Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 166
Offentligt
10. marts 2021
Aftaletekst
En styrket skattekontrol
etape 2
Regeringen samt Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedsli-
sten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet er enige om at
styrke og reformere skattekontrollen i Danmark.
Reformen af skattekontrol bygger videre på de seneste års omfattende arbejde med at genop-
bygge skattevæsenet og genoprette tilliden til skattevæsenet. Partierne er enige om, at en kompe-
tent, effektiv og målrettet skattekontrol er en væsentlig forudsætning for tilliden til skattevæsenet.
Partierne er samtidig enige om, at der er brug for en markant styrkelse af skattekontrollen, som
både kræver flere ressourcer og et strukturelt løft. Skattekontrollen skal foregå i alle faser af skatte-
betalingen og gennem nye værktøjer, som kan understøtte en effektiv og tidssvarende skattekon-
trol.
Regeringen har aftalt de økonomiske rammer for den samlede reform med Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet. Reformen indebærer, at der frem mod 2024 an-
sættes 1.000 ekstra kontrolmedarbejdere i Skatteforvaltningen, og oprettes otte nye skattecentre
for at sikre et stærkt skattevæsen i hele landet. Reformen tager udgangspunkt i skattevæsenets
nuværende struktur, og prioriteringer sker ud fra en vurdering af, hvor der er størst behov for at
styrke indsatsen.
Den 29. april 2020 indgik regeringen og Folketingets partier aftalen
En styrket skattekontrol
, som
tegner reformens overordnede rammer. Den samlede reform gennemføres i fire etaper, og med
aftalen blev ansættelsen af de første 250 medarbejdere og oprettelsen af de første to skattecen-
tre besluttet.
Regeringen samt Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedsli-
sten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet er enige om ud-
formningen af anden etape af reformen. Med aftalen udmøntes 200 mio. kr. årligt, som er en del af
de midler regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet af-
satte til styrket skattekontrol med finansloven for 2021.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 166: Politiske aftale - En styrket skattekontrol, etape 2.
Partierne bakker fortsat op om de grundlæggende mål med reformen:
Flere skal betale den skat, de skal
Bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet styrkes
Tilliden til skattevæsenet øges
Det skal være nemmere at gøre det rigtige.
Styrket kontrol med 250 nye medarbejdere og to nye skattecentre
Partierne noterer sig, at der i 2020 er blevet ansat de første 250 medarbejdere og åbnet de to før-
ste centre i Frederikssund og Fredericia. I anden etape af reformen skal der tilsvarende ansættes
250 nye medarbejdere og åbnes skattecentre i Esbjerg og Viborg. Partierne er enige om, at medar-
bejderne hovedsageligt skal styrke følgende områder:
Skrappere kontrol over for virksomheder
Skattestyrelsens undersøgelser viser, at flere virksomheder laver fejl, og flere virksomheder
snyder bevidst. Partierne er enige om, at udviklingen skal vendes og vil derfor styrke både kon-
trol- og vejledningsindsatsen over for små- og mellemstore virksomheder med samlet ca. 115
medarbejdere.
Stærkere kontrol med store skattesager og organiseret svindel
Stadig flere selskaber opererer på tværs af landegrænser, og det giver stadig mere komplekse
skattesager med fx brug af gennemstrømning og skattely. Partierne er enige om, at Skattefor-
valtningen skal rustes til at håndtere den store mængde globale data, så svindlere ikke udnytter
gråzoner til at snyde fælleskassen. Derfor styrkes området med ca. 85 medarbejdere.
Mere kontrol med nye forretningsmodeller
Danskerne køber i stigende grad mad og rengøring på nye digitale platforme. Mange vælger at
lease frem for at købe biler, og det bliver mere almindeligt at investere i værdipapirer og nye va-
lutaformer, som fx Bitcoins. Partierne er enige om, at nye forretningsformer og mønstre i sam-
fundet ikke må gå ud over skattebetalingen. Kontrollen skal følge med udviklingen, så der ikke
opstår enkelte brodne kar, der forsøger at omgå reglerne, fx som det er set inden for leasing-
branchen. Derfor styrkes indsatsen med ca. 50 medarbejdere.
Uddannelse og kompetencer
Regeringen og partierne er enige om, at det er afgørende for en effektiv skattekontrol, at Skattefor-
valtningens medarbejdere har de rette kompetencer, og at det er en omfattende, organisatorisk
opgave at oplære og kompetenceudvikle så stort et antal nye medarbejdere uden unødigt dræn
på ressourcerne til kernedriften. Partierne ser derfor positivt på, at Skattestyrelsen arbejder syste-
matisk med oplæring gennem princippet ”én til mange” og på at styrelsen opretter
kompetence-
akademier, der skal bidrage til at sikre, at både nye og eksisterende medarbejdere får den rele-
vante faglige onboarding og opkvalificering. Akademierne skal ses i sammenhæng med eksiste-
rende uddannelser på området.
Skærpede sanktioner og bekæmpelse af økonomisk kriminalitet
Regeringen og partierne er enige om, at en vigtig forudsætning for effektiv bekæmpelse af snyd og
svindel er, at der ved overtrædelse af skattelovgivningen er tilstrækkeligt hårde konsekvenser.
Partierne ser derfor positivt på, at Skatteministeriet arbejder videre med at skærpe sanktionerne
over for svig, sort økonomi og manglende regnskaber.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 166: Politiske aftale - En styrket skattekontrol, etape 2.
Regeringen og partierne er desuden enige om, at grov organiseret økonomisk kriminalitet som fx
omfattende kædesvig og momskarruseller, er et alvorligt problem, som kalder på en styrket ind-
sats. Partierne ser også i den forbindelse positivt på oprustningen af skattekontrollen og noterer
sig, at regeringen vil vurdere behovet for skærpede sanktioner og samtidig styrke det tværgående
myndighedssamarbejde for opnå mere intelligent brug af data og hurtigere reaktion mod svindel.
Partierne noterer sig, at Skatteministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der gennemgår eksiste-
rende sanktionshjemler i Skattestyrelsen og identificerer eventuelle områder, hvor brug af eksi-
sterende sanktioner kan skærpes, eller hvor Skattestyrelsen med fordel kan gives nye sanktions-
muligheder. Partierne ser frem til at drøfte arbejdsgruppens arbejde i 2021.
Nye arbejdsplatforme og deleøkonomi
Partierne noterer sig et fortsat behov for at styrke kontrol og vejledning over for nye arbejdsplat-
forme og deleøkonomi, så borgere og virksomheder nemmere kan gøre det rigtige. Samfundsud-
viklingen stiller høje krav til Skatteforvaltningens vejledning, samarbejde og kontrol for at sikre kor-
rekt skattebetaling. Partierne ser derfor positivt på de igangsatte initiativer om fx dataudveksling
fra digitale platforme samt Skattelovrådets arbejde om den såkaldte tredje gruppe på arbejds-
markedet, som skal understøtte udviklingen. Initiativerne forventes at kunne drøftes i efteråret
2021.
Regelefterlevelse og retssikkerhed
Partierne er enige om, at det skal være lettere for borgere og virksomheder at gøre det rigtige,
samtidig med at der værnes om retssikkerheden. Partierne ser frem til afrapporteringen fra den
arbejdsgruppe, der er i færd med at udarbejde en kortlægning af de hyppigste fejltyper og præ-
sentation af mulige initiativer, der mindsker antallet af ubevidste fejl, herunder mulighederne for
øget brug af tredjepartsindberetninger, digitale værktøjer samt mulige forenklinger af eksempelvis
moms- eller regnskabsregler. Partierne ser frem til at drøfte arbejdsgruppens kortlægning i 2021.
Partierne noterer sig samtidig, at skatteministeren vil anmode Skattelovrådet om at se nærmere
på relevante retssikkerhedsmæssige problemstillinger, eksempelvis skatteyderes adgang til gen-
optagelse af skatteansættelser.
Fortsat prioritering af skattekontrol efter risiko og væsentlighed
Partierne noterer sig, at der i forbindelse med finanslovsaftalen for 2020 blev afsat penge til at
igangsætte et arbejde, der skal undersøge effekterne ved skattekontrol på regelefterlevelsen, de
offentlige finanser og samfundsøkonomien. Partierne er enige om at drøfte analysens resultater i
2021. Analysen udgør et væsentligt bidrag i debatten om effekterne af skattekontrol.
Risikobilledet på kontrolområdet kan løbende ændre sig. Derfor er det en væsentlig præmis, at
skatteforvaltningen kan prioritere sin indsats efter risiko og væsentlighed på områder, som er styr-
ket med første og anden etape af kontrolreformen for at opnå den størst mulige effekt. Regerin-
gen har opstillet målsætninger for hele reformen og vil opstille konkrete mål for de specifikke om-
råder, som styrkes i de enkelte etaper. Partierne er enige om løbende at følge op på implemente-
ringen af reformen frem mod 2024.
Side 3 af 3