsen ikke er et led i en aftale om
overførsel, herunder konvertering, af en bestående ordning, og at der
er sket indbetalinger på aldersforsikringen m.v. inden overførslen,
herunder konverteringen af den bestående ordning. Det vil sige, at har
en nyoprettet aldersforsikring m.v. en pensionsudbetalingsalder på
eksempelvis 62 år, vil pensionsudbetalingsalderen ændres til 60 år i
det tilfælde, hvor en kapitalforsikring med pensionsudbetalingsalder
på 60 år i 2013 eller 2014 overføres, herunder konverteres, til en alder-
sforsikring mod fremrykning af afgiftsbetalingen.
Til stk. 13
Renten i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, foreslås of-
fentliggjort senest den 15. december forud for det kalenderår, som den
vedrører. De, som er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, har
alle kalenderåret som indkomstår. Det foreslås, at ændringerne i pen-
sionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, skal have virkning fra og
med indkomståret 2014.
Det foreslås, at ændringen af reglen om fastsættelse af den årlige
standardrente i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2, har virkning fra og
med indkomståret 2014.
Grunden til at denne ændring først skal have virkning fra indkomst-
året 2014 er, at der ville opstå et væsentligt provenutab, hvis ændringen
skulle have virkning fra indkomståret 2013.
Til stk. 14
De nye regler i tobaksafgiftsloven, spiritusafgiftsloven og øl- og vi-
nafgiftsloven for godtgørelse af afgift af varer, der leveres til udlandet,
afløser tidligere regler for afgiftsgodtgørelse i de tre nævnte afgiftslove,
som ved en fejl blev ophævet ved lov nr. 1385 af 21. december 2009
(Gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv) med virkning fra og med
den 1. april 2010. Visse virksomheder har i den efterfølgende periode
som følge af den fejlagtige ophævelse af de tidligere regel ikke fået
godtgjort afgift ved udlandsleverancer af varer.
Da de foreslåede nye regler endvidere er af begunstigende karakter
for virksomhederne, foreslås de nye godtgørelsesregler at få tilbagevir-
kende kraft for ansøgning om godtgørelse af afgift af varer, der er le-
veret til udlandet fra og med den 1. april 2010. Det foreslås, at ansøg-
ning om godtgørelse af afgift af varer, der er leveret til udlandet for
perioden fra og med den 1. april 2010 til og med den 31. december
2012, skal indgives til SKAT senest den 1. april 2013.
Til stk. 15
Kapitalafkastsatsen både efter den eksisterende regel i virksomheds-
skatteloven og efter den foreslåede nye regel skal fastsættes på grundlag
af indhentede oplysninger for de første 6 måneder af det til indkomst-
året svarende kalenderår.
Skattepligtige, som har mulighed for at vælge en af ordningerne i
virksomhedsskatteloven, kan have påbegyndt deres indkomstår 2013,
før loven træder i kraft.
For de fleste skattepligtige, der anvender virksomhedsskatteloven,
vil det være en fordel at anvende så høj en kapitalafkastsats som muligt,
idet resultatet vil være en højere kapitalafkastsats. For de skattepligtige,
side 50
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0223.png
Karnov Group
der skal foretage rentekorrektion som følge af negativ indskudskonto
eller indskud/hævning samme år, vil en høj kapitalafkastsats imidlertid
være til ugunst, idet rentekorrektion som følge heraf bliver større.
Der foreslås derfor en overgangsregel, hvis indkomståret 2013 er
påbegyndt inden den 1. januar 2013, hvorefter skatteyderne som kapi-
talafkastssats efter virksomhedsskattelovens § 9 enten kan vælge kapi-
talafkastsatsen for indkomståret 2012 eller en kapitalafkastsats, der
fastsættes på grundlag af den af Nasdaq OMX Copenhagen A/S dagligt
udregnede effektive obligationsrente for de første 3 måneder af det til
indkomståret svarende kalenderår. Efter den eksisterende regel fastsæt-
tes kapitalafkastsatsen på grundlag af den af Nasdaq OMX Copenhagen
A/S dagligt udregnede effektive obligationsrente for de første 6 måneder
af det til indkomståret svarende kalenderår.
Nasdaq OMX Copenhagen A/S har oplyst, at selskabet vil lukke det
system, som udregner den effektive obligationsrente, og at det med
stor sandsynlighed vil ske i løbet af 2. kvartal 2013.
UKS Side 829
LFF2012-2013.1.67
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
side 51
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0224.png
Karnov Group
UKS Side 830
LFF2012-2013.1.67
Bilag 1
Gældende formulering
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Lovforslaget
§1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819
af 27. juni 2011, som ændret bl.a. ved § 11 i lov
nr. 433 af 16. maj 2012, og senest ved § 1 i lov nr.
927 af 18. september 2012, foretages følgende
ændringer:
§ 1.
Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal
over for told- og skatteforvaltningen årligt selvan-
give sin indkomst, hvad enten den er positiv eller
negativ, og om sin ejerbolig. De arter af formue,
der omfattes af § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, §
10, § 10 A eller § 10 B, tillige med oplysning om
formueværdien af fast ejendom beliggende i udlan-
det skal selvangives, medmindre oplysningen er
omfattet af en af de nævnte indberetningspligter.
Den skattepligtige skal desuden selvangive under-
skud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig
indkomst fra kilder af samme art, som underskud-
det eller tabet vedrører.
Stk. 3.
Efter indstilling fra Skatterådet bestemmer
skatteministeren, om selvangivelsen skal underskri-
ves eller vedgås på anden særlig måde.
U
Stk. 4.
Efter indstilling fra Skatterådet bestemmer
skatteministeren udformningen og udsendelsen af
blanketter til brug ved selvangivelsen. Skatteplig-
tige, der ikke modtager en selvangivelsesblanket,
er ikke fritaget for at selvangive.
Stk. 5.
Selvangivelsespligtige, som for det seneste
indkomstår i overensstemmelse med bestemmelsen
i § 4, stk. 5, har undladt at selvangive, eller som
ikke har ændret deres forskudsopgørelse for det
pågældende indkomstår, modtager en årsopgørelse
uden oplysningskort. Dette gælder dog ikke, så-
fremt den selvangivelsespligtige inden den 1. fe-
bruar i året efter indkomstårets udløb har anmodet
told- og skatteforvaltningen om at modtage et op-
lysningskort. Andre selvangivelsespligtige, som
ikke modtager en selvangivelse, modtager en års-
opgørelse sammen med et oplysningskort.
Stk. 6.
Uanset stk. 5 modtager selvangivelsesplig-
tige, som er samlevende med en ægtefælle, som
modtager en selvangivelse, jf. kildeskattelovens §
4, ud over et eventuelt oplysningskort alene oplys-
ninger om indberettede tal til brug for årsopgørel-
sen. Årsopgørelsen dannes, når begge ægtefæller
har selvangivet.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
KS
1.
§ 1, stk. 5,affattes
således:
»Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter regler om, at
visse selvangivelsespligtige, herunder selvangivel-
sespligtige, som ifølge lovgivningen forudsættes
at indgive en selvangivelse, modtager en årsopgø-
relse i stedet for en selvangivelse.«
2.
I
§ 1, stk. 6,udgår
»ud over et eventuelt oplys-
ningskort«.
side 52
Stk. 2.
Efter indstilling fra Skatterådet bestemmer
skatteministeren, hvilke oplysninger af betydning
for skatteansættelsen eller skatteberegningen
selvangivelsen skal indeholde, herunder oplysnin-
ger til brug for myndighedernes kontrol af grund-
laget for erhvervsdrivende virksomheders selvan-
givelse.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0225.png
Karnov Group
Stk. 7.
Efter indstilling fra Skatterådet kan skatte-
ministeren fastsætte nærmere regler om indgivelse
af og indholdet i anmodninger, der efter skattelov-
givningen skal indgives i tilknytning til selvangi-
velsen.
§ 4.
Fysiske personer, herunder selvangivelsesplig-
tige, som er samlevende med en ægtefælle, som
modtager en selvangivelse, jf. kildeskattelovens §
4, skal selvangive senest den 1. juli i året efter
indkomstårets udløb. Fysiske personer, der alene
modtager en årsopgørelse eller en årsopgørelse
sammen med et oplysningskort, jf. § 1, stk. 5, skal
dog selvangive senest den 1. maj, medmindre en
af følgende betingelser er opfyldt:
1) Den selvangivelsespligtige deltager i et anpart-
sprojekt som nævnt i personskattelovens § 4, stk.
1, nr. 9 eller 11.
UKS Side 831
LFF2012-2013.1.67
3.
I
§ 4, stk. 1, 2. pkt.,udgår
»eller en årsopgørelse
sammen med et oplysningskort«.
4.
§ 4, stk. 1, nr. 1,affattes
således:
»1) Den selvangivelsespligtige eller dennes ægte-
fælle modtager en årsopgørelse, men forudsættes
ifølge lovgivningen at indgive en selvangivelse,
jf. de regler, som skatteministeren har fastsat her-
om i medfør af § 1, stk. 5.«
5.
§ 4, stk. 1, nr. 2,affattes
således:
»2) Den selvangivelsespligtige meddeler skriftligt
i året efter indkomståret, men senest den 1. maj
told- og skatteforvaltningen, at den pågældende
det år ikke ønsker at være omfattet af de regler,
som skatteministeren har fastsat i medfør af § 1,
stk. 5, om personer som modtager en årsopgørel-
se.«
Stk. 2.
Juridiske personer skal selvangive senest 6
måneder efter indkomstårets udløb. Udløber ind-
komståret i perioden den 1. februar til den 31.
marts, skal der selvangives senest den 1. august
samme år.
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen kan efter an-
modning give henstand med selvangivelsesfristen,
hvis særlige omstændigheder taler herfor.
Stk. 5.
Selvangivelsespligtige, som alene modtager
en årsopgørelse eller en årsopgørelse samtidig med
et oplysningskort, jf. § 1, stk. 5, eller alene modta-
ger oplysninger om indberettede tal til brug for
årsopgørelsen eventuelt sammen med et oplysnings-
kort, jf. § 1, stk. 6, kan undlade at selvangive, hvis
de anvendte oplysninger i årsopgørelsen eller ind-
berettede tal til brug for årsopgørelsen er korrekte
og fyldestgørende, jf. § 1.
§ 5.
Har den selvangivelsespligtige ikke selvangi-
vet rettidigt, betales et skattetillæg på 200 kr., for
hver dag selvangivelsesfristen overskrides, dog
højst på 5000 kr. i alt. Fra skattetillægget efter 1.
pkt. gøres der følgende undtagelser:
6.
§ 4, stk. 5,
affattes således:
»Stk.
5.
Selvangivelsespligtige, som modtager en
årsopgørelse efter regler fastsat af skatteministeren
i medfør af § 1, stk. 5, eller alene modtager oplys-
ninger om indberettede tal til brug for årsopgørel-
sen, jf. § 1, stk. 6, kan undlade at selvangive, hvis
de anvendte oplysninger i årsopgørelsen eller ind-
berettede tal til brug for årsopgørelsen er korrekte
og fyldestgørende, jf. § 1.«
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
Stk. 3.
Udløber selvangivelsesfristen en fredag eller
lørdag, kan selvangivelse rettidigt foretages den
følgende søndag.
KS
2) Den selvangivelsespligtige meddeler skriftligt
i året efter indkomståret, men senest den 1. maj
told- og skatteforvaltningen, at den pågældende
det år ikke ønsker at være omfattet af ordningen i
§ 1, stk. 5, og dermed ønsker at anvende selvangi-
velsesfristen den 1. juli.
side 53
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0226.png
Karnov Group
1) For fysiske personer, der kun har fået tilsendt
en årsopgørelse eller en årsopgørelse sammen med
et oplysningskort, og som ikke efter § 4, stk. 1, nr.
2, har fravalgt selvangivelsesfristen den 1. maj i
året efter indkomståret, beregnes ikke noget skat-
tetillæg. Tilsvarende gælder personer, som alene
har fået tilsendt oplysninger om indberettede tal
til brug for årsopgørelsen.
2) For fysiske personer, hvis skattepligtige ind-
komst for det pågældende indkomstår ikke oversti-
ger bundfradraget for topskatten efter § 7 i per-
sonskatteloven, udgør skattetillægget 100 kr., for
hver dag fristen overskrides, dog højst 2.500 kr. i
alt.
3) For fonde og foreninger, der efter § 15 i fonds-
beskatningsloven kan opfylde selvangivelsesplig-
ten ved afgivelse af en særlig erklæring, betales et
skattetillæg på 500 kr. for ikke at selvangive retti-
digt.
Skattetillægget tilfalder staten. Told- og skattefor-
valtningen kan efter ansøgning fritage helt eller
delvis for skattetillægget, hvis særlige omstændig-
heder taler herfor.
UKS Side 832
LFF2012-2013.1.67
7.
§ 5, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,affattes
således:
»For fysiske personer, der har fået tilsendt en års-
opgørelse efter regler fastsat af skatteministeren i
medfør af § 1, stk. 5, eller oplysninger om indbe-
rettede tal til brug for årsopgørelsen, jf. § 1, stk.
6, og som ikke efter § 4, stk. 1, nr. 2, har anmodet
om i stedet at modtage en selvangivelse, beregnes
ikke noget skattetillæg.«
Stk. 3.
Foreligger en selvangivelse ikke på ansæt-
telsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages
skønsmæssigt.
Stk. 2.
Selskaber og foreninger m.v., som har pligt
til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskat-
telovens § 65, skal hvert år foretage indberetning
om udbytter udloddet i det forudgående kalenderår
af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på re-
gulerede markeder og ikke er registreret i en vær-
dipapircentral.
Stk. 3.
Indberetninger i henhold til stk. 1 og 2 skal
for hver udbyttemodtager omfatte følgende oplys-
ninger:
1) dentifikation af den, der foretager indberetnin-
gen.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
§ 9 B.
Den, der som led i sin virksomhed modtager
aktier m.v. i depot til forvaltning, skal hvert år fo-
retage indberetning til told- og skatteforvaltningen
om det udbytte, der er udloddet i det forudgående
kalenderår af deponerede aktier m.v. optaget til
handel på regulerede markeder og aktier m.v., der
ikke er optaget til handel på regulerede markeder,
men er registreret i en værdipapircentral.
KS
Stk. 2.
Uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan
told- og skatteforvaltningen fremtvinge en
selvangivelse ved pålæg af daglige bøder. Bøden
tilfalder staten.
8.
§ 5, stk. 3,affattes
således:
»Stk. 3.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har
selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunk-
tet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.«
9.
I
§ 9 B, stk. 1
og
2,udgår
»hvert år« og »i det
forudgående kalenderår«.
side 54
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0227.png
Karnov Group
2) Identifikation af udbyttemodtageren, i det om-
fang denne oplysning er kendt.
3) Størrelsen af det udloddede udbytte i årets løb.
4) Identiteten af aktien m.v.
5) Hvilket land den udbyttegivende aktie m.v. er
udstedt i, og om aktie m.v. er optaget til handel på
et reguleret marked, når indberetningen sker efter
stk. 1.
Stk. 4-6. ---
UKS Side 833
LFF2012-2013.1.67
10.
§ 9 B, stk. 3, nr. 2
og
3,ophæves,
og i stedet
indsættes:
»2) Identifikation af udbyttemodtageren, i det
omfang denne oplysning er kendt, identifikation
af den konto, udbetalingen sker til, ved indberet-
ning efter stk. 2, og identifikation af depotet ved
indberetning efter stk. 1.
3) tørrelsen af det udloddede udbytte før og efter
indeholdelse af udbytteskat, den procentsats, der
er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbyt-
teskat, det indeholdte beløb og oplysning om bag-
grunden herfor ved udlodning uden indeholdelse
af udbytteskat eller ved indeholdelse af udbytteskat
med reduceret sats.
4) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbe-
taling eller godskrivning af udbyttet.«
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.
§ 10 A. ---
Stk. 2.
De indberetningspligtige, som er nævnt i
stk. 3, skal endvidere mindst en gang årligt indbe-
rette oplysninger til told- og skatteforvaltningen
om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende inve-
steringsbeviser, udbytte af aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19 og tilskrivning
på indskud i kontoførende investeringsforeninger.
Indberetningen skal tillige omfatte de oplysninger,
som er nævnt i nr. 1 og 2. Desuden skal der indbe-
rettes de oplysninger, som er nævnt i stk. 5 og 6,
og oplysning om beholdning af de nævnte investe-
ringsbeviser, aktier m.v. og indskud ved kalender-
årets udgang med angivelse af
1) investeringsbevisernes, aktierne m.v.s eller den
kontoførende investeringsforenings identitet, her-
under art og virke,
2) antallet af aktier m.v. og investeringsbeviser og
3) kursværdien ved årets udgang.
Stk. 3.
Indberetningspligten efter stk. 1 og 2 påhvi-
ler offentlige kasser, realkreditinstitutter, værdipa-
pircentraler, aktieselskaber, investeringsselskaber
omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19,
banker, sparekasser, andelskasser, investeringsfor-
eninger, vekselerere og andre, som indløser rente-
eller udbyttekuponer, tilskriver renter eller udbytte
vedrørende de værdipapirer, som er nævnt i stk. 1
eller 2, eller modtager de værdipapirer, som er
nævnt i stk. 1 eller 2, i depot til forvaltning.
Stk. 4-7.
---
11.
§ 10 A, stk. 2, 1.og 2. pkt.,ophæves,
og i stedet
indsættes:
»De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3,
skal endvidere indberette oplysninger til told- og
skatteforvaltningen om indfrielse af udbyttekupo-
ner vedrørende investeringsbeviser, udbytte af ak-
tier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 19 og tilskrivning på indskud i kontoførende in-
vesteringsforeninger. Indberetningen skal omfatte
de oplysninger, som er nævnt i nr. 1 og 2, samt
ved indberetning om indfrielse af udbyttekuponer
og udbytter oplysninger om størrelsen af udbyttet
før og efter indeholdelse af udbytteskat, den pro-
centsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse
af udbytteskat, det indeholdte beløb, oplysning om
baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdel-
se af udbytteskat eller ved indeholdelse af udbyt-
teskat med reduceret sats og oplysning om datoen
for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller
godskrivning af udbyttet. Indberetningen skal tilli-
ge omfatte identifikation af depotet, når indberet-
ningen foretages af den, hos hvem aktierne m.v.
eller investeringsbeviserne er deponeret.«
U
KS
§2
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403
af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 3 i
lov nr. 1560 af 21. december 2010 og senest ved
§ 5 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, foretages følgen-
de ændringer:
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
side 55
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0228.png
Karnov Group
§ 60.
I den slutskat, der for et år udskrives for den
skattepligtige, med tillæg af eventuel overført re-
stskat m.v. efter § 61, skt. 3, og afgiften omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5 og 6,
og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter §
62 C, stk. 2, 2. pkt., modregnes nedennævnte beløb
vedrørende samme år:
§ 61.
Den skattepligtige skal tilsvare det beløb,
hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført
restskat m.v. efter stk. 3 og efter fradrag af eventu-
elt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., måtte
overstige de foreløbige skatter, der modregnes efter
§ 60. Beløbet benævnes »restskat«
§ 62.
Det beløb, hvormed slutskatten med tillæg
af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk.
3, af eventuel afgift omfattet af pensionsbeskat-
ningslovens § 25 A, stk. 5 og 6, og efter fradrag
af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2.
pkt., måtte være mindre en de foreløbige skatter,
der modregnes efter § 60, benævnes« overskyden-
de skat«.
§ 61. …
Stk. 2-3….
UKS Side 834
LFF2012-2013.1.67
1.
I
§ 60, stk. 1,udgår
»og efter fradrag af eventuelt
overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt.,«.
2.
I
§ 61, stk. 1,og § 62, stk. 1,ændres
»af eventuel
afgift omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25
A, stk. 5 og 6, og efter fradrag af eventuelt overført
beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt.,« til: »og af
eventuel afgift omfattet af pensionsbeskatningslo-
vens § 25 A, stk. 5 og 6,«
Stk. 4.
Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3
forfalder med tillæg efter stk. 2 til betaling i 3 rater
den 1. i hver af månederne september, oktober og
november i året efter indkomståret. Udskrives
årsopgørelsen først den 1. september eller senere,
forfalder raterne dog først til betaling den 1. i hver
af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra
december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfri-
sten finder tilsvarende anvendelse.
U
Stk. 5.
Er udskrivningsdatoen for den skattepligti-
ges årsopgørelse senere end den 1. oktober i året
efter indkomståret, forfalder den del af restskatten
med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1,
der ikke overstiger et grundbeløb på 18.300 kr.
(2010-niveau) med tillæg af et til denne del af re-
stskatten svarende tillæg efter stk. 2 og renter efter
§ 62 A, stk. 1, 3. pkt., til betaling i det følgende år
på samme tidspunkter og med samme betalingsfri-
ster som B-skat, jf. § 58. Er udskrivningsdatoen
for årsopgørelsen først den 1. januar eller senere,
forfalder restskatten til betaling over de resterende
B-skatterater. Betalingen skal dog ske i mindst 3
rater, jf. dog § 62 C, stk. 1, hvorved bortses fra
månederne juni og december.
Stk. 6.
Et eventuelt resterende beløb efter stk. 5
forfalder med tillæg efter stk. 2 og renter efter §
62 A, stk. 1, 3. pkt., til betaling den 1. i hver af de
nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni
og december måned. Reglerne i § 58 om betalings-
fristen finder tilsvarende anvendelse.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
KS
3.
§ 61, stk. 4,affattes
således:
»Stk.
4.
Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3
med tillæg efter stk. 2 forfalder til betaling i 3 rater
den 1. i hver af månederne august, september og
oktober i året efter indkomståret med sidste rettidi-
ge betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Udskri-
ves årsopgørelsen først den 1. august i året efter
indkomståret eller senere, forfalder raterne dog
først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgen-
de 3 måneder med sidste rettidige betalingsfrist
den 20. i forfaldsmåneden.«
4.
I
§ 61, stk. 5,udgår
», hvorved bortses fra måne-
derne juni og december«.
5.
I
§ 61, stk. 6,udgår
», dog bortset fra juni og
december måned«.
side 56
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0229.png
Karnov Group
§ 62.
Det beløb, hvormed slutskatten med tillæg
af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk.
3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter
§ 62 C, stk. 2, 2. pkt., måtte være mindre end de
foreløbige skatter, der modregnes efter § 60, be-
nævnes »overskydende skat«.
Stk. 2…
Stk. 3.
Tilbagebetaling af overskydende skat med
godtgørelse efter stk. 2 sker i tiden fra den 1. marts
til den 1. oktober i året efter indkomståret. Der
tilkommer den skattepligtige en rente svarende til
renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning
af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procent-
point pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober at
regne, hvis tilbagebetaling sker efter denne dato.
Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes
eventuelle restancer af personlig skat med påløbne
morarenter.
§ 62 A.
Medfører en ændret årsopgørelse, at der
skal betales restskat eller yderligere restskat, gæl-
der reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af beløbet
med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændre-
de årsopgørelse efter den 1. oktober i året efter
indkomståret, berører ændringen ikke den
opkrævning, der sker efter § 61, stk. 5, eller den
overførsel, der er sket efter § 61, stk. 3, af den
eventuelt tidligere beregnede restskat m.v. Restskat
eller yderligere restskat efter 1. pkt. med tillæg
efter § 61, stk. 2, forrentes med renten i henhold
til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter
indkomståret og indtil udskrivningsdatoen.
Stk. 2.
Medfører en ændret årsopgørelse, at der
sker nedsættelse eller bortfald af overskydende
skat, der allerede er udbetalt til den skattepligtige,
jf. § 62, skal beløbet tilbagebetales tillige med
godtgørelse efter § 62, stk. 2. Det samlede beløb
efter 1. pkt. forrentes med renten i henhold til § 7,
stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt
måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret
og indtil udskrivningsdatoen. Tilbagebetaling sker
efter § 61, stk. 4.
UKS Side 835
LFF2012-2013.1.67
6.
To steder i
§ 62, stk. 3,
ændres »1. oktober« til:
»1. september«.
7.
Tre steder i
§ 62 A
ændres »fra den 1. oktober«
til: »fra den 1. september«.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
side 57
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0230.png
Karnov Group
Stk. 3.
Medfører en ændret årsopgørelse, at den
tidligere beregnede restskat nedsættes eller bortfal-
der, udbetales det beløb, som restskatten er nedsat
med, med tillæg efter § 61, stk. 2, til den skatteplig-
tige inden udgangen af den måned, der følger
nærmest efter udskrivningsdatoen. Der tilkommer
den skattepligtige en rente svarende til renten i
henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procent-
point pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i året
efter indkomståret. Inden udbetaling finder sted,
modregnes eventuel uforfalden restskat efter § 61,
stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat
med påløbne morarenter. Opkrævning af den reste-
rende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter
reglerne i § 61, stk. 3-5. Udskrives den ændrede
årsopgørelse efter den 1. oktober i året efter ind-
komståret, berører ændringen ikke den overførsel
af restskat m.v. til det følgende år, der er sket efter
§ 61, stk. 3.
8.
Efter § 62 A indsættes:
UKS Side 836
LFF2012-2013.1.67
§ 62 C.
Rater, der opkræves efter denne lov, skal
være på mindst 100 kr., indtil hele beløbet er betalt.
Stk. 2.
Hvis skattebeløb efter denne lov, der ikke
bliver indregnet efter § 61, stk. 3, reguleret med
tillæg, godtgørelse og renter efter §§ 61-63 i alt
udgør et mindre beløb end 100 kr., opkræves eller
udbetales det ikke. Overskydende skat, der efter
1. pkt. ikke udbetales, overføres til året efter det
år, hvori ligningen foretages. Tilsvarende gælder
skattebeløb, der opstår som følge af ændring af
ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen tillæg-
ges eller fradrages beløb efter 1. og 3. pkt., der ikke
tidligere er opkrævet eller udbetalt.
§ 66. ---
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
Ȥ 62 B.
Hvor skatteansættelsen er fastsat skøns-
mæssigt efter skattekontrollovens § 5, stk. 3, bereg-
nes en rente af restskatten svarende til renten i §
7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt
måned fra den 1. september i året efter indkomst-
året til udskrivningsdatoen.«
9.
I
§ 62 C, stk. 1,
ændres »100 kr.« til: »500 kr.«.
10.
§ 62 C, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Hvis restskat, der ikke bliver indregnet
efter § 61, stk. 3, reguleret med tillæg og renter
efter §§ 61-63 i alt udgør et mindre beløb end 500
kr., opkræves den ikke. Tilsvarende gælder skatte-
beløb, der opstår som følge af ændring af ansættel-
sen efter § 62 A. Ved beregningen tillægges beløb
efter 1. og 2. pkt., der ikke tidligere er opkrævet.«
side 58
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0231.png
Karnov Group
Stk. 2.
Selskaber, der vedtager eller beslutter udbe-
taling eller godskrivning af udbytte, skal uanset
om der er pligt til at foretage indeholdelse af udbyt-
teskat i en af skatteministeren foreskreven form
meddele oplysning om vedtagelsen. Meddelelsen
skal indgives senest i den følgende måned efter
nævnte vedtagelse eller beslutning samtidig med
udløbet af selskabets frist for indberetning til ind-
komstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmar-
kedsbidrag. Selskaber, der vedtager eller beslutter
ikke at deklarere udbytte, er på told- og skattefor-
valtningens begæring pligtige til inden en nærmere
angiven frist at indsende oplysning om vedtagel-
sen. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan
fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fast-
sættes af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3.
---
§ 85. ---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen kan give den
afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i stk. 2
fastsatte bestemmelser om at indgive meddelelser.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge den af-
giftspligtige daglige bøder efter § 87, indtil påbud-
det efterleves.
Stk. 5.
---
UKS Side 837
LFF2012-2013.1.67
11.
I
§ 66, stk. 2, 1. pkt.,indsættes
efter »udbytte,«:
»som ikke skal indberettes efter skattekontrol-
lovens § 9 B, stk. 2,«.
12.
To steder i
§ 85, stk. 4,ændres
»den afgiftsplig-
tige« til: »den indeholdelsespligtige«.
KS
§3
§ 22. . .
U
I lov om den skattemæssige behandling af gevinst
og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebe-
skatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af
20. juni 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
624 af 24. juni 2011, § 1 i lov nr. 433 af 16. maj
2012, § 3 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, og senest
ved § 2 i lov nr. 922 af 18. september 2012, foreta-
ges følgende ændringer:
Stk. 4.
Hvis investeringsinstituttets anbringelser
ikke overholder betingelsen i stk. 2, anses institut-
tet for at have skiftet skattemæssig status til et ak-
tiebaseret investeringsinstitut, jf. § 33 og selskabs-
skattelovens § 5 F, og reglerne i § 21 finder anven-
delse.
§ 23. . .
1.
I
§ 22, stk. 4,indsættes
efter »aktiebaseret inve-
steringsinstitut«: »med minimumsbeskatning«.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
side 59
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0232.png
Karnov Group
Stk. 8.
Ved afståelse af et investeringsforeningsbe-
vis i et investeringsinstitut med minimumsbeskat-
ning, der har været omfattet af ligningslovens §
16 C, og hvor investeringsbeviset på grund af insti-
tuttets beslutning herom eller på grund af manglen-
de rettidig indsendelse af korrekte oplysninger om
minimumsudlodning m.v. omfattes af § 19, stk. 1,
opgøres den skattepligtige indkomst fra afståelsen,
som om stk. 7, § 19, stk. 1, og § 33, stk. 1, ikke
var gældende. Det gælder dog kun, såfremt afstå-
elsen sker inden beslutningstidspunktet eller inden
det tidspunkt, hvor rettidig indsendelse af korrekte
oplysninger skulle have fundet sted, og den skat-
tepligtige ikke på grund af udfaldet af en stedfun-
den generalforsamling havde grund til at antage,
at beslutningen ville blive truffet, eller at der ikke
ville ske rettidig indsendelse af korrekte oplysnin-
ger.
§ 32.
Indskud af aktier og tegningsret til aktier i
en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing
i pensionsøjemed, i en aldersopsparing, i en selv-
pensioneringsordning eller i en børneopsparings-
ordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslo-
ven, samt indskud af aktier og tegningsret til aktier
i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov
om boligopsparing, sidestilles med afståelse. Som
afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor
indskuddet foretages.
§ 33. …
UKS Side 838
LFF2012-2013.1.67
2.
I
§ 23, stk. 8, 1. pkt.,ændres
»minimumsudlod-
ning« til: »minimumsindkomst«.
3.
I
§ 32, stk. 1, 1. pkt.,udgår
»samt indskud af ak-
tier og tegningsret til aktier i en boligopsparings-
ordning, der er omfattet af lov om boligopspa-
ring,«.
Stk. 5.
I det første år, hvor årets gevinst eller tab
på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab,
omfattes af § 19, jf. stk. 2, nedsættes værdien af
andele i investeringsselskabet ved indkomstårets
begyndelse med den faktiske udlodning foretaget
efter statusskifte, i det omfang den vedrører tiden
før statusskiftet. På tilsvarende måde nedsættes
anskaffelsessummen af andele, når et investerings-
selskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status. Ved
statusskifte fra udloddende investeringsforening,
jf. ligningslovens § 16 C, til investeringsselskab
nedsættes værdien af andelene mindst med mini-
mumsudlodningen.
U
KS
4.
I
§ 33, stk. 5, 3. pkt.,ændres
»udloddende inve-
steringsforening« til: »investeringsinstitut med
minimumsbeskatning«.
§4
I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr.
962 af 19. september 2011, som ændret ved § 6 i
lov nr. 433 af 16. maj 2012 og § 4 i lov nr. 922 af
18. september 2012, foretages følgende ændringer:
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
side 60
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0233.png
Karnov Group
§ 16.
Indskyder et medlem helt eller delvis sine
andele i en kontoførende investeringsforening i en
rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i
pensionsøjemed, i en aldersopsparing, i en selvpen-
sioneringsordning eller i en børneopsparingsord-
ning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven,
eller indskyder et medlem helt eller delvis sine
andele i en kontoførende investeringsforening i en
boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om
boligopsparing, sidestilles det med hævning.
Stk. 2.
Udlodning af andele i en kontoførende inve-
steringsforening fra en rateopsparing i pensionsø-
jemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en
aldersopsparing, fra en selvpensioneringsordning,
fra en børneopsparingsordning eller fra en boligop-
sparingsordning som nævnt i stk. 1 sidestilles med
indskud.
§5
UKS Side 839
LFF2012-2013.1.67
1.
I
§ 16, stk. 1,udgår«
eller indskyder et medlem
helt eller delvis sine andele i en kontoførende inve-
steringsforening i en boligopsparingsordning, der
er omfattet af lov om boligopsparing,«.
2.
I
§ 16, stk. 2,
ændres« selvpensioneringsord-
ning,« til:« selvpensioneringsordning eller«.
3.
I § 16, stk. 2,udgår«
eller fra en boligopsparings-
ordning«.
I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftslo-
ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 327 af 2. april 2012,
foretages følgende ændringer:
§ 27. ---
U
Stk. 2.
Finder told- og skatteforvaltningen, at en
værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på
tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre
værdiansættelsen inden 3 måneder efter anmeldel-
sens modtagelse.
§ 41.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger,
herunder til brug ved beregning af passivposter
efter § 13 a, eller fortier eller nægter at give oplys-
ninger til brug ved afgørelser om afgiftspligten
eller afgiftsberegningen eller
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
side 61
KS
1.
I
§ 26
indsættes som
stk. 3
og
4:
»Stk.
3.
Foreligger en anmeldelse om gave ikke
rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen foretage
en skønsmæssig ansættelse af værdien af gaven.
Stk. 4.
Gavegiver og gavemodtager skal, hvis told-
og skatteforvaltningen har foretaget en skønsmæs-
sig ansættelse af værdien af en gave, inden 4 uger
fra dateringen af underretningen om skønsmæssig
ansættelse underrette told- og skatteforvaltningen,
hvis ansættelsen er for lav. Fristen regnes dog tid-
ligst fra udløbet af fristen for anmeldelse af gave-
afgiftspligtig gave.«
2.
§ 27, stk. 2,affattes
således:
»Stk.
2.
Finder told- og skatteforvaltningen, at en
værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på
tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre
værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldel-
sens modtagelse. Fristen begynder dog først at løbe
fra det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen
har de oplysninger, der er nødvendige for at tage
stilling til værdiansættelsen. Har told- og skattefor-
valtningen ikke inden udløbet af 6 måneder fremsat
krav om yderligere oplysninger, kan fristen for
ændring af værdiansættelsen ikke forlænges udover
6 måneder fra anmeldelsens modtagelse.«
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0234.png
Karnov Group
2) undlader rettidigt at afgive de opgørelser, anmel-
delser m.v., der er foreskrevet i denne lov.
UKS Side 840
LFF2012-2013.1.67
3.
I
§ 41, stk. 1, nr. 2,indsættes
efter »i denne lov«:
»eller«.
4.
I
§ 41, stk. 1,indsættes
som
nr. 3:
»3) undlader at underrette told- og skatteforvaltnin-
gen om, at ansættelsen er for lav, jf. § 26 stk. 4«.
§6
I lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.
(chokoladeafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
567 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved § 4 i
lov nr. 1057 af 17. december 2002, § 4 i lov nr.
408 af 8. maj 2006 og § 5 i lov nr. 1385 af 21. de-
cember 2009 og senest ved § 4 i lov nr. 924 af 18.
september 2012, foretages følgende ændring:
§ 10 a. ---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
For andre varemodtagere sker angivelsen
og betalingen efter § 9, stk. 2-4, i opkrævningslo-
ven.
Stk. 5-6. ---
1.
I
§ 10 a, stk. 4,ændres
»§ 9, stk. 2-4« til:
Ȥ
9,
stk. 1, 3 og 4.«
U
§ 7 a. ---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
For andre varemodtagere sker angivelsen
og betalingen efter § 9, stk. 2-4, i opkrævningslo-
ven.
Stk. 5-8. ---
KS
§7
I lov om afgift af visse emballager, poser, engangs-
service og pvc-folier (emballageafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1057 af 17. december
2002, § 19 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og § 5 i lov
nr. 408 af 8. maj 2006 og senest ved § 6 i lov nr.
1385 af 21. december 2009, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 7 a, stk. 4,ændres »§
9, stk. 2-4« til:
Ȥ
9,
stk. 1, 3 og 4«.
§8
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 1. april 2011, som
ændret senest ved § 6 i lov nr. 481 af 30. maj 2012,
foretages følgende ændringer:
§ 4 b.
Afgift af varer forfalder ved levering her i
landet, i forbindelse med at de pågældende varer
efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland med henblik på
1.
I
§ 4 b, stk. 1, nr. 1,ændres
»selv transporterer«
til: »enten selv transporterer eller på egne vegne
lader transportere«.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
side 62
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0235.png
Karnov Group
1) erhvervsmæssig oplægning af varerne, herunder
indkøb af varer, som en her i landet hjemmehøren-
de privat person foretager i et andet EU-land og
selv transporterer her til landet, og hvor omfanget
og karakteren af de pågældende vareindkøb over-
stiger, hvad der må anses for at skulle medgå til
den pågældende privatpersons eget brug, eller
2) fjernsalg, hvor varer indkøbes af en virksomhed
eller person, der ikke er autoriseret oplagshaver,
registreret varemodtager eller midlertidigt registre-
ret varemodtager i et andet EU-land, eller som ikke
udøver selvstændig økonomisk virksomhed i dette
andet EU-land, og hvor varerne direkte eller indi-
rekte transporteres af sælgeren eller på dennes
vegne til en privat køber her i landet.
Stk. 2-8.
---
§ 5.
Afgiftsoplag er et ethvert sted, hvor en autori-
seret oplagshaver som led i udøvelsen af sit erhverv
fremstiller, forarbejder, oplægger, modtager eller
afsender varer under afgiftssuspensionsordningen.
Stk. 2-5.
---
§ 33.
Anvendelsesområdet for lovens §§ 3, 4, 4 b,
5, 13-15, 22, 23, 29 og 30 er foruden afgiftspligtige
varer efter § 1 tillige følgende varer:
1) Varer, der er fritaget for afgift efter lovens § 9,
stk. 1, nr. 4 eller 5, eller som i et andet EU-land er
fritaget for afgift på et tilsvarende grundlag.
2) Andre varer, der efter loven er fritaget for afgift
her i landet, og som i et andet EU-land enten er
fritaget for afgift på et tilsvarende grundlag eller
er afgiftspligtige i det pågældende andet EU-land.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler
for administrationen vedrørende varer, der er om-
fattet af nr. 2, 1. pkt.
Stk. 2. ---
4.
I
§ 33, stk. 1,ændres
», 29 og 30« til: »og 29-
32«.
UKS Side 841
LFF2012-2013.1.67
2.
§ 4 b, stk. 1, nr. 2,affattes
således:
»2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret
oplagshaver, registreret varemodtager eller midler-
tidigt registreret varemodtager her i landet, eller
som ikke udøver selvstændig økonomisk virksom-
hed her i landet, køber varer i et andet EU-land,
og når varerne direkte eller indirekte transporteres
af sælgeren eller på dennes vegne her til landet.«
3.
I
§ 5, stk. 1,ændres
»Afgiftsoplag er et ethvert«
til: »Et afgiftsoplag er ethvert«.
U
KS
§9
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og
tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 916
af 19. august 2011, som ændret bl.a. ved § 5 i lov
nr. 922 af 18. september 2012 og senest ved § 2 i
lov nr. 926 af 18. september 2012, foretages føl-
gende ændringer:
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
side 63
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0236.png
Karnov Group
§ 35.
Indskud af en fordring eller en kontrakt i en
rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i
pensionsøjemed, i en aldersopsparing, i en selvpen-
sioneringsordning eller i en børneopsparingsord-
ning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven,
og indskud af en obligation på en etableringskonto
eller iværksætterkonto efter lov om indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto samt indskud
af en fordring eller en kontrakt i en boligopsparings-
ordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,
sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses
værdien på indskudstidspunktet. Udlodning af en
obligation fra en etableringskonto eller iværksæt-
terkonto efter lov om indskud på etableringskonto
og iværksætterkonto sidestilles med erhvervelse.
Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en
rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing
i pensionsøjemed eller en selvpensioneringsord-
ning, fra en børneopsparingsordning eller en boli-
gopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles
med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses
værdien på udlodningstidspunktet. 1. -5. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for indskud i og udlodning
af fordringer og kontrakter i pensionsordninger,
der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens
§ 12, stk. 1, og § 15 C.
UKS Side 842
LFF2012-2013.1.67
1.
I
§ 35, 1. pkt.,udgår«
samt indskud af en fordring
eller en kontrakt i en boligopsparingsordning, der
er omfattet af lov om boligopsparing,«.
2.
I
§ 35, 4. pkt.,udgår«
eller en boligopsparings-
ordning« og efter« fra en opsparing i pensionsøje-
med« indsættes:«, fra en aldersopsparing«.
KS
§ 10
I lov om påligning af indkomstskat til staten (lig-
ningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28.
oktober 2011, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr.
433 af 16. maj 2012, og senest ved § 1 i lov nr.
926 af 18. september 2012, foretages følgende
ændringer:
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
side 64
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0237.png
Karnov Group
16 C….
Stk. 9.
Investeringsinstitutter, der er minimumsbe-
skattet, kan vælge at foretage en regulering af de
indtægter, tab og administrationsudgifter, jf. stk.
4-6, der indgår ved opgørelse af minimumsindkom-
sten, som følge af udstedelse af nye beviser og
indløsning af beviser. Hvis investeringsinstituttet
vælger at foretage en regulering som nævnt i 1.
pkt., kan investeringsinstituttet ved opgørelse af
indkomstårets minimumsindkomst dog ikke fore-
tage fradrag for de beløb, der er omfattet af stk. 5,
nr. 6. Reguleringen efter 1. pkt. foretages således:
1) Ved udstedelse af nye beviser øges de indtægter,
tab og administrationsudgifter indtil emissionstids-
punktet, som skal tages i betragtning ved opgørelse
af minimumsindkomsten efter emissionen. Forø-
gelsen af de enkelte indtægter, tab og administra-
tionsudgifter sker efter forholdet mellem den påly-
dende værdi af alle beviser efter emissionen og
den pålydende værdi af alle beviser inden emissio-
nen. Forøgelse af tab sker dog ikke, hvis der er tale
om en investeringsforening omfattet af selskabs-
skattelovens § 1, stk. 8, på det tidspunkt, hvor tabet
opstår. Koncernforbundne medlemmer, jf. kursge-
vinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for
ét medlem.
2) Ved indløsning af beviser nedsættes de indtæg-
ter, tab og administrationsudgifter indtil indløs-
ningstidspunktet, som skal tages i betragtning ved
opgørelse af minimumsindkomsten efter indløsnin-
gen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter, tab og
administrationsudgifter sker efter forholdet mellem
den pålydende værdi af alle beviser efter indløsnin-
gen og den pålydende værdi af alle beviser inden
indløsningen.
UKS Side 843
LFF2012-2013.1.67
1.
I § 16 C, stk. 9,indsættes
efter 1. pkt.:« Investe-
ringsinstitutter kan ikke efterfølgende ændre prin-
cip.«.
KS
U
§ 10 a. ---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
For andre varemodtagere sker angivelsen
og betalingen efter § 9, stk. 2-4, i opkrævningslo-
ven.
Stk. 5-6. ---
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
§ 11
I lov om afgift af mineralvand m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 419 af 7. maj 2012, som ændret ved §
6 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 10 a, stk. 4,ændres
»§ 9, stk. 2-4« til: »§ 9,
stk. 1, 3 og 4«.
§ 12
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 277 af 27. marts 2012 og se-
nest ved § 3 i lov nr. 590 af 18. juni 2012, foretages
følgende ændringer:
side 65
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0238.png
Karnov Group
§ 47. ---
Stk. 2-5.
---
Stk. 6.
Ejeren eller den ansvarlige ledelse af en
virksomhed, der ophører med at drive registrerings-
pligtig virksomhed, skal underrette told- og skatte-
forvaltningen om virksomhedens ophør senest 8
dage efter ophøret. Ejeren eller den ansvarlige le-
delse i en virksomhed må ikke fortsætte eller ind-
lede driften af virksomheden, hvis virksomhedens
registrering er ophørt, inddraget eller nægtet efter
reglerne i denne lov eller opkrævningsloven.
Stk. 7-8. ---
§ 74. ---
Stk. 2-5.
---
Stk. 6.
Told- og skatteforvaltningen kan give en
virksomhed påbud om at efterleve reglerne for
adgangen til eftersyn samt udlevering eller indsen-
delse af materiale efter stk. 1 og 3-5. Told- og
skatteforvaltningen kan pålægge ejeren eller den
daglige ledelse af virksomheden daglige bøder efter
§ 77, indtil påbuddet efterleves. Et påbud skal
henvise til den eller de relevante regler og anvise,
hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger,
som virksomheden skal gennemføre for at overhol-
de reglerne. Told- og skatteforvaltningen skal
meddele påbuddet skriftligt, og det skal fremgå af
den skriftlige meddelelse, at hvis virksomheden
ikke efterlever påbuddet inden for en nærmere
fastsat frist, kan told- og skatteforvaltningen pålæg-
ge ejeren eller den ansvarlige ledelse af virksom-
heden daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.
1.
To steder i
§ 47, stk. 6,ændres
»den ansvarlige
ledelse« til: »den ansvarlige daglige ledelse«.
UKS Side 844
LFF2012-2013.1.67
2.
I
§ 74, stk. 6, 2. pkt.,ændres
»den daglige ledel-
se« til: »den ansvarlige daglige ledelse«.
3.
I
§ 74, stk. 6, 4. pkt.,ændres
»den ansvarlige le-
delse« til: »den ansvarlige daglige ledelse«.
KS
§ 13
§ 2.
Afregningsperioden er kalendermåneden. Hvor
der i anden lovgivning er henvist til afgiftsperio-
den, svarer dette til afregningsperioden. For hver
afregningsperiode og for hver skat eller afgift m.v.
skal der indgives en angivelse med de oplysninger,
som følger af reglerne i den enkelte skatte- og af-
giftslov. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så
vidt angår indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbi-
drag, som skal indberettes til indkomstregisteret.
Stk. 2-9. ---
U
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
(opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1402
af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 8 i
lov nr. 277 af 27. marts 2012 og senest ved § 4 i
lov nr. 590 af 18. juni 2012, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1,indsættes
efter« indkomstregiste-
ret«:«, og indeholdt udbytteskat, som skal indbe-
rettes efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 2«.
side 66
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0239.png
Karnov Group
§ 4.
Har told- og skatteforvaltningen efter afleve-
ringsfristens udløb ikke modtaget angivelse for en
afregningsperiode, kan de fastsætte virksomhedens
tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et
skønsmæssigt beløb. Tilsvarende gælder, hvis
indkomstregisteret efter udløbet af fristen for ind-
beretning til indkomstregisteret for en afregnings-
periode ikke har modtaget indberetning af indehold-
te beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret
betales senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 2-4. ---
§ 5.
Hvis det konstateres, at en virksomhed har
afgivet urigtig angivelse eller indberetning til ind-
komstregisteret af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4.
pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i
skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for
meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det
skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter
påkrav.
Stk. 2. ---
§ 12.
Hvis en virksomheds tilsvar af skatter og af-
gifter m.v., der opkræves efter reglerne i denne
lov, for en afregningsperiode er negativt, udbetales
beløbet til virksomheden. Det samme gælder, når
virksomheden ved en fejl har indbetalt for meget,
eller når en godtgørelse eller lignende, som skal
modregnes i virksomhedens tilsvar, overstiger til-
svaret. Beløb under 50 kr. udbetales ikke. Er der
tale om beløb vedrørende indeholdt A-skat og ar-
bejdsmarkedsbidrag, sker der kun udbetaling, hvis
disse beløb tilsammen overstiger 50 kr.
UKS Side 845
LFF2012-2013.1.67
2.
I
§ 4, stk. 1,ændres«
hvis indkomstregisteret efter
udløbet af fristen for indberetning til indkomstre-
gisteret« til:« hvis indkomstregisteret eller told-
og skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for
indberetning«.
3.
I
§ 5, stk. 1,og § 12, stk. 2, 3
og
4,udgår«
til
indkomstregisteret«.
Stk. 2.
Såfremt angivelsen henholdsvis indberetnin-
gen til indkomstregisteret af beløb omfattet af § 2,
stk. 1, 4. pkt. er modtaget rettidigt, sker udbetaling
efter stk. 1 senest 3 uger efter modtagelsen af angi-
velsen henholdsvis indberetningen for den pågæl-
dende periode. Såfremt tilbagebetalingen skyldes
en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet senest
3 uger efter, at virksomheden har gjort told- og
skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller
told- og skatteforvaltningen har konstateret fejlen.
Stk. 3.
Kan told- og skatteforvaltningen på grund
af virksomhedens forhold ikke foretage kontrol af
angivelsen eller indberetningen til indkomstregiste-
ret af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., afbrydes
udbetalingsfristen, indtil virksomhedens forhold
ikke længere hindrer kontrol. Skønner told- og
skatteforvaltningen, at udbetaling på det foreliggen-
de grundlag vil indebære en nærliggende risiko for
afgiftstab, kan forvaltningen ligeledes afbryde ud-
betalingsfristen eller stille krav om sikkerhedsstil-
lelse, indtil virksomhedens forhold er undersøgt.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
side 67
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0240.png
Karnov Group
Stk. 4.
Beløb, der skulle have været udbetalt efter
stk. 1, kan tilbageholdes, såfremt angivelser eller
indberetningen til indkomstregisteret af beløb
omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. vedrørende afsluttede
afregningsperioder ikke er indgivet. Krav på tilsvar
og eventuelle renter for disse perioder modregnes
ved udbetalingen af beløb efter stk. 1, selv om
kravet ikke er forfaldent. Beløb efter stk. 1 kan li-
geledes tilbageholdes, såfremt virksomheden ikke
rettidigt har indsendt sin selvangivelse.
§ 7.
Betales et beløb ikke rettidigt, eller er der ydet
henstand med betalingen, skal der betales en må-
nedlig rente som fastsat efter stk. 2 med tillæg af
0,8 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den
1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales. For
indeholdelsespligtige omfattet af § 2, stk. 6, betales
renten efter 1. pkt. vedrørende A-skat og arbejds-
markedsbidrag dog for hver påbegyndt måned
regnet fra den første i måneden efter sidste rettidige
indbetalingsdag. Renten kan ikke fratrækkes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Renten fastsættes for kalenderåret. Renten
offentliggøres senest femtesidste børsdag forud
for det år, hvor den skal have virkning. Renten for
et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit
opgjort med to decimaler af en af Københavns
Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsren-
te for de seneste 20 børsdage forud for den 15.
december i det foregående år. Den effektive obliga-
tionsrente opgøres med to decimaler for fastforren-
tede kroneobligationer i åbne serier, der optages
til handel på Københavns Fondsbørs, bortset fra
konverterbare obligationer, hvor kursen er over
pari, samt indeksregulerede obligationer. Renten
udgør den gennemsnitlige obligationsrente, der er
udregnet efter 4. pkt., oprundet til nærmeste halve
procentpoint, divideret med 24, afrundet til 1 deci-
mal.
UKS Side 846
LFF2012-2013.1.67
4.
§ 7, stk. 2, 2.-5. pkt.,ophæves,
og i stedet indsæt-
tes:
»Renten offentliggøres senest den 15. december
forud for det år, hvor den skal have virkning.
Renten for et år beregnes på grundlag af et simpelt
gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank op-
gjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selska-
ber i månederne juli, august og september i det
foregående kalenderår. Den af Nationalbanken
opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finan-
sielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæ-
iske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af
20. december 2001 vedrørende statistik over de
monetære finansielle institutioners rentesatser på
indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finan-
sielle selskaber (ECB/2001/18). Den af National-
banken opgjorte månedlige kassekreditrente for
ikke-finansielle selskaber opgøres som et vægtet
gennemsnit over den effektive rentesats for den
udestående lånemasse opgjort med to decimaler,
det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til
nærmeste hele procentsats og den beregnede rente
divideres med 24 og afrundes nedad til 1 decimal.«
§ 11. ---
Stk. 2-6.
---
Stk. 7.
Meddelelse om pålæg om sikkerhedsstillelse
efter stk. 1 skal indeholde oplysning om, at undla-
delse af at stille den krævede sikkerhed indebærer,
at virksomhedens registrering vil blive inddraget,
og at en fortsættelse af virksomheden efter en
inddragelse vil være strafbar efter § 17, stk. 3, samt
at ejeren eller den ansvarlige ledelse af virksomhe-
den kan pålægges daglige bøder efter stk. 11 og
vil hæfte for virksomhedens skatter og afgifter
m.v. efter stk. 12.
5.
I
§ 11, stk. 7
og
8,ændres
»samt at ejeren eller
den ansvarlige ledelse af virksomheden kan pålæg-
ges daglige bøder efter stk. 11 og vil hæfte for
virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter stk.
12« til: »og kan medføre pålæg af daglige bøder
efter stk. 11 og hæftelse for virksomhedens skatter
og afgifter m.v. efter stk. 12«.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
side 68
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0241.png
Karnov Group
Stk. 8.
Pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk. 2
skal meddeles virksomheden, senest 14 hverdage
efter at virksomheden anmeldes til registrering.
Meddelelse om pålæg om sikkerhedsstillelse skal
indeholde oplysning om, at undladelse af at stille
den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden
ikke kan registreres, og at en fortsættelse af virk-
somheden vil være strafbar efter § 17, stk. 3, samt
at ejeren eller den ansvarlige ledelse af virksomhe-
den kan pålægges daglige bøder efter stk. 11 og
vil hæfte for virksomhedens skatter og afgifter
m.v. efter stk. 12.
Stk. 9.
---
Stk. 10.
Meddelelse om, at registreringen er inddra-
get eller nægtet efter stk. 9, skal tilsendes virksom-
heden ved rekommanderet brev, der tillige skal
oplyse, at en fortsættelse af virksomheden efter
registreringsinddragelsen eller registreringsnægtel-
sen vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og at ejeren
eller den ansvarlige ledelse af virksomheden ved
en forsættelse af virksomheden kan pålægges
daglige bøder efter stk. 11 og hæfter for skatter og
afgifter m.v. efter stk. 12.
Stk. 11.
Ejeren eller den ansvarlige ledelse i en
virksomhed må ikke fortsætte eller indlede driften
af virksomheden, hvis virksomhedens registrering
er ophørt, inddraget eller nægtet efter stk. 9, eller
efter én eller flere andre skatte- og afgiftslove.
Told- og skatteforvaltningen kan give ejeren eller
den ansvarlige ledelse af virksomheden påbud om
at efterleve 1. pkt. Told- og skatteforvaltningen
kan pålægge ejeren eller den ansvarlige ledelse af
virksomheden daglige bøder efter § 18 a, indtil
påbuddet efterleves. Et påbud skal henvise til den
eller de relevante regler og anvise, hvilke konkrete
handlinger eller foranstaltninger, som virksomhe-
den skal gennemføre for at overholde reglerne.
Told- og skatteforvaltningen skal meddele påbud-
det skriftligt, og det skal fremgå af den skriftlige
meddelelse, at hvis ejeren eller den ansvarlige le-
delse af virksomheden ikke efterlever påbuddet
inden for en nærmere fastsat frist, kan told- og
skatteforvaltningen pålægge ejeren eller den an-
svarlige ledelse af virksomheden daglige bøder,
indtil påbuddet efterleves.
Stk. 12-14.
---
§ 14
UKS Side 847
LFF2012-2013.1.67
6.
I
§ 11, stk. 10,ændres
»og at ejeren eller den
ansvarlige ledelse af virksomheden ved en forsæt-
telse af virksomheden kan pålægges daglige bøder
efter stk. 11 og hæfter for skatter og afgifter m.v.
efter stk. 12« til: »og kan medføre pålæg af daglige
bøder efter stk. 11 og hæftelse for virksomhedens
skatter og afgifter m.v. efter stk. 12«.
U
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
KS
7.
Fem steder i
§ 11, stk. 11,ændres
»den ansvarlige
ledelse« til: »den ansvarlige daglige ledelse«.
I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 170 af 22. februar 2011, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1561 af 21. december 2010, § 3 i
lov nr. 599 af 14. juni 2011, § 1 i lov nr. 1378 af
28. december 2011, § 2 i lov nr. 398 af 9. maj 2012
og § 6 i lov nr. 922 af 18. september 2012, foreta-
ges følgende ændringer:
side 69
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0242.png
Karnov Group
§ 8. …
Stk. 4.
Beskatningsgrundlaget opgøres som de
ufordelte midler opgjort ved indkomstårets udgang
fratrukket de ufordelte midler opgjort ved indkomst-
årets begyndelse. Beskatningsgrundlaget efter 1.
pkt. tillægges rente og positive beløb fra egenkapi-
talen uden for årets risiko- og omkostningsresultat,
der tilskrives tekniske hensættelser, der ikke er en
del af de ufordelte midler, jf. stk. 2, eller en del af
de forsikredes depoter, jf. § 4, stk. 2, eller § 4 a,
stk. 2, nr. 1, 2. pkt. Et negativt risiko- og omkost-
ningsresultat for tekniske hensættelser tillægges
beskatningsgrundlaget efter 2. pkt. Et positivt
omkostningsresultat for et forudgående år kan til-
lægges årets negative omkostningsresultat, og et
positivt risikoresultat for et forudgående år kan
tillægges årets negative risikoresultat. Det er en
betingelse for modregning efter 4. pkt., at pensions-
instituttet kan dokumentere, at de opsparede midler
fra enten egenkapitalen eller de ufordelte midler,
der anvendes til modregning i et års negative om-
kostningsresultat, stammer fra overskud på omkost-
ningsresultatet for tekniske hensættelser fra årene
forud for indkomståret, og at de opsparede midler
fra enten egenkapitalen eller de ufordelte midler,
der anvendes til modregning i et års negative risi-
koresultat, stammer fra overskud på risikoresultatet
for tekniske hensættelser fra årene forud for ind-
komståret. I det omfang de ufordelte midler opgjort
ved indkomstårets udgang er ændret som følge af
beskatning efter stk. 1, bortses fra ændringen ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget.
Stk. 5-7.
---
§ 10. …
UKS Side 848
LFF2012-2013.1.67
1.
I
§ 8, stk. 4, 6. pkt.,indsættes
efter« beskatning
efter stk. 1,«:« betaling af afgift efter pensionsbe-
skatningslovens § 25, stk. 4 og 5, eller § 29 A, stk.
4 og 5, jf. pensionsbeskatningslovens § 38, stk.
6«.
Stk. 5.
Hvis værdien af indeståendet på en konto
som nævnt i stk. 1 og 2 ved udgangen af et ind-
komstår er nedbragt på grund af delvis udbetaling
fra ordningen og denne udbetaling overstiger til-
væksten efter den 1. januar 1983, nedsættes den
beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982
med et beløb svarende til forskellen mellem udbe-
talingen og tilvæksten. Bestemmelsen finder tilsva-
rende anvendelse ved delvis udbetaling til en
kontohaver fra de ordninger, der er nævnt i stk. 4.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
2.
I
§ 10, stk. 5, 1. pkt.,indsættes
efter »og tilvæk-
sten«: », jf. dog 3. og 4. pkt«
3.
I
§ 10, stk. 5,indsættes
efter 2. pkt.:
»Ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens
§ 41 A, stk. 2, af en forsikrings- eller pensionsord-
ning anvendes værdien af opsparingen henholdsvis
livsforsikringshensættelsen m.v. ved udgangen af
1982, jf. stk. 1 og 2, som udgangspunkt for bereg-
ning af fritagelse i den nye ordning. Afgiften efter
pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 9, § 26
A, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, § 29 A, stk. 1, og § 33
A, stk. 2, jf. § 29 A, stk. 1, fordeles dog forholds-
mæssigt mellem den beregnede værdi af kontoen
m.v. ved udgangen af 1982 og tilvæksten efter den
1. januar 1983.«
side 70
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0243.png
Karnov Group
Stk. 6.
Ved overførsel efter pensionsbeskatningslo-
vens § 41 af en forsikrings- eller pensionsordning
eller fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
jf. § 7 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
anvendes værdien af opsparingen henholdsvis
livsforsikringshensættelsen m.v. ved udgangen af
1982, jf. stk. 1, 2 og 4, som udgangspunkt for be-
regning af fritagelse i den nye ordning. Det beløb,
der danner grundlag for fritagelse i den nye ord-
ning, kan dog aldrig overstige det faktisk overførte
beløb. Stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Ved overførsel af forsikrings- eller pensionsporte-
føljer mellem forsikringsselskaber eller pensions-
kasser finder tilsvarende regler anvendelse.
§ 21.
De skattepligtige efter § 1, stk. 2, og forsik-
ringsselskaber m.v., jf. dog § 22, der udbyder
pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, indgiver
senest den 31. maj efter indkomstårets udløb en
samlet opgørelse til told- og skatteforvaltningen
af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del
heraf samt af skatten for indkomståret. Af den be-
regnede endelige skat for indkomståret beregnes
renter fra den 20. februar i året efter indkomståret,
til betaling sker, jf. dog 4. -7. pkt. Skatten med
tillæg af beregnede renter indbetales samtidig med
indsendelse af opgørelsen. Forsikringsselskaber
m.v., jf. dog § 22, kan senest den 19. februar året
efter indkomståret vælge at betale acontoskat for
pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1. For de
forsikringsselskaber m.v., der vælger at betale
acontoskat, beregnes renter af forskellen mellem
den beregnede endelige skat og den indbetalte
acontoskat for indkomståret fra den 20. februar
året efter indkomståret, og til betaling sker. Skyl-
dige skattebeløb med tillæg af beregnede renter
indbetales samtidig med indsendelse af den ende-
lige opgørelse. Overskydende skattebeløb med
tillæg af renter tilbagebetales. Renten efter 2. og
5. pkt. svarer til den rente, der er nævnt i § 27, stk.
5, for året efter indkomståret. Betales skatten for
sent, beregnes renten efter 2. og 5. pkt. dog kun til
og med sidste rettidige indbetalingsdag.
Stk. 2---
§ 27.
UKS Side 849
LFF2012-2013.1.67
4.
I
§ 10, stk. 6, 1. pkt.,indsættes
efter »pensionsbe-
skatningslovens § 41«: »og § 41 A, stk. 1«.
U
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
KS
5.
§ 21, stk. 1, 8.og 9. pkt.,ophæves,
og i stedet
indsættes:
»Renten efter 2. og 6. pkt. svarer til den rente, der
er nævnt i § 27, stk. 5, for året efter indkomståret.
Renten efter 7. pkt. svarer til den rente, der er
nævnt i § 27, stk. 5, for året efter indkomståret med
fradrag af 3,5 procentpoint. Renten efter 7. pkt.
kan ikke blive mindre end 0 pct. Betales skatten
for sent, beregnes renten efter 2. og 6. pkt. dog kun
til og med sidste rettidige indbetalingsdag.«
6.
§ 27, stk. 5,affattes
således:
side 71
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0244.png
Karnov Group
Stk. 5.
Ændres et skattebeløb, forrentes forskelsbe-
løbet fra den 1. januar i året efter indkomståret, til
betaling sker. Renten for et indkomstår, som for-
rentningen vedrører, beregnes som et simpelt
gennemsnit af de af OMX, den Nordiske Børs,
København, dagligt opgjorte effektive renter i de
første 7 måneder af året forud for indkomståret af
obligationer med en restløbetid på over 5 år. Beta-
les den yderligere skat efter den frist, der er nævnt
i stk. 4, beregnes denne rente dog kun til sidste
rettidige indbetalingsdag.
UKS Side 850
LFF2012-2013.1.67
»Stk.
5.
Ændres et skattebeløb, der er opkrævet
efter § 21, forrentes forskelsbeløbet fra og med
den 20. februar i året efter indkomståret, til betaling
sker. Ændres et skattebeløb, der er opkrævet efter
§ 22, forrentes forskelsbeløbet fra og med den 8.
januar i året efter indkomståret, til betaling sker.
Renten for det indkomstår, som forrentningen
vedrører, beregnes på grundlag af et simpelt gen-
nemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte
kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i
månederne juli, august og september i det foregå-
ende kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte
månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle
selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske
Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20.
december 2001 vedrørende statistik over de mone-
tære finansielle institutioners rentesatser på indlån
fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle
selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken
opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finan-
sielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit
over den effektive rentesats for den udestående
lånemasse opgjort med to decimaler. Det simple
gennemsnit, jf. 3. pkt., opgøres med én decimal.
Renten offentliggøres senest den 15. december
forud for det til indkomståret svarende kalenderår.
Betales den yderligere skat efter den frist, der er
nævnt i stk. 4, beregnes denne rente dog kun til
sidste rettidige indbetalingsdag.«
§ 15
§ 11 A. …
Stk. 2.
Før rateudbetalingen påbegyndes, vælger
kontohaveren udbetalingsforløbet efter reglerne i
dette stykke. Renter m.v., der tilskrives i det sidste
udbetalingsår, skal senest udbetales sammen med
sidste rate. Kontohaveren skal vælge et af følgende
udbetalingsforløb:
1. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling,
der udgør et beløb svarende til ordningens værdi
ved kalenderårets begyndelse delt med det antal
år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling,
eller
2. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling,
der udgør et beløb, som ved uændret rente i hele
udbetalingsperioden eller ved en forlængelse af
udbetalingsperioden eller ændret udbetalingsforløb
den resterende udbetalingsperiode vil give lige
store årlige rater.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1246 af 15. oktober 2010, som ændret bl.a. ved
§ 1 i lov nr. 922 af 18. september 2012 og senest
ved § 1 i lov nr. 923 af 18. september 2012, foreta-
ges følgende ændringer:
side 72
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0245.png
Karnov Group
Stk. 3.
Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, opgø-
res ved hvert kalenderårs begyndelse og beregnes
som en annuitet på grundlag af ordningens værdi
på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisa-
tionsrente. Ved beregningen af amortisationsrenten
anvendes en rentesats beregnet på grundlag af et
simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af
en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet ef-
fektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage
forud for 15. december i året før udbetalingsåret.
Den effektive obligationsrente opgøres med to
decimaler for fastforrentede kroneobligationer i
åbne serier, der optages til handel på Københavns
Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligationer,
hvor kursen er over pari, samt indeksregulerede
obligationer. Amortisationsrenten findes ved fra
denne rentesats at fradrage rentesatsen ganget med
skattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslo-
vens § 2.
….
§ 21 A.
Beløb, der er indbetalt til en kapitalforsik-
ring eller opsparing i pensionsøjemed, og som ikke
kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. § 18, stk. 2, 1. og 6. pkt., eller som
skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligti-
ge indkomst, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt., og § 21, stk.
1, kan tilbagebetales eller overføres til en anden
ordning omfattet af kapitel 1, uden at dette betrag-
tes som en afgiftspligtig udbetaling. En overførsel
efter 1. pkt. har virkning for det indkomstår, hvor
der er foretaget indbetaling på kapitalforsikring
m.v. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på
de tilfælde, som er nævnt i § 18, stk. 2, 3. og 4.
pkt. Ved beregning af det overskydende beløb efter
§ 18, stk. 2, 4. pkt., ses der bort fra personlig ind-
komst, der ikke er skattepligtig til Danmark, eller
hvortil beskatningsretten efter bestemmelserne i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst tilfalder en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
Stk. 2-5 ---
§ 25. …
UKS Side 851
LFF2012-2013.1.67
1.
§ 11 A, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, op-
gøres ved hvert kalenderårs begyndelse og bereg-
nes som en annuitet på grundlag af ordningens
værdi på dette tidspunkt og en amortisationsrente
som nævnt i 2. pkt. Som amortisationsrente anven-
des maksimalt en rente svarende til den senest til
Finanstilsynet meddelte nyplaceringsrente for ob-
ligationer og pantebreve plus 1,5 procentpoint og
herfra fradraget produktet af den nævnte rente in-
klusive procenttillægget og skattesatsen ifølge
pensionsafkastbeskatningslovens § 2.«
U
9) ved overførsel, herunder konvertering til en al-
dersforsikring omfattet af § 10 A eller aldersopspa-
ring omfattet af § 12 A.
Stk. 2 ---
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
KS
2.
I
§ 21 A, stk. 1,indsættes
efter 1. pkt.:
»Tilbagebetaling eller overførsel af beløb kan ske
i samme indkomstår, hvori indbetalingen er sket,
eller senere indkomstår.«
3.
§ 25, stk. 1, nr. 9,indsættes
efter »omfattet af §
12 A«: »jf. stk. 3-5«.
4.
I
§ 25
indsættes som
stk. 3-5:
side 73
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0246.png
Karnov Group
UKS Side 852
LFF2012-2013.1.67
»Stk.
3.
Ved overførsel, herunder konvertering,
som nævnt i stk. 1, nr. 9, betales der afgift af det
beløb, der overføres eller konverteres, af særlige
bonushensættelser knyttet til ordningen og af en
forholdsmæssig andel af de ufordelte midler knyttet
til ordningen. Ved ufordelte midler forstås for
livsforsikringsselskaber og tværgående pensions-
kasser hensættelser til kollektivt bonuspotentiale,
ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og
akkumuleret værdiregulering, jf. lov om finansiel
virksomhed. Ved ufordelte midler forstås for fir-
mapensionskasser hensættelser til kollektivt
bonuspotentiale, jf. lov om tilsyn med firmapen-
sionskasser. Ved ufordelte midler forstås for livs-
forsikringsselskaber m.v., der er hjemmehørende
i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, og som
udøver virksomhed her i landet gennem et fast
driftssted, jf. § 3, nr. 2, alle former for hensættelser
m.v. til fordel for de pensionsberettigede, der ikke
indgår i det beløb, der overføres eller konverteres,
jf. 1. pkt. For livsforsikringsselskaber m.v., der
udbyder ordninger omfattet af § 15 C, finder 4.
pkt. tilsvarende anvendelse. Livsforsikringsselska-
ber m.v. som nævnt i 4. og 5. pkt. skal foretage en
regnskabsmæssig udskillelse af de forsikringsmæs-
sige hensættelser for de nævnte ordninger.
Stk. 4.
Den forholdsmæssige andel af de ufordelte
midler knyttet til ordningen beregnes som de
ufordelte midler ganget med forholdet mellem den
overførte eller konverterede ordnings depot, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 2, og de
samlede depoter for alle forsikringer m.v. i livsfor-
sikringsselskabet m.v., der har ufordelte midler
tilknyttet, jf. dog 3. pkt. og stk. 5. Ved opgørelsen
af afgiftsgrundlaget af den forholdsmæssige andel
af kollektivt bonuspotentiale i livsforsikringssel-
skaber og tværgående pensionskasser opdeler
livsforsikringsselskabet m.v. forsikringsbestanden
i én eller flere kontributionsgrupper som anmeldt
til Finanstilsynet, jf. lov om finansiel virksomhed.
Den forholdsmæssige andel af kollektivt bonuspo-
tentiale i tværgående pensionskasser og livsforsik-
ringsselskaber knyttet til ordningen beregnes som
kollektivt bonuspotentiale hørende til den enkelte
kontributionsgruppe ganget med forholdet mellem
den overførte eller konverterede ordnings depot,
jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 2, og
de samlede depoter for alle forsikringer m.v. i den
pågældende kontributionsgruppe. De ufordelte
midler skal opgøres tidligst primo den kalendermå-
ned, hvor overførslen, herunder konverteringen,
sker, og senest ved selve overførslen, herunder
konverteringen, jf. dog stk. 5.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
side 74
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0247.png
Karnov Group
UKS Side 853
LFF2012-2013.1.67
Stk. 5.
Ved opgørelsen af afgiften af den forholds-
mæssige andel af akkumuleret værdiregulering
opdeler livsforsikringsselskabet m.v. forsikrings-
bestanden i én eller flere rentegrupper som anmeldt
til Finanstilsynet, jf. lov om finansiel virksomhed.
Afgiften af den forholdsmæssige andel af akkumu-
leret værdiregulering udgør uanset stk. 1 et beløb
svarende til forskellen mellem livsforsikringssel-
skabets m.v. akkumulerede værdiregulering
umiddelbart før afgift af det beløb, der overføres
eller konverteres i den enkelte rentegruppe, og
livsforsikringsselskabets m.v. akkumulerede vær-
diregulering umiddelbart efter afgift af det beløb,
der overføres eller konverteres i den pågældende
rentegruppe. Afgiften som nævnt i 2. pkt. kan dog
ikke udgøre et mindre beløb end forskellen mellem
livsforsikringsselskabets m.v. akkumulerede vær-
diregulering umiddelbart før afgift af det beløb,
der overføres eller konverteres i den enkelte rente-
gruppe, og livsforsikringsselskabets m.v. akkumu-
lerede værdiregulering umiddelbart efter afgift af
det beløb, der overføres eller konverteres i den
pågældende rentegruppe, såfremt afgiften af det
beløb, der overføres eller konverteres ved opgørel-
sen af den akkumulerede værdiregulering, var
blevet forholdsmæssigt fordelt på ordningens en-
kelte rentedele. Er afgiften som nævnt i 2. pkt.
mindre end 0 kr. i den enkelte rentegruppe, fastsæt-
tes afgiften som nævnt i 2. pkt. til 0 kr.«
§ 29 A.
Ved udbetalingen af supplerende engang-
sydelser fra en pensionskasse, der er omfattet af §
2, nr. 4, eller § 7, betales en afgift på 40 pct. af de
udbetalte beløb. Det gælder også ved overførsel
eller konvertering til en supplerende engangssum.
Udbetalinger af supplerende engangssummer fra
de nævnte pensionskasser er skatte- og afgiftsfri.
§ 25 A, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved
udbetaling af supplerende engangssum som nævnt
i 3. pkt., for hvilken der i udlandet har været hel
eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for indbe-
talingerne. 1. og 3. pkt. finder kun anvendelse ved
udbetalinger, der sker, efter at medlemmet har nået
pensionsudbetalingsalderen, medmindre lavere
aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, og ved
udbetalinger, der sker, efter at medlemmet er tildelt
invalidepension, eller efter at der er indtrådt en
livstruende sygdom hos medlemmet.
Stk. 2 ---
U
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
KS
5.
§ 29 A, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Det gælder også ved overførsel eller konvertering
til en supplerende engangssum, jf. stk. 3-5.«
6.
I
§ 29 A
indsættes som
stk. 3-5:
side 75
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0248.png
Karnov Group
UKS Side 854
LFF2012-2013.1.67
»Stk. 3.
Ved overførsel, herunder konvertering,
som nævnt i stk. 1, 2. pkt., betales der afgift af det
beløb, der overføres eller konverteres, af særlige
bonushensættelser knyttet til den supplerende en-
gangsydelse og af en forholdsmæssig andel af de
ufordelte midler knyttet til den supplerende engang-
sydelse. Ved ufordelte midler forstås for tværgåen-
de pensionskasser hensættelser til kollektivt
bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige
bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering,
jf. lov om finansiel virksomhed. Ved ufordelte
midler forstås for firmapensionskasser hensættelser
til kollektivt bonuspotentiale, jf. lov om tilsyn med
firmapensionskasser. Ved ufordelte midler forstås
for pensionskasser, der er hjemmehørende i udlan-
det, i Grønland eller på Færøerne, og som udøver
virksomhed her i landet gennem et fast driftssted,
jf. § 3, nr. 2, alle former for hensættelser m.v. til
fordel for de pensionsberettigede, der ikke indgår
i det beløb, der overføres eller konverteres, jf. 1.
pkt. For pensionskasser, der udbyder supplerende
engangsydelser omfattet af § 15 C, finder 4. pkt.
tilsvarende anvendelse. Pensionskasser som nævnt
i 4. og 5. pkt. skal foretage en regnskabsmæssig
udskillelse af de forsikringsmæssige hensættelser
for de nævnte ordninger.
Stk. 4.
Den forholdsmæssige andel af de ufordelte
midler knyttet til den supplerende engangsydelse
beregnes som de ufordelte midler ganget med for-
holdet mellem den overførte eller konverterede
supplerende engangsydelses depot, jf. pensionsaf-
kastbeskatningslovens § 4, stk. 2, og de samlede
depoter for alle forsikringer m.v. i pensionskassen
m.v., der har ufordelte midler tilknyttet, jf. dog 3.
pkt. og stk. 5. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget
af den forholdsmæssige andel af kollektivt bonus-
potentiale opdeler tværgående pensionskasser be-
standen i én eller flere kontributionsgrupper som
anmeldt til Finanstilsynet, jf. lov om finansiel
virksomhed. Den forholdsmæssige andel af kollek-
tivt bonuspotentiale i tværgående pensionskasser
knyttet til den supplerende engangsydelse beregnes
som kollektivt bonuspotentiale hørende til den
enkelte kontributionsgruppe ganget med forholdet
mellem den overførte eller konverterede suppleren-
de engangsydelses depot, jf. pensionsafkastbeskat-
ningslovens § 4, stk. 2, og de samlede depoter for
alle forsikringer m.v. i den pågældende kontribu-
tionsgruppe. De ufordelte midler skal opgøres tid-
ligst primo den kalendermåned, hvor overførslen,
herunder konverteringen, sker, og senest ved selve
overførslen, herunder konverteringen, jf. dog stk.
5.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
side 76
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0249.png
Karnov Group
UKS Side 855
LFF2012-2013.1.67
Stk. 5.
Ved opgørelsen af afgiften af den forholds-
mæssige andel af akkumuleret værdiregulering
opdeler tværgående pensionskasser bestanden i én
eller flere rentegrupper som anmeldt til Finanstil-
synet, jf. lov om finansiel virksomhed. Afgiften af
den forholdsmæssige andel af akkumuleret værdi-
regulering udgør uanset stk. 1 et beløb svarende
til forskellen mellem pensionskassens akkumulere-
de værdiregulering umiddelbart før afgift af det
beløb, der overføres eller konverteres i den enkelte
rentegruppe, og pensionskassens akkumulerede
værdiregulering umiddelbart efter afgift af det be-
løb, der overføres eller konverteres i den pågælden-
de rentegruppe. Afgiften som nævnt i 2. pkt. kan
dog ikke udgøre et mindre beløb end forskellen
mellem pensionskassens m.v. akkumulerede vær-
diregulering umiddelbart før afgift af det beløb,
der overføres eller konverteres i den enkelte rente-
gruppe, og pensionskassens akkumulerede værdi-
regulering umiddelbart efter afgift af det beløb,
der overføres eller konverteres i den pågældende
rentegruppe, såfremt afgiften af det beløb, der
overføres eller konverteres ved opgørelsen af den
akkumulerede værdiregulering, var blevet forholds-
mæssigt fordelt på ordningens enkelte rentedele.
Er afgiften som nævnt i 2. pkt. mindre end 0 kr. i
den enkelte rentegruppe, fastsættes afgiften som
nævnt i 2. pkt. til 0 kr.«
7.
I
§ 36
indsættes som
stk. 2:
§ 38.
Når afgiftspligt indtræder som følge af en
udbetaling, påhviler pligten den eller dem, der efter
pensionsordningen eller forsikringen er berettiget
til udbetalingen. Når afgiftspligt indtræder i andre
tilfælde, påhviler afgiftspligten den eller dem, der
ville være berettiget til udbetalingen, hvis ordnin-
gen var blevet ophævet på dette tidspunkt. Det
pågældende forsikringsselskab eller den pågælden-
de myndighed, pensionskasse, bank, sparekasse
eller anden institution skal tilbageholde afgiften
og indbetale den til statskassen inden 3 hverdage
(bankdage) efter, at forsikringsselskabet m.v. har
udbetalt den afgiftspligtige ydelse. Hvor afgiftsplig-
ten ikke indtræder som følge af en udbetaling, skal
det pågældende forsikringsselskab eller den pågæl-
dende myndighed, pensionskasse, bank, sparekasse
eller anden institution tilbageholde afgiften og
indbetale den til statskassen inden 1 måned efter,
at forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til
afgiftspligten. Der skal gives den afgiftspligtige
underretning om indbetalingen.
Stk. 2-5 ---
U
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
KS
»Stk. 2.
Ved betaling og opkrævning af afgift efter
denne lov betales og opkræves kun hele kronebe-
løb.«
8.
I
§ 38, stk. 1,1. pkt.,ændres
»udbetalingen.« til:
»udbetalingen, jf. dog stk. 6.«
9.
I
§ 38
indsættes som
stk. 6:
side 77
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0250.png
Karnov Group
UKS Side 856
LFF2012-2013.1.67
»Stk. 6.
Afgiften som nævnt i § 25, stk. 4 og 5, jf.
§ 25, stk. 3, 2.-4. pkt., og § 29 A, stk. 4 og 5, jf. §
29 A, stk. 3, 2.-4. pkt., påhviler det livsforsikrings-
selskab m.v., der overfører, herunder konverterer,
ordningen eller den supplerende engangsydelse.
Livsforsikringsselskabet m.v. indgiver senest den
31. maj efter udløbet af det kalenderår, hvor over-
førslen, herunder konverteringen, sker, en samlet
opgørelse til told- og skatteforvaltningen af afgifts-
grundlaget for afgiften som nævnt i § 25, stk. 4 og
5, jf. § 25, stk. 3, 2.-4. pkt., og § 29 A, stk. 4 og 5,
jf. § 29 A, stk. 3, 2.-4. pkt., samt af afgiften for det
nævnte kalenderår. Skatten indbetales samtidig
med indsendelse af opgørelsen. Stk. 2 og 3 finder
tilsvarende anvendelse.«
§ 41 A.
Hel eller delvis overførsel af en aldersop-
sparing, aldersforsikring eller supplerende engangs-
sum til en anden aldersopsparing, aldersforsikring
eller supplerende engangssum for samme kontoha-
ver m.v. eller en ægtefælle efter udlodning til
denne i henhold til § 30, stk. 2, behandles ikke som
ud- og indbetaling.
Stk. 2.
Hel eller delvis overførsel, herunder konver-
tering af en kapitalforsikring i pensionsøjemed
omfattet af § 10 eller en opsparing i pensionsøje-
med omfattet af § 12 til en aldersforsikring omfat-
tet af § 10 A eller aldersopsparing omfattet af § 12
A, behandles ikke som ud- og indbetaling, jf. dog
3. pkt. Hel eller delvis overførsel, herunder konver-
tering af en supplerende engangsydelse, jf. § 29
A, til en supplerende engangssum behandles ikke
som ud- og indbetaling, jf. dog 3. pkt. En overfør-
sel, herunder konvertering som nævnt i 1. eller 2.
pkt., behandles som en udbetaling i relation til §
25, stk. 1, nr. 9, § 29 A, stk. 1, og § 38.
10.
I
§ 41 A, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Det er en betingelse for delvis overførsel efter 1.
pkt., at aldersopsparingen, aldersforsikringen eller
den supplerende engangssum ikke indeholder op-
sparing foretaget før udgangen af 1982, jf. pensions-
afkastbeskatningslovens § 10.«
U
§ 1.
Skattepligt i henhold til denne lov påhviler
følgende selskaber og foreninger m.v., der er
hjemmehørende her i landet:
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
KS
11.
I
§ 41 A, stk. 2,
indsættes efter 3. pkt.:
»Det er en betingelse for delvis overførsel, herun-
der delvis konvertering efter 1. og 2. pkt., at kapi-
talforsikringen, opsparingen i pensionsøjemed eller
den supplerende engangsydelse ikke indeholder
opsparing foretaget før udgangen af 1982, jf. pen-
sionsafkastbeskatningslovens § 10.«
§ 16
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1376 af 7. december 2010, som ændret bl.a.
ved § 8 i lov nr. 254 af 30. marts 2011, § 10 i lov
nr. 433 af 16. maj 2012, § 2 i lov nr. 591 af 18.
juni 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 923 af 18.
september 2012, foretages følgende ændringer:
side 78
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0251.png
Karnov Group
5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsætte-
lige beviser for medlemmernes indskud, bortset
fra investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskat-
ningslovens § 19, stk. 2, og bortset fra investerings-
institutter med minimumsbeskatning, jf. lignings-
lovens § 16 C, der er investeringsforeninger
5 b) fonde og foreninger som nævnt i §§ 214-216
i lov om finansiel virksomhed, KommuneKredit
og Dansk Eksportfinansieringsfond,
UKS Side 857
LFF2012-2013.1.67
1.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes som
nr. 5, litra c:
»5 c) investeringsinstitutter med minimumsbeskat-
ning, jf. ligningslovens§ 16 C, hvor skattepligten
alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virk-
somhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse,
afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har
eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige
virksomhed.«
2.
I
§ 1, stk. 4, 1. pkt.,ændres
»nr. 6, omhandlede«
til: »nr. 5, litra c, eller nr. 6, omhandlede investe-
ringsinstitutter,«.
Stk. 5.
Overskud, som de i stk. 1, nr. 6, nævnte
foreninger m.v. indvinder ved leverancer til med-
lemmer, betragtes ikke som indvundet ved erhvervs-
mæssig virksomhed.
Stk. 7.
En bevisudstedende investeringsforening
omfattet af ligningslovens § 16 C eller en kontofør-
ende investeringsforening omfattes kun af stk. 1,
nr. 6, såfremt den har mindst 8 medlemmer, med-
mindre der sker en effektiv markedsføring over
for offentligheden eller større dele heraf med hen-
blik på at bringe antallet af medlemmer op. Kon-
cernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens
§ 4, regnes i denne sammenhæng for ét medlem.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
Stk. 4.
Som indtægt ved erhvervsmæssig virksom-
hed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger
m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed el-
ler anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt
ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast
ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening
m.v. en ret til andel i overskuddet af en er-
hvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågæl-
dende forening selv, betragtes den heraf flydende
indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for
foreningen m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe-
og understøttelsesfonds for de i en virksomhed
ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbej-
dere eller deres pårørende.
3. I
§ 1, stk. 5, § 1, stk. 7, 1. pkt., og § 1, stk. 8, 1.
pkt.,
ændres »stk. 1, nr. 6« til: »stk. 1, nr. 5, litra
c, eller nr. 6«.
side 79
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0252.png
Karnov Group
Stk. 8.
En bevisudstedende investeringsforening
omfattet af ligningslovens § 16 C eller en kontofør-
ende investeringsforening med mindre end 8
medlemmer, der ikke opfylder kravene i stk. 7,
omfattes dog af stk. 1, nr. 6, såfremt eventuelle
investeringsbeviser i overensstemmelse med et
vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og
såfremt der i overensstemmelse med et vedtægts-
mæssigt krav herom alene optages medlemmer,
der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere
i de juridiske personer beskattes direkte af gevinst
på investeringsbeviset eller af indkomst fra inve-
steringsforeningen efter reglerne for fysiske perso-
ner. Bevisudstedende investeringsforeninger om-
fattet af ligningslovens § 16 C må ikke kunne op-
tages som medlemmer.
§ 11 B.
Stk. 2.
Standardrenten for et år beregnes på
grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to
decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/S
dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de
seneste 20 børsdage forud for den 15. december i
det foregående kalenderår. Den effektive obliga-
tionsrente opgøres med to decimaler for fastforren-
tede kroneobligationer i åbne serier, der optages
til handel på Københavns Fondsbørs A/S, bortset
fra konverterbare obligationer, hvor kursen er over
pari, samt indeksregulerede obligationer. Standar-
drenten udgør 2,5 procentpoint plus den efter 1.
pkt. beregnede gennemsnitsrente nedrundet til
nærmeste hele eller halve point. Standardrenten
fastsættes for indkomståret. Standardrenten offent-
liggøres senest femtesidste børsdag forud for det
til indkomståret svarende kalenderår.
...
UKS Side 858
LFF2012-2013.1.67
4.
I § 1, stk. 8, 2. pkt.,
ændres« investeringsforenin-
ger omfattet af ligningslovens § 16 C« til:
»investeringsinstitutter med minimumsbeskatning
omfattet af ligningslovens § 16 C«.
5.
§ 11 B, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Standardrenten for et år beregnes på
grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Dan-
marks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for
ikke-finansielle selskaber i månederne juli, august
og september forud for det til indkomståret svaren-
de kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte
månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle
selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske
Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20.
december 2001 vedrørende statistik over de mone-
tære finansielle institutioners rentesatser på indlån
fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle
selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken
opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finan-
sielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit
over den effektive rentesats for den udestående
lånemasse opgjort med to decimaler. Det simple
gennemsnit, jf. 1. pkt., opgøres med en decimal.
Standardrenten offentliggøres senest den 15. de-
cember forud for det til indkomståret svarende
kalenderår.«
6.
I
§ 11 B, stk. 10,indsættes
som 6. pkt.:
»Uanset 4. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab
på en renteswap fremføres i det selskab, der har
indgået renteswappen, hvis det pågældende selskab
udtræder af sambeskatningen.«
Stk. 10.
Hvis et selskab i et indkomstår fradragsbe-
skæres efter stk. 1, vil beskårne nettokurstab på
gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursge-
vinstloven kunne fradrages i kursgevinster på gæld
og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinst-
loven i de 3 efterfølgende indkomstår. Uanset 1.
pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en ren-
teswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejen-
dom fremføres i kontraktens løbetid til fradrag i
urealiserede kursgevinster på samme kontrakt og
i realiserede kursgevinster på samme kontrakt, der
realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophø-
rer. Ved fremførsel af kurstab modregnes de ældste
kurstab først. Kurstab fremføres samlet for sambe-
skattede selskaber hos administrationsselskabet.
Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet
fordeles de fremførselsberettigede kurstab forholds-
mæssigt efter den skattemæssige værdi af aktiver-
ne, jf. stk. 5 og 6, i de modtagende selskaber.
U
KS
§ 17
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
side 80
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0253.png
Karnov Group
UKS Side 859
LFF2012-2013.1.67
I lov om afgift af spiritus m.m. (spiritusafgiftslo-
ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af 22. oktober
2007, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1385 af
21. december 2009 og § 5 i lov nr. 1361 af 8. de-
cember 2010 og senest ved § 3 i lov nr. 924 af 18.
september 2012, foretages følgende ændringer:
§ 8.
Afgift af varer forfalder ved levering her i
landet, i forbindelse med at de pågældende varer
efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland med henblik på
1) erhvervsmæssig oplægning af varerne, herunder
indkøb af varer, som en her i landet hjemmehøren-
de privat person foretager i et andet EU-land og
selv transporterer her til landet, og hvor omfanget
og karakteren af de pågældende vareindkøb over-
stiger, hvad der må anses for at skulle medgå til
den pågældende privatpersons eget brug, eller
2) fjernsalg, hvor varer indkøbes af en virksomhed
eller person, der ikke er autoriseret oplagshaver,
registreret varemodtager eller midlertidigt registre-
ret varemodtager i et andet EU-land, eller som ikke
udøver selvstændig økonomisk virksomhed i dette
andet EU-land, og hvor varerne direkte eller indi-
rekte transporteres af sælgeren eller på dennes
vegne til en privat køber her i landet.
Stk. 2-9. ---
2.
§ 8, stk. 1, nr. 2,affattes
således:
»2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret
oplagshaver eller midlertidigt registreret varemod-
tager her i landet, eller som ikke udøver selvstæn-
dig økonomisk virksomhed her i landet, køber va-
rer i et andet EU-land, og når varerne direkte eller
indirekte transporteres af sælgeren eller på dennes
vegne her til landet.«
1.
I
§ 8, stk. 1, nr. 1,ændres
»selv transporterer«
til: »enten selv transporterer eller på egne vegne
lader transportere«.
§ 15. ---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regnskabs-
og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -
godtgørelse efter stk. 1 og stk. 3.
U
§ 31.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
1)-2) ---
3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i henhold til §
9, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 15, stk. 2, eller § 20,
stk. 9,
4)-6) ---
Stk. 2-4.
---
Stk. 5.
Ved fastsættelse af bøde ved overtrædelse
af § 7, stk. 5, udmåles en skærpet bøde. Det samme
gælder ved overtrædelse af § 20, stk. 1 eller 4-12,
hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt
at konstatere, om der er betalt afgift efter bestem-
melserne i denne lov.
6.
I
§ 31, stk. 5, 1. pkt.,og
to steder i
§ 31, stk.
6,ændres
»§ 7, stk. 5« til: »§ 7, stk. 4, 2. pkt.«
5.
I
§ 31, stk. 1, nr. 3,ændres
»§ 20, stk. 9« til: »§
20, stk. 7«.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
KS
3.
I
§ 15indsættes
efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Virksomheder kan få godtgjort afgift, der
er betalt her i landet af varer, hvis virksomheden
har leveret varerne til udlandet. Afgiftsbeløb under
50 kr. godtgøres ikke.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
4.
I
§ 15, stk. 4,der
bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og
stk. 3« til: »stk. 1, 3 og 4«.
side 81
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0254.png
Karnov Group
Stk. 6.
Har nogen begået flere overtrædelser af §
7, stk. 5, eller § 20, stk. 1 eller 4-10, eller forskrif-
ter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædel-
serne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraf-
fen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt §
7, stk. 5, eller § 20, stk. 1 eller 4-10, eller forskrif-
ter fastsat i medfør heraf og én eller flere andre
skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og
medfører overtrædelserne idømmelse af bøde,
sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse
af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf
og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de
andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.
Stk. 7. ---
7.
I
§ 33
indsættes som
stk. 12:
UKS Side 860
LFF2012-2013.1.67
KS
U
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
»Stk. 12.
Hvis to eller flere autoriserede virksom-
heder efter regler, der er fastsat efter § 9 a, stk. 2,
2. pkt., har fået told- og skatteforvaltningens tilla-
delse til at benytte fælles lokaler til at oplægge
varer under afgiftssuspensionsordningen, hæfter
virksomhederne for afgift af varerne i forhold til
deres ejerskab til varerne. Virksomhederne hæfter
solidarisk for betalingen af afgift af varer, der er
oplagt eller har været oplagt i virksomhedernes
fælles benyttede lokaler, hvis virksomhedernes
forholdsmæssige afgiftstilsvar ikke kan opgøres
korrekt som følge af mangelfuld dokumentation
for virksomhedernes forholdsmæssige ejerskab til
varerne eller ved overtrædelse af andre vilkår for
told- og skatteforvaltningens tilladelse til at benytte
de fælles lokaler. Told- og skatteforvaltningen kan
i særligt begrundede tilfælde fritage for hæftelsen
efter 2. pkt.«
§ 18
I lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, som
ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 408 af 8. maj 2006,
§ 28 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 3 i lov
nr. 1385 af 21. december 2009 og § 3 i lov nr. 1361
af 8. december 2010 og senest ved lov nr. 278 af
27. marts 2012, foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
side 82
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0255.png
Karnov Group
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer Rådets direktiv 92/79/EØF af 19. oktober 1992
om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne, EF-
Tidende 1992, nr. L 316, side 8, Rådets direktiv
92/80/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes til-
nærmelse af afgifterne på andre former for forar-
bejdet tobak end cigaretter, EF-Tidende 1992, nr.
L 316, side 10, Rådets direktiv 95/59/EF af 27.
november 1995 om forbrugsbeskatning af forarbej-
det tobak bortset fra omsætningsafgift, EU-Tidende
1995, nr. L 291, side 40, Rådets direktiv
2008/118/EF af 16. december 2008 om den gene-
relle ordning for punktafgifter og om ophævelse
af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L
9, side 12, samt Rådets direktiv 2010/12/EU af 16.
februar 2010 om ændring af direktiv 92/79/EØF,
direktiv 92/80/EØF og direktiv 95/59/EF for så
vidt angår punktafgiftsstrukturen og -satserne for
forarbejdet tobak samt direktiv 2008/118/EF, EU-
Tidende 2010, nr. L 50, side 1.
§ 3. ---
Stk. 2.
Enhver pakning skal være forsynet med
angivelse af indholdets art og mængde, den pågæl-
dende vares detailpris, jf. § 28, samt fremstillerens
eller den afgiftsberigtigendes navn og hjemsted.
Told- og skatteforvaltningen kan dog give tilladelse
til at anvende en forhandlers navn og hjemsted eller
et anonymitetsmærke. De nævnte angivelser kan
efter nærmere fastsatte regler anbringes på stem-
pelmærket i stedet for på selve pakningen. Paknin-
ger til reklamer for røgtobak nævnt i § 1, punkt B,
må ikke under nogen form give indtryk af, at varen
er anvendelig til fremstilling af cigaretter.
§ 9.
En autoriseret oplagshaver er en virksomhed
eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv
har fået autorisation til at fremstille, forarbejde,
oplægge, modtage eller afsende varer under afgifts-
suspensionsordningen i et afgiftsoplag, jf. § 29,
stk. 1.
Stk. 2-6.
---
§ 10 a. ---
1) erhvervsmæssig oplægning af varerne, herunder
indkøb af varer, som en her i landet hjemmehøren-
de privat person foretager i et andet EU-land og
selv transporterer her til landet, og hvor omfanget
og karakteren af de pågældende vareindkøb over-
stiger, hvad der må anses for at skulle medgå til
den pågældende privatpersons eget brug, eller
2) fjernsalg, hvor varer indkøbes af en virksomhed
eller person, der ikke er autoriseret oplagshaver,
registreret varemodtager eller midlertidigt registre-
ret varemodtager i et andet EU-land, eller som ikke
udøver selvstændig økonomisk virksomhed i dette
andet EU-land, og hvor varerne direkte eller indi-
rekte transporteres af sælgeren eller på dennes
vegne til en privat køber her i landet.
Stk. 2-6.
---
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
UKS Side 861
LFF2012-2013.1.67
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008
om den generelle ordning for punktafgifter og om
ophævelse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende
2009, nr. L 9, side 12, og Rådets direktiv
2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstruk-
turen og -satserne for forarbejdet tobak, EU-Tiden-
de 2011, nr. L 176, side 24.«
2.
I
§ 3, stk. 2, 4. pkt.,ændres
»røgtobak nævnt i §
1, punkt B,« til: »groftskåret røgtobak«.
U
KS
3.
I
§ 9, stk. 1,ændres
»§ 29, stk. 1« til: »§ 20, stk.
1«.
4.
I
§ 10 a, stk. 1, nr. 1,ændres
»selv transporterer«
til: »enten selv transporterer eller på egne vegne
lader transportere«.
5.
§ 10 a, stk. 1, nr. 2,affattes
således:
»2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret
oplagshaver, registreret varemodtager eller midler-
tidigt registreret varemodtager her i landet, eller
som ikke udøver selvstændig økonomisk virksom-
hed her i landet, køber varer i et andet EU-land,
og når varerne direkte eller indirekte transporteres
af sælgeren eller på dennes vegne her til landet.«
side 83
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0256.png
Karnov Group
Stk. 7.
Hvis overgang til forbrug og betaling af af-
gift af varer er sket her i landet, men varerne efter-
følgende transporteres til et andet EU-land med
henblik på erhvervsmæssig oplægning eller
fjernsalg af varerne i det andet EU-land som be-
stemmelsesland, godtgør eller eftergiver told- og
skatteforvaltningen efter anmodning afgift, der er
blevet betalt her i landet.
Stk. 8-9.
---
§ 12.
Der betales afgift af afgiftspligtige varer, der
indføres fra steder uden for EU eller indføres fra
visse områder, der ikke er omfattet af de pågælden-
de EU-landes afgiftsområde, medmindre varerne
tilføres en registreret oplagshaver eller er fritaget
efter § 29, stk. 3. Afgiften afregnes efter reglerne
i toldlovens kapitel 4.
Stk. 2.
---
Kapitel 3
Fælles bestemmelser
Regnskabs- og kontrolbestemmelser
§ 18. ---
7.
I
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,ændres
»registreret« til:
»autoriseret«.
6.
I
§ 10 a, stk. 7, 1. pkt.,indsættes
efter »varer«:
», der er omfattet af § 7,«.
UKS Side 862
LFF2012-2013.1.67
8.
Overskriften
»Kapitel 3.
Fælles bestemmelser«
før overskriften til § 18
»Regnskabs- og kontrolbe-
stemmelser«ophæves.
§ 21 b.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige dagli-
ge ledelse heraf daglige bøder for manglende efter-
levelse af påbud, som kan gives efter § 18, stk. 11
og 12. De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000
kr. pr. dag.
§ 25.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
U
1) ---
2) overtræder § 3, § 4, § 9, stk. 2 eller stk. 5, 3.
pkt., § 10, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., eller stk.
3, 2. og 3. pkt., § 10 a, stk. 4, stk. 5, 2. pkt., eller
stk. 6, § 11, stk. 1 eller 2, § 18, stk. 1, 2, 3 eller 8,
§ 21, stk. 2, 3 eller 4, § 29, stk. 3, 2. pkt., eller §
30, stk. 1,
3) undlader at efterkomme et efter § 15, 1. pkt.,
meddelt påbud eller tilsidesætter et efter § 18, stk.
8, meddelt vilkår,
4)-5) ---
Stk. 2-4.
---
Stk. 5.
Ved fastsættelse af bøde ved overtrædelse
af § 18, stk. 1-3, 8 eller 10-13, udmåles en skærpet
bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er
muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter
bestemmelserne i denne lov.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
KS
9.
I
§ 21 b, 1. pkt.,ændres
»§ 18, stk. 11 og 12« til:
»§ 18, stk. 10 og 11«.
10.
I
§ 25, stk. 1, nr. 2,ændres
»§ 3« til: »§ 2, § 3«,
og »§ 18, stk. 1, 2, 3 eller 8« ændres til: »§ 18, stk.
1-4 eller 6-9«.
11.
I
§ 25, stk. 1, nr. 3,ændres
»§ 18, stk. 8« til: »§
18, stk. 6«.
12.
I
§ 25, stk. 5,ændres
Ȥ 18, stk. 1-3, 8 eller 10-
13« til: »§ 10, stk. 1, 2. pkt., udmåles en skærpet
bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 18,
stk. 1-4 eller 6-9«.
side 84
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0257.png
Karnov Group
Stk. 6.
Har nogen begået flere overtrædelser af §
18, stk. 1-4 eller 6-9, eller forskrifter fastsat i
medfør heraf, og medfører overtrædelserne idøm-
melse af bøde, sammenlægges bødestraffen for
hver overtrædelse. Har nogen overtrådt § 18, stk.
1-4 eller 6-9, eller forskrifter fastsat i medfør heraf
og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller
pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne
idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen
for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter
fastsat i medfør heraf og bødestraffen for overtræ-
delsen af den eller de andre skatte- og afgiftslove
eller pantlovgivningen.
Stk. 7.
---
§ 29. ---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser
om afgiftsfritagelse og -godtgørelse efter stk. 1.
14.
I
§ 29
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
UKS Side 863
LFF2012-2013.1.67
13.
To steder i
§ 25, stk. 6,ændres
Ȥ 18, stk. 1-4
eller 6-9« til: »§ 10, stk. 1, 2. pkt., eller § 18, stk.
1-4 eller 6-9«.
»Stk. 4.
Virksomheder kan få godtgjort afgift, der
er betalt her i landet af varer omfattet af § 7, hvis
virksomheden har leveret varerne til udlandet.
Afgiftsbeløb under 50 kr. godtgøres ikke.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
16.
I
§ 29, stk. 4,der
bliver stk. 5, ændres »stk. 1«
til: »stk. 1, 2 og 4«.
§ 19
§ 9.
Den i § 7 nævnte afkastsats opgøres en gang
årligt. Satsen beregnes på grundlag af et simpelt
gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Kø-
benhavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv ob-
ligationsrente for de første 6 måneder af det til
indkomståret svarende kalenderår. Den effektive
obligationsrente opgøres med to decimaler for fast
forrentede kroneobligationer i åbne serier, der op-
tages til handel på Københavns Fondsbørs, bortset
fra indeksregulerede obligationer. Satsen udgør
den beregnede gennemsnitsrente nedrundet til
nærmeste hele antal procentpoint.
U
KS
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige er-
hvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007,
som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 462 af 12. juni
2009 og senest ved § 13 i lov nr. 433 af 16. maj
2012, foretages følgende ændring:
1.
§ 9, 2.-4. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Satsen beregnes på grundlag af et simpelt gennem-
snit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte
kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i de
første 6 måneder af det til indkomstsåret svarende
kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte må-
nedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selska-
ber opgøres i henhold til Den Europæiske Central-
banks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december
2001 vedrørende statistik over de monetære finan-
sielle institutioners rentesatser på indlån fra og
udlån til husholdninger og ikke-finansielle selska-
ber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjor-
te månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle
selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit over
den effektive rentesats for den udestående lånemas-
se opgjort med to decimaler. Det simple gennem-
snit, jf. 2. pkt., opgøres med en decimal. Satsen
nedsættes med 2 procentpoint og nedrundes deref-
ter til nærmeste hele procentsats. Satsen kan ikke
være mindre end 0 pct.«
§ 20
side 85
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0258.png
Karnov Group
UKS Side 864
LFF2012-2013.1.67
I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og
vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af
17. august 2006, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr.
524 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 1385 af 21. de-
cember 2009 og senest ved § 2 i lov nr. 924 af 18.
september 2012, foretages følgende ændringer:
§ 6 a.
Afgift af varer forfalder ved levering her i
landet, i forbindelse med at de pågældende varer
efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland med henblik på
1) erhvervsmæssig oplægning af varerne, herunder
indkøb af varer, som en her i landet hjemmehøren-
de privat person foretager i et andet EU-land og
selv transporterer her til landet, og hvor omfanget
og karakteren af de pågældende vareindkøb over-
stiger, hvad der må anses for at skulle medgå til
den pågældende privatpersons eget brug, eller
2) fjernsalg, hvor varer indkøbes af en virksomhed
eller person, der ikke er autoriseret oplagshaver,
registreret varemodtager eller midlertidigt registre-
ret varemodtager i et andet EU-land, eller som ikke
udøver selvstændig økonomisk virksomhed i dette
andet EU-land, og hvor varerne direkte eller indi-
rekte transporteres af sælgeren eller på dennes
vegne til en privat køber her i landet.
Stk. 5-8.
---
§ 11. ---
Stk. 2-3.
---
1.
I
§ 6 a, stk. 1, nr. 1,ændres
»selv transporterer«
til: »enten selv transporterer eller på egne vegne
lader transportere«.
U
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regnskabs-
og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -
godtgørelse efter stk. 1 og 2. Afgiftsfritagelse kan
betinges af, at varerne tilsættes stoffer, der gør dem
uegnede til drikkebrug eller til fremstilling af
drikkevarer.
§ 12.
Virksomheder, der ikke er autoriseret som
oplagshaver, kan af told- og skatteforvaltningen
meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leve-
rancer af varer i samme omfang, som der kan ske
afgiftsfritagelse efter § 11. Afgiftsbeløb under 50
kr. udbetales ikke.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen fastsætter
regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtgø-
relse efter stk. 1.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
KS
5.
§ 12
ophæves.
2.
§ 6 a, stk. 1, nr. 2,affattes
således:
»2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret
oplagshaver, registreret varemodtager eller midler-
tidigt registreret varemodtager her i landet, eller
som ikke udøver selvstændig økonomisk virksom-
hed her i landet, køber varer i et andet EU-land,
og når varerne direkte eller indirekte transporteres
af sælgeren eller på dennes vegne her til landet.«
3.
I
§ 11
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Virksomheder kan få godtgjort afgift, der
er betalt her i landet af varer, hvis virksomheden
har leveret varerne til udlandet. Afgiftsbeløb under
50 kr. godtgøres ikke.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
4.
I
§ 11, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og
2« til: »stk. 1-4«.
6.
I
§ 27
indsættes som
stk. 12:
side 86
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0259.png
Karnov Group
UKS Side 865
LFF2012-2013.1.67
»Stk. 12.
Hvis to eller flere autoriserede virksom-
heder efter regler, der er fastsat efter § 7, stk. 2, 2.
pkt., har fået told- og skatteforvaltningens tilladelse
til at benytte fælles lokaler til at oplægge varer
under afgiftssuspensionsordningen, hæfter virksom-
hederne for afgift af varerne i forhold til deres
ejerskab til varerne. Virksomhederne hæfter soli-
darisk for betalingen af afgift af varer, der er oplagt
eller har været oplagt i virksomhedernes fælles
benyttede lokaler, hvis virksomhedernes forholds-
mæssige afgiftstilsvar ikke kan opgøres korrekt
som følge af mangelfuld dokumentation for virk-
somhedernes forholdsmæssige ejerskab til varerne
eller ved overtrædelse af andre vilkår for told- og
skatteforvaltningens tilladelse til at benytte de
fælles lokaler. Told- og skatteforvaltningen kan i
særligt begrundede tilfælde fritage for hæftelsen
efter 2. pkt.«
§ 32.
Øl må kun udleveres fra den registrerede
oplagshaver til forbrug her i landet, når det er bragt
i den efter dets almindelige beskaffenhed og regel-
mæssige bryggemåde til forbrug færdige tilstand.
Stk. 2. ---
7.
I
§ 32, stk. 1,
ændres »registrerede« til: »autori-
serede«.
KS
§ 11. ---
Stk. 2-3. ---
§ 21
U
I lov nr. 1361 af 8. december 2010 om ændring af
lønsumsafgiftsloven, momsloven, registreringsaf-
giftsloven og forskellige andre love (Fremrykning
af forhøjelse af lønsumsafgift for finansielle virk-
somheder, lønsumsafgiftsfritagelse for undervis-
ning på professionshøjskoler, ændring af reglerne
om renten af registreringsafgift ved bl.a. forholds-
mæssig betaling i forbindelse med leasing), som
ændret ved § 6 i lov nr. 1383 af 28. december
2011, foretages følgende ændring:
Stk. 4.
Ændringen af tobaksafgiftslovens § 1, stk.
1, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, har virk-
ning for cigaretter og røgtobak, som den 1. januar
2014 findes i ustemplet stand hos virksomheder,
der fremstiller eller modtager cigaretter eller røg-
tobak fra udlandet, og for varer, som fra nævnte
dag fremstilles, udleveres til forbrug fra autorise-
rede og registrerede virksomheder, angives til
fortoldning eller modtages fra udlandet.
Stk. 5-6.
---
1.
§ 11, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 22
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
side 87
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0260.png
Karnov Group
UKS Side 866
LFF2012-2013.1.67
I lov nr. 433 af 16. maj 2012 om ændring af aktiea-
vancebeskatningsloven, ligningsloven, personskat-
teloven og forskellige andre love og om ophævelse
af lov om boligopsparing (Enklere beskatning af
udlodninger fra investeringsforeninger og udvidet
adgang til udnyttelse af tab ved fraflytning m.v.)
foretages følgende ændringer:
§1
I lov om den skattemæssige behandling af gevinst
og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebe-
skatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af
20. juni 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 624 af
14. juni 2011, § 1 i lov nr. 1380 af 28. december
2011, § 3 i lov nr. 1382 af 28. december 2011 og
§ 9 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, foretages føl-
gende ændringer:
1.
§ 1, nr. 1,
affattes således:
1.
Overalt i loven ændres »investeringsforenings-
beviser« til: »investeringsbeviser«, »udloddende
investeringsforeninger« til: »investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning«, og »en udloddende
investeringsforening« ændres til: »et investerings-
institut med minimumsbeskatning«.
»1.
Overalt i loven ændres »investeringsforenings-
beviser« til: »investeringsbeviser,« udloddende
investeringsforeninger« til: »investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning«, og »en udloddende
investeringsforening« til: »et investeringsinstitut
med minimumsbeskatning«. 1. pkt. finder dog ikke
anvendelse på § 46«.
9.
§ 16 C
affattes således:
»…
1) Ved udstedelse af nye beviser øges de indtægter,
tab og administrationsudgifter indtil emissionstids-
punktet, som skal tages i betragtning ved opgørelse
af minimumsindkomsten efter emissionen. Forø-
gelsen af de enkelte indtægter, tab og administra-
tionsudgifter sker efter forholdet mellem den påly-
dende værdi af alle beviser efter emissionen og
den pålydende værdi af alle beviser inden emissio-
nen. Forøgelse af tab sker dog ikke, hvis der er tale
om en investeringsforening omfattet af selskabs-
skattelovens § 1, stk. 8, på det tidspunkt, hvor tabet
opstår. Koncernforbundne medlemmer, jf. kursge-
vinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for
ét medlem.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
Stk. 9.
Investeringsinstitutter, der er minimumsbe-
skattet, kan vælge at foretage en regulering af de
indtægter, tab og administrationsudgifter, jf. stk.
4-6, der indgår ved opgørelse af minimumsindkom-
sten, som følge af udstedelse af nye beviser og
indløsning af beviser. Hvis investeringsinstituttet
vælger at foretage en regulering som nævnt i 1.
pkt., kan investeringsinstituttet ved opgørelse af
indkomstårets minimumsindkomst dog ikke fore-
tage fradrag for de beløb, der er omfattet af stk. 5,
nr. 6. Reguleringen efter 1. pkt. foretages således:
KS
side 88
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0261.png
Karnov Group
2) Ved indløsning af beviser nedsættes de indtæg-
ter, tab og administrationsudgifter indtil indløs-
ningstidspunktet, som skal tages i betragtning ved
opgørelse af minimumsindkomsten efter indløsnin-
gen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter, tab og
administrationsudgifter sker efter forholdet mellem
den pålydende værdi af alle beviser efter indløsnin-
gen og den pålydende værdi af alle beviser inden
indløsningen.
§ 15
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2012.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-3, 6, 8-15, 17-19, 22 og 24-33, §§
2-6, § 7, nr. 1, 4 og 5, § 8, nr. 2-9, § 9, nr. 1, 3 og
6-8, § 10, § 11, nr. 1, 3 og 5-8, § 12 og § 14 har
virkning fra den 1. januar 2013.
Stk. 7.
§ 1, nr. 34, og § 7, nr. 6, har virkning, hvor
flytning til Danmark sker den 1. juli 2012 eller
senere.
2.
I § 15, stk. 2,
ændres »§ 9, nr. 1, 3 og 6-8« til:
»§ 9, stk. 1, 3, 6 og 8«.
UKS Side 867
LFF2012-2013.1.67
KS
U
§5
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og
tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 916
af 19. august 2011, som ændret senest ved § 5 i
lov nr. 557 af 18. juni 2012, foretages følgende
ændringer:
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
3.
I
§ 15
indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8.
§ 9, nr. 7, har virkning fra og med den 1.
januar 2014.«
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.
§ 23
I lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring
af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre
love (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalin-
ger til kapitalpension) foretages følgende ændring:
1.
§ 5, nr. 2,
ophæves.
§ 24
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsen
af § 1, nr. 1-7.
Stk. 3.
§ 1, nr. 9-11, § 2, nr. 11, og § 13, nr. 1-3,
træder i kraft den 1. januar 2014.
side 89
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0262.png
Karnov Group
UKS Side 868
LFF2012-2013.1.67
Stk. 4.
§ 1, nr. 9-11, § 2, nr. 11, og § 13, nr. 1-3,
har virkning for indberetninger vedrørende udbytte,
der er vedtaget eller besluttet den 1. januar 2014
eller senere.
Stk. 5.
§ 2, nr. 1-7, 9 og 11, har virkning for afreg-
ning af indkomstskatter fra og med indkomståret
2013.
Stk. 6.
§ 2, nr. 8, har virkning for årsopgørelser fra
og med indkomståret 2012.
Stk. 7.
§ 5 har ikke virkning for gaver, der er
modtaget til og med den 31. december 2012.
Stk. 8. § 13, nr. 4, har virkning fra og med den 1.
januar 2014.
Stk. 9.
§ 14, nr. 1-4, og § 16, nr. 6, har virkning fra
og med indkomståret 2013.
Stk. 10.
§ 15, nr. 2, har virkning for indbetalinger,
der sker i indkomståret 2013 eller senere.
Stk. 11.
§ 15, nr. 3-11, har virkning for overførsler
og konverteringer af kapitalpensioner og supple-
rende engangsydelser efter pensionsbeskatningslo-
vens § 41 A, stk. 2, der sker fra og med den 1. ja-
nuar 2013. § 13, stk. 5, i lov nr. 922 af 18. septem-
ber 2012 finder tilsvarende anvendelse ved over-
førsler og konverteringer efter pensionsbeskatnings-
lovens § 41 A, stk. 2, der sker i 2013, i hvilken
forbindelse der ved overførsel eller konvertering
efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr.
9, og § 29 A, stk. 1, som affattet ved denne lovs §
15, nr. 3, henholdsvis § 15, nr. 5, i 2013 betales en
afgift på 37,3 pct. i stedet for 40 pct. Ved overførs-
ler eller konvertering efter § 29 A, stk. 1, af en
supplerende engangsydelse i 2013 omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 33 A, stk. 2, udgør
afgiften i pensionsbeskatningslovens § 33 A, stk.
2, 2. pkt., 32,63 pct. Af den del af udbetalingen i
2013 af en supplerende engangsydelse, der vedrø-
rer den samlede værdi af den supplerende engang-
sydelse pr. 31. december 1979, udgør afgiften i
pensionsbeskatningslovens pensionsbeskatningslo-
vens § 33 A, stk. 2, 2. pkt., 32,63 pct., jf. dog
pensionsbeskatningslovens § 34, stk. 2. Afgiften
som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 34, stk.
2, 2. pkt., udgør i de i 3. og 4. pkt. nævnte tilfælde
23,31 pct.
Stk. 12.
Ved hel eller delvis overførsel, herunder
konvertering, i 2013 og 2014 af en ordning efter
pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 9, og
pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, 2. pkt.,
som affattet ved denne lovs § 15, nr. 3, henholdsvis
§ 15, nr. 5, jf. pensionsbeskatningslovens § 41 A,
stk. 2, 1. og 2. pkt., opretholdes aldersgrænserne
for udbetaling, jf. pensionsbeskatningslovens § 42
A, uanset at der til den nyoprettede ordning sker
indbetalinger forud for overførslen, herunder kon-
verteringen.
Stk. 13.
§ 14, nr. 6, og § 16, nr. 5, har virkning fra
og med indkomståret 2014.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
KS
side 90
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0263.png
Karnov Group
UKS Side 869
LFF2012-2013.1.67
Stk. 14.
§ 17, nr. 3, § 18, nr. 15, og § 20, nr. 3, har
virkning for ansøgning om godtgørelse af afgift af
varer, der er leveret til udlandet fra og med den 1.
april 2010. Ansøgning om godtgørelse af afgift af
varer, der er leveret til udlandet fra og med den 1.
april 2010 og til og med den 31. december 2012,
skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest
den 1. april 2013.
Stk. 15.
§ 19 har virkning fra og med indkomståret
2013. Hvis indkomståret 2013 er påbegyndt inden
den 1. januar 2013, kan for indkomståret 2013 som
kapitalafkastsats efter virksomhedsskattelovens §
9 enten vælges den for indkomståret 2012 fastsatte
kapitalafkastsats eller den kapitalafkastsats, som
fastsættes efter 3-5. pkt. Satsen beregnes på
grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to
decimaler af en af Nasdaq OMX Copenhagen A/S
dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de
første 3 måneder af det til indkomståret svarende
kalenderår. Den effektive obligationsrente opgøres
med to decimaler for fast forrentede kroneobliga-
tioner i åbne serier, der er optaget til handel på
Nasdaq OMX Copenhagen A/S, bortset fra indeks-
regulerede obligationer. Satsen udgør den beregne-
de gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele
antal procentpoint.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S
U
side 91
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0264.png
UKS Side 870
!iKATrEMINISTERIET
Journalnummer: 12-0173537
~
Forelæggelse for skatteministeren
~())
~o
7
~Q>
-o
Anledning:
1. behandling af forslag til lov om ændring af skattekontrollo~_jjrt~ttelo-
ven og forskellige andre love (Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indbere~ af ~ t e r
m.v.)
7
l
b
r
-
Frist .JBR: 22.11.2012
Frist ekstern: 27.11.2012
Sagen kort:
Til brug for 1. behandlingen af ovennævnte lovforslag vedlægges:
Spørgsmål-svarkatalog
Tidligere ordførernotat, dog nu udvidet med pensionsdelen.
Udkast til talepunkter
Det bemærkes,at der i spørgsmål-svarkataloget indgår de elementer, som er vurderet som væ-
sentlige. Det betyder, at der ikke er spørgsmål om Nem-Konto og renteswaps.
Der er
i
Skatteudvalget fastsat en tidsplan med betænkningsafgivelse den 12. december 2012,
således at forslaget kan vedtages inden juleferien.
I lovforslaget indgår under pensionsdelen en ændring af elementer i skattereformaftalen fra
juni 2012. En sådan sammensætning af et lovforslag har tidligere givet anledning til ønsker
om deling af forslaget.
Indstilling:
At spørgsmål-svarkatalog, taleudkast og baggrundsnotat godkendes og sendes til
skatteordførerne med henblik på
1.
behandling den 27. november 2012
Presseinitiativ m.v.:
ingen.
Sagsbehandler:
Anders Nielsen, Andreas Bo Larsen, Aynur Aya Si.itcil, Bjørg Lilja, Elsebeth
Holm Damgaard Jakob Nielsen, Tony Gønge og Trine Blach Jørgensen
U
f{
t:,.1-
Godkendt af:
,1
-hu
,,qZ
/4""
KS
~
-~\A(~ ~ , , ~
"l
~l
'1$
I)
I
-
/2
.>
Is-
'
,
.M.r,
i
/4_
)r._,__
v-ca,,,-c__
5
I/
&,4'r
f
w;rru;
~
a-4
~
23ft
:h,
I
z__
>tj
~
-
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0265.png
UKS Side 871
Afsluttende talepunkter til
1.
behandlingen af L 67
-
ændring af
skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love
• Det må medgives, at det er et forslag som indeholder mange
forskellige elementer. Store som små og som rækker vidt omkring
med ændringer, der skal skabe lettelser for borgere, virksomheder og
administrationen. Det er også et forslag som spænder vidt i
kompleksitet. Nogle forslag er relativt enkle, og andre er meget
teknisk vanskelige, også fordi vi stiller forslag på områder, som
1
skattesystemet er noget af det teknisk mest vanskelige.
• Hovedpunkterne i forslaget er, at vi ønsker flere skatteydere (her
selvstændige som de facto er lønmodtagere) over på den fortrykte
årsopgørelse, vi foreslår en ny model for at fastsætte renter i skatte-
og afgiftslovgivningen, fordi den gamle model ikke kan videreføres,
og vi reparerer et alvorligt hul i skattereformen fra juni i år.
Herudover gennemføres en række ajourføringer og tilpasninger i
lyset af udviklingen og vores erfaringer.
• Lovforslaget har i sin udarbejdelse været præget af, at der har været
korte frister bl.a. i høringen.
• Det er Skatteministeriets udgangspunkt, at vores lovproces skal ske
efter principper for god lovkvalitet, herunder en frist på mindst 4
uger for høring af eksterne interessenter. Det må erkendes og
selvsagt beklages, at det ikke har været tilfældet med dette
lovforslag. Det hænger sammen med, at udarbejdelsen af forslaget
har taget længere tid end forventet. Det gælder også, at det i en sen
fase var nødvendigt at indarbejde reparationen vedrørende
skattereformen.
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0266.png
UKS Side 872
Det skaber også et tidspres, at lovforslaget skal vedtages i 2012, altså
inden Folketinget går på juleferie. Dette er nødvendigt, fordi der er
elementer i den foreslåede rentemodel, der vil få tilbagevirkende
kraft, hvis de ikke vedtages inden udgangen af 2012. Det er ligeledes
absolut nødvendigt, at hullet vedrørende kapitalpensioner lukkes
inden udgangen af 2012, da de regler, der giver mulighed for at
udnytte hullet, træder
i
kraft 1. januar 2013.
• Jeg vil godt takke for debatten og modtagelsen her
i
dag af
lovforslaget. Der har været mange gode synspunkter, og jeg har lyttet
mig til, at der er en overvejende positiv holdning til forslaget.
• Det er klart, at det er et omfattende og forskelligartet og på flere
områder teknisk meget svært lovforslag. Men det er samtidigt et
lovforslag, der indeholder elementer, som skal vedtages, og som skal
vedtages, inden vi går på juleferie, for at undgå helt uønskede
virkninger af vores skatteregler.
• Det er også klart, at med et så teknisk funderet lovforslag står vi efter
1. behandlingen med spørgsmål og problemstillinger, som der kan
være behov for at få belyst i udvalgsbehandlingen. Jeg vil
selvfølgelig medvirke til en hurtig og konstruktiv afklaring af de
tekniske spørgsmål
i
arbejdet
i
Skatteudvalget og ser frem til et
samarbejde
i
den ånd med udvalget.
• Jeg ser frem til et godt udvalgsarbejde, hvor jeg og ministeriet
bestræber os på at besvare spørgsmål og kommentere henvendelser
så hurtigt som muligt.
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0267.png
UKS Side 873
Spørgsmål/svar-katalog til Lovforslag om ændring af skattekontrol-
loven, kildeskatteloven og forskellige andre love
L 67 - Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og
forskellige andre love
(Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter m.v.)
Indhold
1.
Udvidet årsopgørelsesordning ...................................................................... 2
2. Oplysningskortet .......................................................................................... 8
3. Nye rentemodeller ......................................................................................
11
4. Indberetning af udbytter af aktier m.v ..... ............................... .................. . 13
5. Ændring af renter ved taksation ................................................................. 15
6. Fremrykning af afregningen af restskat .................................................... . 16
7. Forhøjelse afbagatelgrænsen ..................................................................... 18
8. Gaveafgifter........................................................... ..................................... 19
9. Fælles afgiftsoplag for spiritus, øl og vin m.v ............ ............................... 20
10. Subjektiv skattepligt af investeringsforeninger .................. ..................... 21
11.
Udvidelse af afgiftsgrundlaget for kapitalpensioner, der overføres,
herunder konverteres ...................................................................................... 23
12. Adgang til videreførelse af friholdelse for opsparing foretaget før
udgangen af 1982 ved en heloverførsel eller helkonvertering af en
kapitalpension m.v. eller aldersforsikring m..v .............................................. 29
13. Ændret forrentning af overskydende skat ved pensionsinstitutters
betaling af acontoskat. .................................................................................... 30
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0268.png
UKS Side 874
-2-
1.
Udvidet årsopgørelsesordning
Spørgsmål
1. Hvad er formålet
forslaget?
Svar
2. Hvilke
skatteydergrupper
består kredsen af, og hvor
mange er de (også på
længere sigt)?
U
KS
med
Forslaget ligger
i
forlængelse af strategien om Det
selvangivelsesløse Samfund. Skatteyderne skal så
vidt muligt ind under årsopgørelsesordningen og ud
af selvangivelsesordningen. Det tjener både
skatteyderen og SKAT bedst. I dag fastholdes
lønmodtagere med en mindre bi-erhvervsvirksom-
hed i selvangivelsesordningen, fordi lovgivningen
stiller krav om indgivelse af en egentlig selvan-
givelse, men den udvidede selvangivelse er til for
egentlige erhvervsdrivende - ikke for borgere, der
reelt er lønmodtagere.
Tal fra indkomståret 2010 viser, at over halvdelen af
de personer, som foreslås omfattet af den udvidede
årsopgørelsesordning, som udgangspunkt kun skal
udfylde en selvangivelsesrubrik. Det giver derfor
god mening at
fa
de pågældende personer ind under
årsopgørelsesordningen.
Der er ca. 155.000 selvstændigt erhvervsdrivende,
der ikke er moms- og/eller lønsumsafgiftspligtige.
85 .000 heraf driver forskellige former for
forpagtnings- og udlejningsvirksornhed vedrørende
fast ejendom, herunder forældreudlejning. Ca.
70.000
driver
anden
mindre
selvstændig
virksomhed. Navnlig på grund af, at resultat af
virksomhed sammenholdt med anden personlig
indkomst ikke må overstige 25 pct. af den
personlige indkomst, skønnes det muligt at overføre
100. 000 - 110. 000 af disse skatteydere til den
udvidede årsopgørelsesordning. Hertil kommer, at
de ca. 10.000 anparts-investorer, som
1
dag
modtager en årsopgørelse, også fremover vil blive
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0269.png
UKS Side 875
-3-
~ - - - - - -- - - - - - -
omfattet af ordningen
årsopgørelse . .
med
den
udvidede
På længere sigt kan det, når det findes forsvarligt
(it-mæssigt, indberetningsmæssigt m.v.), tænkes at
lade flere fra restgruppen af de 155.000
selvstændigt erhvervsdrivende (ca. 45 - 55.000
personer) blive omfattet af ordningen. Ligeledes kan
det på længere sigt tænkes at lade skatteydere med
visse udenlandske indkomster, så som udenlandske
kapitalindkomster og udenlandske ejendomme
komme ind under ordningen.
3. Hvordan kan det være, at
anpartsinves tarer allerede
er på årsopgørelsesord-
ningen? Hvor har hjemlen
været til at overføre disse
selvstændigt erhvervsdriv-
ende til årsopgørelsen?
U
4. Hvordan vil det blive
sikret, at der ikke udbetales
overskydende skatter, som
efter selvangivelse skal
genopkræves?
5. Hvor mange skatteydere vil
det ene år modtage en
årsopgørelse og det næste
år modtage en egentlig
selvangivelse til udfyldelse
-
og er det smart, at skatte-
y derne på den måde ryger
KS
Det skyldes, at indkomsten fra erhvervs-
virksomheden ikke beskattes som personlig ind-
komst, men som kapitalindkomst (indkomsten
betragtes som en passiv kapitalanbringelse), og
fordi den indberettes af · tredjemand. På den
baggrund har man anset det for rigtigt, at disse
skatteydere modtog en fortrykt selvangivelse
(forgængeren for årsopgørelsen) og kunne undlade
at reagere, hvis de fandt oplysningerne
1
den
fortrykte selvangivelse fyldestgørende og korrekte.
Hvis skatteyderen har forskudsregistreret et positivt
virksomhedsresultat, vil det blive fortrykt
årsopgørelsen. For andre skatteydere vil SKAT
i
marts efter indkomståret ved mail eller sms opfordre
de pågældende til at selvangive inden midten af
marts, hvor årsopgørelsen bliver dannet, så
oplysninger om virksomhedsresultat er med fra
starten. Andre kommunikationsfremstød vil også
blive overvejet.
Det er rigtigt, at der kan være situationer, hvor
skatteyderen det ene år modtager en årsopgørelse og
i det næste år en egentlig selvangivelse og i det
tredje år en årsopgørelse igen osv. Det vil særligt
være tilfældet, hvis virksomhedsresultatet gennem
årene udgør henholdsvis over og under 25 pct. af
den samlede personlige indkomst. Det skønnes
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0270.png
UKS Side 876
-4-
ud og ind af ordningen ?
imidle1iid, at det er de fæ1Teste i personkredsen,
som vil have en så permanent svingende
virksomhedsindkomst omkring de 25 pct. af den
samlede
personlige
indkomst.
Typisk
vil
virksomhedsindkomsten
enten
være
for
opadgående, hvis virksomheden har succes (fra
årsopgørelse til egentlig selvangivelse) eller for
nedadgående, hvis det går økonomisk dårligt med
virksomheden (fortsat årsopgørelse).
Uanset skiftet fra årsopgørelse til selvangivelse og
omvendt, vil skatteyderen i de år, vedkommende
modtager en årsopgørelse have glæde af ordningen
på grund af de lettelser, der ligger
i
den. Det
bemærkes, at vedkommende altid vil kunne anmode
om at modtage en egentlig selvangivelse til
udfyldelse, hvis skatteyderen mener, at det er
generende med skiftet i selvangivelses-materialet.
Vedkommende skal blot kontakte SKAT inden den
1. maj i selvangivelsesåret.
6. Hvordan beregnes den
Et negativt beløb af det samlede resultat af virksom-
skattepligtiges
virksom-
hed, skal ved beregningen sættes til 0.
hedsresultat, hvis virksom-
heden har underskud,
z
relation til kravet om, at
virksomhed,;;resultatet
udgør 2 5 pct. eller mindre
af skatteyderens samlede
personlige indkomst?
U
7.
Er det ikke betænkeligt
-
set ud fra et fiskalt syns-
punkt
-
at man overfører et
skønnet positivt resultat af
virksomhed fra forskuds-
opgørelsen til årsopgørel-
sen?
8. Hvor mange skatteydere
Det skønnes, at langt det overvejende antal
skønnes alligevel at skufle
skatteydere, som har forskudsregistreret sig med
KS
Nej, selv om der sker en overførsel af et positivt
resultat af virksomhed fra forskudsopgørelsen til
årsopgørelsen for at hindre, at skatteyderen skal
tilbagebetale en udbetalt overskydende skat, har
skatteyderen fortsat - under strafansvar - pligt til at
reagere over for SKAT, hvis skatteansættelsen er
for lav.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0271.png
UKS Side 877
-5-
tilbagebetale en overskyd-
ende skat efter selvangive-
lse på trods af, at et
forskudsregistreret resultat
af virksomhed er over/ørt
til årsopgørelsen?
overskud af virksomhed, og hvor tal let er blevet
overført til årsopgørelsen, ikke vil skulle tilbage-
betale en evt. overskydende skat. Kun hvis de
pågældende selvangiver en støn-e skattepligtig
indkomst end forventet, vil der kunne blive tale om
tilbagebetaling. Det er ikke muligt nærmere at
skønne over antallet af disse skatteydere. Det
bemærkes, at ca. 80 pct. af de skatteydere, som vil
blive omfattet af den udvidede årsopgørelses-
ordning, forskudsregistrerer s1g med et positivt
virksomhedsresultat.
Disse skatteydere må - på samme måde - som andre
borgere henvises til at anvende TastSelv-intemet
eller på anden måde (personligt, skriftligt eller
telefonisk) rette henvendelse til SKAT med henblik
på at
tilført årsopgørelsen yderligere oplysninger.
Det bemærkes, at ca. 85 pct. af personkredsen i dag
selvangiver ved anvendelse af TastSelv-internet.
Hvis
skatteyderen
ikke
selvangiver
et
virksomhedsresultat, vil SKAT
i
sin indsats følge op
på den manglende selvangivelse. Risiko og
væsentlighed vil indgå i denne indsatsvurdering.
U
10. Hvis skatteyderen ikke får
selvangivet et virksom-
hedsresultat,
hvordan
sikres det så, at skatte-
yderen er berettiget til den
udbetalte
overskydende
skat?
11. Forslaget til en ændret
affattelse af skattekontrol-
lovens§
i,
stk. 5, kan læses
således, at det er hoved-
reglen, at skatteyderne skal
udfylde en egentlig selvan-
give/se, mens det er
undtagelsen, at de i stedet
/år
en
årsopgørelse.
Forholder det sig ikke
omvendt?
KS
9. Når oplysningskortet af-
skaffes, hvordan sikres det
så, at skatteydere på den
udvidede
årsopgørelses-
ordning, som ikke er
digitale, kan få selvangivet
deres resultat af virksom-
hed?
Selv om årsopgørelsesordningen 1 relation til
borge1ne er udgangspunktet, er skattekontrollovens
juridisk-tekniske udgangspunkt
en
ordning,
hvorefter den selvangivelsespligtige indgiver en
egentlig selvangivelse. Dette skyldes en manglende
tilpasning af skattelovgivningen, herunder af de
formelle selvangivelsesregler i skattekontrolloven, i
forbindelse med indførelsen af de selvangivelses-
forenklinger, som digitaliseringen har muliggjort.
Som det også fremgår af lovforslagets
bemærkninger
har
Skatteministeriet
som
målsætning at gennemføre en revision af
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0272.png
UKS Side 878
-6-
bestemmelserne i skattekontrollo en inden for en
kortere tidshorisont.
12. Hvad betyder taksations-
bestemmelsen i forhold til
skatteydere på den udvide-
de årsopgørelsesordning?
Det betyder, at de - i modsætning til i dag - som
udgang punkt ikke kan takseres. SKAT kan ændre
enkelte felter, herunder feltet vedr. resultat af
virksomhed, men kan ikke uden at udarbejde en
privatforbrugsopgørelse (formueforklaring) foretage
en skønsmæssig ansættelse.
Som det også fremgår af bemærkningerne til
forslaget vil de pågældende skatteydere som
udgangspunkt allerede efter gældende regler være
undtaget
fra
kravet om at skulle udfyldende
U
14. Hvor mange skatteydere
forventer man vil anmode
om at få tilsendt en
egentlig selvangivelse til
udfyldelse?
KS
13. Hvad er planerne med
hensyn til at revidere
mindstekravsbekendtgørels
en? For at de små
selvstændigt erhvervsdriv-
ende kan komme over på
årsopgørelsesordningen,
kræver, det jo en ændring
af
mindstekravsbekendt-
gøre/sen.
supplerende regnskabsoplysninger til selvangivel-
sen. Skatteministeriet forventer at udsende en ny
mindstekravsbekendtgørelse for mindre virksom-
heder på den anden side af årsskiftet, hvori
skattepligtige, som ikke har moms- eller lønsums-
afgiftspligtig virksomhed, bliver fritaget for at
afgive supplerende regnskabsoplysninger fra og
med indkomståret 20 13, dvs. samtidig med det
forventede implementeringstidspunkt for den
udvidede årsopgørelsesordning.
SKAT vil
I
god tid informere den berørte
personkreds grundigt om de nye regler, herunder
om muligheden for - som hidtil - at modtage en
egentlig selvangivelse til udfyldelse. Med de
oplysninger som personkredsen forventes at afgive,
er det ikke forventningen , at mange skatteydere vil
gøre brug af denne mulighed. Blandt de 3,9 mio.
skatteydere, som i dag modtager en årsopgørelse, er
det kun ca. 10.000 skatteydere, som beder om en
egentlig selvangivelse.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0273.png
UKS Side 879
-7-
U
KS
15. Hvad er forskellen på
S 15-øvelsen er en forenklingsøvel e og
og
SJ 5-
feltlåsningsøvelsen er en provenuøvelse.
feltlåsningen
øvelsen?
Cornpliance-undersøgelseme viser at borgerne ofte
retter korrekte 3. partsoplysninger. Feltlåsnings-
ordningen, der indtil videre har været gennemført
for lønmodtagere, har været en succes. Der har på
samme tid været fremført kritik imod det øgede
skattegab på erhvervsområdet. Derfor vil der blive
gennemført feltlåsning for personligt erhvervs-
drivende (S lO'ere) fra og med indkomståret 2013,
som et finansieringsinitiativ med henblik på at
skabe råderum for en lettelse af beskatning af
arbejdsindkomst. Det er planen, at feltlåsnings-
øvelsen for den nye kreds af personer under den
udvidede årsopgørelsesordning vil følge princip-
perne for feltlåsning for personligt erhvervsdrivende
(S lO'ere).
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0274.png
UKS Side 880
-8-
2. Oplysoiogskortet
Spørgsmål
1. Hvad er baggrunden for
forslaget?
Svar
Der udsendes årligt ca. 1 mio. oplysningskort, men
kun ca. 20.000 skatteydere returnerer kortene
1
udfyldt stand. Dvs. kun ca.
2
pct. anvender
oplysningskortene til at selvangive på. Resten
kasseres.
Forslaget er et naturligt skridt på veJ væk fra
papirsamfundet over mod et samfund, hvor
kommunikationen til og fra det offentlige foregår
digitalt, jf. regermgens planer om at indføre
obligatorisk digital kommunikation til og fra det
offentlige i 2015.
Det bemærkes, at ca.
97
pct. af de borgere, som
i
dag har noget at selvangive, allerede anvender
TastSel v-intemet.
Ja, men afskaffelsen af oplysningskortet skal også
ses
1
sammenhæng med den samlede digitali-
seringsstrategi for Skatteministeriet, hvor man
frem
mod 2015 vil forsøge at
så mange borgere som
muligt gjort digitale. Forslaget vil reducere SKATs
printomkostninger med 0,6 mio.
kr.
og sammen
med forslaget om den udvidede årsopgørelses-
ordning vil der kunne ske en reduktion på 3,5
årsværk svarende til ca. 2,1 mio.
kr.
Ja, der er taget højde herfor. Sidstnævnte gruppe
under 2 skønnes at udgøre 16.500 personer. Selv om
der således potentielt vil være ca. 36.500 personer,
som har noget at selvangive, og som
i
dag vælger
papirløsningen, skønnes det, at hovedparten vil
benytte TastSelv-internettet. Det bemærkes, at hvis
3. Er der
L
årsværksbereg-
ningen taget højde for, at
følgende skatteydergrupper
"
på anden måde " vil
henvende sig til SKAT for
at få selvangivne oplys-
U
2. Er der en spareøvelse?
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0275.png
UKS Side 881
-9-
ninger optaget
L
årsop-
gørelsen:
I) de 20.000 borgere, som
ikke længere kan selvan-
gzve på oplysningskortet,
og
2) de personer, som med
forslaget kommer under
den udvidede årsopgørel-
sesordning, og som ikke
længere kan selvangive på
papir?
4. Kunne man ikke indføre en
ordning, hvorefter de ikke
digitale skatteydere kunne
anmode om at få tilsendt et
oplysningskort?
der er personer
i
gruppe 2, som fortsat ønsker en
papirløsning, kan de blot inden
1.
maj
i
året efter
indkomståret rekvirere en udvidet selvangivelse til
udfyldelse. Men så opnår de til gengæld ikke de
lettelser, som ligger i den udvidede årsopgørelses-
ordning.
6. Er de ikke-digitale skatte-
Nej, de pågældende har altid mulighed for at
ydere ikke meget ilde stedt,
kontakte SKAT med henblik på at
SKAT til at
når man også vil afskaffe
bistå dem med selvangivelsesopgaven.
Tas !Selv-telefonen?
U
5. Der
er
z
forslagets
bemærkninger oplyst, at
kun ca. 2 pct. af de
udsendte
oplysningskort
anvendes til at selvangive
-
men kunne det ikke
tænkes, at feltnumrene på
kortene blev anvendt ved
indtastning på Tast Selv-
telefonen?
KS
Nej, det vil koste såvel systemudviklingsudgifter
som årsværk. Desuden vil et sådant forslag ikke
harmonere med bestræbelserne på at gøre så mange
borgere som muligt digitale frem til 2015.
Jo, det er nok en ngt1g antagelse. Imidlertid
anvender kun ca. 2.000 skatteydere denne
selvangivelseskanal, så det forrykker ikke det
samlede billede af, at oplysningskortene har
overlevet sig selv.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0276.png
UKS Side 882
- IO -
7.
Er
ministeren
ikke
bekymret for, at der mistes
et skatte-provenu, når en
ikke-digital
skatteyder
f
eks. med aktie-indkomst,
ikke
længere får
et
oplysningskort eller har
mulighed for at bruge
TastSelv-telefonen?
Det er forventningen, at de skatteydere, som
i
dag
ikke er digitale, og som har noget at selvangive,
enten via TastSelv-intemet eller på anden måde vil
kontakte SKAT for at
deres supplerende
oplysninger tilføjet årsopgørelsen. Desuden vil flere
oplysninger til årsopgørelsens felter blive fortrykt.
Derfor er det forventningen, at afskaffelsen af
oplysningskortet ikke vil have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser.
Meget få, da selvangivelsesblanketten ikke
indeholder fortrykte oplysninger. Det betyder, at
skatteyderne i givet fald selv skal selvangive alle
selvangivelsesrelevante
oplysninger,
herunder
oplysninger fra tredjemand.
U
ikke,
at
9. Nu står der så flot z
lovbemærkrzingerne,
at
skatteyderen blot kan rette
henvendelse til SKAT, hvis
denne
har
noget at
selvangive. Men kræver
SKAT
selvangivne
oplysninger
oplyser et større fradrag, som ikke umiddelbart
bliver afgivet skriftligt?
giver sig selv, er det dog muligt, at SKAT af hensyn
til bevisdokumentationen vil bede skatteyderen om
skriftligt at anmode om fradraget.
KS
8. Med afskaffelsen af oplys-
ningskortet, hvor mange
flere skatteydere under
årsopgørelsesordningen
end de 10. 000, som
i
dag
anmoder om en egentlig
selvangivelse, forventes at
anmode om en egentlig
selvangivelse?
Når
v1
afskaffer oplysningskortet og nedlægger
TastSelv-telefonen, må vi sikre, at de ikke-digitale
borgeres retsstilling ikke bliver svækket. Dette
·
sikrer et udgangspunkt om, at SKAT giver de ikke-
digitale skatteydere adgang til på alle måder at
kontakte SKAT, når de har en oplysning til
de
årsopgørelsen. Hvis skatteyderen f.eks. telefonisk
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0277.png
UKS Side 883
- 11 -
3. Nye
rentemodeller
Spørgsmå l
Svar
1. Hvorfor skal rentemodel-
Efter de eksisterende regler fastsættes størrelsen af
lerne ændres nu?
de årlige renter på grundlag af obligationsrenten for
udvalgte serier.
2. Er de rentesatser, som skal
Den af Danmarks Nationalbank opgjorte kasse-
danne grundlag for de nye
kreditrente
for
ikke-finansielle
selskaber
rentemodel/er offentlig
offentligøres på Nationalbankens hjemmeside.
tilgængelige?
3. Kan man være sikker på, at
der ikke er forskel på
rentesatserne efter de nye
og gamle regler?
U
4. Hvorfor kan de skatte-
pligtige, som har mulighed
for at anvende virksom-
hedsordningen, og hvor
indkomståret
2013
er
påbegyndt før 1. Januar
2013, vælge mellem to
rentesatser?
KS
De sidste par
år
har Skatteministeriet købt de
oplysninger, som danner grundlag for den årlige
fastsætte lse af renter. Nasdaq OMX Capenhagen
A/S har oplyst, at de vil lukke det EDB-system, som
foretager beregningerne, og at dette formentlig vil
ske i 2. kvartal 2013.
Nej , man kan ikke være helt sikker på, at der ikke er
en lille forskel , når renten nu skal fastsættes på et
andet grundlag, men det forventes at renten
gennemsnitligt vil være den samme efter de nye og
gamle regler.
Hvorfor kan de skattepligtige, som har mulighed for
at anvende virksomhedsordningen, og hvor
indkomståret 2013 er påbegyndt før 1. januar 2013 ,
vælge mellem to rentesatser?
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0278.png
UKS Side 884
- 12 -
-
- --
5.
Hv01for vil regeringen ikke
Det er mest hensigtsmæssigt, at der for samme
ændre reglerne så der
indk01nstår anvendes samme rente, uanset om
f
eks. offentliggøres en
skatteyderen eventuelt har forskudt regnskabsår.
standardrente efter sel-
skabsskatteloven
hver
måned?
6. Hvorfor skal renten efter
den nye model for fast-
sættelse af standardrenten
første have virkning fra
indkomståret 2014?
-
Dels kan renten efter den eksisterende rentemodel
stadig fastsættes for indkomståret 2013, idet den
skal fastsættes
1
december 2012, dels vil det
medføre et provenutab, hvis den nye rentemodel
allerede skulle have virkning fra indkomståret 2013.
Desuden er indkomståret 2013 allerede startet for
nogle selskaber.
Det er ikke muligt at ramme det enkelte selskabs
faktiske finansieringsudgifter. En regel, som skal
gælde alle selskaber med forholdsvis store
finansieringsudgifter, kan ikke afspejle det enkelte
selskabs finansieringsudgifter, men må nødven-
digvis være fastsat på grundlag af en model, som
tilnærmelsesvis afspejler et gennemsnit af sel-
skabernes finansieringsudgifter. Det gør den
foreslåede rentemodel.
U
KS
7.
Hvorfor fastsættes stan-
dardrenten ikke efter en
model, som i større grad
afspejler selskabernes fak-
tiske finansieringsudgifter?
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0279.png
UKS Side 885
- 13 -
4. Indberetning af udbytter af aktier m.v.
Spørgsmål
Svar
U
2. Hvorfor gennemføres der
ikke månedlige indberet-
ninger om udbytte af uden-
landske aktier?
KS
i.
Hvorfor ændres til måned-
Formålet er at forbedre SKATs administration af
lige indberetninger, for så
udbytteskatten.
vidt angår udbytter af
danske aktier?
Som det er
1
dag, angives og indbetales den
indeholdte udbytteskat måneden efter, at ud-
lodningen er vedtaget eller besluttet. Er der tale om
aktier, der hverken er børsnoterede eller registreret
i
Værdipapircentralen, skal indberetningen om
modtagerne ske inden for samme frister. For andre
aktier skal indberetningen derimod først ske i januar
i året efter.
Det begrænser mulighederne for afstemning mellem
indberetningerne og angivelserne. Desuden bevirker
det, at SKAT ofte må behandle anmodninger om
refusion af indeholdt udbytte-skat, før SKAT har
fået indberetningen om modtageren. Det medfører
en risiko for, at fejl i indeholdelsen ikke opdages af
SKAT, og at der sker refusion til udbyttemodtagere,
som ikke er berettigede ti l refusion.
Gennem månedlige indberetninger øges SKATs
muligheder for hurtig afstemning, og kontrol-
mulighederne
i
forbindelse med refusionssagerne
øges.
Der indeholdes ikke dansk udbytteskat af sådanne
aktier. Derfor er der ikke samme begrundelse for at
gennemføre månedlige indberetninger vedrørende
udbytte af udenlandske aktier.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0280.png
UKS Side 886
- 14 -
3. Hvorfor skal indberetning-
De nye oplysninger er oplysninger om inde-
erne omfatte flere oplys-
holdelsen af udbytteskat, om tidspunktet for
ninger end hidtil?
beslutningen eller vedtagelsen af udlodningen og
om den konto, udbetalingen af udbyttet sker til.
Oplysningerne om indeholdelsen af udbytteskatten
og den konto, der udbetales til, skal bruges til at
forbedre SKATs administration af udbytteskatten.
Oplysningerne giver således bedre afstemnings-
muligheder mellem indberetningerne og udbytte-
angivelserne. De giver desuden bedre mulighed for
at kontrollere, at der er indeholdt rigtigt. Endelig
g1 ver de bedre mulighed for
at
sikre korrekt
behandling af anmodninger om refusion af
udbytteskat.
4. Finansrådet har z deres
høringssvar argumenteret
/ar, at det er svært at
håndtere, at indberetnings-
fristen beregnes fra tids-
punktet for beslutningen
om eller vedtagelsen af
udbyttet. Hvorfor er det så
ikke ændret, så fristen
beregnes fra udbetalings-
tidspunktet?
U
KS
De foreslåede udvidelser af indberetningerne
bevirker også, at de selskaber, som selv indberetter
om udbyttemodtagerne helt kan slippe for at indgive
udbytteangivelser til SKAT. SKAT kan selv opgøre
af
grundlag
de
indeholdte
beløb
indberetningerne.
Der er ikke tale om et nyt udgangspunkt for
beregningen af fristerne. Indeholdelsen af udbytte-
skatten skal efter gældende regler ske på tidspunktet
for beslutningen om
eller
vedtagelsen
af
at udlodde,
og den indeholdte udbytteskat skal betales og
udbytteangivelserne indgives
i
måneden efter, at
udbyttet er vedtaget eller besluttet.
Der er altså tale om fristregler, som gælder allerede
i
dag.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0281.png
UKS Side 887
- 15 -
5. Ændring af renter ved taksation
Spørgsmål
1. Hvorfor er det ikke alle,
som har selvangivet for
sent, som skal betale
rente?
Svar
Forslaget er indrettet, så den skattepligtige
1
processen frem mod, at SKAT træffer afgørelse om
taksation, bliver mindet om selvangivelsespligten
flere gange. Det får mange skatteydere til at
selvangive. Herved kommer skatteansættelsen til at
hvile på skatteyderens egne oplysninger i stedet for
et skøn fra SKAT. Dette er til gavn både for
skatteyderen og SKAT, idet det fremmer processen
frem mod en korrekt årsopgørelse.
2.
Får skatteyderne en advar-
Ja, processen frem mod en afgørelse fra SKAT om
sel inden
SKAT
udsender
taksation giver skatteyderen 3 påmindelser om at
en taksation?
huske at selvangive, inden SKAT træffer afgørelse.
Dette får
I
praksis mange skatteydere til at
selvangive, inden de bliver takseret. En taksation
foretages således i praksis kun over for skatteydere,
som SKAT ikke efter flere forsøg har kunnet få til
at overholde forpligtelsen til at selvangive.
U
3. Hvordan er processen for
S.KA Ts
taksationer?
KS
Når selvangivelsen ikke er indsendt ved selv-
angivelsesfristens udløb 1. juli, sender SKA Ts
systemer en rykker ud i starten af juli. Dette får en
del til at selvangive. I august sender SKAT et
individuelt brev ud til de skatteydere, som fortsat
ikke har selvangivet. Herefter selvangiver mange
skatteydere. I slutningen af september starter SKAT
med at udsende et udkast til taksation til
skatteyderen. Skatteyderen får her 15 dage til at
reagere. Hvis skatteyderen ikke selvangiver inden
fristen på 15 dage træffer SKAT afgørelse om
taksation. Denne proces får lidt over halvdelen af de
skatteydere, som ikke har selvangivet 1. juli, til at
selvangive, før SKAT træffer afgørelse om
taksation.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0282.png
UKS Side 888
- I
6 -
6. Fremrykning af afregningen af restskat
Spørgsmål
1. Hvorfor skal afregningen
af de 3 rater restskat
fi·emrykkes fra sept.-nov. til
aug. - okt.?
Svar
2. Hvo,for flyttes starttids-
Fremrykningen af starttidspunktet for månedsrenten
punkt for månedsrenten 1
med
l
måned følger fremrykningen af afregningen
månedfrem?
af den del af restskatten, som opkræves ved
indbetalingskort. Efter gældende regler afregnes de
3 rater restskat i september, oktober og november,
og renteberegningen starter den I . oktober
i
året
efter indkomståret svarende til den gennemsnitlige
afregningstermin for denne del af restskatten. Med
fremrykningen af afregningen af restskat på
indbetalingskort til august, september og oktober
bliver den gennemsnitlige afregning for denne del af
restskatten september, og starttidspunkt for
renteberegningen følger denne gennemsnitstennin.
Det bemærkes, at perioden for afregning af
overskydende skat tilsvarende er forkortet med I
måned.
U
KS
Over tid er årsopgørelserne udskrevet stadigt
tidligere. Det har betydet en fremrykning af
tidspunktet for udbetalingen af de overskydende
skatter. Der er ikke sket en tilsvarende fremrykning
af opkrævningen af restskatterne. Det skyldes, at
fristerne for betaling af restskat er lovfæstet helt
præcist modsat udbetalingen af overskydende
skatter. Med henblik på at indhente denne
utilsigtede forskydning mellem afregningen af
henholdsvis overskydende skatter og restskatter
foreslås det at fremrykke afregningen af den del af
restskatterne, som opkræves via indbetalingskort.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0283.png
UKS Side 889
- 17 -
3. Hvo,for nedsættes rest-
Restskattetillægget er jkke foreslået nedsat. Det
skattetillægget ikke, når
skyldes flere forhold. Der er en god mulighed for
afregningen fremrykkes?
frivilligt at indbetale en eventuel restskat inden
l.
juli
i året efter indkomståret mod betaling af en lav
dag-til-dag-rente. Med frenuykningen af afreg-
ningen af restskatten på indbetalingskort vil denne
ordning blive mere attraktiv, når restskattetillægget
ikke samtidig nedsættes. Dette giver skatteyderne et
godt incitament til at
fa
afregnet restskatten hurtigst
muligt. Dertil kommer, at restskat, som indregnes,
har så lang kredittid, at det vil give en dårligere
incitamentsstruktur, hvis restskattetillægget blev sat
ned. Endelig betyder det lave renteniveau, at
restskattetillægget vurderes at være tilstrækkeligt
lavt.
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0284.png
UKS Side 890
- 18 -
7. Forhøjelse af bagatelgrænsen
Spørgsmål
Svar
1.
Hvorfor skal beløbsgræn-
Der er tale om en bagatelgrænse, som blev indsat i
sen hæves?
kildeskatteloven
i
1989. Bagatelgrænsen er ikke
reguleret siden. Det er vurderingen, at beløb under
500 kr.
i
dag anses for en passende bagatelgrænse.
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0285.png
UKS Side 891
- 19 -
8. Gaveafgifter
Spørgsmål
1. Hvo,for skal SKAT over-
hovedet have muligheden
for at lave skønsmæssige
ansættelser?
Svar
Fordi SKAT ellers som hidtil skal bruge et tungt
apparat via kammeradvokaturen for at kunne
ansætte gaver. Det kræver, at vi anlægger en retssag
ved de almindelige domstole. Det er dyrt og tager
tid. Det er derfor
i
nyere tid kun sket et par gange.
Dette skal ses i forhold til, at der er ca. 2000
gavesituationer om året.
U
3 .
.
Kan fristen for hvornår
Nej! Fristen forlænges kun, hvis der ikke er
værdiansættelsen forlæng-
tilstrækkelig dokumentation, hvilket ikke er noget
es
i
det uendelige?
problem for dem, der ønsker en hurtig og ordnet
proces. Hvis der er gået 6 måneder, uden at SKAT
har bedt om mere, kan borgeren regne med, at
fristen udløber.
KS
2. Vil det forringe retssikker-
Nej! Der sker en harmonisering med indkomståret,
så det er et kendt fænomen, som her bruges
i
en
heden på gaveområdet?
bredere ramme.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0286.png
UKS Side 892
- 20-
9. Fælles afgiftsoplag for spiritus, øl og vin m.v.
Spørgsmål
1. Hvmfor skal der være soli-
darisk hæftelse ved fælles
lokaler for spiritus øl og
vin?
Svar
Det er virksomheder, rådgivere og branche-
organisationer, der gerne ser, at der bliver adgang til
fælles lokaler. Skatteministeriet vil gerne komme
ønsket
i
møde. Dog er det SKATs erfaring ved
kontrol af lokaler, at der er en del aktører i markedet
med uorden i deres lokaleforhold. Derfor vurderes
det nødvendigt med solidarisk hæftelse som en
sidste "rød linje".
2. Hvorfor kan der ikke ind-
Spørgsmålet har tidligere været rejst. SKAT
føresfælles lokaler for mi-
vurderer, at varemærker for mineralvand
i
forvejen
er så markant forskellige, at der ikke er samme
neralvand (læskedrikke)?
behov for fælles lokaler for opbevaring af
mineralvand som navnlig spiritus og vin. Endvidere
er det SKATs erfaring ved kontrol af lokaler, hvor
der opbevares mineralvand, at der er en del aktører
i
markedet med uorden
i
deres lokaleforhold.
U
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0287.png
UKS Side 893
- 21 -
10. Subjektiv skattepligt af investeringsforeninger
Spørgsmål
Svar
1. Hvorfor vil regeringen ikke
imødekomme
branchens
ønske om, at værdipapir-
fonde beskattes som selv-
stændige skattesubjekter?
En værdipapirfond er civilretligt ikke et
selvstændigt retssubjekt.
I
dansk skatteret er det kun
enheder, som civilretligt anses for selvstændige
retssubjekter, som beskattes som selvstændige
skattesubjekter.
Der findes ikke eksempler på, at enheder, som
civilretligt kvalificeres som transparente enheder,
beskattes som selvstændige skattesubjekter.
Med et flertal i Folketinget kan reglerne selvfølgelig
ændres, så værdipapirfonde anses for selvstændige
skattesubjekter, uanset at enhederne er transparente.
Men det vil kræve en omfattende følgeregulering.
U
2. Hvad er en værdipapir-
En værdipapirfond anses skattemæssigt for en
fond?
transparent enhed.
KS
I
øvrigt vil det ikke entydigt være en fordel, at en
enhed kvalificeres som et selvstændigt skatte-
subjekt - det
vil
afuænge af omstændighederne.
En værdipapirfond er en ny slags investerings-
enhed, som kan oprettes i Danmark fra den 1. juli
2012.
Da værdipapirfonde civilretligt ikke er et selv-
stændigt retssubjekt, men en transparent enhed, skal
investorerne hver især beskattes af deres andel af
indtægter og tab m.v. i fonden.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0288.png
UKS Side 894
- 22 -
3. Hvo,for vil branchen have
reglerne ændret, så værdi-
papir/onde beskattes som
selvstændige skattesubjekt-
er?
Branchen mener, at der er så store administrative
opgaver med værdipapirfonde, når de beskattes som
transparente enheder, at det kun vil være de store
investorer, som vil investere i værdipapirfonde. Det
vil ikke være attraktivt med værdipapirfonde for
private investorer. Det betyder, at værdipapirfonde
ikke vil få den betydning, som branchen gerne vil
have.
Nej, det er ikke entydigt en fordel for investorerne.
F .eks. kan investorerne have følgende fordele ved,
at værdipapirfonden beskattes som en transparent
enhed:
Tab på f.eks. aktier og obligationer
1
værdipapirfonde kan investor modregne på samme
måde som aktier og obligationer ejet af investor
direkte.
Investorer kan
lempelse for udbytteskat
betalt i udlandet på samme måde, som hvis de
investerer direkte.
4. Vil det udelukkende være
en fordel for investorerne i
en værdipapir/ond, hvis
fonden bliver et selvstæn-
digt skattesubjekt?
6. Går Danmark ikke ene-
gang, når værdipapir/onde
ikke bliver selvstændige
skatte-subjekter?
U
5. Forhindrer skattereglerne
Nej, skattereglerne forhindrer ikke, at der oprettes
ikke oprettelsen af værdi-
værdipapirfonde i Danmark. Det er dog muligt, at
papir/onde?
skattereglerne gør, at det er administrativt tungere
med værdipapirfonde frem for investeringsfor-
eninger og
SIKAV'er, hvis
der er
mange
investorer
i samme værdipapirfonde.
Der er også andre lande, som anser værdipapirfonde
for transparente enheder. Vi er dog ikke bekendt
med, hvordan andre lande beskatter værdipa-
pirfonde.
KS
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0289.png
UKS Side 895
- 23 -
11. Udvidelse af afgiftsgrundlaget for kapitalpensioner, der overføres, herunder
konverteres
Spørgsmål
Svar
2. Hvad er problemet?
U
KS
1. Hvad er formålet med for-
Der er tale om en justering af de regler, der er
slaget?
indført med skatterefo1men om overførsel og
konvertering af fradragsberettiget kapitalpension til
ikke fradragsberettiget aldersforsikring, aldersop-
sparing eller supplerende engangssum m.v.
Denne overførsel eller konvertering sker mod
betaling af en fremrykket afgift, som bare ikke i alle
situationer sikrer, at der betales den afgift, som blev
forudsat ved vedtagelsen af skattereformen.
Afgiftsgrundlaget foreslås således udvidet.
Fradragsretten for indbetalinger til kapitalpension er
afskaffet fra og med
2013.
Samtidig er der mulighed
for at overføre fradragsberettiget kapitalpension til
kapitalpension
m.v.
uden
fradragsret
(aldersforsikring m.v.) mod betaling af den afgift,
som rettidige udbetalinger fra fradragsberettiget
kapitalpension pålægges. Der sker hermed en
fremrykning af den beskatning, der hviler på de
nuværende
kapitalpensionsordninger.
Senere
udbetalinger fra aldersfor-sikringen vil til gengæld
være afgiftsfri.
Ved konvertering af en kapitalpension til en
aldersforsikring betales afgift af kapitalpensionens
værdi . Men som reglerne er formuleret, omfatter
grundlaget for afgiften ikke kapitalpensionens andel
af de ufordelte midler - dvs. primært det, der i
forsikringsverdenen benævnes hensættelser til
kollektivt bonuspotentiale, ufordelte kollektive
særlige bonushensættelser og akkumuleret værdire-
gulering.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0290.png
UKS Side 896
5KATrEMINISTERIET
®
Journalnummer:
12-0 181424
Forelæggelse for skatteministeren
Anledning:
Udkast til bekendtgørelse om månedlige indberetninger afudb)1te til underskrift
Frist .JBR: Hurtigst
muligt
Frist ekstern: Do.
Udkastet har været i ekstern høring. Alene Advokatrådet, Finansrådet og Erhvervsstyrelsen
har
hall bcma:rkniugcr
til udkastet. Disse høringssYar Ycdlæggcs.
Adi·okatrådef
har
prul1:!:ik:n:t
over
den
ko1te horingsfrisl,
men
de har ingen bemærkninger til
indholdet af bekendtgorclsen. Den korte høringsfrist skyldtes sammenhængen med L
67.
Finansrådet
har udtrykt ønske om, at udb)1te fra udlandet ikke skal indberettes månedligt.
Udkastet er rettet
til
i
overensstemmelse med det. Desuden har de givet udtryk for, at indbe-
retningsfristen
ikke skal
beregnes med udgangspunkt
i
det tidspunkt udbyttet besluttes eller
vedtages, men med udgangspunkt
i
udbetalingstidspunktet. Dette
forslag
har værc-t afvist i hø-
ringsskemaet vedrørende
L
67. Den relevante
side
vedlægges.
Erhvervsstyrelsen
anfører,
al
ændringen vil medføre yderligere løbende administrative byrder
for
den finansielle sektor. Udkastet vil derudover medføre nogle engangsudgifter
til
tilretning
af
it-systemer. Samlet vurderer Erhvervsstyrelsen, at forslaget ikke er forbundet med væsent-
lige løbende byrder (dvs. at merbyrdeme
er
mindre end
10.000
timer årligt). Dette stemmer
godt overens med
vores
egen
vurdering.
Den finansielle sektor har ytret ønske om, at bekendtgørelsen udsendes hurtigst muligt. Derfor
er dette også anført som frist ovenfor.
Indstilling:
At du underskriver bekendtgorclscn
Presseinitiativ
rn.Y,:
ingen
,,,,/
~
U
KS
~«,_, ,-
~
~
Sagen kort: I L 67
varsles det,
at
indberetningsbekendtgørelsen vil blive ændret,
der indfo-
res
månedlige
indberetninger af alle udbytter af aktier m.v.
i
danske selskaber.
I
dog
gælder
dette alene
for
udbytter at aktier
m.v.
i
selskaber,
<ler hverken
er uplagel
Lil
handel på regule-
rede markeder eller er registreret
i
en værdipapircentral. Et udkast til en sådan ændringsbe-
kendtgorelse forelægges nu med henblik
endelig godkendelse. Bekendtgørelsen kan udste-
des
med hjemmel
i
allerede gældende regler,
og
udstedelsen
af
hekendtgørelsen behøver der-
med ikke at afvente vedtagelsen
af
L 67.
Sagsbehandler:
27.
november
2~~~jeas
Bo
Larsen
Gudkt:ndl af:
#(/-
~
fr(;t
2..'1/tc
~Ol
2....
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0291.png
Karnov Group
UKS Side 897
BKG20121123
Bekendtgørelse 2012-11-30 nr. 1123
om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven
§ 1.
I bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberet-
ningspligter m.v. efter skattekontrolloven, som ændret ved bekendtgø-
relse nr. 1078 af 8. november 2012, foretages følgende ændringer:
1.
§ 41
affattes således:
Ȥ
41.
Indberetning efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 1, vedrørende
udbytte af aktier m.v. i danske selskaber m.v. skal ske senest den sidste
hverdag i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale
eller godskrive udbyttet.
Stk. 2.
Indberetning efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 2, skal ske
senest måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale
eller godskrive udbyttet, og inden udløbet af selskabets frist i denne
måned for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en indberetnings-
pligtig at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører,
om det indberettede inden for en nærmere angivet frist, hvis indberet-
ningen sker efter de frister, der fremgår af stk. 1 og 2, og tillige sker
efter den frist, der er angivet i skattekontrollovens § 9 A, stk. 1, for
indberetninger vedrørende det pågældende kalenderår, herunder ved
genindberetning efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 2.«
2.
Efter § 46 indsættes efter overskriften før § 47:
Ȥ
46 a.
Indberetning om udbytter af aktier m.v. i danske investe-
ringsselskaber og danske investeringsbeviser skal ske senest den sidste
hverdag i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale
eller godskrive udbyttet.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en indberetnings-
pligtig at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører,
om det indberettede inden for en nærmere angivet frist, hvis indberet-
ningen sker efter den frist, der fremgår af stk. 1, og tillige sker efter
den frist, der er angivet i skattekontrollovens § 9 A, stk. 1, for indberet-
ninger vedrørende det pågældende kalenderår, herunder ved genindbe-
retning efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 2, efter denne frist.«
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
§ 2.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013 og har virkning
for indberetninger vedrørende udbytter, der vedtages eller besluttes
den 1. januar 2013 eller senere.
KS
side 1
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0292.png
UKS Side 898
Mødedeltagere til Juridisk Forum-møderne
Til stede
Birgitte, Jens, Ivar, Erik, Winnie, Jan Lund,
Richard, Jan Muff, Eva og Margrethe
Nørgaard (under pkt. 2)
8. februar 2011 Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Erik, Preben,
Winnie, Jan Lund, Jan Muff og Eva
Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Erik, Preben,
15. marts 2011 Winnie, Jan Lund, Richard, Jan Muff og Eva
Birgitte, Jens, Erik, Preben, Winnie, Jan
Lund, Richard, Jan Muff og Eva. Endvidere
Mogens Pedersen, John Thomsen, Carsten
Vesterø og Søren Eikers under pkt. 1
12. april 2011
Birgitte, Erik, Preben, Winnie, Jan Lund,
17. maj 2011
Jan Muff og Eva
Birgitte, Jens, Ivar, Erik, Preben, Winnie,
Richard, Jan Lund, Jan Muff og Eva
14. juni 2011
Birgitte, Otto, Jens, Erik (de første punkter),
28. juni 2011
Winnie, Jan Lund, Jan Muff, Eva og Lisbeth
Skat-Rørdam under pkt. 2
30. august 2011 Birgitte, Otto, Jens, Erik, Winnie, Ivar,
Preben, Richard, Jan Muff, Eva, Jeanette
Rose Hansen (under pkt. 2) og Lis Yndal
(under pkt. 4)
30. september
Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Ivar (delvis),
2011
Jan Lund, Jan Muff, Eva, Thomas Ginnerup
(under pkt. 2), Thomas Høgh Olesen og
Marina Blichfeldt (begge under pkt. 3)
2. november 2011 Birgitte, Jens, Winnie, Preben, Ivar, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
14. december
Birgitte, Otto, Jens, Winnie, Preben, Ivar,
2011
Jan Lund, Jan Muff og Eva. Carsten Vesterø
og Mogens Pedersen deltog under pkt. 2
2. februar 2012 Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Jan Muff,
Jan Lund, Richard og Eva
13. marts 2012 Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jan Lund,
Richard, Jan Muff og Eva
3. maj 2012
Birgitte, Jens, Winnie, Preben, Ivar, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
20. juni 2012
Birgitte, Otto, Jens, Winnie, Preben, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
28. august 2012 Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Jan Lund,
Jan Muff og Eva
26. september
Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jan Lund,
2012
Richard, Jan Muff og Eva. Carsten Vesterø
og Mogens Pedersen deltog under pkt. 2.
Mødedato
18. januar 2011
Ikke til stede
Otto og Preben
Richard
Otto og Ivar
Otto, Jens, Ivar og
Richard
Otto
Ivar, Preben og
Richard
Jan Lund
U
KS
Jens, Erik og Richard
Otto og Richard
Richard
Jens og Ivar
Otto og Jens
Otto og Richard
Richard og Ivar
Richard, Ivar og Jens
Otto og Jens
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415007_0293.png
UKS Side 899
6. december 2012 Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jens, Jan
Lund, Richard, Jan Muff og Eva. Thomas
Høgh Olesen deltog under pkt. 2.
Otto
U
KS