Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 179
Offentligt
2358623_0001.png
Resumé af forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af mi-
neralolieprodukter m.v., spiritusafgiftsloven, momsloven og for-
skellige andre love (Implementering af det omarbejdede cirkulati-
onsdirektiv, direktivet om militær mobilitet og ændringer i alkohol-
strukturdirektivet, justering af reglerne om adgang til virksomhe-
ders bevillings- og registreringsforhold, præcisering af bagatel-
grænsereglen i en række afgiftslove, justering af reglerne for ud-
lejningsvirksomheder og køreskolers salg motorkøretøjer og til-
pasning til EU-regler af tidspunktet for momsfradragsrettens ind-
træden m.v.)
Med lovforslaget implementeres bl.a. det omarbejdede cirkulationsdirektiv, som moderni-
serer og forenkler reglerne for punktafgiftspligtige varers bevægelse i EU, direktivet om
militær mobilitet, som indfører en fritagelse for EU's væbnede styrker i samme omfang,
som der efter gældende ret er for NATO, og endelig ændringer i alkoholstrukturdirekti-
vet, hvor en række regler præciseres og opdateres.
Lovforslaget indebærer, at den nuværende papirbaserede løsning for bevægelse af beskat-
tede varer i EU kan erstattes af en digital løsning, jf. det omarbejdede cirkulationsdirektiv.
Hensigten med ændringerne er at lette de administrative byrder for virksomhederne i EU.
Herudover foreslås en allerede vedtaget hjemmel om udlevering af oplysninger om virk-
somheders bevillings- og registreringsforhold justeret, og bagatelgrænsen for registrering
efter en række afgiftslove foreslås præciseret.
Desuden foreslås det at indføre en pligt til at afregne moms af fortjenesten ved udlej-
ningsvirksomheder og køreskolers salg af motorkøretøjer, hvor der er ved køb eller indre-
gistrering er betalt fuld registreringsafgift, da det ikke har været hensigten, at sådanne kø-
retøjer kunne sælges uden moms.
Endelig foreslås enkelte tekniske ændringer og konsekvensrettelser og -ændringer i en
række love, herunder chokoladeafgiftsloven og momsloven.
Lovforslaget skønnes samlet set at indebære et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på
ca. 10 mio. kr. årligt.
Lovforslaget vurderes samlet set at medføre implementeringsmæssige udgifter for det of-
fentlige på 0,4 mio. kr. i 2021, 1,2 mio. kr. i 2022, 3,9 mio. kr. i 2023, 3,6 mio. kr. i 2024,
3,2 mio. kr. i 2025, 3,0 mio. kr. i 2026 faldende til 1,8 mio. kr. i 2030. Fra 2031 og frem er
der årlige udgifter for 1,0 mio. kr.
Ændringerne som følge af cirkulationsdirektivet skal træde i kraft 13. februar 2023. Her-
udover bemyndiges skatteministeren til at sætte reglerne om indførelse af hjemmel til ud-
levering af virksomheders bevillings- og registreringsforhold i kraft, da initiativet kræver
it-udvikling. De øvrige dele af lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer.
19. marts 2021
J.nr. 2020 - 2625